www.folkeskolen.dk maj 2008

Lydpodcasting i folkeskolen Af: Ole Christensen, lektor, CVU Kbenhavn og Nordsjlland Stephen Schwartz, mediekonsulent, tidl. Danmarks Radio Udgangspunkt Selv ved hjlp af moderne teknologi og med brug af professionel ekspertise kan det vre noget af en opgave at producere en video til undervisningsbrug. Sledes siger en kameramand under en optagelse af et foredrag i en storsal:

Jeg er ansat til at lave et ordentligt stykke arbejde. Det her bliver noget lort. Jeg har ikke lys nok og kan ikke komme tt nok p. Lyden er ok, har jeg lige checket. Bortset fra at mikroporten p foredragsholderen skulle have vret afprvet, inden han gik p. Som video bliver det her ikke meget vrd. Der er heller ikke afsat nok timer til redigering

Kameramanden rammer noget essentielt. I dag virker digital teknologi umiddelbart tilgngelig og enkel. Den kan s meget p papiret, men det er sjldent s enkelt og ligetil i praksis. Der er mange parametre, der skal spille sammen og tidsforbruget er ikke mindst en vsentlig faktor i den forbindelse. Det er ikke kun kameramandens erfaring, det er ogs noget vi p forskellig mde har erfaret, nr vi har arbejdet med lyd- og radioproduktion, svel til pdagogisk brug i den private sektor som i Danmarks Radio. 1 I dette indlg er fokus rettet mod lydpodcasting i undervisningen. Lydpodcasting er lyd p internetbaserede platforme, der kan hentes p Internet og aflyttes p iPods og mp3-afspillere. Dvs. digital lyd, der opbevares og distribueres p internettet, og som lytteren / eleven kan hre p en brbar enhed og lytte til uafhngig af tid, sted og rum. Vi vil argumentere for, at lydpodcasting bliver en naturlig del af folkeskolens undervisning. Lydpodcasting kan styrke brns sprogkundskaber og understtte kulturen i hverdagen. Ved hjlp af lydpodcasting kan der ves i mundtlig fremstilling og trning i at fortlle den gode historie samt i udvikling af brns evne til at lytte. Vores brn skal have ordene i deres magt og lre at bruge stemmens, rummets og lydenes udtryk. Brn skal ikke kun lre med jnene og hnderne, men ogs med rene og munden. Ikke kun billed- og film analyse, men ogs lydanalyse og lydfortlleteknik hrer hjemme i folkeskolen.

1 Danmark har en strk fortlletradition og er verdenskendt for sine lydfortllinger. Over de sidste ca. 50 r har lydfortllingen vret subsidieret igennem public service Danmarks Radio og Danmark har vundet mange verdensmesterskaber med sine radiomontager, features og hrespil. DR har ogs igennem de sidste mange r udviklet en produktionsrettet lydfortllingspdagogik.

1

www.folkeskolen.dk maj 2008

Teknisk er lyden p nettet i front, men undervisningsmssigt er den upagtet. Der skal derfor en srlig indsats for at f lydfortllingen2 og lydpodcasting ind i folkeskolen. Skolens mediecenter og skolens lrere skal finde det overkommeligt at tage netbaseret undervisning til sig og integrere lydarbejde i undervisningen. Det skal vre teknisk overkommeligt for lrere og elever at arbejde med lydindtaling og lydredigering. Det er det langt fra nu. Der skal etableres en pdagogisk praksis med lyd i undervisningen, der kan fungere i skolens hverdag. P internettet findes lydredigeringsprogrammer, som ogs ikke-professsionelle kan have stor glde af. Vi kan f.eks. anbefale lydredigeringsprogrammet Audacity, som tilmed er gratis og nemt at downloade fra internettet (se link: http://download-audacity.org/). Mlet er, at elever og lrere skal have mulighed for at arbejde praktisk med indtaling og redigering af lyd. Lydarbejdet skal gres til en integreret del af undervisningen, og de gode eksempler skal opbevares og distribueres som pods, der kan downloades. Kulturen i hverdagen Podcasting (audio, enhanced3, video) er her for at blive. De fleste brn og efterhnden ogs mange voksne, samt skolerne har det ndvendige tekniske udstyr til rdighed. Der optages og afspilles musik og radioudsendelser p brbare enheder (mobiltelefon, Ipod, G3 audio walks, m.m.) som aldrig fr. Rigtig mange brn og voksne har f.eks. hretelefoner p, nr de frdes i offentlige rum. Tid, rum og sociale relationer ophves, og der er opstet helt nye samvrs- og oplevelsesformer. Kulturen i hverdagen har fet en ny dimension. De to svenske etnologer Billy Ehn og Orvar Lfgren (2006) udtrykker det sledes:

Mod forventning frer den brbare teknik ikke til mere plads eller vgtlshed. Den udruster tvrtimod stederne med nye kulturelle dimensioner. Hvad indebrer det at stte lyd til et gaderum ved hjlp af en walkmann, at fre en intim mobilkonversation et offentligt sted? Pointen er, at sanserne ikke skal studeres adskilte fra hinanden. Vi ser ikke kun med jet, vi smager med blikket og hrelsen (146)

Der er en klft mellem kulturen i hverdagen og pdagogiske institutioners mediekultur. I fritiden bruger brn og unge mange medier og ofte samtidigt, i skolen er bogen og blyanten stadig omdrejningspunkt i undervisningen. I fritiden bruger brn og unge musik som baggrundskulisse, i skolen anerkendes brugen af kulissemedier sjldent. Lyd og radio har i den forbindelse levet i skyggen af TV og video. I fritiden fylder de visuelle medier meget. I skolen har der ikke vret tradition for at arbejde med lyd og radio som en integreret del af de faglige aktiviteter. De frreste brn og unge har derfor erfaring med at optage og redigere lyd som selvstndig aktivitet. Deres opmrksomhed har ikke vret rettet mod, hvordan dagligdagens lyde i virkeligheden lyder, og de ved heller ikke, hvordan man optager dem. F har 2Lydfortllingen er en mundtlig fremstilling, en afsluttet historie. Den har karakter af en selvstndig beretning, hvor den akustiske dimension kommer til udtryk i fortllingen. Lydens udtryk - de billedbrende elementer: sproget, stemmen, , rummet, lyde og musikalitet. Lydfortllingen er en beretning med en begyndelse, en midte og en slutning. Form og indhold, samt format ligger helt bent. Der kan vre tale om fiktion og dokumentarisme, eller en skn blanding og med et format fra t til godt 60 minutter. Der kan vre tale om en mundtlig fremstilling, en argumentation, dramatik, dokumentar, anekdote mm. 3 Enhanced er en audio, med visuel elementer: grafik, foto, animation, video klip. i synk med audioen. Der behver ikke at vre billededkning hele tiden. Enhanced er meget lig det gammeldags lyd/dias show, nr det var bedst.

2

www.folkeskolen.dk maj 2008

lrt at beskrive lydens udtryk, stte ord p nuancer i stemmens og rummets klang. De kender mske til rap, rytmens og pausens betydning, men der er f.eks meget lidt undervisningsmateriale om lydfortlling den mundtlige fremstilling af historier, hvor den akustiske dimension kommer til udtryk. Besynderligt, da Danmark er verdenskendte for sine lydfortllinger. Der er ikke mange skoler og uddannelsesinstitutioner i Danmark som endnu har taget lydpodcasting ind i undervisningen. Flere folkeskoler har godt nok lokale medieservere til deres rdighed, men kun f lrere benytter sig af muligheden for at lydpodcaste undervisning og lgge filer p internettet, som efterflgende kan downloades af f.eks. elever og forldre. P enkelte efterskoler, gymnasier samt p flere universiteter eksperimenteres der med lyd- , enhanced- og videopodcasting. Lydpdagogiske principper Vi nsker at udvikle pdagogiske vrktjer, der kan f dialog og refleksion ind i undervisningsrummet, og som kan medvirke til udvikling af et mere bent lringsmilj med mere blandede lringsformer (oplg, diskussion, praktiske velser, personlig refleksion samt projekter), hvor det levende ord er i fokus. Lydpodcasting i undervisningen skal udvikles i forhold til nogle mediepdagogiske principper. Udgangspunktet er det brede mediebegreb (dvs. alle medier) og udvikling af et helhedssyn p brns mediebrug. Bde i fritid og p de pdagogiske institutioner. Bde som konsument og som producent. For overskuelighedens skyld kan det mediepdagogiske felt opdeles i flgende tre fokus omrder:

1. Viden om digital mediekultur, dvs. hvilken betydning digitale medier har for samfundsudviklingen, set i et hverdagslivsperspektiv og i brnehjde. Hjlp til at overskue og vre kritiske i forhold til det overvldende antal tilbud af pods brnene har og fr p nettet. Netetik, ejerskab, videndeling og genanvendelse. 2. Viden om medieundervisning, dvs. hvorledes arbejdet om og med medier tilrettelgges i undervisningen og p seminarier. Hvordan lrere og pdagoger bliver digitale kompetente i relation til lyd og kldt p til netsamfundet, bl.a. til podcasting. 3. Viden om undervisningsmedier, dvs. pod produktion og podcasting i alle niveauer af undervisningssektoren, herunder etablering af en bedst praksis for hvordan lyd / billedproduktion og distribution integreres i skolens hverdag.

Her stter vi fokus p det tredje omrde: Viden om podproduktion og lydpodcasting i undervisningen. Lydpodcasting i undervisningen er primrt et middel til pdagogisk brug og ikke et ml i sig selv. Lydpodcasting er primrt for og med aktrer i et pdagogisk forlb, som nsker at ytre sig og dokumentere processen. P skolen er der tale om en form for intern produktion, der retter sig mod en lukket kreds, og som har en klart defineret mlgruppe, nemlig aktrerne selv. Det er den enkelte ytring som er i fokus, der er tid til refleksion i det enkelte afsnit, stning, ord valg. Vi nsker at elever skrper deres evner til at beskrive levende at skabe billeder med deres ord. At de bevidst kan vlge deres udtryk. At de kan vre deres egne spindoktorer.

3

www.folkeskolen.dk maj 2008

P skolen er Den gode histories produktionsproces vigtigt lige som mellemregninger er det for matematikken. Det er eleven som har ejerskab til sin historie, og forhbentlig lykkes det at skabe fortllerglde og stolthed over lydfortllingen.4 Her er det vigtig at understrege, at der er tale om et procesvrktj og ikke en ekstern produktion. Lydoptagelsen kan derfor af udefrakommende godt virke noget indforstet og ufrdig, hvorimod den for aktrer i et givent forlb kan bruges til at belyse bestemte sprgsml, som mske i bakspejlet giver nye angrebsvinkler og dermed kan fungere som oplg til videre dialog og diskussion i undervisningslokalet. Produktion og distribution P skolens mediecenter og i klassen produceres gode historier i kort format. Der kan vre tale om:

Fakta: reportager, personlige skildringer, beskrivelser, sagprosa Fiktion: fabuleringer, forestillinger, drmmerejser, spndingshistorier, komik Faktion: alle mulige blandingsformer i forskellige formater

Elever laver Storyline eller bruger et andet historieudviklingsvrktj. Lrere sammenstter egne forlb. Nogle elevvrker opstr i klassen - bliver poleret og slebet fine og bevares. Andre laves som skitse og kastes bort. Der opves en kritisk sans for den gode mundtlige fremstilling. Mulighederne er mange. Produktionsforlbet kan rumme flgende dele:

Ideudvikling (hvad er historien?) Research (hvem er aktrerne, hvad er indholdet?) Problemformulering (iscenesttelse, indeksering) Produktion (optagelse, redigering) Podcasting Evaluering (respons fra modtager)

Podcasting byder p mulighed for mlrettet og smal distribution (klassen) eller den meget brede distribution - p world wide web. Der kan skelnes mellem forskellige distancer i disciplinen podcasting. Nrmest: 1) Klassen / Projekt p tvrs af klasser 2) Skolen (inklusiv forldre via skolens server) 3) Kommunens skoler (kommunale projekter, kampagner, konkurrencer, m.m.) 4) Alle skoler i landet (f.eks. lydfortlling konkurrencer) 5) www Lad det vre slet fast, vi gr ikke ind for en Utube ordning p skoler, hvor alt kan publiceres. Almindelige regler for publicering, smmelighed og gode presse etik skal overholdes. Det er skolestyrelsen som bestemmer over skolens server sammen med udbyderne.

4 Der er en rkke copyright sprgsml, som vi ikke skal behandle her, men der m kunne findes en fornuftig lsning p ophavsretten. Forhbentlig en Creative Commons lsning.

4

www.folkeskolen.dk maj 2008

5

Det er samtidig vigtigt, at deltagerne har givet deres accept til, at forlbet podcastes. Det er samtidig en fordel p forhnd at have aftalt, hvem der grovredigerer og efter hvilke principper. Det er ogs en god id at have fastlagt, hvorledes podcastingen efterflgende kan benyttes og af hvem. Endelig vil vi pege p betydningen af at genbruge materiale. En lydfortlling, der er grovredigeret og med en ordentlig indeksering, er anvendelige til mange forml: Har lydfortllingen en igangsttende form, rummer den sprgsml til diskussion eller er den polemisk og skarp? Er indholdet i lydfortllingen debatskabende, er der tale om en sagsfremstilling eller er det et poetisk indlg? - Under alle omstndigheder betragter vi lydfortllingen som en grundform, der kan bruges med forskellige angrebsvinkler og indgange - og som derfor kan genbruges til forskellige forml. Afsluttende bemrkninger Vi er overbeviste om, at lydpodcasting er et pdagogisk vrktj, der er befordrende for dialog og refleksion i undervisningen. Vi tror, at lydpodcasting kan udfordre den traditionelle pdagogiske dagsorden, bryde med vante undervisningsprincipper og lgge op til andre mder at lre p. Der er ingen tvivl om, at e-lring og virtuelle lringsfllesskaber grundlggende bryder med traditionelle elev- og lrerroller og lgger op til nye mder at tilegne sig viden p. Vi tror, at lydpodcasting i den forbindelse kan f en srlig betydning, men at podcasting skal udvikles med et klart pdagogisk sigte. Der skal eksperimenteres med enkle produktionsformer i forbindelse med lydarbejde. Brns og unges eget mobile udstyr skal i langt hjere grad inddrages i forbindelse med lydarbejdet. Der skal eksperimenteres med brug af enkelt digitalt udstyr svel til optagelse som til redigering. Vi forestiller os, at den enkelte uddannelsesinstitution kan benytte sig af en lokal medieserver (digital platform) til opbevaring og distribuering af digital lyd. Elevernes produktioner og lydpodcasting i undervisningen kan distribueres igennem uddannelsesinstitutionens server, efter givne regler. UNI-C har f.eks. udviklet en lokal medieserver til brug i folkeskolen, der kan benyttes til opbevaring af egne produktioner og klip, og hvor man samtidig kan hente lydklip fra en database. Mange af de digitale kommunikationsplatforme, der benyttes p uddannelsesinstitutioner i dag fungerer primrt som centraler for informationer og beskeder. Envejs kommunikation. Vi sigter p at gre det overskueligt og overkommeligt for lrere og elever at bruge indtalinger i dansk-, engelsk- og tysktimerne. At den mundtlige fremstilling og dialogen styrkes. At elever lrer lydens udtryk. At de fr ord i deres magt. Anvendt litteratur: Christensen, O & B. Tufte (2005): Skolekultur mediekultur. Modspil eller medspil? CVU Kbenhavns & Nordsjllands Forlag. Johansen, M., S. Pschl og S. Schwartz (1998): Radiomontager om lyd der skaber billeder. DR Multimedie og Forlaget Systime.. Ehn, B. og O. Lfgren (2006): Kulturanalyser. Forlaget Klim. rhus. Links http://design.emu.dk/artik/06/41-podcast.html http://download-audacity.org/

Lydpodcasting i folkeskolen