128
Medlemsudvikling Konsulenternes værktøjskasse DUD – Lillebælt marts 2009

Konsulenternes værktøjskasse

  • Upload
    eara

  • View
    45

  • Download
    4

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Konsulenternes værktøjskasse. DUD – Lillebælt marts 2009. Dagens program: 09.30 – 12.00 Gruppen 12.00 – 13.00 Frokost 13.00 – 15.00 Voksne (Ledere, forældre og andre) 15.00 – 15.15 Kaffepause 15.15 – 16.50 Spejderne (børn og unge) 16.50 – 17.00 Afrunding. Udviklingskonsulenterne. - PowerPoint PPT Presentation

Citation preview

Page 1: Konsulenternes værktøjskasse

Medlemsudvikling

Konsulenternes værktøjskasse

DUD – Lillebælt marts 2009

Page 2: Konsulenternes værktøjskasse

Medlemsudvikling

Dagens program:

09.30 – 12.00 Gruppen 12.00 – 13.00 Frokost13.00 – 15.00 Voksne (Ledere, forældre og

andre)15.00 – 15.15 Kaffepause15.15 – 16.50 Spejderne (børn og unge)16.50 – 17.00 Afrunding

2

Page 3: Konsulenternes værktøjskasse

Medlemsudvikling Udviklingskonsulenterne

AnjaNordjylland

Liane Midtjylland

Anette Sydjylland

Annemette Øst Danmark

KristianNordøstsjælland - Bornholm

Niels Johan GeilGeneralsekretær

Page 4: Konsulenternes værktøjskasse

Medlemsudvikling

Gruppeudvikling

VæksthusetSMIL på spejderarbejdet

Gruppetemperatur

Page 5: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingVæksthuset

5

Mødetype Deltagere

Opstartsmøde GRF og GL

Visionsdag Grupperåd og lederne

Opfølgningsmøder GL evt. GRF

Evt. afslutningsmøde Alle

Page 6: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingOpstartsmøde

Opstartsmøde / kaffemøde:

• Kort introduktion til gruppens historie• Gennemgang af ledersituation• Gennemgang af metoder

SWOT

AIFremtidensværksted

• Aftales metode og indhold for dagen• Der udarbejde et forslag til indbydelse til visionsdag

6

Page 7: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingGruppens SWOT

Vi undersøger gruppens:• Styrke • Svagheder• Muligheder• Trusler

Page 8: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingGruppens styrke

Styrker er det, som gruppen er god til.Nogle karakteristika, som giver gruppen en god slagkraft. Det kan f.eks. være: gode lokaler, aktive forældre, gode ledere – og nok af dem.

Page 9: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingGruppens svagheder

Svagheder er det, som gruppen ikke har eller gør dårligt. Svagheder kan også være forhold, der sætter gruppen i en dårligere situation end andre grupper og foreninger. Det kan f.eks. være: dårlige lokaler – eller dårlig beliggenhed af disse, dårlig økonomi og manglende opbakning fra forældre.

Page 10: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingGruppens muligheder

Muligheder er faktorer, der kan påvirke gruppen positivt. Det kan være tilflytning i børnefamilier til området, samarbejde med SFO/ skolen, mange voksne hjælpere, nye ledere og nye lokaler

Page 11: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingGruppens trusler

Trusler er faktorer, der kan påvirke gruppen negativt. Det kan være: udkantsområde, skolelukning, faldende medlemstal og mange ledere stopper.

Page 12: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingSortering

Lille effektStor

effekt

Lille indsats

Stor indsats

Nyt spejder

hus

Page 13: Konsulenternes værktøjskasse

Medlemsudvikling

13

Page 14: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingHandlingsplan

•Hvem har lyst til at arbejde videre med indsatsområderne?

•Deadline på udarbejdelse af handlingsplaner

•Godkendelse af handlingsplanerne

Page 15: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingEksempel på handlingsplan

Opgave: Seniorspejder netværk

Mål: Afholdt 4 seniormøder og 1 tur i løbet af spejderåret 2008

Ansvarlig: Niels (DTA)

For hvem? Seniorspejderne og deres ledere

Hindringer / problemer

De er for få hver for sig

Løsning De skal kende nogen udenfor deres egen gruppe

Forventet effekt Færre seniorspejdere melder sig ud, flere bliver ledere/medhjælpere

Forhindringer / Konsekvenser

Det kræver et supergodt program HVER GANG. Transport skal løses. STL skal involveres i planlægningen.

Synliggør fremskridt? Fælles tjekliste i arbejdsrum. Mindst et godt foto pr arrangement på hjemmesiden.

Page 16: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingEksempel på konkret plan

Hvad Resultat Ansvarlig

Deadline

Få datoer og arrangører på plads for 2004

Mail til STL Niels 30. April

Få ideer til programpunkter skrevet op

Ideliste til seniorer

Mette H. 30. April

Første planlægningsmøde Et program Niels 1. Maj

Page 17: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingSMIL

Sæt smil på spejderarbejdet Konsulenternes kvalitetsudviklingsprojekt

Tid: Et aftenmøderDeltagere: Grupperåd og alle ledere

17

Page 18: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingSMIL

Gruppearbejde:

• Gennemgang af 4 skemaer– Børn– Unge– Lederne– gruppen

• Opsamling • Finde indsatsområder • Lave handlingsplan

18Distriktsstabskursus 2008

Page 19: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingGruppentemperatur

Page 20: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingGruppetemperatur

20

Page 21: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingMålsætning

Sætte fokus på den enkelte spejder og få gruppen til at samarbejde som helhed.

Udvide/renovere DE eksisterende rammer, så vi kan imødekomme en fortsat udvikling

Etablere naturværksted i egnede lokaler, hvor vi kan lege/ eksperimentere.

Bibeholde og udbygge et godt og positivt forældre samarbejde.

Arbejde på at styrke det forpligtende fællesskab på tværs af ALLE SPEJDERE i Horsens området.

Page 22: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingDen grønne tråd

22

Page 23: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingDen grønne tråd

Viden

Kendskab

Kunne

Lære

Udforske

Støtte

Læringstrappen

Page 24: Konsulenternes værktøjskasse

Medlemsudvikling

Frokost

Pause til kl. 13.00

Page 25: Konsulenternes værktøjskasse

Medlemsudvikling

Voksne

Hvervning af leder og forældreLedersamtale

Lederen som rollemodelLederpleje

Den svære samtale

Page 26: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingHvad skal der til?

Hvad skal til for at man vil lave frivilligt arbejde.

Indflydelse – på det arbejde man udfører/på gruppens fremtid.

Anerkendelse – mundtligt eller med små gaver.

Fællesskab – føle at man hører til.

Kompetencer – som kan bruge udenfor gruppen.

Positiv selvfølelse – gøre noget godt for andre.

Noget for noget

Page 27: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingInvolveringstrappen

Page 28: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingRekrutteringsmåder

Page 29: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingHvorfor er jeg leder?

Fordi jeg

godt kan

lide at

arbejde

med børn

Fordi der ikke er

andet!

Fordi jeg altid har

være spejder

Fordi mine

børn er spejder

Fordi jeg

synes

det er

sjovt

Fordi her kan jeg bruge min

lederevner

Fordi det er

afvekslende

Fordi der ikke er

et 1. og 2. hold

Pga.

fællesskab

et

Fordi

mine

venner

er herFordi

jeg kan

Page 30: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingOpgave

Fordel jer i grupperBrug 10 min. til at tale om hvorfor du er leder hos KFUM-spejderne og hvorfor lige netop i jeres gruppe.

Gruppen skal præsentere hvorfor, enten ved at skrive stikord eller tegne.

Page 31: Konsulenternes værktøjskasse

Medlemsudvikling”Ansættelsesforløb”

•Behovsanalyse•Profil•Job- eller

opgavebeskrivelse•Rekrutteringen•Velkomst•Fastholdelse

Page 32: Konsulenternes værktøjskasse

Medlemsudvikling

Behovsanalyse

Page 33: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingOversigt over lederne

Ulv

Spejder

Senior

Rover

30

15

8

12Birte Niels

Ken BrianRonn

i

Henrik

Hanne

Ulv

Spejder

Senior

Rover

30

15

8

12

Enhed Ledere Antal

Hans

Birte

LarsMett

e

Lis Line

Niels

Ken BrianRonn

i

Henrik

Hanne

30Bæver

Page 34: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingOversigt over lederne

Ulv

Spejder

Senior

Rover

30

15

8

12Birte Niels

Ken BrianRonn

i

Henrik

Hanne

Ulv

Spejder

Senior

Rover

30

15

8

12

Enhed Ledere Antal

Hans

Birte

LarsMett

e

Lis Line

Niels

Ken BrianRonn

i

Henrik

Hanne

30BæverNy

lederNy

leder

Ny leder

Ny leder

Ny leder

Page 35: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingGenerelt behov

Hvilke opgaver vil I også gerne have løst?

- forældre til at gøre hytten rent- forældre til at bage kager til møder - forældre til grupperådet- ”tanter” til ture- hjælper til at vedligeholde hytten.

Page 36: Konsulenternes værktøjskasse

Medlemsudvikling

Profil

Page 37: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingNy leder

Hvilke egenskaber skal lederen have:

Han eller hunkøn?

Gammel eller ung?

Må der være en forældre eller må det ikke være en forældre?

Erfaringer med små eller store børn?

Mange eller ingen spejdererfaringer?

Kunne hjælpe engang i mellem eller hver gang?

Page 38: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingSkema

Udfyld skemaet eller tegn den nye leder

Page 39: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingMindmaps

Page 40: Konsulenternes værktøjskasse

Medlemsudvikling

Job/opgavebeskrivelse

Page 41: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingJob/opgavebeskrivelse

Opgaven Ulveleder/assistent

IndholdsbeskrivelseDeltage med planlægning af ½ årsprogram i fællesskab med de andre ledere i enheden.Hjælpe med planlægningen i de ugentlige møder i fællesskab med de andre ledere i enheden.Afvikle de ugentlige møder i fællesskab med de andre ledere i enheden.Sikre registrering af ulvene. (Ind- og udmelding)Deltage i leder – og grupperådsmøderDeltage på en weekendtur pr. sæson. Deltagelse på en 3 dagssommerlejr i maj måned.

Organisering Gruppen består af 60 børn og 8 voksne. Børn og unge er opdelt i enheder efter alder. Vores ulveflok består at 20 børn mellem 8 – 10 år. Vi er et ledertema, der pt. består af 2 erfarende ledere.

Tid Max. 2 timer pr. uge (møde, samt forberedelse)

EKSEMPEL

Page 42: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingJo, jo snak

En potentiel ny leder. Hvem kan det være?- en forældre til en spejder - en kollega- en i din omgangskreds- et familiemedlem- en gammel fodbold/spejderkammerat

Page 43: Konsulenternes værktøjskasse

Medlemsudvikling

Andre måder

Page 44: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingJo, jo snak

Spring aldrig på en ny potentiel leder.

”Hva… kan du ikke start om bæverleder her på mandag? Der kræver ingen tid og er meget let. Jeg kan godt nok ikke komme, men…..”

Start med at lær den potentiel nye leder at kende. Start med jo, jo, snak – hvordan er vejret, går det godt med børnene i skolen, har høsten givet godt i år osv.

Gennem jeres snak kan i hurtigt fornemme om de har tid og lyst.

Page 45: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingListemetode

• Grupperåd og alle ledere laver liste med 30 navne, som det menes er gode lederemner.

• Der rettes personlig kontakt til lederemner• Kan være :

– Tidligere ledere / spejdere– Skolelærer / pædagoger– Kolleger / venner / naboer– Forældre / tilflyttere– Evt. studerende i området– …….– …….

Page 46: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingTurnusordning

• Der er en ansvarlig, uddannet leder i enheden• Forældre skiftets til at være hjælpere i enheden• Der udarbejdes en plan ud fra programmet • Der laves introduktion til spejderarbejdet

OBS – Låneuniform som går på skift mellem forældre, så det kan ses hvem der har mødet.

Page 47: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingForældre / Informationsmøde

• Der laves informationsmøde for voksne med tilknytning til gruppen, f.eks. onkler, tanter og rovere.

• Mange med perifert tilknytningsforhold, vil gerne hjælpe i kortere perioder.

• Enkelte endda med faste møder og ture i en længere periode.

Page 48: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingStore spejdere

• Kan og vil gerne bruges som assistenter• Bestem hvordan det skal fungere inden, og hold fast

i beslutningen.• Lav faste aftaler, og inddrag dem i beslutninger og

planlægning.

• OBS - Husk de skal stadig selv være spejdere, og at de ofte kan være forhindret p.g.a. lektier

Page 49: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingStormøde

• Inviter områdets befolkning til møde• Få en kendt til at fortælle om

spejderarbejdets betydning, f.eks. borgmesteren, en direktør, en kendt taler…..

• Undersøg interessen via spørgeskema.• Være klar til at fortælle om de åbne

ledermuligheder• Få de ældste spejdere til at fortælle om den

seneste tur til udlandet, Reload eller lign.• Vær opmærksom på ”Den grønne mur”• OBS – husk at vise masser af billeder

Page 50: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingAnnoncering

Det er sjældent at annoncer i dagblade giver nyeledere, men synlighed i avisen om gode oplevelsergiver positiv omtale.

• Brug foreningsblade og kirkeblade• Brug nettet• Det kan også være rekruttering via jobcentret

Page 51: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingProfil arrangement

Det er den bedste måde at skaffe ledere !Hvorfor ?

Fordi man kommer i direkte kontakt

Hvad er et profilarrangement ?– Loppemarked, Spejder for en dag, aktivitet til

byfest, julemarked, firmafester, teambuilding m.m.

Page 52: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingFamiliespejd

• Arrangementer hvor forældre deltager med deres børn i et spejdermøde

• Forældrene kan skiftets til at planlægge møderne

• De får lidt at vide om spejder ideen, og vil derfor være ”solgt” og lette af får med når deres børn skal være ”rigtige” spejdere.

• Møderne kan være faste hver 14. dag eller måned, eller 3-4 i foråret.

Page 53: Konsulenternes værktøjskasse

Medlemsudvikling

Ledersamtaler

Page 54: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingAdults in scouting

Rekruttering

Fælles aftale

Indføring i lederjobbe

tLeder

Andet lederjob

Andre job i gruppen,

distrikt, korps

Samme lederjob

Uddannelse

Support og hjælp

Evaluering

Page 55: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingLederplanen

Ledersamtalen Formålet med ledersamtalen er, at sikre en fælles forståelse for lederhvervet blandt de aktive unge og voksne ledere, grupperåd og gruppeledelse. Ligeledes åbner ledersamtalen op for et dybere kendskabet til indbyrdes holdninger og forventninger samt til det indbyrdes arbejde og sociale samvær.    

På Spejderære En udtalelse der kan bruges som bilag til jobsøgningen. Forklarer lidt om, hvad spejderarbejdet er.

Page 56: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingLederplanen

Page 57: Konsulenternes værktøjskasse

Medlemsudvikling

Lederen som rollemodel

Page 58: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingRollemodel

Hvad er en god rollemodel?

– Være klar til møderne– Uniformen– Tør at sætte grænser

Hvad er ikke en god rollemodel?

- Ryge i børn nærvær?- Ikke at være aktiv til møderne

58Distriktsstabskursus 2008

Page 59: Konsulenternes værktøjskasse

Medlemsudvikling

Lederpleje

Page 60: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingAlle yder 100%

Der er forskel på hvor mange timer, der indgår i de 100% i

spejderarbejdet.

100% kan være 2 timer pr. uge10 timer kan være 100%

Page 61: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingEt døgn

Page 62: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingFritid

• Snak med familie / besøge venner• Gå i biografen • Spille foldbold, håndbold, løbe, lufte hunden • Gå på aftensskole• Husholdning (rengøring, vasketøj m.m.)• O.s.v.

Page 63: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingHvordan ser din fritid ud?

Hvordan fordeler du din tid?

Prøv at tegne fordelingen af timer for en måned!

Page 64: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingDine 100% i gruppen

Lav den samme øvelse baseret på de timer du bruger som spejder.

Hvor mange timer pr. år brug du på:

– at afholde spejdermøder– at deltage i møder (grupperåd, leder, distrikt)– at skaffe ressourcer til gruppe (Penge, personer,

materialer m.m.)– på uddannelse

Page 65: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingDine timer

• Vær realist med hensyn til dine 100%• Meld dine 100% ud til gruppen• Lov ikke mere end du kan holde• Hvis du ikke kan nå en opgave, meld det

ud i god tid.

Page 66: Konsulenternes værktøjskasse

Medlemsudvikling

Ny leder

Page 67: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingVelkommen

• Rundvisning• Præsentation for og af andre ledere• ”Leder i enheden” udleveres• Aftal prøvetid• Mentor, hvor kan den nye leder finde

hjælp• Evt. udlevering af gruppens

lederhåndbog

Page 68: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingAftale og lederbrev

Efter en prøveperiode afholdes ledersamtale med gruppelederen.

Læs mere på : http://www.spejdernet.dk/Ledere/Gruppen/Ledersamtalen.aspx

Derefter følger en procedure hvor lederen skal:

• godkendes af grupperådet• Tjekkes i Det centrale Kriminalregister

Lederen modtager lederbrev og udnævnes af distriktschefen.

Der planlægges uddannelse i samråd med de andre ledere i enheden

Page 69: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingStabsaften

Page 70: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingVelkommen

Page 71: Konsulenternes værktøjskasse

Medlemsudvikling

Forældre

Page 72: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingDen grønne mur

Den grønne mur er den største forhindring i et godt forældrearrangement i gruppen.

Sørg altid for at fordel jer mellem forældrene

Hav altid tid til at tale med forældrene før mødet og efter mødet

Husk altid byd nye forældre velkommen og giv hånd.

Small talk – ”jo, jo snak” er vigtigt for at lære forældrene at kender.

72Distriktsstabskursus 2008

Page 73: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingForældremøder

Hold informationsmøder for forældrene en eller to gange om året. Brug disse møder til at fortælle om hvad I laver og vis gerne hvad spejderne kan. F.eks kan ulvene lave et opgaveløb for forældre og mindre søskende.

Gruppemøderne skal have et formål udover at der skal vælges forældre til grupperådet.

Et godt råd er altid at have kaffe på kanden og inviteret forældrene ind medens der er møde.

73Distriktsstabskursus 2008

Page 74: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingForældrehjælp

Forældrehjælp?

Skrive opgaven med og angiv evt. hvor meget tid I forventer at han/hun skal bruge på opgaven.

Sig tak for hjælpen.

Send ikke sedlen med spejderne hjem. Uddel den direkte til forælderen.

74Distriktsstabskursus 2008

Page 75: Konsulenternes værktøjskasse

Medlemsudvikling

Lederpleje

Page 76: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingLedersamtalen

Afholdes med jævne mellemrum (1-2 år)(kan afholdes uformelt, husk dog at skrive tingene ned, så man er

enige)

Hvad tales der om :– Hvordan går det i enheden– Er der udfordringer nok– Hvordan går det med uddannelsen– Er der tid til spejderarbejdet – Hvad skal der ske i fremtiden

Page 77: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingUddannelse

• Tilbyd lederne at komme på uddannelse mindst 1 gang årligt

• Synliggør uddannelsestilbud i spejderhuset• Gør det let at tilmelde sig og komme af sted• Opfordre til at flere tager af sted sammen• Tilbyd spejder fri, hvis man har været på uddannelse

Page 78: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingGruppens plan

• Lav mål for spejderarbejdet i gruppen• Sørg for at enhederne har årsprogram• Lav en fælles årskalender• Lav en fælles uddannelsesplan• Arbejd efter gruppens mål i alle enheder

• OBS – synliggør mål for alle

Page 79: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingEvaluering

• Er der kvalitet i jeres spejderarbejde ?• Hvorfor evaluere ?• Husk at alle er frivillige, så giv tilbagemelding!

• ROS ris ROS

• 4 spørgsmål• Var det sjovt? Lærte jeg noget? Var der en mening ? Havde jeg

indflydelse ?

Page 80: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingLedermøder

Ledermøder med indhold

Ledermøder med træning/læringFørste halvdel af mødet laves der spejderting. Eks. et lille opgaveløb med koder, byg en stol af rafter, mad over bål

Ledermøder med et socialt indslagMøder, der afholdes i bowling hallen, i biografen. Møder med gruppearbejde (mindre diskussionsgrupper) Møder med en anden gruppe. (ledernetværk)

80

Page 81: Konsulenternes værktøjskasse

Medlemsudvikling

Den svære samtale

Page 82: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingDen svære samtale

Hvordan fortæller du en leder at han/hun ikke passer ind?

Hvordan vil du tackle at en leder har slået en spejder?

En af dine ledere giver udtryk for at han/hun bliver mobbet af de andre ledere?

Du får mistanke om at en leder har forgrebet sig på et barn hvad gør du?

82Distriktsstabskursus 2008

Page 83: Konsulenternes værktøjskasse

Medlemsudvikling

Børn og unge

Page 84: Konsulenternes værktøjskasse

Medlemsudvikling

Rekruttering af børn og unge

Page 85: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingRekruttering

•Hvorfor?•Hvilken målgruppe?

•Hvornår?•Hvordan?

Page 86: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingHvorfor?

• Gruppen ønsker at få flere medlemmer• Der mangler børn i nogle enhederne• Vi mangler ledere• Fordi det gør vi bare hver år• Der kunne godt have flere aktive forædlere • Fordi der er sjovt at være mange• For at få PR omkring gruppen

Page 87: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingHvilken målgruppe?

Planlæg jeres rekruttering efter hvilken målgruppe i ønsker i gruppen.

Der skal bruges forskellige metoder alt efter hvem I gerne vil have fat i.

Page 88: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingHvornår?

Hvornår er det bedst at lave rekruttering?

• i foråret, når udelivet starter• ved skolestart• lidt hen på efteråret• løbende.

Page 89: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingHvordan?

• SFO-arrangement• En spejderdag• Et profilarrangement• Et fællesmøde • Familiespejder• Tag en ven med • Et sommerferietilbud • Skoleprojekt

Page 90: Konsulenternes værktøjskasse

Medlemsudvikling

Inspriration

Page 91: Konsulenternes værktøjskasse

Medlemsudvikling

91

Vores opgave

…er at udvikle børn og unge

Selvoptagethed Ansvarlighed

Afhængighed Selvstændighed

Page 92: Konsulenternes værktøjskasse

Medlemsudvikling6 – 7-årige børn

• Har svært ved at være sociale• Psykisk udvikling

– blive stor, er startet i skole– Regler kommer, går og bliver ændret– Tiltag til frigørelse fra forældre, ”vil selv”

• Fysisk udvikling– Kroppen vokser hurtigere end de kan følge med.– Har brug for bevægelse

• Begrebsverden– Har svært ved rigtig og forkert, vær konkret

• Resultat– Forsøger at være selvstændige– Søger bekræftelse på at være gode nok

Page 93: Konsulenternes værktøjskasse

Medlemsudvikling7 – 8-årige

• Har udviklet deres fantasiverden.• De leger ikke bæver, de er bæver• Videbegærlige

– Alt undersøges– Der stilles mange spørgsmål– Leg og pjat er et hit.

• Hemmelige ritualer og klubber er spændende og helst med et uhyggeligt præg

• Børn leger sig til en forståelse af det de oplever i den verden som omgiver dem.

Page 94: Konsulenternes værktøjskasse

Medlemsudvikling7 – 8-årige

• Pigerne: dyrker deres veninder• Drengene: dyrker deres interesser, samler og

gemmer ting og sager.

• Det er først i 9 – 10 års alderende får en interesse for hvad de ældre spejdere laver og der kommer en lille frygt for det som de har i udsigt.

Page 95: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingBørn Generelt

Børn gør som vi gør og ikke som vi siger.

(børneforsker Erik Sigsgaard)

Page 96: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingBørn Generelt

Nogle af de børn vi møder i spejderarbejdet, søger samvær med aktive voksne der har tid

til dem, som respekterer dem, har forventninger til dem og lader dem få

ansvar.(Arbejdstræet for bæver og ulve.)

Page 97: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingBørn generelt

• Alle disse ting er generelt om børn og unge, derfor skal der selvfølgelig tages højde for den enkeltes person, når vi er til spejder og på tur

• Alle vil afvige på forskellige punkter

Page 98: Konsulenternes værktøjskasse

Medlemsudvikling

Peter Plys

Børnetyper

Page 99: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingPeter Plys

  Lever sig fuldstændig ind i fantasirammer. Tænker ikke over at det kan være farligt at klatre i træer, det er da bare noget man gør fordi det er sjovt.

Typisk - ved ikke at tingene ikke kan lade sig gøre, også selvom det er prøvet en gang før, så der gøres endnu et forsøg.

Er det barn som lige skal se under en sten, selvom det er noget helt andet der skal laves. Går til opgaver med krum hals, hvis interessen er fanget, ellers findes der på noget andet interessant.

Page 100: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingÆsel

  Det bedste er at lave ting som er lavet en gang før, for så skal der ikke til at læres en hel masse. Er stille og siger ikke meget.

Typisk – vil gerne sættes i gang med en opgave, men spørger ikke om hjælp for at komme videre. Vil bare vente til en kommer forbi.

Følger med strømmen, er let påvirkelig, specielt af en ven eller en leder. Er dog aldrig den der først melder sig til at prøve noget nyt.

Page 101: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingGrisling

  Laver først opgaver når de er grundigt forklaret, så der ikke er ting der kan gå galt. Søger andres selskab, for at være fælles om tingene. Spørger meget.

Typisk – siger ”det kan jeg ikke finde ud af”, mest på grund af usikkerhed.

Vil meget gerne vente på at andre har prøvet, eller at ting bliver vist. Vil tage fat i lederens hånd, når der skal gås tur. Kræver meget ros og trykke rammer

Page 102: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingTigerdyr

  Elsker når der skal laves noget der ikke er prøvet før, og laver så alligevel noget helt andet, for det er lige pludselig meget sjovere. Har meget svært ved at høre hvad der bliver sagt, men aldrig af modvilje.

Typisk – er altid i fokus, på grund af initiativer og aktivering af andre

Vil altid prøve først, og kan ALDRIG vente på at andre skal først eller prøve færdig. Hvis der ikke er aktivitet på mødet, skal der bare ske et eller andet. Har masser og masser af ideer til hvordan ting kan ordnes, også ting som ikke skal ordnes.

Page 103: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingNinka

  Holder sig altid til opgaven, stiller ofte spørgsmål for at være helt sikker på hvad den går ud på. Forsøger aldrig at gå genvej hvis man ikke må. Er meget retskaffen.

Typisk – siger ofte ”lederen sagde vi skulle”, og kan derved meget ofte ha’ en kontrollerende rolle i fællesskabet.

Laver sjældent selvstændige ting, men efteraber ofte de voksnes væremåde, og forsøger at være stedfortræder når de ikke er der.

Page 104: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingKængumor

  Er med på grund af fællesskabet, og fordi det er nogen søde ledere. Er ikke ligeglad med opgaverne, men næsten, hvis der lige er noget der skal snakkes om.

Typisk – taler for andre og er beskyttende.

Forsøger at gøre alle tilfredse med de ting der laves, og hjælper gerne andre, også selv om de ikke vil ha’ det. Tåler absolut ikke uretfærdighed og forskelsbehandling. Alle skal f.eks. ha’ samme længde snor og helst i samme farve.

Page 105: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingUgle

  Holder sig i baggrunden og betragter andre. Er god til at fortælle hvordan ting skal gøres, men er ikke praktiker. Kan virke ”gammelklog”

Typisk – ved en hel masse om alle ting, og taler hele tiden.

Vil undgå at lave ting selv, men forsøger at få andre til at lave dem for sig, det er nemlig sjovere at se på hvordan andre laver tingene. Kan virke uinteresseret, men ser alting og fortæller om dem. F.eks. ”XX sagde at vi skulle, passer det”?.

Page 106: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingKængubarn

  Fantasirammer er super spændende. Digter ofte videre på historierne. Er god til at engagerer sine kammerater. Siger aldrig, at det kan ikke lade sig gøre.

Typisk – tænker over om ting kan lade sig gøre inden de løses, bl.a. ved at forsøge at planlægge tingene.

Har en livlig fantasi, og kan hurtigt få alle med. Er næsten altid glad, men har også brug for bekræftelse.

Page 107: Konsulenternes værktøjskasse

Medlemsudvikling

Børn - lederen

Page 108: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingGrænser

• Hvad er grænser?– Grænser er at kunne sige fra og til.

• Generelle grænser.– Hvad er rigtigt og forkert?

• Personlige grænser– Hvad vil jeg være med til?– Varierer fra situation til situation og fra person til

person.

• Alle kan forstå det, også børn.

Page 109: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingGrænser hvordan ?

• Nedgørende eller anerkendende.– Eksempler.

• Forskel på at sige man og jeg.• Ærlighed er et nøgleord

– Over for sig selv og børnene– Børn er ekstremt gode til kropssprog

• Ærlighed = Tillid = Tryghed

Page 110: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingKonflikt

• Hvad er en Konflikt?– Når de vil have noget en anden har.– De voksne vil have børnene til at gøre et eller andet.– Børnene vil gerne have lov til noget vi ikke synes er en

god ide.• Børns gråd over et nej

– Kan ses som sorg over at have mistet.– Drop de lange forklaringer de mindste kan alligevel ikke

forstå dem.– Lad dem få den tid deres ”sorg” tager.

Page 111: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingBehandling af konflikt

• Overvej den reaktionen– Det vil jeg ikke have at i gør – så starter

argumentationen.– Jeg synes det ikke, men hvorfor vil I gerne have lov til…

• så kan de roligt forklare sig. • Her efter kan man så tage stilling til hvad man synes, • det sker jo man skifter mening når man hører begrundelsen.

• Det er vigtigt at tage sig tid.– Når man har snakket færdigt

skal det hele bearbejdes og det tager også tid.• Processen er vigtig.

– Det er ikke en konkurrence om hvem der vinder.– Det er vigtigt at alle parter føler sig hørt og respekteret.

Page 112: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingForbilleder for børnene

• Forhandler børn– Børn i dag er vant til at kunne forhandle sig fra opgaver

eller til det de gerne vil– Er glade for at der er en voksen som kan tage det

overordnede ansvar

• Medbestemmelse +– Hør hvad børnene har lyst til på møderne– vis at du lytter, ved at sætte nogle af deres ønsker på

programmet

• Respekt for børnene +– Tal ordentligt med dem.– Vær nærværende, tænk ikke på alt muligt andet– Børn har meninger, som er lige så gode som dine.

Page 113: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingForbilleder for børnene

• Giv ansvar =– Alle kan tage ansvar for et eller andet.

• Respekt fra børnene– Mere accepteret: børnene bliver glade for

deres leder og tager derfor nogle af lederens holdninger og væremåder.

• Sig hvad du gør og gør hvad du siger, ALTID.

Page 114: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingDilemma-leg

Page 115: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingLedersammensætning

Teori – Den Demokratiske leder: Stiller krav og er lydhør overfor børnene. Respekten er gensidig mellem leder og børn. Der tages hensyn til både leder og børns ønsker og behov. Grænser stilles på en tålmodig og argumenterende måde, frem for med magt. Grænser og krav stilles efter børnenes alder og modenhedsniveau.

Plys-verden – Plys Lederenser muligheder, hvor andre se problemer. Ubekymret, risikovillig.Typisk for lederen – tror altid på at tingene kan lade sig gøre.Kan ha’ svært ved at gøre ting færdige, fordi der altid er nye ting der skal afprøves

BørnetyperGod til : Tigerdyr, Kængubarn, Plys, Grisling, Æsel, Ugle

Ikke god til: Ninka, Kængumor

Page 116: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingLedersammensætning

Teori – Den Laissez-faire leder: Lederen stiller meget få krav til børnene, Lederen er lydhør og støttende overfor børnene. Lederen stiller næsten ingen grænser og tøver med at bryde ind når børnene overskrider almene sociale regler. Børnenes ønsker og behov tages med i beslutninger og overgår til tider de voksnes.

Plys-verden – GrislingLederen virker usikker, men tør alligevel springe ud på dybt vand i gode venners selskab. Er usikker på hvad forældre og andre ledere vil sige om det der bliver lavet. Ta’r hensyn til andre.

BørnetyperGod til : Æsel, Ugle, Kængumor,

Ikke god til: Tigerdyr, Kængubarn,

Page 117: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingLedersammensætning

Teori – Den Autoritære leder: Gennemtrumfer krav og regler

– uden varme og indlevelse i børnenes situation– uden at gå ind i en dialog med børnene og lytte til deres meninger.

Her værdsættes: lydighed, respekt for autoriteten, arbejde og tradition.

Plys-verden – Ninka En leder der altid har orden i tingene.Lederen møder altid som den første og er klar mindst en ½ time før mødet. Har altid en skriftlig beskrivelse af mødet. Har meget svært ved at være spontan.

BørnetyperGod til : Ninka, Kængubarn, Plys, Æsel,

Ikke god til: Tigerdyr, Grisling,

Page 118: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingAnalyse skemaer

Udfyld skemaet for børnene

Udfyld skemaet for din enhed

Er der harmoni mellem børn og voksne

Husk det er kun retningsvisende, det er kun teori

Page 119: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingLederen og børn

Page 120: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingLederen og børn

Page 121: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingLederen og børn

Page 122: Konsulenternes værktøjskasse

Medlemsudvikling

Møder

Page 123: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingMøder for 6 – 8 år

Nøgleord:• De bruger fantasi• De er meget lederstyrende• De elsker gentagelser og lærer gennem gentagelse• Som leder skal du sikre at målet nås for at det opleves

som succes.• De lærer ved lege• Patruljen/familen er en trykhedsramme, men ledes af de

voksne. • Tæt voksenkontakt er vigtig• Naturen bruge til at lege i og udforske• Lederne er rollemodeller• De er i stand til at vælge indenfor fastsatte rammer• Tage udgangspunkt i sig selv.

Page 124: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingBørnenes koncentration

• Ikke for meget snak– Brug gerne en tavle eller arbejdstegninger.

• En ting af gangen– Dog kan alle trin forklares på en gang hvis de samtidig

illustreres og børnene kan vende tilbage til illustrationerne gennem hele forløbet

• Husk pauser– Mange børn kan max koncentrere sig mellem 20 og 30 min.

• Der skal helst være et formål med det børnene laver.– Det behøves ikke være et ”stort” formål: en gave til mor eller

næste gang skal vi bygge i rafter og derfor skal vi lære knobene først.

Page 125: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingEt godt bævermøde

OpstartscermoniStart møde på sammen måde hver gang. Flodbred og bæversang. Fortæl kort om mødet. Eventuelt fortæl en lille opstartshistorie.

Inddel møde i aktiviteter (ca. 15 min.)Aktiviteterne skal indeholde:

• Fysisk

• Socialt

• Intellektuelt

• Åndeligt

• Følelsesmæssigt

Afslutningscermoni Slut af med samme måde hver gang og syng bæverbøn.

God ide at evaluerer mødet med børnene og de andre ledere.

Page 126: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingPædagogiske redskaber

Fortæl mig jeg glemmer det

Vis mig jeg huske det

Involver mig jeg forstår det

Page 127: Konsulenternes værktøjskasse

Medlemsudvikling

Afrunding

Har du spørgsmål?

Page 128: Konsulenternes værktøjskasse

MedlemsudviklingHvor finder jeg materialer?