24
NR.2/11 Juni Norsk eventyr s. 20 Generalforsamling s. 4 Geodata, laserscanning og GIS s. 10

Målebladet NR2/11 - klf.ftf.netklf.ftf.net/fileadmin/user_upload/dokumenter/NR2-11_til_web2.pdfJens P. Jensen og Preben Gregersen spurgte til hjemmesidens økonomi. Jens Chr. oplyste,

  • Upload
    lamdan

  • View
    223

  • Download
    4

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Målebladet NR2/11 - klf.ftf.netklf.ftf.net/fileadmin/user_upload/dokumenter/NR2-11_til_web2.pdfJens P. Jensen og Preben Gregersen spurgte til hjemmesidens økonomi. Jens Chr. oplyste,

Målebladet NR2/11 1

NR.2/11Juni

Norsk eventyr s. 20

Generalforsamling s. 4

Geodata, laserscanning

og GIS s. 10

Page 2: Målebladet NR2/11 - klf.ftf.netklf.ftf.net/fileadmin/user_upload/dokumenter/NR2-11_til_web2.pdfJens P. Jensen og Preben Gregersen spurgte til hjemmesidens økonomi. Jens Chr. oplyste,

2 Målebladet NR2/11

Indhold:Og resultatet blev .................................... side 3Generalforsamling 2011 .......................... side 4Referat fra Sektion Privat ........................ side 7Referat fra Sektion Offentlig ................... side 9Faglig temadag ...................................... side 10 Medlemsatl og ledighed ........................ side 13Besøg på VIA i Horsens ........................ side 14Kort nyt ................................................. side 14Skolebesøg ............................................. side 14 Kursusprogram fra Bentley .................... side 15Fra Region Midtjylland ......................... side 16Efterlønsordning ................................... side 18Norsk Eventyr ....................................... side 20

ISSN:0905-085X

Målebladet udgives af: Kort- og Landmålingsteknikernes Forening

Sekretariatet: Tinglevgade 1kld 8000 Århus C.Kontortid:Mandag - onsdag 10-1430

Torsdag: 10-17Fredag: lukketTelefon: 8614 6818Telefax: 8614 6712e-mail: [email protected]: www.kl-f.dk

Hovedbestyrelse:Thomas Wester-Andersen, formand 2398 [email protected]

Henrik Pangel, næstformand 4659 [email protected]

Jens Chr. Madsen, kasserer 7577 [email protected]

Karsten Vognsen, sekretær 9835 [email protected]

Sektion offentlig:Jimmy Petersen 2713 [email protected]

Dijana Ivanisivic 2695 [email protected]

Sektion privat:Knud Meller Nielsen 8615 [email protected]

Ditte Knudsen 5477 [email protected]; [email protected]

Charlotte Gosvig Nielsen 4095 [email protected]

Martin Aspelund 2532 [email protected]

Sekretariat:Kirsten Sørensen

Birgit Kragh

FTF 3336 8800FTF-A: 3332 4166

Deadlines i 2011:Nr. deadline: udkommer:1 6/2 6/32 10/5 1/63 1/8 1/94 1/11 1/12

Layout:Jan Slot-Carlsen

Tryk:Alfa Bogtryk, Sorø

Redaktion:Jan Slot-Carlsen, Houvej 187, 9370 Hals 9825 4505. Mob: 2028 2782e-mail: [email protected][email protected] Erik Bundgård, Sanatorievej 55, 6710 Esbjerg V. 7511 6710e-mail: [email protected] Humlebæk, Violvej 38, 8680 Ry 8689 1709e-mail: [email protected] Meller Nielsen, Roarvej 25, 8230 Åbyhøj 8615 8504e-mail: [email protected]

Annoncepriser:1/1 helside 2200 kr.Bagside 2750 kr.1/2 side 1300 kr.1/4 side 750 kr.tillæg pr. farve: 500 kr.

Page 3: Målebladet NR2/11 - klf.ftf.netklf.ftf.net/fileadmin/user_upload/dokumenter/NR2-11_til_web2.pdfJens P. Jensen og Preben Gregersen spurgte til hjemmesidens økonomi. Jens Chr. oplyste,

Målebladet NR2/11 3

Og resultatet blev…Resultatet på hvad, vil nogle nok sige. Det kunne være mange ting; overenskomstresul-taterne på det private eller offentlige område, eller resultatet af KLF’s årsregnskab. Men det er det ikke. Det jeg tænker på er resultatet af urafstemningen.

På dette års generalforsamling bad vi forsamlingen om tilladelse til vedtægtsændringer på følgende områder; kontingentændring for aktive, kontingentændring for passive, sammensætning af hovedbestyrelsen samt redaktionelle ændringer. Som ventet var for-samlingen ikke beslutningsdygtig, på grund af for få stemmeberettige, så vi måtte sende vedtægtsændringerne til urafstemning.

Vi har nu fået stemmesedlerne tilbage og kan præsentere resultatet. Af de 559 stemme-berettige medlemmer, har 255 afgivet deres stemme, en stemmeprocent på 45,6 %. 240 medlemmer stemte for, 94,1 %, 6 medlemmer stemte imod, 2,4 %, 8 medlemmer stemte hverken for eller imod, 3,1 % og 1 medlem afgav en ugyldig stemme, 0,4 %.

Jeg vil gerne takke for jeres engagement og tilbagemelding på vores forespørgsel. Vi har nu mulighed for at føre foreningen økonomisk og ansvarligt videre.

Med ønsket om at alle får en lang, lykkelig og helsebringende sommer,

Thomas Wester-AndersenFormand

fra formanden:

Page 4: Målebladet NR2/11 - klf.ftf.netklf.ftf.net/fileadmin/user_upload/dokumenter/NR2-11_til_web2.pdfJens P. Jensen og Preben Gregersen spurgte til hjemmesidens økonomi. Jens Chr. oplyste,

4 Målebladet NR2/11

af Jens Erik Bundgaard

Det var første gang efter formandsvalget i 2009, at Thomas Wester-Andersen skulle aflægge sin beretning. Han udtrykte tro på fremtiden, men også bekymrede miner.Et regnskab med underskud 2 år i streg bevirker en kontingentforhøjelse på 20 kr. pr. måned. Vi ligger dog stadig lavt i for-hold til andre fagforeninger, takket være en masse frivillig arbejdskraft, sagde Thomas. Der var 125 medlemmer tilmeldt forenin-gens 10. ordinære generalforsamling, der blev holdt på Quality Park Hotel i Mid-delfart, som havde gode lokaliteter og god kost at byde på, - og så var der gratis softice, alt hvad man kunne spise. Peter Cort fra FTF blev som tidligere valgt til dirigent. Han gennemgik formalia for at sikre generalforsamlingens lovlige gen-nemførelse. Formandens beretningThomas Wester-Andersen sagde, at for-eningen havde været hårdt prøvet med sygdom i sekretariatet. Marianne er idag pensionist efter sin svære sygdom og Kirsten har orlov til 1. juni 2011 efter en blodprop. Men vi har været heldige med at finde Birgit til at tage over i sekretariatet. Vi har også været påvirket af krisen med en del medlems fyringer og endelig har det været problemer med frihed til at varetage bestyrelsesarbejdet. Men jeg tror vi er ved at være på den anden side. Tho-mas påpegede, at det er vigtigt at vi som forening arbejder med vores kerneområder. Det vil sikkert også komme til at betyde,

at vi fremover skal til at indgå samarbejde eller fællesskaber med andre foreninger, f. eks. Konstruktørforeningen. Vi er glade for, at vi siden sidste gene-ralforsamling har fået regionsmøderne op at stå. Med nedlæggelse af uddannelses-udvalget, der er blevet integreret i sektio-nerne, har vi fået kursusvirksomheden til at blomstre. Tak til Martin Aspelund for et stort arbejde på denne front. Vores hjemmeside er endnu ikke 100% på plads; men der er ved at komme gang i den - og medlemsstatistikkerne kunne godt være bedre. Medlemmerne må være vakse når de bliver spurgt. Vi har en fordel ved, at der i hovedbe-styrelsen er valgte ildsjæle fra stort set hele landet, men det kan også være en bagdel, at vi ikke er 100% professionelle, som man ser i de helt store forbund. Økonomien er ikke så stærk, som da vi havde konstant medlemsfremgang. Ti-derne har bevirket fyringer af nogle af vore medlemmer og det har haft indvirkning på den ønskede fremgang i foreningen. Derfor bliver det nødvendigt med en mindre kon-tingentstigning, som også vil gælde passive medlemmer. Alt i alt tror vi dog på fremtiden, selvom den ikke er så rosen rød som tidligere. Der er pres på det personlige plan og på det foreningsmæssige. Til slut en stor tak til Hovedbestyrel-sesmedlemmerne, til de valgte i sektio-nerne og til Målebladets redaktion. Uden al den arbejdskraft eksisterede KLF ikke, sluttede formanden.

Loven tilrettetLoven blev tilrettet med ændrede benæv-nelser, så der nu står Centralorganisation/forhandlingskartel og region. Tillige blev lovene ændret således, at passive fremover betaler 25% af fuld kon-tingent mod tidligere 15% og at kontin-gentet for denne gruppe betales kvartårlig.Der blev også bakket op omkring kon-tingentforhøjelsen på 20 kr. pr. måned for medlermer i arbejde.

Generalforsamling 2011

Formand Thomas Wester-Andersen aflægger beretning

Page 5: Målebladet NR2/11 - klf.ftf.netklf.ftf.net/fileadmin/user_upload/dokumenter/NR2-11_til_web2.pdfJens P. Jensen og Preben Gregersen spurgte til hjemmesidens økonomi. Jens Chr. oplyste,

Målebladet NR2/11 5

Læs mere om Leicas produkter på www.leica-geosystems.dk eller ring på Tlf 44 54 02 02.

Leica Viva sætter fleksibilitet i system

Visioner udspringer af kundskaber, kompetencer og

kreativitet. At virkeliggøre dine visioner er dét, der gør

arbejdet som landmåler så fascinerende. Vi ser det som

vores opgave at give dig værktøjer til at løse dine opgaver

og indfri dine mål så professionelt, effektivt og kreativt

som muligt. Unikke idéer og løsninger er et resultat af

inspiration og tillid til egne evner. Med Leica Viva får

du et fuldt fleksibelt landmålingssystem til at virkeliggøre

dine visioner. Hver vision i enhver dimension bliver let

til virkelighed.

Leica Viva byder dig velkommen – lad os inspirere dig.

Leica VivaRealisér dine opmålingsvisioner

... lad os inspirere dig

Leica_Viva_Series_Ad_DIN2_A4_07.indd 1 22/09/09 16.52

Page 6: Målebladet NR2/11 - klf.ftf.netklf.ftf.net/fileadmin/user_upload/dokumenter/NR2-11_til_web2.pdfJens P. Jensen og Preben Gregersen spurgte til hjemmesidens økonomi. Jens Chr. oplyste,

6 Målebladet NR2/11

Tillige blev sektionernes valgte med-lemmer til hovedbestyrelsen ændret, så der nu min. godt kan være 2 mod tidligere 3 indvalgte. Lovændringerne sendes til urafstemning med generalforsamlingens opbakning. Regnskabet for 2 årJens Chr. Madsen fremlagde regnskabet for både 2009 og 2010, da vi kun har ge-neralforsamling hvert 2. år. Han nævnte, at der på grund af sygdom hos sekretariatets ansatte, havde været en samlet merudgift i perioden på 300.000 kr. hvilket svarer til de to års underskud. Han mente dog, at skuden nu var blevet vendt, så egenkapitalen igen kan begynde at vokse til det mere forsvarlige. Vi skal have en egenkapital der er min 50% af årsomsætningen, sagde Jens Chr., for at det er forsvarligt. Efter forskellige spørgsmål om gælds-poster mv. blev regnskabet godkendt.

BudgetVed fremlæggelsen nævnte Jens Chr., at det denne gang havde været svært at lave budgettet, da vi har en del seniormedlem-mer der gør det usikkert. I budgettet er kontingentforhøjelsen indregnet. Tillige er der en korrektion i tabt arbejdsfortjeneste, da dette ikke er reguleret i mange år. Der er en mindre besparelse på årsmøderne.

Bo: Bare eet medlem går fra fuldtids til passiv medlemsskab betyder det 2000 kr. pr. år for foreningen. Lad stigningen stige fast med pristallet, foreslog han. Jens Chr.: Jeg vil hellere have at stig-ningen sker når vi har brug for det, end i mindre step. Klaus K. Sørensen: Efter foreningens vedtægter kan kontingentet stige kontinu-erligt. Jens P. Jensen og Preben Gregersen spurgte til hjemmesidens økonomi. Jens Chr. oplyste, at der arbejdes på, at hjemmesiden igennem annoncer kan give overskud. En specificering af hjemmesi-dens regnskab vil fremgå af regnskabet for 2011 og 2012. Kim Kallestrup: Jeg er intern revisor i foreningen. Jeg tro på at tallene i budgettet holder, efter de tiltag HB har sat i gang. ValgThomas Wester-Andersen (formand), Henrik Pangel (næstformand), Jens Chr. Madsen (kasserer) og Karsten Vognsen (sekretær) blev alle genvalgt. Det blev de to revisorer, Kim Kallestrup og Poul Færk Magnussen også. Til ny revisor suppleant valgtes Flem-ming Andersen. Sektionsmedlemmerne blev alle gen-valgt. Sektion privat: Charlotte Gosvig Nielsen, Ditte Knudsen, Knud Meller Nielsen og Martin Aspelund.

Sektion offentlig: Dijana Ivanisivic og Jimmi Petersen. Michael Iversen blev valgt til suppleant. Formanden takkede medlemmerne og alle dem der gør en indsats for foreningen. Uden jer havde vi ikke KLF. Herefter var der vin og jubilæumsbog til dirigenten.

....fortsat

Kasserer Jens Chr. Madsen står til regnskab.

Resten af bestyrelsen hører på.

Page 7: Målebladet NR2/11 - klf.ftf.netklf.ftf.net/fileadmin/user_upload/dokumenter/NR2-11_til_web2.pdfJens P. Jensen og Preben Gregersen spurgte til hjemmesidens økonomi. Jens Chr. oplyste,

Målebladet NR2/11 7

Af Charlotte Gosvig Nielsen

Efter en vellykket faglig temadag på en sol-rig og blæsende forårsdag på Quality Park Hotel i Middelfart, er det igen tid for møde i KLF-sektionerne. Til mødet i sektion privat var der mødt ca. 65 medlemmer op.

Efter en kort velkomst og indledning til mødet, blev Villy Jensen foreslået som dirigent og valgt med en klapsalve. Det er jo allerede tid for valg til hovedbestyrelsen igen. Han fandt 2 stemmetællere, Manuel Münchow og Jan Bo Hansen til at hjælpe med valget senere. Ordet blev givet til os igen, så vi kunne få fortalt lidt fra året der gik. Tidligere år har årsberetningen været bragt i Målebladet før årsmødet, men kom desværre ikke med i den sidste udgave pga. en teknisk fejl.

Siden sidstSå er der snart gået et år igen, og det er tid til at gøre status. På mange måder har det sidste års tid været lidt broget. Man kan sige, at den berømte krise sætter sine spor på mange måder og rammer bredt. Det ser dog ud til, at afmatningen er fladet lidt ud. Så vi håber med forsigtig optimisme på, at det hele kommer lige så stille i gang igen.På trods af krisen og de ting der følger med, har vi alligevel fået en del ting sat i gang i foreningen. Så selv om krisen ikke er helt ovre, har det alligevel været et godt år på mange måder.

SekretariatetStørrelsen af vores forening og opbygning med sekretariatet i Århus gør os fleksible, men også sårbare. Pga. sygdom har vi desværre været nødt til at sige farvel til Marianne efter et meget langvarigt syg-domsforløb. Birgit blev ansat i stedet for, og klarer en del regnskabsopgaver, som tidligere blev lavet af en ekstern revisor. Kirsten har orlov til 1/6 2011 pga. sygdom i efteråret.

Ledige medlemmer/arbejdsløshedstal Vi har sammen med FTF-A afholdt mø-der for ny-ledige i København og Århus. Møderne er et forsøg på at tage hånd om

alle og sørge for, at I kan få al den hjælp, der er brug for.Ledighedsprocenten ligger lige nu på omkring 6 %. En af grundene kan være, at nogle af dem, der bliver sagt op, overgår til efterløn. En anden årsag er, at en del af de nyuddannede ikke har fået job. Og selvføl-gelig at der er blevet fyret rundt omkring. Hvis man kigger på andre fag, er der dog grupper, som er meget hårdere ramt end os. Vær åben for forskellige jobområder, vi kan mange forskellige ting.

PersonsagerDem har der desværre været nogle stykker af. Fordi krisen presser alle, forårsager det også gnidninger, når firmaer er nødsaget til at fyre eller nedsætte arbejdstiden for medarbejderne.

Når vi får henvendelser fra jer, trækker vi på vores samarbejdspartnere, f.eks. FTF, og andres ekspertise inden for de forskellige områder. Jo før i kommer, jo større er chan-cen for at vi kan hjælpe med en løsning.Emner, som der især har været spørgsmål vedr. er nedsat arbejdstid og arbejdsfor-

Referat fra årsmødet 2010/11

Sektion privat

deling, tab ved at have medarbejderaktier, nedlukning af firmaer og barsel.

Regionale klubberDet er lykkedes at få startet klubberne op hen over efteråret. Og vi synes, at der har været en god deltagelse og stemning til arrangementerne.

Der har været afholdt møde i Region Nordjylland: Her viste Jan Slot-Carlsen rundt på Lindholm Høje Museum i Aal-borg. I Region Syddanmark var emnet ledningsregistrering/LER-integration og foregik i Kolding.

I Region Hovedstaden forgik mødet i Ballerup, hvor Henrik Johansen fortalte om Metrobyggeriet. Endelig havde Region Midtjylland et møde først i marts 2011 med en rundvisning i Århus Havn af Peter Klena, seniorprojektingeniør.

Vi håber, at klubberne kan medvirke til et fagligt/socialt samvær, hvor man kan få et netværk med andre landmålere. Vi vil selvfølgelig gerne høre, hvad I tænker

Martin Asplund beretter om de regionale klubber.

fortsættes....

Page 8: Målebladet NR2/11 - klf.ftf.netklf.ftf.net/fileadmin/user_upload/dokumenter/NR2-11_til_web2.pdfJens P. Jensen og Preben Gregersen spurgte til hjemmesidens økonomi. Jens Chr. oplyste,

8 Målebladet NR2/11

om arrangementerne, og om der skal gøres noget anderledes. Gode idéer til lokationer / foredrag modtages meget gerne.

HjemmesidenVi ønsker stadig at udvikle hjemmesiden både hvad angår udseende og indhold. Men er løbet ind i problemer med med-lemsfora og har ikke haft overskuddet til at bruge en masse energi på det i det forløbne år.

Men det vil vi lave om på, så det bliver en af de næste ting vi vil i gang med at forbedre. Der arbejdes også på at få an-noncer på hjemmesiden, og på den måde finansiere siden.

Lønundersøgelse 2011 Vi har endnu engang valgt at tage dette angstprovokerende emne op. Så der blev delt skemaer rundt, hvor vi spørger om løn / anciennitet / alder. Vi fik rigtig mange svar, det er vi glade for, fordi det vil give et realistisk billede af lønniveauet.

Tallene bearbejder vi, og den statistik, der kommer ud af det, bliver publiceret i Målebladet. Statistikken anvendes i vores faglige arbejde, bla. ved overenskomst-forhandlinger.Her var kommentarer / spørgsmål fra salen vedr. ansættelsesforhold, f.eks. projektan-sættelser. Endvidere blev brev ang. næste praktikperiode for eleverne delt rundt, så alle firmaer ved lidt om det.

Overenskomst 2011Der er flere, som er kommet med forslag til OK 2011, både pr. mail og til de 3 med-lemsmøder, som er foregået i løbet af fe-bruar måned. Tak for alle forslagene, vi har taget jeres tanker med i vores overvejelser.

Der var kommentarer nede fra salen ang. møderne og udformningen af de skemaer og prioteringen af emner.

Som forberedelse til forhandling har vi udarbejdet statistikker over medlemmerne, holdt møder med FTF, PFA-pension, An-

satte Landinspektørers Forum og Teknisk Landsforbund. Og sat os ind i lovgivnin-gen på flere forskellige områder. Vi er i fuld gang med forhandlingerne Udveksling af krav skete 4/3 – 2011 hos PLF i Kbh. Den 1. forhandling foregik 18/3 – 2011. Anden forhandling er plan-lagt til d. 29/4 2011. Det bliver ikke den store procentfest ligesom for 3 år siden, så derfor er det også vigtigt at sætte fokus på de bløde værdier. Der var lidt kommentarer og spørgsmål nede fra salen. Da forhandlingerne ikke er ret langt, er det svært at sige noget konkret på dette tidspunkt.

UddannelseAlle Kort- og Landmålingstekniker-studerende på tredje semester fik alle praktikpladser i efteråret 2010. Vi vil gerne sige tak til jer og jeres firmaer for hjælpen! Et nyt uddannelsesudvalg har set dagens lys i København. Det er oprettet for at have et godt forum, hvor lærere, elever og erhvervslivet kan have en god dialog om og følge uddannelsen. Udvalget svarer til det, der i forvejen arbejder i Horsens.

KurserI 2010 afholdt KLF i alt tre kurser. To gange blev der afholdt kursus i ”Fejlteori og kontrol af landmålingsinstrumenter” med stor succes. Disse blev afholdt i april + september 2010. Kursusmaterialet er lagt ud på hjemmesiden. Der er i øvrigt oprettet venteliste til dette kursus, og det vil blive sat op og udbudt på ny, når der er tilstrækkeligt med tilmeldte. Der ud over blev der én gang afholdt kursus i ”GIS-introduktion” i september 2010. I alt har ca. 60 personer været på kursus i løbet af 2010. Nye kurser i foråret 2011: Et landmå-lingsteknisk i ”Netudjævning og transfor-mation” den 15.-16. marts. Og et kort-teknisk ”GIS – WMS og WFS” den 6.-7. april i forb. med årsmødet. Forslag nede fra salen om nogle gis/cad kurser og kurser henvendt til entreprenør-branchen, f.eks. maskinstyring.

Diplomuddannelsen i Geoinformatik, Horsens Den forventes klar til efteråret 2011. Ud-dannelsen vil tage 1 år som fuldtidsstudie og 2 år ved deltidsstudie. Der vil blive stil-let krav om en vis erfaring ved optagelse på studiet, og der vil blive tale om en vis brugerbetaling.

Valg til hovedbestyrelsen Villy fik ordet og satte valget af sektion privat i gang. Vi stiller alle 4 op til genvalg i sektion privat: Ditte Knudsen, Martin Aspelund, Knud Meller Nielsen (han var ikke tilstede pga. sygdom, men havde givet fuldmagt til genopstilling ) og Charlotte Gosvig Nielsen. Villy spurgte forsamlingen om der var forslag til nye kandidater, hvilket der ikke var. På spørgsmålet fra ham til salen om vi kunne blive valgt igen, blev svaret en spontan klapsalve og Villy mente, at vi var genvalgt.

Suppleanter: Bjarne Martin Nørgaard genopstiller og blev valgt. Anette Henrik-sen kom ind som ny suppleant i stedet for Birgitte Falck-Jensen, som ikke ønskede genvalg.

Før afrunding blev ”Hvad har du på hjer-tet” kassen præsenteret. Den er til forslag, spørgsmål osv.

AfrundingI det hele taget er det vigtigt for os I siger jeres mening, så vi varetager jeres interesser bedst muligt. Vi har brug for jeres input til, hvad vi skal arbejde med. Vi er ikke længere væk end et tlf-opkald eller en mail, hvis du har problemer, forslag eller noget helt andet.

Så tak for jeres deltagelse og et efter vores mening godt sektionsmøde. Vi håber at vi ses igen næste år.

....fortsat

Page 9: Målebladet NR2/11 - klf.ftf.netklf.ftf.net/fileadmin/user_upload/dokumenter/NR2-11_til_web2.pdfJens P. Jensen og Preben Gregersen spurgte til hjemmesidens økonomi. Jens Chr. oplyste,

Målebladet NR2/11 9

af Jens Erik Bundgaard

Referat fra årsmødet 2010/11:

Sektion offentlig

Til mødet var der tilmeldt 51Henrik Pangel fremlagde beretningen. Den omhandlede overenskomstforhandlingerne der udmøntede sig i små lønstigninger, med-lemsforhold omkring Københavns Kom-mune og fyringer i KMS. Han var også inde på medlemsforhold i forbindelse med Forsyningsvirksomhedernes overgang til A/S. Der var personsager og ny overens-komst med Kystdirektoratet. Så der havde været nok at tage fat på. Jimmy Petersen fortalte om regionsklub-berne. Der havde hidtil været et møde i hver region. 5 var mødt frem i Ålborg, 25 i Århus, 25 i Fredericia og 30 i København. Flot besøgt. Fremover vil der komme et møde årligt i september/oktober måned.Jimmy slog også et slag for praktikpladser. Der blev i den forbindelse udleveret ”op-fordringssedler”. Genvalg til Diana Ivanisivic og Jimmy Petersen. Michael Iversen blev valgt til suppleant. Næstformand Henri Pangel aflægger beretning fra Sektion Offentlig.

Page 10: Målebladet NR2/11 - klf.ftf.netklf.ftf.net/fileadmin/user_upload/dokumenter/NR2-11_til_web2.pdfJens P. Jensen og Preben Gregersen spurgte til hjemmesidens økonomi. Jens Chr. oplyste,

10 Målebladet NR2/11

FAGLIG TEMADAG 2011

GEODATA i hverdagenAf Johnny Humlebæk

Endnu en gang var det lykkedes KLF arrangører at præsentere et alsidig program for den årlige Fag-lige Temadag, som igen blev afholdt i Middelfart. Emnet var som overskriften siger GEO DATA i hverdagen og de tre foredragsholdere Bjarne Kallesøe, Svend Elgaard og Sik Cambon Jensen gav hver deres bud på den alsidighed, som dette emne rummer, og de formåede alle tre at gøre for-middagen spændende og interessant og dermed fastholde tilhørerne.

Civilingeniør Bjarne Kallesøe fra Herning Kommune lagde ud med at give forskellige eksempler på anvendelsen af Google Maps i den kommunale administration. Kallesøe fortalte, at Genbrug og Affald siden 2004 havde udviklet deres eget IT- system til styring af affaldsområdet baseret på open source programmer og scripts. Det er et effektivt og avanceret system og tilmed brugervenligt føjede Bjarne Kallesøe til. Af særlige egenskaber kan nævnes : Direkte tømning med vægt, beskeder og billeder fra PDA, SMS/ e-mail service med beskeder før tømning og ved evt. fejl og brugen af Google Maps til lokalisering og ruteplanlægningen. Som det fremgår

er detaljerings graden stor, og man kan næsten fornemme, hvordan knopskyd-ningen/udviklingen har fundet sted til et effektivt og brugbart værktøj i kommunen for de forskellige forvaltningsgrene. En af årsagerne til brugen af Google Maps er, at Herning kommune bruger Geomedia som kort program med webkort fra Geomedia og omtalte webkort er besværligt at bruge og ikke særlig brugervenligt bl.a. for kom-munens borgere, ifølge Bjarne Kallesøe.

Af andre eksemplerne på anvendelsen med Google Maps i kommunen kan nævnes: Indberetning af inversive arter som Bjør-neklo og Gyldenris mfl. Hertil gør man så brug af GPS – kamera med stregkodescan-ner, som ligeledes kan bruges til indberet-ning af forskellige andre objekter, som man skal tage handling på som reparationer af affaldsbeholder.

Et par ting mere skal lige nævnes af-slutningsvis, bookning af shelters, som Herning kommune har på naturområder som Sinding Plantage, og hvis børnehaven har været på tur i samme plantage så kan man tage GPS logger med lydoptagelse og sidde hjemme til aftenkaffen og genopleve det hele.

Bjarne Kallesøes fordrag i fuld skala er lagt ind på KLFs hjemmeside, så dem der vil vide mere og som har lyst har mulighed for det og måske få ideer. Open source giver uanede muligheder. Tak til Bjarne Kallesøe for et spændende indblik i Herning Kom-munes brug af Google Maps.

Næste indlæg var Fagkoordinator ved Vejdirektoratet landinspektør Svend El-gaard, der berettede om laserscanning til vejprojektering og anvendelse af GIS som grundkort. Svend Elgaard lagde ud med at gøre rede for de forskellige typer laserscan-ning, som man anvender ved vejbygning og vejadministration i dag. Flybaseret laserscanning er særlig anvendt til grundkortlægning og erstatter på den måde den traditionelle terrestriske plan-bogsmåling. Her kom Svend Elgaard ind på de tidlige erfaringer, man havde ved Motorvejsprojektet på strækning Brande til Høgild syd for Herning i foråret 2000, og hvor scanner tog 83000 pkt./sek. Og hvor middelfejlen på højden var 0,15 m.Allerede her havde det vist sig, at man fik billige og hurtige data, og at scanningen var konkurrencedygtig med fotogrammetrien.

Medens den flybaserede scanning særlig er anvendelig til større kortlægning, er helikopter baseret laserscanning mere anvendelig til det, man kan betegne som en vejkorridor (smalle strækninger), som derfor anvendes til mere begrænsede om-råder, men stadig med en god dækning på 25-50 pkt./m2 og en ret stor nøjagtighed på belagte arealer (kørebane/nødspor) med 2-3 cm i højden..

Da mange vejprojekter i dag er udvidelser af eksisterende motorveje eller højt klassifi-

Brug af open source og Goog-le Maps til ruteplanlægning

Laserscanning til vejprojekte-ring og anvendelse af Gis til grundkort

Bjarne Kallesøe

Page 11: Målebladet NR2/11 - klf.ftf.netklf.ftf.net/fileadmin/user_upload/dokumenter/NR2-11_til_web2.pdfJens P. Jensen og Preben Gregersen spurgte til hjemmesidens økonomi. Jens Chr. oplyste,

Målebladet NR2/11 11

cerede statsveje, er det de samme veje, hvor døgntrafik tallet er stort, og det er derfor blevet næsten med livet som indsats at udføre traditionelt terrestrik opmåling som grundlag for projektet. Her er det så,den mobile laserscanning kommer ind som et nyt og nyttig værktøj i en hastig og fortsat udvikling og med en større nøjagtighed og detaljering end den flybårne laserscanning. Siden 2007 har man i Vejdirektoratet fulgt og anvendt samt taget test på den mobile laserscanning og konstateret kortere op-målingstid i marken, ingen afspærring, og her skal i parentes bemærket en væsentlig besparelse, da det er ikke nogen lille sag længere at afmærke forskriftmæssigt efter de gældende vejregler. Det bevirker derfor bedre fremkommelige for trafikanterne og begrænset fare ved opmålingen.

Svend Elgaard viste eksempler på udbud af laserscanning med beskrivelse af opgaver på 100 km motorvej i fuldt omfang med 2 spor i begge retninger + til og fra kørsels ramper. Leverance beskrivelse omfatter en Punktsky, som kan specificeres klassifi-ceret i terræn og øvrige punkter, levering af RGB- værdier (farvede punkter) og med nøjagtighed krav 1-2 cm i højden og 3-4 cm i plan. Endelig digitalisering

af kørebanekanter og dokumentation af nøjagtighed.

Vurdering af den udførte test med opgø-relse af nogle fordele så som opfyldelse af nøjagtighedskravet til kørebanekanter, de-taljeret beskrivelse af kørebanens overflade, måling af fritrummet under broer, der bl.a. har betydning ved belægningsfornyelser. Hertil kommer alle de fordelagtige sik-kerhedsforhold for landmåler og trafikken, og for at nævne nogle af ulemperne, som f.eks. anskaffelse af udstyr, der er særdels dyrt p.t. ½ Euro, hertil kommer, at det er umuligt at håndtere punktskyer( mil-lioner af punkter) i eksisterende systemer. Man, d.v.s. Vejdirektoratet, konkluder, at metoden er velegnet til opmåling af kø-rebanekanter og kantstriber på Motorvej, og at man (VD) ikke vil anskaffe udstyret, men benytte underleverandører ved udbud. Så fremtidige forventninger er: At mobil laserscanning er løsningen, når der skal måles på motorveje med en medfølgende nøjagtighed inden for såvel pris som nøj-agtighedkravene. Endvidere et forventet standardværktøj til håndtering af punkt-skyer til en omsætning af mange millioner punkter til digitale linier og punkter, som f.eks. broer, fordi man generelt ønsker at

opholde sig så lidt som muligt på motorvej ved opmåling.

Svend Elgaard havde rigeligt med konkrete eksempler med til at anskueliggøre laser-scanningens fortræffelighed i en fager ny verden, så vi kan som tilhørere kun sige tak for et spændende indlæg, der ligeledes vil kunne ses i fuldt omfang på hjemmesiden.

Svend Elgaard

Page 12: Målebladet NR2/11 - klf.ftf.netklf.ftf.net/fileadmin/user_upload/dokumenter/NR2-11_til_web2.pdfJens P. Jensen og Preben Gregersen spurgte til hjemmesidens økonomi. Jens Chr. oplyste,

12 Målebladet NR2/11

Sik Cambon Jensens indlæg

Page 13: Målebladet NR2/11 - klf.ftf.netklf.ftf.net/fileadmin/user_upload/dokumenter/NR2-11_til_web2.pdfJens P. Jensen og Preben Gregersen spurgte til hjemmesidens økonomi. Jens Chr. oplyste,

Målebladet NR2/11 13

Medlemstal og arbejdsløshedAf Jens Erik Bundgaard

Pr. april 2011 var vi 562 aktive medlemmer, hvilket er en nedgang på 10 medlemmer fra januar måned. Til gengæld er der blevet 11 flere elever, i alt 44. Det passive med-lemstal er faldet med 4 til 125. I alt er vi nu 731 medlemmer. I januar måned var vi samlet 3 medlemmer mere.

Arbejdsløshedstallet pr. februar måned viser 36 ledige eller 6,35 %. De 17 kommer fra Hovedstaden, 6 fra øvrige Sjælland, 8 fra Midtjylland, 3 fra Sydjylland og 0 fra Nordjylland.

Af de 36 ledige var de 8 dimittender Nedenfor kan i to skemaer, som er udarbej-der pr. 27. april 2011, aflæses hvor mange mænd og kvinder der er ansat på de for-skellige arbejdssteder. Dette er i procenter også vist i det ene af skemaerne.

Page 14: Målebladet NR2/11 - klf.ftf.netklf.ftf.net/fileadmin/user_upload/dokumenter/NR2-11_til_web2.pdfJens P. Jensen og Preben Gregersen spurgte til hjemmesidens økonomi. Jens Chr. oplyste,

14 Målebladet NR2/11

Kort nytRåstofferNy brancheforening for råstoffer i Dan-mark En ny og ambitiøs brancheforening Danske Råstoffer har her i foråret meldt sig på banen. Årsagen er efter det oplyste, at man følte sig fuldstændig kørt over af politikere, som man udtrykker det med vedtagelsen af den sidste råstoflov. Det handler derfor om indsats overfor allerede udpegede områder og den kommunale sagsbehandling samt genanvendelse.

MatriklenI Geoforum nr. 123 side 9 er en meget fin artikel af landinspektør Jakob Højga-ard –Geraae KMS om den nye Danske Matrikel under overskriften: ”En dansk matrikel”, som beretter om den samling af

matrikelvæsnet i Danmark, som nu er en realitet og har været det siden 1. oktober 2010, samt hvilke vanskeligheder der har været forbundet med at gennemføre det..

OBS ! KLF’s StamoplysningerDet er vigtig for dig som medlem, at dine oplysninger i vores medlemsregister til en hver tid er korrekte. Det betyder noget for arbejdet omkring overenskomstforhand-linger, samt den hjælp og støtte KLF kan yde og bistå dig med. Derfor sørg for at dine oplysninger bliver løbende ajourført lige fra din bopæl til arbejdsted og kontak-toplysninger. Specielt må du meget gerne melde din mail- adresse ind, hvis du ikke allerede har gjort det.

KLF BeklædningPå det nylige afholdte Årsmøde/Gene-ralforsamling var der medlemmer, der efterlyste de sædvanlige T shirts m.v. med KLF logoet på . Vi beklager, at man ikke havde medtaget omtalte kollektion.. Det rådes der nu bod på. Du kan bestille direkte på hjemmesiden eller i sekretariatet. SE annoncen

RegionstræfOnsdag den 7. september kl. 16,00 holders regionmøde i Regionsklub Midt. Det fin-der sted i Viborg på Hedeselskabets Mu-seum. Invitationer vil blive udsendt senere.

Johnny Humlebæk

Besøg på VIA i HorsensAf Johnny Humlebæk

I forlængelse af næstformand Henrik Pangels beretning på et skolebesøg i Kø-benhavn havde jeg den ære og fornøjelse sammen med Martin Aspelund at deltage i et tilsvarende arrangement på VIA Uni-versity College i Horsens onsdag den 23. marts. Programmet var ligesom på KEA, at FTF-A var repræsenteret ved n., som lagde

ud med at redegøre for A-kasse forholdene som dimittend, medlemskab af andre kas-ser, overflytninger, faldgruber og meget mere af den slags, og i sagens natur var der mange spørgsmål omkring A-kasse.

Om KLF foreningsforhold/organisati-onsstruktur redegjorde vi på bedste vis, herunder besvarede de mange spørgsmål,

der blev stillet. Som Henrik udmærket ud-trykker det i ovenstående stykke, så er jeg ligeledes sikker på, at de kommende KLT er i stand til løse kommende opgaver for vores fag. Det vidner det engagement om, som de studerende gav til kende.

Lidt fra KEA, Københavns Erhvervsakademi

SkolebesøgAf næstformand Henrik Pangel

Det var en fornøjelse første gang for mit vedkommende, at besøge en skole hvor vores kommende kolleger uddannes.

Under besøget, der fandt sted mandag d. 21. jan deltog foruden undertegnede også fra HB, Martin Aspelund, der er kontaktpersonen til skolerne. Vi besøgte begge hold, både de ”nye” og de ”gamle”. Traditionen tro så var FTF-A også tilstede, hvor de fortalte om hvordan de generelle regler på deres område er. Der var tid til en snak med den enkelte studerende, dette var også nødvendigt, fordi flere af de studerende er medlemmer i forvejen, også

af andre A-kasser og dette kunne man så forholde sig til.

Martin fortalte om KLF og fordelene ved at være medlem af en fagforening. Jeg fortalte om de igangværende OK forhandlinger. Spørgelysten var stor til alle indlæggende. De studerende på sidste semester fortalte om sig selv, da der blev spurgt ind til hvordan den 10 ugers prak-tikperiode var forløbet. Alle havde været glade for de 10 uger, og følte at de virkelig havde fået meget ud af det. Derimod var de studerende lidt kede af, at de allerede snart var færdige, fordi de følte ikke, at de havde lært nok til at kunne gå ud i en praktisk hverdag og arbejde som faglært

Kort og Landmåler. Hertil svarede Martin at sådan er det og sådan følte han det også i sin tid som studerende. Når man kommer ud skal man selvfølgelig først for alvor lære kunsten, ligesom med et kørekort, man bliver først god når man opnår en daglig rutine, og det er arbejdsgiverne da også helt klar over.

Så efter første gang at have besøgt en skole, er jeg sikker på, at vi også fremover får nogle gode Kort og landmålingsteknikere.

Seancen gentog sig den følgende onsdag hvor Martin og FTF-A besøgte vores studerende i Horsens, men her deltog jeg desværre ikke.

Page 15: Målebladet NR2/11 - klf.ftf.netklf.ftf.net/fileadmin/user_upload/dokumenter/NR2-11_til_web2.pdfJens P. Jensen og Preben Gregersen spurgte til hjemmesidens økonomi. Jens Chr. oplyste,

Målebladet NR2/11 15

Hvenegaard & Jens Bo Landinspektører A/S er autoriserede forhandler, konsulent, og undervisningspartner for Bentley. Vi kan derfor tilbyde følgende kursusprogram, med omfattende kursusmateriale, og kurserne bliver afholdt ved maks. 5 deltagende på hvert kursus.

Kursus program efteråret 2011

KURSUS Antal dage Bornholm Hillerød Vejle MicroStation V8i Opdatering/grundkursus

2 20. & 21. September

27. & 28. September

4. & 5. Oktober

MicroStation v8i Tips og tricks

1 22. September

29. September

6. Oktober

Bentley Navigator 1 3. November

2. November

MicroStation 3D grundkursus

2 6. & 7. December

29. & 30. November

Bentley Map grundkursus

1 8. December

1. December

MicroStation programmering .Net C#

1 15. December

14. December

Inroads grundkursus terræn modellering

1 7. November

9. November

TerraModeller 1 1. November

10. November

Udnyt potentialet i WFS & WMS i MicroStation

1 13. Oktober

11. Oktober

Diverse oplysninger

Kurserne afholdes med maks. 5 deltagere pr. hold, og afholdes på Bornholm, Hillerød eller Vejle. Alle kurser kan afholdes som firmakurser hos jer. Få uforpligtende tilbud.

Nærmere information om kurserne kan du få på vores hjemmeside www.hvenegaard.dk, eller ved at kontakte Jan Thinglev Olsen på E-mail [email protected]

Tilmelding til kurserne sker ved at sende mail til [email protected]

Priser

1 dags kurser koster 3.900,- kr. + moms

2 dags kurser koster 7.500,- kr. + moms

Kursusprisen inkluderer

Kursusmateriale på USB nøgle

Morgenmad, frokost, the, kaffe, eftermiddags kage mv.

Kurserne afholdes i moderne undervisnings lokaler, og hver kursist får stillet PC til rådighed.

Page 16: Målebladet NR2/11 - klf.ftf.netklf.ftf.net/fileadmin/user_upload/dokumenter/NR2-11_til_web2.pdfJens P. Jensen og Preben Gregersen spurgte til hjemmesidens økonomi. Jens Chr. oplyste,

16 Målebladet NR2/11

Af Johnny Humlebæk

Onsdag den 9. marts 2011 blev det første klubmøde afholdt i Region Midtjylland. Arrangementet fandt sted på Århus havn, der velvilligt havde stillet guide og lokaler til rådighed til det efterfølgende trakte-ment. Mødet var kommet i stand via KLF medlem og tidligere tegnestueleder på Århus havn, Jørn Kirkegård. Med et par afbud var vi 22, der kl. 15 påmønstrede den bus, der var stillet til rådighed af havnen for at besigtige de 13 km kajanlæg. Efter at hovedstyrelsesmedlem Jimmy Petersen på Regionsklubbens vegne havde budt vel-kommen, overlod han mikrofonen til vores guide, havnedirektør Bjarne Mathiesen. Han lagde ud med at mindes sin studietid med opmåling i Jægersborg Dyrehave, hvor man som kommende civilingeniør kunne prøve teorierne af i praksis.

Derefter fik vi en beskrivelse af ”Havnehu-set” fra 1995 der er tegnet af arkitektfirmaet C. F. Møllers tegnestue og fremstår som en femetagers flot rødstensbygning, hvor der i midten af bygningen er et tårn til trapper og elevator, der er drejet 45 grader i forhold til den øvrig bygnings facade. Havnehuset er det centrale sted, hvor 130 ansatte har til huse, og hvor administrationen af Århus havn med kontorer, tegnestue, møderum og betjening af diverse anlæg, kraner, lodstjeneste m.v. forgår. Det blev indviet

samtidig med, at Århus havn havde 150 års jubilæum som regulær havn. Havnehusets placeringen opad Århus Å, der hvor det hele startede, som Bjarne Mathiesen sagde, nemlig ved udløbet af Århus å (adressen Mindet 2. Mindet = munding, å munding), der var Vikingernes anløbsplads AROS.

Næste punkt på dagsordenen var turen rundt i Østhavnen, som bl.a. omfatter Containerterminalen med 8 store kran-anlæg, og som tegner sig for 60-65% af containertrafiken i Danmark. Ca. 700.000 container om året eller omkring 9 til 10 mio tons gods behandles her og er dermed en af de størst i containerhavne i Danmark, men lille på europæisk plan og endnu mindre på verdensplan. Østhavnen, der ligger omkring to km ude i Århus Bugt, er opført på 10-12m vanddybde. Turen gik videre igennem Multiterminal og oliehavn. At der er en livlig trafik på Århus havn er synlig for enhver der besøger den, og med faste skibsforbindelser til ikke mindre end 60 forskellige havne rundt om i verden, er der mange transporter, der skal passere. Det giver indtjening til havnen, der igen kan omsættes til servicering af kunderne. Selvom Århus havn er kommunal, er den holdt ude af det øvrige kommunale budget og skal hvile i sig selv. Der er ca. 150 pri-vate virksomheder, der har tilknytning til

Møde i klub Region Midtjylland

Århus havn bl.a. Aarhus Karlshamn (med produktion af vegetabilsk olie), landing af råstoffer, sten, grus og olieforsyning til det østjyske område.

Afslutningsvis var vi en tur omkring den gamle Nordhavn, der er solgt fra og i dag er Århus største byggeplads med opførelsen af Ligthouse og Isbjerget for at nævne et par stykker. Her er anlæg af vandkanaler og havnebad, store projekter med lejligheder af mange slags, også almennyttige boliger og etablering af virksomheder som Bestsel-ler, samt bygning af et nyt kulturhus.

Efter en god og detaljeret gennemgang, sluttede havnedirektøren af - så stor tak til ham. Herefter fortsatte vi i et af havnens mødelokaler med lidt godt til ganen og Jimmy’s orientering om fremtidige regi-onsklubmøder, hvor man er velkommen til at komme med gode ideer og forslag til fremtidige arrangementer, så konklusionen må være, at det på alle måder var en fin eftermiddag.

P.S. Århus Havn hedder i dag officielt Aarhus Havn

Page 17: Målebladet NR2/11 - klf.ftf.netklf.ftf.net/fileadmin/user_upload/dokumenter/NR2-11_til_web2.pdfJens P. Jensen og Preben Gregersen spurgte til hjemmesidens økonomi. Jens Chr. oplyste,

Målebladet NR2/11 17

Multi-constellation RTK Surveying by MagellanDesigned by our GNSS experts, ProMark 500 survey solution delivers state-of-the art RTK features in a light, rugged cable-free rover that gives youmaximum mobility and flexibility in the field. Its unique GNSS engine insuresfast initialization, long-range accuracy, robust signal tracking, and securesfuture constellation evolutions.

ProMark 500 and now the new ProFlex 500 for backpack and remote antenna applications bring the best Magellan technologies for the surveymarket. These receivers include all the features that users expect for productive and reliable RTK GNSS positioning.

Embedded BLADE technology provides the best possible measurementsfrom three constellations GPS+GLONASS+SBAS and full interoperability withany vendor’s reference station transmitting GPS+GLONASS L1/L2.

To learn more about the unique BLADE technology, and take full benefit ofany available GLONASS corrections, visit www.pro.magellanGPS.com today.

©2009 Magellan Navigation, Inc. All rights reserved. Magellan, the Magellan logo, ProMark, ProFlex,BLADE and FAST Survey are trademarks of Magellan Navigation, Inc.

ProMark 500 + ProFlex 500maximum flexibility

Keep copy as is or add your own call-to-action. Copy not to exceed two lines.

Add your company info hereEIVA a/s Teglbækvej 8-10DK-8361 HasselagerDenmarkwww.eiva.dk

Priser T-shirts: pr. stk. Priser Polo-shirts: pr. stk. ved køb af 1 stk. 45 kr. ved køb af 1 stk. 50 kr. ved køb af 2 stk. 40 kr. ved køb af 2 stk. 45 kr. ved køb af 3 stk. 35 kr. ved køb af 3 stk. 40 kr. ved køb af flere 30 kr. ved køb af flere 35 kr.

Priserne inkl. forsendelseStørrelser: S, M, L, XL, XXL

Kæmpe udsalg af T-shirts fra KLF

Ring eller mail til sekratariatet

Page 18: Målebladet NR2/11 - klf.ftf.netklf.ftf.net/fileadmin/user_upload/dokumenter/NR2-11_til_web2.pdfJens P. Jensen og Preben Gregersen spurgte til hjemmesidens økonomi. Jens Chr. oplyste,

18 Målebladet NR2/11

Oplyst af FTF-A:

Så mange er tilmeldt efterlønsordningenI alt betaler 56 % af FTF-A’s omkring 131.000 medlemmer til efterlønnen, og ordningen er især populær blandt de ældre medlemmer. Her er 71 % af medlemmerne, der betaler til efterlønsordningen. Men det er kun 38 % af dem under 45 år, der er med.

Der er også store variationer fra et fag til et andet. For Kort- og Landmålingsteknikernes Forening ser tallene for tilmeldte således ud:

Under 45 år: 41 %Over 45 år: 55 %Over 60 år og på efterløn i dag: 40 %.

JEB

Topcon’s GR-5 satellitmodtager sætter nye standarder for signal følsomhed, præcision og hastighed.

Med GR-5 introducerer Topcon også sin patenterede Fence Antenna™ teknologi og udvidet kanal antal. GR-5 leverer førende signal følsomhed og multipath afvisning i en kompakt og let pakke. Bru-gen af Fence Antenna™ teknologien gør, at GR-5 er i stand til, at spore satellitter ned til en lavere højder. Samtidigt tilby-der GR-5 en hidtil uset signal følsomhed.

I 2006 introducerede Topcon GR-3 GNSS modtager, der gjorde udtrykket ”præcis positionering” hverdagskost og satte den globale standard for satellit signal modtagelse og opmålings nøjagtighed. Med ankomsten af GR-5 hæves stan-darten igen: det bedste er lige blevet endnu bedre.

Ray O’Connor, præsident og CEO for Topcon Positioning Systems (TPS), ud-taler: ”Topcon’s innovative Universal Signal Tracking og patenterede antenne teknologi er grundlaget for den nye GR-5. Med 216 universal-kanaler og multi-konstellation tracking, er investeringen i Topcon´s GR-5 en garanterer investering i Topcon’s branche førende teknologi der er sikret langt ud i fremtiden. ”

Topcon præsentere den næste generation af GNSS satellit modtager

Han tilføjede, ”GR-5 er smart og hård-før. Det kan udføre alle de opgaver for landmålere, ingeniør eller konstruktører med uovertruffen lethed og pålidelighed. Med sine robuste I-bjælke design kan den modstå et to meter fald på beton. Vores engagement i vedvarende innovation i udviklingen af avancerede GPS signal og RTK algoritmer sikrer, at GR-5 vil levere overlegen ydeevne i de mest krævende miljøer. ”

Med den foreslåede udvidelse af satellit-systemer med kommende konstellationer såsom Galileo, Kompas, Quasi-Zenith og mere, har man brug for en GNSS modta-gere med flere satellit kanaler end nogen-sinde før. GR-5 tilbyder hel 216 kanaler. Hver af dem i stand til, at spore hvert eneste signal, der aktuelt er til rådighed og alle planlagte (med forbehold for firmware opdateringer).

Topcon’s GR-5 GNSS system bruger deres innovative Paradigm G3 chipset. Med en reduktion på 75 procent i størrelse i forhold til den tidligere Paradigm chip samt et mindre strøm forbrug har Top-con stadig kunne tilføje G3 chippen mere

processorkraft til fuldt ud, at udnytte de ekstra signaler samt eksisterende og kommende satellitsystemer.

Topcon’s GR-5 afløser den ”gamle” GR-3 der allerede nu er gået ud af produktion. Prisen på den nye GR-5 kommer til at ligge på samme niveau som den udgå-ende GR-3 model.

Page 19: Målebladet NR2/11 - klf.ftf.netklf.ftf.net/fileadmin/user_upload/dokumenter/NR2-11_til_web2.pdfJens P. Jensen og Preben Gregersen spurgte til hjemmesidens økonomi. Jens Chr. oplyste,

Målebladet NR2/11 19www.topptopo.dk

graf

it-w

erb

eag

entu

r.de

Kun fra Topcon, pionere inden for digital foto opmåling.

IS Imaging Station

IS Imaging Station

- Digital imaging teknologi

- iCONTROL WiFi fjernkontrol

- 2000 meter uden reflektor

- iSCAN ”Feature Detection”

- ImageMaster 3D modellering

Banegraven 2 · 3550 SlangerupTlf.: 47 199 299 · E-Mail: [email protected]

Page 20: Målebladet NR2/11 - klf.ftf.netklf.ftf.net/fileadmin/user_upload/dokumenter/NR2-11_til_web2.pdfJens P. Jensen og Preben Gregersen spurgte til hjemmesidens økonomi. Jens Chr. oplyste,

20 Målebladet NR2/11

Vi startede med en meget grov kort-lægning af lokalveje, med kompas og bi-lens triptæller, og en masse polaroid foto for at genkende lokaliteter. En del af ve-jene var mere ”foot path” end vej. Vi kom virkelig ud i alle kroge af området. Vi vak-te en del opsigt, det var ikke normalt med hvide mennesker i landsbyerne i bushen. Landsbyboerne var prægtige menne-sker, som levede af landbrug, men der var enorm fattigdom set med vores målestok. Jeg lavede mange aftaler med lokale om at rydde for os, når vi skulle hugge stier for at komme op på bjergtoppene, det funge-rede fint.

SignaleringOmrådet var et ”grønt helvede” rent land-målingsteknisk. Det var en udfordring at finde egnede pladser at signalere, vi så ikke himlen på grund af tæt vegetation. Selv dyrkede arealer er omgivet af høje træer, og dette er helt nødvendigt for at afgrøderne ikke skal brændes væk af so-len. Der er enormt frugtbart, ananas, ba-nan, yams, kakao papaya mm. Signalering i landsbyerne var proble-matiske af flere grunde. Der var meget støv, så efter kort tid var signalerne lige så røde som den omkringliggende jord. Vi benyttede plaststrimler, men dem måtte vi perforere med kniv ellers blev det brugt til tagdækning på hytterne.

Opmålingen Opmålingsarbejdet var delt op. Vi havde ansvaret for at koordinatbestemme ca. 300 punkter, nivellement af disse og ca. 300 signalerede punkter var tildelt en lo-kal sub-contractor. Hovednettet bestod af ca. 30 punk-ter som blev etableret på bjergtoppene. Det var helt specielle bjergformationer, nærmest kuglerunde så det var vanskelig at finde steder at komme op, fordi foden af bjergene bestod af lodrette vægge. Vi måtte ofte gå langt for at finde en hylde eller sprække som vi kunne komme op. Der var ikke meget hjælp at få fra lokale. De så undrende på os - hvem i himmelens navn kunne finde på at gå op på toppen af et bjerg uden skygge i over 40 graders varme. Hovednettet blev målt med Wild T2, AGA 14 som vi klarede at måle 11 km med. Hovednettet blev tilknyttet eksiste-rende punkter i området ved en transfor-

NorgeOlieeventyret var lige startet i Norge. STATOIL skulle i gang med at bygge det første landbaserede gasbehandlingsanlæg på Kårstø lidt øst for Haugesund på nord-siden af Stavangerfjorden. Jeg blev ansat i Bloms Oppmåling på dette projekt. Det blev en stor omvæltning både so-cialt og faglig, jeg skulle lære at pendle, og lære at arbejde i en stor organisation. De faglige udfordringer var spændende. Den første opgave var at måle fikspunktgrund-laget for ilandføring af gasledningen. Fra kysten blev der sprængt grøft over Kar-møy. Herfra blev der sprængt to undersøi-ske tunneller frem til fabriksområdet på Kårstø.

NigeriaDet første ophold på Kårstø blev kort. Blom havde vundet en kontrakt på fo-togrammetrisk kortlægning af 525 km2 i Nigeria. Området dækkede Akure, som er provinshovedstaden i Ondo State. Jeg blev tilbudt jobbet som projektleder på markarbejdet. Det var et enormt kulturchok for os 5 landmålere da vi landede i Lagos. Vi blev guidet gennem byen til et sikkert hotel af

Bloms lokale partnere, men efter nogen dage med praktisk mobilisering kørte vi til Akure.

TransportTransport blev den første udfordring. Det var planlagt, at vi ikke skulle køre selv, men bruge lokale chauffører pga. sikker-hed. For at sige det mildt, var trafikkultu-ren noget speciel, har man bil, er man rig, er man rig, må andre vige. Det medfører mange tragiske ulykker, og landets rets-system fungerede ikke. Den rige vinder, for han kan købe sig fri, derfor er det helt normal praksis at skadevolderen lynches, hvis ofrenes pårørende klarer at få fat i vedkommende. Typisk væltes bilen om på siden, og der sætte ild på, så skadevolde-ren brændes levende. Det var den barske virkelighed vi skulle leve med. Efter at have oplevet en køretur gen-nem en landsby, med tophastighed i en 6 cylindret Nissan Patrol, ændrede vi prak-sis. Børn, høns og grise måtte springe for livet, landsbyen blev efterladt i en kæmpe støvsky. Vi kunne ikke kommunikere budska-bet: ”at tage hensyn”, chaufførerne trak på skuldrene og svarede bare ”it’s only poor people” Vi besluttede, at vi skulle køre selv og at der skulle udvises stor forsigtighed, men vi måtte lidt mod vores vilje lave eva-kueringsplaner, om uheldet skulle være ude.

Hvor er viFørste udfordring var at få defineret om-rådet, vi skulle kortlægge. Der var tilgang på kort i 1:50000, men de var meget mangelfulde, og vi fandt hurtigt ud af, at stednavne på kortet var helt forkerte, nav-nene eksisterede, men var strøet helt til-fældig ud over kortet (lavet af englændere i 50’erne), og der var kun de få hovedveje på kortet.

Norsk eventyr

Tidligere FFL formand, Jørgen Ravn, fortalte i KLF´s jubilæumsbog om foreningens første år. Her er for-tællingen om en dansk landmålings-teknikers færd ud i den vide verden.

Ilandføring af gasledning på Karmøy.

Page 21: Målebladet NR2/11 - klf.ftf.netklf.ftf.net/fileadmin/user_upload/dokumenter/NR2-11_til_web2.pdfJens P. Jensen og Preben Gregersen spurgte til hjemmesidens økonomi. Jens Chr. oplyste,

Målebladet NR2/11 21

mation. Englænderne havde i 50’erne gået et 125 km langt polygontræk som gik dia-gonalt gennem området. Vi fik tilknyttet med rimelig jævn fordeling over ca. 30 km. Residualer ved transformationen på 2 til 30 cm. Vi kunne konstatere at englæn-derne havde gjort et godt stykke arbejde med datidens metoder. I tillæg blev der målt 275 km poly-gontræk. Efter indledende møder med sub-contractor var jeg blevet så skeptisk, at det blev besluttet at måle trigonome-triske højder i forbindelse med polygon-træk. Det skulle vise sig at være en god beslutning.

KorruptionVi fik vores lektion i korruption. Punkter-ne skulle nummereres (mærkes på støbte punkter i marken), punktnumre skulle til-deles af Surveyor General i Lagos, men det var ikke så enkelt. Bloms eksportchef forhandlede om prisen på disse punkt-numre i to måneder, det var ren afpres-ning for vi måtte være færdige før regnti-den satte ind. Korruptionen var omfattende, vi fik selvfølgelig kontakt med andre selskaber som arbejdede i området, de rystede på hovedet og grinede ad os, fordi vi fak-tisk udførte arbejdet iht. kontrakt, det var normalt at stikke penge under bordet, for så at indgå en ny kontrakt på det samme igen senere. Nivellementet gik dårligt. Bloms partner som var uddannet Licensed Sur-veyor i Canada, og delansvarlig over for Nigerianske myndigheder skulle kontra-here med sub-contractor. Han valgte en stråmand og stoppede pengene i egen lomme, så vi fik brug for den trigonome-triske højdebestemmelse, og måtte i tillæg re-nivellere alle signalerede punkter. Vi kom faktisk igennem med markar-bejdet iht. kontrakt, og Blom fik betaling iht. aftale.

ZimbabweEfter Nigeria blev det en opgave i Zim-babwe. Efter borgerkrigen og Ian Smith

regimets fald lavede vi en såkaldt ”silt-survey” som en del af et udviklingsprojekt i regi af Norad. Zimbabwe har mange små og store damanlæg som er helt afgørende for at opretholde en stabil landbrugsproduk-tion. Landet rammes ofte af tørkeperio-der i årevis, i disse perioder er dammene livsnerven i de lokale samfund. Borgerkrigen medførte at mange hvi-de farmere var flygtet eller dræbt. Land-skabet fortalte sin egen historie. Når vi kørte rundt, så vi nedbrændte gårde med maskingeværsalver i murværket som lå side om side med gårde som var helt ube-rørt af borgerkrigen.

ErosionDe efterladte gårde blev udsat for et alt for intensivt kvæghold som ikke efterlod vegetation langs flodbredderne, det med-førte en uhyggelig erosion. Vi så eksem-pler på træer som stod på en 6-7 meter jordhøje med rødderne strittende ud til alle sider, omgivelserne var skyllet i flo-den, og selvfølgelig videre i dammene. Efter en tørkeperiode på 6 år bevilge-de Norad penge til at kortlægge skaderne på dammene. Alle de små damme var tør-

lagte så dem kunne vi måle rationelt med fotogrammetri, de største damme blev målt som en kombination af fotogram-metri og ekkolodning. Studiet skulle bru-ges til at planlægge tiltag for at øge volu-met ved nybygning og evt. oprensning. Opgaven for mig var egentlig mere lo-gistik end landmåling. Jeg skulle signalere og måle paspunkter for fotogrammetrisk kortlægning, samt koordinatbestemme punkter som skulle benyttes til at positio-nere båden ved ekkolodningen. Det var et helt cirkus som skulle flyt-tes rundt til 30 forskellige damme. En stab på 8 personer med campingvogne, survey-båd, gummibåd, instrumenter, ge-nerator, brændstof i tromler størrelse ++.

Natur oplevelseDet var en fantastisk naturoplevelse, spe-cielt i de vandførende damme. Her var et rigt dyreliv, vort daglige arbejde var blandt flodheste og krokodiller. Krokodillerne så vi ikke meget til de er meget sky, men vi skulle ikke falde udenbords. Flodhestene er det dyr som kræver flest menneskeliv, det er ikke fordi de er aggressive, men der opstår ofte konflikt mellem befolkningen og flodhestene når de går på rov i afgrøderne. Flodhesten er livsfarlig hvis man opholder sig mel-lem den og vandet, som er dens naturlige flugtvej. I vandet er det lidt hyggeligt, når de dukker op og slår ørene frem og tilbage. Ofte er de neddykkede når man nærmer sig med båd. Når motoren stop-pes kommer de frem.

Hwange National ParkI tillæg til naturoplevelserne i forbindelse med arbejdet, fik vi anledning til at tage

Eksempel på en afbrændt bil, der aldrig er blevet ryddet væk.

Måleteam på en ekspedition til en bjergtop. De bedst klædte var ansat i Blom, de andre er lokalt hyrede farmere.

Page 22: Målebladet NR2/11 - klf.ftf.netklf.ftf.net/fileadmin/user_upload/dokumenter/NR2-11_til_web2.pdfJens P. Jensen og Preben Gregersen spurgte til hjemmesidens økonomi. Jens Chr. oplyste,

22 Målebladet NR2/11

telerometer MA100. Det var så tungt, at punkterne måtte være støbte søjler, stativ opstillinger var ikke stabile nok. Vi måtte lave mange fikspunkter, som blev målt med overbestemmelser og beregnet som netudjævning. Dette var før telefax, så ob-servationerne blev sendt på telex til Oslo. Vi tolkede produktionstegninger uaf-hængigt af entreprenørens personale, som satte konstruktionerne af, vi foretog kon-trolmåling og udarbejdede kontrolrap-porter som grundlag for støbetilladelse eller tilladelse til at genfylde grøfter. Efter at forskallingen var revet ned, blev der kontrolmålt igen for at sikre at specielt indstøbningsgods, som bolte og ankerpla-der, var rigtig monteret, betonen blev også kontrolleret. Afvigelser uden for tolerance blev rapporteret til projektets byggele-delse (Ordnung muss sein) og tegninger opdateret til As-built status. Der blev også udført en del målinger som grundlag for økonomisk opgør af re-gulerbare mængder (quantity survey) Det blev en hektisk byggeperiode med et ekstremt dårlig vejr, regnen piskede ind fra sydvest hele efteråret. Det var lidt af en prøvelse, men jeg lærte utrolig meget. Det var min første store prøve som mellem-leder, bindeled mellem direktion, kolleger og kunde.

Survey-bilen til Hwange National Park, det er en flot oplevelse på egen hånd at finde og følge dyrene. Vi så imponerende flokke med gnuer, giraffer og et enkelt næsehorn. Vi havde næsten opgivet at finde elefanter, vi så ekskrementer og væl-tede træer, men ikke skyggen af en ele-fant. Da vi næsten havde opgivet, og var på vej til campen, traf vi tilfældig på en stor flok. Det var fantastisk at sidde der i skumringen og iagttage dyrene på nært hold når de passerede.

Lake KaribaLake Kariba er en kunstig sø ”down stream Victoria Falls” på grænsen mellem Zimbabwe og Zambia. Der gik på det tidspunkt en lille færge på langs ad søen. Turen tog et lille døgn, det var lidt af en

udfordring at få Landcruiseren om bord, for vandstanden var meget lav pga. tørken, og beton er en mangelvare, så rampen var brat og det var ikke hele dækket som var inde på rampen, men min kolleger Peter rykkede om bord med sikker hånd. Det blev en uforglemmelig oplevelse at sejle stille og roligt op ad søen. Pga. den lave vandstand var der mange små øer som stak op af vandet, der var træer med nøgne grene som lavede silhuetter mod horisonten. Solnedgang og solopgang bød på fantastiske dyreoplevelser når de søgte til søbredden får at drikke. Det er trist at landet ødelægges af et korrupt styre, da jeg var dernede i 83, hav-de jeg faktisk stor tro på at Mugabe kun-ne bygge landet op. Der var stadig nogen uroligheder mellem ham og Nkomo som ledede frihedsbevægelsen i Matabeleland, men vi kunne bevæge os forholdsvis frit. Vi kunne dog ikke have lokalt personel fra Harare med ind i Matabeleland, dam-mene her måtte vi måle selv og sørge for at bo på hotel før mørkets frembrud. Jeg kan varmt anbefale Zimbabwe som rejsemål når forholdene tillader det.

Olie industrienMedens jeg var i Afrika havde entrepre-nøren sprængt og planeret fabriksom-rådet på Kårstø. Blom fik kontrakt med entreprenørselskabet som havde vundet civilkontrakten med STATOIL. Blom skulle stille 6 måleteam som skulle udføre entreprenørens egenkontrol og As-built dokumentation. Jeg blev teamleder, og det blev starten på en lang rejse ind om landbaseret olie-virksomhed langs den norske vestkyst. Procesanlæg er komplicerede kon-struktioner for de projekteres oppefra,

men må jo nødvendigvis bygges nedefra. Små ændringer i processerne medfører ofte store forandringer på fundamente-ring og rørsystemer i grunden. I tillæg er det et stort puslespil som involverer mange aktører. Komponenter produceres forskellige steder i verden der er mange grænsesnit som skal passe sammen ved montering på anlæggene. Det stiller store krav til sikre rutiner, der må ikke gå noget galt, for det kan udløse ekstreme omkostninger til ombyg-ning og forsinkelser. Det blev en udfordring at finde måle-metoder, en evig millimeterjagt med brug af datidens instrumenter. Wild T2 og

Det kan være vanskeligt at finde vej. Godwin, til venstre, udtrykte det på denne måde: ”To much of no road is no good”.

Teamet er i gang med at montere opmålings-signal.

Der var ekstremt varmt. Der kunne blive op til 40 grader i skyggen. Af og til blev cowboybukserne for stive af sved, så det var godt, at de lokale havde et afslappet forhold til påklædning - det smittede af på os!

Page 23: Målebladet NR2/11 - klf.ftf.netklf.ftf.net/fileadmin/user_upload/dokumenter/NR2-11_til_web2.pdfJens P. Jensen og Preben Gregersen spurgte til hjemmesidens økonomi. Jens Chr. oplyste,

Målebladet NR2/11 23

EDB på anlægDet blev til flere tilsvarende projekter langs kysten, i 86 kom jeg til Mong-stad Projektet, et eksisterende olieraffinaderi som skulle udvides og ombygges medens det var i drift. Et kæmpe projekt. Det var dårligt planlagt, så økonomien kom helt ud af kontrol. Overskridelsen blev på 18 milliarder norske kroner, populært kaldet 1 mong. Jeg havde leget med tanken om at bru-ge EDB på anlægget til at løse de tunge beregningsopgaver, og udarbejde As-built dokumentation digitalt. Det lykkedes mig at få overtalt Blom og entreprenøren, det-te ville selvfølgeligt koste penge, men det blev til en kontrakt med STATOIL. Vi var lidt tidlig ude, for STATOIL havde ingen systemer som kunne tage i mod disse data, derfor måtte alt leveres analogt i tillæg, så vi måtte have plot af tegninger i produktionslinien med alt bu-reaukratiet som hører med. Der var op til 8 måleteam på det me-ste på kontrolsiden, entreprenøren be-skæftigede 20 -25 team på afsætning.

Soft As-builtIndføring af EDB-teknologi på anlægget gav stor gevinst på kontrolsiden, vi fik en jævn arbejdsmængde, for vi kunne klar-gøre kontrolrapporter på forhånd, og med det samme en konstruktion var støbt og indmålt var det hurtigt at foretage kon-trolberegninger. Det gjorde at vi kunne indføre en ru-tine med kontrol før betonen begyndte at hærde, ved eventuelle fejl i forbindelse med støbningen (ustabil forskalling), blev systemforskallingen åbnet og betonen spulet ud med vand, dermed kunne arme-ring og indstøbningsgods genbruges. For As-built på rør og kabelanlæg blev der udarbejdet detaljeret procedure for datafangst, temakode (Layer) målere-ference, krav til nøjagtighed mm. Det gik også vældig godt med målearbejdet. 6-8 måleteam producerer ganske mange data i løbet af et års tid, og vi havde store problemer med at få den program-vare som var nødvendig. Plotterprogram-met fungerede, men redigeringssoftwaren kom aldrig. Det blev et alvorligt problem. Jeg var på et tidspunkt udbrændt og fik en loyalitetskrise i forhold til firma, kunder og kolleger, kolleger som jeg drev rovdrift på. Jeg sagde min stilling op.

Det store springJeg blev opfordret af entreprenørselskabet til at fortsætte. Der var meget prestige i at lykkes med digital As-built for dem, og

selvfølgelig også for mig, for det var min baby. Jagten på egnet programvare blev sat ind. Det var vanskeligt på det tidspunkt. Alle DOS-baserede programmer havde ikke nødvendig kapacitet, jeg undersøgte Syscan, Kongsberg, Cartie IBM m.fl. På FFL’s generalforsamling i Vejle fandt jeg løsningen, GeoCAD. Program-met passede perfekt til opgaven, det hav-de effektive redigeringsrutiner, gode mu-ligheder tage vare på sporbarheden i data, og som det væsentligste en fleksibel til-pasning. Det blev GeoCAD på Vax VMS platform, som redede projektet. Vi kom godt i mål, men der gik 4 år før STATO-IL var klar med en forvaltningsplatform. De valgte MicroStation, konvertering fra GeoCAD til MicroStation gik problem-frit.

Scan Survey asI 1989 startede jeg firmaet sammen med en kollega, Poul Jørgensen fra Brande. Firmaet har i dag 13 ansatte, og vi be-skæftiger os stadig med landbaseret olievirksomhed, men efterhånden er ud-bygning af infrastruktur, vej og jernbane (S-bane og sporvogn) blevet et væsentligt satsningsområde. Vi er i øjeblikket engageret på 4 store vejprojekter i Oslo-området, en 4-årig kontrakt med STATENS VEGVESEN. Det største af projekterne omfatter sæn-ketunnel under Oslofjorden som skal forbinde Ekkeberg-tunnelen på østsiden, med Festnings-tunnelen på vestsiden af fjorden. Digitale modeller som grundlag for

projekteringer er et væsentligt forret-ningsområde. Vi måler der hvor foto-grammetri og laserscanning fra fly ikke når frem, eller hvor der er behov for spe-cielle detaljer og stor nøjagtighed. I forbindelse med ombygning af cen-trale veje og pladser, er der økonomi i at lave præcise, detaljerede modeller, således at f. eks. belægning i granit kan fremstil-les på fabrik og lægges uden tilskæring på arbejdspladsen.

GeoCADGeoCAD er fremdeles det centrale værk-tøj i vores produktion, vi har et meget godt samarbejde med Jens Juhl, som har programmeret mange løsninger, både til brug i olieindustrien og samfærdselspro-jekter. Det er jo lidt morsomt at tage nog-le danske løsninger med, og jeg har stor tro på at der vil komme flere i fremtiden. Vi har god datakommunikation til planlægningsværktøjet NovaPoint, som også bruges af amterne i DK.

Poul Jørgensen, landmålingstekniker fra Brande og i dag min kompagnon i Scan Sur-vey, arbejdede i 1988 med as-built målinger på Mongstad. Computerplatform VAX WMS.

Mammoet løfter/kører et 50 m langt modul på plads. Der er mange krævende grænsesnit mel-lem modulerne indbyrdes og installationerne under jorden.

Page 24: Målebladet NR2/11 - klf.ftf.netklf.ftf.net/fileadmin/user_upload/dokumenter/NR2-11_til_web2.pdfJens P. Jensen og Preben Gregersen spurgte til hjemmesidens økonomi. Jens Chr. oplyste,

24 Målebladet NR2/11

BAfs:KLFTinglevgade1,8000ÅrhusC.

GEOTEAM A/S • Energivej 34, 2750 Ballerup • www.geoteam.dk • Telefon: 7733 2233 • e-mail: [email protected]

Sag: 0600110.6

OPDAG HVORDAN DU KAN NÅ MERE

TRIMBLETOTALSTATIONER -LØSNINGER DER LEVER OP TILDINE BEHOV !

Trimble R4

UkompliceretTrimble R6

Gennemprøvet Trimble R7

Omfattende

Trimble R5

Fleksibel

Trimble R8

Førsteklasses

GNSS-LØSNINGER FRA TRIMBLE

Har du ikke allerede prøvet kombineret GPS og GLONASS med korrektioner fra GPSnet.dk bør du prøve det nu !

Men pas på - det er stærkt vanedannende !

DE NYESTJERNERFRA TRIMBLE