� Ingeniøren · karriere · 18. januar 2008

AKTUELT

�Ingeniøren · karriere · 18. januar 2008

To spændende seminar til februar

Onsdag den 6. februar kl. 15-17 OpenMoko: GNU/Linux on the Mobile Phone Being able to completely control a cell phone gives new possibilities that people previously only dreamed of. Neo1973 is a phone with completely free software.

Onsdag den 27. februar kl. 15-17The Wireless Internet. Discusses WiFi and WiMax and how they change the business exploitation of the Internet. Presenter is professor Jan Damsgaard, CBS.

WirelessCenterCenter for trådløse teknologier og økonomi

WIRELESSCENTERIngeniørhøjskoleni København– University College

Flere informationer og tilmelding• WirelessCenter.ihk.dk• telefon 4480 5170• skype WirelessCenter.dk

KompETEncEAf Sara Rosendal sro@ing.dk

Ole Opfinder er i sit es, så længe han opfinder. Men så snart han skal do­kumentere produktet til kvalitetscer­tifisering og manualer, daler interes­sen. Og det samme gør kompeten­cen.

I virksomheden Artlinco, der ar­bejder med strategisk produktudvik­ling og produktdokumentation for bl.a. ingeniørvirksomheder, oplever man ofte, at ingeniørerne ikke ved, hvad kvalificeret dokumentation bør indeholde:

»Ingeniører tænker på produktet og ikke på at kommunikere med slut­brugeren,« siger kommunikations­ansvarlig Stine Jylov.

Derfor bliver de ofte overraskede over, hvor forskellige de internationa­le krav er til brugermanualer og kva­litetscertificeringer, fortæller hun.

Dyrt at have rod i arkiverne Konsekvensen er, at dokumenta­tionsprocessen forsinkes, når virk­somhederne ikke har styr på arkiver­ne og derfor ikke kan finde de nød­vendige informationer fra underleve­randører, der skal bruges til produkt­beskrivelsen.

Den type problemer kostede for ny­lig en dansk ingeniørvirksomhed over 25.000 kroner i ekstraudgifter, da Artlinco måtte bruge fire ekstra arbejdsdage for at udarbejde pro­duktdokumentation. Andre kunder

har tabt op mod fire millioner kroner, fordi de ikke kunne overdrage deres produkter til Tyskland på grund af dårlig dokumentation.

»Det kunne måske undgås, hvis man som i England uddannede tech­nical writers, der kender de internati­onale krav,« siger Stine Jylov, der efter­lyser mere fokus på brugerkommuni­kation i ingeniøruddannelserne.

Dokumentation på skemaetOgså Jacob Buur, der er professor i brugerorienteret design på Mads Clausen Instituttet under SDU, pe­ger på, at dokumentationssiden bør indtænkes mere systematisk i uddan­nelserne. Ifølge ham er problemet, at dokumentation aldrig har haft status som rigtigt ingeniørarbejde.

»Hvis man som ingeniørstuderen­de udelukkende lærer at være den tekniske specialist, passer det ikke til ens selvopfattelse at skulle bruge tid på at dokumentere og kommunike­re,« siger Jacob Buur.

På DTU afviser uddannelsesdekan Gunnar Mohr imidlertid problemet.

»Brugerkommunikation er ikke et emne, der har sit eget kursus, men det er allerede integreret i de kurser, hvor det skønnes fagligt nødven­digt,« siger han og tilføjer, at DTU er i gang med at udarbejde et nyt ud­dannelseskoncept for diplomingeni­ørområdet, hvor der bliver sat yderli­gere fokus på de studerendes profes­sionnelle kompetencer, herunder og­så brugerkommunikation. j

Dokumentation er ingeniørens svage punktDanske ingeniører mangler uddannelse inden for teknisk dokumention. Det koster erhvervslivet dyrt

LØnAf Lene Wessel lw@ing.dk og Trine Reitz Bjerregaard trb@ing.dk

Det kan godt være, at du skal igen­nem en lang retssag, og måske går det den gale vej med aktiekursen på den aktieoption, du har fået af din ar­bejdsgiver. Men du kan aldrig tabe på en aktieoption, og derfor er det dumt at sige nej tak, hvis du får den tilbudt oven i løn og frynsegoder.

Men du kan godt risikere, at du ik­ke får en krone ud af den, og derfor er det lige så dumt at sige ja tak, hvis ak­tieoptionen træder i stedet for en løn­forhøjelse eller andre goder, som du kan være sikker på at få glæde af, på­peger IDA­formand Lars Bytoft:

»Grundlæggende er aktieoptioner en lotteriseddel. Det er fint, hvis man kan score noget ekstra, men lad være med at regne med pengene. Man skal have en fornuftig lønpakke for det, man gør,« siger han.

Aktieoptioner har en motiverende effekt, fordi medarbejdere med optio­ner får økonomisk gevinst, hvis det går virksomheden godt. Derfor er Lars Bytoft som udgangpunkt posi­tivt indstillet over for muligheden:

»Hvis det går godt med aktiekur­sen, så drypper det på medarbejder­ne, og virksomheden får en mere de­dikeret medarbejder,« siger IDA­for­manden.

Men med en nye lov fra 2004 har aktieoptionerne fået karakter af gyl­den fodlænke. Du kan nemlig ikke få optionerne med dig, hvis du flytter til en anden virksomhed, inden de er modne. Bliver du fyret, beholder du retten til aktieoptionerne, medmin­dre du selv er skyld i fyringen.

Prøv at forhandle om bedre vilkårMens virksomhederne er forpligtet til at leve op til lovens krav, er der in­tet, der forhindrer dem i at give bedre betingelser. Derfor anbefaler IDAs advokat Kim Schoildan, at du forsø­ger at forhandle dig til de bedst muli­ge vilkår:

»Man kan forsøge at lave en aftale om, at optionerne ikke falder bort, hvis man finder andet job. Eller man kan måske få en aftale om, at optio­nerne kan indløses tidligere, end virksomheden lægger op til, så man ikke er bundet så længe. Så er der større chance for, at man kan nå at indløse dem, inden man søger vide­re,« siger han.

Advokaten understreger dog, at det kan være svært at forhandle med amerikansk ejede virksomheder, for­di de ofte har standardiserede aktie­optionsprogrammer.

Under alle omstændigheder anbe­faler IDA alle sine medlemmer at få kigget aftalerne igennem hos for­eningens advokater, inden de skriver under. j

Hellere lønforhøjelsen i hånden end ti optioner på taget

j En aktieoption er retten til at købe en aktie i din virksomhed inden for en fastlagt periode i fremtiden. For ek-sempel giver den dig ret til at købe ak-tierne fra år tre til år ti efter det tids-punkt, du får optionen tildelt. Aktierne er således umodnede i de første tre år.

j Aktieoptionen giver dig ret til at kø-be aktierne til en bestemt kurs, der ty-pisk er lagt efter markedsprisen, den dag du får optionen.

j Stiger aktiekursen efterfølgende, kan du tjene penge ved at købe aktien til optionens lavere kurs og sælge den til den nye markedspris.

j Falder kursen i stedet, er aktieoptio-nen intet værd, for så taber du blot penge, hvis du benytter den.

LoTTErIsEddEL

j 2001: Novo Nordisk: En medarbej-der, der selv har sagt op, vinder retten til sine umodnede aktieoptioner i Sø- og Handelsretten, der betragter aktieopti-oner som en del af lønnen og fastslår, at medarbejderen har retten til optioner-ne fra den dag, de tildeles. Sagen ankes, men Højesteret giver medhold i 2004.

j 2002: Song Networks: En fyret øko-nomidirektør vinder retten til sine umodnede aktieoptioner, selv om det i kontrakten fremgår, at han mister dem ved fratrædelse.

j 2003: Intel: HK vinder en sag i Sø- og Handelsretten mod den amerikanske chipkoncern på vegne af to medlemmer, der mistede deres umodnede aktieopti-oner i forbindelse med en masseafske-digelse i 2001. Intel anker til Højesteret, men taber også sagen her i november 2004. IDA har stævnet virksomheden for tilsvarende sager, men har tilmed krav om feriegodtgørelse, ferietillæg og fratrædelsestillæg for værdien af ak-tieoptionerne. Sø- og Handelsretten gi-ver ingeniørerne retten til optionerne, men ikke til feriegodgørelse mv. IDA an-ker dommen Højesteret, hvor den end-nu ikke er afgjort.

j 2004: Tellabs: IDA indgår forlig for 25 tidligere ansatte i teleudstyrsprodu-centen, efter at virksomheden har nølet med at give medarbejderne de aktieop-

tioner, de har ret til i henhold til tidlige-re principielle domme.

j 2006: NKT: IDA vinder delvist første sag om aktieoptioner, der er tildelt efter den nye lovgivning 1. juli 2004. Medar-bejderen gik glip af den årlige uddeling af aktieoptioner, da han blev sagt op i løbet af året, men Sø- og Handelsretten slog fast, at ingeniøren skulle have optioner for den del af året, han havde siddet i uopsagt stilling.

j 2007: McDonalds: To ingeniører får erstatning på 1,3 mio. kr. i et forlig med IDA i Sø- og Handelsretten, fordi bur-gerkæden har overtrådt dansk rets-praksis om aktieoptioner. Senere sam-me år stævner IDA McDonalds i en lig-nende sag, som endnu ikke er afgjort.Nextlink: To ingeniører havde flere gan-ge fået mundlige løfter om aktieoptio-ner, men fik det aldrig på papir og endte med at sige op. Retten afgjorde, at de mundlige løfter stod ved magt. Virksom-heden har anket dommen til Højesteret. Freescale: Elektronikkoncernen annule-rede ingeniørers aktieoptioner, da virk-somheden i USA blev udskilt fra Mo-torola. På Børsen giver denne form for selskabsomdannelser ret til at annullere aktier, men den går ikke i dansk ansæt-telsesret, fastslog Sø- og Handelsretten. Sagen er anket til Højesteret. Kilde: Ingeniørens nyhedarkiv og IDA.

UdpLUK Af AKTIEopTIonsAgEr

sTUdErEndEAf Sara Rosendal sro@ing.dk

Hvad koster det at markedsføre et nyt produkt? Hvem er de potentielle kø­bere, og hvem skal distribuere? Den slags overvejelser plejer ingeniørstu­derende ikke at bekymre sig om, men det gælder ikke for de over 100 stude­rende fra DTU, der har meldt sig til verdens største strategiske manage­ment­konkurrence GMC.

Frem til april skal de nemlig vise, at de har evnerne til at lede og udvikle deres egen virtuelle virksomhed, for­tæller Claes Jæger­Hansen, kom­mende formand for Polyteknisk For­ening, der er initiativtager til kon­kurrencen på DTU.

»Konkurrencen giver de studeren­de en unik mulighed for at prøve kræfter med ledelse. De lærer, at det ikke er nok at tænke i det teknisk mest raffinerede produkt, men at man også skal indtænke marked, di­stribution og personalesammensæt­ning. Deltagerne lærer hurtigt at for­stå, at der ikke er ubegrænsede øko­nomiske midler til udvikling af et produkt,« forklarer han.

Deltagerholdene får udleveret en virksomhedshistorie, de skal analy­sere og træffe en række beslutninger

ud fra inden for forretningsområder som økonomi, marketing, HR og produktion. Beslutningerne indta­ster de i et avanceret simulatorpro­gram, der udarbejder en manage­ment­rapport, som deltagerne efter­følgende analyserer videre på. Målet er at afslutte konkurrencen med den højeste mulige aktieværdi.

Den tværfaglige tilgang trækkerNetop det økonomiske fokus har fået kemistuderende Mette Engelbrecht­sen til at melde sig til konkurrencen. Hun kombinerer sine studier på DTU med fag fra CBS og håber, at konkur­rencen kan lære hende mere om de forretningsmæssige sider af ingeni­ørfaget. Noget hun savner i det dagli­ge pensum som ingeniørstuderende.

»Jeg forventer ikke at skulle stå i et laboratorium resten af mit liv. Jeg vil gerne være projektleder, og konkur­rencen tvinger mig til at tænke tvær­fagligt inden for både økonomi og marketing, så jeg forhåbentlig bliver bedre til at samarbejde med andre faggrupper senere,« siger Mette En­gelbrectsen.

Hun håber samtidig, at hendes del­tagelse i konkurrencen kan udvide hendes netværk og måske skaffe hen­de inden for hos en af de ni danske

virksomheder, der sponsorerer delta­gerholdene.

Blandt dem er Novo Nordisk, der har valgt at støtte konkurrencen net­op for at tiltrække de studerendes op­

Studerende leger virtu elle ledere

Aktieoptioner kan være et ekstra krydderi på arbejdslivet, men det er en dum idé at erstatte den mere sikre løn og goder med optionerne, der bedst kan sidestilles med en lotteriseddel

KEmIsTUdE­rEndE Mette Engelbrechtsen (th.) deltager i management-konkurrencen sammen med sine medstuderende Camilla Stæhr Christiansen og Sanne Steen Chri-stensen (tv.), for-di hun gerne vil være projektle-der en dag og der-for lære at arbej-de tværfagligt. Foto: Nanna Kreutz-

mann/Polfoto

mærksomhed, fortæller rekrutte­ringskonsulent Trine Lindhé:

»Konkurrencen er en oplagt måde at få brandet Novo Nordisk som en in­teressant arbejdsplads også for inge­

niører. Og det er helt nødvendigt i en tid med så stor mangel på arbejds­kraft.«

Det danske vinderhold skal deltage i den internationale konkurrence i

Bukarest til april. Indtil da er det mu­ligt at følge med på ing.dk/gmc, hvor Mette Engelbrechtsen vil blogge om sine oplevelser som virtuel virksom­hedsleder. j

Studerende fra DTU styrker deres lederkompetencer i den virtuelle management-konkurrence GMC, der blev skudt i gang i går

de første år af din karriere er din inve-steringsperiode. dine senere jobvalg vil være afhængige af de år. Tænk dig om og gå efter et job, hvor du bliver udfordret mest muligt og får et bredt netværkAlan Middleton, adm. direktør i PA Consulting i Jyllands-Postens Karriere

rEKrUTTErIng Efterspørgslen efter ledige ingeniører i al-deren 55-59 år er steget så voldsomt, at arbejdsløsheden for den gruppe er faldet fra 7,1 pct. i november 2005 til 2,8 pct. i november sidste år. Formand for Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse (IAK), Ole Marqweiz, siger til Ritzau, at tallene tydeligt viser, at når arbejdsgiverne vil ansætte ledige seniorer, så vil disse naturligvis også gerne på ar-bejdsmarkedet. Statistikken for den ældre gruppe er lige-frem mere positiv end for yngre medlemmer. I samme pe-riode er ledigheden for samtlige medlemmer af Ingeniø-rernes A-kasse mere end halveret fra 3,9 til 1,7 pct. j man

Ældre ingeniører får job

fAgLIgT De kommunale arbejdsgivere og arbejdstagerne har netop vedtaget det første delforlig i forhandlingerne om den nye overenskomst, OK08. Forliget handler om vil-kår for tillidsrepræsentanter, afholdelse af ferie og supple-rende pension. Parterne blev bl.a. enige om, at tillidsre-præsentanterne får tre måneders længere opsigelsesvar-sel, dog max. ni måneder, og de får fremover lidt ekstra i lønposen for deres indsats, en såkaldt funktionsløn. Frem-over bliver det desuden muligt for kommunalt ansatte at få deres sjette ferieuge vekslet til kontanter. j lw

første etape af oK gennemført

pH.d. Erhvervs-ph.d.-ordningen er for alvor ved at blive populær. Rådet for Teknologi og Innovation, RTI, modtog 174 ansøgninger i 2007 – en fremgang på 34 procent i for-hold til 2006. Rådet har derfor besluttet at styrke det ud-valg, der bedømmer ansøgningerne fra 17 til 25 medlem-mer. Hvor der før var fire repræsentanter for humaniora og samfundsvidenskab, bliver der nu ni. Formand Lars Mikkelgaard-Jensen siger i en pressemeddelelse at udvi-delsen skal sikre, at udvalget er godt rustet til at håndtere nye projekter inden for f.eks. humaniora og samfundsvi-denskab. j aip

stor interesse for erhvervs-ph.d.

LEdErKArrIErE Vil du have succes om leder, så kræver det, at du har evnen til at uddelegere. For så er der nemlig en lang række fristelser og faldgruber, du kan undgå. For i sidste ende handler det om at opbygge den nødvendige tillid, så medarbejderne tør tage ejerskab for opgaverne, skriver Nyt om efteruddannelse. Den britiske Ashridge Business Schools Virtual Learning Ressouce Centre giver lederen råd og redskaber. At uddelegere må nemlig ikke forveksles med at slippe af med det arbejde, man ikke selv gider eller har tid til at få gjort. j aip

Ledersucces kræver uddelegering

ArBEJdsKULTUr Med Discus Communications og IT-bran-chen som paraply giver ti it-virksomheder i fælleskab de-res bud på fremtidens arbejdsplads hos Siemens i Balle-rup. Det er ikke science fiction, det er ikke engang nær fremtid, men en sammenstykning af kendte teknologier, der spiller sammen om mennesket i centrum, skriver Ver-sion2.dk. Tekno-logi kan og skal revolutionere ar-bejdspladserne – både for at til-fredsstille nye, krævende gene-rationer og lukke huller i den om-fattende mangel på arbejdskraft. j sbe

fremtidens arbejdsplads er her