Mødereferat - Professionshøjskolen Absalon · ode, dvs. fx status for strategi 2017-22, skolebaseret læreruddannelse, sygeplejersker til Nordvestsjælland, ingeniøruddannelsen,

1/5

Mødereferat

Mødedato: Tirsdag den 27. juni 2017

Starttidspunkt: Kl. 14:00

Sluttidspunkt: Kl. 20:00

Mødested: Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø

Mødelokale: D021, Ankerhus

Deltagere: Fra bestyrelsen: Anne Møller Ronex, Bente Sorgenfrey (næstfor-

mand), Bruno Lind, Egon Bo, Hans Stige (formand), Henrik

Stapelfeldt, Jakob Friis, Knud Erik Hansen, Lasse Dalby Jensen,

Niels Milling, Rasmus Hvitfeldt Raben og Sofia Esmann Busch

Fra direktionen: Camilla Wang, Sami Stephan Boutaiba og Søren

Lind

Øvrige: Nanna Ferslev og Jesper Lambert (referent)

Fraværende: Christine Buhl Andersen

Mødesekretær: Jesper Lambert (JLNI), tlf. 7248 1218, [email protected]

2/5

Dagsordenspunkter

1. Godkendelse af dagsorden ....................................................................................... 3

2. Meddelelser fra rektor og bestyrelsesformand til orientering ......................................... 3

3. 1. trimester regnskab og forecast ............................................................................. 3

4. LUKKET PUNKT: Beslutning om justering af organisationen ........................................... 3

5. LUKKET PUNKT: Beslutning om målretning af udbuddet af e-læringsuddannelser ............. 3

6. LUKKET PUNKT: Samarbejdet med EASJ ..................................................................... 3

7. Strategisk rammekontrakt ....................................................................................... 3

8. LUKKET PUNKT: UCSJ’s udbudsstruktur ...................................................................... 4

9. Udbudsform Campus Slagelse................................................................................... 4

10. Byggeorganisering .................................................................................................. 4

11. Beslutning om kommunikation fra bestyrelsesmødet ................................................... 4

12. Drøftelse af punkter til bestyrelsesmøderne 2017........................................................ 4

13. Eventuelt ............................................................................................................... 5

3/5

1. Godkendelse af dagsorden

1.1 Beslutning/konklusion

Dagsordenen blev godkendt

2. Meddelelser fra rektor og bestyrelsesformand til orientering


Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning.

3. 1. trimester regnskab og forecast


Bestyrelsen fulgte indstillingen og:

tog trimesteropfølgning og forecast1 for 2017 til efterretning

godkendte at UCSJ’s samlede resultatmål for 2017 fastholdes

4. LUKKET PUNKT: Beslutning om justering af organisationen

5. LUKKET PUNKT: Beslutning om målretning af udbuddet af e-læringsuddannelser

6. LUKKET PUNKT: Samarbejdet med EASJ

7. Strategisk rammekontrakt


Bestyrelsen tilsluttede sig, at bilaget er et godt udgangspunkt for de videre forhandlin-

ger med ministeriet.

4/5

8. LUKKET PUNKT: UCSJ’s udbudsstruktur

9. Udbudsform Campus Slagelse


Bestyrelsen fulgte indstillingen og besluttede, at Campus Slagelse udbydes i totalen-

treprise med forhandling og gennem brug af en risikodelingsmodel.

10. Byggeorganisering


Bestyrelsen fulgte indstillingen og:

1. Fastholder det nuværende kommissorium for styregruppen for byggerier

2. Godkendte forslag til byggeorganisering

11. Beslutning om kommunikation fra bestyrelsesmødet


Bestyrelsen besluttede, at der udsendes en pressemeddelelse vedr. udbudsstruktur.

12. Drøftelse af punkter til bestyrelsesmøderne 2017


Bestyrelsen drøfte punkterne til de kommende bestyrelsesmøder.

Foreløbig oversigt over emner til behandling på bestyrelsesmøderne i 2017:

10. oktober

Resultater af selvevaluering af bestyrelsens arbejde (forretningsudvalget inddrages

i udarbejdelsen af survey)

2. trimester regnskab og revideret forecast, herunder opfølgning på EVU Vækstplan

5/5

Beslutning om mål for rektors resultatlønskontrakt 2018

Drøftelse af kvalitetsarbejdet, herunder evaluering af kvalitetsarbejdet og ressour-

cerne hertil

Udvidelse af Campus Roskilde

Forbedring af studie- og arbejdsmiljø i Campus Roskilde

Samarbejdet med EASJ

13-14. november (seminar)

Tema: Opfølgning på bestyrelsesbeslutninger truffet i indeværende bestyrelsesperi-

ode, dvs. fx status for strategi 2017-22, skolebaseret læreruddannelse, sygeplejersker

til Nordvestsjælland, ingeniøruddannelsen, organisationsændring mv.

Derudover kan bevillingssystemet evt. drøftes.

De studerendes digitale kompetencer herunder digitale læringsmiljøer – pædago-

gik, didaktik og institutionens arbejde/udvikling med dette

12. december

Beslutning om budget

Godkendelse af revisionsprotokollat for den løbende revision

13. Eventuelt


Der var intet til dette punkt.

1

Nyhedsbrev til bestyrelsen – juni 2017

1. Status for nyt bevillingssystem

I forbindelse med de politiske forhandlinger om et nyt bevillingssystem for de

videregående uddannelser har Uddannelses- og Forskningsministeriet foretaget

en teknisk beregning af de samlede økonomiske konsekvenser. Der er alene

tale om en teknisk beregning, og forhandlingerne er jo ikke afsluttet endnu,

men indtil videre tegner det godt for UCSJ.

Samlet set viser den tekniske beregning af det nye bevillingssystem, at den

skønnede forskel for UCSJ vil være et plus på ca. 10 mio. kr. årligt, men som

sagt er der indtil videre usikkerhed forbundet med beregningerne.

Der følger samlet set ikke flere penge med et nyt bevillingssystem, da det er

finansieret af omfordeling mellem institutionerne. Forslaget til et nyt bevillings-

system er baseret på:

Et grundtilskud som er fast i en længere periode uafhængigt af uddannel-

sesaktiviteten. Et særskilt grundtilskud til understøttelse af decentrale ud-

dannelsesudbud.

Forenkling af takstsystemet og nye takster. Samlet set reduceres antallet af

takster fra 49 bygnings- og undervisningstakster til i alt 10 takster. De aller-

laveste takster får et løft, som finansieres af de øvrige takstgrupper.

Kvalitets- og resultattilskud som fordeles på baggrund af institutionernes re-

sultat for nyuddannedes overgang til beskæftigelse, de studerendes gen-

nemsnitlige studietid og et kvalitetselement.

2. Ny rektorformand for Danske Professionshøjskoler

Stefan Hermann, som er rektor for Metropol, blev valgt som ny formand for

Danske Professionshøjskoler på generalforsamlingen 1. juni. Stefan varetager

formandsposten i to år med mulighed for forlængelse til tre år.

Læs mere her:

http://xn--danskeprofessionshjskoler-xtc.dk/stefan-hermann-ny-formand-dan-

ske-professionshoejskoler/

I forbindelse med formandsskiftet er der også valgt nye formænd for udval-

gene. Jeg er blevet formand for Uddannelsespolitisk Udvalg, Harald Mikkelsen,

rektor på VIA, er formand for Forskningspolitisk Udvalg og Lene Augusta Jør-

gensen, rektor på UCN, er formand for Internationalt Udvalg.

3. Studenterforum UC er nu sat i søen

Den 20. maj afholdt Studenterforum UC sit første årsmøde efter at formands-

skaberne det sidste år har arbejdet for at etablere en national sammenslutning

for de studerende på professionshøjskolerne. Det har været en lang proces,

som de to tidligere studenterrepræsentanter Christine Stahr og Anders Bjerre

begge har været involveret i. Studenterforum UC bliver talerør for de omkring

62.000 studerende fra hele landets professionshøjskoler.

http://danskeprofessionshøjskoler.dk/stefan-hermann-ny-formand-danske-professionshoejskoler/

http://danskeprofessionshøjskoler.dk/stefan-hermann-ny-formand-danske-professionshoejskoler/

2

Christopher Ammentorp, som er studerende på VIA, er valgt som den første

formand for Studenterforum UC. Kasper Larsen er valgt som næstformand. Ka-

sper er studerende på fysioterapeutuddannelsen i Næstved.

4. Status for Campus Slagelse

Projektet Campus Slagelse går i denne tid ind i en intensiv fase. Frem til okto-

ber forberedes udbudsmaterialet til offentliggørelse. Derudover pågår der et

forberedende og afklarende arbejde omkring forelæggelse af aktstykke for fol-

ketingets finansudvalg. Der er dialog med Styrelsen for Institutioner og Uddan-

nelsesstøtte, der har meldt positivt tilbage med en række spørgsmål til projek-

tet.

På Campusgrunden har der været en del aktivitet. Der er foretaget en række

boreprøver, der skal kortlægge jordbunds- og forureningsforhold. Der har indtil

videre ikke været overraskelser i de foretagne prøver, og UCSJ får frem mod

sommerferien endeligt estimeret de forventede omkostninger til oprensning og

fundering. Dermed mindskes én af de store risici i projektet og UCSJ kan der-

med, når Slagelse Kommune udbyder grunden til salg, byde på grunden med

større tryghed.

Funktionerne i det nye Campus Slagelse er ved at være på plads. Efter en

større inddragende proces har de berørte centerledelser kvalificeret de inputs,

der er kommet, hvilket har resulteret i et konkret forslag til rumprogram, der

forelægges styregruppen for byggerier den 28. juni.

Det er fortsat forventningen, at Campus Slagelse står klar til studiestart sep-

tember 2020.

5. Ophavsret til undervisningsmaterialer

Ophavsret til undervisningsmaterialer har flere gange været drøftet i UCSJ i lig-hed med de øvrige professionshøjskoler. Som jeg tidligere har orienteret besty-relsen om blev der i regi af Center for Skole og Læring sidste år indgået en aftale om ophavsret til MOOCs.

Medarbejdersiden i vores hovedsamarbejdsudvalg har opfordret til, at der findes en afklaring vedr. ophavsretten til undervisningsmaterialer mere generelt. Vi for-venter derfor, at der på hovedsamarbejdsudvalgsmødet umiddelbart inden be-styrelsesmødet nedsættes en arbejdsgruppe, der med udgangspunkt i det hidti-dige arbejde med ophavsret til MOOCs kan forelægge et udkast til en generel aftale for ophavsret til undervisningsmaterialer.

6. Ny ph.d. plan for UCSJ

Vi har i UCSJ netop udarbejdet en ny ph.d. plan for at tydeliggøre mål og rammer for rekruttering, udvikling og fastholdelse af relevante forsknings- og udviklings-kompetencer i UCSJ.

Ph.d.-planen skal sikre realisering af to overordnede målsætninger:

1. 30 pct. af videnmedarbejderne i UCSJ har en ph.d.-grad i 2022. Dette mål

er i overensstemmelse med sektormålet for Danske Professionshøjskoler. I

3

dag har 16 pct. af videnmedarbejderne i UCSJ en ph.d.-grad. Opfyldelse af

2022 målet skal sikres via:

rekruttering af færdiguddannede ph.d.’ere

fastholdelse af medarbejdere med en ph.d.

identifikation af videnmedarbejderes potentiale for at kvalificere sig til en ph.d.-uddannelse og understøtte gennemførelse heraf

tiltrækning af kandidatuddannede med ønske om at skrive et professi-onsrettet ph.d.-projekt

UCSJ’s indsats er primært centreret om rekruttering af færdiguddannede ph.d.’ere og fastholdelse af ph.d.’ere.

2. Ph.d.-kompetencer og ph.d.-forløb i UCSJ er fagligt relevante for forsknings-

og udviklings- samt uddannelsesindsatserne i UCSJ. Det sikres via:

centrenes årlige udviklings- og aktivitetsplaner for FoU som tydeliggør den faglige relevans og sammenhæng mellem ph.d.-rekrutteringsind-satser, ph.d.-forløb og centrenes forskningsprioriteringer

systematisk registrering af medarbejderes ph.d.-kompetencer og den faglige vinkling heraf i HR-systemet

ph.d.-kompetenceniveau og de beskrevne indsatser og aktiviteter eva-lueres løbende ift. succes og faglig relevans, herunder min. en gang år-ligt som led i kvalitetssikring af FoU-miljøerne

7. Revideret studieordning for pædagoguddannelsen

Siden efteråret 2016 har Center for Pædagogik arbejdet med at revidere stu-

dieordningen for pædagoguddannelsen i UCSJ.

Baggrunden for revision af studieordningen er, at UCSJ har haft de første di-

mittender fra den nye bekendtgørelse (2014), hvorfor der kan trækkes på rele-

vante erfaringer, ligesom de studerende har påpeget, at det kan være svært at

finde rundt i uddannelsen, og at der er behov for at se på bedre sammen-

hænge mellem moduler, praktik og prøver.

Den nye studieordning 2017 har derfor fokus på bekendtgørelsesfastsatte kom-

petencemål samt læringsmål for de enkelte moduler. Dette sker for at sætte

kompetencebegrebet og professionsfagligheden i centrum og for at øge over-

skueligheden i målhierarkiet.

I processen er der arbejdet med at styrke sammenhængen mellem moduler,

prøver og praktikken, ligesom der er blevet arbejdet med det faglige indhold af

modulerne. Den nye studieordning starter med et længere indledende modul

på grundfagligheden, der giver en mere sammenhængende start på uddannel-

sen, og som afsluttes med en prøve. Desuden indeholder den nye studieord-

ning 1 valgmodul (tidligere 2) hvilket letter valgprocessen i uddannelsen og gi-

ver plads til at integrere kreative, musiske, æstetisk og bevægelsesmæssige

elementer mere direkte og målgruppeorienteret i specialiseringsmodulerne;

dagtilbud, skole/fritid og social/special. Samtidig forlænges specialiseringsmo-

dulerne fra 7 til 10 uger.

4

Alle medarbejdere og ledere i Center for Pædagogik har deltaget i udarbejdel-

sen af den reviderede studieordning, og der har været input og sparring fra

eksterne parter, herunder Uddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen som

har været involveret af flere omgange. Den nye studieordning er klar til studie-

start 2017.

8. Revideret studieordning for Leisure Management

Leisure Management uddannelsen har arbejdet med en ny studieordning siden

efteråret 2016, som skal træde i kraft pr 1/9 2017.

I den nye opbygning af uddannelsen er fokus på uddannelsens sammenhæng

ved at styrke koblingen af de enkelte semestres fag samt ved give hvert seme-

ster en klarere profil koblet til den samlede progression i uddannelsen. Det af-

spejles bl.a. i mere konsekvent undervisersamarbejde i semesterteams og i

færre og større prøver, hvor flere fag udprøves samlet.

De leisurestuderende kommer ikke ud i så veldefineret arbejdsmarked som

mange andre studerende på professionsuddannelserne, og derfor lægger den

nye studieordning stor vægt på, at de studerende gennem hele uddannelsen

træner evnen til at skabe egne muligheder ift. praktik og jobs. Dette ses i den

nye studieordning i form af et employability-spor på tværs af semestrene med

egne ects-givende undervisningstimer, ligesom der i højere grad prioriteres

skemalagt feedback og coaching/vejledning i valg af valgfag, praktiksted, ba-

cheloropgavetema mm.

Endelig lægger den nye studieordning vægt på i endnu højere grad at give de

studerende indsigt i vilkårene i aftagerfelterne gennem brug af mere praksis-

nære prøveformer og flere eksterne oplægsholdere samt casesamarbejder med

virksomheder og brugere.

Alle medarbejdere og ledere på uddannelsen har været med i udviklingsarbej-

det omkring studieordningen, ligesom uddannelsesudvalg og censorformands-

skab har bidraget med input.

9. Revideret vedtægt

På bestyrelsesmødet i april godkendte bestyrelsen en revideret vedtægt. Ved-

tægten er netop godkendt af ministeriet. Dialogen med ministeriets jurist har

indebåret en præcisering af vedtægten, således at det klart fremgår:

At navneændringen træder i kraft pr. 1. august 2017

At justeringen af bestyrelsens sammensætning, hvor DI og Dansk Erhverv i

forening skal udpege et medlem, er gældende fra den næste bestyrelsespe-

riode 1. maj 2018.

Camilla Wang

Rektor

1. TRIMESTER 2017 REGNSKAB OG FORECAST

_______________________________________________________________

____________________________________________________________

1

UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND 1. TRIMESTER

REGNSKAB OG FORECAST


_______________________________________________________________

____________________________________________________________

2

Indhold Rektors indstilling og beretning 3 Ordinær uddannelse 4

Efter- og videreuddannelse 6 Forskning og udvikling 6 Løn og årsværk 8 Driftsomkostninger 9 Økonomistyringen som helhed 10


_______________________________________________________________

____________________________________________________________

3

Rektors indstilling og beretning Opfølgningen efter 1. trimester 2017 tager udgangspunkt i de realiserede indtægter og omkostninger til og med april 2017, sammenholdt med enhedernes forventning til årets resterende otte måneder.

Med budgetopfølgningerne tilvejebringes en viden om udviklingen i økonomien og de effekter, som afledes af de mange aktiviteter som løbende pågår, og som ikke altid kan forudsiges ved årets indgang. På den baggrund kan der foretages omprioriteringer mv., og forventningerne til det endelige resultat for året kan justeres.

Tabel 1: Sammenligningstal realiseret 2016 mod Budget 2017 samt FC1 2017

Mio. kr. R 2016 B 2017 FC1 2017

Indtægter 558,78 567,69 562,11

Personaleomkostninger -387,15 -424,91 -418,63

Driftsomkostninger -141,16 -141,52 -141,75

Finansielle poster -6,81 -6,55 -6,63

Afskrivninger -13,96 -13,68 -14,08

Resultat 9,71 -18,97 -18,97 Note: Studievalg Sjælland indgår i trimesteropfølgningen.

Som det fremgår af ovenstående tabel 1 forventes det, at det budgetterede resultat på -18,97 mio. kr. fastholdes. Indtægterne forventes samlet set at falde med 5,6 mio. kr. Deri ligger en samlet nedgang på EVU området på 9,3 mio. kr. og 2,5 mio. kr. på STÅ indtægter. Der er en forventning om en stigning i øvrige indtægter på 6,2 mio. kr.

Der forventes ligeledes et fald i omkostningerne på 5,6 mio. kr. til samlet 581,09 mio. kr. Dette skyldes primært et fald i personaleomkostninger på 6,3 mio. kr., idet vakante stillinger ikke besættes grundet et fald i aktivitet, som hovedsageligt er på EVU området. For driftsomkostninger, finansielle poster og afskrivninger er udsvinget ubetydeligt, men dog samlet set

en mindre omkostningsstigning på 0,7 mio. kr.

Direktionen har på baggrund af erfaringer fra tidligere år, hvor årets realiserede resultat i flere tilfælde har varieret fra forventningerne til årets budgetterede resultat og de løbende forecasts, besluttet i forbindelse med forecast1 2017 at lægge et overordnet skøn ind for årets forventede resultat. Dette skøn baserer sig dels på det realiserede regnskab år til dato, dels på de informationer, der er tilgængelige på nuværende tidspunkt. Af tekniske årsager lægges dette i to poster under indtægter og

driftsomkostninger, således det er synligt og styrbart. Når der således tages højde for omfanget af vakante stillinger og forbruget på diverse puljer på nuværende tidspunkt samt en vurdering af en lineær fremskrivning af forbruget år til dato, er det direktionens vurdering, at der er grundlag for at øge forventningerne til indtægterne med 8,9 mio. kr. og reducere driftsomkostninger 9,0 mio. kr. i 2017. Årets resultat forventes på dette grundlag at forblive uændret. Dette skøn vil løbende blive monitoreret i forbindelse med de månedlige opfølgningsprocesser.

I forbindelse med navneskift fra University College Sjælland til Professionshøjskolen Absalon er der

foretaget omprioriteringer på 3,7 mio. kr., jf. notat i bilag, hvilket er indarbejdet i forecast 1.


_______________________________________________________________

____________________________________________________________

4

Ordinær uddannelse Forventningerne til STÅ indtægterne er en samlet indtægtsnedgang på 2,5 mio. kr. I forhold til den relative store volumen er dette et marginalt udsving. Alt i alt svarer det til et fald på 0,8% af hele indtægtsgrundlaget for STÅ produktionen.

På Sundhed og Social forventes en samlet indtægtsnedgang vedrørende STÅ på 1,2 mio. kr., hvilket andrager 0,7% af den totale taxameterindtægt på området. Nedgangen er forholdsvis jævnt fordelt, men der kan spores en særlig udfordring ift. studerende, som er startet september 2016. Dette er ledelsen opmærksom på og følger tæt.

På Pædagogik og Ledelse forventes en indtægtsnedgang på 1,3 mio. kr. Nedgangen er jævnt fordelt og

der er ikke nogen generel tendens.

Mio. kr. R 2017 T1 B 2017 FC1 2017Afvigelse,

PCTR 2015 R 2016

Teoritaxameter 97,4 275,8 273,8 -0,7% 278,2 270,7

Praktik

Heraf:

- Praktiktaxameter 5,8 18,9 18,7 -0,9% 18,6 19,3

- Refusionstaxameter 4,2 12,5 12,1 -3,2% 13,0 12,9

Færdiggørelsestaxameter 8,2 21,1 21,0 -0,5% 20,9 20,3

Taxameterindtægter i alt 115,6 328,3 325,6 -0,8% 330,6 323,2

Deltagerbetalinger ÅU 2,5 4,6 4,8 3,9% 3,6 4,9

Indtægter i alt 118,1 332,9 330,4 -0,8% 334,3 328,1

Tabel 2: Taxameterindtægter på grunduddannelserne

Studenteraktivitet målt på antallet af studenterårsværk (STÅ) Afvigelsen i STÅ produktionen for de enkelte uddannelser og typer af STÅ ses af tabel 3.


_______________________________________________________________

____________________________________________________________

5

Tabel 3: Udvikling i STÅ pr. grunduddannelse (ordinær og åben udd.)

UddannelseR 2017

T1B 2017

FC1

2017

Afvigelse,

PCT

Antal

Studerende

pr. 1/3 – 17

R 2015 R 2016

Bioanalytiker Teori 46 105 107 2% 142 96 81

Praktik 19 46 51 11% 54 48

Færdig 30 47 46 -3% 45 39

Ergoterapuet Teori 44 140 132 -6% 164 133 132

Praktik 18 31 31 2% 37 30

Færdig 28 48 46 -3% 44 51

Ernæring og Teori 152 447 432 -3% 567 505 455

Sundhed Praktik 23 65 64 -2% 81 81

Færdig 72 167 162 -3% 142 137

Fysioterapuet Teori122 335 350 4% 458 299 316

Praktik 19 71 68 -4% 69 76

Færdig 47 100 100 0% 102 89

Lærer Teori 354 1.061 1.055 -1% 1.595 995 1.078

Praktik 39 127 123 -3% 120 124

Færdig 64 250 250 0% 197 234

Leisure Teori 150 391 386 -1% 506 305 330

Management Praktik 12 46 46 -2% 44 76

Færdig 45 101 100 -1% 81 84

Pædagog Teori 514 1.390 1.377 -1% 2.257 1.478 1.421

Praktik 194 637 635 0% 587 616

Færdig 263 520 520 0% 545 544

Offentlig Teori 83 245 230 -6% 306 116 165

Administration Praktik 6 23 22 -4% 10

Færdig 12 0 38 - 1

Socialrådgiver Teori 206 650 633 -3% 834 617 601

Praktik 30 110 100 -9% 96 103

Færdig 59 193 192 0% 199 165

Sygeplejerske Teori 218 621 630 2% 1.326 641 644

Praktik 147 441 444 1% 436 442

Færdig 98 296 289 -2% 310 300

I ALT Resultat (teori) 1.888 5.385 5.331 -1% 8.155 5.186 5.222

Resultat (praktik)508 1.598 1.585 -1% 1.523 1.607

Resultat (færdig) 718 1.722 1.743 1% 1.665 1.644 For ergoterapeutuddannelsen skyldes afvigelsen, at flere studerende fra september-holdet 2016 er stoppet. Derudover er der generelt flere end oprindelig forventet, der ikke gennemfører deres eksamen,

og størstedelen heraf forventes på et tidspunkt at afbryde deres uddannelse. For ernæring og sundhedsuddannelsen skyldes afvigelsen udmelding af studerende, samt studerende der har valgt at stoppe. Nogle af de studerende, der har valgt at stoppe, begrunder det med ny studieordning og uddannelsesloft.

For offentlig administrationsuddannelsen skyldes afvigelsen et ekstraordinært stort frafald på september-holdet 2016 grundet studiestartsprøve, som lige er indført.

For socialrådgiveruddannelsen er afvigelsen primært fra lokationen i Nykøbing, hvor 25% af september-holdet 2016 kræver særlig bevågenhed. Ledelsen er opmærksomme og følger holdet tæt. For læreruddannelsen er der fortsat en udfordring med studerende, der ikke gennemfører deres

eksamen. Der kan dog spores en svag positiv tendens efter uddannelsen har sat fokus på problematikken.


_______________________________________________________________

____________________________________________________________

6

For pædagoguddannelsen og Leisure Management er der ikke identificeret en specifik årsag til nedgangen.

Efter- og videreuddannelsesaktiviteter Forventningen til indtægtsgrundlaget EVU området er nedjusteret med 9,3 mio. kr. til i alt 50,4 mio. kr. og den primære årsag er en nedgang i EVU indtægterne for Pædagogik og Ledelsesområdet. Endvidere har undervisningsfagene i Center for Skole og Læring trukket en stor del af omsætningen i 2016, og der

var en forventning om nedgang i disse allerede fra efteråret 2017, men nedgangen bliver større end forventet i efteråret.

Overordnet forventes en nedgang i forhold til budgettet, da hovedområdet Pædagogik og Ledelse samlet nedjusterer i forhold til budget. Det er områdets samlede vurdering, at der er tale om en forskydning i aktiviteterne, så det forventes at omsætningsmålet for 2018 kan fastholdes. For hovedområdet Sundhed og Social forventes det, at det budgetterede mål for 2017 kan fastholdes.

Omkostningerne, der primært er personaleomkostninger, falder naturligt, når aktiviteten i EVU-området bliver mindre. Omkostningerne er samlet set nedreguleret med 4,3 mio. kr. men det forventes ikke at ramme et niveau, så den samlede budgetterede dækningsgrad på 24% kan fastholdes. Forventningen til dækningsgraden nedjusteres til 21% samlet set, hvor den budgetterede dækningsgrad

var på 24%.

Tabel 4: Udvikling i efter- og videreuddannelsesaktiviteter

Mio. kr. R 2017 T1 B 2017 FC1 2017 Afvigelse, PCT

R 2015 R 2016

Indtægter 20,6 59,7 50,4 -16% 51,1 53,4

Heraf

ÅU 16,9 43,5 38,4 -12% 41,1 41,1

IDV 3,7 16,2 11,9 -27% 9,1 11,7

Omkostninger -1,3 -45,6 -39,6 -13% -35,4 -36,4

Resultat 19,3 14,1 10,8 -23% 15,7 17,0

Dækningsgrad 24% 21% -9% 31% 32%

Der er en vis periodeforskydning i budgettet i forhold til indtægter og undervisningsomkostninger, idet mange aktiviteter løber på tværs af trimestrene, og underviseromkostningerne først realiseres, når

aktiviteterne er afsluttet. Derfor er de realiserede omkostninger for 1. trimester forholdsmæssigt små, mens omkostningerne vil være realiseret i 2. trimester.

Forskning og Udvikling I finanslov 2017 er der afsat midler til praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter (Frascatimidler). Midler til forskning og udvikling bliver indtægtsført i de år de modtages jf. brev fra ministeriet af 27. juni 2014. Midlerne skal anvendes til aktiviteter der er defineret som forsknings- og udviklingsaktiviteter i OECDs Frascati Manual.

UCSJ´s bevilling andrager 29,8 mio. kr. p.a. Bevillingen er med finanslov 2017 forlænget fra 2018 til 2019. Det forventes fortsat, at bevillingen på et tidspunkt bliver permanent. UCSJ forventede hertil at anvende yderligere 1,2 mio. kr. ved B17 som et forventet træk på

egenkapitalen. Dette beløb er ved F1-17 justeret til 0,6 mio. kr. Det betyder, at der samlet set er FoU aktiviteter i UCSJ for 30,4 mio. kr. i 2017.

Hertil kommer eksternt finansierede projekter med en forventet samlet omsætning i 2017 på 10 mio. kr.


_______________________________________________________________

____________________________________________________________

7

Ved opgørelsen af 1. trimester er årsagen til den faktuelle afvigelse på 2,5 mio. kr. primært forskydninger i betalinger for ph.d. afgifter til universiteterne, hvilket samlet for 2017 ikke har nogen betydning, da dette udelukkende skyldes periodeforskydninger.

UCSJ har gennem det seneste år etableret forskningsprioriteringer med afsæt i alle uddannelser og organisatorisk og økonomisk forankret i de faglige centre. Udover en mindre finansiering af centrale forskningsstøtteaktiviteter på 3 mio. kr. anvendes den samlede FoU-finansiering til finansiering af disse forskningsprioriteringer, ligesom de eksternt finansierede FoU-projekter er organisatorisk forankret her. Drift og ressourceforbrug i hver prioritering følges via separate delbudgetter af Økonomi, FoU-ansvarlige,

FoU-områdechefer og centerchefer, således at evt. afvigelser monitoreres tæt og med umiddelbar mulighed for opfølgende handling.

Projektsammensætning og risikoprofil I EU´s programperiode for 2014-2020 har der indledningsvis ikke været de store aktiviteter, men der er fra 2015 begyndt at komme flere projekter med deltagelse af UCSJ primært som partner, men senest tre projekter med UCSJ som leadpartner i henholdsvis ERAMUS+ og Interreg South Baltic programmet. I maj 2017 har UCSJ modtaget meddelelse om, at EU programmet Interreg South Baltic har bevilget 15 mio.

kr. til et projekt om fødevareinnovation, som UCSJ skal være leadpartner for. Denne type projekter med meget store bevillinger og eksempelvis også EU-krav samt større partnerskaber, kræver en meget strammere og tættere økonomisk styring fra centralt hold. Selv mindre budgetmæssige unøjagtigheder eller påvirkninger kan give store økonomiske udsving.

Ved forecast 1 er der 38 eksternt finansierede projekter, med forskellig forankring i UCSJ, henholdsvis 23

i FoU, 11 i grunduddannelserne, 2 i international og 2 i EVU, samt 15 ansøgte projekter i pipeline, henholdsvis 9 i FoU, 5 i grunduddannelserne og 1 i EVU. Nedenfor er listet de største eksternt finansierede projekter i UCSJ. Tabel 5: Eksternt finansierede projekter over 2 mio. kr.* i projektperioden

Projekt Projektbudget UCSJ mio.kr.

Total projektbudget (hvis Lead partner) mio. kr.

Periode Bevillingsgiver

Smag for livet 3,6 - 01/07 2014 til 30/06-2018

Nordeafonden

MOOCs i Danmark 0,5 2,0 07/12 2015 til 31/12-2017

Uddannelses- og Forksningsministeriet

FOOD INNO 6,6 15,0 31/07 2017 til 30/07-2020

Interreg South Baltic

Dokumentation af

Socialpædagogisk praksis

2,0 2,0 01/02 2017 til

31/12-2018

Region Sjælland

CLEMA 1,6 6,0 15/10 2016 til 14/10 2019

Erasmus+

Ekstraordinære akt.

til diplomingeniørudd. i bioteknologi

3,0 3,0 01/08 2016 til

01/11-2017

Region Sjælland


_______________________________________________________________

____________________________________________________________

8

Demantec 2,2 - 01/03 2017 til 28/02-2019

Interreg Deutchland/DK

Innocan 2,6 - 01/07 2015 til

31/12-2018

Interreg

Deutchland/DK

*Min. 2 mio. kr. budget til UCSJ og/eller projekter over 2 mio. kr. i samlet budget med UCSJ som leadpartner

Den igangværende opbygning af forskningsmiljøer ses bl.a. ved det antal af igangværende ph.d.-studerende knyttet til UCSJ, som fremgår af tabel 6. Tabel 6: Antal igangværende ph. d. studerende

År 2013 2014 2015 2016 FC1 2017

Antal Ph.d studerende

23 24 25 21 26

Dette er et delelement af UCSJ’s strategiske satsning på forskningsområdet og i tråd med målsætningen for sektoren om at øge andelen af ansatte med formel forskningskompetence. Det skal her bemærkes, at UCSJ’s ph.d-plan for den kommende periode, jf. rektors nyhedsbrev, primært vægter ny-rekruttering af medarbejdere med ph.d., men der er parallelt en forventning om en stigning i antallet af ph.d.-

studerende – med en hovedvægt af helt eller delvist eksternt finansierede forløb. Udover de 21 aktuelt igangværende forløb, forventes der således at blive igangsat yderligere fem i løbet af året, hvilket ses af forecast 1. I takt med yderligere aktivitetsstigning på FoU-området kan dette tal stige yderligere.

Tabel 7: Forbrug af FoU midler (Frascati) i forhold til bevilling

Mio. kr. R 2013 R 2014 R 2015 R 2016 FC1 2017

Bevilling 28,9 29,2 29,2 29,4 29,8

Forbrug 17,6 17,2 28,3 29,6 30,4

Akkumuleret resultat

11,3 23,2 24,2 24,0 23,4

De seneste år (2013-2015) har der været et mindre forbrug af FoU-midler (Frascati). Disse er hensat på egenkapitalen og udgør ultimo 2016 24,0 mio. kr. Fra 2016 er der påbegyndt anvendelse af disse midler

med 0,2 mio.kr. For 2017 er der budgetlagt med et forventet træk på egenkapitalen på 1,2 mio. kr. og senest ved forecast 1, er dette reduceret til 0,6 mio. kr.

De hensatte FoU-midler kan udelukkende anvendes til aktiviteter, der falder inden for Frascati-manualens definition af FoU-arbejde. Juridisk og administrativt vil midlerne kunne ”tages op” fra egenkapitalen og anvendes til FoU-aktiviteter, der ”kommer oveni” aktiviteter dækket af FoU-bevillingen for 2017. Det betyder, at et forbrug, der overstiger årets bevilling, påvirker UCSJ’s samlede resultat i nedadgående retning. Hele FoU-bevillingen for 2017 er udløst til henholdsvis anvendelse i centrene samt til

forskningsunderstøttelse. Det godkendte budget forventes jf. centrenes direktionsgodkendte aktivitets- og udviklingsplaner anvendt til specificerede aktiviteter i form af projektmodning og –drift (herunder medfinansiering til eksternt finansierede projekter), forskningsproduktion, forskningskompetenceudvikling, kapacitetsopbygning, samt aktiviteter med afsæt i tidligere aftaler.

Løn og årsværk

Hovedparten af UCSJ’s omkostninger knytter sig til lønforbruget, som udgør omkring 70% af de samlede omkostninger.


_______________________________________________________________

____________________________________________________________

9

I forhold til 2016 er der budgetteret med en stigning i lønomkostningerne. Denne udvikling fremgår af tabel 8, hvor forbruget for første trimester andrager 130,4 mio. kr. svarende til lidt under en tredjedel af det samlede estimerede lønforbrug for året som helhed.

Tabel 8: Lønforbrug

Mio. kr. R 2017 T1

B 2017 FC1 2017 Afvigelse, PCT

R 2015 R 2016

Løn fastansatte -106,1 -349,0 -341,4 -2,2% -298,2 -308,3 Pension/ATP fastansatte -17,7 -53,4 -54,6 2,3% -46,4 -50,2 Refusioner 2,1 3,7 5,1 39,6% 7,4 7,0 Løn/pension øvrige -8,7 -26,1 -27,7 6,0% -30,5 -30,2 Ændring i feriepengehensættelser*

-1,7 -5,5

I alt, netto -130,4 -424,9 -418,6 -1,5% -369,4 -387,2 * Ændring i feriepengehensættelser sker én gang årligt i forbindelse med årsafslutning Tabel 8 viser det estimerede lønforbrug i forecast for året, som er 6,2 mio. kr. lavere end budgetteret. Denne ændring skyldes at vakante stillinger ikke besættes grundet et fald i aktivitet, som hovedsageligt er på EVU området. Af tabel 9 fremgår trimestrets forbrug af årsværk fordelt på formål sammenholdt med forbruget for

samme periode sidste år.

Tabel 9: Forbrug af årsværk

Årsværksoversigt pr. 30/4 – 2016 Årsværksoversigt pr. 30/4 - 2017

Undervisningens gennemførelse i alt

152,78 64,5% Undervisningens gennemførelse i alt

169,41 67,6%

Markedsføring i alt 3,05 1,3% Markedsføring i alt 2,32 0,9%

Ledelse og

administration, uddannelsesorienteret

32,85 13,9% Ledelse og

administration, uddannelsesorienteret

32,74 13,1%

Ledelse og administration, generelt

24,02 10,1% Ledelse og administration, generelt

26,17 10,4%

Bygningsdrift i alt 24,32 10,3% Bygningsdrift i alt 20,15 8,0%

Total ÅV 237,03 100,0% Total ÅV 250,79 100,0%

Heraf socialt kapitel

7,23 3,1% Heraf socialt kapitel

7,06 2,8%

I forhold til samme periode året før er forbruget af årsværk samlet set steget. Forholdsmæssigt fordeler forbrug af årsværk sig næsten som i 2016, dog er der et forholdsmæssigt fald i bygningsdrift og en forholdsmæssig stigning i undervisningens gennemførelse.

Forventningen til året ses ikke af tabellen, men der vil være en stigning i årsværksforbruget som følge af

kapacitetsopbygningen på EVU området. Driftsomkostninger Nedenstående tabel viser, at der ved årets indgang var budgetteret med 161,8 mio. kr. i forbrug ved

driftsmidler, men at der efter 1. trimester er forecastet med et lidt højere forbrug på 162,5 mio. kr.


_______________________________________________________________

____________________________________________________________

10

Tabel 11: Udviklingen i driftsomkostninger

Mio. kr. R 2017 T1 B 2017 FC1 2017 Afvigelse, PCT

R 2015 R 2016

Ordinære driftsomkostninger

-34,8 -141,5 -141,7 0,1 % -158,0 -141,2

Finansielle poster -1,6 -6,5 -6,6 1,5 % -6,8 -6,8

Afskrivninger -4,7 -13,7 -14,1 2,9 % -41,6 -14,0

I alt -41,1 -161,7 -162,4 0,4 % -206,3 -162,0

Forventningen til driftsomkostningerne er således næsten uændret, men der er nogle omprioriteringer i forhold til det oprindelige budgetterede forbrug. Det forventes, at forbruget til IT konsulenter stiger med 3,5 mio. kr., hvilket primært skyldes navneskiftet til Professionshøjskolen Absalon. Derudover stiger omkostninger til annoncering og markedsføring med knap 1,0 mio. kr. hvoraf halvdelen er til navneskiftet, og den anden halvdel er en

almindelig stigning i annoncering og markedsføring. Forbrug af eksterne konsulenter forventes at stige med 0,8 mio. kr., hvilket skyldes, at forbruget af konsulenter til campusprocesserne er større end tidligere estimeret. De samlede finansielle omkostninger forventes at stige med 1%, men omkostningerne er fortsat mindre end i 2015 og 2016.

De samlede afskrivninger forventes at stige med 0,4 mio. kr. i.f.t. budgettet, idet det på budgettidspunktet var forventningen, at udgifter til ombygning i Vordingborg i 2016 kunne føres over driften, men da det skal afskrives i stedet, øges den samlede afskrivning i 2017. I 2015 var forbruget markant højere end forventningerne er til 2017. Det skyldes, at der i 2015 var en fremskydning af indkøb af inventar og udstyr for 14 mio. kr. og ekstraordinære nedskrivninger på Ankerhus for 25 mio. kr. Derfor er 2015 som sammenligningsår atypisk. Forventningerne til forbruget i

2017 ligger således på niveau med det realiserede forbrug for 2016. Økonomistyringen som helhed Udsvingene i indtægter og omkostningselementerne er forholdsmæssigt små set i forhold til volumen, og er et udtryk for en ansvarlig økonomisk styring og prioritering.

Notat om udgifter til UCSJ’s navneskifte til Absalon

1. Direkte omkostninger som afholdes inden for afdelingernes budget-

ter i 2017

Kommunikation/rektor

Der forventes udgifter på ca. 0,6 mio. kr. til konsulentydelser – primært til

BGRAPHIC.

Økonomi

Der forventes udgifter på ca. 0,1 mio. kr. til ændringer i integrationer i økono-

misystemerne.

Facility Services

Der forventes udgifter til blandt andet nye skilte på alle campusser, nye studie-

kort samt nyt tøj til servicepersonale og til personalet i kantinerne. For Udlåns-

samlingen vil der være udgifter til blandt andet nyt logo til kasser og bøger

samt nyt logo til biler og nyt tøj.

De samlede direkte omkostninger inden for budget 2017 beløber sig til

ca. 1,6 mio. kr.

2. Direkte omkostninger som finansieres af omprioriteringer i budget

2017

Uddannelsesservice

Der forventes udgifter til integrationer i de studieadministrative systemer for

ca. 0,15 mio. kr.

Digital

Et komplet digitalt navneskifte med en skarp deadline er meget ressourcekræ-

vende, særligt når der er tale om en større organisation med mange eksterne

dataintegrationer som i UCSJ’s tilfælde.

På grund af opgavens meget store omfang og kompleksitet har UCSJ prioriteret

af købe Implement Consulting Group ind som konsulent for at sikre en proces

med minimering af de risici, der er forbundet med navneskiftet.

For at sikre mindst muligt indgreb i brugernes dagligdag er der behov for en

grundig forberedelse og test af alle tilretninger. Desuden skal en række syste-

mer og services etableres og køre parallelt op til navneskiftet.

Blandt de øvrige væsentligste opgaver skal desuden nævnes:

14.000 studerende og 820 ansatte oprettes med nye logins, passwords og

mailadresser

235 DNS opslag - forskellige web- og serviceadresser med bagvedliggende

services skal evalueres, forberedes, oprettes og afprøves

79 vigtige systemer og services påvirkes direkte og kræver ændringer samt

test

7 forskellige autentifikationstjenester - interne og eksterne - skal ændres og

testes

150+ Funktionspostkasser skal ændres i tilhørende services

Ejerskab til 1,7 mio. dokumenter i Google Drive skal håndteres

Samlet 15+ TB mail skal flyttes til nye servere der ankommer 26. juni

Ca. 800 ansatte skal have pc’er ominstalleret - fordelt over 7 lokationer

Alle aktiviteterne i det digitale navneskifte vurderes at koste cirka 3,5 mio. kr. i

direkte omkostninger.

De samlede direkte omkostninger, der finansieres ved omprioriterin-

ger, udgør ca. 3,65 mio. kr.

3. Indirekte omkostninger

Medgået tid i centre og fællesfunktioner samt andre mindre udgifter til nævne-

ændringen er ikke medregnet.

4. Samlet overblik

Af tabellen nedenfor fremgår samlet overblik.

Tabel 1. Oversigt over omkostninger til navneskifte 2017 i mio. kr.

Enhed Samlede om-

kostninger

ekskl. eget

tidsforbrug

Heraf indenfor

egen budget-

ramme

Heraf ompriorite-

ringer

Digital 3,5 3,5

Kommunikation 0,1 0,1

Økonomi 0,1 0,1

Uddannelsesservice 0,15 0,15

Rektor 0,5 0,5

Facility Service, inkl.

Udlånssamlingen

0,9 0,9

Total 5,3 1,6 3,7

Notat om UCSJ’s investering i

diplomingeniøruddannelsen

Af tabel 1 nedenfor fremgår UCSJ’s investering til etablering af diplomingeniør-

uddannelsen. Investeringen er opgjort fra 2016 og frem til 1. august 2017,

hvor uddannelsen går i drift. Investeringen for 2017 er opgjort på baggrund af

forecst 1.

Tabel 1. UCSJ’s investering 2016-2017 i mio. kr.

2016 Januar-august

2017

Total investering

Indtægter (projektmidler

fra Region Sjælland)

1,2 1,8 3,0

Personaleomkostninger 1,4 1,3 2,7

Driftsomkostninger 1,3 0,5 1,8

Total -1,5 0 -1,5

UCSJ’s beregninger viser, at uddannelsen balancerer i 2021. Beregningerne er baseret på en forudsætning om et årligt optag på hhv. 40 studerende i 2017, 50 studerende i 2018, 60 studerende i 2019, 70 studerende i 2020 og 80 stu-derende fra 2021 og frem.

Input til UCSJ’s nye strategiske rammekontrakt Med udgangspunkt i professionshøjskolernes formål og opgaver og UCSJ’s strategi gennemgås på

1

de følgende sider UCSJ’s strategiske udfordringer og indsatser. Indholdet er organiseret på følgende måde: 1. Regionale muligheder. Er koblet til den strategiske prioritet ”uddannelse som regional drivkraft”.

2. Kvalitetsudvikling af eksisterende uddannelser. Er koblet til de strategiske prioriteter

”engagerende undervisning”, ”studerende i centrum” samt ”levende campusmiljøer”.

3. Udvikling af FoU og videngrundlag. Er koblet til den strategiske prioritet ”forskning til gavn for

uddannelse og praksis”.

Inden for hvert område ses der i det følgende på: ● Tilgang og UCSJ’s strategi

● Udfordringer

● UCSJ’s igangværende indsatser

2. Uddannelses- og beskæftigelsesbehov i Region Sjælland Tilgang og UCSJ’s strategi Dette afsnit redegør for de opgaver, som UCSJ skal løfte på uddannelsesområdet i Region Sjælland, og som derfor har betydning for de mål UCSJ fastlægger for den regionale uddannelsesudvikling. Nedenstående er koblet til UCSJ’s strategiske indsats: Uddannelse som regional drivkraft. Figur 1: UCSJ’s strategiske regionale prioritet Uddannelse som regional drivkraft

● Vi bidrager aktivt til regionens vækst og velfærd gennem udbud af gode og relevante uddannelses- og

udviklingsmuligheder. ● Uddannelserne udbydes, hvor der er behov og i en form, der tiltrækker forskellige typer af studerende. ● Vi kendes og bruges som en livslang udviklingspartner gennem vores udbud af grunduddannelser og efter- og

videreuddannelse samt forsknings- og udviklingsaktiviteter. ● Vores fokus er regionalt, men perspektivet er internationalt i udvikling af nye typer uddannelsesløsninger i

partnerskaber med aftagere og øvrige samarbejdspartnere.

Udfordringer

1 jf. LBK 936 af 25/08/2014 Bekendtgørelse af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser og UCSJ’s vedtægter

1 Juni 2017

● Region Sjælland er kendetegnet ved et lavt uddannelsesniveau. Region Sjælland har således

landets laveste andel af borgere med en videregående uddannelse (Center for VækstAnalyse 2014). Samtidig har væksten i udbuddet af videregående uddannelser været ret lav i Region Sjælland sammenlignet med resten af landet, og regionen har det laveste udbud af videregående uddannelser jf. figur 2.

Figur 2: Udviklingen i antal uddannelsesudbud i regionerne

● Manglen på arbejdskraft er tydelig for en hel del af de professioner, som UCSJ uddanner til. Fx

viser en nyligt gennemført analyse udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra marts 2017, at andelen af læreruddannede ansatte i folkeskolen i Region Sjælland er lavere end landsgennemsnittet og er faldende. Analysen viser bl.a. andet, at blot 76,8 pct. og 77,2 pct. af de ansatte undervisere i folkeskolen i hhv. Østsjælland og Syd- og Vestsjælland er uddannede lærere. For sygeplejerskernes vedkommende er arbejdskraftmanglen akut. Center for Regional- og Turismeforskning har i 2016 udarbejdet fremskrivninger af udbuddet af og efterspørgslen på arbejdskraft frem mod 2025. Dansk Sygeplejeråd har på baggrund af disse fremskrivninger udregnet forskellige scenarier, som viser, at der i 2025 vil være en mangel på mellem 700 og

2 Juni 2017

2.700 sygeplejersker i Region Sjælland. ● Der er relativt store geografiske afstande mellem UCSJ’s udbudssteder. Undersøgelser fra blandt

andre UCSJ viser i denne sammenhæng, at dimittender med en videregående uddannelse i stort omfang finder beskæftigelse i det område, hvor de har taget uddannelsen (University College Sjælland 2015; Center for VækstAnalyse 2014).

● Som konsekvens af de geografiske afstande og behovet for udbudsdækning har UCSJ allerede i dag en række små udbudssteder og udbyder grunduddannelser og EVU dels som ordinært tilrettelagte uddannelser, dels som e-læring.

● Det er fortsat en udfordring at sikre, at der er udbud af grunduddannelser og EVU bredt i hele regionen. Der er derfor behov for fortsat at udvide uddannelsesdækningen på de områder, hvor der er flaskehalse, uden udbuddet af dimittender bliver højere end det regionale arbejdsmarked kan bære. Samtidig er der behov for udbud i forskellige uddannelsesformater, som imødekommer forskellige regionale behov for kompetencer og uddannelse på arbejdsmarkedet.

Igangværende indsatser ● Implementering af ny udbudsstruktur, som er vedtaget af bestyrelsen i 2016 med henblik på at

styrke de studerendes adgang til uddannelse og forsyningen af efterspurgt arbejdskraft i

regionen.

● Etablering af nye uddannelsesudbud, som sikrer en bred uddannelsesdækning i Region Sjælland

og imødekommer behovet for arbejdskraft i hele regionen. Der etableres bl.a. nyt udbud af

socialrådgiveruddannelsen i Slagelse, en ny diplomingeniøruddannelse er under etablering på

dansk og engelsk i Kalundborg, og UCSJ har planer om at etablere et nyt udbud af en

sygeplejerskeuddannelsen i Holbæk i tæt samspil med Holbæk Sygehus og kommunerne i

Nordvestsjælland.

● Udvikling af nye udbud indenfor de eksisterende udbudsrettigheder for bedre at møde regionale

arbejdsmarkedsbehov. Fx er læreruddannelsen ved at etablere nye uddannelsestilbud, som bl.a.

omfatter:

o ”Skolebaseret læreruddannelse” i samarbejde med en række kommuner i regionen med

lærermangel,

o ”Sci-tech” i Vordingborg for at uddanne flere lærere med undervisningskompetence

inden for STEM-fagene (Science, Technology, Engineering and Mathematics)

o ”Læreruddannelse med musikprofil” i samarbejde med Roskilde som musikby.

● Styrket udbud af EVU. UCSJ har vedtaget en vækstplan for EVU-aktiviteter, som både omfatter

akademi- og diplomuddannelser og skræddersyede kompetenceudviklingsforløb til offentlig og

privat virksomhed.

● Bedre målretning af eksisterende uddannelser til efterspørgslen på arbejdsmarkedet: A) Leisure

Management-uddannelsen ændres fra engelsk til dansk udbud i Nykøbing Falster og styrker

samarbejdet med det lokale erhvervsliv samt studerendes entreprenante kompetencer. B)

Analyse af relevans og kvalitet i ernærings- og sundhedsuddannelsen i Sorø med henblik på at

styrke dimittendernes faglige kompetencer og beskæftigelsesgrad. C) Forberedelse af ansøgning

om udbud af sygeplejerskeuddannelsen i Holbæk med fokus på den fremtidige øgede

kommunale andel af sundhedsopgaverne og behovet for øget tværsektorielt og

tværprofessionelt samarbejde om borger-/patientforløb.

3 Juni 2017

3. Kvalitetsudvikling af UCSJ’s uddannelser Tilgang og UCSJ’s strategi Dette afsnit redegør for kvalitetsudvikling af uddannelserne. Da kvalitetsbegrebet er mangefacetteret vælger vi i det følgende at se på kvaliteten af uddannelserne ud fra de elementer, som fremgår af figur 3, der er inspireret af dialog med ministeriet. Figur 3: Kvalitet kan ses som et resultat af:

Input: ● De studerendes indsats. Deres kompetencer og engagement i deres uddannelse ● Uddannelsens indsats: Undervisning og læringsmiljø og videngrundlag Output: ● Udbytte af undervisningen Effekt: ● Læringsudbytte: Viden, færdigheder, kompetencer og dannelse ● Arbejdsmarkedsværdi: Beskæftigelse, produktivitet og indkomst.

I det følgende ses på udviklingsmuligheder knyttet til input-delen, dvs. til de indsatser som UCSJ kan gøre for styrke, dels de studerendes indsats og motivation, dels undervisning og læringsmiljø m.v. Hvad angår videngrundlag henvises til afsnit 4. UCSJ har her i sin nye strategi fra 2017 valgt at sætte fokus på kvalitetsområderne: ”engagerende undervisning”, ”studerende i centrum” og ”levende campusmiljøer”. De detaljerede elementer heri fremgår af figur 4. Figur 4: UCSJ’s tre strategiske prioriteter som omfatter kernekvaliteten i uddannelserne 1. Engagerende undervisning 2. Studerende i centrum 3. Levende campusmiljøer

● Vi sætter ambitiøse mål for undervisningen og har tydelige forventninger til de studerendes indsats.

● Vi engagerer de studerende og understøtter deres læreprocesser på forskellige måder og niveauer, der matcher studerende med mange forskellige forudsætninger.

● Undervisningen fremmer læringsfællesskaber og alle studerendes aktive deltagelse i undervisningen.

● De studerende møder undervisere, der er vidende og engagerende både fagligt,

● Vores studerende oplever undervisere og ledere, der er tydelige i krav og forventninger til studerendes indsats og resultater.

● Vi tilgår vores studerende som værdifulde samarbejdspartnere, der er medskabere af faglige og sociale fællesskaber og fremragende studiemiljøer.

● Vores kommunikation til og med studerende opleves som engagerende, effektiv og målrettet forskellige studerendes behov.

● Vi har stærke og stolte studenter- og

● Vores campusser er fyldt med liv og afspejler uddannelsernes faglige særkender og identiteter.

● Campusserne indeholder stærke faglige og sociale studiemiljøer, der udvikles i tæt samarbejde mellem studerende, medarbejdere og ledelse.

● Vores campusser er en vigtig del af de lokale bymiljøer og indrettes og drives, så de også skaber værdi for den lokale befolkning og opleves som mere end et uddannelsessted.

● Vi har campusser af mange forskellige slags – fra fysiske til

4 Juni 2017

pædagogisk og didaktisk.

alumnetraditioner, som tilbyder faglige og sociale oplevelser og udviklingsmuligheder gennem hele arbejdslivet.

● Vi har en stærk og professionelt arbejdende studenterorganisation.

virtuelle og kombinationer derimellem – og lægger lige stor vægt på attraktivitet i dem alle.

Udfordringer UCSJ har siden 2013 styrket sin kvalitetsindsats meget væsentligt og har i forbindelse med institutionsakkreditering fået akkrediteret sit kvalitetsarbejde. Kvalitetsarbejdet omfatter systematisk brug af nøgletal sammen med interne kvalitetsprocesser og opfølgning. UCSJ har dog stadig jf. figur 4 behov for at styrke uddannelseskvaliteten for at uddanne dimittender med et højt læringsudbytte, personlig dannelse og robusthed. Udfordringerne er: ● Region Sjælland er kendetegnet ved, at mange studerende kommer fra uddannelsesfremmede

hjem og ikke nødvendigvis har meget gode studieforudsætninger. Der er derfor behov for at

udvikle differentieret undervisning, som tilgodeser forskellige målgrupper af studerendes

differentierede behov.

● Der er et generelt behov for i højere grad end i dag at engagere de studerende fagligt på deres

uddannelse for at sikre, at de øger deres studieaktivitet og derved opnår et højere

læringsudbytte. Selvom studieaktiviteten på professionshøjskolerne gennemsnitligt er steget 6

timer pr uge fra 2013 til 2016, ligger den stadig på 37 timer, hvilket er en del timer under målet

på 43 timer pr uge . Derfor er der behov for at arbejde mere med forventningsafstemning, 2

indarbejdelse af en stærk studiekultur og udvikling af undervisningsaktiviteter, som motiverer

og engagerer de studerende.

● Der er behov for at styrke feedback til de studerende som led i undervisningen. Denne

problemstilling er national, men også relevant i Region Sjælland. Bedre feedback vil være med til

at understøtte de studerendes motivation, differentieret undervisning og vil tydeliggøre for de

studerende, hvor de har behov for at lægge en ekstra arbejdsindsats for at øge deres udbytte af

uddannelsen.

● UCSJ har allerede omfattende erfaring med udbud af e-læringsuddannelser, men har behov for

at styrke kvaliteten af disse samt at målrette udbuddet til efterspørgslen. Samtidig er der behov

for at arbejde mere systematisk med digitale læremidler og teknologi i uddannelserne dels for at

styrke læringsudbyttet, dels for at styrke dimittendernes kompetencer i forhold til at kunne

anvende teknologi i deres professioner og erhverv.

● Uddannelse og undervisning er i dag i for høj grad et individuelt anliggende for underviserne,

hvilket svækker de studerendes oplevelse af en stærk rød tråd i deres uddannelse og en stabil

2 Uddannelses- og Forskningsministeriet (juni 2017), Opgørelse af undervisningstid mv. med data fra Eurostudent. Standarden om studieaktivitet på 43 timer pr. uge er formuleret af Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser.

5 Juni 2017

og kontinuerlig høj kvalitet i undervisningen. Uddannelser og undervisning af høj kvalitet

forudsætter et langt stærkere sammenhængende og forpligtende arbejdsfællesskab undervisere

imellem end tilfældet er i dag.

Igangværende indsatser UCSJ har som led i implementeringen af sin strategi iværksat en række forskellige strategiske indsatser, som i praksis udvikler undervisningen og styrker kompetenceudvikling på de områder, som er nævnt under udfordringerne. Et af strategiens overordnede mål er at styrke det faglige arbejdsfællesskab om fremragende uddannelser og undervisning. Som eksempler på igangsatte indsatser kan nævnes:

● Styrket feedback på uddannelserne. Uddannelserne udvikler feedbackformer, som de afprøver i

de kommende år, og som efterfølgende kan implementeres i større skala.

● Udvikling af nye metoder til tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen, som trækker

på en kombination af digitale undervisningsformer og ordinært tilrettelagt undervisning.

● Målretning og udvikling af udbuddet af de rene e-læringsuddannelser med henblik på at styrke

deres relevans og kvalitet.

● Udvikling af den digitale læringsplatform, som styrker de studerendes læreproces og sikrer mere

ensartet og systematisk rammesætning og kommunikation om undervisningen undervisere og

studerende imellem.

● Styrkelse af lektorkvalificeringsforløb med større betoning af, at adjunktstillingen er en

uddannelsesstilling, herunder med flere pædagogisk-didaktiske fælleselementer, der

understøtter strategien.

Disse indsatser suppleres af det løbende kvalitetsarbejde, hvor der årligt gøres kvalitetsstatus på hver enkelt uddannelse ud fra en række nøgletal med henblik på opfølgning ved kvalitetsproblemer og prioritering af porteføljen af udviklingsaktiviteter på uddannelsen. 4. FoU og videngrundlag

Tilgang og UCSJ’s strategi UCSJ har jf. figur 5 formuleret FoU som en selvstændig strategisk prioritet. Figur 5: UCSJ’s strategiske prioritet for FoU og videngrundlag Forskning til gavn for uddannelse og praksis

● Forskning og udvikling bedrives som middel til at styrke uddannelsernes kvalitet og skabe bedre løsninger i

professioner og erhverv. ● Vores forsknings- og udviklingsmiljøer er tæt knyttet til uddannelser og undervisning, og vores

forskningsindsatser prioriteres i tråd med vidensbehov i professioner og erhverv. ● Vores forsknings- og udviklingsaktiviteter har høj relevans og kvalitet, som sikres gennem tætte

6 Juni 2017

samarbejder med praksis og med regionale, nationale og internationale forskningsmiljøer. ● Forsknings- og udviklingsprojekter indgår som en prioriteret del i de studerendes undervisning, projekter og

opgaveskrivning.

Dertil er FoU en integreret del af UCSJ strategiske regionale prioritet jf. figur 1. Udfordringer ● Der er et markant behov for praksisnær, relevant forskning inden for de professioner, som UCSJ

uddanner til. Der ses et særligt behov for at samarbejde og etablere partnerskaber regionalt for

at styrke forsknings- og udviklingsarbejde koblet til regionale udfordringer og styrkepositioner.

● Der er et markant behov for at styrke det systematiske samspil mellem FoU og UCSJ’s

uddannelsesaktiviteter, således at kvaliteten af uddannelsernes videngrundlag sikres.

● FoU-opgaven er ny for professionshøjskolesektoren. UCSJ’s FoU-aktiviteter er stadig i en

kapacitets- og kompetenceopbygningsfase, der kræver strategisk fokus for at sikre opbygningen

af FoU-miljøer med tilstrækkelig volumen og faglig tyngde ift. både forskningskompetence og

professionsrelevans.

● Det er en væsentlig udfordring, at grundressourcer til FoU-aktiviteter er begrænsede, hvilket

nødvendiggør målrettet tematisk afgrænsning (mhp at skabe FoU-miljøer med tilstrækkelig

volumen) samtidig med, at det udfordrer mulighederne for at realisere det betydelige løft i

aktivitetsniveau, der gør det muligt mere systematisk at udbrede involveringen af undervisere

og studerende i forsknings- og udviklingsaktiviteter. Netop derfor er der stor afhængighed af at

tilvejebringe yderligere ekstern finansiering.

Igangværende indsatser I 2015 er der gennemført en større omorganisering med henblik på at styrke sammenhængen mellem FoU-aktiviteter, uddannelser og professioner/erhverv ved at samle FoU, efter- og videreuddannelse og grunduddannelser i faglige centre. Centrene har herefter formuleret FoU-prioriteringer som tematiske afgrænsninger, der sikrer fokuseret anvendelse af FoU-grundbevillinger. Som eksempler på igangsatte indsatser kan nævnes:

● Systematisk arbejde med at styrke FoU-aktiviteter i samarbejde med relevante eksterne aktører

fra praksis og andre forsknings- og uddannelsesinstitutioner, herunder i regionalt funderede

partnerskaber. Herunder fundraising.

● Udvikling af bedre koblinger mellem FoU-aktiviteter og grunduddannelse og styrket systematisk anvendelse heraf i stærke faglige læringsmiljøer.

● Systematisk evaluering af aktiviteter/aktivitetsniveau inden for de prioriterede forskningstemaer, herunder udvikling af kvalitetsforståelse og -indikatorer, der omfatter både forsknings- og praksisrettede aspekter af FoU-indsatsen.

● Styrkelse af de tværgående samarbejdsrelationer og -konstruktioner i UC-sektoren for at markere sig som relevant FoU-aktør ift. centrale samfundsmæssige problemstillinger, fx i regi af

7 Juni 2017

NUBU (Nationalt Videncenter om udsatte børn og unge), samt med universiteter, fx i regi af NCS (Nationalt Center for Skoleforskning).

● Styrket kommunikationsindsats i relation til FoU-aktiviteter for tydeliggørelse af UCSJ som relevant og attraktiv videnpartner for omverdenen bredt.

● Målrettet rekruttering af medarbejdere med ph.d. baggrund.

8 Juni 2017

emcon a/s

Gammel Lundtoftevej 1C

DK-2800 Kgs. Lyngby

telefon +45 39 97 00 00

a/s reg. nr. 201 760

CVR nr. 15280778

www.emcon.dk

UCSJ - NYBYGGERI I SLAGELSE

25. april 2017

Sag

DELKRITERIE - PRIS

1 BAGGRUND

Nybyggeriet i Slagelse vurderes at være et relativt ukompliceret og ikke tek-

nisk krævende byggeri. Byggeriet vil på denne baggrund kunne løses og

imødekommes for en stor del ved standardløsninger. Vores vurdering er, at

samarbejdsformen totalentreprise er egnet i denne sag, hvor byggeriet bliver

udbudt på baggrund af byggeprogram og entreprenøren kommer tidlig med i

projektet. Dog er der en nogen forhold der vil kræve yderligere undersøgel-

ser og planlægning i forbindelse med byggeriet. Det gælder særlig nærheden

til banen og grundens geometri, samt jordbundsforhold og forurening. I den

forbindelse vil det også være en fordel at have entreprenøren med i projek-

tet på et tidligt tidspunkt for at sikre, at der bliver lavet de rigtige undersø-

gelser og at de aftaler der indgås med Banedanmark også passer ind i den

valgte logistik og byggemetode.

Ved udbud i totalentreprise indgår prisen som et delkriterium ved bedøm-

melsen. Formålet med at konkurrere på prisen er, at få større budgetsikker-

hed hos bygherren. Det gælder både i udbudsfasen men også i den efterføl-

gende projektering og udførelse. En lav pris i tilbuddet kan betyde, at der

senere i projektet kommer mange drøftelser om tillægsaftaler.

Vi har drøftet forskellige modeller for hvordan prisen kan indgå i bedømmel-

sen. Der redegøres nedenfor for 4 forskellige modeller for hvordan pris kan

indgå som én af flere kriterier. De øvrige kriterier overvejes, men indeholder

i overskrifter følgende Arkitektur og funktion, Indeklima og tekniske løsnin-

ger, Kompetencer og proces.

A. OMVENDT LICITATION

Modellen betyder, at prisen er kendt og tilbudsgiver byder ind med et projekt

som matcher prisen. Bedømmelsen sker således, at der vurderes hvor meget

kvalitet der kan fås for prisen. Dette sker ofte ved at der er defineret et kva-

litetsniveau og jo mere over-opfyldelse der er på kvaliteten (materialer og

m2) des bedre bliver tilbuddet bedømt.

I UCSJ Slagelse udbydes projektet på byggeprogram-niveau. Der er ikke lagt

op til et detaljeringsniveau hvor overflader og teknik er angivet som mini-

mumsniveau. Det er lagt op til bl.a., at de konkurrerende skal konkurrere på

hvordan byggeriets funktioner opfylder kravene og hvordan fleksibiliteten

kan udnyttes.

Fordelen ved denne model er, at prisen er kendt fra starten og den egner sig

fint når der er projekter med en stor gentagelse (som f.eks. boliger), hvor

kvaliteten bliver relativt nemt at vurdere.


25. april 2017

Sag

side 2/4

Ulemperne er at hvis udgangspunktet ikke er veldefineret (materialer, area-

ler og funktioner) så er det vanskeligt at bedømme om kvaliteten reelt er

bedre. Det kan blive svært at vurdere om der er sammenhæng mellem pri-

sen og den kvalitet der bliver tilbudt. Sandsynligheden for, at der skal kæm-

pes efterfølgende for at opnå en ønsket kvalitet vil være stor. Dette vil være

ressourcekrævende fra bygherreside.

Fordelen kunne bringes i spil ved projektet i Slagelse da det indeholder en

lang række lokaler med ens funktioner. Ulemperne vurderes større, da vi har

en række forhold, hvor vi gerne vil have et bud fra totalentreprenøren på,

hvordan forskellige løsninger kan give en større udnyttelse og fleksibilitet i

lokaleanvendelsen. Hertil kommer, at udfordringerne vedr. banen og grun-

den svært vil kunne omsættes til kvalitet på tidspunktet for udbuddet.

B. ÅBEN BOG

I denne model er der udarbejdet et budget som er styrende for tilbuddet.

Modellen er enkel – ved udbuddet konkurreres der på et fast dækningsbidrag

(i procent) som ved kalkulation og udførelse tillægges totalentreprenørens

nettoudgifter. Kalkulationen/Udgifterne dokumenteres i en ”åben bog” som

bygherren har fuld indsigt i. Modellen er baseret på stor tillid mellem par-

terne og kræver væsentligt ressourcetræk hos bygherren til løbende opfølg-

ning på økonomien. Modellen kombineres ofte med en maksimal budget-

ramme.

Fordelene er, at prisdannelsen er gennemsigtig og at der er fuldt indblik i

økonomien. Entreprenørens dækningsbidrag er kendt fra starten og det giver

mulighed for at udnytte budgettet til arealer og kvalitet.

Ulemperne kan være at der kommer et stort ressourceforbrug til kontrol og

opfølgning hos bygherren. Der er også stor forskel på dækningsbidragets

størrelse hos forskellig typer af entreprenører, afhængig af deres størrelse

(muligheden for at købe stort ind) og omfanget af egenproduktion (dæk-

ningsbidrag på underentreprenørers tilbud). Det kan give en skævhed i kon-

kurrencesituationen.

I forhold til byggeriet i Slagelse har det en størrelse hvor byggesagen vil

være interessant både for store og mellemstore entreprenører med forskellig

grad af egenproduktion. At få et godt sammenligneligt konkurrencegrundlag

vil kvalificere det endelige valg og det vurderes måske vanskeligt at opnå

med denne model i dette projekt.

Entreprenørens styrke og der hvor firmaerne kan hente god økonomi er ty-

pisk på indkøb af materialer. Ved konkurrence på dækningsbidrag vil incita-


25. april 2017

Sag

side 3/4

mentet for optimering af disse handler ikke give en fordel både for entrepre-

nør og for bygherre. Det vil i teorien primært være bygherren som høster

denne fordel. Medmindre entreprenøren ”skjuler” ekstra dækningsbidrag i

priserne fra underentreprenører.

C. RISIKODELINGSMODEL

Modellen er en kombination af elementer fra de andre modeller. Den bety-

der, at projektet deles i to, en udviklingsdel og en produktionsdel.

I udviklingsdelen bliver totalentreprenøren honoreret efter medgået tid og

får således dækket de udgifter der er i denne fase. Denne fase budgetteres

som en del af det samlede budget og budgettet er kendt for totalentreprenø-

ren.

I den anden del - produktionen - skal projektet udføres indenfor en fast pris

budgetmæssigt fastlagt af bygherren, hvor entreprenørens fortjeneste, risi-

kopulje og udgifter til detaljeprojektering er de elementer som priskonkur-

rencen omhandler ved tilbuddet. Incitamentet for totalentreprenøren er, at

bygherren tager risikoen ved udviklingen af projektet og totalentreprenøren

kan høste fordele af dette i produktionsfasen. Den faste pris fastsættes som

en targetpris for byggeriet, som det mål der skal rammes ved afslutningen af

udviklingsfasen for at der kan indgås aftale om produktion. Targetprisen er

fastlagt allerede ved udbuddet.

Det betyder at der indarbejdes en klar grænse mellem de to faser, hvor byg-

herren er berettiget til at ophæve aftalen, hvis udviklingsfasen viser at pro-

jektet ikke kan udføres indenfor den givne ramme. I den første del tager

bygherren risikoen og i den anden fase tager totalentreprenøren risikoen.

Faseskift sker der hvor projektet er færdigt nok til at der kan laves en aftale

om fast pris indenfor target. Det vil typisk være ved projektforslag udvidet

med at risikofyldte forhold hos myndighederne skal være afklaret.

Fordelene er, at bygherren tager ansvar for udviklingen af projektet og der-

igennem sker der en klar fordeling af risikoen som mindsker risikotillægget

som entreprenøren tillægger tilbuddet. Udviklingen af projektet er mere fri,

og der kan indarbejdes gode idéer. Budgetsikkerheden i produktionsfasen

bliver større, da entreprenøren har været med og løbende kalkuleret projek-

tet. Kompetencer kommer i spil på det rigtige tidspunkt og der sikres et godt

kendskab til projektet for alle involverede parter. For bygherren betyder det,

at usikkerheden om budgettet primært bliver knyttet til udviklingsfasen. For

totalentreprenøren, at han kan indhøste fordelene ved at kunne udføre pro-

jektet rationelt og at han kan minimere sin risiko i udførelsen, samt høste


25. april 2017

Sag

side 4/4

fordelene af at være en dygtig indkøber på de aftaler han skal indgå efter

indgåelse af fastprisaftalen.

Ulemperne er, at det forudsætter at samarbejdet er godt. Bygherren vil

skulle bruge mange ressourcer i starten og have en risiko ved den udgift der

afholdes i denne fase.

D. ”REN PRIS”

Traditionelt vil et projekt som bliver udbud i totalentreprise blive udbudt med

en tilbudsliste, hvor totalentreprenøren prissætter det udbudte projekt.

Modellen betyder, at totalentreprenøren kalkulerer udgiften og sammen med

forslaget til byggeriet afleverer en pris på hvad det koster at projektere og

opføre. Modellen kan kombineres med, at der sættes en budgetramme ind

således at et tilbud kun er konditionsmæssigt hvis det er indenfor rammen.

Jo højere pris – des lavere karakter.

Hele risikoen for prisdannelsen ligger hos entreprenøren, hvilket så også ofte

afspejles i prisen.

Fordelene er, at det er det frie marked som prissætter samt at prisen er

knyttet til det projekt som er tilbudt.

Ulemperne er, at da der er relativt set lang tid fra prisen bliver givet og til

selve udførelsen kan markedet nå at ændre sig. Hvis der er en overophed-

ning i markedet enten før eller efter prisfastsættelsen vil det indvirke nega-

tivt på samarbejdet omkring projektet. Herudover vil entreprenørens risiko-

tillæg blive større jo mere usikkerhed der er om projektet.

Projektet i Slagelse har en detaljeringsgrad og en placering der gør, at der er

en stor usikkerhed om projektet. Denne usikkerhed vil blive indregnet i den

tilbudspris entreprenøren giver som et risikotillæg. Hvilket konkret forment-

lig vil betyde højere priser. Og da prisen indgår som et delkriterie sammen

med andre kriterier vil de i forvejen aftalte vægtninger kunne give et uhel-

digt udfald af bedømmelsen.

2 ANBEFALING TIL UCSJ

Anbefalingen er, at gå videre med model C. Dette begrundet i, at projektet

kan udvikles i samarbejde med totalentreprenøren og således at konkurren-

cen i højere grad vil komme til at handle om at finde det team som har de

gode tanker om byggeriet og de rigtige kompetencer til at løse opgaven i

samarbejde med UCSJ. Risikoen ved udgiften i den første fase er knyttet til

den styring og indsats som UCSJ lægger i projektet på dette tidspunkt. Ud-

giften er en mindre del af anlægsudgiften da der ikke udføres deciderede

byggearbejder men kun afholdes timer. Det skønnes at udgiften til medgået

tid i denne fase ligger i omegnen af 5-8% af den samlede byggeudgift.

Anbefalingen har også baggrund i, at der i dette konkrete tilfælde er sand-

synligt, at tilbudsgiver vil indregne et relativt stort risikotillæg ved udbud i

model D (høj pris) eller A (lav kvalitet) da der er flere faktorer som kan have

en væsentlig indflydelse på hans indtjening. F.eks. nærheden til banen, at

udbuddet sker på baggrund af et byggeprogram som giver en usikkerhed i

forhold til hvad projektet ender med at blive.

Udarbejdet af:

TORA FRIDELL

JLNI 12/5-2016

Kommissorium for styregruppe Dette kommissorium definerer arbejdet for den styregruppe, der er nedsat under UCSJ’s bestyrelse til

håndtering af de tre kommende nybyggerier i Slagelse, Næstved og Køge.

1. Organisering

2. Bemyndigelse

Styregruppen bemyndiger Rektor i samarbejde med den resterende direktion til at varetage det

daglige ansvar samt de ledelses- og styringsmæssige opgaver.

Direktionen rapporterer løbende, forud for styregruppens møder, sammen med programlederen til

styregruppen.

3. Styregruppens formål

Styregruppen har det overordnede ansvar for den vellykkede realisering af projekterne og

repræsenterer de overordnede interesser i det samlede projekt.

Styregruppen er et ledelsesorgan, der løbende overvåger projektets fremdrift, forbrug og leverancer,

og træffer beslutninger, godkender og fastholder projektets strategiske fokus på målet.

JLNI 12/5-2016

4. Styregruppens opgaver

Styregruppen skal opstille overordnede krav til udformning og kvalitet i de tre kommende byggerier.

Styregruppens opgaver omfatter blandt andet:

● Udvælgelse og sammensætning af rådgiverteam for de enkelte byggesager

● Kvalificering af byggeprogrammer

● Beslutning om udbudsformer inkl. udvælgelse af entreprenører

● Vurdering af tilbud

● Vurdering af besparelsesforslag

● Sikre varetagelse af medarbejderes og studerendes interesser i en inddragende proces

5. Styregruppens sammensætning

Styregruppen består af:

● Bestyrelsesformanden

● To bestyrelsesmedlemmer

● Rektor

● Professionshøjskoledirektør

● To medarbejderrepræsentanter (Udpeges af HSU)

● To studenterrepræsentanter (Udpeges af SR)

6. Styregruppens kompetence

Styregruppen orienterer løbende UCSJ’s bestyrelse om status og fremdrift i projekterne.

Styregruppen tager beslutninger om større og væsentlige ændringer i f.eks.:

● Tekniske og økonomiske afvigelser fra tidligere beslutninger

● Tekniske og økonomiske problemer under projektering og opførelse

● Afvigelser i forhold til teknik, økonomi og tidsplaner

Styregruppen høres i andre sager, hvor det vurderes relevant.

7. Styregruppens arbejdsform

Styregruppen fungerer gennem møder. Styregruppen tilstræber at opnå enighed om alle væsentlige

forhold. Kan der ikke opnås enighed, forelægges sagen for bestyrelsen.

Styregruppens medlemmer er i selve styregruppens arbejde ikke bundet af at repræsentere konkrete

interessenter eller aktører. Derfor skal der være fortrolighed om de ting, der drøftes. Dette for at sikre

den nødvendige åbenhed og tillid i arbejdet.

8. Møder og sekretariatsbistand

Styregruppen fastlægger sine møder for et år ad gangen og indkalder derudover til møder efter behov.

Møderne ledes af bestyrelsesformanden

JLNI 12/5-2016

Styregruppen understøttes af programlederen, der varetager de tilknyttede administrative opgaver i

forbindelse med møder herunder udarbejdelse af dagsordener og beslutningsreferater.

Styregruppens medlemmer får refunderet transportomkostninger.

Documents

Mødereferat - Professionshøjskolen Absalon · ode, dvs. fx status for strategi 2017-22, skolebaseret læreruddannelse, sygeplejersker til Nordvestsjælland, ingeniøruddannelsen,