Kompetencer i økonomi som undervisningsfag · DPU, november 2007, side 3 af 38 . Forord . I perioden 2006-2007 har en arbejdsgruppe, støttet af udviklingsmidler fra Undervisningsmi-nisteriet,

DPU november 2007 side 1 af 38

Kompetencer i oslashkonomi som undervisningsfag

- med opgaveeksempler fra hhx

Indholdsfortegnelse Forord 3 Indledning 4 1 Pensumitis 6 2 Hvad er oslashkonomisk faglighed 7 3 Kompetencer i oslashkonomi 11

31 Oslashkonomisk tankegangskompetence 11 32 Oslashkonomisk problembehandlingskompetence 12 33 Oslashkonomisk modelleringskompetence 14 34 Oslashkonomisk raeligsonnementskompetence 16 35 Oslashkonomisk databehandlingskompetence 18 36 Oslashkonomisk kommunikationskompetence 20 37 Oslashkonomisk redskabskompetence 22

4 Kompetencebeskrivelser som rsquopensumitis-vaccinersquo 23 41 Afsaeligtning 24 42 International oslashkonomi 27 43 Virksomhedsoslashkonomi 34

5 Arbejde med gode elev-udfordringer 37 Litteratur 38

Forord I perioden 2006-2007 har en arbejdsgruppe stoslashttet af udviklingsmidler fra Undervisningsmi-nisteriet gennemfoslashrt et analysearbejde om kompetencer i oslashkonomi som undervisningsfag med eksempler fra fagene afsaeligtning virksomhedsoslashkonomi og international oslashkonomi paring hhx Ar-bejdsgruppen har bestaringet af oslashkonomerne og hhx laeligrerne Martin Baadsgaard Jan Dupont Mona Rask Karsten Wiborg oslashkonomifagenes fagkonsulenter Anette Lind Jens Ditlev Han-sen og Mads Achilles Arbejdet har vaeligret ledet af Phd Tomas Hoslashjgaard Jensen fra Danmarks Paeligdagogiske Universitet Formaringlet med arbejdet har vaeligret at udvikle en platform for en kompetencetaelignkning som kan anvendes i forhold til de faglige miljoslashers selvforstaringelse af fagenes rolle som fag i de gymnasi-ale uddannelser Arbejdsgruppen November 2007

Indledning Den eksplosive videnproduktion og de omfattende forandringer i kultur og samfund saeligtter vore uddannelser undervisningsfagene og fagligheden under pres Derfor er det mere end nogensinde paringkraeligvet at anlaeliggge nye vinkler paring undervisningens maringl og indhold og paring evalue-rings- og proslashveformer og herunder at forlade en traditionel pensumforstaringelse af fagligheden I perioden 2001-2003 har fire arbejdsgrupper nedsat af Uddannelsesstyrelsen med fokus paring de fire fagomraringder matematik dansk fremmedsprog og naturfag arbejdet med at beskrive forudsaeligtningerne for den ny faglighed i fremtidens uddannelser De fire arbejdsgrupper har gennemfoslashrt omfattende og grundige analysearbejder som for de enkelte fagomraringder er frem-lagt i rapporterne Kompetencer og Matematiklaeligring (udkommet oktober 2002) Fremtidens danskfag (udkommet februar 2003) Fremtidens sprogfag (udkommet april 2003) og Fremti-dens naturfaglige uddannelser (udkommet juni 2003) Der findes en overskuelig sammen-skrivning af de fire publikationer i rdquoFremtidens uddannelser Den ny faglighed og dens forud-saeligtningerrdquo UVM 2004 Resultaterne af de fire gruppers arbejde dannede saringledes i 2003 grundlaget for definitionen af den nye faglighed hvor pensumtaelignkning afloslashses af kompeten-cemaringlstyring Denne nye faglighed er en af grundstenene i gymnasiereformen og de fire ar-bejdsgruppers arbejde har derfor vaeligret af stor betydning for den maringde vi arbejder med fag og faglighed paring i dag Af forskellige aringrsager blev der ikke nedsat en arbejdsgruppe som skulle beskrive rdquoFremtidens samfundsoslashkonomiske fagrdquo og da et saringdant arbejde syntes helt uundvaeligrligt i forhold til at de-finere et fags nye faglighed initierede de tre fagkonsulenter paring hhx Mads Achilles Jens Dit-lev Hansen og Anette Lind et saringdant arbejde i januar 2006 Med inspiration fra KOM-rapporten Kompetencer og Matematiklaeligring 2002 har vi arbejdet med at beskrive de kompetencer vi mener man skal besidde hvis man er en dygtig oslashkonom I denne sammenhaeligng betyder det at arbejdet er daeligkkende for undervisningsfagene internati-onal oslashkonomi virksomhedsoslashkonomi og afsaeligtning paring hhx og andre oslashkonomiske fag paring gym-nasieniveau Beskrivelsen af fag ud fra kompetencer saeligtter fokus paring elevernes laeligringsudbytte snarere end laeligrerstyret og pensumbaseret undervisning Det stiller nye krav til laeligreren og dennes tilrette-laeligggelse af undervisningen Det er ikke tilstraeligkkeligt at sikre at et bestemt fagligt pensum er blevet gennemgaringet Undervisningen skal sikre at eleverne kan udvise den adfaeligrd som frem-garingr af kompetencebeskrivelserne Derfor skal undervisningen i hoslashjere grad bygges op om-kring elevernes laeligreproces Formaringlet med naeligrvaeligrende rapport er todelt Paring kort sigt er det vores oslashnske at afdaeligkke de oslashkonomiske fags kompetencer og at tydeliggoslashre de oslashkonomiske fags kompetencebeskrivelser i laeligrerplanerne Det er ligeledes maringlet at anskueliggoslashre hvordan undervisningen kan tilrette-laeliggges under hensyn til at eleverne udfordres paring hele viften af de oslashkonomiske kompetencer Paring laeligngere sigt er det vores intention at dette arbejde skal danne rammen om kommende aelign-

dringer i laeligreplanerne for de oslashkonomiske fag saringledes at kompetencetaelignkningen kan fremgaring mere eksplicit af de faglige maringl for fagene Rapporten er bygget op om et grundlaeligggende afsnit om kompetencer og hvordan man skal forstaring kompetencer i forhold til undervisning Derefter er der en gennemgang af de syv kom-petencer som tilsammen udgoslashr de oslashkonomiske kompetencer Hvert af disse afsnit indeholder en karakteristik af kompetencen efterfulgt af kommentarer Herefter gives der eksempler paring hvordan man som underviser udfordrer eleverne paring netop denne kompetence og hvordan man kan observere om eleverne besidder kompetencen Der vil her vaeligre eksempler fra alle tre fag Endelig perspektiveres mulighederne for at bruge den oslashkonomiske kompetencetaelignkning i projektarbejde og opbygning af progression i undervisningen Faglige kompetencebeskrivelser ndash hvorfor nu det rsquoKompetencersquo er et af tidens uddannelsesmaeligssige hurra-ord Med afsaeligt i ministerielt initiere-de analyser (jf Busch mfl 2004) er det kommet flyvende ind i den danske uddannelsesdebat og dertil hoslashrende reformarbejder Paring kort tid er det i vide kredse blevet tillagt en slags rsquosesam luk dig op-effektrsquo som om alle doslashre aringbner sig og alle problemer forsvinder bare man siger ordet ndash kompetence Saringdan en effekt er der imidlertid ingen uddannelsesmaeligssige begreber der har heller ikke rsquokompetencersquo ligesom der heller ikke findes begreber som i sig selv umulig-goslashr fremskridt og haringndtering af foreliggende udfordringer Det giver derfor ikke megen me-ning at foslashre en diskussion rsquoforrsquo eller rsquoimodrsquo et begreb som kompetence Derimod giver det rigtig god mening at vaeligre baringde nysgerrig og kritisk paring en mere nuanceret maringde naringr et begreb som rsquokompetencersquo bringes i spil Det kan foregaring paring en konstruktiv og frontvendt maringde ved at eftersposlashrge argumenter for ndash og selv deltage i diskussionen af ndash hvor-for man eventuelt skal bruge tid paring at beskaeligftige sig med det saring hidsigt introducerede begreb Hvis man vil bruge et begreb som rsquokompetencersquo er det derfor sundt at tage afsaeligt i en analyse af de funktioner som man fra forskellige sider mener begrebet potentielt kan og eventuelt skal tjene Disse funktioner kan opdeles i tre overordnede kategorier

bull For det foslashrste skal kompetence kunne bidrage til didaktiske teoretiske diskussioner ved at tilbyde sig som et begreb der integrerer begreberne rsquovidenrsquo og rsquofaeligrdighedrsquo

bull For det andet skal kompetencebegrebet kunne fungere som redskab for uddannelses-politiske beslutningstagere paring alle niveauer (herunder laeligrere) ved at perspektivere diskussioner og strategibeslutninger om faglighed og undervisningsmaringl

bull For det tredje skal kompetencebegrebet kunne bruges som kommunikationsredskab i forbindelse med maringlsaeligtnings- og tilrettelaeligggelsesdiskussioner mellem de forskellige deltagere i undervisningen

I det foslashlgende vil vi nuancere og eksemplificere denne kategorisering ved at pege paring nogle uddannelses- og undervisningsmaeligssige udfordringer og dertil hoslashrende argumenter for at fag-lige kompetencebeskrivelser har et stort potentiale som didaktisk udviklingsvaeligrktoslashj

1 Pensumitis Laeligreplaner specificeres ofte ved hjaeliglp af tre ingredienser1

a) Formaringlet med undervisningen b) Pensum dvs undervisningens stof forstaringet som en eller flere lister af emner begreber

teorier metoder og resultater (eventuelt suppleret med specifikke faglige maringl) c) Evaluerings- og eksamensinstrumenter der bla tjener til at afgoslashre om eleverne har

opnaringet beherskelse af det fastsatte pensum (eventuelt i forhold til de faglige maringl naeligvnt under b)

I nogle sammenhaelignge fastsaeligttes formaringl og maringl foslashrst mens pensum (og eventuelt evalue-ringsinstrumenterne) fastsaeligttes bagefter saringledes at der i pensumbeskrivelsen refereres til maringl og formaringl Ofte er raeligkkefoslashlgen dog den omvendte saringledes at pensum fastlaeliggges foslashrst hvor-efter formaringl og maringl tilfoslashjes som en slags forord til pensumbeskrivelsen Lidt varierende med undervisningstrin og -form kommer ogsaring formerne for intern (laeligrerstyret) evaluering i anden raeligkke i forhold til pensumbeskrivelser mens eksamensinstrumenter og -rammer saeligdvanligvis er givet relativt uafhaeligngigt af laeligreplanen selv I praksis betyder disse ting at naringr det gaeliglder skrevne laeligreplaner (bekendtgoslashrelser vejlednin-ger studieordninger osv) er det pensum som er hovedsagen mens formaringl maringl og evaluering spiller en sekundaeligr rolle Naringr det derimod drejer sig om den daglige virkelighed i undervis-ningen spiller evaluering og afsluttende proslashvereksamener en helt afgoslashrende rolle for elever-nes aktiviteter og holdninger men ogsaring i hoslashj grad for laeligrernes Der kan rejses vigtige indvendinger mod den anfoslashrte maringde at beskrive laeligreplaner paring Man kan bla pege paring foslashlgende problemer

bull Det er med dette udgangspunkt vanskeligt at klargoslashre i almene termer hvad under-visning paring et givet trin egentlig garingr ud paring dvs uden brug af beskrivelser der garingr i ring (rdquoundervisningen paring dette niveau garingr ud paring at laeligre foslashlgende stofomraringderrdquo hvilket ikke raeligkker afgoslashrende ud over at sige at undervisningen i oslashkonomi dansk matematik etc garingr ud paring at laeligre oslashkonomi dansk matematik etc) Henvisninger til det overordnede formaringl med undervisningen hjaeliglper kun til at forklare hvorfor den (skal) findes ikke til at goslashre rede for hvad den garingr ud paring i fald det er besluttet at den skal findes

bull En pensumbaseret fagbeskrivelse foslashrer meget let til at der saeligttes lighedstegn mellem faglighed og pensumbeherskelse dvs viden og faeligrdigheder knyttet specifikt til det paringgaeligldende pensum I betragtning af at alle der beskaeligftiger sig professionelt med til-egnelse af et givet fag eller fagomraringde er paring det rene med at der er langt mere dybt-garingende forhold paring faeligrde end pensumbeherskelse i den naeligvnte forstand udgoslashr identi-fikationen af faglighed og pensumbeherskelse en reduktion af forestillingen om fag-lighed som leder til et for lavt ambitionsniveau for undervisningen

1 Dette afsnit er baseret paring Niss amp Jensen (2002) s 39-41

bull Hvis der udelukkende er pensumbaserede fagbeskrivelser til raringdighed for karakterise-ring af undervisningen i en given sammenhaeligng bliver man noslashdvendigvis henvist til alene at foretage sammenligninger mellem pensa saringfremt man oslashnsker at sammenligne undervisningen indenfor et givent fagomraringde paring forskellige steder i uddannelsessy-stemet Man foslashres altsaring ud i at sige at forskellen mellem undervisningen i X og i Y er at i X undervises i pensum-X bestaringende af det og det mens man i Y undervises i pensum-Y som bestaringr af det og det og forskellen er at foslashlgende elementer indgaringr i pensum-X men ikke i pensum-Y og vice versa Atter har vi at goslashre med en sammen-ligning der i hovedsagen er overfladisk og som stort set ikke egner sig til at indfange de langt vaeligsentligere forskelle der findes i kompleksitet krav til fordybelse osv For eksempel vil med et saringdant udgangspunkt to udgaver af oslashkonomiundervisning i ung-domsuddannelserne blive regnet for aeligkvivalente hvis de rummer det samme pensum mens alle professionelle ved at der kan vaeligre en verden til forskel i kravene til indsigt aktivitet og fordybelse Paring samme maringde bliver niveauforskelle i undervisningen i en given sammenhaeligng gjort til et pensumanliggende Saringledes anses pensum-X for at vaeligre paring et lavere niveau end pensum-Y hvis alle elementerne i pensum-X enten indgaringr i pensum-Y eller danner en begrebslogisk forudsaeligtning for pensum-Y Igen ved enhver der har med sagen at goslashre at et saringdant niveaubegreb kan vaeligre aldeles misvisende Selv om fx vaeligrdikaeligdebe-tragtninger kan sige at udgoslashre en begrebslogisk forudsaeligtning for undervisningen i virksomhedens strategivalg kan man sagtens forestille sig undervisning i vaeligrdikaeligde-analyse paring et langt hoslashjere niveau end den der vedroslashrer strategi Et andet eksempel kan vaeligre at undervisningen i de offentlige budgetters indtaeliggter og udgifter danner be-grebsmaeligssig forudsaeligtning for undervisningen i finanspolitik men samtidig kan be-handles paring et hoslashjere niveau end noslashdvendigt for at kunne indgaring i finanspolitik-undervisningen

En undervisning der paring denne vis har en pensumtaelignkning som omdrejningspunkt er ramt af pensumitis

rdquoSom ordet [pensumitis] er konstrueret (-itis = betaeligndelse i) antyder det at der er tale om en syg-dom Den bestaringr i at pensum forveksles med faglighed (indsigt forstaringelse og kunnen) og i at un-dervisning forveksles med tilegnelse med den konsekvens at tilrettelaeligggelse af undervisning ind-skraelignkes til fastlaeligggelse af pensumrdquo (Jensen 1995 s 464)

At modvirke pensumitis er en helt konkret og naeligrvaeligrende udfordring ndash baringde uddannelsespoli-tisk for dem der er involveret i den mere overordnede planlaeliggning af undervisning og tilrette-laeligggelsesmaeligssigt for laeligrere og andre som er involveret i gennemfoslashrelse af undervisning Den konkrete udfordring skaber imidlertid en mere abstrakt analytisk udfordring Hvad mener vi egentlig naringr vi snakker om faglighed Det er vi noslashdt til at kunne foslashre en kvalificeret diskussi-on om hvis vi skal naring frem til noget der kan erstatte en pensumbeskrivelse som laeligreplaners faglige omdrejningspunkt

2 Hvad er oslashkonomisk faglighed Faglighed ndash og dermed ogsaring oslashkonomisk faglighed ndash er et komplekst begreb som ikke kan ka-rakteriseres paring nogen simpel maringde fordi den ndash fagligheden ndash bestaringr af mange ingredienser

Det vi med analysen her forsoslashger at argumentere for er at man kan faring fat i en god del af ker-nen i hvad oslashkonomisk faglighed er ved at fokusere paring og udvikle forstaringelsen af begrebet oslashko-nomisk kompetence Ikke som synonym med oslashkonomisk faglighed det ville vaeligre udtryk for en uberettiget reduktion af faglighedens kompleksitet men som en meget central ingrediens der kan integrere og fokusere arbejdet med andre ingredienser som viden forstaringelse holdnin-ger og faeligrdigheder Om begrebet rsquokompetencersquo Begrebet kompetence bruges paring dansk i to meget forskellige betydninger som man kunne kal-de reeacutel og formel kompetence2 De to betydninger kan sammenfattes med ordene rsquoekspertisersquo henholdsvis rsquoautorisationrsquo (Niss 1999) Bestraeligbelsen i denne tekst handler om at uddybe hvad ekspertise vil sige og har altsaring intet at goslashre med en formel ret ndash autorisation ndash til at ud-foslashre bestemte handlinger eller bestride bestemte job jf ord som rsquobeslutningskompetencersquo og rsquolaeligrerkompetencersquo Mere praeligcist bruges rsquokompetencersquo her som betegnelse for nogens indsigtsfulde parathed til at handle paring en maringde der lever op til udfordringerne i en given situation Bag valget af denne formulering ligger bla et oslashnske om at indfange en raeligkke karakteristiske traeligk ved kompeten-cebegrebet For det foslashrste er kompetence et begreb orienteret mod handling Ordet rsquohandlingrsquo er her brugt i bred forstand idet rdquoparathed til at handlerdquo ogsaring inkluderer bevidst at afstaring fra at udfoslashre en fysisk handling eller indirekte i sine handlinger at vaeligre vejledt af en bevidsthed om bestemte karakteristika ved en given situation Handlinger behoslashver saringledes ikke vaeligre fysiske ndash at beslutte sig for et rsquojarsquo eller et rsquonejrsquo til euroen er ogsaring en handling Men der er ingen kom-petencer forbundet med at vaeligre umaringdeligt indsigtsfuld hvis indsigten ikke kan omsaeligttes til handling i denne brede betydning af ordet For det andet har alle kompetencer et aktionsomraringde dvs et domaeligne indenfor hvilket de kan aktiveres (jf Niss amp Jensen 2002 s 64f) Heri ligger ikkeat en kompetence er kontekstuelt forbundet med anvendelsen af en bestemt metode til at udfoslashre en given opgave Hvis det var tilfaeligldet ville et forsoslashg paring at karakterisere generelle kompetencer ikke have nogen mening Kompetencer er kun kontekstuelle i den forstand at de er indrammet af de historiske sociale psykologiske osv~omstaeligndigheder ved den rdquogivne situationrdquo jf definitionen af kompeten-cebegrebet For det tredje er kompetence et analytisk begreb med en indbygget dualitet mellem en subjek-tiv og en socialkulturel side Subjektiv fordi en kompetence altid er rdquonogensrdquo kompetencer eksisterer ikke i sig selv ndash det der eksisterer er kompetente mennesker Socialkulturel fordi oplevelsen af i hvilken grad en handling rdquolever op til udfordringerne i en given situationrdquo altid (men ikke noslashdvendigvis udelukkende) sker relativt til de omgivelser der tilskriver handlingen mening og legitimitet For det fjerde er kompetence et normativt begreb i kraft af at vurderingen af hvilke udfor-dringer en given situation rummer hviler paring et normativt grundlag Som analytisk begreb gi-

2 Dette afsnit er baseret paring Jensen (2007) s 123-126

ver det kompetence et kritisk potentiale i forhold til gaeligldende normer i og med at dette grundlag kan hives frem i lyset og goslashres til genstand for refleksion For det femte og sidste rummer kompetence et element af personlig tilboslashjelighed Hvis en person er i stand til at handle i forhold til en given udfordring men afstaringr fra at goslashre det selv om rsquosituationen kraeligver detrsquo dvs selv om normerne tilsiger at den givne udfordring presser sig paring i situationen eller hvis det kraeligver en opfordring eller kommando at faring personen til at handle er vedkommende ikke kompetent i situationen Det er en del af det at vaeligre kompetent ikke at vaeligre for genert tilbageholdende selvudslettende etc hvilket er det der her forsoslashges indfanget med ordet rdquoparathedrdquo i definitionen af kompetencebegrebet Kompetence versus faeligrdighed Begrebet faeligrdighed kan forstarings som nogens evne til at udfoslashre en given handling med utvety-dige karakteristika En saringdan karakteristik giver mulighed for at pege paring to vigtige forskelle paring det at have udvik-let en kompetence og det at have erhvervet en faeligrdighed For det foslashrste er rsquofaeligrdighedrsquo et mindre komplekst begreb at arbejde med i undervisningen fordi udfoslashrelsen af den givne handling i sig selv udtrykker faeligrdigheden uanset hvad der ligger til grund for evnen hertil For det andet er rsquofaeligrdighedrsquo et mindre ambitioslashst begreb at arbejde med i undervisningen fordi der er tale om at udfoslashre en rdquogiven handling med utvetydige karakteristikardquo Herved ses der bort fra det meste af det der er indeholdt i det at have udviklet kompetence Det at have fornemmelse for hvad rdquoudfordringerne i en given situationrdquo bestaringr i det at afgoslashre hvilken form for reaktion der lever op til disse udfordringer samt det at saeligtte sig selv i scene naringr reak-tionen skal foslashres ud i livet ofte ved bla at drage nytte af en raeligkke erhvervede faeligrdigheder Det at have udviklet kompetence indbefatter altsaring ofte at have erhvervet en raeligkke faeligrdighe-der men det er vigtigt at goslashre sig klart at kompetence omfatter meget mere en blot summen af en raeligkke faeligrdigheder Arbejdet som laeligrer kan bruges til at eksemplificere forskellen paring de to begreber En person med reeacutel laeligrerkompetence mestrer en raeligkke faeligrdigheder ndash dels de faglige som er paring dagsor-denen men ogsaring ting som at kunne skrive laeligseligt og overskueligt paring en tavle at kunne betje-ne forskellige former for kommunikationsudstyr (fx en overheadprojektor) osv ndash men selv nok saring lang en liste med saringdanne faeligrdigheder kommer ikke i naeligrheden af at karakterisere hvad kompetencen rummer En bedre maringde at naeligrme sig en karakteristik er at beskrive de mest centrale delkompetencer Paring overskriftsform kan et bud herparing fx vaeligre laeligreplanskompe-tence undervisningskompetence laeligringsafdaeligkningskompetence evalueringskompetence samarbejdskompetence og professionel udviklingskompetence (Niss amp Jensen 2002 kap 6)

Kompetence versus faglige kompetencer I forlaeligngelse af diskussionen af begrebet rsquokompetencersquo ligger det rimeligt lige for at definere begrebet rsquooslashkonomisk kompetencersquo som nogens indsigtsfulde parathed til at handle paring en maring-de der lever op til de oslashkonomiholdige udfordringer i en given situation Det udtrykker imid-lertid ikke andet end at det at besidde oslashkonomisk kompetence er at besidde kompetence som

er oslashkonomiholdig og det er jo strengt taget nok ikke en paringstand der vil afstedkomme ret mange ophidsede diskussioner Den egentlige analytiske udfordring ligger i at praeligcisere hvad man mener med at handle i forhold til rdquooslashkonomiholdige udfordringerrdquo Det har vi ndash helt parallelt til den tilsvarende analy-se med fokus paring matematisk faglighed i Niss amp Jensen (2002) ndash forsoslashgt at goslashre ved at identi-ficere og karakterisere et saeligt af oslashkonomiske kompetencer som vi mener tilsammen udspaelignder hvad oslashkonomisk kompetence vil sige Det er blevet til de syv kompetencer som herunder er visualiseret som blade i en oslashkonomifaglig kompetenceblomst Hver for sig refererer karakteri-stikkerne til begrebet rsquoen oslashkonomisk kompetencersquo forstaringet som nogens indsigtsfulde parathed til at handle paring en maringde der lever op til en saeligrlig slags oslashkonomiholdige udfordringer i en given situation OslashKONOMI-KOMPETENCEBLOMSTEN

3 Kompetencer i oslashkonomi

31 Oslashkonomisk tankegangskompetence

Karakteristik Denne kompetence drejer sig om nogens indsigtsfulde parathed til at kunne skelne mellem hvilke sposlashrgsmaringl der er vaeligsentlige for oslashkonomi og hvilke der ikke er samt at vide hvornaringr de skal bringes i spil Kompetencen handler endvidere om selv at kunne stille saringdanne sposlashrgsmaringl og at have blik for hvilke typer af svar der kan forventes i en given sammen-haeligng Kommentarer Dette er en grundlaeligggende rdquooslashkonomisk-kulturelrdquo kompetence som er af afgoslashrende betydning for at man kan forstaring og tale om oslashkonomi og oslashkonomiske problemstillinger Den oslashkonomiske tankegangskompetence er ligeledes helt basal for de andre oslashkonomiske kompetencer ndash altsaring det helt fundamentale for oslashkonomi Det handler om at have en grundlaeligggende forstaringelse for hvad oslashkonomi er og hvilke pro-blemstillinger man kan se paring med en oslashkonomisk tilgangsvinkel Det handler endvidere om at kunne forholde sig til et sagsforhold i en oslashkonomisk optik Det vil sige at en person med oslashkonomisk tankegangskompetence kan se at der skal bruges en eller anden form for oslashkono-misk analyse til at belyse en sag men personen kan ikke noslashdvendigvis selv udfoslashre analysen Kompetencen handler altsaring om at kunne se en sag med rdquooslashkonomiske brillerrdquo og ikke om at kunne analysere en konkret situation En person der har en oslashkonomisk tankegangskompetence er bevidst om at man kan se paring en sag fra forskellige faglige synsvinkler og at oslashkonomi bidrager med sin specielle maringde at se en sag paring En person med oslashkonomisk tankegangskompetence kan vurdere hvornaringr det er rele-vant at inddrage oslashkonomisk faglighed til belysning af en sag og hvornaringr det ikke er Denne kompetence udfordres sjaeligldent alene men vil oftest udfordres i samspil med andre kompetencer Eksemplificering Kompetencen indeholder to centrale elementer

1 Kunne skelne mellem hvilke sposlashrgsmaringl der er vaeligsentlige for oslashkonom og hvilke der ikke er

2 Kunne stille saringdanne sposlashrgsmaringl 1 Kunne skelne mellem hvilke sposlashrgsmaringl der er vaeligsentlige for oslashkonomihellip

1 Opgave Beskriv virksomheden Merrytime samt det marked virksomheden opererer paring med inddragelse af afsaeligtningsoslashkonomiske begreber

Oplaeliggget til opgaven er en tekst der omhandler en dansk tekstilvirksomhed dens maringlgruppe valg af distributionskanaler konkurrenter mm Opgaven garingr ud paring at faring eleverne til at taelignke paring Merrytime som en virksomhed samt at faring dem til at bruge de-res begrebsapparat rigtigt Eleverne bruger kompetencen naringr de eksempelvis kan re-degoslashre for Merrytimes strategi og kundegrupper hvorimod de ikke skal inddrage poli-tiske eller kulturelle problemstillinger

2 Opgave Analyser konsekvenser af en olieprisstigning har for den danske samfunds-

oslashkonomi

Oplaeliggget til opgaven er en given tekst der dokumenterer at oliepriserne har vaeligret stigende i en laeligngere periode Eleverne udviser samfundsoslashkonomisk tankegangskom-petence naringr de kan se sammenhaeligngen mellem oliepriser og eksempelvis Danmarks betalingsbetalingsbalance eller inflation hvorimod de ikke forventes at fokusere paring virksomhedernes interne oslashkonomiske forhold i den forbindelse

2 Kunne stille saringdanne sposlashrgsmaringlhellip

Opgave Diskuter de virksomhedsoslashkonomiske problemstillinger der beskrives i casen

Oplaeliggget til opgaven er en virksomhed der har udviklet sig fra at producere bor til traeligindustrien til at producere alle former for bor Virksomheden er presset paring grund af nye konkurrenter der ogsaring kan levere bor i hoslashj kvalitet til lave priser Virksomhedens egen loslashsning retter sig mod en forbedret logistik Eleven udviser tankegangskompe-tence naringr han kan pege paring hvilke logistiske loslashsninger der kan anvendes

32 Oslashkonomisk problembehandlingskompetence Karakteristik Denne kompetence bestaringr i nogens indsigtsfulde parathed til dels at kunne identificere og formulere oslashkonomiske problemer dels at kunne loslashse saringdanne problemer Det kan baringde dreje sig om loslashsninger af mere teoretisk art og loslashsninger rettet mod at opridse og prioritere hvilke handlingsalternativer der foreligger egne saringvel som andres

Kommentarer Et problem er en oplevet udfordring der ikke umiddelbart findes loslashsninger til men som kraelig-ver naeligrmere undersoslashgelse Dermed kan man ikke generelt afgoslashre om noget er et problem da dette er afhaeligngig af iagttagerens oplevelse og forudsaeligtninger Man skal kunne forstaring udfor-dringen og man skal heller ikke umiddelbart kunne se loslashsningen Et problem kan have baringde en positiv negativ og en neutral ladet betydning

bull Et problem er i sin negativt ladede betydning en for nogle utilfredsstillende situation bull Et problem er i sin positivt ladede betydning en situation med mulighed for forbedrin-

ger bull Et problem er i sin neutrale form et undersoslashgelsesomraringde hvor situationens konse-

kvenser og muligheder er ukendte Problembehandlingskompetencen omfatter evnen til paring et overordnet plan at kunne fastlaeliggge hvordan man vil naring et forudbestemt oslashkonomisk maringl Det sker ved at opridse og prioritere hvilke handlingsalternativer der foreligger Der kan eksempelvis vaeligre tale om strategier og oslashkonomiske politikker Implicit indebaeligrer kompetencen en indsigtsfuld parathed til paring den ene side at kunne vurdere hvilke aktoslashrer der er involveret i problemstillingen og paring den anden side foretage en priorite-ring af problemets vigtighed og noslashdvendighed Der er tale om en kompetence hvor man ud fra givne teorier og modeller skal kunne beskrive hvordan et maringl kan realiseres Det handler ikke om selv at kunne udfoslashre handlingerne i prak-sis men om at kunne anvise en velovervejet plan for hvordan man naringr frem til et oslashnsket oslashko-nomisk maringl Det er saringledes argumenterne og anvendelsen af de bagved liggende overvejelser der er i fokus her som beslutningsgrundlaget for den anviste strategi Man arbejder ofte med kompetencen i sin fulde udfoldelse i forbindelse med projektarbejde Kompetencen implicerer her at eleverne anvender deres faglige viden i en afgraelignsningspro-ces som foslashrer frem til en problemformulering der saringledes er udgangspunktet for frembringel-se af loslashsningsforslag hertil Der kan vaeligre tale om teoretisk problemstillinger der afklares og mere konkrete problemer der loslashses begge dele omfattes af problembehandlingskompetence Eksemplificering Kompetencen indeholder to centrale elementer

1 Kunne identificere og formulere 2 Kunne loslashse

1 Kunne identificere og formulerehellip

1 Opgaver Redegoslashr for hvilke afsaeligtningsoslashkonomiske problemstillinger du kunne fore-stille dig at Merrytime arbejder med ndash Forklar hvilke af de naeligvnte problemstillinger du mener er vigtigst at beskaeligftige sig med for virksomheden

Oplaeliggget til opgaverne er en tekst der omhandler en dansk tekstilvirksomhed dens maringlgruppe valg af distributionskanaler konkurrenter mm Eleverne bruger kompeten-cen naringr de arbejder med at identificere en problemstilling ud fra casen feks i denne sammenhaeligng at kunne se at det kan vaeligre et meget vanskeligt marked at konkurrere paring og at valg af distributionskanal er af afgoslashrende betydning

2 Opgave Diskuter forskellige oslashkonomiske politikker der kan anvendes for at sikre

dansk konkurrenceevne

Oplaeliggget til opgaven er et notat fra Dansk Industri der opstiller forskellige scenarier for danske virksomheder hvis ikke der arbejdes maringlrettet med at forbedre virksomhe-dernes konkurrenceevne Eleverne bruger kompetencen naringr de gennemfoslashrer en diskus-sion af relevante konkurrenceevneforbedrende politikkers fordele og ulemper hvor der sondres mellem priskonkurrence og strukturel konkurrenceevne

2 Kunne loslashsehellip

1 Opgave Opstil forslag til forskellige handlingsalternativer for virksomheden

Oplaeliggget til opgaven er en tekst der omhandler en dansk tekstilvirksomhed dens maringlgruppe valg af distributionskanaler konkurrenter mm Eleverne bruger kompeten-cen naringr de arbejder med at give anvisninger paring en strategi for virksomheden

2 Opgave Vurder arbejdsgruppens forslag om at indfoslashre SMED-metoden

Oplaeliggget til opgaven er en virksomheds baggrund for og begrundelser for at effektivi-sere virksomhedens logistik gennem indfoslashrelse af SMED-metoden Eleverne bruger kompetencen naringr de paring baggrund af en beskrivelse af SMED-metoden og virksomhe-dens baggrund og begrundelser for at indfoslashre metoden tager konkret stilling til hvor-dan SMED metoden kan vaeligre med til at styrke virksomhedens logistiske effektivitet

33 Oslashkonomisk modelleringskompetence Karakteristik

Denne kompetence bestaringr nogens indsigtsfulde parathed til dels at kunne anvende foreliggen-de oslashkonomiske modeller herunder at kunne analysere disse modellers grundlag og egenska-ber og dels at kunne opstille oslashkonomiske modeller Kommentarer En model er en forsimplet fremstilling af virkeligheden hvis formaringl det er at bringe overblik over sammenhaelignge eller forudsige en udvikling Eleverne anvender modeller naringr de med udgangspunkt i en undren over virkelighedens oslashko-nomiske faelignomener strukturerer og forenkler virkeligheden ved hjaeliglp af oslashkonomiske begre-ber Eleverne anvender ligeledes modeller naringr de afdaeligkker hvilke handlemuligheder der er til raringdighed i en given situation for at opnaring et givet maringl og simulere herparing Dermed angiver de relevante handlemuligheders konsekvenser for maringlopfyldelse At kunne analysere modeller betyder at man er opmaeligrksom at modeller ikke har almen gyl-dighed men bygger paring givne forudsaeligtninger Det vil sige at kompetencen fordrer en kritisk stillingtagen til anvendelse af modellerne Det er sjaeligldent at der i forbindelse med undervisning paring gymnasialt niveau arbejdes med opstilling af egne modeller Denne kompetence adskiller sig fra problembehandlingskompetencen ved at levere en del af beslutningsgrundlaget til problembehandlingskompetencen Der er saringledes tale om to adskilte kompetencer der er meget afhaeligngige af hinanden men ikke saringdan at den ene kompetence fordrer beherskelse af den anden Man kan med andre ord vaeligre dygtig til at modellere uden at man kan angive handlingsalternativer for de forskellige scenarier Eksemplificering

Kompetencen indeholder to centrale elementer

1 Kunne anvende 2 Kunne analysere disse modellers grundlag og egenskaber 3 Kunne opstille

1 Kunne anvendehellip Opgave Udarbejd en analyse af konkurrencen i branchen Oplaeliggget til opgaven er en tekst der omhandler en dansk tekstilvirksomhed dens maringlgruppe valg af distributionskanaler konkurrenter mm Eleverne bruger kompetencen naringr de feks med udgangspunkt i Porters five forces gennemfoslashrer en brancheanalyse Analysen kunne tage

udgangspunkt i en beskrivelse af det marked Merrytime opererer paring hvorefter de kan af-graelignse branchen til vaeligrende markedet for modetoslashj til rdquomodne kvinderrdquo 2 Kunne analysere disse modellers grundlag og egenskaber Opgave Vurder om Wilsons formel er anvendelig til optimering af virksomhedens seriestoslashr-relser for bor Oplaeliggget til opgaven er oslashkonomiske oplysninger omkring virksomhedens produktion af bor Eleverne bruger kompetencen naringr de med udgangspunkt i modelforudsaeligtningerne for Wil-sons formel skal tage stilling til om disse er til stede i den konkrete situation

3 Kunne opstille Opgave Vis paring baggrund af artiklen i et pilediagram hvilke aringrsagsforklaringer og konsekven-ser der kan angives i forbindelse med den aktuelle udvikling i renten Oplaeliggget til opgaven er en artikel angaringende udviklingen i renten og de oslashkonomiske konse-kvenser dette har for dansk oslashkonomi Eleverne bruger kompetencen naringr de opstiller en simpel model der med pile og bokse illustrerer hvilke faktorer der har indflydelse paring renteniveauet f eks inflation og tillid til kronen og paring den anden side illustrerer rentens betydning for den danske oslashkonomi

34 Oslashkonomisk raeligsonnementskompetence Karakteristik Denne kompetence bestaringr i nogens indsigtsfulde parathed til paring den ene side at kunne foslashlge og bedoslashmme et oslashkonomisk raeligsonnement herunder kunne vurdere sammenhaeligngen mellem en raeligkke oslashkonomiske forhold Paring den anden side bestaringr kompetencen i at kunne gennemfoslashre et oslashkonomisk raeligsonnement Kommentarer Et oslashkonomisk raeligsonnement defineres i denne sammenhaeligng som en kaeligde af begrundelser der afdaeligkker oslashkonomiske sammenhaelignge Kompetencen drejer sig om at kunne foslashlge og bedoslashmme en oslashkonomisk sammenhaeligng herun-der at overbevise sig selv og andre om eksistensen af saringdanne

Ligeledes handler kompetencen om selv at kunne opbygge en kaeligde af argumenter som for-klarer en given oslashkonomisk sammenhaeligng Der gennemfoslashreres saringledes et oslashkonomisk raeligson-nement Argumentationen skal baseres paring korrekt anvendelse af faglige begreber Et raeligsonnement er fornuftsbetonet (rationelt) og logisk i sin natur og kan netop af den grund rdquoangribesrdquo fagligt hvorved der opstaringr en faglig diskussion Et argument kan vaeligre fornuftigt og logisk men eacuter det ikke noslashdvendigvis Et argument kan ogsaring vaeligre retorisk personligt subjektivt og er ikke noslashdvendigvis omfattet af sproglige fagli-ge konventioner Saringledes er det vanskeligere at angribe et argument der ikke baserer sig paring raeligsonnementer da et saringdan argument ikke noslashdvendigvis rdquospiller paring den oslashkonomifaglige ba-nerdquo Problembehandlingskompetencen indeholder dele af raeligsonnementskompetencen men adskil-ler sig ved at have et klart sigte Hvor raeligsonnementskompetence handler om aringrsag og virk-ning saring handler problembehandlingskompetencen om at kunne anvende viden om aringr-sagsvirkningssammenhaelignge til at kunne angive handlingsalternativer til opnaringelse af et givet maringl Eksemplificering

Kompetencen indeholder tre centrale elementer

1 Kunne foslashlge et oslashkonomisk raeligsonnement 2 Kunne bedoslashmme et oslashkonomisk raeligsonnement 3 Kunne gennemfoslashre et oslashkonomisk raeligsonnement

1 Kunne foslashlge et oslashkonomisk raeligsonnementhellip Opgave Redegoslashr for Merrytimes valg af maringlgruppe og distributionskanaler og de argumen-ter der ligger til grund for de trufne beslutninger Oplaeliggget til opgaven er en tekst der redegoslashr for en dansk tekstilvirksomhed dens maringlgruppe valg af distributionskanaler konkurrenter mm Eleverne bruger kompetencen naringr de redegoslashr for hvilke maringlgrupper Merrytime henvender sig til ligesom der boslashr redegoslashres for distributi-onskanaler Det er vigtigt at eleverne kan forklare hvorfor den valgte maringlgruppe og distribu-tionsstrategi er relevante og derved foslashlge virksomhedens motiver 2 Kunne bedoslashmme et oslashkonomisk raeligsonnementhellip Opgave Analyseacuter hvorvidt Danmarks oslashkonomi er overophedet og vurder i hvilket omfang lederen i Boslashrsen kan siges at fremsaeligtte korrekte argumenter

Oplaeliggget til opgaven er en artikel der argumenterer for at Danmark er midt i en overophed-ning af oslashkonomien Artiklen er en leder i Boslashrsen Eleverne bruger kompetencen naringr de er i stand til for det foslashrste at foslashlge artiklens raeligsonnementer og saeligtte deres egen analyse i forhold til artiklens og dernaeligst vurdere artiklens faglige argumentation Heri ligger at ele-verne er i stand til at forklare at dansk oslashkonomi er naeligr kapacitetsgraelignsen paring grund af stor indenlands eftersposlashrgsel og flaskehalsproblemer ligesom eleverne redegoslashr for faldende kon-kurrenceevne som foslashlge heraf 3 Kunne gennemfoslashre et oslashkonomisk raeligsonnementhellip Opgave Forklar hvilke konsekvenser indfoslashrelse af sikkerhedslagre for bor vil have for den logistiske effektivitet Oplaeliggget til opgaven er oslashkonomiske oplysninger omkring virksomhedens produktion af bor og en oplysning om at virksomheden overvejer at etablere egentlige sikkerhedslagre Elever-ne bruger kompetencen naringr de med udgangspunkt i en beskrivelse af begrebet logistisk effek-tivitet argumenterer for hvad der alt andet lige vil ske med logistikservicen og logistik om-kostningerne

35 Oslashkonomisk databehandlingskompetence Karakteristik Denne kompetence bestaringr i nogens indsigtsfulde parathed til dels at kunne indsamle udvaeliglge og bearbejde relevant datamateriale dels at kunne vurdere trovaeligrdigheden af data og deres relevans i en given sammenhaeligng Kommentarer Kompetencen handler om at kunne overskue mulige datakilder saringvel primaeligre som sekundaeligre til en given problemstilling saringledes at der kan foregaring en kvalificeret indsamling og udvaeliglgel-se Dernaeligst handler det om at bearbejde de indsamlede data ved at organisere og systematise-re disse data Ved indsamling af data forstaringr man baringde selve indsamlingen af data der eksisterer i forvejen (sekundaeligre data) og det at fremstille data der beskriver empirien som ikke noslashdvendigvis foreligger Her kan feks vaeligre tale om en interviewundersoslashgelser eller observationer (primaelig-re data) Der er i denne sammenhaeligng behov for at praeligcisere forskellen mellem data og information Forskellen er at de indsamlede data udgoslashr et grundlag som gennem udvaeliglgelse og bearbejd-ning omdannes til informationer Information skal saringledes i denne sammenhaeligng forstarings som bearbejdede data til brug i en given situation

Indsamling af data rarr selektering af data rarr databearbejdning rarr information

Det handler om at kunne integrere og organisere ny information i en given sammenhaeligng Det handler endvidere om at indsamle tilstraeligkkelig og valide data i relation til problemstillingen samt om at kunne bruge information i kritisk taelignkning og problemloslashsning Eksemplificering Kompetencen indeholder to centrale elementer

1 Kunne indsamle udvaeliglge og bearbejdehellip 2 Kunne vurdere trovaeligrdighedenhellip

1 Kunne indsamle udvaeliglge og bearbejdehellip

1 Opgave Vurder hvorvidt Danmark og Tyskland lever op til de opstillede konvergens-krav angaringende overholdelse af de offentlige budgetter

Oplaeliggget til opgaven er en raeligkke link til databaser med nationaloslashkonomiske data for EU-landene Eleverne bruger kompetencen naringr de vaeliglger de relevante tabeller i data-basen og bearbejder disse saring konvergenskravene i Danmark og Tyskland fremstaringr eksplicit

2 Opgave Beregn den optimale seriestoslashrrelse og de samlede indkoslashbs og lageromkost-

ninger

Oplaeliggget til opgaven er oslashkonomiske oplysninger omkring virksomhedens produktion af bor Eleverne bruger kompetencen naringr de vaeliglger de korrekte data til Wilsons for-mel og naringr beregner den optimale indkoslashbsstoslashrrelse

2 Kunne vurdere trovaeligrdighedenhellip Opgave Hvilke oplysninger savner du om den engelske undersoslashgelse hvis den skal bruges i forbindelse med udarbejdelsen af fremtidige reklamer Oplaeliggget til opgaven er en henvisning til en engelsk undersoslashgelse som viser rdquo at 2 ud af 3 kvinder er traeligtte af det skoslashnhedsideal som mode- og kosmetikbranchen dikterer rdquoRigtige kvinderrdquo vil se paring andre rdquorigtige kvinderrdquordquo Eleverne bruger kompetencen naringr de tager stil-ling til statistikkens informationsvaeligrdi

36 Oslashkonomisk kommunikationskompetence Karakteristik Denne kompetence bestaringr i nogens indsigtsfuld parathed til dels at kunne saeligtte sig ind i og fortolke andres oslashkonomiske udsagn og tekster dels at kunne udtrykke sig paring forskellige maringder om oslashkonomiske forhold over for forskellige kategorier af modtagere Kommentarer Kompetencen har baringde en udtryksside hvor eleven er afsender af kommunikation og en mod-tagende side hvor eleven saeligtter sig ind i og fortolker andres oslashkonomiske udsagn og tekster En hvilken som helst skriftlig eller mundtlig fremstilling af en oslashkonomisk aktivitet er et ek-sempel paring udtrykssiden af kommunikationskompetencen F eks falder det at goslashre rede for et oslashkonomisk raeligsonnement inden for denne Tilsvarende afkodningen og fortolkningen af oslashko-nomiske fremstillinger f eks i en laeligrebog eller foredrag vaeligre et eksempel paring den modtagen-de side af kommunikationskompetencen Ogsaring evnen til at indgaring i diskussioner med andre om oslashkonomiske emner kraeligver kommunika-tionskompetence Denne kompetence overlapper tankegangskompetencen men ved kommunikationskompeten-cen fokuserer man paring de kommunikationsmaeligssige kvaliteter mens tankegangskompetence drejer sig om faglighed og det at kunne skelne mellem oslashkonomiske tankegange og andre gen-rer Eksemplificering Kompetencen indeholder to centrale elementer

1 Kunne saeligtte sig ind i og fortolke andres oslashkonomiske udsagn og tekster 2 Kunne udtrykke sig

1 Kunne saeligtte sig ind i og fortolke andres oslashkonomiske udsagn og tekster

1 Opgave Tag systematiske noter til oplaeligggene med fokus paring om du har et klart billede af de vaeligsentligste pointer i oplaeliggget

Oplaeligg Eleverne er paring virksomhedsbesoslashg paring Danfoss hvor der er forberedt oplaeligg om virksomhedens organisation regnskaber markedsfoslashringsstrategi og analyser af mulig-hederne for at udbygge aktiviteterne i Kina Eleverne bruger kompetencen naringr de ak-

tivt lytter til oplaeliggsholderen og selvstaeligndigt saeligtter sig ind i budskabet og forstaringr den maringde der kommunikeres paring

2 Opgave Der er et stort marked for danske vindmoslashller i Holland Diskuter paringstanden

Oplaeligg Eleverne har laeligst en analyse angaringende dansk vindmoslashlleindustris muligheder for at eksportere vindmoslashller til Holland Eleverne bruger kompetencen naringr de lytter til andres argumenter og selv er i stand til at argumentere paring en maringde der giver en me-ningsfuld diskussion

2 Kunne udtrykke sighellip

1 Opgave Lav et oplaeligg til en reklamekampagne hvor du inddrager resultaterne af den engelske undersoslashgelse Oplaeliggget skal maringlrettes til Merrytimes direktoslashr

Oplaeliggget til opgaven er en tekst der omhandler en dansk tekstilvirksomhed dens maringlgruppe valg af distributionskanaler konkurrenter mm Eleverne bruger kompeten-cen naringr de besvarer struktureret med brug af relevante faglige begreber

2 Opgave Redegoslashr for relevante oslashkonomiske noslashgletal gaeligldende for en given provins i

Kina hvor virksomheden paringtaelignker at etablere sig

Oplaeliggget til opgaven er at eleven skal forestille sig at vaeligre ansat i Danfoss Eleverne bruger kompetencen naringr de anvender overskuelige slides der dokumenterer erhvervs-struktur levevilkaringr indkomstforhold demografisk udvikling og skattemaeligssige forhold for omraringdet

3 Opgave Forklar hvilke konsekvenser indfoslashrelser af sikkerhedslagre for bor vil have

for den logistiske effektivitet Forklaringen indledes med en kort redegoslashrelse for be-grebet logistisk effektivitet ndash gerne opstillet i tabelform

Oplaeliggget til opgaven er oslashkonomiske oplysninger omkring virksomhedens produktion af bor og en oplysning om at virksomheden overvejer at etablere egentlige sikker-hedslagre Eleverne bruger kompetencen naringr de med udgangspunkt i en beskrivelse af begrebet logistisk effektivitet argumenterer for hvad der alt andet lige vil ske med lo-gistikservicen og logistik omkostningerne og at dette praeligsenteres i punktform i en ta-bel

37 Oslashkonomisk redskabskompetence Karakteristik Denne kompetence bestaringr i nogens indsigtsfulde parathed til dels at kunne udvaeliglge og anven-de relevante redskaber i forbindelse med vurderinger af oslashkonomiske forhold dels at kunne reflektere over baringde egen og andres udvaeliglgelse og anvendelse af redskaber Kommentarer Kompetencen kraeligver et kendskab til eksistensen af - og egenskaberne ved - diverse former for redskaber og her specielt software til haringndtering af oslashkonomiske data Dernaeligst kraeligver kompetencen at man kan vurdere redskabernes muligheder og begraelignsninger i forskellige situationer samt at man er i stand til paring reflekteret vis at betjene sig af saringdanne redskaber Det er en integreret del af fagligheden at kunne vurdere trovaeligrdigheden ved en give data-fangst databehandling og praeligsentation af oslashkonomiske data afhaeligngigt af den valgte teknolo-gi Eksemplificering Kompetencen indeholder to centrale elementer

1 Kunne udvaeliglge og anvende 2 Kunne reflektere over

1 Kunne udvaeliglge og anvendehellip

1 Opgave Lav et oplaeligg til en reklamekampagne hvor du inddrager resultaterne af den engelske undersoslashgelse Oplaeliggget skal maringlrettes til Merrytimes direktoslashr og kunne praelig-senteres paring en konference

Oplaeliggget til opgaven er en tekst der omhandler en dansk tekstilvirksomhed dens maringlgruppe valg af distributionskanaler konkurrenter mm Eleverne er ansat som mar-ketingansvarlig i virksomheden Eleverne bruger kompetencen i forbindelse med valg af forskellige redskaber til praeligsentationen

2 Opgave Illustrer udviklingen i ledighed og betalingsbalancen i de sidste 10 aringr paring en maringde der muliggoslashr en sammenligning af de to samfundsoslashkonomiske maringl

Oplaeliggget til eleverne er en statistik med ledighedstal for de sidste 20 aringr Tallene ligger i nogle tabeller i et regneark Eleverne bruger kompetencen naringr de anvender regnear-ket til at fremstille en illustration med udgangspunkt i en regnearkstabel

2 Kunne reflektere overhellip Opgave Diskuter regnearksmodellens egnethed til beregning af den optimale seriestoslashrrelse sammenlignet med den matematiske formel Oplaeliggget til eleverne er et regneark med en tabelmodel til loslashsning af den optimale seriestoslashr-relse og den matematiske formel til beregning af den optimale seriestoslashrrelse Eleverne bruger kompetencen naringr de skal pege paring fordele og ulemper ved tabelmodellen sammenlignet med den matematiske model

4 Kompetencebeskrivelser som rsquopensumitis-vaccinersquo Udstyret med et saeligt af faglige kompetencer som udviklingsvaeligrktoslashj kan vi nu vende tilbage til problemstillingen vedroslashrende pensumitis Hvordan kan man bruge kompetencebeskrivelserne som en slags rsquovaccinersquo mod at overfokusere paring en beskrivelse af pensum Det afgoslashrende i den sammenhaeligng er at etablere udviklingen af de faglige kompetencer som laeligrerens (og ogsaring meget gerne elevernes) perspektiv paring arbejdet med de faglige begreber og metoder ndash det faglige stof Planlaeliggningsmaeligssigt kan det goslashres ved at bygge laeligreplanen op om en kerne bestaringende af en todimensionel kompetence times stof-indholdsbeskrivelse som skit-seret herunder

Matricens indhold kommer saringledes til at bestaring af undervisningsforloslashb eller opgaver der kom-binerer et eller flere (kerne)stofomraringder med en eller flere kompetencer Udgangspunktet kan tages horisontalt i matricen dvs med udgangspunkt i en kompetence som udfoldes vis un-dervisningsforloslashb inden for relevante stofomraringder Eller som det illustreres i nedenstaringende afsnit 41-43 kan udgangspunktet tages vertikalt dvs med udgangspunkt i stof - i dette til-faeliglde en case hvor casen er omdrejningspunktet for udfoldelsen af de oslashkonomiske kompeten-cer I de foslashlgende afsnit belyses alle kompetencerne for hvert af de tre fag afsaeligtning international oslashkonomi samt virksomhedsoslashkonomi Afsnittet er bygget op om tre centrale cases en for hvert fag Formaringlet med afsnittet er at illustrere forskellen paring kompetencerne hvordan man ved hjaeliglp af en raeligkke opgaver kan udfordre de oslashkonomiske kompetencer med afsaeligt i en og sam-me case Endvidere giver afsnittet for hver opgave en beskrivelse af hvilke svar der kan for-ventes af eleverne

41 Afsaeligtning

Case om virksomheden Merrytime Merrytime er en dansk modetoslashjsvirksomhed som i mere end 30 aringr har vaeligret leverandoslashr til kvalitetsbevidste kvinder i Europa Virksomheden udvikler toslashj til kvinder som oslashnsker at vaeligre velklaeligdte og samtidig prioriterer pasform og komfort meget hoslashjt Virksomheden som ligger i Silkeborg beskaeligftiger cirka 40 medarbejdere som primaeligrt arbejder med produktudvikling salgadministration og logistik Selve produktionen finder sted i Oslashsteuropa Merrytime har tre forskellige forretningsomraringder

bull CASUAL Til fritid og afslapning bull BUSINESS Til job og repraeligsentation bull EVENING Til store og smaring fester

Merrytime sender 4 aringrlige kollektioner paring markedet som understoslashttes af kampagner Derud-over har virksomheden et stort basisprogram som omfatter toslashj til de tre ovenstaringende lejlighe-der Undersoslashgelser viser at de fleste kvinder holder af at handle i specialforretninger med et bredt udvalg af maeligrker Merrytime har derfor valgt at distribuere gennem mere end 800 specialfor-retninger og stormagasiner i hele Europa rdquoDer bliver helt klart faeligrre detailbutikker - generationsskifteproblemer butiksdoslashd osv traeligk-ker i den retning - men vi tror at der ogsaring fremtidig ved siden af de mange koncept-butikker vil vaeligre en kerne af selvstaeligndige forretningsdrivende og stormagasiner Dem vil vi levere til Mangfoldigheden i udbuddet finder forbrugerne jo ikke i konceptbutikkerne Og vi har heller

ikke selv forstand paring at drive detailhandelrdquo siger adm direktoslashr og medejer af selskabet Claus Rusberg til dagbladet Boslashrsen

Claus Rusberg erkender at der er stor konkurrence i branchen og der er langt op til de store danske i branchen - Brandtex Bestseller Inwear Carli Gry og andre der ogsaring selv driver detailforretninger Men vaeligksten skal hentes ved at rette fokus paring eacutet marked ad gangen ud fra devisen at det er bedre at vaeligre staeligrk nogle faring steder end slap paring en hel raeligkke markeder

Merrytimes maringlgruppe er rdquorigtige kvinderrdquo i alle aldre og stoslashrrelser rdquoRigtige kvinderrdquo define-res som alle kvinder der ikke noslashdvendigvis har modelmaringl men oslashnsker at koslashbe kvalitetstoslashj i tidloslashst design som passer klaeligder og er komfortabelt En engelsk undersoslashgelse viser at to ud af tre kvinder er traeligtte af det skoslashnhedsideal som mo-de- og kosmetikbranchen dikterer rdquoRigtige kvinderrdquo vil se paring andre rdquorigtige kvinderrdquo Kvin-der med former som er tilfredse med deres krop og udseende Kilde wwwmerrytimedk Eksempler paring opgavetyper der udfordrer oslashkonomiske kompetencer i afsaeligtning Eleverne vil paring baggrund af ovenstaringende case kunne udfordres paring deres oslashkonomiske tanke-gangskompetence naringr der stilles opgaver der har fokus paring at beskrive virksomheden Merry-time samt det marked virksomheden opererer paring Opgaven kunne feks lyde rdquoGiv en kort beskrivelse af Merrytime samt det marked virksomheden opererer paringrdquo Eleverne skal saringledes stilles opgaver der tydeliggoslashr anvendelsen af afsaeligtningsoslashkonomiske begreber Opgaven garingr her ud paring at faring eleverne til at taelignke paring Merrytime som en virksomhed samt at faring dem til at bruge deres begrebsapparat rigtigt Det forventede svar kan handle om en definition af markedet virksomhedens maringlgruppevalg vaeligrdikaeligdebetragtninger og en overordnet beskrivelse af konkurrencesituationen paring markedet Kort sagt at eleven ved hvilken fagterminologi der skal tages i anvendelse her og ikke blot beskriver virksomheden som rdquonogen der saeliglger sorte jakkesaeligt til damerrdquo Naringr man har beskrevet virksomheden vil det vaeligre meget naeligrliggende at komme ind paring de forskellige udfordringer virksomheden moslashder paring markedet Her arbejder man med elevernes problembehandlingskompetence Denne kompetence har to sider dels at eleverne kan iden-tificere og formulere oslashkonomiske problemer dels at de kan loslashse problemerne Til den foslashrste del af kompetencen kan man stille opgaver af typen rdquoHvilke afsaeligtningsoslashkonomiske problem-stillinger kunne du forestille dig at Merrytime arbejder medrdquo eller rdquoHvilke af de naeligvnte problemstillinger mener du er vigtigst at beskaeligftige sig med for virksomhedenrdquo Til den anden del af kompetencen kan man bede eleverne om foslashlgende rdquoKom med forslag til forskel-lige handlingsalternativer for virksomhedenrdquo Her forventes det at eleven kan identificere en problemstilling ud fra casen feks i denne sammenhaeligng at kunne se at det kan vaeligre et meget vanskeligt marked at konkurrere paring og at valg af distributionskanal er af afgoslashrende betydning Eleven forventes herefter at kunne ind-

drage relevant teori til belysning af konkurrencesituationen og paring baggrund heraf give anvis-ninger paring en strategi for virksomheden I arbejdet med den oslashkonomiske modelleringskompetence er der i afsaeligtning paring det gymnasi-ale niveau hovedsagelig fokus paring den foslashrste del af kompetencen Det vil sige at eleverne skal kunne anvende modellernehvorimod de ikke paring dette niveau selv skal kunne opstille dem Udover at kunne anvende modeller laeliggges der desuden vaeliggt paring at eleverne kan vaeliglge de relevante modeller ud og at de ved hvilke forudsaeligtninger der er for at bruge modellen Man kan for at udfordre denne kompetence bede eleverne lave en analyse af konkurrencen i branchen Her forventes det at eleverne foslashrst kan beskrive det marked Merrytime opererer paring hvorefter de kan afgraelignse branchen til vaeligrende markedet for modetoslashj til rdquomodne kvinderrdquo Det vil vaeligre relevant at vaeliglge Porters five Forces til en brancheanalyse og hvis eleven har oslashkonomisk modelleringskompetence kan han anvende modellen korrekt dvs at eleven ved at modellen opererer ud fra branchens synspunkt og at man saringledes ikke ser det fra den enkelte virksom-heds vinkel Naringr man arbejder med raeligsonnementskompetencen er det vigtigt at eleverne kan argumente-re sig frem til en forklaring paring en paringstand Eleverne raeligsonnerer i afsaeligtningsoslashkonomisk for-stand naringr de kan redegoslashre for den korrekt faglige sammenhaeligng mellem forskellige rdquohaeligndel-serrdquo ndash her forstaringet bredt som feks parameterindsats mm Her kan man feks stille opgaven rdquoForklar hvilke konsekvenser valg af maringlgruppe har for Merrytimerdquo En god besvarelse vil foslashrst indeholde en naeligrmere beskrivelse af Merrytimes nuvaeligrende maringl-gruppe Eleven kan her vaeliglge at vaeligre enten enig eller uenig i virksomhedens valg af maringl-gruppe Uanset synspunkt er det vigtigt at eleven kan argumentere sig frem til sin paringstand altsaring at kunne opridse fordele og ulemper ved maringlgruppevalget samt ogsaring at kunne se hvor-for virksomheden har foretaget netop dette maringlgruppevalg Naringr man udfordrer elevens oslashkonomiske databehandlingskompetence handler det bla om at kunne formulere et informationsbehov samt at kunne vurdere trovaeligrdigheden af de informa-tioner man anvender I denne forbindelse kan man stille eleverne foslashlgende opgave rdquoHvilke oplysninger savner du om den engelske undersoslashgelse hvis den skal bruges i forbindelse med udarbejdelsen af frem-tidige reklamerrdquo Her kan man forvente at eleverne kommer ind paring repraeligsentativiteten i undersoslashgelsen og be-skaeligftiger sig med udvaeliglgelsen af respondenter Besvarelsen skal bla omhandle overvejelser omkring stikproslashvestoslashrrelsen samt aldersfordelingen hos respondenterne Man vil ogsaring kunne forvente at eleverne vil stille sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt man umiddelbart kan anvende en engelsk undersoslashgelse paring det danske marked Herefter forventes eleverne at kunne vurdere hvorvidt undersoslashgelsen kan anvendes som beslutningsgrundlag for udarbejdelse af reklamer Elevernes oslashkonomiske kommunikationskompetence kan bringes i spil hvis man beder dem forestille sig at de er ansat i marketingafdelingen i Merrytime De faringr nu foslashlgende opgave

rdquoLav et oplaeligg til en reklamekampagne hvor du inddrager resultaterne af den engelske under-soslashgelse Oplaeliggget skal maringlrettes til Merrytimes direktoslashr Det forventes at eleven kan strukturere en besvarelse med brug af relevante faglige begreber og at oplaeliggget indeholder argumenter for forslagets valg af medier reklameudformning bud-get mm I forbindelse med opgaven hvor et oplaeligg til en ny reklamekampagne skal forelaeliggges direktoslash-ren kan man ogsaring udfordre elevernes oslashkonomiske formidlingskompetence Her forventes det at eleven kan vaeliglge mellem forskellige redskaber til praeligsentationen hvor det endelige valg har taget hensyn til maringlgruppen for oplaeliggget samt andre eksterne faktorer

42 International oslashkonomi Case Flaskehalse paring arbejdsmarkedet i Nordjylland Tendens til flaskehalse i Nordjylland - isaeligr inden for bygge- og anlaeliggsvirksomhed Nordjysk Konjunkturbarometer undersoslashger i forbindelse med de kvartalsvise maringlinger om virksomhederne har oplevet ndash eller forventer at opleve ndash produktionsbegraelignsninger Der sposlashrges i den forbindelse til mulige aringrsager hertil Som eacuten af mulighederne naeligvnes mangel paring arbejdskraft NJK TEMA saeligtter denne gang fokus herparing Hovedbudskabet i dette NJK TEMA er at mens det tidligere har vaeligret saringdan at bygge- og anlaeliggs-virksomhed var det eneste hovedomraringde som i naeligvnevaeligrdigt omfang naeligvnte mangel paring arbejds-kraft som en produktionsbegraelignsning saring er det nu et bredt udvalg af branchemaeligs-sige hovedomraringder som giver denne udmelding Det er dog stadig bygge- og anlaeliggsvirksom-hed som mest udtalt oplever at man ikke kan faring den fornoslashdne arbejdskraft Nedenfor uddy-bes dette budskab Ledigheden i Danmark er historisk lav og selvom Nordjylland stadig har et efterslaeligb i form af hoslashjere ledighed saring er udviklingen i ledigheden ogsaring her faldet gennem de senere aringr Ifoslashlge de seneste ledighedstal for Region Nordjylland offentliggjort af Arbejdsmarkedsraringdet 7 sep-tember 2006 var ledigheden blandt forsikrede i Nordjylland i juli paring 61 (mod 46 paring landsplan) Det er en veletableret sammenhaeligng at en saringdan lav ledighed paring et tidspunkt kan give flaskehalse i produktionen og evt inflationaeligrt pres Mens sidstnaeligvnte endnu ikke har vaeligret udtalt saring ses der nu tegn paring at virksomhederne i Nordjylland i langt hoslashjere grad end tidligere stoslashder paring problemer med at skaffe den rette arbejdskraft og i den rette maeligngde BREDT FUNDERET MANGEL PAring ARBEJDSKRAFT ndash MEN ISAEligR BYGGE- OG AN-LAEligGSVIRKSOMHED ER RAMT Aktuelt viser flaskehalsene sig i at en fjerdedel af virksomhederne i Nordjysk Konjunkturba-rometers panel angav at produktionen i 2 kvartal 2006 blev haeligmmet pga mangel paring ar-bejdskraft

Inden for bygge- og anlaeliggsvirksomhed angav taeligt paring halvdelen af virksomhederne ndash 44 svarende til 48 af beskaeligftigelsen inden for hovedomraringdet ndash at produktionen blev haeligmmet af mangel paring arbejdskraft i 2 kvartal Med hensyn til forventningerne til 3 kvartal angiver 22 af virksomhederne i Nordjysk Kon-junkturbarometers panel ndash svarende til 26 af beskaeligftigelsen ndash at de forventer at produktio-nen i 3 kvartal 2006 bliver haeligmmet pga mangel paring arbejdskraft Inden for bygge- og an-laeliggsvirksomhed gaeliglder det for 45 af virksomhederne ndash svarende til 52 af branchens be-skaeligftigelse Ogsaring inden for transportvirksomhed er der relativt mange virksomheder som har oplevet og fortsat forventer mangel paring arbejdskraft Figur 1 viser fordelingen af virksomheder som i denne maringling har oplevet hhv forventer at opleve mangel paring arbejdskraft fordelt paring hovedomraringder

STIGENDE PROBLEM

For at saeligtte ovenstaringende i relief kan man se paring udviklingen i andelen af virksomheder som har oplevet mangel paring arbejdskraft Figur 2 viser saringledes den andel af virksomhederne som i de seneste 2frac12 aringr har set mangel paring arbejdskraft som en produktionsbegraelignsning Yderligere er bygge- og an-laeliggsvirksomhed inkluderet saeligrskilt Det er tydeligt at der er sket en markant stigning i den andel af virksomhederne der oplever at produktionen bliver haeligmmet paring grund af mangel paring arbejdskraft samt at bygge- og anlaeliggsvirksomhed rammes saeligrligt haringrdt DER MANGLER ISAEligR FAGLAEligRT ARBEJDSKRAFT Hvis virksomhederne har udtrykt forventninger om mangel paring arbejdskraft sposlashrges de yderli-gere om hvilken type arbejdskraft der er tale om I svarene paring dette sposlashrgsmaringl garingr det igen at der over-ordnet set mangler faglaeligrte Der er i svarene forholdsvist mange som peger paring man-gel paring toslashmrere chauffoslashrer og smede Ud over faglaeligrt arbejdskraft peges ogsaring paring mangel paring saringvel ingenioslashrer som paring ufaglaeligrt arbejdskraft TEGN PAring AT MANGLEN PAring ARBEJDSKRAFT HAR HAEligMMET UDVIKLINGEN Der skal ikke sarings tvivl om at der fortsat er konjunkturopgang i Nordjylland Men der er flere tegn paring at mangel paring arbejdskraft laeliggger en vis daeligmper paring den positive konjunkturudvikling En stor andel af de virksomheder der i 2 kvartals maringling udtrykte forventninger om stigende beskaeligftigelse men som faktisk oplevede faldende eller uaeligndret beskaeligftigelse peger paring at de ikke har kunnet skaffe folk nok til at opfylde vaeligkstambitionerne BYGGE- OG ANLAEligGSVIRKSOMHED OGSAring SAEligRLIGT RAMT MHT KONJUNK-TURDAEligMP-NINGEN

Som det fremgaringr af figur 3 er bygge- og anlaeliggsvirksomhed det hovedomraringde hvor der er faeligrrest virksomheder som forventer vaeligkst i ordreindgangen i 3 kvartal i forhold til 2 kvar-tal Det er na-turligt at dette omraringde ikke tager for mange ordrer ind naringr man staringr over for vinteren men i aringr ligger forventningerne for 3 kvartal under niveauet for de foregaringende aringr hvilket tyder paring kapacitets-problemer1 Endelig er der tegn paring en stoslashrre sammenhaeligng mellem forventet udvikling i ordreindgang og beskaeligftigelse inden for bygge- og anlaeliggsvirksomhed end inden for andre hovedomraringder In-den for bygge- og anlaeliggsvirksomhed er soslashjlerne for forventet udvikling i ordreindgang og beskaeligftigelse saringledes stort set lige hoslashje ndash 17 forventer saringledes stoslashrre ordreindgang og 16 forventer stigning i beskaeligftigelsen Det er ikke noslashdvendigvis de samme virksomheder som forventer stigning i hhv ordreindgang og beskaeligftigelse men det niveaumaeligssige sammenfald kan dog vaeligre en indikation paring bygge- og anlaeliggsvirksomheds arbejdskraftintensive produkti-onsmaringde og begraelignsede muligheder for at oslashge arbejdskraftproduktiviteten paring kort sigt BEHOV FOR EN INDSATS Resultaterne fra Nordjysk Konjunkturbarometer peger paring at der kan vaeligre behov for at ivaeligrk-saeligtte tiltag som kan lette flaskehalsproblemerne Det har da ogsaring allerede vaeligret diskuteret i den erhvervspolitiske debat Traditionelt peges paring oslashget uddannelseskapacitet omskoling im-port af arbejdskraft og udjaeligvning af saeligsonpraeliggede byggearbejder som mulige tiltag for at lette paring flaskehalse Der er imidlertid en raeligkke problemer knyttet til de enkelte former for tiltag Men en vigtig forudsaeligtning for at tage hul paring diskussionen af evt tiltag er at proble-merne identificeres tidligt Nord-jysk Konjunkturbarometer har en funktion i denne sammen-haeligng 1 I 2003 forventede hhv 34 og 33 af virksomhederne inden for bygge- og anlaeliggsvirksomhed (vaeliggtet i ft antal ansatte) stigende produktion og ordreindgang i 3 kvartal Dette var paring niveau med gennemsnittet for samt-

lige hoved-omraringder I 2005 forventede hhv 28 og 25 af virksomhederne inden for bygge- og anlaeliggsvirk-somhed (vaeliggtet i ft antal ansatte) stigende produktion og ordreindgang i 3 kvartal De tilsvarende andele for samtlige hovedomraringder var 34 og 33 Der blev ikke gennemfoslashrt maringlinger for 3 kvartal 2004

Flaskehalse breder sig som en steppebrand Manglen paring arbejdskraft maeligrkes nu selv i udkantsomraringderne i Danmark Naeligsten 300 flaskehalse er ny rekord i den tid antallet af flaskehalse er blevet maringlt Med taeligt paring 300 omraringder i Danmark hvor der er udtalt mangel paring arbejdskraft overgaringr antal-let af flaskehalse nu alle tidligere rekorder I naeligsten alle landets 14 AF-regioner skal man nu taeliglle antallet af flaskehalse ved hjaeliglp af to cifre

4 kvartal 2006 er det hidtil vaeligrste naringr det gaeliglder antallet af flaskehalse Taeligt paring 300 flaskehalse overgaringr selv mangelsitua-tionen omkring aringrsskiftet 2001-2002

Det viser en gennemgang af de regionale arbejdsmarkedsraringds kvartalsrapporter for 4 kvartal 2006 som ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har foretaget Fungerende regionschef Jens Anker Hasager fra AF Aringrhus der lever med et af landets hoslashjeste antal flaskehalse kalder udviklingen dramatisk Flaskehalsene har det seneste aringr spredt sig som en steppebrand Problemet med flaskehalse er nu ved at brede sig fra typisk en haringndfuld brancher med bygge og anlaeligg i spidsen og ud paring en

lang raeligkke andre brancher Men spredningen foregaringr uden det store moslashnster og det goslashr det endnu svaeligrere at haringndtere situationen effektivt Vi proslashver at taelignke nyt og alternativt for det kraeligver omstaeligndighederne siger han

Naeligsten hele landet er ramt af flaskehalse og selv udkantsomraringderne maeligrker nu manglen paring arbejdskraft

AF Aringrhus indkaldte i starten af november samtlige ledige i Aringrhus Kommune til en stor job-messe Deltagelse var obligatorisk for de ledige der ikke var i aktivering og omkring 4000 moslashdte op Det handlede om job og ikke hverken uddannelse eller aktivering Og tilbagemeldingen fra arbejdsgiverne der deltog har vaeligret meget positiv siger Jens Anker Hasager Fordobling rammer nu udkantsomraringder Antallet af flaskehalse er taeligt paring fordoblet paring et aringr og selv regioner der tidligere naeligsten ingen problemer havde maeligrker nu presset Nordjylland havde for aringr siden naeligsten ingen aktuelle flaskehalse men har nu ti Udviklingen har ifoslashlge sekretariatschef for Arbejdsmarkedsraringdet i Nordjylland Henrik Christensen naeligr-mest stoslashvsuget alle ledige bygningsharingndvaeligrkere Ud over byggeriet garingr det staeligrkt fremad for vores jern- og metalindustri der fylder meget her i Nordjylland Isaeligr de hoslashjt kvalificerede medarbejdere er efterspurgt men der er rift om alle kategorier af medarbejdere paring dette omraringde Vi har traditionelt haft lavere beskaeligftigelse og hoslashjere ledighed i andre dele af landet men nu ser det virkelig ud til at tage fart siger han

Kilde Dansk Arbejdsgiverforening dec 2006

Eksempel paring opgavetyper der udfordrer de oslashkonomiske kompetencerne i en international oslashkonomi kontekst

I ovenstaringende casemateriale redegoslashres for aktuelle flaskehalsproblemer paring det danske ar-bejdsmarked og saeligrligt i Nordjylland Eleverne vil paring baggrund af ovenstaringende case kunne udfordres paring deres tankegangkompetence naringr de stilles opgaver der har fokus paring at vurdere de samfundsoslashkonomiske konsekvenser af flaskehalsene Opgaven kunne f eks lyde rdquoVurder hvilke problemer flaskehalse medfoslashrer for den samfundsoslashkonomiske udvikling i Danmarkrdquo Eleverne skal saringledes stilles opgaver der tydeliggoslashr at der laeliggges op til en vurdering af hvil-ke konsekvenser der er af oslashkonomisk karakter og hvilke der er af sociale eller politisk karak-ter Svaret skal derfor handle om vigende konkurrenceevne pga manglende muligheder for at levere varer stigende loslashnomkostninger og svigtende leveringer Det er aringbenlyst at flaskehalsproblematikken giver mulighed for at eleverne kan udfordres med hensyn til oslashkonomiske problembehandlingskompetencen Denne kompetence kan udfoldes i to faser For det foslashrste vil eleverne kunne blive bedt om at rdquo hvorfor er det egentligt et problem at der opstaringr flaskehalserdquo For det andet vil kompetencen kunne udfoldes yderli-gere ved at bede eleverne rdquovurdere hvilke oslashkonomiske politikker der bedst vil kunne loslashse fla-skehalsproblemernerdquo Det forventes her at eleverne inddrager relevante arbejdsmarkedspolitiske tiltag i vurderingen og argumenterer for hvilke loslashsninger der tilgodeser forskellige sektorer i det oslashkonomiske kredsloslashb Modelleringskompetencen kan udfordres f eks ved at stille eleverne foslashlgende opgave rdquoTegn et pilediagram der viser hvilke aringrsager der bidrager til at flaskehalse opstaringr og hvilke konsekvenser flaskehalsene har Eksempel paring opgaveloslashsning

Mangel paring arbejdskraft

Modelleringskompetencen kan ogsaring udfordres ved at bringe den danske arbejdsmodel flexi-curity-modellen i spil Opgaverne kan se saringledes ud rdquoDiskuter om flexicurity modellen er god til at beskrive det danske arbejdsmarkedrdquo rdquoDiskuter mulighederne for at overfoslashre den danske model til Kinardquo rdquoSammenlign den danske model med den centraleuropaeligiske modelrdquo

Stigende omkostninger for virksomhederne

Lavere konkurrenceevne

Loslashnpres i flaskehalbrancher

Loslashnglidning

Mindre eksport

Flaskehalse

Flaskehalse er et ud-tryk for at der er mangel paring arbejds-kraft inden for en be-stemt faggruppe

Lavere oslashkonomisk vaeligkst

Belastet betalingsbalance

Risiko for lavere beskaeligftigelse

Inflationspres

rdquoLav en grafisk fremstilling af beskrivelsen af flexicuritymodellen som den er beskrevet i bogenrdquo Den oslashkonomiske raeligsonnementskompetencen vil i denne casesammenhaeligng bringes i spil naringr eleverne redegoslashr for aringrsagen til de opstaringede flaskehalsproblemer Eleverne raeligsonnerer samfundsoslashkonomisk naringr de redegoslashr for hvilke variable der udloslashser den givne situation i dette tilfaeliglde flaskehalse Opgaven kan saringledes lyde rdquoHvorfor opstaringr der flaskehalserdquo Det for-ventede svar vil indeholde en redegoslashrelse af at baringde udbud og eftersposlashrgsel paring arbejdskraft har indflydelse paring flaskehalses opstaringen F eks kan eleverne redegoslashre for sammenhaeligngen mel-lem oslashget vareeftersposlashrgsel og oslashget eftersposlashrgsel paring arbejdskrafteftersposlashrgsel Den oslashkonomiske databehandlingskompetence kan bringes i spil ved foslashlgende opgave rdquoSammenlign flaskehalsproblemet omfang i Nordjylland med flaskehalsproblemernes omfang i Koslashbenhavnrdquo Opgaveloslashsningen bestaringr i at indsamle udvaeliglge og bearbejde data fra en valid kild som mat-cher datamaterialet i casen fra Nordjylland Elevernes oslashkonomiske formidlingskompetence kan bringes i anvendelse ved at bede dem leve sig ind i rolle som ansat i det lokale arbejdsmarkedsraringd Her kan opgaven vaeligre at rdquorede-goslashre for flaskehalssituationen for en kommunalbestyrelse som har vist interesse for at tage initiativer i retning af at nedbringe flaskehalsenerdquo Eleverne skal her tage stilling til hvilke praeligsentationsformer der vil vaeligre hensigtsmaeligssig over for den maringlgruppe Redskabskompetencen vil komme i spil deacuter hvor eleverne mestrer opgaven at rdquofinde ind i f eks Danmark Statistiks og her soslashge relevant materialerdquo At kunne benytte et redskab som en database og kunne tage stilling til om data udmoslashntes i brugbar form er et udtryk foro at red-skabskompetencen er i spil

43 Virksomhedsoslashkonomi Case Borx AS Borx AS begyndte at producere bor i midten af 60rsquoerne I de foslashrste aringr specialiserede Borx AS sig i at producere kvalitetsbor til traeligindustrien Der var travlhed i byggeriet og den dan-ske moslashbelindustri voksede ogsaring kraftigt i denne periode I loslashbet af kort tid blev virksomheden kendt for produkternes gode kvalitet og brede sortiment inden for traeligbor Efter 5 aringr paring marke-det var markedsandelen i Danmark steget til 45 Paring opfordring fra mange kunder begyndte virksomheden i 1976 at producere bor til andre materialer end traelig Foslashrst udviklede virksom-heden en serie til at bore i metal Serien solgte ikke specielt godt i starten men efterharingnden som metalindustrien fik afproslashvet borene og oplevede den hoslashje kvalitet steg afsaeligtningen kraf-tigt til trods for at prisen var blandt de hoslashjeste paring markedet Senere udviklede virksomheden bor til mursten og beton samt flere forskellige specialbor til specifikke formaringl Disse produk-ter er ogsaring blevet en succes Bag virksomhedens store succes ligger den hoslashje kvalitet og det at virksomheden altid har tilstraeligbt at have en lagerservicegrad paring mindst 95

Naringr beholdningen af et bestemt bor kommer ned paring en fastsat maeligngde paringbegyndes en ny se-rie og man undgaringr derved at loslashbe toslashr for det paringgaeligldende bor For traeligboret med typebetegnel-sen T-12-150 forventer virksomheden i det kommende aringr en afsaeligtning paring 16000 stk Den maskine som skal benyttes til denne bortype har en aringrlig kapacitet paring 800000 stk De variab-le produktionsomkostninger udgoslashr kr 2355 pr stk Omstillingen af maskinen tager 4 timer og virksomheden har beregnet at prisen for en maskinopstiller er kr 275 pr time Lagerren-ten er fastsat til 12 pa af den gennemsnitlige lagervaeligrdi Man har i nogen tid garinget med overvejelser om at indfoslashre egentlige sikkerhedslagre Virksomheden er i dag den stoslashrste leverandoslashr af kvalitetsbor til det danske marked med en markedsandel paring 55 Paring det europaeligiske marked er produkterne ogsaring slaringet igennem derfor har Borx AS opnaringet en markedsandel paring 34 Virksomhedens oslashkonomichef har paring de seneste direktionsmoslashder paringpeget at virksomhedens strategi omkring det meget brede og dybe sortiment samt en hoslashj lagerservicegrad kombineret med en stigende afsaeligtning efterharingnden giver stigende logistik omkostninger Oslashkonomichefen foreslaringr derfor at der nedsaeligttes en arbejdsgruppe som skal se paring muligheden for at indfoslashre SMED-metoden Den oslashgede globalisering har gjort konkurrencen paring markedet stoslashrre og pres-set salgspriserne Hvis virksomheden skal fastholde det nuvaeligrende resultat er det noslashdvendigt at reducere omkostningerne Paring det seneste direktionsmoslashde forklarede produktionschefen at der er lavet beregninger som viser at det er muligt at omstille maskinerne paring 2 timer uden yderligere investeringer Hvis omstillingstiderne skal reduceres yderligere vil det kraeligve inve-steringer i nye maskiner eller maskindele Eksempel paring opgavetyper der udfordrer de oslashkonomiske kompetencerne i en virksomhedsoslashko-nomisk kontekst Den oslashkonomiske tankegangskompetence vil komme i spil hvis vi lader eleven identificere og redegoslashre for de virksomhedsoslashkonomiske problemstillinger casen beskriver Oplaeliggget til opgaven er en virksomhed der har udviklet sig fra at producere bor til traeligindu-strien til at producere et alle former for bor Virksomheden er presset paring grund af nye konkur-renter der ogsaring kan levere bor i hoslashj kvalitet til lave priser Virksomhedens egen loslashsning retter sig mod en forbedret logistik Det forventes at eleverne kan pege paring virksomhedens oslashkonomiske problemstillinger omkring strategi evnen til at skabe et overskud og virksomhedens problemer omkring den logistiske effektivitet Ved at stille eleverne opgaven rdquoDiskuter arbejdsgruppens forslag om at indfoslashre SMED-metodenrdquo udfordrer vi deres oslashkonomiske problembehandlingskompetence

Oplaeliggget til opgaven er en virksomheds baggrund for og begrundelser for at effektivisere virksomhedens logistik gennem indfoslashrelse af SMED-metoden Det forventes her at eleverne indledningsvis kort beskriver SMED-metoden og virksomhe-dens baggrund og begrundelser for at indfoslashre metoden Det forventes herefter at eleverne beskriver fordele og ulemper ved metoden i forhold til oslashnsket om at kunne styrke virksomhe-dens logistiske effektivitet Vi kan udfordre elevernes oslashkonomisk modelleringskompetence med en opgave som rdquoVur-der om Wilsons formel er anvendelig til optimering af virksomhedens seriestoslashrrelser for borrdquo Oplaeliggget til opgaven er oslashkonomiske oplysninger omkring virksomhedens produktion af bor og det forventes at eleverne med udgangspunkt i modelforudsaeligtningerne for Wilsons formel tager stilling til om disse er til stede i den konkrete situation Den oslashkonomiske raeligsonnementskompetence saeligttes i spil gennem opgaven rdquoForklar hvilke konsekvenser indfoslashrelse af sikkerhedslagre for bor vil have for den logistiske effektivitetrdquo Oplaeliggget til opgaven er oslashkonomiske oplysninger omkring virksomhedens produktion af bor og en oplysning om at virksomheden overvejer at etablere egentlige sikkerhedslagre Det forventes at eleverne med udgangspunkt i en beskrivelse af begrebet logistisk effektivitet argumenterer for hvad der alt andet lige vil ske med logistikservicen og logistik omkostnin-gerne Beder vi eleverne om at beregne den optimale seriestoslashrrelse og den samlede indkoslashbs og la-geromkostninger ud fra en raeligkke oslashkonomiske oplysninger udfordre vi elevernes oslashkonomi-ske databehandlingskompetence Det forventes her at eleverne beregner den optimale serie stoslashrrelse og de samlede indkomst og lageromkostninger Det forventes endvidere at beregningen dokumenteres Den oslashkonomiske kommunikationskompetence kan vi saeligtte i spil med opgaven rdquoForklar hvilke konsekvenser indfoslashrelser af sikkerhedslagre for bor vil have for den logistiske effektivitet Forklaringen indledes med en kort redegoslashrelse for begrebet logistisk effektivitet ndash gerne opstillet i tabelformrdquo

Oplaeliggget til opgaven er oslashkonomiske oplysninger omkring virksomhedens produktion af bor og en oplysning om at virksomheden overvejer at etablere egentlige sikkerhedslagre Det forventes her at eleverne med udgangspunkt i en beskrivelse af begrebet logistisk effektivitet argumenterer for hvad der alt andet lige vil ske med logistikservicen og logistik omkostnin-gerne og at dette praeligsenteres i punktform i en tabel Den oslashkonomiske redskabskompetence udfordres paring ikke mindst som en foslashlge af at fagets mange beregningsopgaver loslashses i et regneark Stiller vi saringledes opgaven rdquoBeregn den optima-le seriestoslashrrelserdquo vil eleven skulle tage stilling til og vaeliglge mellem flere forskellige faciliteter i regnearket

5 Arbejde med gode elev-udfordringer Faglige kompetencebeskrivelser har et potentiale som rsquosparringspartnerrsquo for laeligreren (eller laeligrerne) i arbejdet med at skabe sammenhaeligng mellem de langsigtede maringl med undervisnin-gen og udfordringen af eleverne i den konkrete situation I en struktur som den ovenfor be-skrevne kan dette potentiale realiseres ved at laeligrerne ser det som en central del af deres pro-fessionalisme at faring de to indholdsdimensioner til at spille konstruktivt og levende sammen Udgangspunktet for et saringdant arbejde kan ndash som eksemplerne herunder illustrerer ndash bestaring i at betragte det faglige stof som det man arbejder med i undervisningen og de faglige kompeten-cer som det man arbejder med sigte paring

Litteratur Busch H Frydensbjerg Elf N amp Horst S (2004) Fremtidens uddannelser ndash Den ny

faglighed og dens forudsaeligtninger Uddannelsesstyrelsens temahaeligfteserie 2 Koslashbenhavn Undervisningsministeriet

Jensen JH (1995) Faglighed og pensumitis Uddannelse nr 9 s 464-468 Jensen TH (2007) Udvikling af matematisk modelleringskompetence som

matematikundervisningens omdrejningspunkt ndash hvorfor ikke IMFUFA-tekst nr 458 Roskilde Roskilde Universitetscenter PhD-afhandling Kan rekvireres ved henvendelse til imfufarucdk

Niss M (1999) Kompetencer og uddannelsesbeskrivelse Uddannelse nr 9 s 21-29 Niss M (2000) Gymnasiets opgave almen dannelse og kompetencer Uddannelse nr 2 s

23-33 Niss M amp Jensen TH (red) (2002) Kompetencer og matematiklaeligring Ideacuteer og inspiration

til udvikling af matematikundervisning i Danmark Uddannelsesstyrelsens temahaeligfteserie nr 18 - 2002 Koslashbenhavn Undervisningsministeriet Se wwwnyfaglighedemudkkom

Forord

Indledning

1 Pensumitis

2 Hvad er oslashkonomisk faglighed

Kompetence versus faglige kompetencer



Karakteristik

32 Oslashkonomisk problembehandlingskompetence

33 Oslashkonomisk modelleringskompetence

34 Oslashkonomisk raeligsonnementskompetence

35 Oslashkonomisk databehandlingskompetence

36 Oslashkonomisk kommunikationskompetence

37 Oslashkonomisk redskabskompetence

4 Kompetencebeskrivelser som rsquopensumitis-vaccinersquo

41 Afsaeligtning

42 International oslashkonomi

43 Virksomhedsoslashkonomi

5 Arbejde med gode elev-udfordringer

Litteratur

Indholdsfortegnelse Forord 3 Indledning 4 1 Pensumitis 6 2 Hvad er oslashkonomisk faglighed 7 3 Kompetencer i oslashkonomi 11

31 Oslashkonomisk tankegangskompetence 11 32 Oslashkonomisk problembehandlingskompetence 12 33 Oslashkonomisk modelleringskompetence 14 34 Oslashkonomisk raeligsonnementskompetence 16 35 Oslashkonomisk databehandlingskompetence 18 36 Oslashkonomisk kommunikationskompetence 20 37 Oslashkonomisk redskabskompetence 22

4 Kompetencebeskrivelser som rsquopensumitis-vaccinersquo 23 41 Afsaeligtning 24 42 International oslashkonomi 27 43 Virksomhedsoslashkonomi 34

5 Arbejde med gode elev-udfordringer 37 Litteratur 38

oslashkonomi

ninger

41 Afsaeligtning

STIGENDE PROBLEM

Loslashnglidning

Mindre eksport

Flaskehalse

Inflationspres

Forord

Indledning

1 Pensumitis




Karakteristik








41 Afsaeligtning




Litteratur

oslashkonomi

ninger

41 Afsaeligtning

STIGENDE PROBLEM

Loslashnglidning

Mindre eksport

Flaskehalse

Inflationspres

Forord

Indledning

1 Pensumitis




Karakteristik








41 Afsaeligtning




Litteratur

oslashkonomi

ninger

41 Afsaeligtning

STIGENDE PROBLEM

Loslashnglidning

Mindre eksport

Flaskehalse

Inflationspres

Forord

Indledning

1 Pensumitis




Karakteristik








41 Afsaeligtning




Litteratur

oslashkonomi

ninger

41 Afsaeligtning

STIGENDE PROBLEM

Loslashnglidning

Mindre eksport

Flaskehalse

Inflationspres

Forord

Indledning

1 Pensumitis




Karakteristik








41 Afsaeligtning




Litteratur

oslashkonomi

ninger

41 Afsaeligtning

STIGENDE PROBLEM

Loslashnglidning

Mindre eksport

Flaskehalse

Inflationspres

Forord

Indledning

1 Pensumitis




Karakteristik








41 Afsaeligtning




Litteratur

oslashkonomi

ninger

41 Afsaeligtning

STIGENDE PROBLEM

Loslashnglidning

Mindre eksport

Flaskehalse

Inflationspres

Forord

Indledning

1 Pensumitis




Karakteristik








41 Afsaeligtning




Litteratur

oslashkonomi

ninger

41 Afsaeligtning

STIGENDE PROBLEM

Loslashnglidning

Mindre eksport

Flaskehalse

Inflationspres

Forord

Indledning

1 Pensumitis




Karakteristik








41 Afsaeligtning




Litteratur

oslashkonomi

ninger

41 Afsaeligtning

STIGENDE PROBLEM

Loslashnglidning

Mindre eksport

Flaskehalse

Inflationspres

Forord

Indledning

1 Pensumitis




Karakteristik








41 Afsaeligtning




Litteratur

oslashkonomi

ninger

41 Afsaeligtning

STIGENDE PROBLEM

Loslashnglidning

Mindre eksport

Flaskehalse

Inflationspres

Forord

Indledning

1 Pensumitis




Karakteristik








41 Afsaeligtning




Litteratur

oslashkonomi

ninger

41 Afsaeligtning

STIGENDE PROBLEM

Loslashnglidning

Mindre eksport

Flaskehalse

Inflationspres

Forord

Indledning

1 Pensumitis




Karakteristik








41 Afsaeligtning




Litteratur

oslashkonomi

ninger

41 Afsaeligtning

STIGENDE PROBLEM

Loslashnglidning

Mindre eksport

Flaskehalse

Inflationspres

Forord

Indledning

1 Pensumitis




Karakteristik








41 Afsaeligtning




Litteratur

ninger

41 Afsaeligtning

STIGENDE PROBLEM

Loslashnglidning

Mindre eksport

Flaskehalse

Inflationspres

Forord

Indledning

1 Pensumitis




Karakteristik








41 Afsaeligtning




Litteratur

ninger

41 Afsaeligtning

STIGENDE PROBLEM

Loslashnglidning

Mindre eksport

Flaskehalse

Inflationspres

Forord

Indledning

1 Pensumitis




Karakteristik








41 Afsaeligtning




Litteratur

ninger

41 Afsaeligtning

STIGENDE PROBLEM

Loslashnglidning

Mindre eksport

Flaskehalse

Inflationspres

Forord

Indledning

1 Pensumitis




Karakteristik








41 Afsaeligtning




Litteratur

ninger

41 Afsaeligtning

STIGENDE PROBLEM

Loslashnglidning

Mindre eksport

Flaskehalse

Inflationspres

Forord

Indledning

1 Pensumitis




Karakteristik








41 Afsaeligtning




Litteratur

ninger

41 Afsaeligtning

STIGENDE PROBLEM

Loslashnglidning

Mindre eksport

Flaskehalse

Inflationspres

Forord

Indledning

1 Pensumitis




Karakteristik








41 Afsaeligtning




Litteratur

ninger

41 Afsaeligtning

STIGENDE PROBLEM

Loslashnglidning

Mindre eksport

Flaskehalse

Inflationspres

Forord

Indledning

1 Pensumitis




Karakteristik








41 Afsaeligtning




Litteratur

ninger

41 Afsaeligtning

STIGENDE PROBLEM

Loslashnglidning

Mindre eksport

Flaskehalse

Inflationspres

Forord

Indledning

1 Pensumitis




Karakteristik








41 Afsaeligtning




Litteratur

41 Afsaeligtning

STIGENDE PROBLEM

Loslashnglidning

Mindre eksport

Flaskehalse

Inflationspres

Forord

Indledning

1 Pensumitis




Karakteristik








41 Afsaeligtning




Litteratur

41 Afsaeligtning

STIGENDE PROBLEM

Loslashnglidning

Mindre eksport

Flaskehalse

Inflationspres

Forord

Indledning

1 Pensumitis




Karakteristik








41 Afsaeligtning




Litteratur

41 Afsaeligtning

STIGENDE PROBLEM

Loslashnglidning

Mindre eksport

Flaskehalse

Inflationspres

Forord

Indledning

1 Pensumitis




Karakteristik








41 Afsaeligtning




Litteratur

41 Afsaeligtning

STIGENDE PROBLEM

Loslashnglidning

Mindre eksport

Flaskehalse

Inflationspres

Forord

Indledning

1 Pensumitis




Karakteristik








41 Afsaeligtning




Litteratur

41 Afsaeligtning

STIGENDE PROBLEM

Loslashnglidning

Mindre eksport

Flaskehalse

Inflationspres

Forord

Indledning

1 Pensumitis




Karakteristik








41 Afsaeligtning




Litteratur

STIGENDE PROBLEM

Loslashnglidning

Mindre eksport

Flaskehalse

Inflationspres

Forord

Indledning

1 Pensumitis




Karakteristik








41 Afsaeligtning




Litteratur

STIGENDE PROBLEM

Loslashnglidning

Mindre eksport

Flaskehalse

Inflationspres

Forord

Indledning

1 Pensumitis




Karakteristik








41 Afsaeligtning




Litteratur

STIGENDE PROBLEM

Loslashnglidning

Mindre eksport

Flaskehalse

Inflationspres

Forord

Indledning

1 Pensumitis




Karakteristik








41 Afsaeligtning




Litteratur

STIGENDE PROBLEM

Loslashnglidning

Mindre eksport

Flaskehalse

Inflationspres

Forord

Indledning

1 Pensumitis




Karakteristik








41 Afsaeligtning




Litteratur

STIGENDE PROBLEM

Loslashnglidning

Mindre eksport

Flaskehalse

Inflationspres

Forord

Indledning

1 Pensumitis




Karakteristik








41 Afsaeligtning




Litteratur

Loslashnglidning

Mindre eksport

Flaskehalse

Inflationspres

Forord

Indledning

1 Pensumitis




Karakteristik








41 Afsaeligtning




Litteratur

Loslashnglidning

Mindre eksport

Flaskehalse

Inflationspres

Forord

Indledning

1 Pensumitis




Karakteristik








41 Afsaeligtning




Litteratur

Loslashnglidning

Mindre eksport

Flaskehalse

Inflationspres

Forord

Indledning

1 Pensumitis




Karakteristik








41 Afsaeligtning




Litteratur

Loslashnglidning

Mindre eksport

Flaskehalse

Inflationspres

Forord

Indledning

1 Pensumitis




Karakteristik








41 Afsaeligtning




Litteratur

Forord

Indledning

1 Pensumitis




Karakteristik








41 Afsaeligtning




Litteratur

Forord

Indledning

1 Pensumitis




Karakteristik








41 Afsaeligtning




Litteratur

Forord

Indledning

1 Pensumitis




Karakteristik








41 Afsaeligtning




Litteratur

Forord

Indledning

1 Pensumitis




Karakteristik








41 Afsaeligtning




Litteratur

Forord

Indledning

1 Pensumitis




Karakteristik








41 Afsaeligtning




Litteratur

Documents

Kompetencer i økonomi som undervisningsfag · DPU, november 2007, side 3 af 38 . Forord . I perioden 2006-2007 har en arbejdsgruppe, støttet af udviklingsmidler fra Undervisningsmi-nisteriet,