LIV

TA

G#

5 –

20

11

SYNSTRÆNINGHJALP LENE

side 8

Se dine nye rådgivningstilbud side 20

Når kæresten bliver hjælper side 35

Dit medlemsmagasin fra PTU

VI TILBYDER:

Ring og hør nærmere om, hvad vi kan tilbyde netop dig.

BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN

København Århus

Tlf. 3634 7900 Tlf. 7026 2709 bhf@formidlingen.dkwww.formidlingen.dk

INDHOLD

I

Hvert nummer

Leder 5Portræt 6PTU’s Erhvervspartnere 13Opgavesiden 18Medlem til medlem 27Værd at vide 30Brevkasse 32Medlemssider 41Aktuelle kredsarrangementer 46

Synstræning hjalp Lene 8

Efter to piskesmæld har Lene Stentsøe haft stor

glæde af synstræning

Problemer med synsfunktionen har store konsekvenser 11

Rymarvsskadedes tilknytning til arbejdsmarkedet 14Hvordan ser det ud med tilknytningen til

arbejdsmarkedet efter en rygmarvsskade?

Nu kan du få mere rådgivning 20Læs om de nye rådgivningsmuligheder,

PTU tilbyder dig som medlem

Whiplashforskningen rykker markant 22

En status på rygmarvsskader og behandling 28

Når kæresten bliver hjælper 35

Al bevægelse tæller 44Årets Forsknings- og Sundhedsdag handlede

om den aktive og sunde livsstil for folk med

rygmarvsskader

35

22

44

AL bevægelsetæller

PTU’s advokat-gruppe

ADVOKAT-RÅDGIVNING

- når skaden er sket

A D V O K A T A K T I E S E LS K A B

STORE KONGENSGADE 23

BAGHUSET . 1264 KBH K

TELEFON 3 36 7 676 7

T E L E F A X 3 36 7 6 75 0

W W W. E L M E R - A D V. D K

Elmer & Partnere har 5 erfarne advokater, der kan rådgive om alle væsentlige spørgsmål efter en personskade. Det gælder overfor mod-parten, i forhold til egne forsikringer og de sociale myndigheder. Læs mere på www.elmer-adv.dk. Brug en advokat, der har viden og erfaring.

Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk.

Erstatning og forsikringHos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain

har vi specialiseret os i:

Vi har tilknyttet egen speciallæge.

Tal med Karina Kellmer, Lingsie Jensen, Henrik Uhrenholdt, Marianne Fruensgaard, John Arne Dalby eller

Anker Laden-Andersen.

Aalborg · Hjørring · Sæby · Frederikshavn · SkagenTlf. 70 15 10 00

mail@70151000.dk

Advokaterne Store Torv 16

32 års erfaring

ww.grove-partnere.dkere.dk

§GROVE & PARTNERE

Kontorets advokater har gennem en årrække specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret.

Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende med disse retsområder.

Vi yder kun bistand til skadelidte.

Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater.

Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité i European Whip-lash Association.

st.

ELMER PARTNEREA D V O K A T E R

&

Esbjerg . Herning . Skjernwww.kirklarsen.dk . Tlf. 70 22 66 60

Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien. Kontakt os, og få en vurdering af din sag, eller læs mere på www.personskade-erstatning.dk.

Når ulykken er ude...

Personskade

Gitte Møller Iversen

Rikke Lenette Omme

HjulmandKaptain

Erstatning for personskade

HjulmandKaptain er Nordjyllands største advokatfirma med 110 ansatte, heraf 24 i vores højt specialiserede afdeling for erstatnings- og forsikringsret.

Læs mere om os på www.hjulmandkaptain.dk

- vi kan hjælpe dig

Vi er specialiserede indenfor: arbejdsskader

fritidsulykkerkader

pensionsforsikringer

Kontakt Karina Kellmer, Henrik Uhrenholdt, Marianne Fruensgaard, Bo Hansen, Christina Sørensen eller Anker Laden-Andersen på tlf. 7015 1000.

Esbjerg . Herning . Skjernwww.kirklarsen.dk . Tlf. 70 22 66 60

Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien.

Kontakt os, og få en vurdering af din sag, eller læs mere på www.personskade-erstatning.dk.

Gitte Møller Iversen

Anne Katrine Bay

Rikke Lenette Omme

Når ulykken er ude...

Personskade

ADVOKAT-RÅDGIVNING

- når skaden er sket

A D V O K A T A K T I E S E LS K A B

STORE KONGENSGADE 23

BAGHUSET . 1264 KBH K

TELEFON 3 36 7 676 7

T E L E F A X 3 36 7 6 75 0

W W W. E L M E R - A D V. D K

ELMER PARTNEREA D V O K A T E R

&

Elmer & Partnere yder rådgivning om alle juridiske spørgsmål efter en person-skade, uanset om den er opstået på arbejde eller i fritiden. Vi repræsenterer udelukkende de skadelidte. Vi er 7 specialiserede advokater, 3 fuldmægtige, studenter og 6 sekretærer, der arbejder med dette retsområde. Vi har igennem mange år ført et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor viden og erfaring.

Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk

PTU’s advokat-gruppe

Advokaterne Store Torv 16Elmer & PartnereGrove & PartnereHjulmandKaptainKirk Larsen - Ascanius

I

12

5

LLEDER #5 – 2011

Den 15. september gik vi danskere til

valg. I den forbindelse gør vi os alle

overvejelser om hvem, vi deler mest

holdning med inden for områder som

økonomi, sundhed, forsvar, miljø, EU og

mange flere. For PTU’s medlemmer er et

område særligt vigtigt – holdningen til

mennesker med handicaps rettigheder

og vilkår. PTU er partipolitisk neutral, og

derfor er denne leder ikke et ridt igen-

nem de forskellige partiers programmer

på området, men en gennemgang af

nogle af de forventninger, vi i PTU har

til det nye Folketing og i særdeleshed til

den nye regering.

Danmark bør ikke halte bagefterI skrivende stund er den nye regering ved

at blive dannet, og Folketinget kan igen

trække i arbejdstøjet. PTU ønsker først

og fremmest, at den handlingsplan for

handicapområdet, den afgåede regering

ville fremlægge, bliver fremlagt med en

klar plan for, hvorledes Danmark forven-

ter at opfylde FN’s Handicapkonvention.

Det kunne passende ske ved, at der blev

opsat nogle tydelige og realistiske mål

for, hvordan der sikres tilgængelighed til

offentlige bygninger, det offentlige rum

og til butikker, arbejdspladser samt sund-

hedsklinikker. Det ville klæde Danmark

det område.

det naturligt at fremhæve den såkaldte

Tillægsprotokol, der giver danskere ret

til FN’s komité for overvågning heraf.

Det er PTU’s klare forventning, at den

nye regering tager skridt til at tiltræde

protokollen i tråd med det beslutnings-

forslag, den som opposition fremsatte i

2009. Den manglende tiltrædelse er ikke

bare pinlig i forhold til svenskerne, der

har tiltrådt protokollen, men det er også

en usaglig forskelsbehandling i forhold til

børneområdet, hvor Danmark har tiltrådt

en tilsvarende protokol. Det må den nye

regering få rettet op på.

Retsikkerheden er på spilDet næste, regeringen herefter bør

tage fat på, er kommunernes ønske

om at udstrække selvstyret så langt,

at de i egen forvaltning vil have lov at

sætte Folketinget og Ankestyrelsen ud

af kraft og selv beslutte rammerne for

ydelser og reducere borgernes klagead-

gange. Det er retssikkerheden, der er på

spil her, og det er vigtigt, at det sikres,

at en lavkonjunktur ikke resulterer i, at

rettigheder og retssikkerhed ofres. PTU

er altid gået forrest i forsvaret for rets-

sikkerheden og argumenteret for, at

borgernes retssikkerhed og sikring af

klagesystemet som en del heraf burde

være mindst lige så afgørende for kom-

munerne som overholdelse af budget-

terne. PTU hilser derfor også de borger-

rådgivere velkomne, som nogle kom-

muner er ved at etablere, men opfordrer

Folketinget til at vedtage oprettelsen

af borgerrådgiverfunktioner således, at

lokale sparehensyn ikke kan afskaffe

dem igen.

Økonomisk sikring af PTU's bilafdelingEt helt særligt ønske, PTU har til den nye

regering, og som også har sammenhæng

Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: tidl. landsdommer H. Kallehauge Ansvarshavende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom,

Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Birte Mølgaard, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre,

tlf. 3673 9000, fax 3673 9029, livtag@ptu.dk, www.ptu.dk. Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N., tlf. 7610 1143, fax 7610 1122,

crp@rosendahls.dk Tryk: Scanprint Layout: Essensen Forsidebillede: Thomas Willads Oplag 7.000

Næste nummer af Livtag udkommer 12.12.2011 Deadline: Redaktion 7.11.2011 Annoncer 7.11.2011

NY REGERING – NY HANDICAPPOLITIK?

Janus TarpNæstformand, PTU

med kommunernes økonomi, er en tryg

finansiering af PTU’s bilafdeling. Denne

aktivitet føler PTU en ganske særlig for-

pligtelse til at drive, idet vi besidder en

unik og uundværlig viden og erfaring

i forhold til indretning og afprøvning

af handicapbiler samt køreskole for fx

senhjerneskadede. Det er et tilbud, der

ikke kun kommer PTU’s medlemmer til

gode, men også andre mennesker med

handicap og ikke mindst kommunerne.

Men økonomien i aktiviteten er særdeles

trang og bekymrende for aktivitetens

fremtid, hvorfor PTU indtrængende

opfordrer den nye regering til at sikre

denne samfundsnyttige aktivitet en tryg

finansiering ved fx at placere bilafdelin-

gen på finansloven.

PTU er optimistisk og ser positivt på

de fremtidige tiltag på handicapområ-

det, men der er ingen tvivl om, at PTU

også har store forventninger til det nye

Folketing og den nye regering. De kan

begynde med at tage fat på de i denne

leder nævnte punkter og dermed skabe

en ny handicappolitik.

PORTRÆT #5 – 2011P

6

Livtag har gennem det seneste 1½ år bragt en række

medlemsportrætter. Dette er det niende og

sidste i serien.

NavnMartin Arboe-Rasmussen

Alder39 år

Familie

fransk Mastiff ved navn Thilde. De har endnu ikke børn.

BevægelseshandicapMartin har et kunstigt ben fra knæet og ned (et såkaldt C-

leg eller en Mercedes protese, som han kalder det), en arm

amputeret over albuen og en arm med cross-operation, hvor

man har opereret den anden hånd på. Han blev for fem år

siden kørt over af et tog på en lille tysk station. Hans buk-

seben hang fast i trinbrættet, mens toget begyndte at køre.

Han faldt ned under toget og mener selv, at han kun reddede

livet, fordi han blev fløjet til et af verdens allerbedste hospi-

taler i Bochum i Ruhr-distriktet.

Uddannelse/jobArbejdede før ulykken som social- og sundhedshjælper

samt handicaphjælper. Levede et ungkarleliv med masser af

vagter og lange arbejdsdage for så at holde fri i perioder og

rejse til bl.a. Himalaya for at trekke. Har desuden undervist i

yoga. Får nu førtidspension og tager ud og holder foredrag

for sundhedspersonale, sagsbehandlere og bandagister,

ligesom han træner og svømmer flittigt hos PTU i Rødovre.

InteresserFodbold – især Liverpool græder og griner han med og plan-

lægger sammen med kæresten at tage over og se dem på

hjemmebane. Desuden vil han genoptage arbejdet med mu-

sik, som han komponerer på computer. Læser, downloader

(lovligt) amerikanske serier som Lost, hører P1, tager ud og

møder mennesker og går tur med sin hund.

Vi vurderer ofte hinanden ud fra bl.a. profession, handicap og pengepung. Men som mennesker rummer vi hver især meget mere.

Hvordan oplever du dig selv med dit bevægel-seshandicap blandt ikke-handicappede?Jeg glemmer ofte fuldstændig, at jeg er handicappet. Der er

selvfølgelig tidspunkter, hvor jeg kommer i tanke om det –

når folk kigger, eller når jeg er ude og handle, hvor det kan

være lidt besværligt at få fat i varerne med min hånd, men

det går. Jeg har jo bil, og den har PTU hjulpet mig med at få.

Den giver mig en utrolig frihed. Jeg kører lige ned til havnen

og henter friske fisk eller ud i skoven og går tur med hunden.

Det er herligt.

Hvad har været din største udfordring?Det er måske at genfinde den person, som jeg var en gang,

så hele min identitet ikke kommer til at handle om sygdom.

bedste frem i mig, men sådan er det nok i alle parforhold,

hvis man virkelig vil hinanden.

Hvordan har du forsøgt at løse det?Jeg har prøvet at leve så almindeligt som overhovedet mu-

ligt. Det skal ikke være sådan, at mine venner ikke tør klage

over ondt i ryggen, fordi de straks tænker: “Åh nej, Martin

har det jo meget værre.” Og med kæresten – det var nok

egoet, der lige skulle trimmes lidt, og så skulle jeg turde at

satse på et forhold.

Har du nogle idéer, du kan bringe videre?Vær dig selv, sats noget og lev livet.

AF Merete Rømer Engel, journalist—FOTO Christian Grønne

#5 – 2011

7

En af øvelserne gik ud på at kigge på

en svingende bold, der var hængt op i

dørkarmen.

P

8

PORTRÆT #5 – 2011

Livtag har kigget nær-mere på synstræning. Læs på de næste sider om Lene, der har haft stor gavn af en række øjenøvelser og om en klinik, der er specialister i synsfunktionen og som har stor erfaring med at hjælpe whiplashskadede.

9

SYNS-TRÆNING HJALP LENE AF Kira S. Orloff, journalist

—FOTO Thomas Willads

Typiske, flakkende piskesmældsøjne.

“Jeg havde store problemer med

svimmelhed, når jeg forsøgte at dyrke

sport og blev meget hurtigt køresyg.

Jeg kunne fx kun køre bil i 20-30 mi-

nutter. Hvis det regnede og vinduesvis-

kerne kørte, fik jeg kvalme, fordi jeg

havde ’glemt’, hvordan man så ’forbi’

dem. Jeg skulle bruge meget energi på

at se og holde øje med trafikken” for-

tæller Lene, hvis radius derfor var be-

grænset til det, hun kunne nå på højst

20 minutter i sin bil. Også standard-

dansen, som har været en fast og stor

del af hverdagen, siden Lene var fire år,

kneb det med at gennemføre.

“Der skal drejes meget rundt i en

wienervals, og det kunne jeg slet ikke.

Jeg kunne højst holde til 20 sekunder af

gangen, så måtte jeg stoppe,” siger Lene.

Neurologen mente, synstræning

kunne hjælpe Lene og anbefalede hen-

de derfor at opsøge en synsklinik. Men

inden Lene nåede til at få anbefalet

synstræning, lå et langt forløb.

Balancetræning var godt

siden i forbindelse med et trafikuheld.

Hun var deltidssygemeldt i et år og gik

til forskellig slags behandling. Efter 1 år

var hun i stand til at danse igen.

“Jeg lavede en del balancetræning

bl.a. i forbindelse med min dans, og det

kunne holde min svimmelhed nede,”

siger Lene.

Men for fem år siden begyndte hun

at få det værre i hele kroppen, og hun

var sygemeldt i kortere perioder. Hun

måtte også have hjælp på sit arbejde

for at kunne klare arbejdsopgaverne.

“Min læge kunne efter utallige un-

dersøgelser ikke finde ud af, hvad der

var galt og syntes, jeg skulle søge om

en smerteklinik,” fortæller Lene.

Det viste sig, at hun havde udviklet

fibromyalgi, formodentligt pga. kon-

stante smerter efter sit piskesmæld.

Endnu et piskesmældUndervejs i forløbet for at blive god-

kendt til fleksjob, pådrog Lene sig end-

nu et piskesmæld, som medførte, at

svimmelheden kom igen, og hun følte,

at hun gik på et gyngende gulv. Efter et

par måneder mærkede hun mest svim-

melheden, når hun dansede eller var

til rygtræning. 1 år efter piskesmæld

nummer to, sendte forsikringsselska-

bet Lene til den samme neurolog, som

kommunen tidligere havde sendt hende

til. Han kunne derfor nemt konstatere,

at der ikke var sket en forbedring i hen-

synsklinik i et par måneder. En række simple øvelser har gjort hendes hverdag nemmere og givet hende mere glæde.

#5 – 2011

10

des øjenbevægelser og mente altså at

Lene kunne have gavn af synstræning.

To måneder med sjove øvelser

synsplejeklinik i to måneder og kom på

klinikken med 2-3 ugers mellemrum.

“Hver gang jeg kom, fik jeg nye

øvelser, som jeg ikke kunne gennem-

føre, når jeg fik dem udleveret. Men i

løbet af 2-3 dage, hvor jeg havde træ-

net, blev det gradvist bedre,” fortæller

Lene, der ligefrem nød træningen.

“Det var rart, at det var nogle sjove

øvelser, fordi det betød, at det ikke var

surt at lave dem, men at jeg faktisk

havde lyst til det. Det er også motive-

rende at kunne mærke, at det bliver

get overskueligt at skulle lave øvelser 15

minutter om dagen,” fortæller Lene.

En af øvelserne gik ud på at kigge

på en svingende bold, der var hængt op

i dørkarmen. Først skulle Lene stå med

fødderne langt fra hinanden, og efter-

hånden som hun blev bedre, skulle hun

samle benene mere og mere. Der var

også nogle 3 dimensionelle øvelser på

computeren, hvor øjnene blev udfor-

dret med forskellige figurer.

“Det gjaldt om at få flest mulige

point, så der gik lidt sport i det for mig,

fordi jeg skulle se, om jeg kunne slå

mig selv fra gang til gang,” fortæller

Lene.

Hurtige fremskridtLene er ikke i tvivl om, at øvelserne

hjalp hende.

“Jeg kunne mærke forskellen på

flere måder. Jeg var mindre svimmel,

kunder i modsætning til 20 sekunder

minutter i bil uden at blive træt, hvor

jeg før kun kunne køre 20 minutter, og

jeg lagde ikke længere mærke til vin-

duesviskerne.”

Efter et par måneder med øvelser

fik Lene at vide, at træningen ikke

kunne flytte hende mere.

“Det var virkelig øv, men den positive udvikling fortsatte et par måneder efter,

jeg stoppede med at lave øvelser,” siger hun.

Behandleren fra synsplejeklinikken mente, at Lene kunne få det endnu bedre,

hvis hun fandt en behandling, der kunne løsne hendes nakkemuskulatur.

“Jeg prøvede akupunktur, og de små nåle i nakken har gjort, at jeg i flere uger

på nuværende tidspunkt ikke har følt mig svimmel,” fortæller Lene.

Svimmelhed skal provokeres“Før jeg startede på synsøvelserne, var jeg ikke bevidst om, at jeg bevægede øj-

nene uhensigtsmæssigt, men efter træningen kan jeg mærke en stor forskel i min

hed, og målet er at kunne danse en hel turnering igen.

“Jeg udfordrer hele tiden min balance og svimmelhed. Det er godt at provokere

den, jeg skal bare stoppe før, jeg når til kvalmegrænsen, siger min læge. På syns-

klinikken lærte jeg, at hvis jeg bliver svimmel, skal jeg kigge på nogle helt lodrette

eller vandrette flader, så går det langsomt over,” fortæller Lene.

Det, der hele tiden har drevet Lene, er lysten til at stå på dansegulvet igen. I

dag er Lenes svimmelhed i perioder så god, at hun kan danse op til tre minutters

wienervals uden hverken kvalme eller svimmelhed. Det takket være synstræning

og akupunktur i nakkemusklerne – samt en stor portion vilje. �

HVAD KOSTER DET?

Et forløb på 8-10 uger hos en privat synsplejeklinik koster omkring

det var en læge (neurolog), der anbefalede, at hun ville have gavn af

behandlingen.

Der fi ndes private synsplejeklinikker rundt om i landet, nogle fremhæver

at have særlig forstand på piskesmæld.

P PORTRÆT #5 – 2011

HVIS DU VIL HAVE UNDERSØGT DIN SYNSFUNKTION //

Der er ikke ret mange i Danmark, der bruger samme

fremgangsmåde, som de gør på Københavns private

synsklinik. Kontakt evt. klinikken for at høre, om

de mener, de kan hjælpe dig. Du kan også skrive til

klinikken på deres hjemmeside www.privatsyn.dk.

I deres forum kan du læse om andres erfaringer og

benytte brevkassen til spørgsmål. Her fi nder du også

øvelser, du kan udføre derhjemme.

11

Problemer med synsfunktionen har store konsekvenser

Dobbeltsyn, dårlig balance, nedsat koncentrationsevne og hovedpine. Rigtig mange piskesmældsskadede lever med forskellige gener, der i høj grad påvirker deres hverdag. En del af generne kan ofte forklares med problemer med synet, og genoptræning af øjnene kan måske være med til at forbedre hverdagen.

AF Kira S. Orloff, journalist—ILLUSTRATION Essensen

Ved et piskesmæld lider nakke og halsmuskler overlast i for-

skelligt omfang, og nervevævet i hjernestammen er særlig

udsat. Ligesom ved en hjernerystelse kan der også være

skader andre steder i hjernen. De nervekerner, der er an-

svarlige for styringen af øjenmusklerne, sidder i det område,

der ofte er udsat i forbindelse med et piskesmæld. Beskadi-

ges disse områder, tabes en del af styringen til øjenmuskler-

ne, og du vil opleve symptomer som dobbeltsyn, slør, nedsat

koncentrationsevne, læsebesvær og hovedpine.

hovedet under en ulykke, er der som regel også sket noget med

synsfunktionen,” siger Torben Helstrup, der er neuroopto metrist

Synstest er ofte utilstrækkeligeDe fl este, der har slået hovedet, vender i løbet af nogen tid

tilbage til en normal tilværelse, men for en lille gruppe, er der

vedvarende problemer, og en del af disse mennesker møder

Torben Helstrup i sin klinik. Mange af dem har allerede været

hos en optiker eller øjenlæge og fået at vide, at deres syn

ikke fejler noget.

#5 – 2011

12

“En øjenlæge eller optiker tjekker som regel kun, om patien-

terne ser klart eller uklart, og det er langt fra tilstrækkeligt,

for der kan være meget andet galt. Det svarer til kun at un-

dersøge hardwaren på en computer, der ikke virker,” siger

Torben Helstrup. Han mener, at årsagen til langt de fl este

synsforstyrrelser er meget mere kompleks og kræver langt

grundigere undersøgelse.

afgøre, om der er synsforstyrrelser,” siger han.

Ifølge Torben Helstrup fi ndes der en lang række test,

man kan udføre for at afdække problemerne.

“De test, vi gennemfører med folk, er meget tidskræ-

vende og kræver lang tids øvelse. Måske er det noget af

forklaringen på, at der ikke er ret mange, der laver dem,”

siger Torben Helstrup.

Gode erfaringer med synstræningNår en patient kommer til Torben Helstrup, bruger han ca.

en time på at lave en funktionstest af øjnene. Her tester han

blandt andet øjnenes udholdenhed, og hvordan synet fun-

gerer i frem-tilbage dimensionen, som er hjernens værktøj

til at bestemme kollisionskurs- og tid. Denne funktion skal

hjernen bruge for at kunne beregne rum og tid, hvilket er

nødvendigt for al færden.

“Hvis der er en skade i sansegrundlaget til at bedømme

frem-tilbage dimensionen, bliver øjnene meget anstrengte,

og man oplever svimmelhed, hovedpine, koncentrationsbe-

svær og udtalt træthed,” forklarer Torben Helstrup.

“Terapien, jeg anbefaler, er grundlæggende et erfa-

ringsbaseret spekulationsprodukt, men den bygger på ren

naturvidenskabelig tankegang og viden, og min erfaring er,

at virkningen er mellem fair god og rigtig god,” siger Torben

Helstrup, der gennem mange år har gode erfaringer med at

behandle mennesker med piskesmæld.

Øjnene styres af et komplekst systemDet er aldrig for sent at starte synstræning,

men hvis man har haft en funktionsnedsæt-

telse på synet i mange år, har man lært at kom-

pensere ved for eksempel at spænde i øjnene.

“Man kan have gavn af synstræning 5, 10

eller 15 år efter en skade er opstået, men har

man ubevidst lært sig nogle kompensation-

strategier, kan det forlænge træningsperioden”

siger Torben Helstrup.

Træningen løber over en længere eller kor-

tere periode, afhængigt af hvilke problemer der

er, og den målrettes de øjne, der skal trænes.

Træningen kan bestå af øvelser, der stimulerer for eksempel

fokusering, fi ksering, ind- og udaddrejning af øjnene, balan-

ce, koordination og motorik. Undervejs i træningen justeres

øvelserne, så de hele tiden passer til øjnenes niveau.

“Træningen kræver meget af den, der skal udføre den,

og det kan godt være rigtig hårdt, men sandsynligheden for,

at man oplever forbedringer, vil jeg også vurdere til at være

god,” siger Torben Helstrup. �

BEGRÆNSNINGER VED TERAPIEN //Dit helbred skal være stabilt. Den lægelige behand-

ling skal være afsluttet eller velkontrolleret.

Metoden stiller ret store krav til din selvdisciplin.

Det er et reelt stykke arbejde, der skal udføres, og det

kan være hårdt, hvis du i forvejen ikke har så meget

overskud. Metoden anvender megen hjemmetræning,

men du får naturligvis hjælp og støtte undervejs.

I de letteste tilfælde løber behandlingen over ca. 8-10

uger og koster i nabolaget af 6.500-8.000 kroner. I

middelkategorien ca. det dobbelte (både tid og penge).

I svære tilfælde brydes behandlingen op i mindre en-

heder og kan løbe i lang tid.

P PORTRÆT #5 – 2011

13

ERHVERVSPARTNER

skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for personer med

alvorlige skader som følge af en ulykke eller sygdom.

Sådan bliver du erhvervspartnerHvis din virksomhed er interesseret i at blive erhvervs-partner, bedes du kontakte Rosendahls, Conny Rita Pallesen, der kan oplyse priser og betingelser: tlf. 7610 1143, crp@rosendahls.dk

#5 – 2011

FORSKNING #5 – 2011F

14

I vores arbejde oplever vi, at nyskadede personer med ryg-

marvsskade blandt meget andet er optaget af deres mulighe-

der og begrænsninger i forhold til fremtidig beskæftigelse og

uddannelse. Derfor ønskede vi at finde ud af hvor stor en del af

dem, som fik en traumatisk rygmarvsskade i en 5-års periode,

der kom tilbage i arbejde eller i uddannelse, og hvor lang tid

der gik. Vi valgte at koncentrere os om de personer, der havde

pådraget sig en traumatisk rygmarvsskade altså dem, der fik

skaden som følge af en ulykke. Det gjorde vi, fordi vi har en

formodning om, at arbejdssituationen er anderledes for dem,

der får rygmarvsskaden som følge af en sygdom, der udvikler

sig over længere tid.

Udenlandske undersøgelserDer er ikke tidligere lavet landsdækkende danske under-

søgelser på området, men studier fra andre vestlige lande

viser, at mellem en tredjedel og op mod godt halvdelen

vender tilbage til beskæftigelse. Den tid, der er gået fra på-

De to fysioterapeuter, Dorte Hoffmann fra Vestdansk Center for Rygmarvsskade og Ellen Madsen fra PTU's Re-habiliteringsCenter har i forbindelse med et masterstudie

ud med tilknytningen til arbejdsmarkedet efter en ryg-marvsskade her i Danmark. I denne artikel præsenterer de deres resultater.

RYGMARVSSKADEDES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET

SÅDAN GJORDE VIUndersøgelsen blev gennemført ved at benytte oplys-

-

skader i Hornbæk og fra Vestdansk Center for Ryg-

marvsskader i Viborg samt oplysninger fra postomdel-

te spørgeskemaer. Med tilladelse fra Datatilsynet samt

accept fra de ansvarlige klinikchefer indhentede vi de

relevante oplysninger.

ulykkestidspunktet, og som var indlagt som nyska-

skemaet blev udfyldt

være nogle få, der ikke er registreret korrekt i patient-

databaserne og derfor ikke er kommet med i undersø-

gelsen.

AF Ellen Madsen, fysioterapeut og master i rehabilitering, PTU og Dorte Hoffmann, fysioterapeut og master i rehabilitering, Vestdansk Center for Rygmarvsskade i Viborg (tidl. Paraplegifunktionen)

15

Figur 1 // BESKÆFTIGELSESSITUATION PÅ ULYKKESTIDSPUNKTET

Figur 2 // BESKÆFTIGELSESSITUATION PÅ DET TIDSPUNKT, HVOR SPØRGESKEMAET BLEV UDFYLDT

I arbejde

Under uddannelse/revalidering

Midlertidigt ude af arbejde

(arbejdsløs/sygemeldt)

Permanent ude af arbejdsmarkedet

(førtidspension/efterløn)

I arbejde

Under uddannelse/revalidering

Midlertidigt ude af arbejde

(arbejdsløs/sygemeldt)

Permanent ude af arbejdsmarkedet

(førtidspension/efterløn)

dragelsen af rygmarvsskaden til genoptagelse af arbejde er

de udenlandske undersøgelser, at der er størst chance for at

få arbejde, hvis man er ung ved skadens opståen, hvis man

er mand frem for kvinde, paraplegiker frem for tetraplegiker,

og hvis skaden er meget inkomplet. Desuden fremmer det

muligheden for arbejde, hvis man har mindst en mellemlang

uddannelse.

Lige adgang til arbejds markedetPolitisk og økonomisk er der meget stor bevågenhed omkring

beskæftigelsessituationen i Danmark i øjeblikket, og jævnligt

slås det i FN’s Handicapkonvention, at personer med handicap

skal have samme rettigheder som andre borgere, med mulig-

hed for fuldt ud at deltage i og være en del af samfundet. På

trods af dette hører vi ofte, at det af forskellige årsager kan

være svært for rygmarvsskadede at komme ud på arbejds-

markedet, selv om de har et stort ønske om det.

Umiddelbart er der i lovgivningen mulighed for støtte på

flere områder, og derfor kunne det være relevant at under-

søge barriererne for tilknytning til arbejdsmarkedet nær-

mere. Men eftersom vi ikke kender de faktiske beskæftigel-

sesandele for rygmarvsskadede i Danmark, valgte vi i første

omgang at undersøge dette.

Gruppen af rygmarvsskadede252 personer kom til skade inden for den 5 års periode, vi

lagt i Viborg. Det betyder, at der var knap 15 personer mel-

år, og der var næsten 5 gange så mange mænd som kvinder.

Der var næsten lige mange, som fik en tetraplegi (på-

virkning fra halsdelen og ned) som en paraplegi (påvirkning

fra brystdelen og ned). 29 % havde en inkomplet skade med

kommet til skade under fald, 12 % i forbindelse med sport og

12 % af andre årsager.

Med hensyn til uddannelsesniveau var der en ligelig for-

deling mellem ingen uddannelse/kort kursus, faglært/ud-

dannelse under 3 år og en længere uddannelse over 3 år. På

Yngre vender lettere tilbage til arbejds-markedetVores undersøgelse viser, at på det tidspunkt, hvor spør-

geskemaet udfyldes, var næsten 32 % i arbejde, halvdelen

af dem uden særlig støtte, mens resten var i fl eksjob eller

under arbejdsprøvning (se fi gur 2). Næsten halvdelen var

permanent ude af arbejdsmarkedet.

6%

11%

13%

8%

13%

32%

#5 – 2011

16

Hvis man udelukkende ser på dem, der var i arbejde, da

Det tog i gennemsnit ca. 1 år at komme i arbejde/uddan-

nelse men med en meget stor spredning fra 3 måneder til

tilbage til deres gamle arbejdsplads, og for dem tog det sig-

nifikant kortere tid at komme tilbage i arbejde end for dem,

-

dersgrupperne under 50 år, for mænd, for dem med uddan-

nelse over 3 år og for dem med de mindst alvorlige skader.

De allerfleste arbejdede på nedsat tid efter ulykken.

Helbredet er bedst hos dem, der arbejderPå spørgsmål om helbred/livskvalitet svarede 95 % af dem,

der var i arbejde/uddannelse, at de havde et nogenlunde,

godt eller virkelig godt helbred, mens det kun var gældende

arbejdsmarkedet. Forskellen er signifikant. Undersøgelsen

siger dog ikke noget om, hvorvidt det er dem, der havde den

bedste livskvalitet, der fik arbejde, eller om de fik bedre livs-

kvalitet af at have et arbejde.

Hvad kan undersøgelsen bruges til?Resultaterne fra denne undersøgelse viser, at under en tred-

jedel af dem, der pådrager sig en rygmarvsskade, får arbejde

igen inden for denne 5-årsperiode. Det er en overraskende

lille andel, når man tænker på alle de jobstøttemuligheder,

der er i Danmark, og andelen er i den lave ende, sammenlig-

net med forholdene i andre vestlige lande. Denne og mange

andre undersøgelser viser klar sammenhæng mellem livs-

kvalitet og tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilsammen bør

det give anledning til, at spørgsmålet om arbejdstilknytning

får en mere central plads i rehabiliteringen.

Vores erfaring er, at den nyskadede selv har svært ved at

forestille sig et arbejdsliv efter ulykken, og derfor mener vi,

at det er vigtigt, at de professionelle tydeligt tilkendegiver

en optimisme mht. et fremtidigt arbejdsliv på den rygmarvs-

skadedes vegne, og at emnet fra starten inddrages i den

langsigtede målsætning for rehabiliteringen.

Lovgivningen og muligheder for støtte

-

soner, der har en væsentlig og varig begræns-

ning i arbejdsevnen.

personlig assistent i forbindelse med arbejde

handicap kan få bevilget de hjælpemidler, der er

behov for, både i forhold til arbejdsredskaber og

til mindre arbejdspladsindretninger.

handicapbil.

Tilsammen bør det give anledning til, at spørgs-

målet om arbejdstilknytning får en mere central

plads i rehabiliteringen.

Mulighederne findes, men flere skal kende dem Vi foreslår, at der tidligt foretages et arbejdspladsbesøg,

hvor jobkonsulent og arbejdsgiver inddrages, så man bliver

bekendt med hvilken hjælp, den rygmarvsskadede vil få brug

for, og hvilke hjælpemuligheder og støttemuligheder, der

lovgivningsmæssigt findes.

For dem, hvor muligheden for tilbagevenden til tidligere

arbejdsplads ikke er til stede, er det vig-

tigt at rådgive om uddannelse og reva-

lidering. Der vil selvfølgelig være en del

rygmarvsskadede, for hvem den bedste

løsning er en pension.

Denne undersøgelse sætter kun fo-

kus på de traumatisk skadede, og vi ved

ikke, hvordan det forholder sig for de rygmarvsskadede, der

har fået deres skade som følge af en sygdom. Der er behov

for en sådan undersøgelse, ligesom der er behov for danske

studier, der kvalitativt går i dybden med, hvilke fremmende

og hæmmende faktorer der er i forhold til at komme ud på

arbejdsmarkedet. �

F

Tak til alle jer der har taget sig tid til at besvare spørge-skemaet. Hele master-afhandlingen kan fås elek-tronisk ved henvendelse til dorte.hoffmann@Viborg.RM.dk eller ema@ptu.dk. Den kan også hentes på www.ptu.dk.

FORSKNING #5 – 2011

Frederiksborggade 23 1360 København K

Sundholmsvej 73 2300 København S

klinik@bjn.dk Telefon +45 33 11 85 57

En Verden fuld af

Muligheder

Ny generation af dropfodsskinner!

En verden fuld af muligheder

SLAP AF I HÆNDERNE NÅR DU LÆSER!Læsepuden The Book Seat™ er designet, så du stort set kan læse over alt. Puden former sig efter underlaget, støtter din bog og befrier dig for at skulle holde og løfte tunge bøger.

Med The Book Seat™ slipper du for at belaste arme og skuldre.The Book Seat™ er designet til lækker læsning.

Find den på: www.bookseat.dk eller hos din lokale boghandler.

Udsalgspris: kr.: 299,- ... en oplagt gaveidé!

www.midtvest-ortopaedi.dk · 97 42 74 00

Lundholmvej 7 · 7500 Holstebro Fax: 97 42 74 43 · mail@midtvest-ortopaedi.dk

Alt i kropsbårne hjælpemidler

Vi er et solidt indarbejdet team med mange års erfaring i fremstilling af ortopædiske hjælpemidler.

18

H A N D I T O U R S A P S F R E D E R I K S S U N D S V E J 1 1 6 B D K - 2 7 0 0 B R Ø N S H Ø J D A N M A R K | | |

T L F : 7 0 2 2 7 2 5 2 F A X : 7 0 2 2 7 2 6 2 I N F O @ H A N D I T O U R S . D K W W W. H A N D I T O U R S . D K | | |

HandiTours er nu Danmarks største rejsebureau

for personer med et funktionshandicap.

HandiTours har også fået et tillægsnavn

FamilieRejser. Det betyder at vi kan arrangerer

din rejse samme med din familie uanset alder

og handicap. Ring til os få planlagt din næste

ferie på 70227252 eller send en e-mail på

info@handitours.dk

Tenerife

Syd Afrika

O OPGAVESIDEN #5 – 2011

VINDEREVi trækker lod blandt de krydsordsløsere,

der har sendt den rigtige løsning ind.

Vinderne blev:

1. præmie: Birgit Bomann

2. præmie: Vagn Dalsgaard

Præmierne er:

1. præmie et PTU indkøbsnet og en PTU T-shirt

2. præmie en PTU T-shirt

3. præmie et PTU indkøbsnet

Angiv størrelsen på T-shirt ved at understrege:

Løsningsord:

Navn:

Postnr.:

By:

Løsningen indsendes senest den 21. november 2011.

Medlemsmagasinet Livtag, Fjeldhammervej 8,

2610 Rødovre eller på mail: ptu@ptu.dk.

Indsend nedenstående

kupon eller send løsningen til ptu@ptu.dk

HÆR-ENHED

RUM. VALUTA

UMÆ-LENDE

MENINGS-UDVEKS-

LING

MESTER-SKAB FLAKKER EJE-

STEDORDTRÆ-

STYKKET

SPØGEL-SES-

HISTO-RIER

NATIO-NALITETS-

MÆRKE

AMO-RINER SLURK

VALUTA-HAND-LEREN

AFSLUT-NINGEN

DOMINE-RENDE

VIRKELIG1 POST

GULBRUN FARVE

2 OSTEN

TRE I ANDEN

LEDDET

PINDE

RETNING

ELEGANT DAGDRI-

VER

PROPPET

KYSSELYD

AUSTRA-LIEN

3 INSTINKT

LAND

4 ROMAN

TARVE-LIGT

EFTER SOL

GRUN-DIGE

KANTER

UNDER-HOLD-

NINGEN

TILBEDE

LYSSKY OP-

TRÆDEN

SANG-STYKKE

DANSK ANATOM

SUSER

ASIAT

TAND-HVALER

POST-DISTRIKT

ORNA-MENT

DYRET

HUGGER

PÅ VORES SIDE

FORM-GIVE

SIGTE

TIDSBE-STEMME

SJUSK

5 PUFFENE

TO ENS

FRA LIMERICK

HESTEN

RETUR-TAST

STANK

HELLIG BOG

6 STRYGER

BØVSE

SILKE

TRAKTAT

7

FREJAS MAND

VOKS-BEHAND-

LER

HILSEN

UNI-FORMS-

HAT

KLOVDYR

KØKKEN-REDSKAB

BUNDT

MINDSKE SEJL

SEJE

NYDEL-SES-

MIDDEL

8 REGN-ORMENE

ENER

FNYSE ANSLOG

BESKYT-TELSE GRILLER

777

888

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

_________________________________________________________________________________

1 3 8 72 8

6 7 4 34 9 7

8 7 3 2 55 6 4

5 37 9

9 6 8 1

9 1 8 42 5 9

7 3 4 86 2 5 3

6 3 79

2 71 4

6

19

_________]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]] ]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

9 1 8 42 5 9

7 3 4 86 2 5

6 3 79

2 7

#5 – 2011

#5 – 2011

20

Nu kan du få mere RÅDGIVNING

Vi skruer op for en succesPTU's advokatgruppe har gennem mange år givet juridisk

vejledning og gode råd til PTU's medlemmer. Der er ofte

travlt ved telefonerne, og derfor har PTU sammen med ad-

vokatgruppen vedtaget at udvide telefontiden.

Fra d. 1. november kan du således ringe til PTU's juridiske

vedledning hver tirsdag fra kl. 13.00-16.00.

Hvad vejledes der om?Den juridiske rådgivningen centrerer sig om emner, der

vedrører din situation som handicappet og skadelidt.

Rådgivning en er telefonisk og gratis. Hvis advokaten og du

vurderer, at det er nødvendigt og hensigtsmæssigt at gå

videre med sagen, dvs. at advokaten skal påbegynde en

egentlig sagsbehandling, skal advokaten have sine omkost-

ninger dækket. Advokaten vejleder dig om omkostningerne,

herunder om du har mulighed for at opnå retshjælpsdækning

eller fri proces.

Hvordan kommer jeg i kontakt med advokaterne?PTU’s advokater træffes hver tirsdag mellem kl. 13.00-16.00

Hvem er PTU’s advokatgruppe?Den juridiske vejledning af PTU’s medlemmer varetages

af advokater, som PTU nøje har udvalgt, og som vi ved har

betydelig kompetence, navnlig inden for erstatningsretlige

emner. Advokaterne er:

Få hjælp til økonomienFra den 1. november starter et helt nyt medlemstilbud, hvor

du kan få uvildig vejledning i privatøkonomiske forhold. PTU

har indgået samarbejde med Finanshuset i Fredensborg, som

har stor erfaring i at yde uvildig og uafhængig økonomisk

rådgivning til private og virksomheder.

Hvad vejledes der om?Det kan være, du ønsker et grundigt, uafhængigt gennemsyn af

din økonomi eller du er nytilskadekommen og har brug for at få

overblik over, hvordan din økonomi ser ud, hvis din arbejdssitua-

tion fx ændrer sig. Blandt de spørgsmål, der kan melde sig er:

PTU ved fra fl ere medlemsundersøgelser, at en af de ting foreningens med-lemmer lægger meget vægt på, er muligheden for at få kompetent rådgivning. Derfor har PTU gennem nogen tid arbejdet på at kunne udvide rådgivnings-pakken til dig som medlem. Nu er vi klar med nye tiltag.

21

Hvad er mit økonomiske råderum?

Hvad sker der med min pensionsopsparing?

Hvordan ændres mine forsikringsdækninger?

Hvordan skal jeg forvalte en eventuel erstatning?

Tilbuddet til dig som medlemPTU’s medlemmer har uden beregning fri

adgang til en indledende økonomisk telefonsamtale, hvor

vejledningsbehovet og mulighederne afdækkes.

Egentlig økonomisk vejled-

ning gives kun, hvis Finanshuset i Fredensborg kan se, at

vejledningen samlet set kan give dig en reel økonomisk ge-

vinst eller en afklaring om dine økonomiske forhold.

Ifølge Finanshuset i Fredensborg varer et typisk for-

skriftlig handleplan, hvorefter sagen lukkes. Prisen pr time

er 2100 kr. inkl. moms.

rabat på den første regning. Rabatten gives en gang pr med-

lem og udgør 2000 kr. inkl. moms.

Hvordan gør jeg brug af den økonomiske vejledning?

Ring til en ligesindet1. oktober åbnede PTU’s nye medlem til medlem telefon. Dette

tilbud adskiller sig markant fra PTU’s øvrige rådgivningspakke,

da telefonen bliver betjent af frivillige medlemmer, der alle ken-

der til det at leve med en skade eller livet som pårørende. Her

har du altså muligheden for at få en snak om stort og småt med

en ligemand/ligekvinde, der kan trække på egne erfaringer.

Du kan ringe til en af de fi re medlemslinjer for:

Polioskadede

Ulykkes- og rygskadede

Pårørende

Hvordan kommer jeg i kontakt med en på medlem til med-lem telefonen?

skede linje. �

MEDLEM TIL MEDLEM TELEFON

#5 – 2011

22

Whiplash forskningen rykker markant

FORSKNING #5 – 2011F

“Fagligheden var

i top. Der er ingen

tvivl om, at forsker-

ne tager området

dybt alvorligt.”

Flere og fl ere forskere fokuserer nu på vævsskader og andre fysiske skader for at fi nde forklaringer på de smerter og andre gener, der plager

Færre indlæg om psykosociale forklaringer på whi-

plashskadedes symptomer og masser af nye forsk-

ningsresultater, der koncentrerer sig om at fi nde de

rent fysiske forklaringer på symptomer som smerter,

svimmelhed, koncentrationsbesvær og træthed, der

invaliderer mange whiplashramte.

tionale kongres fra Lars Uhrenholt, der er praktise-

rende kiropraktor, ph.d. og lektor ved Retsmedicinsk

Institut på Århus Universitet.

Han forsker selv i skader efter whiplashulykker og

holdt derfor også oplæg om sine egne fund på trafi k-

dræbte. Det viser sig nemlig, at trafi kofre har skader,

der ikke kan ses med en almindelig scanning.

HØJT FAGLIGT NIVEAU“Det faglige niveau var markant højere end på de tid-

ligere konferencer. Og selv om det helt store gennem-

brud i forskningen endnu ikke er kommet, fi k vi rigtig

mange nye og meget brugbare brikker til det samlede

billede. Dermed er vi også nået et skridt længere, når

det gælder om at fi nde egnede behandlinger til pa-

tienterne,” siger han.

“Fagligheden var i top. Der er ingen tvivl om, at

forskerne tager området dybt alvorligt. Og der var

fl ere vigtige resultater, som tegner rigtig godt for

fremtiden,” siger hun.

Livtag har bedt de to eksperter om at vælge de

vigtigste nyheder fra kongressen ud og give dem et

par ord med på vejen.

Resultatet kan du læse på de følgende sider.

Bedre billeder af skaderne

Med nye former for scanninger fi nder fl ere og

fl ere forskere små fysiske skader eller foran-

dringer, der kan være årsagen til whiplashram-

tes gener.

“Vi kommer med andre ord tættere og tættere på en situa-

tion, hvor alle må sige, at patienterne måske alligevel har

skader i brusk og væv, når man udsættes for en voldsom

whiplashbevægelse,” forklarer Lars Uhrenholt, der glæder sig

over opgøret med det gamle mantra: Når du ikke kan se ska-

der på en scanning, er der heller ikke nogen.

“Nu begynder vi at se fl ere og fl ere billeder af de skader,

som whiplashpatienter har talt om i årevis. Dermed er vi

også kommet tættere på at kunne besvare spørgsmål som:

Hvorfor har jeg så ondt? Hvorfor husker jeg så dårligt? Hvor-

for har jeg så svært ved at orientere mig i trafi kken?”

de patienter, de rent faktisk er. For de har jo ret i, at noget er

galt,” understreger han.

Skaderne er derNogle af de nye metoder handler ganske enkelt om at scan-

ne på en anden måde, end man plejer.

I Danmark scanner man for eksempel ikke rutinemæssigt

overgangen fra ryggen og til kraniet. Men med en ny scan-

ningsteknik, hvor man scanner den øverste del af nakken fra

fl ere vinkler, fi nder man skader i ledbånd og muskler.

Også scanninger af patienter, der står eller sidder op i

stedet for at ligge ned, viser nye billeder af nakkens tilstand.

23

AF Dorte Schmidt, journalist – FOTO PTU, Colourbox

#5 – 2011

FORSKNING #5 – 2011F

“Det siger næsten sig selv, at når man står eller sidder, får

man billeder af, hvordan rygsøjle, bruskskiver og hjerne-

stamme se ud, når der også er vægt på. Det er der jo ikke,

når man ligger ned,” forklarer Lars.

Andre scanninger har afsløret, at strukturen i hals- og

nakkemusklerne hos kroniske whiplashpatienter ændrer sig,

så muskelvævet ændrer form og infi ltreres af fedt. En af år-

sagerne er, at musklerne som følge af smerter ikke længere

bruges, som de skal.

Billeder af smerterneBåde Lars Uhrenholt og Natalia Nielsen peger på de nye

forskningsresultater fra Uppsala Universitets Hospital, som

noget af det mest spændende, der blev præsenteret på

kongressen.

Her er det nemlig lykkedes forskere at visualisere mu-

skelsmerter. Når stoffet deprenyl sprøjtes ind i kroppen,

samler det sig i det væv, hvor der er infl ammationer, som

kan gøre ondt. Derefter kan man ved hjælp af scanning se

præcis, hvor smerterne opstår.

På længere sigt vil metoden kunne afsløre, om patienter

med kroniske smerter efter whiplash har infl ammationer

i nakkens muskler og led. Ifølge Lars Uhrenholt falder de

svenske forskeres billeder af whiplashramtes smerter helt i

tråd med hans egen forskning.

“Mine resultater viser, at skaderne først og fremmest

sker i nakkens facetled i de samme områder, hvor sven-

skerne nu kan påvise, at der er en infl ammation og dermed

måske også smerter,” siger han.

Det er en sejlivet myte, at whiplashramte bliver mere

syge, hvis de også får økonomisk kompensation i form

af erstatning for deres skader. Men i følge en analyse fra

University of Queensland i Australien, er der ingen beviser

for, at whiplashpatienter bliver mere syge, hvis de lægger

sag an eller i det hele taget bruger retssystemet til at få

erstatning for deres skader.

24

Forskningsforsøg fra Lund Universitet viser, at smerter

i halsmusklerne får både muskler og nerver til at op-

føre sig underligt.

Forskerne har fremkaldt smerterne kunstigt ved at

give en indsprøjtning med saltvand og derefter målt

muskler og nervers aktivitet ved hjælp af elektromyo-

på aktiviteten i den smertende halsmuskel og i den

normale muskel på den anden side af halsen.

Ikke alene er den smertende muskel længere om

at komme i gang. Den tager også betydelig længere

tid om at slappe af igen. I stedet bliver den ved med at

trække sig sammen.

Det kan være forklaringen på, at whiplashpatienter

med kroniske smerter ofte også har problemer med

balancen og har svært ved at koordinere bevægelser

og orientere sig. For selv om patienten forsøger at

slappe helt af i halsmusklerne, kan det ganske enkelt

ikke lade sig gøre. Nerverne bliver ved med at sende

signaler ud, som ikke kan kontrolleres.

Andre forskningsforsøg viser, at whiplashramte

ofte lider af såkaldt central hypersensitivitet. Lidelsen

opstår typisk efter en fysisk skade. Den kan nemlig

udvikle sig til en slags overfølsomhed i nervesystemet,

som betyder, at man kan få smerter alle mulige andre

selv den mindste smertepåvirkning og bliver typisk

også ekstremt overfølsom over for kulde og trykpå-

virkning.

Et skridt på vej mod en egentlig diagnose

Både whiplashramte og behandlere har længe været

trætte af det 16 år gamle WAD-system, der inddeler

whiplashramte i forskellige grupper. Og fl ere og fl ere

forskere har samme holdning. WAD-systemet duer

ikke. Men nu er der håb forude. På Århus Universi-

tetshospital arbejder forskerne nemlig med et nyt og

langt bedre system.

Allerede under åbningen af den internationale whiplashkon-

gres fastslog en af de videnskabelige formænd, amerikane-

Assosiated Disorder, bør skrottes.

Udviklingen af systemet blev i sin tid udviklet af en

gruppe forskere, der ikke havde ret meget erfaring med

skader efter whiplash. Deres arbejde fi k økonomisk støtte af

forsikringsselskaberne og er siden blevet kritiseret af både

forskere og patienter.

ge i kritikken og ser det derfor som et stort skridt i den rigtige

retning, at forskere fra Århus Universitetshospital med neuro-

Vigtigt at få en prognose“Jeg er begejstret ved udsigten til et nyt risikovurderings-

syg. Derfor kan det hverken bruges til at fi nde ud af, hvor-

dan du eventuelt kan behandles, eller hvordan dine chancer

er for at få det bedre med tiden. Det kan det nye system

forhåbentlig, hvis det bliver en realitet,” siger Natalia, og

understreger, at det er en stor fordel for patienterne at få en

prognose.

“Det vil betyde, at patienten bedre kan planlægge sin

munen et redskab, så der kan lægges en realistisk plan. Det

samme gør behandlerne i sundhedsvæsenet,” siger hun og

understreger, at et nyt system også vil fjerne den mistænke-

liggørelse, som mange whiplashpatienter mødes med overalt

i systemerne.

“Hvis man har papir på sine skader og

en prognose, er det et stort skridt i den

rigtige retning,” siger hun.

Bedre diagnoserOgså Lars ser med glæde frem til et

nyt system, der bygger på kliniske

vurdering er af forskellige risikofaktorer.

“For selv om ingen patienter går fra min konsultation

uden en diagnose, som bygger på undersøgelser af for ek-

sempel bevægelighed, følsomhed og andre objektive fund,

så er det stadig meget svært at sige noget om, hvordan det

vil gå patienten i fremtiden,” siger han.

Det nye gradueringssystem, der har fået navnet Risk

stadig kun en skitse. Det bygger på en række forsknings-

resultater, der viser, at man ved at foretage bestemte under-

#5 – 2011

25

I hvert fald kan man lige så godt vælge den mere logiske

forklaring. Nemlig at det netop er på grund af det dårlige

helbred, at patienterne søger kompensation.

undersøgelse. Den viser, at selv om whiplashramte får

erstatning for deres skader, er deres indtjening betydelig

lavere end den, de ville have haft, hvis de ikke var blevet

helt eller delvist uarbejdsdygtige efter en whiplashulykke.

10%af de whiplashskadede i Danmark

oplever erhvervsevnetab.

Et nyt system vil også fjerne den mistænkelig-

gørelse, som mange whiplashpatienter mødes

med overalt i systemerne.

FORSKNING #5 – 2011F

søgelser af patienterne kort tid efter

ulykken kan få en prognose for, hvordan

helbredet sandsynligvis vil være et år

efter ulykken. Patienten skal blandt an-

det undersøges for bevægelighed i nak-

ken, styrke i nakken smerteintensitet,

følsomhed over for kulde og følsomhed

over for smertepåvirkning.

Alt afhængig af resultaterne af

undersøgelserne får patienten en be-

stemt risikoscore, der giver et billede

af, hvordan det sandsynligvis kommer

til at gå dem i fremtiden.

Meningen er, at systemet kan

bruges i whiplashforskningen og i

behandlingssystemet – for eksempel

på skadestuer og sygehuse samt hos

praktiserende læger, kiropraktorer og

fysioterapeuter. �

DSB Handicapservice

Er du handicappet og har legitimationskort til DSBs ledsagerordning, kan du bestille hjælp til dine togrejser.

Du skal blot ringe til DSB Handicapservice på telefon 70 13 14 15 (tast 6).

Starter eller slutter din rejse med bus, skal du kontakte din egen region.

I brochuren, Handicapservice, kan du læse mere om ordningen - brochuren fi nder du på dsb.dk/brochurer

26

Når det gælder smertebehandling, er kognitiv terapi en udbredt behandlings-

form. Formålet er blandt andet at ændre negative tankemønstre i positiv ret-

ning. Desværre får det mange til at føle skyld over deres negative tanker. De

føler, at det er deres egen skyld, hvis de har det dårligt.

Nu har psykologerne videreudviklet terapiformen til accepterende og en-

gagerende terapi, som går ud på at hjælpe patienten til at acceptere tingenes

tilstand.

kan hjælpe dem at bruge den meditationsform, som handler om at acceptere

at “det er, som det er” og ikke lade sig styre af tankerne. Efter hendes mening

lægger accepterende og engagerende terapi sig op ad det sammen.

“Jeg forstår det sådan, at man både har en mindfulness del, hvor man

lærer fuld opmærksomhed, og hvor man ser på sine tanker uden at lade dem

styre sig, og en indsigtsdel, hvor man arbejder med sig selv. Man accepterer

det, der er, og lader sig i mindre grad påvirke af, om oplevelser er positive eller

negative – de er bare. It is as it is”.

“Eller sagt på en anden måde: Det handler om at besøge sig selv, se hvad

der foregår og derefter arbejde med de monstre, der plager en,” forklarer

hun, der ser terapiformen som lovende.

“Hvis man skal slippe fri for sine sorger og frustrationer, er det jo rigtigt,

at man skal acceptere de ting, der ikke står til at ændre,” siger hun.

Du har på de forgående sider fået et meget lille indblik

i de mange forskningsresultater, der blev præsenteret

på den internationale whiplash kongres.

Er du interesseret, fi nder du en gennemgang af alle

Issue 50.

Artiklerne er på et højt fagligt niveau og meget

svære at læse og forstå for almindelige mennesker. Du

fi nder bladet her: www.medicaljournals.se/jrm/

TIL

#5 – 2011

27

Har du noget du søger eller et tip, som du tror, andre medlemmer

vil have gavn af, så send en kort tekst til kso@ptu.dk sammen med

navn og adresse. Redaktionen forbeholder sig retten til at fravælge

stof og til at redigere i det tilsendte materiale. Livtag belønner det

bedste tip med et af PTU’s nye fl otte indkøbsnet.

Mange af os med dårlige ben, rygge

og/eller nakker kan have svært ved at

komme ind og ud af en bil. Jeg investe-

rede i en drejeskive, men syntes ikke

den fungerede helt godt. Jeg fandt på

at lægge en lav, smal og ikke for hård

skråpude ned i hulningen på sædet.

Min skråpude har betræk, derfor lagde

man benytter under løse gulvtæpper)

mellem sædet og skråpuden, så puden

ikke kan fl ytte sig. Drejeskiven ovenpå

og vupti, nu er sædet plant, og dreje-

gevinst sidder jeg faktisk bedre. – Det

er vigtigt, at skråpuden passer ned

i sædet i både bredde og højde, man

skal ikke sidde skråt. Man kan evt. få

puden skåret til hos et skum-fi rma.

Drejeskiver kan købes i de fl este

forretninger, der sælger handicap-

hjælpemidler og hos FDM, de fi ndes i

me størrelse som, eller er mindre end

sædets dybde og bredde (skal også

passe til måsen).

Med håb om at det også kan hjælpe

andre og venlige hilsner

Lisbeth Løye Hejl

SLAP AF I ARMENE MENS DU LÆSER

efter underlaget, støtter din bog og gi-

ver dig mulighed for at læse – uden at

erkugler og vejer 250 g. Den er fremstil-

let i møbelstoffet Alcantara, som man

kan rengøre med en fugtig klud og lidt

sæbe. Læsepuden har en lille lomme på

bagsiden til for eksempel læsebriller el-

ler mobiltelefon.

Læsepuden fås i mange forskellige

farver og koster 299 kr. inkl. porto.

Se mere om produktet på www.bookseat.dk

på passende alder til fælles oplevelser.

Jeg bor i et hus i Roskilde. Jeg er mo-

torisk handicappet (kan ikke løbe og

fi kulykke). Efter sigende er jeg pæn og

blå øjne, mørkhåret). Derudover er jeg

humoristisk, romantisk anlagt, altid i

godt humør og nyder at forkæle dem

jeg holder af og elsker. Jeg er velud-

ærlig, en udpræget livsnyder. Om DU er

handicappet eller ej, spiller ingen rolle,

lyst til at lære nye mennesker at kende.

vi kan få os en chat og lære hinanden

mere at kende og måske mødes, hvis

der er basis for det og kemi mellem os.

Skriv til kso@ptu.dk, som formidler kontakten.

Vinteren står snart for døren, og det

kan godt betale sig at være beredt. For

kniber det med at stå fast, når der er

sne og is, så er det måske værd at over-

veje at investere i snekæder til sko eller

pigsåler. Der fi ndes mange forskellige

for 199 kr. i www.seniorland.dk. Du kan

også købe pigsåler hos fodterapeuten

på PTU (Fine). De koster 160 kr.

Stå bedre fast med klisterJeg har læst om en, der har haft suc-

ces med materialet Turtle wax dæk-

klister. Det er egentlig fremstillet for

at øge dækkenes vejgreb i glat føre,

men det virker så godt, at han gjorde

forsøget at sprøjte det på sine løbe-

sko for at stå bedre fast, når han

kan du også have gavn af at bruge

dette “klister” på dine almindelige

sko eller på kørestolens hjul, så du

ikke glider på isglatte veje.

Ghita

Kom nemmere ind og ud af bilen

28

380 personer deltog på årets konference,

og vi var overraskede over, hvor få

rygmarvsskadede der var blandt

deltagerne. De få, vi mødte på konferencen, repræsente-

rede brugerorganisationer eller forhandlere. Måske delta-

gergebyr og det høje teknisk faglige indhold kan afholde

mange rygmarvsskadede fra at deltage. Vi vil i denne artikel

forsøge med brugerens øjne at give en kort beskrivelse af

udvalgte emner fra de 3 intense dage med plenum og work-

shops. Dette års konference bestod af 4 overordnede bud-

skaber: ‘What shall be done’, ‘What could be done’, ‘What

could not yet be done’ og ‘What have to be done’.

Din forbrænding er lavere som rygmarvsskadetI lighed med den øvrige befolkning er overvægt og fedme

blandt rygmarvsskadede et stigende problem. Anna-Carin

Lagerström fra Spinalis i Sverige fremlagde resultaterne af

sin undersøgelse af dette område. Og det var lidt skræm-

mende. 75 % af de rygmarvsskadede, der deltog i under-

søgelsen, er overvægtige. For alle uanset handicap/ikke

handicap øger overvægt risikoen for en række livsstilssyg-

domme, men som rygmarvsskadet har du en særlig udfor-

dring i forhold til overvægt, idet din mobilitet nedsættes og

bl.a. risikoen for slidskader på skuldre og arme øges – både

her og nu og på længere sigt.

Som rygmarvsskadet er din forbrænding lavere pga.

nedsat fysisk aktivitet, og det betyder, at du har større

risiko for at blive overvægtig. Er du først blevet over-

vægtig, er det sværere at komme af med de overflødige

kilo. Det er derfor vigtigt at lære nogle simple leveregler

omkring sund livsstil og gerne i kombination med fysisk

træning i det omfang, det er muligt pga. skaden.

Som rygmarvsskadet forbrænder du ved almindelig fy-

sisk aktivitet max. 1700 kcal om dagen, hvorimod gående/

ikke rygmarvsskadede med en aktiv hverdag, fx en hånd-

værker, dagligt forbrænder ca. 3500 kcal. Eller rundt regnet

dobbelt så høj forbrænding.

Indflydelse er vigtig for genoptræningKlinik for rygmarvsskadede i Hornbæk har foretaget en ræk-

ke studier af, hvordan den nylig skadede kunne tage større

del og ansvar i deres egen genoptræning. Det viste sig, at

det havde stor betydning for den rygmarvsskadede at have

indflydelse på sin egen genoptræning, og for nogle var det

faktisk en nødvendighed for at opnå optimale fremskridt.

Følelsen af at have ansvar og kontrol gør patienten tryg.

Ligeledes var det vigtigt, at familien blev inddraget.

Studiet viste også, at på trods af det chok og den sorg,

de fleste nylige tilskadekommende befinder sig i, var de al-

ligevel i stand til at tage del i og være en aktiv del af deres

egen genoptræning.

TelerehabilitationPå Sunnaas Hospital i Norge har de indført ’Telerehabilitation’

som en standardservice for rygmarvsskadede. På grund af de

store geografiske afstande kan den rygmarvsskadede således

have videokonference med familie, venner, kommunen mv.,

EN STATUS PÅ RYGMARVSSKADER OG BEHANDLING AF Cathrine Guldberg og Claus Mejlby, medlemmer af interessegruppen PTU Rygmarv

FORSKNING // LIVTAG #5 – 2011F

Cathrine Guldberg og Claus Mejlby, som begge

er rygmarvsskadede, var på vegne af PTU’s

rygmarvsgruppe udsendt for at viderebringe

indholdet på årets NoSCos konference i Göteborg.

når de er på genoptræningshos pitalet, men også med genop-

træningshospitalet når de kom hjem. Der var positiv feedback

fra kommunerne, da de følte sig mere parat og flere ting var

koordineret, når den rygmarvsskadede vendte hjem igen.

Mange rygmarvsskadede får sårPres på huden over længere tid er et stort problem for ryg-

marvsskadede. I Sverige har de i 2008 oprettet en ’Sårmod-

tagning’ for rygmarvsskadede. De har siden 2008 haft 1680

besøg af rygmarvsskadede med sår. Her har de haft rigtig

god erfaring med produktet PolyMem, som er en sårbanda-

ge. For at forhindre udviklingen af sår er det yderst vigtigt,

at rygmarvsskadede jævnligt tjekker sig selv eller får hjælp

til at tjekke begyndende sår.

Det sker i SverigeClaus Mejlby mødte i en af pauserne Gunilla Åhrén fra Per-

sonskadeförbundet RTP, som er PTU’s pendant i Sverige, for

at høre lidt om, hvad der rører sig hos de svenske rygmarvs-

skadede. I RTP er de største aktuelle projekter indførelse af

et sundhedskort, øget smertebehandling og centralisering af

behandling og rehabilitering af de rygmarvsskadede i Sve-

rige. Sundhedskortet er tænkt udstedt til alle rygmarvsska-

dede og skal indeholde oplysninger om den enkeltes skade

og have henvisning til relevant hospital/læge, hvor der kan

hentes supplerende informationer

i forbindelse med eventuel akut

indlæggelse. Smerter er desværre

meget udbredte blandt rygmarvs-

skadede. RTP har i det forløbne år

brugt mange ressourcer på smer-

tebehandling, og da neurogene

smerter er vanskelige at fjerne, er

det vigtigt, at den rygmarvsska-

dede bliver fortrolig med og lærer

at håndtere smerten. Ifølge Gu-

nilla Åhrén er øget kendskab det

allervigtigste element i smerte-

håndteringen, men RTP har også

udarbejdet en brugerguide og har

oprettet selvhjælpsgrupper for

rygmarvsskadede. Sidst men ikke

mindst forsøger RTP at påvirke

de svenske politikere til at samle

behandlingen af de rygmarvsska-

dede fra de nuværende over 30

enheder til 2-3 centrale enheder

på landsplan. Det helt primære

formål med centraliseringen er at

øge patientsikkerheden og end-

videre sikre, at relevante kompe-

tencer er til stede for såvel akut behandling som efterføl-

gende behandling og rehabilitering.

Forskning i stamcellebehandlingPå konferencens sidste dag havde professor ved Karolinska

Instituttet, Åke Seiger et interessant indlæg om status og

fremtidsudsigterne for reparation af nervebaner ved hjælp af

stamceller. Der er igangsat og gennemført en række forskel-

lige forskningsprojekter omkring anvendelse af stamceller

i behandlingen af rygmarvsskadede, men det har desværre

endnu lange udsigter, før vi ser dokumenterede positive re-

sultater i kliniske forsøg. Der synes heller ikke at være nogen

dokumenteret effekt af de forskellige behandlingstilbud, som

tilbydes i Østen. Og det er vigtigt at notere sig, at de nuvæ-

rende forskningsprojekter med stamcellebehandling alene

koncentrerer sig om nyskadede personer. Efter indlægget var

der en livlig debat om prioritering af stamcelleforskning på

konferencen. En repræsentant fra den norske rygmarvsor-

ganisation, LARS, mente, at stamcelleforskning burde have

større prioritet på NoSCos konferencen, idet fremtidsudsigter-

ne var lovende. Omvendt mente klinisk professor Fin Biering-

Sørensen, at stamcelleforskningen ikke måtte fylde for meget

på konferencen og tage plads fra anden relevant forskning,

som her og nu kunne tilgodese den brede skare af rygmarvs-

skadede, som må indstille sig på at leve med skaderne. �

LIVTAG #5 – 2011

HVAD ER NoSCos?NoSCos er en forkortelse for Nordic Spinal Cord Society,

som er en sammenslutning af behandlere i Norden, der in-

teresserer sig for forskning, behandling og rehabilitering

af rygmarvsskadede. Den første NoSCos konference blev

afholdt i 1989 – også i Göteborg – og konferencen afholdes

hvert andet år på skift i de nordiske lande. Den primære

målgruppe for konferencen er behandlere, og indholdet i

foredrag og workshops omhandler forskningsresultater,

statistikker og nye tiltag.

Konferencen er ikke stedet, hvor nye forskningsresultater

bliver offentliggjort, men mere udveksling af resultater,

projekter og erfaringer mellem de forskellige faggrupper.

I pauserne er der rig mulighed for at pleje og etablere nye

netværk og besøge forhandlernes stande.

Værd at vide er en blanding af relevante nyheder og informationer, som Liv-

tags læsere kan drage nytte af. Det kan fx være omtale af et nyt tilbud fra

PTU, juridiske problematikker eller en ny bog. Har du noget, du synes, andre

bør vide, er du velkommen til at skrive til kso@ptu.dk eller ringe 3673 9004.

30

VÆRD AT VIDE // LIVTAG #5 – 2011V

VÆRD AT VIDE

HENNE STRAND FERIEKunne du tænke dig en ferie ved stran-

den – uden besvær? Henne Strand Fe-

ries Bed and Breakfast tilbyder gæster

med handicap en ferie i omgivelser, hvor

alle kan være med. Henne Strand Fe-

ries Bed and Breakfast er anerkendt af

godadgang.dk. Det er indrettet til alle

former for handicap, men er dog ikke

egnet for mennesker med astma og al-

lergi, da det er muligt at tage sine kæle-

dyr med. Servicehunde kan medbringes

uden betaling. Lyder det som noget for

dig og din familie, kan du læse mere på:

www.hennestrandferie.dk

Aftenskole med mulighederKunne du tænke dig at udfolde dine kreative evner? Hos IOF er bevægelseshandicap

ingen hindring for kreativitet. IOF er nemlig en aftenskole for bevægelseshandicap-

pede, der udbyder kurser i alt fra syning til EDB og yoga. Undervisningen er tilret-

telagt sådan, at der kun er otte deltagere på hvert hold, så der er mulighed for at

tage hensyn til alles behov.

IOF’s aftenskoleaktiviteter foregår fire forskellige steder i Københavnsområdet,

alt sammen steder, der er fuldt tilgængelige. Hvis du har behov for særligt udstyr

til eksempelvis computerbrug, har IOF forskellige løsninger til rådighed. På samme

måde er der også hjælpere til stede ved enkelte af undervisningsstederne, der står

klar til at hjælpe ved ankomst, hjemkørsel, toiletbesøg og andet. Som noget nyt til-

byder IOF også en kørselsordning til de deltagere, der ikke selv kan finde transport

til undervisningen.

Udover aftenskolekurser arrangerer IOF også debataftener og spændende fore-

drag om alt fra sund kost til rejsefortællinger og politik. Læs mere om IOF’s aftenskolekurser og øvrige arrangementer på www.iof.dk.

Ny tænketank skal fremme inklusion af handicappede i samfundetVores samfund skal være bedre til at

rumme mennesker med handicap, for

at løse denne opgave nedsatte tidligere

socialminister Benedikte Kiær en inklu-

sionstænketank. Formålet med tænke-

tanken er at skabe nogle solide rammer,

så mennesker med handicap bedre kan

blive inkluderet i dagligdagen. Det gælder

både i daginstitutioner, i uddannelsessy-

stemet, på arbejdspladsen, i kultur-, fri-

tidsliv og i lokalsamfundet i øvrigt. Tæn-

ketanken rummer flere markante profi-

ler, heriblandt skuespiller Lone Hertz og

Stand-up komiker Jan Gintberg.

HANDICAP-KONVEN TIONEN I NYE KLÆDER

Socialministeriet vil gerne udbrede dan-

skernes kendskab til FN’s konvention

om rettigheder for personer med han-

dicap. I den forbindelse er der blevet la-

vet fem film om forskellige af de temaer,

som Handicapkonventionen omhandler.

De kan alle findes på www.sm.dk. Mål-

gruppen for filmene er mennesker med

handicap og de medarbejdere, støtte-

personer med flere, som hjælper og

støtter mennesker med handicap i hver-

dagen. Sammen med filmene følger et

idéhæfte med forslag til diskussions-

emner, der kan være relevante at tage

fat i, når man har set filmene.

Som en del af samme indsats er der

lavet en version af Handicapkonventio-

nen på let dansk, som er nemmere for

eksempelvis personer med kognitive

handicaps at gå til. Socialt Udviklings-

center har desuden lavet en drejebog,

som er et redskab til folk, der arbejder

på et bosted, et beskyttet værksted, et

dagtilbud mm. for voksne med udvik-

lingshæmning. Den indeholder ideer og

inspiration til, hvordan man kan sætte

fokus på handicaprettigheder og starte

en dialog om indholdet i handicapkon-

ventionen. Drejebogen kan findes på

www.sus.dk, og hvis du er interesseret

i at bestille en DVD med handicapkon-

ventionen på dansk tegnsprog, kan du

sende en mail til: p-lex@sm.dk.

31OMBUDSMANDENS LIGEBEHANDLINGSRAPPORT FOR 2010Folketingets Ombudsmand har siden 1993 haft det særlige

ansvar at følge og føre tilsyn med ligebehandling af men-

nesker med handicap. Virkningen af hans arbejde igennem

årene har været markant. Ombudsmanden og hans medar-

bejdere sætter fokus på Handicapkonventionen og skaber

derved opmærksomhed om dens formål og indhold. Men

hvad skete der i 2010?

Når man sammenligner 2010 rapporten med de tidligere,

er det meget tydeligt, at dens omfang (knap 90 sider) er

væsentligt større end før. Men der er desværre ikke foreta-

get så mange flere forbedringer med hensyn til ligestilling

det seneste år. Til gengæld er der rapporteret meget mere

grundigt og fyldigt end tidligere.

Det gode er, at mange ministerier og offentlige styrelser nu

synes at vide, at Handicapkonventionen er trådt i kraft, og

at man skal arbejde for at gennemføre den. Det dårlige er, at

der kun er taget små skridt i den rigtige retning. Det er tegn

på, at det bliver en meget langsommelig proces, og at man

stadig ikke har valgt en overordnet strategi og heller ikke en

landsdækkende plan. Der er dog optræk til, at Socialmini-

steriet vil begynde på netop en overordnet strategi fra dette

efterår – hele to år efter at konventionen trådte i kraft her i

landet den 23. august 2009!

AF NYE TILTAG KAN NÆVNES, AT:

som deltidshandicapkonsulent – cand.jur. Anders J. Andersen

– som siden 2009 har deltaget i handicapinspektioner. Dem

har der været afholdt 25 af i 2010.

-

dicapområdet. Planen skal udarbejdes over de næste godt 2

år og række 5-10 år frem.

-

get og gjort tilgængelige. Der er ombygninger på vej i yderli-

gere 7 retskredse. Arbejderne ventes afsluttet i 2013.

også inden for samme takstområde.

tilgængelighed. Tilgængeligheden til 550.000 almene boliger

kortlægges og lægges ud på en portal på nettet.

menupunkt “for handicappede”, som viser handicapegnede

faciliteter for kørestolsbrugere. Naturvejledere kan give vej-

ledning om lokale muligheder.

tre kommuner, som vil blive evalueret.

Få mere information på www.ombudsmanden.dk.

SPAR PÅ HANDICAP-BUREAUKRATIETDe nordjyske kommuners fælles forum, Kommunekontaktrå-

det, KKR, har foreslået en besparelse på to procent på spe-

cialtilbud og bofællesskaber for voksne. Udgifterne på netop

dette område er, ifølge KKR, steget eksplosivt.

Det er ikke borgernes behov, der får udgifterne til at stige,

mener Stig Langvad, landsformand for Danske Handicaporgani-

sationer (DH). “Det er systemet, der er blevet langt mere bureau-

kratisk efter kommunesammenlægningerne,” påpeger han.

En analyse, som konsulentfirmaet Deloitte sidste år lavede

for regeringen og KL viser, at kun halvdelen af stigningen på

området skyldes, at der er kommet flere brugere. Resten af

stigningen tilskrives højere lønudgifter, administration, vika-

rer og vedligeholdelse.

“Hvis besparelserne igen resulterer i tab af muligheder

og ringere service overfor de borgere, der i forvejen har det

svært, så er det helt uhørt,” understreger Stig Langvad.

Tina French Nielsen (V), rådmand for ældre- og handicapom-

rådet i Aalborg Kommune, mener ikke, at det er administration af

området, der belaster økonomien på handicapområdet i Aalborg

Kommune. “Vi har tværtimod sparet 100 millioner på administra-

tionen, siden vi dannede den ny kommune,” siger hun.

Brønderslev Kommune er ikke med på spareforslaget.

“Jeg vil kæmpe imod forslaget med næb og klør”, siger Tho-

mas Krog, der er formand for Brønderslev Kommunes social-

og sundhedsudvalg. “Selvfølgelig skal vi i lighed med andre

steder se på mulighederne for at spare på specialtilbud og

bofællesskaber. Men vi vil ikke være med til en generel bespa-

relse,” fastslår Thomas Krog.

LIVTAG #5 – 2011

I Køge kommune opkræver man udviklings-

hæmmede voksne op til 18.000 kr. for et fem

dages ferieophold i et sommerhus på Falster.

Halvdelen af pengene går til at lønne det personale, der

er med på ferie. Køge kommune er blot et eksempel ud

af flere kommuner, der er begyndt på den noget alter-

native finansiering.

Handicaporganisationen LEV har fået foretaget en

Gallup-undersøgelse, der viser, at tre ud af fire dan-

skere mener, at en handicappet person ikke skal betale

andet end sine egne udgifter til rejse, ophold og mad

på ferien. Og af dem mener 13 procent ligefrem, at de

handicappede slet ikke skal betale for noget som helst

under sin ferie i f.eks. et sommerhus. Blot tre procent

af de adspurgte danskere mener, at det er i orden, når

flere kommuner som i dag lader de handicappede be-

tale for personalets løn på ferier med de handicappede.

HANDICAPPEDE SKAL IKKE SELV BETALE FOR DE ANSATTES LØN

BREVKASSE

BREVKASSE // LIVTAG #5 – 2011

Brevkassen besvarer spørgsmål fra PTU’s medlemmer og andre, der søger viden på PTU’s område.

Har du et spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til en af brevkassens rådgivere.

Du kan også stille spørgsmål på www.ptu.dk – under medlemmer.

BRITT JARS AFDELINGSCHEFFYSIOTERAPEUT PTU Handicapbiler

biler@ptu.dk

MARIANNE BAK SVENDSENJURISTjurist@ptu.dk

TINA THELLEFSENFYSIOTERAPEUTfysioterapeut@ptu.dk

BENTE ELTON RASMUSSENSOCIALRÅDGIVERsocialraadgiver@ptu.dk

LISE KAYLÆGElaege@ptu.dk

ANNA-LENE HARTVIGSENHJÆLPEMIDDELTERAPEUThjaelpemiddelterapeut@ptu.dk

Klage over læge

B

Jeg fik et smertefuldt piskesmæld for 15 år siden ved en trafik-

ulykke. Den praktiserende læge, jeg havde på tidspunktet for

ulykken, gik på pension for 3 år siden, og jeg fik så automatisk

den læge, der overtog hans praksis. For et år siden valgte jeg

imidlertid at skifte læge, for det er desværre aldrig gået godt

mellem den nye læge og mig. Jeg synes ikke, at han har taget

min sygdom og mine symptomer alvorligt. Han kom i flere

tilfælde med nedladende og nedsættende kommentarer til

mig. Men hvad der er endnu mere alvorligt er, at jeg mener, at

han har brudt sin tavshedspligt ved at tale med andre om min

sag. Det går helt anderledes med den nye læge. Vi har en god

forbind else. Det piner mig dog stadig at tænke på det 2-årige

forløb med den gamle læge. Derfor vil jeg spørge, om jeg her

bagefter kan klage over ham? Skal jeg klage til Sundhedsvæse-

nets Patientklagenævn og er der en forældelsesfrist?

Kære medlemIndledningsvist vil jeg sige, at det er godt, at du har skiftet læge,

når du ikke har følt dig hørt og respekteret af den gamle.

Dernæst kan jeg oplyse, at en alment praktiserende læge

i lighed med andre sundhedspersoner som hovedregel ikke

må videregive oplysninger om en patients helbred og andre

fortrolige oplysninger uden patientens samtykke. Dog skal

man være opmærksom på, at en læge altid har mulighed for

at videregive sådanne informationer, hvis det er nødvendigt

for behandlingen. Jeg kan ikke ud fra det, du skriver, vurdere,

om det er dét, der er tilfældet her.

Hvis man mener, at en læge har brudt sin tavshedspligt,

kan man godt indgive en klage over vedkommende. Sund-

hedsvæsenets Patientklagenævn blev 1. januar afløst af

en ny klageinstans kaldet Patientombuddet, hvortil klagen

indsendes. Der findes et klageskema på www.patientombud-

det.dk (klage over sundhedsfaglig virksomhed). Der er dog

også mulighed for at sende klagen til vedkommende region.

Brud på tavshedspligten kan efter omstændighederne være

strafbare. Klagen skal være indsendt inden 2 år efter, at man

første gang fik mistanke om eller burde have fået mistanke

om, at lægen havde brudt sin tavshedspligt. Klagen skal dog

senest være indsendt 5 år efter, at behandlingen fandt sted.

Det er mere kompliceret med hensyn til klagen over din

forhenværende læges måde at tale til dig på. Man kan godt

klage over en alment praktiserende læges opførsel (det al-

mene serviceniveau), herunder vedkommendes måde at tale

til patienten på. Klagen indsendes til den region, man hører

under. Problemet er imidlertid her, at en sådan klage, jfr. Læ-

geforeningens Overenskomst om almen praksis, skal frem-

sættes inden 6 uger efter, at det forhold, der giver anledning

til klagen, er kommet til klagerens kundskab.

For begge typer klagers vedkommende har man mulig-

hed for at få hjælp og vejledning af pågældende regions pa-

tientkontor. Patientkontoret kan hjælpe med at få formuleret

klagen eller sende den videre til rette myndighed. Patient-

kontoret kan også vejlede og informere om patientrettighe-

der mere bredt. Jeg vil således opfordre dig til at kontakte

dit regionale patientkontor også for at høre, om der trods

overskridelse af tidsfristen er et eller andet, man kan gøre i

forbindelse med klagen over lægens opførsel.

Venlig hilsenMarianne Bak Svendsen, jurist, PTU

32

TARMPROBLEMERJeg har søgt på alle internetsider efter et hjælpemiddel for mine tarmpro-

blemer efter polio. Mit meget store problem lige nu er, at jeg ikke kan få min

mave til at fungere. Jeg har i årtier taget mange forskellige medikamenter

for at hjælpe maven i gang hver morgen, men hver gang opdager jeg, at de

er farlige i længden. Jeg bruger Senna baserede piller, jeg tager altid hørfrø,

svesker og drikker meget vand. Desuden har jeg over en årrække taget ’Tarm i

form’, som blev taget ud af produktionen sidste år, fordi de var farlige. Jeg har

ikke flere ideer, derfor forsøger jeg at finde ud af, om der i verden er forsket i

denne sag, og om man har fundet frem til en sikker løsning?

Kære medlemForstoppelse kan være et svært problem, som i den sidste ende kan påvirke

ens livskvalitet, så det skal tages alvorligt.

Har man forstoppelse, bør man i første omgang gøre, som du allerede har

gjort, nemlig sørge for at drikke mindst 2 liter væske om dagen og sørge for at få

tilstrækkeligt med fiber i kosten, f eks ved at supplere med hørfrø eller svesker. Et

andet godt råd er at prøve at få nogle gode vaner i forbindelse med toiletbesøg.

Regelmæssige tidspunkter, hvor der er fred og ro fremmer også processen. Nogle

kan have glæde af at afsætte tid til toilet besøg efter morgenmaden, for da udlø-

ser indtagelsen af maden nogle reflekser, der understøtter peristaltikken.

Hvis dette ikke er nok, må man, som du også gør, supplere med afførings-

midler. Afføringsmedicin falder generelt i to typer: en type, der virker ved at

holde rigelig med væske i tarmen, så afføringen bliver blød, og en type der

påvirker nervesystemet i tarmen til at give mere peristaltik. Den første type af

medicin er ufarlig, og man kan ikke tage for meget af den. Eksempler på den

slags medicin er Lactulose og Magnesia (Magnesiumoxid). De sidste år er der

kommet endnu et præparat frem som i Danmark hedder Movicol.

Den type af medicin, som påvirker nervesystemet, kan man få for meget

af og bør derfor undgås i længden.

En tredje mulighed er at supplere med forskellige indhældninger (som f

eks Mikrolaks, eller olie indhældninger). Denne mulighed kan eventuelt kombi-

neres med den første type af præparater.

Er forstoppelse et stort problem på trods af, at man har prøvet alt ovenstå-

ende, kan man i den sidste ende bruge det, man kalder “højt skyl”. Det er en tek-

nik, der er mest kendt til rygmarvsskadede, men ligeså godt kan bruges til andre.

Det går ud på, at man nogle gange om ugen fører en særlig slange et stykke op i

endetarmen, og skyller ud med vand. På denne måde skylles tarmen grundigt ren,

og man kan have afføring 2-3 gange om ugen og slippe for problemer i den mel-

lemliggende tid. Teknikken kræver, at man er ordentligt udredt af en læge først,

og at man bliver instrueret af en særligt uddannet sygeplejerske. I Danmark er det

Overlæge Klaus Krogh på Neurogastrologisk enhed i Århus, der er den bedste til at

udrede og hjælpe personer med afføringsproblemer på grund af nervesygdomme.

Håber at dette kan bringe dig lidt videre.

Venlig hilsen Lise Kay, overlæge PTU

Er min sag forældet?For over 10 år siden var jeg udsat for en

arbejdsulykke, hvor min arm kom til skade

i en maskine. Jeg fik af lægen at vide, at

man ville gå videre med min sag og an-

melde den som en arbejdsskade. Jeg har

imidlertid aldrig fået noget svar på sagen.

Grunden til at jeg først er blevet opmærk-

som på det nu her så mange år efter er, at

jeg jo dengang fik at vide, at sagen ville gå

sin gang og sidenhen har jeg pga. skils-

misse mv. glemt alt om sagen. Er sagen for

gammel nu og hvad synes du, at jeg skal

gøre?

Kære medlemJeg vil foreslå, at du retter henvendelse til

Arbejdsskadestyrelsen for at få undersøgt,

om der oprindeligt er oprettet en sag her

og i givet fald bede om at få sagen genop-

taget. Det er også en mulighed, at skaden

oprindeligt alene er anmeldt til Arbejdstil-

synet som en arbejdsulykke uden følger,

eller at sagen er sendt til arbejdsgivers

forsikringsselskab, som evt. har henlagt

sagen. Hvis de ikke kan identificere sagen

i Arbejdsskadestyrelsen, kan du selv an-

melde sagen hertil. Der findes printbare

blanketter på Arbejdsskadestyrelsens

hjemmeside, www.ask.dk. Der vil herefter

blive truffet afgørelse om, hvorvidt der er

mulighed for udbetaling af erstatning.

Det er ikke muligt ud fra de forelig-

gende oplysninger at vurdere, om sagen

kan være forældet.

Venlig hilsenMarianne Bak Svendsen, jurist, PTU

33

LIVTAG #5 – 2011

Rovsingsgade 822200 København N

35 82 95 00www.kjoeller.com

Med en bilvarmer kommer De altid ud til en varm bil - ligegyldigt hvor De holder. Ingen dug og fugt,

ingen is og sne på ruderne. Ingen dyre og forurenende koldstarter,- altid varm motor. En bilvarmer er

energirigtig og miljøvenlig – og så kører den uafhængigt af lysnettet. Den betjenes via digi-ur og/eller

fjernbetjening eller den nye smarte telefonstart via mobilopkald eller sms.

BILVARMER GIVER

NY KOMFORT I BILEN

LIVTAG #5 – 2011

DIN LOKALE LEVERANDØRAF HANDICAPBILER

MED AFDELINGER I SEKS BYER ER DER ALDRIG LANGT TIL HANDI MOBIL

34

35

NÅR KÆRESTEN BLIVER HJÆLPER

AF Merete Rømer Engel, journalist —

FOTO Christian Grønne

Når man træder ind i parret Skagens lejlighed på 2. og 3. sal

i et ældre hus nær Odenses centrum, er man ikke i tvivl. Her

bor to livsnydere. I hvert rum har en af væggene en kraftig

farve som petroleum eller bordeaux, der er mange fine glas-

ting fra de år, hvor parret boede og arbejdede på Bornholm,

og så dufter der af hjemmebag.

“Vi er glas-fetichister,” ler Charlotte, mens Klaus byder

på mørk chokolade og espresso i sofaen til at starte på.

Hun sætter sig i lænestolen på en skråpude og med det

ene ben oppe. Det højre ben blev klemt i ulykken, så der

samler sig væske, hvis det ikke kommer op, forklarer hun,

da jeg spørger. Skråpuden er for hoften, som er skiftet ud

et par gange i løbet af de fem år, der nu er gået siden trafik-

ulykken i august 2006.

“Hvis jeg fx skal lave marmelade, som er en passion for mig,

så har jeg en vidunderlig ståstøttestol, og så smider jeg højre

ben op i køkkenskuffen. Man må sno sig,” siger Charlotte.

Ellers er det stadig mest Klaus, der står for madlavning-

en og selvsagt for indkøb, ja faktisk også for tøjvask, for

Charlotte kan ikke komme det sidste stykke ned af den

stejle trappe til vaskekælderen med en vasketøjskurv uden

at være bange for at miste balancen. Men trappen op til lej-

ligheden og mellem etagerne i selve lejligheden klarer hun

efterhånden uden større besvær. Noget af det, der udover

trætheden plager hende mest i dag, er, at hun ikke kan tåle

at være i rum med aktive mobiltelefoner eller computer-

harddiske og al den slags elektronik.

“Det er noget, der er sket i forbindelse med ulykken, hvor

jeg også fik tinnitus og mistede noget af hørelsen. Men jeg

kan sms´e, og Klaus har placeret harddisken til computeren

i et rum for sig, så jeg kun har skærm og tastatur på konto-

ret,” forklarer hun.

Spejdermadlavning på hospitalet“Før ulykken skiftedes vi til at lave mad, men nu er Charlotte

oftest for træt til det, og jeg har altid godt kunne lide at stå i

køkkenet, så det er ikke noget problem,” siger Klaus.

De to holder faktisk så meget af god mad fra ordentlige

og helst økologiske råvarer, at Klaus under Charlottes mange

indlæggelser har haft sit lille Trangia spritblus fra spejdertiden

med og stået ude på hospitalets altan for at lave mad til de to.

“Vi er lidt specielle på det punkt, men på grund af, at jeg

også i mange år har haft en mild sclerose, så spiser jeg ikke

fx almindelig hvede og mælkeprodukter, for jeg får det bedre

af at lade være,” siger Charlotte.

Deres lidt ukonventionelle forhold til mad har indimellem

givet nogle problemer, men i det store hele er det gået fint.

Alt gik i det hele taget nogenlunde fint indtil den dag ulyk-

ken skete den 4. august 2006. De var flyttet fra Bornholm til

Odense, fordi Klaus havde fået tilbudt et job som fotograf og

redigeringstekniker på TV2. Charlotte havde skiftet branche

fra journalistik til undervisning og var vild med at læse retorik

som fjernstudium. Hun havde godt nok sin sclerose at slås

med, men det gik stille og roligt fremad.

UlykkenDet var aften. De var på vej hjem fra et seminar på Sydfyn.

Der var næsten ingen trafik, og de havde faktisk snakket om,

hvorvidt der mon var landskamp, siden gaderne var så øde.

Men så pludselig lød braget.

“Jeg havde forestillet mig, at man ville nå at tænke, nu

sker det. Men det nåede vi slet ikke. En bil uden

lys kørte ud fra et kolonihavekvarter og lige ind

i os. Der var en bil mere involveret, men ikke et

eneste bremsespor. Ingen havde set ham,” for-

tæller Klaus.

Han viser mig et billede af deres smadrede Citroën fra

Fyens Stiftstidende dagen efter ulykken. Det er umiddelbart

svært at forestille sig, at personen på passagersædet kunne

slippe levende fra ulykken, for bilen er helt krøllet sammen i

den side. Men personen var Charlotte, så det lykkedes. Hen-

des bækken havde 7-8 brud, og en masse sener og muskler

i den højre skulder var ødelagt, fordi hun ikke havde brækket

kravebenet.

“Lægerne siger, at jeg har knogler, der er lige så stærke

som en elefants. Det var både godt og skidt,” smiler hun.

Klaus i hjælperrollenDe kommende tre år kom i høj grad til at handle om opera-

tioner, hospitalsophold, pleje derhjemme og genoptræning

bl.a. et tre ugers ophold på PTU, som ifølge Charlotte er det

bedste, hun har oplevet. Før hun kunne få en hofteprotese,

skulle bruddene først gro sammen. Da Charlotte så ende-

Jeg havde forestillet mig, at man ville nå at tænke, nu sker det. Men det nåede vi slet ikke.

Da journalist Charlotte Skagen blev udsat for en trafikulykke, tog hendes mand plejeorlov. Men hvordan slipper man hjælperrollen igen og får kæresterollen tilbage?

36

PORTRÆT // LIVTAG #5 – 2011P

lig fi k sin protese, gik der stafylokokker i det, og hun måtte omopereres. Klaus

hus ker tilbage på en af de episoder, hvor hun lå hjemme efter en operation.

“Hun ringede til mig ude på TV2, fordi det blødte helt vildt. Da jeg kom, var

alt sengetøjet rødt af blod. Jeg ville gå ned på vaskeriet med det, og så pludselig

mig selv gå der på gaden i Odense med en taske fuld af blodige lagner. Det var

underligt surrealistisk. Folk kunne tro, jeg var en morder,” fortæller han.

Klaus var med på hospitalet så meget, han overhovedet kunne.

“Det blev efterhånden naturligt for mig at hente Charlottes bækken og tøm-

me det igen på hospitalet, for personalet havde jo altid travlt,” siger han

“En af mine veninder har siden spurgt mig, om det ikke var underligt rent

bogstaveligt at have sin kæreste til at tørre sig i røven, men det faldt mig ikke

ind på det tidspunkt,” siger Charlotte.

“Jeg gjorde bare det, der skulle gøres. Det var ren overlevelse. Vi skulle bare

igennem tingene,” forklarer Klaus.

Tog plejeorlovOg at Klaus måske i virkeligheden var ved at gå ned med fl aget af udmattelse,

spottede en hjemmesygeplejerske på et tidspunkt.

“Vi har haft nogle fantastiske hjemmesygeplejersker. En af dem spurgte mig en

“Når jeg engang imellem har overskud til at lave mad og gøre det rigtig hyggeligt til Klaus kommer hjem, så bliver han så overstrømmende glad,” fortæller Charlotte.

dag, hvor hun var her for at skifte forbin-

ding på Charlotte, om jeg ikke skulle søge

om plejeorlov,” fortæller Klaus.

Selv havde han slet ikke tænkt på

den mulighed. Havde slet ikke haft

overskud til at sætte sig ind i den slags

tilbud. Men han greb straks idéen, an-

søgte og fi k bevilget et halvt års ple-

jeorlov.

“Det gav lidt ro. Men i dag kan

jeg godt være i tvivl om, hvorvidt det

burde have været en anden end mig,”

siger Klaus.

Charlotte er enig, for den meget

lange periode med Klaus i hjælper/

plejer-rollen har gjort det svært for dem

begge at fi nde tilbage til det at være

kærester igen.

38

PTU ULYKKE OG NY TELEFONRÅDGIVNINGCharlotte er medlem af interessegruppen PTU Ulykke. Gruppen vil blandt

andet fokusere på rådgivning og hjælp til pårørende. Klaus og Charlotte

har desuden begge sagt ja til at være med på den nye medlem til medlem

telefon, som PTU åbnede 1. oktober. Her sidder Klaus og Charlotte, sam-

men med en gruppe andre frivillige, klar til at tale med medlemmer, der

har brug for en snak. Se mere på side 20-21. Klaus skal tale med andre

pårørende og mens Charlotte skal sidde på linjen for ulykkesskadede.

PORTRÆT // LIVTAG #5 – 2011P

Men ingen af dem vil sige, at de har fortrudt.

“Jeg havde ikke rigtig lyst til, at det skulle være andre end

Klaus,” siger Charlotte.

Og for ham virkede det helt naturligt.

Men her to år efter, at Charlotte har smidt krykkerne og er

blevet selvhjulpen med rigtig mange ting, skal de stadig arbej-

de intenst med rollerne.

Tilbage til kæreste-rollerne“Når jeg engang imellem

har overskud til at lave mad

og gøre det rigtig hyggeligt

til Klaus kommer hjem, så

bliver han så overstrømmende glad,” fortæller Charlotte.

“Det er rigtigt, og det er nok fordi, det minder mig om,

hvordan det var en gang,” siger Klaus.

Det er den tid, de i dag prøver at finde tilbage til. Den tid

hvor de følte sig mere som kærester og havde lyst til hinan-

den seksuelt. De arbejder på det. Men hvordan gør man det?“Vi er gode til at tale om tingene. Helt tilbage i 2000 fik jeg

min livmoder fjernet og troede, jeg skulle dø af kræft. Da fik vi

talt om nogle rigtig svære ting. Så der er ikke rigtig nogle ta-

buer mellem os. Det tror jeg er vigtigt nu,” siger Charlotte.

“Men man skal arbejde bevidst for at komme ud af de

hjælper-/modtagerroller, for selv om Charlotte i dag selv kla-

rer den personlige pleje, så gør jeg flere praktiske ting end

før, også flere end jeg måske behøvede. Der ligger en tryg-

hed i de roller for os begge to,” siger Klaus.

Kemien til hjælpMen hvad gør de rent faktisk for at få gang i livet som kæ-rester, når de nu ikke vil lade sig nøje med det meget nære venskab?

“Vi bruger viagra, og så udnytter vi den halve time, inden

det virker, til at gøre det lidt festligt med tændte stearinlys,

massage, kælen og måske et

glas rødvin,” siger Charlotte.

Hun har talt en del med sin

svenske scleroselæge Birgitta

Brunes om det.

“Hende har jeg telefonkon-

sultation med hver 14. dag, og

hun er fantastisk,” fortæller

Charlotte, som for øvrigt lige har oversat lægens nyeste bog

til dansk.

En af de ting, Charlotte også har talt med sin læge om,

er, at der jo også naturligt bliver skruet lidt ned for lysten,

når man som Klaus og Charlotte er i 50’erne, men at man

sagtens kan gøre nogle ting i parforholdet for at få lysten

tilbage. Ud over viagra indimellem, så tager de begge to hor-

moner, Charlottes hedder Estriol og skulle være så tæt på de

naturlige som muligt.

Kristoffer og kolonihavenSå er det tid til lidt frokost, som selvfølgelig serveres på

gammelt musselmalet porcelæn, for begge Charlottes bed-

stemødre var nemlig porcelænsmalere på den Kongelige

Porcelænsfabrik. Heller ikke på tallerkenerne mangler der

noget. Jeg smager på Charlottes skønne hjemmelavede stik-

Det er den tid, de i dag prøver at finde tilbage til. Den tid hvor de følte sig mere som kærester og havde lyst til hinanden seksuelt. De arbejder på det.

Velvære i Polen, 1. - 4. december 2011 Få en rigtig god start på vinteren med hyggeog velvære i Kolberg – kendt for sine kursteder kr. 1.995,-

Julestemning i Hitzacker, 8. - 11. december 2011– inkl. tur til julemarkedet i Lüneburg, stemning og duft af brændte mandler ... kr. 2.750,-

Gardasøen i forårsstemning, 19. - 26. maj 2012Skøn natur med vand, skov og masser af dejlig, ren, velgørende forårsluft kr. 9.375,-

Læs mere om ture på programmet på www.liftbusrejser.dk ...

TLF. 66 11 31 31

39

LIVTAG #5 – 2011

kelsbær- og hybenmarmelader til gedeosten på Klauses eget

brød – selvfølgelig.

Men hvor har de alle de bær fra til marmeladerne? “Nede fra kolonihaven som ligger fem minutter herfra på

min trehjulede cykel,” forklarer Charlotte.

Hun elsker havearbejde og må nogle gange blive i sengen

en hel dag efter at have siddet på sin lugeskammel i haven

og slet ikke haft lyst til at stoppe. Jeg må se et billede af

haven, men vi kan ikke rigtig fi nde et, i stedet får jeg øje på

fl ere billeder af en halvstor dreng. Hvem er han?“Det er Kristoffer, som Klaus er blevet voksenven for her

for et par år siden. Han er en vigtig del af vores lille familie

nu, for vi har ikke selv kunnet få børn,” siger Charlotte.

Og jeg kan ikke lade være med at tænke, at jeg er på be-

søg hos et par, der simpelthen har det som grundindstilling

her i livet aldrig at give op. �

“Jeg gør fl ere praktiske ting end før, også fl ere end jeg be-høvede. Der ligger en tryghed i de roller for os begge to.”

ANNONCEGUIDE // LIVTAG #5 – 2011

PTU’s installatør

·Om- og tilbygninger·Renoveringsarbejde·Forsikringsopgaver·Døre og vinduer efter mål·Maskinsnedkeri

Industrihegnet 8A · 4030 TuneTelefon 4613 9191

www.moestrup.dk

·Alufacader·Murerarbejde·Malerarbejde

Tlf. 75 88 16 22 · www.daro.dk

Handicapservice ApS

P I A P E R N I L L E S

☎Telefon 4369 28 48

Åbningstider: Mandag til torsdag er det fra 8.30 til 16,fredag fra kl. 8.30 til 15

Står du og mangler en hjælper?

Så ring til: Pia & Pernilles Handicapservice ApS

Vi kan hjælpe dig!

www.pphandicapservice.dk

Vi er et fi rma, der rekrutterer og formidler hjælpere til handicappede.

Vi dækker hele Danmark.

Vi har en del års brancheerfaring og kan stå til dispostion, når du har behov for det, indenfor følgende områder:

Almindelig formidlinger

BPA ordninger

Frit-valg ordninger indenfor ældrepleje

Konsulentordninger

Ledsagere

SPS ordning via SU styrelsen

Lønadministration

Serviceordning

41

LIVTAG #5 – 2011MEDLEMSSIDER

1. Rådgivning— LÆGERÅDGIVNINGRing til PTU’s læge tirsdag og torsdag mellem kl. 10.00-14.00

samt fredag mellem kl. 10.00-12.00 på tlf. 3673 9000

— JURIDISK VEJLEDNING –BEMÆRK UDVIDET ÅBNINGSTIDRing til advokaten hver tirsdag fra kl. 13.00-16.00 på tlf. 3673 9095.

— SOCIALRÅDGIVNINGRing til PTU’s socialrådgivere mandag til fredag mellem kl. 9.00-

15.00 på tlf. 3673 9000.

— RÅDGIVNING OM HJÆLPEMIDLER OG BOLIGINDRETNINGRing til fysio- og ergoterapeuterne mandag-torsdag mellem kl.

8.30-16.00 og fredag mellem kl. 8.00-15.00 på tlf. 3673 9000.

— RÅDGIVNING OM BILINDRETNING- OG VALGRing til PTU Handicapbiler mandag-torsdag mellem kl. 8.30-16.00

og fredag mellem kl. 8.00-15.00 på tlf. 3673 9000.

— BREVKASSEStil spørgsmål til PTU’s eksperter her i bladet eller på www.ptu.dk

— BISIDDERORDNINGBook en bisidder på www.ptu.dk/book

— MEDLEM TIL MEDLEM TELEFONEN – NYT TILBUDHar du brug for at tale med nogen ’efter lukketid’, kan du ringe

og få en snak med et andet medlem, der sidder klar ved tele-

fonen. Uanset om du trænger til en snak eller du har et konkret

spørgsmål, er du velkommen til at ringe til et andet medlem på

linjen for:

polioskadede

ulykkes- og rygskadede

whiplashskadede

pårørende

Ring til et andet medlem mandag og onsdag fra kl. 17.00-20.00 på

tlf. 3673 9095. Herefter trykker du dig frem til den ønskede linje.

— PRIVATØKONOMISK VEJLEDNING – NYT TILBUDPTU tilbyder i samarbejde med Finanshuset i Fredensborg uvil-

dig økonomisk vejledning. Ring alle hverdage på tlf. 3673 9095.

Læs mere på side 20-21.

PTU HAR SPÆNDENDE MEDLEMSTILBUD

Visitation til behandling i PTU’s Rehabiliterings-Center

PTU’s RehabiliteringsCenter er et privat specialsygehus,

som er omfattet af sundhedsloven og har driftsoverens-

komst med Region Hovedstaden. Dette betyder at Region

Hovedstaden fører tilsyn med RehabiliteringsCentret og at

der er grænse for hvor mange behandlinger Centret kan få

betaling for pr. år. Centret beskæftiger ca. 60 medarbejdere

og godkendt til at behandle og genoptræne personer med

polio eller betydeligt bevægelseshandicap, som følge af

rygmarvsskade eller ulykke. For at få behandling i Rehabili-

teringsCentret skal du have en henvisning fra praktiseren-

de læge, hospitals- eller speciallæge. Henvisningen sendes

til visitationsudvalget, der vurderer, om du falder inden for

målgruppen og vil have gavn af behandling i centret. Ud-

valget består af en overlæge, centerchef, specialeansvarlig

fysioterapeut og en socialrådgiver. Driftsoverenskomsten

mellem Region Hovedstaden og RehabiliteringsCentret in-

debærer desværre, at der er en begrænsning på, hvor man-

ge patienter centret må behandle om året. Overskrides den

ramme, får centret ikke penge for de behandlede patienter,

der ligger uden for rammen. RehabiliteringsCentret er i

konstant dialog med Regionerne om at få udvidet behand-

lingsrammen for at kunne behandle fl ere patienter.

Læs mere på www.ptu.dk

orsdag mellem kl. 10.00-14.00

0-12.00 på tlf. 3673 9000

–BEMÆRK UDVIDET ÅBNINGSTirsdag fra kl. 13.00-16.00 på

Gådgivere mandag til fre

000.

M HJÆLPEMIDLER PING

ergoterapeuterne mand

dag mellem kl. 8.00-15.

BILINDRETNING- OG VALpbiler mandag-torsdag

8.00-15.00 på tlf. 367

ksperter her i bladet eller på www.ptu.dk

dk/book

– NYT TILBUDr lukketid’, kan du ringe

der klar ved tele-

et konkret

NGSTIDpå tlf. 3673 9095.

redag mellem kl. 9.00-

dag-torsdag mellem kl.

.00 på tlf. 3673 9000.

ALGg mellem kl. 8.30-16.00

73 9000.

bladet eller på www.ptu.dk

9.00-

00

MEDLEMSSIDER

BLIV MEDLEM

Der findes tre former for medlemskab:

1. Med et aktivt medlemskab får du glæde af vores med-

lemsfordele og kredsforeningstilbud. Samtidig støtter

du den gode sag – pris 145 kr. pr. halvår.

2. Med et familiemedlemskab får du og en anden i din

familie de samme fordele som et almindeligt aktivt

medlem – pris 195 kr. pr. halvår.

3. Et støttemedlemskab retter sig mod personer og virk-

somheder, der gerne vil bidrage til PTU’s arbejde for

bevægelseshandicappede – pris 120 kr. pr. år.

Du kan melde dig ind i PTU på vores hjemmeside

www.ptu.dk eller på tlf. 3673 9000.

2. InformationHusk at tilmelde dig nyhedsbrevet fra en eller flere af

PTU’s interessegrupper. Det er en god måde at få viden

og følge med i, hvad der sker i PTU inden for netop din

målgruppe: polio, rygmarv, ulykke, whiplash eller ung.

Tilmeld dig på www.ptu.dk/nyhedsbreve

3. InteressevaretagelsePTU forsøger løbende at påvirke den aktuelle debat i pressen og

at få indflydelse på de beslutninger, der træffes, ved at komme

med relevante indlæg over for fx politikere og i pressen.

— PTU I PRESSEN “Trods kørestolen og dyrk motion”, Vejle Amts Folkeblad den

6. oktober 2011.

“Mere overskud i hverdagen”, Lokalavisen Hvidovre den

14. september 2011.

“Børnelammelse hævner sig på voksne”, Skive Folkeblad den

10. september 2011

“Samfundscafé med mening”, Rødovre Lokal Nyt den

7. september 2011.

“6 ud af 10 får post polio”, Ugeskrift for Læger den

5. september 2011.

“Den 'glemte sygdom' står på lur”, Raskmagasinet nr 8 2011.

“Livet efter ulykken”, Roskilde Avis den 24. august 2011

“Livet med lammelse kræver en stærk vilje og et positivt

sind”, Hendes Verden nr. 31 2011.

“Dobbelt ramt”, Fyns Stiftstidende den 13. august 2011.

“Ingen hjælp til handicappede”, DR1 TV-Avisen den 7. august

2011, kl. 21 (21.07).

“Svært for handicappede at få beviliget en bil”, DR P4 Radio-

avisen den 7. august 2011, kl. 17 (17.07).

“Med hånden på speederen”, Motor nr. 7 2011.

“Danmarks dyreste motionscykel”, Cyklister den 8. juni 2011.

“Stop for forsøg”, TV2 Lorry den 7. juni 2011 kl. 22.20.

“Seniorførtidspension det rene bluf”, Ekstra Bladet den

1. juni 2011, 1. sektion side 30.

“Trængte forældre skal kæmpe for tilskud”, Jyllands-Posten

den 24. maj 2011, Indland side 6.

Du kan holde dig orienteret på www.ptu.dk, hvor du kan finde

link til artikler og indslag.

4. Kurser og arrangementerGlæd dig til at modtage kredsenes aktivitetskalender for foråret

2012 sammen med næste nummer af Livtag.

5. Ferie og fritidPTU råder over seks velbeliggende, handicapvenlige feriehuse i

Danmark. Som aktivt medlem af PTU har du hele året mulighed

for at leje et af de seks feriehuse, der ligger på Bornholm, Syd-

langeland og i Nordvestjylland.

Se mere information om sommerhusene på:

www.ptu.dk/feriehuse.

Læs mere om medlemsfordelene på www.ptu.dk/fordele eller

ring til 3673 9000

LOBPA’s mentorordning er et gratis tilbud til alle medlemmer.

Din mentor er en erfaren BPA-bruger, som: deler sine erfaringer med dig

støtter, sparrer og coacher dig er klædt på til opgaven og har tavshedspligt

Ring og hør nærmere om LOBPA’s mentorordning på tlf. 7012 3012

LOBPA har kun én interesse og sag – velfungerende BPA med fuld selvbestemmelse!I LOBPA er omdrejningspunktet din hverdag og dit behov!

LOBPA er en demokratisk medlemsorganisation for alle med BPA. LOBPA arbejder for fuld selvbestemmelse i BPA, og at lovgivningen tilpasses brugernes situation og ikke forringer vores vilkår. LOBPA tilbyder erfaringsudveksling, mentorordning og

kompetent faglig vejledning. LOBPA kan varetage dit arbejdsgiveransvar på non-profit basis.

BLIV MEDLEM PÅ WWW.LOBPA.DK ELLER RING TIL OS PÅ 7012 3012

- DIN MENTOR ER PÅ VEJ

SPECIALOPBYGNING AF

HANDICAPBILER OGBUSSER

RENAULT

VW

FIAT

OPEL

CITROÊN

FORD

MERCEDESBENZ

Vi opbygger ALLE mærker!

At bygge handicapbiler eren tillidssagNår du vælger auto-mobil.nu, kan vigarantere dig en handicapbil, Taxa ellerinstitutionsbus, hvor alt skræddersyespræcist efter dine ønsker og mål - udført afvelkvalificerede teknikere på ét aflandets bedste værksteder.Vi leverer over hele landet.

Villy Veirup as .Industrivej 1 . 6760 Ribe

7542 0600www.auto-mobil.nuChristian Rosendahl Per Zoëga

Os kender du...Ring til Christian Rosendahleller Per Zoëga og få mere atvide på telefon 7542 0600.

Vi opbygger og levereralle bilmærker

Opbygning af Taxaog institutionsbusser.

LIVTAG #5 – 2011

44

AL BEVÆGELSETÆLLER AF Durita Dybczak, kommunikationspraktikant

og Kira S. Orloff, journalist—

FOTO PTU

Cykling, aerobic, skisport, styrketræning og svømning. Det er nogle af de sportsgrene, 51-årige Claus Mejlby bruger sin fritid på. Men helt så aktiv behøver man ikke være for at få en sundhedsfordel. Ifølge idrætsfysiolog Morten Zacho er det den generelle aktivitet i løbet af hverdagen, der er den mest afgørende. Lidt ekstra hver dag bliver til rigtig meget i længden.

Årets Forsknings- og Sundhedsdag, som PTU og RYK arrangerede i fælles-skab, løb af stablen den 13. oktober. Omkring 250 del-tagere mødte op for at blive inspireret af specialister inden for læge- og motions-verdenen.

Årets tema var den aktive og sunde livsstil for folk med rygmarvsskader, og dagen bød på spændende foredrag og workshops om bl.a. senskader og livsstils-sygdomme, optimal motion til alle og hvordan man håndterer problemer med vandladningen.

I 1980 var Claus Mejlby ude for en ulykke, der gjorde ham lam fra navlen og ned.

Men fordi man sidder i kørestol, behøver man ikke ligge på den lade side. Tværti-

mod.

“Jeg startede med svømning rimelig hurtigt efter ulykken. Jeg har altid været

aktiv, så det faldt mig meget naturligt,” fortæller Claus.

For andre kan det være svært at få motionen ind i dagligdagen, og for dem var

Morten Zachos oplæg på årets Forsknings- og Sundhedsdag opløftende. Man be-

høver nemlig ikke svede i spandevis for at få sundhedsfordelene af at motionere.

“Mange er ikke klar over, hvor meget guld der er at hente på de små ting i

hverdagen,” sagde Morten Zacho og fortalte om flere forskningsresultater, der

peger på, at det mest afgørende for ens sundhed er, at man generelt er aktiv i

løbet af dagen.

“Alle dagligdags bevægelser, som du ikke tænker på som træning, har afgø-

rende betydning for din sundhed,” sagde Morten Zacho og opfordrede til, at del-

tagerne tænkte på at gøre ting manuelt frem for elektrisk.

“Elektronisering af vores hverdag gør, at vi forbrænder 100-200 kalorier min-

dre i dag end i gamle dage, så husk på, at hver gang du slår et ekstra sving for at

gøre et eller andet, er det lige ind på kontoen for bevægelse,” sagde han.

God mad kræver aktiv hverdagClaus Mejlby arbejder til daglig som finanschef i en større dansk virksomhed, men

på trods af en travl hverdag bruger han omkring fem timer om ugen på sport.

“Jeg kan godt lide at spise god mad – også med sovs. Som kørestolsbruger

tager man tit nemmere på i vægt, fordi man sidder meget stille og ikke forbrænder

på samme måde. Det er vigtigt for mig at holde vægten nede, så jeg kan beholde

min bevægelsesfrihed. Og så bliver man så glad i låget af at være fysisk aktiv,”

siger Claus.

45

LIVTAG #5 – 2011

Er du en aktiv sofakartoffel?Der er ifølge Morten Zacho ingen tvivl

om, at det optimale er både at dyrke

træning, hvor pulsen kommer op og

samtidig være aktiv i hverdagen, men

skal man vælge, tyder megen forsk-

ning altså på, at den aktive hverdag er

vigtigst.

“Undersøgelser har vist, at menne-

sker, der dyrker en halv times moderat

motion om dagen, men som resten af

den vågne tid er inaktive, stadig er i ri-

sikozonen for diverse livsstilssygdom-

me, selvom de tror, de er aktive. Dem

kalder man for aktive sofakartofl er,”

sagde Morten Zacho og fortalte, at hvis

du er ubevægelig mere end 1/3 af din

vågne tid, er det sundhedsskadeligt og

ligeså, hvis du ofte er inaktiv i lang tid

uafbrudt. Argumenterne for at parkere

bilen lidt væk fra dit bestemmelsessted

og bevæge dig et par ekstra gange til

kopimaskinen i løbet af arbejdsdagen

er altså mange – og sundhedsforde-

lene store.

Læs mere om Morten Zachos oplæg

på www.motion-online.dk/ptu �

Claus Mejlby bruger omkring fem timer om ugen på sport – han kan slet ikke lade være.

SUNDHED ER ANDET END MOTION OG BROCCOLI Chris MacDonald afsluttede Forsknings- og Sundhedsdagen med et under-

holdende og tankevækkende foredrag om sundhed – der ikke handlede om

sundhed. I hvert fald ikke i traditionel forstand. Sund kost og motion giver

ganske vist mere energi, men det er jo ikke noget værd, hvis du går rundt

og er sur. Derfor skal man, ifølge Chris MacDonald, begynde et helt andet

sted end ved broccoli og cykling – nemlig med at træne sin attitude.

En positiv attitude giver godt humør og mere energi, men for at have en

positiv attitude kræver det, at du fører en positiv dialog med dig selv og for-

mår at se positivt på tingene. Hvis du er god til det, vil det afspejle sig i dine

ord og handlinger. Chris MacDonald opfordrede til, at vi bliver bedre til at sige

’pyt’ i stedet for at blive irriteret over situationer, vi alligevel ikke kan gøre

noget ved, og at vi øver os i at stoppe negative tanker, der kører i ring, inden

de fylder for meget. For nogle mennesker er det nemt og naturligt at se po-

sitivt på tilværelsen, mens det for andre kræver vilje, hårdt arbejde og lang

tid for blot at nå til, at den positive selvsnak fylder mere end den negative.

SKAL DU BLIVE BEDRE TIL AT SIGE ’PYT’?Hvis du sidder i en situation, hvor du bliver irriteret og tænker negative

tanker, kan det nogle gange hjælpe at stille sig selv disse tre spørgsmål:

Har jeg direkte kontrol over det her?

Kan jeg lave om på det her?

Vil det være livsafgørende om tre år?

Hvis nej, så sig ’pyt’.

“Pas på dine tanker, for

de bliver til dine ord.

Vær opmærksom på dine

ord, for de bliver til din

handling. Vær opmærk-

som på dine handlinger,

for de bliver til vaner og

vær opmærksom på dine

vaner, for de bliver din

skæbne.”

CITAT FRA CHRIS MACDONALD

PTU NORDSJÆLLAND

November-december

Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

PTU ROSKILDE

18. november

Julefest

Tid: Fredag d. 18. november kl. 18.00-ca.

22.00

Sted: Hotel Viby kro, Skolevej 1, 4130 Viby

Sjælland

Tilmelding: Senest d. 14. november til

Lise Olsen: tlf. 4640 4675, lise.o@mail.dk

eller Rita Block: tlf. 4619 4026,

block@privat.dk

STORSTRØM

8. november

Hvad arbejder handicaprådene i kom-munerne med?

Tid: Tirsdag d. 8. november kl. 19.00-21.00

Sted: Hollænderhaven, Fuglebakken 3,

4760 Vordingborg

Tilmelding: Senest d. 1. november til

Anne-Lise Rossau: tlf. 5444 6302,

2276 5417, arossau@hotmail.com

21. november

Træning og sund livsstil i eget hjem

Tid: Mandag d. 21. november kl. 19.00-21.00

Sted: Danhostel Faxe, Østervej 4, 4640

Faxe

Tilmelding: Senest d. 14. november til

Anne-Lise Rossau: tlf. 5444 6302,

2276 5417, arossau@hotmail.com

PTU VESTSJÆLLAND

9. november

Mortens Aften

Tid: Onsdag d. 9. november kl. 18.00

Sted: Mørkøv Hallen, Skamstrupvej 7,

4440 Mørkøv

Tilmelding: Senest d. 31. oktober til

Kaja Brolykke Eiding, tlf. 4585 3516,

kaja.eiding@os.dk

PTU FYN

23. november

Julehygge og julebanko

Tid: Onsdag d. 23. november kl. 17.00

Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7,

5000 Odense C

Tilmelding: Senest d. 9. november til

Lisbeth Egeskov: tlf. 6595 8576,

lisbethegeskov@hotmail.com

Tilmeldingen er bindende. Oplys navn,

telefonnummer og antal medlemmer/

ikke-medlemmer

PTU MIDT THY MORS

15. november

Julefrokost Nykøbing Mors

Tid: Tirsdag d. 15. november kl. 12.00

Sted: Skovparken, Østergade 37, 7900

Nykøbing M

Tilmelding: Senest d. 10. november til

Gerda K. Hansen: tlf. 9772 3489,

2395 2289, mormor@dlgtele.dk

PTU BORNHOLM

November-december

Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

PTU FREDERIKSBERG

6. december

Julefrokost

Tid: Tirsdag d. 6. december kl. 13.00

Sted: PTU’s kantine, Fjeldhammervej 8,

2610 Rødovre

Tilmelding: Senest d. 30. november til

Birgitte Mejsholm: tlf. 3810 0891,

mejsholm@privat.dk

PTU KØBENHAVN

3. december

Julefest

Tid: Lørdag d. 3. december kl. 15.00-21.30

Sted: Bispeparken 17B, 2400 København NV

Tilmelding: Senest d. 27. november

til Torben Groth: tlf. 2984 6567,

28tvg51@live.dk

PTU KØBENHAVNS OMEGN

18. december

Julefest

Tid: Søndag d. 18. december kl. 13.30-

18.00

Sted: Omsorgscentret Rosenlund,

Mørhøjvej 336, 2730 Herlev

Tilmelding: Senest d. 1. december til

Birthe Klamer, tlf. 4453 0082,

birthe-klamer@webspeed.dk

Flerkredssamarbejde

Kursus

Generalforsamling

Foredrag

Motion

Socialt

Udflugt

AKTUELLE KREDSARRANGEMENTER

På de kommende sider finder du en kalender over de aktiviteter i kred-sene, der er aktuelle i perioden frem til næste nummer af Livtag ud-kommer d. 12. december.

Vil du have flere informationer om arrangementerne, kan du finde det i aktivitetskalenderen, som du modtog med Livtag nummer 3. Er ka-lenderen blevet væk, kan du få en ny ved at kontakte Mette Dankelev, mda@ptu.dk, 3673 9028.

Du kan også finde oplysninger om kredsenes arrangementer på PTU’s hjemmeside: www.ptu.dk

Husk at kredsarrangementerne er åbne for alle aktive medlemmer, også selv om de arrangeres i en anden kreds, end den du er tilmeldt i. Husk blot at tilmelde dig.

47

LIVTAG #5 – 2011

26. november

Julefrokost Viborg

Tid: Lørdag d. 26. november kl. 18.00

Sted: Restaurant Den Kinesiske Mur,

Tingvej 15 st. tv., 8800 Viborg

Tilmelding: Senest d. 21. november til

Eggert Olesen: tlf. 3042 2834,

eggertolesen@webspeed.dk

29. november

Julefrokost Bjerringbro

Tid: Tirsdag d. 29. november kl. 12.00

Sted: Gudenåhusets Café, Realskolevej,

8850 Bjerringbro

Tilmelding: Senest d. 24. november til

Ghita Tougaard: tlf. 8664 3175,

2493 8085, ghita.tougaard@gmail.com

8. december

Julefrokost Skive

Tid: Torsdag d. 8. december kl. 12.30

Sted: Hotel Strandtangen, Strandvejen

28, 7800 Skive

Tilmelding: Senest d. 1. december til Ghita

Tougaard: tlf. 8664 3175, 2493 8085,

ghita.tougaard@gmail.com

PTU MIDTVEST JYLLAND

19. november

Julefrokost

Tid: Lørdag d. 19. november 2011 kl. 12.00

Sted: Lønborggård, Lønborggårdvej 1-3,

6880 Tarm

Tilmelding: Senest d. 1. november til

Poul Ipsen: tlf. 9735 1411 eller

ptumidtvestjylland@gmail.com mærket

“Julefrokost”

PTU NORDJYLLAND

6. december

Julestue

Tid: Tirsdag d. 6. december kl. 19.00

Sted: Kultur og Foreningshuset, Trekan-

ten Sebbersundvej, 2A 9220 Aalborg Ø

Tilmelding: Senest d. 26. november til

Palle Brøndum: tlf. 2179 8348,

p.b@gvdnet.dk

PTU SYDVESTJYLLAND

4. december

Julefrokost

Tid: Søndag d. 4. december kl. 12.00

Sted: Bekendtgøres senere i separat

indbydelse

Tilmelding: Senest d. 25. november

til Alice Horsager: tlf. 7517 4232,

alicehorsager@brammingnet.dk eller

Inga Bredgaard, tlf. 5085 4263,

inbr@youmail.dk

PTU SØNDERJYLLAND

3. december

Andespisning og ris à l'amande m/mandelgave

Tid: Lørdag d. 3. december kl. 12.00

Sted: Stubbæk Forsamlingshus, Dybkær-

vej 2, 6200 Aabenraa

Tilmelding: Senest d. 25. november til

Christian Holm: tlf. 7454 2095,

christian-holm@webspeed.dk eller

Lindy Hansen: tlf. 7442 6036,

ellen-lindy@stofanet.dk

PTU TREKANTOMRÅDET

November-december

Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

PTU VENDSYSSEL

November-december

Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

PTU ØSTJYLLAND

9. november

Cafemøde i Randers

Tid: Onsdag d. 9. november kl. 15.00-

17.30 i lokale 111

Sted: Randers Sundhedscenter, Vester-

vold 4, 8900 Randers C

Tilmelding: Ingen – bare mød op!

17. november

Cafemøde i Silkeborg

Tid: Torsdag d. 17. november kl. 15.00-

17.30 i lokale 2

Sted: Det nye medborgerhus, Bindslevs

Plads 5, 8600 Silkeborg

Tilmelding: Senest dagen før til Kirsten

Karoff: tlf.8699 3058, 2226 8069,

Kirstenkaroff@hotmail.com

17. november

Cafemøde i Aarhus

Tid: Torsdag d. 17. november kl. 15.00-

17.30

Sted: MarselisborgCentret, Bygning 8,

P. P. Ørums Gade 11, 8000 Århus C

Tilmelding: Senest d. 10. november til

Jan Højegaard: tlf. 2048 7377,

jan@hoejegaard.dk

26. november

Julefrokost

Tid: Lørdag d. 26. november kl. 13.00-

17.00

Sted: Cafeen, Lokalcenter Havkær, Mose-

alléen 1-3, 8381 Tilst

Tilmelding: Senest d. 15. november til

Kirsten Karoff: tlf. 8699 3058, 2226 8069,

Kirstenkaroff@hotmail.com

1. december

Foredrag: at rejse, er at sanse

Tid: Torsdag d. 1. december kl. 19.00-21.30

Sted: MarselisborgCentret, Bygning 8,

P. P. Ørums Gade 11, 8000 Århus C

Tilmelding: Senest d. 21. november til

Birte Mølgaard: tlf. 5356 3059,

birte@molgaards.dk

Glæd dig til at modtage kredsenes

aktivitetskalender for foråret 2012 sammen med næste nummer

af Livtag.

PTU har mulighed for igen i år at yde et begrænset antal julelegater til medlemmer med et aktivt medlemskab.

JULELEGAT 2011Ved tildeling af legaterne tages der hensyn til ansøgerens økonomiske forhold.

Legatportionerne er på højst 750 kr.PTU skal modtage ansøgning om julelegat senest d. 23. november 2011. Nedenstående

blanket udfyldes, klippes ud og sendes til PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre. Mærk

kuverten ’julelegat’. Husk at vedlægge kopi af årsopgørelsen fra 2010. Ellers kommer du ikke i betragtning til julelegatet.

Ansøgning om julelegat

Medlemsnummer:

Cpr. Nr:

Navn:

Adresse:

Registreringsnummer og kontonummer, som legatet kan udbetales til:

HVEM ER PTU?PTU er en landsdækkende for-

ening, der arbejder for at skabe

ligeværdige vilkår og øget livs-

kvalitet for de over 100.000 dan-

skere, som har alvorlige skader

efter en ulykke eller sygdom. For-

eningen har specialiseret sig i at:

ner med alvorlige skader

rådgivning, kurser og arrange-

menter

eningens medlemmer

I foreningens sekretariat arbejder

30 medarbejdere på at løfte den-

ne opgave. Det sker sammen med

de mange frivillige, der landet

over hjælper foreningens 9.000

medlemmer, som typisk har en:

Du kan melde dig ind i PTU på vores hjemmeside www.ptu.dk eller på

tlf. 3673 9000.

LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE

FJELDHAMMERVEJ 8 2610 RØDOVRE

ID-NR.: 46544