INTELLEKTUELT OUTPUT 4 - VÆRKTØJSKASSE CO …10 KAPITEL 2 - BEVISINDSAMLING 2.1 FASE 1 – PROFILER AF ‘SPACES’ RUNDT I EU Til denne rapport er en række af sager blevet indsamlet

INTELLEKTUELT OUTPUT 4 - VÆRKTØJSKASSE

CO-WORKING OG FABLAB

2

Forfattere:

Euro-net | Potenza, Italy

University of Turku | Turku, Finland

MCPZ d.o.o. | Ljubljana, Slovenia

Fab Lab London (FLL) | London, United Kingdom

Erhvervsakademi Sydvest |Esbjerg, Denmark

“InnovatiVET“ projekt: godkendt af den Europæiske Komission under ”Erasmus+ - KA2 – Strategic Partnership for vocational education and training”-programmet

Projektnr. 2017-1-DK01-KA202-034250 – Vedtagelsesnummer KA202-2017-006

Dette projekt er finansieret med støtte fra den Europæiske Kommission. Denne publikation afspejler

udelukkende forfatternes synspunkter, og Kommissionen kan ikke holdes ansvarlig for eventuel brug af

informationer, der findes heri.

3

INDHOLD

Resumé ............................................................................................................................................................................................... 5

Kapitel 1 - Introduktion ............................................................................................................................................................... 6

1.1. Coworking/Maker spaces og erhvervsuddannelser .................................................................................... 8

Kapitel 2 - Bevisindsamling .................................................................................................................................................... 10

2.1 Fase 1 – rofiler af ‘spaces’ rundt i eu ....................................................................................................................... 10

2.1.1 Set fra Storbritanniens side ..................................................................................................................................... 10

2.1.2 Co-working i Danmark .............................................................................................................................................. 11

2.1.3 Set fra finlands side .................................................................................................................................................... 11

2.1.4 Det italienske perspektiv ......................................................................................................................................... 12

2.1.5 Coworking i Slovenien ............................................................................................................................................... 13

Kapitel 3 - Bevisindsamling .................................................................................................................................................... 16

3.1. Fase 2 - Eksperimenter .......................................................................................................................................... 16

Kapitel 4 - Værktøjsanbefalinger .......................................................................................................................................... 17

4.1. Samfund og uhåndgribelige aspekter (S&U) ................................................................................................ 17

4.2. Delt udstyr og kompetencetræning (D&K) ................................................................................................... 19

4.3. Engagere erhvervsuddannelser og studerende (E&S) ............................................................................. 20

Bilag 1 – COWORKING og MAKER SPACE casestudier................................................................................................. 22

Cases fra storbritannien, frankrig og nederlandene ................................................................................................ 22

Casestudie 1: Makerversity .......................................................................................................................................... 22

CaseStudie 2: Making Rooms ....................................................................................................................................... 22

CaseStudie 3: LabFab, Rennes ...................................................................................................................................... 23

Casestudie 4: FabLab Amsterdam (De Waag) ....................................................................................................... 24

Casestudie 5: Here East ................................................................................................................................................... 25

Cases fra Danmark ................................................................................................................................................................. 26

CaseStudie 1: FabLab Spinderihallerne .................................................................................................................... 26

Case Study 2: Idea House ................................................................................................................................................ 27

CaseStudie 3: Soundhub ................................................................................................................................................. 27

4

CaseStudie 4: Orange MakerSpace ............................................................................................................................. 28

Case Studie 5: Makerspace ............................................................................................................................................. 28

Cases fra Italien ....................................................................................................................................................................... 29

CaseStudie 1: GoDesk fra Potenza .............................................................................................................................. 29

CaseStudie 2: FabLab Milano - Italy ........................................................................................................................... 30

CaseStudie 3: Famo Cose – Roma Makerspace ...................................................................................................... 30

CaseStudie 4: Impact Hub Reggio Emilia ................................................................................................................. 31

CaseStudie 5: Co-Working: Talent Garden - Milan ............................................................................................... 31

Cases fra Finland ..................................................................................................................................................................... 32

Casestudie 1: Innovation House Finland ................................................................................................................. 32

Casestudie 2: Aalto Fablab ............................................................................................................................................. 33

Casestudie 3: Fab Lab Raseko ....................................................................................................................................... 34

Casestudie 4: FabLab tampere (tidligere fablab tut) .......................................................................................... 35

Casestudie 5: FabLab Oulu ............................................................................................................................................. 35

Cases fra Slovenien ................................................................................................................................................................ 37

Casestudie 1: RogLab ....................................................................................................................................................... 37

Casestudie 2: PIPC Kočevje ............................................................................................................................................ 38

Case study 3: 404 - Youth Technology Research Center ................................................................................... 40

Casestudie 4: House of experiments .......................................................................................................................... 41

Casestudie 5: Association for Technical Culture of Slovenia - ZOTKS ......................................................... 42

Referencer ...................................................................................................................................................................................... 44

5

RESUMÉ

Denne rapport fokuserer på co-working spaces og deres relevans for erhvervsuddannelser. Hvert co-

working space har et specifikt tilknytning til et samfund, hvis medlemmer typisk arbejder i små

grupper (eller som enkeltpersoner). Ligesom i større virksomheder, hvor en medarbejders værdi og

tilfredshed forbedres gennem kompetenceudvikling og træning, har succesrig co-working spaces

forstået vigtigheden at yde samme service til deres medlemmer. Denne træning kan gennemføres af

co-working virksomheden, men er normalt drevet af medlemmernes nysgerrighed og ønske om at

lære. Co-working spaces bør derfor anses som en del erhvervsuddannelsernes miljø. Både

erhvervsuddannelserne og co-working spaces kan lære af hinanden.

Denne værktøjskasse er udviklet for individer, virksomheder og undervisere i co-working spaces for

at fostre læring og kompetenceudvikling. Ligeledes kan erhvervsuddannelsessektoren integrere

metodikker og teknikker fra co-working space miljøet i deres egen undervisning. Dette er blevet

valideret gennem forskellige eksperimenter InnovatiVET-teamet afholdte, som kan ses i bilag 2.

Casestudierne, der er dokumenteret i denne rapport, antyder at et tættere samarbejde mellem co-

working spaces og erhvervsuddannelsesinstitutioner kunne give fordele for begge parter – især for

erhvervsuddannelsessektoren, der betragtes som mindre eksperimentel og ikke risikovillig.

Et centralt spørgsmål – hvordan man kan tilskynde erhvervsuddannelsessektoren til at engagere og

tilpasse sig med målene fra co-working spaces – forbliver ubesvaret, da det var ikke indenfor denne

undersøgelses spørgeramme. Vi anbefaler derfor, at fremtidige projekter burde undersøge

forbindelsen mellem succesfuld co-working samfund og værdiskabelse, bæredygtighed og

beskæftigelse.

Vi erkender, at konklusionerne i denne rapport er langt fra at være anvendelige som politiske

handlinger. Snarere burde konklusionerne antages som et grundlag for yderligere eksperimentering

og forskning, for netop at udvikle bæredygtig politiske handlinger indenfor co-working spaces og

erhvervsuddannelserne.

6

KAPITEL 1 - INTRODUKTION

Der er mange forskellige stedtyper, der hver især egner sig til en række behov. Hvad alle disse steder

der er beskrevet herunder har tilfælles, er at de tilbyder fleksible arbejdspladser til deres medlemmer.

De kan sørge for delt udstyr og præsentere andre ydelser, såsom forarbejdning eller struktureret

vejledning. De kan også opdyrke en bestemt type fællesskab og kultur. Vi udforsker de adskillige typer

og termologier herunder.

Co-working spaces sørger typisk set for fleksibelt kontor plads til individuelle og mindre hold, og ofte

på et abonnement medlemsskabsbasis. Begrebet ’co-working space’ er meget generelt, med henvisning

til enhver type delt kontorrum

Source 30/10/2019 – www.pixabay.com

http://www.pixabay.com/

7

Maker spaces ofte inkluderer et element af co-working på stedet, fx et delt kontor. Mens dette ikke er

universalt sandt, vil vi betragte maker spaces som en underkategori til co-working space, til denne

rapports formål. Det der skelner maker spaces fra co-working spaces er tilføjelsen af workshops for

digital og fysisk design og kreation.


I denne rapport inkluderer vi FabLabs indenfor den bredere kategori af maker spaces. FabLabs er en del

af et internationalt netværk af selvstændige steder startet af MIT i USA. FabLabs er steder der er knyttet

til the FabLab Charter, der særdeles kræver at stedet åbner sig for offentligheden på regelmæssig basis.

FabLab er et brand og hvert FabLab er en del af et globalt netværk af steder der fungerer selvstændigt,

generelt med hvert FabLab der har eget separat administration, ejendom, stuktur, finansieringsmodel

og brugere. Fordelingen af FabLabs rundtomkring i Europa er ikke lige – fx. er der mange flere i Frankrig

end i Storbritannien på grund af forskellige niveauer af støtte fra lokal regering og universiteter i de to

lande. I Frankrig er ordet ’FabLab’ synonymt med ’maker space’. Vi har dog valgt at bruge det mere

generelle udtryk ’maker space’ da det tilbyder en smule mere fleksibilitet i hvordan et sted muligvis

bliver defineret.

Hackspaces kunne blive set som en anden kategori af co-working spaces. Ordet bliver anvendt til en lang

række af steder – fra samfundsejede steder der fungerer på frivillig basis, til universitetsstøttede

organisationer såsom Imperial College Advanced Hackspace i London. I det omfang at formålene af et

bestemt hackspace overlapper med dem bedre kendt som maker spaces, vil anbefalingerne i denne

rapport stadig være relevante for dem. Deres navn stammer fra en bestemt brug af ordet ’hack’ – hvilket

betyder at omdefinere eller gøre brug af komponenter på en opfindsom måde. Hackspaces har derfor

tendens til at have en kultur af genbrug og reparationsteknologi der muligvis ellers ville være

engangsbrug eller spild.


8

Et jævnligt samtaleemne ved sammenligning af forskellige steder, er finansieringsmodellen. Der

eksisterer en lang række modeller, fra abonnement medlemskab til delt ejerskab, til et ad-hoc/dagligt

medlemskab til en kuvøse model der tilbyder medlemskab til små virksomheder til gengæld for en

aktieandel i virksomheden. Finansieringsmodeller er kun relevante til erhvervsuddannelser på perifer

niveau, så disse vil ikke blive diskuteret som en primær del af denne rapport. Steder der får støtte fra

deres medlemmer, initiativer der underbygger samfundet og indlæringsværdi som medlemmerne

udleder fra stedet, er også yderst sandsynlige for at forbedre omstændigheder relevante til finansiering

såsom tilbageholdelse af medlemmer.

Af de grunde som er blevet beskrevet her, er det ikke let at afvikle et maker space. Det kræver en

blanding af ingeniørarbejde og vedligeholdelsesevner, virksomhedskløgt og samfundsadministration.

1.1. COWORKING/MAKER SPACES OG ERHVERVSUDDANNELSER

Co-working og Maker spaces danner en vigtig voksende del af erhvervsuddannelseslandskabet. Dette er

hovedsageligt på grund af disse tre faktorer:

Fleksibilitet i at kunne rumme små hold når de vokser.

At gøre det muligt for disse små hold at dele omkostningerne af dyrt udstyr og resurser, derved

reducere de faste udgifter ved deres virksomhed.

At genere en åben, samarbejdsvillig kultur, der tillader medlemmerne at lære fra hinanden.

Stederne støtter også – og er sympatiske for– en bred ’maker bevægelse’ drevet til dels af troen på, at

personer skal være engageret i deres teknologi frem for at være udsat og bruge det passivt. Denne

bevægelse er ikke indskrænket til et land, men har særdeles stærke udtryksformer visse steder, fx EU’s

’ret til at reparere’ bestemmelser, hvilke er til formål at formindske elektroniske producenters

tendenser til at producere produkter med ’planlagt forældelse’.1

‘Making’ i denne kontekst kan betyde alt lige fra robot og højteknologisk ingeniørarbejde til traditionelt

tømrearbejde og tekstiler. Mange personer som er medlemmer af maker spaces bruger dem til deres

primære indkomst. For andre, tillader de artistisk udtryk eller samfundsengagement. I alle disse tilfælde

er læringskompetencer næsten altid et resultat af at engagere sig med et sted som dette.

Alt i alt blev 25 sager samlet af co-working og maker spaces iblandt EU som en del af dette Intellektuelle

Produkt.

Der er i denne rapport identificeret fire primære måder at co-working og maker spaces gavner

erhvervsuddannelser:

- Direkte samspil med erhvervsuddannelsesstuderende, og med erhvervsuddannelsesfag i ikke-erhvervsuddannelsesspecialskoler (fx. Aalto FabLab, Finland)

- Træne erhvervsuddannelsesundervisere i projekt-baseret læring, kreativ problemløsning og designtænkning som i IO3 (fx. Waag / Amsterdam Fab Lab, Holland)

- Støtte freelancers, iværksættere og fleksibelt arbejde. Maker spaces tillader erhvervsliv –

især i områder hvor fysiske objekter er produceret såsom

1 Ecodesign Directive, 2019: https://ec.europa.eu/growth/industry/sustainability/ecodesign_en

9

design/ingeniørarbejde/produktfremstilling – at have succes uden en stor mængde kapital

investering, der måske ellers ville være nødvendig. Spaces kan, via deres medlemmer, sørge for

alt lige fra kompetencetræning til samfundsforstand og lade virksomheder bestående af 1-2

personer udvide sig til velfungerende firmaer. Forskellige steder opfordrer dette på forskellige

måder. (Makerversity, London, UK; GoDesk, Potenza, Italien)

- Sørge for direkte træning, især til ikke-studerende (Rennes FabLab/IMT Atlantique)

Muligheder for uformel viden overførsel og andre former for læring og virksomhedsstøtte.

Det kommunale og samarbejdsvillige miljø danner muligheder for kompetenceudvikling men

hvor dette er succesfuldt, er det opnået via omhyggelig ’udvælgelse’ og planlægning. (Innovation

House Finland; Here East, London).

Pædagogikken i disse steder er for det meste vanskelige at bedømme, givet at 1) mange af disse steder

eksisterer udenfor formelle akademiske cirkler og er derfor mindre sandsynlige for at blive undersøgt;

og 2) en betydelig del af læringen i disse steder er i sig selv uformelle og finder sted udenfor

klasseværelsessammenhængen. En ting der dog kan siges med sikkerhed, er at der er stort fokus på

’lære ved at gøre’ metoder og ’projektbaseret’, hvorved læringen er drevet af hvad den der lærer noget

prøver på at opnå. Resulterende i at den der lærer noget muligvis ikke definerer sig selv som en der

’lærer’, da de simplest set prøver på at gøre deres arbejde.

10

KAPITEL 2 - BEVISINDSAMLING

2.1 FASE 1 – PROFILER AF ‘SPACES’ RUNDT I EU

Til denne rapport er en række af sager blevet indsamlet fra maker og co-working spaces rundt i EU i

deltagende hjemlande for de arbejdende grupper. Hver af disse organisationer er aktive når det kommer

til promovering af en eller flere aspekter af erhvervsfagliguddannelse nævnt i det forrige kapitel. Dette

kapitel viser et opsummerende syn på hvert land for at vise sammenhængen. De detaljerede sager vist i

tabel 1 i slutningen af dette kapitel, er præsenteret i bilag 1. Dette indhold udgjorde fase 1 af

bevisindsamling. Fase 2, hvilket er eksperimenterne, er præsenteret i det næste kapitel.

2.1.1 SET FRA STORBRITANNIENS SIDE

Storbritannien har en lang historie med co-working. Fx i form af en århundrede-lang konvention,

sagfører – kategorien af advokater der repræsenterer klienter i retten – der er selvstændige og arbejder

i ’kamre’, hvilket kunne kategoriseres som et ’co-worker’ arrangement. I dag er selvstændigt erhverv

stærkt stigende i Storbritannien, fra 8% i 2000 til 15% i 2015. Væksten af teknologisektoren de sidste

par årti kan muligvis stå til ansvar for dette, sammen med sociale faktorer såsom længere levetid og

teknologiske trends der fremmer selvstændigt erhverv23. Stigningen i co-working er til gengæld et svar

til denne stigning af selvstændige, da et co-working space tillader at en selvstændig person får den

fordel, at have et fællesskab af ligesindede personer på arbejdspladsen.

Der er også adskillige maker spaces og hackspaces på tværs af landet, der tillader adgang til fysiske

’making’ værktøjer såsom digitalproduktion (3D printning, laserskæring, CNC fræsning m.m.)

Yderligere er der adskillige universiteter og skoler der har skabt maker spaces for at støtte elevernes

projekter og kompetencetræning udenfor deres primære fagområde. Fx er Imperial College Advanced

Hackspace tilgængeligt for alle studerene på Imperial College London uanset deres fag. Nogle af disse

steder har offentligt åbne dage men de har generelt ikke åbent for dem uden tilhørsforhold til

universitetet. Flere lignende steder i Storbritannien identificerer sig selv som FabLabs; navnet ’FabLab’

er dog mindre genkendeligt her end i lande som Frankrig, hvor lokalregeringer og universiteter har

opsat et sundt nationalt netværk med over hundrede steder.

I Storbritannien er der ingen national politik der peger hen imod co-working og det er sjælden for

lokalregeringer at finansiere disse steder. En undtagelse er Making Rooms i Blackburn, hvor rådet

sørgede for opstartsmidler med intentionen om, at stedet ville blive finansielt selvforsynende indenfor

adskillige år. Rådets formål med at sørge for finasiering er at forbedre værdiforøgelse af lokaløkonomien

ved at stimulere innovation og hjælpe med at træne og opholde talentfulde unge mennesker, der ellers

ville flytte til større byer i forbindelse med deres karrierer.

2 Bank of England (BoE), ‘Self-employment: what can we learn from recent developments?’, 2015

3 Federation of Small Businesses, ‘Going it Alone: supporting self-employment in the UK’, 2016

11

2.1.2 CO-WORKING I DANMARK

Co-working spaces har set en voldsom stigning i popularitet i de sidste par år i Danmark.i ii. Imens den

private sektor har set virksomhedsbetydningen i at investere i co-working spaces eftersom satser på

beboelse fortsætter med at stigeiii, har national politik ikke været specifik med henblik på co-working.

En virksomheds- og iværksætter aftale var dog lanceret i 2017 og fortsætter indtil 2025iv (til en værdi

af 14.7 milliard DKK/1.97 milliard Euro). Aftalen var at gøre det lettere for virksomheder at afholde

business i Danmark ved at reducere importtakst, investere i turisme, styrke digital og deløkonomier,

reducere virksomhedsskat for firmaer der foretager research osv. Det har været mere på

kommunal/regional niveau hvor investeringer i co-working har fundet sted.

Større danske byer som Århus og Odense har begge investeret i co-working spaces for a hjælpe med at

facilitere iværksættere og opstartsvirksomhederv vi. Originalt kun til kontorrum, har disse koncepter (og

andre i Danmark) nu udviklet sig til også at inkludere møder med vejledere og specialister,

træningskurser i emner som regnskab, ophavsrettighed og patent, og i at blive en del af et professionelt

netværk. Ydermere har co-working stederne i Danmark tendens til primært at blive tildelt iværksættere

der allerede har færdiggjort deres sekundære/tertiære uddannelser og som sjælendt har aftaler med

uddannelsesinstitutioner.

Maker spaces (især på skoler på erhvervsuddannelser) er en voksende trend i Danmark. Det er især pga.

det stigende behov for digitale kompetencer på arbejdspladservii. Ligesom co-working spaces så er dette

også besluttet på kommuneplan frem for nationalt, og implementering af maker spaces på skoler eller

byer varier stort på tværs af nationen. Pga. de dyre investeringer i udsyr (3D printere, virtuel virkelighed

osv.) har der været skepsis omkring hvorvidt midlerne ville være bedre brugt ved at investere i personer

(fx underviserne) frem for maskiner viii . De bløde kompetencer lært på et maker space er ikke

fremhævede som et af de mere vigtige aspekter.

Samlet set er der ingen tydelig (national) politik eller strategier der specifikt peger på co-working og

maker spaces i Danmark. Der er strategier på et nationalt og kommunalt niveau med fokus på

iværksætteri og forbedring af digitale kompetencer indenfor erhvervsuddannelser, hvilket muligvis har

en indirekte effekt på co-working og maker spaces.

2.1.3 SET FRA FINLANDS SIDE

Stilrene og kompaktdesignede, trendy co-working eller samarbejdende steder åbner i stor fart rundt

omkring i store og mindre byer i Finland. Co-working spaces er for det meste populære iblandt

iværksættere, hvilke også fungerer strålende – både for pionerer der opstarter nye faciliteter og dem

der vil benytte sig af dem senere. Alle vil have deres andel i følelsen af, at ændre arbejdsfrihed og et stort

flertal af co-working space brugere er repræsenteret af et antal fuldtids eller deltids selvstændige

personer.

Hvorimod co-working spaces traditionelt er drevet af eksterne serviceudbydere internationalt, er der

på det seneste åbnet kommercielle co-working spaces i Finland udviklet og drevet af

ejendomsinvestorer.

12

Åbne arbejdspladser er også kommet frem i Finland med ankomsten af Fab Lab netværk. Der er fem

nuværende fabrikationslabs tilknyttet finske universiteter; Aalto FabLab (Espoo), TUTLab (Tampere),

SensiLAB (Turku), RasekoFablab (Naantali) Fab Lab Oulu (Oulu).

En tredje kategori af nu dagens gør-det-selv work space, er maker spaces i offentlige biblioteker. Målet

er at frembringe glæden ved at lære tilbage til bibliotekerne. “Paja”–maker space på finsk –er en ny type

servicekoncept for biblioteker. Udstyret forsynet i maker spaces der finder sted på biblioteker

inkluderer typisk 3D printere, vinylskærere og symaskiner.

Det finske miljø er generelt meget støttende omkring iværksætteri. Den regulerende byrde relateret til

opstartsvirksomheder og registrering er lav, finansiering er tilgængelig for iværksættere og træning er

tilgængelig for dem der ønsker den. 4

Finland virker fastsat på at forblive langt foran kurven, takket være en ny Working House handling.

Trædende i kraft i januar 2010, vil den give størstedelen af fuldtidsansatte retten til at bestemme

hvornår og hvor de arbejder. Da den nye handling erstatter ’work space’ konceptet med et mere neutralt

koncept af ’working space’, vil den nye handling forsøge at forbedre måden der bliver arbejdet på.

Praktisk talt betyder dette at arbejdstimerne ikke længere er forbundet til et bestemt arbejdssted, men

i stedet vil arbejdstimer betyde tid der bliver brugt til arbejde.5 Mange finner er enige i, at grunden til

fleksibelt arbejde allerede er så succesfult, er på grund af en dyb forankret tillidskultur. En ny

Eurobarometer undersøgelse oplyser at finners tillid til medborgere er højere end andre steder i

Europa.6

2.1.4 DET ITALIENSKE PERSPEKTIV

Co-working spaces er genkendt i Italien som innovative miljøer der bidrager til fornyelse af

læringsprocessen i uddannelse og på arbejdspladser. Et dokument udsendt af ISFOL Erasmus+ Italian

National Agency7 analyserede resultaterne af en kvalitativ spørgeskemaundersøgelse om adskillige

innovative miljøer i udviklende områder af læring såsom co-working og FabLab.

To fælles elementer dukkede op i dokumentet omkring de nye læringsmiljøer:

- Indlæringen er baseret på strategien at ’lære ved at gøre’.

- ”Person til person-læring” og ”samarbejdslæring” er prioritet højt.

Co-working spaces i Italien er for det meste privatfinansieret, men dog også finansieret af adskillige

offentlige administrationer, især i større byer. Enhver offentlig finansiering bidrager sædvanligvis til

faste udgifter såsom bygningen, eller igennem den gratis brug af offentlige steder der ellers ikke blev

brugt til co-working tidligere. Nogle bridrager også finansielt til medarbejdere via værdibevis og andre

éngangsmekanismer.

4 http://www.oecd.org/industry/smes/FINLAND-country-note-2017.pdf

5 https://nordiclaw.fi/new-working-hours-act-of-finland-enters-into-force-1-january-2020/

6 https://www.bbc.com/worklife/article/20190626-spains-fight-against-unpaid-overtime

7 Isfol, Barricelli D. (a cura di), Spazi di apprendimento emergenti. Il divenire formativo nei contesti di coworking, FabLab e università, Roma, Isfol, 2016 (Isfol Research Paper, 29)

http://www.oecd.org/industry/smes/FINLAND-country-note-2017.pdf

https://nordiclaw.fi/new-working-hours-act-of-finland-enters-into-force-1-january-2020/

https://www.bbc.com/worklife/article/20190626-spains-fight-against-unpaid-overtime

13

FabLabs i Italien er privatfinansieret men igen, visse offentlige administrationer bidrager med gratis

lokaler eller sørger for finansiering til værktøjer såsom 3D printere. Det er i stigende grad almindeligt

at se workshops afholdt af FabLabs (baseret på person-til-person læring, aktiv læring og lære-ved-at-

gøre) i pensum på videregående uddannelse. Faktisk er det for FabLab deres primære indtægt.

Efter 2015 reformer i det Italienske videregående uddannelsessystem, er studerende der befinder sig i

deres sidste 3 år af uddannelse, forpligtede til at få erfaringstræning i et arbejdsbaseret miljø (400 timer

for erhvervsmæssig skole og 200 timer for andre skoler). Takket være dette krav, har italienske co-

working og FabLabs fundet et interessant område at udvikle deres virksomhed i og sikre deres

bæredygtighed.

2.1.5 COWORKING I SLOVENIEN

Som med de andre lande i denne rapport er co-working spaces blevet etableret i Slovenien sammen med

traditionelle kontorer. Der er adskillige co-working spaces i byen Ljubljana, mens andre slovenske byer

følger trop. Co-working spaces er mere end bare et kontor.

Fx Poligon Creative Centre blev etableret i Ljubljana som det første slovenske kreative center, der

fungerer som en selvstyrende platform for at bemyndige freelancers, kreative opstartsvirksomheder og

fællesskaber. Poligon har også produceret adskillige konferencer og andre events for at introducere nye

koncepter, og for at uddanne vigtige interessenter, organiserede udstillinger der promoverer slovensk

kreativitet internationalt, og har produceret adskillige undersøgelser og politiske dokumenter bestilt af

regering og kommuneinteressenter. Poligon og dets viden, som er anderkendt som en af de bedste

praksiser i Europa, er ofte delt på adskillige konferencer og workshops rundt omkring i Europa. Poligon

fungere som privat NGO og har indtil videre ikke modtaget nogen offentlig finansiering.

Som del af Interreg Europe ERUDITE projektet, organiserede Slovenien i 2017 The National Reference

Network of FabLab Creative Laboratories. Initiativtageren og koordinatoren af netværket i Slovenien er

i Elektrisk Ingeniørvidenskabs Fakultetet på Ljubljanas universitet I samarbejde med Information

Society Directorate of the Ministry of Public Administration. Formålet med netværket er at identificere

brugere af det teknologisk innovative potentiale af alle lokalsamfund i Slovenien.

The National Reference FabLab Network Slovenien er et teknologisk aktiveret miljø for innovation og

opfindelsesprototyper, såvel som en tilskyndelse for den cirkulære økonomi og lokale iværksætteri i

både klassisk og social form. Formålet med netværket er, at aktiviteterne i opsætning og trivsel af

kreative laboratorier i Slovenien bliver udført sammenhængende og koordineret på alle måder. Det er

også prioriteret højt at FabLabs sørger for integration og samarbejde, og at viden og kompetencer bliver

undervist til de yngste for at hjælpe dem videre i deres uddannelse eller yderligere forme deres

karrierer. Nogle medlemmer af netværket Creative Laboratories operer allerede indenfor adskillige

former for iværksætterstøttemiljø.

Et antal af forskellige organisationer, virksomheder og skoler, såsom udviklingsbureauer og offentlige

og private institutter fra rundt omkring i Slovenien, viser interesse i at deltage i netværket.

14

Tabel 1 Alle sager samlet (se bilag for sager i fuld detalje)

Navn Sted Noter, forskellige komponenter Side

Makerversity London, Storbritannien

Professionelt sted med velfungerende kreativt samfund af designere og ingeniører.

22

FabLab Amsterdam

Amsterdam, Holland

Offentlig opsøgende organisation der støtter et samfund af makers og med kontakt til erhvervsfaglige undervisere.

22

Rennes FabLab Rennes, Frankrig

Åbne labs spredt rundt i byen, udforsker nye læringsinitiativer.

22

Here East London, Storbritannien

Store co-working spaces der støtter et samfund af innovative opstartsvirksomheder og større firmaer.

24

Making Rooms London, Storbritannien

Maker space undervisning i business evner og tekniske kompetencer til lokalsamfundet.

24

FabLab Spinderihallerne

Vejle, Danmark

FabLab fokuseret på opbygning af de digitale kompetencer fremtiden byder på, arbejder med erhvervsuddannelsesskoler og industrielle partnere.

26

Idea House Esbjerg, Danmark

Co-working space for elever i Syddanmark for at støtte nye innovative virksomheder.

27

Soundhub Stuer, Danmark

Co-working og maker space for professionelle i lydindustrien, beliggende i Bang & Olufsens hjemby

27

Orange Makerspace

Roskilde, Danmark

Maker space med betydelig samspil med erhvervsuddannelsesskoler og studerende og ungdomsinitiativer.

27

Makerspace Adskillige Et samarbejde mellem virksomheder og uddannelsessteder for sørge for mobilgenerende udstyr og uddannelse til skoler.

28

GoDesk Potenza, Italien

Et delt workspace der sørger for at individuelle og mindre grupper kan samarbejde i et stimulerede miljø og samfund.

29

FabLab Milano Milano, Italien

Et FabLab med co-working space for personer der laver prototyper af fysiske og digitale ideer og for at promovere teknologiske og innovative kompetencer.

30

Famo Cose Rom, Italien Et tværfagligt maker space der generer muligheder for freelancers og artesans.

30

Impact Hub Reggio Emilia

Reggio Emilia, Italien

Et co-working netværk der opbygger iværksættersamfund med et fokus på innovation og indflydelse.

30

15

Talent Garden Milano, Italien Et co-working netværk for digitale virksomheder med 23 universitetsområder, med hovedkvarter i Milano.

31

Innovation House Finland

Espoo, Finland Co-working space med en filial i Singapore, støtter et opstartsøkosystem.

32

Aalto Fablab Espoo, Finland Et FabLab med opbakning fra et universitet der støtter samarbejdsfokuserede miljøer for innovation og making.

33

FabLab Raseko Naantali, Finland

FabLab inde i en erhvervsuddannelsesinstitution , der promoverer brugen af digital produktion og kreative projekter.

34

FabLab Tampere Tampere, Finland

Et universitets FabLab med bred tværfaglig afbud som et sted hvor studerend kan komme for at forfølge både akademiske og personlige projekter.

Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

FabLab Oulu Oulu, Finland Et universitets FabLab der sørger for adskilligt udstyr og træningsmuligheder, heriblandt FabAcademy

35

RobLab Ljubljana, Slovenien

Et kreativt sted med nogle digitale produktionsværktøjer der gør det muligt at samarbejde på tværs af sektorer.

37

PIPC Kočevje Kočevje, Slovenien

Et regionalt initiativ til at promovere lokalindustri, erhvervsmæssig træning og kreativitet i fabrikation.

38

404 Youth Technology Research Centre

Ljubljana, Slovenien

Et FabLab for unge mennekser hvor de kan lære og eksperimentere, der arbejder direkte sammen med folkeskole og videregående skoler.

40

House of experiments


Et ‘gør-det-selv’ videnskab og teknologi læringscenter.

41

Association for Technical Culture of Slovenien


En organisation der sørger for træning og research for unge menneske, der fokuserer på kompetencetræning. Sørger også for træning til undervisere i læringsmetoder og professionel innovation.

42

16

KAPITEL 3 - BEVISINDSAMLING

3.1. FASE 2 - EKSPERIMENTER

Efter den første fase af bevisindsamling, var en række mere dybdegående workshops (’eksperimenter’)

udført. Formålet med hvert eksperiment var at identificere et succesfult eller unikt syn på stedet og

genere brugbart værktøj herudfra med generaliserede anbefalinger til steder angående hvad der

fungerer.

Fire steder var udvalgt på tværs af lande og stedtyper for a give det bredeste billede som muligt. Som

med tidligere Intellektuelle Produkter i dette projekt, er eksperimenterne foregået i forbindelse med

workshops for ideer og diskussioner ved hjælp af en tilpasset ’designtænknings’ ramme.

Vigtige resultater og konklusioner blev skrevet op og analyseret efter eksperimenterne var fuldendte,

og derefter formuleret ind i en serie af anbefalinger i Kapitel 4 af dette dokument. Detaljerede

beskrivelser af hvert af de ovennævnte eksperimenter er inkluderet i Bilag 2.

Tabel 2 Oversigt over udførte eksperimenter

Navn på organisation

Sted Formål med eksperimentet Side

SteamHouse Birmingham, Storbritannien

Hvordan et sted (space) kan engagere med medlemmerne og bredere social kontekst for a genere et stærkt samfund og effektive kompetencedelingsinitiativer.

1

GoDesk Potenza, Italien

Identificering af hvordan medlemmer kan udnytte nye trends indenfor digitalteknologi.

7

Association for Technical Culture of Slovenia (ZOTKS)

Slovenien Bygge effektive partnerskab med industrielle og borgerlige organisationer: hvordan og hvorfor

13

FabLab Raseko Finland Identificere de vigtigste egenskaber af FabLab Raseko der gør det effektivt som et indlæringssted for erhvervsuddannelser og hvordan disse muligvis kan blive gendannet andre steder.

19

17

KAPITEL 4 - VÆRKTØJSANBEFALINGER

Dette kapitel er en destillation af vigtige resultater fra de to faser af bevisindsamling som nævnt

tidligere. I forbindelse med analysering af beviserne, dukkede der en masse nøgletemaer op og vi så

adskillige tilbagevendende ideer som stederne havde oplevet som succesfulde. Vi har grupperet

specifikke anbefalinger som værktøjsbestanddele i form a temaer.

Hver af de tre temaer har tre overordnede anbefalinger. Anbefalingerne er i sig selv ganske brede, for at

gøre det muligt for det sigtede audiens at benytte sig af dem i en bredere forstand. For at kunne

implementere dem i din specifikke kontekst, kan det være nødvendigt at tilpasse dem ved at involvere

dine interessenter (især medlemmer af stedet, og/eller erhvervsuddannelseselever) i diskussioner

omkring deres særlige behov og ønsker.

4.1. SAMFUND OG UHÅNDGRIBELIGE ASPEKTER (S&U)

Uformel viden overførsel er en aktivitet af co-working og maker spaces som medlemmer ser som

konsekvent værdifuld, sammen med facilitering og promovering af en fornemmelse af fællesskab. Disse

resultater, omend uhåndgribelige og subjektive, er stærkt forbundet med succesen af et sted når det drejer

sig om brugertilfredshed, hvilket er vigtigt i forbindelse med langtidslevedygtighed af stedet.



18

ANBEFALING S&U #1: KEND DINE MEDLEMMER

Det er vigtigt at holde styr på hvem der benytter sig at stedet og hvorfor. Feedback mekanismer såsom

årlige medlemsspørgeskemaer er yderst brugbare til undersøgelse af disse spørgsmål og til at

identificere muligheder for at bakke op om medlemmerne på nye måder. Det er også nogle gange muligt

at bogføre brugen af udstyr, og på hvornår stedet er mest besøgt, så administrationen kan tilegne

passende resurser. Personlig kontakt og samtale vil dog altid være det mest effektive, og dette

promoverer også en følelse af at administrationen faktisk er involveret. Mindre steder kan også gøre

dette uformelt ved at have bestyrere og teknikkere konversere med brugerne. For større steder med

flere medlemmer kan en mere formel struktur være nødvendig. Fx, Here East i London, hvilket har over

1000 medlemmer, har ansat et innovations team der forstår behovene deres medlemmer har og kan

derved genere forbindelser.

ANBEFALING S&U #2: KOMMUNIKER TYDELIGT STEDETS MÅLSÆTNINGER OG KULTUR

Der er adskillige typer steder, fra co-working kontorer til FabLabs og maker spaces der fastholder

digitale produktionsudstyr som deres medlemmer kan benytte sig af. En klar konklusion fra

eksperimenterne og de indsamlede beviser er, at hvert sted har sin eget særprægede identitet, hvilket

er et resultat af faktorer der inkluderer personligheder fra administrationsmedlemmerne,

medlemmerne (eller brugerne), stedet og det omkringliggende samfund, enhver partner organisation

og finansieringsdele, og grundene til at steder var oprettet til at begynde med.

For at kunne give medlemmerne en følelse af, at de kan, og burde bidrage til samfundet, er det først

nødvendigt at kommunikere til nye medlemmer hvad formålet med stedet er, og hvad der forventes af

dem i denne kultur af samfundet. Mange steder gør dette ved at fremvise en liste af værdier og et

dokument eller en kort liste med målsætninger for stedet i en iøjnefaldende placering.

ANBEFALING S&U #3: SKABE PLADS TIL DELTAGELSE OG SAMSPIL

Siden en stor del af ’følelsen af fælleskab’ af et sted afhænger af uformel og heldig samspil, kan det

muligvis blive nødvendigt at skabe formelle strukturer og tider for at få dette samspil til at finde sted.

Fx en almindelig morgenmad eller kaffe morgen giver medlemmer mulighed for at mødes og vende

nyheder med hinanden angående deres arbejde. Yderligere burde planlagte foredrag eller events give

tid til uformel snak og netværk efterfølgende. I visse situationer kan det også være godt at gå efter en

’semi-struktureret model’ til et netværksmøde, der kan hjælpe med at nedbryde sociale barrierer.

19

4.2. DELT UDSTYR OG KOMPETENCETRÆNING (D&K)

Steder sørger ofte for specialistudstyr til deres medlemmers fordel. Nogle med behov for træning. Evnen til

at lære og udvikle kompetencer er også et vigtigt aspekt når det kommer til at opbygge en karriere, hvilket

co-working spaces kan muliggøre for selvstændige medlemmer. Disse anbefalinger fokuserer på træning

der støtter op om individuelles ansættelseschancer, eller deres iværksætterevner og evner i at administrere

sig selv, hvilket er yderst vigtigt.


ANBEFALING D&K#1: PLANLÆG REGELMÆSSIGE SAMTALER OG WORKSHOPS MED INTERNE

OG EKSTERNE TALERE

Events kan både bringe personer sammen for a promovere fælleskabsnetværk og til at forbedre

personers viden. Nogle steder organiserer et almindeligt program bestående af events der passer

sammen med medlemmernes tidsplaner og som omhandler emner medlemmerne er interesserede i.

Formålet her er ikke at give et foredrag som man ville have i et traditionelt skole miljø, men til at

provokere, inspirere og starte debat. Af denne grund, som sagt tidligere i disse anbefalinger, er det

vigtigt at gøre plads til uformel netværk og diskussion.

ANBEFALING D&K #2: OPFORDRE TIL DIREKTE DELING AF VIDEN MELLEM BRUGERNE

Person-til-person læring er en af de stærke sider af co-working og maker spaces, men det kan

sommetider have behov for støtte eller struktur. Alt afhængig af den lokale kultur og den individuelle,

medlemmet har muligvis brug for en grad af ’have-fået-lov’ til at guide andre og dele deres kompetencer.

Dette kan gøres via passive metoder (fx medlemmet har en profil på en væg i lokalet hvor de kan liste


20

de kompetencer de med glæde vil dele med andre) eller på en mere aktiv måde (fx have et medlem af

administrationen der kender allesammen og derved sammensætter medlemmerne i hold ud fra deres

fælles kompetencer). Det er også vigtigt at balancere disse kompetencedelingsinitiativer ordenligt så

personer ikke føler at de giver ud af deres tid uden at få noget tilbage.

ANBEFALING D&K #3: STRUKTURÉR LÆRING OMKRING PROJEKTER

Hvorvidt kompetencetræning finder sted i forbindelse med at støtte en bestemt virksomhed, eller et

kreativt projekt der allerede er under konstruktion, eller alene af den grund at gavne kompetence til

senere brug, så er en projektbaseret tilgang en der virker godt i samspil med decentraliseret og

selvmotiverende værdisæt af mange steder. Det er også en lettere tilgang at sælge, da det tillader

teknikkere at være vejledere og ’provokatører’ fremfor undervisere. Nogle steder driver

projektbaserede programmer – heriblandt Fab Academy og start-op programmer på Here East. Andre

steder sørger for vejledning til brugerne og hjælper dem med at komme frem til læringsprojekter.

4.3. ENGAGERE ERHVERVSUDDANNELSER OG STUDERENDE (E&S)

Vi har dokumenteret en bred vifte af steder i denne rapport, med mange forskellige fremgangsmåder for

at blive involveret med den formelle erhvervsuddannelsessektor. Nogle steder kan muligvis ikke se sig selv

fungere som en uddannelsessektor, imens andre vil have det som primær målsætning. Vi mener, at verdenen

af co-working og maker spaces har en masse at byde på når det kommer til den erhvervsuddannende

sektor, og det samme har store industrielle organisationer i form af promovering af iværksætter-

problemløsningstankegang, læring sammen med andre og opfindsomhed. Vi har fremhævet nogle af de

metoder som steder muligvis kunne involvere erhvervsuddannelserne i herunder.

Source 30.10.2019: rawpixel.com from www.freepik.com

http://www.rawpixel.com/

http://www.freepik.com/

21

ANBEFALING E&S #1: VÆRTSSKAB, WORKSHOPS OG PROGRAMMER MED

ERHVERVSUDDANNELSESUNDERVISERE OG ELEVER

Hvorvidt det er en del af et formelt erhvervsuddannelsespensum eller om det er et alene-stående

program udenfor skolen, der henvender sig til de studerende i erhvervsuddannelsessystemet, bakker

mange steder op om programmer der forsøger at bringe personer fra erhvervsuddannelsessektoren ind

til stedet.

ANBEFALING E&S #2: PROMOVÉR PROJEKTBASERET LÆRING IBLANDT

ERHVERVSUDDANNELSESUNDERVISERE

’Maker tankegang’ træning udført af Waag Fablab i Amsterdam er et eksempel på at kommunikere

direkte med erhvervsuddannelsesunderviserne, der giver dem en fordybende oplevelse af

designtænkning og projektbaseret læring, og hvordan man bruger et maker space til at lære nye

kompetencer og opnå et mål på kort tid. Disse typer initiativer er også yderst effektive når de er

sammensat med vejledning omkring hvordan disse øvelser kan implementeres i

erhvervsuddannelsespensum.

ANBEFALING E&S #3: AFHOLD REGELMÆSSIGE ÅBNINGSTIDER OG RUNDVISNINGER

Steder der kalder sig selv for FabLabs skal opfylde visse krav, oplyst i FabLab dokumenter, såsom steder

skal ofte være åbne for offentligheden, fx et par timer hver uge. Dette gør det muligt for en masse

personer at opleve og udforske forskellige måder at arbejde på, møde mennesker der benytter sig af

stedet og de kan begynde at forestille sig hvordan de selv kunne gavne fra et arrangement som dette.

Co-working spaces har også åbent hus og rundvisninger samt events med foredrag hvor medlemmer af

offentligheden kan abonnere.

22

BILAG 1 – COWORKING OG MAKER SPACE CASESTUDIER

CASES FRA STORBRITANNIEN, FRANKRIG OG NEDERLANDENE

CASESTUDIE 1: MAKERVERSITY

Sted: Central London

Medlemmer: 320 (deltids medlemmer inkluderet)

Makerversity er et medlemsskabssamfund for professionelle makers og afbrydere der har base i

Somerset House i Central London. Det fungerer som katalysator for innovation og fremtids-generering

via den fysiske workshop, fremstillingsfaciliteter og mødelokaler, igennem en serie af yderst

gennemtænkte designede co-working steder, og igennem events der frembringer en dynamisk og

samarbejdsvillig gejst iblandt medlemmerne.

Makerversity blev grundlagt i 2013 med støtte fra Somerset House Trust, den fond der opretholder den

historiske bygning ved siden af Themsen. Det er nu den største del af Somerset House Studios, en kæmpe

ny tværfaglig arbejdsplads der sætter fokus på samarbejde og eksperimentudvikling i midten af London.

Makerversitys kreative samfund inkluderer designstudier, isenkrams opstart, spildesignere,

researchere, artister, freelanceingeniører m.m.

Stedet byder på forskellige niveauer af medlemskaber, lige fra deltids til fuldtidsmedlemskab. I de fem

år Makerversity har eksisteret, har et markant antal af innovative produktvirksomheder baseret deres

drift der, tid tider som enkelt individ eller som en gruppe på to personer, og er med tiden blevet større

og har haft behov for at flytte til andre større lokaler i bygningen. Igennem deres tid der har medlemmer

haft mulighed for at udnytte fællesskabet og de delte faciliteter. Makerversity bakker op om udveksling

af viden og støtte i samfundet via et program bestående af events, heriblandt en populær ugentlig

fredagsmorgenmad. Andre faciliteter inkluderer en bemandet café-bar der er velbenyttet af medlemmer

til møder og pauser.

Yderligere aktiviteter inkluderer:

- Et velfungerende offentligt program der engagerer medlemmer af det offentlige, domæne eksperter og studerende og dimittender fra mange af Londons top design og ingeniør gymnasier.

- Et læringsprogram der arbejder med 16-25 årige for at frembringe kreativitet, design

kompetencer og karrieremuligheder.

- Et omfangsrigt netværk af private partnerskaber og samarbejder der sætter medlemmerne af Makerversity sammen med virksomheder eller brands til fælles fordel.

CASESTUDIE 2: MAKING ROOMS

Sted: Blackburn, Lancashire, Storbritannien

3800 besøgende i 2018

Making rummene i Blackburn, i nordvest England, blev grundlagt i 2017 med en meget stærk

socialmission i samarbejde med byrådet og det fungerer nu som en samfundsinteresseret

virksomhed/community interest company (CIC). Beliggende i en tidligere bank i midtbyen, indeholder

stueetagen ’FabLab’, der består af en workshop der indeholder digitalproducerende udstyr og

23

forskellige værktøjer til design og kreation. Ovenpå befinder der sig et antal af mindre lokaler der er

udlejet til et dusin lokale artister og virksomheder – medlemmerne af stedet – der til gengæld får rabat

på brug af udstyret nedenunder. Derudover har making rummene et antal af andre indtægter, heriblandt

kurser og prototypeydelser til de lokaler virksomheder.

Making rummene sigter efter at være et sted hvor ”kreativitet, teknologi og avanceret fabrikation kan

samles i et fælleskabsfacilitet, der kan benyttes af virksomheder, kunstnere, opfindere, studerende, børn

og omtrent alle der har lyst”. Stedet tilbyder:

- Adgang til redskaber og udstyr til lave omkostninger til individuelle der laver fysiske produkter – om end det er professionelt eller på hobby niveau, eller som sideprojekt til deres almindelige

job.

- Kompetencetræning i design, produktion og i at føre en virksomhed – forbedre deres muligheder for ansættelse og/eller deres egenskab til at styre deres egen virksomhed.

- Muligheder for unge mennesker i at beskæftige sig med videnskab, teknologi, ingeniørarbejde,

kunst og matematik udenfor det konventionelle klasselokale miljø.

Et eksempel af den strukturerede kompetencetræning som Making rum sørger for, er et tolv ugers

virksomhedsinkubation- og mentor program i Tech Blackburn. I løbet af et tolv ugers program modtager

op til otte kreative og innovative virksomheder billigere adgang til delt arbejdsplads og udstyr,

virksomhedsguide og kompetenceopbyggende sessioner. Disse otte dage lange sessioner dækker over

en række emner fra designtænkning og virksomhedsstrategi til markedsføring og sociale medier, til

mere fremtidsorienterede emner (The Internet of Things). Programmet stemmer overens med rådets

forsøg på at forøge værditilføjelse af lokaløkonomien, ved at løfte kompetenceniveauet af kreativitet og

teknologi i regionen, og det tiltrækker unge mennesker til Blackbrun fremfor at de flytter til større

nærliggende byer såsom Manchester. Making rummene har næsten fuldendt deres første kohorte og

rekrutterer til den næste.

CASESTUDIE 3: LABFAB, RENNES

Sted: Rennes, Bretagne, Frankrig

LabFab (Laboratoire de Fabrication) er et netværk bestående af ni FabLabs på tværs af byen Rennes i

Bretagne, Frankrig. En af de ni er TéleFab, som befinder sig på universitetsområdet af IMT (Institut

Mines-Télécom), en kandidat ingeniørskole. TéléFab er grundlagt af universitet men de fleste af de

andre FabLabs i byen og andre steder i Bretagne, er grundlagt og drevet af den regionale regering som

en offentlig resurse, i samme stil som et bibliotek. Der er over 30 FabLabs i regionen.

Givet beliggenheden og finansieringskilden, eksisterer TéléFab til dels kun for at servicere de

studerende, men ligesom andre FabLabs er der også åbent hus hvor medlemmer af offentligheden kan

komme og benytte sig af faciliteterne. Det har også arbejdet på en serie af innovative offentlige

uddannelsesprogrammer.

Via et initiativ ledt af Baptiste Gaultier, en research ingeniør og underviser på IMT Atlantique, er

laboratoriet involveret med adskillige MOOC’er (Massive Open Online Courses/Store Åbne Online

Kurser) hvilke er tilbudt gratis i både engelsk og fransk. Disse kurser dækker indhold der relaterer til

praktiske emner såsom digital produktion, open-source elektronik og robotter, og de har i og for sig

skulle takle udfordringerne ved undervisning via en digital platform, hvor kompetencerne generelt er

set som fysiske eller erhvervsfaglige. For at opnå dette på et vis niveau, skal kurserne gøre brug af

24

projektbaseret læring og bedømmelser fra ligesindede personer. Kursernes succes er tydelige i deres

popularitet: over 200.000 studerende tilmeldte sig MOOC’erne (med forholdsvis stor gennemførselsrate

på ca. 10%) siden de startede i 2014.

Desuden har Gaultier siden 2017, eksperimenteret med ’blandede MOOC’ere’: kombinere den lave

omkostning og skalerbarhed af MOOC’erne med ansvarligheden, vejledningen og den praktiske

undervisning der er mulig i klasselokalebaseret læring. En kohorte af 100 jobsøgende tog del i de prøver

der indledningsvis blev afviklet med det fransknationale arbejdsbureau og et netværk af 5 FabLabs i

Paris området, som underviste et kursus omkring digital produktion. Indenfor den første kohorte

modtog 90% af de deltagende et onlinesikkert certifikat fra IMT, der forsikrede hvad de havde opnået.

Denne prøve var finansieret af offentlige legater og arrangørerne er nu i gang med at udvikle en mere

selvfinansierende model. Der er forhåbninger om, at i fremtiden vil træningsprogrammer være sørget

for i samarbejde med lokale FabLabs, for at hjælpe med at støtte og skalere FabLab-samfundet.

Hjemmeside: http://www.labfab.fr/ og https://telefab.fr/

CASESTUDIE 4: FABLAB AMSTERDAM (DE WAAG)

FabLab Amsterdam blev grundlagt i 2007 og operer i Waag som en offentlig interesseorganisation der

undersøger forholdene mellem teknologi og samfund, undersøger debat og promoverer

demokratisering af teknologi. Dette FabLab ligger i en historisk bygning i midten af Amsterdam og

inkluderer konventionel digitalt produktionsudstyr såvel som et bio lab og tekstil lab. Det har tiltrukket

et dynamisk samfund af kunsnere, skabere og designere, med et voksende tryk på bæredygtig mode og

tekstiler. Det er en af partnerne i EU’s Reflow projekt der udforsker den cirkulere økonomi, hvori den

fokuserer på muligheder i tekstilindustrien, såsom farvning og tekstilproduktion fra affaldsbiologiske

materialer. De forskellige komponenter af FabLab’et operer sammen som en: fx biolab’et bliver måske

brugt til at danne tekstiler, hvilke muligvis bliver behandlet eller dannet ved hjælp af værktøjer i den

digitale produktionsafdeling eller tekstil laboratoriet.

FabLab’et er et dynamisk og udviklende sted der sammenbringer kunst, videnskab og

teknologiekspertise og som udfordrer vores opfattelse af hvad teknologi kan være. I blandt andre

projekter findes der ’Fairphone’ som er en smarttelefonsproducent der ligger vægt på gennemsigtighed

og retfærdighed i indkøb af bestanddelene og brugerens ret til at ordne eller ændre på enheden.

Som del af dets offentlige engagement og uddannelsesprogram, udførte dette FabLab, fra 2016-2018,

adskillige ’Maker Lejre i Undervisning’, og hver af disse var en ugelang oplevelse af projektbaseret

læring, med 20-40 undervisere udtrukket fra to erhvervsfaglige skoler. Formålet med disse lejre var at

opbygge et ’maker’ tankesæt iblandt underviserne, der kunne hjælpe dem med at forstå hvad det vil sige

at være under læring i det 20ende århundrede. Undervisere blev udsat for en række provokationer og

forårsagede dem til at starte deres egne kreative projekter, hvilket de kunne arbejde på sammen uden

en fastlagt struktur, men med adgang til støtte og ekspertise, både fra online samt i person. Lejrene var

derefter opfulgt af ’maker tanksæt træning’ og fremtidige planer inkluderer ’digitale dage’ for at

promovere maker tankesættet i klasselokalet, og introducerer nye ideer til erhvervsfaglige undervisere

der promoverer fleksible og innovative læringsstilarter, såsom dynamikken af fysiske steder og

generering af netværk og samfund.

http://www.labfab.fr/

https://telefab.fr/

25

CASESTUDIE 5: HERE EAST

4000 mennesker på universistsområdet

Plexal - 150 medlemsvirksomheder / 1005 medlemmer (hot-desks inkluderet)

Here East er et teknologi, virksomhed og kreativt midtpunkt (hub) i Stratfort, Øst London, beliggende i

det tidligere Press and Broadcast Centre for De Olympiske Leje i 2012. Plexal er et co-working space og

opstartskuvøse i Here East, der arbejder tæt med Here East styrelsen og danner en afgørende del af

økosystemet.

Here East organiserer et bredt samfund af virksomheder, fra enmands opstart til multinationale, til

akedemiske institutioner. Sammen med førende virksomheder, har adskilligere universiteter i

Storbritannien også researchgrupper her med speciale i områder som robotter, sportsinnovation, e-

sport og online sikkerhed. Adminitrationen af Here East er særdeles selektive angående deres beboere,

da det byder på frugtbar udveksling af idea iblandt dem.

I hjertet af Here East finder man Plexal, et co-working innovationscenter for 150 opstarts- og skalerende

virksomheder. De tilbyder alt fra et skrivebord til et fuldt fungerende kontor. Plaxal har også et internt

innovationsteam, der arbejder med virksomheder på tværs af universitetsgrunden på Here East, for at

generere nye progrmmer og partnerskaber. Plexal har tre temaer i fokus: online sikkerhed, social

inklusion i teknologi, og mobilitet. Disse er blevet valgt til dels på grund af deres potentiale for

samarbejde med små innovative virksomeheder og de større organisationer der er representeret på

universitetsområdet, såsom UCL, Deloitte og Ford. Plexal er også hjem til London kontoret for Rapid

Cyper Advancement (Hurtige Online Fremskridt), som er et accelerationsprogram støttet af

Storbritanniens regering, hvori opstartsvirksomheder får gratis arbejdsplads og vejledning i et år.

Samarbejds- og samfundsfornemmelsen er forøget af en organiseret serie af foredrag, offentlige events

og kaffemorgener der bliver afholdt på tværs af universitetsområdet. Der er også et maker space på

stedet, søttet af Barclays bank, hvilket siges at blive det førende ’Eagle Lab’ i Storbritannien.

26

Evaluering af casestudier

Hovedemne / Erhvervsuddannelsesundervisere / Livslang læringskriterie

Makerversity Making Rooms

FabLab Rennes

Waag/ Fablab Amsterdam

Here East

Uformel vidensoverførsel: kommer fra stærkt netværk, tillid og samfundsånd. Dette er et interessant områder fordi det er sjældent beskrevet og det er forholdsvis unikt i disse steder.

2 1 1 2 2

Teknisk kompetenceudvikling (design, making, håndværk, byggeri, CAD, osv)

2 2 2 2 1

Blød kompetenceudvikling (kreativitetsteknikker, resiliens, selvadministrerende, teamwork)

2 2 2 2 2

Virksomhedsbevidsthed / opbakning (hvordan drivers en virksomhed; hvordan administrer man tid; hvordan laver man regnskab og skatter osv.

2 2 1 1 2

Samfundssamarbejde / synergi (genering af betingelserne for kompetencematch og samarbejde mellem medlemmer)

2 1 1 2 2

Networking (sørge for muligheder til at udvide et professionelt netværk og finde finasiering fra investorer eller klienter)

2 1 1 2 2

Outreach (Arbejde med skoler osv. Hvordan kan stedet gavne fra dette? Hvordan gavner skolen fra det?

1 1 2 2 0

I hvilken grad opfylder stedet dette?

0 = Slet ikke;

1 = Ja, men det er ikke et primært fokus;

2 = Ja, og det er noget de allerede gør

CASES FRA DANMARK

CASESTUDIE 1: FABLAB SPINDERIHALLERNE

Beliggende i Vejle, Danmark, Spinderihallerne er et makerspace og del af FabLab netværket. Med fokus

på digitale kompetencer af fremtiden, definerer FabLab Spinderihallerne sig selv som en ”moderne

prototype workshop”ix. Visionen for workshoppen er at garantere at alle ansatte i virksomheder samt

borgere i Vejle kommune (ligegyldig alder, køn og etnicitet), kan modtage muligheden for at

eksperimentere med de nyeste produktionsteknologier, og derved forberede dem på fremtidige

teknologiske muligheder. FabLab’et og maskinerne er til gratis afbenyttelse og du betaler kun for

materialerne der bliver brugt. Instruktørerne står klar til at assistere i brug af udstyret.

FabLab Vejle har siden 2009 samarbejdet med erhvervsuddannelsesskoler via workshops omkring

hvordan man samler de teorier man har lært i klasselokalet med praktiske midler, såsom

designprocesser og fysiske byggeridele i workshopperne. Workshopperne er også mobile og kan blive

bragt udenfor skolerne. Det der er fokuseret mest på med disse workshops er at sætte gang i elevernes

innovative kompetencer. Dette følger nøje de nutidige problemer som Danmark står overfor, i

forbindelse med virksomheder der ikke benytter sig nok at ’nye’ teknologier. Mere specifikt, så har

Dansk Industri berettet, at kun få danske virksomheder bruger nye teknologier i deres

27

innovationsprocesserx. En af de største barrierer for mangel på brug af ny teknologi er på grund af

mangel på kvalificeret personale med de rette kvalifikationer.

CASE STUDY 2: IDEA HOUSE

Beliggende i Esbjerg, Danmark, var Idéhuset en kreation af Erhvervsakademi Sydvest, for deres elever

der var drevet af iværksætteri og som gerne ville starte deres egen virksomhed. Idéhuset har siden

udvidet, og er nu åbent for studernede fra andre nærliggende institutioner af højere uddannesle

(Syddansk Universitet, Aalborg Universitet (Esbjerg universitetsområde) og UC Syd)xi.

Idéhuset, et co-working space der befinder sig i en separat bygning fra hovedbygningen, er et åbent

kontor der består af arbejdsborde, mødelokaler, et ’idé rum’, et bibliotek der har fokus på iværksætteri

og delte køkkenfaciliteter. Faciliteterne er åbne 24/7 for at sikre at eleverne kan arbejde på deres ideer

når inspirationen rammer. Ikke alle elever har øjeblikkelig addgang, og de skal enten have midlertidig

adgang til Idéhuset ved at ansøge om et praktikophold (i stedet for at være ved en ekstern virksomhed),

eller ved at ansøge om adgang til faciliteterne ved siden af deres studie.

Idéhuset tilbyder adskillige fordele i forbindelse med innovation og læring:

Tværfaglig: Elever fra meget forskellige programmer kan sidde side-om-side og

inspirere/hjælpe hinanden. Programmerne kan variere fra markedsføring, multimedie

designere, computer programmører og offshore produktionsteknologer til

bygningskonstruktører.

Professionel Opbakning: Uddannelsesinstitutet sørger for en hjælpende hånd til studerende i form af dag-til-dag opbakning, facilitering af møder med mislykkedes/succesfulde iværksættere

hvor de svarer på spørgsmål, personligheds- og talent tests til udvikling af bløde kompetencer,

sparrings sæssioner med banker/investorer samtidig med at eleverne bliver introduceret til

veletablerede virksomheder der har brug for nye produkter/services som eleverne kan arbejde

på.

CASESTUDIE 3: SOUNDHUB

Beliggende i Struer, Danmark, Soundhub er et co-working, makerspace og læringssted med fokus på

professionelle indenfor lydindustrien, der definerer dem selv som ”verdensklasse lyd og akustikvækst

hub for opstartsvirksomheder og SMVere”xii. Struer er hjemby til Bang & Olufsen, en vigtigt global spiller

indenfor lydindustrien og Soundhub viser synergieffekt med byens vision – at blive Lydens Byxiii.

SoundHub tilbyder følgende innovative koncepter til medlemmerne:

SoundTech Accelerator Program: De mest lovende opstartsvirksomheder vil blive sat sammen med eksperter fra velanskrevne spillere, såsom Bang & Olufsen og Harman, til at modtage

adgang til de nyeste testfaciliteter og businesstræning. Programmet har særligt fokus på at

hjælpe medlemmerne med at udvikle en bæredygtig virksomhed hvis du har en god idé. Dette

er anderledes end for de fleste andre maker spaces, da de fokuserer mere på produktionen frem

for business siden af produktionen.

Lærings Space: Også en sjælden tilføjelse til de fleste co-working og makerspaces, SoundHub forsikrer medlemmerne at de vil opleve uorganiseret vidensdeling igennem vejledere og

specialister, og de vil møde researchere som kan hjælpe med at finpudse deres kompetencer.

SoundHub tilbyder events, seminarer og research projekter som opstartsvirksomhederne kan

deltage i. Dette forsikrer adgang til et bredt netværk af professionelle i industrien.

28

Det er bemærkelsesværdigt at SoundHub fokuserer mere på professionelle frem for

uddannelsesinstitutioner/erhvervsuddannelser. Konceptet af at fokusere på en bestemt industri såvel

som integrationen af et accelerationsprogram og lærings space kan dog tilbyde værdifuld indsigt for

erhvervsuddannelserne, på hvordan man sammensætter industri med et læringsmiljø. Mere specifikt,

så kan maker spaces/co-working spaces fungere som en bro mellem uddannelse og industri.

CASESTUDIE 4: ORANGE MAKERSPACE

Beliggende i Roskilde, Danmark, har dette maker space adskillige workshops lige fra 3D

printningsfaciliteter til træværksteder og metal og cykel workshops. Det der gør Orange Maker space

unikt, er deres stærke integration med de lokale skoler og erhvervsuddannelsesundervisere. Deres

workshop ”Lavet af Børnxiv”, inviterer børn til at blive en del af en association hvor de kan føle sig godt

tilpas med at bygge konstruktioner og prototyper i en meget ung alder. Sammen med Roskilde Festival

samarbejder de også med Roskilde Festival Højskole (Erhvervsuddannelsesskole) og har skabt en hel

studieretning: ”Maker” xv . Bygget på værdier sat af Roskile Festival – humanitært, fællesskab og

fantastisk kreativitetxvi - studielinjen byder på kurser såsom TræLab, Digital Maker og Robotteknologi.

Fordelen her er, at ved siden af kurserne fungerer de studende også som frivillige til Roskilde Festival

og hjælper med at generere et projekt på selve festivalen. Denne direkte rute fra klasselokale til praksis

kan helt bestemt høste mange fordele.

Da elever fra højskolesektoeren har tendens til at være i starten af 20’erne, (færdige med gymnasiel

uddannelse, endnu ikke startet på universitetsuddannelser) er fordelene af forståelse og kompetencer

altafgørende når det kommer til at vælge den rette videregående uddannelse. Dette er et dyrt problem

i Danmarkxvii, da frafaldsraten er stigende, på grund af usikkerhed iblandt eleverne omkring deres valg

af uddannelse.

CASE STUDIE 5: MAKERSPACE

Makerspacexviii er et projektsponsoreret program af adskillige partnere (Microsoft, FabLab Danmark,

Væksthus Sjælland og andre), hvor et midlertidigt makerspace er indført på en skole. En Makerspace

bus gør det muligt for konsulenterne at planlægge ugelange besøg på skolen. Den type læring der finder

sted på disse midlertidige events, er defineret via gamification, praktiske guides, case hacking og direkte

forbindelse til virksomhederne og industrien. Via gennemgående temaer som innovation, iværksætteri,

IT og medie, er de studerende defineret som en kritisk researcher, en analytisk modtager, en målrettet

og kreativ producent og en ansvarlig deltager. Eksempler af projekter der blevet håndteret er

opvarmede cykelsæder, optimeret indendørs klimakontrol og det perfekte ben til en arbejdsbænkxix.

Oveni at arbejde på teknisk kompetenceudvikling så sikrer makerspace projektet også udvikling i bløde

kompetencer ved at arbejde i hold, præsentere deres ideer til erfarne professionelle i branchen, såvel

som læring i at overkomme fiskoer og modgang under projektet.

Selvom Makerspace benytter sig af ugelange projekter som sit fundament, så er det også ansvarligt for

en national konkurrence bedre kendt som C.R.A.F.T (Creating Really Advanced Future Thinkers)xx. Dette

er både for studerende og undervisere, hvilket fokuserer på innovativ problemløsning i en globaliseret

IT verden, hvor en dansk mester i Digitale Kompetencer er udnævnt.

29



FabLab

Spinderihallerne

Idea House

Sound

hub

Orange Maker Space

Maker

space


1 1 2 2 0


2 0 2 2 2


0 2 0 1 2


0 2 2 0 0


2 2 2 2 1


0 2 2 0 1


2 2 2 2 2


0 = Slet ikke;



CASES FRA ITALIEN

CASESTUDIE 1: GODESK FRA POTENZA

GoDesk er et co-working og innovationsspace. GoDesk er et delt workspace designet til at inspirere,

reducere faste udgifter af virksomheder og professionelle, promovere udveksling af ekspertise iblandt

medarbejdere og klienter for at forbedre deres kompetencer på en måde der stimulerer innovation.

GoDesk er også meget aktivt som businessaccelerator, da det tilbyder et unikt økosystem af resurser,

inspiration og samarbejdsmuligheder. Vejledningsprogrammerne eller nogle af de andre servicer for

opstartsvirksomheder, freelancers og små foretagende indleveret, er baseret på uddannelsesstrategien

af WBL (Work-Based Learning/Arbejdsbaseret Læring) og ved at involvere dem der lærer i adskillige

aktiviteter, job skygning, deling af iværksættererfaringer, tid som lærling, praktikforløb osv…

30

I samarbejde med lokal offentlig organisation, udvikler GoDesk et kuvøse program der kunne sørge for,

at nogle opstartsvirksomheder får tilddelt et workspace og adskillige businessudviklingsydelser –

regnskabsydelser, branding og intellektuel ejendomskonsultation inkluderet.

Træningen der bliver tilbudt gratis til beboerne, er en kernedel af GoDesk fordi der hver uge er sociale

events, workshops og adskillige aktiviteter omkring interessante og udfordrende emner fx digital

transformation, kompetencerevolution, social medie branding osv. Mere info på: www.godesk.it

CASESTUDIE 2: FABLAB MILANO - ITALY

FabLab Milano er et fuldt udstyret fabrikationslaboratorie og også et delested, et co-working område og

et godt sted hvor det er muligt at sammensætte virmsomheder, kunsthåndværkere og studerende.

Det ligger i Bovisa (Milanos industrielle område). Aktiviteterne er hovedsagligt fokuseret på 3 områder:

1. Deling og co-working: det er muligt at udføre research, lave eksperimenter og tilegne tekniske

kompetencer i et delt miljø. 2. Træningskurser: kurserne er baseret på princippet af udforskning og adgang til digital

fabrikantionskendskab.

3. Prototypning og inkubation: takket være et delt miljø og tilgængeligheden til adskillige

kompetencestærke og aktive deltagere, er det muligt at prototype, teste og forbedre nye

produkter og ydelser osv.

Kompetencekurser er tilgængelige i 2D og 3D grafikker, 3D modellering (CAD), 3D printning og

elektronik (Arduino, Droner, Kodning og Robotter). Som sommerlejre er det muligt at træne yngre

generationer (fra 8 til 13 eller fra 14 til 18) i kodning, robotter, 3D printning og forøget virkelighed.

Mere info på: https://www.fablabmilano.it/

CASESTUDIE 3: FAMO COSE – ROMA MAKERSPACE

FAMO COSE er et makerspace i Rom, hvor det er muligt at finde plads, udstyr og kompetencer til

udviklingen af innovativt design, ingeniørarbejde, arkitektur, mode og anvendte kunst projekter.

Stedet er 210m2 og er brugt til digital fabrikation men også til håndarbejde, kurser og kulturelle events.

Ideen med FAMO COSE er at danne et arbejdssted for freelancere og håndværkere, hvor de kan lede

efter nye måder at skabe på, eksperimentere og teste nogle prototyper. Et mål som dette sted har, er at

skabe muligheder for at hjælpe personer med at udvikle opstartsvirksomheder. FAMO COSE gør dette

ved at tilbyde konsultationer til finansiering, reklamering og markedsføringskampagner sammen med

mere legal og skattemæssig rådgivning. Derudover sørger stedet for en række udstyr, værktøjer og

materialer fra digital fabrikation til mere traditionelt håndværks- og kunstnerisk udstyr.

Kurser og seminarer i tekniske emner er jævnlige ligesom dem om udvikling af nye teknologier, adgang

til Europæisk finansiering og andre emner relateret til businessudvikling.

Mere info på: http://www.famocose.it/

http://www.godesk.it/

https://www.fablabmilano.it/

http://www.famocose.it/

31

CASESTUDIE 4: IMPACT HUB REGGIO EMILIA

Impact Hub er et af verdens største netværk med fokus på at bygge iværksættersamfund på høj skala –

hjem til innovatorer, drømmerne og iværksætterne der skaber konkrete løsninger til verdens mest

trykkende problemer8.

Impact Hub Reggio Emilia var grundlagt i 2015 som et sted hvor det er muligt at udvikle en idé eller et

projekt der efterspørger kompetencer, støtte og stimulans fra andre, eller bare et sted der kan lejes som

arbejdsstation i et åbent, delt og samarbejdende miljø. Det er stedet hvor man arbejder sammen for at

udvikle bæredygtige projekter, løsninger der passer til behovene i området, at holde sammen på

økonomien og samfundet via deltagelsesmedotikker og konstant kontamination mellem de forskellige

sektorer.

Formålet er, at blive et referencepunk og at bringe en international ånd til byen Reggio Emilia og dens

provins, ved at skabe et sted dedikeret til innovation, social iværksætteri og netværk af forskellige og

komplementære oplevelser og kompetencer.

Andre aktiviteter og kurser leveret af Impact Hub Reggio Emilia inkluderer:

- Til opstartsvirksomheder: træning, lektioner, workshops, vejledning, professionel networking,

virksomheder, investorer og også networking på et globalt niveau.

- Til researchers, professionelle og studerende: en arbejdsplads, ydelser og personlig vejledning, events omkring udfordrende emner.

- Til lokalsamfundene: Projekter og procesadministration med hensigt på at opretholde og

udvikle innovationslokale netværk takket være events, co-design laboratorier og

participatoriske behandlingsaktiviteter.

Mere info på: https://www.impacthubre.it/

CASESTUDIE 5: CO-WORKING: TALENT GARDEN - MILAN

Talent Garden er det bredeste co-working netværk for digitale virksomheder i Europa. Det var grundlagt

i 2011 og er en førende innovationsplatform og et co-working netværk for digital innovation. Det har 23

universitetsgrunde i 8 forskellige Europæiske lande (Albanien, Østrig, Danmark, Irland, Italien, Litauen,

Rumænien, Spanien) og det er vært for tusindvis af talentfulde personer, opstartsvirksomheder,

freelancere, virksomheder og store firmaer inkluderet.

Det største universitetsområde fra Talent Garden er det i Milano kaldt Talent Garden Calabiana med

8500m2. Det er vært for et innovativt co-working område, en innovationsskole (Talent Gardens digitale

uddannelsesgren, der peger i retning af både dimittender og korporativ træning) og en TAG Café som

mødested til uformelle møder og networking. Universitetsområdet er vært for mere end 450

medarbejdere hver dag og er også medlem af Google for Opstartsvirksomheders netværk.

Indenfor universitetsområdet er der også et FabLab, et research og udviklingscenter og et delt digitalt

fabrikationslaboratorie med fri adgang til samfundsmedlemmer. Det er udstyret med digitale

teknologier (3D printere, CNC fræsningsmaskiner, robotter, laserskærere, Arduino).

8 https://impacthub.net/

https://www.impacthubre.it/

https://impacthub.net/

32

Talent Garden Innovationsskole er et innovativt uddannelsesinstitut, der tilbyder kandidater og kurser

om de digitale teknologier og innovationen, med et fokus på kodning, data, design, markedsføring og

business. Det har fuldtids og deltids kandidater med 4000 timers træning til 650 studerende, 2000 børn

og 3500 professionelle. 80 forskellige virksomheder var involveret i træningsprogrammerne.

Mere info på: https://talentgarden.org



GoDesk FabLab Milano

FAMO COSE Rome

Impact Hub Reggio Emilia

Talent Garden


1 1 2 2 2


1 2 2 1 2


1 1 2 1 2


2 2 2 2 2


2 2 2 2 2


1 2 1 2 2


0 2 1 0 2


0 = Slet ikke;



CASES FRA FINLAND

CASESTUDIE 1: INNOVATION HOUSE FINLAND

Innovation House Finland bruges i kombination af data og kreativ frihed for at hjælpe virksomheder

med at vokse uden at glemme de individuelles velvære. Kombinationen af velvære, kvalitet og

banebrydende business frembringer en ny generation og innovationskultur i Finland.

Grundlæggerne af Innovation House Finland sigter efter at ændre businesskulturen i Finland, ved at

bygge et stærkt fællesskab hvor medlemmer med glæde vil deltage i aktivitet og networking. Der er lagt

stort pres på ydelserne der er tilbudt til brugerne og følelsen af at være hjemme. Midtpunktet for dette

projekt er, at gøre en forskel for økosystemet af opstartsvirksomheder og for de individuelle

iværksættere. Åbenhed er et af de vigtigste elementer for succes samt positiv opfordring af mennesker

om at dele og ikke horde information, så alle kan bevæge sig fremad.

https://talentgarden.org/

33

I Innovation House Finland fejrer alle medlemmer succesen af alle virksomhederne, men de deler også

fiaskoer og lærer fra dem. For at sikre dette, er Innovation House Finland ikke kun et co-working space

men et virkeligt samfund der støtter indbyrdes vækst, hvor de innovative kan tilslutte sig hinanden i et

samarbejdsfokuseret miljø. Både finske virksomheder der udvider internationalt og internationale

virksomheder der gerne vil ind på det finske marked, er det der bliver fokuseret mest på. Der er en

række medlemspakker, fra €150 pr. måned for opstartsvirksomheder, til en pakke på €640 pr. måned

for mere veletablerede firmaer m.m. Stedet giver derfor en diversitet af typer og størrelser af firmaer

mulighed for at blomstre i fællesskabet.

Innovation House Finland var nomineret til Bedste Co-working Space af Nordic Startup Awards i 2018.

IHF tilbyder medlemsskaber der inkluderer et veludstyret og fleksibelt arbejdssted, et køkkenområde,

gratis Internet, rengøring og sikkerhed, basis kontor ydelser såsom multifunktionel

kopimaskine/scanner/printer og fællesskabadministrerende der hjælper med det praktisk anliggende.

Yderligere, så har medlemmer adgang til:

Matchmaking med opbakning fra fællesskabsbestyrerne

Et netværk af rådgivere via dets beliggenhed i både Singapore og Helsinki

Drøftelse og brainstorming med medmennesker

Professionelle og sociale events

Muligheden for at promovere deres virksomhed til IHF events

Hjemmesider: https://innovationhouse.fi/

CASESTUDIE 2: AALTO FABLAB

Aalto Fablab var det første finske FabLab, grundlagt i 2012. Det ligger i Aalto Media Factory, som del af

Aalta universitet. Dette universitet er en sammenlægning af adskillige universiteter fra storbysområder

i Helsinki og Espoo, og er set som det bedste universitet for innovation i Finland.

Aalto Fablab sørger for adgang til, og assistance med digital fabrikationsteknologier, til alle der er en del

af Aalto universitet. I dette FabLab kan brugere finde en laserskærer, en vinylskærer, en skrivebords

CNC fræsningsmaskine, 3D printere og elektronisk prototypeudstyr. I Aalto FabLab er de studerende

ikke kun udfordret ved at arbejde med nye discipliner, men også med at arbejde i multidisciplinære

hold.

En del af FabLab modeller er også at have stedet åbent for offentligheden på planlagte dage. Dette

FabLab er også forbundet med universitetspensum, ved at sørge for to kurser, der er åbne for alle

studerende på Aalto universitet: Basis Digital Workshop (et intensivt praktisk kursus til at få

bekendtskab med FabLab maskinerne) og Digital Fabrikationsstudie (tilbyder mere baggrunds- og

designkontekst og færdiggørelse af mere komplekse projekter ved brug af FabLab maskinerne.

Brugerne forventes at følge filosofien af åbent vidensdeling ved at hjælpe andre, dokumentere sit

arbejde, og dele hvad der er blevet lært. Aalto FabLab kræver specifikt at brugeren ”videregiver

information” af hvad der er blevet lært til andre brugere der muligvis kan arbejde videre med ens

arbejde og hjælpe med hurtig udvikling.

Dette FabLab sørger for:

https://innovationhouse.fi/

34

Træning i praktisk brug af avancerede designteknologier, prototyping og produktionsassistance.

Muligheder for at lære med sine medmennesker, hvor studerende kan lære fra hinandens forskellige tilgange til et problem.

Eksperimentere med at teste nye materialer, påklædningsteknologi osv.

Provomere udviklingen af iværksættertankegang og networking i internationale teams.

Hjemmesider: http://fablab.aalto.fi/

Kildehenvisninger:

https://www.aalto.fi/fi/kauppakorkeakoulu https://www.aalto.fi/fi/yritysyhteistyo/tutkimusyhteistyo-ja-innovaatiot arts.aalto.fi/fi/cooperation/ https://studios.aalto.fi/fablab biz.aalto.fi/fi/cooperation/

CASESTUDIE 3: FAB LAB RASEKO

FabLab Raseko i Naantali kommune (Finland) er ejet af Raisio Regional Uddannelse og

Træningskonsortium (Raseko). Raseko er en erhvervsfaglig uddannelse og træningsinstitution, hvilket

tilføjer noget unikt til det FabLab som er det eneste der er tilknyttet en erhvervsuddannelsesskole i

Finland.

Udover at udvide læringsmiljøet til de studerende, sørger gymnasiet for at dette FabLab er en del af

undervisningsmodulet i digital fabrikation med specielle redskaber. Eleverne kan lave prototyper og

producere genstande ved brug af 3D printer eller en laserskærer. Undervisningsmodulet består af

introduktion til redskaber og arbejdsmetoder der er relevante for ens egen erhvervsmæssige baggrund,

fx i tekstil og mode. Undervisningsmodulet giver også viden omkring udregning af produktionsudgifter.

Raseko FabLab er fokuseret på uddannelse og fællesskab. Lab’et promoverer brugen af digitalteknologi

når der laves kunst, små produktioner og protoyping af nye ideer. Elever kan omsætte projekter til

virkelighed, der ellers ville være umulige a fuldende uden mulighed for at lave prototyper og andre

endegyldige ting. Dette FabLab har som mission at hjælpe eleverne med deres passionerede projekter

og løfte dem til nye højder, samt forbedre deres kompetencer. FabLab’et er også aktivt i international

sammenhæng. De studerende har mulighed for at besøge andre FabLabs via mobilitetsprogrammer og

de har tilbragt perioder i fx Island i et af landets FabLabs.

Raseko FabLab tilbyder også muligheder for fintuning af produkter og ydelser til lokale virksomheder.

Dette kan fx være for restauranter at forbedre deres opskrifter og en fremtidsudsigt af deres portioner

i deres à la carte menuer. FabLab’et gavner fra det eksisterende netværk af virksomheder og andre

interessenter af erhvervsuddannelsesinstitutionen, og det aktive samarbejde med højere

uddannelsesinstitutioner i regionen. Sammen med Turku universitet har dette FabLab samvirke i fx

madsektorudvikling. En bonus fordel til beliggenheden, er at der i regionen både er industrielle og

kreative aktiviteter.

Hjemmesider: https://www.raseko.fi/raseko-fab-lab/

Kildehenvisninger:

https://www.raseko.fi/raseko-food-laboratory/

http://fablab.aalto.fi/

https://www.aalto.fi/fi/kauppakorkeakoulu

https://www.aalto.fi/fi/yritysyhteistyo/tutkimusyhteistyo-ja-innovaatiot

http://arts.aalto.fi/fi/cooperation/

https://studios.aalto.fi/fablab

https://www.raseko.fi/raseko-fab-lab/

https://www.raseko.fi/raseko-food-laboratory/

35

https://www.raseko.fi/osaamista-ulkomailta-fab-lab-island/

https://www.rannikkoseutu.fi/uutiset/rasekon-naantalin-toimipisteesta-tehtiin-innovaatioiden-

keskus-200720685

CASESTUDIE 4: FABLAB TAMPERE (TIDLIGERE FABLAB TUT)

TUT FabLab var først grundlagt i 2016 indenfor det Tekniske Universitet af Tampere (TUT). Et nyt

multidisciplinært universitet blev startet i regionen igennem sammenlægning af to universiteter, hvilket

giver dette FabLab et bredere akademisk miljø i regionen, heriblandt humaniora, kunst og design. På

grund af sammenlægningen blev navnet på stedet ændret til FabLab Tampere.

Elever og personale kan bruge FabLab’et til research og projekter både i undervisning og i deres fritid.

FabLab’et er åbent for andre brugere. Materialer er betalt af brugerne, bruges det udenfor

skolesamfundet. På dage hvor der er åbent, har brugere tilladelse til at arbejde selvstændigt med

udstyret med hjælp fra laboratorie personalet.

TUT FabLab’er tilbyder en række af 3D printere, scannere, laserskærere og andre digitale

fabrikationsudstyr til deres brugere. Udgifterne af at foretage arbejde i FabLab’et er dækket af

kursusplanlæggeren. Udefrakommende brugere har en række muligheder for at betale for brug af

laboratoriet, fra en individuel rate for R&D, til en korporativ lejerate der inkluderer elevsamarbejde.

Fablab Tampere er et læringsmiljø for alle i Tampere Universitetssamfundet. FabLab vil sørge for et delt

arbejdssted for hele samfundet og tilbyde faciliteter til næsten alt der har noget at gøre med at designe

projekter og digital fabrikation.

Ad hensyn til iværksætteri så er FabLab’et vært for Tampere Business Race, hvilket tilbyder brugere

med interesse i opstartsvirksomheder, mulighed for at engagere sig med teknologi og

produktionsdesign.

FabLab’et har også gjort sig umage for samfundsopbygning via offentlig ’outreach’ dage og ved at tilbyde

events som ”tag et barn med på arbejde” og organisere et Mors Dags event. Et specielt fokus er på trivsel

på arbejde, og events er skræddersyet til virksomheder der kan komme og tilbringe en medarbejderdag

i FabLab’et.

Hjemmesider: https://sites.tuni.fi/fablabtampere/

Kildehenvisninger:

https://sites.tuni.fi/fablabtampere/yritykset/

CASESTUDIE 5: FABLAB OULU

FabLab Oulu opererer indenfor Oulu universitet. FabLab Oulu leverer til den centrale og nordlige del af

Finland. Her er det muligt for elever og medlemmer af offentligheden at designe egne produkter eller

udstyr fra bunden.

FabLab Oulu sørger for adskillige maskiner, processer, koder og evner der er lette at bruge og hjælper

med at bringe ideer til virkelig ved brug af digital fabrikering m.m. Ydermere, sørger FabLab Oulu

https://www.raseko.fi/osaamista-ulkomailta-fab-lab-island/

https://www.rannikkoseutu.fi/uutiset/rasekon-naantalin-toimipisteesta-tehtiin-innovaatioiden-keskus-200720685

https://www.rannikkoseutu.fi/uutiset/rasekon-naantalin-toimipisteesta-tehtiin-innovaatioiden-keskus-200720685

https://sites.tuni.fi/fablabtampere/

https://sites.tuni.fi/fablabtampere/yritykset/

36

brugere for muligheden i at deltage i forskellige events, workshops, projekter og træningsaktiviteter for

digital modellering og fabrikation.

Interesserede brugere skal registreres online og gøre et visit for at udforske maskinerne og evnerne på

stedet. Brugere kan designe deres eget arbejde og spørge om hjælp til estimering af hvor meget tid

arbejdet tager fra laboratoriepersonalet. Brug af maskiner er gratis, men brugerne er ansvarlige for at

lave deres eget design indenfor den reserverede tidsperiode. Personalet tilbyder hjælp med makiner og

designproblemer, men vil ikke arbejde for brugeren.

FabLab’et tilbyder et træningsprogram via FabLab netværket kaldt Fab Academy: dette er et 6-

måneders træningsprogram der finder sted fra januar til juni hvert år. Programmet underviser i

principper og anvendelse af digital fabrikation ved at bruge en praktisk tilgang for at opnå en række

forskellige kompetencer såsom webudvikling, projekt management, 2D og 3D computerassisteret

design, elektronikdesign og produktion, 3D printning, laserskæring, indlejringsprogrammering. I

slutningen af programmet er eleven egnet til at mestre hele processen af digital fabrikation,

demonstrere denne evne ved at lave og præsentere en funktionel prototype der omfatter forskellige

funktionaliteter lært under træningen. Dimittender af programmet modtager et Fab Academy diplom

udstedt af Fab Academy.

Der er også et forløb på ”Principper af Digital Fabrikation” organiseret af Oulu universitet,

Informationsteknologi og Elektrisk Ingeniørvidenskabsfakultetet, hvilket er 5 point værd. Forløbet

finder sted i FabLab Oulu mellem marts og maj. Alle studerende på Oulu universitetet kan deltage i

forløbet.

Hjemmesider: https://www.oulu.fi/fablab/

Kildehenvisninger:

https://www.uusiteknologia.fi/2018/07/05/oulun-fab-lab-koulii-digiosaajia-elektroniikasta-3d-

rakenteisiin/

https://www.ouka.fi/oulu/pitkakankaan-koulu/etusivu/-

/asset_publisher/w4X1/content/id/18399313

https://www.oulu.fi/fablab/

https://www.uusiteknologia.fi/2018/07/05/oulun-fab-lab-koulii-digiosaajia-elektroniikasta-3d-rakenteisiin/

https://www.uusiteknologia.fi/2018/07/05/oulun-fab-lab-koulii-digiosaajia-elektroniikasta-3d-rakenteisiin/

https://www.ouka.fi/oulu/pitkakankaan-koulu/etusivu/-/asset_publisher/w4X1/content/id/18399313

https://www.ouka.fi/oulu/pitkakankaan-koulu/etusivu/-/asset_publisher/w4X1/content/id/18399313

37


Hovedemne/ Erhvervsuddannelsesundervisere/ Livslang læringskriterie

Innovation House Finland

Aalto Fablab

FabLab Raseko

FabLab Tampere

FabLab Oulu


2 2 1 1 2


2 2 2 2 2


2 1 2 2 2


1 2 1 1 0-1


2 2 2 2 2


1 2 2 1 2


1 1 2 2 2


0 = Slet ikke;



CASES FRA SLOVENIEN

CASESTUDIE 1: ROGLAB

RogLab er designet som et produktions-, uddannelses-, og præsentationssted i et container-baseret

facilitet på 30m2. Det fungerer som et mini hub af kreative aktiviteter, med vægt på tilgængelighed af

produktionsværktøjer. Meningen med RogLab er at udvikle og teste i partnerskaber og

operationstilstande.

RogLab arbejder i områder af arkitektur, design og nutidig kunst, men er yderst dedikeret til samarbejde

på tværs af sektorer, både med uddannelses- og videnskabelige institutioner, samt med de økonomiske,

miljømæssige og rumlige sektorer. En integral del af RogLab er et fabrikationslaboratorie, der tilbyder

tilgængelig teknologi og ydelser til hurtig prototyping, støtte til kreative aktiviteter og opbakning til

professionel udvikling.

RogLab's software orientering gør det muligt at få fat i produktionsværktøjer, promovere den kreative

brug af 3D teknologier, støtte skabere i deres professionelle eller amatøragtige vej, og udvikle sociale og

miljøansvarlige projekter. Der er sigtet bredt når det kommer til brugere – fra studerende og

professionelle skabere og researchere, fabrikationsentusiaster, til nysgerrige personer og til alle

38

kreative voksne. RogLab arbejder med arkitektur, design og nutidig kunst, og går ind over andre

sektorer som uddannelse, videnskab og økonomi.

I RogLabs produktions laboratorie lærer brugerne hvordan man benytter sig af fabrikationsteknologier;

skabere der har brug for at bygge hurtige og funktionelle modeller, prototyper eller modeller i mindre

cirkulation, sørger for et finansielt tilgængeligt samarbejdssted i åbningstiderne. RogLab præsenterer

brugen af 3D teknologier til alle der er interesserede når der er workshops for børn og voksne. RogLab

fungerer også som et sted hvor man kan være social, eksperimentere og udveksle ideer, viden og

erfaringer.

RogLab programmet er baseret på samarbejde med private virksomheder, ikke-regeringsfokuserede

organisationer og med kulturelle-, research- og uddannelsesinstitutioner. RogLabs mentor team er

erfarne i digital fabrikationsområdet, og med partnernetværket forstærker de udvalget af erfarne

vejledere i design, kunst, arkitektur og teknologi, udvidelse af RogLab programmet og cirklen af

deltagere.

Fordele

- Stærke forbindelser med ansatte udvikler viden og kompetencer, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet, hvilket gavner de ansatte og de studerende.

- Overførsel af viden og samarbejde mellem ansatte, studerende, researchere, skoler,

undervisere…

- Udvikling af iværksætterkompetencer og fremtidig professionel og business samarbejde.

- RogLab er et aktivt intergenerationalt center og opfordrer til videregivelse af viden,

kompetencer og ideer iblandt generationer.

- Fabrikations laboratoriet er åbent for små virksomheder der ellers ikke ville have plads til at

eksperimentere, prototype og teste.

Hjemmesider:

http://roglab.si/sl

https://fablab.si/fablabs/roglab/

Kildehenvisninger:

https://fablab.si/

https://www.dnevnik.si/1042774082

https://mladipodjetnik.si/novice-in-dogodki/novice/fablab-mreza-slovenija-za-podporo-lokalnemu-

podjetnistvu

http://digitalna.si/fablab-mreza-slovenije-19-12-2017.html

CASESTUDIE 2: PIPC KOČEVJE

PIPC missionen er at promovere udviklingsaktiviteter i regionen og at blive broen der forbinder

research og udviklingsmiljø såvel som udviklingsbehov og resurser i regionen.

PIPC Kočevje et en støtteinstitution der sørger for mere favorable betingelser for udlejningspræmiser i

regionen og en række administrative og intellektuelle ydelser for kuvøse virksomheder.

http://roglab.si/sl

https://fablab.si/fablabs/roglab/

https://fablab.si/


https://mladipodjetnik.si/novice-in-dogodki/novice/fablab-mreza-slovenija-za-podporo-lokalnemu-podjetnistvu

https://mladipodjetnik.si/novice-in-dogodki/novice/fablab-mreza-slovenija-za-podporo-lokalnemu-podjetnistvu

http://digitalna.si/fablab-mreza-slovenije-19-12-2017.html

39

Kerneaktiviteten af kuvøse virksomheden er at hjælpe nye virksomheder med at fungere på en måde

der sikrer både fysisk (passende steder) og intellektuel infrastruktur.

I 2016, blev PIPC Kočevje en del af det etablerede Iværksætter, Uddannelses og Prototype Center

Kočevje, som sigter efter at hjælpe med at producere prototyper og træne personer med specifikke

kompetencer, både teknisk og business, så PIPC opgraderer prototype centeret med ekstra

uddannelsesaktiviteter. Aktiviteterne er nogenlunde opdelt i to dele: træning og protoyping. PIPC

tilbyder også støtte til lokaltansatte ved at ansøge om tilbud og i anskaffelse af finansielle resurser fra

stat, kommune og EU til at fremme konkurrence iblandt virksomheder. Stedet fokuserer aktivt på

regionen og dens egenskaber, fx ved at træne personer i at benytte træ, et materiale der er rigeligt af i

lokalområdet.

Uddannelsesprototypecenteret blev skabt som et svar på behovet for at skabe højere værditilføjelse,

hvilket er, blandt flere, også design og evnen til at finde et marked for færdige produkter. I det lokale

miljø havde de ikke mulighed for at uddanne og træne til at arbejde med computerkontrollerede

maskiner, hvilket bliver en uundværlig del af produktionsprocesser i virksomheder. Ved at kombinere

tekniske og iværksættermæssige kompetencer, har stedet hjulpet udvikling af iværksætteri i regionen

og opfordrer til ansættelse.

Med Virksomheds Uddannelses Prototyping Centeret og målrettet træning, kan regionen nu sørge for

human ressources med den nødvendige teknologiske viden og derved blive mere attraktiv for nye

investeringer. En forudsætning for det ovenstående er selvfølgelig det rigtige udstyr, værktøj og

trænede vejledere.

Stedet sørger for en platform til at implementere og sammenføje:

- Træning i den praktiske brug af avancerede designteknologier.

- Prototyping og produktion af testserier.

- Promovere udviklingen af iværksættertankesæt og networking.

- Samarbejde med uddannelses- og udviklingsinstitutioner.

Sammenføjelser med lokale autoriteter og virksomheder til at tiltrække investorer, har allerede givet et

positivt udbytte: Yaskawa Electric Corporation, den største fabrikant af industrielle robotter i verden,

valgte Kočevje til at producere robotter, som den første lokation i Europa.

Hjemmesider:

https://fablab.si/fablabs/pipc/

http://www.inkubator-kocevje.si/

Kildehenvisninger:

https://fablab.si/

https://www.kocevje.si/novice/podjetnisko-izobrazevalni-prototipni-center-kocevje-pipc

https://pokolpje.si/sl/podjetniski-inkubatorji/podjetniski-inkubator-kocevje/

https://fablab.si/fablabs/pipc/

http://www.inkubator-kocevje.si/

https://fablab.si/

https://www.kocevje.si/novice/podjetnisko-izobrazevalni-prototipni-center-kocevje-pipc

https://pokolpje.si/sl/podjetniski-inkubatorji/podjetniski-inkubator-kocevje/

40

CASE STUDY 3: 404 - YOUTH TECHNOLOGY RESEARCH CENTER

Youth Technology Research Center 404 blev grundlagt med henblik på at sørge for, at unge mennesker

fik moderne kompetencer, gøre det muligt for virksomheder at kommunikere med studerende, og skabe

muligheder for at udvikle deres egne projekter og research.

Udover ’maskineparken’, er der også et elektrisk laboratorie i centeret, en mekanisk

behandlingsworkshop og et computer klasselokale. Traditionelle værktøjer og udstyr er tilgængelige i

centeret samt moderne computerkontrollerede maskiner. Træning til brug af udstyret er der sørget for.

I mange uddannelses/træningsprogrammer for folkeskoleelever, studerende og voksne, er det primære

fokus at optræne brugere i selvstændigt arbejde i teknisk og teknologiske praksisser med vægt på

research og projektarbejde. Uddannelses/træningsaktiviteter er håndteret at eksperter – mekaniske

ingeniører, elektriske ingeniører, programmører, konstruktører osv., samt unge mennesker med

erfaring i naturvidenskabelige projekter og research der stemmer overens med princippet ’ungdom til

ungdom’.

Fremtiden vil kræve ekstensiv teknologisk læsefærdighed for, at den individuelle og samfundet kan få

succes, 404 Centeret er derfor koncentreret på missionen om at skabe muligheder og forstærke

kompetencer for teknisk- og økonomisk udvikling. Det promoverer også forbindelse mellem

arbejdsgivere, studerende, researchere, skoler, undervisere, og faciliteter læringen af holdarbejde,

projektarbejde, og udviklingen af bløde kompetencer.

Til unge mennesker med basale tekniske kompetencer og entusiasme, tilbyder de yderligere

træningsmulighed for at deltage i udvikling- og research projekter. Disse projekter opfordrer unge

mennesker direkte til at arbejde med teknologi og virkelige udviklingsudfordringer, og gør det muligt

for virksomheder at komme i kontakt med ungt, kompetencerigt personale og innovative løsninger.

Aktiviteter der bliver foretaget på stedet inkluderer også:

- Projekt arbejde, udvikling af ideer: Samarbejde i udviklingen af apparater, tilegnelse, opgradering af teknologisk viden og kompetencer, arbejde på udviklingsprojekter.

- Arbejde med folkeskoleelever: det er meget vigtigt at være erhvervet med teknologi, maskiner, programmering og elektrisk ingeniørvidenskab. De organiserer adskillige aktiviteter, både på

skoler og i deres workshop.

- Arbejde med videregående skoler: fx har stedet gjort det muligt for elever at bygge en research

ubåd, en robot der kan gå op ad trapper, raketter, LED controller og meget mere.

- Forskellige teknologiske løsninger for virksomheder, kunstnere og andre.

Hjemmesider:

https://fablab.si/fablabs/404-mladinski-tehnolosko-raziskovalni-center/

https://404.si/

Kildehenvisninger:

https://fablab.si/

https://slovenija2050.si/2017/07/01/zavod-404/

https://fablab.si/fablabs/404-mladinski-tehnolosko-raziskovalni-center/

https://404.si/

https://fablab.si/

https://slovenija2050.si/2017/07/01/zavod-404/

41

http://2017.kiblix.org/si/festival-kiblix/zavod-404-ndash-mladinski-tehnolosko-raziskovalni-center-

lux.ed-32/

https://www.pef.uni-lj.si/fileadmin/Datoteke/CRSN/tocke_2018/Zavod_404_predstavitev_-_ETSN.pdf


https://www.netokracija.si/zavod-404-predstavitev-94645

CASESTUDIE 4: HOUSE OF EXPERIMENTS

House of Experiments er et nysgerrigheds-, kreativitets-, kritisk tænkende og aktivt engagement center.

Det eksisterer for at vække nysgerrighed, stimulere kreativitet og påvirke kritisktænkende

kompetencer via åben kommunikation, udforskning og opdagelse.

House of Experiments er det første slovenske videnskabscenter i ”gør-det-selv” stilen. Det er beregnet

til voksne og børn. I House of Experiments gør de videnskab populært og viser at læring også kan være

sjovt. Den permanente udstilling består af omkring 60 næsten helt interaktive udstillinger, der kan blive

frit testet. Det dækker adskillige områder af videnskab, fra optiske og andre illusioner, perceptioner,

kunst (skabe et billede eller animation) til medicinområdet.

I 2014 modtog House of Experiments en pris fra den slovenske republik for enestående succes i

uddannelsesområdet.

Det nye setup tillader uafhængig forskning og eksperimentering: hver besøgende lærer om videnskab

igennem erfaring, og sådan en uddannelse er kendt som den mest effektive. Yderligere, så sørger stedet

for:

- E-eksperimenter: nogle eksperimenter kan udføres hjemmefra på en webapplikation.

- Foredrag og interaktive foredrag om nutidige og andre problemer fx jordskælv, kreationen af superstjerner, lysets bevægelse, tyngdekraft, genetik, kræft…

- Konkurrencer, workshops, festivaler for skoler og den generelle offentlighed: Sciencetival –en

festival der strækker sig over flere dage med workshops, foredrag, videnskabsshow. Houseway

– videnskabelig Ljubljana, workshops om diabetes, elastomobilkonkurrencer, sikker

spaltningskonkurrence…

- Mobilt udstyr til præsentation i skoler over hele Slovenien.

Hjemmesider:

http://www.he.si/

Kildehenvisninger:

https://www.visitljubljana.com/sl/obiskovalci/aktivnosti/zabava/hisa-eksperimentov/

http://www.otroskiraj.si/ponudba/Hisa-eksperimentov-ideja-za-izlet-ljubljana.html

https://sl-si.facebook.com/HisaEksperimentov

http://www.mizs.gov.si/si/medijsko_sredisce/novica/8914/

http://2017.kiblix.org/si/festival-kiblix/zavod-404-ndash-mladinski-tehnolosko-raziskovalni-center-lux.ed-32/

http://2017.kiblix.org/si/festival-kiblix/zavod-404-ndash-mladinski-tehnolosko-raziskovalni-center-lux.ed-32/

https://www.pef.uni-lj.si/fileadmin/Datoteke/CRSN/tocke_2018/Zavod_404_predstavitev_-_ETSN.pdf


https://www.netokracija.si/zavod-404-predstavitev-94645

http://www.he.si/

https://www.visitljubljana.com/sl/obiskovalci/aktivnosti/zabava/hisa-eksperimentov/

http://www.otroskiraj.si/ponudba/Hisa-eksperimentov-ideja-za-izlet-ljubljana.html

https://sl-si.facebook.com/HisaEksperimentov

http://www.mizs.gov.si/si/medijsko_sredisce/novica/8914/

42

CASESTUDIE 5: ASSOCIATION FOR TECHNICAL CULTURE OF SLOVENIA - ZOTKS

ZOTKS har i mere end 70 år, uddannet i området af tekniske kompetencer og naturlig videnskab. Det

fungerer som et samfund i den offentlige interesse. De uddanner og træner unge mennesker i at blive

kreative og innovative individuelle, som vil tilføje til bæredygtig udvikling, konservere og udvikle et

sundt og naturligt miljø og promovere en høj levestandard for både individuelle og samfundet som

helhed.

De opfordrer unge mennesker til at søge efter ny viden, nye metoder, research design, innovation,

kreativitet, tilslutning og sidst men ikke mindst underholdning. De organiserer fortsat professionel

træning af undervisere/vejledere til nye emner, områder, metoder, tilgange og de overfører ny viden til

studerende ved at implementere dem via researchopgaver, projekter, ideer, konkurrencer og mere.

Workshops, sommerskoler og lejrer for elever og studerende er organiseret i samarbejde med

praktiserende der tager sig af realisationen af emner, viden og kompetencer.

ZOTKS mission er at promovere en kultur af innovativ videnskabelig tænkning, promovere dialog

iblandt adskillige tekniskorienterede ikke-regerings- og offentlige organisationer, og først og fremmest

dedikeret og motiveret arbejde med unge mennesker. Mere end 50000 unge mennesker deltager i deres

programmer og kampagner hvert år. ZOTKS sigter efter at udvikle en hold tilgang, promoverer

projektbaseret læring og vil booste motivation for livslang læring, research, udvikling af ideer og

innovation.

Hjemmesider:

https://www.zotks.si/

Kildehenvisninger:

https://www.facebook.com/ZOTKS/

http://www2.arnes.si/~ljzotks2/gzm/dokumenti/pravilnik02.html

http://www.fvkl.si/tekmovanje-zveza-za-tehnicno-kulturo-slovenije-zotks-2018/

https://www.youtube.com/channel/UCba6mKnJt-QPLPvFzDq-btw

https://www.zotks.si/

https://www.facebook.com/ZOTKS/

http://www2.arnes.si/~ljzotks2/gzm/dokumenti/pravilnik02.html

http://www.fvkl.si/tekmovanje-zveza-za-tehnicno-kulturo-slovenije-zotks-2018/

https://www.youtube.com/channel/UCba6mKnJt-QPLPvFzDq-btw

43

Evaluering of casestudier

Hovedemne/ Erhvervsuddannelsesundervisere/ Livslang læringskriterie

Roglab PIPC Kočevje

404 Youth Technology Research Center

House of experiments

Association for Technical Culture Slovenia ZOTKS


2 2 2 1 2


2 2 2 2 2


2 1 2 2 2


1 2 1 0 0


2 2 2 2 2


1 2 1 0 2


1 2 2 2 2


0 = Slet ikke;



44

REFERENCER

i https://www.lokalebasen.dk/nyheder/coworking-succes-og-sejrsmarch-med-til-at-fastholde-kontorudlejernes-optimisme-i-top-2324

ii https://www.erhvervkbh.dk/kontorhoteller-paa-fremmarch/

iii https://www.lokalebasen.dk/bibliotek/Industry-Surveys/MatchOffice-serviced-office-industry-survey-report-2019.pdf

iv https://www.regeringen.dk/nyheder/erhvervs-og-ivaerksaetter-aftale/

v http://www.danskekommuner.dk/Nyhedsarkiv/2018/September/10/Ivarksatterfalleskab-gor-kommunen-menneskelig/

vi https://www.odense.dk/erhverv/ivaerksaetter/stjerneskibet

vii https://www.vallensbaek.dk/nyheder/service/robotterne-er-loes-i-syvhoejvaenge

viii https://www.folkeskolen.dk/643698/invester-i-mennesker-foer-maskiner

ix https://fablab.vejle.dk/om-fablab-spinderihallerne/

x https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2018/11/kun-fa-virksomheder-anvender-mange-nye-digitale-teknologier/

xi https://www.easv.dk/da/om-os/idea-house/?tab=Esbjerg

xii https://soundhub.dk.peoplezhosting.dk/about/

xiii https://cityofsound.dk/

xiv https://orangemakerspace.com/vaerksteder/

xv https://rofh.dk/maker/

xvi https://orangemakerspace.com/om-os/

xvii https://www.information.dk/indland/2018/10/siden-fremdriftsreformen-markant-flere-dropper-universitetet

xviii http://makerspace.dk/makerspace/

xix http://makerspace.dk/projekter/

xx http://makerspace.dk/craft/

https://www.lokalebasen.dk/nyheder/coworking-succes-og-sejrsmarch-med-til-at-fastholde-kontorudlejernes-optimisme-i-top-2324

https://www.lokalebasen.dk/nyheder/coworking-succes-og-sejrsmarch-med-til-at-fastholde-kontorudlejernes-optimisme-i-top-2324

https://www.erhvervkbh.dk/kontorhoteller-paa-fremmarch/

https://www.lokalebasen.dk/bibliotek/Industry-Surveys/MatchOffice-serviced-office-industry-survey-report-2019.pdf

https://www.lokalebasen.dk/bibliotek/Industry-Surveys/MatchOffice-serviced-office-industry-survey-report-2019.pdf

https://www.regeringen.dk/nyheder/erhvervs-og-ivaerksaetter-aftale/

http://www.danskekommuner.dk/Nyhedsarkiv/2018/September/10/Ivarksatterfalleskab-gor-kommunen-menneskelig/

http://www.danskekommuner.dk/Nyhedsarkiv/2018/September/10/Ivarksatterfalleskab-gor-kommunen-menneskelig/

https://www.odense.dk/erhverv/ivaerksaetter/stjerneskibet

https://www.vallensbaek.dk/nyheder/service/robotterne-er-loes-i-syvhoejvaenge

https://www.folkeskolen.dk/643698/invester-i-mennesker-foer-maskiner

https://fablab.vejle.dk/om-fablab-spinderihallerne/

https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2018/11/kun-fa-virksomheder-anvender-mange-nye-digitale-teknologier/

https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2018/11/kun-fa-virksomheder-anvender-mange-nye-digitale-teknologier/

https://www.easv.dk/da/om-os/idea-house/?tab=Esbjerg

https://soundhub.dk.peoplezhosting.dk/about/

https://cityofsound.dk/

https://orangemakerspace.com/vaerksteder/

https://rofh.dk/maker/

https://orangemakerspace.com/om-os/

https://www.information.dk/indland/2018/10/siden-fremdriftsreformen-markant-flere-dropper-universitetet

https://www.information.dk/indland/2018/10/siden-fremdriftsreformen-markant-flere-dropper-universitetet

http://makerspace.dk/makerspace/

http://makerspace.dk/projekter/

http://makerspace.dk/craft/

45

Dette projekt er finansieret med støtte fra den Europæiske Kommission.

Denne publikation afspejler udelukkende forfatternes synspunkter, og Kommissionen kan ikke holdes ansvarlig for eventuel brug af informationer, der findes heri.

“Værktøjskassen: Kreativ problemløsning og designtænkning” er udviklet under Erasmus+ KA2 Strategic Partnership for Vocational Education and Training-projektet InnovatiVET og er licenseret under kreative fælles ressourcer

Attribution-NonCommercial-ShareAlike 4.0 International License.

https://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/4.0/

https://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/4.0/

Documents

INTELLEKTUELT OUTPUT 4 - VÆRKTØJSKASSE CO …10 KAPITEL 2 - BEVISINDSAMLING 2.1 FASE 1 – PROFILER AF ‘SPACES’ RUNDT I EU Til denne rapport er en række af sager blevet indsamlet