16

Magiske måneder februar

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Magiske måneder februar

Citation preview

Page 1: Magiske måneder februar
Page 2: Magiske måneder februar

38

Page 3: Magiske måneder februar

Vi lyner op, smider salt på trappen og husker at tage vanter på. Isblå

udsigt til vinterferien. Kælk, skiløb og snebolde. Jubelråbene i

sneen er de samme generation efter generation. Og under hækken,

bag parkeringspladsen og foran supermarkedet fortæller erantis og

vintergæk os, at alting er under forandring. Bare vent!

Nytårsforsættet holder stadig, og vi glædes over resultatet. De første

stære ankommer, men pindsvinet ænser dem ikke, for hun snorksover

i sin hule med en kropstemperatur, der kun med nød og næppe har

sneget sig over frysepunktet.

Jorden knirker og når grønirisken synger triller, lyder det som en mel-

lemting mellem en kanariefugl i bur og en knirkende gammel havelåge.

Egernet får unger og hopper af glæde i den sne, der faldt i nat. Endnu

en nattefrost forlænger islygternes forgængelige liv.

Korte dage, lave temperaturer. Vinden blæser os indendøre, hvor vi

planlægger årets udklædning. Er det vejr til en hula-hula pige? Heldig

er den, der modtager et valentinshjerte.

Februar - kold udenpå, varm indeni

Februar

39

Page 4: Magiske måneder februar

40

Page 5: Magiske måneder februar

Mange mennesker kommer kun i kirke juleaften og ved livets store begivenheder (dåb, bryllup og begravelse). Og det er ikke engang sikkert, at man når det juleaften - netop den dag er der jo ofte ret meget på programmet.

Uanset graden af din religiøsitet, så er kyndelmisse et rigtig godt tidspunkt at besøge folkekirken på. Mange steder fejrer man nemlig kyndelmissen med en lysfest, hvor det kommende års lys velsignes.

Kirkerummet oplyst af stearinlys er et sjælfyldt rum, og uanset hvilken religion man tilhører, vil man få en smuk oplevelse med nærvær og eftertanke. Lysene er et stærkt symbol på livet, og en lysfest er god næring til både barne- og voksensind.

Ved kyndelmisse eller midvinter var halvdelen af vinteren gået, og bonden kunne på denne dag gøre status over sit vinterforråd. Hvis halvdelen af forrådet var intakt, blev der holdt fest, og menuen var flæsk og pande-kager. Kunne bonden oven i købet finde et sundt æble, var det et godt tegn.Derfor blev det siden tradition, at man forærede et æble væk og dermed skænkede modtageren sundhed. Kyndelmisse markeres 40 dage efter Jesu fødselsdag. Dagen blev regnet for årets koldeste, både Kjørmes-Knud og

Kyndelmisse knude er en betegnelse for streng frost og hård vinter.

Kyndelmisse - den 2. februar

Gudstjeneste for lyset

41

Page 6: Magiske måneder februar

42

NavettesNavettes er navnet på en lille kage, der serveres i Sydfrankrig til kyn-delmisse. Kagerne har form som små både, der symboliserer den båd, som bragte Maria Magdalene i sikkerhed, da hun blev fordrevet fra det hellige land. Det var netop på kyndelmisse, at Maria drev i land på den franske Middelhavskyst.

24 stykker du skal bruge: 500 g mel250 g sukker75 g blødt smør3 æg 3 spsk orangeblomstvand (kan købes i helsekostbutikker)3 spsk vandEn knivspids salt

Pensling:1 æggeblomme1 tsk mælk

sådan gør du: Bland mel, sukker og salt. Lav en fordybning i midten, og tilsæt de hele æg, orangeblomstvand og smør. Ælt det sammen, og tilsæt vandet lidt ad gangen. Stilles koldt en time. Rul dejen ud i tommelfinger-tykke pølser. Skær pølserne i stykker på ca. 5 cm, og tryk enderne, så de bliver spidse. Læg et snit på langs, og åbn kagen en smule, så den ligner en lille båd.

Inden kagerne kommes i ovnen skal de pensles med æggeblommen, der er rørt med mælk. Bages ved 180 grader, indtil de er lysebrune.

Page 7: Magiske måneder februar

43

Page 8: Magiske måneder februar

44

Vinterbål

6 personer du skal bruge: 1 løg1 fed hvidløg1 bundt timian2 spsk smør500 g selleriknold500 g kartofler1 1/4 l hønsefond1 dl piskeflødesalt og peber2-3 spsk trøffelolie

sådan gør du: Blancher hakkede løg og hvidløg i smør ved lav varme i cirka 5 minut-ter, de må ikke blive brune. Bind timianstilkene sammen med kød-snor og læg bundtet i gryden sammen med selleri og kartofler i tern og hæld fonden over. Lad suppen simre i 40 min. til alle grøntsager er møre. Rør fløden i suppen, kog den op og tag timianen op. Blend med en stavblender. Smag til med trøffelolie lidt ad gangen.

Husk at smøre ydersiden af gryden ind i brun sæbe. Så er den nem at gøre ren for sod bagefter.

Skoven holder ikke lukket om vinteren. Den ser bare anderledes ud.

Chancen for at få øje på dyrene er større - der er ingen blade at gemme sig i, og camouflage-farver har ikke den store effekt. Træerne er nøgne, og der er spor i sneen.

Falder der sne, bliver mus, egern og hjort afsløret på deres spor. Kogle-skel afslører, hvor spætten har sat kogler i klemme i træet. Og er du helt stille, kan du være heldig at høre fuglekongen i granskoven. Hvis den da ikke bliver overdøvet af spættens heftige “drrr”. I de fleste skove er det tilladt at tænde bål på indrettede bålpladser. Efter julens indendørs hygge er det forfriskende at komme ud i den skarpe vinterluft. Inviter vennerne på skovtur, og afslut gåturen ved bålet, hvor I varmer den med-bragte suppe og bager fyldte appelsiner til dessert.

Skovsuppe

Page 9: Magiske måneder februar

45

Fyldte appelsiner10 portionerdu skal bruge: 10 udhulede appelsinerTandstikker250 g speltmel185 g rørsukker1 tsk bagepulver1 tsk kardemomme2 tsk vanillesukker50 g mørk hakket chokolade 2 æg125 g smørSaft og reven skal af 1 økologisk appelsin3 stk modne bananer

sådan gør du: Udhul appelsinerne. Bland først alle de tørre ingredienser i en skål. Bland æg, smør, banan og appelsin sammen i en anden skål. Til sidst røres begge dele sammen i én skål.Skær toppene af appelsinerne, og udhul dem med en ske. Fyld appelsinskallen halvt med dej. Sæt toppen på med tandstikker.Ude på bålpladsen lægger du appelsinerne i kanten af bålet, hvor de bager. Bagetid ca. 50 min., efter 25 min. drejer du dem en halv omgang, så begge sider bliver bagt. Server evt. sammen med appel-sinkødet fra de udhulede appelsiner.

Page 10: Magiske måneder februar

46

I vores familie står vi meget på ski, og et af den årlige skiturs højde-punkter er den dag, hvor børnene får kaiserschmarren i stedet for sund frokost.

Kaiserschmarren

4-6 personerdu skal bruge: 2 spsk rosiner4 æggeblommer3 spsk sukker1/4 tsk salt5 dl mælk2 1/2 dl hvedemel1/2 tsk vanillesukker5 æggehvider50 g smør til stegningFlormelis til pynt

sådan gør du: Læg rosinerne i blød i lidt vand i ca. 30 min.Pisk æggeblommer, sukker og salt til en cremet, luftig masse. Rør mælk og vanillesukker i. Arbejd melet ind lidt efter lidt. Fortsæt til dejen er jævn. Pres vandet af rosinerne, og kom dem i dejen.Pisk æggehvider i en skål, til de er helt stive, og vend dem forsigtigt i dejen. Smelt en spsk. smør på panden og hæld dej på - cirka en halv centimeter tyk lag. Steg over svag varme i ca. 4 min., til pande-kagen har rejst sig og er lysebrun i bunden. Vend pandekagen ud på en tallerken, læg yderligere lidt smør på panden og steg pandekagen på den anden side. Bag de andre pandekager på samme måde.Skær hver pandekage i 10-15 stykker og kom stykkerne på panden igen og steg i ca. 2 min. Hæld det hele ud på et fad og kom f lormelis over. Serveres med æblemos eller blommekompot.

Nem blommekompotdu skal bruge: Det skal du bruge:500 g blommer5 spsk koncentreret rød saftevand eller vand100 g sukker1 tsk vanillesukker1/2 tsk stødt kanel

sådan gør du: Tag stenene ud af blommerne og skær dem i mindre stykker. Kog det hele sammen til en tyk marmeladeagtig konsistens. Det tager en lille time. Køl af inden servering.

Page 11: Magiske måneder februar

47

Page 12: Magiske måneder februar

48

Skt. Valentin var biskop i Trentino i Italien, og i år 270 tog han til Rom for at hjælpe de kristne, der blev forfulgt af kejser Claudius. Kejseren havde nemlig forbudt sine soldater at gifte sig, fordi han mente, at ugifte mænd havde mere kampgejst. Stik imod forbuddet viede Skt.Valentin alligevel forelskede par, og han blev smidt i fængsel.

Tilsyneladende var Valentin dog godt skåret for tungebåndet, for da han fik foretræde for kejser Claudius, lykkedes det ham at overbevise kejseren, som efterfølgende foran en stor folkemængde udtalte:“Hør romere, hvor sandt denne mand taler!”

Men da romerne faktisk begyndte at lytte til biskop Valentin, og derefter lod sig omvende til kristendommen, blev det alligevel for meget for Claudius. Han dømte Skt. Valentin til døden ved halshugning.

Inden Valentin mistede hovedet, lykkedes det ham dog at smugle et brev ud til en ung pige, han var dybt forelsket i. Brevet sluttede med ordene “Din Valentin”, og sådan blev det første Valentinskort skabt.

Valentinsdag - den 14. februar

48

- eller Alle Hjerters Fest

Page 13: Magiske måneder februar

49

Valentinskager lavet af vanillekransedej. Se side 387.

Page 14: Magiske måneder februar

50

sådan gør du: Buk elefanttråden omkring fyrfadslyset. Tag lyset ud igen, buk både den korte og den lange ende opad. Buk den lange ende til et hjerte. Læg hjertet på et stykke mellemlægspapir og tegn hjertet op med blyant. Klip ud og lim på. Inden du sætter det hele fast på lyset, strammer du cirklen, så den bliver lidt mindre, og derfor sidder godt fast midt på fyrfadslyset.

du skal bruge:Elefanttråd, 40 cm langMadpapir, mellemlægspapirFyrfadslys

Et fint og rent hjerte, der har et blødt skær.

Lysende hjerter

husk: Aldrig at gå fra tændte lys, og at fyrfadslys ikke skal

stå direkte på bordet.

Page 15: Magiske måneder februar

51

Scoreret med muslingerEr der en, du gerne vil score? Eller en, du har scoret og gerne vil forkæle?

Naturligvis til 2 personer du skal bruge: 300 g muslinger friske eller dåse1 løg1 fed hvidløg100 g revet gouda1 bundt bredbladet persille2 dl flødeEt drys karrySalt og peber

sådan gør du: Pil og kog muslingerne (eller åbn dåserne), hak løg, hvidløg og ost mellemfint. Muslinger, hvidløg, løg, ost og hakket persille blandes med et drys karry. Blandingen fordeles i et tyndt lag i et ildfast fad. Slut med at hælde fløden over muslingerne, og sæt fadet i en 180 grader varm ovn i 30 min. til det hele er gyldent og boblende.

Denne ret er superlet at lave - og virker hver gang. Min mand tror, at den er svær at lave - og jeg har ladet ham blive i troen.

Page 16: Magiske måneder februar