Miljøvurdering i forhold til rejsning af 8 vindmøller 11 ... · Miljøvurdering i forhold til rejsning af 8 vindmøller 11-03-2016 Grenzstrom Bürgerwind GmbH&Co.KG 1 Bilag til

Miljøvurdering i forhold til rejsning af 8 vindmøller 11-03-2016 Grenzstrom Bürgerwind GmbH&Co.KG 1 Bilag til opgaveafgrænsnings-møde (scoping) i forhold til § 5 UVPG

Oversat til dansk af Dipl.Ing. Horst Leithoff; Oversættelsen gengiver den tyske tekst så ordret som muligt ud fra et nøjagtigt kendskab til projektet og projekteringsområdet

Indholdsfortegnelse 1. Anledning ..................................................................... Fehler! Textmarke nicht definiert.

2. Planlagte vindmøller .................................................................................................... 2

3. Forudsætninger til planerne ........................................................................................ 3

3.1 Regionalplan og landskabsplan ........................................................................... 3

3.2 Natura 2000 ............................................................................................................ 4

3.3 Naturbeskyttelsesområder ................................................................................... 4

3.4 Habitatnetværk ...................................................................................................... 5

4. Forslag om vurderingsemne og vurderingsomfang for miljøundersøgelsen .......... 6

4.1 Vurderingsområde ............................................ Fehler! Textmarke nicht definiert.

4.2 eksisterende undersøgelser ............................................................................. 6

4.3 Forslag til vurderingsomfang af beskyttelsværdige emner (almen) .............. 7

4.4 Resume af vurdering ........................................ Fehler! Textmarke nicht definiert.

5 Tiltag til undgåelse og minimering, Kompensationstiltag ........................................10

6 Literatur .......................................................................................................................11



Miljøvurdering i forhold til rejsning af 8 vindmøller, scopingtermin

1. Anledning

Der er planlagt opstilling og drift af 8 vindkraftanlæg (WKA) i kommunerne Ellhöft og Westre i Kredsen Nordfriesland (se Billede 1).

Ifølge UVPG Bilag 1 er der indført en forpligtende forundersøgelse om der skal gennemføres en nærmere miljøgodendelse (= UVP) for vindparker med mere end 6 og mindre en 20 WKA. En UVP er nødvendig, hvis projektet, efter bedømmelse af den ansvarlige myndighed på basis af estimerede, under hensynstagelse til de i bilag 2 UVPG udførte kriterier, kan have større, negative påvirkninger på miljøet, der efter § 12 skulle have været noteret.

Efter meddeling af tilladelsesmyndigheden er en miljøgodkendelse (UVP) nødvendig, især med henblik på de mulige indvirkninger af vindmøller hen over grænsen (Bilag 2, Nr. 3.2 UVPG) og m.h.t. kumulation af deres miljøpåvirkning med bestående vindmøller i området.

Indhold og omfang af miljøvurdering (UVS) skal, efter § 5 UVPG, diskuteres i en samtale (scopingaftale). Det foreliggende scopingbilag indeholder et forslag til afgrænsningen af undersøgelsesområdet og –rammen.

2. Planlagte vindkraftanlæg

Der er planlagt otte vindmøller, med henholdsvis en samlet højde på op til 200 m (Nabenhöhe 135m, Rotordiameter 130m), nord for landsbyen Ellhöft, langs med den tysk-danske grænse i kommunerne Ellhöft og Westre. Herved handler det sig mest om områder, der før var udvist som vindmølleområde i regionalplanen. Det aktuelle planområde er allerede bebygget med 13 vindkraftanæg i totalhøjderne 100m, 139m og 165m, som er afsluttende godkendt af myndighederne. De planlagte vindmøller ville supplere den bestående bebygning.

Nummereringen følger systemet af de i området bestående vindmøller, sådan at de nye vindmøller vil få numrene 14 til 21.

Billede 1: Oversigt over de planlagte vindkraftanlæg af vindmøllelaugh Ellhöft-Westre

(Grenzstrom Bürgerwind GmbH & Co.KG)(rød kreds), samt de allerede bestående vindmøller

in kommunerne Ellhöft, Westre og Süderlügum (blå kvadrat).



Bilagspecifikke data

WKA Nr.

ejerlav matrikel Hochwert

(UTM)

Rechtswert

(UTM)

Rotordiameter [m]

Navhøjde [m]

Samlet højde

[m]

14 03 57 6083814 496313 130 135 200

15 03 14/1 6083598 497050 130 135 200

16 03 18 6083490 497475 130 135 200

17 03 43 6083269 497835 130 135 200

18 14 5/1 6082799 498459 130 135 200

19 14 16/1 6082591 498999 130 135 200

20 14 35 6082453 499508 130 135 200

21 14 102 6082338 499913 130 135 200

3. Forudsætninger for planerne

3.1 Regionalplan og landskabsplan

Landskabsudviklingsplan

Planområdet ligger i en zone, der er et tyndt-beboet område.

Regionalplanen (opdatering 2012) er p.t. suspenderet.

Ved dom har forvaltningsdomstolen (Oberverwaltungsgericht Schleswig (OVG)) den 20.01.2015 erklæret opdatering 2013 af regionalplanerne I og II med styringen af vindmølleplanlægning, for ikke gældende. Retten har derudover specielt kontrolleret bestemmelserne af vindkapitlet i lanksabsudviklingsplanen 2010 og erklæret dem for ulovlig. For i fremtiden at kunne sikre den overordnede planlægning af vindkraft-benyttelse, blev der indført forskellige tiltag af landsregeringen.

Med en vindmølleplanlægningssikkringslov (Windenergieplanungssicherstellungsgesetz (WEPSG)) blev der den 22.05.2015 besluttet en ændring af landskabsplanlægningsloven, hvilken trådte i kraft den 05.06.2015. Deri formuleres der bl. a. opgaven til landsplanlægningsmyndighed (Landeplanungsbehörde), øjeblikkeligt at begynde genopstillingen af delregionalplaner til regional styring af opstillingen af landskabsbetydende vindkraftanlæg (WKA).

Derudover er det i den første fase af plan-nyoprettelsen ulovligt at gennemføre landskabsbetydende vindenergiprojekter indtil den 05.06.2017 grundet regionalordningen. Landskabsplanlægningen kan tillade undtagelser, hvis WKA i deres påvirkning af landskabet, ikke forhindrer eller besværer omsætningen af de planlagte mål af regionalordningen.

Direktiv fra den 23.06.2015

Med direktivet vil opdatering af landsudviklingsplanen Slesvig-Holsten 2010, såvel som nyopstillingen af del-regionalplaner (emne vindenergi) for planlægningsområderne I til III blive optaget. Planlægningsområdernes afgrænsning i Slesvig-Holsten er blevet fornyet. Kreisgebiet Nordfriesland hører til planlægningsområde I.

I direktivet bliver der henvist til den kommende udpegning af vindmølleområder med hensyn til indvinging af vindenergi hvorved alle øvrige områder spærres for opføring af vindkraftanlæg.

Til udpegning af vindmølleområder har landesplanlægningsmyndighederne indtil videre defineret hårde tabukriterier, i hvilke vindkraftbenyttelse er udelukket på basis af juridiske og



saglige grundlag. Derudover har de også fastlagt bløde tabukriterier, hvorefter der på grundlag af landsdækkende kriterier, kan udelukkes vindenergiebenyttelse. På disse kriterier baserer tabuzonerne for vindkraft. I de øvrige potentielle områder bliver der afprøvet, om der er andre vilkår, hvilke kunne indskrænke eller forhindre vindkraften. Der vil gennemføres en nøje vurdering af forholdene for alle.

Efter den nye landsplanlægningslov er der muligheden for dispensationer. Dette betyder, at landesplanlægningsmyndighederne kan tillade en undtagelse af den juridiske forbud, hvis den pågældende WKA ikke er i modstrid med bestående mål.

Forliggende bilag vil vurdere relevante tabukriterier.

3.2 Natura 2000

Planlægniningsområdet ligger ikke i indflydelsesområdet af Natura 2000 området. Der vil blive holdt en minimum afstand på 1,1 km til FFH-området “Süderlügumer Binnendünen” (1119-303). Fuglebeskyttelsesområdet „Gotteskoog-Gebiet“ (1119-401) ligger 4,8km vest for det vindkraftbilag, der ligger vestligst. (se Billede 2).

Billede 2: Natura 2000-områder (Kilde: Landwirtschafts- und Umweltatlas, LLUR 2016)

3.3 Naturbeskyttelsesområde

Planlægniningsområdet ligger ikke i indflydelsessfæren af fredningsområdet (NSG).

Indenfor FFH området „Süderlügumer Binnendünen“ finder sig (se billede 3):

NSG Süderlügumer Binnendünen i ca. 3km afstand

NSG Schwansmoor i ca. 2,6km afstand

NSG Schwarzberger Moor i ca. 1,1km afstand



Billede 3: Naturbeskyttelsesområder (Kilde: Landwirtschafts- und Umweltatlas, LLUR 2016)

3.4 Habitatnetværk (biologiske korridorer)

Süderau og Alte Au på den tysk-danske grænse og den parallel forløbende hovedkanal A er del af det landsdækkende habitatnetværk med underordnet karaktær. De planlagte WKA ligger mellem begge vandløb. Natura 2000 områderne er samtidig del af habitatnetværket som kerneområder (se billede 4).

Billede 4: Habitatnetværket SH (Kilde: Landwirtschafts- und Umweltatlas, LLUR 2016)



4. Forslag om vurderingsemne og vurderingsomfang for miljøundersøgelsen

Efter §§ 1, 2 og 3b UVPG, skal miljøvurdering (UVS) kortlægge projektets miljøpåvirkning tidligt og omfangsrigt. Undesøgelsen skal omfatte vurdering af påvirkninger på mennesker, inklusive menneskernes sundhed, påvirkninger på dyr, planter og habitater, påvirkning af biologisk mangfoldighed, jord, vand, klima og luft, landskab, kultur- og andre emner, samt vekselvirkninger imellem disse.

Efterfølgende bliver der formuleret forslag til afgrænsning af undersøgelsesarealet af miljøvurderingen (UVU), såvel som undersøgelsesomfanget af de enkelte emner i sammenhæng med de foreliggende data.

4.1. Vurderingsområde

Til afgrænsning af vurderingsområdet bliver de otte vindkraftanlæg samt de bestående anlæg 1-13 set som en vindpark, da de står i direkte rumlig sammenhæng.

Undersøgelsesomfanget skal differenceres efter påvirkning af hvert af de berørte emner.

Det påvirkede område m.h.t. mennesket forslåes fastlagt til ca. 1500m afstand. Landskabet bliver påvirket i et radius på 15 gange totalhøjden. For de øvrige emner bliver området undersøgt, hvilket ligger under direkte påvirkning af WKA’er og deres tilkørselsveje.

4.2 Eksisterende undersøgelser

De bestående WKA’er i kommuneområdet Ellhöft blev godkendt i sammenhæng med et selvstændige bebygningsplaner (B-Plan Nr.1 i året 2000, B-Plan 2 i året 2006). For de i 2006 opstillede tre WKA’er i kommuneområdet Westre, er der udarbejdet en særskilt landskabspleje-plan (Landschaftsplanerischer Begleitplan, LBP).

Følgende ekspertiser er udarbejdet til de allerede opsatte vindmøller:

GFN (2005): Ekspertise til vurdering af landskabspåvirkning og beregning af

kompensationsfaktorer for udvidelsesplanen ved ”Windpark Ellhöft”.

Ingenieurbureau Hansen (2005): landskabspleje-plan (Landschaftsplanerischer Begleitplan,

LBP) ”Windpark Westre”.

Koop, B. (2002): Fugletræk over Slesvig-Holsten. Forløb, forkomst og tidspunkt af det synlige

fugletræk efter arkiverede data fra 1950 til 2002. Ikke publiceret ekspertise for Naturstyrelsen

Schleswig-Hollstein (Landesamtes f. Natur und Umwelt Schleswig-Holstein, Flintbek).

Landskabsplan af kommunen Ellhöft, opdatering til vindkraft (2005)

Ingenieurbureau Hansen (2005): landskabsplejeplan (Landschaftsplanerischer Begleitplan,

LBP) af Grenzstrom Vindtvedt til byggeanmodning for ”Windpark Westre”.

Miljørapport til selvstændig bebygningsplan Nr. 2 af kommunen Ellhöft (2005).

Miljøbureau Schwahn (2005): Ekspertise til fugletræk (Avifaunistisches Gutachten) til

vindmølleområde Ellhöft-Westre

Miljøbureau Schwahn (2005): Ekspertise til fugletræk (Avifaunistisches Gutachten) til

vindmølleområde Ellhöft-Westre , del 2 udvidet rastefugle-kortlægning.

Aktuelt blev der i 2015 oprettet en artsbeskyttelses-ekspertise (Artenschutzgutachten)

gennem biologbureauet GGV i Altenholz-Stift.



4.3 Forslag til bestemmelse af undersøgelsesomfanget af almene,

beskyttelsesværdige emner.

Gennem WKA’erne kommer det både p.g.a. byggeaktiviteter og driftsbetinget til påvirkning på mennesket, natur og miljø.

Grundlag for bestemmelsen af undersøgelsesomfanget for de påvirkede emner er, på den ene side omfanget af påvirkning samt på den anden side emnernes sensibilitet over for virkefaktorene.

Derved skal der skelnes mellem påvirkninger i byggefasen eller/og i driftsfasen.

Byggefase

Under byggearbejde bliver både vegetationen og de deri levende dyrearter forstyrret, medmindre de kan undvige. Vandløb vil blive forstyrret gennem rørlægning og nedgravning af kabler. Anlæg af veje og arbejdsflader vil forårsage trafik, jord som ”levested” vil blive ødelagdt eller forstyrret af tiltagene. Som følge af byggearbejde vil der være larm, luftforurening og støv fra kørtøjer og maskiner. Påvirkning vil være relevante i forhold til både jord, vand, vegetation, og dyreverdenen (især fugle og flagermus), samt for mennesket gennem trafiken (foruroligelse, larm).

Driftsfasen

Byggeværkets vindkraftanlæg vil påvirke jorden under drift, på grund af forseglet areal (fundament og vandbundet forseglet arbejdsflade) og den deraf påvirkede vegetation med den deraf afhængige dyreverden (hovedsagelig jordlivet, i mindre omfang dog også fauna i nærområdet). Derudover er vindmøllerne på grund af deres højde meget synligt i et ellers meget flad struktureret landskab. Samtidig er vindmøllerne til hindring for luftfarten og fuglelivet. På grund af deres højde følger der en kollisionsrisiko for fugle og flagermuse. Deres tilstedeværelse alene kan opfattes som forstyrrelsesfaktor for de i området levende dyr (yngle- og rastfugle, flagermuse) og kan skræmme dem væk alt efter deres sensibilitet og kan være en barriere for trækfugle.

Under drift vil de oven nævnte påvirkninger forstærkes. Især skræmmefaktoren og kollisionsrisikoen forhøjes på grund af rotorbevægelsen og den dermed forbundne støjemission og skyggekast.

Påvirkningerne på grund af rejsning og drift vil, ligesom opstående vekselvirkninger af de enkelte faktorer, blive behandlet som de enkelte faktorer for sig selv.

Efterfølgende vil vi nævne de enkelte faktorer og vil samtidigt forslå omfanget af undersøgelser for hver enkelt faktor.

4.3.1 Opmærksomhedspunkt mennesker

For borgerne i området vil de følgende påvirkninger have betydning for sundheden og trivsel både med hensigt til bosituationen og rekreationsværdien af landskabet:

- støjemmission

- periodisk skyggekast

- forandring af rekreationskaraktær af landskabet (se også ”landskabsbilledet”)

- optisk betrængende virkning

- emmission gennem afmærkning af anlæg for lufttraffik (rødt blinkende lyst om natten og dagligt evtl. vidt blinklys)

Undersøgelsesområdet for menneskerne bliver defineret til ca. 8 gange den samlede højde efter ”Windfibel 2003”, som inkluderer de også påvirkninger gennem støj og skyggekast samt periodisk skyggekast.



Ekspertundersøgelse/analyse af støj og skyggekast bliver gennemført efter tyske bestemmelser syd for grænsen. Der belyses afmærkning af vindmøller med lys samt iskastets farpotentialegiver.

Billede 5: Undersøgelsesområde iforhold til mennesket

Grundlag for vurderingen er tilgængelig literatur og aktuelt kortmateriale over området.

4.3.2 Opmærksomhedspunkt dyr

For dyregrupperne fugle og flagermuse blev der, efter LLUR (2008) og MELUR/LLUR (2013), udviklet videnskabelige retningslinier til undersøgelsesomfang og art.

Der blev taget hensyn til MELUR/LLUR’s retningslinier ved ekspertanalysen vedrørende beskyttelse af arter (GGV 2015). Omfanget af de nødvendige undersøgelser i rammen af ekspertanalysen blev afstemmet med >Unteren Naturschutzbehörde für den Kreis Nordfriesland<(naturstyrelsen). Der blev taget hensyn til de foreliggende data af dyrearternes forekomst i planlægniningsområdet i de almene offentliggjorte rapporter. I forhold til >Artenkataster af LLUR< (fortegnelse af forkommende arte af LLUR) blev der søgt efter relevante arter. Der fulgte avifaunistiske undersøgelser med iagttagelser i området (visuel påvisning, akustisk påvisning (for engsnarre (Wachtelkönig) bl.a. også med lyddummy), søgning efter spor, fjerrester, gylp og ekskrementer). Der blev ledt efter storfugle i en afstand op til 6 kilometer.

Derudover blev der lagt vægt på analysen af flagermusene. De blev optaget ved en bestående vindmølle ved hjælp af en digital båndoptager i tidsrummet 19. juni til 6. oktober. Observationstidsrummet strakte sig over tiden af reproduktion og migration. Fra den 20. juli til den 6. oktober blev der gennemført en gennemgående måling af ultralyd-signaler i nærheden af et vandløb (20.-30. juli) og ved soklen af en af møllerne (31. juli til 6. oktober) i ca. to meters højde.

Yderligere blev der ved to aftener, i kombination med observation af natfugle, lavet visionsobservationer.

Undersøgelserne førte til følgende resulat for forekommenet af flagermuse:



’’På grund af omfangsrige undersøgelser om flagermus i 2015 forventes der ikke at forekomme kollisioner med flagermus i rotorbladenes højde. I jordhøjde blev der til dels set megen flagermusaktivitet. I rotorbladenes højde blev der næsten ikke set aktivitet. Dette passer godt til de givne omgivelser i planområdets beliggenhed med åbent landskab, marker, ingen skov og hyppigt ubremset vind. Højt flyvende flagermuse forventes næppe.’’

Hvorvidt der pga. de foreliggende resultater er brug for en fortsættelse af højdemonitoringen burde aftales.

Der skal iværksættes kompensationstiltag for følgende arter: Hedehøg, Rødrygget tornskade, Bomlærke, Viben og for rastetiden Viben og Store regnspove.

Yderligere undersøgelser foreslås ikke.

4.3.3 Opmærksomhedspunkt planter og livsrum

Indflydelse på flora og miljø opstår ved fundamentering, etablering af arbejds-, kranopstillingsarealer og adgangsveje. Dermed går levesteder tabt. Derudover kan det være nødvendig at fælle træer, rydde buske og læbælter eller der skal lukkes grøfter. I 2006 blev Landskabsplanen (Lanschaftsplanfortschreibung 2006) revideret og der blev kortlagdt biotoper og naturtyper. Til nærområdet forslås gennemført en yderligere aktualisering. Til projektet udarbejdes en ekspertanalyse, der fastlægger kompensationens tiltag og omfang (Landschaftsplanerischer Begleitplan).

Resultater fra ekspertanalysen omkring fugleliv og flagermus (Avifaunisches Fachgutachten) samt kendte undersøgelser inddrages i ekspertanalysen omkring indflydelse på landskabet (Landschaftsplanerischer Begleitplan).

4.3.4 Opmærksomhedspunkt jord

Fundamenter, adgangsveje og nedgravning af kabler vil være grund til mindre tab a jordoverflade (funktion og livsrum). Udsagnene til indgreb bliver baseret på grundlag af datastyring (bl. a. jordkort) og en bilancering efter dekret af indenrigsministeriet og ministeriet for Energiewende, landbrug, miljø og landligt område fra den 09.12.2013 ”Forhold af naturbeskyttelsesretlige indgrebsreglement til byggeret” (Erlass des Innenministeriums und des Ministeriums für Energiewende, Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume vom 09.12. 2013 „Verhältnis der naturschutzrechtlichen Eingriffsregelung zum Baurecht").

4.3.5 Opmærksomhedspunkt vand

Indskrænkelser kan forekomme som følge af bygningen (fundamenter, kranopstillingspladser, veje, udlæggelser af kabler) gennem inddrag og/eller udlægning af rør og krydsning af vandløb. Vandløbene vil optages og vurderes i sammenhæng med eksisterende data i rammen af biotop- og brugskortopstilling.

4.3.6 Opmærksomhedspunkt klima og luft

Indflydelse på klima og luft er irrelevant. Man kan regne med turbulenser, men de vil blive behandlet i rammen af de tilsvarende ekspertudtalelse. De positive aspekter af vindmøller på klimaet er karakteristiske for alle vindmøller og vil ikke blive behandlet særligt p.g.af dens åbenlyse bidrag til miljøbeskyttelse uden luftforurening.



Opmærksomhedspunkt kulturarv og andet Kulturarven kunne påvirkes af vindmøllerne. Bestående planer (kommuneplan, lokalplan) samt data fra de tilsvarende myndigheder (f. eks. Kommune, TDC med hensyn til radio relay korridor, etc., etc) vil blive benyttet som grundlæg for vurdering.

Der bliver foreslået, at vælge undersøgelsesområdet på samme måde som ved Schutzgut menneske.

4.3.7 Opmærksomhedspunkt landskab

Ifølge cirkulære om vindmølleplanlægning 2012 (Windkrafterlasses 2012) bliver undersøgelsesområdet for landskabsbillede valgt med en radius af 15 gange den samlede højde af en WKA. Alle 8 anlæg vil blive betragtet som et planområde.

Ved en maximal totalhøjde på 200m, vil undersøgelsesområde blive fastlagdt på 3km omkring planområdet.

Vurdering af landskabet dokumenteres ved hjælp af fotograferinger under et besøg af området.

Vurdering sker på grundlag af nusituationen med de 13 bestående vindmøller. Om nødvendig opdeles undersøgelsesområdet i mindre delområder for at vurdere landskabets karakteristik og nuværende belastning.

Derfra beskrives landskabsvirkning og nusituationen indtegnes på kort. Visualisierung af vindmølleprojektet er ikke planlagt.

4.4 Konklusion

Indflydelse af de enkelte faktorer vægtes efter deres miljøpåvirkning. Betydning af de enkelte faktorer relateres til deres påvirkningsintensitet. Ved vurdering af tilladdelsen af projektet skal der tages særlig hensyn til indvirkninger, som ikke kan kompenseres for. Indvirkninger uden eller med mindre miljøpåvirkning betragtes at være miljøvenlige.

5 Tiltag til reduktion eller undgåelse - Kompensationstiltag

5.1 Reduktion og undgåelse

Forskellige tiltag beskrives i afhængighed af området. Nogle eksempler beskrives for de enkelte faktorer.

Da det valgte området i forvejen benyttes som vindmølleområde undgås yderligere belastning af indtil nu ikke belastede områder. Planområdet er allerede belastet af ældre vindmøller med totalhøjder imellem 100m og 165m. Indvirkningsområdet mod øst på 2475m udvides til 3000m. Mod vestfra 2085m til 3000m (p.g.af faktor 15 af totalhøjden).



Opmærksomhedspunkt fauna

- Forskrifter for byggetiltaget tidspunkt Forslag for at undgå drab af individuer

Opmærksomhedspunkter flora, livsrum, jord og vand Schutzgut

- Optimering af vejanlæg og kabelføring for at skone biotoper og områder af høj værdi

Opmærksomhedspunkter kulturarv og andet

- Særlig ved jordarbejde skal der tages hensyn til eksisterende strukturer (f.eks. at undgå at grave i særlig interessant arkæologisk område eller at sikkre arkæologiske fund)

Opmærksomhedspunkt menneske

- Reduktion af afmærkningslys for at reducere lysemmission (styring af afmærkningslys efter behov)

- Stop af vindmøller ved overskridelse af støjgrænser og skyggekast

5.2 Kompensation/Erstatning

Der skal skelnes imellem kompensation og erstatning.

Erstatningstiltag skal iværksættes, da påvirkning af f.eks. landskabet ikke kan udligenes umiddelbart. Tiltag beskrives og beregnes. (f.eks. Landschaftsbildabgabe).

Kompensationstiltag differencieres i tiltag, som skal iværksættes inden opførelse af anlæg for at give truede arter mulighed til at emigrere (CEF Maßnahmen), og tiltag, som skal iværksættes på grund af gældende forskrifter (i forhold til byggedirektivet, vindmølledirektivet (ingrebs- og kompensationsregulering), læbæltsdirektivet).

Kompensationstiltagenes art og omfang fastlægges og beskrives i forhold til de enkelte faktorers miljøpåvirkning på grundlæg af de nævnte direktiver.

6 Literatur

Biologenbüro GGV (Nov. 2015): Fachbeitrag zum Artenschutz. Altenholz-Stift

INNENMINISTERIUM DES LANDES SCHLESWIG-HOLSTEIN – LANDESPLANUNG (2010): Landesentwicklungsplan Schleswig-Holstein 2010.

LANDESAMT FÜR LANDWIRTSCHAFT, UMWELT UND LÄNDLICHE RÄUME – LLUR (2008): Empfehlungen zur Berücksichtigung tierökologischer Belange bei Windenergieplanungen in SH.

MINISTERIUM FÜR ENERGIEWENDE, LANDWIRTSCHAFT, UMWELT UND LÄNDLICHE RÄUME, STAATSKANZLEI, INNENMINISTERIUM UND MINISTERIUM FÜR WIRTSCHAFT, ARBEIT, VERKEHR UND TECHNOLOGIE (2012): Grundsätze zur Planung von und zur Anwendung der naturschutzrechtlichen Eingriffsregelung bei Windkraftanlagen

MINISTERIUM FÜR ENERGIEWENDE, LANDWIRTSCHAFT, UMWELT UND LÄNDLICHE RÄUME - MELUR, LANDESAMT FÜR LANDWIRTSCHAFT, UMWELT UND LÄNDLICHE RÄUME - LLUR, (2013): Errichtung von WEA innerhalb der Abstandsgrenzen der sogenannten Potentiellen Beeinträchtigungsbereiche bei einigen sensiblen Großvogelarten. Stand Juli 2013.

WIRTSCHAFTSMINISTERIUM BADEN-WÜRTTEMBERG (2003): Windfibel. Windenergienutzung-Technik, Planung und Genehmigung.

Documents

Miljøvurdering i forhold til rejsning af 8 vindmøller 11 ... · Miljøvurdering i forhold til rejsning af 8 vindmøller 11-03-2016 Grenzstrom Bürgerwind GmbH&Co.KG 1 Bilag til