Kommunikation med geografisk information i det - sadp.aau.dk · tionssystemer og en beskrivelse af de dan‐ ske beredskaber samt udviklingen af det ... Projektgruppens deltagere

Kommunikation med geografisk information i det danske beredskab

Azad Palmqvist, Bjarke Foss,Tina Endersen og Zijad Cosic

MTM – master i geoinformationsmanagement2. semester, 2012

Aalborg Universitet

Forsidefoto: med tilladelse fra Per Sørensen Kystdirektoratet Rapportens indhold må gengives med tydelig kildeangivelse.

Projektvejleder: Henning Sten Hansen Titel Kommunikation med geografisk information i det

danske Beredskab Oplagstal: 7 stk. Sider: 92 sider Studieretning Bilag: 4 MTM – master i geoinformationsmanagement Projektperiode Synopsis 1. oktober 2012 til 7. januar 2013 Projektgruppe MTM‐Gruppe 4 Projektgruppedeltagere

… …………………………………………..

Azad Palmqvist

.

Bjarke Foss

Dette projekt handler om anvendelse og udvikling af geografiske kommunikations‐værktøjer i det danske beredskab til at un‐derstøtte kommunikationen på tværs af beredskab og interessenter i Danmark til håndtering af klimaskabte krisesituationer. Der nævnes kun relevante beredskabspar‐ter og interessenter i forhold til klimaind‐sats. Rapporten beskriver endvidere en undersøgelse af de benyttede kommunika‐tionssystemer og en beskrivelse af de dan‐ske beredskaber samt udviklingen af det nye geografiske kommunikationssystem, som foreløbigt har fået navnet GeoKom.

…………………………………………….. Tina Endersen

Institut for Planlægning Aalborg Universitet …………………………………………….. 7. januar 2013 Zijad Cosic

2

Kommunikation med geografisk information i det danske beredskab MTM gruppe 4, 2013 Aalborg Universitet

3


Forord

Denne rapport er udarbejdet på 2. semester af masteruddannelsen i geoinformationsmanagement ved Aalborg Universitet København i perioden 1. november 2012 til 7. januar 2013. Vi er en gruppe på 4 perso‐ner, som er interesseret i den problematik som beredskabet står overfor i forhold til indsats og ekstrem vejr, samt brugen af geografiske data. Vi rettede derfor henvendelse til Steffen Svinth Thommesen fra Geo‐datastyrelsen, der er projektleder for planlægningen af GeoKom. Projektet, som rapporten er en undersøgelse af de benyttede kommunikationssystemer og en beskrivelse af de danske beredskaber. Geodatastyrelsen vil gerne igangsætte udviklingen af deres eget geografiske kommunikationssystem, hvil‐ket har fået navnet GeoKom. Projektgruppens deltagere er alle nysgerrige og interesserede i hvilke elementer, metoder, processer og ikke mindst data som Geodatastyrelsen ønsker at benytte og gøre tilgængelige i GeoKom for GeoKom's brugere. Samtidig syntes vi det kunne være sjovt at være med til at udbygge og forme et projekt som Geo‐Kom, hvorfor vi fandt det interessant at kunne kombinere vores masterstudium med Geodatastyrelsen's GeoKom. Det er vores mål, at projektets faglige resultater vil kunne finde anvendelse i GeoKom såvel som i andre geografiske kommunikationssystemer. Det tilsigtede formål for denne rapport, der betragtes som et forprojekt, er at få konkretiseret projektgrup‐pens løsningsforslag til GeoKom, og at fastlægge en overordnet projektplan for af det videre MTM projekt‐arbejde på 3. semester 1. halvår 2013. Under projektet har projektgruppen modtaget vejledning fra Henning Steen Hansen, der har bidraget med mange gode inputs og inspiration til projektet. Vi ønsker at rette en stor tak til Steffen Svinth Thommesen fra Geodatastyrelsen, for at han har fundet tid til at introducere os til GeoConference og til den påtænkte udvikling af GeoKom. Aalborg den 7. januar 2013

4


5


Indhold

Forord ................................................................................................................................................................ 4

Indhold........................................................................................................................................................... 6

1 Indledning..................................................................................................................................................... 10

1.1 Ide og undren ........................................................................................................................................ 11

1.1.1 Projektbegrænsninger .................................................................................................................... 12

1.1.2 Problemformulering ....................................................................................................................... 12

1.2 projektmetode....................................................................................................................................... 12

2 Beskrivelse af beredskabet og øvrige interessentgrupper ........................................................................... 16

2.1 Beredskabet i Danmark ......................................................................................................................... 16

2.1.1 Niveau 1. Det kommunale redningsberedskab .............................................................................. 17

2.1.2 Niveau 2. Støttepunktsberedskabet............................................................................................... 20

2.1.3 Niveau 3. Det statslige redningsberedskab .................................................................................... 22

2.2 Internationalt Beredskab....................................................................................................................... 24

2.3 Øvrige interessentgrupper til redningsberedskabet ............................................................................. 26

2.3.1 NOST ............................................................................................................................................... 26

2.3.2 Forsvaret......................................................................................................................................... 26

2.3.3 Hærens Operative Kommando (HOK) ............................................................................................ 26

2.3.4 Rigspolitiet ...................................................................................................................................... 27

2.3.5 Danske Regioner............................................................................................................................. 27

2.3.6 Sektorernes beredskab................................................................................................................... 28

3 Udviklingen af kommunikation og kommunikationsværktøj mellem de danske beredskaber ................ 30

3.1 Kommunikationserfaringerne opnået ved KRISØV 2003 ...................................................................... 31





3.5 COP15, Klima‐konference 2009............................................................................................................. 35


3.7 Nyt kommunikationsværktøj under udvikling 2012/13 ........................................................................ 38

3.8 Afsluttende bemærkninger omkring udviklingen af kommunikation og kommunikationsværktøjer mellem de danske beredskaber .................................................................................................................. 38

4 GeoConference og GeoKom......................................................................................................................... 39

4.1 GeoConference...................................................................................................................................... 40

4.1.1 GeoConference i DK: ...................................................................................................................... 40

4.2 GeoKom ................................................................................................................................................. 41

4.3 Historie .................................................................................................................................................. 42

4.3.1 Kronologi ............................................................................................................................................ 43

4.4 Beredskab i udlandet og internationalt samarbejde............................................................................ 43

4.4.1 Norge .............................................................................................................................................. 44

4.4.2 Sverige ............................................................................................................................................ 45

4.5 Internationalt samarbejde..................................................................................................................... 46

4.5.1 Håndtering af anmodninger ........................................................................................................... 46

4.5.2 Beredskabsstyrelsens kan bidrage med hjælp til: .......................................................................... 46

4.5.3 Koordination:.................................................................................................................................. 46

4.6 UNOSAT (UNITAR’S OPERATIONAL SATELLITE APPLICATIONS PROGRAMME) ..................................... 47

4.7 Eksempler .............................................................................................................................................. 48

4.7.1 Crowd ‐ Sourced ............................................................................................................................. 49

4.8 Inspiration.............................................................................................................................................. 50

5 Vores bidrag til geokommunikation i beredskabet ...................................................................................... 51

7


5.1 Hvad kan vi byde ind med ..................................................................................................................... 51

5.1.1 Projektforslag 1: Projektforslag fra workshop................................................................................ 52

5.1.2 Projektforslag 2: Udarbejde krisebestemte temalag ..................................................................... 53

5.1.3 Projektforslag 3: Funktionsknapper i GeoKom............................................................................... 53

5.1.4 Projektforslag 4: Temalag............................................................................................................... 53

5.1.5 Projektforslag 5: Mobilapplikation ................................................................................................. 53

5.1.6 Projektforslag 6: Live billeder med UNOSAT som reference?........................................................ 54

5.2 Risikoanalyse af projektforslag.............................................................................................................. 54

5.3 Gruppens kompetencer:........................................................................................................................ 55

5.4 Udvælgelse af projekt............................................................................................................................ 55

6 Plan for det videre projekt............................................................................................................................ 57

6.1 Projektbeskrivelse ................................................................................................................................. 57

6.1 Projektplan for 3. Semester 2013.......................................................................................................... 59

7 Konklusion .................................................................................................................................................... 63

8 Perspektivering............................................................................................................................................. 65

9 Kildekritik ...................................................................................................................................................... 67

10 Litteraturliste .............................................................................................................................................. 71

11 Bilag ............................................................................................................................................................ 74

Gruppens spilleregler .............................................................................................................................. 76

Bilag 2 Samtalemodel .................................................................................................................................. 82

Bilag 3 Projektforslag................................................................................................................................... 85

5.2.1 Projektforslag fra workshop ........................................................................................................... 85

5.2.2 Udarbejde krisebestemte temalag ................................................................................................. 86

5.2.3 Funktionsknapper i GeoKom .......................................................................................................... 87

5.2.4 Temalag .......................................................................................................................................... 88

8


5.2.5 Mobilapplikation............................................................................................................................. 89

5.2.6 Live billeder .................................................................................................................................... 90

Bilag 4 Bankoplade for geokommunikationsprojektet................................................................................ 91

9


1 Indledning

Dette projekt handler om brug, anvendelse og udvikling af geografiske kommunikationsværktøjer i det dan‐ske beredskab til at understøtte kommunikationen på tværs af beredskab og interessenter i Danmark til håndtering af klimaskabte krisesituationer. En af fremtidens udfordringer bliver tilpasning til et ændret klima med blandt andet mere intense nedbørs‐hændelser i form af ekstremregn, risiko for oversvømmelser og ekstreme vejrhændelser som hedebølge, storm og tørke. Disse vejrfænomener kan have vidtgående konsekvenser for mennesker, værdier og infra‐struktur. En hurtig håndtering og effektiv beredskabsindsats vil kunne afbøde eller formindske påvirkningen af klimaskabte krisesituationer. Intensiteten og omfanget af de senere års ekstreme vejrfænomener har belyst nødvendigheden at af kunne koordinere beredskabsindsatsen mere effektivt. Ved det kraftige skybrud i sommeren 2. juli 2011 i hoved‐stadsområdet, var der mindst 39 forskellige instanser med beredskabsansvar. Skybruddet medførte over‐svømmelse og spærring af veje som Amager, Holbæk, Lyngby og Helsingørmotorvejene samt Motorring 3 og 4, forstyrrelse af togtrafikken (S‐tog, regionaltog og fjerntog) overbelastning på kloaksystemet. Når der er mange aktører involverede er det vigtigt at alle aktører bruger det samme "fælles situationsbil‐lede" med aktuelle, relevante og troværdige informationer, som alle parter fra forskellige instanser kan bruge samtidigt. En løsning til dette kan være benyttelse af geografiske kommunikationsværktøjer såsom GeoConference. Der er oprettet et samarbejde mellem Geodatastyrelsen og andre myndigheder, blandt andet Beredskabsstyrelsen, Naturstyrelsen, Forsvaret, Rigspolitiet, Danske Regioner og Kommunernes Be‐redskab. Formålet for dette forum er at sikre en fælles tilgang af beredskabsindsatsen. Rapportens opbygning I hovedafsnittene vi vil gerne beskrive beredskabet, interessenter og beredskabets udfordringer med fokus på klimaskabte krisesituationer. Afdække evalueringerne af kriseøvelserne, og se om evalueringerne fra kriseøvelserne kan bidrage med input til planlægningen og udviklingen af GeoKom. Vi vil se nærmere på GeoConference og GeoKom, samt give et resume af historien bag det danske krisebe‐redskab, for at få forståelse for samarbejdsværktøjet og beredskabets udvikling over tid. Her efter en kort beskrivelse af beredskaberne hos FN, landene omkring os og det internationale samarbejde. Her kan der

10


være et potentiale for at se programløsninger der med fordel kan anvendes i GeoKom, som Geodatastyrel‐sen ikke har tænkt på. Vi vil opliste de data‐ og funktionsløsninger som vi mener, vil skabe fordele ved at anvendelse i geografiske kommunikationsværktøjer i beredskabet i tilfælde af klimaskabte krisesituationer. Derudover har vi udarbejdet en risikoanalyse, på vores projektforslag og en vurdering af hvad der kan ud‐gøre en trussel for at projektet ikke kan udføres. Herefter belyses hvilke tiltag der skal foretages for at sikre den videre fuldførelse af projektet. På baggrund af risikoanalyserne og tiltagene vil vi foretage et begrundet projektvalg for det videre forløb. Vi vil beskrives den overordnede projektplan og arbejdsform for gruppen på 3. semester 1. halvår 2013. Sidst i forprojektet gives et kort oprids at de konklusioner, som vi er nået frem samt en kort gennemgang af de spørgsmål som er kommet frem under projektprocessen i afsnittet Perspektivering. Før opstillingen af den konkrete problemformulering har projektgruppen, i denne rapport valgt at tage ud‐gangspunkt i Ide og undren beskrevet i næste afsnit.

1.1 Ide og undren Hvordan kan det være at digitale værktøjer til håndtering af geografiske data og informationer, ved den koordinerende indsats, endnu ikke er integreret i det danske beredskab?

• Hvem er brugerne og hvordan sikres anvendelsen af geografiske kommunikationsværktøjer i ind‐satsen ved klimaskabte krisesituationer?

• Hvilke data og tilhørende digitale løsninger er der konkret behov for til håndtering af disse kli‐maskabte krisesituationer?

• Hvordan gøres et geografisk kommunikationssystem effektivt til at skabe et fælles situationsbillede, som skal kunne koordinere flere interessenters indsats i forbindelse med klimaskabte krisesituatio‐ner?

• Hvilke geografiske kommunikationssystemer anvendes i udlandet i krisesituationer?

11


• Hvad kan vi som projektgruppe bidrage med, for at skabe en øget fokus på anvendelse af geografi‐ske kommunikationsværktøjer?

1.1.1 Projektbegrænsninger

Projektet er afgrænset til klimaskabte situationer og indsatsen herfor. Det vil derfor kun være relevante beredskabsparter og interessenter i forhold til klimaindsats der nævnes. Projektet udarbejdes på et niveau, hvor formålet med projektet er mere afgrænset da vi har foretaget en række fravalg og koncentreret os om klimaskabte scenarier.

1.1.2 Problemformulering

For at kunne tilrettelægge beredskabsindsatser i forbindelse med klimaskabte krisesituationer, som følge af ekstrem regn eller storm, kræves effektiv koordinering mellem involverede aktører.

Hvilke data og tilhørende løsninger kan der laves, som skaber fordele ved at anvende geografiske kommunikationsværktøjer i beredskabet ved klimaskabte krisesituationer?

Ud over dette spørgsmål skulle der ligeledes findes frem til de metoder, der er anvendelige til denne type af opgave. Derfor skulle det ligeledes undersøges hvilken metode og fremgangsmåde, der ville være hen‐sigtsmæssig til at løse projektets problemstillinger. Dette er nærmere beskrevet i det kommende afsnit.

1.2 projektmetode

For at finde den optimale projekt‐arbejdsmodel startede vi med at definere nogle spilleregler i gruppen for vores indbyrdes samarbejde. Gruppens spilleregler er vedlagt som bilag nr. 1 i afsnit 11, og er udarbejdet efter “Power i Projekter & Portefølje” af Mette Lindegaard Attrup, John Ryding Olsson. Gruppen har besluttet at bruge Google Drev som en fælles projektmappe, hvor alt materiale lægges såsom gruppens mødereferater, beslutningsvedtagelse og opgavefastlæggelser samt alle dokumenter i forbindelse med udarbejdelse af projektrapporten. Skype er valgt som det foretrukne online kommunikationsværktøj for afholdelse af gruppemøder på tværs af geografi, da projektgruppens medlemmer har bopæl i 4 forskel‐lige regioner.

12


For at finde de relevante informationer, har gruppen har haft kontakt med interessenter og involverede myndigheder via telefonisk samtale med Beredskabsstyrelsen i Danmark, Beredskabsstyrelsen i Norge (DSB Norge). Derudover har vi tæt kontakt med Geodatastyrelsen som har funktionen som tolvholder i forbin‐delse med etablering og fastlæggelse af et koncept, for tilgang til og brug af geografiske informationer. Samtidig er de hovedansvarlige for at illustrere konceptet ved bred brug af et fælles værktøj (GeoConfe‐rence/GeoKom). Projektarbejdets første fase var baseret på interessenterne, og vi vil forsætte med denne metode hvor vi forventer at afdække de primære interessenter. Afklare hvilke løsninger og informationer, der med fordel kan indgå i arbejdet og i håndteringen af krisesituationer samt til en forbedring af beredskabet og styrkelse af den operative anvendelse af geodata. Projektet vil sigte mod at skabe øget indsigt i og danne grundlag for udarbejdelse af de kommunale beredskabsplaner. Udgangspunktet vil være at tage fat i Samtalemodel‐len – [Brodersen, 2006], som er vist med vores kommentarer i bilag 2. Den anden projektmetode som vi gerne vil bruge i projektet er Scrum metoden, som er en Agile udvik‐lingsmetode for holdarbejde til udvikling af et produkt. Status lige nu er at GeoConference ikke længere udvikles af PCI Geomatics, og Geodatastyrelsen arbejder på at få lavet en erstatning ved navn GeoKom, finansieringen at GeoKom er endnu ikke på plads. Med i bagagen har Geodatastyrelsen deres egne erfarin‐ger fra GeoConference samt mange ideer og ønsker som er opstået gennem årene med kriseøvelser og erfaringerne fra COP15. I projektgruppen mener vi derfor at Scrum er den mest oplagte projektmetode for denne type af opgave. Hvordan arbejder Scrum? Opbygning af komplekse produkter for kunder er en meget vanskelig opgave. Scrum giver udviklingsholdet en struktur til at håndtere processens dokumentation. Men den grundlæggende proces er utrolig enkel, og i sin kerne er den styret af 3 primære roller.

• Produktejer afgør hvad der skal ”bygges” i løbet af de næste 30 dage eller derunder. • Udvikling Teams (Projektgruppe) ”bygger” hvad der er behov for i 30 dage eller mindre, og derefter

viser hvad de har bygget. Baseret på denne demonstration bestemmer Produkt‐/Projektejer hvad der skal bygges videre på.

13


• Scrum Masters sikrer at denne proces sker så uproblematisk som muligt, og løbende støtter og hjælper teamet samt forbedrer processen og det produkt der skabes.

Figur 1: Dette er en meget forenklet opfattelse af hvordan Scrum fungerer, men alligevel indfanger det essensen af denne meget produktive tilgang til teamsamarbejde og produktudvikling. Scrum proces fra( www.cprime.com ,2012)

Scrum er karakteriseret af enkelhed, hvilket resulterer i levering af noget der bevæger projektet fremad. Der foreslås følgende spørgsmål (kaldet Scrum’s tre spørgsmål) for at opnå dette.

14


Scrum spørgsmål… Projektets fundamentale emne

Hvad har du gjort i løbet af de seneste 24 timer? Det er det fremskridt og det arbejde, der er udført til dagsdato.

Hvad har du planlagt at gøre de næste 24 timer? Dette er fremtidsplanlægning for det arbejde der er i gang.

Hvad kan stoppe dig i at komme videre med arbejdet i de næste 24 timer?

Dette er forhindringer og det kan være ting du behøver at arbejde med... Mere fremadrettet planlægning. Det er også en identifikation af umiddelbare risici.

Til udførelsen af dette projekt vil vi benytte vores viden om de danske beredskaber, geografiske kommuni‐kationssystemer og krisesituationer i Danmark, samt alt hvad vi har fundet af materiale på internettet, i litteraturen og tidsskrifter, samt via samtaler med Steffen Svinth Thommesen og vores vejleder Henning Sten Hansen.

15


2 Beskrivelse af beredskabet og øvrige inte‐ressentgrupper

Under dette kapitel vil vi se på hvordan beredskabet er organiseret og lovmæssigt reguleret. Vi vil beskrive interessenterne og deres respektive opgaver. Formålet er at få indblik i interessenterne, og forståelse for hvordan beredskabet virker ved indsats og kommunikation på tværs af interessentgrupper

2.1 Beredskabet i Danmark

Beredskabsloven foreskriver at redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe ska‐der på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, eller overhæn‐gende fare herfor. Redningsberedskabet omfatter det statslige redningsberedskab, herunder støttepunktsberedskabet, og det kommunale redningsberedskab.

Figur 2: Det danske redningsberedskab

Redningsberedskabet er niveau inddelt efter nærhedsprincippet, dvs. at det aktuelle kommunale rednings‐beredskab som udgangspunkt har ansvaret for indsatsen der hvor ulykken optræder. Er kapaciteten eller ressourcerne ikke tilstede, kan støtte ske med materiel fra det statslige regionale redningsberedskab, fra de ni kommunale støttepunkter og fem statslige regionale beredskabscentre. Ved omfattende ulykker kan


støtte af mandskab og specieludstyr ske ved de fem statslige regionale beredskabscentre og den frivillige indsatsstyrke. Alle myndigheder – kommuner, regioner og centrale myndigheder – skal have et beredskab og en bered‐skabsplan, så de kan opretholde og videreføre deres vigtigste funktioner i tilfælde af større ulykker og kri‐ser. På nationalt niveau er det hver minister der har det overordnede ansvar for beredskabet på sit område (sektoransvaret).

2.1.1 Niveau 1. Det kommunale redningsberedskab

Det kommunale redningsberedskab, har ansvaret for indsatsen ved de ulykker, som finder sted inden for kommunens grænser, eksempelvis brande, sammenstyrtningsulykker, togulykker, flyulykker, akutte uheld med farlige stoffer eller forurening på landjorden, i søer og vandløb. Det er kommunalbestyrelsen der er ansvarlig for at sikre at det kommunale beredskab er dimensioneret til at imødegå risici, mht. redningsbe‐redskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel. Det kommunale redningsberedskabs opgaver kan udføres af kommunen selv eller ved, at kommunalbestyrelsen indgår aftale herom med en anden kommunalbestyrelse, Beredskabsstyrelsen, et privat redningsvæsen såsom Falck eller et frivilligt brandværn. Hvis der indgås aftale om servicering af beredskabet ved anden kommune forudsætter det godkendelse ved Beredskabsstyrelsen. En gennemgang af "Redningsberedskabets Statistik 2012" viser føl‐gende status for 2011, se næste side. Beredskabet skal udover brand og ambulanceservice forholde sig til hændelser som ekstremt vejrlig, pan‐demier, svigtende elforsyning, kontaminering af vandforsyning, uroligheder, terror, store ulykker i industri‐en eller voldsomme trafikuheld på jernbane‐ eller vejnettet. Endvidere har kommunen ansvaret for at ind‐kvartere efter fornødent omfang. For at kunne imødegå disse trusler vil det være nødvendigt at opstille scenarier for disse hændelser ved at udforme indsatsplaner for hvert realistisk scenarie.

17


Region Region Ho‐vedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Samlet antal for 2011

Antal beredskabs stationer

39 36 84 55 31 245

Kommunale Beredskabs stationer

25 16 9 29 4 83

Falck beredskabs stationer

11 20 32 21 27 111

Frivilligt brandværn ‐ ‐ 41 ‐ ‐ 41 Andre entreprenører eller kombination af Falck/kommunalt bered‐skab

3 ‐ 2 5 ‐ 10

Antal Kommuner uden beredskabsstationer

6 ‐ ‐ ‐ ‐ 6

Antal hjælpeberedskabs‐stationer

4 9 27 12 5 57

Kommunale hjælpebered‐skabsstationer

4 3 2 4 ‐ 13

Falck hjælpeberedskabs‐stationer

‐ 6 5 7 5 23

Frivilligt brandværn ‐ ‐ 20 ‐ ‐ 20 Andre entreprenører eller kombination af Falck/kommunalt bered‐skab

‐ ‐ ‐ 1 ‐ 1

Stedlig beredskabsstyrel‐se

‐ 8 11 5 1 25

Tabel 1: Det kommunale redningsberedskabs køretøjer er placeret på en række brandstationer betegnet enten ”Beredskabsstatio‐ner” eller ”hjælpeberedskabsstationer”, hvor hjælpeberedskabsstationer er mindre stationer. Dertil kommer stationer med beteg‐nelsen ”Stedlige beredskabsstyrker”, som anvendes af beredskabet på en række af de mindre danske øer.

18


Figur 3: Den kommunale beredskabsplan udstikker retningslinjerne i kommunens håndtering af kritiske situationer og samspillet

med samfundets øvrige beredskaber.

Det kommunale redningsberedskab skal identificere og analysere lokale risici, som skal danne grundlag for en dimensionering af beredskabet ved at lave en risikoprofil for kommunen. Kravet til kommunerne om at udforme en risikoprofil er lovfæstet ved lovbekendtgørelse nr. 765 om "Risikobaseret kommunalt red‐ningsberedskab". Behovet for mandskab og materiel vil kunne fastlægges ud fra en række vurderinger af konkrete risici samt erfaringer og statistikker fra tidligere år ved at udvælge scenarier og analysere dem. Hvad er risikoen for at det værste kan ske? Hvordan sikrer man personer, dyr, værdier og miljøet? Herefter analyseres hvilken kapacitet der skal til mht. mandskab og materiel for at opgaven kan løses. Det er kommunalbestyrelsen der godkender oplæg til forebyggelse og dimensionering af brandvæsnet, og fastlæggelse af serviceniveauet for kommunen. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at kommunens redningsberedskab kan leve op til de centralt fastsatte krav og til det serviceniveau, der vedtages af kommunalbestyrelsen. Beredskabssty‐relsen har i 2010 udgivet "Forslag til disposition for plan for det kommunale redningsberedskab (risikobase‐ret dimensionering)" og "Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab 2010 ‐ 2013". Dispositionen er ment som en vejledning over de emner der skal indgå i den risikobaserede dimen‐sionering. Vejledningen har samlet en række af de erfaringer, der er indhøstet i forbindelse med de første faser af indførelsen af risikobaseret dimensionering af det kommunale redningsberedskab. Beredskabets organisering i kommunerne kan være vidt forskellig afhængig af ulykkesscenarie og skadeom‐fang. For ikke at glemme at det er kommunalbestyrelsen som i de enkelte kommuner selv fastsætter bered‐

19


skabsorganiseringen og serviceniveauet, hvilket gør det er svært at opstille et generelt organisationsdia‐gram for kommunerne. Kommunalbestyrelsen er dog bundet efter beredskabsloven, til at nedsætte en beredskabskommission til at varetage den umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet. Beredskabs‐kommissionen skal bestå af borgmesteren, politidirektøren og min. 3 personer, som udpeges af kommunal‐bestyrelsen. Herudover skal der udpeges én repræsentant for de frivillige som observatør i beredskabs‐kommissionen, hvis en repræsentant for de frivillige ikke allerede er valgt til medlem af kommissionen. Kommissionens samlede medlemstal skal være ulige, for at sikre sig et beslutningsdueligt grundlag. Borgmesteren er forudbestemt formand, medmindre forsvarsministeren i særlige tilfælde har godkendt, at et andet medlem af kommunalbestyrelsen udpeges til formand. Den daglige administration af redningsbe‐redskabet varetages af kommunens forvaltning. Der findes ikke i beredskabsloven bestemmelser om chefen for kommunens redningsberedskab. Det er dog forudsat, at der skal være en beredskabschef og at denne skal have en central placering i kommunens organisation.

Figur 4: Overordnet organisationshierarki

2.1.2 Niveau 2. Støttepunktsberedskabet

Hvis det kommunale beredskab ikke har kapacitet til at håndtere en ulykke med egne ressourcer alene, kan der tilkaldes assistance fra de ni kommunale støttepunkter i hhv. Aalborg, Århus, Esbjerg, Fredericia, Oden‐se, Kalundborg, Fredensborg, Greve og Nykøbing F eller fra de fem statslige beredskabscentre. De kommunale støttepunkter er bemandet af kommunernes egne heltidsansatte, deltidsansatte eller frivil‐lige, og Beredskabsstyrelsen stiller materiel til rådighed. Støttepunktsberedskabet fra beredskabscentrene er således alene et materielberedskab.

20


Materiel Anvendelse

Redningsenhed (vogn) og redningshunde

39 Svært frigørelsesværktøj, bjærgningsmateriel, lys materiel, 40kVA generator, el– og håndværktøj, lænsepumper, løfte‐ og afstivningsmateriel, førstehjælps– og genoplivningsudstyr.

Indsættes ved svære eller større red‐nings– eller frigørelsesopgaver, afstiv‐ningsopgaver, bjærgningsopgaver,

Generator 40 kVA generator, byggepladstavle og diverse kabler.

Kan levere nødstrøm via 10A, 16A, 32A og 63A forsyningsudtag.

Kommandovogn Mobiltelefon, mobilfax, skadestedsradio, politiradio (Thor), Falck radio, Beredskabscen‐ter Aalborgs radiosystem, 6 stk. ”gule radioer” til brug på skadested, ”rød radio” (Beredskabs‐korpset) samt mulighed for tilslutning til per‐manent telefon.

Mobilt ledelsesapparat til brug for tek‐nisk og/eller koordinerende indsatsleder på større skadesteder.

Venteplads Oppusteligt ventepladstelt, varmekanon, bårer, tæpper, behandlingslejer, sterile forbindinger, infusionsvæsker m.m.

Anvendes som venteplads hvor præho‐spital behandling, triage (prioritering) m.v. kan udføres under gode vilkår. Anvendes ved ulykker, katastrofer m.v. med et større antal tilskadekomne.

Slukningsenhed Vandtank (5.000 l), pumpe (1.400 l/min.), vandkanon, slangevinde med 50 meter 1” førstehjælpsslange, 2x3 stk. side‐dyser (2x3x100 l/min.), 5,4 tons hydraulisk spil, B og C slanger, strålerør, branddaskere m.v.

Unimog (4WD) chassis gør køretøjet ”ekstremt” terrængående. Anvendes som en ”lille” vandtankvogn, eller som offensivt slukningskøretøj i vanskeligt tilgængelige områder. Bjærgningskøretøj.

Højtrykskompressor Højtrykskompressor Fyldning af alle gængse trykluftapparater (røgdykkerapparater). Komprimeret atmosfærisk luft ved et tryk på 200/300 bar.

Slangegruppe vognen‐hed

1.680 meter slange, 2 stk. bærbare pumper (2x1.600 l/min.), 10 m 3 vandkar.

Til vandtransport over større afstande. Kan levere 1.200 liter vand pr. minut over en strækning på ca. 1.600 meter (seriepumpning), eller 2.400 liter vand pr. minut over en strækning på ca. 800 meter.

Belysningsenhed 30 kVA generator, 9,3 meter lysmast med 6 stk. halogenprojektører med en samlet effekt på 13.500W.

Belysning af skadesteder på størrelse med en fodboldbane. Kan også anvendes til levering af nødstrøm i forbindelse med strømafbrydelser el. lign.

Renseenhed Rensetrailer med 2 sidetelte, oliefyr, kemikaliedragter, brusere, opsamlingskar, renselejer, sæbe, svampe, børster m.v. Kræver vandforsyning (B/C slange).

”Selvforsynende” enhed til rensning af kemikalieforurenede personer — såvel selvhjulpne (gående) personer som lig‐gende personer.

Tabel 2: En gennemgang af beredskabscenter Aalborg viser at flg. materiel er til rådighed

21


2.1.3 Niveau 3. Det statslige redningsberedskab

Beredskabsstyrelsen er en styrelse under Forsvarsministeriet med redningsberedskab på nationalt niveau som ansvarsområde. Beredskabsloven er den centrale lov for Beredskabsstyrelsens virke. Det statslige beredskab består af op til 1.650 fastansatte, værnepligtige og frivillige samt materiel og køre‐tøjer fordelt på styrelsens seks afdelinger i landet. Beredskabsstyrelsen assisterer de kommunale rednings‐beredskaber, politiet og andre myndigheder ved større eller længerevarende indsatser i Danmark, hvor der er behov for meget mandskab eller specialmateriel. Kommunerne kan ved omfattende ulykker, der kræver specielt udstyr og mandskab, få hjælp fra Bered‐skabsstyrelsens beredskabscentre. Fra Beredskabsstyrelsens centre kan der i døgndrift udrykkes mandskab og udstyr. Der er fem beredskabscentre samt et frivilligcenter, som med mandskab og materiel varetager det statslige operative redningsberedskab.

• Beredskabsstyrelsen Bornholm i Allinge

• Beredskabsstyrelsen Sjælland i Næstved

• Beredskabsstyrelsen Sydjylland i Haderslev

• Beredskabsstyrelsen Midtjylland i Herning

• Beredskabsstyrelsen Nordjylland I Thisted

• Beredskabsstyrelsen Frivilligcenter i Hedehusene

På hvert center er der etableret en fast udrykningsvagt bestående af værnepligtige og fastansatte befa‐lingsmænd, med udstyr til rednings‐ og miljøindsatser, der kan afgå med 5‐15 minutters varsel. Derudover kan der tilkaldes større mandskabsstyrker efter behov og på frivilligcenteret er der mellem 200‐300 statsli‐ge frivillige der efter 30 minutter kan afgå med en automobilsprøjte.

22


Figur 5: Beredskabets organisationsdiagram

Som det fremgår figuroversigten er der flere afdelingen end beskrevet efterfølgende. Vi vælger kun at nævne de afdelinger der potentielt har relevans i forhold til klimaproblematikken. Det er svært at umiddel‐bart at sætte en afgrænsning da det vil afhænge af klimascenariet.

Center for Uddannelse Alle kommunale brandfolk uddannes lokalt i kommunerne efter uddannelsesplaner, der er udarbejdet i Beredskabsstyrelsen. Center for Samfundssikkerhed og beredskab

• Rådgiver og vejleder om beredskabsplanlægning. • Afvikler nationale krisestyringsøvelser.

23


• Arbejder med tilsyn og rådgivning af de kommunale redningsberedskaber vedrørende risikobaseret dimensionering.

• Administrerer styrelsens indberetningssystem (ODIN) og redningsberedskabets statistikbank, for‐midler data og statistik om brand og de kommunale og statslige redningsberedskabers aktiviteter samt dødsbrande.

2.2 Internationalt Beredskab

Internationale assistancer Hvis en stat eller en international organisation beder om hjælp, kan styrelsen assistere ved natur‐ eller menneskeskabte katastrofer i udlandet. Beredskabsstyrelsen er kontaktpunkt for henvendelser fra udlan‐det til Danmark om international krise‐ og katastrofebistand

Kemisk Beredskab Kemisk Beredskab under Beredskabsstyrelsen hjælper det kommunale redningsberedskab, politiet eller relevante myndigheder i forbindelse med hændelser med kemiske stoffer. Beredskabsstyrelsen løser i den forbindelse følgende opgaver: udarbejdelse af information om kemiske stoffer, rådgivning om kemiske stoffer, analyser af kemiske stoffer og assistancer til indsatser i felten.

Skole For at understøtte myndigheders og virksomheders arbejde med at udvikle deres beredskab, stiller styrel‐sen en række værktøjer til rådighed. Styrelsen rådgiver eksempelvis om beredskabsplanlægning, faciliteter og afholder øvelser og indsamler statistik på redningsberedskabets område. Derudover fører styrelsen til‐syn med kommunernes redningsberedskaber.

IT Servicecenteret

• Drift af beredskabsstyrelsens IT‐platforme og arbejdsstationer.

• Ansvarlig for udvikling og drift af det nationale sirenevarslingssystem.

Alarmering af redningsberedskabet sker fra alarmcentralerne som modtager alle 112 opkald fra borgere. Der eksisterer to alarmcentralordninger:

• Alarmcentral København ‐ som varetages af Københavns Brandvæsen,

• Alarmcentral Danmark – som varetages af politiet i et net af sammenhængende alarmcentraler.

24


Uden for København er det Alarmcentral Danmark der modtager 112 opkald og organiserer opgaver med de andre redningsberedskaber. Flere redningsberedskaber har fælles vagtcentraler som organiserer res‐sourcekoordineringen selv inden for eget området. Koordinering på tværs af beredskaber, både i hverdagen og i tilfælde af større naturkatastrofer eller terror‐hændelser sker via fælles digitale radiokommunikationssystem SINE som er forkortelse af SikkerhedsNEttet. Det betyder, at brandvæsen, ambulance, politi og andre kan taler sammen over et fælles sikkert net. Systemet består af flere forskellige dele: 1. Nettet, består af radioantenner og digitale omstillingscentre 2. Terminalen, radioer som beredskabet bruger under kommunikationen med hinanden 3. Kontrolrumssoftwaren, styrer kommunikationen mellem vagtrum og bruger på radionettet. Efter redningsredskabet har været på udrykning, skal det afrapporteres og i den forbindelse bruges et sy‐stem kaldet ODIN, Online Dataregistrering og Indrapporteringssystem som beredskabsstyrelsen står for drift og vedligeholdelse. ODIN kan bruges til:

• Registrere oplysninger om aktiviteter og brandforløb

• Gemme og fremsøge ældre rapporter

• Registrere brandsynsobjekter og brandsynsrapporter

• Danne statistik samt geografisk visning til brug for analyser, risikobaseret dimensionering, mål og resultat styring.

Redningsberedskabets statistikbank henter primært data i ODIN‐database og der er mulighed for at finde statistik over redning, miljøuheld, udrykninger til brand eller statistik over alarmmeldingerne til redningsbe‐redskaberne. Der er også mulighed for at selv sammensætte statistik ved at vælge egne kriterier for frem‐søgning. Adgang til statistikbanken sker via webadresse: https://statistikbank.brs.dk

25

https://statistikbank.brs.dk/


2.3 Øvrige interessentgrupper til redningsberedskabet

2.3.1 NOST

Organisation: består af folk fra politiet, PET, Forsvarskommandoen, FE, Beredskabsstyrelsen og Udenrigs‐ministeriet i krisesituationer lokaliseret ved PET. Rolle: Med henblik på at styrke koordinationen mellem forsvar, politi og andre civile myndigheder i tilfælde af større kriser i Danmark blev der i 2005 oprettet en National Operativ STab (NOST). NOST varetager trus‐ler, der ikke kan løses decentralt, og hvor der er et behov for en central koordinering. NOSTs hovedopgave er at løse koordinationsopgaver i forbindelse med større hændelser og katastrofer. NOST samler alle oplys‐ninger fra de enkelte regioner, som hver har deres egne stabe af folk fra politi og redningsberedskab og lokale myndigheder. Informationerne om blandt andet dræbte, tilskadekomne og skader på bygninger og infrastruktur samles i stabslokalet hos NOST. Den nationale stab står i direkte forbindelse med regeringen.

2.3.2 Forsvaret

• Søværnets operative kommando (SOK), olieforurening. • Hærens operative kommando (HOK), vinterberedskab. • Flyvertaktisk Kommando (FTK), ulykker på hav. • Hjemmeværnskommandoen, orkaner og livstruende epidemier.

Organisering: Forsvarets efterretningstjeneste (FE) har hovedsæde på Kastellet i København.

2.3.3 Hærens Operative Kommando (HOK)

Hjemmeværnet er inddelt i 3 totalforsvarsregioner: Nord, Syd og Sjælland. 12 hjemmeværns distriktsgræn‐ser, hvor distriktsgrænserne er sammenfaldende med de 12 politikredse. Rolle: Hjemmeværnet løser militære opgaver primært til støtte for forsvaret, men også opgaver i relation til civile myndigheder som støtte til politiet. Indgår som forsvarets repræsentant i lokale beredskabskredse. Rolle: Forsvaret har ansvaret for forureningsbekæmpelse til søs, og til den opgave råder søværnet over en række skibe og materiel til blandt andet oliebekæmpelse. Flyvevåbnet har specielt udrustede fly, der over‐flyver de danske farvande og kan se selv meget små mængder olie på overfladen. Flyvevåbnets helikoptere har udstyr til at tage prøver af olien.

26


Forsvaret assisterer politiet på mange måder. Det danske politi råder ikke selv over helikoptere eller piloter, så Forsvaret yder assistance fra luften. Hæren og Hjemmeværnet opstiller hvert år i perioden november‐marts et landsdækkende sneberedskab. Det er politiet, der træffer afgørelse, om der er brug for hjælp fra forsvaret til at løse akutte opgaver. Hæren råder over pansrede køretøjer, der er meget terrængående også i sne, men i de sidste par år har hjemmeværnet overtaget sneberedskabet. Hæren låner derfor køretøjerne ud til hjemmeværnet, der så stiller mandskabet.

2.3.4 Rigspolitiet

Organisation: Består 12 politikredse: 5 jyske, 1 fynsk, 1 sjællandsk, Bornholm, Grønland og Færøerne. Der er i Rigspolitiet etableret et døgnbemandet kommunikationscenter, der virker som kommunikations‐mæssigt bindeled til og fra Rigspolitiet og dansk politi i øvrigt. Rigspolitiets sekretariatsfunktion i forhold til den nationale operative stab er ligeledes døgnbemandet. Rolle: Politiet har den overordnede koordinerende ledelse i beredskabssituationer. Det gælder både for ulykker hvor der er et konkret skadested og for andre hændelser, hvor det ikke på samme måde er et geo‐grafisk afgrænset skadested. Politiets opgaver er herudover den overordnede koordinerende ledelse, at sikre, at ambulance‐ og red‐ningsfolk kan arbejde uforstyrret. Den koordinerende ledelse indtræder efter politiets beslutning i tilfælde af hændelser, der kræver indsats af flere myndigheder. Ved beredskabsmæssige hændelser, der berører flere politikredse, kan Rigspolitichefen – efter omstændighederne i samråd med Forsvarskommandoen og Beredskabsstyrelsen – udpege en politikreds som ansvarlig for løsningen eller samordningen af den samle‐de politimæssige indsats. Den lokale beredskabsstab i den berørte eller udpegede politikreds vil være den koordinerende bered‐skabsstab med deltagelse af blandt andet totalforsvarsregionerne (dvs. Nord, Syd & Sjælland) og Bered‐skabsstyrelsens regionale beredskabscentre.

2.3.5 Danske Regioner

Organisation: fem regioner på landsplan. Rolle: At opfylde befolkningens behov for behandling af lidelser opstået som følge af ekstraordinære og sikkerhedstruende hændelser, opfylde redningsberedskabets, politiets og andre myndigheders behov for behandling af syge og sårede, lede og koordinere den sundhedsfaglige indsats på større skadesteder.

27


2.3.6 Sektorernes beredskab Sektoransvarsprincippet betyder, at myndighederne skal være forberedt på, at ekstraordinære hændelser kan indtræffe, og at de kan få konsekvenser for myndighedernes ansvarsområder. Det er derfor vigtigt, at alle myndigheder har overvejet beredskabet inden for deres eget område og har kendskab til den overord‐nede ansvarsfordeling. Især de myndigheder, som har ansvaret for samfundets kritiske infrastruktur, arbejder systematisk med beredskab. Den kritiske infrastruktur er fx veje, jernbaner, teleforbindelser, sundhedsvæsnet og andre an‐læg og funktioner, som er nødvendige for at samfundet kan fungere. Beredskabsstyrelsen har udarbejdet følgende seks principper for sektoransvaret, der tager udgangspunkt i beredskabslovens § 24, stk. 1. Alle ministre skal sikre et forsvarligt beredskab inden for deres eget ressortområde. Sektoransvaret omfatter alle kritiske funktioner og opgaver, som er pålagt lovgivningsmæssigt, politisk eller administrativt. Myndighedernes beredskabsplanlægning skal bygge på en løbende og systematisk risikostyringsproces, som er forankret i ledelsen. Myndighederne skal forebygge større ulykker og katastrofer, hvor det er muligt, håndtere dem, når det er nødvendigt, og genoprette samfundets funktioner så hurtigt som muligt. Myndighederne skal løbende overvåge risikobilledet inden for egen sektor. Myndighederne skal sammen med forsvaret fastlægge behovet for civil støtte til forsvaret.[www.brs.dk, 2012]

28

http://www.brs.dk/


29


3 Udviklingen af kommunikation og kommunikationsværktøj mellem de danske beredskaber

Ved at evaluere kommunikation og informationsdeling mellem beredskaberne ved de fælles kriseøvelser, KRISØV, vil vi i dette kapitel følge udviklingen af kommunikationsmetoderne som er blevet benyttet på tværs og internt mellem de forskellige myndigheder og beredskabsgrupper. Dette indbefatter i mindre grad værktøjer til deling af klassificeret materiale som ikke må deles mellem alle beredskabsgrupper og informa‐tioner til pressen.

Kriseøvelserne i Danmark blev startet op i 2003 efter den danske Kriseberedskabsgruppe gennemgik den nationale beredskabsplanlægning efter terrorangrebene i USA den 11. september 2001.

DCOK Det centrale o beredskab perative kommunikations

kriseinfo.dk (site ikke længere aktiv) Informations portal til offentligheden og medierne.

NOST

Den nationale operative stab har ikke selvstændig kompetence til at beslutte, hvilke indsatser der skal iværksættes. Derimod er den nationale operative stab et koordinationsforum, som samler informationer fra alle de relevante tværgående aktører og på den baggrund prioriterer, hvilke handlinger der understøtter den samlede indsats. Det er efterfølgende de enkelte myndigheders ansvar at gennemføre de ønskede prioriteringer. Det betyder, at den nationale operative stab primært beskæftiger sig med prioriteringen af handlinger og ressourcer på et strategisk niveau.

30


POLDOK

POLDOK benyttes til deling af informationer, informationer her har til en vis grad været præget af ubear‐bejdet data, som ikke har været sammenholdt med informationer fra flere kilder. Endnu en ulempe har været at informationer ikke er blevet opdateret regelmæssigt samt at formen af opdateringerne og infor‐mationer varierer.

3.1 Kommunikationserfaringerne opnået ved KRISØV 2003

Til kriseøvelse 2003 var kommunikationen mellem øvelsesledelsen og øvelsesdeltagerne sat op til som ud‐gangspunkt at foregå via internettet suppleret med telefon og telefax. Den valgte kommunikationsvej for de enkelte beredskabsgrupper skulle være deres egen daglige kommunikationsmetoder. De deltagende beredskabsgrupper påpeger at der var flere eksempler på, at koordination og information mellem øvelses‐deltagerne ikke fungerede optimalt. Samtidig fremhæves det at det er myndighedernes ansvar at sikre den nødvendige vidensdeling. [Beredskabet, 2004, Evalueringsrapport]

Der blev afholdt møder indenfor den civile sektors beredskab og andre møder for Kriseberedskabsgruppen. I evalueringen noteres det citat: ”at det bør endvidere overvejes om, der skal udsendes beslutningsrefera‐ter fra møderne i Kriseberedskabsgruppen, således at myndigheder, der ikke er repræsenteret i denne gruppe, også orienteres.” Beredskabet, 2004 side 6‐7. Mangel på vidensdeling.

Til øvelsen var oprettet en hjemmeside, dette var øvelsens deltagere positivt stemte overfor. Hjemmesiden indeholdte løbende opdateringer og nyheder. Den generelle opfattelse er at myndigheder bør anvende hjemmesiden mere aktivt. Flere myndigheder peger på, at sikre en større detaljeringsgrad i forhold til kommunikationen i den samlede krisestyringsorganisation.


KRISØV 2005 foregik på internationalt plan med et udbrud af fugleinfluenza i Danmark, risiko for radioaktiv forurening på danske territorium som følge af et atomkraftuheld i Frankrig.

Under KRISØV 2005 var der etableret en hjemmeside (kriseinfo.dk), hvor de danske myndigheder publice‐rede information mv. til befolkningen og medier. Her blev ‐ på foranledning af de enkelte myndigheder ‐ præsenteret borgerinformation, pressemeddelelser samt fakta‐information.

31


Der forekom meget kommunikation over internettet og andre ikke klassificerede kommunikationsmidler, hvor kommunikationen til tider indeholdt klassificerede informationer. Kommunikationen med NOST var besværlig grundet stabens nuværende mangel på klassificerede netværk. Anvendelse af rette kommunika‐tionsmiddel ansås for at være problematisk under hele øvelsen.

Regeringens krisestyringsnetværk til klassificeret materiale (REGNEM) blev introduceret til en række øvel‐sesdeltagere under KRISØV 2005, men ikke alle. Opsætningen af REGNEM pågik lige til øvelsens start, hvor‐for deltagerne ikke modtog nogen egentlig uddannelse i anvendelse af systemet. REGNEM blev anvendt i forbindelse med afsendelse og modtagelse af klassificerede information samt ved afholdelse af videotele‐konferencer. Imidlertid viste det sig, at systemet endnu krævede nogen optimering. Systemet blev derfor ikke anvendt optimalt under KRISØV 2005, men der peges på et betydeligt potentiale ved anvendelsen af REGNEM.

Under KRISØV 2005 havde øvelsesledelsen i nært samarbejde med KMS besluttet at give mulighed for at anvende geodata som et beslutningsstøtteværktøj. Øvelsesledelsen har i forbindelse med planlægningen brugt en del ressourcer på at skabe forudsætninger for at kunne anvende GIS som beslutningsstøtteværktøj for primært Sundhedsstyrelsen. Dette arbejde er foregået i et tæt og konstruktivt samarbejde med Geoda‐tastyrelsen, der har stillet en bred vifte af geodata til rådighed via Internettet, og som har fået udviklet en web‐baseret GIS‐applikation, der er blevet anvendt direkte som støtte i fugleinfluenza‐scenariet. Figur 5 viser et screen‐dump af den web‐baserede GIS‐applikation. [Beredskabet, 2006, Evaluering af KRISØV2005]

32


Figur 6: Screen‐dump af den web‐baserede GIS‐applikation, hentet fra beredskabets evalueringsrapport fra 2006.

Fødevarestyrelsen fandt den udviklede applikation yderst interessant og nyttig, da myndighedernes mulig‐hed for at planlægge og udføre koordinerede beredskabstiltag blev styrket væsentligt med adgangen til et fælles datagrundlag. Adgangen til ikke offentlige data er en begrænsende faktor i forbindelse med at kunne anvende data i beredskabsøjemed. Det konkluderes yderligere at der for optimal udnyttelse kræves tilgang til data uden de tekniske hindringer som findes i dag, såsom uoverensstemmelse mellem datanøgler, data‐modeller med mere.

I evalueringen af KRISØV 2005 kommer det frem at et GIS seminar for de centrale beredskabsmyndigheder og Kriseberedskabsgruppen ville have været en fordel for at udbrede kendskabet til og mulighederne for anvendelse af den offentlige geodata infrastruktur som beslutningsstøtte. Samt anbefales det fremover at

33


inddrage Kort & Matrikelstyrelsen i udviklingen af GIS‐funktioner i den nationale operative stab, for der‐igennem at sikre den samfundsmæssige udnyttelse af den offentlige geodata infrastruktur i beredskabs‐sammenhæng.


Det overordnede mål med kriseøvelserne i 2007 var at afprøve de nationale krisestyringsprocedurer i for‐bindelse med terrorhandlinger mod Danmark. KRISØV 2007 var også den første kriseøvelse efter indførel‐sen af DCOK og kriseinfo.dk.

Første udmelding om øvelsernes start var telegrammer på mediernes øvelseshjemmesider. Dernæst blev et aktiveringssignal sendt ud til samtlige deltagere enten via e‐mails eller telefon. Dog var det ikke alle som modtog aktiveringssignalet.

Regeringens krisestyringsorganisation mødes over REGNEM, som er et sikkert kommunikationsmiddel til blandt andet videokonference, sammen med NOST. Ikke alle deltagere har adgang til REGNEM, derfor er dette ikke egnet som et generelt informationsdelingsværktøj.

Denne øvelse har vist at der er behov for at få flere personer fra hver beredskabsgruppe involveret i kom‐munikationen i en krisesituation, én mand pr. gruppe/organisation er ikke nok. Myndighederne blev gjort opmærksomme på nødvendigheden af at samordne og aktivt gøre brug af krisekommunikation. Samtidig blev kommunikationsmedarbejdere og de øvrige deltagere ikke i tilstrækkelig omfang opdateret om det fælles situationsbillede. Et eksempel på dette er at DCOK på et tidspunkt blev i tvivl om der i øvelsen var tale om en trussel eller et angreb. Krisestyring kræver effektiv krisekommunikation i de tværgående fora. Yderligere er det efterfølgende konkluderet at der ikke har været tilstrækkelig fokus på koordineringen af handlinger, særlig i forbindelse med afledte konsekvenser på tværs af sektorer. [Beredskabet, 2007, tvær‐gående evaluering af krisestyringsøvelse 2007]


Under KRISØV2009 blev det klart at det var nødvendigt med er fælles situationsbillede som fortrinsvis kun‐ne anvendes til at orientere regeringens krisestyringsorganisation om hændelsens og indsatsens udvikling.

34


Derfor oprettedes skabelonen ”One page only”, en skabelon til udarbejdelse af det fælles situationsbillede, med begrænsede mængder af informationer af varierende kvalitet grundet manglende klare procedurer for formidlingen.

NOST benytter GIS i et vist omfang i de fælles situationsbilleder. Brugen af GIS har gjort visse informationer mere overskuelige og har gavnet forståelsen af hændelsen og indsatsen. På dette tidspunkt er der et ønske om at den visuelle oplevelse af at GIS bliver mere tidssvarende.

Initiativer iværksat forud for afholdelse af COP15:

• Et uklassificeret nationalt situationsbillede skal fordeles bredt indeholdende GIS informationer.

• Behovet for at de lokale beredskabsstabe skal kunne udarbejde lokale situationsbilleder bør vurde‐res.

• Det nationale situationsbillede bør udarbejdes på baggrund af:

• Lokale situationsbilleder

• Sektorspecifiikke situationsbilleder

Evalueringsgruppen anbefaler at NOST fokuserer mere på de afledte konsekvenser for at sikre en mere relevant strategisk koordinering og prioritering af den samlede indsats. [Beredskabet, 2009,Tværgående evaluering af krisestyringsøvelse 2009]

3.5 COP15, Klima‐konference 2009

COP15, Conference of the Parties, FN’s 15. Klima‐konference i København.

Det er ikke til at finde en original evaluering på COP15, da en sådan enten aldrig er nedskrevet eller om muligt hemmeligstemplet. Det vides dog med sikkerhed at GeoConference blev benyttet ved COP15. Den bedste beskrivelse af status for GeoConference i det danske Beredskab i tiden omkring COP15 findes of‐fentlig tilgængelig i referatet fra det 3. møde i det statslige Koordinations forum for Geodata, hvor blandt andet Kort‐ & Matrikelstyrelsen, Rigspolitiet og GEUS var repræsenteret.

Uddrag fra referatet fra det 3. møde i det statslige Koordinationsforum for Geodata: ”GeoConference kaldes i NOST‐regi for den Fælles GIS Kriseportal. GeoConference består af en klientdel som anvendes på brugerens computer, en server som er placeret på KMS og en lang række geodata, som er rele‐

35


vante ift. beredskabssituationer. GeoConference muliggør, at to eller flere aktører kan udveksle oplysninger med udgangspunkt i fælles kort. Hvis en aktør ændrer på kortet, f.eks. ved at indtegne en afspærring eller et skadested, vil alle deltagere kunne se de tilføjede informationer. GeoConference har været afprøvet 8 gange fra maj 2009 frem til og med COP15.”

”Ole Jacobsen, Rigspolitiet, Justitsministeriet, der har samarbejdet med KMS omkring GeoConference, nævnte at der ligeledes findes en log i samarbejdsværktøjet, der kan anvendes som dokumentation af, hvil‐ke grundlag der er truffet beslutninger ud fra. Samtidig nævnte Ole Jacobsen, at NOST har ønske om, at man i denne geoportal får identificeret flere datalag, så disse kan ligge klar til anvendelse. Ole Jacobsen nævnte, at der under fugleinfluenzaen eksempelvis havde været problemer med at identificere, hvor fugle‐farme lå. NOST vil i samarbejde med KMS initiere et projekt omkring at få nye lag ind. En yderligere barriere er, at systemet ikke er gratis, og at det koster 1000$ pr. ekstra bruger. Ole Jacobsen nævnte, at det fx kan overvejes at tænke i en prismodel med x‐antal brugere for egen betaling.”

”Jørgen Tulstrup, GEUS, Klima‐ og Energiministeriet, spurgte hvordan man kan indmelde datalag. Ole Jacob‐sen opfordrede til at KMS tog denne opgave på sig. Henrik Steen Andersen beskrev at data ifm. GeoConfe‐rence bliver anvendt på en standardiseret måde – enten som dataprovider eller som OGC‐tjeneste (WMS). Data skal i denne sammenhæng blot registreres på GeoConference serveren i KMS. Eksempelvis anvendes der nu data fra bl.a. PRIMAR, Kortforsyningen og Danmarks Miljøportal. Hvis data skal indmeldes kan der rettes henvendelse til KMS. Henrik Steen Andersen nævnte afslutningsvis, at der endnu ikke kan udføres deciderede analyser i GeoConference, men at den canadiske leverandør arbejder med dette, især ift. simple analyser.” [Geodatastyrelsen, 2011, National Referat fra det 3, møde i det Statslige Koordinationsforum for Geodata]


Formål og mål: ”Øvelsesdirektivet fastlagde, at det overordnede formål med KRISØV 2011 var at øve krise‐styrings‐systemet i Danmark. Hovedvægten lå på at øve og afprøve samarbejdet og den tværgående koor‐dination mellem det centrale niveau (den nationale operative stab, relevante centrale myndigheder og rege‐ringens krisestyringsorganisation) samt dele af andre strukturer, herunder samarbejdet med norske myn‐

36


digheder (da KRISØV 2011 var integreret med den norske fuldskalaøvelse SkagEx11) og den lokale bered‐skabsstab på Bornholm. Der blev lagt vægt på, at øvelsen gav anledning til at eksperimentere.”

Nu skulle geokommunikationssystemet afprøves og testes. Krisekommunikationen blev samordnet i DCOK, hvilket til tider ikke ansås for optimalt da der opstod tvivl om DCOK's rolle og placering i rollefordelingen.

Efter KRISØV2011 anbefales det af øvelsesdeltagerne, at de nationale situationsbilleder bør videresendes med fokus på situationsbilledernes indhold, procedurer for indhold samt fordeling. Samtidig bør øvelsesdel‐tagerne uddannes i informationshåndtering, især opstilling og ajourføring af et fælles situationsbillede. Det meste af kommunikationen om blandt andet samarbejde blev kommunikeret via e‐mails (med kopi til øvel‐sesledelsen) og telefon. Øvelsesdeltagerne samarbejdede bilateralt. Samarbejdet foregik hovedsagelig for at skabe overblik, at drøfte hændelsernes udviklingspotentiale samt at afklare handlemuligheder og koor‐dination.

Det konkluderes at det ikke er enkelt at opstille, fast holde og formidle et fælles situationsbillede og samti‐dig give rettidige og dækkende informationer til befolkningen og medierne. Under evalueringen af KRI‐SØV2011 blev det anbefalet at kommunikationen skulle overgå til en portal, for eksempel GeoConference som fælles geografisk kommunikationssystem. Flere øvelsesdeltagere påpegede at de ikke kunne benytte de eksisterende nationale situationsbilleder fra NOST i forbindelse med deres egen krisestyring og det bila‐terale arbejde.

Kort sagt blev der ved evalueringen fundet 3 overordnede problemstillinger ved de nationale situationsbil‐leder:

• Opdateringshastighed

• Informationer ofte forældede når de nåede frem til de rette brugere.

• Informationer hang i ”godkendelseskøer”.

• Modtagerne

• Ofte blev informationer dirigeret gennem flere mellemled inden de nåede den rette modtager.

• Indhold

• Manglende informationer i forhold til at dække øvelsesdeltagernes behov.

• Utilstrækkelig til at danne grundlag for koordinationen af aktører.

• Forældet indhold.

37


Ikke alle øvelsesdeltagere havde de nødvendige informationer om beredskabsplaner for deres områder, disse vil være vigtige at få distribueret og informeret omkring. [Beredskabet, 2011, Evaluering af KRISØV 2011]

3.7 Nyt kommunikationsværktøj under udvikling 2012/13

Der arbejdes lige nu på at få et nyt kommunikationsværktøj i funktion inden KRISØV2013, dette værktøj kaldes GeoKom. Dette er Geodatastyrelsen's eget producerede program til styring og kommunikation af informationer mellem de danske beredskaber i krisesituationer. Arbejdet med dette projekt forventes at blive baseret på involvering af interessenter, hvilket må være med til at øge brugbarheden ude mellem brugerne i både hverdagens hændelser og ved store krisesituationer. Formålet med projektet er at forbedre beredskabet og styrke den operative anvendelse af geodata i for‐hold til klimaskabte situationer. [Miljøministeriet, (2012). Projektoplæg]

3.8 Afsluttende bemærkninger omkring udviklingen af kommunikation og kom‐munikationsværktøjer mellem de danske beredskaber

Dette kapitel har i store træk fulgt udviklingen af kommunikationsmetoder og værktøjer fra 2003 til 2012/13. Over disse år er der sket en klar udvikling fra en meget kontrolleret og snæver kommunikation via telefoner og e‐mails til et geografisk kommunikationsstyringssystem som indtil videre har været forbeholdt en snæver gruppe af brugere.

For alle disse ”forhenværende” metoder gælder det at informationerne er for længe om at nå frem til de rette personer dvs. at informationerne var historiske øjebliksbilleder, samt at modtagerberedskabsenhe‐derne ikke altid fik tilstrækkelige informationer med i deres opdateringer til at kunne reagere optimalt.

Med uddannelse af en større del af det danske beredskab i brugen af det nye GeoKom, vil det også være muligt at reducere kommandovejen fra Krisestyringsenheden til de rette brugere. Det formodes, at med mange uddannede brugere og mobileenheder med GeoKom vil alle beredskabsenheder opnå (næsten) samtidige opdateringer og mange ekstra informationer.

38


KRISØV serien anses som en væsentlig katalysator for udviklingen af krisestyringssystemerne, både det gamle GeoConference og det nye GeoKom.

4 GeoConference og GeoKom

I dette kapitel vil vi beskrive GeoConference og GeoKom, og den historiske udvikling af beredskabet i Dan‐mark. Til sidst vil vi se på de systemer som bliver brugt i andre lande, for at få inspiration fra dem.

39


4.1 GeoConference

GeoConference er udviklet af PCI Geomatics, som arbejder med udvikling af software inden for geospatiale løsninger. De har hovedkvarter i Toronto, Canada. GeoConference består af en klientdel som anvendes på brugerens computer, en server som er placeret på Geodatastyrelsen og en lang række geodata, som er relevante i forhold til forskellige beredskabssituatio‐ner. Eksempelvis anvendes der nu data fra bl.a. PRIMAR, Kortforsyningen og Danmarks Miljøportal. ref. Geodatastyrelsen 2010 marts.

Figur 7: GeoConference system design fra www.pcgeomatics.com‐GeoConference_clientUserGuide.pdf

4.1.1 GeoConference i DK:

I begyndelsen af 2000 startede mange offentlige virksomheder på national, regionale og lokale niveauer med at se positivt på geodata markedet og indtil 2009 havde Geodatastyrelsen udviklet mange korttjene‐ster. I marts 2009 startede den Nationale Operative Stab (NOST) at igangsætte projektet ’Den fælles GIS krise‐

40


portal’ og bad Geodatastyrelsen om at være projektleder. Opgaven var at den fælles GIS kriseportal skulle anvendes i forbindelse med IOC, COP15 og krisestyrings øvelsen 2009.

Kraverne var: • Et system som skulle gør situationen overskuelig, som er afgørende for at træffe de rigtige beslut‐

ninger.

• Data skulle være fuld beskyttet og aldrig duplikeret, flyttet eller ændret.

• Data skulle kun læses og blot deles i et fælles virtuelt rum for den nødvendige tid til at blive vist.

Det endte med at mellem flere muligheder valgte Geodatastyrelsen GeoConference til at løse problemet med kommunikation over internettet. Siden 2009 er GeoConference årligt blevet testet i landsdækkende øvelser, herunder ved scenarier for olieudslip på havet, national sikkerhed og nuklear sikkerhed. Geodatastyrelsen valgte GeoConference grundet mulighederne for: Interaktivt miljø, fælles arbejdsområde, virtuelt møde forum, datasikkerhed, nem betjening, lave omkostninger og alt indeholdt i en software. GeoConference er blevet brugt indtil nu men efter PCI Geomatics har valgt at stoppe udviklingen og vedli‐geholdelsen af programmet. Derudover har GeoConference været en dyr løsning, da hver licens koster ca. 1000$.

4.2 GeoKom GeoKom er i planlægningsfasen og der er endnu ikke fundet finansiering for udvikling af programmet. Pro‐grammet er tænkt løst ved Java‐ og HTML programmering, og med mulighed for anvendelse ved flere plat‐forme pc og mobiltelefon. Vi har fundet nedenstående krav omkring GeoKom og vi er meget spændte på at komme til møde og workshop omkring beredskab og GeoKom for at lære programmet at kende.

GeoKom – funktionskrav for demo • To eller flere skal kunne dele og kombinere forskellige kort • Udveksle informationer ved at tegne punkter, linjer og polygoner • Præsentere ét fælles synkroniseret situationsbillede for en gruppe forskellige steder (København – Tønder) • Efter behov knytte nye geografiske informationer til situationsbilledet • Enkelt at anvende • Benytte web-services • Anvendes på mobile platforme • Tilbyde fokuseret informationsdeling

GeoKom – yderligere krav • Flere hændelser/lokaliteter på samme tid (sessioner) • Høj sikkerhed • Brugerstyring • minimum 100 samtidige brugere • Mulighed for caching/stand alone funktionalitet • Signaturforklaring • Printfunktion evt. GeoPDF • Tilføje x,y i valgfri projektion • Stempling af aktuelle situationsbilleder • Oprette ”lukkede” sessioner • Stor stabilitet og oppetid • Logning • Adresse og stednavne søgning

41


Olaf Andersson fra Geodatastyrelsen's Indlæg til kortdage.dk, 31. oktober 2012

4.3 Historie

I Danmark kort før anden verdenskrig blev Statens Civile Luftværne etableret, dette var forløberen for den nuværende beredskabsstyrelse som har ændret sig meget siden da.

I starten var det primære mål truslen fra bombefly som var eksistensgrundlaget for daværende Statens Civile Luftværn.

Efter anden verdenskrig startede Den kolde krig og derfor ændrede truslerne sig og Civilforsvaret blev dan‐net i 1949 for at bekæmpe daværende nye trusler.

Efter Murens fald i 1989 og sovjetunions opløsning i 1991 ændrede truslerne sig og behovet for at beskytte civile.

Beredskabsstyrelsen og de tilhørende beredskabskorps med fokus på de opgaver som bliver løst i dag, er etableret i 1993 og opgaverne omfatter blandet andet brandforebyggelse, operativ assistance med hensyn til ekstreme vejrsituationer, uddannelsesvirksomhed, og international katastrofehjælp.

Fra 2001 er navnet beredskabskorpset væk og kun navnet beredskabsstyrelsen benyttes.

42


4.3.1 Kronologi

1938 Luftværnet blev vedtaget. 1939 Luftværnet blev etableret. 1941 Civilbeskyttelsestjenestens Udrykningskolonner (CBU) blev oprettet. 1946 nedsatte en kommission fra Indenrigsministerium, de skulle fremkomme med forslag til at beskytte folk i krig situationer. 1949 Civilforsvaret blev etableret som var afløseren for Statens Civile Luftværn. 1993 Civilforsvarsstyrelsen og Statens brandinspektion lag sammen i Beredskabsstyrelsen.

Figur 8 :Beredskabets udvikling over tid.

4.4 Beredskab i udlandet og internationalt samarbejde

Vi har næsten samme klima, kultur, byggeri osv. med vores nabolande og derfor næsten samme fare kan true os.

Det er en god ide at vide hvilke værktøjer der bliver brugt i beredskabssystemer i vores nabolande og hvor‐dan de fungerer. Vi kan altid inspirere hinanden og udvikle vores systemer.

43


4.4.1 Norge

I Norge bruger de CIM PRO til beredskabet som er produceret af den Norske IT selskab ONE VOICE.

CIM er et webbaseret værktøj til krisehåndtering med enkel betjening og få menuer og symboler. Det er designet til at tage sig af alle organisationens behov, forskellige brugere i organisationen har adgang til dis‐se funktioner og rapporter, som kan gives videre til ledelsen som et kom‐plet billede af situationen og gøre det muligt at træffe de rette beslutnin‐ger.

Moduler i CIM ® Pro

• Plan • Action cards • Opgaver • Events • Hændelseslog • Informationstavler • Situation Plot • Kort med GIS • Meddelelser • E‐mail • Håndtering • Medieovervågning • Pressemeddelelse • Kriseweb • Publishing • distributionslister • Møder • Pårørende Håndtering • Ressourcer • Kontakter • vagtplan • Beredskab Kalender • Document Management • Undersøgelse

Kilde : https://www.onevoice.no/index.php?menu_id=19

CIM er designet til mobile klienter og med interface til alle mobiltelefoner herunder Apple iPhone, HTC Android.

Når medarbejderne er ude behøver de ikke at tage deres pc med for at logge på og skrive rapport fordi de kan lige så godt kan bruge deres mobil‐telefoner. CIM er designet for både telefon pc‐skærm og mobilenheder. De mest centrale funktioner kan også bruges i mobiltelefoner. CIM er designet til at være så simpel at klienten ikke har brug for uddannelse i forvejen, brugerne kan deltage i en nødsituationsarbejdet vha. de værktø‐jer de kender i forvejen. Hver medarbejder kan nemt indberette alle hændelser og afvigelser med en mobiltelefon med simple og brugevenlige sider og menuer, ledelsen kan få et komplet billede af begivenheder og kriser, til en overskuelig kontrol, kommunikation og kommando.

CIM er meget effektiv og kan brugs i alle situationer under krisehåndte‐ringer.

• Risikovurdering.

• Beredskabsplanlægning.

• Kvalitetssikring.

• Uddannelse og træning.

• Krisehåndtering.

• Mediehåndtering.

• Evaluering.

44

https://www.onevoice.no/index.php?menu_id=19

https://www.onevoice.no/index.php?menu_id=19


E‐mail ‐ SMS‐ Telefon, I CIM det er muligt at:

• E‐mail og SMS og telefonere til et stort antal of mennesker i løbet af kort tid.

• Flere forskellige svarmuligheder.

• Vedligeholde og opdatere listen.

• Kan sættes op til at styre telefonkonferencer.

• Svar historie bliver registeret og gemt således at afsenderen har mulighed at opfølge sin anmeldel‐se og få fuld kontrol over det.

4.4.2 Sverige

WIS ‐ I Sverige bruger de WIS som er et national ‐ Internet‐baseret information system. Det er lavet for at dele informationer mellem forskellige enheder under hele beredskabsindsatsen dvs. før ‐ under og efter ulykken.

RIB ‐ er et system til at lede og styre af assistancen under beredskabssituationer. RIB kombinerer et stort bibliotek med en kemisk database, modeller, risikostyringsværktøjer og et kommando‐ og kontrolsystem.

Funktioner i RIB:

• Søg: Vha. søg funktion man kan finde de informationer som man gerne vil have.

• Bibliotek: Under biblioteket man kan finde mange slags af informationer for eksempel forsknings‐rapporter, observations rapporter, brandundersøgelser, uddannelseslitteratur, lovgivning og også film og internet links.

• Farlige stoffer: Denne funktion vil hjælpe redningsfolk til at finde information omkring fysiske data om et stof f.eks. kogende punkt, smeltepunkt, fordampningspunkt og antændelsesgrænser. Dette værktøj kan også give oplysninger om erfaringer som opnået under andre nødsituationer, der in‐volverer stoffet i forespørgsel.

• Ressourcer: Dette værktøj kan hjælpe med at finde alle ressourcer til rådighed på alle brandstatio‐ner, virksomheder og organisationer i form af materiale og ekspertise i hele landet.

• Operation støtte: Under beredskabsindsatser kan man organisere og kategorisere sine egne doku‐menter og registrere beslutninger, taktik, arbejdskraft og tendenser for at få overblik over operati‐onen til senere brug.

45


4.5 Internationalt samarbejde

Når Danmark skal sende hjælp til udlandet, er beredskabsstyrelsen Danmarks kontaktpunkt. Her kan mod‐tages anmodninger af assistance 24 timer i døgnet og herfra kan sendes hjælp inden for kort tid.

4.5.1 Håndtering af anmodninger

Beredskabsstyrelsen i Danmark kan bidrage med international hjælp med godkendelse fra Udenrigsmini‐steriet og Forsvarsministeriet efter Beredskabsstyrelsen har modtaget en anmodning om assistance. Bered‐skabsstyrelsen skal modtage en official anmodning om hjælp via EU‐ FN eller NATO før Danmark sender hjælp til udlandet. Beredskabsstyrelsen bidrager kun den type assistance som det kriseramte land har an‐modet om, dette skyldes at hjælpen skal passe til behovet. Det kan forværre situationen hvis hjælpen ikke passer til situationen.

Gennem International Humanitarian Partnership (IHP) har Danmark tæt samarbejde med nabolandene.

4.5.2 Beredskabsstyrelsens kan bidrage med hjælp til:

• Eftersøgnings‐ og redningsindsatser.

• Hospital og medicinsk støttemodul.

• Vandrensning.

• Lejr‐ og logistikfaciliteter.

• TAST‐ og ICT‐moduler (TAST – Technical Assistance and Support Team) og ICT (Information and Communication technology) i samarbejde med FN.

4.5.3 Koordination:

OCHA (Office for the Coordination of Humanitarian Affairs) er FN's nødhjælpskoordinator som blev etableret i 1991.

OCHA 's opgaver:

• Mobilisere og koordinere andre FN‐organisationer, lokale myndigheder og ikke‐statslige organisati‐oner (ngo'er) under nødhjælpstiltag.

• At være fortaler for ofre for humanitære katastrofer og sårbare grupper.

• At skabe international opmærksomhed og koordinere nødhjælps indsatsen i de steder hvor der er stort behov for humanitær hjælp.

46


OCHA forvalter også en hjemmeside kaldet http://reliefweb.int/ Den indeholder de nyeste oplysninger om kriseområder rundt om i verden. Derudover driver OCHA et 24‐timers system for omgående reaktion og formidling af oplysninger om katastrofer kaldet Virtual OSOCC.

4.6 UNOSAT (UNITAR’S OPERATIONAL SATELLITE APPLICATIONS PROGRAMME)

UNOSAT er et satellitapplikationsprogram som kan levere billedanalyse og satellitløsninger for at gøre en forskel i katastroferamte områder indenfor og udenfor FN systemer. UNOSAT´s produkter er lavet fra de nyeste satellitbilleder og andre informationer fra analytiske rapporter. UNOSAT produkter er afhængige af situationer, men normalt bliver data produceret en gang om ugen og er tilgængelig for det offentlige.

UNOSAT kan bidrage i: • Skadevurdering efter en katastrofe.

• Humanitær nødhjælp.

• Menneskelig sikkerhed.

• Udviklings planlægning i de ramte områder.

Efter nødhjælpsfasen, risikovurderingen og genopbyggelsen, er planlægningen af risikoreducering vigtig. Hver gang informationer er formidlet via et kort på internettet, hver gang en analyse eller kort bliver lavet i UNOSAT, bliver de relevante GIS data leveret til humanitære og andre relevante organisationer som er in‐volveret i processen.

UNOSAT team består af FN analytikere og GIS eksperter med støtte af IT og database ingeniører. Denne unikke kombination gør det muligt for UNOSAT's teams som har sat sig ind i modtagerens behov, at leverer et produkt som kan gøre en forskel til hver en tid og hvert et sted.

UNOSAT's mål er at levere et nemt tilgængeligt satellitprodukt for FN agenturer og andre eksperter i hele verden som hjælper katastroferamte områder.

UNOSAT har skabt et stort netværk med offentlige, private og mange af FN agenturerne, rumagenturer og mange internationale selskaber som aktiver i satellitaktiviteter og geospatial information.

UNOSAT er støttet fra European Organization for Nuclear Research (CERN) i fællesskab med FN og andre organisationer.

47


4.7 Eksempler

I september 2011 rammer en oversvømmelse Cambodja, 200 mennesker blev dræbt og et stort område blev ødelagt. UNOSAT blev kontaktet af OCHA's regionale kontor i Bangkok for at hjælpe til koordinationen og vurderingen af ødelæggelsen i de ramte områder.

UNOSAT skulle levere:

• Kort til visualisering af oversvømmelses situationer som hjælp til koordination.

• Kort af området før og efter oversvømmelsen for skadevurdering.

Figur 9: Downloaded fra: http://www.unitar.org/unosat/node/44/1604

48


Figur 9 viser satellit detekterede oversvømmede (afbildet i rød) områder som OCHA brugt til koordinering af Nationale enheder og NGO's og andre aktører.

Figur 10: Downloaded fra: http://www.unitar.org/unosat/node/44/1614

Figur 10: Dette kort viser potentielle oversvømmelser i det berørte område omkring Tonle Sap Lake, Cam‐bodja efter en kraftig nedbør i 2011. Denne analyse viser, at oversvømmelser har udvidet søens område efter den 28. august 2011.

4.7.1 Crowd ‐ Sourced

• GEO‐PICTURES Asign application som kaldes Asign, kan downloades til mobiltelefoner (Android), og de billeder som er taget i nødsituationer kan sendes til en web‐server.

• Google map marker.

• Open street map: Open Street Map benytter frivillige til at udvikle geospatiale data fra billedsprog, kort, GPS og andre kilder.

49

http://www.geo-pictures.eu/image-communication/


• GIS Corps er etableret i 2003, Idéen bag projektet er at samle frivillige professionelle GIS menne‐sker til en hurtig billedanalyse opgave aktiviteter og udnytte den magt af publikum til hurtigt gen‐nemgå og kommentere store mængder billedmateriale som de sket under cyklonen Nargis i My‐anmar.

• HP Gloe er en Geo‐tag værktøj fra som kan tilknytte webindhold til geografiske lokasioner. UNOSAT er engageret med HP Labs i et forsøg på at udforske software udvikling og implementering mulig‐heder for at anvende Gloe til katastrofe beredskab og indsats.

4.8 Inspiration

Der er mange nyttige funktioner og muligheder i udenlandske beredskabssystemer og UNOSAT. For os er det vigtigt at finde ud af om det er noget vi kan blive inspireret af og måske bruge i kommende beredskabs‐system. I UNOSAT kan almindelige bruger vha. en App, tage billeder, og overføre billeder automatisk til en bestemt server. Myndighederne kan herved få mere information og bedre overblik over situationen, som kan bruges til at træffe de rigtige beslutninger. En anden mulighed er at inddrage GIS eksperter til billedeanalysering og bruge de potentialer som kan findes i samfundet til at håndtere katastrofe scenarier.

50


5 Vores bidrag til geokommunikation i be‐redskabet

Brugerne af GeoConference har fundet at programmet har været for langsomt i en krisesituation. Det betød, at situationsbillederne indeholdt forældede informationer, og dermed kun i begrænset omfang kunne anvendes i krisestyringen. Funktionen ”Follow me” har heller ikke været optimal da de nytegnede temaer ikke har været samtidige, kaldet Rapid Mapping. Samtidig har vi i projektgruppen tvivl om hvorvidt alle de relevante temaer for specifikke krisesituationer er til stede i geokommunikationsprogrammet. Så i næste afsnit vil vi gerne komme med vores forslag på hvad vi kan byde ind.

5.1 Hvad kan vi byde ind med

Som studerende ved Aalborg Universitet er gruppen bundet af at det faglige indhold i projektet, som svarer til de emner der bliver undervist i. Med det som udgangspunkt har vi været i dialog med Steffen Svinth Thommesen projektleder for GeoKom. Vores motivation for at rette henvendelse var at vi havde set en mulighed i bl.a. at kunne anvende GIS som værktøj i forbindelse med ekstremt vejr og ved den praktiske indsats. Vi blev interesseret i den problematik som beredskabet står overfor ved ekstreme klimafænome‐ner og øvrige krisesituationer, efter at have hørt indlæg ved ATV klimamøde i Århus 2012, Nyborg 2012: "Højdedata til klimatilpasning og beredskab" og Kortdage 2012. Steffen Svinth Thommesen henviste til at udviklingen af GeoConference er stoppet fra leverandøren PCI Geomatics, og som følge heraf skal et nyt program udvikles. Udviklingen af det nye program GeoKom forventes snart opstartet, og første version ventes klar til i 2013. GeoKom videreudvikles på baggrund af GeoConference med forbedringsforslag base‐ret på de erfaringer der er gjort ved brugen af systemet. Indtil nu er der ikke fundet midler til udvikling af softwareprogrammet, men der er en forventning om at finansieringen snart er på plads. Udviklingsarbejdet foregår i Geodataforum for Beredskab, der består af medlemmer fra Beredskabsstyrelsen, Forsvaret, Politiet, Foreningen af Kommunale beredskabschefer, Dan‐ske Regioner samt Geodatastyrelsen.

51


Arbejdsgrupper i Geodataforum for beredskab 2012:

• Aftale om fælles drift af systemer og it‐værktøjer. Fastlægge model og aftale for drift af såvel fælles

geografiske informationer og værktøjer i regi af Geodataforum for beredskab, hvor de enkelte aktø‐rer bidrager (økonomisk og ressourcemæssigt) i henhold til den enkeltes anvendelse af de fælles systemer.

• Koncept for tilgang til og brug af geografiske informationer. Fastlægge koncept for tilgang til og brug af geografiske informationer og illustrere konceptet ved bred brug af et fælles værktøj (Geo‐Conference). Desuden identificerer relevante geografiske informationer for beredskabet, finde da‐takilder til etablering af sådanne informationer, undersøge betingelser for udnyttelse samt vedlige‐holdelse af aftalerne.

• Symboler til beredskab. Udpege symboler for de enkelte hændelser og elementer i håndtering af krise‐ og beredskabssituationer til brug i beredskabet.

• Beredskabskort: strukturere indhold og udformning af et Beredskabskort som grundlag for anven‐delse af de fælles geografiske informationer i forbindelse med håndtering krise‐ og beredskabssitu‐ationer samt definere og vedligeholde et katalog over geografiske informationer til situationsbe‐stemt supplering af Beredskabskortet (beredskabspakker).

Potentialet er stort da der er mange potentielle interessenter der kan bruge GeoKom ved vidt forskellige scenarier. For at sikre at projektet kan realiseres inden den afsatte tid, kan det være nødvendigt at begræn‐se interessentgruppen. Endvidere kan det være muligt at begrænse projektet til et delelement af en løsning ved f.eks. en indsatsplan. Vi vil som udgangspunkt have fokus på beredskabet i forhold til klimaindsatser med de interessenter som vi forventer der kan have fordel af programmet.

5.1.1 Projektforslag 1: Projektforslag fra workshop

Geodatastyrelsen har planlagt afholdelse af workshops til foråret i Næstved og Herning. Det forventes at de 2 workshops vil involvere ca. 100 erfarne interessenter fra beredskabet. Formålet med afholdelsen tjener to formål, at få afdækket brugernes behov og få informeret om anvendel‐sen af GeoKom. Steffen Svinth Thommesen har foreslået at vi kunne deltage på mødet i den aktive miljødia‐log, og fremlægge tematiske scenarier for hvordan vi ser programmet anvendt. Det tilsigtede udbytte af workshoppen er, at der opsamles forslag til handlinger og udarbejdelse af beredskabsplaner. Der afdækkes behov for data, paradigmer for beredskabsplaner og funktioner til håndtering af klimaskabte krisesituatio‐

52


ner. Der er her at vi efterfølgende vil kunne forvente at få vores reelle projekt konkretiseret. Hvad det kon‐krete projektindhold bliver ved vi at gode grunde endnu ikke, men til gengæld er vi sikre på at behovet vil være udtrykt ved interessenterne.

5.1.2 Projektforslag 2: Udarbejde krisebestemte temalag

Et eksempel på et krisebestemt temalag kunne være i forbindelse med risiko for oversvømmelse, at kunne varsle berørte og potentielle beboere via sms. Beredskabet vurderer på stedet hvor omfattende risikoen er, og kan herefter indtegne de områder der er i risiko for oversvømmelse. De telefonnumre der er geokodet til risikoområdet trækkes ud efterfølgende, og vil herefter få en sms om faren. Herved opnås et potentiale for at mindske værditab, og nå en specifik målgruppe. Oprettelse af temalag vil f.eks. indbefatte at skulle trække på forskellige databaser ved SQL forespørgsler. Endvidere skal den forventede effekt af, hvor stor en målgruppe der kan kontaktes på denne måde undersøges. Hvad er den demografiske fordeling på lands‐plan?

5.1.3 Projektforslag 3: Funktionsknapper i GeoKom

Det kan være funktionsknapper der f.eks. kan gruppere lag, foretage beregninger, prioriteringer, eller være bruger interface orienterede. Her vil det være nødvendigt at få et grundigere kendskab til programopbyg‐ning og interessenternes behov for at vurdere hvor det største behov er.

5.1.4 Projektforslag 4: Temalag

Hierarki for temalag. Det kan være forslag til den overordnet hierarkiske opbygning, fastlægge nødvendige temalag, vurdere behov for præinstallerede lag, vurdering af tema i forhold til krisescenarie. Det kan være at sortere/prioritere/optimere lag for at undgå langsomme eller ringe reaktionstider. Det kan også være at udforme struktur for metabeskrivelse, ansvarsområde, opdateringsfrekvens, kvalitetssikring og vurdering af relevans.

5.1.5 Projektforslag 5: Mobilapplikation

Det er Geodatastyrelsen's intention at GeoKom skal være uafhængig af en bestemt platform. Det skal såle‐des være muligt at afvikle programmet på pc, tablet eller mobil. Vi kan lave et projekt der gør rede for hvad man skal være opmærksom på ved at gå ned i skærmformat. Udførelse af analyser for om man vil kunne nøjes med en reduceret udgave af GeoKom i forhold til opgaveløsningen for mobile enheder.

53


5.1.6 Projektforslag 6: Live billeder med UNOSAT som reference?

Mulighed for at GeoKom kan håndtere live billeder ligesom UNOSAT, interessent analyse, relevant i hvilke scenarier?

5.2 Risikoanalyse af projektforslag

Her vil vi vurdere hvilke konsekvenser der kan være forbundet ved at vælge de enkelte projektforslag. Hvad kan gå galt? Hvad er sandsynligheden for at den uønskede hændelse indtræffer? Hvilke konsekvenser kan de uønskede hændelser medføre? Ved at have fokus på de største risici er det muligt at reducere sandsyn‐ligheden for at det pågældende problem skal opstå, ved at forebygge og ved at tage stilling til afbødende handlinger.

Risikoanalysen har til formål at afdække mulige risici, prioritere dem og finde mulige løsninger på de på‐gældende problemer. Risikoanalysen er foretaget ud fra de forudsætninger gruppen er bekendt med på nuværende tidspunkt. Det vil være nødvendigt at revurdere risikoanalysen når projektdefineringen bliver mere konkret, og relevante interessenter bliver inkluderet i projektet.

Vurderingen af "konsekvens" og "Sandsynlighed" er foretaget på en skala fra 1‐5, hvor 1 betyder i meget lav grad, mens 5 betyder i meget høj grad. "Risiko tal" er udtryk ved konsekvens ganget med sandsynlighed, og angiver det samlede risikobillede for den oplistede trussel. Et højt "Risiko tal" bør også være ensbetydende med en øget prioritering og bevågenhed. Prioriteringsværdi 1 betyder højt prioriteret og 3 lavt prioriteret.

Trusler overfor projektets afvikling kan være ydre forhold, aktører, IT ‐ system, interessenter, faglig indsigt interessenter, studierelevans, gruppens faglige kompetencer, sandsynlighed for realisering, ressourcer etc. Vi har vurderet de trusler vi anser for relevante for hvert projektforslag og forsøgt at afdække risici, fore‐byggende handling og prioritering.

Udførlige lister over vores projektforslag kan ses i bilag 3.

54


5.3 Gruppens kompetencer:

Emne/*niveau Azad Tina Zijad Bjarke

GIS 1 1 1 2

Projektledelse 2 2 1 2

Databehandling 1 1 1 1

Database 2 1 1 1

SQL 2 2 2 1

Programmering 2 2 2 2

*1=superbruger, 2=bruger erfaring og 3=kendskab

5.4 Udvælgelse af projekt

Ud fra risikoanalysen har vi vurderet at projekt: 3) Funktionsknapper i GeoKom, 5) Mobilapplikation og 6) Livsbilleder vil være mest komplekse med hensyn til antallet af interessent grupper. Her vil Geodatastyrel‐sen, programudviklere, og brugergrupper skulle involveres, samtidig er vi meget afhængige af programud‐viklingen. Endvidere mener vi at der er en større uklarhed om projektgruppens kompetencer vil sikre pro‐jektets fuldførelse, da vi på nuværende tidspunkt ikke kender programsoftwaren. Projektforslag 4) Temalag fravælges ikke ud fra kompleksiteten, men pga. der er nedsat en arbejdsgruppe i Geodataforum der er sat til at fastlægge indhold og udformning af situationsbestemte beredskabskort. Vi anser en kombination af projektforslag 2) Udarbejde krisebestemte klimalag og 1) projektforslag fra workshop som den bedste løsning for den videre projektsudførelse. Herved kan vi tidligt i projektforløbet fastlægge det ønskede krisebestemt temalag, ønsker fra interessenterne, og senere få respons på Mock‐up fra workshop.

55


56


6 Plan for det videre projekt

6.1 Projektbeskrivelse

I starten kigger vi på det program som Geodatastyrelsen og beredskabet har benyttet tidligere; GeoConfe‐rence, som ikke længere bliver videreudviklet af den oprindelige producent PCI Geomatics. Geodatastyrel‐sen påtænker at skabe en ny beredskabssoftware i stedet for at overtage videreudviklingen af GeoConfe‐rence. Det nye program vil sandsynligvis komme til at hedde GeoKom. Dette blev introduceret ved Kortda‐ge 2012, og vi er blevet inviteret til at deltage i den aktive miljødialog i foråret 2013. I forbindelse med den aktive miljødialog vil vi måske kunne deltage i udformningen af indholdet i GeoKom samt udarbejdelsen af evalueringsskemaer til de deltagende parter. Efterfølgende vi vil arbejde målrettet og fordybe os i GeoConference’s og GeoKom ’s indhold, samt tale med mændene bag GeoKom (blandt an‐det Steffen Svinth Thommesen fra Geodatastyrelsen). Vi vil analysere eventuelle svage områder og finde ud af hvor vi vil kunne gøre en indsats. Vores teori er at et geokommunikationsprogram kan være altafgørende for om en krise løses hurtigt med kun få tab af værdier og menneskeliv. Den utilfredse tilstand samt transformation til den tilfredse tilstand er vist i nedenstående tabel.

Utilfreds tilstand Transformation Tilfreds tilstand

Brugerne af GeoConference har fundet at programmet har været for langsomt i en krisesituation.

Optimeret program udefra analyser af programmets programmering og udvik‐let løsning til håndtering af krisesituati‐oner.

GeoConference bliver ikke længere videreudviklet af den oprindelige pro‐ducent PCI Geomatics.

Et nyt beredskabssoftware, GeoKom vil i stedet overtage videreudviklingen af GeoConference.

Det fælles situationsbillede bør videre‐udvikles med fokus på situationsbille‐dernes indhold, procedurer for udar‐bejdelse samt fordeling.

Alle øvelsesdeltagere modtager geogra‐fiske informationer, der er relevante i forhold til krisesituationen.

Figur 11: Projektets transformation fra utilfreds tilstand til tilfreds tilstand.

57


Vores målgruppe vil være brugerne af GeoKom, først og fremmest Beredskabsstyrelsen, Geodatastyrelsen og andre interessenter.

Behovet for et geografiskkommunikationsprogram er allerede blevet identificeret. Vores indsigt i dette behov vil blive etableret ved den aktive miljødialog i foråret 2013, hvor vi forventer at høre om GeoKom i aktion.

I vores arbejde vi vil gerne bruge forskellige metoder. Én metode er “Bankopladen” som er beskrevet i ”Pro‐jekter med et menneskeligt ansigt” [Brodersen, 2012: 49‐56]. Bankopladen sikrer, at man får det hele med til en komplet og fyldestgørende beskrivelse af fx et projekt. Bankopladen beskriver hvorledes projektets egen opfattelse omformes til information om projektet, som fremkalder en god brugeropfattelse af projek‐tet i forhold til projektets potentialer og projektets materialisering samt projektets forudsætninger og rela‐tioner. Se vores bankoplade i bilag 4. Den anden metode er ”Samtale modellen” som er beskrevet i ”Projek‐ter med et menneskeligt ansigt” og ”Pixivejledning i projektmetode” [Brodersen, 2006]. Samtalemodellen er vist i bilag 2.

Eftersom vi har valgt at arbejde med et It‐projekt, eller projekt som er i udvikling og har optimering af soft‐ware til formål, vil det være helt naturligt at vi også bruger Agile projektmetoder eller som de siger på Data‐logisk Institut ”Læringsorienterede metoder”, som f.eks. Scrum projektmetoden.

Scrum er en projektmanagement proces, der kan styre og kontrollere software og produktudvikling. Men i stedet for at fremme den traditionelle "vandfalds" tilgang, (analyse, design, kode, test), er Scrum iterativ og trinvis udviklingsproces og kræver ikke nogle konkrete regler. Den koncentrerer sig om hvad der er vigtigt, i forbindelse med forvaltningen af et projekt eller skrive‐software, der producerer forretningsmæssige værdi. 3. Semester

• Vi er blevet inviteret til at kunne deltage i den workshop som skal afholdes af Geodatastyrelsen i januar/februar 2013, vi har store forventninger til denne workshop, fordi det er et kernepunkt i et hvert projekt at snakke med slutbrugerne og høre deres problemer og forventninger.

• Vi håber at kunne deltage i den aktive miljødialog ved Geodatastyrelsen i foråret 2013.

• Indbydes regelsæt for gruppearbejdet.

• Begrænsning af opgaven til en mindre brugergruppe.

• Analysere og definere problemerne.

58


• Afgrænsning.

• Plan for løsning.

4. Semester

• Udvikling af løsning.

• Test.

6.1 Projektplan for 3. Semester 2013

Figur 12. overordnet projektplan, gruppe 4

Overordnet projektplan Vi anvender Scrum princippet i den overordnede styring af projektforløbet. Det er vigtigt at forstå at projektplanen i sin helhed evalueres og justeres efter behov hver uge ved projektgruppens Skype mø‐de. Indhold og planlagt varighed vil derfor kunne ændres løbende under projektforløbet. Opgaver: Intern workshop ved Geodatastyrelsen Efter aftale med Steffen Svinth deltager vi i intern workshop ved Geodatastyrelsen. Diskussion af data og forberedelse til afholdelse af ekstern workshop.

59


Identifikation af klimaløsning Foreløbig valg/forslag af løsning til identifikation af klimaløsning. Identifikation af interessenter Identificere alle interessenter i beredskabet, i forhold til valg af klimaløsning. Kontakt til interessenter Få etableret kontakt til interessenter for at sikring af behov og sparring. Mock‐up klimaforslag Visualisering af klimaløsning til præsentation ved workshop 1. Workshop 1 Fremlæggelse af klimaløsning, respons på forslag og efterlyste behov i øvrigt fra interessenterne side. Justering af Mock‐up Justering af Mock‐up modellen efter modtaget respons fra deltagere i workshop 1. Mock‐up 2 Fremlæggelse af et nyt forslag. Kravspecifikation Identificering af data behov hos interessenter med fokus på klima relateret problematikken. Risikoanalyse + Løsningsforslag IT Vi vil se på hvilke tekniske begrænsninger der kan være og vurdere på det ved en risikoanalyse og udar‐bejdelse af et forslag til geografisk kommunikationssystem med henblik på datastruktur og udvikling af kommunikationssystemet. Afstemning interessenter Afstemning med brugergrupperne og Geodatastyrelsen i forhold til anvendelse af data og kommunika‐tionsværktøjet. Hvad er forudsætningen for at løsningen er brugbar fra interessenternes side.

60


Opsummering og rapportskrivning I denne fase vi er klar til at starte skrive vores rapport og gøre os klar til eksamen. Arbejdsplan for 4. semester Planlægning af det sidste semester for at udarbejdelse af vores endelige produkt til at forbedring af det geografiske kommunikationssystem.

61


62


7 Konklusion

Der er mange parter i det danske beredskab, og en etablering af et fælles samarbejde på tværs af be‐redskaberne forudsætter en fælles vedtagelse for hvordan og ved hvilke scenarier kan GeoKom anvendes. Dette er med til at gøre implementeringsprocessen tidskrævende. Vi anser at det er en ulempe at de enkel‐te kommunerne kan selv fastsætte deres beredskabsniveau og organisationen for kriseberedskabet ud fra risikodimensioneringen, og at der ikke lovmæssigt er vedtaget en fast og detaljeret standard for udform‐ningen af beredskabsplaner. Der er sket en klar udvikling fra en meget kontrolleret og snæver kommunikation via telefoner til et geogra‐fisk kommunikationsstyringssystem som indtil videre har været forbeholdt en snæver gruppe af brugere. Udviklingen går imod en bred gruppe af brugere og en lettere tilgængelighed, der ikke forudsætter større viden om geodata. Udfordringen i dag er at sikre en let og hurtig adgang til geografiske data for at få et fælles situationsbillede i krisesituationer. Der er mange nyttige funktioner og muligheder i udenlandske beredskabssystemer, og det kan være en kilde til inspiration i det fremtidige projektarbejde. GeoConfe‐rence har vist sin berettigelse, men har grundet licens omkostningerne været anvendt i begrænset omfang. Vi kan generelt konstatere for det videre projektvalg, at det er vigtigt på et tidligt tidspunkt at identificere, begrænse og inddrage de interessenter vi mener der kan have fordel af løsningen. Det er også vigtigt for at kunne realisere projektvalgets udførelse uafhængig af geografisk kommunikations‐værktøj, såfremt GeoKom ikke udvikles. Vi mener at have fundet den bedste løsning for det videre projekt ved at lave et oplæg til et temalag der kan anvendes i et krisescenarie, og efterfølgende få respons fra inte‐ressenterne ved deltagelse i workshop omkring aktiv miljødialog.

63


64


8 Perspektivering

Dette er kun forprojekt, hvorfor vi har mange løse ender som mangler at blive belyst og samlet. Vi mangler en praktisk beskrivelse af beredskabsindsats og kommunikation ved et klimascenarie, for at kunne redegøre for fordelene ved at anvende geografiske kommunikationssystemer. Nedenfor kan ses en række af de spørgsmål og opgaver, som vi forventer, skal gennemføres, og findes svar på, i det efterfølgende projekt om geokommunikation. Spørgsmål: ∙ Definering af hvad der menes med større ulykker og kriser? ∙ Hvor er det vi ser GeoKom anvendt i beredskabet: NOST, indsatsberedskab og kontrolstyring? ∙ Hvorfor udvikles GeoConference fra PCI Geomatics ikke længere? Hastighed? Rentabilitet? ∙ I hvor høj grad kan vi få lov at involvere os i GeoKom? og eventuelt påvirke udformnin gen, funktionerne eller andet? Restopgaver: 1) Begrænse opgaven til en mindre interessentgruppe, få styr kontakt‐adresser, ‐personer, steder. 2) Udbygge risikoanalysen med en overordnet plan for det videre forløb. 3) Mangler et "indbyrdes regelsæt for gruppens indbyrdes arbejdsform fremadrettet" 4) Generel beskrivelse af GeoConference, hvordan bruges programmet, scenarier, funktionalitet, aktører.

65


66


9 Kildekritik

Her gives en oversigt over de skriftlige og mundtlige kilder som i særlig grad har været med til at danne grundlaget dette projekt. Især Miljøministeriets projektoplæg ”Interessentinddragelse vedrørende natio‐nalt beredskab – Aktiv Miljødialog” har ligget til grund for vores indgang til dette projekt. Som det kan ses af kildeliste består vores kilder i høj grad af tekster fra Beredskabsstyrelsen/Miljøministeriet. Det svækker selvfølge pålideligheden at så stor en del af vores tekster stammer fra en kilde, men beredskabsstyrelsen er en autoritet som vi vælger at stole på. Det havde været en fordel for dette projekt hvis vi havde haft mulighed for at læse en brugervejledning, samt opleve og afprøve GeoKom i sin nuværende form. Men vi har desværre kun haft mulighed for at blive introduceret til GeoConference kortvarigt af Steffen Svinth Thommesen. For evaluering af GeoConference havde det været en fordel hvis vi havde modtaget samme undervisning som brugerne af GeoConference samt have haft adgang til brugermanualen til programmet. Det nærmeste vi er kommet en litterær beskri‐velse af programmet GeoConference er fundet på www.pcigeomatics.com. Sidst i kildelisten er listet en stribe internetsider som vi har fundet og benyttet som baggrundsviden for vores projekt. Enkelte af siderne er der refereret til i projektet.

∙ BaIT, 2012. Forelæsningsslides: ”Teknologi og samfund – Moderne maskiner” ∙ Beredskabskommissioner, samordning og aftaler" ∙ Beredskabsstyrelsen (2003). ”Samlet evalueringsrapport ‐ Krisestyringsøvelse 2003 (KRISØV 2003).” ∙ Beredskabsstyrelsen (2005). ”Cirkulære nr. 8 af 21/01/2005. (ODIN).” ∙ Beredskabsstyrelsen (2006) A. ”Evaluering af KRISØV 2005.” ∙ Beredskabsstyrelsen (2006) B. ”Præcisering af sektoransvaret for ministerier og styrelser.” ∙ Beredskabsstyrelsen (2007). ”Tværgående evaluering af Krisestyringsøvelse 2007 (KRISØV 2007).” ∙ Beredskabsstyrelsen (2009). ”Tværgående evaluering af krisestyringsøvelse2009 (KRISØV 2009). ” ∙ Beredskabsstyrelsen (2010) A. "Forslag til disposition for plan for det kommunale redningsberedskab (risikobaseret dimensionering)" ∙ Beredskabsstyrelsen (2010) B. "Retningslinjer for indsatsledelse" ∙ Beredskabsstyrelsen (2010) C. "Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsbered‐skab 2010 ‐ 2013" ∙ Beredskabsstyrelsen (2010) D. "Vejledning om det kommunale redningsberedskabs organisation mv.”

67

http://www.pcigeomatics.com/


∙ Beredskabsstyrelsen (2010) E. ”National Sårbarhedsrapport 2009. ” ∙ Beredskabsstyrelsen (2011) A. ”Evaluering af KRISØV 2011. ” ∙ Beredskabsstyrelsen (2011) B.” Faktaark – Ledelse og samarbejde i et indsatsområde” ∙ Beredskabsstyrelsen (2012) A. ”Faktaark – Det niveaudelte beredskab.” ∙ Beredskabsstyrelsen (2012) B.” Faktaark ‐ HazMat‐beredskabet.” ∙ Beredskabsstyrelsen (2012) C. "Redningsberedskabets Statistik 2012" ∙ Geoforum, Informationer fra Kortdage 2012 ∙ Harddisken, P1, Danmarks Radio o ”Landkortet styrer din hverdag”, http://www.dr.dk/P1/harddisken/Udsendelser/2011/12/21151852.htmo ”Kort hjælper i katastrofesituationer”, http://www.dr.dk/P1/harddisken/Udsendelser/2012/11/02153842.htmo ”Data til fri leg”, http://www.dr.dk/P1/harddisken/Udsendelser/2012/12/07152411.htmHorsens beredskabsplan (2009) http://www.horsenskommune.dk/sitecore/content/Institutioner/Brandogredning/Operativ/Planl%C3%A6gning/~/media/Institutioner/BrandOgRedning/PDF/HOB_generelplan_%20_Horsens_Kommune_2009%20pdf.ashx∙ Kort‐ og matrikelstyrelsen (2010). ”National Referat fra det 3, møde i det Statslige Koordinationsforum for Geodata.” ∙ Miljøministeriet (2012). Projektoplæg: ”Interessentinddragelse vedrørende nationalt beredskab – Ak‐tiv Miljødialog.” ∙ Steffen Svinth, Kort & Matrikelstyrelsen/Geodatastyrelsen Internet sider: ∙ http://snli.blog.ryerson.ca/files/2012/02/2012OSGeo_V10.pdf∙ http://www.pcigeomatics.com/pdfs/KMS_Case_Study.pdf (2012) Preben Colstrup ‐ www.onevoice.no ∙ https://www.onevoice.no/index.php?menu_id=19 af Preben Glostrup ∙ http://www.unitar.org/unosat/node/44/1256 kortet er downloadede fra ∙ http://www.unitar.org/unosat/node/44/1614 kortet er downloadede fra ∙ http://www.unisdr.org∙ http://www.unocha.org∙ https://www.msb.se/

∙ https://www.msb.se/Upload/English/About_MSB_fact/Systems%20for%20Decision%20Support%20and%20a%20Common%20Operational%2

0Awareness.pdf Swedish Civil Contingencies Agency

68

http://www.dr.dk/P1/harddisken/Udsendelser/2011/12/21151852.htm



http://www.horsenskommune.dk/sitecore/content/Institutioner/Brandogredning/Operativ/Planl%C3%A6gning/%7E/media/Institutioner/BrandOgRedning/PDF/HOB_generelplan_%20_Horsens_Kommune_2009%20pdf.ashx



http://snli.blog.ryerson.ca/files/2012/02/2012OSGeo_V10.pdf

http://www.pcigeomatics.com/pdfs/KMS_Case_Study.pdf

https://www.onevoice.no/index.php?menu_id=19%20

http://www.unitar.org/unosat/node/44/1256


http://www.unisdr.org/

http://www.unocha.org/

https://www.msb.se/

https://www.msb.se/Upload/English/About_MSB_fact/Systems%20for%20Decision%20Support%20and%20a%20Common%20Operational%20Awareness.pdf

https://www.msb.se/Upload/English/About_MSB_fact/Systems%20for%20Decision%20Support%20and%20a%20Common%20Operational%20Awareness.pdf


∙ https://www.msb.se/Upload/English/About_MSB_fact/Tools%20for%20initiatives%20strengthen%20societal%20safety.pdf Swedish Civil Contingencies Agency ∙ https://www.ictu.nl/ ∙ http://www.rijksoverheid.nl/ ∙ http://www.nctv.nl/onderwerpen/crisisbeheersing/index.aspx

Figur og tabel oversigt Figur 1 “Scrum proces” fra cprime [www.cprime.com, 2012] Figur 2 “Det danske redningsberedskab” projektgruppen (os selv) Figur 3 “Den kommunale beredskabsplan” Beredskabsstyrelsen brs.dk/planlaegning/helhed/organisationshierarki” Figur 4 “Overordnet arganisationshieraki” (os selv) Figur 5 “ Beredskabets organisationsdiagram/Beredskabsplaner.pdf brs.dk/omstyrelsen/opgaver/opgaver/organisationsdiagram/Pages/organisationsdiagram.aspx Figur 6 “Web‐GIS applikation” [KMS,2006] Figur 7 GeoConference system design fra pcgeomatics[ www.pcgeomatics.com‐GeoConference_clientUserGuide.pdf] Figur 8 “Historisk udvikling” projektgruppen (os selv) Figur 9 “Satellit detekterede oversvømmelses billede UNOSAT” [http://www.unitar.org/unosat/node/44/1604] Figur 10 “Satellit detekterede potentielt oversvømmelses billede UNOSAT” [http://www.unitar.org/unosat/node/44/1614] Figur 11: Projektets transformation fra utilfreds tilstand til tilfreds tilstand. Figur 12. overordnet projektplan, gruppe 4

Tabel 1 bearbejdet tabel ud fra Beredskabstyrelsen "Redningsberedskabets Statistik 2012" Tabel 2 bearbejdet tabel fra Beredskabscenter Aalborg August 2006 Tabel 3 projektets transformation fra utilfreds til tilfreds tilstand projektgruppen (os selv)

69

https://www.msb.se/Upload/English/About_MSB_fact/Tools%20for%20initiatives%20strengthen%20societal%20safety.pdf




10 Litteraturliste

• Brodersen, Lars, (2012). ”Projekter med menneskeligt ansigt”

• Butt, Muhammad A. & Songnian Li, (2011). “OSGeo Journal Volume 10: Open source based online map sharing to support real‐time collaboration.”

• DIIS.dk ”Dansk beredskab ‐ Den Nationale Operative Stabs rolle som en kapacitet Erik Johansen – Rigspolitiet

• NOBC Juni 2009”

• Laudon, K. C. & J. P. Laudon, (2009).” Information Systems and the Internet: A problem‐solving ap‐proach”, 4 th ed., The Dryden Press, Fort Worth, chapter 1.

• Misterek, Stephen J., (2008). “Emergency Preparedness and Planning Using GIS: A Case Study Appli‐cation for Strategies and Challenges.”

• MST vejl. nr. 8 af 2002 "Vejledning om planlægning af beredskab for vandforsyningen"

• ”Region Midtjyllands Sundhedsberedskabsplan 2008”

• Retsinfo.dk ”LBK nr. 660 af 10/06/2009 Gældende Bekendtgørelse” (Beredskabsloven), Offentliggø‐relsesdato: 02‐07‐2009

• Retsinfo.dk ”LBK nr. 765 af 03/08/2005 Gældende Bekendtgørelse om risikobaseret

• kommunalt redningsberedskab”, Offentliggørelsesdato: 16‐08‐2005 Forsvarsministeriet

• Sundhedsstyrelsen (2007). ”Håndbog om Sundhedsberedskab: En vejledning i sundhedsbered‐skabsplanlægning.”

71


72


73


11 Bilag

Bilag 1 Gruppens spilleregler

Værktøj 9.3 Spilleregler for gruppen

Formål

Formålet med at definere spilleregler er at skabe en fælles opfattelse i projektgruppen af, hvordan samarbejdet skal fungere. Der er tale om en målsætningsøvelse og -debat. Gruppemedlemmerne skal således bruge kræfter på at formulere de mål, som netop denne gruppe bør stræbe efter.

Værktøjet ”Spilleregler for gruppen” er udarbejdet med venlig inspiration fra ”Aktiv Projektledelse” af Andersen, Ahrengot og Olsson, Børsen 2002.

Brug

Spillereglerne kan defineres i gruppens opstartsfase eller undervejs, hvis der opleves begyndende konflikter. I opstartsfasen er der typisk endnu ingen konflikter, hvilket tillader en friere diskussion, ligesom spillereglerne kan være med til at forebygge eller mindske konflikter – forudsat at de bruges aktivt.

Fremgangsmåde

Forberedelse: Projektlederen bør overveje, hvor denne gruppe har behov for klare aftaler om samarbejdet, før gruppen går i gang. F.eks. hvad gør vi, når vi er uenige om metoden? Hvad gør vi, når nogle fra gruppen ikke deltager i et møde?, Hvordan fordeler vi de mindre spændende opgaver? Sørg for at disse temaer bliver inddraget i diskussionen.

Tidsforbrug: Arbejdet med spilleregler tager 2-3 timer, og der er be-hov for en opfølgning senere, hvor gruppen gennemgår referatet af de vedtagne udsagn.

Værktøjet består af 22 udsagn, som gruppen arbejder med i to trin:

• Individuel besvarelse

• Fælles diskussion om udvalgte eller alle udsagn for ende‐lig at træffe beslutning om gruppens spilleregler.

P j ktl d k å d l d d h /h f

74


Faldgruber og begrænsninger

Mål skal helst være klare, udfordrende og målbare. Undgå derfor for mange bløde kompromiser.

For at have en effekt, skal spillereglerne benyttes aktivt i det kommende samarbejde. F.eks. til regelmæssige evalueringer af arbejdet i projektgruppen.

75


Gruppens spilleregler

Trin 1: Individuelt besvarelse

Herunder finder du 18 udsagn om samarbejdet i en gruppe. Du skal starte med at besvare dem indi-viduelt. Derefter skal I drøfte jeres besvarelser i gruppen, til der opnås enighed. Du skal besvare spørgsmålene med den aktuelle gruppes samarbejde for øje: Hvordan ønsker du, at samarbejdet i netop i denne gruppe bør være for at give optimale arbejdsbetingelser. Udfyld skemaet efter følgende regler: • Hvis du mener, at et udsagn udtrykker en værdi eller en adfærd, som det er særligt vigtigt at efter-

leve for denne gruppe, sætter du kryds i rubrikken ved 6-tallet. • Hvis du er helt uenig i den værdi eller den adfærd, som udsagnet fremhæver, sætter du kryds ved

1-tallet. Karaktererne 2-5 anvendes til mellemvurderinger.

1. Vi indleder og afslutter altid vores møder på de præ-cist angivne tidspunkter - uden undtagelser.

Helt uenig

1 2 3 4 5 6 Kommer man for sent, er det udelukkende sløseri. Helt enig

2. Det er den fri diskussionsform, der skaber ideer og energi. Vores møder er derfor mest udbytterige, når vi ikke har en ordstyrer/mødeleder.

Helt uenig

1 2 3 4 5 6 Helt enig

3. Åben dialog om samarbejdet i vores gruppe er afgøren-de for at udvikle det. Derfor er det vigtigt, at vi aftaler regelmæssige feedback-seancer, hvor vi åbent og direk-te fortæller, hvad vi synes om hinandens indsats og væ-remåde.

Helt uenig

1 2 3 4 5 6 Helt enig

4. Vi må ikke glemme begrebet ”hygge”. Der skal være plads til, at vi interesserer os for den enkeltes tanker, idéer og oplevelser også uden for selve arbejdsopga-ven, drikker en øl sammen etc.

Helt uenig

1 2 3 4 5 6 Helt enig

5. Vores gruppe vil fungere bedre, hvis projektlederen er meget klar i sin lederrolle, f.eks. ved at tage mere sty-ring og have mandat til at træffe afgørelser uden ab-solut at skulle konsultere gruppen.

Helt uenig

1 2 3 4 5 6 Helt enig

6. Gruppen vil fungere bedre, hvis de, der siger meget, lærer at holde sig tilbage, mens de, der

Helt uenig

1 2 3 4 5 6 siger lidt, bestræber sig på at blive mere aktive. Helt enig

7. Alle vigtige beslutninger skal træffes efter Helt uenig

enigheds-princippet. Sådanne beslutninger kan 1 2 3 4 5 6

76


for eksempel være valg af arbejdsform, målsætning, idéudvælgelse, forholdet til andre grupper/personer etc.

Helt enig

8. Det forstyrrer en saglig debat, hvis vi skal høre på gruppemedlemmernes subjektive opfattelser af

Helt uenig

1 2 3 4 5 6 tingene. Helt enig

9. Vi har hver især ansvar for at sige fra, hvis vi er uenige. Hvis en deltager i en diskussion ikke siger noget, så skal dette tages som udtryk for, at vedkommende er enig med resten af gruppen.

Helt uenig

1 2 3 4 5 6 Helt enig

10. Er man utilfreds med noget, andre i gruppen har gjort, har man pligt til at sige det til den pågældende person hurtigst muligt, i stedet for at omtale det til andre eller være tavs forurettet.

Helt uenig

1 2 3 4 5 6 Helt enig

11. Vi kan alle have behov for at ”læsse” frustrationer fra projektet af på andre uden for projektgruppen og det er derfor ok at diskutere gruppens samarbejde og arbejde med personer uden for gruppen

Helt uenig

1 2 3 4 5 6 Helt enig

12. Det er i orden at bryde aftaler i projektet, f.eks. aftalte deadlines eller mødeaftaler, da der ofte kommer noget i ens egen afdeling/kontor, som er vigtigere.

Helt uenig

1 2 3 4 5 6 Helt enig

13. Imødekommenhed og hjælpsomhed er vigtige forud-sætninger for, at vores gruppe udvikler sig

Helt uenig

1 2 3 4 5 6 mod at blive en virkelig god gruppe. Helt enig

14. Når et gruppemedlem har et problem enten opgave-mæssigt eller personligt, som de har lyst til at frem-lægge, så betragtes det automatisk som hele gruppens fælles problem.

Helt uenig

1 2 3 4 5 6 Helt enig

15. Det den enkelte føler og oplever, er mindst lige så vig-tigt at tage op til debat, som det, den enkelte fornufts-mæssigt ved og sagligt kan argumentere for.

Helt uenig

1 2 3 4 5 6 Helt enig

16. Den bedste måde at sikre en retfærdig og givende gruppeproces består i at følge en bestemt procedure. For eksempel at vi udtaler os efter tur og ikke afbryder hinandens indlæg.

Helt uenig

1 2 3 4 5 6 Helt enig

17. Det er ikke projektlederens eller -gruppens ansvar, om den enkelte udvikler sig fagligt og personligt som følge af projektet og samarbejdet. Det ansvar ligger i ens egen afdeling/kontor og/eller er ens egen sag.

Helt uenig

1 2 3 4 5 6 Helt enig

77


18. Det bedste tegn på, at denne gruppe er en god grup-pe, er, at hver enkelt bagefter kan sige, at vedkom-mende har fået en dybere selvindsigt og noget per-sonligt ud af samværet.

Helt uenig

1 2 3 4 5 6 Helt enig

Noter herunder, hvis du har yderligere udsagn, som er af betydning for samarbejdet i jeres gruppe:

Du skal nu prioritere alle udsagnene (de 18 + dem, du eventuelt selv har tilføjet), hvilke tre udsagn du finder allervigtigst for netop jeres gruppe. Genlæs derfor udsagnene og sæt ét A ud for det allervigtigste udsagn, ét B ud for det næstvigtigste og ét C ud for det tredjevigtigste.

78


Trin 2: Gruppebesvarelse

Hver enkelt i gruppen har nu taget stilling til de 18 udsagn og fundet de 3 vigtigste ud‐sagn. Herefter er der to trin: Trin 1 Overførsel af individuelle besvarelser på oversigtsskemaet, skema 9.3‐1. Skriv alle gruppens deltagernavne ind i skemaet. Noter de individuelle svar ved at hver en‐kelt læser sine tal‐vurderinger op, således at alle har de andres besvarelser foran sig. Man skal ikke kommentere eller ”forklare”, hvorfor man har svaret som man har på dette trin. Denne fremgangsmåde giver let og hurtigt et godt overblik. Trin 2 Samlet besvarelse fra en enig gruppe Gruppen skal nu blive enige om de 18 udsagn. Hvert udsagn drøftes i gruppen. Herefter skal gruppen blive enige om et og kun et tal mellem 1 og 6 ved hvert af de 18 udsagn. Dette tal noteres i rubrikken, der hedder ”Gruppens mål”. NB: Erfaringsmæssigt viser det sig, at gruppen inden længe opdager, at gruppedeltagerne

har opfattet de enkelte udsagn forskelligt. Overvej hvilken tolkning der siger jer mest. Denne debat er vigtig, fordi den giver anledning til en reel dialog om deltagernes per‐sonlige værdier og forventninger til gruppen. Inddrag gerne konkrete eksempler fra gruppens hidtidige samarbejde i relation til udsagnene eller fra arbejdsmåden her og nu.

79

Skema 9.3‐1. Oversigtsskema for spilleregler

Gruppedeltagernes navne Udsagn nr.

Gruppens fælles mål

1 2 3 4 5 6 7 8 9

10 11 12 13 14 15 16 17 18

Gruppen skal under debatten, og når der træffes en beslutning huske på, at hvert udsagn skal vurderes ud fra dets betydning for, at netop vores gruppe kan fungere bedst muligt med den op-gave, som gruppen står over for. Der er således ikke grund til at bruge mange kræfter på at de-battere et udsagn, som ikke repræsenterer en væsentlig værdi eller adfærd.


81


Bilag 2 Samtalemodel

Ide

Ide, undren Kan der udformes og optimeres en software som skal kunne koordinere flere interessenters indsats i forbindelse med krisesituationer. Hvilke data og tilhørende digitale løsninger er der konkret behov for til håndtering af disse krisesitua‐

tioner til gavn for borgere, miljø og natur?

Forberedelse

Metode (hvordan) Info‐søgning, workshops, inter‐views.

Idéanalyse Vi undersøger hvilke data der er behov for og hvordan programmet kan opti‐meres til at kunne koordinere interes‐senternes indsats i krisesituationer.

Input (data) Artikler, litteratur, Geodatastruktur rapporter og projektbeskrivelser, referater af interviews og workshops.

Tjek‐point: AAU Vejledere/Ekstern vejleder

Det reelle problem Hvad er behovene for og hvilken soft‐wareløsning sikrer god kommunikation mellem involverede parter i krisesituati‐oner?

Metode (hvordan) Læse litteratur, markedsundersø‐gelse og test af GeoConference og GeoKom.

Analysere og definere Vi ser på fordele og ulemper på Geo‐Conference og GeoKom, undersøger andre løsninger på markedet og indhen‐ter viden om metoder og værktøjer til udførelse af interviews.

Input (data) Litteratur, deltagelse i KRISØV 2013 og eksisterende baggrundsdata og databasestruktur.


Ønsket forandring Optimering af program ud fra analyser af programmets programmering og

82


udvikle løsning til håndtering af krisesi‐tuationer.

Metode (hvordan) Workshops, vurdering af interview metoder og værktøjer, deltagelse i KRISØV 2013.

Afgrænse Lige nu ser vi følgende områder hvor vi kunne gør en forskel:

• Involvering af interessenter

• Temalag, databaser og filtyper

• Søgning af data og zoom‐niveauer

Input (data) Litteratur, eksisterende data og data‐basestruktur.

Plan


Plan for løsning Analyse og beskrivelse af beredskabs‐kommunikationssystemet samt optime‐ring af GeoKom softwaren på baggrund af GeoConference, interview og work‐shops og KRISØV 2013.

Udførelse

Metode (hvordan) Samtalemodel, Bankopladen, Agile metode.

Udførelse Vi forbereder interviews, deltager i workshops, en på Sjælland og en på Jylland samt udfører GIS analyser og kigger på databasestruktur og GeoKom software.

Input (data) Litteratur, data og software fra Geo‐datastyrelsen,


Løsningsforslag Præsentation og beskrivelse af resulta‐ter samt analyseresultater som udkast til en rapport.

83


Metode (hvordan) Nye løsningsforslag afprøves hos Beredskabsstyrelsen og evt. andre parter.

Test Afprøvning af løsningsforslaget og evt. test af nye løsninger.

Input (data) Nye beregninger, modeller og tekno‐logier.


Konklusion Konklusion på test af nye beregninger og teknologier beskrives.

Metode (hvordan) Evaluering af resultat, proces, metoder, løsningsforslag og kon‐klusion.

Sammenfatte Vi sammenfatter ide, det reelle pro‐blem, metoder, test og konklusion.

Input (data) Den valgte metode. Resultat af tests. Konklusion.

Resultat

Resultat

Rapport der beskriver behov og krav til løsning baseret på interviews og work‐shops, samt et overblik over hvilke løs‐ninger er på markedet i dag som kan håndtere disse behov, opfylde kravene og udvælgelse af hvilken GIS teknologi der bedst vil kunne løse behovene og kravene som kan sikre en effektiv koor‐dinering mellem deltager i krisesituatio‐ner.

84


Bilag 3 Projektforslag

5.2.1 Projektforslag fra workshop

Trussel Konsekvens 1‐5

Sandsynlighed 1‐5

Risiko tal

Forebyggende og/eller afbødende handlinger Ansvar Prioritering 1‐3

Projektgruppen 5 2 10 Aftale spilleregler for hvordan vi arbejder i projekt‐gruppen. Såfremt der er optræk til konflikter i gruppen, tages der udgangspunkt i projektgruppens tidligere vedtagne spilleregler.

Gruppen 1

Mgl. afholdelse af work‐shop

4 1 4 Løbende information med Steffen Svinth om status for afholdelse og program. Sikre sig at vores oplæg til workshoppen, kan udbygges til et projekt mht. relevans og interessenter.

Gruppen/SST 2

IT (GeoKom) Mgl. tilføjelse af funktio‐naliteter, temalag etc.

4 3 12 Afklaring hurtigst muligt om mulighed foreligger. Sikre at der stadigvæk kan laves et projekt, hvis funktionaliteter, temalag etc. ikke kan tilføres GeoKom.

Gruppen 1

Mgl. interessent feed‐back fra workshop

2 2 4 Sikre sig god forhåndskontakt til interessenter i forbindelse udarbejdelse af oplæg til workshop.

Gruppen 3

Studierelevans 3 2 6 Sikre sig tidligt i forløbet at kravet er overholdt. Rådfør med vejleder. Udbyg projektopgaven på egen hånd så krav opfyldes.

Gruppen/HSH 2

Mgl. relevans ift. ar‐bejdsplan for Geodatafo‐rum for beredskab

3 1 3 Sikre sig tidligt i forløbet at projektet også har relevans for Geodataforum. Kontakt til Steffen Svinth Thommesen Geodatastyrelsen.

Gruppen 3

Gruppens faglige kompe‐tencer if. til projektfor‐slaget

2 2 4 Sikre at gruppen har et overblik over de opgaver, der skal løses og at den faglige kompetence er til stede i gruppen.

Gruppen 2

Manglende tid 4 2 8 Opstille så detaljeret tidsplan med milepæle for opnåelse af delmål. Lave løbende statusrapport for fremdriften. Undersøge mulighed for tilførsel af ressourcer eller nedprioritering af opgaver.

Gruppen 2

85


5.2.2 Udarbejde krisebestemte temalag

Trussel Konsekvens

1‐5 Sandsynlighed 1‐5

Risiko tal

Forebyggende eller afbødende handlinger Ansvar Prioritering 1‐3

Projektgruppen 5 2 10 Aftale spilleregler for hvordan vi arbejder i projekt‐gruppen. Såfremt der er optræk til konflikter i grup‐pen, tages der udgangspunkt i projektgruppens tidligere vedtagne spilleregler.

Gruppen 1

IT (GeoKom) Mgl. tilføjelse af tema‐lag.

4 3 12 Afklaring hurtigst muligt om mulighed foreligger. Sikre at der stadigvæk kan laves et projekt, hvis temalag ikke kan tilføres GeoKom.

Gruppen 1

Mgl. relevant interes‐sent deltagelse

4 2 8 Sikre sig ved projektopstart en tidlig kontakt til interessenterne til de krisebestemte temalag.

Gruppen 2

Studierelevans 3 2 6 Sikre sig tidligt i forløbet at kravet er overholdt. Udbygge projektopgaven på egen hånd så krav opfyldes.

Gruppen/HSH 2

Gruppens faglige kompetencer if. til projektforslaget


Gruppen 3

Manglende tid 4 2 8 Opstille så detaljeret tidsplan med milepæle for opnåelse af delmål. Undersøge mulighed for tilførsel af ressourcer eller nedprioritering af opgaver.

Gruppen 2

86


5.2.3 Funktionsknapper i GeoKom


Sandsynlighed 1‐5

Risiko tal



Gruppen 1

IT (GeoKom) Mgl. tilføjelse af funk‐tionaliteter, temalag etc.

4 4 16 Afklaring hurtigst muligt om mulighed foreligger. Sikre at der stadigvæk kan laves et projekt, hvis funktionaliteter, temalag etc. ikke kan tilføres Geo‐Kom.

Gruppen 1

Mgl. relevant interes‐sent deltagelse

4 3 12 Sikre sig god forhåndskontakt til interessenter i forbindelse med funktionens brugbare relevans.

Gruppen 1


Gruppen/HSH 2

Gruppens faglige kompetencer if. til projektforslaget


Gruppen 1


Gruppen 1

87


5.2.4 Temalag


Sandsynlighed 1‐5

Risiko tal

Forebyggende eller afbødende handlinger

Ansvar Prioritering 1‐3

Projektgruppen 5 2 10 Aftale spilleregler for hvordan vi arbejder i projektgruppen. Så‐fremt der er optræk til konflikter i gruppen, tages der udgangs‐punkt i projektgruppens tidlige‐re vedtagne spilleregler.

Gruppen 1

IT (GeoKom) Mgl. tilføjelse af funktionaliteter, temalag etc.

2 1 2 Afklaring hurtigst muligt om mulighed foreligger. Sikre at der stadigvæk kan laves et projekt, hvis funktionaliteter, temalag etc. ikke kan tilføres GeoKom.

Gruppen 3

Mgl. rele‐vant interessent deltagelse

4 2 8 Sikre sig tidligt projektforløbet en god forhåndskontakt til rele‐vante interessenter i forbindelse udarbejdelse af temalag.

Gruppen 2


Grup‐pen/HSH

2

Gruppens faglige kompetencer


Gruppen 2

Manglende tid 3 2 6 Opstille så detaljeret tidsplan med milepæle for opnåelse af delmål. Undersøge mulighed for tilførsel af ressourcer eller ned‐prioritering af opgaver.

Gruppen 2

88


5.2.5 Mobilapplikation


Sandsynlighed 1‐5

Risiko tal



Gruppen 1



Gruppen 1


Gruppen/HSH 2



Gruppen 2


Gruppen 2

89


5.2.6 Live billeder


Sandsynlighed 1‐5

Risiko tal



Gruppen 1



Gruppen 1


Gruppen/HSH 2



Gruppen 2


Gruppen 2

90


Bilag 4 Bankoplade for geokommunikationsprojektet

Tredjehed

Forudsætninger og relationer

2. Vilkår

Undersøgelser af eksisterende kommunikationssystemer og databaser samt undersøgelser af mulige teknologier og syste‐mer der bruges i andre landene.

8. Projektplan

Undersøgelse og beskrivelse af beredskabskommunikationssy‐stemet samt optimering af GeoKom softwaren på bag‐grund af interview og analyser.

5. Viden

Beskrivelse af kommunikations‐systemer som beredskaberne bruger i dag og andre emner indenfor geokommunikations teknologi.

Andetled

Materialisering

3. Handling

Vi analyserer GeoConference programmet som beredskabet og Geodatastyrelsen har benyt‐tet tidligere. I forbindelse med KRISØV 2013 deltager vi i ud‐formning af indholdet i Geo‐Kom, samt i udformningen af spørgeskemaer/interviews til de deltagende parter/brugere.

9. Prototype

Et nyt optimeret beredskabs‐kommunikationssystem Geo‐Kom som forbedres i forbindel‐se med dette projekt.

6. Løsning

Optimeringen af GeoKom ud fra analyser af eksisterende kom‐munikationssystemer og Geo‐Conference.

Førstehed

Potentialer

1. Ide 7. Reklame 4. Værdi

Beskrivelse af projektets initie‐rende ide, hvordan udformes og optimeres beredskabskom‐munikationssystemet.

Præsentation af projektets resultater – et nyt forberedt beredskabskommunikationssy‐tem.

Interview af udvalgte brugere, samt to workshops og KRISØV 2013 med analyse og opgørelse af deres behov til GeoConfe‐rence.

Projektet i sig selv Egen‐opfattelsen

Information om projektet Brugeropfattelse Andres opfat‐telse

Figur 2. Beskrivelse af projektet med ”Bankoplade” metoden.

91


92

Documents

Kommunikation med geografisk information i det - sadp.aau.dk · tionssystemer og en beskrivelse af de dan‐ ske beredskaber samt udviklingen af det ... Projektgruppens deltagere