1

BYGGE-MATERIALER

GENERISK CASEForår 2015

2

SYMBIOSER MED BYGGEMATERIALER

HOVEDPOINTERSymbioser med genanvendelse af forskellige byggematerialer skaber betydelige økonomiske og miljømæssige gevinster, bl.a. fordi der ofte tilgår store mængder energi ved fremstilling af byggematerialer.

Bygge- og anlægsbranchen genererer næsten 30% af den samlede mængde affald i Danmark. Ca. 87 % af affaldet fra bygge-og anlægssektoren registreres som genanvendt, 3 % forbrændes og 8 % deponeres1.

Dog viser flere studier, der har set på anvendel-sen af det materiale, der genanvendes, at størstedelen nedgraderes. Udfordringen er således, at øge kvaliteten af genanvendelsen. Regeringens ressourcestrategi sætter også fokus på det mål for bygge- og anlægsaffald at øge kvaliteten.

ANVENDELSESMULIGHEDERFlere af virksomhederne i bygge- og anlægs-branchen kan i nogle tilfælde genanvende bygge- og anlægsaffald som erstatning for primære materialer.

Den bedst tænkelige løsning omfatter direkte genbrug, hvor der via nænsom nedrivning opnås bygningsdele, der ikke er beskadigede og dermed kan genanvendes direkte, eksempelvis vinduer og døre, der ofte efterspørges af arkitekter. Derudover er der mulighed for at genanvende affaldsmaterialer fra produktions-virksomheder i andre brancher – f.eks. ler-støv som erstatning for cement eller knust beton som erstatning for stabilgrus.

STORE BESPARELSER OG MILJØGEVINSTERDe økonomiske gevinster ved genanvendelse af bygge- og anlægsaffald forekommer typisk i de tilfælde, hvor primære materialer erstattes af genanvendte. Den modtagende virksomhed reducerer omkostningerne til indkøb af råmate-rialer – og afkobler sig også fra de risici, der er forbundet med fluktuerende råvarepriser. Derudover reducerer den virksomhed, der afsætter affaldet, omkostningerne ved bortskaf-felse. Endnu større økonomiske gevinster kan typisk opnås ved direkte genanvendelse af byggematerialerne.

I kraft af, at byggeindustrien er ansvarlig for 40-50% af verdens ressourceforbrug2, er branchen en vigtig medspiller, der kan gøre en forskel i bestræbelserne på at minimere forbrug af primære ressourcer.

Virksomheder, der enten har byggematerialer som affald eller kunne være interesserede i at modtage restfraktioner fra bygge- og anlægs-branchen, kan kontakte enten Dansk Symbiose-Center (www.symbiosecenter.dk) eller den nationale Task Force for Grøn Industrisymbiose under Erhvervsstyrelsens program for Grøn Omstilling (www.grønomstilling.dk) for at få mere viden og bistand til at identificere og udvikle symbiosepotentialerne.

INDHOLD

1 BYGGEMATERIALER

2 UDNYTTELSESMULIGHEDER

3 ØKONOMISK GEVINST

4 MILJØMÆSSIG GEVINST

5 BARRIERER

HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE?En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds produktionsproces. En internationalt kendt industriel symbiose er Kalundborg Symbiosis, hvor en række virksomheder udveksler både materialer, energi og vand. Læs om Kalundborg Symbiosis og om Dansk SymbioseCenter på: www.symbiosecenter.dk

Grøn Industrisymbiose er et program under Erhvervsstyrelsen, hvor der, i samarbejde med de Danske Regioner, er nedsat en task force med formålet at identificere og facilitere symbioser i hver af de fem danske regioner. Læs mere om Grøn Industrisymbiose på:www.grønomstilling.dk

1Danmark uden affald" fra Miljøministeriet i oktober 2013. De sidste 2% er der ikke redegjort for i publikationen.2På volumenbasis. Kilde: Videnskab.dk

3

1 BYGGEMATERIALER

Byggematerialer er en betegnelse for mange typer af materiale med hver deres formål i byggeri og anlæg. Nogle af disse materialetyper nævnes herunder: • Mursten og tagsten• Betonprodukter (fliser, rør mv.)• Natursten og granit• Sanitet• Isoleringsmateriale• Træ (fra forskalling, lofter, spær mv.)• Jern og metal• Glas• Kabler og ledninger• Asfalt• Forurenet jord• Hele vinduer og døre• Tagrender og nedløbsrør (PVC og metal)• Nedgravet rørføring (PVC eller beton)• Gamle rør af støbejern, eternit• Nyere rør af PE

Materialetyperne er meget forskellige – både ud fra deres anvendelse men også ud fra priser, råmaterialeforbrug, indsamlingsordninger, muligheder for adskillelse mv. Fælles for materialerne er, at de genereres som restfraktio-ner i forbindelse med nedrivning eller renove-ring af bygninger. Det gælder desuden for en stor del af materialerne, at de kan anvendes direkte i nye byggerier evt. efter rensning eller anden klargøring.

Der er store økonomiske og miljømæssige gevinster at opnå, hvis genanvendelsen af restfraktioner af byggematerialer forbedres gennem f.eks. industriel symbiose. Dette kræver bl.a., at der i forbindelse med nedrivninger og renoveringer overvejes, om der er nybyggerier enten på den samme grund eller i nærheden, der kan anvende fraktionerne. I det følgende beskrives, hvordan ændringer i den nuværende praksis for nedrivning og renovering kan være med til at øge og forbedre genanvendelsen af byggematerialer.

Restfraktioner af træ og sand- og stenfraktioner er behandlet separat i de generiske cases ”Træ” og ”Sand- og stenfraktioner”3.

2 UDNYTTELSESMULIGHEDER

Der er store muligheder for at øge genanvendel-sen af byggematerialer, hvilket er i overensstem-melse med Regeringens ressourcestrategi, hvor det nævnes, at "kvaliteten af genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald skal øges".

Potentialet for at få en højere kvalitet i genan-vendelsen vurderes at være til stede, da det kan konstateres, at materialepriserne og –mæng-derne er store4. Der er derfor igangsat flere studier, der har til formål at afdække faktiske eksempler på genanvendelse. Ydermere har flere symbioseprojekter vist, at genanvendelses-mulighederne er store.

Der findes ofte et bedre alternativ end nedknus-ning af byggematerialer, hvor man kan opnå økonomiske og miljømæssige gevinster ved genanvendelse3. Eksemplerne sidst i dette afsnit beskriver tre konkrete symbioser, der er blevet identificeret i forbindelse med Erhvervsstyrel-sens program for Grøn Industrisymbiose.

Udnyttelse af bygge- og anlægsaffald kan betrag-tes som en pyramide, hvor man øger fraktionens værdi (økonomisk og miljømæssigt) for hver gang man går et niveau op i pyramiden. Bygge- og anlægsaffaldets anvendelsesmuligheder er forskellige fra situation til situation og afhænger meget af faktorer som sorteringsgraden, materialernes egenskaber (f.eks. bæreevne), størrelse af stykkerne i affaldet, pris mv. I nogle tilfælde kan byggematerialerne indgå i direkte genbrug uden nedknusning, hvilket må betrag-tes som optimalt. I den anden ende af spektret er deponi, hvor der ikke vurderes at være alternative anvendelser af fraktionen. I midten af pyramiden er forbrænding af materialerne, hvor energien i materialerne omdannes til fjernvarme eller anden energiform. Bedre end forbrænding er genanvendelse af byggemateria-lerne til nye produkter, hvor materialets iboende energi og egenskaber udnyttes i det nye produkt.

Udnyttelse af bygge- og anlægsaffald på højere trin i pyramiden er generelt stigende i takt med ressourcestrategiens mål om mere genanven-

3For Erhvervsstyrelsen og Dansk SymbioseCenter 2015. 4"Meddelelse fra Kommissionen til Europa-parlamentet, Rådet, Det Europæiske økonomiske og sociale udvalg og Regionsudvalget". Udgivet af Europakommissionen den 2.7.2014. COM (2014) 398 final.

4

delse og stigende råvarepriser. Derudover er teknologiudviklingen på sorteringsanlæggene også med til at skabe et marked for eksempelvis genanvendt plast i bedre kvaliteter. Stadigt flere danske virksomheder får fokus på alternative materialer og dermed at mindske trækket på de primære ressourcer til fordel for virksomhedens økonomi og image.

Mulighederne for genanvendelse af bygge- og anlægsaffald er mange og antallet af nye anvendelser øges hele tiden. Samtidigt med den løbende udvikling hos danske virksomheder mht. genanvendelse af materialer, undersøges mulighederne også centralt – som f.eks. i Miljøstyrelsens MUDP5 program, hvor der i efteråret 2014 er igangsat projekter til afdæk-ning af følgende udfordringer:• Effektiv demontering af bygninger og

udsortering af materialer• Identificering og fjernelse eller frasortering

af problematiske stoffer og materialer som f.eks. PCB, bly, kviksølv og asbest

• Forberedelse af materialer til direkte genbrug i byggeri på en økonomisk og miljømæssig forsvarlig måde

• Genanvendelse af restfraktioner fra bygge- og anlægsbranchen til produktion af nye byggematerialer eller anden anvendelse på en økonomisk og miljømæssig forsvarlig måde6

Der er således et stort fokus på højere kvalitet i genanvendelsen, hvilket stemmer overens med de gevinster, der kan opnås ved at indgå i en industriel symbiose, hvor begge parter i symbiosen opnår både økonomiske og miljø-mæssige gevinster ved genanvendelse af de ressourcer, som bygge- og anlægsaffald udgør.

I det følgende præsenteres aktuelle eksempler på genanvendelse af udvalgte bygge- og anlægsfraktioner, der ofte forekommer i Danmark: nemlig døre og vinduer. Døre og vinduer knuses i mange tilfælde, hvor træ, plast og glas sammenblandes. Herefter sorteres glas fra, som typisk anvendes til glasuldsisolering. De øvrige materialer forbrændes. Det er fordelag-tigt at genanvende byggematerialer direkte – dvs. uden omsmeltning eller på anden måde

oparbejdning. Direkte genbrug placeres øverst i affaldshierarkiet, da direkte genbrug ikke fordrer energi til ændring af materialerne. De genan-vendte materialer kan dermed erstatte nye byggevarer.

Derefter beskrives et eksempel på en grøn industrisymbiose med virksomheder, som arbejder med genanvendelse af mursten. Mursten er en af de affaldsfraktioner i bygge- og anlægsbranchen, der forekommer i store mængder. Typisk genanvendes disse mursten som vejfyld, hvormed de knuste mursten erstatter stabilgrus hvorved kvaliteten af genanvendelsen og den iboende energi materia-lerne ikke øges. Typiske eksempler på højere kvalitet i genanvendelsen af mursten er i vækstmedier eller som erstatning for nye mursten efter afrensning. Direkte genanven-delse af murstenene fordrer, at der er anvendt kalkmørtel i stedet for cementmørtel mellem stenene. Anvendelse af cementmørtel bevirker, at murstenene typisk ikke genanvendes direkte, da denne type af mørtel binder så stærkt, at murstenene revner ved forsøg på at rense dem.

Til sidst beskrives en case, hvor knust beton genanvendes på et højere niveau i affaldshierar-kiet. Dette er interessant, da der genereres store mængder knust beton, som følge af nedrivnin-ger i hele Danmark samt som overskydende ressource fra betonelementproducenter. I de fleste tilfælde ender denne knuste beton som opfyld i f.eks. vejbygning, hvor energiindholdet i materialerne ikke sættes i spil igen.

DIREKTE GENBRUG AF DØRE OG VINDUERSalling Entreprenørfirma har en række forskel-lige typer af entreprenøropgaver – herunder nedrivning af bygninger. Hvis udbuddet tillader det, udføres der nænsom nedrivning, hvor byggematerialerne skilles ad med henblik på genanvendelse.

Ét af de byggematerialer, der opstår under nedrivningen, er intakte døre og vinduer. På grund af Salling Entreprenørfirmas interesse i genanvendelse og bæredygtig forretning, har Salling Entreprenørfirma indledt et samarbejde med Genbyg på Amager. I kraft af dette samar-

5Miljøteknisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, som administreres efter Bekendtgørelse nr. 456 af 25. april 2013 om tilskud til miljøeffektiv teknologi.6Miljøstyrelsen. ”Udredning om muligheder for genanvendelse af beton”, 2014.

5

bejde bliver mange døre og vinduer direkte genanvendt i bygninger som f.eks. Copenhagen Street Food på Papirøen i København.

BÆREDYGTIG GENANVENDELSE AF MURSTENDer er flere måder, hvorpå kvaliteten af genan-vendelsen kan øges. Et eksempel er det kommu-nale affaldsselskab i Aarhus Kommune, Affald-Varme Aarhus, der knuser mursten ned. Denne affaldsfraktion opbevares sammen med mange andre affaldsfraktioner – herunder forskellige typer af organisk materiale. Byggros, som producerer plantevægge, forbruger store mængder vækstmedie. Dette vækstmedie skal have en specifik sammensætning for at kunne give de optimale vækstbetingelser for planterne. Og netop her opstår symbiosen mellem Affald-Varme Aarhus og Byggros, som både anvender ca. 2.500 m³ knuste mursten pr. år samt organiske fraktioner såsom neddelt haveaffald i deres vækstmedie. Byggros kan aftage den blandede fraktion af knuste mursten og organisk materiale og dermed nyttiggøre disse materialer direkte i deres vækstmedie. De knuste mursten erstatter pimpsten, som er et dyrt materiale.

KNUST BETONI arbejdet med grønne industrisymbioser er der arbejdet med flere former for genanvendelse af den knuste beton, hvor styrken i materialerne til dels kan genanvendes. I det valgte eksempel dannes der store mængder knust beton fra nedrivning, som AffaldVarme Aarhus indsamler på genbrugspladsen. Den knuste beton genan-vendes som erstatning for bundsikringssand af Arkil i anlægsprojekter. Da betonen er hårdere end sand, kan arbejdet med genopførelse gennemføres betragteligt hurtigere og mere effektivt7. Derudover øges vejens stivhed, hvilket siges at reducere brændstofforbruget for de køretøjer, der anvender vejen8.

3 ØKONOMISK GEVINST

Økonomien i symbioser med bygge- og anlægs-affald varier typisk kraftigt, da afregningspri-serne på denne type restfraktion udgør en konkurrenceparameter – både mht. afsætning af materialerne og produkter samt modtagelse heraf.

Generelt kan det siges, at sorterede fraktioner af byggematerialer typisk kan sælges til en markant højere pris end blandede fraktioner af nedrivningsaffald. Derudover kan fortjenesten ved genanvendelse også øges ved lokal genan-vendelse af materialer, hvormed transportom-kostningerne minimeres.

Sortering af byggematerialerne reducerer også omkostningerne i forbindelse med den efterføl-gende genanvendelse, hvorved et eventuelt behov for test af materialernes indhold af miljøfremmede stoffer kan afgrænses til specifikke materialer. Et eksempel herpå er PCB, som ofte findes i fuger. Et andet eksempel er bly, som tidligere er blevet anvendt i maling. Ved at foretage denne sortering allerede i forbindelse med nedrivningen, kan de materialer, hvor der er mistanke om indhold af miljøfremmede stoffer, frasorteres og sendes til den korrekte behandling.

Det estimeres, at der kan forekomme en besparelse på ca. 1.000 kr. pr. ton vinduer og døre i gennemsnitlig pris, når Salling Entrepre-nørfirma afsætter vinduer og døre til Genbyg på Amager. Her skal det huskes, at der er en mindre udgift til test af, om malingen indeholder bly (ca. 400 kr. pr. prøve). Besparelsen kan maksimeres ved at afstand til modtager/køber er minimeret, udseende, kvalitet mv. er i top mv.

Den økonomiske gevinst ved genanvendelse er til stede for både Byggros og AffaldVarme Aarhus, da Byggros undgår indkøb af jomfruelige materialer og AffaldVarme Aarhus har en indtægt ved salg til Byggros.

For knust beton som erstatning for bundsikrings-sand, forekommer der en besparelse på ca. 45 kr./m³. Denne pris indeholder den besparelse i udgifter til løn (sparet tid) og brændstof, som minimeres ved at kunne køre hen over det knuste beton med det samme. Besparelsen kan optimeres ved at reducere transportafstanden fra det sted, hvor den knuste beton er oplagret og hen til det sted, hvor den knuste beton udlægges.

7Energi i Væksten. “Case: Salling Entreprenørfirma genanvender affald”. 8VTI notat 71A-2000. "The significance of various road surface properties for traffic and surroundings". The Swedish National Road and Transport Research Institute.

6

4 MILJØMÆSSIG GEVINST

De miljømæssige påvirkninger reduceres væsentligt ved genanvendelse af materialer som erstatning for nye byggematerialer eller primære ressourcer9. Reduktionerne er i høj grad bestemt af den materialetype, der genanvendes. Der er således stor forskel på besparelsen, hvis der f.eks. kan genanvendes materialer som erstat-ning for cement kontra genanvendelse af gipsplader, træ eller andre materialetyper.

Ud over reduktionen i miljøpåvirkning spares miljøet for et betydeligt træk på forskellige typer af ressourcer såsom olie, stabilgrus, sand, naturgas til produktion af eksempelvis mursten mv.

Samlet set er der store potentielle miljømæssige gevinster, der realiseres ved anvendelse af byggematerialer som erstatning for primære produkter og materialer.

For den industrielle symbiose mellem Salling Entreprenørfirma og Genbyg vil der være en miljømæssig gevinst på ca. 10 kg CO₂-ækv. pr. vindue. Afhængigt af materialevalg, vinduestyk-kelse mv. kan dette tal være større.

Udover en reduktion i udledningen af drivhus-gasser, vil der også forekomme en række andre gevinster såsom:• Mindsket/forsinket emission af øvrige stoffer

og dermed reducerede miljøeffekter såsom forsuring, fotokemisk ozondannelse mv. ved fremstilling af nyt vindue eller dør.

• Undgået anvendelse af primære råstoffer (olie mv.)

For casen med genanvendelse af knuste mursten i vækstmediet fra Byggros oplyses det, at de knuste mursten erstatter pimpsten. Dette materiale er en bjergart, som dannes under vulkanudbrud.

Den miljømæssige påvirkning ved indvinding, forarbejdning og transport af pimpsten er ikke beregnet. Det formodes, at miljømæssige gevinst er betydelig, da knuste mursten ikke skal bearbejdes i høj grad, og transporten er

minimal. Derudover spares der også på de primære ressourcer, som i dette tilfælde er anvendelse af fossile brændsler til indvinding, forarbejdning og transport af pimpsten.

I casen med genanvendelse af knust beton er reduktionen i miljøpåvirkninger omtrent på 1 ton CO₂-ækv. pr. år ved erstatning af stabilgrus med knust beton samt en besparelse i brugen af primære råstoffer. Dertil kommer, at der køres ca. 30-40% mindre med entreprenørmaskiner, som jo også giver anledning til miljøpåvirkninger i form af drivhusgasser, partikler mv. Udover energibesparelser er der også andre miljømæs-sige gevinster som f.eks. mindre forbrug af primære ressourcer, reduceret luftforurening fra drift af entreprenørmaskinel mv. Sidst men ikke mindst forventes det, at brugen af knust beton giver forbedrede veje med større stabilitet – og dermed også mindsket energiforbrug i brug af vejen, da transportmidlerne anvender mindre brændstof ved kørsel på en stivere vej. Mange studier har vist, at kørsel på stive veje med cementstabiliseret lag giver anledning til mindre brændstofforbrug i driftsfasen end fleksible veje (traditionel opbygning uden cementstabiliseret lag).

5 BARRIERER

Der kan være tekniske, lovgivningsmæssige og økonomiske barrierer, der vanskeliggør realise-ring af en industrisymbiose. Afsnittet er ikke udtømmende, men har til hensigt at italesætte nogle af de overvejelser og hindringer, der typisk dukker op ved genanvendelse af bygge- og anlægsaffald.

Nogle af barriererne nødvendiggør afklaringer, udredninger, tests mv. for at industrisymbiosen kan realiseres og dermed også give en økono-misk gevinst for de deltagende parter. I disse situationer kan tilskudsordningen for Grøn Industrisymbiose i nogle tilfælde være en uvurderlig hjælp til virksomhederne for at komme i gang med denne omstilling.

9"Meddelelse fra Kommissionen til Europa-parlamentet, Rådet, Det Europæiske økonomiske og sociale udvalg og Regionsudvalget". Udgivet af Europakommissionen den 2.7.2014. COM (2014) 398 final.

7

INDHOLD AF FARLIGE STOFFERGennem årene er der anvendt farlige stoffer i byggematerialer som f.eks. bly, PCB osv. Ofte medvirker den nuværende håndtering af byggeaffaldet til at affaldsfraktioner blandes og dermed besværliggør genanvendelse.

Det er af stor betydning at affaldet fremover sorteres i højere grad, hvormed det bliver muligt at adskille de materialer med farlige stoffer fra materialerne uden farlige stoffer.

BYGGE- OG ANLÆGSPROCESSENDen traditionelle proces for nybyggeri, store renoveringsopgaver o.l. på steder med eksiste-rende byggeri eller anlæg starter sædvanligvis med, at det nye byggeri eller renoveringsopga-ven sendes i arkitektkonkurrence eller lignede, hvorefter selve bygge- og anlægsopgaven udbydes. Først herefter, altså når det nye byggeri eller det nye anlæg er defineret og tildelt en entreprenør, udbydes nedrivningsop-gaven for de eksisterende bygninger og anlæg på grunden. Der er således meget begrænsede muligheder for at medtage materialerne, der opstår ved nedrivning, i planlægningen af de nye bygninger og anlæg. Vendes denne proces ”på hovedet” så der først laves en screening og registrering af tilgængelige materialer i de eksisterende bygninger og anlæg, kan disse opgøres og medtages ved planlægnin-gen og projekteringen af de nye faciliteter og ”graden af lokal genanvendelse” kan blive et af tildelingskriterierne for konkurrencen og efterfølgende udbud.

SORTERINGSOMKOSTNINGEROfte er det vanskelig for nedbrydningsfirmaerne at foretage nænsom nedrivning og sortere mate-rialerne grundet høje lønomkostninger til denne sortering.

MANGLENDE SYSTEMER TIL REGISTRERING AF BYGGEVARERFlere og flere nedrivningsfirmaer foretager nænsom nedrivning af huse for at kunne optimere mulighederne for at genanvende materialerne. Dette bevirker, at materialerne kan sættes i spil til produktion af nye byggevarer

eller alternative produkter. I nogle tilfælde kan byggevarerne afsættes direkte – f.eks. ved nedtagning af intakte vinduer og døre. Arkitekter udtrykker stort ønske for at genan-vende disse døre, vinduer samt andre ældre byggevarer – dog er den største udfordring, at byggevarerne som oftest ikke registreres med antal, type, materialer, størrelser samt andre forhold. I kraft af denne manglende registrering, kan arkitekterne ikke vide, hvilke byggevarer, der er tilgængelige og dermed kan genindbygges i nyt eller renoveret byggeri. Derudover er tilgængeligheden af genanvendte byggemateria-ler svingende, hvilket kan vanskeliggøre planlæg-ningen af denne brug af genanvendte byggema-terialer.

OMKOSTNINGER VED GENANVENDELSEPrisen for at transportere materialer er ofte bekostelig i Danmark. Et specifikt eksempel er transport af isoleringsmateriale, som fylder meget, men vejer forholdsvist lidt. Derfor kan det være en bekostelig affære at bortskaffe materialet til genanvendelse. Et eksempel herpå er bortskaffelse af stenuld, som enten kan deponeres eller returneres til Rockwool, hvor en del af stenuldsmaterialet genindbygges i nye isoleringsprodukter. Men da transporten og bortskaffelse hos Rockwool kan være mere end dobbelt så dyrt som deponering, er incitamentet til genanvendelse og etablering af symbioser mindre.

OVERHOLDELSE AF KRAV I BYGNINGSREGLE-MENTET MV.I forbindelse med genanvendelse af byggemate-rialer, kan der være udfordringer med overhol-delse af eksisterende regler og standarder som angivet i eksempelvis Bygningsreglementet.

Eksempelvis kan ældre vinduer, karme, døre og lignende ikke overholde bygningsreglementets skærpede krav til isoleringsevne. Dog kan materialerne anvendes internt i huset (f.eks. ved rumadskillelse), hvor der stilles der færre krav og dermed muliggør genanvendelse af høj kvalitet.

8

Casen er udarbejdet af COWI A/S ved:

Linda Høibye Med bidrag fra NIRAS A/S. for Erhvervsstyrelsen og Dansk SymbioseCenter.

CE MÆRKNING AF BYGGEMATERIALEREuropakommissionen stiller krav om, at bygge-varer skal være CE-mærkede i henhold til gældende harmoniserede EN standarder samt de nationale regler i det land, hvor byggevaren skal anvendes10.

Det bevirker, at producenter og importører af byggevarer skal sikre sig, at byggevarerne opfylder kravene i produktstandarderne (EN) og dermed overholder den deklarerede ydeevne.

I nogle tilfælde kan disse krav være en barriere for genanvendelse af byggevarer, hvor det f.eks. kan være svært at dokumentere ydeevnen.

Denne generiske case for industrisymbioser med nyttiggørelse af byggematerialer har til formål at inspirere til en højere nyttiggørelse af dette ved at beskrive de generelle muligheder for og udbytte ved sådanne symbioser. Casen må ikke bruges som dimensionerings- eller beslutnings-grundlag.

10Byggevareforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 305/2011 af 9. marts 2011.