MedCom – det danske sundhedsdatanet / Oktober 2003 / MC ...€¦ · Internationalt samspil 37 Internationale projekter 1996-1999 37 Kommentar: Ilias Iakovidis, Ph.D. ... Millioner

MedCom IV Status, planer og projekter

MedCom – det danske sundhedsdatanet / Oktober 2003 / MC-S175

● Internetstrategi ● Kommunerne og sundhedskommunikationen● Sygehusene og sundhedskommunikationen ● Internationale aktiviteter

Klinisk service

ca. 40%

Andre sygehuse

ca. 10%

Øvrig service

ca. 13%

Administration

ca. 4%

Primær- sektor

ca. 13%Læge-praksis

Pleje-hjem

Hjemme-pleje

Special-læger

Andrekliniskebehandlings-afdelinger

EPJca. 23%

Kliniskbehandlings-afdeling

SYGEHUS

MedCom IV Status, planer og projekter

KPLL

KommuneAmt

Sundheds-portal

Sundheds-DIX

Dan Net

KMDnet

Læge-system

Apoteks-net

Internet

MedCom IV – status, planer og projekter2

IndholdMedComs formål 2

Indledning 3Sundhedskommunikationen i udvikling 3

Historien 4

MedComs styregruppe 6Kommentar: Indenrigs- og sundhedsminister

Lars Løkke Rasmussen 7Perspektiv: MedCom certificerer

kommunikationen 8

Internetstrategien 9

Infrastrukturprojektet 9Kommentar: Formanden for Amtsrådsforeningen,

Kristian Ebbensgaard 12Perspektiv: Internetstrategien og

Sundhedsportalen 12Webopslag af laboratoriedata 12Webrekvirering af undersøgelser til

klinisk biokemi og klinisk immunologi 14Webopslag af røntgenbilleder og -beskrivelser 16Teledermatologisk netværk 17EDI via internet 19

MedComsformålMedCom har til formål at bidrage til udvikling, afprøv-ning, udbredelse og kvalitets-sikring af elektronisk kom-munikation og information i sundhedssektoren med henblik på at understøttesammenhængende behand-ling, pleje og omsorg.

Kommunerne og sundhedskommunikationen 20Sygehus-kommune XML-projektet 20Sygehus-kommuneprojektet og Fælles Sprog 22Kommentar: Socialminister Henriette Kjær 22LÆ blanket-projektet 23Kommentar: Formanden for Kommunernes

Landsforening, Ejgil W. Rasmussen 24Perspektiv: IT-Fyrtårnets kommune-lægepraksis

kommunikation 24

Sygehusene og sundhedskommunikationen 25Fra sygehus til sygehus 25XML EPJ-projektet 27Perspektiv: XML EPJ 27Kommentar: Afdelingschef i Indenrigs- og

Sundhedsministeriet Vagn Nielsen,formand for MedComs styregruppe 32

Perspektiv: XML EPJ-kommunikationsprojektet og G-EPJ 32

MedComs SUP-projekt 33

Internationale aktiviteter 36

Internationalt samspil 37Internationale projekter 1996-1999 37Kommentar: Ilias Iakovidis, Ph.D.

Deputy Head of Unit-eHealth, European Commission, DG Information Society 38

Internationale projekter 2000-2002 38Internationale projekter 2002-2004 39Nordisk samarbejde 39Perspektiv: Nordic Health care

Network gruppe 40

Statistisk materiale 41

De gode EDI-breve 41Hvad kan amterne nu? 42

Center for Sundheds-telematik 43

på at konsolidere og kvalitets-sikre kommunikationen. Der erogså gjort mange gode erfaringermed det betydelige arbejde, derligger i at gennemføre organisa-toriske forandringer i kølvandetpå den nye informationsteknolo-gi. Kun gennem de organisatori-ske forandringer får den forbed-rede kommunikation sin rigtigeeffekt.

Nye perspektiver

Tandlægerne samt fysio- og ergo-terapeuter er relativt nye brugerepå sundhedsdatanettet. Der bli-ver gennemført perspektivrigeforsøg med telemedicin, og inter-nettet er kommet ind i billedet.Udbredelsen og udviklingen afinternettet har gjort det oplagt atse på mulighederne for at anven-de internetteknologi til at imøde-komme nogle af sundhedssekto-rens kommunikationsbehov.

Og netop her har MedComIV haft et af sine absoluttefokusområder. Internettet åbnerhelt nye muligheder for sund-hedskommunikation både i for-hold til patienten og i dialogenmellem sundhedssektorens pro-fessionelle. Det er vigtigt at ind-hente erfaringer med dennekommunikation gennem en langrække konkrete projekter. Sam-tidig har MedCom IV handletom udbredelse og kvalitetssikringaf EDI-kommunikationen samtudvikling og implementering afkommunikation til og fra elek-troniske patientjournaler.

Indledning 3

nationale kommunikationsstan-darder for de vigtigste former formeddelelser og at lade de regio-nale sundhedsdatanet være byg-gesten i et nationalt sundheds-datanet. Koordination, udviklingog erfaringsudveksling blev vig-tige arbejdsopgaver for MedComi bestræbelserne på at fremmeIT-kommunikationen i sund-hedssektoren.

En særlig dimension i udvik-lingsarbejdet har gennem heleperioden været samspillet meddet private erhvervsliv. Som ud-gangspunkt var markedet for IT-løsningen på dette områdenæsten ikke-eksisterende. Etsådant marked er opbygget side-løbende med udviklingen afsundhedsdatanettet i kraft af ettæt og konstruktivt samarbejdemellem brugere, leverandører ogMedCom.

Fra lægen til helesundhedssektorenI den første fase af udviklingenvar den praktiserende læge detabsolutte knudepunkt i kommu-nikationen, der først og frem-mest gik mellem lægepraksiser,sygehus, laboratorier og apotek.Siden kom også kommunernemed som en vigtig samarbejds-partner blandt andet på helehjemmeplejeområdet.

Meddelelserne i form af re-cepter, laboratoriesvar, røntgen-svar, udskrivningsbreve m.v. blevudvekslet i et stadig stigende an-tal mellem flere og flere brugere.Allerede sidst i 90’erne formid-lede sundhedsdatanettet cirka enmio. meddelelser om måneden.Det tal er nu fordoblet.

Sideløbende med hele denneudvikling er der arbejdet intenst

Sundheds-kommunika-tionen i udvikling

Kommunikation er et nøgleord ien sundhedssektor, der er prægetaf specialisering og arbejdsdelingmellem en lang række specialisterog faggrupper på tværs af sekto-rer. Kvalitet og effektivitet i pa-tientbehandlingen afhænger i etog alt af en hurtig, sikker og fejl-fri udveksling af informationermellem alle, der har med patien-ten at gøre.

Det var derfor naturligt, atsundhedssektoren i slutningen af80’erne begyndte at undersøgemulighederne for at anvendedatakommunikation. Det be-gyndte med enkelte ildsjæle, derkunne se det fornuftige i at over-føre standardmeddelelser elektro-nisk. Idéen slog hurtigt an, oganvendelsen af den elektroniskekommunikation udviklede sigbåde i bredden og dybden – flere og flere brugere kom med,og anvendelsesmulighederne blevudvidet til nye typer af meddel-elser.

Ét sundhedsdatanet,flere regionale netDe små, spredte projekter blevsnart samlet i egentlige regionalesundhedsdatanet, og både for atstyrke udviklingen og for at sikrekommunikationen på tværs afregionerne blev projektorganisa-tionen MedCom dannet tilbage i1994. Idéen var at udvikle fælles

Indledning

Millioner meddelelser252423222120191817161514131211109876543210

MedCom I: 1994-1996For at modvirke at amterne hverfor sig skulle opfinde “den dybetallerken”, stillede Fyns Amt i1992 forslag om et samarbejdemellem stat, amter, private firma-er og sundhedsfaglige organisa-tioner i form af et landsdækken-de projekt: “MedCom – DetDanske Sundhedsdatanet”.

MedCom fik til formål at ud-vikle landsdækkende standarderfor de hyppigste kommunika-tionsstrømme mellem læge-praksiser, sygehuse og apoteker:henvisninger og udskrivnings-breve, laboratoriesvar, røntgen-breve, recepter og sygehusafreg-ninger – i alt godt 30 millionermeddelelser om året.

Udviklingsprojekterne blevgennemført i 1994-1996 i formaf 25 pilotprojekter fordelt overhele landet, der tilsammen invol-verede hovedparten af IT-leve-randørerne til sygehuse og læge-praksiser. Udbredelsen af stan-darderne gik imidlertid trægt.Som følge heraf blev der truffetbeslutning om at gennemføreendnu et projekt – MedCom II.


Det begyndte i80’erneSundhedsdatanettets historie gårtilbage til slutningen af 80’erne,hvor interessen for elektroniskkommunikation mellem de forskellige parter i sundhedssek-toren voksede. På Amtsråds-foreningens initiativ blev der satlokale projekter i gang blandtandet på sygehusene i Vejle ogSilkeborg. Projekterne var sam-men med DSI-rapporten EDBover (sektor) grænser fra 1991 medtil at skabe opmærksomhed ombehovet for tværsektoriel kom-munikation.

Parallelt med disse projekterblev der i 1989-90 afviklet etforsøg på Amager med kommu-

nikation mellem 10 apoteker og11 lægepraksiser. Forsøget blevbanebrydende for EDI-kommu-nikationen i Danmark, og heltfrem til i dag benyttes sammeteknologiske platform for denelektroniske kommunikation.

De første regionaleprojekterI 1992 begyndte tre store, regio-nale kommunikationsprojekter:

● FynCom i Fyns Amt● Odder-projektet i Århus Amt● KPLL i København

Alle tre projekter tog udgangs-punkt i den teknik, der blevbenyttet i “Amager-projektet”.

Historien

Udbredelsen og benyttelsen af sundhedsdatanettet har udviklet sig markantgennem de sidste 10 år. Der kommunikeres i dag 2,3 millioner meddelel-ser om måneden.

92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02

Pilotprojekter iMedcom I

●●●●

●●●●●●

●●●●

●●●●

●●●

●●

●●

●●

●●

●

●●●

MedCom II: 1997-2000MedCom II havde først og frem-mest til formål at sikre en hurtigog massiv udbredelse af de stan-darder, der blev udviklet i Med-Com I-projektet. Den kommu-nale sundhedssektor blev inddra-get i projektet sammen medtandlægeområdet og Telemedi-cin. Desuden begyndte man nuat anvende internetteknologi.

Efter gennemførelsen af Med-Com II var EDI-kommunika-tionen mellem sygehuse, læge-praksiser og apoteker blevet dag-ligdag i alle amter, og der blevudvekslet 1,3 millioner meddel-elser om måneden. I alt var over2000 lægepraksiser, apoteker,sygehuse og laboratorier kobletop til sundhedsdatanettet ultimo1999, og mellem en tredjedel oghalvdelen af al standardiseretkommunikation mellem sund-hedssektorens parter blev udvek-slet elektronisk.

MedCom III: 2000-2001 I takt med at kommunikationeni MedCom II kom i anvendelse istor skala, blev det klart, at engrundlæggende kvalitetssikring afEDI-kommunikationen var nød-vendig, da standarderne blevbenyttet forskelligt af de forskel-

Historien 5

lige leverandører.Samtidigt blev der truffet

beslutning om at sætte gang i firemindre projektlinier: Sygehus-området, Telemedicin/Internet,Kommunekommunikation ogInternationale projekter.

MedCom i dag

Elektronisk EDI-kommunika-tion har i dag overtaget den dag-lige, papirbaserede kommunika-tion i den primære sundheds-sektor. Langt hovedparten aflægerne, sygehusene, laboratori-erne og apotekerne benytter elek-tronisk kommunikation i stedetfor breve – og kommunikationendækker den hyppigste kommuni-kation på de væsentligste om-råder i den primære sundheds-sektor.

Udbredelse Antal %

Almen lægepraksis 1939 88%Speciallæger 444 57%Apoteker 331 100%Hospitaler 64 100%Kommuner 24 26%

Gevinster Besparelse

Lægepraksis 50 min./dagTelefonopfølgning til sygehuse 66%Pr. meddelelse 25 kr.

Elektronisk kommunikation i alt:

2,3 millioner meddelelser pr. måned.70% af al kommunikation i den primære sundhedssektor.

MedCom II:

193 udbredelsesprojekter

12 kommuneprojekter

8 tandlægeprojekter

10 telemedicinprojekter

MedCom III var præget af en kon-solidering af sundhedsdatanettet ihele landet og af fire projektlinier– Sygehus, Kommune, Telemedi-cin/Internet og Internationale pro-jekter – der hver især omfattede enkreds af regioner.

Konsolidering

Sygehus

Kommune

Telemedicin/Internet

Internationale projekter


Søjlerne viser amt for amt, hvor stor en andel af lægepraksiserne, der haredb og EDI. Som det fremgår, har hovedparten af lægerne begge dele, mender er en lille gruppe, der hverken har edb eller EDI. En lille gruppe haredb, men anvender ikke EDI-kommunikation.

MedCom IV: 2002-2005En væsentlig del af arbejdet iMedCom III bestod i at etableregrundlaget for det efterfølgendeMedCom IV-projekt på to vigti-ge områder, nemlig indførelse afinternetbaseret kommunikation isundhedssektoren og genbrug afMedComs standarder på syge-husområdet.

Kurven “Læger lokationsnummer” viser andelen af læger, der benytterEDI-kommunikation, mens kurven “Kommuner” viser andelen af kom-muner, der er tilkoblet sundhedsdatanettet. De øvrige kurver viser, hvorstor en andel af udskrivningsbreve, laboratorierekvisitioner, laboratoriesvar,recepter, henvisninger og afregninger fra almen praksis til Sygesikringen,der foregår elektronisk.

Kun inden for laboratorierekvirering og kommunikation med den kommunale hjemmepleje er der stadig behov for yderligere udviklings- ogudbredelsesprojekter.

MedComs styregruppe

● Afdelingschef Vagn Nielsen(formand), Indenrigs- ogSundhedsministeriet

● Amtssundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen(næstformand), Århus Amt

● IT-chef Karin Meinicke Andersen, Danmarks Apotekerforening

● Fuldmægtig Lene Bilslev-Jensen, Finansministeriet, Den Digitale Taskforce

● Informatikdirektør Steen Christophersen, H:S Informatik

● Kontorchef Leif Hagerup,Amtsrådsforeningen

● Fuldmægtig Morten Hein,Socialministeriet

● Centerchef Henrik Bjerre-gaard Jensen, MedCom

● Kontorchef Ralf KlitgaardJensen, Kommunernes Landsforening

● Vice President Anders Kristian Jørgensen, Dan Net A/S

● Kontorchef Arne Kverne-land, Sundhedsstyrelsen

● Vicedirektør Peder Larsen,Fyns Amt, Sundheds-sekretariatet

● Vicekontorchef Jørn Jan Nielsen, Københavns Kom-mune, Sundhedsdirektoratet

MedCom statusProcent af mulige meddelelser

Lægepraksis, 1. april 2003Procent af alle alment praktiserende læger

100

80

60

40

20

0

1998 1999 2000 2001 2002 2003

Læger lok.nr.Henvisning

Har EDIHar edb

UdskrivningAfregning

LabsvarLabrekv.

ReceptKommuner

100

90

80

70

60N.Jyll. Vib. Årh. Ring. Ribe Vejle S.Jyll. Fyn V.Sj. St.str. Rosk. Fr.b. H:S Køb. Born. Total

0

0

0

0

0

0

Kommentar

En vigtig drivkraftIndenrigs- og sundhedsministerLars Løkke Rasmussen

– Regeringen støtter aktivtMedCom-samarbejdet, fordisamarbejdet fortsat udgør envigtig drivkraft i udviklingenog udbredelsen af den elektro-niske kommunikation på tværsi sundhedsvæsnet, siger inden-rigs- og sundhedsminister LarsLøkke Rasmussen.

– I et specialiseret sundheds-væsen er det en stor udfordring at sikre, at personalet har hurtigog sikker adgang til al relevant klinisk information om patienter-ne. Det er væsentligt, at sundhedspersonalet kan kommunikereeffektivt på tværs af institutioner, enheder og sektorer.

– Med de igangværende projekter i MedCom IV sættes et sær-ligt fokus på kommunikationen i sygehussektoren samt på kom-munikationen mellem kommuner og sygehuse samt praktiserendelæger. Hertil kommer, at etableringen af det nye internetbaseredesundhedsdatanet åbner op for nye landsdækkende kommunika-tionsformer, herunder sikker web-mail, videokonferencer og op-slag i f.eks. røntgensystemer.

– Det er min forventning, at kommunikationsprojekterne ska-ber øget kvalitet og sammenhæng i patientforløbene samt grund-lag for bedre information og service til patienterne. Det er ogsåmin forventning, at projekterne bliver katalysatorer for ændringeraf gamle rutiner og arbejdsgange i sundhedsvæsenet, så ressour-cerne kan anvendes på den bedst mulige måde.

Historien 7

MedCom IV projektet byggersåledes videre på de hidtidigeMedCom-projekter og består affire projektlinier:

1. Internetstrategien, der har tilformål at indføre et landsdæk-kende, internetbaseret sund-hedsdatanet og opnå storskalabenyttelse af webopslag, tele-medicin og andre internet-baserede kommunikations-former i sundhedssektoren.

2. Kommuneprojekterne, derhar til formål at opnå stor-skala benyttelse af MedComsstandarder for kommunika-tion mellem sygehuse og denkommunale hjemmeplejeomfattende 75% af alle lan-dets kommuner.

3. XML-EPJ Kommunika-tionsprojektet, der har tilformål at opnå storskalalandsdækkende benyttelse afalle relevante MedCom med-delelser til kommunikationinternt på sygehuse og mellemsygehuse.

4. MedComs SUP-projekt, derhar til formål at opnå inter-netadgang til PAS- og EPJ-patientjournaler – såvel indenfor eget amt som på tværs afamter.

Alle almene lægepraksiser tilslutter sig nu I den nye overenskomst mellemAmtsrådsforeningen og de prak-tiserende læger, der trådte i kraft1. april 2003, blev der indført enrække nye IT muligheder forlægepraksis.

Inden den 1. januar 2004 skal alle læger, der har modtagetedb-afregningshonorar i januar2003 kunne kommunikere eftersamtlige MedComs godkendtestandarder, som de foreliggeroktober 2002. De skal benytte

standarderne for recepter, afreg-ninger, epikriser og laboratorie-svar i deres kommunikation, og– i det omfang det er sikkert og

praktisk – også henvisninger oglaboratorierekvisitioner.

Alle læger, der ikke modtogedb-afregningshonorar i januar2003, skal være med inden den1. januar 2005. Desuden åbnesder mulighed for at tilbyde pa-tienterne e-mail-konsultation ogsvarafgivelse til patienterne via e-mail, samt tidsbestilling ogreceptfornyelse via internettet.

Speciallæger med på EDI

Med den nye overenskomstmellem Amtsrådsforeningenog Foreningen af Speciallægerblev der mulighed for at ydetilskud til, at praktiserendespeciallæger kan anskaffe ITog etablere mulighed for EDI-kommunikation og internet-adgang.

For fuldtidspraktiserende ertilskuddet 15.000 kr., for del-tids 20.000 kr. og til etable-ring alene af EDI-kommuni-kation gives 5.000 kr.

For at modtage tilskud skalman anskaffe et lægesystem,der kan håndtere alle Med-Com-meddelelser med und-tagelse af MEDREQ. Det erdesuden et krav, at special-lægens praksis er tilsluttetsundhedsdatanettet, og at haneller hun anvender alle rele-

vante meddelelser i kommuni-kationen, som anvendes aktu-elt i det pågældende amt.

Tilskudsmuligheden starte-de 1. januar 2003, og alene i

årets fem første måneder er derkommet 86 nye speciallæge-praksiser med på EDI eller tregange så mange som i hele2002.


Perspektiv

MedCom certificerer kommunikationen

En fejlfri kommunikation af EDI-meddelelser i sundhedsdatanettet står og falder med, at både afsenderog modtager benytter standarder og syntaks korrekt. Det stiller krav til edb-systemerne i begge ender afkommunikationen.

Tidligere blev standarderne for de enkelte meddelelser afprøvet i pilotprojekter amt for amt og leve-randør for leverandør, og systemerne blev gradvist tilpasset. Det var en tids- og ressourcekrævende procesfor alle involverede.

Som led i kvalitetssikringen af kommunikationen har brugere og teknikere med MedCom som formid-ler udviklet og indført “De gode EDI-breve”. Dermed er dokumentationen af standarderne gjort megetpræcis, og det er i vidt omfang muligt at gennemføre tilpasningen af afsenderog modtagersystemer,inden EDI-meddelelsen bliver sat i drift.

MedCom tilbyder alle systemhuse og amter aftestning og certificering af afsendelse og modtagelse afhver enkelt EDI-type. Hvis systemhuset eller amtet overholder standarden for den pågældende brevtypeudsteder MedCom et godkendelsescertifikat. Godkendelsen offentliggøres på MedComs hjemmeside.

Kun systemer, der har gennemgået aftestning og godkendelse, må anvende MedComs godkendelses-stempel. Amter, H:S og landslaboratorier har forpligtet sig til kun at anvende og kommunikere med syste-mer og meddelelser, der er godkendte af MedCom.

UdbredelseAndelen af praktiserende læger og speciallæger på sundhedsdatanettet

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

%

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

Læger lok.nr. Heltids speciallæger Deltids speciallæger


Internt i sundhedsvæsenet anven-des internettet i dag til opslag ivisitationsinformationer og klini-ske guidelines. Brugen af inter-nettet er imidlertid begrænset afden manglende sikkerhed på detåbne internet. Skal internettetblive et supplement eller et alter-nativ til det VANS-baseredesundhedsdatanet kræver det, atdet er muligt at formidle destrukturerede EDI-meddelelservia internetteknologien, og atmeddelelserne kan integreres i deedb-systemer, der deltager i kom-munikationen. Grundlæggendestiller et udvidet brug af internet-teknologien krav til sikkerhed,infrastruktur, certificering, bru-geradministration mm.

Infrastruktur-projektet

Formålet med projektet er atetablere et landsdækkende sikkertIP-baseret netværk til kommuni-kation mellem sundhedsvæsnetsparter. Den grundlæggende idéer at opbygge netværket ved atsammenknytte eksisterende sikreintranet i amter, kommuner ogandre organisationer.

Første fase i etableringen ergennemførelse af et pilotprojektmed opbygning af en prototype,hvormed de relevante kommuni-kationsformer kan afprøves idaglig drift mellem deltagerne iprojektet.

Med et sundhedsinternet bli-ver vejen banet for kommunika-tionsmuligheder, som ikke harværet tilgængelige på det tradi-tionelle VANS-baserede net. For eksempel vil pull-princippet

InternetstrategienPrimærgruppen

Primærgruppen har til formålat følge og gennemføre Med-Com-projekter under internet-strategien og på kommune-området. Hertil kommer opga-ver i forhold til problemløsningog videreudvikling i forbindelsemed den allerede eksisterendeEDI-kommunikation. Gruppenbestår af projektledere ogandre nøglepersoner fra amter,H:S, kommuner og andre orga-nisationer i sundhedssektoren.

● Birte Elgaard Andersen, Københavns Amt

● Karin Meinicke Andersen, Danmarks Apotekerforening

● Karin Argir, Capio Diagnostik● Lone Behnfeld,

Sønderjyllands Amt● Karin Bisgaard,

Vestsjællands Amt, ● Bente Christensen, Vejle Amt● Ib Thyge Christensen,

Frederiksborg Amt● Anne Danborg,

Skovbo Kommune● Kjeld Erbs, Århus Amt● Ronnie Eriksson,

Amtsrådsforeningen● Anne-Marie Falch,

Nordjyllands Amt● Lene Meyer Grosen,

Frederiksborg Amt● Jens Grønlund, Viborg Amt● Susanne Larsen Grøntoft, H:S● Merete Halkjær,

Københavns Kommune● Finn Roth Hansen,

Vestsjællands Amt● Jan Stokkebro Hansen,

Københavns Amt● Niels Hornum, KPLL

● Rose-Marie Jensen, Bornholms Amt

● Lisbeth Jørgensen, Fyns Amt● Tine Korsholm,

Ringkjøbing Amt● Tove Lehrmann, Fyns Amt● Søren Lorentzen,

Frederiksborg Amt● Niels Munk-Jensen, FAPS● Birgit Nielsen, Storstrøms

Amt● Claus Nielsen, Kommunernes

Landsforening● Lisbeth Nielsen,

Amtsrådsforeningen● Tove Charlotte Nielsen,

Vejle Amt● Helle Stockfleth Olsen,

Statens Serum Institut● Jens Parker, PLO● Peter Pedersen, H:S● Susanne Duedal Pedersen,

Sundhedsstyrelsen● Jens Henning Rasmussen,

Roskilde Amt● Henning Voss, Center for

Sundhedstelematik● Kim L. Østerbye, Ribe Amt

● Karin Demkjær, MedCom● Lars Hulbæk, MedCom● Gitte Henriksen, MedCom● Henrik Bjerregaard Jensen,

MedCom● Ib Johansen, MedCom● Dorthe Skou Lassen,

MedCom● Jens Rahbek Nørgaard,

MedCom● Claus Duedal Pedersen,

MedCom● Iben Søgaard, MedCom


Tidsplan for Teknisk pilotprojekt

Anvendelsen af den nye infrastruktur sikres gennem spydspidsprojekter i2003, med efterfølgende udbredelsesprojekter i 2004 og 2005.

kunne realiseres, så det er infor-mationsmodtageren, der aktivthenter de informationer, han harbrug for i informationsleveran-dørens system. Samtidig bliverbilleder, lyd, grafik mm. en del afde informationsformer, der bliverlet tilgængelige.

Endelig åbner internettekno-logien op for, at brugerkredsenpå sundhedsinternettet kan ud-vides til alle involverede, her-under ikke mindst patienterne.

KPLL

KommuneAmt

Sundheds-portal

Sundheds-DIX

Apotek

Apotek

Apotek

Apotek

Lægepraksis

Lægepraksis

Lægepraksis

Lægepraksis

Apotekssystem

Lægesystem

Kommune

Amt

Dan Net

Apotekssystem

Lægesystem

Kommune

Amt

KMDnet

Læge-system

Apoteks-net

Internet

2002 2003

09 10 11 12 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12

InfrastrukturprojektVPN-forbindelserEDI via MIME (mail)WEB-opslagEvaluering fase 1Web-mailVideokonference

Kommunikationsprojekt4 arbejdsgrupperSystemudviklingSpydspidsudbredelse


Infrastrukturgruppen har til for-mål at sikre gennemførelsen afMedComs infrastrukturprojekt.Gruppen er midlertidig og be-står af projektledere og net-værksansvarlige fra de organisa-tioner, der i pilotprojektet harvalgt at etablere VPN-forbindel-ser til sundhedsdatanettet. Denmidlertidige infrastrukturgruppevil blive erstattet af en perma-nent gruppe, når projektet erklar til daglig drift.


● Orla Antonsen, Viborg Sygehus

● Allan Bech, Københavns Amt● Martin Bech, UNI-C● Flemming Engstrøm,

Københavns Kommune● Jørgen Granborg, A-Data ApS

Infrastrukturgruppen

● Jens Grønlund, Viborg Amt● Jan Stokkebro Hansen,

Københavns Amt● Peter Illum Hansen, Fyns Amt● Lars Hillerup, Vejle Amt● Niels Hornum, KPLL● Erik Jacobsen,

Datagruppen MultiMed ApS● Henrik Thuren Jensen,

Profdoc A/S, Darwin● Lisbeth Jørgensen, FynCom● Børge Knudsen, Ribe Amt● Ib Lucht, UNI-C● Bo Nielsen, bo soft A/S● Tove Charlotte Nielsen,

Vejle Amt● Jens Parker, Lægehuset● Morten Pedersen,

Datapharm A/S● Peter Pedersen, H:S● Morten Elbæk Petersen,

Amtsrådsforeningen● Palle Runer, DataPharm A/S

● Ole Sprøgel, Dan Net● Jan Staack, H:S● Lise Wormstrup, KMD A/S● Kim Østerbye, Ribe Amt

● Lars Hulbæk, MedCom● Henrik Bjerregaard Jensen,

MedCom● Jens Rahbek Nørgaard,


MedCom


● Hans Elmquist, Vestsjællands Amt

● Susanne Enevoldsen, Ringkjøbing Amt

● Flemming Engstrøm, Københavns Kommune

● Jørgen Granborg, A-Data ApS● Jens Grønlund, Viborg Amt● Helge Hansen,

Sønderjyllands Amt● Peter Illum Hansen, Fyns Amt● Lone Hassingboe,

Nordjyllands Amt● Søren Herget, Vestsjællands

Amt● Lars Hillerup, Vejle Amt● Niels Hornum, KPLL

VPN-kontaktpersoner

● Erik Jacobsen, DataGruppen MultiMed ApS

● Niels Kinnerup, Vestsjællands Amt

● Jan Kold-Larsen, Københavns Amt

● Carsten Lind, Frederiksborg Amt

● Claus Lohfeld, Århus Amt● Kenneth Mogensen,

Storstrøms Amt● Bo Nielsen, bo soft A/S● John Møller Nielsen,

Eterra Danmark A/S● Tove Charlotte Nielsen,

Vejle Amt● Hans Birger Olsen,

Bornholms Amt● Allan Pedersen, Viborg Amt

● Jens Henning Rasmussen, Roskilde Amt

● Palle Runer, DataPharm A/S● Lennart Sorth, UNI-C● Ole Sprøgel, Dan Net A/S● Jan Staack, H:S● Aksel Worm,

Københavns Kommune● Lise Wormstrup, KMD A/S● Kim L. Østerbye, Ribe Amt

Webopslag af laboratorie-data

Idéen i projektet “Opslag aflaboratoriedata via web” er atgive den sundhedsprofessionelleinternetadgang til patientdatalagret i et andet amt, sygehuseller laboratoriedatabase. Det viltypisk være relevant i situationer,hvor den sundhedsprofessionelleskal behandle en patient uden athave kendskab til patientensdata, for eksempel ved akutind-læggelser. Hurtig og nem adgangtil relevante patientdata vil i detilfælde betyde et løft både medhensyn til kvalitet og effektiviteti patientbehandlingen.

Muligheden for webopslag vili det hele taget været nyttig, hvorman ikke “vidste”, at man skullebruge patientdata. Det gælder foreksempel ved behandling af frit-valgs-patienter og patienter, derbliver behandlet i et andet amt,


Perspektiv

Internetstrategien og SundhedsportalenDe MedCom-standarder, der i dag anvendes på sundhedsdatanet-tet, kan genbruges direkte til dataudvekslingen via Den OffentligeSundhedsportal, der er under udvikling med Amtsrådsforeningensom initiativtager.

I dag er der fastlagt mere end 40 brevtyper baseret på Med-Com-standarder. MedCom-standarderne bygger på en sundheds-faglig konsensus om indhold og anvendelse. På det grundlag erder udarbejdet dokumentation og testmeddelelser; afsendersyste-mer er godkendt ved aftestning af indhold og syntaks, og på til-svarende vis er modtagersystemer godkendt gennem aftestning afmodtagelse og præsentation.

Ved en sammenknytning af eksisterende sikre intranet harMedCom etableret sundhedsinternettet, kaldet SundhedsDIX, viaVPN-forbindelser til VPN-knudepunkter. Driften er brugerfinan-sieret, og aktuelt deltager 13 amter, H:S, Københavns Kommune,Apotekernettet, to lægesystemer, KPLL og Dan Net på nettet.Arbejdet med sundhedsinternettet består her og nu i udviklingenaf en stribe webbaserede services, der stilles til rådighed for departer, der er koblet på nettet.

SundhedsDIX er således som skabt til at opfylde de kommuni-kationsbehov, som Den Offentlige Sundhedsportal skal imøde-komme.

Kommentar

MedCom og sundhedsportalenKristian Ebbensgaard, formand for Amtsrådsforeningen

– MedCom spiller en central rolle i kommunikationen mellem sygehuseog praktiserende læger. Amterne har deltaget aktivt i samarbejdet,der har fostret elektronisk kommunikation, som er uden sidestykke iresten af Europa, siger amtsborgmester Kristian Ebbensgaard, formandfor Amtsrådsforeningen.

– Amtsrådsforeningen er initiativtager til den fælles offentligesundhedsportal. Når vi kan sætte et projekt med så store ambitioner iværk, skyldes det bl.a. den standardisering og infrastruktur, som erskabt i regi af MedCom.

– Med MedCom IV bevæger MedCom sig nu ind på sygehusene ogtager for alvor hul på internetteknologien. Også primærkommunerne

er på vej som aktive deltagere i MedCom. – Her er virkelig skabt et fundament for effektiv kommunikation i hele det danske sundhedsvæsen.


fordi de har brug for en lands-eller landsdelsfunktion.

Tidligere projekter har vist, atder er store gevinster, for bådepatienten og sundhedsvæsenet,ved at sikre adgangen til labora-torieresultater og ekg-undersøgel-ser.

At løsningen ikke allerede errealiseret skyldes både teknologi-ske og organisatoriske forhold.Først med etableringen af detlukkede sundhedsinternet er detfor alvor realistisk at gennemføreet projekt, der sigter mod enmassiv udbredelse af opslag ilaboratoriedata via web.

De overordnede formål forprojektet er:

● at sikre patienten, at alle rele-vante informationer altid kannås i forbindelse med behand-ling og undersøgelse

● at sikre, at relevante labora-torieresultater altid er tilgæn-gelige for den behandlendesundhedsprofessionelle, påtværs af amter og organisa-tioner

● at minimere antallet af dob-beltundersøgelser og dervedundgå, at patienten udsættesfor unødvendige undersøgel-ser

● at etablere et supplement tilden eksisterende EDI-kom-munikation og skabe mulig-hed for at forbedre diagnoserog planlægning af behandling

Målsætningen for projektet er, atde amter og laboratorier, der del-tager, får udviklet og implemen-teret en internetbaseret adgang tilrelevante data for eksterne bruge-re og at give adgang til servicenvia det lukkede sundhedsinter-net.

Etablering af opslagsmulighe-der i laboratoriesystemer skal sesi tæt sammenhæng med denkommende Offentlige Sundheds-portal. Skal Sundhedsportalenfor alvor være webindgangen tilsundhedsvæsnet, er det afgøren-de, at der udvikles services, dergør det hensigtsmæssigt ogattraktivt for de sundhedsprofes-sionelle at bruge portalen. Hervil en massiv udbredelse af op-slagsløsninger til laboratoriedata,der kan gøres tilgængelige viaportalen, bidrage til at gøre por-talen til et naturligt arbejds-redskab for de sundhedsfagligeparter.

I forhold til den nationale IT-strategi vil webadgang til labora-toriedata understøtte udviklingenaf forskellige telemedicinske ser-vices.

Projektgruppe

● Anni Christensen, Klinisk Biokemisk Afdeling, Centralsygehuset EsbjergVarde

● Marianne Ebbell, Centrallaboratoriet,Centralsygehuset i Næstved

● Lone Espensen, Klinisk Immunologisk Afdeling, Odense Universitetshospital

● Niels Hornum, KPLL● Michael Johansen, B-DATA● Lisbeth Jørgensen,

Fyns Amt● Kate Kusk, Viborg Amt ● Dorthe Skou Lassen,

Fyns Amt● Else Mortensen, Klinisk

Biokemisk Afsnit, Hillerød Sygehus (observatør)

● Lisbeth Ramsvatn, Patologisk Institut, HillerødSygehus (observatør)

● Maja Stephansen, Storstrøms Amt

● Kim Østerbye, Ribe Amt

● Lars Hulbæk, MedCom● Claus Duedal Pedersen,


Tidsplan for webopslag af laboratoriedata

2002 2003

09 10 11 12 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12

Kommunikationsprojekt ProjektforberedelseSamarbejdsaftalerSystemudviklingSpydspidsudbredelse


Webrekvirering af undersøgelser til klinisk biokemi og klinisk immunologi

Projektet om rekvirering af ana-lyser hos Klinisk Biokemi- ogImmunologiafdelinger via inter-nettet vil betyde et farvel til defortrykte rekvisitionsblanketter.Afdelingerne vil kunne modtageelektroniske rekvisitioner, somlægerne har udfyldt via en stan-dard webbrowser.

Med WebReq-programmetkan alle læger sende en elektro-nisk rekvisition i MEDREQ-format som normal EDI-fil til

Klinisk Biokemi og Immunologi.WebReq giver de tilsluttede læge-systemer mulighed for at havelaboratoriespecifikke oplysningerlagret på et centralt sted, så de erfri for at registrere og vedligehol-de disse oplysninger i det lokalelægesystem. Det giver en langrække fordele:

● Samme arbejdsgang på labora-toriet ved såvel EDI- somweb-rekvirering

Alle Klinisk Biokemiske afdelin-ger og laboratorier samt allelægesystemleverandører erinviteret til at deltage i projek-tet. Til at følge og gennemføreprojektet er der nedsat enWebReq-projektgruppe, derhar følgende deltagere:

● Dorthe Black, KPLL● Niels Jørgensen Christensen,

Aarhus Amtssygehus● Kjeld Erbs, Århus Amt● Lotte Estrup, KPLL● Finn Roth Hansen,

Vestsjællands Amt (observatør)

● Rita Henriksen, Esbjerg Centralsygehus

● Niels Hornum, KPLL● Bodil Jacobsen,

Vejle Sygehus● Erik Jacobsen,

Datagruppen Multimed● Lisbeth Jørgensen, Fyns

Amt (observatør)● Margit Kisbye,

Sygehus Fyn Svendborg(observatør)

● Kate Kusk, Viborg Amt● Birgit Juhl Madsen,

Vejle Sygehus● Tove Charlotte Nielsen,

Vejle Amt● Dora Simonsen,

Sygehus Viborg● Tom Valbjørn, KPLL● Kim Østerbye, Ribe Amt

● Karin Demkjær, MedCom● Gitte Henriksen, MedCom● Ib Johansen, MedCom ● Claus Duedal Pedersen,


Projektgruppe

● Ikke yderligere investeringerpå laboratoriet i forhold tilEDI-rekvirering

● Samme grænseflade hos rekvi-renten uanset laboratorium

● Valgfrihed mellem EDI- ogweb-rekvirering

● Uafhængigt af valg af labora-torium og laboratoriesystem

● Kan let anvendes af alle læge-systemer uden væsentlig pro-grammering

● Mulighed for ændringer ilaboratoriesystemer og læge-systemer uden involvering afalle brugere

● Let adgang for lægen til atoprette egne profiler og egneundersøgelser

● Mulighed for nem genbestil-ling af tidligere undersøgelser

● Mulighed for udskrivning afPTB (PrøveTagningsBlanket-ter)

Lægen får adgang til systemetved hjælp af en normal web-browser via VPN/SSL og senereogså via sundhedsinternettet.Man skal logge på systemet meden adgangskode (ydernummer)og et password. I WebReq kanlægen parameteroverføre nødven-dige patientdata samt relevantepraksisoplysninger, herunderogså default laboratorievalg, så etkald af WebReq kan indbyggessom en fast rutine i det enkeltelægesystem og dermed minimereantallet af manuelle registrerin-ger.

Fremgangsmåden for rekvire-ring ved hjælp af WebReq erganske enkel. Når en rekvisitioner udfyldt, godkendes den, ogder printes en standard PTB-blanket ud. Alternativt bruges en


Instruktionsfilm til laboratorie-rekvisition

Indførelse af elektronisk labo-ratorierekvisition kræver ind-arbejdelse af en række nye

arbejdsgange i lægepraksis. Forat vise hvordan en rationel ogpraktisk arbejdsgang omkringelektronisk rekvisition forlø-ber, har MedCom udarbejdeten række instruktionsvideoer,som gennemgår de forskelligerekvisitionsprocedurer og de

tilhørende prøvetagninger ogmærkning af prøver.

Videoerne kan hentes fraMedComs hjemmesidewww.medcom.dk. De er ligele-des udgivet på en CD, som fåsgratis hos MedCom.

af laboratoriets fortrykte etiket-ter. Prøverne tages, og rekvisi-tionen afsendes i normalt MEDREQ-EDI-format til mod-tagerlaboratoriet.

Lægen får svar tilbage fralaboratoriet som MEDRPT påhelt traditionel vis, men rekvisi-tionen kan også sendes i kopi tilrekvirenten selv med det formålat kunne indlæse de rekvireredeanalyser i det lokale lægesystem.

Tidsplan for webrekvirering

2003

01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12

ProjektbeskrivelseSamarbejdsaftalerWebReq modul klarMøder med leverandørerTest af systemerPilotdriftPilotdrift afsluttesEvt. tilretning af SWUdbredelse


Projektet “Opslag af røntgenbil-leder og beskrivelser via internet-tet” sigter mod at give den sund-hedsprofessionelle direkte adgangtil centrale patientoplysningerlagret i et andet amt eller syge-hus’ røntgensystem. Det er sær-deles relevant i forbindelse medakutte indlæggelser, behandlingaf fritvalgs-patienter og lands- oglandsdelspatienter eller ved for-beredelse af behandling af en nypatient. Via webopslag kan densundhedsprofessionelle hurtigtskaffe oplysningerne, så behand-lingen af patienten bliver effektivog af højeste kvalitet.

Webopslag giver også mulig-hed for at etablere forskelligetelemedicinske services som f.eks.det at spørge en ekspert om en“second opinion”. I takt med denstigende knaphed på eksperterinden for det radiologiske områ-de, vil denne type telemedicinskeløsninger vinde stadig større ind-pas.

Endelig vil opslagsløsningenvære nyttig for de praktiserendelæger, når de skal informere pa-tienter om deres sygdom og be-handling, da røntgenbilleder oftefremmer dialogen med patienten.Lægernes adgang til røntgenbille-der understøtter desuden denløbende faglige opkvalificering af

både alment praktiserende lægerog speciallæger.

At løsningen ikke alleredeeksisterer skyldes både teknologi-ske og organisatoriske forhold.Først med etableringen af detlukkede sundhedsinternet er detfor alvor realistisk at gennemføreet projekt, der udbreder en op-slagsløsning af både røntgen-beskrivelser og forskellige typeraf billeder lagret i digital form.

De overordnede formål forprojektet er:

● at sikre patienter, at alle rele-vante informationer altid kannås i forbindelse med behand-ling og undersøgelse

● at sikre, at relevante røntgen-beskrivelser og -billeder altider tilgængelige for den be-handlende sundhedsprofessio-nelle, på tværs af amter ogorganisationer

● at minimere antallet af dob-beltundersøgelser og dervedundgå, at patienten udsættesfor unødvendige undersøgel-ser

● at etablere et supplement tilden eksisterende EDI-kom-munikation og skabe mulig-hed for at forbedre diagnoserog planlægning af behandling

Målsætningen for projektet er, atde amter, der deltager, udviklerog implementerer en internet-baseret adgang til relevante datafor eksterne brugere og giver ad-gang til denne service via detlukkede sundhedsinternet.

Etablering af opslagsmulighe-der i billeddiagnostiske systemerskal ses i tæt sammenhæng medden kommende Offentlige Sund-hedsportal. En massiv udbredelseaf opslagsløsninger til billeddiag-nostiske data, der kan gøres til-gængelige via portalen, vil med-virke til at give portalen det sund-hedsfaglige indhold, der gør dentil et naturligt arbejdsredskab forde sundhedsfaglige parter.

Webopslag afrøntgenbillederog -beskrivelser

Projektgruppe

● Dan Gedebjerg, Centralsygehuset i EsbjergVarde (observatør)

● Finn Roth Hansen, Vestsjællands Amt

● Bjarne Hjorth, OdenseUniversitetshospital

● Lisbeth Jørgensen, Fyns Amt● John Kiil, Sygehus

Vestsjælland● Lillian Kofoed,

Kalundborg Sygehus● Tove Charlotte Nielsen,

Vejle Amt (observatør)● Marianne Richelsen,

Hillerød Sygehus● Kim Østerbye, Ribe Amt

(observatør)



Tidsplan for webopslag af røntgendata

2002 2003

09 10 11 12 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12

Kommunikationsprojekt ProjektforberedelseSamarbejdsaftalerSystemudviklingSpydspidsudbredelse


Projektet, der handler om atetablere et landsdækkende “tele-dermatologisk netværk” tagerudgangspunkt i MedComs Tele-Med-projekt fra 1999. I løbet aftre måneders drift afprøvedeMedCom fremsendelse af digita-le hudbilleder som supplementtil det traditionelle samarbejdeog henvisningsmønster mellemlægepraksiser og dermatologiskespeciallæger.

Erfaringerne fra dette projektviste, at det er muligt at opnågevinster i form af:

● Let tilgængelig special-lægesupport

● Bedre patientservice, færrelægebesøg, ingen ekstra trans-port, ventetid og fravær forpatienten

● Kvalitetsforbedring i behand-lingen

● Løbende efteruddannelse aflægen

● Enklere kontrolundersøgelse/efterbehandling i almen prak-sis

● Understøttelse af patientensfrie valg af speciallæge

De overordnede mål for tele-dermatologi-projektet er at:

● Erstatte/supplere almindeligehenvisninger til hudspecia-lister med telemedicinskekonsultationer

● Sikre patienter lige og hurtigadgang til specialistvurderin-ger af hudbilleder via egenlæge

● Understøtte efteruddannelseaf praktiserende læger gennemkommunikation med hud-specialister

● Etablere landsdækkendemulighed for telemedicinskhudbilled-konsultation

I forhold til den kommendenationale IT-strategi for sund-hedsvæsenet vil etablering af etteledermatologisk netværk væreførste skridt i retning af realise-ring af anbefalingerne fra Sund-hedsministeriets telemedicin-redegørelse fra 2001.

Etablering af teledermatologiskal ses i sammenhæng med denkommende Offentlige Sund-hedsportal. Via Sundhedsporta-len, kan praktiserende læger fåoverblik over udbydere af tele-dermatologisk konsultation, lige-som vejledninger og anbefalingeri forbindelse med teledermatolo-gi bør kunne findes her. På sigt

Teledermatologisk netværk

kan et teledermatologisk netværksuppleres med en national hud-billeddatabase med særligt inter-essante og/eller typiske hudlidel-ser, som det kendes fra ErlangenUniversitet i Holland.

Projektgruppe

● Birte Elgaard Andersen,Københavns Amt

● Kjeld Erbs, Århus Amt● Jens Grønlund, Viborg Amt● Bo Gundtofte, Roskilde

Amt (observatør)● Finn Roth Hansen,

Vestsjællands Amt● Lisbeth Jørgensen, Fyns Amt● Tonny Karlsmark,

Bispebjerg Hospital● Finn Klamer, Øster Jølby,

Mors● Tine Korsholm,

Ringkjøbing Amt● Ove Kristensen, Vestsjælland● Søren Lorentzen, Frederiks-

borg Amt (observatør)● Peter Pedersen, H:S● Bjørn Perrild, Kongens

Lyngby● Hanne Boje Rasmussen,

Odense● Peter Wendelboe, Grenaa




Institut på Vejle Sygehus tillægepraksiser og udveksle hud-billeder mellem praktiserendelæger i Vejle Amt og special-læger i hudsygdomme i ÅrhusAmt.

Forsøget var en ubetingetsucces. MedCom har derforvalgt at udarbejde en fælles

dansk vejledning til denneEDI-meddelelse, kaldet MED-BIN.

MEDBIN anvendes i dagtil overførsel af hudbilleder ogbruges i MedComs dermato-logiprojekt samt til overførselaf medicin-opdateringsfiler ogelektrokardiogrammer.

Edifact – med MEDBIN-elementPNA+PAT+PatCPR:::CPR:IM+++SU:PatEnavn+FO:PatFnavn'RFF+XPI:PatErstatCPR'

Binære element S11+11' UNO+Objektlbnr+AID:Objektrefnr+OBJ:OBJEKTTYPE:OBJEKTEXTENSION:91+Objektstoerrelse:14:1:A'

Objektfilen SelveObjektetUNP+Objektstoerrelse+Objektlbnr'

Antal repetitioner UNO/UNP kan max gentages 10 gange. Max.størrelse på SelveObjektet er 20 Mbyte

MEDBIN – billedermed EDIFACTI forbindelse med gennemførel-sen af konsolideringsprojektetog med inspiration fra EU-projektet CoCo, opstod ideenom at anvende de eksisterendeEDI-løsninger til at overføreandet end mindre tekstbasere-de dokumenter. Det kan foreksempel være billeder ogtekstdokumenter af en betyde-lig størrelse. Her kan nævnesrøntgenbilleder og patologibil-leder samt fælles datagrundlagfor medicin og patientforteg-nelsen til almen lægepraksis.

I et samarbejde med Data-gruppen MultiMed, KMD,Vejle Amt, B-Data og ÅrhusAmt gennemførte MedCom iforåret 2002 et forsøg med atudveksle billeder fra Patologisk

Øjebaggrundsbillede Røntgenbillede EKG

En begyndende udbredelse afteledermatologi kan desudendanne teknisk grundlag for etøget tværfagligt samarbejde mel-lem hjemmeplejen, lægepraksiserog dermatologer på sårområdet.Endelig kan teledermatologi væreisbryder for andre telemedicinskeløsninger i forhold til almenlægepraksis i fremtiden, indenfor eksempelvis kardiologi.

Tidsplan for teledermatologi

2002 2003

10 11 12 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12

Kommunikationsprojekt ProjektforberedelseSamarbejdsaftalerSundhedsfaglige anbef.Systemudvikling (MedBin)Spydspidsudbredelse

● Jørgen Granborg, A-Data ApS, PLC

● Carsten Jacobsen, KMD A/S● Erik Jacobsen, Datagruppen

MultiMed ApS● Bo Nielsen, bo soft A/S● Morten Pedersen,

Datapharm A/S● Michael Rasmussen,

Dan Net A/S

● Palle Runer, DataPharm A/S● Ole Sprøgel, Dan Net A/S● Lise Wormstrup, KMD A/S


MedCom● Martin Bech, UNI-C● Ib Lucht, UNI-C


EDI via internet

I forbindelse med afprøvningenaf den tekniske infrastruktur sikrer samarbejdsaftaler medVANS-leverandørerne i det nu-værende sundhedsdatanet, atleverandørerne sammen medeventuelle andre kommende net-værksudbydere på det internet-baserede sundhedsdatanet, kanhåndtere EDI-mail via internetover SundhedsDIX’en.

Formålet med dette er at sikresammenhængen mellem det eksi-sterende sundhedsdatanet og detkommende sundhedsdatanet påEDI-området. Det kræver, at alleparter på det internetbaseredesundhedsdatanet anvender densamme kuverteringsstandard.Der er alene tale om en ændretkuvertering, da EDI-standarder-ne anvendes uændret i forhold tili dag. For at understøtte udbre-delsen af EDI-mail via internet,er der behov for, at MedComsikrer en ensartet kuverteringgennem tilbud om leverandør-aftestning i perioden 2003-2005,i henhold til EDI-mailstandar-den. Udbredelsen af EDI-mailkan herefter baseres på det friemarked.

I afprøvningen, der blev af-sluttet september 2003, deltogKMD, Dan Net, DataGruppenMultiMed, A-Data, Apoteker-nettet, DataPharm og CitoData(bo soft A/S).

Projektgruppe

Sundheds-DIX

EDI-udveksling via Sundheds-DIX’en er baseret på decentralemail-exchange servere (MX).

Apoteks-Net

MXMX

MXMX

MX


Baggrunden for Sygehus-kom-mune XML-projektet er at ud-brede brugen af en række elek-troniske meddelelser – den elek-troniske indlæggelsesmeddelelse,indlæggelsessvar og udskrivnings-meddelelse. Alle tre meddelelserstyrker kommunikationen mel-lem sygehus og kommune, hvorder traditionelt har været proble-mer med at sikre kommunika-tionen ved indlæggelse og ud-skrivning fra sygehus.

Pr. september 2002 var kun17% af landets befolkning dæk-ket af disse typer af meddelelser,til trods for de muligheder, derligger i at lette arbejdsgangen ogsikre bedre patientbehandling ikraft af den elektroniske kom-munikation.

Målgruppen for projektet erførst og fremmest de sygehuse ogkommuner, der ikke bruger disseelektroniske meddelelser. Sam-tidig har de sygehuse og kommu-ner, der allerede udveksler adviserog indlæggelsessvar længe ønsketen udbygning af den elektroniskekommunikation. Der er behovfor at muliggøre en løbende in-formationsudveksling før, underog efter en indlæggelse.

Dette sundhedsfagligt velbe-grundede ønske kan imødekom-mes ved at supplere standard-meddelelserne med mulighedenfor at afsende og modtage fagligeog kliniske meddelelser mellemsamtlige EOJ-systemer i kommu-

● at projektet understøtterandre centrale initiativer medrelation til sundhedssektoren,herunder især:– Opbygningen af Viden-

skabsministeriets XML-database

– Sundhedsstyrelsens arbejdemed G-EPJ

– KL’s /Socialministerietsvidereudvikling af FællesSprog

– Opbygningen af DenOffentlige Sundhedsportal

– Den Digitale Taskforce’sarbejde med juridiske barrierer for digital forvalt-ning.

Sygehus-kommune XML-projek-tet skal ses i sammenhæng meddet generelle arbejde med EDI-XML-oversættelse. Dette arbejdeer nødvendigt af hensyn til for-beredelsen af Den OffentligeSundhedsportal.

EDIFACT- standarderne foradviser og indlæggelsessvar erteknisk set de mest simple af alleMedComs standarder. Det erderfor oplagt at bruge disse stan-darder til en første afprøvning afmulighederne i EDI-XML-over-sættelse.

Projektet skal sikre, at der ska-bes en sammenhæng mellem ud-viklingen på sundhedsdatanettetog det overordnede XML-arbejdei Videnskabsministeriet. Samti-dig skabes rammerne for udbre-delse af basale kommunikations-løsninger blandt sygehuse ogkommuner.

nerne og samtlige PAS-systemerpå sygehusene.

Samtidig sigter projektet modat udbrede brugen af korrespon-dancemeddelelse og varsling affærdigbehandling. Korrespon-dancemeddelelsen kan opfylde enlang række af de kommunika-tionsbehov, der efterspørges afsygehuse og kommuner. Meddel-elsens fritekstfelt kan blandtandet udfyldes ved at genbrugeeksisterende registreringer fraEOJ, herunder medicin- og ydelsesoplysninger og funktions-vurdering. Fra sygehuset kanhandle- og genoptræningsplanerskrives direkte i PAS-systemetskorrespondancemodul.

Formålet med Sygehus-kom-mune XML-projektet er således:

● at sikre, at anvendelsen af ind-læggelsesadvis, indlæggelses-svar og udskrivningsadvis bli-ver udbredt til sygehuse ogkommuner, der dækker 75%af landets befolkning ultimo2004

● at sikre de tekniske forudsæt-ninger for en markant udbre-delse af anvendelse af korre-spondancemeddelelsen og varsling af færdigbehandling,så amter med 75% af landetsindbyggere tilbyder dissekommunikationsmulighedertil interesserede kommunerultimo 2004

Kommunerne og sundheds-kommunikationen

Sygehus-kommune XML-projektet

NordjyllandsAmt:AalborgLæsø

Fyns Amt:OdenseÅrslevØrbækRyslingeRudkøbingSvendborg

Vejle Amt:Fredericia

VestsjællandsAmt:HolbækSlagelse

FrederiksborgAmt:FrederiksværkStenløseSlangerupHelsingør

Roskilde Amt:SkovboRoskildeKøge Vallø

H:S:KøbenhavnFrederiksberg

KøbenhavnsAmt:SøllerødLyngby-Tårbæk

Storstrøms Amt:HøjrebyNæstvedNakskovSakskøbing

Projektdeltagere

● Amt deltager i kommuneprojektet

● Amt deltager ikke i kommuneprojektet

● Kommune på sundheds-datanettet

● Kommune på sundheds-datanettet, som herudover indgår i Sygehus-kommuneXML-projektet

Kommunerne og sundhedskommunikationen 21

MedCom IV kommunegruppe

● Projektleder Lene Meyer Grosen, Frederiksborg Amt

● Projektleder Marianne Strand,Stenløse Kommune

● Administrativ konsulent Kim Snekkerup, Frederiksværk Kommune

● Oversygeplejerske LisbethRasmussen, Fyns Amt

● Projektleder Alice Kristensen,Svendborg Kommune

● Hjemmeplejeleder Lissi Veltzé, Ørbæk Kommune

● Ledende SystemkonsulentSusanne Grøntoft Larsen, H:S

● IT-konsulent Merete Halkjær,Københavns Kommune

● Projektleder Anne-Marie Falch, Nordjyllands Amt

● Leder af døgnplejen IsabelleAndersen, Læsø Kommune

● Afsnitsleder Kirsten Skovrup,Aalborg Kommune

● Informatikchef Jens HenningRasmussen, Roskilde Amt

● Projektkoordinator Agnete Seidelin, Roskilde Kommune

● Leder af hjemmeplejen AnneDanborg, Skovbo Kommune

● Projektleder Birgit Nielsen,Storstrøms Amt

● IT-medarbejder Søren SkafteJensen, Nakskov Kommune

● IT-seniorkonsulent Kim Østerbye, Ribe Amt

● Projektkonsulent Lene Bilslev-Jensen, Den DigitaleTaskforce

● Udviklingskonsulent Bentt Nielsen, Styrelsen for SocialService

● Projektleder Dorthe Skou Lassen, MedCom

● Projektleder Lars Hulbæk,MedCom

● Projektsekretær Iben Søgaard, MedCom

2002 Projektforberedelse

2003 Januar Leverandørsamarbejdsaftaler og Pilotdeltager-samarbejdsaftaler indgået.

Maj Info til alle landets kommuner vedrørende udbredelses-initiativer i 2004.

September Leverandøraftestning og MedCom-certificering gennemført.

December Minimum 3 måneders pilotdrift gennemført.

Fortsat Markedsføring fra relevante parter bag MedCom.udbredelse i 2003

2004 Udbredelsessamarbejdsaftaler med amter/ H:S

Ultimo Spydspidsudbredelse i (mindst) ét amt med samtlige kommuner gennemført.

Hele 2004 Markedsføring fra relevante parter bag MedCom.

Tidsplan for Sygehus-kommune XML-projektet

●

●

●

●●

●●●●

●●

●●●●

●●●●

●

●

● ●

●

●

●

●


Fælles Sprog II er en begrebsram-me, som kommunerne kan brugetil at beskrive de kommunaltindvisiterede borgeres funktions-evne, og de ydelser, der leveresinden for ældre- og handicap-området. Fælles Sprog II giveroverblik over borgerens samledefunktionsevne.

Det helt overordnede målmed Fælles Sprog II er at skabepolitisk og faglig sammenhæng iindsatsen. Målgruppen for FællesSprog II er politikerne og de fag-lige medarbejdere, primært visi-tatorerne.

Fælles Sprog II udgør en kli-nisk database, hvor oplysningerom alle visiterede borgere opsam-les og kan bruges til en mereoverordnet faglig udvikling, samtledelsesmæssig og politisk priori-tering. Fælles Sprog II er ikke

udviklet til at blive anvendt i denkliniske situation, hvor ydelserneudføres hos den enkelte borger.

Visitator foretager en funk-tionsvurdering via otte vurde-ringsområder på fire funktions-niveauer og registrerer ydelsestil-delingen i et ydelseskatalog. End-videre vurderes boligens indfly-delse og brugen af hjælpemidler

på borgerens funktionsevne. Re-gistrering af hjælpemidler følgeren klassificering efter en interna-tional standard “Technical aidsfor disabled persons”.

Fælles Sprog II tager udgangs-punkt i ICF, som udgør en del afSundhedsvæsenets KlassifikationsSystem (SKS). Udviklingen afFælles Sprog II koordineres ogintegreres med Sundhedsstyrel-sens arbejde med ICF inden forSKS.

MedCom følger udviklingenved at være repræsenteret i KL’sreferencegruppe for Fælles Sprog.

Udviklingen af Fælles Sprog IIvaretages af KL og kan følges påKL’s hjemmeside: www.kl.dk/fs

Sygehus-kommuneprojektet og Fælles Sprog

Kommentar

Bedre sammenhængSocialminister Henriette Kjær

– Mange ældre mennesker oplever, at de skal fortælle den sammehistorie om og om igen. De samme personlige oplysninger skal gives tilhjemmeplejen, sygehuset, den praktiserende læge og måske hjemme-plejen igen, siger socialminister Henriette Kjær. – Det er ikke smart,det er uhensigtsmæssigt!

– Det hænder også at ældre simpelthen “smutter” ud af systemet,fordi der i et sygdomsforløb kan være sket ændringer i den ældreshjemmepleje – og man udskrives til ingenting. Systemerne må derforblive bedre til at snakke sammen.

– Gennem MedCom samarbejdet arbejdes der målrettet med at udbrede den elektroniske kommunikation mellem sygehus og kom-

muner, så der skabes en bedre sammenhæng mellem social- og sundhedssektoren. Så kunne vi måskeundgå, at de ældre gentagne gange skal give de samme oplysninger. Det ville i hvert fald være en godbegyndelse.

Kommunerne og sundhedskommunikationen 23

Projektet om LÆ-blanketter sig-ter mod at lette den skriftligekommunikation mellem kom-munerne og de praktiserendelæger samt mellem kommunerneog speciallæger på såvel sygehusesom i privatpraksiser.

LÆ-blanketter bruges indenfor mange områder i den kom-munale sagsbehandling, blandtandet i forbindelse med førtids-pension og sygedagpenge. Elek-troniske udgaver af blanketterneindgår som en naturlig del aflægernes praksissystemer, menforsendelsen foregår i dag ikkeelektronisk.

LÆ-blanketterne er standardi-serede af lægeforeningens attest-udvalg, som består af repræsen-

tanter for de praktiserende lægersamt Kommunernes Landsfor-ening. Sagsgangen ved brug afLÆ-blanketter består af to trin:

1. Der sendes en anmodning frakommunen med ønske omudfyldelse af en attest.Anmodningen kan sendes tilen praktiserende læge eller enprivatpraktiserende special-læge.

2. Modtageren sender relevanteoplysninger tilbage til kom-munen på en attest.

Formålet med LÆ blanket-pro-jektet er at gøre det muligt atgennemføre både trin 1 og 2elektronisk.

Tidsplan

April-oktober 2003: Foranalyse.November 2003: Opstart af tek-nisk pilotprojekt.

LÆ blanket-projektet

Projektgruppe

Deltagerne i projektets for-analysegruppe er:

● Morten Hein, Socialministeriet

● Marie Munk Jensen, Finansministeriet

● Anne Marie Nielsen, Esbjerg Kommune

● Claus Nielsen, Kommuner-nes Landsforening

● Lars Nielsen, Odense Kommune

● Mette Brøsted Nielsen,Esbjerg Kommune

● Jens Parker, praktiserendelæge, København

● Charlotte Henius Meier, Kommunernes Lands-forening

● Morten Elbæk Petersen,DenOffentlige Sundhedsportal

● Marianne Rosted, Aalborg Kommune

● Kurt Samsø, Århus Kommune

● Dorte Schwartz, Københavns Kommune

● Lene Bilslev-Jensen, Finansministeriet

● Lars Hulbæk, MedCom● Dorthe Skou Lassen,

MedCom

●●

●

●

●

● De deltagendekommuner er: Aalborg,Århus, Esbjerg, Odense og København

LÆ blanket-projektet skal bane vejen for elektronisk udveksling af flere afsundhedssektorens blanketter. Projektet afprøver integration mellem sund-hedssektorens grundsystemer via en central blanketserver, der nås viaSundhedsportalen og SundhedsDIX’en.

KommuneAmt

Blanket-server

Sundheds-DIX

Lægepraksis

Lægepraksis

Lægepraksis Lægepraksis

Amt

Kommune

Dan Net

LægepraksisAmt

Kommune

KMDnet

Læge-system

Sundheds-portal

Internet


Kommentar

Samarbejde og sammenhængBorgmester Ejgil W. Rasmussen, formand for Kommunernes Landsforening

– Et godt samarbejde mellem sundhedsprofessionelle i kommuner ogamter er afgørende for, at vi kan yde en sammenhængende indsats,særligt over for de ældre og i sundhedsplejen i kommunerne, sigerEjgil W. Rasmussen, formand for Kommunernes Landsforening.

– Alt for ofte ser vi desværre kommunikationssvigt, når en borgerskifter mellem de forskellige instanser. Elektronisk kommunikationmellem parterne kan medvirke til, at alle er opdateret om f.eks. enborgers insulinbehandling, således at hjemmeplejen kan iværksætte denødvendige kostændringer, eller at den nødvendige handleplan kom-mer ud til alle, der arbejder rundt om borgeren.

– Derfor er KL gået aktivt ind i MedCom-samarbejdet igen. I takt med, at kommunerne har næsten85% dækning på elektroniske omsorgsjournaler, er mulighederne for elektronisk samarbejde blevet væ-sentligt forøget. Og nye områder trænger sig på inden for sundhedsplejen og de sårbare børn og unge.Her er det vigtigt, at fagpersonerne så tidligt som muligt bliver opmærksomme på eventuelle svigt.

Perspektiv

IT-Fyrtårnets kommune-lægepraksiskommunikation

IT-Fyrtårnsprojektet “Udveksling af informationer i sundhedssektoren”omfatter en række af følgende kommunikationsstrømme mellem Aalborg Kommunes omsorgssystem og fire praktiserende læger medfire forskellige lægesystemer. Konkret drejer det sig blandt andet om

kommunikation vedrørende hjemmeplejestatus, receptfornyelse og korrespondance.

Hjemmeplejestatus: Løbende opdatering af lægesystemet med information om kommunens ydelser tilpatienten/klienten.

Receptfornyelse: Receptfornyelser direkte fra omsorgssystemets medicinkort til lægesystemet.Korrespondance: Patienthenførbar, men ikke-struktureret udveksling af informationer.

I april 2003 viste statistikken for kommunikationen mellem kommunen og de fire læger, at der var sendt14 korrespondancemeddelelser, 2196 meddelelser vedrørende hjemmeplejestatus og 212 receptfornyelseri løbet af måneden.

Projektet gennemføres under Aalborg Kommunes projektledelse. Yderligere information kan findesher: http://www.detdigitalenordjylland.dk/index.php/m/142

Foto

: Sø

ren

Wes

selt

oft

Fo

tog

rafi

Sygehusene og sundhedskommunikationen 25

MedComs sygehusprojekter hartil formål at understøtte elektro-nisk kommunikation af patient-data mellem sygehuse i forskelli-ge amter.

Ingen landsdækkendekommunikation mellem sygehuse Det er i dag muligt at gennem-føre EDI-kommunikation mel-lem ethvert sygehus og enhverlægepraksis, uanset hvor i landetsygehuset eller lægepraksisenbefinder sig. Det er imidlertidikke muligt i dag at gennemføreEDI-kommunikation mellemsygehuse i forskellige amter.

Projekterne vil understøtteindførelsen af EPJ-systemer påsygehusene ved at sikre, at infor-mationer kan udveksles mellemIT-systemer på behandlings-afdelinger i forskellige amter – og vil derfor også understøttekommunikationen mellem be-handlingsafdelinger og andreparter internt på sygehusene ogmellem sygehuse i samme amt.

Det er målsætningen indenudgangen af 2005:

● at XML EPJ-kommunika-tionsprojektet har resulteret i storskala landsdækkende benyttelse af alle relevanteMedCom-meddelelser tilkommunikation mellem syge-huse.

XML EPJ-kommunikations-projektet bygger i væsentlig gradpå de erfaringer, der er opnået iMedComs nuværende kommuni-kationsprojekter med primærsek-toren, medens SUP-projektettager udgangspunkt i et tilsvaren-de projekt gennemført af Vejle,Viborg og Århus amter.

● at MedComs SUP-projekthar resulteret i, at deltagendeamter har etableret udtræks-systemer og overførsel af EPJog patientdata til en amtslig/fællesamtslig SUP-database/browser, hvorfra der er etable-ret sikker internetadgang tilrelevante interne og eksternebrugere.

Sygehusene og sundheds-kommunikationen

Fra sygehus tilsygehus

MedComs to sygehusprojekterkoordineres af sygehusprojekt-ledergruppen.

● Karin Argir, Capio Diagnostik

● Lone Behnfeld, Sønderjyllands Amt

● Hans Henrik Bøttger, Århus Amt

● Anne-Marie Falch, Nordjyllands Amt

● Ole Filip Hansen, Viborg Amt

● Morten Hansen, Vejle Amt● Lone Hassingboe,

Nordjyllands Amt● Hans Erik Henriksen, IBM● Svend Holm Henriksen,

Odense Universitetshospital● Søren Rosenørn Jakobsen,

Acure● Michael Johansen, B-DATA● Jørgen Schøler Kristensen,

DADL● Per Wagner Kristensen,

DADL● Dorthe Skou Lassen,

Fyns Amt

● Søren Lorentzen, Frederiksborg Amt

● Finn Mathiesen, Dansk Radiologisk Selskab

● Lisbeth Nielsen, Amtsrådsforeningen

● Sanne Nørgaard, CSC Scandihealth

● Helle Stockfleth Olsen, Statens Serum Institut

● Jan Petersen, Sundhedsstyrelsen

● Jørgen Hjelm Poulsen, DanskSelskab for Klinisk Biokemi

● Jens Peder Rasmussen, Systematic

● Kim Østerbye, Ribe Amt

● Karin Demkjær, MedCom● Lars Hulbæk, MedCom● Gitte Henriksen, MedCom● Henrik Bjerregaard Jensen,

MedCom● Ib Johansen, MedCom● Jens Rahbek Nørgaard,



Sygehusprojektledergruppen

33

534 32

32588

12

1 1398 4766 227

266

Laboratoriekommunikation mellem amter


Samlet vil de to projekter be-tyde en markant forbedring afelektronisk kommunikation:

● XML EPJ-kommunikations-projektet vil effektivisere dendaglige rutinekommunikationmellem sygehusenes behand-lingsafdelinger og mellem dis-se og de klinisk diagnostiskeafdelinger i form af henvis-ninger, rapporter, epikriser,laboratoriesvar m.v., på sam-me måde som dette er sket forkommunikationen med pri-mærsektoren.

● MedComs SUP-projekt vilgive let og ubesværet browser-adgang til journaldata påtværs af sygehuse og interntfor den store gruppe læger ogsygeplejersker, der ikke i for-vejen benytter de pågældendeEPJ- og PAS-systemer.

Projekterne koordineres medSundhedsstyrelsens nationale G-EPJ-udvikling, der på længeresigt skal resultere i væsentligtmere ensartede og avanceredeEPJ-systemer i den danske sund-hedssektor.

MedComs XML EPJ-standar-der vil således i efteråret 2003blive udvidet, så de er forberedttil at kommunikere de tilsvaren-de meddelelser. i takt med at derindføres EPJ-systemer, der byg-ger på G-EPJ.

Med indførelsen af “De godelaboratoriesvar” og fællesIUPAC-analysekoder i alleamter og på landets laboratori-er blev der mulighed for atudveksle laboratoriesvar mel-lem de forskellige amters kli-nisk biokemiske systemer.

CSC-Labka og B-Data har

udviklet et modul, så der nukan modtages RPT01 – kli-nisk biokemiske svar direktefra andre laboratorier.

Prøver, der videresendes fradet lokale laboratorium tilanalyse på et udenamts- ellerservicelaboratorium modtagesog indføres automatisk i det

lokale laboratoriums kumule-rede svarskema, straks efter atdet er godkendt på service-laboratoriet. Helt uden manu-el indtastning. Der anvendesden samme MedCom-stan-dard, RPT01, som anvendestil svarafsendelse til lægeprak-sis.

No

rdjy

llan

d

Vib

org

Årh

us

Rin

gkø

bin

g

Rib

e

Vej

le

Søn

der

jyll.

Fyn

Ves

tsjæ

llan

d

Sto

rstr

øm

Ro

skild

e

Fred

erik

sb.

H:S

Kø

ben

hav

n

Bo

rnh

olm

KPL

L

SSI

Grø

nla

nd

RPT01 mellem amter, april 2003

Fra / Til

NordjyllandViborgÅrhusRingkøbingRibeVejleSønderjyllandFynVestsjællandStorstrømRoskildeFrederiksborgH:SKøbenhavnsBornholmKPLLSSIMedilab

Århus Amt 0 500 1000 1500

2 Sygehusintern3 Amtsintern Sygehuse4 Tværamtslig Sygehuse5 Primærsektor

Fyns Amt 0 200 400 600 800 1000

1 Afdelingsintern2 Sygehusintern3 Amtsintern Sygehuse4 Tværamtslig Sygehuse5 Primærsektor6 Andet

Klinisk service

ca. 40%

Andre sygehuse

ca. 10%

Øvrig service

ca. 13%

Administration

ca. 4%

Primær- sektor

ca. 13%Læge-praksis

Pleje-hjem

Hjemme-pleje

Special-læger


EPJca. 23%


SYGEHUS

detailbeskrivelser af vigtigearbejdsområder, f.eks. billed-diagnostik.

Grundstrukturen sigter på atgøre EPJ-systemer mere struktu-rerede og ensartede på landsplan.Samtidigt vil en mere ensartetdatabenyttelse gøre det lettere atudveksle informationer mellem

XML EPJ-projektet


Behandlingsafdelingers kommunikationsbehov

G-EPJ

Udviklingen af EPJ-systemer skalbygge på den nationale G-EPJ,Grundstruktur for ElektroniskPatientjournal. G-EPJ beskriveren fælles model for dokumenta-tion af den kliniske arbejdsprocesog vil gradvist blive udvidet med

XML EPJ-kommunikations-projektet arbejder på at tilpasseMedComs kommunikationsstan-darder for primærsektoren tilkommunikation af de tilsvarendemeddelelser internt på sygehusetog mellem sygehuse – det vil sigetil kommunikation af henvisnin-ger, epikriser, laboratorieresulta-ter mv.

Disse meddelelser bruges i etomfang af 150-250 pr. sygehus-seng pr. uge på sygehusenes be-handlingsafdelinger og beslag-lægger dermed væsentlige res-sourcer; i gennemsnit cirka 10%af den samlede arbejdstid påsygehuset.

Det er målsætningen, at XMLEPJ-projektet inden udgangen af2005 på landsplan har ført til enomfattende anvendelse af allerelevante MedCom-meddelelsertil kommunikation internt påsygehuse og mellem sygehuse –af samme omfang, som det i dager tilfældet i primærsektoren.

Perspektiv

XML EPJ

Sygehus-papirjournaler er fulde af blanketter, dermed fordel kunne udveksles elektronisk. MedComs standarder dækker langt det meste af

papirjournalernes indhold. Dvs., at laboratoriesvar,røntgensvar, henvisninger mv. kan kommunikeres iMedComs XML EPJ-standarder.

■ Elektronisk ■ Papir


EPJ-systemerne. Der er igangsaten G-EPJ-referenceimplemen-tering, som omfatter en testdata-base til afprøvning af G-EPJ.

I takt med at der indføresEPJ-systemer, der bygger på G-EPJ, vil der opstå nye mulig-heder for en mere fleksibel data-adgang i sundhedssektoren. G-EPJ sætter således rammernefor den langsigtede udvikling afEPJ-systemer og fælles brug afpatientsystemer i Danmark.XML EPJ-kommunikationspro-jektet skal ses som en del af enrealistisk mulighed for kommu-nikation mellem EPJ-systemer,der bygger på en fælles G-EPJ-struktur.

Mens G-EPJ forudsætter ud-vikling og indførelse af en nytype EPJ-systemer, bygger XML

EPJ-kommunikationsprojektetpå eksisterende IT-systemer ogtager udgangspunkt i kommuni-kation mellem de IT-systemer,der benyttes i sundhedssektoren idag.

OiO – Offentlig information OnlineMedComs XML-dokumentationer udarbejdet i henhold til ret-ningslinjerne for OiO – Offent-lig information Online (sewww.oio.dk/xml). OiO er etsamlet koncept for dokumenta-tion af standarder for den offent-lige sektor udarbejdet af Ministe-riet for Videnskab, Teknologi ogUdvikling i samarbejde medKommunernes Landsforening ogAmtsrådsforeningen.

Implementering afXML EPJDer er stor forskel på metoder ogtidsplaner for indførelse af EPJ-systemer i de enkelte amter/H:S.Af denne grund er XML EPJ-kommunikationsprojektet delt ito implementeringsperioder:Gruppe 2004 og Gruppe 2005 –og i tre kommunikationspakker:Primær Pakken, Sygehus Pakken,Klinisk Pakke.

Det er hensigten, at hvertamt/H:S vælger, hvilke kommu-nikationspakker og hvilke imple-menteringsperioder der passerbedst i amtets/H:S’ egen IT-stra-tegi.

Hver kommunikationspakkedækker fundamentale kommuni-kationsbehov mellem behand-

Sygehus Pakken

Mellem sygehuse og EPJ og PAS:XML UdskrivningsepikriseXML Ambulant epikriseXML SygehushenvisningXML BookingsvarXMLEDI KorrespondancebrevXML PersonstamdataXML Medicindata

Klinisk Pakke

Mellem røntgenafdelinger,EPJ og evt. PAS:XML Billeddiagnostisk epikriseXML Billeddiagnostisk henvisning

Mellem laboratorier, EPJ og evt. PAS:XML LaboratoriesvarXML PatologisvarXML MikrobiologisvarXML ImmunologisvarXML LaboratorierekvisitionXML PatologirekvisitionXML Mikrobiologirekvisition

Primær Pakken

Mellem EPJ og lægepraksis – evt. via PAS:XMLEDI UdskrivningsepikriseXMLEDI Ambulant epikriseXMLEDI SygehushenvisningXMLEDI BookingsvarXMLEDI Korrespondancebrev

Mellem EPJ og hjemmepleje – evt. via PAS:XMLEDI IndlæggelsesadvisXMLEDI IndlæggelsessvarXMLEDI UdskrivningsadvisXMLEDI Varsel af færdigbehandlingXMLEDI Korrespondancebrev

service

Andre sygehuse

service

istration

Primær- sektor Læge-

praksisPleje-hjem

Hjemme-pleje

Special-læger

Andrekliniskebehandlings-afdelingerEPJ


SYGEHUS

Klinisk service

Andre sygehuse

Øvrig service

Administration

Primær- sektor Læge-

praksisPleje-hjem

Hjemme-pleje

Speclæg

Andrekliniskebehandlingafdelinger

EPJ


SYGEHUS

Klinisk service

Andre sygehuse

Øvrig service

Administration

Primær- sektor

Læge-praksis

Pleje-hjem

Hjemme-pleje

Special-læger


EPJ


SYGEHUS


Hvad kan gøres lettere?

● Hele kommunikationspakker udbredes på én gang – større effekt og overblik. I primærsekto-ren er de enkelte meddelelser indført enkeltvis gennem årene. Udbredelse af hele kommunikations-pakker på en stor skala vil gøre såvel systemudvikling som implementering væsentlig mere effektiv.

● Forhåndsaftestning springer MedCom I over. I primærsektoren gennemførtes i 1994-1996 enrække pilotprojekter, der skulle afprøve kommunikationen for første gang. I dag er det muligt atforhåndsafteste såvel afsendelse som modtagelse af meddelelser, så det er muligt at starte direktemed udbredelse.

● Obligatorisk positiv og negativ kvittering sikrer logistikken. I 2002 er indført obligatorisk kvit-tering for primærkommunikationen. Dette letter administration og fejlfinding, så det forventes atblive benyttet på sygehussiden fra starten.

lingsafdelinger og andre væsent-lige parter:

● Sygehus Pakken dækkerkommunikation mellem syge-huse og mellem behandlings-afdelinger indbyrdes.

● Klinisk Pakke dækker kom-munikation mellem behand-lingsafdelinger og laboratorierog røntgenafdelinger.

● Primær Pakken dækker kom-munikation mellem behand-lingsafdelinger, lægepraksiserog hjemmeplejen.

Meddelelsen Korrespondance-brev bør indgå i samtlige kom-munikationspakker, da dennemeddelelse allerede i dag er im-plementeret i alle lægesystemerog desuden forventes at bliveimplementeret i alle kommunaleomsorgssystemer. Korrespon-dancebrevet vil derfor som deneneste meddelelse kunne sendesmellem stort set alle parter isundhedssektoren, bortset fralaboratorier og røntgenafdelinger.

Alt efter hvilke kommunika-tionspakker det enkelte amt/H:Svælger at deltage i, vil det værenødvendigt at inddrage de IT-leverandører, som amtet alleredei dag benytter på de pågældendeområder. F.eks. vil kommunika-tion af Klinisk Pakke involvere

amtets laboratoriesystemer, rønt-gensystemer og EPJ-systemer.

Efter implementeringsperio-den vil det være muligt at kom-munikere de pågældende med-delelser mellem alle sygehusafde-linger og alle sygehuse, der harimplementeret de samme kom-munikationspakker såvel internt iamtet som på landsplan.

XML EPJ-kommunikations-projektet svarer størrelsesmæssigtog implementeringsmæssigt til de

projekter, der er gennemført iprimærsektoren siden 1994. Pro-jektet kan komme til at involverestort set samme antal IT-systemerog kræve udvikling af stort setsamme antal kommunikations-snitflader. På baggrund af erfa-ringerne fra kommunikationen iprimærsektoren er det imidlertidmuligt at effektivisere og forenkleimplementering og udbredelse ivæsentlig grad.

Tidsplan for XML EPJ-kommunikationsprojektet

MedCom IV 2002 2003 2004 2005

1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4

XML EPJ projektSygehusgruppe

Primær og klinisk pakkeG-EPJ koordineringKomm. undersøgelseTeknisk gruppeSundhedsfaglig tilretn.XML standarderLeverandørtilbud T KSystemudviklingAftestningUdbredelse-gruppe AUdbredelse-gruppe B

SygehuspakkeG-EPJ tilretningXML standarderLeverandørtilbud T KSystemudviklingAftestningUdbredelse-gruppe AUdbredelse-gruppe B


DeltagereBortset fra RingkøbingAmt, har alle amter vest forStorebælt besluttet at delta-ge i MedComs XML EPJ-projekt. Amter øst for Store-bælt har endnu ikke tagetstilling efteråret 2003.

På et enkelt område er imple-menteringen imidlertid merekompleks. På primærområdetanvendes EDIFACT som kom-munikationssyntaks, mens XML-syntaks anvendes på sygehus-området. Af denne grund er detnødvendigt at konvertere PrimærPakkens EDIFACT-meddelelsertil XML-syntaks.

I kommunikationen med pri-mærsektoren har stort set alle IT-leverandører valgt at deltage. Så-fremt det samme bliver tilfældetfor kommunikationen på syge-husområdet, vil projektet omfat-te i alt godt 40 kliniske IT-syste-mer.

Klinisk service

Andre sygehuse

Øvrig service

Admini-stration

Primær- sektor

Læge-praksis

Pleje-hjem

Hjemme-pleje

Special-læger

Andrekliniskebehand-lings-afdelingerEPJ


SYGEHUS

Klinisk service

Andre sygehuse

Øvrig service

Admini-stration

Primær- sektor

Læge-praksis

Pleje-hjem

Hjemme-pleje

Special-læger

Andrekliniskebehand-lings-afdelingerEPJ


SYGEHUS

Benyttelse af Klinisk IT i dag: Stort set fuld IT-dækning overalt – dog kun 7% EPJ på behandlingsafdelinger og 50% EOJ i hjemmeplejen.

XML mellem og på sygehusene. EDIFACT til primærsektoren. XML EDIFACT-konvertering af primærpakken

Antal Snitflader Snitfladersystemer pr. system i alt

EPJ-systemer 8 35 280PAS-systemer 6 25 150Røntgensystemer 8 6 48Laboratoriesystemer 6 8 48Blodbanksystemer 4 4 16Patologisystemer 4 6 24Mikrobiologisystemer 5 6 30I alt 41 90 596

Antal snitflader ved implementering af alle kommunikationspakker

Uændret EDIFACT medprimærsektor.

XML mellemsygehuse i for-skellige amter,internt mellemafdelinger ogmellem syge-huse i amtet.

Fuld dækningmed EPJ og S&A.Kun 50% EOJ i hjemmeplejen

Fuld dækningmed PAS.Kun 7% EPJ på behandlings-afdelinger

Fuld dækningmed LIS og RIS


Dosisdispensering og ny recept

MedCom deltager i udviklingen af en ny med-delelse til elektronisk udveksling af dosisinfor-mationsoplysninger mellem apoteker. Der er nui MedCom-regi udviklet XML-meddelelser tilområdet, så både information om medicin, derkan dosisdispenseres og faktureringsoplysningerkan overføres elektronisk mellem apotekerne.

Meddelelserne blev afprøvet i 1. kvartal2003 i et pilotprojekt mellem de forskelligeapotekssystemer, der aktuelt anvendes på deapoteker, der kan dosispakke.

Lægen afsenderrecept tilapoteket

Apoteketmodtagerrecept ogudfærdigeret dose-ringskort

Apoteket sender doseringskortet tillægen efter anmodning fra denne

Apoteket sender doseringskortet tilpakkeapoteket

Pakkeapoteketsender kvitte-ring, ordre-bekræftelse og faktura tilapoteket

I forbindelse med en planlagt revision afEDI-recepten i efteråret 2002 blev der fraDosisdispenseringsgruppens side fremsat ønskeom, at der på recepten blev mulighed for at an-give om et lægemiddel ønskes dosisdispenseret.

Efter aftale med Lægemiddelstyrelsen bliverder nu mulighed for dette, og MedCom harlavet en ny udgave af EDIFACT-recepten medtilhørende testeksempler og udsendt den til allerelevante leverandører.

For at understøtte IT-leverandørernes arbejde med XML EDIFACT-konvertering, har MedCom udviklet en web-baseret konverter, tilgængelig via www.medcom.dk eller direkte på adressen http://web.health-telematics.dk/xmledi


Perspektiv

XML EPJ-kommunikationsprojektet og G-EPJDet er besluttet at udviklingen af EPJ-systemer skal byg-ge på den nationale G-EPJ, Grundstruktur for ElektroniskPatientjournal. G-EPJ beskriver en fælles model for doku-mentation af den kliniske arbejdsproces, og vil gradvistblive udvidet med detailbeskrivelser af vigtige arbejds-områder, f.eks. billeddiagnostik.

Udviklingen af G-EPJ forventes at ske over en længereperiode, da ikke alle elementer i grundstrukturen er fær-dige endnu.

En række løsninger, der er delvist baserede på G-EPJ, vil derfor blive taget i brug og udvikles, efterhånden som de enkelte elementer i grundstrukturen færdiggøres, og der migreres til en fuld EPJ,baseret på G-EPJ.

Alle disse systemer og deres varianter bør sikres kommunikationsmæssig sammenhæng og sam-eksistens. Denne sammenhæng søges sikret ved at:

● MedCom IVs XML EPJ-standarder sikres G-EPJ-kompatibilitet ved udvikling af XML-extended stan-darder, der ud over indhold af nuværende elementer udvides med G-EPJ elementer, i takt med at disseudvikles.

● G-EPJ migreringsløsninger indarbejder kommunikationsløsninger, der er baseret på XML EPJ.

XML EPJ-kommunikationsprojektet skal derfor ses som en del af en realistisk mulighed for kommunika-tion mellem EPJ-systemer, der bygger på en fælles G-EPJ-struktur.

Kommentar

Digitaliseringen understøtter kvalitet og sammenhængAfdelingschef Vagn Nielsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, formand for MedComs styregruppe

Med igangsættelsen af MedComs XML EPJ-kommunikationsprojekt er der sat fokus på kommunikationenaf henvisninger, epikriser, laboratorieresultater m.v. internt på sygehusene og mellem sygehusene.

Den rutinemæssige kommunikation af disse meddelelsestyper er ganske omfattende i sygehussekto-ren, så det er forventningen, at digitaliseringen af området vil bidrage til en markant understøttelse afkvaliteten og sammenhængen i patientforløbene.

Jeg vil gerne fremhæve, at det er et grundlæggende krav til projektet, at det er i overensstemmelsemed det nationale standardiseringsarbejde (Grundstruktur for Elektronisk Patientjournal), som foregår iSundhedsstyrelsens regi. På denne baggrund er det forventningen, at projektet også vil understøtteudbredelsen i sygehussektoren af elektroniske patientjournaler, som er baseret på G-EPJ, Grundstrukturfor Elektronisk Patientjournal.

ne personalegrupper vil et sim-pelt internetopslag ofte være mere hensigtsmæssigt end atskulle benytte de pågældendekomplicerede produktionssyste-mer direkte.

Det er hensigten, at hvertamt/H:S vælger, hvilke EPJ-og/eller PAS-systemer der skalimplementeres i hvilke imple-menteringsperioder, ud fra hvadder passer bedst i amtets/H:S’egen IT-strategi.

SUP-projektet indebærer, atder etableres udtræksprogrammerfra amtets/H:S’ PAS- og EPJ-systemer.

Disse udtræk af patientdataoverføres via en landsdækkendeMedCom XML-standard til enSUP-database/browser, der gørdet muligt at få adgang til at seudvalgte journaldata og patient-oplysninger via en ganske almin-

MedComs SUP-projekt har tilformål at give adgang til at sePAS- og EPJ-patientjournaler viaen ganske almindelig internet-browser – såvel inden for egetamt som på tværs af amter.

Efter gennemførelse af projek-tet forventes det, at amtet/H:Shar idriftsat:

● elektronisk SUP-udtræk afpatientjournaldata fra alleafdelinger, der benytter denævnte IT-systemer

● internetadgang for relevantesundhedsfaglige personer ieget og andre amter, der harlegitimt og sundhedsfagligtvelbegrundet behov for infor-mationerne

Projektet sigter på at give adgangtil at se udvalgte patientdata iandres PAS- og EPJ-systemer –hvad enten disse benyttes andresteder i samme amt eller i andreamter.

Derudover vil en væsentligbrugergruppe være læger og syge-plejersker, der ikke til daglig erbrugere af de pågældende PAS-og/eller EPJ-systemer. For sådan-

delig internetbrowser. SUP-database/browseren kan

enten etableres som en amtsligdatabase eller i fællesskab mellemflere amter.

Alle brugere med sikker inter-netadgang kan opnå adgang tilen SUP-database på sammemåde, som der opnås adgang tilandre hjemmesider på Internet-tet.

På hjemmesiden afkrævesbrugeren sit password – og erbrugeren oprettet i SUP-data-basen, kan brugeren via en søg-ning på patientens cpr-nummerse en oversigt over de udtræk afpatientjournalen, der findes idatabasen.

Den videre bladning i enSUP-journal er illustreret neden-for og foregår efter samme prin-cipper, som normalt benyttes påInternettet.

MedComs SUP-projekt

SUP – Standardiseret Udtræk af Patientdata


SUPInternetbrowser

SUPDB

Internetserver

➡MedComXML-standard

SUP-udtræksprogram

Brugeren vælger journal – og får en oversigt overjournalindholdet.

Brugeren vælger notatoversigt – og læser et notat.

PASEPJ


Benyttelsen af SUP-browserenlogges på samme måde som be-nyttelsen af andre patientsyste-mer. Brugen kontrolleres af amtets sikkerhedsorganisation påsamme måde som benyttelsen afandre IT-systemer – med denforskel, at også eksterne brugeresadgang skal kontrolleres.

Det lukkede SundhedsIntranetSom en del af MedComs inter-netstrategi opbygges i 2003 etlukket, landsdækkende Sund-hedsIntranet. SundhedsIntranet-tet bygger på sammenkobling afeksisterende amtslige intranetved oprettelse af VPN-forbindel-ser til et landsdækkende knude-punkt (SundhedsDIX’en). Knudepunktet driftsafvikles afUNI-C.

Kommunikationen af SUP-udtræk forventes at ske ved be-nyttelse af det landsdækkendeSundhedsIntranet, således

● at SUP-udtræk fra EPJ- ogPAS-systemer overføres tilSUP-databasen via Sundheds-Intranettet.

● at brugere, der skal have adgang til SUP-udtræk frajournaler på andres SUP-servere, skal kunne benyttePC-installationer, der har in-stalleret VPN-adgang til detsikre SundhedsIntranet.

Tidsplan

De fleste vestdanske amter harbesluttet at deltage i MedComsSUP-projekt.

Projektet har til formål at giveadgang til amternes EPJ- ogPAS-patientdata via en alminde-lig internetbrowser. For at detteer muligt skal der etableres regel-mæssige udtræk af patientdata fraamternes EPJ- og evt. PAS-syste-mer til SUP-systemet.

Projektet tager udgangspunkti det eksisterende SUP-projekt,der gennemføres af Vejle, Viborg

og Århus amter. I dette projektplanlægges idriftsat en Version 2med udtræk af journaldata fraVejle Amt. Projektet bygger påen SUP-database udviklet afIBM og en SUP-browserløsningudviklet af B-data. Projektet vilvære en del af Den OffentligeSundhedsportal.

MedComs SUP-projekt hartil formål at udbrede SUP-løs-ningen til alle de deltagendeamter. Det er p.t. ikke afklaret,om de enkelte amter i dennesammenhæng vil idriftsætte egneSUP-løsninger eller gå sammenom fælles udvikling og drift.

Med henblik på at fremskyn-de ibrugtagning af SUP-systemetog minimere risiko og omkost-ninger, forventes det, at alle dedeltagende amter går sammenom en fælles SUP-løsning i enopstartperiode frem til efteråret2004. Opstartløsningen byggerpå den løsning, der p.t. idriftsæt-tes i Vejle.

I givet fald forventes:

● at amternes SUP-løsningerkan ibrugtages med adgangvia Sundhedsportalen primomarts 2004.

● at programmering af SUP-udtrækssystemer fra amternesEPJ- og PAS-system kan star-te primo december 2003.

● at Vejle Amt idriftsætter SUP-udtræk med adgang via Sund-hedsportalen medio november2003.

● at der foreligger færdigt til-budsmateriale til Udtræks-leverandører ultimo oktober2003.

● at omkostninger ved etable-ring og drift af den fællesløsning er klarlagt medio sep-tember 2003.

SUP-projektet anvender det lukkede SundhedsIntranet

Sundheds-DIX

Amts Net Vejle Amt Amts Net

Projektleder EPJ-system PAS-system

Nordjyllands Amt Anne Marie FalchViborg Amt Ole Philip Hansen B-DataÅrhus Amt Hans Henrik Bøttger AAAVejle Amt Morten Hansen IBM + CSCSønderjyllands Amt Klaus Bo EPJi GS ÅbenRibe Amt Kim Østerbye Accure/NoraFyns Amt Dorthe Skou Lassen MediCare FPAS

Deltagere

Bortset fra RingkøbingAmt, har alle amter vest forStorebælt besluttet at deltage i MedComs SUP-projekt.


Tidsplan for SUP-opstartsprojekt

2003 2004

SUP Opstartsprojekt Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec

Amternes holdning til SUP Opstartprojekt 19Vejle SUP i drift via SundhedsportalFællesomkostninger og organisering af

fælles SUP løsning 8Færdigt tilbudsmateriale til

udtrækssystemer 30Tilbud modtaget fra leverandører 27Tilretning af eksisterende SUP DB/BrowserUdtrækssystemer:

UdviklingImplementering og mapningAftestning

Udbredelse: Tilslutning af brugere til DIX og SUP via portal

Forbedringer og evt. udbud


Også i andre europæiske lande erder i 90’erne arbejdet på udvik-ling af EDI-baseret kommunika-tioni sundhedssektoren – baseretpå de samme teknologiskegrundpiller som i Danmark.

England, Holland og de skan-dinaviske lande har siden begyn-delsen af 90’erne arbejdet medstore, EDI-baserede sundheds-datanet. Inden for de seneste århar lignende projekter og natio-nale strategier set dagens lys i alleeuropæiske lande. Ingen andrelande har imidlertid opnået enbenyttelsesgrad, der blot tilnær-melsesvis svarer til, hvad der ertilfældet i Danmark. Der er ogsåblevet etableret samarbejdsorga-nisationer inden for IT i sund-hedssektoren i andre europæiskelande – organisationer, der mereeller mindre minder om Med-Com. På initiativ af det svenskeCareLink er disse organisationerblevet samlet i en organisationkaldet ELO, der p.t. omfatter:

Danmark:

MedCom.www.medcom.dk

Finland:

STAKES – Forsknings-og udviklingscenter for

social- og sundhedssområdet.STAKES har til opgave at frem-me velfærd og sundhed. Målet er,at hele den finske befolkning skalhave lige adgang til effektivesocial- og sundhedsydelser af højkvalitet. www.stakes.fi

Frankrig:

EDISANTE – L’échangede données informatisé

dans la Santé. Webbaseret ud-veksling af sundhedsdata. Dennesammenslutning af aktører indenfor sundhedsområdet arbejder forat udvikle og fremme brugen afinternet til formidling af sund-hedsdata. www.edisante.org

Holland:

Nictiz – Nationaal ICTInstituut in de Zorg.

Nictiz er forankret i det holland-ske sundhedsministerium og hartil formål at udbrede elektroniskepatientjournaler og at sikre elek-tronisk kommunikation i det hol-landske sundhedsvæsen.www.nictiz.nl

Italien:

FIASO – FederazioneItaliana Aziende

Sanitarie e Ospedaliere.Sammenslutningen for sundheds-og hospitalsdrift i Italien. FIASOsætter borgeren i centrum i for-hold til de ydelser, man kan fågennem sundhedsvæsenet.www.fiaso.it

Norge:

KITH – Informasjons-teknologi for et bedre

helsevesen. Informationstekno-logi for et bedre sundhedsvæsen.KITH har som hovedformål atsikre, at informations- og kom-munikationsteknologien brugestil at opnå effektivt og forsvarligtsamarbejde og udvikling indenfor sundhedsvæsenet.www.kith.no

Storbritannien:

UkeHA – UK eHealth

Association. Elektronisk forumfor sundhedskommunikation iStorbritannien. UkeHA repræ-senterer alle organisationer ogenkeltpersoner med interesse iudviklingen af eHealth – elektro-nisk sundhedskommunikation iStorbritannien.www.ukeha.org.uk

Tjekkiet:

Medtel. Medical Tele-matik, er en uafhængig

nonprofit organisation, der hartil formål at sikre elektronisksundhedskommunikation i Tjek-kiet og mellem Tjekkiet og andreeuropæiske lande. Medtel erfinansieret af Tjekkiets sundheds-ministerium. www.medtel.cz

Sverige:

Carelink – det svenskenetværk for sundheds-

kommunikation. Carelink er etnationalt samarbejdsorgan, derhar til formål at fremme brugenaf IT i det svenske sundheds-væsen. www.carelink.se

Tyskland:

ATG – AktionsforumTelematik im Gesund-

heitswesen. Aktionsforum forsundhedstelematik. ATG har tilformål at integrere telematik somet vigtigt værktøj inden for sund-hedsvæsenet til udvikling af tids-svarende behandling og pleje afhøj kvalitet. atg.gvg-koeln.de

Internationale aktiviteter

Internationaltsamspil

Allerede i begyndelsen af 90’ernefik det danske udviklingsarbejdeen international dimension. Bag-grunden var et ønske fra danskside om at indgå i et tæt samar-bejde med beslægtede kommuni-kationsprojekter i udlandet for atfå og give inspiration. Kort sagtat opnå en synergieffekt i sam-spillet mellem disse projekter påtværs af grænser.

Erfaringerne har vist, at sats-ningen på det internationalesamarbejde var både rigtig ognødvendig. Utallige er eksem-plerne på, hvordan erfaringernefra et nationalt projekt har værettil fordel på internationalt plan –og omvendt. Situationen og per-spektiverne for udnyttelsen afinformations- og kommunika-tionsteknologien i det danskesundhedsvæsen bærer i høj gradpræg af idéer og erfaringer fralignende projekter i snart sagthvert eneste EU-land. Samtidigoplever vi, at også det danskeudviklingsarbejde har sat sig sinespor i den måde, andre lande harvalgt at udnytte den nye teknolo-gis muligheder på.

Internationaleprojekter 1996-1999

CoCoCoordination and Continuity inHealth Care var hovedoverskrif-ten for CoCo-projektet, der sam-lede 11 regionale projektorgani-sationer i 10 lande.

Hovedparten af projekternesatte fokus på kommunikationentil og fra den praktiserende læge iform af skriftlige meddelelser –recepter, henvisninger, udskriv-ningsbreve, rekvisitioner etc.CoCo omfattede imidlertid ogsåprojekter, der omhandlede multi-medie-kommunikation mellemprimær- og sekundærsektor.

Byggestenene i CoCo var deregionale projekter. CoCo for-midlede standarder, guidelines,testsystemer og andre tjenester tilregionerne. Kommunikation blevgennemført og testet i pilotpro-jekter. Pilotprojekterne under-stregede, at de regionale net kun-ne være vidt forskellige med hen-syn til størrelse og formål, menat de skulle opbygges på grund-lag af de samme standarder ogden samme struktur.

PRIMACOM

PRIMACOM – PRIMAry CarePhysicians COMmunicationNetwork gennemførte og evalue-rede pilotprojekter i Ungarn ogSlovenien sammen med vesteuro-pæiske samarbejdspartnere. Dettearbejde omfattede:

● udvikling af de nødvendigeværktøjer og guidelines

● etablering af kontakt mellemsoftwarefirmaer i Danmark,Italien, Ungarn og Slovenien

● elektronisk kontakt mellemsundhedsprofessionelle

● kommunikation af strukture-rede meddelelser for at sikregenbrug af data i forskelligesystemer, der bygger på euro-pæiske standarder, eksisteren-de infrastruktur og regionalesystemer

WISE

13 organisationer i 10 EU-landegik sammen i WISE-samarbejdet– Working in Synergy for Euro-pe – for at udveksle viden ogerfaringer i indsatsen for at etab-lere og udbygge regionale sund-hedsdatanet i Europa. WISE varen slags paraply for EU-projek-ter, der beskæftigede sig med re-gionale sundhedsdatanet, blandtandet CoCo. Idéen med WISEvar at se den regionale og natio-nale indsats inden for sundheds-kommunikation i et internatio-nalt perspektiv og at udbredeerfaringerne og løsningerne påeuropæisk plan. WISE fokusere-de på User Group Support, Synergy Promotion, og ExternalPromotion. Et af projektetsresultater var bogen “BuildingRegional Health Care Networksin Europe”, udgivet af IOS press.

Hjemmesider

MedCom: www.medcom.dkCoCo: www.medcom.dk/dansk/cocoPrimaCom: www.primacom.dkPicnic: www.medcom.dk/picnicJUST: www.justweb.orgciTTis: www.cittis.dkOpen ECG: www.openecg.netHC-INTEREST: www.hc-interest.dk




PropractitionProjektet Propractition fokusererpå efteruddannelse af sundheds-professionelle ved hjælp af inter-nettet og hjemmesider. Måletmed Propractition er at lære læ-ger at samarbejde, så for eksem-pel to læger på hver sit sygehuskan nå til enighed om diagnoseog behandling i vanskelige tilfæl-de.

PICNIC

PICNIC – Professionals andCitizens Network for IntegratedCare. EU-projektet involvererregionale systemleverandører,teknologiske centre, virksom-heder og universiteter i ni EU-lande.

Målet med PICNIC er atstøtte/hjælpe de regionalesystemleverandører med imple-menteringen af den næste gene-ration af sikre, brugervenligesundhedsdatanet og at samle deteuropæiske marked for sund-hedstelematik-tjenester. PICNICsørger for/tilbyder Open Source-komponenter til webtjenester forsundhedsdatanet samt en struk-tur for lokale sundhedsdatanet.Komponenter er blevet imple-

menteret i pilotprojekter, der til-byder

● telemedicine collaborationservices

● shared record services● reimboursement services

JUST

15 partnere fra syv lande deltageri JUST-projektet. JUST levererIT-support til uddannelse i for-hold til indsatsen ved ulykkes-tilfælde blandt andet i form af enCD med et interaktivt multi-medie-kursus og en hjemmeside.Begge dele sigter mod at lære fri-villige, hvordan de kan hjælpe,når de står over for et hjertestop,et astmaanfald eller en bevidstløsperson. Indholdet på CD’en

Kommentar

A development of national as well as international significance Kommentar fra Ilias Iakovidis, Ph.D., Deputy Head of Unit-eHealth,European Commission, DG Information Society

Within the vast working area of eHealth, which focuses on applicationof information and communication technology, the fast and reliablecommunication of vital health data has a high priority. Electronic com-munication is the cornerstone of effective and quality health servicesand is highly advantageous not only to professionals but certainly alsoto the patients.

The EU is supporting initiatives in this field during the last 15 yearsand has in different ways supported a cross border co-operation on

eHealth applications with the ultimate objective of supporting citizen centred health care. MedCom, the Danish health data net, has consistently participated in the international co-operation

and has contributed to the exchange of experience and inspiration. At the same time, MedCom hasmanaged to initiate a development of the Danish health data net, which has been recognised withhonourable mention as the “best practice” example in the recent eHealth 2003 Ministerial Conference.

MedCom and the Danish health data net have acquired valuable experiences that should play part inthe development of future eHealth systems and services not only in Denmark but also to serve as exampleto all the countries that are preparing their deployment strategies. The European Commission followsnew MedCom projects with great interest and IT is very gratifying that the Research and Developmentprogrammes of EU is part of the success of MedCom.

lever op til internationale anbefa-linger og bliver anvendt af flereeuropæiske organisationer i for-bindelse med førstehjælpskurserfor frivillige.


ciTTisFormålet med dette INTER-REG-projekt er at udvikle enstruktur, som kan samle alle for-mer for telemedicinske løsninger,så de kan bruges i samarbejdetmellem sundhedsprofessionellepå tværs af alle former for tele-medicinske løsninger. Telemedi-cinsk samarbejde indebærer bru-gen af en protokol, som viserdatastrømmen i forbindelse medsamarbejdet mellem sundheds-professionelle. De kliniske doku-menter og billeder overføres vedhjælp af europæiske standarder.

En stor del af INTERREG-projektet vil fokusere på de orga-nisatoriske ændringer, der følgermed, når samarbejde kan foregåpå tværs af organisationer oggrænser. Projektet vil udvikleguidelines til, hvordan man bedstimplementerer den nye IT-sam-arbejdsservice.

IT-samarbejdsservicen er etmiljø, hvor man kan gennemføreundersøgelse, monitorering, behandling og administration afpatienter ved hjælp af direkte adgang til ekspertviden og pa-tientinformationer, uanset hvorpatienten eller de relevante in-formationer befinder sig rentgeografisk.

OpenECG

OpenECG sigter mod at øgekendskabet til samt udbrede bru-gen af de elektroniske ECG-standarder. OpenECG samlerrepræsentanter fra nationale hjer-tecentre, sygehusdirektører samtproducenter og forhandlere afECG-udstyr.

En åben ECG-portal vil hjæl-pe producenter og systemintegra-torer med at skabe udstyr ogsoftware, der sammen kan sikreproblemfri udveksling af elektro-kardiogrammer. Via portalen kansystemansvarlige og brugere findeden nødvendige information tilat lave passende og klare specifi-kationer i forbindelse med køb afnye IT-systemer.

HC-INTEREST

Det nordiske projekt HC-INTEREST – Health Carerecord INTEroperability andRecord STructure – har skabtgrundlaget for Electronic HealthCare Records, EHR, der kanbruges på tværs af de nordiskelande. Målet er at udveksle ogdermed genbruge informationer iforskellige EHR-systemer.

Projektet bygger på europæ-iske standarder for EHR-model-ler og -meddelelser og kombine-rer disse med nationale videre-førelser, så modeller og meddelel-ser passer til nordiske behov.Medicinsk behandling blev brugtsom testområde ud fra Sund-hedsstyrelsens model.

HC-INTEREST-projektet har

● lavet forslag til grundelemen-ter i en harmoniseret EHR-struktur

● udviklet operationelle EHR-meddelelser ud fra de fore-slåede grundelementer i struk-turen samt terminologiskestandarder


● testet EHR-meddelelserne i etpilotprojekt, hvor medicinskemeddelelser blev genereret/sammensat ud fra grundele-menterne og modellerne

Nordisk samarbejde

I 2001 blev et nordisk samarbej-de indledt mellem organisatio-ner, der arbejder med sundheds-datanet på nationalt plan. Efter-følgende har KITH fra Norge,CareLink fra Sverige, STAKESfra Finland, Det islandske sund-hedsministerium og MedComholdt møde to gange om året.

Formålet er at udveksle erfa-ringer og etablere projekter påtværs af grænserne. I flere tilfældeer viden om kommunikations-løsninger eller infrastrukturen isundhedsdatanet blevet genbrugti et andet nordisk land.


Perspektiv

Nordic Health care Network gruppeSiden starten af 2000 har der været et stadigt tættere samarbejde mellem organisationerne i de fem nordiske lande, der arbejder med anvendelse og implementering af IT-løsninger og elektronisk kommuni-kation i sundhedsvæsenet.

Norge, Sverige og Danmark er alle engagerede i arbejdet med at etablere landsdækkende lukkede IP-baserede sundhedsdatanet. Det faktum førte i første omgang til en række bilaterale møder, udvekslingaf dokumenter og erfaringer til stor glæde for alle deltagere.

I foråret 2003 er planerne om IP-baserede sundhedsdatanet blevet til virkelighed.I Sverige er det svenske netværk Sjunet allerede gennem anden udbudsrunde, og der er tale om et

veletableret netværk med deltagelse af alle Landsting-regioner. I Norge er der efter omlægningen af sundhedssektoren til fem regioner etableret fem regionale net-

værk, og en sammenkobling af disse er planlagt. I Danmark er MedCom godt i gang med et storskala-pilotprojekt, i hvilket alle amter, apoteker,

Københavns Kommune, et antal praktiserende læger og andre parter tilsluttes et lukket netværk.Groft sagt har Norge satset på udvikling af telemedicin, Sverige på etableringen af en sikker IP-baseret

infrastruktur, mens Danmark har udviklet og implementeret EDIFACT-kommunikation i stor skala.På den baggrund blev der i forbindelse med Vitalis-konferencen i Göteborg den 4. marts afholdt det

første møde i Nordic Health care Network. På mødet blev det besluttet at danne en permanent nordiskarbejdsgruppe og at gøre gruppen til en undergruppe under NTA.

Formål for Nordic Health care Network

Etableringen af Nordic Health care Network tjener flere formål; men overordnet skal netværket arbejdefor en stadig større udveksling af erfaringer og idéer mellem de nordiske lande. De hidtidige erfaringerhar vist, at der er store ligheder og interessante forskelle mellem de nordiske landes opbygning af sund-hedsvæsenet, anvendelsen af IT og udvikling og implementering af IT i sundhedsvæsenet. Formålet medNordic Health care Network er at udnytte disse ligheder og forskelle til at:

● sikre størst muligt genbrug af løsninger på tværs af lande og regioner i Norden● medvirke til at skabe et åbent og homogent nordiske marked for IT-løsninger til sundhedsvæsenet● skabe kontakt og mulighed for erfaringsudveksling mellem nationale og regionale projekter● informere bredt om nordiske løsninger og projekter● understøtte udviklingen af et nordisk marked for sundhedsydelser● løse praktiske problemer i forbindelse med sundhedsfaglige projekter i Norden

Udgivet oktober 2003 af MedCom, Rugårdsvej 15, 2., 5000 Odense C. Redaktion: Lars Hulbæk, MedCom. Tekstarbejde: arki•tekst kommunikation. Layout/dtp: Christen Tofte Grafisk Tegnestue. Tryk: one2one. Oplag: 3000. ISBN: 87-90839-64-1

Æsk

ula

p

Æsk

ula

p W

in

Æsk

ula

p s

pec

.

No

wax

Win

PC.P

raxi

s

PLC

Med

Win

Mu

ltiM

ed

Med

icar

e

EMA

RD

OS

EMA

R W

IN

Do

cbas

e

Gan

glio

n D

OS

Gan

glio

n W

IN

Dar

win

WIN

EDI

Pati

na

Statistisk materiale 41

De gode EDI-breveLægesystemer der kansende/modtage Med-Coms gode EDI-breve

MedCom gennemførte i perioden2000-2002 et konsolideringspro-jekt, hvor alle afsendere og modta-gere af EDI-meddelelser i sund-

hedssektoren gennemgik en af-testning og godkendelse. God-kendelsen indebærer, at det på-gældende system kan anvendeMedComs meddelelser som be-skrevet i De gode EDI-breve.

Alle lægesystemer har gen-nemgået aftestning for hver en-kelt meddelelse. De meddelelses-

typer, som det pågældende læge-system er godkendt til, er marke-ret med grønt i nedenståendeskema. Lægesystemer, som ikkeer godkendt, er markeret medrødt på de aktuelle meddelelser.

Versionen, som opfylder god-kendelsen, er også oplyst i ske-maet.

DIS

REF

RPT

REQ

RU

CPR

EC

TL

Status pr. 12. september 2003Kan meddelelsenKan ikke meddelelsen

Tilskudsberettiget til speciallæger Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Nej Nej

Version af system 7.0 6.7 1.5. 15-4 3.93 3. 0204 5.2 01A 3.0 1.1 6.4 3.5 1.9.2rev.7 rev.8 05.07 2002 14. 01 05 85

19 3.00

Modt. UdskrivningsepikriseAmbulantepikriseSkadestueepikriseBilleddiagnostisk epikriseLægevagtsepikriseSpeciallægeepikriseBookingsvarFysioterapiepikriseKorrespondancebrev

Send SpeciallægeepikriseLægevagtsepikriseBilleddiagnostisk epikriseKorrespondancebrev

Send SygehushenvisningBilleddiag. henvisningSpeciallægehenvisning

Modt. SpeciallægehenvisningModt. Laboratoriesvar

PatologisvarMikrobiologisvarCervixcytologisvarImmunologisvar

Send LaboratorierekvisitionPatologirekvisitionMikrobiologirekvisitionWebReq

Send Almen lægerSpeciallæger

Send Recept gl. versionRecept ny uden dosisdisp.Recept ny med dosisdisp.

Modt. Negativ kvitteringPositiv kvitteringNeg. VANS kvittering

Send Negativ kvitteringPositiv kvittering


Oversigt over EDIFACT-meddelelser, som er i drift i deenkelte amter og H:S

Grønt markerer, at med-delelserne er i gang og ud-bredt til mere end 50% afde mulige meddelelser.

Tallet i felterne angiver,hvor mange procent afmeddelelserne der sendeselektronisk.

Gult markerer, at meddel-elsen er igangsat og underudbredelse.

Rødt angiver, at meddel-elsen ikke er taget i brugendnu.

No

rdjy

llan

d

Vib

org

Årh

us

Rin

gkø

bin

g

Rib

e

Vej

le

Søn

der

jylla

nd

Fyn

Ves

tsjæ

llan

d

Sto

rstr

øm

Ro

skild

e

Fred

erik

sbo

rg

H:S

Kø

ben

hav

n

Bo

rnh

olm

KPL

L

SSI

Cap

io

Hvad kan amterne nu?

“Hønsestrik”Pr. 19. september 2003

Amter Laboratorier

EDI-læger % 94 92 91 82 87 96 98 89 92 86 88 90 81 79 89Spec. H-læger % 65 78 50 72 42 67 81 69 70 60 51 64 53 52 80

3 Udskrivningsepikrise 94 92 91 82 65 96 98 89 92 86 88 90 81 79 894 Ambulantepikrise 94 92 91 82 65 96 98 89 92 40 88 10 5 0 895 Skadestueepikrise 94 92 91 82 0 96 98 89 92 86 88 90 51 20 896 Billeddiagnostisk epikrise 94 92 20 82 87 96 98 89 92 86 88 0 70 0 89

16 Lægevagtsepikrise 94 92 91 82 87 96 98 89 92 86 88 90 81 79 8943 Speciallægeepikrise 52 66 38 65 30 55 70 55 52 45 41 46 41 40 6850 Fysioterapiepikrise 12 13 15 18 15 17 25 15 12 12 13 14 12 13 1649 Bookingsvar 51 60 5 0 0 50 0 60 25 20 25 0 0 0 0

1 Indlæggelseshenvisning 65 65 26 0 0 70 51 74 59 20 51 6 5 0 0 17 Billeddiagnostisk henvisning 65 65 10 0 0 70 51 74 59 22 51 0 0 0 0

44 Speciallægehenvisning 6 25 10 8 5 5 5 4 10 4 1 3 1 1 3

9 Klinisk kemisvar 94 92 91 60 87 96 98 89 92 86 88 90 80 79 89 80 55 2711 Patologisvar 94 92 91 82 87 96 98 89 92 86 88 90 80 79 8913 Klinisk mikrobiologisvar 94 92 91 82 87 96 98 89 92 86 88 0 80 79 89 5554 Klinisk immunologisvar 0 92 0 78 87 96 0 89 0 86 88 0 0 0 0

8 Klinisk kemirekvirering 0 2 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 010 Patologirekvirering 0 32 0 0 0 63 0 54 0 0 10 45 0 0 012 Klinisk mikrobiologirekvirering 0 32 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

14 Lægeafregning 54 73 20 52 43 75 71 50 70 20 55 71 48 45 014 Speciallægeafregning 39 43 13 33 21 25 58 25 50 26 24 27 21 36 015 Apoteksafregning 100 100 70 100 36 74 100 85 88 79 100 100 86 55 048 Tandlægeafregning 12 4 6 15 12 27 9 32 18 1 22 30 17 27 047 Lægevagtsafregning 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 10053 Fysioterapeutafregning 10 2 30 4 8 9 13 10 40 4 25 14 46 42 0SSI afregning 100 100 0 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 0 88MediLab afregning 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 0 94KPLL afregning 100 100 100 100 100

25 Lægerecept 80 82 68 59 64 75 77 70 66 61 60 54 37 43 8417 Lægevagtsrecept 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90

Medarbejdere 43

Centerchef Henrik Bjerregaard JensenMedComMobil 4036 [email protected]

Souschef Ib JohansenMedComMobil 4036 [email protected]

Sekretær Anita [email protected]

Konsulent Claus Duedal Pedersen MedComMobil 4036 8629 [email protected]

Projektassistent Gitte HenriksenMedComMobil 2342 [email protected]

Sekretær Iben Søgaard [email protected]

KonsulentJens Rahbek Nørgaard MedcomMobil 2482 [email protected]

Center for Sundheds-telematik

Konsulent Lars HulbækMedComMobil 4036 [email protected]

SekretærPia Reinhardt Juel MedcomMobil 2066 8700 [email protected]

Sekretær Annette Larsen [email protected]

Konsulent Dorthe Skou Lassen MedCom/FynComMobil 4040 [email protected]

Konsulent Karin Demkjær MedCom/FynComMobil 2320 [email protected]

Sekretær Karina HasagerFynComMobil 2612 0361 [email protected]

Konsulent Lisbeth Jørgensen FynComMobil 2427 [email protected]

Vicekontorchef Tove Lehrmann FynComMobil 4036 8618 [email protected]

Konsulent Henning Voss InternationalMobil 3034 [email protected]

Sekretær Jennie Søderberg InternationalMobil 4026 6308 [email protected]

Konsulent Niels Rossing InternationalMobil 2178 [email protected]

Konsulent Tove Kaae InternationalMobil 2427 5739 [email protected]

Husassistent Alis JørgensenCenteretMobil 5131 8566

MedCom IV – status, planer og projekter

MedCom IV projekter

➊ Infrastrukturprojekt

➋ Webopslag, laboratorie

➌ Webrekvirering

➍ Webopslag, røntgen

➎ Teledermatologi

➏ Sygehus-kommune

➐ LÆ-blanketter

➑ XML EPJ

➒ SUP

● Kommuner

FYNS AMTRugårdsvej 15, 2.sal, 5000 Odense CTelefon 6613 3066, Fax 6613 5066www.medcom.dk

Indenrigs- og SundhedsministerietSlotsholmsgade 10 -12, 1216 København KTelefon 3392 3360, Fax 3393 1563

➊

➊➍➏➏➏

➊➎➏ ➏➏ Kbh. Amt

➊➎ H:S

➊➐ Kbh. Kommune

➊➋➌ KPLL

➊➏➏➏

➊➍➎

➊➋➏

➊➋➍➎➏➑➒ ➏➏➐

➊➑➒

➊➋➌➍➑➒ ➐

➊➌➑➒

➊➌➎➑➒ ➐

➊➎

➊➋➌➎➑➒

➊➏➑➒ ➏➐

Documents

MedCom – det danske sundhedsdatanet / Oktober 2003 / MC ...€¦ · Internationalt samspil 37 Internationale projekter 1996-1999 37 Kommentar: Ilias Iakovidis, Ph.D. ... Millioner