Kommunom 2013-2014

2013– 2014 En lEvEndEuddannElsE

– for menneskeri udvikling

uddannelseskaber udvikling Side 4

din livline og sparringspartner Side 34

Side 2 FORORd

Årsagerne hertil er mange: Kravene til den offentlige service stiger, samtidig med, at res-sourcerne bliver færre nye teknologiske land-vindinger muliggør, at opgaverne kan løses på nye måder – og nogle af dem skal løses af borgerne selv via såkaldte digitale selvbe-tjeningsløsninger – alt imens lovgivningen i kommunerens daglige virke i stigende grad påvirkes af internationale forhold. Allerede i dag er op imod halvdelen af den lovgivning og de bestemmelser, kommunerne arbejder ud fra, bestemt af eU.

For dem, der arbejder i kommunerne, betyder det indlysende nok, at kravene i arbejdet stiger: der stilles krav til effektiv planlægning, opgave- ansvaret placeres i højere grad hos den enkelte medarbejder eller hos det selvstyrende team, og kvalitetskravene øges, alt imens det forud-sættes, at vi alle arbejder mere innovativt, altså på måder, der er smartere og mindre ressource- krævende. derfor ser vi, at ikke mindst kom-munerne i disse år satser betydeligt på at rekruttere nye vel- og højtuddannede medarbejdere, ligesom kommunerne arbejder mål- rettet på at øge uddannelsesniveauet hos alle ansatte. det sker med fokus på træning i job- bet, udvikling af kompetencer i forskellige udviklingsprojekter, eller på kurser og uddannelser.

Alt dette er baggrunden for, at Kommunom-uddannelsen og Sundhedskommunomud-dannelsen nu får et markant kompetenceløft: Uddannelserne bringes op på akademiniveau, hvilket i praksis betyder, at uddannelsernes indhold i højere grad er baseret på forskning og den nyeste kommunale eller sundheds-faglige viden – uden at vi slipper den alt afgørende solide formidling af viden fra den

daglige praksis. den viden som skal sikre, at uddannelserne er relevante og bibringer de studerende de kompetencer, der efterspørges i Kommunomernes mange forskellige job. Samtidig skal uddannelserne naturligvis give adgangsbilletten til fortsat videregående ud-dannelse på fx diplomniveau eller en anden videregående uddannelse.

de nye Kommunomuddannelser står oven på de anbefalinger, som evalueringsinstituttet, eVA, under Undervisningsministeriet har givet efter en grundig eksamination af de nuværende Kommunomuddannelser i dette forår. Alt fraundervisningsindhold, optagelseskrav, eksami-nation, tilrettelæggelse, kvalitet og underviser-nes kompetencer har været gransket nøje. Vi er stolte af ekspert-panelets bedømmelse, som fastslår, at der ”er tale om gode uddan-nelser, selvom de endnu ikke er på akademi-niveau. ekspertpanelet har mødt engagerede ledere, undervisere og studerende, og det er ekspertpanelets vurdering, at de studerende lærer meget og at uddannelserne er meget praktisk anvendelige, og at uddannelserne samlet set bidrager væsentligt og positivt til uddannelse af hovedgruppen af HK’ere i kom-muner og regioner”.

Vi kan godt give jer – de nye studerende, kommuner og regioner – en garanti for, at i vil møde en professionel stab af studievejledere, ledere og undervisere, der vil tage hånd om, at i får et nyt og praksisrelevant kompetenceløft – nu til et akademiniveau.

Rigtig god og lærerig fornøjelse,Peter Høier

KOMMUNOMUddANNeLSeN – PÅ AKAdeMiNiVeAU

de opgaver, kommunerne løser, ændrer sig hele tiden. Om det er de opgaver, borgerservice løser, opgaverne i borgmesterens forkontor, i økonomiforvaltning, i HR-afdelingen eller i jobcentret – eller for den sags skyld på regionernes sygehuse, ja, så forandrer opgaverne sig hurtigere samtidig med,at de bliver mere komplekse.

Af: Peter Høier Afdelingschef

iNdHOLd Side 3Side 2 FORORd

iNdHOLdKOMMUNOMUddANNeLSeN – PÅ AKAdeMiNiVeAU

4 ARTiKeL

UddANNeLSe SKAbeR UdViKLiNg

34 ARTiKeL

diN LiVLiNe Og SPARRiNgSPARTNeR

Se www.cok.dk/kommunom

2 Forord

6 KommunomuddannElsEn på aKadEmInIvEau

6 Om Kommunomuddannelsen 7 Hvorfor Kommunom?8 en fleksibel uddannelse9 Oversigt – Kommunomuddannelsen

10 oblIgatorIsKE modulEr – For lInjErnE almEn, socIal og bIblIotEK

10 Forvaltning i kommuner og regioner11 Psykologi og kommunikation11 Samfundsvidenskablig metode og organisation

13 valgFrIE modulEr

14 dIgItalIsErIng, borgErsErvIcE og bIblIotEK

14 digitalisering af forvaltningen14 borgervejleder15 den digitale medarbejder *1

15 borgerkommunikation *1 16 Arrangør/underviser - borgerbetjening16 intern konsulent - borgerbetjening

16 børn, ungE og undErvIsnIng

16 Administration på skoler

17 pErsonlIg udvIKlIng, KommunIKatIon og InnovatIon

17 Offentlig kommunikation og formidling18 Konflikthåndtering og læring på arbejdspladsen18 Hvad er ledelse19 den innovative medarbejder

19 projEKtstyrIng

19 Projekter – styring og ledelse

21 admInIstratIon og jura

21 Sagsbehandling21 Privatret i kommunal optik

22 øKonomI

22 budget og regnskab22 Økonomifunktioner

23 socIal, sundhEd og bEsKæFtIgElsE

23 beskæftigelsesområdet23 Tandklinikassistenten – administration og formidling24 Social teori *2

24 Social praksis *2

25 hr og pErsonalE

25 Personaleforhold

26 særlIgt For rEgIonsansattE

26 den danske kvalitetsmodel og akkreditering – i sundhedsvæsenet26 it og formidling i sundhedsvæsenet27 Sygehus- og regional økonomi27 Vejlederuddannelse for elevansvarlige lægesekretærer

29 aFgangsprojEKtEt

30 oblIgatorIsKE modulEr For sundhEdsKommunom

31 Sundhedsvæsenet - opgaver, struktur og økonomi31 Forløbskoordinering32 Kvalitet, patientsikkerhed og samfundsvidenskabelig metode

33 EKsamEn

35 studIEvEjlEdnIng

36 udvIKlIng og admInIstratIon

37 uddannElsEsrådEt For KommunomuddannElsEn

38 værd at vIdE

*1 bibliotekslinjen

*2 Sociallinjen

Side 4 ARTiKeL / UddANNeLSe SKAbeR UdViKLiNg

Ovenstående udtalelse kommer fra Helle glenstrup. Hun er leder for 37 medarbej-dere i Projektafsnittet, som er en del af Aalborg Kommunes Jobcenter. i øjeblik-ket er tre administrative medarbejdere i afsnittet i gang med Kommunomuddan-nelsen.

det kan jeg få lærtHelle glenstrup sætter lighedstegn mellem uddannelse og udvikling. Hendes oplevelse af medarbejdere på Kommunomuddannelsen er, at de vokser og udvikler sig. de finder ud af, at det er spændende, og de oplever, at deres arbejdsplads mener, de er værd at investere i. Jeg kan mærke, at de brænder for det og er begejstrede, når de kommer tilbage fra undervisningen og fx fortæller om deres projekt. de får en stolthed og sik-kerhed, for de har lært noget, og de har fået anerkendelse for det, de har lavet.de får den her fantastiske holdning at: ”det er ikke sikkert, at jeg kan det hele nu, men det kan jeg få lært”. de får også et større udsyn og begyn-der at se nye vinkler og løsningsforslag på deres opgaver, og de får en anden forståelse. det kan fx være den bøvlede borger, hvor medarbejderen finder ud af, at det ikke er medarbejderen, borgeren er tosset på. de finder ud af, at der er nogle bagvedliggende grunde og årsager til, at borgeren reagerer, som han gør. Og pludselig har medarbejderen ikke bare en større indsigt, men også nogle værktøjer til at håndtere mødet med den vanskelige borger, forklarer Helle glenstrup.

mange lærer nytHun oplever også, at viden og oplevelser fra undervisningen spreder sig i afdeling-en. de studerende kommer hjem med gejst og nyheder og nye ideer til arbejdet, og det deler de selvfølgelig med kolleger-ne. de bruger også kollegerne til at sparre med og som ”interviewofre”, når de skal lave opgaver og projekter, så når en er på uddannelse, er der mange, der lærer nyt. Helle glenstrup oplever, at erfaring, viden og ideer fra medarbejdernes Afgangsprojekter efterfølgende breder sig i afsnittet og optages som en del af det fælles gods.

En fast del af mu-samtalerneKompetenceudvikling og dermed Kom-munomuddannelsen er faste dele af de MU-samtaler, Helle glenstrup hvert år har med sine administrative medarbej-dere. Hendes oplevelse er, at medarbej-derne gerne vil have andre og ikke så rutineprægede opgaver, og her er uddan-nelse vejen frem. Hun taler meget med sine medarbejdere om, at de skal være stolte af at være HK’ere, og at de ikke skal stå tilbage. Ofte sker der jo det, at akademikerne kommer ind over de mere spændende, administrative opgaver, og her skal HKerne være bedre til at komme på banen og byde sig til, og det kan de bedst gøre, hvis de videreuddanner sig.Selvfølgelig er der også en gang imellem en, der siger nej, det vil jeg ikke, men det sker heldigvis ikke så tit. Helle glenstrup mener ikke, at man som leder skal gå ind og diktere, hvilken retning en medar-bejders videreuddannelse skal gå. Man skal respektere deres ønsker og støtte

dem i deres valg. Oftest vælger de netop den vej og de fag, som passer til deres personlighed og den funktion, de har.

sammenhæng mellem teori og praksisHelle glenstrup vurderer, at de fag, der udbydes på Kommunomuddannelsen, er på et godt fagligt Niveau. de stu-derende har nogle fagligt, kompetente undervisere og ikke mindst, så har langt de fleste undervisere rod i praksis. det vil sige, at de studerende også oplever, at der er en sammenhæng, at det her er virkelighed og ikke bare en teori fra en uddannelsesverden. de oplever, at de kan bruge det, de lærer, til noget. de får det gjort lavpraktisk, og får oplevelsen af: ”NÅ, det er sådan, tingene hænger sammen.” Hun mener, at Fællesdelen (nu obligato-riske moduler) giver medarbejderne en bredere vinkel på deres syn og forståelse for en stor organisation. de lærer både noget om kultur, organisation, forvaltning og psykologi.Specialedelen (nu valgfrie moduler) giver medarbejderne mulighed for at speciali-sere sig. Her skal de ind og se på, hvad der interesserer dem, og i hvilken retning de ønsker et kompetenceløft. i projekt-afsnittet, er der naturligvis en del, som vælger den social linje og derefter måske diplomuddannelsen i socialformidling. i øjeblikket har Helle glenstrup en med-arbejder, som netop er i gang med de sociale fag og går efter diplomuddannel-sen, men hun har også en medarbejder som har valgt at tage personaleforhold og dermed specialisere sig i den retning.Helle glenstrup bruger Kommunomud-

UddANNeLSe SKAbeR UdViKLiNgMed uddannelse får man glade og engagerede medarbejdere, der oplever, at de får en faglig viden og bliver anerkendt, og arbejdspladsen får nogle medarbejdere, der tør byde ind og udfordre sig selv i forhold til nye arbejdsopgaver.

Af L

ene

Slot

h Jø

rgen

sen

Side 4 ARTiKeL / UddANNeLSe SKAbeR UdViKLiNg

dannelsen som kompetenceudvikling for sine administrative medarbejdere, men hun ser også specielt de valgfrie moduler som en god mulighed for et specifikt fagligt løft for andre faggrupper. i Projektafsnittet vil det primært være de sociale fag og Konflikthåndtering.

uddanner ud af afdelingenHelle glenstrup er godt klar over, at hun sommetider uddanner sine medarbej-dere til andre stillinger, end dem hun har i Projektafsnittet, men sådan må det være, mener hun. Medarbejderne skal udvikle sig i den retning, de ønsker og fungerer bedst, og ofte er det da også hende selv, der rekrutterer egne medar-bejdere til andre stillinger.Skal Helle glenstrup ansætte en admini-strativ medarbejder, vil det helt klart være en fordel, hvis det er en, som allerede har en Kommunomuddannelse, for så ved hun, at det er en, som har været igen-nem noget fagligt, og som har en vis viden og indsigt. Men ellers er uddan-nelse noget af det, der drøftes allerede ved ansættelsessamtalen.

Side 6 KOMMUNOMUddANNeLSeN PÅ AKAdeMiNiVeAU / OM KOMMUNOMUddANNeLSeN

Kommunomuddannelsen på akademiniveau er en del af videreuddannelsessystemet for voksne og giver dermed adgang til relevante diplomuddannelser, herunder diplomuddannelsen i socialfor-midling. Kommunomuddannelsen udbydes af COK – Center for Offentlig Kompetenceudvikling

OM KOMMUNOMUddANNeLSeN

ObLigATORiSKe MOdULeR FOR LiNJeRNe ALMeN, SOCiAL Og bibLiOTeK (HVeR PÅ 10 eCTS-POiNT)

Forvaltning i kommuner og regionerPsykologi og kommunikationSamfundsvidenskabelig metode og organisation

du kan tilmelde dig alle 3 obligatoriske moduler på en gang, hvor forløbet tager et år, eller du kan tilmelde dig et enkelt obligatorisk modul pr. semester.Ved tilmelding til alle tre obligatoriske moduler gives en betydelig rabat.

indholdet af de tre obligatoriske moduler svarer til det, der tidligere hed Fællesdelen.

Læs mere på side 10.

ObLigATORiSKe MOdULeR FOR SUNdHedSKOMMUNOM (HVeR PÅ 10 eCTS-POiNT)

Sundhedsvæsenet - opgaver, struktur og økonomiForløbskoordineringKvalitet, patientsikkerhed og samfundsvidenskabelig metode

du kan tilmelde dig alle tre obligato-riske moduler, hvor forløbet tager et år, eller du kan tilmelde dig et enkelt modul pr. semester. Ved tilmelding til alle tre moduler gives betydelig rabat.

indholdet af de tre obligatoriske moduler svarer til det, der tidligere hed basis-delen.


KOMMUNOMUddANNeLSeN

Kommunomuddannelsen er opbygget af 3 obligatoriske moduler og 2 valgfrie moduler, og afsluttes med et Afgangs-projekt. Uddannelsen har fire linjer, nemlig Almenlinjen, Sociallinjen og biblioteks-linjen, som alle har samme obligatoriske moduler, og endelig en selvstændig linje, Sundhedskommunom, med egne obligatoriske moduler.

du bestemmer selv, i hvilken række-følge du ønsker at tage de enkelte moduler, dog skal du have bestået 3 obligatoriske og 2 valgfrie moduler, før du kan skrive dit Afgangsprojekt. du skal færdiggøre uddannelsen i løbet af seks år.

FORMÅLeT Med KOMMUNOMUd-dANNeLSeN PÅ AKAdeMiNiVeAU

Formålet med uddannelsen er at kva-lificere de studerende til selvstændigt at varetage funktioner i kommuner og regioner, samt at kunne indgå i ud-viklingsorienterede opgaver ud fra en professionel tilgang. Som medarbej-dere skal de studerende kunne indgå i faglige og tværfaglige arbejdssam-menhænge og kunne varetage bl.a. borgerkontakten professionelt ud fra en viden om områdets anvendte teori og metode. Yderligere kvalificeres de studerende til, ud fra praksisnære sam-menhænge, at udvikle egen praksis og opstille løsningsmuligheder og til at formidle disse til samarbejdspartnere og brugere.

VALgFRie MOdULeR (HVeR PÅ 5 eLLeR 10 eCTS-POiNT)

du skal gennemføre mindst 2 valgfrie moduler efter dit eget og arbejds-pladsens ønske på Almenlinjen og på Sundhedskommunomen. Ønsker du at specialisere dig på den Sociallinjen, skal du gennemføre mo-dulerne Social teori og Social praksis. Ønsker du at specialisere dig på bibliotekslinjen, skal du gennemføre den digitale medarbejder og borger-kommunikation. de nævnte moduler kan også indgå som valgfrie moduler på Almenlinjen. Se alle valgfrie moduler i indholdsfor-tegnelsen på side 3. Find en beskrivelse af de enkelte valgfrie moduler på side 13-27.

AFgANgSPROJeKT (10 eCTS-POiNT)

Afgangsprojektet er et skriftligt projekt, som er udgangspunkt for en mundt-lig eksamen. du kan vælge at skrive Afgangsprojektet alene eller indgå i en gruppe på 2- 3 deltagere. Afgangsprojektet skal tage udgangs-punkt i en problemstilling fra din arbejdsplads og skal vise, at du på et metodisk og analytisk grundlag kan arbejde med praksisnære problemstil-linger inden for det forvaltningsmæs-sige område i kommuner og regioner.

Afgangsprojektet starter med et intro-duktionsmøde ved semestrets start, hvor du også får mulighed for kort at få repeteret samfundsvidenskabelig metode.


Side 6 KOMMUNOMUddANNeLSeN PÅ AKAdeMiNiVeAU / OM KOMMUNOMUddANNeLSeN KOMMUNOMUddANNeLSeN PÅ AKAdeMiNiVeAU / HVORFOR KOMMUNOM Side 7

HVORFOR KOMMUNOM?

HVORFOR SKAL dU VæLge KOMMUNOMUddANNeLSeN?

På Kommunomuddannelsen skal der være en tæt sammenhæng mellem dit daglige arbejde og den teori, du bliver undervist i. Sammenhængen sikres ved, at

modulerne bliver til – og ajourføres løbende – i samarbejde med undervisere og fagspecialister fra kommuner og regioner ud fra den nyeste viden på områdetlærebøgerne i vid udstrækning bliver skrevet af fagspecialister og teore- tikere fra kommuner og regioner der suppleres med relevant teori fra den nyeste forskning inden for profes- sionsområdetunderviserne arbejder i eller har erfaringer fra arbejdet i kommuner og regioner og er pædagogisk vel- funderede.

LæRiNgSPRiNCiPPeR

de studerendes personlige erfaringer og erhvervserfaringer inddrages i undervisningende studerende involveres aktivt i undervisningende studerende forventes at arbejde analytisk, metodisk, problemoriente- ret og reflekterendeder anvendes forskellige inddragende undervisningsmetoder, hvor praksis- nære problemstillinger tages op og relateres til relevante teorierundervisningen foregår en dag om ugen – de øvrige dage er du på arbejde og har mulighed for at under- søge praksis på din egen arbejdspladsder skal beregnes en del tid til forberedelse/selvstudium.

KVALiTeTSSiKRiNg AF KOMMUNOMUddANNeLSeN

den centrale og overordnede styring sikrer, at Kommunomuddannelsen er den samme over hele landet. eksterne censorer og centralt rettede skriftlige eksamensopgaver er desuden med til at sikre uddannelsens kvalitet.

de studerende gennemfører en mundtlig og en elektronisk evaluering af undervisningsforløbet i slutningen af undervisningsperioden.evalueringen er en del af det systematiske kvalitetsarbejde, der sammen med under- visernes og censorernes evaluering sikrer uddannelsens kvalitet.Se mere om kvalitetssikring af Kommunomuddannelsen påwww.cok.dk/kommunom

Side 8 KOMMUNOMUddANNeLSeN PÅ AKAdeMiNiVeAU / KOMMUNOM – eN FLeKSibeL UddANNeLSe

Figur 1. en fleksibel uddannelse

KOMMUNOM – eN FLeKSibeL UddANNeLSe

KOMMUNOMUddANNeLSeN SOM ORdiNæRT FORLØb

Uddannelsen gennemføres med under-visning en dag om ugen i dagtimerne samt hjemmearbejde i fritiden.den kan gennemføres på 2½ – 3 år og skal gennemføres i løbet af seks år.der starter hold flere gange om året.

KOMMUNOMUddANNeLSeN SOM FULdTidSTUdiUM

de tre obligatoriske moduler kan gen-nemføres på et semester med undervis-ning 2-3 dage om ugen og studietid 2-3 dage om ugen.

de valgfrie moduler og Afgangsprojektet kan gennemføres på 7 uger med efterføl-gende eksamen.

KOMMUNOMUddANNeLSeN SOM deL AF eT ROTATiONSPROJeKT

Kommunomuddannelsen på akademi-niveau kan indgå som led i et rotations-projekt, hvor arbejdspladsen ansætter rotationsvikarer på ordinære vilkår, medens medarbejderne opkvalificeres via Kommunomuddannelsen. Ud fra arbejdspladsens behov og ønsker kan der oprettes obligatoriske eller valgfrie moduler.

KOMMUNOMUddANNeLSeN SOM eNKeLT MOdUL

der er altid mulighed for at anvende de obligatoriske eller valgfrie moduler på Kommunomuddannelsen som en faglig opgradering. dette gælder ansatte, som allerede har gennemført en Kommunom- uddannelse, eller andre faggrupper i kommuner og regioner f.eks. pædagoger, teknikere, ingeniører o.a.

KOMMUNOMUddANNeLSeN SOM ReKViReReT FORLØb

Alle moduler kan rekvireres af en eller flere kommuner i et samarbejde. Forlø-bet kan afholdes i egen kommune eller i COKs lokaler.dette kan gøres som fuldtidsforløb, ordinært forløb eller som turboforløb (undervisning 9 1/2 dag med 8 timer pr. undervisningsgang).

En FlEKsIbEl uddannElsE

uddannElsE KarrIErEoptImErIng

TiLVALgAF eKSTRAMOdUL

Kommunom

sundhEds-Kommunom

eNKeLT MOdUL

ReKViReReT FORLØb

ORdiNæRT FORLØb

Rotationsforløb (Mulighed for vikardækning)

Fuldtidsundervisning 1 undervisningsdag om ugen

Side 8 KOMMUNOMUddANNeLSeN PÅ AKAdeMiNiVeAU / KOMMUNOM – eN FLeKSibeL UddANNeLSe KOMMUNOMUddANNeLSeN PÅ AKAdeMiNiVeAU / OVeRSigT – KOMMUNOMUddANNeLSeN Side 9

sundhEdsKommunom

SUNdHedSKOMMUNOM

Særligt for regionsansatte digitalisering, borgerservice og bibliotek Personlig udvikling, kommunikation og innovation Projektstyring Administration og jura Økonomi Social og sundhed HR og personale SOCiAL LiNJe

Social teori Social praksis

bibLiOTeKS LiNJe

borgerkommunikationden digitale medarbejder

3oblIgatorIsKE

modulEr

2valgFrIEmodulEr

1aFgangsprojEKt

Forvaltning i kommuner og regioner Psykologi og kommunikation Samfundsvidenskabelig metode og organisation

Sundhedsvæsenet – opgaver struktur og økonomiForløbskoordinationKvalitet, patientsikkerhed og samfundsvidenskabelig metode.

Kommunom

3 lInjEr:

– Almen– bibliotek– Social

1 lInjE:

– Sundhedskommunom

OVeRSigT – KOMMUNOMUddANNeLSeN

Figur 2. Kommunomuddannelsen

��ObLigATORiSKeMOdULeR

du kan tilmelde dig alle 3 obliga-toriske moduler på en gang, hvor forløbet tager et år, eller du kan tilmelde dig et enkelt obligatorisk modul pr. semester.

�VALgFRieMOdULeR

der er ingen niveauopdeling på de valgfrie moduler, og derfor kan du vælge frit imellem dem alle.

� AFgANgSPROJeKT

du skal have bestået både de tre obligatoriske og de to valgfrie moduler, før du kan skrive dit Afgangsprojekt.

du kan vælge at skrive Afgangs-projektet alene eller indgå i en gruppe på 2- 3 deltagere.

eksamen

eksamen

eksamen

eksamen

eksamen

eksamen

eksamen

eksamen

eksamen

ALMeN LiNJeN

digitalisering, borgerservice og bibliotek Personlig udvikling, kommunikation og innovation Projektstyring Administration og jura Økonomi Social og sundhed HR og personale Særligt for regionsansatte

om oblIgatorIsKE modulEr

du kan tilmelde dig alle 3 obligatoriske moduler på en gang, hvor forløbet tager 1 år, eller du kan tilmelde dig et enkelt obligatorisk modul pr. semester. Ved tilmelding til alle tre obligatoriske moduler gives betydelig rabat.

Side 10 ObLigATORiSKe MOdULeR / FOR LiNJeRNe ALMeN, SOCiAL Og bibLiOTeK

FORVALTNiNg i KOMMUNeR Og RegiONeR

UdbYTTe

Lær, hvordan den offentlige sektor og det politiske system er opbygget. Øg din viden om udviklingen i det demokratiske danmark. Forstå, hvilke opgaver kommuner, regioner og staten varetager.Lær om bestemmelserne i offentligheds- loven, forvaltningsloven, persondatalo-ven og om de uskrevne forvaltningsret-lige principper.Lær at finde relevante retskilder.Lær om ressource- og økonomistyring i kommuner og regioner.Lær at analysere en konkret sag og vurdere, hvordan den kan løses inden for de gældende politiske, juridiske og økonomiske rammer.Lær at foretage korrekt sagsbehandling.

iNdHOLd

Administration, herunder den historiske baggrund, sammenhængen i det politiske system, de politiske institutioner, borger- og brugerind- dragelse, kommuners og regioners opbygning og opgaver, styrelses- loveneØkonomi, herunder globalisering og internationale forhold, kommunernes og regionernes rolle i samfundsøko- nomien, finansloven, økonomiafta- lerne, finansiering, økonomistyringForvaltning, herunder de juridiske og økonomiske rammer for sagsbehandlingen, uskrevne forvaltnings- retlige regler og principper og sagsbehandling. Kontrol med den kommunale og regionale forvaltning Ombudsmandsinstitutionen

MÅLgRUPPe:

Medarbejdere med administrative funktioner i kommuner og regioner, på institutioner eller i fælleskommunale virksomheder.Medarbejdere i selvejende institutioner og private firmaer, der samarbejder med kommuner og regioner.

eCTS-POiNT

10 eCTS-point

oblIgatorIsKE modulEr For lInjErnE almEn, socIal og bIblIotEK

Indhold:


PSYKOLOgi Og KOMMUNiKATiON

SAMFUNdSVideNSKAbeLig MeTOde Og ORgANiSATiON

ObLigATORiSKe MOdULeR / FOR LiNJeRNe ALMeN, SOCiAL Og bibLiOTeK Side 11Side 10 ObLigATORiSKe MOdULeR / FOR LiNJeRNe ALMeN, SOCiAL Og bibLiOTeK

UdbYTTe

Få viden om og færdigheder i den sam-fundsvidenskabelige metode.Lær at gennemføre en kvalitativ og/eller kvantitativ undersøgelse og lær at analysere problemstillinger ud fra en teoretisk og empirisk tilgang. Få udviklet dine faglige kompetencer in-den for organisationsteori og -udvikling. Øg din viden om HR, og lær at bruge de menneskelige ressourcer ud fra din teoretiske viden om, hvordan organisa-tioner fungerer og udvikles.Lær at bidrage konstruktivt til den stadige forandring af den kommunale/regionale organisation ud fra din teore-tiske kunnen og viden om praksis.

iNdHOLd

Problemformulering og -identifikationUdformning af undersøgelsesdesign, valg af metode, udformning, gen- nemførelse og vurdering af under- søgelserValg af teori, analyse, konklusion, perspektivering, projektskrivning og formidlingOrganisationsforståelse og -model- ler, struktur og strategi, ledelse og kultur, grupper og rollerArbejdsplanlægningKompetenceudviklinginddragelse af den frivillige indsatsLæring i organisationerMedarbejderen i den politiske organisation og medarbejderen som ressource i den kommunale og regionale organisation.

MÅLgRUPPe


eCTS-POiNT

10 eCTS-point



UdbYTTe

Få udviklet dine personlige og faglige kompetencer inden for psykologi og kommunikation. Øg din forståelse for og viden om, hvor-dan og hvorfor borgere kan agere, som de gør, og lær at anvende din viden om nyere psykologiske teorier i praksis.Lær at analysere de sammenhænge, medarbejderne indgår i på arbejdsplad-sen, og lær at bidrage konstruktivt til samarbejdet og kommunikationen på arbejdspladsen.Forstå samspillet mellem individet, organisationen og samfundet.Lær at analysere og vurdere problem-stillinger og løse opgaver med formid-ling og udvikling, både i undervisningen og det daglige arbejde.

iNdHOLd

Psykologiske retninger og deres betydning som udgangspunkt for forståelsen af mennesketTidlige relationers betydning for udviklingen af personlighed og sociale kompetencerViden om metoder og redskaber til personlig udvikling Psykisk arbejdsmiljø Reaktionsmønstre og håndterings- strategier i forandringsprocessergrundlæggende kommunikations- modelleregen rolle som kommunikerende agent Metoder til udviklende samtaler.

MÅLgRUPPe


eCTS-POiNT

10 eCTS-point

oblIgatorIsKE modulEr For lInjErnE almEn, socIal og bIblIotEK

Indhold:




Side 12 OVeRSKRiFT / KURSeR

Side 12 OVeRSKRiFT / KURSeR

valgFrIE modulEr

Indhold:

digiTALiSeRiNg, bORgeRSeRViCe Og bibLiOTeK

bØRN, UNge Og UNdeRViSNiNg

PeRSONLig UdViKLiNg, KOMMUNiKATiON Og iNNOVATiON

PROJeKTSTYRiNg

AdMiNiSTRATiON Og JURA

ØKONOMi

SOCiAL, SUNdHed Og beSKæFTigeLSe

HR Og PeRSONALe

SæRLigT FOR RegiONSANSATTe

om valgFrIE modulEr

der er 25 forskellige valgfrie moduler at vælge imellem. de fleste er på 10 eCTS-point, men enkelte er på 5 eCTS-point, se antal eCTS-point i beskri-velsen af det enkelte modul. du skal gennemføre mindst 2 valgfrie moduler (i alt 20 eCTS-point) efter dit eget og arbejdspladsens ønske på Almen-linjen og på Sundhedskommunomen.

Ønsker du at specialisere dig på Sociallinjen, skal du gennemføre følgende valgfrie moduler: Social teori Social praksis.

Ønsker du at specialisere dig på bibliotekslinjen, skal du gennemførefølgende valgfrie moduler:den digitale medarbejder borgerkommunikation.

de nævnte moduler kan også indgå som valgfrie moduler på Almenlinjen og på Sundhedskommunom.

VALgFRie MOdULeR Side 13

Side 14 VALgFRie MOdULeR / digiTALiSeRiNg, bORgeRSeRViCe Og bibLiOTeK

bORgeRVeJLedeR

digiTALiSeRiNg AF FORVALTNiNgeN

UdbYTTe

bliv specialist i at levere en god service til borgerne og bliv skarp på, hvor danmark er på vej hen på det digitale område. Lær at skabe sammenhæng, helhed og overblik for det digitale område og bor-geren på tværs af det offentlige system.bliv i stand til at vejlede alle slags borgere med udgangspunkt i borgerens situation og behov.Lær at betjene borgerne på mange forskellige kanaler, og at være borgerens guide til det offentlige på nettet.Få et overblik over alle de væsentligste borgerrettede ydelser og services.Få kendskab til digitale selvbetjenings-løsninger og informationsportaler.

iNdHOLd

Servicekanaler og deres styrker og svaghederden strategiske og samfundsmæs- sige baggrund for borgerservice og digitaliseringService, herunder servicebegrebet, forskellige bud på god borgerservice og hvordan de udleves i praksisYdelser og livssituationerbetjening af borgerne og det at yde god service via alle kanaler - person- ligt, skriftligt og telefoniskFormidling af selvbetjening, så det giver god mening for borgeren.

MÅLgRUPPe

Medarbejdere med kontakt til borgere som en væsentlig del af deres daglige arbejde.

eCTS-POiNT

10 eCTS-point.

UdbYTTe

Find de digitale gevinster.Lær værktøjerne til digitalisering at kende, så de kan bruges til at analysere og effektivisere arbejdsgangene i egen afdeling.bliv klædt på til at udarbejde konkrete forslag til digitalisering af egen arbejds-plads, herunder at vurdere de økonomi-ske og arbejdsmæssige konsekvenser, og lær at dokumentere det via en business case.Forstå, hvordan digitaliseringen påvirker organisationen og kulturen på arbejds-pladsen, og få en forståelse for egne og kollegers reaktionsmønstre i forbindelse med indførelsen af nye effektive arbejds-gange.Forstå de lovmæssige rammer, og lær at anvende lovene i praksis.

iNdHOLd

Værktøjer til digitalisering, herunder ide, udfordring, løsningsforslag, konsekvenser, økonomi og risikovurderingStrategier og udviklingstendenser og rammer for digitalisering Samarbejde om digital forvaltningTrendsFællesoffentlig it-arkitekturLove og reglerit-sikkerhedde menneskelige aspekter ved digitalisering.

MÅLgRUPPe:

Medarbejdere med administrative funktioner, der ønsker en forståelse for og viden om digitalisering og/eller ønsker at præge den digitale udvikling i forvaltningen/afdelingen.

eCTS-POiNT

10 eCTS-point.

VALgFRie MOdULeR / digiTALiSeRiNg, bORgeRSeRViCe Og bibLiOTeK Side 15Side 14 VALgFRie MOdULeR / digiTALiSeRiNg, bORgeRSeRViCe Og bibLiOTeK

bORgeRKOMMUNiKATiON nyhEd

UdbYTTe

Hvordan kommunikerer man effektivt og forståeligt med borgerne?du lærer at vejlede både skriftligt og mundtligt om de offentlige informati-ons- og videnssystemer og at under-støtte borgernes og brugernes digitale kompetencer. Faget giver dig bedre kompetencer til at udføre de kommuni-kative opgaver på biblioteket/borger-service i et samspil med bibliotekets interessenter.

iNdHOLd

borgervejledning, mundtlig kommunikation og instruktørrollenKommunikationsmedier og -kanalerSkriftlig kommunikation, webkom- munikation, hjemmesiderdet retlige grundlag for offentlig kommunikation og public service, herunder bibliotekslovenViden om målgrupper og betydningen for kommunikationKompetencer til at vejlede og guide borgerne i offentlige hjemmesider og digitale servicesMarkedsføringService, kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen.

MÅLgRUPPe

biblioteksassistenter og andre med borgerkontakt i det daglige arbejde.

eCTS-POiNT

10 eCTS-point.

UdbYTTe

Hvordan møder borgerne de digitale udfordringer?Hvordan tackler vi den digitale selvbetjening i kommunerne og regionerne? bliv ” innovativ digital guide”, og bliv klædt på til at se mulighederne i det digitale univers.Lær, hvordan du hurtigt og rationelt kan søge på nettet. bliv den kritiske bruger, som kan vurdere troværdigheden af det, du finder.Hvordan tilrettelægger og gennemfører man vejledning, guidning og undervis-ning af forskellige målgrupper (kolleger, borgere og andre). bliv udstyret med et sæt innovative briller!

iNdHOLd

de digitale informationer - Hvor henter vi dem fra?informationssøgning via de digitale medierinformationsformidling med digitale medierNye digitale teknologierTilrettelæggelse og gennemførelse af guidning/vejledning af borgere og andre.

MÅLgRUPPe

Medarbejdere med borgerrelaterede arbejdsopgaver og funktioner.

eCTS-POiNT

10 eCTS-point.

ObS

For at gennemføre faget skal du have adgang til en computer med internet-opkobling. der skal ligeledes være installeret Adobe Acrobat Reader samt MS PowerPoint Viewer eller hele MS PowerPoint.

deN digiTALe MedARbeJdeR

borgerkommunikation er obligatorisk på bibliotekslinjen

den digitale medarbejder er obligatorisk på bibliotekslinjen

Side 16 VALgFRie MOdULeR / digiTALiSeRiNg, bORgeRSeRViCe Og bibLiOTeK / bØRN, UNge Og UNdeRViSNiNg

ARRANgØR/UNdeRViSeR – bORgeRbeTJeNiNg nyhEd

AdMiNiSTRATiON PÅ SKOLeR

iNTeRN KONSULeNT – bORgeRbeTJeNiNg nyhEd

UdbYTTe

Hvordan tilrettelægger og gennemfører man undervisning for forskellige mål-grupper (kolleger, borgere og andre).Hvordan tilrettelægger man møder, events og kampagner - fra forunder-søgelse til evaluering.Lær at deltage i og lede et projektforløb.Lær at tale og skrive i et klart ogforståeligt sprog.Lær at møde borgeren, hvor borgeren er, fx ved at ”oversætte” regler o.l. så borgeren forstår dem.

iNdHOLd

Kommunikation, herunder målgruppe- analyse, informationskampagner og formidling/undervisningMarkedsføringdigitale strategier, herunder de menneskelige aspekter ved digitalisering.

MÅLgRUPPe

Ansatte i: biblioteksområdet, borger-service, Jobcentre, Teknik og miljø

eCTS-POiNT

5 eCTS-point.

UdbYTTe

Hvordan gennemfører man effektivise-ring og/eller digitalisering?Lær at udvikle nye selvbetjenings-løsninger.Hvordan planlægger og leder man udviklingsprojekter i alle faser, fra for-analyse til evaluering (businesscase).Lær at analysere arbejdsgange.

iNdHOLd

Kommunikation - i forhold til eksterne leverandører, til kolleger og til organi- sationenintern konsulent/tovholderdigitale strategier.

MÅLgRUPPe

Ansatte i: biblioteksområdet, borgerser-vice, Jobcentre, Teknik og miljø

eCTS-POiNT

5 eCTS-point.

UdbYTTe

Med dette specialefag bliver du en kompetent medspiller i den moderne folkeskoles administration. du får forståelse for relationernes betydning for en attraktiv arbejdsplads og skolesekretærens flersidige roller og får redskaber til at bidrage til det gode teamsamarbejde.du bliver i stand til selvstændigt og i samarbejde med skolens medarbejdere og interessenter at udføre relevant administrativt arbejde.du får indsigt i relevante lovområder og lærer at bruge dem i praksis.

iNdHOLd

Rammerne for folkeskolenRelationer og samarbejde i skolen som organisationService og kvalitet i opgaveløsningenelevadministrationAdministration af skolens personaledecentralt budget og regnskabSagsbehandling.

MÅLgRUPPe

Sekretærer på folkeskoler

eCTS-POiNT

10 eCTS-point.

Udbydes kun som rekvireret

Udbydes kun som rekvireret

VALgFRie MOdULeR / PeRSONLig UdViKLiNg, KOMMUNiKATiON Og iNNOVATiON Side 17Side 16 VALgFRie MOdULeR / digiTALiSeRiNg, bORgeRSeRViCe Og bibLiOTeK / bØRN, UNge Og UNdeRViSNiNg

OFFeNTLig KOMMUNiKATiON Og FORMidLiNg

UdbYTTe

Tænker du på din modtager, når du skriver? Kan borgeren forstå de breve og mails, han får fra dig? Kommunikerer du på den rigtige og mest effektive måde?i modulet Offentlig kommunikation og formidling finder du ud af, hvordan du bedst får dit budskab ud over rampen. du får indsigt i, hvordan du planlægger en kommunikationsindsats, og du lærer at skrive, så målgruppen forstår dig. du forstår, hvordan pressen arbejder – og lærer samtidig at tackle medierne. du får kort sagt en værkstøjskasse med hjem, som du kan bruge i din dagligdag – og til at vejlede og hjælpe dine kolleger.

iNdHOLd

den organisatoriske ramme for kommunikationHvad er kommunikationsproblemet?Målgruppergodt sprogKommunikationskanalerPressenVejledning/feedback.

MÅLgRUPPe

Offentlig kommunikation og formid-ling er målrettet til medarbejdere, der arbejder med skriftlig kommunikation i det daglige.

eCTS-POiNT

10 eCTS-point.

Modulet hed tidligere Moderne offentlig kommunikation

Side 18 VALgFRie MOdULeR / PeRSONLig UdViKLiNg, KOMMUNiKATiON Og iNNOVATiON

KONFLiKTHÅNdTeRiNg Og LæRiNg PÅ ARbeJdSPLAdSeN nyhEd

UdbYTTe

i et moderne arbejdsliv er konflikter et vilkår. Konflikter skal ses i et lærings-perspektiv.Få viden om læringsprocesser og forskel-lige arbejdspladskulturer, og bliv i stand til at bruge forskellighed i udviklingen af arbejdspladsen. Få større viden om konflikters form og indhold, og lær at analysere, hvad organisatoriske forhold betyder for konflikters opståen, deres udvikling og håndtering.Lær at identificere og analysere konkrete konflikter og at vurdere, hvilke strategier der kan anvendes til konfliktintervention. bliv i stand til at handle på en reflekteret og konstruktiv måde i kommunikations- og konfliktsituationer i forhold til både borgere og kolleger.

iNdHOLd

Personlige kompetencer og konfliktstilKommunikation, herunder kommuni- kationsteori og kommunikationen i organisationerOrganisationsforståelse, organisati- onskultur og forandringsprocesserKonflikttyper og konfliktmodellerKonflikthåndtering på forskellige niveauer, metoder og redskaber til konflikthåndteringLæring.

MÅLgRUPPe

Medarbejdere og ledere, der ønsker faglig og personlig udvikling, så de aktivt kan bidrage til arbejdspladsens udvikling og håndtering af konflikter og kriser.

eCTS-POiNT

10 eCTS-point.

HVAd eR LedeLSe

UdbYTTe

Her får du indsigt i lederrollers forskel-lige aspekter, således at du kan varetage ledelsesmæssige funktioner i praksis. du får indsigt i og viden om egen ledel-sespraksis og kan definere udviklings-områder og opstille handlingsplaner for din egen udvikling og læring. du får viden om og kendskab til at bruge konkrete værktøjer i det daglige – i forhold til fx teamledelse, mødeledelse og ledelse af projekter. Samtidig vil du også lære at vurdere værktøjer kritisk og anvende dem i konkrete situationer. du får et teoretisk fundament til at finde ud af, om ”ledelse er noget for dig”.

iNdHOLd

Rammer, vilkår og forudsætninger for offentlig ledelse i politisk styrede organisationerbevidsthed om og udvikling af egen ledelsesstilLedelse, kommunikation og organisation – teorier og værktøjerUdvikling af egen ledelse og læring gennem konkrete øvelser og feedback.

MÅLgRUPPe

Medarbejdere, der ønsker at få indsigt i, hvad ledelse er, og få nogle konkrete værktøjer, som de kan anvende i deres daglige job, både individuelt og i team m.v.

eCTS-POiNT

10 eCTS-point.

VALgFRie MOdULeR / PeRSONLig UdViKLiNg, KOMMUNiKATiON Og iNNOVATiON / PROJeKTSTYRiNg Side 19Side 18 VALgFRie MOdULeR / PeRSONLig UdViKLiNg, KOMMUNiKATiON Og iNNOVATiON

deN iNNOVATiVe MedARbeJdeR nyhEd

PROJeKTeR – STYRiNg Og LedeLSe

UdbYTTe

Styrk dine kompetencer som projekt-deltager/-leder.bliv i stand til at medvirke aktivt ved udvikling, etablering, styring og ledelse af projekter.Få en grundlæggende forståelse for pro-jektarbejdsformen og projektarbejdets organisering, og lær at kende forskel på arbejdet i en projekt- og en drifts-organisation.Lær projektarbejdets funktioner, og bliv i stand til at udføre de væsentligste op-gaver i forbindelse med projektarbejde.

iNdHOLd

Hvad er et projekt?Særlige forhold for projektarbejde i kommuner og regionerProjektets faserProjektstyring/projektledelse.

MÅLgRUPPe

Medarbejdere i kommuner og regioner, som ønsker målrettet kompetenceud-vikling til fremtidens arbejdsplads i den offentlige sektor.

eCTS-POiNT

10 eCTS-point.

UdbYTTe

Hvad er innovation, og hvad kan innoveres?Få udviklet dine personlige og faglige kompetencer, så du aktivt kan deltage i arbejdet med etablering og udvikling af en innovationskultur på din arbejdsplads.Lær at håndtere udviklings- og foran-dringsprocesser og forandringsreaktioner på medarbejderniveau. Få indsigt i, hvordan innovative processer og projekter spiller sammen med strate-giske indsatser på arbejdspladsen?Få indsigt i de personlige ressourcer og udfordringer, det kræver at være en innovativ medarbejder.Lær at håndtere modstand og for-andringsreaktioner, og lær at bruge historiefortælling og dialogværktøjer som redskab i skabelsen af innovative arbejdsmiljøer.

iNdHOLd

Hvad er innovation og hvad kan innoveres?Hvad er innovationsspørgsmålet?Rollen som innovationsmedarbejderinnovationskultur.

MÅLgRUPPe

Administrative medarbejdere som ønsker at vide, hvad innovation er og at få kompetencer til at arbejde med innovation.

eCTS-POiNT

10 eCTS-point.

VALgFRie MOdULeR / AdMiNiSTRATiON Og JURA Side 21

SAgSbeHANdLiNg

UdbYTTe

borgerne forventer høj kvalitet og service, når de møder den offentlige sektor. Samtidig stilles der stadigt større krav til effektiv sagsbehandling.dette specialefag giver indsigt i, hvordan sager kan håndteres fra ”vugge til krukke”, så borgernes og forvaltningens behov imødekommes.du får kompetencer til at analysere og vurdere konkrete sager, så du kan tilret-telægge og udføre sagsbehandlingen, fra sagen opstår til den afsluttes.

iNdHOLd

Krav til indhold i sagsbehandlingen, herunder sagsdannelse, forberedelse, oplysning, afgørelse og afslutningJuridiske rammer og interne reglerKonsekvenser af digitaliseringKontrol og tilsyn.

MÅLgRUPPe

Administrative medarbejdere i kommuner og regioner.

eCTS-POiNT

10 eCTS-point.

PRiVATReT i KOMMUNAL OPTiK

UdbYTTe

Kan din arbejdsplads blive erstatnings-pligtig, og kan din kommune indgå en aftale?Få bedre forudsætninger for at handle på et korrekt juridisk grundlag, bliv bevidst om din egen rolle som myndigheds-person.Få forståelse for, hvordan regler og love anvendes i institutioner og afdelinger, og forstå samspillet mellem de forvaltnings-retlige og de privatretlige regler.Få indsigt i de relevante lovområder, og lær at finde lovene og bruge dem i praksis.

iNdHOLd

introduktion til fagetSøgning og anvendelse af retskilderPerson- og familieforhold Forhold vedr. forskellige former for aftaler m.v.

MÅLgRUPPe

Ledere og medarbejdere i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

eCTS-POiNT

10 eCTS-point.

Modulet hed tidligere Retlige forhold

Side 22 VALgFRie MOdULeR / ØKONOMi

bUdgeT Og RegNSKAb

ØKONOMiFUNKTiONeR

UdbYTTe

Hvordan styres økonomien i en kom-mune og en region? Hvilke metoder og værktøjer kan an-vendes til planlægning, budgetlægning, regnskab og økonomirapportering?Få faglige og personlige kompetencer til at udføre økonomistyringsopgaver og til at vurdere og rådgive om økonomi-styring, forskellige styringsredskaber og procedurer for arbejdet.Få forståelse for, hvordan kommuners og regioners aktiviteter finansieres, og hvordan budget og regnskab indgår som dokumentation for kommuners og regioners målopfyldelse.Få indsigt i de relevante lovområder, og lær at finde lovene og bruge dem i praksis.

iNdHOLd

Økonomifunktioner året rundtHvorfor styring?Hvordan styres kommuners og regioners økonomi - statens indflydelseØkonomistyring i kommuner/regionerStyringsmidlerStyringsredskaberØvrige redskaber.

MÅLgRUPPe

Økonomimedarbejdere og ledere, der beskæftiger sig med økonomisk planlæg-ning og styring og som skal informere og rådgive om den økonomiske styring.

eCTS-POiNT

10 eCTS-point.

UdbYTTe

Hvad består de daglige arbejdsopgaver med budget og regnskab i?Hvordan er sammenhængen mellem de daglige økonomiopgaver og økonomi-styringen? Hvordan er kommunens og regionens økonomi påvirket af staten og samfundsøkonomien?Få udviklet dine faglige og personlige kompetencer til at udføre opgaver i arbejdet med budget og regnskab, og lær at vurdere økonomistyringsværktøjer.Få indsigt i de relevante lovområder, og lær at finde lovene og bruge dem i praksis.Lær at formidle relevante problemstillinger til kolleger og brugere.

iNdHOLd

det daglige arbejde med budget og regnskabØkonomistyringStyringsgrundlaget - mål og rammer og kontrol af opfyldelsenStatens indflydelse på kommunens/ regionens økonomi og opgaveløsningMetoder og værktøjer til økonomisk planlægning og styring.

MÅLgRUPPe

Alle, der arbejder med budget- og regn-skabsopgaver i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Medarbejdere og ledere og andre med økonomisk ansvar i insti-tutioner og afdelinger.

eCTS-POiNT

10 eCTS-point.

VALgFRie MOdULeR / SOCiAL, SUNdHed Og beSKæFTigeLSe Side 23Side 22 VALgFRie MOdULeR / ØKONOMi

TANdKLiNiKASSiSTeNTeN – AdMiNiSTRATiON Og FORMidLiNg

UdbYTTe

Hvilke administrative opgaver skal løses i den kommunale tandpleje?Hvad er din rolle i tandplejeteamet?Lær at vurdere metoder til kommunika-tion og samarbejde med relevante mål-grupper for at kunne medvirke til at sikre kvaliteten og effektiviteten i behandlings- og forebyggelsesarbejdet.Lær at udarbejde informationsmateriale til brug i den forebyggende tandpleje, og lær at planlægge, udføre og evaluere et formidlingsforløb.Få indsigt i de relevante lovområder, og lær at finde lovene og bruge dem i praksis.

iNdHOLd

den kommunale tandpleje - formål, organisation og opgaverAdministrative opgaverden kommunale tandplejes økonomiKommunikation og samarbejdeFormidling og evaluering.

MÅLgRUPPe

Tandklinikassistenter, der arbejder med kommunal tandpleje.

eCTS-POiNT

10 eCTS-point.

Modulet indgår som et valgfrit fag-modul på uddannelsen ”Videreud-dannelsen i Odontologisk praksis”.

beSKæFTigeLSeSOMRÅdeT

UdbYTTe:

Få kompetencer til aktivt og kvalificeret at planlægge, organisere og gennem-føre arbejdsopgaver i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen.Lær at løse egne opgaver i forståelse for fordelingen af roller og opgaver blandt aktørerne i beskæftigelsesindsatsen, og lær samtidig at vurdere, hvem der skal samarbejdes med i en konkret sag.Forstå sammenhængen i indsatsen, og bliv derved i stand til at sammenholde de enkelte elementer i beskæftigelses-indsatsen med den proces, som den ledige borger gennemgår i systemet.bliv opmærksom på, hvordan opgave-løsning og struktur på beskæftigelses-området er defineret af konjunkturer og politiske mål.

iNdHOLd

beskæftigelsespolitikken historisk set, og arbejdsmarkedets udviklingForandring som vilkår på beskæftigel- sesområdetLovmæssige - og styringsmæssige rammerinteressenter og tværfaglighed, herunder det politiske system og organisering og snitflader i den konkrete opgaveløsningMålgrupper, beskæftigelsestilbud og ydelser, ret og pligtMetoder, værktøjer og kontakt/opfølg- ningsforløb i beskæftigelsesindsatsenVirksomhedskendskabVejledning, kommunikation og borgerkontakt.

MÅLgRUPPe

Medarbejdere inden for beskæftigelses- og ydelsesområdet.

eCTS-POiNT

10 eCTS-point

Side 24 VALgFRie MOdULeR / SOCiAL, SUNdHed Og beSKæFTigeLSe

SOCiAL PRAKSiS

SOCiAL TeORi

UdbYTTe

Hvilke tilbud og ydelser har det offentlige til familien, børn, unge, ledige, ledige med nedsat arbejdsevne, sygemeldte, ældre og handicappede?Lær at planlægge, organisere, analysere og gennemføre arbejdsopgaver i relation til disse grupper.Få indblik i, hvordan social praksis udmøntes og lær at løse egne opgaver i en forståelse for fordeling af roller og opgaver inden for social- og beskæftigel-sesområdet.Lær at analysere konkrete problemstil-linger og vurdere, hvilke handlinger der er relevante i forhold til den konkrete opgaves art og borgerens behov.Lær at skabe sammenhæng i opgaveløs-ningen for den enkelte borger.

iNdHOLd

Lovmæssige rammerMålgruppeTilbud og ydelserMetoder og værktøjerStyring og økonomiborgerens retssikkerhed.

MÅLgRUPPe

Medarbejdere inden for social- og beskæftigelsesområdet.

eCTS-POiNT

10 eCTS-point.

UdbYTTe

Hvordan opstår og fremtræder sociale problemer?Hvilke sociologiske og psykologiske forklaringer er der på sociale problemer?Hvordan prioriterer og løser velfærds-staten og socialpolitikken historisk og aktuelt sociale problemer?Forstå, hvilken rolle sagsbehandlere har i forhold til løsningen af borgernes problemer og aktuelle socialpolitiske prioriteringer.

iNdHOLd

Socialpolitikkens historiske perspektiverintroduktion til sociale teorier og metodeSamfunds- og sygdomsskabte sociale problemerSagsbehandlerens rolleRetssikkerhed, kontrol og dokumentationHelhedsorienteret sagsbehandling og tværfagligt samarbejde på det sociale område.

MÅLgRUPPe

Medarbejdere inden for social- og beskæftigelsesområdet.

eCTS-POiNT

10 eCTS-point.

Social teori er obligatorisk på Sociallinjen.

Social teori er obligatorisk på Sociallinjen.

VALgFRie MOdULeR / HR Og PeRSONALe Side 25Side 24 VALgFRie MOdULeR / SOCiAL, SUNdHed Og beSKæFTigeLSe

UdbYTTe

Få et indgående kendskab til bestemmelserne inden for løn- og personaleområdet og bliv i stand til at udføre opgaver inden for kommuners/regioners HR område.bliv i stand til at fungere som konsulent ved fx forhandlings-, vejlednings- og rådgivningsopgaver i forbindelse med løn- og personaleadministration.Få forståelse for en personalepolitiks betydning i forhold til rekruttering, per-sonaleudvikling og personaleafvikling.Lær at analysere konkrete personale-juridiske problemstillinger og at vurdere, hvilke løsninger der vil være relevante i den konkrete sag.Få indsigt i de relevante lovområder. Lær at finde korrekte love, regler og aftaler og bruge disse i praksis.

iNdHOLd

ArbejdsmarkedetPersonalepolitik og personale- planlægningMed og arbejdsmiljøRetsgrundlaget og ansættelsesformerLønforholdKompetenceudviklingFerieSygdom og fravær af familiemæssige årsagerdet sociale kapitelSeniorpolitik og pensionsformerTjenstlige sanktioner og uansøgt afsked.

MÅLgRUPPe

Medarbejdere med løn- og personale-opgaver.Løn- og personalekonsulenter.

eCTS-POiNT

10 eCTS-point.

PeRSONALeFORHOLd nyhEd

Side 26 VALgFRie MOdULeR / SæRLigT FOR RegiONSANSATTe

beSKRiVeLSe

Fra januar 2014 udbyder vi et nyt modul, som vi kalder it og formidling i sund-hedsvæsenet.

Modulet henvender sig til medarbejdere eller ledere, der arbejder med eller har behov for viden om iT og formidling i sundhedsvæsenet.

LæS MeRe

Så snart den endelige beskrivelse er klar, kan du læse mere om modulet på cok.dk/kommunom

eCTS-POiNT

10 eCTS-point

iT Og FORMidLiNg i SUNdHedSVæSeNeT nyhEd

UdbYTTe

Arbejder du med den danske Kvalitets-model og akkreditering i sundheds-væsenet?Få en dybdegående indsigt i den nyeste version af den danske KvalitetsModel (ddKM). bliv i stand til at anvende metoder og værktøjer i praksis og kunne medvirke ved arbejdet med kvalitetsmodellen. bliv i stand til at medvirke ved kvalitets-udviklingen inden for sundhedsvæsenet ved anvendelse af ddKM og til at fungere som konsulent i konkrete situationer og vejlede i akkrediteringsprocessen.

iNdHOLd

Historien bag og formålet med ddKMOpbygningen af og arbejdet med ddKMAkkrediteringsprocessenimplementering af akkrediterings- standarderArbejdet med ddKM på afdelingen.

MÅLgRUPPe

Medarbejdere, der arbejder med akkre-ditering og er involveret i arbejdet med den dansk Kvalitetsmodel i sundheds-væsenet.

eCTS-POiNT

10 eCTS-point

deN dANSKe KVALiTeTSMOdeL Og AKKRediTeRiNg – i SUNdHedSVæSeNeT

Side 26 VALgFRie MOdULeR / SæRLigT FOR RegiONSANSATTe VALgFRie MOdULeR / SæRLigT FOR RegiONSANSATTe Side 27

UdbYTTe

er du elevansvarlig lægesekretær, eller ønsker du at blive det?bliv i stand til i praksis at planlægge og gennemføre et praktikforløb for læge- sekretærelever og at vejlede elever, så det bliver et optimalt forløb for den enkelte elev.Få viden om uddannelsens lovgrundlag og gennemførelse.Forstå din egen rolle i samarbejdet med den ledende lægesekretær og uddan-nelseslederen om den enkelte elevs praktikforløb.Lær at kommunikere hensigtsmæssigt, også i vanskelige situationer, og lær at bruge coaching i vejledningen.bliv i stand til at vurdere, hvordan et praktikforløb planlægges optimalt, og hvordan læringen på arbejdspladsen til-rettelægges optimalt ud fra den enkelte elevs læringsstil og uddannelsesniveau.

iNdHOLd

Lægesekretæruddannelsens formelle grundlagHvordan planlægges praktikforløbet (projektstyring)KommunikationCoachingLæringsprincipper.

MÅLgRUPPe

Lægesekretærer, der er eller skal være ansvarlige for lægesekretærelevers praktikforløb i afdelingen.

eCTS-POiNT

10 eCTS-point.

VeJLedeRUddANNeLSeN FOR eLeVANSVARLige LægeSeKReTæReR

UdbYTTe

Arbejder du med økonomi på et sygehus eller i en region?Kend og forstå baggrunden for regioner-nes økonomi og vilkår og intentionerne i opgavefordelingen i den offentlige sektor.bliv i stand til at analysere økonomital og aktivitetstal og bruge dem i en vurde-ring af sammenhænge og konsekvenser på regionsniveau, sygehusniveau og afdelingsniveau.Forstå processen fra bilag og registrering af aktiviteter til ledelsesinformation, og lær at frembringe ledelsesinformation målrettet forskellige modtagergrupper.

iNdHOLd

Regionernes opgaver, finansiering og aftalegrundlagetbudgetlægning i regioner og på sygehusene budget- og regnskabssystemer for regioner.

MÅLgRUPPe

Medarbejdere og ledere, der arbejder med eller har behov for viden om økonomi på sygehuse og i regioner.

eCTS-POiNT

10 eCTS-point.

SYgeHUS- Og RegiONAL ØKONOMi

AFgANgSPROJeKTeT

AFgANgSPROJeKTeT – 10 eCTS-POiNT

Afgangsprojektet viser, at du har studie-kompetencer, og at du er i stand til at anvende relevante teorier og analyse-metoder på en konkret problemstilling, som er relevant for Kommunomuddan-nelsens fagområder.Afgangsprojektet er et skriftligt projekt, som er udgangspunkt for en mundtlig eksamen. både projektet og den mundt-lige eksamen skal bestås.Afgangsprojektet skal tage udgangs-punkt i en problemstilling fra din arbejdsplads og skal vise, at du på et metodisk og analytisk grundlag og ud fra en teoretisk viden kan arbejde med praksisnære problemstillinger inden for det forvaltningsmæssige område i kommuner og regioner. din arbejdsplads har derfor en god mulighed for at få analyseret og belyst et relevant og aktuelt område.Afgangsprojektet starter med et intro-duktionsmøde ved semestrets start, hvor du også får mulighed for kort at få repeteret den samfundsvidenskabe-lige metode. Herefter har du cirka tre måneder til at skrive projektet. Når du tilmelder dig Afgangsprojektet, skal du oplyse, hvilket emne du ønsker at skrive om. dermed har COK mulighed for at finde den rigtige vejleder til dig, som kan give dig vejledning undervejs i forløbet.du kan vælge at skrive Afgangsprojektet alene eller indgå i en gruppe på 2- 3 deltagere.

VeJLedeR

din vejleder har:10 timer til rådighed, hvis du skriver Afgangsprojektet alene15 timer til rådighed, hvis i er en gruppe på to20 timer til rådighed, hvis i er en gruppe på tre.Vejledningen kan foregå på møder, via telefon eller pr. mail. en del af vejlederens tid vil gå med at sætte sig ind i dine spørgsmål og forberede sig på at besvare dem bedst muligt. du kan derfor ikke forvente, at din vejleder kan bruge alle timerne på møder med dig. Af den grund er det meget vigtigt, at du er meget velforberedt, når du kontakter vejlederen.Vejlederen bedømmer ikke dit arbejde undervejs i forløbet.

FORLØb

Afgangsprojektet har et andet forløb end den øvrige del af uddannelsen, da der ikke er faste undervisningsdage. Men arbejdsbyrden er nogenlunde den samme som på et obligatorisk eller valgfrit modul, og vi anbefaler derfor, at du aftaler med din leder, at du får fri fra arbejde svarende til de 11 undervisnings-dage, der er på et modul. der skal fx være tid til at søge relevant nyere teori, indsamle og bearbejde data, til at skrive projektet og til vejledning. Projektets omfang afhænger af, om man skriver det individuelt eller i en gruppe.

eCTS-POiNT

10 eCTS-point.

OPgAVeNS OMFANg

Opgaver skrevet af:1 studerende: min. 8.000 - maks. 16.000 ord2 studerende i en gruppe: min. 10.000 - maks. 20.000 ord3 studerende i en gruppe: min. 12.000 - maks. 24.000 ord.

eKSAMeN

Mundtlig eksamen med udgangspunkt i Afgangsprojektet.

AFgANgSPROJeKTeT Side 29

Side 30 SUNdHedSKOMMUNOMUddANNeLSeN / ObLigATORiSKe MOdULeR

FølgEndE valgFrIE modulEr Er særlIg rElEvantE For sundhEdspErsonalE

VALgFRie MOdULeR Side

den danske kvalitetsmodel og akkreditering 26Sygehus- og regional økonomi 27Vejlederuddannelse for elevansvarlige lægesekretærer 27it og formidling i sundhedsvæsenet 26Personaleforhold 25Offentlig kommunikation og formidling 17Projekter – styring og ledelse 19Konflikthåndtering og læring på arbejdspladsen 18

sundhEds-KommunomuddannElsEn

Indhold:

ObLigATORiSKe MOdULeR FOR SUNdHedSKOMMUNOM

sundhEdsKommunom-uddannElsEn

Sundhedskommunomuddannelsen er en særlig udgave af Kommunomuddannelsen på akademiniveau.den består af 3 obligatoriske moduler og 2 valgfrie moduler og et Afgangsprojekt.Omfanget af uddannelsen svarer til 60 eCTS-point.

oblIgatorIsKE modulEr For sundhEdsKommunom

de obligatoriske moduler er sundhedsfag-lige og derfor nogle andre end de obliga-toriske moduler, der er på den ordinære Kommunomuddannelse. Læs mere om de enkelte obligatoriske moduler på de næste sider. du kan tilmelde dig alle tre obliga-toriske moduler, hvor forløbet tager et år, eller du kan tilmelde dig et enkelt modul pr. semester.Ved tilmelding til alle tre moduler gives betydelig rabat.

valgFrIE modulEr For sundhEds-Kommunom

du skal gennemføre mindst 2 valgfrie moduler. du kan vælge blandt alle de valgfrie moduler efter dit eget og arbejds-pladsens ønske.Her på siden kan du se en oversigt over de valgfrie moduler, der er mest relevante for sundhedspersonale, men du er velkommen til også at vælge blandt de øvrige valgfrie moduler, som er omtalt i dette katalog.

Læs mere om Afgangsprojektet på side 29.

SUNdHedSKOMMUNOMUddANNeLSeN / ObLigATORiSKe MOdULeR Side 31

FORLØbSKOORdiNeRiNg nyhEd

beSKRiVeLSe

Modulet er under udvikling og udbydes i efteråret 2013.

Modulet henvender sig til medarbejdere i sundhedsvæsenet, fx lægesekretæ-rer, praksissekretærer, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, sekretærer i sundhedscentre og social- og sundheds-assistenter.

LæS MeRe

Så snart den endelige beskrivelse er klar, kan du læse mere om modulet på cok.dk/kommunom

eCTS-POiNT

10 eCTS-point


sundhEds-KommunomuddannElsEn

Indhold:


SUNdHedSVæSeNeT – OPgAVeR, STRUKTUR Og ØKONOMi

UdbYTTe

Lær at planlægge, organisere og gennemføre arbejdsopgaver i sund-hedsvæsenet, og bliv i stand til at medvirke ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af udviklingsprojekter og informationsvirksomhed.Få forståelse for, hvordan samfundsud-viklingen, de sundhedspolitiske mål og økonomiske vilkår påvirker sundheds-væsenets struktur og opgaver, og forstå sundhedsvæsenets betydning i samfundet.bliv i stand til at analysere og vurdere konkrete forhold i sundhedsvæsenet med henblik på tilrettelæggelse af nye opgaver, ændringer af arbejdsgange, rutiner, materialer m.v.bliv klædt på til at give patienter og pårørende relevant mundtlig og skriftlig information før, under og efter patientforløbet.

iNdHOLd

Sundhedsvæsenet genereltPatientrettigheder - SundhedslovenOrganisation og strukturØkonomi og økonomistyringPatientforløb

MÅLgRUPPe

Medarbejdere i sundhedsvæsenet, fx lægesekretærer, praksissekretærer, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, sekretærer i sundhedscentre og social- og sundhedsassistenter.

eCTS-POiNT

10 eCTS-point


KVALiTeT, PATieNTSiKKeRHed OgSAMFUNdSVideNSKAbeLig MeTOde

UdbYTTe

Få viden om og færdigheder i den sam- fundsvidenskabelige metode. Lær at gennemføre interne og eksterne kvali-tative og kvantitative undersøgelser, og lær at analysere problemstillinger ud fra en teoretisk og empirisk tilgang. Lær at følge op på og formidle resultatet af undersøgelserne.Få personlige og faglige kompetencer til at arbejde med forbedring og vedligehol-delse af kvaliteten i sundhedsvæsenets ydelser, og bliv i stand til at vurdere kvali-teten af både den faglige, den organisa-toriske og den patientoplevede kvalitet.Lær at anvende projektarbejdsmetoden til at tilrettelægge og gennemføre egne kvalitetsudviklingsprojekter. bliv klædt på til at give patienter og pårørende relevant mundtlig og skriftlig information før, under og efter patient-forløbet.

iNdHOLd

Problemformulering /og -identifikation Undersøgelsesdesign, valg af metode, udformning, gennemførelse Vurdering af undersøgelser, valg af teori, analyse, konklusion, perspektivering Projektskrivning og formidlingAktuelle kvalitetsinitiativer i sund- hedsvæsenetKvalitetsarbejde i praksis i sundheds- væsenet.

MÅLgRUPPe

Medarbejdere i sundhedsvæsenet, fx lægesekretærer, praksissekretærer, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, sekretærer i sundhedscentre og social- og sundhedsassistenter.

eCTS-POiNT

10 eCTS-point


eKSAMeN

eKSAMeN Side 33

eKSAMeN

både de obligatoriske og de valgfrie moduler afsluttes med eksamen. På hjemmesiden kan du se, hvilken eksamensform modulet har.

eksamen er individuel.

eksamenspræstationerne bedømmes ved intern eller ekstern censur efter bekendtgørelsen om 7-trinsskalaen.

ObLigATORiSKe MOdULeR

Alle eksaminer på de obligatoriske moduler forgår ved ekstern censur.

På modulerne Forvaltning i kommunerog regioner og Psykologi og kom-munikation udarbejder du en skriftlig 48-timers eksamensopgave. På modulet Samfundsvidenskabelig metode og organisation skal du aflevere en individuelt udarbejdet projektopgave. Alle censureres centralt af udpegede censorer.


Alle eksaminer på de obligatoriske moduler forgår ved ekstern censur.

På modulerne Sundhedsvæsenet – op-gaver struktur og økonomi og Forløbs-koordinering udarbejder du en skriftlig 48-timers eksamensopgave. På modulet Kvalitet, patientsikkerhed og samfundsvidenskabelig metode skal du aflevere en individuelt udarbejdet projektopgave. Alle censureres centralt af udpegede censorer.

VALgFRie MOdULeR

Mundtlig, individuel eksamen med udgangspunkt i en case (intern censur)Mundtlig, individuel eksamen med 24 timers forberedelse i en gruppe (intern censur)Mundtlig, individuel eksamen med udgangspunkt i en synopsis (intern censur)Mundtlig, individuel eksamen med udgangspunkt i en projektopgave (intern censur)Skriftlig eksamen: 24 timer (intern censur).

AFgANgSPROJeKTeT

Mundtlig, individuel eksamen med ud-gangspunkt i Afgangsprojektet (ekstern censur).

Afgangsprojektet vægtes med 2/3 og den mundtlige eksamenspræstation med 1/3.begge dele skal bestås.

MeRiT

Merit betyder, at du kan erstatte et modul på Kommunomuddannelsen med et modul fra en anden uddannelse.betingelserne er, at 1. modulets indhold understøtter fag- ligheden i Kommunomuddannelsen, så modulet medvirker til at opfylde formålet med Kommunomud- dannelsen 2. modulet mindst er på akademiniveau3. modulet mindst har samme omfang (eCTS-point)4. modulet er afsluttet med eksamen

der gives ikke merit for Afgangs- projektet.

Hvis du vil søge om merit for et modul, skal du skrive til:

Uddannelsesrådet forKommunomuddannelsenHedeager 5, 1. sal8200 Aarhus Ne: [email protected]

i brevet skal du skrive, hvilket modul du søger merit for. du skal vedlægge en kopi af eksamensbeviset for det modul, som du mener, kan erstatte et Kommu-nommodul.du skal også vedlægge den officielle beskrivelse af indholdet i modulet.

Uddannelsesrådet vil derefter vurdere din ansøgning og give dig besked, om du kan få merit.

STUdieORdNiNgeR

Studieordningerne beskriver de over-ordnede retningslinjer for uddannelsen, og derudover indeholder de formål og læringsmål for hvert modul.

På www.cok.dk/kommunom kan du finde studieordningen for Kommunom-uddannelsen på akademiniveau og Sundhedskommunomuddannelsen på akademiniveau.

i den korte omtale af hvert modul i dette katalog kan du se, hvilket udbytte du får ved at gennemføre modulet. Har du brug for yderligere oplysninger er du altid velkommen til at kontakte en studievejleder. du finder kontaktoplys-ningerne på side 35.

Side 34 ARTiKeL / diN LiVLiNe Og SPARRiNgSPARTNeR

COKs syv studievejledere er specialister i Kommunomuddannelsen, de er klædt på til studievejledning, og samtidig har de erfaringer med karrierevejledning. Har du brug for en inspirerende spar-ringspartner, når du skal planlægge dit studieforløb, så er det oplagt at kontakte en studievejleder.

hun arbejder for digen del af studievejledningen sker på holdet, hvor studievejlederen snakker med jer om forløbet og fortæller om de forskellige moduler og jeres videre valgmuligheder.det sker også, at en studerende har brug for en individuel samtale eller vejledning. i sådanne situationer har studievej-lederne mange gange siddet med en studerende, som syntes det hele var uoverskueligt, der var et kæmpe arbejds-pres, studiet var ikke til at finde ud af, og så var det også ved at krakelere på hjem-mefronten, med syge børn eller andet. Frustrationerne er kendte og forståelige, og studievejlederen kan for det første fortælle dig, at du og dine reaktioner er ganske normale, og derefter kan hun hjælpe dig til at genfinde et vist overblik, og et ambitionsniveau, som er realistisk. en god snak med en studievejleder har trukket mange studerende gennem en ”down-periode” og skubbet dem positivt videre i studiet. de har fået overskuddet tilbage til at fortsætte uddannelsen.Møder du en studievejleder, som har travlt, så vær sikker på, at hun arbejder for dig eller en af dine studiekammerater. Ud over den direkte studievejledning har hun også ansvaret for den praktiske planlægning af uddannelsen: På hvilke moduler kan vi oprette hold, hvem kan

undervise, hvilken ugedag osv. det er studievejlederne, der fortæller, hvornår i skal starte, hvem i skal på hold med og senere, hvornår i skal til eksamen. det er også studievejlederne som i det daglige sørger for alt det praktiske, der skal til, for at uddannelsen fungerer på centret.

Egen medicinAlle studievejlederne har taget egen medi-cin og været studerende på Kommunom-uddannelsen. Nogle gjorde det, da det hed dKi og dKii, og andre har det i meget frisk erindring.- det er virkelig sundt at prøve. det at være studerende har givet mig et stort indblik i bl.a. arbejdspres og eksamens-situationen. Jeg har jo hele tiden vidst, at det var hårdt, og at man udvikler sig. Men det er noget andet, når jeg selv har stået i det, og fx selv har haft de svedige håndflader ved eksamen, fortæller studievejleder i Vejen, Line Skipper. Line var til eksamen i Konflikthåndtering i december 2011. Hun kunne også nikke genkendende til problemerne med at finde tid til lektier og den manglende dag på arbejde. Men her måtte hun lytte til egne råd og nedprioritere serviceniveauet i familien for en tid, for til gengæld at opprioritere tid til egen udvikling og så sætte ambi-tionsniveauet i forhold til den tid, der nu engang var til rådighed. - det hjælper også at have en god dialog med sin leder om arbejdsopgaverne. en af mine kæpheste på de studerendes vegne er, at arbejdsgiverne skal huske at passe godt på dem, også når de er på uddannelse. i disse ressourcebesparende tider kan det føles, som om det at gå på uddannelse er et kæmpe privilegium, og

så må man bare knokle for at få det til at hænge sammen på arbejdspladsen, også af hensyn til kollegerne som skal løbe stærkere, når man selv er væk. Men det er jo stadig lederens ansvar at tilrettelægge arbejdet, så ingen bliver overbebyrdet. derudover synes jeg også, det er vigtigt, at den studerende husker at gøre opmærk-som på, hvilke nye kompetencer hun får på uddannelsen, så de kan blive sat i spil. Når der nu endelig er sat penge og tid af til uddannelse, så vil det være fjollet ikke at udnytte det – for alle parter, siger Line.

dit studie-fristedVores mål er, at uddannelsescenteret bliver dit studiefristed. det er også vores arbejdsplads, men vi har tillid til, at du tager en del af ansvaret for, at det fungerer og er et inspirerende og godt sted at være. For det er dit studiested, der hvor du kan koncentrere dig om at lære, og hvor du kan danne nye alliancer og opbygge et netværk. Netværk som du kan bruge studierelateret og socialt i din studietid, men forhåbentlig også bagefter når du skal bruge dine nye kom-petencer og færdigheder i dagligdagen.et af værktøjerne til at opbygge et fælles-skab er vores elektroniske netværk, hvor i kan udveksle dokumenter, diskutere og sende beskeder til hinanden og til underviseren. det bliver brugt til alt lige fra udlevering og aflevering af opgaver, beskeder om lektier og til hvem der tager kage med næste gang.

er du en af dem, som tager uddannelsen uden for centrene, så husk, at studievej-lederen aldrig er længere væk, end at en mail eller et telefonopkald kan nå hende.

diN LiVLiNe Og SPARRiNgSPARTNeR

Af L

ene

Slot

h Jø

rgen

sen

Fra du begynder overvejelserne om at tage en Kommunomuddannelse, og til du står med dit endelige uddannelsesbevis, er der en studievejleder, som er klar til at sparre med dig, informere og evt. guide dig gennem uddannelsen

Side 34 ARTiKeL / diN LiVLiNe Og SPARRiNgSPARTNeR STUdieVeJLedNiNg Side 35

STUdieVeJLedNiNg

du kan finde en studievejleder for Kommunomuddannelsen på hvert af COKs seks centre.

de har kontakten med undervisere og studerende, og de tager sig af den praktiske planlægning og administration af Kommunomuddannelsen fra tilmelding til eksamensbevis.

Studievejlederne kender uddannelsen og modulerne, og du er altid velkommen til at kontakte din lokale studie-vejleder, hvis du har spørgsmål, hvad enten det er til modulerne, tilrettelæggelsen af din uddannelse, praktiske spørgsmål eller andet.

COK Midt Helle KristensenT: 8779 6366e: [email protected]

COKSyd Line Skipper T: 8779 6381e: [email protected]

COKFynSusan NielsenT: 8779 6339e: [email protected]

COKSjællandbirgitte Rishøj ØstergaardT: 8779 6377e: [email protected]

COKHovedstadenAnne Caroline RøigaardT: 8779 6355e: [email protected]

COK HovedstadenMarianne bechT: 8779 6330e: [email protected]

COKNord Mette Ranum LaustsenT: 8779 6374e: [email protected]

Vi er to uddannelsesledere, en konsulent, en chefsekretær og en kommu-nikationsmedarbejder/studievejleder, som tager sig af den overordnede administration og udvikling af uddannelsen.

Uddannelsen udvikles og tilpasses fortløbende de ændringer, der sker i kommunernes og regionernes opgavevaretagelse, lovgivningsmæssigt og i samfundet generelt.

i år har fokus særligt været rettet mod bekendtgørelsen for akademi- uddannelser. denne bekendtgørelse ændrer VVU-niveau til akademiniveau, den præsenterer en ny struktur på uddannelserne og den skærper nogle af kravene til uddannelser på akademiniveau. Som det fremgår mange steder i dette katalog, er Kommunomuddannelsen opdateret og tilpasset bekendtgørelsen.

i samarbejde med de forskellige arbejdsgrupper har vi gennemgået og tilpasset alle fag (nu moduler), inden de udbydes på akademiniveau.Arbejdsgrupperne er sammensat af undervisere, som alle har praksis-erfaring, og/eller af konsulenter og ledere fra kommuner og regioner, så vi sikrer uddannelsens relevans for brugerne.

Vi udvikler hvert år nye moduler på efterspørgsel fra kommunerne og regionerne og/eller i samarbejde med vore samarbejdsrelationer, fx KL (Kommunernes Landsforening) og HK/Kommunal. Vi vurderer kontinu-erligt indhold, efterspørgsel og udbud af eksisterende moduler, således at vi hele tiden kan imødekomme de ønsker og krav, vore brugere har til Kommunomuddannelsen og den udvikling, der er i samfundet – og dermed til de studerendes faglige kunnen.

På Kommunomuddannelsen anvender vi både bøger, som er udviklet specifikt til Kommunomuddannelsen, og de nyeste bøger og artikler fra fagområdet. Vores bøger skrives typisk af undervisere eller af andre praktikere, hvilket sikrer koblingen mellem teori og praksis.

Vi har et meget tæt og godt samarbejde med dL (dansk Lægesekretær-forening) og med HK/kommunal, hvis formand bodil Otto sidder i COKs bestyrelse.

Vi samarbejder med andre uddannelsesinstitutioner, bl.a. iVA (det informationsvidenskabelige Akademi) og Metropol, for at varetage vore brugeres interesser. dette gælder i forhold til bl.a. biblioteks- assistenterne og de medarbejdere, som ønsker at blive optaget på diplomuddannelsen i socialformidling.

UdViKLiNg Og AdMiNiSTRATiON AF UddANNeLSeN

COK UddannelseslederAnnelise A. UdsenT: 8779 6328e: [email protected]

COK Konsulent Lene MikkelsenT: 8779 6317e: [email protected]

COK Chefsekretær Helle Kræg damkjærT: 8779 6303e: [email protected]

COK StudievejledningKommunikationLene Sloth JørgensenT: 8779 6324e: [email protected]

COK Uddannelsesleder Marna ThymannT: 8779 6358e: [email protected]

Side 36 UdViKLiNg Og AdMiNiSTRATiON

UddANNeLSeSRÅdeT Side 37

Uddannelsesrådet er COKs garant for, at Kommunomuddan-nelsen lever op til sit formål som en kommunal- og regional-faglig uddannelse på akademiniveau.

det gør det ved at godkende studieordninger og fagbeskri-velser, sikre kvaliteten af eksamen og fastsætte eksamens-bestemmelser.

Uddannelsesrådet er også ankenævn for klager over eksamen på Kommunomuddannelsen.

Rådet mødes typisk to gange om året, hvor det gennemgår status for det seneste semester, godkender forslag til ændringer i de enkelte modulers indhold og godkender oprettelse af nye moduler og nedlæggelse af andre.

Har en studerende valgt at anke Landssekretariatets afgørelse af en klage, er det Uddannelsesrådet, der behandler anken og træffer den endelige afgørelse.

Uddannelsesrådets medlemmer udpeges af Kommunomud-dannelsens interessenter, som er: Kommunaldirektørforeningen på vegne af de danske kommuner, danske Regioner og KTO. desuden er COK repræsenteret ved en leder fra Kommunom-uddannelsen.

COKs bestyrelse har fastsat Uddannelsesrådets sammensæt-ning og kommissoriet for dets arbejde.

UddANNeLSeSRÅdeT

marIannE KøpKEAfdelingssektorformand, HK/Kommunal MidtVest

Marianne Køpke er udpeget af HK Kommunals sektorbestyrelse og har været medlem af eksamenskommissionen, nu Uddannelsesrådet, siden januar 2007.

jørn mørupAfdelingschef, Region Midtjylland

Jørn Mørup er danske Regioners repræsen-tant. Han har været medlem af eksamenskommissionen, nu Uddannelsesrådet, siden Kommunomuddannelsen blev en del af COK i 2003. inden da var han medlem af Lokalbestyrelsen for dansk Kommunalkursus i Holstebro for Ringkøbing Amt.

hEnrIK dammKommunaldirektør, Kalundborg Kommune

Henrik damm er udpeget af Kommunal-direktørforeningen og har siddet i Uddannelsesrådet siden februar 2012.

marna thymannUddannelsesleder, COK, Kommunomuddannelsen

Marna Thymann er Kommunomuddannel-sens repræsentant i Uddannelsesrådet.

Side 36 UdViKLiNg Og AdMiNiSTRATiON

SÅdAN TiLMeLdeR dU dig

Undervisningen foregår på COKs under-visningssteder fordelt over hele landet.

elektronisk tilmelding:du kan tilmelde dig elektronisk på COKs hjemmeside www.cok.dk/kommunom

Tilmeldingsblanket:du kan også få en tilmeldingsblanket hos COKs studievejledere, eller du kan udskrive en tilmeldingsblanket fra www.cok.dk/kommunomSend tilmeldingsblanketten til studievejlederen i dit område.

både ved elektronisk- og blankettilmelding skal du vedhæfte/vedlægge dokumen-tation at du opfylder optagelseskravene (se Forudsætninger og adgangskrav herunder), dvs. kopi af eksamensbevis og dokumentation for erhvervserfaring. Send din tilmelding:senest den 15. april til undervisningen, der begynder i augustsenest den 15. november til undervisningen, der begynder i februar.Tilmeldingen er bindende efter tilmel-dingsfristens ophør.du kan også tilmelde dig på et senere tidspunkt, hvis det pågældende hold er oprettet, og der stadig er ledige pladser.

FORUdSæTNiNgeR Og AdgANgSKRAV

Kommunomuddannelsen er for ansatte ikommuner og regionerkommunale og regionale institutionerfælleskommunale virksomhederselvejende institutioner og private firmaer, der samarbejder med kommuner og regioner.

du kan deltage i Kommunomuddannel-sen, hvis du har en gymnasial uddan-nelse, relevant erhvervsuddannelse og mindst to års erhvervserfaring. Har du en relevant erhvervserfaring, der er opnået sideløbende med den adgangs-givende uddannelse, f.eks. en kontorud-dannelse i en kommune eller region, betragtes dette punkt som opfyldt.Har du ingen af de ovenstående kvalifi-kationer, har du mulighed for at søge om at blive realkompetencevurderet af COK.

Ledige kan optages på Kommunom- uddannelsen efter en individuel vurde-ring af deres forudsætninger. Kontakt studievejlederen.

PRiSeR

du kan få oplyst prisen på at deltage i undervisningen hos din studievejleder eller på www.cok.dk/kommunom.Prisen dækker undervisning, under-visningsmaterialer og eksamen. der opkræves aldrig ekstra gebyrer.

UNdeRViSNiNgSTid

Undervisningen foregår normalt med 7 timer pr. dag, en dag om ugen i 11 uger, og du skal beregne en del obligatorisk hjemmearbejde.

Undervisningen foregår som regel i dagtimerne.

UNdeRViSNiNgSMATeRiALe

Når du har betalt for at deltage, har du også betalt for undervisningsmaterialet, som du som regel får udleveret den første undervisningsdag

HJeMMeARbeJde

du skal forberede dig på – og planlægge en hel del hjemmearbejde.På Kommunomuddannelsen er det en forudsætning, at du selv tilegner dig en del af pensum.du skal også selv finde informationer på internettet, fx relevante love og artikler. desuden skal du lave hjemmeopgaver, deltage i projekter og gruppearbejde m.v.

iT

i undervisningsperioden er du medlem af et elektronisk netværk, hvor du har mulighed for at diskutere fx opgaver med dine medstuderende og undervi-serne. det er derfor nødvendigt, at du har adgang til internettet.

MeRiT

du har mulighed for at søge merit,hvis du har gennemført og beståetmoduler fra andre akademiuddannelsereller uddannelser på højere niveau.der kan ikke gives merit for Afgangspro-jektet.

UddANNeLSeNS OMFANg

Omfanget af uddannelsen svarer til 60 eCTS-point. eCTS-point står for european Credit Transfer and Accumulation System og er et fælles europæisk system, der beskriver omfanget (arbejdsmængden) af en uddannelse. 60 eCTS-point svarer til et års heltidsuddannelse.

VæRd AT Vide

Se www.cok.dk/kommunom

Side 38 VæRd AT Vide

Kommunomuddannelsen på akademiniveau er en del af videreuddannelsessystemet for voksne. Uddannelsen giver dermed adgang til relevante diplomuddannelser.

uddannElsEssystEmEt I danmarK

voKsEnuddannElsE almIndElIg uddannElsE

Masteruddannelse Kandidatuddannelse

diplomuddannelse bacheloruddannelse

Uddannelser på akademiniveau Kort Videregående Uddannelse KVU-niveau

Figur 4. Uddannelsessystemet i danmark

Side 38 VæRd AT Vide

NORdgasværksvej 24, 3. sal9000 AalborgT: 8779 6374e: [email protected]

HOVedSTAdeNLyskær 3ef, 1. sal2730 HerlevT: 8779 6352T: 8779 6355e: [email protected]

MidTHedeager 5, 1. sal8200 Aarhus NT: 8779 6366e: [email protected]

SYdJyllandsgade 12 6600 VejenT: 8779 6381e: [email protected]

FYNSchacksgade 395000 Odense CT: 8779 6339e: [email protected]

SJæLLANdJernbanegade 12 L, 1. sal4700 NæstvedT: 8779 6377e: [email protected]

KOMMUNOM UddANNeLSeNLandssekretariatetHedeager 5, 1. sal8200 Aarhus NT: 7879 6300e: [email protected]

KONTAKT

www.cok.dk

COK er den førende læringspartner inden for offentlig kompetenceudvikling. 25.000 kommunale politikere, ledere og medarbejdere gør hvert år brug af COKs tilbud. Som kommunernes egen virksomhed arbejder COK for at kvalificere den kommunale drift og udvikling. det sker gennem udviklingsprocesser, undervisning og facilitering af netværk med bidrag fra mere end 1.200 konsulenter og eksperter fra ind- og udland. COK samarbejder med KL om en række formidlingsopgaver med relation til den kommunale opgavevaretagelse.

Documents

Kommunom 2013-2014