Kristian Larsen, Institutt for sykepleie

HOV konf. 2013HOV konf. 2013

-1. Kritiske bemærkninger til -1. Kritiske bemærkninger til «anvendelsestænkningen»«anvendelsestænkningen»At sikre grundforskning og kritisk At sikre grundforskning og kritisk bevidsthed – via ydmyghed og respekt bevidsthed – via ydmyghed og respekt om kompleksitetom kompleksitet

-2. Phlegethon et HOV projekt-2. Phlegethon et HOV projektAt virkeligheden er relationel, mikro i At virkeligheden er relationel, mikro i makro..makro..

Kristian Larsen, Institutt for sykepleieKristian Larsen SU, helsefakultetet21-04-23

udgangspunkterudgangspunkter

-Case; sundhedsområdet, fx læge-sygepleje

-Sociologi; Bourdieus begreber/vid.teori fx autonomt felt; videnskab som brud;

-oplæg/tekster; artikler/kronik/email-netsider no/dk

Kristian Larsen SU, helsefakultetet21-04-23

Spørgsmålene ved HioaØget omfang og kvalitet ved FOU -Øges i bredden, samt

samle ressourcer i spidsede områder -Professionsrettet forskning prioriteres og rum for disciplinrettet og

tværfaglig forskning med relevans for professionerne

Hvad er da professionsrettet – professionsrelevans ift forskning/udd?

Forskning skal også bidrage til: Værdiskabning; innovation og entreprenørskap!

Integration af forskning, undervisningEtablere triangulært forhold forskning, uddannelse og

yrkesutøvelse

Hvad kræves af en forskningsstrategi som sigter mod at udvikle både yrkesfeltet og den

forskningsbaserede kundskabHvordan kan forskning og uddannelse kobles

HOV IDAG: Samspill forskning – utdanning – praksis


Kritiske perspektiver ift Kritiske perspektiver ift forskningsbaseret forskningsbaseret uddannelseuddannelse

«FOU+Utdanning=sant Rapport fra arb. Gruppe nedsat af

Universitets- og højskolerådet juli 2010


Hvad siges i rapporten..Hvad siges i rapporten.. Forskning til stud. + stud. involv. i forskning

De studerende skal ”prøve teorierne af i virkeligheden og forske fra første dag på studiet” (forsiden)

Samspil mellem uddannelse og FOU◦ Der er kunstig og uheldig modsætning

mellem FOU og Uddannelse (p. 36)

◦ FOU og uddannelse bør ligge så nær op af hverandre som mulig, eller til og med være sammenflettet sådan at gamle skillelinjer ikke længere er aktuelle/nødvendige (p. 51)


Forskning ved det nye universitet

Et par kritiske betragtninger om universitetssatning ift. konstruktioner af: forskning, uddannelse og praksis +

relationer mellem demHvad er praksis?

Hvad er uddannelse?Hvad er teori?

Sproglige konstruktioner: ”minimere gab”, ”bridge”; ”sammenhæng”, kontinuitet”, ”relevans”, ”undgå

praksischock”.... osvKristian Larsen SU, helsefakultetet21-04-23

Hvorfor dukker det spørgsmål op?Hvorfor dukker det spørgsmål op?Hvorfor er vi her idag om dette tema.. Hvorfor er vi her idag om dette tema.. Samspill forskning – Samspill forskning – utdanning – praksisutdanning – praksis

21-04-23 Kristian Larsen SU, helsefakultetet

Universitetsambitioner men bagved:Økonomisk, samfundsmæssige

Reduktion felters autonomi – økonomisk magtfelt dominerer/udhuler..., sociale felt, videnskabsfelt, uddannelsesfelt, kulturfelter..

Magt-styring, viden, teknologier Viden er magt, ”globalisering”, internet/sociale medier Ambivalens: Monopol - demokratisering af viden ‘alle eksperter’ NPM, styreformer

Institutioner ‘Dyr drift’, Større institutioner, flere faggrupper, øget specialisering og

’flow’. Krav om dokumentation, transparens, ’evidensbaseret’, evaluering

Semi-Professioner De-reprofessionalisering – ændringer af arbejde/uddannelse

Subjekter Fra patient, klient, bruger, forbruger til kunde ’subjekter’ (subjekter/objektgjort)

Hvad er praktikHvad er praktik


Hvad karakteriserer praktik dvs. klinisk arbejde (sociale, pædagogiske og sundhedsmæssige)?

Praksis-epistemologier v (Bourdieu 1977; Schön 1983; Larsen 2000)


Praktik: Fx at fungere i hospitalsafdeling, lægepraksis, socialkontor, børnehave, klasseværelse..:

Den er “ongoing” Det er noget der er igang, hvert sekund, altid og hele tiden

Er irreversibel Der er en handlingstvang. Noget må gøres

Det er at noget sker, uanset at man tænker eller hvad man tænker. (“det kan jeg ikke....”).

Den er unik Aldrig gentage sig på samme måde. Men mange lignende)

Er kompliceret + modsatrettede interesser Der er værdikonflikt Sjældent entydige mål eller midler/teknikker Involverer egen tid (fortid, nutid og fremtid), rytme og rum Baseret på egen logik/fornuft,

strategisk/rettet+kreativ/innovativ Involverer sammensmeltethed (ingen distance)

agent og actingjeg og det (mennesker, ting og rum)mål og midlerintentioner og praktik


Praktikkens Praktikkens mangfoldighedermangfoldigheder


(blot) 2 dimensioner(blot) 2 dimensioner


Kundskabsformer: ER DER SIKRE KUNDSKABER? «sikker viden», evidens – high ground «swampy lowland», implicit, krop/erfaring

Patientdeltagelse: ER PATIENTEN EN AKTIV OG STÆRK SPILLER? Subjekt, aktiv, deltagende, vidende/bevidst Objekt, passiv, bedøvet, ikke-bevidst

Larsen 2008, 2009

PATIENTAUTONOMI OG KONTROL

PROFESSIONSAUTONOMI OG KONTROL

FULDT BEVIDST KROP

VÅGEN KROP

BEDØVET KROP

Tavs professionsviden Explicit professionsviden

IMPLICIT VIDEN

PATIENTKROP PÅRØRENDEKROP PERSONALEKROPMANUAL/INSTRUKS

EKSPLICIT VIDEN

SOVENDE KROP

OBJEKTKROP – KAN INTET SELV

SUBJEKTKROP – KLARER SIG SELV

FEBRIL – DEMENT KROP



Situationen frembyder altid noget andet og mere end det som teori siger noget om:

For praktikeren er der et stykke arbejde at gøre, fra teori (teoretiske refleksioner – ’evidens’) til den praktiske virkelighed og det arbejde (den forarbejdning), har ikke noget med videnskab – ’evidens’ at gøre..

Donald Schön 1983


Praktikteori◦ Uden at romantisere

Vi (professionelle) handler som almindelige mennesker i langt de fleste komplekse og sammensatte situationer langt mere adækvat og fornuftigt i situationerne end:

a) Vi ville kunne læse os til.b) Vi selv kan huske vi gjorde. c) Der gives forskrifter for.e) Praktik går bedst uden afbrydelser

(refleksion paralyserer/forsinker) (p. 234)

……. Så hvad er patient?. Så hvad er patient?◦ IKKE så enkelt a applicere..:

◦ Patient, klient, bruger, kunde◦ 0 – 100 år◦ Mand – kvinde – midt imellem◦ Norsk – ikke-norsk◦ Intet – stort netværk◦ Rig – fattig◦ Højt – lavt uddannet◦ Rask – 1 – 2 – 10 diagnoser◦ Behandlbar – ikke-behandlbar◦ Akut – kronisk◦ Somatisk – psykisk syge◦ Bevidsthed – bedøvet – dement◦ Vil behandles – vil ikke behandles◦ Er complient – er resistent/inkomplient◦ ..................◦ ...................


Hvad så med teori?Hvad så med teori?


Videnskabelig teoriVidenskabelig teori


Videnskabelig teori.En midlertidig konstruktion

Socialt artefakt, menneskeskabtEn abstraktion-tænkemodelEt per-spektivEn reduktion, forenklingModel () oversigt...

Hvad opleves ”teori”?Hvad opleves ”teori”?



Subtile tilnærmninger Subtile tilnærmninger teorieffekter på praksis..teorieffekter på praksis..--teoriers strukturelle og sociale teoriers strukturelle og sociale effekter..effekter..


Typer af teorier og Niveauer af ‘anvendelse’ af Typer af teorier og Niveauer af ‘anvendelse’ af sygepleje-omsorgsvidensygepleje-omsorgsviden


1) -Instrumentel funktion Løse et problem. Her placerer Rooke langt de fleste (224-25) såsom

identificering af/ kriterier til/ bedømmelse af fx spise/inkontinens 2) -Begrebsmæssig funktion.

Forskningen giver ophav til begrebsbevidsthed og forandring af tankemønster. Nævner at forskningsresultatet giver udvidet anvendelse af begreber og forandrede tankemønstre (225)

3) -Politisk funktion Forskningen bliver over tid konverteret til argumenter i politisk konflikt. Det

kan være forskning som leder til bedre ressourceanvendelse eller fx at der kommer fokus på demens og dermed forbedrede vilkår for disse patienter.

4)- Interaktiv funktion Forskningen går sammen med andre faktorer og medvirker til at være grund

for langsigtede planlægning. Forskning konverteres efterhånden til fx statslige regelsæt (226)

5) -Taktisk funktion Forskningsresultater kan anvendes for at fordreje eller undvige visse forhold

(skeenden) Inspir af Weiss (1979a ) (p. 25) 6) -Ubevidst-tavs funktion

Astrid Nordbergs fokus på madning medvirker til at det område får en højere status blandt praktikkere Rooke (1997)

Uddannelse og teori..Uddannelse og teori..


Konstruktion af spl/patientKonstruktion af spl/patient


Sygepleje støtte til patient...fx;

TEORI – at TÆNKE OM…At klare sig selvPatientmotiveringSelvomsorgEgenomsorgEmpowermentGovernmentalitetHandlekompetance....

BarrieretilgangenBarrieretilgangen


Forskningsviden - praksisviden

◦Tænkningen og udfordringer heraf..

barriererbarrierer


Forskningen, vilkår for forskere (20), samarbejde; forskernes antal og alder, formidlingen af forskningen, indholdet og kvaliteten af forskningen

Politiske og forskningspolitiske område; tildeles ressourcer, samordning (21), symposier og oprettelse af professorater (20).

Organisationen beredskab for implementere teori, ledelse, indstilling på innovation, samarbejde (27), bibliotek/litteratur (27), forskningsuddannede

Professionelle som personer (23, 27) tid, opfattelser (attitudes) fx Champion and Leach (1989 m.fl. p. 463), kognitive formåen (fx om de kender/vil implementere forskningsviden) anciennitet

Faggruppe/profession; autonomi, interessemodsætninger fagligt og økonomisk (22), grund og efteruddannelser (forskningsbaseret undervisning/uddannelse) (18), læsning af forskningsartikler del af uddannelser, uddannelsesprogrammer (3, p 612)◦ (There is no gap between theory and practice...Larsen et al. 2002)

‘‘Ikke-anvendelse’ af videnIkke-anvendelse’ af viden


◦Fem årsager til at sygeplejersker ikke anvender forskningsbaseret viden:

1) At man som spl. ikke kender forskningsresultaterne

2) At man ikke forstår forskningsningsresultaterne

3) At man ikke tror på forskningsresultaterne4) At forskning. resultater savner relevans for det praktiske sygeplejearbejde (omvårdnadarbejde) og man ved ikke hvordan de skal tillempes / implementeres.

5) At man ikke får lov at anvende forskningsresultaterne.

(Rooke, inspireret af Hunt J (1981(28)) In Larsen et.al 2002)

Alternative positionerAlternative positioner


Ideologi-kritiske kritiserer eller afviser antagelserne i den dominerende position.

At praktikkere ofte fravælger ny (nyeste) viden; At praktikkere udsættes for ideer som stemmer

overens med deres interesser og behov eller eksisterende opfattelser (1 p. 467);

At praktikkere bevidst eller ikke-bevidst undgår oplysninger som er i konflikt med deres præ-dispositioner ‘selektiv exposure’ Hassinger 1959);

At forskningsviden er heterogen (regelviden’ og ‘oplysende’), (instrumentel og begrebslig) samt symbolsk funktion (Beyer and Trice 1982, p. 463)

Hjælpeprincipper for brug af forskningsvidenHjælpeprincipper for brug af forskningsviden


◦a) Praktikkerne tæt adgang til og læse litteratur, helst international for skningslitteratur.

◦b) Praktikkerne træne ‘in-service’ eller deltage ved professionelle konferencer

◦c) Praktikkerne støtte af forskningsuddannede helst fra egen faggruppe i den kliniske virksomhed.

◦d) Praktikkerne deltage i uddannelsesaktivitet både præ og postgra duat som bidrager med forskningsviden samt med træning i at læse forskningslittera tur.

◦e) Praktikkerne skal se andre professionelle (faggrupper) bruge innovation.

Hverdagslig tænkning omHverdagslig tænkning omteori-praksisteori-praksis


Antagelse, hierarki og Antagelse, hierarki og logik er indlejret:logik er indlejret:


I sproget; ◦ ’op i teori’, ’ind til eksamen’ ’ud i praktik’, ’ud i

marken og prøve teorierne af’I tilrettelæggelse af uddannelse;

◦ Universitet-klinik; skole-afdeling; ◦ Manipulere i tanken-hånden

I samfundspositioner;◦ forsker (producerer viden), ◦ lærer (formidler viden) og ◦ kliniker/elev (anvender viden)

OplevelserOplevelser af læring og af læring og lærermestrelærermestre


Uddannelsessøgende◦Sygeplejestuderende◦Turnuslæger – kommende speciallæger◦MEN også

Fysioterapeutstuderende Ergoterapeutstuderende Lærerstuderende Pædagogstuderende Sosu ass. og social og

sundhedsassistentelever …. …

Sygeplejeelevers oplevelse af Sygeplejeelevers oplevelse af lærermestrelærermestre


32% Sygeplejeskolen26% Sygeplejelærere, vejledere42% Sygeplejersker – sosu.ass.

denne og andre afdelinger16% Lærerbøger10% Andet og usikkert

Larsen 1993

LæringsstrategierLæringsstrategierHvem oplever læger at lære mest af? (Larsen et. Al 2004, 2006)

Uddannelsessøgende (kommende speciallæger)

Pct.

Ældre læge 86%

Sideordnet læge 7%

Sygeplejer(ske) 0%

Patient 3%

Andet 3%Ved ikke 0%

I alt 100%

N = 514


Hvem er gode kilder om Hvem er gode kilder om læremestre og læreprocesser!!læremestre og læreprocesser!!


Oplevelse af læringOplevelse af læring


En 3. års. studerende siger’..jeg har intet lært i de sidste 14

dage for min kliniske vejleder har været i aftenvagt”

”.. Det går sådan på tomgang og man får ikke noget ud af det overhovedet.. ”

Larsen 2000

Norsk empiri Norsk empiri (Vågan; Erichsen og Larsen in progress...2013..)(Vågan; Erichsen og Larsen in progress...2013..)


Figur x. Hvor viktig mener du at følgende elementene er for å lære sykepleiefaglig kunnskap kompetanse (N147). Gjennomsnitt

3,514,02

4,224,25

4,665,00

5,29

1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 6,00

Omgang med undervisningsansvarlige lærere fra…Å følge undervisning i teoridelen av utdannelsen

Omgang med andre studenterOmgang med undervisningsansvarlige kliniske…

Å lese faglitteraturOmgang med sykepleiere i avdelingen/miljøet

Omgang med pasienter/brukere

Praktik-genese. At opfinde Praktik-genese. At opfinde en handling!!en handling!!


Nogle skjulte principper bag turnuslægens handlinger:

Skal gøre noget, der er handletvang. Skal undgå at ‘lave ulykker’. Der er ikke noget der hedder,‘det har jeg ikke lært[1]’ Skal undgå at kunne retsforfølges Skal som princip ‘lægge sig op ad’ eller i ‘læ’ bag det ældre læger har gjort, selv om det er arbitrært[2].

Skal som princip ”lægge noget til det sygeplejerskerne har gjort”

Skal opfinde en handling uanset om der findes dokumenteret viden

Skal bruge mix af; ‘sund fornuft’, hvad man ”plejer at gøre” og mulige ”instrukser”. (Larsen og bayer 2002)

Undgå at gøre fejlUndgå at gøre fejl- - Et ikke-bevidst Et ikke-bevidst orienteringspunktorienteringspunkt


Teori og regler fungerer som en slags eksklusiv efterfølgende input, der sammen med andre inputs flygtigt og forbigående kan inspirere i praktikgenesen som sekundære fikspunkter

De studerende er ikke ‘handlingslammede’ trods ‘savn’ af teori, for den spiller kun en mindre rolle som guide, frustration eller inspirator, når praktikken skal opfindes (larsen 2000)

Undgå at gøre fejlUndgå at gøre fejl- - Et ikke-bevidst Et ikke-bevidst orienteringspunktorienteringspunkt


Formelt og officielt omsætte teori til praksis – at gøre det ”rigtige”.

Reelt og teoretisk orienteret efter at undgå at gøre fejl◦ Undgå at kompromittere sig selv,

patienten og andre. ◦ Undlade en mulig kritisabel intervention

snarere end at intervenere med delvis ikke kendte midler/teknikker etc. Momentet at undgå at gøre noget forkert trækker

stærkere end momentet muligvis at gøre det rigtige.

Læringsstrategier; at spørge Læringsstrategier; at spørge ‘nedad’‘nedad’


En ikke-bevidst strategi er at spørge ‘nedad’ dvs. snarere en social- og sundhedsassistentelev end ‘opad’ dvs. en sygeplejerske. (ikke tabe kredit)

Snarere på gangen end på kontoret

(larsen 2000)

Miskendte læremestreMiskendte læremestre


Eks. på konkret undervisning Eks. på konkret undervisning fra patientfra patient


En sygepleje studerende ”alene på stuen” - med en patient. Bandageskift på patientens venstre ankel:

◦ Den studerende står og klipper i noget gaze.Patienten: "Du skal klippe et stykke gazebind på

ca. 15 cm, ... ikke?"Studerende: "Ja..så ...så gør jeg det."

◦ Den studerende finder saksen frem og klipper. Patienten følger godt med, mens den studerende finder redskaber frem og går i gang.

Patienten: "Der skal 2 lag jelonet på, husk det, og så gazeswaps ovenpå bagefter, ikke?.."◦ Den studerende gør som anvist:...

Krav om evidens baseret Krav om evidens baseret praksispraksis


Evidensviden Evidensviden implementeresimplementeresVidenskabelig viden pr. definition

i kollision – udfordrer hinanden og common sense

HVIS viden skal implementeres – magt/interessekamp


‘‘EBP’, ‘KBP’ - EvidensEBP’, ‘KBP’ - Evidens


Anvende klorhexidin frem for saltvand

MEN IKKE (skønt det er evident) –levetid, livskvalitet..

Havudsigt til de som har baggårdsudsigt Sunde store og lyse boliger til.

Høj løn til de lavtlønnede til…Høj uddannelse til de lavt uddannedeTøre boliger til de som bor fugtigt.....

Forskning og undervisningForskning og undervisning


Passe på vi ikke støtter Passe på vi ikke støtter janteloven..janteloven..

Om symbolsk vold og ambivalenser i mellemprofessionerne

Larsen, Kristian (2009) En passende uvidenhed. Om semiprofessions dobbelte læreplan eller jantelov. Tidsskriftet Gjallerhorn.


Semiprofessionernes Semiprofessionernes lærerplan lærerplan


1 Uvidenhed: De skal holdes i ’passende uvidenhed’– samtidig med at

◦ alle skal og kan være ’evigt refleksive’.

2 Selvundertrykkelse: De skal vide at de ikke er så dygtige – samtidig med

◦ at alle hele er tiden på vej og udvikler sig.

3 Udvikling: De skal vide at praksisområdet er under hastig udvikling – samtidig med at

◦ grundlæggende institutionelle forhold er uændrede.



4 Teknikker: De skal være ’uvidende’ teknikere der implementerer teori (evidens)– samtidig med at

◦ praktisk arbejde involverer konflikt, modsætninger og værdikonflikt

5 Faglig stolthed: De skal kende deres plads og være glade for den – samtidig med at

◦ herskende idealer om livslang uddannelse

6 Fastholdelse: De skal holde af deres position og blive der – minus frafald i uddannelse eller erhverv – samtidig med at

◦ der skal være ’frit valg’ og konkurrence mellem uddannelser og erhverv.



7 Loyalitet: De skal acceptere spillet og spillereglerne som naturlige – samtidig med at

◦ alt kan tages op til forhandling i det åbne liberale samfund.

8 Skøn: De skal udøve unikke skøn og handlinger i forhold til unikke brugere – samtidig med at

◦ deres handlingsrum transformeres via evidens-, evaluerings- og kontrolforanstaltninger, samt tidsmæssige og artefakt-rumlige restriktioner.

9 Videnskabelighed: De skal tro at viden, uddannelse og videnskab gør forskellen – samtidig med at

◦ skole og uddannelsessystemet cementerer en arbitrær tildeling af magt og privilegier

10 Professionsloyalitet: De skal føle at professionen kan sprænge sine rammer og at nye praksisområder kan udvikles – samtidig med at

◦ øget autonomi snarere skyldes at det ’vundne’ er ’forladt’

Evidens og re-searchEvidens og re-search



EVIDENS BASERET PRAKTIK INDEN FOR PROFESSIONERNE

Evidens fra ingeniør og medicinområdet til det sociale og pædagogiske område

Pro-spektiv (kigger fremad) Pragmatisk (hvad virker når tingene nu er som de er?) Normativ (vil forbedre, give anvisning) Ikke grundvidenskab Et re-view over et re-view

◦ Baseret på en oversigt over hvad ’vi’ ved om et område. Den vurderer og hierarkiserer en række vurderinger men den er pr. definition baseret på de

andres videnskab. Der kommer altså ingen Copernicus, Newton, Darwin, Einstein, Freud, Bourdieu eller Foucault ud af evidens-arbejdet.

1. En ’tidssparer’. En administrativ løsning på mangfoldighed (divergens) af vidensproduktion

2. ’Hjælp til oversigt’ for politik og administration og ikke mindst for den praktisk arbejdende professionelle◦ Når antagelsen er at bestemt form for viden er den vigtige og alle ikke

kan læse og vurdere det hele, så er der nogen der etablerer samler og distribuerer viden (clearing house).

3. Magt og styring gennem selektion af hvad der ses som ’viden’ mv.


RE-SEARCHHistorisk epistemologi G. Bachelard og G. Ganguilhem ”Vi vil vide hvordan der har været produceret viden i et

historisk perspektiv på et videnskabeligt område med særligt fokus på hvordan perioder af kontinuitet har været afløst af ny-brud i erkendelser”.

Går bagom – ”taken for granted” Spørgende-undersøgende Retrospektiv (hvordan var det?) Deskriptiv (beskrivende) hvordan der indenfor det videnskabelige område er

produceret ny/brud

Et eftersyn på det der er sket.

Politik intervention i Politik intervention i uddannelseuddannelse


Sygepleje, Foucault og Sygepleje, Foucault og bækkentømningbækkentømning

Teknologisk og instrumentelt blik på uddannelse og erhvervsrelationenUndervisningsminister Bertel Haarder 8/8 2007:

Eleverne bliver sat til at perspektivere, analysere og relativere og bruge fremmedord, de ikke forstår betydningen af og aldrig vil få brug for. Og de bliver vurderet på det, også selv om det måske ikke har et klap med den ønskede uddannelse at gøre”.

Irrelevant at pædagoger, lærere eller sygeplejersker skal læse Habermas, Foucault eller Bourdieu. Hvad har bækkentømning med Foucault at gøre?! Spild af tid og ressourcer … ()

Men fx sociologisk teori, organisationsteori, patientologi, teknologistudier mv. bidrager til en type klogskab og eftertænksomhed som både patienter, kolleger og samfundet kan lukrere på/ anvende.. Skal pædagogerne, lærerne og sygeplejerskerne, fysioterapeuterne, socialarbejderne ikke have denne ret og udfordring


Forskning, uddannelse og Forskning, uddannelse og praksis!praksis!


SÅSÅ (grund) Forskning er og skal være langt mere, andet, af

og til det modsatte ift. Uddannelse og praksis◦ KÆTTER, UDFORDRER KONVENTIONER/DOXA ‘INTERN

STRID’ Hvilken! / hvis! –’nyeste forskningsresultater (p. 7) skal løse

samfundsopgaver?

(god) Uddannelse er og skal være langt mere og andet end tilegnelse af forskning og anvendelse af den◦ ABSTRATION, ‘THINKING TOOL’, MIDLERTIDIG,

KRITISK, DANNELSE.. Er uddannelse blot ‘et til et’ formidling af teknisk formidling af fakta

fra forskning til klinik?

(faktisk) Praksis/klinik er og skal være langt mere og andet end det som forskning kan eller skal sige noget om eller det som uddannelse kan/skal give◦ UNIK, SAMMENSAT, KOMPLEKS, VÆRDIKONFLIKT..

Er praksis blot applikation forskning eller er der også andet?


Opsummerende – Opsummerende – retorikken..retorikken.. Universitetssatsningen vigtig og nødvendig. Skal opføre os

som universitet; (incl. grund)forskning, publicere; forskningsbaseret undervisning –ned i praktiske forhold..

1) Ydmyghed kompleksitet: Forskning – Uddannelse – Klinik/praksis OG relationerne

mellem dem – ‘idag præsenterer vi en xxteori som i kan tænke om/i/for praksis gennem...’

2) Nye styringer/konstruktioner: Hvem eller hvad konstruerer evaluering, forskning, uddannelse og praksis? (professionsrettethed mv.) – Tendenser:◦ Økonomi/managementsprog (begreber, klassifikationer og logikker)◦ Administrativt – Bureaukratisk

Værdiskabning; innovation, entreprenørskab – ”ældreforskning”. –problemer erfaret i klinik.. + potentielle..

3 Pragmatisk tilnærmning (men ikke værdifri) (p. 4) Modus 2 tænkning (implicit) (Gibbons)

◦ Konsensus – ‘idealistisk’ (naivt) tænkende ◦ – ”praksis”, ”klinik”, ”anvendelse” skal styre – også forskningen...

Idylisering; Hvor er ‘magtperspektiv’ - ‘kritiske student’- ‘diskrepans’.. Kristian Larsen SU, helsefakultetet21-04-23

Forskning ved HioaForskning ved Hioa Selvdefinition: ’Applied research..’Devaluering:

◦ Arbejdsdeling viden ift. universitetet Udvikle (universitet)

frontforskning/grundforskning), Formidle, (hioa!) Anvende (praksisfelt -lærer/pædagog/..)

praksisrette, forarbejde)

Kritisk grundforskning:Basic and applied..


Forskning rettet mod professionerneHva betyr det at forskningen skal være profesjonsrettet eller

profesjonsrelevant?

Kættersk-udfordrende og støttende-supplerende – kritisk/deskriptiv Eks. helseområdet, fx sygepleje:

a) Viden OM professionen, konteksten, historie (fx SPS)

b) Viden relateret til kliniske felt (fx anatomi,-fysiologi, farmakologi, smerte, procedurer...)

c) Viden OM viden (videnskabsteori) (fx teori – praksis kompleksitet; ontologi/epistemologi, ”luftfag”, ”tænkefag”.. Kristian Larsen SU, helsefakultetet21-04-23

Hvem skal stille spørgsmål til Hvem skal stille spørgsmål til dette??dette??



Spørgsmål og Spørgsmål og kommentarerkommentarer


Lidt om PhlegethonLidt om Phlegethon


Who wins and who loses Who wins and who loses from the new setup of the from the new setup of the service intensive welfare service intensive welfare state?state?-outline of a theoretical/empirical project..-outline of a theoretical/empirical project..


Velfærdsarbejde under Velfærdsarbejde under forandringforandring Forudsætninger 20-50 år

◦ Stat Velfærdsstat – konkurrencestat (styringsredskaber, privatisering,

dokumentationskrav…) ◦ Professioner

Specialisering/intensivering/effektivisering – de/re-professionalisering◦ Organisationer (institutioner/sektorer)

Korttidsindlæggelser, ambulant, specialisering/intensivering, arbejdsdeling

◦ Viden Fra krav om erfaring til evidens Ny teknologi, internet, databaser

◦ Bruger/klient ”brugerkrav”, ”foreninger/patientorganisationer”, øget heterogenitet,

nye subjektdannelser + ”nye sygdomsmønstre”, ældre befolkning, mere komplekse lidelser,

ændret arbejdsmarked….


Nye udfordringer for profession og Nye udfordringer for profession og klient/bruger/patient?klient/bruger/patient?

Bruger: Ser vi nye former for in- og eksklusions mekanismer ift. brug af sundhedsvæsenet? Hvem in- og ekskluderes ved intensiverede forløb, korttids-

indlæggelser, ift. brug af IT, ventelister, krav om selvaktivitet? Er familie/pårørende blevet nye professionelle?, hvad betyder

‘kapitaler’ (øk, kult, soc, eller ”health capital” for helsen, strategier, relationer til ydelser..

Profession: Ser vi nye former for gevinster og tab via krav om evidensbaseret praktik? Er der forskellige krav om brug af viden (evidens, institutionelle

rutiner, erfaringer mv.) mellem professionerne? Hvorfor? Hvordan erfares det subjektivt at skulle agere ud fra ”standarder”,

”evidens” – (afmagt/stress, lethed/glæde..), implikationer for uddannelse?

Stat: Hvem og hvad konstruerer staten og dens institutioner. Positioner som; overnationale institutioner (EU/WHO/bologne),

brugergrupper, industri/virksomheder (lægemiddelindustrien), professionerne, politik, medier.. 21-04-23 Kristian Larsen SU, helsefakultetet

Principper i studie(r)Principper i studie(r)

Sammenligne på lign. parametre indenfor fysioterapi, socionom, sygepleje + ergoterapi - jordemødre, læger... Fokus erhverv/arbejde, evt. uddannelse

Multiple metoder (kvan/kval) 1) Aktuelt: FG interviews professioner (grp.1+2) Planlægges: 2) Praksisstudier observation af faglige beslutningssekvenser + tilkoblet interview af professionel og klient-forløb observation/interview Samt Spørgeskema, multiple choice, + Databaser, incl. SPS Historie: Dokumentanalyser (uddannelse/curriculum, lærebøger,

manualer/procedurer)

Relevant teori (makro/mikro) Bourdieus sociologi (metamagtfelt/stat; sociale felter

sundhed/socialtfelt), kapitale(r); position/disposition, habitus) Teori om stat/velfærdsstat, organisationsteori, professionsteori,

videns/kundskabsteori, teknologistudier, patientologi…


Vejen videre..præcisereVejen videre..præcisere◦Pilotundersøgelser:

FG Interview mhp. specificere tematik forskningsspørgsmål; guides..

Fra brede, generelle ref ”hvad skete der”, ”hvad gjorde du”; ”hvad tror du spillede ind når du..”; - ”kan du huske du havde noget i tankerne? Til specifikke ref: I givet fald hvad”; spillede livshistorie ind?, egne erfaringer?, manualer/instrukser? Patientforeninger/manualer?, forskningsviden/evidensviden?

◦Review af forskning: socialt felt, sundhedsfelt

◦Hypoteser/arbejdsantagelser◦Teoretisk-metodiske afgrænsninger◦Jura/etik – REK mv.


So far..So far..◦Forskningsmiljø ..forskergruppe,

mødeaktivitet Hioa, (SAM, helsefag), prof.højskole København;..

Andre.. Norsk/dansk . . - internationalt

◦Financiering økonomisk Ansøgning om interne/eksterne forskningsmidler

◦Empirisk fokus: Genstandsområde - Rehabilitering,


Health Capital!..Health Capital!..a possible new capital?

◦ What is that phenomenon? And how can it be characterised? Why is that appearing?

The body and the Health within the last 20-30 (and even more last 10) years are turning to be seen upon in a new way:

The body is an object of investment with even more and more energy and resources (economic, cultural, social including TIME invested in it?

Kristian Larsen arb. noter DPU pæd. sociologi 72

Spørgsmål og Spørgsmål og kommentarerkommentarer


Documents

Kristian Larsen, Institutt for sykepleie