Livtag # 3 2014

Dit medlemsmagasin fra PTU • LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE

LIV

TA

G#3

– 2

014

En kold armKim Kühnell Petersen har fået fjernet pulsåren i højre arm

Side 32

PTU har fået ny formand Side 6

Whiplash er et neurobiologisk syndrom

side 16

MED DETTE NUMMER MODTAGER DU: – Aktivitetskalender– Invitation til

Sundhedsdag– Ny kampagneinfo

København

tlf. 3634 7900

Aarhus

tlf. 7026 2709

[email protected]

formidlingen.dk

GØR DET LET AT VÆRE ARBEJDSLEDER Samlet IT-løsning

Timeregistrering Vagtplansmodul APV

Hjælp til det praktiske Rekruttering Fast rådgiver Vikarservice

NYHED TIL DIG SOM ARBEJDSLEDERDeltagelse i netværksgrupper for arbejdsledere

ÉN SAMLET BPA-LØSNING

KONTAKT OStlf. 3634 7900 eller e-mail [email protected]

formidlingen.dk

VI STØTTER PTUTOP-PARTNER 2014

INDHOLD

I

Hvert nummer Leder 5PTU's partnere 14Opgavesiden 26 Værd at vide 30Brevkasse 36Medlemssider 41Aktuelle kredsarrangementer 45

Ny formand 6

Tilbage til Hornbæk 9

År 2050: Fremtidens kørestol 10

Nyt rejsesygesikringskort 15

Whiplash er et neurobiologisk syndrom, der lander mellem mange stole 16

Hassans paradis – en succeshistorie fra ørkenen 20

Spis uden at få maden galt i halsen 28

En kold arm 32

Tid til en god bog 39

10

Fremtidenskørestol

Læs tre bud på hvad den teknologiske udvikling

vil bringe

20

6

Gode råd til at spise uden

at få maden galt i halsen

28

PTU’s advokat-gruppe

ADVOKAT-RÅDGIVNING

- når skaden er sket

A d v o k A t A k t i e s e ls k A b

store kongensgAde 23

bAghuset . 1264 kbh k

telefon 3 36 7 676 7

t e l e f A x 3 36 7 6 75 0

w w w. e l m e r - A d v. d k

Elmer & Partnere har 5 erfarne advokater, der kan rådgive om alle væsentlige spørgsmål efter en personskade. Det gælder overfor mod-parten, i forhold til egne forsikringer og de sociale myndigheder. Læs mere på www.elmer-adv.dk. Brug en advokat, der har viden og erfaring.

Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: [email protected].

Erstatning og forsikringHos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain

har vi specialiseret os i:

• Erstatningskrav ved ulykker• Ulykkesforsikringer• Personforsikringer

Vi har tilknyttet egen speciallæge.

Tal med Karina Kellmer, Lingsie Jensen, Henrik Uhrenholdt, Marianne Fruensgaard, John Arne Dalby eller

Anker Laden-Andersen.

Aalborg · Hjørring · Sæby · Frederikshavn · SkagenTlf. 70 15 10 00

[email protected]

Advokaterne Store Torv 16Elmer & PartnereGrove & PartnereHjulmand - KaptainKirk Larsen - Ascanius

��

��

��

��

��

��

��

��

��

32 års erfaring

Mød os på hjemmesiden: www.grove-partnere.dkE-mail: [email protected]

§GROVE & PARTNERE

ADVOKATFIRMA

Kontorets advokater har gennem en årrække specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret.

Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende med disse retsområder.

Vi yder kun bistand til skadelidte.

Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater.

Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité i European Whip-lash Association.

Sankt Annæ Plads 7,st. · 1250 København K.Telefon 33 36 99 99 · Fax 33 36 99 98

ELMER PARTNEREA D V O K A T E R

&

Esbjerg . Herning . Skjernwww.kirklarsen.dk . Tlf. 70 22 66 60

Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien. Kontakt os, og få en vurdering af din sag, eller læs mere på www.personskade-erstatning.dk.

Når ulykken er ude...

Personskade

Gitte Møller Iversen

Rikke Lenette Omme

HJÆLP TIL ERSTATNING?Har du været udsat for en ulykke, eller har du en tvist med dit forsikringsselskab?Vi har stor erfaring med Personskadeerstatning og hjælper hvert år mere end 2.000 skadelidte med deres sag. Tag en gratis og uforpligtende snak med én af vores specialister ved at ringe på tlf. 7015 1000. Du kan også læse mere om os påwww.erstatningsspecialisten.dk.

HjulmandKaptain er blandt Danmarks største advokatfirmaer med 125 ansatte, heraf 48 jurister, som alle samarbejder inden for en lang række juridiske specialer.







36 års erfaring

Mød os på hjemmesiden: www.grove-partnere.dkE-mail: [email protected]

§GROVE & PARTNERE

ADVOKATFIRMA

Kontorets advokater har gennem en årrække specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret.

Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende med disse retsområder.

Vi yder kun bistand til skadelidte.

Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater.

Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité i European Whip-lash Association.

Sankt Annæ Plads 7,st. · 1250 København K.Telefon 33 36 99 99 · Fax 33 36 99 98

ADVOKAT-RÅDGIVNING



store kongensgAde 23

bAghuset . 1264 kbh k

telefon 3 36 7 676 7

t e l e f A x 3 36 7 6 75 0


ELMER PARTNEREA d v o k A t e r

&

ADVOKAT-RÅDGIVNING



b o r g e r g A d e 2 4 b

1 3 0 0 k Ø b e n h A v n k

telefon 3 36 7 676 7

t e l e f A x 3 36 7 6 75 0


Elmer & Partnere yder rådgivning om alle juridiske spørgsmål efter en personskade, uanset om den er opstået på arbejde eller i fritiden. Vi repræsenterer udelukkende de skadelidte. Vi er 11 advokater, 3 fuldmægtige, studenter og 6 sekretærer, der arbejder med dette retsområde. Vi har igennem mange år ført et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor viden og erfaring.

Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: [email protected]

PTU’s advokat-gruppe

Advokaterne Store Torv 16Elmer & PartnereGrove & PartnereHjulmandKaptainKirk Larsen - Ascanius

BOOK EN GRATIS VURDERING AF DIN SAG HVER TORSDAG

WWW.ADVOKATERNE-STORETORV16.DKKONTAKT OS ELLER SE MERE PÅ

Tlf. 70 30 10 14 · [email protected]

Har du været ude for en personskade?Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien.

Vi har en specialafdeling bestående af mere end 15 medarbejdere, med op til 17 års erfaring, der udelukkende beskæftiger sig med personskadeerstatning.

Kontakt os og få en gratis og grundig vurdering af din sag, eller læs mere på:

www.personskade.dk

Gitte Møller Iversen

Rikke Lenette Omme

Anne Katrine Bay

5

LEDER // LIVTAG #3 – 2014

Formandsskiftet i PTU er nu en realitet. PTU’s formand har siden den 24. maj 2014 heddet Niels Balle. Holger Kalle-hauge tiltrådte denne dag posten som ærespræsident – vedtaget af et enigt repræsentantskab. Det er noget, vi i PTU har talt om og diskuteret længe. Hvad gør vi den dag, Holger Kallehauge træder tilbage? Der er brugt mange kræfter på at finde den bedste løsning til at udfylde det hul, Kallehauge efterlader. Forskel-lige veje er drøftet igennem de seneste fire år, og adskillige spor er blevet fulgt. Sidste år i august var vi så heldige, at Niels Balle meldte sit kandidatur, og i september besluttede hovedbestyrelsen efter grundige drøftelser at bakke op om Niels Balles kandidatur. På repræsen-tantskabsmødet den 24. maj blev Niels Balle valgt som PTU’s formand.

Med Niels Balle som formand mener vi at have lagt op til et generations-skifte i PTU med fortsat fokus på fæl-lesskab, solidaritet og ordentlig dialog. For selvom vi er forskellige i PTU, er der meget, der binder os sammen. Vi skal være bevidste om, at hver målgruppe har sine kvaliteter og fortrin, vi skal gøre nytte af. Vi har tradition for dialog og fælles fodslag, og den tradition skal vi fortsætte for at sikre fællesskabs-

følelsen på tværs af målgrupperne. Ved at stå sammen sikrer vi den bedste udvikling for PTU.

Et godt trekløverVi glæder os til samarbejdet med Niels Balle og med ham som formand, mener vi, at vi i formandskabet har et godt trekløver, der supplerer hinanden godt. Janus Tarp har fingeren på pulsen på den handicappolitiske scene, og Ghita Tougaard har en stor indsigt i, hvad der rører sig ude i kredsene og blandt medlemmerne. Niels Balle er en dygtig forretningsmand og kan være med til at styrke PTU og vende det faldende medlemstal, så vi bliver endnu flere til at kæmpe for kvaliteten på handicapom-rådet. Det er en spændende tid, vi går i møde, og forandringer skal vi indstille os på i den kommende tid. Ambitionen er, at PTU skal vokse, og derved i endnu højere grad kan komme til at gøre en forskel for medlemmerne samtidig med, at PTU skal sætte dagsorden på vores område.

Tak for 40 gode årLørdag den 24. maj blev således sidste arbejdsdag for Holger Kallehauge i PTU. Efter 40 år som formand kom den dag, vi i lang tid egentlig ikke havde lyst til

Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: Niels Balle Ansvarshavende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Peer G. H. Laursen, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre tlf.: 3673 9000 fax: 3673 9029 E-mail-adresse: [email protected]. Hjemmeside: www.ptu.dk. Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N. tlf. 7610 1143, fax 7610 1122 – [email protected] Tryk: Scanprint Layout: ESSENSEN® Forsidebillede: Billedbyroet Oplag 6.500

ISSN nr. 1904-4798

EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADTNæste nummer af Livtag udkommer 8.9.2014 Deadline: Redaktion 4.8.2014 Annoncer 4.8.2014.

Velkommen til den nye formand

L

at forholde os til. Men der var ingen vej uden om, og vi vil gerne takke dig for 40 fantastiske år.

Du har om nogen stået op for en sag. Du har været og er stadig en utrættelig forkæmper, ikke blot for alle os i PTU, men for alle handicappede. Der er ingen over dig og ingen ved siden af. Du er i en klasse helt for dig selv, og PTU skylder dig en stor del af æren for, at vi er, hvor vi er i dag.Ingen er uundværlig, men med dig er det vel tæt på. Mange har i hvert fald spurgt: ”hvad vil I egentlig gøre, den dag Kallehauge ikke er formand mere?” Nu er dagen kommet, og det glæder os at vide, at du er tryg ved at overlade PTU til din efterfølger og den eksiste-rende ledelse, repræsentantskab og hovedbestyrelse. Du tror nemlig på, at det er den rigtige konstellation, der kan føre PTU fremad. Og hvis det kommer til at knibe lidt ind imellem, så ved vi, at du stadigvæk er til at få fat i og er klar med et godt råd.

Af Ghita Tougaard og Janus Tarp, næstformænd i PTU

6

LIVTAG #3 – 2014

Jeg har en tung arv, jeg skal løfte, og jeg er både meget rørt og ydmyg over den tillid, I viser mig. Jeg er bevidst om det store ansvar, der følger med hvervet som formand for PTU.

7

LIVTAG #3 – 2014

AF Kira S. Orloff, journalist, PTU— FOTO Christian Grønne

Niels Balle PTU'S NYE FORMAND

Niels Balle – kort fortaltNiels Balle voksede op i en landsby uden for Køge, og da han brækkede ryggen i et cykeluheld som 13-årig bakkede det lille samfund ham op. På den lokale skole byggede de en elevator osv., så der gik en del år, før Niels begyndte at omgås andre med et handicap. Som ung dyrkede han handicapidræt, men først som 25-årig meldte han sig ind i PTU. I 2008 blev han aktiv i PTU Ryg-marv, og i 2009 blev han formand for interessegruppen PTU Ryg. Her har han blandt andet været med til at starte PTU Fri, hvor alle medlemmer kan træne gratis tirsdag aften.

Niels Balle er partner i medico-virksomeden MBH-International. Niels er uddannet inden for mar-keting, bl.a. med en MBA fra Bond University i Australien. Inden sit partnerskab i MBH-International har han bl.a. arbejdet for Rambøll og Coloplast. Niels er gift med Mi-chele og sammen har de 2 børn.

PTU har fået ny formand. Efter 40 år med Holger Kallehauge var det en velkendt realitet, at han trak sig tilbage ved dette års repræsentantskabsmøde den 24.-25. maj. Dermed er en epoke slut, og det var med en vis portion vemod, repræsen-tantskabet tog afsked med Holger Kallehauge, der på grund af sygdom desværre ikke kunne være til stede på mødet.

”Vi ved, at det ikke er med Kallehauges gode vilje, at han ikke er her i dag. Han har siddet foran repræsentantskabet 40 gange, og han ville gerne have sagt pænt farvel og samtidig ønske den nye formand tillykke med valget,” sagde direktør Philip Rendtorff, der i stedet læste en hilsen fra den afgående formand. I den un-derstregede Holger Kallehauge bl.a. at:

”Jeg går af på det bedst tænkelige tidspunkt for PTU. PTU’s ledelse kunne ikke have timet det bedre, end det sker nu. Jeg har givet Jer alle de evner og kræfter, som jeg har haft i hele min formandstid. Det har ikke været noget offer, men en opgave, som jeg har været glad for og stolt af.”

Velkommen til Niels BalleNiels Balle er PTU's nye formand, og han blev valgt med klapsalver af repræsen-tantskabet. Han benyttede lejligheden til at takke forsamlingen og samtidig løfte lidt af sløret for det arbejde, der venter.

”Jeg har en tung arv, jeg skal løfte, og jeg er både meget rørt og ydmyg over den tillid, I viser mig. Jeg er bevidst om det store ansvar, der følger med hvervet som formand for PTU,” sagde Niels Balle og sendte en stor tak til både repræsen-tantskabet for valget, Holger Kallehauge for støtten og til de to næstformænd, Janus Tarp og Ghita Tougaard.

”Jeg er et relativt ubeskrevet blad indenfor den handicappolitiske verden, så jeg håber, I begge vil tage mig i lære,” sagde Niels Balle henvendt til de to næst-formænd. Niels Balle har stor erfaring med forretningsudvikling, hvilket han kan bruge i arbejdet som formand for PTU. Han lagde ikke skjul på, at der ligger et stort arbejde forude, hvor det bl.a. har høj prioritet at få vendt den medlemstilba-gegang, der er en realitet.

”Vi står foran en kæmpe udfordring, hvor vi sammen skal have vendt udvik-lingen og kæmpe for kvaliteten på handicapområdet. Vi skal have styrket PTU, og det er en lang proces, der vil strække sig over flere år,” sagde Niels Balle og understregede, at han glæder sig til at involvere alle PTU´s kredse i arbejdet.

8

LIVTAG #3 – 2014

Fra manuel til elektrisk kørestol på få sekunder!-se en demonstration på:www.mobility4you.dktlf [email protected]

Mød os i Bella Center 9.-11. sept.

HOLGER KALLEHAUGE UDNÆVNT TIL ÆRESPRÆSIDENT

Repræsentantskabet besluttede en-stemmigt at udnævne Holger Kallehauge som ærespræsident. Kallehauge er den første, der tildeles denne titel.

Det er en æresbevisning, som markerer, at Kallehauge er en helt enestående per-son i PTU sammenhæng.

Året der gik i PTUSom det sig hør og bør aflagde bestyrelsen beretning for året, der gik i PTU på årets repræsentantskabsmøde. Især blev PTU’s forskningsaktiviteter fremhævet. To store projekter i samarbejde med hhv. Syddansk Universitet og Glostrup Hospital er godt i gang, mens to andre projek-ter forventes at komme i gang snart. I alt er PTU lige nu involveret i forskningsprojekter til over to mio. kroner.

”Det er både vigtigt og glædeligt, at PTU kan være med i forskning og bidrage til konkrete projekter inden for medlemsgruppernes områder,” sagde næstformand Janus Tarp.

Synlighed har ligeledes været prioriteret i 2013, og bestyrelsen slog fast, at PTU har været mere synlig end nogensinde før. Med ansættelsen af en presse-medarbejder i 2013 er der forventninger om, at den gode tendens vil fortsætte.

Læs mere om PTU’s forsknings-projekter og presseaktivitet på www.ptu.dk

99

LIVTAG #3 – 2014

Tilbage til HornbækFør anden verdenskrig var Hornbæk Badehotel et sted, der tiltrak det bed-re borgerskab fra København. Siden blev det til et sygehus, der husede polioramte børn i 1950'erne, og i dag bruges stedet til genoptræning af mennesker med rygmarvsskade. Den 8. maj 2014, slog stedet dørene op for besøgende og gav dermed en gruppe tidligere patienter mulighed for at vende tilbage til det sted, hvor de til-bragte en kortere eller længere tid af deres barndom.

Vil du dele dine oplevelser med andre?Har du eller en pårørende været indlagt i Hornbæk, og har du lyst til at fortælle om dine oplevelser eller dele billederne med andre, så hører den lokalhistoriske forening i Hornbæk gerne fra dig. Du kan kontakte dem på: [email protected]

Du kan også dele dine oplevelser med andre på PTU’s facebookside for polioramte: www.facebook.com/polioskadede

Mere end 60 patienter og pårørende havde taget mod til-buddet om at vende tilbage til barndommen i Hornbæk, og for mange var det første gang i 60 år, de var tilbage.

”Jeg var fire år, da jeg kom til Hornbæk, og jeg lå der-oppe i et års tid. I virkeligheden husker jeg det meste af det som ok, men det, der nok fortsat står klarest for mig efter de mange år, er savnet af mine forældre,” fortæller Peter Michelsen. Han husker også, hvordan børnene fik et farvet bånd hængt om halsen, når de blev indlagt. Farven på båndet indikerede, hvor syge de var, og efterhånden som de gjorde fremskridt, fik de en ny farve bånd.

”Der var en gang, hvor min udvikling var stagneret, og jeg havde fået en farve, der betød, at jeg ikke udviklede mig. Der blev min mor vældig ked af det. I virkeligheden tror jeg måske, at farverne var ment som et forsøg på at anspore os børn til at træne og blive bedre,” fortæller Peter Michelsen.

Ud over at dele minder og oplevelser med hinanden, fortalte Lone Kuhlman fra Hornbæk om stedets historie, ligesom de fremmødte havde mulighed for at genopleve det sted, de tilbragte en del af deres barndom.

AF Mogens Folkmann Andersen, pressemedarbejder, PTU

10

LIVTAG #3 – 2014

Kørestolsproducenten Permobil Danmark, Teknologisk Institut og Instituttet for Fremtidsforskning kommer hver med deres bud på, hvad den teknologiske udvikling vil betyde for folk, der har mistet før-ligheden. Fra de konkrete opfin-delser til de mere visionære gæt.

ÅR 2050

Fremtidens kørestolAF Majken S. Eliasen, journalist

Livtag har bedt tre eksper-ter kigge i krystalkuglen og komme med et kvalificeret bud på, hvordan fremtidens kørestol år 2050 ser ud – hvis der overhovedet er tale om en stol?

11

LIVTAG #3 – 2014

Jan Backe, der er direktør i Permobil Danmark, har arbejdet med produktion og udvikling af kørestole i 30 år og har der-for allerede været vidne til en stor udvikling af el-kørestolen.

”Jeg vil gætte på, at fremtidens kørestol er et transport-middel med hjul, men teknologisk vil den være helt ander-ledes, den vil give langt flere muligheder til brugeren af el-kørestolen,” fortæller han.

”Brugeren kan komme op at stå, ligge, og den vil være forsynet med udstyr for eksempel en robotarm, der kan kompensere for brugerens manglende evne til at gøre for-skellige ting. Udgangspunktet for udviklingen er, at man skal

kunne klare sig selv, derfor får man udviklet hjælpemidler, der gør folk uafhængige.”

Færre mister førlighedenFør i tiden var en el-kørestol blot et transportmiddel, der skulle fragte folk fra A til B, og som kompenserede for brugerens manglende evne til at gå. Sådan bliver det ikke fremover.

Fremtidens kørestol er stadig en stol på hjul, men den kan meget mere end blot at transportere brugeren rundt.

KØRESTOLSPRODUCENT PERMOBIL DANMARK:

Fra transportmiddel til intelligent robot-stol

”Når man kigger ud i fremtiden, er der ingen tvivl om, at teknologien vil forandre de handicappedes verden fuldstæn-dig i forhold til, hvordan den er i dag,” siger Jan Backe.

Dels vil teknologien og den medicinske forskning med-føre, at langt færre mister førligheden. Og for dem, der gør,

bliver det en anderledes uafhængig tilvæ-relse end den, mange kørestolsbrugere har i dag.

”Jeg tror, at hvis man bliver svært han-dicappet, så vil man kunne tage et ekso-skelet på om morgenen, måske er det bare et par ben, måske er det en heldragt, som gør, at det er muligt både at bruge arme og ben. Den udvikling er relativt langt frem-me,” fortæller kørestolsproducenten.

Robotteknologien er så langt fremme, at priserne er ved at nå et niveau, hvor de kan blive udbredt til den brede befolkning.

”Der vil muligvis som standardudstyr på en kørestol sidde en robot, der kan hjælpe den bruger, som sidder i kørestolen,” siger Jan Backe.

For selvom ekso-skeletter er en realitet, mener han, at kørestolen stadig findes, bare i en anden form.

”Jeg tror stadig, at kørestolen om 25-30 år har hjul. Det er en rationel måde at blive transporteret på. Men om det er to hjul eller ét hjul eller seks hjul, det er vanskeligt at spå om.”

”Brugeren kan komme op at stå, ligge, og den vil være forsynet med udstyr for eksempel en robotarm, der kan kompensere for brugerens manglende evne til at gøre forskellige ting. Udgangspunktet for udviklingen er, at man skal kunne klare sig selv, derfor får man udviklet hjælpemidler, der gør folk uafhængige.”

EKSOSKELET

12

LIVTAG #3 – 2014

I 2050 er kørestolene anderledes intelligente og er med til at gøre brugerne uafhængige af andres hjælp. Det er forudsigel-sen fra Center for Robotteknologi på Teknologisk Institut, hvor Jakob Iversen arbejder som seniorkonsulent.

”Kørestolen i 2050 er langt mere integreret med sine omgivelser, end man ser ved kørestole i dag. Den vejer væsentligt mindre, højst 1/3 af den vægt, en kørestol vejer i dag. Den har betydelig større batterikapacitet, og den har en længere rækkevidde,” for-tæller han.

”På den elektroniske side er den intelligent, så den kan hjælpe brugeren rundt, den kan kom-munikere med omgivelser såsom døre, vinduer, og varmean-læg. Den kan åbne, lukke og låse dørene.”

Op at ståI dag kan man på varme sommerdage i Danmarks storbyer se turister køre rundt på Segways: opretstående, en-perso-ners køretøjer. Oprindeligt blev Segway’en opfundet som en kørestol, men på det tidspunkt var balancen endnu ikke god nok til, at den kunne blive brugt af gangbesværede, men det vil den være i fremtiden.

”Man vil operere i flere planer, så der også er mulighed for at komme op og stå. Det vil nok ligne en Segway eller bygge på en Segway,” forklarer Jakob Iversen.

”De har den enorme fordel, at de er på to hjul, de er smallere og hurtigere og mere terrængående end kørestole i

dag. Kørestolene vil også være udstyret med robotarme, så man kan række ud efter ting og bære ting.”

Fremtidens kørestole vil også være integrerede med bru-gerens motoriske funktioner.

”I dag kan man godt øjenstyre en kørestol eller styre den med hjerneimpulser – tankens kraft – det vil helt sikkert være den almindelige måde at gøre det på i 2050,” mener seniorkonsulenten.

Unik udformningI dag findes der fem-ti forskellige kørestolstyper at vælge imellem, men i fremtiden bliver kørestolen din helt unikke stol.

”Kørestolene bliver mere individuelle, de bliver customi-zed til brugeren. Stolen kommer til at tage udgangspunkt i dine behov og den person, du er,” fortæller Jakob Iversen.

Og det er kun, hvis du overhovedet får brug for en køre-stol.

”Der er en stor gruppe af de mennesker, der i dag bruger kørestol, der om 30 år slet ikke bruger kørestol mere, fordi de vil bruge ekso-skeletter i stedet for. Det er robotskeletter, man tager uden på kroppen, og som kompenserer for ens manglende styring af muskler.”

Jakob Iversen vurderer, at det i særdeleshed gælder for trafik- og ulykkesskadede.

”Man bliver i højere grad selvhjulpen, det er allerede me-get udbredt i USA og Canada. Trenden er i gang: det man kan selv, skal man selv.”

TEKNOLOGISK INSTITUT:

Menneske og teknologi smelter sammen

Fremtidens kørestol er integreret med sin bruger. Den kan både åbne, låse og lukke døre og har ekstra arme, hvis du har brug for det.

Kørestolen i 2050 er langt mere integreret med sine omgivelser, end man ser ved kørestole i dag. Den vejer væsentligt mindre, højst 1/3 af den vægt, en kørestol vejer i dag.

CUSTOMIZED KØRESTOLE

HJERNEIMPULSER

13

LIVTAG #3 – 2014

Kunstige øjne, klonede organer og kunstige lemmer. Det lyder som en science fiction-roman, men ifølge Klaus Æ. Mo-gensen fra Instituttet for Fremtidsforskning er det allerede realiteter. De skal bare videreudvikles, finpudses for bør-nesygdomme og finde et fornuftigt prisleje, så de kan blive udbredt til den brede befolkning.

”Perspektiverne er spændende: Det vil give leveglæde til brugerne, og det gavner samfundsøkonomien,” siger Klaus Æ. Mogensen om fremtidens supermennesker.

Ekso og intelligensTeknologien findes allerede, ekso-skeletter og intelligente proteser er opfundet. I fremtiden er de mere udbredte.

”Det første, man kan sige om fremtidens kørestol er, at den ikke vil ligne en kørestol. For folk der bare midlertidigt har brug for en kørestol, kan det godt være, det minder om det, men allerede i dag har man prototyper på ting, som fy-sisk handicappede kan bruge, hvor de kan gå i stedet for at sidde i en kørestol,” fortæller Klaus Æ. Mogensen.

”Det er det, man kalder et ekso-skelet, der bliver spændt uden på benene, som har energi, så man både kan holde ba-lancen og gå. I dag er de store og tunge og meget dyre, men hvis man tænker 30 år ud i fremtiden, så vil man have nogle meget lette nogen.”

I dag bliver de styret via knapper, men i fremtiden vil de blive styret af nerveimpulser – tankens kraft.

”Der findes allerede hele protese-arme til folk, der har mistet armene, som bliver styret ved nerveimpulser, så hvis

vi tænker den teknologi frem og kobler den til ekso-skelet-ter, så vil det blive udbredt i løbet af 10-15 år, hvor det også vil blive billigere. ”

Et nyt legemeDet er også en mulighed, at man i fremtiden ikke blot har smidt kørestolen, men at ekso-skeletter og intelligente pro-teser også allerede vil være på vej til at blive udskiftet med næste skridt.

”Man forestil-ler sig, at man kan klone organer og måske også muskelmasse og arme fra stamcel-ler. Om skelettet bliver klonet, eller om man 3D-printer et skelet, som man så vokser en klonet arm udenpå, er også en mulighed,” vurderer fremtidsforske-ren.

Folk, der har mistet førligheden, vil simpelthen få nye lemmer, nye organer eller måske et nyt skelet.

”Vi taler om at lade 3D-printere printe organiske lemmer, og de kunstige organer er bedre på nogle punkter. Stærkere og mere holdbare end naturlige organer og lemmer. Det kan man godt forestille sig i 2050.”

INSTITUTTET FOR FREMTIDSFORSKNING:

Kørestolsbrugere bliver fremtidens supermennesker

Kørestolsbrugere, som vi kender dem i dag, er snart en saga blot. I fremtiden vil helt- og delvis lammede i stedet for bruge ekso-skeletter og intelligente proteser, hvis de da ikke ligefrem får klonet nye lemmer.

”Det første, man kan sige om fremtidens kørestol er, at den ikke vil ligne en kørestol.”

STYRET VIA

TANKENS KRAFT

KLONEORGANER

BLIV PARTNER MED PTU– og bidrag til livskvaliteten for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom.

Som PTU Partner støtter din virksomhed PTU's arbejde for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Samtidig får din virksomhed en række fordele. Du kan vælge mellem to forskellige partnerskaber: toppartner og erhvervspartner. Læs mere om de to partnerskaber på www.ptu.dk/partner

TOPPARTNER– 18.000 kr. pr. år ex. moms– Logo, tekst og link på www.ptu.dk– Logo i hvert nummer af PTU’s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år)– Et diplom– PTU’s logo må bruges i virksomhedens markedsføring– Unik mulighed for at bruge Toppartner-ikon i egne annoncer– Ekstra rabatter på annoncer i PTU’s magasin Livtag– PTU’s magasin Livtag

ERHVERVSPARTNER– 10.000 kr. pr. år ex. moms– Logo, tekst og link på www.ptu.dk– Logo i hvert nummer af PTU’s magasin Livtag

(udkommer 6 gange pr. år)– Et diplom– PTU’s magasin Livtag

Handicapservice ApS

P.P.

toppartnere

erhvervspartnere

moderne kvalitets cykelhjelme til virksomheder og organisationer

www.urbanwinner.dk

14

LIVTAG #3 – 2014

Sådan bliver du ptu–partnerKontakt Conny Pallesen fra Rosendahls Mediaservice på 7610 1143 eller via e-mail [email protected] – også hvis du har spørgsmål!

LIVTAG #3 – 2014

15

Folketinget vedtog den 6. februar i år at afskaffe den of-fentlige rejsesygeforsikring – det gule kort. I stedet er danske rejsende dækket af det fælles blå EU-kort, som stiller de rejsende lige med borgerne i det EU-land, de rejser til. Det betyder, at du skal gøre op med dig selv, hvordan du ønsker at være dækket på en rejse. Det blå kort dækker nemlig an-derledes på en række områder – bl.a. har man ikke adgang til hjælp via en alarmcentral eller til behandling på privatkli-nik/hospital.

Hvad betyder ændringen?Fra 1. august 2014 kan du ikke længere bruge det gule sund-hedskort som rejseforsikring. I stedet skal du benytte det blå EU-sygesikringskort eller en privat rejseforsikring.

Hvornår er jeg dækket af det blå EU-kort?EU-sygesikringen dækker ved midlertidige ophold (dvs. op til 1 år) i EU og EØS-landene – det vil sige EU-landene samt Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. Rejser du uden for disse lande, bør du i stedet tegne en privat forsikring, der som minimum dækker behandling af sygdom og også gerne hjemtransport i forbindelse med sygdom.

Hvad dækker det blå kort?EU-sygesikringskortet dækker udgifter til nødvendig læge- og sygehusbehandling, medicin m.m. under et ophold i et EU-land, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz. Syge-sikringskortet dækker både akut sygdom/tilskadekomst og såkaldt 'behovsbestemt sygehjælp'. Det dækker altså også nødvendig behandling, hvis du fx har en kronisk sygdom, også selvom du ved, du kan få behov for behandling. Det er lægen, der afgør, hvilken behandling der er nødvendig under

Nyt rejsesygesikringskortFRA 1. AUGUST I ÅR ERSTATTES DET GULE KORT AF DET BLÅ

opholdet. Det afhænger bl.a. af, hvor længe du skal opholde dig i landet, og hvilken behandling der er tale om. EU-sygesikringen dækker kun, hvis behandleren er tilknyt-tet den offentlige sygesikring i det land, du opholder dig i. EU-sygesikringen dækker altså normalt ikke behandling på private hospitaler eller klinikker.

EU-sygesikringskortet viser, at du har ret til de samme ydelser og på de samme vilkår som borgerne i det land, du opholder dig i. Du kan derfor komme til at betale en del af behandlingen selv, hvis det gælder for sikrede i det pågæl-dende land.

Bliver det dyrere for kronikere?Ifølge Forsikring & Pension sidestilles personer med handi-cap fuldstændig forsikringsmæssigt med personer uden et handicap, når de ønsker at tegne en privat rejseforsikring. Det er ikke dyrere for kronisk syge at tegne forsikring. De fleste forsikringsselskaber stiller krav om, at kronisk syge skal have foretaget en forhåndsvurdering inden afrejse. Der er tale om individuelle lægelige vurderinger, men forsikrings-betingelserne regulerer i dag, hvordan kronisk syge er dæk-ket. Typisk vil de være undtaget dækning for udgifter, som relaterer sig til den kroniske sygdom, hvis det med rimelig-hed kan forventes, at sygdommen vil medføre et behand-lingsbehov under rejsen.

Hvordan får jeg det blå kort?Du skal bestille det blå EU-sygesikringskort digitalt på www.borger.dk. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunens borgerservice eller på biblioteket. Det tager 2-3 uger fra du har bestilt kortet på borger.dk, til du modtager det.

AF Kira S. Orloff, journalist, PTU

1616

LIVTAG #3 – 2014

Der er brug for at tænke an-derledes, når det drejer sig om whiplash. Det mener Marianne Sandberg, der netop har stiftet en organisation, som skal støtte forskning og dele viden inden for whiplash og hjernerystelse.

17

De seneste to år har Marianne Sand-berg arbejdet på at indsamle doku-mentation for en hypotese om, at whiplash er et neurobiologisk syndrom, som bliver selvforstærkende, hvis det ikke stoppes i tide. Selvom det er kom-plekst, mener hun, at whiplash allerede om 5 år vil kunne diagnosticeres og behandles med nye metoder.

”Der er stor brug for, at vi spoler tilbage og tænker anderledes på det her område. Vi må arbejde ud fra en ny hypotese, som naturligvis tager udgangspunkt i den eksisterende viden om en ekstrem overfølsomhed i cen-tralnervesystemet. Så må vi se mod øst og vest på udenlandsk forskning – og ikke mindst arbejde på tværs af fag-grupper. Der er lavet masser af forsøg rundt omkring i verden – det er bare om at samle puslespillet – se det store sammenhængende billede. Jeg har nu studeret hen ved tusinde forsknings-arbejder og har samtidig fra sidelin-jen fulgt grupper af patienter i nye behandlinger på pilotplan. Jeg mener, at

jeg har en sammenhængende hypotese baseret på forskningsartikler inden for både lægevidenskab, neurobiologi og biokemi. Det hænger sammen og giver også mening rent terapeutisk. Det er overaskende og virker revolutionerende. Men det var det jo også dengang, Columbus sagde, at jorden er rund,” smiler Marianne Sandberg.

Ændringer i hjerne og rygsøjleområdetAndre steder i verden har for-skere gennemført whiplashforsøg på rotter. Fra den dag, der sker et sammenstød, kan man måle nogle biokemiske ændringer i rottens hjerne. Det er Marianne Sandbergs hypotese, at det er øjeblikkelige neuro-biologiske ændringer, som er kilden til en lavine af fysisk sygdom, som til tider kan involvere organerne eller give

LIVTAG #3 – 2014

psykiske følger. Marianne Sandberg er ikke blot interesseret i sygdomsmeka-nismerne lige efter et whiplash. Hun har også søgt en forklaring på de utallige følgesygdomme, som whiplashpatien-ter får, de såkaldte whiplash associated disorders (WAD).

”Når man studerer biokemien, ser man på hvilke stoffer i kroppen, der omdan-nes til andre stoffer. Når man studerer neurobiologien, ser man for eksempel på, hvad der sker på cellernes overfla-der, i hjerne og centralnervesystemet,” siger Marianne Sandberg og fortæller

WHIPLASHer et neurobiologisk syndrom, der lander mellem mange stole

”Vi må arbejde ud fra en ny hypotese, som naturligvis tager udgangspunkt i den eksisterende viden om enekstrem overfølsomhed i central-nervesystemet.”

AF Kira S. Orloff, journalist— FOTO Colourbox og PTU

1818

at forskerne typisk bruger rotter og studerer cellerne, efter de har ladet livet.

”Jeg er enig med de forskere, der mener, at hjernecellerne ændrer deres forbrænding efter et stød på hove-det. Hele cellestofskiftet ændres, og det kan igen hænge sammen med kronisk træthed, ” mener Marianne Sandberg.

I de internationale lægevidenskabelige forsk-ningstidsskrifter dukker hele tiden nye sammen-hænge op, som vil kunne forklare de mange følge-sygdomme.

For at kunne dokumentere en ny hypotese nemlig at tingene hænger sammen på en anden måde, skal man som forsker selvfølgelig kunne vise det ved at måle direkte på mennesker.

”Det kræver et stort tværfag-ligt samarbejde,” fortæller Marianne

Sandberg, der er uddannet civilingeniør i bioteknologi, herunder biokemi – og har arbejdet næsten hele sit liv i medi-cinal- og health care branchen.

Nye målemetoder kan betyde en ny sikker diagnoseDer er over alt i verden brug for en sik-ker og målbar whiplashdiagnose. Det vil kunne tage presset af de mange uhel-dige patienter, der kæmper en kamp

med systemet i årevis for overhovedet at få anerkendt, at de har en fysisk sygdom.

”I fremtiden bør diagnosen whiplash kunne stilles på baggrund af et par laboratorieprøver, som lægerne kan ind-sende og måske en fMRI scanning,” siger Marianne Sandberg. Her kommer biokemikerne ind, for det er dem, der udvikler laboratorietests, som kan anvendes af lægerne til at stille diagnoser.

”Kun med eksakt måling af eksempelvis molekyler (biomarkører) kan lægen sige, at der er

noget fysisk galt med kroppen,” fort-sætter hun.

”Problemet i dag er, at whiplash-patienter ofte evalueres ud fra deres velbefindende. Uanset hvor godt og standardiseret et spørgeskema måtte være, kan svarene fortolkes, så patien-

LIVTAG #3 – 2014

PÅ VEJ MOD ORGANISATIONENWORLD WHIPCONMarianne Sandberg illustrerer udfordringerne i sit projekt på denne måde

= gennemført

Problemet i dag er, at whiplash-patienter ofte evalueres ud fra deres velbefindende. Uanset hvor godt og standardiseret et spørgeskema måtte være, kan svarene fortolkes, så patienten let får en psyko-somatisk diagnose, for psyken berøres ofte også ved whiplash.

– Gennemgang af forskningslitteratur – Udarbejdelse af ny hypotese

– Skabe alliancer med læger ()

– Stifte organisation – Business Strategi – Skaffe kapital

Seneste status på projektetDen stiftende generalforsamling for ”Komiteen World WHIPCON” er afholdt, og eksistensen er nu en realitet med tildelingen af cvr nr 35722033.

Projektet kan følges på bloggen whipcon.dk – og der kan også do-neres penge via www.whipcon.dk. Er der 100 mennesker, der donerer 50 kroner her i starten, kan det blive fradragsberettiget.

Har du grafiske eller journalistiske evner, og vil du yde en frivillig indsats for at hjælpe projektet fremad, så send en mail til [email protected], der formidler kontakt til Marianne Sandberg.

ten let får en psyko-somatisk diag-nose, for psyken berøres ofte også ved whiplash. Man mangler simpelthen ek-sakte fysiske målinger. De basale tests, der i dag anvendes af neurologer, er heller ikke nok til at afsløre en neurolo-gisk ændring efter et whiplash. Derfor kan nye halvpsykiatriske diagnoser vinde indtog i Danmark,” siger Mari-anne Sandberg, der har en ambition om at få gang i mere whiplashforskning med biomarkører herhjemme.

”Politikerne må meget gerne komme med konkret finansiel støtte til whiplashforskning med biomarkører frem for at bruge penge på f.eks. ende-løs sagsbehandling og sygedagpenge. Det vil der være god samfundsøkonomi i,” siger Marianne Sandberg.

Penge og nytænkende samarbejdspartner ønskesMarianne Sandberg har gennem de seneste år knoklet for at finde forsk-ningsartikler. Nu skal der skaffes penge til at finansiere sammenskrivningen af

hypotesen til et forskningstidsskrift, og hun har mange ringbind med forsk-ningsartikler stående i sin stue.

”Når man ikke har en stor orga-nisation bag sig, som jeg havde i mit tidligere job på Novo Nordisk, så er der nu to hovedudfordringer ved projektet: penge og alliancer,” fortæller Marianne Sandberg, der deler sin opfattelse med en gruppe danske læger. Hun arbej-der ligeledes på at skabe en alliance med en internationalt anerkendt læge, som ligeledes kunne give adgang til en organisation, der kan løse de mange opgaver. Og der er lys forude.

”Efter et vellykket første møde med en lægelig professor håber jeg meget på en alliance. I første omgang kunne det blive en alliance om viden-deling på en ny blok, ” siger Marianne Sandberg og krydser fingre i al ydmyg-hed.

”Det har været en lang proces at være den ”enlige biokemiker,” ” siger hun.

DonationerFor at indsamle penge til arbejdet, har Marianne Sandberg etableret en dansk forening med hjemmesiden whipcon.dk.

”Mit håb er, at pårørende til whi-plashramte vil donere lidt til den nytænkende forskning. Mange bække små kan gøre det her i starten,” siger Marianne Sandberg.

PTU har støttet Marianne Sand-berg med et beløb på 20.000 kr., men derudover har hun kun søgt enkelte legater. For som hun siger ”Lægelig alliance først, så skal de store forsk-ningslegater nok komme.”

”Jeg skal mindst skaffe 300.000 kr. for at bringe projektet videre,” siger Marianne Sandberg, der dog får brug for endnu flere penge, hvis tankerne om et forskningsprojekt skal realiseres. Men Marianne Sandberg lader sig ikke slå ud af udfordring er, for hun er virke-lig opsat på, at det arbejde, hun indtil nu har lagt i projektet, skal komme andre til gode.

19

LIVTAG #3 – 2014

40-årige Hassan er, på trods af den polio, der har gjort ham delvis han-dicappet, i fuld gang med at udleve sin drøm: En økologisk oase med plads til ro og forskelligheder.

LIVTAG #3 – 2014

HASSANS PARADIS− en succeshistorie fra ørkenen

21

LIVTAG #3 – 2014

Det første, man lægger mærke til, når man stiger af mini-bussen ved den lille lagune ti km uden for byen El Quseir, er stilheden. Det næste er manden, der kommer dig i møde. En smuk mand. Med en meget skæv gang.

Han er vant til, at folk kigger. ”Jeg har polio,” siger han bare og smiler. Det gør han

meget. Smiler. Han er 40 år og kalder sig selv for et lykkeligt menneske. Han hedder Hassan El Assy, og det er ham, der ejer lagunen.

Han serverer et glas mynte-te og begynder at fortælle sin historie. Fordi jeg har spurgt, om han ville.

Hassan er født i ørkenen og hører til den beduin-stamme, der hedder Ababda.

Han vokser op i en tryg familie, men under trange kår. Som 12-årig får han pludselig høj feber og er syg i flere må-neder. Det bliver tydeligt, at han er ramt af en polio-virus, da hans ene ben bliver slapt og ikke længere vokser.

Et år senere har familien samlet midler, så Hassans søster tager ham med til El Quseir, hvor han kommer i medicinsk behandling. Men selv om medicinen har stor effekt, får den ikke hans ben til at vokse igen.

”Jeg var ked af det og følte mig grim og ville helst bare være for mig selv. Men min søster insisterede på, at jeg skulle gå i skole, og det er en stor gave, hun har givet mig. Jeg blev mødt med stor varme og omsorg fra både lærerne og de andre elever. Det hjalp mig igennem nogle svære år.”

Mens vi nipper til vores te, kommer to italienske piger forbi, og Hassan slår på et splitsekund over i italiensk. Et af seks sprog, han taler – de fleste selvlært. Fordi han kan lide at tale med mennesker.

”Man får en meget dybere dialog, når man møder folk på deres eget sprog. Og jeg har heldigvis sprogøre,” siger han.

Et vigtigt vendepunktDa Hassan er 18 år, får han et ferie-job på en turistpension i Hurghada, en times kørsel nord for El Quseir. Bl.a. for at tjene penge til sin medicin. Jobbet bliver på flere måder et vende-punkt.

”Jeg gør rent og går til hånde så godt, jeg kan. Og jeg nyder mødet med alle de forskellige mennesker fra hele verden.”

I fire år rejser han mellem Hurghada og El Quseir, når der er skoleferie, og da han slutter sin skolegang, får han arbejde på fuld tid på pensionen.

Her lærer han et tysk ægtepar at kende, som får af-gørende betydning for det liv, Hassan lever i dag.

Polio i EgyptenMan kan spore polio-virus helt tilbage til de gamle egyptere. Egypten blev erklæret poliofri i 2005, men i december 2012 blev der fundet polio-virus i Cairos kloakker. Derfor brugte de egyptiske myndigheder de første måneder i 2013 på et omfattende vaccinations-program for mellem 3 og 5 millioner børn.

AF Bibi Kirkegaard— FOTO Bibi Kirkegaard

22

LIVTAG #3 – 2014

Ægteparret havde selv haft en søn med polio, som de havde mistet, og de ville gerne hjælpe Hassan. De første gange, de overnatter på pensionen, giver de ham mad og lidt penge. I 1990 tilbyder de at betale for, at Hassan får en hofte-operation i Cairo.

Det var en glad og forventningsfuld Hassan, der drog til Cairo. Og en skuffet og mærket mand, der vendte hjem. Operationen var gået alt andet end godt. Skævheden i hoften var blevet endnu værre, og han fik mange daglige smerter.

”Jeg røg ind i en stor depression, men igen stod ægtepar-ret klar til at hjælpe mig. De inviterede mig med til Tyskland, hvor man på det tidspunkt var ret langt fremme, med orto-pædkirurgi.”

Hassan får igen et håb om at blive ”rettet lidt ud” og blive nogle af sine smerter kvit. Og bliver igen skuffet. I Berlin siger lægen til ham, at det eneste, de kan gøre, er at lave nogle særlige indlæg, som kan aflaste hans krop. Lige der, går det op for Hassan, at han må lære at leve med den krop, han har.

Det tyske ægtepar åbner deres hjem for ham og med bevidstheden om

stor arbejdsløshed i Egypten, siger han ja tak til at flytte ind hos dem i Berlin.

Han får arbejde hos en grønthandler på deltid og bruger resten af tiden på at lære tysk.

”Jeg tror på skæbnen. At der var en mening med, at jeg

”Jeg tror på skæbnen. At der var en mening med, at jeg skulle møde mine tyske ”forældre”. Jeg tror, jeg skulle lære, at jeg på trods af min sygdom har muligheder i livet.”

23

LIVTAG #3 – 2014

skulle møde mine tyske ”forældre”. Jeg tror, jeg skulle lære, at jeg på trods af min sygdom har muligheder i livet. At fordi én ting ikke lykkedes, er det ikke det samme som, at livet vil ende. Tiden i Tyskland gjorde mig mere afklaret.”

Mit helt eget stedEfter seks år kommer længslen efter at vende hjem til Egyp-ten.

”Jeg havde fået en drøm om at skabe mit eget sted, hvor turister og andre kunne komme og finde ro og slappe af.”I Tyskland havde Hassan sparet 60.000 euro sammen, og de skulle nu investeres i noget land.

”Jeg har i mange år mediteret meget for at slappe af i min krop og mindske smerter, og en aften, jeg sad og medite-rede, oplevede jeg en helt speciel ro i kroppen. Næste dag kørte jeg en tur med min søsters nabo, og da vi stoppede op her, og jeg svømmede en tur i den lille lagune, var det præcis den samme ro, jeg følte. Jeg vidste med det samme, at det skulle være her.”

I 2000 køber Hassan 3.500m2 land og strand fordelt på hver side af en gennemgående vej. ”Jeg byggede de stråhytter, der stadig står her, men ellers var her ingenting. En olielampe, stearinlys, en bålplads og havet. Men jeg var lykkelig.”

Et års tid senere kommer en kvinde forbi i bil ude på vejen. Hun er fra Danmark og på ferie sammen med sin mand. De er taget til Egypten for at finde ro fra et stresset liv i København, men er blevet indlogeret på et larmende turisthotel.”Jeg bød hende på kaffe og tilbød dem, at de kunne komme herud i stedet. Så de boede nogle dage i en af strandhyt-terne. Det var dejligt med selskab efter næsten et år alene.”

Danske unge på overlevelsesturDagen før, de rejser videre, siger kvinden, at hun har kontakt til en ungdomsinstitution hjemme i Danmark, og hun har fået den idé, at det vil være godt for de unge at komme langt væk fra hverdagen.

Den udfordring siger Hassan ja til, og en dag i 2002 står

Hassan vil helst fotograferes siddende. Ikke fordi han er flov over sin krop, men bare en lille smule forfængelig.

Hassan får ofte besøg hjemme fra beduinlejeren. En kameltur på et par timer. Selv foretrækker han sin bil.

24

LIVTAG #3 – 2014

han med 15 unge, danske piger og drenge, der er alt andet end begejstrede for at skulle tilbringe ti dage ude i ingenting uden nogen form for moderne faciliteter.

”De var meget stressede de første dage og ville bare hjem hurtigst muligt. Men da de accepterede, at de skulle være her, opnåede de at blive overvældet af stjernehim-len og fascineret af havets hemmeligheder. Vi lavede brød over bål, og jeg lærte dem at lave mad, som beduiner gør. Vi snakkede om de ting, de kæmpede med derhjemme, og jeg er sikker på, det var nogle forandrede unge mennesker, der rejste tilbage til Danmark. Jeg var lykkelig for at have givet dem en oplevelse. Og for at have tjent lidt penge til at arbejde videre på mit projekt. Jeg købte bl.a. en generator, så jeg kunne lave et rigtigt bad.”

Derefter gik mange af dagene med at samle sten til at bygge nogle små gæstehuse og lave en lille strand-café. I dag har Hassan plads til 22 gæster i sine huse. Og der er både køkken, bad og rigtige toiletter.

”Det er jeg ret stolt af. Også selvom folk, der kørte forbi

ude på vejen, har rystet på hovedet og tænkt: Hvad laver den skøre mand? Jeg har hele tiden vidst, hvad jeg ville. Skabe en økologisk oase, hvor jeg bruger naturens egne ressourcer, så vidt det er muligt. Jeg bruger de materialer, der er, spiser fiskene fra havet og dyrker grøntsager. Og så er jeg ved at spare op til at få installeret solceller.”

Fra mund til mundAt stedet hele tiden tager form, skyldes gode venner og ven-lige turister, der har hjulpet på hver deres måde.

”F.eks. havde jeg besøg af nogle hollændere engang, som lavede et website til mig. Det trænger til at blive opdateret, men det giver alligevel noget eksponering.”

Engang kom der en fransk pige sammen med nogle venner, og jeg lavede en tur for dem ud i ørkenen. Bagef-ter fortalte hun mig, at hun arbejde på den franske Loneley Planet. Så siden 2005 har Rocky Valley været anbefalet i den store rejseguide, så flere og flere finder frem til mig, fordi de har hørt om mit sted.

De små stråhytter var det første, Has-san byggede, da han havde fået skødet på sit eget stykke land. Hassan har plads til 22 overnattende i sine gæste-huse og desuden seks sovepladser i strandhytterne.

25

LIVTAG #3 – 2014

ROCKY VALLEY ECO LODGE Ud over at guide turister i at snorkle og dykke, laver Hassan El Assy ture rundt i Egypten på bestilling. Turene tilrettelægges i samarbejde med de enkelte hold, men det kan f.eks. være en uges dykkerferie, tre dage i ørkenen med meditation eller en an-derledes kultur-tur. Hassan taler, ud over arabisk, engelsk, tysk, fransk, italiensk og hollandsk.

Læs mere på www.rockyvalleydiverscamp.com

”Fra mund til mund,” siger han pludselig. På dansk. Han sagde jo, han havde sprogøre...

Det seneste år har han også haft et samarbejde med Flamenco Beach & Resort fem km derfra. Hotellets gæster kan blive kørt ud til Rocky Valley for at snorkle eller lære at dykke og slappe af. Så tjener han lidt penge.”Nogle vil nok mene, at her er for primitivt, når de nu har be-talt for en 4-stjernet charterferie med underholdning, og det er også ok. Dem, der kommer herud og kommer igen næste dag, kommer her jo af de rigtige grunde.”

Hassan har stadig mange drømme for sit sted, men han vil helst udvikle det i et tempo, hvor han selv kan følge med.

”Jeg har tjent pengene, før jeg har brugt dem. Det kan jeg godt lide, og jeg kan komme langt for få penge. Lave guld ud af sand, plejer jeg at sige. Jeg tænker somme tider, at det ville være rart med en investor, så jeg ikke hele tiden skal tænke på pengene. Men det vil være svært at give afkald på, at stedet er mit helt eget.”

Det normale unormale”Stedet her gør mig stærkere. Da jeg valgte at slå mig ned her for 13 år siden, fandt jeg en ro, som har gjort, at det ikke er polioen, der fylder i min hverdag mere. Jeg glemmer det. Jeg tilbringer meget tid i havet, for der kan jeg alt.”

”Derfor laver jeg også af og til workshops for folk med fysiske handicap, f.eks. polio. Og også for mongoler. Her kan de være lidt i fred uden at blive stirret på og betragtet som anderledes og misfostre. Her oplever de, at når de er i vandet, så er de ikke handicappede, så er de som alle andre. Så er de ikke unormale.

Det vil jeg gerne lave meget mere af. Bygge nogle bun-galows her på stranden, så de kan overnatte herude. Så flere handicappede kan få oplevelsen af at finde en ro. Der er ikke er så mange tilbud til dem her i Egypten. Og det handler ikke så meget om penge, som om at give handicappede en oplevelse af lykke.

Fordi jeg selv har været så heldig i livet.”

Løsningsord:

Navn:

Gade:

Postnr.:

By:

26

VINDEREVi trækker lod blandt de krydsords-løsere, der har sendt den rigtige løsning ind. Vinderne blev:1. Lisbeth Abrahamsen2. Kirsten Bach3. Gurli Bau

PRÆMIERNE ER:1. præmie PTU's cd 'Afspænding og

mindfulness' samt et PTU ind-købsnet

2. præmie en PTU T-shirt3. præmie et PTU indkøbsnet

Angiv størrelsen på T-shirt ved at understrege: S • M • L • XL • XXL

O OPGAVESIDEN // LIVTAG #3 – 2014

Indsend nedenstående

kupon eller send løsningen til [email protected]

Beskyt dine ejendeleunder flyrejsen med Airshells

LEJES FRA DANSKE LUFTHAVNE TIL

KUN 189 DKR FOR 1. UGE, OG 65 DKR PR. EFTERFØLGENDE UGE

www.airshells.com

189kr.FOR EN UGE




www.airshells.com

189kr.FOR EN UGE




www.airshells.com

189kr.FOR EN UGE




www.airshells.com

189kr.FOR EN UGE




www.airshells.com

189kr.FOR EN UGE




www.airshells.com

189kr.FOR EN UGE

Den robuste taske til kørestol og rollator kan foldes sammen så den fylder så lidt som muligt.

LØSNINGEN INDSENDES SENEST DEN 4. AUGUST 2014:

MEDLEMSMAGASINET LIVTAG, FJELDHAMMERVEJ 8, 2610 RØDOVRE ELLER PÅ MAIL: [email protected]

2727

7 4 1 6 9 21 5 2 3

3 41 7 4 2 6

9 6 87 4 1 9

3 2 1 7 5 85 1

1 3 8 7

7 4 1 6 9 21 5 2 3

3 41 7 4 2 6

9 6 87 4 1 9

3 2 1 7 5 85 1

1 3 8 7

9 5 1 75 8

4 8 7 65 4 1

1 2 64 9

6 2 8 9 13

2 6

9 5 1 75 8

4 8 7 65 4 1

1 2 64 9

6 2 8 9 13

2 6

MAGIPRIS-

NEDSÆT-TELSE

HELTE-DIGT

DET VIL SIGE FLÆSKET AM. STAT MISHAGS-

YTRING KORT PATTE-DYRENE

-? DE PARADE NABOER DREVET JORD-

STYKKE MØDT

BEGI-VENHED

FIKSPARKET

BRUCE WILLIS

SLID

SKÆNDE

EN-MANDS-MUSIK

1 VATTET

HEDDET SIG

SILDE

KRAMPE-TRÆK-NINGER

LADNING

FÅ NYS OM

TYRKISK RET

2 DIGTE

BONDSK

3 HANDLING

UDRÅB

MO-MENTET

PRAKTISKALMENE

FOR-TÆRET

MÅLERE

VELDRE-JET

4 TAPPEDE

ENG. FODBOLD-STJERNE

KILDE

TÆPPE

SLUKKET5 SKRÆPPE

TIL-SKYNDE

GIVE MEN

GOLF-SLAG

FOR-BINDER

MÅLFORMAND

VIRK-SOMHED

ARABISK LAND

DYR

6 ELEN-DIGHED

SKINNE

INVENTAR7 TRUSSEN

FYRSTE

BEMÆRK-NING

LUSKEDE

HÅR-MIDDEL

BYRDEN

AN-SEELSE

LYS-BILLEDE

BENZIN-UDTRYK

IN-SPICERET

HÅNE

AFTENS-MADEN

HOLDE TÆT

8

BINDE-ORD

FORDEL-AGTIGE

DRENGE-NAVN

ORGAN

TÆNDT

HVÆSSE IRLAND MUNDT-LIGE

9

EL-KEDLER

AFRI-KANER

LIVTAG #3 – 2014

28

Er det nogle gange en kamp at komme igen-nem et måltid uden at kløjes i maden, så læs med her og bliv klogere på, hvad du kan gøre for at afhjælpe fejlsynkning.

LIVTAG #3 – 2014

AF Kira S. Orloff, journalist, PTU— FOTO PTU

Spis uden at få maden galt i halsen

Når vi spiser og synker en mundfuld mad, bruger vi 28 muskler og 7 hjernenerver, og hvis blot en af disse ikke fungerer optimalt, kan vi få problemer med at synke maden. Ergoterapeut i PTU, Nina Palmer Larsen, oplever jævnligt patienter, der er generet af ikke at kunne nyde maden uden at være ved at få den galt i halsen.

”Det kan være poliopatienter, der har haft lammelser omkring svælget, og som måske har døjet med problemet hele deres liv. Det kan også være, de først oplever problemer med fejlsynkning som et postpoliosymptom. Uanset hvad er det enormt generende og kan hæmme patienterne socialt, fordi de ikke har lyst til at spise blandt andre mennesker,” siger Nina Palmer Larsen.

Hvad kan jeg gøre?Heldigvis er der forskellige ting, man kan gøre for at afhjæl-pe problemet, fortæller Nina Palmer Larsen.

”Du skal tænke over, hvordan du sidder, når du spiser.

Sørg for at have en kort hals og en lang nakke, det skaber de bedste betingelser for at synke maden,” siger hun.

Derudover er det vigtigt, at du under måltidet sidder med fødderne placeret i gulvet, armene skal støtte på bordet, maven skal ind til bordkanten, og du skal sidde let fremad-lænet.

Men fejlsynkning kan også afhjælpes ved at tilpasse kon-sistensen af maden.

”Mad med blød konsistens er lettere at synke, og lige-sådan kan man gå efter at drikke væske med en tykkere konsistens som f.eks. kakao, eller også kan man bruge et fortykningsmiddel i sine drikkevarer,” siger Nina Palmer Larsen.

Hun anbefaler derudover, at man er omhyggelig med at rense sin mund, når man har spist, så man ikke risikerer at fejlsynke rester, når måltidet er afsluttet.

Oplever du problemer med fejlsynkning, er det vigtigt, at du kontakter din egen læge.

29

LIVTAG #3 – 2014

Anna-Grethe Thøgersen

AGT

Illustrationer afJarl Egeberg

MAD & MÅDER Kogebog til dysfagi - spise og synkebesvær

MAD & MÅDER

Ny bog om dysfagi’Mad og måder’ er en ny kogebog skrevet af økonoma Anna-Grethe Thøgersen. Bogen giver en grundlæggende forståelse for de udfordringer, der er forbundet med tygge- og synkebesvær, da det er grundlaget for valg af råvarer, tilberedningsteknik og anretning af maden.

Bestil bogen ved at skrive til: [email protected]

Hvad kan være tegn på fejlsynkning?– Du har problemer med at håndtere mad, drikke

og spyt i munden– Du hoster eller rømmer dig under og efter målti-

der– Du har en rallende eller ’våd’ stemme– Du har gentagende lungebetændelser. I så fald er

det vigtigt, at du kontakter egen læge– Du savler i forbindelse med søvn- Du kan ikke synke dit eget spyt eller synker kun

få gange– Du taber dig ufrivilligt i vægt. I så fald er det

vigtigt, at du kontakter egen læge

Kontakt din læge, hvis du oplever problemer med at synke maden.

Hvordan undgår jeg fejlsynkning?– Vær opmærksom på din siddestilling: fødderne i

gulvet, armene støtter på bordet og maven ind til bordkanten

– Spis langsomt, hav god tid og rolige omgivelser– Tal ikke mens du har mad i munden– Tag små bidder og tyg grundigt– Er maden ikke kommet ned, så gentag synkebe-

vægelsen, inden du tager en ny bid.– Spis mad med blød konsistens, der er lettere at

synke (f.eks. grød)– Undgå tør mad (f.eks. ris, nødder og kerner)– Spis de største måltider, når du er mindst træt– Er du spirituspåvirket, forværrer det synkningen– Drik væske som har en tyk konsistens– Skyl munden efter hvert måltid

Har du spørgsmål?Hvis du har spørgsmål om fejlsynkning, er du vel-kommen til at kontakte PTU’s læge, Lise Kay på tlf. 3673 9000. Lise har telefontid og træffes:Tirsdag mellem kl. 10.00 - 14.00Torsdag mellem kl. 8.00 - 10.00Fredag mellem kl. 10.30 - 13.30

Du kan også skrive til Lise på [email protected]

Værd at vide er en blanding af relevante nyheder og informationer, som Livtags læsere kan drage nytte af.

Har du noget, du synes, andre bør vide, er du velkommen til at skrive til [email protected] eller ringe 3673 9004.

VÆRD AT VIDE

30

V VÆRD AT VIDE // LIVTAG #3 – 2014

Påmindelse skal få flere børn vaccineret mod polioTirsdag den 1. april 2014 blev det enstemmigt vedta-get, at sundhedsloven skal ændres, således at man kan forbedre tilslutningen til det danske børnevacci-nationsprogram.

Dette skal ske ved, at Statens Serum Institut får adgang til oplysninger i Det Danske Vaccinations-program og derved kan sende påmindelser til de forældre, hvis børn endnu mangler én eller flere af de vaccinationer, der indgår i børnevaccinationsprogram-met. Den 29. januar 2014 bragte PTU nyheden om, at ca. 1 ud af 10 danske børn og unge ikke er vaccineret mod polio.

Dette tal håber PTU reduceres i forlængelse af den nye lovændring. En undersøgelse foretaget af Statens Serums Institut viser nemlig, at en af de hyppigste grunde til, at forældre ikke har ladet deres børn vac-cinere mod polio er ren og skær forglemmelse.

Danmarks udfordringer på handicapområdetInstitut for Menneskerettigheder har udarbejdet en liste over de ti største udfordringer for Danmark set i lyset af FN’s Handicapkonvention. Udfordringerne er valgt, enten fordi de har betydning for rigtig mange mennesker med handicap, eller fordi de rammer nogle mennesker med handicap særligt hårdt.

1. Retlig beskyttelse 2. Tilgængelighed3. Fordomme 4. Psykiatri5. Selvbestemmelse 6. Politisk medbestemmelse7. Uddannelse 8. Arbejdsmarked 9. Sundhed 10. Institutionalisering

Læs mere om hvert punkt på www.menneskeret.dk/emner/handicap

31

LIVTAG #3 – 2014

Telefon 7542 3156 · [email protected]


Opbygning af handicapbil - en tillidssag.Alle bilmærker.

Opbygning af minibusser.Alle bilmærker.

Vi leverer over hele landet!
















Tag kørestolen med og oplev heden fra 6 meters højdeI april måned i år åbnede et nyt udkigstårn i Kong-enshus Mindepark i nærheden af Viborg. Fra tårnet kan du opleve den skønne hedenatur fra seks me-ters højde og en kørestol er ikke nogen forhindring. Udkigstårnet er udført som ren trækonstruktion og er forsynet med en elevator og opfylder kravene om ”Tilgængelighed for Alle."

Se mere på www.kongenshus.dk

Onsdag den 21. maj deltog Carsten Koch i en panelde-bat hos PTU, hvor emnet var den fremtidige beskæf-tigelsesindsats for mennesker med handicap. Carsten Koch er formand for regeringens beskæftigelsesud-valg, der er ved at undersøge, hvordan det fremtidige beskæftigelsessystem skal skrues sammen. Udover bedre og mere målrettet undervisning og virksom-hedsforløb, en klarere arbejdsdeling mellem a-kasser og jobcentre, så lægger Carsten Koch vægt på, at der bliver en bedre samordning mellem de forskellige instanser, der hjælper borgerne i arbejde.

Janus Tarp, næstformand for PTU var med i dagens panel og foreslog, at organisationerne får lov til at spille en større rolle, og at jobcentrene bliver bedre til at inddrage organisationerne, da de kender medlem-merne og deres behov og muligheder. Derudover var der en opfordring til, at lederne ude i virksomhederne gør op med de fordomme, der er omkring menne-sker med handicap på arbejdsmarkedet. 55 % af 355 adspurgte ledere i en ny undersøgelse siger, at det er svært at finde et job til en ansøger med handicap. Især personer med psykiske lidelser har det svært på arbejdsmarkedet.

Carsten Koch på besøg hos PTU

32

LIVTAG #3 – 2014

33

LIVTAG #3 – 2014

EN KOLD ARM

Da Kim Kühnell Petersen giver hånd i døren ind til sit parcel-hus i en lille by på Fyn, kan man ikke undgå at lægge mærke til de manglende fingre. De er blevet helt eller delvist am-puteret, fordi armen ikke længere har nogen pulsårer. Den manglende blodforsyning fik fingrene til at rådne, derfor blev de fjernet.

Kim Kühnell Petersen kørte galt i sin bil på vej til et møde i november 2008. Han stod op klokken 5 om morgenen og kunne se frem til fyraften klokken 17. Jobbet som key ac-count manager i et stort firma krævede meget. Men denne dag blev anderledes. Vejen drejede skarpt, Kim klodsede bremserne, og bilen fortsatte ud over en skrænt, hvor den landede i en muret garage. Han gik ud som et lys, og da han vågnede senere, kunne han selv komme ud af bilen og fik stoppet en bilist. Det gjorde ondt i begge arme, men på Odense Universitetshospital (OUH) mente lægerne, at det var fordi, han havde holdt så hårdt på rattet, at trykket derfra var årsagen til ømheden i armene. Så Kim tog hjem til sin kone og to drenge.

Kampen for at beholde fingreneMen smerterne i den højre arm for-svandt ikke. Efter utallige besøg hos skadestuer, læger og vagtlægen, blev Kim sidst i marts 2009 sendt på OUH med formodning om, at han havde en blodprop i armen. Kim blev samme nat opereret for en blodprop. Der gik tre

uger, så var hans arm igen kold. Denne gang var der ingen tvivl fra hans egen læge, han skulle af sted til OUH med det samme. En ung læge undersøgte Kim i to timer, men kunne ikke finde puls. Lægen valgte at sende ham hjem med hen-visning til en fingertryktest, og i næsten to måneder gik Kim og var nervøs for, hvad det betød, at der ikke var nogen puls i hans arm. I starten af juni viste fingertryktesten, at tallet i fingrespidserne var 33, hvor det normalt skal ligge på 110. Han blev sendt hjem, og først sidst i juni kom Kim ind til en læge, der valgte at hasteoperere ham.

”De henter 60 cm. vene i benet og lægger den op i ar-men. Det går fint bortset fra, at de har strammet syningerne for meget, hvilket efter 10 dage resulterer i endnu en haste-operation, da mit væv er dødt,” fortæller Kim. Nu begynder det endelig at gå fremad, men efter seks uger er den gal igen. Den nye vene har lukket sig, og lægerne forsøger alt, men uden held. På fire uger får Kim syv blodpropper i den nye vene i armen, og lægerne giver op i oktober 2009. Kim bliver udskrevet med hvide fingre og meget dårlig blodfor-syning i armen. I løbet af 2009 og 2010 rådner Kims fingre langsomt op, og i april 2010 bliver de amputeret.

Efter en ulykke fik Kim Kühnell Petersen fjernet puls-åren i højre arm. Det betyder, at han har smerte ved den mindste kulde, og i fire år kæmpede han for at få livsviljen tilbage. Nu medvirker han i film og tv- serier som statist, og han elsker at være med sam-men med de kendte.

AF Torben Svane Christensen, journalist— FOTO Johnny Wichmann, fotojournalist, BILLEDBYROET

34

LIVTAG #3 – 2014

”En af overlægerne sagde til mig, at hvis de havde lavet en bypass lige efter ulykken, så ville jeg have en normalt fun-gerende arm i dag. Det kan jeg da godt være lidt bitter over,” siger Kim Kühnell Petersen, der med tiden har lært at affinde sig med de daglige smerter.

Børnene har hjulpet mig igennem”Efter ulykken var jeg fire år i helvede. Den tid har det taget at vende det negative til noget positivt. Da lægerne sagde, at de ikke kunne gøre mere, tænkte jeg, det skal være løgn. Jeg indså langsomt, at det kun var mig selv, der kunne hjælpe mig tilbage til livet, og ganske langsomt begyndte jeg at se mere positivt på tingene. Hver gang noget lykkedes for mig, var det en sejr. Noget så småt som at samle en papirclips op, kunne være en sejr,” siger Kim, der også er helt bevidst om hans to drenges indflydelse på hans livslyst.

”Der er ingen tvivl om, at det at se sorgen i deres øjne, har fået mig til at kæmpe. Havde jeg ikke haft dem, så havde jeg ikke været her i dag,” siger han.

Kim blev skilt fra sin kone i 2009, og i dag har de på skift de to drenge på 10 og 6 år en uge af gangen.

”Jeg har fået min hverdag til at fungere ved at indlægge rigtig mange pauser i løbet af dagen,” fortæller Kim, der ind-til for nylig fik hjælp fra kommunen til bl.a. rengøring. Men det får han ikke mere, fordi kommunen mener, han sagtens kan klare sig selv. Kim får i dag førtidspension efter at have måtte indse, at han ikke kan passe et job.

”Det går nogenlunde, hvis det er varmt i vejret, men der er jo ingen ar-bejdsgivere, som vil have en medarbejder i et par timer om ugen, der kun kan arbejde tre måneder i sommer halvåret, hvis der er varmt,” siger han.

Også familie og venner har spillet en vigtig rolle for Kim.”Jeg skylder min familie og venner en kæmpe tak, og jeg

er virkelig glad for deres hjælp. En juleaften havde jeg lavet et takkebrev, og vi sad alle og tudede. Jeg kan jo ikke hjælpe igen, men jeg kan stå og lave lidt fis og ballade, mens andre er i gang med et projekt og på den måde bidrage. Jeg tager også med ud, når vennerne skal køre gokart, selv om jeg ikke kan køre. Selvom der har været tab på vennekontoen siden ulyk-ken, er der heldigvis også kommet nye venner til,” siger han.

Trives bedst ved 25 graderSelvom Kim forsøger at leve så normal en hverdag som mu-ligt, har det store konsekvenser at mangle blodforsyningen i den ene arm. Efter en tur i Vesterhavet en sommer måtte

Kim sidde 6 timer foran en brændeovn, før armen fik sin normale farve igen. Han har fået lavet en speciel filtet hand-ske med silke, som han kan tage på, hvis han skal ud, når det er koldt. Det bedste for ham ville være, hvis han bosatte sig under varmere himmelstrøg, men det har han ingen planer om på grund af sine børn.

”Jeg har mulighed for at følge mine børns opvækst, og det betyder meget. Men de har da haft svært ved at forstå, at jeg ikke kan de samme ting, som jeg kunne før ulykken, hvor jeg tog på kælkebakken med dem og spillede fodbold. Nogle gange gør jeg det alligevel, selv om jeg ved, at jeg får meget ondt, men jeg har jo en uge til at restituere i, når jeg har haft dem,” siger han.

Skuespil giver venner og oplevelserDa Kim havde fundet sig til rette i sin nye hverdag, begyndte han at savne lidt input, og da hans bror ringede og spurgte, om han ville med ind og være statist i tv-serien Dicte, sprang han til.

”Jeg har i mange år spillet lidt amatørteater og kan godt lide det, så jeg tænkte, det kunne være sjovt at prøve at være statist,” fortæller Kim.

Oplevelsen var da også god, så da han kort tid efter blev kontaktet og spurgt, om han ville have en statistrolle på tv-serien Borgen, betænkte Kim sig ikke længe. Siden har

han også været med i filmen Kartellet og i serien Arvingerne.

”Hvis alle optagel-serne foregår udenfor, kan jeg ikke være med, men som regel er opta-gelserne indenfor, hvor jeg har mulighed for

at være med,” siger Kim, der får rigtig meget ud af at være statist.

”Jeg føler mig i live på en anden måde, end når jeg går derhjemme, og så giver det nogle gode oplevelser, jeg møder nogle søde mennesker og får et netværk, jeg måske kan bruge i fremtiden,” siger Kim, der er meget bevidst om at bevare fokus på det positive.

”Jeg ved, der er mange, som har det værre end mig, men uanset hvad man har været ude for, er der altid noget posi-tivt, man kan fokusere på, det har jeg lært,” siger Kim.

Den kolde arm forhindrer således ikke Kim i at drømme om fede oplevelser på de skrå brædder og måske et besøg på skuespillerskolen i 2015.

”Mine venner siger, at jeg bare skal melde mig til og springe ud i det. Det gør jeg måske også,” siger Kim Kühnell Petersen.

”Der er ingen tvivl om, at det at se sorgen i deres øjne, har fået mig til at kæmpe. Havde jeg ikke haft dem, så havde jeg ikke været her i dag,” siger han.

"Hvis alle optagelserne foregår udenfor, kan jeg ikke være med, men som regel er opta-gelserne indenfor, hvor jeg har mulighed for at være med."

Vores mor bor på et plejehjem for demente, for hun kunne ikke klare sig i sin egen lejlighed længere. Efter hun flyttede ind på plejehjemmet, er hun endvidere begyndt at sidde i kørestol, for hun er efterhånden også meget dårligt gående. Vi søskende - og vores mor - er glade for plejehjemmet. Vi besøger hende flere gange om ugen, og vi kan se, at de gør rigtig meget for hende. Der er imidlertid det problem, at hun er faldet flere gange og har slået sig meget slemt. Hun har været på hospitalet flere af gangene og har bl.a. brækket håndleddet. Hun prøver at rejse sig flere gange om dagen, og vi kan pga. hendes demens ikke få hende til at blive sid-dende i kørestolen. Vi oplever, at personalet er henholdende med at foretage sig noget mere indgribende for at løse problemet, og vi er derfor efterhånden noget fortvivlede. Kan man virkelig ikke gøre noget, for at vores mor ikke skal falde og slå sig hele tiden. Er det fx muligt at fiksere hende til kørestolen?

Kære medlem. I en situation hvor en beboer på et plejehjem ikke kan gå, men alligevel forsøger at rejse sig og dermed falder, har personalet på plejehjemmet mulighed for at søge kommunen om lov til at fastholde vedkommende med en blød stofsele i kørestolen i henhold til Servicelovens § 128. Formålet med fastholdelse med stofsele er at hindre fald for stærkt fysisk invaliderede personer, der også har nedsat psykisk funkti-onsevne. Selerne kan ikke anvendes for at hindre vedkom-mende i at gå eller begrænse mobiliteten i forhold til utryg-

B

BREVKASSEBrevkassen besvarer spørgsmål fra PTU’s medlemmer og andre, der søger viden på PTU’s område. Har du et spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til en af brevkassens rådgivere.

Du kan også stille spørgsmål på www.ptu.dk – under medlemmer.

MARIANNE BAK [email protected]

TINA [email protected]

BENTE ELTON RASMUSSENSOCIALRÅ[email protected]

LISE KAYLÆ[email protected]

ANNA-LENE HARTVIGSENHJÆ[email protected]

BRITT JARS AFDELINGSCHEFFYSIOTERAPEUT PTU [email protected]

36

BREVKASSE // LIVTAG #3 – 2014

hed eller aggression. Der er således ikke tale om fiksering. Betingelserne for at anvende stofsele er for det første, at der er nærliggende risiko for, at pågældende kan lide væ-sentlig personskade. Dette betyder, at der skal foreligge en konkret viden om, at pågældende ofte har forsøgt handlin-ger, der giver risiko for fx fald, og det er således ikke nok, at der blot foreligger en formodning herom. Der skal endvidere være nærliggende risiko for, at der kan ske væsentlig per-sonskade, som fx brækkede lemmer.

For det andet kræves, at forholdene efter en konkret vurdering gør det absolut påkrævet. Absolut påkrævet in-debærer, at det kan udelukkes, at risikoen kan afværges ved mindre indgribende metoder, samt at man ved stationære tilfælde af nedsat fysisk funktionsevne indretter omgivel-serne således, at fald forebygges.

Kommunen skal i givet fald træffe afgørelse om, for hvil-ken periode fastspændingen med stofsele kan anvendes og løbende vurdere, om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes.

Jeg vil opfordre til, at I straks kontakter plejehjemmet og forhører jer om mulighederne for anvendelse af stofsele. I kan imidlertid også tage kontakt til kommunens de-menskoordinator (hvis der er en sådan) og diskutere hele situationen med vedkommende. Måske er der mulighed for at få ekstra hjælp til jeres mor ad den vej.

Venlig hilsen Marianne Bak Svendsen, Jurist, PTU

Må man fastspænde i en kørestol?

37

LIVTAG #3 – 2014

Jeg har hørt om et ’ledsagekort’, hvad dækker dette over?

Kære medlemLedsagekort kan bevilges til personer med handicap, som har behov for en ledsager til at færdes. Ledsagekortet doku-menterer indehaverens behov for at have en ledsager med i f.eks. offentlige transportmidler, teater, biograf, museer, forlystelsesparker og lignende.

Et behov for et ledsagekort kan rette sig mod alle uanset alder og kan være begrundet i både fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.

Ansøgning om ledsagekort kan ske hos Danske Handica-porganisationers brugerservice. Behovet for at have en led-sager med skal dokumenteres ved lægeerklæring eller ved, at man i forvejen f.eks. er visiteret til en af følgende ydelser:- Handicapparkeringskort- BPA ordning- Ledsageordning- Har støtte til køb af bil- Bor i botilbudLedsagekortet koster 200 kr. og er gyldigt i 3 år. Herefter skal det genansøges. Ledsagekortet giver mulighed for, på udvalgte seværdigheder, gratis at medtage en ledsager. Endvidere gives der rabat på offentlig transport. Se mere på www.handicap.dk/brugerservice/ledsagerkort, hvor ansøg-ningsskema også kan hentes. Hvis du ikke har internetad-gang, kan Brugerservice kontaktes på tlf. 3675 1793.

Venlig hilsen Channie Klaris, Socialrådgiver, PTU

Jeg har haft det samme forsikringsselskab i mange år, men er ikke tilfreds med det og ønsker derfor at skifte. Jeg synes bl.a., det er alt for dyrt. Men er der ikke noget med, at man først kan skifte forsikringsselskab efter et år, og koster det ekstra ydelser at skifte? Hvordan finder jeg det ”bedste” forsikringsselskab?

Kære medlemNej, der behøver ikke at gå et år, før det er muligt at skifte forsikringsselskab. Man kan som hovedregel opsige sit gamle (private) forsikringsselskab med 30 dages varsel til udgangen af en kalendermåned. Hovedreglen fraviges typisk kun ved korttidsforsikringer (enkeltstående rejseforsikrin-ger, produktforsikringer osv.).

At skifte forsikringsselskab vil typisk koste et gebyr på omkring 50-60 kr. pr. forsikring, hvis den har været i kraft i mere end et år på tidspunktet for opsigelsen. Gebyret er dog væsentligt højere, hvis forsikringen har været i kraft i mindre end et år.

Overgangen fra det gamle forsikringsselskab til det nye går i øvrigt endnu lettere, hvis man giver sit nye selskab fuldmagt til at opsige sine gamle aftaler. Så klarer det nye selskab papirarbejdet for en, og man undgår overlapning, eller at man måske ikke er dækket i en kortere periode. Det, man eventuelt har til gode i forudbetalt præmie, får man tilbage fra det gamle selskab.

Med hensyn til spørgsmålet om at finde det forsikrings-selskab, der er bedst for dig, vil jeg anbefale at gå ind på sammenligningsportalen www.Forsikringsguiden.dk. Forsik-ringsguiden er udviklet af Forsikring & Pension i samarbejde med Forbrugerrådet. Med Forsikringsguiden kan man hurtigt og nemt sammenligne forsikringsvilkår, priser samt klage-statistik. Man får ikke et decideret forsikringstilbud, men et overblik over de mest almindelige forsikringstypers dæknin-ger, vilkår og pris. Prisen er baseret på de risikooplysninger og ønsker til dækning, man selv indtaster på hjemmesiden. De fleste større skadesforsikringsselskaber i Danmark er med. Forsikringsguiden omfatter bilforsikring, husforsikring, indboforsikring, fritidshusforsikring og ulykkesforsikring – dvs. de mest almindelige forsikringstyper.

Venlig hilsenMarianne Bak Svendsen, Jurist, PTU

Ledsagekort

KAN JEG SKIFTE FORSIKRINGSSELSKAB?

PTU’s installatør

LIVTAG #3 – 2014

Fordi livets udfordringerklares bedst i fællesskab

BPA-leverandør • Ledsagelse •Leverandør af helhedsløsninger til den offentlige sektor

Vi står bag dig og er til rådighed med:• Støtte, Råd & Vejledning

• Serviceordninger

• Vikardækning

• Løn & Regnskab

• Arbejdspladsvurdering (APV) og hjælp tilmedarbejderudviklingssamtaler (MUS)

• Fast rådgiver når du har brug for os

• Adgang til egen IT platform med timeindtastning, vagtplanlægning etc.

• Formidling og rekruttering af hjælpere

• Døgnåbent ved akut opståede situationer

• Mange års erfaring inden for branchen

Ønsker du et uforpligtende møde står vi naturligvis altid til rådighed.

Kontortider: Mandag til torsdag 8.30-16.00 / Fredag 8.30-15.00

www.pphandicapservice.dk - Tlf. +45 4369 2848

P.P.Handicapservice ApS

INTERNET E-MAIL

Er du handicappet og har legitimationskort til DSB’s ledsagerordning, kan du bestille hjælp til dine togrejser. Du skal blot ringe til DSB Handicapservice på tlf. 70 13 14 15 (tast 6). Du kan også maile til [email protected]

Starter eller slutter din rejse med bus, skal du kontakte din egen kommune. I brochuren, Handicapservice kan du læse mere om ordningen – brochuren finder du på dsb.dk/brochurer

DSB Handicapservice

NuDrive - for dig der vil selv. En manuel hjælpemotor der sam�dig skåner skuldre og håndled.

SmartDrive er en lille stærk motor, der skaber ua�ængighedog tager dig derhen hvor du vil.

Scan og se flere innova�ve hjælpemidler. Eller kontakt vores fysioterapeut Mar�n Fog for en demonstra�on på tlf. 20 77 52 38

Se mere på www.langhoej-live.dk

Tid til en god bog

39

LIVTAG #3 – 2014

Sommerferien nærmer sig, og Livtag har derfor kigget på, hvilke spændende, brugbare eller tankevækkende bøger, der er udkommet, som er skrevet af og om mennesker, der lever med et handicap – måske er din feriebog blandt dem.

Et liv i andres hænderForfatter: Flere bidragydere heriblandt Holger Kallehauge, tid-ligere formand for PTU. Redigeret af Lisbeth Riisager Henrik-sen / Udgivelsesår: 2014I Danmark har der i årtier været ført en solidarisk politik, men i de seneste år har tidsånden blæst i en nyliberal retning. Velviljen over for borgere med behov for hjælp er afløst af mistillid og mistænkeliggørelse, og hjælpemulighederne er blevet væsentligt forringet. Det sætter mange borgere under et stort pres. ”Et liv i andres hænder” belyser den politiske retning mod en konkur-rencestat og mediernes medvirkende indflydelse på vilkårene, ligesom den fortæller om, hvordan det kan se ud, når mennesker med kroniske lidelser eller handicap i lyset af denne udvikling møder sundhedsvæsenet, det sociale system, uddannelsessys-temet og arbejdsmarkedet.

NemesisForfatter: Philip Roth / Udgivelsesår: 2013En roman, der behandler store psykologiske og filosofiske spørgs-mål i en gribende historie om polioepidemien i USA i 1940’erne.

GavenForfatter: Laila Rosenqvist / Udgivelsesår: 2014Gaven handler om at have den rette indstilling til tilværelsen. Laila Rosenqvist fik konstateret hydrosyringomyeli, en progressiv ryg-marvslidelse, som 22-årig, men hun har nægtet at lade sig slå ud.

Mindfulness – vejen til et godt liv med smerte, sygdom og stressForfatter: Vidyamala Burch / Udgivelsesår: 2012Bogen her er en inspirerende og praktisk vejledning i, hvordan vi kan lære at acceptere og imødegå både fysiske og psykiske problemer. Ved hjælp af opmærksomt nærvær, forskellige for-mer for meditationspraksis samt mindfulness i dagligdagen kan vi lære at få styr på vores krop, følelser og lidelser – frem for at lade smerter, stress og angst styre rundt med os i en negativ spiral. Bogen indeholder en cd med guidede mindfulness- og meditationsøvelser.

Find din indre styrkeForfatter: Thomas Milsted / Udgivelsesår: 2012I ’Find din indre råstyrke’ viser Thomas Milsted dig, hvordan du kan gøre dig selv stærkere mentalt. Alle møder medgang, og alle møder modstand og nederlag. Men det, der tæller, er ikke mængden af modgang. Det væsentlige er, hvordan modstanden påvirker dig, og hvordan du takler de dårlige tider.

Et helt nyt livForfatter: Lisa Genova / Udgivelsesår: 2011Et helt nyt liv af Lisa Genova er den gribende fortælling om Sarah Nickerson – en karrierekvinde, hvis liv ændrer sig drastisk, da hun bliver involveret i en bilulykke og får en hjerneskade. I sin kamp for at komme sig efter ulykken, er det nødvendigt at omstruk-turere sit liv, og hun kommer til at se verden på en helt ny måde.

Kender du en god bog, du mener, andre medlemmer af PTU kan have glæde af at læse, så send gerne en mail til Kira Orloff, [email protected]

Handicare baner vejen for digVi er specialister i bilister og bilindretning og med 15 års erfaring tilbyder vores

konsulenter rådgivning om bilkøb specialtilpasset dine individuelle behov.

Kontakt os i dag,

og lad os hjælpe dig med

at få opfyldt dine drømme

om en ny Handicapbil.

handicare.dk

Følg os på

Sæt fart på dit bilkøb

handicare.dkHerning | Brøndby | Aarhus | Aalborg | Ribe

Bandagist Jan Nielsen A/S • 33 11 85 57 • [email protected] • www.bjn.dk

Med vision, professionel ekspertise, engagement og forståelse udvikler

Bandagist Jan Nielsen A/S proteser, skinner og korsetter med størst

muligt fokus på din mobilitet og livskvalitet. I vores arbejde lægger vi

stor vægt på simple og intelligente løsninger.

Kontakt os for information eller se www.bjn.dk

– Vi vil så gerne dele vores viden!

Bandagist Jan Nielsen – En verden fuld af muligheder

Velkommen hos Bandagist Jan Nielsen

Egmont Højskolenwww.egmont-hs.dk

Myndighed • Værdighed • Solidaritet

MEDLEMSSIDER

Tips og Tricks– en dag med alt dét, der gør hverdagen lettere for dig.

41

LIVTAG #3 – 2014

Kom og se, hvordan fx kaffeposer, hårelastikker, barnevognsnet, camping klapstole, sugerør og meget, meget mere, kan gøre vores hverdag lettere. Hvis du har lyst til at se, hvad andre har hittet på, eller måske vil vise dine egne tips og tricks frem, som andre – også – kan have glæde af, så kom og vær med, når vi holder åbent hus for alle PTU’s medlemmer, hjælpere og pårørende:

Tid: Lørdag den 25. oktober fra kl. 10.00-14.00. Sted: I Seniorhuset, Toldbodgade 5-7,

5000 Odense C Her vil vi mødes og vise hinanden nogle nye måder at gøre hverdagen nemmere på. Hvis din idé – også – er egnet til et foto her i bladet, så send gerne dine bil-leder til PTU Fyn på [email protected]

PTU’s to interessegrupper, PTU Whiplash og PTU Ulykke, arrangerer i fæl-lesskab dette års sundhedsdag, hvor alle medlemmer er velkomne. Dagen sætter fokus på brugbare værktøjer til hverdagen i livet efter ulykken og byder på mange spændende oplæg og workshops med eksperter inden for området og en energigivende og glad afslutning med fælles gospel.

Tid: Onsdag d. 17. september kl. 10.00 – 16.45Sted: Dalum Landbrugsskole i OdenseTilmelding: Senest d. 11. august på www.ptu.dk/sundhedsdag2014 eller til [email protected], tlf. 3673 9028

17. SEPTEMBER Livet efter ulykken – Hverdagens værktøjer

SUNDHEDSDAG 2014

Se programmet, som du har mod-

taget sammen med dette nummer af

Livtag.

MEDLEMSSIDER

Bliv medlem af PTUDer findes tre former for medlemskab:1. Med et aktivt medlemskab får du glæde af vores medlemsfordele og

kredsforeningstilbud. Samtidig støtter du den gode sag – pris 148 kr. pr. halvår.

2. Med et familiemedlemskab får du og en anden i din familie de samme fordele som et almindeligt aktivt medlem – pris 198 kr. pr. halvår.

3. Et støttemedlemskab retter sig mod personer og virksomheder, der gerne vil bidrage til PTU’s arbejde for bevægelseshandicappede – pris 125 kr. pr. år.

Du kan melde dig ind i PTU på vores hjemmeside www.ptu.dk eller på tlf. 3673 9000.

Jo flere vi er i PTU– jo stærkere står du

Vi har brug for din hjælp til at hverve nye medlemmer! Jo flere vi er i PTU, jo mere kan vi gøre for dig og vores andre medlemmer, og jo større gennemslags-kraft har vi. Vi vil derfor opfordre dig til at hverve nye aktive medlemmer, og som tak for din indsats vil du modtage en gave. Jo flere medlemmer du hver-ver des større gave, får du.

Hver måned vil vi desuden trække lod mellem alle hververne om en uge i et af PTU’s sommerhuse. For hvert medlem du hverver, øger du chancen for at blive udtrukket.

Læs mere på www.ptu.dk/hverv-medlem og i den brochure, du har mod-taget med dette nummer af Livtag

LegaterKender du dine muligheder for at søge et legat? PTU´s socialrådgivere har i særlige tilfælde – og i begrænset udstrækning – mulighed for at indstille ak-tive medlemmer af PTU til et legat.

Pengene skal bruges som tilskud til et konkret formål, og du skal kunne fremvise dokumentation for, at du ikke selv kan afholde udgiften (kopi af årsopgørelse).

Du kan som udgangspunkt ikke indstilles til et legat, hvis pengene skal bruges til ferieformål eller til afdrag på gæld. Har du ikke tidligere modtaget legater, vil du have fortrinsadgang, hvis du altså opfylder de nævnte kriterier.

Læs mere på www.ptu.dk/legater, hvor du finder ansøgningsskema til legater eller kontakt PTU's socialrådgivere og hør mere om dine muligheder. FÅ

FLOTTEGAVERFind nye aktive medlemmer til PTU - jo flere medlemmer des større gave

MedlemsfordeleFor kun 296 kr. om året giver et medlemskab af PTU en række fordele, blandt andet:

• Gratis telefonisk rådgivning. Blandt andet læge-rådgivning, socialrådgivning og juridisk rådgiv-ning.

• Relevant information om eksempelvis forskning, nye hjælpemidler samt interessevaretagelse.

• 6 gratis numre af PTU’s blad Livtag om året og nyhedsbrev hver måned.

• Mulighed for deltagelse i lokale kredsarrange-menter og cafémøder.

• Mulighed for at leje feriehuse forskellige steder i Danmark til en favorabel pris.

• Mulighed for deltagelse i træning med PTU Fri og meget mere.

Så vær med til at styrke PTU som organisation og få samtidig en eksklusiv gave til dit hjem. Sammen er vi stærke!

Konkurrencebetingelser• Alle medlemmer af PTU kan deltage i konkurrencen, hvis kontin-

gentet er betalt for indeværende år, og hvis du er bosat i Danmark.• Opgørelsen af hvervede medlemmer sker hver anden måned, så

det antal medlemmer du hverver inden for to måneder udgør ga-vens størrelse. Gaverne vil derefter blive sendt ud.

• Medlemskabet for det nye medlem skal være betalt, før du får gaven tilsendt.

• Hvis den gave, du har valgt, er udsolgt, vil du blive tilbudt en af de andre gaver. Tilbuddet gælder, så længe lager haves.

• Det nye medlem må ikke tidligere have været medlem af PTU.

PTU

- Li

vet

efte

r Ul

ykke

n+

+ +

XXXX

X +

+ +

2610

Rød

ovre

Fjel

dham

mer

vej 8

, 261

0 R

ødov

re

Udfyld blanketten og indsend til PTU eller gå ind på vores hjemmeside: www.ptu.dk/hvervmedlem.Du kan også tilmelde medlemmer på tlf.: 36 73 90 21.

Jo flere vi er i PTU - jo stærkere står du!

LIVTAG #3 – 2014

43

Visitation til behandling i PTU’s RehabiliteringsCenterPTU’s RehabiliteringsCenter er et privat specialsygehus, som er omfattet af sundhedsloven og har driftsoverenskomst med Region Hovedstaden. Dette betyder, at Region Hoved-staden fører tilsyn med Rehabiliteringscentret, og at der er en grænse for, hvor mange behandlinger centret kan få betaling for pr. år. Centret beskæftiger ca. 60 medarbejdere og er godkendt til at behandle og genoptræne personer med polio eller betydeligt bevægelseshandicap som følge af rygmarvsskade eller ulykke. For at få behandling i Rehabili-teringscentret skal du have en henvisning fra praktiserende læge, hospitals- eller speciallæge. Henvisningen sendes til visitationsudvalget, der vurderer, om du falder inden for målgruppen og vil have gavn af behandling i centret. Ud-valget består af en overlæge, centerchef, specialeansvarlig fysioterapeut og en socialrådgiver. Driftsoverenskomsten mellem Region Hovedstaden og Rehabiliteringscentret inde-bærer desværre, at der er en begrænsning på, hvor mange patienter centret må behandle om året. Overskrides den ramme, får centret ikke penge for de behandlede patienter, der ligger uden for rammen. Rehabiliteringscentret er i kon-stant dialog med Regionerne om at få udvidet behandlings-rammen for at kunne behandle flere patienter.

Hvem er PTU?PTU er en landsdækkende forening, der arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom.

Foreningen har specialiseret sig i at:• Forbedre vilkårene for personer med alvorlige skader• Støtte medlemmerne gennem rådgivning, kurser og

arrangementer • Synliggøre og oplyse om foreningens medlemmer

I foreningens sekretariat arbejder 30 medarbejdere på at løfte denne opgave. Det sker sammen med de mange frivillige, der landet over hjælper foreningens 9.000 medlemmer, som typisk har en:• Ulykkesskade• Whiplashskade• Rygmarvsskade• Polioskade

PTU driver derudover et specialsygehus for personer med varigt bevægelseshandicap samt en bilafdeling, der gør det muligt for handicappede at blive selvkørende.

Læs mere på www.ptu.dk

Danmarks største udvalg af handicaprejser Bestil vores kataloger på www.handitours.dk

HANDITOURS APS | ROSENØRNS ALLÉ 29, 1. SAL | 1970 FREDERIKSBERG C | RGF NR. 2356FAX: +45 7733 5534 | [email protected] | WWW.HANDITOURS.DK

Ferie ved solkysten9. – 16. august 2014Kun 300 meter fra stranden ligger dette charmerende hotel i andalusisk stil med 2 udendørs pools, fitnesscenter med sauna og opvarmet indendørs pool. Hotellet er beliggende midt i Puerto Banus tæt på restauranter og butikker.

Pris pr. person v/2 personer i standard lejlighed fra KUN kr. 6.795,-Tillæg enkeltværelse fra kr. 1895,- Tillæg ½-pension, fra kr. 400,-

9. august, København kl. 15:50 / Malaga kl. 19:30 16. august, Malaga kl. 20:15 / København kl. 23:50

Voksenferie med ½-pension5. – 12. juli 2014Min. alder 18 år. Hotellet ligger med front mod havet med direkte adgang til promenaden og strandene ved Sa Coma og S’Illot, som er nogle af de bedste på Mallorca. Hotellet er et 4 stjernet hotel med flere forskellige restauranter på området, mange sportsfaciliteter og masser af underholdning.

Pris pr. person v/2 personer i dobbeltværelse, fra KUN kr. 9.195,-Tillæg enkeltværelse fra kr. 3.150,-

5. juli, København kl. 10:55 / Mallorca kl. 13:50 12. juli, Mallorca kl. 21:20 / København kl. 00:20

All Inclusive 2. – 7. august 2014Lejlighedshotellet ligger med front mod havet og med direkte adgang til promenaden og strandene ved Sa Coma og S’Illot, som er nogle af de bedste på Mallorca. Hotellet er et 3 stjernet apartment hotel med All Inclusive.

Pris pr. person v/2 personer i standard lejlighed fra KUN kr. 6.895,-Tillæg enkeltværelse fra kr. 1895,-

2. august, København kl. 16:45 / Mallorca kl. 19:45 9. august, Mallorca kl. 09:55 / København kl. 12:55

OPLEVELSERSOL OG STRAND

Vi tager forbehold for fejl i tekst og priser samt prisændringer. Tilbuddene gælder kun så længe pladser haves!

TLF: +45 7022 7252

Vi tager forbehold for fejl i tekst og priser samt prisændringer. Tilbuddene gælder kun så længe pladser haves!

Costa del Sol

Mallorca

Mallorca

PTU KØBENHAVNJuni-september

Ingen aktuelle arrangementer i perio-den. Husk at orientere dig blandt de faste aktiviteter, ligesom du er velkom-men til andre kredses arrangementer.

PTU KØBENHAVNS OMEGN24. august Sommertur til Gilleleje

Tid: Søndag d. 24. august kl. 10.30-17.00Sted: Vi mødes ved plejehjemmet Rosen-lund, Mørkhøjvej 336, 2730 HerlevTilmelding: Senest d. 4. august til Birthe Klamer: tlf. 2288 9055, [email protected]

PTU NORDSJÆLLAND18. august Jazz i Dyrehaven med The Spirit of New Orleans

Tid: Søndag d. 18. august kl. 12.00Sted: Peter Lieps Hus, Dyrehaven 8, 2930 KlampenborgTilmelding: Ingen tilmelding – bare mød op

25. oktober Glatførekursus

Tid: Lørdag d. 25. oktober kl. 8.00-14.00Sted: FDM Sjællandsringen, Abildgårdsvej 17, 4000 RoskildeTilmelding: Senest d. 12. september til Henrik Torp: [email protected], tlf. 2025 0542

Juni-september

Kontakt formand Erling Johansen for eventuelle arrangementer i perioden: tlf. 5697 4404, [email protected]

PTU FREDERIKSBERGJuni-september

Ingen aktuelle arrangementer i perioden. Husk at orientere dig blandt de faste aktiviteter, ligesom du er velkommen til andre kredses arrangementer.

Flerkredssamarbejde

Kursus

Generalforsamling

Foredrag

Motion

Socialt

Udflugt

AKTUELLE ARRANGEMENTER I KREDSENEVil du have flere informationer om arrangementerne, kan du finde det i aktivitetskalenderen, som du modtog sammen med Livtag nr. 6 eller i den nye kalender, du modtager sam-men med dette blad. Du kan også finde oplysninger om kred-senes arrangementer på PTU’s hjemmeside: www.ptu.dk

Husk at du er velkommen til at møde op til alle kredses arrangementer – også selvom de arrangeres i en anden kreds end den, du bor i. Husk blot at tilmelde dig.

KLI

P U

D O

G H

ÆN

G P

Å O

PSLA

GST

AV

LEN

BORNHOLM

SJÆLLAND

LIVTAG #3 – 2014

45

Motion Flerkredssamarbejde Kursus Socialt Generalforsamling Foredrag Udflugt

AKTIVITETS-KALENDER ØSTJULI – DECEMBER 2014

Akt

ivit

etsk

alen

dere

n ud

give

s af

: Lan

dsfo

reni

ngen

af

Polio

-, T

rafi

k- o

g U

lykk

essk

aded

e Tr

yk: S

canp

rint

Layo

ut: E

ssen

sen

Foto

: Col

ourb

ox, P

TU, p

rivat

, pre

ssef

otos

BLIV MEDLEM

Læs mere om medlemsfordelene på www.ptu.dk, hvor du også kan melde dig ind.

Du kan også ringe på tlf. 3673 9021.

PSYKOLOGISK TELEFONRÅDGIVNING Du kan få telefonisk psykologisk rådgiv-ning, støtte og vejledning. Det er PTU’s psykolog Linette Hartvig, der sidder klar ved telefonen hver mandag fra kl. 11.00-15.00.

PRIVATØKONOMISK VEJLEDNINGHar du brug for uvildig vejledning i pri-vatøkonomiske forhold, har PTU indgået samarbejde med Finanshuset i Fredens-borg, som har stor erfaring i at yde uvil-dig og uafhængig økonomisk rådgivning til private og virksomheder. Ring alle hverdage fra kl. 8.30-16.00 på tlf. 3673 9095.

LINJEN EFTER ULYKKENHar du brug for at tale med nogen om stort eller småt, sidder der to aftener om ugen, frivillige medlemmer klar ved tele-fonen. Det kan være, du bare har brug for en snak eller du har brug for at tale om noget af det, som det kan være svært at tale med raske familiemedlemmer eller venner om. Ring til et andet medlem på linjen for:

– polioskadede– ulykkes- og rygskadede– piskesmældskadede– pårørende

Ring hver mandag og onsdag fra kl. 19.00-21.00 på tlf. 3673 9095. Herefter trykker du dig frem til den ønskede linje.

LÆGERÅDGIVNINGPTU’s læge er parat til at rådgive dig i forbindelse med de problemer, der kan opstå, hvis du har alvorlige skade efter ulykke eller sygdom. Lægen har stor vi-den og erfaring inden for disse områder. Du kan ringe til PTU’s læge tirsdag fra kl. 10.00-14.00, torsdag mellem kl. 8.00-10.00 samt fredag mellem kl. 10.30-13.30 på tlf. 3673 9000

➢JURIDISK VEJLEDNINGHar du brug for juridisk vejledning eller et godt råd til, hvordan du griber en sag an, har du mulighed for at ringe til PTU’s advokatgruppe. Du kan ringe til PTU’s advokatgruppe hver tirsdag fra kl. 13.00 - 16.00 på tlf. 3673 9095.

BISIDDERORDNINGDu kan booke en bisidder, hvis du fx skal til møde i kommunen. Gå ind på www.ptu.dk/bisidderordning

RÅDGIVNING OM HJÆLPEMIDLER OG BO-LIGINDRETNINGFysio- og ergoterapeuter i PTU er parate til at hjælpe dig med alle spørgsmål inden for hjælpemidler og indretning af bolig og arbejdsplads. PTU’s terapeuter har indgå-ende og opdateret viden om forskellige hjælpemidler og handicapindretning af boligen. Du kan ringe til PTU’s fysio- og ergoterapeuter mandag-torsdag fra kl. 8.30-16.00 og fredag fra kl. 8.00-15.00 på tlf. 3673 9000.

Kender du dine muligheder for rådgivning i PTU?

RÅDGIVNING OM BILINDRETNING- OG VALG.PTU Handicapbiler kan rådgive dig om spørgsmål inden for lovgivningen på bi-lområdet i forbindelse med støtte til bil, kørekort og indretning. Medarbejderne er specialiserede fysioterapeuter, der altid er opdateret inden for lovgivning, sygdom-me, bilmarkedet og specialindretninger. Du kan ringe til PTU Handicapbiler man-dag-torsdag fra kl. 8.30-16.00 og fredag fra kl. 8.00-15.00 på tlf. 3673 9000.

SAMTALE MED EN PRÆSTPTU har to præster tilknyttet, der kan rådgive dig i forbindelse med en alvorlig skade efter ulykke eller sygdom, eller som pårørende til én syg eller ulykkes-skadet. Præsterne har ubetinget tavs-hedspligt og har begge mange års erfa-ring fra almindeligt sognearbejde, samt personligt kendskab til de udfordringer, som polio og en ulykke kan føre med sig.Ring hver onsdag fra kl. 1.00-15.00

BREVKASSEStil spørgsmål til PTU’s eksperterpå www.ptu.dk

SOCIALRÅDGIVNINGSocialrådgiverne i PTU kan hjælpe med spørgsmål inden for den sociale lovgiv-ning. Socialrådgiverne har indgående kendskab til og opdateret viden om mu-lighederne inden for den sociale lovgiv-ning og relaterede områder.

Du kan ringe til PTU’s socialrådgivere mandag til fredag fra kl. 9.00-15.00 på tlf. 3673 9000.

BLIV MEDLEM



AKTIVITETS-KALENDER VESTJULI – DECEMBER 2014

Akt

ivit

etsk

alen

dere

n ud

give

s af

: Lan

dsfo

reni

ngen

af

Polio

-, T

rafi

k- o

g U

lykk

essk

aded

e Tr

yk: S

canp

rint

Layo

ut: E

ssen

sen

Foto

: Col

ourb

ox, P

TU, p

rivat

, pre

ssef

otos

PSYKOLOGISK TELEFONRÅDGIVNING Du kan få telefonisk psykologisk rådgiv-ning, støtte og vejledning. Det er PTU’s psykolog Linette Hartvig, der sidder klar ved telefonen hver mandag fra kl. 11.00-15.00.

PRIVATØKONOMISK VEJLEDNINGHar du brug for uvildig vejledning i pri-vatøkonomiske forhold, har PTU indgået samarbejde med Finanshuset i Fredens-borg, som har stor erfaring i at yde uvil-dig og uafhængig økonomisk rådgivning til private og virksomheder. Ring alle hverdage fra kl. 8.30-16.00 på tlf. 3673 9095.

LINJEN EFTER ULYKKENHar du brug for at tale med nogen om stort eller småt, sidder der to aftener om ugen, frivillige medlemmer klar ved tele-fonen. Det kan være, du bare har brug for en snak eller du har brug for at tale om noget af det, som det kan være svært at tale med raske familiemedlemmer eller venner om. Ring til et andet medlem på linjen for:

– polioskadede– ulykkes- og rygskadede– piskesmældskadede– pårørende

Ring hver mandag og onsdag fra kl. 19.00-21.00 på tlf. 3673 9095. Herefter trykker du dig frem til den ønskede linje.

LÆGERÅDGIVNINGPTU’s læge er parat til at rådgive dig i forbindelse med de problemer, der kan opstå, hvis du har alvorlige skade efter ulykke eller sygdom. Lægen har stor vi-den og erfaring inden for disse områder. Du kan ringe til PTU’s læge tirsdag fra kl. 10.00-14.00, torsdag mellem kl. 8.00-10.00 samt fredag mellem kl. 10.30-13.30 på tlf. 3673 9000

➢JURIDISK VEJLEDNINGHar du brug for juridisk vejledning eller et godt råd til, hvordan du griber en sag an, har du mulighed for at ringe til PTU’s advokatgruppe. Du kan ringe til PTU’s advokatgruppe hver tirsdag fra kl. 13.00 - 16.00 på tlf. 3673 9095.

BISIDDERORDNINGDu kan booke en bisidder, hvis du fx skal til møde i kommunen. Gå ind på www.ptu.dk/bisidderordning

RÅDGIVNING OM HJÆLPEMIDLER OG BO-LIGINDRETNINGFysio- og ergoterapeuter i PTU er parate til at hjælpe dig med alle spørgsmål inden for hjælpemidler og indretning af bolig og arbejdsplads. PTU’s terapeuter har indgå-ende og opdateret viden om forskellige hjælpemidler og handicapindretning af boligen. Du kan ringe til PTU’s fysio- og ergoterapeuter mandag-torsdag fra kl. 8.30-16.00 og fredag fra kl. 8.00-15.00 på tlf. 3673 9000.

Kender du dine muligheder for rådgivning i PTU?

RÅDGIVNING OM BILINDRETNING- OG VALG.PTU Handicapbiler kan rådgive dig om spørgsmål inden for lovgivningen på bi-lområdet i forbindelse med støtte til bil, kørekort og indretning. Medarbejderne er specialiserede fysioterapeuter, der altid er opdateret inden for lovgivning, sygdom-me, bilmarkedet og specialindretninger. Du kan ringe til PTU Handicapbiler man-dag-torsdag fra kl. 8.30-16.00 og fredag fra kl. 8.00-15.00 på tlf. 3673 9000.

SAMTALE MED EN PRÆSTPTU har to præster tilknyttet, der kan rådgive dig i forbindelse med en alvorlig skade efter ulykke eller sygdom, eller som pårørende til én syg eller ulykkes-skadet. Præsterne har ubetinget tavs-hedspligt og har begge mange års erfa-ring fra almindeligt sognearbejde, samt personligt kendskab til de udfordringer, som polio og en ulykke kan føre med sig.Ring hver onsdag fra kl. 1.00-15.00

BREVKASSEStil spørgsmål til PTU’s eksperterpå www.ptu.dk

SOCIALRÅDGIVNINGSocialrådgiverne i PTU kan hjælpe med spørgsmål inden for den sociale lovgiv-ning. Socialrådgiverne har indgående kendskab til og opdateret viden om mu-lighederne inden for den sociale lovgiv-ning og relaterede områder.

Du kan ringe til PTU’s socialrådgivere mandag til fredag fra kl. 9.00-15.00 på tlf. 3673 9000.

BLIV MEDLEM



SE EFTERÅRETS mange spændende arrangementer i

aktivitetskalenderen, du modtager sammen med

dette nummer af Livtag

4646

LIVTAG #3 – 2014 Flerkredssamarbejde Kursus Udflugt

PTU ROSKILDE KREDS30. august Sundhedsdag på Hestetorvet i Roskilde

Tid: Lørdag d. 30. august kl. 10.00-14.00Sted: Hestetorvet, Roskilde (ved de store krukker over for stationen)

16. september Generalforsamling

Tid: Tirsdag d. 16. september kl. 18.00-ca. 21.30Sted: Sankt Maria Park, Frederiksborgvej 2, 4000 Roskilde. Frivilligcentrets lokale 6 og 7 i kælderen. Indgang i gården. Der er elevator.Tilmelding: Af hensyn til bestilling af mad, bedes du tilmelde dig senest d. 9. september til Lise Olsen: tlf. 4640 4675, [email protected]

PTU STORSTRØM6. september Grillarrangement på Virkethus ved Eskilstrup

Tid: Lørdag d. 6. september kl. 16.00-ca. 21.00Sted: Virkethus, Virketvej 39, 4863 Eskil-strupTilmelding: Senest d. 29. august til Anne-Lise: tlf. 2276 5417, [email protected] eller Bodil: tlf. 2255 2882, [email protected]


Tid: Tirsdag d. 23. september kl. 18.00Sted: Vordingborg seminarium, Kuskevej 1, indgang c, 4760 VordingborgTilmelding: Der bliver udsendt særskilt indbydelse.

PTU VESTSJÆLLAND27. september Teori og glatbane

Tid: Lørdag d. 27. september kl. 9.00-11.00: teoriundervisning og kl. 11.00-14.00: glatbaneSted: Køreteknisk anlæg Pedersborg, Kalundborgvej 84, 4180 SorøTilmelding: Senest d. 19. september til

Kaja Brolykke Eiding: [email protected], sms på tlf. 2620 3516

15. august Svæveflyvning og grillaften

Tid: Fredag d. 15. august kl. 15.00Sted: Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej 2, Skrydstrup, 6500 VojensTilmelding: Senest d. 6. august til [email protected] eller Nina Breilich: tlf. 4124 6820

22. september Temaaften omkring ”Smerter”. Et sam-arbejde mellem Gigtforeningen Odense, Foreningen Smertetærskel og PTU Fyn

Tid: Mandag d. 22. september kl. 18.30-20.30Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense CTilmelding: Senest d. 9. september til [email protected], Birthe Bjerre: tlf. 6593 4288 eller Nina Breilich: tlf. 4124 6820

Alle onsdage Fysisk træning og socialt samværFri træning på eget ansvar i handicap-venlige omgivelser og handicapvenlige redskaber.

Tid: Alle onsdage fra kl. 15.30-17.00. Sidste gang træning før sommerferien er onsdag d. 25. juni. Opstart igen onsdag d. 20. august. Åbent hus onsdag d. 3. septem-ber. Kig forbi i tidsrummet 15.30-16.30.Sted: Hollufgård, “Oldtidssamlingen “, Hestehaven 201, 5220 Odense SØ. Bus 83 kører lige til døren. Alle er velkomne, og det er gratis at træne.For nærmere information kontakt Nina Breilich :tlf. 4124 6820

Alle fredage Stol på motionPTU FYN, DH Odense og Gigtforeningen har i samarbejde med Odense Kommune og Funktionel Fysioterapi oprettet et hold med hensynstagende træning.

Tid: Fredage kl. 10.00 til 12.00. Sidste gang træning før sommerferien er fredag d. 20. juni. Opstart igen fredag d. 15. august.Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense C.Ca. en times træning og herefter mulig-hed for socialt samvær i Seniorhusets cafe. Pris 35 kr. pr gang for træningen. Hvis du er interesseret så kontakt enten Birthe Bjerre: tlf. 2685 4288 eller Nina Breilich: tlf. 4124 6820

PTU MIDT THY MORS13. september Livsglæde. Et 4-kreds arrangement på Feriecenter Slettestrand

Tid: Lørdag d. 13. september kl. 10.30-søndag d. 14. september efter frokostSted: Feriecenter Slettestrand, Slette-strandvej 142, 9690 FjerritslevTilmelding: Senest d. 1. august til Palle Brøndum: Danagården 69, 9230 Sven-strup J, [email protected]

27. september Bævertur

Tid: Lørdag d. 27. september kl. 16.30-19.30Sted: P-plads, 100 m. nord for adressen Fousingvej 10, Klosterheden, 7600 StruerTilmelding: Senest d. 5. september til Ghita Tougaard: tlf. 2493 8085, [email protected] PTU MIDTVEST JYLLAND10. september Tag på tur med NaturbussenVi kører til Klosterheden for at se på kronvildt

Tid: Onsdag d. 10. september kl. 16.30 – 22.30Sted: Ørnhøj Hotel, Hovedgaden 49, 6973 ØrnhøjTilmelding: Senest d. 1. september til Hanne Nielsen: tlf. 9738 6309, Poul Ipsen: tlf. 9735 1411 eller mail [email protected] mærket ”Naturbus”

FYN

JYLLAND

Motion Socialt

47


Tid: Lørdag d. 20. september kl. 10.00 - 1500Sted: Aulum Fritidscenter, Markedsplad-sen 10, 7490 AulumTilmelding: Senest d. 12. september til Orla Bredgaard: tlf. 9722 0132, Anna Jensen: tlf. 9711 9430 eller mail [email protected] mærket ”General-forsamling” PTU NORDJYLLAND13. september Livsglæde. Et 4-kreds arrangement på Feriecenter Slettestrand

Tid: Lørdag d. 13. september kl. 10.30-søndag d. 14. september efter frokostSted: Feriecenter Slettestrand, Slette-strandvej 142, 9690 FjerritslevTilmelding: Senest d. 1. august til Palle Brøndum: Danagården 69, 9230 Sven-strup J, [email protected]

PTU SYDVESTJYLLAND15. august Svæveflyvning og grillaften

Tid: Fredag d. 15. august kl. 15.00 præcis pga. fælles indkørselSted: Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej 2, Skrydstrup, 6500 VojensTilmelding: Senest d. 5. august til Alice Horsager: tlf. 7517 4232, [email protected] eller Inga Bredgaard, tlf.: 7514 4263/5085 4263, [email protected]

15. september Virksomhedsbesøg

Tid: Mandag d. 15. september kl. 18.30 - 21.30Sted: Sydenergi, Edison Park 1, 6715 Esbjerg NTilmelding: Senest d. 7. september til til Alice Horsager: tlf. 7517 4232, [email protected] eller Inga Bred-gaard, tlf.: 7514 4263/5085 4263, [email protected] Oplys venligst om du er kørestolsbruger.

PTU SØNDERJYLLAND20. juni Besøg hos Højer Pølser

Tid: Fredag d. 20. juni kl. 13.00Sted: Højer Pølser, Søndergade 1, 6280 HøjerTilmelding: Senest d. 13. juni til Kirsten Madsen: tlf. 7445 0850, [email protected] eller Christian Holm: tlf. 7454 2095, [email protected]

15. august Svæveflyvning og grillaften

Tid: Fredag d. 15. august kl. 15.00Sted: Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej 2, Skrydstrup, 6500 Vojens. Vi mødes i bilerne ved den militære hovedvagt præcis kl. 15.00, hvorefter vi samlet kører i kortege til Svæveflyvergården (militært område).Tilmelding: Senest d. 9. august til Christi-an Holm: tlf. 7454 2095, [email protected]


Tid: Torsdag d. 11. september kl. 18.00Sted: Stubbæk Forsamlingshus, Dybkær-vej 2, 6200 AabenraaTilmelding: Af hensyn til maden skal vi bede om en tilmelding senest d. 6. sep-tember til Kirsten Madsen: tlf. 7445 0850, [email protected] eller Christian Holm: tlf. 7454 2095, [email protected]

PTU TREKANTOMRÅDET15. august Svæveflyvning og grillaften

Tid: Fredag d. 15. august kl. 15.00Sted: Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej 2, Skrydstrup, 6500 VojensTilmelding: Senest d. 5. august til Inge Raagaard Carlsen: tlf. 7552 8357, [email protected] eller Karen Rasmus-sen, tlf. 2672 1156, [email protected] tilmelding skal oplyses om navn og adresse på hver enkelt deltager, da vi skal ind på militært område.

9. september Health & Rehab

Tid: Tirsdag d. 9. september kl. 07.30Sted: Parkeringspladsen ved Bilka Vejle, Solkilde Allé 2, 7100 VejleTilmelding: Senest d. 26. august til Inge Raagaard Carlsen: tlf. 7552 8357, [email protected] eller Karen Rasmussen, tlf. 2672 1156, [email protected]

PTU VENDSYSSEL 13. september Livsglæde. Et 4-kreds arrangement på Feriecenter Slettestrand

Tid: Lørdag d. 13. september kl. 10.30 - søndag d. 14. september efter frokostSted: Feriecenter Slettestrand, Slette-strandvej 142, 9690 FjerritslevTilmelding: Senest d. 1. august til Palle Brøndum: Danagården 69, 9230 Sven-strup J, [email protected]

PTU ØSTJYLLAND24. august Udflugt til Naturcenter Randers med sejltur

Tid: Søndag d. 24. august kl. 11.00 - 15.00Sted: Naturcenter Randers, Gudenåvej 20, 8900 RandersTilmelding: Seneste d. 17. august til Tho-mas Dall: [email protected], 2534 5057

3. september Hvad skete der på poliokonferencen?

Tid: Onsdag d. 3. september kl. 19.00-21.30Sted: MarselisborgCentret, bygning 8, P.P. Ørumsgade 11, 8000 Aarhus CTilmelding: Senest d. 27. august til Ma-rianne Sander: [email protected], tlf. 2877 6825

13. september Livsglæde. Et 4-kreds arrangement på Feriecenter Slettestrand

Tid: Lørdag d. 13. september kl. 10.30 - søndag d. 14. september efter frokostSted: Feriecenter Slettestrand, Slette-strandvej 142, 9690 FjerritslevTilmelding: Senest d. 1. august til Palle Brøndum: Danagården 69, 9230 Sven-strup J, [email protected]

Generalforsamling Foredrag

LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE FJELDHAMMERVEJ 8 • 2610 RØDOVRE • WWW.PTU.DK

ID-NR.: 46544

Rådgivning— PSYKOLOGISK RÅDGIVNINGRing til PTU’s psykolog hver mandag frakl. 13.00-15.00 på tlf. 3673 9000.

— LÆGERÅDGIVNINGRing til PTU’s læge Lise Kay tirsdag fra kl. 10.00-14.00, torsdag fra kl. 8.00-10.00 samt fredag fra kl. 10.30-13.30 på tlf. 3673 9000. Er Lise ikke til at træffe, er du velkommen til at lægge en besked hos PTU's reception eller skrive en mail med navn og tlf.nr til [email protected]. Herefter vil Lise kontakte dig hurtigst muligt.

— JURIDISK VEJLEDNINGRing til advokaten hver tirsdag fra kl. 13.00-16.00 på tlf. 3673 9095.

— SOCIALRÅDGIVNINGRing til PTU’s socialrådgivere mandag til fredag fra kl. 9.00-15.00 på tlf. 3673 9000.

— RÅDGIVNING OM HJÆLPEMIDLER OG BOLIGINDRETNINGRing til fysio- og ergoterapeuterne mandag-torsdag fra kl. 8.00-15.00 og fredag fra kl. 8.00-14.00 på tlf. 3673 9000.

— RÅDGIVNING OM BILINDRETNING- OG VALG.Ring til PTU Handicapbiler mandag-torsdag fra kl. 8.30-16.00 og fredag fra kl. 8.00-15.00 på tlf. 3673 9000.

— BREVKASSEStil spørgsmål til PTU’s eksperter her i bladet eller på www.ptu.dk

— SAMTALE MED EN PRÆSTRing til en af de to præster, der er tilknyttet PTU, onsdag fra kl. 11.00-14.00 på tlf. 3673 9095.

— BISIDDERORDNINGBook en bisidder på www.ptu.dk/bisidderordning

— LINJEN EFTER ULYKKENDu kan to aftener om ugen ringe og få en snak med andre medlemmer på linjen for:• whiplashskadede • polioskadede• ulykkes- og rygmarvsskadede• pårørende

KENDER DU DINE MEDLEMSTILBUD?

Ring mandag og onsdag fra kl. 19.00-21.00 på telefon 3673 9095. Herefter trykker du dig frem til den ønskede linje.

— PRIVATØKONOMISK VEJLEDNINGPTU samarbejder med Finanshuset i Fredens-borg, der tilbyder uvildig vejledning i privat-økonomiske forhold. Ring alle hverdage fra kl. 8.30-16.00 på tlf. 3673 9095. Her har du mulighed for at trykke dig frem til den privatøkonomiske vejledning. Når du kommer igennem skal du spørge efter Claus Israel og oplyse, at du er medlem af PTU.

InformationFølg med på PTU’s hjemmeside og tilmeld dig PTU’s nyhedsbrev på www.ptu.dk/nyhedsbreve

InteressevaretagelsePTU har et tæt samarbejde med myndigheder samt private og offentlige institutioner, som kan bidrage til vores arbejde med at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for personer med alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Varetagelsen af vores medlem-mers interesser foregår på flere niveauer: - Påvirkning af den aktuelle debat i pressen.- Pressemeddelelser, artikler, debatindlæg og

kronikker- Dialog med ministre, folketingets udvalg,

partiernes ordførere, folketingsmedlemmer og embedsmænd

- Medlemskab af råd, nævn og udvalg- Konferencer og kampagner

Kurser og arrangementerPTU arrangerer løbende relevante kurser og arrangementer. Hold øje med hjemmesiden og Livtag.

Ferie og fritidHusk at du kan leje et af PTU’s seks velbeliggen-de og handicapvenlige feriehuse på Bornholm, Sydlangeland og i Nordvestjylland. Se mere om husene på: www.ptu.dk/feriehuse.

Læs mere om alle medlemsfordelene på www.ptu.dk/medlemskab eller ring til 3673 9000

Documents

Livtag # 3 2014