Livtag #3 2012

LIV

TA

G#3

– 2

012

På kAnTen Af foLkePensIonen

side 22

Med protesen i vandskorpen side 12

Ring til PTU’s psykolog side 8

dit medlemsmagasin fra PTU • LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE

VI TILBYDER:

• Gratisrekruttering• Vikarservice• Ledsageordningen• Helhedsløsningentilhjælpeordninger

Ring og hør nærmere om, hvad vi kan tilbyde netop dig.

BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN

København Århus

Tlf. 3634 7900 Tlf. 7026 2709 [email protected]

• Borgerstyretpersonligassistance(BPA)• Specialpædagogiskstøtteordning(SPS)• Særligttilrettelagtungdomsuddannelse(STU)• Alleadministrativeopgaverrelaterettilovenstående

bhf_annonce_184x259_livtag_toppartner12_logo_tt_2.indd 1 29-02-2012 21:45:15

IndhoLd

I

hvert nummer Leder 5PTU's partnere 10Medlem til medlem 11Værd at vide 16Opgavesiden 30Brevkasse 34Medlemssider 41Aktuelle kredsarrangementer 45

Portræt af en frivillig: Marianne Moustgaard 6

Ring til PTU’s psykolog 8

Med protesen i vandskorpen 12

Polio og vandladningsproblemer 18

er du på facebook? 21

På kanten af folkepensionen 22

Giv protesen kamp til stregen 32

Vil du være frivillig? 33

end polio now 36

Red nakken – støt hovedet 37

hvordan kan psykologiske faktorer være medvirkende til udviklingen af kroniske smerter efter piskesmæld? 38

Repræsentantskabsmøde 2012 39

Akutvikar og vikarteamet truer handicapforeninger til at tie 40

xx12

Med protesen i vandskorpen

HUSK AT KIGGE I AKTIVITETS-KALENDEREN, SOM DU HAR MODTAGET SAMMEN MED DETTE blad.

Er du på Facebook?

21

PTU’s advokat-gruppe

ADVOKAT-RÅDGIVNING

- når skaden er sket

A d v o k A t A k t i e s e ls k A b

store kongensgAde 23

bAghuset . 1264 kbh k

telefon 3 36 7 676 7

t e l e f A x 3 36 7 6 75 0

w w w. e l m e r - A d v. d k

Elmer & Partnere har 5 erfarne advokater, der kan rådgive om alle væsentlige spørgsmål efter en personskade. Det gælder overfor mod-parten, i forhold til egne forsikringer og de sociale myndigheder. Læs mere på www.elmer-adv.dk. Brug en advokat, der har viden og erfaring.

Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: [email protected].

Erstatning og forsikringHos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain

har vi specialiseret os i:

• Erstatningskrav ved ulykker• Ulykkesforsikringer• Personforsikringer

Vi har tilknyttet egen speciallæge.

Tal med Karina Kellmer, Lingsie Jensen, Henrik Uhrenholdt, Marianne Fruensgaard, John Arne Dalby eller

Anker Laden-Andersen.

Aalborg · Hjørring · Sæby · Frederikshavn · SkagenTlf. 70 15 10 00

[email protected]

Advokaterne Store Torv 16Elmer & PartnereGrove & PartnereHjulmand - KaptainKirk Larsen - Ascanius

��

��

��

��

��

��

��

��

��

32 års erfaring

Mød os på hjemmesiden: www.grove-partnere.dkE-mail: [email protected]

§GROVE & PARTNERE

ADVOKATFIRMA

Kontorets advokater har gennem en årrække specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret.

Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende med disse retsområder.

Vi yder kun bistand til skadelidte.

Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater.

Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité i European Whip-lash Association.

Sankt Annæ Plads 7,st. · 1250 København K.Telefon 33 36 99 99 · Fax 33 36 99 98

ELMER PARTNEREA D V O K A T E R

&

Esbjerg . Herning . Skjernwww.kirklarsen.dk . Tlf. 70 22 66 60

Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien. Kontakt os, og få en vurdering af din sag, eller læs mere på www.personskade-erstatning.dk.

Når ulykken er ude...

Personskade

Gitte Møller Iversen

Rikke Lenette Omme

Har du været udsat for en ulykke, eller har du en tvist med dit forsikringsselskab? Vi har stor erfar-ing med Personskadeerstatning og hjælper hvert år mere end 2.000 skadelidte med deres sag. Tag en gratis og uforpligtende snak med én af vores specialister ved at ringe på tlf. 7015 1000. Du kan også læse mere om os på www.erstatningsspecialisten.dk.

HjulmandKaptain er blandt Jyllands største advokatfirmaer med 125 ansatte heraf 24 i en højt specialiseret afdeling for erstatnings- og forsikringsret.

Hjælp til erstatning?

34 års erfaring


§GROVE & PARTNERE

ADVOKATFIRMA








ADVOKAT-RÅDGIVNING





telefon 3 36 7 676 7

t e l e f A x 3 36 7 6 75 0


Elmer & Partnere har 5 erfarne advokater, der kan rådgive om alle væsentlige spørgsmål efter en personskade. Det gælder overfor mod-parten, i forhold til egne forsikringer og de sociale myndigheder. Læs mere på www.elmer-adv.dk. Brug en advokat, der har viden og erfaring.

Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: [email protected].

Erstatning og forsikringHos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain

har vi specialiseret os i:

• Erstatningskrav ved ulykker• Ulykkesforsikringer• Personforsikringer

Vi har tilknyttet egen speciallæge.

Tal med Karina Kellmer, Lingsie Jensen, Henrik Uhrenholdt, Marianne Fruensgaard, John Arne Dalby eller

Anker Laden-Andersen.

Aalborg · Hjørring · Sæby · Frederikshavn · SkagenTlf. 70 15 10 00

[email protected]

Advokaterne Store Torv 16Elmer & PartnereGrove & PartnereHjulmand - KaptainKirk Larsen - Ascanius

��

��

��

��

��

��

��

��

��

32 års erfaring


§GROVE & PARTNERE

ADVOKATFIRMA








&


Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien. Kontakt os, og få en vurdering af din sag, eller læs mere på www.personskade-erstatning.dk.


Personskade


Rikke Lenette Omme

HjulmandKaptain

Erstatning for personskade

HjulmandKaptain er Nordjyllands største advokatfirma med 110 ansatte, heraf 24 i vores højt specialiserede afdeling for erstatnings- og forsikringsret.

Læs mere om os på www.hjulmandkaptain.dk

- vi kan hjælpe dig

Vi er specialiserede indenfor:• arbejdsskader

• fritidsulykker• patientskader• pensionsforsikringer

Kontakt Karina Kellmer, Henrik Uhrenholdt, Marianne Fruensgaard, Bo Hansen, Christina Sørensen eller Anker Laden-Andersen på tlf. 7015 1000.


Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien.

Kontakt os, og få en vurdering af din sag, eller læs mere på www.personskade-erstatning.dk.


Anne Katrine Bay

Rikke Lenette Omme


Personskade

ADVOKAT-RÅDGIVNING





telefon 3 36 7 676 7

t e l e f A x 3 36 7 6 75 0



&

Elmer & Partnere yder rådgivning om alle juridiske spørgsmål efter en personskade, uanset om den er opstået på arbejde eller i fritiden. Vi repræsenterer udelukkende de skadelidte. Vi er 7 specialiserede advokater, 3 fuldmægtige, studenter og 6 sekretærer, der arbejder med dette retsområde. Vi har igennem mange år ført et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor viden og erfaring.

Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: [email protected]


Advokaterne Store Torv 16Elmer & PartnereGrove & PartnereHjulmandKaptainKirk Larsen - Ascanius

Advokat Poul Rasmussen (H) Advokat lotte ankjæR (L) Advokat liselotte mikkelsen (L) Advokaterne stoRe toRV 16 8000 ÅRHus C tel 86 13 01 44 FaX 86 13 32 74


Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien.

Kontakt os, og få en vurdering af din sag, eller læs mere på www.personskade-erstatning.dk.


Anne Katrine Bay

Rikke Lenette Omme


Personskade

ADVOKAT-RÅDGIVNING





telefon 3 36 7 676 7

t e l e f A x 3 36 7 6 75 0



&

Elmer & Partnere yder rådgivning om alle juridiske spørgsmål efter en personskade, uanset om den er opstået på arbejde eller i fritiden. Vi repræsenterer udelukkende de skadelidte. Vi er 7 specialiserede advokater, 3 fuldmægtige, studenter og 6 sekretærer, der arbejder med dette retsområde. Vi har igennem mange år ført et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor viden og erfaring.

Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: [email protected]


Advokaterne Store Torv 16Elmer & PartnereGrove & PartnereHjulmandKaptainKirk Larsen - Ascanius

I

5

LLedeR // LIVTAG #3 – 2012

ptu har de seneste år været igennem en rivende udvikling. Vi har afholdt en række større internationale konferen-cer. Vi har fået bevilget 28 mio. kr. fra staten til om- og tilbygning af vores faciliteter. Vi har været mere synlige i pressen end nogensinde før. Vi har fået et nyt logo og en ny designlinje og fri-villige, medlemmer og interessegrup-per har arbejdet målrettet med lokale arrangementer og andre aktiviteter.

Formålet med Strategi 2012 er at fortsætte den positive udvikling og sikre, at vi er enige om hvilken retning, vi bevæger os. Strategien bygger på PTU’s kernekompetencer, som er er-faring, engagement, professionalisme, tværfaglighed og rådgivning, og PTU’s mission, der er at ”arbejde for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere som lever med alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom”.

Strategien er godkendt af hovedbe-styrelsen og kredsformændene i marts 2012, og den blev fremlagt for repræ-sentantskabet i maj 2012.

Vi skal alle den samme vejStrategi 2012 er en strategi for hele ptu og inkluderer derfor både medar-bejdere og frivillige. Vi har alle ansvar for, at vores aktiviteter og organisation er i konstant udvikling, og strategien

er derfor bygget op omkring en række gensidigt forpligtende udsagn.

ud over strategien er der en lang række handleplaner, der konkretiserer, hvordan målene inden for de enkelte indsatsområder skal opfyldes. Strate-gien er overordnet og retningsgivende, mens handleplanerne er umiddelbare og konkrete.

synlighed, synlighed, synlighedI strategien for 2012 har PTU særligt fokus på fem indsatsområder. Områder som både medlemmer og med arbejdere har peget på som vigtige at arbejde med. de fem indsatsområder er:

• Kommunikation• Målrettet Udvikling• Tværfaglighed• Kvalitet • Fundraising

Især mere synlighed, som er en af målsætningerne under kommunikation, peger rigtig mange medlemmer på som et vigtigt område. til kredsarrangemen-ter og når jeg ellers møder medlemmer, bliver jeg ofte mødt med ønsket om, at PTU burde være mere synlig både på gaden og i sundhedssystemet. Det er et helt generelt ønske fra mange medlemmer – og medarbejdere. Der har

Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: tidl. landsdommer H. kallehauge Ansvarshavende redaktør: direktør philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Birte Mølgaard, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre tlf.: 3673 9000 fax: 3673 9029 E-mail-adresse: [email protected]. Hjemmeside: www.ptu.dk. Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N. tlf. 7610 1143, fax 7610 1122 – [email protected] Tryk: Scanprint Layout: Essensen Forsidebillede: kirstine Mengel Oplag 7000

ISSN nr. 1904-4798

EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADTNæste nummer af Livtag udkommer 3.9.2012 Deadline: Redaktion 30.7. 2012 Annoncer 30.7. 2012.

hVoR skAL VI hen?strategien er lagt for 2012

Ghita TougaardNæstformand, PTU

allerede i et par år været meget fokus på synlighed, og indsatsen fortsætter i 2012 med forøget styrke. Der er ud-arbejdet en række handlingsplaner for de tiltag, der skal være med til at sikre et mere synligt PTU. Blandt disse tiltag kan nævnes, at der arbejdes intensivt på, at PTU’s materiale kommer ud alle relevante steder i sundhedsvæsenet, så de mennesker, der har brug for PTU, kan finde os. Et andet tiltag er at få etable-ret PTU på Facebook, som er en effektiv måde at sprede kendskabet til ptu på. Det er allerede sket, og PTU har siden april måned haft tre aktive grupper, der forhåbentligt fortsat vil vokse.

2012 er allerede godt i gang, og forude venter mange spændende pro-jekter og aktiviteter, der skal sikre den positive udvikling, PTU er i.

Du kan se hele strategien på PTU’s hjemmeside www.ptu.dk/strategi_2012

P fRIVILLIG // LIVTAG #3 – 2012P

Alder: 58 år

familie: Gift med Bent og har ingen børn.

sygdommen: Fik polio i 1962, da hun var 8 år. Til at begynde med var hun lam i hele kroppen bortset fra, at hun kunne bøje og strække albuen i højre side og vippe med tæerne. Efter 8 måneder på Hornbæk kunne hun gå lidt i støttekorset, men med genoptræning 3 gange om ugen på polioinstituttet (en del af Polioforeningen, det senere PTU) lærte hun efterhånden at cykle og gå længere strækninger. Som teenager blev hun to gange opereret i ryggen og havde hele torsoen i gips først i 10 må-neder og siden i et halvt år.

Uddannelse/job: blev kandidat i levnedsmiddelvidenskab fra Landbohøj-skolen, siden har hun arbejdet for blandt andre FDB, Slagteriskolen i Roskilde og som underviser på ankerhus Semina-rium i Sorø. I 2005 fik hun fleksjob, og i 2009 gik hun på førtidspension.

”Jeg har altid haft ord for at være en engageret underviser, men til sidst kunne jeg mærke, at mit hovedfokus ikke længere var på undervisningen men på, hvordan jeg klarede mig igen-nem dagen uden alt for mange smer-ter. Det duede ikke,” siger Marianne.

Hun nyder at have mere overskud til at træne, passe på sig selv og komme i gang med det frivillige arbejde.

Interesser: turene og ferierne med Bent i deres motorsejler er noget af det, Marianne sætter rigtig stor pris på. Sidste sommer sejlede de rundt i Limfjorden i 9½ uge. De har valgt en båd uden alt for stejl en trappe og med andre fordele, så Marianne nemt kan bevæge sig rundt. derudover har de al-tid foldecykler med om bord, så mindst hver anden dag går de i land og cykler.”Det er fantastisk for min ryg at cykle, så det er bent heldigvis med på at prio-ritere,” siger hun.

frivillig i PTU: Med i både polioin-teressegruppen og gruppen af bisiddere.

hvorfor frivillig: I 1980'erne var Marianne meget aktiv i fredsbevægelsen.

”Det var begyndelsen på mit frivilli-ge arbejde, og det har hele tiden været noget, jeg gerne ville genoptage, når jeg ikke havde et lønnet arbejde, der tog al min tid og energi,” siger hun.

der var noget ved det frivillige ar-bejde, der fascinerede Marianne meget dengang. Som gav det en særlig be-tydning.

”Der var plads til alle, og det blev betragtet som lige vigtigt, om man lavede den politiske strategi eller bagte nogle lækre kager. Det kunne jeg rigtig godt lide,” fortæller hun.

Udbytte: ”I poliointeressegruppen mødes vi og taler om, hvad medlem-merne har brug for, at vi informerer om i det kommende nyhedsbrev. Sidst diskuterede vi desuden, hvordan vi hjælper sundhedspersonale og hjem-meplejere til at få viden om polio og post polio, for efterhånden er det kun de ældre af sundhedspersonalerne, der ved noget om sygdommen. Det er meget interessant at være med i dette arbejde,” siger Marianne.

Og så er der selve det at mødes med andre, der har polio.

”Jeg kan rigtig godt lide at være sammen med ligestillede indimellem. Vi har en fælles reference, og der er en masse ting, vi slet ikke behøver at sige. Vi ved, hvordan det er,” siger Marianne.

Men selve det at hjælpe andre er nok det væsentligste.

”Jeg vil som de fleste andre men-nesker gerne gøre en forskel, og da jeg i mit professionelle liv har arbejdet meget med at lytte og vejlede stude-rende, forestiller jeg mig, at de kompe-tencer også må kunne bruges i ptu. Jeg synes stadig, jeg har masser at byde på, og jeg føler et tæt tilhørsforhold til PTU. Et forhold, der går helt tilbage til genoptræningen i min barndom,” siger Marianne.

Af Merete Rømer Engel, journalist—fOTO Christian Grønne

Livtag sætter i en serie portrætter fokus på det frivillige arbejde i PTU. Dette er andet portræt i serien.

Læs mere om det frivillige arbejde i PTU på www.ptu.dk/frivillige

TILMeLd dIG nyhedsbrevene fra en eller flere af PTU’s interessegrup-per. det er en god måde at følge med i, hvad der sker inden for de forskellige mål-grupper. tilmeld dig på www.ptu.dk/nyhedsbrev

6

LIVTAG #6 – 2011

7

xxxx

LIVTAG #6 – 2011

7

Marianne Moust-gaard, friviLLig:

”Jeg har altid forestillet mig, at når jeg forlod arbejdsmarkedet, ville jeg lave frivilligt arbejde – og selvfølgelig skulle det være i PTU”

8

LIVTAG #3 – 2012

ring TiL PTU’s PsykOLOghvem er PTU’s psykolog?

linette Hartvig har været ansat på ptu i tre år. Før da har hun været: ● på Klinik for rygmarvsskader i Hornbæk● telefonrådgiver i Landsforeningen Bedre Psykiatri,

hvor hun rådgav pårørende til psykisk syge● professionel frivillig i Kræftens Bekæmpelse, hvor

hun have samtaler med mennesker i sorg og krise.

9

LIVTAG #3 – 2012

er du i tvivl, om dine reaktioner er ’normale’? føler du dig ude af balance? har du og din familie svært ved at tackle situationen? eller ved du ikke helt, om du kunne have gavn af at tale med en psykolog?

det kan kræve overvin-delse at spørge nogen til råds, men du kan trygt kontakte psykologen i ptu. Hun er klar til en snak om spørgsmål af enhver karakter.

PTU’s psykolog har særligt kendskab til, hvad det vil sige at leve med følgerne af en alvorlig ulykke eller sygdom eller at have det tæt inde på livet, og hun er klar til at snakke med dig.

hvad kan der rådgives om?Når du kommer ud for en alvorlig ulykke eller sygdom, kan der opstå krisereaktioner. du kan opleve mange ubehagelige og forvirrende følelser, og du kan have svært ved at overskue tilværelsen. Det kræver mentalt/psy-kisk arbejde at tilpasse sig nye livsvil-kår. blandt andet angst kan være en psykologisk reaktion på en betydende livsændring eller tab. det tager tid at bearbejde følgerne af en ulykke eller en sygdom, og du kan gennemleve van-skelige perioder med tristhed, frustra-tion og angst. Både den, der har været ude for en ulykke, og de pårørende, bliver påvirket af det, der sker, og kan have gavn af at tale med en psykolog.

hvad kan psykologen tilbyde? Psykologen kan yde gratis rådgivning, som kan tage udgangspunkt i en kon-kret problematik. det kan for eksempel være: samlivsproblemer, arbejdsophør, træthed, ensomhed, depression eller krise. Det kan også være, du har brug for en snak uden at have et konkret spørgsmål eller du gerne vil finde ud af, om du kunne have gavn af at opsøge en psykolog til et længerevarende forløb.

Har du behov for en indsats, der rækker udover psykologordningens muligheder, kan psykologen rådgive om andre relevante tilbud enten i eller uden for ptu.

AnonymitetRådgivningen er anonym, og psykolo-gen arbejder under tavshedspligt. Alle opkald registreres, og der indsamles anonyme data, så der på sigt kan laves statistik på de indkommende opkald samt deres indhold.

hvornår og hvordan?Mandage fra kl. 11.00 til 15.00 kan du som medlem ringe på tlf. 3673 9000, hvor du beder om at blive omstillet til psykologisk rådgivning.

Telefonlinjen er lukket hele juli måned.

SåDAN bLIvER DU PTU-PARTNERKontakt Conny Pallesen fra Rosendahls Mediaservice på 7610 1143 eller via e-mail [email protected] – også hvis du har spørgsmål!

BLiv PArTner meD PTU

Bliv partner med PTUSom PTU Partner støtter din virksomhed PTU's arbejde for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Samtidig får din virksomhed en række fordele. Du kan vælge mellem tre forskellige partnerskaber: top-partner, pluspartner og erhvervspartner.

Læs mere om de tre partnerskaber på: www.ptu.dk/bliv_ptu_partner

toppartnere

pluspartnere

erhvervspartnere

Vil du være partner med PTU og støtte foreningens vigtige arbejde?

10

LIVTAG #3 – 2012

TIL Har du noget, du gerne vil dele med andre medlemmer, så send en kort tekst til [email protected] sammen med navn og adresse. Redaktionen forbeholder sig retten til at fravælge stof og til at redigere i det tilsendte materiale

JEG SIDDER ENDNU ENGANG NOGET FRUSTRERET over, at der tilsyneladende ikke er ret mange som "gider" deltage i arrangementer, eller sågar generalforsamling i deres respektive kredse. På vores tre-kredsarrangementer fremmøder der måske 30-50 personer, heraf er en pæn del os fra de siddende bestyrelser. Jeg er måske lidt pes-simistisk, men er det egentligt rimeligt, at vi skal bruge rigtig mange penge på at få medlemmerne til at møde op. Og hvor mange penge er vi villige til at bruge?

Vores forening har jo også andre formål: at påvirke politikere til at føre en mere venlig handicappolitik, at være en slags vagthund, at sikre bedre vilkår/tilgængelighed for vore medlemmer. Meget mere kunne sikkert tilføjes. Hvor-dan får vi medlemmerne til at være mere aktive, for det er jo ikke nok, at det er i vores små snirkler, vi slås for disse rettigheder. Og jeg er velvidende om, at der er kulturelle forskelle på, om man er "kreds" i storby eller på landet.

Jeg mener, det er vigtigt, at vi både indadtil og udadtil kan vise, vi er engagerede, og det gør vi ved at bakke hin-anden op. Derfor er det vigtigt, at medlemmerne kommer til generalforsamling eller møder/arrangementer. Spørgs-målet er: Hvordan får vi bragt budskabet til vores medlem-mer, at det også er deres forening ikke kun bestyrelsernes?

Jeg synes, der er brug for, at vi på organisationsplan finder ud af/ arbejder med: hvordan medlemmerne ser sig selv som en (aktiv) del af foreningen, ja faktisk foreningen.Med venlig hilsen Kirsten Christensen, København

Gode erfaringer mod træthedJeg er 39 år og bosat på Mors med min mand og vores 3 børn. I 1995 var jeg involveret i en trafikulykke og fik et piskesmæld, i 2006 fik jeg en skade i min lænd og i 2009 fik jeg konstateret fibromyalgi. Så jeg har været kronisk smertepatient i mange år, og de sidste 6-7 år har jeg haft smerter i hele kroppen konstant. Jeg er på depot morfin hver 8 time. Jeg er meget meget træt – bruger ca. 15 ti-mer i døgnet på at sove. Jeg har prøvet alle slags behand-linger lige fra healer, ”klog kone”, fysioterapi, kiropraktik, til zoneterapi, massage og magnetterapi. Intet har kunnet hjælpe på mine smerter. Jeg har også gennem årene prø-vet mange forskellige kosttilskud, ekstrakter, naturmedi-cin ol. Men heller intet med nogen målbar effekt. Jeg lever meget sundt og får motion hver dag, selvom det nærmest er en uoverkommelig opgave pga. smerterne. Det jeg har bedst gavn af, er 2 gange varmtvandsfysioterapi om ugen.

denne opremsning af min helbredssituation skriver jeg for at give et indtryk af, hvor meget jeg har forsøgt for at få det bedre. Jeg har indtil nu ikke kunnet mærke en stor forandring uanset, hvad jeg har gjort. Men for ca. 4 måneder siden læste jeg om et kosttilskud kaldet Ageloc vitality – et kosttilskud lavet kun på naturlige ingredienser bl.a. granatæble. Jeg startede med at tage kosttilskuddet og kunne allerede efter 3 uger mærke en forandring. Mine smerter ændrede sig ikke, men det gjorde min konstante træthed. Både den fysiske og psykiske træthed. Jeg fik mærkbart mere energi og kunne overskue flere ting i min hverdag. Jeg plejede altid at være helt ødelagt kl. 20.00 om aftenen, selvom jeg havde sovet til middag. Efter jeg er begyndt at tage Vitality kan jeg deltage i enkelte arran-gementer, også selvom det er om aftenen. Og den anden aften kunne jeg cykle en lille tur – det er helt fantastisk.

Hvis du er interesseret i at vide mere, kan du kon-takte mig på mail: [email protected] Anja Stampe Bro

11

Cykel til salgJeg har en 3-hjulet Monark cykel (2 hjul foran) til salg. 3 gear, grå. Ny pris 10.000 kr. Sælges for 5.000 kr.Den er 3 år gammel og har kørt under 20 km. Fejlkøb. Står bare og samler støv.Måske et andet medlem kan bruge den.

Kontakt bente Andersen tlf: 3042 8231

LIVTAG #3 – 2012

PoRTRæT // LIVTAG #3 – 2012P

12

Jan Sørensen, 47 år, kørte galt på en tunet knallert. Nu tuner han fiskehjul og fanger masser af havørreder.

på afstand ligner skikkelsen på stran-den syd for Bøjden en langrends løber uden ski. I højre hånd sidder en solid stålstav, under venstre arm er en fi-skestang klemt fast. Manden bevæger sig over de store rullesten i en gangart, hvor venstre ben bliver svunget ud til siden. at kalde det et ben er nok en overdrivelse, inde i de tykke waders sidder der en protese fra lige over knæet og ned. Da Jan Sørensen var 16 kørte han på en af den slags knallerter, som landbetjenten gerne ville have fingre i. Det fik en meget brat ende, da Jan og knallert ramte en bil frontalt. Efter 3 måneder på hospitalet og lige så lang tids genoptræning kunne han gøre det nedslående resultat op. Ud over det amputerede ben var hans venstre arm lam. Ikke specielt gode odds for en ung mand. Jan Sørensen hører bare ikke til dem, der giver op, og han presser gerne andre til heller ikke at gøre det.

"Vi var to unge fyre, der ræsede rundt i kørestol under genoptræningen. Der var også en ældre dame, der bare sad i sin stol og ikke ville noget mere, men vi fik hende ud at trille og farven tilbage i hendes kinder."

LængdekastEfter at have vadet et stykke ud i det kun to grader varme vand slipper Jan stok-ken. Derefter udfører han en rotation af overkroppen, der må stå beskrevet på side 1 i lærebog for hammerkastere. Blinket flyver ikke langt, det flyver rigtig, rig-tig langt. Teknikken er så veludviklet, at Jan altid vinder kastekonkurrencerne for enhåndskast i Faaborg Sportsfiskerklub. Han havde fisket hele sin barndom lige indtil hormonerne og knallerten tog over. Efter ulykken ville han gerne i gang igen, det var bare lige hvordan. Han startede med noget billigt grej for ikke at bruge for mange penge, hvis det nu ikke kunne lade sig gøre.

Af Søren Skarby—fOTO Søren Skarby

Med protesen i vandskorpen

"Vi var to unge fyre, der ræsede rundt i kørestol under genoptræningen. Der var også en ældre dame, der bare sad i sin stol og ikke ville noget mere, men vi fik hende ud at trille og farven tilbage i hendes kinder."

"Det var så tungt, at min arm var fuld-stændig smadret efter et par timer. Jeg gik ind i den lokale sportsfiskerbutik og jamrede løs." Indehaveren mente, at det nok kunne løses, og sammen fik de efterhånden tilpasset grej, der kompenserede for Jans handicap. Samtidig gik han i gang med at indøve en kasteteknik, der har så stor kraft, at Jan har brækket fem stænger. Noget producenten aldrig har oplevet før.

"Med lidt medvind runder jeg 100 meter." Han smiler under kasketten.

slagsmål i vandkantenTil at begynde med var Jans venstre arm bundet stramt vinkelret op i en slynge. Fiskestangens håndtag kunne klemmes fast under armen, når blinket skulle spindes ind.

13

LIVTAG #6 – 2011

"Så længe stranden skråner ned til venstre for mig, er det ikke noget problem at gå langt, men regningen kommer, når jeg skal tilbage og skal til at svinge protesen op af den skrånende strand."

"Jeg har faktisk aldrig kunnet få en forklaring, men nerverne i noget af min biceps er vågnet så meget op, at jeg selv kan gøre det, jeg brugte slyngen til. Måske er det fiskeriet, der har trænet den." Hvis teorien holder, har træningen været intensiv. Jans sæson starter, når isen forsvinder efter nytår og slutter først, når der igen kommer is. Han ikke alene fisker meget, han fanger også rigtig mange fisk.

"Det bedste år fangede jeg 76 havørreder over mindste-målet på 40 cm." Dem, han ikke sætter ud igen, bliver som regel foræret væk. Det er kun de rigtigt store, der har Jans kulinariske interesse, dem får han koldrøget. Når Jan snakker om store fisk, handler det om dem over 4 kilo. Hans mobilte-lefon er fyldt med billeder af, hvad der nærmest må betege-nes som pattegrise med skæl. "Jeg har ikke helt tal på det, men jeg tror nok, jeg gennem tiden har taget omkring 30 af de store. Den størtste var på 6,6 kilo. Jeg sloges med den lige her ud for." At det er rene slagsmål, når Jan har en stor hav-ørred på, er der ingen tvivl om. Med kun en arm er han nødt til at bruge hele kroppen til fighten. Et fangstnet kræver en ekstra hånd, så i stedet trækker han fisken helt op på land.

"Jeg har mistet nogen stykker på at skulle vandre 100 meter baglæns ind til land, men der ikke andet at gøre."

PoRTRæT // LIVTAG #3 – 2012P

14

"De lange gåture slider hårdt på den strømpe, benprotesen er gjort fast på. Jan er nødt til at få den skiftet hver tredie måned. "Jeg ved godt at den koster 6.000 kr., men det kan ikke passe, at jeg skal vente over 6 uger på at få den bevilget."

Tæt på at drukneJan kaster igen og begynder at spinde ind, men bliver af-brudt af sin mobiltelefons ringen. Han trykker på sit headset.

"Nej, der sker ikke noget her. Du skal nok ind i fjorden i stedet." Telefonen ringer ret ofte, fordi Jan er den sikreste kilde til at finde ud af, om der er fisk. Han er Faaborg Sports-fiskerklubs meldecentral.

"Når vi holder konkurrence i påsken har jeg to telefoner med. den her og så en som kun kone og børn kender num-meret til. Ellers har de svært ved at få kontakt med mig." Den

15

sociale del af lystfiskeriet betyder tydeligt meget for Jan, og en enkelt gang har det reddet ham fra at drukne.

"Vi gik og fiskede på en muslingebanke ved Avernakø. Jeg trådte ned i et hul med det raske ben og kunne ikke komme op. Den eneste måde, jeg kunne holde hovedet oven vande på, var ved, at støde stangen mod bunden. Der lå jeg så, til min makker fik mig op at stå. Det var godt nok koldt." Det kan være hårdt, at fortabe sig i fiskeriet.

"Så længe stranden skråner ned til venstre for mig, er det ikke noget problem at gå langt, men regningen kommer, når jeg skal tilbage og skal til at svinge protesen op af den skrå-nende strand. Et par kilometer kan føles som en marathon." De lange gåture slider hårdt på den strømpe, benprotesen er gjort fast på. Jan er nødt til at få den skiftet hver tredje måned.

"Jeg ved godt at den koster 6000 kr., men det kan ikke passe, at jeg skal vente over 6 uger på at få den bevilget. Jeg kan ganske simpelt ikke gå uden."

hjælp til andre handicappedeHar man kun en fungerende hånd, må munden tages til hjælp. Jan binder et nyt blink på linen.

"Det er selvfølgelig et af mine egne. Jeg har udviklet om-

kring 140 forskellige. Der er en producent, der har købt nogle af modellerne, så dem kan du købe i en grejforretning." Det er ikke kun blinkene, han forsøger at gøre bedre. Jans hjul er egentlig en gammel model, men han har "tunet" det med ekstra kuglelejer for at forøge kastelængden.

"Det giver nok 20 % ekstra, til gengæld kræver det i den grad øvelse at kaste med." Om sommeren fisker Jan med fluestang. Noget de fleste lystfiskere vil anse for umuligt med en hånd, men han har monteret et lille ekstra øje på stangen som hjælp.

"Jeg tror, en stor grejforretning ville forøge omsætningen ved at ansætte en som mig. Alle de små løsninger jeg har udviklet for at kunne fiske, vil jeg kunne give til andre handi-cappede til glæde for både forretning og kunder."

Det med at hjælpe andre handicappede tager Jan alvor-ligt. Hans nyeste fiskekammerat er en mand, der er blevet halvsidelammet af en blodprop i hjernen.

"Han er blevet gående igen. Nu skal vi ud og se, om ikke der en stor havørred, der vil smække madkassen sammen om et af Jan Sørensens blink." �

LIVTAG #3 – 2012

Det med at hjælpe andre handicappede tager Jan alvorligt. Hans nyeste fiskekammerat er en mand, der er blevet halvsidelammet af en blodprop i hjernen.

P VæRd AT VIde // LIVTAG #3 – 2012

16

Værd at vide er en blanding af relevante nyheder og informationer, som Liv-tags læsere kan drage nytte af. Har du noget, du synes, andre bør vide, er du velkommen til at skrive til [email protected] eller ringe 3673 9004.

VæRd aT vide

V

KLIK IND, SKRIv, SEND – nye OnLineBLAnkeTTer er neMMe AT BrUgeFem nye onlineblanketter fra Arbejdsskadestyrelsen letter papirarbejdet for de tilska-dekomne og gavner samtidig sagsbehandlingen. Styrelsen har netop gjort fem af sine mest brugte blanketter tilgæn-gelige på styrelsens hjemme-side. Det drejer sig om blanket-ter til fuldmagt, genoptagelse, udbetaling af erstatning, klage og henlæggelse af en sag.

Find dem på www.ask.dk

Her cirka et år efter, at Region Hovedstaden besluttede at give gammaglobulin-behandling til de poliopatienter, der havde fået lovning på at få det i Stockholm, har næsten alle fået deres behandling. Region Sjælland var den sidste til at give behandlingen, og her fik de sidste patienter den i april i 2012.

Overlæge Johannes Jakobsen fra Århus Universitetshospital var den første i landet til at give behandlingen til de 12 patienter, som bor i Jylland. Lægerne fra Århus har opgjort resultatet af behandlingen af disse 12 patienter og fremlagt det på et møde i marts for speciallæger i neurologi. Deres konklusion var, at det kunne tyde på, at nogle af patienterne havde glæde af behandlingen, men antallet af patienter var for lille til, at der kunne drages sikre konklusioner. Man venter på, at Rigshospitalet også får opgjort deres resultater.

på ptu har vi lavet en spørgeskemaundersøgelse af hvilke effekter og bivirk-ninger de, der har fået behandlingen, oplever. Som det sidste er spørgeskemaerne nu sendt ud til patienterne behandlet i Region Sjælland. Når de er kommet tilbage, vil de blive opgjort og resultaterne blive offentliggjort. Da PTU ikke har givet be-handlingen eller været inddraget i at lave andre målinger før og efter, vil resulta-terne desværre ikke kunne gælde som egentlig forskning, men det er vores håb, at de kan bruges til den videre debat om sagen.

En anden interessant oplysning er, at centerchef Karsten Junker på Neurocen-teret på Rigshospitalet, som vi har haft dialogen om gammaglobulinbehandlingen med, er gået af, og stillingen er nu besat af overlæge Johannes Jakobsen fra Århus, som vi håber på at få et konstruktivt samarbejde med.

STATUS På GAMMA LObULIN-bEHANDLING TIL POST POLIO

1717

LåS døren SeLVOM dU er hjeMMe

Hvis en tyv kan komme ind af en uaflåst dør, er det ikke at betragte som et indbrudstyveri, men et såkaldt simpelt tyveri. Det gælder også, selvom du er hjemme, fastslår en kendelse fra Ankenævnet for Forsikring. Det har betydning for forsikringsdæk-ningen. Det er langt fra ligegyldigt, om en tyv skal tvinge sig adgang ved at smadre en rude eller bryde låsen op eller blot kan snige sig ind via en uaflåst dør eller et åbent vindue.

I sidstnævnte tilfælde er der tale om et simpelt tyveri, og så er fx kontanter, guld, sølv og smykker ikke dækket på indboforsikringen. Det gælder også, selvom du sidder i stuen eller på terrassen, mens tyveriet finder sted.

KILDE: FORSIKRINGSOPLYSNINGEN.

PTU i køBenhAVnS LUfThAVnPTU har efter ansøgning fået tildelt en plads i Københavns lufthavn, hvor foreningen de kommende 2 år vil have en indsamlingsboks ved ’finger A’. Det er første gang i histo-rien, PTU får mulighed for at samle valuta ind blandt de næsten 23 millioner passagerer, der hvert år rejser ind og ud af lufthavnen. Udover at samle penge til arbejdet med trafikskadede, har det stor værdi for PTU at blive set af så mange mennesker.

VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTEtværfagligt Videnscenter for patientstøtte er et regionalt videnscenter under Region Hovedstaden. Videnscentret har til formål at samle, udvikle, implementere og formidle viden om psykologisk og eksistentiel støtte til syge patien-ter. Videnscentret blev startet d. 1. august 2011 og drives indtil videre af en 3-årig bevilling fra Region Hovedstaden og Rigshospitalet.

Centret står bl.a. bag en række årlige arrangementer, ligesom det er tovholder for forskellige netværk, bl.a. et patientpanel. Her mødes patienter og pårørende for at udveksle erfaringer om de psykologiske, psykosociale, eksistentielle og religiøse aspekter af det at være patient eller pårørende til en patient.

Læs mere på www.regionh.dk/patientstøtte

kLæd din Læge Bedre PåPTU’s overlæge Lise Kay har skrevet et brev, der opsumme-rer de særlige forholdsregler, som bør tages i betragtning, når du har haft polio og har brug for lægehjælp. Tanken er, at du kan tage brevet med til din læge, og at han kan gemme informationerne i din journal.

Find brevet på www.ptu.dk/artikler

FæRRE TRAFIKDRæBTE I DANMARKTrafikken i Danmark har aldrig været mere sikker end nu. Antallet af trafikdræbte var i 2011 på 221. Det er det laveste i moderne tid og klart under forrige år, hvor der var 255 tra-fikdræbte. Det værste år var 1971, hvor der var 1.213 dræbte. I 2006 satte Færdselssikkerhedskommissionen et mål op om, at vi ved udgangen af 2012 skulle nå ned på færre end 200 trafikdræbte om året. Nu er der håb om, at dette mål kan nås.

LIVTAG #3 – 2012

UndeRsøGeLse// LIVTAG #3 – 2012U

18

I foråret 2011 gennemførte PTU en spørgeskemaundersøgelse om vandladningsproblemer blandt poliopatienter. Skemaet blev sendt til 453 poliopatienter i alderen 40-89 år. Svarprocenten var 60%.

der har haft polio, sammenlignet med den danske normal-befolkning.

Det symptom, der forekommer mest hyppigt, er plud-selig bydende stærk vandladningstrang, som forekommer hos 76,5 % af mændene og 75,6 % af kvinderne. Måske ikke overraskende oplever mænd symptomer som igang-sætningsbesvær, slap stråle, efterdryp og behov for at presse hyppigere end kvinder, mens kvinder oftere end mændene oplever ufrivillig vandladning i forbindelse med fysisk aktivitet. 41 % af mændene og 73 % af kvinderne har ufrivillig vandladning. Langt de fleste, der har vandlad-ningssymptomer, finder deres symptomer generende. Se mere om forekomsten af de enkelte symptomer i figuren på side 21.

I en undersøgelse af den danske normalbefolkning fandt man ikke overraskende, at der var flere vandladningspro-blemer ved stigende alder. dette er ikke gældende blandt poliopatienterne i denne undersøgelse, da forekomsten af vandladningsproblemer fordeler sig jævnt mellem alders-grupperne. Årsagen til dette kan være, at polioen har med-virket til vandladningsproblemerne.

Resultaterne fra undersøgelsen om vandladningsproblemer blev fremlagt på poliokonferencen ”Post Polio – a Challenge of Today”. Nedenstående er en kort gennemgang af, hvad undersøgelsen viste, og hvad man kan gøre ved problemerne.

Akut polio kunne ramme andet end arme og benDe fleste forbinder polio med lammelser af arme eller ben, men den akutte polio kunne også ramme andre funktioner. Læser man de gamle lærebøger, vil man se, at cirka 20% fik vandladningsbesvær under det akutte polioangreb. dermed er der teoretisk set også en mulighed for, at vandladnings-problemerne – som så mange andre symptomer – vender tilbage, når poliopatienter bliver ældre. PTU satte sig derfor for at undersøge, om personer, der har haft polio, også se-nere i livet har flere vandladningsproblemer end danskerne generelt har.

Vandladningsproblemer er hyppigere blandt de, som har haft polioDe indsendte spørgeskemaer viser, at vandladningsproblem-er generelt forekommer dobbelt så hyppigt blandt personer,

Af Lise Kay, overlæge PTU og Merete Bertelsen, fysioterapeut

PoLIo oG VAndLAdnInGs-PRoBLeMeR

Du kan se foredrag, resuméer og postere om vandladningsproblemer fra poliokonferencen på www.polioconference.com

Mulige årsager til at poliopatienter har flere vandladningssymptomerVandladningsprocessen bliver påvirket af mange forskellige forhold. Udover, at nerver og blæremuskulatur skal fungere, så har en lang række andre faktorer også indflydelse på, hvornår og hvordan man er i stand til at lade vandet. det drejer sig for eksempel om væskeindtag, opdragelse, kultur,

vaner og psykologiske faktorer samt om, hvor nemt man har ved at komme på toilettet. udover en mulig påvirkning af nerverne til blæren, kan nogle af disse årsager også bidrage til poliopatienters vandladningsproblemer. For eksempel lærte en del poliobørn under hospitalsophold at undertrykke deres vandladningstrang indtil næste runde, hvor potterne blev delt rundt. Det medførte, at blæren blev overstrakt, og

Vente på vandladning

Slap stråle

Dårlig tømning af blære

Skal presse for lade vandet

Hyppig vandladning

Natlig vandladning

Bydende stærk vandladningstrang

Inkontinens ved stærk vandladningstrang

Smerte eller svie ved vand ladning

Efterdryp

Inkontinens ved fysisk anstrengelse

Anden inkontinens

0 10 20 30 40 50 60 70 80

%

vandladningssyMPToMeR Hos Mænd og kvindeR Med Polio saMMenligneT Med Mænd og kvindeR Uden Polio

Mænd med polioMænd uden polio

Kvinder med polioKvinder uden polio

LIVTAG #3 – 2012

Procentdel der oplever symptomer

19

UndeRsøGeLse// LIVTAG #3 – 2012U

20

mod at få opbygget gode vandladningsvaner, eventuelt sup-pleret med bækkenbundstræning, og i særlige tilfælde kan der være god effekt af medicinsk behandling. læs om gode råd ved vandladningsproblemer i boksen herover.

STOR TAK til jer, som besvarede spørgeskemaerne! Uden jeres indsats havde vi aldrig fået viden om vandladningspro-blemerne hos personer, der har haft polio. �

hævede ben: Hævede ben kan medføre, at man skal lade vandet om natten. Hvis du har hævede ben, kan det afhjælpes ved at:1) Lave venepumpeøvelser efter din fysioterapeuts

anbefalinger2) Sidde mest muligt med benene højt, specielt om

aftenen3) Bruge støttestrømper

Hævede ben kan skyldes andet end svage muskler og bør derfor altid være drøftet med din læge.

kontakt din læge hvis:1) Symptomerne er opstået indenfor 1-2 år2) Ovenstående råd ikke hjælper

InGen BøR ACCePTeRe VAndLAdnInGs-PRoBLeMeR føR de eR UdRedT Af en LæGe/sPeCIALLæGe

Gode Råd i FoRBindelse Med vandladningAf : Lise Kay, overlæge PTU

drikkevaner:1) Drik 2-3 liter i løbet af en dag2) Drik ikke 2-3 timer før du skal ud, hvor det kan være

svært at komme til et toilet3) Drik ikke 3-4 timer før du går i seng

Toiletvaner:1) Undertryk ikke vandladningstrangen, men gå på toi-

lettet, når du føler behov 2) Gå på toilettet så ofte, at du lader 2-300 ml pr gang.3) Giv dig fred og ro og god tid, når du er på toilettet 4) Gå på toilettet inden, du skal ud, hvor det kan være

svært at komme til et toilet5) Gå på toilettet inden, du går i seng

Praktiske forhold:1) Gør din toilet adgang så nem som mulig2) Har du problemer med at få tøjet af, så overvej om du

kan bruge noget andet tøj, der er lettere at få af (f eks elastikker i taljen i stedet for knapper)

at den fik sværere ved at trække sig sammen og dermed tømme sig helt. poliopatienter kan også have tendens til at udsætte deres toiletbesøg på grund af fysisk besvær med at komme på toilettet. det kan også give en overstrakt blære og tømningsbesvær.

Behandling af vandladningsproblemerneSelvom vi nu har vist, at vandladningsproblemer forekommer særligt hyppigt blandt personer, der har haft polio, så har andre danskere også mange vandladningsproblemer, og be-handling af poliopatienters vandladningsproblemer adskiller sig overordnet ikke fra behandlingen af vandladningsproble-mer hos andre. Hovedhjørnestenen i behandlingen er at finde ud af, om problemerne skyldes andre sygdomme i nyre/blære (f eks betændelse eller polyp), som skal behandles specifikt. Hvis det ikke er tilfældet, så rettes fokus primært

21

LIVTAG #3 – 2012

er du på facebook?

Måske ved du allerede, at PTU er kommet på Facebook, men ved du også, hvad du er gået glip af, hvis du ikke allerede har trykket ”Synes godt om”?

På siden ”Vi støtter polioskadede” fik du ikke set et videoklip af den 39-årige Dergin Tokmak, der som etårig fik polio og er ude af stand til at gå, men alligevel danser på krykker i det verdenskendte Cirque du Soleil!

På siden ”Vi støtter piskesmældsskadede” fik du ikke hørt en bid af PTU’s nye cd ’Afspænding og mindfulness skaber værdi i hverdagen’ med øvelser til afspænding af sind og krop.

På siden ”Vi støtter ulykkesskadede” fik du ikke set et videoklip fra dvd’en ’Siddende aerobic’ med trænings-øvelser på stol, bold eller i kørestol fra Danmarks eneste siddende aerobic-instruktør.

Og nå ja, du missede chancen for at deltage i lod-trækningen om en brunch for to.

Fordi livets udfordringer klares bedst i fællesskab

BPA-Leverandør - SPS-Leverandør Ledsagelse - Leverandør af helhedsløsninger

til den offentlige sektor

Vi står bag digVi står til rådighed med:• Støtte, Råd & Vejledning• Vikardækning• Løn & Regnskab• Arbejdspladsvurdering(APV.) og hjælp til

medarbejderudviklingssamtaler(MUS.)• Formidling og rekruttering af hjælpere• Døgnåbent ved akut opståede situationer• Det gamle firma i branchen: Siden år 2000 Ønsker du et uforpligtende møde står vi naturligvis altid til rådighed.

www.pphandicapservice.dk - Tlf. +45 4369 2848

Kontortider: Mandag til torsdag 8.30-16.00 / Fredag 8.30-15.00

PPHandicapservice ApS

TLF. 66 11 31 31WWW.LIFTBUSREJSER.DK • [email protected]

Ferieparadiset Usedom, 25. - 29. juni Hvide sandstrande, kejserlige bade,kurbade, brede badebroer og ren afslapning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 5.875,-

Hvor vil I gerne hen?

Hvis I er en gruppe / lokalforening, der gerne vil afsted på en tur eller udfl ugt, hjælper vi gerne med planlægningen! Obs! Der er stadig muligheder i juli og september.

Ring og hør nærmere eller få inspiration til den næste tur på: www.liftbusrejser.dk ...

Men bare rolig, du kan stadig nå at blive en del af fællesska-bet og få glæde af facebookgruppernes mange muligheder. du kan stadig nå at møde ligesindede, udveksle erfaringer, få nyttig information, deltage i relevante debatter, få invita-tioner til arrangementer og deltage i konkurrencer og afstemninger. du kan stadig nå at fortælle din historie, kommentere og skrive indlæg og meget meget mere. Vi supplerer med spændende indspark og holder dig opdateret.

Indtil videre synes 140 godt om ”Vi støtter polio-skadede”, 120 synes godt om ”Vi støtter ulykkesska-dede” og 122 synes godt om ”Vi støtter piskesmælds-skadede”.

SYNES DU OGSå GODT OM PTU, Så HåbER vI, AT vI SES På FACEbOOK!

Find os på Facebook: • Vi støtter

piskesmældsskadede, • Vi støtter ulykkesskadede, • Vi støtter

polioskadede

"Vi bliver jo ikke raske, bare fordi vi bliver folkepensionister," siger de fire usikre førtidspensionister, der gruer for den dag, de fylder 65 år.

Bjarne HerHold kunne desværre ikke være til stede den dag Billedet Blev taget.

23

livtag #3 – 2012

”det er da underligt, at man pludselig bliver anset for at være rask, når man får folkepension. Hverken vores handi-cap eller behovet for hjælpemidler forsvinder jo med alderen. tværtimod!”

sådan lyder en nærmest enstemmig erklæring fra fire polioramte, der alle er i starten af 60’erne. af samme grund er de dybt bekymrede for, hvad der vil ske, når de om få år ikke længere kan få førtidspension, men i stedet bliver fol-kepensionister. og samtidig kan de som så mange andre i samme situationen slet ikke overskue de mange regler og love, der er på området. For som 62-årige nina Breilich ud-trykker det:

”der er rigtig mange ting, som man ikke kan forberede sig på. og det bliver ikke nemmere af, at de hele tiden laver lovgivningen om.”

Svært at overskuevi møder nina Breilich sammen med 61-årige Bjarne Herhold, 63-årige Birthe Bjerre og 63-årige Palle andersen i senior-

Mange førtidspensionister er usikre og nervøse for, hvad der sker, når de bliver folkepensionister. vil pengene slå til? Hvor mange tillæg forsvinder? Hvad skal man søge hvornår? og hvordan undgår man de værste faldgruber. livtag har talt med fire af dem om frustrationerne over pensionsjunglerne.

hus odense. de bliver folkepensionister, når de fylder 65 år. og de er mere eller mindre frustrerede over ikke at kunne finde rundt i den jungle af love og regler, som om få år vil ændre både deres økonomi og vilkår.

de har alle fire arbejdet det meste af deres liv, men ska-vankerne efter polio bliver som bekendt værre med årene. Flere af dem er i dag også plaget af post polio.

nina søgte og fik højeste førtidspension i 1994, da hun ikke længere kunne holde til at arbejde som socialrådgiver. i dag er hun i kørestol og har BPa-ordning.

Birthe har arbejdet som pædagog, og da kræfterne ikke slog til længere, fortsatte hun som souschef, så som leder og til sidst som fagkonsulent, indtil hun for fem år siden ikke kunne klare at arbejde mere og fik tilkendt mellemste før-tidspension. i dag får hun højeste førtidspension.

Palle kommer fra en stilling som kommunal forvaltnings-chef, som han fratrådte for 9 år siden efter at have indgået en fratrædelsesaftale. siden har han arbejdet som tilkaldevi-

På kanten af folke-pensionen

Af Dorte Schmidt, journalist og Bente Elton Rasmussen, socialrådgiver—foTo Kirstine Mengel

24

livtag #3 – 2012

Bruttosatser for folkepension

2012grundbeløb* 5.713 kr.Pensionstillæg gifte/samlevende** 2.868 kr.Pensionstillæg enlige** 5.933 kr.

*grundbeløbet nedsættes, hvis du har indtægter som lønmodtager eller selvstændig. det nedsættes ikke, fordi du har andre pensioner.

**Pensionstillægget afhænger både af din og din eventuelle samlevers indtægt. og her regnes andre pensioner med som indtægt.

Hertil kommer ældrechecken, der højst er på 11.200 kr. om året. den udbetales ikke, hvis din og din even-tuelle samlevers formue overstiger 77.700. det fulde beløb udbetales kun, hvis din tillægsprocent er 100.

Den personlige tillægs procentsom folkepensionist får du automatisk beregnet en personlig tillægsprocent på mellem nul og 100. For at være berettiget til helbredstillæg, ældrecheck og varmetillæg skal du have en personlig tillægsprocent over nul.

tillægsprocenten afhænger af din og din eventu-elle samlevers samlede indtægter ud over folkepen-sionen. den personlige tillægsprocent bortfalder helt, hvis du som enlig har en indtægt på over 64.000 kr. og i som samlevende har en indtægt på 128.900 kr.

Birthe Bjerre, 63 år: Som handicappede er vi nødt til at bru-ge utroligt mange penge på at holde kroppen ved lige.

25

kar i psykiatrisk støttecenter i odense. Han får invaliditetsydelse og har samti-dig en tjenestemandspension.

Snydt for pensionBjarne har i det meste af sit liv arbejdet som selvstændig inden for reklame og marketing og senere som ansat. Han stoppede, da arbejdspladsen lukkede for et års tid siden. og på det tidspunkt oplevede han, hvor galt det kan gå, hvis man ikke kender reglerne. Han vidste nemlig ikke, at man skal søge om at komme fra mellemste til højeste førtidspension, inden man fylder 60 år.

”jeg har i mange år været godkendt til mellemste førtidspension, men har også altid arbejdet, så selv om jeg kunne have fået bevilget højeste pen-sion for længe siden, har jeg ikke søgt om det. det gjorde jeg først, da jeg mistede mit arbejde. og da var løbet kørt,” fortæller han.

”du opfylder alle betingelserne, men desværre er du også over 60 år, så

Bjarne Herhold, 61 år: Hvor skulle jeg vide fra, at jeg skulle have søgt om høje-ste førtidspension, før jeg fyldte 60 år?

vi kan ikke ændre pensionen”, lød meldingen fra kommunen.”det er da en underlig regel. Hvor skulle jeg dog kende den fra? jeg har jo bare

villet klare mig selv så længe som muligt,” siger Bjarne, der ikke lægger skjul på, at han er bitter over den regel.

”For fem år siden gik jeg uden krykker. i dag har jeg to. så er det da urimeligt, at jeg er parkeret på mellemste førtidspension,” siger han.

Tillægsjunglenreglerne er indviklede, og de bliver bestemt ikke nemmere af, at der er to sæt regler for førtidspension. der er de gamle regler, der gælder for dem, som har fået invaliditetsydelse eller førtidspension før 1. januar 2003, og de nye regler for dem, der har fået førtidspension senere.

det er ikke mindst reglerne om tillæg til førtidspensionen, der undrer de fire fynboer. de er alle blevet godkendt til enten mellemste eller højeste førtidspen-sion efter de gamle regler. derfor har de også fået invaliditetsydelse i det meste af deres arbejdsliv som kompensation for deres handicap.

i dag, hvor nina, Bjarne og Birthe er førtidspensionister, får de ikke længere in-validitetsydelse, men førtidspension. de tillæg, som er en del af førtidspensionen, bevarer de automatisk også som 65- og 66-årige. det vil sige tillæg som invalidi-tetsbeløb, førtidsbeløb og eventuelt erhvervsudygtighedsbeløb. de opfylder nemlig betingelserne om, at de skal være fyldt 60 år inden den 1. juli 1999 eller senere og har fået tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse med virkning før 1. juli 1999.

For Palle, som stadig arbejder, fortsætter invaliditetsydelsen kun til han fylder 65 år. så forsvinder den som dug for solen.

Han kan dog søge kommunen om at få invaliditetsydelsen konverteret til før-

livtag #3 – 2012

26

tidspension, inden han fylder 65 år. lykkes det, vil han få invaliditetsbeløb, førtidsbeløb og eventuelt erhvervs-udygtighedsbeløb som 65- og 66-årig. Men det kræver ikke alene, at han er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere og har fået tilkendt førtidspension el-ler invaliditetsydelse med virkning fra før den 1. januar 2002. kommunen skal samtidig vurdere, at han opfylder betingelserne for at være berettiget til mellemste førtidspension, og han må ikke have en erhvervsindtægt, der hindrer, at han kan få førtidspensionen udbetalt.

Merudgiftsydelsen, som en del med BPa-ordning samt førtidspensionister efter den nye ordning får, forsvinder også, når man bliver 65 år.

Nina Breilich, 62 år: Det rammer hårdt hele tiden at få at vide, at man ikke har nogen samfundsværdi. Heller ikke selv om man rent faktisk har arbejdet, det man kunne.

HvaD forsvinDerFørtidspensionister efter de gamle regler mister følgende tillæg ved overgangen til folke-pension.• førtidsbeløb• invaliditetsbeløb• erhvervsudygtighedsbeløb• ekstratillægsydelse

Førtidspensionister efter de nye regler mister merudgiftsydelsen. det samme gør de, der har BPa-ordning.

livtag #3 – 2012

27

Handicap kosteruanset hvad så er alle handicapkompenserende tillæg helt væk, når de fire er fyldt 67 år.

”og det er da hamrende uretfærdig,” siger Birthe.”som handicappede er vi nødt til at bruge utroligt mange penge på at holde

kroppen ved lige. jeg går til svømning, gymnastik og ridning eller andet, og det koster dyrt – også i benzin. Men hvis jeg ikke gjorde det, ville min krop forfalde

meget hurtigere, forklarer hun og for-tæller, at hendes 90-årige mor er bety-deligt mere mobil, end hun selv er.

Både hun og de tre andre er enige om, at handicappede har nogle særlige behov, som ikke bare forsvinder, fordi man bliver ældre.

”der er rigtig mange gode argumen-ter for, at invaliditetsydelsen burde fort-sætte, siger Birthe, og Palle supplerer:

”spørgsmålet er, om der er forskel på at være ældre og at være ældre med et handicap. det, mener jeg, der er. som handicappet har man nogle ekstra udgifter, som andre ikke har, siger han og anbefaler i øvrigt, at man taler med en pensionsrådgiver i sin bank.

”jeg har i hvert fald fået rigtig god rådgivning i min. jeg kan stadig ikke

som folkepensionist kan du søge om forskellige tilskud til for eksempel varme, tandpleje, medicin og fodpleje. Her er en oversigt.

• Personligttillægerderingenfastereglerfor.Deterop til den enkelte kommune at vurdere, hvad der er rimeligt og nødvendigt.

• Helbredstillægkandufå,hvisdinformueikkeerstørre end 77.700 kr. og din tillægsprocent er større end 0. du kan få almindeligt helbredstillæg til medi-cin, tandlæge, fysioterapi, fodpleje, psykologhjælp og kiropraktorbehandling, hvis der kan gives tilskud til behandlingen efter sundhedsloven. du kan også

få tilskud til engangsudgifter til for eksempel tand-proteser eller briller, men du skal søge om det i hvert enkelt tilfælde, og det skal ske, inden du har bestilt behandlingen.

• Varmetillæggivessomettilskudtildinvarmeregning,uanset om du bor til leje eller ejer din bolig.

derudover kan du søge boligstøtte. det gælder uanset om du bor til leje, i en andelsbolig eller i en ejerbolig. Bo-ligydelsen afhænger af husstandens samlede indkomst og formue, huslejens størrelse, boligens størrelse og antal af personer i husstanden.

HVad kan du Søge

Spørgsmålet er, om der er forskel på at være ældre og at være ældre med et handicap. Det, mener jeg, der er. Som handicappet har man nogle ekstra udgifter, som andre ikke har.

livtag #3 – 2012

28

Palle Andersen, 63 år: Jeg har fået rigtig god hjælp og vejledning fra pensionsrådgiveren i min bank.

deT beVareSFår du bistandstillæg eller ple-jetillæg som førtidspensionist, bevares tillæggene automatisk, når du bliver folkepensionist.

overskue alt, hvad der vil ske, når jeg går på pension. Men jeg blev klogere af at snakke med banken,” siger han.

Hvad med bilen?som folkepensionist kan man søge andre tillæg som for eksempel hel-bredstillæg, varmetillæg, boligydelse og nedsat licens. Men for de fire po-lioramte er det fuldstændig umuligt at vurdere, om det er nok til at dække de særlige behov, som de har. de har heller ikke overblik over, hvilke tilskud de skal søge – og om der er særlige frister, der skal overholdes.

samtidig er de dybt bekymrede for, hvad der vil ske med deres handicap-biler, når først de er folkepensionister. de har alle oplevet, at andre handicap-

livtag #3 – 2012

29

pede har mistet bilen, da de blev folkepensionister.”jeg er med i fire bestyrelser, og hvis jeg mister bilen, må jeg stoppe med det,”

siger Bjarne, og Birthe falder ind:”spørgsmålet er, om ens kommune synes, det er rimeligt at have en trivselsbil,

når man er folkepensionist. Hvor aktiv skal man være? Hvor sætter de grænsen?” spørger hun.

Vi har bidragetoven i frustrationerne og usikkerheden møder de fire også jævnligt den hetz, der i øjeblikket kører mod folk, der får overførselsindkomster.

”det rammer hårdt hele tiden at få at vide, at man ikke har nogen samfunds-værdi. Heller ikke selv om man rent faktisk har arbejdet, det man kunne,” siger nina og understreger, at en ting er sikker:

”uden hjælpeordning og de tillæg, jeg har fået som førtidspensionist, ville jeg have siddet på et plejehjem i dag.”

også Birthe er vred over den negative stemning, der breder i samfundet.”da jeg var 18 år, fik jeg at vide, at jeg da bare kunne søge førtidspension. Men

jeg valgte at uddanne mig og har arbejdet hele mit liv. nu kan jeg ikke mere,” siger hun og Bjarne supplerer:

VigTige friSTerFørtidspensionen bliver automatisk ændret til folke-pension, når du fylder 65 år. en del af dine tillæg og andet bevares, når du bliver folkepensionist. derfor er det vigtigt, at huske på følgende skæringsdatoer:• Nårduførsterfyldt60år,kanduikkelængeresøge

om at få ændret i førtidspensionen efter de gamle regler.

• Hvisdufårinvaliditetsydelseistedetforførtids-pension, fordi du er i arbejde, skal du søge om at få invaliditetsydelsen konverteret til førtidspension, inden du fylder 65 år.

• Hvisduharsøgtogfåethjælpeordningindendufylder 65 år, beholder du ordningen også som folke-pensionist.

• Hvisduharsøgtogfåetledsagerordningindendufylder 65 år, beholder du ordningen også som folke-pensionist.

• Bistandstillægskalsøges,indendufylder65år.tillægget gives, hvis invaliditeten betyder, at du har behov for personlig bistand.

• Plejetillægskalsøges,indendufylder65år.Tillæg-get gives, hvis invaliditeten betyder, at du har behov for vedvarende pleje eller tilsyn.

Hvad med Bilen?generelt gælder det, at man kun kan få støtte til en handicapbil, hvis man har en varig nedsat funktions-evne, og ens kørselsbehov ikke kan dækkes af of-fentlige transportmidler, handicapkørsel, et elkøretøj eller andet.

Hvis du får førtidspension og har fået støtte til en handicapbil, sker der ingen ændringer, bare fordi du bliver folkepensionist. Hvis dit kørselsbehov og dine aktiviteter uden for hjemmet som folkepensionist er på samme niveau som, mens du var førtidspensio-nist, vil du fortsat være berettiget til støtte til bilen.

Hvis du har fået støtte til bilen, fordi du er i ar-bejde, kan der derimod ske ændringer. du har pligt til at oplyse kommunen om det, når du holder op med at arbejde. derefter skal kommunen vurdere, om din funktionsevne er så nedsat, at du har brug for en bil for at kunne fungere i det daglige også uden for ar-bejdsmarkedet.

de præcise regler finder du i bilbekendtgørel-sen og den tilhørende vejledning (Bek nr. 1123 af 02/12/2011 og vej nr. 5 af 18/01/2012).

”jeg er blevet på arbejdsmarkedet, så længe som jeg overhovedet kunne. og da jeg ikke kunne mere, var den magi-ske grænse på 60 år overskredet. det er da bittert, når jeg nu samtidig har tjent rigtig mange skattekroner ind til samfundet i årenes løb,” siger han. �

livtag #3 – 2012

få mere at videdin kommune kan hjælpe dig med at finde rundt i reglerne. så kon-takt den, hvis du er i tvivl. du kan også få privatøkonomisk vejled-ning eller hjælp fra Ptu's socialrådgivere.

Se mere på side 42.

3030

Vinderevi trækker lod blandt de krydsords-løsere, der har sendt den rigtige løsning ind. vinderne blev:1. sadia H. syed2. linda s. larsen3. lisbeth egeskov

Præmierne er:1. præmie et Ptu indkøbsnet og en

Ptu t-shirt2. præmie en Ptu t-shirt3. præmie et Ptu indkøbsnet

angiv størrelsen på t-shirt ved at understrege: S•M•L•XL•XXL

Løsningsord:

navn:

gade:

Postnr.:

By:

LøSningen indSendeS SeneSt den 30. juLi 2012.Medlemsmagasinet Livtag, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre eller på mail: [email protected].

o oPgaVeSiden // livtag #3 – 2012

indsend nedenstående

kupon eller send løsningen til [email protected]

RING

og book en tur i K-2.Tlf. 51 15 01 10

TREKINETIC K-2 Epokegørende kørestol

Se mere på www.gmcare.dk eller scan koden og kom direkte til vores webshop

Bandagist Jan Nielsen A/S • Telefon 33 11 85 57 • [email protected] • www.bjn.dk

DML Dynamic Motion Lab

DML – transportabelt gang analyse system!

Med DML kan vi analysere hvor stor en gangmæssig effekt,

du vil have af en skinne såvel som en protese. Vi kan udarbejde

kvalitetsmåling og dokumentere dit resultat før og efter

træningsforløb. Har du brug for en rapport, tager vi gerne de

nødvendige mål af din gang, også på dit træningssted.

Du er velkommen til at kontakte os for information eller se

www.bjn.dk; Vi vil så gerne dele vores viden!

31

livtag #3 – 2012

9 6 8 1 44 8 7 1

6 2 73 8 9 65 9 7 1 8

6 9 57 5 9 4

4 3 6 8 19 5 3

9 6 8 1 44 8 7 1

6 2 73 8 9 65 9 7 1 8

6 9 57 5 9 4

4 3 6 8 19 5 3

1 3 54 8 3

24 3 9 7 5

5 8 47 9

7 33 1 4

1 9 8

1 3 54 8 3

24 3 9 7 5

5 8 47 9

7 33 1 4

1 9 8

31

KØKKEN-REDSKAB HUSDYR GRIBE-

REDSKABTONE-

INTERVAL HØJSÆDE

AMERI-KANSK

NYHEDS-BUREAU

LAVNIN-GER UDRÅB

DE NOR-DISKE

GUDER

KÆLE-NAVN KANAL FLADT

BRØD HUGGER ALMENT

DISPU-TATS

TIDLIG

ILLUMI-NERER

MALM

1 GOLF-UDTRYK

VÆRE TRYKT

GARNET2 PULSET

KEJSER

OVERLE-VERING

BESTIK

STRØM-NING

KVADENE

SJAT

BY PÅ DJURS-LAND

FNISE

RUNDEDE

ANG -?CAMEM-

BERT

VIRKE

3 BIBEL-STED

KONGE-NAVN

KAPPER

SLING-REDE

GEVINST

REDSKA-BER

SKRAM-LET

4 KRONO-METRE

BETAGE

TAGE

BEKYMRE

STRØG

FORE-FINDES

SNÆVER-SYNEDE

FRA MUMBAI

LERTØJ

LASTEN

SKOLEUD-VALGET

LØVTRÆ

5

LØDANTAL

TRAF

DYR

FRISKT

STRÆK-NINGEN

UDRÅBS-ORD

JAG

LEGEMS-DEL

SKYDE I VEJRET

NORNE

FREDS-SYMBOL

ANTA-GELSE

FOR-TUMLET

NERVE

6

RUM. VALUTA

LUE

KVÆLD

HOLMEN

LYDORD

TIDS-AFSNIT

PLANTEFLYGTEDE

STEDORD

VOKSET

OUT

RÆKKEN GARN

OPHØRTE HILST BY I YEMEN

7

32

livtag #3 – 2012

noget af det bedste ved løbeskolen er alt det, man kan lære om sin benprotese, uanset om man er nybegynder eller garvet, at prøve nye sportsgrene af i trygge omgivelser – og at nyde en hel weekends socialt samvær med ligestillede.

gang i programmeti år skal ikke være nogen undtagelse. der er lagt i kakkelovnen til stribevis af akti-viteter – og det går løs allerede fredag aften med kørestolsbasket, siddende vol-ley og goalball.

lørdag vil deltagerne både lave fælles aktiviteter og få mulighed for at vælge aktiviteter i forhold til lyst og evner. På den måde er der helt sikkert udfordringer nok til både hardcore sportsudøvere, og dem, der får bevæget sig knapt så meget i det daglige. nogle af tilbuddene i år lyder blandt andet på dans, cykling, rulle-skøjter, løb og badminton – og en tur i svømmehallen lørdag aften.

søndag bliver rundet af med endnu en række valg mellem atletik, roning, pila-tes, stavgang og fitness – og evaluering under den afsluttende fælles frokost.

man skal have lyst til at prøveFor at kunne deltage på sahvas løbeskole, skal man – udover at bruge benprotese – have en positiv, nysgerrig indstilling, have lyst til at prøve forskellige idrætter af, og kunne bevæge sig rundt på protesen en hel dag uden brug af stokke. det er ikke et krav, at man er kunde hos sahva.

bandagister, fysser og masser af værktøjWeekenden har plads til 40 deltagere og vil være bemandet af sahvas bandagi-ster, en god flok fysioterapeuter og instruktører – og selvfølgelig de legendariske værktøjskasser, der sikrer korrekt indstillede proteser til det hele. �

sådan kommer du med //

du kan læse hele programmet og tilmelde dig på sahvas hjemmeside: www.sahva.dk, under ”aktivite-ter”. tilmeldingsfristen er d. 17. august 2012, og pladserne bliver fordelt efter ”først-til-mølle”-prin-cippet.

Hold også øje med sahva på face-book for at følge med i snak og nyt om løbeskolen eller skriv til tov-holder Berit mikkelsen for at høre mere: [email protected]

de kan faktisk meget. Benproteserne. nogle gange bliver deltager-ne på sahvas årlige ’løbeskole for benam-puterede’ overraskede over at opdage, hvor tit begrænsninger mere ligger i hovedet på brugeren end i selve protesen. lige præcis dén slags ’aha-oplevel-ser’ er en af grundene til, at sahva inviterer alle benamputerede til ’løbeskole’ den 14.-16. september 2012 i Fa-rum.

Af Merete Nørgaard, Sahva—foTo Søren Andersen

giv protesen kamP Til STregen

33

i Ptu har vi i år fokus på det frivillige arbejde, og vi er lige nu på udkig efter unge medlemmer, der har lyst til at hjælpe andre unge med livet efter ulykken. gennem frivilligt arbej-de i interessegruppen Ptu ung kan du være med til at gøre en forskel for andre og samtidig sætte dit aftryk på Ptu.

som frivillig i Ptu ung bliver du en del af et fællesskab af unge mennesker. i vil selv sætte ting i værk men også udtænke nye idéer til, hvad Ptu i sin helhed kan gøre til gavn for foreningens unge. Hvilke projekter interes-segruppen ønsker at arbejde med er i høj grad op til jer selv, og mulighederne er mange. i kunne for eksem-pel arrangere sociale aktiviteter som biografture eller temamøder med fokus på, hvordan man lever et godt liv som ung ulykkesskadet.

vil Du være frivillig?unge Hjælper unge med livet efter ulykken

• LOBPAerditBPA-netværk• LOBPAerdinarbejdsgiverorganisation• LOBPAerdittalerøroverforpolitiskebeslutningstagere• LOBPAerdinvejlederomBPA• LOBPAformidlerdineledigestillingerviaJobtavlen• LOBPAinformereromBPApåwww.lobpa.dk• LOBPAtilbyderenmentorordning• LOBPAarbejderforencertificeringafBPAbranchen

LOBPAerendemokratiskmedlemsorganisationforallemedBPA.LOBPAarbejderforfuldselvbestemmelseiBPA,ogforatlovgivningentilpassesbrugernessituationogikkeforringervoresvilkår.LOBPAtilbydererfaringsudveksling,mentorordningogkompetentfagligvejledning.LOBPAkanvaretageditarbejdsgiveransvarpånonprofitbasis.

Blivmedlempåwww.lobpa.dkellerringtilospå70123012

-dethelehandleromdigogdinBPA!

LOBPAvaretager(også)gerneditarbejdsgiveransvar–nonprofit!

vi forestiller os, at interessegruppen afholder to til fire møder om året og derudover har kontakt via mail. inte-ressegruppen består af op til syv frivillige, der vælges for en toårig periode.

kunne du tænke dig at blive en del af vores stærke hold af frivillige?

Kontakt Mette dankelev: 3673 9028 / [email protected] eller afdelingschef erling Fisker: 3673 9020 / [email protected] og hør nærmere. Læs mere om det frivillige arbejde i Ptu på www.ptu.dk/frivillige.

ptu ung adskiller sig fra foreningens øvrige interessegrupper ved at være en tværgående interessegruppe, der arbejder med projekter målrettet unge, uanset hvilken ulykkesskade de lever med.

livtag #3 – 2012

v

34

B breVkaSSe // livtag #3 – 2012

breVkaSSeBrevkassen besvarer spørgsmål fra Ptu’s medlemmer og andre, der søger viden på Ptu’s område. Har du et spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til en af brevkassens rådgivere.

du kan også stille spørgsmål på www.ptu.dk – under medlemmer.

Britt jarS aFdeLingScheFFySioteraPeut Ptu [email protected]

Marianne BaK [email protected]

tina [email protected]

Bente eLton raSMuSSenSociaLrå[email protected]

LiSe KayLæ[email protected]

anna-Lene hartvigSenhjæ[email protected]

i 2005 fik jeg bevilget lån til en liftbus Ford transit. Men da jeg ønskede en anden bil, betalte jeg selv differencen. Bilen, jeg købte, kostede kr. 280.000,- afgiftsfri.

jeg overvejer nu at skifte bil og spørgsmålet er, om jeg selv skal sælge den gamle bil, eller kommunen står for dette?

vil salgsprisen på den gamle bil have nogen indflydelse på det nye billån?

da jeg har nogen gangfunktion, overvejer jeg at købe en vW Caddy eller lignende og få monteret en kran til min el-stol i stedet for en lift. vil en sådan løsning kunne fås af-giftsfri, eller skal der så betales fuld afgift af bilen?

Kære medlemtak for dit spørgsmål.

Med hensyn til salgdu står selv for salget af bilen, men jeg kan anbefale, at du først sælger bilen samtidig med, at du får en ny, så du hele tiden har noget at køre i.

Salgsprisens (provenuets) påvirkning på det nye lånProvenureglerne er ændret fra oktober 2010, så en del af provenuet fra den gamle bil tilfalder dig, så du selv kan be-stemme, hvad du vil bruge pengene til. reglen er, at den procentfordeling, der var ved købet af nuværende bil også gælder ved salget af den. dvs. at havde du en egenbetaling på 30 %, er 30 % af provenuet dit, og du kan bruge pengene til lige, hvad du vil.

de sidste 70 % skal derimod indgå i næste bilhandel til at dække et eventuelt udvidet lån, kaldet § 7.2 og derefter eller kun det almindelige lånebeløb § 7.1. det sidste betyder, at du kommer til at sidde billigere pr. måned.

afgift på bilda det kun er 10-personers minibusser, du kan købe af-giftsfrit, hvis du har støtte til bil, vil du skulle betale registre-ringsafgift af en Wv Caddy.

jeg håber, mine svar hjælper dig videre i dine overvejelser med køb af ny bil.

venlig hilsen Britt jars, afdelingschef/fysioterapeut Ptu

udSkifTning af HandicaPbil

35

er forældelSeSfriSTen overskreDet?

skal kapitalpension deles ved skilsmisse?Min mand og jeg tænker desværre på at blive skilt efter man-ge års ægteskab. vi har hver en arbejdsmarkedspension, men min mand har herudover en kapitalpension, som han har ind-betalt mange penge til gennem årene. Mit spørgsmål går på, om kapitalpensionen skal deles, hvis vi vælger at blive skilt?

Kære medlemdet er hovedreglen, at der ikke skal ske deling af kapital-pension i forbindelse med separation eller skilsmisse. der findes imidlertid undtagelser til denne hovedregel, såfremt der bliver tydelige skævheder i fordelingen af pensionsop-sparingen. Man siger det sådan, at alene ”urimelige” pensi-onsordninger skal deles. en ”rimelig” pension svarer til den størrelse, man kan forvente blandt andet i forhold til pågæl-dende persons job, løn samt indbetalingsmønster.

Helt konkret siger reglerne, at skifteretten i forbindelse med skiftet kan bestemme, at den ene ægtefælle til den anden ægtefælle skal betale et beløb, hvis:• sidstnævnteægtefælleunderægteskabetharforetaget

en mindre pensionsopsparing, end hvad der svarer til en rimelig pensionsordning for den pågældende, og dette skyldes, at denne ægtefælle af hensyn til familien eller den anden ægtefælle helt eller delvis har været uden for arbejdsmarkedet, haft orlov eller arbejdet på nedsat tid. dette kaldes fællesskabskompensation.

• ægteskabetharværetaflængerevarighed,ogdererstorforskel i værdierne af ægtefællernes pensionsrettigheder. dette kaldes rimelighedskompensation.

For begge situationers vedkommende skal der ved bereg-ning af det beløb, som den ene ægtefælle skal betale til den anden, tages hensyn til skat, ligesom beløbet som udgangs-punkt skal betales kontant.

der henvises til §§ 16d og 16e i lov om ægteskabets rets-virkninger.

venlig hilsenMarianne Bak Svendsen, jurist Ptu

jeg var i 1982 ude for en bilulykke, hvor jeg blev påkørt og brækkede mit lårben. Her næsten 30 år efter har jeg fået slidgigt i mit knæ som følge af det brækkede ben. kan jeg søge om erstatning, eller er forældelsesfristen overskredet? jeg kan oplyse, at jeg fik erstatning dengang af modpartens forsikringsselskab.

Kære medlemnej, ud fra det oplyste ser det ikke umiddelbart ud til, at for-ældelsesfristen er overskredet, men det er tæt på!ifølge Forældelsesloven fra 2007 er der to forskellige for-ældelsesfrister, der finder anvendelse på dette område, en relativ frist på 3 år og en absolut frist på 30 år.

Helt generelt gælder det, at en afsluttet sag om godtgø-relse eller erstatning på skadeslidtes begæring kan genopta-ges, hvis sagens faktiske omstændigheder ændrer sig væ-sentligt i forhold til dem, der blev lagt til grund ved sagens afslutning. For at undgå, at sagen bliver forældet, er det naturligvis altid vigtigt, at man anmoder om genoptagelse så hurtigt som muligt efter det tidspunkt, man er klar over, at der er yderligere krav om erstatning fra den ansvarlige ska-devolder, men der gælder en forældelsesfrist på 3 år fra det nævnte tidspunkt, dvs. fra forværringens indtræden.

sideløbende hermed gælder imidlertid en generel og ufravigelig frist på 30 år regnet fra ulykkestidspunktet, her september 1982.

På baggrund af ovenforstående vil jeg opfordre dig til snarest at tage kontakt til det relevante forsikringsselskab, så sagen evt. kan tages op til fornyet vurdering. det skal tilføjes, at jeg her alene tager stilling til spørgsmålet om sa-gens forældelse, ikke til dine evt. muligheder for at få sagen genoptaget i det hele taget.

jeg vil ønske dig held og lykke med det videre forløb.

venlig hilsenMarianne Bak Svendsen, jurist Ptu

livtag #3 – 2012

allerede i januar i år nåede rotary ind-samlingsmålet – 202,7 millioner us dol-lars. og beløbet stiger stadig. På gu-vernørskolen i san diego i januar 2012 mødte Bill gates op og annoncerede, at hans fond ville yde yderligere 50 mil-lioner us dollar – ud over de 355, han allerede havde lovet. samlet set er der derfor indsamlet i alt 605 millioner us dollar + det som rotary indsamler fra januar til juli 2012.

der kæmpes i tre landerotarys kamp mod polio startede i 1985, hvor der var 350.000 tilfælde om året i 125 lande. i 2008 var tallet redu-ceret til 1651 tilfælde på verdensplan, og i 2009 til og med november var der globalt 1457 tilfælde, heraf 1144 i de 4 lande med epidemier: afghanistan, indien, nigeria og Pakistan. indien har nu været poliofri i 13 mdr., og kampen mod polio resterer således i tre lande.

Polio er en sygdom, der spreder sig hurtigt, og stop-per indsatsen nu, forventes det ifølge WHo, at mere end 10 mio. børn i den 3. verden vil blive angrebet af polio over de næste 40 år.

det er derfor meget vigtigt, at arbejdet for at udrydde sygdommen fortsætter, og selvom en enkelt vac-cine koster mindre end 4 kroner, er der mange udgifter og forhindringer for-bundet med at bekæmpe polio. der er derfor god brug for pengene.

11 mio danske kronerrotary er et internationalt netværk og over hele verden har de frivillige kræfter arbejdet for at indsamle de 200 millioner dollars. i danmark er indsamlingen foregået under mottoet end Polio now, og rotary danmark har de seneste fire år gennemført en lang række initiativer med det formål

at indsamle i alt 11 millioner danske kroner til den samlede internationale pulje. i rotary går alle beløb ubeskåret til projektet, da der ingen administrati-onsomkostninger er, fordi alle arbejder frivilligt.

få en god oplevelse og støt kampen!du kan støtte kampen og samtidig få en god oplevelse ved at tage med og opleve, når danmarks største frilufts-spil opfører musicalen 'MY Fair ladY' den 28. juni i varde.

varde rotary klub har købt forestil-lingen denne dag og har besluttet, at hele overskuddet fra forestillingen går til end Polio now kampagnen. der er mulighed for at bestille en menu sam-men med billetten. �

Se hvordan du kommer med på: www.rotarynyt.dk/MyFairLady

siden 2008 har det internationale netværk rotary arbejdet på at indsamle ikke mindre end 200 millioner us dollars til kampen mod polio. Hvis målet blev nået inden den 1. juli 2012, ville Bill & Melinda gates fond donere 355 millioner us dollars til indsatsen for at udrydde polio.

end polio now

Af Kira S. Orloff, journalist

livtag #3 – 2012

Besøg Danmarks mestrummelige højskole på: www.egmont-hs.dk

RESPEKT - udvikler hele mennesker!

Solidaritet · Myndighed · Værdighed

Egmont Højskolen tilbyder ene-stående menneskelige, faglige og fysiske rammer, midt i skov-en og ud til vandet, kun 30 km fra Århus. Vores moderne, lyse værelser er alle handicap-egnede.Et semester indeholder stu-dieture, temauger, koncerter, foredrag m.m. Vælg mellem 18 eller 42 ugers kursus fra august eller et 24 ugers kursus fra januar.

Eller på:Villavej 25, Hou8300 OdderTlf. 87 81 79 [email protected]

www.egmont-hs.dk

Når vi kører bil, indstiller vi sædet og spejlene, så de passer til os, men hvor ofte indstiller vi nakkestøtten? Mange tror, at en nakkestøtte skal støtte nakken, som navnet også an-tyder, men dette er en misforståelse. Nakkestøtten skal støtte hovedet, og en korrekt indstilling af den kan være

med til at forebygge piskesmæld.

kampen for en rigtigt indstillet nakkestøtteFor at sætte fokus på problemstillingen, har gF forsikring valgt at tildele Ptu deres sikkerhedspris. Med prisen følger 100.000 kroner til at gennemføre en kampagne i sommeren 2012, for at få danske bilister til at indstille nakkestøtten rigtigt samt for at ændre navnet fra nakkestøtte til hovedstøtte.

kampagnen centrerer sig om en stor event, hvor fri-villige vil stå klar landet over for at fortælle, hvordan man indstiller hovedstøtten rigtigt.

Sådan indstiller du hovedstøtten rigtigtHovedstøtten skal flugte med toppen af dit hoved, og der må ikke være mere end en hånds bredde mellem nakkestøtten og dit hoved.

Læs mere på www.rednakken.dk

DSB Handicapservice

Er du handicappet og har legitimationskort til DSBs ledsagerordning, kan du bestille hjælp til dine togrejser.

Du skal blot ringe til DSB Handicapservice på telefon 70 13 14 15 (tast 6).

Starter eller slutter din rejse med bus, skal du kontakte din egen region.

I brochuren, Handicapservice, kan du læse mere om ordningen - brochuren � nder du på dsb.dk/brochurer

red nakken – støt hovedet!

ViL du VæRe FRiViLLig?

kunne du tænke dig at blive frivillig på kampagnen og hjælpe danskerne med at undgå piskesmæld, så klik ind på www.rednakken.dk. Her kan du også læse meget mere om kampagnen.

Ptu støtter hvert år forskningsprojek-ter, der er relevante for Ptu’s målgrup-per. livtag bringer en kort omtale, så du som medlem kan følge med i hvilke projekter, der støttes. dette projekt er en Ph.d. afhandling, der for nyligt er afsluttet.

titlen på Ph.d. afhandlingen er: "udviklin-gen af kroniske smerter – et sårbarheds-stress perspektiv på whiplash associe-rede lidelser og andre smertetilstande".

38

f forSkning // livtag #3 – 2012

Hvert år udsættes over 6000 personer for en piskesmælds-ulykke. op imod halvdelen oplever fortsat væsentlige smer-ter og nedsat funktion i dagligdagen et år efter ulykken, og 850 invalideres i en sådan grad, at de delvist eller helt udstø-des fra arbejdsmarkedet.

Af Tonny Elmose Andersen, Cand.psych. Ph.d., Syddansk Universitet —illusTrATion Essensen

Hvordan kan psykologiske faktorer være medvirkende til udviklingen af kroniske smerter efter piskesmæld?

selvom der eksisterer en række studier, der kan dokumente-re fysiske skader efter et piskesmæld, er de fysiske faktorer alene ikke særlige gode til at forklare, hvorfor nogle udvikler kroniske smerter efter et piskesmæld, mens andre kommer sig uden varige men. især de såkaldte simple piskesmælds-skader, hvor der ikke er tegn på brud eller andre skader, er genstand for debat. det er desværre ikke ualmindeligt, at den skadesramte bliver genstand for mistroiskhed vedrø-rende smerternes rigtighed. også i faglige kredse debatteres piskesmældssyndromets eksistens og art.

205 patienter har medvirketafhandlingen har undersøgt alle patienter med simple pi-skesmældsskader, der blev modtaget på Århus skadestue i perioden juli 2009 til juli 2011. indenfor 3 uger efter ulykken, efter 3 og 6 måneder blev patienterne spurgt, om de ville udfylde et spørgeskema med en række selvoplevede fysiske og psykologiske symptomer efter ulykken. 205 patienter medvirkede hele vejen igennem.

vi fandt, at piskesmældsramte er en mere heterogen gruppe end tidligere antaget. de psykologiske sårbarheds-faktorer kan i samspil med akut opstået smerte igangsætte en række uhensigtsmæssige psykologiske og adfærdsmæs-sige mekanismer, der over få uger kan resultere i yderligere forværring af smertetilstanden. ved 6 måneders opfølgning fandt vi, at 20% fortsat havde moderate til svære smerter, mens halvdelen slet ingen smerter havde længere. gruppen

39

Hvert år udsættes over 6000 personer for en piskesmælds-ulykke. Op imod halvdelen ople-ver fortsat væsentlige smerter og nedsat funktion i dagligda-gen et år efter ulykken og 850 invalideres i en sådan grad, at de delvist eller helt udstødes fra arbejdsmarkedet.

med moderate til svære smerter var karakteriseret ved at have stærke smerter allerede 3 uger efter ulykken samt et betydeligt højere niveau af posttraumatisk stress, bevægelsesrelateret angst, katastrofetænkning, angst og depression. smerterne blev ikke mindre over tid for denne særligt ramte gruppe, tværtimod steg de. ved 3 og 6 måneders opfølgning opfyldte 30% af personerne i gruppen med moderate til svære smerter kriterierne for en posttraumatisk stress diagnose (Ptsd). dette skal sammenlignes med, at under 4% af de øvrige piskesmældsramte opfyldte kriteriet for Ptsd ved 6 måneders op-følgning. Ydermere fandt vi, at Ptsd forstærkede katastrofetænkning om smerterne og undgåelse af aktiviteter af frygt for at gøre smerterne værre. ingen af kollisionsfaktorerne havde sammenhæng med udvik-lingen af kroniske smerter.

den gruppe som udvikler Ptsd efter ulykken bør anskues som en særskilt patientgruppe, der kræver supplerende psyko-logisk behandling ud over den sædvanlige smertebehandling. Man kan med fordel screene piskesmældsramte for psykologi-ske følgesymptomer og tilbyde ekstra forebyggende behandling allerede indenfor 3 måneder efter ulykken til de, som udviser en høj grad af symptomer så som posttraumatisk stress, bevægel-

livtag #3 – 2012

sesrelateret angst, katastrofetænkning, angst og depression. en sådan forebyggende indsats har vist lovende resultater i udlan-det, men mangler fortsat at blive afprøvet i danmark. �

rePræSenTanTSkabSmøde 2012Formand for Ptu, Holger kallehauge, så tilbage på 2011 på årets repræsentantskabsmøde, der fandt sted i week-enden d. 12./13. maj. og spørger man, om det blev det et godt år for Ptu, for medlemmerne og for medarbejderne, så er svaret ifølge formanden et klart og overbevisende ja.

”sjældent er der sket mere, og langt overvejende gik det rigtig godt med en række nye tiltag til gavn for vore medlemmer,” sagde formanden, der samtidig udtrykte sin glæde over, at der trods et meget højt aktivitetsni-veau ikke er røde tal på bundlinjen i hverken forening eller rehabiliteringscenter.

repræsentantskabet blev også præsenteret for Ptu’s strategi for 2012. den kan du læse mere om i lederen i dette nummer, ligesom du kan finde den samlede stra-tegi på www.ptu.dk/strategi_2012

PTu’s forskerpris 2012 til Tonny elmose andersenFor at anerkende forskning, der kan gavne Ptu’s med-lemsgrupper, uddeler Ptu af og til en forskerpris. den blev i år uddelt på repræsentantskabsmødet og gik til cand. psych. og Ph.d., tonny elmose andersen for det ovenfor beskrevne forskningsprojekt. Formand Holger kallehauge overrakte prisen og begrundede den bl.a. med det særlige potentiale afhandlingen angiver for at kunne forudsige hvem, der har størst risiko for at blive kronisk smertepa-tient, således at behandlingen kan koncentreres om den gruppe, der har det største behov.

40

livtag #3 – 2012

akuTVikar og VikarTeameT truer handicapforeninger til at tie!

Af Kira S. Orloff, journalist

Flere organisationer, herunder Brugerklubben i aarhus og ikke mindst loBPa er blevet truet med retssager til at tie om Handigruppen, activ Handiservice, akutvikar og vikarteamet.

S om mange husker, afslørede tv programmet operati-onXijanuar2011,atderblevbrugtmereendalminde-ligt fikse forretningsmetoder i firmaet Handigruppen.

og det var indbringende – så indbringende, at personerne bag kunne have et meget betydeligt privatforbrug.

efter tv udsendelsen afbrød Ptu alt samarbejde med Handi-gruppen og folkene bag. det medførte trusler, der havde til hen-sigt at sikre deres fortsatte annoncering i bl.a. Ptu’s medlems-blad. Handigruppen meldte Ptu og i øvrigt også dansk Handicap Forbund, dHF, til konkurrencemyndighederne – som afviste Handigruppens klage. kort efter gik Handigruppen konkurs.

samtidig anmeldte adskillige kommuner Handigruppen til politiet, idet kommunerne konstaterede, at der var blevet overfaktureret. sagerne efterforskes i øjeblikket hos Bag-mandspolitiet. og noget tyder på, at der er flere politianmel-delser på vej mod bagmændene.

konkursboet gøres opkammeradvokaten (advokatfirmaet Poul schmith) rydder op i konkursboet efter Handigruppen. redegørelsen viser, at de ”særdeles høje personaleomkostninger” medførte, at Han-digruppen ikke kunne afregne a-skat.

”derudover var Handigruppens likviditet generelt an-strengt især på grund af, at selskabet udbetalte betydelige lønninger til og afholdt udgifter for direktøren og dennes nærtstående” hedder det i kammeradvokatens redegørelse.

efter konkursen blev alle aktiviteter overdraget til et firma, der hedder activ Handiservice. det gik også konkurs efter få måneder. derefter åbnede akutvikar og vikarteamet med samme personkreds, som stod bag Handigruppen. de kører fortsat derudaf, men deres advokat har nu meddelt, at man ikke må skrive om det forløb, der ligger forud.

”alt dette er nu historie, og det tjener intet formål at op-retholde nogen omtale af disse forhold …”, skriver advoka-ten for derefter at true med retssager, hvis vi ikke sletter al omtale af firmaerne og personerne bag.

Ptu lader sig ikke true til tavshed. og vi synes bestemt, det er vigtigt, at vores medlemmer bliver gjort opmærksom-me på forholdene. så kan du selv bedømme, om du vil bruge akutvikar og vikarteamet.

Men hvad skal du gøre som almindelig borger, der har brug for en BPa ordning? de er jo dygtige til at forsikre dig om, at netop deres firma er fantastisk, og at du kommer i de bedste hænder. det er svært at gennem-skue, og vi har som udgangspunkt tillid til andre men-nesker. Her er et par råd:

1. se på firmaets hjemmeside under ”om virksomhe-den” altså den sektion, hvor firmaet fortæller hvilke personer, der ejer firmaet osv. Hvis du ikke kan finde nogen navne, er der noget galt. Hvis der kun er et navn – Hans Hansen – er der måske noget galt. Hvis det er et selskab (a/s eller aps) er der en bestyrelse og en direktør. også her bør der være navne på de pågældende. Mange seriøse firmaer har navne og fotografier af alle medarbejdere på deres hjemme-side. det viser, at de ikke har behov for at skjule sig. nogle firmaer har flotte hjemmesider, flotte billeder og henviser til, at de tager sig af en række handicap-grupper, men ikke et ord om hvem der er ansvarlig for firmaets aktiviteter. er det mon fordi, de helst ikke vil vise deres sande identitet?

2. google firmaet og de personer du overvejer at indgå aftale med. det kan være, at der er skrevet noget om dem det ene eller det andet sted.

3. ring til loBPa – landsorganisationen Borgerstyret Personlig assistance – eller din handicaporganisa-tion for at høre, om de har kendskab til medlemmer, der anvender det firma, du har tænkt dig at indgå aftale med.

4. Hvis er firma foreslår, ” …at vi skriver bare nogle timer på – det går jo ikke ud over dig – og så kan jeg nok godt alligevel komme på torsdag …” er du på vej til at med-virke til strafbare forhold og skal ud af firmaet straks.

jeg skal understrege, at der findes mange seriøse fir-maer inden for BPa. det er som i andre forhold de få, der ødelægger det for de mange. og du kan være med til at sikre ordningen et ordentligt omdømme ved at undgå de tvivlsomme firmaer.

4141

medlemSSider livtag #3 – 2012

den 6. oktober 2012 afholder Ptu den årlige sundhedsdag på ankerhus i sorø. Årets tema er smerter herunder behandling og mestring af smerter. sundhedsdagen vil i år være for alle Ptu’s medlemsgrupper, da smerter er en fælles udfordring.

Programmet for sundhedsdagen indeholder foredrag med førende eksperter inden for smerteområdet. derudover en række workshops om forskellige behandlingsteknikker – bl.a. medicinsk smertebehandling og mind-

fulness meditation. vi afslutter dagen med et underholdende foredrag af tv-lægen Peter Qvortrup geisling.

aktører inden for smerteområdet vil udstille på stande, som deltagerne kan besøge i pauserne. i løbet af dagen vil der blive serveret frokost, kaffe og kage.

Medlemmer af Ptu vil modtage en invitation med program og tilmeldings-kupon sammen med næste nummer af livtag i september.

Pressefoto

SundHedS dag 2012 Smerter og smertebehandling. sæt allerede nu kryds i kalenderen

Pris: kr. 200,- Pr. deltagersted: ankerHus i sorø

tank billigt og støt samtidig ptu

som noget nyt kan du nu støtte Ptu hver gang, du tanker. det eneste, du skal gøre, er at få et gratis ok benzinkort, der er til-knyttet Ptu’s sponsoraftale. så får Ptu 5 øre pr. liter du tanker og oveni et bonusbeløb, når du har tanket 500 liter.

Hvis du allerede har et ok-kort, kan du også sagtens være med, så skal du bare lige kontakte os.

Kontakt Lone jørgensen på tele-fon 36 73 90 26 eller via e-mail på [email protected] – så sørger vi for at melde dig til, det koster ikke noget for dig

kredSnyT // livtag #3 – 2010 medlemSSider

rådgivning– PSyKoLogiSK teLeFonrådgivning du kan få telefonisk psykologisk rådgivning, støtte og vejledning. det er Ptu’s psykolog linette Hartvig, der sid-der klar ved telefonen hver mandag fra kl. 11.00-15.00 på tlf. 3673 9000.

– PrivatøKonoMiSK vejLedningHar du brug for uvildig vejledning i privatøkonomiske for-hold, har Ptu indgået samarbejde med Finanshuset i Fre-densborg, som har stor erfaring i at yde uvildig og uafhæn-gig økonomisk rådgivning til private og virksomheder. ring alle hverdage fra kl. 8.30-16.00 på tlf. 3673 9095.

– MedLeM tiL MedLeM teLeFonHar du brug for at tale med nogen om stort eller småt, sid-der der to aftener om ugen, frivillige medlemmer klar ved telefonen. det kan være, du bare har brug for en snak eller du har brug for at tale om noget af det, som det kan være svært at tale med raske familiemedlemmer eller venner om. ring til et andet medlem på linjen for:•polioskadede•ulykkes-ogrygskadede•piskesmældskadede•pårørende

ring hver mandag og onsdag fra kl. 19.00-21.00 på tlf. 3673 9095. Herefter trykker du dig frem til den ønskede linje.

– LægerådgivningPtu’s læge er parat til at rådgive dig i forbindelse med de problemer, der kan opstå, hvis du har alvorlige skade efter ulykke eller sygdom. lægen har stor viden og erfaring in-den for disse områder. du kan ringe til Ptu’s læge tirsdag og torsdag fra kl. 10.00-14.00 samt fredag fra kl. 10.00-12.00 på tlf. 3673 9000.

– juridiSK vejLedningHar du brug for juridisk vejledning eller et godt råd til, hvor-dan du griber en sag an, har du mulighed for at ringe til Ptu’s advokatgruppe. du kan ringe til Ptu’s advokatgruppe hver tirsdag fra kl. 13.00-16.00 på tlf. 3673 9095.

kenDer Du Dine muligHeDer for rådgiVning i ptu?

– SociaLrådgivningsocialrådgiverne i Ptu kan hjælpe med spørgsmål inden for den sociale lovgivning. socialrådgiverne har indgående kendskab til og opdateret viden om mulighederne inden for den sociale lovgivning og relaterede områder. du kan ringe til Ptu’s socialrådgivere mandag til fredag fra kl. 9.00-15.00 på tlf. 3673 9000.

– rådgivning oM hjæLPeMidLer og BoLigindretningFysio- og ergoterapeuter i Ptu er parate til at hjælpe dig med alle spørgsmål inden for hjælpemidler og indretning af bolig og arbejdsplads. Ptu’s terapeuter har indgående og opdateret viden om forskellige hjælpemidler og handica-pindretning af boligen. du kan ringe til Ptu’s fysio- og er-goterapeuter mandag-torsdag fra kl. 8.30-16.00 og fredag fra kl. 8.00-15.00 på tlf. 3673 9000.

– rådgivning oM BiLindretning- og vaLg.Ptu Handicapbiler kan rådgive dig om spørgsmål inden for lovgivningen på bilområdet i forbindelse med støtte til bil, kørekort og indretning. Medarbejderne er specialiserede fysioterapeuter, der altid er opdateret inden for lovgivning, sygdomme, bilmarkedet og specialindretninger. du kan ringe til Ptu Handicapbiler mandag-torsdag fra kl. 8.30-16.00 og fredag fra kl. 8.00-15.00 på tlf. 3673 9000.

– BiSidderordningdu kan booke en bisidder, hvis du fx skal til møde i kommunen. gå ind på www.ptu.dk/book

– BrevKaSSestil spørgsmål til Ptu’s eksperter på www.ptu.dk

læs mere om medlemsfordelene på www.ptu.dk/fordele eller ring til 3673 9000

43

medlemSSider

HVem er PTu?Ptu er en landsdækkende forening, der arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller syg-dom. Foreningen har specialiseret sig i at:• Forbedrevilkåreneforpersonermedalvorligeskader• Støttemedlemmernegennemrådgivning,kurserogar-

rangementer • Synliggøreogoplyseomforeningensmedlemmer

i foreningens sekretariat arbejder 30 medarbejdere på at løfte denne opgave. det sker sammen med de mange frivil-lige, der landet over hjælper foreningens 9.000 medlemmer, som typisk har en:• Ulykkesskade• Whiplashskade• Rygmarvsskade• Polioskade

Ptu driver derudover et specialsygehus for personer med varigt bevægelseshandicap samt en bilafdeling, der gør det muligt for handicappede at blive selvkørende.

Bliv meDlem af ptu

der findes tre former for medlemskab:1. Med et aktivt medlemskab får du glæder af vores

medlemsfordele og kredsforeningstilbud. samtidig støtter du den gode sag – pris 148 kr. pr. halvår.

2. Med et familiemedlemskab får du og en anden i din familie de samme fordele som et almindeligt aktivt medlem – pris 198 kr. pr. halvår.

3. et støttemedlemskab retter sig mod personer og virksomheder, der gerne vil bidrage til Ptu’s arbejde for bevægelseshandicappede – pris 123 kr. pr. år.

du kan melde dig ind i Ptu på vores hjemmeside www.ptu.dk eller på tlf. 3673 9000.

visitation til behandling i ptu’s rehabiliteringscenter

Ptu’s rehabiliteringsCenter er et privat specialsygehus, som er omfattet af sundhedsloven og har driftsoverenskomst med region Hovedstaden. dette betyder at region Hoved-staden fører tilsyn med rehabiliteringsCentret og at der er grænse for hvor mange behandlinger Centret kan få betaling for pr. år. Centret beskæftiger ca. 60 medarbejdere og god-kendt til at behandle og genoptræne personer med polio el-ler betydeligt bevægelseshandicap, som følge af rygmarvs-skade eller ulykke. For at få behandling i rehabiliterings-Centret skal du have en henvisning fra praktiserende læge, hospitals- eller speciallæge. Henvisningen sendes til visitati-onsudvalget, der vurderer, om du falder inden for målgrup-pen og vil have gavn af behandling i centret. udvalget består af en overlæge, centerchef, specialeansvarlig fysioterapeut og en socialrådgiver. driftsoverenskomsten mellem region Hovedstaden og rehabiliteringsCentret indebærer desværre, at der er en begrænsning på, hvor mange patienter centret må behandle om året. overskrides den ramme, får centret ikke penge for de behandlede patienter, der ligger uden for rammen. rehabiliteringsCentret er i konstant dialog med re-gionerne om at få udvidet behandlingsrammen for at kunne behandle flere patienter.

Læs mere på www.ptu.dk

livtag #3 – 2012

kredSnyT // livtag #3 – 2010 medlemSSider

Industrivej 35a . 6760 Ribe . Telefon 7542 3156 . [email protected] . www.ribekarosseri.dk

Når du vælger Ribe Karosseri, kan vi garantere dig en handicapbil, hvor alt er tilpas-set dig og dine behov. Indretningen tilpasses i samråd med dig og efter dine ønsker. Ribe Karosseri har mange års erfaring og er specialister i opbygning af handicapbiler. Vi sælger og opbygger alle bilmærker.

Husk at du frit kan vælge din opbygger. Vi leverer over hele landet.

At bygge handicapbiler er en tillidssag

Ved du hvad du går glip af… – når vi ikke har din mailadresse?Ptu sender jævnligt information om nye rådgivningstilbud, spændende ar-rangementer og anden relevant infor-mation ud via mail. Har vi ikke din mail, risikerer du derfor at gå glip af relevant information.

Send derfor din mailadresse til Birthe thurøe på [email protected]

Har du brug for en snak med en, der ved hvordan det er at leve med en skade efter en ulykke eller syg-dom, så ring til Ptu’s medlem til medlem telefon. Her sidder frivillige medlemmer klar til at tale om stort og småt. du ringer helt anonymt til andre medlemmer, der selv er pårørende eller har en skade efter sygdom eller en ulykke. de har der-for mulighed for at trække på egne erfaringer, når de taler med dig.

ring til en af de fire telefonlinjerdu kan to aftener om ugen ringe til linjen for:whiplashskadedepolioskadedeulykkes- og rygmarvsskadedepårørende

åbningstiderring mandag og onsdag fra kl. 19.00-21.00 på telefon 3673 9095. Herefter trykker du dig frem til den ønskede linje.

Trænger du til en snak?

PTu købenHaVn8. september

Foredrag med jacob haugaard

tid: lørdag d. 8. september kl. 12.00-16.00Sted: university College sjælland (ankerhus Husholdningsskole) slagelsevej 70-74, 4180tilmelding: senest d. 10. august til lis lar-sen, tlf. 4044 3486, [email protected], lene lundsager, tlf. 6074 4863, [email protected] eller anne-lise rossau, tlf. 2276 5417, [email protected]

PTu købenHaVnS omegn26. august

Skovtur til Birkegårdens haver

tid: søndag d. 26. august kl. 9.30-18.00Sted: Birkegårdens Haver, tågerupvej 4, 4291 ruds vedbytilmelding: senest d. 23. juli til john erfurt: tlf. 6075 9047, [email protected]

8. september



PTu nordSjællandfrem til september

Sejlads for alle

tid: torsdage kl. 16.00Sted: Frederikssund sejlklub, Frederiks-sund lystbådehavn, kalvøvej 15, 3600 Frederikssundtilmelding: erik Bergstrøm, tlf. 4731 5231, [email protected]

4. august Bustur til Birkegårdens haver

tid: lørdag d. 4. august Sted: Birkegårdens Haver, tågerupvej 4, tågerup (vestsjælland), 4291 ruds vedbytilmelding: senest d. 25. juni til Bodil egelund på tlf. 4444 3599/2361 3599, bodil.egelund@webspeed

19. august jazz i dyrehaven

tid: søndag d. 19. august kl. 13.00-16.00Sted: Peter liep’s Hus, dyrehaven 8, 2930 klampeborgtilmelding: ingen tilmelding – bare mød op

8. september



PTu bornHolm11. juni17. september kontakt formand erling johansen for even-tuelle arrangementer i perioden: tlf. 5697 4404, [email protected]

PTu frederikSberg24. august

udflugt med liftbus til Frederiksborg Slot

tid: Fredag d. 24. august kl. 12.30Sted: afgang fra Ptu, Fjeldhammervej 8, 2610 rødovre tilmelding: senest d. 27. juli til Birgitte Mejsholm: tlf. 3810 0891, [email protected]

8. september



45

livtag #3 – 2012

Flerkredssamarbejde

kursus

generalforsamling

Foredrag

Motion

socialt

udflugt

akTuelle kredSarrangemenTer

du har modtaget aktivitetskalenderen for efteråret 2012 sammen med dette nummer af livtag. i den kan du læse mere om hvilke arrangementer, der er i hver enkelt kreds fra juli frem til nytår.

Husk at gemme kalenderen.

du kan også finde oplysninger om kredsenes arrangementer på ptu’s hjemmeside: www.ptu.dk

du er velkommen til at møde op til alle kredses arrangementer – også selvom de arrangeres i en anden kreds end den, du er medlem i. Husk blot at tilmelde dig.

livtag #3 – 2012

46

Flerkredssamarbejde generalforsamling Foredrag

12. september

Forstå din læge – når han ikke forstår dig

tid: onsdag d. 12. september kl. 19.00-21.00Sted: Hollænderhavens forsamlingshus, Fuglebakken 3, 4760 vordingborgtilmelding: senest d. 5. september til anne-lise rossau, tlf. 2276 5417, [email protected] eller Bodil jacobsen 2255 5288, [email protected]

PTu VeSTSjælland8. september



PTu fyn17. juni

Familieudflugt til egeskov Slot

tid: søndag d. 17. juniSted: egeskov slot, egeskov gade 18, 5772 kværndruptilmelding: senest d. 12. juni til lisbeth egeskov på 2257 9703 eller nina Breilich på 4124 6820, [email protected]

17. august

Svæveflyvning og grillaften

tid: Fredag d. 17. august kl. 15.00Sted: Flyvestation skrydstrup, lilholtvej 2, skrydstrup, 6500 vojenstilmelding: senest d. 27. juli til nina Breilich på tlf. 4124 6820, [email protected]

10. september café eftermiddag for piskesmældska-dede og andre interesserede

tid: Mandag d. 10. september kl. 15.30 til 17.30Sted: seniorhus odense, toldbodgade 5-7, 5000 odense Ctilmelding: Mød op, vi glæder os til at se dig

PTu midT THy morS15.16. september Livsglæde

tid: lørdag d. 15. september kl. 10.30-16. septemberSted: Feriecenter slettestrand, slette-strandvej 142, 9690 Fjerritslevtilmelding: vil fremgå af invitationen

PTu midTVeST jylland18. august

Fjordtur med naturbussen

tid: lørdag d. 18. august kl. 11.30 til ca. 17.30Sted: nørre vinkel Hotel, søgårdevej 6, 7620 lemvigtilmelding: senest d. 8. august til Hanne nielsen: tlf. 9738 6309 eller Poul ipsen: tlf. 9735 1411

PTu nordjylland15.16. september

Livsglæde

tid: lørdag d. 15. september kl. 10.30-16. septemberSted: Feriecenter slettestrand, slette-strandvej 142, 9690 Fjerritslevtilmelding: vil fremgå af invitationen

PTu SydVeSTjylland17. august


tid: Fredag d. 17. august kl. 15.00 præcis pga. fælles indkørsel.Sted: Flyvestation skrydstrup, lilholtvej 2, skrydstrup, 6500 vojenstilmelding: senest fredag d. 27. juli til alice Horsager, tlf. 7517 4232, [email protected] eller inga Bredgaard, tlf. 7514 4263 / 5085 4263, [email protected]

18. september generalforsamling

tid: tirsdag d. 18. september kl. 18.00Sted: kulturhus elværket, ved kirken 6, 3600 Frederikssundtilmelding: senest d. 15. august

PTu roSkilde25. august Sundhedsdag på hestetorvet i roskilde

tid: lørdag d. 25. august kl. 10.00-14.00Sted: Hestetorvet, 4000 roskilde

8. september



22. september Køreteknisk- og glatbanekursus

tid: lørdag d. 22.september kl. 10.30Sted: sjællandsringen, abildgårdsvej 17, tjæreby, 4000 roskildetilmelding: senest d. 15. august til Mette Ford: tlf. 4613 6819, [email protected] eller til rita Block: tlf. 4619 4026, [email protected]

PTu STorSTrøm8. september



13. september

Foredrag: med redningshelikopter i grønland

tid: torsdag d. 13. september kl. 19.00Sted: elleHøj, ellehammersvej 8, vejletilmelding: senest d. 6. september til inge raagaard Carlsen, tlf. 7552 8357, [email protected] eller Hanne lind ras-mussen, tlf. 7565 9983, [email protected]

PTu VendSySSel 15.16. september

Livsglæde

tid: lørdag d. 15. september kl. 10.30-søn-dag d. 16. septemberSted: Hotel slettestrandtilmelding: vil fremgå af invitationen

PTu øSTjylland

6. september Besøg hos Brian Skaarup på nørreskov Bakke

tid: torsdag d. 6. september kl. 19Sted: nørreskov Bakke 14 i silkeborgtilmelding: senest 20. august til ingelise rohde: tlf. 2125 5859, [email protected]

15.16. september Livsglæde

tid: lørdag d. 15. september kl. 10.30-søn-dag d. 16. septemberSted: Hotel slettestrandtilmelding: vil fremgå af invitationen

25. september

Peter Qvortrup geisling: giv livet et serviceeftersyn

tid: tirsdag d. 25.september kl. 19.00-21.30Sted: Møllevangskolen, Fuglebakkevej 1. 8210 aarhus vtilmelding: senest d. 1. september til gert laursen: [email protected], tlf. 2768 5153

PTu Sønderjylland17. august


tid: Fredag d 17. august kl. 15.00Sted: Flyvestation skrydstrup, lilholtvej 2, skrydstrup, 6500 vojenstilmelding: senest d. 4. august til Christian Holm: tlf. 7454 2095, [email protected]: kr. 160,- pr. deltager inkl. kaffe og kage

PTu TrekanTområdeT17. august


tid: Fredag d. 17. august kl. 15.00 præcis pga. fælles indkørsel til svæveflyvergården i egen bil.Sted: Flyvestation skrydstrup, lilholtvej 2, skrydstrup, 6500 vojens.tilmelding: senest d. 27. juli til inge raa-gaard Carlsen, tlf. 7552 8357, [email protected] eller Hanne lind rasmussen, tlf. 7565 9983, [email protected]

- hv is du har fået nye behov

NY BOLIG?

Vi h jælper d ig med- at skitsere dine idéer - myndighedskrav, ansøgninger- projekt og udførelse

Ring t i l ark i tekt Peter Wahlberg og hør om d ine mul igheder

www. ins i tu -ark i tekter.dktlf: 28 12 04 64

·Om- og tilbygninger·Renoveringsarbejde·Forsikringsopgaver·Døre og vinduer efter mål·Maskinsnedkeri

Industrihegnet 8A · 4030 TuneTelefon 4613 9191

www.moestrup.dk

·Alufacader·Murerarbejde·Malerarbejde

PTU’s installatør

Husk at gemme aktivitetskalenderen, du har modtaget sammen med dette nummer af livtag.

Motion kursus socialt udflugt

47

livtag #3 – 2012

LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE FJELDHAMMERVEJ 8 • 2610 RØDOVRE • www.ptu.dk

ID-NR.: 46544

Tank billigtog støt

Tank billigt og støt PTU – Livet efter ulykken, hver gang du tanker. Det eneste, du skal gøre, er at få et OK Benzinkort, der er tilknyttet deres sponsoraftale. Så får de 6 øre pr. liter, hver gang du tanker hos OK. Når du har tanket 500 liter på dit kort, modtager de også et bonusbeløb. Jo mere du tanker, jo flere penge giver OK, uden det koster ekstra for dig.

Kontakt Lone Jørgensen på 36 73 90 26 eller [email protected] og hør, hvordan du hurtigt og nemt kommer i gang med at tanke penge til dem.

Documents

Livtag #3 2012