LIVSSTILSGUIDE I PRAKSIS - sdcc.dk .4 Livsstilsguide i praksis – sundhedspædagogisk samarbejde

  • View
    213

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of LIVSSTILSGUIDE I PRAKSIS - sdcc.dk .4 Livsstilsguide i praksis – sundhedspædagogisk samarbejde

1

LIVSSTILSGUIDE I PRAKSIS

Sundhedspdagogisk

samarbejde mellem

professionelle og voksne

med psykisk sygdom

KOMPETENCER, TILGANG OG VRKTJER

2 Livsstilsguide i praksis sundhedspdagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom

LIVSSTILSGUIDE I PRAKSISSundhedspdagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom

REDAKTION: Nana Folmann Hempler, Regitze Saurbrey Pals, Lrke Pedersbk, Sabrina Jensen

BIDRAG FRA: Birgitte Lund Mller, Dorthe Hj Nielsen og Birthe Navntoft (Region Syddanmark)

Lone Oest Olesen, Vinie Diana Hvidbak Levisen og Pia Toft Assenholm (UC Syd)

Annemarie Varming, Gitte Reventlov Husted og Ingrid Willaing (Steno Diabetes Center Copenhagen)

Srlig tak til alle brugere, prrende og professionelle, der har vret med til at udvikle,

kommentere p eller teste de udviklede modeller og vrktjer

FOTOS: Steno Diabetes Center Copenhagen, Diabetes Management Research og Scandinavian Stockphoto AS

DESIGN OG LAYOUT: Fati E. Ghasemi

REDAKTIONEL ASSISTANCE: Kristel Krier

KORREKTUR: Maria Borup Petersen

TRYK: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S

Kbenhavn, januar 2017

2. udgave, 1. oplag. Uddrag og kopiering af modeller og materiale er tilladt med tydelig kildeangivelse

ISBN 978-87-92759-20-7

UDGIVER: Region Syddanmark, de 22 syddanske kommuner og Steno Diabetes Center Copenhagen,

Diabetes Management Research

INTRODUKTION 4

BAGGRUND 5

PSYKISK SYGDOM, SRBARHED OG HELBRED 6

UDVIKLINGEN AF KONCEPTET 7

Behovsafdkning 8

Analyse 9

Idgenerering og udvikling 10

Modellen den psykisk srbare bruger 10

SAMARBEJDE EN PRMIS FOR SUNDHEDSFREMME 15

SUNDHEDSPDAGOGISK SAMARBEJDE I PRAKSIS 23

Opgaver, facilitatorer og barrierer for samarbejde

om sundhedsfremme 24

Netvrkets betydning for sundhedsfremme 28

SUNDHEDSPDAGOGISKE VRKTJER 29

Designprincipper for udvikling af de nye vrktjer 30

Anbefalinger til implementering af

det sundhedspdagogiske koncept 31

VELSE 1 Forventningsafstemning i samarbejdet 32

VELSE 2 Fortl om dit dgn 34

VELSE 3 Det gode liv 36

VELSE 4 Min kropsfornemmelse 38

VELSE 5 Mit netvrk 40

VELSE 6 Kommunikation om det sunde hverdagsliv 42

VELSE 7 Strategier typer af motivation 46

LITTERATUR 48

INDHOLDSFORTEGNELSE

3Livsstilsguide i praksis sundhedspdagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom

4 Livsstilsguide i praksis sundhedspdagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom

INTRODUKTION

Med denne guide introduceres et sundhedspdagogisk koncept, der omfatter to

teoretiske modeller og syv sundhedspdagogiske vrktjer. Modellerne og vrktjerne

skal forbedre samarbejdet mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom og har

fokus p sundhedsrelaterede aktiviteter1. Disse aktiviteter er fx individuelle samtaler, der

skal fremme sundheden hos den enkelte, samt gruppeaktiviteter som fx undervisning,

motion, madlavning og idrtscaf. Konceptet er udviklet med fokus p personer,

der har diabetes eller er i risiko for at udvikle diabetes samt flgetilstande af diabetes.

Sidstnvnte kan fx vre hjertekarsygdomme. Konceptet er udviklet, s det aktivt

involverer bde voksne med psykisk sygdom, deres prrende og professionelle som

fx fysioterapeuter, pdagoger, socialrdgivere og sygeplejersker.

Vrktjerne fokuserer p at forbedre professionelles kommunikationsform og sam-

arbejdsevner, s de bliver endnu bedre kldt p til arbejdet med at motivere voksne med

psykisk sygdom til at forbedre deres egen sundhed. Mlet er at f voksne med psykisk

sygdom til at opleve samarbejdet med medarbejdere som et reelt samarbejde, hvor

brugeren (den voksne med psykisk sygdom) og den professionelle er ligevrdige.

Et ligevrdigt samarbejde er essentielt, for at brugeren kan forbedre sin egen sundhed.

Bde kommunalt og regionalt er der sundhedsrelaterede tilbud og aktiviteter til voksne

med psykisk sygdom. Her fokuseres der srligt p omrder som selvbestemmelse,

inddragelse, recovery, inklusion og psykoedukation. Konceptet i denne guide supplerer

disse fokusomrder med fem sundhedspdagogiske kernebegreber:

Handling og handlekompetence: Deltagerne fr mulighed for at opbygge

kompetencer til at styre deres eget liv og forandre de vilkr og rammer,

der pvirker sundheden

Deltagelse og dialog: Deltagerinvolvering betyder, at man arbejder med

at sikre deltagernes indflydelse i det pdagogiske forlb

Lighed i sundhed: Alle har ikke de samme muligheder for at leve sundt og for at

ndre vaner og praksis. Pdagogiske tilgange m tage hjde for disse forskelle

Et bredt og positivt sundhedsbegreb: Sundhedsbegrebet skal tnkes bredere

end blot som modpol til sygdom og ogs favne dimensioner om det gode liv

og betydningen af sociale relationer

Sundhed anskues i et settingsperspektiv: De rammer og den kontekst man lever,

arbejder og bor under, pvirker de valgmuligheder, man har for at leve sundt

Disse fem kernebegreber er beskrevet nrmere i I balance med kronisk sygdom (1),

i Sundhedspdagogik i patientuddannelse(2) samt Nr sundheden skal frem (3).

1. Sundhedsrelaterede aktiviteter er aktiviteter, der sger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetence (7).

5Livsstilsguide i praksis sundhedspdagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom

BAGGRUND

Mnd og kvinder med alvorlig psykisk sygdom

dr henholdsvis 20 og 15 r tidligere end den

vrige danske befolkning (4). Strstedelen af

overddeligheden skyldes livsstilssygdomme ssom

hjertekarsygdomme, diabetes og luftvejsinfektio-

ner (5). Desuden har voksne med psykisk sygdom

iflge en international undersgelse en nsten

dobbelt s stor risiko for type 2 diabetes sammen-

lignet med den generelle befolkning (6).

Undersgelser viser, at voksne med psykisk syg-

dom har behov for sttte fra professionelle og

fra det personlige netvrk. Samtidig er indivi-

duelle hensyn vigtigt, nr det glder planlg-

ningen og gennemfrelsen af sundhedsrelatere-

de aktiviteter (5). Voksne med psykisk sygdom er

lige s motiverede for at ndre livsstil som den

vrige befolkning, men de oplever flere barri-

erer sammenlignet med den generelle befolk-

ning (5). Disse barrierer omfatter blandt andet

bivirkninger ved medicin, manglende energi og

evne til at tage initiativ, samt en livssituation,

der ofte indebrer social isolation og vanske-

ligheder med at skabe struktur i hverdagen (5).

Derudover kan professionelle mangle tiltro til,

at voksne med psykisk sygdom kan ndre

sundhedsadfrd (5).

Region Syddanmark har i 2013 udarbejdet en

strategi, der skal vre med til at forebygge og

behandle livsstilssygdomme hos voksne med

psykisk sygdom (8). Strategiens indsatsomrder

vedrrer blandt andet uddannelse af medarbej-

dere, screening for fysisk sygdom og kost, ryg-

ning, alkohol og motion (KRAM-faktorer) samt

indsatser med henblik p at fastholde voksne

med psykisk sygdom i forebyggelsesforlb eller

behandlingsforlb. For at styrke indsatsomrder-

ne anbefales det at udvikle kompetencerne hos

professionelle, der arbejder med at fremme sund-

hed og trivsel hos voksne med psykisk sygdom.

Region Syddanmark, de 22 syddanske kommuner

og Steno Diabetes Center er get sammen om det

trerige (2015-17) projekt Livsstilsguide i praksis

sundhedspdagogisk samarbejde mellem profes-

sionelle og voksne med psykisk sygdom. Projektet

bygger p Region Syddanmarks strategi fra 2013

samt p erfaringerne fra et tidligere samarbejds-

projekt om at integrere sundhedspdagogik i

undervisningen af srbare personer med kronisk

sygdom. P sigt skal samarbejdsprojektet bidrage

til at forebygge livsstilssygdomme og ge middel-

levetiden for voksne med psykisk sygdom.

Projektet Livsstilsguide i praksis sundhedspda-

gogisk samarbejde mellem professionelle og voks-

ne med psykisk sygdom har gennem aktiv involve-

ring af isr voksne med psykisk sygdom udviklet

et sundhedspdagogisk koncept. En vigtig del af

dette er udviklingen af et uddannelsesforlb, der

er mlrettet professionelle (i kommunalt og regi-

onalt regi), som arbejder med sundhedsrelaterede

aktiviteter mlrettet voksne med psykisk sygdom.

Uddannelsesforlbet skal give professionelle ge-

de kompetencer samt konkrete vrktjer til at

forbedre det sundhedspdagogiske samarbejde

med voksne med psykisk sygdom. Alt sammen for

at understtte og motivere voksne med psykisk

sygdom til at leve et sundere hverdagsliv.

Sundheds- og ldreministeriet har stttet projek-

tet med tre millioner kr. fra partnerskabspuljen.

Puljens forml er at lfte danskernes sundhed og

mindske uligheden i sundhed. Udover de statslige

puljemidler er projektet finansieret af en samlet

egenfinansiering p knap f