Område til vindmøller sydvest for Tim, lokalplan 281

Ringkøbing-Skjern Kommune 15. november 2011

Lokalplan nr. 281

For et område til vindmøller sydvest for Tim

Nærmere oplysninger

Ringkøbing-Skjern Kommune

Planlægning Rødkløvervej 4

6950 Ringkøbing Planlægger: Margit Lund, tlf. 9974 1453

Lokalplan nr. 281 for et område til vindmøller sydvest for Tim er udarbejdet af

Planstaben i Ringkøbing-Skjern Kommune i samarbejde med PlanEnergi, Vestergade 48 H, 2.tv, 8000 Århus C

Forsidebilledet viser vindmøllerne ved Tim fra vest, hvor Stadilvej krydser Madum Å

Indholdsfortegnelse Lokalplan nr. 281

Vindmøller sydvest for Tim

Ringkøbing-Skjern Kommune 3

Vejledning Hvad er en lokalplan?................................................................................................................................. side 4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål.............................................................................................................. side 5 Lokalplanområdet....................................................................................................................................... side 6 Lokalplanområdets omgivelser .................................................................................................................. side 7 Lokalplanens indhold ................................................................................................................................. side 7 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning .............................................................................. side 13 Miljøvurdering ......................................................................................................................................... side 17 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder ........................................................................... side 18 Servitutter ................................................................................................................................................. side 19 Planbestemmelser Indledning................................................................................................................................................. side 20 1. Formål .................................................................................................................................................. side 21 2. Område og zonestatus .......................................................................................................................... side 21 3. Arealanvendelse ................................................................................................................................... side 22 4. Udstykning ........................................................................................................................................... side 22 5. Bebyggelsens placering og omfang...................................................................................................... side 23 6. Bebyggelsens udseende........................................................................................................................ side 24 7. Ubebyggede arealer .............................................................................................................................. side 25 8. Veje, stier og parkering ........................................................................................................................ side 26 9. Tekniske anlæg..................................................................................................................................... side 26 10. Miljø ................................................................................................................................................... side 26 11. Grundejerforening .............................................................................................................................. side 26 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug.............................................................................. side 27 13. Lokalplan og byplanvedtægt .............................................................................................................. side 27 14. Servitutter ........................................................................................................................................... side 27 15. Retsvirkninger .................................................................................................................................... side 27 Vedtagelsespåtegning............................................................................................................................... side 29 Bilag Matrikelkort.............................................................................................................................................. Bilag 1 Eksisterende forhold................................................................................................................................. Bilag 2 Arealanvendelseskort ............................................................................................................................... Bilag 3 Vedhæftet: Ikke teknisk resume af VVM-redegørelse og miljørapport ”Vindmøller sydvest for Tim” Sammenfattende redegørelse – vindmøller ved Tim

Vejledning

Ringkøbing-Skjern Kommune 4

§ Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag og sætte dem i sammen-hæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et be-stemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, som beskriver baggrunden og for-målet med lokalplanen, og fortæller om lokalpla-nens indhold. Herudover redegør den bl.a. også for de miljømæssige forhold, og hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennem-førelsen af lokalplanen kræver tilladelser eller di-spensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestem-melser for områdets fremtidige anvendelse. Illustra-tioner og tekst, der er skrevet i kursiv, har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Eksisterende forhold, der viser, hvorledes området er disponeret ved udarbejdelsen af lokalplanforsla-get. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lo-kalplanbestemmelserne, som er bindende. I tilfæl-de, hvor der er uoverensstemmelse mellem kort og bestemmelserne, er det teksten, der er bindende. Ikke teknisk resume af VVM-redegørelse og miljø-rapport. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere har byrådet denne pligt, når lokalplanen er nødvendig for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse eller, når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag.

Lokalplanforslaget Når Byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan, offentliggør kommunen det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændrin-ger. Når offentlighedsperioden er slut, vurderer by-rådet, i hvilken udstrækning det vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtager byrådet planen endeligt. Hvis Byrådet, på baggrund af de indkomne indsi-gelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfat-tende ændringer, at der reelt er tale om et nyt plan-forslag, starter proceduren forfra med offentliggø-relse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens om-råde. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anven-delse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i pla-nen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Kommuneplantillæg nr. 11 Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer. Derfor ændres de eksisterende kommuneplanrammer i et tillæg til kommuneplanen. Tillægget offentliggøres samtidig med lokalplanen og med samme indsigelsesfrist. Ikke teknisk resumé - VVM-redegørelse og mil-jørapport Et ikke teknisk resumé af udarbejdet VVM-redegørelse og miljørapport er vedhæftet. VVM-redegørelsen og miljørapporten bliver offentliggjort samtidig med kommuneplantillægget og lokalpla-nen, og kan ses på www.rksk.dk

Redegørelse Lokalplan 281


5

Figur 1. Lokalplanområdets afgrænsning. Mål: 1:20.000

Lokalplanens baggrund og formål Baggrunden for lokalplanen er en ansøgning om udvidelse af vindmølleparken sydvest for Tim fra ejerne af den eksisterende vindmøllepark. Der står i dag tre 143,5 meter høje vindmøller, og parken øn-skes udvidet til tolv vindmøller med totalhøjde op til 149,9 meter. Ønsket er i overensstemmelse med kommunens vi-sion om at være selvforsynende med energiproduk-tion fra alternative energikilder i 2020. Denne lo-kalplan giver mulighed for opstilling af et reduceret

projekt i forhold til den oprindelige ansøgning. Ifølge lokalplanen kan der opstilles maksimalt 6 vindmøller med en totalhøjde på op til 149,9 meter, én målemast og øvrige anlæg samt elforsyningsan-læg, herunder en transformatorstation, en koblings-station og lign. Debatfase Ringkøbing-Skjern Kommune gennemførte i de-cember 2010 en forudgående debatfase for projek-tet. De indkomne bemærkninger er indgået i udar-bejdelse af VVM redegørelse og miljørapport.

Redegørelse Lokalplan 281 Vindmøller sydvest for Tim

6

Høringsfase Forslag til lokalplan 281 for et projekt med 12 vindmøller med tilhørende anlæg og målemaster har været fremlagt i offentlig høring fra den 22. juni 2011 til den 7. september 2011. I høringsperioden indkom der indsigelser fra ni husstande omkring vindmølleprojektet. Derudover kom der fire indsigelser/bemærkninger fra Dan-marks Naturfredningsforening, Klima- og Energi-ministeriet, Holstebro Kommune og RAH. Indsi-gelserne handlede primært om: • Visuelle konsekvenser, herunder for kystnær-

hedszonen • Støj – herunder lavfrekvent støj – og støjmå-

ling • Skyggekast • Påvirkning af livskvalitet, nærrekreative om-

råder, herlighedsværdi mv. • Værditab på ejendomme • Antal møller, størrelse af møller og rotor, op-

stillingsmønster samt afstand til nabobeboel-se

• Påvirkning af internationale naturbeskyttel-sesområder, trækfugle, fuglevildt generelt og beskyttede arter (flagermus og planten Vand-ranke)

• Tvivl om VVM-redegørelsen og miljørappor-tens objektivitet

Der er redegjort for indsigelserne i det indsatte no-tat ”Behandling af bemærkninger og indsigelser ved offentlighedsfasen for vindmøller ved Tim” af 23. oktober 2011. Notatet giver et fyldigt resumé af de indkomne indsigelser med administrationens bemærkninger hertil. Administrationen finder, at VVM-redegørelse og miljørapporten og bemærkninger fremkommet i of-fentlighedsfasen medførte behov for yderligere vurderinger og undersøgelser. Der blev derfor ind-hentet beregninger for støj, skyggekast og produk-tion samt visualiseringer for en evt. reduktion af det ansøgte projekt til én række møller i den nordlige række. På baggrund af de yderligere undersøgelser og vurderinger har byrådet besluttet at reducere projektet til seks vindmøller opstillet på en linje, hvori de tre eksisterende vindmøller indgår. Det er primært den visuelle påvirkning af landskabet, der har givet grund til at reducere projektet.

Projektforslag Lokalplanen giver mulighed for placering af 6 vindmøller med totalhøjde 149,5 meter opstillet på en ret linje samt én målemast og elforsyningsanlæg, herunder transformatorstation. Ved realisering af de seks vindmøller kan en lidt anden vindmølletype komme på tale, og derfor åb-ner lokalplanen mulighed for placering af vindmøl-ler med en totalhøjde op til 149,9 meter og en ro-tordiameter, der kan variere mellem 107 og 121 meter. Endvidere giver lokalplanen mulighed for placering af en målemast på op til 94 meters højde og elforsyningsanlæg, herunder transformatorstati-on. Formålet med lokalplanen Formålet med lokalplanen er at sikre arealer til ovennævnte projektforslag på en måde, der udnytter de egnede områder til vindmøller bedst muligt, og sikre, at vindmøllerne fremtræder ensartede og harmoniske i landskabet. Lokalplanen skal også sikre, at området kan anven-des til fortsat udvikling af nye vindmøller, og der udlægges derfor areal til placering af målemast til brug for afprøvning og udvikling. Formålet er end-videre at sikre arealer til elforsyningsanlæg og lig-nende, herunder transformatorstation og koblings-station. Det skal endvidere sikres, at vindmøllerne er til minimal gene for naboer ved at støj og skyg-gekast minimeres. Yderligere skal jordbrugets interesser tilgodeses ved, at vindmøller og tilkørselsveje bliver placeret, hvor de generer landbrugsdriften mindst muligt. Sluttelig skal lokalplanen sikre, at vindmøllerne placeres i området på en måde, så der ikke sker skade på Natura2000 og på naturbeskyttede arealer. Lokalplanområdet Beliggenhed og afgrænsning Lokalplanområdets beliggenhed er vist på figur 1. Området ligger knap to km sydvest for Tim. Øst for lokalplanområdet ligger hovedvejen fra Ringkøbing til Holstebro, Holstebrovej, og syd for lokalplanom-rådet løber Stadilvej.



7

Figur 2. Lokalplanområdets placering Områdets størrelse, anvendelse og zonestatus Området omfatter et areal på ca.24 ha, der ligger i landzone. Området anvendes i dag primært til land-brug og til vindmøllepark. Trafikale forhold Inden for området er der eksisterende markveje og eksisterende tilkørselsvej til de tre vindmøller. Kultur- og rekreative interesser Der er enkelte beskyttede diger i projektområdet, men ingen af vindmøllerne og tilhørende arbejds-arealer placeres, så de gennembryder digerne. Det vurderes, at de kendte kulturhistoriske spor ik-ke vil blive generet af de nye vindmøller. Rekrea-tivt bliver lokalplanområdet i mindre grad brugt til gåture i det åbne land. Lokalplanområdets omgivelser Projektområdet ligger i det flade amfibieland vest for Skovbjerg Bakkeø, kun to meter over havet. Området er omgivet af Stadil fjordene mod syd og vest, flade inddæmmede arealer i nærzonen vest for Holstebrovej og mod nord og øst af bevoksede om-råder, der bliver tættere, når man bevæger sig mod øst. Selve projektområdet ligger i et åbent landskab på opdyrkede landbrugsarealer mellem Holstebrovej, Stadilvej, Tim Kirkebyvej og et nyt vådområde i Tim Enge. Bebyggelsen omkring projektområdet består af mindre gårdejendomme, der ligger spredt langs vejene. Omkring området ligger byerne Tim knap 2 km mod nordøst, Tim Kirkeby cirka 1,5 km

mod nordvest, Stadil knap tre km mod vest og Hee 3,5 km mod syd. Lokalplanens indhold Anvendelse Lokalplanen udlægger areal til opstilling af op til 6 vindmøller med tilhørende adgangsveje, fundamen-ter og arbejdsarealer og én målemast. Desuden ud-lægger lokalplanen areal til elforsyningsanlæg. Produktionen på seks vindmøller er beregnet til at blive op til 79.000 MWh årligt, det svarer til knap 23.000 parcelhuses elforbrug. Bebyggelse og anlæg Vindmøllerne er traditionelle danske moderne møl-ler. Ved projektforslaget opstilles seks vindmøller med en navhøjde på 89,0 meter, rotordiameter 121 meter og totalhøjden 149,5 meter. Der kan dog ved realiseringen blive tale om at vælge en lidt anderle-des vindmølle med en navhøjde på 84 – 89 meter, en rotordiameter på 107 – 121 meter og en totalhøj-de på 140,0 til 149,9 meter. Vindmøllerne vil blive opstillet på en ret linje med en indbyrdes afstand mellem møllerne på godt 300 meter. Lokalplanen fastsætter maksimal højde og antal og fastsætter, hvor vindmøllerne kan placeres inden for lokalplanområdet. Bestemmelserne skal sikre, at vindmøllerne belaster det omgivende landskab mindst muligt. Ud over vindmøllerne vil der blive opstillet 1 - 2 mindre koblingsstationer på maksimalt 5 m2 hver og 1 - 2 teknikbygninger til SCADAanlæg på mak-simalt 15 m2 hver. Alle de mindre bygninger vil maksimalt være 2,5 meter høje. For tilkobling til det overordnede højspændingsnet bliver der opsat en transformatorstation med i værst tænkelige tilfælde en 150/60 kV og tre 60/10 kV transformere. Transformeren kan optage et areal op til 20.000 m2. Ved stationen skal der placeres et hus, der kan blive op til 300 m2 og have en højde op til 8,5 meter. Den højeste transformer kan være otte meter, og ved den kan der blive opstillet to master med en højde op til 13 meter. Inden for arealet gi-ver lokalplanen endvidere mulighed for etablering af andre elforsyningsanlæg.


8

Til måling af vindforhold med videre er der ved projektforslaget afsat plads til en målemast på op til 94 meters højde. Målemasten kan stå vest for de eksisterende vindmøller. Til arbejdsplads for udvikling af vindmøllerne vil den eksisterende bolig på Holstebrovej 113, som bliver nedlagt, blive anvendt. Bygningen ligger udenfor lokalplanområdet. Trafik Tilkørselsvejen til de tre eksisterende vindmøller fra hovedvejen – Holstebrovej - bliver anvendt som tilkørsel til samtlige seks vindmøller. De tre eksi-sterende arbejdsarealer og fundamenter bliver også genanvendt, og vindmøllerne nedtaget for anven-delse på en anden plads. Adgangsvejene bliver an-lagt på eksisterende markveje eller som nye veje med en kørebane på op til 5,5 meter, dog med stør-re bredde ved sving. I alt bliver der nyanlagt eller forstærket ca. 1,5 km veje. Vejene bliver udformet, så de muliggør tilkørsel med lastvogne, kraner m.v., som bliver anvendt til opstilling og vedligeholdelse af vindmøllerne. Vejene vil få en belægning af et godkendt stabilt vejmateriale. Landskab og bevoksning Bevoksningen nær projektområdet består af mange forskelligartede levende hegn og øer med træbe-voksning syd og nordvest for vindmøllerne og om-kring gårde og mindre landbrugsanlæg. I vurderingen af landskabspåvirkningen har ople-velsen fra nærområdet op til 4,5 km fra området, haft særlig stor interesse. Påvirkningen er gennem-gået i VVM-redegørelsen og miljørapporten. Et ik-ke teknisk resumé af VVM-redegørelsen og miljø-rapporten er vedhæftet. De tolv ansøgte vindmøller er i VVM-redegørelsen og miljørapporten visualiseret fra 36 forskellige punkter i landskabet. De seks vindmøller er visuali-seret fra 10 punkter, som var væsentlige for vurdere en reduktion af det ansøgte projekt til den ene ræk-ke, der indgår i denne lokalplan. Visualiseringerne foreligger i dokumentet: ”Vindmøller sydvest for Tim. Alternativ med 1 række mod øst. Oktober 2011.” Enkelte af visualiseringerne er vist på side 9 – 12 i lokalplanen.

Det drejer sig om visualisering nr. 1 fra Tim by, nr. 8 fra Holstebrovej syd for Stadilvej, nr. 12 fra Sta-dil Fjord sydvest for mølleområdet; og nr. 13 fra Tim Å og Madum Å vest for Alrum. Fremtidig zonestatus Lokalplanområdet forbliver i landzone.



9

Figur 3. Eksisterende forhold fotograferet mod sydvest fra Rylevej i Tim. Et par vingespidser fra de eksisterende vindmøller kan anes til højre for taget på det gule hus og over bevoksningen i baggrunden cirka to km borte.

Figur 4. Visualisering set nord øst for projektområdet. Afstanden til den nærmeste vindmølle er cirka 2 kilometer. Møllerne ses en smule mere tydeligt over trætoppene.


10

Figur 5. Eksisterende forhold fotograferet mod nordvest fra Holstebrovej syd for Stadilvej, hvor man ser de tre eksiste-rende vindmøller cirka 1,5 kilometer borte bag bevoksningen. Til højre ses seks af vindmøllerne i Vedersø Kær.

Figur 6. Visualisering af 6 vindmøller fra Holstebrovej. Vindmøllerne står enkelt og let opfatteligt over hegnene.



11

Figur 7. Eksisterende forhold fotograferet fra kysten af Stadil Fjord, knap to km sydvest for møllerne. Kig mod projekt-området over sivområder afsluttet af nåletræer tæt på Stadilvej. Over bevoksningen står de eksisterende vindmøller ty-deligt frem og giver et teknisk præg. De eksisterende vindmøller er tegnet op med hvid farve for synlighedens skyld.

Figur 8. Visualisering af 6 vindmøller fra kysten af Stadil Fjord sydvest for mølleområdet. Afstanden til den nærmeste vindmølle er cirka 2 kilometer. Opstillingen er enkel og letopfattelig.


12

Figur 9. Eksisterende forhold fotograferet fra Stadilvej, hvor den krydser Madum Å og Tim Å syd for det nye vådområ-de. Fotoet viser et kig mod projektområdet, set ud over det storformede landskab med naturområde. Til højre ses den høje bevoksning omkring Alrum sommerhusområde. De eksisterende møller er markante, men ikke dominerende.

Figur 10. Visualisering af 6 vindmøller fra Stadilvej, hvor den krydser Madum Å. Afstanden til den nærmeste vindmølle er knap tre kilometer. Opstillingen er enkel og letopfattelig..



13

Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Internationale beskyttelsesinteresser Vest for lokalplanområdet passerer Kimmelkær Landkanal, der er et internationalt beskyttet Habi-tatområde, der er udlagt for at beskytte planten vandranke. Kanalen er beskyttet af et dige, som forhindrer påkørsel af kanalen. Det er væsentligt for beskyttelsen af vandranke, at etablering af vindmøllerne vil kunne ske uden at forringe betingelserne for planten i kanalen. Det vil sige, at møllerne kan etableres uden at påvirke vandføringen eller næringsstofbelastningen varigt. Skulle det vise sig nødvendigt at foretage lokal grundvandssænkning ved etablering af de enkelte møller, hvad der er meget sandsynligt på grund af den høje grundvandsstand, bør der træffes forholds-regler, som sikrer, at der ikke afledes forurenet vand til kanalen eller andre beskyttede vandløb i området. I den sammenhæng drejer det sig måske især om okkerforurening. Kan dette sikres, vil vindmøllerne ikke påvirke habitatområdet negativt i etableringsfasen. I driftsfasen vil møllerne ikke ha-ve nogen effekt på området. Vedrørende fuglebeskyttelse placeres vindmøllerne ikke i et internationalt beskyttet naturområde, men ca. 500 m syd for den sydligste mølle findes nord-grænsen for Stadil og Vest Stadil Fjord-området, der er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde (nr. 41), Habitatområde (nr. 59) og Ramsarområde (nr. 3). Området er som fugle- og Ramsarområde udpeget på grund af sin rige forekomst af især trækkende andefugle. Udpegningsgrundlaget frem-går af tabel 6.3 i VVM-redegørelsen og miljørap-porten. Området er også udpeget som habitatområ-de. Udpegningsgrundlaget herfor fremgår af tabel 6.4 i VVM-redegørelsen og miljørapporten. Nord for projektområdet i en afstand af ca. 10 km ligger EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 38 og Ram-sarområde nr. 4, Nissum Fjord og Feldsted Kog. Også dette område er udpeget på grund af sin be-tydning for især trækkende andefugle. I VVM-redegørelsen og Miljørapporten er det vur-deret, at vindmølleprojektet ikke vil få væsentlige negative konsekvenser for fugle- og dyrelivet i om-rådet hverken i anlægs- eller driftsfasen. Det gælder også for habitatdirektivets Bilag IV-arter. Der er

Figur 14. Natura2000 områder i og nær projektområdet. Habi-tatområdet langs Kimmelkær Landkanal er markeret med en grøn streg, der passerer vest for lokalplanområdet. Det lyse brune område markerer EF-fuglebeskyttelses-område nr. 41. ikke kendskab til forekomst eller fund af fredede el-ler truede arter i området, f.eks. rødlistede eller gul-listede plante- og dyrearter, hvor møllerne præcist bliver placeret., hverken i etablerings- eller driftsfa-sen. Møllerne vil ikke få negativ indflydelse på ud-pegningsgrundlaget for områderne. Forholdet til kysten Den sydligste mølle placeres i yderkanten af kyst-nærhedszonen. Se bilag 2. Placering af anlæg i kystnærhedszonen kræver blandt andet, at anlæg-gets visuelle påvirkning af kystlandskabet bliver nærmere vurderet, blandt andet gennem visualise-ring. Anlægget er visualiseret i lokalplanen og grundigt visualiseret i VVM-redegørelse og miljø-rapport. Endvidere må der inden for kystnærhedszonen kun planlægges for anlæg i landzone, hvis der er en sær-lig planlægningsmæssig begrundelse for kystnær lokalisering. Området er udlagt i temaplanen for vindmøller, som en udvidelse af eksisterende vind-mølleområde. Det er sket for at udnytte vindenergi-en effektivt i de kystnære områder og for at samle vindmøllerne i så store grupper som muligt, således at færrest mulige områder påvirkes. Området er endvidere udlagt i kystnærhedszone for Stadil Fjord, men med stor afstand til kystnærhedszonen for vestkysten, således at det helt åbne kystbagland langs Vesterhavet friholdes for vindmøller. Områ-det er endvidere udlagt i de inderste dele af kyst-nærhedszonen. Anlægget i kystnærhedszonen kan ikke flyttes til baglandet, idet nærhed til boliger landværts den eksisterende vindmøllerække ikke gør det muligt. Samling af vindmøllerne ved Tim


14

gør det endvidere muligt at udnytte eksisterende til-kørselsveje fra Holstebrovej og anlægge en trans-formatorstation. Påvirkningen af kystlandskabet er der redegjort for i VVM-redegørelse og miljørapport. Der er heri ik-ke fundet en så væsentlig uheldig påvirkning af kystlandskabet, at det står til hinder for opførelsen af vindmølleparken. Anlægget hindrer ikke offent-lighedens adgang til kystområderne. Der er konsta-teret påvirkninger af landskabsoplevelsen af kysten nord for Stadil Fjord set fra sydsiden af Stadil Fjord, men det er vurderet, at vindmøllerne er i overensstemmelse med landskabets skala, og de gi-ver dermed ikke en væsentlig forstyrrelse af land-skabsoplevelsen. Kystdirektoratet anbefaler en la-veste sokkelkote på +1,25 meter DVR90 i kystnær-hedszonen. Fredning og naturbeskyttelse Sten- og jorddiger I lokalplanområdet findes flere jorddiger, som er beskyttet i henhold til Museumslovens §29a. Place-ring af digerne fremgår af VVM-redegørelsen og miljørapporten. Alle veje og arbejdsarealer samt fundamenter er placeret, så digerne ikke beskadi-ges. Skulle et dige blive beskadiget under anlægs-arbejdet, vil Ringkøbing-Skjern Kommune påse, at diget retableres straks efter anlægsarbejdets afslut-ning. Enge, moser og vandløb Der er § 3-naturområder inden for lokalområdet. Af bilag 2 fremgår de beskyttede naturområder, der findes i nærheden af møllerne. Det drejer sig om en række grøfter og åer. Desuden findes der især om-kring vandløbene en række mindre lokaliteter som moser, enge og heder samt en række småsøer og vandhuller, der ligeledes er såkaldte § 3-områder, der er beskyttede efter naturbeskyttelsesloven. Der opstilles ingen vindmøller i områder, der er beskyt-tet efter Naturbeskyttelseslovens §3. Adgangsvejene følger i stor udstrækning eksiste-rende markveje, markskel og grøfter i området. Ve-jene gennemskærer ikke nogen naturområder. Den sydligste vindmølle nr. 6 opstilles i et område, der har henlagt som frivillig brak, men har indtil for få år siden været opdyrket. Området er ikke § 3-område, og der er således intet til hinder for opstil-ling af en vindmølle i området.

De to nordligste møller, nr. 1 og 2 etableres så tæt på beskyttede grøfter eller vandløb, at der kan være risiko for at beskadige brinkerne under anlægsetab-leringen. I så fald kan dette potentielt skade vand-løbene og deres dyre- og planteliv. Ringkøbing-Skjern Kommune er tilsynsmyndighed. For alle møllerne gælder det, at det under støbning af fundamenterne meget vel kan blive nødvendigt at etablere lokal grundvandssænkning, mens arbejdet pågår. I så fald skal det oppumpede vand afledes enten til nedsivning eller som overfladevand via en af de eksisterende kanaler. Området er som tidlige-re nævnt okkerpotentielt, og grundvandet kan der-for eventuelt indeholde jern, der ved iltning vil bli-ve udfældet som okker. Der findes så vidt vides in-gen analyser, der på forhånd kan afklare dette. Der kan næppe blive tale om saltvandsindtrængning, da noget sådant ville være blevet registreret i en eksi-sterende vandboring. Afledning af oppumpet grundvand skal i givet fald ske på en miljømæssig forsvarlig måde og eventuelt efter en forrensning. Der vil eventuelt blive etableret midlertidige okker-fældningsbassiner. Hvis det sker, skal der forinden tages kontakt til kommunens Miljø- og Natur-afdeling for at afklare, om det kræver tilladelse. Serviceveje til møllerne kommer ikke til at berøre beskyttede naturområder, men vil blive ført ind i området ad eksisterende og nye veje langs markskel og grøfter, se bilag 2. Ovennævnte konsekvenser drejer sig om etablering af møllerne. Når anlægget med veje er etableret, vil der under driften af vindmøllerne ikke være nogen negative påvirkninger af naturområderne fra møller eller veje. Konklusion I nærområdet findes en række beskytte-de vandløb og småbiotoper, som eventuelt kan in-deholde forskellige beskyttede dyrearter eller plan-ter. Det gælder især Kimmelkær Landkanal som rummer en livskraftig bestand af den fredede plante vandranke. Det er væsentligt, at etablering af møl-lerne kan ske uden at beskadige disse biotoper og dermed forringe levevilkårene for dyre- og plante-livet knyttet hertil. Den største trussel vurderes at være oppumpning og afledning af grundvand, som kan indeholde jern, og som dermed er okkerpotentielt, under etablering af



15

fundamenterne. Afledning af oppumpet vand må derfor ikke ske til Kimmelkær Landkanal eller an-dre beskyttede vandløb. Mest hensigtsmæssigt vil det være at aflede vandet direkte på græsmark eller fugtig eng til nedsivning. Herved vil en potentiel okkerforurening af vandløbene kunne undgås. Al-ternativt kan der eventuelt etableres et eller flere midlertidige nedsivnings- og forsinkelsesbassiner så længe grundvandssænkning er påkrævet. I drifts-fasen vil der ikke være nogen negative effekter af møllerne på vandløbene eller deres dyreliv. Ringkøbing-Skjern Kommune vil i VVM-tilladelsen stille betingelser for udførelse af anlægs-arbejdet ved de beskyttede naturtyper. Endvidere vil kommunen overvåge at kravene bliver overholdt i anlægsfasen. Beskyttede fortidsminder Ingen synlige fortidsminder vil blive berørt af vindmølleprojektet, hverken i anlægs- eller driftsfa-sen. I forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelse og miljørapport er Ringkøbing-Skjern Museum blevet spurgt, om der vil være risiko for at støde på arkæologiske fund. Museet har svaret, at der er mulighed for, at der på området er væsentlige skjulte fortidsminder. Museet tilråder derfor en for-undersøgelse før anlægsarbejdet ved vindmøllepro-jektet igangsættes. Beskyttelseslinjer Ingen vindmøller placeres i nærheden af beskyttel-seslinjer. Vindmøllecirkulæret Cirkulære nr. 9295 af 22. maj 2009 også kaldet ”Vindmøllecirkulæret” pålægger kommunerne at tage omfattende hensyn ikke alene til muligheden for at udnytte vindressourcen, men også til nabobe-boelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Ifølge cirkulæret kan der kun opstilles vindmøller på arealer, der er speci-fikt udpegede til formålet i en kommuneplan. Vindmøllecirkulæret fastsætter en række krav til kvaliteten af vindmølleplanlægningen i relation til omgivelserne. Blandt andet, at vindmøller ikke må opstilles nærmere nabobeboelse end fire gange møllens totalhøjde. Dette krav er overholdt for vindmølleparken.

Vindmøllecirkulærets § 2, stk. 1 fastsætter at vind-møllerne skal opstilles i et i forhold til landskabet let opfatteligt mønster. Opstilling på én række med ens afstand mellem vindmøllerne opfattes i denne sammenhæng som let opfatteligt i et stort fladt landskab, som det er ved Tim. Vindmøllecirkulæret indeholder endvidere be-stemmelser og vejledninger for blandt andet størrel-sesforholdet mellem rotordiameter og navhøjde samt afstanden mellem vindmøllegrupper. I vejled-ningen er det tilrådet, at vindmøllens harmonifor-hold vurderes i hvert projekt ud fra de lokale for-hold. Som udgangspunkt vil et forhold på mellem 1:1,1 og 1:1,35 mellem navhøjden og rotordiamete-ren give den mest harmoniske vindmølle. Ved pro-jektforslaget kan forholdet variere mellem 1:1,19 og 1:1,39. Der er ikke i VVM-redegørelsen og mil-jørapporten fundet uheldige visuelle udtryk på grund af forholdet mellem navhøjden og rotordia-meteren. Endvidere er der fastlagt et krav om, at vindmøller, der står med mindre afstand end 28 gange totalhøj-den skal vurderes, så det sikres, at det samlede ud-tryk ikke er visuelt betænkeligt. Det vil ved Tim be-tyde en afstand på 4,2 km. Det er i VVM redegørelsen vurderet, hvorledes de nye vindmøller bliver oplevet sammen med eksiste-rende og planlagte vindmøller inden for 4,5 km sva-rende til nærzonen. Det drejer sig alene om Vedersø Kær vindmøllepark, cirka 3,7 km nord for projekt-området. I VVM-redegørelsen er det samlede visuelle ud-tryk fra eksisterende og planlagte vindmøller un-dersøgt med flere visualiseringer, og på den bag-grund er det vurderet, at det planlagte vindmølle-projekt ved Tim fremstår som et særskilt anlæg, og at der ikke er nogen visuelle konflikter, samt at det samlede udtryk ikke påvirker væsentlige ele-menter i landskabet. På den baggrund er det vur-deret, at det samlede udtryk er ubetænkeligt. Kommuneplanen Lokalplanen ligger i det åbne land og er i Kommu-neplan 2009-2021 for Ringkøbing-Skjern Kommu-ne udlagt til teknisk anlæg nr. 00TA004, 00TA073 og 00TA074. For området sydvest for Tim er der følgende retningslinjer i kommuneplanen:


16

• I områderne kan rejses 12 vindmøller i alt. • Maksimal totalhøjde på 149,9 m. • Minimum totalhøjde på 140 m. • Vindmøllerne skal stå i parallelle rækker med

lige stor indbyrdes afstand mellem vindmøller-ne i rækkerne.

Figur 15. Kortet viser de eksisterende kommuneplanrammer for området sydvest for Tim og grænsen for lokalplanområdet. Denne lokalplan er ikke i overensstemmelse med den eksisterende kommuneplan, idet lokalplanom-rådet delvist ligger uden for kommuneplanens rammeområde. Endvidere skal der ved VVM-pligtige anlæg altid udarbejdes et kommuneplantil-læg, der præciserer rammebestemmelserne og rammeafgrænsningen på baggrund af VVM-redegørelsen og den endelige anlægsbeskrivelse. Der er derfor udarbejdet tillæg nr. 11 til Ringkø-bing-Skjern Kommuneplan 2009-2021, som udlæg-ger området til opstilling af vindmøller og sikrer, at der etableres et støjkonsekvensområde omkring vindmøllerne. Kommuneplantillægget bliver offent-liggjort samtidig med lokalplanen. Endvidere ænd-res bestemmelserne, så der maksimalt kan stå 6 vindmøller i rammeområdet. VVM-redegørelse Forslaget til kommuneplantillæg ledsages af en Vurdering af Virkning på Miljøet – en såkaldt VVM-redegørelse – da opførelse af vindmøller med en totalhøjde over 80 meter og opførelse af flere end tre møller er VVM-pligtige anlæg. VVM-

redegørelsen undersøger et projektforslag med mindre variationer for 12 vindmøller. VVM-redegørelse og miljørapport kan rekvireres ved kommunen. Redegørelsen indeholder detaljerede beskrivelser og vurderinger af miljøforholdene, herunder et stort antal visualiseringer af anlægget set fra det omgivende landskab. VVM-redegørelsen beskriver et forslag på 12 møller. Ved den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan er projektet reduceret til 6 vindmøller, svarende til den nordlige række i VVM-redegørelsen. I VVM-redegørelsen er vindmøllerne nummereret fra nr. 1 til 12, hvor den nordvestligste har nr. 1. I det reducerede forslag i denne lokalplan er numrene ændrede, således at den nordligste vindmølle, der i VVM-redegørelsen havde nr. 7, nu har nr. 1. Se fi-gur 1 side 5 og bilag 3, arealanvendelse. Under den offentlige høring af forslaget til lokal-plan 281 har byrådet fået udarbejdet visualiseringer fra 10 væsentlige punkter samt beregnet støj, skyg-gekast, produktion og emissioner fra det reducerede anlæg. Idet der ikke er fremkommet problemer, som ikke er belyst i VVM-redegørelsen, men der kun er reduceret i de beskrevne miljøpåvirkninger, har Ringkøbing-Skjern Kommune vurderet, at det reducerede projekt er tilstrækkeligt belyst. Et ikke teknisk resumé af den udarbejdede VVM-rede-gørelse og Miljørapport er vedhæftet. VVM-rede-gørelsen og miljørapporten har været offent-liggjort som et selvstændigt dokument sideløbende med kommuneplantillægget og lokalplanen. Øvrige elforsyningsanlæg, der ikke er en del af det aktuelle vindmølleprojekt, men som lokalplanen åbner mu-lighed for, kan være omfattet af bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af Lov om planlægning og skal i givet fald behandles efter denne lovgivning. Lokalplan 04.055 tidligere Ringkøbing Kommu-ne Den eksisterende lokalplan omfatter de eksisterende tre vindmøller på plads nr. 3, 4 og 5 samt adgangs-vejen fra Holstebrovej. Lokalplan 04.055 tidligere Ringkøbing Kommune aflyses ved vedtagelsen af denne lokalplan.



17

Miljøforhold Renovation Ved anlægsarbejdet skal affald håndteres efter reg-lerne i Ringkøbing-Skjern Kommunes affaldsregu-lativ. Oliespild og spildevand Vindmøllerne indeholder en del olie, blandt andet 2.000 liter olie i transformatoren, der er placeret in-de i vindmøllen. Vindmølleejeren skal inden vind-møllerne tages i brug have en beredskabsplan for, hvordan der reageres, hvis uheldet er ude. Planen skal godkendes af Miljø og Naturafdelingen i Ring-købing-Skjern Kommune. Ved rengøring af vindmøllerne efter oliespild skal der anvendes godkendte rengøringsprodukter. Spil-devand skal opsamles, og der skal indhentes tilla-delse til at levere spildevandet til rensningsanlæg eller kloak. Støj fra vindmøllerne Vindmøller, som opstilles i Danmark efter den 1. januar 2007, er omfattet af Miljøministeriets be-kendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006 om støj fra vindmøller. Der er nærmere redegjort for støj fra vindmøllerne i VVM-redegørelse og miljørapport. Ved vedtagelse af lokalplanen vil der samtidig blive udarbejdet en VVM-tilladelse. Inden vindmøllerne bliver opført skal bygherren anmelde vindmøllerne til Ringkøbing-Skjern Kommune. Ved anmeldelsen skal bygherren påvise, at støjgrænserne kan overholdes. Ringkøbing-Skjern kommune vil forlange en efterfølgende ak-krediteret støjmåling for at sikre, at grænseværdier-ne ikke bliver overskredet. Støj fra transformatorstation Transformatorstationen vil medføre øget støj i lo-kalplanområdet. Støj fra transformatoren er under-lagt miljøstyrelsens vejledning 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder. Transformerne placeres mindst 600 m fra nærmeste bolig, nær mølle nr. 5. Støjen ved nabobeboelserne er behandlet i VVM-redegørelsen og miljørapporten. Mest påvirkede nabobeboelse vil jævnfør støjberegning påvirkes med under 5 dB(A). Det er langt under vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj, og isoleret set næppe registrerbart, da der må forventes at være baggrundsstøj, der overdøver dette.

Ved regulering af støj ved boliger, beregner man støjen fra vindmøller og anden støj efter forskellige metoder. Støjen fra de forskellige kilder bliver ikke adderet, hvilket blandt andet skyldes, at det er for-skellige typer støj. Skyggevirkninger og reflekser Vindmøller kaster skygger. Skyggerne fra de rote-rende vinger er generende. Miljøministeriet anbefa-ler i ”Vejledning om planlægning for og landzone-tilladelse til opstilling af vindmøller”, at ingen na-boer udsættes for skyggekast i mere end ti timer år-ligt. Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune fastsætter, at ingen nabo må få over ti timer skyggekast om året, reel tid. I VVM-redegørelse og miljørapport er der redegjort for skyggekast ved naboer. I beregninger for det redu-cerede projekt fremgår, at ni naboer får mere end ti timer udendørs skyggekast om året. Beregningen har dog ikke taget hensyn til træer og bygninger, som reducerer skyggekastet. Hvis skyggekastet giver gener, der er uacceptabelt høje, kan der installeres et softwareprogram i de vindmøller, som giver generne. Programmet stop-per møllerne i de mest kritiske perioder. Kommu-nen vil i VVM-tilladelsen stille krav herom. Stop af vindmøllerne i perioder med generende skyggekast ved naboer vil give et betydningsløst produktions-tab. Moderne vindmøller er overfladebehandlet, så der ikke skulle opstå reflekser fra vingerne. Afstand til nabobeboelser Ifølge vindmøllecirkulæret skal vindmøller opstilles med en afstand til nærmeste naboer på mindst fire gange vindmøllens totalhøjde. For de ansøgte vindmøller betyder det en mindste afstand på 600 meter. Alle naboer har større afstand til vindmøl-lerne. I VVM-redegørelse og miljørapport er der nærmere redegjort for forhold ved nærmeste nabo-ejendomme og boligområder. Realisering af projektet forudsætter nedlæggelse af beboelsen på Holstebrovej 113, da kravene i støj-bekendtgørelsen for vindmøller ikke kan overhol-des ved den pågældende bolig. Miljøvurdering Ringkøbing-Skjern Kommune har i henhold til ”lov om miljøvurdering af planer og programmer”, LBK


18

nr. 936 af 24.09.2009, vurderet at planforslaget er omfattet af lovens krav om, at der skal gennemføres en miljøvurdering. Miljøvurderingen er sammenfattet i en miljørap-port. Miljørapporten og VVM-redegørelsen forelig-ger som ét samlet og selvstændigt dokument, der er offentliggjort sammen med forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Et ikke teknisk resumé af den udarbejdede VVM-redegørelse og miljørapport er vedhæftet som bilag til denne lokalplan Landzoneadministration – bonusvirkning Lokalplanområdet er i landzone og forbliver i land-zone. Lokalplanen erstatter de landzonetilladelser til bebyggelse og anlæg i landzone jævnfør Planlo-vens § 35 stk. 1, som er nødvendige for lokalpla-nens virkeliggørelse på betingelse af, at arealet re-etableres, når det ikke længere er i brug til vindmøl-leområde. Ved retablering skal vindmøllerne, her-under fundamenter, tekniske anlæg, målemaster og installationer fjernes af mølleejer inden ét år efter driften er ophørt. Hvis fjernelse og retablering ikke er sket inden ét år, kan kommunen lade arbejdet udføre for grund-ejerens regning. Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Miljø og natur Ved projektforslaget er ingen vindmøller placeret, hvor der vil blive krævet dispensation fra miljø-myndigheden. Landbrugsloven Størstedelen af arealerne, hvor vindmøllerne opstil-les, er omfattet af landbrugspligt. Opstillingen af vindmøller vil ikke være til hinder for fortsat land-brugsmæssig drift inden for lokalplanområdet. Jævnfør vejledningen om reglerne i Lov om land-brugsejendomme, kræves Jordbrugskommissionens tilladelse til brugs- eller lejeaftaler om opstilling af vindmøller på en landbrugsejendom, hvis møllernes grundareal er på over 25 m2, eller aftalen gælder for et længere tidsrum end 30 år. Ophævelse af land-brugspligten ved eventuel udstykning af arealer til fundamenter, arbejdsarealer og tilkørselsveje kræ-ver også kommissionens tilladelse.

Museumsloven Findes der under jordarbejde spor af fortidsminder, skal arbejdet standses i det omfang, det berører for-tidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til kulturministeriet eller det nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum. Udgiften til den arkæologiske undersøgelse afhol-des af den, for hvis regning jordarbejdet udføres. Hvis man vil have afklaret, om der er risiko for at støde på fortidsminder i forbindelse med jordarbej-der med deraf følgende forsinkelser, udgifter m.v., kan man efter aftale med Ringkøbing-Skjern Muse-um få foretaget en forundersøgelse af arealet. Ved gennemførelse af en større forundersøgelse afhol-des udgiften af den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres. Arbejdet kan først iværksættes efter samtykke fra den pågældende. Kulturministeren kan i særlige tilfælde yde tilskud til en sådan forun-dersøgelse. Statens Luftfartsvæsen Vindmøller med totalhøjde over 100 m skal anmel-des til Statens Luftfartsvæsen før opførelsen påbe-gyndes, jf. Lov om luftfart, § 67a. Statens Luft-fartsvæsen kræver vindmøllerne afmærket af hen-syn til flysikkerhed. Statens Luftfartsvæsen har oplyst, at der vil blive stillet krav om, at de nye møller markeres med lav-intensivt fast rødt lys på minimum 10 candela. Ved anvendelse af LED skal hindringslyset forhånds-godkendes af Statens Luftfartsvæsen. Lysafmærk-ningen, der skal være aktiveret døgnet rundt, skal placeres øverst på generatorhuset (nacellen), og for at sikre, at lyset altid er synligt 360 grader i et vandret plan, uanset møllevingernes placering, skal der opsættes to lamper på hver mølle. For at opnå bedst mulig synlighed i forhold til det bagvedlig-gende mørkere landskab henstilles det endvidere, at møllernes bemaling er så lys som muligt og helst hvid. De planlagte vindmøllers lyse grå farve op-fylder Statens Luftfartsvæsens krav til bemalingen. Vejdirektoratet Benyttelse af den eksisterende overkørsel til vind-mølleområdet fra hovedlandevej nr. 418, Holste-brovej, kræver vejdirektoratets tilladelse ved Vej-center Herning.



19

Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, in-den jordarbejder påbegyndes. Det kan for eksempel dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger, drænledninger og spildevandsledninger. Kommu-nen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke for-syningsselskaber, der dækker det pågældende om-råde. Ringkøbing-Skjern Kommune gør opmærksom på, at den ikke påtager sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler i en servitutoversigt.

Planbestemmelser Lokalplan 281 Vindmøller sydvest for Tim

20

Lokalplanområdets afgrænsning, mål ca. 1:16.500. Copyright © Ringkøbing-Skjern Kommune / Kort- og Matrikelstyrelsen.

Indledning

I henhold til Bekendtgørelse af Lov om plan-lægning, Miljø- og Energiministeriets lovbe-kendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009, fastsættes følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.

Det fremgår af Planlovens § 15, hvad der kan træffes bestemmelse om i en lokalplan. Lokalplanens be-stemmelser suppleres af bestemmelse i anden lovgiv-ning navnlig byggeloven – herunder bygningsregle-mentet.

Lokalplanens bestemmelser er bindende og re-gistreres i PlansystemDK. Lokalplanens bindende bestemmelser står i venstre margen.

I højre margen – med kursiv – er der korte supple-rende kommentarer til de enkelte bestemmelser. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke Lokalplanbestemmelser, og de er således ikke bindende.

Planbestemmelser Lokalplan 281


21

1. Formål 1.1. Lokalplanens formål er: - at fastlægge lokalplanområdets anvendelse til

opstilling af op til i alt 6 vindmøller med til-hørende målemast samt til elforsyningsanlæg og lignende, herunder transformatorstation og koblingsstation.

- at sikre, at vindmøllerne fremtræder ensarte-

de og harmoniske i landskabet.

- at området kan anvendes til fortsat udvikling

af nye vindmøller, blandt andet gennem ud-lægning af arealer til placering af målemast til brug for afprøvning og udvikling.

- at minimere anlæggets genevirkninger ved

nabobeboelse og omgivelser

- at tilgodese jordbrugets interesser ved, at

vindmøller og tilkørselsveje bliver placeret, hvor de generer landbrugsdriften mindst mu-ligt.

- at placere vindmøllerne i området på en må-

de, så der ikke sker skade på Natura 2000-områder og på naturbeskyttede arealer

2. Område og zonestatus 2.1. Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på bilag 1 og om-fatter hele eller dele af følgende matrikelnumre: Sønder Åen, Tim: 2x, 2bg, 2bi, 3d, 7i, 25k, 25r og 54. Den nordlige Del, Hee: 5f, 5m og 5p. Samt alle parceller, der udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område.

Lokalplanområdet udgør ca. 24 ha, der ligger i landzone.

2.2. Zoneforhold Lokalplanområdet ligger i og forbliver i landzone.


22

2.3. Bonusvirkning § 2.3. Lokalplanen erstatter, jævnfør Planlovens §15, stk. 4, de tilladelser til bebyggelse, anlæg og udstykning i landzonen jævnfør § 35, stk. 1 (land zonetilladelse), der er nødvendig for lokal-planens virkeliggørelse.

Med denne bestemmelse skal der ikke søges om land-zonetilladelse for at udføre byggeri og anlæg, som er beskrevet i lokalplanen.

2.4. Ophør Ophører brugen af vindmøllerne og målemasten skal vindmøllerne og målemasten, inkl. funda-menter, tekniske anlæg og installationer samt ar-bejdsarealer og veje, der alene anvendes til vindmøllerne, fjernes af mølleejer inden ét år ef-ter, at driften er ophørt. Arealer, der før vindmøl-lerejsningen var landbrugsarealer, skal af møllee-jer retableres til landbrugsmæssig drift. Dette skal ske uden udgift for det offentlige, det vil si-ge at stabilgrus og andet vejmateriale skal fjer-nes. Hvis fjernelse og reetablering ikke er sket inden ét år, kan kommunen lade arbejdet udføre for grundejerens regning.

Vindmøllerne og målemasten, inkl. fundamenter og tekniske anlæg og installationer vil efter endt drift blive betragtet som affald. Affald skal bortskaffes i henhold til den til enhver tid gældende miljølovgiv-ning. Hvis grundejeren ønsker at fundamenter eller dele her af skal forblive liggende i jorden efter at møllen tages ud af drift, skal grundejeren søge om tilladelse hertil efter den til enhver tid gældende miljølovgiv-ning. Det er miljømyndigheden på nedtagningstids-punktet, der tager stilling til, om den vil tillade at dele af fundamentet bliver liggende. Et eventuelt krav om fjernelse af fundamenter vil blive pålagt grundejeren. Ringkøbing-Skjern Kommune anbefaler, at grundejeren indgår en privat retslig af-tale med mølleejeren om fjernelse af vindmøllen inkl. fundamenter og tekniske installationer efter endt drift, f.eks.i form af en bankgaranti.

3. Arealanvendelse 3.1. Inden for lokalplanområdet kan der opføres op til seks vindmøller med dertil hørende ar-bejdsarealer, vejanlæg og elforsyningsanlæg in-klusiv transformerstation. Desuden kan der opfø-res op til fire mindre bygninger, el. lign., der er nødvendige for vindmøllernes drift.

3.2. Arealer, der ikke anvendes til det nævnte i § 3.1, må kun anvendes til landbrug og skovbrug eller henligge som natur

4. Udstykning 4.1. Hver vindmølle kan udstykkes i en selv-stændig parcel. Hver parcel skal have et grund-areal svarende til minimum møllens fundament, og maksimum vindmøllens roterareal.

Bestemmelsen giver mulighed for, at arealet ved den enkelte vindmølle kan udstykkes til en selvstændig par-cel.



23

4.2. Det er en betingelse for tilladelsen til ud-stykning, at der på ejendommen tinglyses dekla-ration med Ringkøbing-Skjern Kommune som påtaleberettiget om, at ejendommen skal sam-menlægges med den omgivende landsbrugsjord senest et år efter, at vindmøllen er nedtaget eller ophørt med at producere strøm til elnettet. Lige-ledes betinges det, at det tinglyses, at møllevin-gerne må overstryge naboejendommen. Udgiften ved tinglysningen afholdes af ansøger.

Bestemmelsen sikrer, at der i landzone ikke opstår enkelte små parceller uden tilhørsforhold til anden ejendom.

5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1. Inden for lokalplanområdet må der maksi-malt etableres seks vindmøller. Vindmøllerne må ikke have vingeoverslag uden for lokalplanområdet.

Kommunen ønsker at vindressourcerne udnyttes op-timalt i området ved, at alle vindmøllerne opstilles.

5.2. Vindmøllerne skal placeres på en ret linje med tilnærmelsesvis lige stor afstand mellem vindmøllerne. Der må maksimalt være en varia-tion på 5 %. Vindmøllerne skal opstilles i en ubrudt række.

5.3. Vindmøllerne skal placeres indenfor de viste byggefelter på bilag 3

5.4. Vindmøllernes totale højde over terræn til vingespids i højeste position: - må maksimalt være 149,9 meter - skal mindst være 140 meter. 5.5. Rotordiameteren på vindmøllerne må mak-simalt være 121 m. 5.6. Harmoniforholdet, det vil sig forholdet mel-lem navhøjden og rotordiameteren, skal ligge in-denfor intervallet 1:1,10-1,39.

Ved terræn forstås terrænkote efter eventuel nød-vendig regulering.

5.7. Alle møller indenfor vindmølleområdet skal have ens proportioner, herunder ens totalhøjde og ens harmoniforhold mellem rotordiameter og navhøjde.

5.8. Uanset bestemmelser i medfør af byggelo-ven om bebyggelseshøjde i forhold til afstand til vej, naboskel, sti og anden bebyggelse, må vindmøllerne opføres med den højde, der er an-ført i § 5.4


24

5.9. Der må opføres en til to mindre koblingssta-tioner og en til to teknikbygninger på maksimalt 20 m2 samlet areal for én koblingsstation og én teknikbygning. Bygningerne må maksimalt være 3 meter høje. 5.10. Der kan opføres elforsyningsanlæg og lign., herunder transformatorstation og koblingsstation på et grundareal på maksimalt 20.000 m2 i lokal-planområdet syd for vindmølle nr. 5 (nr. 2 fra sydøst). 5.11. Elforsyningsanlæg og lign., herunder trans-formatorstation og koblingsstation kan rumme de nødvendige transformatorer for vindmøllepar-kens tilslutning til højspændingsnettet. Anlæg-gets bygninger må maksimalt være 8 meter over terræn. Dog kan der være op til 8 gittermaster i en højde af 13 meter fra sokkel, hvorpå der træk-kes en jordtråd. Gittermasterne må opføres med en dimension af maksimum 60 x 60 cm. 5.12. Der kan opføres én målemast på maksimalt 94 m på det på bilag 1 og 3 viste område. Masten skal fjernes efter endt brug. 5.13. Der kan i anlægsfasen opstilles midlertidige arbejdsskure og anlægges midlertidige P-pladser og arealer til vindmølledele m.v. Arealerne skal bringes tilbage til deres oprindelige stand efter endt anlægsarbejde. Eventuel fast belægning skal fjernes.

En bygning kan være en koblingsstation eller en byg-ning til andet teknisk udstyr, som er nødvendig for møllernes drift. En bygning kan også opstilles midler-tidig i forbindelse med opstilling af møllerne. Den enkelte vindmølles transformere skal indbygges i selve konstruktionen, mens transformerstationen med dertil knyttede elforsyningsanlæg varetager transfor-mationen fra 10 kV til 60 og evt. 150 kV.

5.14. Fundamenterne til vindmøllerne skal til-dækkes, således at højst 1 m af vindmøllernes sokkel er over terræn.

Møllerne placeres ikke i samme terrænkote. For at reducere niveauforskellen kan der justeres på sokkel-højderne, således at navene stort set kommer til at ligge på linje.

6. Bebyggelsens udseende 6.1. Der må kun opføres vindmøller med en ens-artet ydre fremtræden således, at møllerne frem-træder som en helhed. Vindmøllernes rotor skal have samme omdrejningsretning med uret set med ryggen mod vinden.

6.2. Vindmølletårnene må kun opføres som ens-artede koniske, lukkede rørtårne uden markerede indsnævringer.



25

6.3. Vindmøllernes tårn, kabine og vinger skal fremtræde i samme lys grå farve. Af hensyn til flysikkerheden skal farven være lysegrå, ikke mørkere end RAL 7035.

6.4. Vingerne må maksimalt have et glanstal på 30 for at undgå reflekser.

6.5. Der må ikke opsættes reklameskilte i forbin-delse med vindmølleparken. Firmanavn og logo-er i begrænset størrelse vil kun blive tilladt på møllernes kabine,. Firmanavn og logo skal forin-den opsætning godkendes af Ringkøbing-Skjern Kommune.

Bestemmelsen skal sikre, at der ikke opsættes vind-møller med påfaldende store logoer, da det vil øge synligheden af vindmøllerne.

6.6. Vindmøllerne skal af hensyn til lufttrafikken markeres med lavintensivt fast rødt lys på mini-mum 10 candela monteret øverst på møllehatten. Lyset skal være synligt 360 grader i vandret plan og skal afskærmes under vandret. Lyset må have en maksimal styrke på 30 Candela. Anden belys-ning af vindmøllerne er ikke tilladt.

Bestemmelsen skal sikre, at et eventuelt krav om af-mærkning for lufttrafikken ikke generer på jorden. Candela er en enhed for lysstyrke. 10 Candela svarer til lyset fra 10 stearinglys set på 1 meters afstand og 30 Candela svarer dermed til lyset fra 30 stearinlys set i en afstand på 1 meter.

6.7. Møllerne skal til stadighed vedligeholdes, således at møllerne har et ordentligt udseende.

6.8. Øvrige bygninger, elforsyningsanlæg og lign., herunder transformatorstation og koblings-station jf. 5.9 til 5.11 skal udføres i neutrale far-ver og afskærmes af beplantning i mindst samme højde som byggeriet.

7. Ubebyggede arealer 7.1. Bortset fra arbejdsarealer ved den enkelte mølle skal ubebyggede landbrugsarealer fortsat bruges til landbrugs-, eller skovbrugsformål.

7.2. Ubebyggede arealer og arbejdsarealer, som ikke kan anvendes som i § 7.1 skal gives et or-dentligt udseende ved tilsåning, belægning eller beplantning.

Det kan for eksempel være arealer, som er svært til-gængelige med landbrugsredskaber.

7.3. Der må ikke etableres faste hegn omkring vindmøllerne, men det er tilladt omkring trans-formatorstationen. Ved transformerstationen skal hegningen ske indenfor beplantning.

7.4. Terrænreguleringer på mere end +/- 0,5 m i


26

forbindelse med opførelse af vindmøller må kun finde sted med byrådets tilladelse, og kun når det er nødvendigt for at opnå en god helhedsvirkning af vindmøllerne. 7.5. Terrænreguleringer skal udføres med bløde overgange, således at de fremtræder som en na-turlig del af landskabet.

8. Veje, stier og parkering 8.1. Der udlægges areal til tilkørselsveje som vist på kortbilag 3. Der må kun etableres veje, som er nødvendige for driften af vindmølleparken eller for jordbrugsdriften.

8.2. Veje må have en kørebanebredde på højest 5,5 meter på lige stykker og højest 7 meter i svingbaner. Vejene skal udføres med en kørefast belægning. 8.3. I tilknytning til den enkelte vindmølle må der anlægges et arbejdsareal i hele møllens leve-tid på maksimalt 1.000 m2. Arbejdsarealerne skal udføres med en kørefast belægning af grus eller andet godkendt vejmateriale, jvf stk. 8.2. I anlægsperioden må der anlægges et midlertidigt arbejdsareal på yderligere 500 m2. Arealet skal reetableres til eksisterende anvendelse, når an-lægsarbejdet er færdiggjort.

Som kørefast belægning kan anvendes grus eller ma-terialer, som genanvendes i medfør af de til enhver tid gældende regler herfor. P.t.. bek. 1662 af 21-12-2010 om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder. Et arbejdsareal er et areal med fast belægning, som anvendes som vendeplads og af større kraner i for-bindelse med op og nedtagning af mølledele dels i an-lægsfasen, dels i møllens driftsperiode.

8.4. Der må ikke etableres permanent belysning af vejene.

9. Tekniske anlæg 9.1. Alle ledningsanlæg skal udføres som jord-ledninger. Det gælder også for tilslutning til høj-spændingsnettet.

10. Miljø Ingen bestemmelser. 11. Grundejerforening Ingen bestemmelser.



27

12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug

12.1. Før nye vindmøller kan tages i brug skal området være ryddet for byggeaffald og med til-såning eller belægning være givet et ordentligt udseende.

13. Lokalplan og byplanvedtægt 13.1. Eksisterende lokalplan 04.055 tidligere Ringkøbing Kommune ophæves ved vedtagelse af denne lokalplan.

14. Servitutter Der ophæves ingen servitutter. 15. Retsvirkninger Midlertidige retsvirkninger Når forslaget til lokalplan er offentliggjort, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke ud-nyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan.

Da forslaget til lokalplan kan blive ændret ved Byrådets endelige vedtagelse, omfatter bestemmelsen også bebyggelse og anvendelse af bebyggelse, der er i overensstemmelse med forslaget.

Der gælder efter planlovens § 17, stk. 1 et mid-lertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende lovli-ge anvendelse af ejendomme kan fortsætte som hidtil.

De midlertidige retsvirkninger gælder, indtil lo-kalplanen er endeligt vedtaget, og vedtagelsen er offentliggjort, dog højst et år efter offentliggørel-sen af forslaget til lokalplanen.

Efter udløbet af indsigelsesfrisen kan Byrådet eventu-elt give tilladelse til, at en ejendom udnyttes efter for-slaget.

Endelige retsvirkninger Når lokalplanen er endeligt vedtaget af Byrådet, og vedtagelsen er offentliggjort, må der ikke ret-ligt eller faktisk etableres forhold i strid med pla-nens bestemmelser.

En lokalplan medfører ikke “handlepligt”. Eksiste-rende lovlige forhold kan fortsætte som hidtil. Men når ejerne eller brugerne ønsker at ændre forholdene - opføre ny bebyggelse, bygge om m.v. - så skal æn-dringerne være i overensstemmelse med lokalplanen.

Der kan meddeles dispensation fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med princip-perne i planen. Mere omfattende afvigelser kan kun foretages ved at udarbejde en ny lokalplan.

Dispensation kan kun meddeles efter forudgående naboorientering, med mindre Byrådet skønner, at en sådan orientering er af underordnet betydning for de personer og foreninger, der skal orienteres.


28

Som altovervejende hovedregel medfører en lo-kalplan ikke erstatningspligt for kommunen. Men, hvis en ejendom er udlagt til et offentligt formål i en lokalplan, så kan ejeren under visse forudsætninger forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning.

I henhold til Planlovens § 47, kan der foretages ekspropriation af privat ejendom eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen er af væ-sentlig betydning for virkeliggørelsen af en lo-kalplan.

VedtagelsespåtegningLokalpian 281


Vedtagelsespåtegning.

Forslag til lokalpian.Foreløbig vedtaget af Ringkøbing-Skjern Byråd i henhold til § 24 i Lov om planlægning, den 21.juni 2011.

tiÀW:Iver Enevoldsen Niels ErikKjærgaard

Borgmester Kommunaldirektør

Endelig lokalplan.Endeligt vedtaget af Ringkøbing-Skjern Byråd i henhold til § 27 i Lov om planlægning, den 15. november2011.

6’Iver Enevoldsen Niels Erik (jrgaard

Borgmester Kommunaldi,ektør

Offentlig bekendtgørelse af lokalpianen.

Lokaiplanen er i henhold til § 30 i Lov om planlægning offentlig bekendtgjort den 14. december 2011.

Lokalplanen er i henhold til § 58 i lov om planlægning registreret i PlansystemDK.

29

Matrikelkort: Bilag 1 Lokalplan 281 Vindmøller sydvest for Tim

Mål: 1:16.500

Eksisterende forhold: Bilag 2 Lokalplan 281


Mål: cirka 1:16.500

Arealanvendelseskort: Bilag 3 Lokalplan 281 Vindmøller sydvest for Tim

Mål: cirka 1:16.500

Transformatorstation-----

1

Ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelse og miljørapport: Vindmøller sydvest for Tim

Ringkøbing-Skjern Kommune, kommuneplantillæg nr. 11

2 Ikke-teknisk resume

2.1 IndledningRingkøbing-Skjern Kommune har modtaget en ansøg-ning om udskiftning af de eksisterende vindmøller syd-vest for Tim og udvidelse af den eksisterende vindmøl-lepark fra ejerne af den eksisterende vindmøllepark.

Projektet er undersøgt i en VVM-redegørelse og miljørapport, Vindmøller sydvest for Tim, der des-uden beskriver et 0-alternativ, der er en fortsættelse af de eksisterende forhold.

Området, hvor vindmøllerne ønskes opstillet, er ud-lagt til vindmøllepark i kommuneplanen.

2.2 ProjektforslagHovedforslagHovedforslaget indeholder tolv nye vindmøller, hvor de tre eksisterende vindmøllers fundament genbruges, og rækken udvides til seks vindmøller, og yderligere seks vindmøller placeres på en række sydvest for den første række. Vindmøllerne vil alle få en totalhøjde på 149,5 m. Mølledesignet er traditionel dansk med tre vinger og rørtårn.

Rotordiameteren i hovedforslaget er på 121 meter og navhøjden på 89 meter. Forholdet mellem navhøjden og rotordiameteren er således 1:1,36, hvilket er lidt mere end vejledningen til Vindmøllecirkulæret anbefaler. I visualiseringerne er der dog ikke fundet eksempler på, at vindmøllerne er uharmoniske. Se figur 1.1. og 5.1.

N

500 m

Arbejdsareal

Ny vindmølle

Transformerstation

Adgangssvej

1:15.000Mål:

Målemast

Kort 2.1 Placering af vindmøller, veje og arbejdsarealer

11

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1

12

11

2



Farven på vindmøllerne vil være lys grå. Vingerne bliver overfladebehandlet til et glanstal på maximalt 30, så de fremstår med en mat overflade. På toppen af møllehuset opsættes lysafmærkning. Lyset vil væ-re rødt og lyse konstant med en intensitet på mindst ti candela. En candela svarer til lyset fra et stearinlys set på en meters afstand.

Vindmøllerne vil stå på to lige række med en ind-byrdes afstand på godt 300 meter. Afstanden mellem møllerne er 307 – 308 meter i den vestlige række og 312 meter i den østlige række. En så lille variation i af-standen vil ikke kunne opfattes. Se kort 2.1.

De to rækker er endvidere ikke parallelle, som ret-ningslinjerne i kommuneplanen foreskriver. Derfor er det ved visualisering i kapitel 4 vurderet, om det sam-lede indtryk af vindmølleparken bliver uharmonisk. Det er ikke tilfældet ifølge vurderingerne.

Til måling af vindforhold og andre metrologiske for-hold vil der vest for vindmøllerne blive opstillet 90 me-ter høje målemaster. Der udlægges en plads til måle-mast vest for de eksisterende tre vindmøller, der vil væ-re i brug indtil den vestlige række opføres, og tre plad-ser vest for den vestlige række. Det er forventet, at der maksimalt vil være to master opstillet samtidig. Måle-masterne vil formentlig stå i en begrænset tidsperiode.

Der skal opstilles to til fire bygninger til teknik i vindmølleparken. Hver bygning vil blive maksimalt 15 m2 og have en maksimal højde på 2,2 meter. End-videre skal der etableres 2 – 4 koblingsstationer på 2 x 3 meter med maksimal højde 2,2 meter.

Til vindmøllerne skal der endvidere anlægges en 60 kV-station eller måske en 150 kV-station til at føre vind-møllestrømmen ud på elnettet. Af hensyn til et eventu-elt krav fra netselskabet er der i projektområdet skabt plads til en 150 kV-station med én transformator for 150/60 kV og tre enheder med 60/10 kV. Stationen er placeret syd for mølle 11, se kort 2.1, hvor den kan skju-les bag eksisterende bevoksning mod syd. Stationen skal i det maksimale tilfælde udstyres med en bygning på op til 8,5 meter i højden og et areal på op til 300 m2. Der vil sandsynligvis blive tale om en meget mindre bygning, men der er afsat plads til det maksimale til-fælde. Der er endvidere skabt plads til en transformator på maksimalt 40 meter i bredden og maksimalt 8 meter i højden samt to master på 13 m. Stationen vil stå på et indhegnet areal og vil med omgivende beplantning optage cirka 20.000 m2.

Endvidere er der ved transformatorstationen givet mulighed for placering af andre elforsyningsanlæg, der ikke er aktuelle i dette projekt. Hvis der opstår et sådant ønske, vil kommunen vurdere, screene, om det medfører, at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse for et sådant anlæg alene.

AlternativerAlternativ 1Ved alternativ 1 bliver de tre eksisterende vindmøller stående, men nacellen på 1 eller 2 af vindmøllerne ud-skiftes, så de alle tre har ens naceller.

Derudover opstilles ni nye vindmøller på samme pladser, som ved hovedforslaget. De nye vindmøller vil alle have en navhøjde på 93,9 meter og en rotordiameter på 112 meter. Totalhøjden er 149,9 meter. Se figur 1.1.

Den østlige række vil dermed få vindmøller med forskelligt udseende. Vindmølle nr. 9, 10 og 11 vil få en totalhøjde på 143,5 meter og de øvrige 149,9 me-ter. Forholdet mellem navhøjden og rotordiameteren vil for begge møller være 1:1,19. Det er gennem visu-aliseringer fra nærzonen og naboboliger vurderet, om det samlede indtryk af vindmølleparken opleves uhar-monisk ved alternativet. Det er ikke tilfældet, idet man kun på tæt hold kan ane de forskellige størrelser, lige-som de noget forskellige naceller. Det er dog vurde-ret, at alle vindmøllerne bør have samme farve og ik-ke have påført fabrikantlogo, for at gøre indtrykket så ensartet som muligt.

Ved alternativet bliver der ikke opstillet målema-ster og transformerstation med andre elforsyningsan-læg skal være mindre, idet der er tale om vindmøller med en effekt på 3 MW hver.

Øvrige alternativerVed realisering af hovedforslaget kan det vise sig, at det er mere optimalt med en lidt anden vindmølle. Derfor kan vindmøllens design komme til at variere mellem en rotor på 107 til 123 meter og en navhøjde på 84 til 94 meter. Totalhøjden vil være under 150 meter og vil kun ændres meget lidt. Variationerne vil først og frem-mest betyde noget for harmoniforholdet og dermed for oplevelsen af vindmøllerne i landskabet. Harmonifor-holdet er derfor belyst i VVM-redegørelsen. Endvide-re er det undersøgt, hvilke konsekvenser en lidt stør-re rotor vil have for støj og skyggekast.

Ved variationerne vil der stadig være målemaster. Deres højde kan variere mellem 84 og 94 meter.

0-alternativetVed 0-alternativet fortsætter de eksisterende forhold, det vil sige, at de eksisterende tre vindmøller bibe-holdes. Totalhøjden for de eksisterende vindmøller er 143,5 meter. Vindmøllerne er lys grå på hele møllen.

3



Produktion af el fra vindmøllerne Vindressourcerne hører til de bedste i Danmark.

Effekten på de nye vindmøller er på 6 MW, mens den er 3,6 MW på de eksisterende vindmøller. Den samlede effekt i vindmølleparken vil dermed stige fra 10,8 MW til 72 MW. Den årlige produktion på de 12 nye vindmøller er beregnet til omkring 135 millioner kWh, der svarer til det årlige elforbrug til apparater og lys i godt 39.100 husstande i 2008.

Alternativet med fastholdelse af de eksisterende tre vindmøller og ni nye 3 MW vindmøller producerer 121,5 millioner kWh årligt, hvilket svarer til elforbru-get i godt 35.000 husstande.

De eksisterende vindmøller producerer i et gen-nemsnitsår cirka 34 millioner kWh, der svarer til det årlige elforbrug til apparater og lys i knap 9.900 hus-stande i 2008.

2.3 Aktiviteter i anlægsfasenNedtagning af eksisterende vindmøllerFør de nye vindmøller i hovedforslaget kan opstilles, skal de eksisterende tre 3,6 MW vindmøller nedtages. Vindmøllerne vil blive nedtaget med henblik på gen-anvendelse på en anden lokalitet. Fjernelsen af hen-holdsvis vinger, møllehat og tårn vurderes ikke at ud-gøre nogen sikkerhedsrisiko. Ved fjernelsen vil der bli-ve anvendt samme typer kraner, køretøjer og materi-el, som bliver benyttet i forbindelse med opstillingen af de nye vindmøller.

Fundamenterne vil blive genanvendt til de nye vind-møller.

Opstilling af vindmøllerAnlægsfasen forventes for både hovedforslaget og al-ternativ 1 at strække sig over 6 – 12 måneder, før al-le aktiviteter er tilendebragt, det vil sige vindmøllerne er rejst, tilkoblet elnettet og idriftsat. Der kan dog bli-ve tale om at opføre vindmøllerne i etaper, så de østli-ge vindmøller bliver opført først og de vestlige bliver opført et til to år senere.

Arbejdet omfatter nedenstående aktiviteter.

Arbejdsveje, pladser og fundamenter Veje, arbejds-, kran- og vendepladser for de ni nye plad-ser bliver anlagt, inden vindmøllerne bliver rejst. Fun-damentet til møllen bliver etableret omkring en måned før, vindmøllen bliver rejst, sluttet til elnettet og sat i drift. Omkring 1.200 m3 armeret beton udgør funda-mentet. Det er anslået, at der til støbning af et enkelt fundament bliver brugt cirka 150 læs beton, eller i alt i projektet cirka 1.350 læs beton. Derudover vil der komme cirka 25 større lastbiler med fundamentsdele.

I alt bliver der anlagt cirka 4,1 kilometer ny vej. Til anlæg af veje, arbejdspladser, kranpladser og vende-pladser vil der blive brugt cirka 10.800 m3 stabilt vej-materiale, som vil blive transporteret på 1.000 - 1.500 lastbiler. Der vil således ankomme ialt cirka 2.400 - 2.800 lastbiler med materiale til veje og fundamenter. Ud over arbejds- og vendepladser vil der blive etable-ret midlertidige pladser til arbejdsskure og P-pladser og til kortvarig opbevaring af større vindmølledele.

Tilslutning til offentlig vej Adgangsvej til hele vindmølleparken bliver den eksi-sterende vej til de tre vindmøller fra hovedlandevejen Holstebrovej. Der skal således ikke etableres nye til-slutninger til offentlig vej.

Anvendelsen af den eksisterende overførsel kræver godkendelse af Vejdirektoratet.

Nettilslutning Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning, RAH, slut-ter møllerne til elnettet til ny 150 kV-station eller ny 60 kV-station i projektområdet med jordkabel. Fra sta-tionen føres strømmen videre ud på det overordnede net via jordkabel.

Sammenhørende hermed bliver der fremført teleka-bel for fjernovervågning og fjernstyring.

Vindmøller Omkring 120 større lastvognstog vil køre vindmølle-delene frem ved hovedforslaget og cirka 100 ved al-ternativ 1. Endvidere vil to store kraner operere i to til tre dage ved opsætning af hver mølle. Efter opsætning forventes yderligere to til tre uger til indkøring af hver vindmølle i automatisk drift. I anlægsfasen vil trafik-

Kort 2.2 Vindressourcerne Energiindhold i vinden i 100 meters højde

Reference /3/

kWh/m2/år

Vindmølleområde

4700 –4167 – 47003633 – 41673100 – 36332567 – 31002033 – 25671500 – 2033 – 1500

4



og støjbelastningen for området være som for en stor byggeplads.

2.4 Aktiviteter i driftsfasenDriftsansvar Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har an-svaret for driften og sikkerheden på anlægget, herun-der støjforhold. Støjmålinger kan foretages for at sik-re, at de gældende støjkrav bliver overholdt.

Driftsaktiviteter Aktiviteterne under drift vil typisk dreje sig om ser-viceeftersyn på vindmøllerne. Der er regnet med mindst et serviceeftersyn ved hver vindmølle om året. Ud over disse eftersyn må der forventes et begræn-set antal ekstraordinære servicebesøg, da daglig til-syn og kontrol normalt vil foregå via fjernovervåg-ningssystemer.

Ud over serviceeftersyn vil der være trafik for eks-tra aktiviteter ved forsøg med vindmøllerne, især i de første fem år.

2.5 Aktiviteter ved retablering Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllerne på afviklingstidspunktet forpligtiget til at fjerne alle anlæg i et omfang, som svarer til de krav, som lokal-planen forudsætter. Fjernelsen af henholdsvis vinger, møllehat, tårn, fundament, målemaster og veje vurde-res ikke at udgøre hverken nogen sikkerhedsrisiko el-ler væsentlig miljøbelastning.

2.6 SikkerhedsforholdHavari Risiko for havari med vindmøller er minimale for af-prøvede og godkendte vindmølletyper, som vil bli-ve anvendt i alternativ 1. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energisty-relsens certificerings- og godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerheds-systemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, person-sikkerhed og elektrisk sikkerhed.

For serie 0-møller, som der er tale om ved hovedfor-slaget, vil der være en særlig tidsbegrænset godken-delse, som senere vil blive ændret til en egentlig ty-pegodkendelse.

Isnedfald I frostvejr kan isslag under særlige forhold sætte sig på vingerne. Da alle møller er placeret i god afstand fra offentlig vej og naboboliger, vil der ikke være ri-siko for isnedfald ved naboboliger eller offentlig vej.

BrandBrand i møller er meget sjældne. Sker det, vil møller med kabineinddækning af glasfiber kunne brænde, og store, lette dele vil kunne falde brændende til jorden.

Med eksisterende erfaringer, de skærpede krav til service og med afstanden til naboboliger og offentli-ge veje ved projektet ved Tim udgør brand ikke no-gen væsentlig risiko.

FlysikkerhedDer er ingen nærtliggende lufthavne eller flyveplad-ser, der kan få gener af vindmøllerne i ind- og udflyv-ningszoner.

Vindmøllerne vil få monteret to lamper med lavin-tensivt lys på toppen af møllehatten af hensyn til flysik-kerheden. Lyset vil være rødt og lyse konstant 360 gra-der horisonten rundt med en styrke, der svarer til 9 W. Lyset er afskærmet nedad. På grund af lysets ringe styrke og afskærmningen nedad vurderes det, at lyset ikke vil give gener for omkringboende.

2.7 Landskabelige forholdVindmølleområdet ligger i Ringkøbing-Skjern Kom-mune, et par kilometer sydvest for Tim.

Møllerne opstilles i et fladt, kunstigt tørlagt land-brugsområde, der fortrinsvis består af arealer i land-brugsmæssig drift, adskilt af kanaler, enkelte læhegn og spredte småskove.

Vindmøllernes visuelle påvirkning af oplevelsen af landskabet er i VVM-redegørelsen inddelt i tre zoner: Nærzonen indtil 4,5 km fra vindmøllerne, mellemzo-nen indtil 10 km fra vindmøllerne og fjernzonen i af-stande over 10 km.

Idet vindmøllerne ved hovedforslaget og alternativet har samme opstillingsmønster og antal, er de to for-slag behandlet under ét. Kun ved bedømmelsen af sel-ve vindmøllen og opstillingen med forskellige størrel-ser i alternativ 1, er de to forslag bedømt hver for sig ligesom en evt. større rotor i hovedforslaget.

5



Nærmeste byerDet er undersøgt, om vindmøllerne er synlige set fra de byer, som ligger inden for mølleområdets nærzone. Generelt er det vurderet, at den eksisterende bevoks-ning og husene i byerne reducerer den visuelle påvirk-ning fra vindmølleanlægget.

Set fra Tim og Tim Kirkeby vil kun dele af vinger-ne vise sig over bevoksningen, og vindmøllerne vil således ikke fremstå markante, og de vil visuelt ikke virke store og dominerende i forhold til de øvrige ele-menter i landskabet.

Fra grænsen til Hee og Hvingel vil vindmøllerne blive væsentligt mere markante, men de vil ikke for-styrre oplevelsen af væsentlige landskabselementer.

LandskabKystzonenI forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt, om der er områder i kystnærhedszonen, som vil blive visuelt påvirket af det planlagte vindmølleprojekt ved Tim. Det er specielt oplevelsen af kysten langs Stadil Fjord, der er undersøgt. Det er vurderet, at vindmøl-leanlægget påvirker oplevelsen af kysten langs nord-siden af Stadil Fjord, hvis man ser fra kysten ind mod land, mens det ikke påvirker oplevelsen af selve kyst-strækningen, når man ser langs kysten. Endvidere er det vurderet, at vindmølleparken givet et domineren-de teknisk præg på kystlandskabet set fra dæmnin-gen til Hindø.

Kystlandskabet nord for Stadil Fjord opleves især fra mellemzonen ved Kloster og kysten ved Røjklit jolle-havn. Fra Kloster øger vindmøllerne landskabets tekni-ske præg, men er iøvrigt i harmoni med landskabets øv-rige elementer, der er præget af store landbrugsbygnin-ger, mens de fra jollehavnen ikke virker forstyrrende for oplevelsen af havnen, men de ændrer oplevelsen af det store flade landskab i horisonten.

I mellem- og fjernzonen oplever man vindmøllerne på den store flade i samspil med de øvrige vindmøl-leparker. Fra mellemzonen er vindmøllerne markante på den store flade, blandt andet fordi anlægget optager en væsentlig del af horisonten i modsætning til de ek-sisterende forhold. Dermed får landskabet et forøget teknisk præg, når man ser fra vestkysten ind mod bag-landet. Selve kystlandskabet langs vestkysten ændres dog ikke væsentligt. I fjernzonen virker vindmøller-ne ikke markante, men kan sammen med de to andre vindmølleparker i kystbaglandet tilføre den store fla-de perspektiv og dybde.

På baggrund af visualiseringer og landskabsana-lysen er det vurderet, at oplevelsen af kystlandskabet langs vestkysten ikke bliver visuelt påvirket af vind-mølleprojektet, men oplevelsen af nordkysten af Sta-

dil Fjord bliver ændret dels med et mere teknisk præg dels med en ændret oplevelse af den store flade fra ste-der, hvor landskabet på sydsiden af fjorden ikke i for-vejen er præget af tekniske elementer.

Øvrigt landskabVindmøllerne er placeret i et landskab af stor skala, hvor de fra vest ofte opleves i harmoni med landska-bets skala, mens de fra øst kun opleves delvist over trætoppene.

Nærzonen Flere steder i nærzonen virker vindmøllerne forstyr-rende på oplevelsen af naturlandskabet, hvor man op-lever Tim Å, Tim Enge og Madum Å. På så tæt hold bliver vindmøllerne meget dominerende og tager op-mærksomheden fra de naturskønne områder.

Mellemzonen Fra Skovbjerg Bakkeø ser man kun vindmøllerne ved Tim fra enkelte højdepunkter, og de virker ikke ge-nerende eller dominerende for udsigten. Vingespid-serne kan dog opleves over hegnene enkelte lavtlig-gende steder.

I de flade åbne områder nord for Staby og sydvest for Hee samt på Holmsland vil man jævnligt opleve vind-møllerne ved Tim, men de overtones som regel af andre nærtstående vindmøller ved Vedersø Kær og Vognkær.

Fjernzonen I fjernzonen opleves vindmøllerne fra klitterne langs Vesterhavet og fra enkelte højtliggende, åbne områ-der øst for Ølstrup, ved rute 15, nordøst for Ulfborg og fra det meget åbne flade landskab øst for Husby. De er her på så stor afstand, at de ikke er markante, men de er med til at sætte et teknisk præg på den øst-lige del af landskabet mellem omfartsvejen ved Ring-købing og Ulfborg.

Øvrige vindmøllerDet er undersøgt, om det samlede visuelle udtryk fra planlagte og eksisterende vindmøller inden for nærzo-nen og i det inderste af mellemzonen er betænkeligt.

Der findes en enkelt husstandsmølle nordøst for Tim i nærzonen, som ikke giver visuelt samspil. Endvide-re findes to mindre vindmøller dels vest for Hee, dels nord for Tim Kirkeby. Der er ikke fundet et uheldigt samspil med nogen af vindmøllerne.

Der ud over er der to eksisterende vindmøllepar-ker, der ligesom vindmølleområdet ved Tim står i det flade forland. Syd for Tim cirka 5 km borte står fem 125 meter høje vindmøller i Vognkær og cirka 3,2 km nord for de planlagte vindmøller ved Tim står ti 100 meter høje vindmøller i Vedersø Kær. Det samlede vi-

6



suelle udtryk fra de tre vindmølleparker er undersøgt med flere visualiseringer, og på den baggrund er det vurderet, at det planlagte vindmølleprojekt ved Tim fremstår som et særskilt anlæg, og der ikke er nogen visuelle konflikter.

Endvidere er det vurderet, at det samlede udtryk ik-ke påvirker væsentlige elementer i landskabet. På den baggrund er det vurderet, at det samlede udtryk er ubetænkeligt for så vidt angår afstanden mellem de to vindmølleparker. Udvidelsen af vindmølleparken ved Tim medfører dog, at den samlede påvirkning fra al-le vindmølleparkerne giver landskabet et væsentligt større teknisk præg.

Kulturhistoriske elementerDa der tidligere er registreret fortidsminder nær de ste-der, hvor vindmøllerne er planlagt opstillet, bør der ud-føres en arkæologisk afgravning af anlægsområdet før anlægsarbejdet påbegyndes.

Det er undersøgt, om vindmøllerne vil forstyrre op-levelsen af Tim, Hee og Stadil kirker som kulturhisto-riske elementer i landskabet. På en kort strækning af Holstebrovej syd for Hee vil vindmøllerne klart over-tone oplevelsen af Hee Kirke. Det er dog kun det øver-ste af tårnet og korets tag, der kan ses over bevoksnin-gen i Hee. Da denne oplevelse kun sker på en meget kort strækning og kirken ikke opleves markant, er det konkluderet, at vindmøllerne ikke forstyrrer oplevel-sen af Hee Kirke væsentligt.

Tilsvarende kan man på en kort strækning ved Sta-dil Mølleby opleve vindmøllerne dominerende og tæt på Stadil Kirke. Området er ikke meget befærdet og det giver ikke en markant oplevelse af kirken i det åb-ne flade landskab. Det er derfor vurderet, at vindmøl-lerne ikke påvirker oplevelsen af Stadil Kirke i kul-turlandskabet væsentligt set fra vest.

Da kirkerne i Gl. Sogn, Ny Sogn, Stadil og Veder-sø opleves mest markante fra sydsiden af Stadil Fjord og fra Klegod eller Nr. Lyngvig Fyr, og de fra disse vinkler vil stå klart adskilte fra vindmøllerne, er det konkluderet, at der ikke vil være væsentlige visuel-le gener for oplevelsen af kirkerne i kulturlandskabet.

Vindmøllerne opleves generelt ikke markant fra kir-kegårdene. I vindmølleområdet er der registreret fle-re jorddiger, som er beskyttet i henhold til Musums-loven. Alle veje og arbejdsarealer bliver anlagt, så de ikke berører de beskyttede diger. Såfremt et af jorddi-gerne bliver beskadiget under anlægsarbejdet, skal det retableres straks efter anlægsarbejderne er afsluttet.

Rekreative interesserDe rekreative interesser i nærzonen knytter sig pri-mært til de kystnære områder ved Stadil Fjord og til

Tim Enge og Madum Å samt sommerhusområdet ved Alrum cirka 1,5 km vest for projektområdet. I alle om-råderne drejer det sig om områder, hvor man kan nyde landskabet gennem traveture, jagt og fiskeri.

Det er vurderet, at vindmøllerne visuelt forstyr-rer naturoplevelsen, specielt ved Tim Å og Madum Å. Hvis selve parkområdet i dag anvendes til jagt, vil denne anvendelse formodentlig blive mere forstyrret og reduceret ikke af den visuelle påvirkning, men sna-rere af støj og skyggekast. Der er dog ingen kilder der påviser, at vildtet er reduceret. For sommerhusområ-der er der ikke registreret væsentlige påvirkninger. I Tim Enge vil man være på så stor afstand, at der ikke vil være nævneværdige gener fra støj og skyggekast, men selve naturoplevelsen ved traveture vil være væ-sentligt ændret.

Vindmøllernes design Hovedforslag Vindmøllerne i hovedforslaget har en relativ stor ro-tor på 121 meter i diameter. Navhøjden er 89 meter og forholdet mellem navhøjde og rotordiameter således 1 til 1,36. Der er ikke konstateret uheldige virkninger af den relativt store rotor. Det skyldes blandt andet, at vingernes nederste spids vil være 29 meter over ter-ræn og dermed næsten altid vil gå fri af bevoksningen.

Alternativ 1Ved alternativ 1 har alle vindmøllerne et harmonifor-hold på 1:1,19, hvilket giver en harmonisk mølle. Al-le de nye vindmøller har en kantet nacelle, men de tre eksisterende kan alle have enten en rund eller en kan-tet nacelle. Der vil således være forskellige naceller i den østlige række.

Det er vurderet, at forskellene, uanset hvilken løs-ning man vælger, vil være tydelige på en afstand un-der to km, hvis man ser nacellerne i profil. For at mi-nimere forskellen bør ingen af vindmøllerne have fa-brikantlogo, og de bør have samme farve. Valg af en kantet nacelle vil være bedst, men designet vil allige-vel være forskelligt mellem de tre og de ni vindmøl-ler, idet det er to forskellige fabrikater, hvor de nye har en kasse til køling ovenpå husets bageste del, mens de eksisterende vil være uden en kasse.

Variationer af hovedforslaget Ved variationer af hovedforslaget kan forholdet mellem navhøjde og rotordiameter variere og være op til 1:1,39, hvis der vælges en vindmølle med rotordiameter 123 m. Det er vurderet, at der ikke er en væsentlig forskel på oplevelsen af de to vindmøller i hovedforslaget med harmoniforhold henholdsvis 1:1,36 og 1:1,39, og at de fremtræder lige harmoniske i landskabet.

7



OpstillingsmønsterHovedforslag, alternativ 1 og variationerVindmøllerne opstilles i to rækker, Det giver altid en mindre letopfattelig oplevelse af opstillingen, end en række vil give. Fra mange vinkler vil to rækker være svære at opfatte. To rækker er dog stadig et ret letop-fatteligt mønster. Ofte vil den fjerneste række være lidt mindre tydelig end den nærmeste, og det vil lette opfattelsen af de to rækker.

Fra sydøstlige og nordvestlige vinkler ser man ind på rækkerne og mønsteret er letopfatteligt, da rækker-ne står adskilte. Fra sydvestlige og nordøstlige vinkler ser man derimod vinkelret ind på rækkerne, som står bag hinanden. De fylder meget af synsvinklen og det er sværere at skelne de to rækker fra hinanden.

De to rækker giver et større og væsentligt mere mar-kant vindmølleanlæg end det eksisterende, men de gi-ver mulighed for en intensiv udnyttelse af det givne område, og koncentrerer dermed vindmøllerne på få større områder frem for mange mindre, hvilket er pri-oriteret i Ringkøbing-Skjerns temaplan for vindmøller.

Opstillingsmønsteret på to ikke helt parallelle ræk-ker kan ikke opfattes fra nordøst og sydvest, hvor man ser vinkelret på parken. Fra nordvest kan de derimod virke lidt mindre harmoniske, da rækkerne står meget langt fra hinanden, specielt set på nært hold.

Da de uharmoniske oplevelser af opstillingsmønste-ret er begrænset til en forholdsvis lille betragtnings-vinkel på tæt hold, er det konkluderet, at der ikke er væsentlige visuelle problemer ved den manglende pa-rallellitet.

Foto 2.2. Vindmølle med harmoniforhold 1:1,36 til venstre og 1:1,39 til højre set fra Holstebrovej syd for Stadilvej. Man kan ane, at de nederste vindmøller har lidt lavere tårn og lidt længere vinger og vingespidserne kommer længere ned i forhold til bevoksningen. Men der er ikke en væsentlig forskel i oplevelsen

Foto 2.1. Vindmølle med harmoniforhold 1:1,36 øverst og 1:1,39 nederst set fra Madum Å og Tim Å. Man kan igen svagt ane, at de nederste vindmøller har lidt længere vinger og vingespidserne kommer længere ned i forhold til be-voksningen. Men der er ikke en væsentlig forskel i oplevelsen. Begge vindmøller virker lige harmoniske i landskabet.

8



Afstanden mellem vindmøllerne er ens i de enkelte rækker. I den vestlige række er den indbyrdes afstand lidt mindre end i den østlige række. Forskellene er så små, at det ikke opleves.

Alternativ 1Ved alternativ 1 er de tre eksisterende vindmøller beva-ret, og de vil være 6,4 meter lavere end de 9 nye vind-møller, som vil omgive dem. På baggrund af visuali-seringerne af alternativ 1 fra nærzonen er det vurde-ret, at der ikke er et væsentligt uharmonisk indtryk af den østlige række, når vindmølle nr. 9, 10 og 11 er 6,4 meter lavere end vindmølle nr. 7, 8 og 12. Forskellen opleves mest tydelig set fra sydøst, hvor man ser lige ind i den østlige række, men selv her er det ikke påfal-dende, uanset hvordan rotoren er drejet.

Andre alternativer I kapitel 1 er der redegjort for, at der i debatfasen var fremsat ønsker om andre opstillinger, dels ved en re-ducering af rækkerne til kun den østlige række dels en reducering generelt.

Det er vurderet, at en reducering til en enkelt ræk-ke vil være væsentligt mindre belastende for landska-bet, specielt set fra sydvestlige retninger og fra eng-områderne lokalt. Hvis konsekvensen imidlertid er, at der udbygges med vindmøller i flere mindre områder, kan det endelige resultat give en større belastning af landskabet i kommunen som helhed.

Det samme vil være tilfældet med en reducering ved for eksempel at skære de fire ydermøller væk, men det vil give en mindre landskabelig gevinst, idet de to ræk-ker opretholdes, om man derved ikke opnår en mere enkel opstilling.

Målemaster Opstilling af fire målemaster i hovedforslaget virker rodet på tæt hold, hvor alle master og vindmøller kan ses samtidig. På større afstande har det ikke væsent-lig betydning. Det vil være en visuel fordel, at antal-let reduceres til maksimalt to master samtidig, og ma-sterne fjernes, når de ikke længere anvendes. Det er intentionen fra fabrikantens side, at der kun vil være opstillet to master samtidigt.

Konklusion landskabelige forholdSet fra byerne i nærzonen er det vurderet, at den ek-sisterende bevoksning og bygningerne vil reducere den visuelle påvirkning fra byerne. Kun fra udkanten af Hee og Hvingel vil vindmøllerne fremstå markant.

Det planlagte vindmølleområde ligger i kystnær-hedszonen, men på baggrund af visualiseringer fra de kystnære områder, er det vurderet, at oplevelsen af

kystlandskabet langs vestkysten ikke bliver visuelt på-virket af vindmølleprojektet, men oplevelsen af nord-kysten af Stadil Fjord bliver ændret dels med et mere teknisk præg dels med en ændret oplevelse af den sto-re flade fra steder, hvor landskabet på sydsiden af fjor-den ikke i forvejen er præget af tekniske elementer.

Det er vurderet, at opstilling af de tolv vindmøller ved Tim ikke vil påvirke væsentlige elementer i land-skabet fra de fleste standpunkter og områder. Det er dog vurderet, at vindmøllerne vil være dominerende i nærzonen, hvor den visuelle naturoplevelse ved Stadil Fjord og ved Tim Enge og Madum Å bliver væsentligt forstyrret. I mellemzonen er det vurderet, at vindmøl-lerne vil være markante fra de vestlige og sydvestlige dele, hvor de kan ændre oplevelsen af landskabet. Vind-møllerne er dog i overensstemmelse med landskabets skala. I fjernzonen og de yderste dele af mellemzonen er det vurderet, at vindmøllerne sammen med de to an-dre vindmølleparker ved Vedersø Kær og Vognkær vil forøge landskabets tekniske præg, men at de samtidig kan give dybde og perspektiv til udsigten, specielt på meget lang sigt, som fra Holmsland Klit.

Det er vurderet, at det samlede udtryk for vindmøl-lerne ved Tim og i Vedersø Kær er ubetænkeligt for så vidt angår afstanden mellem de to vindmølleparker.

Det er generelt vurderet, at vindmølleanlægget ikke vil forstyrre oplevelsen af kirkerne som kulturhisto-riske elementer i landskabet, men der vil være en for-styrrelse af oplevelsen af Hee Kirke på en kort stræk-ning på Holstebrovej og Stadil Kirke vest for Stadil Mølleby. Ingen af forstyrrelserne er dog vurderet som væsentlige.

Det er vurderet, at vindmøllernes opstillingsmøn-ster er enkelt, men mindre enkelt end det eksisteren-de. Opstillingen kan opfattes fra sydøstlige og nord-vestlige retninger, mens det er vanskeligere fra retnin-ger, hvor man ser vinkelret ind på rækkerne. At de to rækker ikke er helt parallelle er vanskeligt at registre-re, men fra nogle vinkler mod nordvest giver det en større påvirkning af landskabet end to helt parallelle rækker vil give. Da de uharmoniske oplevelser af op-stillingsmønsteret er begrænset til en forholdsvis lil-le betragtningsvinkel på tæt hold, er det konkluderet, at der ikke er væsentlige visuelle problemer ved den manglende parallellitet.

Ved alternativ 1 er det vurderet, at de forskellige størrelser ikke vil give væsentlige visuelle gener, men de forskellige naceller virker ikke harmoniske på kort afstand. Derfor bør vindmøllerne være uden fabrikant-logo og have samme farve, for at minimere forskellene.

Opstilling af variationer af hovedforslaget vil gi-ve en relativt større rotor, hvis der vælges en vindmøl-le med 123 m rotor. Det er vurderet, at den større rotor ikke giver en væsentlig anderledes oplevelse af vind-

9



møllerne i landskabet end den 121 meter brede rotor i hovedforslaget.

Forslag fra debatfasen om reducering af vindmøl-leparken vil give en væsentlig mindre påvirkning af landskabet, hvis vindmøllerne alene opstilles på den ene række, men det kan som konsekvens medføre at landskabet andre steder i kommunen vil blive mere be-lastet, idet vindmøllerne ikke samles på så få og store anlæg som muligt, som det har været målet for vind-mølleplanlægningen.

Opstilling af målemaster vil fra nogle vinkler give et lidt mere rodet indtryk, men begrænsning til mak-simum to master samtidig og nedtagning af masterne, efter en kortere årrække vil begrænse generne.

2.8 NaboforholdAfstand og visuel påvirkning Inden for en kilometers afstand fra møllerne ligger der i skrivende stund 21 fritliggende ejendomme. Af de 21 boliger bliver boligen på Holstebrovej 113 nedlagt ved realiseringen af projektet med de 12 møller. Endvide-re bliver boligerne på Stadilvej 8 og 10 nedlagt og en ny bolig opført ved Stadilvej. Således indgår der 19 naboboliger inden for en kilometer fra vindmøllerne i VVM-redegørelsen og miljørapporten.

I vindmøllecirkulæret er det fastlagt, at afstanden mellem vindmøller og nærmeste nabobeboelse skal være minimum fire gange møllens totalhøjde. Det be-tyder, at afstanden til naboboliger for en mølle med en totalhøjde på 149,5 meter ved Tim skal være mindst 598 meter. Det er opfyldt for alle naboboliger. Nærmeste bolig, nabobolig 13, ligger sydøst for vindmølleparken i afstanden 653 meter til nærmeste mølle. Se tabel 2.1.

Det er for alle de 19 naboboliger inden for en kilo-meter og for Alrum somerhusområde vurderet, hvor stor visuel påvirkning, der vil være ved boligerne.

Den nye vindmøllepark vil blive oplevet markant og dominerende fra fem af naboboligerne. Det drejer sig om nabobolig 3, Holstebrovej 127, nabobolig 4, Hol-stebrovej 121, nabobolig 6, Holstebrovej 117, nabobo-lig 10, Holstebrovej 107, og den planlagte nye nabo-bolig 15, Stadilvej ny 8 – 10, da der ikke er nogen væ-sentlig afskærmning mod vindmøllerne.

Den nye vindmøllepark vil blive oplevet markant fra yderligere tre af naboboligerne, Det drejer sig om naboboligerne 11, 13 og 16 på Stadilvej nr. 2, 4 og 6.

Alternativet vil ikke give en væsentlig anderledes oplevelse, men vindmøllerne vil være lidt mindre vold-somme fra de nærmeste naboboliger, og fra nogle nabo-boliger vil det være en fordel, at der ikke er målemaster.

Det er vurderet, at lyset på toppen af møllehatten ikke vil være væsentligt generende.

StøjpåvirkningLovkravene om støj fra vindmøller er overholdt. Reg-lerne betyder, at vindmøllerne sydvest for Tim sam-men med øvrige vindmøller ikke må støje mere end 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s, henholdsvis 42 dB(A) ved 6 m/s, ved udendørs opholdsareal ved na-bobeboelse i det åbne land. I sommerhusområdet ved Alrum og i Tim og de øvrige omgivende byer må vind-møllerne ikke støje mere end 39 dB(A) ved en vindha-stighed på 8 m/s og 37 dB(A) ved 6 m/s.

Beregnede støjværdierTabel 2.2 viser den beregnede maksimale støjpåvirk-ning, ved vindhastigheden 6 m/s og 8 m/s ved de 19 naboboliger og ved Alrum sommerhusområde.

Hovedforslag Ved hovedforslaget vil atten naboboliger i det åbne land og sommerhusområdet få en beregnet støjbelast-ning fra vindmøllerne, der ligger under lovkravenes maksimum.

For en enkelt nabobolig ligger støjen ved hovedfor-slaget lige på grænseværdien ved 6 m/s, mens yderli-gere 13 naboboliger og sommerhusområdet modtager en støjimmission, der er mindre end 2 dB(A) lavere end grænseværdien.

Tabel 2.1 Afstande til naboboliger under en kilometerNabobolig Afstand til nærmeste mølle,

meter / møllenummerNabobolig 1, Lindholmvej 3 704 / 7Nabobolig 2, Lindholmvej 1 786 / 7

Nabobolig 3, Holstebrovej 127 923 / 10Nabobolig 4, Holstebrovej 121 765 / 10Nabobolig 5, Holstebrovej 119 970 / 11Nabobolig 6, Holstebrovej 117 883 / 11Nabobolig 7, Holstebrovej 115 682 / 11Nabobolig 8, Holstebrovej 111 903 / 12Nabobolig 9, Holstebrovej 109 704 / 12Nabobolig 10, Holstebrovej 107 889 / 12Nabobolig 11, Stadilvej 2 661 / 12Nabobolig 12, Stadilvej 1 740 / 12Nabobolig 13, Stadilvej 4 653 / 12Nabobolig 14, Stadilvej 6 674 / 12Nabobolig 15, Stadilvej 8 –10 775 / 5Nabobolig 16, Stadilvej 3 920 / 5Nabobolig 17, Stadilvej 16 758 / 1Nabobolig 18, Stadilvej 14 783 / 1Nabobolig 19, Lindholmvej 5 656 / 1Alrum sommerhusområde 1086 / 1

10



Ved vindhastigheden 8 m/s ligger støjen ved ho-vedforslaget mere end 2 dB(A) under grænseværdien for 18 boliger og for sommerhusområdet, mens stø-jebidraget ved en enkelt bolig lige er 2 dB(A) under grænseværdien.

Alternativ 1Ved alternativ 1 ligger niveauet ved de mest støjbela-stede 0,4 dB(A) lavere og ved 0-alternativet 2,1 dB(A) lavere.

Ringkøbing-Skjern Kommune vil kræve en støjmå-ling af vindmøllerne. Hvis støjmålingen viser, at vind-møllerne ikke overholder gældende lovkrav, skal de støjdæmpes, eller driften skal indstilles.

Hovedforslagets variationerVindmøllen i hovedforslagets variationer er en vind-mølle, som er ved at blive udviklet. Dens støjdata er

derfor endnu ikke kendte, men det forventes, at de vil ligne de tre eksisterende vindmøller. I den situation, at det bliver denne vindmølle, som bliver rejst, skal den som alle andre vindmøller overholde ”Vindmøl-lestøjcirkulæret”.

0-alternativVed 0-alternativet er støjpåvirkningen væsentlig la-vere ved alle nabobeboelser. Det er faldet med mindst 2 dB(A).

Lavfrekvent støjEn voksende bekymring i befolkningen for, om de store vindmøller udsender væsentligt mere lavfrekvent støj end de møller, der allerede var opstillet, var med til at få igangsat et projekt i 2006, der blandt andet skulle afklare, om støjen fra moderne vindmøller har et væ-

Tabel 2.2 Vindmøllernes støjpåvirkning ved naboer ved hovedforslaget

Nabobolig

Vindhastighed 6 m/s Vindhastighed 8 m/s

dB(A) dB(A)

Krav Hovedforslag Alternativ 1 0-alternativ Krav Hovedforslag Alternativ 1 0-alternativ

Nabobolig 1, Lindholmvej 3

42,0 mak-si-malt

39.9 38,7 32,3

44,0 mak-si-malt

40.0 40,2 32,4

Nabobolig 2, Lindholmvej 1 39,0 37,9 32,2 39.1 39,3 32,3

Nabobolig 3, Holstebrovej 127 40.4 39,8 37,6 40.5 40,8 37,9








Nabobolig 11, Stadilvej 2 40,8 39,8 35,4 40,8 41,2 35,7

Nabobolig 12, Stadilvej 1 40,2 39,2 34,8 40,3 40,5 35,1

Nabobolig 13, Stadilvej 4 41.4 40,4 35,7 41.5 41,7 36,1


Nabobolig 15, ny Stadilvej 8 –10 41.8 40,5 34,6 41.9 41,9 34,8




Nabobolig 19, Lindholmvej 5 41.9 40,6 32,8 41.9 42,2 32,9

Alrum sommerhusområde 1 37,0 36.6 35,52 < 30 39,0 36.8 37,2 < 301 Værdier for beregningsstedet, maksimale værdier for området. Værdierne for de enkelte sommerhuse vil variere med beliggenheden, men ikke være højere end de beregnede værdier. 2 Anslået ud fra øvrige værdier i alternativ 1 set i forhold til hovedforslaget

11



sentligt højere indhold af lave frekvenser og infralyd end de mindre vindmøller. Projektet blev gennem-ført i samarbejde mellem Risø DTU, DONG Energy, Aalborg Universitet (AAU) og DELTA, med DELTA som projektleder. AAU er senere trådt ud af projektet, og den del - lyttetest - som AAU skulle bidrage med, blev i stedet for udført af Salford Univesity i England.

I sidste halvdel af november 2010 udkom den en-delige rapport.

Siden 2008 er der opstillet adskillige større vind-møller i Danmark. Målinger fra 14 af disse er i den endelige rapport fra 2010 blevet sammenlignet med 33 ældre, små vindmøller. Konklusionerne, baseret på disse nye resultater, giver en bedre beskrivelse af ud-viklingen i lavfrekvent støj fra store vindmøller end de oprindelige målinger på fire prototypemøller, som blev beskrevet i 2006. Den endelige rapport fastslår, at det ikke er påvist, at store vindmøller udgør et spe-cielt problem i forhold til lavfrekvent støjpåvirkning hos naboer til vindmøller.

Lyttetesten konstaterede, at toner ved lave frekven-ser ikke bliver opfattet som mere generende end toner ved højere frekvenser, når de har samme tydelighed.

Beregningseksempler for beboelser i nærheden af vindmølleparker viser, at de generelle forskelle mel-lem små og store vindmøller er små. I situationer, hvor støjen ligger tæt på den gældende udendørs støjgrænse for totalstøj fra vindmøller, er der for begge møllestør-relser beregnet indendørs lavfrekvente støjniveauer, som ligger tæt på de vejledende grænser for lavfre-kvent støj, der gælder for virksomheder.

Når minimumsafstanden på fire gange vindmøllens totalhøjde er overholdt i afstanden til naboboligerne, vil det lavfrekvente støjniveau indendørs hos nabo-er til vindmøller ikke stige ud fra projektets generelle data for store vindmøller i forhold til små vindmøller.

Imidlertid har Miljøministeren i januar 2011 be-stemt, at der skal indføres grænseværdier for lavfre-kvent støj - også for vindmøller. Det sker for at tilgo-dese et ønske fra borgere om klarere regler på området.

Udgangspunktet er, at lavfrekvent støj automatisk er tilgodeset, når vindmøller overholder de almindelige støjgrænser i Vindmøllebekendtgørelsen. Sagen om det nye testcenter ved Østerild har imidlertid givet anled-ning til at se på reglerne for lavfrekvent støj. En offent-lig høring om støj fra et kommende testcenter for store vindmøller viste, at flere borgere udtrykte bekymring for lavfrekvent støj. Derfor har miljøminister Karen El-lemann bedt Miljøstyrelsen om at revidere vindmølle-bekendtgørelsen.

De nye regler giver ikke anledning til, at kommu-nerne skal ændre deres planer for vindmøller. Miljø-styrelsen strammer ikke støjreglerne, men de sætter nu specifikke grænser for den lavfrekvente støj, så regler-ne bliver klarere både for kommunerne, vindmøllefa-brikanterne og borgerne.

De nye regler forventes at være klar inden sommer-ferien 2011.

Det må forventes, at vindmøllerne ved Tim bliver omfattet af de nye regler og derfor også, ved anmeldel-sen til kommunen inden opstillingen, skal dokumen-tere, at vilkårene for lavfrekvent støj kan overholdes.

InfralydVindmøllerne udsender infralyd, lyd under 20 Hz, men niveauerne er lave. Selv tæt på møllerne er lydtrykni-veauet langt under den normale høretærskel, og infra-lyd betragtes således ikke som et problem.

TransformerstationI vindmølleparken skal der placeres en transformer-station ved både hovedforslaget og alternativ 1. Statio-nen skal føre vindmøllestrømmen ud på elnettet. Den endelige udformning er ikke fastlagt, og der er derfor udført støjberegning for det mest omfattende tilfælde, hvor der på stationen skal opstilles to 150/60 kV trans-formatorer og to 60/10 kV transformatorer. Det endeli-ge resultat kan blive en 150/60 og to eller tre 60/10 kV transformatorer eller alene to eller tre 60/10 kV trans-formatorer. Den mest støjende løsning er den valg-te, med to af hver. Ved alternativ 1 skal der kun være 60/10 kV transformatorer.

Beregningerne viser, at støjpåvirkningen ligger langt under grænseværdierne.

Støjpåvirkning fra flere støjkilderStøj fra én type støjkilde er mere generende, når der samtidig er støj fra andre kilder. Naboerne til den an-søgte udvidede vindmøllepark er i dag udsat for støj fra eksisterende vindmøller, fra trafikstøj og fra land-brugsstøj. Naboerne bliver ved projektets realisering yderligere udsat for vindmøllestøj og for støj fra trans-formerstationen.

Beregningerne til sammenlægning af støj anses for at være yderst komplekse. Desuden er måling af bag-grundsstøjen meget følsom for tidspunktet af døgnet, vejrlig og årstid, og dermed er det svært at foretage ensartede og objektive målinger.

Delta Akustik & Vibration foreslog i 1997 Miljøsty-relsen en fremgangsmåde i sammenlægningen af støj, som er beskrevet i orientering nr. 27 fra Miljøstyrel-sens Referencelaboratorium for Støjmålinger, Vurde-ring af sammensat støj. Undersøgelser har i følge ori-enteringen vist, at hvis én type støj er væsentlig mere generende end andre, så bestemmer den støj den sam-lede virkning af støjen. Hvis to typer støj derimod er omtrent lige generende, vil den samlede støj være me-re generende end de to typer hver for sig.

12



Støj fra landbruget er en uadskillelig og generelt ac-cepteret del af støjbilledet i det åbne land, og der fore-ligger ingen oplysninger om genevirkningen for land-bobefolkningen.

Trafikstøjen kommer især fra Holstebrovej, hoved-vej 16 & 28, men der foreligger ikke nogen støjmålin-ger af trafikken på Holstebrovej syd for Tim. Trafikt-

ætheden er dog ganske lav hen over døgnet, så gene-virkningen anses for at være tilsvarende ganske lav.

Transformerstationens støj ligger med maksimalt 5 dB(A) støjpåvirkning ved naboboliger langt under grænseværdien for industristøj i det åbne land på 40 dB(A) om natten. Bevægelsen i stationens støjniveau følger vindmøllernes produktion og dermed også vindmøl-

Kort 2.3 Støjkurver hovedforslaget ved vindhastighed 6 m/sek

A42 dB(A) isokurve37 dB(A) isokurve

Nabobolig, der nedlægges Transformerstation8 Nabobolig med nummer

Kort 2.2 viser de punkter i landskabet, hvor det er beregnet, at støjimmissionen fra vindmøllerne ved en vindhastighed på 6 m/s vil være henholdsvis 42 dB(A), som er grænseværdien for boliger i det åbne land, og 37 dB(A), som er grænse-værdien for arealer med støjfølsom anvendelse - her Alrum sommerhusområde. Tim ligger på en afstand af omkring to kilometer, og her vil der ikke være nogen væsentlig støj fra vindmøllerne. Ved vindhastigheden 8 m/s ligger kurverne for de tilhørende grænseværdier på 44 dB(A) og 39 dB(A) tættere på vindmøllerne.

Støjfølsom arealanvendelse

Vindmølle, ny

BC

A

Ny 15

13



lernes støjudsendelse. Når vindmøllerne ikke kører, støjer transformerstationen heller ikke. Transformer-stationens støj stiger til de 5 dB(A) ved vindmøllernes maksimale ydeevne, der formodentlig indfinder sig ved en vindhastighed på 12 – 13 m/sek. Ved den vindha-stighed ”overdøver” vindstøjen i bygninger og bevoks-ning ved beboelser som regel både støjen fra transfor-merstationen og vindmøllerne.

Støjgenen fra vindmøller er større end for vejtrafik-støj ved samme støjniveau. Man må regne med, at 10 % af de naboer, der er udsat for støjniveauer ved støjgræn-sen, oplever vindmøllestøj som stærkt generende. Til sammenligning kan det nævnes, at den vejledende græn-se for vejstøj på 58 dB(A) ved boliger medfører, at ca. 8 % af naboerne føler sig stærkt generede. Dermed må stø-jen fra vindmøllerne antages at være væsentlig mere generende end de andre støjtyper, og derfor bestem-mer støjen fra vindmøllerne den samlede genevirk-ning af støjen fra de forskellige støjkilder.

På dette grundlag vurderer Ringkøbing-Skjern Kommune, at den kumulerede støj fra trafikstøj, land-brugsstøj, støj fra transformerstationen og vindmøller

ikke væsentligt forøger støjpåvirkningen ved naboboli-gerne i forhold til vindmøllernes støjpåvirkning alene.

Støjmåling og støjdæmpningVed ejerens anmeldelse af vindmøllen efter Bekendt-gørelse om støj fra vindmøller vil Ringkøbing-Skjern Kommune kræve, at der efter idriftsættelse af vind-møllerne bliver foretaget en støjmåling af vindmøller-nes kildestøj med efterfølgende beregning af støjen. Hvis støjmåling viser, at vindmøllerne ikke overhol-der gældende lovkrav, skal de støjdæmpes, eller drif-ten skal indstilles. Støjen kan dæmpes ved at nedsætte vingernes rotationshastighed ved de vindstyrker, hvor støjen er kritisk.

SkyggekastSkyggekast er vindmøllevingens skygge, der bevæger sig hen over en flade, hvor man opholder sig. Det er ge-nevirkningen fra vindmøllevingernes passage mellem solen og opholdsarealet. For at der kan opstå skygge-

Tabel 2.3 Skyggekast ved naboer

NabonummerTimer : minutterHovedforslag

Timer : minutterAlternativ 1

Timer : minutter0-alternativ

Indendørs Udendørs Indendørs Udendørs Indendørs UdendørsNabobolig 1, Lindholmvej 3 2:39 3:43 2:45 3:35 0:00 0:00Nabobolig 2, Lindholmvej 1 1:07 1:43 1:09 1:39 0:00 0:00Nabobolig 3, Holstebrovej 127 12:30 15:41 11:28 13:58 5:53 7:16Nabobolig 4, Holstebrovej 121 18:39 23:41 17:04 21:11 8:58 11:09Nabobolig 5, Holstebrovej 119 12:23 15:22 11:13 13:46 4:50 6:03Nabobolig 6, Holstebrovej 117 14:53 18:36 13:40 16:39 6:00 7:27Nabobolig 7, Holstebrovej 115 25:40 31:36 23:20 28:29 10:35 13:12Nabobolig 8, Holstebrovej 111 11:03 13:56 10:28 12:59 4:47 5:58Nabobolig 9, Holstebrovej 109 16:43 21:02 16:04 19:58 7:10 8:57Nabobolig 10, Holstebrovej 107 5:21 6:36 5:44 7:05 0:00 0:00Nabobolig 11, Stadilvej 2 3:54 4:45 3:25 4:08 0:00 0:00Nabobolig 12, Stadilvej 1 0:00 0:00 0:00 0:00 0:00 0:00Nabobolig 13, Stadilvej 4 0:00 0:00 0:00 0:00 0:00 0:00Naboboliger 14, Stadilvej 6 0:00 0:00 0:00 0:00 0:00 0:00Nabobolig 15, ny Stadilvej 8 –10 20:27 23:41 18:44 22:13 3:12 4:05Nabobolig 16, Stadilvej 3 9:49 12:53 8:38 10:40 2:33 3:19Nabobolig 17, Stadilvej 16 25:33 30:30 23:51 28:24 1:12 1:32Nabobolig 18, Stadilvej 14 18:37 23:00 17:13 21:15 0:38 0:48Nabobolig 19, Lindholmvej 5 9:44 11:52 8:56 10:59 0:51 1:01Alrum sommerhusområde 1 4:38 5:43 < 5* < 5* 0* 0*Teoretisk skyggekast uden hensyn til bevoksning og bygninger i timer og minutter om året ved naboer. Anbefalet maksimum: 10 timer om året.1 Værdier for beregningsstedet. Værdierne for de enkelte sommerhuse vil variere med beliggenheden, men ikke være højere end de beregnede værdier. < 5 betyder mindre end 5 * Aflæst på kort 0-alternativet, nabobolig 15, Stadilvej 8 og 10, oprindelige boliger indendørs: 9:01 og 6:58, udendørs: 10:38 og 8:13 Reference /10 – 12/

14



kast, skal solen skinne, og møllevingerne skal samti-dig rotere. Genevirkningen vil typisk være størst inde i boligen, men kan også være stor ved ophold uden-dørs, hvor skyggen fejer hen over jorden. Skyggeka-stets omfang afhænger af:* Hvor solen står på himlen.* Om det blæser og hvorfra.* Antallet af vindmøller i en gruppe og deres placering i forhold til naboboligerne.* Møllens rotordiameter.* De topografiske forhold.

Kommuneplanen for Ringkjøbing-Skjern kræver, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid.

Beregning er for projektet ved Tim udført for uden-dørs opholdsarealer og for indendørs opholdsareal ved et lodret vindue vendt mod vindmøllerne.

På grund af beregningsmetoderne vil værdierne for indendørs skyggekast være lavere end værdierne for udendørs skyggekast, når der sker skyggekast. VVM-redegørelsen og Miljørapporten anlægger den mest restriktive vurdering af skyggekastet ved at beregne udendørs skyggekast og vurdere påvirkning ved na-boboliger ud fra denne værdi.

Beregnede skyggekastværdierHovedforslag og alternativ 1I beregningen over reelle udendørs værdier har 12 na-boboliger over ti timer udendørs skyggekast om året ved både hovedforslaget og alternativ 1. Det drejer sig om nabo 3 – 9 og 15 – 19. Af disse vil syv naboboli-ger, nr 5, 7 – 9 og 17 - 19, formodentlig få betydelig mindre skyggekast i virkeligheden, når man tager be-voksning og driftsbygninger i betragtning.

Hovedforslagets variationerForsøgsvis beregning på hovedforslagets variation med den største rotordiameter på 123 meter rotordiameter indikerer, at skyggekastet generelt falder. Faldet vari-erer med boligens placering i forhold til vindmølle-parken og ligger mellem få minutter og et par timer.

Da der efter krav fra Ringkøbing-Skjern Kommune bliver installeret et program, der standser de møller, der giver skyggekast i mere end ti timer om året, bli-ver ingen bolig belastet med over 10 timer reel skyg-gekast om året.

Eksisterende forhold Ved de eksisterende tre vindmøller viser beregninger, at fire naboboliger, Nabobolig 4, Holstebrovej 121, Na-bobolig 7, Holstebrovej 115, og eksisterende nabobo-lig 15, Stadilvej 8, samt bolig A, Holststebrovej 113, teoretisk er udsat for mere end ti timer årlig udendørs skyggekast. Vindmøllerne har installeret skyggestop.

Samlet vurdering af påvirkning ved naboerLovgivning om afstand er overholdt ved alle boliger.

Den nye vindmøllepark vil blive oplevet som mar-kant og dominerende fra fem af naboboligerne, og som markant fra yderligere tre naboboliger.

Kravene i ”Vindmøllestøjbekendtgørelsen” er over-holdt for alle naboboliger i det åbne land, for sommer-husområdet i Alrum og for de omkringliggende lands-byer og for Tim ved både hovedforslaget og alternativ 1.

Transformerstationens beregnede støjpåvirkning ved de 19 naboboliger i det åbne land inden for en ki-lometer fra møllerne og ved Alrum sommerhusområde er ubetydelig. Den kumulerede støj fra trafikstøj, land-brugsstøj, støj fra transformerstationen og vindmøller forøger ikke væsentligt støjpåvirkningen ved naboboli-gerne i forhold til vindmøllernes støjpåvirkning alene.

Tolv naboboliger vil teoretisk få mere udendørs skyggekast end det anbefalede maksimum på ialt 10 timer om året ved både hovedforslaget og alternativ 1. Forsøgsvis beregning på hovedforslagets variation med den største rotordiameter på 123 meter rotordiameter indikerer, at skyggekastet generelt falder i forhold til hovedforslagets skyggekast. Ringkøbing-Skjern Kom-mune vil kræve skyggestop installeret i nødvendigt omfang i vindmøllerne, så ingen nabobolig bliver ud-sat for mere end ti timer årlig udendørs skyggekast.

Samlet set er nabobolig 4, Holstebrovej 121, den mest udsatte nabobolig.

2.9 Øvrige miljøforholdLuftforurening, klima og miljøProjektet vil i sin tekniske levetid yderligere spare atmosfæren for en udledning af CO2 på i alt cirka 1.465.000 tons, eller cirka 70.900 t/år. Det svarer til godt ½ procent af den mængde, Danmark ifølge Kyo-to-aftalen har forpligtiget sig til årligt at spare indtil år 2012. Projektets bidrag er i sig selv således markant og målbart, men kan dog alligevel nok næppe hævdes at få mærkbar indvirkning på de klimaforandringer, som bliver konsekvensen af en fortsat emission af CO2 i uændret målestok. I et bredere perspektiv er projektets bidrag dog værdifuldt og uundværligt, da den fulde re-duktion kun kan opnås gennem mange mindre bidrag.

Herudover bliver miljøet sparet for en affaldspro-duktion på knap 83.100 tons slagger og flyveaske i hele projektets levetid. Det svarer til cirka 4.020 tons pr. år.

GrundvandRisikoen for forurening af jord eller grundvand som følge af aktiviteter i anlægs-, drifts- eller nedtagnings-fasen vil være minimal.

15



NaturbeskyttelseInternationale beskyttelsesinteresserVindmøllerne placeres ikke i et internationalt beskyttet naturområde, men cirka 500 meter syd for den sydlig-ste mølle findes nordgrænsen for Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord-området, der er udpeget som EF-fugle-beskyttelsesområde (nr. 41), Habitatområde (nr. 59) og Ramsarområde (nr. 3). Området er som fugle- og ramsarområde udpeget på grund af sin rige forekomst af især trækkende andefugle. Området er også udpe-get som habitatområde.

Nord for projektområdet ligger EF-fuglebeskyttel-sesområde nr. 38 og Ramsarområde nr. 4, Nissum Fjord og Felsted Kog i en afstand af cirka 10 km. Også dette område er udpeget på grund af sin betydning for især trækkende andefugle.

Den sydligste møllerække krydser Kimmelkær Landkanal, der på grund af forekomsten af planten vandranke, Luronium natans, er udpeget som habi-tatområde nr. 178.

Vandranke er fredet i Danmark og findes kun 8 – 10 steder omkring Ringkøbing og Nissum fjorde. De seneste år er der dog sporet fremgang for planten i det vestjyske, idet planten i forbindelse med naturgenop-retningsprojekter omkring Skjern Å og i Tim Enge har fundet nye, lavvande områder uden skygge, hvor den har egnede livsbetingelser. Planten er op til 1 meter lang og vokser i langsomt flydende, rent og nærings-fattigt vand og på blød bund (dynd eller sand) eller i klarvandede søer og fjorde. Arten er rødlistet, sårbar og en dansk ansvarsart, hvilket betyder, at en stor del af verdensbestanden findes i Danmark. Den blomstrer ikke hvert år og optræder tilfældigt og ofte kun med flere års mellemrum. De største trusler mod arten er afvanding, regulering af vandløb og udledning af næ-ringsstoffer.

Konsekvenser for international naturbeskyttelse Nissum FjordAfstanden til Nissum Fjord er så stor, at møllerne ik-ke vurderes at få nogen påvirkning af fugle eller an-dre dele af udpegningsgrundlaget.

Stadil Fjord og Vest Stadil FjordSer man på Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord som habi-tatområde, fremgår det, at udpegningsgrundlaget for-trinsvis udgøres af en række forskellige landskabs- og naturtyper, som ikke påvirkes, når møllerne placeres uden for området. Udpegningsgrundlaget omfatter dog også en række dyre- og plantearter, der er knyttet til hav og fjordområder, bl.a. odder. Opstilling af møller ved Tim vil næppe påvirke disse arter negativt.

Hvad angår Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord som fuglebeskyttelses- og ramsarområde vil møllerne næp-pe heller påvirke udpegningsgrundlaget negativt.

Kimmelkær LandkanalMed hensyn til Kimmelkær Landkanal placeres møl-le nr. 1 og 2 samt 4 og 5 meget tæt på kanalen. De to sidste dog uden for habitatområdet. Mølle 2 placeres i øvrigt inden for en 150 meter å-beskyttelseslinje. Pla-ceringen vil kræve en dispensation fra kommunen.

Det er væsentligt for beskyttelsen af vandranke, at etablering af vindmøllen vil kunne ske uden at forringe betingelserne for planten i kanalen. Det vil sige, at møl-len kan etableres uden at beskadige kanalens skræn-ter fysisk eller påvirke vandføringen eller nærings-stofbelastningen varigt. Skulle det vise sig nødvendigt at etablere spuns og foretage lokal grundvandssænk-ning ved etablering af de enkelte møller, hvad der er meget sandsynligt på grund af den høje grundvands-stand, bør der træffes forholdsregler, som sikrer, at der ikke afledes forurenet vand til kanalen eller andre be-skyttede vandløb i området. I den sammenhæng dre-jer det sig især om okkerforurening. Kan dette sikres, vil vindmøllerne ikke påvirke habitatområdet negativt i etableringsfasen. I driftsfasen vil møllerne ikke ha-ve nogen effekt på området. Se i øvrigt efterfølgende om afværgeforanstaltninger i forbindelse med etable-ring af møllefundamenterne.

Nationalt beskyttede naturområderAf kort 2.4 fremgår de beskyttede naturområder, der findes i nærheden af møllerne. Det drejer sig om en række grøfter og åer, hvoraf dele af Kimmelkær Land-kanal, Tim Å og Ejstrup Bæk er omgivet af en å-beskyt-telseslinje. Desuden findes der især omkring vandlø-bene en række mindre lokaliteter som moser, enge og heder samt en række småsøer og vandhuller, der lige-ledes er såkaldte § 3-områder, der er beskyttede efter naturbeskyttelsesloven. Mølle 4 placeres i et område, som ifølge Regionplan 2005 er målsat som hede. Om-rådet er besigtiget og har vist sig ikke at være hede el-ler andre beskyttede naturtyper. Det er derfor slettet som §3-registreret.

Langt de fleste planter og dyr vil primært være knyt-tet til de små naturområder og levende hegn, der fin-des i området. Det gælder både i forhold til levested og placering af yngleplads samt i forhold til fødesøg-ning, og da møllerne som nævnt placeres på opdyrket landbrugsjord, findes der ikke nogen arter af planter eller dyr, som kræver særlig beskyttelse, eller som der på anden måde bør tages særlige hensyn til. Det kun-ne være gul- eller rød-listede arter, eller arter, der er opført på habitatdirektivets bilag IV.

Det fremgår af kortet, at serviceveje i stor udstræk-ning vil følge eksisterende markveje, markskel og grøf-ter i området.

Vejene gennemskærer ikke nogen naturområder. Men for den vestlige del føres servicevejen mod vest

16



på nordsiden af Kimmelkær Landkanal. En eksisteren-de overkørsel mellem mølle 2 og 3 forstærkes.

Vurdering af konsekvenser for naturområderVindmølle nr. 12 i den østlige række opstilles i noget, der kunne ligne et naturområde. Arealet henligger som frivillig brak, men har indtil for få år siden været op-dyrket. Placering af en mølle her vil betyde, at der ned-lægges cirka 1.000 m2 brakjord til fundament og ser-vicevej, men da området ikke er § 3-område, vil det-te ikke kræve kommunal dispensation.

Mølle nr. 7 og 8 etableres så tæt på beskyttede grøf-ter eller vandløb, at der kan være risiko for at beskadige brinkerne under anlægsetableringen. I så fald kan dette potentielt skade vandløbene og deres dyre- og planteliv.

For alle møllerne gælder det, at det under støbning af fundamenterne meget vel kan blive nødvendigt at etab-lere lokal grundvandssænkning, mens arbejdet pågår. I så fald skal det oppumpede vand afledes enten til ned-sivning eller som overfladevand via en af de eksiste-rende kanaler. Området er okkerpotentielt, og grund-vandet kan derfor eventuelt indeholde jern, der ved ilt-ning vil blive udfældet som okker. Der findes så vidt vides ingen analyser, der på forhånd kan afklare dette.

Der kan næppe blive tale om saltvandsindtræng-ning, da noget sådant ville være blevet registreret i en eksisterende vandboring.

Afledning af oppumpet grundvand skal ske på en miljømæssig forsvarlig måde og eventuelt efter en for-rensning.

Serviceveje til møllerne kommer ikke til at berøre beskyttede naturområder, men vil blive ført ind i om-rådet ad eksisterende og nye veje langs markskel og grøfter, se kort 2.4.

En eksisterende overkørsel over Kimmelkær Land-kanal lige ved den østlige grænse af dette habitatområ-de vil blive forstærket. Desuden skal der etableres en ny markvej på nordsiden af Kimmelkær Landkanal til servicering af mølle 1 og 2. Der kan i den forbindelse være risiko for at beskadige brinken til kanalen. Dette bør undgås ved at holde en passende afstand.

Ovennævnte konsekvenser drejer sig om etable-ring af møllerne. Når anlægget med veje er etableret, vil der under driften af vindmøllerne ikke være no-gen negative påvirkninger af naturområderne fra møl-ler eller veje.

Under nedtagning af møllerne kan der potentielt væ-re en risiko for at beskadige især Kimmelkær Landka-nal ved kørsel med tungt materiel. Dette vil dog kun-ne undgås ved hensynsfuld adfærd.

AfværgeforanstaltningerVandanalyserDa området er okkerpotentielt, er det sandsynligt, at vandet vil indeholde jern i større eller mindre omfang. Eventuelt kan der i forbindelse med jordbundsunder-søgelserne på den enkelte møllelokalitet være behov for en konkret analyse på stedet, så afværgeforanstalt-ninger kan tilrettelægges mest hensigtsmæssigt i for-hold til konkrete forhold - jernindhold og nødvendig bortpumpet mængde.

Etablering af fundamenterGrundvandet i området ligger meget højt, 1 – 2 meter under terræn, om vinteren måske endnu højere. For at støbe fundamenter til vindmøllerne er det derfor højst sandsynligt, at der må etableres lokal grundvandsænk-ning under etableringen.

Bortpumpet grundvand bør ikke afledes direkte til beskyttede vandløb og slet ikke til Kimmelkær Land-kanal, der er beskyttet som habitatområde. Mest hen-sigtsmæssigt vil det være at pumpe vandet ud på en nærliggende græsmark eller fugtig eng. Herved vil vandet blive renset under nedsivning til grundvandet. Er vandmængden stor, kan det medføre oversvømmel-se, så længe pumpningen pågår. Sker det om vinteren, vil det næppe have nogen negative effekter. Sker det derimod i vækstsæsonen, kan det eventuelt betyde, at dyrkning eller høst helt eller delvist må opgives i den pågældende sæson.

Fugle i områdetDer er ikke lavet større optællinger af hverken yngle- eller trækfugle på lokaliteten. Området er for største-parten opdyrket landbrugsland, der hyppigt behand-les konventionelt med jordbehandling, gødskning og sprøjtning etc. Området kan derfor ikke forventes at indeholde fugleliv i særligt stort omfang. De allernær-meste arealer tæt omkring møllerne er heller ikke kendt for at indeholde specielle fugleinteresser.

De nærmeste fuglelokaliteter, som findes på Dansk Ornitologisk Forenings lokalitetsliste er Tim Å og Ådal, og så naturligvis Stadil Fjord. Mellem Tim og Madum Å op til Stadil Fjord er der i 2007 – 2008 gen-nemført en større naturgenopretning, som har skabt en ny, cirka 100 ha stor, lavvandet sø samt cirka 80 ha fugtige enge. Projektets hovedformål er at fjerne kvælstof fra vandet inden udløb i Stadil Fjord, men området har naturligt desuden udviklet sig til et sær-deles godt fugleområde, der allerede i de første år er blevet taget vel imod af et stort antal især vandfugle som ænder og gæs.

En række trækfugle og strejfende flokke af rasten-de fugle vil givetvis passere mølleområdet under træk

17



mellem de vestjyske rastlokaliteter, hvoraf Nissum Fjord, Vest Stadil Fjord og Stadil Fjord er de nærmeste.

Vurdering af konsekvenserVindmøllers påvirkning af fugle er undersøgt i en lang række undersøgelser verden over, og det kan generelt konstateres, at konflikter mellem fugle og vindmøller i langt de fleste tilfælde er få og små. Konflikter mel-lem fugle og vindmøller drejer sig først og fremmest om risikoen for kollisioner samt forstyrrelser og even-tuel indskrænkning af fødesøgningsareal.

Antallet af dødsfald af fugle på grund af kollision med vindmøller tælles oftest kun i ganske få pr. møl-le pr. år og er derfor helt uden betydning for fuglene på populationsniveau. Andre dødsårsager, såsom kol-lision med biler, bygninger og el-ledninger er af langt større betydning for fuglepopulationerne.

I et stort tysk litteraturstudium, der gennemgår 127 større, internationale undersøgelser, konkluderes det, at den væsentligste effekt vindmøller har på fuglelivet drejer sig om forstyrrelser, og at disse effekter i øv-rigt er vidt forskellige fra art til art. Mange fuglearter bekymrer sig tilsyneladende ikke i større omfang om møllernes tilstedeværelse og færdes frit tæt på møller-ne. Andre flyver uden om og holder en passende af-stand til møllerne, og mister i værste fald et fourage-ringsområde. Men det er også påvist, at enkelte arter af spurvefugle i nogle tilfælde profiterer af tilstedevæ-relsen af vindmøller. Endelig tyder meget på, at andre med tiden vænner sig til møllerne og efterhånden be-gynder at fouragere tæt på og sågar kan finde på at fly-ve mellem møllerne. Nogenlunde de samme konklusi-oner kom man også frem til i en større dansk litteratu-rundersøgelse om problemstillingen i 1995.

Det vurderes, at vindmølleprojektet i alle tilfælde ikke vil have en væsentlig effekt på de pågældende ar-ter, der er relevant i forhold til andre eksisterende trus-ler mod arterne.

Andre dyrDyr i nærområdet vil derfor fortrinsvis skulle findes i skel og hegn og i og omkring plantager og andre små oaser. Der findes givetvis en pæn bestand af rådyr i området. Derudover er der set og fundet spor af græv-ling, ræv og hare i området.

Ifølge EU’s Habitatdirektiv skal det vurderes, hvor-vidt et projekt eventuelt kan have en negativ indvirk-ning på en række særligt truede dyr - også uden for disse dyrs egentlige hovedområder. Listen, bilag IV til Habitatdirektivet, omfatter en lang række arter, hvoraf en del måske kan tænkes at findes i nærområdet om-kring det pågældende projektområde.

Af de nævnte arter i direktivet vurderes der at væ-re størst sandsynlighed for at træffe forskellige arter af

flagermus. Det er sandsynligt, at der i området vil kun-ne træffes en række arter af flagermus, der enten fou-ragerer eller er på træk. Der er ingen vandhuller, hvor møllerne er tænkt placeret, så der vil næppe kunne fin-des beskyttede padder og insekter her. Hedearealer i området kan eventuelt være potentielle yngleområder for markfirben. Herudover er der ikke kendskab til, at der eventuelt skulle findes andre dyr, der er beskytte-de ifølge habitatdirektivet eller, at området eventuelt skulle rumme andre dyrearter, som er særligt beskyt-telseskrævende.

Vurdering af konsekvenserStørre pattedyr, som lever og færdes i nærområdet, må formodes at blive skræmt væk i anlægsfasen og søge mod skovene og plantagerne. Når møllerne er i drift, vil dyrene igen givetvis bevæge sig frit mellem lokaliteter-ne efter en kortere tilvænningsperiode, og de vil næp-pe blive påvirket væsentligt af møllerne under driften.

Et par flagermusarter, sydflagermus og vandfalger-mus, er med sikkerhed truffet i et område på 10 x 10 km2, som indeholder vindmølleområdet, og de kan eventuelt også træffes i mølleområdet.Sydflagermus yngler omkring boliger og kræver større skove eller parker som fourageringsområde. Vandflagermus fou-ragerer over åbent vand og kan eventuelt tænkes at yngle øst for mølleområdet og eventuelt fouragere for eksempel over den nye Tim Sø. Størst sandsynlighed for at træffe dyrene vil der være, når de fouragerer el-ler flyver mellem ynglelokaliteten og et fouragerings-område, og i den situation kan der i princippet være en vis risiko for kollision med vindmøllerne.

Møllerne, der opstilles, vil være store, hvilket ikke er uvæsentligt, fordi meget tyder på, at risikoen for kolli-sioner mindskes, jo større møllerne er, fordi flagermu-sene fortrinsvis jager i lav højde under møllevingerne. Selve møllelokaliteten er åbent landbrugsland og der-med ikke nogen specielt god flagermuslokalitet, men samtidig er der nogle læhegn og småskove i området, der måske kan fungere som ledelinje for flagermuse-ne under træk eller fourageringstogter.

Risikoen for kollisioner vurderes dog alt i alt at væ-re meget beskeden.

Odderen forekommer i Stadil Fjord og kan derfor eventuelt også træffes i Tim Å og tilstødende grøfter. Den yngler næppe i mølleområdet og påvirkes næppe negativt af vindmøllerne.

Af padder og krybdyr kan der i området eventu-elt træffes markfirben, spidssnudet frø og strandtud-se. Møllerne vil ikke udgøre nogen trussel mod dis-se arter, så længe etableringen ikke påvirker vandhul-ler og andre ynglebiotoper. Da dette ikke sker, vurde-res møllerne ikke at få nogen negativ effekt på de på-gældende arter.

18



Herudover er det højst usandsynligt, at man i møl-leområdet vil kunne træffe andre padder eller insek-ter, der er opført på habitatdirektivets liste, da der ik-ke findes egnede biotoper på stedet. Møllerne vurderes ikke at få nogen negativ effekt på nogen bilag IV-arter.

FloraArealerne, hvor møllerne placeres, er som nævnt ager-jord i omdrift, hvor der p.t. dyrkes enårige afgrøder el-ler flerårigt græs.

Vindmølle 12 placeres på et frivilligt braklagt lav-bundsareal.

På landbrugsarealerne findes ingen vilde og frede-de plantearter, der kunne kræve særlig beskyttelse, og der er heller ikke fundet særligt beskyttelseskrævende arter på placering for mølle nr. 4 og 12.

KlimaforandringDet stadigt stigende CO2-indhold i atmosfæren, som anvendelsen af fossile brændsler er årsag til, vil iføl-ge brede videnskabelige kredse med stor sandsynlig-hed give anledning til en række alvorlige klimaforan-dringer over hele kloden.

Forandringerne vil være af vidt forskellig karakter, alt efter hvor man befinder sig, og det er klart, at sto-re forandringer også vil få mærkbare konsekvenser for plante- og dyrelivet i Danmark i bred forstand, bå-de når det gælder ynglende arter og arter på træk eller midlertidigt ophold.

Vindmølleprojektet kan derfor, på grund af sit væ-sentlige bidrag til reduktion af CO2-udledningen, si-ges at bidrage positivt til at holde klimaforandringer i ave, om end det eksakte bidrag i den store globale sammenhæng er beskedent.

2.10 Udtaget areal af landbrugsdriftOmkring vindmøllerne udlægges permanente arbejds-arealer, som sammen med vejene vil optage ialt cirka 3,16 hektar. Der ud over vil der til transformerstatio-nen og andre dertil knyttede elforsyningsanlæg kun-ne blive udtaget op til 20.000 m2.

I alt bliver der permanent udtaget cirka 5,16 hektar jord af landbrugsdrift inclusiv areal til transformersta-tion og andre elforsyningsanlæg.

Ved ophør og demontering af vindmøllerne skal alle anlæg fjernes, og arealet føres tilbage til land-brugsdrift.

2.11 RadiokæderI forbindelse med udarbejdelse af nærværende VVM-redegørelse og miljørapport er der rettet forespørgsel til en lang række radiokædeoperatører om projektets mulige interferens med deres respektive signaler. In-gen af de kontaktede operatører har haft indvendin-ger mod projektet.

2.12 LedningsanlægCirka 110 meter vest for den vestlige vindmøllerække passerer en 60 kV-luftledning. Under anlægsarbejdet skal der holdes en respektafstand til ledningen på 15 fra den yderste vingespids til den yderste ledning. Det svarer til en afstand på minimum 75 meter fra center ledninger til center mølle. Den nærmeste vindmølle står i en afstand på cirka 110 meter fra centrum af led-ningerne. Hvis Vestjydske Net vurderer, at anlægar-bejdet er til fare for ledningen, kan de påbyde, at led-ningen afbrydes, mens vindmøllerne rejses.

Der kan eventuelt blive tale om at ledningen kabel-lægges i forbindelse med etablering af en ny 60 kV-station i vindmølleområdet. Dermed er der ikke læn-gere konflikt mellem vindmøllerne og højspændings-ledningen.

2.13 Socioøkonomiske forholdI VVM-redegørelsen er det vurderet, at vindmøllepro-jektet ved Tim ikke vil medføre nogen negative socio-økonomiske påvirkninger af hverken turisme, råstof-indvinding, landbrugsmæssige interesser eller jagt. Eventuelle værditab på ejendomme er ikke et socio-økonomisk forhold og bliver ikke behandlet i en VVM-redegørelse og miljørapport. Værditab på fast ejendom henhører under Lov om fremme af vedvarende ener-gi, - lov nr. 1392 af 27. december 2008, som er om-talt i kapitel 1.

2.14 SundhedVindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og indirekte på en række områder. Blandt andet ved re-duktion af emissioner fra kraftværker, ved støjpåvirk-ning og ved skyggekast ved naboboliger.

Udledningerne fra kraftværkerne belaster både kli-maet, naturen, bygninger og folkesundheden. Elektri-citet fra vindkraft sparer befolkningen for denne på-virkning i den grad, som el fra vindkraft erstatter el fra kraftværker.

19



Støjniveauet på maksimalt 44 dB(A) ved naboboli-ger betyder, at der udendørs kan være en støj, der sva-rer til lidt mindre end sagte tale. Støjen kan dog være generende for nogle mennesker, der er følsomme for støj. Støjen vil komme som et sus, der for møllerne ved Tim bliver gentaget mellem hvert andet og hvert sekund afhængig af vindstyrken. Monotonien vil væ-re en del af problemet ved påvirkningen, men støjen vil næppe kunne skelnes fra baggrundsstøjen fra be-voksning og bebyggelse med en vindhastighed over 8 – 12 m/s, der svarer til frisk til hård vind.

Der kan være en øget oplevelse af stress, hvis skyg-gekastet falder på tidspunkter, hvor man er til stede. Derfor kræver kommuneplanen, at naboer ikke udsæt-tes for mere end 10 timer skyggekast årligt.

Sundhedsstyrelsen har offentliggjort et litteratur-studie af forskellige rapporter om gener fra vindmøl-ler og deres indvirkning på helbredet i april 2011. Stu-diet konkluderer følgende: ”Det er vist, at vindmøl-lestøjens karakter ikke adskiller sig væsentligt fra så mange andre støjkilder i vores dagligdag. Lydtrykni-veauerne er i den lave ende, set i forhold til de lydpå-virkninger vi normalt udsættes for, og det gælder og-så lavfrekvent støj. Hørbar infralyd forekommer ikke.

Støjgene er den væsentligste effekt af støj fra vind-møller. Støjgenen fra vindmøller er større end for vej-trafikstøj ved samme støjniveau. Ved støjgrænsen må man for vindmøller regne med, at ca. 10 % er stærkt generede. Til sammenligning kan det nævnes, at den vejledende grænse for vejstøj ved boliger, Lden = 58 dB, svarer i gennemsnit til ca. 8 % stærkt generede.

Søvnforstyrrelser kan forekomme. Der er en brat stigning i procentdelen af søvnforstyrrelser lige over støjgrænserne.

Der er ikke fundet en direkte sammenhæng mellem stress og støjniveau. Derimod er der fundet signifikan-te sammenhænge mellem stresssymptomer og støjge-ne. I eksisterende undersøgelser er der ikke fundet sig-nifikante sammenhænge med kroniske lidelser, diabe-tes, højt blodtryk og hjerte-kar sygdomme.

Der er i litteraturen rapporter om fænomener, som kaldes vibro-akustiske sygdomme og vindmøllesyn-dromet, uden at der dog er vist en kausal dosis-respons sammenhæng eller udført undersøgelser, hvor der er sammenlignet med kontrolgrupper. Disse fænomener anses ikke for reelle for møller.

På det foreliggende grundlag er der ikke vist direkte helbredseffekter pga. vindmøllestøj, dog er der konsta-teret sammenhæng imellem støjgener og stresssymp-tomer.

Skygger fra de roterende vinger er generende, når det forekommer, men kan ikke fremkalde epilepti-ske anfald.”

2.15 OvervågningKommunens miljøtilsyn skal sikre, at kravene i VVM-tilladelsen overholdes.

I VVM-tilladelsen vil der blandt andet blive stillet betingelse om afværgning af skyggekast og støjmåling. VVM-tilladelsen kan også indeholde krav om inddra-gelse af tilsynsmyndigheden i anlægsfasen ved arbejde i nærheden af beskyttede områder. Ved projektet syd-vest for Tim vil der blandt andet blive stillet krav til anlægsfasen, så habitatområdet Kimmelkær Landka-nal og beskyttede diger ikke bliver påvirket.

Endvidere sikrer kommunen sig, at kravet om støj-måling bliver overholdt, ved at kræve dokumentati-on for støjmålingen inden for en given tidsperiode. Kommunen er forpligtiget til at udarbejde en plan for overvågning af, at mølleejeren overholder miljøkra-vene. Heri kan både indgå tilsyn og overvågning i an-lægsfasen af beskyttet natur og måling ved idriftsæt-telse samt målinger ved almindeligt tilsyn, dog højst en gang årligt.

2.16 Sammenligning af forslageneI tabel 2.4 er de faktuelle forhold ved forslagene op-summeret. Tabellen viser ikke den store forskel mel-lem de forskellige alternativer for udvidelse, men viser, at 0-alternativet giver betydelig mindre støj og skyg-gekast end udvidelsen.

Fordele ved alle forslag1 Der opføres et stort vindmølleanlæg, som kon-

centrerer den nødvendige produktion af elektri-citet fra vindmøller.

2 Der er en stor fotrtrængning af CO2 og andre miljøskadelige stoffer.

3 Vindmøllerne opstilles i et enkelt opstillings-mønster på to rækker.

4 Der er god afstand til samlede begyggelser. Tim er den nærmeste godt to km borte.

5 Landskabet har en stor skala, der kan rumme det store vindmølleanlæg.

6 Alle vindmøllerne overholder støjkravene.7 Der er ingen konflikter med radiokæder.8 Påvirker ikke oplevelsen af det kystnære land-

skab langs Vesterhavet.

Ulemper ved alle forslag1 Landskabet bag kystlandskabet langs Vesterha-

vet vil blive mere pæget af tekniske anlæg.2. Oplevelsen af landskabet nord for Stadil Fjord

vil blive forandret fra steder, hvor landskabet

20



syd for fjorden ikke allerede er domineret af tekniske anlæg.

3 Engene og naturområderne ved Madum Å og Tim Å samt Tim Enge vil blive væsentligt mere påvirket af tekniske anlæg, som vil forstyrre na-turoplevelsen.

4 Det store anlæg er væsentligt mere dominerende end det eksisterende i hele nærzonen på 4,5 km, og ændrer landskabsoplevelsen i mellemzonen fra vestlige og sydvestlige retninger..

5 Vindmøllerne vil fra enkelte punkter øst for Stadil Mølleby og syd for Hee på Holstebrovej påvirke den visuelle oplevelse af Stadil Kirke og Hee Kirke.

6 Opstillingen på to rækker medfører, at opstil-lingsmønsteret fra nogle vinkler er svært at op-fatte.

7 Støjen og skyggekastet fra vindmølleanlægget vil være større end i dag.

Fordele ved hovedforslaget1 Det er en visuel fordel at alle vindmøllerne er

ens2 Der er en meget stor effekt og dermed en stor

produktion fra vindmøllerne.3 Der er en meget høj reduktion af CO2 og andre

miljøskadelige stoffer.

Ulemper ved hovedforslaget1 Der bliver opstillet mindst to målemaster, som

fra nogle vinkler i nærzonen giver et rodet samlet indtryk af vindmølleparken.

2. Støjen fra anlægget går helt op til grænseværdien ved enkelte naboer.

Fordele ved alternativ 11 Det er en visuel fordel, at der ikke bliver opstil-

let målemaster.2 De tre eksisterende vindmøller, som ikke er

nedslidte, bliver stående. Dog udskiftes 1 eller 2 naceller, så de tre har ens nacelle.

3 Der er mindre støj end ved hovedforslaget.

Ulemper ved alternativ 11 Tre vindmøller i den østlige række er 6,4 meter

lavere end de øvrige.

Tabel 2.4 Projektet opsummeretHovedforslag Alternativ 1 Hovedforslag varianter 0-alternativ

Antal møller 12 12 12 3Effekt pr. mølle (MW) 6,0 3,6 og 3,0 3,0 - 6,0 3,6Samlet kapacitet (MW) 72,0 37,8 36,0 - 72,0 10,8Produktion pr. år, (MWh) 135.000 121.500 > 114.000 34.000Samlet produktion i møllernes tekniske levetid på 20 år, (MWh) 2.700.0001 2.430.0001 > 2.280.000 680.000Navhøjde (m) 89,0 90,0 og 93,9 84,0 - 94,0 90,0Rotordiameter, (m) 121 107 og 112 107 - 123 107Totalhøjde, meter 149,5 143,5 og 149,9 140 - 149,9 143,5Målemaster, antal og højde - er vindmøllens navhøjde 2 stk. 90 m 0 2 stk. 84 - 94 m 0Rotoromdrejninger pr minut, nominel 13,0 13,0 og 12,8 13 - 16,7 13,0Støj, maksimal dB(A) ved nabobolig ved vindhastighed 6 m/s 42,0 41,5 39,5Støj, maksimal dB(A) ved nabobolig ved vindhastighed 8 m/s 42,0 42,6 39,9 Skyggekast, maksimalt ved nabobolig om året indendørs (timer:minutter) 25:40 27:16 11:13

Skyggekast, maksimalt ved nabobolig om året udendørs (timer:minutter) 30:38 28:26 13:10

Sparet udledning til miljøet over møllernes tekniske levetid på 20 år (ton)Kuldioxid (CO2) 1.895.000 1.710.000 430.000Svovldioxid (SO2) 320 288 73Kvælstofoxider (NOx) 2.560 2.390 580Slagger og flyveaske 108.000 97.200 25.0001 Hovedforslaget producerer kun godt 10% mere end Alternativ 1. Det skyldes, at rotordiameteren kun stiger fra 112 til 121 meter, at vind-møllerne står relativt tættere og at vindmøllerne skal dæmpes støjmæssigt. Generatorens effekt har mindre betydning end rotordiameteren.

21



2 Nacellerne har en anden udformning ved de tre lavere eksisterende vindmøller end de ni nye vindmøller. Det medfører, at vindmøllerne ikke er ens i den østlige række. Det opleves dog kun på tæt hold, og forskellen giver ikke en væsent-lig visuel gene.

3 Produktionen af vedvarende energi er godt 10% mindre end ved hovedforslaget.

4 Fortrængning af CO2 og andre skadelige stoffer bliver 10% mindre end ved hovedforslaget.

Fordele ved variationer af hovedforslaget1 Planlægningen giver en fleksibilitet, som med-

fører, at den optimale vindmølle på anlægstids-punktet kan opføres uden at forværre miljøpå-virkningerne væsentligt.

2 I øvrigt samme fordele som ved hovedforslaget.3 Hvis der vælges en mindre vindmølle med ro-

tordiameter 113 meter, vil vindmøllen blive mindre støjende og forholdet mellem navhøjde og rotordiameter vil blive 1:1,22.

Ulemper ved variationer af hovedforslaget1 Vindmøllerne får eventuelt en lidt større ro-

tor på 123 meter i stedet for hovedforslagets 121 meter. Det medfører at forholdet mellem navhøj-de og rotordiameter stiger fra 1:1,36 ved det be-handlede hovedforslag til 1:1,39. Visualiseringer af de to forskellige møller viser dog, at forskel-len er forsvindende.

Fordele ved 0-alternativet1 Landskabet bliver ikke yderligere påvirket af

vindmøller.2 Støj- og skyggekast fastholdes med den nuvæ-

rende belastning ved naboerne.

Ulemper ved 0-alternativet1 Produktionen af vedvarende energi fastholdes

på cirka 25% af hovedforslagets produktion.2 Fortrængning af CO2 og andre skadelige stoffer

bliver 25% mindre end ved hovedforslaget.3 De tre vindmøller er lige store, men har forskel-

ligt udseende. Det opleves dog kun på tæt hold, og forskellen giver ikke en væsentlig visuel ge-ne.

Sammenfattende redegørelse – vindmøller sydvest for Tim

1

Sammenfattende redegørelse Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i henhold til Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer § 9, stk. 2, og omhandler: Lokalplan nr. 281 og Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2009-2021, Ringkøbing-Skjern Kommune med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport for vindmøller ved Tim. Lokalplaner og tillæg til kommuneplaner er omfattet af Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer. Ifølge loven skal myndigheder ved den endelige vedtagelse af et planforslag, der er omfattet af loven, udarbejde en sammenfattende redegørelse. Den sammenfattende redegørelse skal omhandle følgende emner:

- Hvordan miljøhensyn er integreret i planen - Hvordan miljørapporten og udtalelser fra offentligheden er taget i betragtning - Hvorfor planen er valgt på baggrund af de opstillede alternativer - Hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planens gennemførelse

Forslag til Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2009-2021, Ringkøbing-Skjern Kommune med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport samt nr. Lokalplan 281 for et område til vindmøller ved Tim har været fremlagt i offentlig høring i perioden 29. juni 2011 til 7. september 2011. Planvedtagelse Lokalplan nr. 281 og Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2009-2021, Ringkøbing-Skjern Kommune for vindmøller ved Tim blev den 15. november 2011 vedtaget med en reduktion til maksimalt seks møller. Det blev vedtaget at medtage én række med maksimalt seks ens møller i den nordlige række med navhøjde op til 89 meter og rotordiameter op til 121 meter og totalhøjde mellem 140,0-149,9 meter, én målemast samt elforsyningsanlæg og lignende, herunder transformerstation og koblingsstation. Det blev endvidere vedtaget, at der meddeles VVM-tilladelse til det reducerede projekt med seks møller i den nordlige række med firkantede naceller som beskrevet i VVM-redegørelse og miljørapport samt i dokumentet ”Vindmøller sydvest for Tim. Alternativ med 1 række mod øst. Oktober 2011”. Integrering af miljøhensyn i planerne Dette afsnit redegør for, hvordan miljøhensyn er integreret i planerne, og hvordan miljørapporten er taget i betragtning, jf. Miljøvurderingslovens §9, stk. 2, nr. 1. Samtidigt med udarbejdelsen af forslag til kommuneplantillæg og lokalplanforslag blev der igangsat en miljøvurdering af planerne ved udarbejdelse af en kombineret VVM-redegørelse og miljørapport. Udarbejdelse af VVM-redegørelsen og miljørapporten helt fra begyndelsen af planlægningen, har efter kommunens vurdering medvirket til at relevante problemstillinger er blevet afklaret i løbet af processen. Kommunen har fundet det godtgjort, at gældende lovgivning for afstandskrav til nabobeboelse og støjpåvirkning fra vindmøllerne vil være overholdt ved projektet. Miljøkonsekvenserne er beskrevet nærmere i den tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport samt i dokumentet ”Vindmøller sydvest for Tim. Alternativ med 1 række møller mod øst. Oktober 2011”. For et fuldstændigt billede henvises derfor til disse dokumenter.


2

Miljørapportens betydning og udtalelser fra offentlighedsfasen Dette afsnit redegør for, hvordan VVM-redegørelsen og miljørapporten for vindmøller ved Tim samt udtalelserne i forbindelse med offentlighedsfasen er taget i betragtning ved den endelige vedtagelse af planforslagene jf. Miljøvurderingslovens § 9, stk. 2, nr. 1. Der er i høringsperioden indkommet indsigelser til planerne fra ni husstande i området omkring de ansøgte vindmøller. Derudover er der indkommet fire indsigelser/bemærkninger fra Danmarks Naturfredningsforening, Klima- og Energiministeriet, Holstebro Kommune og RAH. Indsigelserne handler primært om: • Visuelle konsekvenser, herunder for kystnærhedszonen • Støj – herunder lavfrekvent støj – og støjmåling • Skyggekast • Påvirkning af livskvalitet, nærrekreative områder, herlighedsværdi mv. • Værditab på ejendomme • Antal møller, størrelse af møller og rotor, opstillingsmønster samt afstand til nabobeboelse • Påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder, trækfugle, fuglevildt generelt og beskyttede

arter (flagermus og planten Vandranke) • Tvivl om VVM-redegørelsen og miljørapportens objektivitet Der er redegjort for indsigelserne i vedlagte notat ”Behandling af bemærkninger og indsigelser ved offentlighedsfasen for vindmøller ved Tim” af 23. oktober 2011. Notatet giver et fyldigt resumé af de indkomne indsigelser med administrationens bemærkninger hertil. Konsekvenser af høringer Administrationen fandt, at VVM-redegørelse og miljørapporten - samt bemærkninger fremkommet i offentlighedsfasen for kommuneplantillæg og lokalplan med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport - medførte behov for yderligere vurderinger og undersøgelser. Der blev derfor indhentet beregninger for støj, skyggekast og produktion samt visualiseringer for en evt. reduktion af det ansøgte projekt til én række møller i den nordlige række beskrevet i dokumentet ”Vindmøller sydvest for Tim. Alternativ med 1 række møller mod øst. Oktober 2011”. Det er Byrådets vurdering, at projektet herefter er tilstrækkeligt belyst. Valg af projekt Dette afsnit redegør for valg af projekt på baggrund af de opstillede alternativer jf. Miljøvurderingslovens § 9, stk. 2, nr. 2. VVM- redegørelse og miljørapporten beskriver konsekvenserne ved opstilling af i alt 12 vindmøller op til 149,9 meter placeret på to rækker med seks i hver med tilhørende elforsyningsanlæg og lignende, herunder transformatorstation og koblingsstation. De to rækker møller er ikke helt parallelle. Møllefundamenterne fra de tre eksisterende møller på stedet planlægges genbrugt. VVM-redegørelsen og miljørapporten beskriver et hovedforslag og to alternative forslag (alternativ 1 og alternativ 2) med hensyn til valg af mølletype (totalhøjde, navhøjde, rotordiameter, udformning af naceller samt harmoniforhold mellem rotordiameter og navhøjde) samt mulighed for opstilling af op til fire målemaster. Ved alle de ansøgte alternativer vil det ansøgte anlæg med mange store møller i to rækker fremstå meget markant og dominerende i næsten hele nærzonen og fra nogle steder i mellemzonen. Ved alle de ansøgte alternativer vil det særligt sårbare landskab i området blive mere præget af tekniske anlæg - også fra steder,


3

hvor landskabet ikke allerede er påvirket af tekniske anlæg. Oplevelsen af landskabet vil nogle steder blive forandret og naturoplevelsen forstyrret. Det store anlæg opleves væsentligt mere dominerende end det eksisterende anlæg i hele nærzonen indenfor 4,5 km af møllerne. Møllerne vil fra enkelte punkter påvirke den visuelle oplevelse af Stadil Kirke og Hee Kirke. Opstillingen i to rækker vil fra nogle vinkler være svær at opfatte. Den sydlige række samt den østligste mølle i den nordlige række ønskes opstillet indenfor kystnærhedszonen samt ca. 500 meter fra det internationale naturbeskyttelsesområde Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Endvidere står nogle af møllerne i den sydlige række indenfor åbeskyttelseslinjen omkring Kimmelkær Landkanal. Kimmelkær Landkanal er i sig selv et Habitatområde pga. forekomsten af planten Vandranke. Den ansøgte vindmøllepark vil give anledning til mere støj og skyggekast for de omkringboende end det eksisterende anlæg. Vindmølleparken vil opleves markant og dominerende fra flere af de nærmeste nabobeboelser. Hovedforslaget I hovedforslaget med 12 møller er der foretaget beregninger for vindmøller på 6,0 MW med en rotordiameter på 121 m og en navhøjde på 89 m, hvilket svarer til en totalhøjde på 149,5 m. Vindmøllernes beregnede årlige produktion er ca. 135.000 MWh, hvilket svarer til 2.700.000 MWh i møllernes tekniske levetid på 20 år. Vindmøllerne i hovedforslaget vil fremstå ens og med en forholdsvis stor rotor i forhold til navhøjden. Der bliver opstillet op til to målemaster ad gangen med fire forskellige placeringsmuligheder. Masterne vil fra nogle vinkler i nærzonen – sammen med de ansøgte vindmøller - give et rodet samlet indtryk af vindmølleparken. Støjbelastningen for de nærmeste nabobeboelser går helt op til grænseværdierne for støj fra vindmøller. 12 nabobeboelser vil blive påført mere end 10 timers beregnet skyggekast om året. Alternativ 1 I alternativ 1 med 12 møller er der foretaget beregninger for tre vindmøller på 3,6 MW med en rotordiameter på 107 m og en navhøjde på 90 m, hvilket svarer til en totalhøjde på 143,5 m samt ni vindmøller på 3 MW med en rotordiameter på 112 meter og en navhøjde på 93,9 meter, hvilket svarer til en totalhøjde på 149,9 meter. Vindmøllernes beregnede produktion er ca. 122.000 MWh årligt. For en periode over 20 år vil den beregnede produktion være på 2.430.000 MWh. De tre vindmøller i den nordlige række bliver lavere end de øvrige ved dette alternativ. Nacellerne har desuden en anden udformning på de tre lavere, eksisterende møller end på de ni nye møller. Det kan på tæt hold ses, at vindmøllerne ikke er ens, hvilket dog vil give en ikke væsentlig visuel gene. Produktionen af vedvarende energi er godt 10% mindre end ved hovedforslaget. Det er en visuel fordel, at der ikke opstilles målemaster ved alternativ 1. Der er mindre støj end ved hovedforslaget. Alternativ 2 I alternativ 2 er der foretaget beregninger for 12 vindmøller på 3,6-6,0 MW med en rotordiameter på 107,0-123,0 meter og en navhøjde på 84-94 meter og en totalhøjde på 140-149,9 meter. Vindmøllernes beregnede produktion er på mindst 114.000 MWh årligt. For en periode over 20 år er den beregnede produktion mindst 2.280.000 MWh. Dette alternativ giver en fleksibilitet for ansøger, hvilket medfører at den optimale vindmølle på anlægstidspunktet kan opføres. Hvis der vælges en mindre vindmølle med rotordiameter på 113 meter, vil den enkelte vindmølle blive mindre støjende og forholdet mellem navhøjde og rotordiameter vil blive 1: 1,22. Hvis der vælges en mølle med en stor rotor på 123 meter i diameter i stedet for hovedforslagets 121 meter, vil forholdet mellem rotordiameter og navhøjde stige fra 1:1,36 i hovedforslaget til 1: 1,39, hvilket i begge tilfælde er udenfor det interval, staten anbefaler.


4

Vindmøllerne i alternativ 2 vil fremstå ens og evt. med en forholdsvis meget stor rotor i forhold til navhøjden. Visualiseringer af de to forskellige møller viser dog, at forskellen er mindre synlig. 0-alternativ 0-alternativet (at planerne forkastes) vil medføre at ingen af de beskrevne miljømæssige gevinster opnås. Til gengæld bortfalder negative landskabelige og miljømæssige konsekvenser af udvidelsen af vindmølleparken. Produktionen er ca. 34.000 MWh om året. Alternativ 3 - Reduceret projekt med seks møller i én række Der er efter offentlighedsfasen foretaget beregninger for et reduceret projekt bestående af seks møller på 6,0 MW med en rotordiameter på 121 meter og en navhøjde på 89 meter, hvilket svarer til en totalhøjde på 149,5 meter. Vindmøllernes beregnede årlige produktion er på 79.000 MWh svarende til 1.570.000 MWh over 20 år, hvilket er knap 60 % af hovedforslagets beregnede produktion. En opstilling af seks store møller i én række vurderes at give en regelmæssighed i opstillingen, der lader sig forene med det omgivende særligt sårbare kystlandskab. Anlægget vil dog stadig fremstå dominerende og give landskabet et teknisk præg. Produktionen vil mere end fordobles i forhold til produktionen fra 0-alternativet (de tre eksisterende møller).


5

Lokalplanen Det vurderes, at to rækker møller i vindmølleområdet ved Tim, vil være uforeneligt med det omkringliggende særligt sårbare kystlandskab og at den visuelle påvirkning af landskabet ved det ansøgte anlæg vil være meget betænkelig. Det vurderes, at den samfundsmæssige nytte ved 12 møller ikke står mål med den betænkelige visuelle påvirkning af det særligt sårbare kystlandskab. Ud fra en samlet afvejning af de samfundsmæssige hensyn, herunder hensynet til landskabspåvirkningen og naboer set i forhold til sikring af effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af vindmølleområdet, vurderes det, at i netop dette tilfælde har landskabet i området en sådan karakter, at de landskabelige hensyn, bør vægtes højere end produktionen alene. Det vurderes, at en reduktion af projektet til seks møller på én række (alternativ 3) er et rimeligt kompromis imellem ønsket om dels at udnytte det vindressourcemæssigt gode område til test og produktion, dels hensynet til den visuelle påvirkning af landskabet og hensynet til naboerne. På baggrund af byrådets beslutning om at reducere projektet, er lokalplanen og kommuneplantillægget tilrettet, så de giver mulighed for seks ens vindmøller opstillet på en ret linje med de proportioner, som svarer til alternativ 3. Det vurderes endvidere, at runde naceller virker mindre harmoniske, end firkantede naceller på den aktuelle placering og at den samlede landskabelige påvirkning af vindmøllerne vil være mindre ved valg af firkantede naceller. Det er derfor besluttet, at stille som vilkår i VVM-tilladelsen, at vindmøllerne skal have firkantede naceller. Overvågning Dette afsnit redegør for, hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen, jf. Miljøvurderingslovens §9, stk.2, nr. 3. Kommunens byggesagsbehandling og miljøtilsyn skal sikre, at de til enhver tid gældende grænseværdier for støj fra vindmøller samt vilkår i VVM-tilladelsen overholdes. Støj Det fremgår af VVM-redegørelsen og miljørapporten samt af dokumentet ”Vindmøller sydvest for Tim. Alternativ med 1 række møller mod øst. Oktober 2011”, at kravene med hensyn til støj vil blive overholdt ved alle naboer. Ringkøbing-Skjern Kommune kræver, at der foretages en støjmåling af møllerne ved først givne lejlighed, hvor vindforholdene svarer til kravene i Støjcirkulæret fra december 2006, senest tre måneder efter, at møllerne er idriftsat. Støjmålingerne udføres som beskrevet i Støjcirkulæret. Resultaterne indsendes til Ringkøbing-Skjern Kommune, så snart de foreligger. Overvågning af støjen fra vindmølleanlægget vil blive udført efter de til enhver tid gældende regler (for tiden bekendtgørelse nr. 1518 af 14.12.2006 om støj fra vindmøller). Skyggekast Det fremgår af VVM-redegørelsen, at 12 boliger vil få mere end 10 timers skyggekast om året beregnet ud fra gennemsnitlige vejrforhold ved hovedforslag og alternativ 1. Ved en reduktion til seks møller (alternativ 3) vil ni nabobeboelser få mere end 10 timers skyggekast om året. Det er en teoretisk beregning, der ikke tager hensyn til, at nogle boliger har driftsbygninger eller tæt bevoksning, som vil mindske eller helt dække for skyggekastet.


6

Skyggekast fra vindmøllerne er beregnet til maksimalt 31 timer og 36 minutter ved Holstebrovej 115. Der skal installeres såkaldt skyggestop i de berørte møller, som stopper møllen på de belastede tidspunkter, så ingen nabobeboelser påføres skyggekast svarende til mere end 10 timers reel skyggetid beregnet ud fra gennemsnitlige vejrforhold. Ringkøbing-Skjern Kommune vil kræve dokumentation for påkrævet installation. Klage fra naboer kan – efter kommunen har vurderet sagen - medføre, at kommunens miljøtilsyn pålægger ejeren af vindmøllerne at få foretaget yderligere dokumentation af skyggestoppet/skyggekastet. Naturbeskyttelse Under anlægsarbejdet skal det sikres, at brinker og vandløb nær de to nordligste vindmøller ikke bliver beskadigede. Der stilles derfor vilkår i VVM-tilladelsen om, at vindmøllerne ikke må anbringes nærmere end otte meter fra digefod eller øverste vandløbskant og ikke nærmere end fem meter fra rørledningers midte. Ringkøbing-Skjern Kommune, Miljø og Natur, er tilsynsmyndighed. Arbejdsmiljø og arbejdssikkerhed Tilsyn med arbejdsmiljø og arbejdssikkerhed ved møllernes opstilling og nedtagning samt ved serviceeftersyn og reparation hører under Arbejdstilsynet. Sikkerhed for befolkningen Vindmølleejeren er efter Bekendtgørelse nr. 651 af 26. juni 2008 forpligtet til at indberette udført service til Energinet.dk og større skader og skader af sikkerhedsmæssig betydning til Energistyrelsens godkendelsessekretariat for Vindmøller (Risø). Oliespild Der skal foreligge en beredskabsplan for evt. oliespild før opstilling af møllerne. I tilfælde af uheld skal Ringkøbing-Skjern Kommune orienteres efter, at man har rengjort møllerne og fjernet olien m.v. Evt. vaskevand fra møllerne vil desuden skulle opsamles og håndteres som spildevand. Ved akut forurening skal kommunen kontaktes straks. Retablering af eksisterende forhold Ved retablering af eksisterende forhold skal vindmøllerne, herunder fundamenter, tekniske anlæg og installationer fjernes af mølleejer inden ét år efter, at driften er ophørt. Efter endt drift skal fundamenterne fjernes iht. miljømyndighedens krav. Hvis ejeren af den grund, hvorpå vindmøllen er opstillet ønsker at dele af fundamentet skal forblive liggende i jorden, skal grundejeren søge om tilladelse hertil efter den til enhver tid gældende miljølovgivning. Dette medfører, at miljømyndigheden på nedtagningstidspunktet, tager stilling til, om miljømyndigheden vil tillade at lade dele af fundamentet blive liggende. Et eventuelt krav om fjernelse af fundamentet vil blive pålagt grundejeren. Det er således op til ejeren af den pågældende matrikel at indgå en privatretslig aftale med bygherren om fjernelse af vindmølle og fundament efter endt drift samt evt. at kræve, at der stilles bankgaranti herfor. Hvis fjernelse og retablering ikke er sket inden ét år, kan kommunen lade arbejdet udføre for grundejerens regning.

⎯

Beh

andlin

g a

f bem

ærk

nin

ger

og indsi

gel

ser

ved o

ffen

tlig

hed

sfas

en for

vindm

ølle

r ve

d T

im

I forb

indels

e med

plan

lægn

ingen

for v

indmø

ller v

ed T

im ha

r Ring

købin

g-Sk

jern K

ommu

ne ge

nnem

ført

en of

fentlig

heds

fase f

or fo

rslag

til lo

kalpl

an nr

. 281

, Kom

mune

planti

llæg n

r. 11

og til

høre

nde V

VM-

rede

gøre

lse og

miljø

rapp

ort i

perio

den 2

9. jun

i 201

1 til d

en 7.

septe

mber

2011

. I d

ette n

otat g

ives f

ørst

et fyl

digt r

efera

t af d

e ind

komn

e hør

ingss

var f

ra of

fentlig

heds

fasen

samt

admi

nistra

tione

ns be

mærkn

inger

hertil

, tabe

l 1.

Dern

æst

beha

ndles

de ge

nnem

gåen

de te

maer

i hør

ingss

vare

ne, ta

bel 2

. Hen

visnin

gern

e i ta

bel 1

til te

ma 1,

2, 3

osv.

er he

nvisn

inger

til ad

minis

tratio

nens

bemæ

rkning

er til

tema

erne

i tab

el 2.

Tab

el 1

Nr

. Hø

rings

svar

fra:

Hørin

gssv

aret

s ind

hold

(o

pliste

t som

punk

t 1, 2

, 3 os

v.)

Ad

min

istra

tione

ns b

emæ

rkni

nger

Bo

rger

e

1

Kaj M

øller

And

reas

en

Sving

elvej

4 69

80 T

im

1)

Gør in

dsige

lse im

od ve

dtage

lse af

plan

erne

, da m

øller

ne ve

ntes a

t bliv

e til s

tor ge

ne fo

r alle

me

nnes

ker i

områ

det.

2)

Fryg

ter st

øjpåv

irknin

g og s

kygg

ekas

t/lysg

limt.

3)

Mene

r, at

der i

VVM-

rede

gøre

lsen e

r en r

ækk

e for

udsæ

tning

er og

konk

lusion

er, s

om vi

l bli

ve sv

ære

at op

fylde

og fr

ygter

, at e

ffekti

vitete

n af m

øller

ne ik

ke vi

l kun

ne le

ve op

til

forud

sætni

nger

ne.

4)

Mene

r ikke

, at k

ommu

nen s

kal a

ccep

tere,

at mø

ller ik

ke pl

anlæ

gges

opsti

llet i

to pa

ralle

lle

rækk

er, d

a den

valgt

e ”us

ymme

triske

” ops

tilling

æste

tisk e

r en m

eget

dårlig

løsn

ing, s

om

mang

e sted

er vi

l få m

øller

ne til

at fr

emstå

som

en m

ur i l

ands

kabe

t. 5)

Ap

pelle

rer t

il at B

yråde

t træ

der i

kara

kter o

g væ

lger e

n væ

sentl

ig me

re m

oder

at løs

ning m

ed

færre

og m

indre

møll

er.

6)

Mene

r, at

forud

sætni

nger

ne m

ed de

stor

e møll

er ik

ke vi

l kun

ne op

fylde

s ude

n vidt

rækk

ende

ko

nsek

vens

er fo

r man

ge bo

rger

e i T

im

7)

Forve

nter v

ærd

itab a

f sin

ejend

om

8)

Skal

fremo

ver æ

rgre

s ove

r, at

det m

eget

smuk

ke na

turom

råde

skal

ødelæ

gges

af 12

stor

e vin

dmøll

er

9)

Mene

r at s

agen

er af

gjort

på fo

rhån

d, da

ejen

domm

e er o

pkøb

t for n

edbr

ydnin

g m.v.

Nu h

elt

op til

politi

kern

e at få

proje

ktet r

educ

eret

i omf

ang o

g stø

rrelse

Ad 1)

Tag

es til

efter

retni

ng. S

e end

vider

e tem

a 6

Ad 2)

Se t

ema 2

og 3

Ad 3)

Tag

es ik

ke til

efter

retni

ng. A

dmini

strati

onen

har

genn

emgå

et VV

M-re

degø

relse

n og m

iljøra

ppor

ten og

ha

r fun

det d

en i o

rden

. Dog

: såfr

emt d

e ans

øgte

mølle

r ikke

kan o

verh

olde g

ælde

nde s

tøjkr

av, s

kal

komm

unen

kræ

ve fo

rhold

et lov

liggjo

rt. S

e tem

a 2

Ad 4)

Tag

es ik

ke til

efter

retni

ng. S

e dog

tema

6 Ad

5) T

ages

til ef

terre

tning

Ad

6) T

ages

til ef

terre

tning

. Se o

gså t

ema 6

. Ad

7) S

e tem

a 5

Ad 8)

Tag

es til

efter

retni

ng. S

e ogs

å tem

a 1 og

4 Ad

9) E

t pro

jekt k

an in

dtil e

ndeli

g ved

tagels

e afvi

ses

eller

redu

cere

s. An

søge

rs øk

onom

iske o

mkos

tning

er

i bes

træbe

lsern

e på a

t rea

liser

e et a

nsøg

t pro

jekt, e

r på

eget

ansv

ar og

risiko

. Opfo

rdrin

gen o

m re

dukti

on

af pr

ojekte

t i om

fang t

ages

til fø

lge

2 He

nning

Ped

erse

n Sv

ingelv

ej 1

6980

Tim

1)

Gør in

dsige

lse im

od de

n nye

vind

mølle

park

ved T

im pg

a. to

punk

ter: s

tøj o

g uds

eend

e 2)

St

øj. B

or S

vinge

lvej 1

, som

ligge

r i næ

sten l

ige lin

je me

d de t

re ek

sister

ende

møll

er. A

ngive

r at

når d

et blæ

ser f

ra sy

d/øst,

så få

r de s

tøjen

fra a

lle m

øller

ne di

rekte

imod

ejen

domm

en og

at

støjen

herve

d sam

menla

gt bli

ver m

eget

større

. 3)

An

giver

, at d

e i ej

endo

mmen

påvir

kes a

f stø

j fra d

e eks

ister

ende

vind

mølle

r, se

lv om

de

Ad 2)

-10)

Se t

ema 2

Ad

. 8) T

re af

møll

erne

skal

ifølge

ansø

ger

nedju

stere

s for

at ov

erho

lde gæ

ldend

e stø

jkrav

Ad

11) T

ages

til fø

lge fo

r så v

idt an

går v

isuel

påvir

kning

af 12

stor

e møll

er i d

et fla

de la

ndsk

ab

NO

TA

T

2

ifølge

eksp

erter

ne ik

ke sk

ulle k

unne

høre

s. 4)

Op

lyser

, at s

tøjen

er m

est g

ener

ende

om vi

ntere

n, hv

or lu

ften e

r kold

, den

sitete

n der

med

højer

e og h

vor ly

dbølg

er af

den g

rund

bevæ

ger s

ig let

tere o

g læ

nger

e. 5)

An

giver

, at d

e om

vinter

en ha

r væ

ret m

eget

plage

t af d

en la

vfrek

vente

støj,

som

bevæ

ger

sig di

rekte

genn

em hu

set. A

ngive

r, at

det e

r svæ

rt at

falde

i søv

n med

den k

onsta

nt sv

ingen

de br

umme

n og a

t han

de næ

tter,

hvor

det e

r væ

rst vå

gner

pga.

støjen

om na

tten.

Oplys

er, a

t de d

ybe t

oner

høre

s selv

, når

de se

r fjer

nsyn

eller

høre

r rad

io i h

uset.

6)

Me

d lok

alplan

en fo

reslå

s effe

ktstø

rrelse

n på m

øller

ne hæ

vet fr

a 3 M

W til

6 MW

. Ang

iver,

at de

n lav

frekv

ente

støj i

teorie

n stig

er m

ed ef

fektst

ørre

lse på

møll

er. A

ngive

r at d

a det

er

testm

øller

, der

øns

kes o

pstill

et ve

d Tim

, er d

er in

gen,

der e

ndnu

kan o

plyse

, hvo

r meg

et lav

frekv

ent s

tøj, d

e vil a

fgive

. Men

er at

de m

ed si

kker

hed v

il afgi

ve m

ere e

nd de

ek

sister

ende

møll

er.

7)

Mene

r, at

støjku

rvern

e i V

VM-re

degø

relse

n for

proje

ktet s

er fo

rkerte

ud, id

et de

efter

hans

me

ning b

urde

gå læ

nger

e ud f

or en

den a

f ræ

kker

ne. A

ngive

r en f

orme

l for b

ereg

ning a

f stø

j til

unde

rstøt

ning a

f den

antag

else.

8)

Konk

luder

er, a

t sek

s møll

er på

rækk

e vil s

tøje

mere

for e

nder

ne af

møll

eræ

kken

, end

tre

mølle

r på r

ækk

e og a

t 6 M

W m

øller

vil s

tøje

mege

t mer

e end

3 MW

møll

er fo

r end

erne

af

mølle

rækk

en

9)

Forsl

ag: H

åber

at by

råde

t ogs

å vil t

ænk

e på b

eboe

rne i

områ

det o

g bes

lutte

kun a

t ops

tille

to ræ

kker

med

tre 3

MW m

øller

i hve

r ræ

kke.

Dette

vil fo

rdob

le vin

dmøll

epar

kens

kapa

citet,

me

n ikk

e give

dobb

elt ge

ne fo

r de,

der b

or i o

mråd

et.

10)

Hvis

både

effek

tstør

relse

n elle

r ræ

kkes

tørre

lsen ø

ges,

vil de

t med

føre

væse

ntligt

stør

re

gene

r for

bebo

erne

i omr

ådet

med t

ab af

både

ejen

doms

værd

i og l

ivskv

alitet

til fø

lge

11)

Udse

ende

. Men

er, a

t 12 s

tore m

øller

vil b

live v

oldso

mt do

mine

rend

e i de

t flad

e lan

dska

b. Me

ner,

at blo

t fem

store

møll

er på

rækk

e virk

er so

m en

stor

indu

strim

askin

e, de

r tota

lt do

mine

rer d

et om

råde

, de s

tår i.

12)

Gør in

dsige

lse im

od, a

t møll

erne

ikke

plan

lægg

es op

stille

t på p

arall

elle r

ækk

er. D

en

mang

lende

symm

etri v

il give

et m

eget

rode

t bille

de.

13)

RKSK

prøv

er at

mar

keds

føre

komm

unen

på de

n fan

tastis

ke na

tur og

håbe

r, at

det k

an

medv

irke t

il at ti

ltrækk

e tilfl

ytter

e. Me

ner,

at om

råde

t mell

em T

im og

Skje

rn er

fyldt

med

mø

ller.

14)

Håbe

r ikke

, at b

yråde

t er s

å for

blænd

et af

at op

fylde

måls

ætni

ngen

om at

blive

se

lvfor

syne

nde m

ed en

ergi,

at de

t ikke

kan s

e, hv

ad de

t med

føre

r for

vore

s natu

r. 15

) En

stor

del a

f bor

gern

e i R

KSK

bor p

å lan

det o

g ska

l leve

med

møll

erne

hver

dag.

16

) Ge

ntage

r for

slage

t om

i alt s

eks m

øller

i to p

arall

elle r

ækk

er so

m et

godt

komp

romi

s mell

em

komm

unen

måls

ætni

ng, n

ature

n og b

eboe

rne o

mkrin

g møll

erne

.

omkri

ng S

tadil F

jord o

g Ves

t Stad

il Fjor

d Ad

12) S

e tem

a 6

Ad 13

)-15)

Tag

es til

efter

retni

ng. S

e ogs

å tem

a 1 og

4 Ad

16) T

ages

til fø

lge fo

r så v

idt an

går a

ntal m

øller

, me

n ikk

e det

fores

låede

opsti

llings

møns

ter m

ed to

ræ

kker

med

tre m

øller

i hve

r. Se

endv

idere

tema

6

3 La

rs Da

nielse

n Lin

dholm

vej 5

69

80 T

im

1)

Ønsk

er so

m lod

sejer

belig

gend

e ind

enfor

900 m

af to

af de

plan

lagte

mølle

r end

nu en

gang

at

bidra

ge til

den s

amled

e vur

derin

g af p

rojek

tet.

2)

Angiv

er at

der p

å side

15 i l

okalp

lanen

står

, at m

øller

ne sk

al pla

cere

s i to

para

llelle

rækk

er.

Dette

krav

er ik

ke op

fyldt.

Det

begr

unde

s i V

VM-re

degø

relse

n med

, at d

et ikk

e vur

dere

s at

have

visu

el be

tydnin

g. De

n ins

tans,

der h

ar vu

rder

et de

tte, e

r beta

lt af v

indmø

lleop

stille

r.

Ad 1)

Tag

es til

efter

retni

ng

Ad 2)

Tag

es ik

ke til

efter

retni

ng. A

dmini

strati

onen

har

genn

emgå

et VV

M-re

degø

relse

n og m

iljøra

ppor

ten og

ha

r fun

det d

en i o

rden

. Såfr

emt d

er al

ene o

pføre

s én

rækk

e møll

er, v

il den

man

glend

e par

alleli

tet i d

e

3

Mene

r, at

det b

ør vu

rder

es af

en uv

ildig

instan

s. 3)

Me

ner,

at de

r bliv

er gå

et alt

for t

æt p

å græ

nser

ne m

ht. st

øj. V

il på s

in eje

ndom

blive

belas

tet

med b

ereg

net 4

1,9 de

cibel,

hvor

det m

aksim

alt til

ladte

er 42

decib

el. H

os no

gle na

boer

er

støjen

bere

gnet

til 42

decib

el.

4)

Byrå

det b

ør ta

ge m

ed i b

eslut

nings

grun

dlage

t, at v

indmø

lleop

stille

r ikke

er bo

sat i

komm

unen

. Kom

mune

n går

derve

d går

glip

af de

peng

e, de

r gen

erer

es af

proje

ktet. M

ener

ikk

e, at

det e

r i bo

rger

nes i

ntere

sse.

Mene

r, at

det e

vt. sk

ulle u

nder

søge

s, om

der v

ar lo

kal

inter

esse

for a

t udv

ikle p

rojek

tet.

ansø

gte to

rækk

er ik

ke væ

re re

levan

t. Se e

ndvid

ere

tema 6

og 8

Ad 3)

Tag

es til

efter

retni

ng. M

en gø

r opm

ærks

om på

, at

komm

unen

ikke

kan a

fvise

et pr

ojekt

med d

en

begr

unde

lse, a

t den

bere

gned

e stø

jpåvir

kning

ligge

r tæ

t på e

ller p

å stø

jgræ

nsen

. Kom

mune

n må i

kke

skæ

rpe s

tøjkr

aven

e i fo

rhold

til de

gælde

nde r

egler

(b

eken

dtgør

else o

m stø

j fra v

indmø

ller).

Se

endv

idere

tema

2 Ad

4) T

ages

til ef

terre

tning

. Men

gør o

pmæ

rksom

på,

at ko

mmun

en ik

ke m

å afvi

se et

proje

kt me

d he

nvisn

ing til

, hve

m de

r er a

nsøg

er

4 Jy

tte B

ank-M

ikkels

en

Holst

ebro

vej 1

19

6980

Tim

1)

Nabo

til m

øller

ne. U

ndre

r sig

over

, at R

KSK

kan g

ive til

ladels

e til o

pføre

lsen a

f 12 s

tore

mølle

r så t

æt p

å beb

ygge

t omr

åde.

2)

Ing

en an

dre s

teder

i lan

det fi

ndes

en til

svar

ende

vind

mølle

park,

så m

an ka

n tag

e der

hen o

g hø

re og

se hv

ilken

indfl

ydels

e, så

stor

e møll

er ha

r, he

rund

er på

land

skab

et 3)

Ind

stille

r at 0

-løsn

ingen

over

vejes

endn

u eng

ang e

ller a

t der

alter

nativ

t kun

opfø

res é

n ræ

kke m

øller

. 4)

Ve

dr. fo

rslag

1 og

alter

nativ

t forsl

ag: jo

læng

ere v

inger

, jo vo

ldsom

mere

er vi

rkning

en ve

d at

bo tæ

t på/u

nder

møll

erne

. 5)

Op

fordr

er ko

mmun

en til

at fo

rlang

e reg

elmæ

ssige

lydte

sts, d

a de b

ereg

nede

værd

ier fo

r stø

j er

ualm

indeli

g tæ

t på d

et ma

ksim

alt til

ladte.

Hen

viser

til s.

25 i V

VM-re

degø

relse

n, hv

or de

r re

degø

res f

or st

igning

i søv

nforst

yrrels

er.

6)

På s.

127 i

VVM

-rede

gøre

lsen f

ormo

des d

et, at

de ka

n se d

et yd

erste

af vi

nger

ne. D

ette

angiv

es at

være

et fe

jlskø

n. De

kan i

dag s

e nac

eller

ne på

to af

de ek

sister

ende

møll

er om

so

mmer

en og

på al

le tre

om vi

ntere

n. Ev

t. nye

møll

er vi

l alle

være

synli

ge. F

ra hu

sets

over

etage

vil d

er væ

re st

ørre

udsy

n. 7)

De

res u

dsyn

mod

sydv

est ti

l nor

dves

t vil b

live d

ækk

et me

d møll

er, s

om ko

nstan

t vil v

ære

i be

væge

lse. D

er vi

l ikke

være

hulle

r med

ro.

8)

Kan i

kke g

odtag

e for

klarin

gen i

VVM

-rede

gøre

lsen,

som

beteg

ner o

pstill

ingen

som

være

nde

et mi

ndre

indg

reb i

land

skab

et og

nærm

est b

etydn

ingslø

st for

bebo

erne

på H

olsteb

rove

j 11

9.

Ad 1)

Se t

ema 6

Ad

2) In

gen b

emæ

rkning

er

Ad 3)

Tag

es de

lvist

til fø

lge

Ad 4)

I hov

edsa

gen e

nig. D

og ka

n ned

juster

ing af

mø

llern

e mind

ske s

tøjpå

virkn

ingen

– ell

ers i

ngen

be

mærkn

inger

Ad

5) I h

enho

ld til

beke

ndtgø

relse

om st

øj fra

vin

dmøll

er ka

n kræ

ve st

øjmåli

nger

når e

n vind

mølle

er

sat i

drift,

i for

binde

lse m

ed al

mind

eligt

tilsyn

efter

lov

en, d

og hø

jst én

gang

årlig

t, elle

r i for

binde

lse m

ed

beha

ndlin

g af n

abok

lager

over

støj,

når k

ommu

nen

anse

r dett

e for

at væ

re nø

dven

digt.

Ad 6)

Tag

es til

efter

retni

ng.

Ad 7)

Tag

es til

efter

retni

ng.

Ad 8)

VVM

-rede

gøre

lsen s

kal ik

ke fo

rstås

derh

en, a

t ge

nern

e fra

de an

søgte

møll

er vu

rder

es at

være

næ

rmes

t bety

dning

sløse

for b

eboe

rne p

å Ho

lsteb

rove

j 119

. Se o

gså t

ema 1

.

5 Ma

lene &

Hein

rich A

nder

sen

Holst

ebro

vej 1

17

6980

Tim

1)

Gør in

dsige

lse im

od ud

videls

e af v

indmø

llepa

rk ve

d Tim

, da d

e har

oplev

et de

utro

lige

gene

r, de

t har

give

t at b

o så t

æt p

å de t

re ek

sister

ende

stor

e møll

er.

2)

Købte

dere

s ejen

domm

en, i

1997

pga.

den p

erfek

te be

ligge

nhed

og st

ilhed

en –

som

de ik

ke

læng

ere h

ar.

3)

Får t

it afbr

udt n

attes

øvne

n pga

. stø

jgene

rne,

som

ofte e

r uud

holde

lige.

Finde

r det

utroli

gt fru

strer

ende

ikke

at ku

nne f

inde f

red o

g ro e

fter e

n arb

ejdsd

ag.

4)

Har f

lyttet

sove

være

lset n

ed i s

tuepla

n pga

. svin

gning

erne

/ tryk

ket /

lyden

på 1.

sal.

5)

Finde

r det

susp

ekt, a

t stø

jen al

drig

er bl

evet

målt p

å der

es ad

ress

e. Sp

ørge

r, om

det

skyld

es fr

ygt fo

r at b

ereg

ninge

rne i

kke h

older

.

Ad 1)

Se t

ema 6

Ad

2) S

e tem

a 1 og

4 Ad

3) S

e tem

a 2 og

4 Ad

4) D

et er

bekla

gelig

t. Som

nævn

t i tem

a 2, s

ikrer

ov

erho

ldelse

af st

øjkra

vene

ikke

imod

gene

rend

e stø

jgene

r Ad

5) D

en m

etode

, der

anve

ndes

til st

øjmåli

ng er

de

n, so

m Mi

ljøsty

relse

n anb

efaler

. Se m

ere h

erom

i tem

a 2.

4

6)

Har ik

ke m

uligh

ed fo

r at k

ontro

llere

, om

regle

r ove

rhold

es ve

dr. s

kygg

ekas

t, afst

and,

støj

osv.

7)

Vi

rker g

rotes

k at o

pstill

e 12 s

tk. 6

MW m

øller

, når

de tr

e stk.

3,6 M

W m

øller

i for

vejen

kun

lige k

an ov

erho

lde st

øjkra

v. 8)

An

giver

, at e

n med

arbe

jder f

ra D

elta h

ar op

lyst, a

t man

er tv

unge

t til a

t ned

dros

le de

nye 6

MW

møll

er m

eget

kraftig

t for a

t kun

ne ov

erho

lde st

øjgræ

nsen

. 9)

Ko

nklud

erer

, at e

ffekts

tørre

lsen (

6MW

) er v

algt fo

r at o

pnå s

tørre

tilsk

ud.

10)

Oplev

er sk

ygge

kast

som

kæmp

epro

blem

skøn

t det

i VVM

-rede

gøre

lsen f

or de

eksis

teren

de

mølle

r blev

vurd

eret,

at m

øller

ne ik

ke vi

lle m

edfø

re sk

ygge

kast

ved e

jendo

mmen

. 11

) Ha

r i år

over

en 3-

uger

s per

iode r

egist

rere

t mer

e end

otte

timer

s sky

ggek

ast. F

orud

ser m

ere

skyg

geka

st ve

d fler

e møll

er.

12)

Kræ

ver,

at de

r insta

llere

s sky

gges

top på

møll

erne

– ua

nset

om de

r ops

tilles

flere

møll

er el

ler

ej.

13)

Oplev

er st

ort s

et ikk

e flok

ke m

ed gæ

s og s

vane

r, de

r fou

rage

rer p

å mar

kern

e i om

råde

t læ

nger

e på t

rods

af, a

t VVM

’en fo

r de e

ksist

eren

de m

øller

anga

v, at

fugle/

vildtl

ivet ik

ke vi

lle

blive

påvir

ket

Ad 6)

Kom

mune

n har

pligt

til at

sikre

, at r

egler

og

vilkå

r kan

kontr

oller

es og

at de

over

holde

s. So

m bo

rger

e har

I ret

til ak

tinds

igt i s

agen

, hvo

rved I

kan

holde

Jer o

riente

rede

. Se e

ndvid

ere t

ema 2

Ad

7) o

g 8)

Ans

øger

har o

plyst,

at no

gle af

de ny

e mø

ller p

lanlæ

gges

nedju

stere

t for a

t kun

ne ov

erho

lde

støjkr

av. S

e end

vider

e tem

a 2

Ad 9)

Kom

mune

n kan

ikke

gøre

rede

for b

aggr

unde

n for

ansø

gers

valg

af an

søgt

mølle

type.

Derfo

r inge

n be

mærkn

inger

. Ad

10)-1

2) I V

VM-re

degø

relse

n for

udvid

else a

f vin

dmøll

epar

ken v

ed T

im er

der i

tabel

5.5 på

side

n 14

9 ang

ivet b

ereg

nede

skyg

geka

st ud

e og i

nde p

å he

nhold

svis

6.00 o

g 7.27

timer

ved H

olsteb

rove

j 117

ve

d 0-a

ltern

ative

t (de

tre e

ksist

eren

de m

øller

). Be

regn

ingen

er fo

retag

et for

et ge

nnem

snits

år

vejrm

æss

igt. D

et er

bekla

gelig

t, hvis

er bl

evet

stille

t i ud

sigt, a

t møll

erne

ikke

ville

med

føre

skyg

geka

st. D

et vil

le do

g efte

r kom

mune

ns nu

være

nde p

raks

is ikk

e ha

ve m

edfø

rt kra

v om

skyg

gesto

p i fo

rhold

til Je

res

ejend

om. S

e end

vider

e tem

a 3.

Ad 13

) Tag

es til

efter

retni

ng. S

e end

vider

e tem

a 7.

6 Ja

n Høy

er O

lesen

Ho

lsteb

rove

j 126

a 69

80 T

im

1)

Mene

r, at

hans

dejlig

e lan

dejen

dom

ligge

r det

værst

tænk

elige

sted

i for

hold

til vin

dmøll

erne

, da

den l

igger

øst

for og

der s

tørst

edele

n af ti

den e

r syd

-veste

nvind

. 2)

Kl

ager

over

støje

n fra

de tr

e eks

ister

ende

Siem

ens m

øller

. 3)

Un

drer

sig o

ver,

at ha

n ikk

e er n

ævn

t i VV

M-re

degø

relse

n 4)

Me

ner,

at ha

ns ej

endo

m nu

er us

ælge

lig –

ikke m

indst

hvis

vindm

øllep

arke

n tilla

des u

dvide

t 5)

Me

ner,

at VV

M-re

degø

relse

n ikk

e er g

od no

k og b

ør la

ves o

m.

6)

Angiv

er, a

t møll

erne

påvir

ker h

ans l

ivskv

alitet

. 7)

Me

ner,

at de

n måd

e Siem

ens m

øller

ne er

kons

truer

et på

, give

r anle

dning

til sæ

rlig m

egen

stø

j. 8)

An

befal

er 0-

alter

nativ

et so

m de

t mak

simale

områ

det k

an bæ

re m

ht. st

ørre

lse, s

tøj,

skæ

mning

af na

tur og

fugle

vildt.

Ad 1)

Se t

ema 4

Ad

2) S

åfrem

t der

øns

kes a

t klag

e ove

r stø

j fra d

e ek

sister

ende

møll

er, k

an kl

age i

ndgiv

es til

Ri

ngkø

bing-

Skjer

n Kom

mune

, Miljø

og N

atur,

Kjæ

rgaa

rdsv

ej 8,

6950

Ring

købin

g. Se

endv

idere

tema

2 Ad

3) I V

VM-re

degø

relse

n er n

ævn

t de

nabo

ejend

omme

, der

ligge

r inde

nfor é

n km

af de

pla

nlagte

møll

er. A

fstan

den f

ra H

olsteb

rove

j 126

a til

nærm

este

mølle

er på

kortm

ateria

le op

målt t

il mer

e en

d én k

m.

Ad 4)

Bem

ærkn

ingen

om, a

t boli

gen b

liver

usæ

lgelig

, tag

es til

efter

retni

ng. S

e end

vider

e tem

a 6

Ad 5)

Tag

es ik

ke til

efter

retni

ng. A

dmini

strati

onen

har

genn

emgå

et VV

M-re

degø

relse

n og m

iljøra

ppor

ten og

ha

r fun

det d

en i o

rden

. Se o

gså t

ema 8

. Ad

6) S

e tem

a 4

Ad 7)

Møll

erne

skal

uans

et fab

rikat

over

holde

de

gælde

nde s

tøjkr

av. S

e end

vider

e tem

a 2.

5

Ad 8)

Tag

es de

lvist

til fø

lge fo

r så v

idt m

øller

nes

påvir

kning

af la

ndsk

abet.

Se e

ndvid

ere t

ema 1

, 2, 6

og

7.

7 Je

ns Jø

rn Ja

cobs

en

Ager

sbæ

kvej

24, 6

950

Ring

købin

g og

Ol

e K. N

ielse

n Ho

verve

j 1

6950

Ring

købin

g

1)

Gør in

dsige

lse im

od ud

videls

e af v

indmø

llepa

rken o

g anb

efaler

, at d

er m

edde

les af

slag m

ed

tilsva

rend

e beg

rund

else s

om i s

agen

om vi

ndmø

ller v

ed G

råhe

de N

ord,

hvor

komm

unen

i jun

i 201

1 med

delte

afsla

g pga

. møll

erne

s påv

irknin

g af la

ndsk

abet

og ku

lturh

istor

iske

værd

ier (h

erun

der E

gvad

Kirk

e).

2)

Er ue

nige i

VVM

-rede

gøre

lsens

konk

lusion

om, a

t vind

mølle

anlæ

gget

kun i

mind

re gr

ad vi

l for

styrre

oplev

elsen

af H

ee K

irke o

g Stad

il Kirk

e som

kultu

rhist

orisk

e elem

enter

i lan

dska

bet.

3)

Henle

der o

pmæ

rksom

hede

n på f

ølgen

de af

VVM

-rede

gøre

lsens

vurd

ering

er af

møll

er og

må

lemas

ter:

”visu

elt m

arka

nte

og d

omine

rend

e so

m e

t tek

nisk e

lemen

t, de

r vil f

orte

gne

oplev

elsen

af

natu

ren”

”o

pleve

lsen

af n

ordk

yste

n af

Sta

dil F

jord

blive

r ænd

ret d

els m

ed e

t mer

e te

knisk

præ

g, d

els

med

en

ænd

ret o

pleve

lse a

f den

stor

e fla

de fr

a ste

der,

hvor

land

skab

et p

å sy

dside

n af

fjo

rden

ikke

i for

vejen

er p

ræge

t af t

eknis

ke e

lemen

ter”

”Det

er d

og vu

rder

et, a

t vind

møl

lerne

vil v

ære

dom

inere

nde

i næ

rzon

en, h

vor d

en vi

suell

e na

turo

pleve

lse ve

d St

adil F

jord

og T

im E

nge

og M

adum

Å b

liver

væse

ntlig

fors

tyrre

t” og

i me

llemz

onen

: ”…

hvor

de

kan

ænd

re o

pleve

lsen

af la

ndsk

abet

”.

Ad 1)

Vur

derin

gen e

r, at

der g

odt k

an st

å vind

mølle

r i om

råde

t, dog

i et r

educ

eret

antal

i for

hold

til de

t an

søgte

. Se e

ndvid

ere t

ema 6

Ad

2) T

ages

ikke

til ef

terre

tning

. Adm

inistr

ation

en ha

r ge

nnem

gået

VVM-

rede

gøre

lsen o

g miljø

rapp

orten

og

har f

unde

t den

i ord

en

Ad 3)

Enig

for s

å vidt

angå

r den

land

skab

elige

på

virkn

ing af

to ræ

kker

møll

er, h

vorim

od de

t vu

rder

es, a

t én r

ækk

e møll

er vi

suelt

vil v

ære

for

eneli

g med

land

skab

et og

natur

en i o

mråd

et. S

e og

så te

ma 1

8 He

lle H

olger

sen &

Jan

Jens

en

Stad

ilvej

7 69

80 T

im

1)

Klag

er ov

er fle

re vi

ndmø

ller v

ed T

im

2)

Har a

llere

de i d

ag st

øjgen

er fr

a de t

re ek

sister

ende

møll

er. D

e plan

lagte

mølle

r vil k

omme

tæ

ttere

på de

res e

jendo

m, hv

orfor

de fo

rvente

r mer

e stø

j 3)

De

res e

jendo

m vil

falde

i væ

rdi v

ed ud

syn t

il fler

e møll

er fr

a adr

esse

n

Ad 1)

Se t

ema 6

Ad

2) S

e tem

a 2

Ad 3)

Se t

ema 5

My

ndig

hede

r m.v.

9

Danm

arks

Na

turfre

dning

sfore

-ning

, Ri

ngkø

bing-

Skjer

n Af

delin

gene

n

1)

Genta

ger s

in mo

dstan

d imo

d vind

mølle

rne i

den s

ydlig

e ræ

kke b

egru

ndet

med,

at ar

ealet

er

kystn

ært

og at

det li

gger

tæt p

å inte

rnati

onalt

natur

besk

yttels

esom

råde

. 2)

Fin

der d

et ua

ccep

tabelt

at op

stille

højer

e møll

er sa

mmen

med

de tr

e eks

ister

ende

møll

er

(alte

rnati

v 1) d

a det

yder

liger

e vil ø

ge de

t uro

lige i

ndtry

k, so

m en

møll

epar

k på t

o ræ

kker

me

dføre

r. 3)

På

pege

r, at

man b

ør væ

re til

bage

holde

nde m

ed at

opsti

lle an

læg i

en 50

0-80

0 mete

r en

buffe

rzone

fra d

et int

erna

tiona

le na

turbe

skytt

elses

områ

de S

tadil F

jord o

g Ves

t Stad

il Fjor

d . At

et af

de væ

sentl

igste

formå

l med

besk

yttels

en af

områ

dern

e er t

rækk

ende

ande

fugle.

Og

at afs

tande

n mell

em de

n syd

vestl

ige m

øller

ækk

e og o

mråd

et er

ca. 5

00 m

eter.

4)

Habit

atomr

åde n

r. 17

8 Kim

melkæ

r Lan

dkan

al . M

ølle n

r. 2,

4, og

5 pla

cere

s meg

et tæ

t/i ha

bitato

mråd

et, so

m er

besk

yttet

pga.

plante

n Van

dran

ke, d

er is

ær k

an bl

ive tr

uet i

anlæ

gsfas

en. M

ener

, at V

VM-e

n bag

atellis

erer

risiko

en ve

d spu

nsnin

g og

vand

stand

ssæ

nknin

g meg

et tæ

t på k

anele

n. 5)

Be

skytt

ede b

ilag I

V ar

ter –

heru

nder

flage

rmus

. Men

er, a

t VVM

-ens

besk

rivels

e af tr

uslen

mo

d flag

ermu

s er u

seriø

s sam

t beg

rund

er de

tte.

Ad 1)

Tag

es til

følge

Ad

2) T

ages

til fø

lge

Ad 3)

Se t

ema 7

Ad

4) S

e tem

a 7

Ad 5)

Se t

ema 7

Ad

6) D

et er

rigtig

t. Ad

7) D

et ka

n ikk

e afvi

ses,

at de

r sen

ere,

når

mølle

rne b

liver

slidt

e, ka

n bliv

e beh

ov fo

r stø

jdæmp

ende

indg

reb

Ad 8)

Tag

es til

følge

6

6)

Anfø

rer a

t på t

rods

af, a

t tre b

olige

r ned

lægg

es, g

ås de

r med

proje

ktet tæ

t på g

ræns

en fo

r stø

j ved

flere

ejen

domm

e.

7)

Med e

n mar

gin på

0,5 d

B til

støjgr

æns

en fo

r fem

bolig

er er

der s

tor sa

ndsy

nligh

ed fo

r se

nere

beho

v for

støjd

æmp

ende

indg

reb.

8)

Mene

r sam

menfa

ttend

e, at

et pr

ojekt

med 1

2 møll

er i o

mråd

et me

dføre

r uac

cepta

belt

mang

e kon

flikter

. Fas

tholde

r for

slag o

m ku

n én r

ækk

e møll

er læ

ngst

væk f

ra fjo

rden

og de

t int

erna

tiona

le fug

lebes

kytte

lseso

mråd

e. Hv

ilket

vil gi

ve et

rolig

ere b

illede

samt

bedr

e kun

ne

tilgod

ese h

ensy

net ti

l nab

oer o

g natu

r. 10

Kl

ima-

og E

nerg

imini

sterie

t Am

alieg

ade 4

4 12

56 K

øben

havn

K

1)

Ingen

væse

ntlige

bemæ

rkning

er.

2)

Af V

VM-re

degø

relse

n side

8, 2.

spalt

e fre

mgår

det, a

t: ”An

søgn

ing se

ndes

til E

nerg

inet.d

k, de

r efte

r kom

mune

ns en

delig

e ved

tagels

e af p

laner

ne ne

dsæ

tter e

n kom

miss

ion, s

om

vurd

erer

værd

itabe

t”. K

lima-

og E

nerg

imini

sterie

t har

følge

nde k

omme

ntar h

ertil:

”Efte

r VE-

loven

s § 7,

stk.

2 bes

kikke

r Klim

a- og

Ene

rgim

iniste

ren t

aksa

tions

formæ

nd og

sagk

yndig

til

Taks

ation

smyn

dighe

den.

Ener

ginet.

dk ne

dsæ

tter s

ålede

s ikk

e en k

ommi

ssion

. Der

imod

va

retag

er E

nerg

inet.d

k sek

retar

iatso

pgav

er fo

r Tak

satio

nsmy

ndigh

eden

, hvil

ket fr

emgå

r af

bekg

. nr.

279 a

f 3. a

pril 2

009.”

Ad 2)

Tag

es til

efter

retni

ng

11

Holst

ebro

Kom

mune

Te

knik

og M

iljø,

Plan

afdeli

ngen

Rå

dhus

et, 75

00

1)

Ingen

bemæ

rkning

er

2)

Angiv

er an

den e

-mail

adre

sse,

som

fremt

idige

hørin

ger b

edes

send

t til.

Ad 2)

Tag

es til

efter

retni

ng

12

RAH

Servi

ce a/

s Nd

r. Ri

ngve

j 4

6950

Ring

købin

g

1)

Gør o

pmæ

rksom

på, a

t RAH

Net

A/S

har 1

0 kV

kable

r beli

ggen

de in

denfo

r omr

ådet

i lok

alplan

281

Tage

s til e

fterre

tning

. Ans

øger

er be

kend

t med

ek

sisten

sen a

f kab

let; k

ablet

udgø

r ikke

noge

t pr

oblem

i for

hold

til de

t ans

øgte

proje

kt

7

Tab

el 2

Te

ma

nr.

Besk

rivels

e af t

ema

i inds

igels

er

Adm

inist

ratio

nens

bem

ærk

ning

er ti

l tem

aern

e

1. Vi

suell

e kon

sekv

ense

r, he

rund

er fo

r ky

stnæ

rhed

szon

e Hø

rings

svar

nr.

7 Vi

ndmø

llern

es vi

suell

e påv

irknin

g af la

ndsk

abet,

kirke

r m.m

. og s

amsp

illet m

ed pl

anlag

te og

eksis

teren

de vi

ndmø

ller o

g vind

mølle

parke

r er

afdæ

kket

i i VV

M-re

degø

relse

n. De

r hen

vises

særlig

t til V

VM-re

degø

relse

n s. 2

6-27

og 13

1. Ko

mmun

en er

enig

i diss

e vur

derin

ger a

f de v

isuell

e ge

ner.

Der e

r visu

elle g

ener

ved v

indmø

ller –

liges

om de

r er g

ener

af an

dre t

yper

som

støj m

.v. –

det e

r diss

e gen

er, p

olitik

erne

skal

afveje

i for

hold

til de

n sam

funds

mæss

ige ny

tte af

vind

mølle

r.

2. St

øj – h

erun

der la

vfrek

vent

støj –

og

støjm

åling

Hø

rings

svar

nr.

1, 2

, 3, 4

, 5, 6

og

8 Ge

nere

t om

støj

fra v

indm

øller

Ri

ngkø

bing-

Skjer

n Kom

mune

henh

older

sig t

il Miljø

styre

lsens

regle

r og a

nbefa

linge

r i for

hold

til stø

j fra v

indmø

ller.

Lovg

ivning

en gi

ver ik

ke si

kker

hed i

mod s

tøjge

ner,

og si

krer h

eller

ikke

at ly

den f

ra vi

ndmø

ller ik

ke ka

n hør

es. S

tøjgr

æns

er er

et ud

tryk f

or en

stø

jbelas

tning

, som

fra s

tatsli

g side

vurd

eres

, at v

ære

miljø

mæss

igt og

sund

heds

mæss

ig ac

cepta

bel. D

er er

tale

om en

afve

jning

mell

em de

vir

kning

er, s

tøjen

har p

å men

nesk

er, o

g de s

amfun

dsøk

onom

iske h

ensy

n. Hv

is stø

jen er

lave

re en

d græ

nsev

ærd

ierne

, vil k

un en

mind

re de

l af

befol

kning

en op

leve s

tøjen

som

gene

rend

e, og

den f

orve

ntes i

kke a

t hav

e helb

reds

effek

ter. S

å selv

om st

øjgræ

nsen

er ov

erho

ldt, e

r det

mege

t sa

ndsy

nligt,

at no

gle bo

rger

e vil o

pleve

støje

n som

gene

rend

e. Ko

mmun

en ha

r ikke

hjem

mel ti

l at s

tille s

kærp

ede s

tøjkr

av til

vind

mølle

r i for

hold

til de

støjk

rav,

der e

r fas

tsat i

lovgiv

ninge

n - fo

r næ

rvære

nde

beke

ndtgø

relse

nr. 1

518 a

f 14.

dece

mber

2006

om st

øj fra

vind

mølle

r (vin

dmøll

estø

jbeke

ndtgø

relse

n).

Ansø

ger h

ar ve

d stø

jbere

gning

er fo

r de a

nsøg

te vin

dmøll

er ve

d Tim

sand

synli

ggjor

t, at s

tøjkr

aven

e kan

over

holde

s. De

t er k

ommu

nens

nu

være

nde p

raks

is, at

kræ

ve st

øjmåli

ng se

nest

tre m

åned

er ef

ter id

riftsæ

ttelse

af vi

ndmø

ller.

Såfre

mt st

øjmåli

ng im

od fo

rventn

ing de

refte

r vise

r, at

støjkr

av ik

ke ka

n ove

rhold

es, h

ar ko

mmun

en so

m my

ndigh

ed pl

igt til

at kr

æve

forh

oldet

lovlig

gjort.

An

søge

r har

dog o

plyst,

at no

gle af

de an

søgte

møll

er ve

d Tim

plan

lægg

es ne

djuste

ret –

netop

for a

t kun

ne ov

erho

lde gæ

ldend

e stø

jkrav

. Be

regn

ing

af st

øj

I en i

ndsig

else n

ævn

es de

t, at v

ed ad

dition

af to

støjk

ilder

, vil d

et sa

mled

e lyd

tryk s

tige m

ed 3

dB, h

vilke

t er k

orre

kt, så

læng

e kild

erne

er

place

ret u

midd

elbar

t i næ

rhed

en af

hina

nden

. En

støjk

ildes

emiss

ion dæ

mpes

prim

ært

af tre

forh

old:

1. A

fstan

den:

Rent

geom

etrisk

vil a

reale

t, som

det s

amled

e lyd

tryk f

orpla

ntes u

d på,

ske s

om en

sfæ

risk f

lade.

Det b

etyde

r i pr

aksis

, at m

an si

ger s

om to

mmelf

inger

rege

l kan

sige

, at ly

dtryk

ket fa

lder m

ed 6

dB fo

r hve

r gan

g afst

ande

n mell

em ki

lden o

g mo

dtage

punk

tet fo

rdob

les (d

a are

alet b

liver

4 ga

nge s

å stor

t ved

en fo

rdob

ling a

f afst

ande

n til k

ilden

).

2. A

t lydtr

ykke

t abs

orbe

res a

f lufte

ns m

oleky

ler.

3. La

ndsk

abeli

ge fo

rhold

så so

m f.e

ks. h

use.

Derfo

r kan

man

ikke

anve

nde e

n sim

ple fo

rmel,

når m

an sk

al re

gne u

d til r

ecep

torer

(f.ek

s. na

boer

) i om

givels

erne

, da d

er sk

al tag

es hø

jde fo

r

8

Tem

a nr

.

Besk

rivels

e af t

ema

i inds

igels

er

Adm

inist

ratio

nens

bem

ærk

ning

er ti

l tem

aern

e

flere

forh

old, h

vora

f de v

igtigs

te er

nævn

t ove

nfor.

Mh

t. om

støjen

kan l

ægg

es sa

mmen

ved m

øller

ne, n

år de

er pl

acer

et på

linie

eller

ved s

iden a

f hina

nden

, må s

vare

t væ

re, a

t alle

vind

mølle

rne

skal

medta

ges i

bere

gning

erne

, da a

lle st

øjkild

er ka

n give

et bi

drag

. Men

ford

i møll

erne

står

plac

eret

på lin

je, be

tyder

det ik

ke, a

t man

blot

kan

lægg

e dem

samm

en, id

et de

r er a

fstan

d i m

ellem

dem

og de

nne a

fstan

d som

nævn

t und

er pu

nkt 1

skal

tages

med

i ber

egnin

gen.

Ligele

des v

il for

hold

nævn

t und

er pk

t. 2 og

så be

tyde n

oget

i den

hens

eend

e. En

delig

kan d

er m

ellem

en vi

ndmø

llepa

rk og

en ko

nkre

t ejen

dom,

være

forh

old

som

dæmp

er st

øjen m

ere e

nd de

i pun

ktern

e 1 og

2 næ

vnte

para

metre

, her

unde

r heg

n, po

røse

area

ler m

.m.

Derfo

r ska

l man

bere

gne v

ed at

tage

alle

disse

forh

old til

indtæ

gt via

et m

odule

rings

prog

ram.

Af

VVM

rede

gøre

lsen f

or vi

ndmø

llepa

rken i

Tim

frem

går d

et, at

der e

r for

etage

t ber

egnin

g af s

tøjni

veau

er ho

s nab

oern

e iht.

Vi

ndmø

llestø

jbeke

ndtgø

relse

n. Af

beke

ndtgø

relse

n fre

mgår

af lig

ning 1

.2.1,

at de

r ska

l fore

tages

oven

nævn

te en

ergim

æss

ige ad

dition

af

støjbi

drag

ene f

ra de

enke

lte vi

ndmø

ller i

en gi

ven v

indmø

llepa

rk. I V

VM-re

degø

relse

n er d

er så

ledes

fore

taget

denn

e ene

rgim

æss

ige ad

dition

af

støjbi

drag

fra d

e enk

elte v

indmø

ller,

som

der i

indsig

elsen

øns

kes.

De en

kelte

vind

mølle

rs stø

jbidr

ag er

bere

gnet

på ba

ggru

nd af

møll

ens

kilde

styrke

og af

stand

til de

t pun

kt, hv

or st

øjbela

stning

en be

stemm

es og

dere

fter a

dder

et jf.

forme

l 1.2.

1. La

vfre

kven

t stø

j De

r er r

edeg

jort fo

r lavfr

ekve

nt stø

j i VV

M-re

degø

relse

ns ka

pitel

5.2, s

ide 14

0-14

1. En

rapp

ort fr

a 201

0 fra

kons

ulentf

irmae

t Delt

a vise

r, at

støjen

fra s

tore v

indmø

ller ik

ke op

leves

som

mere

gene

rend

e end

støje

n fra

små

vindm

øller

, og a

t der

gene

relt i

kke e

r pro

bleme

r med

den l

avfre

kven

te stø

j. Lav

frekv

ent s

tøj e

miss

ion vi

l stig

e lidt

med

effek

tstør

relse

n. St

igning

en i t

otal s

tøj e

r lidt

laver

e end

stign

ing i e

lektris

k effe

kt, så

stor

e vind

mølle

r uds

ende

r mind

re st

øj en

d små

vind

mølle

r udr

egne

t pr.

effek

t. De k

onsta

tered

e gen

erell

e for

skell

e i st

øjuds

ende

lse m

ellem

små o

g stor

e vind

mølle

r er s

ålede

s lan

gt mi

ndre

end d

e for

skell

e, de

r ses

me

llem

indivi

duell

e vind

mølle

typer

og m

odell

er bå

de m

ht. til

den t

otale

støjud

send

else o

g den

lavfr

ekve

nte st

øjuds

ende

lse. D

eltas

rapp

ort

konk

luder

er, a

t stor

e vind

mølle

r uds

ende

r lidt

mere

lavfr

ekve

nt stø

j end

små v

indmø

ller,

men p

åvise

r sam

tidig,

at nå

r vind

mølle

rne o

verh

older

de

n gæ

ldend

e stø

jgræ

nse,

giver

den l

avfre

kven

te stø

j gen

erelt

ikke

prob

lemer

. Ifø

lge M

iljøsty

relse

n vil v

indmø

ller,

der o

verh

older

græ

nsev

ærd

ierne

iht. V

indmø

llebe

kend

tgøre

lsen,

gene

relt o

gså o

verh

olde s

taten

s an

befal

ede g

ræns

evæ

rdier

for la

vfrek

vent

støj (2

0dB)

. Det

er en

dvide

re st

øjen f

ra en

vind

mølle

, der

er af

gøre

nde o

g ikk

e møll

ens e

ffekt.

De

t ska

l næ

vnes

, at d

et lyd

tryk n

iveau

, som

man

typis

k uds

ætte

s for

fra v

indmø

ller,

ofte e

r lave

re en

d det,

man

udsæ

ttes f

or fr

a f.ek

s. tra

tikstø

j. Ve

d sam

me ni

veau

give

r vind

mølle

støjen

stør

ste op

leved

e gen

er.

Komm

uner

ne er

blev

et va

rslet

en æ

ndrin

g af V

indmø

llestø

jbeke

ndtgø

relse

n, hv

or gr

æns

evæ

rdier

ne fo

rvente

s at b

live t

ilføjet

en gr

æns

evæ

rdi

for la

vfrek

vent

støj p

å 20 d

B. Ik

rafttr

æde

lse og

det n

ærm

ere i

ndho

ld af

evt. n

ye st

øjkra

v er ik

ke ke

ndt.

Lavfr

ekve

nt stø

j opfa

ttes o

ftest

som

en br

umme

n elle

r sum

men o

g ofte

st er

lydn

iveau

et ikk

e så h

øjt, h

vorfo

r det

først

er om

aften

en, n

år vi

nden

ha

r lagt

sig og

bagg

rund

sstø

jnive

auet

er fa

ldet, a

t man

erke

nder

lavfr

ekve

nt stø

j.

9

Tem

a nr

.

Besk

rivels

e af t

ema

i inds

igels

er

Adm

inist

ratio

nens

bem

ærk

ning

er ti

l tem

aern

e

Lavfr

ekve

nt stø

j find

es i o

mråd

et un

der c

a. 16

0 Hz.

For t

iden e

r der

i bek

endtg

ørels

en om

støj

fra vi

ndmø

ller k

un op

stille

de kr

av til

dB(A

), dv

s. for

hele

ørets

opfat

telse

snive

au 20

Hz –

20.00

0 Hz,

hvor

ved a

lt stø

jen ua

fhæng

ig af

sving

ning r

egule

res v

ia dB

(A),

og de

rmed

foku

sere

s der

ikk

e alen

e på l

avfre

kven

t stø

j via

denn

e gen

erell

e græ

nse.

Er

der t

ale om

at de

dybe

ste to

ner a

ng. la

vfrek

vent

støj k

an de

t tænk

es, a

t når

dette

kun r

egule

res v

ia dB

(A),

så un

dere

stime

res d

ette.

En in

dsige

rs ko

nklus

ion om

, at s

eks m

øller

støje

r mer

e end

tre m

øller

, lyde

r rigt

igt, s

å læ

nge d

e ikk

e er p

lacer

et så

lang

t fra h

inand

en, a

t bid

rage

t for m

øller

ne ik

ke ka

n reg

istre

res (

jf. pu

nkt 1

). Ad

minis

tratio

nens

vurd

ering

er, a

t stø

jen ik

ke er

kraft

igere

ved e

nder

ne af

en m

øller

ækk

e, da

det e

r afst

and t

il stø

jkilde

rne,

der e

r den

væse

ntligs

te pa

rame

ter. O

g da m

an ka

n plac

ere s

ig an

dre s

teder

, hvo

r man

er lig

e lan

gt fra

vin

dmøll

e 1, 2

, 3 os

v. vil

lydtr

ykke

t kun

ne væ

re af

ca. s

amme

stør

relse

. End

elig k

an de

t næ

vnes

at M

iljøsty

relse

n såd

an so

m ad

minis

tratio

nen e

r or

ienter

et, er

ved a

t und

ersø

ge næ

rmer

e om

lavfre

kven

t stø

j og o

m dis

se sk

al ha

ve eg

ne sæ

rskilte

støjg

ræns

er og

om de

r bør

være

andr

e stø

jgræ

nser

om na

tten.

Mølle

rne s

kal o

verh

olde s

tøjkr

aven

e i vi

ndmø

llestø

jbeke

ndtgø

relse

. Selv

om gr

æns

erne

er ov

erho

ldt, v

il det

som

sagt

stadig

kunn

e bety

de, a

t no

gle vi

l ople

ve ge

ner.

Og sk

al de

r stø

jmåle

s og e

fterfø

lgend

e ber

egne

s på,

hvad

støje

n er h

os om

kring

boen

de, s

kal k

ommu

nen s

ikre,

at de

t sk

er ve

d cer

tifice

rede

perso

ner e

ller a

kkre

diter

ede f

irmae

r for

sikri

ng af

den f

aglig

e kva

litet.

Det k

an ik

ke af

vises

, at d

er er

stør

re st

øjgen

er om

vinte

ren e

nd på

andr

e årst

ider.

Det k

an m

uligv

is for

ekom

me, d

a jo h

årde

re m

edie,

jo m

indre

tab

ved f

orpla

ntning

en af

bølge

r, sa

mt at

der o

m vin

teren

ofter

e er m

ere s

tille v

ejr, m

en og

så he

r ska

l stø

jkrav

over

holde

s. St

øjm

åling

De

r måle

s ikk

e stø

j ved

nabo

ejend

omme

. Dett

e sky

ldes,

at ma

n måle

r kild

estyr

ken f

or vi

ndmø

llern

e tæ

t på o

g der

efter

regn

er si

g fre

m til

belas

tning

erne

ud i o

mgive

lsern

e. De

tte er

den m

est p

ræcis

e meto

de. D

et sk

yldes

, at d

e stø

jnive

auer

, man

skull

e/kun

ne m

åle ve

d nab

oadr

esse

, vil

le væ

re m

eget

lave (

mht. d

et so

m ka

n hen

føre

s til v

indmø

ller i

forho

ld til

ande

n stø

j ved

ejen

domm

en) o

g der

for vi

l bag

grun

dsstø

j (som

ikke

sk

al tag

es m

ed, i

forho

ld til

hvad

vind

mølle

r stø

jer) li

ge pl

udse

lig ha

ve en

stor

indfl

ydels

e på m

åling

en. D

esud

en vi

l det

være

svæ

rt at

vide,

om

det k

un er

vind

mølle

rnes

støjb

idrag

, der

måle

s på,

når m

an m

åler u

de i 7

00 –

800 m

’s afs

tand a

f møll

erne

samt

om vi

ndha

stigh

eden

er de

n ko

rrekte

(stø

jkrav

er fa

stsat

ved h

enho

ldsvis

6 og

8 m.

/sek.)

. Den

anve

ndte

støjm

åling

smeto

de i t

råd m

ed al

mind

elig s

tøjm

åletek

nik, s

om og

så

ofte v

il væ

re an

vend

t ved

støj

fra vi

rksom

hede

r. De

perso

ner/f

irmae

r, de

r udfø

rer s

tøjm

åling

er/-b

ereg

ninge

rne e

r god

kend

te og

certif

icere

de til

at ud

føre

diss

e måli

nger

. Det

betyd

er, a

t de s

kal

leve o

p til k

rav,

som

de bl

iver m

ålt på

, af a

nden

kontr

oller

ende

part

og at

nogle

af de

res s

tøjra

ppor

ter bl

iver u

dtage

t til e

ftersy

n. Hv

is de

r er f

or

mang

e afvi

gelse

r i de

res s

agsh

åndte

ringe

r, vil

det k

unne

med

føre

, at d

e mist

er de

res c

ertifi

cerin

g og d

erme

d ikk

e må u

dføre

dette

arbe

jde.

Derfo

r må m

åling

erne

vurd

eres

at væ

re ua

fhæng

ige og

fagli

gt so

lide.

Uagte

t hvo

r man

ge m

øller

, der

opsti

lles,

skal

støjkr

aven

e som

gælde

r for

ALL

E mø

llern

es bi

drag

over

holde

s hos

omkri

ngbo

ende

jf.

Vind

mølle

støjbe

kend

tgøre

lsen,

hvor

for de

r, nå

r møll

erne

er op

stille

t og i

drifts

at, sk

al ud

føre

s god

kend

te må

linge

r (ve

d stø

jkilde

n) og

bere

gning

er

for de

mes

t bela

stede

nabo

bebo

elser

.

10

Tem

a nr

.

Besk

rivels

e af t

ema

i inds

igels

er

Adm

inist

ratio

nens

bem

ærk

ning

er ti

l tem

aern

e

I hen

hold

til vin

dmøll

estø

jbeke

ndtgø

relse

n kan

komm

unen

kræ

ve st

øjmåli

nger

, når

en vi

ndmø

lle er

sat i

drift,

i for

binde

lse m

ed al

mind

eligt

tilsyn

eft

er lo

ven,

dog h

øjst é

n gan

g årlig

t, elle

r i for

binde

lse m

ed be

hand

ling a

f nab

oklag

er ov

er st

øj, nå

r kom

mune

n ans

er de

tte fo

r at v

ære

nø

dven

digt.

3.

Skyg

geka

st Hø

rings

svar

nr.

5 Sk

ygge

kast

kan v

irke s

tress

ende

og de

rmed

forå

rsage

eller

forvæ

rre sy

gdom

me, h

vis de

t falde

r på t

idspu

nkter

, hvo

r man

er til

sted

e. De

rfor h

ar

staten

vejle

dend

e fas

tsat, a

t nab

oer ik

ke bø

r uds

ætte

s for

mer

e end

10 tim

ers s

kygg

ekas

t ber

egne

t årlig

t ree

l tid.

I V

VM-re

degø

relse

og m

iljøra

ppor

t for v

indmø

ller v

ed T

im er

skyg

geka

st be

regn

et un

der f

orud

sætni

ng af

, at d

er ik

ke er

bevo

ksnin

g elle

r by

gning

er, d

er ta

ger s

kygg

ekas

tet. D

er vi

l bliv

e ins

taller

et sk

ygge

stop p

å vind

mølle

rne,

så de

r ikke

er na

boer

, der

vil o

pleve

mer

e end

10 tim

ers

reel

skyg

geka

st om

året

bere

gnet

ud fr

a et g

enne

msnit

sår.

Skyg

gesto

p styr

es af

et pr

ogra

m de

r ber

egne

r, hv

ornå

r der

kan v

ære

skyg

geka

st ve

d de

aktue

lle na

boer

. Hvis

møll

en kø

rer o

g der

er so

lskin,

vil v

indmø

llen b

live s

toppe

t i de

n aktu

elle p

eriod

e. Sk

ygge

stop v

il give

et ta

b i

prod

uktio

nen,

afhæ

ngigt

af, h

vor o

fte, d

er sk

al væ

re sk

ygge

stop.

4. På

virkn

ing af

livsk

valite

t, næ

rrekre

ative

om

råde

r, he

rlighe

dsvæ

rdi m

.v.

Hørin

gssv

ar n

r. 1,

2 o

g 6

Det e

r klar

t et h

oldnin

gssp

ørgs

mål, h

vord

an vi

ndmø

ller i

næro

mråd

et op

fattes

. Der

er i d

et åb

ne la

nd og

så st

øj fra

biler

, land

brug

smas

kiner

, ve

ntilat

ionsa

nlæg m

ed vi

dere

. Vind

mølle

parke

r med

dime

nsion

er og

antal

som

de an

søgte

vind

mølle

r ved

Tim

er et

forh

oldsv

ist ny

t elem

ent i

Danm

ark,

som

ænd

rer o

pleve

lsen a

f lydb

illede

t og a

f land

skab

et og

som

kan v

irke f

orsty

rrend

e – lig

esom

nabo

er til

vind

mølle

r kan

oplev

e, at

dere

s livs

kvali

tet sa

mt he

rlighe

dsvæ

rdien

af de

res e

jendo

m og

områ

dets

rekre

ative

værd

ier fo

rring

es. D

et er

en m

ålsæ

tning

for

vindm

øllep

lanlæ

gning

en i R

ingkø

bing-

Skjer

n Kom

mune

at vi

ndmø

llern

e sam

les i s

å stor

e gru

pper

som

mulig

t, såle

des a

t færre

st mu

lige

områ

der p

åvirk

es. H

erud

over

er de

t en m

ålsæ

tning

at m

inime

re ge

nern

e for

de om

kring

boen

de na

boer

samt

at fo

rskell

ige be

skytt

elses

hens

yn til

na

tur og

sårb

are l

ands

kabe

r m.v.

vare

tages

.

5. Væ

rdita

b på e

jendo

mme

Hørin

gssv

ar n

r. 1

og 8

VE

-Lov

en (L

ov om

frem

me af

vedv

aren

de en

ergi)

fra 2

008 å

bner

muli

ghed

for k

ompe

nsati

on af

værd

itab p

å fas

t ejen

dom

i forb

indels

e med

op

stillin

g af v

indmø

ller.

Bygh

erre

skal

infor

mere

om væ

rdita

bsor

dning

en på

et of

fentlig

t mød

e. Er

statni

ngen

søge

s gen

nem

Ener

ginet.

dk. D

er

henv

ises t

il hjem

mesid

en w

ww.en

ergin

et.dk

. Afgø

relse

r om

ersta

tning

træ

ffes a

f en a

f Klim

a- og

Ene

rgim

iniste

riet b

eskik

ket

taksa

tions

mynd

ighed

og ik

ke af

komm

unen

– ell

er ve

d friv

illig a

ftale

om er

statni

ng m

ed op

stille

ren a

f vind

mølle

n.

6. An

tal m

øller

, stø

rrelse

af m

øller

og ro

tor,

opsti

llings

møns

ter sa

mt af

stand

skra

v til

nabo

bebo

else

Hørin

gssv

ar n

r. 1,

2, 3

, 4, 5

, 6, 7

og

8 De

t er e

n poli

tisk a

fgøre

lse, h

vorvi

dt de

r ska

l tilla

des f

lere v

indmø

ller i

vindm

ølleo

mråd

et ve

d Tim

og i g

ivet fa

ld hv

or st

ore m

øller

ne m

å væ

re

med h

ensy

n til r

otord

iamete

r, na

vhøjd

e, ha

rmon

iforh

old m

ellem

rotor

diame

ter og

navh

øjde m

.v. –

inden

for ra

mmen

af <

150 m

eter t

otalhø

jde,

som

komm

uner

er pl

anlæ

gning

smyn

dighe

d for

. Ad

minis

tratio

nen h

ar vu

rder

et, at

en op

stillin

g af s

tore m

øller

med

så fo

rhold

svis

stor r

otord

iamete

r i to

rækk

er ik

ke er

fore

nelig

t med

det

omgiv

ende

land

skab

. Den

man

glend

e par

alleli

tet al

ene s

piller

her e

n mind

re ro

lle, d

a det

er vu

rder

et, at

en uh

armo

nisk o

g rod

et op

levels

e, so

m fø

lge af

den m

angle

nde p

arall

elitet

, er b

egræ

nset

til en

forh

oldsv

is lill

e betr

agtni

ngsv

inkel

på tæ

t hold

(VVM

-rede

gøre

lsen s

ide 15

).

11

Tem

a nr

.

Besk

rivels

e af t

ema

i inds

igels

er

Adm

inist

ratio

nens

bem

ærk

ning

er ti

l tem

aern

e

Vind

mølle

cirku

lære

t (nr

. 929

5 af 2

2. ma

j 200

9) fa

stsæ

tter e

t afst

ands

krav p

å fire

gang

e møll

ens t

otalhø

jde so

m mi

ndste

afsta

nd til

na

bobe

boels

e. De

n afst

and e

r ove

rhold

t i de

t kon

krete

proje

kt. U

dvide

lsen a

f ram

meom

råde

t gør

es m

ulig v

ed ne

dlægg

else a

f tre b

olige

r.

7. På

virkn

ing af

inter

natio

nale

natur

besk

yttels

esom

råde

r, træ

kfugle

, fug

levild

t gen

erelt

og be

skytt

ede a

rter

(Van

dran

ke og

flage

rmus

)

Hørin

gssv

ar n

r. 5

og 9

In

tern

atio

nale

natu

rbes

kytte

lseso

mrå

der S

tadi

l Fjo

rd o

g Ve

st S

tadi

l Fjo

rd: b

uffe

rzon

e af h

ensy

n til

træ

kken

de an

defu

gle

Det in

terna

tiona

le na

turbe

skytt

elses

områ

de er

afgr

æns

et mo

d nor

d op m

od de

plan

lagte

vindm

øller

af en

eksis

teren

de ve

j – S

tadilv

ej, hv

ilket

er

en pr

aktis

k/tek

nisk a

fgræ

nsnin

g ude

n ege

ntlig

faglig

begr

unde

lse i u

dpeg

nings

grun

dlage

t. I v

urde

ringe

n af a

fstan

den m

ellem

møll

erne

og S

tadil F

jord i

ndgå

r det

desu

den,

at de

r er e

n buff

erzo

ne på

mind

st 1.2

00 m

eter t

il det

for

vand

fuglen

e næ

rmes

te yn

gle-,

foura

gerin

gs- o

g ras

teomr

åde,

som

er en

gene

, rør

skov

en og

vand

et ve

d Stad

il Fjor

ds no

rden

de. A

reale

t mell

em

vand

et/en

gene

/rørsk

oven

og de

t inter

natio

nale

besk

yttels

esom

råde

s nor

dlige

græ

nse e

r mar

ker i

omdr

ift og

derm

ed ik

ke fo

urag

ering

s- ell

er

raste

områ

de fo

r van

dfugle

. For

gæss

ene e

r buff

erzo

nen m

åske

mind

re, fo

rdi d

e evt.

kan r

aste

og fo

urag

ere p

å mar

kern

e mell

em S

tadil F

jord o

g St

adilv

ej. D

e kan

endv

idere

også

raste

og fo

urag

ere p

å mar

kern

e mell

em S

tadilv

ej og

de pl

anlag

te vin

dmøll

er, id

et afg

ræns

ninge

n af d

et int

erna

tiona

le be

skytt

elses

områ

de so

m ov

enfor

nævn

t ikke

er en

afgr

æns

ning b

egru

ndet

i de b

iolog

iske f

orho

ld for

udpe

gning

sarte

rne.

Der k

an

såled

es ik

ke vu

rder

es på

en ek

sakt

buffe

rzone

. Ve

drør

ende

fugle

træk e

r der

give

t en g

rund

ig ge

nnem

gang

i VVM

rede

gøre

lsen s

ide 16

2-16

4, so

m ko

nklud

erer

, at tr

ækfu

gle ge

nere

lt tilp

asse

r sig

og un

dgår

vind

mølle

r. Sa

mlet

set v

urde

res d

et så

ledes

, at d

er ik

ke er

en væ

sentl

ig ne

gativ

virkn

ing af

vind

mølle

rne p

å van

dfugle

ne og

dere

s træ

k i og

ved d

et int

erna

tiona

le fug

lebes

kytte

lseso

mråd

e Stad

il Fjor

d og V

est S

tadil F

jord.

Habi

tato

mrå

de n

r. 17

8 Kim

melk

ær L

andk

anal:

risik

oen

ved

spun

snin

g og

vand

stan

dssæ

nkni

ng m

eget

tæt p

å kan

alen

Områ

dern

e, hv

or m

ølle 2

, 4 og

5 pla

cere

s, er

mar

ker i

omdr

ift. D

a møll

er i h

enho

ld til

krav i

vand

løbsre

gulat

ivet ik

ke m

å rejs

es in

denfo

r en

afstan

d på m

indst

8 mete

r fra

vand

løbets

øve

rste k

ant, s

ynes

risiko

en fo

r ska

der p

å van

dløbe

t ved

evt. s

puns

ning o

g ops

ætni

ng af

vind

mølle

rne

ikke a

t væ

re st

ørre

end v

ed al

mind

eligt

marka

rbejd

e med

de fo

rhold

svis

store

land

brug

smas

kiner

/-red

skab

er, d

er ar

bejde

s med

i dag

og

vurd

eres

derfo

r ikke

at væ

re væ

sentl

ig.

Vedr

øren

de ris

ikoen

for n

egati

v påv

irknin

g af V

andr

anke

n ved

midl

ertid

ig gr

undv

ands

sænk

ning i

forb

indels

e med

støb

ning a

f vin

dmøll

efund

amen

terne

vurd

eres

det, a

t Kim

melkæ

r Lan

dkan

al ha

r så s

tor va

ndfø

ring,

at mi

ndre

punk

tvise

grun

dvan

dssæ

nknin

ger v

ed

vand

løbet

ikke k

an på

virke

vand

førin

gen i

en så

dan g

rad,

at Va

ndra

nken

påvir

kes n

egati

vt. V

andr

anke

ns le

veste

der i

Danm

ark e

r prim

ært

i ka

naler

med

lang

somt

flyde

nde v

and,

hvilk

et un

derb

ygge

r vur

derin

gen a

f, at e

n eve

ntuel

redu

cere

t strø

m i K

imme

lkær L

andk

anal

som

følge

af

grun

dvan

dssæ

nknin

ger,

ikke v

il infl

uere

nega

tivt p

å den

besk

ytted

e plan

te.

Habi

tatd

irekt

ivet v

edr.

flage

rmus

Ha

bitatd

irekti

vet s

tiller

krav

om, a

t der

skal

træffe

s de n

ødve

ndige

fora

nstal

tning

er til

at in

dføre

en st

reng

besk

yttels

esor

dning

i det

natur

lige

udbr

edels

esom

råde

for d

e dyre

- og p

lantea

rter,

der e

r næ

vnt i

direk

tivets

bilag

IV. D

e dan

ske r

egler

frem

går a

f miljø

minis

teriet

s „Be

kend

tgøre

lse

om ud

pegn

ing og

admi

nistra

tion a

f inter

natio

nale

natur

besk

yttels

esom

råde

r sam

t bes

kytte

lse af

viss

e arte

r“ (B

ekg.

nr. 4

08 af

01/05

/2007

).

12

Tem

a nr

.

Besk

rivels

e af t

ema

i inds

igels

er

Adm

inist

ratio

nens

bem

ærk

ning

er ti

l tem

aern

e

Besk

yttels

en in

debæ

rer b

l.a. fo

rbud

mod

besk

adige

lse el

ler ø

delæ

ggels

e af d

yrear

terne

s yng

le- el

ler ra

steom

råde

r, for

styrre

lse af

dyre

arter

ne -

heru

nder

at sl

å ind

ivide

r ihjel

- sa

mt fo

rbud

mod

at ø

delæ

gge p

lantea

rtern

e i al

le de

res l

ivssta

dier.

Det s

kal d

erfor

vurd

eres

, om

der e

r bila

g IV-

arter

, der

kan b

live s

kade

t på d

e næ

vnte

måde

r af o

pstill

ing, d

rift el

ler sk

rotni

ng af

vind

mølle

rne i

Tim

. Følg

ende

stre

ngt b

esky

ttede

arter

(bila

g IV

-arte

r) vu

rder

es at

kunn

e for

ekom

me i d

enne

del a

f land

et:

Sydfl

ager

mus,

Damf

lager

mus,

Brun

flage

rmus

, Van

dflag

ermu

s, Pi

pistel

flage

rmus

, Tro

ldflag

ermu

s, Ma

rkfirb

en, S

tor va

ndsa

laman

der,

Spids

snud

et frø

og O

dder

. Fl

ager

mus

Fo

r flag

ermu

s er f

ølgen

de fo

rhold

gene

relt v

igtige

: 1.

Bev

arels

e af p

otenti

elle r

asteo

mråd

er (h

erun

der o

vervi

ntring

ssted

er) s

åsom

ældr

e træ

er/hu

le træ

er/tr

æer

med

løs b

ark,

tætte

vildn

is me

d sly

ngpla

nter,

og hv

or gr

ene e

r vok

set n

æste

n sam

men.

Raste

sted v

arier

er fr

a art

til ar

t, og v

isse a

rter r

aster

i hus

e og p

å loft

er og

over

vintre

r i kæ

ldre,

mine

r og l

ignen

de.

2. A

t pote

ntiell

e fød

esøg

nings

områ

de fr

iholde

s for

påvir

kning

. Diss

e var

ierer

fra a

rt til

art o

g kan

være

vand

flade

r, lys

kegle

r, sk

ovbr

yn og

andr

e ste

der,

hvor

der e

r stor

konc

entra

tion a

f inse

kter.

Det s

kal d

og be

mærke

s af fø

desø

gning

somr

åder

ikke

er om

fattet

af be

skytt

elsen

efter

ha

bitatd

irekti

vets

artik

el 12

. I d

ette p

rojek

t er d

et de

sude

n af b

etydn

ing, a

t flag

ermu

s er s

ærlig

t sår

bare

over

for vi

ndmø

ller,

hvis

disse

plac

eres

i flag

ermu

sene

s jag

tområ

der

eller

på de

res t

rækru

ter. S

elv om

flage

rmus

er go

de til

at un

dgå k

ollisi

on m

ed vi

ndmø

llevin

ger,

dør d

er of

te fle

re fla

germ

us en

d fug

le, hv

is dy

rene

opho

lder s

ig ve

d elle

r pas

sere

r gen

nem

en vi

ndmø

llepa

rk. M

odsa

t fugle

, dør

flage

rmus

ikke

kun a

f ege

ntlig

kollis

ion m

ed

vindm

øllev

inger

ne, m

en og

så so

m fø

lge af

tryk

fald o

mkrin

g ving

erne

s spid

ser,

som

forår

sage

r indr

e blød

ninge

r i fla

germ

usen

e. De

røde

lys s

om

forve

ntes o

psat

af he

nsyn

til fly

sikke

rhed

en, v

urde

res i

kke a

t tiltræ

kke i

nsek

ter (p

otenti

elle b

ytted

yr so

m na

tsvæ

rmer

e), d

a der

er ta

le om

relat

ivt

langb

ølget

lys i d

e gule

-røde

områ

de og

en pl

acer

ing i m

ere e

nd 80

mete

rs hø

jde.

Sydfl

ager

mus,

damf

lager

mus,

brun

flage

rmus

, van

dflag

ermu

s, pip

istelf

lager

mus,

troldf

lager

mus k

an fo

reko

mme i

nærh

eden

af pr

ojekto

mråd

et jf.

Fagli

g Rap

port

fra D

MU nr

. 635

. Flag

ermu

sene

vurd

eres

ikke

at ku

nne f

inde e

gned

e yng

le- el

ler ra

steom

råde

r inde

nfor d

et int

ensiv

t dyrk

ede

proje

ktomr

åde o

g sted

et vu

rder

es ik

ke ve

legne

t som

four

ager

ingso

mråd

e, da

det ik

ke fo

rbun

det ti

l and

re fla

germ

useg

nede

land

skab

sstru

kture

r. Sa

mlet

set v

urde

res d

et, at

flage

rmus

ikke

vil b

live p

åvirk

et væ

sentl

igt af

proje

ktet.

8.

Tvivl

om V

VM-re

degø

relse

ns ob

jektiv

itet

Hørin

gssv

ar n

r. 3

og 6

De

t er a

dmini

strati

onen

s vur

derin

g, at

VVM-

rede

gøre

lse og

Miljø

rapp

orten

dækk

er de

krav

, som

stille

s i P

lanlov

en og

Lov o

m mi

ljøvu

rder

ing af

pla

ner o

g pro

gram

mer.

Ansø

ger h

ar –

som

det e

r pra

ksis

– via

rådg

iver s

tået fo

r uda

rbejd

else a

f VVM

-rede

gøre

lse og

miljø

rapp

ort e

fter

admi

nistra

tione

ns an

visnin

ger.

Admi

nistra

tione

n har

genn

emgå

et VV

M-re

degø

relse

n og m

iljøra

ppor

ten og

har f

unde

t den

i ord

en. R

ingkø

bing-

Skjer

n Kom

mune

er so

m my

ndigh

ed an

svar

lig fo

r indh

oldet

i VVM

-rede

gøre

lsen o

g miljø

rapp

orten

.

Documents

Område til vindmøller sydvest for Tim, lokalplan 281