Anbefalinger af kompetenceudvikling for neurosygeplejersker · 2014-10-28 · Denne anbefaling er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Fagligt Selskab for NeuroSygeplejersker (FSNS),

Anbefalinger afkompetenceudvikling

for neurosygeplejerskerForventelig periodedækning: 2009-2014

Bestyrelsen i FSNS anbefaler arbejdsgruppen at mødes kontinuerligt mhp. en løbende opdatering af området.

1. udgave, sommer 2009.

Anbefalinger af kompetenceudvikling for neurosygeplejerskerUdarbejdet af nationalt udvalg nedsat af Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker (FSNS) 2008/2009

Side 2 af 29

Indholdsfortegnelse

1. Forord…………………………………………………………………………..3

2. Indledning………………………………………………………………….......4

3. Kommissorium…………………………………………………………………6

4. Den generelle samfundsudvikling set i patient- og pårørendeperspektiv……...6

5. Samfundsmæssige og behandlingsmæssige udviklingstendenser……………..8

6. Neurosygeplejersken…………………………………………………………..8

7. Nuværende videreuddannelsesmuligheder……………………………………12

Lokale tilbud…………………………………………………..12Diplomuddannelser……………………………………………12Masteruddannelser…………………………………………….13Kandidatuddannelser………………………………………….14Ph.d. uddannelse……………………………………………....14

8. Vurdering og anbefaling af uddannelsesmuligheder for neurosygeplejersker..14

9. Anbefaling for neurosygeplejerskers kompetenceudvikling………………….15

Anbefaling af uddannelsesniveauer i de enkelte afdelinger…..16Anbefalinger til uddannelsesinstitutioner………………..…....18

10.Afsluttende bemærkninger……………………………………………………19

11.Resume af rapportens anbefalinger………………...…………………………20

Referencer………………………………………………………………………….21

Bilagsfortegnelse……………………………………………………………………22


Side 3 af 29

1. Forord

Allerede på udgivelsestidspunktet, sommeren 2009, er der områder i rapporten, der kunne danne

baggrund for en videre drøftelse og justering. Alligevel udgives materialet, da der kontinuerligt vil

danne sig nye holdninger i såvel uddannelsesmiljøerne, som hos de sundhedsfaglige eksperter,

holdninger, der løbende vil betyde, at rapportens anbefalinger bør justeres. Som bruger af rapporten

anbefaler vi blot, at man holder sig dette vilkår for øje.

Vi har således i arbejdsgruppen valgt at anbefale udgivelsen på nuværende tidspunkt, og bestyrelsen

i Den Faglige Sammenslutning af Neurosygeplejersker (FSNS), har valgt at følge denne anbefaling,

da materialet findes anvendeligt som udgangspunkt for det videre arbejde med

neurosygeplejerskernes karrieremuligheder. Afsættet til det videre arbejde og dermed realisering af

rapportens anbefalinger, bliver blandt andet i form af invitation til et stormøde i august måned, hvor

ledende – og undervisningsansvarlige sygeplejersker inden for neurofaget inviteres sammen med

repræsentanter fra de undervisningsinstitutioner, der varetager efter – og videreuddannelse.

Derudover informeres der om rapporten ved neurokonferencen i Kolding i september måned, og

bestyrelsen anbefaler uddannelsesudvalget at fortsætte arbejdet, således at den seneste udvikling på

området følges tæt. Det er bestyrelsens forhåbning, at det vil betyde en løbende ajourføring af de

uddannelsesmæssige tilbud i hele landet, og at dette indirekte vil betyde en større grad af ensretning

i kompetenceudviklingen inden for neurosygeplejen. Sidstnævnte forventes at ville betyde et

kvalitetsløft i Neurosygeplejerskers specialiseringsgrad, der videre vil lægge op til en fremtidig

drøftelse af begrebet ”klinisk ekspertsygeplejerske” inde for neurofaget.

Bestyrelsen har valgt at få rapporten trykt. Ud over at denne skal være at finde på FSNS`

hjemmeside, vil det være væsentligt at kunne fremsende rapporten i et trykt eksemplar til de

fagpersoner, der skal involveres i den videre planlægning af rapportens anbefalinger. Her tænkes på

såvel ledende sygeplejersker som på undervisningsansvarlige ved henholdsvis de enkelte afdelinger

som ved uddannelsesinstitutionerne. Derudover sendes rapporten til Dansk Sygeplejeråd, Dansk

Sygeplejeselskab(DaSyS) og chefsygeplejersker ved hospitalsenheder med neuroafdelinger.

Alle ønskes en rigtig god læselyst,

på vegne af såvel FSNS og uddannelsesudvalget,

oversygeplejerske Dorte Elise Møller Holdgaard.


Side 4 af 29

2. Indledning

Denne anbefaling er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Fagligt Selskab for NeuroSygeplejersker

(FSNS), og blev indledt med et møde for ledende og udviklende neurosygeplejersker i oktober

2007. Baggrunden for dette initiativ var en erkendelse af, at for at kunne yde en evidensbaseret og

kvalitetsmæssig tilfredsstillende pleje til fremtidens patient med sygdomme i centralnervesystemet

(herefter benævnt patienten), samt at kunne være med til fortsat at indfri de behandlingsmæssige

krav, ville det blive nødvendigt, at neurosygeplejerskernes karriereforløb blev mere målrettet

allerede ved ansættelsen i en neuroafdeling. Ved mødet blev det endvidere klart, at fremtidens

uddannelsesmønster og -tilbud vil fremtræde i et langt bredere spekter end i dag, hvilket blandt

andet betyder, at der kommer talrige uddannelsestilbud såvel nationalt og internationalt med samme

kategorisering, men hvor indhold og krav kan variere meget. Dette forhold understøttede yderligere

nødvendigheden af en beskrivelse incl. anbefaling af Neurosygeplejerskers uddannelsesmuligheder.

En bevidst og synlig uddannelsesstrategi kan videre have en positiv effekt på forhold som

rekruttering og fastholdelse, arbejdsmiljø og jobtilfredshed generelt. Mange sygeplejersker

foretrækker specialer, der foruden at være sygeplejefagligt udfordrende, kan tilbyde en individuel

planlægning af egen videreuddannelse1 - en karriereplanlægning, der gerne rækker ud over egen

afdeling, og som derfor fordrer en beskrivelse af udbud på tværs af institutioner og afdelinger.

Rapportens anbefalinger lægger sig op af European Competence Profile of the Neuroscience Nurse

(1), en kompetenceprofil, der er udarbejdet af Den Europæiske Sammenslutning af

Neurosygeplejersker (European Association of Neuroscience Nurses). Den beskriver rammerne for

kompetenceudvikling af neurosygeplejersker inden for akut neurologi og neurokirurgi,

neurorehabilitering og neuro-palliation, hvor sidstnævnte også dækker rehabilitering af patienter i

kroniske forløb. Desuden er der taget udgangspunkt i Bologna-aftalen (2), som er betegnelsen for et

samarbejde, som de europæiske undervisningsministre indledte i 1999. Baggrunden og formålet er,

at Europa skal udvikle sig til et fælles område for videregående uddannelser, hvor de studerende frit

kan bevæge sig over grænserne. Desuden er intensionen, at de enkelte landes uddannelser i større

grad skal kunne sammenlignes inden for EU`s grænser, og dermed i fremtiden give bedre mulighed

for jobsøgning og erfaringsudveksling over landegrænser.

1 Videreuddannelse defineres som uddannelse efter bachelorniveau


Side 5 af 29

Arbejdsgruppens medlemmer har været:

Dorte Holdgaard, oversygeplejerske, Neurokirurgisk Afd., Aalborg [email protected] (formand)

Anni Nørregaard, udviklingssygeplejerske, Neurokirurgisk Afdeling U, Odense Universitetshospital. [email protected]

Ellen Bonkegaard Olesen, oversygeplejerske, Neurologisk Afd., Aalborg [email protected]

Ingrid Poulsen, forskningssygeplejerske, Forskningsenheden, Afdeling for Neurorehabilitering, Hvidovre Hospital. [email protected]

Jan Pedersen, afdelingssygeplejerske, Neurologisk Afdeling N, Odense Universitetshospital. [email protected]

Jytte Jensen, ledende oversygeplejerske, Neurologisk Afdeling, Roskilde Amts Sygehus. [email protected] :

Jytte Strange, klinisk udviklingssygeplejerske, Neurologisk Afdeling, Næstved Sygehus. [email protected]

Lena Aadal, udviklingssygeplejerske, Ph.D. stud. Regionhospitalet Hammel [email protected]

Ulla Primdahl Veng, oversygeplejerske, Neurologisk Afd., Regionshospital Viborg. [email protected]

Tina Kramer uddannelsesansvarlig sygeplejerske, Neurokirurgisk Afdeling, Aarhus [email protected],

(Susannne Poulsen, funktionschef, Neurokirurgisk Afd. [email protected] udtrådt af udvalget 1.april 2008).


Side 6 af 29

3. KommissoriumArbejdsgruppen skal udarbejde et forslag til nationale anbefalinger for neurosygeplejerskers

kompetenceudvikling.

I ovenstående skal være indeholdt en beskrivelse af:

Patient med sygdomme i centralnervesystemet og dennes behov for sygepleje

De samfundsmæssige og behandlingsmæssige udviklingstendenser i relation til patienten

Krav og forventninger til neurosygeplejersken

Uddannelsesmuligheder og karriereveje

Forslag til en national anbefaling

Handleplan for offentliggørelse og implementering af anbefalingen

Arbejdet var planlagt til at være afsluttet ved årsskiftet 2008/2009. Sygeplejekonflikten i foråret

2008 har forsinket færdiggørelsen. Rapporten indsendes til FSNS, som beslutter den videre

forretningsgang.

Det er arbejdsgruppens ønske, at anbefalingen vil blive anvendt som en guideline for de kliniske

afdelinger, professionshøjskolerne og på masteruddannelserne. Har læseren travlt, henledes

opmærksomheden på det afsluttende resume af anbefalingerne.

4. Den generelle udvikling set i patient- og pårørendeperspektiv

Patientbegrebet i denne rapport er omfattet af et menneske med lidelser, der befinder sig inden for

akut neurologi og neurokirurgi, neurorehabilitering og neuro-palliation, herunder rehabilitering til

patienter i kroniske forløb (1). Det der karakteriserer patienterne er, at de har en kompleks samling

af sensomotoriske udfald (påvirkning eller ændring af såvel følesans som muskelkraft), kognitive

forstyrrelser (forstyrrelser i intellektuelle områder som hukommelse, koncentration, tænkning,

planlægning, læsning, skrivning og regning) og nedsat emotionel funktion (følelsesmæssig

funktion). Patienter med sygdomme i centralnervesystemet oplever ofte flere af ovenstående

problemer med hver deres kombination og individuelle sygdomsbillede. Kendetegnende for

patientgruppen er desuden, at mange af lidelserne opstår akut, og at mange fortsætter i et kronisk


Side 7 af 29

forløb. Samtidig er det en patientgruppe, hvor et tæt samarbejde med pårørende er vigtigt, både som

støtte til patient og pårørende..

Indsatsen for patienten er og vil være tværfaglig. Det tværfaglige team består af sygeplejersker,

social og sundhedsassistenter, læger, fysio- og ergoterapeuter, neuropsykologer, socialrådgivere,

socialpædagoger, kliniske diætister og audiologopæder. Afhængig af patientens diagnose og behov,

vil indsatsen kunne foregå fra akut intensiv behandling over længerevarende rehabiliteringsforløb

og for nogle patienter til palliative forløb. Indsatsen kan foregå ved indlæggelse, dagafsnit,

ambulante forløb, hjemmebesøg eller via telefonkonsultation.

Patienten og de pårørende vil være omfattet af de generelle træk ved fremtidens brugere af

sundhedsvæsenet. Institut for Fremtidsforskning fremhæver følgende områder:

Der bliver flere velinformerede patienter, som selv mener, at de vidensmæssigt er på niveau

med eksperten, og som efterspørger mere viden

De vil ikke vente

De vil og kan tage medansvar

De vil have individuel behandling (3)

Der er tale om en generel samfundsudvikling, hvor ikke mindst et stadigt stigende

uddannelsesniveau er med til at nedbryde tidligere tiders autoritetstro. En mere veluddannet og

velinformeret befolkning, der samtidig er socialt og økonomisk velstillet, forventes at være både

mere bevidst om og i stand til at formulere stadig flere indholdsmæssige krav til sundhedsvæsenet

(3).

Alle disse områder vil påvirke patienten og de pårørende, som vil stille krav om behandlingsformer

på internationalt niveau, effektive og individuelle patientforløb, høj kvalitet i behandling og pleje,

faste kontaktpersoner, medinddragelse og medansvar, højt informations- og serviceniveau og korte

ventetider (4).

Samtidig vil gruppen af patienter også omfatte en stor gruppe af ældre, svage, alvorligt syge

medborgere med akutte og kroniske lidelser, som ofte ikke vil være i stand til at stille ret mange

krav, men hvor indsatsen naturligvis skal have samme høje standard (3).


Side 8 af 29

5. Samfundsmæssige og behandlingsmæssige udviklingstendenser

Der er i de senere år i stigende grad sat fokus på kvalitet, patientsikkerhed og patienttilfredshed fra

regeringens side bl.a. med Den Danske Kvalitetsmodel, Det Nationale Indikatorprojekt (NIP),

Stjernesystemet, Operation Life og Landsdækkende Patienttilfredshedsundersøgelser (LUP). Dette

medfører bl.a. udvikling og dokumentation af generelle og specifikke sygdomsområder,

udarbejdelse af patientforløbsbeskrivelser, nationale kliniske retningslinier og sikring og

dokumentation af patientinformation. Samtidig stilles der krav om øget fokus på

sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme samt en øget effektivisering. Der sker desuden en

tiltagende udvikling teknologisk og medicinsk, der medfører en intensiveret indsats og kræver

større viden. Det er i denne forbindelse relevant at nævne ”Pakkeforløb for kræft i hjernen”,

”Referenceprogram for behandling af patienter med epilepsi” og ”Referenceprogram for behandling

af patienter med apopleksi”.

I februar 2008 udkom en ny Sundhedslov hvori rammerne for specialeplanlægning og

Sundhedsstyrelsens rolle heri er beskrevet. Formålet med specialeplanlægningen er bl.a. at øge

kvaliteten i det danske sundhedsvæsen, hvilket udmøntes i en række krav og forslag til hvilke

sygehuse, der kan oppebære højt specialiserede funktioner, regionsfunktioner og hovedfunktion (5).

For at matche ovenstående krav, er det nødvendigt, at der følges op med tilsvarende

kompetenceudvikling forstået således, den sygeplejefaglige indsats skal medvirke til at understøtte

såvel de højt specialiserede funktioner som funktioner af mere generel karakter.

6. Neurosygeplejersken

I denne anbefaling er der kun arbejdet med de hospitalsansatte neurosygeplejersker, velvidende at

de fleste patientforløb begynder og slutter i primær sektor.

Der stilles store krav til neurosygeplejersker, både fra patienter og pårørende samt fra politisk side

generelt. I følge European Competence Profile of the Neuroscience Nurse (1) har

neurosygeplejersken 3 arbejdsområder: 1) akut neurologi og neurokirurgi, 2) neurorehabilitering og

3) neuro-palliation, under sidstnævnte hører de kroniske forløb. Inden for disse områder beskrives

sygeplejersken at have fire professionelle roller:


Side 9 af 29

Omsorgsudøver

Koordinator

Planlægger og leder af udviklingstiltag

Underviser, vejleder og supervisor (1)

Disse roller udøves inden for alle sygeplejerskens arbejdsfelter, men på forskellige niveauer

afhængig af uddannelse og kompetence. Det europæiske faglige selskab EANN`s kompetenceprofil

lægger sig op ad de sidste tre niveauer i Benners kompetencestige (6), - disse kan oversættes med

begreberne: kompetent, kyndig og ekspert. Der er i EANN`s kompetenceprofil beskrevet, hvilke

kompetencer en neurosygeplejerske bør opnå ud fra overordnede rammer og standarder, for at

kunne yde en professionel pleje. (1). Disse anbefalinger, finder vi, matcher de uddannelsesmæssige

og kompetencemæssige krav, der stilles til neurosygeplejersker i Danmark, hvis arbejdsområder

generelt er præget af en høj grad af kompleksitet, og hvor de fortsat øgede kvalitetskrav medfører,

at pleje og behandling så vidt muligt skal baseres på et forskningsbaseret vidensniveau.

Ud fra patientens vigtigste sygdomsbillede vil de sygeplejefaglige kerneområder, foruden den

fysiske og instrumentelle pleje, være kommunikation, information, undervisning og vejledning i

forhold til at hjælpe patienten til at mestre sin nye situation med sygdommen. Vi forudser desuden,

at nogen neurosygeplejersker i fremtiden også vil have en udgående funktion.

Patienten har behov for en tæt tværfaglig indsats, hvilket understreger vigtigheden af, at

neurosygeplejersken skal kunne fungere kompetent i et multidisciplinært team, ofte med en

koordinerende funktion, således at teamets samlede indsats har en fælles målsætning. Patienten og

de pårørende medinddrages i denne målsætning - et forhold der må forventes at få større

bevågenhed i fremtiden grundet den tiltagende viden hos patienter og pårørende.

Uddannelsen som professionsbachelor i sygepleje skal kvalificere den studerende til at udføre

sygepleje, der modsvarer den generelle samfundsmæssige udvikling, herunder den videnskabelige

og teknologiske, samt hvad den enkelte patients og dennes pårørende har af særlige behov og

ønsker. Bacheloruddannelsen har et generelt sigte, og efterlader således et behov for vedvarende


Side 10 af 29

specialerettet 2 kompetenceudvikling for såvel nyuddannede som etablerede i sygeplejefeltet.

Sammenholdt med ovenstående beskrivelser vil fremtidens behandlings- og plejebehov fordre, at

neurosygeplejersken umiddelbart efter ansættelse i en neuroafdeling, målretter sin efter- og

videreuddannelse i forhold til specialets aktuelle udfordringer. Den enkelte afdelings lokale vilkår,

vil være naturlige at medtænke ved planlægning af neurosygeplejerskens karriereforløb.

I 2007 blev der afholdt en temadag arrangeret i fællesskab mellem Dansk Sygeplejeråd (DSR) og

Danske Regioner. Temadagens fokus var sygeplejerskers behov for efter- og videreuddannelse, og

af inspirationskataloget, udarbejdet i forbindelse med temadagen, fremgår det, at ”Et

sundhedsvæsen i høj international klasse kræver velkvalificerede medarbejdere. Derfor er det

afgørende, at personalet på sygehusene har de rette kompetencer, så de kan imødegå patienternes

krav om effektiv sygepleje og behandling, høj faglig kvalitet og patientsikkerhed”(7). For at opnå

de rette kompetencer fandt temadagens deltagere (ledende sygeplejersker og DSR ansatte) frem til

følgende overskrifter, som er uddybet i inspirationskataloget:

Strategisk kompetenceudvikling skal skabe kvalitet i pleje og behandling

Efter- og videreuddannelse kræver synlig ledelse

Mellemledernes fokus på strategisk kompetenceudvikling skal skærpes

Efter- og videreuddannelse skal - så vidt muligt – knyttes til det formelle uddannelsessystem

Sygehuse og uddannelsesinstitutioner skal samarbejde om efter- og videreuddannelse

Der bør etableres nationale standarder for efter- og videreuddannelse

Efter- og videreuddannelse skal være differentieret og målrettet

Desværre findes der ikke en mere detaljeret handleplan for, hvordan dette skal realiseres nationalt,

men beskrivelsen tyder på, at både DSR og Danske Regioner er indstillet på, at

kompetenceudvikling i form af struktureret og målrettet efter- og videreuddannelse er områder, der i

fremtiden bør ofres ressourcer på.

I januar 2009 udkom Sundhedsstyrelsens udredning: Specialiseringer i sygeplejen (8). Udredningen

beskriver blandt andet de eksisterende specialuddannelser, og det vurderes i rapporten, at der ikke er

2 Her menes ikke nødvendigvis de lægelige specialer


Side 11 af 29

behov for en markant øgning i antallet af nye formaliserede specialuddannelser, men at behovet bør

analyseres yderligere.

Redegørelsen beskriver ligeledes de internationale mest anvendte betegnelser for sygeplejersker

med klinisk relevante videreuddannelser, - dels klinisk sygeplejespecialist (Clinical Nurse

Specialist) og klinisk ekspertsygeplejerske (Advanced Nurse Practitioner/Nurse

Practitioner/Clinical Nurse Specialist):

Klinisk sygeplejespecialist:

Uddanelse: kandidat eller Ph.d.niveau

Arbejdsområde: ansvar for udvikling af den kliniske sygepleje i en afdeling.(8).

Denne uddannelse og stillingskategorisering findes tilsvarende i Danmark, og denne gruppe er

oftest ansat i stabsfunktion til afdelingsledelsen, som f.eks. klinisk udviklingssygeplejerske eller

klinisk oversygeplejerske.

Klinisk ekspertsygeplejerske:

Uddannelse: masterniveau

Arbejdsområde: udvidet kompetencer til at igangsætte sygepleje og behandling, herunder ordinere

visse typer medicin samt undersøgelser hos kroniske patienter.(8)

Den kliniske ekspertsygeplejerske er endnu ikke en etableret uddannelse i Danmark, men er under

udvikling. (9) Oprettelsen kræver bl.a. en ændring af autorisationsloven til sygeplejerske, hvilket

der ved denne rapports udgivelse er stillet lovforslag om.

Redegørelsen beskæftiger sig overvejende med specialuddannelserne, men har overraskende nok

slet ikke forholdt sig til Bologna-aftalen, som anbefaler, at uddannelser inde for EU i fremtiden skal

tilrettelagt ens og dermed være gennemskuelige og sammenlignelige, således at videreuddannelse

lettere kan foregå i det internationale felt. Specialuddannelserne i Danmark er meget forskellige og

vurderes til forskellige ECTS-points. Det er desuden usikkert, hvordan specialuddannelserne bliver

vurderet af de videregående uddannelsesinstitutioner, hvilket medfører, at de ikke kan anvendes i et

internationalt uddannelsessystem eller med en naturlig fortsættelse til f.eks. en kandidatgrad. De

nuværende specialsygeplejersker ender på denne måde i en uddannelsesmæssig ”blindgyde”.


Side 12 af 29

7. Nuværende videreuddannelsesmuligheder

7.1 Lokale tilbudLokalt tilbyder de enkelte afdelinger individuel introduktion til neurospecialet og neurosygeplejen.

Alle afdelinger udleverer introduktionsmateriale, og flere steder afholdes inden for det første år

kursusforløb afdelingsvis. Yderligere har man i de fleste afdelinger ordninger for nyansatte. i form

af mentorordning, kontaktpersonordning eller sundhedsfaglig supervision.

Eksempler på kursustilbud, som ikke giver ECTS point3 ses i bilag 1.

7.2 DiplomuddannelserDiplomuddannelserne er en del af videreuddannelsessystemet. Undervisningen bygger på

integration af teori og erfaring fra praksis og foregår i studiemiljøer, hvor der er

forskningstilknytning. Inden for det sundhedsfaglige område er diplomuddannelserne samlet i tre

grupper:

Professionspraksis

Sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Sundhedsfremme og forebyggelse

De sundhedsfaglige diplomuddannelser består af seks moduler, som svarer til 40 uger på heltid og

honoreres med 60 ECTS point. Uddannelserne er fleksible og kan kombineres med andre

diplomuddannelser eller dele heraf – eksempelvis diplomuddannelser i ernæring og sundhed,

pædagogiske diplomuddannelser eller diplomuddannelser i ledelse. Modulerne er anerkendt på

landsplan og kan kombineres uafhængigt af uddannelsessteder.

Alle diplomuddannelserne har et obligatorisk modul, hvor der arbejdes med videnskabsteori og

metode, samt forsknings- og professionsforståelse. Dernæst er det muligt at vælge fire moduler

indenfor diplomuddannelserne. Diplomuddannelserne afsluttes med et afgangsmodul, hvor der

arbejdes med en konkret problemstilling fra praksis. Der skal inddrages forskningsresultater og

videnskabelige metoder, samt gives forslag til implementering af nye handlemuligheder i praksis.

De enkelte moduler udbydes på heltid (6 uger) eller deltid (12 – 24 uger). Den samlede uddannelse

skal gennemføres indenfor seks år. Alle moduler kan gennemføres som selvstændige enheder og 3 European Credit Transfer and Accumulation System


Side 13 af 29

afsluttes med eksamen. University College Nordjylland har lavet den ordning, at det er muligt at

deltage i et 14 dages kursus med relevans for kliniske praksis. Dette kan afsluttes med en eksamen

og tildeles ECTS-point. Ønsker den studerende derefter at opgradere til et helt diplommodul, kan

der suppleres med et modul af en måneds varighed, der sammen med de allerede afsluttede 14 dage

kan vurderes svarende til et diplommodul.

Der er deltagerbetaling for uddannelsen, og prisen fastsættes af den professionshøjskole der

udbyder uddannelsen. De sundhedsfaglige uddannelser udbydes under ”Lov om åben uddannelse”

og giver mulighed for at søge Statens Voksenuddannelsesstøtte (www.svu.dk) ved fuldtidsstudie.

En diplomuddannelse giver kompetence til at søge videre i uddannelsessystemet, f.eks. en

masteruddannelse ved universiteterne. Det skal bemærkes, at der ikke automatisk gives adgang

uden supplerende uddannelser. Dette afhænger af kriterier ved det enkelte universitet.

Oversigt over diplomuddannelser i Danmark med relevans for den kliniske neurosygepleje ses i

bilag 2.

7.3 MasteruddannelseMasteruddannelser er videregående hel- eller deltidsuddannelser, der udbydes efter lov om

universiteter. Litteraturen og undervisningen for masteruddannelserne er forskningsbaseret, men

relaterer sig til praksis. De generelle adgangskrav er en bacheloruddannelse, kandidatuddannelse

eller en relevant mellemlang videregående uddannelse plus et suppleringsmodul. Der kræves

minimum 2 års erhvervserfaring.

Uddannelserne svarer til 1 – 1½ års fuldtidsstudie og giver fra 60 – 90 ECTS point. De fleste studier

består af en kombination af seminarer og selvstudie. Uddannelserne afsluttes med en

specialeopgave. Der kræves deltagerbetaling fra 50.000 – 100.000 kr.

Oversigt over masteruddannelser af relevans for klinisk neurosygepleje ses i bilag 3.

Masteruddannelser på 60 ETCS point giver normalt ikke direkte adgang til at læse videre på Ph.d.

studie, hvilket en masteruddannelse på 90 ETCS point ofte gør (bilag 3).


Side 14 af 29

7.4 KandidatuddannelseKandidatuddannelser er akademiske uddannelser med et bredere fundament og en bredere teoretisk

tilgang end masteruddannelserne. Sygeplejersker og andre faggrupper kan søge om optagelse ved

en kandidatuddannelse som overbygning på deres bachelorgrad. Målgruppen for

kandidatuddannelse i sygepleje er sygeplejersker, der ønsker en mere teoretisk tilgang til faget, og

som ønsker at arbejde med udvikling af sygepleje på et akademisk niveau med mulighed for at

udføre og lede udviklingsprojekter inden for sygeplejen generelt. Der er mulighed for at

gennemføre studiet på deltid. De tværfaglige kandidatuddannelser begynder med et

suppleringssemester. Oversigt over kandidatuddannelser med relevans for neurosygepleje ses i bilag

4. Kandidatuddannelse er adgangsgivende til Ph.d. studiet og er på 120 ETCS point.

7.5 Ph.d. uddannelsePh.d. uddannelsen er en forskeruddannelse, hvor der specifikt fokuseres på læring om

forskningsmetodik, hvor den studerende gennemfører, publicerer og forsvarer en afhandling baseret

på et forskningsprojekt. Sygeplejersker med Ph.d. uddannelse bliver på nuværende tidspunkt ofte

ansat på universiteterne, på University Colleges (professionshøjskolerne) og som forskningsledere

eller forskningsassistenter på Universitetshospitalerne. Man kan med tiden forvente, at flere

sygeplejersker fra klinisk praksis med fokus på forskning og sygeplejefaglig udvikling uddanner sig

på Ph.d.niveau, hvilket er i overensstemmelse med Strategi for Sygeplejeforskning 2005-10,

udgivet af Dansk Sygeplejeråd (10).

8. Vurdering og anbefalinger af uddannelsesmuligheder for neurosygeplejersker

Efter en samlet vurdering af de stadigt øgede faglige krav, de øgede behov og forventninger der

stilles fra patienter og deres pårørende og ikke mindst fra politisk side, står det klart, at

neurosygeplejersker skal have mulighed for tidlig og effektiv karriereplanlægning.

Efter en analyse af de uddannelsesmæssige muligheder nationalt, vil arbejdsgruppen foreslå

bestyrelsen i F S N S , at den samlede anbefaling, der skal tilgodese en sufficient

kompetenceudvikling for den enkelte neurosygeplejerske, skal dække alle niveauer fra strukturerede

lokale tilbud under introduktionsforløb over diplom – og masteruddannelser til kandidat- og Ph.d-


Side 15 af 29

niveau. Derudover skal uddannelsesstrategien kunne tilgodese lokale behov og forhold.

Arbejdsgruppen vurderer desuden, at såvel behov som tilbud kan ændre sig over tid, f.eks. kan det

forventes, at behovet for diplomuddannelser mindskes på sigt, eftersom alle sygeplejersker nu

uddannes på bachelor-niveau. Modulet i neurosygepleje vil dog med stor sandsynlighed fortsat være

relevant (se nedenfor).

En anbefaling for kompetenceudvikling i lighed med strukturen i Neuroblend (1), mener vi, er

attraktivt i rekrutteringsøjemed. Man kunne med fordel i de enkelte afdelinger indlede beskrivelsen

af kompetenceudviklingsforholdene med de to første niveauer i Benners kompetencestige (6):

Nybegynder og Avanceret nybegynder samt udfærdige kompetencebeskrivelser, der harmonerer

med kompetenceniveauerne.

9. Anbefaling for neurosygeplejerskers kompetenceudviklingArbejdsgruppen anbefaler en formaliseret introduktion og oplæring på lokalt niveau i den enkelte

afdeling, hvor det må forventes, at færdighedstræning i særskilt regi (f.eks. simulatortræning) i

fremtiden bliver integreret. Det anbefales ligeledes, at der afholdes planlagte undervisningsdage i

behandling og pleje i løbet af det første år. Endvidere anbefales en form for mentorordning eller

kontaktpersonsordning, der automatisk betyder regelmæssige samtaler, hvor der evalueres og

lægges planer for introduktionsforløbet. Dette suppleres med sundhedsfaglig supervision i gruppen

af nyansatte. Der bør i afdelingen være let adgang til debrifing og supervision ved svære

patientforløb. Som selvevaluering til den instrumentelle del kan f.eks. anvendes multiple choice-

test, udarbejdet på baggrund af det gennemgåede undervisningsmateriale i afdelingen.

Journal Club, ledet af akademisk uddannede sygeplejersker kan anbefales for at styrke og motivere

sygeplejersken til at læse og vurdere litteratur indenfor neurosygepleje. E-learning, som det

beskrives i NeuroBlend (1), er også en pædagogisk mulighed, man i fremtiden kan forvente sig

bliver mere udbredt.

Ved de årlige medarbejderudviklingssamtaler drøftes det aktuelle kompetenceniveau og

videreudvikling heraf. Der anbefales følgende uddannelsesmuligheder:

Uddannelsestilbud af kortere varighed (f.eks. bilag 1)


Side 16 af 29

Diplommodulet i neurosygepleje (bilag 2)

Intensiv-, anæstesi- og operationssygeplejersker, der arbejder med neuropatienter efter deres

kompetencegivende uddannelse, anbefales at gennemgå diplommodulet i neurosygepleje. Er

specialuddannelsen ikke forudgået af en sygeplejerskeuddannelse på bachelorniveau, anbefales

diplommodulernes grundmodul inden neuromodulets afvikling.

Diplomuddannelserne er på nuværende tidspunkt den primære videreuddannelse i klinisk sygepleje,

men det forventes, at de inden for en overskuelig fremtid vil være i konkurrence med de

akademiske uddannelser (bilag 3 & 4). For sygeplejersker med interesse for forskning anbefales

kandidatuddannelse med henblik på et Ph.d. studie.

Da sundhedsstyrelsen stiller krav om øget specialisering af hospitalerne, bør det følges op af

kompetencer, der kan matche denne organisering. På de højt specialiserede enheder og på

regionsfunktionerne, bør der være en uløselig sammenhæng mellem klinisk forskning og klinisk

udvikling. Dette vil betyde ansættelse af sygeplejersker med en Ph.d grad og kliniske adjunkter.

Formålet med ansættelse af sygeplejersker med en ph.d. grad er at øge kvaliteten af de kliniske

forskningsmiljøer, der videre er medvirkende til at sikre og stimulere rekrutteringsgrundlaget til

Ph.d. studiet. Det er endvidere hensigtsmæssigt, at der etableres adjunkt kombinationsstillinger –

klinik/ universitetet, hvor funktionen i klinikken er den primære del af stillingen.

Kombinationsstillingerne kan således bidrage til at styrke undervisningen i ”Afdeling for

Sygeplejevidenskab” i forhold til aktuel klinisk praksis, samt til at kvalificere vejledningen i

klinikken. Adjunkterne skal dels referere til hospitalsledelsen og dels til universitetet. Der bør

skabes rammer for og samarbejdsaftaler med universitetet om, at sygeplejersker med ph.d. grad med

ansættelse i de kliniske afdelinger får mulighed for at blive lektorbedømt (10).

9.1 Anbefalinger af uddannelsesniveau i de enkelte afdelingerArbejdsgruppen anbefaler, at der under hensynstagen til lokale forhold, indenfor hvert

oversygeplejerskeområde evt. i et samarbejde mellem flere afdelinger er:


Side 17 af 29

1-2 sygeplejersker uddannet på akademisk niveau - på master-, kandidat- og/eller Ph.d.-

niveau. Disse sygeplejersker skal primært arbejde med forskning og udvikling samt

implementering af denne.

Sygeplejersker med specialeansvar og ansvar for tværgående funktioner. Disse

sygeplejersker skal som minimum have en diplomuddannelse incl. neuromodulet. På sigt

anbefales diplomuddannelsen erstattet af en master- eller kandidatuddannelse.

Basissygeplejersker skal som minimum inden for 2 års ansættelse have diplommodulet i

neurosygepleje. Ikke bachelorer anbefales derudover grundmodulet.

Figur 1. Eksempel på organisationsdiagram over det anbefalede uddannelsesniveau i hvert

oversygeplejerskeområde med eksempler på specialeansvar.

Anbefalingerne skal ligeledes ses i lyset af den nuværende sygeplejerskemangel, der vil stille

yderligere krav om anvendelse af social og sundhedsassistentgruppens

kompetenceudviklingsmuligheder. Vi anbefaler, at der også foretages strategiske overvejelser og

beskrivelser for denne faggruppe. Ved ansættelse af allerede uddannede akademiske sygeplejersker

i afdelingen, kan vi ikke anbefale et neuromodul fra diplomuddannelserne, da målgruppen er på et

Ledende oversygeplejerske

Afdelingssygeplejerske

Akademiske sygeplejersker:master, kandidat, Ph.d.

Sygeplejersker med speciale-ansvar for patienter med skleroseDiplomniveau – på sigt master-

Sygeplejersker med speciale-ansvar for tværgående funktioner,Diplomniveau – på sigt master-/kandidatniveau

Basissygeplejersker Inden for 2 år erhverves neuromodulet +/- grundmodulet


Side 18 af 29

andet uddannelsesmæssigt niveau. Vi vil i stedet anbefale studiebesøg i ind- eller udland på en

neuroafdeling, og/eller afvikling af et udviklings- eller forskningsprojekt, hvor neuropatienten er i

fokus.

Et realistisk fremtidscenarie er, at sygeplejersker vil få et mere overordnet ansvar for sygeplejen i

den enkelte specialafdeling. Vi stiller i forlængelse heraf spørgsmålet:

”I ovenstående organisering -

hvor skal vi i fremtiden finde den kliniske ekspertsygeplejeske inden for neurofaget,

eller

Specialsygeplejersken i Neurosygepleje?

9.2 Anbefalinger til uddannelsesinstitutionerFor at sikre at neurosygeplejersker i Danmark gennemgår en nogenlunde ens videreuddannelse, er

det vigtigt, at de institutioner der udbyder diplommoduler for neurosygepleje (Professionshøjskolen

Metropol i Østdanmark og Professionshøjskolen VIA University College i Vestdanmark)

samarbejder om fælles mål og indhold for modulerne.

Vi anbefaler, at der nedsættes en national referencegruppe, der sammen udarbejder forslag til

indhold i neuromodulet. Gruppen bør bestå af personer, der dækker professionshøjskolerne og de

enkelte neuroafdelingers daglige arbejdsområder. I arbejdsgruppens sammentætning skal den

geografiske repræsentation sikres. Hvor stor denne gruppe indledningsvis skal være, kan være

vanskelig at udtale sig om på nuværende tidspunkt, men det er væsentligt, at den gruppe, der skal

arbejde videre med indholdet i neuromodulet, ikke er meget større end i alt 6 personer. Man kan

forestille sig en nedsættelse af henholdsvis en følgegruppe og en arbejdsgruppe, med deltagelse af

repræsentant fra FSNS eller dennes uddannelsesgruppe.

Det kan ligeledes anbefales, at der fokuseres på neurospecialet i masteruddannelsen i klinisk

sygepleje og på kandidatuddannelserne. Det stigende uddannelsesniveau i neurosygeplejen vil

medføre større mulighed for kvalificerede undervisere og vejledere på akademisk niveau inden for

specialet.


Side 19 af 29

10. Afsluttende bemærkninger

Dette materiale er en del af en fortsat udvikling af kompetenceperspektivet for neurosygeplejersker.

Arbejdsgruppen håber, at rapporten vil blive anvendt af såvel arbejdspladser som af

uddannelsesinstitutionerne, således at der sikres en overensstemmelse mellem tiltagene for

uddannelsesområdet.

Forhold i rapporten, som ikke er tilstrækkelig belyst, bedes indrapporteret til FSNS`bestyrelse,

således at disse områder kan beskrives og behandles i det reviderede materiale.

Rapporten er tilgængelig i Pdf-format på FSNS hjemmeside:

http://www.dsr.dk/msite/frontpage.asp?id=62

For at afdække og følge udviklingen i kompetenceniveauet for de danske neurosygeplejersker

foretages en spørgeskemaundersøgelse hos de enkelte oversygeplejersker (bilag 5). Undersøgelsen

følges op efter 5 år.


Side 20 af 29

11. Resume af anbefalinger af kompetenceudvikling for neurosygeplejersker

Nedenstående er de anbefalinger til kompetenceudvikling, arbejdsgruppen til denne rapport er kommet frem til, for at neurosygeplejersker kan yde en evidensbaseret og kvalitetsmæssig tilfredsstillende pleje til fremtidens patient med sygdomme i centralnervesystemet.

Kompetenceudvikling Formaliseret introduktion og oplæring på lokalt niveau, evt. med simulatortræning Planlagte undervisningsdage i behandling og pleje i løbet af det første år Mentorordning / kontaktpersonordning med regelmæssige samtaler, evaluering og planer Sundhedsfaglig supervision Selvevaluering til den instrumentelle del, f.eks. ved multiple choice-test Journal Club ledet af akademisk uddannede sygeplejersker E-learning er en realistisk mulighed i fremtidens undervisningstilbud. Status og videreudvikling af kompetenceniveau ved årlige medarbejderudviklingssamtaler Uddannelsestilbud af kortere varighed Diplommodulet i neurosygepleje for bacheloruddannede Diplomuddannelse i neurosygepleje og grundmodulet, hvis ikke bacheloruddannet Hel diplomuddannelse - Diplomuddannelserne forventes inden for en overskuelig fremtid at

være i konkurrence med masteruddannelser For sygeplejersker med interesse for forskning anbefales kandidatuddannelse med henblik

på et Phd. Studie Intensiv-, anæstesi- og operationssygeplejersker, der arbejder med neuropatienter, anbefales

at gennemgå diplommodulet i neurosygepleje efter deres kompetencegivende uddannelse.

Uddannelsesniveau i de enkelte afdelinger 1-2 sygeplejersker uddannet på akademisk niveau, master, kandidat eller Ph.d.niveau. Disse

sygeplejersker skal primært arbejde med forskning og udvikling samt implementering af denne.

Sygeplejersker med specialeansvar eller ansvar for tværgående funktioner skal som minimum have en diplomuddannelse – på sigt en master eller kandidatuddannelse.

Basissygeplejerkser skal som minimum inden for 2 års ansættelse have diplommodulet i neurosygeplejerske – ikke bachelorer anbefales derudover grundmodulet.

Uddannelsesinstitutioner Samarbejde om fælles mål og indhold i diplomuddannelserne Referencegruppe til planlægning af neuromodulet Fokus på neurospecialet i masteruddannelsen i klinisk sygepleje

For uddybning af ovenstående, henvises til rapporten.


Side 21 af 29

Referencer

1. European Competence Profile of the Neuroscience Nurse, version 3.2, December 2006.

Devalloped by the NeuroBlend project / Leonardo da Vinci fund of the European

Commission. http://www.neuroblend.eu/index.php?option=com_frontpage&Itemid=1

(02.09.08)

2. Bologna Process 1999. http://www.ciriusonline.dk/Default.aspx?ID=74 (02.09.08)

Efterfulgt af London Communiké, 2007.

3. Legan, Klaus. Ændringer i vente for fremtidens patient.

http://www.im.dk/publikationer/status/kap7.htm (11.09.08)

4. Jacobsen C.B., Pedersen V.H., Albeck K. Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed.

En empirisk undersøgelse af fælles beslutningstagen og dagligdagens møder mellem patient

og behandler. Sundhedsstyrelsen 2008, Monitorering og Medicinsk teknologivurdering.

5. Vejledning om udmøntning af sundhedslovens § 208 om specialeplanlægning,

Sundhedsstyrelsen, den 5. november 2008

6. Benner P. Fra Novice til ekspert. Mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis. 1

udgave, Munksgaard Danmark, København 1995.

7. Pejlemærker for sygeplejerskers efter – og videreuddannels., Inspirationskatalog, marts

2007, udarbejdet i samarbejde mellem DSR og Danske regioner

8. Specialiseringer i Sygeplejen, Sundhedsstyrelsen 2009

9. Advanced Nurse Practitioners (Kliniske ekspertsygeplejersker), skrift fra DSR, februar 2009

10. National Strategi for sygeplejeforskning 2005-2010. Dansk Sygeplejeråd 2005.

http://www.dsr.dk/dsr/upload/3/0/813/forskningsstrategi_2005-2010.pdf (22.01.2009)


Side 22 af 29

Bilagsfortegnelse

Bilag 1. Lokale uddannelses tilbud

Bilag 2. Diplomuddannelser med relevans for praksis

Bilag 3. Masteruddannelser med relevans for klinisk praksis

Bilag 4. Kandidatuddannelser med relevans for klinisk praksis

Bilag 5. Spørgeskemaundersøgelse af neurosygeplejerskers kompetenceniveau

Bilag 6. Adresseliste over personer/ stillinger der kan være interesseret i rapporten og de fremtidige

justeringer. Vil blive revideret løbende.

Bilag 7. Invitation til møde vedrørende vurdering af rapportens anbefalinger samt drøftelse af videre

handleplaner for området.


Side 23 af 29

Bilag 1. Eksempler på lokale uddannelsestilbud

1. Et firedages kursus i København under titlen ”Neuropsykologi i Neurosygeplejen”. Kurset, der er

arrangeret i regi af FSNS en gang årligt, er af fire dages varighed og er primært fokuseret på pleje af

patienter med følger efter apopleksi, traumatisk - eller af anden årsag erhvervet hjerneskade. Opslag

i bladet ”Hovednerven”.

2. Vejle Fjord udbyder ligeledes løbende temakurser af såvel 1 til 2 dages varighed samt ugekurser

Link [email protected] / www.vejlefjord-akademi.dk.

3. Hammel Neurocenter udbyder ligeledes en række ”ikke. kompetencegivende kurser” af relevans

for neurosygeplejersker. Flagskibet er et 12-dages kursus under titlen ”Neurosygeplejens

Grundlagsviden og særlige opgaver”. Link: www.neurocenter.dk/uddannelse.

4. Glostrup Hospital afholder kurser for sygeplejersker, der har været ansat i Neurokirurgiske - eller

Neurologiske Afdelinger, mellem 1 – 2 år. Formålet er at give sygeplejersker et tilbud om

kompetenceudvikling, der vil styrke den daglige sygeplejepraksis. Kursusforløbet består af fire

moduler a fire dages varighed og jobrotation.

5. På enkelte afdelinger anvendes såkaldte tjeklister, der kan anvendes som en personlig vurdering

af eget vidensniveau.


Side 24 af 29

Bilag 2. Diplomuddannelser med relevans for praksis

UddannelsensNavn

Link til uddannelsesinstitution

ECTS Pris2009

Varighed Udbyder

Sundhedsfaglig diplomuddannelse

www.scvun.dk 60 45.000 6 x 6 uger University College Nordjylland


www.viauc.dk 60 Ca. 48.000

6 x 6 uger VIA-University College Region Midt-Jylland

Et modul på sundhedsfaglig diplomuddannelse:Rehabilitering af patienter med neurolidelser

www.viauc.dk 9 9.700 Fuldtidsstudie:6 uger

VIA-University College Region Midt-Jylland


cvuoeresund.dk 60 Ca. 48.000

6 x 6 uger CVU ØresundUniversity College

Et modul på Sundhedsfaglig diplomuddannelse: Klinisk udvikling i professionspraksis for neurosygeplejersker

cvuoeresund.dk 9 9.000 Deltidsstudie:12 uger

CVU ØresundUniversity College


www.ucsj.dk 60 49.000 6 x 6 uger University College Sjælland

Ovenstående er udbudt i 2009, men ikke alle moduler udbydes hvert år, hvorfor det er nødvendigt at undersøge tilbuddene på de enkelte udbyderes hjemmesider. Det kan desuden være relevant at uddanne sig på andre moduler og her arbejde med den neurospecifikke vinkel, f.eks. ernæring eller etik.


Side 25 af 29

Bilag 3. Masteruddannelser med relevans for klinisk praksis

UddannelsensNavn

Link til uddannelsen ECTS Pris2009

Varighed Udbyder

Master of Public Health, MPH

www.mph.aarhuswww.mph.koebenhavn

90 80.000 2 år1. år: fuld tid2. år: deltid

Københavns & Århus Universitet

Master i rehabilitering

www.sdu.dk 60 92.000 2 år /deltidsstudie

Syddansk Universitet

Master i klinisk sygepleje

www.mks.dk 60 54.000 2 år /deltidsstudie

Århus Universitet

Master of Health Science

www.internationalmasteruddannelsen.dk 90 72.000 Tre års studie på deltid og fjernstudie.

Deakin University, Melbourne, Australien. Sygepleje-skolen i Viborg.

Master of Human Health

www.

Uddannelsens

Navn

Link til uddannelsen ECTS Pris Varig-

hed

Udbyder

Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse (Cand. scient. san.)

www.koebenhavn/kuwww.sdu/kuwww.aarhus/ku

120 2 år Københavns,Syddansk ogAarhus Universitet

Den sundhedsvidenskabelige suppleringsuddannelse. til cand. scient. san.

www.kbh/suppwww.sdu/suppwww.aarhus/supp

30 15.000

½ år København, Syddansk og Århus Universitet

Bachelor – og kandidatuddannelsen i Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier på

www.ruc.dk/sundhedsfremme 150 2 år Roskilde Universitetscenter


Side 26 af 29

26

Bilag 4. Kandidatuddannelser med relevans for klinisk praksis

Bilag 5

Forslag til spørgeskemaundersøgelse af neurosygeplejerskers kompetenceniveau

Kære oversygeplejerske indenfor neurokirurgi og neurologi

I forbindelse med udarbejdelsen af vedlagte rapport”Anbefaling af kompetenceudvikling for neurosygeplejersker 2009”, ønsker vi at undersøge sygeplejerskernes uddannelsesniveau i neuroafdelingerne”.

Vi måler sommeren 2009. Undersøgelsen gentages after en 5-årig periode.

Vi vil meget gerne have skemaet retur pr. e-mail eller pr. post.

Roskilde Universitetscenter. Kandidatuddannelse i folkesundhedsvidenskab(Cand. scient. san. publ.)

www.folkesundhed 120 2 år Københavnog Syddansk Universitet

Sygeplejefaglig kandidatuddannelse, (Cand. cur).

www.cand.cur 120 2 år Århus Universitet


Side 27 af 29

27

Du skal kun medregne de sygeplejersker, der har afsluttet uddannelsen inden for klinisk sygepleje.

Antal sygeplejersker i afdelingen

Antal sygeplejersker med bacheloruddannelse

Antal sygeplejersker med diplommodul (neuro)

Antal sygeplejersker med neuro – og grundmodul

Antal sygeplejersker med hel diplomuddannelse

Antal sygeplejersker med masteruddannelse

Antal sygeplejersker med kandidatuddannelse

Antal sygeplejersker med en Ph.d. uddannelse

Antal sygeplejersker med anden relevant uddannelse – hvilken?

Udfyldt af: ____________________________________________________________________________

Afdeling: _____________________________________________________________________________

Sygehus: _____________________________________________________________________________

Bilag 6.

Adresseliste over personer/stillinger der kan være interesserede i rapporten og de fremtidige

justeringer.

1. Bestyrelsen FSNS

2. Den oprindelige initiativ-gruppe

3. Ledende og undervisende sygeplejersker på neuroafdelinger i Danmark

4. Uddannelsesinstitutioner for diplomuddannelserne

5. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Afdeling for Sygeplejevidenskab.

6. Chefsygeplejersker ved sygehuse med neuroafdelinger

7. Dansk Sygeplejeråd centralt evt. regionalt.

8. Ruth Truelsen, Sundhedsstyrelsen. Formand for arbejdsgruppe vedrørende ”Specialiseringer

i sygeplejen”.


Side 28 af 29

28

Bilag 7.

Forslag

Kære: Dato

I anledning af udgivelsen af vedlagte rapport, inviteres du hermed til en temadag på Aalborg

Sygehus, Århus Universitetshospital, tirsdag den 25. august 2009. Mødet afholdes i mødelokale 9.2,

kl 10.00 til ca 15.00. Der indledes med kaffe kl 9.30.

Mødelokalet er beliggende i sygehusets nye Medicinerhus, 9. sal.

Baggrund for mødeindkaldelse samt inviterede personer fremgår af vedlagte/ vedhæftede fil. Håber

du vil gøre dig ulejlighed med selv at danne dig et overblik over materialet. Har du travlt kan vi


Side 29 af 29

29

anbefale dig at læse forord og indledning i rapporten og derefter gå til afsnit 11. Du vil på den måde

få en introduktion til arbejdets initiering samt det faglige selskabs anbefalinger.

Da deltagerkredsen sidste gang var betydelig, og igen kan blive større end det bookede lokale har

stole til, bedes du give tilbagemelding vedrørende deltagelse hurtigst muligt, og senest torsdag den

16. juli 2009. Tilmelding via mail til :

Oversygeplejerske Dorte Elise Mølle Holdgaard, [email protected]

Punkter for dagsordenen er foreløbig:

Fremlæggelse af rapporten, arbejdsgang og anbefaligner

Drøftelse af anbefalinger og videre arbejde med rapporten

Nedsættelse af uddannelsesgruppe, kommissorium og reference

Fremtiden kliniske Ekspertsygeplejerske inden for neurfagene

Simulation og færdighedstræning inden for neurosygeplejen, -behov og muligheder.

Forslag modtages derudover gerne.

Med venlig hilsen,

PS. Rapporten vil blive udgivet på tryk, men vi har ikke villet afvente dette inden

mødeindkaldelsen.

Endelig dagsorden udsendes umiddelbart inden mødet.

Documents

Anbefalinger af kompetenceudvikling for neurosygeplejersker · 2014-10-28 · Denne anbefaling er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Fagligt Selskab for NeuroSygeplejersker (FSNS),