Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2013kommuneplan.syddjurs.dk/download/kommune_dokumenter/... · 2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 3 1.1 Ikke-teknisk resumé 3 1.2 Miljøvurderingens

Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2013– samt konsekvensvurdering efter habitatdirektivet

2

Indholdsfortegnelse1.0 Indledning 3 1.1 Ikke-teknisk resumé 3 1.2 Miljøvurderingens faser 4 1.3 Scoping (høring af berørte myndigheder) 4 1.4 Forhold til anden planlægning 5 1.5 0-scenarie 6 1.6 Miljøstatus 6 1.7 Miljøparametre og miljødata til grund for miljøvurderingen 6 1.8 Miljøvurderingens detaljeringsniveau 7 1.9 Kommuneplanens indhold og hovedformål 7 1.10 Miljørapportens opbygning (læsevejledning) 8

2.0 Miljøvurdering af mål og retningslinjer 10 2.1 Bosætning 10 2.2 Klima og energi 11 2.3 Landbrugsplanlægning 12 2.4 Vand 12 2.5 Erhverv 13 2.6 Trafikplanlægning 14 2.7 Tekniske anlæg 17

3.0 Miljøvurdering af rammerne 20 3.1 - 3.28

4.0 Konsekvensvurdering efter habitatdirektivet 47 4.1 Habitatområderne 47 4.2 Bilag IV-arter 48 4.3 Opsamling for vurdering af Bilag IV-arter 53

5.0 Overvågningsprogram 54

6.0 Tværgående miljøvurdering 55

7.0 Konklusion 56

8.0 Referencer 57

Bilag 1: Oversigt over hvad der skal miljøvurderes 58Bilag 2: Screening mål og retningslinjer 60Bilag 3: Screening rammer 62

Kolofon:Dato: Juli 2013Udarbejdet af: Syddjurs Kommune, Natur & Miljø, Hovedgaden 77, 8420 RøndeSagsbehandler: Hanne Henriksen (Faglig sparring: Rikke Stæhr Jensen).

3

Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2013 – samt konsekvensvurdering efter habitatdirektivet

1.0 IndledningDet politiske fundament for Kommuneplan 2013-2025 for Syddjurs Kommune er planstrategien, som blev vedtaget 26. januar 2012. Planstrategien angiver ret-ninger og mål for de politiske prioriteringer. Strategien beskriver således byrådets langsigtede borger- og udviklingsrettede visioner og målsætninger for det, Syddjurs Kommune vil gennemføre i de kommende år. Kommuneplan 2013-2025 omsætter visionerne og målene til handlinger og planer.

Syddjurs Kommune vurderer, at Kommuneplan 2013 obligatorisk er omfattet af ”Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer”1 (LBK nr. 936 af 24/09 – 2009). Miljøvurderingen er foretaget, og resultatet er at læse i denne rapport.

I henhold til ”Bekendtgørelse om udpegning og admi-nistration af internationale naturbeskyttelsesområder” (Bek nr. 408 af 01/05-2007) er der ligeledes foretaget en vurdering af planens konsekvenser for planter og dyr optaget på Habitatdirektivets bilagsliste.

1.1 Ikke-teknisk resumé Denne miljøvurderingsrapport indeholder miljøvurde-ringen af Kommuneplan 2013 for Syddjurs Kommune. Der er miljøvurderet på nye mål og retningslinjer inden for følgende områder: Bosætning, Klima og Energi, Landbrugsplanlægning,Vand,Erhverv,Trafikplanlæg-ning og Tekniske anlæg. Miljøvurderingen af mål og retningslinjer gav ikke anledning til væsentlige forslag til afbødende foranstaltninger, dog undtaget området ved Ebdrup udlagt til muligt vindmølleområde.

Ligeledes er miljøvurderet på knapt 30 nye rammeom-råder udlagt i Kommuneplan 2013. Miljøvurderingen gavanledningtilflereanbefalingerfordeenkelteområder og stiller mange forslag til afbødende for an-staltninger, som kan læses i kapitel 3. De helt store udfordringer er udlæg af rammeområder i Nitratføl-somme områder (NFI) og til dels også områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), tekniske anlæg i lavbundsområder/potentielle vådområder, klimatil-pasninger ift. skybrud og landskabsinteresser, men ogsåandrearealkonflikterskaberbehovforafbøden-de foranstaltninger.

Yderligere er der vurderet ift. de særligt beskyttede arter (bilag IV-arter) og ift. internationale beskyttelses-områder (Natura 2000-områder), og der er opstillet et forslag til overvågningsprogram.

1.1.1 Miljøvurderingens konklusionerMiljøvurderingen af mål og retningslinjer gav ikke anledning væsentlige forslag til afbødende foranstalt-ninger. Undtaget er dog det nye, mulige vindmølleom-rådet ved Ebdrup.

Der er store planlægningsmæssige udfordringer ved Ebdrup pga. udpegningen af lavbundsareal, potentielt vådområde og disponeringen til klimatilpasnings-løsninger. Byggeri er ikke tilladt i lavbundsområder. Udpegningen er således i modstrid med retningslinjer i Kommuneplan 13, øvrige arealudpegninger, Vand-planerne og De Statslige Interesser i Kommuneplan-lægningen.

For udpegningen af de særlige værdifulde landbrugs-områder anbefales det fremadrettet, at indsnævre udpegningen, så arealudpegningen prioriteres endnu skarpere ift. jordbundsforhold og recipienternes robusthed.

For udpegningen af de store husdyrbrug anbefa-les det fremadrettet, at indsnævre udpegningen så arealudpegningen prioriteres endnu skarpere ift. landskabshensyn, miljøparametre, nabohensyn og infrastruktur.

Konklusionen på rammeområderne kan inddeles i firekategorier:Områdermedsærligeplanmæssigeudfordringer (rød), områder der kan anbefales, hvis en nærmere redegørelse eller vidensgrundlag eller dispensation viser det muligt (orange), områder med mindre bemærkninger (gule) og områder uden be-mærkninger (grøn).

1 Herefter omtalt som ”Lov om Miljøvurdering”.

4

Af de områder, der har særlige planlægningsmæs-sige udfordringer er:

- 2.1.E7(Hornslet)pga.mangearealkonflikter.- 5.1.B20 (Ryomgård, Nord) pga. NFI-område.- 10.1.B7 (Thorsager) pga. NFI-område.- 11.1.B5 (Feldballe) pga. NFI-område.

Af de områder, hvor der skal udarbejdes en nærmere redegørelse eller indhentes viden eller dispensa-tioner, før området endeligt anbefales er:

- 2.2.B5 (Rodskov) pga. OSD, lavbund, skovbyggelinje m.v.

- 2.2.BE4 (Rodskov) pga. OSD og skovbyggelinje.- 2.3.B2(Eskerod)pga.lavbund,overfladevand,

skovbyggelinje.- 2.3.B3(Eskerod)pga.lavbund,overfladevand,

skovbyggelinje.- 2.15.T3 (Hornslet) pga. OSD, skovbyggelinje m.v.- 3.1.E5 (Følle) pga. OSD og lavbund.- 3.2.B10 (Ugelbølle) pga. OSD og landskab.- 5.1.E5 (Ryomgård) pga. støj, lavbund, overfladevandm.v.

- 6.15.T2 (Kolind) pga. OSD og NFI (anvendelse vurderes dog reelt ikke i strid med NFI).

- 9.1.BE1 (Mørke) pga. NFI (dog fuldt udbygget allerede).

- 11.1.E1 (Feldballe) pga. OSD, skovbyggelinje og håndteringafoverfladevand.

Herudover kræver 2.2.BE3 (Rodskov), 5.2.B6 (Pind-strup) og 10.1.BE3 (Thorsager) ligeledes dispensa-tion fra skovbyggelinjen.

Konklusionen på den foreløbige konsekvensvurdering efter habitatdirektivet er, at der med Kommuneplan 13 ikke sker væsentlige, negative effekter på arter eller naturtyper, som er en del af udpegningsgrundla-gene for habitatområderne.

Resumé ligger også på: www.syddjurs.dk/kommune plan/ikke-teknisk-resume.

1.2 Miljøvurderingens faserEn miljøvurdering er lige så meget en proces, som det er en konkret miljørapport. Generelt inddeles en miljøvurdering i fem faser:

Første fase bruges til at fastlægge indholdet i selve miljøvurderingen (scoping) og høre berørte myndig-heder for at afdække relevant viden i arbejdet med miljøvurderingen (se afsnit 1.3).

Anden fase består i selve miljøvurderingen og udarbejdelsen af miljørapporten. Miljøvurderingen indeholder en beskrivelse og en vurdering af planens sandsynlige indvirkning på de miljøparametre, der er afgrænset ved den forudgående scoping. Det er ligeledes her, at afbødende foranstaltninger eller an-befalinger fastlægges, og evt. tilpasninger i planens indhold foretages.

Tredje fase er høringsfasen, hvor offentligheden og berørte parter får mulighed for at udtale sig om plan-forslaget og miljøvurderingen.

Fjerde fase består i planens endelige godkendelse eller vedtagelse, planmyndighedens sammenfattende redegørelse og dennes offentliggørelse sammen med offentliggørelsen af den vedtagne plan.

Femte fase er den opfølgende overvågning af planens miljømæssige konsekvenser i overensstem-melse med det overvågningsprogram, der fastlægges i forbindelse med den endelige vedtagelse af planen med udgangspunkt i miljøvurderingen.

Generelt er miljøvurderingen en proces, og der er under arbejdet med denne miljøvurdering sket en løbende justering af kommuneplanen – således er eksempletvisflererammerrettettil,såfærreareal-konflikterellermiljøkonflikteropleves.Dettegældereks. en tilretning af en ramme, så et fredskovsareal udtages, en tilretning af en ramme så beskyttet natur udtages og dermed sikres bedre beskyttelse, samt en sløjfning af et potentielt skovrejsningsområde pga. udfordringer ift. Bilag IV-arter.

1.3 Scoping (høring af berørte myndigheder)

I henhold til miljøvurderingens første fase, har berørte myndigheder været hørt for at fastlægge væsentlige miljøparametre til miljøvurderingen af forslag til Kom-muneplan 2013-2025. Høringen har forløbet fra 11. februar til 23. marts 2013.

5


Følgende myndigheder har været hørt i høringsfasen:

Aarhus Kommune, Beredskabsstyrelsen, Energi-styrelsen, Erhvervsstyrelsen, Favrskov Kommune, Forsvarets bygnings- og etableringstjeneste, Fred-ningsnævnet for Midtjylland (østlig del), Jordbrugs-kommissionen for Region Midtjylland, Kulturstyrelsen, Kystdirektoratet, Miljøstyrelsen, Miljøstyrelsen Aar-hus, Museum Østjylland, Naturstyrelsen, Naturstyrel-sen Kronjylland, Naturstyrelsen Aarhus (att; planlæg-ger Sara Berg), NaturErhvervstyrelsen, Norddjurs Kommune, Randers Kommune, Region Midt, Statens Luftfartsvæsen, Sundhedsstyrelsen, Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet.

Der er kun indkommet ét høringssvar i scopingfasen. Det er fra Museum Østjylland.

Museetønskerflerekonkretetiltagindenfordetkul-turhistoriske område: Det kunne være klare retnings-linjer for bevarelse og beskyttelse af kulturarv og kul-turmiljøer, synliggørelse af kulturhistorien, forbedrede adgangsforhold til kulturmiljøer og fortidsminder samt ikke mindst pleje af fortidsminder. Ifølge museet, bør Kommuneplanen generelt indeholde mere konkrete tiltag inden for det kulturhistoriske område.

Syddjurs Kommune anser høringssvaret som rela-terende sig til selve indholdet i kommuneplanen og ikke til indholdet i miljøvurderingen. Høringssvaret behandles derfor efter offentlighedsfasen af forslag til Kommuneplan 2013, som et høringssvar til selve kommuneplanen.

1.4 Forhold til anden planlægningKommuneplan 2013-2025 for Syddjurs Kommune kanfindespåkommunenshjemmesidepå

www.syddjurs.dk/kommuneplan

Kommuneplanen relaterer sig til et væld af andre pla-ner, og kan betragtes som en overordnet, samlende plan for disse øvrige planer. Der er bl.a. følgende sektorplaner tilknyttet kommuneplanen:

• Trafikplan2013forSyddjursKommune• Trafiksikkerhedsplan

• Stiplan• Spildevandsplan for Syddjurs Kommune (under

udarbejdelse) • Klimatilpasningsplan for Syddjurs Kommune

(under udarbejdelse)• Klimaplan for Syddjurs Kommune 2011 • Naturkvalitetsplan for Syddjurs Kommune • Lokal Agenda 21-strategi 2012 • Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune • Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune• Varmeplan for Syddjurs Kommune 2012 • Affaldsplan 2009-2020 for Nord- og Syddjurs

Kommuner • Handlingsplan for bekæmpelse og forebyggelse

af rotter i Syddjurs Kommune 2013-2015• Vandforsyningsplan for Syddjurs Kommune • Friluftsplan for Syddjurs Kommune (under

udarbejdelse) • Energiplan for kommunale ejendomme • Diverse politiker: Sektorplan for ældreområdet,

Børnepolitik, Beskæftigelsespolitik, Demens politik, Frivillighedspolitik, Erhvervspolitik, Handicappolitik, Kost politik, Økonomisk politik, Sundhedspolitik, ungdomspolitik, Politik for kultur, fritid og lokal engagement, Sektorplan for social- og voksen handicap området.

• Samt diverse lokalplaner, strukturplaner m.v.

Alledisseplanerkanfindespåkommuneshjemme-side.

Følgende planer er overordnet kommuneplanen, og kommuneplanen må ikke stride i mod indholdet i disse:

• Planstrategi for Syddjurs Kommune 2012 • Oversigt over statslige interesser i

kommuneplanlægningen 2013 • Landsplanredegørelse 2010 • Regionens jordbrugsanalyse • Råstofplan 2012 for Region Midtjylland • Regionplan 2005 (retningslinjer er midlertidigt

gældende på vandområdet, indtil de statslige vandplaner er genvedtaget)

• Vandplan for Djursland (midlertidigt ophævet) • Vandplan for Århus Bugt (midlertidigt ophævet) • Vandplan for Randers Fjord (midlertidigt

ophævet)• Natura 2000-plan for Mols Bjerge med

kystvande med tilhørende kommunal handleplan

6

• Natura 2000-plan for Stubbe Sø med tilhørende kommunal handleplan

• Natura 2000-plan for Tved Kær med tilhørende kommunal handleplan

• Natura 2000-plan for Kaløskovene og Kaløvig med tilhørende kommunal handleplan

• Natura 2000-plan for Begtrup Vig og kystområder på Helgenæs med tilhørende kommunal handleplan

• Natura 2000-plan for Kobberhage kystarealer med tilhørende kommunal handleplan

Disseplanerkanligeledesfindesdirektepåkommu-nens hjemmeside eller som linkhenvisninger.

Det fremgår i øvrigt af bilag 1, hvilke emner der skal miljøvurderes i nærværende miljøvurdering.

1.5 0-scenarie1.5.1 0-scenarie for hovedstrukturdelen:0-scenariet for hovedstrukturdelen er, at bevare ret-ningslinjer og arealudpegninger som de står skrevet i Kommuneplan 2009.

1.5.2 0-scenarie for rammerne:Udvikling betyder øget aktivitet, som vil medføre en øget miljøpåvirkning i Syddjurs Kommune såvel som andre steder. Der er et politisk ønske om at fort-sætte en udvikling i befolkningstilvækst. Et realistisk alternativ til en udbygning i Syddjurs Kommune vil være en øget udbygning andre steder i Østjylland. Et sådant 0-alternativ vil ikke medføre færre miljøproble-mer–ellerenminimeringheraf–menvilblotflyttedem til andre lokaliteter.

En løsning er, at sikre en udvikling, men samtidig sikre, at der sker mest mulig hensyn til miljøet, og at hele den kommunale forvaltning samt fysiske planlægning sker på et bæredygtigt grundlag. Dette grundlag sikres bl.a. gennem denne miljøvurdering med de tilhørende anbefalinger.

1.6 Miljøstatus

Dennuværendemiljøstatusforheledetgeografiskeområde, som Kommuneplan for Syddjurs Kommune 2013 dækker, vil være for omfattende at redegøre for i nærværende miljøvurdering. Der henvises derfor til kommunens og statens generelle overvågning af natur-ogmiljøforhold.DissedatafindespåMiljø-portalen og på kommunens hjemmeside. Ligeledes henvises der til diverse faglige rapporter fra DCE (tidligere Danmarks Miljøundersøgelser). Yderligere henvises der til relevante sektorplaner og andre are-alplaner nævnt i afsnit 1.4.

1.7 Miljøparametre og miljødata til grund for miljøvurderingen

1.7.1 MiljøparametreDererflererelevantemiljøforhold,somkanblivevæsentligt berørt af kommuneplanens indhold. I føl-gende afsnit 1.7.2 listes de konkrete parametre, som har ligget til grund for denne miljøvurdering.

Helt overordnet er de centrale miljøparametre dog (som også nævnt i bilag A til Lov om Miljøvurdering):

Biologisk mangfoldighed, fauna, flora, befolkningen, menneskets sundhed, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, arkitek-tonisk- og arkæologisk arv.

Disse parametre er benyttet under screeningen og i scopingfasen til at indsnævre de væsentlige parametre til den endelige miljøvurdering. Dette fremgår af scree-ningsbilag, og vil blive uddybet i afsnit 2.0 og 3.0.

Det fremgår af ovenstående, at miljøbegrebet i Lov om Miljøvurdering er et meget bredt miljøbegreb. Dette er for at sikre lovens formål om en bæredygtig udvikling.

1.7.2 MiljødataDenne miljøvurdering er lavet på baggrund af diverse geografiskrelaterededata(GIS)ognatur-ogmiljøda-ta.GenereltfindesdissedatapåMiljøportalenogpåkommunens hjemmeside. Nedenfor ses en oversigt over de anvendte data til miljøvurderingen.

7


Grundvand Drikkevandsinteresser (OSD) Nitratfølsomme indvindingsområder og

-oplande (NFI) Indvindingsoplande til almene vandværker BoringerNatur m.v. Fredskov Skovbyggelinjer § 3 beskyttet natur Mulige naturområder 15-års genopdyrkningsret Fredninger Strandbeskyttelseslinje Sø- & Å-beskyttelseslinjer Natura 2000 områder Kortlægning af habitatnaturtyper Registreringer af Bilag-IV arter og potentielle

levesteder Økologiske forbindelseslinjer/

spredningskorridorer Syddjurs Kommunes kortlægning af sjældne

insekter og smådyrOverfladevand § 3 beskyttede vandløb Målsætning af vandløb (jf. vandplaner) Målsætning af søer (jf. vandplaner) Målsætning af kystvande (jf. vandplaner) Vandløbsoplande DVFI-registreringer Skybrudskort Risikoarealer Lavbundsarealer

Potentielle vådområder Pumpelag Kompensationskort til randzonerneLandskab Geologiske interesseområder Kystnærhedszonen Landskabelige interesseområder Landskabskortlægning af Syddjurs Kommune

(data endnu ikke offentliggjort)Kulturhistorie Beskyttede fortidsminder Beskyttede jord- og stendiger Fortidsminde-beskyttelseslinjer Kirkebyggelinjer Bevaringsværdige kulturværdierSpildevand Spildevand i åbent land Kravoplande SpildevandsledningerRåstoffer RåstofområderJord Jordforurening (JAR)Virksomhed FDO-risikozone Støjkonsekvensområder Høringsområder risikovirksomhederRekreativt Badestrandeogblåflag Shelterpladser Kano- og kajak ruter Stikort Kystkort

Tabel 1: Oversigt over benyttede data til miljøvurderingen.

1.8 Miljøvurderingens detaljeringsniveau

Idet kommuneplanen overordnet fastlægger retnings-linjer og rammer for blandt andet den fysiske udvikling i kommunen, skal kommuneplanforslaget derfor også miljøvurderes på dette overordnede niveau. Dette med-fører, at miljøvurderingen koncentrer sig om generelle vurderinger af forhold, der kan have en indvirkning på miljøet, og hvilke miljøforbedrende foranstaltninger, det bør overvejes at inddrage i forbindelse med detailplan-lægning af eksempelvis infrastruktur eller byudvikling.

1.9 Kommuneplanens indhold og hovedformål

Byrådet fastlægger i kommuneplanen de overordnede mål og strategier for, hvordan kommunerne skal udvikle sig, og hvilke rammer, mål og retningslinjer, administra-tionen skal arbejde efter. Formålet med en kommune-plan er således, at lave en strategi og en helhedsplan-lægning for kommunens udvikling de kommende 12 år.

Forslag til Syddjurs Kommuneplan 2013 er revideret i forholdtilSyddjursKommuneplan2009påfleremåder.

8

Det er blevet en digital plan, hvor byrådets målsæt-ninger, retningslinjer og rammer for lokalplanlægning liggerpåenhjemmeside,somfindespåwww.syd-djurs.dk/kommuneplan.

Derudover er der sket en revidering af udvalgte temaer med tilhørende retningslinjer og kort. Der er ligeledes sket en revidering af rammer for lokalplan-lægning, hvor nye rammer er kommet til, og ”gamle” rammer er rettet til, hvor det var naturligt. Alle væ-sentlige ændringer er blevet miljøvurderet.

De overordnede afsnit, som indeholder byrådets mål-sætninger i kommuneplanen er:

• Bosætning og byudvikling• Klima og energi• Landskab og kultur• Natur og land• Vand• Det gode liv• Turisme• Erhverv• Infrastruktur• Teknisk anlæg

Under hvert afsnit er kommuneplanens temaer. F.eks.findesspredningskorridorerunderafsnittetnatur og vand. Til næsten alle temaer er der tilknyttet retningslinjer og generelle rammer samt kort. Ret-ningslinjer og generelle rammer er Byrådets hensigter for de enkelte områder, og det er dem, administratio-nen arbejder efter i det daglige.

Afsnittene og temaerne er samlet den ene del af en kommuneplan, og den omtales ofte som hoveddoku-mentet eller hovedstrukturen.

Rammer for lokalplanlægning er den anden store delafenkommuneplan.Rammerneerspecifikkeudpegninger til f.eks. bolig-, erhvervs-, center- eller offentlige områder. Hvis ejerne vil anvende deres om-råde anderledes end det nuværende, må det kun ske efter rammernes bestemmelser. Det er kommunens ansvar at sikre, at rammerne overholdes.

Dererflerenyerammeudlæg,f.eks.tilboligvedRyomgård, erhverv ved Hornslet, solcelleanlæg ved Kolind og 2 forsyningsanlæg ved henholdsvis Lime ogHornsletogmangeflere.

Området ved Kalø Bugt (Eskerod og Rodskov) er del-vist udpeget som rammer og delvist som perspektiv-område. Perspektivområderne dækker arealer, som forventes at være nødvendige udover de 12 år, som en kommuneplan dækker.

Fra www.syddjurs.dk/kommuneplan kan alle bru-gere desuden gå direkte til:

• Hvad gælder for min ejendom (søgning på adresse eller kort).

• Status på kommuneplanen (forslag, vedtaget, offentlig debat).

• Hvad er en kommuneplan? (Forklaring af de kravderfindestilindholdetafenkommuneplan).

• Kommuneplantillæg (når det bliver aktuelt efter vedtagelsen af kommuneplanen).

• Rammer for lokalplanlægning (som før forklaret og opdelt efter distrikter).

• Retningslinjer og generelle rammer i kommuneplanen (en opsamling på alle afsnittene, primært tænkt til brug for administrationen).

• Miljøvurdering af Syddjurs Kommuneplan (Ikke teknisk resumé samt miljørapporten).

• Redegørelse til Syddjurs Kommuneplan (en opsamling og primært henvendt til Naturstyrelsen og yderst interesseret brugere).

1.10 Miljørapportens opbygning (læsevejledning)

Miljørapporten indeholder tre ”behandlingsafsnit”. Det drejer sig om kapitel 2 om miljøvurdering af mål og retningslinjer. Kapitel 3 om miljøvurdering af rammer-ne i Kommuneplan 13. Samt kapitel 4, som indehol-der en foreløbig konsekvensvurdering (jf. habitatdi-rektivet) af Kommuneplan 13.

Kapitel 2 miljøvurderer på nye mål og retningslinjer i forhold til Kommuneplan 2009. De væsentlige miljø-parametre behandles, og det vurderes, om der evt. er behov for afbødende foranstaltninger. Der er nye mål og retningslinjer inden for bl.a. Bosætning, Klima og Energi, Landbrugsplanlægning, Natur, Vand, Erhverv, TrafikplanlægningogTekniskeanlæg.

I bilag 1 fremgår nærmere, hvilke emner der er miljø-vurderet i nærværende miljøvurdering, og hvilke em-

9


ner, der ikke skal miljøvurderes i denne miljøvurdering.

Miljøvurdering af Natur ses i miljøvurdering af Natur-kvalitetsplan for Syddjurs Kommune 2013. Her kan blandt andet ses udpegninger af nye skovrejsnings-områder, nye målsætninger for beskyttet natur m.v.

Kapitel 3 miljøvurderer på knapt 30 nye (eller væ-sentligt ændrede) ramme-udlæg i Kommuneplan 2013. Rammerne præsenteres i en faktaboks, der indeholder resumé af rammetekst og andre faktu-elle oplysninger, samt en oversigt over væsentlige miljøparametre fundet på baggrund af screeningen.

Rammen vises på et kort. Herefter vurderes arealet ift. arealrestriktioner og væsentlige miljøparametre, og afslutningsvist konkluderes herpå og der gives evt. anbefalinger for arealet samt evt. forslag til afbøden-de foranstaltninger.

Kapitel 4 indeholder den lovpligtige, foreløbige konse-kvensvurdering efter habitatdirektivet af kommunepla-nens indhold.

I kapitel 5 omtales overvågningsprogrammet. Kapitel 6 omhandler den tværgående miljøvurdering, og kapi-tel 7 indeholder miljørapportens konklusioner.

10

2.0 Miljøvurdering af mål og retningslinjerI dette afsnit miljøvurderes de nye mål og retningslin-jer i Kommuneplan 2013. De væsentlige miljøpara-metreeridentificeretvha.enscreeningogscoping.I bilag 2. fremgår resultatet af denne screening for hvert tema.

For hvert tema er de respektive, væsentlige miljøpa-rametre (jf. bilag 2) nævnt. Væsentlige miljøparame-tredefineressomparametre,hvordererenpositiv,negativ eller mulig positiv eller mulig negativ effekt, eller hvor effekten kan være enten positiv eller nega-tiv afhængig af den konkrete udmøntning.

For hver enkelt tema foretages en vurdering, og må-let/retningslinjen holdes typisk op i mod 0-scenariet, og afslutningsvist konkluderes der herpå. Der angives evt. anbefalinger eller forslag til afbødende foranstalt-ninger, hvor det vurderes nødvendigt.

Det fremgår af bilag 1, hvilke emner der er miljø-vurderet i nærværende miljøvurdering (samt øvrige oplysninger om emner, der er dækket af andre miljø-vurderinger).

2.1 BosætningDer er med Kommuneplan 2013 kommet nye, over-ordnede målsætninger på bosætningsområdet. Føl-gende af Byrådets målsætninger er helt eller delvist nye i forhold til Kommuneplan 2009:

• ”Byrådet vil fastholde kommunens nuværende borgere og tiltrække nye borgere og virksomheder”. (-M)

• ”Byrådet ønsker, at Syddjurs Kommunes enestående landskaber og kulturhistorie skal give områderne identitet og stedskvalitet”.(+M)

• ”Byrådet vil udvikle kommunens byer med udgangspunkt i disses forskellige styrker og kvaliteter”. (-M)

• ”Byrådet vil udarbejde en stærk bosætningspolitik med udgangspunkt i Syddjurs Kommunes unikke kvaliteter og nærheden til Aarhus”.(+M)

• ”Byrådet vil arbejde målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen og sikre kulturoplevelser til kommunens borgere”.(-M)

• ”Byrådet vil i næste planperiode foretage allerede planlagte byudviklinger samtidig med, at der i perioden arbejdes for at omsætte Kalø Bugt-projektet til kommuneplanlægning”.(+M)

• ”Byrådet vil fastholde de mindre landsbysamfund. Derfor skal der bakkes op om de lokale initiativer og det foreningsliv, der stimulerer engagement i landsbyerne”.(-M)

• ”Byrådet ønsker i endnu højere grad at styrke sammenhængen mellem bosætning og erhverv således, at et bredt udvalg af arbejdspladser sikres”.(-M)

Ikke alle målsætningerne kan siges, at de udlægger fremtidige arealdispositioner, eller har væsentlig ind-flydelsepåmiljøet,hvorfordeikkeskalmiljøvurderes.Disse er angivet med (-M). Der miljøvurderes her på de målsætninger, som vurderes at have væsentlige miljøpåvirkninger – angivet (+M).

Ifølge scopingen i bilag 2, kan miljøeffekterne af målsætningerne ses. Der vil være positive effekter af retningslinjen på landdistrikternes udvikling. I forhold til begrænsning og gener overfor befolkningen, gener overfor befolkningen, landskab og arkitektur kan ef-fekten være negativ, positiv eller neutral afhængig af de konkrete situationer. Der er negative effekter ift. arealforbrug.Derermuligenegativeeffekterift.trafikogemissionerfratrafikken.

En udvikling med udbygning og øget befolknings-tilvækst vil altid have større eller mindre negative effekterpålandskab,trafik,generforbefolkningenm.v. Holdes disse målsætninger op mod 0-scenariet, eralternativet,atudviklingenflyttertilandredeleafregionen og rykker ud af Syddjurs Kommune. Dette vil ikke gøre nettomiljøpåvirkningen mindre, men vil blotflyttepåvirkningerne.

Syddjurs Kommunen vurderer derfor, at nærværende målsætninger er netto-neutrale ift. 0-scenariet. Even-tuelle behov for afbødende foranstaltninger vil dog vurderes løbende i den videre detailplanlægning.

11


2.2 Klima og EnergiDer er med Kommuneplan 2013 kommet nye mål-sætninger på Klima- og Energiområdet. Der miljøvur-deres her på de målsætninger, som har væsentlige miljøpåvirkning. Kort fortalt er det, at Byrådet ønsker at øge anvendelsen af vedvarende energi, at ned-sætte CO2 forbruget og fortsat at skabe mulighed for vækst trods den øgede klimaindsats.

Det skal dog nævnes, at Syddjurs Kommune vedta-ger en klimatilpasningsplan i 2014, som bliver selv-stændigt screenet eg evt. miljøvurderet.

Ifølge scopingen i bilag 2, kan miljøeffekterne af målsætningerne ses. Det er lidt et paradoks, at miljøvurdere på klimaområdet, fordi de effekter, der kommer af klimaindsatserne, har fokus på at be-grænse skaderne og de negative effekter. Dette dels så klimaændringerne muligvis bliver mindre, end de ellers ville blive uden indsatser, og dels for at afbøde de skader der kommer af de klimaændringer, der så reelt sker. Der vil derfor være negative effekter på mange miljøparametre på baggrund af klimatilpas-ningerne, men disse negative effekter skal holdes op i mod de endnu værre effekter, klimaforandringerne ville medføre, uden de nuværende og kommende klimatilpasningsprojekter og -initiativer.

Der er ingen tvivl om, at plante- og dyreliv og landskab vil komme under pres pga. klimaændringerne, men dette skyldes jo selve klimaændringerne og er ikke den direkte effekt af de politiske målsætninger. Der er hel-ler ingen tvivl om, at konkrete klimatilpasningsprojekter kan have en negativ effekt på f.eks. dyr og planter, men disse effekter miljø- og konsekvensvurderes i forbindelse med de konkrete projekter.

Der vil være negative effekter af klimamålsætninger-ne på følgende miljøparametre: gener overfor befolk-ningen,effekterpåoverfladevandogarealforbrug.Dette skal dog holdes op i mod, at hvis ikke der bliver gjort noget, vil effekterne være værre. Effekterne på grundvand kan være positive eller negative afhængig af den konkrete implementering.

Effekterne på klima, energiforbrug (og muligvis gen-anvendelse) vil være positive.

Samlet set vurderer Syddjurs Kommune, at trods de politiske målsætningers mange negative effekter, så

vurderes det, at de negative effekter vil være endnu større uden disse initiativer og mål.

2.3 Landbrugsplanlægning Planlægning for hele landbrugsområdet, var en væsentlig del i de statslige interesser i kommuneplan-lægningen, og har således været en del af kommune-planstrategien. Der er dog for de særlige værdifulde landbrugsområder kun foretaget konsekvensrettelser ift. Kommuneplan 2009, hvor nye arealer til byudvik-ling er taget ud, og arealer uden landbrugspligt er fjernet fra udpegningen. Der miljøvurderes derfor ikke på de særlige værdifulde landbrugsområder.

2.3.1 De Store Husdyrbrug - retningslinjerDe store husdyrbrug er bedrifter større end 500 dyre-enheder. Der er udarbejdet et temahæfte om kom-muneplanlægning for de store husdyrbrug, som kan findespåkommunenshjemmeside.

Af ny retningslinje fremgår: ”Ved ansøgning om placering af driftsbygninger og driftsanlæg til store husdyrbrug kan man imødese krav til projekttilpasninger i forhold til de vurderingskriterier*, der evt. eksisterer på arealet”.

* Vurderingskriterierne fremgår af temahæftet, men omfatter f.eks. nitratfølsomme indvindingsområder, indvindingsoplande til almene vandværker, fredede områder, landskabelige interesseområder, kystnær-hedszonen,højspændingsledningerm.fl.

En miljøvurdering skal foretages på det detaljerings-niveau, som planen eller programmet er beskrevet. Syddjurs Kommune vurderer, at retningslinjen er af så overordnet karakter, at det ikke konkret er muligt at miljøvurderer på den. Det ligger jo også implicit i retningslinjen, at vurderingen vil blive foretaget i den konkrete ansøgningssag.

Dog kan knyttes en miljøvurderingsbemærkning til principperne for retningslinjen/metoden: Det bemær-kes, at der via denne metode løbende tages højde for de væsentlige miljøparametre (f.eks. befolkning, sundhed, biodiversitet, landskab, luft, støj, kulturarv osv.). Således vurderes Miljøvurderingslovens formål om bæredygtig udvikling at være opfyldt, hvorfor der ikke er behov for afværgende foranstaltninger.

12

2.3.2 De Store Husdyrbrug – arealudpegningerArealudpegningerne til de store husdyrbrug kan ses af kommunens hjemmeside og af kommunens tema-hæfte.

Ifølge scopingen i bilag 2, kan miljøeffekterne af are-aludpegningen ses. Der vil være positive effekter af retningslinjen på landdistrikternes udvikling. I forhold til begrænsning og gener overfor befolkningen, kan effekten være negativ, positiv eller neutral afhængig af de konkrete situationer. Der er negative effekter ift. støj, landskab, geologiske interesser, luftforurening, emissionerfratrafikogtrafik.Derermuligenegativeeffekter ift. beskyttelseshensyn i etableringsfasen, lysforurening, terrænregulering/jordhåndtering, risiko for ulykker, arkitektoniske værdier, produkter, råstoffer og genanvendelse.

En udvikling af industrimæssig karakter vil altid have større eller mindre negative effekter på natur, miljø og/eller sundhed. Holdes denne arealudpegning op mod 0-scenariet, er alternativet, at landbrugsudviklin-genflyttertilandredeleafregionenogrykkerudafSyddjurs Kommune. Dette vil ikke gøre nettomiljøpå-virkningenmindre,menvilblotflyttepåvirkningerne.

Ved udpegningen af arealer til store husdyrbrug er der foretaget en vurdering ift. areal-, natur og mil-jøkonflikter,ogarealerneholdesopmodpositiveparametre så som infrastruktur, placering af biogas-anlæg, og områder hvor der allerede er stor, moderne landbrugsdrift. Denne afvejning af effekter på miljø-parametre er derfor indledningsvist foretaget. En hel konkret miljøvurdering vil dog blive foretaget i forbin-delse med den egentlige sagsbehandling.

Syddjurs Kommune vurderer derfor, at væsentlige miljøparametre allerede har indgået ved arealudpeg-ningen, og at der er foretaget en afvejning mellem de modstridende interesser. Syddjurs Kommunen vurderer derfor, at nærværende arealudpegning er bedre end 0-scenariet.

Der vurderes derfor ikke behov for konkrete afbø-dende foranstaltninger på baggrund af udpegnin-gen, det anbefales dog fremadrettet, at indsnævre udpegningen, så arealudpegningen kan prioriteres endnu skarpere ift. landskabshensyn, miljøparametre, nabohensyn og infrastruktur.

2.4 Vand Vandforsyningsplanen er en sektorplan til Kommu-neplan 2013, og er selvstændigt screenet efter Lov om Miljøvurderinger. Ligeledes vil den kommende klimatilpasningsplan indeholde ændringer på vand-området, der screenes og evt. miljøvurderes.

Deflesteændringerpåvandområdetsiden2009erindført med vandplanerne, som er miljøvurderet af staten. Der er dog nye retningslinjer på søer, an-vendelse af vandløb, søer og kystvande, potentielle vådområder, og spildevand, som her miljøvurderes. Det bemærkes, at da vandplanerne midlertidigt er ophævet, er det Regionplanens retningslinjer, der midlertidig er gældende.

2.4.1 SøerPå baggrund af politisk udvalgsbehandling i 2007 er der en ny retningslinje for søerne i kommuneplanen:

”Der må ikke fodres eller udsættes fugle/fisk i nye søer, som kommunen meddeler tilladelse til”.

Ifølge scopingen i bilag 2, kan miljøeffekterne af målsætningerne ses. Der vil være positive effekter af retningslinjen på planter, dyr, beskyttede arter, spred-ningskorridorer, beskyttede naturtyper og vandløb. Der vil være mulige positive effekter på Natura 2000 områder, naturgenopretning og fysiske påvirkninger af vandløb. I forhold til begrænsning og gener overfor befolkningen og rekreative interesser vil nogle opleve positive effekter pga. renere og mere artsrige søer, og andre vil muligvis opleve negative effekter (f.eks. jægerneogevt.lystfiskerem.v.).

Ifølge denne retningslinje sikres de brede naturinte-resser og beskyttede arter (f.eks. Bilag IV-arter) på bekostning af enkelte rekreative interesser. Det be-mærkes, at det fortsat er tilladt at opretholde sædvan-lig drift i eksisterende søer, således at retningslinjen kun gælder for nyanlagte søer.

Da effekterne af retningslinjen langt overvejende er positive, vurderes der ikke behov for afbødende foranstaltninger.

2.4.2 Anvendelse af kystvande - badevandsområderDer er udpeget nye områder til badevandsområder som følge af vandplanerne.

13


Ifølge scopingen i bilag 2, kan miljøeffekterne af udpegningerne ses. Der vil være positive effekter på sundhed, rekreative interesser, gener overfor befolk-ningen og landdistrikternes udvikling. Der vil være mulige positive effekter på vandløb og strandbeskyt-telse. Der er ikke umiddelbart negative effekter af retningslinjen på nuværende detaljeringsniveau.

Da effekterne af retningslinjen kun er positive, vurde-res der ikke behov for afbødende foranstaltninger.

2.4.3 Potentielle vådområder (jf. lavbund)Der er ikke nye retningslinjer eller arealudpegninger i forhold til Kommuneplan 2009 på lavbundsarealer. Dette tema vil evt. blive påvirket af kommunens kom-mende klimatilpasningsplan, hvilket i så fald afføder kommuneplanstillæg og en ny miljøvurdering.

Arealudpegningerne for de potentielle vådområder er de samme som i Kommuneplan 2009. Der er dog en ny retningslinje på de potentielle vådområder. Af retningslinje fremgår:

”Byggeri og anlæg inden for de potentielle våd-områder skal som udgangspunkt undgås”.

Ifølge scopingen i bilag 2, kan miljøeffekterne af retningslinjen ses. Der vil være positive effekter af ret-ningslinjen på landskab, naturgenopretning og udled-ningafoverfladevandtilrecipient.Dervilværemuligepositive effekter på fysisk påvirkning af vandløb og arkitektoniske værdier. I forhold til begrænsning og gener overfor befolkningen og landdistrikternes ud-vikling, kan effekten være negativ, positiv eller neutral afhængig af de konkrete situationer.

Retningslinjen kan umiddelbart sætte nogle begræns-ninger over for befolkningen og landdistrikternes udvikling, da de potentielle vådområder ikke kan be-bygges. Dette skal dog holdes op i mod risikoen for, at anlægget/byggeriet på sigt vil risikere at komme til at stå under vand som følge af øget nedbør, vand-standsstigninger, klimatilpasninger m.v., eller alterna-tivt at der prioriteres naturgenopretning/kvælstoffjer-nende vådområder på arealet.

Konsekvenserne af førstnævnte kan være større, end de negative effekter ved at områderne i dag ikke kan bebygges. De nævnte negative effekter, må derfor ses som mindre skadelige, end hvis anlægget ødelæg-

ges pga. klimaændringer m.v. Retningslinjen vurderes derfor, at være det mindst skadelige scenarie, og der vurderes ikke behov for afbødende foranstaltninger.

2.4.4 SpildevandDer er nye retningslinjer på spildevandsområdet:

”Afledning af regnvand til vandløb kan kun ske, hvis der ikke er andre muligheder”.

”Regnvandsbetingede udledninger til vandløb skal begrænses, så de ikke giver anledning til uhensigts-mæssig hydraulisk belastning (vandføring) af vand-løbet. Nye eller forøgede udledninger godkendes kun, hvis udløbet neddrosles til 1-2 l/sek/red. ha”.

Ifølge scopingen i bilag 2, kan miljøeffekterne af retningslinjerne ses. Der vil være positive effekter af retningslinjerne på vandløb, spildevand, fysisk på-virkningafvandløbogudledningafoverfladevandtilrecipient. Der vil være negative effekter på gener for befolkning, og der vil være mulige negative effekter på arealforbrug.

Retningslinjerne kan skabe negative effekter for be-folkningen ift. øgede udgifter til håndtering af regn-vand lokalt og til separering af spildevandet. Omvendt kan dette skabe lokale arbejdspladser. Vi står over for storeudfordringermedhåndteringafoverfladevandfremover grundet klimaforandringer m.v.

Retningslinjerne ses derfor som det mindst skadelige scenarie, hvorimod skaderne vil blive større og mere omkostningsfulde, hvis vi ikke laver disse indsatser. De konkrete indsatser effektvurderes ifm. detailplanlæg-ningen. Der vurderes derfor ikke behov for afbødende foranstaltninger på nuværende detaljeringsniveau.

2.5 Erhverv Der er med Kommuneplan 2013 kommet nogle nye målsætninger på Erhvervsområdet, og andre er gen-gangere fra Kommuneplan 2013. Der miljøvurderes her på de reelt nye målsætninger, som har væsent-lige miljøpåvirkning. Kort fortalt er det (mere eller mindre nye), at Byrådet ønsker at være erhvervsven-lig, styrke dialogen, udføre serviceorienteret sagsbe-handling, at blive godt placeret i nationale erhvervs-klimamålinger, udlægge attraktive erhvervsarealer,

14

at tage udgangspunkt i lokale potentialer og skabe sammenhæng mellem bosætning og erhverv.

Ifølge scopingen i bilag 2, kan miljøeffekterne af mål-sætningerne ses. Der vil være positive effekter af de politiske målsætninger på landdistrikternes udvikling. I forhold til begrænsning og gener overfor befolknin-gen, vil nogle opleve positive effekter (jf. erhvervsli-vet) og andre vil muligvis opleve negative effekter (jf. trafik,støj,emissionerm.v.).

Afnegativeeffekterertrafik,støj,luftforurening,are-alforbrug, energiforbrug og materialer/råstoffer.

Holdes disse effekter op mod 0-scenariet (at udviklin-gen sker andre steder i Østjylland), vurderes det ikke, at et sådant alternativ vil medføre færre miljøproble-mer–ellerminimeredem–menblotvilflyttedemtilandre lokaliteter.

En løsning er, at sikre en udvikling, men samtidig sikre, at der sker mest mulig hensyn til miljøet, og at hele den kommunale forvaltning samt fysiske plan-lægning sker på et bæredygtigt grundlag. Der skal derfor sikres god planlægning med evt. tilpasninger efter de lokale natur- og miljøforhold. Eksempelvist bør de generelle anbefalinger i nærværende miljøvur-dering overholdes, og konkrete projekter effektvurde-res inden de iværksættes.

2.6 TrafikplanlægningTrafikplanogTrafiksikkerhedsplanersektorplanertilKommuneplanen. Disse sektorplaner er omfattet af Lov om Miljøvurdering. I nærværende miljøvurdering af Kommuneplan 2013 er kun miljøvurderet på de parametre, der relaterer sig til kommuneplanen – det vil sige de overordnede målsætninger for infrastruktu-ren samt på de fremtidige arealdispositioner til mulige nye vejanlæg.

2.6.1 Overordnede målsætningerDer er med Kommuneplan 2013 kommet nye, over-ordnedemålsætningerpåtrafikområdet.Følgendeaf Byrådets målsætninger er helt eller delvist nye i forhold til Kommuneplan 2009:

• ”Byrådet vil arbejde for, at infrastrukturen har kapacitet til at kunne håndtere pendlere, der

dagligt rejser til og fra deres arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner i kommunen og i nabokommunerne. Dette gøres ved udbygning og vedligehold”.

• ”Byrådet vil arbejde for, at infrastrukturen har kapacitet til at sikre virksomhederne optimale forhold for transport af varer og adgang til leverandører, samarbejdspartnere, kunder og medarbejdere. Dette gøres ved udbygning og vedligehold”.

• ”Byrådet vil arbejde for, at infrastrukturen har kapacitet til at håndtere og sikre en hensigtsmæssig afvikling af turisttrafikken mellem attraktioner og ferieboliger. Dette gøres ved udbygning og vedligehold”.

• ”Byrådet ønsker, at den kollektive trafik skal være et alternativ til den individuelle trafik. Dette skal blandt andet ske ved at udvide letbaneprojektet til det resterende banenet i Syddjurs Kommune og ved at sikre indre sammenhæng mellem byerne og de trafikale knudepunkter såsom togstationerne og Rønde”.

• ”Byrådet vil arbejde for, at antallet af lettere tilskadekomne, alvorligt tilskadekomne og dræbte skal halveres ved udgangen af år 2020 i forhold til antallene fra år 2010”.

• ”Byrådet vil arbejde for at udbygge kommunens stinet med 40 km inden år 2020, og at hele stinettet gives en ensartet god kvalitet”.

Deførstefiremålsætningervurderesathavesammekarakter og miljøvurderes samlet. Den 5. målsætning vurderes ikke at udlægge arealdispositioner eller at have væsentlige påvirkninger af miljø, hvorfor den ikke miljøvurderes. Sidstnævnte målsætning miljøvur-deres selvstændigt.

Ifølge scopingen i bilag 2, kan miljøeffekterne af de fireførstemålsætningerses.Dervilværepositiveeffekter af de politiske målsætninger på landdistrikter-nes udvikling og handicappede. I forhold til begræns-ning og gener overfor befolkningen og sundhed, vil nogle opleve positive effekter (jf. bedre infrastruktur) og andre vil muligvis opleve negative effekter (jf. øget trafik,støj,emissionerm.v.).Derernegativeeffek-terpåstøj,risikoforulykker,emissionerfratrafik,trafiksikkerhed,arealforbrugogenergiforbrug.Derermulige negative effekter på landskab, spredningskor-ridorer, terrænændringer og beskyttelseshensyn i anlægsfasen.

15


Holdes disse effekter op mod 0-scenariet (at udviklin-gen sker andre steder i Østjylland), vurderes det ikke, at et sådant 0-alternativ vil medføre færre miljøpro-blemer–ellerminimeredem–menblotvilflyttedemtil andre lokaliteter.

En løsning er, at sikre en udvikling, men samtidig sikre, at der sker mest mulig hensyn til miljøet og væsentlige miljøparametre, og at hele den kommunale forvalt-ning samt fysiske planlægning sker på et bæredygtigt grundlag. Der skal derfor sikres god planlægning med evt. tilpasninger efter de lokale natur- og miljøforhold. Eksempelvist skal de generelle anbefalinger i nærvæ-rende miljøvurdering overholdes, og konkrete projekter effektvurderes inden de iværksættes.

Ifølge scopingen i bilag 2, kan miljøeffekterne af den sidste målsætning ses. Der vil være positive effekter af de politiske målsætninger på landdistrikternes udvikling, gener overfor befolkningen, sundhed og friluftsliv. Der er mulige positive effekter på svage grupper. Der er mulige negative effekter på landskab, spredningskorridorer, arealforbrug og beskyttelseshensyn i anlægsfasen.


En løsning er, at sikre en udvikling, men samtidig sikre, at der sker mest mulig hensyn til miljøet og væsentlige miljøparametre, og at hele den kommu-nale forvaltning samt fysiske planlægning sker på et bæredygtigt grundlag. Der skal derfor sikres god planlægning med evt. tilpasninger efter de lokale natur- og miljøforhold. Eksempelvist skal de generelle anbefalinger i nærværende miljøvurdering overhol-des, og konkrete projekter effektvurderes inden de iværksættes.

2.6.2 Mulige nye vejanlægMiljøvurderingen skal foretages på det detaljerings-niveau, som planen er udarbejdet på. Derfor miljø-vurderes helt overordnet på de nye, mulige udlæg til veje, og altså ikke på konkrete vejføringer. Inden vejplanerne realiseres, kræves derfor mere detalje-

Signatur Tra�kveje Fremtidig vej, tracé ikke fastlagt Fremtidig vej, miljøvurderet

16

rede miljøvurderinger, konsekvensvurderinger, VVM-planlægning samt diverse myndighedsbehandlinger.

Flere af de mulige nye vejanlæg er miljøvurderet i den tidligere kommuneplan, men der er nyplanlagte, mulige vejanlæg ved: Rønde, Ebeltoft, Hornslet, Mørke og nordsyd vejen vest om Nimtofte. Se kort side 15. Den planlagte rundkørsel i Ryomgård anses som en bagatel i denne sammenhæng, og miljøvur-deres ikke.

Ifølge scopingen i bilag 2, kan miljøeffekterne af de nye vejanlæg ses. Der vil være positive effekter af de nye, mulige vejanlæg på landdistrikternes udvikling. Der er mulige positive effekter på svage grupper. Effekterne på generoverforbefolkningen,trafikogafvikling/begræns-ningitrafikkanværepositiveellernegativeafhængigeaf situationen. Der er mulige negative effekter på spred-ningskorridorer,vibrationer,risikoforulykker,trafiksik-kerhed og produkter, råstoffer og genanvendelse. Der er negative effekter på sundhed, landskab, terræn, emis-sionerfratrafik,støj,energi,arealforbrugogbeskyttel-seshensyn i anlægsfasen.



2.6.3 Mulige nye cykelstierMiljøvurderingen skal foretages på det detaljerings-niveau, som planen er udarbejdet på. Derfor miljø-vurderes helt overordnet på de nye, mulige udlæg til cykelstier, og altså ikke på konkrete stiføringer. Inden stiplanerne realiseres kræves derfor mere detaljerede

© Syddjurs Kommune

Målforhold 1:210000Dato 10/6-2013

Signaturforklaring

17


arealvurderinger, foreløbige konsekvensvurderinger, evt. VVM-screening samt diverse myndighedsbe-handlinger.

Der er nyplanlagte, mulige cykelstier ved: Hornslet, Rodskov, Thorsager, Ryomgård-Kolind, Balle, Ebel-toft, Sydlige Mols, Egens-Vrinners og Karlby-Skør-ring-Lime. Se kortet side 16.

Ifølge scopingen i bilag 2, kan miljøeffekterne af de nye, mulige cykelstier ses. Der vil være positive effekter af de politiske målsætninger på landdistrikternes udvikling, trafik,emissionerfratrafik,luftforurening,trafikafvikling,energiforbrug, sundhed, friluftsliv og gener for befolknin-gen. Der er mulige positive effekter på støj. Effekterne på produkter, råstoffer og genanvendelse kan være positive eller negative afhængige af situationen. Der er mulige negative effekter på spredningskorridorer, risiko forulykkerogtrafiksikkerhed,landskab,arealforbrugogbeskyttelseshensyn i anlægsfasen.



2.7 Tekniske anlæg2.7.1 Overordnede målsætningerDeflesteoverordnedemålsætningerift.tekniskean-læg er allerede miljøvurderet i Kommuneplan 2009, men én målsætning, der bl.a. omhandler den digitale infrastruktur, er ny:

”Byrådet vil i samarbejde med relevante aktører fortsat sikre en stabil teknisk infrastruktur også i forhold til den digitale struktur”.

Ifølge scopingen i bilag 2, kan miljøeffekterne af må-let ses. Der vil være positive effekter på landdistrik-ternes udvikling og begrænsninger for befolkningen. Der vil være mulige positive effekter ift. svage grup-per som f.eks. handicappede. Af negative effekter vilværetrafikogenergiforbrug.Demuligenegativeeffekter er spredningskorridorer, landskab, emissioner fratrafik,støj,arealforbrugoganvendelseafproduk-ter/materialer/råstoffer.

Holdes disse effekter op mod 0-scenariet (at udviklin-gen sker andre steder i Østjylland), vurderes det ikke, at et sådant alternativ vil medføre færre miljøproble-mer–ellerminimeredem–menblotvilflyttedemtilandre lokaliteter.

En løsning er, at sikre en udvikling, men samtidig sikre, at der sker mest mulig hensyn til miljøet, og at hele den kommunale forvaltning samt fysiske plan-lægning sker på et bæredygtigt grundlag. Der skal derfor sikres god planlægning med evt. tilpasninger efter de lokale natur- og miljøforhold. Eksempelvist skal de generelle anbefalinger i nærværende miljø-vurdering overholdes, og konkrete projekter effektvur-deres inden de iværksættes.

Nærværende retningslinje vurderes derfor bedre end 0-scenariet, og der vurderes ikke behov for afbøden-de foranstaltninger, da de konkrete projekter effekt-vurderes inden de iværksættes.

Nedenfor behandles nye retningslinjer for placering af biogasanlæg. Udlæg til biogasanlæg behandles i afsnit 3.3 og 3.22. Ligeledes behandles nedenfor de nye retningslinjer for vindmøller og solcelleanlæg, samt de mulige vindmølleområder. Arealudlæg til solcelleanlæg behandles i afsnit 3.21.

2.7.2 Biogasanlæg – retningslinjerDer er to nye retningslinjer for placeringer af biogas-anlæg:

”Ved placering af fælles biogasanlæg skal der tages hensyn til husdyrgrundlaget/gylle”.

”Placering af biogasanlæg skal ske på baggrund af den nyeste jordbrugsanalyse”.

Det vurderers, at retningslinjerne indarbejder de samme hensyn, hvorfor de miljøvurderes samlet.

18

Af screeningen bilag 2 ses de væsentlige miljøpara-metre. Der er kun positive effekter af retningslinjerne. Disseerenergiforbrug,trafikbelastning,emissionerfratrafikogluftemissioner.

Da effekterne af retningslinjen kun er positive, vurde-res der ikke behov for afbødende foranstaltninger.

2.7.3 Solcelleanlæg – retningslinjerDer er tre nye retningslinjer for placeringer af solcel-leanlæg.

”Ved placering af solcelleanlæg i det åbne land bør der tages særlige hensyn til de landskabelige påvirkninger”.

”Ved etablering af anlæg til indvinding af solenergi på bygningers tage, hvor taget har en hældning på 10 grader eller mere, bør anlægget placeres med samme hældning som taget. Anlægget bør ikke være hævet mere end 10 cm over tagfladen. Arealet af anlægget bør maksimalt udgøre 70 % af hver tagflade”.

”Såfremt der etableres et anlæg til indvinding af solenergi eller lignende på bygninger med taghældninger på op til 10 grader, bør anlægget højest rage 1,0 m op over tagets højeste punkt, og anlægget bør placeres mindst 1 m fra tagkanten”.

Den første retningslinje retter sig mod større anlæg på ”bar mark”. De to sidste retningslinjer omhandler større eller mindre anlæg på f.eks. bygningstage. Syddjurs Kommune vurderer, at kun førstnævnte retningslinje har påvirkning på væsentlige miljøpara-metre, hvorfor kun denne miljøvurderes.

Af screeningen bilag 2 ses de væsentlige miljøpa-rametre. Der er en positiv effekt af retningslinjen. Denne er landskab.

Da effekten af retningslinjen kun er positiv, vurderes der ikke behov for afbødende foranstaltninger.

2.7.4 Vindmøller – retningslinjerDer er to nye, mulige vindmølleområder og to nye ret-ningslinjer for vindmølleområder i Kommuneplan 2013:

”Områder, der findes umiddelbart egnede til vind-møller fremgår af [kommuneplankortet]. Der er

umiddelbart mulighed for at opstille følgende antal vindmøller i de respektive områder:

Område ved Elløv Enge - op til 4 vindmøller på max. 125m

Område ved Sivested mark - op til 7 vindmøller på max. 150m, der kan dog kun opstilles 7 vindmøller, hvis en bolig nedlægges, eller vindmølleejer selv bor der”.

De nye, mulige vindmølleområder i Kommuneplan 2013 behandles i afsnit 2.7.5 og 2.7.6.

”Der planlægges kun for vindmøller mellem 25 og 100 m, hvis der findes en særlig begrundelse eller behov for sådanne”.

”Placering af vindmøller skal tage hensyn til trafik-ken og trafiksikkerhed på overordnede veje og vigtige veje, således at vindmøller ikke placeres nærmere end 1,7 gange møllens totalhøjde, og således at vindmøller ikke placeres i vejens sigte-linje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanter-nes opmærksomhed fra vejen og dens forløb”.

Førstnævnte retningslinje vurderes ikke at have direkte påvirkning på miljøparametre. Den sidste retningslinje miljøvurderes her.

Iforholdtilretningslinjenomtrafikhensynsesdevæsentlige miljøparametre i screeningen bilag 2. Der erpositiveeffekterafretningslinjenpåtrafik,trafik-afvikling,trafiksikkerhedogrisikoforulykker.Derer negative effekter på arealforbrug. Der er mulige negative effekter på landskab.

Da effekterne af retningslinjen overvejende er posi-tive, vurderes det, at det evt. øgede arealforbrug og evt. landskabspåvirkninger opvejes af de positive ef-fekterpåtrafiksikkerheden.Dervurderesderforikkeat være et behov for afbødende foranstaltninger.

2.7.5 Vindmøller – arealer (Ebdrup, Elløv Enge)Der er udlagt to nye mulige vindmølleområder i Kommuneplan 2013. Disse områder er ved Ebdrup (Elløv Enge) og ved Sivested Mark. Arealudlæggene til vindmøller ved Sivested Mark skal ses som en helt overordnet ramme, og ikke en detailplanlægning af arealet. Miljøvurderingen er derfor foretaget på dette overordnede niveau til kommuneplanen, og der vil være behov for en nøjere VVM-planlægning og miljø-

19


vurdering eller screening, såfremt konkrete projekter skal realiseres på området.

Dererregistretfølgendearealkonflikterpåområdet.Arealet er udlagt som landskabeligt interesseområde og som lavbund.

Ifølge scopingen i bilag 2, kan miljøeffekterne af arealudlægget ses. Der vil være positive effekter på luftforurening og energiforbrug. Af negative effekter vil være støj, gener for befolkningen, landskab og lavbund. De mulige negative effekter er beskyttel-seshensyn i anlægsfasen og arkitektoniske værdier.

Det er altid en afvejning imellem modstridende interesser: I dette tilfælde vil landskabshensyn og befolkningens gener skulle afvejes i forhold til en renere energiproduktion. Den nøjere vurdering ift. lavfrekvent støj, skyggepåvirkning og visuelle påvirk-ninger skal foretages ifm. en VVM-redegørelse og en miljøvurdering/screening af detailplanlægningen.

En etablering af tekniske anlæg eller byggeri i lavbundsområder er i modstrid med retningslinjer i Kommuneplan 13, øvrige arealudpegninger i Kom-muneplan 13, vandplanerne og de statslige interesser i kommuneplanlægningen. Det er således uhensigts-mæssig planlægning, da arealet er disponeret til klimatilpasningsløsninger og potentielle vådområder.

Der er således særlige planlægningsmæssige ud-fordringer med området, da det er i modstrid med øvrige arealudlægning i kommuneplanen.

2.7.6 Vindmøller – arealer (Sivested Mark)Arealudlæggene til vindmøller ved Sivested Mark skal ses som en helt overordnet ramme, og ikke en de-tailplanlægning af arealet. Miljøvurderingen er derfor foretaget på dette overordnede niveau til kommune-planen, og der vil være behov for en nøjere VVM-planlægning og miljøvurdering screening såfremt konkrete projekter skal realiseres på arealet.

Dererregistretfølgendearealkonflikterpåarealet.Denvestligste spids af arealet er kortlagt med særlige drik-kevandsinteresser (OSD) og Nitratfølsomme Indvin-dingsområder (NFI). Derudover er der beskyttede diger, fortidsmindebeskyttelseslinjer, bevaringsværdige kultur-værdier og særlige landskabsinteresser i området.

I forhold til de beskyttede diger og fortidsmindebeskyt-telseslinjerne vurderes det, at en fornuftig detailplan-lægning kan imødekomme eventulle effekter herpå.

Ifølge scopingen i bilag 2, kan miljøeffekterne af arealudlægget ses. Der vil være positive effekter på luftforurening og energiforbrug. Af negative effekter vil være støj, gener for befolkningen, landskab, kultur-miljø og grundvand. De mulige negative effekter er beskyttelseshensyn i anlægsfasen, beskyttede diger og arkitektoniske værdier.

Det er altid en afvejning imellem modstridende interes-ser: I dette tilfælde vil landskabshensyn, kulturmiljø og befolkningens gener skulle afvejes i forhold til en renere energiproduktion. Den nøjere vurdering ift. lavfrekvent støj, skyggepåvirkning og visuelle påvirk-ninger skal foretages ifbm. en VVM-redegørelse og en miljøvurdering eller screening af detailplanlægningen.

På nuværende planlægningsniveau, og dermed miljøvurderingsniveau, kan området anbefales - med forbehold for nedenstående anbefalinger og vilkår.

Det er i NFI tilladt at etablere boliger og mindre grundvandstruende virksomheder, men det forud-sætter en nærmere redegørelse for planbehov og grundvandsbeskyttelse.

Natur & Miljø vurderer dog, at et teknisk anlæg, som en vindmølle, ikke påvirker grundvandsforholdene.

Anbefalinger: Det anbefales, at den vestlige spids af arealet tages ud af rammeområdet pga. NFI. Alterna-tivt udarbejdes en nærmere redegørelse.

Området kræver yderligere VVM-planlægning og evt. miljøvurdering inden projektet iværksættes. Denne detailplanlægning skal redegøre for landskabshen-syn, kulturmiljø, støj, skyggepåvirkninger m.v.

20

3.0 Miljøvurdering af rammerneKommuneplanen skal omfatte en periode på 12 år, hvilket bl.a. betyder, at rummeligheden i de konkrete arealudlæg ikke må overstige det forventede arealfor-brug indenfor denne tidshorisont.

I dette afsnit miljøvurderes de nye rammeudlæg i Kommuneplan 2013. De væsentlige miljøparametre eridentificeretvha.enscreeningogscoping.Ibilag3. fremgår resultatet af denne screening for hvert rammeområde.

For hvert rammeområde er de respektive, væsentlige miljøparametre (jf. bilag 3) nævnt i en tekstboks. Po-sitive faktorer er nævnt med (+), og negative med(-).

For hver enkelt rammeområde er nævnt nogle speci-fikkeanbefalingerellerimødekommendeforanstalt-ninger. Der gives ligeledes nogle generelle anbefalin-ger, som gælder for alle rammeområderne:

Udover miljøvurderingens generelle anbefalinger, er der en række centrale retningslinjer og anden regu-lering, som er helt fundamental, og som ligger som

en forudsætning for miljøvurderingens konklusioner og anbefalinger. Disse ses nedenfor, og fremhæves her, fordi de vurderes at være af overordentlig stor betydning for den fremtidige administration af kom-muneplansrammerne.

Generelle anbefalinger– gælder alle rammeområder (hvor relevant)

1) Arealer beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 skal have en forsigtighedszone på mindst 10 meter til byggeri og anlæg i nye lokalplanområder.

2) I nye lokalplaner indskrives, at de maksimale befæstigelsesgrader er 50 % (dog centerområder (80 %), rekreative områder (0 %) og haveboligområde (40 %)). Dette sker som en klimatilpasningsløsning.

3) I nye lokalplanområder skal indtænkes plads til forsinkelsesbassiner o.lign.

4) Der må ikke opføres nybyggeri under kote 2,0 – heller ikke i allerede planlagte områder. Eksisterende byggeri under kote 2 må fortsat udbygges/vedligeholdes.

5) I nye lokalplaner indskrives, at museet altid bør kontaktes for en prøveudgravning inden byggeri igangsættes.

Centrale retningslinjer og øvrig regulering, som har betydning for miljøvurderingen– gælder generelt

1) I nye lokalplaner indskrives, at regnvand fra tagvand og befæstede arealer skal håndteres på egen grund (LAR – Lokal håndtering Af Regnvand) (jf. Klimaplan). Dette sker som en klimatilpasningsløsning (retningslinje om klima og byggeri).

2) Beskyttede naturarealer kan ikke benyttes som regnvandsbassiner (jf. Naturbeskyttelsesloven).

3) Beskyttede naturarealer kan ikke benyttes til energianlæg (solceller, jordvarme, søvarme m.v.) (jf. den nuværende klagenævnspraksis).

4) Regnvandsbetingede udløb til vandløb skal begrænses, så de ikke giver anledning til uhensigtsmæssig hydraulisk belastning (vandføring) i vandløbet. Nye eller forøgede udledninger godkendes kun, hvis udløbet neddrosles til 1-2 l/sek./red. ha (retningslinje om spildevand).

5) I forbindelse med etablering af nye eller reno vering af eksisterende fælles kloakerings-systemer, vil regnvandet som udgangspunkt blive separeret fra (retningslinje om spildevand).

6) Sokkelhøjden på nybyggeri må ikke ligge under kote 2,5 (jf. retningslinje om klima og byggeri).

7) I forbindelse med byggeri af nye boliger, skal byggeriet leve op til BR 2015 lavenergikravet (jf. Bygningsreglementet).

8) Der må ikke udlægges byggeri eller tekniske anlæg i lavbundsområder, med mindre der foreligger en konkret vurdering af over svømmelsesrisiko (retningslinje om lavbundsarealer).

21


Miljøvurderingens anbefalinger er angivet med en far-vekode, der viser en kategorisering af udfordringerne ved rammeudpegningerne. Rød farvekode henviser til områder, der har særlige planlægningsmæssige udfordringer. Orange farvekode henviser til områder,

der kan anbefales, hvis en nærmere redegørelse eller vidensgrundlag eller dispensation viser det muligt. Gul farvekode henviser til områder med mindre be-mærkninger, og grøn farvekode henviser til områder uden væsentlige bemærkninger.

3.1 Miljøvurdering af 1.1.R11, Ebeltoft1.1.R11Ebeltoft

Nyt rekreativtområde

Ca. 4 ha Sundhed (+)Dyreliv (+)Planteliv (+)Landskab (+)

Beskyttet natur (+)Bilag IV (+)Naturgenopretning (+) Fortidsminder (+)

Området udlægges til rekreativt område og er byzone. Området må ikke bebygges yderligere af hensyn til fredsskov, til dels fortidsminder og beskyttet natur.

Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøpara-metre. Der er kun positive effekter af ændringerne. De positive effekter er på sundhed, dyreliv, planteliv, Bilag IV-arter, beskyttet natur, naturgenopretning, landskab og fortidsminder.

DerfindesenbestandafBilagIV-artenmarkfirbenpåarealet.Denstørstetrusselmodmarkfirbenertilgroning.Bestandenafmarkfirbenforventesderforat opnå positive effekter af en udlægning til rekreativt område med afgræsning af kreaturer, som ejer på-tænker at gennemføre.

Området er kortlagt som Nitratfølsomt Indvindings-område (NFI), men da arealet udlægges til rekreativt område,vurderesderikkeatværekonflikter.

► Anbefalinger: Generelle anbefalinger.

22

3.2 Miljøvurdering af 1.9.B2, Boeslum1.9.B2Boeslum

Nyt bolig område Ca. 0,8 ha Landdistrikternes udvikling (+)

Landskab (-)

Området udlægges til boligområde og skal forblive i landzone. I kommuneplanens rammetekst er beskrevet, at ny bebyggelse skal tilpasses det eksisterende bymiljø, den stedlige byggestil samt den omkringliggende bebyggelse og landskab – både hvad angår placering og udformning samt materiale- og farvevalg. Området må ikke bebygges, før der er udarbejdet en lokalplan, som tager stilling til byggeriets omfang.

Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøpa-rametre. Der er en positiv effekt på landdistrikter-nes udvikling. Der er negativ effekt på landskab.

Området er kortlagt med særlige landskabsinteres-ser. Det vurderes dog, at de landskabelige interes-ser kan varetages med rammetekstens krav om lokalplan, og kravet om at byggeriet skal tilpasses til landskab og eksisterende bymiljø.

►Anbefalinger: Generelle anbefalinger.

3.3 Miljøvurdering af 2.1.E7, Hornslet2.1.E7Hornslet

Delvist nyt erhvervs-område

Ca. 8 ha Landdistrikternes udvikling (+)Energi (+/-)

Beskyttet natur (0/-)Bilag IV (0/-)Vandløb (0/-)Udledning til recipient (0/-)Dige (-)Skovbyggelinje (-)Fredskov (-)Landskab (-)Geologi (-)Grundvand (-)Nærmeste vandværk (-)Støj (-)Gener for befolkningen (-)Risiko for ulykker (0/-)Trafik(0/-)Emissionerfratrafik(-)Luftforurening (-)

Området udlægges til erhvervsområde med miljøklasse 2-5. Området er dels i byzone og dels i landzone, dele skal overføres til byzone. Der må ikke placeres særligt recipientkrævende virksomheder eller etableres kontorer eller lignende udover de, til de enkelte virksomheder henhørende, administrationer. Området ligger indenfor et geologisk interesseområde og et område med særlig drikkevandsinteresser, derfor bør virksomheder, som håndterer stoffer, der er potentielt grundvandstruende, ikke placeres her.

23


Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøpa-rametre. Der er positive effekter af udpegningen for landdistrikternes udvikling. Effekterne på energi kan være positive eller negative afhængig af implemente-ringen. Der er neutrale til negative effekter på følgen-de miljøparametre: Vandløb, udledning til recipient, beskyttet dige, skovbyggelinje, fredskov, landskab, geologi, grundvand, nærmeste vandværk, støj, gener for befolkningen, risiko for ulykker, trafik, emissioner fra trafik og luftforurening.

Der er registret en skovbyggelinje på hele arealet. Udlæg af område til erhverv giver ikke en berettiget forventning om, at arealet kan bebygges, førend relevante dispensationer er indhentet.

Dele af området er kortlagt med fredskov. Fredskov må ikke permanent ryddes, og der må ikke bebyg-ges. Staten er myndighed herpå. Udlæg af område til erhverv giver ikke en berettiget forventning om, at arealet kan bebygges, førend relevante dispensa-tioner er indhentet.

Der løber et § 3 beskyttet vandløb i den sydøstlige kant af rammeområdet. Vandløbet er i dag beliggende i fredskov, men gives der dispensation herfra, vil vandløbet sandsynligvis afkaste 10 m randzone.

Der er beliggende en § 3 beskyttet sø på arealet. Der må ikke foretages tilstandsændringer i søen. Søens beskyttelse skal indtænkes i lokalplanen, og der skal udlægges en 10 m forsigtighedszone, hvor der ikke må bebygges.

Der er registret et potentielt levested for stor vandsa-lamander på projektområdet i den § 3 beskyttede sø. Stor vandsalamander er aldrig registret i vandhullet, men vurderes at kunne have et potentielt levested her. Kommunens biologer har eftersøgt stor vandsalaman-der i maj 2013 i forbindelse med rammeudlægget, men den var ikke til stede i 2013. Projektområdet berører det potentielle levested for stor vandsalamander, men da arten ikke kunne konstateres i 2013, og da den aldrig har været positivt konstateret i vandhullet, vurde-res der ikke at ske væsentlig negativ effekt på mulige forekomster af stor vandsalamander med projektet.

Den mulige forekomst af stor vandsalamander synes ikke at være til hinder for realisering af rammeudlæg-genes projekter, men ved lokalplanlægningen bør

der stilles betingelser om foranstaltninger, som sikrer artens fortsatte mulige tilstedeværelse. En betingelse er også, at der ikke udsættes ænder og fiskivandhullerne.

Der er registret mindre arealer med lavbund på områ-det. Der må ikke bebygges i labvund, med mindre det er sandsynliggjort, at der ikke er oversvømmelsesri-siko.

Ifølge skybrudskort kan op til 20-30 % af arealet stå under vand. Der skal udarbejdes en strategi for hånd-tering af vand.

Der løber et beskyttet dige i den sydvestlige del af rammeområdet. Diget skal fortsat sikres f.eks. gen-nem detailplanlægning ved lokalplanlægningen.

Den yderste vestlige del af rammeområdet er regi-stret med en fortidsmindebeskyttelseslinje. Der må ikke bebygges inden for denne beskyttelseslinje.

Arealet er kortlagt som geologisk interesseområde og som bevaringsværdigt kulturmiljø. Lokalplanen skal tage hensyn hertil.

Området er kortlagt med landskabelige interesser, og der skal laves landskabsvurderinger og visualiserin-ger inden endelig godkendelse af erhvervsområdet. Denne analyse kan f.eks. håndteres i den videre planlægninmg (lokalplan, miljøgodkendelse eller evt. VVM).

Kommer der fremadrettet erhvervsvirksomheder på arealet, som udleder luftarter, skal Staten ind over ifm. vurderinger af påvirkninger på skoven, da Staten

24

er myndighed på skov. Dette kan f.eks. håndteres ifm. med miljøgodkendelse eller VVM-sag.

Når det drejer sig om trafik, emissioner fra trafik, risiko for ulykker og luftforurening, vil påvirkningen ikke være anderledes på dette areal end på andre arealer. Derfor vil denne sammenholdning med 0-scenariet ikke give anledningtilspecifikkeanbefalingerpånærværendeareal, men der bør selvfølgelig arbejdes med at mini-mere disse påvirkninger her som alle andre steder.

Det østlige område ligger indenfor OSD og delvist indenfor Tendrup Vandværks indvindingsopland (der også skal opfattes som OSD).

Jf. Naturstyrelsens udmelding skal der i forbindelse med den videre planlægning og realisering af områ-det foreligge en konkret vurdering og supplerende redegørelse for planbehov og grundvandsbeskyt-telse, herunder for tiltag, der skal sikre grundvandet mod forurening såfremt der planlægges for etablering af virksomheder, der udgør en potentiel risiko for grundvandet. Dette krav vil normal blive indfriet i for-bindelse med miljøgodkendelse, lokalplan eller evt. VVM-redegørelse for et konkret projekt.

Derersåmangearealkonflikterpådetteramme-område, at det giver særlige planlægningsmæs-sige udfordringer med det nuværende videns-grundlag. Det anbefales, at der arbejdes videre med vidensniveauet inden endelig udpegning pga. grundvandsforhold, skovbyggelinjen,

fredskov, fortidsmindebeskyttelseslinje, risiko-arealerv.skybrud,landskabm.fl.

► Anbefalinger: Generelle anbefalinger. Samt føl-gendespecifikkeanbefalinger:

- Skovbyggelinjen skal iagttages, der kan ikke bebygges på arealet med mindre der gives dispensation hertil.

- Der skal ansøges om dispensation fra skovloven ifh. fredsskovsnoteringen.

- Vandløbet skal fortsat sikres beskyttet ved den nye arealanvendelse.

- Den beskyttede sø skal fortsat sikres, og beskyttelsen skal indtænkes i lokalplanen med en 10 m forsigtighedszone omkring, hvor bebyggelse ikke er muligt.

- Der skal sikres levested for stor vandsalamander

- Diget skal fortsat sikres beskyttelse.- Der må ikke bebygges inden for fortidsminde-

beskyttelseslinjen.- Der skal foreligge en redegørelse for planbehov

og grundvandsbeskyttelse.- Der må ikke bebygges i lavbund, med

mindre det er sandsynliggjort, at der ikke er oversvømmelses risiko.

- Der skal udarbejdes en strategi for håndtering af overfladevand.

- Landskabshensyn, geologiske interesseområder og bevaringsværdige kulturmiljøer skal sikres via lokalplanen.

3.4 Miljøvurdering af 2.1.T2, HornsletMindre område omdannes til bolig. Ændringen er en konsekvensrettelse efter de faktiske forhold. Da æn-dringen kun er på et lokalt afgrænset område, og

ændringen ikke har indvirkning på væsentlige miljø-parametre, skal ændringen derfor ikke miljøvurderes.

25


3.5 Miljøvurdering af 2.2.B5, Rodskov2.2.B5 Nyt bolig område Ca. 2,4 ha Landdistrikternes

udvikling (+)Skovbyggelinje (-)Nærmeste vandværk (-)Landskab (-)Lavbund (-)Håndteringafoverfladevand/skybrud(-)Dige (0/-)

Området udlægges til boligområde og skal overføres til byzone med lokalplan. Området skal i princippet udformes med bebyggelse, veje, stier og grønne områder mv. som angivet i Ansøgning om tilladelse til planlægning i kystnærhedszonens for Kalø Bugt.

Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøpa-rametre. Der er positive effekter af udpegningen på landdistrikternes udvikling. Der er negative effekter på skovbyggelinje, landskab, nærmeste vandværk, lav-bund og håndtering af overfladevand. Der er mulige negative effekter på et beskyttet dige.

Der er registret skovbyggelinje på dele af arealet. Ved udlæg af nyt blandet boligområde gives ikke en be-rettiget forventning om, at arealet kan bebygges, førend relevante dispensationer er indhentet.

Der løber et beskyttet dige på arealet. Diget skal fort-sat sikres f.eks. gennem detailplanlægning ved lokal-planlægningen.

Området er kortlagt med særlige landskabsinteresser. Det vurderes dog, at de landskabelige interesser kan varetages med rammetekstens krav om lokalplan, og anbefalinger om, at byggeriet skal tilpasses til land-skab og eksisterende bymiljø.

Der er lavbundsområder i den centrale del af området. Lavbundsområder skal friholdes for byggeri og tekniske anlæg, med mindre der foreligger en konkret vurdering for oversvømmelsesrisiko. Arealet kan fremadrettet komme til at stå under vand periodevist.

Mindre områder af arealet vil if. skybrudskort kunne risikere at komme til at stå under vand. Der skal derfor fastlægges en samlet vandforvaltningsstrategi for hele området f.eks. i forbindelse med lokalplanlægningen.

Området er beliggende delvist inden for Rodskov-Eskerod vandværks indvindingsområde. Dette ligestil-les med OSD-områder. I forhold til vandværkets indvin-dingsområde kan der kun etableres boliger, hvis der er vægtige planlægningsmæssige grunde til placeringen.

Det anbefales, at der arbejdes videre med vi-densniveauet pga. grundvandsforhold (OSD), landskab,lavbund,håndteringafoverfladevand,beskyttet dige og skovbyggelinje.

► Anbefalinger: Generelle anbefalinger og følgende specifikkeanbefalinger:

- Der skal indhentes relevante myndigheds-tilladelser ift. skovbyggelinjen, førend arealet kan disponeres til byggeri.

- Der skal udarbejdes en mindre redegørelse for planforhold og grundvandsinteresser.

- Diget skal fortsat sikres beskyttelse. Der må ikke bebygges i lavbund, med mindre det er sand-synliggjort, at der ikke er oversvømmelses risiko.


- Lavbundsarealer skal friholdes for byggeri, og der sikres en fornuftig afstand hertil, med mindre der er nærmere redegjort for oversvømmelsesrisiko.

- Landskabshensyn skal sikres via lokalplanen.

26

3.6 Miljøvurdering af 2.2.BE3, Rodskov2.2.BE3 Ny blandet bolig

og erhvervCa. 0,8 ha Landdistrikternes

udvikling (+)Skovbyggelinje (-)

Området udlægges til blandet bolig og erhverv, og skal overføres til byzone med lokalplan. Området skal i princippet udformes med bebyggelse, veje, stier og grønne områder mv. som angivet i Ansøgning om tilladelse til planlægning i kystnærhedszonens for Kalø Bugt.

Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøpa-rametre. Der er positive effekter af udpegningen på landdistrikternes udvikling. Der er negative effekter på skovbyggelinje.

Der er registret skovbyggelinje på hele arealet. Ved udlæg af nyt blandet bolig og erhverv gives ikke en berettiget forventning om, at arealet kan bebygges, førend relevante dispensationer er indhentet.

► Anbefalinger: Generelle anbefalinger og følgende specifikkeanbefaling:

- Der skal indhentes relevante myndighedstil-ladelser ift. skovbyggelinjen, førend arealet kan disponeres til byggeri.

3.7 Miljøvurdering af 2.2.BE4, Rodskov2.2.BE4 Ny blandet bolig


udvikling (+)Grundvand (-)Skovbyggelinje (-)


Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøpa-rametre. Der er positive effekter af udpegningen på landdistrikternes udvikling. Der er negative effekter på grundvand og skovbyggelinje.

Der er registret skovbyggelinje på hele arealet. Ved udlæg af nyt blandet boligområde gives ikke en be-rettiget forventning om, at arealet kan bebygges, førend relevante dispensationer er indhentet.

Området er beliggende delvist inden for Rodskov-Eskerod vandværks indvindingsområde. Dette lige-stilles med OSD-områder. I forhold til vandværkets indvindingsområde kan der kun etableres mindre grundvandstruende erhverv, såfremt der ikke er alter-

27


native beliggenheder uden for OSD, og kun hvis der er vægtige planlægningsmæssige grunde til placeringen.

Det anbefales, at der arbejdes videre med videns-niveauet pga. grundvandsforhold (OSD) og skov-byggelinje.



- Der skal udarbejdes en mindre redegørelse for planforhold og grundvandsinteresser.

- Der kan kun etableres mindre grundvandstru-ende virksomheder af hensyn til drikkevandsin-teresserne.

3.8 Miljøvurdering af 2.2.R2, Rodskov2.2.R2 Nyt rekreativt

områdeCa. 1,4 ha Landdistrikternes

udvikling (+)Rekreative interesser (+)

Lavbund (0/-)Håndteringafoverfladevand/skybrud(0/-)Landskab (0/-)Beskyttet natur (0/-)Vandløb (0/-)Dige (0/-)Skovbyggelinje (0/-)

Området udlægges til rekreativt område og skal overføres til byzone med lokalplan. Området skal i princippet udformes med bebyggelse, veje, stier og grønne områder mv. som angivet i Ansøgning om tilladelse til planlægning i kystnærhedszonens for Kalø Bugt.

Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøpa-rametre. Der er positive effekter af udpegningen på landdistrikternes udvikling og rekreative interesser. Der er mulige negative effekter på landskab, lavbund, håndtering af overfladevand, et beskyttet dige, skov-byggelinjen, beskyttet natur og på vandløb.

Der er registret skovbyggelinje på dele af arealet. Ved udlæg af nyt rekreativt område forventes der ingen væsentlige effekter på skoven, så længe arealet ikke bebygges.

Der løber et beskyttet dige på arealet. Diget skal fortsat sikres f.eks. gennem detailplanlægning ved lokalplanlægningen, men der vurderes dog ikke væ-sentlige negative effekter på diget ved rekreativ ud-nyttelse af arealet.

Området er kortlagt med særlige landskabsinteresser. Detvurderesdog,atdelandskabeligeinteresserfintkan varetages ved en rekreativ udnyttelse af arealet.

En mindre del af området er kortlagt som lavbunds-område. Arealudpegningen er ikke til hinder for ud-pegningen af området som rekreativt område.

Mindre områder af arealet vil if. skybrudskort kunne risikere at komme til at stå under vand. Det bør derfor indtænkes ifm. planlægningen af den rekreative ud-nyttelse af arealet.

Der er registret en beskyttet eng i den sydlige ende af området. Der må ikke foretages tilstandsændringer i engen, uden kommunen har meddelt tilladelse hertil. Engens beskyttelse skal indtænkes i ifm. planlæg-ningen af den rekreative udnyttelse af arealet, og der

28

skal udlægges en 10 m forsigtighedszone, hvor der ikke må etableres anlæg m.v. Enge kan ikke med den nuværende klagenævnspraksis benyttes som regnvandsbassin.

Der løber et beskyttet vandløb i den sydlige del af området. Vandløbet skal fortsat beskyttes.

►Anbefalinger: Generelle anbefalinger og følgende specifikkeanbefalinger:

- Diget skal fortsat sikres beskyttelse. - Den rekreative udnyttelse af arealet må ikke

være i strid med skovbyggelinjen, vandløbsbe-skyttelsen og landskabsinteresserne.

- Lavbundsarealer og områder med risiko for oversvømmelse ved skybrud bør tænkes aktivt ind i den rekreative udnyttelse af arealet.

- Der skal i lokalplanen udlægges en 10 m for-sigtighedszone til den beskyttede mose, hvor anlæg ikke er tilladt.

3.9 Miljøvurdering af 2.3.BE1, Eskerod2.3.BE1 Ny blandet bolig


udvikling (+)Lavbund (-)Overfladevand/skybrud(-)


Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøpa-rametre. Der er positive effekter af udpegningen på landdistrikternes udvikling. Der er negative effekter på lavbund og overfladevand/skybrud.

Der er lavbundsområder i den vestlige del af områ-det. Lavbundsområder skal friholdes for byggeri og tekniske anlæg, med mindre der foreligger en kon-kretvurdering for oversvømmelsesrisiko. Arealet kan fremadrettet komme til at stå under vand periodevist.


- Lavbundsarealer skal friholdes for byggeri, og der sikres en fornuftig afstand hertil, med mindre der er nærmere redegjort for oversvømmelsesrisiko.

- Der skal udarbejdes en plan for håndtering af overfladevandpåarealet.

29


3.10 Miljøvurdering af 2.3.B2, Eskerod2.3.B2 Nyt boligområde Ca. 1,5 ha Landdistrikternes

udvikling (+)Lavbund (-)Overfladevand/skybrud(-)Skovbyggelinje (-)Vandløb (0/-)Beskyttet natur (0/-)


Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøpara-metre. Der er positive effekter af udpegningen på land-distrikternes udvikling. Der er negative effekter på skov-byggelinje, lavbund og overfladevand/skybrud. Der er mulige negative effekter på beskyttet natur og vandløb.

Der er et lavbundsområde i den sydøstlige del (hvor der ligger en beskyttet mose). Lavbundsområder skal friholdes for byggeri og tekniske anlæg, med mindre der foreligger en konkret vurdering for oversvømmel-sesrisiko. Arealet kan fremadrettet komme til at stå under vand periodevist.

Mindre områder af arealet mod syd vil if. skybrudskort kunne risikere at komme til at stå under vand. Der skal derfor fastlægges en samlet vandforvaltnings-strategi for hele området f.eks. i forbindelse med lokalplanlægningen. Eventuelt kan nærliggende lavbundsarealer anvendes til vandhåndtering. Den beskyttede mose kan dog ikke benyttes til regnvands-bassin med den nuværende klagenævnspraksis.

Der er registret skovbyggelinje på stort set hele. Ud-læg af område til erhverv giver ikke en berettiget forventning om, at arealet kan bebygges, førend relevante dispensationer er indhentet.

Der er beliggende en § 3 beskyttet mose sydøst på arealet. Der må ikke foretages tilstandsændringer i mosen, uden kommunen har meddelt tilladelse hertil. Mosens beskyttelse skal indtænkes i lokalplanen, og der skal udlægges en 10 m forsigtighedszone, hvor der ikke må bebygges. Moser kan ikke med den nuværende klagenævnspraksis benyttes som regnvandsbassin.

Der løber et beskyttet vandløb på den østlige side af området. Der må ikke laves tilstandsændringer i vandløbet uden kommunens tilladelse. Vandløbet

afkaster formodentligt en 10 m. randzone, hvilket dog kan afhænge af de konkrete forhold.

Det anbefales, at der arbejdes videre med vi-densniveauet ift. lavbund, skovbyggelinje og håndteringafoverfladevandifm. skybrud.


- Lavbundsarealer skal friholdes for byggeri, og der bør sikres en fornuftig afstand hertil, med mindre der er nærmere redegjort for oversvøm-melsesrisiko.

- Der skal udarbejdes en plan for håndtering af overfladevand.


- Der skal i lokalplanen udlægges en 10 m forsig-tighedszone til den beskyttede mose, hvor byg-geri og andet anlæg ikke er tilladt.

- Hvis vandløbet afkaster 10 m. randzone, må denne ikke bebygges.

30

3.11 Miljøvurdering af 2.3.B3, Eskerod2.3.B3 Nyt boligområde Ca. 1,7 ha Landdistrikternes

udvikling (+)Lavbund (-)Overfladevand/skybrud(-)Skovbyggelinje (-)Beskyttet natur (0/-)


Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøpa-rametre. Der er positive effekter af udpegningen på landdistrikternes udvikling. Der er negative effekter på skovbyggelinje, lavbund og overfladevand/skybrud. Der er mulige negative effekter på beskyttet natur.

Der er lavbundsområder i den centrale del (hvor der ligger en beskyttet eng) samt på andre mindre dele af området. Lavbundsområder skal friholdes for byggeri og tekniske anlæg, med mindre der foreligger en kon-kret vurdering for oversvømmelsesrisiko. Arealet kan fremadrettet komme til at stå under vand periodevist.

Mindre områder af arealet vil if. skybrudskort kunne risikere at komme til at stå under vand. Der skal der-for fastlægges en samlet vandforvaltningsstrategi for hele området f.eks. i forbindelse med lokalplanlæg-ningen. Eventuelt kan nærliggende lavbundsarealer anvendes til vandhåndtering. Den beskyttede eng kan dog ikke benyttes til regnvandsbassin med den nuværende klagenævnspraksis.

Der er registret skovbyggelinje på den vestlige del af arealet. Udlæg af område til bolig giver ikke en be-rettiget forventning om, at arealet kan bebygges, førend relevante dispensationer er indhentet.

Der er beliggende en § 3 beskyttet eng midt på area-let. Der må ikke foretages tilstandsændringer i engen, uden kommunen har meddelt tilladelse hertil. Engens beskyttelse skal indtænkes i lokalplanen, og der skal udlægges en 10 m forsigtighedszone, hvor der ikke må bebygges. Engen kan ikke med den nuværende kla-genævnspraksis benyttes som regnvandsbassin.

Det anbefales, at der arbejdes videre med videns-niveauet ift. lavbund, skovbyggelinje og håndte-ringafoverfladevandifm.skybrud.


- Lavbundsarealer skal friholdes for byggeri, og der bør sikres en fornuftig afstand hertil, med mindre der er nærmere redegjort for oversvøm-melsesrisiko.

- Der skal udarbejdes en plan for håndtering af overfladevand.


- Der skal i lokalplanen udlægges en 10 m forsig-tighedszone til den beskyttede eng, hvor byggeri og andet anlæg ikke er tilladt.


31

3.12 Miljøvurdering af 2.15.T3, Hornslet2.15.T3Hornslet

Nyt teknisk anlæg -biogas el. lign.

Ca. 13 ha Energiforbrug (+)Produkter/genanvendelse (+)Klima (+)Luftforurening (+)Landdistrikternes udvikling (0/+)

Skovbyggelinje (-)Grundvand(-)Gener overfor befolkning (-)Lugt (-)Landskab (0/-)Trafik(0/-)Bilag IV (0/-)Diger (0/-)

Området udlægges til teknisk anlæg til biogas eller til andet forsyningsanlæg. Området skal forblive i landzone. Området må ikke bebygges, før der er udarbejdet en lokalplan.

Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøpa-rametre. Der er positive effekter på energiforbrug, produkter/genanvendelse, klima og luftforurening. Der er mulige positive effekter på landdistrikternes udvikling. Der er negative effekter på skovbyggelinje, grundvand, gener overfor befolkningen og lugt. Der er mulige negative effekter på trafik, bilag IV-arter, be-skyttede diger og landskab.

Der er registret skovbyggelinje på hele arealet. Ved udlæg af område til teknisk anlæg gives ikke en be-rettiget forventning om, at arealet kan bebygges, førend relevante dispensationer er indhentet.

Det østlige område ligger indenfor OSD og delvist indenfor Hornslet Vandværks indvindingsopland (der også skal opfattes som OSD).

Jf. Naturstyrelsens udmelding skal der i forbindelse med den videre planlægning og realisering af områ-det foreligge en konkret vurdering og supplerende redegørelse for planbehov og grundvandsbe-skyttelse, herunder for tiltag, der skal sikre grund-vandet mod forurening, såfremt der planlægges for etablering af virksomheder, der udgør en potentiel risiko for grundvandet. Dette krav vil normalt blive indfriet i forbindelse med miljøgodkendelse, lokalplan eller evt. VVM-redegørelse for et konkret projekt.

Der er registret lidt lavbundsarealer på området. De vurderes dog uden hindring for projektet. Der er registret spidssnudet frø vest for projektområ-det. Spidssnudet frø en beskyttet bilag IV-art, men er forholdsvis almindelig i Danmark. Da projektområdet ikke berører levestedet for spidssnudet frø, vurderes der ikke at kunne ske væsentlig negativ effekt på spidssnudet frø med projektet.

Der er registret et potentielt levested for stor Vand-salamander nord for projektområdet. Kommunens biologer har eftersøgt stor vandsalamander i maj 2013 i forbindelse med rammeudlægget, men den var ikke til stede i 2013. Da projektområdet ikke berører det potentielle levested for stor vandsalamander, og da arten ikke kunne konstateres i 2013, vurderes der ikke at ske væsentlig negativ effekt på stor vandsala-mander med projektet.

Uden for rammen ligger et beskyttet dige, som er for-svundet. Sagen er overdraget til digemyndigheden, men harikkeindflydelsepåudnyttelsenaframmeområdet.

Selvom området ikke er kortlagt med landskabelige interesser, skal der laves landskabsvurderinger og visualiseringer inden endelig godkendelse af forsy-ningsanlægget. Denne analyse kan f.eks. håndteres ifm. VVM-sagen.

Ligeledes skal Staten ind over ifm. vurderinger af påvirkninger på skoven, da Staten er myndighed på

32

skov. Dette drejer sig f.eks. om vurdering af effekter af ammoniakpåvirkninger på skoven. Dette kan også håndteres ifm. med VVM-sagen.

Det anbefales, at der arbejdes videre med videns-niveauet - primært pga. grundvandsforhold og sekundært pga. skovbyggelinjen og lugtforhold.


- Skovbyggelinjen skal iagttages, der kan ikke bebygges på arealet med mindre der gives dis-pensation hertil.

- Der skal foreligge en mindre redegørelse for planbehov og grundvandsbeskyttelse.

3.13 Miljøvurdering af 3.1.E5, Følle3.1.E5,Følle

Delvist nyt erhvervsområde

Ca. 20 ha Landdistrikternes udvikling (+)

Grundvand (-)Nærmeste vandværk (-)Geologiske interesser (-)

Området udlægges til erhvervsområde. Området overføres til byzone ved lokalplanlægningen. Området får miljøklasse 1 til 4.

Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøpa-rametre. Der er positive effekter af udpegningen på landdistrikternes udvikling. Der er negative effekter på grundvand, nærmeste vandværk og geologiske interesser.

Der er lavbundsområder i det nordvestlige hjørne af området. Lavbundsområder skal friholdes for byggeri og tekniske anlæg. Arealet kan fremadrettet komme til at stå under vand periodevist.

Vandløbet i den nordøstlige del af rammen afkaster sandsynligvis en 10 m randzone, som skal friholdes for byggeri og anlæg.

Området er kortlagt som geologisk interesseområde, og lokalplanen bør forholde sig hertil.

Områdets vestlige del er indvindingsopland til Rønde Vandværk. Indvindingsområder sidestilles med OSD-områder. I indvindingsområder til vandværker er det tilladt at etablere mindre grundvandstruende virksom-heder, hvis der ikke er alternative beliggenheder uden for indvindingsoplandet, og hvis der er vægtige plan-lægningshensyn. Der skal dog redegøres herfor.

Det anbefales, at der arbejdes videre med vidensni-veauet inden endelig udpegning i kommuneplanen primært pga. grundvandsforhold (OSD) og lavbund.


- Lavbundsarealer skal friholdes for byggeri, og der sikres en fornuftig afstand hertil.

- En randzone på 10 m friholdes fra vandløbet i nordøstlig del af rammen.

- Lokalplanen bør forholde sig til, at arealet er kortlagt som geologisk interesseområde.

- Der skal redegøres for planforhold og grund-vandsinteresser.

- Der kan kun etableres mindre grundvandstruende virksomheder af hensyn til indvindingsområdet.


33

3.14 Miljøvurdering af 3.2.B10, Ugelbølle3.2.B10Ugelbølle

Nyt boligområde Ca. 16 ha Landdistrikternes udvikling (+)

Grundvand (-)Nærmeste vandværk (-)Landskab (-)

Området udlægges til blandet boligområde. Området skal overføres til byzone.

Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøpa-rametre. Der er positive effekter af udpegningen på landdistrikternes udvikling. Der er negative effekter på grundvand, nærmeste vandværk og landskab.

Områdets sydlige del er kortlagt som landskabeligt in-teresseområde, og lokalplanen bør forholde sig hertil.

Området ved Ugelbølle ligger indenfor Følle Strand Vandværks indvindingsopland, ligesom en marginal del af området ved Følle ligger inde i Rønde Vand-værks indvindingsopland. For begge områder gælder, at det er tilladt at etablere boliger. Den planlagte arealanvendelsekonfliktersåledesikkemodområ-dets grundvandsinteresser, såfremt der er vægtige planlægningsmæssige hensyn for den pågældende placering.


- Lokalplanen bør forholde sig til, at arealet er kortlagt som landskabeligt interesseområde.

- Der skal laves en mindre redegørelse for plan-forhold og grundvandsinteresser

34

3.15 Miljøvurdering af 4.10.BE15, Thorup4.10.BE15Thorup

Nyt blandet bolig og erhverv


Landskab (-)

Området udlægges til blandet bolig og erhverv. Området får miljøklasse 1-3. Området forbliver i landzone og er et landsbyområde. Af rammeteksten fremgår, at ny bebyggelse eller ændringer af bygninger skal tilpasses det eksisterende bymiljø, den stedlige byggestil samt den omkringliggende bebyggelse og landskab – både hvad angår placering og udformning samt materiale- og farvevalg. Under hensyn til synlighed og landsbyens bygge-stil kan der i særlige tilfælde gives tilladelse til 2 etager.

Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøpa-rametre. Der er positive effekter af udpegningen på landdistrikternes udvikling. Der er negative effekter på landskab.

Inden for rammeområdet var oprindeligt medtaget en beskyttet sø. I forbindelse med arbejdet med miljø-vurderingen, blev rammen minimeret, så den beskyt-tede sø ikke længere indgik i rammen, for at beskytte søen mod påvirkninger fra fremtidigt byggeri.

De landskabelige interesser vurderes varetaget med rammeteksten og fremtidige byggetilladelser samt øvrig planlægning og myndighedsbehandling.



35

3.16 Miljøvurdering af 5.1.B20, Ryomgård Nord5.1.B20Ryomgård

Nyt Blandet boligområde

Ca. 21,5 ha Landdistrikternes udvikling (+)Fysisk påvirkning af vandløb (0/-)Dige (0/-)

Grundvand (-)Nærmeste vandværk (-)Udledningafoverfladevandtil vandløb (-)

Området udlægges til blandet boligformål, og området skal overføres til byzone. Området skal i princippet udfor-mes med bebyggelse, veje, stier og grønne områder mv. som angivet i Helhedsplan plan nord for Ryomgård.

Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøpa-rametre. Der er positive effekter af udpegningen på landdistrikternes udvikling. Der er negative effekter på grundvand, nærmeste vandværk og udledning af overfladevand til vandløb. De mulige negative effekter er på fysisk påvirkning af vandløb og beskyttet dige.

En del af den nordøstlige spids af rammeområdet medtog tidligere et lille fredskovområde. I forbindelse med arbejdet med miljøvurderingen, er rammen mi-nimeret, så fredskovsområdet ikke længere indgår i rammeområdet. Fredskoven afkaster ikke skovbyg-gelinje, da fredskoven er mindre end 20 ha.

Der løber et beskyttet dige langs den vestlige del af området. Digets beskyttelse skal fortsat sikres. Mindre områder af arealet vil if. skybrudskort kunne risikere at komme til at stå under vand. Der skal der-for fastlægges en samlet vandforvaltningsstrategi for det hele området f.eks. i forbindelse med lokalplan-lægningen. Eventuelt kan nærliggende lavbundsarea-ler anvendes til vandhåndtering.

Området ligger delvist i OSD og NFI. Der kan kun gives tilladelse til byggeri, såfremt der er vægtige planlægningsmæssige argumenter herfor, at der ikke er alternative beliggenheder udenfor NFI, og hvis en nærmere redegørelse viser det muligt.

Redegørelsen skal fremgå af kommuneplanen og skal omfatte hele kommunens OSD og indvindings-oplande. Der skal som minimum beskrives vægtning af de statslige interesser, bymønstre i forhold til OSD og indvindingsoplande, det særlige behov for udlæg i OSD og indvindingsoplande, restrummelighed samt muligheden for alternative placeringer samt mange flerekravbeskrevetiNaturstyrelsensnotatomvand-planernes retningslinje 40 og 41.

Der skal udarbejdes en redegørelse ift. OSD og NFI, og redegørelsen skal vise det muligt at sikre

grundvandet. Der skal udarbejdes en plan for håndteringafoverfladevand.

► Anbefalinger: Generelle anbefalinger – særligt anbefaling nr. 3 samt central retningslinje nr. 4.

Samtfølgendespecifikkeanbefalinger:

- Det beskyttede dige skal sikres.- Der skal laves en strategi for vandhåndtering på

arealet f.eks. ifm. lokalplanen.- Der skal udarbejdes en redegørelse ift. OSD og

NFI.- Parkeringspladser og kørearealer skal være

befæstet med en tæt belægning, der er indrettet medfaldmodafløb,hvorfraderskerkontrolleretafledning.

- Befæstelsesgraden skal minimeres og som mi-nimum afstemmes med behovet for grundvands-dannelse.

- Regnvands og spildevandsledninger skal til en-hver tid opfylde den bedst tilgængelige teknologi.

- Regnvandsbassiner kan etableres, såfremt de etableres med tæt membran.

- Tage kan anlægges som grønne tage.- Stier etableres med permeable belægninger.

36

3.17 Miljøvurdering af 5.1.B21, Ryomgård Vest5.1.B21Ryomgård

Nyt blan-det bolig-område


Udledningafoverfladevandtilrecipient(0/-)Bilag IV (0/-)Beskyttet dige (0/-)

Området udlægges til blandet bolig. Området overføres til byzone med lokalplanen. Området må ikke bebygges før udarbejdelse af en lokalplan, som skal tage stilling til byggeriets omfang. Der er desuden udarbejdet en helhedsplan til inspiration.

Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøpa-rametre. Der er positive effekter af udpegningen på landdistrikternes udvikling. De mulige negative ef-fekter er på udledning af overfladevand til recipient, markfirben (bilag IV) og beskyttet dige.

Der løber et beskyttet dige hen over arealet. Den påtænkte udnyttelse til boligområde er ikke i strid hermed, når blot lokalplanen indarbejder hensyn til sikringen af diget.

Dererregistretetpotentieltlevestedformarkfirbenirammeområdet og lige udenfor. Kommunen har ikke på nuværende kunnet endeligt be- eller afkræfte, om markfirbenreeltertilstedepåarealet,menudfraenvurdering af, om levestedet er egnet, og om arten er iområdet,erdetmuligt,atartenfindespåarealet,eller kan komme i nærmere fremtid. Der er lavet en foreløbig konsekvensvurdering heraf (se også kp. 4.2.2). Lokalplan og senere byggetilladelser må ikke meddeles,hvisdekanværetilskadeformarkfirben.Lokalplanenbørsikrebeskyttelsenafmarkfirbenpåarealet.

Mindre områder af arealet vil if. skybrudskort kunne risikere at komme til at stå under vand. Der skal der-for fastlægges en samlet vandforvaltningsstrategi for hele området f.eks. i forbindelse med lokalplanlæg-

ningen. Eventuelt kan nærliggende lavbundsarealer anvendes til vandhåndtering.

► Anbefalinger: Generelle anbefalinger – særligt nr. 3.Samtfølgendespecifikkeanbefalinger:

- Det beskyttede dige skal sikres- Detpotentiellelevestedformarkfirbenskalsik-res(medmindredetafvises,atmarkfirbenlevereller raster på stedet). Lokalplanen skal sikre beskyttelseshensynformarkfirben.

- Der skal laves en strategi for vandhåndtering på arealet f.eks. ifm. lokalplanen.


37

3.18 Miljøvurdering af 5.1.E5, Ryomgård 5.1.E5Ryomgård

Nyt erhvervs-område

Ca. 1 ha Landdistrikternes ud-vikling (+)Vandløb (+/-)Fysisk påvirkning af vandløb (+/-)

Geologiske interesser (-)Støj (-)Bilag IV (0/-)Beskyttet dige (0/-)

Området udlægges til erhverv med miljøklasse 1-4. Området er i byzone.

Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøpa-rametre. Der er positive effekter af udpegningen på landdistrikternes udvikling. Effekterne på vandløb og fysisk påvirkning på vandløb kan være enten positive eller negative afhængig af implementeringen. Der er negative effekter på støj og på geologiske interes-seområder. De mulige negative effekter er på markfir-ben (bilag IV) og beskyttet dige.

Der løber et beskyttet dige hen over arealet. Den påtænkte udnyttelse til erhvervsområde er ikke i strid hermed, når blot der i evt. aktiviteter indarbejdes hen-syn til sikringen af diget. Der er i dag et enkelt gen-nembrud i diget, som sikrer transportveje.

Dele af arealet er kortlagt som geologisk interesse-område. Lokalplanen bør tage hensyn hertil. Det vur-deres, da området allerede er udbygget i byzone, at påvirkningen ved udlæg til erhvervsområde vil være af mindre betydning.

Dererregistreretetpotentieltlevestedformarkfirbenlige udenfor rammeområdet. Kommunen kan ikke på nuværendeendeligtbe-ellerafkræfte,ommarkfirbenreelt er til stede på arealet, men ud fra en vurdering af, om levestedet er egnet, og om arten er i området, er detmuligt,atartenfindespåarealet,ellerkankommei nærmere fremtid. Der er lavet en foreløbig konse-kvensvurdering heraf (se også kp. 4.2.2). Lokalplan og senere byggetilladelser m.v. må ikke meddeles, hvis dekanværetilskadeformarkfirben.Vedudarbejdelseaflokalplanskalmarkfirbensikrespåarealet. Der skal i lokalplanen sættes vilkår ift. støj.

Hele den sydlige del af området, lige uden for ram-meområdet, vil if. skybrudskort kunne risikere at kom-me til at stå under vand. Der skal derfor fastlægges en samlet vandforvaltningsstrategi for hele området f.eks. i forbindelse med lokalplanlægningen. Even-tuelt kan nærliggende lavbundsarealer anvendes til vandhåndtering.

Lige syd for rammeområdet er kortlagt lavbund med stor risiko for okkerudledning. Der bør derfor udar-bejdesensamletstrategiforhåndteringafoverflade-vand på arealet, som sikrer mindst mulig okkerudled-ning. Der må ikke bebygges i lavbund, med mindre det er sandsynliggjort, at der ikke er oversvømmel-sesrisiko.

Der er ifølge Vandplanerne lagt op til, at det rørlagte vandløb, der løber vest for arealet, skal fritlægges. Initiativer på området må ikke stride mod muligheden for at fritlægge vandløbet.

► Anbefalinger: Generelle anbefalinger – særligt nr. 3, samt centrale retningslinjer nr. 4 og 8.

Samtfølgendespecifikkeanbefalinger:

- Det beskyttede dige skal sikres.- Det potentielle levested (lige uden for rammen) formarkfirbenskalsikres(medmindredetkanafvises,atmarkfirbenleverellerrasterpåste-det). Evt. Lokalplan skal sikre beskyttelseshen-synformarkfirben.

- Lokalplanen skal fastsætte vilkår for støj.- Der bør laves en strategi for vandhåndtering på

38

og lige udenfor arealet f.eks. ifm. evt. lokalplan. Denne strategi skal indarbejde hensyn til:

• Fritlæggelse af vandløbet • Lavbundsarealer med risiko for stor okker-

udledning • Områder der står under vand ved skybrud

o.lign.

• At virksomhedens drift er forenelig med ovenstående udfordringer.

Det vurderes, at de mange anbefalinger og hensyn sikres bedst gennem udarbejdelse af en lokalplan for området.

3.19 Miljøvurdering af 5.2.B6, Pindstrup5.2.B6Pindstrup

Nyt blandet bo-ligområde


Skovbyggelinje (-)Kirker og kirkebyggelinje (0/-)Beskyttet natur (0/-)

Området udlægges til blandet boligområde. Området skal overføres til byzone. Ifølge rammeteksten skal en byggelinje sikre vejens eksisterende forløb. Der skal ligeledes etableres levende hegn som afgrænsning mod indsigtskilen til kirken. Byggeriet må ikke overstige 8,5 m.

Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøpa-rametre. Der er positive effekter af udpegningen på landdistrikternes udvikling. Der er negative effekter på skovbyggelinje. De mulige negative effekter er på beskyttet natur samt kirker og kirkebyggelinjer.

Der er registret skovbyggelinje på hele arealet. Ved udlæg af nyt blandet boligområde gives ikke en be-rettiget forventning om, at arealet kan bebygges, førend relevante dispensationer er indhentet.

Der er en kirkebyggelinje på arealet. Rammeteksten sikrer afbødende foranstaltninger med levende hegn som afgrænsning mod indsigtskilen ind til kirken, samt at byggeri ikke må overstige 8,5 m. Det vurde-res derfor, at hensynet til kirkebyggelinjen er iagttaget på baggrund af rammeteksten.

Langs med rammen er registret en eng beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Det bør sikres, at påvirknin-ger ind på arealet ikke medfører en tilstandsændring af engen. Der bør derfor indføres en forsigtigheds-zone på mindst 10 meter fra byggeri og ind til engen.

► Anbefalinger: Generelle anbefalinger – særligt nr. 1.Samtfølgendespecifikkeanbefalinger:


- Der bør derfor indføres en forsigtighedszone på mindst 10 meter fra byggeri og ind til engen.


39

3.20 Miljøvurdering af 6.12.R4, Nødager6.12.R4Nødager

Nyt rekreativt område,campingplads

Ca. 7 ha Landdistrikternes udvikling (+)Rekreative interesser (+)

Fredskov (-)Fortidsminde-beskyttelseslinje (-)Kirkebyggelinje (0/-)

Området udlægges til rekreativt område til campingplads. Området skal forblive i landzone. Der kan opføres et mindre antal bygninger til brug for pladsens drift. Læhegn mod vest skal bevares. Skrænten ned mod Nødager landsby samt fortidsmindet i nord og beskyttelseszonen omkring, må ikke benyttes til liggepladser af nogen art eller til byggeri.

Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøpa-rametre. Der er positive effekter af udpegningen på landdistrikternes udvikling og rekreative interesser. Der er negative effekter på fredskov og fortidsminde-beskyttelseslinje. Der er en mulig negativ effekt på kirkebyggelinjen.

Der er en fredskovsregistrering lige op ad rammen. Fredskoven afkaster ikke skovbyggelinje, og da selve rammen er uden for fredsskoven, vurderes påvirknin-gen ikke at være så væsentlig, at der kræves afbø-dende foranstaltninger.

Dele af arealet er registret med kirkebyggelinje. Her er tale om skrænten ned mod Nødager, hvor ligge-pladser og byggeri ikke er tilladt. Der vurderes såle-desikkeatværekonfliktmedkirkebyggelinjen.

Den nordlige del af arealet er beskyttet af en fortids-mindebeskyttelseslinje. Da rammeteksten forbyder liggepladser her, vurderes der ikke behov for yderli-gere afbødende foranstaltninger.

Den sydlige del af arealet vil if. skybrudskort kunne

risikere at stå under vand i perioder med meget ned-bør. Pladsens indretning bør tage hensyn hertil.

► Anbefalinger: Generelle anbefalinger. Samt føl-gendespecifikkeanbefaling:

- Pladsens indretning bør tage hensyn til risikoen for vandlidende arealer mod syd.

40

3.21 Miljøvurdering af 6.15.T2, Kolind6.15.T2Kolind

Tekniskanlæg

Ca. 5 ha Energiforbrug (+)Luftforurening (+)

Grundvand (-)Arealforbrug (0/-)Landskab (0/-)Terræn/jordhåndtering (0/-)

Der ønskes udlagt et teknisk området til forsyningsanlæg (solcelleanlæg) på bar mark. Anlægget må max være 2,5 m højt, og området skal indhegnes. Der skal etableres skærmende beplantning mod vest, nord og øst for at dæmpe indblik til anlægget. Området skal forblive i landzone.

Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøpa-rametre. Der er positive effekter af arealudlægget på energiforbrug og luftemissioner. Der er negative effekter på grundvandsinteresser. Der er mulige ne-gative effekter på arealforbrug, landskab og terræn/jordhåndtering.

Området er ikke kortlagt med særlige landskabsinte-resser, så det vurderes, at påvirkningen på landskab håndteres med den afskærmende beplantning og maxhøjden på 2,5 m. Eventuelle terrænændringer håndteres med landzonebestemmelserne, og eventu-ellejordflytningerhåndteresmedjordflytningsloven.

Området er kortlagt som OSD og NFI. Det er i NFI til-ladt at etablere boliger og mindre grundvandstruende virksomheder, men det forudsætter en nærmere redegørelse for planbehov og grundvandsbeskyt-telse.

Natur & Miljø bemærker dog, at der på nuværende vidensgrundlag ikke synes at være grundvandsin-teresser tilstede, som strider mod brugen af arealet til solcelleanlæg – faktisk kan brugen af arealet til solceller være mere grundvandsbeskyttende end en almindelig landbrugsdrift. Men Staten kræver en nær-mere redegørelse herfor.

► Anbefalinger: Det anbefales, at der udarbejdes en nærmere redegørelse. Viser en nærmere rede-

gørelse, at et forsyningsanlæg er muligt, skal følgen-de vilkår overholdes:

- Parkeringspladser og kørearealer skal være befæstet med tæt belægning, der er indrettet medfaldmodafløb,hvorfraderskerkontrolleretafledning.

- Befæstelsesgraden skal minimeres og afstem-mes efter behovet for grundvandsdannelse.

- Stier etableres med permeable belægninger.- Ved etablering og drift af solcelleanlægget bør

der ikke benyttes sprøjtegifte eller gødning på grønsværen, da disse arealer i så fald ikke længere udgør den primære drift. Herved øges grundvandsbeskyttelsen.


41

3.22 Miljøvurdering af 7.15.T2, Lime7.15.T2Lime

Nyt biogas-anlæg

Ca. 22 ha Energiforbrug (+)Produkter/genanvendelse (+)Klima (+)Luftforurening (+)Landdistrikternes udvikling (0/+)

Gener overfor befolkning (-)Lugt (-)Landskab (0/-)Trafik(0/-)

Området udlægges til teknisk anlæg og må kun anvendes til et biogasanlæg. Det skal forblive i landzone. Området må ikke bebygges, før der er udarbejdet en lokalplan.

Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøparame-tre. Der er positive effekter på energiforbrug, produkter/genanvendelse, klima og luftforurening. Der er mulige positive effekter på landdistrikternes udvikling. Der er negative effekter på gener overfor befolkningen og lugt. Der er mulige negative effekter på trafik og landskab.

Der er ingen væsentlige arealrestriktioner på arealet. De negative effekter, miljøvurderingen viser, relate-rer sig alene til driften af et biogasanlæg, og ikke til særlige udfordringer ift. placeringen. Det er et nati-onal-politisk ønske, at der skal udlægges arealer til biogasområder.Dereringenspecifikkemiljømæssigeudfordringer ved denne placering af et biogasanlæg, blot de generelle gener ved driften af et biogasanlæg.

Et konkret projekt vil kræve lokalplanlægning, miljø-vurdering og VVM-redegørelse. Selvom området ikke er kortlagt med landskabelige interesser, skal der

laves landskabsvurderinger og visualiseringer inden endelig godkendelse af forsyningsanlægget. Denne analyse kan f.eks. håndteres ifm. VVM-sagen.


3.23 Miljøvurdering af 8.9.B2, Hyllested Skovgårde8.9.B2 HyllestedSkovgårde

Nyt bolig-område

Ca. 0,3 ha Landdistrikternesudvikling (+)

Geologiske interesser (0/-)Landskab (0/-)

Området udlægges til bolig område og skal forblive i landzone

Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøpara-metre. Der er positive effekter på landdistrikternes ud-vikling. Der er mulige negative effekter på geologiske interesseområder og landskab.

Området er udpeget med særlige landskabsintere ser samt geologiske interesseområder. Det vurderes, at rammeudlægget ligger så godt i forlængelse af eksi-sterende bebyggelse, at påvirkningen på landskab og geologiske interesser vil være minimale.


42

3.24 Miljøvurdering af 9.1.BE1, Mørke 9.1.B1Mørke

Blandet bolig og erhverv


Grundvand (-)Nærmeste vandværk (-)Jordforurening (-)

Ændring af rammehøjde. Byggehøjden hæves med mulighed for 3 etager.

Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøpa-rametre. Der er positive effekter af udpegningen på landdistrikternes udvikling. Der er negative effekter på grundvand og nærmeste vandværk.

Arealet, der i dag allerede er fuldt udbygget, er be-liggende inden for nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) og indvindingsområde for Mørke Stationsby Vandværk. Naturstyrelsen kræver en dybdegående redegørelse for planforhold og grundvandsbeskyt-telse i NFI-områder. Da området i dag allerede er fuld udbygget, kan der føres dialog med Naturstyrelsen om, om en mindre redegørelse er tilstrækkelig.

Flere dele af området vil if. skybrudskort ligge under vand ved skybrud. Det anbefales derfor at udarbejde enstrategiforhåndteringafoverfladevand.

Flere mindre dele af rammeområdet er kortlagt med jordforurening. Der skal tages højde for dette i de enkelte byggeansøgninger m.v.


- Der skal udarbejdes en redegørelse for planfor-hold og sikringen af grundvandsbeskyttelsen.

- Parkeringspladser og kørearealer samt områder, hvor der oplagres eller håndteres olie eller ke-

mikalier, skal være befæstet med en tæt belæg-ning,dererindrettetmedfaldellerafløb,hvorfraderskerkontrolleretafledning.

- Olie og kemikalier skal opbevares i egnede be-holdere.


- Regnvands- og spildevandsledninger skal til enhver tid opfylde den bedst tilgængelige tekno-logi.

- Der bør udarbejdes en strategi for håndtering af overfladevand.


43

3.25 Miljøvurdering af 10.1.BE1, Thorsager10.1.BE3 Udvidet blandet

bolig og erhverv til butiksformål

Ca. 0,5 ha Landdistrikternes udvikling (+) Skovbyggelinje (-)Overfladevand(-)

Området ændres fra offentligt område til blandet bolig og erhverv, med det formål at gøre det muligt at placere en dagligvarebutik på op til 1000m2.

Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøpa-rametre. Der er positive effekter af udpegningen på landdistrikternes udvikling. Der er negative effekter på skovbyggelinje og overfladevand.

Der er registret skovbyggelinje på hele arealet. Ved udlæg af areal til udvidet blandet bolig og erhverv gives ikke en berettiget forventning om, at arealet kan bebygges, førend relevante dispensationer er indhentet.

Store dele af området vil if. skybrudskort ligge under vand ved skybrud. Det anbefales derfor, at udarbejde enstrategiforhåndteringafoverfladevand.

Det anbefales, at der arbejdes videre med videns-niveauet ift. skovbyggelinjen og håndtering af overfladevandifm. skybrud.




44

3.26 Miljøvurdering af 10.1.B7, Thorsager10.1.B7Thorsager

Delvist nyt blandet boligområde


Grundvand (-)Nærmeste vandværk (-)

Området udlægges til blandet boligområde. Området ligger i byzone.

Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøpa-rametre. Der er positive effekter af udpegningen på landdistrikternes udvikling. Der er negative effekter på grundvand og nærmeste vandværk.

Området er beliggende inden for nitratfølsomt områ-de (NFI) og inden for indvindingsopland til Thorsager Ny Vandværk. Der kan kun gives tilladelse til byggeri, såfremt der er vægtige planlægningsmæssige argu-menter herfor, og der ikke er alternative beliggenhe-der udenfor NFI, samt en nærmere redegørelse viser det muligt.


Der skal udarbejdes en redegørelse ift. OSD og NFI, og redegørelsen skal vise det muligt at sikre grundvandet. Der skal udarbejdes en plan for håndteringafoverfladevand.



- Parkeringspladser og kørearealer skal være befæstet med en tæt belægning, der er indrettet medfaldmodafløb,hvorfraderskerkontrolleretafledning.


- Regnvands- og spildevandsledninger skal til enhver tid opfylde den bedst tilgængelige tekno-logi.


- Tage kan anlægges som grønne tage.- Stier etableres med permeable belægninger.


45

3.27 Miljøvurdering af 11.1.B5, Feldballe11.1.B5Feldballe

Bolig-område

Ca. 3,5 ha Landdistrikternes udvikling (+)

Grundvand (-)Nærmeste vandværk (-)Geologisk interesseområde (-)Støj (-)

Området udlægges til boligområde. Området skal overføres til byzone.

Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøpa-rametre. Der er positive effekter af udpegningen på landdistrikternes udvikling. Der er negative effekter på grundvand, nærmeste vandværk, geologisk interes-seområder og støj.

Støj fra Ebeltoftvej kan blive en væsentlig miljøpara-meter. Der bør derfor indtænkes støjdæmpende for-anstaltninger ifm. udarbejdelse af lokalplan.

Den sydlige og nordlige del af rammeområdet kan if. skybrudskort komme til at stå under vand. Der bør udarbejdesenplanforhåndteringafoverfladevand,f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen.


Området er beliggende inden for nitratfølsomt om-råde (NFI) og inden for indvindingsopland til Feldballe Vandværk. Der kan kun gives tilladelse til byggeri, såfremt der er vægtige planlægningsmæssige argu-menter herfor, og der ikke er alternative beliggenhe-der udenfor NFI, samt en nærmere redegørelse viser det muligt.


Der skal udarbejdes en redegørelse ift. OSD og NFI, og redegørelsen skal vise det muligt at sikre grundvandet. Der skal udarbejdes en plan for håndteringafoverfladevand.



- Parkeringspladser og kørearealer skal være befæstet med en tæt belægning, der er indrettet medfaldmodafløb,hvorfraderskerkontrolleretafledning.


- Regnvands og spildevandsledninger skal til enhver tid opfylde den bedst tilgængelige tekno-logi.


- Tage kan anlægges som grønne tage.- Stier etableres med permeable belægninger.- Lokalplanen skal indarbejde støjdæmpende for-

anstaltninger.- Der skal udarbejdes en strategi for håndtering at overfladevand.

46

3.28 Miljøvurdering af 11.1.E1, Feldballe11.1.E1Feldballe

Erhvervs-område

Ca. 2,5 ha Landdistrikternes udvikling (+)

Skovbyggelinje (-)Grundvand (-)Geologisk interesseområde (-)Udledning til recipient/skybrud (-)

Området udlægges til erhvervsområde med miljøklasse 1-3. Dele af området skal overføres til byzone. Området skal have karakter som et beplantet område med bebyggelse. Beplantet læbælte mod Ebeltoftvej skal bibeholdes. 20 % af den enkelte grund bør ligge hen som natur/skov

Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøpa-rametre. Der er positive effekter af udpegningen på landdistrikternes udvikling. Der er negative effekter på skovbyggelinje, geologisk interesseområde, grund-vand og skybrud.

Der er registret skovbyggelinje på den sydøstlige del af arealet (ca. 20 % af arealet). Ved udlæg af område til erhverv gives ikke en berettiget forventning om, at arealet kan bebygges, førend relevante dispen-sationer er indhentet.


Den 40 % af rammeområdet kan if. skybrudskort komme til at stå under vand. Dette er så stor en del af det samlede rammeområde, at brugen bør genovervejes, eller alternativt indrette rammen her-efter. Der bør som minimum udarbejdes en plan for håndteringafoverfladevand, f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen.

Halvdelen af rammeområdet er kortlagt som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). I forhold til OSD-området kan der kun etableres mindre grund-vandstruende erhverv, såfremt der ikke er alternative beliggenheder uden for OSD, og kun hvis der er væg-tige planlægningsmæssige grunde til placeringen.

Det anbefales, at der arbejdes videre med videns-niveauet pga. grundvandsforhold (OSD), bilag IV, skovbyggelinjen oghåndteringafoverfladevandifm. skybrud.



- Der skal udarbejdes en mindre redegørelse i forhold til planforhold og grundvandsbeskyttelse.

Der skal udarbejdes en strategi for håndtering at overfladevand,ellerrammeskaljusteres,da40%afarealet kan risikere at komme til at stå under vand.


47

4.0 Konsekvensvurdering efter habitatdirektivet

I henhold til Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007: ”Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter” (Habitatdirektivet), skal der foretages en vurdering af, om planer, herunder kommuneplaner, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Endvidere skal planens konsekvenser for planter og for yngle- og rasteområder for dyrearter, som er optaget i Habitatdirektivets bilag IV, vurderes.

Der gennemføres i første omgang en foreløbig vurde-ring (screening). Hvis myndigheden herudfra skøn-ner, at påvirkningen er væsentlig, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af virkningen for Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmål-sætningen (udpegningsgrundlaget) for det pågælden-de område. Det samme gælder for bilag IV-arterne.

Det skal vurderes, om kommuneplanen påvirker de internationale beskyttelsesområder og bilag IV-arter-ne i forhold til en gunstig bevaringsstatus. Habitatdi-rektivet opstiller følgende krav til en ”gunstig beva-ringsstatus” for naturtyperne:

• naturtypens areal skal være stabilt eller i udbredelse,

• naturtypens struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for naturtypens tilstedeværelse på lang sigt, skal være til stede nu og i overskuelig fremtid,

• arter, der er karakteristiske for den pågældende naturtype, skal have gunstig bevaringsstatus.

og for arterne

• arten skal på lang sigt opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige leve-sted,

• artens naturlige udbredelsesområde må ikke være i tilbagegang eller blive mindsket i en over-skuelig fremtid,

• der skal være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt, at bevare bestanden.

I forslag til Syddjurs Kommuneplan 2013 udlægges en række arealer til nye boligområder, erhvervsområ-der osv., ligesom der reserveres arealer til vindmøller, veje m.v. – anvendelser, som alle påvirker omgivel-serne.

I denne rapport gennemgås og vurderes, om – og i givet fald hvordan – disse planinitiativer berører de in-ternationale beskyttelsesområder og bilag IV-arterne i kommunen.

4.1 HabitatområderneI Syddjurs Kommune er der 6 internationale beskyt-telsesområder, som alle er habitatområder:

• Stubbe sø med omkringliggende artsrige overdrev, græsheder, elle- og askeskove og vandhuller

• Tved Kær med bl.a. kalkholdigt væld, orkidélokalitet og rigkær.

• Dele af Begtrup Vig med bl.a. kystlaguner, strandsøer, rigkær, samt klinter og overdrev.

• Mols Bjerge med kystvande, som omfatter bl.a. kalkrige og næringsrige søer og vandhuller, artsrige overdrev, krat og græsheder.

• Kaløskovene med bl.a lystlaguner, strandsøer og rev, strandenge, overdrev og rigkær samt forskellige skovtyper; bl.a. bøgeskov, elle-ogaskeskove.Herfindesdensjældnesumpvindelsnegl, som er sårbar over for afgræsning.

• Kobberhage kystarealer med bl.a. dets kalkholdige havskrænt, marint forland, overdrev, klinter og rev.

Nedenfor er angivet områderne og deres udpeg-ningsgrundlag.

www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/F25560E6-53A7-4D8D-A85E-D95011480F87/150894/Habitat-Udpgr201231Dec.pdf

48

Det skal bemærkes, at habitatområderne 44, 47, 186, 230 og 231 helt eller delvis indgår i Nationalpark Mols Bjerge, som er omfattet af en nationalparkplan.

I det følgende er gennemgået de prioriterede naturtyper.

Derfindesmegetfå,egentligekystlaguner(1150)ihabitatområderne i Syddjurs Kommune. Der skønnes ikke at være trusler fra kommuneplanens rammeud-læg imod disse, da der ikke udlægges arealer i nær-heden. Truslerne mod kystlaguner er dyrkningsforhol-dene på oplandsarealer og spildevandsudledninger fra enkeltejendomme.

Tørketålende græsvegetation på kalkrig jordbund (6120)findespålokalitetermedettørtmikroklima.Det er især på sydligt vendte skrænter langs ky-sterne, fx på det sydlige Helgenæs. Vegetationen udgøres af sjældne, hjemmehørende arter. Da vokseforholdene er besværlige for andre planter, har naturtypen en vis modstandsdygtighed over for tilgro-ning, der kun foregår langsomt. Arealerne er generelt vanskelige at hegne til afgræsning, fordi de ofte ligger isolerede og i tilknytning til sommerhusområder. Na-turtypen har således en usikker bevaringsstatus.

Naturtypen delvis naturlig tør græs- og kratvegetation (6210) er sjælden og i voldsom tilbagegang. Den er især følsom overfor luftbårne kvælstofforbindel-ser, som kan accelerere tilgroningen. Græsning og høslæterafgørendeforbevaringen.Derfindesingenmålbar trussel fra kommuneplanen, da lokale kilders bidrag til den luftbårne kvælstof er lille i forhold til bidraget fra regionale og langdistance-kilder. Hermed ikke være sagt, at der ikke kan tages andre initiativer fra kommunalt eller statslig hold til at begrænse det lokale bidrag.

Artsrig græsvegetation på siliciumholdig jordbund (= kalkfattig jordbund)(6230) er en meget almindelig græslandstype, der ofte eksisterer på marginal jord som uopdyrkelige skrænter og på arealer med store sten. Græsning og høslæt er en forudsætning for typens bevaring.

Naturtypenkalkaflejrendevældmoser(7220)findesiTved Kær. Arealerne er permanent våde med ud-sivende kalkrigt og ofte næringsfattigt vand. Dens sjældneflorafavoriseresvedgræsningogtrådfrakreaturer. Typen har en usikker bevaringsstatus. Væ-

sentligt er at bevare det hydrologiske system og sikre mod tilgroning som følge af den luftbårne kvælstoftil-førsel.

Arealer domineret af ask og el i rindende vand (91E0),findestypisklangsvandløbitungjord.Trus-len mod naturtypen, som er almindelig i det østlige Danmark er dræning.

På det generelle plan kan konkluderes, at kun få naturtyper påvirkes – og ingen påvirkes direkte – af menneskelig aktivitet affødt af kommuneplanen. Langt væsentligere er naturpleje for at hindre tilgro-ning gennem høslæt og afgræsning, standse dræ-ning, bekæmpe invasive arter, nedsætte mængden af luftbåren kvælstof, osv.

(I DMU-undersøgelse 673: Kvælstofbelastning af naturområder i Østjylland beregnes for Ringelmose skov, som er en bøgeskov på muldbund, at den atmosfæriske belastning overskrider den øvre del af tålegrænseintervallet for løvskov. Der afsættes fra luften 23 kg N/ha/år, og den øvre grænse er 20 kg N/ha/år. Kun ca. 3 kg er fra lokale kilder. Med deres fjer-nelse når man således akkurat ned på den øverste tålegrænse).

Der er ingen rammeområder der ligger indenfor Natura 2000 områder eller i umiddelbar nærhed. Der vurderes derfor ingen væsentlige negative effekter af kommuneplanens rammeudlæg på arter eller naturty-per, som er en del af udpegningsgrundlaget.

Stiforløb i habitatområder bør føres uden om de mest sårbare naturtyper.

Habitatområderne er omfattet af en statslig Natura 2000-plan med tilhørende kommunale handleplaner til sikring af en gunstig bevaringsstatus for de natur-typer og arter, som det enkelte område er udpeget for.DervurderesingenkonfliktmellemdisseNatura2000-planer og kommuneplanens retningslinjer og rammer.

4.2 Bilag IV-arter”Bilag IV-arter” er den dagligdags betegnelse for plan-ter og dyr, der er opført på Habitatdirektivets bilag IV. Disse arter er strengt beskyttede i hele EU.


49

ISyddjursKommunefindesfølgendebilagIV-arter:

• Flagermus• Markfirben• Odder• Stor vandsalamander• Løgfrø• Mygblomst• Spidssnudet frø• Strandtudse

4.2.1 FlagermusOmvinterengårflagermusidvale;noglearterikalkgruber langt væk, fx Mønsted, andre i hule træer eller i bygninger. Om sommeren holder de tit til i hule træer eller i bygninger i nærheden af en skov. De jager insekter ved søer og åer eller i lysåben skov og langs skovbryn alt afhængig hvilken art, der er tale om.

I Syddjurs Kommune er der enkelte, nylige sikre artsbestemmelser, bl.a. nær Molslaboratoriet i Mols Bjerge.Såledeservandflagermus,skimmelflagermusogtroldflagermusregistreretiområdetindenfordeseneste par år. Ud fra landsdækkende registreringer synesdetsandsynligt,atogsåarternedamflagermus,brunflagermus,langøretflagermus,sydflagermusogdværgflagermusfindesikommunen.

MuligekonfliktertilkommuneplanenogafhjælpningNogle af disse arter kan trives tæt på mennesker, fx langøretflagermusogdværgflagermus,mensandreer sårbare overfor menneskelige forstyrrelser, især i deres vinterkvarterer.

Genereltkankonstateres,atjoflereekstensivtudnyt-tede, varierede landskaber (mosaiklandskaber) des bedretrivesflagermusene.Særligtbørundgåsfæld-ning af hule træer, fjernelse af dødt ved m.v., ligesom pleje og bevaring af skovbryn og plantning af lysåben løvskov er et gode.

I forholdet til den traditionelle del af kommuneplan-lægningen med rammeudlæggene synes der ikke at væreikonfliktmedflagermusenesfortsattelivsbetin-gelser, da der ikke fældes løvskov som konsekvens af rammeudlæggene.

4.2.2MarkfirbenMarkfirbeneteretkraftigt,kortbenetfirben.Deter

kraftigereenddetalmindeligefirbenoghartilfor-skel fra dette et kortere, højt hoved og en afstumpet snude.MarkfirbenetfindesoveraltiDanmark,ofteved kysterne. Det lever i små kolonier i åbne områder medløs,gernesandetjord.Markfirbenetertrængt,men anses ikke for at være i fare for at uddø her i landet.

ISyddjursKommuneforekommermarkfirbenettalrigtpå Helgenæs, først og fremmest på halvøens syd-vendte, tørre kystskrænter, men også inde på halvø-en.RegistreringenafmarkfirbenpåHelgenæserafnyere dato og er foretaget målrettet.

Efter en foregående luftfotoanalyse af skrænter med potentiellelevestederformarkfirben,erderefter-hånden anvendt samme undersøgelsessystematik i den øvrige del af kommunen, og også her er der registreretmarkfirbenpåenrækkelokaliteterbl.a.påen kystskrænt ved Ahl Hage, ved Færgevejen syd for Ebeltoft, på kystskrænten ved Gåsehage, på kysts-krænten syd for Kobberhage og på kystskrænten ved Jernhatten.MarkfirbenetersjældentnordforlinjenVrinners-Femmøller-Dråby.

Størstetruslerformarkfirbeneter,atdenslevestedergror til. Fjernelse af markhegn og stengærder i forbin-delse med byudvikling og opførelse af sommerhuse betyder også indskrænkning af levesteder. Det skal nævnes, at også efterladte, omstrejfende katte i som-merhusområder er en trussel.

MuligekonfliktertilkommuneplanenogafhjælpningUd fra foreliggende registreringer synes der at være risikoforkonfliktermellemmarkfirbeneneslevestederog følgende rammeudlæg i kommuneplanen:

1. Boligområde ved Ryomgård (5.1.B21) – potentielt levested (på området)

2. Erhvervsområde ved Ryomgård (5.1.E5) – potentielt levested (uden for området)

5.1.B21 Der er registreret et potentielt levested for markfirbenligeudenforrammeområdet.Kommunenkan ikke på nuværende endeligt be- eller afkræfte, ommarkfirbenreeltertilstedepåarealet,menudfraen vurdering af, om levestedet er egnet, og om arten eriområdet,erdetmuligt,atartenfindespåarealet,

50

eller kan komme i nærmere fremtid. Der er lavet en foreløbig konsekvensvurdering heraf. Det vurderes, at den nuværende rammeudpegning ikke er i strid medsikringenafmarkfirbensøkologiskfunktionalitet,dog må lokalplan og senere byggetilladelser m.v. ikke meddeles,hvisdekanværetilskadeformarkfirben.Vedudarbejdelseaflokalplanenskalmarkfirbensikres på arealet.

5.1.E5 Der er registret et potentielt levested for markfirbenirammeområdetogligeudenfor.Kommu-nen har ikke på nuværende kunnet endeligt be- eller afkræfte,ommarkfirbenreeltertilstedepåarealet,men ud fra en vurdering af, om levestedet er egnet, og om arten er i området, er det muligt, at arten findespåarealet,ellerkankommeinærmerefremtid.Der er lavet en foreløbig konsekvensvurdering heraf. Det vurderes, at den nuværende rammeudpegning ikkeeristridmedsikringenafmarkfirbensøkologiskfunktionalitet. Dog må lokalplan og senere byggetilla-delser m.v. ikke meddeles, hvis de kan være til skade formarkfirben.Lokalplanenbørsikrebeskyttelsenafmarkfirbenpåarealet.

Deterisærindlandsbestandeneafmarkfirben,derer i tilbagegang og truet. Kystbestandene er mindre sårbare, da kystskrænter er sikret bevaret gennem plan- og naturbeskyttelseslovgivning og den naturlige erosion, der holder vegetationen åben. Planlægning, der berører solåbne skrænter og andre arealer, hvor dererindlandsbestandeafmarkfirbeninærheden,børundersøgesforforekomstenafmarkfirben.Detbetyder ikke, at konkrete lokaliteter med arten ikke må påvirkes, men der må etableres afværgeforanstaltnin-ger,somfxåbneskrænter(evt.flytningafbestanden).I anlægsfasen kan der blive tale om at opsætte midler-tidigehegn,såmarkfirbenetikkegårtil.

4.2.3 OdderOdderen er Danmarks største rovdyr med tilknytning til ferskvand. Fisk og frøer er en del af dens spise. Den lever i tilknytning til vådområder – søer, moser med store rørskovområder. Tætheden er aldrig særlig stor, da den kræver megen plads, tit mere end 10 km vandløb. Odderen er et sky dyr, som kun er aktiv om natten. Om dagen opholder den sig i en hule i brinken eller under bevoksning, som giver ly.

Odderen er stadig en truet art. I 1970erne og 80erne gik den stærkt tilbage. Det vurderedes, at der kun

var få hundrede dyr tilbage i det nordvestlige Jylland. Men en række tiltag betyder at bestanden heldigvis voksedeigen.DenfindesnuistoredeleafJylland,herunder på Djursland.

I Syddjurs Kommune er der inden for de seneste få år registreret odder i bl.a. Ryom Å, Kolindsund-kanaler-ne, Nimtofte Å, Skarresø, Brunmose, Ulstrup Langsø, ogendeligfindesderenbestandiforbindelsemedStubbe Sø.

Derdræbesårligtca.50oddereitrafikkenpålands-plan. Det sker oftest hvor et vandløb krydser en vej, da odderen nødig svømmer under vejen. Hvis der derimod er fast grund langs vandløbet – en sandban-ke fx – går den gerne under vejbroen. Denne viden er baggrunden for etablering af faunapassager under broer med træplanker, banketter af store sten m.v.

I Syddjurs Kommune er der således etableret en pas-sage, hvor Ryom Å krydser vejen lige nord for Kolind. I forbindelse med Natura 2000 planen for Stubbe Sø, er der etableret en odderpassage i tilløbet til Stubbe Sø, og i forbindelse med genopretningsprojektet af Alling Å, er der etableret en faunapassage under Randersvejen.

For at odderen kan yngle, må der kun være ringe menneskelig aktivitet i nærheden. Odder kan forstyr-res af friluftsliv og anlægsarbejder.

MuligekonfliktertilkommuneplanenogafhjælpningUd fra foreliggende registreringer er der ikke vurderet risikoforkonfliktermellemodderenslevestederogrammeudlæg i kommuneplanen.

4.2.4 Stor vandsalamanderStor vandsalamander bliver op til 15-16 cm lang, og er derved let at kende fra lille vandsalamander. Den er sort, dog er bugen lysegul med sorte pletter. Stor vandsalamander yngler i lysåbne, rene småvandhul-ler, der ofte er beskyttede efter naturbeskyttelseslo-vens § 3. Vandhullerne kan være helt ned til 50 m2 og ligge midt ude i dyrkede landbrugsjorde. Uden for ynglesæsonen bevæger den sig på land – også nær huse i private haver, men dog mest i skove. De raster endda i udhuse o. lign.

Antallet er gået tilbage inden for de sidste par årtier


51

pågrundafforureningogudsætningaffiskogænderivandhuller,mendenfindesstadigoverdetmesteafDanmark. Den har en usikker bevaringsstatus.

Således vurderes den også i tilbagegang i Syddjurs Kommune, hvor større forekomster inden for de al-lersidste år er registreret på Helgenæs, sydvest for Langesø, ved Rugaard og nord for Nimtofte. Det skal bemærkes, at stor vandsalamander nok er lidt over-set som registreringsobjekt, hvorfor den kan være betydelig mere udbredt.

MuligekonfliktertilkommuneplanenogafhjælpningUd fra foreliggende registreringer bør opmærksomheden rettes mod følgende rammeudlæg i kommuneplanen:

1. Erhvervsområde ved Hornslet (2.1.E7) – potentielt levested (på området) 2. Biogasområde ved Hornslet (2.15.T3) – potentielt levested (uden for området).

Der er registret et potentielt levested for stor vand-salamander ved de to projektområder. Kommunens biologer har eftersøgt stor vandsalamander i maj 2013 i forbindelse med rammeudlæggene, men stor vandsalamander var ikke til stede i 2013.

Erhvervsområdet ved Hornslet (2.1.E7) berører det potentielle levested for stor vandsalamander, men da arten ikke kunne konstateres i 2013, vurderes der ikke at ske væsentlig negativ effekt på stor vandsala-mander med projektet. Stor vandsalamander er aldrig registret i vandhullet, men vurderes at kunne have potentielt levested her.

Da projektområdet ved Hornslet biogasanlæg (2.15.T3) ikke berører det potentielle levested for stor vandsalamander, og da arten ikke kunne konstateres i 2013, vurderes der ikke at ske væsentlig negativ ef-fekt på stor vandsalamander med projektet.

Selv i byudviklingsområder kan tilstedeværelsen af stor vandsalamander fremmes ved at indbygge grønne kiler med vandhuller. Arten afskrækkes ikke af menneskelig aktivitet.

Forekomsten af stor vandsalamander synes ikke at være til hinder for realisering af rammeudlæggenes projekter, men der bør stilles betingelser om for-

anstaltninger, som sikrer artens fortsatte mulige tilstedeværelse.

En betingelse er også, at der ikke udsættes ænder ogfiskivandhullerne.Det er en betingelse, som i Syddjurs Kommune også allerede er knyttet til til-ladelser til etablering af vandhuller efter planlovens landzonebestemmelser.

4.2.5 LøgfrøLøgfrøen, der er en de mest sjældne paddearter i Danmark, er desværre i stærk tilbagegang. Navnet skyldes, at den nogle gange kan lugte af hvidløg. Den ligner en skrubtudse, men kendes fra andre pad-dearter på øjets lodrette pupil. Den yngler i vandhul-ler,hvisdeerrene,solbeskinnedeogudenfiskogænder. Løgfrøen er nataktiv. Om dagen graver den sig ned i jorden, gerne på sandede arealer. Den bevæger sig sjældent mere end 500 meter væk fra ynglevandhullet og er i forhold til andre frøer dårlig til atflyttevandhul.

De største trusler mod løgfrøen er opfyldning og for-urening af vandhuller, tilgroning af skyggende buske ogtræersydforvandhullet,udsætningaffiskogænder,ogtrafikhvorløgfrøenkrydserveje.

En af de sidste gode og relativt store bestande i Dan-markfindesiSyddjursKommuneiområdetnordforNimtofte. Desuden er der registreret små, isolerede forekomster ved Feldballe, Øer og Krakær. (I 2005 blev optalt over 50 individer i den del af Nimtofte-om-rådet, der ligger syd for Ramtenvej). Undersøgelser tyder på, at Nimtofte-bestanden er nogenlunde stabil.

MuligekonfliktertilkommuneplanenogafhjælpningUd fra foreliggende registreringer er der ikke vurderet risikoforkonfliktermellemløgfrøslevestederogram-meudlæg i kommuneplanen.

4.2.6 MygblomstMygblomst er en lille orkidé med 2 store, kraftige grønne blade og gulgrønne blomster. Blomsterne kan minde om insekter, men er små og uanseelige. Planten kan blive ca. 20 cm høj.

Dens voksested er fugtige enge og moser med mo-derat næringsrigt vand, de såkaldte ekstremrigkær. Lokaliteterne ligger ofte nær en kyst.

52

Forekomsten af mygblomst er gået drastisk tilbage ogfindesnukun4stederiJylland.Heraferdenenelokalitet i Syddjurs Kommune, nærmere bestemt i habitatområdet Tved Kær. Her er optalt omkring 180 eksemplarer. Bestanden vurderes i fremgang, hvilket formodentlig skyldes det frivillige høsletslaug i området. I forbindelse med Natura 2000 planen for området, har Syddjurs Kommune har i vinteren 2012/13 igangsat en rydning i området, for at udvide levestedet for mygblomst.

Orkidéen betegnes som sårbar. Den største trus-sel synes at være tilgroning, idet den ikke kan klare sig i konkurrencen med høje urter og kulturgræsser. Bestanden i Tved Kær er bevaret ved årlige afslånin-ger af konkurrerende planter med le, og på længere sigt ved rydning og græsning som fastlagt i arealets fredningsbestemmelser og Natura 2000 plan.

Tilgroningen har været fremmet af den kvælstofbe-lastning, som kæret er udsat for. Kæret er næppe gødsket i en del år, så kvælstofbelastningen stammer fra luften.

MuligekonfliktertilkommuneplanenogafhjælpningDer tages i kommuneplanen ikke initiativer, som truer forekomsten af mygblomst.

4.2.7 Spidssnudet frøSpidssnudet frø er en lille brun frø – op til 5 cm lang – med mørke tegninger. Den yngler i vandhuller. Den efterspørger særligt vandhuller, som er omgivet af enge,moseroggræsmarker,hvordenfinderføde.

SpidssnudetfrøfindesstortsetoveraltiDanmark,men den er gået meget tilbage bl.a. i Østjylland – så meget, at den nogle steder er blevet en sjælden art. Den er således den almindeligste paddeart i Dan-mark, der er omfattet af beskyttelsen i Habitatdirekti-vets bilag IV.

I Syddjurs Kommune er den registreret mange steder, men særlig talrigt på Helgenæs og nord for Nimtofte.

MuligekonfliktertilkommuneplanenogafhjælpningUd fra foreliggende registreringer bør opmærksomheden rettes mod følgende rammeudlæg i kommuneplanen:

Der er registret spidssnudet frø vest for projektom-rådet ved Hornslet (2.15.T3). Spidssnudet frø en beskyttet bilag IV-art, men er forholdsvis almindelig i Danmark. Da projektområdet ikke berører leveste-det direkte for spidssnudet frø, vurderes der ikke at ske væsentlig negativ effekt på spidssnudet frø med projektet.

4.2.8 StrandtudseStrandtudsen er en lille tætbygget tudse, som ken-des på en gul stribe ned langs ryggen. Den bliver op til 8 cm lang. Den løber mere end den hopper. Den kan høres op til 2 km væk. Lyden er en rullende, langstrakt snerren, der kan minde om et elektrisk bor, som presses ind mod en mur. Strandtudsen er nataktiv. Om vinteren graver den sig ned i en dybde på helt op til 1,20 meter.

Strandtudsen foretrækker vandhuller med lavt vand, så lavt, at de tørrer ud om sommeren. Det kan være markoversvømmelser og nøgne søer i grusgrave. Den højere temperatur, som solen giver i lavt vand, har betydning for tudsens ynglemuligheder. En strandtudsebestand bevæger sig over et stort område i sommerperioden.

Arten, som har været meget udbredt, er gennem de sidste 20 år gået stærkt tilbage i antal, og er nu sjælden mange steder, herunder i Østjylland. En af mange årsager er, at dyrene dræbes af biler, når de søger føde på steder uden bevoksning, fx på grus-veje. Der kan bl.a. være problemer i sommerhusom-råder,hvorenstordelaftrafikkenforegåriaftenti-merne.Manregnermed,attudsennukunfindespåca. 170 lokaliteter i Danmark.

I Syddjurs Kommune er den registreret ved Øer, Fejrup på Helgenæs, på Dejret Øhoved og ved Strands. Længere mod nord i kommunen er strandtudsen registreret tilbage i 1991, men her er den sandsynligvis uddød.

Generelt bør man være opmærksom på arten inden for en afstand af 2 km fra kendte yngleområder ved anlægsprojekter eller lignende, ligesom retablering af grusgrave bør udføres under hensyntagen til eventu-elle bestandes ynglemuligheder. Midlertidige padde-hegn er en mulighed.

I rekreative områder nær tudse-lokaliteter bør stier


53

anlægges som grusstier, fordi tudserne gerne søger føde om natten på sådanne stier.

MuligekonfliktertilkommuneplanenogafhjælpningDer synes ikke umiddelbart at være trusler mod strandtudse-bestandene fra de nye rammeudlæg i kommuneplanforslaget.

4.3 Opsamling for vurdering af Bilag IV-arter

Det vurderes, at kommuneplanen - med nedenfor opsummerede forholdsregler - hverken i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter har nogen væsentlig indvirkning på bilag IV- arter eller

naturtyper, som er en del af udpegningsgrundlaget for habitatområderne.

Denne overordnede vurdering forudsætter, at der i den videre planlægning, senest i forbindelse med lokalplanlægningen, foretages undersøgelser og træffes foranstaltninger til imødegåelse af uheldige påvirkninger for:

Markfirben:Ryomgård(5.1.B21)ogRyomgård(5.1.E5).

Stor vandsalamander: Hornslet (2.1.E7), Hornslet (2.15.T3).

Spidssnudet frø: Hornslet (2.15.T3).

54

5.0 OvervågningsprogramI henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer § 11 skal myndigheden overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen eller pro-grammets gennemførelse. Ved overvågning skal det vurderes, om gennemførelse af kommuneplanen medfører forventede miljøeffekter, som beskrevet i miljøvurderingsrapporten.

Både Staten og Syddjurs Kommune laver løbende natur- og miljøovervågninger, som løbende kan ses af Miljøportalen. Disse data vil give oplysninger om udviklingen – og dermed bidrage med den bedst tilgængelige viden om naturforholdene.

Mange af de påvirkede parametre vil blive overvåget gennem sektoradministrationen, almindelige tilsyn, byggesagsbehandling og øvrig sagsbehandling fx i miljøbeskyttelsesloven og naturbeskyttelseslo-ven. Derudover vil der i forbindelse med eventuelle miljøvurderinger af lokalplaner, anlægsplaner, ma-sterplaner m.v. blive opstillet detaljerede overvåg-ningsprogrammer. Miljøforhold varetages yderligere i VVM screeningen af større projekter i henhold til VVM-bekendtgørelsen.

Der er dog iværksat en konkret overvågning i forbin-delse med rammeområderne ved Hornslet til forsy-

ningsområdeogerhverv–herfindesenpotentielbestand af stor vandsalamander. Syddjurs Kommune har i foråret 2013 lavet en konkret undersøgelse af arealerne, og kunne ikke konstatere stor vandsala-mander på arealerne. Kommunen er på baggrund af undersøgelsen kommet med anbefalinger til imøde-kommende foranstaltninger.

Nærværende miljøvurdering opstiller en række an-befalinger eller miljøforbedrende foranstaltninger. De anbefalinger, der opstilles i forhold til nye rammer for lokalplanlægning, vil Syddjurs Kommune indarbejde i de respektive lokalplaner og i den efterfølgende detailplanlægning og i diverse politikker og strategier.

Der vil således blive fulgt op på miljøvurderingens anbefalinger ved den konkrete lokalplanlægning/detailplanlægning – eller senest ved næstkommende miljøvurdering af Kommuneplan 2017.

Det bemærkes dog, at nærværende miljøvurdering er foretaget på det detaljeringsniveau, som foreligger på nuværende tidspunkt. Der kan derfor blive behov for i den kommende udmøntning af planen, f.eks. at lave en nærmere overvågning af miljøforhold eller konse-kvensvurdering af Bilag IV-arter i forbindelse med de konkrete detailprojekter.


55

6.0 Tværgående miljøvurderingSamletseterdeflesteeffekterafKommuneplan2013positive. Det vurderes, at de enkelte negative effekter generelt vil opvejes af de positive – eller særligt for klima-initiativerne vurderes det, at de negative effekter er mindre negative, end hvis intet sættes i værk.

Dog er der nogle steder i kommuneplanens indhold, hvor nogle interesser prioriteres over andre, men med miljøvurderingens anbefalinger, afværgende foran-staltninger, nærmere detailplanlægning og tilhørende

vilkår, vurderes de negative effekter i al væsentlighed afværget.

Kigges der på tiltagene og effekterne tværgående (altså f.eks. på synergier, antagonismer, sekundære effekter og kumulative effekter), vurderes det, at kon-klusionen er den samme. Dette gælder ligeledes, om der ses på effekterne på den korte bane eller på lang sigt. De positive effekter vurderes dog størst på den lange bane.

56

7.0 Konklusion 7.1 Konklusioner på mål og

retningslinjerDer er miljøvurderet på nye mål og retningslinjer inden for følgende områder: Bosætning, Klima og Energi, Landbrugsplanlægning,Vand,Erhverv,Trafikplanlæg-ning og Tekniske anlæg. Miljøvurderingen af mål og retningslinjer gav ikke anledning væsentlige forslag til afbødende foranstaltninger.

Undtaget er dog det nye, mulige vindmølleområdet ved Ebdrup. Der er store planmæssige udfordringer ved Ebdrup pga. udpegningen af lavbundsareal, potentielt vådområde og disponeringen til klimatilpasnings-løsninger. Byggeri er ikke tilladt i lavbundsområder. Udpegningen er således i modstrid med retningslinjer i Kommuneplan 13, øvrige arealudpegninger, Vand-planerne og De Statslige Interesser i Kommuneplan-lægningen.

For udpegningen af de særlige værdifulde landbrugs-områder anbefales det fremadrettet, at indsnævre udpegningen, så arealudpegningen prioriteres endnu skarpere ift. jordbundsforhold og recipienternes robusthed.

For udpegningen af de store husdyrbrug anbefales det fremadrettet, at indsnævre udpegningen så areal-udpegningen prioriteres endnu skarpere ift. landskabs-hensyn, miljøparametre, nabohensyn og infrastruktur.

7.2 Konklusioner på rammeområderne

Konklusionen på rammeområderne kan inddeles i firekategorier:Områdermedsærligtplanmæssigeudfordringer (rød), områder der kan anbefales, hvis en nærmere redegørelse eller vidensgrundlag eller dispensation viser det muligt (orange), områder med mindre bemærkninger (gule) og områder uden be-mærkninger (grøn).

Af de områder, der har særlige planlægningsmæs-sige udfordringer er:

- 2.1.E7(Hornslet)pga.mangearealkonflikter.- 5.1.B20 (Ryomgård, Nord) pga. NFI-område.- 10.1.B7 (Thorsager) pga. NFI-område.- 11.1.B5 (Feldballe) pga. NFI-område.

Af de områder, hvor der skal udarbejdes en nærme-re redegørelse eller indhentes viden eller dispen-sationer, før området endeligt anbefales er:

- 2.2.B5 (Rodskov) pga. OSD, lavbund, skovbyggelinje m.v.

- 2.2.BE4 (Rodskov) pga. OSD og skovbyggelinje.- 2.3.B2(Eskerod)pga.lavbund,overfladevand,

skovbyggelinje.- 2.3.B3(Eskerod)pga.lavbund,overfladevand,

skovbyggelinje.- 2.15.T3 (Hornslet) pga. OSD, skovbyggelinje

m.v.- 3.1.E5 (Følle) pga. OSD og lavbund.- 3.2.B10 (Ugelbølle) pga. OSD og landskab.- 5.1.E5 (Ryomgård) pga. støj, lavbund, overfladevandm.v.

- 6.15.T2 (Kolind) pga. OSD og NFI (anvendelse vurderes dog reelt ikke i strid med NFI).

- 9.1.BE1 (Mørke) pga. NFI (dog fuldt udbygget allerede).

- 11.1.E1 (Feldballe) pga. OSD, skovbyggelinje og håndteringafoverfladevand.

Herudover kræver 2.2.BE3 (Rodskov), 5.2.B6 (Pind-strup) og 10.1.BE3 (Thorsager) ligeledes dispensa-tion fra skovbyggelinjen.

7.3 Konklusioner ift. habitatdirektivet

Konklusionen på den foreløbige konsekvensvurdering efter habitatdirektivet er, at der med Kommuneplan 13 ikke sker væsentlige, negative effekter på arter eller naturtyper, som er en del af udpegningsgrundla-gene for habitatområderne.


57

8.0 ReferencerLov om Miljøvurdering af Planer og Programmer: LBK nr. 936 af 24/09 – 2009

Vejledning om Miljøvurdering af Planer og Program-mer. Miljøministeriet. 2006.

Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyt-telse af visse arter. Bek nr. 408 af 01/05-2007.

Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, DMU, faglig rapport nr. 635, 2007.

Nyere registreringer af bilag IV-arter, foretaget af Syd-djurs Kommune

Kvælstofbelastning af naturområder i Østjylland, DMU faglig rapport nr. 673, 2008

Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet, DMU, faglig rapport nr. 322, 2000.

Naturstyrelsens notat om ”Statslig udmelding tilvand-planernes retningslinje 40 og 41 i forhold til byudvik-ling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvin-dingsoplande”. Okt. 2012.

58

Bilag 1: Oversigt over hvad der skal miljøvurderes Miljøvurderet Miljøvurderet Miljøvurderes/ Miljøvurderes/ Miljøvurderes/ Kortet erstattes af Miljøvurderes i KP 09/ Miljøvurderet i Natur- Miljøvurderet screenes i Klima screenes i screenes i Vand- statslig kortlægningOversigt over hvad der skal miljøvurderes til KP 13 ingen ændring i Vandplan kvalitetsplan i Råstofplan tilpasningsplan Spildevandsplan forsyningsplan HGL § 7

KP 1 BOSæTNING OG ByUDVIKLING Overordnet målsætning x Diverse nye rammer x KP 2 KLIMA OG ENERGI Overordnede målsætninger x KP 3 LANDSKAB OG KULTUR Overordnede målsætninger x Fredninger og fortidsminder x Bevaringsværdige kulturmiljøer x Bevaringsværdige bygninger x (konsekvensrettelser) Kirkeindsigtsbeskyttelsesområder x Landskabelige interesseområder x Landskabskarakter x Geologisk interesseområder x Kystnærhedszonen x (konsekvensrettelser) KP 4 NATUR OG LAND Overordnede målsætninger x x Naturområder og mulige naturområder (x) dele x Naturkvalitet x Spredningskorridorer (x) dele x Beskyttede og sårbare arter x Internationale naturbeskyttelsesområder x (konsekvensrettelser) Nationalpark Mols Bjerge x Naturens rekreative værdier x (konsekvensrettelser) Skovrejsningsområder x Områder hvor skovrejsning er uønsket x Særlige værdifulde landbrugsområder x (konsekvensrettelser) Store Husdyrbrug x Råstofindvinding (x)dele x Bygge & Beskyttelseslinjer x (større revision, men reelt kun konsekvensrettelser) KP 5 VAND Overordnet målsætning x Myndighedernes administration x Vandløb x Søer x (1 ny lokal retningslinje) x Anvendelse af vandløb, søer og kystvande x Kystvande x Lavbundsarealer x (x) (x) Potentielle vådområder x (x) (x) Grundvand x x Spildevand x (3 nye lokale retningslinjer) x x KP 6 DET GODE LIV Overordnet målsætning x Sundhedspolitik x (opdateringer - dog ingen arealudlæg eller væsentlige miljøpåvirkninger) Ældre x (opdateringer - dog ingen arealudlæg eller væsentlige miljøpåvirkninger) Familie og børn x (opdateringer - dog ingen arealudlæg eller væsentlige miljøpåvirkninger) Grundskoler x (opdateringer - dog ingen arealudlæg eller væsentlige miljøpåvirkninger) Dagtilbud 0-6 x Voksen handicappede x Kulturtilbud x (opdateringer - dog ingen arealudlæg eller væsentlige miljøpåvirkninger) Fritidstilbud x (opdateringer - dog ingen arealudlæg eller væsentlige miljøpåvirkninger) Distriktsråd x LAG Djursland x


59

Bilag 1: Oversigt over hvad der skal miljøvurderes Miljøvurderet Miljøvurderet Miljøvurderes/ Miljøvurderes/ Miljøvurderes/ Kortet erstattes af Miljøvurderes i KP 09/ Miljøvurderet i Natur- Miljøvurderet screenes i Klima screenes i screenes i Vand- statslig kortlægningOversigt over hvad der skal miljøvurderes til KP 13 ingen ændring i Vandplan kvalitetsplan i Råstofplan tilpasningsplan Spildevandsplan forsyningsplan HGL § 7

KP 7 TURISME Overordnet målsætning x Turistpolitiske overvejelser x Hoteller, feriebyer og lign. x Campingpladser og lign. x Særligt arealkrævende fritidsanlæg x Særligt støjende fritidsanlæg x Lystbådehavne x Sommerhusområder x KP 8 ERHVERV Overordnet målsætning x Detailhandel x Erhvervsarealer x Industri x Virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko x Særligt forurenende virksomheder x Risikovirksomheder x (konsekvensrettelser) Særligt energiproducerende og -forbrugende virksomheder x KP 9 INFRASTRUKTUR Overordnet målsætning x Trafiksikkerhed x Størretrafikanlæg x Veje x Cykelstier og -ruter x Kollektivtrafik x Parkering x KP 10 TEKNISKE ANLæG Overordnede målsætninger x (digital infrastruktur) x Strækningsanlæg x Antennemaster x Digital infrastruktur - overordnede mål x Højderestriktioner ifbm. luftfart x Elforsyning x Højspændingsledninger x Varme og naturgasforsyning x (konsekvensrettelser) Spildevandsrenseanlæg x Affaldshåndtering x Biogasanlæg x Solcelleanlæg x Vindmøller x Støjhensyn x Miljøvurderinger - -

60

0= ingen/neutral + = positiv - = negativ +/- = afhænger af implementering I = ikke relevant

Bilag 2: Screening mål og retningslinjer Biogas - Solcelle Vindmøller Store Klimaog Kystvande Potentielle Digital Trafik Trafik Muligenye Muligenye retnings- retnings- retnings- Vindmølle VindmølleScreeningrammer Bosætning Husdyrbrug Energi Erhverv ogSøer Badevand Vådområder Spildevand infrastruktur målsæt.1 målsæt2 vejanlæg cykelstier linjer linjer linje-trafik EllevEnge SivestedMarkBEFOLKNING OG SUNDHED Støjpåvirkning 0 - 0 0 0 0 0 0 0 - 0 - 0/+ 0 0 0 - -Sundhedstilstand 0 0 0 0 0 + 0 0 0 +/- + - + 0 0 0 0 0Svage grupper (f.eks. handicappede) 0 0 0 0 0 0 0 0 0/+ + 0/+ 0/+ 0 0 0 0 0 0Friluftslift/rekreative interesser 0 0 0 0 0/+/- + 0 0 0 0 + 0 + 0 0 0 0 0Begrænsninger og gener overfor befolkningen +/- +/- - +/- 0/+/- + 0/+/- - + +/- + +/- + 0 0 0 - -BIOLOGISK MANGFOLDIGHED Dyreliv 0 0 0 0 + 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Planteliv 0 0 0 0 + 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Beskyttede dyre- og plantearter 0 0 0 0 + 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0International natur/fugle beskyttelses områder, EU habitatsområder, Natura 2000 områder 0 0 0 0 0/+ 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Spredningskorridorer, barrierer 0 0 0 0 + 0 0 0 0/- 0/- 0/- 0/- 0/- 0 0 0 0 0Naturbeskyttelse (NBL § 3) 0 0 0 0 + 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0§ 3 vandløb 0 0 0 0 + 0/+ 0 + 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Skovbyggelinie 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Strandbeskyttelseslinie 0 0 0 0 0 0/+ 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Å- og søbeskyttelseslinie 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Skov og skovrejsning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Fredskov 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Fredning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Beskyttelseshensyn i anlægsfasen 0 0/- 0 0 0 0 0 0 0 0/- 0/- - 0/- 0 0 0 0/- 0/-LANDSKAB OG JORDBUND Værdifulde landskabelige træk og strukturer +/- - 0 0 0 0 + 0 0/- 0/- 0/- - 0/- 0 + 0/- - -Geologiske interesser 0 - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Lysforurening 0 0/- 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Jordforurening 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Naturgenopretning 0 0 0 0 0/+ 0 + 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Terrænændring/jordhåndtering 0 0/- 0 0 0 0 0 0 0 0/- 0 - 0 0 0 0 0 0VAND Udledningafoverfladevandtilrecipient 0 0 - 0 0 0/+ + + 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Evt. fysisk påvirkning af vandløb 0 0 - 0 0/+ 0/+ 0/+ + 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Miljøfremmede stoffer og næringsstoffer 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Spildevand 0 0 - 0 0 0 0 + 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Nærmeste vandværk/vandindvinding 0 0 +/- 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Grundvandsinteresser 0 0 +/- 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 -LUFT Luftforening (støv, NOx, CO2 og SO2, lugtgener 0 - 0 0/- 0 0 0 0 0 0 0 0 + + 0 0 + +Emissionerfratrafiktilområdet 0/- - 0 0/- 0 0 0 0 0/- - 0 - + + 0 0 0 0STøJ Støj (anlæg/drift), støjbegrænsende foranstaltninger 0 - 0 0/- 0 0 0 0 0/- 0/- 0 - 0 0 0 0 - -Vibrationer 0 0 0 0/- 0 0 0 0 0 0 0 0/- 0 0 0 0 0 0Trafik 0/- - 0 0/- 0 0 0 0 - - 0 +/- + + 0 + 0 0Trafikafvikling/belastning 0/- - 0 0/- 0 0 0 0 - - 0 +/- + + 0 + 0 0Trafiksikkerhed 0 - 0 0 0 0 0 0 - - 0 0/- 0/- 0 0 + 0 0Risiko for ulykker 0 0/- 0 0 0 0 0 0 0 - 0 0/- 0/- 0 0 + 0 0KLIMA Temperatur / vandstand / mikroklima 0 0 + 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0MATERIELLE GODER Landdistrikternes udviklingsvilkår + + 0 + 0 + 0/+/- 0 + + + + + 0 0 0 0 0KULTURARV Fortidsminder og arkæologiske værdier, fortidsmindebeskyttelseszone 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Beskyttede diger (NBL § 29) 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0/- Arkitektonisk værdi +/- 0/- 0 0 0 0 0/+ 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0/- 0/- Fredede / bevaringsværdige bygninger / kulturmiljø 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - Kirker og kirkebyggelinie 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 RESSOURCER OG AFFALD Arealforbrug - - - - 0 0 0 0/- 0/- - 0/- - 0/- 0 0 - 0 0 Energiforbrug (anlæg / drift) 0 0 + - 0 0 0 0 - - 0 - + + 0 0 + + Produkter, materialer, råstoffer, genanvendelse 0 0/- 0/+ - 0 0 0 0 0/- 0 0 0/- +/- 0 0 0 0 0


61

Bilag 2: Screening mål og retningslinjer Biogas - Solcelle Vindmøller Store Klimaog Kystvande Potentielle Digital Trafik Trafik Muligenye Muligenye retnings- retnings- retnings- Vindmølle VindmølleScreeningrammer Bosætning Husdyrbrug Energi Erhverv ogSøer Badevand Vådområder Spildevand infrastruktur målsæt.1 målsæt2 vejanlæg cykelstier linjer linjer linje-trafik EllevEnge SivestedMarkBEFOLKNING OG SUNDHED Støjpåvirkning 0 - 0 0 0 0 0 0 0 - 0 - 0/+ 0 0 0 - -Sundhedstilstand 0 0 0 0 0 + 0 0 0 +/- + - + 0 0 0 0 0Svage grupper (f.eks. handicappede) 0 0 0 0 0 0 0 0 0/+ + 0/+ 0/+ 0 0 0 0 0 0Friluftslift/rekreative interesser 0 0 0 0 0/+/- + 0 0 0 0 + 0 + 0 0 0 0 0Begrænsninger og gener overfor befolkningen +/- +/- - +/- 0/+/- + 0/+/- - + +/- + +/- + 0 0 0 - -BIOLOGISK MANGFOLDIGHED Dyreliv 0 0 0 0 + 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Planteliv 0 0 0 0 + 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Beskyttede dyre- og plantearter 0 0 0 0 + 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0International natur/fugle beskyttelses områder, EU habitatsområder, Natura 2000 områder 0 0 0 0 0/+ 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Spredningskorridorer, barrierer 0 0 0 0 + 0 0 0 0/- 0/- 0/- 0/- 0/- 0 0 0 0 0Naturbeskyttelse (NBL § 3) 0 0 0 0 + 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0§ 3 vandløb 0 0 0 0 + 0/+ 0 + 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Skovbyggelinie 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Strandbeskyttelseslinie 0 0 0 0 0 0/+ 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Å- og søbeskyttelseslinie 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Skov og skovrejsning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Fredskov 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Fredning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Beskyttelseshensyn i anlægsfasen 0 0/- 0 0 0 0 0 0 0 0/- 0/- - 0/- 0 0 0 0/- 0/-LANDSKAB OG JORDBUND Værdifulde landskabelige træk og strukturer +/- - 0 0 0 0 + 0 0/- 0/- 0/- - 0/- 0 + 0/- - -Geologiske interesser 0 - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Lysforurening 0 0/- 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Jordforurening 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Naturgenopretning 0 0 0 0 0/+ 0 + 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Terrænændring/jordhåndtering 0 0/- 0 0 0 0 0 0 0 0/- 0 - 0 0 0 0 0 0VAND Udledningafoverfladevandtilrecipient 0 0 - 0 0 0/+ + + 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Evt. fysisk påvirkning af vandløb 0 0 - 0 0/+ 0/+ 0/+ + 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Miljøfremmede stoffer og næringsstoffer 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Spildevand 0 0 - 0 0 0 0 + 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Nærmeste vandværk/vandindvinding 0 0 +/- 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Grundvandsinteresser 0 0 +/- 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 -LUFT Luftforening (støv, NOx, CO2 og SO2, lugtgener 0 - 0 0/- 0 0 0 0 0 0 0 0 + + 0 0 + +Emissionerfratrafiktilområdet 0/- - 0 0/- 0 0 0 0 0/- - 0 - + + 0 0 0 0STøJ Støj (anlæg/drift), støjbegrænsende foranstaltninger 0 - 0 0/- 0 0 0 0 0/- 0/- 0 - 0 0 0 0 - -Vibrationer 0 0 0 0/- 0 0 0 0 0 0 0 0/- 0 0 0 0 0 0Trafik 0/- - 0 0/- 0 0 0 0 - - 0 +/- + + 0 + 0 0Trafikafvikling/belastning 0/- - 0 0/- 0 0 0 0 - - 0 +/- + + 0 + 0 0Trafiksikkerhed 0 - 0 0 0 0 0 0 - - 0 0/- 0/- 0 0 + 0 0Risiko for ulykker 0 0/- 0 0 0 0 0 0 0 - 0 0/- 0/- 0 0 + 0 0KLIMA Temperatur / vandstand / mikroklima 0 0 + 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0MATERIELLE GODER Landdistrikternes udviklingsvilkår + + 0 + 0 + 0/+/- 0 + + + + + 0 0 0 0 0KULTURARV Fortidsminder og arkæologiske værdier, fortidsmindebeskyttelseszone 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Beskyttede diger (NBL § 29) 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0/- Arkitektonisk værdi +/- 0/- 0 0 0 0 0/+ 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0/- 0/- Fredede / bevaringsværdige bygninger / kulturmiljø 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - Kirker og kirkebyggelinie 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 RESSOURCER OG AFFALD Arealforbrug - - - - 0 0 0 0/- 0/- - 0/- - 0/- 0 0 - 0 0 Energiforbrug (anlæg / drift) 0 0 + - 0 0 0 0 - - 0 - + + 0 0 + + Produkter, materialer, råstoffer, genanvendelse 0 0/- 0/+ - 0 0 0 0 0/- 0 0 0/- +/- 0 0 0 0 0

62

0= ingen/neutral + = positiv - = negativ +/- = afhænger af implementering I = ikke relevant

Bilag 3: Screening rammerScreening rammer 1.1.R11 1.9B2 2.1.E7 2.2.B5 2.2.BE3 2.2.BE4 2.2.R2 2.3.BE1 2.3.B2 2.3.B3 2.15.T2 3.1E5 3.2.B10 4.10.BE15 5.1.B20 5.1.B21 5.1.E5 5.2.B6 6.12.R4 6.15.T2 7.15.T2 8.9.B2 9.1.BE1 10.1BE1 10.1B7 11.1B5 11.1E1 BEFOLKNING OG SUNDHED Støjpåvirkning 0 0 - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 0 0 0 0 0 0 0 0 - 0Sundhedstilstand + 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Svage grupper (f.eks. handicappede) 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Friluftslift/rekreative interesser 0 0 0 0 0 0 + 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 + 0 0 0 0 0 0 0 0 Begrænsninger og gener overfor befolkningen 0 0 - 0 0 0 0 0 0 0 - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 0 0 0 0 0 0BIOLOGISK MANGFOLDIGHED Dyreliv + 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Planteliv + 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Beskyttede dyre- og plantearter + 0 0/- 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0/- 0/- 0 0 0 0/- 0 0 0 0 0 0 International natur/fugle beskyttelses områder, EU habitatsområder, Natura 2000 områder 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Spredningskorridorer, barrierer 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Naturbeskyttelse (NBL § 3) + 0 0/- 0 0 0 0/- 0 0/- 0/- 0 0 0 0 0 0 0 0/- 0 0 0 0 0 0 0 0 0 § 3 vandløb 0 0 0/- 0 0 0 0/- 0 0/- 0 0 0 0 0 0 0 +/- 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skovbyggelinie 0 0 - - - - 0/- 0 - - 0 0 0 0 0 0 0 - 0 0 - 0 0 - 0 0 - Strandbeskyttelseslinie 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Å- og søbeskyttelseslinie 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skov og skovrejsning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Fredskov 0 0 - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 0 0 0 0 0 0 0 0 Fredning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Beskyttelseshensyn i anlægsfasen 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 LANDSKAB OG JORDBUND 0 Værdifulde landskabelige træk og strukturer 0/+ - - - 0 0 0/- 0 0 0 0/- 0 - - 0 0 0 0 0 0/- 0/- 0/- 0 0 0 0 0 Geologiske interesser 0 0 - 0 0 0 0 0 0 0 0 - 0 0 0 0 - 0 0 0 0 0/- 0 0 0 - - Lysforurening 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Jordforurening 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 ? - 0 0 0 0 Naturgenopretning + 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Terrænændring/jordhåndtering 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0/- 0 0 0 0 0 0 0 VAND Udledningafoverfladevandtilrecipient 0 0 0/- 0/- 0 0 0/- - - - 0 0 0 0 - 0/- 0 0 0 0 0 0 0 - 0 0 -Evt. fysisk påvirkning af vandløb 0 0 0 0 0 0 0/- 0 0/- 0 0 0 0 0 0/- 0 +/- 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Miljøfremmede stoffer og næringsstoffer 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Spildevand 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Nærmeste vandværk/vandindvinding 0 0 - - 0 0 0 0 0 0 0 - - 0 - 0 0 0 0 0 0 0 - 0 - - 0 Grundvandsinteresser 0 0 - - 0 - 0 0 0 0 0 - - 0 - 0 0 0 0 - - 0 - 0 - - - LUFT Luftforening (støv, NOx, CO2 og SO2, lugtgener 0 0 - 0 0 0 0 0 0 0 +/- 0 0 0 0 0 0 0 0 + +/- 0 0 0 0 0 0 Emissionerfratrafiktilområdet 0 0 - 0 0 0 0 0 0 0 0/- 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0/- 0 0 0 0 0 0STøJ Støj (anlæg/drift), støjbegrænsende foranstaltninger 0 0 - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Vibrationer 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Trafik 0 0 0/- 0 0 0 0 0 0 0 0/- 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0/- 0 0 0 0 0 0Trafikafvikling/belastning 0 0 0/- 0 0 0 0 0 0 0 0/- 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0/- 0 0 0 0 0 0Trafiksikkerhed 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Risiko for ulykker 0 0 0/- 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 KLIMA Temperatur / vandstand / mikroklima 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 + 0 0 0 0 0 0 0 0 0 + 0 0 0 0 0 0 MATERIELLE GODER 0 Landdistrikternes udviklingsvilkår 0 + 0/+ + + + + + + + 0/+ + + + + + + + + 0 0/+ + + + + + + KULTURARV Fortidsminder og arkæologiske værdier, fortidsmindebeskyttelseszone + 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 0 0 0 0 0 0 0 0 Beskyttede diger (NBL § 29) 0 0 - 0/- 0 0 0/- 0 0 0 0 0 0 0 0/- 0/- 0/- 0 0 0 0/- 0 0 0 0 0 0 Arkitektonisk værdi 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Fredede / bevaringsværdige bygninger 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Kirker og kirkebyggelinie 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0/- 0/- 0 0 0 0 0 0 0 0 RESSOURCER OG AFFALD Arealforbrug 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0/- 0 0 0 0 0 0 0 Energiforbrug (anlæg / drift) 0 0 +/- 0 0 0 0 0 0 0 + 0 0 0 0 0 0 0 0 + + 0 0 0 0 0 0 Produkter, materialer, råstoffer, genanvendelse 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 + 0 0 0 0 0 0 0 0 0 + 0 0 0 0 0 0


63

Bilag 3: Screening rammerScreening rammer 1.1.R11 1.9B2 2.1.E7 2.2.B5 2.2.BE3 2.2.BE4 2.2.R2 2.3.BE1 2.3.B2 2.3.B3 2.15.T2 3.1E5 3.2.B10 4.10.BE15 5.1.B20 5.1.B21 5.1.E5 5.2.B6 6.12.R4 6.15.T2 7.15.T2 8.9.B2 9.1.BE1 10.1BE1 10.1B7 11.1B5 11.1E1 BEFOLKNING OG SUNDHED Støjpåvirkning 0 0 - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 0 0 0 0 0 0 0 0 - 0Sundhedstilstand + 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Svage grupper (f.eks. handicappede) 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Friluftslift/rekreative interesser 0 0 0 0 0 0 + 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 + 0 0 0 0 0 0 0 0 Begrænsninger og gener overfor befolkningen 0 0 - 0 0 0 0 0 0 0 - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 0 0 0 0 0 0BIOLOGISK MANGFOLDIGHED Dyreliv + 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Planteliv + 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Beskyttede dyre- og plantearter + 0 0/- 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0/- 0/- 0 0 0 0/- 0 0 0 0 0 0 International natur/fugle beskyttelses områder, EU habitatsområder, Natura 2000 områder 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Spredningskorridorer, barrierer 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Naturbeskyttelse (NBL § 3) + 0 0/- 0 0 0 0/- 0 0/- 0/- 0 0 0 0 0 0 0 0/- 0 0 0 0 0 0 0 0 0 § 3 vandløb 0 0 0/- 0 0 0 0/- 0 0/- 0 0 0 0 0 0 0 +/- 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skovbyggelinie 0 0 - - - - 0/- 0 - - 0 0 0 0 0 0 0 - 0 0 - 0 0 - 0 0 - Strandbeskyttelseslinie 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Å- og søbeskyttelseslinie 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skov og skovrejsning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Fredskov 0 0 - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 0 0 0 0 0 0 0 0 Fredning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Beskyttelseshensyn i anlægsfasen 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 LANDSKAB OG JORDBUND 0 Værdifulde landskabelige træk og strukturer 0/+ - - - 0 0 0/- 0 0 0 0/- 0 - - 0 0 0 0 0 0/- 0/- 0/- 0 0 0 0 0 Geologiske interesser 0 0 - 0 0 0 0 0 0 0 0 - 0 0 0 0 - 0 0 0 0 0/- 0 0 0 - - Lysforurening 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Jordforurening 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 ? - 0 0 0 0 Naturgenopretning + 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Terrænændring/jordhåndtering 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0/- 0 0 0 0 0 0 0 VAND Udledningafoverfladevandtilrecipient 0 0 0/- 0/- 0 0 0/- - - - 0 0 0 0 - 0/- 0 0 0 0 0 0 0 - 0 0 -Evt. fysisk påvirkning af vandløb 0 0 0 0 0 0 0/- 0 0/- 0 0 0 0 0 0/- 0 +/- 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Miljøfremmede stoffer og næringsstoffer 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Spildevand 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Nærmeste vandværk/vandindvinding 0 0 - - 0 0 0 0 0 0 0 - - 0 - 0 0 0 0 0 0 0 - 0 - - 0 Grundvandsinteresser 0 0 - - 0 - 0 0 0 0 0 - - 0 - 0 0 0 0 - - 0 - 0 - - - LUFT Luftforening (støv, NOx, CO2 og SO2, lugtgener 0 0 - 0 0 0 0 0 0 0 +/- 0 0 0 0 0 0 0 0 + +/- 0 0 0 0 0 0 Emissionerfratrafiktilområdet 0 0 - 0 0 0 0 0 0 0 0/- 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0/- 0 0 0 0 0 0STøJ Støj (anlæg/drift), støjbegrænsende foranstaltninger 0 0 - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Vibrationer 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Trafik 0 0 0/- 0 0 0 0 0 0 0 0/- 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0/- 0 0 0 0 0 0Trafikafvikling/belastning 0 0 0/- 0 0 0 0 0 0 0 0/- 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0/- 0 0 0 0 0 0Trafiksikkerhed 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Risiko for ulykker 0 0 0/- 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 KLIMA Temperatur / vandstand / mikroklima 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 + 0 0 0 0 0 0 0 0 0 + 0 0 0 0 0 0 MATERIELLE GODER 0 Landdistrikternes udviklingsvilkår 0 + 0/+ + + + + + + + 0/+ + + + + + + + + 0 0/+ + + + + + + KULTURARV Fortidsminder og arkæologiske værdier, fortidsmindebeskyttelseszone + 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 0 0 0 0 0 0 0 0 Beskyttede diger (NBL § 29) 0 0 - 0/- 0 0 0/- 0 0 0 0 0 0 0 0/- 0/- 0/- 0 0 0 0/- 0 0 0 0 0 0 Arkitektonisk værdi 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Fredede / bevaringsværdige bygninger 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Kirker og kirkebyggelinie 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0/- 0/- 0 0 0 0 0 0 0 0 RESSOURCER OG AFFALD Arealforbrug 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0/- 0 0 0 0 0 0 0 Energiforbrug (anlæg / drift) 0 0 +/- 0 0 0 0 0 0 0 + 0 0 0 0 0 0 0 0 + + 0 0 0 0 0 0 Produkter, materialer, råstoffer, genanvendelse 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 + 0 0 0 0 0 0 0 0 0 + 0 0 0 0 0 0

syddjurs.dk

Documents

Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2013kommuneplan.syddjurs.dk/download/kommune_dokumenter/... · 2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 3 1.1 Ikke-teknisk resumé 3 1.2 Miljøvurderingens