Guide til bedre hjælp

INDHOLD

Indledning

Om denne håndbog

Bekæmpelse af sult

Tilskud af mikronæringsstoffer

Tilsætning af mikronæringsstoffer og bioberigelse

Udbredelse af ernæringsundervisning i lokalsamfund

Første udgaveCopenhagen Consensus CenterKøbenhavn, Danmark© Copenhagen Consensus Center 2010Alle rettigheder forbeholdes.

Det er ikke tilladt at gengive, reproducere eller overføre denne publikation eller dele heraf i nogen form eller på nogen måde - det være sig ad elektronisk, mekanisk, fotografisk, optagelsesteknisk vej eller på anden vis, medmindre der foreligger en forudgående skriftlig tilladelse fra Copenhagen Consensus Center.

Den anvendte valutakurs er et historisk gennemsnit af 2008-2009, OANDA.

4

6

13

21

31

Børnesundhed

Større vaccinationsdækning

Ormekure

Forebyggelse og behandling af malaria

Uddannelse &Rettigheder

Lavere priser på uddannelse & bedre uddannelse af piger

Støtte til kvinders reproduktive rolle

Om Copenhagen

Consensus Center

37

43

49

55

63

70

Indledning

Guide til bedre hjælp

4

Indledning

Menneskets vilkår er forbedret på mange målbare måder. I 1900 levede vi i gennemsnit 30 år; i dag er den gennemsnitlige levealder næsten 69 år. Vi lever sundere og bedre end nogensinde før.

Det betyder imidlertid ikke, at alt er godt nok. Selv om vi på mange områder er på rette vej, bliver de knappe ressourcer alt for ofte brugt til at afhjælpe enkelte, store medieprofilerede problemer, uden at det giver de helt store resultater.

Vi hører relativt lidt om mange af de store problemer, som kan afhjælpes med rimeligt billige løsninger. På trods af de fremskridt, der er sket, mangler 1 milliard mennesker rent drikkevand. To milliarder har ikke adgang til sanitære installationer. Tre milliarder mangler essentielle mikronæringsstoffer i deres kost. En fjerdedel af alle dødsfald i år vil være forårsaget af smitsomme sygdomme, som vi nemt kan udrydde.

Den danske tænketank Copenhagen Consensus Center har til formål at sikre, at fordelingen af nødhjælps- og udviklingspenge forbedres ved at tage udgangspunkt i grundlæggende økonomiske principper. Vi ønsker at bidrage til at sikre, at der kan ske hurtige fremskridt i håndteringen af de globale udfordringer, vi står over for. Vi samarbejder med forskere og nobelprisvindende økonomer om at frembringe veldokumenterede oplysninger til brug for regeringer, filantroper og ngo’er.

Centret bygger grundlæggende på den idé, at en fornuftig anvendelse af økonomisk videnskab kan medvirke til at sikre, at vi opnår de bedste resultater for mennesker og for kloden. Vi beder forskerne om at analysere de mest effektive måder til at bekæmpe de største problemer, som verden står over for.

Vi er fortalere for, at der prioriteres – og det er ikke nemt. Det er meget nemmere at erklære, at vi ønsker at afhjælpe alle store problemer i verden. Men det er desværre ikke realistisk. Selv den rigeste regering eller virksomhed råder ikke over ubegrænsede ressourcer. En krone, der er brugt ét sted, kan ikke bruges et andet sted. Vi narrer os selv, når vi siger, at vi vil klare alle problemer – for det gør vi ikke i praksis. Der er et par få store problemer, som fylder mediernes sendetid og løber med opmærksomheden og pengene.

Det er vores faste overbevisning, at i en verden, hvor en lang række sager konkurrerer om opmærksomheden, er det nødvendigt at føre ressourcerne til de områder, hvor vi kan opnå de bedste resultater. Copenhagen Consensus Centers flagskibsprojekter er vores fireårige analyser af globale udfordringer. Den første konference blev holdt i 2004 og fik The Economist til at erklære, at Copenhagen Consensus var en ”fremragende, visionær idé”. Den seneste Copenhagen Consensus blev afholdt i 2008 og resulterede i banebrydende økonomisk forskning, som vil bidrage til at forme den politiske debat i mange år fremover.

Indledning


5

Copenhagen Consensus Center får mange henvendelser fra privatpersoner, som spørger hvordan de kan yde personlige bidrag, som er i overensstemmelse med, hvad centerets forskningsresultater anbefaler. Med vores håndbog The Guide til bedre hjælp forsøger vi at give svaret på det spørgsmål og at stille vores økonomiske forskning til rådighed for mange flere mennesker. Håndbogen forklarer i konkrete vendinger, hvorfor Copenhagen Consensus Center anbefaler investeringer i bestemte områder, og hvilke resultater der kan opnås. Ved at fortælle personlige historier sammen med formidlingen af forskningen ønsker vi at sætte et menneskeligt ansigt på de udfordringer, som disse initiativer er rettet mod.

Da Copenhagen Consensus Center for nylig offentliggjorde en række forskningspapirer om afhjælpning af fejlernæring i Nairobi, Kenya, blev jeg meget inspireret af at møde de energiske, målrettede mennesker, som kæmper for at tage denne udfordring i Afrika syd for Sahara op. Det er altid en øjenåbner at sætte sig sammen med mennesker fra verdens dårligst stillede områder og spørge dem, hvilke investeringer eller politiske løsninger de kunne ønske prioriteret. De problemer, som ligger dem mest på sinde, er oftest ikke de problemer, som vi hele tiden hører om i medierne, men er derimod på linje med de resultater, som Copenhagen Consensus er nået frem til. Det er meget opmuntrende.

Bjørn Lomborg Bjørn Lomborg er direktør for Copenhagen Consensus Center og international opinionsdanner. Han er forfatter til bøgerne “Verdens sande tilstand” og ”Cool it”. Magasinet Esquire udnævnte ham i 2008 til én af de 75 mest indflydelsesrige personer i det 21. århundrede, den britiske avis Guardian udnævnte ham til én af de 50 mennesker, der kan redde planeten, Foreign Policy udråbte ham til at være en af de ”top 100 intellektuelle”, mens Time Magazine satte ham på listen over verdens 100 mest indflydelsesrige personer. Han er tidligere direktør for Institut for Miljøvurdering og er adjungeret professor ved Copenhagen Business School.

Jeg håber, at du vil finde Copenhagen Consensus Guide til bedre hjælp tankevækkende og nyttig. Det er prisværdigt at hjælpe andre. Denne vejledning har til formål at give dig vished om, at din støtte bidrager til at gøre en utrolig stor forskel.

Om denne håndbog


6

Copenhagen Consensus Centers flagskibsprojekter er fireårige analyser af løsninger på globale udfordringer. På Copenhagen Consensus-konferencen i 2008 gav Copenhagen Consensus Center en række internationalt anerkendte eksperter til opgave at udarbejde forskning-spapirer om omkostninger og fordele ved en lang række forskellige investeringer, der bedst bidrager til at løse verdens største problemer. For at bidrage til debat og diskussion udarbejdede internationale eksperter to forskellige forskningsindlæg om alternativer til de beskrevne løsninger.

Denne forskning er i sig selv et værdifuldt bidrag til den internationale udviklings- og bistandspolitik. Men da det er Copenhagen Consensus Centers grundtanke, at de knappe ressourcer skal prioriteres bedst muligt gik vi skridtet videre. Vi afprøvede og drøftede eksperternes anbefalinger og fandt frem til de mest attraktive løsninger. Resultaterne blev opnået ved at samle otte af verdens mest fremtrædende økonomer: fire modtagere af Nobelprisen i 2004 og fem modtagere af Nobelprisen i 2008. Dette ekspertpanel gik i dialog med alle de øvrige eksperter og kom frem til deres egne konklusioner om fordelene ved hver enkelt af de foreslåede løsninger. De foreslåede investeringer blev dernæst nærmere afvejet i forhold til de andre mulige løsninger.

Ekspertpanelet fik stillet et hypotetisk begrænset budget til rådighed for at skærpe deres fokus og opstillede på baggrund af dette budget en prioriteret liste over de investeringer, som de mener, er de bedste. De markerede anbefalinger nedenfor er de områder, som vi mener, har størst relevans for bidragsydere, og de udgør tilsammen håndbogen Copenhagen Consensus Guide til bedre hjælp:

Om denne håndbog

Vores ønske med denne Guide til bedre hjælp fra Copenhagen Consensus Center er at opstille nogle retningslinjer, som hjælper dig med at beslutte, hvordan dit bidrag – stort som lille – skal være med til at afhjælpe klodens problemer. Vi ønsker på ingen måde at have det sidste ord i din beslutningsproces vedrørende støtte til humanitære formål. Vi er alle sammen påvirket af en lang række faktorer, når vi skal træffe beslutninger om noget så vigtigt, som hvilke gode sager vi skal støtte. Men vi vil i dette dokument skitsere de områder, hvor forskningen i Copenhagen Consensus viser, at selv små beløb kan gøre en stor forskel.

For at give et bedre overblik over de forskellige løsninger, har vi inddelt dem i tre kapitler:

• Bekæmpelseafsult• Børnesundhed• UddannelseogRettigheder

Hvor kommer forskningen fra?

Om denne håndbog


7

INTERVENTION UDFORDRING

1 Tilskud af mikronæringsstoffer til børn (A-vitamin og zink) Fejlernæring

2 Doha-udviklingsagendaen Handel

3Tilsætning af mikronæringsstoffer til fødevarer (jern og salt tilsat jod) Iodization)

Fejlernæring

4 Større dækning af vaccinationsprogrammer til børn Sygdomme

5 Bioberigelse Fejlernæring

6 Ormekure og andre fødevareprogrammer i skoleregi Fejlernæring&Uddannelse

7 Lavere priser på uddannelse Uddannelse

8 Øget og bedre uddannelse af piger Kvinder

9 Udbredelseafernæringsundervisningilokalsamfund Fejlernæring

10 Støtte til kvinders reproduktive rolle Kvinder

11 Bedre indsats mod hjerteanfald Sygdomme

12 Forebyggelse og behandling af malaria Sygdomme

13 Indsats mod og behandling af tuberkulose Sygdomme

14 Forskning og udvikling af energiteknologi med lavt CO2-udslip Global opvarmning

15 Biologiske sandfiltre til rensning af brugsvand Vand

16 Vandforsyning i landområder Vand

17 Betinget økonomisk støtte Uddannelse

18 Fredsbevarende operationer i områder præget af tidligere kikkkonflikter Konflikter

19 HIV-behandling og forebyggelse Sygdomme

20 Omfattende kloakering Vand

21 Øget kirurgisk kapacitet på distriktshospitaler Sygdomme

22 Mikrolån Kvinder

23 Bedre komfurer Luftforurening

24 En større afrikansk dæmning Vand

25 Inspektion og vedligeholdelse af dieselkøretøjer Luftforurening

26 Diesel med lavt svovlindhold i bykøretøjer Luftforurening

27 Partikelfiltre i dieselbiler Luftforurening

28 Skat på cigaretter Sygdomme

29 Forskning og indsats mod klimaforandringerne Global opvarmning

30 Modvirkning af klimaforandringerne Global opvarmning

Om denne håndbog


8

Hvem er ekspertpanelets medlemmer?

Jagdish Bhagwati er professor ved Columbia University ogsenior docent i international økonomi ved Council on Foreign Relations. Han var økonomisk-politisk rådgiver for Arthur Dunkel, Generaldirektør for GATT, særlig rådgiver for FN om globalisering, og ekstern rådgiver for WTO.

Douglass North er Spencer T. Olin Professor in Arts and Sciences vedWashington University, St.Louis og Bartlett Burnap senior docent ved Hoover Institution, Stanford University. I 1993modtog Professor North Nobels mindepris i samfundsøkonomi sammen med Robert Fogel.

Thomas Schelling er professor emeritus ved University ofMaryland. Han var Lucius N. Littauer Professor i politisk økonomi i 20 år ved John F. Kennedy School of Government. I 2005 modtog Professor Schelling Nobels mindepris i økonomi sammen med Robert Aumann.

Nancy Stokey er Frederick Henry Price Professor i Økonomi ved University ofChicago. Professor Stokey er forfatter til fremtrædende publikationer inden for økonomisk vækst og udvikling, samt økonomihistorie.

Om denne håndbog


9

Francois Bourguignon er direktør for Paris School of Economics og tidligere cheføkonom i Verdensbanken. Bourguignon er ekspert i udviklingsøkonomi, offentlig politik, økonomisk vækst, indkomstfordeling og genfordeling, og uligheds- og fattigdomsmåling.

Finn Kydland er Henley Professor of Economics ved Universityof California, Santa Barbara, og direktør for The Laboratory for Aggregate Economics and Finance. I 2004 modtog Professor Kydland Nobels mindepris i økonomi sammen med Edward Prescott.

Vernon Smith er professor i økonomi ved Chapman Universitetets Argyros Schoolof Business and Economics i Orange, California, forsknings-stipendiatstuderende ved George Mason UniversitetetsTværfaglige Center for Økonomisk Videnskab, samt medlem af lærestaben på Mercatus. I 2002 modtog Professor Smith Nobels mindepris i økonomi sammen med professor Daniel Kahneman.

Robert Mundell er professor ved ColumbiaUniversityiNewYork.Han har fungeret som rådgiver for mange internationale organisationer og er kendt som hovedarkitekt bag teorien om optimale valutaområder. I 1999 modtog Professor Mundell Nobelprisen i økonomi.

Om denne håndbog


10

Hvorfor er prioriteringen foretaget af økonomer?

Hvorfor er nogle anbefalinger udeladt?

Det var et bevidst og velgennemtænkt valg at overlade sammensætningen af den prioriterede Copenhagen Consensus-liste til nobelprisvindende økonomer. Miljøforkæmperne vil fortælle dig, at alle ekstra penge skal bruges til at bekæmpe klimaforandringer. Det er uden tvivl den globale udfordring, som vi hører mest om. Men en ekspert i luftforurening vil fortælle dig, at det bør være en topprioritet at rense himlen for den livsfarlige smog. Vores ekspert påpeger måske, at luftforurening er den største miljømæssige dræber i udviklingslandene. Og en person, der har brugt sit liv på at studere konflikter, vil fortælle dig om fordelene ved at mindske risikoen for borgerkrige. Når disse løsninger skal prioriteres økonomisk, er det økonomerne vi skal henvende os til. Økonomer, som er eksperter når det drejer sig om at foretage prioriteringer, er de bedste til at frembringe et samlet overblik. De vurderer de enkelte udfordringer på lige fod. De fokuserer på, hvor de begrænsede midler kan give de bedste resultater, ved at fokusere på fordele og ulemper ved de forskellige foreslåede investeringer.

Når du kigger den ”rå” liste over resultaterne fra Copenhagen Consensus 2008 igennem, vil du bemærke at vi ikke har inkluderet to af de mest anbefalede investeringer: implementeringen af Doha-runden (nr. 2) eller indsatsen mod hjerteanfald i underudviklede lande (nr. 11). Vi har udeladt disse to områder, fordi vi mener at de er mere relevante for de politiske beslutningstagere end for filantroper og bidragydere.

Det er imidlertid vigtigt at understrege, at begge disse investeringer er vigtige.

Det fremgår af forskning, som Kym Anderson har foretaget for Copenhagen Consensus Center, at indførelse af en væsentligt større frihandel ville kunne bidrage til at bekæmpe de fleste af verdens største problemer. Man vil med overraskende lave omkostninger kunne forbedre uddannelses- og sundhedsforholdene, gøre de fattigste mennesker rigere og hjælpe alle med at blive bedre rustede til fremtiden. Et realistisk resultat af Doha-runden vil kunne øge indtægterne på verdensplan med over 15,69 mia. kr. hvert år i resten af dette århundrede. Og over 13,08 mia. kr. ville hvert år gå til udviklingslandene, eller 2.615 kr. årligt i gennemsnit til hvert enkelt menneske i den tredje verden, hvoraf næsten halvdelen i dag overlever for under 10 kroner om dagen.

Hjertesygdomme virker måske ikke som det mest presserende problem for fattige lande, men er skyld i over en fjerdedel af alle dødsfald. Foranstaltninger til

Om denne håndbog


11

at mindske andre risikofaktorer end rygning, dvs. et højt indtag af mættede animalske fedtstoffer, fedme, overdreven indtagelse af alkohol, fysisk inaktivitet og et lavt indtag af frugt og grøntsager, har ikke haft den store succes. Det fremgår imidlertid af Dean Jamisons forskning for Copenhagen Consensus Center, at det er omkostningseffektivt at behandle akutte hjerteanfald med billige lægemidler. Ved at bruge 1,05 mia. kr. kan man afværge flere hundredtusinde hjerteanfald og opnå besparelser, der er 25 gange højere end udgifterne. Det kan opnås ved ganske enkelt at give ofre for hjerteanfald adgang til billig medicin.

Hvilke organisationer skal jeg give mine penge til?

Udoveratsammenfattedeenkelteudfordringerogderesløsninger og angive hvor du kan finde den bagvedliggende forskning, indeholder Copenhagen Consensus Guide til bedre hjælp også en kort liste over en række inspirerende organisationer, som arbejder aktivt inden for de områder, vi beskriver.

Copenhagen Consensus Center har ikke til hensigt at anbefale bestemte organisationer frem for andre. Vi har ikke underkastet organisationernes virke en nøjere kontrol. Men vi mener, at det giver mening at pege på anerkendte organisationer, som arbejder inden for de områder, hvor selv små bidrag kan gøre en stor forskel. Copenhagen Consensus Center har i enkelte tilfælde samarbejdet med disse organisationer på forskellige måder. Vi anbefaler under alle omstændigheder, at du selv sætter dig nærmere ind i de forskellige sager, inden du beslutter dig for, hvor du vil yde et bidrag.

Bekæmpelse af sult


12

BEKÆMPELSE AF SULT

Bekæmpelse af sult


13

Tilskud af mikronæringsstoffer: A-vitamin & zink

Udfordringen

A-vitamin og zink er mikronæringsstoffer, som begge er afgørende for børns chancer for at overleve.

Når et barn ikke får tilstrækkeligt A-vitamin, er der større risiko for, at barnet bliver sygt eller dør af almindelige infektioner som diarré og mæslinger. A-vitamin er også vigtigt for synet: Mangel på A-vitamin er den hyppigste årsag til blindhed, der kan forebygges, blandt børn. Verdenssundhedsorganisationen anslår, at 250.000 til 500.000 børn bliver blinde hvert år på grund af mangel på A-vitamin. Halvdelen af dem dør inden for 12 måneder efter, at de har mistet synet.

Hos gravide kvinder kan mangel på A-vitamin forårsage natteblindhed og øge risikoen for dødsfald.

A-vitamin findes naturligt i brystmælk og i visse frugter og grøntsager samt i lever fra okser, svin, kalkuner, kyllinger og fisk. På verdensplan får op mod 250 millioner børn ikke tilstrækkeligt med A-vitamin i kosten. Det anslås, at manglen på A-vitamin er årsag til seks procent af dødsfaldene blandt børn under 5 år. Manglen på A-vitamin er mest udbredt i det sydlige Asien og Afrika syd for Sahara.

Zinkmangel kan svække immunsystemet og øge risikoen for dødsfald på grund af almindelige børneinfektioner som f.eks. diarré, lungebetændelse og malaria. Det kan også medføre hæmmet vækst, hårtab og læsioner.

Zink findes naturligt i mange fødevarer, men kød er en af de vigtigste kilder til zink. Zink er effektivt til at behandle akutte tilfælde af diarré. På nuværende tidspunkt dør 1,9 millioner børn årligt af diarré.

Over en milliard mennesker risikerer at komme i zinkmangel. De lande, hvor der er størst risiko for zinkmangel er Sydasien, Afrika syd for Sahara og en lang række lande i Latinamerika.

Mangel på zink og A-vitamin forekommer ofte samtidigt. Zink er nødvendigt for, at A-vitamin kan optages i kroppen. Zinkmangel begrænser derfor kroppens evne til at transportere A-vitamin fra leveren til kropsvævet.

Bekæmpelse af sult


14

Løsningen

Mangel på både zink og A-vitamin kan afhjælpes med kosttilskud.

Der er gjort pæne fremskridt med at afhjælpe A-vitaminmangel blandt børn. Omkring 70 % af børn under fem år i Sydasien og Afrika syd for Sahara bliver dækket med to forebyggende og beskyttende doser A-vitamin hvert år.

På trods af disse fremskridt skal dette initiativ, som redder liv, udvides til der er opnået universel dækning. De millioner af børn, der stadig ikke er omfattet af programmerne, er ofte de fattigste og de mest udsatte. Derudover varierer dækningen meget i mange lande: f.eks. kan der i et halvt år blive givet store tilskud, mens der i det næste halve år ikke gives tilskud overhovedet. Og der er ikke tilstrækkeligt med velgennemførte programmer, der er rettet mod A-vitamin til ammende mødre. Disse programmer findes kun i to tredjedele af de mest udsatte lande og har ofte en begrænset udbredelse.

Der er desuden en anden udfordring i forbindelse med udvidelsen af programmerne til at sikre A-vitamindækning. Siden 1990’erne er tilskud af A-vitamin i mange lande blevet givet sammen med poliovaccinationer i forbindelse med de nationale vaccinationsdage. Men eftersom dette program har været en succes, er poliovaccinationsdagene blevet udfaset, hvilket betyder, at mange lande har vanskeligt ved at opretholde den nødvendige høje dækning af A-vitamintilskud to gange årligt.

Zinktilskud er effektivt til at behandle svære tilfælde af diarré hos fejlernærede børn, men det er stadig ikke bredt vedtagetatuddeledissetilskud.UndersøgelserfraIndien,Afrika, Sydamerika og Sydøstasien viser, at børn, der lider af diarré, hurtigere bliver raske, hvis de får zinktilskud.

At give mikronæringsstoffer til spædbørn og børn forekommer at være en billig måde at forbedre deres fysiske og mentale kapacitet på. Disse forslag giver mulighed for at gøre en meget stor forskel for meget få midler

Nancy Stokey.

Bekæmpelse af sult


15

Dulu Bibis historieI den østligste del af Kolkata i Indien er den 25-årige mor til fire, Dulu Bibi, bekymret over udgifterne til behandling af hendes to syge børn.

Dulus mand tjener omkring 80-90 rupier om dagen (svarende til 10 kr.). Det er en kæmpe udfordring at forsørge familien.

”Min mand tjener ikke ret meget, og vi har fire børn, så det er et problem at skaffe nok mad. Vi har simpelthen ikke nok at spise”, siger Dulu Bibi.

Børnene ser ud til at være fejlernærede. Deres meget primitive kost kan ikke sikre dem de essentielle mikronæringsstoffer, som børn har brug for, hvis de skal vokse og trives.

To af Dulus børn lider for øjeblikket af diarré. Hendes drenge på 3 og 1 år er svage og har feber. De har ingen appetit og de græder meget. Dulu må vælge mellem at købe mad eller medicin til at behandle diarréen. ”Hvis jeg skal bruge 150-200 rupier (svarende til 21 kroner) til medicin, hvordan skal jeg så købe mad til mine børn?”

Hendes børn har tit diarré. ”Det kommer og går”, siger hun.

Der er lægecentre tæt på familiens bopæl, men de er for dyre, så Dulu er nødt til at rejse to timer, ”hvilket er besværligt og også koster penge”, for at komme til hjælpeorganisationen Calcutta Rescue, hvor behandlingen er billigere.

Foto: Devjyot Ghoshal

Bekæmpelse af sult


16

Overslag over de samlede omkostninger til tilskud pr. barn pr. år i kr.

RegionVitamin A-dækning op til 80 %

Vitamin A-dækning 80 -90 %

Dækning af zinktilskud op til 40 %

Sydasien, Afrika syd for Sahara, Østasien

6 13 5

Centralasien 8 17 7

Latinamerika og Vestindien 14 27 12

Der kan opnås ekstraordinært store fordele ved at uddele mikronæringsstoffer – navnlig A-vitamin og zink – til fejlernærede børn i det sydlige Asien og Afrika syd for Sahara

Finn Kydland.

Forskningen på området

I dokumentet om bedste praksis, ”Micronutrient Supplements for Child Survival,” som Sue Horten et al. har udarbejdet for Copenhagen Consensus Center, gør forfatterne rede for, hvordan tilskud til dækning af A-vitaminmangel kan gøres universel. Selv om det ofte antages, at de børn, der ikke modtager A-vitamintilskud, bor i fjerntliggende og isolerede områder, har Horton et al. fundet frem til, at mange lever i eller omkring store byer, med en svag sundhedsinfrastruktur, som f.eks. Nairobi og Delhi.

En god model for hvordan man kan opnå universel dækning fandt eksperterne i Bangladesh. I dette program fokuserer grupper i lokalsamfundet og frivillige på at nå ud til de familier, hvor børnene ikke har fået tilskud. Horton et al.

fremfører også, at man i mange udviklingslande forbigår muligheden for at give A-vitamin til gravide og nybagte mødre. De anbefaler, at man i forbindelse med den første vaccination af de nyfødte børn også giver mødrene A-vitamintilskud.

Horton et al. påpeger, at det kun er meget få lande, der har igangsat politiske initiativer eller pilotprogrammer til uddeling af zinktilskud. Og der findes ingen storstilede og omfattende programmer.

De opridser den indsats, der er nødvendig – inklusiv politiske fortalere, teknisk assistance, kapacitetsopbygning og supplerende finansiering – for at støtte udbredelsen af zinktilskud på internationalt plan.

Horton et al. har beregnet omkostningerne til uddeling af A-vitamin og zink pr. region. Omkostningerne er meget lave og varierer alt efter personaleomkostningerne (Se tabellen nedenunder).

Det er muligt at prissætte fordelene ved at øge udbredelsen af tilskud af A-vitamin og zink. Forskning foretaget for Copenhagen Consensus Center viser, at der er meget store fordele at opnå. Behandling af børn i førskolealderen vil give en effekt på 89 kroner for hver krone, der bruges til dette formål. I de hårdest ramte lande kan fordelene ved tilskud af A-vitamin og zink være op til 100 gange højere end omkostningerne.

Bekæmpelse af sult


17

Kapil Tamangs historie Femårige Kapil er ikke i skole i dag. Han er nok engang syg med diarré og mavepine. Han skal i kirke for sammen med sin mor at bede til, at han bliver rask.

Kapil har haft diarré mange gange. Nogle af gangene har han været så syg, at han ikke kunne gå.

Kapils far, bror og mor arbejder, men når Kapil er syg, er hans mor Panchamaya nødt til at blive hjemme fra arbejde for at passe ham. Hans mor Panchamaya fortæller, at når børnene bliver ramt af mavelidelser – hvilket de gør flere gange om året – kan de ikke komme i skole. De kan ikke arbejde. De kan ikke engang gå. De har brug for at hvile sig hele tiden”.

Kapil bor med sin familie i et illegalt slumområde kaldet Paurakhi Basti, uden for Katmandu i Nepal. Bebyggelsen, der tæller over 300 huse, er grundlagt af hjemløse fra forskellige steder i landet.

Familien har selv bygget den hytte, de bor i. Der er ingen elektricitet eller rent vand, og hytten ligger lige ved siden af den lugtende, forurenede flod Bagmati.

Sidste gang Kapil blev syg, var det efter han havde spist mugne ris. Som det er typisk for familier, der lever i fattigdom, er deres kost fattig på vitaminer men rig på energi. Kapil og hans mor beder til, at han snart bliver rask igen.

Foto: Prakash Adhikari

Bekæmpelse af sult


18

Hvordan kan du hjælpe?

Verdensfødevareprogrammet – Ernæring:

Verdensfødevareprogrammet (WFP) er FN’s spydspids i kampen mod sult. WFP arbejder løbende på at yde hjælp i nødramte områder.

Men WFP arbejder også på at forebygge sult i fremtiden ved hjælp af programmer, som gennem fødevarer opbygger aktiver, udbreder viden og bidrager til stærkere, mere dynamiske lokalsamfund. Dette medvirker til at give lokalsamfundene større fødevaresikkerhed.

Behandling af mangel på mikronæringsstoffer (vitaminer og mineraler) er et af de prioriterede områder. WFP forsøger at finde måder til at dække ernæringsbehovene hos bestemte grupper – yngre børn, gravide og ammende kvinder osv.

WFP har som mål i 2010 at give fødevarebistand til over 90 millioner mennesker i 73 lande.

Bidrag:Bidrag kan indbetales online eller via check.

www.wfp.org

Gain – Global Alliance for Improved Nutrition:

Den Globale Alliance for Forbedret Ernæring (Global Alliance for Improved Nutrition (GAIN)) er drevet af visionen om en verden uden fejl- og underernæring. GAIN’s mission er at reducere fejlernæring ved hjælp af berigede fødevarer og andre bæredygtige strategier, der har til formål at forbedre sundheden og ernæringen blandt udsatte befolkningsgrupper. GAIN yder teknisk assistance til udformning, implementering og evaluering af ernæringsprogrammer. GAIN’s projekter omfatter befolkningsbaserede programmer, som leverer basisfødevarer og smagspræparater, der er beriget med vitaminer og mineraler, til store befolkningsgrupper. GAIN har især fokus på udsatte grupper som f.eks. spædbørn og mødre samt mindre børn og kvinder generelt.

Alle GAIN’s projekter er underlagt kontrol for at sikre, at de er effektive og omkostningseffektive.

Bidrag:Det er ikke muligt at foretage individuelle bidrag til GAIN. Websitet henviser imidlertid til andre måder, som du kan støtte deres arbejde på.

www.gainhealth.org

Bekæmpelse af sult


19

IZiNCG:

IZiNCG er en international gruppe, der først og fremmest har som mål at støtte og bistå bestræbelserne for at reducere zinkmangel på verdensplan, med særlig vægt på de mest udsatte befolkningsgrupper i lavindkomstlande.

IZiNCG tilbyder uddannelse og fremstiller og distribuerer tekniske oplysninger om og oversættelser af forskningsresultaterne vedrørende programplanlægning, implementering og evaluering af zink-interventionsprogrammer.

Bidrag:Kontakt IZiNCG, hvis du ønsker at sende et bidrag.

www.izincg.org

Hvor kan du få mere at videDu kan få mere at vide om den forskning, der er beskrevet her, i følgende publikationer:

Micronutrient Supplements for Child Survival (Vitamin A and Zinc): Best Practice Paper. Sue Horton, France Begin, Alison Greig and Anand Lakshman. Offentliggjort af Copenhagen Consensus Center, 2009. Kan ses på:- www.copenhagenconsensus.com/Research

Horton, S., H. Alderman, J.A. Rivera, 2009: Hunger and Malnutrition, in B. Lomborg (ed.), Global Crises, Global Solutions, second edition, CambridgeUniversityPress,CambridgeandNewYork,305—333.

Kan købes online på:- www.cambridge.org/us/catalogue/catalogue.asp?isbn=9780521517218

En foreløbig udgave kan ses på:- www.copenhagenconsensus.com/Default.aspx?ID=1322

Bekæmpelse af sult


20


Bekæmpelse af sult


21

Tilsætning af mikronæringsstoffer & bioberigelseUdfordringen

Underernæring–dvs.nårkroppenikkefårdenæringsstoffer,den har brug for til at overleve og holde sig sund – er stadig et af de store problemer i udviklingslandene og er årsag til mellem 3 og 5 millioner dødsfald hvert år. 80 procent af verdens underernærede børn lever i det sydlige Asien og i Afrika syd for Sahara.

Vitamin- og mineralmangel kaldes ofte den ”skjulte sult” og tiltrækker sig mindre opmærksomhed end den synlige hungersnød hos folk, som ikke kan skaffe mad nok til at overleve. Den skjulte sult henviser til den sygdom, som rammer mennesker, der kun har råd til billige fødevarer, som mangler essentielle vitaminer og mineraler.

Et typisk eksempel på mangel på mikronæringsstoffer er en familie, som kun har råd til billig ris, men ikke til den frugt, de grøntsager og det kød, som er nødvendig for en balanceret kost.

Mennesker, der mangler vitale mikronæringsstoffer, kan blive svagelige, syge og i sidste ende dø af det. Det kan påvirke immunsystemet og svække børns indlæringsevner og udvikling.

Nogle mikronæringsstoffer, som f.eks. jod og jern, er meget vigtige for en normal udvikling.

Jodmangel er den primære årsag til mental retardering og hjerneskader, som ellers kan forebygges. Det forekommer oftere blandt kvinder end blandt mænd og oftest hos gravide kvinder og unge. Eftersom jod findes i skaldyr og fisk, forekommer jodmangel især i områder langt fra kysterne.

Alvorlig jodmangel hos gravide kan medføre alvorlige og kroniske problemer for børnene. De fleste børn, der fødes af mødre med jodmangel, ser normale ud, men er hjerneskadede. Det mest ekstreme resultat er kretinisme, hvor barnet stort set ingen chance har for at få et sundt og produktivt liv. Jodmangel under graviditeten øger risikoen for børnedødelighed, abort eller dødfødsel.

Jodmangel kan også forårsage struma, som er en grim hævelse af skjoldbruskkirtlen. Selv om struma normalt er smertefrit, kan det forårsage hoste og gøre det vanskeligt at synke eller trække vejret.

Det anslås, at der på verdensplan er 2 milliarder mennesker, der får for lidt jod.

Jodmangel påvirker de mentale evner. Det svækker den normale hjernefunktion og indlæringsevnen. Børn, der får tilstrækkeligt med jod, er bedre til at interagere med andre, har bedre kognitive evner, klarer sig bedre i skolen og har derfor større chancer for at få et job med en højere indkomst.

Jodmangel hos gravide forbindes med øget risiko for dødfødsler og er i det sydlige Asien og Afrika syd for Sahara årsag til over 20 % af dødsfaldene hos gravide og fødende kvinder og over 20 % af dødsfaldene inden for den første uge af barnets liv.

På verdensplan lider én ud af tre af jodmangel.

Bekæmpelse af sult


22


Bekæmpelse af sult


23

Samia Khatuns historie Da Samia Khatun som 18-årig første gang blev ramt af alvorlig stivhed i kroppen, stillede hospitalet den forkerte diagnose. Hendes familie brugte en hel månedsløn på medicin, som ikke gjorde hende rask.

”Jeg kunne ikke spise ordentlig mad”, siger 21-årige Samia. ”Jeg kunne ikke synke noget, fordi det gjorde ondt. Jeg fik også tit næseblod. Jeg var meget svag”.

For seks måneder siden fik hun endelig stillet diagnosen struma hos Calcutta Rescue, og kunne begynde i behandling.

Struma er normalt smertefrit, men går ofte ud over evnen til at arbejde og gå i skole. Det kan give forskellige symptomer som f.eks. konstant hoste, hukommelses- og koncentrationsbesvær samt en følelse af, at maden sidder fast i den øverste del af halsen.

Struma forårsages af jodmangel. Det kan forebygges ved ganske enkelt at sikre adgang til salt tilsat jod. Det er en enkel, forebyggende foranstaltning, som mangler i en tredjedel af husholdningerne i udviklingslandene, men som kun koster 0,26 kr. om året pr. person.

Samias mor håber, at Samia snart bliver rask, så hun kan blive gift igen. Hendes første mand forlod hende. Hun har kun gået i skole til og med 3. klasse og er derfor for dårlig uddannet til at få

et job, samtidig med at hendes sygdom har gjort hende for svækket til at arbejde.

Samias familie består af seks medlemmer, som bor i et lille murstenshus uden elektricitet eller rindende vand i Kamarhati, Indien. Som så mange andre, der bor langs Ganges-floden, arbejder Samias far i en jutemølle. Lukningen af en lang række fabrikker har gjort dette til et mindre indbringende arbejde, og Samias far tjener nu kun 300 rupier om dagen (35 kroner). Samias mor siger, ”de stigende priser på mad, har gjort det svært at skaffe mad nok”.

Selv nu, hvor Samia er i behandling for struma, kender hverken hun eller hendes familie til ordet ”jodberiget” eller forstår, hvad det betyder. På spørgsmålet om, hvad der forårsagede hendes sygdom, svarer Samia:

”Jeg kan ikke rigtig komme i tanke om en årsag. Men lægerne siger, at hævelsen i halsen skyldtes nogle problemer med at spise. Så det er nok det”.

Hendes familie er oprørt over, at det tog så mange år at få stillet den rigtige diagnose, og at de har spildt så mange af deres penge. Det som giver anledning til frustration findes i, at vi – til trods for de lave omkostninger – i så store dele af udviklingslandene stadig ikke har udryddet denne sygdom.

Bekæmpelse af sult


24

Løsningen

At løse et problem, der er så udbredt som vitamin- og mineralmangel, kræver mere end én enkelt løsningsmodel eller intervention. I det følgende præsenteres to løsninger, som kan ses som to forskellige måder at opnå det samme mål:

• Tilsætningafmikronæringsstoffer• Bioberigelse

Tilskud af mikronæringsstoffer til fødevarer er en metode til at sikre, at fødevarerne indeholder flere essentielle vitaminer og mineraler. Det er især relevant i forbindelse med jod- og jernmangel, eftersom disse mikronæringsstoffer er billige og effektive at tilsætte i basale fødevarer som f.eks. mel og salt.

Bioberigelse er en betegnelse, der dækker over udvikling af mere næringsrige udgaver af de afgrøder, som allerede dyrkes og spises i de fattige lokalsamfund. Det kan bl.a. omfatte ”genetisk modifikation”.

Tilskud af mikronæringsstoffer og bioberigelse er begge metoder, der tager udgangspunkt i fødevarer, men interventionerne sker på flere stadier: Tilsætning af mikronæringsstoffer har med succes været anvendt i årtier (navnlig i form af tilsætning af jod til salt), hvorimod der kun er udviklet meget få bioberigede afgrøder.

Foto: Joana Socias

Bekæmpelse af sult


25


Tilskud af jod og jern til basale fødevarer er et ekstremt billigt og enkelt indgreb, som redder liv.

Jodmangel er allerede med succes blevet afhjulpet i mange lande med gennemførelsen af det universelle program tilberigelseaf saltmed jod, theUniversalSalt Iodizationprogram. En teskefuld jod, indtaget regelmæssigt i meget små mængder livet igennem, er nok til at forebygge jodmangel.

Takket være dette program har over 60 lande afhjulpet jodmangel hos over 70 % af befolkningen. Næsten en tredjedel af familierne i udviklingslandene spiser imidlertid ikke salt tilsat jod. 41 millioner spædbørn og nyfødte er ikke beskyttet mod jodmangel.

Sue Horton et al. konkluderer i dokumentet om bedste praksis, ”Micronutrient Fortification”, som er udarbejdet for Copenhagen Consensus Center, at en af de mest presserende opgaver er at nå ud til de lande, der ikke har nationale programmer (hvilket inkluderer mange lande idet tidligereØsteuropa/USSRogAfrika syd forSahara),samt at øge dækningen blandt befolkningsgrupper i andre lande, som er svære at nå ud til.

Jodberigelse af hvede og majs er en bæredygtig og billig metode til at mindske jodmangel. I dag er kun cirka en tredjedel af melet fra store møller beriget med jod – målet er at nå op på 80 %. Men selv 80 % vil ikke være nok: Salt indgår i kosten hos en større del af verdens befolkning end hvede og majs fra store møller gør, og Horton et al. fremfører derfor, at det er nødvendigt at overveje at berige smagspræparater og ris for at nå ud til flere mennesker.

Det vil sandsynligvis blive dyrere at få disse mikronæringsstoffer ud til de sidste 20 % af befolkningen, som er svære at nå, men fordelene (lige fra forbedret livskvalitet til højere indkomster og mindre udgifter til sundhedssystemerne) vil være proportionelt højere.

Fordi bioberigelse er en metode, hvor de enkelte afgrøder og planter vitaminberiges, kan denne metode medvirke til at nå de befolkningsgrupper i landområder, som ikke er nemme at dække med andre interventioner som f.eks. kosttilskud (A-vitamin og zink) og tilsætning af mikronæringsstoffer til fødevarer. Omkring 75 % af verdens fattige bor i landområder og har begrænset adgang til kosttilskud. Folkene bag ”The Micronutrient Initiative” forventer, at initiativet til udbredelse af berigede fødevarer højst vil dække en tredjedel af landområderne.

Der er forsket meget i, hvordan man kan øge næringsindholdet i en række forskellige afgrøder. Man arbejder f.eks. på at udvikle en rissort, der er rig på zink, og somskaldyrkesiBangladesh.IUgandaharmanintroduceretorange søde kartofler, som er rige på A-vitamin. Man forsker desuden i at næringsberige maniokplanter, hirse, bananer og ris.

I dokumentet om bedste praksis, ‘Biofortification’, som er udarbejdet for Copenhagen Consensus Center, er J.V. Meenakshi nået frem til, at en vellykket og

Horton et al. beregnede omkostningerne og fordelene i forbindelse med uddeling af A-vitamin og zink opgjort pr. region. Omkostningerne er meget lave, mens fordelene er store (Se tabellen nedenunder).

Finansiering af forskning til at fremskynde udviklingen af bioberigede afgrøder ser meget lovende ud

Nancy Stokey.

Bekæmpelse af sult


26

Samuel Nderitus historie

I år har vejret vist sig fra sin milde side over for Samuel Nderitu. I de sidste tre år har han manglet regn til sin gård, som ligger i et landdistrikt nord for Nairobi. I år er det anderledes.

Men han er dog stadig bekymret: ”I år har vi fået regn, men måske får vi ikke noget til næste år”.

Samuels gård ligger på grænsen til Nyeri-distriktet, som har været alvorligt ramt af tørke. Han er deltidslandmand og deltids matatu-chauffør (offentlig bus), men er nu helt afhængig af gården, eftersom hans tretten år gamle matatu er brudt sammen.

”Hvis høsten slår fejl, kan jeg ikke betale for mine børns skole”, siger han. ”Men jeg er nødt til at give mine børn en god uddannelse”.

Samuel driver sit landbrug med håndkraft. I år dyrker han kartofler, majs og bønner. Han har ikke plantet hvede, fordi han ikke havde penge nok til at købe de nødvendige kemikalier.

Familien spiser tre gange om dagen, og kosten består hovedsageligt af ugali [et lokalt brød bagt af majsmel], githeri [en lokal ret lavet af kogte

majs og bønner] og kartofler. De er nødt til at lave et forråd af mad, da de ikke ved, hvordan vejret bliver til næste år.

Samuel er bekendt med genetisk modificerede afgrøder og ved at de muligvis vil kunne forbedre hans høst, samt at energirige afgrøder vil kunne sikre familien værdifulde ekstra mikronæringsstoffer, som f.eks. jern, zink og pro-vitamin A.

”Jeg ville gerne dyrke disse afgrøder, men jeg er nødt til at blive uddannet i det”, siger han. ”Jeg vil gerne prøve, for det er ikke godt, når høsten slår fejl – uden en god høst kan jeg ikke forsørge min familie”.

Foto: Joana Socias

Bekæmpelse af sult


27

Fordelene ved bioberigelse varierer, afhængigt af hvilken afgrøde der er tale om, og hvordan den er beriget. Forskning viser imidlertid, at det er en meget effektiv investering. Meenakshi undersøgte udgifterne og fordelene ved at forsyne Bangladesh med zinkberiget ris, Rwanda med bønner med højt jernindhold og Kenya med majs beriget med A-vitamin. Konklusionen var, at fordelene var mellem 20 og 200 gange højere end udgifterne, når alle de gavnlige effekter på lokalsamfundenes sundhed blev taget i betragtning.

Effekten af bioberigelse afhænger af dækningen, som igen afhænger af en række faktorer, som f.eks. om der er en veludviklet infrastruktur til at understøtte udbredelsen af såsæd. I de fleste tilfælde ser det ud til at være meget omkostningseffektivt og med mulighed for at opnå bred dækning og dermed hjælpe dårligt stillede samfund med at få en mere varieret og næringsrig kost.

Overslag over de årlige omkostninger og fordele ved at øge berigelsen af fødevarer med mikronæringsstoffer, så 80 % af befolkningen får salt tilsat jod og 50 % får mel tilsat jod i det

sydlige Asien og Afrika syd for Sahara.

InitiativMennesker, der er ramt (millioner)

Omkostningerne pr. person pr. år, kr.

Årlige omkostninger (mio. kr.)

Årlige fordele (mio. kr.)

Tilsætning af jod til salt 380 0,26 99 2.981

Tilsætning af jern til mel 1.390 0,63 873 6.987

omkostningseffektiv strategi til fremme af bioberigelse kræver, at følgende tre forudsætninger er opfyldt: For det første skal planteavlerne have held til at finde afgrøder, som er rige på mikronæringsstoffer, og som kan avles ind i lokale varianter. For det andet skal det påvises, at en bioberiget afgrøde er en effektiv næringskilde. For det tredje skal både landmænd og forbrugere acceptere de nye varianter og lade dem indgå som en vigtig del af deres produktion og forbrug, så indgrebet bliver omkostningseffektivt.

Meenakshi gør opmærksom på, at det på nuværende tidspunkt er denne tredje faktor, der har størst betydning for, om indgrebet bliver en succes eller ej. Jo større en andel af et lands fødevareforsyning, der er bioberiget, jo større forbedringer kan der opnås. Men dette afhænger af, at landmændene og forbrugerne er villige til at skifte til disse afgrøder. I modsætning til Europa, hvor modstanden mod modificerede fødevarer ser ud til at være dybt rodfæstet, er der en mere positiv holdning blandt forbrugerne i de udviklingslande, som har mest at opnå ved bioberigelse.

Engangsudgiften til en bioberiget afgrøde kan sikre den lokale befolkning økonomiske fordele år efter år. Der er stort set ingen tilbagevendende udgifter, bortset fra udgifterne til at videreavle afgrøden. Disse udgifter varierer naturligvis og anslås at beløbe sig til omkring 523.000 kr. årligt i Bangladesh og 10 mio. kr. årligt i Indien. Til sammenligning er både tilsætning af mikronæringsstoffer og kosttilskud forbundet med tilbagevendende udgifter.

Jeg prioriterede alle løsninger til at sikre mikronæringsstoffer i kosten meget højt på grund af deres forbløffende evne til at forbedre sundheden og de kognitive evner blandt mindre børn. Derudover bidrager disse næringsstoffer positivt til udviklingen af immunitet over for mange sygdomme

Vernon L. Smith.

Bekæmpelse af sult


28


The International Council for the Control of Iodine Deficiency Disorders:

Det international råd for monitorering af sundhedsproblemer som følge af jodmangel, The International Council for the Control of Iodine Deficiency Disorders (ICCIDD), er den eneste internationale organisation, der er oprettet med det specifikke formål at fremme udbredelsen af jod i fødevarer og udrydde sundhedsproblemer som følge af jodmangel.

ICCIDD’s globale netværk består af over 600 specialister fra over 100 lande, inklusiv forskere inden for medicin og ernæring, offentligt sundhedspersonale, udviklingschefer, saltproducenter og mange andre, som er beskæftiget inden for områder med relation til jodberigede fødevarer. De bistår regeringer og internationale agenturer med at udvikle nationale programmer for den faktiske udryddelse af jodmangel som et offentligt sundhedsproblem.

ICCIDD er en nonprofit, ikke-statslig organisation med officiel konsulentstatus hos WHO og FN og har været med til at stifte netværket for bæredygtig udryddelse af sundhedsproblemer som følge af jodmangel, Network for Sustained Elimination of IDD.

Bidrag:Individuelle bidrag kan indbetales med check. Du kan få yderligere oplysninger om bidrag ved at ringe til ICCIDD eller sende en e-mail.

www.iccidd.org

HarvestPlus:

HarvestPlus har som mål at mindske den skjulte sult og sikre, at milliarder af mennesker får direkte tilskud af mikronæringsstoffer gennem deres hovedfødevarer. HarvestPlus benytter sig af en ny metode kaldet bioberigelse (biofortication) til at avle mikronæringsstoffer direkte ind i de vigtigste hovedfødevarer.

HarvestPlus har fokus på tre kritiske mikronæringsstoffer, som Verdenssundhedsorganisation (WHO) har udpeget som de stoffer, der mangler mest i kosten: jern, zink og A-vitamin. HarvestPlus forudser, at millioner af mennesker, som lider af fejlernæring og mangel på mikronæringsstoffer, om 15 år vil spise nye bioberigede varianter af afgrøder.

HarvestPlus planlægger inden for de næste ti år at teste og frigive nye varianter af næringsrige hovedafgrøder, som vil sikre millioner af mennesker i Afrika, Asien og Latinamerika bedre levevilkår.

Bidrag:Kontakt HarvestPlus via mail eller telefon, hvis du ønsker at give et bidrag.

www.harvestplus.org

Bekæmpelse af sult


29


Horton, S., V. Mannar, A. Wesley, 2009: Micronutrient Fortification (Iron and Salt Iodization), Best Practice Paper series, Copenhagen Consensus Center, København.

Kan ses online på:- www.copenhagenconsensus.com/Research.aspx

J.V. Meenakshi, 2009: Biofortification, Best Practice Paper series, Copenhagen Consensus Center, København.


Horton, S., H. Alderman, J.A. Rivera, 2009: Hunger and Malnutrition, in B. Lomborg (ed.), Global Crises, Global Solutions,secondedition,CambridgeUniversityPress,CambridgeandNewYork,305—333.


En midlertidig udgave kan ses online på:- www.copenhagenconsensus.com/Default.aspx?ID=1322


Bekæmpelse af sult


30

Foto: Prakash Adhikari

Bekæmpelse af sult


31

Udbredelse af ernærings-undervisning i lokalsamfund

Udfordringen

Korrekt ernæring er vigtig for et barns sundhed, indlæring og udvikling. Korrekt ernæring giver også store langsigtede fordele for familierne og samfundet som helhed. De vigtigste perioder, hvor et barn er allermest udsat, er inden fødslen, under amningen og i fravænningsperioden. Vækstproblemer og mentale problemer som følge af underernæring inden barnet er blevet to år, er meget vanskelige, for ikke at sige umulige, at rette op på.

Løsningen

Selv om særlige ernæringsinterventioner (som f.eks. tilskud af mikronæringsstoffer, fødevareberigelse med mikronæringsstoffer og bioberigelse) kan ændre livsforløb og øge sundheden hos hele befolkninger, ligger deres åbenlyse begrænsning i, at de enkelte interventioner kun er rettet mod en lille del af det store, overordnede problem. F.eks. løser tilskud af A-vitamin det konkrete problem med vitamin A-mangel, salt tilsat jod løser det konkrete problem med jodmangel osv.

For at gøre yderligere fremskridt, er de enkelte husstande nødt til at ændre deres spisevaner. Det indebærer en adfærdsændring, hvilket er meget vanskeligere end at give vitamin- og mineraltilskud eller berigede fødevarer.

Det er oplagt at forsøge at indføre disse ændringer i forbindelse med en graviditet. Underernæring hos

spædbørn er ekstremt vanskeligt, om ikke umuligt, at rette op på. De budskaber, som det er vigtigst at få ud til gravide kvinder, handler om en bedre kost, amning, at give spædbørn og små børn andet mad ved siden af brystmælken og at opdage for lav vækst og manglende vægtforøgelse hos småbørn.

Hvis disse budskaber skal udbredes effektivt, er det nødvendigt at sætte sig ned og tale om det, typisk med moderen. Vejning af den kommende mor og vejning og måling af babyen er vigtige redskaber, som bør ledsage disse undervisende samtaler og budskaber. Samtalerne kan også benyttes til at give vitamin- og mineraltilskud samt ormekure.

Bekæmpelse af sult


32


I kapitlet ”Hunger and Malnutrition” i ”Global Crises, Global Solutions (anden udgave)” peger Sue Horton et al. på, at undervisning i ernæring er dyrere end de ernæringsinterventioner, der er behandlet i det ovenstående, men at metoden er lige så omkostningseffektiv som mange andre attraktive sundhedsinvesteringer.

Der findes tre vigtige interventionsområder:

Inkorporering af ernæringsundervisning i de •eksisterende børnesundhedsdage (Child Health Days)

Udbredelseafernæringsundervisningi•lokalsamfundene ved hjælp af frivillige

Ernæringsundervisning til de nederste lag af •sundhedssystemerne.

Hvilken intervention, der skal gennemføres, afhænger af det pågældende lands udviklingsniveau og niveauet i de eksisterende sundhedstjenester. Der er typisk en større omkostningseffektivitet, når interventionerne ledsages af andre interventioner, og personaleomkostninger kan spredes over flere interventioner ad gangen.

En god programplanlægning er altafgørende, hvis programmerne til at forbedre ernæringen i lokalsamfundene skal blive en succes. Programmer for vaccination, berigede fødevarer og kosttilskud kan slå fejl – men det er undtagelsen frem for reglen. Der findes imidlertid en række forskellige programmer, der har som mål at ændre folks adfærd, men som kun har haft ringe eller ingen effekt, og som derfor er dårlige investeringer.

Mere end 60 lande afholder mindst én børnesundhedsdag årligt. Denne begivenhed involverer i mange lande uddeling af A-vitamin-tilskud, vaccinationer og ormekure. I lande, hvor der er dårligere adgang til de mest basale sundhedsfaciliteter, kan dette initiativ meget vel vise sig at være yderst velegnet.

I mellemindkomstlande og byområder er dækningen af de eksisterende primære sundhedsfaciliteter ofte bedre. I disse tilfælde kan det være omkostningseffektivt at indføre et program til undervisning i ernæring, som tager udgangspunkt i sundhedsfaciliteterne, og som omfatter supplerende demonstrationer af, hvordan man ernærer sine børn, kontrol af børnenes vækst samt kostråd, og som motiverer personalet ved at benytte en akkrediteringsproces i kombination med undervisning.

Horton et al. har beregnet omkostningerne og fordelene i forbindelse med en øget udbredelse af programmer til undervisning i ernæring i lokalsamfundene:

Overslag over de årlige omkostninger og fordele ved at øge udbredelsen af

programmer til undervisning i ernæring i lokalsamfundene

Antal berørte (millioner)

Omkostningerne ved løsningen pr. person pr. år, kr.

Årlige omkostninger (mia. kr.)

Årlige fordele (mia. kr.)

114 37 4,17 52,30

Det er vanskeligt at uddanne mennesker på dette område, og det er endnu vanskeligere at ændre deres adfærd. Ikke desto mindre er der store økonomiske fordele at opnå. Nancy Stokey.

Bekæmpelse af sult


33

Foto: Karl Mueller

Bekæmpelse af sult


34


Academy for Educational Development (Akademiet for uddannelsesundervisning):

AED er en nonprofit organisation, som arbejder i hele verden for at styrke uddannelse, sundhed, civilsamfundene og den økonomiske udvikling.

AED skaber i samarbejde med lokale og nationale partnere bæredygtige resultater gennem praktisk funderede og omfattende løsninger på sociale og økonomiske udfordringer. AED har implementeret over 250 programmer, som hjælper mennesker i alle de 50 amerikanske delstater og over 150 lande.

AED’s Global Health, Population & Nutrition Center står aktuelt i spidsen for over 15 storstilede internationale ernæringsrelaterede programmer.

AED bestræber sig på at forbedre leveringen af sundhedstjenester til børn og mødre samt at forbedre den sundhedsmæssige adfærd.

Bidrag: Bidrag kan indbetales online eller pr. post og kan øremærkes til specifikke projekter.

www.aed.org

SurfAid International: SurfAid International er en nonprofit organisation, der arbejder for at lindre menneskelig lidelse gennem sundheds- og ernæringsprogrammer, der har fokus på lokalsamfundene.

Selv små ændringer af adfærden i hjemmene kan føre til drastiske reduktioner af børnedødeligheden og børnesygeligheden – det kan f.eks. være i form af myggenet, håndvask, amning som eneste føde samt at give børn med diarré mere at spise og drikke.

SurfAid har oprettet de såkaldte Mother’s Care Groups, som har vist sig at føre til varige adfærdsændringer i hjemmet ved hjælp af undervisningsnetværk på mødrenes eget niveau, der skaber nye sunde sociale normer.

Der er oprettet Care Groups i 53 landsbyer på Mentawaiøerne og øen Nias, og disse grupper omfatter 35.000 mennesker.

SurfAids Care Groups er udviklet for at skabe omsiggribende ændringer, der kan bidrage til at redde mange børn fra at dø og lide unødvendigt.

Bidrag:Bidrag kan indbetales online.

www.surfaidinternational.org

Bekæmpelse af sult


35


Horton, S., H. Alderman, J.A. Rivera, 2009: Hunger and Malnutrition, in B. Lomborg (ed.), Global Crises, Global Solutions, second edition, CambridgeUniversityPress,CambridgeogNewYork,305—333.


En foreløbig udgave kan ses på:- www.copenhagenconsensus.com/Default.aspx?ID=1322.

Helen Keller International:

Helen Keller International (HKI) er en international ikke-statslig organisation, der har som mål at forebygge blindhed og afhjælpe fejlernæring i verden.

Helen Keller International implementerer programmer om ernæringafspædbørnogsmåbørn,InfantandYoungChildFeeding(IYCF),somsigtermodathjælpemødrenetilenvellykket amning og indførelse af næringsrig, supplerende kost i børnenes diæt for at sikre optimal vækst, udvikling og modstandsdygtighed over for sygdomme.

HKI’s Infant and Young Child Feeding-programmerbevidstgør sundhedspersonalet i lokalsamfundene, så de forstår vigtigheden af tidlig initiering og amning af nyfødte i løbet af de første 6 måneder af livet.

HKI samarbejder også med regeringer og lokale agenturer om at udarbejde materiale til at uddanne sundhedspersonale og fremme en positiv kostadfærd i lokalsamfundene.

Helen Keller International yder en målrettet indsats for at forebyggefejlernæring iverden,og InfantandYoungChild Feeding-programmerne er et vigtig led i opfyldelsen af det mål.

Bidrag:

Bidrag kan indbetales online.

www.hki.org

Foto: Joana Socias

Børnesundhed


36

BØRNESUNDHED

Børnesundhed


37

Større vaccinationsdækning

Udfordringen

Vaccinationer er muligvis den mest effektive form for offentlig sundhedsintervention, der findes. Ikke desto mindre er en mangelfuld vaccinationsdækning hvert år skyld i et stort antal dødsfald blandt børn, som kunne være forebygget.IfølgeUNICEFerenfjerdedelafverdensbørn,dvs. omkring 26 millioner spædbørn, ikke vaccineret mod de mest alvorlige sygdomme.

De tre sygdomme, som kan forebygges med vacciner, og som er skyld i det største antal dødsfald blandt børn, er pneumokok-infektioner, rotavirus-infektioner og Hib-infektioner.

Pneumokok-infektioner og Hib-infektioner (eller Haemophilus Influenzae type B) er begge alvorlige sygdomme, som skyldes bakterier, der kan angribe forskellige dele af kroppen. Hvis lungerne angribes, kan det føre til en bakterieinfektion, en infektion i blodet kan forårsage bakteriæmi, mens en infektion i hjernen kan føre til meningitis. Alle disse sygdomme kan være dødelige eller give barnet alvorlige neurologiske skader, som f.eks. døvhed, blindhed eller mentale handicap.

Rotavirus-infektioner er en virusinfektion i tarmen, som kan give feber, opkast og alvorlig diarré. Det smitter nemt fra det ene barn til det næste. Det kan føre til fejlernæring og give barnet varige men.

Løsningen

Vaccination er den mest effektive beskyttelse af børn mod pneumokok-infektioner, Hib-infektioner og rotavirus-infektioner.

Da Verdenssundhedsorganisationens udvidede program for vaccinationer, Expanded Program on Immunization, blev lanceret i 1974 blev mindre end 5 % af verdens børn vaccineret mod de mest alvorlige dødelige sygdomme inden for deres første leveår. Programmet hjalp landene med at oprette den infrastruktur, der var nødvendig for at indføre og uddele en standardvaccinepakke. I dag modtager næsten 79 % af alle børn vaccinationer, som redder deres liv. Men dækningen er stadig i høj grad mangelfuld.

SygdomAntal dødsfald blandt børn under fem år, 2002

Pneumokok-infektioner 716,000

Rotavirus-infektioner 402,000

Hib-infektioner 386,000

Børnesundhed


38


Beslutningstagerne tester ofte omkostningseffektiviteten, inden de beslutter, hvorvidt de vil finansiere et sundhedsinitiativ.

I dokumentet om bedste praksis ”The Economic Case for Expanding Vaccination Coverage of Children”, som David Bloom et al. har udarbejdet for Copenhagen Consensus Center, argumenteres der for, at disse økonomiske evalueringer traditionelt har været for begrænsede i deres fokus. De skriver, at beslutningstagerne traditionelt kun vurderer visse kategorier af vaccineeffekter og ignorerer andre aspekter, samt at de ikke tager højde for de ændringer i udgifterne til vaccine, som kan opnås ved at kombinere flere vacciner i et fælles system.

Forfatterne anfører, at dette snævre perspektiv kan betyde, at fordelene ved vaccination er blevet undervurderet, omkostningerne overvurderet, og at der er truffet de forkerte beslutninger om, hvorvidt der skal finansieres vaccinationer.

Bloom et al. bruger Hib-vaccine som eksempel herpå. Vaccinen er blevet en del af de nationale vaccinationsordninger i de fleste lande, men med en global dækning på blot 26 %, er det den vaccine, der har den laveste dækning i WHO’s Expanded Program on Immunization vaccines.

Omkostningerne falder drastisk, når vacciner kan kombineres og gives samtidigt. Dette forhold er

ikke medregnet i de traditionelle undersøgelser af omkostningseffektiviteten. I modsætning til vacciner mod pneumokok-infektioner og rotavirus-infektioner kan Hib-vaccinen kombineres med DTP-vaccine (som beskytter børn mod difteri, stivkrampe og kighoste) og gives i en enkelt sprøjte. Den kombinerede DTP- og Hib-vaccination kan forebygge 703.000 dødsfald om året.

Økonomiske analyser af fordelene og omkostningerne ved vaccinationsprogrammer fokuserer oftest på forbedringer af helbredstilstanden, reduktioner af sundhedsomkostningerne og reduktion af den tid, som forældre skal bruge på at passe deres syge børn. Bloom et al. fremfører, at dette fokus giver en utilstrækkelig forståelse af fordelene ved vaccinerne.

De påpeger, at der er større chance for, at raske børn går i skole, og for at de får en højere uddannelse, samt at fysisk raske og veluddannede voksne kan arbejde mere og være mere produktive.

Effekterne af vaccinationer kan også være med til at ændre adfærden. I områder med høj børnedødelighed kan par f.eks. vælge at få flere børn for at sikre sig, at der er børn nok, der overlever og kan hjælpe til med at forsørge familien. Da Hib-vaccinationer reducerer børnedødeligheden, kan forældre vælge at få færre børn og ”investere” mere i det enkelte barn og dermed forbedre barnets kost, sundhed og uddannelsesniveau. Disse forbedringer vil også kunne

Et enkelt besøg på skolerne vil kunne sikre, at dette relativt billige program skaber enorme fordele på den lange bane.

Vernon Smith.

Børnesundhed


39

føre til, at børnene bliver mere produktive som voksne. Det kaldes også ”flokeffekten”, dvs. når vaccinationen af en person fører til, at en anden person, der ikke er vaccineret, har mindre risiko for at få en sygdom.

Mange bakterieinfektioner, herunder også Hib-infektioner, behandles med antibiotika. Vaccinationer kan derfor reducere forekomsten af antibiotikaresistens og spare regeringer, sundhedsinstitutioner og lokalsamfund penge, som ellers ville være brugt på at behandle resistente sygdomsstammer.

Det er vigtigt at forstå sammenhængen mellem vaccinationsprogrammer, sundhed, uddannelse og arbejdsproduktivitet – ikke blot i forbindelse med Hib-vaccine men ved alle vacciner.

Det er vigtigt at gøre opmærksom på de ikke-sundhedsmæssige fordele ved vaccination, herunder effekten på de uddannelsesmæssige resultater og arbejdsproduktiviteten. Det er kun ved at sammenholde vaccinationernes positive effekter for et lands sundhed, uddannelse og økonomi med omkostningerne ved at give vaccinationerne, at beslutningstagerne kan få tilstrækkelige informationer til at træffe de rette beslutninger vedrørende udvidelse af vaccinationsprogrammer.

Foto: Chris Zahniser

Børnesundhed


40


UNICEF:

UNICEFerverdensførendeindenforleveringafvaccinerognår ud til 40 % af verdens børn. Vaccinationer er en central del afUNICEF’smålomatbeskytteverdensmestudsattebørn.

UNICEF er aktiv inden for flere forskellige områder iforbindelse med vaccination for at sikre ethvert barns ret til at blive beskyttet mod sygdomme, der kan forebygges, samt for at opfylde 2015 målene om at reducere børnedødeligheden, forbedre mødrenes helbredstilstand og bremse udbredelsen af dødelige sygdomme. De vigtigste indsatsområder omfatter vaccinationsdækning, bedre kølekæder og logistik, udryddelse af polio, vaccinationer i fjerntliggende områder, reduktion af dødeligheden i forbindelse med mæslinger, sikring af vaccineforsyninger osv.

Bidrag:Bidrag kan indbetales online og kan øremærkes til et særligt område.

www.unicef.org

PATH:

PATH er en international, nonprofit-organisation, som skaber bæredygtige og kulturelt tilpassede løsninger, som gør samfund i hele verden i stand til at bryde den mangeårige onde cirkel med dårlige sundhedsforhold. De medvirker via deres samarbejde med forskellige partnere fra både den offentlige og den private sektor til at udbrede brugbare sundhedsteknologier og vitale strategier, som kan ændre den måde, folk tænker og handler på.

PATH samarbejder med regeringer om at give beslutningstagerne de oplysninger og ressourcer, de har brug for til at prioritere vaccinationer – og til at opbygge stærke, modstandsdygtige vaccinationssystemer, der når ud til selv de mest afsidesliggende landsbyer.

Der er stadig mange sygdomme, som der ikke findes vacciner imod, og markedskræfterne alene er ikke altid stærke nok til at initiere udvikling af vacciner, især ikke mod sygdomme, som hovedsageligt er et problem for fattige lande. PATH inddrager den private sektor i arbejdet med at fremskynde udviklingen af vacciner og skaffe ressourcer, viden og erfaring til arbejdet i lokalsamfundene i udviklingslandene.

PATH’s arbejde omfatter over 70 lande og dækker alle aspekter af de globale sundhedsbehov.

Bidrag:Bidrag kan indbetales online og kan øremærkes til tre forskellige projekter. www.path.org

Børnesundhed


41


Bärnighausen, T., D.E. Bloom, D. Canning, A. Friedman, O. Levine, J. O’Brien, L. Privor-Dumm, D. Walker, 2009: The Economic Case for Expanding Vaccination Coverage of Children, Best Practice Paper series, Copenhagen Consensus Center,København.

Er tilgængelig online på:- www.copenhagenconsensus.com/Research.aspx

Sabin Vaccine Institute:

Sabin Vaccine Institute er en nonprofit organisation, der har som mål at mindske unødvendig lidelse på grund af smitsomme og oversete tropiske sygdomme. Innovativ vaccineforskning og -udvikling danner grundlag for udviklingen af behandlinger og vacciner til klodens fattigste og for oprettelsen af netværk til at sikre, at disse behandlinger gives på en effektiv måde.

Sabin er talsmand for og mobiliserer ressourcer til at sikre, at klodens fattigste modtager de livsvigtige behandlinger og den nødvendige medicin mod de syv mest almindelige oversete tropiske sygdomme

For at opnå dette har Sabin oprettet offentlig-private partnerskaber i Afrika, Asien og Amerika og samarbejder med Verdenssundhedsorganisationen og dens regionale kontorer.

Bidrag: Bidrag kan indbetales online. www.sabin.org

Jamison, D., P. Jha, D.E. Bloom, 2009: Disease Control, in B. Lomborg (ed.), Global Crises, Global Solutions, second edition, Cambridge UniversityPress,CambridgeandNewYork,305—333.


En foreløbig udgave kan ses online på:- www.copenhagenconsensus.com/Default.aspx?ID=1322

Foto: Joana Socias

Børnesundhed


42

Foto: Julien Harneis

Børnesundhed


43

Ormekure

Udfordringen

Når et barn inficeres med indvoldsorm, lever og vokser ormene inde i barnets mave og tarme. Ormene kan dræne barnet for essentielle næringsstoffer og føre til fejlernæring. Når kroppen forsøger at bekæmpe infektionen, går det ud over appetitten og stofskiftet. Infektionen kan over tid forårsage skader på organerne og indre blødninger.

Indvoldsorm er den mest almindelige infektion blandt mennesker i fattige samfund. Omkring 2,3 milliarder mennesker er inficeret med indvoldsorm – det er næsten halvdelen af befolkningen i klodens fattigste lande. Problemet er mest udbredt i Afrika syd for Sahara, det sydlige og sydøstlige Asien, Stillehavslandene og dele af Latinamerika.

Infektionerne rammer både børn og voksne. Voksne bliver syge af ormeinfektioner og får vanskeligere ved at passe deres arbejde. For de hundrede millioner af børn, der er inficeret med indvoldsorm, såsom rundorm, hageorm og piskeorm, kan følgerne være særligt skadelige. Det skyldes, at infektioner og fejlernæring kan svække barnets indlæringsevner og udvikling og gøre det svageligt og sygt.

I 1993 konkluderede Verdensbanken, at ormeinfektioner var den mest udbredte infektionssygdom blandt børn mellem 5 og 14 år i de fattige lande.

Orm overføres fra person til person via forurenet mad og vand og gennem kontakt med inficerede fækalier og urin. Det betyder, at infektionerne trives i befolkningstætte samfund med dårlige sanitetsforhold.

Løsningen

Der findes en enkeltdosisbehandling mod alle de vigtigste former for indvoldsorm. Behandlingen er sikker og billig. Verdenssundhedsorganisationen anbefaler halvårlige behandlinger af børn i førskolealderen, kvinder i den fødedygtige alder (inklusive gravide og nybagte mødre) og voksne i højrisikogrupper.

De børn, der har orm, lever ofte i dårlige miljøer, hvor kosten er mangelfuld, og som er præget af andre problemer. Det betyder, at udryddelsen af ormene kun er første skridt i forbedringen af barnets vækst, sundhed og udvikling. For at have effekt skal ormekurene ofte følges op af ekstra mad og målrettede tilskud af mikronæringsstoffer samt opfølgende undervisning.

Børnesundhed


44


I dokumentet om bedste praksis, “Deworming”, som er udarbejdet for Copenhagen Consensus Center, anbefaler Andrew Hall og Sue Horton, at børnene behandles, mens de er i skole. De påpeger, at infektionerne især rammer børn mellem 5 og 15 år, og at skolerne er egnede steder til at give og administrere behandlingen.

De økonomiske omkostninger ved at give ormekure til skolebørn er meget lave: udgiften til en behandlingsrunde som led i en Child Health Day beløber sig til omkring 78 øre, når behandlingen gives på skolen, mens behandling af børn i førskolealderen koster 1,31 kr.

Hall og Horton anbefaler, at Verdenssundhedsorganisa-tionens retningslinjer ændres for at øge effektiviteten af ormekure (Se tabellen nedenunder).

Hvis disse anbefalinger gennemføres, vil de samlede omkostninger blive lavere (1,17 mia. kr. årligt for at nå ud til alle udviklingslande sammenlignet med 1,18 mia kr. årligt), og en større del af udgifterne vil gå til at behandle de mennesker, der er inficeret med orm (74 % af udgifterne sammenlignet med 61 %) samt til at behandle mennesker, der er inficeret med mere end ti orme (31 % af udgifterne sammenlignet med 21 %).

Det er muligt at beregne den økonomiske værdi af fordelene. Disse fordele omfatter en reduktion i forekomsten af anæmi og fejlernæring, mindre pres på sundhedssystemerne,

større skoledeltagelse og bedre præstationer i skolen samt en øget arbejdsproduktivitet hos voksne.

Horton og Halls forskning viser, at der er meget store fordele at opnå. Behandling af børn i førskolealderen vil have en effekt på 31,38 kroner per brugt krone. I lande med mange inficerede kan de økonomiske fordele ved at give ormekure være op til 60 gange højere end omkostningerne.

Verdenssundhedsorganisationens nuværende anbefalinger

Lande, hvor over 20 % af befolkningen er inficeret

Behandling en gang årligt


Behandling to gange årligt

Anbefalingerne fra Copenhagen Consensus Centers forskere


Behandling en gang årligt


Behandling to gange årligt


Behandling tre gange årligt

Omkostningerne er ekstremt lave og benefit-cost-forholdet er virkelig stort. Derudover er det vigtigt at fremhæve, at forsøgene med disse interventioner har været underlagt en streng kontrol, hvilket betyder, at beregningerne af benefit-cost-forholdene må anses for at være rimelig nøjagtige.

François Bourguignon.

Børnesundhed


45

Historien om Ruthimitu-skolenRuthimitu-skolen i Nairobi, Kenya, er overfyldt og omgivet af affald og stanken af menneskelige efterladenskaber. Skolen har ikke råd til at betale sine elregninger.

Der er ingen beton, så i regntiden er skolens områder et pløre af mudder. Drengenes toiletter blev opslugt af mudderet for femten måneder siden. Der er ingen rindende vand og ingen steder, hvor børnene kan vaske deres hænder. Alle børnene bliver bedt om hver dag at tage en dunk vand med hjemmefra.

Viceskoleinspektøren, Ester, har selv købt sæbe til rengøring. Hun tjener cirka 3,250 kenyanske shillings (209 kr.) om ugen.

Den dårlige hygiejne på skolen fremmer overførsel af parasitorme. Ester bemærker, at nogle af de børn, der har ormeinfektioner, får sværere ved at koncentrere sig. ”Det går ud over deres præstationer og nogle gange også deres selvværd”.

To gange årligt deltager skolen i et ormekursprogram, som er arrangeret af byrådet i Nairobi.

”Sygeplejerskerne kommer herud, og vi giver dem et rum, de kan være i”, fortæller Ester. ”Klasserne går hen og bliver kontrolleret efter tur. Sygeplejerskerne kigger på børnenes negle,

øjne og hoved”. De giver dem medicin, og senere sender de repræsentanter tilbage til skolen for at se til de børn, der er blevet behandlet.

Behandling ude på skolerne er en effektiv måde til at bekæmpe store infektioner blandt børn. ”Jeg kan ikke se, at det kan gøres på andre måder”, siger Ester. ”Det er nødt til at ske ude på skolerne. Det ville ikke være ligeså effektivt, hvis det blev gjort i sundhedscentre, eftersom de fleste forældre ikke ville tage derhen, fordi de ikke har råd til det”.

Foto: Joana Socias

Børnesundhed


46


Deworm the World:

Initiativet Deworm the World samler partnerorganisationer og enkeltpersoner fra hele verden, som arbejder for at forbedre børns sundhed og uddannelse ved massivt at øge udbredelsen af ormekursprogrammer. I stedet for at oprette en ny organisation formidler Deworm the World kontakt mellem undervisningsgrupper og bidragsydere og giver dem de informationer, de skal bruge for at gennemføre ormekursprogrammer og gøre opmærksom på dette oversete problem.

Deworm the World arbejder for at sikre, at der gives ormekure på skolerne alle de steder i verden, hvor det er nødvendigt. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler omfattende ormekursprogrammer i skolerne, hvilket ikke koster mere end nogle få ører pr. barn.

Bidrag:Bidrag kan indbetales online eller med check.

www.dewormtheworld.org

Save the Children:

Save the Children er verdens største uafhængig børneorganisation, som skaber varige forbedringer for udsatte børn iUSAog rundt omkring i verden. Save theChildren har erkendt, at ormeinfektioner og fejlernæring er en stor udfordring, og har startet donationsprojekter, som hjælper børn, der lider af parasitrelateret fejlernæring. Et bidrag på 157 kroner rækker til ormekure og vitamin- og mineraltilskud til 30 børn.


www.savethechildren.org

Børnesundhed


47


Hall, A. and S. Horton, Deworming, Best Practice Paper series, Copenhagen Consensus Center, 2009. Kan ses online på:- www.copenhagenconsensus.com/Research.aspx

Horton, S., H. Alderman, J.A. Rivera, 2009: Hunger and Malnutrition, in B. Lomborg (ed.), Global Crises, Global Solutions, second edition, CambridgeUniversityPress,CambridgeandNewYork,305—333.



Orazem, P.F., 2009: The Benefits and Costs of Alternative Strategies to Improve Educational Outcomes, in B. Lomborg (ed.), Global Crises, Global Solutions, second edition, Cambridge UniversityPress,CambridgeandNewYork,180—214.


En foreløbig udgave kan ses online på:- www.copenhagenconsensus.com/Default.aspx?ID=1322.

The Carter Center:

Carter Centret er en velgørenhedsorganisation, som er finansieret af private bidrag fra enkeltpersoner, fonde, virksomheder og internationale agenturer for udviklingsbistand.

Centret har som mål at bekæmpe seks sygdomme, der kan forebygges – guineaorm, flodblindhed, trachom, schistosomiasis, elefantiasis og malaria – ved hjælp af sundhedsundervisning og enkle, billige metoder.

Centrets indsats har givet lande med begrænsede ressourcer bedre sygdomsovervågning og bedre sundhedssystemer. Da lokalsamfundene ofte er hårdt belastet af flere forskellige sygdomme, arbejder centret også for at indføre nye offentlige sundhedsstrategier til effektiv behandling af flere sygdomme samtidigt.

Bidrag:Bidrag kan indbetales online eller og kan øremærkes til særlige sager.

www.cartercenter.org

Børnesundhed


48

Foto: Julien Harneis

Børnesundhed


49

Forebyggelse & behandling af malaria

Udfordringen

Hvert 45. sekund dør et barn af malaria i Afrika. Sygdommen er skyld i 20 % af alle dødsfald blandt børn og er en af de hyppigstedødsårsager forbørnunder femår.Udoveratkræve en million liv om året forværrer sygdommen også fattigdommen i nogle af de fattigste områder i verden.

Malaria er en infektionssygdom, som skyldes parasitter, der overføres til mennesker via stik fra inficerede malariamyg. Malaria rammer op til en halv milliard mennesker i Afrika, Asien og Latinamerika. Det er ikke mere end 60 år siden, at malaria også var et problem i Europa og Nordamerika. Men her blev sygdommen udryddet ved hjælp af nogle enkle folkesundhedsforanstaltninger.

Det anslås, at 3 milliarder mennesker, dvs. næsten halvdelen af jordens befolkning, bor i områder, hvor der er risiko for at blive smittet med malaria. Malariamyggene trives bedst i varme, fugtige omgivelser, som giver dem optimale betingelser for at yngle og overleve. Områder med høje gennemsnitstemperaturer udgør det ideelle klima for udvikling af malariaparasitten i myggene.

Smitterisikoen er størst i Afrika, hvor myggene lever længere og oftere stikker mennesker end dyr. Afrika tegner sig for over 85 % af alle malariadødsfald på verdensplan.Ifølge initiativet ”Roll Back Malaria” koster malaria som minimum Afrika 63 mia. kr. i direkte tab og meget mere i tabt økonomisk vækst hvert år.

Malaria er en sygdom, som i vid udstrækning kan forebygges og bringes under kontrol med modforanstaltninger, men man har mistet kontrollen med de sundhedsfremmende tiltag i Afrika. Siden man begyndte interventionerne, er der takket være vaccinationsprogrammerne sket store fald i dødeligheden på verdensplan. Disse fremskridt står i skarp kontrast til antallet af malariarelaterede dødsfald i Afrika, som er mere end tredoblet, hvilket skyldes den begrænsede anvendelse af sprøjtegifte inden døre, som ellers har været en del af de akutte indsatsprogrammer, der er gennemført i andre lande.

Vernon Smith.

Børnesundhed


50

konkluderer Dean Jamison et al., at man ved at investere 3 mia. kr. i uddeling af myggenet imprægneret med insektgift samt i ACT-medicin vil kunne afværge 500.000 dødsfald om året – heraf de fleste børn. Tages de reducerede udgifter til sundhedssystemet og den øgede sundhed og produktivitet med i beregningerne, er fordelene omkring tyve gange større end omkostningerne.

Løsningen & forskningen på området

Malaria kan forebygges og helbredes. Der kan reddes mange liv ved at forebygge overførsel af malaria fra myg til mennesker. Det omfatter større udbredelse af myggenet, som er imprægneret med insektgift, øget brug af tilbagevendende forebyggende behandling af gravide samt indendørs sprøjtning med DDT.

Hvis malaria ikke behandles inden for 24 timer, kan det resultere i alvorlige sygdomme, som ofte er dødelige. Tidlig diagnosticering og behandling af malaria kan være altafgørende. Malaria bliver stadig mere resistent over for billige standardprodukter, og det er derfor vigtigt at finansiere artemisinin-baseret kombinationsterapi (ACT).

Artemisinin er cirka 10 gange dyrere end standardmedicinen klorokin, som ikke længere er så effektiv som tidligere. Det er en topprioritet at få udformet instrumenter til finansiering af en hurtig overgang til nye effektive behandlingsformer, som f.eks. ACT.

Finansieringsmetoden til udvikling af billig medicin mod malaria, Affordable Medicines Facility – malaria (AMFm), er en yderst velegnet metode til at afsætte ressourcer til malariakontrol. Via denne metode reducerer den globale fond til bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria producentens salgspris på ACT for offentlige og private købere og købere fra nonprofit-sektoren.

I forskningspapiret ”Disease Control”, som er udarbejdet i forbindelse med Copenhagen Consensus 2008,

Børnesundhed


51

Priscilla Muthonis historie20-årige Priscilla sidder på en bænk uden for Thika District Hospital i Kabati, Kenya, sammen med sin 10 måneder gamle datter. Hun har rejst en time for at komme herhen.

”Den lille har kastet op og haft feber i de sidste par dage. Hun hoster også meget”, fortæller Priscilla.

”Jeg troede først, at det var fordi, hun var ved at få tænder, men på en klinik tættere på, hvor jeg bor, sagde de, at hun måske havde malaria”.

Da denne diagnose er blevet bekræftet, finder Priscilla ud af, at hospitalets apotek ikke har mere tilbage af de tre ud af fire lægemidler, der er udskrevet til hendes datter til behandling af malaria og andre problemer. Hun blev bedt om at købe medicinen hos et privat apotek. Men Priscilla har ikke penge nok, så hun har planer om at vaske tøj i de næste tre dage for at tjene penge til medicinen.

Priscillas mand har et løst arbejde, men hun siger, at han bruger halvdelen af pengene på at drikke lokale øl. Hun fortæller, at han tit kommer fuld hjem.

Malaria kan være en livstruende sygdom og er især farlig for børn under fem år. Sygdommen skyldes parasitter, der overføres til mennesker via stik fra inficerede malariamyg. Malariamyggene trives bedst i varme, fugtige omgivelser, som giver dem optimale betingelser for at yngle og overleve. Kabati er det perfekte ynglested for myg i regntiden. Den intense regn og de høje gennemsnitstemperaturer udgør det ideelle klima for udvikling af malariaparasitten i myggene.

Priscilla, hendes to døtre og hendes mand bor i et hus på 15 m2. Huset har kun ét værelse og er bygget af jernplader og trævægge. Der er en seng, en smal sofa, et bord og to stole. Der er ingen elektricitet.

De har et myggenet til sengen, men der er huller i det, og de bruger det ikke. Hun siger, at hendes mand sover i sengen, når han er fuld, mens hun og babyen sover på gulvet på nogle sække, fordi han kaster op i sengen. Deres anden datter sover på den smalle sofa.

Når hun sover på gulvet, dækker hun sig med et lagen, men hun fortæller, at hun kan se og høre myggene komme ind gennem huller i væggene.

Tidlig diagnosticering og behandling af malaria bremser sygdommen og kan forebygge dødsfald. Man vil kunne redde mange liv ved at forebygge overførslen af malaria ved at øge udbredelsen af myggenet, som er imprægneret med insektgift, ved at øge brugen af tilbagevendende forebyggende behandling af gravide og ved at sprøjte med DDT inden døre.

En af de forskere, der er tilknyttet Copenhagen Consensus, betaler for medicinen til Priscillas barn. Prisen? 340 kenyanske shillings (22 kr.).

Foto: Joana Socias

Børnesundhed


52


Nets for Life:

Nets for Life hjælper lokalsamfundene med at udrydde malaria ved at tilbyde livreddende undervisning i forebyggelse samt langtidsholdbare myggenet behandlet med insektgift.

I samarbejde med virksomheder, fonde, ngo’er og religiøse organisationer gennemfører Nets for Life integrerede programmer til forebyggelse af malaria i 17 lande i Afrika syd for Sahara.

Nets for Life kommer via et dynamisk netværk af lokale kirker, religiøse grupper og ngo’er ud til selv de mest afsidesliggende samfund, som typisk ikke er omfattet af nationale sundhedsprogrammer.

Nets for Life har mobiliseret tusindvis af frivillige i lokalsamfundene, som uddeler myggenettene og lærer deres naboer, hvordan de kan forebygge og behandle malaria. Nets for Life har til dags dato hjulpet over 18 millioner mennesker.


www.netsforlifeafrica.org

Malaria Consortium:

Malaria Consortium opretter partnerskaber med lokalsamfund, regeringer og ikke-statslige agenturer samt lokale og internationale organisationer. Organisationens mål er at give de mest udsatte grupper bedre adgang til forebyggelse og behandling af malaria.

Malaria Consortium arbejder for at udbrede brugen af effektive midler til forebyggelse af malaria. Et af disse forebyggende midler er myggenet, som er behandlet med langtidsvirkende insektgift, og som Malaria Consortium uddeler til dem, der har behov, samtidig med at de underviser i, hvordan de anvendes korrekt.

Et andet af Malaria Consortiums indsatsområder er bedre adgang til diagnosticering og effektiv behandling af malaria, navnlig i landområder.


www.malariaconsortium.org

Børnesundhed


53

Røde Kors:

Individuelle Røde Kors-organisationer er engageret i mange områder, som arbejder på at mindske de udfordringer, der er nævnt i Guide til Bedre Hjælp. Det Internationale Forbundet af Røde Kors og Røde Halvmåne har en årlig malaria appel, som er designet til at støtte programmer der beskæftiger sig med indkøb og gratis uddeling af varige myggenet (LLINs) til store integrerede programmer, samt Indkøb og distribution af myggenet til særlige udsatte grupper (flygtninge, hiv/aids patienter, nødsituationer).

Derudover gennemfører de opfølgende programmer, for at sikre opsættelsen og anvendelsen af myggenet. Opfølgningsprogrammerne opfordrer også til at nyfødte bliver vaccineret samt andre sundhedssikrende tiltag. Desuden udvikler og sikrer de tiltag til forbedring af folkesundhed via Røde Kors og Røde Halvmåne afdelinger i hele verden.

Bidrag:Bidrag kan gives online til IFRC, eller til de nationale Røde Kors-organisationer.

www.ifrc.org

Hvor kan du få mere at vide Du kan få mere at vide om den forskning, der er beskrevet her, i følgende publikationer:

Jamison, D., P. Jha, D.E. Bloom, 2009: Disease Control, in B. Lomborg (ed.), Global Crises, Global Solutions, second edition, Cambridge UniversityPress,CambridgeandNewYork,305—333.



Foto: James Gathany

Uddannelse&Rettigheder


54

UDDANNELSE RETTIGHEDER

&



55

Lavere priser på uddannelse & bedre uddannelse af piger

Udfordringen

Vi ved, at uddannelse kan være en vej ud af fattigdom. Børn uden en uddannelse har større risiko for at blive kriminelle, tage stoffer eller blive ramt af kroniske sygdomme. Der er hundredvis af undersøgelser, der påviser en sammenhæng mellem, hvor lang tid børn har gået i skole, og hvor meget de tjener som voksne.

Ud af de 112 millioner børn, der årligt fødes iudviklingslandene, vil næsten en fjerdedel ikke fuldføre et grundskoleforløb.

Selv om uddannelsesniveauet er steget, og analfabetismen er faldet i løbet af de sidste 50 år, er vi stadig meget langt fra at opfylde FN´s 2015 mål om, at alle børn i 2015 som minimum skal have en grundskoleuddannelse.

Der er i nogle regioner og på nogle uddannelses-niveauer store kønsforskelle i optagelsen af elever. Det er især tilfældet for dele af det sydlige Asien og de fattigste lande i Afrika syd for Sahara.

Løsningen

Der bruges hvert år et forholdsvist stort beløb på at give børn i udviklingslandene mere – og bedre – uddannelse. Mange af disse penge kunne bruges bedre. Erfaringerne viser, at det ikke er hensigtsmæssigt blot at bygge flere skoler. Indonesien har fordoblet antallet af skoler inden for de sidste seks år, men den tid, børnene bruger i skolen, er kun steget med tre procent. De fleste steder i verden er der allerede skoler, der hvor de fleste børn lever. Hvis der bygges nye skoler, tiltrækker de måske blot elever fra andre skoler.

Mange forsøg på øge kvaliteten af skolegangen slår fejl, fordi der stadig ikke er etableret en konsensus om, hvad ”kvalitet” er. Tiltag, som i den ene undersøgelse vurderes at være af afgørende betydning, viser sig at være uvæsentlige eller ligefrem skadelige i en anden.

At rette fokus på pigers skolegang, samt på skolegang generelt, er fuldt ud berettiget i forhold til grundlæggende økonomiske principper.

Vernon Smith.



56

Forskningen på området Fem års skolegang er i de fleste lande tilstrækkeligt til at lære børn at læse. Selv om en fjerdedel af børnene i udviklingslandene ikke gennemfører de første fem års skolegang, er over halvdelen af disse børn dog i det mindste startet i skolen. Peter Orazem, Paul Glewwe and Harry Patrinos fremfører i deres dokument om bedste praksis, som er udarbejdet for Copenhagen Consensus Center, ”Lowering the Price of Schooling”, at den bedste og mest omkostningseffektive metode til at øge skolegangen er at rette fokus på at forhindre børn i udviklingslande i at gå ud af skolen før tid, frem for at forsøge at få børn, som aldrig har gået i skole, til at gå i skole.

I udviklingslandene er det især piger, børn fra landområderne og børn fra de fattigste familier, der har størst risiko for ikke at færdiggøre grundskolen. Der er vægtige indicier for, at høje gebyrer og udgifter til børnenes skolegang får forældre i udviklingslandene til at fravælge at investere penge i deres børns uddannelse.

Selv om der officielt kun opkræves skolepenge i 18 % af udviklingslandene, opkræver 84 af landene en eller anden form for officielt eller uofficielt gebyr for, at børnene kan gå i grundskole. Disse gebyrer inkluderer udgifter til skoleuniformer eller skoleudstyr, obligatoriske indbetalinger til forældre/-lærerforeninger samt officielle eller uofficielle skolepenge og andre gebyrer. Disse udgifter kan udgøre en stor del af familiens indkomst, og forældrene vælger undertiden at tage børnene ud af skolen og sende dem ud at arbejde i stedet for.

Orazem et al. anbefaler fire omkostningseffektive strategier til at gøre det billigere for forældrene at sende deres børn i skole.

Første strategi omhandler afskaffelse af skolepenge for grundskolen. IUgandastegoptagelsenafelevermed60%, da betalingen af skolepenge blev ophævet. Selv om de børn, som kom i skole, inden gebyrerne blev sat ned, havde større risiko for at gå ud af skolen, før de havde afsluttet grundskoleforløbet, endte det alligevel med, at et tilstrækkeligt stort antal børn blev i skolen til, at udgifterne kunne retfærdiggøres (14-19 kroner pr. barn).

Den anden strategi vedrører tilskud til private skoler, der uddanner piger i fattige områder. I Pakistan førte et program, der byggede på denne strategi, til store stigninger i antallet af elever i byområderne, men mere beskedne stigninger i landområderne.

Den tredje strategi omfatter brug af huslærere til fattige børn. I asiatiske lande er det almindeligt at anvende huslærere eller tutorer som et supplement til undervisningen i skolen, men fattige familier har ikke råd til dem. Der findes i mange lande et stort udbud af uddannede unge kvinder, der vil kunne arbejde som huslærere til beskedne priser. Denne strategi vil kunne medføre store fordele i form af forbedrede kognitive færdigheder.

Den fjerde strategi omhandler tildeling af fripladser fra regeringen til fattige børn, så de har mulighed for at tage overbygningen på private skoler. Den colombianske regering tilbød fattige familier fripladser, som gav deres



57

Foto: Pierre Holtz



58

George Kurias historieGeorge Kuria, eller Kuria, som alle kalder ham, drømmer om at blive advokat. ”Jeg vil gerne forsvare folk”, fortæller drengen, der bor i byen Dagoretti nord for Nairobi. Men den drøm er i dag langt fra at gå i opfyldelse: den 13-årige dreng gik nemlig ud af skolen for et år siden.

”Skoleinspektøren smed mig ud, fordi min mor ikke havde betalt [skolepengene på 200 kenyanske shillings (13 kroner), som skal betales hver tredje måned]. ”Det skete så tit, at jeg besluttede mig for at tage væk”.

I Kenya er det gratis at gå i grundskole, men regeringen dækker ikke udgifter til f.eks. skoleuniformer, bøger og mad. De ekstra udgifter kan gøre et stort indhug i en fattig families indkomst. Kurias mor, Ester, har ikke noget fast job, og hendes kæreste tjener omkring 3.000 kenyanske shillings om måneden (194 kroner). Kuria og hans yngre søster får ikke altid mad derhjemme.

Da Kuria løb væk hjemmefra, fandt han et arbejde som opvasker på en restaurant. ”Vi fik lov til at sove i et mørkt rum, der lå i forbindelse med restauranten. Vi fik ikke nogen løn. Vi fik kun maden, men jeg var meget glad for det”.

Men Kuria fik hudsygdommen fnat og blev smidt ud af restauranten. Nu samler han metalaffald. Han føler, han er nødt til det for at kunne sende penge hjem til sin familie - penge som hans mor bruger til at købe mel for.

Kuria håber, at han en dag kan vende tilbage til skolen, selv om han ikke har nogen skoleuniform. ”Han har set, at det ikke er så nemt at klare sig derude, og nu vil han gerne tilbage til skolen”, fortæller hans mor. Hun siger, at hun ville sende ham i skole igen, hvis hun tjente noget mere.

”Det vil ændre hans liv, hvis han går i skole”, siger hun. ”Men lige nu har vi ikke pengene til det”.

Foto: Joana Socias



59

børn mulighed for at tage overbygningen på private skoler, som havde ledige pladser. Da programmet efterfølgende blev evalueret, viste det sig, at de elever, der havde fået fripladser, i højere grad færdiggjorde skolen og opnåede flest point i standardiserede test.

Det er meget billigere at nedsætte gebyrerne end at bygge nye skoler, og det har en langt større effekt. En målrettet indsats over for børn, der er i risikogruppen for at gå ud af skolen før tid, er en effektiv strategi til at komme nærmere på at opfylde 2015 målene om skoleundervisning.

I undersøgelsen ”Women and Development”, som er udarbejdet i forbindelse med Copenhagen Consensus 2008, så Elizabeth King, Stephan Klasen og Maria Porter nærmere på, hvordan man specifikt kunne øge pigers deltagelse i skoleundervisningen.

King et al. anbefaler et system, hvor mødre bliver betalt for, at deres døtre i skolealderen går regelmæssigt i skole fra 3. til 9. klasse. Dette system kaldes også Conditional Cash Transfer (CCT). Et program i Bangladesh, hvor familier modtager stipendier til at dække de direkte og indirekte udgifter til pigernes skolegang, samt tilsvarende projekter i Pakistan og Cambodia, har øget pigernes deltagelse i skolegangen betydeligt.

Den metode, som King et al. anbefaler, vil både øge pigernes deltagelse i skoleundervisningen og samtidig give kvinderne penge i hånden. Dette er vigtigt, fordi undersøgelser har vist, at der er større chancer for at skabe positive ernærings- og sundhedsfordele for børnene ved at give penge til kvinderne end til mændene. Det sætter også kvinderne i en bedre position til at træffe beslutninger og forhandle i familierne.

Ifølge King et al. beløber de årlige omkostninger sig til omkring 167 kroner. Det vil koste 31 mia. kr. at lade denne ordning omfatte alle støtteberettigede piger i Afrika syd for Sahara og det sydlige Asien. Fordelene ved højere fremtidige lønninger og reduktionen i sundhedsomkostninger vil være mellem tre og 26 gange højere.

De anslåede omkostninger ved at sikre, at børn i risiko for at forlade skolen før tid, fuldfører grundskolen, opgjort pr. region.

RegionBørn i land-områder (millioner)

Udgift pr. barn pr. år, kr.

Samlede udgifter til børn i landområder (mia. kr. pr. år)

Børn i by-områder (millioner)

Udgift pr. barn pr. år, kr.

Samlede udgifter til børn i byområder (mia. kr. pr. år)

Øst-/Sydafrika 2,9 732 5,24 0,6 732 1,02

Vest-/Centralafrika

2,6 732 4,80 1,1 732 2,03

Østasien 0,8 1.569 2,98 0,3 785 0,54

Sydasien 4,3 1.046 16,84 1,2 785 2,26

Latinamerika 0,6 1.046 1,50 0,8 1.046 2,06

I alt 11,2 31,36 4,0 7,91



60


Pratham:

Pratham er en velgørenhedsorganisation, der er dannet som et partnerskab mellem den indiske regering, erhvervslivet og borgerne. Prathams direkte byprogrammer, som bl.a. omfatter programmer til oprettelse af børnehaver, biblioteker og hjælpeundervisning, når ud til tusindvis af børn hvert år. I 2007 igangsatte Pratham kampagnen ”Read India”, som havde til formål at nå de 100 millioner børn i Indien, som ikke kan læse, skrive eller løse enkle regnestykker.

For at støtte de indiske børns nye læsefærdigheder har Pratham Books udarbejdet og udsendt over 130 bogtitler og trykt over tre millioner børnebøger på lokale indiske sprog.

Bidrag:Bidrag kan indbetales online på Prathams amerikanske eller engelske hjemmesider. Det er muligt at donere penge som enkeltbidrag eller månedlige ydelser.

www.prathamusa.org

www.pratham.org.uk

Oxfam:

Oxfam er aktivt medlem af Global Campaign for Education og samarbejder med grupper i lokalsamfundene, lokale ngo’er og andre ligesindede om at hjælpe lokale, nationale, regionale og internationale bestræbelser på at forbedre uddannelsesniveauet.

Oxfam forsøger på denne måde at skaffe finansiering og øge adgangen til skoler med særligt fokus på at sikre, at piger får lige så meget ud af hjælpen som drenge.

Uddannelsetilalleforudsætter,atmanformåratpåvirkebeslutningstagerne og at ændre politikkerne. Oxfam forsøger at få verdens ledere til at yde støtte til uddannelsen af 2 millioner nye lærere til fattige lande – et projekt, der vil kunne lære en hel generation de færdigheder, som de har brug for til at komme ud af fattigdommen.

Bidrag:Bidrag kan indbetales online via Oxfams regionale hjemmesider og kan øremærkes til særlige uddannelsesprojekter.www.oxfam.org



61


Orazem, P.F., P. Glewwe, H. Patrinos, Lowering the Price of Schooling, Best Practice Paper series, Copenhagen Consensus Center, 2009.


Orazem, P.F., 2009: The Benefits and Costs of Alternative Strategies to Improve Educational Outcomes, in B. Lomborg (ed.), Global Crises, Global Solutions,secondedition,CambridgeUniversityPress,CambridgeandNewYork,180—214.



King, E.M., S. Klasen, M. Porter: Women and Development, in B. Lomborg (ed.), Global Crises, Global Solutions, second edition, Cambridge UniversityPress,CambridgeandNewYork,585—637.



UNICEF:

UNICEFarbejderpåatsikre,atallebørn,uansetkøn,etniskoprindelse, social eller økonomisk baggrund, har adgang til at få engoduddannelse.UNICEFhar særligt fokuspåligestilling mellem kønnene og arbejder på at udrydde alle former for uligheder.

Disse uligheder tvinger millioner af børn – og især piger – til et liv uden en ordentlig uddannelse, hvilket betyder, at de går glip af en masse muligheder for at skabe sig et bedre liv.UNICEFharderfor særligt fokuspåpiger, somerdenstørste gruppe, der er udelukket fra at få en uddannelse.UNICEFsamarbejdermedenbredvifteaflokale,nationaleog internationale partnere.

Bidrag:Bidrag kan indbetales online eller og kan øremærkes til udvalgte projekter.

www.unicef.org



62

Foto: Katie Coolbaugh



63

Støtte til kvinders reproduktive rolle

Udfordringen

I mange udviklingslande er graviditet og fødsel stadig forbundet med uforholdsmæssigt store sundhedsrisici for kvinderne. Mange kvinder kan ikke selv bestemme over deres krop, fordi de ikke har adgang til hjælp til familieplanlægning eller svangerskabsforebyggende midler.

I 2008 døde omkring 1000 kvinder dagligt på grund af komplikationer i forbindelse med fødsel, infektioner og usikre aborter. 570 af disse 1000 kvinder kom fra Afrika syd for Sahara og 300 fra det sydlige Asien, mens kun fem boede i højindkomstlande. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen har kvinder i udviklingslande 36 gange højere risiko for at dø af komplikationer i forbindelse med graviditet end kvinder i de udviklede lande.

Der er stadig mange teenagegraviditeter i udviklingslandene, særligt i Afrika. Graviditet i en ung alder øger risikoen for komplikationer for både mor og barn. For mange piger betyder tidligt ægteskab og uønsket graviditet, at de må afbryde deres skolegang.

Det er afgørende for kvindernes mulighed for at kontrollere deres egne liv, at de får bedre adgang til hjælp til familieplanlægning og svangerskabsforebyggende midler.Næsten to ud af ti kvinder i udviklingslandene fortæller, at de gerne ville undgå at få flere børn. I Afrika syd for Sahara, som er det sted, hvor der bruges færrest svangerskabsforebyggende midler, siger en fjerdedel af kvinderne, at deres behov for familieplanlægning ikke er opfyldt.

Disse programmer medfører mange økonomiske fordele, som samlet under ét gør programmet til en nyttig investering

Nancy Stokey.



64

Historien om Loltong VillageSelv om rejsebøger beskriver Loltong Village som det ”primære administrative center” på Pentecost Island i øriget Vanuatu, har byrådet ingen bygninger og råder kun over en enkelt lastbil, som ejes af sønnen til Chief Richard.

Alt efter hvem du spørger, varierer øens indbyggertal fra mellem 100 til 300. Der er indlagt rindende vand i landsbyen, men det når ikke ud i de enkelte huse. Chief Richards hus har solceller, men batteriet er tørret ud, og der har ikke været nogen strøm i et stykke tid. Øen har et ”bageri”, som har til huse i en hytte med jordgulv og en træfyret ovn, og hvor der hver dag bages og sælges brød. Der er også en lille butik, som får forsyninger fra et skib, der lægger til en gang om ugen. De lokale ville ønske, at skibet medbragte flere basale ting, som f.eks. bedre sæbe.

For ti år siden anslog forskerne, at en fjerdedel af øens kvinder havde et ”uopfyldt behov for prævention”. Denne situation er sidenhen blevet forbedret takket være Vanuatus samarbejde med ngo’er samt politiske ændringer. Regeringen tilbyder gratis steriliseringer og benytter sig af ngo’er til at uddanne sygeplejersker, som kan rådgive om familieplanlægning. Fødselstallet er stadig højt på Vanuatu og andre Stillehavsøer.

Loltong Village har sit eget lille sundhedscenter/apotek, hvor sygeplejeren hjælper lokalsamfundet med familieplanlægning.

Sygeplejer Philip Rone inviterer kvinder til sammen med deres mænd at komme forbi og tale om behovet for familieplanlægning. “[Manden] skal være fuldt indforstået”. Parret betaler 200 vatu (cirka 10 kroner) for det første besøg, og efterfølgende besøg er gratis.

Han udleverer p-piller til tre måneder ad gangen. Philip fortæller, at sundhedsministeriet ”prædiker”, at antallet af børn pr. familie skal begrænses til fire. Det er ”ikke en lov eller vedtaget politik”, men mere end anbefaling.

Kvinderne kommer også til sundhedscentret for at blive tilset før og efter fødslen. Hvis en kvinde tror, hun er gravid, kommer hun til centret. Sygeplejeren hjælper med at fastsætte hendes termin. Derefter kommer hun til kontrol cirka en gang om måneden. Når fødslen er nært forestående, kommer hun til sundhedscentret for at føde, og bliver fem dage efter fødslen eller længere, hvis der er komplikationer. Det koster familien 3000 vatu (157 kr.) at føde på sundhedscentret. Kvindens familie kommer selv med maden, mens hun er indlagt.

”Hvis der opstår en alvorlig komplikation, har jeg en båre”, fortæller sygeplejer Philip Rone. ”Så bærer vi hende på båren til en båd eller en bil”. Kvinden transporteres derefter til sundhedscentret i Abwatora, som ligger cirka 2,5 kilometer væk.

Den hyppigste komplikation i forbindelse med fødsler er problemer med at føde moderkagen. ”Det kan jeg ikke klare her, fordi vi løber tør for gas. Medicinen [til den indsprøjtning, han vil give] skal opbevares i køleskabet. Gasflasken skal til [byen Luganville i] Santo [for at blive fyldt op igen]. Det er lidt for dyrt”.

Sundhedscentret har et gasdrevet køleskab, men den store gasflaske har været tom i et stykke tid, og køleskabet har derfor i længere tid været ude af drift.



65




66


Der kan ifølge Elizabeth King, Stephan Klasen og Maria Porter, forfattere til ”Women and Development” for Copenhagen Consensus 2008, opnås meget store økonomiske fordele ved færre uønskede graviditeter, færre aborter og andre indirekte resultater, som brugen af prævention har for kvinder og børns helbredstilstand.

King et al. har undersøgt effekten af at yde hjælp til familie-planlægning, adgang til akut svangerskabsforebyggelse og støtte til sikre fødsler. Kvinder, som føder børn, når de er i 20’erne frem for mens de er teenagere, har mindre risiko for at opleve komplikationer under graviditeten og fødslen.

King et al. vurderer, at en investering på 20,4 mia. kr. i initiativer vedrørende familieplanlægning og sundhedsprogrammer rettet mod mødre, som f.eks. uddeling af prævention, i Afrika syd for Sahara og det sydlige Asien, vil kunne forhindre 1,4 millioner tilfælde af spædbørnsdød og 142.000 graviditetsrelaterede dødsfald.

Hvis kvindernes behov for familieplanlægning blev opfyldt fuldt ud, ville det føre til 52 millioner færre graviditeter hvert år, 22 millioner provokerede aborter og 142.000 graviditetsrelaterede dødsfald. Og 505.000 børn ville ikke være forældreløse, idet deres mødre vil overleve fødselen.

I perspektivpapiret ”Women and Development”, som blev udarbejdet i forbindelse med Copenhagen Consensus 2008, påpeger Aysit Tansel, at kvinder med færre børn har bedre muligheder for at få et arbejde og kan arbejde flere timer om dagen. Det betyder, at deres børn kan få en længere skolegang, bedre kost og sundhedspleje.

Løsningen

Udsættelse af ægteskab og graviditet giver pigernemulighed for at få en bedre skolegang og måske bedre jobmuligheder senere i livet. Disse fordele er ti gange større end omkostningerne ved at tilbyde familieplanlægningsydelser og hjælp til mødre.

Familieplanlægningsydelser, moderne svangerskabs-forebyggelse og sundhedspleje til mødre giver kvinderne mere kontrol over deres liv og kan forhindre dødsfald.

I nogle områder er der behov for sundhedscentre til at tilse kvinderne efter fødslen. Rutinemæssig kontrol af kvinder efter fødslen omfatter screening for og behandling af syfilis, vaccinationer, forebyggelse og behandling af anæmi eller forebyggelse og behandling af malaria.

Fejlernæring under graviditeten skader både morens og barnets sundhed. Fejlernærede kvinder har større risiko for at føde børn med lav fødselsvægt, hvilket øger risikoen for, at de nyfødte bliver syge og dør. Multivitaminer, tilskud af makronæringsstoffer og jern og folinsyre er effektive redskaber i kampen mod en lang række sundhedsproblemer og kan nedsætte risikoen for at føde børn med lav fødselsvægt. Forskning har vist, at sundhedsprogrammer rettet mod mødre bliver mere omkostningseffektive, hvis de omfatter kosttilskud.

I forbindelse med fødsler kan selv mindre komplikationer indebære alvorlige risici, og der kan blive behov for akut hjælp. Disse risici kan mindskes ved at sikre, at denne hjælp leveres af kvalificerede fagfolk.

Efter fødslen skal der foretages rutinemæssig kontrol af de nybagte mødre og deres spædbørn.



67


King, E.M., S. Klasen, M. Porter: Women and Development, in B. Lomborg (ed.), Global Crises, Global Solutions, second edition, Cambridge UniversityPress,CambridgeandNewYork,585—637.




Tansel, A.: Women and Development, An Alternative Perspective, in B. Lomborg (ed.), Global Crises, Global Solutions,secondedition,CambridgeUniversityPress,CambridgeandNewYork,585—637.

Kan købes online på:-www.cambridge.org/us/catalogue/catalogue.asp?isbn=9780521517218




68


CARE:

CARE arbejder for at udrydde de bagvedliggende årsager til fattigdom, så verdens fattige bliver i stand til at forsørge sig selv. Ud fra den erkendelse at fattigdom rammerkvinder og børn hårdest, koncentrerer CARE sig især om at samarbejde med kvinderne om at skabe varige sociale ændringer.

CARE’s sundhedsprojekter har fokus på mødre og børn, som ofte er mest udsatte for sygdomme og fejlernæring. CARE er især interesseret i at gøre de lokale partnere bedre i stand til at levere sundhedstjenester af høj kvalitet. Det betyder, at der er fokus på at uddanne lokale sundhedsfrivillige til at fungere som rådgivere, mentorer og kontrollører af sundheden i lokalsamfundet. CARE’s indsats er især rettet mod ernæring og uddannelse, fødselsspredning og kliniske tjenester. Reproduktive sundhedsprojekter omfatter familieplanlægning, tilsyn efter fødsel og fødselshjælp samt forebyggelse, opsporing og behandling af seksuelt overførte sygdomme, inklusive hiv/aids.

Bidrag:Bidrag kan indbetales online, pr. post eller med check. Det er muligt at donere penge som enkeltbidrag eller månedlige ydelser.

www.care.org

HealthRight International:

HealthRight International er en verdensomspændende sundheds- og menneskerettighedsorganisation, som har til formål at sikre isolerede befolkningsgrupper varig adgang til sundhedsydelser.

HealthRight arbejder tæt sammen med lokalsamfundene og etablerer lokale partnerskaber for at sikre levering af sundhedsydelser. HealthRight tilbyder også uddannelse og udstyr og forbedrer systemerne, så partnerne bliver i stand til selv at levere ydelserne. Målet er at skabe varige forandringer, som giver øget adgang til sundhedsydelser samtidig med, at menneskerettighederne styrkes.

HealthRights projekter fokuserer på kvinders sundhed, inklusive kvinders ret til oplysninger om og lige adgang til beskyttelse og sundhedspleje af høj kvalitet, samt en sikker og effektiv hjælp til mødre og nyfødte.

HealthRight har igangsat projekter i over 30 lande og har aktueltprojekterigangiAsien,Afrika,ØsteuropaogUSA.

Bidrag:Bidrag kan indbetales online, telefonisk eller pr. post. Det er muligt at indbetale enkeltbidrag eller månedlige ydelser.

www.healthright.org



69

Jhpiego:

Jhpiego arbejder sammen med lokale sundhedsarbejdere om at udforme og gennemføre effektive og billige løsninger for at styrke tilbuddet om sundhedsydelser. Jhpiego arbejder på at fjerne hindringerne for, at de mest udsatte befolkningsgrupper kan modtage sundhedsydelser af høj kvalitet, ved at omsætte nye evidensbaserede tiltag inden for sundhedsområdet til daglig praksis.

Jhpiego arbejder på at forbedre mødre og børns sundhed i lande med begrænsede ressourcer og en stor dødelighed blandt mødre og nyfødte. Jhpiegos programmer og aktiviteter har fokus på at sikre sunde graviditeter, sikre fødsler og øjeblikkelig og kontinuerlig hjælp til mødre, babyer og børn.

Jhpiegos arbejde bygger på udvikling af stærke partnerskaber med lokalsamfund, regeringer og organisationer med det formål at opbygge bæredygtige lokale sundhedssystemer.

Bidrag:Bidrag kan indbetales online eller pr. post.

www.jhpiego.org

Om denne håndbog


70

Om Copenhagen Consensus Center

Copenhagen Consensus Center er en danskbaseret tænketank, som informerer regeringer, filantroper og offentligheden om, hvor nødhjælps- og udviklingsstøtten kan gøre mest gavn. Vi står bag forskning, som prioriterer, hvor investeringerne inden for givent område kan give det største udbytte. Vi fokuserer især på det internationale samfunds indsats for at tackle klodens største udfordringer og på, hvordan denne indsats kan blive så omkostningseffektiv som muligt. Vi iværksætter processer, rundbordsdiskussioner, debatmøder, konferencer, publikationer og idéer. Vores mål er at bruge vores netværk af indflydelsesrige beslutningstagere og akademikere fra hele verden til uophørligt at fremme, organisere og udvikle Copenhagen Consensus-strategien og gøre opmærksom på de bedste løsninger på klodens største problemer.

Centret tager udgangspunkt i faktaorienteret økonomisk videnskab, især princippet om prioritering, for at sikre, at vi anvender de begrænsede ressourcer, vi har til rådighed, til at opnå de bedste resultater for mennesker og for kloden.

En enkel idé

Idéen er enkel, men overses ofte: når de økonomiske ressourcer er begrænsede, må indsatsen prioriteres. Politiske beslutningstagere og virksomhedsledere foretager hver dag prioriteringer, når de investerer i det ene projekt frem for det andet. Alligevel træffes vigtige beslutninger om investeringer i miljøet eller en humanitær indsats ofte på baggrund af ensidige oplysninger eller ud fra, hvilke sager der har mediernes opmærksomhed, i stedet for at bygge på rationelle vurderinger af omkostninger og økonomiske fordele. Strategien bag Copenhagen Consensus sikrer større viden og giver et overblik over forskningen og de konkrete fakta om et givent problem, hvilket betyder, at prioriteringen sker på baggrund af dokumentation og viden.

Om denne håndbog


71

Strategien bag Copenhagen Consensus

Copenhagen Consensus bygger på den enkle idé, at ressourcerne skal bruges der, hvor de gør mest gavn. For at klarlægge de mest effektive investeringsområder foretager vi cost-benefit-analyser af de forskellige løsninger på nogle af jordens største problemer for at undersøge, i hvor høj grad de enkelte løsninger kan bidrage til at afhjælpe de negative konsekvenser af et specifikt problem. Vores overordnede formål er at give politikere, ngo’er og filantroper i hele verden et bedre grundlag for at prioritere deres investeringer. For at opfylde det formål har vi bedt nogle af de mest fremtrædende og anerkendte økonomiske eksperter om at udarbejde omfattende økonomiske analyser i form af en række ”challenge papers”, som opfylder de højeste akademiske standarder, og som evalueres af et ekspertpanel sammensat af førende økonomer, inklusive nobelprismodtagere. Alle analyser kaster et grundigt blik på de forskellige løsninger på en global udfordring.

Hvorfor foretager vi cost-benefit-analyser?

Benefit/cost-forholdet, dvs. de økonomiske fordele i forhold til omkostningerne, giver os et billede af de resultater, der vil kunne opnås, og hvordan resultatet af en investering står i forhold til omkostningerne. Benefit/cost-forholdet giver os mulighed for at vurdere andre alternative løsninger på et problem eller for at sammenligne forskellige løsninger på forskellige problemer, som f.eks. hiv/aids og klimaforandringer. Denne fremgangsmåde giver beslutningstagerne et meget værdifuldt og klart overblik, når de skal træffe vigtige beslutninger om, hvordan budgetmidlerne skal bruges. Det er en gennemsigtig og praktisk metode til at vise, om en investering kan betale sig eller ej. Det giver os mulighed for at træffe beslutninger på et bedre grundlag end den frygt og medieprofilering, der ofte dikterer vores syn på verden og dens problemer. En grundig undersøgelse af, hvor en investering vil give det største udbytte, sikrer et solidt fundament for at træffe de vigtige beslutninger.

Om denne håndbog


72

Tidligere projekterUd over Copenhagen Consensus 2008 har centret ståetbag en række andre vigtige projekter:

Copenhagen Consensus 2004:

Copenhagen Consensus 2004 var det første Copenhagen Consensus-projekt. Idéen bag Copenhagen Consensus 2004 var at bidrage til en bedre prioritering af verdens store udfordringer ved at samle en række af verdens førende økonomer for at diskutere nogle af de største udfordringer. Tanken var at samle den eksisterende viden om en række af de mest presserende udfordringer samt nogle af de bedste økonomiske hjerner med det formål at opstille en prioriteret liste over mulige løsninger.

Consulta de San José 2007:

Consulta de San José var et projekt under Copenhagen Consensus for Latinamerika og Vestindien, som fandt sted i San José, Costa Rica, i oktober 2007 i samarbejde med Den Interamerikanske Udviklingsbank. Projektethavde til formål at analysere en række emner, lige fra arbejdsløshed og social sikkerhed, fattigdom og ulighed til skattespørgsmål, og Copenhagen Consensus Center samlede en gruppe af anerkendte økonomer, herunder den nobelprisvindende Finn E. Kydland for at få deres hjælp til at besvare følgende spørgsmål: Hvis Latinamerika er villig til over de næste fem år at bruge f.eks. 52 milliarder kroner eller mere på at forbedre velfærden, hvor ville investeringerne da give det største udbytte? Ekspertpanelet fandt frem til, at for at løse Latinamerikas mest presserende problemer skulle følgende løsninger have topprioritet: ”Early Childhood Development”, ”Improving Fiscal Rules”, og ”Increasing Investment in Infrastructure”.

Om denne håndbog


73

Copenhagen Consensus – A United Nation Perspective:

CopenhagenConsensusforFNfandtstediNewYorkfraden27.tild.28.oktober2006iUNICEF’shovedkvarteriNewYork.24FN-ambassadørerdeltog imødet,somhavdetilformål at foretage en prioritering af, hvor de begrænsede ressourcer skulle anvendes i forbindelse med den globale indsats for at afhjælpe de negative konsekvenser af to globale udfordringer, som f.eks. hiv/aids, malaria, sult og klimaforandringer.

Copenhagen Consensus on Climate:

I september 2009 nedsatte Copenhagen Consensus Center et ekspertpanel bestående af fem af verdens bedste økonomer for at se nærmere på den økonomiske forskning i klimapolitikker. Ekspertpanelet, som inkluderede tre nobelprismodtagere, mødtes for at finde frem til, hvilken løsning på den globale opvarmning der var den mest lovende. Efter at have drøftet spørgsmålet om de bedste løsninger på global opvarmning konkluderede ekspertpanelet, at der burde bruges flere ressourcer på forskning i klimateknologi og grøn energi.

Denne guide giver dig et overblik over hvordan du

ifølge Copenhagen Consensus Centers anbefalinger

hjælper bedst.

Documents

Guide til bedre hjælp