Ledere påde sociale medier- skal jeg det?

2

Indhold

Indlæg fra lederne

Offentlige ledere tager ordet på de sociale medier ved Astrid Haug .... 5

Martin Østergaard Christensen, Direktør i Skoleforvaltningen, Aalborg Kommune .................................... 9

Eik Møller, Kommunaldirektør i Ballerup Kommune .............................. 11

Allan Peter Møller, Skoleleder på Sebber Skole .............. 13

Karsten Lynge Simonsen, Formand for Aalborg Lærerforening ................. 15

Tonny Thorup, Erhvervschef i Business Aalborg ..... 17

Claus Drachmann, Skoleleder på Filstedvejen Skole .... 19

Per Christiansen, Direktør på Rigshospitalet ................. 20

Mikael Justesen, Direktør på TV2 Nord ........................... 23

Kristina Østergaard Kristoffersen, Læringschef i Skoleforvaltningen, Aalborg Kommune ................................. 25

Svend Askær, Formand for Lederne ........................... 27

Hanne Bak Lumholt, Direktør i Center for Offentlig Kompetence-udvikling (COK) ....................................... 29

Katja Kjær Rask, Viceskoleleder på Gl. Hassris Skole ................................ 31

Christian Roslev, Kommunaldirektør i Aalborg Kommune ............................... 32

Jakob Ryttersgaard, Skolechef i Skoleforvaltningen, Aalborg Kommune ................................. 35

Søren Tousig, Lærer på Skansevejens Skole ........... 36

Lasse Andersson, Kreativ direktør på Utzon Center ...................................... 39

Pernille Fruergård Simonsen, Sekretariatschef i Skoleforvaltningen, Aalborg Kommune ................................. 41

Gode råd fra eksperterne

Gode råd fra Mads Bang Cramer, Commercial & Digital Director hos Geelmuyden Kiese ................................. 42

Gode råd fra Thomas Thomsen, Partner og administrerende direktør i Konxion ................................... 45

Gode råd fra Astrid Haug, Digital rådgiver og forfatter ............... 49

Gode råd fra Kommunikations-teamet i Skoleforvaltningen .............. 51

3

Ledere på de sociale medier- skal jeg det?Denne publikation tager udgangspunkt i indlæg på Facebook-siden https://www.facebook.com/ledersocialemedier/. Indlæggene var optakt til en Masterclass af-holdt i foråret 2017 af Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune, hvor Mads Bang Cramer, digital chef hos Geelmuyden Kiese holdt indlæg sammen med Thomas Thomsen, partner og administrerende direktør i Konxion.

Facebook-sidens indlæg er skrevet af en række ledere fra forskellige organisati-oner. Vi har samlet indlæggene for at fortælle, hvordan lederne bruger de sociale medier bredt set samt hvilke platforme, de benytter i deres digitale kommunika-tion.

Formålet er at synliggøre, at der er mange forskellige måder at håndtere de so-ciale medier på. Vi bringer ledernes forskellige oplevelser af at være på de sociale medier – skrevet af dem selv. Vi håber på, at vi kan give inspiration til andre ledere i forhold til at tackle de sociale medier.

Digital rådgiver og forfatter Astrid Haug har skrevet forordet, og efterfølgende kan læseren gå på jagt i de personlige indlæg og erfaringer med brugen af de so-ciale medier. Til slut kommer Mads Bang Cramer, Thomas Thomsen, Astrid Haug og Kommunikationsteamet i Skoleforvaltningen med gode råd til at bruge de so-ciale medier.

Juni 2017

4

5

Offentlige ledere tager ordet på sociale medierSom leder på sociale medier skal man træffe en række valg. Først og fremmest er det et valg om, hvilke kanaler man ønsker at bruge til hvad. Er din Facebook forbeholdt det private? Kan du på Instagram mixe noget fagligt med det mere per-sonlige? Og kan du i højere grad dyrke LinkedIn og Twitter til dit faglige netværk? Hvad med medarbejdere og borgere – er I venner på Facebook, kan I connecte på LinkedIn? Jeg har hørt næsten lige så mange forskellige svar på denne type spørgsmål, som der er offentlige ledere. Der er ikke en ’one size fits all’. Til gen-gæld sker der det, at når man er nået frem til en afklaring omkring, hvordan man ønsker at bruge sociale medier i sit professionelle virke, vil der indtræffe sig en vis afklarethed. Det er ikke længere ’skal-skal ikke’, men spørgsmål om, hvordan og hvor ofte, der trænger sig på.

Det mest besværlige af de sociale medier, når det kommer til den professionelle brug, er Facebook. Vi er storbrugere af Facebook i Danmark, men jo mest til pri-vate formål. Så hvis du som offentlig leder har lyst til at fastholde Facebook som privat, så er der heldigvis masser andre steder, du kan prøve kræfter med sociale medier rent professionelt.

Udsagnene fra en række offentlige ledere i denne publikation vidner om, at flere og flere offentlige ledere finder et fagligt udbytte af sociale medier, mens andre vælger det fra. Der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem at være en god leder og bruge sociale medier. Det er altså op til den enkelte, om man mener, at sociale medier kan bidrage til ens faglighed og branding af den institution, man arbejder for, samt, ikke at forglemme, bidrage med en portion personlig branding, hvilket ellers ofte er offentlige ledere forundt. De er ofte vant til at få politikerne, deres medarbejdere eller borgerne til at ’shine’.

I denne publikation sætter vi fokus på, hvordan offentlige ledere griber sociale medier an. Det gør vi ikke med en masse gode råd og teori, men med en række ærlige og upolerede udsagn fra nogle af de offentlige ledere, som har vovet pelsen og bidrager i det offentlige rum via sociale medier. Og det er der efter min bedste overbevisning brug for.

6

For det første kan offentlige ledere bidrage til at give et mere positivt og retvisen-de billede af, hvor professionelt og brugerorienteret, man arbejder i det offentlige.

For det andet kan deres kommunikation på sociale medier skabe øget stolthed og motivation blandt medarbejdere.

For det tredje er sociale medier et godt kriseberedskab. Skulle man opleve en kedelig sag i institutionen eller omkring ens egen person, har man kanalerne til at forklare sig med sine egne ord uden om pressen.

Man kan også gå mere nøgternt til værks. En af ledelsesdisciplinerne for alle le-dere er kommunikation. Skal man kommunikere internt eller eksternt, er sociale medier i dag et vigtigt redskab til dette. Sociale medier er samlet set en kommu-nikationskanal, hvor både borgere og lederens kolleger i stadigt større omfang bliver mere og mere aktive. Den offentlige leder har dog lidt andre forudsætninger på de sociale medier end mange andre. De kan ikke bare sige, hvad som helst på deres sociale profiler. De skal med andre ord have en klar hensigt på tværs af kanalerne med, hvad de gør hvor og for hvilket formål, hvis de vælger at bruge de sociale medier.

Skoleleder på Sebber Skole, Allan Peter Jensen mener således, at det er vigtigt som leder at definere i hvilken sammenhæng, man anvender de sociale medier. For Allan Peter Jensen er det vigtigt at komme på bølgelængde med kolleger, medarbejdere og samarbejdspartnere, men han mener samtidig, at der skal være en grænse mellem det private og professionelle, så man ikke bliver venner med blandt andet elever og forældre på Facebook.

Kommunaldirektør i Aalborg Kommune, Christian Roslev, har derimod en politik om at være venner med alle på Facebook, så han er opdateret på, hvad der rører sig rundt omkring både lokalt og nationalt. Han har også en fast ramme for, hvad han selv poster af opslag på de sociale medier, som skal være et medie med posi-tive historier – ikke med skænderier fra teenagedatteren eller eventuelle uover-ensstemmelser fra kontoret.

Agendaen kan også være som for Karsten Lynge Simonsen, formand for Aalborgs Lærerforening, der umiddelbart ikke har det store behov for at være synlig med egne opslag, men er synlig ved at kommentere og debattere.

7

Fælles for mange offentlige ledere er prioriteringen af LinkedIn i deres valg af so-ciale medier. Aktivitetsgraden er stadig forskellig fra leder til leder – nogle ønsker at vise det gode arbejde på deres arbejdsplads eller fremhæve gode historier der-fra, andre bruger det som et udvidet, personligt CV, mens nogle også lægger vægt på videndeling. Med et godt newsfeed kan LinkedIn fungere som et alternativt nyhedsmedie eller inspirationskilde for lederne.

De ledere, der bidrager her, er alle på en digital rejse, med de refleksioner, opda-teringer, erfaringer, opture og tilbageslag, som det fører med sig. Det er en rejse, vi tager hver især som individer og sammen som samfund i en verden, der bliver mere og mere digital.

Måske du kan spejle dig i deres udsagn og overveje, hvad du kan bruge selv. Hvad er du parat til, hvad ville du være tryg ved som offentlig leder, og hvor kan du ud-fordre dig selv?

God læselyst.

Astrid HaugDigital rådgiver & forfatter, astridhaug.dk

Juni 2017

8

9

Martin Østergaard ChristensenDirektør i Skoleforvaltningen, Aalborg Kommune

Jeg bevæger mig næsten på alle platforme, og jeg er meget online. Det faglige netværk dyrker jeg på LinkedIn og Twitter, og det mere private ”nice to know” kommer på Facebook. Det er jo det klassiske skel mellem kanalerne. Jeg fortæl-ler verden på LinkedIn om alt det Aalborg Kommunes Skoleforvaltning er first mover på. Det er jeg stolt af, og jeg opfordrer hele tiden til, at vi gerne deler vo-res strategier, politikker og visioner med alle vores samarbejdspartnere og andre kommuner.

Som topledere skal vi selv være med til at forme historien om vores organisation, og en god historie har kant og følelser og giver en fornemmelse af ’noget’, man gerne vil være en del af. Det kommer kun, hvis man som topleder tør stå frem og fortælle, hvad vi står for, hvad vi kan, og også hvad vi skal gøre bedre – det giver troværdighed. Jeg tror, kravene til fortællingen om, hvad vores organisationer står for bliver større og større, og her bliver de sociale medier umulige at komme uden om.

De sociale medier er en central del af min måde at forme historien om vores or-ganisation. Jeg bevæger mig på de mest brugte platforme som Twitter, LinkedIn, Facebook og Instagram, og jeg prioriterer tid til hver dag at poste nye historier, like eller kommentere andres historier. Det tager lang tid at komme gennem 50 skolers Facebooksider hver aften, men jeg interesserer mig for dem, og mine likes giver et tydeligt billede af, at deres fortælling til børnenes familier er vigtig.

Jeg mener, at vi som offentlige topledere er forpligtet til at dele vores successer med alle andre, der kan gøre brug af dem, og det gør jeg på LinkedIn under #Vide-leralt og modtager heldigvis også meget godt den anden vej.

Instagram er til billeder af mine børn, og jeg er misundelig på, at de behersker platforme, som jeg aldrig har hørt om!

10

Eik MøllerKommunaldirektør i Ballerup Kommune

I marts 2016 deltog jeg i et Kommunaldirektørarrangement om toplederen på de sociale medier. Vi sad vel omkring 80 kommunaldirektører og nogle fagdirektører. Oplægsholderen spurgte ud i forsamlingen, hvor mange der jævnligt var på de sociale medier. Vi var kun fem, der rakte armen op.

Den lille historie rummer jo mange mulige fortolkningsrum. Min er, at topledere og ledere er bange. Bange for at løbe en risiko. Bange for at blive misforstået. Bange for en shitstorm. Bange for at politisere. Min reaktion og egen begrundelse for at stå op imod det er, at alternativet er endnu værre. Det er i min optik ikke længere et spørgsmål, om vi skal være på de sociale medier, men hvordan. Ledere i den offentlige sektor er nødt til at være til stede. Det er en fin balancegang mellem at være ordentlig og afdæmpet, men samtidig også at være i stand til at udvise stamina og humor. Vi skal ikke være der hele tiden, men vi skal være der, når vi ”i den virkelige verden” ville være til stede. Vi skal turde vejlede, minde om den gode tone, invitere på en kop kaffe og med et glimt i øjet give lidt tilbage, når der kom-mer kritik, og altid signalere overskud, og ”jeg står på mål for min arbejdsplads”. Lederne kan bruge de sociale medier til at være nysgerrige på, hvorfor en bestemt samtale foregår der, og ikke i en dialog. Man kan orientere sig i, hvad der fylder, og man kan bruge inputs, når man deltager i personalearrangementer, giver oplæg osv.

Fra tid til anden skal man også ”ødelægge den gode stemning”. Man er nødt til at sige fra, og sige ”den går ikke, sådan er vi ikke hos os”. Og så er det unikt til at ska-be en samlende fælles fortælling om, ”hvem vi er”. Så en passende balance mellem værdier, tydelighed og ydmyghed virker. For når man først er på de sociale medier, så er man der for at blive. Også når man kan konstatere, at det er svært. Som pro-fessionel gælder det saglige krav til os som ledere. Andre må skrive ud fra følelser. Det er svært, men det er nødvendigt. Tænk på det som en forlængelse af alt det andet, du gør som leder. Og lær at elske de sociale medier, for de går ikke væk.

11

12

13

Allan Peter JensenSkoleleder på Sebber Skole

Antallet af sociale medier vokser konstant, og det samme gør forventningerne til, at jeg som leder er aktiv på dem. Det er mine medarbejdere, forældre, elever, forvaltning og andre samarbejdspartnere. Men ligesom i den virkelige verden kan man heller ikke i den virtuelle være over alt. Grænsen mellem skole og fritid, og det private og det offentlige bliver mere og mere flydende. Skolen, og hermed også lederen, er derfor tvunget til at reagere på disse forandringer, og inddrage de sociale medier i undervisningen og i kommunikationen mellem skole og hjem. Det er vigtigt at definere, i hvilken sammenhæng man bruger de sociale medier og med hvilket formål.

Facebook bruger jeg både personligt og professionelt, og med den rette strategi kan det være et målrettet medie til at kommunikere med både medarbejdere, ”kunder” og samarbejdspartnere. Men der må være en afgrænsning mellem privat brug og professionel brug, og personligt mener jeg ikke, det er godt at være venner med elever, forældre og medarbejdere på Facebook.

LinkedIn bruger jeg kun i professionel øjemed, hovedsageligt til networking. Twit-ter og Instagram overvejer jeg. Mest fordi de er relativt overkommelige at gå til, men også fordi medierne kan være med til at give et billede af mig som leder og menneske.

14

15

Karsten Lynge SimonsenFormand for Aalborg Lærerforening

Som politisk leder er det vigtigt for mig at være synlig på de sociale medier. Ikke for at være synlig, men for at kommunikere, debattere og involvere. Jeg anvender Twitter og Facebook som de primære platforme. Twitter anvender jeg til at nå medierne, politikere og meningsdannere, som vil debattere. Facebook er dér, hvor jeg udtrykker de politiske holdninger i kort format, men det er også en fantastisk informationskanal sammen med Youtube.

Jeg overvejer mit sprogbrug meget og tænker altid en ekstra gang eller to, inden jeg trykker post. Jeg anvender Vlogs på såvel Facebook som Youtube i et begræn-set omfang. Derudover liker jeg selvfølgelig andres opslag. Det gør jeg, når jeg vil anerkende holdninger, handlinger eller lignende, men aldrig fordi jeg føler mig forpligtet til det, for så kunne jeg ”like” hele dagen.

Jeg er online morgen og aften, samt i pauser i løbet af dagen. Jeg holder det på et, for mig, fornuftigt niveau, så det ikke stjæler de vigtige timer i løbet af dagen.

16

17

Tonny ThorupErhvervschef i Business Aalborg

Jeg har kastet mig over to stærke sociale medier, nemlig LinkedIn, som jeg bruger professionelt i mit job som erhvervschef i Business Aalborg, og Facebook, som jeg primært bruger som privatperson.

Jeg bruger LinkedIn til at dele erhvervsnyheder om Aalborg med mit store net-værk, det kan f.eks. været et firma, som har gjort en bemærkelsesmæssig indsats, som jeg gerne vil berige mine forbindelser med. Jeg liker også andres opdaterin-ger om, hvad der sker i Aalborg erhvervsmæssigt. Derudover skriver jeg selv op-dateringer, når vi i Business Aalborg eksempelvis har events eller nye nøgletal om erhvervslivet til offentliggørelse. Det kan f.eks. være vores årlige Morgenbriefing i Nordkraft eller nye beskæftigelsestal.

Jeg synes, at LinkedIn er en fantastisk platform, fordi det er nemt at opnå en stor rækkevidde. Det er en direkte kommunikationsform, som tydeligt lægger op til feedback og dialog, og så er der altid overraskelsesmomentet i, hvem jeg som er-hvervschef pludselig møder digitalt, fordi budskaber og nyheder spredes, og nye forbindelser kommer til.

Jeg scroller gennem mit LinkedIn newsfeed hver eneste dag for at følge med i de nyheder, som mit netværk deler og er interesseret i. På den måde får jeg som erhvervschef også pejling på, hvad der foregår i Aalborgs virksomheder. LinkedIn fungerer for mig som et godt supplement til de andre nyhedsplatforme, hvor jeg dagligt holder mig opdateret.

18

19

Claus DrachmannSkoleleder på Filstedvejen Skole

Sociale medier rykkede for alvor ind i mit arbejde, som underviser og teamkoor-dinator på Heldagsskolen Kridthuset i 2008. Facebook havde kun været tilgænge-ligt for alle i knapt to år, men danskerne var hurtige til at tage mediet til sig. Jeg anvendte fra starten mediet til at bevidne mine kollegers arbejde med eleverne. Jeg postede det, jeg mente, vi, som skole, burde være stolte af. Og jeg inviterede gerne folk på vennelisten til at mødes eller komme forbi skolen. Det medførte blandt andet, at vi i 2008 fik besøg af Danmarks daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen. Havde det ikke været for dette nye netværk, havde eleverne i en lille specialskole i Mariagerfjord Kommune næppe fået besøg af landets leder eller fået deres billede i The New York Times.

Det var Fogh, der i 2009 inspirerede mig til at starte Skolelederens Blog, en micro-blog om ledelseslivet i folkeskolen. Bloggen åbnede i 2011. Seks år senere er det både en microblog på Facebook med mellem 1500 og 30.000 ugentlige visninger – afhængig af kvaliteten af indholdet – og en intern blog med en ugentligt video-podcast til alle medarbejdere på Filstedvejen Skole.

Det kan synes prætentiøst og selvpromoverende, men jeg anser Skolelederens Blog på Youtube, Instagram og Facebook som et centralt bevidnelsesværktøj i anerkendelsen af mine medarbejderes og afdelingslederes indsats og resultater.

Mark Zuckerberg kaldte i marts 2009 mit teams anvendelse af Facebook for illu-strationen af netværkets ’connective tissue’. Jeg har siden haft stort glæde af det forbindende væv, sociale medier har givet mig, som skoleleder og som menneske.

20

Per ChristiansenDirektør på Rigshospitalet

Selv har jeg valgt at være mest aktiv på Twitter. Jeg har naturligvis også en Lin-kedIn profil. Men jeg synes, at LinkedIn mest er et medie for jobsøgende og kon-sulenter, mens Twitter er det dagsordensættende medie.

Min Facebookprofil bruger jeg mest til mit private liv, altså til at holde familie og venner ajour med, hvad der sker i mit liv, mens jeg samtidig kan følge med i deres. Helt konsekvent har jeg dog ikke været, dels har jeg lukket nogle kollegaer og samarbejdspartnere ind som Facebookvenner, dels har jeg enkelte gange også brugt min Facebookprofil til at skrive om arbejdsmæssige oplevelser, hvis jeg har vurderet, at det kunne være sjovt for mine venner at høre om.

Men min primære arbejdsmæssige aktivitet har jeg på Twitter. Formen med de 140 karakterer til sine budskaber tiltaler mig, selvom det indimellem går ud over nuancerne. Men måske er nuancerne også et af de handicaps vi har som offentlige ledere, når vi skal kommunikere - ofte drukner vores budskaber i forbehold.

21

Jeg bruger Twitter til at gøre opmærksom på aktiviteter, vi har i gang på Rigs- hospitalet. Jeg bruger det også til at få korte budskaber ucensureret ud til me-ningsdannerne i aktuelle sager. Jeg blander mig i den konkrete debat under re-spekt for min politiske ledelse dvs., at jeg undgår debatter, hvor der er kraftige partipolitiske synspunkter. Jeg bakker op om de synspunkter, mine kollegaer i koncernledelsen i Region Hovedstaden går ud med på Twitter. Jeg prøver altid at gøre det på en frisk og autentisk måde og med en positiv tilgang med kant. Jeg arbejder på at undgå mavesur kritik, også i tilfælde, hvor der er uenighed eller en diskussion i gang. Jeg har skrevet hvert eneste af mine indtil nu ca. 2000 tweets selv. Twitter er ikke et medie, man kan sætte en kommunikationsafdeling til at styre.

Kommunikationsafdelingen kan styre virksomhedens officielle profil, og man kan så retweete og citere tweets, men som topleder, så er man virksomhedens ansigt på Twitter. Det er efter min opfattelse ude i hampen, når man ser topledere i den offentlige sektor skrive i deres profilbeskrivelse på Twitter, at man tweeter for egen regning. Selvfølgelig gør man det, men det er en illusion at tro, at Rigshospi-talets direktør kan have en anden mening end Rigshospitalet. Dog har Rigshospi-talet ingen mening om Superligaen - så et enkelt fodboldtweet eller to kan man måske slippe af sted med ”for egen regning”.

Man lærer af sine fejl, og jeg forsøger selv at undgå sagsbehandling på Twitter, hvad jeg en enkelt gang ved en fejl begav mig ud i. Jeg går heller ikke så langt ind i diskussioner, som jeg kan mærke er meget følelsesladede, som f.eks. at kommen-tere akuttelefonens 1813 debatter, som praktiserende læger har i gang. Det gjor-de jeg i starten, og selvom det gav en del følgere, så var det indimellem ret uskønt.Følgerne er jo det afgørende, for det er via dem, man får sin impact. Og har man mange følgere, har man jo et netværk, som man kan få sit budskab ud til og få det spredt, hvis man har en sag i medierne, som man ikke mener, de dækker på en fair og ordentlig vis. Antallet af karakterer er selvfølgelig begrænset, men det giver mulighed for at henvise f.eks. til virksomhedens hjemmeside for vores version af en verserende sag.

De sociale medier udvikler sig hele tiden, og jeg følger godt med, uden at jeg føler, jeg er en slave af dem. Man skal naturligvis løbende være aktiv, for at man bliver fulgt, men man behøver ikke overfodre mediet, og jeg synes, jeg har en rimelig balance. En særlig bonus er det jo, når man via medierne får nogle kontakter, som fører til nogle arbejdsmæssigt givtige samarbejder, fordi man via Twitter kan se, at der er nogle potentielt sammenfaldende interesser.

22

23

Mikael JustesenDirektør på TV2 Nord

Er jeg venner på Facebook med mine medarbejdere? Ja, hvis de spørger mig. Tænker jeg over, at mine folk ser, hvad jeg lægger op? Altid - chefens ord er gen-stand for opmærksomhed - uanset om de er sagt eller skrevet eller smidt på et socialt medie.

Holder jeg øje med, hvad mine medarbejdere laver på de sociale medier? Nej, men hvis jeg falder over noget, som er upassende for et mediemenneske, siger jeg det. Vi kan f.eks. ikke flashe vores politiske holdninger eller svine en politiker eller et firma til, og samtidig forvente at blive taget seriøst i vores tilstræbte objektive dækning.

Bruger jeg SoMe professionelt? Hver dag. Jeg holder øje med, hvad der rører sig, poster og deler selv nyheder fra min virksomhed og følger med i, hvad folk siger om os og vores produkter. Og jeg går tit - også meget kontant - i dialog med folk, der overtræder almindelig god tone på vores platforme.

Har jeg grænser for, hvad jeg deler privat? Ja, jeg holder min familie uden for. Jeg har valgt et halvoffentligt liv. Det har de ikke. Der kan af og til være en ubehagelig tone på kanten af trusler. Derfor holder jeg som udgangspunkt feriebillederne for mig selv. Men er jeg så slet ikke privat og personlig i mine posts? Jo, meget. Jeg synes, det er spændende at dele tanker, oplevelser og gode billeder. Jeg vil gerne give et indblik i, hvem jeg er, også privat. Velvidende, at mine folk følger med. Men de må gerne vide, at deres chef får buler i bilen, oplever glæder og sorger, har interesser ud over arbejdet og så videre.

Har jeg begået fejl på de sociale medier? Ja! Jeg overvejer altid, hvem jeg even-tuelt træder over tæerne eller kan provokere med noget, jeg lægger ud. Nogle gange gør jeg det, selv om jeg ved, nogen bliver sure eller synes, jeg er åndssvag. Men det er sket et par gange i årenes løb, at jeg har fået skrevet et eller andet, som jeg ikke havde forudset kunne være kontroversielt eller ligefrem var dumt. Så er der ikke andet at gøre end at sige undskyld.

24

25

Kristina Østergaard Kristoffersen Læringschef i Skoleforvaltningen, Aalborg Kommune

Det indhold, jeg reagerer på, er, hvor der er hjerterum, trivsel og læring i forhold til børn. Jeg kan godt lide det lidt ”nørdede og ud af boksen tænkning” på både LinkedIn og Facebook.

Jeg bruger også både Facebook og LinkedIn til at skabe nysgerrighed og viden-deling omkring forskningen inden for skoleverdenen, og jeg har tweetet enkelte gange. På Twitter følger jeg den politiske og faglige debat omkring mit faglige felt, dvs. skoleudviklingen.

26

27

Svend AskærFormand for Lederne

Jeg har efter moden overvejelse valgt Facebook fra, fordi jeg på grund af mange henvendelser ikke vil have en chance rent tidsmæssigt for at styre det selv. Og jeg har det synspunkt, at jeg skal ind over, hvad der står på min personlige side.

Noget andet er naturligvis Ledernes Facebook profil, som vi har en fuldtidsmed-arbejder til at styre, og hvor jeg fra tid til anden naturligvis ytrer mig. Jeg bruger LinkedIn, ikke voldsomt aktivt, men det sker fra tid til anden.

Twitter bruger vi en del i Lederne til at kommunikere med - navnligt med pressen. Det er efterhånden sjældent, at jeg gør det på min egen Twitter konto, det er mere Ledernes officielle Twitter konto, der bliver brugt som afsender af budskaber fra mig. Der er for mig ingen tvivl om, at de sociale medier skal udgøre en særdeles central del af enhver større virksomheds kommunikationsstrategi og aktivitet.

28

29

Hanne Bak LumholtDirektør i Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK)

Som ny direktør for COK er jeg i øjeblikket selv i overvejelse om, hvordan jeg som leder bedst kan/skal bruge de sociale medier. Jeg har ikke hidtil været på Face-book og er endnu ikke overbevist om, at jeg skal være det. Jeg anvender LinkedIn privat, og begynder snart at bruge det mere offensivt i forhold til at tydeliggøre COK som kommunernes forening og foretrukne læringspartner.

Her vil jeg nøje overveje, hvordan min egen organisation, men også omverdenen vil bedømme antallet og indholdet i de opdateringer, der lægges ud. Her vil jeg prøve mig frem og rådgive mig med de gode kommunikationsfolk, så modtagerne ikke bliver trætte af at læse alle de gode tilbud, vi har til kommunerne i forhold til lederudvikling og kompetenceudvikling af kommunale medarbejdere. Jeg vil der-for nøje overveje, hvad det betyder for dialogen og samspillet med kommunerne og andre aktører.

Vi har i COK en strategi på vej i forhold til brug af de sociale medier. Også her vil vi prøve os frem og så evaluere, ligesom I gør hos skolerne i Aalborg. Der er ingen tvivl om, at jeg nyder direktørens og forvaltningens opdateringer om, hvor langt Aalborg Kommune er kommet med implementering af folkeskolereformen. Det giver god energi, at I stiller jer til rådighed, og det har jeg flere gange benyttet mig af. Det giver også goodwill, at I har udarbejdet en strategi for de sociale medier og prøver jer frem.

Jeg bruger selv LinkedIn til at få nyttig viden om, hvad andre organisationer er optaget af, og hvem der følger med i det.

30

31

Katja Kjær RaskViceskoleleder på Gl. Hasseris Skole

Som viceskoleleder på en af de store folkeskoler i Aalborg Kommune (Gl. Hasse-ris) er det en del af mit daglige virke at være klar på og tydelig om ”hvorfor”. Det gælder i alt fra pædagogiske beslutninger til netop ageren på de sociale medier. Derfor har jeg naturligvis gjort mig tanker om, hvorfor jeg til- og fravælger forskel-lige medier. Og ligeledes hvad, der skal placeres hvor.

For mig er min tilstedeværelse på de sociale medier en kombination af networ-king, ajourføring på viden, inspiration og liv.

LinkedIn bruger jeg udelukkende i professionel sammenhæng. Her er det muligt for mig at blive forbundet med mennesker, som jeg ikke kender personligt, men som jeg ønsker at følge professionelt. Her henter jeg inspiration og ny viden i for-hold til mit arbejdsliv og på den måde fungerer LinkedIn som et fantastisk supple-ment til andre fora. På LinkedIn slipper jeg for alt det, som jeg netop holder meget af på min private Facebook. Netop min private Facebook - og også min private Instagram - er udelukkende ”nice to know”. De handler om mennesket Katja og kun mennesker, jeg kender, har adkomst til disse sider. For mig handler det også om tydelighed. Tydelighed om, hvornår jeg er privatperson, og hvornår jeg er le-der. Dette valg er truffet i et forsøg på at undgå misforståelser og forvirring, når jeg eksempelvis kommenterer opslag.

Jeg er også til stede på Facebook i professionel sammenhæng. Dette sker gen-nem skolens Facebookside, hvor målet er at fastholde den nuancerede og gode fortælling om skolen, mens midlet hertil er at give et lille indblik i skolens kom-plekse hverdag. Her kommunikeres om fagligt indhold, skolens værdier, trivsel, hverdag osv. Ind i mellem inviteres vores følgere ind til åben dialog direkte på si-den. Første gang var det med en vis grad af nervøsitet, for hvad var det vi åbnede op for? Og hvad nu, hvis det hele endte med at ramle om ørerne på os; en såkaldt ”shitstorm”? Men som med så meget andet i livet oversteg de bange anelser vir-keligheden.

32

Christian RoslevKommunaldirektør i Aalborg Kommune

Som chef i forskellige dele af den offentlige sektor gennem de år, hvor de sociale medier er vokset frem, har jeg løbende skulle forholde mig til, hvilke sociale medi-er, jeg vil deltage i/være på, hvem jeg vil være venner med, hvad jeg kan poste, om det er privat eller arbejdsrelateret osv.

I forhold til valg af sociale medier har jeg svært ved at vænne mig til at benytte andre medier end Facebook. Jeg har forstået logikken i dette medie, har forholds-vis mange venner, og jeg bliver fodret med en masse indhold om både private ting, og hvad der rører sig blandt politikere lokalt og nationalt. Desuden har jeg haft stor glæde af gruppefunktionerne, blandt andet i forhold til min tidligere tjans som frivillig fodboldtræner.

33

Jeg kan godt lide idéen om Twitters korte budskaber, men jeg er ikke rigtig kom-met i gang, formentlig fordi det ikke rigtig er slået an blandt nordjyske lokalpoli-tikere. Desuden har jeg stadig en ambition om at bruge LinkedIn til at holde mig informeret.

Fra start gjorde jeg op med mig selv, at jeg som udgangspunkt vil være venner med alle, der vil være venner med mig, og at jeg kun ville have én profil, som først og fremmest er en privat profil. Ved at være ”venner med alle” har jeg fået indblik i, hvad der eksempelvis optager buschauffører, hvilket fungerede rigtig godt i min tid som direktør ved Nordjyllands Trafikselskab. Jeg er også venner med politikere både lokalt og nationalt, medarbejdere, borgere etc. Jeg har ikke oplevet, at det har givet mig problemer af betydning.

At jeg har kunnet være ”venner med alle” uden problemer, hænger naturligvis også sammen med det indhold, jeg vælger at poste. Hvis jeg skal være helt ærlig, er jeg havnet i en situation, hvor jeg mest betragter og bruger min egen Facebookprofil som et udvidet fotoalbum. Her kan jeg dele nogle af mine private oplevelser med dem, der har lyst til at kigge med, like og kommentere. Ofte er det noget privat, hvor jeg med stolthed fortæller om vores børns bedrifter eller fælles familieople-velser på ferie og lignende.

Derudover deler og poster jeg generelle gode nyheder om udviklingen i specielt Aalborg og Nordjylland. På den måde regner jeg med at være med til at skrue op for stoltheden og måske ind i mellem også samhørigheden. Og ja, jeg passer som embedsmand på med ikke at få mig viklet ind i kontroversielle politiske tilkende-givelser. Men hvis en politiker har en generel positiv kommentar om udviklingen på et område – f.eks. når skolerne i Aalborg fremhæves for en positiv udvikling, så deler og liker jeg gerne.

Fra begyndelsen af har Facebook for mig som chef i det offentlige været et medie, der kun egner sig til positive historier fra min side. Jeg fortæller ikke på Facebook om mine skænderier med min teenagedatter eller om en besværlig medarbejder på kontoret, men jeg fortæller stolt, når mine børn boltrer sig på fodboldbanen, og når Aalborg Kommune vinder byplanprisen for vores fantastiske havnefront.

34

35

Jakob RyttersgaardSkolechef i Skoleforvaltningen, Aalborg Kommune

Facebook er det sociale medie, jeg bruger mest, og når jeg bruger Facebook, så er det til at anerkende gode interessante opslag fra vores skoler med et like.

Jeg synes, at det er spændende at arbejde med de sociale medier, og det har givet os en stor synlighed både indenfor og udenfor kommunen. Som leder synes jeg, at Facebook giver mig mulighed for at se nogle konkrete hverdagsprojekter fra vores 50 skoler, og følge med på en ”nice to know” måde. Den faglige feedback arbejder vi med via mails, møder og notater.

LinkedIn bruger jeg til at indhente viden fra andre organisationer og kommuner, ligesom jeg gerne deler den viden og de resultater, vi selv skaber.

36

Søren TousigLærer på Skansevejens Skole

Som sådan har jeg ikke de store forventninger til min ledelse på de sociale medier og så måske alligevel. Jeg forventer tillid. Jeg er stolt af, at min ledelse giver os medarbejdere på skolen 100 % frit spillerum til, at vi har lukkede grupper med vores forældregrupper, uden de nødvendigvis skal være medlem, men de er vel-komne. Jeg er samtidigt også stolt af, at de giver os den anerkendelse at vi, som står med børnene til hverdag, kan skrive ud, hvad end vi ønsker at vise, og hvad vi hver især laver med eleverne af spændende undervisning på skolens officielle Facebookside. Endvidere synes jeg personligt, at det er positivt, at mine ledere, når de har tid, lyst eller behov også laver et opslag og viser synlighed, og derved er tilgængelige. For den tid er forbi, hvor man som leder i det offentlige kunne gemme sig bag et skrivebord.

Med sociale medier rykker den direkte dialog med borgerne og medarbejderne tættere på ledelsen, hvilket er positivt. Skolens officielle Facebookside skal være

37

en kanal for åbenhed og synlighed. Den skal give et indblik i organisationen, hvad vi laver, positive tilkendegivelser med ledelsesopbakning, og ikke være et sted for kritik og negative kommentarer. Den må ikke blive til en kanal, hvor ledelsen kom-munikerer til medarbejderne, men netop være skolens ansigt ud ad til. Det kan være en svær balancegang. Men jeg vurderer og tænker, at min ledelse samt flere ledere har forstået, hvad sociale medier kan bidrage med. Men man skal have tid, lyst og behov, hvis man vælger de sociale medier og være bevidst omkring, at de sociale medier ikke altid er løsningen, både som leder og medarbejder. De sociale medier udvikler sig hele tiden, og det samme gør jeg, som bruger.

Jeg er ansat som lærer på Skansevejens Skole, og er bruger af de sociale medier både privat og fagligt i mit arbejde. Jeg startede på Facebook cirka i år 2008. For-søgte mig på Twitter efterfølgende, men hoppede af den igen, og anvender nu kun Facebook og LindkedIn til private, men også faglige netværk i bredere perspektiv.Mit faglige perspektiv på de sociale medier startede med diverse grupper til un-dervisere og faggrupper med inspiration, sparring og videndeling på Facebook. Senere udviklede det sig i dagene op til lockouten, hvor vi i mit lærerteam havde brug for en platform til at kommunikere med vores nye 1. årgangs forældregrup-pe. Vi oprettede en lukket gruppe til alle elevernes forældre, så vi have mulighed for at kommunikere med dem. På den måde hjalp vi dem med undervisningen der-hjemme og med at svare på spørgsmål fra dem under lockouten. Dette var en stor hjælp og blev en succes for både lærerteam og forældregruppe. Efter lockouten udviklede vores lukkede gruppe sig til, at vi også brugte den til information fra for-ældreintra, påmindelser, hurtige oplysninger og informationer. Senere begyndte forældrene også at bruge gruppen til at arrangere legeaftaler, sociale arrange-menter og svare hinanden på spørgsmål omkring øvelsesopgaver derhjemme og løsningsforslag på sociale såvel faglige udfordringer.

I dag benytter vi gruppen på Facebook til stort set alt, og er nu også en vigtigt kommunikationsplatform for lærerteamets faglige og sociale budskaber til foræld-regruppen omkring vores tanker, idéer og ikke mindst til at bevidne og synliggøre mange af de projekter og nye ting, som vi har gang i. Det være sig både fra den dag-lige undervisning, men også i understøttende undervisning. Derudover til udflugter og ture, hvor vi er ude til arrangementer, hvor gæstelærere eller andre er med til at udvikle og lære vores skønne unger om livet, faglighed og dannelse på mange må-der. Her er Facebook bare nogle gange nemmere og hurtigere til at bevidne, vise og underbygge noget af det vi gør med et par billeder, videoer og beskrivelser. I dag er Facebook for mig ikke bare en privat del, men for mig også et naturligt profes-sionelt stykke arbejdsværktøj til kommunikation af idéer, sparring og budskaber.

38

39

Lasse AnderssonKreativ direktør på Utzon Center

Jeg bruger primært Facebook og Instagram. Jeg har også en profil på LinkedIn og Twitter, men må dog indrømme at de to sidste keder mig, og jeg har ikke tiden til at være til stede på alle platforme.

Min brug af Facebook er et kontrolleret miks af mit arbejdsliv og mit privatliv. Jeg tror ikke så meget på det med at have to Facebookprofiler; en for Lasse som privatperson og en for Lasse som kreativ direktør på Utzon Center. Jeg er i en branche, der tillader, at man tager ting lidt til kanten, og på nogle punkter kræver, at man stiller sig frem og ikke nødvendigvis følger den lige vej.

Som leder har jeg et princip om, at der skal være et ret godt forhold mellem mig som leder og mig som privatperson, og at jeg er transparent, ligefrem og møder verden ærligt og humoristisk. Så ved folk, hvor de har mig, og det fungerer som udgangspunkt godt i den arbejdsmæssige kontekst, jeg er i. Så det afspejler min Facebook på mange måder også. Min Instagram er udelukkende engelsk, og den har en bevidst æstetisk og arkitektonisk vinkel, der viser min faglighed – med en-kelte afstikkere.

Helt basalt kan det godt være, at vi taler om sociale medier, men i bund og grund er det markedsføringsplatforme styret af algoritmer, der peger os i retning af det, vi allerede interesserer os for og gerne noget, vi får lyst til at bruge penge på. Mar-kedsføringsdelen er jeg blevet mere og mere bevidst om i takt med, at vi på Utzon Center har styrket brugen af de sociale medier markant det seneste år. Facebook handler basalt set om at gøre opmærksom på, hvilke oplevelser man får på Utzon Center, og det er et effektivt værktøj, særligt når man bruger penge på det. Her-næst handler det om at udbygge vores brand og tilstedeværelse, hvilket vi også bruger Instagram til rettet mod vores internationale partnere.

40

41

Pernille Fruergård SimonsenSekretariatschef i Skoleforvaltningen, Aalborg Kommune

Jeg sætter ikke hele mit privatliv til skue på de sociale medier, for jeg har for længst gjort op med forestillingen om, at brugen af de sociale medier er et privat foretagende. Men når det så er sagt, synes jeg, det er vigtigt også at vise, at man er menneskelig og helt almindelig. Også på de sociale medier.

De sociale medier er med til at give et billede af, hvem jeg er - også som privatper-son. Og som chef og SoMe-ven går det også den anden vej og giver mig et mere mangfoldigt billede af medarbejdere, kollegaer osv. Jeg får set nogle andre sider hos medarbejderne, og det skaber medmenneskelighed og kendskab til hinanden – også i privatsfæren.

Jeg bruger primært Facebook til at netværke og til opslag af privat og arbejds-mæssig karakter. Men mest af alt bruger jeg Facebook til at holde mig opdateret på mit netværk, både socialt og professionelt. Jeg liker og anerkender mennesker og organisationer, der gør noget godt eller har noget på hjertet.

LinkedIn bruger jeg udelukkende i professionelle og arbejdsmæssige sammen-hænge. Her holder jeg mig opdateret på mit professionelle netværk og poster opslag, der er arbejdsorienterede.

Ud over mine egne personlige profiler, er jeg ansvarlig for organisationens Face-book- og LinkedInprofil. Her forsøger vi at lægge op til en åben og involverende dialog om, hvad vi arbejder med og er optaget af i Skoleforvaltningen.

Jeg er mor, jeg er chef, og jeg er på de sociale medier. For mig handler det blot om at overveje, hvad man poster hvor og hvornår.

42

Gode råd fra Mads Bang Cramer Commercial & Digital Director hos Geelmuyden Kiese

Behovet for troværdige digitale medarbejdere og ledere har aldrig været større. Jeg har arbejdet med at skabe strategiske Employee Advocacy programmer (red. at gøre medarbejdere til digitale ambassadører) i Danmarks største virksomhe-der, og her er billedet mere tydeligt end nogenside før. Kunderne stoler i mindre grad på det brand, som kommunikerer og vil i virkeligheden hellere være i dialog med den beslutningsdygtige medarbejder, som ved noget om det, der tales om. Dette kan den offentlige leder i høj grad lære noget af, når der skal skabes relatio-ner til forældre, borgere, brugere men også medarbejdere.

Der sker noget med kommunikationen, når den skifter ejermand. Den bliver isce-nesat, når den går fra lederens oprindelige perspektiv til den kommunikationsmed-

43

arbejder, som har til opgave at videreformidle den til borgere omkring dem. Dette kunne være en Facebook-opdatering til områdets forældre om nye politiske tiltag på skolen, eller det kunne være et forsøg på inddragelse af borgere i forbindelse med et kulturarrangement. Vi tvinger offentlige virksomheder ind i de sociale me-diers spilleregler, og vi forventer borgerengagement, og vi står uforstående hen, når de få ”synes godt om”, vi får, kommer fra ens kollegaer. Det er fordi, at disse medier er skabt til dialog mellem mennesker mere end kommunikation fra en virk-somhed eller offentlig institution. Derfor er det en nødvendighed, at de offentlige ledere, som har lysten og evnerne, springer ud i at repræsentere deres professio-nelle arbejdsliv på sociale medier. Vi har simpelthen behov for flere mennesker og færre virksomheder på de sociale medier for at hæve troværdigheden og værdien.

Facebook er måske nok den platform, som det er sværest at finde en naturlig balance for i brugen mellem privat og professionel. Anderledes står det til med LinkedIn og Twitter.

LinkedIn er gået fra at være en rekrutteringsplatform til at være dit digitale karri-ere- og forretningsnetværk. Har du noget på hjertet fagligt, så er det her, du kan dele det og gå i dialog med resten af dit professionelle netværk. Ønsker du at samarbejde med en lokal virksomhed eller vil vise dit teams resultater til resten af verden, så er LinkedIn en glimrende platform.

Husk blot, at LinkedIn ikke er Facebook, og du bør måske være en anelse mere professionel her, end når du i private sammenhænge benytter Facebook og andre sociale medier. LinkedIn udtaler selv, at antallet af aktive brugere i Danmark, ift. jobaktive er noget af det højeste i verden, så dermed er LinkedIn ikke længere et nichenetværk men en reel professionel udfordre til Facebook. Twitter er anderledes, og du bør have dine målsætninger klart defineret for din Twitterindsats. Her handler det mere om dialog, end at skubbe nyheder ud. Du er tvunget til at være langt mere aktiv og følge med, og derved kræver det også mere af din tid. Til gengæld kan det åbne for relationer til politikere og journalister, som pludselig lytter til din sag. Inve-sterer du tiden, så kan der være nye stærke relationer og resultater at finde.

Vigtigst af alt er, at du finder din digitale stemme og position. Hvad vil du stå for, mene og dele, som er værdifuldt? Er du til stede med et professionelt fokus, så find din vinkel og arbejd strategisk med at positionere dig på denne. Det kan være klima, omsorg for vores ældre eller børn og unge. Alle har en sag, og når du har fundet den, er det lettere at udtrykke dig, og dit netværk forstår, hvad du har på hjertet.

44

45

Gode råd fra Thomas ThomsenPartner og administrerende direktør i Konxion

Lederrollen på de sociale medierDe sociale medier har ændret den måde vi kommunikerer med hinanden på og vores tilgang til nyheder. Vi er alle blevet vores eget nyhedsmedie – både som virksomhed, organisation og som privatpersoner. Nyhederne fødes på de sociale medier. De sociale medier er blevet vores primære kilder til at holde os opdate-rede. Det er derfor ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt vi ledere skal være til stede på de sociale medier – men et spørgsmål om, hvor godt vi gør det.

Gør det ikke sværere end det erDet er min erfaring, at mange ledere er tilbageholdende med at bruge de sociale medier, fordi de er bange for at komme galt afsted. Udfordringen er, at både vores medarbejdere og vores brugere er der. Og de er allerede i løbende dialog. I min verden er det i dag en vigtig del af lederrollen at kunne kommunikere på de sociale medier, både på vegne af virksomheden og for dig selv som person. Du kan i øvrigt ikke skille det at være ”privat” og det at være ”på arbejde”, hvis du skal have succes på de sociale medier. Det handler jo om kommunikation mellem mennesker, og sværere er det faktisk ikke. På de sociale medier viser vi, hvem vi er, netværker og kommunikerer med andre mennesker – blot i en verden, der er blevet digital.

Vælg platform(e)Antallet af sociale medier vokser konstant. Og ganske som i den fysiske verden er det umuligt at være alle steder. Brug noget tid på at researche de forskellige digi-tale platforme: Facebook, Instagram, LinkedIn, Twitter, Snapchat m.v. for at finde ud af, hvor den målgruppe - eller de målgrupper - du gerne vil kommunikere med, er til stede. Udvælg så hvilke platforme, du vil være på. Hellere en for lidt, end en for meget. Det er bedre at være 100% til stede på én platform end 33,3% på tre forskellige platforme. Husk, det tager tid at opbygge og skabe sig en profil på de sociale medier.

46

47

Lav din egen kommunikationsplan Gør op med dig selv, hvor meget du vil ”give” af dig selv på de sociale medier – hvor godt din målgruppe skal kende dig som person. Og fortæl så din historie. Du skal være din egen journalist. Hver dag skal du skrive dine egne breaking news! Og du vil blive overrasket over, hvor meget du får igen, når du åbner op. Og du vil helt sikkert blive overrasket over, hvilke af dine historie, der høster de største klapsalver i form af likes og kommentarer. Det er min erfaring, som aktiv leder på de sociale platforme gennem de sidste otte år, at desto mere personligt og auten-tisk, jeg fortæller mine synspunkter og deler mine historier - gerne krydret med billeder og film, hvor jeg selv optræder - desto mere kommer jeg i dialog med mit netværk – desto mere får jeg igen.

Begynd helt lavpraktisk med at lave din egen kommunikationsplan, hvor du plan-lægger dine opslag for en uge af gangen. Hold et ”redaktionsmøde” en gang om ugen; sæt tid af til det i kalenderen. Så sikrer du dig, at du ikke går i stå igen. Men husk også at give plads til de impulsive opslag. Efter noget tid vil du erfare, at det at bringe dine egne nyheder på de sociale medier, bliver en helt naturlig del af hverdagen. Følg med og hent inspirationBrug noget tid på at følge med og ”lytte” på de sociale medier. Se hvordan andre gør det. Følg for eksempel nogle personer, der inspirerer dig, eller andre inden for dit felt. Hvilke type opdateringer laver de? Hvilken stil har de? Bruger de billeder og film i deres opdateringer? De sociale medier er dynamiske, det skal vi også være i den måde, vi kommunikerer på. Derfor skal vi løbende investere tid i at hol-de os opdaterede og blive bedre.

Vær dig selv og prøv dig fremMit vigtigste råd til dig som leder på de sociale medier er, at du i bund og grund blot skal være dig selv. Hvis du agerer på de sociale medier, som du ville gøre i den fysiske verden, så lover jeg dig, at det ikke går helt galt. Kom i gang, prøv dig frem. Luk døren op til en ny og spændende verden...

48

49

Gode råd fra Astrid Haug, Digital rådgiver og forfatter 3 hurtige råd til LinkedIn:• Tjek din Social Selling Score (via link: goo.gl/5dDlPv - klik på “Get your score

free”). Den kan du bruge til at tracke din egen indsats på LinkedIn – og eventu-elt sammenligne dig med dine kolleger.

• Brug LinkedIns avancerede søgefunktion, hvor du f.eks. kan vælge at søge i folk udenfor dit netværk (2nd connections). På den måde kan du strategisk udvide netværket i nye retninger.

• Brug LinkedIns artikel-funktion til lidt længere opdateringer og til at sætte fo-kus på faglige emner, som du gerne vil markere dig på.

3 hurtige til Twitter:• Du kan sætte en ’alert’ op på udvalgte folk, så du får en notifikation på telefo-

nen, når de tweeter. Det kan f.eks. være en minister, erhvervsleder eller me-ningsdanner, som du gerne vil i dialog med.

• Tweet om det, der sker på TV. TV og Twitter spiller godt sammen.• Brug hashtags og variér dem. Dyrk jeres egne hashtags i forbindelse med lan-

ceringer, events og andre tiltag. 3 hurtige til indholdet: • Brug en app som Flipboard, der aggregerer artikler fra en lang række medier,

dog kun på engelsk. Her kan du følge bestemte emner, f.eks. indenfor teknologi og ledelse, som du så kan dele på sociale medier’.

• Brug billeder, video og grafikker – eller tegninger i dine opslag.• Indgå i dialog og kommentér på andres opdateringer – så du ikke udelukkende

tænker i at pushe dit eget indhold.

50

51

Gode råd fra Skoleforvaltningens Kommunikationsteam #videleralt3 hurtige til Facebook• Facebook er en følekanal. Tag derfor afsæt i indhold, som er rart, spændende,

nærværende, overraskende og følelsesbåret. • Fortæl både de gode og de mindre gode historier for at give et fyldestgørende,

oprigtigt udtryk.• Brug kanalen til hurtigt at formidle nyheder, krisekommunikation eller oplys-

ning og til at understøtte dine andre kanaler. Derfor bruger vi FacebookHer fortæller vi målgruppen, som er forældre med særlig interesse i skoleområdet i Aalborg Kommune, om de små og store begivenheder i forvaltningen og på sko-lerne i kommunen. Vi viser, at vi er et åbent, delende organ, som lægger handling bag visionerne. Vi prioriterer åbenhed, involvering og dialog.

3 hurtige til LinkedIn • LinkedIn er en fagkanal. Brug den derfor til at formidle det lidt tungere, infor-

mationsprægede stof, som er interessant men ’kedeligt’ på Facebook. • Brug kanalen til ”at blære” dig på et fagligt niveau, indhent konstruktiv kritik

eller læg op til erfaringsudveksling. • Brug gerne kanalen til at understøtte andre kanaler, så dit budskab kommer

bredere ud.

Derfor bruger vi LinkedInHer viser vi vores faglige stolthed frem. Vores opslag inspirerer målgruppen, som er fagligt interesserede organisationer inde og uden for kommunegrænsen, og vi-ser Skoleforvaltningen i en interessant og faglig vinkel. Kanalen understøtter sam-tidig Skoleforvaltningen som first mover på mange områder. På LinkedIn bruger vi ofte hashtagget #videleralt, fordi vi gerne deler ud af vores erfaringer.