Inspirationskatalog til ledere og forvaltninger

INSPIRATIONSKATALOG TIL LEDERE OG FORVALTNINGER

En skole i forandring2011/2012

EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE | PÆDAGOGIK

P R O F E S S I O N S H Ø J S K O L E N

University College Nordjylland

Bliv inspireret til strategisk kompetenceudvikling

W W W.UCN.DK2

Træf en strategisk beslutning om udvikling


Udannelseskonsulent,

Rita Andersen

Uddannelseskonsulent,

Kristine Vita Fooken Jensen

W W W.UCN.DK 3

Velkommen til UCN’s tilbud om opkvalificering af professionsudøvelsen i skolerne.

I UCN har vi en ambition om at være brobygger mellem den nyeste forskning indenfor det pædagogiske

område og professionsudøverne ude på skolerne.

Træf en strategisk beslutning om udvikling

Vi tror på:

At den bedste effekt af ny viden og ny inspira-

tion sker ved, at den ”kobler sig klogt” på de

erfaringer og de konkrete udfordringer den

enkelte skole står midt i.

At ændringer af den daglige praksis fordrer fag-

lige fællesskaber, som kan stå sammen om at

omsætte ny viden og inspiration.

At ledelsesmæssig tydelighed og opbakning i

forhold til prioriteringer af uddannelsesindsat-

ser giver den bedste effekt.

Derfor bygger de gode udviklingsforløb og de

gode uddannelsesforløb på en tæt dialog mellem

den enkelte kommune/skole og UCN.

UCN ser den pædagogiske udfordring, som et

komplekst og dynamisk system, hvor mange for-

skellige perspektiver er i spil samtidigt, og hvor

perspektiverne indbyrdes griber ind i hinanden.

Dette stiller store krav til lærerens fleksibilitet og

faglige kvalifikationer. Lærerne skal være i stand til

at tilrettelægge undervisningens indhold, didaktik

og lærerprocesser således at lige netop de børne-

grupper, som der konkret arbejdes sammen med,

oplever sig som del af et motiverende, trygt og

inkluderende miljø.

At være en god lærer betyder således, at man skal

have kompetencer indenfor rigtig mange områder.

De nyeste undersøgelser viser, at det er lærerens

kompetencer, der er mest afgørende for elevernes

læringsudbytte. Det er læreren der gør en forskel i

skolen. Derfor bør alle lærere tilbydes efteruddan-

nelse indenfor de områder, hvor de pt. har mest

behov for inspiration og kompetenceløft.

UCN kan tilbyde efteruddannelse og kurser in-

denfor hele skolens virksomhed.

UCN har valgt at gå lidt mere i dybden med 5

hovedområder indenfor skolens virksomhed, for

at inspirere til faglig refleksion og analyse når den

enkelte kommune/skole skal beslutte sig for, hvor

lige netop de har behov for et kompetenceløft:

Læring – pædagogik og didaktik

Bæredygtige fællesskaber

Teamsamarbejde

Klasseledelse

Relationsarbejde

Fag og fagdidaktik

It og it didaktik

Specialpædagogik

Her i kataloget kan du læse mere om ovenståen-

de faglige indsatsområder og derved blive inspire-

ret til, hvordan UCN kan være nøglen til udvikling

inden for skoleområdet; vores udbud retter sig

mod såvel den enkelte som mod fagteamet eller

det pædagogiske team.

4 W W W.UCN.DK


En af hjørnestenene i folkeskolens virksomhed er pædagogik og didaktik. Kompetencer indenfor dette område er en

forudsætning for at tilrettelægge en undervisning, hvor eleverne lærer bedst muligt. Med folkeskolens mangfoldighed er det

vigtigt, at lærerne klædes på til denne opgave. Vi ved dog fra forskningen, at det kan være meget svært at bryde med allerede

erhvervede erfaringer, rutiner og overbevisninger og dermed gå i retning af en mere professionaliseret tilgang til faget.

Læring – pædagogik og didaktik

Ved at arbejde med læring, pædagogik og didak-

tik sammen med UCN gives de pædagogiske

medarbejdere mulighed for at opnå kompeten-

cer indenfor pædagogisk og didaktisk virksom-

hed. I tæt samspil med praksis og på grundlag af

en almen pædagogisk og didaktisk viden og for-

ståelse, får medarbejderne mulighed for at øge og

udvikle deres kompetencer i forhold til at plan-

lægge læreprocesser og undervisning. Ved at ar-

bejde med læring og læreprocesser gives indsigt i

det spændingsfelt, der må siges at være mellem

den teoretiske og den praktiske verden. Pædago-

giske og didaktiske udviklings- og opkvalifice-

ringsforløb på UCN vil give indsigt i viden, teorier

og metoder, der har til hensigt at udfordre den

lærende i henhold til at give kompetence til at

initiere, udvikle, tilrettelægge og vurdere forskelli-

ge læreprocesser i skolen.

UCN inviterer til samarbejde med regionens sko-

leforvaltninger og folkeskoler om læringsperspek-

tivet i folkeskolen og hvorledes det kan udvikles. I

den relation kunne drøftes:

Hvordan kan kommunikativ opmærksomhed

og professionel kommunikation bidrage til ud-

viklingen af den pædagogiske praksis?

Hvorledes kan opmærksomhed på forskellige

pædagogiske og læringsmæssige strategier føre

til en ændret pædagogisk praksis?

Er det væsentligt at arbejde med feedback kom-

munikation og hvad kan det betyde?

Hvilke strategier er væsentlige at være opmærk-

somme på i forhold til drengenes arbejde og

trivsel i folkeskolen?

Hvorledes kan vi arbejde med innovationspro-

cesser i folkeskolen og hvad betyder det egentlig

for os?

Hvordan kan en analytisk arbejdsmetode/tilgang

bidrage til ændringer i en pædagogisk praksis?

Hvad ligger der i de historier vi til dagligt fortæl-

ler, og hvorledes kan vi arbejde med narrativ

dokumentation?

Hvad er aktionslæring og hvordan kan det på-

virke medarbejderes arbejdsrutiner?

Som kommune/forvaltning eller skole kan I i sam-

arbejde med UCN tilrettelægge et uddannelses-

forløb for pædagogiske medarbejdere indenfor et

pædagogisk/didaktisk interesseområde. Med et

specielt tilrettelagt forløb er der god mulighed for

selv at præge indholdet, ligesom der er mulighe-

der for at knytte indholdet tæt til medarbejder-

nes praksis.

Udover de skræddersyede forløb udbyder UCN

såvel temadage som uddannelsesforløb indenfor

ovenstående tema.

Temadag:

Undervisningsdifferentiering i enhedsskolen

Temadag:

Didaktik, der inkluderer alle – også drengene!

TEMA 1

W W W.UCN.DK 5

De konkrete forløb er beskrevet på www.ucn.dk/laererudbud

Her finder du indholdsbeskrivelser, omfang og priser, samt procedurer for tilmelding.

Innovativ evaluering

Hvordan kan man lave evalueringer,

der giver mening for praktikerne?

Evalueringer skal have kvalitet, og de

skal fremadrettet kunne bruges til at

udvikle praksis.

Innovativ evaluering har fokus på

blandt andet relationer, kontekst, re-

fleksion og læring i praksis. Tilgangen

har konstant opmærksomhed rettet

mod formålet med evaluering, og hvor-

dan evalueringen skaber reel indflydelse

i de organisationer, den gennemføres i.

Innovation i skolen – hvor svært kan det være?

Uddannelsen prøver at afmystificere

innovationsbegrebet og – processerne,

og få lærere og ledere i skolen i gang

med at omsætte deres ideer til egentlige

innovationer, der kan være værdifulde

for skolen og samfundet bredt set.

Uddannelsens omdrejningspunkt er, at

omdanne ideer til egentlige innovatio-

ner, der skaber værdi i skolens arbejde.

Der tages udgangspunkt i deltagernes

egne erfaringer med udvikling af

undervisningsmetoder, materialer og

samarbejdsformer. Disse erfaringer

sammenholdes med teorier og metoder

om innovation. Deltagerne arbejder

med egne ideer og erfaringer, og sam-

arbejder om at udvikle innovations-

potentialet i disse.

Temadage

UCN arrangerer Temadage, hvor op -

lægsholdere fra forskellige institutioner

og professioner sætter deres viden og

holdninger i spil i forhold til aktuelle

emner.

På en temadag kan du lade dig inspir-

ere og provokere, få nye perspektiver –

og i bedste fald få rigtig meget lyst til at

dykke mere ned i emnerne og afprøve

nye ideer, når du kommer tilbage til din

arbejdshverdag.

TEMA 1 LÆRING – PÆDAGOGIK OG DIDAKTIK

6 W W W.UCN.DK


Der stilles store krav til den enkelte lærer i folkeskolen. Alle børn og unge har ret til at blive udfordret fagligt

og socialt, og til at opleve sig som del af fællesskabet.

Bæredygtige fællesskaber

I en situation, hvor både børn og voksne ofte op-

lever en ubalance mellem de krav der stilles og de

potentialer/de kræfter der er til rådighed, må der

hele tiden være fokus på at etablere de vilkår, hvor

såvel voksne som børn kan yde det ypperste.

Generelt er det sådan for alle mennesker, at det

giver kræfter, motivation og energi at være del af

et støttende fællesskab. Oplevelsen af mening -

og dermed motivation og trivsel - er tæt forbun-

det med den position, man indtager i de fælles-

skaber, man er del af. At være del og part af et

bæredygtigt fællesskab er den stærkeste position

- der man kan yde mest. At være ”udenfor” og

”alene” er den mest sårbare position, der hvor

man kan yde mindst.

Som barn, vil oplevelsen af at være del af de so-

ciale fællesskaber, være afgørende for såvel læ-

ringsudbytte som trivsel. Derfor er det helt essen-

tielt, at alle lærere har fokus på, hvordan de kan

understøtte og sikre, at alle børn tilbydes med-

lemskab i bæredygtige fællesskaber.

Læreren skal således arbejde ud fra et dobbeltper-

spektiv: Dels at sikre eget medlemskab i støttende

faglige fællesskaber, dels – med afsæt i disse kol-

legiale fællesskaber – kunne tage ansvar for, at alle

børn indgår ligeværdigt i skolehverdagen

Dette kræver lærerkompetencer, der kan arbejde

kvalificeret med de processer, der sker i kollegiale

grupper, og med de processer der udspiller sig

mellem børnene i læringsmiljøet i klassen og i

venskabsaktiviteterne i frikvartererne og i SFO.


leforvaltninger og folkeskoler med afsæt i bl.a.

nedenstående spørgsmål:

Hvordan kan der arbejdes der med, at lærerne

oplever sig som del af et team, der fagligt og so-

cialt kan støtte og forstyrre? Og hvor der – trods

forskellighed - kan etableres fælles fodslaw?

Hvordan kan der arbejdes med teamenes pro-

fessionelle kommunikation og mødeledelse?

Er lærerne i teamet i stand til at arbejde med

processer og aktiviteter, der giver sammenhold

og fællesskab i børnegrupperne?

Arbejder teamene ud fra et ressourceperspek-

tiv? Og er der enighed om hvad det betyder?

Arbejder teamene ud fra samme børnesyn?

Som kommune/forvaltning eller skole kan I sam-

men med UCN tilrettelægge et uddannelsesfor-

løb for pædagogiske medarbejdere, som matcher

jeres behov. Med et specielt tilrettelagt forløb er

der god mulighed for selv at præge indholdet, li-

gesom der er muligheder for at knytte indholdet

tæt til medarbejdernes praksis.

UCN har under ovennævnte tema fokuseret på:

Klasseledelse

Teamudvikling

Relationsarbejde

TEMA 2

W W W.UCN.DK 7

Teamudvikling

Den moderne lærer skal i dag besidde en række kompetencer for at kunne opretholde og udvikle

sin lærerprofessionalisme, herunder relationskompetence, ledelseskompetence og didaktisk kom-

petence (Nordenbo 2008). Udviklingen af disse kompetencer kræver forstyrrelser og refleksioner

over egen undervisningspraksis i et samarbejdende fællesskab.

Teamsamarbejde handler dermed i høj grad om, hvordan teamets lærere i et samarbejde kan

blive bedre til at udvikle det pædagogiske læringsmiljø, hvor eleverne får optimale muligheder for

at udvikle deres personlige og faglige kompetencer. Samtidig handler det om at fremme den fæl -

les begrundelse for valg af undervisningsformer, metoder og indhold.

Det konkrete teamudviklingsarbejde tager udgangspunkt i den individuelle organisation.

Forløbet handler om at forventningsafklare og debattere de grundlæggende værdier og hold -

ninger, som danner grobund for det konkrete arbejde med undervisningen og eleverne. Det

handler også om at udvikle nye strukturer for teammøderne, der styrker både effektiviteten og

refleksionen. Det handler endvidere om at udvikle professionelle kommunikationsmønstre, der

åbner for nye forståelser og perspektiver på praksis.

Alt i alt har teamudviklingsforløbene fokus på at skabe et arbejdsfællesskab, der bærer præg af

støttende og udviklende samarbejde, personlig udvikling og arbejdsglæde.

Klasseledelse

Læreren er klart den vigtigste faktor for

børns læring (Hattie 2009). Summen af

lærerens handlinger kalder vi klassele-

delse.

Inklusion, proaktiv ledelse og motiva-

tionsfremmende didaktik er nøgleord.

Klasseledelse handler IKKE om at

’vende tilbage’ til den sorte skole med

streng disciplin. Klasseledelse handler

om, hvordan vi laver adfærds- og

læringsledelse ud fra et ressourceorien-

teret børnesyn i en nutidig pædagogisk

analytisk kontekst.

Indholdsdimensionerne er autoritativ

ledelse, tilgængelig undervisning,

relationer og anerkendelse samt god

procesledelse.

Udover de skræddersyede forløb udbyder

UCN et uddannelsesforløb i klasseledelse.

Det konkrete forløb om klasseledelse be-

skrevet på www.ucn.dk/laererudbud

Her finder du indholdsbeskrivelser, om-

fang og priser, samt procedurer for til-

melding. UCN tilbyder kun skræddersyede forløb til enkelte skoler/kommuner indenfor emnet Teamudvikling.

TEMA 2 BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER

8 W W W.UCN.DK

Relationsarbejde

Det er de voksne, der må tage ansvaret for kvaliteten af relationen! Børns udvikling, læring og

trivsel er bestemt af de relationer, som de indgår i. Børn har brug for at opleve tilknytning til,

anerkendelse og differentierede krav fra de voksne i deres liv. Hvis børn skal udvikle de nødven -

dige kompetencer for livet, må børn leve deres liv i udviklingsstøttende relationer.

”Relationen og de følelsesmæssige bånd mellem mennesker er det, der udgør udgangspunktet

for læring. Læring er ikke alene kognition, men også følelse. Læring er et fælles produkt, som

udvikles i relationen, men hvor den voksne har et særligt ansvar for at formidle verden til bar-

net” (Kirkebæk, 2005).

Efteruddannelse, som sætter fokus på relationskompetence kræver, at deltagerne er parat til at

sætte ”lyskasteren” på egen og fælles praksis – er parate til at reflektere deres samspil med børnene.

LP-modellen - Læringsmiljø og pædagogisk analyse – et værktøj til udvikling og kulturændringer i organisationer

Hvis en skole eller en kommune ønsker

at satse på en gennemgribende pæda-

gogisk kulturforandring, med fokus på

et kvalitetsløft for alle medarbejdere,

udbyder UCN deltagelse i det nationale

LP projekt.

LP–modellen er udviklet af professor

Thomas Nordahl fra Lærerhøgskolen i

Hedmark, Norge og University College

Nordjylland står bag etableringen af

modellen i Danmark.

LP modellen er en pædagogisk analyse-

model, hvor lærere og pædagoger syste-

matisk og over tid, analyserer egen prak-

sis med fokus på at skabe læringsmiljøer,

hvor ALLE børn trives og lærer optimalt.

Hvis din skole ønsker at deltage i LP-

projektet kan du indsende interessetil-

kendegivelse. Herefter vil du blive kon-

taktet af projektchef Ole Hansen.

Læs mere på: www.lp-modellen.dk

UCN tilbyder såvel skræddersyede forløb til enkelte skoler/kommuner samt en Certificeret uddan-

nelse i Relationspædagogik - (ICDP) niveau 1 og niveau 2.

De konkrete forløb om relationspædagogik er beskrevet på www.ucn.dk/laererudbud



W W W.UCN.DK 9


De konkrete forløb under fag og fagdidaktik er beskrevet på www.ucn.dk/laererudbud


På læreruddannelsen i Aalborg udbydes endvidere hvert år linjefagsuddannelser – hold dig opdateret på www.ucn.dk

10 W W W.UCN.DK


Fag og fagdidaktik

Som skole og skolevæsen er det essentielt til sta-

dighed at pleje, udvide og udvikle lærernes fag-

faglighed. Rigtig mange lærere underviser i fag, de

ikke er uddannet i, eller hvor de mangler en faglig

opkvalificering. Fagene betragtes som et led i det

enkelte barns udviklingsproces, hvorfor et konti-

nuerligt fokus på fagene og fagdidaktikken har sin

berettigelse.

Samtidig er vi bekendte med nyere undersøgelser,

der viser, at variationen mellem forskellige elev-

gruppers læringsudbytte er ganske stort og der er

en relativt stor andel, som får et lavt udbytte af

undervisningen.

Det betyder, at vi på UCN er meget optagede af,

hvordan vi fortløbende kan udvikle såvel det fag-

lige indhold som de fagdidaktiske perspektiver på

undervisningen.

UCN inviterer til at samarbejde med regionens

skoleforvaltninger og folkeskoler om fag og fagdi-

daktik i forhold til:

Hvad gør vi på vores skole og i vores forvaltning

for at opretholde og opkvalificere de pædagogi-

ske medarbejderes fag-faglige niveau?

Hvorledes tænker vi den it-teknologiske udvik-

ling ind i fagene på skolerne?

Tænker vi som skole og forvaltning, at der skal

uddannes personale, der har faglige specialer og

vejledningskompetencer indenfor disse?

Som kommune/forvaltning eller skole kan vi til-

rettelægge et uddannelsesforløb for pædagogiske

medarbejdere indenfor et specifikt fagområde.

Med et specielt tilrettelagt forløb er der god mu-

lighed for selv at præge indholdet, ligesom der er

muligheder for at knytte indholdet tæt til medar-

bejdernes praksis.


kurser indenfor:

Sprog og læsning i børnehaveklassen

Dansk for de ældste

Science

CORI – Concept Oriented Reading Instruction,

der retter sig mod et samarbejde mellem det

danskfaglige og det naturfaglige område.

TEMA 3

CORI – Concept Oriented Reading Instruction

Effektiv læseforståelse opnås bedst

gennem hensigtsmæssige og specifikke

læsestrategier. Kurset introducerer et

nyt forskningsbaseret koncept, der

forudsætter et samarbejde mellem

naturfags- og dansklærerne. Metoden

kombinerer læsefaglige og motivatio-

nelle faktorer i undervisningen.

Det er en pointe, at undervisningen

ikke adskilles i en læsestrategifase og en

faglig fase, men at faglig læsning har

nogle fællestræk som går igen i alle fag

og som derfor integreres naturligt i

faglig undervisning. Undervisningen

tilrettelægges systematisk og i faser som

indbefatter: Vække interesse, stille per-

sonlige spørgsmål, finde information,

forstå og integrere viden, og endelig

kommunikere til andre.

Science

Science og naturfag skal opprioriteres i

folkeskolen. Det kræver lærere der kan

deres fag, og som kan tilrettelægge en

undervisning, hvor eleverne motiveres

gennem undersøgende virksomhed og

aktiv deltagelse.

Uddannelsen på UCN er inspireret af

forsknings- og udviklingsarbejder om

undersøgelsesbaseret naturfagsunder-

visning – Inquiry Based Science Educa-

tion, forkortet ”IBSE”.

Deltagerne vil udvikle forløb i samar-

bejde med kolleger fra egen skole, som

lever op til de nye fællesfaglige trinmål.

Sprog og læsning i børnehaveklassen

Sprogvurdering i børnehaveklassen bør

være en naturlig integreret del af

undervisningen. Den skal indarbejdes,

så den bliver et naturligt afsæt for et

kontinuerligt sprogligt arbejde med det

enkelte barn. På uddannelsen på UCN

arbejdes der ud fra aktuelle teorier om

børns sproglige udvikling og børns brug

af sprog, udvalgte læseteorier samt

med forskellige sprogstimulerende

aktiviteter. I forløbet er der ligeledes et

stærkt fokus på udvikling af konkrete

eksempler på sprogvurdering.

Dansk for de ældste

Danskfaget er mangfoldigt, og specielt i

forhold til de ældste elever, bør dansk

være et fag med et bredt kulturformid-

lingsperspektiv.

Uddannelsen kommer omkring alle

relevante temaer indenfor danskfaget

og sikrer dermed at dansklærere på det

ældste trin får et kompetenceløft både

fagdidaktisk og danskfagligt. Der

arbejdes med de nyeste emner, teorier,

tekster og medier inden for danskfaget.

W W W.UCN.DK 11

TEMA 3 FAG OG FAGDIDAKTIK

12 W W W.UCN.DK


Et af folkeskolens store indsatsområder er it. At kunne anvende it som såvel kommuni

kations og udtryksmiddel, men også som understøttende læringsredskab anses i dag for

at være en grundlæggende kompetence, der skal erhverves gennem skoleforløbet.

It og it-didaktik

It -dimensionen er skrevet ind i samtlige af folke-

skolens fag, hvorfor et øget fokus på samspillet

it-teknologi og læring bør være en del af folkesko-

lens strategiske oprustning. Folkeskolen skal til

bestandighed forholde sig til nye generationer af

børn, der stiller nye krav til anvendelse af it i un-

dervisningen. Nye teknologier udfordrer de tradi-

tionelle undervisningsformer og åbner for nye

potentialer og muligheder for en involverende

pædagogik.


leforvaltninger og folkeskoler om it og it-didaktik

i forhold til:

Hvordan kan it-teknologien og det it-didaktiske

perspektiv bidrage til at udvikle kvaliteten i un-

dervisningen?

Hvordan udfordrer it vores forståelse af under-

visning?

Hvordan kan vi fremadrettet skabe nye kvali-

tetsprægede undervisningsforløb med it som

medspiller?

Hvordan kan viden om og brug af it og it-didak-

tik understøtte børnenes læreprocesser?

Hvordan sikrer vi, at det pædagogiske personale

har den tekniske know-how i forhold til de nye

mediers anvendelse i undervisningen?

Som kommune/forvaltning eller skole kan I sam-

men med UCN tilrettelægge et uddannelsesfor-

løb for pædagogiske medarbejdere, som matcher

jeres behov. Med et specielt tilrettelagt forløb er

der god mulighed for selv at præge indholdet, li-

gesom der er muligheder for at knytte indholdet

tæt til medarbejdernes praksis.


uddannelsesforløb indenfor:

It-didaktik

Implementering af it-støtteprogrammer i den al-

mene undervisning

Uddannelsesdage om den digitale fortælling –

mobilen i undervisningen

TEMA 4

W W W.UCN.DK 13

De konkrete forløb er beskrevet på www.ucn.dk/laererudbud


Den digitale fortælling – mobilen i undervisningen

I takt med at næsten alle elever har en

mobiltelefon på sig, begynder stadig

flere skoler at se den som en ressource

frem for en belastning. Det smarte ved

mobilen er, at den kan bruges til næsten

alt såsom at finde vej med GPS, søge

informationer, lave video og interviews.

På dette kursus får du nye ideer til,

hvordan mobiltelefonen aktivt kan

bruges i undervisningen kombineret

med praktiske øvelser og metoder til

fortælling på digitale medier.

Du får indblik i, hvordan man kan

arbejde på tværs af fag og benytte den

journalistiske arbejdsproces i større

emneprojekter.

Implementering af it-støtteprogrammer i den almene under-visning

Uddannelsen giver den studerende over-

blik over de mest almindelige støttepro-

grammer til brug i den almene under-

visning. Der fokuseres på, at den stude-

rende opnår kompetence i udvælgelse af

IT- ressourcer til forskellige undervisnings-

formål. Derudover arbejdes der på, at

den studerende får kendskab til web 2.0.

Der vil være et stærkt fokus på at plan-

lægge og strukturere forløb, der fremmer

implementeringen af it-støtteprogrammer

og web 2.0.

It didaktik

Uddannelsen har fokus på, at it indgår

som en integreret del af undervisningen

i alle folkeskolens fag. Ikke kun for at

gøre undervisningen sjovere, men fordi

det højner den faglige kvalitet. It didak-

tik betyder således, at man bruger de it

baserede undervisningsformer/metoder,

som bedst muligt fremmer de undervis-

nings mål, der arbejdes efter.

Uddannelsen retter sig mod de mange

lærere, som allerede er trygge ved it me-

dierne, men som kunne ønske ny in-

spiration og et didaktisk kompetenceløft.

Uddannelsen er tilrettelagt, så hver dag

indeholder et inspirationsoplæg efter-

fulgt af didaktiske overvejelser og et

praktisk forløb, hvor deltagerne ”får fing-

rene i suppen” og får tingene prøvet af.

TEMA 4 IT OG IT-DIDAKTIK

14 W W W.UCN.DK


Specialpædagogik handler om at tilrettelægge lærings – og udviklingsmiljøet på en måde, så det bedst muligt understøtter det

enkelte barns muligheder og potentiale for læring, trivsel og udvikling. Set ud fra dette perspektiv, giver det ikke mening at

skelne mellem almenpædagogik og specialpædagogik, da al undervisning i princippet handler om at matche denne udfordring.

Specialpædagogik

Når vi alligevel skelner, handler det om, at nogle

børn – af forskellige årsager – har specielle udfor-

dringer i forhold til de krav og forventninger, der

kendetegner skolen.

Alle fællesskaber og dermed alle institutioner har

opstillet formelle og/eller uformelle krav, regler og

forventninger til fællesskabets deltagere. Dermed

vil der altid være nogen, der i højere grad end an-

dre lever op til disse krav. Heraf følger en katego-

risering i dem der fint lever op til kravene og for-

ventningerne – og dem der ikke gør. Dette for at

vise, at det at være ”speciel ”er relateret til kontek-

ster og dermed et relativt begreb. Man er altid

speciel i forhold til noget – jo mere eksakte krav,

regler og forventninger, jo større er chancen for at

falde udenfor kategorien ”de normale”.

Allerede i 1994 underskrev Danmark en interna-

tional erklæring: Salamancaerklæringen, hvor

man besluttede, at arbejde fokuseret på at etab-

lere inkluderende almenmiljøer, som kunne rum-

me næsten alle børn. Erklæringen var udtryk for

en dokumenteret viden om, at deltagelse i de al-

mene undervisningstilbud, er den bedste garanti

for fredelig sameksistens og demokrati, samtidig

med at det giver det bedste læringsudbytte.

Så budskabet er klart såvel nationalt som kom-

munalt: Flere børn skal opleve sig som deltagere i

de almene skolefællesskaber.

Dette stiller store krav til kompetenceudvikling i

de pædagogiske miljøer.

Dels stiller det krav om, at ALLE lærere kan arbej-

de ud fra et specialpædagogisk perspektiv – dvs.

at lærerne besidder de kompetencer der skal til,

for at de kan tilrettelægge læringsmiljøet ud fra

de potentialer/begrænsninger, der er i den kon-

krete børnegruppe.

Dels at der udvikles en specialist viden på skoler-

ne, som kan kvalificere planlægning og undervis-

ningstilbud til de børn, der har meget vanskelig

ved at leve op til skolens krav.


leforvaltninger og folkeskoler i forhold til neden-

stående spørgsmål:

Hvordan kan der arbejdes med, at lærerne kan

lede en klasse, så der bliver plads til elevernes

forskellighed?

Hvad er det for nogle kompetencer der skal styr-

kes hos lærerne, hvis de skal opleve, at de er i

stand til at tilgodese børnenes forskellige behov

for faglig indlæring?

Hvordan skal fremtidens undervisningsmiljøer se

ud, hvis alle børns behov skal kunne tilgodeses?

Hvordan udvikler vi en mere drengevenlig skole?

Er skolen for enstrenget i forhold til læringsbe-

grebet?– Er der behov for mere praktiskfunde-

rede læringsformer?

Skal alle lærere have en basal viden om de mest

almindelige vanskeligheder: læse/stave vanske-

ligheder, dårlig trivsel, ADHD? Eller skal alle sko-

ler have ”specialister”?

TEMA 5

W W W.UCN.DK 15

TEMA 5 SPECIALPÆDAGOGIK

16 W W W.UCN.DK

Som kommune/forvaltning eller skole kan I sammen med UCN tilrettelægge et uddannelsesforløb

for pædagogiske medarbejdere, som matcher jeres behov.

Med et specielt tilrettelagt forløb er der god mulighed for selv at præge indholdet, ligesom der er

muligheder for at knytte indholdet tæt til medarbejdernes praksis.

Kvalificering af det specialpædagogiske område

har gennem mange år været en af skolens helt

store udfordringer. UCN udbyder derfor en Spe-

cialpædagogisk Basisuddannelse (SPB), der i om-

fang og kvalitet matcher de behov, der er for op-

kvalificering inden for området. SPB er i sin op-

bygning inspireret af diplomuddannelsen, idet

den består af forskellige moduler:

Dels et basisforløb, dels forløb, hvor der fokuseres

på specialpædagogiske specialer. Forløbene kan

vælges enkeltvis, eller man kan vælge at følge flere.

Specialpædagogisk Basisuddannelse (SPB) udby-

der følgende moduler:

Specialpædagogisk basisforløb

Specialpædagogisk forløb med fokus på læse- og

stavevanskeligheder

Specialpædagogisk forløb med fokus på adfærd,

kontakt og trivsel (AKT)

(NYT) Specialpædagogisk forløb med fokus på

børn der har diagnoser***

Specialpædagogisk forløb med fokus på læse –og stave-vanskeligheder

Det har meget stor betydning for børns

skoleforløb, at de så tidligt som muligt

støttes med en fokuseret indsats, hvis

de har problemer med at lære at læse

og stave. På baggrund af en generel

viden om læsning og stavning

beskæftiger uddannelsen sig med,

hvordan man så tidligt som muligt kan

finde tegn på eventuelle læse- og

stavevanskeligheder, og hvordan man

kan forebygge og kompensere bedst

muligt for dem. Der vil være bud på,

hvordan specialundervisningen kan

organiseres, herunder hvordan IT og

andre hjælpemidler kan inddrages.

Specialpædagogisk basisforløb

Dette forløb er tilrettelagt, som en

teoretisk og overbliks skabende ind-

føring i specialpædagogikkens vilkår,

kerneområder og dilemmaer. Uddan-

nelsen anskueliggør, hvordan special-

pædagogisk teoridannelse koblet med

didaktiske og metodiske perspektiver

kan danne ramme om bestræbelsen

om at skabe de bedst mulige lærings-

miljøer for ALLE børn.


W W W.UCN.DK 17

Dette - samt de øvrige forløb er beskrevet på www.ucn.dk/laererudbud


Specialpædagogisk forløb med fokus på børn der har diagnoser

Gennem de senere år er antallet af børn, der diagnosticeres steget markant. Ikke mindst ADHD

udgør en stor del af stigningen.

Uddannelsen sigter på at kvalificere den pædagogiske indsats overfor børn, der får diagnoser.

Der lægges vægt på en forståelse af diagnoser som foretrukne øjebliksbilleder, og det fremhæves,

at børn med diagnoser skal ses som mere og andet end børn med en medfødt mangeltilstand.

Selve diagnosen risikerer at reducere vores nysgerrighed og dermed mulighed for at udvikle nye

og anderledes fortællinger end de problemmættede. Ud fra moderne hjernevidenskab vises,

hvorledes neurologien og de kognitive funktioner udvikles afhængigt af de kontekstuelle og

relationelle sammenhænge, børnene befinder sig. Derved opnås et fokus ikke på kompensation

men på udvikling af hidtil uanede muligheder hos børn med diagnoser.

Et sådant fokus lægger op til en redefinering af specialpædagogikken, hvor specialpædagogik ikke

kun ses som adskilt fra almenpædagogik, men i høj grad som et perspektiv der bør være foran-

kret i den almenpædagogiske praksis.

Derved bliver et centralt fokus for uddannelsen kulturudvikling, hvor det almene og det specielle

sam-tænkes.

Specialpædagogisk forløb med fokus på adfærd, kontakt og trivsel

Det har været en ret almindelig opfattelse

indenfor det specialpædagogiske område

at forstå et barns særlige behov som noget

individuelt, der kan forklares med barnets

iboende vanskeligheder. Denne opfattelse

er i de senere år blevet udfordret af en

anden forståelse, hvor barnets handicap

og vanskeligheder betragtes som relatio-

nelt og kontekstuelt betinget. Uddannelsen

tager udgangspunkt i, at mange børn og

unge ikke får realiseret deres potentiale for

læring og udvikling. I de fleste skoler og

klasser findes der elever, som har svært

ved at klare sig socialt og fagligt. En relativ

stor andel af eleverne viser en adfærd, som

ikke modsvarer de normer og forventnin-

ger, som findes i skolen. Omfattende pro-

blemadfærd kan reducere mulighederne

for elevens både faglige og sociale udvik-

ling, og adfærden kan ofte ødelægge læ-

rernes muligheder for at gennemføre un-

dervisningen. Ved at fokusere på eleverne i

en uddannelseskontekst, i stedet for blot at

fokusere på elevernes ”problemadfærd”,

forsøger vi at få en bredere, men også

mere nuanceret tilgang til eleverne.

*** UCN prøver med dette modul, at matche den aktuelle specialpædagogiske udfordring om at

flere børn med diagnoser eller anden afvigende adfærd, skal være del af almenpædagogikken.

Der vil være fokus på nye perspektiver på diagnoser, og dermed nye muligheder for et fremadret-

tet pædagogisk arbejde.


18 W W W.UCN.DK


På den pædagogiske efter og videreuddannelse på

University College Nordjylland tænker vi læring som en

proces, der kan resultere i videns, adfærds, holdnings og

værdiændringer. Læring er en livslang evne til tilegnelses,

omformnings og udvælgelsesprocesser.

Dermed betragter vi læring som både en tilegnelses- som

en samspilsproces, som således både rummer individet og

samspillet med omgivelserne. Det indikeres dermed at læ-

ring er et komplekst begreb, men også en subjektiv proces,

der præges af den lærendes forforståelser, forventninger,

interesser og perspektiver.

Da læring indeholder mange parametre, ser den pædago-

giske efter- og videreuddanelsen det som sin fornemmeste

opgave at skabe et læringsrum, hvor kontaktforholdet

mellem de(n) lærende og underviseren på én gang er gen-

nemtænkt og åbent. Samspillet mellem den studerende

og underviseren er således bundet op på en etisk kontrakt,

der faciliterer læringsdybden. I UCNs læringsforståelse

rummer læringsdybden fire niveauer, der påvirker under-

visningens organisering og kravene til den studerende.

Læringsforståelsen på den pædagogiske efter- og videreuddannelse

Udannelseskonsulent,

Rita Andersen

W W W.UCN.DK 19

1. læringsniveau

2. læringsniveau

3. læringsniveau

4. læringsniveau

Det første læringsniveau er typisk læring uden feedback. Det vil sige, at man sædvanligvis møder

denne form for læring som tilskuer til en forelæsning, et foredrag, på en konference eller en temadag.

Det er et læringsrum, hvor tilskueren forventes at møde op med en åbenhed i forhold til at lade sig

inspirere af det præsenterede indhold. Men det er også det læringsniveau hvor man henter

grundlæggende viden, færdigheder og kvalifikationer.

På det andet læringsniveau er der et spirende deltagerperspektiv, forstået på den måde at underviseren

bidrager med ”ekspertviden”, som de studerende dialogisk må forholde sig til. Den studerende forholder sig

til det indholdsmæssige og er aktiv medskaber af læringsrummet. Typisk inddrages eksempler fra daglig-

dagens professionsvirkelighed via generelle cases. Almindeligvis er der fokus på at iscenesætte kompetence-

givende læreprocesser, der er udviklende og opkvalificerende indenfor et eksisterende tankesæt.

Det tredje læringsniveau er kendetegnet ved en udfordring af grundlæggende antagelser, værdier og holdninger.

I dette læringsrum er det tale om en dybtgående læreproces, der indeholder metarefleksiv stillingstagen til

grundlæggende parametre i egen praksis. Dette betyder, at man som studerende ikke kan nøjes med at gøre

det man plejer lidt bedre, men bringes i en læreproces, hvor man lærer at se på egen praksis fra flere vinkler

med forskellige optikker. Denne læreproces vil ofte opfattes som frustrerende og maksimalt udfordrende.

Det fjerde læringsniveau kan betegnes ”Det kollektive læringsniveau”, da det er kendetegnet ved

organisations- og kulturændringer i stor skala. Dette læringsrum præges af mange små udviklings-

skridt i en nærmere defineret retning. Dette er almindeligvis en læringsform, der er rettet mod en

hel organisation.

Uddannelseskonsulent,

Kristine Vita Fooken Jensen

20 W W W.UCN.DK

SAMLET UDBUDSOVERSIGT

KURSUSNR. TITEL OMFANG TIDSPUNKT PRIS UNDERVISER(E)

TEMA 1 LÆRING – PÆDAGOGIK OG DIDAKTIK

C20011a1 Innovativ evaluering 15 timer 5.-7. marts 2012 2950,- Undervisere fra University College Nordjylland

C20021a1 Innovation i skolen – hvor svært kan det være? 18 timer 27.-29. februar 2010 3500,- Ann Merete Iversen


C20031a1 Klasseledelse 30 timer 12.-16. september 2011 3800,- Jørgen Bærenholdt

C20041a1 ICDP 1 36 timer Efterår 2011: Tirsdage 30/8, 13/9, 4/10, 25/10, 15/11 og 6/12.Forår 2012: Onsdage 18/1, 8/2, 29/2, 21/3, 18/4 og 16/5.Alle undervisningsdage kl. 9.00-15.00

5300,- Undervisere fra University College Nordjylland

C20051a1 ICDP 2 36 timer Efterår 2011: Mandage 29/8, 12/9, 3/10, 24/10, 14/11 og 5/12.Forår 2012: Tirsdage 17/1, 7/2, 28/2. 20/3, 17/4 og 15/5.Alle undervisningsdage kl. 9.00-15.00

5900,- Undervisere fra University College Nordjylland

TEMA 3 FAG OG FAGDIDAKTIK

C20061a1 Sprog og læsning i børnehaveklassen 30 timer 23.08., 30.08., 06.09., 13.09., 20.09., 27.09. 2011

3600,- Helle Larsen og Birgitte Heltboe Sand

C20071a1 Dansk for de ældste 70 timer Mandage. 29.08.-05.12.11 7750,- Undervisere fra University College Nordjylland

C20081a1 Science 50 timer Uge 43 2011 + 09.01.+10.01. 201216.04.+17.04. 2012

6.500,- Steffen Elmose

C20091a1 CORI 25 timer 6.10., 13.10., 27.10., 3.11., 10.11. 2011 3700,- Marianne Corfitsen og Hanne Beerman

C20171a1 Musik og tværgående musikalske aktiviteter.”Vrå-kurset”

2 døgn 25.-27. august 2011 Se website

Forskellige undervisere

TEMA 4 IT OG IT DIDAKTIK

C20101a1 It-didaktik 30 timer Uge 45 2011 4200,- Thomas Kjærgaard og Katrine Andersen

C20111a1 Implementering af it-støtteprogrammer i den almene undervisning

20 timer 9.01., 16.01., 23. 01., 30.01. 2012 2950,- Undervisere fra University College Nordjylland

C20121a1 Den digitale fortælling 12 timer 02.11 + 03.11 2011 1800,- Søren Prehn Jensen


C20131a1 Specialpædagogisk basisforløb 85 timer 18.08.-15.12. 2011 7900,- Undervisere fra University College Nordjylland

C20141a1 Specialpædagogisk basisforløb – AKT 85 timer 13.01.12-25.05.12 7900,- Margit Nielsen og Henrik Madsen

C20151a1 Specialpædagogisk basisforløb – læse- og stavevanskeligheder

85 timer 12.01.12-24.05.12 7900,- Iben Bech Knudsen og Hanne Beerman

C20161a1 Specialpædagogisk basisforløb – børn med diagnoser

85 timer Uge 40, 2011 + 10.10, 24.10, 31.10, 07.11, 14.11, 21.11, 28.11, 05.12, 12.12, 19.12, 2011

8900,- Jørgen Nielsen og Søren Hertz

W W W.UCN.DK 21

22 W W W.UCN.DK


Praktisk information

Sådan tilmelder du dig

Gå ind på vores hjemmeside:

www.ucn.dk/laererudbud

På denne side ligger den online tilmelding og

ansøgningsskemaet øverst i højre side.

Tilmeld dig her

> Online tilmelding

> Ansøgningsskema til print (PDF)

Her bor vi


Efter- og videreuddannelsen

Lindholm Brygge 35

9400 Nørresundby

Betalingsbetingelser

Tilmelding til kurserne er bindende fra det tids-

punkt, hvor meddelelse om optagelse er modta-

get. Undtaget herfra er stillingsskift, langtidssyge-

melding, særlige forhold, som f.eks. orlov.

Ved framelding senere end 2 måneder før kursus-

start gælder undtagelserne ikke.

Skolen må dog altid gerne sende en anden delta-

ger end den oprindeligt tilmeldte.

Fakturaer udsendes primo juli 2011 og primo ja-

nuar 2012. Herudover løbende fakturering.

Deltagerbetaling skal være sket før kursusstart.

Der kan ikke oprettes afdragsordning og der ydes

ikke kredit.

Vær særlig opmærksom på

• Om kurset er med eller uden forplejning

• At du kan søge SVU til nogle af kurserne i hele

2011 – læs mere om SVU på: www.svu.dk ,

hvor du også kan finde et ansøgningsskemaet.

SVU

Det er muligt at søge og få SVU, hvis du uddanner

dig på fuld tid i minimum én uge. Du kan få SVU,

hvis du uddanner dig på et fagspecifikt kursus på

min. 30 timer pr. uge i 2011. Ved denne type kur-

ser kan du opnå 80% af fuld støtte. Betingelsen er

også her, at du skal uddanne dig på fuld tid, hvil-

ket betyder, at du ikke må gå på arbejde i den uge,

du uddanner dig. SVU-støtten kan udbetales til

dig som studerende eller din arbejdsgiver. Det er

også muligt at søge SVU som ledig.

Du kan læse meget mere om SVU på www.svu.dk ,

hvor du også kan finde et ansøgningsskema, som

kan downloades.

Ved spørgsmål kan du kontakte Studievalg på

telefon 98 10 19 11

eller kontakte kursussekretær

Ann Reichstein, University College Nordjylland,

på telefon 70 23 50 03 / mail [email protected].

W W W.UCN.DK 23

P R O F E S S I O N S H Ø J S K O L E N




Efter- og videreuddannelsen

Lindholm Brygge 35

9400 Nørresundby

www.ucn.dk

Fandt du ikke det, du søgte?

Husk, at vi skræddersyer løsninger – ring til os og hør nærmere om,

hvordan vi kan imødekomme netop dine behov.

Uddannelseskonsulent

Kristine Fooken Vita Jensen

[email protected]

72690421

Uddannelseskonsulent

Rita Andersen

[email protected]

72690428

Documents

Inspirationskatalog til ledere og forvaltninger