Folkeskolen Cykler Undervisningsmateriale

Folkeskolen Cykler

Cykling gennem leg og læring – et innovations- og læringsprojekt i folkeskolen

2

Udgivet: December 2013

Udviklet med støtte fra:Vejdirektoratets Cykelpulje

Idé:Furesø Kommune

Projektansvarlig: Lene Wagner Hartmann, klimaprojektleder Furesø Kommune

Projektgruppe:Torben Rosenørn, lektor AAU Esbjerg, Institut for Læring og Filosofi, Center for Design, Learning and InnovationSigne Jul Andersen, projektleder Bicycle Innovation Lab / Miljøpunkt AmagerHans J. B. Pedersen, ejer www.cykelstalden.dk

Lyngholmskolen, Farum:Kaj Klint Pedersen, skolelederJørgen Doctor, lærerAnders Osted, lærerAnn Marlene Lau, lærer

Solvangsskolen, Farum:Anette Lauge, skolelederLine Ejsted, lærerThanh-Ba Tran, lærer

Forsidefoto: Mads Ehlers

Fotos:Mads EhlersJørgen Doctor: s. 197, 198, 212, 218-219, 220-221Signe Jul Andersen: s. 66, 96, 109, 110www.copenhagers.com: s. 52-53, 90Thanh-Ba Tran: s. 174

3Indhold

Indhold

Indhold 3

Forord 6

1. Introduktion og formål 10

2. Evaluering 14Resultaterne fra to pilotskoler i Farum 14

3. Projektets idé og struktur 2014-dages perioden 23Projektugen 28Om projektarbejde i 6. klasse 35

4. Planlægning, tid & økonomi 42

5. 14-DAGES PERIODEN 53Dansk 55Fagbeskrivelse 55Inspirationsmateriale 57Afprøvet inspirationsmateriale 1 67Afprøvet inspirationsmateriale 2 81

Historie 91Fagbeskrivelse 91Inspirationsmateriale 92Afprøvet inspirationsmateriale 1 94

4 Indhold

Matematik 97Fagbeskrivelse 97Inspirationsmateriale 99Afprøvet inspirationsmateriale 1 103Afprøvet inspirationsmateriale 2 105

Natur og teknik 111Fagbeskrivelse 111Inspirationsmateriale 113Afprøvet inspirationsmateriale 1 117Afprøvet inspirationsmateriale 2 118

Idræt 123Fagbeskrivelse 123Inspirationsmateriale 124Afprøvet inspirationsmateriale 1 126

Design / Sløjd 129Fagbeskrivelse 129Inspirationsmateriale 131Afprøvet inspirationsmateriale 1 135

Hjemkundskab 137Fagbeskrivelse 137Inspirationsmateriale 138Afprøvet inspirationsmateriale 1 143

Klassens tid 145Fagbeskrivelse 145Inspirationsmateriale 146

Indhold

5Indhold

Indhold

6. PROJEKTUGEN 151Cykelbyg & Design 153Temabeskrivelse 153Inspirationsmateriale 155Afprøvet inspirationsmateriale 1 160Afprøvet inspirationsmateriale 2 161

Cykel & Kost 165Temabeskrivelse 165Inspirationsmateriale 167Afprøvet inspirationsmateriale 1 170Afprøvet inspirationsmateriale 2 171

Cykel & Motion 175Temabeskrivelse 175Inspirationsmateriale 177Afprøvet inspirationsmateriale 1 181Afprøvet inspirationsmateriale 2 183

7. SKABELONER 187Planlægning 188Fagundervisning 189Projektuge 190Evaluering 191

8. BILAG 193Gode råd til cykelbyggeren 195

6 Forord

Forord

Idéen til projektet ”Cykling gennem leg og læring – et innovations- og læringsprojekt i folkeskolen” opstod i vinteren 2010-2011 i Furesø Kommune. Her spiller børn og unge en væsentlig rolle i den samlede indsats for at udvikle den grønne mobilitet i kommunen, og vi blev nysgerrige: Kunne man mon inddrage cyklen som et tema i folkeskolen? Og ville undervisningen fremme børnenes lyst til at cykle og interesse for at leve sundt?

Tilfældigvis ramte projektet ind i diskussionen om folkeskolereformen og resultatet blev et meget konkret bud på et undervisningsforløb, der er i tråd med reformens sigte.

Grundelementet i forløbet – cykelbyg-værkstedet - blev afprøvet i lille skala i marts 2011 på Lyngholmskolen i Farum. Både elever og lærere var begejstrede, og Furesø Kommune udvidede og udviklede derfor projektet i samarbejde med Aalborg Universitet Esbjerg, Cykelstalden.dk og Bicycle Innovation Lab.

7Forord

Vejdirektoratets Cykelpulje har ydet et væsentligt tilskud, og på vegne af projektpartnerne retter jeg hermed en stor tak til Vejdirektoratet for at gøre det økonomisk muligt for os at gennemføre projektet.

Også en stor tak til skoleledere, lærere og elever på Lyngholmskolen og Solvangskolen, som var aktive og konstruktive medspillere i både udvikling og afprøvning af undervisningsforløbet.

Målet er nu at stille undervisningsmaterialet til rådighed for alle skoler landet over, og vi håber, at rigtigt mange vil gøre brug af det. På den måde kan vi være med til at udvikle børn og unges cykelglæde og interesse for klimavenlig innovation.

BorgmesterOle Bondo ChristensenFuresø Kommune

8

9

10

Projektet ”Cykling gennem leg og læring – et innovations- og læringsprojekt i folkeskolen” er udviklet i 2012-2013 i et samarbejde mellem Furesø Kommune, Aalborg Universitet Campus Esbjerg, Cykelstalden.dk og Bicycle Innovation Lab.

Vejdirektoratets Cykelpulje har ydet et væsentligt tilskud til projektet, og to skoler i Furesø Kommune har afprøvet konceptet i sommeren 2013.

FormålDen formelle beskrivelse af formålet med projektet er at ”udvikle et undervisnings-koncept til folkeskolen, der fremmer cyklisme og værdsættelse af cyklismens positive konsekvenser, giver indsigt i cykelteknologi og fremmer evne til innovation”.

Sagt på en anden måde: Projektet er resulteret i et bud på, hvordan folkeskolen kan udvikle fremtidens sunde cyklister, skabe innovative elever og give nogle af de mindst motiverede elever en oplevelse, der kan vække deres interesse for at lære.

Projektet og folkeskolereformenUdviklingen af undervisningsforløbet er tilfældigvis ramt lige ind i debatten om den nye folkeskolereform. Kernen i debatten har været ønsket om at løfte elevernes faglige niveau gennem mere undervisningstid. Også andre undervisningsformer og ønsket om ikke at tabe elever, især drenge, i undervisningssystemet har tegnet debatten. Samtidig har der været fokus på folkeskolens evne til at lære eleverne at tænke kreativt og at omsætte kreativiteten til innovation.

Udover ønsket om at bruge cyklen som afsæt for mere sundhed og innovation i folkeskolen er undervisningsforløbet derfor også et konkret bud på, hvordan folkeskolen kan geares til at møde de udfordringer, reformdebatten har rejst.

Introduktion og formål

1. Introduktion og formål

11

Grundidéen er netop, at eleverne gennem en kreativ opgave får skærpet deres evne til at omsætte en idé til et produkt – nemlig en cykel, der ikke må ligne en almindelig cykel. Det innovative element i projektet er således centralt samtidig med, at elevernes interesse for og lyst til at cykle vokser.

Tekniske færdighederUndervisningen er tilrettelagt ud fra det synspunkt, at man ikke kan være innovativ, hvis man ikke har færdigheder - i dette tilfælde tekniske færdigheder. Eleverne lærer helt enkelt om cykelmekanik, og de får den mest basale viden om, hvordan man vedligeholder en cykel. De lærer også at skille cykler ad og samle dem igen til anderledes cykelprodukter. Dermed besvarer projektet også spørgsmålet om, hvordan man kan øge elevernes tekniske interesse og deres interesse for erhvervsfaglige og tekniske uddannelser.

Pilotprojektet viste, at det alene på grund af lokaleforholdene er vanskeligt at have en hel årgang 6. klasser til at bygge cykler. Projektugen er derfor blev udvidet med emnerne ”Cykel & Motion” og ”Cykel & Kost ”.

LæsevejledningDe følgende sider indledes med et kort resumé af erfaringerne fra pilotprojektet. Derefter beskrives cykelforløbets metode, trinmål og struktur, og derpå kommer en ”manual” for hver af cykelprojektets delemner. Manualen består af planlægningstips, lærer- og elevvejledninger samt et righoldigt inspirations- og henvisningsmateriale. På den måde kan enhver skole tage projektet, læse om dets idé og ånd og derpå gennemføre undervisningsforløbet sammen med eleverne.


12

FAKTABOKSDefinition på innovation OECD’s Oslo-manual definerer innovation som implementeringen af• et nyt eller væsentligt forbedret produkt (en vare eller

tjenesteydelse)• en ny eller væsentlig forbedret proces• en væsentlig ny organisatorisk metode eller• en væsentlig ny markedsføringsmetode.Innovation er resultatet af bevidste planer og aktiviteter rettet mod en forbedring af virksomhedens produkter, processer, salg og markedsføring eller organisering.Innovationer kan tage udgangspunkt i ny viden og teknologi, men kan også være kombinationer eller nye anvendelser af eksisterende viden og teknologier.

Fire innovationstyperTypemæssigt kan innovation opdeles i produkt-, proces-, markedsførings- og organisatorisk innovation.

KildeStyrelsen for Forskning og Innovation:fivu.dk/forskning-og-innovation/statistik-og-analyser/hvad-er-forskning-innovation-og-udvikling


http://fivu.dk/forskning-og-innovation/statistik-og-analyser/hvad-er-forskning-innovation-og-udvikling

http://fivu.dk/forskning-og-innovation/statistik-og-analyser/hvad-er-forskning-innovation-og-udvikling

13

14 Evaluering

2. EvalueringResultaterne fra to pilotskoler i FarumCykelforløbet er afprøvet af 6. årgang på Solvangskolen og Lyngholmskolen i Furesø Kommune, og konklusionerne er positive på mange punkter. I overordnede træk:

Eleverne oplever• Samarbejde og engagement• Synlige resultater• Teori omsat til praksis• At være kreative

Lærerne oplever• Tæt samarbejde på tværs i lærerteamet• Normalt tidsforbrug i planlægningen af undervisningen• Engagerede elever

Projektet smitter• 4. og 5. klasserne glæder sig til, at det bliver deres tur• Eleverne cykler mere - også i fritiden• Familierne får lyst til at cykle i lokalområdet• Skolens cykelstativer fyldes op med flere nye, gode cykler

Lærernes vurdering af eleverneEleverne var begejstrede og engagerede i forløbet. Det skyldes især kombinationen af praktisk og teoretisk læring over et tema, som alle kender og kan forholde sig til - nemlig cyklen.

Lærerne vurderer, at meget konkrete resultater og erfaringer er væsentligt for eleverne på holdene Cykelbyg & Design og Cykel & Kost – det vil sige pedaldrevne køretøjer, der rent faktisk kan køre, og mad som rent faktisk smager godt. På Cykel & Motion-holdet er det oplevelser i lokalområdet, den udvidede aktionsradius og de seje erfaringer på mountainbikes, som begejstrer eleverne.

15Evaluering

Lærerne vurderer også, at det er en væsentlig motivationsfaktor for eleverne, når de oplever, at kreativitet og samarbejde i gruppen kan resultere i noget brugbart. Endelig har det stor betydning for engagementet, at eleverne selv kan vælge, hvilket tilbud de vil deltage i under projektugen.

Lærernes vurdering af, om projektet skabte mere cyklismeEfter forløbet på Lyngholmskolen har mange elever fået familien med på cykelture i lokalområdet, lyder vurderingen fra lærerne, der også efterfølgende har observeret, at 6.-7. klasserne har mange nye mountainbikes i stativerne.

Nogle uger efter cykelforløbet holdt Lyngholmskolen en featureuge, hvor cykling på bl.a. mountainbike var en populær tilvalgsmulighed.

Forløbet har også smittet af på de mindre årgange. De mange sjove cykler i skolegården under projektugen har gjort 4.-5. klasserne meget interesserede i, hvornår det er deres tur.

Lærernes eget arbejdeI lærergruppen er samarbejdet om cykelforløbet blevet oplevet som meget positivt. Samarbejdet om gennemførelsen gik godt, og det var spændende for lærerne at se forløbet udvikle sig.

Tidsforbruget til forberedelse var stort set det samme som til almindelig undervisning.

SpørgeskemaundersøgelserDer blev gennemført spørgeskemaundersøgelser på begge skoler umiddelbart efter cykelprojektet og igen nogle måneder efter projektets afslutning.

Lyngholmskolen – august 2013 • Ca. 90 % af eleverne syntes, at projektugen havde været sjov. • 84 % af eleverne på Cykelbyg & Design-holdet havde haft det meget sjovt

sammenlignet med 50 % på Cykel & Motion og 25 % på Cykel & Kost. • Ca. 85 % af eleverne ville cykle mere i fremtiden, heraf 50 % flere gange

dagligt. Eleverne på Cykel & Motion-holdet ligger højst med 80 %, der vil cykle flere gange dagligt .

16 Evaluering

Lyngholmskolen – november 2013• 9 % af eleverne cykler meget mere og 15 % cykler noget mere end før

projektet. • Eleverne på Cykel & Motion-holdet cykler fortsat mest, nemlig 33 %.

Samlet set er der en blivende effekt ved deltagelsen i projektet. Eleverne vurderede også, at de - ud over at cykle mere - også både spiste mere sundt (ca. 30 %) og generelt motionerede mere (ca. 20 %).

Solvangskolen - marts• Ca. 90 % af eleverne syntes, at projektugen havde været sjov. • 65 % af eleverne på Cykelbyg & Design-holdet havde haft det meget sjovt,

mens tallet var 59 % på Cykel & Motion og 13 % på Cykel & Kost. • Ca. 85 % af eleverne ville cykle mere i fremtiden - heraf 52 % flere gange

dagligt. Her ligger eleverne fra Cykel & Kost-holdet højst med 62 %, der vil cykle flere gange dagligt .

Spørgeskemaundersøgelsen samlet setUd fra spørgeskemaundersøgelser kan det konstateres, at projektet både har været en succes for eleverne og har haft en blivende effekt. Eleverne cykler mere, motionerer mere og lever mere sundt.

Hvad fik vi ud af det – kort sagtSammenfattende viser spørgeskemaundersøgelserne, samtaler med lærerne under undervisningsforløbet og evalueringsmøder med lærerne efter forløbene, at:

• Lærerne har været glade for forløbene og det samarbejde, de har haft med hinanden under planlægningen og afviklingen af disse.

• Eleverne har været glade for undervisningsforløbene og har taget cyklisme til sig i form af mere brug af cyklen og en sundere livsstil. Effekten af de gennemførte forløb holder stadig 4 måneder efter undervisningsforløbenes afslutning.

17Evaluering

18

19

20 Projektets idé og struktur

3. Projektets idé og struktur

Projektidé, trinmål og overordnet strukturIdéen med cykelprojektet er at skabe et undervisningsforløb med tilhørende materiale for 6. årgang i folkeskolen, hvor cyklen indgår som et gennemgående tema i en periode.

6. årgang er valgt, fordi eleverne her skal op til den nationale cykelprøve, og de er samtidig så store, at de kan arbejde selvstændigt i grupper både med teoretiske og praktiske fag.

Projektet strækker sig over mindst tre uger, der er opdelt i to hovedblokke:

1. En 14-dages periode, hvor de enkelte faglærere vælger et undervisningsindhold, der understøtter de aktiviteter, som skal afvikles i den efterfølgende projektuge. (Se figur 1). Perioden kan strækkes længere end 14 dage, hvis den enkelte skole ønsker det.

2. En projektuge med et koncentreret forløb på fem skoledage, hvor der arbejdes med et tema. De temaer, der er formuleret i det foreliggende forløb er Cykelbyg & Design, Cykel & Kost og Cykel & Motion. Projektugen afrundes med en fælles afslutningsdag, hvor 6. klasserne på skolen præsenterer deres projekter for hinanden.

I udviklingsarbejdet har det været et klart mål, at cykelforløbet skulle kunne ”leve videre” på skoler landet over efter afprøvningen og færdiggørelsen af undervisningsmaterialet. I den forbindelse er det blevet vurderet, at en indarbejdelse af folkeskolens trinmål folkeskolen ville være central. 14-dages perioden tager derfor udgangspunkt i trinmålene for de enkelte fag i 6. klasse, men de er vinklet, så de tager udgangspunkt i cykeltemaet.

De udvalgte fag i dette undervsisningsmateriale er dansk, historie, matematik, natur & teknik, idræt, design/sløjd og hjemkundskab. Alle lektioner i det pågældende fag anvendes i 14-dages perioden til cykeltemaet.

21Projektets idé og struktur

Fig. 1 Figuren viser sammenhængen mellem de fagdiscipliner, der er udvalgt som særligt relevante i cykelundervisningen op til

projektugen, og de temaforløb (temaworkshops), der afvikles i selve projektugen.

Sammenhængen mellem 14-dages perioden og projektugen beskrives i figur 1.

Dan

sk

His

torie

Mat

emat

ik

Nat

ur o

g te

knik

Idræ

t

Des

ign

/ Slø

jd

Hje

mku

ndsk

ab

Cyke

lbyg

& D

esig

n

Cyke

l & K

ost

Cyke

l & M

otio

n

Problembaseret projekt. Flerdisciplinær læring. Både kognintive og a�ektive mål. Alle elever har samme læringsmål, men forskellige aktiviteter og “produkt”.

PROJEKTUGEN

Disciplinfaglig optakt til projektuge. Disciplinlæring. Primært kognitive mål. Alle elever har samme læringsmål, aktiviteter og “produkt”.

14-DAGES PERIODEN


Fig. 2. Det samlede undervisningsmateriale til planlægning og gennemførelse af 14 dages disciplinfaglig læring efterfulgt af en

projektuge med projektlæring.

Da der er udviklet tre forskellige temaer i projektugen, kan disciplin-faglige trinmål ikke bruges på projektugen. Eleverne vil ikke få den samme læring i projektugen, når man anvender flere temaer med rod i forskellige discipliner.

Der er heller ikke formuleret trinmål for projektarbejde i 6. klasse. Derfor er udgangspunktet en række ikke-disciplinbaserede læringsmål, som generelt beskriver projektarbejde, og som lægger op til projektarbejde i de større klasser. Disse læringsmål fremkommer implicit gennem tolkning af folkeskolens formål og nogle af de formuleringer, der retter sig mod kommunikation, samarbejde, kreativitet og selvstændighed samt innovation og entrepreneurship, som dog ikke er italesat i ministeriets regelsæt.

Proj

ektu

ge

14-d

ages

per

iode

n

Plan

lægn

ing

Idé

og s

truk

tur

Intr

oduk

tion

Eval

uerin

g

SAM

LET

KOM

PEN

DIU

M

BAGGRUNDMateriale til planlægning af rammerne for 14-dages perioden og projektugen.

UNDERVISNINGMateriale til planlægning og gennemførelse af 14-dages perioden og projektugen.


Den første del af aktiviteterne er den disciplinfaglige læring i 14-dages perioden. Overordnet styres denne fase af projektugens idéoplæg og formål set ud fra et læringssynspunkt. I forbindelse med udarbejdelsen af idéoplæg og formål er det besluttet, hvilke fag der skal indgå i aktiviteterne og danne grundlag for projektugens aktiviteter (se figur 3).

Er der tale om flere forskellige temaforløb i projektugen, er det som nævnt kun i 14-dages perioden, der kan planlægges en egentlig disciplinlæring fælles for alle eleverne.

Fig. 3. Udvalgte fag, som med fordel kan indgå i 14-dages perioden, hvis der skal gennemføres tre temaforløb i projektugen. De udvalgte

fag er beskrevet enkeltvis i kapitel 5.

Med matematik som eksempel betyder det, at det materiale, der foreligger til inspiration og vejledning for lærerne eller til direkte brug i undervisningen, vil give eleverne indsigt i relevante matematiske værktøjer, som de kan få brug for i projektugen. Materialet består af en fagbeskrivelse og inspirationsmateriale (se figur 4).

14-dages perioden

Hje

mku

ndsk

ab

Des

ign

/ Slø

jd

Idræ

t

Nat

ur o

g Te

knik

Mat

emat

ik

His

torie

Dan

sk

14-D

AG

ES

PERI

OD

E


Ove

rord

nede

m

ål o

g tr

inm

ål

FAG

BESK

RIVE

LSE

Fig. 4 Undervisningsmateriale til disciplinundervisningen i matematik består af en fagbeskrivelse og et afsnit med inspirationsmateriale

(både afprøvede og ikke-afprøvede forslag).

Fig. 5 Indhold af fagbeskrivelsen.

Fagbeskrivelsen redegør for, hvordan cykeltemaet og faget - i dette tilfælde matematik - overordnet hænger sammen. Der er forslag til trinmål for undervisningen samt forslag til arbejdsgange m.v. (se figur 5).I inspirationsmaterialet er der forslag til en lektionsplan med eksempler på opgaver, tekster og aktiviteter samt litteraturhenvisninger, links, materialer m.v. (se figur 6).

Insp

iratio

ns-

mat

eria

le

Fagb

eskr

ivel

se

MAT

EMAT

IK


Fig. 6. Indhold af inspirationsmaterialet (både afprøvede og ikke-afprøvede forslag).

Læreren fremskaffer og tilpasser selv materialet til sin undervisning. Her er det væsentligt, at den læring, som skal ske i projektugerne, er præsenteret og bearbejdet af eleverne i 14-dages perioden. Alle elever skal have nået det, fordi det er grundlaget for den videre undervisning - også selv om der er tale om læring, som kun passer til et ud af de tre beskrevne temaworkshops i projektugen.

Der skal ikke forventes disciplinlæring i projektugen, med mindre det er fælles stof i alle tre temaforløb og er indarbejdet i temaforløbenes målbeskrivelser. Det er imidlertid en mulighed. Et eksempel på fælles læring for alle kunne være, at man i dansk underviser i at lave en logbog (projektdagbog) og præsentationsteknik, og at eleverne i alle projektugens temaforløb fører logbog og laver en præsentation af deres arbejde. præsentation af deres arbejde.

Hen

visn

inge

r

Mat

eria

ler

Lære

re o

g el

ever

Opg

aver

AFP

RØVE

DE

FORS

LAG

Hen

visn

inge

r

Mat

eria

ler

Lære

re o

g el

ever

Opg

aver

IKKE

-AFP

RØVE

DE

FORS

LAG

Mål

Elev

nive

au

INSP

IRAT

ION

S-M

ATER

IALE

26

27


Fig. 7. Beskrivelse af indhold i materialet til projektugen.

I projektugen rettes fokus mod læringsområder, som ikke er beskrevet i trinmålene. Nøgleordene er arbejdsmetode, vidensøgning, selvstændighed, samarbejde, kommunikation, kreativitet, entrepreneurship og innovation.

Der vil også ske uddybning af fag-fagligheder, men de er ikke nødvendigvis ens i de forskellige projekter og bidrager derfor primært til at understøtte udvikling af arbejdsmetoden. I afsnittet ”Om projektarbejde” er der en uddybende tekst om, hvordan projektarbejdet kan opbygges og styrkes allerede på 6. klasses niveau.

For projektugen er der udarbejdet materiale til hvert af de tre temaforløb (se fig. 7). Materialet består af:

• En temabeskrivelse med forslag til mål, beskrivelse af indholdet i projektugen, lidt om planlægning, eventuelle uddannelsesmæssige krav til lærerne og sikkerhedsmæssige krav til lokalerne.

• Inspirationsmateriale med beskrivelse af, hvordan projektugen konkret kan gennemføres, ideer til projektets indhold og lektionsplan for gennemførelsen samt eksempler fra pilotskolerne.

Projektugen

Elev

eval

uerin

gaf

forlø

bet

Hen

visn

inge

r

Mat

eria

ler

Værk

tøj

Akt

ivite

tspl

an

Prod

ukt

Insp

iratio

nsm

ater

iale

Form

ålLæ

rings

mål

Tem

abes

kriv

else

(fx C

ykel

& M

otio

n)

PRO

JEK

TUG

E


Det er en god idé at lægge vægt på, at eleverne fra begyndelsen kender målet med arbejdet og ved, hvad der forventes af deres arbejdsproces og deres produkter, og hvad deres logbøger skal indeholde. Projektugen kan derfor indledes med en oversigt over den forventede læring i ugen. Figur 8 kan bruges til denne dialog med eleverne om mål og forventninger.

Læringsmålene for projektugen kan være indenfor læringsområderne• formidling, kommunikation og samarbejde• kreativitet og innovation• miljø- og ressourcebevidsthed• andre læringsområder, som lærerteamet på den enkelte skole finder

relevante.

De lærergrupper, der er ansvarlige for undervisningen i projektet, udarbejder en målbeskrivelse for hvert læringsområde. Materialet kan udleveres til eleverne og med fordel bruges til kommunikation med hjemmene. Disse sammenhænge er beskrevet i figur 8 og 9.


Fig. 8. Eksempel på en overordnet struktur for en oplistning af læringsmålene i projektugen. Oversigten kan med fordel bruges til

også at informere forældrene.

PROJEKTUGETEMA

Fagdisciplin 3Læringsmål



FagdisciplinerUdvalgte

Projektarbejdesom læringsrum

FormidlingKommunikation

Samarbejde

Miljø- ogressourcebevidsthed

Kreativitet Innovation


Fig. 9. Eksempel på detaljeret målbeskrivelse for et enkelt målområde. Oversigten kan med fordel bruges til også at informere forældrene om

de valgte målområder.

Udvalgte læringsmål

Kunne planlægge et projektarbejde ud fra beskrevne forventninger og planlagte aktiviteter

Kunne føre en logbog, der blandt andet fortæller, hvad eleven har lært

Kunne arbejde i grupper med andre elever

Kunne udarbejde en disposition for en præsentation af et gennemført arbejde

Kunne bevæge sig mellem forskellige kommunikationsformer og -medier

PROJEKTUGETEMA

FormidlingKommunikation

Samarbejde

32

33



Hvorfor lave projektarbejde i 6. klasse?Projektarbejdsformen imødekommer folkeskolens formål om at skabe rammer for blandt andet virkelyst, erkendelse og fantasi hos eleverne. Det er områder, der er væsentlige for at kunne være med til at udvikle et komplekst samfund, hvor opgaver ofte løses gennem arbejde med projekter. Folkeskolen har således også en obligatorisk projektopgave i 9. klasse.

Ved at starte med større projekter i 6. klasse trænes eleverne i projektarbejdsformen, så de har arbejdsformen indarbejdet til 9. klasses projektet. Samtidig viser pilotforløbene på de to skoler i Furesø, at eleverne er glade for arbejdsformen, at de opnår at udvikle både erkendelse og at bruge deres fantasi - at være kreative - og at de med det valgte tema at får kendskabet til og accepten af en sundere og mere miljørigtig livsstil.

Det er væsentligt for undervisningsmaterialets videre liv på andre skoler, at det passer ind i folkeskolens formål og måde at bibringe eleverne lærdom og færdigheder på. Som tidligere beskrevet er der ikke opstillet trinmål for projektarbejde, og udgangspunktet er derfor folkeskolens grundlæggende formål, og hvad der findes om projektbaserede læringsmål og innovation.

Folkeskolens formål§ 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Stk. 3. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og

Om projektarbejde i 6. klasse


pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Bekendtgørelse om projektopgave§ 1. På 9. klassetrin udarbejder eleverne enkeltvis eller gruppevis som en del af undervisningen en obligatorisk projektopgave.

Stk. 2. Arbejdet med projektopgaven skal videreudvikle projektarbejdsformen og give eleven mulighed for at få en bredere vurdering af sit arbejde med et tværgående emne med problemstilling.

Disciplin- og procesbaserede læringsmål for projektarbejdeMedens det er forholdsvis enkelt at definere mål for disciplinindlæringen for 14-dages perioden, er det en udfordring at afgøre, hvilke mål projektugen skal evalueres i forhold til.I disciplinundervisningen kan man forholde sig til diverse trinmål og ud fra dem udarbejde undervisningsmateriale inkl. opgaver, som understøtter opnåelsen af de specificerede mål. Målene er desuden af kognitiv natur, hvilket gør at en evaluering forholdsvis let kan gøres objektiv.

Når det drejer sig om selve projektet, er det ikke så enkelt. I Undervisningsministeriets materiale om emnet er der ikke præcise guidelines før udskolingsniveauet. Som følge heraf bliver et projekt i 6. klasse en form for introduktion til at arbejde og lære i et projektmiljø. Nedenfor er kopieret sider fra” ministeriets materiale på internettet”. Følgende kan fremhæves:• den enkelte elevs alsidige personlige udvikling• oplevelse, virkelyst og fordybelse• udvikling af erkendelse, fantasi og lyst til at lære• opnåelse af tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og

handle• medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter• videreudvikling af projektarbejdsformen


Med innovation som et af de centrale mål og med tre forskellige projekt-temaer, som ikke kan opfylde de samme disciplinlæringsmål, må projektet arbejde mod nogle af de ovenstående mål og formål for folkeskolen.

Størstedelen af de ovenstående mål er enten rent affektive eller er tæt knyttet til affektiv læring (læring forbundet med følelser og holdning). Det betyder, at en objektiv her-og-nu bedømmelse af målopfyldelsen bliver særdeles udfordrende. I forbindelse med opnåelse af affektive læringsmål kommer evalueringen ofte til at bygge på ”mavefornemmelse” og opfattelse af ”accepteret kultur”.I en vurdering af projektets succes vil det være godt med nogle mere objektive måder at vurdere affektiv læring på, så man kan beslutte, hvad man vil vurdere hvornår og hvordan.Projektgruppens forslag til læringsmål for projektugen er følgende:

Læringsmål for projektugenLæringsmålene for projektugen har generel og tværfaglig karakter, da de skal dække alle tre projektuge-temaer.

Der er formuleret læringsmål om følgende emner til projektugen: • Projektarbejde• Samarbejde• Kreativitet og innovation• Kommunikation• Dokumentation• Miljø- og ressourcebevidsthed• Evaluering• Modellering

Læringsmålene uddybes i det følgende.


ProjektarbejdeEleven skal have viden om, hvad et projekt er, hvordan et projektarbejde planlægges og gennemføres. • Projekterne udformes, så eleverne oplever, hvordan de i projektarbejdet

får et problem, der ikke er nogen enkel løsning på. De skal derfor ud og hente informationer, afprøve metoder m.m. for at kunne give et bud på en løsning af problemet. De skal også strukturere arbejdet og tilpasse det til den tid, viden og materialer, de har til rådighed.

SamarbejdeEleverne skal vide, hvordan man samarbejder om et projekt, og de skal lære at værdsætte at samarbejde om at løse komplekse problemer og lære af dette.• Projekterne udformes, så eleverne oplever vigtigheden af, at de alle

samarbejder om at finde en løsning. Problemet skal være så komplekst, at alles idéer er nødvendige for at finde en god løsning. De skal lytte til hinanden og integrere hinandens synspunkter i arbejdet.

Kreativitet og innovationEleverne skal vide, hvad kreativitet og innovation er og vise interesse for at arbejde kreativt og innovativt. • Projekterne udformes, så projektarbejdet udfordrer eleverne til at få idéer,

der kan løse deres problemer på en ny og for dem anderledes måde. De bliver udfordret til at tænke anderledes med de redskaber og den viden, de har til rådighed.

KommunikationEleverne opnår viden om forskellige kommunikationsformer og deres styrker og svagheder. Eleverne opøver færdigheder i at kommunikere i grupper med tredjepart.• Projekterne udformes, så eleverne øver sig i at præsentere et problem

og formulere mulige løsninger på problemet - både for hinanden under projektarbejdet og i forbindelse med en afrapportering over for personer, der ikke har arbejdet i og med gruppen. Kommunikationen skal så vidt mulig være både skriftlig, mundtlig og visuel i form af skitser, power points, billedserier, film o.l. Elevernes bedømmelse af de forskellige kommunikationsformer noteres i logbogen.


DokumentationEleverne skal have viden om, hvordan man dokumenterer et projektarbejde.• Projekterne udformes, så eleverne skal tage notater af data, der er

indhentet gennem eksperimentelt arbejde og/eller beregninger• Projekterne udformes, så eleverne skal dokumentere forløbet i en logbog,

enten som et skriftligt dokument eller visualiseret som en film, billedserie eller skitser.

Miljø- og ressourcebevidsthedEleverne skal opnå viden om og acceptere relevansen af at inddrage miljøpåvirkninger og ressourceforbrug i problemløsninger.• Projekterne udformes, så eleverne i deres projektarbejde skal forholde sig

til miljø- og ressourcevinklen i projektet og så vidt muligt integrere den i deres løsningsforslag.

EvalueringEleverne skal have viden om, hvordan man evaluerer en læreproces i et projektarbejde• Projekterne udformes, så eleverne kommer til at evaluere, hvad de har

lært, hvordan dagen/arbejdet er gået, og hvad de kunne gøre bedre.

ModelleringEleverne opnår viden om brugen af modeller i eksperimentelt arbejde. • Projekterne udformes, så eleverne ved hjælp af deres

matematikkundskaber prøver at regne ud, hvordan et tiltag vil virke i praksis og/eller fremstiller en fysisk model af løsningen, inden de udfører tiltaget i fuld skala. Eleverne skal afgøre, om en matematisk eller en fysisk model vil være mest velegnet til at belyse løsningsmulighederne.

40

41

42

4. Planlægning, tid & økonomi

Planlægning, tid og økonomi

Beslutning om at gennemføre cykelforløbetBeslutningen om at gennemføre cykelforløbet skal typisk tages i forbindelse med planlægningen af det kommende skoleår. Her foretages de overordnede prioriteringer om lærerkræfter og økonomi, og derfor er det hensigtsmæssigt, at skoleleder og lærere hurtigt aftaler, hvem der er tovholder på projektet, og hvilke lærere der indgår i det.

Cykelforløbets placering på undervisningsplanen skal aftales. I Furesø Kommune blev det første pilotprojekt afviklet i marts 2013, mens det andet kørte umiddelbart efter sommerferien. Lærerne syntes, at det var lidt for tidligt at lægge projektet lige efter sommerferien, men projektet gik godt.

Planlægningen af cykelprojektetIntroduktion i lærergruppenDet er hensigtsmæssigt, at skolelederen og projektlederen inviterer lærergruppen til etmøde, hvor alle gennemgår projektet og begynder planlægningen. Se præsentation om cykelforløbet for lærerne (skabelonen ”Introduktion Lærere”) på www.bicycleinnovationlab.dk/folkeskolen-cykler

Ledelsesmæssige overvejelser om bemanding, vikarer m.v.Bemandingen er væsentlig for projektets succes. I 14-dages perioden gennemføres undervisningen som sædvanligt af klassernes lærere. Undervisningen er blot vinklet med cyklen som tema.

I projektugen besluttede begge skoler i Furesø Kommune at sætte to lærere på hvert af emnerne Cykel & Kost og Cykel & Motion. I Cykelbyg & Design var lærernes kompetencer således, at der deltog 2 af skolens lærere og 2 hjælpelærere.

I Cykelbyg & Design er det erfaringen, at eleverne skal inddeles i grupper på

www.bicycleinnovationlab.dk/folkeskolen-cykler/undervisningsmateriale

43Planlægning, tid og økonomi

MIN

IMU

M FO

RBEREDELSESPERIO

DE

UGE -5

UGE -6

UGE -7

UGE -4

UGE -3

UGE -2

UGE -1

Start på indsamling af materialer til projektugens temaworkshops

Planlægning af projektperiode og indsamling af materialer til projektperiode færdig

Informationsmateriale til forældre/hjem er sendt ud

Start projektperiode - 14-dages perioden

Gruppedannelse til projektugen

Begynd evt. elevernes evaluering af projektugen

Start projektuge

LedelseLedelse og lærereLærere

PROJEKTPERIO

DE

UGE 1

UGE 2

UGE 3

EVALU

ERING

UGE 5

UGE 6

Start nyt skoleår

Slut skoleår

BESLUTN

ING

S- &

FORBERED

ELSESPERIOD

E

Begynd lærernes evaluering af projektforløbet

Beslutning om at afholde projekt1

Overvejelser om placering på året, skemamæssig placering samt lokaler

2

Reservation af værktøjskasser hos Bicycle Innovation LabAftaler med evt. hjælpelærere

3

Opstart forberedelsen af projektforløbet herunder:- udarbejdelse/samling af materialer til undervisningen- nødvendig uddannelse af lærere (svejsning og skæring)- aftaler med foredrags-/oplægsholdere,- informationsmateriale til forældre/elever

5

Valg af fag, der indgår i projektet4

6

7

8

9

10

11

12

Fig. 12 Forslag til tidslinje med de vigtigste faser og delmål.

44 Planlægning, tid og økonomi

3, og at der skal være en lærer eller hjælpelærer pr. 4-6 elever.

På den ene pilot-skole - Lyngholmskolen - blev der sat to lærere på hver af de tre grupper. De ekstra lærere, der deltog i projektugen, blev frigjort fra deres timer på andre klassetrin. De lærere, som ikke deltog i projektet, så trådte til som vikarer. Dermed blev ressourceforbruget nogenlunde neutralt.

Lyngholmskolen arbejder med et grundskema, og her tilrettelagde ledelsen vikardækningen. På den anden pilotskole, Solvangskolen, har man et fleksibelt skema med selvstyrende teams. Her blev vikardækningen passet ind i årsnormen.

Derfor har der ikke været væsentlige omkostninger til vikarer i forbindelse med cykelforløbet. Det var også lærernes erfaring, at antallet af timer til forberedelse stort set svarede til, hvad de ville have brugt til den normale undervisning.

Aftaler med hjælpelærere, foredragsholdere, sportsklubber m.v.I projektugen er der lagt op til aftaler med lokale cykelryttere og cykelklubber. Det er hensigtsmæssigt at få aftalerne på plads i god tid.Se liste med kontaktinformationer på mulige hjælpelærere og foredragsholdere på www.bicycleinnovationlab.dk/folkeskolen-cykler

Værktøj til Cykelbyg & DesignDet er nødvendigt med værktøj, der er egnet til cykelbyg og cykelvedligeholdelse. Værktøjskasser til elever og værktøjskasser med specialværktøj kan bookes hos Bicycle Innovation Lab. Skolen skal selv sørge for de typer af værktøj, som normalt findes i sløjdlokaler, som fx boremaskiner. Se lister over indholdet i specialværktøjskassen og elevværktøjskasserne på www.bicycleinnovationlab.dk/folkeskolen-cykler

Udgifter til projektforløbetSkolelederen skal tage stilling til udgifterne til cykelprojektet. Der kan være udlæg til følgende:• Bestilling og transport af værktøjskasser fra Bicycle Innovation Lab.

www.bicycleinnovationlab.dk/folkeskolen-cykler


• Hjælpelærere til projektugen. Pris: 250 – 500 kr./time afhængig af erfaring. • Foredragsholdere. Se Bicycle Innovation Labs hjemmeside for mulige

foredragsholdere og evt. omkostninger. Prøv gerne at få lokale foredragsholdere til at komme. Det giver lokal forankring og koster ofte kun transporten

• Gennemførelse af Cykel & Kost. Pris: Ca. 2000 kr. • Event i forbindelse med Cykel & Motion, fx en instruktionstur på

mountainbikes. Pris: Afhænger af aktiviteten.• Udlæg til Cykelbyg & Design. Som regel er der brug for lidt nye

cykelmekaniske dele, kæder, forskellige slags bolte og skruer m.v. Pris: Ca. 2000 kr.

• Cykler og cykeldele. Skolen kan formentlig aftale med den lokale genbrugsstation og kommunen, at der uden beregning indsamles og transporteres cykler til skolen.

Se mere på www.bicycleinnovationlab.dk/folkeskolen-cykler

Lokaler og faciliteterLokalerne til alle tre workshops i projektugen skal bookes. Antallet af elever i de forskellige projektværksteder må tilpasses forholdene på den enkelte skole.

Særlige kompetencer til Cykelbyg & DesignDet er væsentligt, at lærerne kan skille og samle cykler og har et udvidet kendskab til cykelmekanik og vedligehold. Desuden bør mindst én af lærerne kunne svejse. Hvis ingen af lærerne har de nødvendige kompetencer, kan skolen ansætte eksterne hjælpelærere. Se liste med kontaktinformationer på mulige hjælpelærere på www.bicycleinnovationlab.dk/folkeskolen-cykler

Hvis skolens sløjdlokaler ikke er indrettet til svejsning, kan arbejdet foregå udenfor beskyttet af en lærredsskærm, en væg eller lignende. Cykelbyg & Design kan dog gennemføres, uden der skal svejses. Fx er Skicyklen en cykel bygget delvist af træ. Skicyklen er designet af Hans Jørgen Boye Petersen på Cykelstalden.dkSe ”Gode råd til cykelbyggeren” af Hans Jørgen Boye Petersen fra Cykelstalden.dk i afnittet “8. Bilag” eller på www.bicycleinnovationlab.dk/folkeskolen-cykler



Cykelstalden.dk



De fleste sløjdlærere har lært at svejse, men ellers tilbyder TEC-uddannelserne et genopfriskningskursus. Læreren skal også have et § 26-arbejdsmiljø-kursus i svejsning og skæring, som TEC også udbyder. Kursuslængden afhænger af forudgående kvalifikationer. Bemærk: Hvis skolen eller en afdeling i den kommunale organisation ikke er oprettet som kursustilmelder, tager det en del tid at blive oprettet.Tilmelding på www.efteruddannelse.dk eller www.tec.dk

Sikkerhed på Cykelbyg & design-holdetLærere med § 26-kurset kan selv sikre, at skolens faciliteter er i orden til svejsning.

Planlægningen i starten af skoleåretIntroduktion i lærergruppen til projektetHvis det ikke allerede er sket, er det hensigtsmæssigt, at skolelederen sammen med projektlederen inviterer 6. klasses lærergruppe til et møde, hvor cykelprojektet bliver gennemgået og den mere detaljerede del af planlægningen påbegyndes. Det bør også besluttes, hvilke fag der skal indgå i projektet, så de involverede lærere kan begynde at planlægge samarbejdet.Se præsentation om cykelforløbet for lærerne (skabelonen ”Introduktion Lærere”) på www.bicycleinnovationlab.dk/folkeskolen-cykler

KoordineringLærerne bør koordinere undervisningen i 14-dages perioden, for det kan være hensigtsmæssigt, at en lektion i èt fag kommer før en lektion i et andet fag.

LitteraturDen litteratur, der henvises til i inspirationsmaterialet, kan bestilles på bibliotekerne. Det kan tage lidt tid. Ellers kan materialerne ofte downloades fra nettet.

www.efteruddannelse.dk

www.tec.dk



Aftaler med foredragsholdere og lokale sportsklubberHvis der ikke allerede er indgået aftaler med foredragsholdere og lokale sportsklubber, bør det ske nu. Foredragsholderen kan fx være en professionel cykelrytter, der taler om både cykler, træning og kost. Besøget kan ligge i projektugen, men det kan være en fordel at besøget lægges i 14-dages perioden af hensyn til elevernes tid og arbejdsproces. Besøget bør koordineres, så alle elever på alle temaforløb kan deltage.

Tæt på gennemførelsenIndsamling af cykler m.v. fra genbrugsstationenAftal med den lokale genbrugsstation, at de skal indsamle cykler, barnevogne,Ski, skateboards og lignende til projektugen, så materialerne er klar den første morgen.Se skabelonen” Opslag Genbrugsstation Indsamling” på www.bicycleinnovationlab.dk/folkeskolen-cykler

Orienteringsbrev til elever og forældreDet er hensigtsmæssigt, at elever og forældre på forhånd er orienteret om cykelforløbet. Omdel et brev og send det via forældre- og elevintra.Se skabelonen “Introduktion Forældre” på www.bicycleinnovationlab.dk/folkeskolen-cykler

Intromøde for eleverneEleverne bør introduceres godt til cykelforløbet og deres læringsmål. Intromødet kan holdes den første dag i 14-dages perioden eller lige inden forløbet begynder. Se præsentation om cykelforløbet for eleverne (skabelonen ”Introduktion Elever”) på www.bicycleinnovationlab.dk/folkeskolen-cykler






Under projektugenInddeling af eleverne i grupper i projektugenLad eleverne selv vælge, hvilket emne de vil søge ind på i projektugen. Erfaringerne fra pilotskolerne viser, at det giver et højt engagement hos eleverne. Samtidig får lærerne mulighed for at fordele eleverne i grupper ud fra deres kendskab til eleverne og elevernes indbyrdes forhold. På den ene pilotskole skrev lærerne nogle korte informative tekster om emnerne i projektugen, som blev delt rundt til eleverne, inden de skulle ansøge. Se skabelonerne ” Projektuge Elevansøgningsskema til workshop” og ”Projektuge Annonce workshop_Cykelbyg & Design”, ”Projektuge Annonce workshop_Cykel & Kost” samt ”Projektuge Annonce workshop_Cykel & Motion” på www.bicycleinnovationlab.dk/folkeskolen-cykler

Sikkerhed ved cyklingEleverne bør bruge cykelhjelm.

Sikkerhed ved Cykelbyg & DesignEleverne i 6. klasse må hverken svejse eller bruge vinkelsliber. Den type værktøj skal derfor opbevares, så eleverne ikke umiddelbart har adgang til det. Eleverne skal instrueres i brugen af værktøj, hvis de ikke er blevet det i Klassens Tid eller Design/Sløjd i 14-dages perioden. Desuden skal de instrueres i forsigtig håndtering af det materiale, de henter fra samlingen af genbrugscykler. Det er også hensigtsmæssigt med en førstehjælpskasse i nærheden af cykelbyg-lokalet.

Den første projektdag/tidsforbrug i projektværkstederneErfaringen fra pilotskolerne er, at projektugen bør starte en fredag. Det giver eleverne fem hele skoledage til det valgte emne plus en dag til afslutning. Det gør projektet mindre stressende. På pilotskolerne kørte undervisningen dagligt fra kl. 8-13. Erfaringen herfra er, at dagen med fordel kan udvides med en time til kl. 8-14, da der hver dag var mangel på tid.



Den afsluttende projektdagDen afsluttende projektdag kan med fordel bruges til en fælles rundtur til de enkelte workshops/projekter, hvor eleverne ser resultaterne på en gang. På den måde kan alle deltage i de samme præsentationer, konkurrencer og lege. På pilotskolerne skabte denne fælles oplevelse feststemning og fælles engagement.Se eksempel på en tidsplan for fælles afslutning af cykelforløbet (se skabelonen ”Program Afslutning”) på www.bicycleinnovationlab.dk/folkeskolen-cykler

EvalueringForløbet på pilotskolerne blev evalueret gennem spørgeskemaer til både elever og lærere. Hvis skolen er interesseret i evaluering og resultaterne af cykelforløbet, kan eleverne udfylde evalueringsskemaer.Se evalueringsskemaerne ” Evaluering Projektuge Elev” og ”Evaluering Projektuge Lærer” på www.bicycleinnovationlab.dk/folkeskolen-cykler




51

52

53

5. 14-DAGES PERIODEN

54

55

Fagbeskrivelse

Dansk

Overordnede mål i relation til cykelforløbetEleverne skal have forståelse af, hvad et projekt er, og hvordan man lærer både gennem selve projektarbejdet og de ting, der knytter sig til projektet. De skal lære grundreglerne for et længerevarende gruppearbejde, og det inkluderer også planlægning af aktiviteter og tidsforbrug samt kommunikation mellem gruppens medlemmer. Eleverne skal kunne dokumentere og rapportere et projektforløb skriftligt, fx i form af en projektlogbog.

Valgte trinmålDet talte sprog – taleUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne kan:• bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde og diskussion • fungere som ordstyrer• argumentere, debattere og informere• udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende

form.

Det skrevne sprog – læseUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne kan:• læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede strategier for

læseforståelse• fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form• læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og

sikkert med god forståelse og indlevelse.

Det skrevne sprog – skriveUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne kan:• strukturere og skrive tekster i forskellige fiktive og ikke-fiktive genrer• strukturere og variere eget skriftsprog og skabe sammenhæng mellem

sætninger og afsnit

Fagbeskrivelse

Dansk

56

Fagbeskrivelse

• skrive kommenterende, forklarende og argumenterende med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper

• layoute tekster til bestemte formål og modtagere• skrive på computer med funktionel skriveteknik• søge hensigtsmæssigt på internettet og bruge tekstbehandling varieret i

egne skriveprocesser.

Sprog, litteratur og kommunikationUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne kan:• bruge sproget til kommunikation, argumentation, problemløsning og

formidling af viden• kende betydningen af tekniske og abstrakte ord og fagtermer• karakterisere og anvende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-

fiktion• fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster og andre udtryksformer

ud fra både oplevelse og analyse• kende betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler• finde og forholde sig til udtryk for værdier i andres udsagn og i tekster og

andre udtryksformer• udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i

dramatisk form• søge information på en systematisk og kritisk måde• forstå samspillet mellem sprog og kultur og betydningen af sproglig

mangfoldighed.

Valgte trinmål i relation til cykelforløbetI læringssammenhæng - og dermed også i cykelforløbet – er projektarbejdet afhængigt af, at eleverne kan indhente og vurdere alle arter af information og efterfølgende kommunikere og dokumentere resultaterne af deres arbejde. Dermed læner forløbet sig op ad det danske sprog og håndteringen heraf.

Dansk

57

Inspirationsmateriale

Dansk

Dansk

Der tages udgangspunkt i litteratur og andre medier, der bliver genstand for oplevelse, analyse, fortolkning og bearbejdning. Hensigten er at lære eleverne at arbejde med forskellige genrer.

Lærerens vejledning og værktøjerDette er dit værktøj til inspiration, hjælp og vejledning til 14-dages periodens arbejde/læring i dansk. Perioden kan kort karakteriseres som et klassisk læringsforløb med cyklisme som tematisk omdrejningspunkt, hvor læringen vil være gængs for dansk på dette klassetrin.Den viden/læring, som eleverne tager med sig, skal bidrage til, at cyklen kommer til at stå stærkere i børnenes bevidsthed, og at de får øvet sig på klassiske kompetencer i dansk.Kompetencer som sprog, virkemidler og præsentation/formidling vil blive brugt aktivt i cykelprojektet - dels i forbindelse med skriftlig dokumentation som fx logbog eller læringsportfolio, dels ved fremlæggelse af processer og resultater.

Udgangspunkt og indholdUndervisningen kan tage udgangspunkt i:• Reklamer• Litteratur *• Film• Sange*Det er ikke lykkes os at finde alderssvarende skønlitteratur. Derfor har vi koncentreret os om arbejdet med faglitteratur.

Arbejdet kan omfatte følgende:• Litteratur-, film og reklameanalyse• Omdigtning – dvs. omskrivning til en avisartikel, en reportage, et

interview, en nekrolog• Meddigtning, skriv din egen afslutning, fortsættelse• Foredrag, fx litteraturanalyse om cyklens betydning i litteraturen


58


Dansk

• En præsentation om fx reklamer og billedanalyse• Debat og argumentation om emner i forbindelse med cykling• Og meget mere.

Brug sange som appetitvækker/opvarmning/startskud, og væn eleverne til at føre logbog fra første færd. De skal føre logbog i projektugen og skal derfor kende logbogen som værktøj, inden projektugen begynder.

Under de enkelte temaer findes der detaljeret inspirationsmateriale.

Tema 1: ReklamerVarighed4-6 lektioner

AktiviteterFind nogle reklamer for cykler i aviser, ugeblade eller på internettet. Prøv også, om du kan finde eksempler på gamle cykelreklamer.

Undersøg reklamerne:• Hvem er målgruppen?• Hvilke virkemidler bruger reklamerne?• Hvad vil reklamen fortælle, at der sker for dig, eller at du ”bliver til”, hvis du

køber denne cykel? Hvad sælges cyklen på?• Bliver cyklen tillagt et symbol?

Lav en plakat eller en præsentation om en eller flere reklamer for cyklen og gennemgå virkemidler mm.

Lav din egen reklame for en cykel:• Vælg målgruppe for cykelreklamen. Det kan være dig selv og dine

klassekammerater eller en helt anden gruppe mennesker, fx kvinder, pensionister eller cykelryttere.

• Overvej, hvad skal være i centrum for reklamen. Cyklen? Personen, der skal købe cyklen? Historien om, hvad man køber? Eller noget andet?

Lav reklamen på et stykke karton, i et layoutprogram, en præsentation eller lignende.

59


Dansk

Materialer, lærerEvt. eksempler på gamle og nye cykelreklamer fundet på internettet, i aviser eller ugeblade. Evt. figur over berettermodellens spændingskurve.

Materialer, eleverKarton, layoutprogram, billeder, kameraer eller andet til reklamefremstilling.

Inspiration og henvisningerModel for analyse af reklamerAssociationer:• Hvilke associationer giver reklamen - måske især billedet - dig

umiddelbart?

Medie:• Hvor er reklamen bragt/trykt?

Afsender - sagforhold – modtager:• Hvem er afsender?• Hvad er sagforholdet?• Hvem er modtager?

Indholdsanalyse:• Hvilken billedkategori (foto, tegning, maleri) tilhører billedet/billederne i

reklamen?• Hvilken betydning er billedet/billederne i reklamen tillagt? Hvad er

billedets hensigt?• Gør rede for kamerastilling/perspektiv.• Karakterisér billedets komposition (for, mellem, baggrund)• Karakterisér billedet. Fortæl eventuelt dets anekdote/historie. Hvad er

billedets denotationer (tid, sted, personer, det konkrete)? Hvad er billedets konnotationer (postulater, holdninger, farve, skygger, medbetydninger)?

• Hvad får du at vide gennem teksten (overskrift, undertekster)? Hvilken betydning er reklamens tekst tillagt? Undersøg, om der er brugt fx billedsprog, slogans, ordspil og rim. Er tillægsordene positivt eller negativt beskrivende (plus- eller minusord)?

• Hvad får du konkret at vide om varen?

60


• Hvilket reklamekneb benytter reklamen sig af (det emotionelle kneb)?• Hvem er reklamens målgruppe? Alder, køn, social placering, andet?

Kommunikation:Overvej og begrund, om reklamens billede(r) og tekst(er) • bruger åben eller lukket kommunikation?• er objektiv eller subjektiv?• benytter sig af informativ, meningstilkendegivende eller

holdningspåvirkende kommunikation?

Dig og reklamen:• Hvad synes du om reklamen?• Kan reklamen få dig til at købe varen/produktet? Hvorfor?

Links til reklamebureauerwww.shrpa.dk/www.m2film.dk/www.birdbeenfeldt.dk/reklamefilm

Links til reklamefilm om cyklerSe freebikeshops tre sjove reklamefilm her:www.fribikeshop.dk/Om-Fri-Bikeshop/Info/Nyheder.aspx?PID=294&M=NewsV2&Action=1&NewsId=38

Find forskellige reklamefilm på statsbibliotektet.dk:www.reklamefilm.statsbiblioteket.dk/index.php?valg=1

Se reklamefilm om Kildemoes cykler her:cedk.designit.com/pages/downloadlist.asp?catid=42988

Søg på også på cykelmærker, fx Kildemoes, på youtube.com

Dansk

www.shrpa.dk/

www.m2film.dk/

www.birdbeenfeldt.dk/reklamefilm

www.fribikeshop.dk/Om-Fri-Bikeshop/Info/Nyheder.aspx?PID=294&M=NewsV2&Action=1&NewsId=38

www.fribikeshop.dk/Om-Fri-Bikeshop/Info/Nyheder.aspx?PID=294&M=NewsV2&Action=1&NewsId=38

www.reklamefilm.statsbiblioteket.dk/index.php?valg=1

cedk.designit.com/pages/downloadlist.asp?catid=42988

http://www.youtube.com/?hl=da&gl=DK

61


Tema 2: LitteraturVarighed 2-4 lektioner

AktiviteterLæs en fagbog om cyklen.• Undersøg, hvordan bogen er bygget op.• Beskriv kort for de dine klassekammerater, hvordan bogen er opdelt, og

hvad du mener bogen i hovedtræk vil fortælle eller formidle til dig.• Hvilke værktøjer har bogen til at hjælpe dig på vej? Indholdsfortegnelse,

stikordsregister, faktabokse, billeder, talebobler eller andet?

Materialer, lærerEvt. et udvalg af fagbøger om cykler.

Materialer, eleverBlyant, papir, computer og evt. en fagbog om cykler.

Inspiration og linksLinks:Arbejde med faglig læsningVurder, om eleverne skal have en gennemgang af de væsentligste fagbegreber, inden I går i gang med arbejdet. Måske er det længe siden, I har arbejdet med det. På EMU kan du finde relevante eksempler, baggrundsmateriale/teori og forslag til aktiviteter. www.emu.dk/modul/faglig-l%C3%A6sning-0

Viden om Læsning nr. 1Det første nummer af tidsskriftet fra Nationalt Videncenter for Læsning ”Viden om Læsning” handler om faglig læsning. Alle artikler kan downloades gratis frawww.videnomlaesning.dk/tidsskrifter/viden-om-laesning-nr-1/

Dansk

http://www.emu.dk/modul/faglig-l%C3%A6sning-0

http://www.videnomlaesning.dk/tidsskrifter/viden-om-laesning-nr-1/

62


Eksempel på faglig læsning i praksisR. Mulvad: ”Læsning – en del af faget hjemkundskab”www.videnomlaesning.dk/wp-content/uploads/R.-Mulvad.-L%C3%A6sning-en-del-af-faget-hjemkundskab.rettet.pdf

R. Mulvad: ”Faglig læsning på fremmedsprog” - bragt i ”PS Praktisk Sprog”, nr. 3, marts 2010 www.pspraktisksprog.dk/artikelarkiv/2010.aspx

R. Mulvad: ”Hvad betyder på?” - bragt i ”Viden om Læsning” nr. 4, 2008www.videnomlaesning.dk/wp-content/uploads/Ruth_Mulvad.pdf

Bogkassen.dkBogkassen.dk er tænkt som et supplement til spørgeark i forbindelse med læsekurser eller til brug i undervisningen. Man skal være oprettet som bruger for at få adgang til spørgsmålene.www.bogkassen.dk/default.asp

Øvrig litteratur:Det er ikke lykkedes at finde relevant, alderssvarende litteratur om cyklen, men det skal ikke afholde os fra at give jer et par af klassikerne:

H.A. Rey: “Peter Pedal”

Flemming Quist Møller: ”Cykelmyggen Egon”fortaellingen.dk/.../flemming-quist-møller-cykelmyggen-egon

Dansk

http://fortaellingen.dk/anmeldelse/flemming-quist-m%C3%B8ller-cykelmyggen-egon

63


Tema 3: FilmVarighed4-6 lektioner

AktiviteterSe en af Jørgen Leths cykelfilm

Lav en analyse af filmen:• Hvem er filmens hoved- og bipersoner? Hvilken handling er der i filmen?• Hvad er filmens hovedtema? Hvad er hovedbudskabet, og hvilke andre

fortællinger kan man sammenligne den med?• Hvilke virkemidler, spændingskurver, fortæller-elementer mm. bruges der i

filmen?• Hvilken genre er filmen?• Kender du Jørgen Leth? Prøv at finde ud af så meget som muligt om ham

på en time!

Materialer, lærerEn af Jørgen Leths cykelfilm, faciliteter til filmfremvisning.

Materialer, eleverPapir, blyant, evt. computer med internetadgang.

Inspiration og henvisningerHer er der links til mere inspiration og flere materialer. Både ”Fat om dokumentarfilm” og især ”Den gode historie – på film” har eksempler på små film, der egner sig til mellemtrinet, og som viser, hvad man skal lære at se efter. Super eksempel til gennemgang før visning af Jørgen Leths film.

Fat om dokumentarfilmMateriale om undervisning i dokumentarfilm, udgivet af Det Danske Filminstitut. Se indholdsbetegnelsen og lærervejledningen til materialet.filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/fat-om-dokumentarfilm#.Uq82j_TuKgs

Dansk

http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/fat-om-dokumentarfilm#.Uq82j_TuKgs

http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/fat-om-dokumentarfilm#.Uq82j_TuKgs

64


Den gode historie - på filmDen gode historie spiller en stor rolle i menneskers liv. Filmen er et stærkt, historiefortællende medie, og arbejdet med den gode historie er en central del af filmundervisningen. Få inspiration til at gøre eleverne fortrolige med de faglige begreber, værktøjer og modeller, så de selv de bliver i stand til at lave en god historie på film.filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/den-gode-historie-paa-film#.Uq822_TuKgs

Eksempel på film om cyklerTrillingerne fra Bellevillewww.filmstriben.dk/fjernleje/film/details.aspx?filmid=2528385600

Eksempler på dokumentarfilm om cykler:Jørgen Leth: ”Stjernerne og vandbærerne” og ”En forårsdag i helvede”

Daniel Dencik: “Moonrider”www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nffilm.aspx?id=70398

Dansk

http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/den-gode-historie-paa-film#.Uq822_TuKgs

http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/den-gode-historie-paa-film#.Uq822_TuKgs

www.filmstriben.dk/fjernleje/film/details.aspx?filmid=2528385600

http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nffilm.aspx?id=70398

65


Dansk

Tema 4: SangeVarighed15 min. eller 1-2 lektioner

AktiviteterGennemgå en eller flere sange.• Hvilken rolle spiller cyklen i sangene? Hvad synes du, sangene vil fortælle

generelt - og om cyklen specifikt?• Skriv vers på en kendt melodi, hvor cyklen indgår som element.

Materialer, lærerEksempel på cykelsange, inkl. de trykte tekster.

Materialer, eleverPapir, blyant eller computer.

Inspiration og henvisningerEksempler på sange med cyklen som tema:• Jeg er så glad for min cykel• Så tager vi cyklerne frem• 10 små cyklister

66

Afprøvet inspirationsmateriale

67


Dansk

Afprøvet inspirationsmateriale 1Dansk

68


Dansk

69


Dansk

70


Dansk

71


Dansk

72


Dansk

73


Dansk

74


Dansk

75


Dansk

76


Dansk

77


Dansk

78


Dansk

79


Dansk

80


Dansk

81


Afprøvet inspirationsmateriale 2Dansk

1. uge i 14-dages periodenDag. 1: LogbogKlassen introduceres til logbogs-skrivning. Herefter skal de skrive logbog over ugens første to arbejdsdage.

Dag 2: Dokumentation med billederEleverne skal lære at fortælle en historie gennem billeder og tekst.

2. uge i 14-dages periodenDag 3: KommunikationKlassen skal introduceres til programmet Publisher og lære at lave en folder.

Dag 4: Cykel-tjek og manøvrebaneHusk cykel

Dag 5: KommunikationPublisher fortsat

Dansk

82


LOGBOG

Dansk

83


LOGBOG

skibsfartLOG

– Fra det engelske sprog: et træstykke, et stykke

tømmer eller en brændeknude

– Forbundet med skibsfarten

– I slutningen af 1500-tallet. Man kastede et

træstykke i vandet forude i skibet. Tidsrummet

indtil træstykket passerede et bestemt punkt på

skibet blev målt med et sandur/timeglas. På den

måde kunne man beregne skibets hastighed.

– En LOG var altså et INSTRUMENT

– Loggen er sidenhen blevet forbedret = mere

præcise målinger

Dansk

84


Dansk

85


LOGBOG

skibsfartI skibsfarten: logbog = skibsjournal

• Logbogen indeholder oplysninger om

q Vind og vejr

q Navigation = at bestemme en sikker rute for

skibet

q Observationer, fx hvor er man?

q Arbejde udført på skibet

Dansk

86


LOGBOG

skolen

• Et INSTRUMENT/ARBEJDSREDSKAB

• Eleven skriver selv

• Logbogen er personlig

• Logbogen kan være en kinabog, et

kladdehæfte, en fil på computeren, fx

Dansk

87


LOGBOG

skolen• Logbogen indeholder oplysninger om

q Klassens mål

q Elevens mål

q Elevens/gruppens arbejde

q Problemer i arbejdet – faglige eller med

samarbejdet

q Løsningsmuligheder

q Løsninger

q Tanker

q Tegninger

q Idéer

q Refleksioner

Dansk

88


LOGBOG

skolenHvad er målet med logbogen?

v At dokumentere elevens arbejde og læring

v At styrke elevens selv-vurdering (Hvad gjorde

jeg godt? Hvad kunne jeg gøre bedre?)

v At give læreren information om

undervisningen og elevens læringsproces

Dansk

89


• Kilder

• http://

www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Folkeskolen/De-nationale-test-og-evaluering/Evaluering/Vaerktoejer/Elevlogbog

• Den Store Dansk Encyklopædi. Bind 12. Opslag

under ordet ”log”

Dansk

90

Fagbeskrivelse

91

Fagbeskrivelse

Historie

Overordnede mål i relation til projektugenFaget historie inddrages som grundlag for forståelse af både samfundsudviklingen og cyklens teknologiske udvikling.

Valgte trinmålFortolkning og formidlingEleverne skal kunne formulere enkle historiske problemstillinger og diskutere forskellige tolkninger af fortiden. De skal kunne anvende kildekritik og selv kunne formulere historiske fortællinger på baggrund af den erhvervede viden.

Der bygges videre på det kendskab, som eleverne har fra de foregående klassetrin. Undervisningen lægger op til, at eleverne styrker deres kritiske sans og deres forudsætninger for at bedømme forskellige informationskilder.

Undervisningen tilrettelægges fortsat, så eleverne bruger varierede erkendelses- og fremstillingsformer.I 5. og 6. klasse udvælges der læremidler, som gør det muligt for eleverne at udvikle deres evne til at undersøge, beskrive, sammenligne, problematisere, diskutere, fortolke og forklare.Læremidlerne kan derfor omfatte: faktuelle og fiktive historiske fremstillinger og film, it-baserede materialer - herunder internettet, kildemateriale, historiske atlas og lærebøger.

Valgte trinmål i relation til temaetEleverne skal undersøge cyklens betydning i det danske samfund - både som transportmiddel og som kultur. De skal kunne søge informationer og forholde sig kritisk til dem. Desuden skal de tolke informationerne ind i det samfund, vi i dag lever i.

Fagbeskrivelse

Historie

92


Historie

LektionerUndervisningsforløbet er planlagt til fire lektioner. To lektioner til informationssøgning, en lektion til at planlægge mundtlig præsentation og en lektion til at gennemføre mundtlige præsentationer.

1.-4. lektionMålEleverne skal kunne søge informationer på internettet og forholde sig kritisk til kilden for information. De skal også kunne formidle erhvervet viden til resten af klassen.

AktiviteterGruppearbejde, informationssøgning og mundtlig præsentation.

Gruppe 1Undersøg det cyklende postbuds historie. Find informationer om postvæsenets brug af cyklen, herunder årsagen til at de fleste postbude i dag kører på knallert/scooter. Planlæg en fremlæggelse for resten af klassen.

Gruppe 2Find information om De grønne bude. Hvorfor cykler de? Hvad er tanken bag hele virksomheden? Hvilket budskab sender det til andre virksomheder og til samfundet som helhed? Planlæg fremlæggelse for resten af klassen.

Gruppe 3Bycykler i fx København. Undersøg baggrunden og beskriv fordele og ulemper. Hvad er din kommunes cykelpolitik? Planlæg fremlæggelse for resten af klassen.

Gruppe 4Cyklens historie og udvikling.

HistorieInspirationsmateriale

93


Historie

Materialer, lærerKort oplæg til informationssøgning og kildekritik. Er der forskellige interessenter? Hvilket budskab ønskes formidlet? Hvordan skal en mundtlig fremlæggelse forløbe (anekdoter, punchlines, fakta)? Hvad vægter vi, og hvordan bygger vi fremlæggelsen op?

Materialer, eleverInternet, papir, blyant, kritisk sans.

Inspiration og henvisningerBaggrundsviden:Artikel om cyklens historie:historienet.dk/videnskab/opfindelser/cyklens-historie

Artikel om baggrunden for at cyklen er særligt populær i Danmark i forhold til de fleste andre steder i verden:samvirke.dk/sundhed/artikler/cyklens-historie-danmark.html

Litteratur:• ”Frem paa det rullende Hjul” af Finn Wodschou, Nationalmuseet, 1983• ”Til cyklens pris, cyklen i kunst, litteratur og musik”, Søllerød Museum,

2001• “It’s All about the BIKE - The pursuit and happiness on two wheels” af

Robert Penn, Particular Books, 2010• “The Bicycle - Boneshakers, Highwheelers, and Other Celebrated Cycles” af

Gilbert King, Running Press, 2002.

http://historienet.dk/videnskab/opfindelser/cyklens-historie

http://samvirke.dk/sundhed/artikler/cyklens-historie-danmark.html

94


Afprøvet inspirationsmateriale 1Historie

1. uge i 14-dages periodenI historie følger vi trop med de fleste andre fag i disse første par uger. Vi skal blandt andet lære om cykelpostbudene, de grønne bude, bycyklerne og cyklens historie. Arbejdet kommer til at foregå i grupper.

2. uge i 14-dages periodenVi fremlægger den viden vi har fået for hinanden i baserne.

De fire grupper:- De grønne bude- De cyklende postbude- Bycyklen- Cyklens historie og udvikling

Historie

95


96

Fagbeskrivelse

97

Fagbeskrivelse

Matematik

Overordnede mål i relation til projektugenEleverne skal opnå forståelse af cyklens opbygning og gearing. Ved at tegne en fantasicykel bliver de præsenteret for begrebet ’innovation’. Derudover skal eleverne tegne en cykel i målestoksforhold. På basis af egne statistikker skal de få forståelse for cyklens betydning i lokalområdet.

Valgte trinmålI løbet af et barns skolegang skal matematikundervisningen understøtte de nævnte kompetencer. Dette undervisningsforløb om cyklisme fokuserer på problembehandlings- og modelleringskompetencen.

Problembehandlingskompetence betyder, at eleven skal kunne løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, anvendelse af egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen.

Modelleringskompetence betyder, at eleven skal kunne opstille, behandle, afkode og analysere enkle modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegninger og diagrammer.

Det er oplagt, at disse matematiske kompetencer også bliver bragt i spil i forhold til undervisningen i historie, idræt og natur og teknik i cykelforløbet. Eleverne skal kunne aflæse tabeller og diagrammer og arbejde med statistik og optælling.

Fagbeskrivelse

Matematik

98

Fagbeskrivelse

Matematik

Valgte trinmål i relation til temaetUndervisningen i matematik vil understøtte elevernes overordnede kompetencer, men mere specifikt vil vi fokusere på følgende trinmål for matematik på 6. klassetrin:

• arbejde med enkle problemstillinger fra dagligdagen, det nære samfundsliv og naturen

• arbejde individuelt og sammen med andre om praktiske og teoretiske problemstillinger, problemløsning samt øvelser

• arbejde med problemløsning i en proces, hvor andres forskellige forudsætninger og idéer bliver inddraget.

99


LektionerMatematikforløb er planlagt til otte lektioner.

1., 2. og 3. lektionMål Eleverne skal opnå viden om og arbejde med statistisk databehandling. De skal opnå erfaring med at bearbejde data i Excel/regneark.

AktiviteterEleverne skal foretage en rundspørge i samtlige af skolens klasser for at finde ud af, hvor mange der er cyklet til skole den pågældende dag. De skal desuden undersøge, hvor langt den enkelte elev har cyklet med intervaller på fx 0-2 km, 2-4 km, 4-6 km. Til det formål laves et spørge-/afkrydsningsark, der opbygges, så hver elev kan krydse af, om han/hun har cyklet i skole – og i givet fald hvor langt.De indsamlede data skal indtastes og bearbejdes i Excel. Eleverne laver søjle- og lagkage diagrammer, der viser sammenhængen mellem afstand til skole og cykling og andelen af cyklende elever i forhold til det samlede elevtal på skolen. Der kan regnes på gennemsnitligt antal cyklede km pr. elev og lignende.Samme øvelse gentages, når cykelforløbet er afsluttet for på den måde at undersøge, om antallet af elever, der cykler, har ændret sig.

Materialer, lærereFør eleverne gennemfører undersøgelsen, skal de have viden om spørgeskemaundersøgelser - herunder hvor mange, der skal spørges for at opnå et validt resultat i forhold til undersøgelsens formål. De skal vide, hvordan man opstiller et spørgeskema, som gør de indsamlede data overskuelige.

MatematikInspirationsmateriale

Matematik

100


Eksempel på et spørgeskema:

CyklismePå 6. klasse undersøger vi, hvor mange der cykler til skole, og hvor langt de cykler. Hjælp os venligst ved at udfylde dette skema.

Klasse Køn Cykler ikke Cykler 0-2 km Cykler 2-4 km Cykler mere end 4 km

Begreber som gennemsnit, typetal og middelværdi gennemgås. I klassen tales også om, hvilke former for grafiske afbildninger af data, der kan arbejdes med. Hvad er fordelen ved et lagkagediagram frem for et søjlediagram - og omvendt?Desuden skal eleverne lære at indtaste data i Excel/regneark og lave diagrammer.

Materialer, eleverPapir, blyant, klasselister, computer med Excel/regneark, lommeregner.

Matematik

101


4.-5. lektionMålGennem arbejdet med skitser og arbejdstegninger skal eleverne opnå viden om cyklens opbygning og udseende. De skal erkende forskellen på en tegning/skitse lavet efter fri fantasi og en arbejdstegning fremstillet i korrekte målestoksforhold. De skal kunne gengive en fysisk genstand (en cykel) på en arbejdstegning i korrekt målestoksforhold og blive fortrolige med brugen af vinkelmåler og passer.

IndholdEleverne skal først tegne en cykel efter fri fantasi. Derefter skal de ud og ”måle” deres egen eller en kammerats cykel og gengive den som tegning i korrekt målestoksforhold. De to tegninger kan efterfølgende hænges op i klassen på plancher.

AktiviteterEleverne tegner en fantasicykel. De tegner cyklen i målestoksforhold og prøver at omsætte deres idéer på papiret.

Materialer, lærereFør eleverne selv skal tegne cykler gennemgås forskellen på arbejdstegninger og modeller, målestoksforhold, brug af vinkelmåler og passer. Desuden er det hensigtsmæssigt at tale med eleverne om, hvordan en cykel skal konstrueres for at den er funktionel. Materialer, eleverPapir, blyanter, lineal, vinkelmåler, passer, karton til plancher.

Matematik

102


6.-7. lektionMålEleverne skal opnå viden om lineære funktioner og koordinatsystemer. De skal oversætte empiri til matematik.

AktiviteterEleverne skal i grupper på højst fire undersøge, om der er en sammenhæng mellem gear og cykelafstand. De skal rent praktisk afprøve og måle, hvor langt cyklen kommer på en omdrejning med pedalerne i forskellige gear. Disse værdier skal sættes ind i et koordinatsystem. Dernæst skal eleverne regne på, hvor mange gange de selv skal træde i pedalerne i fx 3. gear for at komme i skole.

Materialer, lærereEleverne skal introduceres til lineære funktioner og koordinatsystemet og dets egenskaber repeteres.

Materialer, eleverPapir, millimeterpapir, lineal, meterhjul.

8. lektionMålEleverne skal arbejde med forskellige tilgange til løsning af et matematisk problem. De skal erkende, at der er mange forskellige måder at afdække et problem på.

AktiviteterGrubler opgave: En mand kører på sin cykel igennem en klat maling. Klatten er ca. 20 cm bred der, hvor han kører igennem. Hvad ser han, når han ser sig tilbage efter at have kørt igennem?

Materialer, lærereSamtale i plenum om forskellige tilgange til løsning af et problem: Skal man gennemføre et praktisk eksperiment? Kan man tegne sig frem til en løsning? Kan man regne sig frem til en løsning?

Materialer, eleverPapir, blyant, evt. vand og cykel.

Matematik

103


Afprøvet inspirationsmateriale 1Matematik

LektionerMatematikforløb er planlagt til otte lektioner.

Mål Eleverne skal opnå viden om og arbejde med statistisk databehandling. De skal opnå erfaring med at bearbejde data i Excel/regneark.

AktiviteterEleverne skal foretage en rundspørge i samtlige af skolens klasser for at finde ud af, hvor mange der er cyklet til skole den pågældende dag. De skal desuden undersøge, hvor langt den enkelte elev har cyklet med intervaller på fx 0-2 km, 2-4 km, 4-6 km. Til det formål laves et spørge-/afkrydsningsark, der opbygges, så hver elev kan krydse af, om han/hun har cyklet i skole – og i givet fald hvor langt.De indsamlede data skal indtastes og bearbejdes i Excel. Eleverne laver søjle- og lagkage diagrammer, der viser sammenhængen mellem afstand til skole og cykling og andelen af cyklende elever i forhold til det samlede elevtal på skolen. Der kan regnes på gennemsnitligt antal cyklede km pr. elev og lignende.Samme øvelse gentages, når cykelforløbet er afsluttet for på den måde at undersøge, om antallet af elever, der cykler, har ændret sig.

Materialer, lærereFør eleverne gennemfører undersøgelsen, skal de have viden om spørgeskemaundersøgelser - herunder hvor mange, der skal spørges for at opnå et validt resultat i forhold til undersøgelsens formål. De skal vide, hvordan man opstiller et spørgeskema, som gør de indsamlede data overskuelige.

Matematik

104


Eksempel på et spørgeskema:

CyklismePå 6. klasse undersøger vi, hvor mange der cykler til skole, og hvor langt de cykler. Hjælp os venligst ved at udfylde dette skema.

Klasse Køn Cykler ikke Cykler 0-2 km Cykler 2-4 km Cykler mere end 4 km

Begreber som gennemsnit, typetal og middelværdi gennemgås. I klassen tales også om, hvilke former for grafiske afbildninger af data, der kan arbejdes med. Hvad er fordelen ved et lagkagediagram frem for et søjlediagram - og omvendt?Desuden skal eleverne lære at indtaste data i Excel/regneark og lave diagrammer.

Materialer, eleverPapir, blyant, klasselister, computer med Excel/regneark, lommeregner.

Matematik

105


1. uge i 14-dages periodenDag 1Vi skal arbejde med målestoksforhold, hvilket vi skal bruge ifm. vores cykelprojektuge.

Faglige mål: • Forstå, at to ligedannede figurer har samme form, men kan have en anden

størrelse. • Forstå målestoksforhold som et forhold mellem den samme afstand på

tegningen og i virkeligheden. • Forstå målestoksforhold som en beskrivelse af en formindskelse eller en

forstørrelse af virkeligheden. • Kende til, hvordan man beregner afstande fra tegning til virkelighed og

omvendt.

2. uge i 14-dages periodenDag 2Vi skal arbejde med statistik - cykelstatistik.

Faglige mål:• Kunne indsamle og registrere data • Kunne systematisere data i grafer og diagrammer • Kunne tolke og reflektere over data • Kunne arbejde med statistiske begreber som hyppighed, gennemsnit/

middeltal, største- og mindsteværdi.

Dag 3Fortsat arbejde med cykelstatistik.

Afprøvet inspirationsmateriale 2Matematik

Natur og teknik / Matematik

106


Plan for undervisningen i naturteknik og matematik i de to første cykelprojekt-uger:

Natur/teknik: Vi starter med en introduktion til vores 3 ugers forløb om "Cykling gennem leg og læring". Herefter skal vi arbejde med gnidningsmodstand/rullemodstand når vi cykler. Vi skal køre op ad en bakke flere gange, både med fuldt pumpede dæk og med næsten flade dæk, og derefter ”graduere” hårdheden af arbejdet på en skala fra 1-10, hvor 1= let og 10= næsten umulig.

Herefter ser vi på hvor stort et aftryk et fladt og et pumpet dæk laver på underlaget (en plexiglasplade som vi ser på fra undersiden og aftegner arealet af dækket)

Husk at medbringe din egen cykel.

Natur/teknik: 1) Opsamling på vores forsøg med at cykle med næsten ingen luft i dækkene. Snak om rullemodstand. 2) Snak om og forsøg med vindmodstand. Vi skal køre ned ad bakken fra sidst, uden at træde i pedalerne. 1. gang i oprejst siddende stilling og 2. gang i så aerodynamisk stilling som muligt. Hvor meget længere kan du komme i den aerodynamiske stilling. Kan du ”finjustere” din kørestilling, så du kommer endnu længere? Hvilke andre faktorer kan have indflydelse på hvor langt du kommer?

3) Afsluttende snak om aerodynamik, og elevernes kendskab til dette. F.eks. gennem udviklingen af forskellige bilmodeller, filmklip af enkeltstarter i Tour de France m.m.

Husk at medbringe din cykel og cykelhjelm.

Matematik: Vi skal arbejde med målestoksforhold, hvilket vi skal bruge ifm. vores cykelprojektuge. Faglige mål:

Forstå, at to ligedannede figurer har samme form, men kan have en anden størrelse.

Forstå målestoksforhold som et forhold mellem den samme afstand på tegningen og i virkeligheden.

Forstå målestoksforhold som en beskrivelse af en formindskelse eller en forstørrelse af virkeligheden.

Kende til, hvordan man beregner afstande fra tegning til virkelighed og omvendt


107


Matematik: Vi skal arbejde med statistik - cykelstatistik. Faglige mål:

Kunne indsamle og registrere data

Kunne stystematisere data i grafer og diagrammer

Kunne tolke og reflektere over data

Kunne arbejde med statistiske begreber som hyppighed, gennemsnit/middeltal, største- og mindsteværdi.

Matematik: Gearing på din cykel:

Du skal undersøge gearingen på din cykel. Det kan være nemmere, hvis I er to der hjælper hinanden, så beslut hvis cykel I vil starte med.

Gearing: Fortæller hvor langt din cykel kører på 1 pedal-omdrejning.

Gearingen er afhængig af:

Hvor stor omkredsen på dit hjul er.(Hvor langt ruller det på 1 omdrejning) Hvor stort dit kædehjul er.(Det tandhjul som pedalerne sidder på) Hvor stort tandhjul du har på baghjulet

Gearingen udregnes således: (kædehjul:tandhjul) * hjul-omkreds

Har du en cykel med udvendige gear kan du tælle tænder på tandhjulene i de forskellige gear. Har du indvendige gear, må vi ”beregne” hvad gearet ”laver tandhjulet om til”.

Hvor langt ruller dit cykelhjul på 1 omdrejning: ________________m

Antal tænder på kædehjul

Antal tænder på tandhjul

Beregnet længde pr. pedalomdr.

Målt længde pr. pedalomdr.

Laveste gear

Mellemste gear

Højeste gear


108


1) Hvor mange pedalomdrejninger skal du bruge til at køre 1 km i hvert af de 3 gear?

Længde pr. pedalomdr. Antal omdr. på 1 km Laveste gear

Mellemste gear

Højeste gear


109


110


111

Fagbeskrivelse

Natur og teknik

Natur og teknik

Overordnede mål i relation til cykelforløbetEleverne skal opnå forståelse af gnidningsmodstand, luftmodstand og dermed viden om, hvor vigtigt dækmønstrenes kvalitet er. De skal lære vigtigheden af at vedligeholde cyklens bevægelige dele - herunder lidt om cykelmekanik. Desuden skal de have viden om cyklens betydning i lokalområdet.

Valgte trinmålTrinmålene for Natur og teknik på 5. - 6.årgang lægger vægt på, at eleverne kender til:

Den nære omverden: Arbejdet tager udgangspunkt i den nære omverden som fx skolen, hjemmet, lokalområdet, museer og virksomheder. Den nære verden omfatter ligeledes naturen, som eleverne kender den i deres kommune, landsdel og på de danske breddegrader.Undervisningen omfatter især:• begrundelser for valg, der har betydning for egen sundhed• karakteristiske træk ved lokalområdet og dets udvikling

Den fjerne omverden: De emner og problemområder, som eleverne kender fra den nære omverden, skal på udvalgte områder perspektiveres og sættes ind i en regional, global eller universel ramme. Jordens og livets udvikling ses i et tidsperspektiv, så eleverne får mulighed for at tilegne sig begreber om emnet. Undervisningen omfatter især mennesker og deres levevilkår forskellige steder på Jorden.

Menneskets samspil med naturen: Eleverne skal vide, hvordan menneskets ressourceforbrug og indgreb i naturen har konsekvenser for planter, dyr og mennesker, og de skal kende til begrebet ’bæredygtighed’. Dermed får eleverne mulighed for at tage stilling til problemer i forbindelse med udnyttelse af natur og ressourcer.

Fagbeskrivelse

112

Fagbeskrivelse

Natur og teknik

Undervisningen skal give eleverne indsigt i forskellige natursyn samt problemstillinger om, hvordan samspillet mellem mennesket og naturen fungerer. Ligeledes skal eleverne have mulighed for at argumentere for løsninger på disse problemstillinger ud fra egen viden og egne værdier.

Undervisningen omfatter især:• ressourcer, der har betydning for planter og dyrs livsbetingelser samt

menneskers levevilkår• anvendelse af teknologi, og hvordan det indvirker på planter, dyr og

mennesker• miljøproblemer - lokalt og globalt - og eksempler på, hvordan

problemerne kan løses.

Arbejdsmåder og tankegange I undervisningen skal eleverne opleve sammenhæng mellem målet for arbejdet og de arbejdsmåder, de bruger.

Ud fra egne erfaringer, ideer og hypoteser designer og udfører eleverne undersøgelser, eksperimenter og forsøg. Eleverne planlægger, gennemfører og vurderer enkle undersøgelser som en del af det praktiske arbejde. Gradvis udvikler de deres evne til at planlægge, gennemføre og vurdere disse undersøgelser.

I undervisningen arbejder eleverne med mere komplekse forhold og abstrakte modeller.

Undervisningen skal sætte eleverne i stand til at:• stille spørgsmål ud fra egne overvejelser/ refleksioner/ undren/idéer og

fremsætte hypoteser• planlægge, gennemføre og vurdere enkle undersøgelser med relevant

udstyr• designe og bygge apparater og modeller efter egne idéer• opsamle, bearbejde og formidle resultater af undersøgelser og

eksperimenter på mange forskellige måder.

113



LektionerUndervisningsforløbet er planlagt til fire lektioner.

1. lektionMålEleverne skal opnå viden om gnidningsmodstand.

IndholdEleverne arbejder i grupper, hvor de ser på sammenhængen mellem kædens bøjelighed og kædens og tandhjulenes indbyrdes match.

AktiviteterGrupperne undersøger match af kæde og tandhjul af tre omgange:1. Begge dele meget rustne2. Eleverne smører/sprayer kæde og tandhjul - hvad ser de nu?3. Eleverne prøver nu det samme, men med nye tandhjul og ny kæde

Herefter gennemgår hver gruppe gruppens egne cykler for at sammenligne forskellen fra en cykelkæde, der er rusten og usmurt til en kæde, der er smurt.

Materialer, lærerRustne tandhjulssæt og cykelkæder. Nye tandhjulssæt og cykelkæder. Kædespray/kædeolie, engangshandsker, aviser.

Materialer, eleverEgen cykel.

Natur og teknikInspirationsmateriale

114


Natur og teknik

2. lektionMålEleverne skal opnå viden om gnidningsmodstand og friktionskoefficienter.

IndholdEleverne arbejder i grupper, hvor de undersøger berøringsfladen mellem dæk og asfalt, når dækket er næsten fladt, og når det er max pumpet.

AktiviteterGrupperne tager deres egne cykler ud i ”gården”, hvor de først lukker næsten alt luft ud af dækkene. Derefter trækker de cyklen igennem en vandpyt og måler bredden af aftrykket. Hvor stor er det areal, som dækket berører, når cyklen har kørt en meter?

Øvelsen gentages - nu med fuldt pumpet dæk. Forskellen på berøringsfladen mellem næsten fladt dæk og fuldt pumpet dæk udregnes. Hvor er gnidningsfladen mindst?Tips til gennemførelse: Cyklen belastes oppefra, og man trækker i et hjul via et dynamometer på våd og tør overflade og med henholdsvis gode og slidte dæk.

Materialer, lærerMeterlineal, kridt og vandpyt, evt. dynamometer.

Materialer, eleverEgen cykel, papir, blyant og lommeregner.

115


3. lektionMålEleverne skal tilegne sig viden om luftmodstand.

IndholdEleverne arbejder i grupper.

AktiviteterEleverne drøfter forskellen på hjelme og cykler. De kan evt. tegne, hvordan luften bevæger sig. Besøg af cykelrytter.

Materialer, lærerCykel-, skater-, racer-, enkeltstarts- og sprinterhjelme - eller billeder af samme. Damecykel, streetbike, mountainbike, racer- og enkeltstartscykel.

Materialer, eleverEgne cykelhjelme, egne cykler.

4. lektionMålEleverne skal tilegne sig viden om cyklens betydning i andre lande og om deres egen kommunes politik for cykelstier. Hvor mange af skolens elever cykler? Og hvad er plusser og minusser ved at cykle?

IndholdEleverne arbejder i grupper.

AktiviteterGrupperne arbejder med følgende, som til slut fremlægges i plenum:• Cyklensbetydningiandrelande• Kommunenspolitikforcykelstier-evt.etinterviewmedpolitikere• HvormegetbrugerIcyklenderhjemme,mor+far+søskende• Plusserogminusservedatcykle• Overvejelserom,hvordanmanfårfolktilatcyklemere.

Natur og teknik

116


Materialer, lærerAjourføring i relevante, opdaterede hjemmesider og udarbejde en liste til eleverne. Booke EDB-lokale.

Materialer, eleverVelpakket penalhus.

Inspiration og henvisningerKontakt en lokal cykelklub, der måske kan hjælpe med kontakt til cykelrytter, lån af diverse hjelme mm. Se en oversigt over klubber på: cyklingdanmark.dk/index.php?p=klubber/klubber.php

Natur og teknik

http://cyklingdanmark.dk/index.php?p=klubber/klubber.php

117


Afprøvet inspirationsmateriale 1Natur og teknik

Lektionerne i inspirationsmaterialet til natur og teknik blev fulgt og de beskrevne forsøg blev gennemført:

• Eleverne arbejder i grupper, hvor de ser på sammenhængen mellem kædens bøjelighed og kædens og tandhjulenes indbyrdes match.

• Eleverne arbejder i grupper, hvor de undersøger berøringsfladen mellem dæk og asfalt, når dækket er næsten fladt, og når det er max pumpet.

Se nærmere beskrivelse i inspirationsmaterialet til natur og teknik.

Natur og teknik

118


1. uge i 14-dages periodenDag 1Vi starter med en introduktion til vores 3 ugers forløb om “Cykling gennem leg og læring”.Herefter skal vi arbejde med gnidningsmodstand/rullemodstand når vi cykler.Husk at medbringe din egen cykel.

2. uge i 14-dages periodenDag 21) Opsamling på vores forsøg med at cykle med næsten ingen luft i dækkene. Snak om rullemodstand.2) Snak om og forsøg med vindmodstand. Husk at medbringe din cykel og cykelhjelm.

Afprøvet inspirationsmateriale 2Natur og teknik


119


Plan for undervisningen i naturteknik og matematik i de to første cykelprojekt-uger:

Natur/teknik: Vi starter med en introduktion til vores 3 ugers forløb om "Cykling gennem leg og læring". Herefter skal vi arbejde med gnidningsmodstand/rullemodstand når vi cykler. Vi skal køre op ad en bakke flere gange, både med fuldt pumpede dæk og med næsten flade dæk, og derefter ”graduere” hårdheden af arbejdet på en skala fra 1-10, hvor 1= let og 10= næsten umulig.

Herefter ser vi på hvor stort et aftryk et fladt og et pumpet dæk laver på underlaget (en plexiglasplade som vi ser på fra undersiden og aftegner arealet af dækket)

Husk at medbringe din egen cykel.

Natur/teknik: 1) Opsamling på vores forsøg med at cykle med næsten ingen luft i dækkene. Snak om rullemodstand. 2) Snak om og forsøg med vindmodstand. Vi skal køre ned ad bakken fra sidst, uden at træde i pedalerne. 1. gang i oprejst siddende stilling og 2. gang i så aerodynamisk stilling som muligt. Hvor meget længere kan du komme i den aerodynamiske stilling. Kan du ”finjustere” din kørestilling, så du kommer endnu længere? Hvilke andre faktorer kan have indflydelse på hvor langt du kommer?

3) Afsluttende snak om aerodynamik, og elevernes kendskab til dette. F.eks. gennem udviklingen af forskellige bilmodeller, filmklip af enkeltstarter i Tour de France m.m.

Husk at medbringe din cykel og cykelhjelm.

Matematik: Vi skal arbejde med målestoksforhold, hvilket vi skal bruge ifm. vores cykelprojektuge. Faglige mål:

Forstå, at to ligedannede figurer har samme form, men kan have en anden størrelse.

Forstå målestoksforhold som et forhold mellem den samme afstand på tegningen og i virkeligheden.

Forstå målestoksforhold som en beskrivelse af en formindskelse eller en forstørrelse af virkeligheden.

Kende til, hvordan man beregner afstande fra tegning til virkelighed og omvendt


120


Matematik: Vi skal arbejde med statistik - cykelstatistik. Faglige mål:

Kunne indsamle og registrere data

Kunne stystematisere data i grafer og diagrammer

Kunne tolke og reflektere over data

Kunne arbejde med statistiske begreber som hyppighed, gennemsnit/middeltal, største- og mindsteværdi.

Matematik: Gearing på din cykel:

Du skal undersøge gearingen på din cykel. Det kan være nemmere, hvis I er to der hjælper hinanden, så beslut hvis cykel I vil starte med.

Gearing: Fortæller hvor langt din cykel kører på 1 pedal-omdrejning.

Gearingen er afhængig af:

Hvor stor omkredsen på dit hjul er.(Hvor langt ruller det på 1 omdrejning) Hvor stort dit kædehjul er.(Det tandhjul som pedalerne sidder på) Hvor stort tandhjul du har på baghjulet

Gearingen udregnes således: (kædehjul:tandhjul) * hjul-omkreds

Har du en cykel med udvendige gear kan du tælle tænder på tandhjulene i de forskellige gear. Har du indvendige gear, må vi ”beregne” hvad gearet ”laver tandhjulet om til”.

Hvor langt ruller dit cykelhjul på 1 omdrejning: ________________m

Antal tænder på kædehjul

Antal tænder på tandhjul

Beregnet længde pr. pedalomdr.

Målt længde pr. pedalomdr.

Laveste gear

Mellemste gear

Højeste gear


121


1) Hvor mange pedalomdrejninger skal du bruge til at køre 1 km i hvert af de 3 gear?

Længde pr. pedalomdr. Antal omdr. på 1 km Laveste gear

Mellemste gear

Højeste gear


122

Fagbeskrivelse

123

Fagbeskrivelse

Idræt

Overordnede mål i relation til cykelforløbetEleverne skal synes, at det er sjovt og fornuftigt at bevæge sig på cykel og spise sundt. De vil blive præsenteret for BMX og andre cykeltyper, og de skal lære nærmiljøet og dets muligheder at kende - specielt i forhold til cykling. Elevernes fysiske form tjekkes også.

Valgte trinmålI idræt på 6. årgang lægges der vægt på, at eleverne kender til:Kroppen og dens muligheder, herunder• elementerne i grundtræning, udholdenhed, bevægelighed• styrke, koordination og kondition• måling af hvile- og arbejdspuls• kroppens anatomi• at færdes i uderummet ved hjælp af kort i kendt terrænIdrættens værdier, herunder• de fysiske ændringer i forbindelse med pubertet• de elementære forhold om kroppens funktioner• konkurrence• krop og motionIdrættens kultur, herunder• lokalområdets muligheder for idræt• idræt i tværfaglige sammenhænge• idrætshistorie/ cykelhistorie

Eleverne skal også undersøge kostens betydning for evnen til at motionere ved at følge forskellige kostplaner. De skal undersøge to grupper af testpersoner til enten bip-test eller 5 km løb på tid. De skal dele sig i to grupper, hvor den ene gruppe spiser, som de plejer, mens den anden gruppe følger en sund kostplan baseret på de 8 kostrådDet er her oplagt at samarbejde med hjemkundskab. Fx kan idrætsholdet få del i den mad hjemkundskabsholdets laver.

Fagbeskrivelse

Idræt

124

Fagbeskrivelse

Idræt

Idræt

LektionerUndervisningsforløbet er planlagt til fire lektioner

1.-4. lektionMålHvad betyder to ugers træning og god kost for min krop?

AktiviteterBip-test i idrætstimerne. 5 km løb. Notér tiderne. Eleverne deler sig i to testgrupper, der enten udfører en bip-test eller løber 5 km på tid. Eleverne noterer i logbog/skema, hvad de spiser, og hvilken træning og hvilke fysiske aktiviteter de gennemfører i 14-dages perioden.

Materialer, lærerNavneliste til notering af tider. Skema til hver elev, hvor eleven kan notere tider, kost og fysisk aktivitet.

Materialer, eleverLogbog - helst elektronisk. Det er vigtigt, at eleverne får noteret, hvad de spiser og laver.

Arbejdet med logbog koordineres med dansk.

1.-2. lektionAktiviteterHvad er en bip-test, og hvad kan den bruges til? Samtale med eleverne om kost og motion. Udlevering af skema/logbog, så eleverne indtil næste idrætstime kan notere, hvad de spiser, og hvor fysisk aktive de er.


125


Idræt

Eleverne deles op i to eller tre grupper, ca. 20 elever ad gangen er mest optimalt. Den første gruppe, der skal testes, varmer op i 10 minutter. De øvrige elever laver noget andet imens – fx fodbold, basketball, hockey.

I 2. og 3. omgang af testen er opvarmning unødvendig, da eleverne i mellemtiden har lavet anden fysisk aktivitet, så kroppen burde være varm og klar.

Diskuter i fællesskab metoder, der kan forbedre elevernes resultater. Eleverne opfordres til at træne til næste gang, de har idræt.

3.-4. lektionAktiviteterHurtigt indblik i elevernes logbog. Gentagelse af bip-test fra 1.-2. lektion og anden træning i de grupper, som ikke testes. Afslut fælles og sammenlign sidste testresultater. Er der plads til forbedring?

Inspiration og henvisningerLinks:Bip-test:www.motion-online.dk/konditionstraening/testning/bip-test/

Cykelbørn koncentrerer sig bedre - 05. dec. 2012Når børn går eller cykler til skole i stedet for at blive kørt i bil af forældrene, koncentrerer de sig bedre i undervisningstimerne, og virkningen holder hele formiddagen.Det er en af de væsentligste konklusioner fra ”Masseeksperimentet 2012”, hvor knap 20.000 skoleelever har deltaget.foodoflife.dk/nyheder/2012/966_cykelborn/

http://www.motion-online.dk/konditionstraening/testning/bip-test/

http://foodoflife.dk/nyheder/2012/966_cykelborn/

126


Idræt

1. uge i 14-dages periodenDag 1Vi har 1 lektion. Vi træner behændighed på cyklen:Balance, små sving, langsom kørsel, samle en bold op med den ene hånd m.m.Husk din egen cykel.

2. uge i 14-dages periodenDag 2Eleverne kan vælge mellem 3 aktiviteter:1. Cykling: Vi kører en tur gennem Vaserne mod Holte og tilbage igen. Husk

cykelhjelm og cykel.2. Løb og efterfølgende udendørs boldspil.3. Forskellige små-lege/småboldspil

Dag 31/2 times fysisk aktivitet. Husk at møde omklædt. Eleverne kan vælge mellem:1. Løb2. Cykling3. Gang i raskt tempo

Alle skal omklæde og bade efter aktiviteten.

Afprøvet inspirationsmateriale 1Idræt

127


128


129

Fagbeskrivelse

Design / Sløjd

Overordnede mål i relation til cykelforløbetVærktøjskendskabEleverne skal kunne bruge cykelværktøj og vide, hvordan en cykel er bygget op.

DesignprocesserMålet er, at eleverne får kendskab til designprocesser. Læreren skal beskrive udfordringen med først at designe en cykel og derefter at bygge den op: I processen kan man blive nødt til at ændre på sit design, fordi man mangler nogle dele, har regnet forkert på geometrien eller andet.

Læreren skal forklare, at det er i orden at gå i stå, men at holdene så i fællesskab må finde ud af, hvordan de kommer videre. I den sammenhæng er læreren deres sparringspartner. Det skal forstås sådan, at holdene selv skal komme til læreren med forslag til en løsning - de skal ikke bede læreren om en løsning.

Eleverne kan arbejde videre på den cykel, de har tegnet i matematikundervisningen.

Valgte trinmålEleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende og håndværksmæssig fremstilling. Det vil sige at:• afprøve og vurdere forskellige materialers muligheder og begrænsninger• undersøge og vurdere professionelt udformede produkter• udforme skitser og modeller til brug for arbejdsprocessen • afprøve og eksperimentere med forskellige former, farver, materialer,

teknikker og funktionsmuligheder.

Gennem udfordringer i designprocessen får eleverne mulighed for at opleve arbejdsglæde, fællesskab og personligt engagement. Her gøres eleverne fortrolige med historisk og nutidig materiel kultur samt arbejdsmiljø, miljø- og ressourcebevidsthed gennem det skabende, håndværksmæssige arbejde.

Fagbeskrivelse

Design / Sløjd

130

Fagbeskrivelse

Eleverne skal:• eksperimentere med materialer og teknikker ud fra egne ideer og

erfaringer• dygtiggøre sig inden for arbejdsprocessens delfaser og afprøve forskellige

former for bearbejdning og anvendelse af værktøj• overskue, planlægge og gennemføre arbejdsprocessen• anvende forskellige former for inspirationskilder i designprocesser, fx

det nære miljø, ekskursioner, internettet, litteratur og andre kulturers tradition.

Valgte trinmål i relation til temaetOvenstående trinmål stemmer overens med tankerne bag faget Håndværk og Design, som er indført af Ministeriet for børn og undervisning i skoleåret 2012/2013.

Faget er en kombination af sløjd og håndarbejde, og kernen i det nye fag vil fortsat være de håndværksmæssige kompetencer. Derudover vil faget fokusere på designprocesser – fra en idé bliver født, til produktet er færdigt. I første omgang indgår faget i et udviklingsprojekt. Det skal samle viden om, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så den udfordrer og rummer alle elever og samtidig afspejler de overordnede mål for faget.

Dette vil ikke mindst kunne anvendes i temaet Cykelbyg & Design i projektugen, men har på mange måder også relation til de andre faglige emner i forløbet.

Design / Sløjd

131


Design / Sløjd

LektionerUndervisningsforløbet er planlagt til fire lektioner.

1.-4. lektionMålFornemmelse for cykelmekanik og design.

Aktiviteter• Arbejdemedværktøjogcykleripraksis(elevernesegnecykler)• Designecyklerpåpapir/computer

Materialer, lærerTegninger, links, litteratur (se ”Inspiration og henvisninger” efter sidste lektion). Installér evt. Google SketchUp på computerne.

Materialer, eleverBlyanter, papir, evt. computere med Google SketchUp, viskelæder, lineal, farveblyanter, elevværktøjskasse. Se desuden afsnittet”Inspiration og henvisninger” nedenfor.

1.-2. lektionMålBasalt kendskab til cykelværktøj og vedligeholdelse af cyklen samt viden om vigtigheden af at holde orden på værktøjet.

Bemærk: Det er hensigtsmæssigt, at Klassens Tid - hvor leverne får kendskab til cykelværktøj og forberedes til cyklistprøven - ligger før denne lektion.

IndholdLæreren gennemgår en cykel og instruerer i brug af det mest basale værktøj og de grundlæggende ting, der skal vedligeholdes på en cykel. Det vil sige

Design / SløjdInspirationsmateriale

132


Design / Sløjd

smøring af kæde, lapning, montering af lys og justering af sadel.

AktiviteterEfter lærerens gennemgang arbejder eleverne i grupper med deres egne cykler - evt. kan flere elever arbejde sammen om én elevs cykel. De skal:• tageethjulaf• strammeenkæde• smøreenkæde• prøvedetforskelligeværktøjpåcyklerne• lappeencykelslange

Desuden introduceres eleverne til næste lektion. Som hjemmearbejde skal de se på tegninger og links og tænke over, hvordan de ville tegne en cykel, der ikke må ligne en almindelig cykel. (Se ”Inspiration og henvisninger” efter sidste lektion.)

3.-4. lektionMålAt begynde på designprocessen.

Bemærk: Eleverne designer også en cykel i matematik, så projektundervisningen i de to fag bør koordineres.

IndholdEleverne arbejder i grupper eller enkeltvis om et design.

AktiviteterEleverne designer en cykel ud fra de tegninger og det inspirationsmateriale, de har undersøgt siden første lektion. Arbejdet fra matematik inddrages. Lektionen afsluttes med, at eleverne præsenterer deres design.

133


Design / Sløjd

Inspiration og henvisningerLitteratur:• ”Reparation og vedligeholdelse af cykler” af Per Henrik Brask, Nyt Nordisk

Forlag, 2011• “Politikens Store Cykelbog” af Heino Døygaard, 1998• “Bicycle Design – Towards the Perfect Machine” af Mike Burrows, Open

Road Publishers, 2000• “How to build a recumbent” - findes på www.cykelstalden.dk• ”Frem paa det rullende Hjul” af Finn Wodschou, Nationalmuseet, 1983,• ”Til cyklens pris, cyklen i kunst, litteratur og musik”, Søllerød Museum, 2001• “The Penguin Book of the Bicycle” af Roderick Watson and Martin Gray,

Penguin Books, 1978• “Cyclepedia. A tour of Iconic Bicycle Designs” af Michael Embacher, Thames

& Hudson, 2011 (457 illustrationer) • “Bicycling Science” af Frans Rowland Whitt, David Gordon Wilson, The MITT

Press. 1982• ”Cykelguide - Valg og vedligehold”, Dansk Standard, Forlaget Dansk

Standard, 2012• ”Cykelreparation & vedligeholdelse. En visuel guide for begyndere og

viderekomne” af R. Ballatine & Richard Grant, oversat og bearbejdet af Heino Døygaard, Politiken 1994

• ”Cykelbogen” af Thomas Krag, Dansk Cyklistforbunds skriftserie nr. 9, København, 1982

• ”The Bike Book”, 4th edition, Complete Bicycle Maintenance af Fred Milson, Haynes, 2003

• “The Custom Road Bike” af Guy Andrews, Lawrence King Publishing Ltd., 2010

I specialværktøjskasserne, som kan lånes på www.bicycleinnovationlab.dk/folkeskolen-cykler, findes desuden eksemplarer af følgende litteratur:

• “Frem på det rullende hjul”. Finn Wodschow. Nationalmuseet 1983. Kopi efter aftale med forfatteren.

• “Til cyklens pris”. Cyklen i kunst, litteratur og musik. Finn Wodschow og Peter M. Christensen. Søllerød Museum. 2001.

• “Kost og elitesport”. Basal kosternæring. Team Danmark 2006, revideret 2013.



134


Design / Sløjd

Se også “Gode råd til cykelbyggeren” med gode råd og eksempler på cykler bygget af Hans Jørgen Boye Petersen fra Cykelstalden.dk i afsnit “8. Bilag” eller på www.bicycleinnovationlab.dk/folkeskolen-cykler

Links:Inspiration og idéer kan hentes på EMU:www.emu.dk/soegning/h%C3%A5ndv%C3%A6rk%20og%20design

Underholdende video om læring i skolen:www.schooltube.com/video/2cb4889891b0c637f8f8/RSA-Animate-Changing-Education-Paradigms

Folk, der bygger sjove cykler:www.cykelstalden.dkwww.vivalospedalos.dk/www.johnnypayphone.net/labels/bikes.html

Cykel af guld:www.aurumania.com/

http://www.bicycleinnovationlab.dk/folkeskolen-cykler

http://www.emu.dk/soegning/h%C3%A5ndv%C3%A6rk%20og%20design

www.schooltube.com/video/2cb4889891b0c637f8f8/RSA-Animate-Changing-Education-Paradigms


http://www.cykelstalden.dk

http://www.vivalospedalos.dk/

http://www.johnnypayphone.net/labels/bikes.html

http://www.aurumania.com/

135


Design / Sløjd

1. uge i 14-dages periodenDag 1 og 2Vi skal lære forskelligt cykel-værktøj at kende, og vi skal lære at vedligeholde og justere cyklen, så den kører optimalt.

Vi laver IKKE større reparationer eller udskifter reservedele.Husk at medbringe din egen cykel.

Afprøvet inspirationsmateriale 1Sløjd

136

Fagbeskrivelse

137

Fagbeskrivelse

Hjemkundskab

Hjemkundskab

Overordnede mål i relation til cykelforløbetEleverne skal have kendskab til kostens hovedbyggesten. De skal kende de generelle regler for kostsammensætning til motionister og eliteidrætsudøvere. De skal også forstå og acceptere kostens betydning for fysisk aktivitet i relation til et projekt om motion, kost og cykling.

Valgte trinmålKost, ernæring og hygiejne, hvor eleverne skal:• tilegne sig viden om ernæringslære - herunder energibehov, fedt,

kulhydrater og protein, fibre, vitaminer og mineraler• beregne, justere og vurdere mad og måltider i ernæringsmæssigt

henseende, fx ved anvendelse af it• planlægge, sammensætte og tilberede måltider/dagskost ud fra

kostanbefalinger og kostråd.

Madlavning og måltider, hvor eleverne skal:• overveje sammenhænge mellem kost- og hygiejnevaner og sundhed samt

kunne formulere egne valg og handlemuligheder i forhold til sundhed• arbejde praktisk, eksperimenterende og håndværksmæssigt• planlægge indkøb og arbejdsprocesser

Fødevarer, forbrug og hygiejne, hvor eleverne skal:• drøfte etiske problemstillinger og handlemuligheder, der er knyttet til

forbrug, madvaner og husarbejdets betydning for ressourcer og miljø, herunder dyrevelfærd og menneskets sundhed og livskvalitet

• handle som bevidste og kritiske forbrugere

Der kan evt. arrangeres fælles arbejde med projektugens Cykel & Motion-hold.

Fagbeskrivelse

138


Hjemkundskab

LektionerUndervisningsforløbet er planlagt til to lektioner.

1. lektionMålEleverne opnår kendskab til kroppen og til sammenhængen mellem sundhed og ernæring.

IndholdGennemgang af kroppen funktioner for optagelse af kost. Kost-/kalorieberegner gennemgås med computer, og betydningen af sund/usund kost gennemgås og diskuteres.

AktiviteterMed efterfølgende diskussion i klassen gennemgår læreren:• kroppens væsentligste funktioner for optag af madens indhold• kulhydrater, proteiner, vitaminer – hvad er det og hvorfor er de vigtige for

kroppen• hvorfor det er usundt at få for store mængder sukker og kulhydrat

Gennemgang af de 8 kostråd. Hvad er forskellen på dårlig/sund kost med hensyn til mængde og sammensætning? Diskussion i plenum om betydningen af sund kost. Læreren tager eksempler frem.

Eleverne præsenteres for en kostplan - fx lærerens egen. Det gennemgås, hvordan en kostberegner virker. Læreren laver en beregning af fx sin egen kostplan. Kostplanen for en slikspisende teenager og en idrætsudøver deles rundt til eleverne. Som hjemmearbejde til næste gang skal de prøve at opstille deres egen kostplan.

HjemkundskabInspirationsmateriale

139


Hjemkundskab

Materialer, lærerDe 8 kostråd er de officielle ernæringsanbefalinger til voksne i Danmark. De blev sidst opdateret i 2005 (dog blev råd nr. 3 opdateret i nov. 2008) og lyder:• Spis frugt og grønt – 6 om dagen• Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen• Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød – hver dag• Spar på sukker – især fra sodavand, slik og kager• Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød• Spis varieret – og bevar normalvægten• Sluk tørsten i vand• Vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen

Materialer, eleverBlyanter, papir, computere/iPads

2. lektionMålEleverne opnår en dybere erkendelse af den betydning, den sunde kost har for evnen til at præstere både fysisk og psykisk.

IndholdArbejde med kostplaner og kalorieberegninger.

AktiviteterEleverne har som hjemmearbejde udarbejdet kostplaner for sig selv og fortæller om det. Var det svært eller nemt? Er der opnået en indsigt?Eleverne laver kost- og kalorieberegninger for deres egen kostplan og for en idrætsudøvers kostplan. Resultaterne diskuteres i plenum. Hvilken indsigt er der opnået?

140


Hjemkundskab

Materialer, lærer”Kost og elitesport - basal sportsernæring” Team Danmarks diætister har udarbejdet undervisningsmaterialet. Materialet indeholder den nyeste viden om sportsernæring, og det giver eksempler på, hvordan elitesportsfolk kan sammensætte deres kost, så de får mere ud af træningen. Materialet kan bestilles på Team Danmarks hjemmeside. Der ligger eksemplarer af bogen i projektkassen som kan lånes på:www.bicycleinnovationlab.dk/folkeskolen-cykler

Cykelbørn koncentrerer sig bedre – 05. dec. 2012Når børn går eller cykler til skole, frem for at blive kørt i bil af forældrene, så koncentrerer de sig bedre i undervisningen, og virkningen holder hele formiddagen. Det er en af de væsentligste konklusioner fra ”Masseeksperimentet 2012”, hvor knap 20.000 skoleelever har deltaget.foodoflife.dk/nyheder/2012/966_cykelborn/

Mere dybdegående litteratur”Sports & Exercise NUTRITION” af William D. Mcardle et al, pris ca. 500 kr.”Clinical Sports Nutrition” af Louise Burke og Vicki Deakin, ca. 600 kr.

Materialer, elever• Blyanter, papir, computere/iPads• Mål, hvor meget energi, du bruger: www.bodylab.dk/ligev%C3%A6gtsindtag-og-energiforbrug.asp#• Sammensætning af sund ugemadplan: www.madklassen.dk/Test_dig_selv/Maal_maden/maalmaden.htm• Kostplaner: Sunde retter findes på nettet, søg på ’sund mad’.

Inspiration og henvisningerLitteratur:• ”Levnedsmiddelhygiejne” af Elin Kirkegaard og Preben Vestergaard Hansen• ”Den lille levnedsmiddeltabel”, Veterinær- og Fødevaredirektoratet• ”Bogen til hjemkundskab – bid for bid” af Helle Brønnun Carlsen og

Annelise Terndrup Pedersen• ”Human ernæring” af Gustav Nedergaard

http://foodoflife.dk/nyheder/2012/966_cykelborn/

http://www.bodylab.dk/ligev%C3%A6gtsindtag-og-energiforbrug.asp#

http://www.madklassen.dk/Test_dig_selv/Maal_maden/maalmaden.htm

www.madklassen.dk/Test_dig_selv/Maal_maden/maalmaden.htm

141


Film:• Barbettes Gæstebud,• Gustav Wieds ”Ædedolkene”

Links:Oversigt over nyttige hjemmesider til brug i hjemkundskabsundervisningen (led efter overskriften ”Hjemkundskab” på forsiden):www.startsiden.dk/Skole

De officielle kostråd / De otte kostråd:www.altomkost.dk/Anbefalinger/De_officielle_kostraad/Kostraad.htm

Kalorieberegner:www.b.dk/sundhed/maal-kalorierwww.madlog.dk/index.php?id=101

Kost- og kropsprogram, der kan beregne hvad maden indeholder af fedt, kulhydrater, proteiner mm:www.fatlow.dk/

Konsulenter, der arbejder med sund kost:dankost.dk/

Sundhedsstyrelsens oversigt over anbefalinger om fysisk aktivitet mm:sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/fysisk-aktivitet

Forslag til madplan som kan bruges hele ugen: Mellemmåltider hele ugen:Æbler, bananer, en grovbolle, gulerødder

Morgenmad:Råkost med gulerødder:Ingredienser: 2 store gulerødder, 1 æble, 1 lille håndfuld rosiner, 2 appelsiner Skræl og riv gulerødderne. Skær æblet ud i små firkanter. Bland gulerødder, æble og rosiner. Pres appelsinerne, og hæld dem over råkosten.

Hjemkundskab

http://www.startsiden.dk/Skole

http://www.altomkost.dk/Anbefalinger/De_officielle_kostraad/Kostraad.htm

http://www.b.dk/sundhed/maal-kalorier

www.madlog.dk/index.php?id=101

http://www.fatlow.dk/

http://dankost.dk/

http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/fysisk-aktivitet

142


Yoghurt med hjemmelavet müsli:Ingredienser: 200 g havregryn, 50 g hasselnødder, 50 g rosiner, 2 spsk. frysetørrede hindbær. Bland ingredienserne, og opbevar dem i et lukket glas.

Grovbolle/rugbrød med ost (uden smør)SmoothiesJuice – husk at fortynde med vand

Frokost:På rugbrød el. grovboller: Torskerogn, fiskefrikadeller, alm. frikadeller, makrel i tomat, råkostsalat, figenpålæg (købt eller hjemmelavet), æggesalat, frugtsalat, tunsalat (ikke mayonnaise, men creme fraiche).Drik vand fra hane.

Aftensmad:Alle retter er med blandet salat.

Frikadeller/falafel med forskellige bønner• Oksekød eller svinekød med lav fedtprocent. Man kan også anvende

mosede kikærter i stedet for kød.• Chili• Hvidløg• Koriander• Salt og peber• Forskellige bønner, (fx hvide bønner, brune bønner, smørbønner)• Hakkede tomater

Skyl først grøntsagerne. Derefter skæres/hakkes de fint og lægges på forskellige tallerkener. Okse- /svinekødet blandes i en skål plus lidt salt og peber.Farsen rulles til små kødkugler som steges på en pande med olie på. Svits chili og hvidløg i en gryde med lidt olie i 2 gryder. Bønner og hakkede tomater tilsættes. Lidt hakket koriander tilsættes. Lad retten småsimre. Frikadellerne kommes ned til bønnerne i gryden og simrer lidt.

Hjemkundskab

143


Hjemkundskab

HjemkundskabAfprøvet inspirationsmateriale 14 lektionerOpgaveUndersøg ved hjælp af en kostberegner kaloriefordelingen indenfor de tre grupper: normal kost, sund kost og usund kost. Det skal afspejle en dags indtag af fødevarer.

Undersøg, de tal I når frem til og bearbejd tallene statistisk i fx cirkeldiagrammer.

Lav fx et cirkeldiagram, der viser, hvor mange procent af det anbefalede daglige indtag af kalorier morgenmaden fylder indenfor de tre kostsammensætninger?

Materialer, eleverEksempler på kostplaner, kostberegner

144


145

Fagbeskrivelse

Klassens tid

Overordnede mål i relation til cykelforløbetEleverne får viden om, hvordan man vedligeholder en cykel, og hvordan de bruger cykelværktøj.

Valgte trinmålEleverne forberedes til den nationale cyklistprøve. De får kendskab til den mest basale vedligeholdelse af cyklen, og hvordan de bruger det mest almindelige cykelværktøj.

I Klassens tid bliver eleverne forberedt til den nationale cyklistprøve, hvor politiet tjekker cyklen. Der bør afsættes 2 x Klassens tid, da læreren ikke kan nå at gennemgå alle elevernes cykler på én lektion. Lektionerne bør om muligt placeres før Design/Sløjd -timerne, hvor eleverne arbejder med cykler.

Målet er, at eleverne forstår, hvor væsentligt det er for ens egen sikkerhed, at cyklen er i orden. De skal forstå, at man kun kan bestå cyklistprøven, hvis ens cykel er i orden.

Fagbeskrivelse

Klassens tid

146


Klassens tid

LektionerUndervisningsforløbet er planlagt til to lektioner.

1.-2. lektionIndholdLæreren gennemgår en cykel grundigt, herunder hvilket udstyr cyklen skal have, og hvilken stand den skal være i for at den er lovlig at køre på. Udgangspunktet for kontrollen af cyklen er sedlen med den tjekliste, som danner basis for cyklistprøven. Eleverne arbejder i grupper to og to. I den ene time arbejder de med den ene elevs cykel - i næste time med den andens.

Læreren tjekker alle cykler og sikrer, at sedlerne er korrekt udfyldt. Eleverne får sedlerne med hjem.

Aktiviteter Cyklen står normalt, og læreren viser hvordan:• sadlen kan hæves• styret kan strammes/hæves

Cyklerne vendes, så de står med hjulene opad. Pas på gear og håndbremser. Læreren gennemgår, hvordan: • kæden strammes• hjulene strammes• bremserne tjekkes/strammes/løsnes• dækket tages af og lappes med og uden vand• cykelegerne strammes• støttefoden strammes

Værktøjet demonstreres i de forskellige situationer.

Klassens tidInspirationsmateriale

147


Klassens tid

Materialer, lærer Tjekliste til cyklistprøven.

Materialer, eleverEgne cykler og cykelværktøjskasserne. Husk at tjekke, at alt værktøjet er der, når undervisningen starter og slutter.

Inspiration og henvisningerFørstehjælp - lærervejledningwww.dennisrk.dk/graphics/Pix-Skoletjeneste/L%E6rerv%E6relse/R%F8de%20Kors/F%F8rstehj%E6lp/KanDuFoerstehjaelp-laerer-2012-mellemtrin.pdf

Førstehjælp - elevhæftewww.dennisrk.dk/graphics/Pix-Skoletjeneste/L%E6rerv%E6relse/R%F8de%20Kors/F%F8rstehj%E6lp/KanDuFoerstehjaelp-2012-mellemtrin-%20elevbog.pdf

http://www.dennisrk.dk/graphics/Pix-Skoletjeneste/L%E6rerv%E6relse/R%F8de%20Kors/F%F8rstehj%E6lp/KanDuFoerstehjaelp-laerer-2012-mellemtrin.pdf

http://www.dennisrk.dk/graphics/Pix-Skoletjeneste/L%E6rerv%E6relse/R%F8de%20Kors/F%F8rstehj%E6lp/KanDuFoerstehjaelp-laerer-2012-mellemtrin.pdf

http://www.dennisrk.dk/graphics/Pix-Skoletjeneste/L%E6rerv%E6relse/R%F8de%20Kors/F%F8rstehj%E6lp/KanDuFoerstehjaelp-2012-mellemtrin-%20elevbog.pdf



148


Klassens tid

149


Klassens tid

150


151


6. PROJEKTUGEN

152

Temabeskrivelse

153

Temabeskrivelse

Cykelbyg & Design

Forudsætninger for projektugenMed forudsætningerne fra matematik, natur & teknik, design/sløjd og klassens tid, har eleverne på nuværende tidspunkt et vist kendskab til cykelværktøj og cykelmekanik. De kan også lave en arbejdstegning, og de har prøvet at tegne en cykel. De har endvidere skrevet logbog og prøvet at præsentere emner for hinanden i dansk.

Overordnede mål i relation til projektugenMålet med projektugen er, at eleverne:• får trænet samarbejde i grupper• kan lave en fornuftig logbog, når ugen er forbi• kan præsentere et resultat for hinanden, lærere og forældre eller andre

udenfor klassen.• får trænet innovation og kreativitet gennem projektarbejdet• får trænet, hvordan man indhenter relevant viden i projektsammenhæng• får lyst til at cykle mere.

Ovennævnte sammenfatter de generelle læringsmål for arbejdet i projektugen. De generelle læringsmål er nærmere beskrevet i afsnittene ”Projektugen” og ”Om projektarbejde” i det samlede undervisningsmateriale til ”Folkeskolen Cykler”.

IndholdEleverne designer og bygger en cykel, der ikke må ligne en almindelig cykel. Det er ikke kun det fysiske produkt, der er vigtigt. Læringsmæssigt tæller processen lige så meget, og målet er, at eleverne får en fornemmelse for, hvordan det er at arbejde løbende med en opgave hen imod en løsning, som her er at bygge en cykel.

Eleverne opnår i processen kendskab til design, cykelværktøj og almindelig vedligehold af cykler.

Temabeskrivelse

Cykelbyg & Design

154

Temabeskrivelse

Holddeling og lærerressourcerDet er væsentligt, at holdinddelingen sikrer grupper med god dynamik. Eleverne har søgt om at deltage i denne projektuge, og lærerne kan sætte holdene sammen, så der er en god chance for, at eleverne kan samarbejde.Den idéelle holdstørrelse er 3 elever, alt afhængig af kompleksiteten på den cykel, de vil bygge. Ideelt set kan to lærere med en vis erfaring med cykelreparation og to cykelbyggere (eksterne hjælpelærere) klare 6 grupper.

Praktiske forhold og sikkerhedDet er væsentligt, at materialerne fra genbrugsstationen er ankommet til den morgen, cykelbyggeriet skal i gang - dvs. skrotcykler, ski, skateboards, barnevogne, trehjulede cykler.

Endvidere skal de lokaler, hvor cykelbygningen foregår, være egnede. På de fleste skoler fungerer sløjdlokalerne bedst. Det er også en forudsætning, at cykeldesignet bliver afpasset til de bearbejdningsmetoder, som er mulige. Hvis man ikke har mulighed for at svejse, kan man overveje at lime, lodde eller designe alle cyklerne i træ.

Ved svejsning skal mindst én af lærerne og hjælpelærerne have et § 26-arbejdsmiljøkursus til svejseprocesser, og lokalet skal være indrettet til formålet. Alternativt kan svejsningen foregå udendørs med en afskærmning. Sløjdlærere har normalt lært at svejse som en del af deres undervisning, men man kan på de tekniske erhvervsskoler få frisket sine svejse-evner op. Se også afsnittet ”4. Planlægning, tid og økonomi” i det samlede undervisningsmateriale.

Elever i 6. klasse må ikke svejse eller bruge vinkelsliber, og disse værktøjerne skal placeres, så eleverne ikke kan komme til dem.

Cykelbyg & Design

155


Cykelbyg & Design

Lektionerne

Første dag (5 timer)IntroLærere og cykeldesignere byder velkommen og præsenterer ugens forløb. Lærerne instruerer om reglerne for sikkerhed, orden og ryddelighed og elevernes færdsel i værkstedet. Lærerne forklarer også, hvilke redskaber der må anvendes af eleverne, og hvilke kun voksne må anvende. Hvert hold tildeles et område, hvor de kan arbejde, og hvert hold får udleveret en værktøjskasse, hvor værktøjet har farvekoder, så eleverne kan kende deres eget værktøj. Eleverne instrueres i at holde orden og lægge deres redskaber på plads hver gang, så de ikke skal bruge tid på at lede.

I sløjd/design-undervisningen har lærerne beskrevet udfordringerne i at designe en cykel og derefter bygge den. I processens forløb kan man blive nødt til at ændre på sit design, fordi man fx mangler nogle dele eller har regnet forkert på geometrien. Eleverne skal i forløbet komme til lærerne med et forslag til en løsning - de skal ikke spørge lærerne om en løsning.

Start på design- og byggeprocesEleverne præsenteres for alle genbrugsmaterialerne, så de kan se, hvilke materialer, der er til deres disposition. Eleverne skal instrueres i at gå forsigtigt til værks, så de ikke kommer til skade.

Dernæst går de i gang med at udarbejde et design i grupperne. Eleverne benytter den viden om modeltegning, som de har lært i matematik og sløjd/design. Det er væsentligt, at de designer en cykel, der er materialer til i bunken af indsamlede cykler.

Lærernes støtte er væsentlig for, at de kommer godt i gang og designer en cykel, som de realistisk set kan bygge med de materialer, eleverne har til rådighed.

Cykelbyg & DesignInspirationsmateriale

156


Cykelbyg & Design

På et tidspunkt går holdene i gang med at sikre sig delene til den cykel, de har designet. Delene skal skæres ud, passes til, slibes og på anden vis bearbejdes. Der vil opstå mangelsituationer, som i de fleste tilfælde kan afhjælpes ved, at man redesigner sin cykel, men hvor det også kan være rimeligt at købe nyt.

2. – 4. dag (5 timer hver dag i 3 dage)2. dag kan indledes med besøg af en professionel cykelrytter, og der tales både om cykler, træning og kost. Det kan dog være en fordel at besøget lægges i 14-dages perioden af hensyn til elevernes arbejdsproces. Besøget bør koordineres så alle elever på alle temaforløb kan deltage.

I disse dage pågår cykelbyggeriet. Lærerne skal have for øje, at alle i den enkelte gruppe skal være en del af processen, og de skal samtidig have tid til de aktiviteter, som eleverne ikke selv må udføre, dvs. skæring i metal og svejsning.

Holdene vil løbende opleve, at hvad de troede, de kunne bygge, af forskellige årsager ikke er muligt, og så de skal finde på andre måder at komme videre på.

Lærerne skal hjælpe eleverne i disse processer, som er væsentlige for at lære, hvordan man kan vend udfordringer til noget kreativt og spændende, og hvordan man ser realistisk på sine muligheder og finder smutveje/nye løsninger.

Dagene afsluttes med, at holdene i plenum præsenterer, hvor langt de er nået, hvad der har været sjovt og hvilke beslutninger, de har taget for at komme videre i deres design/byggeproces.

157


Cykelbyg & Design

5. dag (5 timer)Afslutningen kan tilrettelægges på mange måder. Følgende er et forslag:

1,5 lektion: Cyklerne gøres færdige i en sådan grad, at de kan køre.

1,5 lektion: Eleverne præsenterer deres design for hinanden i plenum, så alle kan lytte med og prøve de fine køretøjer. Forældrene kan også inviteres. Der køres kapløb - fx ét, hvor det gælder om at køre langsomst, og ét, hvor det gælder om at køre hurtigst.

Andre former for konkurrencer kan være opfundet af idrætsholdet, og der skal koordineres med dette hold.

2 lektioner Oprydning i lokalet. Eleverne tjekker, at alt værktøj er i deres kasser og eventuelle mangler noteres. Læreren skal indsamle tjeklisterne. Eleverne skriver i logbogen og udfylder evt. evalueringsskemaer, hvis skolen er interesseret i evaluering. Til sidst er der evaluering af det samlede forløb i plenum.

Materiale, lærereSe lister over indholdet i elevværktøjskassen og specialværkstøjskassen i skabelonerne ”Oversigt Elevværktøj” og ”Oversigt Specialværktøj” påwww.bicycleinnovationlab.dk/folkeskolen-cykler

Materiale, eleverBlyanter, papir, evt. computere med Google SketchUP, viskelæder, lineal, farveblyanter. Desuden elevværktøjskasse. Alt værktøjet i elevkasserne er mærket, så eleverne kan holde styr på, hvad der er deres. De skal instrueres i, at det er vigtigt at holde styr på deres værktøj og at passe på det.

158


Cykelbyg & Design

HenvisningerLitteratur: • ”Reparation og vedligeholdelse af cykler” af Per Henrik Brask, Nyt Nordisk Forlag, 2011• ”Politikens Store Cykelbog” af Heino Døygaard, 1998 • “Bicycle Design – Towards the Perfect Machine” af Mike Burrows, Open

Road Publishers, 2000• “How to build a recumbent”, findes på www.cykelstalden.dk• “Frem paa det rullende Hjul” af Finn Wodschou, Nationalmuseet, 1983• ”Til cyklens pris, cyklen i kunst, litteratur og musik”, Søllerød Museum, 2001• “The Penguin Book of the Bicycle” af Roderick Watson and Martin Gray,

Penguin Books, 1978• “Cyclepedia. A tour of Iconic Bicycle Designs” af Michael Embacher, Thames

& Hudson, 2011 (457 illustrationer)• “Bicycling Science” af Fran Rowland Whitt, David Gordon Wilson, The MITT Press, 1982 • ”Cykelguide - Valg og vedligehold”, Forlaget Dansk Standard, 2012 • ”Politikens bog om cykelreparation & vedligeholdelse. En visuel guide for

begyndere og viderekomne” af R. Ballatine & Richard GRant, oversat og bearbejdet af Hieno Døygaard, Politiken, 1994

• ”Cykelbogen” af Thomas Krag, Dansk Cyklistforbunds skriftserie nr. 9, København, 1982

• ”The Bike Book, 4.th. edition. Complete Bicycle Maintenance” af Fred Milson, Haynes, 2003

• “The Custom Road Bike” af Guy Andrews, Lawrence King Publishing Ltd., 2010.

I specialværktøjskasserne, som kan lånes på www.bicycleinnovationlab.dk/folkeskolen-cykler, findes desuden eksemplarer af følgende litteratur:

• “Frem på det rullende hjul”. Finn Wodschow. Nationalmuseet 1983. Kopi efter aftale med forfatteren.

• “Til cyklens pris”. Cyklen i kunst, litteratur og musik. Finn Wodschow og Peter M. Christensen. Søllerød Museum. 2001.

• “Kost og elitesport”. Basal kosternæring. Team Danmark 2006, revideret 2013.



159


Se også “Gode råd til cykelbyggeren” med gode råd og eksempler på cykler bygget af Hans Jørgen Boye Petersen fra Cykelstalden.dk i afsnit “8. Bilag” eller på www.bicycleinnovationlab.dk/folkeskolen-cykler

Links:Inspiration og idéer kan hentes på EMU:www.emu.dk/soegning/h%C3%A5ndv%C3%A6rk%20og%20design

Underholdende video om læring i skolen:www.schooltube.com/video/2cb4889891b0c637f8f8/RSA-Animate-Changing-Education-Paradigms

Folk, der bygger sjove cykler:www.cykelstalden.dk/www.vivalospedalos.dk/www.johnnypayphone.net/labels/bikes.html

Cykel af guld:www.aurumania.com/


http://www.emu.dk/soegning/h%C3%A5ndv%C3%A6rk%20og%20design



http://www.cykelstalden.dk/

http://www.vivalospedalos.dk/

http://www.johnnypayphone.net/labels/bikes.html

http://www.aurumania.com/

160


Cykelbyg & Design

Afprøvet inspirationsmateriale 1Cykelbyg & Design

161


Afprøvet inspirationsmateriale 2Cykelbyg & Design

Cykelbyg & Design

162


163


164


Cykelbyg & design

165

Temabeskrivelse

Cykel & Kost

Forudsætninger for projektugenEleverne har arbejdet med cykelprojektet i matematik og hjemkundskab. De har endvidere skrevet logbog og prøvet at præsentere emner for hinanden i dansk.

Overordnede mål i relation til projektugenDe valgte trinmål skal resultere i, at eleverne• får lyst til at spise sundt og får en forståelse af, hvorfor det er vigtigt at

spise sundt og motionere• får trænet samarbejde i grupper• kan lave en fornuftig logbog, når projektugen er afsluttet• kan præsentere et resultat for hinanden, for lærere og for forældre eller

andre uden for klassen• får trænet innovation og kreativitet gennem projektarbejdet• får trænet, hvordan de indhenter relevant viden i forhold til projektet


IndholdEleverne udarbejder et kostprogram for almindelige skolebørn. Programmet dækker en uge og er baseret på råd om kost, når man motionerer. Hensigten er, at eleverne står med et gennemarbejdet kostprogram, der er så indbydende, at elever i 6. klasse får lyst til at prøve det.

Eleverne beregner desuden priserne på mad for en uge til henholdsvis en motionist og en elite idrætsudøver. Beregningerne er i videst muligt omfang baseret på økologiske og gerne klimavenlige fødevarer med et lavt CO2-aftryk. Den miljø- og klimamæssige vinkel belyses.

Temabeskrivelse

Cykel & Kost

166

Temabeskrivelse

Eleverne udarbejder kampagnemateriale, som de bruger ved præsentationen af deres kostplan, ligesom de skal argumentere for, hvorfor det er godt at følge netop deres plan.

Holddannelse og lærerressourcerEleverne har søgt om at deltage i denne projektuge. Lærerne sætter holdene sammen.Der vil sandsynligvis være behov for to lærere til en normalklasse i alle lektionerne.

Praktiske forhold og sikkerhedDer er behov for adgang til skolekøkken og for gruppearbejdspladser med internet.Elevaktiviteterne i køkkenet er omfattet af samme regler som ved undervisning i hjemkundskab.

Cykel & Kost

167


Cykel & Kost

Lektionerne i projektugen

1. dag (5 lektioner)IntroLærerne byder velkommen og præsenterer mål og indhold i projektugen. Lærerne instruerer om reglerne for elevernes færdsel i køkken og om sikkerhed, orden og ryddelighed. Eleverne får at vide, hvilke redskaber de selv må bruge, og hvilke kun voksne må anvende. Hvert hold tildeles et område, hvor de kan arbejde. Det sikres, at hvert hold har adgang til internet, og lærerne præsenterer eventuelle IT-programmer.

Start på elevarbejdetEleverne lægger ud med en hurtig analyse af problemområdet og med at lægge en plan for arbejdet. Planen skal omfatte tid og ressourcer, og den præsenteres for en lærer, som hjælper med at sikre, at planen er realistisk indenfor de givne fysiske, tidsmæssige og økonomiske rammer.

Bagefter fordeler eleverne opgaverne imellem sig og finder ud, hvilke fagområder de mangler information eller viden om. Lærerne vejleder efter elevernes behov. Eleverne afslutter dagen med at skrive logbog.

2. – 4. dag (5 lektioner hver dag i 3 dage)2. dagen kan indledes med besøg af en professionel cykelrytter, hvor der tales både om cykler, træning og kost. Det kan dog være en fordel at besøget lægges i 14-dages perioden af hensyn til elevernes arbejdsproces. Besøget bør koordineres så alle elever på alle temaforløb kan deltage.

I de følgende dage udvikler eleverne kostplanen, afprøver retterne og taler evt. med lokale leverandører af økologiske fødevarer eller besøger lokale kokke.

Cykel & KostInspirationsmateriale

168


Cykel & Kost

Aktiviteter på dagene kan være at:• afprøve spændende opskrifter, der er udviklet af eleverne selv• sammensætte et smagspanel og undersøge, hvad deltagerne bedst kan lide• holde smagskonkurrencer• gennemføre okusgruppe-undersøgelser, der bruges som dokumentation

og input til kampagnematerialet.

Arbejdet dokumenteres fortløbende i logbogen.

Dagene afsluttes i plenum. Hvert hold præsenterer, hvor langt, de er nået, hvad der har været sjovt og/eller vanskeligt og hvilke beslutninger, de har taget i dagens løb for at komme videre i processen. Logbogen skrives, og der lægges vægt på, at eleverne forholder sig til, hvad de har lært.Eleverne planlægger, hvordan de vil afslutte projektet, og hvordan de vil præsentere deres kostplan, gennemføre smagstests og lignende.

5. dag (5 lektioner)Afslutningen kan tilrettelægges på mange måder, men bør afstemmes med de øvrige emner i projektugen. Eleverne kan selv bestemme indhold og omfang af afslutningen.

Forslag:1,5 lektionerDer laves smagsprøver på sunde måltider.

1,5 lektionerKostplanen præsenteres for de andre elever og evt. forældre. Eleverne argumenterer for, hvorfor det er en god idé at følge kostplanen. Smagsprøverne deles ud, og deltagerne prøvesmager madwn. Der gennemføres evt. en undersøgelse af, om de andre elever kan lide den sunde mad, og hvad deres reaktion på kostplanen er.

2 lektioner:De indsamlede data behandles og præsenteres for læreren. Oprydning i lokalerne og udfyldelse af logbog. Eleverne udfylder evt. evalueringsskemaer, hvis skolen er interesseret i evaluering.

169


Cykel & Kost

Materialer og værktøjNormalt udstyr i skolekøkken. Råvarer til sund mad.

Materiale, elever• Elevmaterialet fra hjemkundskabsundervisningen• Energiberegner• Eventuelle kostplaner for yngre eliteidrætsudøvere

Inspiration og henvisningerLitteratur:Der henvises til litteratur nævnt i fagene Idræt og Hjemkundskab.

”Kost og elitesport - basal sportsernæring” Team Danmarks diætister har udarbejdet undervisningsmaterialet. Materialet indeholder den nyeste viden om sportsernæring, og det giver eksempler på, hvordan elitesportsfolk kan sammensætte deres kost, så de får mere ud af træningen. Materialet kan bestilles på Team Danmarks hjemmeside. Der ligger eksemplarer af bogen i projektkassen som kan lånes på:www.bicycleinnovationlab.dk/folkeskolen-cykler


170


Afprøvet inspirationsmateriale 1Cykel & Kost

Cykel & Kost

171


Cykel & Kost

Afprøvet inspirationsmateriale 2Cykel & Kost

172


173


174


175

Temabeskrivelse

Cykel & Motion

Cykel & Motion

Forudsætninger for projektugenEleverne har kendskab til det det stof, der er gennemgået i faget idræt i cykelforløbets 14-dages periode. De har endvidere skrevet logbog og prøvet at præsentere emner for hinanden i dansk.

Overordnede mål i relation til projektugenHensigten med projektugen er, at eleverne:• får lyst til at dyrke motion - specielt i sammenhæng med cykling til skole

og fritidsaktiviteter• får trænet samarbejde i grupper• kan lave en fornuftig logbog efter projektugens slutning• kan præsentere et resultat for hinanden, for lærere og forældre eller andre

udenfor klassen• får trænet innovation og kreativitet gennem projektarbejdet• får trænet, hvordan man indhenter relevant viden i forhold til projektet.


IndholdEleverne udarbejder et motionsprogram for almindelige skolebørn om motion på cykel. Programmet findes på nettet eller ved at tage kontakt til eksperter. Desuden skal eleverne finde et træningsprogram for en eliteidrætsudøver indenfor cykling.Det samlede resultat af projektugen skal være et gennemarbejdet motionsprogram, der er så spændende, at elever i 6. klasse får lyst til at prøve det. Eleverne kan også undersøge kostens betydning for evnen til at motionere ved at følge forskellige kostplaner.

Temabeskrivelse

176

Temabeskrivelse

LærerressourcerProjektugen stiller krav til særlig bemanding med to lærere.

Praktiske forhold og sikkerhedDer stilles ikke yderligere krav til sikkerhed end dem, der gælder for den almindelige idrætsundervisning i skolen. I forbindelse med cykelaktiviteter gælder skolens generelle regler, som fx i forbindelse med ekskursioner på cykel.

Generelt skal der bruges cykelhjelm og solide sko, og hvis det er relevant, så også albue-og knæbeskyttere.

Cykel & Motion

177


Cykel & Motion

Lektioner

Første dag (5 lektioner)IntroLærerne byder velkommen og præsenterer projektugens forløb. Mål og indhold gennemgås, herunder at eleverne den sidste dag skal præsentere et motionsprogram for deres kammerater, som de selv har udviklet og afprøvet i ugens løb. Det omfatter mindst én times træning på cykel hver dag. Eleverne inddeles i to grupper for at undersøge, om kosten har nogen indflydelse på deres fysiske ydeevne.

Læreren gennemgår reglerne for elevernes færdsel på idrætsfaciliteterne, for aktiviteter udenfor skolens område og for sikkerhed, orden og ryddelighed. Det sikres, at hvert hold har adgang til internet.

AktivitetsplanMandagIntroduktion til ugen, se ”Intro” ovenfor.

Eleverne har følgende opgaver:De skal dele sig i to grupper, hvor den ene gruppe spiser, som de plejer, mens den anden gruppe følger en sund kostplan baseret på de 8 kostråd. Eleverne skal derfor finde en sund kostplan, de kan følge. Tal eventuelt med eleverne, der arbejder med Cykel& Kost i projektugen.

Som en del af elevernes motionsprogram skal de finde ud af, hvad kondital er, og hvordan man kan teste det på forskellige måder. Eleverne skal herefter gennemføre en bip-test efter ca. 15 min. opvarmning.

Alle eleverne noterer tid og kondital i deres logbog, og lærerne noterer alle målingerne.

Cykel & MotionInspirationsmateriale

178


Cykel & Motion

Hvis der er tid tilbage, bruges den på fysisk aktiviteter i hallen. Som fx 6-dages løb og cirkeltræning. Det handler om at få sved på panden.

Dagen afsluttes samlet. Her opsummeres det, hvordan dagen er gået, der føres logbog, og læreren minder gruppen om, at de skal huske at følge deres sunde kostplan.

TirsdagDagen kan indledes med besøg af en professionel cykelrytter, hvor der tales både om cykler, træning og kost. Det kan dog være en fordel at besøget lægges i 14-dages perioden af hensyn til elevernes arbejdsproces. Besøget bør koordineres, så alle elever på alle temaforløb kan deltage.

Eleverne går bagefter i gang med at udarbejde et motionsprogram, som både giver god kondi og styrker musklerne. Programmet skal tage udgangspunkt i cykling, men andre former for træning, især løb, kan også indgå. Motionsprogrammet skal være målrettet elevernes egen aldersgruppe, og de skal selv afprøve det med en times cykeltræning hver dag. Eleverne og læreren aftaler, hvornår der arbejdes, og hvornår der trænes.

OnsdagBesøg hos en cykelklub eller på en cykelbane, hvor man kan se rytterne træne. Der arbejdes videre med motionsplanen, og eleverne cykeltræner eller løber mindst én time.

TorsdagEleverne skal planlægge et lille cykel-OL, der skal gennemføres på projektugens sidste dag. Eleverne inddeler sig i grupper og finder på cykellege, som de afprøver. Legene gennemføres næste dag, hvor de andre grupper kan deltage. Det kan fx være:• Cykel-dåse-skydning på en opsat bane på en ønsket afstand. Derefter skal

eleven cykle ind og skyde efter dåser med en bold, fx en tennisbold. Hver dåse, som ikke vælter, udløser en strafrunde. Når eleven er færdig med sine strafrunder, begynder næste elev fra samme hold.

• Cykelstafetløb på forhindringsbane. Eleverne skal tegne en tegning af en forhindringsbane, og målestoksforholdet skal indgå i tegningen. Der

179


Cykel & Motion

trækkes lod om, hvilken af tegningerne, der skal bruges. Banen opstilles, og eleverne sendes af sted enkeltvis. Det hold, som bruger mindst tid, har vundet.

• Cykelløb på tid. Hvem kan cykle hurtigst? Afsæt en bane. Tag tid. Lav diagram og beregning af farten.

• Cykelpolo turnering. Se mere om cykelpolo under afsnittet ”Inspiration og henvisninger”.

Måske kan eleverne opfinde andre lege. Eleverne skal også tage stilling til, hvem der er dommere. Der trænes mindst én time.

FredagFredag er afslutningsdagen, hvor holdene skal fremlægge deres motionsprogrammer for de andre elever. Endvidere skal de gennemføre den afsluttende bip-test.

Forslag til program for afslutningsdagen1,5 lektion:Bip-testen gennemføres. Resultaterne samles sammen, og eleverne evaluerer dem:• Har de forbedret deres tider i ugens løb?• Havde det betydning, at de spiste sundt?Der føres logbøger.

1,5 lektion:Fælles afslutning. Eleverne præsenterer deres motionsplan for hinanden og evt. for forældre, og de argumenterer for, hvorfor det er en god idé at være i god form.

Det lille OL gennemføres. Resultater registreres, og der er præmieuddeling.

2 lektioner:En afslutning, hvor eleverne sammen evaluerer deres præsentationer og det lille OL. De skriver i logbogen og udfylder evt. evalueringsskemaer, hvis skolen er interesseret i evaluering.

180


Cykel & Motion

Materialer, lærerØvrige materialerLogbøger til eleverne, tabeller over konditestene

Materialer, eleverSportstøj, cykel, cykelhjelm og vand

Inspiration og henvisningerLitteratur:Der henvises til litteratur nævnt i fagene Idræt og Hjemkundskab.

”Kost og elitesport - basal sportsernæring” Team Danmarks diætister har udarbejdet undervisningsmaterialet. Materialet indeholder den nyeste viden om sportsernæring, og det giver eksempler på, hvordan elitesportsfolk kan sammensætte deres kost, så de får mere ud af træningen. Materialet kan bestilles på Team Danmarks hjemmeside. Der ligger eksemplarer af bogen i projektkassen som kan lånes på:www.bicycleinnovationlab.dk/folkeskolen-cykler

Links:Om kondital:www.motion-online.dk/konditionstraening/testning/konditalstabel_-_hvad_er_et_godt_kondital/

Om bip-test:www.motion-online.dk/konditionstraening/testning/bip-test/

Om cykelpolo på Wikipedia, inkl. video og omtale af regler og udstyr:en.wikipedia.org/wiki/Cycle_poloen.wikipedia.org/wiki/Hardcourt_Bike_Polo


http://www.motion-online.dk/konditionstraening/testning/konditalstabel_-_hvad_er_et_godt_kondital/

http://www.motion-online.dk/konditionstraening/testning/konditalstabel_-_hvad_er_et_godt_kondital/

http://www.motion-online.dk/konditionstraening/testning/bip-test/

http://en.wikipedia.org/wiki/Cycle_polo

http://en.wikipedia.org/wiki/Hardcourt_Bike_Polo

181


Cykel & Motion

Afprøvet inspirationsmateriale 1Cykel & Motion

182


Cykel & Motion

183


Afprøvet inspirationsmateriale 2Cykel & Motion

Cykel & Motion

184


Cykel & Motion

185


Michelle Lauge fortæller om at være professionel cykelrytter og viser cykler frem for eleverne på Solvangskolen

Foto: Mads Ehlers

186


187


7. SKABELONER

188

Følgende skabeloner kan downloades på www.bicycleinnovationlab.dk/folkeskolen-cykler

Introduktion LærereIntroduktion EleverIntroduktion ForældreListe HjælpelærereListe Foredragsholdere

PlanlægningSkabeloner

Skabeloner

189


Logbog

FagundervisningSkabeloner

Skabeloner

190


Annonce workshop_Cykel & KostAnnonce workshop_Cykel & MotionAnnonce workshop_Cykelbyg & DesignElevansøgningsskema til workshopListe ElevværktøjskasseListe SpecialværktøjskasseLogbogLæringsmål Samlet oversigtLæringsmål Enkelte arkOpslag Genbrugsstation

ProjektugeSkabeloner

Skabeloner

http://www.bicycleinnovationlab.dk/videnscentret/folkeskolen-cykler?show=gdp

191


Evalueringsskema EleverEvalueringsskema Lærere

EvalueringSkabeloner

Skabeloner

192


193

Gode råd til cykelbyggeren • Inspirationsmateriale

8. BILAG

194

Inspirationsmateriale • Gode råd til cykelbyggeren

Hans Jørgen Boye Petersen på SolvangskolenFoto: Mads Ehlers

195


Cykelbyg & Design

Gode råd til cykelbyggerenCykelbyg & Design

I det følgende vises en række eksempler på hjemmebyggede cykler, designet af Hans Jørgen Boye Petersen fra Cykelstalden.dk.

Får du rigtig lyst at se, hvad der kan laves af cykler, så er Youtube alletiders. Brug min hjemmeside www.cykelstalden.dk og tryk på video - så har du nem adgang til, hvad der laves i hele verden.

LiggecykelDet er bedst at starte med en cykel, der er nem at bygge, fx en BMX eller en børnecykel. Det udgør så grundcyklen, og så skal der ikke tænkes på cykelgeometrien.

Find en krank med et pedalsæt, der er i god stand og skær det af, så skråstangen er sammen med pedalsættet.

Find et ryglæn - måske fra en stol eller et knækket skateboard – og sæt det fast til sadelpinden. Her skal man sommetider finde en pind, der er noget længere og måske har et lille knæk på, så ryglænet ligger lidt mere ned.

Sæt en sadel på overrøret. Den må godt være lidt stor - tit kan beslaget bruges direkte. Find så ud af, hvor langt pedalsættet skal ud foran kronroret. Inden det sættes fast nogenlunde vandret, så prøv om kæden kan gå frit ned til baghjulets krans. Kædens returløb skal hjælpes med et rulleskøjtehjul eller lignende, så forhjulet har plads til at dreje. Her skal der også prøves lidt, inden man finder ud af, om rulleskøjtehjulet skal sidde foran eller bagved kronrøret.

Styret er somme tider nemmest at lave med en lang frempind, som går bagud under sadlen. Find et passende styr. Det er meget forskelligt, hvad man kan lide. Der er også en mulighed for at sætte højt styr på. Det laves lettest med en lille frempind. Sav et lille stykke styr, så det lige er 1 mm længere end det sted, hvor styret var. Herfra forlænges med to stykker fladjern, som boltes

http://cykelstalden.dk/

196


Cykelbyg & Design

om et rør, der passer sammen med en frempind. Der kan sættes endnu en frempind i med et styr, og det kan være meget lille, så man sidder med hænderne tæt sammen. Det reducerer luftmodstanden.

Kan man godt lide at køre liggecykel med de fordele og ulemper, der er forbundet med det, kan man bygge lidt mere avanceret med mange gear og affjedring.

Når der laves forhjulsstyring, er det normalt at hælde forgaflen lidt bagud - omkring 70º - og lave et efterløb på nogle få centimeter. Det fungerer udmærket. Hældningen og svajet på forgaflen gør, at cyklen er statisk stabil. Det vil sige, at jo mere vægt man trykker med, jo sværere er det at dreje. Efterløbet gør, at når cyklen kører, vil den være dynamisk stabil og dermed behagelig at køre på.

Jo længere en cykel er, jo mere stabil er den. Og jo mere forgaflen ligger ned, jo mere stabilitet opnår man. Der kommer et punkt på omkring 45º, hvor styringen forsvinder.

Den store stabilitet, det giver at lægge forgaflen så meget ned, har jeg brugt på forhjulstrukne cykler. Det er meget specielt at køre forhjulstrukne liggecykler. Til at begynde med virker det fuldstændigt umuligt, men efter nogen tid – fx en tur på 20-30 km - begynder det at hjælpe. Jeg har dog set børn fange det næsten med det samme.

Lad os blive lidt ved forhjulstræk. Der er et system, der hedder python. Det bryder med reglerne, for det har negativt efterløb og skulle gøre, at forhjulet bare vender rundt. Men nej, for fødderne holder det på plads, og fordi man hele tiden skal holde balancen, holder man også forhjulet lige foran kronrøret.Ved at knække cyklen sammen på midten fik jeg den idé, at den var nem at lave som foldecykel. Og så ville det være oplagt at bruge ryglænet til at hænge på ryggen sammen med resten af cyklen.

197


Cykelbyg & design

Baghjulstrukket liggecykel. Foto: Jørgen Doctor

198


Baghjulstrukket liggecykel. Foto: Jørgen Doctor

199


Cykelbyg & Design

Twindle TubeEn nem lille cykel til korte ture. Find en cykel med god afstand fra hjul til sadelrør - der skal kunne være et kronror. Skær alt foran sadelrøret væk. Find et løbehjul, og sæt forhjulet ind lige bag sadelpinden. Her skal der skæres lidt, ellers sæt forhjulet sammen med et andet kronrør, som går hele vejen. Kronrøret kan sættes fast med et par spændebånd eller hulbånd.

Forhjulet fra løbehjulet kan også sættes foran sadelrøret. Det gør cyklen lidt længere og mere stabil. På tegningen er der bare et håndtag fremad. Det kan godt blive anstrengende i længden.Cyklen er meget kort, og derfor skal der bruges meget små udslag på styret. Prøv derfor at finde ud af noget med et styr, der ikke forstyrrer lårene for meget.

Det lille forhjul gør, at der skal være fast underlag. Bare den mindste tur ud i græskanten stopper cyklen. Så kør ikke hurtigere, end du kan løbe. Der er jo ikke noget styr, man skal hen over først.

Twindle Tube. Tegning: Hans Jørgen Boye Petersen, Cykelstalden.dk

200


Cykelbyg & design

Twindle TubeFoto: Mads Ehlers

201


Cykelbyg & Design

SkicykelDet kan lade sig gøre at bygge en liggecykel uden at svejse, hvis man bruger et par ski som gennemgående konstruktion. To lameller af asketræ fra en dobbeltseng vil også være udmærket.

Beslagene afmonteres, og spidserne kan også saves af. Dem har jeg valgt at bruge som støtte for et par sidetasker, og jeg har også valgt at lave cyklen med bagagebærer.

Lad os starte med at spænde skiene fast på et bord - så er der en behagelig arbejdshøjde. Bordet skal helst ikke være bredt, ellers brug et hjørne. Skiene skal stå på højkant, så brug et bræt eller et stykke krydsfiner til at spænde dem fast med. De skal have en afstand på ca.15 cm, hvilket bredden af baghjulet kommer til at bestemme.

Forenden af cyklen, hvor kranken sidder (det er den med pedalerne), skal være skåret ud, så der er ca.10 cm baggaffel og skrårør. Sadelrøret kan bruges til gearskifter, hvis der bruges flere klinger. Ellers saves det meget kort, så det ikke stikker op over kanten af skien.

Hullet til kranken bores så langt tilbage, at klingen ikke er det forreste på cyklen. Her kan der evt. sidde en lygteholder. Jeg foretrækker selv at have lygten siddende på højre side lidt under sædet, så kan man let se vejkanten, når bilerne blænder.

Skiene skal så meget sammen, at klingen kan være der. Stumperne af baggaflen skal muligvis klemmes lidt sammen. De kan også skæres lidt kortere, for hvis der bruges alustel, brækker de lettere, end hvis de er af stål. Brug 6 mm bræddebolte til at samlingerne. Der skal bruges en del skiver og rørstumper, for der bliver en del afstand ud til skiene. Et alustel har for det meste så kraftige rør, at det er muligt at bore 6 mm bræddebolte igennem dem ned til baghjulet. Skær baggaflen af, så den sidder sammen oppe ved sadelrøret - så er den nemmere at have med at gøre.

Hvis man ikke ønsker bagagebærer, er det nemmere at skære rørene over bagefter. Men så vil det være en god idé at sætte en bøjle mellem skiene lige

202


Cykelbyg & Design

foran baghjulet for at stabilisere for sideværts påvirkninger. Den vil også være god til at sætte en bagskærm fast i.

Baghjulet er godt at have monteret, og sørg for, at det er helt i bund i gaflerne, når baggaflen monteres. De stænger, der gik hen til kranken, skal bøjes ud til skiene. Det er bedst at få gjort inden selve monteringen.

Sædet kan laves af nogle stykker krydsfiner, der fx beklædes med liggeunderlag. Som ryglæn har jeg tit brugt et knækket skateboard eller stolesæde.

Ryglænet kan monteres med hængsler og en bøjle, så det kan reguleres efter behov.Der, hvor sædet skal kunne glide frem og tilbage, er det bedst, at skiene er parallelle. Forrest på sædet bores en stor bræddebolt igennem, så den kan få godt fat på undersiden af skien. Her kan det være smart med en bøjle, der buer opad, så den undgår kæden, når sædet er langt fremme.

Som forgaffel vil det være en god idé at bruge en fra en BMX’er eller fra en børnecykel med et 406 hjul - helst en pigecykel, da det giver lidt flere muligheder for at bore nogle bolte igennem. Hvis stellet vendes med kronrøret bagud, er det ikke nødvendigt med så lange bolte og skiver.

Kæden skal op over forhjulet, og det klares med et rulleskøjtehjul. Monter det så langt fremme, at det ikke kommer til at forstyrre for bremsen. Især en V-bremse kan give lidt vanskeligheder.

Styret kan sidde under sædet. Her er det nemmest, hvis der kan svejses en lang frempind direkte på forgaflen. Den skal gå bagud 20-25 cm og ikke komme i karambolage med justeringen af sædet. Der sættes et bredt styr på med horn. Ved et styrt kan det være en fordel at have styret der - også ved en frontal påkørsel. Uanset styrets placering er en liggecykel altid meget bedre end en almindelig cykel.

Ved højt styr er det nemmeste at bruge en almindelig frempind, sætte en lille stump rør med en træklods ind i styrhullet og derpå bolte et stykke fladjern

203


Cykelbyg & Design

ca. 12 cm på hver side af et rør i en passende længde (ca. 30 cm), hvor der kan sidde en kort frempind og et styr. Det hele tilpasses brugeren.

Gearskifteren kan med fordel sættes under eller lige bag sædet. Det giver en dejlig kort kabelføring.

Skicykel. Tegning: Hans Jørgen Boye Petersen, Cykelstalden.dk

204


SkicykelFoto: Mads Ehlers

205


Cykelbyg & Design

Budcykel/kassecykelEt godt solidt stålstel vil være bedst. Her er en BMX’er udmærket, da den også er meget lavgearet. Sadelpinden bliver man nødt til at forlænge. Det nemmeste er at finde et rør, der er langt nok. Findes der et stel med en sadelpind, der går let i justeringen af sadelhøjden, så forlæng med den. Bøj sadelpinden en lille smule bagud, da stellet bliver vippet en lille smule forover. Så passer det bedre til kassen. Pedalhøjden bliver sænket lidt, men det gør ikke noget, fordi krængningen aldrig bliver ret stor.

Stængerne fra sadelrøret til baghjulet skal muligvis forlænges - ellers bare skær af sadelrøret, til det har et passende knæk bagud.

Ved forlængelse af stellet forud: Lad os starte med overrøret. Her har jeg været så heldig at have en fjernsynsantennemast, som var lang nok til både overrør og underrør. Så heldig er man ikke altid.

Find en cykel med samme eller næsten samme rørtykkelse, fx en anden solid cykel, hvor eventuelt krank eller kronrør kan bruges. Vend det om - så er kronrørslejet nok lige ved at passe til det øverste ophæng. Vinklen er ikke så vigtig, bare den tipper lidt forover. Det er den, der afgør, hvor meget stellet læner sig ind i svingene.

Hvis det er fuldstændigt umuligt at finde passende rør til underrøret, kan der bruges en lægte. Det kræver, at der sættes et bredt stykke krydsfiner på hver side. Hvis I har valgt at lave en lem bag i kassen, så lad krydsfinerpladerne gå helt op som understøtning for lemmen.

Kassen kan laves af to hele krydsfinerplader på 122x244 (standard mål). Få en god vandfast plade i 9-12 mm. Der skal også bruges lidt lister til hjørnerne.

Mål først, hvor lang akslen er på hjulet. Den plejer at være ca. 10 cm. Det betyder ikke så meget, om klapperne går lidt indad eller udad - det er kun synsmæssigt.

Når hullet til hjulet skal bores, skal man være meget omhyggelig, for de skal køre parallelt. Bor først hullet i kassen, sæt hjulet på med den ene bolt, og

206


Cykelbyg & Design

mål derefter afstanden ind til kassen. Hjulet må godt hælde lidt ind for oven, så sporvidden forøges lidt. Det skal ikke være så meget, at et lidt tykkere dæk kommer til at slæbe på kassen. Drej hjulet rundt, så du er sikker på, at fælgen ikke er skæv. Hullet i klappen mærkes, og klappen skal være gjort fast med hængsler. Sørg for, at der ikke er luft bag hængslet, for så kommer vægten af kassen til at ligge på hængslet og ikke på krydsfinerkanten.

På tegningerne er der to muligheder for at lave låg. Brug kun den ene. Vælges den nederste lågetype, vil løftehøjden - når man fx sætter værktøjskasser ind - være betydeligt mindre. For at undgå styret vil det være smart at montere det på låget, og at låget er hængslet på midten, så det kan klappes frem. Dermed er styret ikke i vejen, mens der læsses. Låget skal kunne låses, så det ikke vipper op under en opbremsning.

Forbremserne: Det nemmeste er at have et rør foran hjulene. Røret kan trækkes ind på dækkene med en snor, som følger styret, så det er nemt at trække i. Eller brug et bremsekabel, der går op til styret med et bremsegreb.

Hvis man nu har hjul med navbremser, er det nemmest at bruge dem.

Det er også muligt at bruge fælgbremser. Brug den type, der har et ophæng foroven. Monter dem med et vinkelbeslag i toppen af hjulkassen.

Mange er vant til at have frikrans og håndbremser, men da cyklen nok bruges af mange forskellige, vil det måske være en fordel også at have pedalbremser.

207


Cykelbyg & Design

Budcykel / KassecykelTegninger: Hans Jørgen Boye Petersen, Cykelstalden.dk

208


Cykelbyg & Design

Cykeltrailer Her er cykeltraileren, du selv kan bygge ud af et stykke 6,5 krydsfiner på 152 x 152 cm. Jeg har tegnet den, så du får mest muligt ud af et stykke krydsfiner.

Hjulene skal være 20 tommer - også dem, der hedder 406 (det er fælgen i millimeter).Trækstangen har jeg tegnet nede, så den sættes på ved baghjulsnavet. Her skal der så sættes et lille beslag med et hul i, som man kan sætte en krog eller en bolt ind igennem. Lav en ekstra sikkerhed med en separat snor eller kæde, der kan holde, hvis krogen knækker eller hopper af.

Trækstangen kan måske være fra en stålstol eller drømmeseng. Sæt den fast med bræddebolte, hellere en for meget, end en for lidt. Trækstangen kan også laves, så den sidder fast oppe under sadlen. Hvis traileren bruges meget til at gå med, er det langt det bedste. Så montér også en lille tværstang.

For at samle hjørnerne og have en forstærkning for oven på klapperne til hængslerne, skal der bruges ca. 7 m liste på 2x2 cm. Find en lille skrue, der ikke stikker igennem listen, og husk at lime listerne samtidig med, at der skrues.

Brættet over hjulene må godt være lidt tykkere end de 2 cm – eller evt. noget tykt krydsfiner. Er det lidt smallere, gør det heller ikke noget - så kommer klapperne til at hænge lidt udad.

Når hængslerne skrues på, så sørg for, at der ikke er luft imellem. Her kan der godt bruges lidt længere skruer - især oppe i brættet.

Hjulene monteres nemmest ved at sætte dem fast på kassen først. Brug nogle store skiver, fordi der monteres på træ. Vær opmærksom på, at hjulet sidder lidt bag midten. Det er tit praktisk, og klapperne er også asymmetriske, så husk at vende dem rigtigt. Er du i besiddelse af nogle lidt større hjul, så bor hullerne derefter og vent med at save spidserne af klapperne. Inden du borer hul i klappen: Tryk toppen af hjulet næsten ind til kassen og sørg for, at det er parallelt med kassen i køreretningen. Tryk derefter klappen ned mod hjulakslen, så der bliver et mærke at bore hul efter.

209


Cykelbyg & Design

Når kassen er færdig, så mal den i en personlig farve og udstyr den derefter med reflekser. Jeg plejer at bruge trekanter, men det er ikke et krav til en cykeltrailer. Rød bagi, gul i siderne og hvid foran. Sæt også et beslag til en lygte både for og bag.En metalvinkel for og bag på det nederste af kassen skåner trækanten. Et sæt håndtag foroven bagi har flere gode formål. Udover, at de er meget gode, hvis der manøvreres på besværlige steder, skåner de også reflekserne, hvis der parkeres stående på enden. Og så kan der også bindes i dem. Bor også huller foran og på siderne ca. 5 cm nede til at binde snor i. Hullet må godt være 3-4 cm. Husk også et hul i hvert hjørne af bunden til dræn.

Cykeltrailer.Tegning: Hans Jørgen Boye Petersen, Cykelstalden.dk

210


Cykelbyg & Design

SvingomcykelHer er cyklen, som man ikke skal bruge til andet end leg. Den er ustabil. Det vil sige, at den vender rundt, hvis man slipper styrene. Det er så det sjove ved den, for den kører bedst baglæns. På en skole, hvor vi byggede nogle stykker, udviklede vi et boldspil med dem. Der fandt vi ud af, at den skulle udstyres med en bøjle foran, så man ikke risikerede at køre en pedal ned i nogle af de andre spillere på banen. Den lille af mine cykler har en bøjle.Krydsfinerpladen, hvor svinghjulene sidder, skal have nogen styrke: 16-22 mm. Hvis den er tyndere, kan der hjælpes med en forstærkning oven på krydsfineren eller en vinkel nedenunder. Den skal ikke være så stor, at hjulene ikke kan dreje rundt.

Svinghjulene (vendehjulene) har jeg tegnet 23 cm høje. Det er ikke sikkert, at de lige er til at skaffe i den størrelse, så hav dem, inden der gås i gang, og svejs nogle styrhåndtag på, inden de monteres. De skal kunne dreje hele vejen rundt.

Jeg har også sat et rat på oversiden af pladen på den lille af cyklerne. Så er den mere børnevenlig, da det ikke kræver så lange arme, og så er muligheden for at køre over fingrene ikke så stor. Cyklen er lidt mindre og med 16 tommer hjul.

På tegningen har jeg brugt et 20 tommer hjul. Det kan for nogle være for stort - så brug et 18 eller 16 tommer. Sådan en cykel vil sikkert også have kortere pedalarme. Brug helst en solid BMX’er, da hjulet kommer ud for stærke sideværts påvirkninger.Hvis frikransen sættes fast, kan der køres baglæns. Man kan også købe hjul med fast krans - de bruges på de høje ethjulere. Det buk, der er på røret i bunden, kan med held findes på en damecykel eller i ryglænet på en stålstol.

Buet ryglæn: Sædet kan også laves med buet ryglæn ved at tegne sædet og pladen, hvor hjulene sidder på, ud i et og så tegne en bue, der passer til en gennemsnitskrop. Rundingen fra et cykelhjul vil nok være fin. Husk, at når buen skæres ud, skal der ændres på vinklen undervejs. Ellers er der meget at raspe af bagefter. Selve ryglænet laves i 4 mm krydsfiner - ellers er det ikke til at bøje nok. Det er sikkert ikke stærkt nok til en voksen, med mindre det får

211


Cykelbyg & Design

et lag glasfiber på hver side eller et ekstra lag krydsfiner. Endelig kan rørene føres igennem, og der laves en bøjning op til den øverste krydsfinerplade med hjulene på. Det har jeg selv gjort.

PAS PÅ! Når der køres med cyklen, så vær meget forsigtig med fingrene, så de ikke kommer under hjulene. Der drejes nemmest ved at bruge et håndtag og det yderste i drejet.

Svingomcykel.Tegning: Hans Jørgen Boye Petersen, Cykelstalden.dk

212


SvongomcykelFoto: Jørgen Doctor

213


Cykelbyg & Design

Vælte-HansAt prøve en rigtig væltepeter er ikke så nemt, så jeg har bygget en, der kører omtrent som en rigtig væltepeter. Den første, jeg lavede, har et 28 tommer hjul. Den er meget høj og kort, så den er lidt vild at køre på, og jeg har set mange vælte på den.

Jeg har lavet en med et 20 tommer hjul. Den er noget lavere og lidt længere. Den er faktisk helt nem at køre. Samlingerne kan boltes. Det kræver nogle steder lidt fladjern, men jeg har svejset mine sammen, da det er langt det nemmeste.

Brug en børnecykel med 20 tommer hjul. Den hedder også blot 406 (det er fælgdiameteren i mm). Skråstangen saves over næsten nede ved kranken. Røret til sadelpinden skæres 10 cm fra kranken, og baggaflen op til sadelrøret skæres 10 cm fra bagnavet, så er stellet delt i to stykker.

Baghjulet skal nu bruges som forhjul, og forgaflen skal tilpasses, så den øverste del, hvor hullet til skærmen er, sættes sammen med saddelrøret fra kranken. Den kan samles med bolten fra en frempind. Hullet skal nok bores lidt større.

Forgaflen passer ikke helt til baggaflen. Hvis der svejses, udvides forgaflen og skæres lidt i længde. Sommetider er forgaflen så kraftig, at den kan trækkes uden på baggaflen. Ellers må den boltes på siden. Det er et sted med stor belastning, så det skal hænge godt sammen.

Kronrøret skal sigte mod det sted på vejen, hvor forhjulet rammer, og helst et par cm før - det giver lidt efterløb. Overrøret skæres over ca. 20 cm fra kronrøret. Her skal der være et sadelrør - helst fra en voksen damecykel, da overrøret fra damecyklen muligvis passer til den anden cykels overrør.

Som baghjul bruges der et forhjul med forgaffel, som stikkes ind i skrårøret. Her kan der højdejusteres lidt, inden det sættes sammen.

214


Cykelbyg & Design

Styret skal sidde meget højt, så der skal muligvis bruges to rør. Brug et sadelrør, 25 mm indvendig, og et rør, 25 mm udvendig, som passer sammen og kan justeres. Her kan der så afsluttes med en frempind med styr.

Der skal også bruges en almindelig frempind nede i forgaflen i kronrøret. Der skal så laves en forbindelse over til stangen til styret, hvis den nederste del af stangen til styret er et sadelrør fra en herrecykel. Frempinden sættes sammen med overrøret.

Hvis forhjulet er med navbremse og gear, så sæt gearskifteren så langt oppe ad stangen til styret som muligt. Den kan nok ikke nå helt op, det kan være rart med en håndbremse til baghjulet.

Der skal også sættes en tværstang (hjælpetrin) lige foran baghjulet til at træde op på. Et vinkeljern er det nemmeste, og så kan det også hjælpe med at holde sammen på skrårøret og baggaflen, som er lavet af en forgaffel. En bagagebærer i en lidt kraftig udgave er også en mulighed.

Stangen fra sadelpinden og ned til tværstangen er ikke strengt nødvendig, hvis cyklen er bygget som på tegningen. Hvis der kun er en stang af en oval type, er det nemmest at lave en stang bagud.

Kørefif: Når der skal køres på cyklen, så prøv først om, du kan nå styret, mens du står på jorden. Prøv også sadelhøjden. Her er det en god ting at have en stol at stå op på. Det kan også være godt at starte den første tur herfra. Nu, da du sidder på sadlen, så prøv om du kan nå tværstangen uden at strække dig.

Prøv så cyklen ved at sætte det ene ben op på tværstangen og sætte af med det andet. Det kan være en fordel at starte i medvind eller lidt ned ad bakke. Der kan godt monteres bremse på baghjulet, men jeg har ikke følt det nødvendigt.

215


Vælte-HansFoto: Mads Ehlers

216


Cykelbyg & Design

TandemVed bygning af en tandem har man brug for to cykler. Det skal helst være herrecykler og så skal de være af stål. Mountainbikes er udmærkede, da de har flere tandhjul. Det lille tandhjul er for det meste med 28 tænder. Tæl, om de er lige store, for når cyklen skal ud at køre, er det bedst, at man kører lige hurtigt med pedalerne. Det lille tandhjul bruges kun sjældent og er derfor næsten aldrig slidt.

Brug den cykel, der har de bedste tandhjul, bagerst. Den har nok også det bedste baghjul.

Den forreste cykel skal have en brugbar forgaffel, og så skal overrøret være vandret. Det gør ikke noget, at bagenden er lidt skadet, for den skal skæres af langs sadelrøret for neden ved kranken. Lad ca. 10 cm af baggaflen blive - det kan være godt at have at svejse på.

Den bagerste cykel må godt have en defekt forgaffel, for den skal ikke bruges. Fjern forgaffel og kuglelejer helt. Kronrøret, som forgaflen sad i, skal nu halveres. Skær den forreste halvdel væk. Nu kan cyklerne sættes sammen med en skruetvinge. Det halverede kronrør sættes fast oppe på sadelrøret så højt, man kan komme for spænderen til sadelpinden.

Nu kan cyklen svejses sammen. Sørg for, at cyklen er helt lige. Det er bedst, at sadelpinden er i sadelrøret - så er der lidt mere stål til at optage varmen fra svejsningen.

Nu hænger cyklen nogenlunde sammen, men den er ikke stærk nok til at cykle på. Der skal også være en stang forneden, der forbinder krankerne. For at lave en kædestrammer til den forreste kæde kan man på midten af det nederste rør sætte et rulleskøjtehjul på en justerbar stang, så det hæves efter behov. En bagskifter kan også bruges.

Hvis man bruger et par mere almindelige cykler: Find helst en herrecykel, ellers brug damecyklen bagerst.

217


Cykelbyg & Design

Nu får vi en udfordring med kædeføringen. Find to lige store pedaler med klinge og skift de to venstre pedalsæt ud med dem.

Det bagerste styr er nemmest at montere på det bagerste overrør. Brug et rør, hvor styret passer ned i - så er det justerbart og let at skifte.Der kan blive nogle udfordringer med de lange kabelføringer. Bremsekabler kan købes i passede længder.

Gearkabler kan bindes sammen, hvor de er trukket frit, men skifterne kan også sidde under den forreste sadel - så kan begge betjene den.

Når der køres på tandem, er det mest almindelige, at pedalerne følges ad. Der er også nogle, der foretrækker, at de er kvart forskudt. Det gør, at der er et mere jævnt træk. Prøv jer frem.

218


219


TandemFoto: Erik Isager Dubiel

220


TrehjulerFoto: Jørgen Doctor

221


222


Cykelbyg & Design

TrehjulerCykler laves ikke altid kun af gamle cykler. Det er udfordrende at finde ting, der har en helt anden funktion, og som bare ligger der og siger ”brug mig”.Fx stod en gruppe elever med en golfvogn, en kontorstol og en barnecykel med 16 tommer hjul, som vi skulle prøve at lave en trehjulet cykel af. Golfvognen var af aluminium, så vi boltede et stålrør på, som sædet kunne svejses på. Under sædet kunne skrårøret svejses på, og så var der forgaffel og styr.Forgaflen blev svejset direkte på baggaflen med pedalsæt. Er cykelstellet solidt nok, svejses det bare - ellers sæt en stang fra styr til krank. Her kan det være en god ide at lade lidt sadelrør sidde på kranken. Så undgår man, at røret skal være bøjet. Man kan også bruge to tynde stænger på hver sin side af forhjulet.

223


Hans Jørgen Boye Petersen på SolvangskolenFoto: Mads Ehlers

224

Udgivet: December 2013

Udviklet med støtte fra:Vejdirektoratets Cykelpulje

Idé:Furesø Kommune

Mere information:Bicycle Innovation Lab på www.bicycleinnovationlab.dk/folkeskolen-cykler


Documents

Folkeskolen Cykler Undervisningsmateriale