Upload
finansforbundet
View
224
Download
3
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Sygefraværssamtalen / Ny HR-chef / Generalforsamling 2010 / Konstituering af kredsbestyrelsen / Medlemsmøder / Ny næstformand
Citation preview
MedleMsbl ad for dansk e k reds / en virksoMhedsk reds i f inansforbundet / juni 2010
sygefraværssaMtalen/3 fratrædelseskatalog/4 ny hr-chef/7 generalforsaMling 2010/8 konstituering af kredsbestyrelsen/12 valg til danske banks bestyrelse/13 MedleMsMøder 2010/14 tillidsMandsuddannelse/15 ny næstforMand/16 fagligt/17
2 / danske kreds / juni 10
Per Alling ToubroFormand
Redaktionen afsluttet:
11. juni 2010
Bidrag sendes til Danske Kreds att:
Kommunikationsudvalget som mail
eller brev.
Design: Katrine Kruckow,
Finansforbundet
Tryk: Quickly Tryk A/S
Redaktion:Per Alling Toubro (ansv.)
Sanne Lauridsen
Tina Birch
Carsten Rasmussen
Udgiver:Danske Kreds
Carl Gustavs Gade 2, 2 sal
2630 Taastrup
Telefon 45 14 01 11
Telefax 45 14 99 15
www.danskekreds.dk
Forsidefoto:Anders Brohus
Oplag:13.000
Udgives af Danske KredsDen faglige organisation i Danske Bank-koncernen
leder
forlængelse af overenskoMsten Der er netop indgået aftale mellem Finanssektorens Arbejdsgi-
verforening og Finansforbundet om en etårig forlængelse af den
gældende overenskomst. Lønstigningen, som denne gang vil blive
udmøntet 1. april 2011 og ikke 1. juli, som vi er vant til, vil være
på 1,07 procent, og hele rammen bruges til generelle lønstig-
ninger. Den 1. juli i år får alle ansatte i Danske Bank-koncernen
fortsat den aftalte lønstigning på 3,4 procent, hvilket er et pænt
niveau, hvis man sammenligner med andre sektorer. Set i det lys er
det en god aftale, der er indgået.
I dag befinder vi os i en helt anden økonomisk situation – natio-
nalt, i sektoren og i Danske Bank – end da vi forhandlede over-
enskomst for tre år siden. De overenskomster, der er indgået i den
seneste tid, viser også et markant lavere lønstigningsniveau, end vi
har set de senere år.
Det skal dog nævnes, at renser man for konjunkturerne, hvilket
arbejdsgiversiden mente, at man skulle under sidste overens-
komstforhandlinger, ser den økonomiske situation bedre ud. Og
man skal heller ikke glemme, at Danske Bank ved de seneste
regnskabsfremlæggelser har præsenteret de bedste driftsresulta-
ter i koncernens historie. Dette skyldes ikke kun specielt positive
markedsforhold i 2009, men også en øget indsats fra medarbej-
dernes side samt en reduktion i omkostningerne. Og det viser, at
Danske Bank fortsat tjener penge. Regnskaberne har da heller ikke
været negative på trods af kæmpe hensættelser, nedskrivninger
og udgifter forbundet med bankpakkerne.
Selvom vi kan finde argumenter for, at der stadig bør være råd
til lønstigninger til medarbejdere, der leverer flotte resultater, og
som løber stærkere end nogensinde, er den ringere økonomiske
situation og et sværere udgangspunkt for forhandlingerne dog
stadig et faktum. Og det er noget, vi skal tage seriøst, når vi stiller
krav.
I 2009 blev vi mere end 1.000 færre medarbejdere i den danske
del af Danske Bank. Med det omkostningsfokus og de effektivi-
seringstiltag, som Danske Bank fremviser for tiden, er det ikke
en tendens, der ser ud til at stoppe. Det betyder, at der gradvist
stilles højere og højere forventningskrav til medarbejderne, og at
en lang række job med manuelle arbejdsgange er ved at forsvinde.
Og udviklingen med at reducere antallet af medarbejdere har indtil
videre betydet, at de tilbageværende medarbejdere i dag løber
hurtigere end nogensinde. Disse tendenser bør vi overveje, når
kravene skal stilles.
danske kreds / juni 10 / 3
sygefravær
Når en medarbejder melder sig syg, må lederen ikke ringe og
spørge til, hvad han eller hun fejler. Men når det alligevel sker, er
det næppe af ond vilje. De fleste er vant til, at når de hører om en,
der er syg, så spørger de til det.
Ønsker medarbejderen selv at fortæller om sin sygdom, er det
selvfølgelig helt i orden.
Loven om sygedagpenge er ændret, og det betyder noget for
en medarbejder, hvis han eller hun er syg i længere tid. Lederen har
pligt til at indkalde en sygemeldt til en samtale, inden han eller hun
har været syge i fire uger. Meningen med sygefraværssamtalen er
ikke at tale om sygdommen. Meningen er, at parterne skal tale om
arbejde.
Hvor lang tid forventer medarbejderen at være sygemeldt?
Hvornår forventer medarbejderen, at arbejdet kan genoptages?
Kan banken tilbyde hjælpemidler, aflastning eller ændring af
arbejdsopgaver? Det er den type af spørgsmål, som en såkaldt
4-ugers samtale skal indeholde, og formålet er at hjælpe med-
arbejderen til at bevare tilknytningen til arbejdspladsen og styrke
dialogen om årsagerne til fraværet med henblik på, hvordan og
hvornår den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdet i banken.
Sygefraværet er steget betydeligt i den finansielle sektor uden
nogen direkte årsag, oplyser Finanssektorens Arbejdsgiverfor-
ening. I 2006 var godt 37 procent af fraværsperioderne i finans-
sektoren på over 10 fraværsdagsværk, mens dette tal steg til 44
procent i 2008. Gennemsnitligt er medarbejderne i finanssektoren
saMtale tilbage til jobFra første januar i år skal man som sygemeldt til en samtale med sin leder senest fire uger efter første sygedag. Man har ret til at have en bisidder med til en såkaldt sygefraværssamtale
Af journa l ist Carsten Rasmussen
fraværende ca. tre dage, når de er syge.
BisidderrollenLeder og sygemeldte skal udarbejde en ”Mulighedserklæring”, når
lederen kræver det. Kort sagt skal mulighedserklæringen angive,
hvilke arbejdsopgaver den sygemeldte på trods af sin sygdom
stadig kan udføre.
Medarbejderen har ret til at have en bisidder med til 4-ugers
samtalen og til samtalen om mulighedserklæringen. I den forbin-
delse vil tillidsmanden være det naturlige valg, men det er op til
medarbejderen, hvem der skal sidde med. Medlemmet skal selv
sørge for en bisidder, men lederen skal gøre medlemmet opmærk-
som på retten til det.
Hvis en tillidsmand deltager i en samtale, er det hans opgave
at sikre, at samtalen forløber i henhold til de retningslinjer, der er
aftalt med banken, og at samtalen foregår på en værdig måde, og
at medarbejderen forstår sine rettigheder og pligter.
Selv om opgaven ikke nødvendigvis kommer til at fylde meget,
så skal tillidsmanden være rustet til opgaven. Det er nemlig ikke
altid let at skulle være bisidder i sådan en situation, hvor den
sygdomsramtes situation kan være meget forskellig, og derfor vil
Danske Kreds ruste tillidsmændene til at være bisiddere.
fakta
•Medarbejderenskalorienteresinnærmestechefom
morgenenpådenførstesygedag
•Senest10.sygedagskalmedarbejderenkontaktechefen
oggivesinegenuforpligtendevurderingafsithelbredog
sygefraværetsvarighed.
•Medlemmetskaldeltageisygesamtalen.
•Medarbejderenskaldeltagei4-ugerssamtalen
•Medarbejderenskaldeltageisamtaleommulighedser-
klæringen
4 / danske kreds / juni 10
fratrædelseskatalog
Holdningen til den nødvendige nedskæring i antal medarbejdere er
ved at ændre karakter.
Danske Kreds glæder sig over, at det nye fratrædelseskatalog
ikke skal bruges til at afskedige et bestemt antal medarbejdere:
”Der har været nogle misforståelser omkring, hvad ordningen skal
bruges til. Vi har ikke solgt budskabet om, at det ikke bare er et
spørgsmål om, hvor mange der skal ud af banken”, siger for-
manden for Danske Kreds, Per Alling Toubro, der er mødt op hos
bankens nye HR-chef, Helle Havgaard, for at tale om, hvorfor og
hvordan banken vil finde de 1.900 personer, der skal have forladt
koncernen inden 2012.
Det er selvfølgelig hele digitaliseringen, der er kimen til perso-
naletilpasningen. I takt med at funktioner bliver elektroniseret, er
der job, der forsvinder, mens andre job bliver omlagt og opkvalifi-
ceret.
”Vi er på vej til den digitaliserede bank, der kan tilbyde kunderne
produkter, som de er glade for, til en pris, de vil betale. Folk vil be-
tjene sig selv på nettet, og de har ikke behov for at møde frem i en
filial, hver gang de skal i kontakt med banken. Så i konsekvens af
det er vi nødt til at tilpasse vores medarbejdere til den fremtidige
verden”, forklarer Helle Havgaard.
Hvor vil banken finde de medarbejdere, som ikke skal være hos
dem? Kan den store tilpasning klares ved naturlig afgang?
”Ser vi på aldersfordelingen i koncernen, ved vi, at cirka 1.200
forlader banken om året. Så som en matematisk ligning går det op.
Men i det virkelige liv kan vi ikke regne med, at lige de medar-
bejdere, hvis job bortfalder, også går på pension eller søger nye
udfordringer i andre virksomheder. Vi ved også, at vi får brug for
nogle nye kompetencer til fremtiden, så der vil være behov for at
ansætte nye, der kan opfylde de nye krav”, siger Helle Havgaard
om det fænomen, banken kalder det intelligente ansættelsesstop.
Alt i KøbenhavnUanset hvor mange der går ved naturlig afgang, betyder geogra-
Man tager sin stol Med sigVi kan ikke regne med, at lige de medarbejdere, hvis job bortfalder, også er dem, der går på pension. Danske Bank får brug for nye kompetencer, når stolene skal besættes. HR-chef Helle Havgaard og formand for Danske Kreds Per Alling Toubro mødes omkring det nye fratrædelseskatalog
Af journa l ist Carsten Rasmussen
fien, at der er forskel på København og Nordjylland, siger Per Alling
Toubro:
”Jeg håber sandelig, at det kan ske ved naturlig afgang, så vi ikke
skal ud i fyringsrunder. Derfor ønskede vi at få lavet et fratrædel-
seskatalog, men det er kommet bag på os, at det ikke bliver brugt
så meget. Men når kataloget ikke bruges, er det vel, fordi der
alligevel ikke skal så mange ud”, siger Per Alling Toubro. Han ser
i øvrigt ingen nødvendighed i, at alt bliver centraliseret omkring
storbyen:
”Tidligere har banken lagt nogle kontorer ude i provinsen. De be-
høver ikke alle sammen sidde i Høje-Taastrup i kundelinjen”.
Selv om Helle Havgaard helst vil finde et match mellem dem,
der fratræder, og de job, der falder væk, har hun set i øjnene, at
der vil være nogen, man er nødt til at hjælpe ud af banken. Der har
banken fratrædelseskataloget.
”Man skal ikke de næste to år gå rundt og være nervøse for,
at vi får en fyringsrunde. Nominelt skal vi ikke være færre end
det antal, der forlader banken hvert år”, siger Helle Havgaard og
understreger, at man ikke er gammel, fordi man fylder 60 år, men
det er bankens erfaring, at cirka 1.200 forlader banken om året,
og man ved, at godt syv procent er 60 år eller derover.
StolelegenI modsætning til tidligere fratrædelseskataloger kan medarbej-
derne ikke søge om fratrædelse. Kun de stole, ledelsen har peget
på, kan udløse en fratrædelse. Det har mange misforstået, siger
Per Alling Toubro:
”Problemet er jo, at der ikke kommer en anden og erstatter dig i
din stol. Man tager sin stol med sig, når man får en fratrædelse”.
Helle Havgaard præciserer ved at kalde det et stillingsnedlæg-
gelseskatalog:
”Det er præcis til de medarbejdere, hvor vi kan sige: Her forsvinder
din stol, og vi kan ikke finde et alternativ til dig, fordi alternativet
er at komme til Taastrup, selv om du bor i Ålborg. Eller de kompe-
danske kreds / juni 10 / 5
g g
”jeg tror ikke på det Med at gå op i arbejdstid, fordi banken er Meget optaget af, at der kun skal være et besteMt antal Medarbejdere”Per Alling Toubro
Danske Kreds formand, Per Alling Toubro mødtes med bankens nye HR-chef, Helle Havgaard, til en diskussion om, hvordan det nye fratrædelseskatalog i høj grad bliver brugt som et stillingsnedlæggelseskatalog
6 / danske kreds / juni 10
tencer, vi mangler, er ikke dem, du har, og det er ikke alle med-
arbejdere, man kan kompetenceudvikle til en ny stol – så er du
berettiget til en fratrædelse”.
Per Alling Toubro havde hellere set en anden brug af fratrædel-
seskataloget, hvis en afdeling skal af med to medarbejdere:
”Er der nogen, der kan leve op til de betingelser, der står i katalo-
get, så er der måske to, der er glade for at kunne gå på efterløn
eller pension, mens der er to, der ikke bliver fyret”, understreger
kredsformanden og tilføjer, at der måske slet ikke kan undværes så
mange:
”Vi kan se, at mange har for meget arbejde. Vi må stadig lave
merarbejdsaftaler, fordi der er arbejde til mere end 37 timer, hvil-
ket tyder på, at vi mangler hænder”.
fratrædelseskatalog
g g
”Men i det virkelige liv kan vi ikke regne Med, at lige de Medarbejdere, hvis job bortfalder, også går på pension eller søger nye udfordringer i andre virksoMheder”
Helle Havgaard
Politikerne på Christiansborg er meget opsat på, at vi i det dan-
ske samfund skal arbejde mere og længere. Men hvordan ser man
på det i Danske Bank:
”Jeg tror ikke på det med at gå op i arbejdstid, fordi banken er
meget optaget af, at der kun skal være et bestemt antal medar-
bejdere”, siger Per Alling Toubro, mens Helle Havgaard siger:
”Vi vil gerne beholde medarbejderne, således at de kan fort-
sætte deres arbejdsliv til langt op i 60’erne. I stedet for at skulle
arbejde længere hver dag så vil jeg hellere beholde vores gode
medarbejdere nogle flere år. Det ser jeg som en langt mere ef-
fektiv udnyttelse af de kompetencer, vi har”.
danske kreds / juni 10 / 7
Mens foråret kom til Danmark, trådte Helle Havgaard til som di-
rektør og ny chef for Group HR. Helle Haugaard er uddannet advo-
kat og kommer fra en topstilling i Facility serviceselskabet ISS, der
ligesom Danske Bank hører til blandt erhvervslivets flagskibe.
”Da jeg var otte år og lå i sengen og drømte, var det måske om
at blive prinsesse, men når jeg drømmer om HR, er det forbundet
med store virksomheder, så det er en drøm at få lov til at prøve
kræfter med Danske Bank”, siger Helle Havgaard, der er helt på
det rene med, at hun ikke bare er kommet til én bestemt bank –
der beskæftiger 24.000 mennesker i 13 forskellige lande – men
til en hel sektor med en bestemt faglighed.
”Når jeg besøger filialer og hovedsæder i forskellige lande, bliver
jeg slået af den enorme stolthed og faglighed, der oser ud af de
mennesker, jeg møder. Det er både en stolthed ved sit fag og sin
kunnen samt den virksomhed, man er ansat i. Men samtidig føler
mange, at det har været en svær tid til at få lov til at udfolde den
ny hr-chef
stoltheden skal sættes fri
Den nye HR-chef bliver slået af den enorme stolthed og faglighed, der oser ud af de mennesker, der arbejder i Danske Bank. Helle Havgaard går ydmygt til opgaven med at udforme en ny HR-strategi
Af journa l ist Carsten Rasmussen
stolthed, der lige nu måske bliver båret inde under skjorten”, siger
Helle Havgaard og fortsætter:
”Krisen påvirker vores medarbejdere på deres stolthed, og de
synes ikke, at det er rimeligt, fordi de ved jo fra deres hverdag, at
Danske Bank er en rigtig god bank, så de har svært ved at forstå,
hvorfor det så massivt skal være Danske Bank, der skal bære hele
byrden for den finansielle krise”, siger Helle Havgaard. Hun bliver
suppleret af formanden for Danske Kreds, Per Alling Toubro, der
netop oplevede, hvordan denne stolthed kom til udtryk ved sidste
års tillidsmandsseminar, hvor koncerndirektør Peter Straarup kom
på besøg:
”Tør vi ikke stå ved dem, vi er? Tør vi ikke længere bære vores
rygmærke med Danske Bank, spurgte flere, fordi banken lige på
det tidspunkt havde fjernet vores slogan: Gør det du er bedst til,
det gør vi! Det har virkelig trykket nogle, for selv om det kan lyde
lidt usmart i en krisetid, så siger man, at vi er stolte af det, og vi
synes det er forkert, at banken ikke vil stå ved et slogan, man altid
har stået for”, forklarer Per Alling Toubro.
Ingen revolutionMen det er vigtigt at huske, at banken jo følger sine kunder. Går
det godt for kunderne, går det godt for banken. Når det går skidt
for kunderne, går det også skidt for banken, forklarer Helle Hav-
gaard og erklærer sig helt enig i, at stoltheden skal sættes fri igen,
så medarbejderne kan være bekendt, at Danske Bank bare er en
bedre bank”.
Desværre vil hun ikke komme nærmere ind på, hvad hun egent-
lig vil udrette i sin nye stilling.
”Først vil jeg være en smule ydmyg og prøve at lære banken at
kende, før der kommer en HR-strategi fra min hånd. Det bliver
ikke en revolution, men en justering af den HR-strategi, som min
forgænger har lagt frem, ganske vist med et helt andet scena-
rium”, siger Helle Havgaard og garanterer, at der bliver kikket på
kompetencerne, fordi Danske Bank er kendetegnet ved at have
den bedst kvalificerede medarbejdergruppe, så uddannelse vil HR-
chefen dyrke endnu mere.
Krisen påvirker vores medarbejdere på deres stolthed, siger Helle Havgaard.
8 / danske kreds / juni 10
generalforsaMling
loyale uanset fyringer
”Hver morgen kan jeg tage mig i at overveje en ekstra gang, om
jeg nu skal tænde for morgen-tv. Det har været et år, hvor Dan-
ske Bank er blevet mødt af en fuldstændig utilstedelig mediehetz”,
sagde næstformand Steen Lund Olsen i sin mundtlige beretning til
Kredsens generalforsamling på Hotel Munkebjerg den 20. maj.
Danske Kreds er godt klar over, at koncernen har haft travlt
med at tage fat om bankens imageproblemer, og man har gjort
det ved at fjerne enhver form for resultatafhængig løn eller bonus
til alle på nær i Danske Markets og Danske Capital.
”Det er fint nok at afskaffe bonus til rådgivere, så de ikke kan
Trods det bedste driftsresultat for Danske Bank nogensinde var takken til medarbejderne fyringer i filialerne. Og selv om der mangler hænder, vil banken fjerne 1.900 stillinger yderligere, sagde næstformand Steen Lund Olsen på generalforsamlingen i Danske Kreds
Af journa l ist Carsten Rasmussen
anklages for at være sælgere med fokus på salg. Men så er det
bare helt inkonsekvent, når rådgiverne hver eneste dag skal stå
ret hos chefen til en salgsopfølgningssamtale, hvor de bliver målt,
vejet og kontrolleret”, sagde Steen Lund Olsen og konstaterede,
at han repræsenterede både tilfredse og loyale medarbejdere, der
faktisk løber hurtigere for at nå det arbejde, deres fyrede kolleger
normalt ville klare, og samtidig præsterer det bedste driftsresultat
nogensinde i koncernens historie: ”Trods det bedste resultat var
takken til medarbejderne fyringer i filialerne, og RD Erhverv blev
lagt over under banken. Men fyringerne er en hån mod de med-
Foto: Anders Brohus
danske kreds / juni 10 / 9
arbejdere, der hver dag kan konstatere, at der ikke bare mangler
hænder rundt omkring, men også kommer medarbejdere fra andre
filialer og overtager stolen efter de fyrede medarbejdere”.
RegnedrengeneMedarbejderne har fået stillet i udsigt, at koncernen agter at spare
1.900 stillinger væk i løbet af 2010 og 2011. Derfor er det så
vigtigt at få registreret merarbejde og fleks korrekt, understre-
gede Steen Lund Olsen:
”Alene af den grund, at det indgår i koncernens statistikker over
tidsforbrug, og de tal bliver brugt, når de små regnedrenge på
Holmens Kanal regner på behovet for antal medarbejdere”.
I Danske Kreds drømmer man om, at udviklingsjobbene ligger i
Danmark – ikke i Indien. Det er uacceptabelt, at koncernen udvi-
der med flere medarbejdere i Indien, samtidig med at man fyrer i
Danmark. Det er simpelthen ikke ordentligt, at vi tilmed skal finde
os i, at der hyres konsulenter ind til udviklingsopgaver herhjemme.
”Uanset hvor mange gode argumenter koncernen måtte have
for at placere arbejdspladser i Indien, vil vi til enhver tid kæmpe
imod udflytningen af arbejdspladser”.
g g
Efter 42 år i Danske Bank er Verner Usbeck (t.v.) gået på pension. Meget tidligt gik Verner ind i fagligt arbejde, hvor han begyndte som tillidsmand og nåede at sidde 28 år i bestyrelsen for Danske Kreds, hvor han gjorde medlem-mernes pensionsord-ninger til sit speciale.
bestyrelsen for danske kreds
•PerAllingToubro,formand
•SteenLundOlsen,næstformand
•CarstenEilertsen,næstformand
•SusanneArboe
•PeterGaardsdalSørensen
•RenéHolm
•KirstenGuntofte
•KnudGrøngaard
•SanneLauridsen
•TorbenPedersen
•SørenSchlanbusch
•HansErikRasmussen
•HelleBrøndum
•KirstenEbbeBrich
10 / danske kreds / juni 10
generalforsaMling
I sin del af beretningen sagde næstformand Carsten Eilertsen, at
Danske Kreds er godt tilfreds med at have løn efter pris på stolen,
selv om der er udfordringer med at få alle på den rigtige jobprofil
og få banken til at regulere det individuelle tillæg, men det gør
banken bare ikke:
”For de medarbejdere, der ikke er blevet reguleret de sidste tre
år eller mere, viser det sig, at halvdelen af medarbejdere på uæn-
dret lønniveau og -trin ikke oplever ændring af deres individuelle
tillæg”, sagde Carsten Eilertsen, der til gengæld roste banken for
at have lige løn for lige arbejde:
”Faktisk kan vi godt være stolte af at have ligeløn, når resten af
finanssektoren har en forskel på 15-20 procent mellem mænd og
kvinder i mændenes favør”.
Sygdom er hvermandseje, siger man, og det forhindrede for-
mand Per Alling Toubro i at være til stede på generalforsamlingen.
Den 20. maj bekræftede klapsalverne fra de cirka 400 deltagere,
at Per Alling Toubro er Danske Kreds’ formand. Dagen sluttede
med kampvalg om de 13 pladser i bestyrelsen. Det betyder, at
Marianne E.H. Pedersen ikke fortsætter i bestyrelsen. Desuden
stoppede Verner Usbeck efter 28 år i kredsbestyrelsen.
g g
vi Målretter tilbud
Finanskrisenharbetydetmegetforoplevelsenaf,atmansom
medlemmærker,atFinansforbundeteretgodtforbund,derer
aktivttilstedeforathjælpe.
”Detkangodtvære,atfinanskrisenerkommetudefra,men
denskyldesogsådårligledelse,ogiFinansforbundetharviset
eksemplerpåafskedigelser,hvorledelsenhargjortdetmed
hovedetunderarmen”,sagdeKnudGrøngaard,dersidderi
HovedbestyrelseniFinansforbundet,hvordeermegetoptaget
afdemangeforandringerifinanssektoren.Ligenugælderdet
betydningenafdigitaliseringafpapirgangen,centraliseringaf
opgaverogoutsourcingsamtdetforhold,atvirksomhederne
ansættermangeandretypermedarbejdereenddetraditionelt
bankuddannede.
”Viharrigtigmangegodetilbudtilmedlemmerne,menfrem-
overskalviogsåkunnemålrettevorestilbudtilenkeltegrupper
afmedlemmersbehov,somforeksempeldemangeakademi-
kere,deransættesisektoren,ogsomskaloplevemerværdimed
atværemedlem”,sagdeKnudGrøngaardisindelafberetnin-
gen.
Foto: Anders Brohus
danske kreds / juni 10 / 11
48 tiMerSammenmedlønogarbejdstidvarfyringsrundenblandt
deemner,hvorkredsbestyrelsensberetninggavanledning
tilkommentarer.FørstpåtalerstolenvarConnieJensenom
detgodesamarbejdemedledelsenunderfyringerne:
”Menviskalaldrigbliveforindspistmedchefen,ogdermå
aldrigværetvivlom,attillidsmandenstøttermedarbejde-
ren”,sagdeConnieJensen.
Vores48-timers-regelgiverproblemer,sagdeCarsten
Hansen,fordidenregellegaliserersystematiskoverarbejde
ientidmed37timersarbejdsuge.HertilsvaredeSteen
LundOlsen:
”Vieruenigemedkoncernenom,hvornårmaneroppe
på48timer.Hvisduhardagemedbarnsyg,tællerdetså
med?Detmenerledelsenikke”,sagdeSteenLundOlsen.
12 / danske kreds / juni 10
konstituering af kredsbestyrelsen
alle udvalg besat
Sektorvilkår og -rammer (SVOR) Kirsten Ebbe Brich (formand)Helle Brøndum (KB)Per Alling Toubro (Fmsk)Knud Grøngaard (HB) Beskæftigelsespolitik og Velfærd (BOV)Hans Erik Rasmussen (formand)Kirsten Guntofte (KB)Carsten Eilertsen (Fmsk)Peter Gaardsdal Sørensen (HB)
ArbejdslivSusanne Arboe (formand)Søren Schlanbusch (KB)Steen Lund Olsen (Fmsk)Knud Grøngaard (HB)
KompetenceudviklingKirsten Guntofte (formand)Hans Erik Rasmussen (KB)Carsten Eilertsen (Fmsk)Ib René Holm (HB)
Medlemmer og Forbund (MOF)Søren Schlanbusch (formand)Kirsten Ebbe Brich (KB)Helle Brøndum (KB)Steen Lund Olsen (Fmsk)Ib René Holm (HB)
De seks udvalg skal beskæftige sig med disse opgaver:IT-klubbenKirsten Ebbe Brich (formand)Sanne Lauridsen (KB)Steen Lund Olsen (Fmsk)
Kommunikation Sanne Lauridsen (formand)Per Alling Toubro (Fmsk)
Forhandling Steen Lund Olsen (formand)Per Alling Toubro (Fmsk)Carsten Eilertsen (Fmsk)Knud Grøngaard (HB)
Økonomi Torben Pedersen (formand)Anders L. Olsen (Sekretariatsleder)Per Alling Toubro (Fmsk)Steen Lund Olsen (Fmsk)Carsten Eilertsen (Fmsk)
Løn- og jobvurdering Peter Gaardsdal Sørensen (Formand)Kirsten Guntofte (KB)Hans Erik Rasmussen (KB)Carsten Eilertsen (Fmsk)
PensionIb René Holm (formand)Torben Pedersen (KB)Søren Schlanbusch (KB)
Du kan finde/læse kommissorierne for de enkelte ansvarsområder og udvalg på vores hjemmeside www.danskekreds.dk
Danske Kreds har efter generalforsamlingen den 20. maj 2010, nedsat fem ansvarsområder og seks udvalg. I hvert ansvars-område er der en hovedansvarlig (formand) og en eller to kredsbestyrelsesmedlemmer(KB) samt (mindst) en repræsentant fra formandskabet (Fmsk) og en fra Finansforbundets hovedbestyrelse (HB).
De fem ansvarsområder følger Finansforbundets struktur.
Foto: Lisbeth Holten
danske kreds / juni 10 / 13
de 5 fagligt aktive
Valget til Danske Banks bestyrelse er nu gennemført, og de
medarbejdervalgte er Per Alling Toubro, Carsten Eilertsen, Helle
Brøndum, Susanne Arboe og Charlotte Hoffmann.
Danske Kreds ønsker tillykke med valget, og især tillykke til de
to nyvalgte: Carsten Eilertsen og Susanne Arboe. De er begge en
del af Danske Kreds, og de har gode faglige kompetencer til at
varetage hvervet som bestyrelsesmedlem af Danske Bank.
Hvorfor er det vigtigt at have medarbejdervalgte i bankens be-
styrelse? Det handler om at have de rigtige kompetencer. Besty-
relsesmedlemmer, der repræsenterer aktionærerne, kommer med
deres kompetencer, mens medarbejderrepræsentanter kommer
med andre kompetencer, som er de interne virksomhedsrettede
kompetencer. Disse ”interne” kompetencer er lige så vigtige som
de ”eksterne” kompetencer. Det handler om at supplere, så flest
mulige interessenter kommer til orde i bestyrelsen, for jo flere
interessenter der har været med i debatten, jo mere bæredygtige
bliver løsningerne på lang sigt.
valg til danske banks bestyrelse
Med valget til bankens bestyrelse har medarbejderne bekræftet, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer skal være fagligt aktive, der har en bred vifte af kompetencer
Af Hans Er ik Rasmussen, kredsbestyre lsen
PerAllingToubro CarstenEilertsen HelleBrøndum SusanneArboe CharlotteHoffmann
Hvorfor er det vigtigt, at det er fagligt aktive, som vælges ind
i bestyrelsen? Af flere grunde står de fagligt aktive godt i forhold
til at varetage medarbejdernes interesser: De har et netværk,
de har indsigt, de kan samarbejde med forskellige interessenter,
de har et helhedssyn, de kan se en sag fra flere sider, og de kan
tænke strategisk. Mange af kompetencerne har de fået gennem
tillidsmandsuddannelsen og deres faglige politiske arbejde. Det er
netop de kompetencer, der er behov for i bestyrelsesarbejdet, og
derfor er fagligt aktive oplagte kandidater til bestyrelsen. Det har
et flot flertal nu bekræftet.
Bestyrelsen i Danske Bank og i særdeleshed vore medarbej-
dervalgte bestyrelsesmedlemmer trækker nu i arbejdstøjet. Det
engelske sprog skal pudses af, og der skal tages beslutninger de
næste fire år.
14 / danske kreds / juni 10
MedleMsMøder 2010
her tager vi teMperaturen
Lige nu ser vi frem til en lang varm sommer, men efter sommer
kommer efterår, og så er det igen blevet tid til medlemsmøder.
Sidste år var Danske Kreds rundt i 12 forskellige byer til stor-
møder, hvor vi havde allieret os med sexolog Joan Ørting. Vi havde
nogle meget spændende og anderledes medlemsmøder, hvor
spørgelysten var stor.
Dette års medlemsmøder vil være møder i det ”små”. Dermed
ikke være sagt, at indholdet er småt. Men på de små intime møder
er der rig mulighed for, at alle medlemmer kan komme til orde.
Her kan man diskutere for og imod de forskellige tiltag, der til
stadighed er i vores hverdag. Måske kommer der nye ideer, og ikke
mindst får Danske Kreds et indtryk af temperaturen i afdelingerne.
Danske Kreds har nemlig brug for at vide, hvad der trykker jer, og
hvad vi skal kæmpe for af forbedringer i jeres hverdag.
Så derfor indbyder vi jer til at afholde små/mindre medlems-
møder. Der er mulighed for, at meget små afdelinger kan slå sig
sammen. Dette vil tillidsmændene sørge for, ligesom de vil foreslå
datoer, der kan passe i netop jeres afdeling.
Møderne bliver holdt som fyraftensmøder fra kl. ca. 16.30 på
Danske Kreds inviterer til medlemsmøder i afdelingerne, hvor alt kan diskuteres. Tillidsmanden sørger for at finde datoer for efterårets medlemsmøder
Af Hel le Brøndum, kredsbestyre lsen
en af ugens tre første dage. Torsdag kan også være en mulighed.
Vi regner med, at et møde varer 2 timer. Der vil deltage to perso-
ner fra Danske Kreds, der vil komme med et oplæg.
Danske Kreds vil være vært ved et lettere traktement.
Ikanvælgemellemfølgende
datoer:
4.oktober2010
5.oktober2010
6.oktober2010
13.oktober2010
25.oktober2010
26.oktober2010
27.oktober2010
1.november2010
2.november2010
3.november2010
8.november2010
9.november2010
10.november2010
15.november2010
16.november2010
17.november2010
MedleMsMøder
Foto: i-Stock Photo
danske kreds / juni 10 / 15
sektorens bedste tillidsMænd
Danske Kreds har over en længere periode arbejdet meget med at
gøre vores tillidsmænd dygtigere med hjælp fra forskellige tiltag.
Ikke kun uddannelse, men også informationer, erfaringsudveksling
samt indsigt.
I efteråret prøvede vi en ny måde til at oplære/informere vore
tillidsmænd. Med hjælp i et PowerPoint-show blev de lokale til-
lidsmænd klædt på til at kunne hjælpe ved udviklingssamtalerne
om det personlige tillæg i lønnen.
Denne information blev videregivet på morgenmøder i afdelin-
gerne sammen med yderligere informationer om udviklingssamta-
len i øvrigt.
Samme fremgangsmåde vil vi forsøge os med i nærmeste
fremtid, når det gælder undervisning af tillidsmændene omkring
mulighedserklæring/bisidderrollen omkring sygesamtaler.
Mulighedserklæringen er et nyt tiltag, der skal bruges ved sam-
tale med medarbejderen senest fire uger efter den første sygedag.
Dette er en samtale mellem den syge og lederen, men der er mu-
lighed for at have et ekstra øre med, som kan være tillidsmanden.
Sådan kommer der hele tiden nye opgaver for vore tillidsmænd.
Og hver gang drejer det sig om, at tillidsmanden er godt klædt på
til denne opgave.
Desuden har Danske Kreds fokus på selve tillidsmandsuddan-
nelsen. Vi er meget interesserede i, at den enkelte tillidsmand får
taget uddannelsen, fordi det er en fantastisk uddannelse, som gav-
ner både tillidsmanden, medlemmerne og koncernen. Det er vores
erfaring, at det giver et stort fagligt og individuelt udbytte.
For at være en dygtig tillidsmand og en hjælp på arbejdspladsen
er det en nødvendighed at tage tillidsmandsuddannelsen og der-
næst deltage i nogle af de specialkurser, Finansforbundet udbyder.
Det er en af Danske Kreds’ helt store opgaver at sørge for, at vi
både holder tillidsmændenes viden intakt samt udbygger denne
viden.
tillidsMandsuddannelse
Din tillidsmand kan hjælpe dig med udviklingssamtalen om det personlige tillæg, eller hvis du er syg og skal til samtale om mulighedserklæring. Alle nye tillidsmænd kommer på en helt fantastisk uddannelse
Af Hel le Brøndum, kredsbestyre lsen
Foto: Jasper Carlberg
16 / danske kreds / juni 10
ny næstforMand
Når 38-årige Steen Lund Olsen møder op som næstformand i
Danske Kreds er han ikke længere det unge friske pust – i hvert
fald ikke alene.
”Efter fem år i kredsbestyrelsen kan jeg ikke længere gå rundt
og kalde mig Benjamin”, griner 38-årige Steen Lund Olsen, der
efter generalforsamlingen har fået to unge kolleger i kredsbesty-
relsen.
”Der gror ikke mos på en rullesten”, er en talemåde, der passer
godt på Steen, der lader sig drive frem af en naturlig arbejdsenergi
og en lyst og nysgerrighed, der kan aflæses i mange af de aktivi-
teter, han har deltaget i.
”Jeg kunne ikke sidde i et job i ti år og lave det samme. Derfor
har jeg i koncernen hele tiden bevæget mig videre, og sådan er det
også med det faglige arbejde”, siger Steen.
For fem år siden gik han rundt som fællestillidsmand for 400
IT-medarbejdere, og han blev opfordret til at stille op til kredsbe-
styrelsen fra kolleger, der synes, at der manglede noget yngre eller
måske bare et andet syn på verden.
”Det er jo tit forskellen mellem generationer”, siger Steen, der
tog udfordringen op og fik et flot valg i 2005.
I banken er Steen helt bogstaveligt begyndt fra gulvet i et vika-
riat i forsyningsafdelingen i betjentstuen. Forinden havde han søgt
ind som bankelev i Handelsbanken, hvor både hans far og onkel var
jeg bevæger Mig hele tidenDa Solveig Ørteby stoppede som næstformand i kredsen for at blive næstformand i Finansforbundet, blev Steen Lund Olsen ny mand på posten
Af journa l ist Carsten Rasmussen
ansat, men der var ikke en plads, så med en handelsuddannelse
blev han vikar.
Den unge vikar gjorde det så godt, at han blev teamleder i
postafdelingen med ansvar for al udgående post. Herfra kom han
til IT-området som autodidakt.
Da Steen var en af dem, der turde stille spørgsmål, og IT-områ-
det manglede tillidsmænd, gik der ikke mange uger, før Steen blev
valgt til tillidsmand, og efter nogle organisationsændringer blev
han områdetillidsmand for 400 medarbejdere. Samtidig besluttede
banken at flytte driften til DM Data, som siden blev solgt til IBM.
Både i kredsbestyrelsen og i Finansforbundet gik Steen blandt
andet aktivt ind i arbejdet med IT-klubben, der blev et nyt produkt
fra forbundet. Hans kolleger har måske lagt mærke til, at der sker
ting rundt om Steen, for han er typen, der siger: Det nytter ikke
noget, hvis vi lader det blive ved snakken. Eller sagt med en af
Steens leveregler:
”Hvis nogen siger, at det er umuligt, betyder det bare, at jeg
kæmper endnu mere for det.”
Far er hjemmeFor den nye næstformand er det en vision, at Danske Kreds er den
naturlige sparringspartner, når banken skal udvikles, og der skal
fokuseres på de grundlæggende bankfaglige ting:
”Men så kan ledelsen ikke med den ene hånd dunke medar-
bejderne i hovedet og spare ressourcer, mens de med den anden
hånd taler om at have korpsånd og arbejdsglæde”, siger næstfor-
manden og tilføjer:
”Der er nødt til at være en strategi for, hvad vi skal, hvis medar-
bejderne skal føle ejerskab. Derfor skal bankens ledelse blive bedre
til at involvere kredsen, fordi tillidsmandssystemet kan blive en
fantastisk ambassadør for ledelsen, hvis de tør invitere. Men det er
ikke ensbetydende med, at vi ikke siger ledelsen imod”.
Meget af det faglige og politiske, der interesserer Steen, er gået
hen og blevet hans arbejde. Men han er også lykkelig gift og har
en pige og en dreng på ti og seks år.
”Lørdag og søndag er hellige, og verden skal mindst være ved
at falde sammen, hvis man skal have fat i mig, for det er vigtigt at
have hele dagen sammen med familien, hvor børnene vælger, hvad
vi foretager os”, siger Steen Lund Olsen.
Hvis nogen siger, at det er umuligt, be-tyder det bare, at jeg kæmper endnu mere for det, siger Steen Lund Olsen.
danske kreds / juni 10 / 17
Nyt job og ny lønJeg har fået nyt job og er rykket fra jobniveau 4, trin 2 med et
individuelt tillæg på 6 procent til jobniveau 5, trin 2 med et indi-
viduelt tillæg på 2 procent. Hvorfor er mit individuelle tillæg sat
ned, når jeg kan det samme?
Svar Når man skifter job, skal det individuelle tillæg vurderes på ny. Det
skyldes, at de krav i jobbet og de kompetencer som du fik det
individuelle tillæg for på dit gamle job, vil være anderledes i det nye
job. Du skal dog opleve en lønfremgang. Afhængig af jobniveau skal
lønfremgangen være på mellem 700 og 1200 kroner om måneden.
Sygdom og kontrolJeg har nu været syg i 17 dage, og min leder har ringet til mig
nogle gange. Jeg føler mig kontrolleret, og det bryder jeg min ikke
om. Jeg vil helst ikke forstyrres, når jeg er syg.
SvarDin leder har pligt til at kontakte dig, når du er syg. Det er i
henhold til regler i Sygedagpengeloven, og det er også beskrevet
fagligt
spørgehjørnet
i Koncernens forretningsgange. I forretningsgangen om sygdom
står, at du skal melde dig syg på første sygedag, og at du senest ti
dage efter første sygedag skal tage kontakt til din chef igen.
Det er lederens ansvar at bevare kontakten til dig under syge-
fraværet. Det vil sige, at kontakter du ikke selv din leder senest ti
dage efter din første sygedag, skal din leder kontakte dig. Lederen
kan også kontakte dig på andre tidspunkter, hvis lederen vurderer,
at det er nødvendigt. Denne kontakt er ikke ment som nogen form
for kontrol, men alene af hensyn til dig og din sygdomssituation.
Det er fra den 4. januar i år blevet lovpligtigt, at lederen skal
holde en samtale med dig senest 4 uger efter første sygedag. For-
målet med samtalen er at finde ud af, hvornår det kan forventes,
at du komme tilbage på arbejdet. Er du ikke i stand til at møde på
din arbejdsplads, kan samtalen tages over telefonen.
Når denne samtale skal gennemføres, har du ret til at have en
bisidder med. Kredsen anbefaler, at du bruger din tillidsmand.
Hvis du mener, at din leder kontakter dig unødigt og for meget,
kan du kontakte din tillidsmand eller sagsbehandlerne i Danske
Kreds.
Inge-Lise Wiebegyndteikredsenssekretariatden3.Maj.Inge-LiseharværetiDanskeBank-koncerneni15årihenholdsvis
RealkreditDanmarkogRetailandLogisticServices.Inge-Lise
harvaretagetadministrativeopgaver,sekretariatsfunktioner
oginformations-ogkommunikationsarbejde.IDanskeKreds
skalInge-Liseværemedtilafviklingenafstørrearrangementer,
hjælpedepolitiskeansvarsområderogvaretageandreadmini-
strativefunktioner.DanskeKredsglædersigtildragenytteaf
Inge-Liseserfaringerogikkemindsthendesindsigtibankens
systemer,organisationogkultur.
Den1.februarblevAnders Lyager OlsenDanskeKreds’nyesekretariatschef.Andersharforindentilbragt2½årsomkonsu-
lentiDanskeKreds.Iløbetafde2½årstiftedehanbekendtskab
medkredsensinternationalearbejde,overenskomstforhandlin-
ger,kommunikationsindsats,massefyringerogudviklingenaf
kredsenspolitiskearbejde.
DanskeKredsserfremtildetfortsattesamarbejdemedAnders
idennyerolle.
nyt fra sekretariatet
Danske Kreds bringer spørgsmål og svar, baseret på medlems-henvendelser, som typisk relaterer sig til virksomhedsover-enskomsten, Funktionær- eller Ferieloven. Vores sagsbehandlere, Lisbeth Hansen og Erik Hansen, sidder klar ved tastaturet.
18 / danske kreds / juni 10
krydsord og sudoku
PULSE DANSEN ALTSÅ SY MIDT IPOLEN STRUDS NØLE BAGDEL COMPACTDISK EFTER X IKKE
LANGEABELSMOR
ARME OGBEN
KLARESIG
PEDAL-KØRETØJ
RUTE
INDISKKVINDE-DRAGT
FALSKVIDNES-
BYRDBITRE
KENDTSPROGØE
VÆREMED
HJORTRING-
FORMETDEL AFMÅLTID
SNAPSJOM-
FRUER
STUEMØBEL
KÆMMET
HOLDET
TROET
ROMER-TAL1000
UNION
EFTERDO
OVREDYR
ELLERJYSK BY
PYTTER-NE
KLODSER
STOREGRINET
PAKKE
SÅR-MÆRKEPETER
-?
FØR ESØNNERKRIGS-
FAR-TØJERNE
HURTIGT
TRÆERBÆVEDE
VRÆLESNUPPEFARVE-
RIGFUGL
STIRRERKIKKERT-GLASSET
EFTER ALFA
HANFUGLE
BOLD-SPIL
VRED
FØR ZDYR ITUER
PÅ ETHÆN-
GENDE-?
ROD-FRUGT
KUKKER
TONE
MORGEN
MOBIL-BESKEDMED PÅ
NODERNE
FOR-HOLDS-
ORD
SKØR
HUSTRU
KLOGPERSON
SYVDAGE
UMO-DERNE
FORNAVN
FAMILIE-MEDLEM
STENVÆGGODTKORT
LINERFIL-
TRERE
AFSAMMEMENING
SKÆLVEPOST-
DISTRIKT
OND
EFTER C
KRAD-SEDE
SPISE-REDSKAB
FOLKFRA
ASIEN
3
5
4
6
7
8
9
10
2
1
løsning på krydsord
Navn:
Afd. Reg. nr.:
Postadresse:
CPR-nr.:
danske kreds / juni 10 / 19
9 4
2 6 5
1 4 7
8 4 5
3 5
6 8 3
1 3
8 5 3 6 9
3 7 6 8
Vind biografbilletter og popcorn!
Indsend løsninger på sudoku og/eller krydsord og deltag i lod-
trækningen om 2 x 2 biografbilletter med popcorn. Du skal sende
løsningerne til Danske Kreds, Carl Gustavs Gade 2, 2., 2630
Taastrup. Mærk kuverten ”sudoku/krydsord”.
Danske Kreds skal have løsningerne i hænde senest
1. september 2010.
Vinderne får direkte
besked, og navnene
oplyses i næste
kredsblad.
3-stjErnEt
7 8 6
6
2 8 9
3 1 7
5 3 6
9 8 2 4
4 1 5
2 3
1 7 2
4-stjErnEt
vinderne fra kredsbladet Marts 2010:
suDoKu VinDErE:
AnnBirgitteRoager,8382Hinnerup
ViviS.Karberg,4700Næstved
KryDsorDsVinDErE:
KirstenKehler,2700Brønshøj
HenrikJensen,2635Ishøj
Sudoku: Udfyld felterne, så hver række vandret og lodret samt hver boks med 3x3 felter indeholder tallene 1-9.
fortæl os oM din bedste ferieoplevelseSend din historie om din bedste ferieoplevelse fra sommeren 2010 til os. Hvis vi
har din historie senest den 1.september, vil du være med i konkurrencen om tre
gode præmier.
Du skal sende din historie om din ferieoplevelse til: [email protected], skriv
”ferieoplevelse” i emnefeltet. Sammen med din historie vil vi meget gerne have et
billede eller to, som kan understøtte din ferieoplevelse.
Husk at skrive din e-mail og telefonnummer.