MICHELLE ”PÅ BORNHOLM HAR VI DET GODT”...ne skal selvfølgelig prioritere formel efteruddannelse. På den lange bane er det ikke nok med en workshop om samarbejde eller et hurtigt

FEBRUAR 2016 · METAL MAGASINET 61

1 2 3 4

MAGASINET FRA DANSK METALMAJ 2016

”DU SKYLDER EN MILLION”

Tidligere chef krævede penge af

Jesper

DIT ARBEJDSMILJØKollegerne døde, og

Rasmus blev en af ARBEJDSMILJØETS

FORKÆMPERE

BLIV KLAR TIL FREMTIDEN

med et robotkursus

VARMEN I ÅRHUS SKAL VÆRE GRØN

SE HVORDAN I BIOMASSEANLÆGGET

TIL EN MILLIARD

”PÅ BORNHOLM HAR VI DET GODT” OG VI HAR BRUG FOR FLERE KOLLEGER

MICHELLE

2 METAL MAGASINET · MAJ 2016

Leder

Molestien 7, 2450 København SV Telefon: 3363 [email protected]/metalmagasinet

UDGIVER

Dansk Metal

ANSVARSHAVENDE

CHEFREDAKTØR

Anders Frederik Gjesing

REDAKTØR

Allan Petersen

REDAKTION

Rasmus Stegmann, Andreas Knudsen, Mette Rugaard og Anne Gooseman Hove

LAYOUT

Jette Nielsen

TRYK

Stibo Graphic

LEVERING

Henvendelser om levering af Metal Magasinet: Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller [email protected] Metal Magasinet fås som lydfil på danskmetal.dk

OPLAG IFØLGE DANSK

OPLAGSKONTROL

119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876Magasinet udkommer 4 gange årligt

UDKOMMER NÆSTE GANG

16. september 2016

FORSIDE/FOTO

Industritekniker Michelle Gudhjem trives på JENSEN Denmark A/S, der er den største industrivirksomhed på Bornholm, hvor de får brug for endnu flere faglærte i de kommende år. Foto: Brian Rasmussen.

MAGASINET FRA DANSK METALMAJ 2016

NO

RDI

SK MILJØMÆRKNIN

G

5041-0004TRYKSAG

100.000 nye job på bare 3 år, og en ledighed blandt medlemmer af Dansk Metal, der falder og nu er nede på 3 procent.Det går bedre i Danmark, og det går bedre for Metalmedlemmer på arbejds markedet. Faktisk så godt, at der er mangel på dem flere steder.Det vil kun blive værre. I 2025 vil vi mangle 30.000 faglærte alene inden for jern- og metalindustrien. Det vil koste os 26 milliarder kroner i vel-stand. Det er en høj pris at betale for ikke at have taget problemet alvorligt i tide. Derfor bør der ske to ting: For det første skal vi have langt flere unge i praktik – især i industrien. Mange arbejdsgivere har lærlinge. En del burde tage flere. Men der er alt, alt for mange virksomheder, som har alle mulige undskyldninger for ikke at uddanne fremtidens faglærte. Det må stoppe nu. For det andet er det ikke bare arbejds giverne, der skal op i gear.Det skal vi lønmodtagere også. En rundspørge i den danske befolk-

ning, som YouGov har lavet for Dansk Metal, viste, at omkring halvdelen ikke har deltaget i formel efteruddannel-se de seneste tre år. Og omkring 30 procent ønsker ikke at deltage i for-mel efteruddannelse de næste tre år.Det dur ikke. Hvis vi skal følge med i udviklingen af ny teknologi og den benhårde globale konkurrence, så skal vi saftsuseme op i gear. Vi skal blive bedre til at bruge vores ret til efteruddannelse – mange har jo ret til betalt efteruddannelse i deres overenskomst – men arbejdsgiver-ne skal selvfølgelig prioritere formel efteruddannelse. På den lange bane er det ikke nok med en workshop om samarbejde eller et hurtigt kursus i at betjene en ny maskine. Der skal for-mel efteruddannelse til, og derfor skal det være lige så naturligt at planlæg-ge sin efteruddannelse, som det er at planlægge sin ferie. God sommer – og du kan læse mere om efteruddannelse på side 12-15.

AF FORBUNDSFORMAND CLAUS JENSEN

Vi skal saftsuseme op i gear

Vi skal

blive bedre til at bruge vores

ret til efteruddannelse

MAJ 2016 · METAL MAGASINET 3

Indhold

ØVRIGT INDHOLD SIDEN SIDST

4 Nyt & noter

6 Branchenyt

KOM VIDERE

7Kim fik sin bonus

8Skulle snydes for 130.000 kroner

16 A-kasse

20 Fyret – men fik bonus og uddannelse

22 Få svar om pension

GODT ARBEJDE

31Plus: Tips, viden og gode tilbud

32 Jobstafetten: Skibsmekaniker

40 Spot på: Med Arbejdstilsynet på job

44 På besøg: Smede med stort S

48 Min svendeprøve: Elektronikfagtekniker

TEKNIKRUMMET

51Historien om: Kranen

58 Mig og min maskine: Fjernstyrer 500 pc’er

10

18

”Du skylder os en million” Jesper blev anklaget for at lække erhvervshemmelig-heder, da han skiftede job.

Kom efter dagpenge – gik hjem med job

Da Jonas Skoven Kristensen gik i sin

Metalafdeling, var for-målet at få dagpenge.

Dem nåede han ikke at få brug for.

12

Robotterne rykker indTag på kursus og bliv klar til fremtiden.

24

TEMA

BornholmPå solskinsøen blomstrer industrien, og der er brug for flere hænder. Tag med på industri-sightseeing.

52

Grøn varme for en milliardÅrhus Kommune bygger et nyt

biomasseanlæg til en 1,3 milliard kroner. Her skal 235.000 ton halm sørge for grøn varme.

34

DIT ARBEJDSMILJØ

Arbejdsmiljøets forkæmperRasmus Skautrup Jacobsen havde en kollega, som faldt død om på jobbet. Nu går Rasmus forrest i kampen for et bedre arbejdsmiljø.


Siden sidstNYT OG NOTER • BRANCHENYT

Som medlem af Dansk Metal kan du helt gratis blive klædt på til fremtidens industriarbejde på en af Europas største robotmesser, RoboBusiness Europe, d. 1.-3. juni i Odense Congress Center. Du skal bare vise dit medlemskort eller LO Plus- appen i den særlige indgang for medlemmer af Dansk Metal for at få gratis adgang – og du kan endda tage en ledsager med, uden det koster noget.

KOM GRATIS TIL ROBOTMESSE

Vindere fundet8.625 medlemmer deltog i årets store undersøgelse af medlemmernes syn på Dansk Metal. Blandt be-svarelserne trak vi lod om fire iPads. De fire heldige medlemmer har fået direkte besked.

Læs mere om arrangementet pådanskmetal.dk/ robobusiness

RETTELSEI seneste nummer af Metal Magasinet skrev vi i artik-len ”Aftalen kom sikkert i havn”, at timelønnen på Maritime Engine-ering er 150 kro-ner. Timelønnen er 180 kroner.

NYT DANSK METAL I VENDSYSSELI Dansk Metals afdelinger i Vendsyssel er der sket flere ændringer i forbindelse med forårets generalforsamlinger. De tre tidligere afdelinger Sæby, Brønderslev og Vendsyssel bliver til én afdeling, som fortsætter under navnet Metal Vendsyssel. Metal Sæby er ophørt som afdeling, og de cirka 500 medlemmer er overflyttet til Vendsyssel afdeling. Efterfølgende har generalforsamlingerne i Brønderslev og Vendsyssel vedta-get en fusion med virkning fra 1. december 2016. Den 52-årige John Karlsson (billedet) er blevet valgt som ny formand for Metal Vendsyssel. John Karlsson har været faglig sekretær i afdelingen siden 2005. Han er uddannet maskinarbejder og har blandt andet været ansat på Abb i Frederikshavn, hvor han også var tillidsrepræsentant. De to hidtidi-ge afdelingsformænd Brian Pedersen (Sæby) og Jørn E. Larsen (Vendsyssel) forlader formandsposterne for at gå på henholdsvis efterløn og pension. Arne M. Jensen, som er formand i Brønderslev, fortsætter som den ene næstfor-mand i det nye Metal Vendsyssel, hvor Mogens Bjerre er den anden.

FØLG DANSK METALS KONGRESI dagene 17.-20. september holder Dansk Metal sin 56. kongres efterfulgt af Metal A-kasses delegeretmøde den 21. september på Radisson Blu Scandinavia i Århus. Du har som medlem mulighed for at overvære kongressen. Du kommer ind ved at vise dit medlemskort. Du kan også følge kongressen på danskmetal.dk/kongres2016.

METAL AALBORG Medlemsmøde, torsdag den 6. oktober.

Oplandsmøder: Nibe, 12. oktober. Støvring, 13. oktober. Sejlflod, 25. oktober. Gandrup, 1. november. Aabybro, 3. november.

Indkaldelse udsendes før møderne.


Nyt & noter • Siden sidst

NYT OG NOTER • BRANCHENYT LØNLønnen landet rundt

Oktober kvartal 2015

Sønderborg 166,77

Storstrøm 168,75

Himmerland 168,79

Brønderslev 171,54

Sønderjylland 172,90

Sydøst 174,19

Bornholm 174,81

Sydfyn 175,96

Odense 176,69

Thy-Mors 177,67

Nordvestjylland 177,92

Midt Skive-Viborg 177,92

Skjern-Ringkøbing 180,71

Vejle-Grindsted 181,11

Vendsyssel 182,09

Skanderborg-Odder 182,73

Herning 182,83

Kolding-Vejen-Vojens 183,12

Sæby 183,14

Nordvest Sjælland 183,45

Aalborg 184,14

Bjerringbro Silkeborg 184,16

Lillebælt 184,36

Horsens 185,17

Vest 185,78

Danmark total 186,70

Metal Østjylland 188,79

Metal Midt-Vestsjælland 193,57

Metal Roskilde 196,40

Nordsjælland 199,78

Hovedstaden - Transportsekretariatet 201,08

Hovedstaden - Industri Og Byg 204,96

Hovedstaden - Offentlige 208,34

Metal Hovedstaden - Teknologi og Kommunikation 214,02

København, Afd. 16 249,49

Baseret på 41.153 medlemmer

SE LØNNEN FOR DIT FAG PÅDANSKMETAL.DK/LØN

FÅ EN NY FERIE Hvis du bliver forhindret i at holde din ferie på grund af sygdom, har du mulighed for at holde ferien senere.Hvis du bliver syg før din ferie og melder dig syg, har du ret til at udskyde din ferie.Hvis du bliver syg under ferien, kan du også få erstat-ningsferie. Her gælder nogle forskellige betingelser, som skal opfyldes. Dem kan du få mere at vide om ved at kontakte din tillidsrepræsentant eller Metalafdeling. Du kan også læse mere på danskmetal.dk/ferie

Sagt på facebook


IND

US

TR

IIN

DU

ST

RI

Siden sidst • Branchenyt

Skibsmontørens engelske betegnelse er ændret fra Ship Fitter til Maritime Service Engineer. Den tidligere betegnelse var nemlig ikke dækkende nok for de kompe-tencer og færdigheder, som en skibsmontør opnår gennem sin uddannelse. Er man allerede udlært og ønsker et svendebrev med den nye betegnelse, kan man ansøge om nyt svendebrev hos Industriens Uddannelser via hjemmesiden iu.dk.

En helt ny type vind-mølle kan nu ses ved DTU Risø Campus uden for Roskilde – nemlig en multirotorkoncept-mølle. Det er Vestas og DTU, der er gået sammen om forsøget, der skal vise, om man kan presse mere energi ud af en mølle, uden at den skal vokse i størrel-se. Møllen er 74 meter høj og har monteret fire rotorer på 29 meter i diameter på to arme.

Det blev Mikkel Nørlund Christiansen fra Autohuset Vestergaard i Fredericia, der blev Årets Mekanikerlærling 2016. Han blev overrasket den 25. januar af racerkører Nicolaj Møller Madsen, der overrakte ham beviset og kørte ham en tur i sin Audi. Om nomineringen siger kollegaen Kim, der indstillede Mikkel: ”Beder man ham om en hjælpende hånd, så er han der, og han bliver ved, indtil man siger, at nu er det fint. Han er altid til rådighed, flink og venlig. Han taler aldrig grimt om nogen og møder op og til tiden, og derfor synes jeg, at han havde fortjent det”. Oven i titlen får Mikkel en tur til Imola i Italien, hvor han skal være en del af Formula Racing-teamet i den europæiske Le Mans-serie. Det foregår i pinsen.

NYT NAVN TIL SKIBSMONTØR

FIREDOBBELT VINDMØLLE

ÅRETS MEKANIKER LÆRLING 2016

MA

RIT

IM

Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udgivet en ny pjece, der giver gode råd til, hvordan man sikrer sig mod ulykker i arbejdet med robotter. Pjecen kan findes på i-bar.dk

Ved dette års DM i Skills blev der fundet fire nye danske mestre inden for metaluddannelserne. De nykårede vindere (fra venstre) blev:Klejnsmede: Andreas Grubb Jarlsø, Vester-gaard Company / Roskilde Tekniske Skole. Industriteknikere: Oliver Stavnsbo, LJ Maskinteknik / Syddansk Erhvervsskole.Personvognsmekanikere: Sander Steensgaard Kristensen, Pedersen og Nielsen Automobil-værksted / Tradium.Automatikteknikere: Emil Stenkjær Hansen, Danfoss Power Electronics / EUC Syd.Vinderne blev fundet efter tre dages konkur-rencer, hvor der samtidig var 60.000 besøgen-de forbi Danmarks største uddannelsesevent.

UNDGÅ ULYKKER MED ROBOTTER

FIRE NYE DANSKE MESTRE

AU

TO

EN

ER

GI

Kom videreSAGEN ER LØST • GUIDE • A-KASSEN • JOB & KARRIERE • FÅ SVAR

Selv om man bliver sagt op og fritstillet, skal man allige-vel have en fremmødebonus. Det viser en sag fra ACO Engineering i Kolding.Her valgte ledelsen at ned-lægge en afdeling. Tillids-repræsentant Kim Sørensen og en kollega, som også er Metalmedlem, blev fritstillet uden betingelser. Det betød, at de ikke behøvede at møde på arbejde. Virksomheden mente derfor heller ikke, at de to afskedigede skulle have fremmøde- og effektivitets-bonus.Det var Kim Sørensen ikke enig i, og han kontaktede derfor sin Metalafdeling.”Han er fritstillet uden be-tingelser, og så skal han ikke

tvinges til at møde op. Derfor har han krav på sin bonus”, fortæller Frank Grevelund fra Metal Kolding-Vejen-Vojens.Der er tale om både en fremmødebonus på 6 kroner i timen og en effektivitetsbo-nus på 8,24 kroner i timen, og fordi Kim var fritstillet uden betingelser, kunne han altså ikke tvinges til at møde op. Men han fik stadig løn i opsigelsesperioden, og derfor var han berettiget til bonus. I alt skulle Kim have 11.415 kroner.Kim fik sin bonus, og han fandt heldigvis andet arbejde allerede en måned efter hos Alfa Laval i Kolding.

Du har ret til ferie med løn i dit andet læreforløb, selvom du ikke har optjent feriepenge. Det står klart, efter at Tvistighedsnævnet har afgjort en principiel sag om en nu tidligere automekanikerlærling. Han får 20.387 kroner i efterbetaling.

”Sagen er den første af sin slags, og den vil blive brugt som rettesnor for lignende sager fremover”, siger Lars Ørgaard, der er næstformand i Metal Østjylland.

Sagen handler om nu 28-årige Michael (efter-navnet er Metal bekendt), som i 2008 begyndte i lære, men satte uddan-

nelsen på standby, da han blev syg. I 2014 vendte han tilbage til uddannel-sen på en ny virksomhed. Da han skulle holde ferie, blev han trukket i løn. Virksomheden begrun-dede løntrækket med, at Michael, inden han blev syg, allerede én gang havde gjort brug af Ferie-lovens bestemmelse om, at lærlinge kan holde ferie med løn uden at have op-tjent feriepenge – og ikke kunne gøre det igen.

”20.000 kroner er mange penge, så dem er jeg da selvfølgelig rigtig glad for at få. De falder på et tørt sted”, siger Michael, der blev udlært i februar.

KIM FIK SINBONUS

LÆRLING FIK SINE FERIEPENGE

Kim Sørensen blev fritstillet af sin virksomhed, da hans afdeling blev lukket. Men han skulle allige-vel have en fremmøde- og effektivitetsbonus.TEKST: RASMUS STEGMANN / FOTO: BRIAN RASMUSSEN TEKST: ANDREAS LAURFELT KNUDSEN



Kom videre • Sagen er løst

KIM BLEV SKREVET UD AF OVERENSKOMSTEN – SNYDT FOR

Kim Schou var arbejdende værkfører på sin nu tidligere arbejdsplads. En titel, der ikke gav beføjelser, men betød, at han ikke var omfattet af overens komsten. Det stred imod reglerne, og Kim har nu fået 130.000 kr., som han var blevet snydt for.TEKST: ANDREAS LAURFELT KNUDSEN / FOTO: BRIAN RASMUSSEN

130.000 KR.

Kom videre

’Bliv ansat som funktionær med titlen arbejdende værk-fører og få en særligt høj løn, men giv samtidig afkald på arbejdsgiverbetalt pension, feriefridage og indbetaling til Fritvalgs Lønkonto’.

Cirka sådan kunne der have stået i kontrakten til 52-årige Kim Schou, da han i 2013 blev tilbudt job som plade smed ved en Horsens-virksomhed med afdeling i Skanderborg.

Hvis der havde stået sådan, havde Kim Schou ikke taget jobbet. Men i kontrakten stod intet andet, end at virksom-heden ønskede at ansætte Kim Schou som funktionær med titlen arbejdende værk-fører. Og så var lønnen god. Derfor tog Kim Schou jobbet.

Men han burde nok have fået kontrakten tjekket, inden han skrev under. For den var ikke så fordelagtig, som den gav sig ud for at være.

”Kims titel som arbejdende værkfører skulle betyde, at

han havde særlige beføjelser, men dem havde han ingen af. Til gengæld betød titlen, at han ikke var omfattet af virksomhedens overens-komst. Derfor fik Kim ingen pension, ingen ferie-fridage og ingen penge til sin Fritvalgs Lønkonto”, forklarer Palle Langkjær, afdelingsformand i Metal Skanderborg-Odder.

Alt i alt gik Kim glip af overenskomstmæssige for-dele for 130.000 kroner i lø-bet af sine to års ansættelse. Penge, han nu har fået, efter Metal Skanderborg-Odder gik ind i sagen.

ANEDE IKKE HAN BLEV SNYDTMen hvem siger da også ja tak til et job, der ikke giver det, man har krav på, tænker du måske? Det gør folk, der ikke aner, at de bliver narret.

”Da jeg fik kontrakten, studsede jeg godt over, at der stod, at jeg selv skulle

betale pension. Jeg spurgte, værkstedschefen, om det var rigtigt, og han sagde, at jeg selv skulle betale ind til pension af min løn. Så gik jeg ud fra, at det var sådan, det var, når man var ansat som funktionær, hvilket jeg jo ikke havde prøvet før, og så tænkte jeg ikke mere over det”, fortæller Kim Schou, der blev mere end almindeligt overrasket over, at han havde 130.000 kroner til gode.

”Jeg anede ikke, at der var uorden i tingene. Jeg troede, at alt var, som det skulle være, og jeg havde aldrig overvejet at få tjekket hver-ken kontrakt eller lønsedler. Men jeg er glad for, at jeg gik til Metal, da jeg blev fyret, og at Palle så opdagede, at der var noget galt”, siger Kim Schou.

NYT JOB – NU MED OVERENSKOMSTIfølge Palle Langkjær er Kim Schou hverken den første

eller sidste, der er forsøgt skrevet ud af overenskom-sten med en pæn – men ligegyldig – titel og en lidt højere løn.

”Det er noget, vi oplever. Nogle virksomheder forsø-ger bevidst at forringe de ansattes arbejdsvilkår, og det er simpelthen i strid med reglerne. I Kims sag tror jeg, at virksomheden har vidst, at de gjorde noget forkert, for de betalte Kim uden at kny, og de betalte tilmed en bod til afdelingen for brud på overenskomsten”, siger Palle Langkjær.

Kim Schou blev fyret fra virksomheden i oktober 2015. Få uger efter satte Palle Langkjær ham i forbindelse med en arbejdsgiver, der manglede en ansat med Kims kompetencer. 29. februar begyndte Kim Schou derfor i nyt arbejde – og denne gang er han omfattet af overens-komsten.

Hvis man er bare det mindste i tvivl om sin kontrakt, bør man nok spørge i sin fagforening

i stedet for bare at spørge på arbejds-pladsen, som jeg gjorde

KIM SCHOU

I TVIVL? SÅ FÅ ET KONTRAKTTJEK!

Vi oplever ofte fejl i ansættelseskontrakter. Hvis du

er i tvivl om din kontrakt, tjekker vi den på bare 24 timer!

Læs mere på danskmetal.dk/kontrakttjek

DET SIKRER OVERENS-KOMSTENEn overenskomst er en aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager, der sikrer ordentlige løn- og arbejds-vilkår. Når du er omfattet af en overenskomst får du:

6. ferieuge Fratrædelses-

godtgørelse Fritvalgs

Lønkonto Løn under

børns sygedage Løn under

forældreorlov Løn under

sygdom Pension Selvvalgt

uddannelse gennem IKUF

Industriens Overenskomst


Kom videre • Sagen er løst

Et jobskifte betød, at Jesper Mørch Hansen blev anklaget for at udnytte erhvervshemmeligheder. Han måtte ikke arbejde og skyldte minimum en million, påstod hans tidligere arbejdsgiver. Men Jesper var uskyldig, og Dansk Metal hjalp ham ud af sagen.TEKST: ANDREAS LAURFELT KNUDSEN / FOTO: BRIAN RASMUSSEN

BESKED TIL JESPER: DU SKYLDER OS EN MILLION

KAN DU HOLDE PÅ EN HEMMELIG-HED?Erhvervshemmelig-heder er oplysninger, som ikke er alment tilgængelige. Det kan være priser, tegnin-ger eller arbejds-metoder m.v., som har betydning for virksomhedens kon-kurrenceevne. Ifølge markedsføringslovens § 19 må man ikke på utilbørlig vis skaffe sig adgang til erhvervs-hemmeligheder, og har man på lovlig vis – for eksempel gennem et ansættelsesforhold – fået kendskab til en virksomheds erhvervs-hemmeligheder, må man ikke viderebringe eller benytte disse i en periode på tre år efter ansættelsesforholdets ophør. Lovovertræ-delser straffes som udgangspunkt med en bøde.

Kom videre

Forestil dig, hvordan du har det, når du møder på arbejde den sidste dag inden påske-ferien. Humøret er højt, fordi du glæder dig til en uge, hvor du kan koble helt af. Forestil dig så, at du i løbet af dagen bliver sagsøgt af din tidligere arbejdsgiver, som mener, at du ikke længere må udføre dit arbejde, og at du skylder dem minimum en million kroner.

Stort set sådan gik den 49-årige klejnsmed fra Aabybro Jesper Mørch Hansen på påskeferie i 2014 – anklaget af sin tidligere arbejdsgiver for uberettiget at have udnyttet erhvervshem-meligheder.

”Jeg var halvvejs i chok. Jeg troede ikke rigtig på det, og jeg forstod slet ikke, at de bare kunne sende en mail og sige, at jeg var mistænkt for det ene og det andet uden at have beviser for noget. Det gav simpelthen ingen mening”, siger Jesper Mørch Hansen, hvis kollega, Helle (efternavnet er Metal bekendt) også blev anklaget for at udnytte erhvervshem-meligheder.

FOGED OG ADVOKATER PÅ BESØGFor at forstå, hvorfor Jesper blev sagsøgt ud af det blå, spoler vi tiden tilbage til 2009. Dengang solgte, byggede og reparerede Jesper såkaldte baconpres-sere – maskiner, der kan forme et stykke kød efter kundens ønsker, men Jespers arbejdsplads blev opkøbt af en amerikansk virksomhed, og så begyndte problemerne.

Jesper kunne nemlig ikke arbejde sammen med sin nye chef, og i 2011 sagde han sit job op til fordel for et job hos en tidligere kollega, der for flere år siden var blevet selvstændig med firmaet PLC Teknik.

I marts 2012 fik PLC Teknik uanmeldt besøg af fogeden og en stribe advokater, der forklarede, at de havde ret til at komme ind på virk-somheden, fordi de havde mistanke om, at PLC Teknik var i besiddelse af doku-menter, de ikke måtte være i besiddelse af. Selvom de ikke fandt, hvad de ventede, blev PLC Teknik og direktør Henrik Jensen anklaget for at udnytte erhvervshemmelig-heder. Og i foråret 2014 blev Jesper og Helle altså blandet ind i sagen.

”Det er helt usædvanligt, at man sagsøger de ansatte i en konkurrerende virksom-hed. Jeg gennemtrawlede retspraksis på rigtig mange lignende sager, og jeg fandt ikke én sag, hvor man gik ef-ter både virksomheden og de ansatte. Blandt andet derfor var vi fra starten uforstående over for, at Jesper overhove-det skulle involveres i sagen”, siger Christian Bentz, advokat i Dansk Metal.

HVAD NU HVIS …Jesper selv har da også haft svært ved at forstå, hvorfor han skulle involveres i sagen.

”I starten var det sgu svært at tage seriøst. Jeg vidste jo, at jeg var uskyldig, men lidt efter lidt bliver man alligevel i tvivl, og man tænker, hvad nu hvis. Og så bliver det

svært at leve normalt, for man gør sig forestillinger om, hvad der kan ske. Jeg tænkte jo også på min familie, og hvis jeg pludselig ikke måtte arbejde og skulle betale flere millioner i erstatning, ja, så så det jo sort ud”, siger Jesper Mørch Hansen.

Men så galt går det altså ikke for Jesper, for efter en masse papirudveksling, rets-møder og måneders juridisk tovtrækkeri bliver Christian Bentz ringet op af modpar-tens advokat, som tilbyder at hæve sagen og frafalde alle anklager mod Jesper i et forlig.

”Når man som advokat kan se, at en sag er rigtig dårlig, er det oplagt at forsøge at begrænse sin klients om-kostninger og søge at opnå en løsning, hvor man måske kan spare nogle penge. Jeg tror, at modparten langt om længe indså, at de aldrig ville få hverken helt eller delvist medhold i sagen. Jeg vidste, at sagen belastede Jesper, så jeg var slet ikke i tvivl om, at han ønskede, at vi tog en forhandling med modparten, så han kunne komme ud af sagen så hurtigt som muligt”, siger Christian Bentz, der straks ringede Jesper op.

”Det var uden tvivl det bedste opkald, jeg har fået fra Christian. Det skulle lige trænge ind, for sagen havde stået på i så lang tid, at jeg havde vænnet mig til, at den kørte. Men jeg var naturligvis virkelig, virkelig glad”, siger Jesper, som fejrede forliget med sin kone, nogle nære venner og en god flaske rødvin.

SPAREDE ADVOKAT TIL 250.000 KRStraks efter Jesper Mørch Hansen for-talte Metal Aalborg, at han var blevet sagsøgt, overtog advokat i Dansk Metal Christian Bentz sagen.Jesper kunne ikke få advokatbistand gennem sit forsik-ringsselskab, fordi al-mindelige forsikringer ikke dækker forhold relateret til ens arbej-de, og Jesper tjente for meget til at få fri proces. Christian Bentz vurderer, at en privat advokat havde kostet Jesper i omegnen af 250.000 kroner. Fordi Jesper var medlem af Dansk Metal repræsenterede forbundet ham helt uden omkostninger.”Jeg kan kun være virkelig tilfreds med måden, Christian Bentz har håndteret sagen på. Selvom Christian er advokat, har han fortalt tingene, så jeg som almindeligt menne-ske forstod, hvad der foregik. Jeg er nødt til at sige, at jeg har været svært glad for Dansk Metals hjælp i den her sag”, siger Jesper Mørch Hansen.


Det er svært at leve normalt, for man gør sig forestillinger om,

hvad der kan ske. Jeg tænkte jo også på min familie…

JESPER MØRCH HANSEN


Kom videre • Guide

SVEJSEROBOT ER HANS NYE KOLLEGAFlere og flere virksomheder automatiserer. Det kan spare både penge og tid at anskaffe sig en robot, men der skal stadig folk til at betjene og programmere robotterne. Læs her, hvordan du kan uddanne dig til at arbejde med robot-ter og dermed komme i høj kurs hos arbejdsgiverne.TEKST: RASMUS STEGMANN / FOTO: BRIAN RASMUSSEN


Kom videre

Klejnsmed Jes Arders arbejdsgiver har købt en svejserobot til virksomheden, og nu skal Jes lære at bruge den. Derfor er han blevet sendt på AMU-kursus i Herning.

an kan sagtens lære en gam-

mel smed nye tricks. I hvert fald hvis du spørger 56-årige Jes Arder, der har gennem-ført AMU-kurserne ’Robotter i industrien for operatører’ og ’Robotbetjening for operatø-rer’ på et femdages kursus på

Herningsholm Erhvervsskole i Herning.

”Selvom vi er oppe i alderen og ikke bruger computere så meget, som ungdommen gør i dag, så vil jeg stadigvæk sige, at det ikke er noget, der burde skræmme, hvis bare man har en lille smule indblik i

computere. Man behøver ikke at have den store viden, men man kan alligevel sagtens komme ind og få meget ud af de her kurser. Det vigtigste er, at man koncentrerer sig og er engageret i det. Ellers spilder man tiden. Alderen er ingen hindring”, mener Jes.

Jes er også meget tilfreds med selve kursets form og opbygning, og han kan sag-tens opfordre andre til at springe ud i det.

”Det har været interessant, og kurset har været godt. Vi har mikset to kurser sammen, så man ikke bare sidder med

M


Kom videre • Guide

teorien i to dage og så det praktiske. Vi får prøvet teori-en af med det samme. Den robot, vi arbejder på, er vi tre hold af to på, så vi skifter rundt og alle får prøvet det. Så selvom det ikke er dig, der styrer robotten, så får man kørt det hele igennem tre gange. Kurset er anbefalel-sesværdigt, vil jeg sige”.

FLERE KURSER FØLGERJes Arder er uddannet klejn-smed og arbejder i Hillerød for firmaet KMB, der produ-cerer maskiner, som genbru-ger flamingo. Her er han en ud af tre smede, der er med til at bygge maskinerne. Han er blevet sendt på kursus i Herning af sin arbejdsgiver, der netop har indkøbt en svejserobot, som Jes og hans kollega skal lære at betjene. Når han kommer hjem, er han dog ikke færdig med at være på kursus.

”Jeg er tvunget til at lære at arbejde med robotter, eftersom firmaet har valgt at investere i det”, griner Jes og uddyber:

”Dem, vi har købt robotten af, mente, at det var en god idé, at vi tog det her kursus. Så vi får det basale, altså hvordan man starter det hele op. Derefter følger et femda-ges kursus mere hos firmaet, efter de har installeret den. Det er jo klart, at hvis vi har fået en uge her, så er vi lidt mere inde i det, og så kan vi komme hurtigt videre til deres kursus, så vi kan lære at pro-grammere svejserobotten”.

Det er sandsynligt, at Jes skal på yderligere kurser i fremtiden, men det møder han med åbent sind.

”Det er ikke utænkeligt, at vi skal have videregående kurser på et senere tidspunkt. Det er op til firmaet. Jeg er ikke bange for en udfordring. Det skærper de der oppe”, siger Jes, mens han peger på sit hoved.

DER FINDES 12 AMU-KURSER, SOM DU KAN TAGE, HVIS DU VIL SKÆRPE DINE KOMPETENCER OG ARBEJDE MED ROBOTTER

KURSETS NAVN VARIGHED INDHOLD

Robotter i industrien for operatører 2 dage

Industrirobotters opbygning, funktioner, bevægelsesmønstre og anvendelsesområder.

Robotbetjening for operatører 3 dage Betjening af industrirobotter.

Håndtering af industri robotter for operatører

5 dage

Sikkerhedsmæssig korrekt håndtering af en industrirobot i overensstemmelse med relevante krav og procedurer for sikkerhed og kvalitet.

Betjening og basisprogrammering af svejserobot

3 dageFremstilling og indlæsning af enkle svejseprogrammer samt betjening af svejserobotudstyr.

Programmering og optimering af svejserobot

3 dageVurdering, redigering og opti-mering af svejseprogrammer til svejse robotudstyr.

Robotsvejsning med processerne MIG/MAG 2 dage Fremstilling af svejseprogrammer

med relevante svejseparametre.

Robot, fejlfinding på periferiudstyr – operatør

2 dage

Udbedring af fejl på periferiudstyr under vejledning samt udskiftning af defekte elektriske, pneumatiske og mekaniske moduler og kom-ponenter.

Robot, montage/betjening på periferiudstyr – operatør

3 dage

Montering, demontering, idrift-sættelse og betjening af periferi-udstyr på industrirobotter under vejledning.

Robotsvejsning med processerne TIG/Plasma

2 dage

Fremstilling af svejseprogrammer med relevante svejseparametre med udgangspunkt i TIG/Plasma svejseprocesspecifikationer.

Robotteknologi, vedligehold 3 dage Systematisk vedligehold på

industrirobotter.

Robotteknologi, fejlfinding og reparation 2 dage Fejlfinding og fejlretning på

industrielle robotanlæg.

Robotteknologi, programmering og indkøring

5 dageProgrammering af komplekse robotprogrammer for en industri-el robot.

Læs uddybende kursusbeskrivelser og tilmeld dig på amukurs.dk

ROBOTKURSER TIL DIG

Kom videre

DU BEHØVER IKKE SELV BETALE! Kurserne er ikke gratis. Dansk Metal har dog sørget for, at du i din overenskomst er sikret, at du kan få betalt dit deltager-gebyr, få transport-godtgørelse, få tilskud til kost og logi – og ikke mindst at du kan få dækket op til 85 procent af dit løntab. De 85 procent er udregnet ud fra din løn plus pension, fritvalgskonto og feriepenge. Det fore-går gennem ikuf.dk, hvor du også ansøger.

Din arbejdsgiver kan også vælge at sende dig af sted med fuld løn som et fagligt relevant kursus. Arbejdsgiveren kan derefter få et tilskud på 80 procent af dagpengesatsen for at sende dig afsted. Det svarer til 90,38 kr i timen. Hvis det drejer sig om et AMU-kur-sus, går det gennem veug.dk, og hvis det er akademiuddan-nelsen, foregår det gennem svu.dk.

FÅ ET EKSTRA UDDANNELSESBEVIS Du kan få et supplerende uddannelsesbevis som automatik-tekniker, hvis du i forvejen har et svendebrev. Du får papir på de kvalifikationer, der ligger uden for din oprindelige uddannelse. Hermed kan du altså blive automatiktekniker uden at bruge fire år på at starte en ny uddannelse. Du skal have 18 måneders erhvervserfaring inden for området, og du skal bestå en række kurser. Læs mere på danskmetal.dk under uddannelse.

BYG OVEN PÅDu har også mulighed for at tage akademiuddannelsen i automa-tion og drift på deltid over tre år, mens du stadig er på din arbejds-plads. Her er der tale om en kort videregående uddannelse. For at komme ind skal du have en relevant erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse + to års erhvervserfaring. Du har mulighed for at tage enkelte moduler eller hele akademiuddannelsen. Du kan læse nærmere på bygovenpå.dk


GÅ ET SKRIDT LÆNGERE

VIDSTE DU? I 1990 var der installeret 489 industri-robotter i Danmark. I 2014 var tallet 6.551. Siden 2010 er antallet steget med 4-500 om året.


Kom videre • A-kasse

Nyt fra A-kassenLæs om den nye fællessamtale, den nye guide til at bruge din joblog og se de samtaler, du får som ledig.

KontaktHar du spørgsmål om dagpenge, efterløn eller andet på a-kasseområdet, kan du altid kontakte Metal A-kasse.

Telefon33 63 22 00Mandag til torsdag 8.30-17.00Fredag 8.30-14.00

Du kan også finde din lokale afdeling på danskmetal.dk/finddinafdeling

1.365 medlemmer har fået nyt job med Metal JobService i 2015. Tilmeld dig på danskmetal.dk/ jobservice

VIDSTE DU? At du kan komme på workshop og lære at søge job, skrive cv og ansøgninger og blive klædt på til jobsamtalen? Se mere på danskmetal.dk/workshop

TILLYKKE MED

JOBBET

Peter Valentin Hansen• Reparatør hos

DSB Vedligehold A/S• Uddannet motor

cykelmekaniker• Begyndte 4. januar

2016• 49 år

1. Hvordan kom du i job?Metal skabte kontakten og sagde, der var nogle ledige stillinger herude. De blev imidlertid besat, men så havde de mit cv, og da de manglede igen, ringe-de de til mig.

2. Hvad skal du lave?Jeg reparerer Øre-sundstogene. Det kan være alt fra et stoppet toilet til et akselskift. Det er noget helt andet end at reparere mo-torcykler. Der er alt fra 25.000 volt i køreled-ningerne og ned til 24 volt i sådan et tog.

3. Er du kommet godt i gang med jobbet?Kollegerne herude er fantastiske. Det er første gang, jeg har været et sted, hvor der er så mange forskellige men-nesker med forskellige baggrunde. Og alle er under overenskomst, så der er ikke noget bøvl. Jeg synes, det er rigtigt fedt herude.

JOBLOGSådan bruger du din joblog

FERIEDAGPENGE

Ret til feriedagpenge Har du fået udbetalt dag-

penge eller sygedagpenge i 2015, kan du have optjent ret til feriedagpenge for ferieåret 1. maj 2016 til 30. april 2017. Du optjener ret til feriedag-penge af udbetalingerne i din medlemsperiode. Du kan søge om feriedagpenge op til en måned, før du holder fe-rien. Pengene er til rådighed en uge før feriestart. Husk, at melde ferie på jobnet.dk senest 14 dage før ferien, hvis du er ledig. Søg om feriedagpenge på danskmetal.dk/akasse

JOBLOG

Få hjælp til din joblog En ny folder guider dig

skridt for skridt og viser, hvordan du bruger din joblog. Du kan bl.a. se, hvordan du uploader cv- og jobansøgninger, hvordan du overfører jobopslag fra Metal JobService og hvordan du opdaterer Min plan. Se mere på danskmetal.dk/ joblogfolder


Kom videre

MÅNED

½CV SAMTALE

1FÆLLES SAMTALE*

FÆLLES SAMTALE

3RÅDIGHED SAMTALE

5FÆLLES SAMTALE**

FÆLLES SAMTALE

16FÆLLES SAMTALE**

FÆLLES SAMTALE

6RÅDIGHED SAMTALE

4 SAMTALE

2 SAMTALE

Hvis du bliver ledig, kan du fra 1. juli få en medarbejder fra den lokale Metalafdeling med, når du skal til samtale i jobcenteret efter 4 ugers ledighed.

Det er et nyt tilbud, vi har indført af den simple grund, at det er a-kassens vigtigste opgave at bidrage til, at du som ledig hurtigst muligt kommer i arbejde. Det tager vi fat på allerede i cv-samtalen. Her lægger vi sammen en plan for, hvordan du hurtigst muligt kommer i job.

Det bør også være målet for samtalen med jobcenteret. Men jobcenterets ekspertiseom-råde er at give arbejdsløse tilbud om aktivering inden for lovens rammer. Metals ekspertise er, at vi har den bedste kontakt til virksom-hederne og den største viden om fag og uddannelserne. Derfor er vi den bedste jobformidler på Metals jobom-råder, og vi er de bedste til at rådgive ledige medlemmer om jobsøgning inden for metalområdet.

Den ekspertise kan du nu få med til fællessamtalen med jobcenteret. Der-med kan vi sammen foreslå jobcenteret lige præcis de løsninger, der passer bedst til din uddannelse og erfaring. Hvis du er klejnsmed, kan det være, at du har brug for nye svejsecertifikater? Er du nyuddan-net webintegrator, har du måske brug for it-certifikater i kombination med relevant virksomhedspraktik? Har du læse- og skriveproblemer, er det måske det, der først skal tages hånd om?

Den nye service er et tilbud – du kan altså vælge den fra. Men vi vil arbejde benhårdt på, at alle ledige medlemmer kommer til at sætte pris på, at de har Metals a-kasse med i deres ringhjørne.

Torben Poulsen Hovedkasserer, Metal A-kasse

TAG METAL MED I JOBCENTERET

NY FÆLLES-SAMTALE VED FIRE UGERS LEDIGHEDFra 1. juli 2016 får ledige som noget nyt en fællessamtale ved fire ugers ledighed, hvor både du, din a-kasse og jobcenter deltager. Samtalen bygger videre på cv-samtalen i din a-kasse og udkastet til Min plan. Formålet er at fastsætte din Min plan, som beskriver dit jobmål, uddannelse, planer for tilbud og andre aktiviteter. Se din Min Plan i din joblog på danskmetal.dk/joblog

Se, hvornår du skal til samtaleHer kan du se, hvordan rækkefølgen af sam-taler er, hvis du bliver ledig efter 1. juli. Ved din *1. fællessamtale deltager en jobvejleder fra den lokale Metalafdeling i dit bopælsom-råde. Metal A-kasses jobkonsulenter deltager i **2. og 3. fællessamtale på jobcenteret.


Kom videre • Underemne

KOM EFTER DAGPENGE

– GIK HJEM MED NYT JOB

Jonas Skoven Kristensen tog til Dansk Metal for at melde sig ledig og få dagpenge, men han tog hjem med en jobsamtale og havde få dage efter nyt arbejde.TEKST: ALLAN PETERSEN /

FOTO: BRIAN RASMUSSEN

BRUG METAL JOBSERVICE Metal JobService er en jobportal til alle medlemmer af Dansk Metal – uanset om du er i beskæftigelse og gerne vil skifte job eller se, hvad der rør sig, eller om du er ledig.

Brug Metal JobService til at:• Søge i alle ledige job• Oprette en jobagent• Gemme ledige job på

din egen huskeliste• Oprette og vedlige-

holde dit cv• Søge ledige job med

udgangspunkt i dit cv

danskmetal.dk/jobservice


Job & Karriere • Kom videre

Det er den 18. januar. 18-årige Jonas Skoven Kristensen tager turen til Dansk Metals afdelingskontor i Ringkøbing. Han skal lige høre, hvordan det er med dagpenge. Han har nemlig sagt sit job op.

”Jeg var gået i lære som industritekniker, men på min gamle læreplads stod jeg kun ved manuelle drejebæn-ke og fræsere. Det blev for ensformigt, og jeg stoppede derfor, da jeg fandt ud af, at jeg kunne få svendebrev som cnc-tekniker og så tage resten af uddannelsen sene-re”, fortæller Jonas Skoven Kristensen.

Han får dog ikke brug for dagpenge.

Jonas’ samtale med kasse-rer Carsten Kjeldgaard i Metal Skjern-Ringkøbing er ikke mange minutter gammel, da snakken går på andet end dagpenge.

”Carsten spurgte, om han ikke skulle forsøge at få mig ind på KP Komponenter. Det var jeg selvfølgelig meget interesseret i, og efter en kort jobsamtale blev jeg ansat”, fortæller Jonas over en kop kaffe på Spjaldvirksomhedens gruppelederkontor, inden han skal ned i produktionen og køre med FMS-anlægget – et anlæg med syv bear bejd -ningscentre koblet sammen.

HURTIGE JOBSAMTALERFor KP Komponenter er det ikke nyt at få nye medarbej-dere gennem Dansk Metal.

”Vi har et virkelig godt samarbejde med Dansk Metal. Det er både gennem vores Metaltillidsrepræsentant og direkte til Metalafdelingen. Når vi skal ansætte folk, snakker vi altid sammen”, siger gruppeleder Jakob Rasmussen.

En af de store fordele er, at personalet hos Dansk Metal kender de lokale virksomhe-der og ved, hvad det vil sige at stå ved en drejebænk, et cnc-center eller en svejse-robot. Carsten Kjeldgaard, som havde samtale med Jonas Skoven Kristensen, er selv uddannet industritekniker.

”Faktisk har Carsten selv arbejdet her på KP Kompo-nenter, og vi har arbejdet sammen i flere år. Derfor be-høver vi ikke at bruge meget tid på ansættelser, når han henviser folk til os. Carsten ved, hvad de nye medarbej-dere skal kunne arbejde med, og han ved, hvilke typer der passer ind her”, uddyber Jakob Rasmussen.

BETALER MED GLÆDEFor Jonas Skoven Kristensen har der vist sig nogle sider af Dansk Metal, han ikke kendte til.

”Jeg var slet ikke klar over, at Dansk Metal kunne hjælpe en til at finde nyt job. Da jeg meldte mig ind, tænkte jeg bare på sikkerheden i at kun-ne få dagpenge. Så selvom jeg nu er steget i kontingent fra det lærlingekontingent, jeg havde før, så betaler jeg med glæde de penge. Ellers havde jeg jo ikke været her på KP Komponenter nu”, konstaterer han med et smil.

Når Jonas Skoven Kristensen har været på KP Komponenter i et stykke tid, får han mulighed for at gen-optage sin uddannelse som industritekniker. Han bliver dermed en del af gruppen på 10-12 lærlinge, som virksom-heden har – ud af en faglært stab på lidt over 100.

Jonas Skoven Kristensen får gjort sin uddannelse færdig hos KP Komponenter. Senere vil han gerne ind på Maskinmesterskolen, men inden da skal han på aftenskole og have dansk, engelsk, matematik og fysik. Til den tid kan han bruge Dansk Metals industrioverenskomst til at få kurserne betalt.

Inden for en uge havde jeg fået nyt job

METAL HAR DIT NÆSTE JOB Dansk Metal har gennem sine lokale afdelinger og tillidsrepræsentanter en tæt kontakt til virksom-heder i hele Danmark. Metal har derfor hele tiden fingeren på pulsen med, hvor der opstår nye job. Mange af dem bliver aldrig slået op, men bliver kun formidlet gennem Dansk Metal.Som medlem er du derfor et skridt foran, når dit drømmejob viser sig – uanset om du er ledig eller i job.


Kom videre • Job & Karriere

Farvel og tak. Vi flytter produktionen til Kina og Polen. Og I skal lære kineserne og polakkerne op. Det var kort fortalt beskeden til 92 medarbejdere på SPX Flow Technology. Men gode forhandlinger forhindrede problemer, og medarbejderne fik bonuskroner og efteruddannelse.TEKST: ANDREAS LAURFELT KNUDSEN / FOTO: BRIAN RASMUSSEN

”Det kom som et chok for os alle sammen. Folk var mundlamme, for de troede simpelthen ikke på det”.

Sådan husker den snart forhenværende tillidsre-præsentant på SPX Flow Technology i Kolding Kim Hedebo Nielsen tilbage på tirsdag den 6. oktober 2015, da virksomhedens ledelse

fortalte, at produktionen skulle nedlægges ved udgan-gen af april og flyttes til Kina og Polen.

”Vi havde været ramt af krisen, men der var aldrig op-træk til, at vi skulle lukke, for vi havde en del at lave”, siger Kim Hedebo Nielsen.

Men SPX Flow Technology, der producerede varmeveks-

lere, skulle lukke af strate-giske årsager. 92 produk-tionsmedarbejdere mistede jobbet.

BEDSTE AFTALEIkke alt ved lukningen bliver set tilbage på med triste øjne. For selvom SPX Flow Technology skulle lukke, lagde både ledelsen, Dansk

Metal og 3F et stort arbejde i, at alle afskedigede medar-bejdere blev sendt ordentligt videre.

”Industriens Overenskomst foreskriver, at der bliver holdt møder mellem arbejdsmar-kedets parter, når en virk-somhed lukker. I god ånd fik vi lavet en aftale mellem de ansatte og virksomheden om,

FYRET – men fik bonus og uddannelse

OPSAGT? Så book en

Metal JobStarter-samtale i din Metalafdeling.

Læs mere på danskmetal.dk/jobstarter


Kom videre

hvordan virksomheden skulle drives frem til lukningen”, fortæller Frank Grevelund fra Metal Kolding-Vejen- Vojens, som kalder aftalen den bedste, han nogensinde har været med til at lave.

Aftalen blev lavet med udgangspunkt i både virk-somhedens og de ansattes interesser. Virksomheden øn-skede to ting: For det første skulle de ansatte fortsætte med at arbejde som hidtil, og for det andet skulle de være med til at lære de kinesiske og polske kolleger op, så de kunne fortsætte produktio-nen i deres hjemlande.

Til gengæld ønskede de ansatte en økonomisk kompensation for at blive på arbejdspladsen og deltage i oplæringsarbejdet samt mulighed for dels at tage efteruddannelse dels at tage til jobsamtaler i arbejdstiden.

De ansatte var repræsenteret af de to tillidsrepræsentanter Kim Hedebo Nielsen, Dansk Metal, og Hans Henrik Krog, 3F, samt Frank Grevelund og Peter Andersen, der er for-mand for 3F’s industrigruppe i Kolding.

203.000 KRONERAlle fik, hvad de kom efter. Virksomheden satte i alt 19 millioner kroner af til at håndtere lukningen, og de penge blev så fordelt blandt de afskedigede medarbejde-re. Hvor mange penge hver ansat fik, afhang blandt andet af personens anciennitet, og hvor længe den ansatte blev på virksomheden frem mod udgangen af april. I gennem-snit fik hver medarbejder 203.000 kroner i særlig godtgørelse.

”Vi er utrolig tilfredse med den aftale, der blev lavet. Og jeg ved, at vores kolleger er lige så tilfredse, for vi har hver især fået meget mere end andre, der har været ramt af virksomhedsluk-ninger. Virksomheden har været opsat på, at lukningen skulle ske på en ordentlig måde, og så har 3F og Metal Kolding-Vejen-Vojens været en stor hjælp. De har virkelig gjort en forskel for mig og mine kolleger”, siger Kim Hedebo Nielsen.

TRO PÅ FREMTIDENPenge er selvfølgelig ikke alt. Kim Hedebo Nielsen er særligt godt tilfreds med, at både han selv og kollegerne fik lov til at bruge perioden frem mod lukningen til tage efteruddannelse, og at de fik lov til at gå til jobsamta-ler og samtaler i a-kassen i arbejdstiden – med løn vel at mærke.

”Langt de fleste har gjort brug af uddannelsestilbuddet.

Nogle har været på kursus i flere uger, mens andre bare har været af sted et par dage. Det har vi selvfølgelig været utroligt glade for”, siger Kim Hedebo Nielsen, der ser lyst på fremtiden for både sig selv og de 91 afskedigede kolleger:

”Jeg tror ikke, det bliver så svært for folk at finde et nyt arbejde. Industrien blomstrer jo, og jeg ved, at smede og industriteknikere er efterspurgte her i området”, siger Kim Hedebo Nielsen, som selv har fået sin kontrakt forlænget til oktober, da han skal med til Kina for at fort-sætte oplæringsarbejdet.

KASPER THOMSEN39 år, montør og flow koordinatorDet var virkelig træls at få at vide, at vi skulle lukke. Det er jo ikke nemt sådan noget. Når det så er sagt, synes jeg, at der blev lavet en rigtig god aftale. Jeg havde ingen problemer med at lære udlændingene op – det var jo ikke dem, der var skyld i, at vi miste-de vores arbejde. Jeg tog kursus i projektledelse, og jeg er sikker på, at kurset gør det nemmere for mig at få nyt arbejde.

JENS JUUL LARSEN45 år, værktøjsmagerDer gik et par uger fra vi fik at vide, at virksomheden skulle lukke, til vi fik at vide, hvilken aftale der var lavet med virksomheden. Den tid var rigtig træls. Men da aftalen faldt på plads, vendte hverdagen tilbage. Jeg lavede en aftale med min værkfører om, at jeg i den sidste tid fik lov at arbejde med nogle ting, som jeg ikke var så stærk i, for på den måde at blive klædt bedre på til et nyt job.

AFTALENOpsigelsesaftalen mellem SPX Flow Technology og de ansatte indeholder følgende elementer:

Påskønnelsesbonus – en engangsbeta-ling til alle opsagte ansatte.

Stay-on-bonus – hver arbejdsuge, den ansatte blev og udførte sit arbejde som normalt frem mod lukningen, udløste en bonus.

Fratrædelsesgodt-gørelse fordelt efter anciennitet.

Særlig økonomisk kompensation og hensyntagen til æg-tefæller og ældre medarbejdere.

SÅDAN HJÆLPER DANSK METALDansk Metal og 3F blev inddraget fra begyndelsen, da SPX Flow Techno-logy besluttede at lukke i Kolding. På et møde blev de ansatte informeret om deres rettigheder, og medlemmer af Dansk Metal fik fortalt om Metal JobStarter og Metal JobService – tilbud, der kunne få dem videre i nyt job.Frank Grevelund fra Metal Kolding-Vejen- Vojens har holdt ad-skillige samtaler med afskedigede med-arbejdere, og nogle er allerede kommet videre i nyt job.

DET SIGER DE ANSATTE

De ansatte på SPX Flow Technology var chokerede, da de fik at vide, at virksomheden skulle lukke. Men de to tillids-repræsentanter, Kim Hedebo Nielsen (Dansk Metal, tv.) og Hans Henrik Krog (3F, th.), og Frank Grevelund fra Metal Kolding-Vejen-Vojens fik forhandlet sig frem til en opsigel-sesaftale, som alle var glade for. Aftalen indeholdt adskillige bonusser og mulighed for efteruddannelse.


Kom videre • Få svar

Dansk Metal får dagligt spørgsmål fra medlemmer, som gerne vil vide mere om deres løn og arbejdsvilkår, om arbejdsmiljø, uddannelse og meget mere. I Metal Magasinet sætter vi fokus på nogle af de fordele, du har som medlem. Denne gang handler det om pension.TEKST: ALLAN PETERSEN / ILLUSTRATION: RASMUS JUUL

Har jeg ret til en pensionsordning?Hvis I har overenskomst på din virksomhed, så har I også en pensionsordning. Hvis du ikke er omfattet af en over-enskomst, kan din arbejds-giver have oprettet en privat pensionsordning.Indbetalingen begynder, når man er fyldt 18 år. Når du skifter job og er omfattet af en pensionsordning i forve-jen, får du pension fra dag et. Ellers begynder indbetalingen efter to måneders ansættelse.Hvis du er lærling, får du pensionsindbetaling, hvis du var fyldt 20 år, da du begynd-te i lære.

Hvor meget går der ind på min pensionsordning?Indbetalingen er på 12 pro-cent af din A-skattepligtige indkomst – heraf skal din arbejdsgiver betale mindst 8 procent, og dit bidrag er 4 procent. I kan godt aftale, at arbejdsgiveren betaler en større andel, eller at bidraget er større.Under de 14 ugers barsels-orlov får man også indbetalt til pension efter nogle særlige satser. Man skal dog have 9 måneders anciennitet.

Kan jeg være sikker på, at min arbejdsgiver betaler, hvad han skal?Det skal fremgå af din løn-seddel, hvor meget arbejds-giveren betaler ind til din pen-sion. Du bør sikre dig, at din arbejdsgiver rent faktisk også foretager indbetalingen. Det kan du se på dit pensions-selskabs hjemmeside, hvor du får et personligt login. Se også pensionsinfo.dk.

Kan jeg spare mere op?Ja. Du kan bruge noget af eller hele din Fritvalgs Løn-konto til ekstra indbetaling, men du kan også aftale med dit pensionsselskab, at du vil sætte ekstra penge ind – enten fast hver måned, eller når du synes, at du har ekstra penge, du gerne vil sætte ind.

Er der andre fordele ved pensionsordningen?Du sparer ikke bare op til din alderdom. Der følger også nogle forsikringer med din arbejdsmarkedspension. Du kan få penge ved kritisk syg-dom og tab af erhvervsevne, ligesom dine efterladte kan få penge, hvis du dør. Du kan ændre på dine forsikringer på pensionsselskabets hjemme-side. Der er også mulighed for en sundhedsordning.

PENSIONArtiklen tager udgangs-punkt i Industriens Overenskomst, ligesom enkelte forhold kan være bestemt af lovgivning. Vær opmærksom på, at der er tale om generelle retningslinjer. Der kan gælde andre forhold for dig – afhængig af over-enskomst og lokalaftaler.


ÅBENT HUS- ARRANGEMENT / MOTORCYKELTRÆFArrangement på Uddannelses center Holstebro (UCH)Bastrupgårdvej 5, Holstebro.

MAD OG DRIKKEGratis pølser.Kaffe og te.

Der kan købes øl og sodavand til fornuftige priser.

VI SES

GRUND-LOVSMØDE 2016Metalskolen Jørlunde – søndag 5. juni

GRUND-LOVSTRÆF 2016Søndag 5. juni

METALSKOLEN JØRLUNDE Kursus- og Konferencecenter. Slagslundevej 13, 3550 Slangerup. Telefon 4739 0100. metalskolen.dk

UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO (UCH) Bastrupgårdsvej 5, Holstebro

Musik og fællessang med Blå Mandag Jazzband, morgenmad og en let frokost i det grønne (husk tæpper). Mulighed for at købe øl, vand og vin.

Enertaineren Peter Nørgaard – kendt fra ’Danmark har talent’ – underholder med familie- og ballonshow og slutter af med is til børnene. Der vil også være snobrødsbagning, badges, ansigtsmaling, hoppeborg og hestevognskørsel.

ALLE ER VELKOMNE

PROGRAMKl. 11.00 Åbning Kl. 11.30 Musikgruppen Ivanhoe underholderKl. 12.30 Velkomst ved skolens direktør Ann Østergaard,

Dansk Metals næstformand, Henrik Kjærgaard og borgmester i Holstebro H.C. Østerby

Kl. 12.45-15.30 Åben Skole / motorcykeltræf / musik med Ivanhoe

PROGRAMKl. 09.00 Musik og fællessang v/ Blå Mandag Jazzband

GRUNDLOVSTALER VED:Kl. 10.00 Velkomst v/ forstander Anders LaubjergKl. 10.05 Forbundsformand Claus Jensen, Dansk Metal Kl. 10.30 Partiformand Pia Olsen Dyhr, Socialistisk FolkepartiKl. 10.50 Folketingsmedlem Brian Mikkelsen, Det Konservative FolkepartiKl. 11.10 Justitsminister Søren Pind, Venstre Kl. 11.30 Politisk ordfører Nicolai Wammen, SocialdemokraterneKl. 12.00-14.00 Musik v/ Blå Mandag Jazzband

Østersøens perle er mere end hvide strande, rundkirker, røget sild og betagende natur. Det bliver man forsikret om på et ”roadtrip” med Metal Bornholms formand, som viser en blomstrende industri, der får øens hjul til at køre rundt – også uden for turistsæsonen.TEKST: RASMUS STEGMANN/FOTO: BRIAN RASMUSSEN

INDUSTRIEN PÅ SOLSKINSØEN MANGLER HÆNDER

Kaffen er stadig glohed, da det flerfarvede propelfly lægger an til landing i Rønne lufthavn.

”Vi har et stramt program i dag. Jeg håber, du er frisk”, siger Klaus Holm med en tydelig bornholmsk dialekt, da vi sidder i hans sorte Seat Leon på vej mod første stop på listen over en række af øens industrivirksomheder.

I de flestes optik er Bornholm først og frem-mest en ferieø. Bornholm går dog langt fra i stå, når efterårets kolde regnskyl og

blæsevejr rammer, så Krølle Bølle kravler tilbage i skjul, og turisterne forlader Bornholm. Der er en ø, der skal passes, og et samfund der skal køre rundt. Her spiller industrien en væsentlig rolle.

Den 56-årige formand for Dansk Metal på Bornholm Klaus Holm er en mand, der gør sit for, at øen ikke skal gå i stå. Han er selv født og opvokset på øen, som han stolt viser frem.

Klaus er tidligere bådebyg-ger og har arbejdet i 22 år for Nexø Skibs- og Bådebyggeri,

før han blev valgt af de born-holmske Metalmedlemmer som deres formand i 2005. Han ser det som en af sine vigtigste opgaver, at der er ar-bejde til bornholmerne – og bornholmere til det arbejde, der er. Det er en udfordring, fordi der flytter langt flere i den arbejds dygtige alder fra øen end til øen.

GÅR LIGE IND”Normalt skal man have et kort, men jeg går bare ind”, siger Klaus, da vi ankommer hos JENSEN Denmark A/S,

Bornholms største industri-virksomhed.

Han giver sig til at hygge-snakke lidt med den admi-nistrerende direktør Morten Rask, mens vi venter på fa-brikschefen Michael Engkær.

JENSEN Denmark A/S producerer maskiner til industrielle vaskerier til verdensmarkedet. Hele 98 procent af deres produktion er faktisk eksport. Det er en af Bornholms mest popu-lære arbejdspladser, men virksomheden har alligevel problemer.

BORNHOLM


Metal Bornholms formand Klaus Holm får en snak med medlem-merne hos den lokale virksomhed Borntek.


”Vi har i øjeblikket meget store udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejds-kraft, og det er nok den største barriere for, at vi kan vokse. Vi er vokset meget de seneste to-tre år, og det fortsætter”, fortæller Michael Engkær.

En god måde at få faglært arbejdskraft på er at uddanne

medarbejderne selv. Det er tilfældet med den 36-årige Michelle Munch Gudhjem, der har boet på Bornholm hele sit liv.

”Jeg har altid boet på Bornholm, og jeg har altid været glad for det. Jeg blev ansat på virksomhe-den i 2009 i kantinen som medhjælper i et sæsonjob,

og jeg synes, at det var vildt interessant, det de lavede. En dag kiggede den davæ-rende værkfører på mig og spurgte, om jeg ville med rundt og kigge, og det endte med, at han spurgte, om jeg ville starte i lære. Efter jeg blev udlært, skulle jeg prøve noget nyt, så jeg tog et halvt år hos Beck Pack Systems.

Derefter vendte jeg tilbage til JENSEN Denmark A/S”, fortæller Michelle.

MANGEL PÅ MEKA-NIKERE37-årige Jan Ingvorsen har ladet familien være en afgørende faktor i sine be-slutninger. Han er uddannet lastvognsmekaniker og er nu

Hos Bornholms største industrivirk-

somhed JENSEN Denmark A/S er

der gang i produk-tionen. Her laver de

maskiner til indu-strielle vaskerier.

BORNHOLM

Hos den mindre virksomhed

Borntek er de underleveran-

dører til JENSEN Denmark A/S.

Virksomhederne på Bornholm

har et tæt samarbejde.

Michelle Gudhjem startede i cafeteriet hos JENSEN, men

blev så tilbudt en læreplads. Nu er

hun udlært industritekniker.


ansat hos JENSEN Denmark A/S som montør. Han skifte-de for to år siden jobbet hos Store Muregaard ud med et hos JENSEN Denmark A/S efter seks års ansættelse.

”Jeg skiftede, fordi jeg her har mulighed for flekstid. Jeg kan selv tilpasse mine mødetider alt efter, hvornår jeg skal aflevere knægten. Jeg bor selv i Rønne, så det er også tæt på. Lønnen er desuden på den gode side. Selvom jeg gik hjemme i tre måneder uden arbejde, så ville jeg alligevel næsten have de samme penge, som jeg havde før. Der er heller intet pludseligt overarbejde, så det er en super løsning for mig”, fortæller Jan.

Michelle og Jan har som de fleste på JENSEN Denmark A/S oplevet, at de er blevet opsagt i en periode på to-tre måneder fra før sommerfe-rien og til hen på efteråret på grund af sæsonudsving. Alligevel er det et populært sted at få arbejde.

Virksomhedens nærmest magnetiske tiltrækningskraft

skaber imidlertid problemer i resten af lokalsamfundet.

”Jeg er sikker på, at JENSEN Denmark A/S nok skal få den arbejdskraft, de har brug for. Jeg er mere bekymret for, at jeg ikke kan få lavet min cykel eller min bil, fordi mange af dem, der bliver ansat, faktisk er mekani-kere, fordi de er dygtige mon-tører”, fortæller Klaus Holm.

AT KØRE MED ÉN HÅNDVi kører videre nordpå fra Rønne, og første stop på tu-ren er Ole Almeborg i Hasle. Her laver man pallevogne, og man mærker også, at arbejdskraften er et problem, selvom det ser godt ud nu med de 69 ansatte.

”Vi er ved at få besat de stillinger, der skal besættes. Det har været svært, men vi har et godt samarbejde med Metal Bornholm. Fremad-rettet rammer vi dog nok et minus på en til to mand”, forklarer produktionsleder Morten Jørgensen.

Metalformanden Klaus Holm vil gerne vise, hvor

Dansk Metal holder til under folkemødet i juni, så vi kører mod Allinge. Han beslutter at tage på et spontant virksom-hedsbesøg hos Taxi Nord Bornholm og bliver budt velkommen med et ’ej, men det er jo Klaus!’.

Det tager ham kun en kop kaffes tid at overbevise dem om, at de skal skifte deres nuværende overenskomst ud med én fra Dansk Metal. Oven i det får han deres nye mekanikerlærling til at melde sig ind i fagforeningen.

Klaus kender stort set alle på Bornholm, hvilket er tydeligt, når man er passager på ø-rundturen. Han har kun højre hånd på rattet, fordi den venstre bruges til at vinke til de forbipasserende, mens han gladeligt fortæller navne på og anekdoter om dem.

BORNHOLM MED TIL OLPå Borntek Industri A/S i Rønne går vi også bare ind uden at have en aftale. Klaus hilser lige på medlemmerne først og hører, hvordan det

går, inden vi taler med che-fen. Her har de indtil for nylig haft en smed, der pendlede fra Herning, fortæller Casper Poulsen, der er chef.

Borntek Industri A/S er blandt andet underleverandør til JENSEN Denmark A/S, og så producerer virksomheden en af verdens bedste diskos. Under OL-finalen i London i 2012 var 12 ud af 15 diskos lavet hos Borntek Industri A/S. De skal levere mellem 60 og 70 diskos til dette års OL i Rio de Janeiro. Casper viser stolt den diskos frem, som det næstlængste kast i ver-denshistorien er kastet med.

”Det er en ægte born-holmsk opfindelse”, fortæller han.

Klokken er blevet 16.45, og flyet til København letter 17.15. Vi har dog god tid, forsikrer Klaus Holm om. Tallet på speedometeret er dog lige på kanten af det ulovlige, da vi ræser mod lufthavnen. Klaus har dog ret. Han kender sin ø – og der er fart på.

BORNHOLM


INDBYGGERE

580.481 - 39.756

INDBYGGERE PR. KM²

6.184 - 69

ANDEL AF BORGERE OVER 67 ÅR

9 % - 24 %

ANDEL AF FAGLÆRTE

20 % - 38 %

ANDEL DER DYRKER SPORT I FORENING

24% - 43 %

METALMEDLEMS TIMELØN

206 kr. - 175 kr.

LEDIGHED BLANDT METALMEDLEMMER

3,3 % - 2,5 %

PRIS PÅ 140 KVM HUS

4.322.000 kr. - 788.000 kr.

UDGIFTER TIL KULTUR PR. INDBYGGER

474 kr. - 574 kr.

CYKLERS ANDEL AF TRANSPORT

31 % - 14 %

SOLSKINSTIMER PR. ÅR

1.712 - 1.956

KILDE: DANMARKS STATISTIK, NOEGLETAL.DK, DMI.DK, DIF.DK, CYKLISTFORBUNDET.DK

KØBENHAVN VS. BORNHOLM

FÅR DUNOK I LØN?Der er fejl på alt for mange lønsedler. Lad os tjekke din lønseddel, så er du sikker på, at du får nok i løn, tillæg og pension.

LÆS MERE PÅ DANSKMETAL.DK/LONTJEK


Godt arbejdePLUS • JOBSTAFETTEN • DIT ARBEJDSMILJØ • SPOT PÅ • PÅ BESØG • MIN SVENDEPRØVE

Tips, viden og gode tilbudNYTTIG VIDEN TIL DIT ARBEJDSLIV OG GODE TILBUD FRA METAL.

Kom gratis til speedway i verdensklasseDer er intens spænding og uendeligt drama, når nogle af verdens bedste speedwaykørere giver den maks gas i Metal Speedway League. Og som medlem af Dansk Metal kan du komme gratis ind til alle matcher i sæsonen. Du skal blot vise dit Metalmedlemskort i indgangen, så får du gratis adgang til speedway i absolut verdensklasse. Vi glæder os til at se dig på banerne!Læs mere på danskmetal.dk/speedway

Tal dig i jobMed en ny pjece fra Dansk Metal får du gode råd til, hvordan du forbereder dig til en jobsamtale, og hvad der er klogt at sige. Få pjecen i din Metalafdeling eller find den på danskmetal.dk/pjecer. Her kan du også finde pjecen ’Skriv dig i job’ om den gode jobansøgning.

Hent dagsbevis på mobilenHvis du vil køre privat i din eller firmaets gulpladebil, skal du have et dagsbevis – og det er nu blevet lettere at få fat i. SKAT har udviklet en app, hvor du kan købe et dagsbevis op til fem minutter før, du skal bruge det. Når du har købt det, ligger det digitalt på telefonen.

MØD GAMLE KOLLEGER FRA VÆRFTET Tidligere ansatte på Helsingør Værft har mulighed for et gensyn, når værftsmuseet slår dørene op til en hyggelig dag med un-derholdning, fortællinger og gratis rundvis-ninger på Helsingør Kommunes Museer og Kulturværftet samt byvandring lørdag den 4. juni kl. 11-16. Det hele foregår med ud-gangspunkt i Helsingørs tidligere værft hal 17. Læs mere på helsingormuseer.dk

EN UGE MED SUNDHEDSundhed og fællesskaber er temaet for dette års Men’s Health Week, der i uge 24 sætter fokus på mænds sundhed. Fællesskaber har stor betydning for ens trivsel, og arbejdspladsen er vigtig. For mange mænd er arbejdspladsen nemlig centrum for en meget stor del af deres sociale kontakter, anerkendelse og oplevelse af at have betydning. Men’s He-alth Week sætter i år fokus på, hvad der skal til, for at mænd via fælles skaber kan øge deres trivsel, mentale og fysiske sundhed. Læs mere på sundmand.dk eller på facebook.dk/sundmand og se, hvilke aktiviteter der er nær dig.

FÅ OVERBLIK OVER DINE FERIEPENGEHvis du fx har opsparet feriepenge fra flere forskellige steder, mangler du måske overblikket over, hvad du har stående. Det kan du få på borger.dk/feriepengeDK


NAVN: Morten Andersen.

ALDER: 48 år.

BESKÆFTIGELSE: Skibs-mekaniker.

ARBEJDSPLADS: HH Ferries Helsingør ApS, passager-færgen Tycho Brahe

GRUNDLØN: Gennemsnits-løn for en skibsmekaniker efter et års ansættelse: 21.900 skatte-frie kroner om måneden.

Manglen på plads i skibets maskin-rum kan være en

udfordring for skibsmekaniker

Morten Andersen, der her er i gang med eftersyn på en af skibets fire hovedmotorer.


Jobstafetten • Godt arbejde

ARBEJDE UNDER VAND KRÆVER ALSIDIGHEDEn skibsmekaniker skal være alsidig. For han reparerer køleskabe der ikke køler, toiletanlæg der strejker og hovedmotorer der har brug for eftersyn og meget andet. Det meste foregår under havets overflade. Det er frihed under ansvar, og Morten Andersen er vild med det. TEKST: ANDREAS LAURFELT KNUDSEN / FOTO: BRIAN RASMUSSEN

HVORFOR BLEV DU SKIBSMEKANIKER?Jeg er udlært værktøjsmager, men da jeg blev fyret i 2001, havde jeg lyst til at prøve noget nyt. Min morfar sejlede på hvalfangerskib for mange år siden og fortalte fantasti-ske historier, så jeg har altid været fascineret af at sejle. Jeg kom på Søfartsskolen, og senere kom jeg i voksenlære som skibsmekaniker. Og nu har jeg så arbejdet på Tycho Brahe i små 10 år.

HVORDAN SER DIN TYPISKE ARBEJDSDAG UD?Jeg arbejder enten tre eller fire dage om ugen. Jeg møder mandag klokken 08.00, og så er jeg på skibet, indtil min arbejdsuge er ovre enten onsdag eller torsdag klokken 18.00. På en normal dag arbejder jeg 7.00-18.00.

Jeg laver vedligehold og reparation af alt teknisk og mekanisk udstyr på skibet. Mine opgaver kan være alt fra reparation af et køleskab i cafeteriet til et hovedeftersyn på en af vores fire hovedmo-torer. Det kan også være mig, der reparerer toiletanlægget.

HVAD LAVER DU, NÅR DU HAR FRI?Om aftenen træner jeg i ski-bets motionsrum. Og så spiser jeg aftensmad og ser tv, inden jeg går til køjs. Jeg må gerne forlade færgen, når jeg har fri, men jeg har efterhånden gået mine ture i Helsingør.

HAR DU NOGEN KONTAKT TIL SKIBETS PASSAGERER?Det sker en gang imellem, at en passager får forvildet sig ned til os på etagen under passagerdækket, og så skal vi

selvfølgelig guide folk tilbage. Men det er sjældent. På nogle skibe kan skibsmeka-nikeren godt blive brugt til at dirigere biler om bord, men det gør jeg ikke.

ER DER NOGET SÆRLIGT VED AT VÆRE MEKA-NIKER PÅ ET SKIB?Vi arbejder for det meste under vandlinjen, og det betyder, at vi går i kunstigt lys hele dagen. Det er lidt specielt, men man vænner sig til det. Vi kan godt være lidt udfordret på pladsen, når vi arbejder i maskinrummet. Selvom vi har en del plads på Tycho Brahe, kan vi jo ikke bare få en stor kran til at komme og løfte, når vi har brug for det, så det skaber nogle logistiske udfordrin-ger. Når det så er sagt, så er jeg ikke underlagt samme produktionsmæssige pres,

som jeg var, da jeg var værk-tøjsmager. Der er mere tid til tingene her, og det passer mig rigtig godt.

HVAD KENDETEGNER EN GOD SKIBSMEKANIKER?Alsidighed. Opgaverne på et skib kan være meget forskel-lige, så man skal vide noget om både stort og småt. Og så skal man være god til at samarbejde med mange for-skellige mennesker, for man omgås alle fra maskinchefer til køkkenpersonale.

HVEM SKAL HAVE STA-FETTEN NÆSTE GANG?En energitekniker. Jeg synes, grøn energi er spændende, så jeg vil gerne se, hvordan det er at arbejde med det.

Sådan bliver du skibsmekanikerDu skal tage grund-forløbet på en erhvervs uddannelse. Det kræver, at du har bestået 9. eller 10. klasse og minimum har fået 02 i dansk og matematik.Efter grundforløbet kommer hovedforløbet, der veksler mellem praktik og skole. Du skal være fyldt 18 år for at komme i praktik til søs. Uddannelsen tager tre år og ni måneder. Der er ikke mulighed for skolepraktik. Du kan læse mere om skibs-mekanikeruddannelsen på ug.dk.

Skibets maskinrum stræk-ker sig som en lille, usynlig verden under passager-dækket og under vandlin-jen. Der er kun kunstigt lys og masser af larm, men det vænner man sig til, siger Morten Andersen.

Morten Andersen skal kunne lidt af hver. Én dag kan han reparere toiletanlæg, og en an-den dag arbejder han på tandhjulsmonterede krumtapaksler som afbilledet her.


Godt arbejde • Dit arbejdsmiljø

et er mere end bare en titel og en hvid stjerne

på et grønt mærke at være arbejdsmiljørepræsentant. Man er valgt af kollegerne, og med deres opbakning i ryggen skal man sørge for at have øjne og ører åbne hver dag, hvis der er arbejdsfor-hold, der sætter sundhed og sikkerhed på spil.

Arbejdsmiljørepræsentan-ten er manden eller kvinden, der opererer i feltet mellem kolleger, ledelse og fagfor-ening og kan påtale dårlig udsugning, tunge løft eller andet farligt arbejde. Derfor er arbejdsmiljørepræsentan-ten vigtig for din trivsel på arbejdspladsen.

Det er selvfølgelig virk-somhedens ansvar at overholde krav til sikkerhed, men der kan være ting, der kræver, at man har næsen nede i det – og interessen for det – før man kan se faresignalerne. Her spiller arbejds miljørepræsentanten en vigtig rolle. Han har ud-dannelse og ekspertise i gode og sunde arbejdsforhold og kan være grunden til, at en kollega ikke får en dårlig ryg, fordi han løfter tunge ting el-ler får KOL på grund af dårlig udsugning ved svejsning.

D

Du vil gerne komme hjem fra arbejde lige så sund og rask, som da du mødte om morgenen. Derfor bakker du selvfølgelig op om din arbejdsmiljørepræsentant, som dagligt sætter lup på jeres arbejdsmiljø, før der sker en ulykke. Men hvorfor er det nu lige, det er så vigtigt med den der arbejdsmiljørepræsentant, og hvad kan du selv gøre? Læs videre her.TEKST: RASMUS STEGMANN / ILLUSTRATION: RASMUS JUUL

EKSPERTER I GODT ARBEJDSMILJØ


Godt arbejde

SIKKERT NYTI det nye nummer af Dansk Metals nyhedsbrev om arbejdsmiljø SikkertNyt får du gode råd om, hvordan arbejds-miljørepræsentanten får godt arbejdsmiljø ud af sin indsats.Din arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentant har fået SikkertNyt på mail. Du kan læse det på danskmetal.dk/sikkertnyt

VIDSTE DU? Det er lovpligtigt at have en arbejdsmiljørepræsentant, hvis virksomheden har 10 eller flere ansatte?

HJÆLP DIN ARBEJDS-MILJØREPRÆ-SENTANT!• Sig til, hvis du opdager fejl

og mangler.

• Følg arbejdsmiljørepræsen tantens råd og anvisning, hvis han påpeger noget, der kan være farligt.

• Bak op om arbejdsmiljørepræ-sentanten – din støtte gør en forskel.

• Kom med forslag til gode løsninger.

Godt arbejde • Dit arbejdsmiljø


Godt arbejde

år du har set dine kolleger blive syge og dø,

fordi de ikke brugte ordentlig udsugning, så ringer alarm-klokkerne. Det gjorde de i hvert fald for den 35-årige arbejdsmiljørepræsentant Rasmus Skautrup Jacobsen fra ASME, der oplevede den yderste konsekvens af et dårligt arbejdsmiljø.

”Da jeg startede i lære, kan jeg huske, at sikkerheds-manden ikke havde nogen respekt for udsugning, og, ham som jeg gik sammen med, han brugte det heller ikke meget. Den ene døde af lungekræft, og den anden faldt om og døde på jobbet, fordi han ikke kunne få ilt til hjernen. Det giver stof til eftertanke. Dengang havde vi en tillidsmand fra Dansk Metal, som var efter mig og sagde, at jeg skulle huske at bruge udsugningen, for ellers ødelagde jeg mig selv. Når du

har mistet et par kolleger på den bekostning, så får du en helt naturlig respekt for det, og det har jeg haft siden”, forklarer Rasmus.

VI VIL HAVE DIGDet lå naturligt i kortene, at det var Rasmus, der skulle være arbejdsmiljørepræ-sentant. Hans interesse for arbejdsmiljøet skinnede igennem, og det gav ham den nødvendige opbakning fra kollegerne.

”Jeg har altid brugt briller og masker, og det er der mange smede, der ikke har gjort. De andre spurgte, om jeg havde lyst til at være arbejdsmiljørepræsentant, for så ville de gerne stemme på mig. Opbakningen fra kolle-gerne betød meget. Hvis du bare er det, fordi ingen andre vil, så er det jo ikke ligefrem noget, der driver arbejdsmo-ralen”, siger Rasmus Skautrup Jacobsen.

KUN ÉT SÆT LUNGERDer er 40-50 smede hos ASME og 100 ansatte i alt. Virksomheden har hjemme i Bur, men har for nylig opkøbt Klinkby Maskinfabrik og om-døbt den til ASME Hydra. Her producerer de blandt andet til offshore. Efter at Rasmus er blevet arbejdsmiljørepræ-sentant, har han sørget for, at hans kolleger kan passe bedre på deres lunger.

”Ude hos os er der knald på, og det er ikke alle steder, udsugningen rammer lige godt. Så jeg spurgte, om jeg måtte få en friskluftshjelm, hvor man har en motor med et filter på ryggen. I Bur har vi derfor alle friskluftsmasker nu, og når man skiller dem ad og kigger på filteret, så ser man, hvor meget udsug-ningen ikke opfanger, og så får man et chok. Lungerne får man altså kun ét sæt af”, konstaterer Rasmus nøgternt.

N

Med opbakning fra kollegerne var det ikke svært for Rasmus Skautrup Jacobsen at sige ja til at blive deres arbejdsmiljø-repræsentant. Beslutningen var også godt hjulpet på vej af to tidligere kolleger, som døde.TEKST: RASMUS STEGMANN / FOTO: BRIAN RASMUSSEN

NÅR KOLLEGAEN DØR AF LUNGEKRÆFT


Godt arbejde

Dansk Metal har 2.800 arbejdsmiljørepræsentanter. Men det er faktisk for få. Mange virksomheder har stadig ikke en medarbejder, som samarbejder med ledelsen om et bedre arbejdsmiljø. Og så bliver arbejdsmiljøet overladt til tilfældighederne. Måske skal du være en af de næste arbejdsmiljø forkæmpere?TEKST: RASMUS STEGMANN / FOTO: BRIAN RASMUSSEN

BLIV EN AF 2.800 FRONT-KÆMPERE

ARBEJDSMILJØ-REPRÆSENTAN-TENS OPGAVER

• Kontrollere at arbejds-miljøet er i orden

• Indsamle oplysninger fra kollegerne om deres arbejdsmiljøproblemer

• Finde løsninger sammen med arbejdslederen

• Sikre at arbejdsskader bli-ver anmeldt og undersøgt

• Gennemføre arbejdsmiljø-uddannelsen

• Få arbejdsmiljøet inddraget i virksomhedens planlæg-ning og drift

• Følge op på at aftaler med ledelsen om arbejdsmiljøet bliver overholdt

SÅDAN BLIVER DU VALGTDu skal vælges af dine kol-leger. Alle medarbejdere, der arbejder mere end 10 timer ugentligt, kan vælges som arbejdsmiljørepræ-sentant – dog ikke lærlinge og arbejdsledere. Lærlinge har dog stemmeret. Du er valgt, når du har fået fler-tallet af de stemmeberet-tigede stemmer. Du bliver valgt for to år af gangen.


Dit arbejdsmiljø • Godt arbejde

1 Du er med til at sikre et godt arbejdsmiljø

2 Du gør noget godt for dine kollegers sundhed

3 Du udvikler dig personligt og ud-dannelsesmæssigt

4 Du bliver bedre til at forhandle

5 Du møder andre, der brænder for samme sag

5 GODE

GRUNDE TIL AT BLIVE

ARBEJDSMILJØ-REPRÆSENTANT

ER I MINDST

10 ANSATTE, HAR I RET

TIL EN ARBEJDSMILJØ-REPRÆSENTANT

UDDANNELSEDu kommer på et obligatorisk tredages kursus, når du er nyvalgt arbejdsmiljø-repræsentant. Kurset betales af din arbejdsgiver. Du får løn under kursus. Det før-ste år har du krav på 2 dages arbejdsmiljøkursus og derefter 11/2 dags kursus pr. år. Du kan også deltage i Dansk Metals egne kurser i fysisk og psykisk arbejdsmiljø på Metalskolen. Her får du dækket kursusudgifter og tabt arbejdsfortjeneste af Dansk Metal, men du skal selv bede om at få fri.

KOM GODT I GANGHvis du bliver valgt, skal du sørge for at give besked til din arbejdsleder og til Dansk Metal. Du får en startpakke om arbejdsmiljø fra Dansk Metal, og din Metalafdeling og Dansk Metals miljø- og socialsekretariat er altid klar til at hjælpe. På arbejdsmiljøkurser-ne får du desuden et stærkt netværk, som du kan trække på.

FÅ MERE AT VIDEPå Dansk Metals hjemmeside kan

du læse meget mere om arbejdsmiljørepræsentantens arbejde:

• Arbejdsmiljørepræsentantens opgaver• Tid til arbejdsmiljøarbejdet

• Beskyttelse af arbejdsmiljørepræsentanten• Arbejdsgivere som ikke vil løse problemerne

• Kurser til arbejdsmiljørepræsentanten

Se også en video om at blive arbejdsmiljørepræsentant.

danskmetal.dk/blivamr


Godt arbejde • Underemne

TE

KST: A

ND

RE

AS LA

UE

RFE

LT K

NU

DSE

N / FO

TO: B

RIA

N R

ASM

USSE

N

VI FORBEDRER DIT ARBEJDSMILJØ


Underemne • Godt arbejde


Godt arbejde • Spot på

1

2

1 Lars Kingo begyn-der sin arbejdsuge foran pc’en i hjem-met. Her forbereder han sig på ugens besøg og læser op på, om der er noget, han skal være særligt opmærksom på under tilsynene. Lars Kingo udfører et sted mellem 160 og 200 tilsyn om året, og han bruger cirka 25 pro-cent af sin arbejdstid på administrativt arbejde.

3 Et besøg på en virksomhed som POM Industries A/S tager 2½ til 3 timer. Undervejs stopper Lars Kingo og virksomhedens re-præsentant ofte og taler om det, de ser. Lars Kingo har mandat til at give påbud og til at stoppe arbejde, der ikke udføres forsvar-ligt, men han kan ikke give bøde. Arbejdstilsynet har mulighed for at give en virksomhed en bøde eller melde virksomheden til po-litiet, men det er Arbejdstilsynets jurister, der vurderer, om der er grundlag for dette.

2 I bagagerummet på Lars Kingos bil ligger de ting, som han har brug for i sit daglige arbejde. Da Lars Kingo udfører tilsyn inden for 400 brancher – metalbranchen består af cirka 25 underbrancher – kan han komme ud for lidt af hvert, og derfor er det nødven-digt, at han altid kan være ordentligt og tilstrækkeligt sikkert klædt på.

3


Godt arbejde

4

5

6

4 ”Mange tror, at en vinkelsliber kan betjenes med én hånd, men der skal altså to hænder til, og derfor skal der være et håndtag på. Det overrasker mange”, forklarer Lars Kingo. Betjeningen er dog ikke det eneste opmærksomhedspunkt ved en vinkelsliber, for alt afhængig af klingetype kan den støje så meget, at virksomheden kan blive pålagt at udlevere høreværn til de ansatte. Tommelfingerreglen er, at støjniveauet er acceptabelt, hvis man kan føre en almindelig samtale uden at skulle hæve stemmen.

5 Lars Kingo har ikke en tjekliste med rundt på sine tilsyn. I stedet noterer han i sin blok. ”Jeg observerer meget mere, end jeg fortæller virksomheden. Bare ved at gå rundt kan jeg konstatere, om gangarealerne er så frie, som de skal være, og det er vigtigt, for inden for metalbearbejdningsbranchen er fald og snublen den næsthyppigste årsag til arbejdsulykker kun overgået af løftearbejde, der involverer kraner”, siger Lars Kingo.

6 Alle tilsyn rundes af med en evalue-ring. Her fortæller Lars Kingo, hvilke ting virksomheden bør rette op på, men han uddeler også roser, hvis virksomheden er god til at håndtere arbejdsmiljøet. I marts 2016 begyndte Arbejdstilsynet at lave digital afrapportering, og det betyder, at virksomhederne fremover får deres besøgsrapporter direkte i eBoks.

STED:

POM Industries A/S.

DATO:

7. april 2016.

MANDSKAB:

Tilsynsførende ved Arbejdstilsynet Lars Kingo.

OPGAVE:

Tilsyn på smede-virksomheden POM Industries A/S i Middelfart. Lars Kingo har væ-ret tilsynsførende i Arbejds tilsynet i ni år, og han har udført tilsyn så forskellige steder som hos bage-re, på byggepladser og på værtshuse. I 2015 begyndte han også at føre tilsyn på me-talvirksomheder. Tilsynet på POM Industries A/S blev udført i samspil med David Damsø, der er virksomhedens arbejdsmiljørepræsen-tant. Det er almindelig praksis, at en eller flere fra virksomheden går med rundt under tilsynet. Dermed er der mulighed for dialog, som er altafgøren-de for, om et tilsyn forløber, som det skal, og har den fornødne effekt. ”Folk skal forstå og anerkende meningen med det, vi gør. Det kan være nødvendigt for os at fortælle, at vi altså er til stede for at sikre, at folk ikke kommer til skade af at gå på arbejde”, siger Lars Kingo. Der blev ikke givet påbud ved tilsynet på POM Industries A/S.


Godt arbejde • På besøg

Smede med STORT S

På Rødekro Smedie er der ingen serieproduktion, og smedene skal kunne lidt af hvert. Mange ordrer indeholder nemlig både udvikling, produktion og montage.TEKST: ANDREAS LAURFELT KNUDSEN / FOTO: BRIAN RASMUSSEN

På Rødekro Smedie er arbejdstøjet ikke altid pletfrit, men det gør ikke smedene så meget. For der er arbejdet, der er det vigtigste. Og arbejde er der masser af på den sønderjyske virksomhed.


Godt arbejde

er er en særlig duft af bearbejdet stål i luften. Sådan en duft, der kradser

den udefrakommende lidt i næsen, men som smeden nyder at arbejde i. Lærlingens svejsearbejde sender uende-ligt mange gnistrer i alle ret-ninger, før de langsomt daler mod gulvet. I hjørnerne er der støvet. Og smedenes tøj er beskidt på en måde, der signalerer, at her bliver der altså arbejdet, og så bekym-rer vi os ikke så meget om, at der kommer snavs på tøjet.

Vi er på Rødekro Smedie i Rødekro. Små 31 kilometer fra den tyske grænse i byen, der voksede op omkring hærvejskroen Røde-Kro. Det er smed og tillidsrepræsen-tant på tredje år Allan Boier Nielsen, der viser rundt i virksomhedens otte produk-tions- og lagerhaller.

”Vi laver faktisk alt i smedearbejde. Vi har ingen serieproduktion, men vi laver alt fra bygningsstål og

krananlæg til store ting til vindmølleindustrien. Det er kun størrelsen på emnet, der i første omgang afgør, om vi kan lave det eller ej”, siger Allan Boier Nielsen, og no-terer, at hvis størrelsen bliver en udfordring, så findes der også løsninger på det.

SMEDE IND TIL BENETRødekro Smedie er et klassisk smedeværksted. I omklæd-ningen er skabene blå og bænkene er lave. I frokost-stuen kæmper kalenderpiger-ne om opmærksomheden. Og så er direktør og ejer siden 2003 Birger Jørgensen selv udlært smed og tidligere ansat.

”Vi har et utroligt godt sam-menhold på virksomheden, og vi hjælper altid hinanden, når der brug for det. Birger ved, hvordan det er at være smed, så der er rigtig god dialog mellem os på gulvet og dem inde på kontorerne”, siger Allan Boier Nielsen.

I alt er der 16 mand i

Rødekro Smedies produkti-on og montage. 12 svende og fire lærlinge. Derudover består virksomheden af to konstruktører og teknike-re, en montagechef og så direktør Birger Jørgensen, hvis hustru også arbejder på virksomheden og er eneste kvinde i foretagenet.

”Birger går rigtig meget op i at have lærlinge, så vi uddanner selv vores medar-bejdere. Derfor er det også sjældent, at vi søger med-arbejdere, og når vi alligevel gør, spørger Birger, om vi kender én, der passer ind. Gør vi så det, bliver han an-sat. På den måde hjælper vi hinanden i lokalsamfundet”, siger Allan Boier Nielsen.

MULTITALENTERSvendene på Rødekro Smedie efterlader et indtryk af, at de kan deres kram. Blikkene er koncentrerede, og kommu-nikationen imellem dem er lavmælt men præcis. I en mindre hal – der delvist

DRødekro Smedie Opgave: Alle former for smedearbejde. Ingen serieproduktion.Beliggenhed: Trondhjemsvej 28, 6230 Rødekro. Ansatte: 22. Alle 16 i produk-tionen er medlemmer af Dansk Metal.Ejer: Birger Christensen er eneejer. Kunder: Typisk hovedentre-prenører på store byggerier. Men også kranproducenter, vindmølleindustrien og offshoreindustrien.

Tidslinje for Rødekro SmedieRasmus Christiansen grundlægger Rødekro Smedie i sin garage un-der navnet RC Rødekro Smedeværksted.

Birger Jørgensen bliver ansat som smed.

Birger Jørgensen og hustru Stinne Jørgensen køber Rasmus og Sys Christiansen ud at virksomheden, og Rødekro Smedie overgår til eneeje.

Rødekro Smedie godkendes til DS/EN 1090 EXC 4 og bliver dermed blåstemplet som en kvalitetsleve-randør af stål. Rødekro Smedie er en af få virksomheder i landet, der er godkendt til DS/EN 1090 EXC 4.

Rødekro Smede-værksted, som er lige dele smedie og VVS, vokser sig større. Rasmus Christiansen ansætter sin hustru Sys Christiansen til at tage sig af virksom-hedens regnskab.

Birger Jørgensen køber 50 procent af RC Rødekro Smedeværksted. VVS-afdelingen sælges fra, og navnet ændres til Rødekro Smedie A/S.

Rødekro Smedie opkøber nabo-virksomheden og udvider dermed arealet.

70’erne 1986 2003 2015

80’erne 1999 2008

3 styrker

• Fleksible og alsidige medarbejdere

• Godkendt til DS/EN 1090 EXC 4

• Stort fokus på opkvalificering og efteruddannelse

1 udfordring

• Færdigproduceret stål kan købes billigere i Tyskland, Østeuropa og Kina.


Godt arbejde

fungerer som lager – lægger tre mand sidste hånd på en kran.

”Vi har mange ordrer, der både indeholder udvikling, produktion og montage, og derfor skal man kunne lidt af det hele, når man arbej-der på en virksomhed som denne her”, siger Allan Boier Nielsen.

Der er dog enkelte ansatte på Rødekro Smedie, som kan hellige sig én opgave. Eksempelvis har virksomhe-den en svejser, som kun laver svejsearbejde, og så kommer en 76-årig pensionist hver dag og hygger sig med at reparere de ting, som går i stykker.

”Han kommer og går, som det passer, men han er ret uundværlig, for der går altid ting i stykker”, siger Allan Boier Nielsen.

ALTANER GIVER GOD UDSIGTHver og en af de otte haller, som Rødekro Smedie består af, viser en ny side af virk-somheden. I nogle haller er der fuld knald på, og i andre haller er der så stille, at man kan høre fuglekvidder fra de høje træer, der omgiver virk-somheden. Men stilheden er ikke et udtryk for, at smedene keder sig.

”Vi har masser at lave. Vi har netop fået en ordre på 168 altaner til et stort byggeri i Vejle. Vi skal stå for både produktion og montage, så der er rigtig meget arbejde i sådan en ordre”, siger Allan Boier Nielsen og understre-ger, at der er masser af tro på fremtiden på Rødekro Smedie.

Smedene tager sikkerheden og arbejdsmiljøet alvorligt. På Rødekro Smedie er der ingen, der har lov at springe over, hvor gærdet er lavest.


På besøg • Godt arbejde

ARNE HAUGE 65 år, maskinarbejder, ansat på Rødekro Smedie i 8 år.

Hvad går dit arbejde ud på?Jeg passer hal 7. Jeg skærer plader ud. Det sker primært ved flammeskæring. Vi har også en klipper, en kantbukker og en drejebænk, men dreje-bænken bruger vi sjældent.

Hvordan er det at arbejde alene?Det passer mig rigtig godt. Det er ikke fordi, jeg har konflikter med mine kolleger, men de er nogle unge knægte i forhold til mig, og min musiksmag er også meget anderledes end deres, så jeg hygger mig med at gå for mig selv.

Du er 65 år. Burde du ikke være holdt op?Jeg arbejder kun tre dage om ugen, og så er jeg folkepen-sionist de to andre dage. Jeg kunne godt lade være med at arbejde, men jeg er glad for det. Det holder mig i gang.

PALLE SØNDERGAARD 50 år, klejnsmed, ansat på Rødekro Smedie i 8 måneder.

Du er relativt ny her. Hvad lavede du før?Jeg var smed i 25 år, før jeg kom over i vindmøllebranchen. Der var jeg i fire år, før jeg kom hertil.

Hvordan er det at arbejde på Rødekro Smedie?Det kan godt være hektisk. Hverdagen er meget afvekslen-de, men vi har ofte så travlt, at man sjældent er med til at lave en opgave færdig. Man er nødt til at give den videre, fordi der er brug for én et andet sted.

Hvad skal du være god til? Lidt af det hele. Jeg både svejser, sliber, bygger og læsser af og på. Og så skal jeg kunne håndtere frihed under ansvar og være god til at planlæg-ge. Det er nødvendigt, når der er mange opgaver i gang samtidig.

JAKOB MELDGAARD HANSEN 20 år, i lære som klejnsmed, ansat på Rødekro Smedie i 2 år.

Hvordan er det at være lærling her?Der bliver taget rigtig godt hånd om os. Vi får de råd og den vejledning, vi har brug for, og vi får lov at prøve mange forskellige ting. Så jeg er rigtig glad for at være her.

Hvordan er tonen i produktionen?Der bliver ikke altid lagt fingre imellem. Folk kalder en spade for en spade, men der er ikke en dårlig tone. Det er jo bare sådan, det er, og vi har det rigtig godt med hinanden på værkstedet.

Kunne du se dig selv blive her som svend?Jeg synes, det er rigtig godt sted at være, så ja, jeg kunne sagtens se mig selv blive her. Det ville jeg slet ikke have noget imod.

Løn: Gennemsnitslønnen i pro-duktionen er 26.600 kroner om måneden.

Overenskomst: Industriens Overenskomst.

Goder: Gratis kaffe og te, betalt arbejdstøj der vaskes uden beregning. Julegaver. Mulighed for at købe jern gennem firmaet til fordel-agtige priser.

Løn- og arbejds forhold


Godt arbejde • Min svendeprøve

Navn: Sara Ottesen.

Alder: 36 år.

År for svendeprøve: 2007.

Fag: Elektronik-fagtekniker.

Nuværende arbejdsplads: Brüel & Kjær

HVAD GIK SVENDE-PRØVEN UD PÅ?Man trak en opgave med et apparat med en defekt. Der var omkring 10 forskellige apparater med 10 forskellige fejl, og så skulle man ind og finde ud af, hvad der var galt med det her apparat. Det kunne eksempelvis være en skibsradio eller et oscilloskop, som jeg så trak.

HVORDAN SKULLE OPGAVEN LØSES?Efter at have trukket skulle man undersøge apparatet. For eksempel kunne man starte med at trykke på alle knapperne og sige, at man kan se, der ikke er noget billede på skærmen, og der-for virker apparatet ikke. Så kigger man på printet for at finde ud af, hvilken side fejlen er i, og så demonstrerer man

nogle forskellige målinger. Jeg kan ikke huske, om det var en afbrydelse eller en kortslutning på oscilloskopet, men det er typiske fejl.

HVORDAN VAR EKSAMENEN?Det gik udmærket. Dog havde jeg tendens til at sludre en lille smule, som man kan komme ud i, når man er lidt presset.

HVORDAN FEJREDE DU DIN SVENDEPRØVE?Vi var syv fra holdet, der tog ud i Fields og spillede mini-golf, men det var jeg dårlig til.

OPLEVEDE DU NOGEN UDFORDRINGER SOM KVINDE?Ja, da jeg skulle have min læreplads, skrev jeg 70 ansøgninger, før jeg fik en plads, og jeg tror, det har

noget at gøre med mit køn. Mine karakterer var nemlig blandt de bedste. Jeg endte på Panum Institut-tet, hvor jeg reparerede medicinsk udstyr. Det har nok været min største udfor-dring at få lærepladsen.

VIL DU OPFORDRE ANDRE KVINDER TIL AT SØGE SAMME FAG?Jeg kan varmt anbefale – også for kvinder – at komme ind i min branche. Det er virkelig et godt arbejde, hvis man godt kan lide at undersøge ting, at lære nyt og at blive kastet ud i ting. Man kommer dog ikke ind i faget uden videre. Man skal vise, at man kan noget. Der var mange, der sagde til mig efterfølgende, at de startede med at tænkte ’ej, hvad skal hun her? Hun kan jo ikke

noget’. Efterfølgende er de dog meget søde og hjælp-somme, men det er måske netop, fordi man er kvinde.

HVORFOR BLEV DU ELEKTRONIK-FAGTEKNIKER?Fordi jeg skulle finde ud af noget, som passede med mine evner, og hvad jeg havde lyst til at arbejde med. Jeg har, fra da jeg var helt lille, altid elsket det der med, hvis der var noget, der skulle samles, og man skulle få det hele til at passe sammen.

HAVDE DU JOB BAGEFTER?Ja, HP Elektronik-montage gik og ventede på mig. Jeg havde allerede jobbet fire måneder før svendeprøven, og jeg har haft arbejde lige siden.

Elektronikfagtekniker Sara Ottesen oplevede, at det som kvinde var svært at få en læreplads, men hun endte alligevel med at få tilbudt et job allerede fire måneder før sin svendeprøve. Hun har været i arbejde siden.TEKST: RASMUS STEGMANN / FOTO: CARSTEN SNEJBJERG

Elektronikfagtekniker Sara Ottesen foran sit skrivebord,

hvor hun er i gang med at lave slutkontrol på et

PULSE-system, der bruges til at analysere lyd og vibration.

Har du mistet dit medlemskort til Metal – og dermed også dit LO Plus-rabatkort?Bestil et nyt kort på loplus.dk/mistetkort, eller kontakt LO Plus-kundeservice på 70 10 20 60.

Se flere tilbud på loplus.dk – også på mobilen!

Få dit medlemskort på mobilen med medlems-kortapp’en. Send en sms med teksten ’kort’ til 1999. Det koster alm. sms-takst.

Medlemstilbud til dig fra

Lej skønne ferieboliger for enhver smag og i alle prislejer med 10 % rabat – bestil nu!

Læs mere på loplus.dk/novasol

Byggematerialer, værktøj og masser af træ

Sommerferie i sydens sol

Tag i LEGOLAND® og spar op til 129 kr. på entreen

12 % rabat

Kom ind til Optimera, og find alt, du skal bruge til bolig og have. Som LO Plus medlem får du 12 % rabat Læs mere på loplus.dk/optimera

Op til 129 kr.

LEGOLAND® 60 mio. LEGO®-klodser og stor Ninjagonyhed venter på dig.

Læs mere på loplus.dk/legoland

10 % rabat

TeknikSkal boligen friskes op?

3 for 1 i Synoptik

Få 25% rabat på professionel maling, tapet, pensler og andet malerrelateret tilbehør.

Læs mere på loplus.dk/ppmm

For 1.598 kr. kan du både købe, få og give et par briller eller solbriller med styrke med 10% LO Plus rabat.

Læs mere på loplus.dk/synoptik

Vi har kombineret dine to trofaste følgesvende: din fagforening og din smartphone. Med app’en får du direkte adgang til din fagforening samt et nemt overblik over alle dine med-lemsrabatter.Send en sms med teksten ’KORT’ til 1999, så modtager du et link til download af app’en med dit medlemskort. Det koster alm. sms takst.

25 % rabat

10 % rabat

HENT LO PLUS’ MEDLEMSKORT-APP, OG FÅ DIT MEDLEMSKORT PÅ MOBILEN

Få rabat og slip for abonnement. Klimavenlig el med 0 kr. i oprettelse og 0 kr. i abonnement!

Læs mere på loplus.dk/vindstod

Sådan får du dit medlemskort:

SEND EN SMS MED TEKSTEN ’KORT’ TIL 1999 ELLER

SCAN QRKODEN

Slip for abonnementet på din elregning

Særpris

HISTORIEN OM • TÆT PÅ TEKNIKKEN • MIG OG MIN MASKINE

TeknikKranenTEKST: RASMUS STEGMANN

OLDTIDEN Det er svært at sige præcis, hvornår den første kran blev opfundet, men æren for opfindelsen tildeles de gamle grækere. Søjlerne til eksempel-vis Parthenon-templet i Athen er opbygget af flere mindre sten, som historikere mener, må være stablet oven på hinanden ved hjælp af en simpel anordning, der kunne løfte stenene op. Romerne videreud-viklede på kranen, og opfandt en kran med en trædemølle i, så den kunne løfte endnu tungere.

1838 Sir William Armstrong revolutionerede kra-nen ved at opfinde den hydrauliske kran under den industrielle revolution. Kranen begyndte at løfte ved hjælp af vandpumper, og den var derfor ikke afhængig af menneskelige kræfter længere. Den mekaniske kran var født.

1949 Hans Liebherr udviklede i 1949 en tårnkran, som kunne svinge horisontalt. Den kunne også skilles ad og transporteres til andre byggepladser. Kranen havde stor betydning for byggeboomet i 1950’erne, da den gjorde kon-struktionen meget nemmere.

2008 Den kinesiske havne-kran Taisun i Yantai, løftede 20.133 metriske tons og slog dermed alle rekorder inden for tungeste kranløft.

1742 I middelalderen fandt man på at bygge kranen ind i en murstensbygning, så man derved kunne sikre mere stabilitet. Det gjorde selvfølgelig, at man ikke kunne flytte den rundt, men det havde sine for-dele, da man kunne bygge større og bedre. Mange af middelalderkranerne stod ved floder og havne og blev brugt til at bygge og laste skibene. Et eksempel på dette er Mastekranen på Holmen i København, som dog er fra 1742.

1922 Henry Coles fandt på at putte en kran på hjul og opfandt derved den mobile kran. Kra-ner var allerede blevet sat på togvogne i 1870, men de havde nu me-get større rækkevidde, da de ikke var afhængi-ge af skinner.

1975 Danske Krøll Cranes ud-viklede verdens største tårnkran, K-10000. En rekord der stadig står i dag.

FOTO: WIKIPEDIA - ILLUSTRATION: ERIC GABA

UDEN KRANEN VILLE MAN IKKE VÆRE I STAND TIL AT BYGGE MEGET HØJERE END NOGLE FÅ METER I VEJRET. FÅ HISTORIEN OM ET UUNDVÆRLIGT REDSKAB I MENNESKETS HISTORIE HER.



Teknik • Tæt på teknikken

ÅRHUS SÆTTER ILD TIL HALMEN

Århus Kommune vil sende grøn varme ud i radiatorerne i de århusianske husstande. Derfor opfører kommunen et nyt kraftvarmeværk, som skal futte 235.000 ton halm af om året. Biomasseværket bliver et af Danmarks største og er en investering på 1,3 milliard kroner. Meget af arbejdet leveres af danske smede.TEKST: ALLAN PETERSEN / FOTO: BRIAN RASMUSSEN / ILLUSTRATION: ALLAN HØJEN

ed sin 104 meter høje skorsten og

markante bygninger i glas og stål får man inden for et par kilometer let øje på kraftvarme værket i den lille Århusforstad Lisbjerg.

Det er her, århusianernes affald ender og gør nytte som brændsel i det nuvæ-rende kraftvarmeværk, der årligt omsætter 240.000 ton affald til el og varme.

Snart bliver det dog ikke kun de grønne skraldebiler, der kommer med brænd-sel. I løbet af 2016 bliver

et nyopført biomassefyret kraftvarmeværk ved siden af det eksisterende nemlig taget i brug. Så kommer der også en trafik af 60-70 lastbiler, der dagligt skal rulle ind på Ølstedvej 20 i Lisbjerg med Hesston- og Midihalmballer.

Det nye kraftvarmeværk er en del af Århus Kommunes ambition om, at fjernvarmen skal være CO2-neutral i 2030. Med i den plan hører også en omlægning af Studstrup-værket, der leverer halvdelen af varmen i Århus Kommune, fra kul og halm til træpiller.

BILLIGERE VARMEEfter planen skal det nye biomasseanlæg i Lisbjerg så småt begynde at levere varme i efteråret 2016, og ved Metal Magasinets besøg i marts er det fortsat den realistiske tidsplan.

Den store byggeplads summer da også af liv med omkring 150 mand på pladsen. Her arbejder en 70 meter høj Liebherr-1100 bæltekran med en løfte-evne på op til 107 ton med at løfte maskindele ind i anlægsbygningen, der skal rumme blandt andet kedel,

turbine, røggasrensning og pumpehus.

Planen må helst ikke skride for meget. Århusianerne skal nok få deres varme, men den billigste varme vil fremover komme fra Lisbjerg.

”Der er prismæssigt stor forskel på, om varmen kom-mer fra Studstrupværket eller herfra. Det er nemlig noget dyrere at bruge træpiller frem for halm. En megawatttime fra vores biomasseanlæg koster cirka 250 kroner at producere, mens den koster cirka 350 kroner fra Stud-strup”, forklarer projektleder

M


Teknik

fra Århus Kommune Erik Vilstrup Sørensen.

Den billigste varme er dog fra Lisbjergs affaldsforbræn-dingsanlæg, hvor prisen er nede på cirka 200 kroner per megawatttime.

GRØNNERE TEKNOLOGIMeget af teknologien i det nye biomassefyrede anlæg er kendt fra andre typer anlæg. Der er dog også plads til et par nyheder, som gør an-lægget endnu ’grønnere’ og mere effektivt.

”Som noget nyt i Danmark opfugter vi forbrændings-

luften og veksler med røg-gassen, før denne udledes i skorstenen, så den sidste energi i røggassen kan smides ind i kedlen igen. Det betyder, at vi kan hæve virk-ningsgraden af den indfyrede effekt til over 100 procent”, forklarer Erik Vilstrup Sørensen og sætter også ord på en anden opgradering – nem-lig genbrug af en stor del af spildevandet:

”Vi kommer kun til at ud-lede 10 kubikmeter i døgnet, hvilket er meget lidt for et forbrændingsanlæg – faktisk så godt som ingenting. Vi

etablerer nemlig et vandrens-ningsanlæg, som renser van-det til deionat kvalitet, og det pumper vi ind i fjernvarmesy-stemet som spædevand”.

Som det avancerede anlæg, biomasseværket bliver, er behovet for ar-bejdskraft ikke stort, når først anlægsfasen er overstået.

I kontrolrummet vil de to mennesker, der i dag overvå-ger affaldsforbrændingsan-lægget, også holde øje med det nye anlæg.

Derudover skal der bruges nogle få folk til vedligehol-delse og til at holde automa-

tikken med fødning af halm og flis kørende. Resten er automatik, når først de dag-lige læs halm og flis er blevet læsset af.



Mange mennesker er be-skæftiget med byggeriet af det nye biomasseanlæg i Lisbjerg – på byggepladsen op til 250-300 – eller som underleverandører hjemme på deres egen virksomhed.

På selve byggeriet er langt de fleste danskere – nemlig omkring 90 procent, vurderer projektleder fra Århus Kom-mune Erik Vilstrup Sørensen.

For kedel- og røggasanlæg samt turbine og generator er det en anden sag. De monte-res af henholdsvis rumænere og tjekker. Men ellers er der Dannebrog på det meste.

Et af de lokale firmaer er Brøndum, som har 4-6 rørsmede gående gennem det meste af byggeperio-den, hvor de skal montere fjernvarmepumpehuset, som bliver hovedfærdselsåren for alt det fjernvarmevand, som sendes ud i byen og tilbage

til kraftvarmeværket. Alt i alt bliver det til opsætning af fire pumper til det interne kreds-løb mellem akkumulerings-tank og kedelanlæg samt to pumper til en ledning nord for anlægget. Derudover etableres over 550 meter rør, mere end 100 bøjninger og T-stykker og mere end 200 komponenter som ventiler, flowmålere og andet med i alt 1.300 TIG-svejsninger.

Det er ikke bare en stor håndværksmæssig opgave. Det kræver også en masse dokumentation.

”Hver eneste svejsning er registreret. De er foto-dokumenteret, de er ble-vet røntgenfotograferet af Force Technology, og man kan gå tilbage og se, hvem der har lavet svejsningen. Samme krav til dokumen-tation gælder for alt andet også. For eksempel skal det

1.300 SVEJSNINGERDet nye kraftvarmeværk nord for Århus har givet masser af arbejde til danske faglærte. Danske virksomheder har nemlig vundet mange af ordrerne.

Rørene i fjernvarmepumpehuset på det nye biokraftværk i Århus bugter og snor sig, så der bliver ikke ført mange meter rør, før der skal laves en bøjning eller monteres ventiler eller andre komponenter. Her er Brian Hellmann i gang med at slibe, mens Ivan Skov står ved vognen.


Teknik

fremgå af dokumentationen, hvor hvert eneste lille stykke rør, vi bruger, skal sidde”, siger Peter Mortensen, der er rørsmed og akkordholder hos Brøndum.

SLUMPAKKORDPeter Mortensen har efter-hånden nogle års erfaring med kraftvarmeværker, som han har været med til at opføre i Sønderborg og siden Højbjerg, før turen gik til Lisbjerg.

”Med den erfaring mener jeg, at jeg godt kan tillade mig at sige, at dette er noget af det mere krævende arbej-de for en rørsmed i forhold til for eksempel at lave lidt smårør i et boligbyggeri eller lægge kilometervis af rør ude i fjernvarmenettet”, siger rørsmeden fra Bjerringbro.

For ham har arbejdet dog ikke været den største

udfordring. Det har været at finde den aflønning, som han og kollegerne skulle have for arbejdet.

”På et projekt som dette er det ikke nogen speciel god forretning at køre efter den normale rørprisliste, fordi der er mange flere svejsninger og dokumentation på arbejdet. Selv ikke verdens dygtigste rørsmed kan få en god løn ud af det, så jeg har måttet gå ind og lave nogle andre typer beregninger for at komme frem til en slump-akkord, så vi har kunnet få en fornuftig løn ud af det”, fortæller Peter Mortensen.

Han og hans kolleger er først færdige i Lisbjerg, når de også har været med til at koble det gamle affaldsan-læg sammen med det nye biomasseanlæg.

Det kræver et godt overblik at være akkordholder for rørarbejdet på et kraftvarmeværk. Peter Mortensen har prøvet opgaven et par gange før og har fundet en fin akkordordning.



1 Kedel Det er en tretrækskedel i stående konstruktion. Den varme, der opstår ved afbrænding af halm og flis, overføres til et vand-/damp-system med en temperatur på 540 grader og et damp-tryk på 110 bar. Dampen føres videre via et rørsystem til turbinen. Den drives af dampen og producerer 37,5 megawatt elektricitet.Restvarmen fra dampen, efter den har været gennem turbinen, udvindes af to var-mevekslere, der producerer 77 megawatt varme.

2 Scrubber Røggassen renses gennem et posefilter og et scrubbe-system, der sikrer en mini-mal udledning af skadelige stoffer. Restprodukter fra forbrændingen udgør kun

cirka fire procent af den indfyrede mængde halm og flis. I scrubberen tilfører man vand til forbrændingsluf-ten, så temperaturen falder. Den kolde forbrændingsluft veksler man med røggas-serne i en varmeveksler og danner dermed ny energi, der kan føres tilbage til ked-len. Med den manøvre får man hævet virkningsgraden af forbrændingen til 103 procent, hvor den normalt ligger omkring 90 procent på et kraftvarmeværk.Når røggassen forlader scrubberen, er varmen nede på 36 grader. Den opvarmes dog til 40 grader, inden den sendes ud af den 104 meter høje skorsten, for at undgå dråbedannelse i udledningen.

3 HalmI gennemsnit skal der leve-res 640 ton halm om dagen, som er det primære brænd-sel. Det kan enten gå direkte ind til forbrænding eller opmagasinering på halm-lageret, som kan rumme

3.168 halmballer, svarende til 67 timers forbrug. Der er fire halmindfødninger. Ved indfødningen måles fugtig-heden i hver enkelt balle. Er fugtigheden mere end 23 procent, bliver den kasseret.

BELIGGENHED: LISBJERG, ÅRHUS NORD.EJER: AKTIESELSKAB ’BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK’ UNDER ÅRHUS KOMMUNE.PRIS: 1,3 MILLIARD KRONER. VARMEPRODUKTION: 78 MEGAWATT (20 PROCENT AF ÅRHUSIANERNES FORBRUG). ELPRODUKTION: 37,5 MEGAWATT (SVARER TIL FORBRUGET I 62.000 HUSSTANDE).BRÆNDSEL: 235.000 TON HALM – FLIS KAN UDGØRE OP TIL 50 PROCENT.

BIOMASSEFYRET KRAFTVARME- VÆRK A/S 5

3

4


Teknik

4 FlisFlisen bliver afleveret i flis-gruben eller på flislagerplad-sen. Flisen er supplement til halm og kan udgøre op til 50 procent af brændslen. Flisen blandes med halmen, når den ’stokes’ gennem to snegle og en kanal videre ind til kedlen. I kanalen dan-nes en halmprop, som gør kanalen helt lufttæt og der-med kan danne et undertryk

i kedlen. Hvis der blev brugt mere end 50 procent flis, ville man ikke kunne danne denne lufttætte prop, da halmen er mere filtret og tæt end flis. Dermed sparer man en ekstra indfødning til flis.

5 AkkumuleringstankEn tank på 15.000 m3 kan gemme varmen, så den kan bruges til at udjævne spids-belastningerne i fjernvarme-forbruget og til at optimere driftsøkonomien i anlægget.

6 PumpehusPumpehuset er det store trafikknudepunkt på værket. Pumperne sørger for at lede vandet rundt mellem de forskellige systemer. Der er fremføring af det varme vand fra affaldsforbræn-dingsanlægget og fra det nye biobrændselsanlæg. Og der er returløb af det kolde vand fra de århusianske husstande. Pumpehuset håndterer også vandet til og fra akkumuleringstanken. Seks store centrifugalpum-per fra DESMI klarer arbej-det, mens fem kilometer rør i præisolerede stålrør på 800 millimeter i diameter og

med op til 25 bars tryk sen-der vandet ind til Århus.Vandet bliver renset og filtreret, så ilt, slam og salte bliver fjernet, ligesom det bliver blødgjort og får en PH-værdi på 9,5. Det be-tyder, at rørene ikke bliver tæret op indefra.

7 AffaldsforbrændingsanlægAlle bygninger til højre for skorstenen er det nuværen-de forbrændingsanlæg. 225-240.000 ton affald energiudnyttes til el og varme.

72

6

1


Teknik • Mig og min maskine

SCCM MICROSOFT SYSTEM CENTER CONFIGURATION MANAGER. Funktionalitet: Fuldt overblik over alle pc’er, servere og andre enheder.Automatiske admini-strationsværktøjer til centralt styret instal-lation, geninstallation, sikkerhedsopgra-dering og software-udrulning. Strømsty-ring, beskyttelse af data og overvågning.Antal brugere: Ubegrænset.

På DTU kan it-afdelingen styre alle computere med fjernkontrol, men it-supporterne vil helst bruge tiden ude ved brugerne.TEKST: ALLAN PETERSEN / FOTO: BRIAN RASMUSSEN

”Når du alligevel er her”

å Danmarks Tekni ske Universitets Institut for Mekanisk Tekno-

logi (DTU Mekanik) skal it-af-delingen holde styr på over 300 ansattes og op imod 1.000 studerendes it-brug, 500 pc’er og andre enheder samt en stor mængde it- programmer.

Til at løse den opgave bruger DTU Mekanik, ud over standardværktøjer til admi-nistration af domæner, også værktøjet System Center Configuration Manager (SCCM) fra Microsoft.

Med SCCM har it-afdelin-gen kontakt til alle com-putere, servere og andet hardware. Det giver overblik over alle maskiner og deres indhold. It-afdelingen kan

lægge programmer ud fra centralt hold og overtage brugernes pc med en nøjag-tig spejling af skærmen, hvis der skal løses et problem.

For it-supporter Lars Hør-lyck Merkelsen er den bedste support dog den, man kan give ved at stå ved siden af brugeren.

HVILKEN VÆRDI GIVER DET AT MØDE BRUGE-REN PÅ STEDET?Vi kan mærke, at folk får en mere positiv oplevelse af vores support. Vi fanger også mindre ting, som ikke når at vokse sig store, fordi andre brugere griber fat i os, når vi er ude at løse en sag. Noget af det, vi hører mest, er: ”Når du alligevel er her”.

På det personlige plan gør det også min hverdag mere interessant, fordi jeg får mu-lighed for at blive klogere på et masse interessant forskning fra økobiler til belægninger på vindmøllevinger og hvordan bølgerne brydes i Vesterhavet, fordi jeg møder alle mulige fra den 19-årige studerende til den 70-årige professor emeritus – og fra mere end 20 lande.

HVAD GJORDE I UDEN SCCM?Så skulle vi være mange flere mennesker, fordi vi så skulle stå ved hver eneste af de 500 maskiner, som vi servicerer, og lægge programmer og opdateringer ud.

HVAD BLIVER UDVIK-LINGEN MED JERES SUPPORTVÆRKTØJ?Vi har en del tungt CAD- og simuleringssoftware kørende på desktop-pc’er (stationæ-re). De programmer er for tunge at afvikle på en billig bærbar eller tablet. Men vi tester i øjeblikket nogle løs-ninger, hvor programmerne bliver afviklet på vores serve-re og blot vist på brugernes skærm – såkaldt VDI.

En VDI-løsning stiller store krav til server og netværk, men giver større fleksibilitet for brugerne. Selvom vi har SCCM, tager det tid at op-datere 100 desktops for ikke at nævne fysisk vedligehold. Med VDI skal vi blot vedlige-holde et lille antal servere.

P

Lars Hørlyck Merkelsen har en fortid som kommunikatør i forsvaret – blandt andet i Søværnets Frømandskorps’ støtteelement. Siden gik han i voksenlære som it-supporter og blev efterfølgende ansat på DTU Mekanik.

Der er stadig medlemmer af Dansk Metal, der ikke sparer op til 40% på

indboforsikringen

Nogle leder stadig efter Loch Ness uhyret!

1 2

To af livets mysterier

SÅDAN LØSER DU MYSTERIET

Som medlem af Dansk Metal får du Alkas nye indboforsikring med rabat. Faktisk sparer du op til 40% på markedets måske bedste indboforsikring.

Sådan gør du:

1: Start med et forsikringstjek på 70 12 14 16 eller læs mere om Alkas Forbunds Indboforsikring på alka.dk/metal.

2: Det var alt. Så snart du har bestilt Alkas Forbunds Indboforsikring, tager vi os af resten.

7 ud af 10 sparer ved at flytte indboforsikringen

til Alka

FIF_Ann_Metal_208x283_Loch.indd 1 06/04/2016 15.46

60 METAL MAGASINET · FEBRUAR 2016

SKAL JOBBET FINDE DIG?Så brug Metal JobService

DANSKMETAL.DK/METALJOBSERVICE

1.365 MEDLEMMER FIK JOB

GENNEM METAL JOBSERVICE I 2015

Documents

MICHELLE ”PÅ BORNHOLM HAR VI DET GODT”...ne skal selvfølgelig prioritere formel efteruddannelse. På den lange bane er det ikke nok med en workshop om samarbejde eller et hurtigt