Kommuneplan 2013 - Hedensted · 2017. 3. 20. · Kommuneplan 2013-2025 Hedensted Kommune - Hovedstruktur 3 Forord Det er med stor glæde, vi præsenterer Hedensted Kommuneplan 2013

1Kommuneplan 2013-2025 Hedensted Kommune - Hovedstruktur

Hedensted KommuneKommuneplan 2013

2 Kommuneplan 2013-2025 Hedensted Kommune - Hovedstruktur

Indhold

Hovedstruktur .....................................................................1-25Borgmesterens forord ................................................................. 3Læsevejledning .......................................................................... 4Vision for Hedensted Kommune ................................................... 5Levevilkår .................................................................................. 6Landkommunen i storbyen ..........................................................10Erhvervsudvikling.......................................................................12Bymønster ................................................................................14Landskab .................................................................................18Klima .......................................................................................21Miljøvurdering ...........................................................................26

Retningslinjer ..................................................................29-110Byer ........................................................................................29Landsbyer og sommerhusområder ...............................................35Kulturhistoriske værdier .............................................................39Fritid .......................................................................................43Detailhandel .............................................................................47Landskab .................................................................................53Geologi og råstoffer ...................................................................57Lavbundsarealer og vådområder ..................................................61Skovrejsning .............................................................................65Natur International naturbeskyttelsesinteresser ...............................69 Naturområder og særlig værdifuld natur ................................72 Ny natur og økologiske forbindelseslinjer ...............................77Landbrug og biogas ...................................................................79Vandløb, søer og kystvande ........................................................85Kystnærhedszonen ....................................................................89Trafikanlæg...............................................................................93Tekniske anlæg .........................................................................97Støj ...................................................................................... 103Virksomheder med særlige beliggenhedskrav .............................. 105VVM pligtige anlæg .................................................................. 109

Planens forudsætninger ............................................................ 111

BilagBilag A - Lokaliteter med bevaringsværdige bygninger ................. 113

Bilag B - Detailhandelsanalyse 2009

Bilag C - Kort

Bilag D - jordbrugsanalyse

Bilag E - Strategisk energiplan

Bilag B-E kan ses som særskilte dokumenter på www.hedensted.dk un-der Kommuneplan 2013 og bilag.

RammerKommuneplanens rammer findes i et særskilt hæfte.

Kolofon Kommuneplan 2013, Hedensted Kommune.

Hedensted Byråd har vedtaget Kommuneplan 2013 - 2025 den 27. november 2013.

Hedensted KommuneNiels Espesvej 88722 HedenstedTlf.: 79 75 50 [email protected]

Adresse på hjemmesiden: www.hedensted.dk

Fotos: Hedensted Kommune.Copyright © Kort- og Matrikel-styrelsen og DDO®, Copyright COWI.

Miljøvurdering af kommune-planforslaget er udført af Ram-bøll, Ålborg.


Forord

Det er med stor glæde, vi præsenterer Hedensted Kommuneplan 2013 - 2025

Kommuneplanen fra 2009 understøtter på de fleste områder uændret kommunens vision om en landkommune i vækst med en decentral struktur. Visionerne i vores første kom-muneplan holder stadig vand og understøtter, at vi er en kommune, hvor der hele tiden skabes gode levevilkår og fællesskaber på grundlag af frivilligt lokalt engagement og et varieret og stærkt erhvervsliv i udvikling. Kommuneplan 2013-2025 kan derfor ses som en klar viderebygning på Kommuneplan 2009.

Kommuneplan 2013 fokuserer på at fremme erhvervsudviklingen - især indenfor produkti-onserhvervene, hvor vi har særlig gode vækstmuligheder på grund af beliggenheden mel-lem Aarhus og Trekantsområdet, vores stærke og internationalt forbundne infrastruktur og vores åregamle traditioner. Som en af Danmarks bedste erhvervskommuner kan vi bruge udvikling og vækst i produktionen som løftestang for at skabe arbejdspladser, øge bosæt-ning og fastholde de gode levevilkår i kommunen.

Indenfor landbrugserhvervet er der en historisk strukturændring undervejs, som vil føre til større og mere industrielle landbrugsproduktioner - en udvikling, som nu fremmes af national lovgivning, og som vi gerne vil understøtte gennem vores planlægning. Dette er baggrunden for, at vi for første gang foretager en udpegning af særligt værdifulde land-brugsområder, prioriterer særligt velegnede lokaliseringsmuligheder for store husdyrbrug og planlægger et stort moderne biogasanlæg. Hensigtsmæssig lokalisering, den mest mo-derne teknik og stærke erhvervs- og videnssynergier skal sikre en udvikling, som forener vækstmuligheder med miljøhensyn.

I kommuneplanen forholder vi os til de stigende udfordringer, som klimaforandringer brin-ger, og det er vores mål at nedbringe kommunens bidrag til denne udvikling. Den tilta-gende risiko for oversvømmelse af såvel kystnære by- og sommerhusområder som truslen mod bebyggelser inde i landet på grund af flere og voldsommere regnskyl giver anledning til en fremtidssikret planlægning for klimatilpasning. Samtidig skal vores stategiske ener-giplanlægning på længere sigt sikre, at kommunens bidrag til den samlede CO2 udledning falder.

Vi tager ansvar for, at nationale mål og strategier gennemføres. Det betyder, at vi giver de nationale interesser en lokal forankring og indarbejder dem i vores virkelighed. I forlæn-gelse af de statslige vand- og naturplaner fastsætter vi vores mål for, hvordan vi ønsker at beskytte den natur og det miljø, vi er ansvarlige for både i byerne og i det åbne land. Det er et ansvar, vi er os meget bevidst.

Vi ønsker at fastholde vore borgeres gode levevilkår, og ikke mindst derfor er det vigtigt at passe godt på de værdier, der er i kommunen. At tage vare på vore værdier og samti-dig give mulighed for vækst og udvikling skal ses i sammenhæng. Det gør vi med denne kommuneplan. Vi arbejder helt fra de overordnede målsætninger og ned i de konkrete rammebestemmelser med at integrere værdihensyn med udviklingsmuligheder. Vi ønsker at fremme synergi og vækst på en måde, som kommer både natur, miljø, borgere og er-hvervsliv til gode.

God fornøjelse med læsningen.

Kirsten TerkilsenBorgmester


Læsevejledning

Hedensted Kommuneplan 2013 - 2025 udstikker retningen for den fy-siske udvikling af Hedensted Kommune. Kommuneplanen tager afsæt i Planstrategi 2011, og er en delvis revision af Hedensted Kommuneplan 2009 - 2021.

Kommuneplanen opstiller mål, retningslinjer og rammer for hele kom-munens geografi.

Kommuneplanen er således først og fremmest en fysisk plan, men den står ikke alene. For en række sektorområder er der udarbejdet sær-skilte politikker og strategier. De kan findes på kommunens hjemmeside www.hedensted.dk. Her findes kommuneplanen også i en elektronisk udgave, og link til kort over udpegninger findes også her. Baggrunds-materiale til kommuneplanen kan ses og hentes her.

Kommuneplanen består af 3 elementer: Hovedstruktur, retningslinier og rammer for lokalplanlægningen:

HovedstrukturenHer gives et samlet billede for udviklingen i Hedensted Kommune med udgangspunkt i seks særlige fokusområder: Levevilkår, Bymønster, Landkommunen i storbyen, Erhvervsudvikling, Landskab og Klima.

RetningslinjerMed udgangspunkt i 18 særskilte faglige temaer angives de overordne-de retningslinjer for byernes udvikling samt retningslinjer for udviklin-gen i det åbne land. Her er også angivet mere principielle overvejelser om, hvordan de faglige interesser varetages i fremtidige planer og i administrationen.

For hvert tema er fastlagt:- Mål for temaet.- Kort beskrivelse af, hvorfor der skal planlægges for temaet.- Praksis for administration af lovområder.- Retningslinjer for temaet – det juridiske grundlag for administratio-

nen.- Redegørelse for retningslinjerne.- Hensigtserklæring om fremtidige planer og projekter for at fremme

målsætningen.

RammerMed udgangspunkt i 7 geografiske distrikter angives rammerne for lo-kalplanlægning i byerne, i de afgrænsede landsbyer og i det åbne land.


Vision for Hedensted Kommune

Den overordnede visionEn vækstorienteret landkom-mune, hvor udviklingen byg-ger på de særlige muligheder i de enkelte lokalsamfund, og hvor borgerne er tæt på demo-kratiet, fritidslivet og kommu-nens service.

Visionens udmøntning

Hedensted Kommune er en del af den østjyske storby, med land-kommunens kvaliteter.

Kommunen lægger vægt på vækst gennem en bæredygtig udvikling på basis af dialog og nærdemokrati, hvor det overord-nede mål er at fremme borgernes livskvalitet.

Derfor tager kommuneplanens bymønster udgangspunkt i det lokale og understøtter velfun-gerende byer og landsbyer, der sikrer underlaget for skoler, ple-jehjem, detailhandel og anden offentligt og privat service.

I planen sikres det, at der kan skabes gode levemiljøer hvor de ”bløde” værdier udvikles i sam-spil med ”hårde” værdier. Det sker blandt andet med en ud-vikling af byerne i tæt kontakt med de bynære naturområder, en velfungerende infrastruktur med trafiksikre veje, sammen-hængende stisystemer, kollektiv trafik samt god og bæredygtig kloak- og vandforsyning. Planens mål er endvidere at skabe grundlag for en fremsynet strategi for udvikling af skov, na-tur og landskab. Det gælder både i kommunens store unikke land-skabsområder, og i særlig grad med udgangspunkt i den nære natur lige der, hvor borgerne bor.

Kommuneplanens fokusområder

Byrådet vedtog den overordnede vision for Hedensted Kommune i 2006. Der blev efterfølgende af-holdt en række møder, hvor inte-ressegrupper og enkeltpersoner gav deres bidrag til, hvordan vi-sionen kunne føres ud i livet og danne grundlag for kommune-planlægningen.

Sammenholdt med statens krav og forventninger medvirkede disse bidrag til, at Byrådet med fremlæggelsen af kommuneplan-strategien: ”Menneske i centrum” besluttede, at den første kommu-neplan for Hedensted Kommune skulle tage udgangspunkt i fem fokusområder: Gode LEVEVILKÅR for kommu-nens borgere, LANDKOMMUNEN I STORBYEN med reference til kommunens beliggenhed midt på det østjyske bybånd, et ro-bust BYMØNSTER, der sikrer borgerne god service med tæt adgang til kommunens unikke LANDSKABER. KLIMA og plan-lægning i forhold til de globale klimaforandringer var det sidste af de dengang valgte fokusom-råder. Med udgangspunkt i kom-munens infrastrukturelle fordele er der derudover siden vedtaget en ny erhvervsstrategi med fokus på sikre fortsat VÆKST gennem en satsning på at tiltrække især PRODUKTIONSERHVERV.

Den overordnede vision sætter også aftryk i kommuneplanens retningslinjer og rammer, der skal fungere som et robust redskab til den fremtidige sagsbehandling og til håndtering af konflikterne imellem særligt by/land, er-hverv/det åbne land, by /drikke-vand, by/kystzone, støj/stille.

Kommuneplanen tager således sigte mod fremtidens udfordrin-ger under hensyntagen til den historie, vi bærer med os med henblik på at realisere Hedensted Kommunes vision.

Levevilkår

Landkommunen i storbyen

Bymønster

Landskab

Klima

Erhvervsudvikling


Levevilkår

Overordnede mål for udviklingenLevevilkårene i Hedensted Kommune skal sikres med fo-kus på livsgrundlag, velfærd og livskvalitet.

Livskvaliteten sikres ved gode leve- og bomiljøer med tæt kontakt mellem by og land og ved øget mulighed for indfly-delse på nærmiljøet og fælles udvikling.

Velfærden sikres ved gode mu-ligheder for at bo og arbejde i kommunen for alle.

Livsgrundlaget sikres ved rent drikkevand til alle, og ved at tilpasse udviklingen i kommu-nen til forventningerne om et ændret klima.

Det er et ambitiøst mål at skabe gode levevilkår for alle. Velfun-gerende offentlige institutioner som skoler, børnehaver og ple-jehjem er væsentlige for vores velfærd. Det samme gælder et rigt foreningsliv og gode fritids-tilbud. Kommunen har vedtaget en række politikker for forvalt-ning og udvikling af områderne for seniorer og børn, for handi-capområdet, for skoler, turisme, sundhed, fritid og landdistrikter.

Levevilkår beror på vore nære relationer, men også på sam-menhængen med nabokommu-nerne og det øvrige samfund i en global verdensorden. Vi skal forvalte vores globale forpligtel-ser ansvarligt, så vi bidrager til løsning af nationale og internati-onale udfordringer. Det har også betydning for vores selvopfattel-se og vores livskvalitet m.m.

Livskvalitet og de nære fællesskaber

Livskvalitet er et samspil af mange forskellige faktorer, der beror på fællesskabets og den enkeltes ønsker og behov. Der-for tager kommuneplanen afsæt i de lokale fællesskaber, når der planlægges for de enkelte by- og landsbysamfund – lige der, hvor folk bor.

I langt de fleste byer og landsbyer er der oprettet lokalråd. Lokalrå-dene er dannet for at sikre dialog og samarbejde med borgerne om den lokale udvikling. Det styrker de lokale fællesskaber og den en-keltes indflydelse på udviklingen.

Sammen med lokalrådene udar-bejdes udviklingsplaner for ud-valgte byer og landsbyer.

De planrelevante resultater i Stouby, Flemming og Uldum er indarbejdet i kommuneplanen med rammer til boliger og er-hverv. Efterfølgende lokalpla-ner kan derfor medvirke til at fremme optimal livskvalitet med udgangspunkt i lokalsamfundets potentiale.

Arbejdet med udviklingsplaner styrker fællesskabet lokalt og udgør et væsentligt bidrag til kommuneplanen.

De øvrige resultater i udviklings-planerne arbejdes der videre med lokalt i mere konkrete pro-jektsamarbejder.

Flere andre steder arbejdes der lokalt med udviklingsplaner. Det gælder f.eks. i Barrit, Snaptun – Glud – Hjarnø, Aale – Hjortsvang, Hornsyld og i Korning. Kommu-nen vil i de enkelte tilfælde følge udviklingsplanerne op med den nødvendige planlægning.

Samarbejdet med lokalrådene skal fortsætte og udbygges, fordi udviklingsplanerne giver lokal forankring og kvalitet i lokalom-rådet, og fordi lokalrådene kan bidrage med lokale løsninger på vores fælles udfordringer.

I bycentrene Juelsminde, He-densted og Tørring blev der i efteråret 2008 afholdt 3 bykon-ferencer, hvor interessegrupper og enkeltpersoner bidrog med en imponerende mængde idéer til byernes udvikling. Det gen-nemgående tema for borgernes tilkendegivelser var ønsket om gode levevilkår. Mange af idéerne fra konferencerne er indgået i planlægningen for kommunepla-nens arealudlæg til erhverv og boliger.


Med udgangspunkt i de gode erfaringer fra lokalrådene skal vi finde samarbejdsformer, der endnu bedre inddrager beboerne i bycentrene i et samarbejde om udfordringerne i byerne.

Samarbejdet med interesseorga-nisationer og nøglepersoner fra erhvervslivet har også været væ-sentligt for at sikre en kommu-neplan, der afspejler og afvejer de konkrete behov og interesser. Også dette samarbejde skal fort-sætte og udbygges fremover.

Kommunens stistrategi forud-sætter, at det lokale engagement skal være drivkraften for udvik-ling af stier. Vi understøtter det lokale engagement med inspira-tion og vejledning for at optimere forslag til stiforbindelser, så de kan opfylde flere forskellige be-hov og tjene flere forskellige for-mål på en gang.

Også fælles udfordringer som f.eks. etablering af flere skove, tilpasning til mere nedbør med flere vådområder og natur kræ-

Stier fra vores boliger til de bynære landskaber er med til at øge livskvaliteten.

Bynære fritidsmuligheder er vigtigt og bæredygtigt – så begrænser vi transporten.

ver lokalt forankrede løsninger. Det samme gør omlægning af vo-res energiforbrug, der kan gøre kommunen CO2 neutral.

Uanset hvor du bor, er gode op-levelser i frisk luft uden støjge-ner højt værdsat. Derfor er der i kommuneplanen lagt vægt på at integrere landskabs- og natur-værdier i byernes og landsbyer-nes udvikling. Konflikter mellem anlæg og funktioner, der støjer, og områder hvor folk bor og bru-ger deres fritid, skal også imøde-gås. Tilsvarende er der lagt vægt på at fastholde og synliggøre kul-turhistoriske værdier og udvikle kommunen med god arkitektur. Der skal fremover tages konkret stilling til lysforholdene i lokalpla-ner, bl.a. for at underbygge for-skellen mellem land og by.

Vi skal have bedre adgang fra bo-ligen til landskab og natur i det åbne land for alle. Naturoplevel-serne bliver større med en rig og varieret natur. Derfor lægges der også vægt på at skabe en højere kvalitet i natur og landskab. Med en fleksibel kommuneplanlæg-ning kan støtteordninger til f.eks. skovrejsning og etablering af vådområder bedre udnyttes. Det er tiltag, der skaber mere varia-tion i det åbne land, større arts-rigdom i naturen og giver gode oplevelsesmuligheder for men-nesker. Kommuneplanen skaber rammerne og mulighederne, men der skal lokale initiativer og personligt engagement til for at virkeliggøre intentionerne.

Levevilkår


Levevilkår

Velfærd i lokalområdet

På det helt lokale plan lægger mange vægt på by- eller lands-byliv med gode naboer i et trygt kvarter og en god arbejdsplads tæt på hjemmet. Derfor er der i kommuneplanen lagt vægt på at skabe forskelligartede bomiljøer, så der er reelle valgmuligheder for borgerne.

Når virksomheder skal placere sig et nyt sted, er et vigtigt kriterium, at den nødvendige arbejdskraft er til stede. Også derfor lægges der i kommuneplanen vægt på at skabe gode og attraktive bomu-ligheder, så visionen om en kom-mune i vækst understøttes.

Ikke alle kan finde en arbejds-plads i nærområdet, og nogle har personlige relationer til andre

egne og ønsker ikke at bosætte sig her. Pendling ind og ud af kommunen er derfor en realitet. Udviklingen peger mod mere og længere pendling, og det er en udfordring at gøre pendling mere bæredygtig. I kommuneplanen er der lagt særlig vægt på at ud-vikle nye bomuligheder tæt ved offentlig trafik og større veje.

Det er i tråd med visionen for ud-vikling af Det Østjyske Bybånd. Et bærende element for udvik-lingen af bybåndet er, at infra-strukturen optimeres, og at der udvikles et effektivt og sammen-hængende kollektivt trafiksystem med udgangspunkt i den jyske længdebane. En forudsætning for de nødvendige investeringer er, at væksten i befolkningen kon-centreres omkring jernbanens knudepunkter. Der er redegjort nærmere for Det Østjyske By-bånd i det følgende kapitel.

Livsgrundlag

Rent drikkevand er en forudsæt-ning for liv og gode levevilkår. Det sikrer vi ved at fastholde en decentral forsyning med drikke-vand. Derved bliver vi robuste over for uheld og forureninger, og motiverer den enkelte til at gøre en indsats for drikkevan-det. Motivationen er størst, når man bor og arbejder oven på det grundvand, der forsyner ens eget vandværk.

Borgerne i Hedensted Kommu-ne og i nabokommunerne skal sikres rent drikkevand nu og i fremtiden. Derfor er der i kom-muneplanen udpeget langsigtede drikkevandsområder, som omfat-ter de bevaringsværdige indvin-dingsområder samt grundvands-forekomster, der i kvalitet og i mængde udgør en ressource, det kan være værd at udnytte nu og i fremtiden.

Havnen i Snaptun er samlingspunkt for lokale og turister.

Ved kysterne udfolder vi et aktivt fritidsliv.


Levevilkår

Langsigtede drikkevandsområder. Her skal udviklingen underordnes beskyttelsen af drikkevandet.

De langsigtede drikkevandsom-råder friholdes i kommuneplanen for byudvikling. De langsigtede drikkevandsområder udgør ca. 29% af kommunens samlede areal.

Den særlige indsats på drikke-vandsområdet kommer således til at ske inden for de langsig-tede drikkevandsområder. Det betyder, at der gennemføres en indsats for at beskytte alle beva-ringsværdige vandindvindinger og kendte grundvandsforekom-ster af god drikkevandskvalitet.

En hovedindsats til sikring af rent drikkevand er kommunens flyt-ningsstrategi. Her samarbejdes med vandværkerne om at loka-lisere nye kildepladser til vand-

værker, der har deres kildeplads i byområder, og med vandværker, der har vigende vandkvalitet. Nye vandindvindinger placeres i områder med uforurenet grund-vand udenfor byen. Herved op-nås en billigere og mere langsig-tet beskyttelse af drikkevandet, end ved at sætte ind med grund-vandsbeskyttende tiltag.

Flytningsstrategien kan kun gen-nemføres med opbakning og medvirken fra de mange private vandværker. Derfor er det vigtigt, at der for de lokale vandværker skabes incitamenter til at gen-nemføre flytning af vandværker og kildepladser.

Det vigtigste og enkleste inci-tament er, at beskyttelsen af et

konkret vandværks indvindings-opland ophæves, når en ny kil-deplads er dokumenteret. Så får vandværket nemlig mulighed for at påvirke udviklingsmulighe-derne i lokalsamfundet, samtidig med at private og offentlige ud-gifter til at beskytte grundvandet bliver meningsfyldte.

Det er samtidig forudsætningen for, at kommunen får succes med at indgå aftaler med private jord-brugere om indsatsen for at be-skytte drikkevandsmagasinerne.

Et andet grundlæggende livsvil-kår er at tilpasse kommunen til de nye klimatiske forhold. Læs mere herom i afsnittet klima.



Overordnede mål for udviklingen iHedensted Kommune midt i Det Østjyske Bybånd:

De store og værdifulde land-skabstræk styrkes og bevares til gavn for hele regionen.

Byvækst og infrastruktur plan-lægges under hensyn til såvel de store som de lokale land-skabtræk.

Bosætning og erhvervsliv styr-kes som bidrag til regionens udviklingspotentiale.

Natur- og fritidsoplevelser planlægges og udvikles for både brede og smalle mål-grupper.

Det Østjyske Bybånd

Gode levevilkår på lokalt plan er afhængig af og styrkes ved en god regional planlægning. Hedensted Kommune har i samarbejde med Transport- og Miljøministerierne og 17 østjyske kommuner udar-bejdet en fælles vision for Østjyl-lands udvikling som overordnet ramme for regionens bosætning, erhvervsliv, infrastruktur, kultur og landskaber.

Samarbejdet om udviklingen i Østjylland blev oprindeligt lance-ret i Landsplanredegørelse 2006.

Visionen er grundlaget for stra-tegiske beslutninger, som kan medvirke til at opretholde og ud-vikle et konkurrencedygtigt og bæredygtigt Østjylland.

Visionen indeholder en bred vif-te af tiltag som bidrag til udvik-ling af en fortsat stærk østjysk storbyregion med en bæredyg-tig, fremtidssikret indretning og international konkurrencedyg-tighed. Samarbejdet omkring ”storbyregionen” skal understøt-te et stærkt og vidensintensivt erhvervsliv, kultur- og fritidsliv, udbygning og styrkelse af infra-strukturen til fremme af gode transportløsninger, udvikling af byerne langs transportkorrido-rene som drivkraft og bevarelse og udvikling af regionens vær-difulde landskaber, blandt andet som grønne, ubebyggede land-skaber i motorvejsbebyggelsen.

Derudover skal det overvejes, hvordan en fælles udviklingsstra-tegi for erhvervsudvikling, ud-dannelse og forskning samt kul-tur og fritid kan organiseres.

Den østjyske motorvej, som en del af infrastrukturen, der forbinder de øst-jyske byer (her ved Hedensted).

Hedensteds placering blandt de større byer langs transportkorridorene i byre-gionen. Nye stationer i Løsning og Daugård indgår i visionen om den østjyske nærbane.



Kommunens rolle i bybåndet

Hedensted Kommune er geogra-fisk placeret midt i Det Østjyske Bybånd - en funktionel storby med 1,2 mill. indbyggere. Det er en af de overordnede udfordrin-ger at håndtere storbyens poten-tiale for vækst, og samtidig be-vare og udvikle landkommunens kvaliteter med jordbrugserhverv, autentiske byer, landsbyer og landskaber.

Som det fremgår af afsnittet om kommunens bymønster, af-spejles den gunstige placering på bybåndet i høj grad i kom-munens centerstruktur og by-udvikling i øvrigt. Landskaberne langs transportkorridorene frem-hæves i landsplanredegørelsen som store og bevaringsværdige elementer i den voksende mas-sive byudvikling i storbyen. Som bybåndets landkommune er det en oplagt opgave for Hedensted Kommune at planlægge for og understøtte og udvikle bybåndets store landskabstræk.

Den store hedeslette sydvest for Hedensted er et landskabeligt åndehul i den massive byudvik-ling langs den østjyske motorvej. I konsekvens heraf opgiver kom-munen at udvikle store erhvervs-områder sydvest for Hedensted, så det store, åbne landskabs-

De store landskabstræk i regionen. Kystlandskabet på Juelsmindehalvøen og de vidtstrakte områder omkring Gudenåens udspring samt de beskyttede kærom-råder i ådalen.

Kystlandskab på Juelsmindehalvøen, her udsigt syd for Brund over Horsens Fjord.

strøg bevares. Friholdelsen bi-drager samtidig til beskyttelse af drikkevandsforsyningen til både Vejle og Hedensted.

På Juelsmindehalvøen med de værdifulde kystlandskaber vide-

reudvikles det store potentiale som friluftsområde for storbyens befolkning. Områdets storslåede natur tiltrækker også et stigende antal turister, som bidrager væ-sentligt til en understøttelse af Østjyllands øvrige attraktioner.



Overordnede mål for erhvervsudviklingenFastholde, at Hedensted Kom-mune er en af de mest er-hvervsvenlige kommuner i Danmark.

Udvikle en service og synergi-kultur, som betyder, at kom-munen opleves som erhvervs-livets aktive medspiller.

Sikre udvikling og vækst i kommunen gennem en priori-teret satsning på produktions-erhverv.

Fremtidssikre virksomheder-nes investeringer gennem en fremsynet arealplanlægning, som sikrer tilstrækkelige og velbeliggende erhvervsarealer og forebygger miljø- og inte-ressekonflikter.

Etablering af Dansk Produkti-ons Univers som et kraftcen-ter for industriel innovation og vækst.

Erhvervsudvikling

Derfor planlægger vifor erhvervsudvikling

I Hedensted Kommune er en positiv erhvervsudvikling den væsentligste økonomiske for-udsætning for at fastholde gode levevilkår, kvalitet i den kom-munale service, og fremme flere arbejdspladser og yderligere bo-sætning. På den baggrund har vi særligt fokus på at skabe grund-lag for yderligere vækst i især produktionserhvervene. Med placeringen som Danmarks tredje bedste erhvervskommu-ne i både 2011 og 2012, har vi overbevisende forudsætninger for fortsat at fremme en positiv erhvervsudvikling.

Vækstfremmende lokalisering og infrastrukturHedensted Kommune passeres centralt af den østjyske jernba-ne, Vestvejen og to motorvejs-strækninger, hvoraf jernbanen og motorvej E45 indgår direkte i en international transportkorri-dor. Den gode infrastruktur udgør sammen med placeringen i Det Østjyske Bybånd et særligt og stort vækstpotentiale, som skal udnyttes.

Denne infrastrukturelle fordel er et unikt grundlag for at kvalifice-ret arbejdskraft kan indpendle, li-gesom lokalisering af virksomhe-der i en internationalt forbundet transportkorridor giver unikke lo-gistiske fordele for produktion og distribution.

Produktion – i går, i dag og i morgenVi har i Hedensted kommune en meget væsentlig interesse i at fremme produktionsvirksomhe-dernes udviklingmuligheder og konkurrenceevne.

Vores baggrund er en historisk tradition for produktionskompe-tencer. Denne indsigt i teknologi og produktionsprocesser ønsker vi at bruge som vores vigtigste

udviklingsmulighed for at skabe økonomisk vækst. Produktion er ikke bare et spørgsmål om den fysiske transformation af mate-rialer. I produktion er der også et særligt incitament for at udvikle nye idéer og metoder.

Vi ønsker at gentænke produkti-onserhvervene, fordi iværksæt-ning og produktion giver gode forudsætninger for at generere flere arbejdspladser - såvel di-rekte i produktionserhvervene som i de mange andre erhvervs-typer, som også oplever vækst i områder med positiv udvikling i den industrielle sektor.

Kombinationen af den gode in-frastruktur og traditionen for stærke produktionskompetencer i Hedensted Kommune ser vi som vores særlige potentiale for at lancere ”Dansk Produktions Uni-vers”.

Placering tæt på en internationalt forbundet transportkorridor med såvel jern-bane som motorvej giver unikke logistiske fordele for produktion og distribution

Passende luftfoto af transportkorridoren inkl. Hedenstedafkørslen



Dansk Produktions UniversHedensted Kommune satser på produktion som den væsenlig-ste dynamo for vækst. Derfor vil vi gøre en særlig indsats for at lancere ideen om Dansk Produk-tions Univers som et inspirerende kraftcenter for innovation og pro-duktion midt i Danmark.

Vores vision er et forum, hvor forskning og praktik mødes og skaber nye konkurrencedygti-ge produktioner. Her skal såvel iværksættere som etablerede virksomheder kunne udvikle og lancere 0-serier og prototyper, have adgang til den nyeste forsk-ning og det seneste produktions-udstyr, møde samarbejdsparte-nere og få input til ideudvikling, design og markedsføring. Dansk Produktions Univers er visionen om et sted, hvor der eksperi-menteres, forskes, udvikles og nytænkes, og hvor der er kort fra ide til handling!

Plads til produktionVi skal være fremsynede og til-vejebringe rammerne og mulig-hederne for at skabe attraktive områder med højt specialiserede

produktionsvirksomheder i He-densted Kommune.

I Hedensted Kommune skal det være nemt for virksomheder at etablere sig. Desuden skal der være mulighed for at eksisteren-de virksomheder kan udvide pro-duktionen også i landdistrikterne og incitament til erhvervseta-blering i lediggjorte bebyggelser med en velegnet placering.

Vores arealudlæg til erhverv er generelt velplacerede, og de se-neste analyser viser, at vi i kom-muneplanen har udlagt erhvervs-områder, som kan imødekomme et meget bredt spekter af øn-sker og behov hos etablerede og fremtidige virksomheder.

Det er vores målsætning at op-timere kommunens service med henblik på at blive anset og brugt som en aktiv samarbejdspartner og medspiller i forbindelse med iværksætteri og erhvervseta-blering. Med en satsning på øget erhvervsservice vil vi understøtte den virketrang og skaberglæde, som blomstrer rundt om i kom-munen.

Med blandt andet et veludbygget skole- og erhvervssamarbejde og en uges produktionscamp for alle 7. klasser i kommunen, sø-ger vi at fremme forståelsen og interessen for de udviklings- og fremtidsmuligheder, som findes i den industrielle sektor.

Ved god erhvervsservice forstår vi således hele paletten af kom-munale servicetilbud; sagsbe-handlingstider, børnepasning, in-frastruktur, uddannelse og meget andet, som vi ved eller finder ud af har betydning for oplevelsen af erhvervsvenlighed i kommunen.

Vi vil være tæt på erhvervslivet Vi vil opleves som værende tæt på, empatiske og i øjenhøjde med virksomhederne.

Vi vil være fremsynede og til-vejebringe arealer, rammer og muligheder, der er attraktive for produktionsvirksomheder og in-novative erhvervsklynger.

Kort sagt - erhvervslivet skal ser-viceres!

I nogle af kommunens virksomheder er der et ganske særligt potentiale for en innovativ udvikling af produktionen og vækst-fremmende synergier med relaterede produktioner (DAKA)

Erhvervsudvikling


Bymønster

Kommunens bymønster

Kommunens bymønster afspej-ler i høj grad de muligheder, den strategiske placering af vores landkommune midt i Det Østjy-ske Bybånd byder på.

Kommuneplanens overordnede centerstruktur tager afsæt i de landskabelige, infrastrukturelle og kulturhistoriske forhold.

På Juelsmindehalvøen baseret på kystlandskabet med vand til alle sider og internationale na-turbeskyttelsesområder, Heden-sted området med den gode in-frastruktur og vestområdet med Gudenåen og de internationale naturbeskyttelsesområder som karakteristiske elementer i land-skabet.

Områderne er ikke skarpt af-grænsede. Som det fremgår af

kortet, er der en glidende over-lapning imellem de 3 områder.

Juelsmindehalvøen mod øst har potentiale for turisme og eks-klusiv bosætning i kystlandska-bets byer med Juelsminde som serviceby for turister og sejlere.

Vækstområdet midt i kom-munen og midt i Det Østjyske Bybånd har stort potentiale for attraktive erhvervsområder og central bosætning tæt på over-ordnede veje og kollektiv trafik. Som det fremgår af kortet, om-fatter vækstområdet også det sydlige område af vestområdet, nemlig de egne med god infra-struktur. Med den forbedrede in-frastruktur i form af Vestvejen og den nye motorvej – rute 18 – for-bedres vækstpotentialet væsent-ligt i den vestlige del af området.

Vestområdet omkring Gudenå-ens øvre løb har potentiale for attraktiv bosætning tæt på re-

Overordnede mål for byudviklingenKommunens bymønster skal medvirke til, at byerne under-støtter hinanden og byernes opland. Bymønsteret skal også medvirke til at realisere visio-nen for Det Østjyske Bybånd og understøtte kommunens rolle i bybåndet.

Byplanlægningen skal tage ud-gangspunkt i det enkelte by-samfunds særlige karakter og potentiale, som udvikles med forskellig vægt på bolig- og er-hvervsområder, offentlig ser-vice, infrastruktur, fritidstilbud m.m.

Kommunens bymønster skal understøtte borgernes behov for varierede udfoldelsesmu-ligheder, god kommunal ser-vice og rekreative muligheder.

Hjortsvang

Lindved

Ølholm

Rask Mølle

Aale

HornborgKalhave

Flemming

Hvirring

Daugård Station

Daugård

Ølsted

Korning

Bøgballe

Bottrup

Ørum

SnaptunBrund

SkjoldStenderup

Gramrode

Klejs

Åstrup

Overby

Barrit station

Hyrup

Stouby

Rårup

Barrit

Bjerre

Hosby

Glud

Eriknauer

Båstrup

Gl. Sole

LøsningØster Snede

Hedensted

Kragelund

Tørring

Uldum

Juelsminde

Hornsyld - Bråskov

Kommunens 3 egne. Juelsmindehalvøen mod øst (blå), vækstområdet i midten (violet) og det grønne vestområde. De over-ordnede hovedveje er vist med sort. Cirklerne angiver afstandsforhold til togstationer og købstæder.


Bymønster

kreative naturområder. Tørring-Ølholm er en del af det store vækstområde mellem Tørring og Hedensted.

Balanceret udviklingHerudover tager kommunens by-mønster afsæt i et ønske om en decentral udvikling af kommu-nen. Bymønsteret skal således understøtte kommunens skole-struktur og øvrige kommunale og private service og det rige foreningsliv i bycentre og lokal-centre. Ved at åbne mulighed for boligudvikling i både store og mindre lokalcentre understøttes byernes dagligvareforsyning og butikkernes overlevelsesmulig-heder forøges.

I bymønsteret udnyttes den af-smittende effekt fra områdets markante transportakser til at løfte en betydelig del af er-hvervsudviklingen mod vest. Det betyder bl.a. at Uldum bli-ver kommunens fremtidige er-hvervspolitiske satsningsområde for arealkrævende og transport-tunge erhvervstyper. Der er flere fordele ved en sådan disposition. Dels aflastes den massive er-hvervsudbygning ved den østjy-ske motorvej, dels udnyttes de trafikale investeringer fuldt ud ved Vestvejen og Rute 18, den nye motorvej fra Herningområ-det med tilslutning til den østjy-ske motorvej.

Valget af områder til denne væ-sentlige erhvervsudbygning er truffet med henblik på, at er-hvervsudbygningen skal lokali-seres, så der er perspektiver for en fortsat erhvervsudbygning i sammenhæng med eksisterende byområder, og med henblik på at understøtte de nationale mål for Det Østjyske Bybånd, herunder at byerne langs E45 ikke må vok-se sammen, men skal adskilles af åbne landskaber.

Erhvervsområdet ved Ølholm ud-gør en ”huludfyldning” mellem eksisterende byområder og den kommende motorvej. Det store potentiale findes imidlertid ved Uldum, hvor der syd for byen er gode, langsigtede erhvervsud-bygningsmuligheder med kort afstand til store gennemgående veje. Nord, øst og vest for Ul-dum er der ikke sådanne udvik-lingsmuligheder uden at komme i konflikt med andre interesser. Vest for Uldum er der store land-skabelige interesser ud mod Gu-

denådalen, og de begrænsede muligheder for byvækst bør re-serveres til boliger. Nord for Ul-dum findes store drikkevandsin-teresser, og det er herfra den nye indvinding for Rask Mølle og Ul-dum vandværker skal trække sit vand. Nordøst for Uldum er der også kulturhistoriske interesser, som bør respekteres. En sydlig udviklingsretning giver på læn-gere sigt mulighed for at koble de eksisterende erhvervsområ-der ved Bøgballe til området.

Kommunens bymønster med 3 bycentre og 13 lokalcentre. Hertil kommer alle landsbyerne.

Løsning

Hjortsvang

Tørring - Ølholm

Lindved

Uldum

Rask Mølle

Aale

HornborgKalhave

Flemming

Hvirring

Daugård StationDaugård

Ølsted

Korning

Øster Snede

Hedensted

Bøgballe

Bottrup

Ørum

Kragelund

Snaptun

Brund

Skjold

Stenderup

Gramrode

Klejs

Åstrup

Overby

Juelsminde

Barrit station

Hyrup

Stouby

Hornsyld - Bråskov

Rårup

Barrit

Bjerre

Hosby

Glud

Eriknauer

Båstrup

Gl. Sole

V. Ørum

Hesselballe

Ny Sebberup

Sdr. Aldum

St. DalbyUrlev

Staksrode

Gammelby

Ø. Vrigsted

N. VrigstedBreth

Klejs Mølleby

Møgelkær

Ø. Bisholt

Hornum

Østrup

Hjarnø Havn Hjarnø By

Ulkær

Honum

Haurum

Neder Sønderby

Vesterby

Overordnet fordeling af areal udlæg til bolig- og erhvervsformål. Boligudbygning er vist med orange og erhvervsudbygning med blåt.

Lindved

Rask Mølle

Aale

Flemming

Daugård Station

Daugård

Ølsted

Korning

Stenderup

Stouby

Rårup

Barrit

Glud

LøsningØster Snede

Hedensted

Kragelund

Tørring - Ølholm Uldum

Juelsminde

Hornsyld - Bråskov


Bymønster

vejen har byen en høj transport-teknisk bæredygtighedsprofil.

Derfor skal Hedenstedområdet udvikles med både bolig- og er-hvervsudvikling i henhold til den-ne centrale beliggenhed og det oplagte vækstpotentiale, der lig-ger heri.

Hedensteds centrale beliggenhed tilsiger også, at byens mange ser-vicefunktioner udvikles til gavn for alle kommunens borgere.

Juelsminde er allerede i dag en velfungerende turistby, der fun-gerer som handels- og serviceby for alle turistformer og den re-kreative anvendelse af det stor-slåede østkystlandskab.

Foruden en videreudvikling af by-ens turistmæssige værdier skal der sikres udviklingsmulighed for eksklusiv bosætning tæt på hav og strand. Der udlægges ikke nye erhvervsarealer i Juelsminde, men der er gode muligheder for at forny et par eksisterende ned-slidte erhvervsområder. Juels-

minde har særligt potentiale for udvikling af erhvervstyper, der understøtter byens rekreative og turistmæssige funktioner.

Tørring-Ølholm har mulighed for en videreudvikling af attrakti-ve boligområder tæt på områdets store rekreative naturværdier.

En del af den kommende er-hvervsudvikling placeres mod vest i kommunen, så Vestvejen og den kommende motorvej kan blive til gavn for hele den vest-lige del af kommunen og videre ud over kommunegrænsen.

Erhvervs- og handelslivet kan suppleres med erhvervstyper, der understøtter udviklingspotentia-let for naturturisme, herunder overnatningsfaciliteter, med byen som støtte- og udgangspunkt for forskellige former for turisme i tilknytning til en eventuel fremti-dig nationalpark.

I Tørring deler Gudenåens løb byen i en nordlig og en sydlig by-del.

Der sker en løbende fortætning af byerne, især i kommunens 3 bycentre (her bymidten i Hedensted).

Endelig vurderes det, at de øv-rige mindre byer og landsbyer langs Vestvejen først og frem-mes har potentiale for boliger. Udbygning med erhverv i større skala kan være ødelæggende for de fine småsamfund, og vil hel-ler ikke med samme effekt un-derstøtte det nationale ønske om store åbne landskabsrum mellem byerne langs motorvej E45.

Tørring-Ølholm og Uldum med de store arealressourcer får på den-ne måde mulighed for at udvikle et vægtigt bidrag til styrkelse af regionens erhvervsudvikling.

Byernes potentiale

Bymønsteret med de 3 bycentre og 13 lokalcentre har hver de-res meget forskelligartede ud-viklingspotentiale, ikke kun med udgangspunkt i byernes land-skabelige beliggenhed, men i høj grad også med hensyn til deres beliggenhed i forhold til større købstæder og den overordnede infrastruktur, især motorveje og togstationer.

Byernes roller bliver derfor ogsåforskellige. Alle byer sikres lø-bende mulighed for byudvikling, men ikke nødvendigvis ensartet og lige stor udvikling. Nogle byer har bedre forudsætninger for bo-ligudvikling, mens andre er spe-cielt velbeliggende til erhvervs-udvikling, og atter andre har gode forudsætninger for både bolig- og erhvervsudvikling.

Hedensted er med bydelene He-densted, Løsning, Øster Snede og Kragelund det geografiske cen-trum for Hedensted Kommune. Hedensted er kommunens mar-kant største og folkerigeste by, og med sin beliggenhed ved den østjyske længdebane og motor-


Bymønster

De 13 lokalcentre

Kommunens decentrale struk-tur ønskes fastholdt ved at un-derstøtte skoler, institutioner og dagligvarebutikker i lokalcen-trene med større eller mindre arealudlæg til bolig- og erhvervs-udbygning i forhold til de enkelte byers potentiale.

De 13 lokalcentre er Barrit, Dau-gård, Glud, Hornsyld-Bråskov, Korning, Lindved, Rask Mølle, Rårup, Stenderup, Stouby, Ul-dum, Ølsted og Aale. Fire af lo-kalcentrene, nemlig Glud, Rårup, Stenderup og Aale ligger i land-zone, men de vil efterhånden blive overført til byzone.

Lindved

Alle lokalcentre sikres løbende mulighed for byudvikling. Belig-genhed, infrastruktur og afstan-de til regionens arbejdspladser samt lokalområdets skoler, in-stitutioner, handelsliv og rekrea-tive udfoldelsesmuligheder vil dog fortsat være blandt de mere væsentlige forudsætninger for, hvordan og hvor meget det en-kelte lokalcenter vil udvikle sig.

I samarbejde med lokalrådene er der udarbejdet udviklingspla-ner for de fleste af lokalcentrene. Udviklingsplanerne er i vid ud-strækning indgået i planlægnin-gen af vækstretning og udvikling i de enkelte byer.

Der kan være behov for en gene-rel højnelse af byernes arkitekto-niske og kulturhistoriske kvalite-ter. I by- og lokalcentre arbejdes der på varierede måder med at forbedre bykvaliteten. Det sker i form af private og offentlige til-tag med istandsættelse af huse, torve- og gaderum, beplantning, etablering af stier og bynære rekreative områder. Rekreative områder kan enten integreres i boligområderne, eller blive til-gængelige ad stier.

I alle lokalcentre er der lagt vægt på, at der skal være adgang til eller udlægges nærrekreative arealer med aktivitetsmuligheder for børn og voksne.

Billede fra anden lokalby

Stouby Rårup

Stenderup

Der åbnes efter behov mulighed for byudvikling i alle kommunens lokalcentre. Lokalcentrene vil udvikle sig på baggrund af mange forskellige forudsætninger såsom lokale fællesskaber, skoler, daginstitutioner, dagligvarehandel, fritidsfritidsaktivi-teter, herlighedsværdier og beliggenheden i forhold til gode vejforbindelser og større bycentre med mange arbejdspladser.


Landskab

Landskabet er en grundlæggen-de ressource, hvor der bl. a. skal være plads til befolkningens mu-ligheder for rekreativ udfoldelse. Landskabet er resultatet af den geologiske dannelsesproces. Må-den, vi udnytter landskabet på, er afgørende for, hvordan land-skabet opleves. Landbrug, skove, byer og vindmøller præger land-skabet på hver deres måde, og giver landskabet karakter.

De nære landskaber er særligt vigtige for vores livskvalitet. Det er her vi til dagligt stresser af, motionerer og lader op sammen med andre. De nære landskaber skal derfor være let tilgængelige fra byer og landsbyer, og rumme oplevelsesmuligheder af stor kvalitet.

De store og markante landskaber skal vi forvalte, ikke bare for os selv, men i en større regional el-ler national sammenhæng. Disse landskaber binder kommunen landskabeligt sammen med na-bokommunerne.

De overordnede landskabstræk danner afsæt for kommune-planens udviklingsstrategi. På Juelsmindehalvøen baseres ud-viklingen på kystlandskabet med potentiale for turisme, bosætning og rekreation i kystlandskabet og byerne. I det flade landskab ved Hedensted udvikles byerne i for-hold til den gode infrastruktur, og med henblik på at bevare det vide udsyn og fastholde byerne i en grøn akse i Det Østjyske By-bånd. Vestområdet på grænsen til Hedensted-Løsning hedeslette og med Gudenådalens vidtstrakte naturområder danner baggrund for at udvikle attraktiv bosætning tæt på rekreative naturområder.

De nære landskaber

I forbindelse med planlægningen af de enkelte byer og landsbyers udvikling er landskabet indgået som en gennemgående faktor for valg og fravalg af byernes vækstretninger. Herved kan ek-sisterende og ny natur udvikles til bynære rekreative områder, og oplevelsen af landskabet styr-kes.

Når vi skaber bedre oplevelses-muligheder og større natur- og rekreative værdier, skal vi samti-dig løse nogle af de udfordringer vi står overfor. I fremtiden må overfladevand ikke ledes så hur-tigt til vandløbene, som det sker nu. I den nærmere planlægning og administration skal vi finde løsninger, som tilbageholder van-det længst muligt, og så tæt på kilden som muligt, og som kom-binerer neddrosling af vandtrans-porten med øget fjernelse af næ-ringsstoffer.

Lokalrådene arbejder sammen med kommunen for bedre ad-

Overordnede mål for landskabet Landskabet skal danne ramme om et godt liv for mennesker, dyr og planter i et samspil med jordbrugserhvervet.

De attraktive rekreative land-skaber skal styrkes, og tilgæn-geligheden hertil skal sikres for at bidrage til borgernes op-levelsesmuligheder, sundhed og livskvalitet.

De karakteristiske landskabs-træk skal styrkes, og naturen skal have mere plads.

Udvikling af de landskabelige, æstetiske, naturmæssige og kulturhistoriske værdier og kvaliteter skal indarbejdes i den fremtidige planlægning i samspil med de klimamæssige udfordringer.

Landskabet i Hedensted Kommune er formet sent i sidste istid. Dets form og tilblivelse følger isens bevægelser og isens afsmeltning, som i den øvrige del af det østjyske landskab.


Landskab

gang ad stier fra lokalområderne til de nære landskaber. Der er allerede udgivet foldere om sti-er ved nogle byer og landsbyer. For at optimere værdien af de nære landskaber, er det vigtigt, at planlægning og konkrete pro-jekter forbedrer adgangsmulig-hederne og udvikler naturens og landskabets kvaliteter. Målet er et sammenhængende stisystem.

De store markante landskaber

Landskabet i Hedensted kommu-ne er et typisk østjysk landskab med fjorde og ådale, der giver egnen identitet. Terrænformer er fremkommet, hvor erosion har skabt randmoræner, dødisland-skaber eller smeltevandssletter. Horsens Fjord er ikke udelukken-de dannet af isen, men også ved aflejring af sediment. Den er for-holdsvis lavvandet og kysterne har flere steder marskpræg. Ved Vejle Fjord derimod giver kyst-klinterne landskabet en anderle-

des markant karakter. Den store variation giver mange mulighe-der for rige landskabsoplevelser, både lokalt og regionalt.

Som grundlag for den videre planlægning er Hedensted Kom-mune inddelt i 14 landskabska-rakterområder. På denne bag-grund er der mulighed for at foretage nærmere vurderinger af de enkelte landskabsområders tilstand og sårbarhed som grund-lag for planlægning, administra-tion og projektering i det åbne land.

Områdernes inddeling tager ud-gangspunkt i naturgrundlaget samt den aktuelle arealanvendel-se. Det enkelte landskabsområde har således en tilnærmelsesvis ensartet landskabelig struktur. For hvert landskabsområde er der en beskrivelse af områdets landskabelige karakteristika.

Inde i landet ved Hedensted og Løsning udgør hedeslettens åbne landbrugslandskab et markant landskabselement. Området skal bevares som et grønt strøg langs

den østjyske motorvej. Det skal medvirke til, at byerne i Det Øst-jyske Bybånd ikke vokser sam-men, men tværtimod er med til at sikre udviklingen af den åbne, grønne storby.

Andre af de markante landskaber strækker sig ud over kommune-grænsen, og binder kommunen landskabeligt sammen med nabo-kommunerne. Vi vil udvikle sam-arbejdet med nabokommunerne om planlægning og forvaltning af de værdifulde landskabstræk og økologiske sammenhænge.

Gudenåkommiteen er et eksem-pel på et eksisterende samarbej-de, hvor Hedensted Kommune og de øvrige 6 Gudenå-kommuner er gået sammen om planlægning og forvaltning af Gudenåen og dens opland.

Udviklingen af de rekreative mu-ligheder i kystlandskabet er et eksempel på opgaver, som søges løst i et tværkommunalt samar-bejde.

Kommunens inddeling i landskabskarakterområder. Ved Løsning og Hedensted findes en hedeslette. På vandets vej fra iskan-ten til udløbet gennem Gudenådalen blev store mængder sand og grus af-lejret her.


Landskab

Forvaltning af landskabet

Landbrugsdriften præger land-skabets karakter i særlig grad, idet en overvejende del af kom-munen består af landbrugsarea-ler.

De forventede globale klima-forandringer er indarbejdet i planlægningen. Udvikling af de potentielle oversvømmelsesom-råder, så vi får mere vand i vores nære landskaber, vil gøre land-skabet mere markant, og skabe en rigere natur og flere oplevel-sesmuligheder. Det er tidligere sket ved Urlev, hvor der er taget

Omkring Uldum Kær bryder det lavtliggende område - en tidligere issø – morænelandskabets dominans.

Hedensted Kommune er præget af et bølget moræneland-skab med mange markante tunneldale.

Klintkysterne udgør et dramatiske terræn ved Vejle Fjord.

forskud på forventede oversvøm-melser ved at etablere et ca. 40 ha stort vådområde. Bjerre Engsø, som er kommunens ene-ste større sø, er resultatet af et vandmiljøprojekt mellem Bjerre og Møgelkær. Etablering af mere natur i kommunen søges bl.a. fremmet gennem kommunepla-nens udpegninger af areal til skovrejsning og ny natur.

Skovene udgør kun 8 % af kom-munens areal. Det nationale mål for skovenes udbredelse er, at op mod en fjerdedel af Danmark skal være dækket af skov om 75 år. Som konsekvens heraf er kommuneplanens udpegning af skovrejsningsområder fastholdt.

Der er behov for målrettet ind-sats og væsentlig større arealer til skovrejsning, gerne tæt ved byerne. Det skal der arbejdes vi-dere med.

Planlægningen skal danne grund-lag for en velovervejet balance mellem landbrugets udviklings-muligheder, forbedring af natur- og miljøforholdene og samtidig sikre arealer til byvækst, tekni-ske anlæg, skovrejsning og re-kreation mm.

Ved Glud er tunneldalen med marint forland et markant træk i det kystnære landskab.


Klima

Mål for håndtering af klimaforandringerne Sikring af livsgrundlaget ved tilpasning af udviklingen til de forventede ændringer i klima-et.

Forebyggelse af følgerne af kli-maforandringerne, så nye by-områder ikke risikerer at blive oversvømmet, så vand inte-greres som et element i byen, og så overfladevand ikke på-virker vandmiljøet og byområ-der uheldigt.

Følgerne af klimaforandringer-ne skal afværges, hvor store eksisterende værdier er truet af oversvømmelser.

Helhedsorienterede og opti-male løsninger, så de samlede samfundsmæssige omkostnin-ger minimeres.

Klima-håndteringsområder

Byrådet har den 26. marts 2008 vedtaget en strategi for hånd-tering af klimaforandringerne på baggrund af FN’s klimapanel (IPPC)’s fremskrivning i en række scenarier.

I Plan09 projektet ”Den klima-tilpassede kommuneplan” er der foretaget modelberegninger for de forskellige oversvømmelses-scenarier, som følger af mere nedbør og havvandsstigninger. I byerne er der udført beregninger for klimapanelets A2 scenarie, udenfor byerne for A1 scenariet (jf. klimastrategien).

Ud fra disse beregninger er der udpeget såkaldte klimahåndte-ringsområder. Disse områder vil ifølge beregningerne være om-fattet af risiko for periodevise oversvømmelser som følge af klimaforandringerne frem til år 2100. Princippet for denne kom-muneplan er at undgå udlæg af nye byområder i disse klima-håndteringsområder.

For at undgå, at ny bebyggelse lægges så tæt på klimahåndte-ringsområdet, at vandet kom-mer til at stå lige i terrænhøjde, er klimahåndteringsområderne

og vores fysiske værdier som bygninger og veje, men også for vores sundhed og vores livskva-litet.

Dyrkningssæsonen i landbruget vil blive længere med stigende temperatur og flere solskinsti-mer, mens dyrknigssikkkerheden vil blive forringet med faldende sommernedbør og stigende vin-ternedbør. Der må forudses stør-re ønsker om kunstig vanding og bedre afvanding.

Naturen vil ændre sig. Indvan-dringen af fremmede arter vil fortsætte samtidig med, at livs-grundlaget for hjemmehørende arter forringes, og nogle vil helt forsvinde. Når vi bevarer et va-rieret naturgrundlag, giver vi ar-terne de bedste muligheder for at tilpasse sig de ændrede klimati-ske forhold.

Det ændrede nedbørsmønster vil øge risikoen for erosion i vandlø-bene og transporten af nærings-stoffer til havet med ændring af den økologiske kvalitet til følge.

Stigende vandstand i havet og flere storme giver et større slid på kysten. Det kan måske med-føre ringere tilgængelighed til mange kystområder, og færre arealer med gode strand- og ba-deforhold.

Hvordan kommer klimaforandringerne til at påvirke os ?

Klimaforandringerne er skabt af mennesker, først og fremmest fra den del af verden, vi er en del af. Atmosfærens indhold af drivhus-gasser er afgørende for, hvordan klimaet ændrer sig.

Klimaforandringerne består i før-ste led af en stigning i den glo-bale temperatur. Hos os kan vi forvente varmere vintre med mere nedbør, men mindre sne. Somrene forventes at blive mere tørre, men med kortvarige, me-get kraftige regnskyl. Samlet set vil årsnedbøren stige. Vandstan-den i havet omkring os vil stige, og ekstreme vejrsituationer vil optræde hyppigere og med stør-re voldsomhed.

Disse ændringer i vejret får be-tydning for vores livsgrundlag


Klima

udenfor byerne tillagt 1 meter i højden. Princippet er overholdt for alle nyudlæg til byudvikling i denne kommuneplan. Enkelte hjørner af arealudlæggene kan være omfattet af et klimahånd-teringsområde. Her er det i ram-merne beskrevet, at der skal tages højde for dette i lokalplan-lægningen. I afsnittene om byer, lavbundsarealer og tekniske an-læg, er der fastlagt retningslinjer for klimahåndteringsområderne.

Potentielt vandlidende arealer

De forventede forøgede regn-mængder, især om vinteren, vil medføre en forhøjet grundvands-stand i de øvre jordlag. Der findes ikke tilstrækkelig viden til at ud-pege disse områder med rimelig sikkerhed. Derfor er der udpeget

potentielt vandlidende arealer, hvor det anbefales, at der foreta-ges en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde forud for en æn-dret anvendelse.

En særlig konsekvens af den forhøjede grundvandsstand er, at vandet om vinteren en gang imellem kun kan strømme af på overfladen, fordi jorden ikke kan rumme mere. Det bevirker, at der meget pludseligt kan komme sto-re mængder vand i vandløbene med voldsomme oversvømmel-ser til følge, selv ved et mindre regnskyl. Denne type oversvøm-melser kan ikke forudberegnes eller forebygges yderligere og vil ikke nødvendigvis kun fore-komme i klimahåndteringsområ-derne. Men de kan være ganske betydelige. Nogle følger af klima-forandringerne må vi desværre lære at leve med.

Kortbilag med Klimahåndteringsområderne (markeret med rødt).

Anvendelse i klima-håndteringsområder-ne og i de potentielt vandlidende områder

Følgerne af klimaforandringerne forebygges ved at

- nye byområder lokaliseres udenfor klimahåndteringsom-råderne,

- nye byområder lokaliseres

udenfor potentielt vandlidende områder,

- nye byområder placeres og indrettes så overfladevand kan integreres i byudviklingen

- forsinke regnvandets tilløb til klimahåndteringsområderne.


Klima

Følgerne af klimaforandringerne i klimahåndteringsområderne af-værges

- gennem indsatser afvejet mel-lem omkostningerne ved ind-satsen, omfanget af de forven-tede skader, og den skønnede udvikling af klimaforandringer-ne,

- ved at ændre arealanvendelse, og ved at etablere vådområder til håndtering af store vand-mængder.

Vi vil skabe helhedsorienterede og optimale løsninger for klima-håndteringsområderne

- ved at integrere projekter for klimahåndtering med løsninger for byernes og jordbrugets ud-vikling med natur- og vandmil-jøindsatsen.

Stigende havvand

Potentielt vandlidende områder, hvor en konkret vurdering er nødvendig (markeret med blåt).

Vi skal som hovedregel lade na-turens kræfter have frit spil. Det betyder, at vi kun udfører kyst-sikring, hvor store samfunds-mæssige værdier står på spil.

Den stigende vandstand i ha-vene kan udsætte nogle af lan-dets kystnære områder for over-svømmelse. En særlig udfordring i at sikre mod stigende havvand er samtidig at bevare områdets kvaliteter som f.eks. havudsigt, havnefront, bybillede m.m. På landsplan har staten nu udpeget i alt 10 potentielle risikoområder og indledt en nærmere analyse af risikoen og af hvilke værdier i de pågældende områder, som vil være truet ved en oversvøm-melse. Juelsmindeområdet er et af de 10 områder, som er udpe-get, men det kan ikke udelukkes at også Snaptun og nogle af de kystnære sommerhusområder

i kommunen kan blive ramt af oversvømmelser.

Større mængder overfladevand

Klimaforandringerne må forven-tes at medføre så store mængder vand, at vi ikke vil kunne hånd-tere dem på samme måde som hidtil. Vi skal derfor finde måder at tilbageholde vandet på så tæt ved ”kilden”, som muligt.

Større erhvervsbyggerier både i byen og på landet må fremover forvente at skulle forsinke deres afledning af regnvand. Men også i boligområder kan der blive tale om at forsinke afledningen af regnvand på den enkelte grund.


Klima

I byområder skal vi finde måder, hvorpå vand kan indgå i bybil-ledet i respekt for de bestående værdier. En særlig udfordring be-står i at udforme regnvandsbas-sinerne i bolig- og erhvervsom-råder, så de tilfører områderne rekreativ værdi. Regnvandsbas-siner vil dog næppe være til-strækkelige løsninger i fremti-den. De ville i så fald blive meget dominerende. Der skal suppleres med andre løsninger, som tilba-geholder vandet længst muligt tæt på kilden. Byområder, hvis indretning og anvendelse gør, at de kortvarigt kan tåle oversvøm-melser, som f.eks. sportspladser, parkeringspladser o. lign., skal tænkes ind som mulige aflast-ningsområder.

Hedensted Spildevand a/s kort-lægger i løbet af 2013 service-niveauet på regnvandssystemet. På baggrund heraf vil Hedensted Kommune tage stilling til, om der skal foretages ændringer i den klimatilpassede kommuneplan, herunder de tilhørende kortbilag, som i givet fald vil blive udsendt som et tillæg til kommuneplanen.

Nogle af vore byer, som f.eks. Hedensted og Tørring, gennem-skæres af vandløb, der ved store regnskyl vil kunne oversvømme

områder af byen. Her kan det være relevant at etablere nye vådområder, der kan tjene som forsinkelsesbassin opstrøms byen. Disse vådområder skal an-lægges, så de styrker områdets naturmæssige værdier og fjerner næringssalte i overensstemmelse med Vandplanens målsætninger.

Det skal overvejes i hvert enkelt tilfælde, om følgerne af klimafor-andringerne skal afværges, og i givet fald hvordan. I en særskilt planlægning for de oversvøm-melsestruede byer skal der ske en afvejning af indsatsen mellem omkostningerne, omfanget af de forventede skader og den skøn-nede udvikling af klimaforandrin-gerne. Ved denne afvejning skal spildevands- og vandforsynings-anlæg tillægges en særlig betyd-ning, da oversvømmelse af disse anlæg kan få meget betydelige sundhedsmæssige følger.

I det åbne land skal vi som hoved-regel lade naturens kræfter have frit spil. Det betyder, at over-svømmelser langs vore vandløb som hovedregel ikke medfører en ændret vedligeholdelsespraksis eller et regulerings- eller uddyb-ningsprojekt. I afvejningen af, hvornår der skal ske ændringer af gældende vedligeholdsprak-

Oversvømmelse i Rohden Ådal.

sis, skal der både ses på de sam-fundsmæssige værdier, der står på spil, hensynet til vandløbets målsætning og omkostningerne ved ændringen.

Klima, Co2 og andre drivhusgasser

Det er imidlertid ikke tilstrække-ligt, at vi indretter os på et æn-dret klima. Vi er også nødt til at indrette vores lokale samfund på et langt lavere udslip af CO2 og andre drivhusgasser. Der er be-hov for at begrænse udlednin-gerne af drivhusgas herhjemme med op til 80 – 90%.

Jo hurtigere vi begrænser udled-ningerne, jo billigere bliver det, og jo bedre står vores lokalsam-fund rustet over for klimatiske ændringer, ændringer i energi-priser og konkurrencemæssigt, så arbejdspladser bevares og nye skabes. Det er således en helt grundlæggende udfordring at udvikle kommunen – tilnærmel-sesvist - CO2 neutralt for at be-vare og udvikle livsgrundlaget og trygheden i lokalsamfundet.

CO2 udledning fra vores energi-forbrug er den mest betydende faktor for ændringerne i klimaet. Vi sætter derfor fokus på vores energiforbrug med en vision og en strategi for en bæredygtig energiforsyning, hvor der er ba-lance mellem energiforsyning og energiforbrug på et lavere niveau end i dag, og hvor anvendelse af lokale ressourcer optimeres.

VisionEn vækstorienteret landkom-mune, hvor samarbejde om en bæredygtig energiforsyning bi-drager til nye fællesskaber, nye arbejdspladser, mere beskæf-tigelse og et brand, der til-trækker virksomheder og ska-ber grundlag for ny bosætning.


Klima

Som baggrundsmateriale til kom-muneplanen er der udarbejdet en strategisk energiplan for Heden-sted Kommune. Her kan du læse mere om baggrunden for energi-arbejdet og om mulige handlinger.

Fremadrettede klimaindsatser

I kommuneplanen fokuserer vi således på at tilpasse udviklingen af kommunen til de nye klimati-ske forhold. De konkrete løsnin-ger skal findes i et samspil mel-lem at sikre de fysiske værdier og at udvikle de naturmæssige og rekreative værdier.

Med baggrund i den nationale udpegning af områder med risiko for oversvømmelser fra vandløb,søer, havet og fjorde udarbejder Kystdirektoratet inden udgangen af 2013 et fare- og risikokort forde nationalt udpegede risikoom-råder, herunder for Juelsminde. Herefter udarbejder kommunen

inden udgangen af 2015 en risi-kostyringsplan for Juelsminde.

Endvidere er der indgået aftale mellem staten og kommunerne om at supplere kommuneplanen med en klimatilpasningsplan med ovennævnte risikoplanlægning som forbillede.

Vi har indarbejdet vores klimatil-pasningsplanen i dette afsnit af kommuneplanens hovedstruktur som en dynamisk plan, der vil blive løbende suppleret og juste-ret bl.a. som følge af en kortlæg-ning af mulige oversvømmelser i spildevandssystemet.

Opgaven på energiområdet bli-ver i den kommende planperiode at fremme konkrete projekter og tiltag med fokus på lokalt forank-rede idéer, initiativer og handle-planer, der mest hensigtsmæs-sigt og effektivt kan bidrage til at nedbringe den samlede udled-ning af CO2. Se mere herom i den strategiske energiplan, der er udarbejdet som baggrundsmate-riale til kommuneplanen.

Maabjergværket er eksempel på et stort moderne biogasanlæg med flere tilknyt-tede synergiproduktioner, som ikke giver genevirkninger for nabobebyggelse.

StrategiVi vil omstille til renere ener-giforsyning og lav CO2 belast-ning i en proces, der inddrager borgere og virksomheder, og sikrer en stabil energiforsyning til priser der er til at betale. En grøn omstilling som kan mær-kes - også for den enkelte.

Vi vil tilstræbe et energifor-brug på et lavt niveau baseret på ikke fossile energikilder og med optimal udnyttelse af lo-kale ressourcer. Vi vil med udgangspunkt i egen virksomhed og i kom-munes samarbejde med lo-kale borgere og virksomheder, igangsætte og demonstrere grøn omstilling i praksis

Den kommunale indsats vil lø-bende blive tilrettelagt i hand-lingskataloger med udgangs-punkt i nedenstående indsatser:

Indsatskatalog

Energiportal: Vi sikrer uvildig oplysning og rådgivning.

Kommunens virksomhed: Vi viser vejen ved at feje for egen dør og demonstrerer grøn omstilling i praksis.

Energitryghed: Vi engagerer, så borgere ikke bliver tabere i omstillingspro-cessen.

Udvikling:Vi samarbejder lokalt, natio-nalt og internationalt, og om-sætter viden til omstilling i praksis.

Synergi og partnerskaber: Vi er fødselshjælper og facilite-rer grøn vækst initiativer.

Klima- og energilandsbyer: Vi understøtter lokale fælles-skaber og lokalt engagement.


ForordPlanlægning for den fysiske arealanvendelse i Danmark reguleres af Planloven. Kommuneplanen er den overordnede planlægning for og regulering af arealan-vendelsen i Hedensted Kommune og består af hovedstruktur, retningslinjer og rammer for lokalplanlægning. Den detaljerede regulering med direkte retsvirkning for borgerne foregår via lokalplanlægning. Det er Hedensted kommune, som kon-kret udfører planlægningen via kommune- og lokalplanlægning. Den kommunale planlægning skal ikke godkendes af andre myndigheder, men den skal respektere de statslige interesser, de regionale planer og lovgivningen generelt.

Det er bedre, billigere og mere effektivt at hindre og forebygge end at skulle rydde op efter skader, når de først er sket. Derfor forudsætter såvel dansk som fælles europæisk lovgivning blandt andet, at der skal foretages en miljøvurdering, inden der træffes beslutning om planer og programmer, som fastlægger ram-merne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, når myndigheden vurderer, at planen eller programmet kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Desuden skal miljøvurderingen understøtte den offentlige debat og derfor har miljøvurderingen været fremlagt i offentlig høring sammen med forslag til Hedensted Kommuneplan 2013-2025.

Hedensted kommune har i forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2011 besluttet, at kommuneplanen kun delvist skal revideres. Den nye Kommuneplan 2013 bygger derfor i meget betydeligt omfang på kommuneplan 2009, og det er kun ændringerne, der skal miljøvurderes. Når den offentlige høring af kommuneplanforslaget er overstået og Hedensted Kommuneplan 2013-2025 vedtages endeligt, erstattes miljøvurderingen af en sammenfattende redegørelse, som samler op på og konkluderer ud fra de miljø-påvirkninger, som evt. vil kunne forekomme på grund af de ændringer, som den nye planlægning indebærer.

I forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplanen kan der foretages ændring af det offentliggjorte planforslag. Berører ændringen på væsentlig måde andre myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringen, kan vedtagelsen af planen ikke ske, før de pågældende har fået lej-lighed til at udtale sig. På denne baggrund blev der foretaget en supplerende hø-ring af 5 ændringsforslag til forslag til Hedensted Kommuneplan 2013-2025 med henblik på, at byrådet skulle have mulighed for at vælge at imødekomme nogle af disse forslag.

Der er ikke i forbindelse med kommuneplanens vedtagelse eller på grundlag af den supplerende høring af ændringsforslag til kommuneplanforslaget foretaget ændringer, som kan påvirke miljøet væsentligt eller på andre måder kan anfægte eller ændre miljøvurderingens fokuspunkter, vurderinger eller konklusioner.

Kommunen vil løbende overvåge, om Kommuneplan 2013 har de forventede mil-jøpåvirkninger og vil forbindelse med den næste planstrategi vurdere, om der er behov for at ændre i planlægningen.

Sammenfattende redegørelseEfter kommunesammenlægningerne blev der i 2009 udarbejdet en kommune-plan for den samlede Hedensted Kommune. Den nye Kommuneplan 2013 er en opfølgning og konsolidering af kommuneplanen fra 2009. Der er således kun gen-nemført en delvis revision af nogle få udvalgte emner samt en række mindre ju-steringer, opdateringer og supplementer, som ikke vurderes at kunne bevirke en væsentlig påvirkning af miljøet.

Miljøvurdering af kommuneplanforslaget fokuserede på nye initiativer og ændrin-ger, der eventuelt kunne have en væsentlig miljøpåvirkning. Miljøvurderingen af er gennemført på grundlag af den eksisterende viden og planens detaljeringsni-

Sammenfattende redegørelse for Miljøvurdering


Miljøvurdering

veau. Det er således ikke muligt at miljøvurdere kommende planer, som afledes af kommuneplanens mål, visioner og strategier, da indholdet ikke er tilstrækkelig kendt endnu. Der vil derfor efterfølgende blive udarbejdet miljøvurderinger i for-bindelse med de enkelte planer, hvis planerne vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt. De nye initiativer og ændringer er:

1. Revideret afsnit om Landbrug, store husdyrbrug og biogas (ny planlægning og retningslinjer) 2. Sti strategi (ajourføring af mål og eksisterende retningslinjer for stier) 3. Justering af rammerne (mindre justeringer, herunder standardi- sering og rettelse af fejl, men ikke væsentlige ændringer eller nye arealudlæg af betydning) 4. Justering af retningslinjerne (mindre ændringer, opdateringer og ajourføring af redegørelsen, så allerede realiserede projekter ud- går som planlægning) 5. Nyt afsnit med overordnet målsætning og strategi for erhvervsudvikling (hovedstrukturen). 6. Revideret afsnit om klimatilpasningsplan og strategisk energiplan (hovedstrukturen).

I den forudgående scoping er der med udgangspunkt i disse nye initiativer og ændringer, som eventuelt kunne have en væsentlig miljøpåvirkning foretaget en overordnet vurdering af, hvilke miljøparametre, de enkelte emner eventuelt kun-ne påvirke. På denne baggrund blev kommuneplanforslaget scopet i forhold til kri-terierne nævnt i bilag 2 til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Som supplerende grundlag for scopingen blev der forinden gennemført en indledende høring af andre berørte myndigheder. Der er på baggrund af høringen indkommet et bidrag fra Vejle Kommune, som foreslår en vurdering af den kumulative effekt af udpegningen af særligt velegnede områder til store husdyrbrug i forhold til til-svarende udpegninger i Vejle Kommune.

Hedensted Kommuneplan 2013-2025 udstikker nye mål og strategier for klima-tilpasning og energi, erhvervsudvikling og stier, men der foretages ikke en så konkret planlægning, at den kan medføre en væsentlig miljøpåvirkning. Dog har klimatilpasningsplanen givet anledning til bestemmelser vedr. håndtering af over-fladevand i udvalgte rammeområder, hvor dette i forhold til kommende bebyg-gelse og anlæg vurderes at være en udfordring, som nødvendigvis skal håndteres inden lokalplanlægning.

I overensstemmelse med planlovens seneste krav udpeges desuden særligt vær-difulde landbrugsområder og særligt velegnede områder til store husdyrbrug. Ud-pegningen signalerer, hvor erhvervet vil have fremtidssikrede muligheder for at udvikle sig. Konkrete projekter for store husdyrbrug vil forsat skulle vurderes og reguleres ifølge reglerne i Lov om Miljøgodkendelse af Husdyrbrug.

Der udpeges derudover et areal til et fælles biogasanlæg vest for motorvejen ved Løsning, idet rammebestemmelserne for et eksisterende og ikke fuldt udbygget erhvervsområde tilføjes denne anvendelsesmulighed. Placering af et biogasanlæg i tilknytning til de eksisterende virksomheder og aktiviteter i erhvervsområdet vil kunne udnytte videndeling og synergieffekter særlig godt. Etablering af bio-gasanlægget vil på den ene side kunne udnytte energien i husdyrgødningen og medvirke til at begrænse miljøpåvirkningerne fra udbringning af husdyrgødning. På den anden side vil anlægget medføre en øget transport af gødning og afgasset biomasse på vejene. Med den valgte placering tæt på overordnede veje og midt i kommunen, vurderes det dog, at generne er minimerede og relativt begrænsede.

Samlet vurderes det, at der kun er en begrænset miljøpåvirkning som følge af ændringerne i kommuneplanen. Planlægningen for store husdyrbrug og det fælles biogasanlæg vurderes at kunne få en positiv miljøeffekt.


Miljøvurdering

Documents

Kommuneplan 2013 - Hedensted · 2017. 3. 20. · Kommuneplan 2013-2025 Hedensted Kommune - Hovedstruktur 3 Forord Det er med stor glæde, vi præsenterer Hedensted Kommuneplan 2013