Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen

21-04-23Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1

Aftalen om et fagligt løft af folkeskolenForenkling af Fælles Mål

Reform af folkeskolen – Fælles Mål som rammeFælles Mål som rygrad i Aftale om et fagligt løft af folkeskolen

•En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring

•Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere

•Få klare mål og regelforenklinger


En længere og varieret skoledag•En længere skoledag med varierende undervisningsformer•Den åbne skole•Idræt, motion og bevægelse hver dag•Faglig fordybelse og lektiehjælp•Mere tid til fagene (flere timer i dansk og matematik, fremrykket sprogundervisning, styrkelse af idræt, musik, natur og teknik, to nye fag og valgfag fra 7. kl.)

•Lærere, pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer


Understøttende undervisning•Mere tid til differentierede undervisningsformer, bevægelse, faglig fordybelse og træning i lektiecaféer og understøttende læringsaktiviteter

•Tilrettelægges fleksibelt i kommunerne

•Skolelederens ansvar, at der skabes sammenhæng mellem de fagopdelte timer og den nye tid til understøttende undervisning

•Understøttende undervisning skal - som den fagopdelte undervisning - bidrage til at styrke elevernes faglige niveau. Forskel ligger i metode. Derfor også tage udgangspunkt i Fælles Mål.


Formål med forenklede Fælles MålTo overordnede formål med forenkling af Fælles Mål:

• Tydeligt for lærere, forældre og elever, hvad eleverne skal kunne

• Målene skal være et brugbart redskab for lærerne i tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen.

Hovedudfordring: Forenkle og samtidig gøre konkret Fokus på ændring af form – ikke indhold: Udgangspunktet er de eksisterende Fælles Mål 2009 med rum for ajourføring


Baggrund -undersøgelser af Fælles Mål•Fælles Mål er for omfattende, diffuse, ikke–prioriterede og i nogle tilfælde for brede.

•Fælles Mål kobles ikke til lærernes didaktiske overvejelser om undervisningen.

•Lærerne forveksler mål med emner og aktiviteter og har derfor vanskeligt ved at vurdere elevernes læring i relation til Fælles Mål.

•Fælles Mål anvendes ikke til evaluering og differentiering i relation til elevers læring.


Læringsmål•Fælles Mål i dag: en blanding af undervisningsmål og læringsmål. •Fælles Mål fremadrettet: et systematisk fokus på elevernes læring ved stringente læringsmål.

•Ramme for forenklede Fælles Mål er Den danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring

•Kompetencer udvikles gennem viden, færdigheder samt holdninger og værdier i et gensidigt og vekselvirkende samspil. –Viden omfatter faktuel viden, teoretisk og begrebslig viden, procedure- eller principviden og praksisviden

–Færdigheder omfatter brug af tilegnet viden og knowhow til udførelse af opgaver og opgaveløsning

–Kompetencer omfatter brug af viden og færdigheder (personligt, socialt og metodisk) reflekteret i en kontekst


Nye Fælles Mål•Kompetencemål med underliggende færdigheds- og vidensmål: Forenklede Fælles Mål skal skabe kobling mellem undervisningens indhold og elevens læring gennem systematisk sammenhæng mellem kompetencer, færdigheder og viden

•Konkrete mål: Forenklede Fælles Mål skal være konkrete mål, der mindsker ‘oversættelsen’ fra Fælles Mål til konkrete mål for den enkelte elev mest muligt

•Faseopdelte mål: Forenklede Fælles Mål skal understøtte læreren i arbejdet med progression

•Dynamisk understøttende materiale: Forenklede Fælles Mål skal være brugbart redskab i tilrettelæggelsen af undervisningen, fx eksempler på kompetenceopgaver, undervisningsmetoder, årsplan mv.

•Fælles retning: Forenklede Fælles Mål skal kunne forstås af alle (ledere, lærere, pædagoger, forældre og elever)


Kompetencemål

•Kompetencemål skal udtrykke overordnede kompetence og progression i elevens læring

•Der formuleres et begrænset antal kompetencemål, der beskriver, hvad eleverne skal opnå af kunnen i fagets kompetenceområder (tidligere CKF’er) på udvalgte trin

•Elevens kompetencer beskrives ved ét kompetencemål pr. kompetenceområde pr. trin. Hvert fag kan have 2 – 4 kompetenceområder afhængig af fagets omfang og bredde.

•Forenkling: Ex matematik – fra over 100 mål til 12 mål. •Væsentlig reduktion skal tydeliggøre, hvad eleven skal lære i faget – både for lærere, forældre og elever.


Kompetencemål

21-04-23 Side 10

Kompetenceområde Kompetencemål

x. klassetrin x. klassetrin x. klassetrin x. klassetrin

(Kompetenceområde 1)




Færdigheds- og vidensmål

• Færdigheds- og vidensmål ‘nedbryder’ kompetencemålene i temaer (‘målpar’) og faser (progression):• Faser giver bud på progression frem mod kompetencemål. Der

formuleres en fase pr. klassetrin, der indgår i trinnet (fx 3 faser for 1.-3. klasse)

• Fleksibilitet i tilrettelæggelsen af undervisningen: Faser er knyttet til trin for kompetencemål – ikke bestemt klassetrin.

21-04-23 Side 11

Videns- og færdighedsmål

21-04-23 Side 12

Kompetenceområde

Kompetencemål

Faser Færdigheds- og vidensmål

1. Eleven kan Eleven har viden om



21-04-23 Side 13

Dynamisk understøttende materiale

• Mål kan ikke stå alene• Udvikling af understøttende materiale, der er knyttet til

målene:• Generel vejledning om målstyret undervisning (arbejdet med

læringsmål, herunder undervisningsdifferentiering, evaluering mv.)

• Understøttende materiale i fagene knyttet til de konkrete mål• Udvikling af eksemplariske undervisningsforløb mv.

(Udvikling af fagene)

Proces og status

• 10. okt. 2013 Kick Off • Der er nedsat 27 arbejdsgrupper • Milepæle og sparring med forskergruppe• Arbejdsgrupperne aflevere deres endelig udkast til forenklede

fælles mål og læseplan den 9. april• Offentliggøre i august 2014

21-04-23 Side 14




Documents

Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen