LAG og LEADER ilanddistriksprogram 2014 -2020€¦ · Den hellige Treenighed -opsummering! 12 Lokal udvikling og innovation. Europa investerer i landdistrikter og bæredygtigt fiskeri

Europa investerer i landdistrikter og bæredygtigt fiskeri

LAG og LEADERi landdistriksprogram 2014-2020i landdistriksprogram 2014-2020

- bestyrelsesarbejde, proces, udviklingsstrategi m.v.

Sted: Sjælland Af: Claus Lyngby Petersen

1


Hvad kommer vi rundt om?

• Baggrund: lidt om metatendenserne

• Lokal drevet udvikling i landdistrikterne

- (CLLD: Community Local Led Development)

• Hvad er en Lokal Aktionsgruppe (LAG)• Hvad er en Lokal Aktionsgruppe (LAG)

• Hvor kan der laves LAGer i Danmark?

• Organisering af landdistriktsindsatsen i Danmark

• Hvad skal en LAG og hvordan?

• Hvilke konkrete og praktiske opgaver varetager en LAG?

• Hvilke økonomi følger med etablering af en LAG?

• Next steps?

2


Hvorfor dette møde?

• MBBL-mobilisering – lokalt!

• Gamle LAGer har gjort det godt

”Ordningerne estimeredes til at bidrage tilfredsstillende til at skabe nye arbejdspladser og fastholde arbejdspladser i landdistrikterne. Det var evaluators vurdering, at de projekter, der gennemførtes Det var evaluators vurdering, at de projekter, der gennemførtes under ordningerne i høj grad var levedygtige. Den væsentligste forklaring på dette var LEADER-metoden, som var med til at sikre en god forankring af de enkelte projekter i lokalområderne.”

(Annette Aagaard Thuesen: ’Merværdi af LEADER’)

• Bevar know how og ekspertise!

• Færre midler

• Større projekter – måske større effekter?

• Hvad kan vi nu gøre - stadig udfordringer!

3


Vi er en del af et fælles

Europæisk

initiativ om

landdistriktsudvikling

4


Udfordringerne i EU’s landdistrikter er:

• Affolkning,

• Forringet boligmasse

• Fraflytning af erhverv,

• Lavere skattegrundlag, • Lavere skattegrundlag,

• Servicenedgang,

• Skævvridning i den demografiske

sammensætning

5


105

110

Byområder i eller tæt på de største byer

Hele landet

Landdistrikter tæt på de største byer

Befolkningsudvikling – en udfordring for de danske landdistrikter

6

80

85

90

95

100

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Byområder længere væk fra de største byer

Landdistrikter længere væk fra de største byer

Småøer


Det store billede i forhold til landdistriktsindsatsen:

EU-prioritet af lokal drevet udvikling: Fremme af social integration, fattigdomsbekæmpelse og

økonomisk udvikling i landdistrikterne.

7

Nationalt program der forfølger målene gennem jobskabelse og

bedre levevilkår

Mål i lokale udviklingsstrategier

(lokale LAG mål)

Tværgående mål; - Innovation, - grøn omstilling/miljø - klimatilpasning


• Vil du have indflydelse på udviklingen i dit lokalområde?

• Vil du involvere dig?

• Vil du være en del af et • Vil du være en del af et

større samarbejde og netværk?

• Brænder du for udvikling?

Så kan du godt blive siddende!

8


Hvad er en LAG?

LAG er en forkortelse for Lokal AktionsGruppe. Det er

9

LAG er en forkortelse for Lokal AktionsGruppe. Det er en ikke-voldelig forening nedsat efter EU-regler og demokratiske principper med det formål at skabe lokal udvikling gennem samarbejde og tilskud til projekter


Foreningens formål er:

• at fremme den lokale landdistriktsudvikling gennem

samarbejde med frivillige kræfter i lokalsamfundet,

kommunale og regionale aktører, organisationer m.v. i

overensstemmelse med landdistriktsprogrammet for overensstemmelse med landdistriktsprogrammet for

2014 – 2020, herunder at indstille prioriterede projekter

til tilskud under programmet,

• at deltage aktivt i den samlede landdistriktsindsats i

området og

• at tage selvstændige initiativer til projekter og processer.

10


LEADER

LEADER er en metode, hvor lokale mennesker involveres i udarbejdelse og gennem-

Tag hånd om udviklingen:

11

udarbejdelse og gennem-førelse af en lokal udviklings-strategi, som fokuserer på udvikling af et landdistrikt (en gruppe af kommuner) på tværs af forskellige sektorers normale måde at tænke på.


Den hellige Treenighed - opsummering!

12

Lokal udvikling

og innovation


1. Bred geografisk dækning af

landdistriktsområder

26 områderne, hvor der kan laves LAGer

LAG-områder beror på 4 principper:

13

landdistriktsområder

2. Effektiv organisering, der

tilskynder til større

projekter

3. Større aktionsgrupper med

større økonomisk volumen

4. Styrket samarbejde på

tværs af kommunegrænser


Overordnet organisering af LAG-indsatserne (og FLAG-indsatserne)

Politiske og programniveauCentralt

Fødevareministeriet

Overordnet ansvarlig forLanddistrikts- og

Hav- og fiskeriudviklings-programmerne

Ministeriet for By, Bolig og

Landdistrikter

Ansvarlig for LAG-indsats

14

FLAG

AdministrativtCentralt

Politisk og administrativtLokalt

Kontor for LanddistrikterNetværkscentret

NaturErhvervstyrelsen

LAGLAG

LAGFLAG


Lokal LAG-organisering

Generalforsamling

Tilstræbe ligelig

Vedtægter Maks. 49 % offentlige

15

15 år som medlem af LAGen

18 år til bestyrelsen

Tilstræbe ligelig

køns- og

aldersfordeling

Lokale medlemmer


Opgaver for LAGens medlemmer:

• Vælge en bestyrelse + formand

• Indgå i dialog med bestyrelsen om udviklingsstrategi samt godkende denne

• Medvirke til at støtte op om LAGens indsatser, og fremme af

LAGens virke.

Godkende årsberetning og budget på GF• Godkende årsberetning og budget på GF

• Deltage og/eller bistå ved arrangementer, f.eks. med specifik

viden, oplæg etc.

16


LAG-bestyrelsen som katalysator for gode ideer og lokal

udvikling:

• Udarbejde og gennemføre en innovativ udviklingsstrategi .

• Tage initiativ til nye (innovative) projekter og ideer i landdistrikterne.

• Sprede budskabet om arbejdet og involvere medlemmerne i

udviklingsarbejdet.udviklingsarbejdet.

• Støtte og vejlede ildsjæle.

• Deltage i netværksaktiviteter med andre LAGer/MBBL/NEST.

• Prioritere og indstille projekter til NaturErhverv.

Her bør det huskes…..

17


• Arbejdet i LAGens bestyrelse er omfattet af tavshedspligt

• Deltagelse i bestyrelsens arbejde er omfattet af habilitetsreglerne i forvaltningsloven

• Lov om offentlighed i forvaltningen gælder ligeledes!

LAG-bestyrelsen bruger god forvaltningsskik:

18


Øvrige bestyrelsesopgaver/foreningsdrift:

• Vedtægter.

• Varetage den årlige generalforsamling.

• Bidrage til tilsyn af støttede projekter.

• Ansætte en koordinator, der kan varetage en sekretariatsfunktion.• Ansætte en koordinator, der kan varetage en sekretariatsfunktion.

• Fremlægge regnskab og årsberetning m.v. if. med generalforsamlingen.

• Selvevaluering….??

19


LAG-bestyrelsen som skaber af borgerinddragelse og

borgerdeltagelse :

•Skabe netværk og samarbejde

• Skaber rummet for mødestedet

• Empowerment / kapacitetsopbygning

Færdigheder

• Empowerment / kapacitetsopbygning

• F.eks.:

20

- Netværksmøder mellem lokale aktører- Workshops om ideudvikling / innovation- Seminar om / kursus i fundraising- Politiske møder om landdistriktsudvikling- Erhvervs- og iværksætterseminarer- En tur på landet – bus-sightseeing for lokalpolitikere


Indsatsområder i Landdistriktsprogram 2014-2020:

Det kendte Etablering og udvikling af mikro- og småvirksomheder

21

Det nye

Det kendte Etablering af basale serviceydelser og landsbyfornyelse

Samarbejdsprojekter + tværgående; innovation, grøn omstilling og klima tilpasning


Udviklingsstrategien:

• Grundlaget for og omdrejningspunktet i LAG’ensarbejde.

• Klar linje mellem (EU), Landdistriktsprogram,udviklingsstrategi og lokale projekter.

22

udviklingsstrategi og lokale projekter.

• SWOT analyse skal tegne et billede af områdets styrker, svagheder og potentialer.

• Hvilken involvering og samarbejde vil LAGen initiere og hvordan?

• Målsætninger og effekter – hvordan?


Indstilling af projekter:

• LAGen indstiller projekter og Naturerhverv giver tilsagn! • Forvaltning af offentlige penge - derfor klare objektive kriterier ved

vurdering af ansøgninger. • Gennemsigtighed, åbenhed i beslutninger, referater, prioriteringer af projekter.• Bestyrelsen repræsenterer hele LAG-området.

23

• Bestyrelsen repræsenterer hele LAG-området.• Lov om offentlighed i forvaltningen gælder for LAGen.• Tavshedspligt• Habilitet• Projekter vurderes efter et pointsystem.


Prioriteringsskema (eksempel):Projekt Levevilkår /

Arb.pladser

100%

finansiering

Forretningsplan Nyhedsværdi /

Innovation

Værdi if. til ud-

viklingsstrategi

Samarbejds-

partnere /

Synergi med

andet

Evt. Tema Point før

møde

Point på

møde

Isfabrik Arb.pladser 75 % Ja, omfattende Stor/energi-effektiv

produktion

Stor og godt match med

mål i indsatsområde

….

3 stk;- Brugsen- synergi

med fødevare-

Lokale Fødevare-netværk

8 9,5

• Udfyldes inden mødet af bestyrelsen

• Bemærkninger og drøftelser af hvert projekt noteres

• På baggrund af bemærkninger og drøftelser gives samlet pointtal på mødet

• Kun projekter med en scores over x prioriteres

24

…. fødevare-netværk

Projekt 2

Projekt 3


• Typisk projektfinansiering er maks. 50 % finansiering via LAGen

• Restfinansiering via andre midler og/eller frivilligt arbejde

• Andre midler kan være Landdistriktspuljen, Friluftsrådets Tips og Lotto-midler, privat

finansiering, kommunale midler etc.

Hvor kommer pengene til projektstøtte fra?

finansiering, kommunale midler etc.

• Kun én EU-finanseringskilde pr. projekt

25


Økonomisk ramme for LAGens arbejde:

• 14 millioner i 2014 og 94,4 millioner i 2015

• 57 LAG-kommuner, som deler 65 % af ramme.

• 35 % fordeles til LAG-kommuner (37 stk.) med negativ befolkningstilvækst

• Regneeksempel (cirkatal):

1.000.000 kr. i grundbeløb pr. kommune +

knap 900.000 kr. pr. kommune hvis befolkningstilbagegang

• LAGen kan maksimalt bruge 20% af deres ramme

på administration

• Koordinatornetværk med funktionsopdeling:

- Administrativ koordinator

- Faciliterende koordinator

26


Der arbejdes med næste programperiode ud fra følgende planlægning:

• Danmark fremsendte det danske programforslag til Kommissionen i marts 2014

• EU vil over en 6 måneders periode behandle de 28 landes anbefalinger

Next Steps, overordnet:

27

• EU vil over en 6 måneders periode behandle de 28 landes anbefalinger

• Der skal stiftes nye LAGer og laves nye udviklingsstrategier

• Der er et ønske om, at der bygges videre på den know-how, der er skabt og

opbygget i den gamle periode


Tidsplan

- og hvordan kommer vi videre?

28


Vejen videre frem:

• Driftsbekendtgørelse + info møder

• Stiftende generalforsamling• Stiftende generalforsamling

-klargøring/forretningsorden/næstformand osv.

• Ansøgning om godkendelse af LAG hos MBBL (udv.komité)

• Udviklingsstrategien kan påbegyndes straks LAGen er godkendt

(udv.komité/MBBL)

• Kursus desangående, men skal ikke være i modstrid med

kommunale og regionale planer

29


Hvor kan bestyrelserne hente hjælp?

• Bekendtgørelser og vejledninger• Yderligere informationsmateriale på www.livogland.dk

-Tilmeld dig NetværksInfo og LAG-forum på www.livogland.dk

• Årsmøder, koordinatormøder, infomøder mv. • Årsmøder, koordinatormøder, infomøder mv. • Erfa-grupper• Kurser • kontakt Netværkscenteret

- Mail: [email protected]

30


Spørgsmål:

31

Documents

LAG og LEADER ilanddistriksprogram 2014 -2020€¦ · Den hellige Treenighed -opsummering! 12 Lokal udvikling og innovation. Europa investerer i landdistrikter og bæredygtigt fiskeri