Bilag 2A: Undervisningsfag · 2015-10-05 · Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 05-10-2015 Side 1 af 175 Bilag 2A: Undervisningsfag Modulbeskrivelser

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 05-10-2015

Side 1 af 175

Bilag 2A: Undervisningsfag

Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: billedkunst, biologi, dansk 1.-6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, engelsk, fransk, fysik/kemi, geografi, historie, håndværk og design.

Modulbeskrivelser billedkunst ................................................................................................................ 4

MODUL 1: Billedfaglige praksisformer .......................................................................................................... 4

MODUL 2: Visuelt kulturprojekt .................................................................................................................... 6

MODUL 3: Visuelle medier og kommunikation ............................................................................................. 9

Prøven i undervisningsfaget Billedkunst ............................................................................................... 13

Kompetencemål for undervisningsfaget billedkunst. Bekendtgørelsen bilag 2. ...................................... 14

Modulbeskrivelser biologi .................................................................................................................... 18

MODUL 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge - elevers undersøgende og praktiske arbejde ......................................................................................................................................................... 18

MODUL 2: Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse .............. 21

MODUL 3: Menneske, sundhed, miljø og natur – udvikling af elevers handlekompetence ....................... 25

Prøven i undervisningsfaget Biologi ...................................................................................................... 30

Kompetencemål for undervisningsfaget biologi. Bekendtgørelsen bilag 2. ............................................. 31

Modulbeskrivelser dansk, 1.-6. klassetrin ............................................................................................. 36

MODUL 1: Mundtlighed og mundtlig tekstproduktion ............................................................................... 36

MODUL 2: Skriftsprogstilegnelse ................................................................................................................. 38

MODUL 3: Sprog og genrer .......................................................................................................................... 42

MODUL 4: Tekstmodaliteter ........................................................................................................................ 44

Prøven i undervisningsfaget Dansk 1.-6. klassetrin ................................................................................ 48

Kompetencemål for undervisningsfaget dansk, 1.-6. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. ...................... 49

Modulbeskrivelser dansk, 4.-10. klassetrin ............................................................................................ 53

MODUL 1: Mundtlighed og undervisning i mundtlighed ............................................................................ 53

MODUL 2: Literacy ....................................................................................................................................... 56

MODUL 3: Fiktive tekster ............................................................................................................................ 59

MODUL 4: Multimodale tekster .................................................................................................................. 62

Prøven i undervisningsfaget Dansk 4.-10. klassetrin .............................................................................. 65

Kompetencemål for undervisningsfaget dansk, 4.-10. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. .................... 67

Modulbeskrivelser engelsk ................................................................................................................... 71

MODUL 1: Sprog og sprogbrug .................................................................................................................... 71

MODUL 2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder .................................................... 73

MODUL 3: Interkulturel kompetence i sprogundervisningen, 1. – 6. klassetrin ......................................... 76


Side 2 af 175

MODUL 3: Interkulturel kompetence i sprogundervisningen, 4. - 10. klassetrin ........................................ 79

Prøven i undervisningsfaget Engelsk 1.-6. klassetrin .............................................................................. 82

Prøven i undervisningsfaget Engelsk 4.-10. klassetrin ............................................................................ 83

Prøven i undervisningsfaget engelsk. Dispensation. .............................................................................. 84

Kompetencemål for undervisningsfaget engelsk 1.-6. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. ..................... 86

Kompetencemål for undervisningsfaget engelsk 4.-10. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. ................... 89

Modulbeskrivelser fransk ..................................................................................................................... 93

MODUL 1: Interkulturel kommunikation ..................................................................................................... 93

MODUL 2: Sprogundervisning og læreprocesser i fransk som fremmedsprog ........................................... 95

MODUL 3: Mundtlig og skriftlig sprogfærdighed ........................................................................................ 98

Prøven i undervisningsfaget Fransk .................................................................................................... 101

Prøven i undervisningsfaget fransk. Dispensation ............................................................................... 102

Kompetencemål for undervisningsfaget fransk. Bekendtgørelsen bilag 2. ............................................ 104

Modulbeskrivelser fysik/kemi ............................................................................................................ 107

MODUL 1: Fysik/kemi - Elevers læring om Universet fra atom til kosmos ............................................... 107

MODUL 2: Fysik/kemi – Elevers læring om energi, teknologi og innovation ............................................ 110

MODUL 3: Tværfaglige og samfundsmæssige perspektiver i fysik/kemi .................................................. 114

Prøven i undervisningsfaget Fysik/kemi .............................................................................................. 118

Bekendtgørelsestekst for undervisningsfaget fysik/kemi. Bekendtgørelsen bilag 2. ............................. 119

Modulbeskrivelser fysik/kemi. Dispensation ....................................................................................... 124

MODUL 2: Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Dispensation. .................................................... 124

MODUL 3: Tværfaglige og samfundsmæssige perspektiver i fysik/kemi. Dispensation. .......................... 127

Prøven i undervisningsfaget fysik/kemi. Dispensation ......................................................................... 131

Modulbeskrivelser geografi ................................................................................................................ 132

MODUL 1: Geografi - en verden i forandring. ........................................................................................... 132

MODUL 2: Geografi - den nære omverden ............................................................................................... 136

MODUL 3: Omverdensforståelse i en globaliseret verden ........................................................................ 140

Prøven i undervisningsfaget Geografi ................................................................................................. 144

Kompetencemål for undervisningsfaget geografi. Bekendtgørelsen bilag 2. ......................................... 145

Modulbeskrivelser historie ................................................................................................................. 150

MODUL 1: Historiebrug, historiebevidsthed – og dansk historie .............................................................. 150

MODUL 2: Historieundervisning, læring – og verdens historie ................................................................. 152

MODUL 3: Fortolkning og formidling i historie ......................................................................................... 155

Prøven i undervisningsfaget Historie .................................................................................................. 158

Kompetencemål for undervisningsfaget historie. Bekendtgørelsen bilag 2. .......................................... 159

Modulbeskrivelser håndværk og design .............................................................................................. 163


Side 3 af 175

MODUL 1: Håndværk, læring og design .................................................................................................... 163

MODUL 2: Design, kultur og didaktik ........................................................................................................ 165

MODUL 3: Innovation og entreprenørskab i håndværk og design ............................................................ 168

Prøven i undervisningsfaget Håndværk og design................................................................................ 171

Kompetencemål for undervisningsfaget håndværk og design. Bekendtgørelsen bilag 2 ........................ 172


Side 4 af 175

Modulbeskrivelser billedkunst

MODUL 1: Billedfaglige praksisformer

Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

Kort beskrivelse af modulet Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i praktisk billedproduktion, billedkundskab og billedpræsentationer, som afspejler den visuelle kultur og til at anvende billedsamtale til at kvalificere elevers billedsprog og fagsprog.

Den studerende arbejder praktisk med kunstneriske og eksperimenterende metoder i såvel analoge som digitale billeder. I modulet er samspillet mellem praksis og teori grundlæggende.

Modulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til bestemmelser om billedkunstfaget i skolen.

De centrale indholdsområder er:

Visuel produktion og kommunikation, billedsamtale, billedsproglig bevidsthed, elevers billedsproglige udvikling, æstetisk læring og sansebaseret orientering, kreativitet og billeders potentiale til at udvikle viden og erkendelse samt visuel didaktik.

Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret teori om

Visuel kultur som billedfelt og refleksionsstrategi såvel nationalt som internationalt

Visuel kommunikation

Æstetik, æstetisk læring og kreativitet

Nyere forskningsbaseret viden om billedfaget og fagdidaktik

samt på viden om

Kunstneriske arbejdsmetoder

Billedfagets historie.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder

Kompetenceområde 2: Afkodning af analoge og digitale billeder

Kompetenceområde 4: Visuel didaktik

Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i praktisk billedproduktion og refleksion inden for forskellige billedkategorier samt at den studerende har bevidsthed om billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer. (1)

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder.(2)


Side 5 af 175

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser. (4)

Modulets relation til praksis Der knyttes i det omfang, det er muligt an til praksisfeltet gennem en eller flere af følgende aktiviteter:

Planlægning, gennemførelse og evaluering af mindre undervisningsforløb/undervisningsaktiviteter

Vurdering af elevprodukter med henblik på udvikling af elevers billedsproglige udtrykskompetence

Samarbejde med og/eller studiebesøg i felten, f.eks. billedskoler, Børnekulturens Netværk,

skoletjeneste, LearningMus etc.

Arbejdsformer i modulet Kategori

Arbejdstimer - i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

Kategori 1

53 (70 lektioner)

Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg, værkstedsarbejde, workshops, arbejde on location ifm. ekskursioner, øvelser og faglige undersøgelser

introduktion til analoge og digitale læremidler, materialer og teknikker inden for modulets fagområde

vejledning og sparring (ifm billedproduktive processer skitsebog og portfolio og studieprocesser)

evaluering

Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om

anvende forskellige materialer og teknikker til billedfremstilling, (1)

billedsproglige virkemidler,

analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne billedproduktive erfaringer med henblik på differentieret undervisning i folkeskolen. (1)

analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder,

anvende billeder og visualiseringer inden for et bredt repertoire af billed- og udtryksformer, (1)

varierede billed- og udtryksformers mål inden for kunst, visuelle kulturer og visuelle lærings- og fagkulturer,

analysere forskellige analoge og digitale billedmedier, (2)

visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser,

identificere billeders og visualiseringers forskellige læringspotentialer, (2)

visuel og æstetisk læring,

begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning, (4)

centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater fra fagdidaktisk forskning,

analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb som national tolkning af internationale strømninger. (4)

fagpædagogiske og -didaktiske strømninger i et internationalt perspektiv.

tilrettelægge læringsmålstyret undervisning på forskellige alderstrin og i forskellige typer billedforløb. (4)

forskellige tilgange til undervisning i faget, herunder motivation, billedsproglig og verbalsproglig udvikling samt erkendelse.


Side 6 af 175

Kategori 2

117 studiebesøg og feltobservationer på skoler, udstillingssteder mm

teoretisk og praktisk forberedelse til undervisningen i både studiegrupper og individuelt

udarbejdelse af studieprodukter (75 at.) og løsning af opgaver

udarbejde skitsebog og portfolio

Kategori 3

100

individuelt fordybelsesarbejde

udvikling af skitsebog

litteratursøgning og læsning

individuelt arbejde med analoge og digitale læremidler, materialer og teknikker inden for modulets fagområde

studieaktiviteter i studiegrupper

studievejledning

Kategori 4

5 studiebesøg og deltagelse i foredrag og workshops på andre uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutioner

udveksling, sparring og feedback

evaluering af gruppens og eget arbejde

holdmøder

Betingelser for godkendelse af modulet Den studerende udarbejder nedenstående studieprodukter. Produkterne skal godkendes af underviseren.

Den studerende udarbejder, udstiller og præsenterer et selvstændigt og eksperimenterende fordybelsesarbejde med faglig respons fra medstuderende. Arbejdet inkluderer en fyldig dokumentation af arbejdsprocessen. Opgaven er individuel. Arbejdsomfang svarer til ca. 20 timers arbejde.

Den studerende udarbejder en tematisk billedopgave, som både rummer analogt og digitalt billedarbejde. I sammenhæng med opgaven arbejdes med billedkategorisering. Udarbejdes i gruppe på 2-3 studerende. Omfang: 25 billeder, hvoraf 5 udvælges til færdig præsentationsserie.

Fagdidaktisk opgave: Præsentation af et begrundet undervisningsforløb og udarbejdelse af en refleksionstekst på 2-3 sider. Udarbejdes i grupper på 3 studerende. Der arbejdes med responsgrupper.

Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget billedkunst.

Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.

MODUL 2: Visuelt kulturprojekt


Kort beskrivelse af modulet Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i visuel opmærksomhed, afkodning af billeder samt innovative billedprocesser og projekter, som afspejler visuel kulturpædagogik.


Side 7 af 175

Undervisningen, der er baseret på et samspil mellem praksis og teori, indbefatter forskellige billedformer, kulturmøder, samarbejdsplatforme og læringsrum. I modulet udarbejdes et større visuelt projekt baseret på visuel kommunikation, samarbejde og vidensdeling.

Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen, tværfaglig undervisning og andre faglige sammenhænge.

De centrale indholdsområder er: undersøgende og eksperimenterende billedarbejde, indsamling, kategorisering og anvendelse af information i visuel kultur, multimodalitet og innovation samt visuel didaktik.

Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret viden om

Visuel kultur som billedfelt og refleksionsstrategi såvel nationalt som internationalt

Visuel kommunikation

Innovation og entreprenørskab

It og medier i læreprocesser

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 2: Afkodning og analyse af analoge og digitale billeder

Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer



begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder.(2)

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers billedsproglige kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer i fysiske og digitale læringsmiljøer. (3)

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af

viden om internationale visuelle uddannelser. (4)


analysere forskellige analoge og digitale billedmedier, (2)


anvende forskellige strategier til at undersøge visuelle fænomener, og (2)

visuel kultur og brugen af forskellige blikpositioner og

forstå billeder og visuelle informationer i den visuelle kultur, de er en del af, (2)

synsmåders betydning for billeders skiftende indhold og udtryk,

anvende konkrete skitseringsmetoder og modelkonstruktioner til at igangsætte ideudvikling og facilitere forandringsprocesser, (3)

visuelle notationsformers betydning i innovative processer,


Side 8 af 175

Modulets relation til praksis Der knyttes i det omfang, det er muligt an til praksisfeltet gennem en eller flere af følgende aktiviteter:

Planlægning, gennemførelse og evaluering af mindre undervisningsforløb/undervisningsaktivitet med

et innovativt sigte

Vurdering af elevprodukter med henblik på udvikling af elevers billedsproglige udtrykskompetence

Samarbejde med og/eller studiebesøg i felten: Billedskole, Børnekulturens Netværk, Skoletjeneste,

LearningMus, organisationer eller bevægelser etc.


Arbejdstimer, i alt 275 timer


Kategori 1

53 (70 lektioner)

Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg, værkstedsarbejde, workshops, arbejde on location ifm. ekskursioner, øvelser og faglige undersøgelser

arbejde on location ifm. ekskursioner og studietur


vejledning og sparring

evaluering

Kategori 2

117 studiebesøg og feltobservationer på skoler, udstillingssteder m.m.


udarbejdelse af studieprodukter (75 at.) og løsning af opgaver

udarbejde portfolio/ visuelt studiedokumenterende materiale

Kategori 3

100 kooperativt, webbaseret arbejde med visuelle fænomener



individuelt arbejde med it-platforme og programmer inden for modulets fagområde


Kategori 4 5 studiebesøg og deltagelse i foredrag og workshops på andre uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutioner


anvende sociale medier i visuelle udvekslings- og samarbejdsprocesser og (3)

sociale mediers visuelle læringspotentialer og

analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer med henblik på læringsmålsstyret undervisning i folkeskolen. (3)

metoder til udvikling af kreativitet og innovation samt æstetisk læring.

analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv og (4)

fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner og

udvikle billedkunstfaget kreativt og innovativt på tværs af genrer, metoder og billedformer og (4)

billedfeltets kulturskabende og erkendelsesmæssige betydning, herunder billeder som sprog, og


Side 9 af 175



Den studerende udarbejder et visuelt kulturprojekt, der indeholder innovative elementer med dertil hørende digital præsentation på 10 slides. Arbejdet foregår i grupper på tre studerende. Grupperne yder gensidig faglig respons på hinandens produkt og præsentation.

I tilknytning til det visuelle kulturprojekt udarbejdes i grupper en faglig, teoretisk begrundet opgave på 2-3 sider, hvor der reflekteres over relevante problemstillinger. Der reflekteres over, hvordan et tilsvarende projekt kan relatere sig til skolen.

På baggrund af en studietur/studieuge udarbejdes en visuel opgave, der efterfølgende udstilles på studiet. Opgaven laves individuelt eller i grupper på 2-3 studerende. Underviseren udarbejder en opgavebeskrivelse, hvoraf krav til opgavens indhold og omfang fremgår.



MODUL 3: Visuelle medier og kommunikation

Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

Kort beskrivelse af modulet Formålet med dette modul er, at give den studerende kompetence til at undervise i visuel kommunikation, billedsamtaler og intentionelt arbejde med billeder og visuelle fænomener. Den studerende arbejder produktivt og receptivt med visuelle medier og kommunikation i samspillet med den sociale kontekst.

I modulet indgår billedkommunikative problemstillinger, billedsamtaler og didaktisk design.

De centrale indholdsområder er: Visuel kommunikation med digitale, analoge og sociale medier, visuelt materiale og visuelle fænomener i en multimodal og social kontekst.

Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret teori og viden om:

It og medier i læreprocesser

Visuel kommunikation og semiotik

Visuel kultur som billedfelt og refleksionsstrategi

Visual Literacy

Billedfaget og fagdidaktik

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde 2: Afkodning og analyse af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde 4: Visuel didaktik


Side 10 af 175


begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i praktisk billedproduktion og refleksion inden for forskellige billedkategorier, samt at den studerende har bevidsthed om billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers billedsproglige kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer i fysiske og digitale læringsmiljøer

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser


producere billeder tilpasset læringsmål for elevers alderstrin og med afsæt i medieressourcer, (1)

billeder som sociale praksis- og udvekslingsformer inden for børne- og ungdomskulturer, herunder billedbrug og produktion i sociale medier,

anvende billedkommunikation inden for forskellige tema-og fagområder og (1)

varierede billedkulturelle koders kommunikative funktioner i forskellige sammenhænge og i forskellige historiske perioder og

anvende analoge og digitale billeder og visualiseringer inden for et bredt repertoire af billed- og udtryksformer. (1)

varierede billed- og udtryksformers mål inden for kunst, visuelle kulturer og visuelle lærings- og fagkulturer.

analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale se- og synserfaringer med henblik på læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. (2)

Synsmåders betydning for afkodning og analyse af billeder

gennemføre undersøgende og eksperimenterende billedprocesser såvel fagligt som tværfagligt, (3)

undersøgende, kunstneriske og eksperimenterende arbejdsmetoder til billedfremstilling,

analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv og (4)

fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner og

analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb med inddragelse af data fra evalueringer (4)

Videnskabsteoretiske positioner, analysestrategier og evalueringsmetoder

udvikle billedkunstfaget kreativt og innovativt på tværs af genrer, metoder og billedformer og (4)



Side 11 af 175

Modulets relation til praksis Der arbejdes løbende med fagdidaktiske spørgsmål i relation til undervisningens emner. Desuden knyttes der an til praksisfeltet gennem en eller flere af følgende aktiviteter afhængigt af de konkrete muligheder:

Udarbejdelse af begrundede og reflekterede undervisningsforløb

Gennemførelse og evaluering af mindre undervisningsforløb/undervisningsaktivitet inkl. billedsamtale

med en gruppe elever

Undersøgelse af børns og unges mediekultur i spændingsfeltet mellem undervisnings- og fritidsfeltet


Arbejdstimer - i alt 275 timer


Kategori 1

53 (70 lektioner)

Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg, værkstedsarbejde, arbejde on location ifm. ekskursioner, øvelser og faglige undersøgelser


vejledning og sparring

evaluering

Kategori 2

117 studiebesøg og feltobservationer på skoler, udstillingssteder mm


udarbejdelse af studieprodukter og løsning af opgaver

Kategori 3

100 individuelt fordybelsesarbejde




studievejledning

Kategori 4

5 studiebesøg og deltagelse i foredrag og workshops på andre uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutioner



holdmøder


Med udgangspunkt i en specifik billedfaglig problemstilling skal den studerende udarbejde et forslag til et læremiddel. Forslaget kan være analogt og digitalt og skal præsenteres på holdet. Omfanget skal svare til et opslag i en fysisk tekst eller tre forbundne normalsider eller 5 slides i et digitalt læremiddel. Ved præsentationen skal de studerende visuelt dokumentere deres arbejdsproces og inddrage eksempler på brugerundersøgelser. Produktet udarbejdes i grupper på 3 studerende.

Den studerende skal dokumentere en undersøgelse af et selvvalgt socialt medie, vise udkast til intervention på det sociale medie samt det færdige produkt. Med afsæt i dette arbejde udarbejdes en fagdidaktisk synopse på 3 sider, som består af et skitseret undervisningsforløb med begrundede


Side 12 af 175

overvejelser over formål, faglige og didaktiske problemstillinger, udvikling af elevers billedkompetencer og evaluering. Opgaven er individuel.




Side 13 af 175

Prøven i undervisningsfaget Billedkunst Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve.

Der skal være en indholdsmæssig sammenhæng mellem 1. delprøve og 2. delprøve.

1. delprøve: Praktisk prøve Den praktiske delprøve har form af en udstilling, hvor den studerende præsenterer et selvvalgt og godkendt praktisk, eksperimenterende billedprojekt, som er dækkende for fagets 4 kompetenceområder.

Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i en synopsis, som behandler en selvvalgt lærerfaglig problemstilling, der peger ind i flere af fagets kompetenceområder. Den studerende skal inddrage elementer hentet fra skolens praksis.

Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.

Samlet eksaminationstid tid til de to delprøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

Udarbejdelse af udstilling i angivet form og indhold til rette tid og sted

Aflevering af synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted


Side 14 af 175

Kompetencemål for undervisningsfaget billedkunst. Bekendtgørelsen bilag 2. Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og fagoverskridende sammenhænge

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder

Kompetenceområde 2: Afkodning og analyse af analoge og digitale billeder

Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer


Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse omhandler billedfremstilling i analoge og digitale medier såvel i faglige som tværfaglige sammenhænge.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i praktisk billedproduktion og refleksion inden for forskellige billedkategorier, og at den studerende har bevidsthed om billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer.


anvende forskellige materialer og teknikker til billedfremstilling,

billedsproglige virkemidler,

analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne billedproduktive erfaringer med henblik på differentieret undervisning i folkeskolen.

analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder,

anvende billeder og visualiseringer inden for et bredt repertoire af billed- og udtryksformer,

varierede billed- og udtryksformers mål inden for kunst, visuelle kulturer og visuelle lærings- og fagkulturer,

producere billeder tilpasset læringsmål for elevers alderstrin og med afsæt i medieressourcer og

billeder som sociale praksis- og udvekslingsformer inden for børne- og ungdomskulturer, herunder billedbrug og produktion i sociale medier og

anvende billedkommunikation inden for forskellige tema- og fagområder.

varierede billedkulturelle koders kommunikative funktioner i forskellige sammenhænge og i forskellige historiske perioder.

Kompetenceområde 2: Afkodning og analyse omhandler anvendelse af billedanalytiske metoder inden for analoge og digitale billeder.


Side 15 af 175

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder.


analysere forskellige analoge og digitale billedmedier,


identificere billeders og visualiseringers forskellige læringspotentialer,

visuel og æstetisk læring,

forstå billeder og visuelle informationer i den visuelle kultur, de er en del af,

synsmåders betydning for billeders skiftende indhold og udtryk,

anvende forskellige strategier til at undersøge visuelle fænomener, og

visuel kultur og brugen af forskellige blikpositioner og

analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale se- og synserfaringer med henblik på læringsmålstyret undervisning i folkeskolen.

synsmåders betydning for afkodning og analyse af billeder.

Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer omhandler anvendelse af billedfaglige metoder i fysiske og digitale læringsomgivelser.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers billedsproglige kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer i fysiske og digitale læringsmiljøer.


Side 16 af 175


anvende konkrete skitseringsmetoder og modelkonstruktioner til at igangsætte ideudvikling og facilitere forandringsprocesser,

visuelle notationsformers betydning i innovative processer,

gennemføre undersøgende og eksperimenterende billedprocesser såvel fagligt som tværfagligt,

undersøgende, kunstneriske og eksperimenterende arbejdsmetoder til billedfremstilling,

anvende sociale medier i visuelle udvekslings- og samarbejdsprocesser og

sociale mediers visuelle læringspotentialer og

analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer med henblik på læringsmålsstyret undervisning i folkeskolen.

metoder til udvikling af kreativitet og innovation samt æstetisk læring.

Kompetenceområde 4: Visuel didaktik omhandler kombination af det billedfaglige og didaktiske i billedkunstfaget og fag- og fagovergribende samarbejder og med inddragelse af viden om internationale positioner.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser.


begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning,

centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater fra fagdidaktisk forskning,

analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb med inddragelse af data fra evalueringer,

videnskabsteoretiske positioner, analysestrategier og evalueringsmetoder,

analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv,

fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner,

analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb som national tolkning af internationale strømninger,

fagpædagogiske og -didaktiske strømninger i et internationalt perspektiv,

udvikle billedkunstfaget kreativt og innovativt på tværs af genrer, metoder og billedformer og



Side 17 af 175

tilrettelægge læringsmålstyret undervisning på forskellige alderstrin og i forskellige typer billedforløb.

forskellige tilgange til undervisning i faget, herunder motivation, billedsproglig og verbalsproglig udvikling samt erkendelse.


Side 18 af 175

Modulbeskrivelser biologi

MODUL 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge - elevers undersøgende og praktiske arbejde

Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk.

Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler et eksemplarisk udvalg af levende organismer og deres omgivende miljø samt udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer. Der inddrages eksempler, som belyser menneskets anvendelse af naturen.

I modulet fokuseres der på:

de levende organismers systematiske tilhørsforhold

samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof i udvalgte danske og udenlandske økosystemer

væsentlige stofkredsløb og energistrømme

organismers tilpasninger

natursyn og naturforvaltning herunder perspektiver på interessekonflikter.

Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes undersøgende og praktiske arbejde, herunder feltundersøgelser i udvalgte danske biotoper samt laboratorieundersøgelser.

Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv.

Modulets vidensgrundlag

Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forsknings- og udviklingsviden samt grundskolepraksis indenfor undervisning i levende organismer, økologiske sammenhænge og elevers undersøgende og praktiske arbejde.

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder


begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i biologi

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden.


Side 19 af 175


udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag

naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning

begrundet gennemføre læringsmålstyret biologiundervisning

biologididaktik og biologididaktisk forskning

planlægge og gennemføre undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser samt designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi,

naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen

anvende forskellige undervisningsressourcer

naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it

begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere biologiundervisning og fremme den enkelte elevs faglige udbytte.

formativ og summativ evaluering i biologiundervisning

planlægge og gennemføre biologiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende

naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen

inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen

nyere forskning inden for naturvidenskab

planlægge og gennemføre biologiundervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer

elevers arbejde med problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv

planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren

tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren

planlægge og gennemføre biologi-undervisning med praktisk-eksperimentelt arbejde og andre undersøgelser, der udvikler elevers begreber vedrørende levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder

evolution, herunder eksemplarisk udvalg af forskellige grupper af levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser

planlægge og gennemføre biologiundervisning, der gør elever i stand til at undersøge samt beskrive karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske økosystemer og gør dem i stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer

økosystemer, herunder udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer, samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, og feltbiologiske undersøgelser


Side 20 af 175

planlægge og gennemføre biologiundervisning som en vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk-eksperimentelt arbejde, så elever kan tilegne sig viden om og indsigt i opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme samt anvende og udvikle naturfaglige modeller og repræsentationsformer

økosystemer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof, fødekæder, og fødenet, væsentlige stofkredsløb og energistrømme i terrestriske og akvatiske økosystemer samt viden om, hvordan komplekse biologiske sammenhænge kan formidles gennem modeller og repræsentationsformer

sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling

anvendelse af naturgrundlaget, herunder lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, dyrkningsformer, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører

Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov.

De studerende arbejder fx med afprøvning af elevaktiviteter, udarbejdelse og evt. afprøvning af undervisningsforløb, respons på elevprodukter og ekskursioner til læringsmiljøer uden for skolen.




Kategori 1

53 (70 lektioner)

Holdundervisning (herunder læreroplæg, studenteroplæg, gruppe- og parsamarbejde og fremlæggelser). Praktisk undersøgende arbejde i form af feltbiologisk arbejde i naturområder (evt. studietur med overnatning). Ekskursioner til fx naturskoler, skoletjeneser m.m. Praktisk arbejde i form af øvelser i faglokalet/laboratoriet. Vejledning af enkeltstuderende og studerende i grupper. Fremlæggelse af obligatoriske forhold for hold med respons.

Kategori 2

103 Gruppebaseret eller individuelt selvstændigt arbejde med studieprodukter. Studieprodukt 1: 25 arbejdstimer. Feltbiologisk undersøgelse, laboratoriearbejde og elevaktiviteter. Studieprodukt 2: 20 arbejdstimer. Arbejde med selvvalgt problemstilling og undervisningsforløb. Studieprodukt 3: 15 arbejdstimer. Herbarium og fotografier af dyr. Studieprodukt 4: 15 arbejdstimer. Praktisk arbejde i undervisningen (fx IBSE) med fokus på læringsmål og evaluering Selvstændigt arbejde med feltbiologiske undersøgelser i studiegrupper. Selvstændigt arbejde med laboratorieøvelser. Selvstændigt arbejde med afprøvning af elevaktiviteter til skolen og respons på elevprodukter. Udarbejdelse og afprøvning af uv-forløb/praktisk arbejde i skoleklasser. Forberedelse til holdundervisning.


Side 21 af 175

Kategori 3

115 Individuel forberedelse til undervisning (litteratursøgning, læsning af faglige tekster, undervisningmaterialer til skolen m.m.). Egne undersøgelser i naturen og laboratoriet, selvstændigt igangsat i fx studieprupper (fx indsamling og artsbestemmelse af dyr og planter, afpøvning af praktiske aktiviteter). Individuelt arbejde med obligatoriske produkter. Udarbejdelse af undervisningsforløb og evalueringsværktøjer. Arbejde med obligatoriske produkter i studiegrupper.

Kategori 4

4 Præsentationer af faglige og undervisningsfaglige interesseområder for hold og underviser.

Betingelser for godkendelse af modulet Den studerende afleverer/afvikler følgende 4 obligatoriske studieprodukter:

1. En rapport (7-10 normalsider) og fremlæggelse af egne undersøgelser på en selvvalgt dansk lokalitet (biotop) på lærerfagligt niveau samt forslag til minimum to relevante, begrundede elevaktiviteter på lokaliteten. Valg af lokaliteten skal godkendes af underviseren.

2. Digitalt produkt med tilhørende synopsis eller en rapport (7-10 normalsider). Studieproduktet tager udgangspunkt i en selvvalgt problemstilling, der er godkendt af underviseren. Problemstillingen skal ligge inden for modulets indholdsområder på lærerfagligt niveau, og produktet skal indeholde en begrundet plan for et undervisningsforløb til folkeskolen med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling. Form og indhold for det digitale produkt skal godkendes af underviseren.

3. Herbarium med 10 pressede, korrekt navngivne danske vilde planter, samt besvarelse af en lærerstillet opgave til én af arterne. Billeder (som den studerende selv har taget) af 10 korrekt navngivne danske vilde dyr med angivelse af systematisk placering samt placering i fødenet. (4-6 sider samt herbarieark).

4. Fremlæggelse for holdet af erfaringer fra praksis med inddragelse af praktisk arbejde i undervisningen og med fokus på læringsmål og evaluering.

Studieprodukt 1, 2 og 4 kan udarbejdes/gennemføres i grupper på maks. 4 studerende.

Studieprodukterne skal godkendes af underviseren. Godkendelse af studieprodukterne er betinget af, om

den studerende har overholdt krav om afleveringstidspunkt, udformning, fagligt niveau og indholdsmæssig

relevans.

Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget biologi

Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget biologi

MODUL 2: Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse



Side 22 af 175

Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler kernefaglige begreber og sammenhænge indenfor evolution, genetik og bioteknologi.

I modulet fokuseres der på

evolution, artsdannelse og adfærd, herunder indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling samt

genetik og bioteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø

perspektiver på menneskets udnyttelse af bioteknologier.

Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes begrebsudvikling og deres forståelse af begreber og sammenhænge.


Modulets vidensgrundlag

Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forsknings- og udviklingsviden samt grundskolepraksis indenfor undervisning i evolution, genetik og bioteknologi samt elevers hverdagsforståelse og udvikling af forståelse i naturfag

Kompetenceområder, som indgår i modulet Store dele af: Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder


begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i biologi


begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden.


udvikle undervisning i biologi på et naturfags-didaktisk grundlag


planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af biologiske fænomener og sammenhænge

naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller


naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og


Side 23 af 175

webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it

planlægge og gennemføre undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer

læsning og skrivning i faget gennem arbejde med multimodale tekster, teksttyper, læseformål, førfaglige begreber, metaforer/analogier og nominaliseringer samt formidling gennem forskellige medier, herunder digitale

planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger

elevers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene

planlægge og gennemføre biologiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskab og udvikling af naturvidenskabelig erkendelse

hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi

forklare hvordan naturvidenskabelig viden diskuteres og udvikles

processer i udvikling af naturvidenskabelig erkendelse

inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen


planlægge og gennemføre biologiundervisning med tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, samt strålings indvirkning på levende organismer

tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling samt strålings indvirkning på levende organismer

planlægge og gennemføre undervisning, der udvikler elevers begrebsapparat til forståelse af evolution og det videnskabshistoriske grundlag for evolutionsteorien, artsdannelse og adfærdsteori samt levende organismers systematiske tilhørsforhold

evolution, herunder artsdannelse og adfærd, biologisk klassifikation og systematik samt indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling

planlægge og gennemføre biologiundervisning med henblik på elevernes forståelse af og forholden sig til grundlæggende forhold vedrørende arv og miljø og bioteknologi

bioteknologi, herunder genetik og genteknologi, DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø

Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov.

Den studerende arbejder fx med analyse og vurdering af læremidler, faglig læsning, udarbejdelse af katalog med elevaktiviteter, afprøvning af modeller/repræsentationer/ animationer og praktiske elevaktiviteter til brug i undervisning i skolen, udarbejdelse og evt. afprøvning af undervisningsforløb med fokus på målsætning og evaluering af elevernes faglige udbytte.

Den studerende laver egne undersøgelser af skoleelevers forståelse af biologiske begreber, med efterfølgende didaktiske refleksioner.





Side 24 af 175

Kategori 1

53 (70 lektioner)

Holdundervisning (herunder læreroplæg, studenteroplæg, gruppe- og parsamarbejde og fremlæggelser) Øvelser i laboratoriet. Vejledning. Ekskursioner til fx virksomheder, museer, skoletjeneser, naturlokaliteter m.m. Fremlæggelse af obligatoriske forhold for hold med respons.

Kategori 2

103 Gruppebaseret eller individuelt, selvstændigt arbejde med studieprodukter. Studieprodukt 1 (30 arbejdstimer): Selvvalgt problemstilling på lærerfagligt niveau samt reflektioner over undervisning med fokus på målsætning og evaluering. Studieprodukt 2 (30 arbejdstimer): Undersøgelse af elevers forståelse af biologiske begreber samt fagdidaktiske overvejelser i forhold til at fremme den enkelte elevs faglige udbytte. Studieprodukt 3 (8 arbejdstimer): Analyse og vurdering af læremiddel til biologiundervisning. Studieprodukt 4 (5 arbejdstimer): Bidrag til fælles katalog – praktisk elevaktivitet med inddragelse af modellering/modeller/ m.m. Selvstændigt arbejde med laboratorieøvelser. Analyse og vurdering af læremidler til skolefaget. Afprøvning af modeller/repræsentationer/ animationer og praktiske elevaktiviteter til brug i undervisning i skolen. Udarbejdelse og evt. afprøvning af uv-forløb med fokus på målsætning og evaluering af elevernes faglige udbytte i skoleklasser Forberedelse til holdundervisning.

Kategori 3

115 Individuel forberedelse til undervisning (litteratursøgning, læsning af faglige tekster, undervisningmaterialer til skolen m.m.). Egne undersøgelser om praksis i skolen, selvstændigt igangsat i fx studieprupper (fx brug af undervisningsmaterialer til skolefaget, afprøvning af praktisk arbejde med brug af modeller m.m.). Individuelt arbejde med obligatoriske produkter. Udarbejdelse af undervisningsforløb og evalueringsværktøjer. Arbejde med obligatoriske produkter i studiegrupper. Individuelt arbejde med obligatoriske produkter.

Kategori 4

4 Præsentationer af faglige og undervisningsfaglige interesseområder inden for modulets indhold for hold og underviser.


1. Rapport (7-10 normalsider) og fremlæggelse af selvvalgt problemstilling, inden for modulets indholdsområder og på lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren – samt refleksioner over selvproduceret eller iagttaget undervisningsforløb, elevaktivitet eller undervisningsmateriale med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling og med særligt fokus på målsætning og evaluering.


Side 25 af 175

2. Rapport (7-10 normalsider) eller et digitalt produkt med tilhørende synopsis. I fremlæggelsen indgår egne undersøgelser af elevers forståelse af begreber indenfor evolution, genetik og bioteknologi (fra en skole) samt fagdidaktiske overvejelser over undervisning, der kan fremme den enkelte elevs faglige udbytte i forhold til undersøgelsens begreber. Form og indhold for det digitale produkt skal godkendes af underviseren.

3. Analyse og vurdering af et læremiddel til biologiundervisning indenfor evolution, genetik, bioteknologi

– med særligt fokus på faglig læsning og materialets brug af varierede mundtlige og skriftlige arbejdsformer. Analysen fremlægges på holdet.

4. Ét bidrag til et fælles katalog med med praktiske elevaktiviteter der fx inddrager modeller/modellering

m.m. indenfor modulets indholdsområde til brug i biologiundervisning i skolen. Katalogets eksempler begrundes i forhold til formål/elevernes faglige udbytte. Bidraget fremlægges på holdet – med holdet i rollen som elever.

Produkterne kan skrives og fremlægges i grupper på maks. 4 studerende.

Studieprodukterne skal godkendes af underviseren. Godkendelse af studieprodukterne er betinget af, om den studerende har overholdt krav om afleveringstidspunkt, udformning, fagligt niveau og indholdsmæssig relevans.



MODUL 3: Menneske, sundhed, miljø og natur – udvikling af elevers handlekompetence

Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk.

Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler centrale begreber og sammenhænge i forhold til menneske, sundhed, miljø og natur.

I modulet fokuseres der på:

sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismer med særlig vægt på menneskets anatomi og fysiologi.

sundhed og sundhedsbegreber


Kernebegreber inden for disse faglige områder bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på betydningen af elevers undersøgende arbejde herunder feltbiologiske undersøgelser og brug af virksomhedsbesøg. Udvikling af handlekompetence som mål for biologiundervisningen f.eks. i forhold til egen og andres sundhed og bæredygtig udvikling er ligeledes et fagdidaktisk element i modulet.


Side 26 af 175


Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som international) samt grundskolepraksis inden for undervisning om menneske, sundhed, miljø og natur og udvikling af elevers handlekompetence

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder


begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i biologi.


begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i

tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige

kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med

kernebegreber fra biologiens verden


udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag


anvende forskellige undervisningsressourcer naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it

planlægge og gennemføre biologiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende,

naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen,

inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i biologiundervisningen

naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen

planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi,

interessemodsætninger, handlekompetence og bæredygtig udvikling i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi

planlægge og gennemføre biologiundervisning vedrørende faglige diskussioner med inddragelse af etiske, og samfundsmæssige interessemodsætninger og

naturfaglig argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger og


Side 27 af 175

inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning


planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår herunder drikkevandforsyning for fremtidige generationer,

tværfaglige perspektiver på teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår herunder drikkevandforsyning for fremtidige generationer,

planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på bæredygtig energiforsyning,

tværfaglige perspektiver på energiforsyning,

planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på produktion med bæredygtig anvendelse af naturgrundlaget.

tværfaglige perspektiver på produktion med bæredygtig anvendelse af naturgrundlaget

planlægge og gennemføre biologiundervisning, der gør elever i stand til at undersøge samt beskrive karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske økosystemer og gør dem i stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer,

økosystemer, herunder udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer, samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, og feltbiologiske undersøgelser,

planlægge og gennemføre undervisningsforløb, der gør elever i stand til at forklare biologiske processer i produktionen og perspektivere dem i forhold til omverdenen,

bioteknologi og bioteknologisk produktion, herunder biologisk baggrund for og perspektiver i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning,

planlægge og gennemføre undervisning, der fremmer elevers forståelse af sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismer, herunder menneskekroppens anatomi og fysiologi samt gør elever i stand til aktivt at benytte den tilegnede viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed og

krop og sundhed, herunder sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismermed vægt på menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber og

sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling.


Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskoleniveau herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov.

De studerende arbejder fx med udarbejdelse og evt. afprøvning af undervisningsforløb, analyse og vurdering af elevinterviews, ekskursioner til læringsmiljøer uden for skolen og udarbejdelse og evt. afprøvning af praktiske elevaktiviteter.




Kategori 1

53 (70 lektioner)

Holdundervisning (herunder læreroplæg, studenteroplæg, gruppe- og parsamarbejde og fremlæggelser) Feltbiologiske undersøgelser i naturen. Øvelser i faglokalet/laboratoriet.


Side 28 af 175

Ekskursioner til fx virksomheder, landbrug, museer, skoletjeneser m.m. Vejledning. Fremlæggelse af obligatoriske forhold for hold med respons.

Kategori 2

103 Gruppebaseret eller individuelt, selvstændigt arbejde med studieprodukter. Studieprodukt 1 (20 arbejdstimer): Selvvalgt problemstilling indenfor miljø/natur/bæredygtighed samt fagdidaktiske overvejelser. Studieprodukt 2 ( 25 arbejdstimer): Selvvalgt problemstilling indenfor krop/sundhed samt undervisningsforløb. Studieprodukt 3 (15 arbejdstimer): Case om miljøproblem, der belyses tværfagligt. Studieprodukt 4 (15 arbejdstimer): Mindre feltbiologisk undersøgelse. Selvstændigt arbejde med laboratorieøvelser. Arbejde med forskellige feltbiologiske undersøgelser i studiegrupper. Afprøvning af praktiske elevaktiviteter til brug i undervisning i skolen. Udarbejdelse og afprøvning af uv-forløb/praktisk arbejde i skoleklasser med fokus på interessemodsætninger, bæredygtighed og udvikling af elevernes handlekompetence.

Kategori 3

115 Individuel forberedelse til undervisning (litteratursøgning, læsning af faglige tekster, undervisningmaterialer til skolen m.m.). Egne undersøgelser om praksis i skolen, selvstændigt igangsat i fx studieprupper. Indsamling af elevinterviews og/eller andre praksiserfaringer. Udarbejdelse af undervisningsforløb. Arbejde med obligatoriske produkter i studiegrupper. Individuelt arbejde med obligatoriske produkter.

Kategori 4

4 Præsentationer af faglige og undervisningsfaglige interesseområder indenfor modulets indhold for hold og underviser.


1. Rapport (7-10 normalsider) og fremlæggelse af selvvalgt problemstilling inden for miljø/natur/bæredygtighed på lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren – samt fagdidaktiske overvejelser fx i form af et undervisningsforløb for en folkeskoleklasse, med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling. I de fagdidaktiske overvejelser er der særligt fokus på interessemodsætninger, bæredygtighed og udvikling af elevernes handlekompetence.

2. En rapport (7-10 normalsider) eller et digitalt produkt med tilhørende synopsis. Den studerende fremlægger en selvvalgt problemstilling indenfor krop/sundhed på lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren – samt fagdidaktiske overvejelser fx i form af en plan for et undervisningsforløb for en folkeskoleklasse med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling. I de fagdidaktiske overvejelser er der særligt fokus på, at eleverne bliver i stand til aktivt at benytte viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed. Det fagdidaktiske afsnit kan erstattes af analyse og vurdering af elevinterviews eller andre praksiserfaringer, hvis dette aftales på holdet. Form og indhold for det digitale produkt skal godkendes af underviseren.


Side 29 af 175

3. Udvikling og fremstilling af et læremiddel til brug i undervisningsforløbet i studieprodukt 2

4. Resultater og tolkninger fra en kort feltbiologisk undersøgelse i naturen. Produktet fremlægges for

holdet. (3-5 sider)

Produkterne kan skrives og fremlægges i grupper på maks. 4 studerende. Hver enkelt studerendes præstation bedømmes godkendt/ikke godkendt af underviseren.

Godkendelse af studieprodukterne er betinget af, om den studerende har overholdt krav om afleveringstidspunkt, udformning, fagligt niveau og indholdsmæssig relevans.




Side 30 af 175

Prøven i undervisningsfaget Biologi Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for 1. delprøve og 2. delprøve.

1. delprøve: Skriftlig prøve Den studerende skal forud for prøven i undervisningsfaget aflevere 5 skriftlige prøveprodukter inden for hovedområderne:

1. Evolution og systematik

2. Genetik og bioteknologi

3. Krop og sundhed

4. Økosystemer i vand herunder feltbiologiske undersøgelser i dansk natur

5. Økosystemer på land herunder feltbiologiske undersøgelser i dansk natur

Hvert prøveprodukt skal omhandle en faglig problemstilling på lærerfagligt niveau der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder, samt et undervisningsforløb i biologi til grundskolen

I alle undervisningsforløb skal indgå praktiske elevaktiviteter. Der kan indgå dokumenterede eksempler fra den studerendes egen praksis i form af videoklip eller andet selvproduceret materiale.

Omfanget af prøveprodukt er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.

Et af de fem hovedområder udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende om morgenen 2 dage før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør den skriftlige delprøve.

Første delprøve kan afvikles individuelt eller i grupper på maks 3. studerende efter den studerendes valg.

2. delprøve: Mundtlig prøve Med udgangspunkt i det lodtrukne hovedområde uddybes den faglige problemstilling, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder, på lærerfagligt niveau.

Den studerende fremlægger væsentlige fagdidaktiske pointer, deltager i en samtale om undervisningsplanen – og demonstrerer og begrunder eksemplariske, praktiske elevaktiviteter fra undervisningsplanen (med primærmateriale, planter og dyr, laboratorieforsøg og lignende).

Hvis hovedområde 4 eller 5 er udtrukket, medbringes og inddrages friskt primærmateriale fra egne undersøgelser i naturen. I tilfælde af vintereksamen, hvis frisk primærmateriale ikke kan indgå, skal andet primærmateriale indgå fx tørret biologisk materiale, så som herbarium, samt fotodokumentation fra egne undersøgelser i naturen.

Den mundtlige prøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Gruppeprøve forudsætter, at de studerende i gruppen har lavet fælles gruppeprodukter, der kan trækkes lod imellem.

Forberedelsestid: 2 døgn

Eksaminationstid: 45 minutter.


Aflevering af 5 skriftlige prøveprodukter i angivet form og indhold til rette tid og sted


Side 31 af 175

Kompetencemål for undervisningsfaget biologi. Bekendtgørelsen bilag 2. Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, fysiologi, genetik og evolution samt menneskets sundhed og den praktiske anvendelse af biologi i eksempelvis bioteknologi og anden produktion. I faget arbejdes der med biologifaglige og almene naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden samt kommunikation og perspektivering. Arbejdet tilrettelægges, gennemføres, evalueres og udvikles gennem fagdidaktiske studier og praksis om koblingen mellem modeller, undersøgelser, teorier og praktisk eksperimentelt arbejde. Dette sker med en bred almendannende tilgang til menneskets samspil med naturen, den samfundsmæssige udnyttelse af naturgrundlaget og bæredygtige principper for dette.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi

Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning omhandler færdigheder og viden, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvad, hvordan og hvorfor og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i biologiundervisning.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i biologi.


udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag,

naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning,

gennemføre læringsmålstyret undervisning, der sikrer sammenhæng mellem læringsmål, undervisningsaktiviteter og evaluering,

læringsmålstyret undervisning,

planlægge og gennemføre undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser samt designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi,

naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen,

planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af biologiske fænomener og sammenhænge,

naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller,

planlægge og gennemføre biologiundervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression,

didaktisk viden om elevers faglige og udviklingsmæssige progression i forhold til biologiske begreber og naturfaglige kompetencer,


Side 32 af 175

anvende forskellige undervisningsressourcer, naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it,

planlægge og gennemføre undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer,

læsning og skrivning i faget gennem arbejde med multimodale tekster, teksttyper, læseformål, førfaglige begreber, metaforer/analogier og nominaliseringer samt formidling gennem forskellige medier, herunder digitale,

planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger og

elevers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene og

begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere biologiundervisning og fremme den enkelte elevs faglige udbytte.

formativ og summativ evaluering i biologiundervisning.

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi omhandler perspektiver på naturvidenskab, naturvidenskabens betydning i samfundet, historisk og videnskabsteoretisk og i forhold til bæredygtighed og teknologisk udvikling.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse.


planlægge og gennemføre biologiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskab og udvikling af naturvidenskabelig erkendelse,

hovedtræk af naturvidenskabs historie og filosofi,

forklare hvordan naturvidenskabelig viden diskuteres og udvikles,

processer i udvikling af naturvidenskabelig erkendelse,

planlægge og gennemføre biologiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende,


inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i biologiundervisningen,

naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverdenen i undervisningen,


Side 33 af 175

planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi,

interessemodsætninger, handlekompetence og bæredygtig udvikling i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi,

planlægge og gennemføre biologiundervisning vedrørende faglige diskussioner med inddragelse af etiske, og samfundsmæssige interessemodsætninger og

naturfaglig argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger og

inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen.

nyere forskning inden for naturvidenskab.

Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde omhandler færdigheder og viden, der gør det muligt at reflektere over, hvordan naturfagene enkeltvis, i fællesskab og i samarbejde med andre fag kan bidrage til at udvikle naturfaglige kompetencer og skabe forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.


Side 34 af 175


planlægge og gennemføre biologiundervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer,

elevers arbejde med problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv,

planlægge og gennemføre biologiundervisning med tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, samt strålings indvirkning på levende organismer,

tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling samt strålings indvirkning på levende organismer

planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår herunder drikkevandforsyning for fremtidige generationer,

tværfaglige perspektiver på teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår herunder drikkevandforsyning for fremtidige generationer,

planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på bæredygtig energiforsyning,

tværfaglige perspektiver på energiforsyning,

planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren og

tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren og

planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på produktion med bæredygtig anvendelse af naturgrundlaget.

tværfaglige perspektiver på produktion med bæredygtig anvendelse af naturgrundlaget.

Kompetenceområde 4: Undervisningen omhandler kerneområderne i biologi i læreruddannelsen samt relationer til folkeskolens biologifag.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden.


planlægge og gennemføre biologi-undervisning med praktisk-eksperimentelt arbejde og andre undersøgelser, der udvikler elevers begreber vedrørende levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser,

evolution, herunder eksemplarisk udvalg af forskellige grupper af levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser,


Side 35 af 175

planlægge og gennemføre undervisning, der udvikler elevers begrebsapparat til forståelse af evolution, artsdannelse og adfærdsteori, levende organismers systematiske tilhørsforhold samt det videnskabshistoriske grundlag for evolutionsteorien,

evolution, herunder artsdannelse og adfærd, biologisk klassifikation og systematik samt indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling,

planlægge og gennemføre biologiundervisning, der gør elever i stand til at undersøge samt beskrive karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske økosystemer og gør dem i stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer,

økosystemer, herunder udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer, samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, og feltbiologiske undersøgelser,

planlægge og gennemføre biologiundervisning som en vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk-eksperimentelt arbejde, så elever kan tilegne sig viden om og indsigt i opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme samt anvende og udvikle naturfaglige modeller og repræsentationsformer,

økosystemer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof, fødekæder og fødenet, væsentlige stofkredsløb og energistrømme i terrestriske og akvatiske økosystemer samt viden om, hvordan komplekse biologiske sammenhænge kan formidles gennem modeller og repræsentationsformer,

planlægge og gennemføre biologiundervisning med henblik på elevernes forståelse af og forholden sig til grundlæggende forhold vedrørende arv og miljø og bioteknologi,

bioteknologi, herunder genetik og genteknologi, DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø,

planlægge og gennemføre undervisningsforløb, der gør elever i stand til at forklare biologiske processer i produktionen og perspektivere dem i forhold til omverdenen,

bioteknologi og bioteknologisk produktion, herunder biologisk baggrund for og perspektiver i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning,

planlægge og gennemføre undervisning, der fremmer elevers forståelse af sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismer, herunder menneskekroppens anatomi og fysiologi samt gør elever i stand til aktivt at benytte den tilegnede viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed og

krop og sundhed, herunder sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismer med vægt på menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber og

sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling.

anvendelse af naturgrundlaget, herunder lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, dyrkningsformer, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører.


Side 36 af 175

Modulbeskrivelser dansk, 1.-6. klassetrin

MODUL 1: Mundtlighed og mundtlig tekstproduktion


Kort beskrivelse af modulet Læringskonteksten i skolen Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i og med mundtlighed, der udvikler elevers bevidsthed om mundtlighed og mundtlige genrer samt udvikler elevernes evne til at kommunikere hensigtsmæssigt og kontekstbevidst i mundtlige genrer. Udvikling af elevernes mundtlige kompetencer er et centralt element i den kulturelle og personlige dannelsesproces.

Indhold og genrer Retorik, pragmatik og mundtlighedsdidaktik. Talesprogets struktur og grammatik. Forberedte og spontane mundtlige genrer i forskellige medier, fx beretning, oplæsning, dramatiseret fortælling, fremlæggelse, interview, diskussion, samtale samt skriftlige genrer med mundtligt potentiale, fx rim og remser, eventyr, sange, digte, dramatiske tekster og anekdoter.

Receptivt Den studerende skal genrebevidst analysere og vurdere mundtlige tekster i forskellige genrer og kontekster. Den studerende skal analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i mundtlighed.

Produktivt Den studerende skal performe og modellere eksempler på mundtlig kommunikation og mundtlige tekster. Den studerende skal give sproglig vejledning i mundtlig tekstproduktion samt reflektere over vejledningens form og indhold. Innovation: Den studerende skal anvende og udvikle læremidler og didaktisk design til undervisning i mundtlighed.

Den studerende skal anvende relevante digitale arbejdsformer.

Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyere forskning i retorik, kommunikationsteori, pragmatik, mundtlighedsdidaktik og literacy.

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning


begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur,

fra forskellige tidsaldre, medier og genrer

Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge og gennemføre undervisning i mundtlig danskundervisning

mundtlig udtryksfærdighed


Side 37 af 175

planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence

sprogdidaktik

Vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling og deres beherskelse af dansk retskrivning

sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper

skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg [mellem medier og] sproglige virkemidler

dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt

kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv

tekster, genrer og medier

kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i 1.-6. klasse

læremidler til sprogundervisning i skolen

anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning

tekstperformance

Modulets relation til praksis Der kan knyttes an til praksis gennem et eller flere af følgende tiltag og aktiviteter:

Den studerende observerer og analyserer forskellige former for mundtlighed i skolen, evt. gennem

egne eller andres videooptagelser.

De studerende performer gruppevis for og/eller med en elevgruppe; fx forskellige former for

oplæsning, fortælling eller drama.

De studerende underviser en gruppe elever i mundtlighed og/eller igangsætter gruppevis en mundtlig

aktivitet med eleverne.

Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer

Kategori

Arbejds-timer, i alt 275 timer


Kategori 1

53

(70 lektioner)

Undervisning vekslende mellem underviseroplæg, studenteroplæg, øvelsesarbejde.

Laboratorie-/øvelsestimer/workshops med undervisers tilstedværelse

Studerendes gensidige undervisning med undervisers tilstedeværelse

Vejledning

Evaluering og respons

Tematiske fagdage med oplæg og workshops

Fællesforelæsninger

Ekskursioner og studieture

Kategori 2

117 (heraf 75

til modulets

Studerendes arbejde med tekster,øvelser og opgaver til undervisningen i modulet skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt

Studerendes udarbejdelse af studieprodukter skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt


Side 38 af 175

studieprodukter)

Studerendes gensidige respons på aktiviteter og produkter, mundtligt og skriftligt

De studerendes forberedelse, gennemførelse og evaluering af aktiviteter i forbindelse med praksissamarbejde og praktik

Projekt- og gruppearbejde

Kategori 3

100 Egen forberedelse til undervisning, praksissamarbejde/praktik og prøver/eksamen;

Studiegruppearbejde initieret af de studerende og studerendes selvstændige arbejde med at udvikle færdigheder og fagbegreber i tilknytning til modulet

Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r)

Kategori 4

5 Holdmøder

Debatarrangementer

Andet initieret af studerende med undervisers deltagelse

Betingelser for godkendelse af modulet I løbet af modulet afleverer den studerende studieprodukter i et omfang svarende til mindst to af de nedenstående 3:

1. Performance af en eller flere mundtlige genrer fx indøvet oplæsning, fortælling, personlig beretning,

tale. Refleksioner over produkt med anvendelse af relevante analytiske begreber vedlægges.

2. En skriftlig analyse og vurdering af en mundtlig tekst, fx debatter, taler og elevers mundtlige tekster.

3. Udvikling eller analyse af didaktisk design til undervisning i mundtlighed.

Skriftlige studieprodukter har et omfang af 3-5 normalsider, når opgaven skrives individuelt, og 5-7 sider, når opgaven skrives i gruppe.

Mindst 1 af studieprodukterne udformes individuelt.

Studieprodukterne kan slås sammen til færre eller opdeles i flere små produkter. Studieprodukternes antal og overordnede indhold fremgår af modulplanen.

Godkendelse af de ovennævnte studieprodukter er en betingelse for godkendelse af modulet. Produkterne godkendes efter objektive kriterier Arbejdet med studieprodukter har et omfang svarende til 75 timer pr. studerende.

Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget dansk 1.-6. klassetrin.


MODUL 2: Skriftsprogstilegnelse


Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen


Side 39 af 175

Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret, differentieret læse- og skriveundervisning for 1.-6. klassetrin.

Indhold og genrer Sprogets opbygning; fonetik, ortografi, morfologi, syntaks, semantik og tekstlingvistik.

Kommunikation, genre og tekstpraksis.

Skriftsprogsundervisning i 1.-6.klassetrin med tekster skrevet af og til børn.

Receptivt Den studerende skal metodisk analysere og vurdere elevers læseforudsætninger, læse- og skrivestrategier samt vejlede i forhold til elevers proces og produkt.

Den studerende skal metodisk analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til skriftsprogsundervisning.

Produktivt Den studerende skal kunne modellere læse- og skrivestrategier.

Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til skriftsprogsundervisning.

Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i læse- og skriveprocesser, læse- og skriveudvikling, didaktik og literacy.

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning

Kompetencemål, som indgår i modulet Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om

planlægge og gennemføre aktviteter, der

understøtter elevers læsning og læseudvikling i 1.-

6. klassetrin

teorier om læsning

anvende teorier om elevers skriveprocesser og

skrivestrategier i tilrettelæggelsen af

undervisnings- og læringsaktiviteter

skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på

mellemtrin

anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge

mellem læsning og skrivning i dansk og andre fag

sammenhænge mellem læsning og skrivning

vurdere eksempler på dansk tale og -skriftsprog,

elevers sproglige udvikling og deres beherskelse af

dansk retskrivning

sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og

gældende retskrivningsprincipper

planlægge og gennemføre differentierede

læseudfordringer og understøtte den enkelte elevs

læseudvikling, herunder tosprogede elevers

læseudvikling på andetsproget

læsningens didaktik


Side 40 af 175

anvende resultater af test og andre

evalueringsformer med henblik på at understøtte

den enkelte elevs læseudvikling

test og evaluering

vurdere elevers læsestrategier under læsning af

fiktions- og fagtekster

læsestrategier

kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk

sprog i 1.-6. klasse


understøtte elevers læseudvikling ved at integrere

digitale teknologier i undervisningen

it som læringsressource i læseundervisningen

udvikle den enkelte elevs mediebrug og –

læsevaner

tekster til elever og elevers tekstbrug

Modulets relation til praksis Modulet kan knytte an til praksisfeltet gennem en eller flere af følgende aktiviteter afhængigt af de konkrete muligheder.

De studerende observerer undervisning i skriftsprogstilegnelsen på en skole og laver efterfølgende analyse af observationen.

De studerende indsamler elevtekster på en skole, analyserer og vurderer teksterne og giver eleverne mundtligt respons på deres tekster

En gruppe af studerende underviser en klasse eller en mindre grupper af elever i skriftsprogstilegnelse i mindst 2 lektioner.

De studerende afprøver egne og/eller andres læremidler til undervisning i skriftsprogstilegnelse

Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer.

I modulet indgår udarbejdelse af et antal skriftlige og mundtlige studieprodukter, hvis form og indhold er beskrevet i modulplanen.

Kategori



Kategori 1

53 (70

lektioner)




Vejledning





Kategori 2

117 (heraf 75

til modulets




Side 41 af 175

studieprodukter)




Kategori 3




Kategori 4

5 Holdmøder

Debatarrangementer


Betingelser for godkendelse af modulet Dette modul vil blive afsluttet med en intern, national modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence

Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 1 ”Skriftsprogstilegnelse” for 1.- 6. klassetrin. Prøven relaterer sig til kompetenceområdet "Sprog og kommunikationsundervisning", der omhandler

undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer.

Prøven afvikles som en individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve af 5 timers varighed. Alle hjælpemidler er

tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted pa

uddannelsesstedet under opsyn.

Den studerende demonstrerer opfyldelse af følgende videns- og færdighedsmål (beskrevet nærmere under

modulet Skriftsprogstilegnelse 1.-6. klassetrin):

Færdighedsmål:

Den studerende kan vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning.

Vidensmål:

Den studerende har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper.

Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen »Bestået/Ikke bestået«.


Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget dansk 1.-6. klassetrin.


Side 42 af 175

MODUL 3: Sprog og genrer


Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret, differentieret undervisning i sprog og genrer fra 1.- 6. klassetrin.

Indhold og genrer Genrebestemt sprog, tekster og kommunikation.

Fiktive og faktive genrer, ældre og nyere sprogligt udviklende tekster fortrinsvis for børn.

Receptivt Den studerende skal metodisk og genrebevidst analysere og kritisk vurdere tekster og sprog i forskellige kontekster.

Produktivt Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til sprog-, genre- og tekstundervisning.

Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i litteratur og sprog, litteratur- og sprogdidaktik, herunder genre og genredidaktik.

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning


vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog,

elevers sproglige udvikling og beherskelse af dansk

retskrivning


gældende retskrivningsregler

kritisk vurdere tekster og deres brug i

kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv,

herunder tekster på nabosprog

tekstanalyse og tekstreception i et

dannelsesperspektiv

kritisk vurdere tekster i et genre- og

medieteoretisk perspektiv


planlægge og gennemføre undervisning i

nabosprog og nabokultur

nordiske sprog- og nabosprogsdidaktik

planlægge, gennemføre og evaluere

differentierede læringsaktiviteter, der understøtter

den enkelte elevs kommunikative kompetence

sprogdidaktik

udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere

undervisning i tekster, herunder skønlitteratur

tekstdidaktik


Side 43 af 175

begrunde valg af børne- og ungdomslitterære

tekster til undervisning på 1.-6. klassetrin

dansk børne- og ungdomslitteratur


sprog i 1.-6. klasse


anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og

andre former for fremføring af tekst i

danskundervisningen

tekstperformance

udvikle den enkelte elevs mediebrug og -læsevaner tekster til elever og elevers tekstbrug

Modulets relation til praksis Modulet kan knytte an til praksisfeltet gennem en eller flere af følgende aktiviteter afhængigt af de konkrete muligheder:

• De studerende indsamler elevtekster på en skole, analyserer og vurderer teksterne og giver

eleverne mundtligt og/eller skriftligt respons på deres tekster.

• De studerende indsamler mundtligt elevsprog ude på en skole, analyserer det og vurderer faglige

og didaktiske muligheder for fagsproglig udvikling ud fra den indsamlede empiri.

• En gruppe af studerende underviser en klasse eller en mindre grupper af elever i sprog og/eller

tekster i mindst 2 lektioner.

• Afprøvning af eksisterende læremiddel eller udvikling af og afprøvning af læremiddel i mindst 2

lektioner ude på en skole.

• Observation af sprog- eller tekstundervisning på en skole og efterfølgende analyse af

observationen.


Kategori



Kategori 1

53 (70

lektioner)




Vejledning




Ekskursioner og studieture Kategori 2

117 (heraf 75

til modulets studiepro

dukter)





Side 44 af 175



Kategori 3




Kategori 4

5 Holdmøder

Debatarrangementer



1. Analyse og fortolkning af en eller flere udvalgte fiktive og/eller faktive tekster

2. Analyse og vurdering af en eller flere elevtekster med begrundede vejledningsforslag

3. Produktion eller analyse af læremiddel til undervisning i sprog og/eller genrer




Godkendelse af ovennævnte studieprodukter er en betingelse for godkendelse af modulet. Arbejdet med studieprodukter har et omfang svarende til 75 timer pr. studerende.



MODUL 4: Tekstmodaliteter


Kort beskrivelse af modulet Læringskonteksten i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevers evne til at forstå og kommunikere i forskellige tekstmodaliteter.

Indhold og genrer Mono- og multimodale tekster med modaliteterne tale, skrift, lyd, billede og levende billeder.


Side 45 af 175

De enkelte modaliteters komponenter og samspillet mellem dem. Fiktive, faktive, interaktive samt offentlige, semioffentlige og private tekster i forskellige genrer og medieteknologier.

Receptivt Den studerende skal genrebevidst og metodisk analysere og vurdere tekster i forskellige modaliteter. Den studerende skal metodisk analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i tekstproduktion.

Produktivt Den studerende skal modellere produktion af tekster i forskellige modaliteter. Den studerende skal give sproglig vejledning i forhold til elevernes tekstproduktion i forskellige modaliteter.

Innovation: Den studerende skal udvikle læremidler og eksperimentere med didaktisk design til undervisningen i tekstmodaliteter.


Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyere national og international forskning og udviklingsarbejde inden for kommunikationsteori, sprog, medier, mono- og multimodale tekster samt tekstproduktion.

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning

Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan:

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle skriveundervisning

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur,

fra forskellige tidsaldre, medier og genrer


kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale medier og tilrettelægge undervisning i og med digitale medier

sprog og medier

understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige teknologier

tekstproduktion i forskellige medier

kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv


planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence

sprogdidaktik

understøtte den enkelte elevs skriveudvikling, herunder tosprogede elevers skriveudvikling på andetsprog

skrivningens didaktik


Side 46 af 175

kritisk vurdere læremidler til såvel den første skriveundervisning som den fortsatte skriveundervisning.

Læremidler til undervisning i skriftlighed

vejlede tosprogede elever i deres skriftlige og mundtlige udvikling på baggrund af intersprogsanalyse

intersprog og intersprogsudvikling

udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner tekster til elever, elevers tekstbrug og børnelitteratur

kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog

tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv

anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning

evaluering af tekstarbejde

skabe hensigtsmæssige tekster til given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler

Dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt


De studerende indhenter mono- og multimodale elevproducerede tekster på en skole, analyserer og

vurderer teksterne og giver eleverne mundtlig og/eller skriftlig respons.

De studerende udvikler læringsaktiviteter i forskellige tekstmodaliteter og afprøver dem i mindst 2

lektioner på en skole.

De studerende underviser en klasse eller mindre gruppe af elever i fiktive og faktiske tekster i

forskellige modaliteter i mindst 2 lektioner.

De studerende modellerer produktion af tekster i forskellige modaliteter over for en klasse eller mindre

gruppe af elever på en skole.

De studerende observerer undervisning med tekstmodaliteter og analyserer efterfølgende

observationerne.


Kategori



Kategori 1

53 (70

lektioner)




Vejledning






Side 47 af 175

Kategori 2

117 (heraf 75


dukter)






Kategori 3




Kategori 4

5 Holdmøder

Debatarrangementer


Betingelser for godkendelse af modulet I løbet af modulet afleverer den studerende studieprodukter i et omfang svarende til mindst to af de nedenstående 3: 1. Analyse og fagdidaktisk vurdering af henholdsvis en fiktiv og en faktiv tekst

2. Analyse, vurdering og respons på elevproduceret tekst, fx fremlæggelse eller anden flermodal tekst

3. Produktion eller analyse af didaktisk design til undervisning i tekstmodaliteter








Side 48 af 175

Prøven i undervisningsfaget Dansk 1.-6. klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve.

1. delprøve: Skriftlig prøve Til den skriftlige prøve stilles der en opgave, hvor den studerende skal skrive en sammenhængende tekst, der kommunikerer hensigtsmæssigt og honorerer formelle krav til retskrivning. Opgaven er tredelt og skal indeholde:

1. Analyse af en tekst inden for danskfagets faglige genrer med inddragelse af et fagdidaktisk perspektiv.

2. En skriftlig produktion af en kommunikativ tekst (fx artikel, forældrebrev, anmeldelse etc.)

3. En refleksion over de genrerelaterede og indholdsmæssige valg der er truffet, fx af sprog og stil,

bestemte sproghandlinger og layout. Desuden skal der reflekteres over spørgsmål som fx, hvilken

betydning det formelle har i en tekst.

Prøven tilrettelægges som en 24 timers hjemmeopgave.

Den skriftlige opgave er på maks. 10 normalsider.

Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve.

2. delprøve: Mundtlig prøve I den mundtlige prøve skal den studerende arbejde med otte bredt formulerede prøvespørgsmål udvalgt i forhold til det danskfaglige curriculum, som er indeholdt i de fire moduler knyttet til Dansk 1.-6. klassetrin. De 8 spørgsmål offentliggøres senest ved starten af det semester hvor prøven afvikles.

Den studerende er forpligtet på inden prøven at aflevere en oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål. Den studerende skal til prøven vælge relevante tekster og et fokus inden for det pågældende kompetenceområde, herunder selv udvælge materialer m.m. til at besvare de 8 spørgsmål.

Den studerende skal have mulighed for en prøverettet vejledning i de 8 prøvespørgsmål.

Performative elementer integreres i prøven som helhed.

Forberedelsestid: 1 døgn.

Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Den mundtlige delprøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.


Aflevering af oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål i angivet form og indhold til rette tid og sted

Dispensation gældende for kompetencemålsprøven, vinter 2015/2016: I den mundtlige prøve arbejder den studerende med ti (10) bredt formulerede prøvespørgsmål udvalgt i forhold til det danskfaglige curriculum, som er indeholdt i de fire moduler knyttet til Dansk 1.-6. klassetrin. De 10 spørgsmål offentliggøres senest ved starten af det semester hvor prøven afvikles. Den studerende er forpligtet på inden prøven at aflevere en oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål. Den studerende skal til prøven vælge relevante tekster og et fokus inden for det pågældende kompetenceområde, herunder selv udvælge materialer m.m. til at besvare de 10 spørgsmål. Den studerende skal have mulighed for en prøverettet vejledning i de 10 prøvespørgsmål.


Side 49 af 175

Kompetencemål for undervisningsfaget dansk, 1.-6. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. Dansk omhandler samtidens og andre tidsaldres udtryksformer samt faglig, fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv. Faget giver den studerende kompetence til at tilrettelægge og vurdere elevers arbejde med sprog og tekster.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning

Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning

Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning

Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster.


begrundet gennemføre læringsmålstyret sprog- og kommunikationsundervisning,

sprogdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for sprog og kommunikationsundervisning,

vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling, og deres beherskelse af dansk retskrivning.

sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper,

planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur,

nordiske sprog og nabosprogsdidaktik,

planlægge gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence,

sprogdidaktik,

kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i 1.- 6. klasse,

læremidler til sprogundervisning i skolen,

skabe hensigtsmæssige tekster til given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler,

dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt

planlægge og gennemføre undervisning i mundtlig danskundervisning,

mundtlig udtryksfærdighed,

vejlede tosprogede elever i deres skriftlige og mundtlige udvikling på baggrund af intersprogsanalyse og

intersprog og intersprogsudvikling og


Side 50 af 175

kritisk vurdere elevers arbejde med informationssøgning, ansigtsløs kommunikation og de etiske aspekter forbundet hermed.

informationssøgning og strategier til systematisk at udvælge viden på internettet, ansigtsløs kommunikation og forholde sig etisk til kommunikationen på internettets digitale platforme.

Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning omhandler undervisning i læsning og viden om læseprocesser i den faglige undervisning.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper.


begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i læsning,

læsedidaktik og fagdidaktisk forskning inden for læsning og læseundervisning,

planlægge og gennemføre aktiviteter, der understøtter elevers læsning og læseudvikling i 1.- 6. klassetrin,

teorier om læsning,

vurdere elevers læsestrategier under læsning af fiktions- og fagtekster,

læsestrategier,

planlægge og gennemføre differentieret læseudfordringer og understøtte den enkelte elevs læseudvikling, herunder tosprogede elevers læseudvikling på andetsproget,

læsningens didaktik,

kritisk vurdere læremidler til såvel begynderundervisning i læsning som til fortsat læsning og fremstille supplerende læremidler,

læremidler til læseundervisningen,

understøtte elevers læseudvikling ved at integrere digitale teknologier i undervisningen,

it som læringsressource i læseundervisningen,

anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs læseudvikling og

test og evaluering og

anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge mellem læsning og skrivning i dansk og andre fag.

sammenhænge mellem læsning og skrivning.

Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning omhandler skriveundervisning og brug af viden om skriveprocesser i den faglige undervisning.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle skriveundervisning.


Side 51 af 175


begrundet gennemføre læringsmålstyret skriveundervisning,

skrivedidaktik og fagdidaktisk forskning inden for skrivning og skriveundervisning,

anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisnings- og læringsaktiviteter,

skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin,

understøtte den enkelte elevs skriveudvikling, herunder tosprogedes elevers skriveudvikling på andetsproget,

skrivningens didaktik,

kritisk vurdere læremidler til såvel den første skriveundervisning som den fortsatte skriveundervisning og

læremidler til undervisning i skriftlighed og

understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige teknologier.

tekstproduktion i forskellige medier.

Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning omhandler tekst og tekstformidling.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikleundervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genre.


Side 52 af 175


begrundet gennemføre læringsmålstyret tekstundervisning,

tekstdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for tekster og tekstundervisning,

kritisk vurdere tekster i et genre- og medieperspektiv,

tekster, genrer og medier,

kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog,

tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv,

udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner, tekster til elever og elevers tekstbrug,

udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur,

tekstdidaktik,

begrunde valg af børne- og ungdomslitterære tekster til undervisning på 1.-6. klassetrin,

dansk børne- og ungdomslitteratur,

anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning og

evaluering af tekstarbejde og

anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning.

tekstperformance.


Side 53 af 175

Modulbeskrivelser dansk, 4.-10. klassetrin

MODUL 1: Mundtlighed og undervisning i mundtlighed


Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i og med mundtlighed, der udvikler elevers bevidsthed om mundtlighed og mundtlige genrer samt udvikler elevernes evne til at kommunikere hensigtsmæssigt og kontekstbevidst i mundtlige genrer. Udvikling af elevernes mundtlige kompetencer er et centralt element i den kulturelle og personlige dannelsesproces.

Indhold og genrer Retorik, pragmatik og mundtlighedsdidaktik. Talesprogets struktur og grammatik. Forberedte og spontane mundtlige genrer i forskellige kontekster og medier, fx beretning, oplæsning, dramatiseret fortælling, fremlæggelse, interview, diskussion og møde samt skriftlige genrer med mundtligt potentiale, fx eventyr, sange, digte, dramatiske tekster og anekdoter.

Receptivt Den studerende skal genrebevidst analysere og vurdere mundtlige tekster i forskellige genrer og kontekster. Den studerende skal analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i mundtlighed.

Produktivt Den studerende skal performe og modellere eksempler på mundtlig kommunikation og mundtlige tekster. Den studerende skal give sproglig vejledning i mundtlig tekstproduktion samt reflektere over vejledningens form og indhold. Innovation: Den studerende skal anvende og udvikle læremidler og didaktisk design til undervisning i mundtlighed.


Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyere forskning i retorik, kommunikationsteori, pragmatik, mundtlighedsdidaktik og literacy.

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning. Sprog og kommunikationsundervisning omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer. Kompetenceområde 3: Danskdidaktik. Danskdidaktik omhandler didaktisk teori, faglig udvikling og innovation i danskfaget.


begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster for heterogene

elevgrupper


Side 54 af 175

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper i et

flerkulturelt og internationalt perspektiv


planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence,

Sprogdidaktik

kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog


kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter

didaktisk design

udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af forskningsbaseret viden

læremiddelproduktion til danskundervisningen

kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale medier

sprog og medier

vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler i danskundervisning

mundtlig udtryksfærdighed

skabe en hensigtsmæssig tekst i en given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler

dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt

vurdere dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling og beherskelse dansk retskrivning

sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper

forberede elever til Folkeskolens afgangsprøve i dansk

folkeskolens afgangsprøve i dansk

Modulets relation til praksis I samarbejde med og i forlængelse af intromodulet kan der knyttes an til praksis gennem et eller flere af følgende tiltag og aktiviteter:

Den studerende observerer og analyserer forskellige former for mundtlighed i skolen, evt. gennem

egne eller andres videooptagelser.

De studerende performer gruppevis for og/eller med en elevgruppe; fx forskellige former for

oplæsning, fortælling eller drama.

De studerende underviser en gruppe elever i mundtlighed og/eller igangsætter gruppevis en mundtlig

aktivitet med eleverne, fx oplæsning, læseteater, rollespil


Kategori



Kategori 1

53 (70

lektioner)




Vejledning



Side 55 af 175




Kategori 2

117 (heraf 75


dukter)






Kategori 3




Kategori 4

5 Holdmøder

Debatarrangementer



1. Performance af en eller flere mundtlige genrer, fx indøvet oplæsning, fortælling, personlig beretning

eller tale. Refleksioner over produktet med anvendelse af relevante analytiske begreber vedlægges.

Produktet produceres individuelt.

2. En skriftlig analyse og vurdering af en mundtlig tekst, fx debatter, taler og elevers mundtlige tekster.

Produktet produceres af studiegruppen.

3. Udvikling eller analyse af didaktisk design til undervisning i mundtlighed.








Side 56 af 175

MODUL 2: Literacy


Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret undervisning i literacy fra 4.-10. klassetrin.

Indhold og genrer Børn og unges tekstpraksis, læse- og skriveudvikling i relation til genre, tekstlingvistik og grammatik.

Udvalgte tekster, fx informative og argumenterende genrer samt elevtekster, herunder tosprogede elevers tekster.

Receptivt Den studerende skal analysere elevers literacy-udvikling, analysere forskellige tekster, herunder elevtekster med fokus på sproglige og intersproglige vejledningsstrategier.

Produktivt Den studerende skal modellere literacystrategier.

Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til literacyundervisning.

Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere literacyforskning, herunder forskning i pragmatik og genredidaktik samt læse- og skriveforskning.

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning


anvende teorier om literacy literacy

vurdere dansk tale- og skriftsprog, elevers

sproglige udvikling, og deres beherskelse af dansk

retskrivning


gældende retskrivningsprincipper


differentierede læringsaktiviteter, der understøtter

den enkelte elevs kommunikative kompetence

sprogdidaktik

planlægge og gennemføre undervisning i at

analysere argumentation i tekster i forskellige

teksttyper og medier

argumentationsanalyse og kildekritik

vurdere elevers forskellige skrivestrategier i

forbindelse med skrivning af tekster i forskellige

genrer og kontekster med henblik på fremadrettet

vejledning

skrivestrategier


Side 57 af 175

vurdere de læseforståelsesproblematikker , elever

møder, når de læser tekster fra forskellige genrer

og tidsaldre med henblik på fremadrettet

vejledning

læseforståelse

anvende resultater af test og andre

evalueringsformer med henblik på at understøtte

den enkelte elevs danskfaglige udvikling.

test og evalueringsformer

give feedback på tosprogede elevers tekster på

baggrund af intersprogsanalyse

intersprog og intersprogsudvikling


sprog



De studerende indsamler elevtekster på en skole, analyserer og vurderer teksterne og giver eleverne

mundtligt og/eller skriftligt respons på deres tekster.

De studerende indsamler mundtligt elevsprog ude på en skole, analyserer det og vurderer faglige og

didaktiske muligheder for fagsproglig udvikling ud fra den indsamlede empiri.

En gruppe af studerende underviser en klasse eller en mindre grupper af elever i sprog og/eller

skriftlighed i mindst 2 lektioner.

Afprøvning af eksisterende læremiddel eller udvikling af og afprøvning af læremiddel i mindst 2

lektioner ude på en skole.

Observation af literacyundervisning på en skole og efterfølgende analyse af observationen.

Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer.

I modulet indgår udarbejdelse af et antal skriftlige og mundtlige studieprodukter, hvis form og indhold er beskrevet i modulplanen.

Kategori



Kategori 1

53 (70

lektioner)




Vejledning





Kategori 2

117 (heraf 75



Side 58 af 175


dukter)





Kategori 3




Kategori 4

5 Holdmøder

Debatarrangementer


Betingelser for godkendelse af modulet Dette modul vil blive afsluttet med en intern, national modulprøve med fokus på den studerendes egen skriftlige kompetence.

Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 1 ”Literacy” for 4.-10. klassetrin.

Prøven relaterer sig til kompetenceområdet "Sprog og kommunikationsundervisning", der omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer.

Prøven afvikles som en individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve af 5 timers varighed. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted pa uddannelsesstedet under opsyn.

Den studerende demonstrerer opfyldelse af følgende videns- og færdighedsmål (beskrevet nærmere under modulet Literacy 4.-10. klassetrin):

Færdighedsmål:

• Den studerende kan vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning.

Vidensmål:

• Den studerende har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper.





Side 59 af 175

MODUL 3: Fiktive tekster


Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i analyse og fortolkning af fiktive tekster med fokus på teksterne i et kulturhistorisk og æstetisk dannelsesperspektiv.

Indhold og genrer Litteratur-, fiktions- og genreteori, metodelære, litteratur- og kulturhistorie, litteraturpædagogik og –didaktik. Ældre og nyere fiktionstekster i forskellige genrer, herunder nyere børne- og ungdomslitteratur.

Receptivt Den studerende skal metodebevidst analysere og fortolke fiktionstekster såvel skriftligt som mundtligt samt analysere og vurdere læremidler beregnet til litteraturundervisning i 4. – 10.klasse.

Produktivt Den studerende skal modellere fiktionsproduktion i et undervisningsperspektiv. Innovation: Den studerende skal skriftligt og mundtligt anvende og udvikle læremidler og eksperimentere med didaktisk design til undervisning i fiktion med brug af digitale ressourcer samt give eksempler på differentierede læringsaktiviteter til eleverne.


Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyere national og international forskning og udviklingsarbejde inden for fiktions- og genreteori, litterær metodelære, litteraturpædagogik og – didaktik.

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning

Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan 1. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster for heterogene

elevgrupper

2. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i en heterogen elevgruppe på

baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning

3. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper i et

flerkulturelt og internationalt perspektiv

4. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur,

fra forskellige tidsaldre, medier og genrer for heterogene elevgrupper


kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk tekster, genrer og medier


Side 60 af 175

perspektiv

kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog

tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv

udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner tekster til elever, elevers tekstbrug, børne og unge-litteratur

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur

Tekstdidaktik

Bagrunde valg af tekster fra dansk litteraturs kanon til undervisning på 4-10. klassetrin

Dansk litteraturs kanon

Anvende teorier om literacy Literacy

vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever møder, når de læser tekster fra forskellige genrer og tidsaldre med henblik på fremadrettet vejledning

Læseforståelse

vurdere elevers forskellige skrivestrategier i forbindelse med skrivning af tekster i forskellige genrer og kontekster med henblik på fremadrettet vejledning

Skrivestrategier

planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier

digitale medier i børns læse- og skrivepraksis i og uden for skolen

kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter

Didaktisk design

kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning

digitale ressourcer og danskfaglig læring

Skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler

Dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt

Udvikle elevernes selvstændige og undersøgende arbejde, herunder aktiviteter, der forbereder til projektopgaven

Fler- og tværfaglige tilrettelæggelser med dansk

Forberede elever til Folkeskolens afgangsprøve i dansk

Folkeskolens afgangsprøve i dansk

Anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling

Test og evalueringsformer

Anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evaluering af tekstundervisning

Evaluering af tekstarbejde

Anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning

Tekstperformance

Modulets relation til praksis Modulet knyttes tæt til de studerendes praktik i 3. semester, hvor de studerende i praktikken skal afprøve et antal af de produktive og receptive områder, der nævnes i modulets indholdsbeskrivelse, fx:

De studerende skal undervise i og med fiktive tekster i både mundtlige og skriftlige arbejdsformer.

De studerende skal modellere fiktionsproduktion i undervisningen


Side 61 af 175

De studerende skal afprøve både egne og andre læremidler til undervisning i fiktive tekster

De studerende skal eksperimentere med didaktisk design til undervisning i fiktive tekster med brug af

digitale resurser og fokus på udvikling af differentierede læringsaktiviteter til eleverne

Såfremt den studerende ikke er i praktik, knyttes aktiviteterne så vidt muligt til andet praksissamarbejde.


Kategori



Kategori 1

53 (70

lektioner)




Vejledning





Kategori 2

117 (heraf 75


dukter)






Kategori 3




Kategori 4

5 Holdmøder

Debatarrangementer


Betingelser for godkendelse af modulet I løbet af modulet afleverer den studerende studieprodukter i et omfang svarende til mindst to af de nedenstående 3: 1. Analyse og fortolkning af en eller flere udvalgte fiktive tekster.

2. Analyse af eksisterende læremidler til fiktionsundervisning eller produktion af læremiddel til

fiktionsundervisning samt refleksion og analyse af læremidlet.

3. Produktion eller analyse af didaktisk design til undervisning i fiktive tekster.


Side 62 af 175







MODUL 4: Multimodale tekster


Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret undervisning i multimodale tekster for at udvikle elevers tekstkompetence på 4.-10. klassetrin.

Indhold og genrer Udvalgte sammensatte tekster, hvor tekst, lyd og billede arbejder sammen. Der er fokus på multimodal analyse og læsning.

Analoge og digitaliserede tekster, fx billedfortællinger, film og læringsportaler.

Receptivt Den studerende skal metodisk analysere og kritisk vurdere multimodale tekster og multimodale læremidler.

Produktivt Den studerende skal udvikle, eksperimentere med og konkretisere læremidler og didaktisk design i relation til undervisning i multimodale genrer og tekster.

Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i tekstpraksis og semiotisk forskning i kommunikation.

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning


Side 63 af 175


kritisk vurdere tekster i et genre- og

medieteoretisk perspektiv


skabe hensigtsmæssige tekster til en given

kommunikationssituation på baggrund af valg

afmedier og sproglige virkemidler

dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt

og skriftligt

udvikle læremidler til danskundervisning på

grundlag af forskningsbaseret viden

læremiddelproduktion til danskundervisningen

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i

tekster, herunder skønlitteratur

tekstdidaktik

kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og

produkter

didaktisk design

planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter

med tekstproduktion i digitale medier

digitale medier i børns læse- og skrivepraksis i og

uden for skolen

kritisk vurdere tekster og deres brug i

kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv,

herunder tekster på nabosprog

tekstanalyse og tekstreception i et

dannelsesperspektiv

kritisk vurdere digitale ressourcer og deres

anvendelse i danskundervisning

digitale ressourcer og danskfaglig læring


De studerende indsamler multimodale elevtekster og/eller fremlæggelser på en skole, analyserer og

vurderer teksterne og giver eleverne mundtligt og/eller skriftligt respons på deres

tekster/fremlæggelser.

En gruppe af studerende underviser en klasse eller en mindre grupper af elever i multimodal analyse

og/eller produktion.

En gruppe af studerende afprøver et eksisterende læremiddel eller udvikler eget læremiddel og

afprøver det med fokus på multimodalitet i mindst 2 lektioner ude på en skole.

De studerende observerer undervisning på en skole og analyserer efterfølgende observationen med

henblik på at iagttage og derfra komme med forslag til at videreudvikle multimodal undervisning.


Kategori



Kategori 1

53 (70

lektioner)





Side 64 af 175

Vejledning





Kategori 2

117 (heraf 75


dukter)






Kategori 3




Kategori 4

5 Holdmøder

Debatarrangementer



1. Analyse og vurdering af en eller flere multimodal(e) tekst(er) (kan både være professionelle og

elevtekster)

2. Produktion af en eller flere multimodale tekster/produktioner samt refleksion over didaktisk potentiale

3. Produktion eller analyse af didaktisk design til undervisning i multimodale tekster med fagdidaktiske

refleksioner







Side 65 af 175


Prøven i undervisningsfaget Dansk 4.-10. klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve.

1. delprøve: Skriftlig prøve Til den skriftlige prøve stilles der en opgave, hvor den studerende skal skrive en sammenhængende tekst, der kommunikerer hensigtsmæssigt og honorerer formelle krav til retskrivning. Opgaven er tredelt og skal indeholde:

4. Analyse af en tekst inden for danskfagets faglige genrer med inddragelse af et fagdidaktisk perspektiv.

5. En skriftlig produktion af en kommunikativ tekst (fx artikel, forældrebrev, anmeldelse etc.)

6. En refleksion over de genrerelaterede og indholdsmæssige valg der er truffet, fx af sprog og stil,

bestemte sproghandlinger og layout. Desuden skal der reflekteres over spørgsmål som fx, hvilken

betydning det formelle har i en tekst.

Prøven tilrettelægges som en 24 timers hjemmeopgave.

Den skriftlige opgave er på maks. 10 normalsider.


2. delprøve: Mundtlig prøve I den mundtlige prøve skal den studerende arbejde med otte bredt formulerede prøvespørgsmål udvalgt i forhold til det danskfaglige curriculum, som er indeholdt i de fire moduler knyttet til Dansk 4.-10. klassetrin. De 8 spørgsmål offentliggøres senest ved starten af det semester hvor prøven afvikles.

Den studerende er forpligtet på inden prøven at aflevere en oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål. Den studerende skal til prøven vælge relevante tekster og et fokus inden for det pågældende kompetenceområde, herunder selv udvælge materialer m.m. til at besvare de 8 spørgsmål.

Den studerende skal have mulighed for en prøverettet vejledning i de 8 prøvespørgsmål.

Performative elementer integreres i prøven som helhed.



Den mundtlige delprøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.


Aflevering af oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål i angivet form og indhold til rette tid og sted

Dispensation gældende for kompetencemålsprøven, vinter 2015/2016:


Side 66 af 175

I den mundtlige prøve skal den studerende arbejde med 10 (ti) bredt formulerede prøvespørgsmål udvalgt i forhold til det danskfaglige curriculum, som er indeholdt i de fire moduler knyttet til Dansk 4.-10. klassetrin. De 10 spørgsmål offentliggøres senest ved starten af det semester hvor prøven afvikles. Den studerende er forpligtet på inden prøven at aflevere en oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål. Den studerende skal til prøven vælge relevante tekster og et fokus inden for det pågældende kompetenceområde, herunder selv udvælge materialer m.m. til at besvare de 10 spørgsmål. Den studerende skal have mulighed for en prøverettet vejledning i de 10 prøvespørgsmål.


Side 67 af 175

Kompetencemål for undervisningsfaget dansk, 4.-10. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. Dansk omhandler samtidens og andre tidsaldres udtryksformer samt faglig, fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv. Faget giver den studerende kompetence til at tilrettelægge og vurdere elevers arbejde med sprog og tekster.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning

Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning

Kompetenceområde 3: Danskdidaktik

Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper.


begrundet gennemføre læringsmålstyret sprog- og kommunikationsundervisning,

sprogdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for sprog og kommunikationsundervisning,

vurdere dansk tale – og skriftsprog, elevers sproglige udvikling, deres beherskelse af dansk retskrivning,

sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper,

planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur,

nordiske sprog, herunder nabosprogsdidaktik,

planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence,

sprogdidaktik,

kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog,

læremidler til sprogundervisning i skolen,

skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg af medier og sproglige virkemidler,

dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt,

vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler i danskundervisning,

mundtlig udtryksfærdighed,

give feedback på tosprogede elevers tekster på baggrund af intersprogsanalyse og

intersprog og intersprogsudvikling og


Side 68 af 175

kritisk vurdere elevers arbejde med informationssøgning, ansigtsløs kommunikation og de etiske aspekter forbundet hermed.

informationssøgning og strategier til systematisk at udvælge viden på internettet, ansigtsløs kommunikation og forholde sig etisk til kommunikationen på internettets digitale platforme.

Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning omhandler undervisning i læsning og viden om læseprocesser i den faglige undervisning.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning.


begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i literacy,

literacydidaktik og fagdidaktisk forskning inden for fortsat læsning og skrivning,

anvende teorier om literacy, literacy,

vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever møder, når de læser tekster fra forskellige genrer og tidsaldre med henblik på fremadrettet vejledning,

læseforståelse,

vurdere elevers forskellige skrivestrategier i forbindelse med skrivning af tekster i forskellige genrer og kontekster med henblik på fremadrettet vejledning,

skrivestrategier,

planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier

digitale medier i børns – læse og skrivepraksis i og uden for skolen,

planlægge og gennemføre undervisning i at analysere argumentation i tekster i forskellige teksttyper og medier,

argumentationsanalyse og kildekritik,

anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling og

test og evalueringsformer og

forberede elever til folkeskolens afgangsprøve i dansk.

folkeskolens afgangsprøve i dansk.

Kompetenceområde 3: Danskdidaktik omhandler didaktisk teori, faglig udvikling og innovation i danskfaget.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv.


Side 69 af 175


udvikle begrundede innovativt, læringsmålstyrede undervisningsaktiviteter i samarbejde med elever, forældre og aktører uden for skolen,

innovativ danskdidaktik og forskning i didaktisk design inden for dansk didaktik,

kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter,

didaktisk design,

udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af forskningsbaseret viden,

læremiddelproduktion til danskundervisning,

udvikle elevernes selvstændige og undersøgende arbejde, herunder aktiviteter, der forbereder til projektopgaven,

fler- og tværfaglige tilrettelæggelser med dansk,

samarbejde med kolleger om begrundet gennemførelse og udvikling af tværfaglige forløb og

tværfagligt samarbejde i skolen og

kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning.

digitale ressourcer og danskfaglig læring.

Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning omhandler tekst og tekstformidling.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genre for heterogene elevgrupper.


begrundet gennemføre læringsmålstyret tekstundervisning og undervisning i forskellige tekstgenrer,

tekstdidaktik og genredidaktisk forskning inden for tekster og tekstundervisning,

kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv,

tekster, genrer og medier,

kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog,

tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv,

udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner, tekster til elever, elevers tekstbrug, børne- og ungelitteratur,

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur,

tekstdidaktik,

begrunde valg af tekster fra Dansk litteraturs kanon til undervisning på 4.-10. klassetrin,

dansk litteraturs kanon,


Side 70 af 175

anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning og

evaluering af tekstarbejde og

anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning.

tekstperformance.


Side 71 af 175

Modulbeskrivelser engelsk

MODUL 1: Sprog og sprogbrug

Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært engelsk.

Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for sprogundervisningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i sproglige elementer?

Udgangspunktet er kommunikativ kompetence i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn. Fokus er enkelte ’sprogudsnit’, fx en malsprogsform, et elevsprog i startfasen, et elevsprog i slutfasen.

Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med

beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget engelsk som globalt

kommunikationsmiddel og i forhold til sproglige varianter

sprogbeskrivelse og analyse omfattende sproglig betydning, funktion og form på flere niveauer fra

kontekst til detaljer

den studerendes eget sprog såvel som rollen som sproglig vejleder og herunder den studerendes brug

af hensigtsmæssigt metasprog til forskellige målgrupper

brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog.

Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder.

Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om kommunikativ kompetence, sprog, sprogbeskrivelse, intersprog, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen, herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget.

Kompetenceområder, som indgår i modulet Fokus på kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning med inddragelse af enkelte videns- og færdighedsmål fra kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik

Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med sigte mod specifikke områder i elevers læring.


Færdigheds- og vidensmål fra kompetenceområde 1: fælles for både engelsk for 1.-6. klasse og engelsk fra 4.-10. klasse

beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat,

det engelske sprogs opbygning og anvendelse,

beskrive sproglige strukturer til forskellige målgrupper,

metasprog omkring sprogs opbygning og anvendelse,


Side 72 af 175

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i kommunikativ kompetence og sproglige strukturer og

kommunikativ kompetence og

anvise fokuspunkter i arbejdet med eget og elevers intersprog på basis af analyser, herunder under hensyntagen til elevernes alder.

intersprog.


begrundet gennemføre og udvikle læringsmålstyret engelskundervisning

teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog

Modulets relation til praksis Praksissamarbejde i modulet kan omfatte en eller flere af følgende muligheder:

1. Indsamling af mundtligt og skriftligt elevsprog og intersprogsanalyse med feedback til eleven om

sprog og sprogbrug

2. Undervisning af elever i konkrete sproglige områder, herunder grammatik, udtale, ordforråd

3. Sproglig analyse af læremidler til engelskundervisning i folkeskolen

4. Øvelse i brug af engelsk som klasseværelsessprog

Arbejdsformer i modulet Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer.

Kategori

Arbejdstimer 275 timer


Kategori 1

53 (70 lektioner)

Holdundervisning, herunder oplæg af underviser eller studerende, gruppeøvelser, peer teaching, oplæg til projekter, workshops, vejledning, feedback og evaluering.

Kategori 2

117

Studiegruppearbejde, herunder opgaver, IT-baseret arbejde, projekter, indsamling og analyse af empiri. Desuden udarbejdelse af obligatorisk studieprodukt 1: 30 timer, studieprodukt 2: 30 timer og studieprodukt 3: 15 timer.

Kategori 3

100 Den studerendes selvstændige arbejde med at udvikle viden og færdigheder i relation til modulets indhold, herunder fordybelse i selvvalgte områder, selvstændig litteratursøgning, selvstændig sproglig træning.

Kategori 4

5

Betingelser for godkendelse af modulet Individuel aflevering af følgende obligatoriske studieprodukter Den studerende udarbejder i samarbejde med sin studiegruppe på 3-4 studerende følgende tre obligatoriske studieprodukter på engelsk:

1. En intersprogsanalyse af skriftligt elevsprog med feedback til eleven/eleverne inklusiv forslag til det

fremadrettede arbejde med udvikling af elevens intersprog. Omfang 3-5 normalsider


Side 73 af 175

2. En intersprogsanalyse af mundtligt elevsprog med feedback til eleven/eleverne inklusiv forslag til det

fremadrettede arbejde med udvikling af elevens intersprog. Omfang 3-5 normalsider.

3. En synopsis med udgangspunkt i 1 og/eller 2. Omfang 3-4 normalsider plus bilag normalside. Synopsen

skal fremlægges.

Tidspunkter for aflevering og redegørelse for respons fremgår af modulplanen. Produkterne godkendes på basis af objektive kriterier: De skal honorere krav om indhold og form, afleveres i forhold til tidsfrister i modulplanen og honorere krav om redelighed.

Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget engelsk 1.-6. klassetrin eller undervisningsfaget engelsk 4.-10. klassetrin.

Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6, for undervisningsfaget engelsk.

MODUL 2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder

Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært engelsk.

Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvordan lærer man sprog? Hvordan foregår sprogudvikling? Hvad er kommunikative færdigheder? Hvad er sammenhængen mellem kommunikation og sprogtilegnelse? Hvordan beskriver man sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder? Hvordan og hvorfor fungerer læreren som sproglig vejleder? Hvordan tilrettelægger læreren undervisning, der giver mulighed for sprogtilegnelse? Hvad er sammenhængen mellem sprogsyn, læringssyn, fagsyn og konkret undervisning?

Udgangspunktet er sproglige færdighedsområder, diskurs- og strategisk kompetence samt læring. Fokus er ’processer’ som dynamiske størrelser i sprog og sprogudvikling, fx hypotesedannelse, sproglæringsstrategier og kommunikationsstrategier.

Der arbejdes med

færdighedsområderne lytte, læse, skrive, tale og samtale i et kommunikativt kompetenceperspektiv

intersprogsudvikling i forhold til læringsforudsætninger og potentialer

målsætning, praktisk tilrettelæggelse i varierede arbejdsformer, it, læremidler, evaluering og feedback

på intersprog i et differentierings- og inklusionsperspektiv

paradigmatiske skift i sprogundervisning og sammenhæng mellem sprogsyn, læringssyn og didaktisk

tilrettelæggelse på basis af gældende nationale og internationale bestemmelser

Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder.

Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om sprogtilegnelse og kommunikation, de sproglige færdigheder læse, lytte, tale, samtale, skrive, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen, herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget.


Side 74 af 175

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation med inddragelse af dele af kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik

Kompetencemål, som indgår i modulet Fra kompetenceområde 2: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer.

Fra kompetenceområde 4: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik.



planlægge og gennemføre undervisning med fokus på kommunikationsprocesser og -strategier,

kommunikationsprocesser, herunder receptive og produktive processer og strategier, diskurs- og kommunikationsstrategier,

anvise differentierede læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger,

læringsstrategier,

vurdere sprogtilegnelse i forskellige former for elevdata som baggrund for at kunne fungere som sproglig vejleder,

intersprogsudvikling,

inddrage elevinterne og -eksterne faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen og

faktorer forbundet med sprogtilegnelse, fx motivation, forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse, målsætning og evaluering, lærerens rolle og

anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser.

it og læreprocesser.



begrunde principper i egen og andres undervisning i forhold til elever, forældre og fagfæller, herunder i et inklusionsperspektiv,

fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af engelskundervisning, herunder den historiske udvikling i fag og læringssyn,

begrunde undervisningens enkeltelementer med henblik på optimering af læreprocesserne for såvel grupper af elever som den enkelte elev,

lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder læremidler, digitale ressourcer, mål- og evalueringsformer,

planlægge og gennemføre undervisning og projekter der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed,

kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning,

planlægge og gennemføre enkeltfaglig såvel som tværfaglig undervisning med fokus på elevers almene dannelse,

fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre fag,


Side 75 af 175

begrundet gennemføre og udvikle læringsmålstyret engelskundervisning og

teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog og

orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt.

national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og -didaktik.

Modulets relation til praksis Praksissamarbejde kan omfatte en eller flere af følgende muligheder:

1. Sproglig vejledning på basis af testning og prøveeksamen af elever

2. Analyse af sprogsyn, læringssyn og didaktisk tilrettelæggelse i læremidler

3. Undervisning af elever i sproglige færdigheder ud fra et kommunikativt kompetenceperspektiv

4. Indsamling og analyse af data fra egne forsøg med kommunikative aktiviteter

5. Folkeskolens temaer, fx læringsmålstyret undervisning, inkluderende undervisning, understøttende

undervisning, bevægelse i undervisning, den åbne skole osv.


I modulet indgår udarbejdelse af et antal studieprodukter, hvis form og indhold er beskrevet i modulplanen.

Kategori



Kategori 1

53 (70 lektioner)


Kategori 2

117 Studiegruppearbejde , herunder opgaver, IT-baseret arbejde, projekter, indsamling og analyse af empiri, udarbejdelse af studieprodukter.

Kategori 3


Kategori 4

5

Betingelser for godkendelse af modulet Dette modul vil blive afsluttet med en intern, national modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence i engelsk Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 2 ”Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder”. Prøven gennemføres som en 5 timers individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve. Alle hjælpemidler er tilladt, det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted pa uddannelsesstedet under opsyn. Den skriftlige modulprøve afprøver:


Side 76 af 175

Den studerendes sproglige kompetencer i samspil med de professionsrettede didaktiske og sprogpædagogiske overvejelser og refleksioner.


Dispensation: Studerende, der læser dette modul som deres tredje basismodul i studieåret 2015/2016, går ikke til den interne, nationale modulprøve. For disse studerende gælder disse betingelser for godkendelse af modulet:

Den studerende udarbejder følgende to studieprodukter inden for modulets indhold:

a) En skriftlig opgave på 4-7 normalsider, som svarer til den kvalitative modulprøve b) En synopsis af 3-4 normalsider plus bilag. Synopsen fremlægges på holdet. Synopsen udarbejdes i

studiegrupper.

Studieprodukterne skal godkendes af underviseren

Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget engelsk 1.-6. klassetrin eller undervisningsfaget engelsk 4.-10. klassetrin.

Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget engelsk.

MODUL 3: Interkulturel kompetence i sprogundervisningen, 1. – 6. klassetrin

Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært engelsk.

Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvilken betydning har engelsk i en globaliseret verden? Hvordan kan elever handle og samarbejde internationalt? Hvad er kultur og interkulturel kompetence? Hvilke kulturelle elementer er centrale for engelskundervisning? Hvad er tekster? Hvordan indgår tekster i sprogundervisning? Hvordan tilrettelægger læreren en sprogundervisning, der inddrager interkulturel kompetence i en globaliseret verden? Udgangspunktet for arbejdet i dette modul er globalisering, kultur og interkulturel kompetence inden for arbejdet med især tekster, billeder, IT og andre medier i sprogundervisning. Der arbejdes med områderne i tæt sammenhæng med gældende læseplaner og vejledninger for faget i folkeskolen. Der arbejdes med :

Kultur og samfundsforhold i engelsktalende lande og i forbindelse med globale problemstillinger

Kulturmøder både i og imellem engelsktalende lande og i et globalt perspektiv

Interkulturel kompetence i mødet med andre kulturer og i sammenligning med egen kultur

Sproglig variation i den engelsktalende verden

Læsning, tekst- og mediekompetence og kommunikativ kompetence i sprogundervisning Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder.


Side 77 af 175

Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om kultur, interkulturel kompetence, sproglig variation, tekst og engelskfaget i folkeskole, herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget.

Kompetenceområder, som indgår i modulet Fokus på engelsk kompetenceområde 3 (Interkulturel kompetence i sprogundervisning) med inddragelse af enkelte videns- og færdighedsmål fra kompetenceområde 1 og 4.

Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret og differentieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde.


planlægge og gennemføre undervisning med eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser og kulturmøder i indskolingen og på mellemtrinnet

kultur og kulturmøder herunder pragmatisk kompetence og samspillet mellem sprog, kultur og identitet

begrunde indhold omkring sprog, kultur og samfundsforhold af relevans for engelskundervisning

sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering

anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i undervisning

tekstkompetence, herunder it og medier

indlede og understøtte processer til støtte for egen og elevers udvikling af interkulturel kompetence, herunder formidle oplevelser gennem fortællinger og artefakter samt rette opmærksomhed på sproglige varianter og vendinger, der er hensigtsmæssige i forskellige situationer

interkulturel kompetence

planlægge og gennemføre internationalt samarbejde og interkulturelle projekter i undervisningen

internationalt samarbejde, herunder digitale muligheder

anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser

IT og læreprocesser

planlægge og gennemføre undervisning og projekter, der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed

kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning

samarbejde omkring planlægning af tværfaglige projekter og organiseret aktiviteter til faglig fordybelse med fokus på elevers almene dannelse

fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre fag

Modulets relation til praksis Praksissamarbejde kan omfatte en eller flere af følgende muligheder: 1. Undervisning af elever i konkrete temaer inden for kultur og interkulturel kompetence

2. Undervisning af elever i tekstkompetence, herunder læsestrategier, brug af IT og andre medier

3. Didaktisk tilrettelæggelse af læremidler

4. Brug af IT og elektroniske medier i forbindelse med kulturelle projekter

5. Tilrettelæggelse og eventuel gennemførelse af et internationalt projekt


Side 78 af 175


Kategori



Kategori 1

53 (70 lektioner)


Kategori 2

117 Studiegruppearbejde , herunder opgaver, IT-baseret arbejde, projekter, indsamling og analyse af empiri. Desuden udarbejdelse af studieprodukter (75 timer) fordelt mellem studieprodukt 1: 15 timer, studieprodukt 2: 40 timer og studieprodukt 3: 15 timer og 5 timer til forberedelse af præsentation.

Kategori 3


Kategori 4

5

Betingelser for godkendelse af modulet Den studerende udarbejder i samarbejde med sin studiegruppe (2-4 deltagere) følgende obligatoriske studieprodukter på engelsk:

1) En synopsis inden for modulets indhold. Indholdet skal godkendes af underviseren som relevant for modulet. Omfang er 3-4 normalsider plus bilag.

2) Et interkulturelt projekt der kan gennemføres på et givet klassetrin i indskolingen eller på mellemtrinet. Projektet skal indeholde:

Målgruppe

Mål

Forløbsbeskrivelse med indhold og proces

Forslag til materialer

Forslag til samarbejdspartnere og/eller – former

Evaluering

Lærerens arbejde

3) En synopsis med udgangspunkt i det interkulturelle projekt. Omfang er 3-4 normalsider plus bilag. Synopsen fremlægges for holdet og fastholdes i digital form. Deltagelse i præsentationer og feedback er obligatorisk.


Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget engelsk 1. – 6. klassetrin.


Side 79 af 175

Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget engelsk, 1. – 6. klassetrin.

MODUL 3: Interkulturel kompetence i sprogundervisningen, 4. - 10. klassetrin

Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært engelsk.

Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvilken betydning har engelsk i en globaliseret verden? Hvordan kan elever handle og samarbejde internationalt? Hvad er kultur og interkulturel kompetence? Hvilke kulturelle elementer er centrale for engelskundervisning? Hvad er tekster? Hvordan indgår tekster i sprogundervisning? Hvordan tilrettelægger læreren en sprogundervisning, der inddrager interkulturel kompetence i en globaliseret verden? Udgangspunktet for arbejde i dette modul er globalisering, kultur og interkulturel kompetence inden for arbejdet med især tekster, billeder, IT og andre medier i sprogundervisning. Der arbejdes med områderne i tæt sammenhæng med gældende læseplaner og vejledninger for faget i folkeskolen. Der arbejdes med :

Kultur og samfundsforhold i engelsktalende lande og i forbindelse med globale problemstillinger

Kulturmøder både i og imellem engelsktalende lande og i et globalt perspektiv

Interkulturel kompetence i mødet med andre kulturer og i sammenligning med egen kultur

Sproglig variation i den engelsktalende verden

Læsning, tekst- og mediekompetence og kommunikativ kompetence i sprogundervisning Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder.

Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om kultur, interkulturel kompetence, sproglig variation, tekst og engelskfaget i folkeskole, herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget.

Kompetenceområder, som indgår i modulet Fokus på engelsk kompetenceområde 3 (Interkulturel kompetence i sprogundervisning) med inddragelse af enkelte videns- og færdighedsmål fra kompetenceområde 1 og 4.

Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret og differentieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde.


planlægge og gennemføre undervisning med eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser og kulturmøder på mellemtrinet og i udskolingen

kultur og kulturmøder herunder pragmatisk kompetence og samspillet mellem sprog, kultur og identitet

begrunde indhold omkring sprog, kultur og samfundsforhold af relevans for engelskundervisning

sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende


Side 80 af 175

verden samt forhold af relevans for globalisering

anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i undervisning

tekstkompetence, herunder it og medier

indlede og understøtte processer til støtte for egen og elevers udvikling af interkulturel kompetence, herunder formidle oplevelser gennem fortællinger og artefakter samt rette opmærksomhed på sproglige varianter og vendinger, der er hensigtsmæssige i forskellige situationer

interkulturel kompetence

planlægge og gennemføre internationalt samarbejde og interkulturelle projekter i undervisningen

internationalt samarbejde, herunder digitale muligheder

anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser

IT og læreprocesser

planlægge og gennemføre undervisning og projekter, der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed

kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning

samarbejde omkring planlægning af tværfaglige projekter og organiseret aktiviteter til faglig fordybelse med fokus på elevers almene dannelse

fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre fag

Modulets relation til praksis Praksissamarbejdet kan omfatte en eller flere af følgende muligheder:

Undervisning af elever i konkrete temaer inden for kultur og interkulturel kompetence

Undervisning af elever i tekstkompetence, herunder læsestrategier, brug af IT og andre medier

Didaktisk tilrettelæggelse af læremidler

Brug af IT og elektroniske medier i forbindelse med kulturelle projekter

Tilrettelæggelse og eventuel gennemførelse af et internationalt projekt


Kategori



Kategori 1

53 (70 lektioner)


Kategori 2

117 Studiegruppearbejde , herunder opgaver, IT-baseret arbejde, projekter, indsamling og analyse af empiri. Desuden udarbejdelse af studieprodukter (75 timer) fordelt mellem studieprodukt 1: 15 timer, studieprodukt 2: 40 timer og studieprodukt 3: 15 timer og 5 timer til forberedelse af præsentation.

Kategori 3


Kategori 4

5


Side 81 af 175

Betingelser for godkendelse af modulet Den studerende udarbejder i samarbejde med sin studiegruppe (2-4 deltagere) følgende obligatoriske studieprodukter på engelsk:

1) En synopsis inden for modulets indhold. Indholdet skal godkendes af lærer som relevant for modulet. Omfang er 3-4 normalsider plus bilag.

2) Et interkulturelt projekt, der kan gennemføres på et givet klassetrin på mellemtrinet eller i udskolingen. Projektet skal indeholde:

Målgruppe

Mål

Forløbsbeskrivelse med indhold og proces

Forslag til materialer

Forslag til samarbejdspartnere og/eller – former

Evaluering

Lærerens arbejde 3) En synopsis med udgangspunkt i det interkulturelle projekt. Omfang er 3-4 normalsider plus bilag. Synopsen fremlægges for holdet og fastholdes i digital form. Deltagelse i præsentationer og feedback er obligatorisk.


Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget engelsk 4. – 10. klassetrin.

Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget engelsk, 4. – 10. klassetrin.


Side 82 af 175

Prøven i undervisningsfaget Engelsk 1.-6. klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve.

1. delprøve: Skriftlig prøve Den studerende skal udforme 4 skriftlige synopser, som skal demonstrere, at den studerende begrundet kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk i folkeskolen og kan begrunde sine valg på basis af aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik. Synopserne skal rettes mod aldersspecialiseringen og den studerende skal vise varieret og differentieret undervisning, anvendelse af forskelligartede tekstformer og integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde.

Synopserne skal indeholde en motivering af emnet, en problemformulering og en litteraturliste med minimum 4 kilder. Desuden skal der indgå et praksisnært element, som knytter sig til synopsens emne. F.eks. En forløbsplan, selvproducerede undervisningsmaterialer - analoge eller digitale, video – eller lydoptagelser fra egen praksis, analyse af et undervisningsmateriale, som alle skal være funderet i gældende lov om undervisning i faget engelsk i folkeskolen.

I alle fire synopser skal derudover indgå forskellige eksempler på elevsprog, som kan have sammenhæng med de enkelte produkter. F.eks. skriftlige, mundtlige og multimodale produktioner. Eksemplerne på elevsprog skal rettes mod aldersspecialiseringen.

14 dage før den mundtlige prøve trækkes der lod mellem den studerendes 4 synopser. Den udtrukne synopsis danner udgangspunkt for den mundtlige prøve. Den studerende meddeles resultatet af lodtrækningen om morgenen dagen før den mundtlige prøve. Omfanget af synopsis er 3 - 4 normalsider Det praksisnære element og eksemplet på elevsprog vedlægges som bilag på maks. 5 normalsider (en normalside svarer til 1 min. optagelser).

2. delprøve: Mundtlig prøve Den studerende skal ved prøven demonstrere, at han/hun begrundet kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk og kan begrunde sine valg på basis af aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik. Det praksisnære element og eksemplet på elevsprog indgår som en integreret del.

Med udgangspunkt i eksemplet på elevsprog skal den studerende kunne:

analysere og vurdere elevens sprog mhp at bestemme læringsforudsætninger og potentialer

analysere og vurdere elevens brug af kommunikative og læringsmæssige strategier

reflektere over, begrunde og give eksempler på relevant feedback/feedforward til eleven.

I vurderingen af den studerende indgår ligeledes den studerendes evne til at beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat, og den studerendes viden om det engelske sprogs opbygning og anvendelse.

Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.


Aflevering af 4 synopser i angivet form og indhold til rette tid og sted


Side 83 af 175

Prøven i undervisningsfaget Engelsk 4.-10. klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve.

1. delprøve: Skriftlig prøve Den studerende skal udforme 4 skriftlige synopser, som skal demonstrere, at den studerende begrundet kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk i folkeskolen og kan begrunde sine valg på basis af aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik. Synopserne skal rettes mod aldersspecialiseringen og den studerende skal vise varieret og differentieret undervisning, anvendelse af forskelligartede tekstformer og integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde.

Synopserne skal indeholde en motivering af emnet, en problemformulering og en litteraturliste med minimum 4 kilder. Desuden skal der indgå et praksisnært element, som knytter sig til synopsens emne. F.eks. En forløbsplan, selvproducerede undervisningsmaterialer - analoge eller digitale, video – eller lydoptagelser fra egen praksis, analyse af et undervisningsmateriale, som alle skal være funderet i gældende lov om undervisning i faget engelsk i folkeskolen.

I alle fire synopser skal derudover indgå forskellige eksempler på elevsprog, som kan have sammenhæng med de enkelte produkter. F.eks. skriftlige, mundtlige og multimodale produktioner. Eksemplerne på elevsprog skal rettes mod aldersspecialiseringen.

14 dage før den mundtlige prøve trækkes der lod mellem den studerendes 4 synopser. Den udtrukne synopsis danner udgangspunkt for den mundtlige prøve. Den studerende meddeles resultatet af lodtrækningen om morgenen dagen før den mundtlige prøve. Omfanget af synopsis er 3 - 4 normalsider Det praksisnære element og eksemplet på elevsprog vedlægges som bilag på maks. 5 normalsider (en normalside svarer til 1 min. optagelser).

2. delprøve: Mundtlig prøve Den studerende skal ved prøven demonstrere, at han/hun begrundet kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk og kan begrunde sine valg på basis af aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik. Det praksisnære element og eksemplet på elevsprog indgår som en integreret del.

Med udgangspunkt i eksemplet på elevsprog skal den studerende kunne:

analysere og vurdere elevens sprog mhp at bestemme læringsforudsætninger og potentialer

analysere og vurdere elevens brug af kommunikative og læringsmæssige strategier

reflektere over, begrunde og give eksempler på relevant feedback/feedforward til eleven.

I vurderingen af den studerende indgår ligeledes den studerendes evne til at beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat, og den studerendes viden om det engelske sprogs opbygning og anvendelse.

Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.


Aflevering af 4 synopser i angivet form og indhold til rette tid og sted


Side 84 af 175

Prøven i undervisningsfaget engelsk. Dispensation.

Studerende, som har læst modul 1 og 2 efter studieordningen 2014/2015, læser modul 2 i denne studieordning som deres 3. basismodul. Disse studerende går til den kompetencemålsprøve, som var gældende i studieordningen 2014/2015. Denne kompetencemålsprøve er beskrevet her:

Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve.

1. delprøve er en skriftlig prøve

Prøven tilrettelægges som en 6 timers tilstedeværelsesprøve.

Den konkrete opgave udformes af de enkelte professionshøjskoler, men vil indeholde følgende opgavegenrer:

1. En intersprogsanalyse af en elevtekst med forslag til skriftlig respons med sproglig vejledning inkl. det fremadrettede arbejde med udvikling af elevens intersprog i form af forslag til en eller flere aktiviteter med instruktion.

2. En sammenhængende tekst i en lærer/folkeskolefaglig genre. 3. En lærerfaglig refleksion over valg af sprogbrug i 1. og 2.

Den studerende får om morgenen dagen før prøven adgang til et forberedelsesmateriale.

1. og 3. del af den skriftlige prøve prøver primært kompetenceområde 1, mens 2. del primært falder inden for kompetenceområderne 2 og 3.

Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven.


2. delprøve er en mundtlig prøve

Den mundtlige prøve foregår på engelsk. Den studerende forbereder 6 diskussionsoplæg med et performativt element. Oplæggene skal dække alle de fire kompetenceområder. Om morgenen dagen før den mundtlige prøve meddeles det den studerende, hvilket af diskussionsoplæggene der vil danne grundlag for prøven.

Den studerendes mundtlige engelsk medbedømmes, både ud fra en betragtning om engelsk til brug i undervisningen og til personligt og professionelt brug i øvrigt.

Prøven indledes med den studerendes performative indslag på 10 minutter. Dette indslag kan udføres under selve prøven eller være videooptaget. I prøven kan indgå en vurdering af den studerendes uforberedte brug af skriftligt engelsk, enten via det performative indslag eller ved relevant brug af tavle, smartboard el. lign. under prøven.


Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.


Side 85 af 175


Aflevering af 6 diskussionsoplæg med et performativt element i angivet form og indhold til rette tid og

sted


Side 86 af 175

Kompetencemål for undervisningsfaget engelsk 1.-6. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning

Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation

Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk i indskolingen og på mellemtrinnet

Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik

Kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning omhandler sproglige delområder som pragmatik, ordforråd, grammatik og udtale

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med sigte mod specifikke områder i elevers læring.









intersprog.

Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation omhandler læreprocesser og kommunikative processer af relevans for sprogtilegnelse og for sproglig reception og produktion, herunder engelsk som 3. sprog.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer.



Side 87 af 175




læringsstrategier,







Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk i indskolingen og på mellemtrinnet beskæftiger sig med engelskundervisning på 1.-6. klassetrin omhandlende sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde i indskolingen og på mellemtrinnet.


planlægge og gennemføre undervisning med eksempler på forskelligartede kulturelle praktisser og kulturmøder i indskolingen og på mellemtrinnet,

kultur og kulturmøder, herunder pragmatisk kompetence og samspillet mellem sprog, kultur og identitet,

begrunde indhold omkring sprog, kultur og samfundsforhold af relevans for engelskundervisning,

sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering,

anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i undervisning,

tekstkompetence, herunder it og medier,


Side 88 af 175

indlede og understøtte processer til støtte for egen og elevers udvikling af interkulturel kompetence, herunder formidle oplevelser gennem fortællinger og artefakter samt rette opmærksomhed på sproglige varianter og vendinger, der er hensigtsmæssige i forskellige situationer og

interkulturel kompetence og

planlægge og gennemføre internationalt samarbejde og interkulturelle projekter i undervisningen.

internationalt samarbejde, herunder digitale muligheder.

Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, der støtter og optimerer elevers dannelse samt deres tilegnelse af sproglig og interkulturel kompetence, under hensyntagen til nationale bestemmelser og aktuelle fokusområder.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik.















Side 89 af 175

Kompetencemål for undervisningsfaget engelsk 4.-10. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning

Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation

Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk på mellemtrinnet og i udskolingen


Kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning omhandler sproglige delområder som pragmatik, ordforråd, grammatik og udtale.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med sigte mod specifikke områder i elevers læring.









intersprog.

Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation omhandler læreprocesser og kommunikative processer af relevans for sprogtilegnelse og for sproglig reception og produktion, herunder engelsk som 3. sprog.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer.



Side 90 af 175




læringsstrategier,







Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk på mellemtrinnet og i udskolingen beskæftiger sig med engelskundervisning på 4.-10. klassetrin omhandlende sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde på mellemtrinnet og i udskolingen.


Side 91 af 175


planlægge og gennemføre undervisning med eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser og kulturmøder på mellemtrinnet og i udskolingen,

kultur og kulturmøder, herunder pragmatisk kompetence og samspillet mellem sprog, kultur og identitet,

begrunde indhold omkring sprog, kultur og samfundsforhold af relevans for engelskundervisning ud fra et verdensborgerperspektiv,

sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering,

anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i undervisning,

tekstkompetence, herunder it og medier,

indlede og understøtte processer til støtte for egen og elevers udvikling af interkulturel kompetence, herunder formidle oplevelser gennem fortællinger og artefakter samt rette opmærksomhed på sproglige varianter og vendinger, der er hensigtsmæssige i forskellige situationer,

interkulturel kompetence,

planlægge og gennemføre internationalt samarbejde og interkulturelle projekter i undervisningen og

internationalt samarbejde, herunder digitale muligheder, og

samarbejde omkring planlægning af tværfaglige projekter og organisere aktiviteter til faglig fordybelse med fokus på elevers almene dannelse.

fagets bidrag til almen dannelse, faglig fordybelse og sammenhæng med andre fag.

Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, der støtter og optimerer elevers dannelse samt deres tilegnelse af sproglig og interkulturel kompetence under hensyntagen til nationale bestemmelser og aktuelle fokusområder.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik.







Side 92 af 175










Side 93 af 175

Modulbeskrivelser fransk

MODUL 1: Interkulturel kommunikation

Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsprog er fransk og dansk.

Kort beskrivelse af modulet Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og kulturelle og sproglige færdigheder i interkulturel kommunikation i faget i grundskoleregi fra 5.-10. klassetrin.

Der arbejdes såvel teoretisk som praksisorienteret med områder som:

teorier om kultursyn og sprogsyn

tekster om kultur og samfund i den fransktalende verden

kulturel og sproglig kompetence med det mål for øje at kunne begå sig som fransklærer i den frankofone verden.

De centrale indholdskategorier i disse tekster sættes i relation til franskundervisning i grundskolens 5.-10. klasser, hvor elevers tilegnelse af sproglig og interkulturel kompetence er omdrejningspunkt, under hensyntagen til nationale bestemmelser og aktuelle fokusområder. Skønlitterære tekster indgår, hvor den studerende får mulighed for indblik i og viden om menneskers liv, færden, meninger og livsmuligheder i den frankofone del af verden.

Modulets vidensgrundlag National og international forskning i interkulturel kommunikation, herunder interkulturel kommunikativ kompetence, sprog- og ordforrådstilegnelse, kulturpædagogik, kulturdidaktik og kulturtilegnelse, læreprocesser, motivation og læring.

Almen fagdidaktisk relevante teorier om bl.a. valg af indhold og materialer, stoffets relevans og sværhedsgrad og relevans i relation til elevgruppen, herunder metoder og refleksioner i relation til elevers læring af fransk som 2. eller 3. fremmedsprog i folkeskolen.

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Tekst, kultur, interkulturel kommunikation og samfund i den fransktalende verden Kompetenceområde. 4: Fremmedsprogsdidaktik


begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekst, kultur, samfund og identitet både generelt og i relation til fransk sprog

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning og tværfagligt samarbejde med andre ressourcepersoner i fransk for elever på forskellige trin og med forskellige forudsætninger.

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning og tværfagligt samarbejde med andre ressourcepersoner i fransk for elever på forskellige trin og med forskellige forudsætninger.


analysere eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser og kulturmøder

interkulturel kommunikation,


Side 94 af 175

analysere relationer mellem sprog, kultur og samfundsforhold til udvikling af kritisk kulturel bevidsthed

sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den fransktalende verden

analysere egne og elevers sproglige og kulturelle erfaringer såvel inden for som uden for klasserummet

den internationale dimensions betydning for såvel egen som elevernes sproglige udvikling og interkulturelle dannelse

anvende tekster, medier og it i franskundervisning tekstkompetence, herunder it og medier

anvende læremidler og medier i forhold til elevers forudsætninger og de givne rammebetingelser

læremidler og medier og deres anvendelse til franskundervisningen

udvikle egen undervisning i samarbejde med andre relevante aktører i ind- og udland, elever, forældre, ledelser og kommune

læringspotentiale og læreprocesser, indhold og organisations- og arbejdsformer

anvende forskningsresultater som grundlag for egen undervisning og deltagelse i den faglige debat

national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik

Modulets relation til praksis Undervisningspraksis inddrages i form af praktikreference, fx en case eller beskrivelse af et undervisningsforløb, gæstelærere, skolebesøg og gensidig undervisning mellem franskhold og deres undervisere i grundskolen og læreruddannelsen, supervision og undervisningsiagttagelse, anvendelse og analyser af elevprodukter i undervisningen, fx video/lydoptagelser af undervisning i dagligdag og prøvesituationer.

Arbejdsformer i modulet Ved start af hvilket som helst modul, som indgår i undervisningsfaget fransk, introduceres den studerende til en portfolio som ’den røde trad’ i den studerendes læreprocesser og dokumentation herfor, bl.a. i form af obligatoriske studieprodukter. Der indgår studiegruppefremstilling af læremiddelanalyse af lærings-, sprog/sprogkultur- og kultur-, menneske- og dannelsessyn i undervisningsmaterialer udgives til grundskolens franskundervisning fra 5.-10. klassetrin.

Kategori Arbejdstimer Primære arbejdsformer

Kategori 1 53 Forelæsninger om national og international forskning i interkulturel kommunikation, herunder interkulturel kommunikativ kompetence, kulturpædagogik, kulturdidaktik og kulturtilegnelse ( 10 lektioner)

Holdundervisning som indeholder diskussioner, analyser af flere kultursyn som baggrund for valg af eget kultursyn som kommende fransklærer. Feedback på individuelle opgaver som afslutning på forløbene.

Kategori 2 117 Aktiviteter i studiegrupper initieret af underviser i forbindelse med forelæsninger og holdundervisning og studiegruppepdoduktion af læremiddelanalyse.

Kategori 3 100 Aktiviteter i studiegrupper initieret af gruppens medlemmer, fx i forbindelse med læsning og diskussion af skønlitterære tekster, som indgår i holdundervisningen. Udarbejdelse af og afprøvning af undervisningsforløb i forbindelse med praktik og gensidig praksisbesøg mellem folkeskoleklasser og franskhold.


Side 95 af 175

Kategori 4 5 Udarbejdelse og fremlæggelser af studieprodukter, bl.a. analyser af lærebogssystemers kultur- og sprogsyn. Gæstebesøg af undervisere med særlige funktioner i faget fransk i grundskolen.

Betingelser for godkendelse af modulet Afsluttende modulprøve med individuel mundtlig fremlæggelse på fransk af udvalgte nedslag i læremiddelanalyse med fokus på kultursyn. Efter 5 minutters personlig redegørelse, fortsætter evalueringen som en samtale af 15 minutters varighed mellem studerende og evaluator med vægt på den studerendes kulturdidaktiske viden og færdigheder. Den mundtlige fremlæggelse skal godkendes af underviseren.

Læremiddelanalyser indgår som obligatoriske produkter i den studerendes portfolio, herunder analyse af et lærebogssystem, dets sprog-, kultur- og læringssyn og inddragelse/anvendelse af multimodale medier.

Aktiv deltagelse i udarbejdelse og fremlæggelser af studieprodukter, bl.a. analyser af lærebogssystemers kultur- og sprogsyn, som indgår i den studerendes portfolio. Aktiv deltagelse i udarbejdelse af og afprøvning af undervisningsforløb i forbindelse med et muligt praksisbesøg mellem folkeskoleklasser og franskhold.

Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget fransk.

Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget fransk.

MODUL 2: Sprogundervisning og læreprocesser i fransk som fremmedsprog

Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsprog er fransk og dansk.

Kort beskrivelse af modulet Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig sproglig viden og sproglige færdigheder for at kunne planlægge, gennemføre og evaluere sprogundervisning på fransk i faget i grundskoleregi fra 5.-10. klassetrin.

Der arbejdes såvel teoretisk som praksisorienteret med områder som:

teorier om sprogsyn, sprog og sprogundervisning

læreprocesser og kommunikative processer af relevans for egen og elevers sprogtilegnelse og sproglig reception og produktion

sproglig kompetence med det mål for øje at kunne begå sig som fransklærer i den frankofone verden

I modulet indgår arbejde med primært teoretiske og didaktiske tekster om sprogtilegnelse og sprogundervisning. De centrale indholdskategorier i disse tekster sættes i relation til franskundervisning i grundskolen, under hensyntagen til nationale bestemmelser og aktuelle fokusområder.


Side 96 af 175

Modulets vidensgrundlag Fremmedsprogspædagogisk relevante undervisningsteorier om sprog-, kultur- og læringssyn, herunder metoder og refleksioner i relation til elevers læring af fransk som 2. eller 3. fremmedsprog i folkeskolen.

Almen fagdidaktisk relevante teorier om bl.a. valg af indhold og materialer, stoffets relevans og sværhedsgrad og relevans i relation til elevgruppen.

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Sprog og sprogundervisning Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik


begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i eget og elevers sprog og sprogbrug

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning om lære- og kommunikationsprocesser

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning og tværfagligt samarbejde med andre ressourcepersoner i fransk for elever på forskellige trin og med forskellige forudsætninger.


beherske fransk til undervisningsbrug og personligt brug

det franske sprogs opbygning og anvendelse, herunder sprogbrugsregler og sprogregistre

analysere egen og elevers sproglige produktion som intersprog i samarbejdet med elever, forældre og fagfæller

kommunikativ kompetence og intersprog

give respons på intersprog Intersprogsudvikling

facilitere bevidste læreprocesser mellem dansk og fransk ordforråd på grundlag af analyser af processer i sproglig reception og produktion

sprogtilegnelse, herunder ordforrådstilegnelse og tilegnelse gennem forskellige former for reception og produktion

analysere varierende former for elevdata i relation til den enkelte elevs udvikling i sprogtilegnelse

analysemetoder med relevans for beskrivelse og vurdering af sproglige processer og strategier

udvikle faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen og motivation til at turde bruge sproget

undervisningstilganges betydning for motivation, æstetiske, erkendelsesmæssige læreprocesser, tilegnelses- og kommunikationsstrategier, herunder receptive og produktive

planlægge og gennemføre lærings- og kommunikationsprocesser i forhold til elevers forskellige læringsforudsætninger

modersmål-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse

anvende varierede undervisnings- og læringsformer gennem anvendelse af data fra evalueringer

skolefagets begrundelse, fagsyn, nationale retningslinjer, målsætning og evaluering og praktisk tilrettelæggelse af franskundervisning


Side 97 af 175

begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i franskfaget

fagdidaktik forstået som sprog-, kultur-, lærings- og dannelsesdidaktik

Modulets relation til praksis Undervisningspraksis inddrages om muligt i form af praktik/praksisreferencer, fx en case eller beskrivelse af et undervisningsforløb, gæstelærere, skolebesøg og gensidig undervisning mellem franskhold og deres undervisere i grundskolen og læreruddannelsen, supervision og undervisningsiagttagelse, anvendelse og analyser af elevprodukter i undervisningen, fx video/lydoptagelser af undervisning i dagligdag og prøvesituationer.

Arbejdsformer i modulet Ved start af hvilket som helst modul, som indgår i undervisningsfaget fransk, introduceres den studerende til en portfolio som ’den røde trad’ i den studerendes læreprocesser og dokumentation herfor. Centralt med 30 lektioner står kursusforløb med fokus på rollen som sproglig/sprogkulturel vejleder i franskfaget fra 5.-10. klassetrin i en kommunikativ-funktionelt baseret sprogundervisning. Kursusforløbet har overskriften ”Elevers og egen lingvistiske kompetence med fokus pa, hvordan sprogets formregler - de fonologiske/ortografiske, leksikalske og grammatiske regler fungerer, når man producerer formmæssigt betragtet korrekte sætninger. Fokus er også på sprogbrugerens færdigheder i at udtale/ skrive ordene rigtigt (fonologi/ortografi), benytte relevante ord (ordforråd/leksikon) og opbygge sproget grammatisk korrekt (m.h.t. syntaks/sætningsbygning og morfologi/orddannelse”. Kursusforløbet afsluttes med holdanalyser af 2 intersprogsanalyser af elevproducerede opgaver i forbindelse med folkeskolens afgangsprøver i fransk på 9. og på 10. klassetrin.


Kategori 1 53 Forelæsninger om sprogsyn og relationer mellem sprogsyn, undervisning og læring. Holdundervisning og vejledning i ovenstående kursusforløb.

Kategori 2 117 Aktiviteter i studiegrupper initieret af underviser, bla. i forbindelse med ovenstående kursusforløb

Kategori 3 100 Aktiviteter i studiegrupper bla. i forbindelse med ovenstående kursusforløb og intersprogsanalyser. Udarbejdelse og fremlæggelser af studieprodukter Arbejde med portfolio.

Kategori 4 5 Gæstebesøg af undervisere med særlige funktioner i faget fransk i grundskolen.

Betingelser for godkendelse af modulet Dette modul vil blive afsluttet med en intern, national modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence på fransk. Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 2: ”Sprogundervisning og læreprocesser i fransk som fremmedsprog”. Modulprøven tilrettelægges som en 3 timers individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted pa uddannelsesstedet under opsyn. Besvarelsen skal være på 1 ½ - 2 normal sider. Besvarelsen skrives i en genre, som er hentet fra realistiske skrivesituationer.


Side 98 af 175

Den studerende får om morgenen dagen før modulprøven adgang til et tekstoplæg på 2 -3 kortere tekster. Tekstoplægget er på fransk og har et overordnet fagdidaktisk tema. Den studerende besvarer den fagdidaktiske modulprøve på fransk. Modulprøven afprøver, om den studerende kan: • Udtrykke sig hensigtsmæssigt på skriftlig fransk i heterogene kontekster. • Anvende viden om det franske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng på skrift. Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen »Bestået/Ikke bestået«.



MODUL 3: Mundtlig og skriftlig sprogfærdighed

Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsprog er fransk og dansk.

Kort beskrivelse af modulet Formålet med modulet er, at den studerende arbejder med og fortsat udvikler egne mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder med det mål at blive i stand til at planlægge og gennemføre undervisning på fransk i fransk som fremmedsprog i grundskolens 5.-10. klassetrin.

Der arbejdes praksisorienteret med områder som:

Egen og elevers sprogtilegnelse

Egen og elevers reception og produktion såvel mundtligt som skriftligt

Egen mundtlige og skriftlige kompetence med det mål for øje at kunne begå sig som fransklærer i

den frankofone verden

I modulet indgår arbejde med primært den studerendes fokusering på egen sprogfærdighed såvel mundtligt som skriftligt gennem kommunikative aktiviteter og fokus på skriftsprog i forskellige genrer med fokus på rollen som sproglig/sprogkulturel vejleder for elever i grundskolens franskfag.

Modulets vidensgrundlag Fremmedsprogspædagogisk relevante undervisningsteorier om sprog-, kultur- og læringssyn, herunder metoder og refleksioner i relation til egen fransksproglige kompetencer som fransklærer i grundskolen.

Almen fagdidaktisk relevante teorier om bl.a. valg af indhold og materialer, stoffets relevans og sværhedsgrad og relevans i relation til elevgruppen.

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Sprog og sprogundervisning Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation


Side 99 af 175


begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret

undervisning med afsæt i eget og elevers sprog og sprogbrug

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning om lære- og

kommunikationsprocesser.


beherske fransk til undervisningsbrug og personligt brug

det franske sprogs opbygning og anvendelse, herunder sprogbrugsregler og sprogregistre

analysere egen og elevers sproglige produktion som intersprog i samarbejdet med elever, forældre og fagfæller

kommunikativ kompetence og intersprog

facilitere bevidste læreprocesser mellem dansk og fransk ordforråd på grundlag af analyser af processer i sproglig reception og produktion

sprogtilegnelse, herunder ordforrådstilegnelse gennem forskellige former for reception og produktion

udvikle faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen og motivation til at turde bruge sproget

undervisningstilganges betydning for motivation, æstetiske, erkendelsesmæssige læreprocesser, tilegnelses- og kommunikationsstrategier, herunder receptive og produktive

Modulets relation til praksis Undervisningspraksis inddrages i form af fx elevproducerede materialer, lærerudviklede undervisningsforløb samt produktion og analyser af egne mundtlige og skriftlige produkter til undervisning i skolens hverdagsrum.

Arbejdsformer i modulet Ved start af hvilket som helst modul, som indgår i undervisningsfaget fransk, introduceres den studerende til en portfolio som ’den røde trad’ i den studerendes læreprocesser og dokumentation herfor, bl.a. i form af studieprodukter.


Kategori 1 53 Fælles undervisning i form af holdundervisning ved underviser Fælles og individuelle mundtlige fremlæggelser ved studerende samt feedback fra underviser

Kategori 2 117 Individuel skriftlighed i form af 3 studieprodukter. Omfang: 1 normalside

Kategori 3 100 Gruppearbejde, forberedelse og selvstændige studier samt feedback

Kategori 4 5 Diskussioner på baggrund af individuelle oplæg ved studerende eller oplæg ved studiegrupper

Betingelser for godkendelse af modulet Der udarbejdes tre obligatoriske skriftlige studieprodukter på fransk à 1 ns à 2600 tegn.

a) Et fiktivt brev/mailudveksling på fransk til/med en lærerstuderende, der læser fransk som undervisningsfag i fx Tyskland. Brevet skal omhandle muligheder og udfordringer med at udvikle en dialogbaseret kommunikativ undervisning på begyndertrinnet. Der gives feedback fra underviser inden godkendelse.


Side 100 af 175

b) En intersprogsanalyse på dansk af en elevproduceret tekst. Der gives feedback fra underviser inden godkendelse.

c) Et skriftligt oplæg på fransk til mundtlig præsentation for hold og underviser med fokus på faktorer af betydning for egen og elevers sprogtilegnelsesproces og motivation til at turde bruge sproget. Der gives feedback på det skriftlige oplæg fra underviser og den mundtlige præsentation.




Side 101 af 175

Prøven i undervisningsfaget Fransk Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve.

1. delprøve: Skriftlig prøve Den studerende får adgang til et tekstoplæg, der består af 1 elevtekst fra grundskolens skriftlige prøver i fransk på 9. eller 10. klassetrin. Der gives en uge til denne intersprogsanalyse, der skrives på dansk. Opgaven stilles lokalt, men nationale vurderingskriterier indgår i censors og eksaminators fælles evaluering.

Omfanget af prøveproduktet er maks. 6 normalsider. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve foregår på fransk og tager afsæt i 6 bredt formulerede fagdidaktiske problemstillinger, som tilsammen dækker alle kompetencemål og indeholder et grundskolerelevant spørgsmål. Om morgenen, dagen før den mundtlige prøve, meddeles det den studerende, hvilken af de 6 fagdidaktiske problemstillinger, der danner grundlag for prøven. På baggrund af problemstillingen udarbejder den studerende et oplæg på fransk, som består af et fagdidaktisk begrundet undervisningsforløb, fx en dobbeltlektion. Eksaminationstid indledes med, at den studerende kort præsenterer forløbet og efterfølges af en samtale med eksaminator og censor om den didaktiske problemstilling.

Forberedelses tid: 1 døgn

Eksaminationstid: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan lokalt, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.


Aflevering af prøveprodukt i angivet form og indhold til rette tid og sted

Udarbejdelse af et oplæg på fransk, som består af et fagdidaktisk begrundet undervisningsforløb i angivet form og indhold til rette tid og sted


Side 102 af 175

Prøven i undervisningsfaget fransk. Dispensation Studerende, der i efterårssemesteret 15 læser deres tredje basismodul i undervisningsfaget fransk, går til kompetencemålsprøve i den nedenfor beskrevne form, som var gældende i studieordningen 2014/2015:

Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve.


Prøven tilrettelægges som en 6 timers tilstedeværelsesprøve.

Den studerende får om morgenen dagen før prøven adgang til et tekstoplæg på 2-3 tekster (kan være elektronisk). Tekstoplægget er på fransk og skal have et overordnet fagdidaktisk tema, fx motivation eller sproglig vejledning.

Den skriftlige prøve er delt i to dele: En intersprogsanalyse, der skal besvares på dansk, og en fagdidaktisk orienteret besvarelse, som skal besvares på fransk.

Eksaminanden udarbejder i prøvetiden

1) en kortere, selvstændig skriftlig besvarelse med udgangspunkt i genrer, som er hentet fra realistiske skrivesituationer.

2) en intersprogsanalyse (ukendt, autentisk elevtekst fra FSA eller FS10). Der udarbejdes fælles vurderingskriterier for denne del.

Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven.

Fokus er på den studerendes skriftlige sprogfærdighed med afsæt i kompetencemål fra kompetenceområde 2: Sprog og sprogundervisning samt kompetenceområde 3: sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation.

Den skriftlige opgave er samlet på maks. 10 normalsider. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve.


Den mundtlige prøve foregår på fransk og tager afsæt i 6 bredt formulerede problemstillinger, som tilsammen dækker alle kompetencemål og kendes af den studerende ved hver modulstart.

Hvert spørgsmål er ledsaget af en relevant performativ opgave, som tildeles den studerende ved lodtrækning blandt det samlede antal af de kendte formuleringer af fagdidaktiske problemstillinger fra modulerne. Om morgenen dagen før den mundtlige prøve meddeles det den studerende, hvilken af problemstillingerne der vil danne grundlag for prøven.

Den studerende har 1 døgn til at forberede et oplæg (der altid har performativt element) og stof til en diskussion. Den studerende får maks. 5 minutter til at indlede sin mundtlige prøve. Resten af eksaminationstiden bruges på samtale i tilknytning til spørgsmålet og eksemplet på performance.


Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.


Side 103 af 175


Udarbejdelse af et oplæg med et performativt element i angivet form og indhold til rette tid og sted


Side 104 af 175

Kompetencemål for undervisningsfaget fransk. Bekendtgørelsen bilag 2. Fransk omhandler udvikling af sproglige og flerkulturelle bevidstheder, interkulturel kommunikation, dannelse og identitet.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Tekst, kultur, interkulturel kommunikation og samfund i den fransktalende verden

Kompetenceområde 2: Sprog og sprogundervisning

Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation


Kompetenceområde 1: Tekst, kultur, interkulturel kommunikation og samfund i den fransktalende verden.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekst, kultur, samfund og identitet både generelt og i relation til fransk sprog.


analysere eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser og kulturmøder,

interkulturel kommunikation,

analysere relationer mellem sprog, kultur og samfundsforhold til udvikling af kritisk kulturel bevidsthed,

sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den fransktalende verden,

analysere egne og elevers sproglige og kulturelle erfaringer såvel inden for som uden for klasserummet og

den internationale dimensions betydning for såvel egen som elevernes sproglige udvikling og interkulturelle dannelse og

anvende tekster, medier og it i franskundervisning. tekstkompetence, herunder it og medier.

Kompetenceområde 2: Sprog og sprogundervisning omhandler det franske sprogs opbygning, kommunikativ kompetence og intersprogsudvikling.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i eget og elevers sprog og sprogbrug.


Side 105 af 175


beherske fransk til undervisningsbrug og personligt brug,

det franske sprogs opbygning og anvendelse, herunder sprogbrugsregler og sprogregistre,

analysere egen og elevers sproglige produktion som intersprog i samarbejdet med elever, forældre og fagfæller og

kommunikativ kompetence og intersprog og

give respons på intersprog. intersprogsudvikling.

Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation omhandler læreprocesser og kommunikative processer af relevans for egen og elevers sprogtilegnelse og sproglige reception og produktion.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning om lære- og kommunikationsprocesser.


facilitere bevidste læreprocesser mellem dansk og fransk ordforråd på grundlag af analyser af processer i sproglig reception og produktion,

sprogtilegnelse, herunder ordforrådstilegnelse og tilegnelse gennem forskellige former for reception og produktion,

analysere varierende former for elevdata i relation til den enkelte elevs udvikling i sprogtilegnelse,

analysemetoder med relevans for beskrivelse og vurdering af sproglige processer og strategier,

udvikle faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen og motivation til at turde bruge sproget og

undervisningstilganges betydning for motivation, æstetiske, erkendelsesmæssige læreprocesser, tilegnelses- og kommunikationsstrategier, herunder receptive og produktive, og

planlægge og gennemføre lærings- og kommunikationsprocesser i forhold til elevers forskellige læringsforudsætninger.

modersmål-, andetsprogs og fremmedsprogstilegnelse.

Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik omhandler planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af differentieret undervisning, der støtter og optimerer elevers dannelse samt tilegnelse af sproglig og interkulturel kompetence under hensyntagen til nationale bestemmelser og aktuelle fokusområder.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning om lære- og kommunikationsprocesser.


Side 106 af 175


begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i franskfaget,

fagdidaktik forstået som sprog-, kultur, lærings- og dannelsesdidaktik,

kan anvende varierede undervisnings- og læringsformer gennem anvendelse af data fra evalueringer,

skolefagets begrundelse, fagsyn, nationale retningslinjer, målsætning og evaluering og praktisk tilrettelæggelse af franskundervisning,

anvende læremidler og medier i forhold til elevers forudsætninger og de givne rammebetingelser,

læremidler og medier og deres anvendelse til fransk-undervisningen,

udvikle egen undervisning i et samarbejde med andre relevante aktører i ind- og udland, elever, forældre, ledelser og kommune og

læringspotentiale og læreprocesser, indhold og organisations- og arbejdsformer og

anvende forskningsresultater som grundlag for egen undervisning og deltagelse i den faglige debat.

national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik.


Side 107 af 175

Modulbeskrivelser fysik/kemi

MODUL 1: Fysik/kemi - Elevers læring om Universet fra atom til kosmos

Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsprog: Dansk, nordisk og engelsk litteratur.

Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder

elevers læring i fysik/kemi, herunder læring gennem praktisk arbejde

elevers udvikling af naturfaglige kompetencer gennem arbejde med fysiske og kemiske fænomener og problemstillinger i tværfaglige sammenhænge

elevers hverdagsforståelser af naturvidenskabelige fænomener

børns læringsmæssige udvikling i sociale og kulturelle kontekster

anvendelse af naturfaglige modeller og teorier i læringssammenhænge og til udvikling af elevernes (og de studerendes) evne til at beskrive fænomener og processer omkring os

udvalgte dele af naturvidenskabernes historiske og filosofiske udvikling med henblik på at udvikle elevernes (og de studerendes) forståelse for naturvidenskabens kulturelle og samfundsmæssige rolle

klasse- og læringsledelse i fysik/kemi-undervisning

planlægning, tilrettelæggelse (hvad er egentlig forskellen?) og evaluering af fysik/kemiundervisning, herunder læringsmålstyret undervisning

Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med

partiklers opbygning, egenskaber og vekselvirkninger samt lys, lyd og andre bølgefænomener

astronomi og astrofysik

Der tages udgangspunkt i menneskets interaktion med omverdenen. Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Fysiske og kemiske emner skal vægtes ligeligt.

Forudsætninger for at læse modulet Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi

Modulets vidensgrundlag Modulets vidensgrundlag baseres på

ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for modulets temaer

teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab

teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKT-værktøjer

teori om naturvidenskabshistorie og -filosofi.

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i fysiks og kemis kerneområder


Side 108 af 175


begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i fysik/kemi

begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med henblik på udvikling af elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse

begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.

begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikken og kemiens verden


udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag


tage stilling til undervisning, der bygger på forskellige syn på elevers læring i fysik/kemi

forskellige syn på læring i fysik/kemi, herunder betydningen af sprog og dialog samt elevernes forkundskaber og hverdagsforestillinger

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen

folkeskolerelevante områder af nyere forskning inden for naturvidenskab og didaktiske perspektiver på inddragelsen af denne i undervisningen

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression

didaktisk viden om elevers faglige og udviklingsmæssige progression i forhold til fysiske og kemiske begreber og naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings- og kommunikationskompetence

anvende forskellige undervisningsressourcer naturfaglige undervisningsressourcer såsom

lærebøger, laboratorier, multimodale og

webbaserede læremidler, science centre, uderum,

erhvervsvirksomheder, museer og it

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret fysik/kemi-undervisning

didaktik om klasseledelse, målsætning, læringsledelse, evalueringsmetoder og didaktiske muligheder og begrænsninger

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål, formulere hypoteser og udføre undersøgelser samt vurdere, konkludere og generalisere ud fra egne undersøgelser

naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevernes egne undersøgelser

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til



Side 109 af 175

forståelse af fysiske og kemiske fænomener og sammenhænge

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben


planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer

elevers arbejde med formulering af problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle

fysik/kemi-undervisning med tværfaglige

perspektiver på universets, solsystemets, jordens

og livets opståen og udvikling

tværfaglige perspektiver på universets,

solsystemets, jordens og livets opståen og

udvikling

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om partikler, bølger og stråling

partiklers opbygning, egenskaber og vekselvirkninger samt lys, lyd og andre bølgefænomener

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om Jorden og Universet

astronomi og astrofysik

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser

laboratoriearbejde, risikoforhold og sikkerhed

Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet fysik/kemi-fagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov.

De studerende arbejder fx med afprøvning af elevaktiviteter, udarbejdelse og evt. afprøvning af undervisningsforløb, respons på elevprodukter og evt. ekskursion(-er) til alternative læringsmiljøer. Praksissamarbejde kan indgå.




Kategori 1

53 (70 lektioner)

Holdundervisning (herunder oplæg fra underviser, oplæg fra studerende, gruppe- og parsamarbejde om diverse opgaver og fremlæggelser) Praktisk/eksperimentelt arbejde i laboratoriet. Vejledning.

Kategori 2

100 Individuel forberedelse til undervisning (litteratursøgning, læsning af faglige tekster, undervisningmaterialer til skolen m.m.). Gruppebaseret eller individuelt arbejde med studieprodukter (2 x 35 t) Analyse og vurdering af læremidler til skolefaget. Afprøvning af modeller/repræsentationer/animationer og praktiske elevaktiviteter til brug i undervisning i skolen. Evt. praksissamarbejde.

Kategori 3

100 Egne undersøgelser om praksis i skolen, selvstændigt igangsat i fx studiegrupper. Udarbejdelse af undervisningsforløb og evt. evalueringsværktøjer.


Side 110 af 175

Arbejde med obligatorisk(-e) produkt(-er) i studiegrupper eller individuelt. Eget arbejde i laboratoriet. Ekskursion(-er) planlagt og afviklet på studerendes eget initiativ.

Kategori 4

22 Evt. præsentationer af faglige og undervisningsfaglige interesseområder inden for modulets indhold for hold og underviser. Evt. «åbent laboratorium» uden for skemalagt undervisning hvor underviser er til stede og vejleder i forbindelse med studerendes eget (eksperimenterende) laboratoriearbejde.

Betingelser for godkendelse af modulet Den studerende udarbejder to studieprodukter på hver 7-10 normalsider om hhv. ”partikler, lys, lyd og bølger” og ”Jorden og universet”. Studieprodukterne skal indeholder fagligt stof, relevant eksperimentelt arbejde, skitse til et undervisningsforløb og didaktiske overvejelser.

Specifikke produktkrav gældende for det pågældende hold beskrives i et selvstændigt dokument, som udleveres af underviseren.

Opgaven kan være et gruppeprodukt (max. 3 studerende pr. gruppe).

Modulet godkendes når to studieprodukter i overensstemmelse med produktkravene beskrevet i ovenstående er opfyldt.

Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget fysik/kemi.

Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6, for undervisningsfaget fysik/kemi.

MODUL 2: Fysik/kemi – Elevers læring om energi, teknologi og innovation



elevers hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i fysik/kemi

elevers læring og formidling gennem faglige tekster

fagets almendannende karakter i forhold til at udvikle handlekompetence og bæredygtighedsforståelse hos elever (og hos de studerende), herunder produktionens og teknologiens betydning for menneskers levevilkår

anvendelse af naturfaglige modeller og teorier i læringssammenhænge og til udvikling af elevernes (og de studerendes) evne til at beskrive fænomener og processer omkring os

praktisk, eksperimentelt og undersøgende arbejde i naturfag i skolen i relation til naturvidenskabelige arbejdsmetoder

planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemiundervisning, herunder læringsmålstyret undervisning


energi, energiomsætninger og energistrømme samt elektriske og magnetiske fænomener


Side 111 af 175

produktions- og forædlingsprocesser samt teknologisk udvikling, herunder digital styring

Der tages udgangspunkt i menneskets interaktion med og fortolkning af omverdenen i forhold til fysiske og kemiske fænomener. Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Fysiske og kemiske emner vægtes ligeligt.



ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for modulets temaer

teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab

teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKT-værktøjer

teori om naturvidenskabshistorie og -filosofi.



begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i fysik/kemi

begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med henblik på udvikling af elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse

begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.

begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikken og kemiens verden




planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler

folkeskolerelevante områder af nyere forskning inden for naturvidenskab og didaktiske


Side 112 af 175

på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen

perspektiver på inddragelsen af denne i undervisningen

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer

skrivning og læsning i faget, herunder kildekritisk læsning, mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene samt formidling gennem digitale medier



begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret fysik/kemi-undervisning

didaktik om klasseledelse, målsætning, læringsledelse, evalueringsmetoder og didaktiske muligheder og begrænsninger

begrundet evaluere og anvende data fra

evalueringer med henblik på at kvalificere

fysik/kemi-undervisning og fremme den enkelte

elevs udbytte

formativ og summativ evaluering i fysik/kemi-

undervisning



planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af fysiske og kemiske fænomener og sammenhænge


planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger

naturfagenes sproglige kendetegn og elever og elevgruppers hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår almendannende

naturvidenskabens bidrag til almendannelse og forståelse af omverdenen



planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, energistrømme, energikilder og energiudnyttelse

tværfaglige perspektiver på energiformer, energistrømme og energikilder, herunder bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget

tværfaglige perspektiver på bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget, herunder bæredygtig produktion


Side 113 af 175

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår

tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om energiomsætning

energi, energiomsætninger og energistrømme samt elektriske og magnetiske fænomener

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om produktion og teknologi









Kategori 1

53 (70 lektioner)


Kategori 2

100 Individuel forberedelse til undervisning (litteratursøgning, læsning af faglige tekster, undervisningmaterialer til skolen m.m.). Gruppebaseret eller individuelt arbejde med studieprodukter (2 x 35 t). Analyse og vurdering af læremidler til skolefaget. Afprøvning af modeller/repræsentationer/animationer og praktiske elevaktiviteter til brug i undervisning i skolen. Evt. praksissamarbejde.

Kategori 3

100 Egne undersøgelser om praksis i skolen, selvstændigt igangsat i fx studiegrupper. Udarbejdelse af undervisningsforløb og evt. evalueringsværktøjer. Arbejde med obligatorisk(-e) produkt(-er) i studiegrupper eller individuelt. Eget arbejde i laboratoriet. Ekskursion(-er) planlagt og afviklet på studerendes eget initiativ.

Kategori 4



Side 114 af 175

Betingelser for godkendelse af modulet Den studerende udarbejder to studieprodukter:

Ét studieprodukt på 7-10 normalsider om ”energi og energiforsyning”, der indeholder fagligt stof, relevant eksperimentelt arbejde, skitse til et undervisningsforløb og didaktiske overvejelser. Specifikke produktkrav gældende for det pågældende hold beskrives i et selvstændigt dokument, som udleveres af underviseren. Opgaven kan være et gruppeprodukt (max. 3 studerende pr. gruppe).

Ét studieprodukt, hvor opgaven formuleres af underviseren. Specifikke produktkrav udleveres. Modulet godkendes når to studieprodukter i overensstemmelse med ovenstående er opfyldt.



MODUL 3: Tværfaglige og samfundsmæssige perspektiver i fysik/kemi

Modultype, -omfang og –sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsprog: Dansk, nordisk og engelsk litteratur.

Kort beskrivelse af modulet I modulet præsenteres en række funktionelle grupper fra den organiske kemi med fokus på deres anvendelse i hverdagen og inden for industrien. Som eksempler på hverdagens kemikalier arbejdes med syrer, baser og salte og fra industrien udvælges et eller flere produkter - f.eks. olie (petrokemi), mælk/smør/ost eller øl brygning, som bl.a. behandles i et studieprodukt. Et virksomhedsbesøg er obligatorisk i forhold til opgaven.

Sideløbende med dette overvejende selvstændige arbejde behandles en række stofkredsløb (vand, carbon, nitrogen).

Den fysiske og kemiske teori behandles med henblik på læringsmålstyret undervisning i grundskolen. Et didaktiske perspektiv udvikles med fokus på konstruktivistisk læringsteori.

I modulet arbejdes der med de naturfaglige og fagdidaktiske elementer planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning i fysik/kemi i tværfaglige og samfundsmæssige sammenhænge, herunder

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med udgangspunkt i

tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer

tværfaglige perspektiver på stofkredsløb, sundhed og levevilkår

interessemodsætninger, handlekompetence og bæredygtig udvikling i forhold til produktion og

menneskets samspil med natur, samfund og teknologi

naturfaglig argumentation vedrørende faglige diskussioner af etiske og samfundsmæssige

interessemodsætninger

laboratoriearbejde og sikkerhedsvejledninger


Side 115 af 175


Modulets vidensgrundlag Modulets vidensgrundlag baseres på ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for modulets temaer



begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre og evaluere og udvikle

differentieret fysik/kemi-undervisning

begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle

differentieret fysik/kemi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer

og almendannelse

begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold

begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikkens og kemiens verden






anvende forskellige undervisningsressourcer anvende forskellige undervisningsressourcer



planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af fysiske og kemiske fænomener og sammenhænge


planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes

interessemodsætninger, handlekompetence og bæredygtig udvikling i forhold til produktion og


Side 116 af 175

handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi

menneskets samspil med natur, samfund og teknologi

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning vedrørende faglige diskussioner af etiske og samfundsmæssige interessemodsætninger

naturfaglig argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår almendannende

naturvidenskabens bidrag til almendannelse og forståelse af omverdenen



planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb

tværfaglige perspektiver på stofkredsløb, herunder betydningen af den enkeltes og samfundets udledning af stoffer i naturen

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget

tværfaglige perspektiver på bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget, herunder bæredygtig produktion

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår

tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om stof og stofkredsløb

stoffers opbygning, egenskaber, omdannelser og kredsløb i naturen

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om produktion og teknologi









Kategori 1

53 (70 lektioner)



Side 117 af 175

Kategori 2

100 Individuel forberedelse til undervisning (litteratursøgning, læsning af faglige tekster, undervisningmaterialer til skolen m.m.). Gruppebaseret eller individuelt arbejde med studieprodukter (2 x 30 t). Analyse og vurdering af læremidler til skolefaget. Afprøvning af modeller/repræsentationer/animationer og praktiske elevaktiviteter til brug i undervisning i skolen. Evt. praksissamarbejde.

Kategori 3


Kategori 4


Betingelser for godkendelse af modulet Den studerende udarbejder to studieprodukter på hver 7-10 normalsider om hhv. ”stof og stofkredsløb” og ”produktion og teknologi”. Studieprodukterne skal indeholder fagligt stof, relevant eksperimentelt arbejde, skitse til et undervisningsforløb og didaktiske overvejelser.

Specifikke produktkrav gældende for det pågældende hold beskrives i et selvstændigt dokument, som udleveres af underviseren.


Modulet godkendes når to studieprodukter i overensstemmelse med produktkravene beskrevet i ovenstående er opfyldt.




Side 118 af 175

Prøven i undervisningsfaget Fysik/kemi Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve.

1. delprøve: Mundtlig prøve - præsentationsprøve Den studerende trækker et fagdidaktisk tema, som skal udfoldes og eksemplificeres under prøven. Der trækkes lod mellem 4 fagdidaktiske temaer formuleret af underviseren i faget. Temaerne er kendte for de studerende 4 uger inden lodtrækning.

I forberedelsestiden udvælger den studerende eksemplarisk materiale fra sit arbejde med temaet og udarbejder ud fra disse en præsentation, hvori der kan indgå eksempler på evalueringer, analyser af undervisningsmaterialer, videooptagelser fra praksistilknytning, optagelser eller beskrivelser af dialoger med elever, lærere eller forældre, mv. Under prøven præsenterer den studerende sine refleksioner i relation til det trukne fagdidaktiske tema og giver eksempler på, hvordan temaet kan indgå i praktisk undervisning. Præsentationen støttes af de udvalgte materialer.

Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid: 15 min. prøven afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den studerendes valg.2. delprøve: Mundtlig prøve - procesprøve Den studerende trækker ved prøvens start en kombination af et kompetenceområde og et fagligt område fra Fælles Mål svarende til et felt i nedenstående matrix.

Område\Kompetence Undersøgelse Modellering Perspektivering

Stof og stofkredsløb

Partikler, bølger og stråling

Energiomsætning

Jorden og Universet

Produktion og teknologi

Under prøven skal den studerende demonstrere sine kompetencer i at udarbejde og didaktisk begrunde et undervisningsforløb indenfor det trukne faglige område med hovedfokus på det trukne kompetenceområde. Den studerende skal bringe det fagdidaktiske tema fra 1. delprøve i spil i konkret praktisk sammenhæng. Den studerende skal begrundet kunne opstille læringsmål, udvælge aktiviteter og praktisk-eksperimentelt arbejde, angive tegn på læring og udvælge metoder til evaluering. Desuden skal den studerende demonstrere egne kompetencer til at udføre og vejlede i praktisk-eksperimentelt arbejde, og kunne redegøre for eventuelle risikomomenter og vise sikkerhedsforanstaltninger.

Delprøven har en varighed på 180 min. og afvikles individuelt. prøven afvikles med flere studerende samtidig, men de studerende trækker deres emne og kompetenceområde forskudt med mindst 20 minutters mellemrum. Der kan højst være 4 studerende til prøve samtidig. Når et fagområde er trukket fjernes de øvrige lodtrækningsmuligheder inden for samme fagområde for at sikre, at flere studerende ikke eksamineres i det samme samtidig.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Udarbejdelse af en præsentation i angivet form og indhold til rette tid og sted


Side 119 af 175

Bekendtgørelsestekst for undervisningsfaget fysik/kemi. Bekendtgørelsen bilag 2. Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af menneskets samspil med natur, samfund og teknologi.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi

Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning

Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i fysikkens og kemiens kerneområder

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi omhandler færdigheder og viden, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvad, hvordan og hvorfor og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i fysik/kemi-undervisning.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre og evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning.


udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag,

naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning,

tage stilling til undervisning, der bygger på forskellige syn på elevers læring i fysik/kemi,

forskellige syn på læring i fysik/kemi, herunder betydningen af sprog og dialog samt elevernes forkundskaber og hverdagsforestillinger,

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen,

folkeskolerelevante områder af nyere forskning inden for naturvidenskab og didaktiske perspektiver på inddragelsen af denne i undervisningen,

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression,

didaktisk viden om elevers faglige og udviklingsmæssige progression i forhold til fysiske og kemiske begreber og naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings- og kommunikationskompetence,

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer,

skrivning og læsning i faget, herunder kildekritisk læsning, mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene samt formidling gennem digitale medier,


Side 120 af 175

anvende forskellige undervisningsressourcer, naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it og

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret fysik/kemi-undervisning og

didaktik om klasseledelse, målsætning, læringsledelse, evalueringsmetoder og didaktiske muligheder og begrænsninger i fysik/kemi og

begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere fysik/kemi-undervisning og fremme den enkelte elevs udbytte.

formativ og summativ evaluering i fysik/kemi-undervisning.

Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi omhandler færdigheder og viden, som gør det muligt at udvikle elevernes kompetencer til at forholde sig til problemstillinger i samfundet, som kan belyses med naturvidenskabelige, teknologiske, historiske og almendannende perspektiver.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse.


planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål , formulere hypoteser og udføre undersøgelser samt vurdere, konkludere og generalisere ud fra egne undersøgelser,

naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevernes egne undersøgelser,

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af fysiske og kemiske fænomener og sammenhænge,

naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller,

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger,

naturfagenes sproglige kendetegn og elever og elevgruppers hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene,

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet,

naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige,

teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk


Side 121 af 175

viden om inddragelse af omverdenen i undervisningen,

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi,

interessemodsætninger, handlekompetence og bæredygtig udvikling i forhold til produktion og menneskets samspil med natur, samfund og teknologi,

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning vedrørende faglige diskussioner af etiske og samfundsmæssige interessemodsætninger,

naturfaglig argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger,

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben og

hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi og

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår almendannende.

naturvidenskabens bidrag til almendannelse og forståelse af omverdenen.

Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde omhandler viden og færdigheder, der gør det muligt at reflektere over, hvordan naturfagene enkeltvis, i fællesskab og i samarbejde med andre fag kan bidrage til at udvikle naturfaglige kompetencer og skabe forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.


Side 122 af 175


planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer,

elevers arbejde med formulering af problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv,

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling,

tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling,

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, energistrømme, energikilder og energiudnyttelse,

tværfaglige perspektiver på energiformer, energistrømme og og energikilder, herunder bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan,

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb,

tværfaglige perspektiver på stofkredsløb, herunder betydningen af den enkeltes og samfundets udledning af stoffer i naturen,

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget, og

tværfaglige perspektiver på bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget, herunder bæredygtig produktion, og

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår.

tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår.

Kompetenceområde 4: Undervisning i fysik/kemis kerneområder omhandler kerneområder fra fysik og kemi samt relationen til folkeskolens fysik/kemifag.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikkens og kemiens verden.


Side 123 af 175


planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om stof og stofkredsløb,

stoffers opbygning, egenskaber, omdannelser og kredsløb i naturen,

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om partikler, bølger og stråling,

partiklers opbygning, egenskaber, og vekselvirkninger samt lys, lyd og andre bølgefænomener,

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om energiomsætning,

energi, energiomsætninger og energistrømme samt elektriske og magnetiske fænomener,

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om Jorden og Universet,

astronomi og astrofysik,

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om produktion og teknologi, og

produktions- og forædlingsprocesser samt teknologisk udvikling, herunder digital styring og

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser.

laboratoriearbejde, risikoforhold og sikkerhed.


Side 124 af 175

Modulbeskrivelser fysik/kemi. Dispensation Studerende som ved studieårets afslutning 2014/2015 har gennemført modul 1 i fysik/kemi læser modul 2 og 3 i fysik/kemi efter nedenstående modulbeskrivelser, som var beskrevet i studieordningen 2014/2015.

MODUL 2: Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Dispensation.



fagets almendannende karakter i forhold til at udvikle handlekompetence og bæredygtighedsforståelse

hos elever; såvel som hos studerende

udvalgte dele af naturvidenskabernes historiske og filosofiske udvikling med henblik på at udvikle

elevernes (og de studerendes) forståelse for naturvidenskabens kulturelle og samfundsmæssige rolle

anvendelse af modeller og teorier i læringssammenhænge og til udvikling af elevernes (og de

studerendes) evne til at beskrive fænomener og processer omkring os

praktisk, eksperimentelt og undersøgende arbejde i naturfag i skolen i relation til naturvidenskabelige

arbejdsmetoder

planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemiundervisning


stoffers kredsløb i naturen

stoffers og partiklers opbygning, egenskaber, vekselvirkning og omdannelse

astronomi og astrofysik.

Der tages udgangspunkt i menneskets fortolkning af omverdenen i forhold til fysiske og kemiske fænomener.

Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori.

Fysiske og kemiske emner vægtes ligeligt.



ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed indenfor

modulets temaer

teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer,

undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder

hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab

teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKT-værktøjer.

teori om naturvidenskabshistorie og –filosofi.


Side 125 af 175

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på fysik/kemi undervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabernes perspektiver i relation til fysik/kemi Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i fysiks og kemis kerneområder


begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og

udvikle differentieret undervisning i fysik/kemi

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning med

naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og

almendannelse

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning i tværfagligt samspil

med andre fag

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning med kernebegreber fra

fysikken og kemiens verden.

Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan

naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag

naturfaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression

planlægge, gennemføre og evaluere differentieret fysik/kemi-undervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression



læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene og formidling gennem digitale medier

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med varieret og differentieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer

elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene

planlægge, gennemføre og evaluere fagsprogsudviklende undervisning


planlægge og gennemføre fysik/kemiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben


planlægge og gennemføre fysik/kemiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende

handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi

planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi

nyere forskning inden for naturvidenskab inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning


Side 126 af 175

tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling

planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling

stoffers og partiklers opbygning, egenskaber, vekselvirkning og omdannelser

planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om stoffers opbygning, kemiske og fysiske egenskaber og omdannelser

Astronomi planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om astronomi

stoffers kredsløb i naturen planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om stofkredsløb i naturen

Modulets relation til praksis F.eks. grundskolen, forskellige eksterne formelle og uformelle læringsmiljøer, erhvervsvirksomheder og

virtuelle undervisningsplatforme.

I praksistilknytning kan man arbejde med:

undervisning, hvor underviseren direkte interagerer med eleverne

udarbejdelse af egne UV-materialer

åbne eksperimentelle forløb, som kan være åbne i den stillede opgave, i valg af eksperimentel

fremgangsmåde og anvendte laboratorieudstyr, i hvorledes opgaven fremlægges (skriftligt, som power

point, som poster etc.)

tværfaglige forløb

forløb der giver mulighed for formative og summative evalueringer




Kategori 1

53 (70 lektioner)

Holdundervisning (herunder oplæg fra underviser, oplæg fra studerende, gruppe- og parsamarbejde om diverse opgaver og fremlæggelser). Praktisk/eksperimentelt arbejde i laboratoriet. Vejledning.

Kategori 2

100 Individuel forberedelse til undervisning (litteratursøgning, læsning af faglige tekster, undervisningmaterialer til skolen m.m.). Gruppebaseret eller individuelt arbejde med studieproduktet (30 t) Analyse og vurdering af læremidler til skolefaget. Afprøvning af modeller/repræsentationer/animationer og praktiske elevaktiviteter til brug i undervisning i skolen. Evt. praksissamarbejde.

Kategori 3



Side 127 af 175

Kategori 4


Betingelser for godkendelse af modulet Den studerende udarbejder et studieprodukt på 7-10 normalsider, der indeholder fagligt stof, relevant eksperimentelt arbejde, skitse til et undervisningsforløb og didaktiske overvejelser.

Specifikke produktkrav gældende for det pågældende hold beskrives i et selvstændigt tillæg til modulplanen, som udleveres af underviseren.


Modulet godkendes når et studieprodukt i overensstemmelse med produktkravene beskrevet i ovenstående er opfyldt.



MODUL 3: Tværfaglige og samfundsmæssige perspektiver i fysik/kemi. Dispensation.

Modultype, -omfang og –sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsprog: Dansk, nordisk og engelsk litteratur.

Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med de naturfaglige og fagdidaktiske elementer planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning i fysik/kemi i tværfaglige og samfundsmæssige sammenhænge, herunder

samfundsmæssige interessemodsætninger

tværfaglige perspektiver på energiformer og – udvekslinger, mønstre, systemer og processer i

naturen, menneskets udnyttelse af naturgrundlaget og grundstofkredsløb

laboratoriearbejde og sikkerhedsvejledninger

Modulet tilrettelægges som undersøgende, praktisk arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne læringsmil-jøer samt arbejde med både fagdidaktik og faglig teori.

Det tværfaglige og de samfundsfaglige perspektiver vil blive udviklet gennem eksemplariske temaer som eksempelvis fotosyntese og respiration, ioniserende stråling, fødens sammensætning, vejr og klima, det naturvidenskabelige gennembrud.

Forudsætninger for at læse modulet Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus.

Modulets vidensgrundlag Modulet baseres på fagdidaktisk og naturvidenskabelig viden og forskning.


Side 128 af 175

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Naturvidenskabernes perspektiver i relation til fysik/kemi Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i fysiks og kemis kerneområder

Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan:

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med

naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og

almendannelse

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning i tværfaglige

sammenspil med andre fag

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra

fysikken og kemiens verden

Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan

argumentation og samfundsmæssige interessemod- sætninger

planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiun-

dervisning vedrørende faglige diskussioner af poli-

tiske og økonomiske interessekonflikter

nyere forskning inden for naturvidenskab inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig

forskning i undervisning

tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre,

systemer og processer i naturen


dervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver

på strukturer, mønstre, systemer og processer i na-

turen

tværfaglige perspektiver på energiformer, - strøm-

me, -kilder og –udnyttelse



på energiformer, -strømme, -kilder og -udnyttelse

tværfaglige perspektiver på stofkredsløb planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiun-


på stofkredsløb

tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse

af naturgrundlaget



på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget

laboratoriearbejde og sikkerhedsvejledninger planlægge, gennemføre og evaluere eksperimentel undersøgende fysik/kemiundervisning i overens-stemmelse med gældende sikkerhedsbestem-melser

Modulets relation til praksis F.eks. grundskolen, forskellige eksterne formelle og uformelle læringsmiljøer, erhvervsvirksomheder og

virtuelle undervisningsplatforme.

I praksistilknytning kan man arbejde med:


Side 129 af 175

undervisning, hvor underviseren direkte interagerer med eleverne

udarbejdelse af egne UV-materialer

åbne eksperimentelle forløb, som kan være åbne i den stillede opgave, i valg af eksperimentel

fremgangsmåde og anvendte laboratorieudstyr, i hvorledes opgaven fremlægges (skriftligt, som power

point, som poster etc.)

tværfaglige forløb

forløb der giver mulighed for formative og summative evalueringer




Kategori 1

53 (70 lektioner)

Holdundervisning (herunder oplæg fra underviser, oplæg fra studerende, gruppe- og parsamarbejde om diverse opgaver og fremlæggelser). Praktisk/eksperimentelt arbejde i laboratoriet. Vejledning.

Kategori 2

100 Individuel forberedelse til undervisning (litteratursøgning, læsning af faglige tekster, undervisningmaterialer til skolen m.m.). Gruppebaseret eller individuelt arbejde med studieproduktet (30 t) Analyse og vurdering af læremidler til skolefaget. Afprøvning af modeller/repræsentationer/animationer og praktiske elevaktiviteter til brug i undervisning i skolen. Evt. praksissamarbejde.

Kategori 3


Kategori 4


Betingelser for godkendelse af modulet Den studerende udarbejder et studieprodukt på 7-10 normalsider, der indeholder fagligt stof, relevant eksperimentelt arbejde, skitse til et undervisningsforløb og didaktiske overvejelser.

Specifikke produktkrav gældende for det pågældende hold beskrives i tillæg til modulplanen, som udleveres af underviseren.


Modulet godkendes når et studieprodukt i overensstemmelse med produktkravene beskrevet i ovenstående er opfyldt.



Side 130 af 175



Side 131 af 175

Prøven i undervisningsfaget fysik/kemi. Dispensation Studerende som læser ovenstående modul 2 og 3 på dispensation går ligeledes til den kompetencemålsprøv, som var gældende i studieordningen 2014/2015 og er beskrevet nedenfor:

Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve.


Den studerende skal forud for den afsluttende eksterne prøve i undervisningsfaget aflevere 5 skriftlige prøveprodukter. Hvert prøveprodukt skal omhandle en faglig problemstilling, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder. Til prøveproduktet kan der eventuelt være bilag (fx multimodale), der eksemplificerer centrale pointer i problemstillingen.

Hvert prøveprodukt må maksimalt have et omfang svarende til 5 normalsider.

Den studerende skal sammen med de 5 prøveprodukter aflevere en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder.

Et af de 5 prøveprodukter udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende om morgenen dagen før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør en skriftlig delprøve.

1. delprøve kan afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den studerendes valg.


Ud fra det udtrukne prøveprodukt fremlægger og demonstrerer den studerende analyser, perspektiver og eksemplariske aktiviteter i tilknytning til prøveproduktets indhold.


Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter.

Den mundtlige prøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Gruppeprøve forudsætter, at de studerende i gruppen har lavet fælles gruppeprodukter, som der kan trækkes lod imellem.


Aflevering af 5 skriftlige prøveprodukter i angivet form og indhold til rette tid og sted

Aflevering af en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets

kompetenceområder i angivet form og indhold til rette tid og sted


Side 132 af 175

Modulbeskrivelser geografi

MODUL 1: Geografi - en verden i forandring.


Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler: Geografi - en verden i forandring tager udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra det globale plan til et regionalt niveau. Genstandsfeltet er natur- og kulturgeografiske fænomener, processer, mønstre og problemstillinger, der lader sig eksemplificere med udgangspunkt i regionale og globale forhold, og hvor menneskets samspil med naturen, i både et økologisk og økonomisk perspektiv, er i centrum.

Fagfagligt fokus for modulet: Det fagfaglige indhold har særligt fokus på naturgivne og menneskeskabte årsager til forandringer af levevilkårene globalt og regionalt, herunder globalisering, ændringer i miljø og forbrugsmønstre samt forandringer i indkomster mellem forskellige befolkningsgrupper. Der arbejdes med følgende systematiske dele af geografien:

Energikilder - fordeling og forbrug

Geologiske råstoffers opståen og fordeling

Udvinding og forbrug af Jordens resurser

Det globale klima

Udnyttelse af naturgrundlaget i forhold til landbrug

Erhvervsgeografi

Bæredygtig udvikling

Ulighed i Verden

Befolkningsudvikling Fagdidaktisk fokus At den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en geografiundervisning hvor eleverne udvikler handlekompetence i forhold til væsentlige økonomiske og miljømæssige problemfelter i en globaliseret verden. Fagdidaktik indgår i alle aspekter af arbejdet med de geografiske emneområder samt optræder som selvstændigt studieobjekt. Desuden at den studerende kan anvende fagets mange repræsentationsformer i egen undervisning, med fokus på brug af billeder, statistisk materiale, temakort og IT.

Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler fagfaglige og fagdidaktiske tematikker inden for geografiundervisningen for skolens ældste elever. Undervisningsfagets vidensgrundlag i modulet Geografi - en verden i forandring, skabes gennem en integration af erfaringsbaseret og teoretisk viden.

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder


Side 133 af 175


begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk færdigheder og viden til at planlægge, gennemføre,

evaluere og udvikle differentieret undervisning i geografi.

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret geografiundervisning med

naturfaglige og samfundsfaglige perspektiver med henblik på udvikling af elevernes almendannelse

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med

andre fag

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret, differentieret og læringsmålstyret

geografiundervisning med geografifaglige begreber


Kompetenceområde 1.

udvikle egen læringsmålstyret undervisning i geografi, bl.a. på et naturfagsdidaktisk grundlag

naturfagsdidaktikkens betydning for geografididaktik og dertilhørende forskning

anvende forskellige undervisningsressourcer geografifaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it

begrundet evaluerer geografiundervisning og elevers læringsudbytte

formativ og summativ evaluering i geografiundervisning

planlægge og gennemføre læringsmålstyret geografiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af geografiske fænomener og sammenhænge

geografiske modeller, herunder modellers karakteristika og vurderingskriterier for geografiske modeller


inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i geografi-undervisningen

naturfagenes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen

planlægge, gennemføre geografiundervisning, der udvikler elevernes handle-kompetence i forhold til menneskets samspil med natur, kultur og teknologi

handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur, kultur og teknologi

inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig forskning i geografiundervisning

nyere forskning inden for natur- og samfundsvidenskab.


planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret tværfaglig undervisning med udgangspunkt i problemstillinger der bl.a. udvikler elevernes alsidige- og naturfaglige kompetencer

elevers arbejde med tværfaglige problemstillinger der fremmer deres alsidige- og naturfaglige kompetencer

planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler bæredygtig energiforsyning, herunder hvordan forskellige teknologier til løsning af energiforsyningsproblemet kan påvirke

bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan


Side 134 af 175

menneskers levevilkår i et lokalt og globalt perspektiv

planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der giver elever viden om og får eleverne til at reflektere over konsekvenserne af forskellige erhvervs- og produktionsformer, i lyset af forskellige natur- og samfundssyn samt forskellige strategier for arealanvendelse og fysisk planlægning

produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget


planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til forstå årsager til demografiske-, bymæssige- og erhvervsmæssige mønstre samt en forståelse af ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder

demografi og erhverv, opdeling, interaktion og udvikling på grundlag af naturforhold, samt historiske, sociale, økonomiske og politiske forhold

planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til at forstå og forholde sig til jordens opbygning og udvikling samt pladetektoniske forhold der influere på ressource-, produktions- og levevilkår forskellige steder på kloden

Jordklodens dynamiske udvikling og dens indflydelse på menneskers levevilkår globalt, regionalt og lokalt

planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til at forstå og forholde sig til vejr og vejrfænomener og ændringer i klimatiske forhold og deres betydning for menneskers ændrede levevilkår globalt, regionalt og lokalt

Jorden og dens klima i et bæredygtigt perspektiv, globalt, regional og lokalt

planlægge og gennemføre undervisning der inddrager begrundet brug af ekskursioner og feltarbejde samt forskellige geografifaglige metoder og hjælpemidler til blandt andet stedbestemmelse og analyse af rumlige mønstre ved hjælp af forskellige korttyper, modeller, statistik, film, skriftlige kilder satellitbilleder og GPS.

geografiske metoder i undervisningen

planlægge og gennemføre undervisning, der sætter eleverne i stand til at forstå årsager til og konsekvenser af globalisering, herunder inddragelse af elevernes roller som verdensborgere

globaliseringen og dens indflydelse på kultur, natur, levevilkår og relationer mellem verdens stater og folkeslag

Modulets relation til praksis Modulet relaterer primært til grundskolen men også til skoletjenester og andre institutioner, hvor der foregår undervisning, der er relevant for folkeskolens udskolingsklasser.

Eksempelvis kan indgå enkelte mindre forløb initieret af undervisere, workshops eller længerevarende projektforløb, hvor elever besøger UCC, eller hvor studerende tager ud på skoler og afprøver tilrettelagte undervisningsforløb.

Såfremt geografi er undervisningsfag 1 er der et formaliseret obligatorisk praksissamarbejde på 2. semester.


Side 135 af 175

Såfremt geografi er undervisningsfag 2 eller 3 tilstræbes et praksissamarbejde. Praksissamarbejdet gennemføres på de studerendes praktikskoler. Praksissamarbejdet på disse semestre er studenterbåret og faciliteres ikke af samarbejdsmøder mellem lærere og undervisere.

Arbejdsformer i modulet Der arbejdes med varierede, relevante arbejdsformer herunder praksistilknytning, projekter, vejledning, gruppearbejde, individuelt arbejde, skriftlighed, mundtlighed, selvstudie, forberedelse, underviseroplæg, oplæg fra de studerende, diskussion, opgaver, studieprodukter, øvelser, uderumsundervisning, ekskursioner, feltarbejde etc.

Kategori



Kategori 1 53 (70 lektioner)

Holdundervisning og vejledning.

Kategori 2

117 Forberedelse til undervisning, praktik og eksamen initieret af underviser. Herunder 75 timer til arbejde med studieprodukterne. Praktik. Projekt og gruppearbejde.

Kategori 3

100 Egen forberedelse til undervisning, praktik, og eksamen. Selvstændige studieaktiviteter. Studiegrupper. Litteratursøgning.

Kategori 4

5 Debatarrangementer. Egen opsamling på gruppearbejde. Fælles timer.

Betingelser for godkendelse af modulet Godkendelse af nedenstående 2 studieprodukter samt deltagelse i 2 uderumsundervisningsforløb. Produkterne udarbejdes individuelt eller i grupper på 2– 4 studerende.

De endelige studieproduktbeskrivelser leveres af modulets underviser eventuelt i samarbejde med modulets studerende.

37,5 timer bruges på studieprodukt 1 og 37,5 timer bruges på studieprodukt 2

Studieprodukt 1:

Et større skriftligt produkt (10 – 15 normalsider). Produktet skal indeholde A) en geografifaglig redegørelse, B) et selvstændigt udarbejdet geografisk produkt, samt C) didaktiske refleksioner herunder en undervisningsplan indeholdende mål, metoder, materialer, evalueringsværktøjer etc.

Produktet skal omhandle ”En verden i forandring” og tage udgangspunkt i geografiske forhold pa en skala fra det globale plan til et regionalt niveau. Genstandsfeltet er natur- og kulturgeografiske fænomener, processer, mønstre og problemstillinger, der lader sig eksemplificere med udgangspunkt i regionale og globale forhold, og hvor menneskets samspil med naturen både i et økologisk og et økonomisk perspektiv, er i centrum.

Produktet skal demonstrere, at den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, hvor eleverne udvikler handlekompetence i forhold til væsentlige økonomiske og miljømæssige problemfelter i en globaliseret verden. Desuden skal produktet demonstrere den studerendes evne til at anvende fagets mange repræsentationsformer i egen undervisningen med fokus på brug af billeder, statistisk materiale, temakort og IT.


Side 136 af 175

Et selvstændigt fremstillet geografisk produkt kan eksempelvis være kort, tabeller, grafer, figurer, fotos, modeller, praktisk arbejde.

Studieprodukt 2:

Ekskursionsrapport (10-15 normalsider). Rapporten skal indeholde A) en geografifaglig beskrivelse af 2-3 lokaliteter herunder kortlægning samt B) didaktiske refleksioner, herunder en undervisningsplan indeholdende mal, metoder, materialer og ekskursionsdidaktik. Ekskursionsrapporten skal omhandle ”En verden i forandring”.

Produktet skal demonstrere kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der er tilpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau, og som sætter fokus på anvendelse af praktisk arbejde.

Tidspunkter for aflevering og redegørelse for respons på produkterne fremgår af modulplanen.

Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemålene i undervisningsfaget geografi.

Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget geografi.

MODUL 2: Geografi - den nære omverden


Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler: Geografi – den nære omverden tager udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra det lokale plan i nærmiljøet til nationalt niveau, Danmark. Genstandsfeltet, der lader sig eksemplificere med udgangspunkt i danske forhold, indeholder såvel natur- som kulturgeografiske discipliner, men også problemstillinger hvori disse discipliner spiller sammen samt konsekvenserne af dette samspil. Fundamentalt for flere at nedenstående faglige fokus ligger begreberne levevilkår, rumlighed, udbredelsesmønstre, omverdensforståelse samt menneskets samspil med natur som det ofte kommer til udtryk gennem modsætninger mellem økologiske og økonomiske interesser.

Fagfagligt fokus for modulet: Det fagfaglige indhold har særligt fokus på naturgivne og menneskeskabte årsager til forandringer af levevilkårene i Danmark. Der arbejdes med følgende systematiske del af geografien:

Principper for udarbejdelse af kort, samt forskellige korttypers anvendelse

Landskabsdannelse

Jordbundsforhold

Hydrologi

Vejr og klima

Det danske kulturlandskabs udvikling

Den befolkningsmæssige udvikling i Danmark og dens sammenhæng med samfundets generelle udvikling

Danmarks erhvervsfordeling

Fysisk planlægning


Side 137 af 175

Danmarks udvikling i et regionalt og globalt perspektiv

Fagdidaktisk fokus for modulet: Den studerende skal være i stand til at:

Planlægge, gennemføre og evaluere kompetenceudviklende geografiundervisning, der er tilpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau. Med udgangspunkt i en undrende og kritisk tilgang til geografiske problemstillinger, skal den studerende kunne anvende fagets metoder, såvel monofagligt som i et tværfagligt samarbejde. Fagdidaktik indgår i alle aspekter af arbejdet med de geografiske emneområder samt optræder som selvstændigt studieobjekt. Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb.

Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler fagfaglige og fagdidaktiske tematikker inden for geografiundervisningen for skolens ældste elever. Undervisningsfagets vidensgrundlag i modulet Geografi - den nære omverden, skabes gennem en integration af erfaringsbaseret og teoretisk viden.

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk færdigheder og viden til at planlægge, gennemføre,

evaluere og udvikle differentieret undervisning i geografi.

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret geografiundervisning med naturfaglige og samfundsfaglige perspektiver med henblik på udvikling af elevernes almendannelse

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret, differentieret og læringsmålstyret geografiundervisning med geografifaglige begreber


Kompetenceområde 1:

tilrettelægge undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og vælge relevante undersøgelsesmetoder, samt designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi

naturfaglige og geografiske undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen

planlægge og gennemføre geografiundervisning, der bl.a. fremmer elevernes udvikling af naturfaglige kompetencer og er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression

natur- og geografifaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings- og kommunikationskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression


Side 138 af 175

anvende forskellige undervisningsressourcer geografifaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it


inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig forskning i geografi-undervisning.


planlægge og gennemføre geografiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter

argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger

planlægge og gennemføre geografiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af natur-videnskaben

hovedtræk af naturvidenskabernes og geografifagets historie og filosofi, og hvordan natur- og samfundsvidenskabelig viden diskuteres og udvikles


planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler stofkredsløb og menneskelig udledning af stoffer til det omgivende miljø

stofkredsløb og den enkeltes og samfundets udledning af stoffer til det omgivende miljø

planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår

teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår


planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til forstå årsager til demografiske-, bymæssige- og erhvervsmæssige mønstre samt en forståelse af ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder

demografi og erhverv, opdeling, interaktion og udvikling på grundlag af naturforhold, samt historiske, sociale, økonomiske og politiske forhold

planlægge og gennemføre undervisning, der forklarer landskabers dannelse, råstoffer og levevilkår der knytter sig dertil, samt de forskellige interessemodsætninger i forbindelse med arealanvendelser og de natursyn som det er udtryk for

naturgrundlag og levevilkår

planlægge og gennemføre undervisning der inddrager begrundet brug af ekskursioner og feltarbejde samt forskellige geografifaglige metoder og hjælpemidler til blandt andet stedbestemmelse og analyse af rumlige mønstre ved hjælp af forskellige korttyper, modeller, statistik, film, skriftlige kilder satellitbilleder og GPS.

geografiske metoder i undervisningen

inddrage elevernes egne oplevelser, målinger, iagttagelser og fortolkninger i geografi-undervisningen, og gør dem i stand til at forstå, argumentere, perspektivere og kommunikere disse.

elevers egne oplevelser og undersøgelser i undervisningen



Side 139 af 175




Arbejdsformer i modulet Der arbejdes med varierede, relevante arbejdsformer herunder praksistilknytning, projekter, vejledning, gruppearbejde, individuelt arbejde, skriftlighed, mundtlighed, selvstudie, forberedelse, underviseroplæg, oplæg fra de studerende, diskussion, opgaver, studieprodukter, øvelser, uderumsundervisning, ekskursioner, feltarbejde etc.

Kategori





Kategori 2


Kategori 3


Kategori 4

5 Debatarrangementer. Egen opsamling på gruppearbejde. Fælles timer.




Studieprodukt 1:

Et større skriftligt produkt (10 – 15 normalsider). Produktet skal indeholde A) en geografifaglig redegørelse, B) et selvstændigt udarbejdet geografisk produkt, samt C) didaktiske refleksioner herunder en undervisningsplan indeholdende mål, metoder, materialer, evalueringsværktøjer etc.

Produktet skal omhandle ”Den nære omverden”, som tager udgangspunkt i geografiske forhold pa en skala fra det lokale plan i nærmiljøet til nationalt niveau, Danmark. Centralt står begreberne levevilkår, rumlige udbredelsesmønstre, omverdensforståelse samt menneskets samspil med natur, som det ofte kommer til udtryk gennem modsætninger mellem økologiske og økonomiske interesser.


Side 140 af 175

Produktet skal demonstrere kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der er tilpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau, og som sætter fokus på anvendelse af praktisk arbejde og naturvidenskabelige arbejdsmetoder i undervisningen.

Et selvstændigt fremstillet geografisk produkt kan eksempelvis være kort, tabeller, grafer, figurer, fotos, modeller, praktisk arbejde.

Studieprodukt 2:

Ekskursionsrapport (10-15 normalsider). Rapporten skal indeholde A) en geografifaglig beskrivelse af 2-3 lokaliteter herunder kortlægning samt B) didaktiske refleksioner, herunder en undervisningsplan indeholdende mål, metoder, materialer og ekskursionsdidaktik. Ekskursionsrapporten skal omhandle ”Den nære omverden”.

Produktet skal demonstrere kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der er tilpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau, og som sætter fokus på anvendelse af praktisk arbejde og naturvidenskabelige arbejdsmetoder i undervisningen.

Tidspunkter for aflevering og redegørelse for respons på produkterne fremgår af modulplanen.



MODUL 3: Omverdensforståelse i en globaliseret verden

Modultype, -omfang og – sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk, sekundært engelsk.

Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler: Modulet tager afsæt i arbejdet med relevante cases og problemstillinger, der relaterer sig til faget geografi. I modulet arbejdes der bl.a. med emnerne: globalisering, sammenhængsforståelse, rumlighed, dannelse, verdensborgerskab - at forstå sig selv som studerende i en global verden (herunder hvordan studerende kan få elever til at forstå sig selv som elever i en globaliseret verden), aktualitet, autencitet, kildekritik og forskellige metoder, der anvendes i geografi; eksempelvis statistisk materiale og kort, herunder GIS.

Fagdidaktisk fokus for modulet: At den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en geografiundervisning, hvor eleverne udvikler omverdensforståelse og en indsigt i hvordan globaliseringen påvirker forskellige menneskers levevis og relationer til hinanden. Fagdidaktik indgår i alle aspekter af arbejdet med de relevante cases. Den studerende skal kunne anvende fagets repræsentationsformer i egen undervisningen, og den studerende skal kunne knytte fagets repræsentationsformer til udvalgte cases, således at cases bliver en integreret del af deres undervisning i faget geografi. Desuden skal de studerende kunne tilrettelægge geografiundervisning hvor forskellige elevgrupper tilgodeses og hvor hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse udvikles.

Ekskursioner og brugen af andre læringsmiljøer end klasseværelset indgår som en væsentlig del af modulet og inddrages, når det er relevant i forbindelse med arbejdet med de forskellige cases og med geografifagets muligheder for tværfaglige samarbejder.


Side 141 af 175

Derudover planlægges så vidt muligt en studietur med holdet, som central geografisk metode, hvor forskellige geografiske problemstillinger og aktualiteten sættes i spil, og hvor relevante problemstillinger behandles i relation til tid og rum. Hvis studieturen gennemføres, er der mulighed for en reparationsopgave for de studerende der er forhindrede i at deltage.

Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på såvel nationale som internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler fagfaglige og fagdidaktiske tematikker inden for geografiundervisningen for skolens ældste elever. Modulets vidensgrundlag skabes gennem en integration af erfaringsbaseret og teoretisk viden.

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagdidaktiske perspektiver i geografi Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder


begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i geografi

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning med naturfaglige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret geografiundervisning med natur- og kulturgeografiske kernebegreber fra geografiens verden.


planlægge, gennemføre og evaluere fagsprogsudviklende undervisning

elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i geografifaget

planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben

hovedtræk af naturvidenskabernes og geografifagets historie og filosofi

planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende


inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i geografiundervisningen

naturfagenes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen

planlægge, gennemføre og evaluere geografi-undervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi

handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi

planlægge, gennemføre og evaluere geografi-undervisning vedrørende faglige diskussion af politiske og økonomiske interessekonflikter


planlægge, gennemføre og evaluere differentieret geografiundervisning med inddragelse af

geografididaktikkens tværfaglige identitet,


Side 142 af 175

naturfaglige og samfundsfaglige forklaringer og analyser

forståelse af levevilkår ud fra naturfaglige og samfundsfaglige forklaringer

inddrage eksempler på nyere tværfaglig forskning i geografiundervisningen

nyere tværfaglig forskning i relation til geografi

anvende geografifaglige metoder og hjælpemidler til bl.a. stedsbestemmelse og analyse af rumlige mønstre vha. forskellige korttyper

geografifaglige metoder og deres udvikling, korttyper som GIS-kort, satellitbilleder og GPS

anvende kort, modeller, statistik, film og skriftlige kilder, der kan give eleverne overblik over og forståelse for ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder

verdens befolkning, opdeling, interaktion og udvikling på grundlag af naturforhold, samt økonomiske og politiske forhold

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der sætter eleverne i stand til at forstå årsager til og konsekvenser af globalisering, herunder inddragelse af elevernes roller som verdensborgere

globaliseringen og dens indflydelse på kultur, natur, levevilkår og relationer mellem verdens stater og folkeslag





Arbejdsformer i modulet Der arbejdes med varierede, relevante arbejdsformer herunder praksistilknytning, projekter, vejledning, gruppearbejde, individuelt arbejde, skriftlighed, mundtlighed, selvstudie, forberedelse, underviseroplæg, oplæg fra de studerende, diskussion, opgaver, studieprodukter, øvelser, uderumsundervisning, ekskursioner, feltgeografi, studietur etc.

Kategori





Kategori 2


Kategori 3


Kategori 4 5 Debatarrangementer.


Side 143 af 175

Egen opsamling på gruppearbejde. Fælles timer.




Studieprodukt 1: Et større skriftligt produkt (10 – 15 normalsider). Individuelt eller i grupper på 2-4 studerende. Produktet skal indeholde A) en geografifaglig redegørelse, B) et selvstændigt udarbejdet geografisk produkt, samt C) didaktiske refleksioner herunder en undervisningsplan, der indeholder mål, metoder, materialer, evalueringsværktøjer etc. Produktet skal omhandle ”Omverdensforstaelse belyst gennem en konkret case.”

Et selvstændigt fremstillet geografisk produkt kan eksempelvis være kort, tabeller, grafer, figurer, fotos, modeller, eksempler på praktisk arbejde.

Studieprodukt 2: 1 mundtlig præsentation af en geografifaglig problemstilling eller case og de didaktiske refleksioner, der knytter sig til brugen af den valgte case. Individuelt eller i grupper på 2-4 studerende.

Tidspunkter for aflevering og redegørelse for respons på produkterne fremgår af modulplanen (se afsnit om modulplan i studieordningen).




Side 144 af 175

Prøven i undervisningsfaget Geografi Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for 1. delprøve og 2. delprøve.

Den studerende trækker lod mellem 5 områder til prøven, som består af de 4 fagspecifikke temaer indenfor Forenklede Fælles Mål i geografi i folkeskolen samt et femte, hvor der er særlig fokus på tværfaglige aspekter. Flere af de naturfaglige delkompetencer og kommunikation skal relateres til det udtrukne område.

1. delprøve: Mundtlig prøve I prøven skal der indgå et undervisningsforløb med et geografifagligt og fagdidaktisk fokus samt eksperimentelt/praktisk arbejde med materiale (film, statistisk materiale, observationer, jordprøver, bjergarter, interviews, cases el.lign.).

2. delprøve: Mundtlig prøve Prøven består af en redegørelse for refleksioner over praksis med udgangspunkt i indsamlet materiale, f.eks. en videooptagelse af undervisning, analyse af anvendt undervisningsmateriale el.lign. Dette skal om muligt understøtte første del at den mundtlige prøve.

Begge delprøver afvikles individuelt.


Eksaminationstid: 1. delprøve 30 minutter og 2. delprøve 15 minutter.


Fremlæggelse af et undervisningsforløb med et geografifagligt og fagdidaktisk fokus samt

eksperimentelt/praktisk arbejde med materiale i angivet form og indhold til rette tid og sted


Side 145 af 175

Kompetencemål for undervisningsfaget geografi. Bekendtgørelsen bilag 2. Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers levevilkår i forskellige regioner. Undervisningsfaget tager udgangspunkt i aktuelle problemstillinger, samt regionale og globale mønstre og analyser, ved anvendelse af geografisk teori og arbejdsmetoder. Undervisningsfaget geografi integrerer fagfaglig og fagdidaktisk indsigt, som er forudsætninger for en faglig, innovativ og engagerende undervisning i skolefaget. Faget medvirker til, at de studerende opnår kompetencer til at forestå undervisning, som udvikler omverdensforståelse for elever i en globaliseret verden samt at arbejde med elevers udvikling, inklusion, begrebsudvikling og undervisningsdifferentiering.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi

Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning udgør en del af geografididaktikken og omhandler færdigheder og viden, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvad, hvordan og hvorfor og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i geografiundervisning.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk færdigheder og viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i geografi.


udvikle egen læringsmålstyret undervisning i geografi, bl.a. på et naturfagsdidaktisk grundlag,

naturfagsdidaktikkens betydning for geografididaktik og dertilhørende forskning,

tilrettelægge undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og vælge relevante undersøgelsesmetoder, samt designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi,

naturfaglige og geografiske undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen,

planlægge og gennemføre læringsmålstyret geografiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af geografiske fænomener og sammenhænge,

geografiske modeller, herunder modellers karakteristika og vurderingskriterier for geografiske modeller,

planlægge og gennemføre geografiundervisning, der bl.a. fremmer elevernes udvikling af naturfaglige kompetencer og er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression,

natur- og geografifaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings- og kommunikationskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression,


Side 146 af 175

anvende forskellige undervisningsressourcer, geografifaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it,

planlægge og gennemføre undervisning der understøtter elevernes læse- og skrivekompetencer inden for geografifagets genrer,

læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i geografi- og naturfagene og formidling gennem digitale medier,

planlægge og gennemføre undervisning, som understøtter elevers sproglige udvikling, fra kontekst bundet hverdagssprog til kontekst uafhængigt fagsprog og

elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i geografifaget og

begrundet evaluerer geografiundervisning og elevers læringsudbytte.

formativ og summativ evaluering i geografiundervisning.

Kompetenceområde 2: Kompetenceområdet omhandler perspektiver på naturvidenskab, naturvidenskabens betydning i samfundet, historisk og videnskabsteoretisk og i forhold til bæredygtig og teknologisk udvikling.

Kompetencemål: Den studerende kan Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret geografiundervisning med naturfaglige og samfundsfaglige perspektiver med henblik på udvikling af elevernes almendannelse.


Side 147 af 175


planlægge og gennemføre geografiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben,

hovedtræk af naturvidenskabernes og geografifagets historie og filosofi, og hvordan natur- og samfundsvidenskabelig viden diskuteres og udvikles,

planlægge og gennemføre geografiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende,


inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i geografiundervisningen,

naturfagenes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen,

planlægge og gennemføre geografiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur, kultur og teknologi og

handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur, kultur og teknologi og

planlægge og gennemføre geografiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter


inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig forskning i geografi-undervisning.


Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde omhandler, hvordan naturfag indbyrdes og i samarbejde med andre fag kan skabe forståelse af samspillet mellem naturgivne og menneskeskabte forhold som det kommer til udtryk for menneskets levevilkår forskellige steder på jorden.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag.


planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret tværfaglig undervisning med udgangspunkt i problemstillinger der bl.a. udvikler elevernes alsidige- og naturfaglige kompetencer,

elevers arbejde med tværfaglige problemstillinger der fremmer deres alsidige- og naturfaglige kompetencer,

planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, begrundet ud fra nyere tværfaglig forskning,

nyere tværfaglig forskning i relation til geografi,

planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, som omhandler drikkevandsforsyning forskellige

drikkevandsforsyning for fremtidige generationer,


Side 148 af 175

steder på kloden og som inddrager fremtidsperspektiver på drikkevandsforsyningen ud fra et ressourceperspektiv,

planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler bæredygtig energiforsyning, herunder hvordan forskellige teknologier til løsning af energiforsyningsproblemet kan påvirke menneskers levevilkår i et lokalt og globalt perspektiv,

bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan,

planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler stofkredsløb og menneskelig udledning af stoffer til det omgivende miljø,

stofkredsløb og den enkeltes og samfundets udledning af stoffer til det omgivende miljø,

planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der giver elever viden om og får eleverne til at reflektere over konsekvenserne af forskellige erhvervs- og produktionsformer, i lyset af forskellige natur- og samfundssyn samt forskellige strategier for arealanvendelse og fysisk planlægning,

produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget,

planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler natur- og menneskeskab stråling og

årsager til natur- og menneskeskabt stråling, herunder strålings indvirkning på levende organismer og

planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår.

teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår.

Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder omhandler geografisk: identitet, orienteringsfærdighed, omverdensforståelse og handlekompetence, der søger forklaring på levevilkårenes forskellighed og menneskers interaktion i lokal, regional og global sammenhæng.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret, differentieret geografiundervisning med geografifaglige begreber.


planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til forstå årsager til demografiske-, bymæssige- og erhvervsmæssige mønstre samt en forståelse af ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder,

demografi og erhverv, opdeling, interaktion og udvikling på grundlag af naturforhold, samt historiske, sociale, økonomiske og politiske forhold,


Side 149 af 175

planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til at forstå og forholde sig til jordens opbygning og udvikling samt pladetektoniske forhold der influere på ressource-, produktions- og levevilkår forskellige steder på kloden,

jordklodens dynamiske udvikling og dens indflydelse på menneskers levevilkår globalt, regionalt og lokalt,

planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til at forstå og forholde sig til vejr og vejrfænomener og ændringer i klimatiske forhold og deres betydning for menneskers ændrede levevilkår globalt, regionalt og lokalt,

jorden og dens klima i et bæredygtigt perspektiv, globalt, regional og lokalt,

planlægge og gennemføre undervisning, der sætter eleverne i stand til at forstå årsager til og konsekvenser af globalisering, herunder inddragelse af elevernes roller som verdensborgere,

globaliseringen og dens indflydelse på kultur, natur, levevilkår og relationer mellem verdens stater og folkeslag,

planlægge og gennemføre undervisning, der forklarer landskabers dannelse, råstoffer og levevilkår der knytter sig dertil, samt de forskellige interessemodsætninger i forbindelse med arealanvendelser og de natursyn som det er udtryk for,

naturgrundlag og levevilkår,

planlægge og gennemføre undervisning der inddrager begrundet brug af ekskursioner og feltarbejde samt forskellige geografifaglige metoder og hjælpemidler til blandt andet stedbestemmelse og analyse af rumlige mønstre ved hjælp af forskellige korttyper, modeller, statistik, film, skriftlige kilder satellitbilleder og GPS og

geografiske metoder i undervisningen og

inddrage elevernes egne oplevelser, målinger, iagttagelser og fortolkninger i geografi-undervisningen, og gør dem i stand til at forstå, argumentere, perspektivere og kommunikere disse.

elevers egne oplevelser og undersøgelser i undervisningen.


Side 150 af 175

Modulbeskrivelser historie

MODUL 1: Historiebrug, historiebevidsthed – og dansk historie


Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvorfor har vi historie i skolen? Hvad bruger vi historie til – som samfund og som individer? Hvordan kan man inddrage og kvalificere elevernes historiebevidsthed og historiebrug i undervisningen? Med afsæt i emner eller temaer fra dansk historie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan, indgår arbejdet med begreber om historiebrug og historiekultur. De studerende arbejder her blandt andet med, hvordan historiske begivenheder formidles og bruges i relation til skabelsen af kollektive og individuelle identiteter, samt hvordan historie kan fortolkes forskelligt ud fra lokale, nationale og globale perspektiver.

Med henblik på at udvikle de studerendes fagsyn og forståelse af historie som dannelsesfag introducerer modulet til grundlæggende fagdidaktiske begreber og diskussioner, herunder teorier om og empiriske undersøgelser af børns historiebevidsthed og brug af historie.

Modulets vidensgrundlag Forskningsbaseret viden om det (de) valgte historiefaglige emne(r)/tema(er)

Teorier om og empiriske undersøgelser af historiebrug og historiekultur, herunder forskellige perioders

historiebrug og historiekultur

Teorier om og empiriske undersøgelser af udvikling og brug af historiebevidsthed

Begreber om og eksempler på forskellige historiske formidlingsformer.

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse


begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at

imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med afsæt i histories

samfundsmæssige og identitetsskabende betydning

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt

formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers

forudsætninger, livsverden og samtid.


begrunde historieundervisning med referencer til

historiedidaktiske og historiefaglige begreber og

positioner

historiedidaktik og historie som livsverden og som

fag


Side 151 af 175

udvikle historieundervisning i samspil med

elevernes historiebevidsthed og historiebrug

teorier om og empiriske undersøgelser af elevers

historiebevidsthed og historiebrug

inddrage eksempler og perspektiver på

historiekulturer, erindringspolitik og historiebrug

fra

fortid og nutid i historieundervisningen

historiekultur og historiebrug i forskellige former

for erindringsfællesskaber

anvende varierede former for historieformidling i

historieundervisningen

forskellige former for mediering af historie i et

historiebrugsperspektiv


historieundervisning, der inddrager og udvikler

elevers historiebevidsthed

teorier om historiebevidsthed

inddrage flerkulturelle perspektiver og forskellige

identitetsbærende erindringsfællesskaber i


samspil mellem historie, identitet og kulturer

udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt

indhold fra dansk historie med henblik på

historieundervisning i nationale og lokale

styredokumenter

historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og

emner fra dansk historie med relevans for

historieundervisning i folkeskolen


undervisningsforløb med perspektivskifte i synet på

begivenheder, sammenhænge og udviklingsforløb

lokale, nationale, globale sammenhænge og

perspektiver på historie

inddrage sociale kategoriers betydning i historiske

begivenheder og forløb

sociale kategorier som klasse, køn, nationalitet,

etnicitet og religiøsitet

Modulets relation til praksis I modulet indgår en mindre empirisk undersøgelse af børns brug af historie – i eller udenfor skolen.

Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i

alt 275 timer Primære arbejdsformer

Kategori 1 53 timer/70 lektioner

Holdundervisning, herunder fælles oplæg fra underviser eller studerende, plenumdiskussioner, gruppeøvelser, fremlæggelser med respons, vejledning samt evaluering af arbejdsformer, læringsmiljø og læring. Ekskursioner.

Kategori 2 117 75 at til

studieprodukter fordelt således: produkt 1: 15 at produkt 2: 30 at produkt 3: 30 at

Studiegruppearbejde, herunder arbejde med underviserstillede opgaver og tekstlæsning, studiegruppearbejde i forhold til modulets spørgsmål herunder forberedelse af undersvining af medstuderende og udarbejdelse af studieprodukter. Forberedelse af evaluering i modulet. For modul 1 gælder særligt: Analyse af historieformidling og historiebrug i det offentlige rum samt empirisk undersøgelse af elevers brug af historie. Til modulet hører tre studieprodukter:

en mundtlig gruppefremlæggelse af en selvvagt analyse af historieformidling med afsæt i Danmarks historie i et historiebrugsperspektiv. 15 at.


Side 152 af 175

En emprisk undersøgelse af elevers brug af historie udarbejdet i grupper. 30 at

En undervsiningplan for et emnte eller tema med afsæt i Danmarks historie for en selvvalgt klasse. I planen indgår kompetenceområdet historiebrug.Planen udarbejdes i grupper på 2-4 studerende. 20 at.

Kategori 3 100 Individuelt arbejde, herunder individuel forberedelse og tekstlæsning, samt evaluering af egen læring og deltagelse. Læsning af selvvalgt Danmarks historie, som godkendes af underviseren.

Kategori 4

5 Skolebesøg – gruppevis og på hold med eller uden underviser. Selvstændig udforskning af historie, historieformidling og historiebrug, herunder historiske film og TV; museer, oplevelsescentre og events; digitale historiske ressourcer.

Betingelser for godkendelse af modulet Modulet godkendes på baggrund af godkendelse af følgende produkter:

En mundtlig gruppefremlæggelse af en selvvalgt analyse af historieformidling med afsæt i Danmarks

historie i et historiebrugsperspektiv. Fremlæggelsen foregår i grupper på 2 – 4 studerende.

En empirisk undersøgelse af elevers brug af historie udarbejdet i grupper på 2 – 4 studerende og i et

omfang på 3- 5 normalsider.

En undervisningsplan for et emne eller tema med afsæt i Danmarks historie for en selvvalgt klasse. I

planen indgår kompetenceområdet historiebrug. Planen udarbejdes i grupper på 2 – 4 studerende og

uddybes i en kort rapport. Omfang: 1 studerende: 5 normalsider, 2 studerende 8 normalsider og 3-4

studerende 10 normalsider.

Produkterne skal opfylde følgende objektive kriterier:

Produkterne honorerer krav til indhold og form

Produkterne er afleveret jf. tidsfrister i modulplanen

Produkterne honorerer krav til redelighed.

Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget historie

Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales at historiemodul 1 læses som det første basismodul, dvs. før modul 2 og 3.

MODUL 2: Historieundervisning, læring – og verdens historie


Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad skal eleverne lære i historie? Hvordan sætter man mål og vælger indhold? Hvilke undervisningsformer er mest effektive i hvilken sammenhæng? Hvordan vælger man velegnede læremidler? Og hvordan evalueres elevernes læring?


Side 153 af 175

Modulet tager afsæt i historiefagligt indhold inden for emner/temaer fra europæisk og verdens historie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan. De studerende får her lejlighed til at anvende forskellige historievidenskabelige perspektiver i udvælgelsen og bearbejdningen af historiefagligt indhold til historieundervisning.

I samspil med de valgte emner/temaer arbejdes med undervisnings- og formidlingsformer, der udvikler historieforståelsen hos elever med forskellige forudsætninger. Modulet sigter på, at den studerende begrundet skal kunne anvende principper for stofudvælgelse og målformulering i historiefaget, forskellige arbejdsformer med særlig relevans for historiefaget, samt gennemføre analyser og didaktisering af læremidler. Endvidere skal den studerende kunne vælge og gennemføre forskellige former for evaluering af elevers læring i historie.

Modulets vidensgrundlag Forskningsbaseret viden om de valgte historiefaglige emner/temaer

Læreplaner og andre styredokumenter relateret til historiefaget

Fagdidaktiske teorier om læreprocesser i historie, herunder børns og unges forståelser af tid og rum

Forskningsbaseret viden om arbejds- og evalueringsformer, der er særlig anvendelige i


Forskningsbaserede modeller til analyse og vurdering af læremidler i historiefaget.

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse



imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger



forudsætninger, livsverden og samtid.


begrunde historieundervisning med reference til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner

historiedidaktik og historie som livsverden og som fag

planlægge og gennemføre og evaluere læringsmålstyret historieundervisning med afsæt i gældende styredokumenter

historiefagets udvikling og aktuelle status i folkeskolen

planlægge og gennemføre handlingsrettede analyser og evalueringer af elevers differentierede læringsforudsætninger og læreprocesser i historie

teorier om og empiriske undersøgelser af elevers læring i historie

anvende forskellige former for læremidler i historie varierede didaktiserede og ikke didaktiserede læremidler, herunder billed- og filmanalyse

anvende forskellige didaktiske arbejdsformer i et samspil mellem historiefaglige indholdsområder og elevers forskellige læringsforudsætninger

didaktiske metoder til undervisningsdifferentiering i historiefaget


Side 154 af 175

understøtte elevers læring og læsning i historie gennem udformning af differentierede undervisningsopgaver

faglig læsning og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget

udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra europæisk og verdens historie med henblik på historieundervisning i nationale og lokale styredokumenter

historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra europæisk og verdens historie med relevans for historieundervisning i folkeskolen

vurdere årsagsforklaringer ved at anlægge politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og mentalitetshistoriske perspektiver

historievidenskabelige perspektiver

Modulets relation til praksis I modulets studieprodukt 3 skal der observeres og analyseres på elevers læring i historie, men da der ikke på modulet er formaliseret praksissamarbejde, skal de studerende selv være opsøgende i forhold til at indgå aftaler om observation af dette. Observation og analyse kan foretages på grundlag af videooptagelse af læringssituation.



Kategori 1 53 timer/70 lektioner

Holdundervisning, herunder fælles oplæg fra underviser eller studerende, plenumdiskussioner, gruppeøvelser med eksempelvis FFMs kompetenceområder og målstyret undervisning, fremlæggelser med respons, vejledning samt evaluering af arbejdsformer, læringsmiljø og læring. Ekskursioner.

Kategori 2 117 timer 75 at til studieprodukter Fordelt således: Produkt 1: 18 at Produkt 2: 20 at Produkt 3: 37 at

Studiegruppearbejde, herunder arbejde med underviserstillede opgaver og tekstlæsning, projektarbejde i forhold til moduets spørgsmål herunder forberedelse af undervisning af medstuderende og udarbejdelse af studieprodukter. Forberedelse af evaluering i modulet. For modul 2 gælder særligt: Historisk overblik og sammenhængsforståelse fx i form af rammeværk, udarbejdelse af undervisningsmateriale og årsplan. Indsamling af empirisk materiale i relation til analyse af elevers læring i historie. Den studerende forventes at bruge i alt 75 timer på arbejdet med de obligatoriske studieprodukter heraf ca. 18 timer på 1. studieprodukt inkl. forberedelse af mundtlig fremlæggelse, ca. 20 timer på 2. studieprodukt og ca. 37 timer på 3. studieprodukt inkl. indsamling af empiri.

Kategori 3 100 timer Individuelt arbejde herunder

individuel forberedelse og tekstlæsning

læsning af selvvalgt Europa- eller Verdenshistorie, som godkendes af underviseren

samt evaluering af egen læring og deltagelse.

Kategori 4

5 timer Skolebesøg – gruppevis og/eller på hold med eller uden underviser. Selvstændig udforskning af historie, historieformidling og historiebrug, herunder historiske film og TV; museer, oplevelsescentre og events; digitale historiske ressourcer.


Side 155 af 175

Betingelser for godkendelse af modulet Modulet godkendes på baggrund af godkendelse af følgende produkter: 1. En mundtlig formidling af en årsplan i historie. Planen udarbejdes i grupper på 2 – 4 studerende

2. Et selvproduceret læremiddel til brug i et mindre forløb. Læremidlet udarbejdes i grupper på 2-4

studerende, dets praktiske anvendelse dokumenteres i en digital tutorial på 5-10 minutter og ledsages af 1

sides skriftligredegørelse for læremidlets videns- of færdighedsmål samt tegn på læring.

3. En analyse af elevernes læring i historie formidlet i en skriftlig rapport (1 studerende: 5 normalsider; 2

studerende: 8 normalsider; 3-4 studerende: 10 normalsider). Den studerende får respons på rapporten i

form af karakter.

Krav til studieprodukternes form, indhold og dokumentation er nærmere beskrevet i bilag til modulplanen.

Studieprodukterne opfylde følgende objektive kriterier:

produkterne honorerer krav til indhold og form,

produkterne er afleveret jf. tidsfrister i modulplanen,

produkterne honorerer krav til redelighed.


Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales, at historiemodul 2 læses som det andet af 3 basismoduler i historie.

MODUL 3: Fortolkning og formidling i historie


Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvordan skabes historisk viden, og hvordan formidles historisk viden i forskellige formidlingsformer? Hvordan kan man udvikle elevernes kompetencer til at analysere og skabe historiske fortolkninger og fortællinger? Hvordan laves en læremiddelanalyse? Hvordan didaktiseres ikke-didaktiserede læremidler?

De studerende arbejder med at gøre deres egne erfaringer med at skabe historisk viden gennem en undersøgelse af en historiefaglig problemstilling, hvor de gør brug af begreber og metoder fra videnskabsfaget historie.

De studerende udvikler eget undervisningsmateriale/-metoder på baggrund af viden om innovativ og problemløsende undervisning og med anvendelse af IT.

Modulets vidensgrundlag Forskningsbaseret viden om det (de) valgte historiefaglige emne(r) og tema(er)

Historiografi, videnskabsteori og kildekritisk metode i videnskabsfaget historie

Fagdidaktisk teori om børns forståelse af tid og kronologi

Pædagogisk teori om innovativ og om problemorienteret undervisning

Forskningsbaseret viden om læremiddelanalyse


Side 156 af 175

Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse Kompetenceområde 4: Kildearbejde, fortolkning og formidling

Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan:


imødekomme elevers varierede læringsforudsætninger



forudsætninger, livsverden og samtid

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sætter eleverne i

stand til at indkredse problemstillinger, analysere kilder og formidle begrundede bud på historiske

fortolkninger og fortællinger.

Færdighedsmål: den studerende kan Vidensmål: den studerende har viden om

anvende forskellige former for læremidler i historieundervisningen,

varierede didaktiserede og ikke-didaktiserede læremidler

planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget, der udvikler elevernes handlekompetence til at møde fremtidige muligheder og udfordringer,

problemorienteret historieundervisning,

vurdere årsagsforklaringer og anlægge forskellige perspektiver på historiefagligt stof i undervisningen,

historiefaglige begreber om kronologi, årsager og samspil mellem aktører og strukturer

vurderer årsagersforklaringer ved at anlægge politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og mentalitetshistoriske perspektiver

historievidenskabelige perspektiver

inddrage historiske eksempler på menneskers kreativitet i mødet med forskellige former for samfundsudfordringer med henblik på at udvikle elevernes egen handlekompetence og historiske fantasi,

innovation i et historisk perspektiv

analyserer historiske fremstillinger med henblik på at udpege forskellige fortolkningsrammer og forklaringstyper,

videnskabsteoretiske tilgange til frembringelse af historisk viden,

anvende kildekritisk analyse af forskellige kildetyper i historieundervisning,

historievidenskabelige metoder,

inddrage IT og digitale medier i historieundervisning til styrkelse af historisk erkendelse og formidling,

IT og digitale medier i erkendelse og formidling,

udvikle egne og elevernes forudsætninger for at analysere historiske fortællinger og fremstillinger i forskellige udtryksformer og

narrativitet i konstruktion og formidling af historie og

udvikle egne og elevernes arbejde med at skabe historiske fortolkninger og fortællinger.

forskellige historiske fremstillingsformer.


Side 157 af 175

Modulets relation til praksis I modulet indgår så vidt muligt praksissamarbejde i form af gennemførelse af undervisningsaktivitet i praksis med afsæt i projektarbejdets problemstillinger og resultater (jf. nedenfor).



Kategori 1 53 timer (70 lektioner)

Holdundervisning, herunder fælles oplæg fra underviser eller studerende, plenumdiskussioner, gruppeøvelser, fremlæggelser med respons, vejledning samt evaluering af arbejdsformer, læringsmiljø og læring. Ekskursioner.

Kategori 2 117 75 at til

studieprodukter fordelt således

Produkt 1: 35 at Produkt 2: 20at Produkt 3: 20at

Studiegruppearbejde, herunder arbejde med underviserstillede opgaver, og tekstlæsning, Projektarbejde og udarbejdelse af studieprodukter. Forberedelse af evaluering i modulet. For modul 3 gælder særligt: Selvstændigt projektarbejde som består af en undersøgelse af en historiefaglig problemstilling efter eget valg i grupper på 2-4 studerende med henblik på at udvikle et undervisningsmateriale eller undervisningsmetode til netop denne faglige problemstilling.

Kategori 3 100 Individuelt arbejde, herunder individuel forberedelse og tekstlæsning samt evaluering af egen læring og deltagelse. Individuel sammentænkning af modulet med andre linjefags- og PL moduler

Kategori 4

5 Skolebesøg – gruppevis og på hold med eller uden underviser. Selvstændig udforskning af historie, historieformidling og historiebrug, herunder historiske film og TV; museer, oplevelsescentre og events; digitale historiske ressourcer.

Betingelser for godkendelse af modulet Modulet godkendes på baggrund af godkendelse af projektarbejde med følgende elementer:

Skriftlig projektrapport udarbejdet i grupper med afsæt i selvvalgt historiefaglig problemformulering (1

studerende: 5 normalsider; 2 studerende: 8 normalsider; 3-4 studerende: 10 normalsider)

Mundtlig gruppefremlæggelse af undersøgelse af selvvalgt fagdidaktisk problemstilling med afsæt i

projektrapporten.

Gruppevis gennemførelse af undervisningsaktivitet i praksis med afsæt i projektarbejdets

problemstillinger og resultater, om muligt i praksis, alternativt som undervisning af medstuderende.

Produkterne skal opfylde følgende objektive kriterier:

Produkterne honorerer krav til indhold og form

Produkterne er afleveret jf. tidsfrister i modulplanen

Produkterne honorerer krav til redelighed.


Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales at historiemodul 3 læses som det afsluttende basismodul, dvs. efter modul 1 og 2.


Side 158 af 175

Prøven i undervisningsfaget Historie Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve.

1. delprøve: Skriftlig prøve - projekt Den studerende udarbejder et projekt med udgangspunkt i en selvvalgt og for undervisningsfaget historie relevant lærerfaglig problemstilling i tilknytning til tilrettelæggelse af undervisningen i et emne/tema. Problemstillingen skal være rettet mod flere af fagets kompetencemål samt dokumentere såvel historiedidaktisk som historiefaglig indsigt.

Problemstillingen skal være godkendt af en underviser. Efter godkendelsen af problemstillingen kan der ikke gives vejledning.

Problemstillingen analyseres, og den studerende demonstrerer gennem en lærerfaglig behandling, hvordan den kan anvendes i undervisningen i historie i folkeskolen.

Projektet er skriftligt og skal i overvejelserne om anvendelse i undervisningen rumme en kort præsentation af 4 læremidler, som er hensigtsmæssige at anvende i undervisningen i det valgte emne/tema. Der skal vælges forskellige typer af læremidler herunder multimodale.

Omfanget er maks. 10 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.

2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i ét af den studerendes opgivne læremidler. Hvilket afgøres ved lodtrækning umiddelbart før forberedelsestiden. Den studerende analyserer og vurderer læremidlet historiefagligt og didaktisk. Heri indgår en drøftelse og vurdering af læremidlets relevans og anvendelses- og evt. redidaktiseringsmuligheder i forhold til undervisning i historie i folkeskolen.

Forberedelsestid: 30 minutter.


Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg.


Aflevering af et projekt i angivet form og indhold til rette tid og sted


Side 159 af 175

Kompetencemål for undervisningsfaget historie. Bekendtgørelsen bilag 2. Historie beskæftiger sig med begrundet planlæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning i historie i fagopdelte og tværfaglige forløb, der sigter på at give eleverne forudsætninger for at udbygge kronologisk overblik over og indsigt i tolkninger af historiske forløb og sammenhænge med henblik på at udvikle elevernes historiebevidsthed og historiebrug i et identitetsmæssigt og samfundsmæssigt perspektiv.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie

Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed

Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse

Kompetenceområde 4: Kildearbejde, fortolkning og formidling

Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie omhandler historiedidaktiske teorier, undersøgelser og undervisningsformer.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger.


Side 160 af 175


begrunde historieundervisning med referenence til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner,

historiedidaktik og historie som livsverden og som fag,

planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret historieundervisning med afsæt i gældende styredokumenter,

historiefagets udvikling og aktuelle status i folkeskolen,

udvikle historieundervisning i samspil med elevernes historiebevidsthed og historiebrug,

teorier om og empiriske undersøgelser af elevers historiebevidsthed og historiebrug,

planlægge og gennemføre handlingsrettede analyser og evalueringer af elevers differentierede læringsforudsætninger og læreprocesser i historie,

teorier om og empiriske undersøgelser af elevers læring i historie,

planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget, der udvikler elevernes handlekompetence til at møde fremtidige muligheder og udfordringer,

problemorienteret historieundervisning,

anvende forskellige former for læremidler i historieundervisningen,

varierede didaktiserede og ikke-didaktiserede læremidler, herunder billed- og filmanalyse,

anvende forskellige didaktiske arbejdsformer begrundet i et samspil mellem historiefaglige indholdsområder og elevernes forskellige læringsforudsætninger og

didaktiske metoder til undervisningsdifferentiering i historiefaget og

understøtte elevers læring og læsning i historie gennem udformning af differentierede undervisningsopgaver.

faglig læsning og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget.

Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed omhandler samfundsmæssig og individuel historiebrug og erindring i et samspil mellem fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning med afsæt i histories samfundsmæssige og identitetsskabende betydning.


inddrage eksempler og perspektiver på historiekulturer, erindringspolitik og historiebrug fra fortid og nutid i historieundervisningen,

historiekultur og historiebrug i forskellige former for erindringsfællesskaber,


Side 161 af 175

anvende varierede former for historieformidling i historieundervisningen,

forskellige former for mediering af historie i et historiebrugsperspektiv,

planlægge, gennemføre og evaluere historieundervisning, der inddrager og udvikler elevers historiebevidsthed og

teorier om historiebevidsthed og

inddrage flerkulturelle perspektiver og forskellige identitetsbærende erindringsfællesskaber i historieundervisningen.

samspil mellem historie, identitet og kulturer.

Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse omhandler samspillet mellem aktører og strukturer i historiske forløb med spredning i tid, rum og emne med henblik på at styrke forståelsen af at være historieskabt og historieskabende.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid.


udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra dansk historie med henblik på historieundervisning begrundet i nationale og lokale styredokumenter,

historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra dansk historie med relevans for historieundervisning i folkeskolen,

udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra europæisk og verdenshistorie med henblik på historieundervisning begrundet i nationale og lokale styredokumenter,

historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra europæisk og verdenshistorie med relevans for historieundervisning i folkeskole,

planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med perspektivskifte i synet på begivenheder, sammenhænge og udviklingsforløb,

lokale, regionale, nationale, globale sammenhænge og perspektiver på historie,

vurdere årsagsforklaringer og anlægge forskellige perspektiver på historiefagligt stof i undervisningen,

historiefaglige begreber om kronologi, årsager og samspil mellem aktører og strukturer,

vurdere årsagsforklaringer ved at anlægge politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og mentalitetshistoriske perspektiver,

historievidenskabelige perspektiver,

inddrage sociale kategoriers betydning i historiske begivenheder og forløb og

sociale kategorier som klasse, køn, nationalitet, etnicitet og religiøsitet og


Side 162 af 175

inddrage historiske eksempler på menneskers kreativitet i mødet med forskellige former for samfundsudfordringer med henblik på at udvikle elevernes egen handlekompetence og historiske fantasi.

innovation i et historisk perspektiv.

Kompetenceområde 4: Kildearbejde, fortolkning og formidling omhandler historievidenskabelige teorier og metoder til frembringelse, fortolkning og vurdering af historisk viden samt kendskab til forskellige historiske formidlingsformer.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sætter eleverne i stand til at indkredse problemstillinger, analysere kilder og formidle begrundede bud på historiske fortolkninger og fortællinger.


analysere historiske fremstillinger med henblik på at udpege forskellige fortolkningsrammer og forklaringstyper,

videnskabsteoretiske tilgange til frembringelse af historisk viden,

anvende kildekritisk analyse af forskellige kildetyper i historieundervisning,

historievidenskabelige metoder,

inddrage it og digitale medier i historieundervisning til styrkelse af historisk erkendelse og formidling,

it og digitale medier i erkendelse og formidling,

udvikle egne og elevernes forudsætninger for at analysere historiske scenarier, fortællinger og fremstillinger i forskellige udtryksformer og

narrativitet i konstruktion og formidling af historie og

udvikle egne og elevernes arbejde med at skabe historiske fortolkninger og fortællinger.

forskellige historiske fremstillingsformer.


Side 163 af 175

Modulbeskrivelser håndværk og design

MODUL 1: Håndværk, læring og design


Kort beskrivelse af modulet I dette modul opnår den studerende grundlæggende håndværksmæssige færdigheder, viden og kompetencer igennem arbejdet med forskellige materialer og designprocesser, hvor der er fokus på idéudvikling, personligt udtryk, fagterminologi og kommunikation. Materialers anvendelse og beskaffenhed indgår som grundlag for de håndværksmæssige teknologier, som den studerende tilegner sig. Gennem materielt og kropsligt funderede læreprocesser får den studerende erfaringer med håndværksmæssige teknologier og funktionsanalyse, materialer, formsproglige virkemidler og viden om form, farve og komposition. Designprocesser anvendes i forbindelse med udvikling af produkter til krop og rum, og udgangspunkt for fremstillingen findes i den nære materielle kultur. Designprocesser dokumenteres løbende, og der arbejdes med forskellige former for præsentation, iscenesættelse, formidling og evaluering af både proces og produkt.

Modulets indhold og arbejdsformer reflekteres didaktisk i forhold til centrale bestemmelser om faget i skolen. Den studerende opnår kompetencer i kreative, æstetiske læreprocesser og de særlige vilkår, som gør sig gældende for undervisning i et værkstedslokale, vægtes i form af klasseledelse og anvendelse af undervisningsdifferentiering

Modulets videngrundlag: Bygger på teori indenfor forskning omkring

tavs viden og kropslig erfaringsdannelse

designteori og udtryksmæssige virkemidler,

kreativitet og æstetiske læreprocesser

international forskning i beslægtede fag

Kompetenceområder, som indgår i modulet: Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særlig tyngde i kompetenceområde 1 og 4. Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi Kompetenceområde 2: Design - proces og produkt Kompetenceområde 3: Innovation, entreprenørskab og materiel kultur Kompetenceområde 4: Fagdidaktik

Kompetencemål, som indgår i modulet: Der er særligt fokus på mål vedr. håndværks- og udtryksmæssige færdigheder relateret til materialekendskab. Det håndværksmæssige arbejde relateres til designprocesser, materiel kultur og fagdidaktik.


anvende håndværksmæssige færdigheder og erfaringer i mesterlærestøttede processer med elever

tavs viden og kropslig erfaringsdannelse


Side 164 af 175

anvende fagsprog knyttet til faget. om faglig terminologi

mestre håndværksmæssige teknologier, for at formidle differentieret i forhold til mål og elevgruppe

håndværksmæssige teknologier

vejlede differentieret i relevante arbejdsgange for elevers arbejde med formgivning og fremstilling af håndværksmæssige produkter i værkstedet

Arbejdsgange og differentiering i håndværksmæssige teknikker og klasseledelse i værkstedet

vurdere elevers kunnen og interesser som udgangspunkt for valg af håndværksmæssige teknologier og indhold

elevers formsproglige udvikling

udvælge relevante materialer, der kan bearbejdes i undervisningen

materialers beskaffenhed og anvendelsesmuligheder, især træ, metal og tekstil

anvende og vejlede i forsvarlig brug af relevante elevbetjente maskiner og værktøj

maskinbrug og værktøjslære, samt arbejdsmiljø og sikkerhed i værkstedet

planlægge og gennemføre undervisning, hvor oplevelse, analyse, udtryk, håndværk og kommunikation indgår varieret i læringsmålsstyret undervisning

æstetiske læreprocesser

planlægge og gennemføre forskellige former for ideudvikling som udgangspunkt for elevernes designprocesser i undervisning

metoder til ideudvikling

evaluere designprocesser med mål om stigende progression i undervisning

præsentation, dokumentation og evaluering af designprocesser

analysere genstandes kommunikative betydninger relateret til tid og sted i undervisning

materiel kultur i form af genstandes kommunikative betydning

Modulets relation til praksis Der knyttes om muligt an til praksisfeltet, således at den studerende opnår erfaringer med at

- igangsætte idegenereringsforløb

- rammesætte og facilitere forskellige typer af designprocesser

- anvende og samarbejde med skoletjenester på museer og kulturinstitutioner

- evaluere designprocesser og produkter, samt give og få feedback

Kategori




Side 165 af 175

Kategori 1 53 Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg, værkstedsarbejde, ekskursioner, øvelser og faglige undersøgelser

introduktion til, materialer og teknikker inden for modulets fagområde

introduktion til læringsressourcer, digitalt og analogt

vejledning og sparring i forhold til konkrete opgaver

evaluering

Kategori 2 117 afprøvning, eksperimenter og øvelser



udvikling og vedligehold af digital portfolio Kategori 3 100 individuelt fordybelsesarbejde




studievejledning

Kategori 4 5 studiebesøg på museer og udstillinger



holdmøder

Betingelser for godkendelse af modulet I modulet indgår udarbejdelse af to studieprodukter:

Den studerende skal løbende dokumentere, via en digital portefolio, hvorledes der er arbejdet med designprocesser og udviklet håndværksmæssige færdigheder i relation til modulets indhold. Studieproduktet udarbejdes individuelt.

Den studerende skal individuelt med udgangspunkt i et fælles udarbejdet designtema præsentere et gennemført designprojekt, hvor den materielle kultur, eksperimenter og afprøvninger, samt produktfremstilling danner baggrund for refleksioner over metoder, udtryk og funktion. Modulets arbejde med fagdidaktiske videns- og færdighedsområder dokumenteres i en synops med inddragelse af relevant teori på minimum 2-3 sider.

Den studerende skal have afviklet og godkendt ovenstående studieprodukter.

Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til undervisningsfaget håndværk og design

Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. for undervisningsfaget håndværk og design.

MODUL 2: Design, kultur og didaktik



Side 166 af 175

Kort beskrivelse af modulet I dette modul skal de studerende individuelt og i samarbejde med andre studerende anvende forskellige former for designprocesser i håndværksmæssig produktfremstilling, herunder eksperimentere med idéudvikling og metode, udtryk og materialer. Designprocesserne tager afsæt i fælles aktuelle problemstillinger, der gennem individuel produktfremstilling giver de studerende indblik i materiel kultur, og hvordan artefakter danner ramme og betydning for menneskers levevis set i samfundsmæssig og/eller historisk perspektiv.

Digitale læremidler, håndværksmæssige teknologier, maskinbrug og værktøjslære inddrages i det omfang, det er meningsskabende for det konkrete projekt og professionen. Håndværk og design i hverdagslivet, forskellige kulturer og tidsperioder indgår som inspiration og kontekstualisering af den studerendes egne designprojekter. Modulets indhold og arbejdsformer reflekteres didaktisk i forhold til centrale bestemmelser om faget i skolen.

Modulets videngrundlag: Bygger på teorier om

- æstetiske, psykologiske og sociologiske aspekter af materielle kulturstudier - innovation og designprocesser - pædagogisk forskning om praktisk-æstetiske læreprocesser

Kompetenceområder, som indgår i modulet: Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særligt tyngde i kompetenceområde 2 og 4.

Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi

Kompetenceområde 2: Design - proces og produkt

Kompetenceområde 3:Innovation, entreprenørskab og materiel kultur

Kompetenceområde 4: Fagdidaktik

Kompetencemål, som indgår i modulet: Der er særligt fokus på undervisning, hvor designprocesser udvikles i et kreativt og innovativt miljø gennem skabende, håndværksmæssigt arbejde og kultur- og genstandsanalyser.


begrundet gennemføre læringsmålsstyret undervisning i håndværk og design

fagdidaktik og didaktisk forskning relateret til håndværk og design

veksle mellem forskellige lærerroller og værkstedets særlige pædagogiske muligheder

klasseledelse i værkstedsfag

mestre håndværksmæssige teknologier, for at formidle differentieret i forhold til mål og elevgruppe

håndværksmæssige teknologier

planlægge og gennemføre undervisning, hvor der skabes mulighed for at eksperimentere med udtryk og betydning,

formsproglige virkemidler og teorier om form, farve, funktion og komposition

rammesætte varierede designprocesser med relevante materialer og teknologier, individuelt og i klassens fællesskab

analytiske, eksperimenterende, problemløsende, innovative og fabulerende designprocesser


Side 167 af 175

anvende omverdenens praksisnære problemstillinger som udgangspunkt for brugerorienteret design i undervisning

aktuelle praksisnære problemstillinger

anvende digitale læremidler til at understøtte lære- og designprocesser

digitale læremidler

anvende og vejlede i forsvarlig brug af relevante elevbetjente maskiner og værktøj

maskinbrug og værktøjslære, samt arbejdsmiljø og sikkerhed i værkstedet

vejlede elever om ressourceudnyttelse og bæredygtighed i forskellige processer og materialer i undervisningen

materialeanvendelse, ressourceudnyttelse og miljø og bæredygtighed

arbejde undersøgende, problemløsende og vurderende gennem praktiske håndværks- og designprocesser med udgangspunkt i materiel kultur

håndværk og design i hverdagslivet, i forskellige kulturer og tidsperioder

evaluere designprocesser med mål om stigende progression i undervisning

præsentation, dokumentation og evaluering af designprocesser

deltage i faglige debatter for dermed at kunne forme faget i fremtiden.

aktuelle fokusområder i national og international forskning indenfor fagområdet


igangsætte idegenereringsforløb

rammesætte og facilitere forskellige typer af designprocesser

anvende og samarbejde med skoletjenester på museer og kulturinstitutioner

evaluere designprocesser og produkter, samt give og få feedback

Arbejdsformer i modulet Kategori 1 Arbejds-

timer, i alt 275 timer


Kategori 2 53 Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg, værkstedsarbejde, ekskursioner, øvelser og faglige undersøgelser

introduktion til, materialer og teknikker inden for modulets fagområde

introduktion til læringsressourcer, digitalt og analogt

vejledning og sparring i forhold til konkrete opgaver evaluering

Kategori 3 117 afprøvning, eksperimenter og øvelser



udvikling og vedligehold af digital portfolio

Kategori 4 100 individuelt fordybelsesarbejde




studievejledning


Side 168 af 175



Den studerende skal planlægge et undervisningsforløb inden for modulets indhold, samt gennemføre dele heraf enten i skoleklasse eller på holdet. I tilknytning til dette forløb udarbejdes et digitalt læremiddel, der afprøves i praksis og er tilgængelig via den studerendes blog. Modulets arbejde med fagdidaktiske videns- og færdighedsområder dokumenteres i en synops med inddragelse af relevant teori på minimum 2-3 sider. Studieproduktet kan udarbejdes i grupper på 3.




MODUL 3: Innovation og entreprenørskab i håndværk og design

Modultype, -omfang og –sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk.

Kort beskrivelse af modulet – et forslag Innovation og entreprenørskab i håndværk og design tager udgangspunkt i praksisnære problemstillinger i konkrete kontekster med fokus på den materielle kultur. Fagets muligheder i relation til den åbne skole indgår i modulet. Der arbejdes med bæredygtigt og differentieret undervisning.

Modulets vidensgrundlag Bygger på teori indenfor forskning omkring

- æstetiske læreprocesser og kreativitet - tavs viden og kropslig erfaringsdannelse, - designteori og formsproglige virkemidler - forskning fra beslægtede fag i nordiske uddannelser

Kompetenceområder, som indgår i modulet Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særlig tyngde i kompetenceområde 3 og 4.

Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi Kompetenceområde 2: Design - proces og produkt Kompetenceområde 3: Innovation, entreprenørskab og materiel kultur Kompetenceområde 4: Fagdidaktik



Side 169 af 175

analysere design som udtryk for smag, behov og tidsånd med eleverne

design i et æstetisk, funktionelt og kommunikativt perspektiv.

arbejde undersøgende, problemløsende og vurderende gennem praktiske håndværks- og designprocesser med udgangspunkt i materiel kultur

håndværk og design i hverdagslivet, i forskellige kulturer og tidsperioder

Praktisk og teoretisk formidle undervisning i bæredygtigt design

bæredygtigt design i henseende til miljø, klima, økonomi og etik

Arbejde praktisk med innovative og entreprenante processer


Tilrettelægge og fascilitere meningsfulde metoder til idéafprøvning og konceptudvikling

Metoder til ideafprøvning og konceptudvikling

Samarbejde med værksteder, museer, virksomheder og institutioner i forhold til udvikling af materiel kultur

Fagets muligheder i relation til den åbne skole

Udvikle undervisning, der giver en innovativ og entreprenant tilgang til problemløsning


gennemføre differentieret og inkluderende undervisning med valg af varierede materialer, teknikker og processer

inklusion og undervisningsdifferentiering i værkstedsfag

anvende relevante metoder til evaluering af elevens læring, processer og produkter

varierede evalueringsmetode


igangsætte idegenereringsforløb

rammesætte og facilitere forskellige typer af designprocesser

anvende og samarbejde med skoletjenester på museer og kulturinstitutioner

evaluere designprocesser og produkter, samt give og få feedback

Kategori




Side 170 af 175

Kategori 1 53 Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg, værkstedsarbejde, ekskursioner, øvelser og faglige undersøgelser introduktion til, materialer og teknikker inden for modulets fagområde introduktion til læringsressourcer, digitalt og analogt vejledning og sparring i forhold til konkrete opgaver evaluering

Kategori 2 117 afprøvning, eksperimenter og øvelser teoretisk og praktisk forberedelse til undervisningen i både studiegrupper og individuelt udarbejdelse af studieprodukter og løsning af opgaver udvikling og vedligehold af digital portfolio

Kategori 3 100 individuelt fordybelsesarbejde litteratursøgning og læsning individuelt arbejde med analoge og digitale læremidler, materialer og teknikker inden for modulets fagområde studieaktiviteter i studiegrupper studievejledning

Kategori 4 5 studiebesøg på museer og udstillinger udveksling, sparring og feedback evaluering af gruppens og eget arbejde holdmøder



De studerende udarbejder i grupper på max 3 en problemstilling fra et af fagets fire kompetenceområder, som bearbejdes teoretisk i en tekst på mellem 3 og 5 normalsider. Gruppen fremlægger arbejdet på holdet og lægger op til en faglig og fagdidaktisk diskussion om problemstillingen.





Side 171 af 175

Prøven i undervisningsfaget Håndværk og design Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve.

Den studerende udarbejder en lærerfaglig problemstilling hentet fra fagets 4 kompetenceområder. Denne problemstilling arbejdes der med i såvel den praktiske som i den mundtlige del af prøven.

1. delprøve: Praktisk prøve Den praktiske delprøve har form af en udstilling, der danner baggrund for didaktiske refleksioner i forhold til den valgte problemstilling, undervisning og læring. Udstillingen skal dokumentere et selvstændigt udarbejdet designprojekt, som relaterer sig professionsrettet til kompetenceområderne og indeholder idéudvikling, analyser af sammenlignelige genstande og kulturfænomener, problemstilling for eget projekt, afprøvninger og eksperimenter, produktfremstilling og evaluering.

Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige delprøve har udgangspunkt i en synopsis med empirisk og teoretisk analyse ud fra den valgte problemstilling, som udmunder i et tilrettelagt undervisningsforløb med undervisningsmateriale. Den empiriske analyse skal tage afsæt i observation af elevernes arbejde i undervisningen ved dataindsamling som fx videostøttede deltagerobservationer, portfolio eller elevproduceret materiale. Synopsen indgår i bedømmelsen.

Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.

Samlet eksaminationstid tid til de to delprøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.


Udarbejdelse af udstilling i angivet form og indhold til rette tid og sted

Aflevering af synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted


Side 172 af 175

Kompetencemål for undervisningsfaget håndværk og design. Bekendtgørelsen bilag 2 Håndværk og design omhandler håndværksmæssig virksomhed koblet til designprocesser, innovation og entreprenørskab med henblik på at forstå, skabe og udvikle materiel kultur. Håndværk og design giver adgang til at undervise i det obligatoriske fag på 4.-7. klassetrin samt valgfag og det tværgående emne innovation og entreprenørskab

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi

Kompetenceområde 2: Design - proces og produkt

Kompetenceområde 3: Innovation, entreprenørskab og materiel kultur

Kompetenceområde 4: Fagdidaktik

Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi omhandler et bredt udvalg af materialer, metoder, teknologier og udtryksmæssige virkemidler.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varierede undervisningsforløb i faglige værksteder med relevante materialer og teknologier i forhold til fælles mål og elevernes forudsætninger.


udvælge relevante materialer, der kan bearbejdes i undervisningen,

materialers beskaffenhed og anvendelsesmuligheder, især træ, metal og tekstil,

mestre håndværksmæssige teknologier for at formidle differentieret i forhold til mål og elevgruppe,

håndværksmæssige teknologier,

vurdere elevers kunnen og interesser som udgangspunkt for valg af håndværksmæssige teknikker og indhold,

elevers formsproglige udvikling,

vejlede differentieret i relevante arbejdsgange for elevers arbejde med formgivning og fremstilling af håndværksmæssige produkter i værkstedet,

arbejdsgange og differentiering i håndværksmæssige teknikker og klasseledelse i værkstedet,

anvende og vejlede i forsvarlig brug af relevante elevbetjente maskiner og værktøj og

maskinbrug og værktøjslære, samt arbejdsmiljø og sikkerhed i værkstedet og

vejlede elever om ressourceudnyttelse og bæredygtighed i forskellige processer og materialer i undervisningen.

materialeanvendelse, ressourceudnyttelse og miljø og bæredygtighed.


Side 173 af 175

Kompetenceområde 2: Design, proces og produkt omhandler analyse af materiel kultur, idéudvikling, håndværksmæssige eksperimenter og designprocesser.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, hvor designprocesser udvikles i et kreativt og innovativt miljø gennem skabende, håndværksmæssigt arbejde.


planlægge og gennemføre forskellige former for ideudvikling som udgangspunkt for elevernes designprocesser i undervisning,

metoder til ideudvikling,

tilrettelægge og facilitere meningsfulde metoder til idéafprøvning og konceptudvikling,

metoder til idéafprøvning og konceptudvikling,

rammesætte varierede designprocesser med relevante materialer og teknologier, individuelt og i klassens fællesskab,

analytiske, eksperimenterende, problemløsende, innovative og fabulerende designprocesser,

analysere design og funktion som udtryk for smag, behov og tidsånd med eleverne,

design i et æstetisk, funktionelt og kommunikativt perspektiv,

planlægge og gennemføre undervisning, hvor der skabes mulighed for at eksperimentere med udtryk og betydning, og

formsproglige virkemidler og teorier om form, farve, funktion og komposition og

evaluere designprocesser med mål om stigende progression i undervisning.

præsentation, dokumentation og evaluering af designprocesser.

Kompetenceområde 3: Innovation, entreprenørskab og materiel kultur omhandler innovative, kreative og entreprenante arbejdsformer og metoder til forståelse og udvikling af materiel kultur.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med den materielle kultur som inspirationskilde og ramme for fortidige og nutidige kulturers teknologier og formudtryk i en innovativ produktudvikling.


Side 174 af 175


arbejde praktisk med innovative og entreprenante processer,

innovation og entreprenørskab,

arbejde undersøgende, problemløsende og vurderende gennem praktiske håndværks- og designprocesser med udgangspunkt i materiel kultur,

håndværk og design i hverdagslivet, i forskellige kulturer og tidsperioder,

analysere genstandes kommunikative betydninger relateret til tid og sted i undervisning,

materiel kultur i form af genstandes kommunikative betydning,

praktisk og teoretisk formidle undervisning i bæredygtigt design,

bæredygtigt design i henseende til miljø, klima, økonomi og etik,

anvende omverdenens praksisnære problemstillinger som udgangspunkt for brugerorienteret design i undervisning og

aktuelle praksisnære problemstillinger og

samarbejde med værksteder, museer, virksomheder og institutioner i forhold til udvikling af materiel kultur.

fagets muligheder i relation til den åbne skole.

Kompetenceområde 4: Fagdidaktik omhandler inkluderende undervisning i håndværk og design som fag i folkeskolen og som element i tværfaglige temaer.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og innovativ undervisning i håndværk og design.


begrundet gennemføre læringsmålsstyret undervisning i håndværk og design,

didaktik og didaktisk forskning inden for håndværk og design,

anvende håndværksmæssige færdigheder og erfaringer i mesterlærerstøttede processer med elever,

tavs viden og kropslig erfaringsdannelse,

udvikle undervisning, der giver en innovativ og entreprenant tilgang til problemløsning,

innovation og entreprenørskab,

vurdere den enkelte elevs konkrete arbejde i forhold til tegn på læring,

elevers formsproglige udvikling,


Side 175 af 175

planlægge og gennemføre undervisning, hvor oplevelse, analyse, udtryk, håndværk og kommunikation indgår varieret i læringsmålsstyret undervisning,

æstetiske læreprocesser,

gennemføre differentieret og inkluderende undervisning med valg af varierede materialer, teknikker og processer,

inklusion og undervisningsdifferentiering i værkstedsfag,

veksle mellem forskellige lærerroller og værkstedets særlige pædagogiske muligheder,

klasseledelse i værkstedsfag,

anvende digitale læremidler til at understøtte lære- og designprocesser,

digitale læremidler,

anvende relevante metoder til evaluering af elevens læring, processer og produkter og

varierede evalueringsmetoder og

deltage i faglige debatter for dermed at kunne forme faget i fremtiden.

aktuelle fokusområder i national og international forskning inden for fagområdet.

Documents

Bilag 2A: Undervisningsfag · 2015-10-05 · Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 05-10-2015 Side 1 af 175 Bilag 2A: Undervisningsfag Modulbeskrivelser