Klima- og miljøregnskab 2015 - Region Nordjylland · Region Nordjylland har vedtaget ny klimahandlingsplan gældende fra 2016. Klima‐ handlingsplanen giver retning for regionens

Klima- og miljøregnskab 2015

Klima- og miljøregnskab 2015

REGION NORDJYLLANDNiels Bohrs Vej 309220 Aalborg Øst

Telefon: 9764 8000www.rn.dk

KlimaregnskabNiras A/SSortemosevej 193450 Allerød

CVR-nr. 37295728

Tilsluttet F.R.I.www.niras.dk

MiljøregnskabDHIAgern Allé 52970 Hørsholm

CVR nr. DK37057819

Telefon: +45 4516 9200Telefax: +45 4516 [email protected]

26. maj 2015

Side 2 / 73Region Nordjylland ‐ klimakortlægning www.niras.dk

RESUMÉ Nærværende rapport er det første samlede klima‐ og miljøregnskab for Region Nordjylland (RN). Rapporten indeholder regionens sjette klimaregnskab og afrap‐porterer for årene 2011‐2015. Klimaregnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i Region Nordjyllands økonomiske regnskab for afrapporteringsårene 2011‐2015. Klimaregnskabet har til formål at skabe overblik over samtlige kilder til klimapåvirk‐ning fra regionens aktiviteter – også kaldet klimafodaftryk. Klimaregnskabet skal derved hjælpe med at udpege indsatsområder til Regionens klimastrategi. Ved at kortlægge emissionerne for en årrække opnår regionen indsigt i den udvikling, der har fundet sted, og gennem de årlige opdateringer af klimaregnskabet vil effekten af virkemidlerne, under visse betingelser, kunne følges. Det første klimaregnskab blev udarbejdet for årene 2007‐ 2010. Som noget nyt i 2015 har RN yderligere fået udarbejdet et vand‐ og miljøregnskab, hvis resultater også præsenteres i indeværende rapport. Vand‐ og miljøregnskabet har til formål at skabe overblik over udviklingen i forbrug af vand samt miljøpåvirk‐ningen fra spildevandsafledning af lægemidler og kemikalier. Dette ses i afsnit 5. Samtidig er Sygehus Himmerland blevet lagt ind under Aalborg Universitetshospital og fremgår derfor ikke længere som selvstændig enhed. Endeligt er mængden af indsamlet affald fra regionen enheder ligeledes blevet medtaget i klimaregnskabet. Dette ses i afsnit 6.

Resultater ‐ Klimaregnskab

Resultaterne i klimaregnskabet bevæger sig på to niveauer. Ét niveau viser regio‐nens totale klimafodaftryk og derved regionens absolutte klimapåvirkning som virksomhed. Det andet niveau viser udledninger fra energiforbrug i bygninger og for transport, der er detaljeret yderligere for at opfylde den aftale RN har indgået med Danmarks Naturfredningsforening (DN). Nedenfor ses sammenhængen mellem det totale klimaregnskab og de dele af regnskabet, som er detaljeret som del af DN‐kortlægningen.

Figur 1

Sammenhæng mellem det

fulde klimafodaftryk (hele

lagkagen) og de detaljerede

områder til DN (de fragmen‐

terede stykker)


De udledninger, der afrapporteres til DN, udgør omkring 16 % af den samlede CO2e‐udledning, men omfatter samtidig nogle af de områder, som RN har størst mulighed for at påvirke. Oversigten nedenfor viser udviklingen i udledninger.

I aftalen med DN har RN forpligtet sig til en reduktion på 2 % årligt inden for energi‐forbruget i regionens bygninger, brændsler brugt i regionens bilpark og medarbej‐dernes køretøjer samt al medarbejderflytransport. Grundet den udvikling regionen har undergået er det i år valgt at opdatere baseline året til 2014. En dybere begrun‐delse kan læses i afsnit 4. Som det ses i tabellen er det ikke lykkedes at opfylde målsætningen i 2015. Der ses et overordnet fald i udledningerne på både energi‐forbruget og transportområderne som samlet medfører en reduktion på 1,6 % og dermed ikke de 2 % fald pr. år som RN har forpligtet sig til. Regionen mangler at reducere udledningen med 136 ton CO2e, svarende til 3 % af Aalborg Universitets‐hospitals årlige udledninger fra elforbrug.

På næste side ses en oversigt over det samlede klimaregnskab fordelt på forskellige områder.

Figur 2

DN‐regnskab

Udledninger indenfor energi

og transport i absolutte tal

fordelt på områder i perioden

2014‐2015 med 2014 som

baseline år. Følger DN ret‐

ningslinjerne

Region Nordjylland

Total CO2e udledning

tons/år

Område/delområde 2014 2015

Ændring

2014 til

2015

Ændring

baselineår

til 2015

Energiforbrug i regionale bygnin‐ger i alt 31.004 30.573 ‐1% ‐1%

Administrationen 1.135 1.357 20% 20%

Specialsektoren 2.101 2.861 36% 36%

Psykiatri 3.046 2.751 ‐10% ‐10%

Aalborg Universitetshospital 16.483 15.585 ‐5% ‐5%

Vendsyssel Sygehus 6.160 6.056 ‐2% ‐2%

Thy‐Mors Sygehus 1.399 1.388 ‐1% ‐1%

Sygehus Apotek 679 575 ‐15% ‐15%

Transport (brændsler) 1.887 1.995 6% 6%

Brændsel, egne og leasede køre‐tøjer og maskinpark 803 914 14% 14%

Brændsel, medarbejdernes køre‐tøjer 1.084 1.081 0% 0%

Kollektiv transport i alt 1.090 869 ‐20% ‐20%

Fly 1.090 869 ‐20% ‐20%

I alt for Region Nordjylland 33.981 33.437 ‐1,6% ‐1,6%

Udledning ved årlig 2 % reduktion 33.981 33.301


I det samlede klimaregnskab sker der et fald på 3 %, ned til det laveste niveau der endnu er målt for Region Nordjylland. Alle områder har set et fald i udledningen undtagen Service og administration og Udstyr, hvor der er sket en stigning på hen‐holdsvis 1 % og 25%. Det største fald ses indenfor Bygninger og arealer på 12 %. Det næststørste relative fald ses indenfor Transport med en reduktion på 6 %.

Fordelingen mellem scope 1,2 og 3 kan ses i nedenstående figur. Som det ses udgør scope 1 og 2 emissionerne 14 %, mens scope 3 emissionerne udgør 86 %. Dette illustrerer vigtigheden i at medtage scope 3 emissionerne, da den langt største del af udledningerne ligger her.

Resultater – Vand‐ og miljøregnskab

Opgørelsen af vandforbrug er udført for årene 2011‐2015 for hver matrikel på de enkelte sygehuse. Generelt set er der sket en reduktion i vandforbruget fra 2011 til

Figur 3

Klimafodaftrykket i absolutte

tal fordelt på områder

CO2e udledninger (ton): Region Nordjylland 2011 2012 2013 2014 2015

Bygninger og arealer 45.598 43.400 45.002 39.282 34.586

Forplejning 26.491 19.670 19.268 20.290 19.688

Patientartikler 22.161 21.333 22.897 22.737 22.312

Service og administration 22.506 23.618 28.318 20.479 20.639

Transport 15.720 20.330 20.917 19.671 18.460

Udstyr 13.575 18.427 16.327 12.838 16.064

Øvrig sundhed 41.439 42.967 44.470 42.437 40.453

Total 187.489 189.745 197.198 177.734 172.202


2015 på alle sygehuse. Lægemiddel‐ og kemikaliekortlægningen er udført for første gang. Kortlægningen viser, at der afledes miljøkritiske lægemidler og kemikalier fra sygehuse. Ud fra Kommunernes Landsforeningen rangering af sygehuse som større eller mindre forureningskilder kan Aalborg Universitetshospital, Syd kategoriseres som en større kilde, mens de øvrige sygehus udgøre mindre kilder.


INDHOLDSFORTEGNELSE

Resumé .................................................................................................. 2 Resultater ‐ Klimaregnskab ............................................................................... 2 Resultater – Vand‐ og miljøregnskab ................................................................ 4

Ordliste .................................................................................................. 8

1 BAGGRUND OG FORMÅL .............................................................. 9

2 KLIMARESULTATER ‐ Drift ............................................................. 11 2.1 RN som samlet virksomhed .................................................................... 14 2.2 Detaljering af transportområdet ............................................................ 18 2.3 Aalborg Universitetshospital .................................................................. 20 2.4 Sygehus Vendsyssel ................................................................................ 23 2.5 Sygehus Thy‐Mors .................................................................................. 25 2.6 Psykiatrien .............................................................................................. 27 2.7 Sygehusapoteket .................................................................................... 29 2.8 Øvrig sundhed ........................................................................................ 31 2.9 Specialsektoren ...................................................................................... 33 2.10 Administrationen ................................................................................... 35

3 KLIMARESULTATER ‐ anlæg .......................................................... 37 3.1 Anlæg Sundhedsområdet ....................................................................... 38 3.2 Anlæg Specialsektoren ........................................................................... 39

4 AFRAPPORTERING TIL DN ............................................................. 40 4.1 Region Nordjyllands eksterne klimaaktiviteter 2015 ............................. 44

5 VAND‐ OG MILJØRESULTATER ...................................................... 46 5.1 Resultater ‐ Vand og spildevand ................................................................. 46 5.2 Resultater – Kemikalier ............................................................................... 49 5.3 Resultater ‐ Lægemiddelstoffer .................................................................. 50 5.4 Spildevandsmålinger ................................................................................... 51

6 Opgørelse af affaldsmængder....................................................... 56

7 Konklusion ................................................................................... 57

8 Metodebeskrivelse ....................................................................... 59

9 Klimaafrapportering ..................................................................... 59 9.1 Hvad er et klimaregnskab? ..................................................................... 59 9.2 Scope 1, 2 og 3 ....................................................................................... 60

10 Datagrundlag ............................................................................... 61 10.1 Klimafodaftryk ........................................................................................ 61 10.2 DN afrapportering .................................................................................. 62 10.3 Datainput ............................................................................................... 62 10.4 Emissionsfaktorer og beregninger ......................................................... 64

11 Vand‐ og miljøafrapportering ....................................................... 68

12 Bilag ............................................................................................. 70



ORDLISTE

Klimafodaftryk Klimafodaftryk er en betegnelse for den samlede udledning af drivhusgasser forårsaget af en persons, en virksomheds eller et samfunds aktiviteter. Klimafodaftrykket inkluderer således direkte og indirekte udledninger. F.eks. har Dan‐mark som samfund en række indirekte udledninger i udlan‐det, fordi vi efterspørger udenlandske varer.

Scope 1: Direkte udledninger

Direkte udledninger er f.eks. afbrænding af benzin i egne biler, naturgas i eget fyr eller udslip af metan fra eget dyre‐hold. De kaldes direkte udledninger, når en virksomhed har ejerskabet over de anlæg, køretøjer eller dyr, der forårsager udslippet.

Scope 2: Indirekte udledninger fra energiforbrug

Udledninger fra el‐ og fjernvarmeproduktion der finder sted, fordi virksomheder efterspørger energi. De kaldes indirekte udledninger, hvis virksomheden ikke ejer produktionsan‐lægget, som eksempelvis et kulkraftværk.

Scope 3: Indirekte udledninger fra øvrigt forbrug

Udledninger fra fremstilling af varer og services, der finder sted pga. virksomheders efterspørgsel. De kaldes indirekte udledninger, fordi udledningen finder sted på produktions‐anlæg, der ikke er ejet af virksomheden. De indirekte udled‐ninger inkluderer også transporten og bortskaffelsen af de efterspurgte varer og services.

Drivhusgasser, CO2e, CO2

Klimapåvirkningen analyseres i henhold til IPCCs1 karakteri‐seringsfaktorer og angives i CO2e (CO2 ækvivalenter). Øvrige indbefattede drivhusgasser (f.eks. CH4, N2O, NO) omregnes til den mængde CO2, som ville medføre samme drivhusef‐fekt over en periode på 100 år. Hvor der i denne rapport er angivet CO2, menes altid CO2e, med mindre andet er angi‐vet.

Input‐Output tabel Nationaløkonomisk tabel, der angiver handel mellem sekto‐rer i Danmark og import og eksport.

Miljøforstærket Input‐Output tabel

Input‐Output tabel hvor en række miljøpåvirkninger, herun‐der drivhusgasudledninger, er koblet på.

1 Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), grundlagt af UN til at vurdere globale klima‐

forandringer.


1 BAGGRUND OG FORMÅL Region Nordjylland har vedtaget ny klimahandlingsplan gældende fra 2016. Klima‐

handlingsplanen giver retning for regionens kommende indsatser, der omfatter alle

tre scopes. Regionen har ligeledes et stærkt fokus på miljø og har som tillæg til

klimaregnskabet som noget nyt i 2015 fået udarbejdet et vand‐ og miljøregnskab af

Danmarks Hydrologiske Institut (DHI). Dette regnskab indeholder en opgørelse af

vand og spildevand samt afledning af kemikalier og lægemiddelstoffer fra sygehu‐

sene i Region Nordjylland. Resultaterne af dette regnskab præsenteres også i inde‐

værende rapport.

I denne rapport introduceres resultaterne fra klima‐ og miljøregnskaberne i fem

kapitler:

Klimaresultater for drift

Klimaresultater for anlæg

Afrapportering til DN

Vand‐ og miljøresultater

Opgørelse af affalds mængder

I strategi‐ og handlingsplanen udpeges væsentlige indsatsområder, målsætninger og tilknyttede projekttiltag blandt andet med udgangspunkt i disse resultater. RN har som den første region i Danmark indgået en klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN), hvor denne rapport ligeledes fungerer som afrappor‐tering for året 2015. Tilsvarende sidste år afrapporterer RN til Carbon Disclosure Project (CDP)2. Flere og flere private og offentlige virksomheder indberetter også årligt til CDP. CDP er en non‐profit organisation, som siden år 2000 har efterspurgt klimaregnskaber fra verdens største virksomheder på vegne af verdens største investorer. CDP rappor‐terne er således et værktøj, der bliver anvendt til at vurdere om virksomheder er en god langsigtet investering. Regionen er en af få offentlige virksomheder, som afrap‐porterer til CDP. Klimaregnskabet og RNs resultater med drivhusgasreduktion er dermed tilgængelige internationalt. Afrapporteringen åbner også for muligheden for at deltage i CDPs supply chain program, hvor RN gennem et internationalt an‐derkendt og ensartet spørgeskema kan efterspørge klimainformation fra de største leverandører. Formålet med klima‐ og miljøregnskabet er at skabe et overblik over, hvilke af RNs aktiviteter, der giver anledning til de største klima‐ og miljøpåvirkninger. I den forbindelse vil klimaregnskabet hjælpe regionen med at identificere de områ‐der, hvor der med fordel kan reduceres i udledningerne og derigennem i klimafod‐aftrykket. Regionens klimaregnskab består reelt set af otte forskellige driftsregn‐skaber og to forskellige anlægsregnskaber for årene 2011 – 2015. De otte drifts‐

2 https://www.cdproject.net


regnskaber er opdelt efter otte enheder, som alle administreres af regionen. En enhed er defineret som sektorer, virksomheder og andre underopdelinger, og disse er:

Aalborg Universitetshospital

Sygehus Vendsyssel

Sygehus Thy‐Mors

Psykiatrien

Apoteket

Øvrig sundhed

Specialsektoren

Administrationen Driftsregnskaberne skal hjælpe til at få et billede af det generelle fodaftryk som følge af regionens daglige virke. Der ses bort fra ekstraordinære udgifter til eksem‐pelvis byggerier og indkøb af dyrt specialudstyr, som i stedet inddrages via anlægs‐regnskaberne. Anlægsregnskaberne giver et billede af regionens klimafodaftryk som følge af de ekstraordinære udgifter, som ikke kendetegner et normalt år. Anlægsområderne er delt op i:

Anlæg Sundhedsområdet

Anlæg Specialsektoren

Vand‐ og miljøregnskabet skaber et overblik over det årlige vandforbrug – og her‐udfra afledning af spildevand – på hospitalerne, og resultaterne kan sammenlignes på tværs af hospitaler via nøgletal. Det årlige forbrug af kemikalier (primært rengø‐ringsmiddel) er opgjort for det enkelte hospital og danner basis for en vurdering af hospitalernes miljøpåvirkninger i form af afledning af miljøskadelige stoffer. Forbrug af lægemidler på hospitalerne rapporteres årligt at hospitalernes apoteker, og på baggrund af disse forbrugsdata er der ligeledes foretaget en vurdering af mulige miljøpåvirkninger fra lægemiddelstoffer fra det enkelte hospital.


2 KLIMARESULTATER ‐ DRIFT I dette kapitel præsenteres resultaterne af klimakortlægningen for driftsregnskabet. Først præsenteres RN som samlet virksomhed, og dernæst hvordan udledningerne fordeler sig på de otte enheder, som regionen er delt op i:


Sygehus Vendsyssel

Sygehus Thy‐Mors

Psykiatrien

Apoteket

Øvrig sundhed

Specialsektoren

Administrationen Både for RN som samlet virksomhed og hver sektor præsenteres den samlede ud‐ledning fordelt på områder, som kan være mulige indsatsområder i en klimastrate‐gi:

Bygninger og arealer

Forplejning

Patientartikler

Service og administration

Transport

Udstyr Og for Øvrig sundhed:

Øvrig sundhed – eksterne ydelser (private og offentlige) Udviklingen 2011 til 2015 vises som total både i tabelform og som søjlediagram, og fordelingen på områder vises i et lagkagediagram for 2015. Den totale udledning relateres derefter til relevante nøgletal og udviklingen 2011 til 2015 vises både i tabelform og som graf. I det følgende beskrives, hvad de enkelte områder i kortlægningen dækker over. Bygninger og arealer Bygninger og arealer dækker over energiforbrug i bygningerne (el, vand, fjernvar‐me, olie og gas), vedligehold af bygninger i form af renoveringsmaterialer og hånd‐værkerudgifter, vedligehold af bygningsinstallationer, vedligehold af arealer, leje af lokaler samt forsikringer relateret til bygninger. Forplejning Forplejning dækker over indkøb og produktion af kost, køb af catering og repræsen‐tation ved møder. Patientartikler Patientartikler dækker over de produkter og ydelser, som er direkte relateret til patienten – typisk engangsartikler. Dette er bl.a. medicin, lægelige artikler, medi‐cinske luftarter, testmaterialer og kemikalier, proteser, hjælpemidler, implantater, personlige hygiejnemidler, beskæftigelsesmaterialer og aktiviteter.


Service og administration Service og administration dækker over alt relateret til drift og service. Her ligger bl.a. linned og beklædning, som er en stor udgift på hospitalerne, og kontorartikler o. lign. som bruges i administrationen, men derudover dækker kategorien primært over køb af services som rengøring, vask og rensning, diagnostiske analyser og un‐dersøgelser, vagt, konsulentbistand, tolkebistand, kontingenter og abonnementer, personaleudgifter (ekskl. løn), kursusafgifter, undervisningsmateriale, forsikringer, abonnementer, forskningsprojekter og andre projekter og øvrige administrations‐udgifter. Transport Transport dækker over både patient‐ og personaletransport, indkøb af brændstof‐fer til drift af egen bilpark samt indkøb og vedligehold af transportmidler. Udstyr Kategorien udstyr dækker over indkøb, leje og vedligehold af inventar, møbler, apparatur, instrumenter, maskiner, kommunikations‐ og IT udstyr. Udledningen forbundet med udstyr er alene relateret til produktionen og vedligeholdelsen af udstyret, og altså ikke til energiforbruget i brugsfasen.

Øvrig sundhed – eksterne ydelser (private og offentlige) Indenfor sektoren Øvrig sundhed går en del udgifter til andre regioner, staten, hos‐pitaler i udlandet og privathospitaler og ‐klinikker. Da klimapåvirkningen forbundet med disse aktiviteter ligger uden for RN’s egne virksomheder, er det valgt at samle disse i en særskilt kategori, kaldet Øvrig sundhed – eksterne ydelser.

Figur 4

Kategoriseringen er bygget op

omkring hospitalsfunktionen,

der er den største del af Regi‐

onens aktiviteter.


Udover at præsentere udledningerne fordelt på områder, er der også beregnet udledninger i forhold til relevante nøgletal for hver sektor. Data til nøgletallene findes i bilag 1. Nøgletallene er kategoriseret som:

Antal ansatte

Opvarmet areal (m2)

Antal dag‐/døgnpladser

Antal sengedage

Ambulante besøg

Udskrivninger

Totaløkonomi (kr.) I nedenstående skema ses hvilke nøgletal der benyttes for de forskellige enheder. X indikerer de nøgletal enhederne indeholder.

Antal ansatte

Opvarmet areal

Antal dag‐/døgnpladser

Antal sengedage

Ambulante besøg

Udskriv‐ninger

Total‐økonomi

RN Total X X X

Aalborg Universi‐tetshospital X X X X X X

Sygehus Vendsys‐sel X X X X X X

Sygehus Thy‐Mors X X X X X X

Psykiatrien X X X X X X

Apoteket X X X

Øvrig sundhed X X

Specialsektoren X X X X

Administrationen X X X

Idéen med at beregne enhedernes udledninger i forhold til et nøgletal er, at få op‐stillet parametre til at kortlægge klimapåvirkningen i forhold til den faktiske pro‐duktion. Det betyder, at man med et nøgletal kan korrigere for en øget produkti‐onsudvidelse eller ‐nedlæggelse, og stadig benchmarke klimapåvirkningen år for år.


2.1 RN som samlet virksomhed På nedenstående figurer ses, hvordan den samlede udledning for driften af regio‐nens enheder fordeler sig.

2.1.1 Fordeling på enheder

Figur 5

RN total. Klimafodaftrykket i

absolutte tal fordelt på enhe‐

der


Administrationen 10.680 8.849 7.963 9.861 9.316

Apoteket 2.402 2.000 1.979 2.040 1.675

Øvrig sundhed 52.097 60.355 68.917 52.883 54.172

Psykiatrien 9.515 10.790 12.008 10.444 10.258

Specialsektoren 9.886 9.046 10.286 8.371 9.203

Aalborg Universitetshospital 74.477 71.598 71.242 70.721 66.551

Sygehus Thy‐Mors 7.154 6.697 7.345 6.855 5.488

Sygehus Vendsyssel 21.278 17.489 17.458 16.559 15,540

Total 187.489 186.824 197.198 177.734 172.202

Figur 6

RN total. Udviklingen af

klimafodaftrykket fra 2011‐

2015, fordelt på enheder


Det ses, at de tre sygehuse tilsammen udgjorde 51 % af regionens samlede udled‐ning i 2015, hvor også Øvrig sundhed udgør en stor post. Her skal der tages højde for, at der ligger en del afledte emissioner under Øvrig sundhed, som stammer fra andre regioner, staten og private hospitaler/klinikker, se afsnit 2.89. Sygehusene er altså klart den største samlede bidragsyder for regionens udledninger.

2.1.2 Fordeling på områder

Transportområdet fortsætter tendensen fra sidste år og falder igen i 2015 med 6 %. Det største %‐vise fald kommer fra Bygninger og areal som falder med 12 %. Både fjernvarme‐ og olieforbrug falder, dog ses også stigninger indenfor naturgas og elforbrug. Grunden til at området alligevel falder skyldes derfor eksterne faktorer som f.eks. den nationale emissionsfaktor for el, som er faldet 33 % fra 2014 til 2015.

Figur 7

RN total. Enhedernes andel

(%) af det samlede klima‐

fodaftryk for 2015

Figur 8

RN total. Klimafodaftrykket i

absolutte tal fordelt på områ‐

der



Forplejning 26.491 19.670 19.268 20.290 19.688



Transport 15.720 20.330 20.917 19.671 18.460

Udstyr 13.575 18.427 16.327 12.838 16.064

Øvrig sundhed 41.439 42.967 44.470 42.437 40.453

Total 187.489 189.745 197.198 177.734 172.202


Områderne Udstyr og Service og administration stiger ift. 2014 med henholdsvis 1% og 25 %. Stigning i Udstyr kommer primært fra Øvrig sundhed, men Psykiatrien og Specialsektoren bidrager også.

Fordelingen af klimafodaftrykket iblandt de syv områder viser at det hovedsagligt er ’Bygninger og arealer’ og ’Øvrig sundhed’, der medfører udledning af CO2. Tilsam‐

Figur 9

RN total. Udviklingen af

klimafodaftrykket fra 2011‐

2015, fordelt på områder

Figur 10

RN total. Områderne andel

(%) af det samlede klima‐

fodaftryk for 2015


men udgør disse to enheder 44 % af den samlede udledning i Region Nordjylland, mens ’Udstyr’ er den sektor, som har den mindste klimapåvirkning af de syv under‐søgte.

I det følgende beskrives alle områderne og de største bidragsydere under hvert enkelt område.

Bygninger og arealer Den største bidragsyder i Bygninger og arealer er fjernvarmeforbruget som udgør 34 %. Elforbruget udgør 27 % af udledningen og afbrænding af naturgas og olie udgør 7 %. Samlet set udgør energiforbrug altså ca. 68 % af Bygninger og arealer. Det interessante er at fjernvarmeforbruget er blevet den største bidrager til udled‐ningen i stedet for elforbruget. Dette skyldes i højgrad at emissionsfaktoren på el er faldet en del. De resterende udledninger stammer fra vedligehold af bygninger og arealer (19 %), indkøb af diverse anlæg f.eks. luftregulering (3 %) og vandforbrug (1 %). Dertil kommer en del udledninger, som er relateret til anlægsregnskabet, hvor de store investeringer i opførelse og vedligehold af bygninger reelt ligger. Forplejning Det største bidrag til udledningen indenfor Forplejning stammer fra forbehandlet mad så som bagerbrød, færdige middagsretter og babymad (35 %). Madvarer brugt til møder og repræsentation udgør 29 % af udledningerne. Herefter udgør mejeriprodukter 15 % og kødprodukter 13 % af udledningerne, hvortil de sidste udledninger udgøres af mindre forbrug af bl.a. drikkevarer samt frugt og grønt. Patientartikler Forbruget af diverse lægeartikler udgør den største kilde til emissioner med 80 % af udledningen, mens medicin som enkeltprodukt også er en stor bidragsyder med 18 % af udledningen indenfor Patientartikler. Service og administration Service og administration er en bred kategori, hvor de to største bidragsydere er diverse vareindkøb bl.a. kontorartikler, gaver mm. hvilket udgør 15 % og indkøb af services, som dækker over bl.a. konsulenthjælp, vaskeri og rengøring (34 %). Heref‐ter følger en række mindre poster, men som stadig er ansvarlige for store dele af udledninger. Indkøb af tekstiler (primært tøj og linned) udgør en stor enkeltpost for især sygehusene og udgør samlet knap 11 %. Herefter følger indkøb af diagnostiske undersøgelser og andet laboratorie arbejde (10%) og forbrug af uddannelsesser‐vices (6%). Mindre bidragsydere indenfor området er forbrug af post og telekom‐munikationsservices, forsikringer mm. Indkøb af licenser, databehandling og drift og vedligehold af edb systemer, som tidligere udgjorde en stor post er faldet til om‐kring 4 %. Transport Den største udledning i transportområdet er forbundet med godtgørelse for offent‐lig befordring for patienter. Herefter følger taxaservices, herunder siddende pati‐entbefordring. Transportområdet er blevet yderligere detaljeret, se afsnit 2.2.

Udstyr På udstyrsområdet står køb og vedligehold af computerudstyr for 34 %. Dette er en stigning ift. sidste år som især skyldes at enheden Øvrig sundhed har indkøbt en


stor mængde nye pc’er. Produktion og vedligehold af instrumenter og apparatur til sygehusene står ligeledes for en væsentlig del af udledningen og er estimeret til 30 % af den samlede udledning. Indkøb af møbler (18 %) samt leje af udstyr og maski‐ner (10 %) er de øvrige store bidragsydere indenfor kategorien. Øvrig sundhed – eksterne ydelser Indenfor sektoren Øvrig sundhed er en stor andel relateret til eksterne ydelser, se afsnit 2.89. De eksterne ydelser dækker overvejende over forbrug af eksterne hos‐pitalsaktiviteter, og i mindre grad forbrug af forskellige medicinske klinikker og sundheds‐ og socialarbejde generelt. Forbruget af eksterne ydelser varierer fra år til år, hvilket har en mærkbar indvirkning på det samlede regnskab.

2.1.3 Udvikling i forhold til nøgletal

Alle nøgletal viser et fald i forhold til både 2013 og 2015. Faldet i Ton CO2/Ansat skyldes at der er sker et fald i antal ansatte samt den totale udledning. Tendensen for g CO2/kr. har været faldende siden 2011 og fortsætter med et fald i 2015. Regi‐onens udgifter er stiger med 158 mio. og regionens CO2 udledning falder med 5.500 tons ift. 2014. Forklaringen på at udledningerne falder med 3 % når udgifterne sti‐ger med 4 % er at regionen har brugt flere penge, men på mindre CO2‐intensive produkter og services. Derudover er der hentet ”gratis” CO2 besparelser i en lavere national emissionsfaktor for el, som er faldet 33 % fra 2014 til 2015.

2.2 Detaljering af transportområdet Regionens transport kan overordnet opdeles i patienttransport, personaletransport og fragt, hvor patienttransporten og personaletransporten er de to altoverskyggen‐de poster. For Region Nordjyllands vedkommende dækker personaletransport over medarbejdernes kørsel i egen bil (personalebefordring), flytransport samt i mindre grad brug og vedligehold af regionens egen vognpark. Personalebefordringen, fly‐transporten samt de direkte udledninger ved afbrænding af benzin og diesel i regi‐onens egne biler er medtaget og detaljeret i kortlægningen til DN. I forbindelse med opdateringen af klimaregnskabet 2012, blev transportområdet yderligere detaljeret med henblik på at udspecificere klimapåvirkningen ved regio‐nens patienttransport og kunne monitorere på dette område fremadrettet. Patienttransporten opdeles i følgende transporttyper: ”Planlagt ambulance kørsel”, ”Ambulancekørsel”, ”Taxaservices” (herunder siddende patientbefordring), ”Para‐mediciner” samt ”Kørselsgodtgørelse”, som enten går til patientkørsel i egen bil, offentlig befordring eller fly.

Figur 11

Udviklingen af relevante

nøgletal fra 2011‐2015

CO2/Nøgletal: Region Nordjylland 2011 2012 2013 2014 2015

Ton CO2/Ansat 14,68 14,95 15,45 14,08 13,81

Kg CO2/m2 302,53 301,42 308,00 279,64 269,50

g CO2/kr. 56,84 54,44 53,00 49,79 46,19


Aalborg Universitetshospital samt Øvrig Sundhed er de to enheder, som står for størstedelen af regionens transportforbrug. I 2015 stod disse to enheder samlet for 74 % af udledningen forbundet med transport. I 2015 udledte regionen samlet 18.460 tons CO2 på transportområdet. Fordelingen på de forskellige transportformer kan ses i nedenstående tabel:

Transportform Ton CO2e

2014

Ton CO2e

2015

Andel i %

2015

Patientkørsel i egen bil

(godtgørelse)

854 918 5%

Personalekørsel i egen bil

(godtgørelse)

1.084 1.081 6%

Planlagt ambulancekørsel

(D‐kørsel)

1.994 1.735 9%

Paramediciner 162 148 1%

Ambulancekørsel (A, B og C

kørsel samt læge‐ og senge‐

ambulancer)

2.849 2.890 16%

Medarbejdernes flytrans‐

port

1.090 869 5%

Taxaservices, herunder

siddende patientbefordring

4.400 4.708 26%

Godtgørelse af offentlig

befordring (patienter)

5.088 4.224 23%

Patientbefordring med fly 126 119 1%

Afbrænding af brændsler i

egne transportmidler

803 914 5%

El til elbiler ‐ 0,8 0%

Andre processer 1.222 853 5%

Total 19.671 18.460 100%

Transportområdet er faldet med 6 % ift. 2014. Befordringsgodtgørelse til patienter står stadig for den største andel af udledninger fra transport. Befordringsgodtgørel‐se fra transport i taxa og offentlig transport står for 49 % af udledningerne. Dog skal det pointeres at befordringsgodtgørelse i offentlig transport er faldet med 17 % ift. 2014. Udledningerne fra ambulance kørsel, planlagt ambulancekørsel og paramedi‐ciner falder med 5 %, hvilket stemmer fint overens med at de køres færre kilometer og forbruges mindre benzin og diesel. Indenfor både medarbejdernes og patienter‐nes flytransport er der sket et fald i CO2 udledning i 2015 på 19 %. Dette skyldes at der flyves omkring 400.000 km mindre, svarende til 10 gange rundt om jorden.


2.3 Aalborg Universitetshospital

2.3.1 Total udledning fordelt på områder

Figur 12



CO2 udledninger (ton): Aalborg Universitetshospital 2011 2012 2013 2014 2015


Forplejning 13.031 9.149 7.566 8.666 8.228



Transport 6.771 6.844 8.090 10.288 10.528

Udstyr 5.176 5.900 5.374 5.166 4.995

Total 74.478 71.600 71.242 70.720 66.551

Figur 13


total. Udviklingen af klima‐

fodaftrykket fra 2011‐2015,

fordelt på områder



Aalborg Universitetshospital er det hospital i regionen, som har den største indfly‐delse på den totale udledning med en andel på 39 %. Fra 2015 indgår det tidligere Sygehus Himmerland organisatorisk under Aalborg Universitetshospital. I figur 14 og 15 fremgår årene 2011‐2014 som en sum af Aalborg Universitetshospital og det tidligere Sygehus Himmerland, for at kunne sammenligne med udledningen fra år 2015.

Ved sådanne større organisatoriske ændringer ses ofte et udsving i udledningen. For Aalborg Universitetshospital er de samlede udledninger faldet fra 2009 og frem

Figur 14


total. Områdernes andel (%)

af det samlede klimafodaf‐

tryk for 2015

Figur 15



CO2/Nøgletal: Aalborg Universitetshospital 2011 2012 2013 2014 2015

Ton CO2/Ansat 11,59 11,26 11,30 11,50 11,11

Kg CO2/m2 268,39 258,02 263,83 261,90 246,46

Kg CO2/sengedag 231,52 231,61 249,03 249,78 244,99

Kg CO2/Ambulant besøg 124,95 119,42 115,40 111,56 101,50

Kg CO2/Udskrivning 911,49 893,74 905,73 894,69 842,93

g CO2/kr. 55,37 52,67 50,85 46,27 43,14


til 2015. Alene fra 2014‐2015 er udledningen faldet med 6% på trods af at udgifter‐ne er steget med 1%. I de enkelte kategorier sker der mindre ændringer, som kan forklares som årlige driftsvariationer. Indenfor Bygninger og arealer sker der dog et større fald på 20 %. Farsø sygehus er konverteret fra gas til fjernvarme og der ses derfor en lille stigning i fjernvarmeforbruget, men et fald i både gas og elektricitet forbrug. Dette skal ses i sammenhæng med at emissionsfaktoren for både fjern‐varme og elektricitet er faldet ift. 2014 et stort fald i udledninger fra forbruget af el og varme.

Ser vi på nøgletallene ses et fald på alle nøgletal fra 2014 til 2015. Dette er ret im‐ponerende da udgifterne er steget en smule (1%) sammen med antallet af ambu‐lante besøg (3%).


2.4 Sygehus Vendsyssel


Figur 16



CO2 udledninger (ton): Sygehus Vendsyssel 2011 2012 2013 2014 2015


Forplejning 4.348 3.131 2.503 2.971 2.818



Transport 1.455 2.008 1.985 1.847 1.949

Udstyr 1.701 1.856 1.625 1.504 1.565Total 21.278 17.902 17.458 16.559 15.540

Figur 17

Sygehus Vendsyssel total.

Udviklingen af klimafodaf‐

trykket fra 2011‐2015, for‐

delt på områder



Udledningerne fra Sygehus Vendsyssel har siden 2010 været faldende og er på det laveste i 2015. Udledningen var stort set uændret fra 2012 til 2013, men fik igen et fald i 2015 på 6 %.Indenfor de fleste kategorier sker der små ændringer (>5%). For‐plejning falder som en konsekvens af mængden af kg indkøbte råvarer til kost. Transport stiger da udgifter til Siddende befordring samt befordring af patienters kørsel i personbil stiger. Bygninger og arealer står for det største fald med 17 %, hvilket skyldes et fald i udgifter samt et lavere elforbrug. Samtlige CO2/nøgletal falder hvilket skyldes at den generelle udledning falder, mens nøgletallene kun oplever små ændringer.

Figur 18

Sygehus Vendsyssel total.

Områdernes andel (%) af

det samlede klimafodaftryk

for 2015

Figur 19



CO2/Nøgletal: Sygehus Vendsyssel 2011 2012 2013 2014 2015

Ton CO2/Ansat 12,12 10,22 9,90 9,86 9,21

Kg CO2/m2 151,86 129,78 126,56 120,04 112,65

Kg CO2/sengedag 197,78 173,97 174,43 176,49 170,00



g CO2/kr. 84,51 70,85 66,83 60,32 52,82


2.5 Sygehus Thy‐Mors


Figur 20



CO2 udledninger (ton): Sygehus Thy‐Mors 2011 2012 2013 2014 2015


Forplejning 1.887 1.334 1.047 1.258 1.151

Patientartikler 811 795 777 816 776

Service og administration 963 760 865 752 716

Transport 1.127 1.987 1.998 1.778 849

Udstyr 597 570 805 684 647Total 7.154 6.869 7.345 6.855 5.488

Figur 21

Sygehus Thy‐Mors total.



delt på områder



Thy‐Mors Sygehus er den enhed som i 2015 har den %‐vise største ændring i udled‐ning med et fald på 20 %. Faldet kommer hovedsageligt fra Bygninger og arealer og transport. Indenfor Bygninger og arealer ses en lille stigning i fjernvarmeforbruget, men da emissionsfaktoren for fjernvarmen samtidig falder ses et overordnet fald. Indenfor Transport falder udledningen med 52 %, hvilket er ganske betragteligt. Dette sker hovedsageligt som konsekvens af at der er brugt 5,7 mio. kr. mindre på befordringsgodtgørelse indenfor offentligtransport. For de andre kategorier følger ændringerne de fald der også ses i udgifterne. Også i Sygehus Thy‐Mors ses det at udviklingen i Co2/Nøgletal følger en god udvikling og at de alle falder. Dette skal se i relation til at både antal ansatte, sengedage og udskrivning falder mellem 2‐8 %.

Figur 22

Sygehus Thy‐Mors total.



for 2015

Figur 23



CO2/Nøgletal: Sygehus Thy‐Mors 2011 2012 2013 2014 2015

Ton CO2/Ansat 9,70 9,26 9,61 9,25 7,57

Kg CO2/m2 157,06 150,78 147,64 150,49 120,48

Kg CO2/sengedag 190,35 184,11 176,87 184,37 159,49



g CO2/kr. 71,08 76,35 70,79 60,87 49,47


2.6 Psykiatrien


Figur 24



CO2 udledninger (ton): Psykiatrien 2011 2012 2013 2014 2015


Forplejning 2.944 2.460 3.670 3.545 3.207


Service og administration 912 986 1.103 1.058 1.001

Transport 605 650 694 746 709

Udstyr 527 865 981 555 830Total 9.515 10.808 12.008 10.444 10.258

Figur 25

Psykiatrien total. Udviklin‐

gen af klimafodaftrykket fra

2011‐2015, fordelt på om‐

råder



I Psykiatrien er Bygninger og Arealer den største kategori med 43 % af de samlede udledninger, og oplever kun en lille (1%) ændring ift. 2014. Udstyr er det område med den største %‐vise ændring i udledninger med en stigning på 50 % ift. 2014. Denne stigning for området Udstyr på niveau med udledningen i 2012 og 2013. Området med den største absolutte ændring er Forplejning som falder med 338 tons CO2. Dette skyldes at udgifter til indkøb af forplejning falder med 13 %. CO2/nøgletal oplever kun en begrænset ændring på mellem 2‐7 %.

Figur 26

Psykiatrien total. Områder‐

nes andel (%) af det samle‐

de klimafodaftryk for 2015

Figur 27



CO2/Nøgletal: Psykiatrien 2011 2012 2013 2014 2015

Ton CO2/Ansat 9,18 9,97 10,94 9,32 9,16

Kg CO2/m2 114,95 130,56 145,06 126,16 123,91

Kg CO2/sengedag 104,70 117,35 131,84 116,91 118,74


Kg CO2/Udskrivning 2.877 3.031 3.509 2.912 3.103

g CO2/kr. 92,11 89,48 91,31 88,98 90,74


2.7 Sygehusapoteket


Figur 28



CO2 udledninger (ton): Sygehusapoteket 2011 2012 2013 2014 2015

Bygninger og arealer 837 726 744 708 731

Forplejning 80 63 73 56 61


Service og administration 545 516 787 859 479

Transport 14 13 48 30 27

Udstyr 185 232 304 370 371Total 2.402 2.000 1.979 2.040 1.675

Figur 29

Sygehusapotek total. Udvik‐

lingen af klimafodaftrykket

fra 2011‐2015, fordelt på

områder



Samlet set falder udledningerne med 18 % hvilket er ganske imponerende da apo‐tekets udgifter stiger med 3%. Årsagen til denne ændring skyldes at apoteket har indkøbt færre CO2‐intensive produkter. Den helt store ændring sker indenfor Pati‐entartikler som falder med 60 %. Dette skyldes at udgifter til indkøb af patientartik‐ler fra Apovision falder med 60 %. Et andet område som oplever en stor reduktion er Service og administration. Her sker den helt store ændring indenfor forsendel‐se/fragt hvor udgifterne falder med 2,5 mio. kr.

Alle tre CO2/Nøgletal falder med mellem 18‐20 %. Nøgletallene ændrer sig ikke synderligt ift. 2014, og faldet i CO2/Nøgletal skyldes derfor primært faldet i den samlede udledning.

Figur 30

Sygehusapotek total. Områ‐

dernes andel (%) af det

samlede klimafodaftryk for

2015

Figur 31



CO2/Nøgletal: Sygehusapoteket 2011 2012 2013 2014 2015

Ton CO2/Ansat 16,86 13,70 13,02 12,75 10,41

Kg CO2/m2 292,15 243,20 240,67 248,14 203,77

g CO2/kr. 88,73 80,21 105,13 99,49 79,33


2.8 Øvrig sundhed


Figur 32



CO2 udledninger (ton): Øvrig sundhed 2011 2012 2013 2014 2015

Bygninger og arealer 413 502 771 367 499

Forplejning 612 486 421 369 1.078

Patientartikler 509 196 1.459 1.713 1.419


Transport 4.447 6.393 6.545 3.656 3.105

Udstyr 2.444 6.228 4.185 1.427 4.201

Øvrig sundhed 41.439 42.967 44.470 42.437 40.453Total 52.097 61.432 68.917 52.883 54.172

Figur 33

Øvrig sundhed total. Udvik‐



områder



Øvrig sundhed er en særlig sektor, da den hovedsageligt består af forbrug af eks‐terne sundhedsydelser, som RN har begrænset direkte indflydelse på. Forbruget faldt markant fra 2013 til 2014, og stiger i 2015 en smule (2 %). Der sker større æn‐dringer indenfor alle områder. De to områder med den %‐vise største ændring er Forplejning og Udstyr som stiger med henholdsvis 192 % og 194 %. Forplejning stiger som resultat af en stor stigning af udgifter til møder og repræsentation. Om‐rådet Udstyr stiger grundet en stigning i udgifter på 70 mio. kr. Det er primært på posterne leasing og indkøb af nye pc’er der sker stigninger. Der er dog også tre områder som falder i udledning, herunder Patientartikler, Transport og Øvrig Sund‐hed. Indenfor Patientartikler er det især udgifterne til proteser, forbindsstoffer samt medicin der falder. Indenfor Transport er det udgifterne til drift ad vagtcentral og AMPHI der falder. Indenfor Øvrig Sundhed er der det ikke en enkelt post der forårsager faldet, men en generel tendens.

På trods af en stigning indenfor både antal ansatte og økonomi, ses et fald i CO2/nøgletal på 7 %.

Figur 34

Øvrig sundhed total. Områ‐

dernes andel (%) af det


2015

Figur 35



CO2/Nøgletal: Øvrig sundhed 2011 2012 2013 2014 2015

Ton CO2/Ansat 118,13 138,05 151,13 98,85 91,97

g CO2/kr. 43,44 45,18 44,53 42,28 39,43


2.9 Specialsektoren


Figur 36



CO2 udledninger (ton): Specialsektoren 2011 2012 2013 2014 2015


Forplejning 1.927 1.911 2.828 1.823 1.783



Transport 622 533 581 432 432

Udstyr 1.233 1.342 1.362 1.299 1.505Total 9.886 9.046 10.286 8.371 9.203

Figur 37

Specialsektoren total. Udvik‐



områder



I 2015 stiger udledningerne fra Specialsektoren med 10 % ift. 2014. Alle områderne undtager Forplejning stiger mellem 10‐32 %. Den største %‐vise stigning sker inden‐for Patientartikler som hovedsageligt skyldes en øget indkøb af sygeplejeartikler. Indenfor udstyr falder udgifterne med 0,5 mio. kr., hovedsageligt på kontorudstyr. Bygninger og arealer er det område med den største absolutte stigning med 511 tons CO2. Dette sker hovedsageligt grundet en generel stigning i forbruget af el og varme. Mht. CO2/nøgletal stiger de alle undtagen g CO2/kr. Dette er fordi der sker en stør‐re stigning i udgifter end i udledninger. Antallet af ansatte stiger ganske lidt, lige‐som at mængden af opvarmede m2 også stiger. Dette skyldes at institutionen Kom‐passet på Saturnvej er blevet medtaget i 2015 under Specialsektoren. Kompasset blev taget i brug allerede i 2014, men grundet mangler i data, medtages det først i klimaregnskabet i år.

Figur 38

Specialsektoren total. Om‐

rådernes andel (%) af det


2015

Figur 39



CO2/Nøgletal: Specialsektoren 2011 2012 2013 2014 2015

Ton CO2/Ansat 6,41 6,25 7,12 5,95 6,45

Kg CO2/m2 233,24 234,43 169,00 149,58 152,11

Ton CO2/ dag‐/døgnplads 8,80 14,36 17,55 14,74 16,58

g CO2/kr. 81,12 65,59 89,58 73,35 69,85


2.10 Administrationen


Figur 40



CO2 udledninger (ton): Administrationen 2011 2012 2013 2014 2015


Forplejning 1.662 1.135 1.160 1.601 1.362


Transport 679 663 974 894 861

Udstyr 1.710 1.434 1.692 1.834 1.949Total 10.680 8.849 7.963 9.861 9.316

Figur 41

Administrationen total.



delt på områder



Administrationen oplevede i perioden 2011 til 2013 et fald i udledninger som dog vendte i 2014. I 2014 steg udledningen fra Administration med 24 %. I 2015 falder udledningen igen hvilket primært skyldes fald i Forplejning samt Bygninger og area‐ler. Indenfor Forplejning falder indkøbet af råvarer med 4 % og derudover falder det generelle indkøb af forplejning til patienter og møder. Transportområdet falder ligeledes en smule. Når man kigger nærmere i tallene ses det at Administrationen har formået at reducerer mængden af fløjne kilomenter med 22 %, men grundet en stigning i de resterende udgifter falder den samlede Transportsektor i Administrati‐onen kun med 4 %.

Figur 42

Administrationen total.



for 2015

Figur 43



CO2/Nøgletal: Administrationen 2011 2012 2013 2014 2015

Ton CO2/Ansat 15,46 12,39 10,16 11,92 12,13

Kg CO2/m2 460,66 381,69 259,49 280,99 274,39

g CO2/kr. 71,57 63,16 56,11 65,18 66,27


3 KLIMARESULTATER ‐ ANLÆG Anlægsregnskabet er meget følsomt overfor hvilke år, der er foretaget investerin‐ger. Anlægsregnskabet kan derfor med fordel afskrives over en periode, hvis det ønskes at opstille målsætninger på anlægsdelen. Denne periode kan variere efter typen af investering, men bygninger afskrives typisk over 30 ‐50 år, mens hospitals‐udstyr har en kortere afskrivningsperiode.

Det vigtigste ved at inkludere anlæg i sit klimaregnskab er bevidstheden om de muligheder, der ligger for at vælge klimavenlige materialer og produkter ved større investeringer, hvad end det gælder opførelse og renovering af bygninger eller inve‐steringer i udstyr og inventar. I forbindelse med de store anlægsinvesteringer, der skal foretages de kommende år, er det særligt relevant at arbejde med at nedbringe klimapåvirkningen, f.eks. ved at stille krav til valg af beton og andre materialer. Udledningerne forbundet med anlæg udgør 13 % af de samlede udledninger fra både anlæg og drift. Det betyder, at indsatser, der kan give energi‐ og ressourcebe‐sparelser i driften er af mindst lige så stor betydning, når der skal lægges en grøn indkøbsstrategi for anlægsbudgettet. Anlægsregnskabet er delt op i to enheder:

Sundhedsområdet

Specialsektoren

Som i driftsregnskabet er resultatet fordelt på mulige indsatsområder. Disse er for anlæg:

Bygge og vedligeholdsarbejder

Bygningsdele og ‐anlæg

Udstyr, inventar og produkter

De tre områder dækker over følgende: Bygge og vedligeholdsarbejder Denne kategori dækker over udgifter til arkitekter, ingeniører, håndværkere, byg‐gepladskontor, advokatbistand, rejsegilde m.m. samt det energiforbrug, der indgår i anlægsregnskabet. Bygningsdele og –anlæg Denne kategori dækker over de udgifter som går direkte til byggematerialer, byg‐ningselementer eller bygningsinstallationer, som f.eks. elevatorer, VVS anlæg, klo‐akanlæg, vinduer og døre, facader, dørtelefoner, tekniske anlæg og installationer, gulve og køkkener. Udstyr, inventar og produkter Denne kategori dækker over diverse anskaffelser, som f.eks. busser, biler, inventar, apparatur og IT‐udstyr.


3.1 Anlæg Sundhedsområdet


Anlægsregnskabet for sundhedsområdet stiger i udgifter hvilket medfører en stig‐ning i udledninger på 15 %. Der sker ændringer indenfor alle tre områder hvor den største sker i Bygningsdele og –anlæg som oplever en stigning på 123 %. Hovedår‐sagen til denne stigning sker hovedsagligt grundet Køb/salg af bygninger, men også et øget forbrug af el og varme. Den største bidragsyder er stadig bygge‐ og vedlige‐holdelsesarbejde med 77 % af udledningerne. Det betyder, at en stor del af de ud‐ledninger, som er forbundet med eksempelvis vedligehold af bygninger og arealer, ikke ligger i driften, men i anlægsfasen. Udledningerne på dette område stiger med 14 % sammenlignet med 2014. Endeligt falder Udstyr, inventar og produkter en smule med 3 %.

Figur 44



CO2 udledninger (ton): 2011 2012 2013 2014 2015Bygge‐ og vedligeholds‐arbejde 8.806 19.905 11.568 15.230 17.346

Bygningsdele og ‐anlæg 2.232 4.035 3.809 729 1.627Udstyr, inventar og pro‐dukter 10.092 14.067 8.036 3.746 3.631Total 21.131 38.006 23.414 19.705 22.604

Figur 45

Anlæg sundhedsområdet

total. Udviklingen af klima‐

fodaftrykket fra 2011‐2015,

fordelt på områder


3.2 Anlæg Specialsektoren


Anlægsregnskabet for specialsektoren faldt markant fra 2013 til 2014 og samme tendens kan ses igen i år. Faldet i anlægsregnskabet medfører et fald i udledninger‐ne. Anlægsregnskabet for specialsektoren falder med 64 % af udgifterne ift. 2014 og udledningerne falder tilsvarende med 65 %. Udledningerne falder inden for alle tre områder. Størstedelen af udledningerne er forbundet med bygge‐ og vedligeholds‐arbejde og falder med 66 % fra 2014 til 2015. Området Bygningsdele og –anlæg falder med 100 % hvilket skyldes at der kun bruges penge på køb/salg af jord, hvor der ikke tillægges nogen udledninger. Det store fald i området Udstyr, inventar og produkter sker pga. et fald i udgifter på regnskabsposten Inventar og apparatur.

Figur 46



CO2 udledninger (ton): 2011 2012 2013 2014 2015Bygge‐ og vedligeholds‐arbejde 2.327 4.026 6.445 3.419 1.167

Bygningsdele og ‐anlæg 58 307 599 31 0Udstyr, inventar og pro‐dukter 193 410 737 468 224Total 2.578 4.742 7.781 3.918 1.390

Figur 47

Anlæg specialsektoren total.



delt på områder


4 AFRAPPORTERING TIL DN I den indgåede aftale mellem Danmarks Naturfredningsforening (DN) og RN, har RN som ”klimaregion” forpligtiget sig til at reducere CO2 udslippet med minimum 2 % per år på udpegede indsatsområder. Det gælder i første omgang for Regionens egne virksomheder. Året 2009 har fungeret som baselineår for de foregående års opgørelser. I starten af 2016 fik regionen udarbejdet en rapport som viser den ud‐vikling der har været i regionens aktiviteter fra 2009 til 2014. Siden regionen be‐gyndte at indrapportere til DN er der sket markante ændringer på regionens davæ‐rende sygehuse. Terndrup, Brovst, Dronninglund og Nykøbing Sygehuse er lukkede hen over perioden. Samtidig er der nybygget AMA i Hobro, Akutmodtagelser i Thi‐sted og Hjørring, samt væsentlige ombygninger på Aalborg Universitetshospital. Udledningerne kan derfor ikke længere direkte sammenlignes med opgørelsen fra 2009. Regionen vil igen gennemgå markante forandringer når det nye Aalborg Uni‐versitetshospital tages i brug omkring 2020. Regionen og DN har derfor indgået en aftale om at udledningerne for 2015 sammenholdes med 2014, som vil være det år baseline opdateres til.

Ud fra energi‐ og transportdata udleveret af RN, er der i det følgende udarbejdet et detaljeret klimaregnskab for disse områder efter DN’s vejledning. I aftalen fremgår det, at CO2e udledninger skal opgøres for:

A1. Regionens energiforbrug (el, fjernvarme og brændstof til fyring) i de af Regio‐nens bygninger, som er i anvendelse til brug for Regionens aktiviteter, uanset om bygningerne er ejet eller lejet af Regionen, hvilket indbefatter Regionshuset, institu‐tioner og sygehuse. I denne rapport er afrapporteringen opdelt i de otte enheder, som indgår i den fulde klimafodaftryksanalyse.

A2. Energiforbrug (brændstof) i forbindelse med transport, herunder:

Brændsel, egne og leasede køretøjer og maskinpark til drift af arealer Brændsel, medarbejdernes køretøjer Brændsel, kollektiv befordring, alene udgjort af flytransport

Sammenholdt med det samlede klimafodaftryk dækker disse udledninger en min‐dre andel af de samlede udledninger forårsaget af RN. Det relative forhold mellem de afrapporterede DN udledninger og det samlede klimafodaftryk er illustreret i nedenstående diagram.


Det ses, at A1 (el, fjernvarme og brændsler til fyring) fylder en stor del af området bygninger og arealer, mens A2 brændsler til transport (biler, fly og maskinpark) kun fylder en mindre del af transportområdet.

Resultatet for beregningerne er samlet i de to nedenstående tabeller. Den første tabel er udført efter DN’s retningslinjer. Her er emissionsfaktorerne for el og fjern‐varme således fastholdt på 2014 niveau og varmeforbruget er klimakorrigeret. Det‐te gøres for at vise udviklingen renset for udefrakommende fald i emissionsfaktorer og korrigerer for kolde og varme år. De gule arealer viser de obligatoriske felter, som alle er udfyldte. Dertil kommer de blå felter, som er frivillige, hvoraf feltet for flytransport er udfyldt. Til klimakorrigering er der brugt en fordeling på 65/35 efter anvisning af Energistyrelsens Energistatistik.

Tabellen viser den totale CO2e udledning for 2015 samt det nye baseline år 2014.

Figur 48

Koblingen mellem det over‐

ordnede klimafodaftryk og

den detaljerede kortlægning

til DN. De fragmenterede

stykker analyseres i dette

afsnit.

Figur 49




2014‐2015 med 2014 som

baselineår. Følger DN ret‐

ningslinjerne

Region Nordjylland


tons/år


Ændring

2014 til

2015

Ændring

baselineår

til 2015

Energiforbrug i regionale bygnin‐ger i alt 31.004 30.573 ‐1% ‐1%

Administrationen 1.135 1.357 20% 20%


Psykiatri 3.046 2.751 ‐10% ‐10%



Thy‐Mors Sygehus 1.399 1.388 ‐1% ‐1%





Samlet set falder CO2e udledningen med 2 % i perioden 2014‐15. Regionen når lige præcis ikke at opfylde DN målsætningen. Regionen mangler at mindske udlednin‐gen med 100 ton CO2 før målsætningen ville blive nået. På trods af et lille fald i udledninger fra energiforbrug og et stort fald i den kollektive flytransport, kan dette ikke opveje stigningen i brugen af brændsler til egne og leasede køretøjer.

Figur 50 er taget med for at vise, hvor stor forskel der er ved at benytte opdaterede emissionsfaktorer og ved ikke at inkludere klimakorrigering. I 2015 ses et fald på 18 % ift. 2014 på energiforbruget. Dette skyldes i særdeleshed et fald i emissionsfakto‐ren for el og fjernvarme. Udledningerne fra transport området falder overordnet ligeledes. Påtrods af en stigning i forbruget af brændsler i egne og leasede køretø‐jer, falder udledningerne fra flytransport.

I bilag 2‐7 findes den samlede oversigt over udviklingen i energiforbrug på alle insti‐tutioner.

Brændsel, medarbejdernes køre‐tøjer 1.084 1.081 0% 0%


Fly 1.090 869 ‐20% ‐20%

I alt for Region Nordjylland 33.981 33.437 ‐1,6% ‐1,6%

Udledning ved årlig 2 % reduktion 33.981 33.301

Figur 50




2014‐2015 med 2014 som

baselineår ved at bruge opda‐

terede emissionsfaktorer og

ikke‐klimakorrigerede forbrug.

Region Nordjylland


tons/år


Ændring

2014 til

2015

Ændring

2009 til

2015

Energiforbrug i regionale bygninger i alt 28.667 23.504 ‐18% ‐18%

Administrationen 1.068 1.054 ‐1% ‐1%


Psykiatri 2.746 2.243 ‐18% ‐18%



Thy‐Mors Sygehus 1.330 1.077 ‐19% ‐19%




Brændsel, medarbejdernes køretøjer 862 858 0% 0%


Fly 1.090 869 ‐20% ‐20%

I alt for Region Nordjylland 31.422 26.145 ‐17% ‐17%

Udledning ved 2 % målsætningen 31.422 30.793


A2: Energiforbrug i transport

Udledningerne forbundet med transport falder samlet i DN afrapporteringen. Det procentmæssige største fald sker indenfor flytransporten hvor der fra 2014 til 2015 sker et fald på 20 %. Det store fald skyldes at regionen i 2015 har fløjet 400.000 km mindre fordelt på både indenrigs og udenrigs flyvninger. Indenfor de to resterende kategorier, Brændsel til medarbejdernes køretøjer og Brændsel i regionens egne og leasede køretøjer, sker der henholdsvis et lille fald og stigning. Stigningen i udled‐ninger fra brændsel i regionens egne og leasede køretøjer stiger ganske betragte‐ligt.

Det er dog kun ca. 15 % af transportudledningerne, der kortlægges i DN‐opgørelsen, så resultaterne skal ses i sammenhæng med udviklingen inden for de øvrige områ‐der som liggende og siddende patientbefordring, der er beskrevet særskilt. Indenfor de resterende 85 %, som bliver dækket i det samlede klimafodaftryk, er der ligele‐des fald i CO2e emissionerne. De største fald sker indenfor planlagt ambulance kør‐sel samt patientkørsel i offentlig transport.

A1: Energiforbrug i bygninger

Nedenfor ses udviklingen i energiforbrug fordelt på el, fjernvarme og naturgas. Olieforbruget er så lavt at det ikke vil kunne ses på grafen.

Energiforbruget steg med 2 % fra 2014 til 2015. Isoleret set falder elforbruget med ca. 1 %, fjernvarmeforbruget steg med 6 % og naturgasforbruget falder med 5 %.

Figur 51 Udvikling i energifor‐brug til bygninger


4.1 Region Nordjyllands eksterne klimaaktiviteter 2015 Ud over forpligtelsen til at nedbringe CO2‐udledningen fra regionens egen virksom‐hed, rummer aftalen med Danmarks naturfredningsforening også et krav om at Region Nordjylland gennemfører indsatser for at nedbringe klimabelastningen i regionen som geografisk område. Denne indsats omtales som den eksterne del af klimaindsatsen, og er forankret i afdelingen for Regional Udvikling. I 2015 har føl‐gende aktiviteter været gennemført: Industriel Symbiose Som en del af en national indsats har Regional Udvikling medvirket til at kortlægge hvilke virksomheder i Nordjylland som har affaldsprodukter der kan benyttes som råstof i andre virksomheder. Denne type indsats benævnes Industriel Symbiose. Der var en række match mellem virksomheder, især i forbindelse med produktion af overskudsvarme og mulighed for fjernkøling. Den nationale indsats er ophørt, men arbejdet forventes videreført i regionalt regi da alle involverede aktører er meget tilfredse med aktiviteterne. CESME – Circular Economy in Small and Medium sized Enterprises Region Nordjylland indgår sammen med Væksthus Nordjylland I det EU‐finansierede CESME projekt. Projektet fokuserer på at hjælpe små og mellemstore virksomheder i gang med cirkulær økonomi. Energiklynge – Northern Connections Sammen med Businessregion North Denmark har Region Nordjylland startet projek‐tet Northern Connections, som er et klynge‐ og innovationssamarbejde for energi‐sektoren, ikke blot i Nordjylland men i store dele af Nordeuropa. Projektet kører i 3 år. House of Energy En række nordjyske klynge‐ og brancheorganisationer inden for energi‐ og klima‐området er efter opfordring fra Region Nordjylland gået sammen om at danne en fælles klyngeorganisation. Dette sikrer en bedre koordination på tværs af projekter og indsatser indenfor vedvarende energi og klimaløsninger i regionen. Klimahandlingsplan Med henblik på at skabe overblik og øget fokus i Region Nordjyllands klimaarbejde er der i 2015 blevet udarbejdet en klimahandlingsplan. Klimahandlingsplanen sæt‐ter fokus på en række klimaindsatser som ikke umiddelbart vil kunne aflæses i den årlige afrapportering til Danmarks naturfredningsforening, men som alligevel er væsentlig skridt på vej mod mere bæredygtighed. Klimahandlingsplanen har føl‐gende indsatsområder: Bygninger, Forbrug og indkøb, transport, energi og klimatil‐pasning. Folkemødet I samarbejde med Businessregion North Denmark havde Region Nordjylland en stand på Folkemødet hvor fokus var på innovative nordjyske løsninger. Her var især klima‐løsninger i fokus med oplæg om fremstilling af bio‐olie, genbrug af skrot fra havvindmøller og boreplatforme, brændselseffektive småfærger og bæredygtige hensyn i udbudspolitikken. Aalborg Bæredygtighedsfestival


Aalborg kommune har i de seneste år arrangeret en uges Bæredygtighedsfestival i september. I 2015 deltog Region Nordjylland på Bæredygtighedsfestivallens åb‐ningsdag med en stand om bæredygtigt byggeri. Desuden var der offentlig rundvis‐ning på det store sygehusbyggeri i Aalborg Øst, med fokus på byggeriets bæredyg‐tighed. Klimatilpasningsworkshop I samarbejde med DI afviklede region Nordjylland i november 2015 en workshop om klimatilpasning for kommuner og forsyningsselskaber i Nordjylland. Udgangs‐punktet for workshoppen var en konstatering af, at der er et stort behov for klima‐tilpasning mange steder, og den tekniske viden og løsningerne findes. Men alligevel sker der mange steder ikke ret meget. Gennem dialog med workshoppens deltage‐re blev der i høj grad peget på en kompleks og ofte modstridende lovgivning som den væsentligste barriere for at iværksætte effektive løsninger. Strategisk energiplanlægning Region Nordjylland indgår sammen med de fleste af kommunerne i regionen i et flerårigt projekt om strategisk energiplanlægning. Formålet med projektet er at afdække hvilke ressourcer Nordjylland har til produktion af vedvarende energi, og sikre at disse kan udnyttes på tværs af diverse planlægningsgrænser. Projektet op‐stiller forskellige modeller og scenarier for Nordjyllands overgang til 100 % vedva‐rende eller CO2 neutral energi‐ og elforsyning, og opstiller i samme forbindelse beregninger for hvilke samfundsøkonomiske følger en sådan overgang vil have.


5 VAND‐ OG MILJØRESULTATER

Region Nordjylland har siden 2010 udarbejdet et klimaregnskab, som skal skabe et

overblik over samtlige kilder til klimapåvirkning fra regionens aktiviteter. Som tillæg

til dette har regionen ønsket at skabe et overblik over vandforbrug og spildevands‐

mængder, samt vandmiljøpåvirkninger fra sygehusene i regionen. I tråd med klima‐

regnskabet er vand‐ og miljøregnskabet derfor en opgørelse af vand og spildevand

samt afledning af kemikalier og lægemiddelstoffer fra sygehusene i Region Nordjyl‐

land.

Forbrug af vand – og herudfra afledning af spildevand ‐ opgøres årligt på hospita‐

lerne og kan sammenlignes på tværs af hospitaler via nøgletal.

Det årlige forbrug af kemikalier (primært rengøringsmidler) er opgjort for det enkel‐

te hospital, og danner basis for en vurdering af hospitalernes miljøpåvirkninger i

form af afledning af miljøskadelige stoffer.

Forbrug af lægemidler på hospitalerne rapporteres årligt af hospitalernes apoteker,

og på baggrund af disse forbrugsdata, er der ligeledes foretaget en vurdering af

mulige miljøpåvirkninger fra lægemiddelstoffer fra det enkelte hospital.

5.1 Resultater ‐ Vand og spildevand

Error! Reference source not found. viser vandforbruget på Aalborg Universitetsho‐

spital, Sygehus Vendsyssel og Sygehus Thy‐Mors totalt og fordelt på de enkelte

matrikler. Vandforbruget udgør det afregnede forbrug af ledningsvand leveret til

sygehuset fra det lokale forsyningsselskab. Det er antaget at spildevandsmængden

er lig med vandforbruget.

Tabel 0‐1

Vandforbrug på Aalborg

Universitetshospital, Syge‐

hus Vendsyssel og Sygehus

Thy‐Mors fordelt på de

enkelte matrikler.

Sygehus Matrikler 2011

[m3]

2012

[m3]

2013

[m3]

2014

[m3]

Aalborg Universi‐

tetshospital

Sygehus Nord 40.641 33.119 22.047 24.061

Sygehus Syd 88.079 82.205 95.598 92.891

Hobro Sygehus 11.451 11.260 10.252 9.977

Farsø Sygehus 8.999 8.169 7.608 8.044

Dronninglund Syge‐

hus

5.236 5.335 5.307 5.032

Total 154.406 140.088 140.812 140.005

Sygehus Vendsyssel Hjørring Sygehus 67.600 45.445 77.233 57.716

Frederikshavn Syge‐

hus

13.166 12.697 12.087 11.292

Brønderslev Neurore‐ 2.464 2.299 2.896 2.563


5.1.1 Nøgletal

Udviklingen i relevante nøgletal for vandforbrug på sygehusene i Region Nordjyl‐

land er vist i Error! Reference source not found., Error! Reference source not

found., Error! Reference source not found., Error! Reference source not found.,

Error! Reference source not found. og Error! Reference source not found.. Gene‐

relt set er tendensen den samme for alle tre nøgletal. For Aalborg Universitetshos‐

pital er forbruget pr nøgletal stabilt frem til 2014, hvorefter det falder i 2015. For

Sygehus Vendsyssel er der et fald fra 2011 til 2012, hvorefter forbruget stiger i 2013

og falder igen i 2014 og 2015. For Sygehus Thy‐Mors ses et fald fra 2011 til 2012,

mens forbruget herefter er stabilt.

habiliterings‐center

Skagen Gigt‐ og Ryg‐

center

1.022 1.639 1.246 1.252

total 84.252 62.080 93.462 72.823 6

Sygehus Thy‐Mors Thisted Sygehus 25.689 18.231 21.175 19.994 2

Nykøbing‐Mors Syge‐

hus

5.975 2.039 2.100 2.357

Total 31.664 20.270 23.275 22.351 2

Tabel 0‐2

Udviklingen i vandforbrug

pr. udskrivning i perioden

2011‐2015.

2011 2012 2013 2014 2015

[m3/udskrivning]

Aalborg Universitetshospital 2,07 2,00 2,05 2,02 1,55

Sygehus Vendsyssel 3,24 2,42 3,88 3,11 2,65

Sygehus Thy‐Mors 2,99 1,72 1,44 1,51 1,60

Tabel 0‐3


pr. sengedag i perioden

2011‐2015.

2011 2012 2013 2014 2015

[m3/sengedag]



Sygehus Thy‐Mors 0,84 0,54 0,56 0,60 0,63


Tabel 0‐4


pr. ambulant besøg i perio‐

den 2011‐2015.

2011 2012 2013 2014 2015

[m3/ambulant besøg]



Sygehus Thy‐Mors 0,48 0,32 0,37 0,34 0,33

Figur 0‐55


pr. udskrivning i perioden

2011‐2015.

Figur 0‐56


pr. sengedag i perioden

2011‐2015.


5.2 Resultater – Kemikalier

Error! Reference source not found. viser mængden af A‐ og B‐ stoffer i kemikalier,

som er brugt på sygehuse i Region Nordjylland i 2015. Der er ikke udført opgørelser

for Dronninglund sygehus, Skagen Gigt‐ og Rygcenter og Sygehus Thy‐Mors Nykø‐

bing. Indholdet af de enkelte stoffer er normalt opgivet i intervaller (%) på sikker‐

hedsdatabladet, og derfor er mængden også opgivet i intervaller.

Figur 0‐57


pr. ambulant besøg perio‐

den 2011‐2015.

Tabel 0‐5

Mængden af A‐og B‐stoffer i

kemikalier forbrugt i 2015

på sygehuse i Region Nord‐

jylland.

Sygehus Matrikler A‐stoffer

[kg/år]

B‐stoffer

[kg/år]

Aalborg Universitetshospital Sygehus Nord 0,8‐16 0

Sygehus Syd 0,001‐1,1 0‐3,5

Hobro Sygehus 0‐3 0,3‐3

Farsø Sygehus 0 0‐2

Dronninglund Sygehus ‐ ‐

Sygehus Vendsyssel Hjørring Sygehus 850‐1417 0‐11,5

Frederikshavn Sygehus 0 0

Brønderslev Neurorehabilite‐

rings‐center

0‐0,25 0

Skagen Gigt‐ og Rygcenter ‐ ‐

Sygehus Thy‐Mors Thisted Sygehus 0 8‐13

Nykøbing‐Mors Sygehus ‐ ‐


Risikovurderingen af B‐stofferne viste, at ét stof, naphta (råolie), overskrider den

miljømæssige effektgrænse i vandområdet ud for renseanlægget ved to af hospita‐

lerne. Det drejer sig om Farsø og Hjørring Sygehus, hvor den beregnede udledning

overskrider effektgrænsen henholdsvis ca. 4,9 gange og 1,6 gange. Det eneste ke‐

mikalie i kemikaliekortlægningen som indeholder naphta er rensebenzin. Rense‐

benzin anvendes som regel til afrensning af overflader, hvor det er påført en tør

klud eller en engangsserviet, som bortskaffes som affald efter brug. Derfor må det

antages, at de beregnede koncentrationer i riskovurderingen er overvurderede.

På Hjørring Sygehus er der registeret et højt forbrug af A‐stoffer, som primært skyl‐

des et højt forbrug af natriumhypoklorit. Natriumhypoklorit anvendes til desinfekti‐

on af vandet i to terapibassiner, som findes på Hjørring Sygehus og Skagen Gigt‐ og

Rygcenter. Forbruget til begge bassiner er registeret på Hjørring Sygehus, og er

fordelt med ca. 2/3 i Hjørring og 1/3 i Skagen. Der findes på nuværende tidspunkt

ikke andre rentable metoder for desinfektion af bassinvandet, og en substitution af

natriumhypoklorit er derfor ikke mulig.

5.3 Resultater ‐ Lægemiddelstoffer

Error! Reference source not found. viser mængden af A‐ og B‐ stoffer i lægemidler,

som er forbrugt på sygehuse i Region Nordjylland i 2012. Der er ikke udført opgø‐

relser for Skagen Gigt‐ og Rygcenter idet der ikke udskrives medicin her, da patien‐

terne medbringer deres egen medicin. For Sygehus Thy‐Mors var det ikke muligt at

opgøre lægemiddelforbruget særskilt i Thisted og Nykøbing Mors, fordi de to ma‐

trikler er administrativt sammenlagt og forbruget er registreret på et fælles niveau.

På baggrund af opgørelsen af A‐ og B‐lægemiddelstoffer kan sygehusene rangeres

som større eller mindre forureningskilder ud fra Kommunernes Landsforenings

værktøj3. Herved kategoriseres Aalborg Universitetshospital, Sygehus Syd, som en

større kilde, mens de øvrige sygehuse udgør mindre kilder.

Risikovurderingen af lægemiddelstofferne resulterede i et antal potentielt miljøkri‐

tiske lægemidler for hvert hospital (Error! Reference source not found.). Risikoen

er beregnet i forhold til miljømæssige effektgrænser, som er baseret på miljødata

for det enkelte stofs effekter på akvatiske organismer (f.eks. alger, krebsdyr og fisk).

Disse miljødata er i nogle tilfælde begrænsede, og derfor er risikoen angivet som en

potentiel risiko.

3 Arbejdsgruppen om kommunal regulering af lægemiddelstoffer i tilslutningstilladelser under Kommunernes Landsforening (KL), Hospitalsspildevand – værktøj til tilslutnings-tilladelser. December 2013


5.4 Spildevandsmålinger

I hospitalernes tilslutningstilladelser er der stillet vilkår om at der skal udføres må‐

linger på spildevandet for både almindelige spildevandsparametre, tungmetaller og

indhold af lægemiddelstoffer. På nuværende tidspunkt er disse målinger kun forta‐

get på Hjørring Sygehus, og resultaterne er præsenteret i Error! Reference source

not found. og Error! Reference source not found..

5.4.1 Almindelige spildevandsparametre

Målingerne for almindelige spildevandsparametre og tungmetaller på Hjørring Sy‐

gehus viste kun mindre overskridelser af total olie+fedt over grænseværdien for

Brønd 1, 3 og 4. Alle andre parametre var under grænseværdierne.

Tabel 0‐6

Mængden af A‐ og B‐stoffer

i lægemidler forbrugt på

sygehuse i Region Nordjyl‐

land i 2012, antibiotikabi‐

draget, samt antal potenti‐

elt miljøkritiske lægemiddel‐

stoffer udledt fra sygehuse‐

ne i 2012.

Sygehus Matrikler A‐

stoffer

[kg/år]

B‐stoffer

[kg/år]

Antal poten‐

tielt miljøkri‐

tiske læge‐

midler

Aalborg Universitets‐

hospital

Sygehus Nord 12 116 6

Sygehus Syd 157 622 28

Hobro Sygehus 8,7 72 36

Farsø Sygehus 5,2 88 30

Dronninglund Sygehus 4,3 31 27

Sygehus Vendsyssel Hjørring Sygehus 31 226 36

Frederikshavn Sygehus 7,7 84 22

Brønderslev Neurorehabi‐

literings‐center 2,9 25 7

Skagen Gigt‐ og Rygcen‐

ter ‐ ‐ ‐

Sygehus Thy‐Mors Thisted Sygehus 20 140 37

Nykøbing‐Mors Sygehus


*Særbidragsgrænse fra særbidragsbekendtgørelsen4.

5.4.2 Lægemiddelstoffer

Der er indtil nu kun foretaget spildevandsmålinger for lægemiddelstoffer på Hjør‐

ring Sygehus. Disse viste, at seks lægemiddelstoffer blev fundet i koncentrationer

over den anbefalede maksimale koncentration (AMK) i spildevand5.

4 Bekendtgørelse nr. 1375 af 30/11/2015. Særbidragsbekendtgørelsen. 5 Region Nordjylland, Lægemiddelkortlægning på sygehuse i Region Nordjylland, Rap-port udarbejdet af DHI, juni 2015.

Tabel 0‐7

Almindelige spildevandspa‐

rametre og tungmetaller

målt i 4 spildevandsbrønde

på Hjørring Sygehus. Værdi‐

er med rød skrift overskrider

grænseværdien.

Parameter Enhed Brønd

1

Brønd

2

Brønd

3

Brønd

4

Grænseværdi

for afledning

til kloak Er‐

ror! Refer‐

ence source

not found.

Suspenderede stoffer mg/l 250 310 240 320 500

BI5 mg/l 580 160 390 390

COD, kemisk iltforbrug mg/l 1300 730 980 1500 1600*

Olie + fedt (total) mg/l 97 17 57 66 50

Bundfald efter 2 timer ml/l 3 7 3 5,5 50

Chlorid mg/l 590 270 99 150 1000

Sulfat mg/l 68 71 70 62 500

Bly (Pb) µg/l 2,1 6,9 1,1 7,7 100

Cadmium (Cd) µg/l 0,075 0,067 0,053 0,082 3

Chrom (Cr) µg/l 2,6 0,9 0,6 1,3 300

Kobber (Cu) µg/l 42 23 31 22 100

Kviksølv (Hg) µg/l 0,12 0,31 < 0,05 < 0,05 3

Nikkel (Ni) µg/l 5,5 2,3 < 1 2,2 250

Sølv (Ag) µg/l 34 < 1 < 1 < 1 250

Zink (Zn) µg/l 110 110 100 93 3000


Tabel 0‐8

Målinger af lægemiddelstof‐

fer i spildevandet fra Hjør‐

ring Sygehus. Målingerne er

foretaget på en prøve sam‐

menstukket af spildevand

fra de fire brønde. Værdier

med rød skrift overskrider

AMK‐værdien.

Lægemiddelstof Anvendelse Målt koncen‐

tration

[ng/l]

Anbefalet Mak‐

simal Koncentra‐

tion i spilde‐

vand[ng/l]

Diatrizoinsyre Kontraststof < 10

Amiloride Vanddrivende 58

Atorvastatin Kolesterolsænkende 550

Azithromycin Antibiotikum 510 120

Bisoprolol Beta‐blokker 260

Capecitabin Cytostatika < 10 340

Carbamazepin Epilepsi 940 5.000

Cefalexin Antibiotikum < 10

Cefazolin Antibiotikum < 10

Cefotaxim Antibiotikum 200

Cilastatin Antibiotikum < 10

Ciprofloxacin Antibiotikum 9.000 170

Citalopram Antidepressiv 490 99.000

Clarithromycin Antibiotikum 1.500 95

Climbazol Svampemiddel 180

Clindamycin Antibiotikum < 10

Cyclophosphamid Cytostatika < 10

Diclofenac Smertestillende 450 130

Enalapril Mod højt blodtryk 880

Erythromycin Antibiotikum 570 870

Hydrocortison Binyrebarkhormon < 10

Ibuprofen Smertestillende 24.000 1.700.000

Ifosfamid Cytostatika < 10

Iohexol Kontraststof < 10


Iomeprol Kontraststof 3.800.000

Iopamidol Kontraststof 1.400.000

Iopromid Kontraststof < 10

Ioversol Kontraststof < 10

Losartan Blodtrykssænkende 3.900

Mefenamsyre Smertestillende 73

Metoprolol Beta‐blokker 3.800

Metronidazol Middel mod rosacea 2.200

Mirtazapin Antidepressiv < 10

Norfloxacin Antibiotikum < 10

Ofloxacin Antibiotikum < 300 200

Paracetamol Smertestillende 790.000 4.200.000

Phenazon Smertestillende < 10

Prednisolon Binyrebarkhormon < 10

Ranitidin Middle mod mavesår < 50

Ritalinsyre Metabolit 780

Roxithromycin Antibiotikum 2.100

Simvastatin Kolesterolsænkende < 10

Sulfadiazin Antibiotikum < 10

Sulfadimethoxin Antibiotikum < 10

Sulfamethazin Antibiotikum < 10

Sulfamethoxazol Antibiotikum 650 310

Sulfapyridin Antibiotikum 260

Tamoxifen Antiøstrogen < 30

Tramadol Smertestillende 5.500

Trimethoprim Antibiotikum 510

Venlafaxin Antidepressiv 570 1000

Warfarin Blodfortyndende 57

Zopiclon Sovemiddel < 50


5.4.3 Resistente bakterier

Forekomsten af resistente bakterier på hospitaler er et stort samfundsmæssigt

fokuspunkt. Spredning af resistente bakterier via spildevand og vandmiljøet udgør

en potentiel risiko for kloakarbejdere, medarbejdere på renseanlæg samt alle som

er i kontakt med vandmiljøet (badegæster, fiskere m.fl.).

Antibiotikaresistens opstår typisk i tarmen hos patienter ved anvendelse af antibio‐

tika, og herfra spredes de resistente bakterier via afføring til spildevand. Samtidig

kan resistente bakterier opstå ved forekomst af antibiotika/kemikalier i spildevan‐

det, som selekterer de resistente bakterier ved at hæmme væksten af de følsomme

bakterier. På hospitaler anvendes meget antibiotika, og det er derfor nærliggende

at forvente en stor andel af resistente bakterier i spildevandet fra hospitaler.

Der er på nuværende tidspunkt kun i begrænset omfang udført undersøgelser af

forekomsten af antibiotikaresistente bakterier i spildevand fra danske hospitaler.

Der er dog igangværende undersøgelser på flere hospitaler, heriblandt Herlev Hos‐

pital og Slagelse Sygehus. I Region Nordjylland er der planlagt en række undersøgel‐

ser for resistente bakterier på Aalborg Universitetshospital ‐ Sygehus Syd, Hørring

Sygehus og Thisted Sygehus. Undersøgelserne forventes udført i anden halvdel af

2016.

4N‐Acetylsulfadiazine Antibiotikametabolit < 10

4N‐Acetylsulfamethazin Antibiotikametabolit < 10

4N‐Acetylsulfamethazin Antibiotikametabolit < 10

4N‐Acetylsulfamethoxazol Antibiotikametabolit 520


6 OPGØRELSE AF AFFALDSMÆNGDER Som noget nyt i dette års klimaregnskab er en opgørelse af mængden af affald fra regionens enheder medtaget. Arbejdet med opgørelse af affaldsmængder er stadig forholdsvist nyt og det er derfor ikke muligt at opgøre dette for alle regionens en‐heder. De enheder der er medtaget er udelukkende dem som har en opgørelse over mængderne enten i kg eller m3. I nedenstående ses opgørelse for 2015.

Figur 52

Oversigt over mængder

indsamlet affald fra regio‐

nen 2015

Sygehus Thy‐

Mors

Administra‐

tionen

Sygehus‐

apoteket

Special‐

sektoren

Dagsrenovation 13.040 liter 102.965 liter 179.051 kg og

1.274.400 liter

Pap/papir 36.977 kg 25.985 kg 7.275 kg og

101.120 liter

Blandet

erhvervsaffald

59.340 kg 13.840 kg og

83.200 liter

Madaffald 255 kg 4.510 kg og

7.560 liter

Glas 2.170 kg 1.090 kg

Farligt affald 918 kg

Medicinalaffald 18.227 kg 25 kg og

3 liter

Brændbart

affald

16.810 kg

Sygehusaffald 407 liter 110 liter

Elektronik 638 kg 650 kg

Jern 4.720 kg

Plastaffald 2.910 kg 475 kg 300 kg


7 KONKLUSION Klimaregnskab for 2015 viser endnu en gang at regionen har mindsket sit udslip af drivhusgasser. Dette skal ses i en sammenhæng hvor regionen i flere år har arbejdet målrettet med deres klimastrategi og ‐handlingsplan. I 2010 indgik Region Nordjyl‐land som den første region i Danmark, en klimaaftale med DN, og derved den første region, der opstiller bindende reduktionsmål. I 2012 afrapporterede RN for første gang det fulde klimaregnskab til Carbon Disclosure Project (CDP). Dermed blev RN den første offentlige virksomhed i Norden, der afrapporterer til CDP og gør stadig dette. Foruden at indrapportere til CDP’s Climate change program, har Region Nordjylland sidste år ligeledes valgt at indrapportere til States and regions pro‐grammet.

Den del af kortlægningen, der relaterer sig til DN aftalen, behandler områderne energiforbrug og dele af transporten, og disse kortlægges mere detaljeret sam‐menholdt med de tilsvarende områder i den totale kortlægning. Til gengæld, så fylder DN indsatsområderne kun ca. 16 % af det samlede klimaaftryk. DN aftalen om en årlig reduktion på 2 % ift. det nye baselineår, 2014, blev ikke opfyldt.

Udviklingen over tid i det totale klimaaftryk viser, at RN har haft en generel stigning i udslippet fra 2007‐2009, herefter en reduktion hvert år fra 2010 – 2012, stigning i 2013 og endelig et fald i både 2014 og 2015 år. Nøgletallene har udviklet sig forskel‐ligt over samme periode.

Samlet oplever regionen et fald på 3 % i det totale klimafodaftryk i 2015. Det er områderne Bygninger og arealer samt Transport, som har det største procentvise fald på henholdsvis 12 % og 6 %.

Ses der udelukkende på hvordan regionen kan forbedre sin klimapræstation vil det være oplagt at kigge på energieffektive og grønne indkøb, energiforbruget i bygnin‐ger samt forbruget af transportservices. Regionen har arbejdet med at bygge nye energieffektive bygninger bl.a. de nye sundhedshuse, men der er stadig mulighed for effektivisering af eksisterende bygninger. Indenfor transportområdet vil en for‐bedring af dataene gøre det muligt for regionen at arbejde mere målrettet med sænkning af udledningerne. Dette er gældende for taxa (siddende patientbefor‐dring) samt offentlig befordring, hvor et forbedret datagrundlag vil gøre det muligt at monitorere på disse områder på samme måde som de andre områder.

Et område regionen burde kigge nærmere på er Cirkulær Økonomi. I den nyligt udgivne rapport ”Potential for Denmark as a circular economy” fra Ellen McAr‐thur foundation udpeges affaldsreduktion og genbrug på de danske hospitaler som en ud af 10 større muligheder indenfor implementering af cirkulær øko‐nomi i Danmark. Ved at tænke logistik, lagerstyring og genanvendelse af affald sammen, samt ved at benytte en symbiose tilgang, vil der kunne findes mere gunstige afsætninger for specifikke restprodukter ved at matche dem med konkrete ressourcebehov hos interesserede aftagere. Ved at lave denne øvelse for alle hospitaler og sygehuse vil man kunne optimere mest muligt og derfor komme nærmere en vision hvor de samlede omkostninger og miljøbelastninger fra Region Nordjylland restprodukter nedbringes. Her tænkes på alle de typer affald der opstår ved hospitalsdrift altså både tørre fraktioner som glas, plastik mm. men også madaffald.


Et andet fokusområde som beskrives i Ellen McArthur foundation rapporten er mulighederne for at lave ”Performance models in procurement” eller på dansk funktionsudbud. Ved et funktionsudbud, betaler kunden, f.eks. hospitalet, for en ydelse fremfor et produkt. Rapporten vurderer, at hospitalerne kan spare 70‐90 mio. euro frem til 2035 ved at overgå fra konventionelle udbud til funktionsudbud.


8 METODEBESKRIVELSE I følgende afsnit præsenteres de anvendte metoder og datagrundlaget for udarbej‐delsen af indeværende klima‐ og miljørapport. Klimaafrapporteringen er foretaget af NIRAS, mens afrapporteringen af vand‐ og miljø er foretaget af DHI, og metode‐afsnittet vil derfor ligeledes inddeles mellem disse to kategorier.

9 KLIMAAFRAPPORTERING 9.1 Hvad er et klimaregnskab? Et klimaregnskab er, som navnet antyder, en kortlægning over, hvor meget en virk‐somhed påvirker det globale klima gennem sine aktiviteter6. I de fleste virksomheders klimaregnskaber ligger fokus i klimaafrapporteringen og indsatser på el‐ og varmeforbruget og evt. direkte afbrænding af brændsler i for‐bindelse med transport. Dette er meget naturligt, da kortlægningsdata på disse områder er tilgængelige, og energibesparelser på el‐ og varme og transport har været et emne siden energikriserne i 70’erne. RNs påvirkning af det globale klima begrænser sig imidlertid ikke til el‐ og varmeforbruget og transport. Alle de varer og services som RN forbruger for at opretholde sin virksomhed, primært hospitalsdrift, har en effekt på det globale klima. Hvad enten der er tale om en seng, byggematerialer eller medicin er produkterne blevet produceret, transporteret og skal før eller siden bortskaffes. I hvert led af kæden sker der en udledning af drivhusgasser, som påvirker det globale klima. Her‐under er et eksempel på et ”madprodukt”, der illustrerer de livscyklusfaser, et pro‐dukt typisk gennemløber.

6 Drivhusgasserne analyseres i henhold til IPCCs karakteriseringsfaktorer og angives i CO2‐e.

Figur 523

Livscylussen af et fødevare‐

produkt fra ”vugge” gil ”grav”


Man kan sige, at så længe klimaafrapporteringen udelukkende omhandler el‐ og varmeforbruget, har vi kun fat i brugsfasen. I eksemplet svarer det til det el‐forbrug, der er forbundet med opvarmningen af maden, der hvor maden spises, ikke medta‐ges.

For virksomheder, der har arbejdet med miljø og klima gennem længere tid, er det derfor et naturligt næste skridt at kortlægge den globale klimapåvirkning fra virk‐somhedens aktiviteter. Den globale klimapåvirkning kaldes populært for virksom‐hedens klimafodaftryk, og det er det udtryk, der vil blive anvendt fremadrettet i denne rapport. Kortlægning af virksomheders klimafodaftryk får større og større betydning på det globale marked. Mange større koncerner og offentlige institutioner er begyndt at stille krav til klimadokumentation fra underleverandører og samarbejdspartnere, netop for at påvirke de øvrige led i produkternes livscyklus. Det mest kendte ek‐sempel er verdens største dagligvarebutik, Walmart, der stiller klimakrav til samtli‐ge af sine over 100.000 underleverandører7.

9.2 Scope 1, 2 og 3 Ved beregning af virksomheders klimafodaftryk bliver udledningerne kategoriseret i enten direkte eller indirekte udledninger. Direkte udledninger er defineret som udledninger, der er direkte forårsaget af en kilde, som virksomheden ejer eller kon‐trollerer. Indirekte udledninger opstår som konsekvens af virksomhedens forbrug af energi, produkter og ydelser som følge af de aktiviteter den afrapporterende virk‐somhed har, men hvor virksomheden ikke har direkte kontrol eller ejerskab over udledningskilden. De direkte og indirekte udledninger inddeles i følgende scopes jf. Green House Gas Protocol8:

Scope 1: Alle direkte udledninger forårsaget af virksomheden, f.eks. af‐

brænding af brændsler i egne biler og i egne kedler til energiproduktion.

Scope 2: Alle indirekte udledninger forårsaget af virksomhedens indkøb

af energi, herunder el og fjernvarme.

Scope 3: Alle andre indirekte udledninger forårsaget af virksomhedens

indkøb af varer og services, f.eks. indkøb af IT udstyr, konsulentydelser,

mad, outsourcede aktiviteter, rejser, reklamer, marketing, affald osv.

7 http://walmartstores.com/Sustainability/ 8 http://www.ghgprotocol.org/standards Green House Gas Protocol (GHG Protocol) er den mest

anerkendte internationale ramme, hvorunder virksomheder forstår, opgør og håndterer drivhus‐gasudledninger.


For de fleste virksomheder er scope 3 udledninger den største post. Dette gælder også hospitalsvirksomheder, da der udover energi (scope 1 og 2) skal anvendes store mængder produkter og services (scope 3) for at levere sundhedsydelser. Sco‐pe 3 udledninger er traditionelt de sværeste udledninger at kortlægge, da det kan være vanskeligt at finde data på mængderne af det enkelte forbrug og ikke mindst udledningen forbundet med produkterne i deres livscyklus. RN har ikke desto mindre med denne rapport valgt at udarbejde et klimaregnskab, der inkluderer hele virksomhedens klimafodaftryk og dermed hele scope 1, 2 og 3. Dette er interessant i forhold til afrapporteringen til CDP, da kun 14 % af virksom‐hederne afrapporterer dele af scope 3 og næsten ingen har hele scope 3 med.

10 DATAGRUNDLAG I følgende kortlægning af regionens klimapåvirkning anvendes klimafodaftrykket til at kortlægge samtlige udledninger indenfor alle tre scopes. Styrken ved metoden er, at man kan benytte virksomhedens regnskabsdata som grundlag til at kortlægge scope 3. Sammen med den traditionelle metode, hvor fysisk data anvendes til at kortlægge scope 1 og 2, skabes en hybrid tilgang. For at opfylde klimaaftalen med DN om at blive en ”klimaregion”, er bestemte ind‐satsområder fremhævede i denne kortlægning. Følgende afsnit beskriver kort de to kortlægningsmetoder, der anvendes til at udar‐bejde RN’s klimaregnskab, samt hvordan de to metoder understøtter hinanden i den samlede kortlægning. Yderligere beskrives datagrundlaget i klimakortlægnin‐gen.

10.1 Klimafodaftryk

Figur 534

Udledninger fordelt på scope

1‐3 jf. GHG protocol.


Klimafodaftrykket beregnes med udgangspunkt i nationale økonomiske tabeller også kaldet Input Output (IO) tabeller. IO tabeller er omfattende matricer, der kort‐lægger alle de aktiviteter, der opstår mellem sektorer/industrier indenfor et land. Aktiviteterne refererer til produkter eller ydelser som produceres og sælges mellem sektorerne. Flowet af produkter og ydelser er beskrevet ud fra monetære enheder – dvs. koblet op på økonomien mellem sektorerne – over en periode på et år. Ved at koble aktiviteterne sammen med nationale udledninger for hver enkelt sektor kan man beregne en CO2‐udledning per krone for en given aktivitet. Visse aktivite‐ter opgøres i fysiske enheder (kg, kWh, l, m3), da det er mere præcist at beregne CO2‐emissioner på baggrund af et reelt forbrug – eksempelvis for el, varme og brændsler – frem for at bruge økonomien. Derfor kaldes den anvendte metode også en hybrid IO metode, da den både anvender økonomiske og fysiske nøgletal. Metoden adskiller sig fra andre kortlægningsmetoder ved at sikre en fuldstændig kortlægning af alle virksomhedens aktiviteter (økonomi), og sikrer en præcis kort‐lægning af emissionerne forbundet med energiforbrug og afbrænding af brændsler (fysiske enheder). Beregningerne foretages i livscyklusvurderings‐softwaren SimaPro9. En mere uddybende beskrivelse af IO modellen er vedlagt i metoderapporten.

10.2 DN afrapportering Den indgåede aftale mellem DN og RN fører til forpligtigelser, som kræver en be‐stemt udspecificering af visse klimapåvirkninger. Klimapåvirkninger skal opgøres for regionens egne aktiviteter som virksomhed og udspecificeres indenfor områderne:

A1 – Energiforbrug (el og varme) i bygninger

A1 – Brændsel til fyring i bygninger

A2 – Brændsel, egne og leasede køretøjer og maskinpark

A2 – Brændsel, medarbejderkøretøjer

A2 – Kollektiv transport10 Betegnelserne A1 og A2 refererer til RNs aftale med DN. Set i relation til det overordnede klimafodaftryk er dette en detaljeringsgrad, der går et ”spadestik” dybere. De ovenstående områder berører både scope 1,2 og 3 udledninger, men i modsætning til det samlede klimafodaftryk dækker de ikke samtlige udledninger indenfor de tre scopes. Resultaterne for DNs indsatsområder er præsenteret i afsnit 6, og her tydeliggøres det også, hvor meget DN kortlægningen fylder i forhold til det samlede klimafodaf‐tryk.

10.3 Datainput

9 Computerprogram benyttet til at lave livscyklusberegninger. 10 I RN afrapporteringen til DN inkluderes fly i kollektiv transport.


Beregningerne i klimaregnskabet bygger på data fra de økonomiske regnskaber for årene 2011 – 2015 samt RNs opgørelse af el, varme og transport i samme periode. Økonomiske udgifter forbundet med skatter, afgifter, investeringer og lønninger bidrager ikke til Regionens klimafodaftryk og medtages derfor ikke i opgørelsen. Den anvendte Input Output tabel er den danske tabel, der bygger på statistisk data fra 2003. Da de økonomiske regnskaber er fra 2011 – 2015, omregnes tallene, så de svarer til prisniveauet i 2003. Dette gøres ved at bruge forbrugerprisindekset fra Danmarks Statistik.

10.3.1 Scope 1 – Direkte emissioner Scope 1 udledninger bygger på data for forbruget af brændsler. RN forbruger både brændsler til lokal energiproduktion, dvs. afbrænding af brændsler til fyring, og som brændstof i deres transportmidler og maskinpark. Forbruget af brændsler til fyring er opgjort i liter eller m3, mens brændsler til transport og maskinpark er beregnet på baggrund af økonomiske data. Set i relation til RNs aftale med DN, er beregnin‐gerne af regionens scope 1 udledninger altså udført på baggrund af følgende data: A1 – Brændsel til fyring

Olie (l)

Gas (m3)

A2 – Brændstof i egne og leasede køretøjer samt i maskiner til drift af arealer

Diesel/benzin (kr.)

10.3.2 Scope 2 – Indirekte emissioner ved kollektivt energiforbrug Scope 2 udledningerne bygger på data for forbrug af el og fjernvarme i RN fordelt på de otte enheder. Til DN afrapporteringen er data leveret på bygningsniveau for de enkelte virksom‐heder, da en udledning per m2 er påkrævet. Til beregning af emissionerne for kollektivt energiforbrug bruges følgende datain‐put: A1 – kollektiv energi

El (kWh)

Fjernvarme (kWh)

10.3.3 Scope 3 – Indirekte emissioner ved øvrigt forbrug Scope 3 udledningerne bygger primært på data fra det økonomiske regnskab. In‐denfor transport området har regionen gradvist forbedret deres datasæt så mere og mere opgives i km. Data i form af km findes for kørselsgodtgørelse, ambulance‐kørsel, planlagt ambulance kørsel, paramediciner samt fly. Dette er meget positivt da kørselsgodtgørelse og fly står for den største del af de samlede udgifter til per‐sonaletransport i Regionen. Da det ikke er muligt at udspecificere personaletrans‐


port i bus, tog og færge er ”kollektiv transport” i denne afrapportering lig med flytransport. Scope 3 udledninger er dermed beregnet på følgende baggrundsdata: A2 – Brændstof ved medarbejderes kørsel i privat bil

Antal kørte km

A2 – Brændstof ved kollektiv transport (fly)

Antal km der er fløjet

Øvrige emissioner forbundet med transport og alt øvrigt forbrug

Kr.

Opgørelse af indkøb af fødevarer

Kg

Kr.

Siden klimaregnskabet for 2013 har regionen kunne skaffe fødevareopgørelser i kilo for samtlige enheder der indkøber råvarer til madproduktion. Kiloopgørelserne dækker store vareindkøb, der hovedsageligt bliver brugt i storkøkkener til at lave patient‐ og personalemad. Før 2013 fandtes kun opgørelser i kr. med undtagelse i 2012 hvor visse enheder havde en opgørelse. Det forbedrede datasæt har betydet større præcision i emissionsberegningerne for Forplejning. Kiloopgørelserne indgi‐ves som ét samlet tal for hele regionen, og det er dermed ikke muligt at dele forde‐lingen af de forskellige fødevarekategorier op på de forskellige enheder. For øvrige madvarer opgøres fødevareindkøb stadig i kr. Ligesom i 2013 har Psykiatrien ind‐købt færdiglavet mad fra firmaet Nordjysk Mad I/S. Dette forbrug opgøres i kr.

10.4 Emissionsfaktorer og beregninger Ved beregning af alle de emissioner, som har datainput i form af kr., bruges IO mo‐dellen, som for nogle typer forbrug direkte regner i udledning pr. kr. og for andre typer forbrug først omregner til kg. Når en IO proces anvendes til en regnskabspost i et klimaregnskab antages det, at den pågældende regnskabspost aftager et gennemsnitsprodukt fra denne IO pro‐ces. Dette medfører en usikkerhed, som er afhængig af, hvor godt matchet mellem regnskabsposten og IO processen er. Den IO proces, der bedst repræsenterer regn‐skabsposten, vælges, men er regnskabsposten meget generel (f.eks. anskaffelser) og indeholder mange forskellige produkttyper, er usikkerheden stor. Det omvendte kan også være tilfældet, hvis en regnskabspost er meget specifik, men hvor IO pro‐cessen er så overordnet, at den indeholder for mange forskellige produkttyper, f.eks. den oprindelige proces for kemikalier, som bl.a. indeholder medicin. Både IO processen kemikalier og en række andre IO processer er i forbindelse med Region Nordjyllands klimaregnskab for 2010 blevet justeret, fordi de indledningsvis var for overordnede i henhold til den detaljeringsgrad regnskabsposterne var opdelt i. Samtlige justeringer er beskrevet i metoderapporten.


I forbindelse med regnskabet for 2011 er den del af regionens transport, som om‐handler patientbefordring blevet detaljeret. På baggrund af den overordnet IO pro‐ces, som dækker over alle typer landtransport er der designet en ny proces, som dækker mere specifikt over persontransport med taxa og lignende. Denne proces bruges direkte til at repræsentere siddende patientbefordring. I 2012 er dataene blevet yderligere detaljeret og der er designet tre nye processer, som repræsente‐rer den planlagte ambulancekørsel (D‐kørsel), ambulancekørsel samt paramediciner kørsel. Dette ses i nedenstående figur og tabel.

Her bruges følgende parametre for takster og brændstofforbrug oplyst af regionen:

Transportform Takst Brændstofforbrug

Planlagt ambulancekørsel (D‐kørsel):

10,78 kr. /km 12,08 km/l

Ambulancekørsel (A, B og C kørsel samt læge‐ og sengeambulancer):

52,43 kr./km 7,43 km/l

Paramedicinerkørsel 88,00 kr./km 10,56 km/l

Disse varierer fra år til år, da de er baserede på gennemsnitsforbrug for de enkelte år. Parametrene i overstående tabel er baseret på 2015 data. For patientkørsel i egen bil er designet en proces for bilkørsel, som svarer til brug af en gennemsnitlig personbil med en udledning på 196 g CO2e/km. Omregningen fra kr. til km. er sket ved at bruge taksten for kørselsgodtgørelse på 2,10 kr./km. Til beregning af udledninger for energiforbrug og personalets kørselsgodtgørelse, er det økonomiske input fra regnskabet erstattet med fysiske data opgjort af regionen, og der er designet specifikke processer. I det følgende beskrives, hvordan beregnin‐gerne er foretaget i klimaregnskabet.

10.4.1 El (A1 – kollektiv energi) For elforbrug bruges gennemsnitlig dansk el opgivet af Energinet.dk. Udledningen per kWh er sat til 195 g CO2e for 2015 og der er dermed sket et fald på 33 % ift. 2014. Dette er inklusiv tabet i distributionsnettet, som Energinet.dk anslår til 5 % og udregnet vha. 125 % metoden. I forhold til at beregne målopfyldelsen i DN aftalen for er emissionsfaktoren i en særskilt beregning fastholdt på 2009 niveau (tabel 57).

10.4.2 Fjernvarme (A1 – kollektiv energi)

Figur 55

Detaljerede transportproces‐

ser til RN.

IO Proces: Land‐

transport

Taxa (modificeret)

Fragt (land)

Tog

Bustransport

Planlagt ambulance

Ambulance

Paramediciner


Figur 56

Oversigt over forsyningsvirk‐

somhederne i RN med emissi‐

onsfaktorer for 2009, 2013 og

2014

For fjernvarme er designet en række processer i SimaPro, der repræsenterer fjern‐varmeproduktion i Nordjylland. Processerne bygger på fjernvarmeproduktionen fra en række forsyningsvirksomheder, hvor udledningerne er beregnet med udgangs‐punkt i værkernes brændselssammensætning og mængder til varmeproduktion. Informationen stammer fra Energistyrelsens energiproducenttælling. Da energipro‐ducenttællingen først offentligøres i 3. kvartal har det været nødvendigt at benytte energiproducenttællingen fra 2014 til klimaregnskabet for 2015. For klimaregnska‐berne fra 2007‐2011 benyttes energiproducenttællingen for 2009. I forhold til at beregne målopfyldelsen i DN aftalen, er emissionsfaktoren i en særskilt beregning fastholdt på 2009 niveau (tabel 55). I nedenstående tabel ses en oversigt over for‐syningsvirksomhederne samt deres emissionsfaktor.

Forsyningsvirksomheder 2009 g/kWh

2013 g/kWh

2014 g/kWh

Aars Fjernvarmeforsyning 136 118 125

Ålestrup Varmeværk a.m.b.a. 5 1,04 0,5

Brønderslev forsyning A/S 247 230 232

Brovst Fjernvarme 241 214 216

Forsyningsvirksomhederne Aalborg 238 244 228

Frederikshavn Fjernvarme 202 203 195

Hadsund Bys Fjernvarmeværk A.m.b.a 5 4,28 2,7

Hjørring varmeforsyning 99 100 90

Hurup fjernvarme ‐ 0 5

Jetsmarksværket ‐ 218 235

Løgstør fjernvarme 46 19 36

Mariager Fjernvarme 0,3 0,12 0,01

Nykøbing Mors Fjernvarmeværk 246 185 209

Sindal Varmeforsyning A.m.b.a. 247 234 236

Skagen Varmeværk a.m.b.a. 241 149 141

Støvring Kraftvarmeværk A.m.b.a. 242 231 229

Sæby Varmeværk A.m.b.a. 245 174 212

Thisted Varmeforsyning a.m.b.a. 83 75 74

Vrå Varmeværk A.m.b.a 99 229 227

10.4.3 Gas og olie (A1 ‐ Brændsel til fyring) Ved beregning af klimafodaftrykket for forbrug af gas og olie medtages både downstream emissionerne ved udvinding af gassen og olie samt de direkte emissio‐ner forbundet med afbrændingen. I afrapporteringen til DN forventes kun detalje‐ring af emissionerne forbundet med afbrændingen. For forbruget af gas og olie i regionens bygninger er de økonomiske input derfor erstattet med de fysiske for‐brug, og emissionerne forbundet med afbrændingen er trukket ud. Der regnes med følgende faktorer, som anvist i DNs vejledning:

Gas: 2.245 g CO2e/Nm3

Olie: 2.650 g CO2e/l

De øvrige indirekte emissioner, som ikke er tilknyttet selve afbrændingen, medta‐ges i det fulde klimafodaftryk.


10.4.4 Kørselsgodtgørelse (A2 ‐ Brændstof ved medarbejderes kørsel i privat bil) Ved beregning af klimafodaftrykket for biltransport, regnes både emissioner som følge af produktion og vedligeholdelse af biler samt afbrænding af brændsler, når bilen bruges. I afrapporteringen til DN medtages både emissioner som følge af pro‐duktion og vedligeholdelse af biler samt afbrænding af brændsler, når bilen bruges, selvom der kun forventes at emissioner fra afbrænding medtages. Der regnes med følgende emissionsfaktor for kørsel i bil: Bilkørsel: 164 g CO2e/km.

10.4.5 Direkte brændstofforbrug (A2 – Brændstof i egne og leasede køretøjer samt i maskiner til drift af arealer) De direkte emissioner som følge af brændstofforbrug i regionens egne køretøjer og maskiner beregnes på baggrund af IO processen ”_42 Refined petroleum products and fuels”. Processen regner kr. om til kg og medtager både downstream emissio‐ner ved udvinding af brændslerne, samt de direkte emissioner som følge af af‐brændingen. Både direkte og indirekte emissioner medtages i afrapportering til DN.

10.4.6 Flytransport (A2 – Kollektiv transport) Det er muligt at udregne CO2 emissionerne forbundet med flytransport ved at be‐nytte to forskellige processer. Den første er en IO proces, som benyttes, hvis datae‐ne opgives i monetære værdier. Hvis man derimod har adgang til rejste kilometer er IO processen ikke længere mulig at bruge, derfor benyttes en proces fra livscyklus‐vurderingsdatabasen Ecoinvent. Det ses at ved at benytte Ecoinvent processen til at udregne udledningerne, bliver udledningen mindre. Dette skyldes i høj grad, at der i Ecoinvent processen ikke indgår faktoren radiative forcing (RFI). Ifølge IPCC påvirker CO2 emissioner udledt i luftrummet 2,7 gange mere, end hvis de havde været udledt på jordoverfladen, hvis turen er over 400 km. Den anden store usikkerhed er, at prisen på en flyrejse kan ændre sig ufattelig meget, hvilket derfor ændrer, hvor mange kr. man betaler pr. kilometer. Hvis man f.eks. køber en flyrejse til New York i god tid koster denne 4.500 kr., mens den kan koste 9.000 kr., hvis man køber den i sidste øjeblik. Antallet af kilometer er den samme, men prisen er dobbelt så høj. IO processen tager ikke højde for dette, men benytter sig af en gennemsnitspris. Endeligt medtager Ecoin‐vent processen ikke emissioner som følge af produktion og vedligeholdelse af flyet. Fly Indenrigs 2007‐2015: 166 g CO2e/person km. Fly Udenrigs 2007‐2015: 286,2 g CO2e/person km.


11 VAND‐ OG MILJØAFRAPPORTERING

10.1 Kemikaliekortlægning

Vurderingen af mulige miljøpåvirkninger fra kemikalier udføres på baggrund af en

opgørelse af forbrugsmængder og viden om indholdsstoffer i det enkelte kemikalie

fra sikkerhedsdatablade. Denne viden kombineres med viden om oplandet og det

renseanlæg, som modtager spildevand fra hospitalet, og anvendes til at beregne

risikoen.

Indholdsstofferne i kemikalierne er vurderet i forhold til tilslutningsvejledningens

ABC‐principper for vurdering af organiske stoffers miljøfarlighed ved tilledning til

offentlige spildevandsanlæg 11. Disse principper bygger på en inddeling af stoffer i

tre kategorier på baggrund af stoffernes potentielle humane skadevirkning, biologi‐

ske nedbrydelighed og potentielle effekt over for vandlevende organismer:

A‐stoffer, hvis egenskaber bevirker, at de er uønskede i afløbssystemet. Stofferne bør erstattes eller reduceres til et minimum.

B‐stoffer, der ikke bør forekomme i så store mængder i det tilledte spilde‐vand, at miljømæssige effektgrænser overskrides. For udvalgte stoffer er der fastsat grænseværdier. Stofferne skal tillige reguleres efter princippet om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik.

C‐stoffer, der i kraft af deres egenskaber ikke giver anledning til fastsættel‐se af grænseværdier i tilledt spildevand. Disse stoffer reguleres efter prin‐cippet om anvendelse af bedste, tilgængelige teknik med lokalt fastsatte kravværdier svarende hertil.

De identificerede B‐stoffer vurderes yderligere i forhold til, om de beregnede ud‐

ledninger overskrider de miljømæssige effektgrænser.

10.2 Lægemidler

Opgørelse af miljøpåvirkninger fra lægemidler udføres ud fra forbruget af lægemid‐

ler på det enkelte sygehus, som årligt rapporteres af sygehusene. DHI beregner ud

fra viden om indholdet af lægemiddelstoffer i det enkelte lægemiddel, hvor meget

af de specifikke lægemiddelstoffer, som afledes. Herefter har DHI foretaget en vur‐

dering af potentielle miljøpåvirkninger fra lægemiddelstofferne.

DHI har i 2015 udarbejdet en lægemiddelkortlægning for sygehusene i Region Nord‐

jylland, der er baseret på forbrugsdata fra 201212. Lægemiddelkortlægningen er

udført efter principperne i ”Forslag til administrationsgrundlag for lægemiddelstof‐

fer i hospitalsspildevand ‐ Anbefalede maksimale koncentrationer ved tilslutning til

11 Miljøstyrelsen, Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg. Vejled-ning fra Miljøstyrelsen nr. 2, 2006 12 Region Nordjylland, Lægemiddelkortlægning på sygehuse i Region Nordjylland, Rap-port udarbejdet af DHI, juni 2015.


kloak” 13og ”Hospitalsspildevand – værktøj til tilslutningstilladelser”14, som også

bygger på principperne fra Tilslutningsvejledningen11.

Kortlægningen resulterer, som for kemikalier, i en opgørelse af forbrugte A‐ og B‐

stoffer og en vurdering af, om de beregnede udledninger af stoffer overskrider de

miljømæssige effektgrænser. Til forskel fra ABC‐vurderinger af kemikalier, udføres

denne risikovurdering for både A‐ og B‐ lægemiddelstoffer, idet lægemiddelstoffer

ikke umiddelbart kan substitueres eller udfases grundet deres anvendelse til klinisk

behandling.

13 Kommunernes Landsforening, Forslag til administrationsgrundlag for lægemiddelstof-fer i hospitalsspildevand - Anbefalede maksimale koncentrationer ved tilslutning til klo-ak. Rapport udarbejdet af DHI, 2013 14 Arbejdsgruppen om kommunal regulering af lægemiddelstoffer i tilslutningstilladelser under Kommunernes Landsforening (KL), Hospitalsspildevand – værktøj til tilslutnings-tilladelser. December 2013


12 BILAG 12.1 Bilag 1 – Data til nøgletal Virksomhed: Antal ansatte:

2011 2012 2013 2014 2015

Region Nordjylland 12.772 12.688 12.766 12.624 12.467

Aalborg Universitets‐hospital 6.425 6.358 6.306 6.152 5.990

Sygehus Vendsyssel 1.755 1.752 1.763 1.680 1.687

Sygehus Thy‐Mors 738 742 764 741 725

Psykiatrien 1.036 1.084 1.098 1.121 1.120

Sygehusapoteket 142 146 152 160 161

Øvrig sundhed 441 445 456 535 589


Administrationen 691 714 783 827 768

Virksomhed: Opvarmet areal m2

2011 2012 2013 2014 2015

Region Nordjylland 619.735 629.498 636.049 635.584 638.980

Aalborg Universitets‐hospital 277.499 277.499 270.025 270.025

270.025


Sygehus Thy‐Mors 45.553 45.553 45.553 45.553 45.553

Psykiatrien 82.778 82.778 82.780 82.780 82.780

Sygehusapoteket 8.222 8.222 8.222 8.222 8.222

Øvrig sundhed ‐ ‐ ‐ ‐ ‐


Administrationen 23.185 23.185 30.659 35.095 33.950


Virksomhed: Antal dag‐/døgnpladser

2011 2012 2013 2014 2015

Region Nordjylland ‐ ‐ ‐ ‐ ‐

Aalborg Universitets‐hospital ‐ ‐ ‐ ‐ ‐

Sygehus Vendsyssel ‐ ‐ ‐ ‐ ‐

Sygehus Thy‐Mors ‐ ‐ ‐ ‐ ‐

Psykiatrien ‐ ‐ ‐ ‐ ‐

Sygehusapoteket ‐ ‐ ‐ ‐ ‐


Specialsektoren 1.123 630 586 568 555

Administrationen ‐ ‐ ‐ ‐ ‐

Virksomhed: Antal sengedage:

2011 2012 2013 2014 2015




Sygehus Thy‐Mors 37.586 37.307 41.530 37.182 34.411

Psykiatrien 90.886 92.101 91.083 89.330 86.386



Specialsektoren ‐ ‐ ‐ ‐ ‐



Virksomhed: Ambulante besøg:

2011 2012 2013 2014 2015




Sygehus Thy‐Mors 65.418 62.896 62.225 65.194 66.636

Psykiatrien 77.899 75.904 88.022 98.283 98.576





Virksomhed: Udskrivninger:

2011 2012 2013 2014 2015




Sygehus Thy‐Mors 10.597 11.766 16.112 14.847 13.634

Psykiatrien 3.307 3.566 3.422 3.587 3.306






Virksomhed: Økonomi kr.:

2011 2012 2013 2014 2015

Region Nordjylland 3.298.265.705 3.485.385.336 3.720.827.716 3.569.360.519 3.728.161.844

Aalborg Universi‐tetshospital 1.345.001.819 1.359.411.085 1.401.066.701 1.528.313.494 1.542.652.793

Sygehus Vendsyssel 251.785.261 252.683.711 261.249.395 274.497.147 294.194.704

Sygehus Thy‐Mors 100.658.805 89.960.963 103.763.580 112.613.226 110.950.778

Psykiatrien 103.305.776 120.779.697 131.506.890 117.376.950 113.037.814

Sygehusapoteket 27.070.194 24.930.621 18.821.339 20.507.325 21.118.880

Øvrig sundhed 1.199.360.565 1.359.601.124 1.547.815.351 1.250.647.321 1.373.874.752

Specialsektoren 121.860.607 137.911.889 114.820.162 114.110.949 131.753.085

Administrationen 149.222.678 140.106.246 141.784.298 151.294.107 140.579.038

Bilag 2 - Energidata 2007

Område År LokalitetBBR

ArealAreal

opvarmet Vand Fjv Fjv N-gas EL OlieFjv: CO2

EL: CO2e

N-Gas: CO2e

Olie: CO2e

TotalCO2e

CO2e/m2

m2 m2 m3 m3 MWh m3 kWh liter tons tons tons tons tons kgAalborg Sygehus 2007 Sygehus Syd 124.836 153.554 93.458 423.610 17.240 112.549 19.066.000 0 4.103 8.656 257 0 13.016 85Aalborg Sygehus 2007 Sygehus Nord 46.941 58.492 30.550 201.708 8.209 0 4.416.000 0 1.954 2.005 0 0 3.959 68Aalborg Sygehus 2007 Brovst Sygehus 6.295 7.474 2.881 0 644 0 248.686 0 155 113 0 0 268 36Aalborg Sygehus 2007 Dronninglund Sygehus 11.149 13.575 8.534 - 0 235.281 842.411 0 0 382 536 0 919 68Aalborg Sygehus 2007 Urban 9.409 9.409 - - 0 0 137.000 0 0 62 0 0 62 7Aalborg Sygehus 2007 Vesterbro 14 0 - - 0 0 20.000 0 0 9 0 0 9Aalborg Sygehus Total 198.630 242.504 135.423 625.318 26.093 347.830 24.730.097 0 6.212 11.227 793 0 18.233 75Himmerland Sygehus 2007 Farsø Sygehus 21.618 20.331 11.014 - 0 198.385 1.481.917 0 0 673 452 0 1.125 55Himmerland Sygehus 2007 Hobro Sygehus 15.144 21.794 12.570 - 0 312.285 2.021.362 0 0 918 712 0 1.630 75Himmerland Sygehus 2007 Terndrup Sygehus 3.225 3.971 1.503 0 445 0 170.013 0 2 77 0 0 79 20Himmerland Sygehus 2007 Sundhedsservicefunktioner eksterne 1.117 1.117 0 - 0 0 3.673.292 0 0 0 0 0 0 0Himmerland Sygehus Total 41.104 47.213 25.087 0 445 510.670 3.673.292 0 2 1.668 1.164 0 2.834 60Vendsyssel Sygehus 2007 Hjørring Sygehus 83.192 89.752 57.960 0 7.354 0 11.768.351 0 727 5.343 0 0 6.069 68Vendsyssel Sygehus 2007 Øvrige Hjørring (OP-afd.) 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Vendsyssel Sygehus 2007 Øvrige Frederikshavn (OP-afd) 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Vendsyssel Sygehus 2007 Frederikshavn Sygehus 28.467 35.057 19.549 0 3.934 0 2.644.293 0 795 1.201 0 0 1.995 57Vendsyssel Sygehus 2007 Skagen Sygehus 4.510 4.510 938 0 438 0 119.426 0 106 54 0 0 160 35Vendsyssel Sygehus 2007 Brønderslev Sygehus 6.200 8.629 1.733 0 667 0 304.612 0 165 138 0 0 303 35Vendsyssel Sygehus 2007 Sundhedsservicefunktioner eksterne 4.241 2.165 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Vendsyssel Sygehus Total 126.610 140.113 80.180 0 12.393 0 14.836.682 0 1.792 6.736 0 0 8.527 61Thy-Mors Sygehus 2007 Thisted Sygehus 21.849 31.329 20.106 0 3.119 0 2.152.590 0 258 977 0 0 1.235 39Thy-Mors Sygehus 2007 Nykøbing Sygehus 11.430 14.224 5.732 0 988 0 513.116 0 243 233 0 0 476 33Thy-Mors Sygehus Total 33.279 45.553 25.838 0 4.107 0 2.665.706 0 501 1.210 0 0 1.711 38Psykiatri 2007 Mølleparkvej 10 30.698 33.762 12.392 80.630 3.281 0 2.885.677 0 781 1.310 0 0 2.091 62Psykiatri 2007 Brandevej, Aalborg 5.866 6.388 4.230 19.793 806 0 340.254 0 192 154 0 0 346 54Psykiatri 2007 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Brslv. 18.270 18.798 10.714 0 0 371.490 812.243 0 0 369 847 0 1.216 65Psykiatri 2007 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Frh. 1.657 1.715 1.022 21.291 866 0 100.483 0 175 46 0 0 221 129Psykiatri 2007 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Hjørring 5.324 2.859 392 266.132 10.831 0 812.243 0 2.675 369 0 0 3.044 1.065Psykiatri 2007 Afdeling Thy/Mors, Thisted 8.257 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Psykiatri 2007 Øvrige eksterne psykiatriske beh. 10.199 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Psykiatri Total 80.271 63.522 28.750 387.846 15.784 371.490 4.950.900 0 3.823 2.248 847 0 6.918 109Administrationen 2007 Regionshuset 17.289 17.289 2.459 25.699 1.046 0 959.267 0 249 436 0 0 684 40Administrationen 2007 IT Huset 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Administrationen Total 17.289 17.289 2.459 25.699 1.046 0 959.267 0 249 436 0 0 684 40Sygehusapotek Total 2007 Sygehusapotek 8.222 8.222 6.274 412 17 187.539 978.400 0 4 444 428 0 876 107Specialsektoren 2007 Solhuset, Bøgehuset 797 797 2.537 5.067 206 0 153.290 0 48 70 0 0 118 148Specialsektoren 2007 Danalien 4 2.239 2.239 817 4.532 184 0 9.378 0 43 4 0 0 47 21Specialsektoren 2007 Danalien 6 0 0 50 1.841 75 0 5.490 0 17 2 0 0 19Specialsektoren 2007 Boform Vestervang 2.725 2.725 1.880 10.836 441 0 10.020 0 20 5 0 0 25 9Specialsektoren 2007 Skovvænget 1.758 1.758 2.371 278 11 0 40.881 0 0 19 0 0 19 11Specialsektoren 2007 Boform Brovst 1.244 1.244 894 3.184 130 0 13.158 0 30 6 0 0 36 29Specialsektoren 2007 Døvblinde centret 1.343 1.343 1.296 3.710 151 0 126.310 0 35 57 0 0 92 69Specialsektoren 2007 Solsiden 2.859 2.859 2.554 1.376 56 0 172.024 0 92 78 0 0 170 60Specialsektoren 2007 Minibo 361 361 576 624 25 0 3.961 0 6 2 0 0 8 22Specialsektoren 2007 Rehab center for Flygt 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Specialsektoren 2007 Boform Aas 454 454 906 0 0 0 67.503 16391 0 31 0 44 75 165Specialsektoren 2007 Misbrugscentrets Døgn afd. 2.434 2.434 1.100 10.132 412 0 89.110 0 40 40 0 0 80 33Specialsektoren 2007 Daghus Morsø 388 388 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Specialsektoren 2007 Taleinstituttet 1.657 1.657 545 7.529 306 0 3.414 0 71 2 0 0 73 44Specialsektoren 2007 Østerskoven 1.749 1.749 1.431 0 0 34.976 93.203 0 0 42 80 0 122 70Specialsektoren 2007 Daghus Thisted 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Specialsektoren 2007 Inst. For Syn og teknologi 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Specialsektoren 2007 Visborggård 4.334 4.334 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Specialsektoren 2007 Aalborg skolen 6.003 6.003 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Specialsektoren 2007 Inst.Nordj. Centr f hjernesk 268 268 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Specialsektoren 2007 Fællesmål.Kærvang, Midtbyen 5.237 5.237 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Specialsektoren 2007 Kærvang, Tranevej 3 2.535 2.535 2.563 6.388 260 0 117.511 0 62 53 0 0 115 46Specialsektoren 2007 Asylgade 27 2.702 2.702 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Specialsektoren 2007 StrandGaarden asylgade 2.830 2.830 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Specialsektoren 2007 Strandgaarden Fyrvejen 1.658 1.658 785 191 8 0 65.428 0 2 30 0 0 32 19Specialsektoren 2007 Søhuset, Gammel skolevej 422 422 380 31 1 0 25.639 0 0 12 0 0 12 28Specialsektoren 2007 Søhuset Anlægsvej 384 384 409 29 1 0 38.171 0 0 17 0 0 17 45Specialsektoren 2007 Skovhuset Bodilhjortsvej 4 452 452 2.371 6.259 255 0 141.872 0 59 64 0 0 123 273Specialsektoren 2007 Højbjerghus, Støvring 1.271 1.271 1.063 0 110 0 12.104 0 26 5 0 0 31 25Specialsektoren 2007 Nordens Allé 959 959 351 90.660 3.690 0 42.159 0 887 19 0 0 906 945Specialsektoren 2007 Nygaarden 458 458 481 44.142 1.796 0 28.626 0 432 13 0 0 445 972Specialsektoren 2007 Aahaven 410 410 3.572 770.700 1.884 0 35.441 0 450 16 0 0 466 1.137Specialsektoren 2007 Søhuset, Dyrskuevej, Års 384 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Specialsektoren 2007 Sødisbakke 0 15.728 12.951 57.273 2.331 0 647.311 27778 1 295 0 75 371 24Specialsektoren Total 50.315 65.659 41.883 1.024.783 12.334 34.976 1.942.003 44.169 2.321 882 80 119 3.402 52


Område År LokalitetAreal


EL: CO2e

N-Gas: CO2e

Olie: CO2e

TotalCO2e

CO2e/m2

m2 m3 m3 MWh m3 kWh liter tons tons tons tons tons kgAalborg Sygehus 2008 Sygehus Syd 153.554 91.605 428.318 17.432 106.224 19.214.000 0 4.149 8.723 242 0 13.114 85Aalborg Sygehus 2008 Sygehus Nord 58.492 30.207 206.525 8.405 0 4.662.000 0 2.000 2.117 0 0 4.117 70Aalborg Sygehus 2008 Brovst Sygehus 7.474 1.330 551 551 0 193.834 0 133 88 0 0 221 30Aalborg Sygehus 2008 Dronninglund Sygehus 13.575 9.064 0 0 233.217 795.812 0 0 361 532 0 893 66Aalborg Sygehus 2008 Urban 9.409 0 0 0 0 160.000 0 0 73 0 0 73 8Aalborg Sygehus 2008 Vesterbro 14 0 0 0 0 0 27.000 0 0 12 0 0 12Aalborg Sygehus Total 242.504 132.206 635.394 26.388 339.441 25.052.646 0 6.282 11.374 774 0 18.430 76Himmerland Sygehus 2008 Farsø Sygehus 20.331 10.516 0 0 199.616 1.446.917 0 0 657 455 0 1.112 55Himmerland Sygehus 2008 Hobro Sygehus 21.794 11.461 0 0 321.169 2.021.501 0 0 918 732 0 1.650 76Himmerland Sygehus 2008 Terndrup Sygehus 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Himmerland Sygehus 2008 Sundhedsservicefunktioner eksterne 1.117 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Himmerland Sygehus Total 43.242 21.977 0 0 520.785 3.468.418 0 0 1.575 1.187 0 2.762 64Vendsyssel Sygehus 2008 Hjørring Sygehus 89.752 57.205 7.337 7.337 0 12.598.460 0 725 5.720 0 0 6.445 72Vendsyssel Sygehus 2008 Øvrige Hjørring (OP-afd.) 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Vendsyssel Sygehus 2008 Øvrige Frederikshavn (OP-afd) 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Vendsyssel Sygehus 2008 Frederikshavn Sygehus 35.057 17.019 3.982 3.982 0 2.603.637 0 804 1.182 0 0 1.986 57Vendsyssel Sygehus 2008 Skagen Sygehus 4.510 919 430 430 0 122.591 0 104 56 0 0 159 35Vendsyssel Sygehus 2008 Brønderslev Sygehus 8.629 1.900 708 708 0 295.910 0 175 134 0 0 309 36Vendsyssel Sygehus 2008 Sundhedsservicefunktioner eksterne 2.165 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Vendsyssel Sygehus Total 140.113 77.043 12.457 12.457 0 15.620.598 0 1.808 7.092 0 0 8.900 64Thy-Mors Sygehus 2008 Thisted Sygehus 31.329 20.582 0 3.164 0 2.219.198 0 262 1.008 0 0 1.269 41Thy-Mors Sygehus 2008 Nykøbing Sygehus 14.224 6.275 0 105 0 527.426 0 26 239 0 0 265 19Thy-Mors Sygehus Total 45.553 26.857 0 3.269 0 2.746.624 0 287 1.247 0 0 1.534 34Psykiatri 2008 Mølleparkvej 10 33.762 13.258 90.960 3.702 0 2.885.677 0 881 1.310 0 0 2.191 65Psykiatri 2008 Brandevej, Aalborg 6.388 2.443 23.912 973 0 362.825 0 232 165 0 0 396 62Psykiatri 2008 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Brslv. 18.798 10.475 0 0 377.874 812.243 0 0 369 862 0 1.230 65Psykiatri 2008 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Frh. 1.715 1.011 20.089 818 0 102.254 0 165 46 0 0 212 123Psykiatri 2008 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Hjørring 2.859 0 0 0 0 802.585 0 0 364 0 0 364 127Psykiatri 2008 Afdeling Thy/Mors, Thisted 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Psykiatri 2008 Øvrige eksterne psykiatriske beh. 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Psykiatri Total 63.522 27.187 134.961 5.493 377.874 4.965.584 0 1.278 2.254 862 0 4.394 69Administrationen 2008 Regionshuset 17.289 3.167 33.043 1.345 0 282.244 0 320 128 0 0 448 26Administrationen 2008 IT Huset 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Administrationen Total 17.289 3.167 33.043 1.345 0 282.244 0 320 128 0 0 448 26Sygehusapotek Total 2008 Sygehusapotek 8.222 5.839 444 18 191.932 1.009.000 0 4 458 438 0 900 109Specialsektoren 2008 Solhuset, Bøgehuset 797 2.873 6.739 274 0 187.250 0 65 85 0 0 150 188Specialsektoren 2008 Danalien 4 2.239 145 5.751 234 0 10.829 0 56 5 0 0 61 27Specialsektoren 2008 Danalien 6 0 33 3.207 131 0 6.980 0 31 3 0 0 34Specialsektoren 2008 Boform Vestervang 2.725 2.550 7.647 311 0 83.601 0 14 38 0 0 52 19Specialsektoren 2008 Skovvænget 1.758 2.427 280 11 0 144.295 0 0 66 0 0 66 37Specialsektoren 2008 Boform Brovst 1.244 1.440 206 8 0 19.068 0 2 9 0 0 11 9Specialsektoren 2008 Døvblinde centret 1.343 1.500 4.709 192 0 150.550 0 46 68 0 0 114 85Specialsektoren 2008 Solsiden 2.859 2.512 1.270 52 0 168.116 0 13 76 0 0 89 31Specialsektoren 2008 Minibo 361 624 760 31 0 3.096 0 7 1 0 0 8 23Specialsektoren 2008 Rehab center for Flygt 0 0 0 0 0 2.788 0 0 1 0 0 1Specialsektoren 2008 Boform Aas 454 985 0 0 0 67.505 19411 0 31 0 52 83 182Specialsektoren 2008 Misbrugscentrets Døgn afd. 2.434 940 8.934 364 0 105.174 0 36 48 0 0 84 34Specialsektoren 2008 Daghus Morsø 388 45 58 2 0 4.719 0 0 2 0 0 2 6Specialsektoren 2008 Taleinstituttet 1.657 466 3.686 150 0 3.716 0 36 2 0 0 38 23Specialsektoren 2008 Østerskoven 1.749 1.593 402 16 41.540 107.086 0 4 49 95 0 147 84Specialsektoren 2008 Daghus Thisted 0 58 51.724 2.105 0 469 0 174 0 0 0 174Specialsektoren 2008 Inst. For Syn og teknologi 0 0 0 0 0 8.051 0 0 4 0 0 4Specialsektoren 2008 Visborggård 4.334 678 78.782 3.206 0 11.710 0 15 5 0 0 20 5Specialsektoren 2008 Aalborg skolen 6.003 1.151 13.883 565 0 112.480 0 135 51 0 0 186 31Specialsektoren 2008 Inst.Nordj. Centr f hjernesk 268 393 335 14 0 35.502 0 3 16 0 0 19 71Specialsektoren 2008 Fællesmål.Kærvang, Midtbyen 5.237 825 391 16 0 12.083 0 4 5 0 0 9 2Specialsektoren 2008 Kærvang, Tranevej 3 2.535 2.923 7.311 298 0 140.550 0 73 64 0 0 137 54Specialsektoren 2008 Asylgade 27 2.702 132 86 3 0 18.422 0 1 8 0 0 9 3Specialsektoren 2008 StrandGaarden asylgade 2.830 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Specialsektoren 2008 Strandgaarden Fyrvejen 1.658 827 199 8 0 65.589 0 2 30 0 0 32 19Specialsektoren 2008 Søhuset, Gammel skolevej 422 405 38 2 0 29.312 0 0 13 0 0 13 32Specialsektoren 2008 Søhuset Anlægsvej 384 480 31 1 0 39.410 0 0 18 0 0 18 47Specialsektoren 2008 Skovhuset Bodilhjortsvej 4 452 2.427 6.599 269 0 144.295 0 64 66 0 0 130 287Specialsektoren 2008 Højbjerghus, Støvring 1.271 1.015 0 136 0 13.765 0 33 6 0 0 39 31Specialsektoren 2008 Nordens Allé 959 380 98.215 3.997 0 45.672 0 988 21 0 0 1.009 1.052Specialsektoren 2008 Nygaarden 458 521 47.821 1.946 0 31.011 0 481 14 0 0 495 1.081Specialsektoren 2008 Aahaven 410 500 46.295 1.884 0 38.394 0 461 17 0 0 478 1.167Specialsektoren 2008 Søhuset, Dyrskuevej, Års 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Specialsektoren 2008 Sødisbakke 15.728 12.784 54.574 2.221 0 194.383 23181 1 88 0 62 152 10Specialsektoren Total 65.659 43.632 449.931 18.447 41.540 2.005.872 42.592 2.745 911 95 114 3.865 59




EL: CO2e

N-Gas: CO2e

Olie: CO2e

TotalCO2e

CO2e/m2

m2 m3 m3 MWh m3 kWh liter tons tons tons tons tons kgAalborg Sygehus 2009 Sygehus Syd 153.554 85.562 481.342 19.590 14.002 19.491.000 0 4.662 8.849 32 0 13.543 88Aalborg Sygehus 2009 Sygehus Nord 58.492 33.517 199.274 8.110 0 5.075.000 0 1.930 2.304 0 0 4.234 72Aalborg Sygehus 2009 Brovst Sygehus 7.474 1.612 622 622 0 170.236 0 150 77 0 0 227 30Aalborg Sygehus 2009 Dronninglund Sygehus 13.575 8.123 - 0 156.617 768.959 0 0 349 357 0 706 52Aalborg Sygehus 2009 Urban 9.409 - - 0 0 126.000 0 0 57 0 0 57 6Aalborg Sygehus 2009 Vesterbro 14 0 - - 0 0 26.000 0 0 12 0 0 12Aalborg Sygehus Total 242.504 128.814 681.238 28.321 170.619 25.657.195 0 6.742 11.648 389 0 18.780 77Himmerland Sygehus 2009 Farsø Sygehus 20.331 9.804 - 0 212.873 1.426.354 0 0 648 485 0 1.133 56Himmerland Sygehus 2009 Hobro Sygehus 21.794 13.784 - 0 353.159 1.992.490 0 0 905 805 0 1.710 78Himmerland Sygehus 2009 Terndrup Sygehus 0 0 - 0 0 0 0 0 0 0 0 0Himmerland Sygehus 2009 Sundhedsservicefunktioner eksterne 1.117 0 - 0 0 0 0 0 0 0 0 0Himmerland Sygehus Total 43.242 23.588 0 0 566.032 3.418.844 0 0 1.552 1.291 0 2.843 66Vendsyssel Sygehus 2009 Hjørring Sygehus 89.752 56.178 7.485 7.485 0 11.790.020 0 740 5.353 0 0 6.092 68Vendsyssel Sygehus 2009 Øvrige Hjørring (OP-afd.) - - - 0 0 0 0 0 0 0 0 0Vendsyssel Sygehus 2009 Øvrige Frederikshavn (OP-afd) - - - 0 0 0 0 0 0 0 0 0Vendsyssel Sygehus 2009 Frederikshavn Sygehus 35.057 16.171 3.957 3.957 0 2.601.581 0 799 1.181 0 0 1.980 56Vendsyssel Sygehus 2009 Skagen Sygehus 4.510 1.064 423 423 0 119.587 0 102 54 0 0 156 35Vendsyssel Sygehus 2009 Brønderslev Sygehus 8.629 1.668 650 650 0 327.313 0 161 149 0 0 309 36Vendsyssel Sygehus 2009 Sundhedsservicefunktioner eksterne 2.165 - - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Vendsyssel Sygehus Total 140.113 75.081 12.515 12.515 0 14.838.501 0 1.801 6.737 0 0 8.538 61Thy-Mors Sygehus 2009 Thisted Sygehus 31.329 193.553 0 3.266 0 2.287.720 0 270 1.039 0 0 1.309 42Thy-Mors Sygehus 2009 Nykøbing Sygehus 14.224 6.484 0 1.086 0 539.560 0 267 245 0 0 512 36Thy-Mors Sygehus Total 45.553 200.037 0 4.352 0 2.827.280 0 537 1.284 0 0 1.821 40Psykiatri 2009 Mølleparkvej 10 33.762 12.176 93.353 3.799 0 2.582.164 0 904 1.172 0 0 2.077 62Psykiatri 2009 Brandevej, Aalborg 6.388 2.762 33.102 1.347 0 384.362 0 321 175 0 0 495 78Psykiatri 2009 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Brslv. 18.798 11.175 0 0 414.798 846.730 0 0 384 946 0 1.330 71Psykiatri 2009 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Frh. 1.715 1.135 25.980 1.057 0 98.908 0 214 45 0 0 258 151Psykiatri 2009 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Hjørring 2.859 0 0 0 0 702.690 0 0 319 0 0 319 112Psykiatri 2009 Afdeling Thy/Mors, Thisted 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Psykiatri 2009 Øvrige eksterne psykiatriske beh. 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Psykiatri Total 63.522 27.248 152.435 6.204 414.798 4.614.854 0 1.438 2.095 946 0 4.479 71Administrationen 2009 Regionshuset 17.289 4.101 32.243 1.312 0 894.767 0 312 406 0 0 719 42Administrationen 2009 IT Huset 0 143 4.122 168 0 258.027 0 40 117 0 0 157Administrationen Total 17.289 4.244 36.365 1.480 0 1.152.794 0 352 523 0 0 876 51Sygehusapotek Total 2009 Sygehusapotek 8.222 7.301 475 19 208.081 1.015.700 0 5 461 474 0 940 114Specialsektoren 2009 Solhuset, Bøgehuset 797 2.697 4.904 200 0 166.820 0 48 76 0 0 124 155Specialsektoren 2009 Danalien 4 2.239 134 6.668 271 0 10.128 0 65 5 0 0 70 31Specialsektoren 2009 Danalien 6 0 46 2.866 117 0 6.337 0 28 3 0 0 31Specialsektoren 2009 Boform Vestervang 2.725 2.379 491 20 0 102.146 0 1 46 0 0 47 17Specialsektoren 2009 Skovvænget 1.758 2.520 268 11 0 143.790 0 0 65 0 0 65 37Specialsektoren 2009 Boform Brovst 1.244 1.179 189 8 0 88.750 0 2 40 0 0 42 34Specialsektoren 2009 Døvblinde centret 1.343 1.783 4.684 191 0 141.970 0 45 64 0 0 109 82Specialsektoren 2009 Solsiden 2.859 2.661 1.470 60 0 191.300 0 15 87 0 0 102 36Specialsektoren 2009 Minibo 361 816 715 29 0 3.348 0 7 2 0 0 9 24Specialsektoren 2009 Rehab center for Flygt 0 0 0 0 0 2.858 0 0 1 0 0 1Specialsektoren 2009 Boform Aas 454 937 0 0 0 74.513 16720 0 34 0 45 79 174Specialsektoren 2009 Misbrugscentrets Døgn afd. 2.434 729 8.852 360 0 108.571 0 36 49 0 0 85 35Specialsektoren 2009 Daghus Morsø 388 56 57 2 0 5.236 0 1 2 0 0 3 9Specialsektoren 2009 Taleinstituttet 1.657 466 5.588 227 0 3.937 0 54 2 0 0 56 34Specialsektoren 2009 Østerskoven 1.749 1.641 435 18 41.705 112.139 0 4 51 95 0 150 86Specialsektoren 2009 Daghus Thisted 0 57 40.383 1.643 0 462 0 136 0 0 0 136Specialsektoren 2009 Inst. For Syn og teknologi 0 0 0 0 0 8.597 0 0 4 0 0 4Specialsektoren 2009 Visborggård 4.334 752 70.512 2.870 0 11.542 0 14 5 0 0 19 4Specialsektoren 2009 Aalborg skolen 6.003 1.199 13.451 547 0 133.521 0 131 61 0 0 192 32Specialsektoren 2009 Inst.Nordj. Centr f hjernesk 268 550 455 19 0 51.378 0 5 23 0 0 28 106Specialsektoren 2009 Fællesmål.Kærvang, Midtbyen 5.237 894 545 22 0 13.183 0 5 6 0 0 11 2Specialsektoren 2009 Kærvang, Tranevej 3 2.535 2.184 7.454 303 0 126.757 0 75 58 0 0 133 52Specialsektoren 2009 Asylgade 27 2.702 143 93 4 0 19.957 0 1 9 0 0 10 4Specialsektoren 2009 StrandGaarden asylgade 2.830 1.200 58 2 0 30.313 0 1 14 0 0 15 5Specialsektoren 2009 Strandgaarden Fyrvejen 1.658 668 222 9 0 61.234 0 2 28 0 0 30 18Specialsektoren 2009 Søhuset, Gammel skolevej 422 385 45 2 0 28.865 0 0 13 0 0 13 31Specialsektoren 2009 Søhuset Anlægsvej 384 420 40 2 0 39.487 0 0 18 0 0 18 47Specialsektoren 2009 Skovhuset Bodilhjortsvej 4 452 2.520 6.359 259 0 143.790 0 62 65 0 0 127 282Specialsektoren 2009 Højbjerghus, Støvring 1.271 1.206 0 144 0 25.364 0 35 12 0 0 47 37Specialsektoren 2009 Nordens Allé 959 546 103.074 4.195 0 53.279 0 1.034 24 0 0 1.058 1.103Specialsektoren 2009 Nygaarden 458 567 49.522 2.015 0 32.391 0 497 15 0 0 512 1.117Specialsektoren 2009 Aahaven 410 458 45.019 1.832 0 37.072 0 448 17 0 0 465 1.134Specialsektoren 2009 Søhuset, Dyrskuevej, Års 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Specialsektoren 2009 Sødisbakke 15.728 12.202 57.232 2.329 3.795 757.994 28821 1 344 9 77 431 27Specialsektoren Total 65.659 43.994 431.650 17.711 45.500 2.737.029 45.541 2.753 1.243 104 122 4.222 64




EL: CO2e

N-Gas: CO2e

Olie: CO2e

TotalCO2e CO2e/m2

m2 m3 m3 MWh m3 kWh liter tons tons tons tons tons kgAalborg Sygehus 2010 Sygehus Syd 153.554 91.357 567.709 23.104 107 20.233.000 0 5.499 9.186 0 0 14.685 96Aalborg Sygehus 2010 Sygehus Nord 58.492 32.158 225.314 9.170 0 5.281.000 0 2.182 2.398 0 0 4.580 78Aalborg Sygehus 2010 Brovst Sygehus 7.474 1.373 0 748 0 179.798 0 180 82 0 0 262 35Aalborg Sygehus 2010 Dronninglund Sygehus 13.575 7.227 0 0 181.032 742.422 0 0 337 413 0 750 55Aalborg Sygehus 2010 Urban 9.409 - 0 0 0 101.000 0 0 46 0 0 46 5Aalborg Sygehus 2010 Vesterbro 14 0 - 0 0 0 29.000 0 0 13 0 0 13Aalborg Sygehus Total 242.504 132.115 793.023 33.022 181.139 26.566.220 0 7.862 12.061 413 0 20.336 84Himmerland Sygehus 2010 Farsø Sygehus 20.331 8.711 0 0 249.864 1.401.878 0 0 636 570 0 1.206 59Himmerland Sygehus 2010 Hobro Sygehus 21.794 13.336 0 0 413.536 2.041.390 0 0 927 943 0 1.870 86Himmerland Sygehus 2010 Terndrup Sygehus 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Himmerland Sygehus 2010 Sundhedsservicefunktioner eksterne 1.117 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Himmerland Sygehus Total 43.242 22.047 0 0 663.400 3.443.268 0 0 1.563 1.513 0 3.076 71Vendsyssel Sygehus 2010 Hjørring Sygehus 89.752 56.402 0 7.820 0 14.646.906 0 773 6.650 0 0 7.422 83Vendsyssel Sygehus 2010 Øvrige Hjørring (OP-afd.) - - - - - 0 0 - - - - 0Vendsyssel Sygehus 2010 Øvrige Frederikshavn (OP-afd) - - - - - 0 0 - - - - 0Vendsyssel Sygehus 2010 Frederikshavn Sygehus 35.057 14.945 0 4.734 0 2.626.381 0 956 1.192 0 0 2.149 61Vendsyssel Sygehus 2010 Skagen Sygehus 4.510 1.112 0 576 0 116.202 0 139 53 0 0 192 42Vendsyssel Sygehus 2010 Brønderslev Sygehus 8.629 1.612 0 721 0 305.598 0 178 139 0 0 317 37Vendsyssel Sygehus 2010 Sundhedsservicefunktioner eksterne 2.165 - - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Vendsyssel Sygehus Total 140.113 74.071 0 13.851 0 17.695.087 0 2.046 8.034 0 0 10.079 72Thy-Mors Sygehus 2010 Thisted Sygehus 31.329 17366 m3 0 3.774 0 2.330.041 0 312 1.058 0 0 1.370 44Thy-Mors Sygehus 2010 Nykøbing Sygehus 14.224 5.870 0 1.364 0 562.587 0 336 255 0 0 591 42Thy-Mors Sygehus Total 45.553 5.870 0 5.138 0 2.892.628 0 648 1.313 0 0 1.961 43Psykiatri 2010 Mølleparkvej 10 33.762 12.797 108.613 4.420 0 2.828.759 0 1.052 1.284 0 0 2.336 69Psykiatri 2010 Brandevej, Aalborg 6.388 2.781 34.273 1.395 0 383.800 0 332 174 0 0 506 79Psykiatri 2010 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Brslv. 18.798 23.671 0 0 430.264 934.641 0 0 424 981 0 1.405 75Psykiatri 2010 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Frh. 1.715 1.030 7.940 323 0 101.852 0 65 46 0 0 112 65Psykiatri 2010 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Hjørring 2.859 0 0 0 0 807.372 0 0 367 0 0 367 128Psykiatri 2010 Afdeling Thy/Mors, Thisted - - - - - 0 0 - - - - 0Psykiatri 2010 Øvrige eksterne psykiatriske beh. - - - - - 0 0 - - - - 0Psykiatri Total 63.522 40.279 150.826 6.138 430.264 5.056.424 0 1.449 2.296 981 0 4.726 74Administrationen 2010 Regionshuset 17.289 4.294 44.143 1.797 0 856.137 0 428 389 0 0 816 47Administrationen 2010 IT Huset 5.896 366 9.199 374 0 763.152 0 89 346 0 0 436Administrationen Total 23.185 4.660 53.341 2.171 0 1.619.289 0 517 735 0 0 1.252 54Sygehusapotek Total 2010 Sygehusapotek 8.222 6.058 455 19 220.562 1.019.500 0 4 463 503 - 970 118Specialsektoren 2010 Solhuset, Bøgehuset 797 2.772 5.255 214 0 166.528 0 51 76 0 0 127 159Specialsektoren 2010 Danalien 4 2.239 127 10.301 419 0 10.308 0 100 5 0 0 105 47Specialsektoren 2010 Danalien 6 - 39 2.789 114 0 6.165 0 27 3 0 0 30Specialsektoren 2010 Boform Vestervang 2.725 2.250 547 22 0 104.319 0 1 47 0 0 48 18Specialsektoren 2010 Skovvænget 1.758 2.766 286 12 0 155.572 0 0 71 0 0 71 40Specialsektoren 2010 Boform Brovst 1.244 1.050 205 8 0 83.801 0 2 38 0 0 40 32Specialsektoren 2010 Døvblinde centret 1.343 1.523 4.176 170 0 129.030 0 41 59 0 0 100 74Specialsektoren 2010 Solsiden 2.859 2.556 1.763 72 0 188.824 0 18 86 0 0 104 36Specialsektoren 2010 Minibo 367 953 736 30 0 3.590 0 7 2 0 0 9 24Specialsektoren 2010 Rehab center for Flygt 0 0 0 0 0 3.633 0 0 2 0 0 2Specialsektoren 2010 Boform Aas 454 813 0 0 0 71.651 19764 0 33 0 53 86 189Specialsektoren 2010 Misbrugscentrets Døgn afd. 2.434 962 13.142 535 0 105.978 0 53 48 0 0 101 42Specialsektoren 2010 Daghus Morsø 388 51 60 2 0 6.230 0 0 3 0 0 3 7Specialsektoren 2010 Taleinstituttet 1.657 478 5.029 205 0 3.119 0 49 1 0 0 50 30Specialsektoren 2010 Østerskoven 1.749 1.861 535 22 48.526 115.925 0 5 53 110 0 168 96Specialsektoren 2010 Daghus Thisted 0 61 51.977 2.115 0 475 0 176 0 0 0 176Specialsektoren 2010 Inst. For Syn og teknologi - - - - - 9.891 0 - 4 - 0 4Specialsektoren 2010 Visborggård 4.334 505 77.045 3.136 0 13.393 0 15 6 0 0 21 5Specialsektoren 2010 Aalborg skolen 6.003 1.252 14.933 608 0 181.417 0 146 82 0 0 228 38Specialsektoren 2010 Inst.Nordj. Centr f hjernesk 268 476 621 25 0 51.156 0 6 23 0 0 29 109Specialsektoren 2010 Fællesmål.Kærvang, Midtbyen 5.237 704 421 17 0 11.298 0 4 5 0 0 9 2Specialsektoren 2010 Kærvang, Tranevej 3 2.535 2.468 9.062 369 0 149.328 0 91 68 0 0 159 63Specialsektoren 2010 Asylgade 27 2.702 162 145 6 0 20.989 0 1 10 0 0 11 4Specialsektoren 2010 StrandGaarden asylgade 2.830 1.108 52 2 0 26.059 0 0 12 0 0 12 4Specialsektoren 2010 Strandgaarden Fyrvejen 1.658 800 257 10 0 63.131 0 2 29 0 0 31 19Specialsektoren 2010 Søhuset, Gammel skolevej 422 196 43 2 0 17.990 0 0 8 0 0 8 19Specialsektoren 2010 Søhuset Anlægsvej 384 233 37 1 0 23.432 0 0 11 0 0 11 28Specialsektoren 2010 Skovhuset Bodilhjortsvej 4 452 2.766 6.891 280 0 155.572 0 67 71 0 0 138 305Specialsektoren 2010 Højbjerghus, Støvring 1.271 1.219 0 171 0 177.868 0 41 80 0 0 121 95Specialsektoren 2010 Nordens Allé 959 522 88.060 3.584 0 48.702 0 885 22 0 0 907 946Specialsektoren 2010 Nygaarden 458 510 44.518 1.812 0 31.471 0 447 14 0 0 461 1.007Specialsektoren 2010 Aahaven 410 380 44.042 1.792 0 33.592 0 439 15 0 0 454 1.108Specialsektoren 2010 Søhuset, Dyrskuevej, Års 384 750 127 127 0 61.996 0 17 28 0 0 45Specialsektoren 2011 Sødisbakke 15.728 13.312 59.234 2.411 3.832 781.838 28019 1 354 9 75Specialsektoren Total 66.049 45.624 442.290 18.294 52.358 3.014.271 47.783 2.692 1.369 119 128 4.309 65

Bilag 6 - Energidata 2011 med opdaterede forbrug samt el emissionsfaktorFelter markeret med blå er dem hvor der er sket ændringer.



EL: CO2e

N-Gas: CO2e

Olie: CO2e

TotalCO2e CO2e/m2

m2 m3 m3 MWh m3 kWh liter tons tons tons tons tons kgAalborg Sygehus 2011 Sygehus Syd 153.554 88.079 449.619 18.298 0 16.353.000 0 4.362 6.257 0 0 10.619 69Aalborg Sygehus 2011 Sygehus Nord 58.492 40.641 198.669 8.085 0 5.338.000 0 1.928 2.042 0 0 3.970 68Aalborg Sygehus 2011 Brovst Sygehus 7.474 2.163 0 486 0 184.000 0 117 70 0 0 187 25Aalborg Sygehus 2011 Dronninglund Sygehus 13.575 5.236 0 0 158.782 602.000 0 0 230 362 0 592 44Aalborg Sygehus Total 233.095 136.119 648.288 26.870 158.782 22.477.000 0 6.408 8.600 362 0 15.370 66Himmerland Sygehus 2011 Farsø Sygehus 20.173 8.999 0 0 188.065 1.409.765 0 0 539 429 0 968 48Himmerland Sygehus 2011 Hobro Sygehus 23.114 11.451 0 0 321.943 1.859.520 0 0 711 734 0 1.445 63Himmerland Sygehus 2011 Terndrup Sygehus 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Himmerland Sygehus 2011 Sundhedsservicefunktioner eksterne 1.117 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Himmerland Sygehus Total 44.404 20.450 0 0 510.008 3.269.285 0 0 1.251 1.163 0 2.414 54Vendsyssel Sygehus 2011 Hjørring Sygehus 89.752 67.600 0 13.890 0 14.646.906 0 1.373 5.604 0 0 6.977 78Vendsyssel Sygehus 2011 Øvrige Hjørring (OP-afd.) - - - - - - 0 - - - - 0Vendsyssel Sygehus 2011 Øvrige Frederikshavn (OP-afd) - - - - - - 0 - - - - 0Vendsyssel Sygehus 2011 Frederikshavn Sygehus 35.057 13.166 0 3.717 0 2.418.526 0 751 925 0 0 1.676 48Vendsyssel Sygehus 2011 Skagen Sygehus 4.510 1.022 0 468 0 134.134 0 113 51 0 0 164 36Vendsyssel Sygehus 2011 Brønderslev Sygehus 8.629 2.464 0 1.219 0 310.832 0 301 119 0 0 420 49Vendsyssel Sygehus 2011 Sundhedsservicefunktioner eksterne 2.165 - - 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Vendsyssel Sygehus Total 140.113 84.252 474.081 19.294 0 17.510.398 0 2.538 6.700 0 0 9.238 66Thy-Mors Sygehus 2011 Thisted Sygehus 31.329 25.689 0 3.267 0 2.255.545 0 270 863 0 0 1.133 36Thy-Mors Sygehus 2011 Nykøbing Sygehus 14.224 5.975 0 1.122 0 571.529 0 276 219 0 0 495 35Thy-Mors Sygehus Total 45.553 31.664 107.847 4.389 0 2.827.074 0 546 1.082 0 0 1.628 36Psykiatri 2011 Mølleparkvej 10 33.762 12.315 94.159 3.832 0 1.814.694 0 913 694 0 0 1.607 48Psykiatri 2011 Brandevej, Aalborg 6.388 3.099 31.206 1.270 0 335.435 0 303 128 0 0 431 68Psykiatri 2011 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Brslv. 18.798 29.259 0 0 362.216 992.270 0 0 380 826 0 1.206 64Psykiatri 2011 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Frh. 1.715 1.062 6.905 281 0 89.240 0 57 34 0 0 91 53Psykiatri 2011 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Hjørring 2.859 150 200 8 0 36.000 0 2 14 0 0 16 6Psykiatri 2011 Afdeling Thy/Mors, Thisted 9.057 814 2.271 92 0 83.290 0 8 32 0 0 40Psykiatri 2011 Øvrige eksterne psykiatriske beh. 10.199 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Psykiatri Total 82.778 46.699 134.741 5.483 362.216 3.350.929 0 1.283 1.282 826 0 3.391 41Administrationen 2011 Regionshuset 17.289 3.864 39.736 1.617 0 839.836 0 385 321 0 0 706 41Administrationen 2011 IT Huset 5.896 1.014 8.685 353 0 1.517.214 0 84 580 0 0 665Administrationen Total 23.185 4.878 48.421 1.971 0 2.357.050 0 469 902 0 0 1.371 59Sygehusapotek Total 2011 Sygehusapotek 8.222 6.186 348 14 197.749 988.596 0 3 378 451 0 832 101Specialsektoren 2011 Solhuset, Bøgehuset 797 2.713 3.981 162 0 171.035 0 39 78 0 0 117 146Specialsektoren 2011 Danalien 4 2.239 152 8.584 349 0 9.795 0 83 4 0 0 87 39Specialsektoren 2011 Danalien 6 0 45 2.017 82 0 5.689 0 20 3 0 0 23 0Specialsektoren 2011 Boform Vestervang 2.725 1.716 10.253 417 0 110.564 0 19 50 0 0 69 25Specialsektoren 2011 Skovvænget 1.758 2.851 7.522 582 0 143.407 0 3 65 0 0 68 39Specialsektoren 2011 Boform Brovst 1.244 1.283 4.637 189 0 87.208 0 45 40 0 0 85 68Specialsektoren 2011 Døvblinde centret 1.343 1.408 3.287 134 0 286.789 0 32 130 0 0 162 121Specialsektoren 2011 Solsiden 2.859 2.206 8.625 351 0 171.020 0 86 78 0 0 164 57Specialsektoren 2011 Minibo 361 5.478 785 32 0 3.290 0 8 1 0 0 9 26Specialsektoren 2011 Rehab center for Flygt 0 0 0 0 0 18.621 0 0 8 0 0 8 0Specialsektoren 2011 Boform Aas 454 857 0 0 0 81.409 16.034 0 37 0 43 80 176Specialsektoren 2011 Misbrugscentrets Døgn afd. - - - - - - 0 - - - 0 0 0Specialsektoren 2011 Daghus Morsø 388 47 1.248 51 0 5.652 0 13 3 0 0 16 40Specialsektoren 2011 Taleinstituttet 1.657 527 4.906 200 0 2.747 0 48 1 0 0 49 30Specialsektoren 2011 Østerskoven 1.749 2.963 0 0 42.854 116.786 0 0 53 98 0 151 86Specialsektoren 2011 Daghus Thisted 278 137 0 1.897 0 547 0 156 0 0 0 156 562Specialsektoren 2011 Inst. For Syn og teknologi 3.800 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Specialsektoren 2011 Visborggård 4.334 354 76.600 3.117 0 199.841 0 15 91 0 0 106 24Specialsektoren 2011 Aalborg skolen 6.003 354 13.050 531 0 199.841 0 126 91 0 0 217 36Specialsektoren 2011 Inst.Nordj. Centr f hjernesk - - - - - - 0 - - - 0 0 0Specialsektoren 2011 Fællesmål.Kærvang, Midtbyen - - - - - - 0 - - - 0 0 0Specialsektoren 2011 Kærvang, Tranevej 3 2.535 2.419 0 369 0 286.789 0 91 130 0 0 221 87Specialsektoren 2011 Asylgade 27 2.832 138 0 7 0 18.552 0 2 8 0 0 10 4Specialsektoren 2011 StrandGaarden asylgade - - - - - - 0 - - - 0 0 0Specialsektoren 2011 Strandgaarden Fyrvejen 1.658 685 4.914 200 0 62.775 0 49 29 0 0 78 47Specialsektoren 2011 Søhuset, Gammel skolevej - - - - - - 0 - - - 0 0 0Specialsektoren 2011 Søhuset Anlægsvej - - - - - - 0 - - - 0 0 0Specialsektoren 2011 Skovhuset Bodilhjortsvej 4 452 26.9 7.890 321 0 1.645 0 77 1 0 0 78 172Specialsektoren 2011 Højbjerghus, Støvring 1.118 1.209 0 166 0 91.715 0 40 42 0 0 82 73Specialsektoren 2011 Nordens Allé 959 609 2.500 102 0 53.790 0 25 24 0 0 49 52Specialsektoren 2011 Nygaarden 458 491 1.299 53 0 33.625 0 13 15 0 0 28 62Specialsektoren 2011 Aahaven - - - - - - 0 - - - 0 0 0Specialsektoren 2011 Søhuset, Dyrskuevej, Års 384 693 132 5 0 119.006 0 1 54 0 0 55 143Specialsektoren 2011 Sødisbakke 15.728 14.615 52.783 2.148 3.481 760.391 24.106 1 344 8 65 418 0Specialsektoren Total 58.113 43.950 215.013 11.465 46.335 3.042.529 40.140 992 1.382 106 108 2.588 45



opvarmet Vand Fjv N-gas EL EL OlieFjv: CO2

EL: CO2e

N-Gas: CO2e

Olie: CO2e

TotalCO2e CO2e/m2

m2 m3 MWh m3 KWh MWh liter tons tons tons tons tons kgAalborg Sygehus 2012 Sygehus Syd 153.554 82.205 20.480 0 16.656.000 16.656 0 4.813 5.105 0 0 9.918 65Aalborg Sygehus 2012 Sygehus Nord 58.492 33.119 8.341 0 5.329.000 5.329 0 1.959 1.633 0 0 3.592 61Aalborg Sygehus 2012 Brovst Sygehus 7.474 336 288 0 86.000 86 0 65 26 0 0 91 12Aalborg Sygehus 2012 Dronninglund Sygehus 13.575 5.335 0 167.918 672.000 672 0 0 206 382 0 588 43Aalborg Sygehus Total 233.095 120.995 29.109 167.918 22.743.000 22.743 0 6.837 6.970 382 0 14.190 61Himmerland Sygehus 2012 Farsø Sygehus 20.173 8.169 0 169.496 1.350.000 1.350 0 0 414 386 0 800 40Himmerland Sygehus 2012 Hobro Sygehus 23.114 11.260 0 331.604 1.893.000 1.893 0 0 580 755 0 1.335 58Himmerland Sygehus 2012 Sundhedsservicefunktioner eksterne 1.117 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Himmerland Sygehus Total 44.404 19.429 0 501.100 3.243.000 3.243 0 0 994 1.141 0 2.135 48Vendsyssel Sygehus 2012 Hjørring Sygehus 89.752 45.445 14.360 0 9.171.103 9.171 0 1.350 2.811 0 0 4.161 46Vendsyssel Sygehus 2012 Frederikshavn Sygehus 35.057 12.697 3.644 0 2.479.112 2.479 0 696 760 0 0 1.456 42Vendsyssel Sygehus 2012 Skagen Sygehus 4.510 1.639 415 0 169.025 169 0 74 52 7 0 133 29Vendsyssel Sygehus 2012 Brønderslev Sygehus 8.629 2.299 1.058 0 298.010 298 0 225 91 0 0 316 37Vendsyssel Sygehus Total 137.948 62.080 19.477 0 12.117.250 12.117 0 2.345 3.714 0 0 6.059 44Thy-Mors Sygehus 2012 Thisted Sygehus 31.329 18.231 2.944 0 2.231.045 2.231 0 215 684 0 0 899 29Thy-Mors Sygehus 2012 Nykøbing Sygehus 14.224 2.039 958 0 438.382 438 0 221 134 0 0 355 25Thy-Mors Sygehus Total 45.553 20.270 3.902 0 2.669.427 2.669 0 436 818 0 0 1.254 28Psykiatri 2012 Mølleparkvej 10 33.762 10.952 4.846 0 1.629.305 1.629 0 1.138 499 0 0 1.637 48Psykiatri 2012 Brandevej, Aalborg 6.388 3.197 2.026 0 335.543 336 0 476 103 0 0 579 91Psykiatri 2012 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Brslv. 18.798 10.530 0 278.653 913.491 913 0 0 280 634 0 914 49Psykiatri 2012 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Frh. 1.715 1.141 429 0 92.067 92 0 82 28 0 0 110 64Psykiatri 2012 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Hjørring 2.859 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Psykiatri 2012 Afdeling Thy/Mors, Thisted 9.059 800 93 0 75.480 75 0 8 23 0 0 31 3Psykiatri 2012 Øvrige eksterne psykiatriske beh. 10.199 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Psykiatri Total 82.780 26.620 7.394 278.653 3.045.886 3.046 0 1.704 933 634 0 3.272 40Administrationen 2012 Regionshuset 17.289 3.833 995 0 818.581 819 0 234 251 0 0 485 28Administrationen 2012 IT Huset 5.896 1.007 235 0 1.564.366 1.564 0 55 479 0 0 535 91Administrationen Total 23.185 4.840 1.230 0 2.382.947 2.383 0 289 730 0 0 1.019 44Sygehusapotek Total 2012 Sygehusapotek 8.222 4.412 0 184.072 987.004 987 0 0 302 419 0 722 88Specialsektoren 2012 Solhuset, Bøgehuset 797 2.516 160 0 161.711 162 0 38 50 0 0 88 110Specialsektoren 2012 Danalien 4 2.239 128 224 0 9.996 10 0 53 3 0 0 56 25Specialsektoren 2012 Danalien 6 0 38 90 0 5.574 6 0 21 2 0 0 23Specialsektoren 2012 Boform Vestervang 2.725 1.836 486 0 105.078 105 0 6 32 0 0 38 14Specialsektoren 2012 Skovvænget 1.758 2.844 313 0 135.677 136 0 0 42 0 0 42 24Specialsektoren 2012 Boform Brovst 1.244 1.251 225 0 103.698 104 0 50 32 0 0 82 66Specialsektoren 2012 Døvblinde centret 1.343 1.826 158 0 205.139 205 0 37 63 0 0 100 74Specialsektoren 2012 Solsiden 2.859 2.059 399 0 169.292 169 0 89 52 0 0 141 49Specialsektoren 2012 Minibo 361 40 59 0 3.714 4 0 14 1 0 0 15 42Specialsektoren 2012 Boform Aas 454 1.081 0 0 109.536 110 22.400 0 34 0 60 94 207Specialsektoren 2012 Daghus Morsø 388 53 50 0 5.550 6 0 12 2 0 0 14 35Specialsektoren 2012 Taleinstituttet 1.657 393 207 0 2.275 2 0 49 1 0 0 50 30Specialsektoren 2012 Østerskoven 1.749 2.623 0 40.940 126.860 127 0 0 39 93 0 132 76Specialsektoren 2012 Daghus Thisted 278 716 1.847 0 483 0 0 134 0 0 0 134 483Specialsektoren 2012 Inst. For Syn og teknologi 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Specialsektoren 2012 Visborggård 4.334 2.726 711 0 177.013 177 0 4 54 0 0 58 13Specialsektoren 2012 Aalborg skolen 6.003 1.516 576 0 205.139 205 0 135 63 0 0 198 33Specialsektoren 2012 Kærvang, Tranevej 3 2.535 1.922 259 0 302.760 303 0 60 92 0 0 152 60Specialsektoren 2012 Kærvang, Asylgade 23-27 2.832 1.380 63 0 50 0 0 15 0 0 0 15 5Specialsektoren 2012 Strandgaarden Fyrvejen 1.658 656 238 0 56.975 57 0 55 17 0 0 72 44Specialsektoren 2012 Skovhuset Bodilhjortsvej 4 452 7 66 0 1.896 2 0 16 1 0 0 17 37Specialsektoren 2012 Højbjerghus, Støvring 1.118 1.063 160 0 89.159 89 0 34 27 0 0 61 55Specialsektoren 2012 Nordens Allé 959 705 100 0 60.489 60 0 21 19 0 0 40 41Specialsektoren 2012 Nygaarden 458 529 49 0 33.624 34 0 10 10 0 0 20 44Specialsektoren 2012 Søhuset, Dyrskuevej, Års 384 788 121 0 121.110 121 0 16 37 0 0 53 138Specialsektoren 2012 Sødisbakke 15.728 12.892 2.467 3.629 787.198 787 31.400 0 240 8 85 333 21Specialsektoren Total 54.313 41.588 9.028 44.569 2.979.996 2.980 53.800 869 913 101 145 2.029 37

Bilag 8 ‐ Energidata 2013

Område År Lokalitet

Areal

opvarmet Vand Fjv N‐gas EL EL Olie

Fjv:

CO2

EL:

CO2e

N‐Gas:

CO2e

Olie:

CO2e

Total

CO2e CO2e/m2m2 m3 MWh m3 KWh MWh liter tons tons tons tons tons kg

Aalborg Sygehus 2013 Sygehus Syd 153.554 95.598 21.114 0 15.805.000 15.805 0 5.152 5.706 0 0 10.857 71

Aalborg Sygehus 2013 Sygehus Nord 58.492 22.047 7.980 0 5.183.000 5.183 0 1.947 1.871 0 0 3.818 65

Aalborg Sygehus 2013 Dronninglund Sygehus 13.575 5.307 0 165.072 747.000 747 0 0 270 371 0 641 47

Aalborg Sygehus Total 225.621 122.952 29.094 165.072 21.735.000 21.735 0 7.099 7.846 371 0 15.317 68

Himmerland Sygehus 2013 Farsø Sygehus 20.173 7.608 0 196.148 1.244.000 1.244 0 0 449 447 0 896 44

Himmerland Sygehus 2013 Hobro Sygehus 23.114 10.252 0 296.535 1.460.000 1.460 0 0 527 675 0 1.202 52Himmerland Sygehus 2013 Sundhedsservicefunktioner eksterne 1.117 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Himmerland Sygehus Total 44.404 17.860 0 492.683 2.704.000 2.704 0 0 976 1.122 0 2.098 47

Vendsyssel Sygehus 2013 Hjørring Sygehus 89.752 77.233 12.213 0 9.356.000 9.356 0 1.630 3.378 0 0 5.007 56

Vendsyssel Sygehus 2013 Frederikshavn Sygehus 35.057 12.087 3.941 0 2.250.000 2.250 0 526 812 0 0 1.338 38

Vendsyssel Sygehus 2013 Skagen Sygehus 4.510 1.246 410 0 132.000 132 0 55 48 0 0 102 23

Vendsyssel Sygehus 2013 Brønderslev Sygehus 8.629 2.896 1.038 0 299.000 299 0 139 108 0 0 246 29

Vendsyssel Sygehus Total 137.948 93.462 17.602 0 12.037.000 12.037 0 2.349 4.345 0 0 6.695 49

Thy‐Mors Sygehus 2013 Thisted Sygehus 31.329 21.175 4.102 0 2.711.429 2.711 0 401 979 0 0 1.379 44

Thy‐Mors Sygehus 2013 Nykøbing Sygehus 14.224 2.100 1.091 0 449.154 449 0 107 162 0 0 269 19

Thy‐Mors Sygehus Total 45.553 23.275 5.193 0 3.160.583 3.161 0 507 1.141 0 0 1.648 36

Psykiatri 2013 Mølleparkvej 10 33.762 11.202 4.515 0 1.557.107 1.557 0 1.086 562 0 0 1.648 49

Psykiatri 2013 Brandevej, Aalborg 6.388 3.003 1.499 0 334.992 335 0 361 121 0 0 481 75

Psykiatri 2013 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Brslv. 18.798 13.271 0 275.799 981.944 982 0 0 354 628 0 983 52

Psykiatri 2013 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Frh. 1.715 1.004 104 0 88.019 88 0 25 32 0 0 57 33

Psykiatri 2013 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Hjørring 2.859 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Psykiatri 2013 Afdeling Thy/Mors, Thisted 9.059 982 111 0 74.819 75 0 27 27 0 0 54 6

Psykiatri 2013 Øvrige eksterne psykiatriske beh. 10.199 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Psykiatri Total 82.780 29.462 6.229 275.799 3.036.881 3.037 0 1.498 1.096 628 0 3.223 39

Administrationen 2013 Regionshuset 17.289 4.052 1.042 0 789.979 790 0 168 285 0 0 453 26

Administrationen 2013 IT Huset 5.896 1.012 250 0 1.154.054 1.154 0 40 417 0 0 457 77

Administrationen 2013 Jammerbugt sundhedshus (Tidl. Brovst Sygehus) 7.474 809 665 0 139.000 139 0 107 50 0 0 157 21

Administrationen Total 30.659 5.873 1.957 0 2.083.033 2.083 0 315 752 0 0 1.067 35

Sygehusapotek Total 2013 Sygehusapotek 8.222 5.886 0 146.435 1.001.727 1.002 0 0 362 333 0 695 85

Specialsektoren 2013 Solhuset, Bøgehuset 797 1.703 183 0 145.685 146 0 21 53 0 0 74 93

Specialsektoren 2013 Danalien 4 1.350 145 559 0 10.564 11 0 65 4 0 0 68 51

Specialsektoren 2013 Danalien 6 1.022 14 96 0 6.588 7 0 11 2 0 0 13 13

Specialsektoren 2013 Boform Vestervang 2.725 2.149 451 0 107.227 107 0 52 39 0 0 91 33

Specialsektoren 2013 Skovvænget 1.758 2.983 308 0 147.638 148 0 36 53 0 0 89 51

Specialsektoren 2013 Boform Brovst 1.244 1.159 217 0 96.396 96 0 25 35 0 0 60 48

Specialsektoren 2013 Døvblinde centret 1.343 1.369 562 0 287.142 287 0 65 104 0 0 169 126

Specialsektoren 2013 Kloden 2.661 31 286 0 1.237 1 0 33 0 0 0 33 13

Specialsektoren 2013 Solsiden 2.859 3.746 66 0 43.602 44 0 8 16 0 0 23 8

Specialsektoren 2013 Minibo 361 27 42 0 2.855 3 0 5 1 0 0 6 16

Specialsektoren 2013 Rehab center for flygtninge 3.410 0 0 0 32.364 32 0 0 12 0 0 12 3

Specialsektoren 2013 Boform Aas 454 1.047 0 0 105.244 105 22.600 0 38 0 61 99 217

Specialsektoren 2013 Daghus Morsø 388 15 34 0 893 1 0 4 0 0 0 4 11

Specialsektoren 2013 Taleinstituttet 1.657 328 201 0 2.244 2 0 23 1 0 0 24 15

Specialsektoren 2013 Østerskoven 1.749 2.332 0 40.439 123.869 124 0 0 45 92 0 137 78

Specialsektoren 2013 Daghus Thisted 278 15 222 0 147 0 0 26 0 0 0 26 92

Specialsektoren 2013 Inst. For Syn og teknologi 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Specialsektoren 2013 Visborggård 4.334 2.891 779 0 196.820 197 0 90 71 0 0 161 37

Specialsektoren 2013 Aalborg skolen 6.003 2.411 562 0 236.788 237 0 65 85 0 0 150 25

Specialsektoren 2013 Kærvang, Tranevej 3 2.535 2.161 254 0 131.252 131 0 29 47 0 0 77 30

Specialsektoren 2013 Kærvang, Asylgade 23‐27 2.832 1.437 63 0 49 0 0 7 0 0 0 7 3

Specialsektoren 2013 Strandgaarden Fyrvejen 1.658 470 233 0 58.250 58 0 27 21 0 0 48 29

Specialsektoren 2013 Skovhuset Bodilhjortsvej 4 452 24 134 0 1.915 2 0 15 1 0 0 16 36

Specialsektoren 2013 Højbjerghus, Støvring 1.118 833 159 0 88.634 89 0 18 32 0 0 50 45

Specialsektoren 2013 Nordens Allé 959 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Specialsektoren 2013 Nygaarden 458 509 48 0 34.539 35 0 6 12 0 0 18 39

Specialsektoren 2013 Søhuset, Dyrskuevej, Års 384 886 121 0 119.326 119 0 14 43 0 0 57 148

Specialsektoren 2013 Sødisbakke 16.073 12.544 2.271 0 697.736 698 27.995 262 252 0 75 589 37Specialsektoren Total 60.862 41.229 7.850 40.439 2.679.004 2.679 50.595 907 967 92 136 2.102 35



Areal

opvarmet Vand Fjv N‐gas EL EL Olie

Fjv:

CO2

EL:

CO2e

N‐Gas:

CO2e

Olie:

CO2e

Total

CO2e CO2e/m2m2 m3 MWh m3 KWh MWh liter tons tons tons tons tons kg

Aalborg Sygehus 2014 Sygehus Syd 153.554 92.891 19.466 0 16.611.000 16.611 0 4.756 4.822 0 0 9.578 62

Aalborg Sygehus 2014 Sygehus Nord 58.492 24.061 7.513 0 5.067.000 5.067 0 1.836 1.471 0 0 3.306 57

Aalborg Sygehus 2014 Dronninglund Sygehus 13.575 5.032 0 141.778 732.000 732 0 0 212 323 0 535 39Aalborg Sygehus Total 225.621 121.984 26.979 141.778 22.410.000 22.410 0 6.591 6.505 323 0 13.419 59Himmerland Sygehus 2014 Farsø Sygehus 20.173 8.044 0 173.450 1.169.118 1.169 0 0 339 395 0 734 36Himmerland Sygehus 2014 Hobro Sygehus 23.114 9.977 0 263.338 1.529.000 1.529 0 0 444 600 0 1.043 45Himmerland Sygehus 2014 Sundhedsservicefunktioner eksterne 1.117 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Himmerland Sygehus Total 44.404 18.021 0 436.788 2.698.118 2.698 0 0 783 995 0 1.778 40Vendsyssel Sygehus 2014 Hjørring Sygehus 89.752 57.716 12.213 0 9.356.000 9.356 0 1.601 2.716 0 0 4.317 48Vendsyssel Sygehus 2014 Frederikshavn Sygehus 35.057 11.292 3.941 0 2.250.000 2.250 0 517 653 0 0 1.170 33Vendsyssel Sygehus 2014 Skagen Sygehus 4.510 1.252 410 0 132.000 132 0 54 38 0 0 92 20Vendsyssel Sygehus 2014 Brønderslev Sygehus 8.629 2.563 936 0 292.000 292 0 123 85 0 0 207 24Vendsyssel Sygehus Total 137.948 72.823 17.500 0 12.030.000 12.030 0 2.295 3.492 0 0 5.787 42Thy‐Mors Sygehus 2014 Thisted Sygehus 31.329 19.994 3.430 0 2.667.938 2.668 0 336 774 0 0 1.110 35Thy‐Mors Sygehus 2014 Nykøbing Sygehus 14.224 2.357 898 0 453.211 453 0 88 132 0 0 220 15Thy‐Mors Sygehus Total 45.553 22.351 4.328 0 3.121.149 3.121 0 424 906 0 0 1.330 29Psykiatri 2014 Mølleparkvej 10 33.762 10.403 3.654 0 1.577.586 1.578 0 870 458 0 0 1.328 39Psykiatri 2014 Brandevej, Aalborg 6.388 3.019 1.325 0 354.673 355 0 315 103 0 0 418 65Psykiatri 2014 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Brslv. 18.798 14.550 0 248.855 1.028.857 1.029 0 0 299 567 0 865 46Psykiatri 2014 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Frh. 1.715 1.032 235 0 85.578 86 0 56 25 0 0 81 47Psykiatri 2014 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Hjørring 2.859 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Psykiatri 2014 Afdeling Thy/Mors, Thisted 9.059 895 143 0 68.985 69 0 34 20 0 0 54 6Psykiatri 2014 Øvrige eksterne psykiatriske beh. 10.199 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Psykiatri Total 82.780 29.899 5.357 248.855 3.115.679 3.116 0 1.275 904 567 0 2.746 33Administrationen 2014 Regionshuset 17.289 4.046 1.500 0 773.682 774 0 232 225 0 0 456 26Administrationen 2014 IT Huset 5.896 516 183 0 1.253.259 1.253 0 28 364 0 0 392 66Administrationen 2014 Jammerbugt sundhedshus (Tidl. Brovst Sygehus) 7.474 945 566 0 182.437 182 0 87 53 0 0 140 19Administrationen 2014 Sundhedshus Hurup 1.636 121 219 0 41.244 41 0 34 12 0 0 46 28Administrationen 2014 Sundhedshus Sæby 2.800 89 193 0 13.165 13 0 30 4 0 0 34 12Administrationen Total 35.095 5.717 2.661 0 2.263.787 2.264 0 411 657 0 0 1.068 30Sygehusapotek Total 2014 Sygehusapotek 8.222 7.328 0 146.526 1.004.525 1.005 0 0 292 334 0 625 76

Specialsektoren 2014 Solhuset, Bøgehuset 797 992 165 0 109.167 109 0 19 32 0 0 50 63Specialsektoren 2014 Danalien 4 1.350 115 753 0 9.568 10 0 85 3 0 0 87 65Specialsektoren 2014 Danalien 6 1.022 29 84 0 6.286 6 0 9 2 0 0 11 11Specialsektoren 2014 Boform Vestervang 2.725 1.837 400 0 106.874 107 0 45 31 0 0 76 28Specialsektoren 2014 Skovvænget 1.758 2.356 274 0 153.245 153 0 31 44 0 0 75 43Specialsektoren 2014 Boform Brovst 1.244 1.177 182 0 93.200 93 0 20 27 0 0 48 38Specialsektoren 2014 Døvblinde centret 1.343 1.851 162 0 181.280 181 18 53 0 0 71 53Specialsektoren 2014 Kloden 2.661 359 560 7.429 7 63 2 0 0 65 24Specialsektoren 2014 Solsiden 3.018 2.901 367 0 104.077 104 0 41 30 0 0 71 24Specialsektoren 2014 Boform Aas 454 1.111 0 0 97.305 97 8.308 0 28 0 22 51 111Specialsektoren 2014 Østerskoven 1.749 1.938 0 32.826 24.035 24 0 0 7 75 0 82 47Specialsektoren 2014 Visborggård 4.334 2.799 684 0 190.156 190 0 77 55 0 0 132 30Specialsektoren 2014 Aalborg skolen 6.003 1.358 517 0 279.019 279 0 58 81 0 0 139 23Specialsektoren 2014 Kærvang, Tranevej 3 2.535 1.982 257 0 122.335 122 0 29 36 0 0 64 25Specialsektoren 2014 Kærvang, Asylgade 23‐27 2.832 1.259 44 0 44 0 0 5 0 0 0 5 2Specialsektoren 2014 Strandgaarden Fyrvejen 1.658 600 210 0 69.379 69 0 24 20 0 0 44 26Specialsektoren 2014 Skovhuset Bodilhjortsvej 4 452 24 1.087 0 1.915 2 0 122 1 0 0 123 272Specialsektoren 2014 Højbjerghus, Støvring 1.118 775 154 0 48.231 48 0 17 14 0 0 31 28Specialsektoren 2014 Nygaarden 458 523 49 0 33.969 34 0 6 10 0 0 15 34Specialsektoren 2014 Søhuset, Dyrskuevej, Års 384 830 135 0 98.951 99 0 15 29 0 0 44 114Specialsektoren 2014 Sødisbakke 16.073 12.725 2.113 6.237 681.116 681 29.093 238 198 14 78 528 33Specialsektoren 2014 Specialbørnehjemmet Nørresundby 1.993 1.648 370 0 203.368 203 0 42 59 0 0 101 0Specialsektoren Total 55.961 39.189 8.566 39.063 2.620.949 2.621 37.401 964 761 89 100 1.914 34



Areal

opvarmet Vand Fjv N‐gas EL fra nettet EL fra solceller

EL til

ladestandere

EL forbrug

total EL Olie

Fjv:

CO2

EL:

CO2e

N‐Gas:

CO2e

Olie:

CO2e

Total

CO2e CO2e/m2m2 m3 MWh m3 KWh KWh KWh KWh MWh liter tons tons tons tons tons kg

Aalborg Sygehus 2015 Sygehus Syd 153.554 79.888 19.032 0 16.032.000 0 1.189 16.030.811 16.032 0 4.059 3.110 0 0 7.169 47

Aalborg Sygehus 2015 Sygehus Nord 58.492 20.945 6.808 0 5.043.000 0 0 5.043.000 5.043 0 1.452 978 0 0 2.430 42

Aalborg Sygehus 2015 Dronninglund Sygehus 13.575 4.027 0 157.980 614.000 0 0 614.000 614 0 0 119 360 0 479 35

Aalborg Sygehus (tidl. Himmerland) 2015 Farsø Sygehus 20.173 7.473 1.795 5.004 1.081.000 0 0 1.081.000 1.081 0 383 210 11 0 604 30Aalborg Sygehus (tidl. Himmerland) 2015 Hobro Sygehus 23.114 10.230 0 330.000 1.609.000 0 166 1.608.834 1.609 0 0 312 751 0 1.064 46Aalborg Sygehus (tidl. Himmerland) 2015 Sundhedsservicefunktioner eksterne 1.117 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Aalborg Sygehus Total 270.025 122.563 27.635 492.984 24.379.000 0 1.355 24.377.645 24.379 0 5.894 4.730 1.123 0 11.746 43Vendsyssel Sygehus 2015 Hjørring Sygehus 89.752 46.937 13.726 0 9.249.185 0 55 9.249.130 9.249 0 1.635 1.795 0 0 3.430 38Vendsyssel Sygehus 2015 Frederikshavn Sygehus 35.057 12.192 3.687 0 2.247.948 0 0 2.247.948 2.248 0 439 436 0 0 876 25Vendsyssel Sygehus 2015 Skagen Sygehus 4.510 1.451 374 0 126.000 0 0 126.000 126 0 45 24 0 0 69 15Vendsyssel Sygehus 2015 Brønderslev Sygehus 8.629 2.697 1.005 0 290.000 0 0 290.000 290 0 120 56 0 0 176 20

Vendsyssel Sygehus Total 137.948 63.277 18.792 0 11.913.133 0 55 11.913.078 11.913 0 2.239 2.312 0 0 4.551 33Thy‐Mors Sygehus 2015 Thisted Sygehus 31.329 20.846 3.970 0 2.648.458 0 0 2.648.458 2.648 0 397 514 0 0 911 29

Thy‐Mors Sygehus 2015 Nykøbing Sygehus 14.224 951 955 0 362.000 0 0 362.000 362 0 96 70 0 0 166 12Thy‐Mors Sygehus Total 45.553 21.797 4.925 0 3.010.458 0 0 3.010.458 3.010 0 493 584 0 0 1.077 24

Psykiatri 2015 Mølleparkvej 10 33.762 10.366 2.815 0 1.627.000 0 167 1.626.833 1.627 0 625 316 0 0 941 28Psykiatri 2015 Brandevej, Aalborg 6.388 3.271 1.372 0 349.567 0 0 349.567 350 0 305 68 0 0 372 58

Psykiatri 2015 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Brslv. 18.798 12.090 0 275.546 971.000 0 435 970.565 971 0 0 188 627 0 815 43Psykiatri 2015 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Frh. 1.715 1.080 245 0 90.000 0 0 90.000 90 0 54 17 0 0 72 42Psykiatri 2015 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Hjørring 2.859 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Psykiatri 2015 Afdeling Thy/Mors, Thisted 9.059 967 125 0 76.562 0 0 76.562 77 0 28 15 0 0 43 5Psykiatri 2015 Øvrige eksterne psykiatriske beh. 10.199 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Psykiatri Total 82.780 27.774 4.557 275.546 3.114.129 0 602 3.113.527 3.114 0 1.012 604 627 0 2.243 27Administrationen 2015 Regionshuset 17.289 3.914 1.586 0 744.576 0 1.566 743.010 745 0 324 144 0 0 468 27Administrationen 2015 IT Huset 5.896 472 145 0 1.136.996 0 455 1.136.541 1.137 0 30 220 0 0 250 42Administrationen 2015 Jammerbugt sundhedshus (Tidl. Brovst Sygehus) 7.474 744 614 0 163.109 0 0 163.109 163 0 126 32 0 0 157 21Administrationen 2015 Sundhedshus Hurup 1.636 253 277 0 97.000 20.389 43 76.568 97 0 57 15 0 0 71 44Administrationen 2015 Sundhedshus Pandrup 1.655 250 243 0 294.897 0 117 294.780 295 50 57 0 0 107 65Administrationen Total 33.950 5.633 2.865 0 2.436.578 20.389 2.181 2.414.008 2.437 0 586 468 0 0 1.054 31Sygehusapotek Total 2015 Sygehusapotek 8.222 6.847 0 127.220 904.000 0 0 904.000 904 0 0 175 290 0 465 57Specialsektoren 2015 Solhuset, Bøgehuset 797 959 163 0 101.837 0 0 101.837 102 0 24 20 0 0 44 55Specialsektoren 2015 Kompasset, Saturnvej 2.450 698 0 23.677 143.156 0 0 143.156 143 0 0 28 54 0 82 33Specialsektoren 2015 Danalien 4 1.350 116 1.028 0 8.893 0 0 8.893 9 0 151 2 0 0 152 113Specialsektoren 2015 Danalien 6 1.022 29 90 0 6.995 0 0 6.995 7 0 13 1 0 0 15 14Specialsektoren 2015 Boform Vestervang 2.725 1.945 414 0 104.253 0 0 104.253 104 0 61 20 0 0 81 30Specialsektoren 2015 Skovvænget 1.758 2.848 289 0 154.517 0 0 154.517 155 0 42 30 0 0 72 41Specialsektoren 2015 Boform Brovst 1.244 1.046 197 0 94.258 0 0 94.258 94 0 29 18 0 0 47 38Specialsektoren 2015 Døvblinde centret 1.343 1.513 1.875 0 186.469 0 0 186.469 186 0 275 36 0 0 311 231Specialsektoren 2015 Kloden 2.661 296 595 0 5.142 12.386 0 0 0 0 87 0 0 0 87 33Specialsektoren 2015 Solsiden 3.018 2.172 358 0 115.321 14.336 0 100.985 101 0 52 20 0 0 72 24Specialsektoren 2015 Boform Aas 454 1.130 0 0 93.071 0 0 93.071 93 18.300 0 18 0 49 67 148Specialsektoren 2015 Østerskoven 1.749 1.943 0 33.090 126.847 1.753 0 125.094 125 0 0 24 75 0 100 57Specialsektoren 2015 Visborggård 4.334 2.843 749 0 191.650 0 0 191.650 192 0 110 37 0 0 147 34Specialsektoren 2015 Aalborg skolen 6.003 1.359 511 0 261.342 0 0 261.342 261 0 75 51 0 0 126 21Specialsektoren 2015 Kærvang, Tranevej 3 2.535 2.077 265 0 124.468 0 0 124.468 124 0 39 24 0 0 63 25Specialsektoren 2015 Kærvang, Asylgade 23‐27 2.832 1.507 53 0 45 0 0 45 0 0 8 0 0 0 8 3Specialsektoren 2015 Strandgaarden Fyrvejen 1.658 724 219 0 59.353 0 0 59.353 59 0 32 12 0 0 44 26Specialsektoren 2015 Skovhuset Bodilhjortsvej 4 452 20 1.090 0 3.036 0 0 3.036 3 0 160 1 0 0 160 354Specialsektoren 2015 Højbjerghus, Støvring 1.118 831 168 0 84.895 0 0 84.895 85 0 25 16 0 0 41 37Specialsektoren 2015 Søhuset, Dyrskuevej, Års 384 970 139 0 119.332 0 0 119.332 119 0 20 23 0 0 44 113Specialsektoren 2015 Sødisbakke 18.820 11.641 2.326 5.169 784.927 38.408 57 746.462 746 25.934 341 145 12 70 567 30Specialsektoren 2015 Specialbørnehjemmet Nørresundby 1.795 1.177 123 0 120.464 8.079 0 112.385 112 0 18 22 0 0 40 22Specialsektoren Total 60.502 37.843 10.652 61.936 2.890.271 74.962 57 2.822.496 2.822 44.234 1.560 548 141 119 2.368 39

Aalborg Sygehus Ortopædkirugien Hobrovej 41, 4 sal9000 Aalborg www.rn.dk/ortopaedkirugien Tlf. 96 35 18 [email protected]

Documents

Klima- og miljøregnskab 2015 - Region Nordjylland · Region Nordjylland har vedtaget ny klimahandlingsplan gældende fra 2016. Klima‐ handlingsplanen giver retning for regionens