Løsninger til hjælp mod de farlige omgivelser

8/8/2019 Lsninger til hjlp mod de farlige omgivelser

1/29

SCIENTOLOGIGr verden bedre at leve i

Den anvendte religise filosofi, Scientologi, blev grundlagt og udviklet afL. Ron Hubbard, og den tilbyder en prcis vej for alle, s de kan genvinde detsande og enkle i deres ndelige jeg.

Scientologi bestr af specifikke aksiomer, der forklarer tilvrelsens under-liggende rsager og principper, og observationer i et stort omrde inden forhumaniora. Dette er et filosofisk materiale, der bogstaveligt talt angr hele livet.

Denne udfrlige samling af viden har resulteret i, at emnet har toanvendelsesmetoder: Frst en teknologi hvormed en person kan forbedre sinndelige bevidsthed og opn den frihed, som sges inden for mange store

filosofier; for det andet et stort antal grundprincipper, som folk bruger for atforbedre deres tilvrelse. Med hensyn til den sidstnvnte anvendelsesmulighedtilbyder Scientologi intet mindre end praktiske metoder til at forbedre alleaspekter af ens liv det betyder, at der kan skabes nye mder at leve p. Detmateriale, du skal til at lse, kommer fra sidstnvnte kategori.

De data, som prsenteres her, er sammensat af uddrag fra L. Ron Hubbardsskrevne materialer, og de udgr kun t af de mange redskaber, man finder iHndbog i Scientologi. Den hndbog er en omfattende vejledning, som giveradskillige af Scientologis anvendelsesmetoder, og med dem kan man forbedremange andre omrder af tilvrelsen.

I dette hfte har redaktrerne suppleret uddragene med en kort introduktion,praktiske velser og eksempler p resultater med at bruge det.

Din nrmeste Scientologi kirke eller mission tilbyder kurser, hvor du kanforge din forstelse, og yderligere materiale, hvis du nsker at udvide din viden.

Der findes mange nye opdagelser om mennesket og tilvrelsen, som erbeskrevet i Scientologi; s det er muligt, at du stder p ukendte udtryk i dettehfte. Der kommer en beskrivelse af dem, frste gang de forekommer, og desudenstr de i ordlisten bagest i hftet.

Scientologi er til for at blive brugt. Det er en praktisk filosofi, noget man gr.Du kan ndre tingenes tilstand ved at bruge disse data.

Der findes utallige mennesker, der har nsket at gre noget ved de forhold, deser omkring sig, og de har anvendt denne viden. De ved, at tilvrelsen kanforbedres; og de ved, at Scientologi fungerer.

Brug det, du lser p disse sider, til at hjlpe dig selv og andre, s vil du ogsfinde ud af, at Scientologi fungerer.

DEN INTERNATIONALE SCIENTOLOGI KIRKE

Der findes en oversigt over kirker og missioner p www.scientology.org.


2/29


3/29

3

DEFARLIGE

OMGIVELSER

ange er ikke bare overbeviste om at omgivelserne erfarlige, men at de til stadighed bliver mere farlige. Formange er de en strre udfordring, end de har mod p.

Faktum er, at omgivelserne gres mere faretruende,end de i virkeligheden er.

En hel del mennesker er professionelle skabere affarlige omgivelser. Dette omfatter professioner, som har brug

for farlige omgivelser for at kunne eksistere ssom politikeren, politimanden,journalisten, bedemanden og andre. Disse personer slger farlige omgivelser.Det er deres faste holdepunkt. De fler, at hvis de ikke solgte iden om defarlige omgivelser til folk, ville de omgende g fallit. S det er til deres fordelat gre omgivelserne langt farligere, end de er.

Omgivelserne er tilstrkkeligt farlige.

Engang blev den id fremsat, at visse samfund ikke gjorde fremskridt,fordi de manglede tilstrkkelige udfordringer. n af dem, der stttede iden,var den engelske historiker og filosof Arnold Toynbee (1889-1975), sommente, at omrder som Mexico ikke gjorde fremskridt af denne grund.

Toynbees tanker om dette var imidlertid fdt som i et elfenbenstrn ved atsidde p et bibliotek og lse bger og aldrig ved at g ud og tale medmexicanere.

S Toynbee udtalte, med store afgrende udrbstegn, efterfulgt af utalligeuniversitetsgrader: Grunden til, at mexicanerne ikke klarer sig, er, at de ikke hartilstrkkelig med udfordring i deres omgivelser. Grunden til, at Sydamerikaikke er en industrimagt p vej op, er, utilstrkkelig udfordring i omgivelserne.Grunden til, at afrikaneren ikke har net et hjere civilisationsstade, er, at

hans omgivelser har utilstrkkelige udfordringer.


4/29

4

Hvad vidste Toynbee om det? Han brugte al sin tid begravet i biblioteketmed at lse bger, som var skrevet af mennesker, som havde brugt deres tidbegravet i biblioteket! Det er ikke sdan, man lrer om livet.

P Filippinerne, for at nvne et yderligere eksempel, ankommer en kk,energisk hvid mand, og han rdgiver de indfdte igorotter en stamme sombebor de nordlige bjergrige dele af Filippinerne. Han siger: Hvis I bare villehugge en sti fra landsbyen ned til floden og tage en oksekrre ned til flodenom morgenen og fylde en vandbeholder og kre den tilbage til landsbyen, sbehver jeres kvinder ikke at g den lange vej til floden. I burde straks g igang med dette offentlige arbejdsprojekt.

Han bliver dybt krnket over, at de ikke jeblikkeligt gr, som han foreslrog gr sin vej, mens han tnker: Aha! Disse mennesker har utilstrkkeligeudfordringer i omgivelserne. De har ikke noget at leve op til. Ingen ambitioner.Ikke som os i Vesten. Vi har udfordringer i vores omgivelser.

Denne fyr havde udfordringer i sine omgivelser? Hans mor madede hammed havregryn og farmand skrev checks, mens han gik p universitetet, ogvejen var brolagt i alle retninger med hjlpemidler og kretjer. Omgivelserne

var allerede tmmet, s han kunne sagtens st der og vre kk.

Men hvordan er omgivelserne i virkeligheden for denne igorot, nr hansidder ved ilden og lytter til, at den hvide mand fortller ham, hvordan hanskal hugge sig en sti til floden? Denne igorot har en lille sn, som han elskerhjt, men han ved, at denne lille dreng pga. sygdom og fordrvet mad kun haren spinkel chance for at leve, til han er syv. Han vd, at nr regnen kommer,vil den ikke bare vre behagelig let regn; den vil skylle ethvert korn ud af

jorden og smadre markerne, men hvis han redder noget fra den, vil han mskeleve nogle mneder mere. Han ved, at alt, hvad der skal til, er at g under detforkerte tr og blive bidt af en giftig slange, og det vil vre slut med ham. Medandre ord: han ved allerede, at han ikke kan leve, s hvorfor forsge?


5/29

5

Omgivelsernes udfordring er, med andre ord, fuldstndig overvldendefor mange.

Men betyder det, at der ikke er nogen udfordring i omgivelserne i de mere

civiliserede dele af verden? Slet ikke. Tag for eksempel en ung kunstner fraTerra Haute i Indiana, som flyttede til storbyen New York. Den tilfldigeiagttager ville mske sige, at han flyttede, fordi der ikke var nogen udfordringeri hans omgivelser i Terra Haute. Nej, ogs her var udfordringen for stor.

Denne fyr besluttede sig oprindeligt til at blive maler, fordi han ikke villearbejde i foderstofsforretningen sammen med den fyr, som tvede ham ibrnehaven, tvede ham i folkeskolen og tvede ham i gymnasiet. Tankenom, at skulle arbejde sammen med denne fyr hver dag, var simpelthen formeget udfordring for ham. S blev han kunstner, men ingen i Terra Hautekbte malerier, og ingen troede p det, han lavede. Han havde ingen fremtidder; han kunne se frem til vedvarende sult, da han var ude af stand til atbidrage til samfundet. Det var meget fjendtlige omgivelser. Derfor flyttede hantil venligere omgivelser i Greenwich Village. Han ville hellere d af sult istilhed i Greenwich Village end blive truet til dde i Terre Haute i Indiana.

Vi nr derfor til den konklusion at enhver uanset hudfarve som ikke

har vret i stand til at n sine ml, m befinde sig i omgivelser, som han finderovervldende. Hans mde at ordne disse omgivelser p m vre utilstrkkeligfor at sikre hans overlevelse. Hans tilvrelse er lige s apatisk eller ulykkelig,som hans omgivelser virker overvldende p ham.

Hvorfor skulle folk s gre sig umage for at f omgivelserne til at virkemere farlige, end de allerede er?


6/29

6

KAOS-

FORHANDLERNE

Der findes dem, man kalder kaosforhandlere. Det er folk, som nsker atf omgivelser til at se meget, meget foruroligende ud. Det er folk, som fler, atde fr en eller anden fordel, hvis omgivelserne kommer til at se mere farligeud.

Et tydeligt eksempel kan ses i aviserne. Der er ingen gode nyheder.Pressefolk smider omgivelserne i hovedet p folk og siger: Se, det er farligt.Se! Det er overvldende. Se! Det er truende. De fortller ikke bare de mesttruende nyheder, men gr dem ogs mere sensationelle ved at gre dem vrre,end de er. Behver man mere bevis for deres hensigter? Dette er kaosforhandleren.Han fr betaling for, hvor truende han kan gre omgivelserne. At lnges eftergode nyheder er dumdristigt i et samfund, hvor kaosforhandleren hersker.

Kaosforhandleren har en masse allierede blandt folk med konomiskeinteresser.

Og tro ikke, at det er tilfldigt, at det nuvrende retssystem tager en farligkriminel, smider ham i fngsel, gr ham mere asocial og mere farlig, ogderefter slipper ham ls i samfundet igen. Jo mere forbrydelse, desto mere

politi skal man bruge.

Den slags ider findes i udstrakt grad i samfundet. Det er ikke bareavisjournalisten eller politikeren ogs andre personer hist og her beskftigersig med det.

En masse folk bruger hele deres liv som professionelle kaosforhandlere; deplager folk omkring sig til dde. Andelen, der gr dette, kan vre s hj som

n ud af fire. Tag for eksempel en husmor, der arbejder som kaosforhandler


7/29

7

inden for sit omrde hun tnker om sin mand: Hvis jeg bare kan greHenrik bekymret nok, vil han gre, hvad jeg siger. Hun arbejder udfra en id

om, at det er ndvendigt at sprede forvirring og forstyrrelse. Men samtidigt erhun ogs bekymret: Jeg undrer mig over, hvorfor Henrik ikke har succes.Hun gr ham selvflgelig syg.

Sandheden er imidlertid denne: omgivelserne er ikke s farlige, som debliver gjort til aldrig. Men en masse mennesker og enorme pengebelbfabrikerer de farlige omgivelser. I 1960erne var en stor del af USAs budgetfaktisk remrket til atomkrig. Men hvis de ikke havde udviklet truslen, ville

der ikke have vret nogen. De penge, der finansierede rdslerne, havde travltmed at underbygge rdslerne.

De, der fr deres indkomster, bevillinger eller offentlighedens interesseudfra mngden af forstyrrelse, har ingen fordel af at skabe fredelige omgivelser.

En beroligende indflydelse

Alt, hvad der kan skabe fred eller rolige omgivelser, mder modstand frade konomiske interesser, som sttter urolige omgivelser.

I takt med at Scientologi har fremgang i et omrde, bliver omgivelserne mere ogmere rolige. Ikke mindre eventyrlige, men roligere. Med andre ord formindskes denmulige fjendtlige, uopnelige og urrlige trussel fra omgivelserne. n, der ved mereom sig selv, andre og livet, og som fr mere kontrol over situationen, har frreproblemer i sine omgivelser. Selv om den s kun er formindsket en smule, er

den dog formindsket.


8/29

8

Aviser kan have endeprimerende effektp n.

Eftersom deovervejendebeskftiger sig meddrlige nyheder,fremviser de generelt ettrist billede af verden.

Man kan bre rundtp de drlige nyhederog f et negativt

fordrejet indtryk afomgivelserne, sommske i virkelighedener ganske fredelige.


9/29

9

Selv n, der kun har hrt lidt tale om Scientologi, har mindre virvar i sineomgivelser. En person, der er mindre truet af omgivelserne, har det med atkomme sig. Han bliver mindre apatisk. Han tror, at han kan gre mere ved livet.Han kan n lidt lngere ud og kan derfor have en beroligende indflydelse psine umiddelbare omgivelser.

Efterhnden som det fortsatte p denne mde, ville vi f flere og flere, somkunne bringe mere og mere ro i omgivelserne eller klare ting bedre og bedre.Det er kun de ting, som ikke bliver klaret, som er kaotiske. Det ville resulterei en situation, hvor truslen fra omgivelserne ville udd. Disse overvldende,

magtfulde omgivelser ville blive mere og mere tamme. Folk ville blive mindrebange. Du ville f strre og strre chance for at hndtere de faktiskeproblemer, i stedet for at folk opfinder problemer for at tjene penge p det. Detville vre et anderledes samfund.

Kaosforhandleren kan imidlertid ikke lide beroligende indflydelser. Hanvil bekmpe alt, som mindsker forstyrrelserne i omgivelserne.

En kone har for eksempel sin mand fuldstndig under tflen. Hun srger

for, at han er bekymret og uligevgtig morgen, middag og aften.

Hvis manden nu giver sig i kast med noget, der bringer mere ro tilomgivelserne, vil konen sl til. Hvis han er mindre urolig, har hun mindrekontrol over ham. Hun ville selvflgelig kmpe imod det, der gjorde hendesmand mere rolig.

Alligevel bryder forstyrrelser og kaos sammen, nr det str over forsandhed. Det er lgne, som bevarer universet i en konstant forstyrret tilstand.

Indfrelse af sandhed i et samfund ville skabe roligere omgivelser med mindreforstyrrelse og derfor mindre, som kaosforhandlerne kunne franarre samfundet.


10/29

10

MDERAT

FORMINDSKETRUSLENPFolk sger efter mindre truende omgivelser eller i det mindste en mde, s

man lettere kan udholde de omgivelser, man lever i.

Iden om de farlige omgivelser vil vre forstelig for en person, ligegyldigthvor vagt det siges til ham. Bare den id, at han betragter omgivelserne somfarlige og overvldende, og at han ikke helt ved, hvor faren eller overvldelsenkommer fra, er en enorm visdom.

Dette er hans liv: trkkende sig tilbage fra yderst truende omgivelser somkan overvlde ham nr som helst, ude af stand til at gre fremskridt medhensyn til strre udholdenhed eller evner til at klare de truende omgivelser.

Et individs sundhedstilstand, fysisk og psykisk, hans aktivitets- ogambitionsniveau styres alle afhans id om omgivelsernes farlighed.

Derfindes reelle farer i omgivelserne, men der er ogs omrder, som manfr til at virke mere farlige, end de faktisk er.

Hvis en person derfor fres ind i disse omrder af sine omgivelser ogbringes til at se nrmere p dem, kan han selv opleve, at omgivelserne ikke er

s farlige, som man fr dem til at virke. Med forget tillid til sin evne til at klarei det mindste disse omrder i sine omgivelser, vil hans helbred, velbefindende,psykiske sundhed og aktivitetsniveau ogs forges.

En rkke enkle procedurer kan hjlpe en person til at forbedre sinkontrol over sine omgivelser. Hovedsprgsmlet for alle disse teknikker erHvilken del af omgivelserne er ikke truende? Hvis man kan f ham til atskelne og finde ud af, at der er visse dele af omgivelserne, som ikke er truende,

vil han gre betragtelige fremskridt.


11/29

11

Hvad er individets forventning p dette niveau? Det kan vre s lidt, somat han ikke vil blive s forskrkket, nr drklokken ringer. Det lyder som enlille forbedring; alligevel vil det vre ganske virkeligt for ham.

Han vil mske bare ordne det, s han ikke har den pinefulde fornemmelse,

nr han vgner om morgen, at noget skrkkeligt vil ske, hvis han str ud afsengen og mske forventer han ikke, at fornemmelsen vil forsvinde helt,men hber blot, at den vil svkkes.

Dette ville vre virkelige gevinster for ham, og han ville vre glad for dem.Det sjove er, at de gevinster, han faktisk vil f, vil overstige forventningerne ide fleste tilflde.

Her er de procedurer, du kan bruge til at opn dette:

1. Find noget som ikke er en trussel

Hvis en person bliver alt for oprevet eller forvirret, kan man f ham til atse sig omkring i sine omgivelser og finde noget, som ikke er en trussel for ham.Bliv ved med at gre dette, indtil personen er meget lykkelig eller lettet og harfet en erkendelse om sig selv, omgivelserne eller livet i almindelighed.

En person kan ogs bruge denne teknik direkte p sig selv. For eksempelkan et individ sidde p sit kontor og vre meget bekymret over noget. Han

sidder mske ved sit bord med papirstakke voksende omkring sig. Alt ser udtil at vre kaos, og han fler sig fuldstndigt overvldet. Personen br vrei stand til at se p papirerne p sit bord (kilden til truslen) og finde noget veddem, som ikke er en trussel. Ved at gre en sdan opdagelse vil truslen blivemodvirket.

2. Lad vre med at lse avisen

Dette er meget simpelt. Sig til personen: Lad vre med at lse aviser i to

uger og se, om du ikke fr det bedre.


12/29

12

Hvis han ikke lser aviserne i to uger, vil han selvflgelig f det bedre.

Sig s til ham: Prv nu at lse aviserne i en uge, og sidst p ugen vil duopdage, at du har fet det vrre. Beslut dig s for, om du br have opmrksomhedp aviserne eller ej.

Dette kunne foresls til en person, som et simpelt eksperiment. Det er ikkeengang et dyrt eksperiment det er faktisk billigere ikke at kbe aviserne, endat kbe dem.

Dette er en simpel handling, men en meget effektiv n, som kan ndre en

persons syn p livet mrkbart.

3. G en tur

En anden mde at f en person til at se p omgivelserne og opdage, at deikke er s truende, er en metode, der hedder g en tur.Hvis en person hardet drligt, s f ham til at g en tur og se p ting, mens han gr.

Bestrbelserne her gr blot ud p, at f individet til at inspicere omgivelserneog opdage, at der er en anelse mere sikkerhed i dem. Man vil bare havepersonen til at se og lgge mrke til, om omgivelserne er s farlige, som deser ud til.

G en tur og se p ting er det mildeste rd, du overhovedet kan give tilnogen, og det er nsten sikkert, at det giver resultater, hvis personen vil gredet. Det er ganske effektivt.

4. Find noget som ikke er fjendtligt mod dig

Der er folk, som fler, at alle i omgivelserne er fjendtlige mod dem.

For en sdan person er der en anden teknik, som vil mindske hans frygt.

Man kunne bruge t af flgende sprgsml afhngig af situationen.

Eksempler p disse er:


13/29

13

Find noget, folk siger eller gr her i nrheden, som ikke er fjendtligt

mod dig.

Er der n person i firmaet, som ikke er aktivt fjendtlig mod dig?

Blev der sagt noget i dag, som ikke var direkte fjendtligt mod dig?

Sprg personen om en af de ovenstende ting (eller et tilsvarende sprgsmlmed en formulering der passer bedre til personens situation). Sprg ham foreksempel: Er der n person i firmaet, som ikke er aktivt fjendtlig mod dig?

Fortst med det, indtil personen har det bedre og er lykkeligere, og har

fet en erkendelse om sig selv, omgivelserne eller livet i det hele taget.

5. Hndtering af et tab

En fyr, som lige har mistet sin pige eller en kvinde, som har mistet sinmand, fler den frygtelige tristhed, der smitter af p alt. Faktisk vil alt iomgivelserne tale til ham eller hende om den mistede elskede. Det vil, i enperiode, vre umuligt for ham at se sig omkring uden at blive mindet omdenne person.

Nr ens koncentration har vret centreret omkring et individ, er detsommetider komplet umuligt ikke at forbinde alting med denne person.Tricket er at finde noget, som ikke minder personen om den, han eller hunhar mistet. Man kan risikere at skulle lede lnge, fr man finder noget.

Dette er mden at komme sig oven p et krlighedsforhold. Situationen erfaktisk enkel: individet har identificeret alt i omgivelserne med sin situation.

Ved at henlede personens opmrksomhed til ting i omgivelserne, som ikke erforbundet p denne mde, og ved at f ham til at finde ting, som ikke aktivtminder ham om det, fr man en skelnen, hvor der fr var identifikation. Oghvor der er skelnen, kan intelligens og dmmekraft komme tilbage.

Gr flgende:

Fortl vedkommende, at du vil hjlpe ham. Sig til ham eller hende: Findnoget, som ikke minder dig om _________ (navnet p personen, som han

eller hun har mistet).


14/29

14

Gentag kommandoen og f vedkommende til at finde noget andet, somikke minder ham eller hende om personen, indtil han eller hun fr enerkendelse, og fler sig bedre tilpas med situationen.

Denne simple procedure kan hjlpe personen med at komme sig overhans eller hendes mistede krlighed og begynde at leve igen.

6. Arrangr ens liv

Ved at f et individ til at planlgge et liv han kunne leve roligt og udentrusler, vil det liv, han lever nu, blive mindre truende.

Lad os for eksempel tage den stakkels fyr, som er fuldstndig i trdemllen:

han er ndt til at beholde sit arbejde, selvom det ikke giver nok, og der ingenmuligheder er for forfremmelser. Hvis han mister det, tror han ikke, at hankan f et andet, eller han vil ikke vre i stand til at overleve. Manden harsprret sig selv inde, og han fler, at omgivelserne er meget fjendtlige.

F ham til at planlgge et liv, som ikke ville vre s truende, og han vilblive i stand til at fortstte, mere lykkelig og rolig i sit job, uanset hvorfantasifulde eller tilsyneladende uopnelige hans planer er.

7. Skaf dig af med ting, der gr dig oprevet

Der er en anden handling, som simpelthen bestr i at f personen til atholde op med at gre ting eller have at gre med folk, som gr ham oprevet.

Man kunne sige: Hold op med nogle af de ting i dit liv, som gr digoprevet.

Hvem gr dig oprevet? O.k., lad vre med at tale med dem et stykke

tid.

Hvilke aktiviteter fr dig til at f det vrre? O.k., bare lad vre med at

gre dem et stykke tid.

Hvilke ting i omgivelserne er ikke rigtig en trussel mod dig? Udmrket,

har du fundet nogle af dem? Godt. Omgs med dem. Lg mere mrke til

dem.

Dette vil gavne personen mere, end man mske kan forestille sig.


15/29

15

Et oplstkrlighedsforholdkan fre til, at alt iomgivelserne minderpersonen om tabet.

Men personen kanhjlpes igennem det.Hvis man kan findenoget i omgivelserne,som ikke minder omden tabtekrlighed

vil personensopmrksomhed blive

frigjort, og hun fr detbedre.


16/29

16

KONFRONTERINGMan kan roligt regne med, at der altid er noget ved en situation, sompersonen kan konfrontere med konfrontere mener vi: Nemt at kunne st

over for uden at vige tilbage.

Dette er et princip, som danner grundlaget for en lsning for mange, somer overvldede af deres omgivelser.

En socialarbejder besger f.eks. fru Olsen i hendes lejlighed. Fru Olsen haren frygtelig masse problemer, og hun fortller om dem til socialarbejderen

hendes mand er fuld hele tiden og kommer aldrig hjem med lnnen, og hendesmbler er alle i stykker, og brnene har ikke noget tj, og det er umuligt atholde lejligheden ren og s videre.

Socialarbejderen kan virkelig n langt, hvis han kan finde noget, som kankonfronteres af den person, han forsger at hjlpe, og rent faktisk fvedkommende til at gre det. Selv om det lyder meget enkelt og harmlst, hardet stor anvendelighed.

Folk, der arbejder med socialt arbejde, undlader normalt simpelthen at sep de problemer, der er, og derp gre noget ved de problemer, som der kangres noget ved, og som nogen kan konfrontere at gre noget ved. Resultateter, at socialarbejderen har fiasko, fordi han aldrig giver nogen noget, som dekan gre.

Den velmenende socialarbejder siger: Det, du skal gre, fru Olsen, er, at

gre stedet her rent fra enden til anden vi har trods alt givet dig sbe. Og fdine brn vasket og i det pne nye tj, som vi har sendt dig. S vil jeg lige tageen snak med din mand om hans drikkeri.

Selv om fru Olsen ville have gjort det hele rent og fet brnene i rent tj,ville hun og socialarbejderen skilles i vrede. Socialarbejderen har netop fortaltfru Olsen noget, som hun af erfaring ved ikke kan lade sig gre. Ingen kansnakke med hendes mand om hans drikkeri. Selv hvis hele hren blev sat ind,tror hun ikke, at det ville gre noget ved hr. Olsens drikkeri. Fru Olsen vil

ikke tage notits af noget, som socialarbejderen siger eller gr fra nu af.


17/29

17

Antag, derimod, at socialarbejderen lyttede omhyggeligt til fru Olsen og sanvendte princippet om at give hende noget, som hun faktisk kunne konfrontereat gre. Han har mske lagt mrke til, at fru Olsen har tmt askebgeret forham i lbet af samtalen. Han siger derfor: Ved du, hvad jeg ville gre? Jeg villebegynde p det her lidt ad gangen og f stedet her gjort rent. Hvad med atholde askebgrene tmte? Hun bliver mske lidt vred p ham, men nrsocialarbejderen gr, vil fru Olsen g rundt og tmme askebgre.

Det er ndvendigt at finde noget, personen kan konfrontere at gre, for at

f ham eller hende til at blive enig i at gre det. Det frste niveau af hjlp erder kan gres noget ved det og det andet niveau indeholder elementet somdu kan gre. Det at give personen noget, som han eller hun kan konfrontereog faktisk f gjort, begynder at give vedkommende den id, at alle problemernekan klares. Det nste, der sker, er, at fru Olsen kan finde p at begynde at fden id, at hun kan gre noget for at f hendes mand til at holde op med atdrikke.

Princippet om, at give en person noget, som de kan konfrontere at gre, erumdeligt brugbart inden for mange omrder.

Folk ved ofte ikke, hvordan de skal komme videre i livet. De ved, at de ikkekan forbedre noget i livet, at det er umuligt at f det bedre overhovedet. Menved at bruge dette princip, kan man nemt vise, selv for en hel gruppe, at determuligt at f det bedre. Det kunne gres som flger:

Begynd med at give flgende rd til den person, som du vil hjlpe: Laven kort liste p et stykke papir over de problemer, som du har i livet.

Nr han har gjort det, s sprg: Hvilket af disse er det nemmest for digat konfrontere? Skriv det ned.

Sig s: Skriv ned, hvad du er helt sikker p, du kunne gre ved densidste ting, som du skrev ned.

Til sidst siger du: Se p det sidste, du skrev nederst p siden. Gr det!


18/29

18

En person kanvre i en situa-tion, som virkerovervldende pham, s han grikke noget veddet.

Men han kanhjlpes ved atfinde noget vedomstndighe-derne, som hankan konfrontere.

Hvis han kanklare t aspekt afsituationen, vilhans syn p det

blive mrkbartforbedret, og hanvil blive i stand tilat klare denfuldstndigt.

HASTER


19/29

19

Brug af dette princip kan vre til stor hjlp for folk i socialt arbejde, iledergrupper, inden for undervisning og mange andre omrder.

Fortl ikke folk om problemer, som de ved, de ikke kan gre noget ved og

forvent, at de er begejstrede over at opn et eller andet.

Hverken det udpegede problem eller den foreslede lsning m overstigeden berrte persons evne til at konfrontere. Der er ikke noget lettere end atvideregive en id, men iden m ikke overstige potentialet til at konfronterefor den person, som skal udfre den.

Rkkeflgen er: Hvad er situationen? Hvilke dele af situationen er potentielt

konfrontrbare? Og hvilke dele af denne situation vil nogen gre noget ved?

De fleste holder op med at give rd, fordi deres rd aldrig flges. Men hvisman fulgte disse regler, ville man vre en meget succesfuld rdgiver.

Da det, som folk bliver bedt om at gre, er konfrontrbart for dem, vil devre i stand til at hndtere deres problemer med succes. Som resultat vil deblive i stand til at se og konfrontere en strre del af deres vanskeligheder, ogrkkeflgen ovenfor kan gentages. En ny gennemgang af den overordnede

situation vil afslre, at de har et forbedret syn p, hvilke af deres problemerder er potentielt konfrontrbare.

Det eneste problem, man kan stde p, er, at folk somme tider fr formeget fart p, og som en baby, der lige har lrt at g, lber tvrs igennemrummet i fuld fart. Desvrre ryger de p halen for hvert tredje skridt. De bliverfor ambitise. Det skal man tage i betragtning og advare personen med: Grikke mere end dette lige nu.

Hvis du gr frem ved at (1) hurtigt vurdere, hvad personen mener, der ergalt; s (2) find ud af, hvilke af disse punkter han kan konfrontere; s (3) findud af, hvad han vil gre ved det punkt, han ved, han kan gre noget ved; ogs (4) f ham til at gre det, og nr du nr hertil, s hold stdigt fast i at ftingen gjort, s vil du f enighed med stort E hver gang.


20/29

20

DENVIRKELIGEVERDENIflge kaosforhandleren m verden under ingen omstndigheder blive et

bedre sted. Og s lnge politikere bevger sig opad ved hjlp af skandaler,det militre system bliver federe i kraft af mere krig, og medierne profitererved at sprede drlige nyheder, vil der vedblive med at vre nogle, der trivesved kaos.

Men dette er den skabte verden, ikke den virkelige verden. Bag alle disseforstyrrelser og forvirringer er der en roligere verden. Det er n, hvor man kanleve og fle sig bedre tilpas, en verden hvor folk gr heltegerninger og naboer

hjlper hinanden, og folk overvinder al modgang ved at vre fremragendedygtige.

Forskellen mellem en kompetent person og en inkompetent person ses ihans omgivelser. En person er enten pvirket af sine omgivelser eller er i standtil at pvirke sine omgivelser.

Psykologen fra det 19. rhundrede med de forkerte kilder forkyndte, atmennesket var ndt til at tilpasse sig sine omgivelser. Denne usande pstand

hjalp til med at starte en degenerering af menneskeracen.

Sandheden er, at mennesket er s succesfuldt, som det tilpasser omgivelsernetil sig selv.

Det at vre kompetent vil sige at have evnen til at styre og arbejde medting i omgivelserne og omgivelserne selv.

Ved at erkende kaosforhandlerens vrk kan folk begynde at kontrollere

deres omgivelser bedre. s


21/29

PRAKTISKEVELSERHer er nogle velser, der har at gre med at klare de farlige omgivelser. Ved at

udfre disse velser vil du forge din forstelse af, hvordan du kan hjlpe folk

med at tage sig af problemerne og vanskelighederne i deres liv.

1Se dig omkring og find eksempler p, hvordan omgivelserne er gjort farligere,end de faktisk er. Gr dette, indtil du er sikker p, at omgivelserne er gjortfarligere, end de faktisk er.

2G en tur rundt i kvarteret, mens du ser p ting. Sammenlign, efter turen,hvor truende omgivelserne s ud fr og nu.

3Find en ven eller et familiemedlem, som fler sig overvldet af omgivelserneog hjlp dem ved at bruge n af de syv teknikker fra afsnittet Mder atmindske truslen p.

4Hjlp en person ved at f ham til at skrive en kort liste med problemer, han

har i sit liv. F ham s til at finde hvilken et, der er lettest for ham atkonfrontere. F ham til at skrive det ned. F ham s til at skrive ned, hvad han ersikker p, han kan gre ved den sidste ting, han skrev ned. F ham til slut til attage den sidste ting, han skrev ned og gre det.

21


22/29

RESULTATERMEDATBRUGEDET

L. Ron Hubbard har stillet simplehandlinger til rdighed, som man kan brugetil at hjlpe andre, som er overvldede aflivet. Folk, som bruger disse, opdager, at dehar nogle meget basale men yderst effektive

vben mod den kyniske generalisering ellerhblse holdning, at alt er slemt overalt,

og der er intet hb for mennesket ellernoget andet.

Det aspekt, der mske er bemrket oftestom denne aktivitet at hjlpe andre med atblive mere forrsagende over farligeomgivelser er, at det faktisk krver megetlidt at hjlpe andre og give dem lidt hb.Dette afspejles i de flgende historier.

En kvinde, der havde studeret Hubbardsopdagelser om, hvordan man hjlpernogen med at konfrontere og hndtere

farlige omgivelser, sagde flgende ang-ende teknikkens effektivitet:

Min veninde besgte mig aftenen efter,jeg var frdig med at studere dette og hun varfuld af problemer, som hun ikke havde noglelsninger p. Jeg anvendte Hubbards teknikog bad hende om at lave en liste over ting,

som var problemer i hendes liv, og s markerehvilket, hun syntes, var den letteste at konfron-tere. S bad jeg hende om skrive, hvad hun varsikkerp, hun kunne gre ved den. Virkningenaf disse sprgsml var forblffende. Hun blevstraks meget munter, hvor hun havde vretmeget nedtrykt, da hun kom. Hun smuttedestraks ud for at ordne problemet, selvom jegaldrig fr havde set denne kvinde forsge at

hndtere noget som helst i sit liv fr hun haraltid bare beklaget sig! Jeg s igen, at medScientologi kommer man langt med lidt!

Det var en normal del af livet for enkvinde fra Omaha i Nebraska konstant atblive overvldet i sit arbejde, indtil hunmodtog hjlp fra en ven.

Jeg ophobede rutinemssigt flere og

flere ting, der skulle gres og frdiggjordealdrig nogen af dem. Efter et par uger villedet ende i grd, da jeg flte mig overvldetaf overanstrengelse Verden s ret forfrde-lig ud og folk i den virkede alle ret ond-skabsfulde mod mig. En ven fortalte mig,hvordan jeg kunne nedskrive en liste med mine

problemer, finde det, jeg kunne konfrontere,og s gre noget ved det. Fra da af fik jegkontrol over situationen ved bare at tage et

Ja

29%

Ikke-scientologer

Ja

0%

Scientologer

ANGENDEFREMTIDEN

SVARPSPRGSML

FRYGTERDUFREMTIDEN?

Det er en heltanden sag at semorgendagen ijnene for dem,der anvenderScientologi end

for dem, der ikkegr det.

22


23/29

problem af gangen, lse det p en kreativmde og s g videre til den nste, i stedet

for at drukne i hvor umuligt det alt sammens ud. Derefter s verden ikke s ondskabsfuldud, da jeg havde kommandoen. Det vardet frste stykke Scientologi viden, nogennogensinde havde anvendt p mig, og jeg

har brugt det i mit liv lige siden. Nu er jeg istand til at nyde mit arbejde meget mere.

En californisk kvinde var ude af stand tilat se andre i nd uden at gre noget ved

det og brugte derfor Hubbards teknikker

til at hjlpe dem. Hun havde stor succes

med disse simple lsninger.

Jeg hjalp en mand og hans kone, som

jeg mdte i bussen en dag. Konen grd af neller anden grund. Jeg fik hende til at se pde ting i hendes omgivelser, som hun ikke

flte var fjendtlige mod hende. Hun livedeop og begyndte at finde ud af, hvordan hunkunne lse sine problemer. En anden ganghjalp jeg en mand, som havde vret megetnedtrykt og hysterisk i sine omgivelser, medat flytte til et andet sted og g daglige ture.

Han blev meget mere fornuftig og begyndteat rkke ud og hjlpe andre i sin egenskabaf skolelrer. Jeg har ogs hjulpet mine egne

familiemedlemmer over en nedtrykthed overmin bedstemors dd, ved at bruge simple

processer. Dette frte sjovt nok til stabilitetog en flelse af ro, selv gennem denne svretid. Dette er enkel teknologi, som simpelthengr livet lettere og meget mere behageligt forandre.

En hawaiiansk kvinde mente, frhun havde studeret nogen af Hubbards

teknikker, at verden var fuld af folk, som

man ikke kunne stole p. Her er, hvad der

skete, da hun lrte om den sande kilde til

farerne i omgivelserne:

Det gik op for mig, at jeg havde set

p alt fra en anden persons synspunkt. Vedat ndre mit synspunkt s verden helt

anderledes ud. Det var overhovedet ikke den

verden, som jeg hidtil havde lrt om! Dette

ndrede s mange ting for mig, at jeg faktisk

begyndte at leve.

Jeg blev i stand til at observere bedre,

bare ved at se hvad der faktisk var der.

Omgivelserne var ikke s farlige lngere,ikke s skrmmende. Jeg havde lrt, da jeg

var meget ung, at man skal holde munden

lukket og vre meget forsigtig, da man ikke

kan stole p nogen. Da jeg faktisk kiggede,

fandt jeg ud af, at der var masser af folk

omkring mig, som var venlige. Dette bnede

op for min kommunikation, da jeg kunne

sige: Det er ikke sandt se p det, det og det.

Jeg brugte denne Scientologi teknik i etradio-show. Folk ringede og spurgte om ting.

Jeg fik en fyr til at indse, at han faktisk

kunne have succes i livet ved at lgge

mrke til, at andre omkring ham overlevede,

og at han havde fet forkerte oplysninger.

Han klarer sig godt i livet nu. Hans verden

er, ligesom min, ndret fra kedeligt grt til

et sted fuld af klare farver og glde.

23


24/29

En kvinde fra Tyskland havde flgendeat sige om den hjlp, hun gav en nabo:

I morgen er det onsdag, den frste ons-

dag i mneden, hvor min nabo kommer over

til mig for at snakke om alle sine sorger over

en kop af kaffe, sdan som hun altid hargjort i de sidste tredive r. Gennem rene,

mens brnene stadig gik i skole, plejede der

at vre konkrete problemer at snakke om ognogle gange fornjelige ting. Men s dde

hendes mand og brn i en tragisk ulykke.

Efter det var der ikke andre emner at snakke

om. Men jeg kunne ikke bare afvise hende,

kunne jeg? Ved afslutningen af disse ons-dagsaftener, plejede jeg altid at vre helt

udslidt. For nylig viste en anden kvinde mig,

hvordan jeg kan hjlpe en, der er helt ude afden, s jeg besluttede, at jeg nste gang ville

tage hende med en tur i parken. Og det

gjorde jeg s. Jeg afbrd hendes protester

imod det med venlig bestemthed, viste hende

alle mine favoritsteder og opdagede ikke sf nye ting selv; dem viste jeg hende ogs.

Der er dejligt herude sagde min nabo, og

jeg s hende smile for frste gang i manger.

Nogle gange kan presset p arbejdspladsenstige til et punkt, hvor det nsten overvlder

en. En kvalitetschef i et californisk firma

fik hjlp fra sin chef, genvandt fatningen

og vendte tilbage til arbejdet med fornyede

krfter.

En dag var jeg helt ude af den, jeggrd p arbejdet, uden at vide hvorfor.

Jeg kunne ikke pege p, hvad der vargalt. Jeg vidste bare, at jeg var helt ude af den.

Jeg kunne ikke tillade mig at have det sdan,slet ikke over for andre, der var afhngigeaf mig. Min chef bad mig g en tur og se

p tingene, mens jeg gik. Jeg gik en tur pfemten minutter. Jeg begyndte at fle mig godttilpas og efter lidt tid var der faktisk ikkespor tilbage jeg var ikke lngere ude af den.Da jeg begyndte p gturen, vidste jeg ikkeengang, hvad det var, jeg var oprrt over. Menmens jeg gik, blev jeg klar over, at jeg ikkehavde vret villig til at tage mig af en del afdet, jeg skulle gre den dag. Jeg kom frem til enlsning p hele problemet.

Jeg vendte om og gik tilbage og klaredesituationen fuldt ud.

En forretningskonsulent med mange rserfaring har haft succes den ene gang efterden anden med at redde folk fra truendeomstndigheder.

Det er meget almindeligt, at de menne-

sker, der kommer til mig for at f hjlp,lever i omgivelser, som de selv anser for at vre

farlige. Ved at lade det ene lille problem efterdet andet hobe sig op, uden at det bliverhndteret, er det bde sikkert og vist, at de inste jeblik str med en situation, der sertruende ud. P det tidspunkt, hvor de ringertil mig, sidder de ofte med et rod, de er ved atdrukne i, og ingen umiddelbar udvej.

24


25/29

Men der er selvflgelig en udvej. Gangp gang har jeg haft utrolig succes med atbruge Hubbards teknik, hvor man finder denene ting, som personen kan konfrontere oggre noget ved, og fr ham eller hende tilvirkeligt at gre noget ved den. Den lettelse,der kommer ud af det, det genvundne hb og

den genoplivelse af ns forml kan vrenoget helt srligt. At f nogen tilbage i spil-let p denne mde er en givende oplevelse.

En skolelrer fra Arizona fandt et vrk-tj, der var mere effektivt end slet og retsympati, hvis man vil hjlpe en arbejds-kollega, som er meget ked af, at krestenhar slet op.

En morgen, da en af de andre lrerekom, s han utroligt bedrvet ud. Der skulleikke mange sprgsml til for at forst hvor-

for: Hans forlovede havde forladt ham. Vedmiddagstid var han om muligt endnu

mere deprimeret. Det gs i mig ved tankenom, hvordan hans timer med klassen mttehave vret her til morgen.

Nogle af vores venner prvede at trsteham, spge med ham og forsgte sig medandre lignende velmente, men virkningslselsninger, som de sandsynligvis havde lrt

i deres psykologiundervisning.

Jeg trak fyren vk fra de andre og fikham ud at g en tur rundt om i skolensomrde; jeg bad ham om at finde ting iomrdet, som ikke mindede ham om hans

pige. Det varede ikke lnge fr, han dukkedeop af sin dybe og gr tristhed og begyndte attale om en forelsning, han skulle forbe-rede, og hvad han skulle i den kommende

ferie. En fuldstndig forandring. Det red-dede hans dag, og det reddede mange af deelever fra nogle pinefulde timer, hvor deskulle have lyttet til en underviser, som over-hovedet ikke vartil stede.

25


26/29

OM

L. RON HUBBARD

Denne enkle udtalelse fra Hubbard er et typisk eksempel p, hvordan hanlevede sit liv: Jeg kan lide at hjlpe andre og regner det for min strste glde i

livet at se en person gre sig selv fri fra de skygger, der formrker hans dage. Disse

meget betegnende ord beskriver et livsforlb i menneskehedens tjeneste og den

visdom, han har efterladt sig en visdom som gr enhver i stand til at opn de

drmme om lykke og ndelig frihed, de lnge har nret.

Ron blev fdt i Tilden, Nebraska, den 13. marts 1911. Han begyndte sine

opdagelser i en tidlig alder og gik fuldstndigt op i sine medmennesker. Jeg ville

have, at andre mennesker skulle vre lykkelige og kunne ikke forst, hvorfor de

ikke var det, skrev han om sin ungdom, og det beskrev de flelser, der skulle

komme til at lede hans vej i mange r. Allerede som nittenrig havde han rejst over

400.000 km og havde undersgt kulturer p Java, i Japan, Indien og Filippinerne.

Da Ron vendte tilbage til USA i 1929, genoptog han sin formelle uddannelse og

studerede matematik, ingenirvidenskab og det dengang nye emne atomfysik;

alle emnerne gav ham vigtige redskaber til hans fortsatte forskning. Hubbard

begyndte sin forfatterkarriere i begyndelsen af 1930erne for at finansiere sin

forskning, og han blev snart en af de mest lste forfattere af populrlitteratur. Men

han holdt sig altid sit vigtigste ml for je og fortsatte sin primre

forskningsretning med omfattende rejser og ekspeditioner.Da USA trdte ind i Anden Verdenskrig, gik han ind i den amerikanske flde

som ljtnant og tjente som orlogskaptajn p korvetter til at bekmpe ubde. I 1945

var han delvist blind og lam efter skader han havde pdraget sig under

kamphandlinger og blev erklret permanent handicappet. Ved at bruge sine

egne teorier om sindet var han imidlertid i stand til at hjlpe ikke blot sine

soldaterkammerater, men ogs sig selv; han genvandt et godt helbred.

Efter yderligere fem rs intensiv forskning, blev Rons opdagelser prsenteret for

verden i bogenDianetik: Den moderne videnskab om mental sundhed. Som den frste

26


27/29

populre hndbog om det menneskelige sind skrevet direkte til manden pgaden blev Dianetik begyndelsen til en ny ra med hb for menneskeheden og

en ny fase i forfatterens liv. Han stoppede dog ikke sin forskning, og mens det ene

gennembrud efter det andet stadig blev omhyggeligt og systematisk nedskrevet i

slutningen af 1951, blev en anvendt religis filosofi, Scientologi, fdt.

Fordi Scientologi forklarer livet som helhed, er der ingen side af menneskets

eksistens, som L. Ron Hubbards efterflgende arbejde ikke berrte. Hans bopl

var nu skiftevis i USA og England, og hans fortsatte forskning gav lsninger p

sociale drligdomme som faldende uddannelsesmssige standarder og detomsiggribende narkotikamisbrug.

Alt i alt fylder L. Ron Hubbards arbejder om Scientologi og Dianetik 40 millioner

ord fordelt p bndforelsninger, bger og hfter. Tilsammen udgr disse det,

der er efterladt efter en livstid, som varede til den 24. januar 1986. Men historien

er ikke slut med L. Ron Hubbards bortgang; for med 100 millioner af hans bger

i omlb og millioner af mennesker, som dagligt bruger hans teknologi til at

forbedre tilvrelsen, kan det i sandhed siges, at verden fortsat ikke har en bedre

ven.s

27


28/29

ORDLISTE

konfrontere: at st over for noget uden attrkke sig tilbage eller vre undvigende.Evnen til at konfrontere er faktisk evnen til atvre der p behagelig vis og opfatte.

kommunikation: en udveksling af idergennem rum mellem to personer.

proces: en njagtig rkke anvisninger elleren rkke handlinger, der udfres for at n etnsket resultat.

Scientologi: en anvendt religis filosofiudviklet af L. Ron Hubbard. Det er studiet oghndteringen af nden i forhold til den selv,universer og andet liv. Ordet Scientologikommer fra det latinske ord scio, der betydervide og det grske ord logos, der betyderdet ord eller den ydre mde en indre tankeudtrykkes p, s den bliver gjort kendt.Scientologi betyder sledes viden om at vide.

28


29/29

NEW ERA er et vare- og servicemrke.Bridge Publications, Inc. er et registreret vare- og servicemrke i

Californien og ejes af Bridge Publications, Inc.

DANISH EDITION

2001 L. Ron Hubbard Library. Alle rettigheder forbeholdt.Enhver uautoriseret kopiering, oversttelse, duplikering,

import eller distribution, helt eller delvis, p hvilken som helstmde, herunder elektronisk kopiering, oplagring eller

overfrsel, er en overtrdelse af gldende love.Scientologi, Dianetik, Celebrity Centre, L. Ron Hubbard, Flag,

Freewinds, L. Ron Hubbard underskriften, Scientologi korset(afrundet) og Scientologi korset (spidst) er vare- og

servicemrker, der ejes af Religious Technology Center ogbruges med dets tilladelse.

En L. RON HUBBARD publikation

NEW ERA Publications International ApSStore Kongensgade 53, 1264 Kbenhavn K

ISBN 87-7968-306-1Trykt i Danmark

978-

Documents

Løsninger til hjælp mod de farlige omgivelser