MG:LABMILJØSKADELIGE STOFFER OG GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALER

MG:LAB er udviklet i et samarbejde mellem:VIA Byggeri _ Bygningskonstruktøruddannelsen og VIA Engineering _ Bygningsingeniøruddannelsen

Layout:Malene MunchGrith Bech-Nielsen

Tekst:Malene Elmbæk Knudsen (hovedforfatter)Grith Bech-NielsenMartin NielsenMalene Munch (filmklip)

Retorik:Rikke Mira Paaske

Redigeret af:Grith Bech-NielsenMalene Elmbæk Knudsen

Kolofon

MG:LAB er finansieret af:Grundejernes Investeringsfond (GI)

© VIA University College 2016

Hvorfor har vi udarbejdet denne E-bog?Ifølge Miljøstyrelsen står byggeriet for 30 procent af densamlede mængde affald, der produceres i Danmark.Samtidig ved vi også, at jordens råstoffer, som bruges til atproducere byggematerialer, ikke er ubegrænsede ressour-cer. Derfor er der et aktuelt og påtrængende behov for atbyggebranchen – fra designproces til færdigt byggeri – harfokus på mere ressourcebesparende løsninger. Bygge-branchens aktører både kan og skal blive bedre til, ikke bareat bruge og smide væk, men at genbruge, genanvende ognyttiggøre byggeaffaldet.

Men byggebranchen mangler viden om blandt andetmiljøregler og håndtering af byggeaffald og miljøskadeligestoffer. Alt for ofte opstår der i en byggesag eksempelvisusikkerhed om miljøansvar og håndtering af farligebyggematerialer, og den manglende viden er en barriere forrealiseringen af visionerne om bæredygtig udvikling ognyttiggørelse af udtjente byggematerialer. Barrieren vil isidste ende ikke kun ramme miljøet, men os alle.

MG:LAB er et laboratorium af viden om Håndtering afMiljøskadelige stoffer og Genanvendelse af byggemateri-aler.

Forord

MG:LAB er udviklet med det overordnede formål at bidragetil et kompetenceløft af byggeriets aktører med viden indenfor emnet miljøskadelige stoffer og genanvendelse afbyggematerialer. MG:LAB er også et bidrag til manglen påundervisningsmateriale i tværfaglig bygningsrenovering.

Det er hensigten med den valgte E-bogs form at gørematerialet og det samlede videngrundlag let tilgængeligt foralle byggeriets uddannelser.

Hvem er målgruppen?Med temaet håndtering af miljøskadelige stoffer oggenanvendelse af byggematerialer sætter MG:LAB fokus påén af flere højaktuelle problemstillinger, som renoverings-aktører skal forholde sig til.

MG:LAB indeholder viden, som retter sig mod såvel studie-aktive som færdiguddannede arkitekter, ingeniører ogbygningskonstruktører. MG:LAB kan således findeanvendelse på grunduddannelserne og i efter- ogvidereuddannelses-regi.

Hvem fortjener en tak?Mange tak til Grundejernes Investeringsfond (GI) for atfinansiere udviklingen af MG:LAB.

Også tusind tak til de involverede virksomheder og aktørerfra praksis for at dele jeres viden og erfaringer genneminterviews, uformelle samtaler, udsagn og kvalitetssikring afmaterialet.

Følgende har på forskellig vis bidraget i udviklingen afMG:LAB:VHGB – Videncenter for Håndtering og Genanvendelse afByggeaffaldBrabrand Boligforening BBBO, René QuistRambøll, Niels Nørgaard ChristensenP. Olesen og Sønner A/S, Christian Gravholt Dakofa, Jette Bjerre HansenPluskontoret, Dan Thirstrup og Suna CenholtRambøll, Jens Christian BachKøbenhavns Kommune, Johnny ChristensenAffaldVarme Aarhus, Henning EttrupKingo Karlsen, Richard KristensenNiras, Solvejg QuistHolbæk Kommune, Søren Kofoed

Forord

Fremtidens byggefolk tænker cirkulært!

Hvad kan du lære?MG:LAB henvender sig til både færdiguddannede ogstudieaktive bygningsingeniører, arkitekter og bygnings-konstruktører, der ønsker let tilgængelig viden omhåndtering af miljøskadelige stoffer og genanvendelse afbyggematerialer.

Læringsmålet er, at give læseren den mest aktuelle ognyttige viden om - og forståelse for - hvorfor og hvordanmiljøskadelige stoffer i eksisterende byggeri håndteres,samt hvorfor byggematerialer nedrives og genanvendes iforbindelse med byggeriets forskellige faser; idéfasen,projekteringsfasen, udførelsesfasen og driftsfasen.

Læseren vil bl.a. kunne tilegne sig viden, der er nødvendig iforbindelse med bygningsrenovering og/eller nedrivning ogherunder bl.a. få viden om, at bygherren skal anmeldemiljøskadelige stoffer til kommunen, at håndværkeren afhensyn til arbejdsmiljøet skal oplyses om miljøskadeligestoffer. Men også viden om hvorfor og hvordanbyggeaffaldet skal sorteres i henhold til kommunernesanvisninger og Affaldsbekendtgørelsen i rent affald, der kangenanvendes samt i forurenet og farligt affald, der skalhåndteres på særlige måder.

Rigtig god fornøjelse!

Læringsmål

Virkeligheden med genanvendelse er ikke uden udfordringer…

Hvad kan du læse om?MG:LAB giver et overblik over emnet håndtering af miljøskadelige stoffer og genanvendelse af byggematerialer, og kan anvendes som et opslagsværk, og give viden om emnet i idéfasen, projekteringsfasen, udførelsesfasen og driftsfasen.

MG:LAB gennemgår løbende basisviden på baggrund afemner, som er nøje udvalgt i forhold til sin relevans for defire faser nævnt ovenfor.

MG:LAB forklarer løbende centrale begreber for at lettelæsningen og forståelsen.

MG:LAB indeholder opgaver, som kan anvendes direkte i etstudieprojekt, i en afgangsopgave eller i forbindelse med etefter- og videreuddannelsesforløb. Opgaverne er formuleretsom praksisnære problemstillinger. Opgaverne kan fx løses isamspil med en studierelateret case.

MG:LAB henviser til relevant litteratur og linker til relevantehjemmesider, der kan give dig yderligere viden omforskellige perspektiver på miljøskadelige stoffer oggenanvendelse af byggematerialer.

MG:LAB leder dig videre til relevante filmklip ogVideoScribes på YouTube.

Læsevejledning

>>

Cirkel-ikonet figurerer i øverste venstre side i hele

MG:LAB og leder dig tilbage til indholdsfortegnelsen.

(Indhold side 7)

Link-ikonet leder dig videre til hjemmesider

eller bilag.

Video-ikonet leder dig videre til filmklip og

VideoScribes på YouTube.

6

Projekteringsfasen

Tværfagligt samarbejde

Forundersøgelse

Miljøkortlægning

Genanvendelighed

Cirkulær Økonomi

Kortlægning af genvendelighed

Udbudsmateriale

Idéfasen

Indhold

intro

DebatMiljø-

skadeligestoffer

§

Litteratur og kilder

Artikler

Matchning

1 2

Driftsfasen

Fokus i driftsfasen4

Planlægning

Arbejdsmiljø

Håndtering

Udførelsesfasen3

Intro

8

Hvorfor er emnet relevant?Interessen for affald er generelt stor i byggebranchen,dels fordi flere aktører begynder at se affald som enressource, frem for at betragte affald som et spildprodukt.Dette sker blandt andet på grund af stigende råvarepriser,affødt af knaphed på ressourcer. Interessen og det storefokus på affald skyldes også tidligere tiders anvendelse afmiljøskadelige stoffer i byggematerialer. Når vi renoverer ogriver ned, skal det sikres at disse miljøskadelige stoffer iaffaldet ikke spredes til det omgivende miljø, og atarbejdsmiljøet, for de håndværkere der arbejder medmaterialerne, er sikkert. For at kunne betragte affald somen ressource, skal rådgiveren have indgående kendskab tilbyggematerialers indhold af miljøskadelige stoffer samtgenanvendelsesmuligheder.

Genanvendelse af byggematerialer kræver kortlægning, nårbygninger renoveres og nedrives. Dette stiller store krav tilnedrivningsvirksomheder, bygningskonstruktører, ingeniørerog andre involverede, da bygningsdele kan indeholdemiljøskadelige stoffer såsom PCB, asbest og bly. Øget videnom miljøskadelige stoffer og genanvendelse af bygge-materialer er et særligt aktuelt emne i byggebranchen.

IntroHvorfor er emnet relevant ?

Tegnefilm: ”Nedbrydning handler om mennesker”.Udgivet af nedbrydningsfirmaet Kingo Karlsen.I videoen opfordres branchen, bygherrer, entreprenører og rådgivere til at arbejde sammen, så fremtidens nedbrydninger udføres tværfagligt og på forsvarlig og miljørigtig vis.

9

Intro

Det er en nødvendig viden for at de miljøskadelige stofferikke spredes i miljøet eller genindbygges i nye byggerier,hvilket i stigende grad er en udfordring i mangebyggeprojekter. For at sikre øget genanvendelse afbyggematerialer, er det således nødvendigt at sikrekvaliteten af det bygge- og anlægsaffald, der skalgenbruges, genanvendes eller nyttiggøres.

Emnet har politisk bevågenhed på både nationalt ogeuropæisk niveau. EU har fastsat overordnede rammer foraffaldsregulering i et såkaldt affaldsdirektiv. I december2015 vedtog EU-Kommissionen en ny ambitiøs pakke omcirkulær økonomi. Cirkulær økonomi er en udfordring af”den lineære model” for økonomisk vækst, som er en”producer-forbrug-smid væk” model. Fordi mange natur-lige ressourcer er begrænsede, egner den lineære modelsig ikke til en bæredygtig og intelligent levevis. Samfundeter derfor generelt nødsaget til at tænke i en cirkulærøkonomi, som er en ”producer-forbrug-genbrug” model. Ien cirkulær økonomi bevares materialernes værdi, idet degenanvendes, hvor deres levetid før var endt. Cirkulærøkonomi skaber derfor værdi igen og igen.

Hvorfor er emnet relevant ?

”Der er stadig mange i byggebranchen, som endnu ikke har fået øjnene op for, at miljøfarlige stoffer er skadelige for mennesker og deres omgivelser, hvis de ikke håndteres korrekt.Kingos Marketingschef Jes Møller-Jensen

10

Miljøstyrelsen har endvidere udarbejdet strategierne”Danmark uden affald – genanvend mere, forbrændmindre” (oktober 2013) og ”Danmark uden affald II -strategi for affalds-forebyggelse” (april 2015) med henblikpå at reducere spild af værdifulde ressourcer. Målet forstrategierne er at se affald som en ressource, der kangenbruges og genanvendes, frem for at betragte affaldetsom et spildprodukt, der skal til deponi.

Intro

>>

Link til Affaldsdirektivet

Link til”Danmark uden affald I”

Link til”Danmark uden affald II”

>>

>>Link til VideoScribe

VideoScribeOm krav og anvisninger ved nedrivning af bygninger, til brug ved projektering og planlægning af byggeri.

Hvorfor er emnet relevant ?

Hør Christian Gravholt fra P. Olesen fortælle om, hvordan et nedbrydningsfirma griber en nedbrydningsopgave an, og hvordan de sikrer adskillelse af miljøskadelige stoffer og genanvendelige byggematerialer.

11

Hvorfor bør vi genanvende byggematerialer, er naturens rå-materialer begrænsede?Earth Overshoot Day er en skæringsdato, som bliver sathvert år. Skæringsdatoen markerer, hvornår vores forbrug ernået til det punkt, hvor vi har brugt mere, end jorden harevne til at genskabe. I 2016 blev Earth Overshoot Day den 8.august. Det vil sige, at menneskeheden har opbrugt heleårets fornyelige ressourcer på denne dag. Det kræver medvores nuværende forbrug 1,6 jordkloder for at tilfredsstillemenneskehedens efterspørgsel på naturens materialer.

”Når man overforbruger Jordens ressourcer, svarer det til,at man i stedet for at plukke æbler ned fra et træ, savergrenene af træet for at få æblerne, og at man til sidst væltertræet”, siger Gitte Seeberg, som er generalsekretær i WWFVerdensnaturfonden.

Derfor er øget viden om miljøskadelige stoffer og genanven-delse af byggematerialer et særligt aktuelt emne i bygge-branchen.

Intro

Link til Information om ”Earth Overshoot Day”>>

Hvorfor er emnet relevant ?

12

Det kræver kendskab til den eksisterende bygningsmasse atkunne identificere de risici, som er forbundet medmiljøskadelige stoffer. Det er nødvendigt at kunnegenkende, hvornår en bygning er opført samt vide hvilkeårstal, der er risiko for indhold af miljøskadelige stoffer imaterialerne. Dermed kan det identificeres om bygningenskal gennemgå en nøje kortlægning, så udsortering afmiljøskadelige stoffer sikres.Ligeledes er det væsentligt, at kunne identificere hvornår,der er materialer i en nedrivningsklar bygning, som kanhave et potentiale for genbrug, genanvendelse ellernyttiggørelse.

IntroÆldre bygningers materialer

13

Hvordan identificeres de ældre bygningersmaterialer?Tidslinjen på næste side viser en række billeder af bygningerfra forskellige byggeår. Byggestilen alene giver udtryk forforskellig formgivning og design i de pågældende år, hvilketgør det muligt at identificere årstallet for byggerietsopførelse.

Ud fra en bygnings opførelsesår kan det vurderes, om der errisiko for miljøskadelige stoffer. Det er ligeledes væsentligtat have øje for, hvornår en bygning er blevet renoveret.Renovering af bygningsdele inden for perioder, hvormiljøskadelige stoffer blev brugt i byggematerialerne, skalogså identificeres.

For at få kendskab til i hvilke tidsperioder der er risiko formiljøskadelige stoffer i forskellige materialer og bygnings-dele kan ”Bygningsatlasset” i Miljøstyrelsens publikation:”Metoder til fjernelse af miljøproblematiske stoffer” (2015)studeres.

Bygningsatlasset er et skema, hvor bygningsdele angivesmed potentiel risiko for indhold af miljøskadelige stoffer i etgivent år. Omtales yderligere i MG:LAB´s afsnit om”MILJØSKADELIGE STOFFER”.

Intro

Begrebsafklaring:1. Genbrug: materialer genbruges igen til samme

formål. For eksempel gamle mursten, der renses oggenbruges.

2. Genanvendelse: materialet i produkter anvendes igeni produktionen af nye produkter. For eksempelgipsplader der indgår i produktion af nye gipspladereller til andre formål.

3. Anden nyttiggørelse: for eksempel nyttiggørelse aftræ ved forbrænding med energiudnyttelse til følge,eller nyttiggørelse af beton ved at knuse materialetog bruge det som vejfyld.

Ældre bygningers materialer

NB:Under genbrug skelner man mellem direkte genbrug(hvor produktet ikke bliver til affald – og derfor gælderaffaldsreglerne ikke her) og forberedelse til genbrug(fx rensning af mursten, hvor der er en mindreforarbejdning inden produktet bliver genbrugt)

14

Link tilBygningskultur

Danmark >>

Intro

Eksempler på villaers skiftende arkitektur fra 1850-2000:

1850

-189

0

1890

-192

0

1920

-194

0

1940

-196

0

1960

-200

0

15

Link tilBygningskultur

Danmark >>

Intro18

50-1

890

1890

-192

0

1920

-194

0

1940

-196

0

1960

-200

0

Eksempler på etageboligbyggeris skiftende arkitektur fra1850-2000:

16

På hjemmesiden Danske Bygningsmodeller.dk findes 3D-modeller af etageboligejendomme og bygningsdetaljer frafem forskellige tidsperioder. På portalen gives et nyttigtindblik i, hvordan ældre danske bygninger fra år 1850-2000er konstrueret. Portalen skaber en virtuel mulighed for atstudere bygningskonstruktioner, endvidere findesbeskrivelser af konstruktionerne samt fotos og illustrationerfra forskellige tidsperioder.

Intro

En meget stor del af det samlede danske byggeri er kommet i renoverings-alderen.- Det er ikke længere blot en side-disciplin!

Link til Danske Bygningsmodeller.dk>>

Ældre bygningers materialer

17

Miljøskadeligestoffer

18

Miljøskadelige stofferByggeriet indeholder ofte miljøskadelige stoffer i koncen-trationer, der kræver særlige forholdsregler.

Miljøskadelige stoffer

De oftest forekommende miljøskadelige stoffer:

Cadmium, krom, kobber, nikkel, zink, arsen, kviksølv, chlorparaffiner, PAH'er, CFC, HCFC, kulbrinter, bromeredeflammehæmmere m.fl. Se fx VHGB – Videncenterfor håndtering og genanvendelse af byggeaffald.

ASBEST PCB (Polyklorerede Biphenyler) BLY Andre miljøskadelige stoffer

Begrebsafklaring:Miljøskadelige stoffer benævnes også miljøfremmede stoffer eller miljøfarlige stoffer.

Hør Niels Christensen fra Rambøll fortælle om hvilke farlige stoffer man typisk identificerer samt hvordan og hvorfor man identificerer dem i de forskellige byggefaser.

>>

Link til VHGB –Videncenter for Håndtering ogGenanvendelseaf Byggeaffald

19

Hvorfor er de skadelige?Der er både miljøskadelige og sundhedsskadelige effekter. På sundhedsområdet gælder nedenstående, hvorfor der skal rettes stor opmærksomhed på arbejdsmiljøet, når der arbejdes med miljøskadelige stoffer.

Asbest:Udsættelse for støv fra asbestholdige materialer kanmedføre risiko for udvikling af asbestose, lunge- ogmavetarmkræft. Lungekræft kan optræde så sent som 10-30 år efter udsættelse for asbest.

PCB:PCB optages i kroppen gennem indånding og huden. PCB erkræftfremkaldende og hormonforstyrrende og kan påvirkeleveren, immunsystemet og centralnervesystemet. PCB-forbindelserne diffunderer ud af PCB-holddige materialer ogforurener de omkringliggende materialer, hvilket betyder atdet havner i støv og i indeluften. PCB er ekstremt sværtnedbrydeligt.

Bly:Bly optages i kroppen ved indånding. Udsættes menneskerfor bly kan der opstå skader på nervesystemet, nedsatkoncentrationsevne, svigtende hukommelse, skader pånyrerne, nedsat forplantningsevne og fosterskader. Visseblyforbindelser er kræftfremkaldende.

Miljøskadelige stoffer

Yderligere information kan findes på blandt andet PCB-guiden, Dansk Asbestforening samt VHGB-Videncenter forhåndtering af genanvendelse og byggeaffald.

>>

Link til PCB-guiden

Link til Dansk Asbestforening

>>

20

Ved renovering af en bygning med miljøskadelige stoffer skal der rettes opmærksomhed på følgende risici:

Sundhedsskadelige effekter• Indeklima i boligen, afgasning• Arbejdsmiljø ved håndtering• Personer i nærmiljøet under håndtering

Miljøskadelige effekter• Forurening ved bortskaffelse af affald• Forurening af nærmiljøet under bortskaffelse

Hvor findes de?For at kunne håndtere de miljøskadelige stoffer forsvarligt,er det vigtigt at have kendskab til, hvor de kan forefindes ibygningerne.

Asbest: forekommer typisk i asbestcementplader til tage ogfacader, sålbænke, fliseklæber, spartelmasse, brandsikrekabelgennemføringer og isolering.

PCB: forekommer typisk i byggematerialer fra 1950-1977som fx fugematerialer, kantforsegling i termoruder ogmaling.

Bly: forekommer typisk i maling og plast, eller i metalliskform som plademateriale til for eksempel inddækninger.

Hvor kan de miljøskadelige stoffer findes ibygningerne og i hvilke perioder blev stofferneanvendt?I Miljøstyrelsens publikation: ”Metoder til fjernelse afmiljøproblematiske stoffer” (2015) findes en liste, somangiver, hvilke byggematerialer, der i en given tidsperiode,med stor sandsynlighed indeholder miljøskadelige stoffer.Listen findes i kapitel 5.5 ”Bygningsatlas”.

Miljøskadelige stoffer

>>Link til publikationen

”Metoder til fjernelse af miljøproblematiske stoffer”

21

Der er PCB, bly og asbest i størstedelen afalle de byggerier, der rives ned i Danmark,og disse giftstoffer er, ifølge KræftensBekæmpelse, årsag til hormon-forstyrrelserog flere hundrede kræfttilfælde om året.

Hvad er reglerne for bortskaffelse og håndtering?

Vær opmærksom på, at der gælder forskellige regler iforhold til:

• materialernes indhold af miljøskadelige stofferforureningsmæssigt, og dermed afgørelsen om, hvorvidtmaterialerne skal bortskaffes eller må genanvendes.(miljøskadelige effekter)

og andre regler vedrørende:

• håndtering af materialer med hensyn til arbejdsmiljø forhåndværkerne. (sundhedsskadelige effekter ved hånd-tering)

Det vil sige at der kan være regler for, at der skal anvendesværnemidler i forbindelse med håndtering af affald, selvomaffaldet ikke skal til deponi/forbrænding.

Ovenstående er nærmere beskrevet i afsnittet”Udførelsesfasen”.

Miljøskadelige stoffer

Hvem er myndigheden?

Bortskaffelse af PCB-holdige materialer = Kommunen er myndigheden.

Beskyttelse af personer der arbejder med PCB-holdigematerialer = Arbejdstilsynet er myndigheden.

Miljøskadelige stoffer, som PCB, asbest, bly med mere er en bombe under hele genanvendelsestanken.

22

Hvad er grænseværdierne for, om materialerne skal bortskaffes eller om de må genanvendes? (side 1 af 2)

Nedbrydningsmaterialer inddeles i følgende grupper:1. Rent2. Forurenet3. Farligt affald

Grænseværdierne for, om byggeaffald kan(1) betragtes som rent og dermed har potentiale for

genanvendelse, om det er(2) forurenet og skal til deponi/forbrænding eller, om det er(3) farligt affald som skal destrueres på et forbrændings-anlæg, som har tilladelse til afbrænding af farligt affald,afhænger af koncentrationerne.Grænseværdierne for maksimal koncentration af deforskellige miljøskadelige stoffer findes på kommunerneshjemmesider.Vær opmærksom på at der ikke er fastsat en national nedregrænseværdi for, hvor stor koncentrationer af PCB ibyggematerialer må være, før at materialerne kan betragtessom rene. Værdien kan derfor variere fra kommune tilkommune.

Miljøskadelige stoffer

Hvordan undersøges bygninger for miljøskadelige stoffer?

Asbest: ved udtagning af materialeprøver.PCB: ved udtagning af materialeprøver og ved luftprøver.Bly: ved udtagning af materialeprøver.

23

Hvad er grænseværdierne for, om materialerne skal bortskaffes eller om de må genanvendes? (side 2 af 2)

Miljøstyrelsen henviser til Københavns Kommunes PCB-vejledning indtil der bliver fastsat en national grænseværdifor koncentrationen for, hvornår byggeaffald betragtes somuforurenet. Københavns kommune betragter i dag PCB-holdigt byggeaffald som uforurenet, når koncentrationen er< 0,1 mg PCB/kg.

Uanset Miljøstyrelsens anbefalinger er det de enkeltekommuner, som afgør værdien. Byggeaffald, der indeholderen så lav koncentration af PCB, at det kan betragtes somuforurenet kan genanvendes.

Miljøskadelige stoffer

>>

Link til Københavns Kommunes anvisning om grænseværdier

Link til PCB-guiden, håndtering af PCB-holdigtbyggeaffald

>>

24

Hvordan kan de håndteres? (side 1 af 5)Det er rådgiverens, bygherrens og arbejdsgiverens pligt atsikre de ansatte mod sundhedsfare. Der gælder særligearbejdsmiljøregler for farligt arbejde, hvilket arbejdet medmiljøskadelige stoffer er.Arbejdsgiveren har pligt til at sikre, at de ansatte erinstrueret om, hvordan arbejdet skal udføres, og at deansatte har værnemidler til rådighed.Rådgiveren eller den projekterende har pligt til at sikre, atrisici vurderes og reduceres samt sikre, at oplysningerbeskrives og indarbejdes i projektmaterialet.

Miljøskadelige stoffer

Arbejdsmiljøregler for arbejdet med asbest:- Ved meget støvende indvendigt arbejde skal der

anvendes trykluftforsynet åndedrætsværn samt special-dragt og fodtøj.

- Ved meget støvende indvendigt arbejde skal deranvendes helmaske med turboenhed og P3 filtre samtspecialdragt og fodtøj.

- Ved mindre støvende udvendigt arbejde skal deranvendes P3 filtermasker og specialdragt/engangsdragt.

- De, der udfører indvendigt nedrivningsarbejde afasbestholdige materialer, skal have gennemgået enuddannelse godkendt af Arbejdstilsynet.

- De, der udfører udvendigt nedrivningsarbejde afasbestholdige materialer, skal som minimum havegennemgået et oplærings- og instruktionsforløb omforebyggelse og sikkerhed.

>> Link til Branchevejledning ”Når du støder på asbest”

Hør Niels Christensen fra Rambøll fortællehvilket ansvar rådgiveren har i forhold tiloverholdelse af lovgivning og arbejdsmiljø-regler i forbindelse med håndtering af miljø-skadelige stoffer.

25

Hvordan kan de håndteres? (side 2 af 5)

Regler for håndtering af asbestholdige materialer:Arbejdstilsynets At-vejledning C.2.2 oplyser om reglerne forarbejde med reparation, vedligeholdelse og fjernelse afasbest og asbestholdige materialer.

Bekendtgørelse om AsbestI ”Bekendtgørelse om Asbest” kan du finde reglerne forblandt andet:• Arbejdsstedets indretning og rengøring• Personlige værnemidler• Anmeldelse og uddannelse• Måling• Regler om asbestaffald• mv.

Reglerne om asbest er kort og overskueligt gengivet iASBEST-vejledningen udgivet af Dansk Asbestforening.

Miljøskadelige stoffer

>>Link til ASBEST-vejledningen udgivet af Dansk Asbestforening.

26

Hvordan kan de håndteres? (side 3 af 5)

Arbejdsmiljøregler for arbejdet med PCB:Det kræver særligt beskyttelsesudstyr at arbejde med PCB-holdige materialer. Grænseværdien for hvornår der skalbæres beskyttelsesudstyr og hvilken type beskyttelses-udstyr findes i AT-vejledning C.0.1: Grænseværdier forstoffer og materialer.

Koncentrationen af PCB i materialerne har stor betydningfor, hvor farligt arbejdet er. Dansk Asbestforening haropstillet en oversigt over anbefalede værnemidler vedsanering af PCB. Der skelnes mellem PCB-indhold på overog under 50mg/kg:- PCB indhold over 50mg/kg: specielle handsker,

overtræksdragt og åndedrætsværn.- PCB indhold under 50mg/kg: specielle handsker og

åndedrætsværn.

Miljøskadelige stoffer

>>Link til PCB-vejledningen udgivet af Dansk Asbestforening

>>Link til Arbejdstilsynets tema om PCB i arbejdsmiljøet

27

Hvordan kan de håndteres? (side 4 af 5)

Husk!- grundig afsluttende rengøring og grundig udluftning ved

indvendigt arbejde,- bad ved arbejdstids ophør- tag ikke overtræksdragter med ind i skuret.

Reglerne om PCB er kort og overskueligt gengivet i PCB-vejledningen udgivet af Dansk Asbestforening.

Miljøskadelige stoffer

>>Link til Branchevejledning om håndtering og fjernelse af PCB-holdigebyggematerialer

>>Link til Vejledning om håndtering af PCB-holdige termoruder

>> Link til PCB-guiden.

Husk! Grænseværdien for miljøskadelige stoffer ved bortskaffelse kan være anderledes end grænseværdien vedrørende håndtering.

28

Hvordan kan de håndteres? (side 5 af 5)

Arbejdsmiljøregler for arbejdet med bly:Det kræver særlig instruktion at arbejde med blyholdigematerialer, da der er risiko for at bly optages i kroppen.Derfor skal værnemidler anvendes. Hvilke værnemidler, derer tilstrækkelige, afhænger af, hvad arbejdet omhandler.- Ved støvende arbejde kræves handsker, åndedrætsværn

og overtræksdragt.- Ved håndtering af metallisk bly kræves handsker.

Reglerne om bly er kort og overskueligt gengivet i bly-vejledningen udgivet af Dansk Asbestforening.

Miljøskadelige stoffer

>>Link til Bly-vejledning udgivet af Dansk Asbestforening

>>Link til Branchevejledning om håndtering af bly i bygninger

29

Begrebsafklaring:Der er 3 typer PCB-forureningskilder:

Primære kilder: byggematerialer, som oprindeligt er tilsatPCB. Eksempelvis nogle fuger om vinduer.

Sekundære kilder: byggematerialer, som oprindeligt ikke ertilsat PCB, men som gennem direkte kontakt med deprimære kilder har optaget PCB. Eksempelvis tilstødendevindueskarm.

Tertiære kilder: byggematerialer og inventar, som haroptaget PCB fra luften. PCB fordamper til luften og kan overtid optages i andre materialer end dem, der er tilsat PCBoprindeligt. Eksempelvis møbler og billeder.

Langt den største mængde PCB vil findes i de primære kilder, men forurening i sekun-dære og tertiære kilder skal oftest også fjer-nes for at få et tilstrækkeligt godt indeklima efter renoveringen. Derfor bør PCB i inde-klimaet måles efter en renovering.

Miljøskadelige stoffer

30

Idéfasen

31

Hvad er en forundersøgelse?En forundersøgelse er den første gennemgang af denbygning, som skal renoveres eller nedrives.En forundersøgelse har til formål at afklare, hvorvidt der ermiljøskadelige stoffer i bygningen.

Håndtering af en forundersøgelse ved renoveringog nedrivning.En forundersøgelse indeholder følgende trin:

1. bygningshistorisk gennemgang

2. miljøscreening for pcb iht. til affaldsbekendtgørelsen

3. bygningsinspektion

4. rådføring med den lokale affaldsmyndighed

5. indledende prøvetagninger af materialer

De fem trin beskrives på de følgende fem sider.

IdéfasenForundersøgelser

Begrebsafklaring:Forundersøgelsen benævnes i branchen også som `screeningsfasen´.

32

TRIN 1: Bygningshistorisk gennemgangHvornår er bygningen fra og hvornår har der været udførtrenoveringsarbejder?

Årstallet på bygningen og eventuelle renoveringer kan giveen indikering af, om der er risiko for miljøskadelige stoffer imaterialerne.

Find en bygnings alder og eventuelle udførte renoveringer i:• byggesagsarkivet,• bygningsoplysninger i BBR,• eksisterende tegninger samt• bygningsejerens oplysninger om renoveringer gennem

bygningens levetid.

Note:Hvordan skaber du overblikket?Har der været flere renoveringer i bygningens historie, kanen skitsemæssig oversigtstegning med fordel udarbejdes.Tegningen skal angive, hvor i bygningen de forskelligerenoveringer har været udført og i hvilken periode.Tegningen kan benævnes `Bygningshistorisk gennemgang´.

>> Link til BBR

IdéfasenForundersøgelser

33

TRIN 2: Miljøscreening for PCB i henhold tilaffaldsbekendtgørelsenMiljøscreening for PCB udføres, hvis der er krav derom i detpågældende renoveringsprojektet.

Hvad er reglerne?Find ud af, om der er krav om miljøscreening i etrenoveringsprojekt:Se BEK nr. 1309 af 18/12/2012 `Bekendtgørelse om affald´kapitel 13, §78.

Miljøscreeningen udføres ved at udfylde screeningsskemaeti Affaldsbekendtgørelsens Bilag 11.Svares ”JA” til blot et af spørgsmålene i screeningsskemaet,skal der udføres en ”Miljøkortlægning” jf. Affalds-bekendtgørelsens §79.

Dokumentation for Miljøscreening fremsendes tilKommunen i forbindelse med anmeldelse af byggeaffald frabygge- eller anlægsaktiviteter. Anmeldelse skal ske senest 2uger inden nedrivning eller renovering påbegyndes.Blanketter kan oftest hentes på kommunerneshjemmesider.

>>Link til Affalds-bekendtgørelsen

Før du river ned,husk miljøscreening!

IdéfasenForundersøgelser

Begrebsafklaring:Miljøscreeningbenævnes i branchenogså som ”screening”.

Begrebsafklaring:Miljøkortlægningbenævnes i branchenogså som ”kortlæg-ning”. (I nogle tilfældeogså som en ”byg-ningsundersøgelse”).

Hør Christian Gravholt fra P. Olesen fortælle om

hvordan screeninger kan bruges som grundlag for at give pris på miljøsanering.

34

TRIN 3: BygningsinspektionEn bygningsinspektion er et tjek af bygningen for øvrigemiljøskadelige stoffer, som kan medvirke til at afklare hvorstort et omfang af prøver, der bør tages i miljø-kortlægningsarbejdet. Omfanget af prøverne har betydningfor omkostningerne og skal derfor afklares med bygherren.

En bygningsinspektion kan afdække, om der er sketrenoveringer ud over det, der er anført i bygningsarkivet. Erder sket renoveringer udover det anførte, kan der værerisiko for miljøskadelige stoffer, hvor det ikke først varantaget.

Undersøg derfor om bygningens årstal, eller årstallene foreventuelle renoveringer, indikerer, at du skal væreopmærksom på miljøskadelige stoffer i bygningen.

Hvor findes indikationer på miljøskadelige stoffer:• Se oversigten i bygningsatlasset i kapitel 5.5 i

Miljøstyrelsens publikation ”Metoder til fjernelse afmiljøproblematiske stoffer”. Bygningsatlasset er enoversigt over hvilke byggematerialer fra hvilke årstal, derkan indeholde miljøskadelige stoffer.

• Nedbrydningsfirmaet Kingo Karlsen har ligeledesudarbejdet en tjekliste: ”Tjekliste for miljøforurening ibyggematerialer”.

>>Link til Miljøstyrelsens publikation ”Metoder til fjernelse af miljøproblematiske stoffer”

>>Link til ”Tjekliste for miljøforurening i byggematerialer”

IdéfasenForundersøgelser

35

TRIN 4: Rådføring med den lokale affaldsmyn-dighedDet er en fordel, at aftale et forhåndsmøde med den lokaleaffaldsmyndighed, for at få afklaretmyndighedernes forventninger til grænseværdier ogomfanget af prøvetagninger, det kan være forskelligt frakommune til kommune.

Under mødet bør følgende afklares:• hvilke undersøgelser og analyser kræves der• hvordan skal analyserne tages• hvilke grænseværdier forholder den lokale affalds-

myndighed sig til• hvor mange analyser bør der tages

For at forbedre indsatsen på håndtering af miljøskadeligestoffer og genanvendelse af byggematerialer informererflere kommuner allerede ved opstarten om, hvordan mankan vurdere, om byggeaffaldet er forurenet, og beskrivermetoder til håndtering af affaldet. Se den relevantekommunes hjemmeside.

IdéfasenForundersøgelser

Det er en fordel at holde etforhåndsmøde med den lokalemyndighed for at få afklaretforventningerne.Miljøinspektør Johnny Christensen, Københavns Kommune

”

36

TRIN 5: Indledende prøvetagninger af materialerMistænkes en bygnings materialer for at indeholdemiljøskadelige stoffer, kan der foretages indledendeprøvetagninger af materialer. Mere omfattende prøvertages under miljøkortlægningen, som udføres efterforundersøgelsen.

Viser resultaterne af de indledende prøver, atmaterialeprøverne indeholder PCB, skal der ved ennedrivning udføres en fuld miljøkortlægning. Den fuldemiljøkortlægning er en omfattende prøvetagning afmaterialer, der også dækker prøvetagning af sekundærekilder.

IdéfasenForundersøgelser

37

Opgaver til dit studieprojekt:

• Udfør en FORUNDERSØGELSE af dit studieprojekt.• Er der i dit studieprojekt krav om, at der skal udføres

en miljøscreening?• Udfør en miljøscreening for PCB i dit studieprojekt.• Hvad vil du kikke efter ved den først bygnings-

inspektion?• Hvad vil du afklare ved den første kontakt med

affaldsmyndigheden?

IdéfasenForundersøgelser

38

Hvad er en miljøkortlægning?

Formålet med en miljøkortlægning er at udarbejde etgrundlag for håndtering af materialerne ved nedrivning ogrenovering. Det vil sige:

• at klarlægge, hvorvidt der er miljøskadelige stoffer ibygningen.

• at sikre, at bygningens indeklima ikke påvirkes negativtpga. miljøskadelige stoffer.

• at danne grundlag for korrekt sortering af affald ogbortskaffelse af affald.

• at danne grundlag for at vurdere sikkerheds- ogsundhedsforhold for bygningsarbejderne.

De miljøskadelige stoffer, der findes i en bygningsmaterialer, kan belaste kvaliteten af indeklimaet og miljøet,hvis de håndteres forkert i forbindelse med renovering,nedrivning og bortskaffelse.Byggebranchen skal i henhold til Affaldsbekendtgørelsensikre, at byggeaffald ved renovering og nedrivninghåndteres korrekt, så miljøskadelige stoffer ikke spredes imiljøet eller genindbygges i nye byggerier.

IdéfasenMiljøkortlægning

En Miljøkortlægningsrapport udarbejdes typisk af enrådgiver, som er specialist på området. Alternativt af ennedrivningsentreprenør med erfaring med miljøskadeligestoffer.

”En grundig miljøkortlægningkan give økonomisk gevinst,og kan resultere i færreoverraskelser under nedrivningen.

Christian Gravholt,Nedrivningsfirmaet P. Olesen A/S

39

Hvorfor udarbejdes en miljøkortlægningsrapport?

• For at sikre at nedbrudte byggematerialer bliverbehandlet på rette vis.

• Giver entreprenøren mulighed for at prissættemiljøsaneringen, når den indgår i udbudsmaterialet.Bygherren får herved en konkurrence på prisen afmiljøsaneringen, hvilket er med til at forhindreekstraregninger.

• Affaldsbekendtgørelsen stiller endvidere krav omscreening og kortlægning, før en bygning renoveres ellerrives ned.

Er der i dit renoveringsprojekt krav om miljøkortlægningaf PCB?

Find krav om miljøkortlægning af PCB:

Se BEK nr. 1309 af 18/12/2012 ”Bekendtgørelse om affald”kapitel 13, §79.

Dokumentation for miljøkortlægning fremsendes tilkommunen i forbindelse med anmeldelse af byggeaffald frabygge- eller anlægsaktiviteter.

En miljøkortlægningsrapport vedlægges udbudsmaterialetog danner grundlag for prissætning af miljøsaneringen.

>>Link til Affalds-bekendtgørelsen

IdéfasenMiljøkortlægning

Begrebsafklaring:”Bekendtgørelse om affald” BEK nr. 1309 af 18/12/2012 benævnes oftest ”Affaldsbekendtgørelsen”

Der er anmeldepligt.

Byggeaffald skal anmeldes.Anmeldepligten gælder både for ”Gør det selv folk”, håndværkere og andre professionelle bygherrer.Se yderligere side 72.

40

Hvad indeholder en miljøkortlægningsrapport?

En miljøkortlægningsrapport for renovering og nedrivninger en detaljeret beskrivelse af miljøskadelige stoffer i enbygning på baggrund af prøvetagning af byggematerialer.Prøvetagningen skal fastslå, om materialerne indeholdermiljøskadelige stoffer.

En miljøkortlægningsrapport bør indeholdefølgende fem emner:

1. En indledning med:• En klarlægning af formålet med rapporten, hvem

målgruppen er, og hvem den er udarbejdet af.• En beskrivelse af bygningen, herunder areal, årstal,

tidspunkter for større ombygninger samt anvendelse.• En oplistning af de bygningsdele, der vil blive

gennemgået i miljøkortlægningen.• En angivelse af tidspunktet for undersøgelsen samt for

hvilke stoffer, der undersøges for.

2. Resultater af undersøgelserne.Relevante bygningsdele udvælges til prøvetagning. Hverudvalgt bygningsdel beskrives med:• Prøvenummer.• Angivelse af prøvens placering. Angives på en

oversigtstegning• Billede af placering. Fotodokumentation er en fordel, da

en præcis beskrivelse af, hvor prøverne er taget erpåkrævet. Når prøven udtages, tages et billede afprøveområdet. Billedet skal indeholde et kendetegn påplaceringen, så det kan identificeres på pladsen.

• Hvordan prøven er udtaget.• Mængde af påvist miljøskadeligt stof (PCB, asbest, bly

eller andre).• En endelig kategorisering af bygningsdelene i 3 grupper:

(1) rent affald, (2) forurenet affald og (3) farligt affald.Kategoriseringen afgør, hvordan de enkelte bygningsdeleskal håndteres. (se side 23).

Det er vigtigt at angive omfanget af prøverne, for atnedrivningsentreprenøren kan beregne tilbuddet.Forbehold for undersøgelserne, i form af eventuelle skjulteforekomster, bør angives i miljøkortlægningsrapporten. Detkan være en fordel at få entreprenøren til at give listepriserpå eventuelle skjulte forekomster af miljøskadelige stoffer.Listeprisen angives i udbudsmaterialets tilbudsliste.

IdéfasenMiljøkortlægning

41

Hvad indeholder en miljøkortlægningsrapport?

3. Beskrivelse af forhold vedrørende bortskaffelse:• En beskrivelse af de miljøskadelige stoffer,• hvordan de skal sorteres,• hvordan de skal bortskaffes, og• hvilke foranstaltninger, der skal tages under arbejdets

udførelse.Det er kommunerne, der beslutter sortering og anvisning afaffaldet. Et forhåndsmøde med myndighederne kan give etoverblik over bortskaffelses procedurerne.

4. Konklusion af hovedresultaterne samt en beskrivelse afundersøgelses- og analysemetoder. Herunder overvejelserom prøveantal og prøveplaceringer samt grundlaget forbeslutningerne. Endvidere bør det fremgå, hvorvidt dervurderes at være behov for yderligere undersøgelser.

5. Bilag:• Bygningstegninger med prøveplaceringerne anvist.• Fotodokumentation med indikering af:

• prøvenummer,• hvilke stoffer, der er analyseret for,• analyseresultatet,• beskrivelse af placering og• foto.

• Analyserapporter.• Screeningsskema for PCB.

IdéfasenMiljøkortlægning

42

Hvordan vælges de relevante bygningsdele ud tilprøvetagning?Bygningsdele der er udført i en tidsperiode, hvor der errisiko for miljøskadelige stoffer i materialerne, bør udvælgestil prøvetagning.

Indikerer bygningens årstal, eller årstallene for eventuellerenoveringer, at du skal være opmærksom på miljøskadeligestoffer i bygningen?Find indikationer på miljøskadelige stoffer:Se oversigten i Miljøstyrelsens publikation ”Metoder tilfjernelse af miljøproblematiske stoffer” kapitel 5.5:Bygningsatlas. Denne oversigt viser hvilke byggematerialer,der er produceret i et givent årstal, som kan indeholdemiljøskadelige stoffer.

Det kan være en fordel at udarbejde en oversigtstegning,der viser de bygningsdele, der har risiko for indhold afmiljøskadelige stoffer. Efterfølgende kan en udvælgelse afprøvetagningsområder foretages.Er der for eksempel malerarbejde i flere rum, som er udførti samme tidsperiode, kan én materialeprøve væretilstrækkelig.

Er der områder som, under byggeperioden, viser sig atindeholde miljøskadelige stoffer, som ikke er kortlagt, kandet blive en bekostelig affære med tidsfristforlængelser oguforudsete omkostninger.

Link til publikationen ”Metoder til fjernelse af miljøproblematiske stoffer”>>

IdéfasenMiljøkortlægning

43

Yderligere informationer om miljøkortlægning kan hentes iSBI-anvisning 241 samt anvisninger på kommunerneshjemmesider.

DAKOFA – ”Dansk Kompetencecenter for Affald ogRessourcer” har en VIDENSBANK med informationer omhåndtering af byggeaffald. Endvidere har DAKOFApublikationen ”Den gode kortlægningsrapport” underudarbejdelse.

Link til DAKOFA Vidensbank om bygge- og anlægsaffald>>

IdéfasenMiljøkortlægning

De grundige forundersøgelser påBrunhøjskolen i Holbæk resulte-rede i at nedrivningen blevbilligere end budgetteret. Endvi-dere blev 97,5% af den nedrevneskole genanvendt.Ingeniør Søren Kofoed, Holbæk Kommune

”

44

Opgaver til dit studieprojekt:

• Er der krav om miljøkortlægning i dit studieprojekt?• Hvad kan en miljøkortlægning indeholde?• Udarbejd oversigtstegninger hvorpå der markeres,

hvor der er materialer med risiko for indhold afforskellige miljøskadelige stoffer i dit studieprojekt.

• På grundlag af tegninger udarbejdet i ovennævnteopgave, udarbejdes endnu en tegning, som viser, hvorder skal udtages materialeprøver.

IdéfasenMiljøkortlægning

45

Undersøgelse af genanvendelige byggematerialerPå samme vis som der udføres en miljøkortlægning afmiljøskadelige stoffer, kan en kortlægning af gen-anvendelige byggematerialer med fordel udarbejdes.Kortlægningen skal vurdere genanvendelsesmulighedernefor de materialer, der i et projekt ikke indeholdermiljøskadelige stoffer.

Ifølge Miljøstyrelsens ressourcestrategi `Danmark udenaffald II´ (2015) genanvendes 87% af bygge- og anlægs-affaldet. Dermed ser det ud til, at vi i Danmark er kommetlangt. Men størstedelen af genanvendelsen består i ensimpel materialenyttiggørelse, som for eksempel beton dernedknuses og bruges som vejfyld, og behovet for atproducere ny beton forbliver uændret. Kun en mindre delgenanvendes eller genbruges direkte som byggevarer.Vi bør øge kvaliteten af genanvendelse af bygge-materialerne, så vi genbruger frem for at genanvende, oggenanvender frem for at nyttiggøre. Derved vil vi opnåstørre samfunds- og miljømæssige gevinster samt godeforretningsmæssige muligheder.

Når genanvendelighed vurderes bør byggeaffaldet såledesplanlægges med så høj en plads i affaldshierarkiet sommuligt.

IdéfasenGenanvendelighed

Link til Danmarks ressourcestrategi ”Danmark uden affald II”>>

Det at bruge tid på at tænke tankerom genanvendelse og genbrug afbyggematerialer tror man ofte kosterpenge, tværtimod kan vi se at det oftegiver økonomisk gevinst. Ogderudover også miljømæssig ogressourcemæssig gevinst.

Ingeniør Solvejg Qvist, Niras

”

46

Affaldshierarkiet:

Link tilAffaldsdirektivet>>#1

#2 Genbrug: materialer genbruges igen til samme formål.For eksempel gamle mursten, der renses og genbruges.

Forebyggelse: tiltag der reducerer mængden af det affald,der produceres. For eksempel ved at forlænge levetidenaf materialerne.

#3Genanvendelse: materialet i produkter anvendes igen iproduktionen af nye produkter. For eksempel gipspladerder indgår i produktion af nye gipsplader.

Anden nyttiggørelse: for eksempel af træ ved forbrænding med energiudnyttelse til følge, eller nyttiggørelse af beton ved at knuse materialet og bruge det som vejfyld.#4Bortskaffelse: bortskaffelse til destruktion eller deponi.#5

IdéfasenGenanvendelighed

Begrebsafklaring:Håndteringen af affald prioriteres efteret affaldshierarki. Affaldshierarkiet eret udtryk for et miljøhensyn, hvorgenbrug ønskes frem for et lavereniveau som eksempelvis genanvend-else, for at reducere brugen afressourcer.

47

Kan vi øge kvaliteten af genanvendelse af bygge-materialerne?

Genanvendelse af byggematerialer i produktion af nyeprodukter giver god mening, idet det sparer på jordklodensråmaterialer. Men hvis materialerne kan genbruges direkte isamme form, er det spild af energi og gode ressourcer atnedknuse materialerne. Hvis det er muligt, er genbrugderfor den bedste løsning.

Når du undersøger mulighederne for genbrug oggenanvendelse af byggematerialerne i dit renoverings-/nedbrydningsprojekt kan du få inspiration gennemInnoBYG´s ”Materialeatlas over byggematerialers genbrug-og genanvendelsespotentialer” og ”Idékatalog over nyedesignstrategier for genanvendelse i byggeriet”.

I idéfasen screenes bygningen for genanvendeligematerialer. En mere udførlig kortlægning af genanvendeligebyggematerialer foretages i starten af projekteringsfasen.

OBS:For at sikre at alle materialer der genanvendes er rene, eren grundig kortlægning af, hvilke materialer der indeholdermiljøskadelige stoffer nødvendig. Først kortlægges allemiljøskadelige stoffer. Dernæst kortlægges alle renematerialer i nedrivningsprojektet, og muligheder forgenbrug, genanvendelse og nyttiggørelse vurderes.

>>Link til Materialeatlas over byggematerialers genbrug-og genanvendelses-potentialer

>>Link til Idékatalog over nye designstrategier for genanvendelse i byggeriet

IdéfasenGenanvendelighed

48

Opgaver til dit studieprojekt:

• Beskriv mulighederne for genbrug, genanvendelse ognyttiggørelse af byggematerialer i dit projekt. Iidéfasen undersøges mulighederne overordnet, enudførlig kortlægning af genanvendelige bygge-materialer foretages i projekteringsfasen.

• Giv eksempler på hvordan bygherren kan opnåøkonomisk gevinst ved at genanvende bygge-materialer.

IdéfasenGenanvendelighed

”Problemer med ikke at kunne genbrugeog genanvende byggematerialer ligger i,at nedrivningen ikke bliver tænkt ind frastarten af projektet.

Ingeniør Solvejg Qvist, Niras

Hør Niels Christensen fra Rambøll fortælle om hvordan man kan fremme genanvendelse af byggematerialer samt hvilke byggematerialer man kan genanvende og til hvad.

49

Hvad er Matching?Matchning er at hente genbrugsmaterialer fra etnedrivningsprojekt til opbygning af bygningsdele i et andetbyggeprojekt. Matchning er et nyt udtryk i byggebranchen.

Materialerne fra en nedrivning kan udnyttes optimalt, hvisde tidligt i processen tænkes ind i andre omkringliggendebyggeprojekter. På samme måde kan det i nybyggeri ogrenoveringsprojekter give værdi at undersøge, om der eregnede nedbrydningsmaterialer fra omkringliggendeprojekter.

Vellykket matchning afhænger dermed af koordinering ogplanlægning mellem egne og andres projekter. Rådgiverenmå tænke genbrugspotentialet ind i byggeriets tidlige faser,så byggebranchens mulighed for genbrug af bygge-materialer øges.

Det kan være en fordel at etablere et tværfagligt team medfokus på ressourceudnyttelse i et hvert byggeprojekt, somkan se projektet i sin helhed. Teamet identificerermaterialer, som er egnede til genbrug, genanvendelse ellernyttiggørelse, ved regelmæssigt gennem projektets forløbat foretage ressourcetjek af bygningen.

IdéfasenMatching

Inden udbudsmaterialet på et nedrivningsprojektfærdiggøres, udarbejder rådgiveren en plan for, hvordanrene, nedbrudte byggematerialer genbruges, genanvendeseller nyttiggøres. Planen giver mulighed for at tænkematchning og andre symbioser ind i byggeprojekter.

Planen indeholder ved:• Nybyggeri og renoveringsprojekter: tidligt i projektets

idéfase planlægges udnyttelse af materialer fra etnærliggende nedrivningsprojekt. Kontakt tilnedrivningsprojektet etableres.

• Nedrivningsprojekter: i projektets idéfase identificerespotentialet for genbrug, genanvendelse og nyttiggørelseaf projektets nedbrudte byggematerialer. Kontakt til etprojekt, hvor nedbrydningsmaterialerne kan anvendes,etableres.

50

Opgaver til dit studieprojekt:

• Hvilke muligheder for matchning er der i ditstudieprojekt? - Hvilke materialer vil du forsøge atmatche til et andet projekt, og hvilke materialer vil duforsøge at matche fra et andet projekt?

IdéfasenMatching

51

Projekteringsfasen

52

ProjekteringsfasenProjektering af et renoveringsprojekt med nedrivningkræver indgående kendskab til ældre bygningsmaterialersamt miljøskadelige stoffer i byggematerialer, og ligeledesindgående kendskab til den gældende lovgivning omaffaldshåndtering.

Det er vigtigt at få kortlagt de miljøskadelige stoffer,bygningen indeholder. Foreligger en deltaljeret kortlægningover miljøskadelige stoffer ikke ved byggeriets start,risikerer bygherren, at byggearbejdet bliver stoppet, hvismiljøskadelige stoffer findes undervejs. Dette vil giveekstraregninger fra entreprenøren og tidsforsinkelser påprojektet. Nedbrydere har pligt til at stoppe et bygnings-arbejde, hvis de undervejs finder miljøskadelige stoffer ibygningen. Arbejdsstoppet sker så de miljøskadelige stofferi materialerne ikke spredes i miljøet og så nedrivernessundhed ikke påvirkes. Stoppes et nedrivningsarbejde, kandet give store problemer med byggeriets tidsplan.Miljøkortlægningsrapporten er derfor et vigtigt grundlag foren god projektering.

Projekteringsfasen

Miljøkortlægningsrapporten er et vigtigt grundlag for engod projektering. Miljøkortlægningsrapporten viser hvilkebyggematerialer, der indeholder miljøskadelige stoffer, ogde øvrige bygningsmaterialer kan således identificeres somrene materialer og analyseres for eventuelle gen-anvendelsespotentialer.Miljøkortlægningsrapporten angiver, hvor der er kemiskepåvirkninger, som nedrivningsentreprenøren skal væreopmærksom på ved arbejdets udførelse. Arbejdstilsynetsbyggepladsbekendtgørelse stiller krav til at bygherren (ofteoverdraget til rådgiveren) skal risikovurdere byggepladsen.Dette omfatter en vurdering af arbejdsmiljøforhold,herunder miljøskadelige stoffer. Dette skal beskrives iudbudsmaterialets beskrivelse. Miljøkortlægnings-rapporten er et vigtigt bidrag til denne beskrivelse og er endel af udbudsmaterialet

Link til projekterende og rådgivendes ansvar og pligter>>

53

Cirkulær ØkonomiCirkulær økonomi er et økonomisk kredsløb, der sikrer, atmaterialer og produkter har den højest mulige værdi ilængst mulig tid. I en cirkulær økonomi genbruges oggenanvendes materialer og produkter, så de kan indgå i detøkonomiske kredsløbet igen og igen. Modsætningen tilcirkulær økonomi er lineær økonomi, hvor materialer ogprodukter produceres for at blive brugt og smidt væk. Vi harknaphed på ressourcer, da forbruget af ressourceroverstiger, hvad jorden kan producere. Dette medførerstigende priser på materialer og produkter. Cirkulærøkonomi kan afhjælpe denne situation i samfundet.

Hvorfor bør vi anvende cirkulær økonomi?Den miljømæssige gevinst ved at genbruge og opgradereknappe ressourcer er indlysende. Derudover er dencirkulære økonomi en god forretning for såvel producentersom bygherrer. En række virksomheder er blevetopmærksomme på affalds ressourcepotentiale og dermedden økonomiske værdi.

ProjekteringsfasenCirkulær Økonomi

Filmklip om cirkulær økonomi, Miljøstyrelsen

>>Link til Miljøstyrelsens information om cirkulær økonomi

54

Hvad skal der til, for at byggeriet kan indgå i encirkulær økonomi?Når priserne på byggematerialer stiger, stiger prisen påbyggerier også, hvorfor der vil opstå behov for at søge nyemuligheder for at bygge rentabelt. Dette kan givemotivation for at genbruge og genanvende byggematerialer.Europakommissionen vedtog den 02.12.2015 en nyambitiøs pakke om cirkulær økonomi for at lette Europasomstilling til en cirkulær økonomi. Pakken skal bidrage til atøge mulighederne for materiale kredsløb, og give størremuligheder for genbrug og genanvendelse, samt hjælpeeuropæiske virksomheder til at omstille sig til en merecirkulær økonomi, hvor ressourcerne anvendes på en merebæredygtig måde.Hvis dansk byggeri skal omstilles fra en lineær model til encirkulær model, kræves der konkrete løsninger. Sådanneløsninger er analyseret og vurderet i et forskningsprojektstøttet af MUDP Miljøteknologisk Udviklings- ogDemonstrationsprogram. Forskningsprojektet har samletdenne viden i publikationen ”Byggeri i 7 dimensioner”. Iforskningsprojektet er genbrug af bygningskomponenterundersøg og demonstreret gennem tværfagligt samarbejdemellem entreprenører, konstruktører, ingeniører, arkitekter,studerende og Vugge til Vugge Danmark.

ProjekteringsfasenCirkulær Økonomi

>>

Link til Byggeri i 7 dimensioner, Building a circular future.

Link tilClosing the loop – An EU action plan for the circular economy 02.12.2015

Link tilEuropa-Kommissionens faktaark vedrørendepakken om cirkulærøkonomi

>>

>>

55

Begrebsafklaring

Lineær økonomi:er den nuværende forbrugs- og produktionsform, hvorvirksomheder producerer et produkt, sælger det tilforbrugeren, som så smider det ud efter endt brug:Producer-forbrug-smid væk.

Cirkulær økonomi:en måde at tænke produktion og forbrug på, hvormaterialerne bliver brugt igen og igen:Producer-forbrug-genbrug

ProjekteringsfasenCirkulær Økonomi

Smid vækForbrugProducer

Genbrug

56

Begrebsafklaring

I kommunikationen omkring genbrug, genanvendelse ognyttiggørelse af materialer anvendes i byggebranchen ogsåde engelske ord ”upcycling”, ”recycling” og ”downcycling”.Ordene kan ikke direkte ligestilles med ovennævnte. Sebegrebsafklaring nedenfor.

Upcycling: ubrugelige materialer omdannes til nyematerialer med en højere brugsværdi. For eksempelupcycling af gamle korkpropper til korkgulv, eller gamleaviser til isolering.

Recycling: genbrug og genanvendelse af materialer tilmaterialer med samme værdi. For eksempel genbrug afgamle mursten.

Downcykling: materialer nyttiggøres til et materiale, som eraf ringere kvalitet. For eksempel betonvægge dernedknuses og anvendes som vejfyld.

ProjekteringsfasenCirkulær Økonomi

>> Link til Upcycle House, Realdania

57

Opgaver til dit studieprojekt:

• Hvad er cirkulær økonomi, og hvordan kan det give værdi i dit studieprojekt?

• Hvilke bygningsdele i dit studieprojekt kan indgå i en cirkulær økonomi?

• Find eksempler på hvordan cirkulær økonomi kan tænkes ind i dit studieprojekt.

ProjekteringsfasenCirkulær Økonomi

58

Kortlægning af genanvendelige byggematerialerKan man foretage en kortlægning af genanvendeligematerialer før projekteringen sættes i gang?Kan det anvendes i det senere projekt med økonomiskgevinst?

Hvis genbrug og genanvendelse af byggematerialer skaløges i byggebranchen, skal dette planlægges i bygge-projektets tidlige faser.

Genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse af bygge-materialer skal dog altid ske under forudsætning af, at derikke opstår negative sundhedsmæssige forhold. Det vil sige,at de materialer, der genbruges, genanvendes ellernyttiggøres, skal være fri for skadelige mængder afmiljøskadelige stoffer. For eksempel skal betonelementermed malede overflader, som indeholder miljøskadeligestoffer afrenses, således det kun er rent beton, dernedknuses til nyttiggørelse.

ProjekteringsfasenKortlægning af genanvendelighed

For at sikre optimal udnyttelse af ressourcerne ved ennedrivning og renovering er samarbejdet mellembygherrerådgivere, ingeniører, konstruktører, arkitekter,entreprenører, nedrivningsfirmaer m.fl. yderst vigtigt.At genbruge, genanvende og nyttiggøre byggematerialergiver ligeledes mulighed for økonomisk gevinst. Det erCirkulær Økonomi.

Råvarepriserne stiger, og derfor er genbrugsmaterialer både økonomisk og miljømæssigt fordelagtige

” Stigende råvarepriser tydeliggør behovet for cirkulerbarebyggevarer.

Anna-Mette Monnelly,NCC

59

Hvordan kortlægges mulighederne for genanvendelse af byggematerialer?Projekteringen fortsætter, når idéfasen med forunder-søgelse, miljøkortlægning, analyse af genanvendelighed ogmatchning er udført. I projekteringsfasen uddybes analysenaf muligheder for genanvendelighed til en reel ”kortlægningaf genanvendelighed”, af hensyn til cirkulær økonomi ogeftersom affaldsbekendtgørelsen stiler krav til nyttiggørelseaf affald.

Du kan få inspiration til ”kortlægning af genanvendelighed”ved at undersøge følgende spørgsmål:

• Er der krav til genanvendelse af byggematerialer? Findkrav i ”Bekendtgørelse om affald” kapitel 10, §67 og §68.

• Hvilke materialer kan genanvendes med økonomiskværdi for bygherren? Find eksempler på genanvendelse iuddraget fra ”Notat om genanvendelse af beton og tegl ibygge- og anlægsaffald på stedet som sekundæreråstoffer til substitution af primære råstoffer” udarbejdetaf Erik Krogh Lauritzen. Notatet rummer et eksempel frabygning A12 i Gellerupparken. Projektet forventes enbesparelse på ca. 42 % ved nyttiggørelse af ca. 12000 tonbeton til nedknust beton som erstatning for naturligeråstoffer til eksempelvis en ny vejstruktur.

ProjekteringsfasenKortlægning af genanvendelighed

Link til notat om genanvendelse af beton og tegl>>

Efterladte og tilsyneladende værdiløsehuse rummer økonomiske potentialer forde virksomheder, der formår at brugebyggeaffaldet fra husene som genbrugs-materialer eller til genanvendelse i for-bindelse med eksempelvis et nyt byggeri.

Hør René Qvist Jensen fra projektafdelingen iBrabrand Boligforening fortælle om, atnedbrudte materialer faktisk repræsentereren værdi, og at man gennem en analyse kanfinde ud af til hvad og hvordan de nedbrudtematerialerne kan genanvendes.

60

Inspiration til genanvendelse af byggematerialer

Du kan yderligere få inspiration til ”kortlægning afgenanvendelighed” i følgende publikationer:

ProjekteringsfasenKortlægning af genanvendelighed

Link til CLEAN RAPPORT 2014

Kortlægning af genbrugsmarkeder for

byggematerialer >>Link til

Idékatalog over nye designstrategier for

genanvendelse i byggeriet >>

Link tilMaterialeatlas over

byggematerialers genbrug-og genanvendelses-

potentialer >>

Link til SBI 2015:30 ”Genbrug af

Byggevarer” udgivet af Statens

Byggeforskningsinstitut >>

61

Eksempel på muligheder for genanvendelse afbeton:

Teknologisk Institut har for Miljøstyrelsen udarbejdetrapporten ”Udredning af teknologiske muligheder for atgenbruge og genanvende beton” (2015) om mulighedernefor at genbruge og genanvende beton. Rapporten peger på,at der er behov for at sikre, at beton af forskellige kvaliteterikke sammenblandes, når det skal genanvendes. Dette skalplanlægges allerede i projekteringen.Rapporten redegør endvidere for den nuværende praksisfor genanvendelse af betonaffald og for alternativemuligheder for genbrug og genanvendelse af beton.

Inspiration fra rapporten kan anvendes direkte irenoverings- og nedbrydningsprojekter.

>>

Link til Miljøstyrelsensrapport om ”Udredning afteknologiske mulighederfor at genbruge og gen-anvende beton”

ProjekteringsfasenKortlægning af genanvendelighed

62

Kan man optimere ressourcelogistikken?

I den traditionelle ressourcelogistik bortskaffes nedbrudtebetonbrokker, og naturlige råstoffer som sten og grusleveres til byggepladsens vejbyggeri.

I den optimerede ressourcelogistik bruges knust beton tilvejbyggeri på byggepladsen. Knust beton er fremstilles vedknusning af betonbrokker fra nedrivninger. Knust beton eret billigere alternativ til stabilgrus og andre naturligeråstoffer. Bruges denne ressourcelogistik på byggepladsenspares kørsel fra og til byggepladsen med beton, sten oggrus.Obs! Materialerne skal være fri for miljøskadelige stoffer forat kunne bruges i en optimeret ressourcelogistik.

ProjekteringsfasenKortlægning af genanvendelighed

Recycling er sund fornuft!Grusgravsmaterialer er på vej til at blive en mangelvare,fordi det er vanskeligt at finde nye råstofområder.

Ressourcelogistik betyder den transport der bliver brugt på materialerne til og fra byggepladsen.Det kan have stor miljømæssig og økonomisk betydning.

63

Er der krav til håndtering af byggeaffald?(side 1 af 3)I en projektering er det vigtigt at kende til følgende krav tilaffald og genanvendelse:

Krav til affald:• De affaldsproducerende virksomheder (bygherren) skal

kildesortere deres affald (jf. Affaldsbekendtgørelsens§64). Det vil sige, at den projekterende skal sikre, atentreprenøren kildesorterer byggeaffaldet, hvilketbeskrives i udbudsmaterialet.

• Der skal kildesorteres i minimum de i §65 stk. 2 nævntefraktioner. Eventuelle yderligere kommunale krav tilfraktioner skal også overholdes.

• De affaldsproducerende virksomheder skal altidudsortere farligt affald (jf. Affaldsbekendtgørelsens §65).Det vil sige, at den projekterende skal sikre at farligtaffald, såsom PCB-holdigt affald, udsorteres tildeponi/forbrænding på fx. Ekokem eller på kommunensaffaldscenter. Deponeringsstedet afhænger af, hvorfarligt affaldet er.

• Den affaldsproducerende virksomhed (bygherren) kanundlade sortering i fraktioner, hvis den samledeaffaldsmængde fra det pågældende bygge- oganlægsarbejde ikke overstiger 1 ton (jf. Affaldsbekendt-gørelsens §65, stk. 5). Affaldet anvises i så fald afkommunalbestyrelsen til sortering. PCB-holdigt affaldskal dog altid udsorteres.

ProjekteringsfasenKortlægning af genanvendelighed

Det gælder generelt, at materialer, der kan genanvendes,skal genanvendes. Derfor er det ikke tilladt atsammenblande affald, som er genanvendeligt med affald,som er forbrændingsegnet eller skal til deponering. Der ertillige ofte god økonomi i udsortering af affald.

De anførte krav til affaldshåndtering er i henhold til BEK nr.1309 af 18/12/2012 ”Bekendtgørelse om Affald”.

Nedbrydningsmaterialer inddeles i følgen-de grupper, afhængig af grænseværdi:

1. Rent2. Deponi/forbrænding3. Farligt affald

Grænseværdier findes på kommunenshjemmeside.

64

Er der krav til håndtering af byggeaffald?(side 2 af 3)

Farligt affald destrueres på Ekokem, etanlæg der er godkendt til at modtagefarligt affald.Ekokem har tidligere heddet ”Nord”, og førdette hed det ”Kommunekemi”.

ProjekteringsfasenKortlægning af genanvendelighed

>> Link tilEkokem

Link tilaffaldsbekendtgørelsen>>

65

Er der krav til håndtering af byggeaffald?(side 3 af 3)

Krav til genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse:• De affaldsproducerende virksomheder skal sikre, at

væsentlige dele af deres kildesorterede erhvervsaffald,som er egnet til materialenyttiggørelse bliver: (1)forberedt til genbrug, (2) genanvendt eller (3) anvendt tilanden endelig materialenyttiggørelse (jf. Affaldsbekendt-gørelsens §67). Det vil sige, at den projekterende skalsikre, at væsentlige dele af byggeaffaldet forberedes tilgenbrug, genanvendes eller anvendes til andenmaterialenyttiggørelse i henhold til affaldshierarkiet.Dette er den projekterendes ansvar at beskrive i etudbudsmateriale.

• De affaldsproducerende virksomheder skal opfyldeforpligtelsen efter §67 ved enten selv løbende atforberede affaldet til genbrug, genanvendelse ellernyttiggørelse, eller ved at overdrage affaldet til en af de i§68 nævnte virksomheder (jf. Affaldsbekendtgørelsens§68). Det vil sige, at den projekterende skal sikre at affaldoverdrages til et genanvendelsesanlæg, en indsamlings-virksomhed, et kommunalt behandlingsanlæg eller engenbrugsplads. Entreprenøren kan sikre, at byggeaffaldetbliver genanvendt ved at anvende en miljøgodkendtindsamler, såsom RGS90, NCC Recycling, flerenedbrydningsfirmaer.

ProjekteringsfasenKortlægning af genanvendelighed

Affaldsbekendtgørelsen stiller dermed krav til, atbortskaffelse af affald sker ud fra højest muligenyttiggørelse af materialerne. Bortskaffelse til deponi erikke nyttiggørelse og dermed ikke en acceptabel løsning forbortskaffelse af genanvendelige materialer.

Affaldshierarkiet:

1. Forebyggelse2. Genbrug3. Genanvendelse4. Anden

nyttiggørelse5. Bortskaffelse

66

Byggebranchen efterspørger større viden om håndtering oggenanvendelse af byggematerialer. Uvidenhed om miljø-reglerne kan resultere i omkostningsfulde uoverens-stemmelser ved uhensigtsmæssig håndtering af miljø-skadelige stoffer og utilstrækkelig materialegenanvendelse.Derfor er et nyt videncenter etableret i 2016: Videncenterfor håndtering og genanvendelse af byggeaffald VHGB.I projekteringsfasen kan råd og vejledning med fordelindhentes i videncentret, så miljøskadelige stoffer ikkespredes i miljøet eller genindbygges i nye byggerier.Inspiration til genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse afnedbrydningsmaterialer kan tillige hentes i videncentret.

Det har tidligere været tilladt at deponere eller kompostere gipsaffald. I en udtalelse af november 2015 præciserer Miljøstyrelsen hvordan gipsaffald bør håndteres.Gipsaffald skal søges forberedt med henblik på genbrug eller genanvendes i produktion af nye gipsplader.

ProjekteringsfasenKortlægning af genanvendelighed

>>Link til VHGB – Videncenterfor håndtering og genanvendelse afbyggeaffald

Link til udtalelse fra Miljøstyrelsen vedr. håndtering af gipsaffald>>

67

Urban MiningUrban Mining betyder minedrift i byen. Urban Miningindebærer, at materialerne ”graves frem” i byen, således atde nedbrudte materialer fra bygninger, som brydes ned ibyen, bruges til nye bygninger. Dette er en fordel, damaterialer, som nedbrydes i et renoveringsprojekt midt ibyen, er dyre at køre ud af byen til deponi eller andenbehandling. Når de nedbrudte materialer bliver på eller inærheden af byggepladsen opnås dermed:• Besparelse for bortkørsel af materialer.• Besparelse på transport af nye materialer til

byggepladsen.• Større trafiksikkerhed for cyklister og gående, da færre

store lastbiler skal gennem byen.

Visse kommuner styrker affaldsforebyggelse ved at opstilleskærpede miljømæssige retningslinjer og ved at giveanbefalinger til byggeriets parter om genanvendelse afbyggematerialer.

ProjekteringsfasenKortlægning af genanvendelighed

Urban Mining = Minedrift i byen,genanvendelse af byens materialer.

68

Opgaver

• Hvad er kravene til genanvendelse af byggematerialer?Se ”Bekendtgørelse om affald” kapitel 10, §67 og §68.

• I hvilke fraktioner skal entreprenøren kildesortereaffaldet? Se bekendtgørelse om affald §65 samteventuelle krav fra den kommune, som projektet hørerind under.

• Kortlæg de genanvendelige byggematerialer i ditstudieprojekt. Udarbejd dokumenter, som giver etoverblik over, hvor der er materialer medgenanvendelsespotentiale i dit studieprojekt.

• Beskriv mulighederne for genbrug, genanvendelse ellermaterialenyttiggørelse af de registrerede bygge-materialer med genanvendelsespotentialer.

• Hvordan øges kvaliteten af genanvendelse af debyggematerialer, der nedrives, så byggeaffald ikke kunanvendes til nyttiggørelsesformål, men også kan indgå idirekte genbrug eller produktion af nye materialer?

ProjekteringsfasenKortlægning af genanvendelighed

Hvordan kan styrkelse af affaldsfore-byggelse forekomme?Visse Kommuner opstiller skærpede miljø-mæssige retningslinjer, og giver an-befalinger til byggeriets parter om gen-anvendelse af byggematerialer.

69

UdbudsmaterialeUdbudsmaterialet til et renoveringsprojekt mednedbrydning skal, udover det traditionelle indhold,vedlægges en miljøkortlægning og, efter behov, enkortlægning over materialers genanvendelighed.

Som rådgiver er det vigtigt at gøre sig bekendt medomfanget af en renoveringsopgave med nedrivning. Det eret afgørende spørgsmål, om der er miljøskadelige stoffer imaterialerne og/eller, om der er materialer, der kangenbruges eller genanvendes. Det er enten rådgiveren ellerentreprenøren, som har ansvaret for at beskrive, hvordanopgaven skal udføres. Det skal fastlægges.Rådgiveren kan styre processen ved at lave engennemgående registrering af opgavens omfang. På dennemåde er intet overladt til entreprenøren, og entreprenørenfår et klart og entydigt udbudsmateriale. Hermed kanentreprenøren kalkulere uden den store usikkerhed. Detkan være dyrt at lave en fuldstændig miljøkortlægning.Rådgiver kan stille krav til, hvordan materialer skaldeponeres og genbruges i forbindelse med denfuldstændige miljøkortlægning. Ønsker bygherren en ”grøn”profil er det muligt, at gøre genanvendelse afbyggematerialer til et fokuspunkt, bygherren kan iudbudsmaterialet kræve højere krav end de lovmæssige.

ProjekteringsfasenUdbudsmateriale

Entreprenøren kan ligeledes have interesse i at sortere oggenanvende så mange materialer som muligt, hvis det erøkonomisk fordelagtigt, eller hvis entreprenørensfirmaprofil er grøn. Flere entreprenørvirksomhederprofilerer sig med at have fokus på bæredygtighed.I den nye udbudslov, er det muligt at opstille en ”grøn”profil som et udvælgelseskriterium ved en prækvalifikation.

Den nye udbudslov.I den nye udbudslov, er det muligt atopstille ”en grøn profil” som etudvælgelseskriterie ved en prækvalifi-kation.

Hør René Qvist Jensen fra projektafdelingen i Brabrand Boligforening fortælle om, hvordan man skaber og beskriver rammerne for det fysiske nedbrydningsarbejde?

70

Er der økonomisk og miljømæssig fordel vedgenanvendelse?Nedrivningsmaterialer kan genanvendes med en økonomiskfordel, da det koster penge at komme af med affald. Ofte vilen bygherre, som skal nedrive bygninger, ikke betragtenedrivningsmaterialerne som en ressource. En god rådgiverkan bidrage til, at bygherren oplever affald som enindtjeningsmulighed og dermed åbne for nye muligheder.Når der bliver udført en plan for hvordan byggematerialerneskal bortskaffes FØR udbudsmaterialet på nedrivning bliverudarbejdet, er der mulighed for at tænke i symbiose-effekter, hvor nedbrudte byggematerialer matches tilanvendelse i et andet byggeprojekt.

Hvad er matchning?Matchning indebærer eksempelvis salg afnedrivningsprodukter fra en bygherre til en anden bygherre.I byggebranchen er der flere og flere eksempler påmatchning med økonomisk gevinst for alle. Vellykketmatchning afhænger af koordinering og planlægningmellem egne og andres projekter. Den første analyse afMatchning bør foretages allerede i idéfasen. Potentialernefor matchning bearbejdes og udbygges i projekteringsfasen.Når ”kortlægningen af genanvendelighed” er udført, kanMatchning analyseres, planlægges og koordineres. (Seyderligere afsnittet ”Idefasen, matchning”).

ProjekteringsfasenUdbudsmateriale

Byggematerialer der genanvendes må ikkeindeholde miljøskadelige stoffer.Byggematerialer, som genanvendes, må ikke indeholdermiljøskadelige stoffer. En kortlægning af de miljøskadeligestoffer i en bygning er derfor vigtig at udføre indennedrivning, så de miljøskadelige stoffer fjernes sikkert. (Seyderligere afsnittet ”Miljøkortlægning”).

EKSEMPEL:Et godt eksempel på, hvormatchning er lykkedes, er etprojekt med nedrivning afen bygning ved BispebjergHospital.Mursten fra bygningengenanvendes til opførelse afto nye bygninger påKatrinedals Skole i Vanløse.

71

Hvad er bygherrens ansvar?• At undersøge om der kan være PCB, eller andre

sundhedsskadelige stoffer i de berørte bygningsdele• At udarbejde en skriftlig plan for arbejdets udførelse, der

beskriver arbejdet med PCB eller andresundhedsskadelige stoffer.

Kan ovennævnte ansvar videregives til rådgiveren?AB92 angiver at bygherren har pligt til at oplyseentreprenøren om særlige hindringer og risici ved arbejdet.Miljøskadelige stoffer i byggematerialer vurderes at være enbetydende risiko ved nedrivnings- og renoveringsprojekter.Denne pligt til at oplyse om særlige hindringer og risici kanoverlades til rådgiveren.

Større forekomster af miljøskadelige stoffer kan tillige havestore økonomiske konsekvenser for et byggeprojekt, særligthvis de ikke findes og kortlægges før byggeriets start.

ProjekteringsfasenUdbudsmateriale

Det giver økonomisk gevinst at udføre etressourcetjek af bygninger, hvor materi-aler, som er egnet til genanvendelse, bliveridentificeret. Særligt når det gøres alleredei projekteringsfasen.

Er der anmeldepligt?Ifølge affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 er der pligt omanmeldelse af bygge- og anlægsaffald fra nedrivninger ellerrenoveringer.Anmeldepligten gælder både for ”Gør-det-selv folk”, håndværkere og andre professionelle bygherrer.

Ansvaret for anmeldelse af byggeaffald er bygherrens. Oftest vil bygherren overlade anmeldelsen til sin rådgiver via en fuldmagt, som skal medsendes til kommunen. Se hvordan du anmelder byggeaffaldet på VHGB – Videncenterfor håndtering og genanvendelse af byggeaffald.

Kommunen skal have modtaget anmeldelsen senest 2 uger inden, du begynder at rive ned eller renovere.

>>Link til VHGB - Videncenter for Håndtering og Genanvendelse af Byggeaffald.“Sådan anmelder du byggeaffald”

72

Ansvaret for anmeldelse af byggeaffald erbygherrens.

Hvordan øges mulighederne for genanvendelse afnedrivningsprodukter?For at øge mulighederne for genanvendelse af bygge-materialer og minimering af affald, bør der nedrives efterprincippet selektiv nedrivning. Selektiv nedrivningindebærer at udtage og kildesortere materialer med henblikpå genbrug og genanvendelse efter NMK 96 (se forklaringom NMK 96 på følgende side). Dette sikrer for eksempel, atmursten kan genbruges, og at beton kan genanvendes. Detkan i et udbudsmateriale kræves, at der nedrives efter NMK96.

Selektiv nedrivning er lettest at gennemføre og udføre, nårtegningsmaterialet er uddybet, og når nedrivnings-entreprenøren er trænet i selektiv nedrivning ogaffaldssortering.Ved planlægning af selektiv nedrivning, må ekstra tidpåregnes i tidsplanen for nedrivningen. Nogle professionellenedbrydningsvirksomheder udtaler alligevel, at det ikke enfordyrende proces at udføre selektiv nedrivning, idet de ervandt til rutinen.

ProjekteringsfasenUdbudsmateriale

Begrebsafklaring:

Selektiv nedbrydning er et nedbrydningsprincip, hvor nedbrydningsmaterialerne sorteres i fraktioner (enheder) med henblik på genbrug og genanvendelse.

73

Hvad er NMK 96?NMK 96 er nedbrydningsbranchens miljøkontrolordning.

Ordningen forpligter medlemmer af ”Nedrivnings- ogMiljøsaneringssektionen” (det tidligere ”Nedbrydnings-sektionen”) til at foretage selektiv nedbrydning for atfremme øget genanvendelse af byggeaffald. Ordningenindebærer endvidere regler for kvalitetsstyring, kontrol ogmiljøsikring under nedbrydningsprocessen.Der er ingen krav om, at nedbrydningsvirksomheder iDanmark skal være medlemmer af ”Nedrivnings- ogMiljøsaneringssektionen”, og derfor er det ikke en selvfølgeat retningslinjerne for selektiv nedbrydning følges i allenedbrydningsopgaver.

Dansk Asbestforening og Nedbrydnings-sektionen i Dansk Byggeri har sluttet sigsammen i en ny forening, som både dækkernedrivning og miljøsanering. Den nyeforening hedder ”Nedrivnings- og Miljø-saneringssektionen.

ProjekteringsfasenUdbudsmateriale

I et udbudsmateriale kan man kræve, at derskal nedrives efter NMK 96.

>>Link til NMK 96

Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning

Hør Christian Gravholt fra P. Olesen fortælle om, hvordan

man dokumenterer at lovgivning og NMK 96

overholdes.

74

TegningsmaterialeTegningsmaterialet til et renoveringsprojekt mednedbrydning bør indeholde nedbrydningstegninger, somindikerer, hvad der skal nedbrydes.

En bygning, som skal opføres kræver nøjagtige tegninger, ogdet samme gør sig gældende for bygninger, som renovereseller rives ned. Tegningerne er baggrund for entreprenørensprisberegning og letter planlægningen af nedrivnings-entreprisen. Hvor præcis en pris og planlægning afbyggeprojektet der kan udføres, afhænger derfor aftegningernes nøjagtighed.

Hvilke plantegninger skal udbudsmaterialetindeholde?• Planer over eksisterende forhold = de eksisterende

bygningstegninger.• Nedbrydningstegninger = tegninger hvorpå, det tydeligt

er markeret, hvad der skal nedbrydes, og hvordan derskal nedbrydes.

• Nye planer = tegninger over fremtidige forhold.

Vedrørende genanvendelse af byggematerialer:Specielle forhold vedrørende genanvendelse af bygge-materialer kan fx. angives på oversigtstegninger.

ProjekteringsfasenUdbudsmateriale

Hvad skal sikres under planlægningen afnedbrydningen?Den projekterende skal i planlægningen af nedbrydnings-arbejder være opmærksom på §36 i BEK nr. 1516 af16/12/2010: ”Bekendtgørelsen om bygge- og anlægs-arbejde”. Bekendtgørelsen fastlægger at udførelse af farligtarbejde, herunder nedrivningsarbejde, skal planlæggessikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Andremå ikke arbejde eller opholde sig så nær området, at deudsættes for fare eller sundhedsskadelig påvirkning.

Link til Bekendtgørelsen om bygge- og anlægsarbejde>>

”Ved et renoveringsprojekt skal nedrivningog nybyg tænkes som ét projekt. Ofteprojekteres der først, og dernæst tænkesder på nedrivning. Dette giver ikke gevinst.Nedrivningen skal tænkes ind allerede istarten af projektet.

Ingeniør Solvejg Qvist, Niras

75

Beskrivelser

Hvordan opbygges en beskrivelse til etrenoveringsprojekt med nedrivning?

Der bør udarbejdes en selvstændig arbejdsbeskrivelse fornedbrydningsarbejdet.

Hvis nedbrydningsarbejdet beskrives i forskelligebeskrivelser (under forskellige arbejder), er det ikkeoverskueligt for nedbrydningsentreprenøren, og prisen fornedbrydningsarbejdet kan blive højere.

ProjekteringsfasenUdbudsmateriale

76

Følgende er forslag til emner til beskrivelse af etrenoveringsprojekt med nedrivning:

• Kræv dokumentation for bortkørsel af bygge-materialer. Bygningsejeren har ansvaret for, atbyggeaffaldet bliver anmeldt og håndteret korrekt.Den bedste måde at dokumentere dette på er ved atfå køre- og vejesedler for alle bortskaffede materialer.

• Anmeldelse af nedrivningsarbejde kan overgives tilentreprenøren.

• Lad betaling til nedbrydningsentreprenøren værebetinget af, at der leveres tilstrækkelig dokumentationtil at opnå accept fra affaldsmyndigheden.

• Sikre at der sker kvalitetssikring af affaldssorteringenpå pladsen. Ved at føre tilsyn på pladsen og sikre athåndværkerne udfører dokumentation, kan bygge-lederen sikre, at affaldshåndteringen sker korrekt. Derbør være en ansvarlig for kvalitetssikringen. Dette kankræves i byggesagsbeskrivelsen.

• En arbejdsmiljøkoordinator skal udpeges.

ProjekteringsfasenUdbudsmateriale

• Udarbejd en plan for sikkerhed og sundhed. Planenskal blandt andet vurdere risikomomenter vednedbrydningen.

• Kræv sikring af, at affaldet bliver anmeldt til de lokaleaffaldsmyndigheder.

• Kræv at nedbrydningen skal udføres i henhold til NMK96, Brancheaftale om selektiv nedbrydning.Entreprenøren kan i forbindelse med kvalitetsstyringanvende KSN 96, ”eksempel på kvalitetssikring fornedbrydere”, som er tilpasset NMK 96.

• Kræv affaldssortering i fraktioner på byggepladsen.Afgørende for om materialer kan genanvendes er, atde er sorteret i fraktioner og at sorteringen skerallerede på byggepladsen.

Link til Anmeldelse af affald i Aarhus Kommune>>

77

Opgaver til dit studieprojekt

• Hvordan kan du gennem udbudsmaterialet sikre denhøjest mulige genanvendelse af alle nedbrudtebyggematerialer?

• Hvad skal du være opmærksom på før nedrivning afen bygning? Se for eksempel Aarhus kommuneshjemmeside.

• I hvilke tilfælde er der krav om kildesortering afbyggeaffald?

• I hvilke fraktioner skal du kildesortere iht. affalds-bekendtgørelsens §65 stk 2 ?

• Er der yderligere regler iht. den, for dit projekt,relevante kommunes anvisninger?

• Er der krav om selektiv nedrivning ved statsbygninger?Se ”Bekendtgørelse om selektiv nedrivning afstatsbyggerier”

• I flere byggesager henvises der i beskrivelsen til, atnedrivningen skal foregå i henhold til NMK 96. Hvad vildet sige?

• Hvilke fordele kan der være ved at sikre selektivnedrivning i byggeprojekter?

• Redegør for om der i din byggesag skal udføres enanmeldelse, og hvad en sådan indeholder.

ProjekteringsfasenUdbudsmateriale

>>Link til “Før nedrivning afen bygning”, Aarhus Kommune

Link til Bekendtgørelse om selektiv nedrivning af statsbyggerier>>

78

Tværfagligt samarbejdeByggebranchen genererer 30% af alt affald i Danmark,hvorfor ”Danmarks Ressourcestrategi” opfordrer til øgetgenanvendelse og til øget kvalitet i genanvendelsen, hvilketvil sige at miljøskadelige stoffer ikke må spredes, og at viskal genbruge frem for at genanvende, genanvende frem forat nyttiggøre etc. (Se affaldshierarkiet).Øget genbrug og genanvendelse i byggebranchen krævermere åbne og integrerede designtilgange på tværs affagligheder. Genanvendelsesmuligheder handler såledesikke kun om bedre muligheder for at kunne genbrugeeksisterende materialer, det handler tillige i høj grad om dettværfaglige samarbejde entreprenører, rådgivere, bygherrerimellem.Mulighederne for genbrug, genanvendelse og nyttiggørelseøges betragteligt ved indgåelse af strategiske samarbejderog integrerede designprocesser, hvor muligheder forgenanvendelse af byggematerialer tænkes ind allerede iidéfasen og bearbejdes i projekteringsfasen. Nårhåndteringen af affald vurderes allerede i projekterings-fasen, vil der være større mulighed for at byggematerialernematches til andre byggerier eller genanvendes i detpågældende projekt. Disse overvejelser bør bearbejdes i ettværfagligt samarbejde mellem ingeniører, bygnings-konstruktører og arkitekter.

ProjekteringsfasenTværfagligt samarbejde

Samarbejdet mellem ingeniører, bygningskonstruktører ogarkitekter bør således være en integreret proces allerede istarten af projekteringen.

• De skadelige stoffer skal kortlægges og udsorteres

• De rene materialer vurderes for genbrug eller genanvendelse

• Samarbejdet om dette er en udfordring, men muligt.

79

Udførelsesfasen

80

UdførelsesfasenDette afsnit omhandler entreprenørens ansvar i forbindelsemed miljøskadelige stoffer og genanvendelse af bygge-materialer i forbindelse med en renovering.

Entreprenøren skal overveje flere hensyn, når denne mod-tager rådgiverens udbudsmateriale for en nedbrydnings- ogrenoveringssag med miljøskadelige stoffer. Om han harkvalificeret arbejdskraft, eller om det er muligt at få fat ikvalificeret arbejdskraft, til dels at kalkulere sagen, menogså til at udføre opgaven.

En renoveringssag med miljøfarligt affald er ofte enomfattende sag med mange komplicerede processer. Der vilofte være en del ubekendte faktorer, som skal tages ibetragtning, selv om der er lavet en kortlægning afmiljøskadelige stoffer i byggematerialerne.

Når først man er i gang med at nedbryde, viser det sig ofteat forudsætningerne ikke er fuldstændigt som beskrevet, også skal man være klar over, hvordan man skal håndtere dennye situation, og hvor ansvaret ligger. Der kan væremodstridende interesser omkring tid og økonomi, igenafhængig af ansvarsforholdet, men uanset hvor ansvaretligger, er det vigtigt at opgaven bliver taget seriøst.

Udførelsesfasen

Entreprenøren skal have fokus på følgende punkter iforbindelse med planlægningen af arbejdet:

For den del af arbejdet, der omhandler miljøskadeligtaffald, skal fokus være på: at medarbejdere, ikke kommer til skade under udførelse

af arbejdet. at personer i nærmiljøet, ikke kommer til skade under

og efter udførelse af arbejdet. at de miljøskadelige materialer bliver behandlet på

korrekt vis i forbindelse med nedbrydningen. at efterbehandling og bortskaffelse af de miljøskadelige

materialer, sker på korrekt vis.

For den del af arbejdet, der omhandler optimalt genbrugaf byggematerialer, skal fokus være på:- At der er styr på udbudsmaterialets krav til genbrug- At sorteringen af de nedbrudte byggematerialer

planlægges, så de skaber mest muligt værdi i den viderebearbejdning af materialerne.

- At matchning eller anden måde for genbrug afmaterialer i nye projekter er undersøgt.

81

Personsikkerhed og arbejdsmiljøDe rigtige forholdsregler skal tages for at arbejdsforholdene er sikre for de personer, som arbejder på byggeprojekter med miljøskadelige stoffer. Det er vigtigt, at rådgiver og entreprenør sætter sig ind i hvilke forholdsregler, der skal tages, og hvilken betydning de har for arbejdsprocesserne. Linkene nedenfor leder til flere pjecer, som beskriver, de foranstaltninger, som skal tages, inden arbejdets opstart.

Samtidig skal rådgiver og entreprenør også overveje følgende:

skal der være andre håndværkere, end egne håndværkere, i arbejdsområdet på samme tid?

skal der specialuddannelse til for at udføre arbejdet?

UdførelsesfasenPlanlægning

>>

Link til PCB-guiden

Link til PCB vejledningen, Asbest vejledningen og Bly-vejledningen

>>

”Hvis du skal sikre at affalds-håndteringen sker rigtigt påbyggepladsen, skal der udføreskvalitetssikring. Den tilsynsførende skalsikre at håndværkerne udførerdokumentation.Miljøinspektør Johnny Christensen, Københavns Kommune

82

AnsvarsfordelingBygherren/rådgiveren har ansvar for:

at arbejdsmiljøforholdende på byggepladsen overholdesi henhold til BEK nr. 117 af 05/02/2013 ”Bekendtgørelseom bygherrens pligter”.

at udarbejde retningslinjer i udbudsmaterialet for,hvordan arbejdsmiljøet skal varetages.

Dette ansvar videregives oftest til rådgiveren.

Entreprenøren har ansvar for:

at ingen kommer til skade i de enkelte situationer.

at de lovmæssige forhold bliver overholdt underarbejdets udførelse. Dette betyder, at alle, der påtagersig at udføre renoveringsarbejde med miljøskadeligestoffer, skal sætte sig ind i, hvad arbejdet indebærer.Hermed sikre, at de ansatte ikke bliver udsat formiljøskadelige stoffer. De første gange et sådant arbejdeudføres, vil det være svært at finde ud af de eksakte kravtil sikring af arbejdsmiljøet. Derfor bør entreprenørenafsætte ekstra tid til at planlægge denne del afprocessen.

UdførelsesfasenPlanlægning

Link til Bekendtgørelsen om bygherrens pligter>>

83

Opgaver til dit studieprojekt

• Hvilke krav er der til genbrug, genanvendelse ognyttiggørelse i udbudsmaterialet?

• Vil du planlægge yderligere tiltag omkring genbrug,genanvendelse og nyttiggørelse?

• Er der muligheder for matchning?

• Hvilke krav er der til sortering af byggeaffaldet?

• Hvordan planlægges sorteringen af de nedbrudtebyggematerialer?

• Hvilke arbejdsmiljøforhold skal overholdes?

UdførelsesfasenPlanlægning

Det er hensigtsmæssigtat foretage en pilot-nedrivning i et rum, førden resterende nedriv-ning igangsættes.

84

ArbejdsmiljøArbejdsprocesser:Planlægningen af arbejdet indebærer at overveje hvilkearbejdsmetoder, der er mest hensigtsmæssige i forhold til(1) arbejdernes sikkerhed og i forhold til (2) genbrug,genanvendelse, nyttiggørelse eller deponering af denedbrudte byggematerialer.

Der findes mange metoder til nedbrydning, som afhængigaf situationen hver især kan være bedst egnede medhensyn til arbejdsmiljø, genbrug/genanvendelse/nyttig-gørelse af materialer og deponering af miljøfarligt affald.

Et nedbrydningsprojekt kræver overvejelser om, hvorvidt:

byggeaffaldet skal (1) sorteres på stedet eller (2) trans-porteres til en sorteringsplads med god plads til sorteringaf affaldet.

UdførelsesfasenArbejdsmiljø

Eksempel:

En betonvæg overfladebehandlet med maling inde-holdende miljøskadelige stoffer skal enten:

(1) afrenses på stedet ved hjælp af sandblæsning,kugleafrensning eller lignende. Denne løsningkræver beskyttelse af de arbejdere, som skal rensemalingen af væggen.

(2) transporteres væk for senere at blivefragmentet.

I udbudsmaterialet er der ofte beskrevet krav tilarbejdsmiljø og sortering af affald. Disse krav erminimumskrav, hvorfor der ofte er økonomisk vinding athente for entreprenøren ved at øge sorteringen afbyggematerialerne, for dermed at skabe flere gen-anvendelsesmuligheder.

Obs! Det er vigtigt, at arbejdsmiljøet kommer i førsterække. Det er aldrig en mulighed at gå på kompromis meddette.Begrebsafklaring:

Fragmentere = opdele/sortere

85

Beboersikkerhed og nærmiljøetBåde i og efter byggeperioden skal det sikres, at nærmiljøetikke tilføres øget forurening. Entreprenøren skal derfor sikreat de personer, der færdes i nærheden af byggeprojektetikke udsættes for miljøskadelige stoffer. Dette kan betyde,at beboerne må bedes fraflytte deres bolig underrenoveringen eller, at ekstra værn skal sættes op for at sikrebyggepladsens naboer mod gener i forbindelse med ned-brydningen.Samtidig skal entreprenøren sikre, at alle forurenede stofferbehandles på den rigtige måde, så de ikke spredes inærmiljøet og forurener nærmiljøet. Hvis de ovennævnteforhåndsregler ikke tages, kan det efterfølgende bliveomkostningsfuldt at skulle rense et forurenet område.

UdførelsesfasenArbejdsmiljø

Håndtering af byggeaffald og ressourcer påbyggepladsen

Miljøstyrelsen har sat krav til sortering af affald, da det ikkefortsat er muligt at bruge og smide væk, som vi har gjorttidligere. Derfor er det vigtigt at have fokus påhåndteringen af det byggeaffald, der opstår i forbindelsemed nedbrydning.

Håndteringen af byggeaffald og ressourcer skal planlægges.Det kan være, at der ikke er ret meget plads til sortering afaffaldet på byggepladsen, så sorteringen af affaldet måforetages på en anden lokalitet på et senere tidspunkt. Envel planlagt nedbrydning indebærer nedbrydning af én typeaffald af gangen, hvormed behovet for containere til affaldpå byggepladsen mindskes.

86

Fjernelse af miljøskadelige stoffer

Renoveringsprocessen skal i forhold til genbrug afbyggematerialer planlægges, så de bygningsdele, derfjernes, behandles på optimal vis. For at undgåunødvendige arbejdsgange, kontakter entreprenørenmodtageren af de nedbrudte materialer og aftaleroverlevering af materialet.

Eksempel vedrørende gamle aluminiums vindues-partier:

I gamle vinduespartier tages glasset ud af rammerne, så detaluminium, der bliver sendt til genbrug, er så rent sommuligt. Afhængig af aluminiummets legering, er der forskelpå kvaliteten og dermed også på, hvordan materialetgenbruges. Undersøg inden nedbrydningen, om der liggertegnings- eller beskrivelsesmateriale, der beskrivermaterialets type og kvalitet. På sigt vil det være muligt attrække disse informationer ud af en BIM model, så man kanse materialets præcise type, kvalitet og mængde i 3D-modellen. Det er ikke kun for aluminium, det er vigtigt atkende type og kvalitet. Entreprenøren bør have overblikover alle materialer i bygningen, så højest muliggenanvendelse opnås af det nedbrudte materiale. Dervedopnås størst mulig miljømæssig og økonomisk værdi.

UdførelsesfasenArbejdsmiljø

>> Link til PCB-guiden vedrørende arbejdsmiljø

87

Der er KRAV til genbrug, genanvendelse og materiale-nyttiggørelse

Uddrag fra affaldsbekendtgørelsens §67:

Affaldsproducerende virksomheder skal sikre, at væsentligedele af deres kildesorterede erhvervsaffald, som er egnet tilmaterialenyttiggørelse, forberedes til genbrug, gen-anvendes eller anvendes til anden endelig materiale-nyttiggørelse.

Uddrag af affaldsbekendtgørelsens §68:

Affaldsproducerende virksomheder skal opfylde forpligt-elsen efter §67 ved enten selv løbende at forberede affaldettil genbrug, genanvende affaldet eller anvende det til andenendelig materiale nyttiggørelse, eller overdrage affaldet tilén i affaldsbekendtgørelsen §68 oplistede modtagere.

Obs: I et renoveringsprojekt med nedbrydning er ”denaffaldsproducerende virksomhed” bygherren, som fårnedbrudt byggematerialer.

Som følge af ovennævnte punkter i affaldsbekendtgørelsenvil der oftest være angivet krav til genbrug, genanvendelseog nyttiggørelse i et udbudsmateriale.

UdførelsesfasenArbejdsmiljø

>> Link til Affaldsbekendtgørelsen

88

Genbrug af byggematerialerDer er i byggebranchen stigende fokus på, om materialer fraen nedbrydning kan genbruges på byggepladsen eller på ennærliggende byggeplads, frem for at blive transporteretvæk. Mange ressourcer kan spares herved, særligt i de storebyer, hvor det tager lang tid at transportere affald ud afbyen og lige så lang tid at komme retur med nye materialer.

Nedbrydningsfirmaerne vælger ofte at separere beton ogarmering i forbindelse med en nedbrydning. Betonenknuses på byggepladsen for at blive brugt som erstatningfor stabilgrus. Selvom dette er en downcycling af materialet,er det trods alt nyttiggørelse, hvilket er bedre enddeponering (jf. affaldshierarkiet side 47). Affaldshierarkietfremhæver genbrug frem for genanvendelse ognyttiggørelse, hvorfor nedbrydningsprocessen børplanlægges, således at materialer der nedbrydes først ogfremmest genbruges. Nedbrudt beton kan eksempelvisgenbruges i sin helhed ligesom gamle mursten eller indgåsom tilslagsmateriale i nyt beton. Det er økonomisk ogsamfundsmæssigt logisk at kildesortere affaldet, da manhermed kan spare penge og bidrage til et mindre behov foranvendelse af jomfruelige materialer.

UdførelsesfasenArbejdsmiljø

I planlægningen af en nedbrydning bør fokus være på, omde nedbrudte materialer kan eller skal genbruges påbyggepladsen eller et andet sted. Skal materialernegenbruges, skal de håndteres, så de kan genbruges, ogderfor skal de i nogle tilfælde opbevares på en særligmåde.

Der er flere virksomheder, som sælger genbrugsmaterialerfra byggeprojekter, og som er interesserede i at opkøbenedbrudte byggematerialer. En udfordring for salget er, atden CE-mærkning et materiale ”fødes” med, forsvinder iforbindelse med nedbrydning og dermed i genbrug afmaterialet. Derfor må ikke alle materialer genbruges i enny bygning, uden en test af genbrugsmaterialet. En sådantest kan for eksempel udføres af teknologisk institut.

De fleste nedbrudte materialer er flere år gamle, så i nogletilfælde kan nye og mere tidssvarende materialer værekommet til, som er bedre at bruge i det nye byggeri. Derforkræver genanvendelse af byggematerialer en grundigvurdering.

89

Opgaver til dit studieprojekt

• Hvilke krav er der til arbejdsmiljøet?

• Lav en oversigt over hvor der er specielle krav tilarbejdsmiljø i dit studieprojekt.

• Hvad kan man gøre for at forhindre miljøskadelige stofferi at de bliver spredt i nærmiljøet?

UdførelsesfasenArbejdsmiljø

90

Håndtering og bortskaffelse af miljøskadelige stoffer

PCB

Håndtering og bortskaffelse af PCB-holdigt affald afhængeraf koncentrationen af PCB i affaldet.

Farligt affald: affald med mere end 50 mg PCB/kg

• Byggeaffald med mere end 50 mg PCB/kg er farligtaffald, hvilket gælder for alle kommuner i Danmark.

• Farligt affald bortskaffes på fx Ekokem. (Det tidligereNord og Kommunekemi)

For affald med indhold på mindre end 50 mg/kg fastsættesreglerne lokalt af kommunerne, da der endnu ikke findes ennational nedre grænseværdi.

UdførelsesfasenHåndtering

Københavns kommune har følgende regler for PCB-holdigtaffald, mange andre kommuner lægger grænseværdiernetilsvarende reglerne i Københavns kommune:

Deponi/forbrænding: affald med mellem 0,1 og 50 mgPCB/kg:

• Ikke-forbrændingsegnet byggeaffald med indhold påmellem 0,1 mg PCB/kg og 50 mg PCB/kg anvises tildeponi.

• Forbrændingsegnet affald med indhold på 0,1 mgPCB/kg og 50 mg PCB/kg skal bortskaffes tilforbrænding på forbrændingsanlægget i Kommunen.

Rent: affald med mindre end 0,1 mg PCB

• Ikke forurenet byggeaffald kan ofte genbruges,genanvendes eller nyttiggøres.

>>Link til retningslinjer for

byggeaffald i Københavns Kommune

Bortskaffelse af PCB:Anlægget skal være godkendt til destruk-tion af PCB. For koncentrationer over 50mg/kg er der krav om at PCB skaldestrueres (ifølge POP-forordningen).

91

Håndtering og bortskaffelse af miljøskadelige stoffer

ASBEST:

Farligt affald: Støvende og stærkt støvende asbestholdigtaffald skal håndteres som farligt affald.

Ikke farligt affald: Ikke støvende asbestholdigt affald kanifølge affaldsbekendtgørelsen (bilag 2, 17.0605) håndteressom ikke-farligt affald. Der vil altid være en konkretvurdering i hvert enkelt tilfælde.

Alt asbestholdigt affald skal anmeldes til kommunen og skaltil deponi. Selvom asbestholdigt ikke-støvende affaldhåndteres som ikke-farligt affald, skal det til deponi. Heleeternitplader i små mængder kan i nogle tilfælde afleverespå kommunernes genbrugspladser. Yderligere uddybningfindes i Asbest-vejledningen udgivet af Dansk Asbest-forening samt på kommunernes hjemmesider.

UdførelsesfasenHåndtering

BLY:

Farligt affald: Affald med indhold af bly på mere end 2.500mg/kg (faststofindhold).

Alt blyholdigt affald skal anmeldes til kommunen. Dergælder særlige regler for håndtering og bortskaffelse afblyholdigt affald. Se Bly-vejledningen udgivet af DanskAsbestforening.

Link til Asbest-vejledningen >> Link til

Bly-vejledningen>>

92

Hvordan skal affaldet bortskaffes?Farligt affald skal anmeldes til kommunen, der anviserkorrekt bortskaffelse til deponi, forbrænding ellerspecialdeponi på fx Ekokem. (Det tidligere Nord ogKommunekemi, se side 65).

Affaldsbekendtgørelsens §73 giver forbud mod, at farligtaffald blandes med andet affald eller i øvrigt fortyndes.

AnmeldelserVedrørende forpligtelse om Anmeldelse af et byggearbejde,se Affaldsbekendtgørelsens §80-83.

Vedrørende Anmeldelse til Arbejdstilsynet se side 12 iasbestvejledningen.

Se endvidere Københavns Kommunes retningslinjer forsortering og anmeldelse af byggeaffaldet.

Yderligere beskrivelse af anmeldepligt se MG:LAB side 72.

UdførelsesfasenHåndtering

>>

Link til Asbest-vejledningen

Link til retningslinjer for byggeaffald i Københavns Kommune

>>

Link til Affaldsbekendtgørelsen>>

93

Opgaver til dit studieprojekt

• Hvad er EKOKEM?

• Hvilken PCB-koncentration skal materialer have, for atder er krav om, at de skal bortskaffes til specialdeponi påEKOKEM?

• Hvordan skal bortskaffelse af materialer indeholdendemiljøskadelige stoffer foregå i Aarhus Kommune? SeAarhus kommunes vejledninger.

• Redegør for hvordan byggeaffald indeholdendehenholdsvis PCB og asbest skal håndteres.

UdførelsesfasenHåndtering

94

Driftsfasen

95

DriftsfasenHovedparten af en bygnings levetid er i driftsfasen. Også idenne periode er det vigtigt at tænke på materialernesgenanvendelighed og at sætte fokus på, at der tilvedligeholdelsen ikke anvendes materialer, der ersundhedsskadelige eller indeholder miljøskadelige stoffer.

Valg af materialer:I driftsfasen skal der lægges stor opmærksomhed på valg afmaterialer i den daglige vedligeholdelse, så disse ikkepåfører bygningen eller det nærliggende miljømiljøskadelige stoffer, til skade for beboerne eller dehåndværkere, der arbejder med dem. Tilføres dermaterialer med miljøskadelige stoffer (for eksempel i formaf visse typer maling), forringes muligheden forgenanvendelse af det malebehandlede materiale, oghåndværkere og personer i nærmiljøet udsættes forunødvendig risiko.

Ombygning:Når der i driftsfasen ombygges eller renoveres, bør de nyekonstruktioner ”designes til adskillelse” på samme vis, somved nybyggeri. Hvis ombygningen udføres smart, kanbygningen være en materialebank for fremtidigegenerationer. Materialerne skal altså kunne skilles ad oggenbruges.

Driftsfasen

Nedrivning og udskiftning:Ved nedrivning og udskiftning bør sorteringen afbyggeaffaldet planlægges, så sorteringen kan foregå påbyggepladsen. Jo bedre affaldet er opdelt, jo bedre kan deenkelte dele genbruges. Dette tager umiddelbart længeretid på byggepladsen, men ved en god procesplanlægningoptimeres arbejdsgangen, hvormed der spares tid ved etalternativt efterfølgende arbejde med sortering afmaterialerne.

96

Fokus i driftsfasen:

• Hvilke materialer anvender du til vedligeholdelsen?• Anvend sunde materialer.• Brug genbrugsmaterialer hvis muligt.

• Hvordan ombygger du?• Opbyg konstruktionerne, således materialerne

kan skilles ad igen og dermed genanvendes. Dettekaldes i byggebranchen ”design til adskillelse”.

• Hvordan nedriver og udskifter du?• Sorter materialerne, således størst mulige

genbrugs- og genanvendelsesmuligheder opnås.• Planlæg sorteringen af de nedbrudte materialer,

så de sorteres allerede på byggepladsen.• Udsorter miljøskadelige stoffer.• Tag hensyn til arbejdsmiljøet ved renovering af

konstruktioner indeholdende miljøskadeligestoffer.

Hav fokus på ovenstående, når du udarbejder ”drift ogvedligeholdelsesplaner".

Driftsfasen

Hav altid fokus på, hvordan miljøskadeligestoffer undgås, og på hvilke muligheder derer for genanvendelse af materialer idriftsfasen.

97

Artikler

98

>>

>>

Artikel fra LICITATIONEN den 16. juni 2016:

”København får verdens første cirkulære

byggeplads”>>

ArtiklerMere viden om…

99

>>

>>

Artikel fra DAGENS BYGGERI den 3. maj 2016:

”97,5 procent af nedrevet skole genbruges” >>

Artikel fra DAGENS BYGGERI den 17. juli 2015:

”Nye potentialer i værdiløse boliger” >>

ArtiklerMere viden om…

100

>>

Artikel fra DAGENS BYGGERI den 28. oktober 2015:

”Nyt samarbejde om gamle mursten” >>

Artikel fra Genbrug og affald:

”Danmark kasserer for mange genanvendelige

byggematerialer”>>

Artikel fra DAGENS BYGGERI den 2. juli 2015:

”Her genbruges de nedrevne bygninger” >>

>>

ArtiklerMere viden om…

101

Lovgivning

102

EUAffalds-direktivet

§NMK 96>>

BR15

>>

ARBEJDS-MILJØREGLER

PCB på byggepladsen

AARHUS KOMMUNE

Anvisninger om bygge-affald

Bekendtgørelse om

SELEKTIV NEDRIVNING

>>

>>>>

DANMARK UDEN AFFALD

Ressourceplan

DANMARK UDEN AFFALD II

Strategi>>

Bekendtgørelse om

ANVENDELSE AF REST-PRODUKTER OG JORD

ARBEJDS-MILJØREGLER

KRAV til arbejde med asbest

>>

ARBEJDS-MILJØREGLER

Vejledning om arbejde med bly >>

KØBENHAVNS KOMMUNE

byggeaffald

>>

Bekendtgørelse om

AFFALD

103

Debat

104

Hvordan kan efterladte og tilsyneladende værdiløsebygninger få økonomiske potentialer, når de rives ned?

Hvordan kan nedbrydningsmaterialer ses som ressourcer ogikke affald?

Hvordan kan bygningskonstruktører, ingeniører, arkitekter,nedrivningsentreprenører og kommuner arbejde bedresammen med større genbrug, genanvendelse og økonomiskgevinst til følge?

Hvordan kan integrerede designprocesser øge genbrug oggenanvendelse i byggeriet?

Hvordan kan Matchning styres og planlægges?

Hvordan kan en bygherre udforme byggeprogrammet,således det øger mulighederne for genbrug oggenanvendelse ved et renoveringsprojekt med nedrivning?

Hvordan kan rådgivere øge mulighederne for genbrug oggenanvendelse ved et renoveringsprojekt med nedrivning?

Hvordan kan entreprenører øge mulighederne for genbrugog genanvendelse ved et renoveringsprojekt mednedrivning?

Debat

Hvordan kan nedbrudte byggematerialer fra et andetprojekt anvendes i et byggeri?

Hvilke udfordringer giver det, når en CE-mærkning på etbyggemateriale ikke kan følge med materialet ved genbrug iet nyt projekt?

Hvordan kan genbrugte byggematerialer testes?

Hvordan sikres det i nybyggeri, at byggematerialerne kangenanvendes i fremtiden?

Opgave:

Gå sammen med 2 af dine medstuderende og diskuterdebat-spørgsmålene.- Udvælg en referent.- Anvend jeres svar til løsning af dit studieprojekt.

Hør Christian Gravholt fra P. Olesen fortælle om, hvordan de arbejder på at fremme genanvendelse af byggematerialer.

105

Litteratur ogkilder

106

LITTERATUR

BEKENDTGØRELSER:Bekendtgørelse om affald: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=144826

Bekendtgørelse om selektiv nedrivning af statsbygninger: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=84458

Bekendtgørelse om bygherrens pligter: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145005

Litteratur og kilder

MILJØSTYRELSENS PUBLIKATIONER:Metoder til fjernelse af miljøproblematiske stoffer, Miljøstyrelsen: http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2015/03/978-87-93283-86-2.pdf

Udredning af teknologiske muligheder for at genbruge og genanvende beton, Miljøstyrelsen: http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2015/04/978-87-93352-03-2.pdf

Vejledning om håndtering af PCBholdige termoruder, Miljøstyrelsen: http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2014/03/978-87-93178-28-1.pdf

Danmark uden affald, ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, Miljøstyrelsen: http://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2014/maj/danmark-uden-affald/

Danmark uden affald. Strategi for affaldsforebyggelse, Miljøstyrelsen: http://mst.dk/virksomhed-myndighed/affald/affaldsforebyggelse-strategi-aktiviteter/

107

LITTERATUR

SBI VEJLEDNINGER:SBI 228 – Asbest i bygningerSBI 229 – Byggematerialer med asbestSBI 241 – Undersøgelse og vurdering af PCB i bygningerSBI 242 – Renovering af bygninger med PCB

SBI PUBLIKATIONER:Genbrug af byggevarer, SBI 2015:30 : http://www.sbi.dk/miljo-og-energi/beredygtighedsvurdering/genbrug-af-byggevarer/genbrug-af-byggevarer

Litteratur og kilder

RAPPORTER:Materialeatlas over byggematerialers genbrug- oggenanvendelsespotentialer, InnoBYG projekt:https://issuu.com/www.innobyg.dk/docs/materialeatlas

Idékatalog over nye designstrategier for genanvendelse i byggeriet, InnoBYG projekt: https://issuu.com/www.innobyg.dk/docs/idekatalog

Kortlægning af genbrugsmarkeder for byggematerialer, CLEAN RAPPORT 2014: http://cleancluster.dk/wp-content/uploads/2015/04/Kortl%C3%A6gning-af-genbrugsmarkeder-for-byggematerialer.pdf

Building a Circular Future, Published with support form the Danish evironmental Protection Agencyhttp://www.byggerietssamfundsansvar.dk/bibliotek/generel/19-cirkulaert-byggeri-3xn-og-mt-hojgaard/file

108

LITTERATUR

LOVGIVNING OG VEJLEDNINGER:Lovgivning: www.retsinformation.dk

Miljøstyrelsen: www.mst.dk

Arbejdstilsynet: www.arbejdstilsynet.dk

PCB guiden:www.pcb-guiden.dk

Dansk Asbestforening: www.asbest.dk

VHGB - Videncenter for håndtering og genanvendelse af byggeaffald:http://www.vhgb.dk/

Dansk Byggeri, nedbrydningssektionen: www.nedbrydningssektionen.dk

DAKOFA – Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer: www.dakofa.dk

Litteratur og kilder

Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg: www.bar-ba.dk

Københavns Kommune, Byggeaffald: http://www.kk.dk/byggeaffald

Aarhus Kommune, Byggeaffald: http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/affaldvarmeaarhus/Home/Affald/AffaldsCenter-Erhverv/Indlevering-af-affald/Byggeaffald.aspx

Earth Overshoot Day: http://www.overshootday.org/

Bygningskultur Danmarkttps://www.bolius.dk/hustyper-og-arkitektur/

109

© VIA University College 2016