Kunst, økonomi, kreativ kapitalisme

ÆKs årsymposium 2012:

Kunst/business — nye modeller?

Kunst, økonomi, kreativ kapitalisme

Jan Løhmann Stephensen

onsdag den 21. november 2012


”Hvordan kan vi som samfund lade os inspirere af kunsten

og kulturen, så vi kan finde perspektivrige, kloge og

overraskende veje ud af krisen? Hvordan bruger vi den

innovationskraft, der kommer fra kunsten og kulturen, til at

skabe nye former for sammenhold, identitet og økonomisk

udvikling?”

Uffe Elbæk [POLITIKEN, 3. marts 2012]

Team Culture (2012)


”du elsker i hvert fald ikke kunsten, for hvis du virkelig elskede kunsten, så ville du ikke tugte den. Du elsker nemlig først og

fremmest kunsten for det, den skal bidrage til samfundet med. Du elsker ikke kunsten for dens egen skyld. Den præmis er jeg

uenig i. Når du eksempelvis skriver, at »kulturen har et stort

potentiale for at blive en langt større drivkraft i det danske samfund på alle niveauer« og taler om vækstteam, så kan jeg

ikke se det som andet end en instrumentalisering. Alene ordet ’vækstteam’ får det til at løbe koldt ned ad ryggen.”

Peter Nielsen [INFORMATION, 30. sept. 2012]


5

Alt det andet

Kunsten

Tekst


6

Kunsten

Tekst

autonomi, uddifferentiering,

interesseløshed etc.

vs.

instrumentalisering, økonomiske logikkers

kolonisering, afdifferentiering

etc.

[Autonomi] = “selvlovgivende”

- jf. [auto]=”selv” + [nomos]=”lov”


Michelangelo: The Sistine Chapel,

1508-12


Tiziano Vecelli: Emperor Karl V,

1548


Art Basel 2012

Louise Lawler


Bogforum 2012

Charles Dickens, Great Expectations,

1860-61


11


- Kultur- og Erhvervsministeriet: Danmarks kreative potentiale – kultur- og erhvervspolitisk redegørelse, Kbh.: Kultur- og Erhvervsministeriet, 2000.

- Advice Analyse: Den kreative alliance – en analyse af samspillet mellem kulturlivet og erhvervslivet, Kbh.: Advice Analyse, 2000.

- Richard Florida: The Rise of the Creative Class: and How It's Transforming Work, Leisure, Community and Everyday Life, New York: Basic Books, 2002.

- Institut for Fremtidsforskning: Creative Man, Kbh.: Gyldendal, 2004.


Creative Britain- the world’s creative hub


3. faser:

I. De kulturelle erhverv (1980erne–)

II. De kreative erhverv (1998–)

III. Den kreative økonomi (2004–)


3. faser:





3. faser:





I. Forgængere: kulturelle erhverv (1990erne–)

The Economic Importance of the Arts (ved John Myerscough, 1988)

British Councils Export, Potential of the Cultural Industries (ved Gorham and Partners, 1996)

Labour Party: Create the Future: A Strategy for Cultural Policy (1997)

II. The Creative Industries Programme (1998-)

Department of Culture, Media & Sport, Creative Industries Mapping Document, London, 1998.

DCMS, Creative Industries: Exports: Our Hidden Potential (1999)

III. The Creative Economy Programme (2004-)

Staying Ahead: the Economic Performance of the UK's Creative

Industries (2007)

Creative Britain: New Talents for the New Economy (2008)










Staying Ahead: the Economic Performance of the UK's Creative

Industries (2007)



“those industries which have their origin in individual creativity, skill and talent and which have a potential for wealth and job creation through the generation and exploitation of intellectual property.

Key sectors:

• advertising

• architecture

• the art and antiques market

• crafts

• design

• designer fashion

• film

• interactive leisure software

• music

• the performing arts

• publishing

• software

• television and radio

THE CREATIVE INDUSTRIES (1998-2004)



1. velfærdsmodellen

• kulturen som isoleret felt

• store kulturelle gevinster (“velfærdsberigende”), men negativ

økonomisk impact (“underskudsforretning”)

➡ offentlig kulturstøtte

2. konkurrencemodellen

• de kreative erhverv = erhverv ligesom alle andre erhverv: “normale”

varer og “normale” problemer/omstændigheder

➡ “normal” erhvervspolitik

3. vækstmodellen

• de kreative erhverv som “vækst-drivers” (positiv økonomisk impact)

• = en speciel/særlig sektor: fx tidlig indoptagelse af nye teknologier og

forretningsmodeller => nye typer job, nye typer varer og services

➡ investerings og vækstpolitik

4. innovationsmodellen

• de kreative erhverv som hele økonomiens “innovationssystem”

• jf. Schumpeter: ”kreative destruktion”

➡ innovationspolitik (à la den kreative økonomi-tilgangen)

Løst baseret på “FOUR MODELS OF THE CREATIVE INDUSTRIES” (Potts & Cunningham, 2008)


21

Alt det andet

Kunsten

Tekst









varer og “normale” omstændigheder/udfordringer/problemer


3. vækstmodellen


• = en speciel/særlig sektor: fx pga. tidlig indoptagelse af nye teknologier

og forretningsmodeller => nye typer job, nye typer varer og services

➡ (særlig) investerings og vækstpolitik
















3. vækstmodellen




















3. vækstmodellen











25

Erhverv generelt (job/sektor)

de kreative erhverv

KREATIVE ERHVERV (1998-2004)










Staying Ahead: the Economic Performance of the UK's Creative Industries (2007)



THE CREATIVE ECONOMY (2004-)

”to promote creativity and innovation in every part of our economy. [… We] must encourage the whole concept of creativity right across our economy – in every sector and in every workplace.”

Patricia Hewitt, “Creativity in the Knowledge Economy”, 2004 (ttp://www.berr.gov.uk/ministers/speeches/hewitt290604.html).

“We need to concentrate our efforts on where our strengths lie – in adding value through innovation and creativity. […] in the future, the only successful industries will be those that have incorporated a strong streak of creativity into their businesses. […] Every industry must look to become a creative industry, in the broadest sense of the word.”

Tessa Jowell, ”Keynote speech to the Creative Economy Conference”, 2005 (www.culture.gov.uk/Reference_library/Minister_Speeches/Ministers_Speech_Archive/

Tessa_Jowell/creative_economy_conference.htm?print=True)


http://www.berr.gov.uk/ministers/speeches/hewitt290604.html

http://www.berr.gov.uk/ministers/speeches/hewitt290604.html

http://www.culture.gov.uk/Reference_library/Minister_Speeches/Ministers_Speech_Archive/Tessa_Jowell/creative_economy_conference.htm?print=True




Økonomien generelt = kreativ økonomi

28

Kreativitet

KREATIV ØKONOMI (2004-)


Richard Florida

The Rise of the Creative Class: and How It's Transforming Work, Leisure, Community and

Everyday Life

New York: Basic Books, 2002.



Fritz Lang, ”Metropolis” (1927)


Jan Banning, Bureaucratics onsdag den 21. november 2012

Daniel Pink: Whole New Mind: Moving from the Information Age to the Conceptual Age (2005)




•store kulturelle gevinster (“velfærdsberigende”), men negativ




• de kreative erhverv er erhverv ligesom alle andre erhverv: “normale”



3. vækstmodellen



forretningsmodeller, fører til nye typer job, nye typer varer og services



• de kreative erhverv som hele økonomiens “innovationssystem” = et

særligt moment/fænomen i økonomiens udviklingslogik

• Schumpeter: ”kreativ destruktion” (enhver skabelse er samtidig en ødelæggelse)

➡ innovationspolitik



kreative erhverv

kreativ økonomi



•store kulturelle gevinster (“velfærdsberigende”), men negativ




• de kreative erhverv er erhverv ligesom alle andre erhverv: “normale”



3. vækstmodellen



forretningsmodeller, fører til nye typer job, nye typer varer og services



• de kreative erhverv som hele økonomiens “innovationssystem” = et

særligt moment/fænomen i økonomiens udviklingslogik

• Schumpeter: ”kreativ destruktion” (enhver skabelse er samtidig en ødelæggelse)

➡ innovationspolitik








udvikling?”


Team Culture (2012)



37

Kreativitet

KREATIV ØKONOMI (2004-)



38

Kreativitet

KREATIVE ØKONOMI + KREATIVE ERHVERV

+

de kreative erhverv


I en dansk kontekst

De kreative erhverv:



Den kreative økonomi:

- Institut for Fremtidsforskning: Creative Man: The Future Consumer, Employee and Citizen, Kbh.: Gyldendal, 2004.


“Et gammelt ordsprog siger, at kreativitet er en procent

inspiration og 99 procent transpiration. Men sådan vil

det ikke være i fremtiden. Efterhånden som

teknologien overtager mere og mere af det sure slid i

den kreative proces, nærmer vi os en situation, hvor

kreativitet er 99 procent inspiration og en procent

transpiration. Så kan alle, ikke kun en elite, få mulighed

for at udfolde deres talenter for kreativitet og

innovation. Så bliver det Creative Mans tidsalder.”






















I en dansk kontekst

De kreative erhverv:



Den kreative økonomi:

- Institut for Fremtidsforskning: Creative Man: The Future Consumer, Employee and Citizen, Kbh.: Gyldendal, 2004.


En ny idé?


“I forbindelse med genopbygningen af vores forliste

industri, må kunstnerisk og industriel kreativitet spille

en enorm rolle for Ruslands betydning på det

internationale valutamarked.”

- udtalelses fra Kunst- og Produktionsrådet under Videnskabelig og Teknologisk

Afdeling ved Folkekommissariatets Øverste Råd (Moskva, 1920)

Kunstneren skulle bevæge sig “fra staffeli til maskine”

- Nikolai Tarabukin (1923)

En ny idé? …. IKKE HELT!







udvikling?”


Team Culture (2012)


Konstruktivismen/Produktivismen...

“… udsprang af ønsket om at forvandle arbejderne til

kunstnere, som aktivt skaber deres produkt, at forvandle

det mekanisk arbejdende menneske, arbejdskraften, til

kreativt skabende arbejdere.”

- Vladimir Khrakovski, 22. december, 1921

➡ et ”bevidst kreativt forhold til produktions processen”

➡ forvandling af de russiske fabrikker til “værktøjer til/

instrumenter til kollektive kreativitet.” (Osip Brik, 1921)



Karl Ioganson på Krasnyi Prokatchikonsdag den 21. november 2012

Rodchenko

Tatlin


50

Rodchenko, Workers’ Club (rekonstruktion, 2008)

Rodchenko & Mayakovsky, reklameplakat for Røde Oktober-kiks, 1923


Konstruktivismen/Produktivismen...

“...udsprang af ønsket om at forvandle arbejderne til

kunstnere, som aktivt skaber deres produkt, at

forvandle det mekanisk arbejdende menneske,

arbejdskraften, til kreativt skabende arbejdere.”

- Vladimir Khrakovski, 22. december, 1921

➡ et ”bevidst kreativt forhold til produktions processen”

➡ forvandling af de russiske fabrikker til “værktøjer til/

instrumenter for kollektiv kreativitet.”

- Osip Brik, 1921



52


53


Andy Warhol

“Business art is the step that comes after

Art. I started as a commercial artist, and I

want to finish as a business artist. After I did

the thing called ‘art’ or whatever it’s called, I

went into business art. I wanted to be an Art

Businessman or a Business Artist. Being

good in business is the most fascinating

kind of art. During the hippie era people put

down the idea of business – they’d say

‘Money is bad,’ and ‘Working is bad,’ but

making money is art and working is art and

good business is the best art.”



The Warhol Factory


Karl Ioganson på Krasnyi Prokatchikonsdag den 21. november 2012


Creative Britain- the world’s creative hub


Documents

Kunst, økonomi, kreativ kapitalisme