Livtag #6 2014

Dit medlemsmagasin fra PTU • LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE

Marianne og Vibeke var teenagere, da de var indlagt i 1966 Læs tre bevægende fortællinger fra dengang s. 22

Hvordan er uddannelses- mulig hederne, når der er et handicap på CV'et? s. 6

Med dette nummer får du også aktivitetskalenderen for foråret 2015

LIV

TA

G#6

– 2

014

København

tlf. 3634 7900

Aarhus

tlf. 7026 2709

[email protected]

formidlingen.dk

GØR DET LET AT VÆRE ARBEJDSLEDER Samlet IT-løsning

Timeregistrering Vagtplansmodul APV

Hjælp til det praktiske Rekruttering Fast rådgiver Vikarservice

DEL ERFARINGER OG FÅ MEDINDFLYDELSE Deltag i en Netværksgruppe med andre BPA-brugere og

del erfaringer, muligheder, udfordringer og hinandens gode selskab. Søg indflydelse på BPA-ydelsen hos BHF og meld dig, eller skriv, til Borgerpanelet.

ÉN SAMLET BPA-LØSNINGVI STØTTER PTUTOP-PARTNER 2014

KONTAKT OStlf. 3634 7900 eller e-mail [email protected]

formidlingen.dk

UDDANNELSE:Mads kan ikke følge med ud i åen 6

Rune har ventet 9 år på at gå i gang 9

Vær i god tid hvis du villæse videre 11

Hvad fik vi med fra polikonferencen 16

TEMA: Poliovaccine 60 år 22

Cliff Richard, valash og den smukke overlæge 23

Juleaften, somre på landet og et livslangt venskab 28

Den sidste ’rigtige’ poliopatient i Danmark 31

Kronikere får endelig automatisk medicintilskud 34

Book et feriehus 36

INDHOLD

I

Hvert nummer Leder 5PTU’s partnere 14Medlem til medlem 15Værd at vide 18Opgavesiden 20Brevkasse 35Medlemssider 41Aktuelle kredsarrangementer 45

6

36

BOOK ET FERIEHUS Der er stadig ledige

huse i sæsonen 2014/2015

42

APPHar du hentet den nye whiplash app?

PTU’s advokat-gruppe

ADVOKAT-RÅDGIVNING

- når skaden er sket

A d v o k A t A k t i e s e ls k A b

store kongensgAde 23

bAghuset . 1264 kbh k

telefon 3 36 7 676 7

t e l e f A x 3 36 7 6 75 0

w w w. e l m e r - A d v. d k

Elmer & Partnere har 5 erfarne advokater, der kan rådgive om alle væsentlige spørgsmål efter en personskade. Det gælder overfor mod-parten, i forhold til egne forsikringer og de sociale myndigheder. Læs mere på www.elmer-adv.dk. Brug en advokat, der har viden og erfaring.

Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: [email protected].

Erstatning og forsikringHos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain

har vi specialiseret os i:

• Erstatningskrav ved ulykker• Ulykkesforsikringer• Personforsikringer

Vi har tilknyttet egen speciallæge.

Tal med Karina Kellmer, Lingsie Jensen, Henrik Uhrenholdt, Marianne Fruensgaard, John Arne Dalby eller

Anker Laden-Andersen.

Aalborg · Hjørring · Sæby · Frederikshavn · SkagenTlf. 70 15 10 00

[email protected]

Advokaterne Store Torv 16Elmer & PartnereGrove & PartnereHjulmand - KaptainKirk Larsen - Ascanius

��

��

��

��

��

��

��

��

��

32 års erfaring

Mød os på hjemmesiden: www.grove-partnere.dkE-mail: [email protected]

§GROVE & PARTNERE

ADVOKATFIRMA

Kontorets advokater har gennem en årrække specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret.

Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende med disse retsområder.

Vi yder kun bistand til skadelidte.

Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater.

Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité i European Whip-lash Association.

Sankt Annæ Plads 7,st. · 1250 København K.Telefon 33 36 99 99 · Fax 33 36 99 98

ELMER PARTNEREA D V O K A T E R

&

Esbjerg . Herning . Skjernwww.kirklarsen.dk . Tlf. 70 22 66 60

Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien. Kontakt os, og få en vurdering af din sag, eller læs mere på www.personskade-erstatning.dk.

Når ulykken er ude...

Personskade

Gitte Møller Iversen

Rikke Lenette Omme

HJÆLP TIL ERSTATNING?Har du været udsat for en ulykke, eller har du en tvist med dit forsikringsselskab?Vi har stor erfaring med Personskadeerstatning og hjælper hvert år mere end 2.000 skadelidte med deres sag. Tag en gratis og uforpligtende snak med én af vores specialister ved at ringe på tlf. 7015 1000. Du kan også læse mere om os påwww.erstatningsspecialisten.dk.

HjulmandKaptain er blandt Danmarks største advokatfirmaer med 125 ansatte, heraf 48 jurister, som alle samarbejder inden for en lang række juridiske specialer.







36 års erfaring

Mød os på hjemmesiden: www.grove-partnere.dkE-mail: [email protected]

§GROVE & PARTNERE

ADVOKATFIRMA

Kontorets advokater har gennem en årrække specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret.

Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende med disse retsområder.

Vi yder kun bistand til skadelidte.

Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater.

Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité i European Whip-lash Association.

Sankt Annæ Plads 7,st. · 1250 København K.Telefon 33 36 99 99 · Fax 33 36 99 98

ADVOKAT-RÅDGIVNING



store kongensgAde 23

bAghuset . 1264 kbh k

telefon 3 36 7 676 7

t e l e f A x 3 36 7 6 75 0


ELMER PARTNEREA d v o k A t e r

&

ADVOKAT-RÅDGIVNING



b o r g e r g A d e 2 4 b

1 3 0 0 k Ø b e n h A v n k

telefon 3 36 7 676 7

t e l e f A x 3 36 7 6 75 0


Elmer & Partnere yder rådgivning om alle juridiske spørgsmål efter en personskade, uanset om den er opstået på arbejde eller i fritiden. Vi repræsenterer udelukkende de skadelidte. Vi er 11 advokater, 3 fuldmægtige, studenter og 6 sekretærer, der arbejder med dette retsområde. Vi har igennem mange år ført et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor viden og erfaring.

Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: [email protected]

PTU’s advokat-gruppe

Advokaterne Store Torv 16Elmer & PartnereGrove & PartnereHjulmandKaptainKirk Larsen - Ascanius

BOOK EN GRATIS VURDERING AF DIN SAG HVER TORSDAG

WWW.ADVOKATERNE-STORETORV16.DKKONTAKT OS ELLER SE MERE PÅ

Det koster ikke noget at spørge – men det kan være dyrt at lade være!

Så er det vigtigt med den rigtige specialistadvokat,der kæmper for dig.

FÅ EN GRATIS VURDERING AF DIN SAG

RING 70 30 10 14 www.personskade.dk

PERSONSKADE?

En del af Advokatpartnerselskabet Kirk Larsen & AscaniusTorvet 21 · DK-6700 Esbjerg

H.C. Andersens Boulevard 45 · DK-1553 Kbh V T: 70 30 10 14 · [email protected]

5

LEDER // LIVTAG #6 – 2014

Den 3. december er international handi-capdag. Det er derfor en god anledning til at sætte fokus på et af de områder, der optager PTU’s medlemmer allermest – fysisk tilgængelighed. Vores afdøde formand Holger Kallehauge yndede at beskrive tilgængelighedssituationen i Danmark således: ”I USA kan du komme rundt overalt med en kørestol, men du kan ikke få en kørestol – i Danmark kan du få en kørestol, men du kan ikke bruge den udenfor dit hjem.” Danmark lider af et massivt efterslæb på tilgæn-gelighedsområdet.

PTU har her i efteråret gennemført en undersøgelse blandt vores medlem-mer om deres oplevelse af tilgænge-ligheden i forskellige sammenhænge. Den viste blandt andet, at ¾ af svar-personerne havde meldt fra til et socialt arrangement på grund af manglende tilgængelighed til en café eller restau-rant. På samme vis oplyste halvdelen, at de var utilfredse eller meget util-fredse med tilgængeligheden til lægen, og 60 % oplevede tilgængeligheden til butikker utilfredsstillende eller meget utilfredsstillende. Der er i den grad plads til forbedring.

I lande som Spanien og USA er det en fornøjelse at bevæge sig rundt i en køre-stol. Der er der tænkt på tilgængelighe-den til cafeer, restauranter, butikker og offentlige transportmidler. Det er ikke til-fældigt – begge lande har mange krigs-

veteraner med nedsat førlighed. Det kan imidlertid ikke være sådan, at tilgænge-lighed skal være afhængig af antallet af krigsveteraner i kørestol. Tilgængelighed er en forudsætning for samfundsdelta-gelse og burde derfor være en selvfølge. Manglende tilgængelighed kan resultere i isolation og ensomhed, som PTU’s un-dersøgelse også viste.

Den 2. oktober i år afgav FN’s Handi-capkomité sine afsluttende bemærk-ninger i forhold til Danmarks opfyldelse af Handicapkonventionen. Det skete på baggrund af en eksamination af Danmark den 23. og 24. september. Af bemærkningerne, som der var 72 af, rettede to sig mod artikel 9 i konven-tionen om tilgængelighed. Komiteen udtrykte sin bekymring for fraværet af omfattende midler til at sikre personer med handicap lige adgang til det fysiske miljø og til befordring mv. Det samme gjaldt fraværet af systematisk overhol-delse af Bygningsreglementet samt den begrænsede adgang til befordring/-offentlige transportmidler.

Derfor anbefalede komiteen Dan-mark at vedtage en omfattende plan til sikring af, at personer med handicap opnår adgang til bygninger og trans-portmidler mv. Planen skal opstille konkrete mål, tidsrammer og budgetter samt omfatte sanktioner og evaluering af planen. Fra PTU’s side skal det lyde: Det kan kun gå for langsomt med at

Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: Niels Balle Ansvarshavende redaktør: Adm. direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Peer G. H. Laursen, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre tlf.: 3673 9000 fax: 3673 9029 E-mail-adresse: [email protected]. Hjemmeside: www.ptu.dk. Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N. tlf. 7610 1143, fax 7610 1122 – [email protected] Tryk: Scanprint Layout: ESSENSEN® Forsidebillede: Christian Grønne Oplag 6.500

ISSN nr. 1904-4798

EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADTNæste nummer af Livtag udkommer 16.02.2015 Deadline: 16.02.2015 Redaktion 12.01.2015 Annoncer 12.01.2015.

Behov for tilgængelighed haves – plan ønskes

L

vedtage en sådan plan, og PTU medvir-ker gerne med viden om de steder, hvor tilgængeligheden halter.

Spørger vi politikerne, hvordan de vil forbedre tilgængeligheden, så henviser de til renovering af den almene bolig-sektor og til en satspuljefinansieret pulje på 32 mio. kr. over fire år til øget tilgængelighed i offentlige bygninger. Hatten af for det, men der, hvor det vir-kelig halter, er i det eksisterende private byggeri – boliger som erhverv. Der har politikerne ikke en plan.

PTU vil gerne endnu engang op-fordre politikerne til at prioritere øget tilgængelighed til det fysiske miljø. Fx ved at give privat støtte til ombygning af butikker og restaurationer eller få støtte til at lave niveaufri adgang til og elevator i opgange. Planloven kunne udformes, så sundhedsklinikker let-tere kunne etablere sig i gadeplan. Og dispensationsadgangen i forhold til krav om tilgængelighed ved ombygninger kunne fjernes eller kvalificeres yderlige-re. Bare for at nævne nogle muligheder, som alle har stor betydning.

Behovene er mange, og løsningerne ligeså. PTU opfordrer til, at den internati-onale handicapdag benyttes til at sætte øget tilgængelighed på den politiske dagsorden med en seriøs plan herfor.

Janus TarpNæstformand for PTU

6

AF Jakob Kehlet, journalist— FOTO Sarah Bender

MADS KAN IKKE FØLGE MED UD I ÅENMads Pelle Kofod er kommet ind på drømmestudiet biologi på Københavns Universitet. Nu mangler han kun en bolig og nogle småting.

UDDANNELSE //

Hvordan er det at starte på en uddannelse, når man har et handicap på cv'et?

På de næste sider kan du møde Mads og Rune, der er startet på hver deres uddannelse. Og selvom der lige nu er lang tid til næste ansøgningsfrist, får du i artiklen på side 11 nogle brugbare råd, hvis du overvejer et liv som studerende.

UDDANNELSE // LIVTAG #6 – 2014

7

LIVTAG #6 – 2014

7

LIVTAG #6 – 2014

Mads Pelle Kofod kan ikke deltage i de feltbiologiske studier, hvor der skal hentes prøver i et vandløb, og der er også problemer med at følge nogle af laboratorieforsøgene på biologistudiet, men ellers er der ingen forhindringer for den 25-årige biologistuderende ved Købehavns Universitet.

”Jeg kan komme rundt til alle de lokaler, hvor der foregår undervisning – et enkelt sted kunne jeg godt tænke mig, at der var en rampe, fordi jeg skal køre en omvej på et par hundrede meter for at komme fra et lokale til et andet, men

det kan lade sig gøre, og det bliver kun et problem for mig, når det regner,” siger en optimistisk Mads Pelle Kofod, der kun har gået et par uger på studiet, da Livtag får fat i ham mellem de mange arrangementer, der finder sted for nye studerende.

”Det var ikke noget problem for mig at være med på rustur i Nordsjælland, hvor vi boede i en hytte. Jeg kunne lige akkurat få kørestolen ind gennem døren, og jeg overnattede i hytten to ud af tre nætter. Da jeg skulle i seng sent på nat-

”Det kan være en hæmsko at sidde i kørestol, når man skal kigge i et mikro-skop, men jeg har fundet et, som jeg tror, jeg kan bruge.”

8

ten tog min hjælper fat i mine arme og vejlederen i benene, og så blev jeg smidt på en madras, hvor jeg kunne sove rusen ud,” siger Mads Pelle Kofod med et grin.

Mads Pelle Kofod er lam fra lige over brystkassen og ned efter en arbejdsulykke, han kom ud for som 17-årig. Efterfølgende var han igennem et langt genoptræningsfor-løb, inden han stille og roligt kunne gennemføre en HF som enkeltfagsstuderende.

Mads er opvokset på Bornholm, og mange af hans venner er flyttet væk fra øen for at studere, mens han måtte blive tilbage for at gøre sin HF færdig. Derfor var det en stor gave for ham, da han blev optaget på biologi og kunne komme over til vennerne og de nye udfordringer på universitetet.

Men det kræver mere end blot en kuffert og en færgebil-let at flytte sig fra Bornholm til København, når man er fy-sisk handicappet. For eksempel var det endnu ikke lykkedes Mads at finde en bolig i København, da Livtag snakkede med ham et par uger efter studiestart.

”Jeg bor i øjeblikket midlertidigt i en af PTU’s boliger. Københavns Kommune kan ikke visitere mig til en handicap-bolig, fordi jeg har et lille hus på Bornholm, og det skaber nogle administrative forviklinger. Jeg håber dog snart, det går i orden,” siger Mads Pelle Kofod.

Til gengæld er det gået nemt med at få hjælperordning-en på plads i København. Tre af de fastansatte hjælpere fra Bornholm arbejder fortsat for ham. De pendler på skift over fra øen to dage ad gangen og kan på den måde være med til at oplære de to nye hjælpere, Mads har ansat i København.

På studiet arbejder Mads også målrettet på at få løst de små detaljer i hverdagen.

”Det kan være en hæmsko at sidde i kørestol, når man skal kigge i et mikroskop, men jeg har fundet et, som jeg tror, jeg kan bruge. Jeg har også et problem med at tage notater, fordi jeg kun kan bruge mine hænder i begrænset omfang. Jeg har forsøgt at lade en hjælper tage notater fra forelæsningerne, men det er jo svært for dem at notere no-get, de ikke fatter en brik af,” siger Mads.

Og endelig er der også et problem på den sociale front. De studerendes vandhul, Biobar, ligger i et lokale, hvor køre-stole ikke kan komme ind, men også det problem håber han bliver løst på en eller anden vis hen ad vejen.

I det hele taget har Mads ikke fortrudt det valg, han traf, da han søgte ind på biologistudiet.

”Det eneste tidspunkt jeg har savnet Bornholm en smule, var, da jeg var nede hos fiskehandleren i Rødovre Centrum,” siger Mads Pelle Kofod og griner igen.

”Det eneste tidspunkt jeg har savnet Bornholm en smule,var, da jeg var nede hos fiske-handleren i Rødovre Centrum.”


9

LIVTAG #6 – 2014

Et fjernstudie bliver Rune Støvrings vej ind i uddannelsessystemet, og han kan næsten ikke vente med at komme i gang.

AF Jakob Kehlet, journalist— FOTO Sarah Bender

Kurset er ikke begyndt endnu, men Rune Støvring har alle-rede været inde for at se, hvad der gemmer sig af tekster på Blackboard, som er det websted, hvor de deltidsstuderende på Skrivekunst på Syddansk Universitet kan hente opgaver og tekster til studiet.

”Jeg har svært ved at vente med at komme i gang. Jeg glæder mig faktisk til at få lektier for,” siger 31-årige Rune Støvring fra Svendborg.

I 2005 kom han ud for en gymnastikulykke, der lammede ham fra halsen og ned. I tiden efter ulykken gik det mere og mere op for Rune, at han lige så godt kunne droppe alle planer om at få en uddannelse.

”Jeg havde nok af udfordringer i hverdagen, så hvordan skulle jeg kunne overkomme at klare en uddannelse oven

RUNE HAR VENTET

PÅ AT GÅ I GANG

år

10

i? Jeg var faktisk helt afklaret med, at jeg aldrig skulle på universitetet,” siger Rune Støvring.

På den anden side fejler Runes hoved ikke noget, og da han en dag tilfældigt sad og snakkede uddannelse med en hjælper, der går på Syddansk Universitet, besluttede de at undersøge, hvilke muligheder der kunne være for Rune.

Valget faldt på en efteruddannelse med titlen Skrive-kunst, som retter sig mod folk, der går med en forfatter i maven – eller som bare kan lide at skrive, og det kan Rune. For nylig fik han for eksempel en kronik optaget i Politiken, som også blev bragt her i Livtag i nummer 4-2014.

”Selv om jeg ikke kan bruge fingrene til at skrive på et tastatur, så kan jeg jo fint formulere mig. Jeg plejer at sige, at sproglige formuleringer er mine dansetrin,” siger Rune.

Skrivekunst er et deltidsstudie, der løber over fire seme-stre, hvilket havde stor betydning for Runes studievalg.

”Det foregår i et tempo, jeg kan være med til, og så er der også den fordel ved studiet, at det er et fjernstudie. Det betyder, at jeg kan læse og skrive, når jeg har lyst,” siger Rune, der kun skal ind på universitetet til forelæsninger et par gange hvert semester.


Handicaptillæg

Læser du på en videregående uddannelse og har en varig psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, kan du søge om at få et handicaptillæg ved siden af din SU.

For at få handicaptillægget, skal du både opfylde de almene betingelser for at få SU og nogle særlige betingelser, der knytter sig til handicaptillæget.

En varig funktionsnedsættelse kan for eksempel være bevægelsesvanskeligheder som følge af eksempelvis muskelsvind, spastisk lammelse eller ulykke.

Handicaptillægget er i 2014 på 8.303 kr. pr måned før skat. Læs mere på www.su.dk under ’særlig støtte’

Hans hjælper har allerede været forbi studielokaliteterne på Syddansk Universitet for at tjekke, at adgangsforholdene er i orden for Rune.Der bliver heller ikke de store problemer med at tilegne sig fagets pensum. 90 procent af teksterne er udgivet som e-bøger, og kun en enkelt bog skal skannes ind manuelt.

”Det eneste problem, jeg kan se for mig, er, at jeg ikke kan tage notater fra forelæsningerne, men jeg har tænkt mig at tage et videokamera med og filme forelæsningerne, hvis underviseren giver mig lov,” siger Rune Støvring, der glæder sig til det, som mange andre hader: At skulle plan-lægge sit liv og lægge det ind i faste rammer.

”Jeg føler, at studiet giver mig et indhold i tilværelsen, som jeg har savnet.”

Det vigtigste for Rune er, at han nu kommer i gang med at bruge sin sproglige begavelse. Hvad han skal bruge ud-dannelsen til, er lidt mere diffust.

”Jeg vil nok aldrig blive i stand til at møde op på en ar-bejdsplads klokken ni om morgenen og arbejde en fuld dag, men måske kan jeg arbejde eksternt med kreativ kommuni-kation for virksomheder,” siger Rune Støvring.

11

LIVTAG #6 – 2014

Selv om der lige nu er lang tid til, at de videregående uddannelser næste gang har ansøgningsfrist, så er det ikke et sekund for tidligt at overveje, hvordan du kan få drømmen om en videregå-ende uddannelse opfyldt, hvis du har et fysisk handicap eller har kognitive problemer. Der er nemlig rigtig mange forberedelser, du kan gå i gang med – allerede nu.

”Efterhånden er de fleste videre-gående uddannelsesinstitutioner ved at være indrettet, så personer med fy-siske handicap kan komme rundt med en kørestol, men der er stadig enkelte uddannelsesretninger, der har til huse i gamle bygninger, som ikke er indret-tet optimalt. Hvis man har mistanke om, at det er tilfældet, kan det være en god ide at kontakte en studievejleder i god tid,” fortæller socialrådgiver hos PTU, Bente Elton Rasmussen, der ofte vejleder medlemmer, som har lyst til at søge ind på en videregående uddan-nelse. Nogle gange giver hun også faglig sparring til studievejledere på de forskellige uddannelsessituationer, der

ønsker dette i forhold til opgaven at vejlede unge med handicap.

I Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUMH) oplever man en større opmærksomhed på at tænke vilkårene for handicappede mere ind i hverdagen. SUMH er paraplyorgani-sation for unge med handicap og de gennemførte i 2009 og de følgende fire år en særlig indsats for at få ud-dannelsesinstitutionerne til at indføre egentlige handicappolitikker. Det lyk-kedes at løfte opgaven, så lidt over 60 procent af uddannelsesinstitutionerne i Danmark i dag har nedskrevet, hvordan de forholder sig til studerende med handicap.

Tre former for tilgængelighedDet er helt op til den enkelte uddannel-sesinstitution, hvad den vil skrive ind i en handicap-politik, men SUMH har nogle gode råd.

”Vi anskuer tilgængelighed fra tre vinkler. For det første den fysiske vinkel, der handler om, hvordan man kan bevæge sig rundt på uddannel-

Vær i god tid hvis du vil læse videreAF Jakob Kehlet, journalist

Det kræver en del selvindsigt og en masse research at søge ind på en videregående uddannelse, når man har et handicap på cv’et.

sen uden for meget besvær. En anden form for tilgængelighed handler om det faglige – hvordan er tilgængeligheden til det stof, der skal læses på studiet for studerende med handicap, og hvordan tager man for eksempel noter fra forelæsninger, hvis man ikke kan bruge armene. Endelig mener vi også, at en god handicappolitik bør indeholde noget om den sociale tilgængelighed. Hvordan er mulighederne for at deltage i det sociale liv for studerende med handicap,” siger Miriam Madsen, der er sekretariatschef i SUMH.

Men selv om den videregående ud-dannelsesinstitution, du gerne vil søge ind på, har en handicappolitik, så kan det være en god ide selv at undersøge, om de gode intentioner også holder i virkeligheden.

Besøg en uddannelseFor at prøve tilgængeligheden af på egen krop kan du med fordel søge om at komme i studiepraktik på favoritud-dannelsen. Studiepraktikken består af et tre-dages forløb, hvor du kan snuse

12

til atmosfæren og niveauet på en vide-regående uddannelse, og samtidig kan du tjekke, om det er sandsynligt, at du kan gennemføre uddannelsen med det handicap, du har.

Alle, der er i gang med sidste år på en gymnasial uddannelse, kan søge om at komme i studiepraktik, men der er flere steder begrænsning for, hvor mange studiepraktikanter uddannelses-institutionerne kan rumme. Derfor skal du søge på websitet studiepraktik.nu i løbet af september og håbe på, at du kan komme i praktik på den foretrukne uddannelse.

Det er naturligvis også en god ide at snakke et uddannelsesforløb godt igen-

er det også vigtigt, at det fremgår af lægeerklæringen. Vi oplever nu og da, at læ-ger siger, at en lidelse sandsynligvis er varig, men de vil ikke skrive det i papirerne, og det kan skabe problemer for den studerende,” siger fuldmægtig Lise Kallestrup fra Specialpædagogisk Støtte på Aarhus Universitet.

Der er forskel på SPS-procedurerne, hvis man har et syns- eller hørehandicap, i forhold til hvis man har et motorisk handicap.

”Hvis der er problemer med synet eller hørelsen, er der bestemte institutio-ner, der tager sig af udredningen af, hvilket hjælpemiddel man skal have. Men for det motoriske område er der ikke en leverandør af udredninger, så hvis en studerende med et fysisk handicap skal have en bestemt stol for at kunne følge


RækværkRækværk er navnet på en række studenter-netværk for studerende med forskellige former for handicap, diagnoser og kroniske sygdomme. Rækværkene er 100 % studenterdrevne.

Gennem rækværk kan du dele erfaringer og viden, få inspiration og opnå nye venskaber.

Læs mere på www.facebook.dk/raekveark

nem med din studievejleder på gymnasiet, inden du lægger dig fast på en uddan-nelse. Visse uddannelser kan rumme så store forhindringer, at de kan være svære at gennemføre. Hvis du lider af whiplash og har svært ved at læse i længere tid ad gangen, vil det måske være en dårlig ide at søge ind på en uddannelse, hvor der skal læses meget.

Når uddannelsen er valgt, søger du ind på samme vilkår som ikke-handicappe-de. Der er med andre ord ikke særlige kvoter eller ordninger for handicappede – her er det kun den enkelte uddannelsesinstitutions optagelseskrav, der tæller.

Specialpædagogisk støtteSå snart du er optaget på en uddannelse, kan du til gengæld som studerende med handicap, kontakte uddannelsesinstitutionens SPS-vejledere (Specialpædagogisk Støtte), hvis du har brug for støtte for at gennemføre uddannelsen.

SPS-vejlederne hjælper med at søge om hjælpen hos Kvalitets- og Tilsynssty-relsen, men først skal der imidlertid være dokumentation for handicappets omfang.

”Det er vigtigt, at du på forhånd skaffer dokumentation for dit handicap fra din egen læge og eventuelle specialister, og hvis der er tale om en kronisk lidelse,

med på studiet, er det op til Styrelsens leverandør af er-gonomiske hjælpemidler at finde frem til den rigtige stol,” siger Lise Kallestrup, der mener, at det er en svaghed ved ordningen, at der ikke tilbydes samme muligheder for ud-redning for motorisk handicappede personer som for syns- og hørehandicappede.

Forsørgelsesgrundlaget under uddannelsenBente Elton Rasmussen fra PTU oplyser, at studerende med en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som ude-lukker dem fra at tage et studiejob ved siden af studiet, har mulighed for at søge om SU handicaptillæg som supplement til den almindelige SU. Det er dog ikke altid så ligetil, som man skulle tro at afgøre, hvornår en funktionsnedsættelse er varig.

”Nogle funktionsnedsættelser som eksempelvis whiplash er ikke så definérbare, og det kan føre til lange kampe med de bevilgende myndigheder om, hvad der skal til af lægelig dokumentation,” siger hun.

Der kan også være helt særlige situationer, hvor kom-munen bevilliger revalideringsstøtte til uddannelsesforløbet, men udgangspunktet er, at flest mulige skal gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår.

Rækværk – netværk for studerende med handicapNår hjælpemidlerne eller sekretærhjælpen forhåbentlig er i hus, er det de enkelte uddannelsesrådgivere på uddan-nelserne, der tager over og hjælper de studerende med de faglige detaljer omkring studiet.

På flere videregående uddannelser har Sammenslutningen af Unge med Handicap desuden oprettet netværk af stude-rende med handicap under titlen Rækværk. Rækværk afhol-der arrangementer, der både har et fagligt og et socialt sigte.

I Rækværk kan de studerende med handicap hente fif om, hvordan man for eksempel kan søge studieophold i udlandet med de særlige udfordringer, det fører med sig. Rækværk afholder også arrangementer, hvor eksempelvis erhvervsledere fortæller om jobmuligheder for personer med handicap, og netværket har også som sit formål at skabe fokus på spørgsmålet om åbenhed omkring handicap.

”Nogle er meget åbne om deres handicap – andre holder det for sig selv. Studerende med et usynligt handicap som whiplash, vil måske skjule det for at undgå at blive sat i bås. Men på den anden side kan lukkethed omkring ens handicap også skabe problemer med at forklare, hvorfor man har me-

get fravær,” siger Miriam Madsen fra SUMH som eksempel på de diskussioner, der bliver taget hul på i Rækværk.

Hun har ikke en klar anvisning på, om åbenhed er godt eller skidt.

”Det er forskelligt fra person til person. Mit råd er, at man skal lære sig selv godt at kende og handle ud fra det. Og så skal man også kigge på, hvor ens handicap kan være et for-trin. Hvis man for eksempel er vant til at skulle organisere en hjælperordning, kan det godt være, at man kan bidrage med sit organisationstalent i studiegruppen. Synshandicappede er ofte gode lyttere, og måske kan den egenskab bruges konstruktivt i en studiegruppe. Det er vigtigt ikke kun at fokusere på det negative,” siger Miriam Madsen fra SUMH.

Klarer sig godtSelv om der er rigtig mange forhold, der skal overvejes, inden man søger ind på en videregående uddannelse, så ønsker Bente Elton Rasmussen fra PTU bestemt ikke at af-skrække nogen fra at gøre forsøget, hvis der er en videregå-ende uddannelse, som den enkelte har mod på.

”Jeg kender adskillige eksempler på, at unge med han-dicap har klaret sig rigtig godt i uddannelsessystemet. I et større historisk perspektiv klarede medlemmer med polio sig for eksempel rigtig godt,” siger Bente Elton Rasmussen.

Du har ret til uddannelseDanmark har i 2009 underskrevet og rati-ficeret FN’s Handicapkonvention. Dermed har Danmark bl.a. sagt ja til at sikre et inkluderende uddannelsessystem på alle niveauer (artikel 24). Det betyder bl.a.:- At personer med handicap ikke må

udelukkes fra det almindelige uddan-nelsessystem på grund af handicap

- At der foretages en rimelig tilpasning ud fra den enkeltes behov

- At personer med handicap får den nødvendige støtte i det almindelige uddannelsessystem til at lette deres effektive uddannelse

Læs mere på www.menneskeret.dk

14

LIVTAG #6 – 2014

BLIV PARTNER MED PTU– og bidrag til livskvaliteten for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom.

Som PTU Partner støtter din virksomhed PTU's arbejde for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Samtidig får din virksomhed en række fordele. Du kan vælge mellem to forskellige partnerskaber: toppartner og erhvervspartner.

TLæs mere om de to partnerskaber på www.ptu.dk/partners

TOPPARTNER– 18.000 kr. pr. år ex. moms– Logo, tekst og link på www.ptu.dk– Logo i hvert nummer af PTU’s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år)– Et diplom– PTU’s logo må bruges i virksomhedens markedsføring– Unik mulighed for at bruge Toppartner-ikon i egne annoncer– Ekstra rabatter på annoncer i PTU’s magasin Livtag– PTU’s magasin Livtag

ERHVERVSPARTNER– 10.000 kr. pr. år ex. moms– Logo, tekst og link på www.ptu.dk– Logo i hvert nummer af PTU’s magasin Livtag

(udkommer 6 gange pr. år)– Et diplom– PTU’s magasin Livtag

Handicapservice ApS

P.P.

toppartnere

erhvervspartnere

sikre og moderigtige cykelhjelme - vi tilbyder også firmaløsninger

se vores nye kollektion påwww.urbanwinner.dk

Sådan bliver du PTU PartnerKontakt Lillian Hansen fra Rosendahls Mediaservice på 76 10 11 43 eller via e-mail [email protected] – også hvis du har spørgsmål!

15

LIVTAG #6 – 2014

Har du noget, du gerne vil dele med andre medlemmer, så send en kort tekst til [email protected] sammen med navn og adresse. Redaktionen forbeholder sig retten til at fravælge stof og til at redigere i det tilsendte materiale.

TIL

En opfordring om støtteDa jeg i Livtag nummer 3 læste artiklen ’whiplash er et neurobiologisk syndrom’ om den nystiftede organisa-tion, der skal støtte forskning og dele viden inden for whiplash og hjernerystelse, blev jeg usigelig glad og tak-nemmelig, og tænkte: "Endelig – endelig". Jeg har valgt at donere et beløb til projektets videre arbejde, både fordi jeg mener, det er en fundamental og samfundsnyt-tig samt "livsnødvendig opgave", Marianne Sandberg har påtaget sig.

Næste gang du sidder med en øl- eller sodavandsdåse, skal du huske at gemme dåseringen, da den kan omsmeltes og bruges til benproteser for fattige i Thailand. I modsætning til resten af dåsen, så er ringen nemlig lavet af aluminium, som kan omsmeltes og bruges til bl.a. proteser.

Hvis du også vil være med til at hjælpe en af de 400.000 fattige bønder, som har mistet eller fået amputeret et ben, kan du aflevere dine ringe til receptionen hos enten PTU i Aarhus eller PTU i Rødovre. Herefter vil de blive sendt videre til PTU-medlemmet Dorte Voltelen, der er involveret i projektet. Er der spørgsmål, kan man kontakte Dorte Voltelen på tlf. 39 62 04 45.

Dorte vil herefter samle ringene sammen og få dem sendt videre til Projekt Dåseringe.

Jeg kan kun på det kraftigste opfordre andre til at gøre det samme. Først når antallet af bidragydere er oppe på 300, kan skatte-reglerne iflg. § 8, træde i kraft og der-med give bidragyderne ret til skattefradrag af donatio-nen. Det betyder meget for de fleste.

Jeg har siden mit første trafikuheld i 1997 levet med følgerne og konsekvenserne af whiplash og ved, hvad manglende viden på området betyder for den enkelte og deres pårørende.

Med en positiv forventning og et håb om at dette lille indlæg kan motivere andre til at gøre det samme.

Med venlig hilsen Ruth Fuglsang

DÅSERINGE KAN HJÆLPE FATTIGE I THAILAND

Du kan læse mere om projektet på: www.daaseringe.dk

16

LIVTAG #6 – 2014

Akut polio på verdensplanAntallet af akutte poliotilfælde har gennem mange år været for nedadgående, sidste år var der desværre en stigning i antallet igen. De fleste nye tilfælde forekommer i Nige-ria, Afghanistan og Pakistan, men på grund af forholdene i Syrien har der også der været nye tilfælde det seneste år. I 2013 blev der indrapporteret 416 tilfælde i alt, mens der til og med august 2014 er registreret 149 tilfælde, så man har en forhåbning om, at antallet igen er på vej ned.

Der findes tre typer poliovirus (kaldet type 1, 2 og 3). Type 3 betragtes som udryddet, og type 2 er ikke set siden 2000. Poliovaccine indeholder vaccine mod alle tre typer.

Inden for poliovacciner finder der to typer: IPV, som be-står af dræbt virus, der sprøjtes ind og får immunforsvaret til at reagere, som om den vaccinerede rent faktisk mødte levende poliovirus.

Den anden type kaldes OPV, og er det, vi kender som poliosukker. Der er tale om, at man får levende men svækket poliovirus, som er så svækket, at de bliver i tarmen og be-kæmpes af kroppens immunsystem. OPV har den ulempe, at virus (cirka 1 ud af 1.000.000 virus) kan mutere, så de igen bliver aktive poliovirus, der kan gå i nervesystemet.

Polio og immunsystemet Et andet stort emne på konferencen var polio og immunsy-stemet.

Mange undersøgelser peger på, at personer, der har haft po-lio, kan have unormal megen aktivitet i immunsystemet. Der er fundet en øget mængde af kemiske stoffer og immuncel-ler i rygmarvsvæske, blod, nerver og muskler. Samtidig har en italiensk forsker, Antonio Tolino, fundet dele af poliovirus i rygmarvsvæsken hos personer med postpolio. Dette kunne teoretisk set være en af forklaringerne på, at immunsyste-met er særligt aktivt.

Da gammaglobulin kan normalisere immunsystemet, fik professor Kristian fra Göteborg for flere år siden den ide at afprøve gammaglobulin på personer med postpolio. Hans forsøg tydede på, at gammaglobulin kan give forøgelse af muskelkraften, mindre træthed og færre smerter. Senere har han vist at de, der har smerter, har størst sandsynlighed for at få effekt af gammaglobulin.

AF Lise Kay, overlæge PTU

Bog om polio’ens historieEn amerikansk læge Gareth Williams har forsket i polio’ens historie. Han holdt et foredrag om poliovaccinens historie. Han har skrevet bogen Paralyzed with fear, som beskriver hele polioens historie.

HVAD FIK VI MED FRA POLIOKONFERENCEN?Når sundhedspersonale holder konferencer, er det meget sjældent, at der kommer direkte banebrydende nyheder. Resultater fra forsk-ning er sjældent fuldstændigt entydige. De enkelte forskningsresultater kan man derfor betragte som et fund, der skal sættes op mod mange andre forskningsresultater. Man kan sige, at der er tale om et puslespil, hvor de forskellige forskere løbende kommer med

brikker, men hele billedet fremkommer sjæl-dent på en gang. Nogle gange kan det være svært at forstå perspektivet ved den enkelte brik, hvis man ikke tidligere har været med til at lægge puslespillet.

Nedenstående er nogle brikker fra poliokon-ferencen i Amsterdam, som jeg vil forsøge at sætte ind i en helhed.

17

LIVTAG #6 – 2014

17

Overlæge Peter Arlien-Søborg fra Rigshospitalet fortalte om deres resultater med at give gammaglobulin til perso-ner med postpolio. De har fundet, at mange får en længere gangdistance, færre smerter og mindre træthed. De har også fundet, at der er størst effekt af gammaglobulin hos de, der har smerter, og de, der er trætte. Peter Arlien-Søborgs kon-klusioner svækkes i forskningssammenhæng af, at han ikke har sammenlignet med patienter, der fik placebo (saltvand).

Nyt internationalt forsøg med gammaglobulinDa de fleste er enige om, at der kan være noget om snak-ken om effekten af gammaglobulin på postpolio, men da der mangler nogle mere nagelfaste beviser, er det besluttet at gennemføre et internationalt forsøg med gammaglobulin til personer med postpolio. Indholdet af forsøget blev drøftet på konferencen. Fra Danmark har Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital meldt sig til at bidrage til forsøget.

Muskler, polio og aldringHos ’normale’ mennesker ved man at: - Man som 75-årig har 50-75 % af den muskelmasse, man

havde som ung- Muskel volumen/fylden svinder 25-35 % med alderen- Mikroskopi viser, at der bliver mere fedt og bindevæv i musklerne- Mikroskopi tyder på, at det skyldes forandringer i nerverne- Forandringerne er mest udtalt i ben, mindre i arme

Hos personer med polio har man ikke lavet tilsvarende un-dersøgelser, men en ultralydsscanning af poliomuskler viser, at musklerne er tyndere og mere hvide end hos personer, der ikke har haft polio, og jo mere udtalt forandringerne er, des mindre er muskelkraften.

Personer med polio kan ved at træne 2-3 gange om ugen forøge styrken, mens bevarelse af styrken kan klares med træning 1 gang om ugen.

KnogleskørhedDa knoglevækst er afhængig af musklernes træk i knog-lerne, har personer med polio større risiko for at få knog-leskørhed enten i en enkelt knogle eller universelt. De, som især er udsatte, er de, der har nedsat muskelkraft og de, der ikke træner.

Undersøgelser har vist, at 50-75 % af personer med polio har oplevet fald indenfor det seneste år, og da fald og knog-leskørhed giver en øget risiko for knoglebrud, er det vigtigt at forebygge knogleskørhed. Forebyggelsen består af tilskud af kalk og D-vitamin, og i at bevæge sig mest muligt. Det kan være en god ide at få foretaget en knoglescanning, og hvis den viser knogleskørhed, så kan der være behov for at sup-plere kalk og D-vitamin med særlig medicin (tal med din læge).

PTU’s installatør

KostEt foredrag indeholdt ikke så meget nyt om polio og kost, men havde nogle gode pointer: - Overvægt fremkommer, når kalorieindtag er

større end kalorieforbrug, hvilket let sker hos personer, der har sværere ved at bevæge sig

- 20 kalorier mere om dagen giver en vægtfor-øgelse på 1 kg om året

- Personer, som har en meget lille fysisk aktivitet, har kun behov for 1380 kcal dagligt

- ”Slankekur” bør maximalt være at nedsætte indtag på 250 kalorier per dag ellers går det ud over musklerne

- Dagligt protein behov: 0,8 g pr kg legemsvægt

Læs og hør mere på www.polioconference.com

Hjernevolumen ved MR-skanning:En canadisk forsker, Daria Trojan, har un-dersøgt om hjernevolumen er den samme hos polioramte som hos kontrolpersoner med samme alder. Det var heldigvis tilfældet.

18

Værd at vide er en blanding af relevante nyheder og informationer, som Livtags læsere kan drage nytte af.

Har du noget, du synes, andre bør vide, er du velkommen til at skrive til [email protected] eller ringe 3673 9004.

VÆRD AT VIDE

V VÆRD AT VIDE // LIVTAG #6 – 2014

Uudnyttet potentiale blandt personer med handicap

Langt fra alle personer med handicap, der har en kompetencegivende uddannelse, har et arbejde, viser ny SFI-rapport. Det gælder både dem, der har korte og lange uddannelser.

For stort set alle uddannelsesniveauer er andelen i beskæftigelse lavere for personer med handicap end for personer uden handicap. Det viser undersøgelsen, der for første gang giver et detaljeret og landsdæk-kende billede af, hvilke uddannelser personer med handicap har, og hvor ofte de er i beskæftigelse.

Det vil altså sige, at for personer med fx folkeskolen som eneste uddannelse er der færre i beskæftigelse blandt handicappede end blandt ikke-handicappede. Det samme gælder for personer med en videregå-ende uddannelse.

”Det tyder på, at der er et uudnyttet potentiale, som arbejdsmarkedet kunne drage nytte af. Vi kan dog ikke udelukke, at nogen har så stort et handicap, at beskæftigelse ikke er mulig,” fortæller seniorforsker Jan Høgelund, der har stået i spidsen for undersøgelsen.

Find rapporten på www.sfi.dk

Læs om Anna Livtag bragte i nummer 5, 2013 novellen ’Blomsterne står’. Du kan nu læse fortsættelsen i ’kærlighed og kørestol’, og novelle nummer tre er på vej. I novel-leføljetonen følger vi Anna, der er blevet skadet i en bilulykke som 16-årig, op gennem hendes ungdoms- og voksenliv.

Hver novelle tager udgangspunkt i Annas og hendes netværks liv og behandler forskellige temaer knyttet til det at have et fysisk handicap. Det kan eksempelvis være problematikker vedrørende arbejdsliv, kærlighed eller de ofte svære møder med kommunen. Det kan også være teknologiens udvikling og sam-fundsforhold, som påvirker handicappedes mulig heder.

Anja Nielsen har skrevet novellerne og udgiver under navnet Anja Duna på saxo.com. Tredje novelle i Anna-føljetonen forventes at udkomme ca. 1. november 2014.

Novellerne findes her:www.saxo.com – søg på Anja Duna

19

LIVTAG #6 – 2014

Danmark bør straks indføre lov mod diskrimination af personer med handicap. Det understreger FN's Handicapkomite

Danmark har fået 30 anbefalinger til, hvordan vi kan forbedre forholdene for personer med handicap. Det giver stof til eftertanke, siger socialminister, Manu Sareen, som lover at nær-læse alle FN’s anbefalinger.

Hvis du har et handicap i Danmark, kan du blive afvist på en restaurant, blot fordi du har et han-dicap. Ejeren kan simpelthen sige, at du ikke er velkommen. Og ejeren kan gøre det med loven på sin side. Men det skal ændres, siger FN, som har anbefalet, at Danmark straks indfører et generelt forbud mod diskrimination på grund af handicap udenfor arbejdsmarkedet.

Anbefalingen er én blandt omkring 30, som FN har givet ovenpå Danmarks eksamination i Handicapkonventionen i slutningen af septem-ber 2014.

De vigtigste anbefalinger:

- Et totalt forbud mod diskrimination af perso-ner med handicap.

- Bedre adgang til transport og bygninger.- Handicapkonventionen skrives ind i dansk lov.- Tvang i psykiatrien afskaffes helt.- Stop for statsgaranterede lån til institutions-

lignende handicapboliger.- Klageadgang i forhold til støtte i skolen til

børn med særlige behov.- Stemmeret for personer under værgemål.

Læs mere på www.menneskeret.dk/handicap

World Polio DayDr. Jonas Salk (1914-1995) udviklede verdens første poliovaccine i 1955 og ville i 2014 være fyldt 100 år. Til ære for Dr. Salk er der den 24. oktober i over et årti blevet afholdt World Polio Day, som sætter fokus på virusset og arbejdet for dets totale udryd-delse. Organisationen bag World Polio Day, Rotary International, er en verdensomspændende service-organisation, som samler ledere fra erhvervslivet om et fælles mål om at foretage humanitært arbejde. Poliovirusset er ifølge organisationen 99 % udryddet på verdensplan, og de tre lande, hvor virusset stadig er aktivt, er Afghanistan, Nigeria og Pakistan.

World Polio Day var den 24. oktober 2014.

MedicinhuskerMedicinhusker er en gratis app til dig, der har brug for hjælp til at holde styr på din medicin. Med Medicinhusker kan du også hjælpe familie-medlemmer med deres medicin.

Når du har oprettet en bruger, kan du tilføje medicin til medicinlisten. Hvis du indtaster et tidspunkt for, hvornår du skal tage medicinen, vil app’en sende dig en påmindelse, når det er tid til at tage medicinen. I kalenderen kan du få et overblik over dit daglige medicinforbrug. Du kan samtidig se, om du har taget din medicin som angivet. Du kan også tilføje dit blodtryk, blod-sukker eller din vægt, og du kan skrive en note med en smiley, der angiver, hvordan din dag har været i forhold til f.eks. smerte eller humør.

Du kan sende indhold fra din kalender til en e-mail og f.eks. tage informationen med til din læge.

Medicinhuskeren er gratis, og du kan finde den i App Store eller Google Play Butik

20

O OPGAVESIDEN // LIVTAG #6 – 2014

Løsningsord:

Navn:

Gade:

Postnr.:

By:

VINDEREVi trækker lod blandt de krydsords-løsere, der har sendt den rigtige løsning ind. Vinderne blev:1. Lene Pedersen2. Kirsten Starup3. Kurt Jørgensen

PRÆMIERNE ER:1. præmie PTU's cd 'Afspænding og

mindfulness' samt et PTU ind-købsnet

2. præmie en PTU T-shirt3. præmie et PTU indkøbsnet

Angiv størrelsen på T-shirt ved at understrege: S • M • L • XL • XXL

LØSNINGEN INDSENDES SENEST DEN 13. JANUAR 2015

MEDLEMSMAGASINET LIVTAG, FJELDHAMMERVEJ 8, 2610 RØDOVRE ELLER PÅ MAIL: [email protected]

Indsend nedenstående

kupon eller send løsningen til [email protected]

NYHEDKUN HOSLANGHØJ

Hos Langhøj har vi udviklet et nyt afrullestop. Så man ikke kan køre ud på liften medmindre den er helt oppe. Kontakt os og få en demonstration.

www.langhøj.dk

Innovative hjælpemidlerKom ud og køreHos os er et handicap ingen hindring for at komme ud og køre og vi opbygger i alle bilmærker. Vi har over 35 års erfaring med indretning af handicapbiler, uanset om det er en standard eller special løsning. I dit lokale Langhøj bilhus, er der et bredt udvalg af de mest anvendte biler til afprøvning. Så kom ind og få en uforpligtende bilsnak.

Scan og se flere innovative hjælpemidler. Du er velkommen til at kontakte en af vores terapeuter for en demonstration:

Thomas Hansen (Øst Danmark)Tlf. 20 77 44 99 eller [email protected]

Martin Fog (Vest Danmark)Tlf. 20 77 52 38 eller [email protected]

Aarhus Hasselager Centervej 268260 Viby J Tlf. 87 41 10 40

Aalborg Jellingvej 79230 Svenstrup J Tlf. 87 41 10 50

KoldingAlbuen 706000 Kolding Tlf. 27 14 49 14

OdenseBramstrupvej 275792 Årslev Tlf. 87 41 10 40

KøbenhavnVibeholms Allé 272605 Brøndby Tlf. 43 43 00 66

Frihed til at komme rundt hvor som helst

Kontakt en af vores konsulenter for en demonstration:

Martin Fog (Vest Danmark)Tlf. 20 77 52 38 eller [email protected]

Se mere på www.langhoej-live.dk

Thomas Hansen (Øst Danmark)Tlf. 20 77 44 99 eller [email protected]

E-move, indbygget motor i hjulet. Den tager dig hen hvor du vil og på dine præmisser. Brug drivringene som du plejer, men nu med ekstra kraft.

E-Drive, indbygget motor i hjulet, styret med joystick for simpel håndtering af stolen.

Scan og se flere innovative hjælpemidler.

Eller besøg www.langhoej-live.dk

21

LIVTAG #6 – 2014

8 3 1 22 8 4 3

9 7 8 18 1 9 45 4 8 1 7 2

5 92 7 6 5

4 31 7 6 4 9 8

1 3 64 5 1

2 9 78 24 6 8

2 4 81 5 7

1 8 45 6

MEGET TÆT PÅ

EFTER-LADE SKAL SPEJDE ADSPRE-

DELSERBE-

SKÅRETTYVE

STYKKER ISLAM MIDDAGS-HVILE ARTIKEL SLAGEN STRESS-

HORMON EKKOE GRÆSK BOGSTAV

BAGVÆRK1

VÆRE TILART

KIGGET

HYLET

UDTRYK

INVENTARMEJERI-

PRODUKT

TRUSSER

2 PIGENAVN

SILKE

BLØDDYR3 DAMPSKIB

UNDER-SØGELSE

SERVICE

NUM-MER -?

BALTISK

HELIUMKEMISK

STOF

REMTØJ

SÅRBAR

GLUGGER

GRØNNE

MED-BEJLEREN

PROVINS I CANADA

KERAMIK

DEKRE-TEREDE

4 SUMP

LEVER I

5 ANSÆT-TELSE

FLINK

RASPET

HVILEDE

VÆRE FÆLLES

OM

6 INDFALD

SLÅR

6

FLUKSPÅHITSOM

UDBRUD

STØD-PUDER

JAKKE-SÆT

DESSERT

HERRE-DØMME

MATROS

DRENGE-NAVN

7 BY I IRAK

OPKLARE

KEN-DINGS-MÆRKE

PLAN

ØLGOTIK

BENE

8 SIDDE INDE MED

LOVUGIFT

LAVEDE-? OG

GOKKE

NÆSTE

BRØD-FØDE

NABOER

9

FILM-STJER-

NER

UD-VIKLINGS-

TRIN

GÆRET DRUE-SAFT

SPANSK Ø FORUD-SÆTTE

10

22

T TEMA // POLIOVACCINE 60 ÅR

POLIOVACCINE ÅR

I 2015 er det 60 år siden, Danmark gik foran og påbegyndte en meget omfattende poliovaccination af sin befolkning.

Efter den store epidemi i 1952-53, hvor mere end 7000 især børn blev ramt af polio, tilbød Danmark som det første land i verden i 1955-56 skolebørn i de fem første klasser gratis vaccination imod polio. Det betød, at den polioepidemi, der kom i 1961, blev væsentlig mindre, end man havde frygtet.

Dette jubilæum vil vi her i LIVTAG gerne fejre ved at lade fem mennesker for-tælle deres både spændende, bevægende og livsbekræftende beretninger fra dengang.

Fortællingerne handler blandt andet om stærke venskaber, som holder den dag i dag, og om en tid, som synes langt væk.

Vi synes, fortællingerne egner sig rigtig godt til julelæsning med et uldtæppe i lænestolen.

God læselyst!

TEMA

60

23

LIVTAG #6 – 2014

CLIFF RICHARD, VALASH OG DEN SMUKKE OVERLÆGEI 1966 delte teenagerne Vibeke og Marianne stue på Ortopædisk Hospital. De blev tætte veninder og følte sig næsten som søstre, da de mødtes 40 år senere.

24

Kære Marianne

Håber du er den Marianne Moustgaard, jeg tror du er.

I 1966 måske 1967, lå vi Ortopædisk Hospitals

børneafdeling, du skulle have rettet din ryg op, og fik

gjort min ankel stiv, så jeg kunne slippe for benskinnen.

Vi havde et rigtigt hyggeligt ophold – især da vi blev

flyttet på en to sengs stue, nede for enden af gangen.

Du fik din grammofon ind og vi spillede "Ved lands-

byens gadekær"; drak en masse sodavand "Vallash" og

spiste pandekager.

Jeg besøgte Jer også meget tiden efter på Tæbyvej 65,

indtil din mor blev syg.

De sidste 15 år har jeg boet på Fyn og startede i 1996

som vikar her på Erhvervsskolernes Forlag, hvor bl.a.

jeg sørger for, at forfatterne får deres afregning.

De bedste hilsner

I 2010 modtog Marianne dette brev fra veninden, Vibeke, hun ikke havde set i 40 år.

T TEMA // POLIO

25

LIVTAG #6 – 2014

Det var ikke det rene sjov, da de to piger Vibeke og Marianne på 14 og 12 år fra henholdsvis Frederiksberg og Rødovre i sommeren 1966 blev indlagt på Ortopædkirurgisk Hospital i København. De havde begge to polio og havde været igen-nem operationer og hospitalsophold før, men ingen af dem orkede en indlæggelse mere. Vibeke var modvilligt gået med til endnu en operation i sit ben, da hun ikke ville konfirmeres med benskinne og store brune støvler. Hun kom ind på børneafdelingen, fordi der var plads her og nu, og så håbede hun at være klar til konfirmation i starten af oktober. Marianne havde lige været igennem en stor rygopera-tion efterfulgt af 10 måneder i gips, men noget var ikke helt, som det burde være, derfor skulle hun indlægges igen, men satsede på at komme hurtigt hjem igen.

Det var altså ikke just to forventningsfulde teenagepiger, der ankom til hospitalet med nogle ugers mellemrum, men den kommende sommer, som de begge kom til at tilbringe på hospitalet, skulle vise sig at byde på et noget helt uventet – nemlig et venskab for livet.

”Vi var så heldige at få vores egen stue, når vi nu alligevel skulle være der så længe. Vi havde det fantastisk sjovt i de tre måneder. Jeg var det meste af tiden i gips fra hagen til lysken, og Vibeke fik to metalrør boret ind i anklen, men vi havde samme positive syn på livet,” siger Marianne.

”Jeg tror simpelthen, det var en bevidst beslutning fra vores side, at det her skulle være sjovt på trods af forfærdelig mad, smerter og et absolut upædagogisk personale,” ler Vibeke.

Vi sidder i Mariannes hyggelige køkken i Allerød og drikker smoothies. Der skal ikke mange ord til, før de to kvinder i et flash back er tilbage på Ortopædisk Hospital i 1966. Tilbage til de tre intense måneder, hvor de var sammen døgnet rundt. Og rigtig mange sjove, men også en del barske oplevelser dukker op.

”Jeg glemmer aldrig den stuegang i starten af min ind-læggelse, hvor lægen sagde henvendt til en anden læge, at jeg var et interessant tilfælde. En af metalklammerne i min ryg var smuttet ud, så nu måtte de operere mig igen. Sådan fik jeg den besked. Jeg trak bare lagnet op over hovedet og græd. Det var før du kom, siger Marianne til Vibeke.

”Det der med at forberede os på, hvad der skulle ske. Det var ikke noget, de beskæftigede sig med. Men der var hel-digvis et par undtagelser,” siger Vibeke med et glimt i øjet.

Forelsket i overlægenGlimtet i øjet skyldes overlæge Kjølbye. Han var noget helt særligt, syntes de to piger, for han gav sig tid til at tale med dem, og så var han flot.

”Vi var begge to dybt forelskede i ham,” fortæller Vibeke.

”Jeg glemmer aldrig den dag, han kom ind, hvor jeg lå og læste en succesroman. Det var lidt som at blive taget på fersk gerning, for vi forestillede os jo, at han var lægen i romanerne. ”Nej, du ligger da ikke og læser den slags”, sagde han. ”Jeg læste aldrig siden en succesroman,” siger Marianne.

Også rengøringskonen fru Møller kalder minder frem. ”Hun var altid efter os, fordi hun syntes, vi spiste for me-

get chokolade, men det var vi nødt til for alt det vælling og udkogte mad, vi fik, smagte forfærdeligt. Hun var skrap men også kærlig på sin egen måde,” siger Vibeke.

”Og kan du huske hende sygeplejersken, der serverede kaffe for os om aftenen inde i magasinrummet. Det var før-ste gang, jeg smagte kaffe,” siger Marianne.

Minderne bliver ved med at vælte frem og ud over histo-rierne om personalet, var der al den tid, som de to teenagere tilbragte alene sammen.

”Vi fik Mariannes grammofon derind og lå og hørte Cliff Richard og Ved Landsbyens Gadekær. Det var meget roman-tisk,” fortæller Vibeke.

”Og så kørte jeg dig hundredvis af gange i den gamle brune kørestol ned til marketenderiet i kælderen, hvor vi købte chokolade,” siger Marianne.

”Især Toms pokaler som vi bed toppen af. Der var sprut i. Vi følte i hvert fald, at vi blev lidt berusede,” ler de.

Sidespejl, læseplade og DüvekeUd over alt det sjove var der også de daglige pligter og prak-tiske gøremål, hvor de hjalp hinanden. Marianne skulle den første tid være i gips, hvor der var savet en revne hele vejen rundt ved taljen og i den venstre side. Her sad en skrue, som

Det var altså ikke just to forventningsfulde teenagepiger, der ankom til hospitalet med nogle ugers mellemrum, men den kommende sommer, som de begge kom til at tilbringe på hospitalet, skulle vise sig at byde på et noget helt uventet – nemlig et venskab for livet.

26

Marianne kalder en badunstrammer, og meningen var, at den skulle strammes mere og mere så Mariannes skæve ryg blev rettet op før operationen. Vibeke måtte ikke gå med sine metalrør gennem anklen, for benet skulle hele tiden være oppe. Men Marianne kunne køre hende rundt i kørestolen med en planke under benet, og da Marianne lå i sit rygskjold efter operationen og ikke kunne røre sig, hoppede Vibeke al-ligevel ud af sengen og hjalp hende med at skære rugbrøds-madderne over.

”Personalet stillede maden på mit bryst, og så havde jeg en slags sidespejl på sengen, så jeg kunne finde mad og mund. Det var ret absurd, men hvis man ville have noget at spise, måtte man finde en metode,” siger Marianne.

Skolen skulle selvfølgelig også passes. Hospitalet havde deres egne lærere ansat til den opgave.

”Vi havde hver sin lærer, der kom hver anden dag og overhørte os og gav os nye lektier for. Jeg synes kun, vi havde dansk, matematik og engelsk,” siger Vibeke.

Men Marianne mener også, de må have haft geografi:

”Jeg kan huske, at jeg lå og øvede mig i at tælle på finsk. Det var til geografi. Du øvede dig i at genfortælle en historie. Jeg tror, det var om Dyveke,” siger hun.

Og ligesom børnene selv måtte være kreative for at få dagligdagen til at fungere og blive lidt farverig, så var Mari-annes far også kreativ. Han havde konstrueret en anordning med en plexiglasplade spændt på en arm, så hans datter kunne ligge og læse lektier (og succesromaner) i sengen. Bogen blev simpelthen lagt oven på glaspladen, og så kunne hun godt selv bladre.

Valash og pandekagerFarverne på hospitalet var hvide og brune, husker de to kvinder. Der var ikke gjort meget for, at tingene skulle være lidt indbydende og sprælske.

”Alting var meget brunt, som jeg husker det. De grimme støvler, benskinnerne og den kørestol, vi brugte, var en gammel brun stol på et bræt med hjul under,” fortæller Vibeke.

”Det føles næsten som om, vi er søstre,” siger Vibeke.

T TEMA // POLIO

27

LIVTAG #6 – 2014

Men der skulle mere end triste omgivelser til at slå de to teen-agere ud. Hver aften kom deres forældre i besøgstiden. Det var hyggeligt og indimellem næsten en lille fest. En gang kom Vibekes mor med rugbrødsmadder med smør og stegt lever.

”Det var fantastisk, især var vi vilde med smørret, for på hospitalets kedelige morgenboller var der bare et tykt lag margarine. Uf!,” siger Marianne.

Hun nægtede at spise margarine på brød, da hun kom hjem fra hospitalet.

En anden aften havde Vibekes mor medbragt pandeka-ger, og der blev drukket valash sodavand til.

”Ja, valash med appelsinsmag dem drak vi mange af. Min far havde nogle arbejdsopgaver for det bryggeri, der produ-cerede valash, så vi fik dem i kasser,” husker Vibeke.

Så stor en plads har valash stadig hos dem, at Marianne, da hun i 2011 pludselig så en gammel plakat for valash på Sejerø, straks tog et billede af den med sin mobiltelefon og sendte det til Vibeke.

”Smagen af valash sodavand, den glemmer jeg aldrig,” siger Vibeke.

Og hun glemmer heller aldrig lugten af den æter, som hun blev bedøvet med på hospitalet som barn. Den var ikke så rar som sodavanden, og hun kan stadig lugte æter, når hun er på et hospital, selv om æter ikke bruges mere.

”Men personalets ansigter har jeg glemt – undtagen selvfølgelig Kjølbyes og så fru Møllers,” ler Marianne.

Efter 40 års adskillelseDa de to i efteråret 1966 blev udskre-vet. Vibeke først (men for sent til efter-årskonfirmationen, så hun måtte vente til næste forår) og Marianne en måned senere, opretholdt de kontakten.

”Vi sås en del igennem de kommen-de år. Men i forbindelse med en af din mors indlæggelser (Mariannes mor var depressiv), mistede vi ligesom kontakten,” siger Vibeke.

Nu fulgte 40 år, hvor de ikke så hinanden. Marianne blev gift med Bent. Vibeke blev gift og skilt, fik to børn og flyttede til Fyn. De har begge to tænkt på hinanden mange gange. Gennem tredjemand afleveret hilsner, som ikke er nået frem, kigget i behandlingslister efter hinandens navne og gået forbi opgange og tænkt: ”Bor hun stadig der?” Vi-beke havde skiftet efternavn og var derfor svær at finde, så

det blev ikke til noget før en sommerdag i 2010. Da Marianne pludselig fik et uventet brev. Hun havde skrevet en bog om fødevarer og kvalitet til undervisningsbrug og skulle nu have et brev tilsendt fra forlaget i Odense. Men sammen med oplysningerne lå et lille brev underskrevet Vibeke.

”Jeg blev så overvældet, at jeg fik tårer i øjnene og måtte straks læse brevet op for Bent, som var i bad,” fortæller Marianne.

”Da jeg for tre år siden sad med den kontrakt i hånden og læste navnet Marianne Moustgaard, fik jeg gåsehud. Vi havde det så godt sammen. Jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg kunne lægge et så privat brev sammen med kontrakten, men jeg var bange for, at hvis jeg ventede med at skrive det, til jeg kom hjem, ville modet svigte. Det skulle gøres,” siger Vibeke.

De to har siden mødtes flere gange og talt en del i telefon.”Det føles næsten som om, vi er søstre,” siger Vibeke.”Jeg tror, vi er blevet så tætte af flere grunde. Dels blev

vi jo ret hårdhændet behandlet på hospitalet, og da var det fantastisk at have hinanden. Dels havde vi lidt samme psyke. Vi forstod at dreje det hele til noget sjovt,” siger Marianne.

”På Polioinstituttet, hvor vi havde trænet tidligere, havde vi hele tiden fået at vide:

’Kom så, bare en øvelse til, du kan godt.’ Vi var blevet seje, og så havde vi nogle meget dejlige rummelige foræl-dre,” siger Vibeke.

I dag har de to kvinder den tætte relation, der gør, at det var selvfølgeligt for Marianne at køre til Odense og besøge Vibeke, da hun sidste år blev opereret for brystkræft.

”Marianne kom ind sammen med min mor. Jeg så helt forbi min mor, for jeg var så glad for at se Marianne,” siger Vibeke.

Sidste sommer tilbragte de også en skøn aften sammen i Kerteminde Havn i Marianne og Bents sejlbåd, og den slags hyggelige møder skal der være mange flere af i fremtiden, er de to veninder enige om.

”Jeg tror, vi er blevet så tætte af flere grunde. Dels blev vi jo ret hårdhændet behandlet på hospitalet, og da var det fantastisk at have hinanden. Dels havde vi lidt samme psyke. Vi forstod at dreje det hele til noget sjovt,”

28

Til Bodil Holst Kjærs 70 års fødselsdag sidste år måtte mange af gæsterne have lommetørklæderne frem, da hen-des ven gennem 61 år, den 81 årige Jens Jørgen Ravn læste op af et brev, som han havde sendt til sine forældre hjemme i Sønderjylland kort før juleaften 1952. I brevet forklarer den 20 årige tandlægestuderende, at han desværre er nødt til at blive i København juleaften for at passe sit job som ventila-tør for en lille pige ved navn Bodil:

”Søndag aften kom en lille pige fra Gørlev ved Kalund-borg…Hun er den sødeste pige, man kan tænke sig, men der hviskes i krogene om, at hun ikke vil komme over det... Nu er det kedelige ved det hele, at hendes hold af ventilatører næsten alle er fra Jylland og skal hjem til jul. Derfor vil jeg

Juleaften, somre på landet og et livslangt venskab

Bodil Holst Kjær var 9 år, da hun blev ramt af polio under den store epidemi i 1952. En af de mange unge studerende på Blegdams-hospitalet, der som ven-tilatør hjalp hende med at trække vejret, er stadig hendes nære ven.

AF Merete Rømer Engel, journalist— FOTO Christian Grønne

T TEMA // POLIO

29

LIVTAG #6 – 2014

spørge, hvad I siger til, at jeg først kommer hjem juledag … Det er så synd for hende, at der skal helt nye folk til.”

Det accepterede Jens Jørgens forældre selvfølgelig, og det endte med at blive en rigtig hyggelig juleaften på stue 20 på Blegdamshospitalet. Her lå 9-årige Bodil i sin seng med den kanyle i halsen, som tilsluttet en slange med en hånd-pumpe og et sindrigt system, betød, at hun, når Jens Jørgen pumpede, kunne trække vejret. Og her holdt både hun og Jens Jørgen en juleaften, de aldrig glemmer.

”Der var juletræ på stuen, og vi sang julesalmer. Børnene kunne svagt synge med, når vi holdt hånden hen over hullet ved kanylen,” fortæller Jens Jørgen Ravn.

Bodil husker især, at hendes forældre kom ind på hospi-talet med gaver. Og at overlægen kom med hele sin familie og ønskede god jul.

”Der skete virkelig noget den dag. De fleste andre dage var jo lidt lange, når man skulle blive i sin seng, næsten ikke kunne tale og derfor ikke havde nogen kontakt med de andre børn på stuen. Til gengæld snakkede vi meget med de studerende, der ventilerede os, og de læste historier for os,” fortæller Bodil Holst Kjær.

Polio, som tidligere ofte blev benævnt børnelammelse er en smitsom virus-sygdom, der kan forårsage meningitis og lammelser. Polio var frem til midten af 1950´erne en almindelig og frygtet syg-dom i Danmark og optrådte i epidemier med års mellemrum. I 1955 indførte Danmark vaccination mod polio. Sidste tilfælde af polio opstået i her i landet var i 1976. WHO har siden 1988 haft som mål at udrydde polio på verdensplan, og antallet af tilfælde er fra 1988 til 2012 faldet med mere end 99 %. Virus findes i dag kun epidemisk i tre lande: Pakistan, Afghanistan og Nigeria.

Kilde: Statens Serum Institut

30

”Jens Jørgen var særlig skrap. Når jeg sagde, at jeg ikke kunne mere, så kunne han finde på at sige: ’Bliv bare ved, du er ikke blå om læberne endnu.”

Bodil skælder udMen det var ikke fryd og hygge hele tiden. Bodil Holst Kjær husker tydeligt, at selv om hun var meget glad for Jens Jørgen, så kunne hun også blive rigtig vred på ham. For han skulle jo, som de øvrige studerende, der ventilerede hende, hjælpe hende til indimellem at træne åndedrætsmuskler. Det bestod i, at de holdt op med at pumpe i først et, derefter to og op til fem minutter, og så skulle patienten selv forsøge.”Jens Jørgen var særlig skrap. Når jeg sagde, at jeg ikke kunne mere, så kunne han finde på at sige: ’Bliv bare ved, du er ikke blå om læberne endnu, ‘” husker hun.

Jens Jørgen Ravn husker også, hvor vred Bodil kunne blive.

”Engang kaldte hun mig en idiot,” for-tæller Jens Jørgen Ravn.

Men det tog han nu ret roligt. Det var vigtigt, at den lille Bodil, som han var blevet så glad for, klarede den, om han så fik lidt skældt ud, betød mindre.

”Jeg var glad for den lille pige. Jeg kan ikke forklare det. Men hun betød rigtig meget for mig,” fortæller han.

De to læste sig igennem utallige Puk-bøger, og hvad Bodil ellers kunne lide af ungdomsbøger, og da hun senere blev flyttet til Hornbæk tog den unge Jens Jørgen til Nordsjælland for at besøge hende.

Jan, Leif og hejseværketDet udviklede sig til et livslangt venskab, hvor familierne også lærte hinanden at kende.

”Jens Jørgens forældre inviterede mig på sommerferie på deres gård i Sønderjylland, hvor to andre drenge også var feriebørn. Jan og Leif var fantastisk søde ved mig, som jo gik ret dårligt. De tog mig med overalt, og en gang hvor vi skulle på kornloftet, hejsede de mig op via et hejseværk, som var jeg en sæk mel,” siger Bodil Holst Kjær med et stort smil.

Bodil var feriebarn i mange år, fordi hendes mor havde en trikotagebutik ude på Vestsjælland og derfor heller aldrig kunne holde fri.

”I de år var Jens Jørgen jo mest i København med sin kone og vennerne. Men han kom til Vestsjælland, da jeg blev stu-dent,” siger hun.

Og den dag husker Jens Jørgen Ravn også helt tydeligt.”Jeg var så stolt af hende. Næsten som om hun var min

datter,” siger han. Senere flyttede Bodil også til København for at læse til

cand. mag., og så sås de alle tre – Jens Jørgen, hans kone Astrid og Bodil.

Bodil blev også gift, og de sås en gang imellem alle fire, li-gesom Jens Jørgen besøgte Bodils forældre, da han selv havde

fået børn. Og for ti år siden, da Bodil Holst Kjærs mand var syg af kræft, var Jens Jørgen og Astrid der igen, klar til at bakke op.

”Der var ikke mere behandling at få i Danmark, så vi overvejede, om min mand skulle behandles i udlandet. Jens Jørgen og Astrid tilbød straks at hjælpe økonomisk, hvis det blev nødvendigt. Det blev ikke aktuelt, men jeg var fanta-stisk glad for støtten,” siger Bodil Holst Kjær.

”Feriebarn” på nyI dag er hun blevet ”feriebarn” igen, som hun siger med et smil.

”Om sommeren er jeg ofte med Jens Jørgen og Astrid i sommerhus på Djursland en tid. Det er meget dejligt. De er to utroligt søde mennesker, og vi hygger os fantastisk alle tre.”

En af Bodil Holst Kjærs og Jens Jørgen Ravns fælles passioner er loppemarkeder. Og det kan de få mange gode oplevelser ud af.

”Vi kører rundt og finder altid noget. Bodil samler især på bøger og jeg på alt muligt. Det er et rigtig godt venskab, som vi sætter meget pris på,” siger Jens Jørgen Ravn.

”Vi snakker egentlig ikke så meget om gamle dage, men vi har jo kendt hinanden næsten hele livet. Det er ligesom med min barndomsveninde Ingelise og med min bror. Det er meget trygt. Jeg ved, at han og Astrid altid vil være der, hvis jeg har brug for dem,” siger Bodil Holst Kjær.

T TEMA // POLIO

31

LIVTAG #6 – 2014

DEN SIDSTE ’RIGTIGE’

POLIOPATIENT I DANMARK

Maja Klamer Løhr blev smittet med polio i 1976. Lægerne kunne i første omgang

ikke finde årsagen til den to-årige piges feber og lammelser, for polio var jo for

længst udryddet i Danmark.

AF Merete Rømer Engel, journalist—

FOTO Christian Grønne

32

Det er sommeren 1976. I en lejlighed på Nørrebro i København er to unge forældre ude af sig selv af fortvivlelse. Deres lille datter Maja, der snart fylder tre år, har i flere dage haft høj feber, og da hun den nat kalder fra sin seng, kan hun ikke sætte sig op.

”Min ryg er helt stiv, og mine forældre kan heller ikke sætte mig op,” husker Maja Klamer Løhr.

Hendes forældre har senere fortalt om, hvordan de i desperation ringede til en børneneurolog i vennekredsen. Han kom cyklende midt om natten og indlagde straks den lille pige på det gamle Sundby Hospital. Her var lægerne dog meget i tvivl om, hvad Maja fejlede, men de valgte hurtigt at lægge hende i isolation, mens de foretog en lang række undersøgelser.

”Jeg husker fornemmelsen af at være i et bur. Der er vinduer mellem min isola-tionsstue og sygeplejerskernes rum, men jeg kan ikke høre, hvad de snakker om. Jeg kan heller ikke stå ud af sengen, for jeg er lammet fra brystet og ned,” fortæl-ler Maja Klamer Løhr.

Hun er i dag 40 år, har mand og to døtre, et fleksjob som rådgiver i patient-foreningen Hjernesagen og en aktiv fritid med ridning, en passion for økologi og træning hos PTU.

”Jeg tænker meget lidt på min polio i hverdagen, også for lidt. Jeg har aldrig været god til at lytte til min krop, og det har betydet, at jeg er gået helt ned et par gange, men fleksjobbet har givet mig luft,” siger Maja Klamer Løhr.

Forklaringen på smittenMan fornemmer hurtigt den jernvilje, hun besidder. Hun vil selv bestemme over sit liv, og den trang er åbenbart ikke ny:

To årige Maja ved godt, hvad hun vil og ikke vil. Hun vil eksempelvis kun bruge sin egen potte, så far og mor bringer den hen på hospitalet. Den stædighed viser sig at få betydning, for ved at hun bruger sin egen potte også før isolationen, bliver ingen medpatien-ter udsat for smittefare.

”Det er jo ikke altid dårligt at være stædig,” ler Maja Klamer Løhr.

Efter nogle uger på hospitalet, konkluderer lægerne, at der er tale om polio på trods af, at sygdommen er erklæret udryddet i Danmark, og Maja ikke har været i udlandet eller i kontakt med nogen tilrejsende. Den eneste sandsynlige forklaring på smitten skal findes hos Majas kusine.

”Min jævnaldrende kusine og jeg havde leget meget i badebassin i som-meren 1976. Hun må have været aktiv smittebærer uden selv nogensinde at blive syg,” fortæller Maja Klamer Løhr.

Kusinens far var læge og havde selv givet sin datter poliosukker i en lidt

HistorikI 1952-53 hærgede den alvorligste polioepidemi i dan-markshistorien. Ved epidemiens start rådede Bleg-damshospitalet over syv respiratorer. Det var helt utilstrækkeligt og respiratorerne viste sig endda at være uegnede til behandling af patienter med store vejtræk-ningsproblemer. Af de første 30 patienter døde 26 (87 %). Situationen krævede nytænkning, og anæstesiologen Bjørn Ipsen blev tilkaldt. Han havde ny viden på området fra et ophold i Boston og hans kollega H.C. Engel havde en specialviden fra et andet kursus. Resultatet blev en ny behandling, hvor man via et snit i halsen indførte en slange i luftrøret, og pustede luft ned i lungerne ved at trykke på en ballon.

I 1952 blev der i Danmark registreret 7.267 poliotil-fælde. Omkring en fjerdedel af befolkningen boede i

København, men halvdelen af alle poliotilfælde forekom i hovedstaden. Da epidemien var på sit højdepunkt blev der i perioden 28. august til 3. september indlagt 50 patienter om dagen på Blegdamshospitalet, hvilket betød at mange andre hospitaler i København måtte afgive pladser.

De studerende i vagtskifteI begyndelsen var det kun de lægestuderende, der tjente lidt penge som ventilatører (dem der betjente ballon-ventilationen), men hurtigt måtte også de tandlægestu-derende træde til, for de skulle jo arbejde i teams af 3-5 personer om en patient, så der var nogle til at pumpe døgnet rundt.

Kilde: Polioepidemien i Danmark 1952-1953, udgivet af Medicinsk-Historisk Samling, Næstved.

T TEMA // POLIO

33

LIVTAG #6 – 2014

yngre alder, end man normalt gjorde det. Det var ikke i sig selv et problem, proble-met har sandsynligvis været vaccinen.

”I de oprindelige retningslinjer for udlevering af vaccinen står der faktisk, at man kan være aktiv smittebærer i den første uge efter indtagelse af vaccinen. Men da det jo aldrig skete, var det nok en forholdsregel, man havde glemt lidt. I hvert fald passer det mulige smittetids-punkt meget fint med inkubationstiden for polio og det tidspunkt, hvor jeg blev syg,” forklarer Maja Klamer Løhr.

Desuden har hendes farbror, der også er læge, senere fundet ud af, at der i den periode i USA var flere lignende tilfælde af polioudbrud, som man tilskrev vaccinen.

Selvstændig teenagerEfter sygehusopholdet leger Maja og kusinen videre, selv om der nu er nogle ting, Maja ikke rigtig kan på grund af en markant dropfod. Som seksårig gen-nemgår hun en større operation og går med gips og krykker i et halvt år. Man fjerner en knogle fra højre hofte og forsøger at rette dropfoden op med den. Og resultatet er faktisk så godt, at Maja nu kan gå med oppakning på spejderture og ofte bliver vist frem af den stolte kirurg.

”Jeg cyklede i skole i de første klas-ser og kunne egentlig det hele, men i teenageårene blev længdeforskelen på mine ben tydeligere, og jeg trak mere og mere på højre ben,” fortæller hun.

Maja var ung og meget selv-stændig”Jeg havde fået to yngre søskende, og særligt min far rejste en del, mens min mor studerede, så jeg fik meget frihed og ansvar. Jeg pjækkede en del fra timerne og sad helst i vindueskarmen til undervis-ningen, når jeg endelig var der,” siger hun.

Maja havde en idé om, at hun skulle være snedker, men da hun var 13 år, tog

hendes læge en længere snak med hende, og han gjorde det klart, at hun skulle satse på et bogligt fag, ellers ville hun smadre sin krop.

”Jeg havde virkelig stor respekt for den læge, så jeg fulgte hans råd og beslut-tede at skifte skole i ottende klasse til en mere boglig af slagsen. Jeg havde rigtig meget, der skulle indhentes.”

Forholdet til PTUMaja har det godt med sin nye identitet som flittig skoleelev, får hvert år nye forhøjninger under sin højre sko, bliver nordisk mester i dressur inden for handi-capridning og fortsætter sit aktive spejderliv. Men en dag på en spejdertur bliver det for meget for kroppen. Maja er 15 år, hun har gået 15 km med oppakning, da det raske venstreben pludselig forsvinder under hende.

”De andre slæber mig tilbage til lejren, og lige der går det op for mig, at jeg er begrænset. Jeg havde glemt det. For mig var det naturligt at skulle det, alle andre skulle. Jeg var lidt for god til at ignorere min krop allerede dengang,” siger Maja Klamer Løhr.

Maja fortsatte som spejder, gik på HF, blev aktiv i PTU, læste geografi som sin mor og specialiserede sig inden for miljø og landbrug. Men da hun i 2002 var fær-dig, var der ingen jobs. I stedet fik hun arbejde i et jobcenter og var fortsat meget aktiv i PTU. I dag er hun rådgiver i patientforeningen Hjernesagen.

”Og du må gerne skrive, at jeg er ret overbevist om, at jeg ikke havde fået det job, hvis jeg ikke havde erfaring fra det frivillige arbejde i PTU. På den måde har po-lioen ikke kun være dårlig for mig. Den har ført mig dertil, hvor jeg er i dag. PTU er en del af mit liv, jeg har trænet herude, siden jeg var tre år og fx min fysioterapeut Stine kender hele min livshistorie. Det er meget værd,” siger Maja Klamer Løhr.

Men det der med at lytte til sin krop træner hun stadig.”Jeg var på fuld tid, men kollapsede for otte år siden totalt. Jeg lå i min seng

og rystede i to måneder, fik hjælp fra PTU´s psykolog og fik efter hård kamp med kommunen bevilget fleksjob. Det betyder, at jeg både har energi til arbejde, fami-lie, varmtvandstræning og ridning. Men jeg skal stadig huske mig selv på at lægge hvilepauser ind.”

Sådan tackler Maja polioen i dagMaja Klamer Løhr tænker i hverdagen ikke på sig selv som syg, men betragter alligevel sig selv som kronisk smertepatient. Polioen sid-der i højre side, hvor hun har sin dårlige fod, men hun har også nogle smerter i venstre, som muligvis skyldes overbelastning. Hun tager smertestillende medicin i perioder og sørger for at aflaste kroppen ved at bruge rollator og krykker til hverdag. Derudover bruger hun både sin krop og sit hoved rigtig meget hver dag.

”Da lægen i sin tid sagde, at jeg skulle satse på hovedet havde han nok ret. Hovedet er faktisk det eneste sted, hvor jeg ikke har ondt, så indimellem siger jeg til min mand: ”Skær lige hovedet af og smid resten væk””, ler hun.

LIVTAG #6 – 2014

I november-udgaven af bladet Hus Forbi kunne man læse, at hele 32.225 patienter, der er berettiget til kronikertilskud, ikke fik det i 2013, fordi lægerne ikke søgte tilskuddet til dem. Får man kronikertilskud ligger loftet på egenbetaling til tilskuds-berettiget medicin på 3.775kr. om året. Får man ikke kroniker-tilskuddet, er der ikke en øvre grænse for udgiften. De 32.225 patienter, der sidste år ikke fik det tilskud, de var berettiget til, udgjorde faktisk hele 40% - altså næsten halvdelen af alle de patienter, der kunne og burde få tilskuddet. De overraskende tal kom fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, og sund-hedsminister Nick Hækkerup (S) var ikke i tvivl. Det var ikke godt nok.

”Det er i forvejen en stor belastning at være syg. Derfor er det vigtigt, at patienterne får det tilskud, de har ret til, og det er lægernes ansvar, at det bliver søgt,” sagde han til Hus Forbi.Den udlægning var medlem af Lægeforeningens bestyrelse Michael Dupont ikke enig i. Han mente, at patienten selv måtte holde øje med udgifternes størrelse og give lægen besked, når det samlede medicinforbrug oversteg den magiske grænse på 17.468kr. (din saldo i CTR - Det Centrale Tilskudsregister), hvorefter patienten måtte bede sin læge om at søge tilskud-det. Men sundhedsministeren stod fast på, at det var lægernes opgave at sørge for, at tilskuddet blev søgt.

Hurtig lovændringHvad der skete mellem oktober, hvor de to herrer blev inter-viewet til Hus Forbi og november, hvor delaftalen til næste års Finanslov på sundhedsområdet fandt et flertal, og kronikertil-skuddet til medicin dermed blev gjort automatisk, ved vi ikke. Men vi kan konstatere, at der blev handlet usædvanligt hurtigt, så måske har nogle embedsmænd været i gang med at forbe-rede processen. Glædeligt er det i hvert fald, at kronikerne også

Kronikere får endelig automatisk medicintilskudOver 32.000 kronikere, deriblandt sandsynligvis mange PTU´ere fik sidste år ikke det medicintilskud, de er berettiget til. Ny aftale mellem regeringen og venstrefløjen sikrer automatisk kronikertilskud fra 2016.

AF Merete Rømer Engel, journalist, PTU34

blandt PTU s medlemmer nu er sikre på at få kronikertilskuddet til medicin fra 1. januar 2016. Indtil da, er det en god idé lige selv at være opmærksom på beløbet på CTR eller at snakke med sin læge om, hvorvidt man er berettiget til tilskuddet.

Kan du få kronikertilskud til medicin?Du kan få kronikertilskud, hvis du har meget store udgifter til medicin. Det gælder, hvis du er kronisk syg, men også hvis du i en kortere periode har meget store udgifter til medicin eksempelvis før og efter en operation eller i forbindelse med behandling for barnløshed.

Der lægges loft over dine udgifter, hvis du får et kronikertilskud. Loftet på egenbetaling er på 3.775kr. opgjort i tilskudspriser (tilskuds-priser er prisen på det billigste produkt).

Det er din læge, der skal søge Sundhedsstyrel-sen om tilskuddet. Ved vurderinger lægges der vægt på, at din behandling er fagligt veldoku-menteret, og at de samlede årlige udgifter til medicin inklusiv tilskud ser ud til at overstige 17.468kr (din saldo i CTR). Kun din læge får besked, hvis der gives afslag. Din læge får en begrundelse.

Kilde: www.sundhedsstyrelsen.dk

35

BREVKASSE // LIVTAG #6 – 2014 B

BREVKASSEBrevkassen besvarer spørgsmål fra PTU’s medlemmer og andre, der søger viden på PTU’s område. Har du et spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til en af brevkassens rådgivere.

Du kan også stille spørgsmål på www.ptu.dk – under medlemmer.

MARIANNE BAK [email protected]

TINA [email protected]

BENTE ELTON RASMUSSENSOCIALRÅ[email protected]

LISE KAYLÆ[email protected]

ANNA-LENE HARTVIGSENHJÆ[email protected]

BRITT JARS AFDELINGSCHEFFYSIOTERAPEUT PTU [email protected]

Min mand og jeg er desværre på vej til at skulle skilles. Vi er helt enige om skilsmissen og skal også have fælles forældre-myndighed over vores børn, men kan ikke finde ud af, hvem de skal bo hos. Der er 4 børn i alt på 8, 7 samt tvillinger på 2 år. Jeg vil helst have, at de alle skal bo hos mig, men min mand vil have, at de to ældste skal bo hos ham og tvillin-gerne hos mig. Kan vi selv bestemme det, og hvad sker der, hvis vi ikke bliver enige?

Hvis jeg får alle børnene, kan jeg så selv bestemme, hvor i landet vi skal bo - kan jeg fx også vælge at flytte til udlandet med dem?

Kære medlem.Hvis man som forældre er enige om, hvem der skal have børnene boende, kan man selv indgå en aftale om bopæl uden indblanding fra myndighederne. Man skal i fællesskab registrere børnenes bopæl i folkeregisteret.

Børnene kan kun have folkeregisteradresse ét sted, hvorfor der skal tages stilling til, hvem af parterne der skal have børne-nes bopælsadresse hos sig. Er man uenige i bopælsspørgsmå-let, kan man få hjælp på Statsforvaltningen, hvortil man ind-sender en ansøgning. Ansøgningen kan udfyldes og indsendes elektronisk på Statsforvaltningens hjemmeside (www.statsfor-valtningen.dk). Parterne indkaldes herefter til et vejlednings-møde. På dette møde vil en sagsbehandler forsøge at hjælpe med at finde en løsning. Det kan være en god idé at drøfte sagen med en advokat inden mødet. Lykkes det ikke at nå til enighed, sendes sagen fra Statsforvaltningen til retten. Her vil

Vi skal skillesman blive indkaldt til telefonmøder og mægling, ligesom retten kan indhente udtalelser fra skole, daginstitution og kommune i et forsøg på at indgå et forlig. Lykkes det ikke, afgøres sagen af en dommer med mulighed for at anke afgørelsen.

Den forælder, børnene har bopæl hos, har selv ret til at træffe beslutninger om børnenes daglige omsorg, - her-under flytning inden for Danmarks grænser. Ved flytning til udlandet - også Færøerne og Grønland - skal der derimod være enighed mellem forældrene.

Man kan læse meget mere om emnet på Statsforvalt-ningens hjemmeside, www.statsforvaltningen.dk, hvor man også kan læse om reglerne for børnebidrag.

Venlig hilsenMarianne Bak Svendsen, jurist, PTU

Vi støtter PTU

36

LIVTAG #6 – 2014

BOOK ET FERIEHUSSom aktivt medlem af PTU har du hele året mulighed for at leje et af de seks velbeliggende, handicapvenlige feriehuse, PTU råder over. Husene ligger på Bornholm, Sydlangeland og i Nordvestjylland.

På www.ptu.dk/feriehuse kan du se masser af billeder fra husene og området omkring dem. Der er også 360 graders billeder, som sammen med plantegninger gør det nemt for dig at få et indtryk af husene.

NORDVESTJYLLANDThy, NordvestjyllandFeriehuse i første række til vandet – ideelt til to familierDe to huse i Thy rummer hver to soveværelser og med sovesofa i opholds-stuen er der i alt seks sovepladser i hvert hus. Herudover er der handicap-toilet og bad, køkken samt opholdsstue med brændeovn og tv, parabol og el-scooter til udendørs brug. Der er en el-seng i begge huse. Der er lift i begge huse, som dækker soveværelset. I A-huset må medtages ét husdyr.

www.ptu.dk/feriehuse

Du har ligeledes mulighed for at leje et feriehus gennem Handicappede Børns Ferier (HBF) til samme priser som PTU´s egne feriehuse.

Her er der også mulighed for at leje på tværs af almindelige uger.Læs mere på www.hbf.dk

37

LIVTAG #6 – 2014

BORNHOLMDueodde, SydbornholmLuksuriøst feriehus med spabadHuset ligger ved Dueodde Strand. Det har tre soveværelser (i alt seks sove-pladser) og to badeværelser, det ene med spabad. I det ene soveværelse er der loftslift og el-seng. Huset har alle moderne faciliteter, inklusive opvaske-maskine, vaskemaskine og tørretumbler. Der er el-scooter til udendørs brug. Der må ikke medtages husdyr. Her er der også mulighed for at leje på tværs af almindelige uger.

Allinge, NordbornholmFeriehus med fantastisk udsigtFeriehuset på Nordbornholm ligger på en pragtfuld naturgrund med udsigt over Østersøen. Stort sove-værelse med el-seng og alm.seng, værelse med to enkeltsenge, opholds-og spisestue med udgang til overdækket terrasse, køkken og handicapbadeværelse. Der er lofts-lift mellem badeværelse og sove-værelse. I stuen dobbelt sovesofa, så der i alt er seks sovepladser. Huset har farve-tv, opvaskema-skine, parabol, musikanlæg og l-scooter til udendørs brug. Der må ikke medtages husdyr.

LIVTAG #6 – 2014

38

LANGELANDBagenkop, SydlangelandFeriehuse ved Dovns klint – ideelt til to familierDe to huse i Bagenkop på Sydlangeland rummer begge to sove-værelser med en el-seng, og med sovesofa i opholdsstuen er der i alt seks sovepladser. Derudover er der handicaptoilet og bad, køkken samt opholdsstue med farve-tv, parabol og el-scooter til udendørs brug. Desuden er der i B-huset installeret en loftslift, som dækker toilet- og soveværelsesarealet. Der må medtages ét husdyr i A-huset.

Fra manuel til elektrisk kørestol på få sekunder!-se en demonstration på:www.mobility4you.dktlf [email protected]

LIVTAG #6 – 2014

en julegave med mere mening

hele december:

10% rabat

på køb af gavekort i vores shopwww.urbanwinner.dk

For at aktivere rabatten skal du indtaste følgende kampagnekode i kurven:

Rabatten er gyldig til den 31. december 2014 og gælder kun køb af gavekort. Rabatten kan ikke kombineres med andre tilbud.

Gavekortet er gyldigt i 2 år fra udstedelsesdato og kan ikke veksles til kontanter.

se vores kollektion påwww.urbanwinner.dk

Julegaver kan byttes/returneres frem til den 15. januar 2015.

gavekortptu14

giv en sikker og smart cykelhjelmtil en du holder af i julegave!

Priser 2014

Højsæson: 4.400 kr./uge i ugerne 23-35

Mellemsæson:2.950 kr./uge i ugerne 17, 19-22, 36-39 inkl. uge 42 og 52

Lavsæson:1.350 kr./uge i ugerne 1-16, 18, 40-41, 43-51.

Priser 2015

Højsæson: 4.450 kr./uge i ugerne 23-35

Mellemsæson:3.000 kr./uge i ugerne 14, 19-22, 36-40 inkl. uge 42 og uge 52

Lavsæson:1.400 kr./uge i ugerne 1-13, 15-18, 41, 43-51 og uge 53

Du kan stadig nå detDer er stadig ledige huse i sæsonen 2014/2015, som du kan booke via PTU’s hjemmeside www.ptu.dk/feriehuse – her kan du også få overblik over, hvornår der er ledigt.

Nye regler for bookingDet er først muligt at booke husene for sæsonen 2016 fra d. 1. oktober 2015.

Priserne er eksklusiv elforbrug, der afregnes efter forbrug med 2,50 kr. pr. KW.

Senest 14 dage efter lejeaftalens indgåelse indbetales et depositum på 1.000 kr. pr. uge.

Det er desuden obligatorisk at betale for slutrengøring, der udgør 500 kr. pr. ophold

Yderligere oplysninger eller booking hos Lone Jørgensen, tlf. 3673 9026.

Når du ringer til OneMed, bliver dit opkald besvaret af en medarbejder fra vores kundeserviceteam, som bl.a.

kan hjælpe dig med bestilling af varer og besvare spørgsmål om produkterne. Desuden har vi ansat flere

sygeplejersker og produktchefer, der kan hjælpe dig med sygeplejefaglige spørgsmål og produktvalg.

Bestil via vores webshop www.onemed.dk eller ring til os på 86 109 109.

OneMed A/S har mere end 25 års erfaring som totalleverandør af produkter inden for sårpleje, stomi,

inkontinens, urologi, personlig hygiejne og rehab hjælpemidler.

Det er vores mål,

at give dig den bedste service,

hurtigst mulig.

Vi er der for dig – så brug os!

Fordi livets udfordringerklares bedst i fællesskab

BPA-leverandør • Ledsagelse •Leverandør af helhedsløsninger til den offentlige sektor

Vi står bag dig og er til rådighed med:• Støtte, Råd & Vejledning

• Serviceordninger

• Vikardækning

• Løn & Regnskab

• Arbejdspladsvurdering (APV) og hjælp tilmedarbejderudviklingssamtaler (MUS)

• Fast rådgiver når du har brug for os

• Adgang til egen IT platform medtimeindtastning, vagtplanlægning etc.

• Formidling og rekruttering af hjælpere

• Døgnåbent ved akut opståede situationer

• Mange års erfaring inden for branchen

Ønsker du et uforpligtende møde står vi naturligvis altid til rådighed.

Kontortider: Mandag til torsdag 8.30-16.00 / Fredag 8.30-15.00

www.pphandicapservice.dk - Tlf. +45 4369 2848

P.P.Handicapservice ApS

INTERNET E-MAIL

41

LIVTAG #6 – 2014MEDLEMSSIDER

POLIOCAFÉERCafémøderne er din mulighed for at skabe et netværk og drøfte emner af fælles interesse med andre polio-ramte. Alle er velkomne i cafeerne.

27. januarPostpolio og polio senfølger v/over-læge Lise Kay

24. februarPolio og gammaglobulinbehandling v/overlæge Lise Kay

31. martsPåskeferie

26. majPsykologiske udfordringer ved at have polio v/psykolog Bjarne Bunde

28. aprilHvordan kommer man bedst omkring. Demonstration af ganghjælpemidler og udveksling af erfaringer v/ rådgivende fysioterapeut Bente Møller

KØBENHAVN

Tid: Den første mandag i hver måned kl. 15.00-17.00 Sted: PTU Rødovre, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre, VilumsalenTilmelding: Ikke nødvendig – bare mød op!

5. januarTid: Kl. 14-14.45 Mød PTU’s formand Niels BalleTid: Kl. 15-17 Besøg af Lone Kuhlmann fra Lokalhistorisk arkiv i Hornbæk

2. februarTale-synke problemer i relation til postpolio v/ øre-næse-hals specialist, overlæge Svend Prytz

2. martsBesøg af PTU’s bilafdeling – om bilind-retning og ansøgning om handicapbilIntroduktion til PTU’s hjemmeside for dig, der synes, det er svært

April Påskeferie

4. majLivsstilsygdomme i relation til postpolio v/ overlæge Lise Kay

1. juniBevægefrihed.Hvordan kommer jeg lettest omkring, når kræfterne i benene ikke slår til?

AARHUS

Tid: Den sidste tirsdag hver måned kl. 14.00–16.00Sted: MarselisborgCentret, P. P. Ørums Gade 11, 8000 Aarhus C, bygning 8 Tilmelding: Senest en uge før datoen for caféen til Birte Mølgaard: [email protected] eller tlf. 5356 3059

HUSK– at cafeerneflyttes til den første mandagi måneden.

MEDLEMSSIDER

Fælles dansk fodslagRYK og PTU vil i de kommende år i fællesskab sætte fokus på cure-forskning i rygmarvsskader. Det sker ved Wings for Life World Run i Århus den 3. maj 2015 og ved den tilbagevendende Forsknings- og sundhedsdag den 8. oktober 2015. Også ved den kommende NOSCoS kon-ference i Trondheim i september næste år vil RYK og PTU i samarbejde med vores søsterorganisation LARS bringe fokus på helbredelse af rygmarvsskader ved afholdelse af en fælles workshop.

På den europæiske front er PTU vært ved ESCIF-møde i 2016, hvor de europæiske rygmarvsskadeorganisationer mødes. Det 3-dages møde er RYK inviteret med til at arrangere.

I 2018 er det 20 år siden, at PTU og RYK holdt det inter-nationale symposium “ Vi vi gå ...”. I de snart to årtier har forskningen taget stormskridt mod en cure, og PTU og RYK har indledt drøftelser om et kommende 3. sympo-sium som platform for danske forskere.

Visitation til behandling i PTU’s RehabiliteringsCenter

PTU’s RehabiliteringsCenter er et privat specialsy-gehus, som er omfattet af sundhedsloven og har driftsoverenskomst med Region Hovedstaden. Dette betyder, at Region Hovedstaden fører tilsyn med Re-habiliteringscentret, og at der er en grænse for, hvor mange behandlinger centret kan få betaling for pr. år. Centret beskæftiger ca. 60 medarbejdere og er god-kendt til at behandle og genoptræne personer med polio eller betydeligt bevægelseshandicap som følge af rygmarvsskade eller ulykke. For at få behandling i Rehabiliteringscentret skal du have en henvisning fra praktiserende læge, hospitals- eller speciallæge. Hen-visningen sendes til visitationsudvalget, der vurderer, om du falder inden for målgruppen og vil have gavn af behandling i centret. Udvalget består af en overlæ-ge, centerchef, specialeansvarlig fysioterapeut og en socialrådgiver. Driftsoverenskomsten mellem Region Hovedstaden og Rehabiliteringscentret indebærer desværre, at der er en begrænsning på, hvor mange patienter centret må behandle om året. Overskrides den ramme, får centret ikke penge for de behandlede patienter, der ligger uden for rammen. Rehabilite-ringscentret er i konstant dialog med Regionerne om at få udvidet behandlingsrammen for at kunne behandle flere patienter.

Læs mere på www.ptu.dk

BAG OM WHIPLASH– ny bog, køb den medrabat i PTU´s webshop www.ptu.dk/netbutikken

Har du hentet den nye whiplash-app?

PTU har lanceret en ny app – Whiplashstemmer. På denne lydbogs-applikation kan du høre fortællinger fra Mona, Karl Henning, Kenneth og Anne Marie, der alle lever med piskesmæld, fortælle om bl.a. mistro, gener, arbejde, økonomi, sociale relationer, sex og fremtiden. Samtidig får du gode råd fra læge Natalia Nielsen og psykolog Ingrid Lund.

Whiplashstemmer kan downloades helt gratis igennem App Store til iPhone eller Google Play til Android.

43

LIVTAG #6 – 2014

BLIV MEDLEM AF PTUDer findes tre former for medlemskab:1. Med et aktivt medlemskab får du glæde af vores

medlemsfordele og kredsforeningstilbud. Samtidigstøtter du den gode sag – pris 148 kr. pr. halvår.

2. Med et familiemedlemskab får du og en anden i dinfamilie de samme fordele som et almindeligt aktivtmedlem – pris 198 kr. pr. halvår.

3. Et støttemedlemskab retter sig mod personerog virksomheder, der gerne vil bidrage til PTU’sarbejde for bevægelseshandicappede –pris 125 kr. pr. år.

Du kan melde dig ind i PTU på vores hjemmeside www.ptu.dk eller på tlf. 3673 9000.

Egmont Højskolenwww.egmont-hs.dk

Myndighed • Værdighed • Solidaritet

Hvem er PTU?PTU er en landsdækkende forening, der arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Foreningen har specialiseret sig i at:

– Forbedre vilkårene for personer med alvor-lige skader

– Støtte medlemmerne gennem rådgivning,kurser og arrangementer

– Synliggøre og oplyse om foreningensmedlemmer

I foreningens sekretariat arbejder 30 med-arbejdere på at løfte denne opgave. Det sker sammen med de mange frivillige, der landet over hjælper foreningens 9.000 medlemmer, som typisk har en:

– Ulykkesskade– Whiplashskade– Rygmarvsskade– Polioskade

PTU driver derudover et specialsygehus for personer med varigt bevægelseshandicap samt en bilafdeling, der gør det muligt for handicap-pede at blive selv kørende.

Bandagist Jan Nielsen A/S • 33 11 85 57 • [email protected] • www.bjn.dk

Med vision, professionel ekspertise, engagement og forståelse udvikler

Bandagist Jan Nielsen A/S proteser, skinner og korsetter med størst

muligt fokus på din mobilitet og livskvalitet. I vores arbejde lægger vi

stor vægt på simple og intelligente løsninger.

Kontakt os for information eller se www.bjn.dk

– Vi vil så gerne dele vores viden!

Bandagist Jan Nielsen – En verden fuld af muligheder

Velkommen hos Bandagist Jan Nielsen

LIVTAG #6 – 2014

Rovsingsgade 822200 København N

35 82 95 00www.kjoeller.com

Med en bilvarmer kommer De altid ud til en varm bil - ligegyldigt hvor De holder. Ingen dug og fugt,

ingen is og sne på ruderne. Ingen dyre og forurenende koldstarter,- altid varm motor. En bilvarmer er

energirigtig og miljøvenlig – og så kører den uafhængigt af lysnettet. Den betjenes via digi-ur og/eller

fjernbetjening eller den nye smarte telefonstart via mobilopkald eller sms.

BILVARMER GIVER

NY KOMFORT I BILEN

MotionFlerkredssamarbejdeKursus Socialt Generalforsamling ForedragUdflugt

AKTIVITETS-KALENDER ØSTJANUAR-JUNI 2015

Akt

ivit

etsk

alen

dere

n ud

give

s af

: Lan

dsfo

reni

ngen

af

Polio

-, T

rafi

k- o

g U

lykk

essk

aded

e Tr

yk: S

canp

rint

Layo

ut: E

ssen

sen

Foto

: Col

ourb

ox, P

TU, p

rivat

, pre

ssef

otos

BLIVMEDLEM

Læs mere om medlemsfordelene på www.ptu.dk, hvor du også kan melde dig ind.

Du kan også ringe på tlf. 3673 9021.

Hvad er medlemstelefonen?Medlemstelefonen er et tilbud til dig, hvor du helt anonymt kan få en snak med PTU’s frivillige kontaktpersoner, der selv er pårørende eller har en skade efter sygdom elleren ulykke.

Hvad kan jeg ringe til de frivillige kontaktpersoner om?Har du brug for at tale med en, der selv har et indgående kendskab til det at leve med følgerne efter alvorlig ulykke eller sygdom, er PTU’s frivillige kontaktpersoner klar til at tale med dig.

Det kan være, du har brug for, at der er en, som vil lægge øre til dine frustrationer, må-ske vil du høre om andres erfaringer, eller du har brug for at vende et emne som f.eks.arbejde, familie eller fritidsliv.

PTU’s frivillige kontaktpersoner er ikke professionelle, og nogle gange vil de derfor henvise dig til nogle af PTU’s professionelle rådgivningstilbud.

Hvem kan benytte telefonrådgivningen?Alle, der har brug for at tale med en, som har kendskab til at leve med følgerne efter alvorlig ulykke eller sygdom, er velkomne til at ringe til PTU’s frivillige kontaktpersoner.

Særlige forhold vedr. telefonrådgivningenDu kontakter de frivillige kontaktperso-ner på deres private telefonnummer. Deter derfor ikke sikkert, at de altid tagertelefonen. Det kan også være et familie-medlem, der besvarer telefonen, og du måbede om at tale med kontaktpersonen.

Hvis din opringning kommer på et ubelej-ligt tidspunkt, kan det være, at du bliver bedt om at ringe igen på et andet tids-punkt, eller kontaktpersonen tilbyder at ringe tilbage senere.

Dette skal ikke afholde dig fra at ringe. Alle de frivillige kontaktpersoner glædersig til at tale med dig.

MEDLEMSTELEFONEN– til dig der har brug for en snak

Find telefonnumre til kontaktpersonerne

på www.ptu.dk/medlemstelefon

AKTIVITETS-KALENDER VEST JANUAR-JUNI 2015

Akt

ivit

etsk

alen

dere

n ud

give

s af

: Lan

dsfo

reni

ngen

af

Polio

-, T

rafi

k- o

g U

lykk

essk

aded

e Tr

yk: S

canp

rint

Layo

ut: E

ssen

sen

Foto

: Col

ourb

ox, P

TU, p

rivat

, pre

ssef

otos

BLIVMEDLEM

Læs mere om medlemsfordelene på www.ptu.dk, hvor du også kan melde dig ind.

Du kan også ringe på tlf. 3673 9021.

Hvad er medlemstelefonen?Medlemstelefonen er et tilbud til dig, hvor du helt anonymt kan få en snak med PTU’s frivillige kontaktpersoner, der selv er pårørende eller har en skade efter sygdom elleren ulykke.

Hvad kan jeg ringe til de frivillige kontaktpersoner om?Har du brug for at tale med en, der selv har et indgående kendskab til det at leve med følgerne efter alvorlig ulykke eller sygdom, er PTU’s frivillige kontaktpersoner klar til at tale med dig.

Det kan være, du har brug for, at der er en, som vil lægge øre til dine frustrationer, må-ske vil du høre om andres erfaringer, eller du har brug for at vende et emne som f.eks.arbejde, familie eller fritidsliv.

PTU’s frivillige kontaktpersoner er ikke professionelle, og nogle gange vil de derfor henvise dig til nogle af PTU’s professionelle rådgivningstilbud.

Hvem kan benytte telefonrådgivningen?Alle, der har brug for at tale med en, som har kendskab til at leve med følgerne efter alvorlig ulykke eller sygdom, er velkomne til at ringe til PTU’s frivillige kontaktpersoner.

Særlige forhold vedr. telefonrådgivningenDu kontakter de frivillige kontaktperso-ner på deres private telefonnummer. Deter derfor ikke sikkert, at de altid tagertelefonen. Det kan også være et familie-medlem, der besvarer telefonen, og du måbede om at tale med kontaktpersonen.

Hvis din opringning kommer på et ubelej-ligt tidspunkt, kan det være, at du bliver bedt om at ringe igen på et andet tids-punkt, eller kontaktpersonen tilbyder at ringe tilbage senere.

Dette skal ikke afholde dig fra at ringe. Alle de frivillige kontaktpersoner glædersig til at tale med dig.

MEDLEMSTELEFONEN– til dig der har brug for en snak

Find telefonnumre til kontaktpersonerne

på www.ptu.dk/medlemstelefon

Akt

ivit

etsk

alen

dere

n ud

give

s af

: Lan

dsfo

reni

ngen

af

Polio

-, T

rafi

k- o

g U

lykk

essk

aded

e Tr

yk: S

canp

rint

Layo

ut: E

ssen

sen

Foto

: Col

ourb

ox, P

TU, p

rivat

, pre

ssef

otos

NYEAKTIVITETS-KALENDRE

45

LIVTAG #6 – 2014

PTU KØBENHAVNS OMEGN14. december

Julefest

Tid: Søndag d. 14. december kl. 13.00-18.00Sted: Rosenlund, Mørkhøjvej 336, 2730 HerlevTilmelding: Særskilt indkaldelse udsen-des direkte til kredsens medlemmer.

PTU NORDSJÆLLANDDecember-februar Ingen aktuelle arrangementer i perioden. Husk at orientere dig blandt de faste aktiviteter, ligesom du er velkommen til andre kredses arrangementer.

PTU ROSKILDE KREDSDecember-februar Ingen aktuelle arrangementer i perioden. Husk at orientere dig blandt de faste aktiviteter, ligesom du er velkommen til andre kredses arrangementer.

PTU STORSTRØM19. januar

Tilgængelighed for alle

Tid: Mandag d. 19. januar kl. 13.00-16.00Sted: Byrådssalen Guldborgsund Kommune, Parkvej 37 4800 Nykøbing FTilmelding: Senest mandag d. 5. januar til Bodil Jacobsen: tlf. 2255 2882, [email protected] eller Anne-Lise Rossau: tlf. 2276 5417, [email protected]

PTU VESTSJÆLLAND8. februar

Nytårsfrokost på Postgården i Sorø

Tid: Søndag d. 8. februar kl. 12.00Sted: Postgården, Storgade 25, 4180 SorøTilmelding: Senest d. 1. februar til Kaja Brolykke Eiding: [email protected]

14.martsGlatførekursus og to timers teori

Tid: Lørdag d. 14. februar kl. 9.00-11.00 Teori kl. 11.00-14.00 BanekørselSted: Køreteknisk anlæg Pedersborg, Kalundborgvej 84, 4180 SorøTilmelding: Senest d. 6. februar til Kaja Brolykke Eiding: tlf. 2620 3516, [email protected]

Flerkredssamarbejde

Kursus

Generalforsamling

Foredrag

Motion

Socialt

Udflugt

December-februar

Kontakt formand Ole Lærke for eventu-elle arrangementer i perioden: tlf. 5695 4778, [email protected]

PTU FREDERIKSBERG5. februar

Nytårskur

Tid: Torsdag d. 5. februar kl. 14.30-17.00Sted: PTU Rødovre, Fjeldhammervej 8, 2610 RødovreTilmelding: Mere information følger. Hold øje med www.ptu.dk/frederiksberg

PTU KØBENHAVN5. februar

Nytårskur

Tid: Torsdag d. 5. februar kl. 14.30-17.00Sted: PTU Rødovre, Fjeldhammervej 8, 2610 RødovreTilmelding: Mere information følger. Hold øje med www.ptu.dk/koebenhavn

AKTUELLE ARRANGEMENTER I KREDSENEVil du have flere informationer om de aktuelle arrange-menter i kredsene, kan du finde det i aktivitetskalender, som du modtager sammen med Livtag to gange om året. Du kan også finde oplysninger om kredsenes arrangementer på PTU’s hjemmeside: www.ptu.dk

Husk at du er velkommen til at møde op til alle kredses arrangementer – også selvom de arrangeres i en anden kreds end den, du bor i. Husk blot at tilmelde dig.

BORNHOLM

SJÆLLAND

46

LIVTAG #6 – 2014 Flerkredssamarbejde Kursus Udflugt

25. februar

Kom og få en god dialog med PTU's formand Niels Balle og nyd det fynske kaffebord

Tid: Lørdag d. 25. oktober kl. 10.00-14.00Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense C.Tilmelding: Ingen

Alle onsdage

Fysisk træning og socialt samvær.Fri træning på eget ansvar i handicap-venlige omgivelser og handicapvenlige redskaber.

Tid: Fra onsdag d. 14. januar til onsdag d. 24. juni fra kl. 15.00-16.30.Sted: Hollufgård, “Oldtidssamlingen “, Hestehaven 201, 5220 Odense SØ. Bus 83 kører lige til døren.Tilmelding: Mød gerne op på dagen. Tilmelding er ikke nødvendig.

Alle fredage Stol på motion. PTU FYN, DH Odense og Gigtforeningen har i samarbejde med Odense Kommune og Funktionel Fysio-terapi oprettet et hold med hensynsta-gende træning

Tid: Fredage fra d. 9. januar til 19. juni kl. 10.00-12.00. Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense C.Tilmelding: Løbende. Kontakt enten Birthe Bjerre: tlf. 2685 4288 eller Nina Breilich: tlf. 4124 6820

PTU MIDT THY MORSDecember-februar Ingen aktuelle arrangementer i perioden. Husk at orientere dig blandt de faste aktiviteter, ligesom du er velkommen til andre kredses arrangementer.

PTU MIDTVEST JYLLANDDecember-februar Ingen aktuelle arrangementer i perioden. Husk at orientere dig blandt de faste aktiviteter, ligesom du er velkommen til andre kredses arrangementer.

PTU NORDJYLLANDDecember-februar Ingen aktuelle arrangementer i perioden. Husk at orientere dig blandt de faste aktiviteter, ligesom du er velkommen til andre kredses arrangementer.

PTU SYDVESTJYLLAND27. og 28. januar Glatførekursus

Tid: Tirsdag d. 27. januar kl. 11.30-14.30 og onsdag d. 28. januar kl. 15.00-18.00Sted: Varde Køretekniske Afdeling, Gellerupvej 113, 6800 VardeTilmelding: Senest d. 13. januar til Alice Horsager: tlf. 7517 4232, [email protected] eller Inga Bredgaard: tlf. 5085 4263, [email protected]

18. februar

Vi får besøg af tidligere fysioterapeut Alik Weintraube

Tid: Onsdag d. 18. februar kl. 19.00Sted: Storm-P Salen, Hovedbiblioteket, Nørregade 19, 6700 EsbjergTilmelding: Senest d. 14. februar til Alice Horsager: tlf. 7517 4232, [email protected] eller Inga Bredgaard: tlf. 5085 4263, [email protected]

PTU SØNDERJYLLAND26. januar

Besøg på Linak

Tid: Mandag d. 26. januar kl. 19.00Sted: Vi mødes ved Linak, Smedevænget 8, Guderup, 6430 NordborgTilmelding: Senest d. 20. januar til Kirsten Madsen: tlf. 7445 0850, [email protected]

PTU TREKANTOMRÅDETDecember-februar Ingen aktuelle arrangementer i perioden. Husk at orientere dig blandt de faste aktiviteter, ligesom du er velkommen til andre kredses arrangementer.

PTU VENDSYSSEL December-februar Ingen aktuelle arrangementer i perioden. Husk at orientere dig blandt de faste aktiviteter, ligesom du er velkommen til andre kredses arrangementer.

PTU ØSTJYLLAND22. februar

Besøg i Vandhalla på Egmont Højskolen i Hou

Tid: Søndag d. 22. februar 2015, kl. 16.00-18.00 i bassinet. Aftensmad fra 18.30 (egenbetaling).Sted: Egmont Højskolen, Villavej 25, Hou, 8300 OdderTilmelding: Senest d. 15. februar til Kirsten Karoff: tlf. 8699 3058/2226 8069, [email protected]

Motion Socialt Generalforsamling Foredrag

JYLLANDFYN

LIVTAG #6 – 2014

Vinterferie på Tenerife1. til 15. marts 2015 Forskud på sommer og sol i egen lejlighed. Afrejse fra København eller Billund

Pris v/4 personer i Standard fra 10.595,-Pris v/3 personer i Komfort fra 11.499,-Prisen inkluderer:Fly, skatter og afgifter, forplejning på fl yrejsen, 20kg bagage,transfer i liftbus, ophold med halvpension, linned og håndklæder, underholdning samt rejseleder

For bestilling eller spørgsmål kontakt vores rejsespecialister på tlf. 70 22 72 52 eller mail til rejs@profi lrejser.dk

Se fl ere tilbud på handicapvenlige rejser på www.profi lrejser.dk/handicaprejserVi er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2356

HandiTours er blevet en del af Profi l Rejser. Du fi nder os på www.profi lrejser.dk/handicaprejser

EN VERDEN UDEN BEGRÆNSNINGER

Loro Park

Golf

Komfort lejlighed

Livtag_Okt_2014.indd 1 28-10-2014 09:15:24

LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE FJELDHAMMERVEJ 8 • 2610 RØDOVRE • WWW.PTU.DK

ID-NR.: 46544

Rådgivning— PSYKOLOGISK RÅDGIVNINGRing til PTU’s psykolog hver mandag fra kl. 13.00-15.00 på tlf. 3673 9000

— LÆGERÅDGIVNINGRing til PTU’s læge Lise Kay tirsdag fra kl. 10.00-14.00, torsdag fra kl. 8.00-10.00 samt fredag fra kl. 10.30-13.30 på tlf. 3673 9000. Er Lise ikke til at træffe, er du velkommen til at lægge en besked hos PTU's reception eller skrive en mail med navn og tlf.nr til [email protected]. Herefter vil Lise kontakte dig hurtigst muligt.

— JURIDISK VEJLEDNING Ring til advokaten hver tirsdag fra kl. 13.00-16.00 på tlf. 3673 9095.

— SOCIALRÅDGIVNINGRing til PTU’s socialrådgivere mandag til fre-dag fra kl. 9.00-15.00 på tlf. 3673 9000.

— RÅDGIVNING OM HJÆLPEMIDLER OG BOLIG-INDRETNINGRing til fysio- og ergoterapeuterne mandag-torsdag fra kl. 8.00-15.00 og fredag fra kl. 8.00-14.00 på tlf. 3673 9000.

— RÅDGIVNING OM BILINDRETNING- OG VALGRing til PTU Handicapbiler mandag-torsdag fra kl. 8.30-16.00 og fredag fra kl. 8.00-15.00 på tlf. 3673 9000.

— BREVKASSEStil spørgsmål til PTU’s eksperter her i bladet eller på www.ptu.dk

— SAMTALE MED EN PRÆSTRing til en af de to præster, der er tilknyttet PTU, onsdag fra kl. 11.00-14.00 på tlf. 3673 9095.

— BISIDDERORDNINGBook en bisidder på www.ptu.dk/ bisidderordning

— MEDLEMSTELEFONHar du brug for en snak? PTU's frivillige kontaktpersoner er der for dig. Find deres telefonnumre på www.ptu.dk/medlemstelefon

KENDER DU DINE MEDLEMSTILBUD?

— PRIVATØKONOMISK VEJLEDNINGPTU samarbejder med Finanshuset i Fre-densborg, der tilbyder uvildig vejledning i privatøkonomiske forhold. Ring alle hverdage fra kl. 8.30-16.00 på tlf. 3673 9095. Her har du mulighed for at trykke dig frem til den privatøkonomiske vejledning. Når du kommer igennem skal du spørge efter Claus Israel og oplyse, at du er medlem af PTU.

InformationFølg med på PTU’s hjemmeside og tilmeld dig PTU’s nyhedsbrev på www.ptu.dk/nyhedsbreve

InteressevaretagelsePTU har et tæt samarbejde med myndigheder samt private og offentlige institutioner, som kan bidrage til vores arbejde med at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for personer med alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Varetagelsen af vores medlem-mers interesser foregår på flere niveauer: – Påvirkning af den aktuelle debat i pressen.– Pressemeddelelser, artikler, debatindlæg

og kronikker– Dialog med ministre, folketingets udvalg,

partiernes ordførere, folketingsmedlem-mer og embedsmænd

– Medlemskab af råd, nævn og udvalg– Konferencer og kampagner

Blandt andet arbejder vi for, at whiplash anerkendes som diagnose i sundhedsvæsnet, og at der etableres et behandlingstilbud til whiplashskadede.

Kurser og arrangementerPTU arrangerer løbende relevante kurser og arrangementer. Hold øje med hjemmesiden og Livtag.

Ferie og fritidHusk at du kan leje et af PTU’s seks velbe-liggende og handicapvenlige feriehuse på Bornholm, Sydlangeland og i Nordvestjylland. Se mere information om husene påwww.ptu.dk/feriehuse

Documents

Livtag #6 2014