Oplev skoven

Aktiviteter og lege

som giver børn glæde for naturen

og udvikler deres naturkendskab.

Jes Romme

2

I dette hæfte henvises flere steder til Kalvehave skov, da hæftets aktiviteter oprindeligt er blevet lavet til brug i denne skov. Men da Kalvehave Skov er en typisk dansk skov, så kan aktiviteterne bruges overalt i landets skove. Særlige beskrivelser for Kalvehave skov findes i et appendiks bagest i hæftet.

3

Indhold

Del 1. Basisviden: Hvad er en skov? 5 Vore almindeligste skovtræer. 7 Skovbundens planteliv. 13 Planter der fortæller om skovbundens beskaffenhed og indhold af smådyr. 16 Plancher over almindelige smådyr i skovbunden. 20 Hvad æder de? Hvordan angriber og fortærer de byttet? Overvintring? Skovens fugleliv. 28

Skovens større dyr. 32 Plejeplan for en almindelig dansk skov, som vil øge de

biologiske værdier og give rigere naturoplevelser. 34

Del 2. Naturaktiviteter og -lege med børn: Hvad er vigtigt? Den røde tråd i samværet med børnene! 35 Aktiviteter til alle årstider:

1. Nærkontakt med smådyr 37 2. Dyrespor. Detektivjagt efter spor fra dyr 39

3. Natursti med menneskeskabte ting (camouflage) 42 4. Mit træ gennem året 43 5. Mig som træ 44 6. Kimsleg 46 7. Alene ved et træ 47 8. Skovpyramiden 48 9. Byg en skov - skovens netværk 49 10. Hvem er jeg? 50 11. Domino 51 12. Kend vore 10 almindeligste træer 52 13. Vi bygger en plante 53 14. Oplev skoven med bind for øjnene 54 15. Løb med poster 55 16. Ét med skoven 56 Forår i skoven 17. Træer, skud, blade og blomster 57 18. Forårsblomster og forårstegn 59 Sommer i skoven 19. Sommerduft 60 20. Larvetrylleri 61 Efterår i skoven 21. I snor på sansetur 63 22. Træer, blade, knopper og frugter 64 23. Skovens svampekrop 65 Vinter i skoven 24. Sporjagt 67 25. På jagt efter smådyr i vintersøvn 69

4

Appendiks: Kalvehave skov 71 Kalvehave skov, historisk og biologisk set. 71 Skovkort med placering af skovens forskellige træarter. 74 Skovkort med navne. 75

Skovkort der viser områder med forårsflor. 76 Hvad floraen fortæller om jordbund og dyreliv. 77

5

1. del: Basisviden Hvad er en naturlig skov?

En skov er ikke bare en samling træer. Den er langt mere. Skoven er heller ikke et hjem for planter og dyr. Det er dem, der er skoven! En naturskov er en stor levende organisme - et slags levende væsen, hvis krop består af talrige former for træer, planter og dyr. Talrige forbindelser og samspil mellem træer, planter, dyr og svampe - bl.a. fødekæder - holder alt i skovens store krop i balance og fastholder et triveligt skovklima. Det tætte netværk af skabninger og deres samspil betyder, at alle på hver sin måde er afhængige af de andres tilstedeværelse for at trives. Inde i skoven er alt under fortsat forandring og fornyelse. Træerne vokser op, ældes, bliver hule, gamle og trøskede. Til sidst dør de. Men de døde træer kan blive stående i mange år og give levemuligheder for talrige dyr og fugle, svampe og laver før de til sidst er braset helt sammen og bliver til muld. De mange store træer holder grundvandet så højt at jordbunden er fugtig og vandet flere steder træder frem som vandløb og småsøer. Skoven er som en svamp, der suger regnvandet til sig og frigiver det i en langsomt flydende mængde. Vi forsynes herfra med det bedste drikkevand! Nogle steder er naturskoven tæt og mørk. Andre steder er skoven så åben at solen skinner på skovbunden og giver levemuligheder til en mængde blomsterplanter, sommerfugle og bier. Mange af skovens planter og dyr har gennem årtusinder udviklet sig til at leve under nogle ganske bestemt vilkår. Nogle kræver gamle, hule træer, andre kræver åben, fugtig bund, som beskinnes af sollyset et hvis antal timer hver dag. Andre igen kræver tilstedeværelse af bestemte planter eller dyr for at kunne leve. Disse planter og dyr, som stiller ganske bestemte og snævre krav for at trives, kaldes specialister. Er naturskoven stor nok, vil disse planter og dyr altid kunne finde udfoldelsesmuligheder et nyt sted i skoven, når det gamle levested ændrer sig. Variation og formrigdom kendetegner den naturlige skov - specialisternes verden! De fleste af vore skove er i dag fattige på al denne udfoldelse af liv - på variationen og formrigdommen. Skovbunden er drænet. Luften er blevet mere tør. Næsten alle gamle, faldne eller døde træer fjernes straks. Skoven er delt op i større områder med én slags træer af samme alder. Der hersker mørke og ensformighed overalt. Hér trives kun ganske få af den naturlige skovs planter og dyr. Og her findes ingen af skovens talrige specialister. De dyr som oprindeligt græssede skoven og holdt den lysåben og varieret - urokser, vildheste, hjorte og vildsvin - har vi udryddet. Og deres tamformer har de sidste 200 år været lukket ude af de fleste skove - deres naturlige domæne - ved opsætning af gærder og hegn. Den varierede græssede blandingsskov med gamle, hule træer er næsten overalt blevet omdannet til en ensformig, dyrefattig tømmerplantage! Det er vigtigt at gendanne den naturlige skov overalt i landet - og det sker flere steder i disse år. Vi må have mulighed for at vise børnene al det liv og den formrigdom og fantasifuldhed, som den naturlige skov rummer. Børn såvel som voksne skal have adgang til skov i deres nærmiljø i fremtiden. Derfor skal man tænke naturskov ind i byplanlægning, når nye boligområder skal byggemodnes. Og den græssede naturskov skal helst fylde lige så meget som parcelhusgrundene. Jeg ser en fremtid for mig med skovbyer, hvor huse, haver, skove, lysåbne blomsterenge, rislende vandløb og klare søer blandes i en skøn forening. Børnene leger og fantaserer – og udvikler sig i skovens rum, mens vi voksne har brug for skoven til afspænding, motion og mødested med madkurve. Endvidere giver ophold i skoven os inspiration og udvikling af ideer til vores liv.

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

Planter, der fortæller om skovbundens beskaffenhed

og indhold af smådyr. Nogle planter, som kodriveren, stiller særlige krav til den jord, som den vokser i, mens andre planter er mere ligeglade. Ved at lægge mærke til disse planter, når vi går i skoven, kan vi få viden om jordbundens struktur, fugtighed og surhedsgrad dér, hvor de vokser i mængde. Det kaldes floratypen og kan f.eks. være en jordbund af kodriver-typen. Kendskabet til jordbun-dens floratyper gør det nemmere for os at finde de steder i skoven, hvor der er flest smådyr i skovbunden, som vi kan studere med børnene. Alt efter hvordan skoven udvikler sig på et bestemt sted – og anvendes og plejes - så ændres lysforholdene til skovbunden. Det betyder, at der bliver mere eller mindre læ og fugtig til stede. En ung og en gammel træbevoksning af samme floratype har derfor meget forskellig skovbundsflora hver med sit karakteristiske dyreliv. Bliver skoven græsset og derved holdt mere åben, vil der for hver floratype udvikle sig en meget artsrig flora og et rigt insektliv af sommerfugle og humlebier m.m. Her er de typiske floratyper for den skyggefulde skovbund: Muld på kalkrig undergrund: Muldbund er bund af nedbrudt humusmateriale som blade, strå og gødning opblandet med ler eller sand fra mineraljorden neden under. Den hurtigste omsætning finder sted, hvor der er kalkrig og leret undergrund. Opblandingen sker under større jordbundsdyrs aktivitet, især regnormenes og tusindbenenes. Lærkespore-typen: Dybmuldet, kalkrig jord, som ikke er for fugtig.

Surhedsgrad over 7,5. Meget frugtbar muld (kompostjord). Nedfaldent løv omsættes i løbet af bare et halvt år. En rigdom af smådyr. Lærkespore dominerer. Men der findes også fine bestande af hvid-, gul- og blå anemone, ranunkler, lungeurt, kodriver, vorterod og bingelurt. Her trives bøg og eg. Lysninger i denne skovtype har en meget blomsterrig engflora.

Bingelurt-typen: Noget mere stiv, leret, fugtig, kalkrig jord.

Surhedsgrad 7,5-5,5. Fin næringsrig muld (kompostagtig). Nedfaldent løv omsættes i løbet af et år. Mange smådyr. Bingelurt dominerer. Endvidere steffensurt, hvid anemone, skovmærke, lund-fladstjerne, feber-nellikerod og guldstjerne. Stadig gode jordbundsforhold for bøg og eg. Lysninger i denne skovtype har en blomsterrig engflora.

Steffensurt-typen: Temmelig stiv, leret, noget fugtig, kalkrig jord. Kort afstand til grundvandet. Surhedsgrad 7,5-5,5. Fin næringsrig muld (kompostagtig). Nedfaldent løv omsættes i løbet af et år. Mange smådyr.

Steffensurt vokser pletvis. Desuden hvid- og gul anemone, vorterod, glat dueurt, feber-nellikerod, læbeløs m.m. Bøg, eg og ask trives godt. Lysninger i denne skovtype har en blomsterrig engflora.

17

Kodriver-typen: Stiv, leret, meget fugtig, kalkrig jord. Høj grundvandstand. Surhedsgrad 7,5-5,5. Fin næringsrig muld (kompostagtig). Nedfaldent løv omsættes i løbet af et år. Mange smådyr. Fladkravet kodriver, vorterod, læbeløs, hvid anemone, skovmærke, mosebunke, steffensurt o.a. Bøgens vækst hæmmes af den høje grundvandstand, som bedst egner sig til eg, ask og el. Bøgen holder sig helst til de højeste områder i terrænet, hvor denne floratype findes og dens rodsystem ligger ganske overfladisk, så de tykke rødder inde ved stammen rager frem over jorden. Mens der på de lave steder er en fin muld med en rig flora, så har de 30-50 cm højere partier ofte et moragtigt humuslag, som er gennemfiltret af bøgerødder og sparsomt bevokset med skovsyre og mosser, som skov-jomfruhår. Lysninger i denne skovtype har en blomsterrig engflora.

Muld på kalkfattig undergrund: Skovmærke-typen: Let, leret, mere kalkfattig muld (De noget lerede grus- og sandjorder, som hyp- pigt findes i det bakkede morænelandskab).

Surhedsgrad 6-4,5. Almindelig god muld. Nedfaldent løv omsættes i løbet af 2-3 år. Mange smådyr. Først dominerer hvid anemone og derefter skovmærke(bukar). Desuden guldnæl-de, steffensurt, skovsyre, knoldet brunrod, tveskægget ærenpris og hvor der er me-re lys stor fladstjerne og skovviol. Bøg og eg trives godt, undtagen hvor der i 30-60 cm dybde findes et hårdt lag af hvid, såkaldt ler-al, der kan være så hård, at trærødder ikke kan trænge igennem til den gode undergrund. Bøg har ikke den lyse barkfarve, som på de kalkholdige jorder. Lysninger i denne skovtype har en ret blomsterrig engflora.

Skovsyre-typen: Mere sandet, kalkfattig og udvasket jordbund.

Surhedsgrad 6-4. Dårlig muld. Der kommer nemt mor(se længere nede) på denne bund, især hvor jorden er godt udvasket. Nedfaldent løv er først omsat efter mindst 3 år. Få smådyr. Fattig bundflora, hvor skovsyre dominerer. Der kan være partier med morbund, som er floraløse. Endvidere hvid anemone, skovmærke og hvor der er mere lys skovviol, tveskægget ærenpris og blåbær. Bøg trives knap så godt. Men eg gør. Lysninger i denne skovtype har en hedeagtig flora.

Mor på kalkrig undergrund: I morbund sker der til forskel fra muldbund en ophobning af humusmateriale på jordoverfladen. Øverst ligger der et løst lag blade, strå m.m., som gradvis går over i et temmelig kompakt råhumus-lag, der er vævet sammen af svampehyfer. Dette kompakte lag, der hviler på mineraljorden, er ikke opblanet med dens ler og sand, på nær et ganske tyndt lag. Den store mængde humusmateriale på jordoverfladen betyder, at der dannes meget humussyre. Morbund er derfor sur og de større regnormearter mangler. Græsset bølget bunke er den mest udprægede morbundsplante. Den gror kun på sur bund (pH 4) hvad enten undergrunden er kalkholdig eller ikke. Majblomst-typen: Leret undergrund. (Liljekonval-typen) Surhedsgrad 5-4. Mild mor. Kaldet brun skovjord. Lidt af det nedfaldne løv omsættes aldrig. Færre smådyr.

Majblomst dominerer. På lidt sværere, kalkholdigt ler og fugtig morbund domi-nerer liljekonval. Endvidere bølget bunke, kohvede, krat-fladbælg, gyldenris, håret frytle og skov-jomfruhår. Bøg og eg trives. Lysninger i denne skovtype har en hedeagtig, ret blomsterrig flora.

18

19

Mor på kalkfattig undergrund: Skovstjerne-typen: Mager, sandet, udvasket jordbund.

Surhedsgrad 5-3,5. Almindelig mor: Dvs. et sejt, sammenhængende, tørveagtigt jordlag, hvor en del nedfaldent løv aldrig omsættes. Få smådyr. Skovstjerne dominerer. Endvidere bølget bunke, kohvede, majblomst, blåbær, skovsyre, håret frytle og ørnebregne. Bøg trives dårligt (har svært ved at forynge sig); men eg trives. Findes ved Djævlekløften. Lysninger i denne skovtype har en hedeflora af græstypen.

Blåbær-typen: Mager, sandet, stærkt podzoleret jordbund. Dvs. øverst et lag lyst, udvasket

blegsand(kvartssand) efterfulgt af et mørkt, meget hårdt al-lag. Surhedsgrad 4,5-3,5. Sej og stærkt sur mor på lidt lysere steder. Nedfaldent løv omsættes næsten ikke. Få smådyr. Blåbær dominerer. Endvidere bølget bunke, kohvede, skovstjerne. Bøg trives dårligt(foryngelse sker ikke). Eg trives.

Lysninger i denne skovtype har en hedeflora med hedelyng, tormentil og tyttebær.

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

Plejeplan for en almindelig dansk skov, som vil øge de biologiske værdier

og give rigere naturoplevelser. Ved udformningen af en plejeplan for skoven, hvor det er de biologiske værdier, der er det centrale, skal kerneordene være:

Variation - dynamik - formrigdom Har vi disse kvaliteter i tankerne, når vi fælder træ i skoven og tager beslutninger om skovens udformning, så vil vi efterhånden få en naturperle, der giver fine muligheder for naturoplevelser og -undervisning. Rent konkret vil det betyde en blandingsskov af forskellige træarter i alle vækst- og henfaldsstadier, med vekslende lysforhold og flere forskellige dyr og planter. Alt i alt en mere spændende skov at gå på opdagelse i. Her nogle vigtige punkter: • Alle træer over 80 år fredes.

• Alle større døende, døde og væltede træer bevares (undtagen hvis de står langs stier, hvor nedfaldne grene og stammedele kan være til fare for børn og voksne. Et eksempel er den døende bøg ved indgangen, som absolut må bevares på en eller anden måde, da den er et af skovens vigtigste træer, biologisk og dyremæssigt set. Børnene kan f.eks. forbydes adgang til skoven, når det blæser eller der kan sættes hegn

om træet). • Yngre træer tyndes jævnligt ud ved enten plukhugst eller stævning.(Plukhugst er en drift, hvor

man tager enkelte træer hist og her frem for at fælde et større område af skoven på en gang. Ved stævning

tager man også en stamme her og der, men bevarer stødet så højt, at træet kan skyde på ny). Træerne til fældning vælges ud fra et eller flere af følgende hensigter: a) At give plads og lys til nabotræer, så de kan vokse i bredden (Det gælder bl.a. ege, som kun trives i lys, b) At give lysning for opvækst af nye træer, c) At give lys til skovbundsfloraen, 4) At give plads til plantning af en anden træart for at skabe mere rigdom og variation.

• Nogle steder i skoven bevares skyggefuldhed og andre lysåbenhed mellem træerne. • Der kan indplantes andre træarter i de eksisterende monokulturer(ensaldrende træbevoksninger

af samme art), som det meste af skoven består af, for at give variation og dynamik. • Drængrøfter inde i skoven stoppes til for at øge fugtigheden og skabe en varieret skovflora. • Fuglekasser opsættes til alle størrelser hulrugende fugle (fra mejse- til uglekasser), da disse

fugle i mange år frem vil mangle redemuligheder. De mindre kasser udformes med en observasionsrude i siden, som man kan åbne til.

Nogle steder skabes lysninger med enkelte spredte, delvis opstammede træer, der plejes som enge. Det vil bl.a. sige et årligt høslæt i august måned, når blomsterne har sat frø. Høet skal rives sammen og fjernes efter få dage for at give lys og luft til bundens plantevækst og befordre en artsrig blomsterflora.

35

2. del Naturaktiviteter og -lege med børn

Hvad er vigtigt? Den røde tråd i samværet med børnene!

Når vi er i naturen med en flok børn med det formål at give dem større indsigt i og glæde ved naturens levende verden, er det vigtigt, at vores færden med børnene foregår på deres præmisser. Den røde tråd i samværet med børnene må derfor være: At gå på opdagelse sammen! Vær altid opmærksom på, hvad der sker omkring jer lige nu. Der er næsten hele tiden noget spændende eller interessant under udvikling, som fanger din eller børnenes interesse, og som du ikke kan forberede dig på. Børnene skal mærke at deres fund også er interessant for dig. Så giv tid til at se på det, som børnene kommer med og lytte til det, de siger. Det betyder, at jeres tur pludselig kan tage en ny drejning. På en måde vil din plan med turen blive skrevet for dig minut for minut, hvis du har antennerne ude. Det er vigtigt at fange børnenes opmærksomhed med det samme. Inddrag alle børn så meget du kan ved at stille spørgsmål eller udpege noget, som er værd at kikke nærmere på eller lytte til. Giv børnene din viden ved at skabe en samtale, hvor du ofte får børnene til at fortælle ved at stille ledende spørgsmål. Husk samtidig at reagér på barnets aktuelle stemning og modtagelighed. Et spørgsmål, en kommentar og ethvert glædesudbrud fra barnet er en lejlighed til at kommunikere. Respektér barnets egne tanker og idéer. Lad det leve sig helt ind i det I kikker på. Succesen kommer, når man som voksen turleder selv er nysgerrig, selv er fyldt med sanselyst, lyst til at se på, hvad der rører sig omkring en, pege på, lytte, lug-te, vise og fortælle om det, man synes er vigtigt. Din begejstring tiltrækker børnene og øger deres indlæring. Når vi indfører børn i naturens spændende verden, er det meget vigtigere at sanse end at vide. Det er vigtigt, at vi gennem vort eget eksempel lærer børnene at opleve - at blive skrappere til at iagttage og sanse naturen. For det er, når vi rører, lugter, smager, ser og lytter, at vi er i direkte kontakt med naturen. Det er en af de mest givende holdninger, man kan opdyrke hos børn. Når vi leger i det høje græs, opholder os ved et stort gammelt træ, et rislen-de vandløb eller under den stjerneklare himmel, omfavnes vi af lykke, fred og skønhed, storhed og mystik. Det er sådanne oplevelser fra barndommen vi husker og nyder at tænke tilbage på som voksne, fordi de rører ved noget dybt i os. Så undervis mindre og fortæl i stedet om, hvad du oplever lige her og nu om en plante eller et dyr, I ser på. Dvs. foruden at fortælle børnene, hvad der kendetegner en bøg og dens frugter og blade, så fortæl også børnene om dine inderste tanker om træet; hvad du føler for det. Gør dem f.eks. opmærksom på hvor flot lyset falder ned gennem træets løv lige nu. Du kan fortælle om din beundring over den måde træet kan overleve vinterens hårde frost, knaphed på vand om sommeren eller den barske, kolde østenvind tidligt om foråret, som kan slå grenene ihjel. Børnene vil reagere meget mere åbent på dine egne iagttagelser og tanker end på en forklaring fra en bog. Det er da, at den rigtige kommunikation mellem jer opstår, hvor børnene begynder at udforske deres egne sanser og opfattelsesevne, og hvor du kan inspirere børnene til at nære respekt og være omsorgsfulde for naturens levende verden.

36

Gør vi for meget ud af navne og tørre facts om dyr og planter forsvinder det levende. Dyrene og planterne bliver til kulisser uden indhold. Ligesom vi er meget mere end vort navn, fysiske fremtoning og egenskaber, rummer planterne og dyrene, ja, og selv skoven også meget mere. Vi er alle levende, åndende væsener eller organismer, som pulserer af liv og lever i et tæt forbundet netværk med alt andet levende. Børnene kan opnå en større forståelse af et træ ved at betragte det fra usædvanlige vinkler, føle på dets bark og blade, og lugte til dem. Det kan være meget givende for børnene at skulle sidde stille med ryggen mod træet og rigtigt prøve at mærke, hvordan det er at være et træ - og lægge mærke til dyr og planter, som lever i og på træet, og som er afhængige af det. Aktiviteterne og legene herunder kan bruges direkte eller som idéoplæg til udformning af egne aktiviteter. Nogle af aktiviteterne giver børnene viden om naturen på en konkret måde, mens andre giver mulighed for at få en mere følelsesmæssig og sanselig oplevelse - at undres – hvor børnene har mulighed for at komme tættere på en tilstand af ”væren” sammen med skoven! Hjemme kan børnene lave hver deres helt egen flot dekorerede forundringskasse – en skovens skattekiste, der rummer blade, bark, tegninger, døde insekter, fjer, materiale med dyrespor osv. Når barnet åbner sin skattekiste og kikker på alt indholdet, kan det opleve, hvordan det emmer af skov. Oplevelser fra turene kommer igen og prenter sig dybere og dybere ind i barnet!

37

Aktivitet til alle årstider (på nær vinter) 1. Nærkontakt med

smådyr Mål: Styrke børnenes sanser og iagt- tagelsesevne, samt udvide deres kendskab til de smådyr, som le- ver i skoven. Rekvisitter: Opsamlingsglas og lupper, samt insektsugere til opsamling af de mindste dyr. Kopier af plancherne “Alminde- lige smådyr i skovbunden” s.20 A-H eller andre oversigtsplan- cher. Bøtter, dåser eller glas til fælder og en spade eller planteske til nedgravning af dem. Baggrundsviden for tur- lederen: Se plancherne “Almindelige smådyr i skovbunden” s.20A-H og evt. bøgerne “Hvad finder jeg i skoven”, Politikens forlag, og “Små dyr i skoven”, Gads forlag.

1. Tag på en opdagelsestur rundt i skoven med opsamlingsglas, lupper og evt. insektsugere. Det er en god idé at slå sig ned et bestemt sted og lade børnene gå eller kravle rundt i skovbunden to og to med forstørrelsesglas og finde dyr, som de putter i glas. Hjælp børnene med at finde gode ste-der f.eks. under grene og sten, hvor der er fugtigt, eller i gamle trøskede træstubbe. Tag et lille stykke bark af en gammel stamme og kik på alle de dyr, som lever under barken. Husk at sætte barken tilbage igen, så dyrene ikke tørrer ud og må finde et andet rart sted at være. Skrab blade væk og se hvad der viser sig af spændende dyr. Læg oversigtsplancherne af smådyr ud på skovbunden, så børnene kan gå hen og se, hvad det er for dyr, de har fundet. Der kan være bænkebidere, biller, regnorme, tusindben, skolopendre, edderkopper, ørentvister og snegle.

2. Børnene kan også parvis få et stykke snor på et par meters længde og

spænde det ud over det mest interessante stykke jordbund, de kan finde. Derefter kravler de hver med et forstørrelsesglas stykket igennem med øjnene så tæt ved jorden, som muligt på jagt efter små dyr.

3. På et tidspunkt kaldes alle sammen, sætter sig og viser hinanden på skift

nogle af de dyr, de har fundet. Snak lidt om dyrene og deres levevis. Se dem under lup. Snak om hvorfor alle slags dyr er så vigtige for skovens eksistens. Alle har hver sin vigtige plads i skovens levende verden, lige-som mave, lunger, nyre, hjerte og tarmen i vores krop er nødvendige, for at den kan leve.

4. Tegn dyret: Lad hvert barn tegne et af de dyr, de har fanget. Det styrker Iagttagelsesevnen og gør barnet mere bekendt med dyrets form. 5. Sneglecirkus: Der er næsten altid mange indsamlede snegle. Med dem

kan børnene lave sneglecirkus. Først kan I prøve at lade snegle kravle på et stykke glas, hvor I kikker op nede fra og ser sneglen under neden, mens den kravler. Se dens særlige bevægelser, når dens fod strækkes og trækkes sammen. Børnene kan der efter prøve at lade sneglene kravle hen ad en line, som to børn holder et stykke over jorden. Sneglene kan også kravle hen over en skarp knivsæg uden at skære sig. De laver nemlig deres egen glidebane af tyk snegleslim. Snegle med hus kan på en glat dug trække en tændstikæske i en snor, som går hen om dens hus, og hvori man kan lægge op til flere småsten!

6. Fælder: I kan grave dåser eller glas ned i jorden som fælder, I så tømmer

næste dag så tidligt som muligt. Fælden graves ned, så dens kant flugter med jordoverfladen. Mange nataktive dyr fanges let i nedgravede bøtter.

7. Husk at sætte dyrene ud igen på passende gode steder. 8. NB: Skovbundsterrarium: Nogle af dyrene kan tages med hjem, hvor et

terrarium indrettes med græstørv fra skoven, græstuer, mos og blade. Husk at holde jord og mos godt fugtigt. Her kan f.eks. være edderkopper, regnorme, snegle, bænkebidere, tusindben, skolopendre og biller. Husk at fodre dem med blade, frugt og døde fluer m.m.. Bring det hele tilbage til en skov igen, når I er færdige med projektet.

38

Aktivitet til alle årstider (på nær vinter) 1. Nærkontakt med

smådyr (fortsat) 9. Myrer: Find et myrebo og kik nærmere på, hvad myrerne laver uden at

røre ved boet eller myrerne. Myrerne er blandt de talrigeste dyr i skoven og de gør meget nytte. Nogle slags myrer lever i tuer eller under sten. Andre lever i mørnede stubbe og i hule stammer. I en tue er det kun en lille del af boet man kan se. Det meste er under jorden, hvor der er lunt og fugtigt hele året rundt. Hver lille myre har sit særlige arbejde at gøre, for at alt kan fungere. Nogle myrer henter mad til tuen, mens andre henter

byggematerialer. I kan se myrer, der kravler op og ned af træernes stammer, for højt oppe i kronerne henter de larver og honningdug. Det er luseekskrementer fra bladluskolonier, som myrerne holder som kvæg, de malker ved at kilde dem. Stik din finger ned imellem en gruppe myrer og tag den op og lugt til den. Den lugter af myresyre, som myrerne sprøjter med, når de skal angribe et andet dyr. 10. Galler: Om efteråret kan man se galler på både bøge- og egetræernes

Blade. Se nærmere plancherne “Almindelige smådyr i skovbunden” s.20D og E om galmyg og galhvepse. Især egebladenes store runde, røde kirsebærlignende galler er iøjnefaldende. Der en larve inde i hver galle, og den ligger i det dejligste spisekammer. Den æder af gallens indhold indtil den er så stor, at den skal forpuppe sig for at forvandles til en voksen galhveps. Tag et par gode farvede galler med hjem og opbevar dem i et glas med et låg af pergamentpapir eller andet med små huller i. Sidst på vinteren vil de voksne galhvepse klækkes og komme ud. Så kan I tage låget af og se dem flyve ud for at parre sig og lægge æg i egeknopper, som snart skal springe ud med nye blade.

39

Aktivitet til alle årstider 2. Detektivjagt efter

spor fra dyr Mål: Styrke børnenes sanser og iagt-tagelsesevne, samt udvide deres kendskab til dyrebearbejdede materialer og andre former for dyrespor. Give børnene erfarin-ger om at man kan opleve dy-relivet i en skov gennem dets “spor”. Rekvisitter: Poser til indsamling af dyrebe-arbejdede materialer til en lille udstilling på stuen. Baggrundsviden for tur-lederen: Kendskab til dyrebearbejdet ma-teriale. Se tegninger på følgende side og bøger om dyrespor, som f.eks. bogen: Dyrespor, Gads forlag.

1. Børnene vil synes, at det er spændende at gå på opdagelse efter “spor” fra dyr i skoven - være detektiv - og opklare, hvilke dyr der findes i skoven. Efter en kort introduktion får børnene til opgave at gå et område af skoven igennem to og to og finde ting, som er bearbejdet af dyr.

2. Introduktion: Tag en snak med børnene om hvordan vi kan se, når vi går i

skoven, at der lever dyr. Lad børnene fortælle hvilke former for spor, dy-rene kan efterlade. Gå evt. en lille tur og vis børnene nogle eksempler på dyrebearbejdet materiale. Det kan være kogler og nødder, som mus har gnavet eller blade, som forskellige dyr har ædt af. (Se eksempler på dyrespor på følgende sider samt siden “Dyrespor i sne” s.68).

3. Børnene skal nu være detektiver. De går ud to og to med en pose og ind-

samler alle mulige former for dyrespor. Gå rundt og hjælp børnene. 4. Når alle har samlet nogle ting, kaldes børnene sammen igen, og vi kikker

på de indsamlede “spor”. Lad børnene fortælle om hvilke dyr, de mener, deres indsamlede materialer stammer fra.

5. Tag materialet med hjem på stuen og lav en lille udstilling om dyrespor.

40

41

42

Aktivitet til alle årstider 3. Natursti med menneskeskabte ting. Camouflage. Mål: Styrke børnenes synssans/ iagt- tagelsesevne og forstå begrebet camouflage og tilpasning blandt dyrene. Rekvisitter: 20-25 m langt reb, 10-15 men- neskeskabte ting og en kniv til at skære de hængende ting ned Med efter turen. Glas til indsam- ling af smådyr og lupper. De menneskeskabte ting kan være: El-pære, vandkande, dåse, snørebånd, syltetøjsglas, sko, lille spejl, træske, blyant, urte- potte, kasket, kulørt håndklæde og en hammer. Baggrundsviden for lede-ren: Forståelse af camouflage og til- pasningsevne blandt dyrene.

1. Lav en rute gennem et område af skoven ved at lægge et 20-25 m langt reb ud på jorden et sted, hvor det veksler med buskads, så hele stien ikke kan overskues på én gang.

2. I nærheden af rebet sættes eller hænges 10-15 menneskeskabte ting.

Nogle af tingene skal udskille sig tydeligt, mens andre skal blande sig bedre med omgivelserne, så de er sværere at få øje på. Hold antallet af ting hemmeligt.

3. Der står en voksen ved starten af ”stien” og sender børnene af sted en af

gangen. Ved enden af stien står også en voksen og modtager børnene. Fortæl nu børnene, at de skal følge den vej, som rebet viser og kikke efter ting, der er lavet af mennesker. Man skal gå helt stille og tælle hvor mange menneskelavede ting, man ser; men uden at samle dem op eller røre ved dem. Ved enden af rebet skal børnene hviske til den voksne, hvor mange ting de så, og blive dér.

4. Nu går børnene ad ”stien” langs rebet. Når alle har været ruten igennem

og fortalt den voksne, hvor mange ting, de så, får børnene at vide, hvor mange ting der højst er blevet set af dem, men at der stadig er flere.

5. Lad børnene gå turen en gang til. Alle vil denne gang opdage endnu flere

ting. 6. Afslut ”legen” med en snak om den måde farver og mønstre i dyrenes pels

og fjerdragt hjælper dem til at falde i ét med deres omgivelser, så de lettere kan bevæge sig rundt i skoven uden at blive set. Snak om hvordan camouflage benyttes af mennesker (militæret, dyrefotografer m.m.).

7. Lad nu børnene gå på opdagelse efter smådyr i skovbunden, der har camouflage, f.eks. edderkopper og insekter.

8. Børnene kan også tegne et træ eller en skov, hvor der er dyr – også gerne

fantasidyr, der har farver, tegninger, form eller sidder på nogle steder, hvor de falder sammen med en gren, et blad, bark eller jord, så de er svære at få øje på.

43

Aktivitet til alle årstider 4. Mit træ gennem

året. Hvert barn følger et træ året igennem. Mål: At give børnene viden om årstiderne oplevet gennem et træ. Rekvisitter: Tegnepapir, tegneunderlag og vådfarver/akvarel, hvor alle farvenuancer kan komme frem. Børnene skal have træning i at male med akvarelfarver før de går i gang med deres træ. Baggrundsviden for lede-ren: Ingen ud over den overfor ståen-de tekst.

1. Find et område i skoven, hvor der er forskellige slags træer. 2. Bed børnene gå ud i området og find et træ, som de synes rigtig godt

om. Flere børn må godt have samme træ. 3. De skal nu kikke rigtig godt på træet, så de let kan finde det igen og

komme tilbage og fortælle, hvorfor de har valgt netop det træ. 4. Fortæl at træet skal være deres træ gennem hele det år, som kommer og de skal besøge træet flere gange og se hvordan det forandrer sig. 5. Bed børnene igen gå til deres træ og tegn det. Husk også at få tegnet, noget særligt ved træet, som de kan kende det på. En sjov form eller gren. Børnene skal få alle træets farver med på tegningen – farver i barken, på grene og blade. Hvor mange farver har dit træ? 6. Lad også hvert barn finde blade, frugter eller andet fra deres træ og tage med hjem og placere ved billedet af deres træ, f.eks. i en mappe – en forundringsmappe: Barnets træbog! 7. Hvert barn skal også lægge mærke til, hvordan træets bark ser ud og mærkes med hånden. Hvilke dyr lever ved deres træ? Gnid et blad mellem fingrene og lugt til det? Hvordan lugter bladet og træets andre dele? Undersøg også duften af andre planter omkring træet. 8. Besøg træet gennem året og lav en ny tegning hver gang og saml nye ting fra træet. Når året er omme vil hvert barn have en hel samling af billeder og ting, der stammer fra deres træ. 9. Benyt også aktiviteterne: 5. Mig som træ. 7. Alene ved et træ og

13. Vi bygger en plante. Endvidere 17. Træer, skud, blade og blomster og 22. Træer, blade, knopper og frugt, samt 23. Skovens svampekrop”.

44

Aktivitet til alle årstider 5. Mig som træ Drama/leg: Oplev på egen krop at være et træ fra det spirer som ungt og til det falder om af ælde. Dette er en styret fantasileg, hvor lederen fortæller børnene, det de skal forestille sig at være. Øvelsen går bedst hvis lederen selv gør bevægelser og lyde med! Øvelsen må højst vare 10-15 min for at holde børnenes opmærk- somhed fanget. Mål: At øge børnenes fornemmelse og viden for træer og deres liv. Rekvisitter: Et agern og en bog. Baggrundsviden for lede-ren: Ingen ud over den overfor ståen-de tekst.

Introduktion: 1. Find et åbent område i skoven eller et rum indendørs. Alle børn skal have plads til at bevæge armene. 2. Lederen siger: “Du skal nu være et træ fra det spirer, som frø, vokser op

og oplever at det bliver forår, sommer, efterår og vinter, til det til sidst bliver

ældgammelt og falder sammen af ælde”. 3. “Hvem vil være en bøg og hvem en eg?” Lederen viser derefter børnene et agern og en bog, fortæller kort om dem, og hører børnene om forskellen på en eg(krogede grene og bliver over 1000 år gammel) og en bøg (mere lige grene og bliver omkring 300 år gammel).

Udførelse:

4. “Læg dig rullet sammen på gulvet som en bog eller agern og luk øjnene.

Du skal nu lytte til mig og kun gøre det, som jeg siger!” 5. “Du ligger i jordskorpen. Det er blevet forår og jorden er blevet varmere.

Du begynder lige så langsomt at skyde en spire frem. Lad mig se spiren. Og

så skyder du en rod frem”. Hvis nogle af børnene har svært ved at gøre bevægelserne, så sig: ”Kik på mig!” “Nu begynder du at skyde til vejrs som

et lille træ. Det blæser lidt, så vis, at du er et lille træ, der står og svajer i

vinden!” 6. “Du oplever efterår, vinter og sommer flere gange, mens du vokser dig

større og større”(børnene er efterhånden kommet op i stående stilling med armene ud til siderne). “Langsomt vokser du op til et stort træ!” 7. “Nu er det sommer og du er 200 år gammel, ja, hvis du er en eg, så er du

500 år gammel. Lad mig se egene med de krogede grene og bøgene med de

mere lige grene. Om dagen glæder du dig over al solskinnet, som giver dig

energi til at vokse af. Og når det regner, så suger du masser af vand op

gennem rødderne og stammen. Inden længe bliver det efterår og dine blade

skifter farve. Nogle bliver gule, andre brune, røde og orange. Snart taber du

dine blade. Nu er du et blad på en af kvistene. Og nu falder du af og daler og

vugger gennem luften – lad mig se – og lægger dig på jorden. Vis det igen

med et nyt blad!” (Gentages nogle gange). 8. “En nat kommer en efterårsstorm og rusker kraftigt i træet, så det svajer

faretruende fra side til side og taber resten af sine blade. Lad mig høre

stormen suse og se alle jer træer svaje faretruende fra side til side. Stormen

bliver kraftigere, så nu hyler den. Lad mig høre hvordan stormen lyder.

Pludselig brækker en stor gren af træet og der lyder et kraftigt bump, da den

rammer jorden. Lad mig høre! Tilbage er et stort gabende hul i stammen.

Men næste forår flyttet et uglepar ind i hullet i stammen og bygger en rede.

De lægger æg og får unger”.

45

Aktivitet til alle årstider 5. Mig som træ (fortsat) Drama/leg: Oplev på egen krop at være et træ fra det spirer som ungt og til det falder om af ælde.

9. “Det er nu blevet vinter. Det er rigtig koldt og træet står helt stille og so-

ver vintersøvn. Engang i mellem drømmer det om sommer og sol. Den

stærke frost tager rigtig fat en streng, kold vinternat. Det fryser så meget,

at træet fryser til is indeni og pludseligt lyder et ordentligt smæld, og der

sprænger en stor revne ned langs stammen. Lad mig høre smældet”. 10. “En dag er den lange vinter forbi. Det er blevet lunere. Fuglene begynder

at synge og det er forår. En dag begynder knopperne overalt på træet at

springe ud med nye, fine, grønne blade. Lad mig se jeres fingre være

knopper, der folder sig ud til blade”. 11. “Træet er nu blevet ældgammelt og det er helt hult inden i. Mange dyr

har deres hule og reder i det. Et sted har en mår sin hule. Et andet sted

har et spættepar hakket en rede ud i den bløde stamme. Et sted i den hule

stamme bor en bifamilie, som flyver ud og ind gennem et lille hul i stam-

men. Indenfor hænger deres store vokstavler fyldt med honning.

Uglefamilien bor stadig i det store hul. På stammen vokser mange store

svampe. Det meste af dem lever inde i stammen, som er fyldt af deres

tynde svampetråde, og er i færd med at æde den op. En stille nat er det

store gamle træ blevet så mørt, at det pludseligt braser sammen af ælde

og ligger på jorden i mange stykker. Lad mig se træet brase sammen og

høre hvordan det lyder!”

12. “I de mange træstykker er nu mad til en masse svampe, biller, orme og

andre dyr, som kan lide at æde og bo i sådan noget gammelt, trøsket træ.

Nye små træer har sået sig på den gamle, møre stamme og får masser af

næring fra den. Så de er i fuld gang med at skyde opad mod lyset og vok-

se sig store. Efter nogle år er resterne af den gamle stamme helt væk.

Den er blevet til jord. Nu står der andre træer på stedet”. 13. Saml børnene og få en snak om, hvordan det var at være et træ fra frø til

det gamle træ braser sammen.

46

Aktivitet til alle årstider 6. Kimsleg Mål: At øge børnenes iagttagelsesevne. Rekvisitter: Klæde, dug samt omkring 10 ting, som findes på stedet: F.eks. nedfaldent bøgeblad og egeblad, bog, agernpibe, frisk ahornblad, frisk guldnælde, lærkekogle, grankogle, græsstrå og grannål. Poser el. opsamlingsglas til hvert barn til indsamling. Baggrundsviden for tur-lederen: Viden om de ting du ønsker, at børnene skal finde, og forbered en lille historie om nogle af ting, som børnene sikkert vil finde. Forbered evt. et eventyr: Se pkt. 8!

Forberedelse: 1. Find et sted i skoven, hvor der er en hel del forskellige naturting at finde

for børnene og i passende stor mængde til indsamling. 2. Til legen skal du indsamle omkring 10 forskellige ting, som findes på det

sted, hvor du vil lave legen. Det kan være sten, frø, bær, kogler, blomster, plantedele, og spor efter dyrs aktiviteter (se under rekvisitter). Det skal være ting, som børnene rimeligt nemt vil kunne finde.

Udførelse:

3. Saml børnene i en halvcirkel foran dig og sæt jer ned på jorden. Fortæl: “Om lidt vil jeg lægge 10 forskellige ting på en dug her foran jer, ting,

som findes i skoven lige her omkring, og som I bagefter skal gå ud at

finde og tage med tilbage - én af hver slags. Og I skal holde det hemme-

ligt for de andre, hvad I finder. I får kun lov at se tingene nogle få sekun-

der, og så skal I lægge godt mærke til, hvad det er, og bagefter prøve at

huske dem. Del en pose eller et opsamlingsglas ud til hver”. 4. Mens du beder børnene lukke øjnene, placerer du nu de indsamlede ting

på en dug og dækker dem til med et klæde. Børnene må derefter åbne øj-nene. Du fjerner klædet og lader børnene iagttage tingene i ca. 25 sekun-der, hvor efter de dækkes til igen.

5. Børnene skal nu gå rundt i området, finde tingene og samle dem i en pose.

(Hvis en større mængde af tingene kan være svære at finde, kan børnene forinden være delt op to og to og gå rundt sammen). Efter et kort stykke tid samler du børnene igen.

6. Når børnene igen sidder i en halvcirkel foran dig, tager du tingene under

klædet frem en ad gangen, og fortæller en lille interessant historie om hver ting. Samtidig beder du børnene vise, om de har fundet noget magen til.

7. Ved at gentage legen flere gange vil du styrke børnenes koncentration,

hukommelse og iagttagelsesevne. 8. Med mindre børn kan man lave en variant af øvelsen, ved at fortælle et

eventyr, der handler om en prins og en prinsesse, som er meget forelskede; men som kun kan få hinanden, hvis prinsen kan komme med 6 gaver til hendes far, kongen. Gaverne er ting, som kan findes ude i skoven, som f.eks. en grankogle, en snegl og et agern. Hvis prinsen kan finde disse ting, så ved kongen, at han har øjnene med sig og er dygtig til at opdage ting, og så vil han være den helt rigtige mand for hans datter, prinsessen! “Nu skal I hver især være en prins, der skal ud i skoven og

finde de 6 gaver, og vise, at I også er gode til at finde ting. Og I skal gøre

det på en bestemt tid og komme tilbage, når jeg kalder ”. Start med at vise børnene tingene. Når I igen er samlet, så snak om de forskellige ting (se pkt.6).

47

Aktivitet til alle årstider 7. Alene ved et træ En aktivitet, hvor børnene bliver placeret enkeltvis, siddende med ryggen mod et træ i 10-15 min, således, at de ikke kan se hinan-den. Mange børn har aldrig været al-ene i en skov. Denne aktivitet kan give børnene denne oplevel-se under betryggende forhold. De børn, som er bange, kan sidde nærmere hinanden, f.eks. på modsatte side af et træ. Alene ved et træ kan give barnet større selvtillid og kendskab til sig selv. Barnet finder ud af, at man kan opleve meget mere i skoven, når man er stille og bru-ger sine øjne og ører. Mål: At øge børnenes fornemmelse for og forundring over hvad der rø-rer sig omkring dem, når de er i skoven. Give børnene mere mod og selv-værd. Rekvisitter: Siddeunderlag. Baggrundsviden for tur-lederen: Ingen.

Introduktion: 1. Fortæl børnene: “I skal om lidt ud og sidde alene med ryggen mod et træ.

Du skal sidde der i ca. 10 min. Du skal sidde helt stille. Det er forbudt at

sige noget. For du skal lytte efter, hvor mange forskellige lyde, du kan

høre. Også træets lyde. Kik op i trækronen og i skoven omkring dig efter

dyr, fugle og insekter – og læg mærke til, hvad de laver. Hvad kommer du

til at tænke på, mens du sidder ved træet? Lyt også til træet. Måske

fortæller træet dig noget, måske en hemmelighed? Du skal blive

siddende, indtil jeg igen kommer og henter dig. Spørgsmål? Vi går nu i

en lang række og jeg viser jer en af gangen, hvor I skal sidde”.

Udførelse: 2. Alle går nu i en lang række helt stille og lydløst gennem skoven med dig

som leder forrest, som viser børnene en efter en deres plads ved et træ. 3. Når det sidste barn er placeret, går du tilbage og kort efter, når tiden er

gået, gås turen igen, hvor børnene en efter en samles op og følger dig i en række.

4. Når I er tilbage ved udgangspunktet, bliver alle sat i en cirkel, stadig lyd-

løst. Bed nu børnene fortælle om oplevelserne ved deres træ og hvad de evt. kom til at tænke på, mens de sad der. Du kan notere ned og siden, evt. sammen med børnene, samle alles indtryk i et digt eller billede.

5. Børnene kan også på stedet lave et billede af en af de ting, de oplevede,

og bagefter vil fortælle de andre om (husk farver og papir samt stift teg-neunderlag).

6. Aktiviteten kan også laves med bind for øjnene, hvor barnets opgave er at

lytte og opleve duftene i skoven. Hvor mange forskellige lyde var der? Hvor mange lyde kom fra træet?

48

Aktivitet til alle årstider 8. Skovpyramiden Mål: At give børnene forståelse natu-rens balance og skovens pyrami-deopbygning hvad angår mæng-den af planter /træer, planteædere og rovdyr, for at skoven kan opretholde sig selv år efter år. Lære børnene at det på sin vis er solens energi, alle lever af, ved at ernære sig af hinanden. Rekvisitter: Papir og blyant til at notere bør-nenes valg af plante eller dyr. Baggrundsviden for tur-lederen: Fødekæder.

1. Du samler børnene og giver hvert barn besked på at tænke på en plan-te/træ eller et dyr, som de mener, lever her i skoven. De skal holde deres plante el. dyr hemmelig for de andre, men hviske det til dig. Notér barnets navn og valgte plante el. dyr. Fortæl: “Om lidt skal I være det levende

væsen, som I har hvisket til mig!” 2. Børnene skal nu bygge en pyramide. Spørg: “Fra hvilken kilde får jorden

sin energi? Fra solen! Hvilke levende væsener er de første, der lever af

solens energi? Planter og træer!” Fortæl: “Nu skal vi bygge en pyramide

og alle jer der er planter og træer skal være i bunden, fordi alle dyr er af-

hængige af jer som føde på en eller anden måde. Alle planter lægger sig

på alle fire – på hænder og knæ – tæt sammen på en række”. 3. “Nu nævner jeg dyrene, og så skal I fortælle mig om de er planteædere

eller kødædere”. Planteæderne lægger sig så på alle fire på hver to plan-ter. Til sidst lægger kødæderne sig på alle fire på hver to planteædere.

4. Der er næsten altid flere børn i de højere niveauer end i det nederste plan-

te/træ-niveau, og det er selvfølgelig også sjovere at være et rådyr eller en ræv end at være en anemone eller en mus. Børnene vil hurtigt opdage, at med så mange i toppen og så få i bunden, er det umuligt at bygge en stabil skovpyramide. Nogle af rovdyrene må nødvendigvis længere ned i pyramiden og være planteæder eller plante. Lad børnene selv prøve at omskabe deres pyramide til en, der kan holde alle deltagere oppe. Foreslå dem, at de større børn kan skifte til planter og træer! Børnene vil opdage, at jo højere op i pyramiden man kommer, jo færre dyr er der. Du kan demonstrere planternes og træernes vigtighed ved at hive nogle af dem ud af pyramiden.

49

Aktivitet til alle årstider 9. Byg en skov - skovens netværk En leg der tydeligt viser de ind-byrdes forbindelser mellem alle grupper af organismer, som sko-ven udgør – forbundet som et tætvævet edderkoppespind, hvor man ikke kan berøre bare en en-kelt lille tråd uden at alle andre påvirkes og hele nettet begynder at sitre! Børnene oplever her hvordan planter, dyr, luft og vand funge-rer sammen som det afbalancere-de netværk, vi kalder en skov. Mål: At give børnene forståelse for hvad en skov er, og at alle ting er uundværlige og gensidigt af-hængige af hinanden. Rekvisitter: Et garnnøgle eller endnu bedre en rulle murersnor, som ikke knækker så let. Baggrundsviden for tur-lederen: Fødekæder, nedbryderkæder og gensidig afhængighed, samt “Hvad er en skov” s.5. Se også “Skovpyramiden” s.48.

1. Saml børnene i en cirkel og sæt jer ned og snak om, hvad en skov er for noget. Afslut med at fortælle, at vi nu skal lave opskriften på en skov – en opskrift der er så god at skoven vil være i stand til at opretholde sig selv år efter år!

2. Alle rejser sig nu op. Du stiller dig inde i cirklen med et garnnøgle.

Spørg: “Hvem kan nævne en plante, der vokser her i skoven? Brænde-

nælde!” Giv enden af garnet til brændenælden. “Lever der nogle dyr her,

som æder brændenælder? Sommerfuglelarver!” Larven tager nu fat i garnet, da den er forbundet med brændenælden, ved at æde dens blade “til frokost”. “Hvem æder larven til sin frokost? Musvitten! Osv.

3. Fortsæt med at forbinde børnene med garnet, efterhånden som deres for-

bindelser med resten af gruppen viser sig. Bring nye planter og dyr ind i legen. Hjælp børnene med plante- og dyrenavne, hvis de har svært ved at komme på nogle. Der skal også være døde og hule træer og deres beboe-re, samt jord, vandløb og nedbrydere (organismer, der æder dødt træ, dø-de planter og dyr, og deres ekskrementer), så som ådselbiller, svampe, flue(larver) og snegle, svampe og bakterier. Fortsæt indtil alle børn i cirk-len er forbundet med hinanden som symbol på en skov – symbol på skovens store netværk. Fortæl børnene, at det de har lavet, kaldes et øko-system!

4. Du kan demonstrere, hvordan hver enkelt har betydning for hele fælles-

skabet, hvis du fjerner en enkelt tråd i nettet. Et træ kan brænde eller fæl-des og fjernes fra skoven. Når træet falder, rykker det i de tråde, det holder. Enhver, der mærker et ryk i sin tråd, er på en eller anden måde berørt af træets fjernelse. Nu skal alle, der mærkede et ryk fra træet, selv give et ryk. Det hele fortsætter, indtil det viser sig, at hver enkelt bliver berørt af træets fjernelse. Spørg hvordan vores skov ville påvirkes, hvis “den døende bøg” blev fældet?

5. Slut af med at diskutere med børnene, om de mener, at skoven med dette

netværk er i stand til at opretholde sig selv år efter år? Er f.eks. alle led med i fødekæden: Planter/træer, planteædere, kødædere og nedbrydere, som insekter, svampe og bakterier? Jordbund og vand må også huskes!

6. NB: Det er vigtigt, at skoven, som du hjælper børnene med at bygge, be-

står af både levende og døde træer, og med huller, som forøger mange dyrs levemuligheder. Børnene skal blive opmærksomme på, at store, dø-de, hule træer er fødekilde og bolig, samt udsigtspost for en mængde dyr, fugle og insekter, f.eks. spætter, mejser og flagermus, stære, biller, ugler, duer og rovfugle. Mange af disse fugle befrier os oven i købet for mange insekter, som, hvis de fik lov at formere sig uhæmmet, ville ødelægge korn og grøntsager m.m. Jo flere forskellige planter, træer, dyr, fugle og insekter I kan få ind i “skovens net”, desto stærkere vil skoven være over-for påvirkninger udefra i form af en kraftig invasion af en bestemt dy-reart(insektangreb), hedebølger, iskolde vintre, tørke eller oversvømmel-se.

Aktivitet til alle årstider 10. Hvem er jeg? Mål: Lære skovens dyr at kende. Rekvisitter: Lav en række små laminerede skilte med et bånd i, så de kan hænge om halsen og ned på ryggen af et barn. På hvert skilt skal være et billede af et dyr, som lever i skoven, med dets navn neden under. Baggrundsviden for turleder: Kendskab til skovens dyr kan være godt, hvis I bagefter skal tale om de dyr, som børnene har været.

1. Hver deltager i gruppen trækker et dyreskilt hos lederen og hænger det på ryggen af en anden deltager uden at billedet af dyret bliver set.

2. Legen går nu ud på, hvem der hurtigst gætter hvilket dyr, de er, ved

at alle samtidig går rundt og spørger de andre deltagere om deres dyrs kendetegn.

3. Når en deltager mener at have gættet sit dyr, rækker han hånden op

og står stille. Lederen spørger, hvem han er, og så er det spændende om det er det rigtige dyr eller om vedkommende må fortsætte rundt i flokken og spørge.

4. Når man har gættet sit dyr rigtigt, går man ud af flokken og kikker

på, ind til alle har fået gættet deres dyr.

51

Aktivitet til alle årstider 11. Domino Mål: At blive bevidst om skovens mangfoldighed og lære skovens planter og dyr at kende. Rekvisitter: Et klæde til at lægge planter, blade og dyr på. Baggrundsviden for turleder: Kendskab til skovens planter og dyr kan være godt, hvis I bagefter skal tale om det, som børnene har fundet.

1. Børnene deles i mindre grupper af f.eks. 5 børn.

2. Grupperne placeres i passende afstand fra hinanden og lederen lægger et klæde ud på jorden ved hver gruppe.

3. I hver gruppe skal hvert barn nu efter tur finde to forskellige dyr, planter, blade, frugter m.m. i skoven omkring dem, således at det første barn finder to ting og lægger på klædet. Derefter finder den næste deltager en ting magen til en af de to første og en ny ting og sætter dem op som domino ved siden af hinanden. Det næste barn finder også to ting, én ting magen til den nye, som det foregående barn fandt, samt en helt ny ting – og sådan fortsætter legen.

4. Efter en vis tid stopper legen og alle børn samles ved en af grupperne og

kikker på deres ting og snakker lidt om nogle af de fundne dyr og planters levevis. På samme måde går alle rundt til de andre gruppers klæde.

52

Aktivitet til alle årstider 12. Kend vore 10 almindeligste træer Mål: At lære børnene vore 10 almin-deligste træer at kende året rundt. Rekvisitter: Ingen. Baggrundsviden for tur-lederen: “Vore almindeligste skovtræer” s.7 - 12 samt “Skovkort over Kalvehave Skov med placering af skovens forskellige træarter” s. 74.

1. Det er vigtigt at kende vore almindeligste træer og deres særpræg. De ind-går i hele vores liv og kultur, og med værdier, som vi tillægger dem. Det lige fra bygge- og træhåndværk, kunst, skovture, poesi, litteratur og til vores historie. Træerne står også i vore haver og parker.

2. Kalvehave Skov mangler fyrretræer, el og lind. Det er ellers træer som

børnene bør lære at kende. Og de få større elmetræer i skoven er gået ud. Men der vil altid være små elme. Lindetræer kan dog ses på og ved Troelstrupgårs P-plads.

3. De 10 træer som jeg har valgt er: Bøg Birk Eg Ahorn Ask Nød/Hassel Gran Lærk Hyld Lind 4. Vi kan året rundt lave mange aktiviteter med børnene, hvor træerne ind går. Se f.eks. Mit træ gennem året, s. 43, Kimsleg s.46, I snor på sansetur s.63, Træer, blade, knopper og frugter s.64, Træer, skud, blade og blomster s.57, Mig som træ s.44, Vi bygger en plante(et træ) s.53 samt løb med poster, s. 55. 6. Løb med poster kan foregå som et stjerneløb, hvor du står et centralt sted

i skoven og sender børnene i grupper på 2-3 stk. ud til forskellige træers voksested.

7. Saml børnene og fortæl hvad løbet går ud på. Du kan f.eks. have valgt 6

forskellige træer, som børnene skal ud at besøge og lære at kende. Forklar børnene, at træernes blade, knopper og bark er forskellig og dem skal de kunne fortælle dig om, efter hvert besøg ved et træ. Børnene får hver gang et skovkort (kopiér skovkortet s.75 i et antal, så der er 6 kort til hver gruppe), hvor du har tegnet voksestedet for det træ, de skal besøge, og tegnet dets blad, skrevet træets navn samt nogle få spørgsmål om træets karakteristika. Børnene skal så komme tilbage med et blad og en knop og en frugt, alt efter årstid, og svare på spørgsmålene, som kan være:

a) Er træets bark glat, ru eller furet? b) Hvilken form har træets knopper? De kan f.eks. være lange og spidse

(bøg) eller korte og butte (eg). c) Hvilken farve har knopperne? d) Hvordan er bladets form? Bladet kan f.eks. være ægformet (bøg og birk),

hjerteformet (lind) eller nåleformet (gran og lærk). Bladets kant kan være hel eller takket på forskellige måder og have indskæringer som er bugtede (eg), håndlappede (ahorn) eller finnede (ask og hyld).

53

Aktivitet til alle årstider 13. Vi bygger en plante / et træ Drama/leg: Oplev på egen krop at være en del af en plante. Denne leg kan også benyttes til at bygge et træ, hvis der ændres lidt her og der i ordvalget. Mål: At lære en plantes opbygning og funktion at kende. Rekvisitter: Ingen. Baggrundsviden: Ingen.

1. Børnene sætter sig i en kreds og får opgaven at vide. 2. Først vælges 4 børn til at danne en blomst. De står midt på gulvet tæt

sammen med ansigtet mod hinanden og strakte arme. 3. 4 andre børn skal stå på knæ umiddelbart uden om “blomsten” med ansig-

tet mod “blomsten”. De skal danne stængel og blad. Hvert barn rækker deres højre arm udad som blad.

4. Derefter vælges ca. 4 børn til rødder. De lægger sig på ryggen med hove-

det mod “plantens stængel” og spredte ben, så de rigtigt kan suge vand til planten.

5. De resterende børn skal ligge på ryggen mellem “rødderne” og danne

endnu flere rødder. 6. Blomsten gøres nu levende med lyde. Rødderne skal slubre højlydt så vi

kan høre, at de rigtigt suger vand og mineraler til sig. Bladene siger “knit-re, knitre, knitre”, fordi lyset rammer dem og danner energi inde i dem, som laver sukker og anden mad til planten. Ind imellem skal “bladene” også højlydt “suge” kultveilte til sig til sukkerdannelsen. Blomsten bevæger imens de strakte arme skiftevis bagud og frem i en fejende bevægelse, mens den gentagne gange siger: “Dufte, dufte, dufte” og “se mig, se mig, se mig” for at tiltrække insekter til bestøvning.

54

Aktivitet til alle årstider 14. Oplev skoven med bind for øjnene Mål: At udvikle børnenes høre-, lugte- og følesans, evnen til modta-gelighed, samt tillid til naturen. Rekvisitter: Tøj som tåler at børnene kravler på fugtig skovbund, bind til alle og reb. Baggrundsviden: Ingen.

1. Børnene skal én efter én gå på opdagelse med bind for øjnene ad en rute gennem skoven, som du forinden har udlagt med et langt reb. Rebet bin-des om stammer og til grene, således at der hele tiden er passage på den side af rebet, hvor du har besluttet, at børnene skal gå. Nogle steder skal rebet gå langs jordoverfladen for at tvinge børnene til at kravle af sted på skovbunden. Bind knuder på rebet, hvor der er noget særligt at lytte til el-ler føle på, f.eks. ved stammerne. Husk at undgå huller, vand og stikkende planter og grene, som brændenælder, tidsler og vilde roser. Ruten må godt være 100-200 m lang. I skal være to voksne. Én til at sende børnene af sted og én til at tage imod dem i den anden ende.

2. For at gøre ruten - som jo er en lytte-snuse-mærke-tur - rigtig spændende,

skal du finde et område af skoven, som byder på flest mulige oplevelser - og flest mulige “rum” at bevæge sig igennem. Det kan f.eks. være at gå gennem granskovens stille verden, kravle på nåletæppet og mærke og høre nålene knase under dine hænder og knæ; kravle over en stamme eller stub; opleve løvskovens lyde og bund af raslende blade; og kravle under et tæt løvtag af lavthængende grene.

3. Saml børnene og fortæl: “ Om lidt skal I én efter én på en opdagelsestur

gennem skoven med bind for øjnene. I skal besøge nogle forskellige ste-

der i skoven og opleve hvor forskellig skoven kan være fra sted til sted. I

får bind for øjnene, for I skal prøve at opleve skoven lyde, lugte og dufte,

og føle med hænderne. Det kan man allerbedst med bind for øjnene. 4. Før start skal børnene falde til ro, så deres sind er mest muligt modtage-

ligt. Du kan lade dem lægge sig ned på ryggen med lukkede øjne og være helt stille. Begge hænder knyttes og rækkes op i luften. Hver gang en af dem hører en ny lyd, stikker de en finger i vejret. Det kan være fugle- og dyrelyde, vinden, faldende blade og alle andre lyde! Hvem har den bedste hørelse?

5. For at give børnene en idé om, hvordan de kan opleve ruten, så de ikke

bare løber den igennem, kan I starte med følgende lille leg. Stil børnene sammen to og to og giv den ene bind for øjnene! Den anden skal så være leder og i stilhed føre den “blinde” af en lille spændende rute, over lig-gende grene, forbi forskellige stammer, nogle med glat bark, andre med skorpet og ru bark, som lederen lægger den “blindes” hænder på. Lederen beder den “blinde” snuse til barken på en gren eller stamme, og snuse til forskellige blade. Bagefter byttes rollerne! Lederen skal huske hele tiden at hjælpe den “blinde”, så han ikke falder eller støder ind i noget. Bagefter kan børnene prøve at finde de steder, hvor de var som “blinde”. (Denne leg kan også laves som en aktivitet i sig selv).

6. Børnene stiller sig nu op i en lang række for at gå ud på ruten i passende

afstand. Fortæl: I skal hele tiden gå på den side af rebet, som I starter på.

For den er sikker. Nogle steder sidder rebet så lavt, at du skal kravle. Gå

og kravl langsomt! Giv jer god tid til at lytte og snuse og mærke det, som

I kommer forbi. Hvor der er en knude, er der noget særligt at lytte til

eller føle på. Og først og fremmest: Vær helt stille, mens du er på

opdagelse! ------- Bagefter går I ruten med børnene med åbne øjne.

55

Aktivitet til alle årstider 15. Løb med poster Børnene kan lære mange ting om dyr og planter ved at deltage i et løb med poster. Samtidig kan de få gode naturoplevelser. Mål: At lære naturens mangfoldighed at kende. Rekvisitter: Skovkort, ark til hver post, tus-pen, evt. opsamlingsglas til ind-samling af smådyr. Baggrundsviden for tur-lederen: Ingen.

1. Børn elsker løb med poster. Alt efter alder kan børnene løbe 2-4 stk. sam-men. Løbet kan f.eks. laves som et stjerneløb, hvor du står et centralt sted i skoven og sender børnene i grupper ud til forskellige poster - vist på et kort over skoven.

2. Posterne kan f.eks. være nogle af følgende opgaver: Find 5 forskellige blade fra træer! Find 5 forskellige blade fra planter! Find 6 forskellige blomster! Find 5 forskellige smådyr! Find 4 forskellige slags frugter, bær eller nødder! Find 3 ting fra dyr eller noget som dyr har spist af! Find 3 forskellige svampe! Husk opsamlingsglas på de poster, hvor det er nødvendigt! 3. Tjek forinden, at der ved posterne er de ting, som børnene skal finde, og i

passende mængde. Ved poster, hvor børnene skal finde f.eks. blade og smådyr, kan du hænge laminerede billeder op af bestemte dyr, blade osv, som du ønsker, at børnene skal finde.

4. Saml børnene og fortæl hvad løbet går ud på. Lav grupperne. Fortæl, at

der ved hver post står skrevet en opgave, som skal udføres dér omkring og bringes med tilbage til dig. Grupperne kan få point efter korrekt besva-relse af opgaver og hurtighed.

5. Der er mange variationsmuligheder for løb. Se også ”Kend vore 10

almindeligste træer, pkt.6-7”, s. 52!

56

Aktivitet til alle årstider 16. Ét med skoven Dette er guidet stilhedsaktivitet, hvor børnene ligger i skovbunden indhyllet i blade og kviste. Mål: At få en følelsesmæssig og sanselig oplevelse af skoven og at opnå en tilstand af væren med skovens store levende organisme. Rekvisitter: Liggeunderlag, sovepose eller lun flyverdragt, som skyr fugt. Baggrundsviden for tur-lederen: Ingen.

1. I skoven finder du et område med passende stilhed. Børnene placeres velfordelt rundt om dig. Du fortæller dem, at de nu skal mærke, hvordan det er at være en skov, og at de skal ligge ned på ryggen, så de kan kikke op på træerne.

2. Når børnene ligger ned, beder du dem vifte blade og kviste op over

sig, så de falder i et med skovbunden for rigtigt at kunne mærke, hvordan det er, at være en skov. Børnene skal nu ligge helt stille og være stille. Og ligger børnene helt stille og kikker op i trækronerne eller på himlen, kan de mærke, at det er som om jordkloden dreje rundt under dem - at jordkloden er levende. En god oplevelse at få.

3. Fortæl nu børnene, at de skal lytte, hvor mange lyde de hører –

bedst med lukkede øjne.

4. Bed børnene – stadig med lukkede øjne - mærke, hvordan skoven dufter. Hvis det blæser, vil vinden måske føre forskellige dufte med sig. Få også børnene til at lytte til vindens susen og høre, hvor mange forskellige lyde, vinden kan lave, når den blæser gennem skoven og rundt om stammerne, og uafbrudt skifter i fylde og kraft. Dybe lyde og høje, lyse lyde, brusende, fløjtende toner og fine, lette sus, som af vinger, når vinden løjer af og der næsten bliver stille; for så igen at fortætte sig til en vild brusen. NB: Husk kun at opholde jer i skoven ved moderat blæst. Hvis det blæser meget skal I ihvert fald opholde jer væk fra træerne, så der ikke er fare for at blive ramt af en nedfalden gren.

5. Når I er færdige fortæller børnene om deres oplevelser.

6. En dag med mange skyer kan I ligge og kikke på de drivende skyer

og se alle de sjove og mærkelige figurer, skyerne danner.

57

Forår i skoven 17. Træer, skud, bla- de og blomster Besøg nogle få særligt udvalgte træer og buske, som har for-skellige former for skud, blade og blomster. Turen laves, når både bøg og eg er sprunget ud midt i maj! Mål: Skærpe børnenes iagttagelsesev-ne og udvide deres kendskab til træer og buske, og deres forskel-lige former for bark, skud, blade og blomster. Rekvisitter: Ingen. Baggrundsviden for tur-lederen: Kendskab til bøg, eg, gran, ask, nød og hyld, og deres forskellige former for bark, skud, blade og blomster. Se “Vore almindeligste skovtræer”, s. 7A-F, “Skovkort med placering af skovens for-skellige træarter” s.74, samt tek-sten her ved siden af.

1. Ved indgangen til skoven står to gamle bøge, hvoraf den ene er døende. Vi går hen til bøgen på østsiden, kikker på dens grene og ser, at de er fulde af nye, sarte blade. Skab en dialog med børnene: Hvad er det for et

træ? Hvordan ser man, at det er en bøg? (glat bark og ovale, helrandede blade)! Pluk hver et blad og tag en bid af det. Hvad smager det af? Sid-

der der nogle knopskæl tilbage, som beskyttede bladet, da det lå tæt

sammenfoldet i knoppen i vinter? Hvad bruger træet sine blade til? (Til at lave sukker og andre næringsstoffer ved lysets energi. Træet suger også kultveilte ind gennem bladene, som vi og alle dyr har udåndet. Til gengæld udånder træet ilt, som er livsvigtig for os og alle dyr)! Er der

blomster på nogle af de nye skud? Hvorfor sætter træet blomster? Kik jer omkring på skovbunden og find planter med forskellige former for blomster. Find nogle gamle bøgefrugter, bog, på jorden! Overfor i Troldekrattet er lærketræerne sikkert ved at springe ud.

2. Gå til et grantræ. Hvordan ser dets blade ud? Og hvorfor beholder

grantræet sine “blade” eller nåle om vinteren? (de er tykke, læderagtige og fordamper ikke ret meget væske fra træet)! Hvordan ser granernes nye

skud ud og hvordan er nålene at røre ved? (bløde)! Er der også blomster

at se? (der er både de røde hunblomster, der bliver til kogler(grantræets frugter), og de mindre hanblomster, som kan støve af blomsterstøv)! Find

hver en kogle, pil nogle skæl af og find grantræets frø (en lille nød med en hinde). Find nogle kogler, som er ædt af dyr!

3. Find et af skovens egetræer og snak om, hvad det er for træer? Hvordan

ser man, at det er egetræer? (grov, furet bark, især på ældre stammer, og bugtede blade)! Pluk hver et blad og tag en bid af det. Hvad smager det

af? Er der blomster på nogle af de nye skud? Hvorfor sætter træet

blomster? Kik jer omkring på skovbunden og find planter med forskellige

former for blomster. Find nogle gamle egefrugter, agern, på jorden! De

sidder i en skål og ligner en pibe! 4. Længere nede i skoven kommer I forbi både ahorn og birk. Snak lidt om

dem, som I gjorde med de andre træer. På vejen finder I nogle hyldetræer. Hvad er det for et træ? Hvordan ser man, at det er en hyld? (grov, furet bark, især på ældre stammer, og hvide, sødt duftende blomsterskærme)! Pluk hver et blad og tag en bid af det. Hvad smager det af? Hvordan

smager blomsterne? 5. Gå nu over i skovens SØ hjørne til de to store ege lige syd for Nøddesko-

ven ved Mudderbækken. Stop undervejs når I ser nye planter med blom-ster i skovbunden. Kik på de to store egetræer og deres bark, og fortsæt så ind i Nøddeskoven.

6. I Nøddeskoven leder I efter nøddebuske og asketræer. Snak om deres

særpræg og smag på bladene. Kik på askens blomster. Nøddebuskens

58

Forår i skoven 17. Træer, skud, bla- de og blomster (fortsat) - besøg hos nogle få særligt ud-valgte træer og buske med for-skellige former for skud, blade og blomster. Turen laves, når både bøg og eg er sprunget ud midt i maj!

6. blomster er for længst afblomstret. Den blomstrer allerede i marts med små røde hunblomster og gule hanrakler; men I kan måske finde anlæg til nye nødder i de afblomstrede frugtanlæg. På jorden ligger måske nogle nøddeskaller af nødder, som mus m.m. har spist, og på asketræerne sidder sikkert stadig nogle store duske med vingede nødder. De bliver siddende vinteren over og løsner sig oftest først fra træet det følgende forår, og de spirer først året efter. Pluk duske af og del ud til børnene. Lad dem skille vingen ad og finde den lille flade nød.

59

Forår i skoven 18. Forårsblomster og forårstegn. Mål: At kende de almindeligste forårsblomster og andre forårsbebudere, og lidt om deres liv Rekvisitter: Ingen. Baggrundsviden for tur-lederen: “Skovkort med områder med forårsflor”, s.76, “Skovbundens planteliv”, s.13, “Almindelige smådyr i skovbunden”, s.20A-H samt teksten her ved siden af.

1. Gå ud i et område af skoven, hvor der er mange forårsblomster. Børnene opdeles i grupper på 2 og får opgaven: “Find mindst 5 forskellige blom-

ster og pluk kun én af hver”. Det er vigtigt at lære børnene, at hovedpar-ten af blomsterne skal blive stående som mad til sommerfugle og humle-bier og til glæde for andre besøgende mennesker i skoven. Efter en kort tid kalder du børnene sammen og I kikker på de blomster, som de har fundet. Snak om noget karakteristisk ved hver af planterne. Find dem på jorden, som hele planter og se på deres blade og evt. rødder.

2. Gå lidt rundt med børnene og find andre forårstegn. Måske er mariehøn-

sene kommet frem fra vinterhiet. Humlebierne summer også i luften. Det er store og dejlige, runde og fredelige bier. De fleste er sorte og gule. De stikker kun, hvis du klemmer dem hårdt mellem hænderne. Det er kun dronningen, som overvintrer. Nu er den ude for at lede efter et forladt mu-sebo eller et andet hul, hvor den kan starte en ny bifamilie. Du kan også se sommerfuglene flyve rundt fra blomst til blomst efter sød blomstersaft eller på udkik efter planter, hvor de kan lægge deres æg. Måske ser I de orange-brune Nældens takvinge eller Dagpåfugleøje, som begge lægger æg på brændenælder.

3. Læg jer nu ned på ryggen alle sammen med lukkede øjnene og vær helt

stille (evt. med bind for øjnene) og lyt til fuglene. Begge hænder knyttes og rækkes op i luften. Hver gang en af jer hører en ny fuglelyd, stikker I en finger i vejret. Hvem har den bedste hørelse? Hvor mange forskellige fuglelyde kan du høre? Du hører sikkert også andre lyde fra insekter eller vinden, eller fra biler! Rejs jer op igen og snak om, hvorfor fuglene synger så meget om foråret. Måske hører I duernes kurre; musvitten, der synger titi-dæ, som minder om “slid-din-tid”. Du kan høre andre mejser, og bogfinkens ”Det ka´ du si´ li´ så tit det ska´ være”, fasanens skræppen, solsortens klare fløjtetoner og den lille gærdesmutte med den kraftige sang. Ud over det kan du høre flere små sangfugle, som er kommet tilbage fra Afrika.

60

Sommer i skoven 19. Sommerduft Mål: At opleve den tætte symbiose der er mellem blomster og de bestø-vende insekter. Rekvisitter: Ingen. Baggrundsviden for tur-lederen: Teksten her ved siden af.

1. Find et sted i skoven, hvor der er forholdsvis åbent og godt med sollys, så der er mange vilde blomster. Det kan være i skovens NØ hjørne eller uden for skovbrynene langs markskellet mod syd og øst.

2. Saml børnene og fortæl: “Læg mærke til alle de blomster, der er her om-

kring os. Hvorfor vokser de ikke inde under skovens træer? (for skygge-fuldt)! Om lidt skal I hver især gå rundt i det her område og forestille jer,

at I er en bi, en sommerfugl eller et andet insekt, som kan lide blomster.

Hvilke slags blomster ville I så sætte jer på? Prøv at tænke på, hvad

insektet vælger blomster efter. Læg mærke til om nogle af blomsterne

dufter eller har flotte farver! Send børnene af sted. 3. Saml børnene og hør hvad de har fundet frem til om insekters valg af

blomster. Send dem derefter ud igen for at kikke på, hvilke blomster insekterne vælger.

4. Når du igen samler børnene så spørg: “Hvilke blomster blev så mest

besøgt af insekterne? (de som dufter godt, har flotte farver eller er store)! . “Hvad får insekterne hos mange blomster, når de besøger dem?” (nektar (blomsterhonning) og blomsterstøv som er vigtig føde for dem)! “Hvorfor er det så vigtigt for mange blomster at tiltrække insekterne?” (Når insekterne suger nektar, får de blomsterstøv (pollen) på sig fra blomstens støvknapper, som er hannerne i blomsten. Støvet afsættes på næste blomsts støvfang, der er hunnen i blomsten. Blomsterne bliver bestøvet og kan danne frø, som næste år spirer til nye planter). “Hvad

bruger planterne altså sommeren til?” (formering)! Insekterne dufter sig altså frem til nektaren, eller bruger øjnene.

5. Nogle blomster er meget små, men sidder i klase sammen med mange

andre blomster, så de ligner en stor blomst (mælkebøtte og vild kørvel). Det er også lettere for insekterne at få øje på blomster, der sidder på lange stilke i stedet for at blomstre nede mellem græsset. Nogle blomster er faktisk så snedigt indrettet, at bien, når den har været nede i blomsten efter nektar, kun kan komme ud en vej, nemlig gennem en slags tunnel der går lige forbi støvfanget, så noget af det støv, den har på kroppen, bliver hængende dér og blomsten er sikker på bestøvning, så den kan danne frø. Andre blomster lugter fælt af døde dyr og tiltrækker fluer til bestøvning. Fluerne tror, at det er et dødt dyr, som de lander på og kan lægge æg i; men de bliver narret af blomsten, som bliver bestøvet, inden de letter igen.

6. Hvornår tror I, der er flest flyvende insekter? (I solskin og stille vejr,

hvor blomsterne er åbne)! 7. Vinden kan også hjælpe blomster med bestøvning. Græssernes blomster

bestøves f.eks. ved hjælp af vinden. Derfor behøver de ikke være så flot-te, at de lokker insekter til.

8. NB: Hvis I plukker nogle blomster, så husk at lade de fleste blive stående som mad til sommerfugle og humlebier og til glæde for andre besøgende mennesker i skoven. Lad altid blomster stå, som der ikke er ret mange af. “Hvorfor?”

61

Sommer i skoven 20. Larvetrylleri Mål: At opleve sommerfuglelarvers forvandling til sommerfugle og forstå begrebet “fuldstændig for-vandling”! Rekvisitter: Glas, plastikbøtter, akvarium el-ler kasse med låg med huller i af f.eks. smørrebrødspapir eller tyl-stof. Baggrundsviden for tur-lederen: Teksten her ved siden af, samt “Almindelige smådyr i skovbunden”, s.20A-H, samt bøgerne: “Hvad finder jeg i skoven”, Politikens forlag eller “Sommerfugle”, Gads forlag.

1. Mange børn er meget interesserede i de lådne sommerfuglelarver, som tit har sjove former eller mærkelige farvesammensætninger. Børnene vil gå meget op i at indrette et larve- eller klækkebur, hvor de hver dag kan føl-ge larvernes vækst indtil de forpupper sig, for, når det er tid, at blive til flotte sommerfugle.

2. Sommerfuglelarver kan man lettest finde på de planter, de æder. Hver

sommerfugleart har sine særlige foderplanter til deres larver. Kålsom-merfuglens larver, som er grønne og uden hår, æder kålplanter og raps; mens larver af nældens takvinge og dagpåfugleøje er sorte og hårede, og æder brændenælder. Larverne er lettest at finde fra midt i juni til midt i juli.

3. Bær larverne hjem i plastikbøtter med huller i låget, så de kan få luft.

Husk også at plukke nogle blade fra de planter, larverne sidder på. La-rverne kan bedst studeres i et akvarium med låg af pergamentpapir med huller i eller af tyl. I nødstilfælde kan en kasse bruges. Det skal være let at åbne låget for at fjerne gamle blade og larveekskrementer, og give friske blade. Larverne skal have frisk foder hver dag bestående af blade fra samme slags plante, som I fandt dem på! I bunden af akvariet lægges et lag sand, som holdes let fugtigt for at give larverne en passende luftfugtighed og holde bladene friske længst muligt. I bunden af akvariet skal der ligge nogle kviste, som larverne kan sætte sig fast på, når de skal forpuppe sig.

4. Den første tid er larverne meget sultne. Sørg for at fjerne larveekskre-

menterne. Hvis de ligger og mugner, kan de skade larverne. 5. Afhængig af hvor gamle larverne er, når I finder dem, går der fra et par

dage til to uger før de forpupper sig. Det sker ved, at larverne begynder at kravle meget rundt for at lede efter et godt sted, hvor de kan sætte sig fast og forpuppe sig.

6. Inde i puppen forvandler larven sig nu. Benene ændrer sig fra larvefødder

til lange sommerfugleben, og der vokser en sugesnabel, vinger og en helt ny krop frem. På et tidspunkt i denne forvandling er al puppeindholdet så flydende, at det vil løbe ud, hvis du skærer puppen midt over, ligesom når du slår et æg ud.

7. Efter ca. 2 uger kravler den færdigt udviklede sommerfugl ud af puppen.

De sidste par dage, før det sker, kan I se kroppen og vingerne inde under puppehuden. Når sommerfuglen er kommet ud, skal vingerne foldes rig-tigt ud. Det tager et kvarters tid. Sommerfuglen kravler gerne ud af pup-pen tidligt om morgenen, hvor der er færrest dyr til at opdage den og æde den, mens den sidder og bliver parat til at kunne flyve og ikke kan flygte. Og så har den også hele dagen bagefter til at stille sin sult blandt blomsterne. Hvis I vil se en sommerfugl kravle ud af sin puppe, kan I sæt-te puppen i køleskabet natten over, når larven er begyndt at bide hul i den ene ende. Når I så tager den frem, helst tidligt på dagen, vil I kunne opleve hele sceneriet.

8. Sommerfugle bliver fra én dag til et par år gamle. Det normale er, at de

kun lever 2-3 uger.

62

Forår i skoven 20. Larvetrylleri (fortsat)

9. Man kan også samle larver i efteråret og lade dem forpuppe sig i et stort Glas eller akvarium. Det er her tale om natsværmerlarver, som ofte forpupper sig i jorden. Så husk at have et tykt lag sand eller skovjord i bunden. Pupperne vil ligge hele vinteren og skal stå i et uopvarmet rum. Larverne kommer så frem til foråret. I august kan man finde store mørke larver af dueurtsværmer. I september og oktober er der larver af bøgenonne og brombærspinder

63

Efterår i skoven 21. I snor på sansetur. En opdagelses- og sansetur omkring træer, bark, blade og frugter. Mål: At skærpe børnenes sanser og iagt-tagelsesevne. At udvide kendskabet til træer og deres forskellighed hvad angår barkens og bladenes struktur og farve, og træernes forskellige former for frugter. Rekvisitter: Langt reb med så mange knuder som antal deltagere med ca.1 m mellemrum. Evt. tegnepapir og farver (tør- eller vådfarver). Baggrundsviden for tur-lederen: Kendskab til træer og deres for-skellighed hvad angår barkens og bladenes form, struktur og farve Hvad lever træet af og hvordan optager det næring. Kende de forskellige former for frugter: Nød (agern, bog, kastanje og hassel), bær (hyldebær), stenfrugt (kirsebær), kernefrugt (æble) og kogler (gran, fyr og lærk).

1. Gå ud i et stykke af skoven, hvor børnene vil møde forskellige træarter. Læg tovet med knuder på jorden og bed børnene gå hen og tag fat i en knude hver. Den forreste knude tager du, som leder turen. Fortæl børnene at vi nu skal ud at besøge forskellige træer i skoven. Man går i en lang række ind i det skovstykke, der skal undersøges.

2. Et stykke inde i skovstykket stopper I, og du beder børnene tage fat i det

nærmeste træ. 3. Du siger: “Føl på træets bark? Hvordan er den at røre ved? Er den blød

eller hård? Glat eller ru og skorpet? Hvilke farver har træets bark? Lugt

til barken? Hvad lugter den af? Lad børnene fortælle efter hvert spørgsmål. “Hvordan ser træets blade ud? Er det blade eller nåle? Er de

aflange, hjerteformede, lige i kanten eller bugtede? Hvilke farver har de?

Hvordan lugter de?” Mange træer taber bladene om efteråret. “Hvorfor?” (Tynde løvblade/nåle fældes mens tykke, læderagtige løvblade/nåle over-vintrer)!

4. Gå videre og gentag punkt 3 et par gange mere. 5. Ind imellem stoppene standser du endvidere et par gange og taler med

børnene om, hvad træer lever af? Og hvordan de optager næring. “Hvor-

for dør træet, hvis vi fjerner barken i en ring hele vejen rundt om træet?” “Hvor gamle tror I træerne er omkring os? Er de ældre end jer, jeres far,

mor eller bedsteforældre?” Fortæl at nogle træer kan blive meget gamle “og tænk på alt det, de har oplevet. De levede også dengang jeres mor

eller morfar var små børn. I Danmark vokser der træer, som er 1.000 år

gamle og har oplevet vikingetiden”. 6. “Stå helt stille og luk øjnene. Tæl hvor mange forskellige lyde, du kan hø-

re? Hører du nogle lyde fra træerne?” 7. Stop også op og fortæl om træet om efteråret, hvor det har sat frugter,

nødder eller bær. “Se efter om det træ du står ved, har sat frugt?” Spørg: “Hvorfor sætter træet frugt?” Fortæl forskellen på en nød, et bær, en frugt og en kogle. Børnene får nu besked på at lægge tovet på jorden og slippe knuden, de holder i. De får til opgave at gå rundt i skovområdet og tælle, hvor mange forskellige slags træer, der er, ved at kikke på bladene. De skal plukke et blad og en frugt fra mindst 3 af træerne og tage dem med tilbage, når der bliver kaldt. Børnene skal gå stille og ikke tale med hin-anden. Når børnene igen er samlet, snakker I om, hvad de har fundet.

8. Børnene kan tage deres blade og frugter med tilbage på stuen og tegne

dem på et stykke papir. Hvad bladene angår, kan de lægges på et papir og man tegner så rundt om dem. Derefter farves tegningen. Man kan også lægge papiret over bladet og gnide med en farve frem og tilbage hen over papiret. Det giver et flot aftryk, hvor bladribberne kommer frem. En tred-je mulighed er at have bladet eller frugten liggende ved siden af sig og tegne det.

64

Efterår i skoven 22. Træer, blade, knopper og frug- ter - besøg hos nogle få særligt ud-valgte træer og buske med for-skellige former for frugter. Mål: At udvide børnenes kendskab til træer og buske, og deres forskel-lige måder at sprede deres frø. Rekvisitter: Ingen Baggrundsviden for tur-lederen: Kendskab til bøg, eg, gran, ask, nød, hyld, kirsebær og vild rose, og deres blade, knopper og frug-ter. Se “Vore almindeligste skov-træer”, s.7A-F, “Skovkort med placering af skovens forskellige træarter”, s.74, samt teksten her ved siden af.

1. Ved indgangen til skoven står to gamle bøge, hvoraf den ene er døende. Vi går hen til bøgen på østsiden, kikker på dens grene og ser, at de er fulde af frugter. Skab en dialog med børnene: “Hvad er det for et træ?

Hvordan ser man, at det er en bøg?” (glat bark og ovale, helrandede bla-de)? “Nogle af bladene er ved at blive brune og gule. Hvorfor? Hvad

sker der med de gamle blade på jorden? Bøgen har nu sat knopper til

næste års skud. Hvordan ser bøgens knopper ud?” (lange, spidse og brune)! “Hvad sidder der mellem bladene på grenene?” (frugter, som hedder bog). “Pluk en hver og kik på den. Hvorfor laver træet frugter?” Find bog, hvor skålen har åbnet sig, så nødderne ses!”. Fortæl om bog, som er en nød, der kan spises (også af mennesker). “Smag på dem! Husk

at tage hinderne af først”. Snak om hvordan bogene spredes (dyrespred-ning af egern, mus, skovskader o.a., som ofte under transporten taber bo-gene eller glemmer dem i deres depoter). “Kik jer omkring på skovbun-

den og find planter med forskellige former for frugtsætning (bær, kapsler,

frø m.m.)!” Der kan være burre og græs. Overfor i Troldekrattet har lærketræerne sikkert masser af små kogler.

2. Find nogle grantræer. “Hvordan ser dets blade ud? Og hvorfor beholder

grantræet sine “blade” eller nåle om vinteren?” (de er tykke, læderagtige og fordamper ikke ret meget væske fra træet). Vi leder efter grantræets frugter(kogler) og om der er nogle, som er spist af dyr. “Find hver en

kogle, pil nogle skæl af og find grantræets frø (en lille nød med en hin-

de)!” 3. Gå til et af skovens egetræer: Snak om hvad det er for et træ? “Hvordan

ser man, at det er et egetræ?” (grov, furet bark, især på ældre stammer, og bugtede blade)! “Nogle af bladene er ved at blive brune og gule.

Hvorfor? Hvordan ser egens knopper ud? (korte, brune og butte)! “Hvad

sidder der mellem bladene på grenene?” (frugter, som hedder agern. De sidder i en skål og ligner en pibe)! “Pluk en hver og kik på den! Hvorfor

laver træet frugter?” Fortæl om agern, som er en nød, der spises af dyrene (skader, mus, vildsvin og i gamle dage af svinene, som gik i sko-ven). Snak om hvordan agern spredes (dyrespredning af skovskader, mus o.a., som ofte under transporten taber eller glemmer dem i deres depoter). “Kik jer omkring på skovbunden og find planter med forskellige former

for frugtsætning (bær, kapsler, frø m.m.)!” 4. Længere nede i skoven kommer I forbi både Ahorn og birk. Snak evt. lidt

om dem som I gjorde med de andre træer. Undervejs står nogle hyldetræer. “Hvad er det for et træ? Hvordan ser man, at det er en hyld? (grov, furet bark, især på ældre stammer, og klaser af sorte bær)! “Hvad

kaldes hyldens frugter?” (hyldebær. En saftig frugt med tre små sten med et frø i hver)! “Pluk et bær hver, kik på det og spis det og mærk de tre

sten på tungen! Hvorfor laver træet sådanne frugter? (for at få spredt sine frø og lave nye træer andre steder i skoven)! Snak om hvordan hyldebær spredes (fuglespredning. Fuglene æder bærrene og frøene spirer godt efter at have passeret fuglenes tarmkanal og blevet modnet).

65

Efterår i skoven 23. Skovens svampe- krop - sanse-, formidlings- og drama-tur. Mål: At øge børnene kendskab til svampenes levemåde og deres liv i jord og stammer. På egen krop at opleve at være en del af skovens store svampe-plante-krop! Rekvisitter: Svampebog. Kurve og knive til at tage svampe med hjem. Baggrundsviden for tur-lederen: Kendskab til svampenes opbyg-ning, deres levemåde og nytte er bedre her end kendskab til arter (se teksten her ved siden af og i en svampebog). Hvad lever svampe af og hvordan optager de næring. Nogle arter er afhængige af levende træer, som de lever i symbiose med. Andre svampe er afhængige af døde træer og blade (rådsvampe).

1. Tag en tur rundt i skoven på opdagelse efter så mange forskellige svampe som muligt. I skal besøge både løvskov og nåleskov, samt tør og fugtig skovbund, og finde både paddehatte, køller, kugler og grene m.m. Husk også at kikke på grene, stammer og stubbe. Stop op når I finder svampe. Læg mærke til hvor mange forskellige farver, de har, og oplev deres forskellige dufte. Mange dufter af nødder. Pluk nogle af dem til en udstilling eller efterårsdekoration på stuen.

2. Undervejs samler du børnene og fortæller om svampenes opbygning, de-

res levemåde og nytte. Fortæl at paddehattene, som vi ser, kun er en me-get lille del af svampen. Det meste af svampen - dens “krop” - kaldet my-celiet, lever nede i jorden som et nærmest usynligt, tæt netværk af svampetråde (hyfer), der ofte er tyndere og finere end spindelvæv. Tråde-ne er så tynde, at svampen kan gennemtrænge en milliliter jord (størrelsen af et kirsebær) med 50 m svampetråd og finde de fineste mineraler og næ-ringsstoffer, som selv de tyndeste planterødder er alt for tykke til at få fat i. Grav med hænder eller planteske i jorden under nogle af padde-hattene for at se om I kan få øje på noget af svampens mycelium.

3. Spørg børnene: “Hvorfor laver svampen så paddehatte?” (Det er svam-

pens “blomster” (frugtlegemer) som den skyder op over jordoverfladen som paddehatte, køller, kugler og grene m.m. for at sprede sine små frø, der kaldes sporer og er så små som det fineste støv)! Mange andre svam-pe ”blomstrer” endda nede i jorden (f.eks. trøfler), bestøves af små fluer dér og sætter frø. De kan så kun spredes, når rådyr og andre store dyr skraber efter rødder i jorden. “Blomsterne” - paddehattene m.m. - er også bygget af svampetråde i så tæt et sammenvævet spind, at paddehatten ser helt fast ud for os.

4. Fortæl at svampens krop kan være enorm stor, ja, fylde jordbunden i en

hel skov, som et kæmpe stort spindelvæv, vi ikke kan se. Så de padde-hatte, vi finder af samme slags, kan være “blomster” på den samme store svampekrop i jorden. Det betyder, at der blandt svampe findes de største levende organismer på kloden. De forskellige svampes “kroppe” i skovbunden er tæt vævet ind i hinanden.

5. Fortsæt nu jagten på flere svampe. 6. Saml børnene igen og fortæl den helt fantastiske historie, at svampenes

mycelium - deres “spindelvævskroppe” i jorden - overalt, hvor de møder rødder fra træer og planter, vokser ind i dem, så saft og næring kan strøm-me fra træ til svamp og omvendt. Sådan lever næsten alle de større hat-svampe. På den måde kan svampen få det livsvigtige sukkersaft, som træ-erne producerer i sine blade ved hjælp af sollys, og som jo også er næ-ringsstof for bier, sommerfugle og andre insekter. Svampen kan til gengæld forsyne træerne med vand, fosfor, kvælstof og mineraler fra om-råder i jorden, som selv de fineste trærødder er for grove til at nå. Begge parter har altså fælles glæde af hinanden. Således er næsten alle træer og planter i skoven forbundet med hinanden ved hjælp af svampenes mægtige net i jorden af bitte små hule tråde, hvor igen-

66

Efterår i skoven 23. Skovens svampe- krop (fortsat) - sanse-, formidlings- og drama-tur.

6. nem de udveksler næringsstoffer og vand. Det betyder, at en lille stak- kel af et træ, som er havnet i skyggen af et stort træ, ved hjælp af svam-

penes trådnet alligevel får en plads i solen og del i den vigtige sukkersaft, som det store træ producerer. Så i stedet for at konkurrere om res-sourcerne i skoven, så deler træer, planter og svampe dem mellem sig og hjælper på den måde hinanden med at vokse.

7. Fortsæt nu jagten på flere svampe. Især på træer og stubbe. Se bl.a. svam-

pene på den “døende bøg” ved indgangen til skoven. 8. Saml børnene igen og kik på nogle af de svampe, I har fundet på grene,

stammer og stubbe. Fortæl at disse svampe lever af døde eller døende grene og træstammer. De kaldes rådsvampe. Deres svampekrop - myce-lium - vokser inde i stammen, hvor de lever af veddet. Det er kun svam-penes “blomster”, der skyder frem. Langsomt nedbryder svampen veddet med hjælp fra smådyr og bakterier - til muld og næringsstoffer, som de levende træer og planter rundt om kan optage. Mange rådsvampe lever på samme måde af nedfaldne blade i skovbunden, af dyrenes ekskrementer og gamle frugter og bær, og omsætter dem til næringsrig muld.

9. Find nu et åbent sted med lav vegetation og lad børnene lave et lille dra-

mastykke af en svampekrop, som er sammenvokset med to store træer, et lille træ, der vokser i skyggen af et af de store, samt et par planter i skov-bunden. Opførelsen, der kun skal vare nogle få minutter, skal give børne-ne en oplevelse af det tætte, rigt forgrenede netværk af svampetråde, gennem hvilket skovens træer og planter udveksler næringsstoffer og vand med hinanden. Fortæl: “Nu skal vi lave en lille skov af svampe, træ-

er og planter!" Hvis der er ca. 20 børn, så placeres de 4 som træer. De tre et godt stykke fra hinanden med armene i vejret, som trækroner, mens det fjerde træ skal være et lille et, der vokser i skyggen tæt ved et af de tre store træer, hvorfra det får en del af sin næring gennem svampetråde!. Barnet som er dette lille træ sidder på knæ med hænderne i vejret. Et par andre børn kan være planter i skovbunden og sidde i skrædderstilling med hænderne i vejret. De resterende børn er svampemycelier. De lægger sig rundt om træerne og planterne og danner et forgrenet netværk af svampetråde ved at gribe fat i hinandens arme og ben og i “træernes og planternes rødder” så alle til slut er forbundet med hinanden.

10. Nu skal der sættes lyd på. Træerne og planterne siger knitre, knitre, knitre

af sollysets energi, som rammer deres blade og danner sukker og energi, vekslende med højlydt sugen vand og næringsstoffer op gennem rødder-ne. Det lille træ og planterne i den skyggefulde skovbund knitrer ikke så højlydt, da de ikke får så meget sollys, men suger højlydt vand og næring til sig, som de modtager fra de tre store træer via svampenes netværk, samt gennem deres rødder. Alle svampemycelierne - de resterende børn - siger skiftevis tre forskellige lyde. De suger højlydt vand og mineraler ud af jorden, siger så uhm.. af det sukkersaft, de modtager fra træer og planter og puster vand og mineraler ind i træernes og planternes rødder.

67

Vinter i skoven 24. Sporjagt Mål: Skærpe børnenes sanser og iagt-tagelsesevne, samt viden om dy-renes færden. Rekvisitter: Ingen Baggrundsviden for turlederen: Kendskab til dyrespor. Se tegnin-ger på følgende side og bøger om dyrespor.

1. En vinterdag med nysne vil der være mange spor fra dyr og fugle i sko-ven, især fra om natten. Børnene vil opdage, at der er meget større akti-vitet af dyr i skoven end de ellers har kunnet opleve. Tag børnene med på en opdagelsestur efter spor, hvor vi besøger både den åbne løvskov og den stille, tætte granskov. Besøg også skovens østside, hvor der er mere ugenert for dyrene at være, og derfor kan være flere spor af større dyr. Hvis I er helt stille på jeres tur og kun hvisker sammen, kan I måske se nogle af dyrene eller høre fugle skrabe eller hakke i skovbunden så blade-ne rasler.

2. Børnene vil kunne følge harens og rådyrenes spor. De kan se steder, hvor

rådyrene har skrabet efter rødder - måske anemonerødder - og følge skovmusens spor fra hullet ved dens bo og rundt i sneen, hvor den har søgt efter kogler og nødder m.m. Der vil være spor og skraben efter fasa-ner og måske skader og duer. Og man kan se det fine aftryk af deres vin-ger i sneen, hvor de er fløjet op eller landet. Også solsortens og andre mindre fugles spor vil være at se. Måske har ræven også været på tur i skoven. Husk at snakke om, hvad de forskellige dyr mon har haft fo-retaget sig.

3. I den stille granskov vil I næsten uafbrudt kunne høre den svage, fine si-

si-si fra fuglekongerne, som søger efter edderkopper og andre smådyr, som sidder i furer eller mos og lav i bark og på grene. Der kan også være mere højlydte pip fra mejser.

68

69

Vinter i skoven 25. På jagt efter små- dyr i vintersøvn Mål: Give børnene viden om insek-ters, edderkoppers, ormes og snegles måde at overleve vinte-ren på, og om de mekanismer i kroppen, som giver mulighed for overlevelse, samt træne børnenes øjne og evner i at finde dyrene og deres overvintringssteder. Rekvisitter: Opsamlingsglas og lupper. Baggrundsviden for tur-lederen: Kendskab til forskellige smådyrs overvintringsmåder og de meka-nismer i kroppen, som giver mu-lighed for at overleve vinteren. Se teksten her ved siden af samt plancherne “Almindelige smådyr i skovbunden”, s.20A-H under overvintring.

Først en snak på stuen om at gå dvale: 1. Spørg børnene hvordan de tror at insekter som fluer og bier, mariehøns og

sommerfugle, samt edderkopper, snegle og orme klarer sig om vinteren, hvor deres føde er væk eller sparsom, og da de er vekselvarme og derfor ikke er i stand til at holde sig varme i den kolde tid?

2. Fortæl at mange af disse dyr har en cyklus, hvor de dør om efteråret efter

at de har lagt æg, som så overvintrer som æg, pupper eller larver i dvale-tilstand.

3. Andre smådyr overvintrer som voksne ved at foretage sig to ting: For det

første at finde et lunt sted, hvor det ikke bliver for hård frost. Dernæst går de i dvale og nedsætter dermed stofskiftet (fordøjelsen af deres lagre af fedt og andre næringsstoffer) til et minimum. Det viser sig ved at dyrene ligger bevidstløse hen. Deres hjerteslag falder til et enkelt eller ganske få i minuttet. Det samme gør åndedrættet.

4. Dyrene kan klare at det fryser ganske få grader i deres omgivelser, da de-

res krop selv ved det meget lave stofskifte udvikler lidt varme. Men hvis dyrenes kropstemperatur dalede flere grader under frysepunktet, ville deres krop sprænges, da al kropsvæsken ville fryse til is og udvide sig (ligesom en flaske ville gøre, hvis man fyldte den helt op med vand, satte prop på og lagde den i fryseren, så vandet frøs til is). Mange smådyr dan-ner om vinteren en slags kølervæske i deres krop, f.eks. en høj alkohol-procent, så de kan tåle mange frostgrader inde i kroppen, før kropsvæsken fryser til is. F.eks. har citronsommerfuglen, som sover vintersøvn siddende dybt i en græstue, hele sit indre badet i 40% alkohol hele vinteren.

Ude i skoven: 5. I skovbunden undersøger I, hvad der gemmer sig af overvintrende smådyr

ved at grave med hænderne i jorden, i græstuer og under mos og græs og se, hvad der viser sig! Mange af de dyr, I vil finde, ligger helt stille og sover, mens andre kravler mere eller mindre aktivt rundt. Aktiviteten afhænger af, hvor koldt det er. Nogle dyr liver op så snart de ligger på en varm håndflade. Saml nogle af dyrene i de medbragte glas. Find også smådyr i trøskede træstubbe, i barksprækker og -furer, samt under løs bark, sten og større grene. I kan sikkert finde både regnorme rullet sammen som garnnøgler; sovende fluer og bænkebidere, edderkopper og snegle, og måske også pupper og små insektæg.

6. Når alle har samlet nogle dyr i deres glas, samles man og kikker på de

indsamlede dyr. Tal om hvad det er for nogle og hvordan de overvintrer. Varm nogle af de inaktive dyr i hånden og se dem live op. Tag evt. nogle af dyrene med ind på stuen og se dem live op. Husk at sætte dem ud igen på passende gode overvintringssteder sammen med børnene.

7. Tilbage på stuen kan hvert barn få udlevet et ark papir og farver og så

lave en stor tegning af en skov, hvor man ser de forskellige smådyrs over-vintringssteder. Alle børn skal tegne en gammel træstub, en liggende træ-stamme med barkrevner og et udgået træ med løs bark og huller.

70

Vinter i skoven 25. På jagt efter små- dyr i vintersøvn (fortsat) 7. Endvidere tegnes nogle græstuer og noget mos, en stor sten og evt. et hus

med et loftrum. Tegn dyrene i billedets yderkant og sæt en pil hen til de steder, hvor de sover vintersøvn. Overvintrer dyret som æg eller puppe, kan disse tegnes på overvintringsstedet. Projektet kan være mere eller mindre voksenstyret alt efter børnenes alder. Den voksne kan f.eks. også tegne med på sit eget ark papir placeret et sted, hvor alle børn kan se. Man kan tale om et dyr af gangen, som den voksne så tegner, evt. på en tavle, til hjælp for børnene. Børnene kan også være fælles om at lave ét stort billede, hvor hvert barn tegner sit dyr, farver det, klipper det ud og limer det på billedet.

71

Appendiks

Kalvehave skov, historisk og biologisk set.

Kalvehave Skov er en gammel bondeskov. I 1863 fortæller daværende godsforvalter på Gisselfeld O. F. C. Rasmussen følgende om skoven i sin bog “Optegnelser om Gisselfeld”: “I nærheden af det sted, Troelstrup Hovedgaard laa (midtvejs mellem den nuværende Troelstrupgård og Troelstrup By), findes en skov, Kalvehaven kaldet, hvis hovedbestand er bøg, og som er 7 tdr. land stor; den har indtil i aaret 1851 været brugt til græsning, men fredes nu.” Skoven har altså som næsten alle skove tidligere været anvendt af bønderne som græsningsskov til kreaturer, heste, får og svin. Det har sikkert været Troelstrupgården, der har haft græsningsretten i skoven. Ud fra skovens navn må der især have græsset ungkreaturer. Troelstrupgårdens forpagter har sikkert også kunnet tage gavntræ som det omtalte bøg samt hassel, der stadig vokser flere steder i skoven. Græsningen betød, at skoven var mere eller mindre åben og med spredtstående, gamle træer, der havde brede kroner. Denne type skov var mere varieret end vore dages skovplantager og husede en rigdom af planter og dyr - undtagen hvis den blev for nedbidt af dyrene.

72

Ser vi på kortet fra 1868, så har Kalvehave Skov tidligere været en del af et større skovområde, der strakte sig syd om Haslev over Bråbyvej til Søtorup Sø og Bregentved skovene. Hvornår dette skovområde blev nedlagt, vides ikke. En gård ved Bråbyvej bærer stadig navnet Sønderskovgård. Måske oprindeligt en udflyttergård fra Haslev. Ved skovloven af 1805 blev næsten alle skove lukket for husdyrgræsning, da man ønskede skove med store, slanke træer, der gav masser af godt tømmer. Det var der brug for til genopbygning af landet og flåden efter englandskrigene. Mange skove var nemlig på det tidspunkt i en dårlig, nedbidt forfatning. Kalvehave Skov blev dog først lukket for græsning i 1851. Dvs. for omkring 150 år siden. Da græsningen ophørte, var bøg altså den dominerende træart i skoven. Skoven blev nu en ensartet, mørk skov. De gamle træer blev fældet før de blev hule, hullede og dermed værdifulde levesteder for dyr og fugle som føde- og ynglesteder. De mange lysninger med rige græs- og urtetæpper, der har været og som tjente som fødekilde for husdyrene, blev nu skygget bort af den tætte bestand af træer, som voksede op. Dermed forsvandt den rigdom af insekter, som var knyttet til de lysåbne blomsterenge og gamle hullede træer. Skoven blev fattig på liv, variation og oplevelser. Som sådan fremstår Kalvehave Skov i dag. Engang i første halvdel af 1900-tallet blev der plantet gran, som omdannede Kalvehave Skov til én stor, mørk granplantage, der først blev fældet i 1970´erne. Den mangeårige, tætte granbevoksning skyggede stort set den sidste rest af den før hen så rige skovbundsflora bort. Kun ved indgangen til skoven og i skovbrynet på diget langs hele skoven, er der stadig en pæn flora af flere karakteristiske blomster og urter for en skov med næringsrig, fed og dybmuldet jordbund, f.eks. hvid og gul anemone, lærkespore, bingelurt, fladkravet kodriver og guldstjerne. Da granerne blev fældet, blev der hovedsageligt plantet løvtræer, og skoven består nu hovedsageligt af forskellige, ensformige afdelinger af opvoksende eg, bøg, ahorn og birk, samt lidt lærk, sitka- og rødgran. På trods af skovens fattigdom, vokser der alligevel 19 træarter i skoven. Flere dog kun i et eller få eksemplarer. Et sted i skovbrynet mod vest vokser lianen, vedbend op af en ask og en elm. Andre steder slynger kaprifolier sig op i træerne. Enkelte gamle ege og to bøge ved indgangen til skoven er de sidste rester af den gamle græsningsskov. Den ene af de to gamle bøge ved indgangen er delvis død. Men det forøger kun træets biologiske værdi. Mange fugle som stære og krager, duer og skader benytter den døende bøgs udgåede top som sangpost eller udkikspunkt. Spætten opholder sig også tit oppe i de nøgne grene, hvor man både kan se den og høre den skrige og hakke i den udgåede stamme. Sammen med de gamle, hule ege giver denne døende bøg fødegrundlag for en masse dyr og svampe, som er afhængige af dødt ved for at leve. Træernes mange huller og hulrum benyttes af dyr, fugle og insekter til at yngle, overnatte eller overvintre i. De tykkeste af de døde elme-træer vil med tiden også berige skovens dyre- og svampeliv. Årsagen til at gamle hule og døde træer er så betydningsfulde i naturen er, at vort dyreliv oprindeligt er udviklet i græssede naturskove, hvor træerne døde af ælde. Mange dyr har også brug for den beskyttelse mod kulde og rovdyr, som de hule stammer giver. I en naturlig skov vil halvdelen af træerne være gamle, døde stammer. Sådanne skove er der kun få tilbage af i Europa. Derfor har staten i de senere år udlagt 10% af vore statsskove som urørt skov for fremtiden. Hvordan kan vi nu lave spændende biologiske aktiviteter for børn i denne skov? • De centrale partier: Som sagt bærer de centrale partier af skoven præg af mangeårig

intensiv skovdrift eller rettere plantagedrift med ensaldrende trækulturer og total mangel på gamle og døde træer. Disse områder af skoven er derfor biologisk fattige. Dvs. at de har en meget lille variation og dermed få plante- og dyrearter. Skovbundsfloraen er nærmest

73

væk på trods af den gode, fede jord. Alligevel vil børnene kunne opleve forskellen på den mørke, stille granskov og den mere lyse løvskov, hvor lydene trænger lettere igennem. De forskellige træarters bark har forskellig struktur og man kan finde blomster og frugter på flere træer.

• Områderne langs skovbrynene og ved indgangen til skoven: Her findes betydelig mere variation, plante- og dyreliv, især i skovens sydvesthjørne og østside. Der er en pæn skovbundsflora af især forårsblomstrende planter, flere gamle ege og bøge, samt flere andre træarter(se skovkortet s. 76 med placering af skovens forskellige træarter). I skovens vestside i en lysning findes en lille bevoksning af den fredede orkidé tyndakset gøgeurt. Det er faktisk kun disse “rester”, som er biologisk interessante og spændende at gå på opdagelse i. Her kan man lave mange naturaktiviteter med børnene og øge deres kendskab til planter, træer og dyr.

Hvis resten af skovens bevoksninger i fremtiden værnes, plejes og udtyndes(plukhugst) med henblik på at få skabt en varieret skov af forskellige træarter i flere aldre, så vil det plante- og dyreliv, som stadig findes i skovbrynet, med tiden spredes hertil. Dyr og fugle fra omegnen vil indtage skoven. En betingelse for dette er, at alle døde træer fredes og får lov at stå og falde sammen af ælde. Her kan man begynde med at frede de tykkeste af de døde elmetræer. En passende græsning i skoven med kvæg eller heste vil også gavne betydeligt hvad angår plante- og insektliv.

74

75

76

77

Hvad floraen i Kalvehave Skov fortæller om jordbund og dyreliv. I Kalvehave Skov findes flere floratyper: 1. Lærkespore- og Bingelurt-typen med hvid- og gul anemone, vorterod og guldstjerne findes

udpræget i nordvest hjørnet(indgangen) og i skovens østside. Denne kompostlignende jordbundstype har det rigeste liv af smådyr.

2. Skovmærke-typen med meget guldnælde, samt hvid anemone og stor fladstjerne findes i skovens højest liggende, sydlige del bl.a. omkring indgangen.

3. Kodriver-typen kan findes, hvor der er mere fugtig bund som i skovens vestside og ved Birke- og Rådyrsumpen. Her er også en fin, kompostagtig jord med et rigt liv af smådyr.

Gå selv på jagt efter flere floratyper.