KIFA Kvalificering af indsatsen Børn med handicap · understøtte det gode sam-arbejde og en kvalificeret indsats for børn og unge med handicap. Som evalueringen af KIFA viser,

1

Spørgsmål

Spørgsmål

Spørgsmål

sdhlsf

sdhlsf

sdhlsf

Børn med handicap

BØRN OG UNGE MED HANDICAP

KIFAKvalificering af indsatsen over for familier med

Kvalificering af indsatsen over for familier med

Børn med handicap

KIFA

Flere kommuner har udvik-let og afprøvet konkrete red-skaber, der skulle understøtte et godt samarbejde mellem myndighed og familier med

børn med handicap gennem Kvalificeringen af indsatsen over for familier med børn med handicap (KIFA). Red-skaberne er inddelt i pak-ker, som kommunen kunne vælge mellem:• Screening(modtagelsen)• Detgodesamarbejdepå længere sigt• Netværk• Tværgåendesamarbejde

Nuerprojektetafsluttet,ogkommunernearbejderpåfuldttrykmedKIFA.Bådesagsbehandlere, projektle-dere og forældrene synes, at samarbejdet er blevet bedre.

I denne publikation har vi samlet gode erfaringer fra KIFA. I artiklen om KIFA kan du læse om KIFA projektet og hvordan redskaberne blev

til.Dukanogsålæse,hvilkeudfordringer de har mødt i Nordfyns,Roskilde,HjørringogHaderslevKommune.Oghvordan de har haft glæde afKIFA.Deterfiremegetforskellige cases – for de har alle gjort KIFA til deres eget.Dukanfåoverblikover,hvordan kommuner og for-ældre oplever KIFA i artiklen om evalueringen af KIFA-projektet. Endelig kan du læse om de konkrete redska-ber i værktøjskassen bagerst i publikationen,hvorduogsåfårgoderådomatimple-mentere redskaberne. Med

publikationen kan du lade dig inspirere i dit arbejde og gøre KIFA til dit eget.

Detkræverenvedholdendeindsats og udvikling for at understøtte det gode sam-arbejde og en kvalificeret indsats for børn og unge med handicap.Somevalueringenaf KIFA viser, kommer vi ikke helevejenimålmeddetteprojekt alene, men KIFA-redskaberne kan være gode, konkretehåndtagatdrejepåfor at sikre en god relation til familier med børn med handicap.Socialstyrelsen

arbejderfortsatpåatstyrkeindsatsen for familier med børn med handicap gennem en række initiativer, som skal understøtte sagsbehandlin-gen og det gode forhold mel-lem myndighed og familier med børn med handicap.

God fornøjelse!

Cathrine Lindberg BakChef for Børn & Unge, Socialstyrelsen

Velkommen til

KiFaI denne publikation har vi samlet gode erfaringer fra KIFA

7

sdhlsf

sdhlsf

8

13

31

4 cases

Hvordan har Nordfyns, Haderslev,

Hjørring og Roskilde Kommune

brugt KIFA? Læs om fordelene og

udfordringerne og bliv inspireret til

selv at bruge KIFA.

KiFa

Her kan du læse om KIFA-projektets indhold

og baggrund.

Det er en stor gevinst for famili-erne, hvis alle fagfolk koordinerer deres indsats.

Værktøjskassen

Slå op i Værktøjskassen og find

konkrete redskaber, så du selv kan

bruge KIFA i din hverdag.

resultaterne af KiFa

Deloitte har evalueret KIFA-

projektet. Her kan du læse om

resultaterne, og om det faktisk

hjælper sagsbehandlere og forældre.

39

9

Spørgsmål

Spørgsmål

Spørgsmål

sdhlsf

sdhlsf

sdhlsf

1 sikre en bedre koordinering af indsatsen mellem de forskellige myndigheder

2 støtte samarbejdet mellem forældre og den kommunale myndighed om udvikling af bådekort-oglangsigtedehandleplanermedfokuspåovergangenmellemf.eks.daginstitution og skole

3 fremme information og vejledning til for-ældre med børn med handicap

4 styrke dialogen mellem familier med børn med handicap og den kommunale myndig-hed

KiFaI 2005 blev der afsat en satspulje for at afhjælpe de proble-mer, der kan opstå i samarbejdet mellem myndigheder og familier med børn med handicap. Puljen kaldes Kvalifice-ring af indsatsen over for familier med børn med handicap (KIFA) og har til formål, at:

8

3. etape: implementering (2008-2011)20 kommuner fik tilskud til at implementere de redskaber, der

blev udviklet i 2. etape

2. etape: metodeudvikling (2007-2008)11 kommuner udarbejdede konkrete redskaber og værktøjer

målrettet kommunale myndigheders tilrettelæggelse af indsatsen for familier med børn med handicap. På baggrund af arbejdet med de tre

elementer udarbejdedes værktøjsbeskrivelse og evaluering

1. etape: problemidentifikation (2005-2008)Støtte til kommunale initiativer, der identificerede

udfordringer og problemområder forbundet med at opkvalificere den kommunale indsats for

familier med børn med handicap

9

KIFA-puljen udmøntede sig i et projekt, som skulle udvikle en række redskaber, der støt-ter samarbejdet med famili-erne. Udviklingen er inddelt i tre etaper:

etape 1

Identifikation af

problemstillinger

Denneetapehavdevægtpå

at identificere udfordringer ogproblemområderisam-arbejdet mellem kommunal myndighed og familier med børnmedhandicap.Herdeltog syv kommuner.

etape 2

Metodeudvikling

Andenetapefokuseredepåat udvikle konkrete redska-

ber og værktøjer til at imø-dekomme udfordringer og problemområder.11kom-muner deltog i udviklingen af redskaberne.

etape 3

Implementering af værktøjer

og forankring og spredning

20 kommuner implemente-rede KIFA-redskaberne, og KIFA-puljen blev afrundet med en evaluering af imple-menteringen, som skabte viden om brugen af redska-berne i praksis.Kommunerne har valgt og prioriteret i forhold til re-levante problemstillinger i samarbejdet mellem myndig-hed og familier, i udarbejdel-se af konkrete redskaber til samarbejdet med familierne og endelig i implementering afredskaberne.Detharværet

11

Spørgsmål

Spørgsmål

Spørgsmål

sdhlsf

sdhlsf

sdhlsf

centralt i KIFA-forløbet, at kommunerne har haft ansva-retforbådeatidentificereogpåpegeløsningsmulighederpåsamarbejdsproblemer,somdeopleverdem.Deenkelteredskaberblevudformetpåbaggrund af kommunernes valgsomfølgeafSocialstyrel-sens præmis om at prioritere redskabernes anvendelighed –ogsåforandreenddedelta-gende kommuner.

Enreferencegruppebeståen-de af medlemmer fra prak-sis, forskning og familieinte-resseorganisationer drøftede de udviklede redskaber og

gav input til, hvordan ef-fekten over for familierne skulle vurderes. Redskaberne er samlet i fire tematiske redskabspakker: Screening (modtagelsen)Formåleteratfremmeenensartet og fyldestgørende information, hvor myndig-hederharsærligtfokuspåmodtagelsen af nye familier medbørnmedhandicap,nåret samarbejde indledes.

det gode samarbejde

på længere sigt

Formåleteratbidragetil,atmyndighed og familier af-

stemmerforventningerbådeløbende,ognåretsamarbej-degårihårdknude. netværk

Formåleteratgøredetlettereat etablere netværk mellem ligestilledepårørende,derkan bidrage til at udveskle erfaringer for at lette fami-lierneshåndteringafderesudfordringer.

Tværgående samarbejde

Formåleteratstyrkenetværkog samarbejde mellem invol-verede fagfolk for at fremme en helhedsorienteret vejled-ningogrådgivning.

10

Tjeklistetilførstesamtale

Manual til afhold-else af fælles infor-mationsmøder for nye forældre

Orienteringsskriv-else om relevant lovgivning

Pjece til forældre om handicapafde-lingen

Dagsordentildetførste møde

Introduktionsbrev til nye familier

Adresseliste over relevante kontakt-personer

Samarbejdsaftale

Mødeguide til de løbende møder

Guide til den vanskelige samtale

Huskelistevedovergange

Manual til etablering af selvstyrende forældrenetværk

Redskabspakke til styrket professionelt netværk

Handleguidetilsøskendenetværk

Kompetencekatalog

Pjece til forældre om tværfaglig støtte

Procedure for inddragelse af tværfagligt netværk og for tværfaglige møder ved overgange

Screening det gode samarbejde

netværk Tværgående samarbejde

Hverpakkeindeholderenrækkeredskaber:

Dukanlæsemereomredskaberne,oghvordandeanvendesi værktøjskassen bagerst i publikationen.

11

13

Spørgsmål

Spørgsmål

Spørgsmål

sdhlsf

sdhlsf

sdhlsf

Roskilde//Nordfyns//Haderslev//Hjørring Kommune

CasesPådefølgendesiderkandulæse,hvordanRoskilde,

Nordfyns,HaderslevogHjørringKommunehar

brugtKIFAipraksis.Gennemdereshistorierfårdu

inspiration til, hvordan din kommune kan omsætte

KIFA-redskaberne til praksis, og hvordan du selv kan

anvende redskaberne i din hverdag.

15

Spørgsmål

Spørgsmål

Spørgsmål

sdhlsf

sdhlsf

sdhlsf

Case // Roskilde Kommune

Pia Winther og Nanna Kjær

projektleder og sagsbehandler

Roskilde Kommune

KIFA har udviklet vores

og fremmer information og vej led ning til forældrene

14

og fremmer information og vej led ning til forældrene

kompetencer kompetencer

roskilde Kommune arbejder med:// Hele redskabspakken for Screening

// Forældrenetværk (Netværk)

// Pjece til forældre om tværfaglig støtte

(Tværgående samarbejde)

KIFA har udviklet vores

For os er det rart at vide,hvad forældrene ønsker

I Roskilde har kommunen rusket op i sig selv i forbindelse med KIFA-projektet. Og det har styrket kompetencerne, så både forældre og sagsbehandlere mærker de positive forandringer.

15

17

Spørgsmål

Spørgsmål

Spørgsmål

sdhlsf

sdhlsf

sdhlsf

Case // Roskilde Kommune

Formalisering og

systematik styrker os

I Roskilde har KIFA hjulpet til at formalisere samarbej-det – bl.a. med Pædagogisk PsykologiskRådgivning,PPR.Detvisersigbl.a.ved,at der nu kun er en enkelt medarbejder, der foretager visitationer,ogatmålgrup-perne for de forskellige informationsmaterialer er defineret, og kun én koordi-nator sender nu materiale ud. I Roskilde Kommune

harbådesagsbehandlereogforældre oplevet formalise-ringen som en styrke, der har givet bedre kompeten-cer og bedre information til forældrene–hvilketogsågiver et bedre image over for forældrene.

informationsaftener og

netværksgrupper giver god

information og tryghed

Kommunen havde allerede ideen i støbeskeen, men KIFA hjalp arbejdet i gang,

såkommunenisamar-bejde med PPR kan holde informationsaftener med generelle informationer for forældrene.Sagsbehand-lerNannaKjærfortæller:”Forældrene er glade for at møde andre i samme situa-tion, og sagsbehandlerne synes, det er en fordel at svarepågenerellespørgs-målistedetforatgåindi konkrete sager. For os er det rart at vide, hvad foræl-drene ønsker”.

Før kunne ingen forældre huske det materiale, vi sendte ud. Det kan de nu, så vi rammer mere plet – heldigvis!

16

Læs mere på:www.servicestyrelsen.dk

Kommunen har dannet netværksgrupper for for-ældre til unge med autis-melignende lidelser. En tovholder sørger for gode dialoger og relevant ind-hold, som tilsammen giver forældrene en tryghed. Udfordringen kan være, at kommunen ikke altid har familier nok til at danne homogene grupper, og at det kan være svært at finde

ressourcer i en hverdag præget af mange opgaver.

KiFa giver klare fordele

Kommunen oplever at have fåetsatordpåforældre-nesbehov.Ogfordeleneerklare,somNannaKjærfortæller: ”Før kunne ingen forældre huske det materia-le,visendteud.Detkandenu,såvirammermereplet–heldigvis!Detharværet

rart at finde ud af, hvad de faktisk efterspørger”.Pia Winther supplerer: ”KIFA har styrket vores samarbejde med forældrene ved at give sagsbehandlerne et fagligt løft gennem kom-petenceudvikling og et rum for refleksion over egen praksis”.

17

19

Spørgsmål

Spørgsmål

Spørgsmål

sdhlsf

sdhlsf

sdhlsf

Case // Nordfyns Kommune

Mads Korsgaard

projektleder

Nordfyns Kommune

18

KIFA støtter samarbejdet mellem

forældre og den kommunale myndighed med fokus

på overgange og systematik

nordfyns Kommune arbejder med:// Hele redskabspakken Screening

// Handleguide til søskendenetværk (Netværk)

// Procedure for inddragelse af tværfagligt netværk og for

tværfaglige møder ved overgange (Tværgående samarbejde)

Vi viser også familierne, at vi åbner os og lytter til deres ønsker og behov, uanset at de ikke altid kan imødekommes

I Nordfyns Kommune har KIFA hjulpet til en en sartet procedure, og både sags behandlere og forældre er glade for de ensartede informationer.

reglerne forvaltet fra samme

systematiske udgangspunkt

Tidligerevardetihøjeregradoptilden enkelte sagsbehandler, hvordan dehåndteredefamiliernessager.OgdaNordfynsKommuneerlagtsam-men af tre mindre kommuner, som håndteredesagerneforskelligt,skabte

det stor forvirring hos familierne. Efter implementeringen af KIFA forvalter sagsbehandlerne reglerne fra samme systematiske udgangspunkt. Formåleter,atallefamilieropleversamme serviceniveau – selvfølgelig med det udgangspunkt, at de har forskellige behov.

19

21

Spørgsmål

Spørgsmål

Spørgsmål

sdhlsf

sdhlsf

sdhlsf

den åbne kommune

Sagsbehandlernesynes,atændringerne giver god me-ningogviser,atNordfynsKommune faktisk ønsker en god dialog. Mads Kors-gaard fortæller: ”Vi viser ogsåfamilierne,atviåbneros og lytter til deres ønsker og behov, uanset at de ikke altid kan imødekom-mes”.Detvarvæsentligtfor

medarbejderne at vise, at de gerne vil lytte til foræl-drenes behov og have en god dialog med forældrene. OgdetharKIFAhjulpettilat fremhæve.

Fælles procedurer

giver sikkerhed

KIFA-redskaberne har givet sagsbehandlerne en sikker-hed for at huske alle emner

og en fast procedure at arbejde ud fra. Forældrene fårnuengenerelrådgiv-ning, der ikke er afhæng ig af, hvad den enkelte sags-behandlerhuskeratsigepådagen. Projektleder Mads Korsgaard fortæller: ”Vi oplever stor succes med før-stegangsmøderne, hvor der er god tid til den individu-ellerådgivning,ogvifårengod dialog med forældrene, som sikrer, at forventnin-gerneerafstemt.Deterenstor hjælp i det fremtidige samarbejde”.

Vi oplever stor succes med førstegangsmøderne, hvor der er god tid til den individuelle rådgivning

20

Case // Nordfyns Kommune

Forældrene er også meget glade for, at der er opmærksomhed på søskenderelationen, som har en positiv effekt hos deres børn


Understøtter

overgangen til voksen

Ogsåiforholdtilbarnetsovergang til voksenlivet har kommunen haft glæde af KIFA-redskaberne. Mads Korsgaard fortæller: ”Vi harfåetformaliseretover-gangen ved at have en fast procedure, hvor der bl.a. udarbejdes et overleverings-skema til voksenafdelingen. Vi holder altid møde, hvor vi inddrager forældrene, et halvtårførdenungefylder18år.Detgiverforældreneroogsvarpånogleafderesbekymringer”.Tankerne

ulmede i kommunen før KIFA, men KIFA hjalp til atsættearbejdetigang,såkommunen nu bruger det til alle børn med særlige behov.

Bedre hjælp til familierne

Sagsbehandlerneoplevede,at familierne efterspurgte lettilgængelig viden om, hvilken hjælp de kunne få.KIFAharhjulpetkom-munen med at udarbejde en pjece, som supplerer Socialministerietsmeregenerelle informationer og støtter op om førstegangs-

mødet mellem familier og sagsbehandlere.NordfynsKommuneharogsådannetet søskendenetværk, hvor debørn,derdeltager,fårhjælp og oplever, at det er rart at møde andre søsken-de til børn med handicap. ”Forældreneerogsåmegetglade for, at der er opmærk-somhedpåsøskenderela-tionen, som har en positiv effekt hos deres børn”, siger Mads Korsgaard.

21

23

Spørgsmål

Spørgsmål

Spørgsmål

sdhlsf

sdhlsf

sdhlsf

Case // Hjørring Kommune

Pia Friis

Socialrådgiver

Hjørring Kommune

22

KIFA-redskaberne

familier og den kommunale myndighed

styrker dialogen

I Hjørring Kommune har medarbejderne taget godt i mod KIFA. Og effekten er til at tage og føle på, for kommunen har gjort KIFAs redskaber til sine egne, så de matcher præcis til den enkelte sag.

mellemEn god relation kan godt tåle, at vi ikke altid er enige med forældrene

hjørring Kommune arbejder med:// Hele redskabspakken for Screening

// Samarbejdsaftale (Det gode samarbejde)

// Procedure for inddragelse af tværfagligt

netværk og for tværfaglige møder ved over-

gange (Tværgående samarbejde)

// Manual til etablering af selvstyrende forældre-

netværk (Netværk)

Forældre får tilstrækkelig

og ensartet information

Tidligeremangledeforæl-drene informationer, og det var op til den enkelte rådgiveratdesigneindhol-det i dialogen med foræl-drene. Med indførelsen af

KIFA er sagsbehandlerne blevet bedre til at screene i starten af samarbejdet, såforældreneføler,denubådefårtilstrækkeligogmere ensartet informa-tion. En fast procedure for invitation og dagsorden

for møderne hjælper med at strukturere sagsbehand-lingen.”Viharogsåopret-tet ’Familiens side’, hvor forældrene selv kan be-skrivederesproblemer,sårådgivernekantageafsæti det, der optager familien

23

25

Spørgsmål

Spørgsmål

Spørgsmål

sdhlsf

sdhlsf

sdhlsf

Det, at vi er tro mod redskaberne, gør det lettere at etablere en bæredygtig samarbejdsrelation med forældrene

Case // Hjørring Kommune

lige nu”, fortæller Pia Friis. Påbaggrundafetforslagi KIFA-mappen har kom-munenogsåudarbejdetenkontaktliste til forældrene, som udleveres ved første-gangssamtalen. Men da sagerne ikke nødvendigvis slavisk følger en køreplan,

vurderer sags behandlerne altid den konkrete situati-on: ”Vi bruger redskaberne fleksibelt.Detbetyder,atførstegangssamtalen læg-ges,nårfamilienharover-skudtildenogmåskeskaldeles over flere gange”, forklarer Pia Friis.

Grundlag for bæredygtigt

samarbejde

Allemedarbejdereharfåeten intern metodebog, som beskriver kommunens kon-kretemådeatbrugeKIFApå.HjørringKommuneharogsåudvikletenhåndbogom deres tilbud til børn

24


Vi bruger redskaberne fleksibelt. Det betyder, at førstegangssamtalen lægges, når familien har overskud til den og måske skal deles over flere gange

25

med handicap, som kan anvendes af alle interne samarbejdsparter til at give overblik og viden om de forskellige ydelser. og samarbejdsparter. Pia Friis fortæller:”Det,atviertromod redskaberne, gør det lettere at etablere en bære-dygtig samarbejdsrelation medforældrene.Ogdéteret godt udgangspunkt for

at minimere konflikter: En godrelationkangodttåle,at vi ikke altid er enige med forældrene”.

Gør KiFa-redskaberne

til jeres egne

Fordelene er til at tage og følepå,ogPiaFriisop-fordrer derfor: ”Brug red-skaberne og vær tro mod dem.NårIhargjortKIFA-

redskaberne til jeres egne, tager det ikke mere tid i hverdagen, og de fasthold-er, at vi arbejder ud fra en fælles tilgang til familier med børn med handicap. Ogforældrenefårtilstræk-kelig information og behøv-er ikke være budbringere tværfagligt”.

27

Spørgsmål

Spørgsmål

Spørgsmål

sdhlsf

sdhlsf

sdhlsf

Inga Najbjerg Christensen

handicapkonsulent

Projektleder i KIFA

Case // Haderslev Kommune

26

KIFA sætter fokus på det

og sikrer en bedre koordi-nering af indsatsen

tværfaglige samarbejde

haderslev Kommune arbejder med:// Hele redskabspakken for Det gode samarbejde

// Hele redskabspakken for Tværgående samarbejde

// Handleguide til søskendenetværk (netværk)

Et tværfagligt samarbejde har været den største styrke i Haderslev Kommune: De forskellige faggrupper kender hinandens kompetencer, og det giver store fordele i det interne samarbejde og bedre rådgivning til forældrene.

KiFa startede tværfagligt

Lederen af KIFA-projektet stodfrastartenfastpå,at arbejdet med projektet skulleforegåtværfagligt,hvilket blev taget godt imod iHaderslevKommune.Før-hen kunne en fare være, at hverfaggruppeansånetop

deres vinkel var vigtigst i indsatsen,ogsåblevdelethinandens modstandere i arbejdet med familien. Inga NajbjergChristensenfortæl-ler: ”Med KIFA har kom-munen oprettet et koordi-neringsteam, der tværfagligt drøftersager,såvinualle

harfokuspå,hvadfamilienmagter og sætter ind med denrettehjælppådetrettetidspunkt”.IHaderslevblevsundhedsplejersker, dagin-stitutioner, fysioterapeuter, pædagogiske konsulenter, psykologer og handicapkon-sulenter inddraget i projekt-

27

29

Spørgsmål

Spørgsmål

Spørgsmål

sdhlsf

sdhlsf

sdhlsf

gruppen fra begyndelsen: ”Detgavhelegruppenejerskab med projektet og beviste, at vi ikke hver især er en ø, men samarbejder tværfagligt”, siger handi-capkonsulentIngaNajbjergChristensen.Dettværfagligesamarbejdeharaltsåløftetbådedeinternearbejds-gange og gjort det lettere at være forældre til et barn med handicap.

Bedre

informationsmateriale

KIFA har hjulpet kom-munen til at udarbejde en

pjece med oversigt over de forskellige faggrupper, og en pjece om barnets over-gangfradeter15-18årtilvoksenlivet. Pjecerne ligger nu alle tænkelige steder, hvor forældrene kommer. HaderslevKommuneharogsåudarbejdetennyvel-komstmappe til forældrene. Socialrådgivernetagermap-penmedpåførstebesøgogbruger den som en dagsor-

dentilmødet.Detilpasserindholdet i mappen til det enkelte barns handicap ved at lægge forskellige pjecer i mappen.Medmappenfår

Case // Haderslev Kommune

28

Det gav hele gruppen ejerskab med projektet og beviste, at vi ikke hver især er en ø, men sam-arbejder tværfagligt


KIFA er guld værd: Vi har haft mange hurra-oplevelser og synes, projektet har været en succes for os

forældrene mulighed for at genlæse den information, somdeogsåfårmundtligtpåmøderne.SamtidiggiverKIFA forældrene mere ens-artetinformation.Dekon-krete redskaber og pjecer og brochurer, kommunen har udarbejdet, betyder, at foræl-drene oplever, at de ikke bli-ver forskelsbehandlet, og det giver mindre utilfredshed.

hurra-oplevelser

”KIFA er guld værd: Vi har

haft mange hurra-oplevelser og synes, projektet har væ-ret en succes for os”, siger IngaNajbjergChristensen.Rådgiverneharopfundetogudformet nye materialer, som er udsprunget af deres behovogharfåetsatfan-tasien i gang. ”Jeg er sikker på,detgodeinternekend-skab de forskellige faggrup-perimellemogforståelsepåtværsogsåsmitterafpåforældrene”, forsikrer Inga NajbjergChristensen.

29

31

Spørgsmål

Spørgsmål

Spørgsmål

sdhlsf

sdhlsf

sdhlsf

30

En lang række kommuner har gennem KIFA-projektet udviklet og

afprøvet konkrete redskaber for et godt samarbejde med familier

med børn med handicap. Deloitte har gennemført en evaluering af

KIFA-redskabernes resultater, som viser at kommunerne opnår en

mere kvalificeret samarbejdsrelation med familierne ved at bruge

redskaberne. Her kan du læse om evalueringen af sagsbehandlernes

brug af KIFA-redskaberne.

KIFAKIFA-red-skaberne

skal un-derstøtte

samarbejdet mellem familier og

sagsbehandlere

Resultaterne af

31

indledende fakta:

DeloittesevalueringafKIFA-projektet involverer sags-behandlereogfamilieri19kommuner. Evalueringen byggerpåensammenligningafmålingerafsagsbehandle-res og familiers oplevelse af samarbejdet før og efter kom-munerne implementerede KIFA-redskaberne. Ved den

førstemåling,somvikalderbaseline,deltog131sagsbe-handlereog595familier,mens107sagsbehandlereog383familierdeltogidenafsluttendemåling.Målin-gerne blev gennemført som spørgeskemaundersøgelser suppleret med interview med udvalgte projektledere.

33

Spørgsmål

Spørgsmål

Spørgsmål

sdhlsf

sdhlsf

sdhlsf

redskabernes nytte i samar-

bejdet med familierne

KIFA-redskaberne skal under-støtte samarbejdet mellem familier og sagsbehandlere. Evalueringen viser, at redska-berne hjælper sagsbehand-lerne ved at sikre systematik, nårdemodtagernyefami-lier.Vedbaseline-målingen

oplevede kun omkring halv-delen af sagsbehandlerne en ensartet modtagelse af nye familier, mens dette gælder for84procentafsagsbe-handlerne efter implemente-ringen af KIFA-redskaberne. Sagsbehandlernevurderer,atredskaberne i vidt omfang er taget i brug og efterleves.5-7procentflerefamilierfinder sagsbehandlerne vel-forberedte,ogbådemodta-gelsen og kontakten med kommunerne generelt efter-lader et mere professionelt indtryk af sagsbehandlerne. Samtidiger8-19procentflere familier tilfredse med kommunernes information.

øget tryghed for familier

Evalueringen viser, at fa-milierneprioritereratfåinformation, og at deres udfordringerhåndterespro-fessionelt. Kommunernes positive udvikling skaber derfor grundlag for et bedre samarbejde: Antallet af familier, der føler sig trygge ved det fremtidige samar-bejde med sagsbehandlerne, erstegetmed7procent.

Støtte til sagsbehandlere

Sagsbehandlerneopleverogså,atderesstyringafsamarbejdet er blevet mere professionelt. Redskaberne støttersagsbehandlerne,når

Evalueringen viser, at familierne prioriterer at

få information

32

Redskaberne støtter sagsbehandlerne, når de skal tilrettelægge informationer til familierne

de skal tilrettelægge infor-mationer til familierne, og sikrer,atdefårgivetallerelevante informationer i mødet med familierne. Detteunderstregesaf,at10procent flere sagsbehandle-re oplever at komme om-kring alle relevante emner, at være blevet bedre til at styre møderne med famili-erne og ikke at have samme behov for støtte til at huske informationer.

Om styrket systematik

”KIFA kan skabe en strømli-ning af den oplevelse, bor-gernefår,somgiverindtrykaf professionalisme, uafhæn-gigt af hvem den enkelte sagsbehandler er.”Sagsbehandler

målrettet forventnings-afstemning

Redskaberne giver sagsbe-handlerne nogle metoder til at sikre, at forventningerne afstemmesmålrettet–særligt omkring den støtte, familierne kan forvente. I evalueringen giver omkring 20 procent flere af sags-behandlerneog7procentflere af familierne udtryk for, at sagsbehandlerne i højere grad sikrer sig, at familiernefåretrealis-tiskbillede af, hvad de kan forvente af kommunerne. Forventningsafstemningen kanforebyggemisforståel-ser, hvilket understøttes af, at31procentfleresagsbe-handlere oplever at være blevet bedre til at afklare misforståelser,deropstårpåmøderne.

Tilfredse sagsbehandlere

og familier

Generelt gælder, at der er en stigende tilfredshed i forhold tildeflesteparametrebådeblandt sagsbehandlerne og familierne, men stigningen er markant større blandt sagsbehandlerne. For fa-milierne er det vigtigt, at sagsbehandlerne ikke kun taler om forventningerne til kommunensstøtte.Deterogsåvigtigt,atdefårenbredforståelseafdenenkeltefa-milies situation og kan støtte familieniathåndtere,hvadde oplever som helt unikke udfordringer omkring bar-nets handicap.

Forståelse er ikke nok

Evalueringen viser, at sagsbe-handlerne oplever det særligt som en udfordring, at selv

33

35

Spørgsmål

Spørgsmål

Spørgsmål

sdhlsf

sdhlsf

sdhlsf

om forventningerne omkring serviceniveau og proces bliver afstemt med forældrene, skaberdetikkealtidforstå-else: For forventningsafstem-ningenændrerikkealtidpåforældrenes opfattelse af, om serviceniveauet dækker deres specifikke behov. Familierne

efterspørger særligt, at sags-behandlerne indlever sig i og forstårderessituation;egen-skaber, som KIFA-redskaberne ikkeisigselvkangive.Detbe-tyder, at sagsbehandlerne hele tidenmåfokuserepårelatio-nen til den enkelte familie.

redskaberne er lette

at anvende

Udviklingen af redskaberne er direktemålrettettilatbruge

i en kommunal kontekst. Redskaberne er enkle og stiller ikke krav om, at kom-munen skal have en særlig organisatorisk forankring. Detgivermulighedforattilpasse redskaberne lokalt og at skalere hvert redskab op eller ned afhængigt af den enkelte kommunes ambitioner og ressourcer ved f.eks. at anvende et eller flere redskaber. Arbejdet med at implementere red-skaberne kom for mange kommuner senere i gang end tiltænkt, hvilket hænger sammen med, at det kan være svært at dedikere tid til udviklingsarbejde i en travl hverdag præget af en spare-dagsorden.

Om udfordringer ved for-

ventningsafstemning

”Determereømtåleligtattale om forventningerne til samarbejdet end til støt-ten. For sagsbehandlerne bliver det dagligdag at møde familierne, men familierne forventer, at sagsbehandlerne

familierne for-venter, at sags-behandlerne forstår deres helt unikke situation

34

For familierne er det vigtigt, at sagsbehand-lerne ikke kun taler om forventningerne til kommunens støtte

forstårderesheltunikkesituation.Detertoforskel-lige verdener.” Projektleder i KIFA

etablering af netværk

Nogleredskaberkrævertiming og bred forankringDetkræveretgrundigtfor-arbejde at kunne etablere netværk blandt ligestillede familier. Evalueringen vi-ser, at det er nødvendigt, at netværkene bliver etableret påettidspunkt,hvorfami-lierne har et konkret behov for dem. Projektlederne vurderer, at netværkene skal oprettes for grupper af en vis størrelse, og at deltagerne skal have tilstrækkeligt til fæl-les, hvis grupperne skal blive

selvkørende.Detkanværeen udfordring i mindre kom-muner, hvor der ikke findes såmangefamiliermedensar-tede diagnostiske problemstil-linger eller børn i de samme aldersgrupper. Men de steder, hvor netværkene er sat i gang, er erfaringerne gode.

Bedre tværfagligt

samarbejde

Evalueringen viser konkrete forbedringer af det tværfag-ligesamarbejdepådeområ-der, som KIFA-redskaberne vedrører.Dererenstigningpå12procentiantalletaf sagsbehandlere, der nu kender andre kommunale faggruppers kompetencer bedre,og8procentfærre

sagsbehandlere oplever, at det er svært at inddrage alle relevante samarbejdsparter i ensag.Herudoveroplever16procent færre sagsbehandlere at have behov for støtte til at sikre, at alle relevante samar-bejdsparter bliver inddraget. Dettyderpå,atdererop-mærksomhedpådettværfag-lige samarbejde i kommuner-

35

37

Spørgsmål

Spørgsmål

Spørgsmål

sdhlsf

sdhlsf

sdhlsf

Udviklingen af redskaberne er direkte målrettet til at bruge i en kommunal kontekst

36

ne. Blandt familierne er der ogsåforbedringeratspore,idet18procentfærrefami-lier oplever at være udsat for modstridende opfattelser af deresbørnsbehov,og8pro-cent færre oplever at skulle give de samme oplysninger to gange.

Udfordringer ved tværfagligt

samarbejde

Påtrodsafatflereertilfredsemed konkrete elementer i dettværgåendesamarbejde,er færre familier tilfredse

med koordineringen internt ikommunenpåtværsaffaggrupper.Deflestefami-lier oplever fortsat selv at skulle tage initiativ til sam-arbejdet mellem faggrupper.Deadspurgteprojektlederevurderer, at der er barrierer i forhold til at styrke det tværgåendesamarbejde,somKIFA-redskaberne ikke kan påvirke.Detforskelligefokusi afdelingerne kan have be-tydning for den overordnede fagforståelseellerkultur,hvilketpåvirkerdettværfag-

lige samarbejde. Barriererne kanogsåbundeilovgivnin-gensgråzoner,særligtindenfor hvilken organisatorisk enhed der skal tildele øko-nomiskstøtte.Dettegælderspecielt i overgangsfasen mellem barn og voksen.For at imødekomme familier-nes behov for, at kommuner-ne bliver bedre til at koordi-nerepåtværsafforskelligefaggrupper,måkommunensikre et velfungerende interntsamarbejde.Bådefamilier og sagsbehandlere

KIFA har gjort det nemmere at samarbejde på tværs


vurderer, at det tværfaglige samarbejde er vigtigt, og der er derfor et stort udviklings-potentialepådetteområde.

KiFa kvalificerer samarbej-

det – men gør det ikke alene

Evalueringen viser, at KIFA-redskaberne bidrager til

at kvalificere samarbejdet mellem sagsbehandlere og familier. Men redskaberne gør ikke arbejdet alene, og Deloittevurdererderfor,at den enkelte kommunes videre arbejde med KIFA-red-skaberneindebærerfokuspå,at forbedring af samarbejdet kræver fortsat vedholdenhed og reel opmærksomhed.

Om tværfagligt samarbejde

”KIFA har gjort det nem-mereatsamarbejdepåtværs.Vi har haft mere held til

at henvende os de rigtige stederførstegang.Nogeterdogsværtatfåtilatfungereuansethvad.Dererforskel-lige kulturer og opfattelser af børnene, og sommetider kan kassetænkning gøre det svært at etablere et samarbejde.”Sagsbehandler

37

Sådan

bru

ger d

u

værktø

jskassen

sådan bruger duVærktøjskassen

Heriværktøjskassenfårduhjælptil

at bruge redskaberne fra KIFA pro-

jektet. Redskaberne er samlet i fire

tematiskepakker,mendukanogså

brugedemenkeltvispåkrydsog

tværs.Dukanslåopunderfanerne

og finde informationer om, hvordan

du bruger de enkelte redskaber

inden for hver af de fire tematiske

pakker:

- Screening

- det gode samarbejde

- netværk

- Tværgående samarbejde

Iværktøjskassenfårduvidenom

redskaberne.Dufårogsåindblik

idefordele,sombådedu,kom-

munen og familierne, der bliver

berørtafindsatsenfårglædeaf.

Dufårogsåheltkonkreterådtil,

hvordan du kommer i gang med at

bruge redskaberne.

41

Spørgsmål

Spørgsmål

Spørgsmål

sdhlsf

sdhlsf

sdhlsf

Nårkontaktenmellemforældreogmyndighedkom-

mergodtfrastart,skerderfærremisforståelseridet

fremtidigesamarbejde.Ogdeterlettereforforældrene

at acceptere, at sagen ikke altid udspiller sig, som de

håber,hvisdeføler,derblivertagethåndomderes

sag med tilstrækkelig og fyldestgørende information.

RedskaberneunderScreeningfokusererallepåmod-

tagelsenafnyefamiliermedbørnmedhandicap,når

et samarbejde indledes:

Tjekliste til første samtale // Manual til afholdelse af fælles

informationsmøder for nye forældre // Orienteringsskrivelse om

relevant lovgivning // Pjece til forældre om handicapafdelingen //

Dagsorden til det første møde // Introduktionsbrev til nye

familier // Adresseliste over relevante kontaktpersoner

Introduktion til Screening

Intro

du

ktion

til screen

ing

42 43

hvordan skal red-skabet bruges?

Tjeklistenerrådgiversinternearbejdsredskabogkanbrugessomstøtteundervejsisamtalen.Denbørfindespåafdelingensfællesdrev.Rådgiverkannoterepåtjeklisten og/eller afkrydse de emner, som vedkommende har informeret om. Efter mødet kan tjeklisten vedlægges journalen som dokumentation.Tjeklistenkanindeholdefølgendepunkter,dersvarertilredskabet’dagsordentildet første møde’:

præsentation af handicapafdelingen> Opgaveogorganisering> Andre afdelingers opgaver (evt. udlevering af en adresseliste)

Familierne kan i højere gradværesikrepå,atrådgiverharinforme-ret om de væsentligste emnerpådetførste

møde.Samtidigstyrkertjeklisten forældrenes oplevelse af, at kommu-nen har en fast ramme for samarbejdet, som

ikke er afhængig af den enkelterådgiver.

hvad kan famili-erne få ud af det?

Formåletmedathaveen tjekliste er at hjælpe rådgivermedatgivefyldestgørenderådogvejledningpådetførstemøde.Tjeklistenersåledesetsupplementtil redskabet ’dagsorden til det første møde’, idet den i stikordsform ud-dyber de informationer, rådgiverskalhuskeatgive familierne.Arbejdet med en tjek-liste sikrer en syste-matisk og struktureret tilgangtilrådgivningeni modtagelsesfasen, såledesatmansikrer,at

alle familier informeres påsammeniveauogitilstrækkeligt omfang. Erfaringen fra flere kommuner er, at det første møde mellem familieogrådgivererafgørende for, at samar-bejdet kommer godt fra start, og ofte har det stor betydning for, hvordan det fremtidige samar-bejde udvikler sig.

hvorfor bruge dette redskab?

TJeKLiSTe TiL FørSTe SamTaLe

Arbejdet med en tjekliste sikrer en systematisk og struktureret tilgang til rådgiv-ningen i modtag-elsesfasen

hvordan skal red-skabet bruges?(fortsat)

præsentation af socialrådgiver og orientering om dennes funktion> Egen baggrund> Funktion: kontaktperson, støtte, pligter, tilsyn mv.> Retssikkerhed: tavshedspligt, oplysningspligt, notatpligt, aktindsigt, klage-

adgang> Sagsbehandling:frister,rådgiverstilgængelighedpræsentation af familien> Forældrenes opfattelse af barnets situation> DokumentationforfunktionsnedsættelsenindhentesOrientering om ydelser og mulige tilbud> Merudgifter> Tabtarbejdsfortjeneste> Undersøgelse> Hjælpemidler> Handicapbiler> Boligændringer> Ledsageordning> Indstillingtilbotilbudforover18-årige

præsentation af handicapafdelingens øvrige tilbud> Informationsaftener, netværksgrupper mv.

drøftelse af familiens forventninger til handicap-afdelingen og socialrådgiveren

næste skridt – aftale nyt møde> Harfamilienfåetsvarpåderesspørgsmål?> Aftale,hvilkeemnerdererpådagsordenenpånæstemøde> Aftale,hvadhenholdsvisrådgiverogfamiliegørindennæstemøde

Detkræverikkesærligekompetencer at anven-de tjeklisten.

Kræver det sær-lige kompetencer at anvende?

Samtidig styrker tjeklisten forældrenes oplevelse af, at kommunen har en fast ramme for samarbejdet, som ikke er afhængig af den enkelte rådgiver.

44 45

Tjeklistenskaludarbej-des, og det skal sikres, at den understøtter dags-

ordenen for det første møde.Derkanhentesinspiration i de tre

eksemplerpåtjeklister,som bruges i tre forskel-lige kommuner i dag.

hvis kommunen gerne vil anvende redskabet, kan i gøre følgende:1 Udpeg en projektgruppe og udnævn en tovholder. Tovholdersopgaveeratplanlæggeenrækkemøder.

2 Medinspirationframaterialetpådennesideudarbejderprojektgruppen etforslagtilentjekliste.Følgendespørgsmålkanovervejes:> Hvormegetmåtjeklistenfylde?(foreksempelkunénA4side?)> Hvordeltaljeretskallistenvære?> Skaltjeklistenjournaliseres?> Hvordanhængertjeklisten/huskelistensammenmeddagsordenenfor

førstemøde?

3 Tjeklistenpræsenteresforrestenafrådgiverne.Detervigtigt,atallemed-arbejdere har tilstrækkelig viden om, hvordan redskabet skal bruges i praksis. Giv medarbejderne mulighed for at spørge til alle jeres forslag. Justér herefter listenoglægdenpåfællesdrevet,såallerådgivereharadgangtildokumentet.

hvad kræver det af kommunen at tage det i brug?

hvordan kom-mer kommunen i gang?

Mangerådgivereople-ver, at det er vanskeligt at huske de informatio-

ner, som familierne skal havepådetførstemøde.Især for nye medarbej-

dere kan tjeklisten være en støtte.

hvad får kommu-nens rådgivere ud af det?

Tjeklistenermedtilatsikreengodmodtagelseogbørsesisammenhængmedfølgenderedskaberindenfortemaet’Screening’:> Manual til afholdelse af fælles informationsmøde for nye forældre> Orienteringsskrivelseomrelevantlovgivning> Pjece til forældre om handicapafdelingen> Dagsordentilførstemøde> Introduktionsbrev til nye familier

> Adresseliste over relevante kontaktpersoner

hvad får famili-erne ud af det på længere sigt?

Erfaringen fra en række kommuner og fra de fa-milier,Deloitteharinter-viewet, er, at det har stor betydning for familierne med en standardiseret og systematisk tjekliste/hu-skeliste til første samtale.

Familierne understreger, at en tjekliste virker professionel og giver dem tryghed. For familierne er det vigtigt, at tjeklisten sikrer,atrådgiverenkom-mer hele vejen rundt om informationerne i første

samtale.Derskalogsåsamtidig være plads til, at familieogrådgiverkantale lidt mere om det, familien har behov for.

Virker redskabet set fra familier-nes side?

Detkosterikkenogetatanvenderedskabet,menderskalafsættesmedarbejder-ressourcer til at udarbejde og tilpasse tjeklisten.

Koster det noget at tage redskabet i anvendelse?

Detkræverikkesærligekompetenceratanvendetjeklisten.Kræver det sær-lige kompetencer at anvende?

Mange rådgivere oplever, at det er vanskeligt at huske de informationer, som familierne skal have på det første møde


46 47

Ja, det kræver nogle res-sourceratfåarrangeretinformationsmøderne, bl.a. udarbejdelse af invitationer, præsentati-

onsoplæg, evaluerings-skemaermv.Herudoverskal der afsættes nogle medarbejderressourcer til at forberede og af-

holde informationsmø-derne samt forplejning som kaffe, te og vand under informationsmø-derne.

Mangefamiliererpåbar bund i starten af forløbet og savner information fra kom-munen samt netværk med andre ligestillede forældre. Familierne understreger, at tilbud-

det skal være frivilligt, og det skal ligge tidligt i modtagelsesfasen.Mange nye familier med børn med handicap efterspørger den samme generelle information og har mange spørgs-

målsærligtimodtagel-sesfasen. Et generelt informationsmøde for nye forældre kan imø-dekomme forældrenes efterspørgsel.


Virker redskabet set fra familiernes side?

Redskabet kan bruges uden særlige forudsæt-ninger.Deternetophensigten med ma-

nualen,atdenpåennemmådekanhjælperådgiverneigangmedat planlægge og gen-

nemføre fælles infor-mationsmøder til nye familier.



planlægning af selve informationsmødet> Oplæg–inspirationtilemner/overskrifter> Spørgsmål> Rammer for informationsmødet> Tidspunkt–overvej,hvornårdetpasserforældrenebedst> Brug af tolk> Evt. deltagelse af børn> Afslutningpåmødet

evaluering af informationsmødetHerudoverskalderudarbejdesinvitation/dagsordentilforældre, præsentationsoplæg og evalueringsskemaer til forældre.

Formåletmedatafholdefællesinformationsmøderfornyefamiliererbl.a.at:> Giverådogvejledningtilnyefamilierforatdannegrundlagfordetfremti-

dige samarbejde mellem kommunen og familierne> Givefamiliernemulighedforatmøderådgiverneimindreformelleram-

mer,hvorforældrenekanstillespørgsmåltilallerådgiverne> Inddragedenvidenogderessourcerforældrenehar,såfamiliernefrastar-

ten spiller en aktiv rolle i samarbejdet med kommunen> Give familierne mulighed for at møde andre ligestillede familier

Manualen giver konkrete værktøjer, idéer og inspiration til at planlægge og afholde fælles informationsmøder for nye familier. Manualen beskriver de aktiviteter, som kommunen skal tage stilling til i forbindelse med planlægning og gennemførelse af fælles informationsmøder, eksempelvis:

”rekruttering” af potentielle deltagere i informationsmødet> Reklame for arrangementet> Invitation til nye familier> Antallet af deltagere



manUaL TiL aFhOLdeLSe aF FæLLeS inFOrmaTiOnSmøder FOr nye FOræLdre

Formåletmedatafholdefælles informationsmø-der for nye familier er at give familierne et ekstra tilbud om informa-tion i modtagelsesfasen. Informationsmødet er et supplement til de indi-viduelle møder mellem rådgiverogfamilie.Kommunernes erfarin-ger viser, at mange nye

familier efterspørger den samme generelle infor-mation og har mange spørgsmålsærligtimod-tagelsesfasen.Manualen indeholder konkrete erfaringer og anvisningerpå,hvordankommunen kan afholde fælles informations-møder for nye foræl-dre.Medredskabetfår

kommunen en konkret manual og inspiration til at planlægge indholdet påinformationsmøderne,samt planlægge ram-merne omkring afhol-delse af møderne (f.eks. indkaldelse, opsamlinger, mødeledelse, deltager-kreds m.m.).


Manualen giver konkrete værktøjer, idéer og inspiration til at planlægge og afholde fælles informationsmøder for nye familier

48 49

Informationsmøderne kan forbedre familiernes håndtering af deressituation ved, at de føler sig bedre informeret


hvis kommunen gerne vil anvende redskabet, kan i gøre følgende:

1Nedsætenarbejdsgruppeogudpegentovholder,somplanlæggerindhold,rammer og tidspunkt for gennemførelse af informationsmødet, herunder tager kontakt til oplægsholdere. Arbejdsgruppen udarbejder invitation til forældrene til informationsmødet, præsentationsoplæg og evalueringsskemaer. Fordel evt. de forskellige opgaver mellem arbejdsgruppens medlemmer.

2Herefterudsendesinvitationtilnyeforældreomnetværket,ogdeandrerådgiverekananmodesomatfortælleominformationsmødettilførstegangs-samtalermednyefamilier.Overvejantalletafdeltagere,ogomderskalværeentilmeldingsfrist,elleromdebarekandukkeoppådagen.Tagstillingtil,hvorvidt det er hensigtsmæssigt at forældrene evt. medtager børn, og om hvor-nårforældreskalgivebesked,hvisdeønskerathaveentolkmedpåinforma-tionsmødet.


Kommunenbørudpegetovholdereblandtrådgiverne,derharansvarforatplanlægge indhold og gennemførelse af informationsmødet, herunder at tage kontakt til oplægsholdere og styre den praktiske gennemførelse. En god plan-lægning,hvorderaftalesenklarrollefordelingsåvelførmødernestarteropsom under forløbet, er en forudsætning.Emnerne/overskrifterne for informationsmødet, som kommunen skal forbe-rede oplæg om, kan være følgende:> Dagsorden> Organiseringafhandicapcenteret> Målgruppen> amarbejdet (hvilke aktører samt værdigrundlag)> Opgaver(etkortoprids)> Lovgivning> Merudgiftsydelse (principperne bag ydelsen, eksempler, beregning)> TabtArbejdsfortjeneste(betingelserforatmodtageydelsen,vurderings-

grundlag, fradrag og regulering)> Hjælpemidlerogforbrugsgoder> Støttetilbil> Hjælptilboligindretningellerboligskift

Eksemplet fra Københavns Kommune kan inspirere planlægning af informationsmøderne.


Fælles informationsmøder for nye familier kan være med til at:> styrke samarbejdet mellem kommunen og forældrene og skabe bedre

betingelser for samarbejdet allerede i modtagelsesfasen.> kabe gode relationer og synergieffekter i forhold til samarbejdet mellem

familienogrådgiverneikommunenpålængeresigt.


Fælles informationsmøder er en konkret metode til at forbedre informations-indsatsen i modtagelsesfasen/screeningsfasen til nye familier. Informationsmø-dernekanforbedrefamilierneshåndteringafderessituationved,atdefølersig bedre informeret, og deres oplevelse af den kommunale indsats i modtagel-sen kan blive mere positiv.Manualen kan ses i sammenhæng med følgende redskaber, som alle er med til at forbedre og systematisere informationen for nye familier i modtagelsesfasen:> Tjeklistetilførstesamtale> Orienteringsskrivelseomrelevantlovgivning> Pjece til forældre om handicapafdelingen> Dagsordentilførstemøde> Introduktionsbrev til nye familier> Adresseliste over relevante kontaktpersoner

hvad får famili-erne ud af det på længere sigt? Mange nye familier med børn med handicap

efterspørger den samme generelle information og har mange spørgsmål særligt i modtagelsesfasen. Et generelt informationsmøde for nye forældre

50 51



Derkrævesingensærli-ge forudsætninger for at anvenderedskabet.Det

meste af orienterings-skrivelsen kan bruges direkte, da beskrivelsen

af relevant lovgivning underServicelovenkankopieres.

Detkosterikkenogetat anvende redskabet, nårdetførsterudviklet,men der skal afsættes

ressourcer til opsætning af orienteringsskrivel-sens layout, print og ud-sendelse og til at tilpasse

orienteringsskrivelsen til den enkelte kom-mune og vedligeholde og opdatere redskabet.


økonomisk hjælp til de ekstraudgifter, der opstår i forbindelse med et barns handicap> Hvilkemerudgifterkandækkes> Merudgift til pasning> Aflastning i hjemmet som merudgift> Tabtarbejdsfortjeneste> Socialfagligundersøgelseogstøttemuligheder> Hjælpemidlerogforbrugsgoder> Hjælpemiddelbil> Boligændringer, boligskift m.m.

herudover kan i overveje, hvorvidt i vil medtage emner som:> Handicapafdelingensøvrigetilbud> Socialrådgiverensfunktion> Orienteringomdefagområder,dertypisksamarbejdesmed

Detervigtigtatoverveje,hvorvidtalleovenståendepunkter/emneroglovgivninger nødvendige, og at informationerne ikke overlapper andre udsendte pjecer.

Orienteringsskrivelsenom relevant lovgivning til nye familier kan skabe tillid i samarbej-det ved, at allerede i modtagelsesfasen at give

familierne kendskab til mulighederne inden for lovens rammer. Infor-mationenharbådetilformålatafstemmefor-ældrenes forventninger

til ydelser samt infor-mere familierne bedre i modtagelsesfasen.

Orienteringsskrivelsenomrelevantlovgivningkansendestilfamilierneiforbindelsemedførstekontaktimodtagelsesfasen.Orienteringsskrivelsenkanogsålæggespåkommunenshjemmeside.Orienteringsskrivelsenskalhenvendesigdirektetilforældrene.Detervigtigtatsikresig,attoneniorienteringsskrivelsensignalererligeværdighedogpåensagligogletforståeligmådeforklarerrelevantlovgivningunderServicelovenfor de nye familier.Detervigtigtatgøresigklartpåforhånd,hvadkommunenvilmedoriente-ringsskrivelsen,såskrivelsenikkebliveruoverskuelig.Orienteringsskrivelsenkan med fordel have en enkel form og eksempelvis indeholde nogle af føl-gende overskrifter:

indledende om handicapafdelingens råd- og vejledningsforpligtelse især i forhold til Serviceloven



Formåletmedenori-enteringsskrivelse til nye familier om rele-vant lovgivning under Serviceloveneratgivefamilierne information om og fortolkning af re-levant lovgivning under Servicelovenalleredeimodtagelsesfasen.Undersøgelser har vist, at familierne ønsker, at rådgivernekanvideregi-

ve relevante informatio-ner og være tovholdere isagen.Samtidigharrådgiverneenmyndig-hedsrolle, som gør, at de ikke nødvendigvis kan leve op til familiens for-ventninger om bestemte ydelser og indsatser. Udfordringen er derfor, atrådgivernepåengang skal være engage-rede og empatiske og

samtidig bevilge forskel-lige ydelser i henhold til lovgivningen.Ved at give familierne en orienteringsskrivelse om relevant lovgivning styrkesrådgivernesmyndighedsrolle, og det understreges,atrådgi-ver arbejder ud fra et lovgrundlag.


OrienTerinGSSKriVeLSe Om reLeVanT LOVGiVninG

De interviewede familier er enige om, at det vil have stor betydning for dem med mere skriftlig information i modtagelsesfasen

52 53

Redskabet er nemt at tage i brug. Det kræver kun lidt forarbejde, hvor kommunen tilpasser oriente-ringsskrivelsen, inden den sendes til familierne.

Hviskommunengernevilanvenderedskabet,kanIgørefølgende:

1Nedsætenarbejdsgruppeogudpegentovholder,somhartilansvarattil-passe orienteringsskrivelsen til jeres kommune, og som sikrer, at beskrivelsen aflovgivningenerheltopdateret.Detervigtigt,atImålretterfokusogbeslut-ter, hvilket ambitionsniveau og omfang skrivelsen skal have.

2Overvej,hvilkeemnerdererrelevante,nårItilpasserpjecentiljereskom-mune.Sendevt.orienteringsskrivelsenihøringhosudvalgtefamilier.

3Sendorienteringsskrivelsentilnyefamilieriforbindelsemedførstekontaktimodtagelsesfasen,oglægevt.orienteringsskrivelsenpåkommuneswebside.Havenklaraftaleom,hvemderharansvarforatopdatereoplysninger,hvislovgivningen ændres.


Redskabeternemtattageibrug.Detkræverkunlidtforarbejde,hvorkommu-nen tilpasser orienteringsskrivelsen, inden den sendes til familierne.



Orienteringsskrivelsensikrer, at kommunen giver enslydende og

systematiske informa-tioner til familierne i modtagelsesfasen, som

medvirker til et godt samarbejde mellem rådgiverogfamilien.

Orienteringsskrivelsenskalsessomendelafenbedreinformationsindsatsimodtagelsesfasenoverforfamilierne.Deteroplagtatkombineredetteredskabmedfølgendeværktøjer,somogsåforbedrerogsystematisererinformations-indsatsen over for familierne:

> Manual til afholdelse af fælles informationsmøder for nye forældre> Pjece til forældre om handicapafdelingen> Tjeklistetilførstesamtale> Dagsordentilførstemøde> Introduktionsbrev til nye familier> Adresseliste over relevante kontaktpersoner

Isinhelhedvilredskabernepålængeresigtgivefamilierneenbedre,meresy-stematisk og kvalificeret skriftlig informationsindsats i modtagelsesfasen, som kan skabe tillid til samarbejdet med kommunen.


Deinterviewedefamili-er er enige om, at det vil have stor betydning for dem med mere skriftlig information i modtagel-sesfasen, bl.a. informati-on om relevant lovgiv-ning.Detkompliceredelovstof skal præsenteres ogforklarespåenenkel,overskueligogletforstå-eligmåde,ogdeønskerkun, at den specifikke,

relevante lovgivning sendes til dem. En fa-milieønskerogså,atenrådgiverkortforklarerorienteringsskrivelsen tilfamiliernepådetførstemøde,sådeharmulighed for at stille uddybendespørgsmål.Desudenviserunder-søgelser, at famili-erne generelt ønsker, atrådgivernesom

myndighedspersoner kan videregive relevante informationer og være tovholdere i sagen. En orienteringsskrivelse om relevant lovgivning kan såledesstyrkerådgiver-ne i deres myndigheds-rolle over for familierne.



54 55



Ja, der er udgifter for-bundet med opsætning af pjecens layout og trykning.Detkræver

desuden nogle med-arbejderressourcer at skrive pjecen og vedlige-holde og opdatere den

bådepåkommunenshjemmeside og i trykt form.

Defamilier,Deloittehar interviewet ønsker mere skriftlig informa-tion og flere faktuelle oplysninger om handi-capafdelingen, især om kommunens organisa-tionsstruktur, opgave-fordeling og overblik over, hvilken service og hvilke ydelser, de kan

forvente fra handicapaf-delingen.Detskalværenemtatfåfatipjecenentenvedatfådentilsendt eller ved, at de selv kan tage den, f.eks. påsygehuseneellerhoslægen.Detvilhaveværdi for familierne med en pjece, som de kangemmeogslåopi.

Andre undersøgelser viserpåsammemåde,at familierne generelt efterspørger mere skrift-lig information - bl.a. om de konkrete tilbud, som kommunerne kan tilbyde familier med børn med handicap.

Derkrævesingensærlige forudsætninger for at redskabet kan

bruges, men det kræver skriftlige kompetencer at tilpasse pjecen til den

enkelte kommune.Kræver det sær-lige kompetencer at anvende?

HerudoverkanIoverve-je, hvorvidt I vil med-tage emner som:

> Ydelser, som der kan søges om i handicap-afdelingen

> Ydelser, som skal søges andre steder

> Rettigheder og pligter

HvisIogsåsenderIn-denrigs-ogSocialmini-steriets pjece ”Forældre til et barn med handi-cap – guide til hjælp og støtte” er det vigtigt at sikre, at pjecerne ikke overlapper hinanden.

hvordan skal redskabet bruges?(fortsat)

Med pjecen om han-dicapafdelingenfårfamilierne skriftlig information om mod-tagelsen i kommunens handicapafdeling. Pjecen kan have forskel-

ligeformål;atafstemmeforældrenes forvent-ninger til handicapaf-delingens ydelser eller at forberede forældrene pådeførstemødermedrådgiverenogsagsbe-

handlingsprocessen.Pjecen gør, at familierne føler sig bedre informe-ret i modtagelsesfasen, hvilket skaber grobund for et godt samarbejde.

Pjecen om handicapafdelingen kan sendes til familierne i forbindelse med førstekontaktimodtagelsesfasenogevt.læggespåsygehuse,hoslægerogpåkommunens hjemmeside.Pjecenomhandicapafdelingenskalhenvendesigdirektetilforældrenepåenligeværdigogempatiskmåde.Detervigtigtatmålrettepjecensfokusogbeslutte ambitionsniveau og omfang. Pjecen kan med fordel have en enkel og overskuelig form og beskrive handicapafdelingen, f.eks. ud fra følgende overskrifter:

> Præsentation af handicapafdelingen – hvem er vi, hvad kan vi tilbyde og evt. samarbejdspartnere

> Målgruppe> Visitation> Sagsbehandlingimodtagelsesfasen> Detførstemødemedfamilien–dagsordenen> Opfølgning



Formåletmedenpjecetil forældre om han-dicapafdelingen er at imødekomme familier-nes ønske om skriftlig information allerede i modtagelsesfasen. Familierne efterspørger mere skriftlig informa-

tion fra kommunerne - bl.a. information om de konkrete tilbud til familier med børn med handicap.Pjecens udformning afhænger af den enkelte kommunes behov, fx hvad handicapafdelin-

gen kan tilbyde, hvad derskalskepådetførsterådgivningsmødesamtrelevante kontaktoplys-ninger.Pjecenkanogsåsættefokuspå,hvilkespørgsmålderrejsersighos en ny familie.


pJece TiL FOræLdre Om handicapaFdeLinGen

56 57

I sin helhed giver redskaberne på længere sigt familierne en bedre, mere systematisk og kvalificeret skriftlig informationsindsats i mod-tagelsesfasen, som kan være med til at forbedre deres oplevelse af samar-bejdet med kommunen



1Nedsætenarbejdsgruppeogudpegentovholder,somharansvarforattil-passepjecentiljereskommune.Ikanovervejefølgendespørgsmål:> HvordanvilIbeskrivehandicapafdelingen?> HvadvilIsigemedpjecen(hvaderfokus)?> Hvilketomfangogambitionsniveauskalpjecenhaven?> Hvordankaneksemplerneinspirerejertilatlavejeresegenversion?> Hvilkeandreinformationspjecerskalfamiliernehave?> Hvilkeemner/overskrifterskalværeipjecen?> Hvordanskaltonenvære?> Hvordanoghvornårskalfamiliernemodtagepjecen?

2Sendudkasttilpjecenihøringhosudvalgtefamilier,ogevt.idetlokalehandicapråd.

3 Giv pjecen om handicapafdelingen til nye familier i forbindelse med første kontaktimodtagelsesfasen,oglægevt.pjecenpåsygehuse,hoslægerogpåkommunenshjemmeside.Havenklaraftaleom,hvemderharansvarforatopdatere oplysninger i pjecen og sørge for, at der er nok trykte eksemplarer til rådighed.Overvej,hvordantovholderskalsørgeforatholdepjecenopdateret.


Redskabeterrelativtnemtattageibrug.Detkræverdoglidtforarbejde,idetkommunen skal tilpasse pjecen til kommunens forhold, inden den kan tages i brug.


Pjecen er med til at sikre, at kommunen giver enslydende og systematiske informationer til familierne i modtagelsesfasen, som kan medvirke til et godt samarbejdemellemrådgiverogfamilien.


Informationspjecen er en del af en bedre informationsindsats i modtagelsesfa-sen.Deteroplagtatkombineredetteredskabmedfølgendeandreværktøjerimodtagelsesfasen,somogsåhartilformålatforbedreogsystematisereinfor-mationsindsatsen:

> Orienteringsskrivelseomrelevantlovgivning> Tjeklistetilførstesamtale> Dagsordentilførstemøde> Introduktionsbrev til nye familier> Adresseliste over relevante kontaktpersoner> Manual til afholdelse af fælles informationsmøder for nye forældre

Isinhelhedgiverredskabernepålængeresigtfamilierneenbedre,meresy-stematisk og kvalificeret skriftlig informationsindsats i modtagelsesfasen, som kan være med til at forbedre deres oplevelse af samarbejdet med kommunen.


58 59

Detkosterikkenogetatanvenderedskabet,nårdagsordenenfremgåraf introduktionsbrevet eller vedlægges som

bilag til brevet. Kun hvis dagsordenen skal fremgåafenpjeceomhandicapafdelingen, vil der være udgifter til

tryk.Dogskalderafsæt-tes medarbejderressour-cer til udarbejdelse af dagsordenen.

Deinterviewedefami-lier ønsker samstem-mende en kendt dags-orden inden det første rådgivermøde.Detvilisær have værdi for dem at kunne forberede sig til mødet og kende

mødetsindhold.Detvilgive dem en tryghed før mødet, og familierne mener, at kommunens indsats vil virke mere professionel.Detførstemødemellemfamilieogrådgiverer

afgørende for, at samar-bejdsrelationen kommer godt fra start og har ofte stor betydning for, hvordan det fremtidige samarbejde udvikler sig.



Nej,dagsordenenunderstøtterblotdetarbejde,sområdgiverenalleredeudfører.Kræver det sær-lige kompetencer at anvende?


Dagsordenenshovedpunktersendestilfamilienindenmødet,gerneiforbin-delsemedintroduktionsbrev.Hvisfamilienikkehardagsordenenmedtilmødet,uddelesennyogeventuelleekstrapunktertilføjes.Dettegørdetklartforbådefamilieogrådgiver,hvilkeemnerdererpådagsordenen,oghvilkepunkterdereventueltmåudsættestilnæstemøde.Dagsordenenkanindehol-de følgende overordnede punkter:

> Præsentation af handicapafdelingen> Præsentationafsocialrådgiverogorienteringomdennesfunktion> Præsentation af familien> Orienteringomydelserogmuligetilbud> Præsentation af handicapafdelingens øvrige tilbud> Drøftelseaffamiliensforventningertilhandicapafdelingenog

socialrådgiveren> Næsteskridt–aftaleometnytmøde


Deflestefamilierharet meget stort behov for information, og det førstemødemedrådgi-veren er ofte forbundet med usikkerhed. En kendt dagsorden kan give familien tryghed forud for mødet og mu-

lighed for at forberede sigpåsamtalen.Mange familier synes, det er professionelt at modtage en dagsor-denpåforhånd,sådeoplever, at der er taget håndomprocessen.Detstyrkerogsåfamiliernes

tryghed, at der er en fast procedure for opstarten af samarbejdet, som ikke er afhængig af, hvilkenrådgiverdeharfåettildelt.


daGSOrden TiL deT FørSTe møde

Formåletmedathaveen fast dagsorden til det første møde er at sikre en ensartet procedure for modtagelsen af nye familier og en god op-start af samarbejdet.Detførstemødemellemfamilieogrådgivererafgørende for, at samar-

bejdsrelationen kommer godt fra start og har ofte stor betydning for, hvordan det fremtidige samarbejde udvikler sig. En del af de sam-arbejdsproblemer, som inogletilfældeopstårsenere i forløbet, kunne væreundgået,hvis

samarbejdets rammer havde været tydelige fra første møde. Ved at have en fast dagsorden kan kommunen gøre enmålrettetindsatsfor,at samarbejdet mellem rådgiverogfamiliekom-mer godt fra start.

En del af de samarbejdsproble-mer, som i nogle tilfælde opstår senere i forløbet, kunne være undgået, hvis samarbejdets rammer havde været tydelige fra første møde

60 61

Det styrker også familiernes tryghed, at der er en fast procedure for opstarten af samarbejdet, som ikke er afhængig af, hvilken rådgiver de har fået tildelt



1 Udpeg en tovholder, som planlægger og indkalder til en række møder. Tovholderenskalfortællerådgiverne,hvorfordeterengodidé,atafdelingenudarbejderenfastdagsorden.Tovholderenkanhenteinspirationieksempletpåhjemmesiden.

2 Detervigtigtpådetførstemødeatdrøftefordelenevedathaveenfastdags-orden.Dernæsterdetvigtigtatfåengrundigprioriteringaf,hvadrådgivereogledelsemener,erafgørendeatfåsatpådagsordenentildetførstemøde.Tovholderentagernoteroglaverpåbaggrundafførstemødeetudkasttilendagsorden.

3Pådetnæstemødefremlæggertovholderdagsordenen,ogdennedrøftes.Pådettetidspunkterdetvigtigt,atdererenfællesforståelseaf,hvordandagsor-denenheltpraktiskskalanvendes.Følgendespørgsmålkanovervejes:> Hvorslaviskskaldagsordenenfølges?> Erdernogenpunkterpådagsordenen,somikkemåudsættestilnæste

møde?> Strukturererdagsordenenkundetførstemødeelleripraksisogsådetandet

møde?> HvadønskerIsomafdelingatkommunikeretilalleborgereidetførste

møde, f.eks. i forhold til forventninger til kommunen og i forhold til foræl-drenesansvar?


Detkræverovervejelserat fastlægge, hvilke ud-meldinger kommunen ønsker at sende til alle familier – f.eks. vedr.

forventninger til kom-munens indsats, famili-ernes ansvar m.v.Desudenkræverdetenighed om, hvilke

punkter der skal drøf-tespådetførstemøde,og hvilke punkter, der eventuelt kan udsættes til næste møde.


Deteroftevidtforskel-ligt, hvilke emner der drøftespådetførstemøde.Flererådgivereoplever, at det kan være vanskeligt at følge en dagsorden, fordi fami-lierne ofte gerne vil fortælle om deres kon-krete situation, hvilket gørdetvanskeligtatfåbragtandreemnerpåbanen.

Ved at have en fast dags-orden kan den enkelte rådgiverihøjeregradvære med til at sætte dagsordenen for mødet. Pådenmådeindfrierdetbådefamiliernesbe-hov for at blive hørt og fågenerelvejledning,ogimødekommer samtidig kommunens behov for at italesætte rammerne for samarbejdet - her-

under forventningerne tilbådekommunensindsats og familiernes ansvar.Netopdisseemner kan være svære atkommeindpå,hvisikkedeersatpådagsor-denenpåforhånd.



Dagsordeneneretredskab, der giver en professionel screening/modtagelse.Netopmodtagelsesfasen er afgørende for familiens oplevelse af samarbejdet med kommunen. Fami-lienerofteiensårbarsituation,nårderesbarnharfåetkonstateretet handicap og sætter derforprispå,atkom-munen opstiller klare rammer og handleveje.Redskabet skal ses i

sammenhæng med føl-gende andre redskaber, som alle understøtter modtagelsesfasen:

Manual til afholdelseaf fælles informations-møder for nye forældre Pjece til forældre omhandicapafdelingen Tjekliste til førstesamtale Orienteringsskrivelseom relevant lovgivning Introduktionsbrev tilnye familier

Adresseliste over rele-vante kontaktpersoner

62 63

For de interviewede familier vil det have stor betydning med en god modtagelse i form af et officielt introduk-tionsbrev. Familierne læggervægtpå,atdetvirker mere professio-nelt over for dem med

et introduktionsbrev, og at det kan være med til at afstemme forventnin-ger, selv om detkan virke upersonligt med et standardbrev. Kommunerneskalogsåvære opmærksomme på,atinformationerne

fra introduktionsbrev, dagsorden og informati-onspjecer ikke overlap-per hinanden.


Dereringenudgifterforbundet med anven-delsen af standard-brevet, udover porto. Desudenkandetpåsigt

spare tid for den enkelte medarbejder,nårdereret standardbrev at tage udgangspunkti.Dogskal der afsættes med-

arbejderressourcer til at udarbejde standard-brevet.


Nej,introduktionsbreveteretalmindeligtdokument,somdetikkekræversærlige kompetencer at anvende.


Flere kommuner erfarer, at familier med et barn med handicap ofte taler med andre familier i samme situation og sammenligner service, ydelser, indsats m.v.Et standardiseret in-

troduktionsbrev giver familierne en oplevelse af, at rammerne for samarbejdet med kom-munen er ensartede og uafhængige af den enkelterådgiversper-sonligepræferencer.Det

gælder f.eks. i forhold til, hvilke dokumenter der sendes til familierne inden det første møde, eller om familierne til-bydes hjemmebesøg.

Introduktionsbrevetbørliggepåafdelingensfællesdrev,såallerådgivereharadgang til den senest opdaterede version.Brevet kan indeholde informationer om følgende:> Hvemerfamilienskontaktperson?> Hvornåroghvorinviteresfamilientildetførstemøde?> Hvorlangtidvarermødet?> Hvadskalfamilienforberedesigpåog/ellermedbringe?> Hvadhandlermødetom?

Detervigtigt,atbrevetformuleresiensagligogligeværdigtone.Nårbrevetsendes ud, vedlægges fastlagte dokumenter – f.eks. pjecer fra Indenrigs- og Socialministeriet,informationommerudgifter,tabtarbejdsfortjenestem.m.




inTrOdUKTiOnSBreV TiL nye FamiLier

Formåletmedathaveetstandardiseret intro-duktionsbrev er, at alle familier modtager samme informationer, uansethvilkenrådgi-ver de er blevet tildelt. Introduktionsbrevet giver familierne en god

modtagelse og et godt førstehåndsindtrykafkommunen.I mange kommuner er det praksis, at hver en-keltrådgiverharsitegetpersonlige standardbrev eller skriver et nyt brev ihverenkeltsag.Det

betyder, at familierne modtager forskellige informationer afhængig af,hvilkenrådgiverdeerblevettildelt.Des-uden er der i højere grad risiko for fejl eller mangelfuld informa-tion.

familier med et barn med handicap taler ofte med andre familier i samme situation og sammenligner service, ydelser og indsats

64 65


1 Udpeg en tovholder, der sørger for, at standardbrevet drøftes.

2Pådetførstemødeerdetvigtigt,atfølgendespørgsmålovervejes:> Hvorskaldetførstemødeforegå?> Skalbarnetværemedtilmødet?> Hvilkedokumenterskalvedlæggesintroduktionsbrevet(f.eks.dagordenfor

mødet,pjecerm.m.)?> Hvordannavngivesdokumentet,nårdetjournaliseres?

Påbaggrundafdrøftelsenudarbejdertovholderudkasttiletstandardbrev.

3Pådetnæstemødepræsenteresstandardbrevetogjustereseventuelt.Heref-terlæggesstandardbrevetpåfællesdrevet,sådetertilgængeligtforalle.


Standardbrevetskaltilpassesbådemedhensyntilsprogoglayout,ogenrækkeforholdvedrørendeindholdetibrevetskalafklares(senedenståendepunkter).


Erfaringenfrarådgiverneer,atdeterenlille,menvæsentligadministrativlet-telse i det daglige arbejde.


Introduktionsbrevethartilformålatunderstøttekommunensmodtagelseafnyefamilierogermedtilatopbyggeengodrelationmellemrådgiverogfamilie.Breveterétudafenrækkeelementer,sompåsigtskalgivefamilierneenoplevelse af, at modtagelsen har været et godt afsæt for samarbejdsrelationen. Introduktionsbrevet skal ses i sammenhæng med følgende andre redskaber, som alle understøtter modtagelsesfasen:

> Manual til afholdelse af fælles informationsmøder for nye forældre> Pjece til forældre om handicapafdelingen> Tjeklistetilførstesamtale> Orienteringsskrivelseomrelevantlovgivning> Adresseliste over relevante kontaktpersoner> Dagsordentildetførstemøde


Et standardiseret introduktionsbrev giver familierne en oplevelse af, at rammerne for samarbejdet med kom-munen er ensartede og uafhængige af den enkelte rådgivers personlige præferencer

Familierne lægger vægt på, at det virker mere professionelt over for dem med etintroduktionsbrev


66 67

For de interviewede familier vil det have stor betydning med en overskueligoghåndgri-belig adresseliste, hvor de kan finde relevante samarbejdsparter.Detervigtigt, at kommunerne

husker at opdatere adresselisten regelmæs-sigt,ogatfamiliernefården opdaterede version løbende.En forudsætning for et velfungerende tværfag-ligt samarbejde og klar-

hed for familierne er, at de har overblik over forskellige ydelsesmulig-heder i kommunen, og at de ved, hvor de skal henvende sig.



Adresselistenkanbådesesisammenhængmedredskaberundertemaet’Scree-ning’ogtemaet’Netværk’.Isinhelhedvilredskabernepålængeresigtgivefamilierne oplevelsen af en sammenhængende tværfaglig indsats og overblik over de forskellige faglige enheder.Adresselisten kan oplagt kombineres med en pjece til forældrene om de for-skellige samarbejdsparters kompetencer (se redskabet ’Kompetencekatalog’).Adresselistenkanogsåmedfordelkombineresmedfølgenderedskaber:

> Manual til afholdelse af fælles informationsmøder for nye forældre> Pjece til forældre om handicapafdelingen> Tjeklistetilførstesamtale> Orienteringsskrivelseomrelevantlovgivning> Introduktionsbrev til nye familier> Dagsordentildetførstemøde

En positiv sideeffekt af redskabet er, at kommu-nensrådgiverekenderde andre faggruppers/

sektorers ydelser og ved, hvor familierne skal henvendesig.Dervedkanrådgiverneydeen

mere kvalificeret og helhedsorienteretråd-givningogfåetbedretværfagligt samarbejde.

Redskabet er nemt at tage i brug og anvende i praksis.Detkræverblot,at redskabet tilpasses

kommunensforhold;dvs. at adresser, kon-taktpersoner m.v. opda-teres, og at eventuelle

andre samarbejdsparter tilføjes.Herefterskalredskabets oplysninger jævnligt opdateres.



Adresselisten skal være enkel og overskuelig og kan med fordel gives til familierne i forbindelse

med første samtale/første kontakt. Listen kanogsåliggepåkom-munens hjemmeside,

såallefåroverblikover,hvor de skal henvende sig.

Derkrævesingensær-lige forudsætninger for at anvende redskabet. Adresselisten har en

overskuelig form og er skrevetietletforståeligtsprog.

Detkosterikkenogetatanvende redskabet, men der skal afsættes med-arbejderressourcer til at

udarbejde adresselisten.




Familierne kan allerede i forbindelse med første kontaktfåenadresse-liste med information om, hvor præcist de skal rettehenvendelse,såde

tidligtisamarbejdetfåret overblik over rele-vante samarbejdsparter. Pådenmådeopleverfamilierne kommunen som en sammenhæn-

gende enhed, og det sikrer, at familierne selv kan finde den relevante enhed/person og have overblik.



adreSSeLiSTe OVer reLeVanTe KOnTaKTperSOner

Formåletmedadresseli-sten er at give familier-ne overblik over, hvilke afdelinger i kommunen, de kan søge om forskel-lige ydelser.

En forudsætning for et velfungerende tværfag-ligt samarbejde og klar-hed for familierne er, at de ved, hvor i kommu-nen de kan henvende

sig vedrørende forskelli-ge ydelser. Adresselisten giver familierne disse oplysningerpåenletogoverskueligmåde.

68 69


1 Udpeg en tovholder, som tilpasser adresselisten og undersøger, hvilke rele-vante samarbejdsparter listen skal indeholde. Følgende enheder kan overvejes:> PPR> Skoleforvaltningen> Dagtilbudsafdelingen> Borgerservice> Ungdommens uddannelsesvejledning> Denuvildigekonsulentordningpåhandicapområdet

Desudenkanenhederderbevilgerfølgendeovervejes:> Hjælpemidler> Boligindretning> Støttetilkøbafhandicapbil

2Tovholderkontakterdeenheder,somskalfigurerepåadresselistenforatfåde relevante oplysninger.

3 Adresselisten som redskab præsenteres, og der aftales, hvordan redskabet skal bruges (om det skal sendes til familierne før første kontakt eller udleveres til første samtale).

4Overvej,hvordanadresselistenvedligeholdesogopdateres.Denudpegedetovholder kan opsøge de forskellige enheder jævnligt – f.eks. en gang om måneden–foratsikreopdateredekontaktoplysninger.


Familierne kan allerede i forbindelse med første kon-takt få en adresseliste med information om, hvor præcist de skal rette henvendelse, så de tidligt i samarbejdet får et overblik over relevante samar-bejdsparter

En forudsætning for et velfungerende tværfagligt samarbejde og klarhed for familierne er, at de ved, hvor i kommunen de kan henvende sig vedrørende forskellige ydelser

For de interviewede familier vil det have stor betydning med en overskuelig og håndgribelig adresseliste, hvor de kan finde relevante samarbejdsparter


71

Spørgsmål

Spørgsmål

Spørgsmål

sdhlsf

sdhlsf

sdhlsf

Engodsamarbejdsrelationbyggerpåengoddialog,

hvor forældrene føler sig velinformerede, og hvor du

har tryghed for, at de informationer, der gives, er kor-

rekte, og for at procedurerne for alle familier er ens.

Redskaberne støtter op omkring det gode samarbejde

ogfokusererpå,hvordansamarbejdetkanstyrkesog

forbedres:

Samarbejdsaftale // Mødeguide til de løbende møder //

Guide til den vanskelige samtale // Huskeliste ved overgange

Introduktion til det gode samarbejde Intro

du

ktion

til d

et go

de sam

arbejd

e

72 73


Samarbejdsaftalenkvalificerer indsatsen over for familierne i opstarten af sager, fordi den gør rollefordelingen tydelig mellem familien ogfagpersoner.Desudenfårrådgiverogfamilieafstemt forventningerne til hinanden og giver dermed familierne

overblik over, ”hvem gørhvad”.Nårram-merne er tydelige, er det nemmere for alle parter atfåsamarbejdettilatfungere.Samarbejdsaftalenkanogsåbenyttestilatgenetablere et sam-arbejde,derergåetihårdknude,daden

kan sætte rammen for en nødvendig samtale med familien om, hvad henholdsvis familie og rådgiveranserforvigtigtfor samarbejdsrelatio-nensudvikling.Dermedbliver det nemmere for alleparteratfåsamar-bejdetpåsporetigen.


SamarBeJdSaFTaLe

Formåletmedatlaveensamarbejdsaftale mel-lemrådgiverogfamilieer at afstemme forvent-ninger til samarbejdet løbende.

Nåretsamarbejdegårskævt, skyldes det ofte, at der har været uklare forventninger til samar-bejdetogdetfællesmål.Samarbejdsaftalenun-derstøtter en professio-

nel og proaktiv tilgang til de udfordringer, der heltnaturligtopstårietlangvarigt samarbejde med familier med børn med handicap.

Samarbejdsaftalen understøtter en professionel og proaktiv tilgang til de udfordringer, der helt naturligt opstår i et langvarigt samarbejde med familier med børn med handicap

72

Spørgsmål

Spørgsmål

Spørgsmål

sdhlsf

sdhlsf

sdhlsf

hvordan skal redskabet bruges?


For at redskabet kan bruges,mårådgiverhave kompetencer til at tale med familien om samarbejdets rammer, præmisser og eventu-elleudfordringerpåenfremadrettet, konstruk-

tiv og løsningsorienteret måde.Rådgiverskalbl.a. kunne fortælle hvilke forventninger, kommunen har til familien og hvad der skal ske, hvis samarbej-detergåetihårdknude.

Rådgiverskalherudovervære klar over, hvordan samarbejdsaftalen helt konkret skal bruges og udfyldes,sådenunder-støtter samtalen.

Samarbejdsaftalenkanbrugespåtoforskelligemåder;enteniopstar-ten af en sag eller i situationer, hvor samar-bejdetergåetihårdknu-de.Samarbejdsaftalenbruges i en samtale med familien, hvor dagsorde-nen kan være:

hvor er vi nu? Og hvor skal vi hen?Rådgiverpræsentererformåletmedsamar-bejdsaftalen og fortæl-ler, hvorfor det er en god idé at familie og rådgiverlaverensam-arbejdsaftale. Familiens forventninger til bar-nets udvikling og tilbud drøftes.

SamarbejdsrelationenFamilieogrådgivertalerom forventninger til samarbejdet.Samtalengiver familien mulig-

hedforenåben,menstruktureret samtale om samarbejdsrelationen og hvad succeskriterierne for et godt samarbejde er.Hvisderertaleomenrelation,somergåetihårdknude,kanfami-lien her udtrykke util-fredshed og afklare mis-forståelser.Herdrøftesogså,hvordanparterneforholder sig i situatio-ner, hvor forventninger til f.eks. tilbud eller ydelser ikke indfries, og hvilke alternativer man arbejder videre med.

Fremadrettede aftaler for samarbejdetHerefterafklares,hvemder gør hvad og hvor-når,oghvilkeopgaverforældre og de kom-munale samarbejds-partnere er ansvarlige for. Aftalerne skrives i samarbejdsaftalen.

næste skridtTilsluttræffesbeslut-ninger om, hvor længe samarbejdsaftalen gælder,oghvornårderfølgesoppåmødet.

Efter mødet lægges samarbejdsaftalen ved sagen, udleveres til familien og drøftes herefter løbende.Samarbejdsaftalenbørliggepåkommunensfællesdrev,såallemed-arbejdere har adgang til den nyeste version af dokumentet.


Samarbejdsaftalenkvalificerer indsatsen over for familierne i opstarten af sager, fordi den gør rollefordelingen tydelig mellem familien ogfagpersoner.Desudenfårrådgiverogfamilieafstemt forventningerne til hinanden og giver dermed familierne

overblik over, ”hvem gørhvad”.Nårram-merne er tydelige, er det nemmere for alle parter atfåsamarbejdettilatfungere.Samarbejdsaftalenkanogsåbenyttestilatgenetablere et sam-arbejde,derergåetihårdknude,daden

kan sætte rammen for en nødvendig samtale med familien om, hvad henholdsvis familie og rådgiveranserforvigtigtfor samarbejdsrelatio-nensudvikling.Dermedbliver det nemmere for alleparteratfåsamar-bejdetpåsporetigen.


SamarBeJdSaFTaLe

Formåletmedatlaveensamarbejdsaftale mel-lemrådgiverogfamilieer at afstemme forvent-ninger til samarbejdet løbende.

Nåretsamarbejdegårskævt, skyldes det ofte, at der har været uklare forventninger til samar-bejdetogdetfællesmål.Samarbejdsaftalenun-derstøtter en professio-

nel og proaktiv tilgang til de udfordringer, der heltnaturligtopstårietlangvarigt samarbejde med familier med børn med handicap.

Samarbejdsaftalen understøtter en professionel og proaktiv tilgang til de udfordringer, der helt naturligt opstår i et langvarigt samarbejde med familier med børn med handicap

72

74 75



1Nedsætenarbejdsgruppeogudpegentovholder,somarrangererenrækkemøder.Pådetførstemødeerdetvigtigtatdrøfte,hvordanIsomafdelingøn-sker at arbejde med udfordringerne i samarbejdsrelationen.Overvejforeksempelfølgendespørgsmål:> Hvilkekerneværdierstyrervoressamarbejdemedfamilierne?> Påhvilkenmådekanvigivehinandensparringomkringvanskeligesamar-

bejdsrelationer?> Hvilketyperafkonklifter/uenighederkanforventesiensamarbejdsrelation?> Hvadskaldertil,foratledereninddragesiudfordringermedenfamilie?> Hvadskaldertil,foratfamilienfårenandensagsbehandler?> Hvordanhåndteresfamilier,somvilklageoverenindsatsellerafgørelse?> Påhvilkenmådesikres,atforventningernetilfamilierneerrealistiske?> Hvadkanfamilierneforventeafkommuneniforholdtilsagsbehandlingstid,

tilgængelighed(besvarelseafmailogtelefon)m.v.?

2Tovholderudarbejderetforslagtilensamarbejdsaftale.DerkanhentesinspirationidetoeksemplerfraKøgeogRandersKommuner,somfindespåhjemmesiden. Bemærk at Randers Kommune kalder samarbejdsaftalen for en forventningshandleplan.

3Tovholderfremlæggerforslaget,ogderdrøftes,hvordansamarbejdsaftalenskalbrugesipraksis.Påbaggrundafdrøftelsenjusteresogfærdiggøressamar-bejdsaftalen.






Deterheltafgørende,atder løbende afstemmes forventninger mellem familien og kommunen.Et godt samarbejde kræver, at familie og

rådgiverfårklarhedover og afstemt forvent-ningerne til samarbej-det. Familierne ønsker fra begyndelsen at vide, hvad de kan forvente af

rådgiveren,sagsbehand-lingstid, træffetid m.v., oghvadrådgiverenforventer af dem.

Detkosterikkenogetat anvende redskabet. Samarbejdsaftalensendes til familien

medpostellermailpåsammemådesomandredokumenter i sagen. Derskaldogafsættes

medarbejderressourcer til at udarbejde samar-bejdsaftalen.

Samarbejdsaftalenun-derstøtter det gode sam-arbejde mellem familie og kommune og sørger for, at eventuelle udfor-dringer i samarbejdet håndteresprofessionelt.Samarbejdsaftalengiverfamilierne en oplevelse af, at kommunen har en

faststrukturforhånd-tering af samarbejde og konflikter, som er uaf-hængig af den enkelte rådgiver.Redskabetbør ses i sammenhæng med andre redskaber, somogsåunderstøtterdet gode samarbejde og screening, eksempelvis:

> Guide til den v anskelige samtale

> Huskelisteved overgange

> Mødeguide til løbende møder

Denenkelterådgiverfåretkonkretredskab,som understøtter det daglige samarbejde med familierne.Samtidigfårafdelingenenfæl-

lesmådeathåndteresamarbejdsvanskelig-hederpå.Påsigterdet forventningen, at kommunen vil modtage færre klagesager om

samarbejdsrelationen, fordirådgivertagerfati udfordringerne, før de udvikler sig til samar-bejdsproblemer.

Samarbejdsaftalenskaltilpasses, og det skal sikres,atrådgivernehartilstrækkelig viden om, hvordan samarbejdsafta-len skal anvendes.

Samarbejdsaftalen giver familierne en oplevelse af, at kommunen har en fast struktur for håndtering af samarbejde og konflikter, som er uafhængig af den enkelte rådgiver


Rådgiver skal bl.a. kunne fortælle

hvilke forventninger, kom-munen har til familien

76 77

hvordan skalredskabet bruges?


Mødeguidenerenslagshuskelistefordeløbendemødermellemfamilieogrådgi-ver.Huskelistengiverinspirationtil,hvordanrådgiverkanforberedeog

Documents

KIFA Kvalificering af indsatsen Børn med handicap · understøtte det gode sam-arbejde og en kvalificeret indsats for børn og unge med handicap. Som evalueringen af KIFA viser,