KØBENHAVN Europas Grønne Hovedstad 2014ec.europa.eu/environment/europeangreencapital/wp-content/... · 2018-06-15 · KØBENHAVN Europas Grønne Hovedstad 2014 7 Hilsen fra København

KH-03-13-305-D

A-C

doi:10.2779/3037

Europas Grønne Hovedstad 2014KØBENHAVN

Et initiativ fra

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Katalogoplysninger findes bagest i denne publikation

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2013

ISBN 978-92-79-30896-3doi:10.2779/3037

© Den Europæiske Union, 2013Eftertryk tilladt med kildeangivelse Printed in Italy

TrykT på genbrugspapir, som har fåeT TildelT eu-miljømærkeT for grafisk papir (www.ecolabel.eu)

Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpemed at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union.

Frikaldsnummer (*):

00 800 6 7 8 9 10 11(*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald til 00 800-numre eller tager betaling for sådanne opkald.

Europa-Kommissionen

København — Europas Grønne Hovedstad 2014

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor

2013 — 60 s. — 21 x 21 cm

ISBN 978-92-79-30896-3

doi:10.2779/3037

Publikationen kan bestilles gratis, så længe lager haves, på:

Et enkelt eksemplar:

via EU Bookshop er der online adgang til EU’s publikationer:

http:// bookshop.europa.eu

Flere eksemplarer: via Europe Directs nationale informationsnetværk:

http://europa.eu/europedirect/meet_us/index_da.htm

Europas Grønne Hovedstad 2014KØBENHAVN Et initiativ fra

Europa-Kommissionen

E U R O P A SMILJØHOVEDSTAD

fotos: © Ursula Bach, pg 7 © Jasper Carlberg

IndholdsfortegnelseForord 5En bæredygtig fremtid for vores byer 5Hilsen fra København 7

København er Europas Grønne Hovedstad 2014 9Kort og godt om København 15Hvad gør København til noget specielt 19En grøn, intelligent og CO2-neutral by 23København i bevægelse 31Grøn hverdag og livskvalitet 37Planlægning af grøn vækst 43Juryens indstilling 47Gør København selskab i 2014 51Fremtidsvisionen 55

Nantes2013

København2014

Bristol2015

Stockholm2010

Vitoria-Gasteiz2012

Hamburg2011

Europas miljøhovedstæder

5KØBENHAVN | Europas Grønne Hovedstad 2014

En bæredygtig fremtid for vores byer Udnævnelsen som Europas Grønne Hovedstad skal skabe miljøvenlige byer. Initiativet

sætter fokus på byer, der er innovative, og hvor sociale, økonomiske og miljømæssige

forhold går op i en højere enhed og skaber større livskvalitet for de borgere, der bor

og arbejder i byerne.

Over to tredjedele af europæerne lever nu i byerne, og tallet er stigende. I en

verden med begrænsede naturressourcer er det nødvendigt at finde nye løsninger

på det stigende behov for boliger, transport, affaldshåndtering, energi, vand og

andre ressourcer. Miljøinnovation og grønne forretningsmodeller kan hjælpe både

virksomheder, byer og borgere til at udnytte ressourcerne mere effektivt, så både

den nuværende og de fremtidige generationer fortsat kan glæde sig over ren luft og

rent vand, effektive affaldssystemer, velfungerende transportsystemer, vidtstrakte

naturområder og grønne oaser i byerne.

I 2014 sætter Europa-Kommissionens miljøpolitik fokus på grøn økonomi. Alle de

byer, der har været kåret som Europas Grønne Hovedstad, har gjort en stor indsats

for at forbedre ressourceeffektivitet og bæredygtig udvikling, for eksempel via

miljøinnovation og grønne vækstplaner.

De tidligere byer, der har båret titlen som Europas Grønne Hovedstad – Stockholm,

Hamburg, Vitoria-Gasteiz og Nantes – er alle inspirerende eksempler på, hvordan byer

kan skabe miljøforbedringer. De kan alle dele ud af deres viden og erfaringer og aktivt

påvirke strategiudvikling og planlægning i andre byer både i og uden for Europa.

København har været pioner med hensyn til at udvikle den grønne økonomi. Byen har arbejdet

systematisk med miljøinnovation med udgangspunkt i offentlig-private partnerskaber, hvor byen

har samarbejdet med virksomheder, universiteter og civilsamfundet om at skabe fora, der målrettet

arbejder med at skabe grøn vækst og øge beskæftigelsen - en indsats der imponerede juryen bag

kåringen af Europas Grønne Hovedstad. Desuden er København også godt på vej til at blive verdens

første CO2-neutrale storby inden 2025, og siden lanceringen af den første klimaplan i 2009 har byen

allerede sænket CO2-udledningen markant.

For at andre kan drage nytte af erfaringerne, har København inviteret de andre byer, der tidligere

har været kandidater til titlen som Europas Grønne Hovedstad, til et samarbejde. De progressive,

grønne byer skal udveksle erfaringer og viden om god praksis og drive den grønne miljødagsorden

for byerne i EU.

København bliver vært for en række spændende arrangementer, blandt andet interaktive

internetkonferencer, hvor de sociale medier indgår som vigtige kanaler, og hvor der er stærkt fokus

på borgerdeltagelse, besøg i lokalområderne og masterclass-undervisning. Aktiviteterne fokuserer

på fem primære temaer - fremtidens by, ressourceeffektivitet, vand, grøn mobilitet og klima.

Jeg ønsker København varmt tillykke med titlen, og jeg opfordrer på det kraftigste andre byer til at

“kigge København over skuldrene” og lære af de mange bæredygtige initiativer.

Janez Potočnik

EU-kommissær med ansvar for miljø


Hilsen fra KøbenhavnFor 20 år siden foreslog en gruppe københavnere, at det skulle være muligt at svømme

i byens havn - som på det tidspunkt var stærkt forurenet. Politikerne på Københavns

Rådhus var lydhøre, iværksatte en række analyser og gennemførte en rensningsplan. 10 år

senere kunne København indvie sit første ”havnebad”, og efterfølgende er flere kommet til.

Det første havnebad er nu et af Københavns mest populære steder, og det viser tydeligt,

at miljøforbedringer og grøn vækst går hånd i hånd med livskvalitet.

To tredjedele af Europas befolkning bor i byerne. Dermed bliver de større byer afgørende

for mange af vor tids miljøudfordringer, såsom luft- og vandforurening og klimaforandringer.

I København har vi gennem flere år arbejdet intenst på at løse miljøudfordringerne med fokus

på innovative og bæredygtige løsninger, og vi har opdaget, at den grønne dagsorden falder

helt i tråd med det, som københavnerne ønsker. En grøn by er en forudsætning for en høj

livskvalitet. Derfor er det både med stolthed og med en vis ydmyghed, at vi tager imod den

prestigefyldte udnævnelse som Europas Grønne Hovedstad 2014. Vi er stolte, fordi vi ser det

som en påskønnelse af de resultater, som København allerede har opnået på miljøområdet,

og vi er ydmyge, fordi vi samtidig skal leve op til meget høje forventninger i 2014.

København har som ambition at blive den første CO2-neutrale storby inden 2025, og vi

vil vise, at det er muligt at skabe vækst og øget livskvalitet og samtidig nedbringe CO2-

udledningen og løse miljøudfordringerne. På grund af vores målrettede indsats kan man

nu svømme i havnen i et af vores mange havnebade, og vi har prioriteret at skabe grønne

områder i forbindelse med byens tilpasning til klimaforandringerne. Desuden har vi har

skabt en infrastruktur til byens mange cyklister, som ikke ses magen til nogen steder, og

som 55 % af københavnerne benytter sig af hver dag.

Så flotte resultater kan byen ikke skabe alene. Det kræver gode partnerskaber med

virksomheder og offentlige institutioner og et højt engagement fra borgerne, for at en

sådan indsats kan lykkes – og det kræver internationalt samarbejde. Under titlen ’Sharing

Copenhagen 2014’ inviterer København derfor Europa og resten af verden til at dele

løsninger, bedste praksis og viden. Vi synes, at 2014 skal være året, hvor vi samler vores

kræfter på tværs af lande, virksomheder og organisationer, så vi kan udvikle bæredygtige

løsninger for et grønnere Europa og bedre livskvalitet i alle byer i Europa.

Ayfer Baykal

tidl. teknik- og

miljøborgmester

i København

Frank Jensen

Københavns

overborgmester


København er Europas Grønne Hovedstad 2014Danmarks hovedstad København vandt foran 17 andre kandidatbyer i Europa kapløbet om at blive Europas Grønne Hovedstad i 2014. Miljøprisen tildeles for Københavns generelt høje miljøstandard og byens dedikerede arbejde med at opfylde en række ambitiøse grønne målsætninger.

Et stigende antal europæere vælger at leve og bo i byerne,

hvor der er adgang til et større udbud af kulturelle og sociale

aktiviteter og bedre jobmuligheder. Især de unge vælger at

bo i byerne, og det anslås, at fire ud af fem europæere vil bo

i byområderne i 2050.

Men byerne er også præget af mange af det moderne

samfunds miljøudfordringer som for eksempel overbefolkning,

forurening, transport, affaldshåndtering, tilstrækkelige vand-

og energiforsyninger og behov for fritidsarealer til byboerne.

Det tvinger myndighederne i byerne og kommunerne til at

udvikle innovative og nye banebrydende løsninger, og på den

baggrund lancerede Europa-Kommissionen miljøprisen Europas

Grønne Hovedstad for at anerkende de byer, der gør en særlig

miljøindsats, og for at sætte fokus på området og formidle

historierne til resten af verden.

Frederiksholms kanal

For at blive tildelt titlen skal byerne: ❙ stabilt indfri høje miljømålsætninger

❙ have fremadrettede og ambitiøse mål for yderligere miljøforbedringer og bæredygtig udvikling

❙ fungere som rollemodel, der inspirerer andre byer og formidler viden om metoder til bedste praksis til alle andre europæiske byer

10 KØBENHAVN | Europas Grønne Hovedstad 2014

Starten på initiativetI maj 2006 afholdt den tidligere borgmester i Tallinn, Jüri Ratas,

et møde for sammenslutningen af estiske byer, hvor 15 andre

europæiske byer deltog; Tallinn, Helsinki, Riga, Vilnius,

Berlin, Warszawa, Madrid, Ljubljana, Prag, Wien, Kiel, Kotka,

Dartford, Tartu og Glasgow. De underskrev en fælles

hensigtserklæring, der opfordrede EU til at udpege og

belønne byer, der gør en særlig pionerindsats inden

for miljøvenligt byliv. Europa-Kommissionen tog

udfordringen op, og to år senere blev konkurrencen

lanceret som et tilbud til alle europæiske byer med

mindst 200.000 indbyggere (eller landets største by for

de mindste landes vedkommende).

Søerne set fra luften

“Vores mål er ikke at have en eller to byer, der kan kaldes ‘grønne byer’.

Vi ønsker, at initiativet skal skabe en reel bevægelse.”

Janez Potočnik, EU-Kommissær med ansvar for miljø


Grundig ekspertvurderingByerne gennemgår en streng udvælgelsesprocedure, hvor et

panel af miljøeksperter gennemgår alle ansøgningerne og

vurderer byerne på 12 fastlagte indikatorer, som er: Lokalt bidrag til

de globale klimaforandringer, lokal transport, grønne byområder

og bæredygtig arealanvendelse, natur og biodiversitet, lokal

luftkvalitet, støjforurening, affaldsproduktion og -håndtering,

vandforbrug, spildevandsbehandling, miljøinnovation og

bæredygtig beskæftigelse, miljøstyring via lokale myndigheder

og energieffektivitet.

Eksperterne forelægger deres tekniske vurderingsrapport

for juryen, der derefter udvælger et antal byer og indhenter

yderligere oplysninger om de udvalgte byers fremadrettede

handlingsplaner, kommunikationsstrategier og fremtidsvisioner,

før den endelige vinder udvælges.

En ærefuld titelDen årlige udnævnelse af Europas Grønne Hovedstad blev formelt lanceret i maj 2008. Tidligere vinderbyer er:

❙ 2010: Stockholm (Sverige)

❙ 2011: Hamburg (Tyskland)

❙ 2012: Vitoria-Gasteiz (Spanien)

❙ 2013: Nantes (Frankrig)

Kandidaterne til 2014Tre byer var finalister i kampen om titlen i 2014. Ud over København var det:

❙ Bristol (Storbritannien): Juryen fremhævede især byens omfattende netværk til overvågning af luftkvaliteten.

❙ Frankfurt (Tyskland): Hvor man har foretaget omfattende investeringer i udstyr til sortering, behandling og genanvendelse af affald.

Blomsterforretning på Istedgade på Vesterbro


Et godt forbilledeMiljøprisen indebærer mange fordele. Udover tilfredsstillelsen ved at vinde

en prestigefyldt EU-pris får byerne også mulighed for at profilere

sig som gode steder at besøge eller arbejde. Fordelene ved

at være Europas Grønne Hovedstad starter med et renere

miljø, nye jobs og investeringer, og det tiltrækker

i næste omgang flere turister, giver positiv omtale

i internationale medier og sikrer nye sponsorater

til miljøprojekter.

Initiativet tilskynder kandidatbyerne til at

lære af hinanden og øge deres miljøindsats,

og samtidig stiger miljøbevidstheden blandt

indbyggerne. Miljøprisens helt overordnede

budskab er, at indbyggerne i Europa har ret til

at leve i sunde bymiljøer, og at byerne derfor

skal bestræbe sig på at forbedre livskvaliteten

og reducere deres miljøpåvirkning, så de

skaber ‘grønne byer – med livskvalitet for alle’.

Solbad på Kalvebod Brygge

i Københavns Havn

“Den største fordel ved prisen er, at den skaber bedre

levevilkår for alle, der bor i vores byer. Vi ønsker at skabe muligheder for udveksling af viden og erfaring, så vi sørger

for at lære af hinanden.”Janez Potočnik,

EU-Kommissær med ansvar for miljø


Et kig ind i fremtidenBristol (Storbritannien) bliver Europas Grønne

Hovedstad i 2015. Juryen fastslog, at Bristol

er innovatør inden for grøn økonomi med

en stærk kommunikationsstrategi og det

engagement og den entusiasme, der skal til

for at være rollemodel for resten af Europa.

Otte europæiske byer indgik i vurderingen,

og Bruxelles (Belgien), Glasgow (Storbritannien)

og Ljubljana (Slovenien) var alle udtaget til

yderligere vurdering. Vinderen blev annonceret

i juni 2013. “Vi er meget glade for at konstatere,

at nogle af de tidligere deltagere ansøger igen,

og at der samtidig er nye ansøgere, der ikke

tidligere har deltaget i konkurrencen,” udtaler

EU’s miljøkommissær Janez Potočnik.

Forår på Sønder Boulevard på Vesterbro


Kort og godt om København Med sin strategiske beliggenhed ved indgangen til Østersøen har København gennem århundreder været et vigtigt knudepunkt i regionen. København er som et tætvævet kludetæppe, hvor byens mange forskellige kvarterer har udviklet sig med deres helt eget særpræg.

Byen ligger omkranset af vand og med et utal af parker og

grønne områder. Der er et omfattende offentligt transportnet

og cykelstier langs næsten alle gader og veje, så det er let for

byens indbyggere at vælge en miljøvenlig transportform. I 2008

udnævnte transporteksperter byens S-togsystem til ’Den bedste

Metro i verden’.

København blev grundlagt i det 10. århundrede som en lille

vikingeby, der levede af fiskeri, og i løbet af de første 100 år

udviklede den sig til en travl markedsby. På grund af havnen blev

byen hurtigt et vigtigt handelscentrum, og i det 15. århundrede

indtog den positionen som Danmarks hovedstad.

København er allerede kendt som en miljøvenlig og grøn by

takket være en langsigtet og fremtidsorienteret byplanlægning,

samt med støtte fra de statslige myndigheder og inddragelse af

borgerne i beslutningsprocesserne.

København har ca. 8 km sandstrand i 30 minutters cykelafstand

fra byens centrum og derudover de populære havnebade langs

byens havnefront. Den nordlige beliggenhed mildnes af effekten

fra Golfstrømmen, der bringer varmt vand fra Atlanterhavet,

og om sommeren kan temperaturen nå op på ca. 32 °C.

Byen set fra Vor Frelsers Kirke på Christianshavn

Fakta og tal❙ Indbyggertal: 541.989, stigende med

1.000 nye indbyggere pr. måned op til 637.000 i 2025

❙ 40 % flere unge over de sidste 20 år

❙ Areal: 74,4 km2

❙ Beliggende ved Øresund på Sjællands østkyst, hvor Nordsøen og Østersøen mødes

❙ Forbundet med Sverige via Øresundsbroen


Grønne fakta og tal❙ København er to gange kåret til verdens

bedste by at leve i af Monocle magazine (2008 og 2013)

❙ 36 % af pendlerne og 55 % af københavnerne cykler til arbejde eller skole og uddannelsessted

❙ 98 % af husstandene har fjernvarme

❙ 90 % af alt byggeriaffald genbruges

❙ 24 % reduktion i CO2-udledning fra 2005 til 2012

❙ 96 % af indbyggerne bor inden for 15 minutters gåafstand fra grønne områder

Sjov på isen om vinteren


Videnskab og kulturGennem de seneste to årtier har København udviklet sig til et kulturelt

knudepunkt i Skandinavien med museer i verdensklasse og et mangfoldigt

musikliv. Mange af byens indbyggere er beskæftiget i serviceøkonomien,

og forskning og udvikling er vigtige sektorer for byens økonomi. Siden

den 8 km lange Øresundsbro, der forbinder Danmark med Sverige, blev

indviet i juli 2000, har Øresundsregionen udviklet sig til et af Europas

vigtigste biovidenskabelige forskningscentre med tilnavnet Medicon

Valley. I 2009 krydsede 35 millioner mennesker broen med tog, bus eller

i bil. I 2012 havde København-Malmø storstadsregionen et indbyggertal

på 2.603.174.

Ænder, svaner og andre fugle fodres ved søerne om vinteren

To gange kåret som verdens

bedste by at leve i.


Hvad gør København til noget særligt ‘Københavnermodellen’ er titlen på en enestående vision om bylivet i verdens bedste bymiljø. Og det er ikke kun på tegnebrættet, den eksisterer – visionen omsættes allerede til praksis med en realistisk tilgang til planlægning, der kombinerer miljøinitiativer, økonomisk vækst og livskvalitet med engagement og hårdt arbejde, så ideerne kan blive til virkelighed.

København arbejder på at blive en “grøn, intelligent og CO2-neutral by” inden 2025 – og det er en

helt unik ambition, der gør Danmarks hovedstad til rollemodel for andre europæiske byer.

København bakkes op af den danske regering og dens miljøpolitik i bestræbelserne på at skabe

bæredygtig udvikling. Danmark har haft et miljøministerium siden 1971, og allerede to år senere var

Danmark det første land, der vedtog en miljølov.

CO2-neutral hovedstadKøbenhavn vil være verdens første CO

2-neutrale storby inden 2025, og siden lanceringen af den første

klimaplan i 2009 har byen allerede sænket CO2-udledningen markant. I 2012 var CO

2-udledningen

allerede reduceret med 24 % sammenlignet med 2005-niveauet, og målet for 2015 blev nået 4 år før

tiden. I august 2012 vedtog Københavns bystyre en ny klimaplan, der går frem til 2025.

Disse initiativer var de første af mange, der desuden omfatter renovering af kommunens egne

bygninger, omlægning af byens kraftvarmeværker til biomasse og opførelse af vindmøller. I alt

dækker Danmark i dag 31 % af sit elektricitetsforbrug via vindenergi - den højeste andel for noget

land i verden - og målet er at nå 50 % inden 2020.

55 % af københavnerne cykler til arbejde eller skole og uddannelsessted. En familie ved den berømte bygning 8-tallet festival for Verdensarkitektur Årets bygning 2011, tegnet af Bjarke Ingels Group


Tilbage i 2001 blev en stor havvindmøllepark opført på

Middelgrunden ud for København, og i dag produceres

her ca. 4 % af byens el-forsyning. Planlæggerne tog højde

for en eventuel offentlig modstand ved at involvere

lokalsamfundene i projektet. Vindmølleparken drives af et

andelsselskab, hvor halvdelen ejes af byen og den anden

halvdel af næsten 9000 små investorer. Vindmøllerne er

udstyret med den mest avancerede teknologi for at sikre

den bedst mulige effektivitet. Der blev gennemført en

kampagne, hvor indbyggerne blandt andet blev tilbudt at

deltage i demonstrationsture, og undersøgelser viser nu, at der

er bred folkelig opbakning til vindenergien.

Verdens bedste by for cyklisterSelvom indbyggertallet stiger med 1.000 hver måned, er det

lykkedes København at begrænse antallet af biler i byen. Det

skyldes delvist en langvarig kampagne for at få københavnerne

til at tage cyklen, og i dag foregår 36 % af alle ture til og fra

arbejde (også pendlere fra nabobyerne) med cykel. Målet er at

øge andelen til 50 % frem til 2015.

MiljøledelseI 2007 vedtog Københavns bystyre planen ‘Miljømetropolen –

vores vision CPH 2015’, der skal gøre København til hovedstaden

med verdens bedste bymiljø. Alle forvaltninger i kommunen

arbejder på at indfri målene i planen ”Miljømetropolen” med

inddragelse af borgerne og skabe en ægte europæisk rollemodel.

Planen formulerer en række klare og realistiske mål, der spiller en

afgørende rolle i at motivere alle borgere, og byen er godt på vej til

at indfri målene.

‘Københavnermodellen’ er titlen på en

enestående vision om bylivet, der kombinerer

miljøinitiativer, økonomisk vækst

og livskvalitet.

PrisbelønnetKøbenhavn blev tildelt EU’s pris for god miljøledelse i 2006 som anerkendelse for 10 års langsigtet og holistisk miljøplanlægning, som havde nedbragt spildevandsudledningen i havnen til det halve. Det har været sikkert at bade i vandet siden 2002, og i dag kan københavnerne tage en svømmetur i et af byens mange havnebade kun 500 meter fra byens Rådhus.


Lavemissionszone I 2008 blev det meste af København sammen med nabokommunen

Frederiksberg klassificeret som lavemissionszone, og der er derfor

indført særlige restriktioner for dieselkøretøjer, som skal have

monteret partikelfiltre. Lastbiler og tunge køretøjer står nemlig

for 15 % af partikelforureningen, som er den største trussel mod

luftkvaliteten i København, og som er skyld i 500 for tidlige

dødsfald hvert år. I 2010 var partikelemissionerne fra lastbiler og

busser faldet med 60 %, og arbejdet videreføres med at skærpe

grænserne og udvide lavemissionszonen.

Banebrydende forskningKøbenhavn er hjemsted for Det Europæiske Miljøagentur, EU’s forsknings- og informationscenter på miljøområdet, og derudover gennemfører Københavns universitet førende forskning på globalt plan inden for emner som biodiversitet og solenergi.

Gangbro og kajak i tre niveauer på Kalvebod Brygge, Københavns Havn


En grøn, intelligent og CO2-neutral by København har vedtaget nogle enestående høje klimamålsætninger. Inden 2025 skal København være CO2-neutral, og dermed skal CO2-udledningen nedbringes til et minimum, og der skal kompenseres for den resterende udledning via andre initiativer. København er den første hovedstad i verden, der har sat sig så ambitiøst et mål.

I dag udleder København ca. 1,8 millioner tons CO2 om året. Ved hjælp af tiltag såsom at skifte fra

kul til biomasse i byens kraftvarmeværker, en større andel af vedvarende energi i den danske el-

forsyning, renovering af bygninger og strammere EU-regler vil udledningen falde til 1,2 millioner

tons i 2025. I dag leveres 98 % af varmeforsyningen i form af energieffektiv fjernvarme fra

store kraftvarmeværker.

For at nå målet om at blive CO2-neutral og bremse væksten i udledning fra

transport omfatter klimaplanen nye initiativer inden for fire områder:

energiforbrug, energiproduktion, grøn mobilitet og byforvaltning.

Udspring fra havnebadet på Islands Brygge

København skal være CO2-neutral

inden 2025.


Mål for 2025Energiforbrug: 20 % reduktion i varmeforbrug, 20 % reduktion i strømforbrug i virksomheder samt

10 % reduktion i strømforbrug i husstande sammenlignet med 2010, hvoraf solceller skal generere

1 % of elektriciteten.

Energiproduktion: CO2-neutral fj ernvarme, vind- og biomassebaseret el-produktion, der overstiger

forbruget, frasortering af plastikaff ald for at nedbringe udledning fra forbrænding samt biogasanlæg

baseret på organisk aff ald.

Grøn mobilitet: 75 % af alle rejser skal foregå til fods, på cykel eller med off entlig transport, 50 % af

rejser til arbejde, skole og uddannelse skal foregå på cykel, 20 % fl ere passagerer i off entlig transport

(sammenlignet med 2009), CO2-neutral off entlig transport og 20-30 % af personbiler og 30-40 % af

lastbiler skal anvende brændstof fra vedvarende energikilder.

Byforvaltning: 40 % lavere energiforbrug i bygninger (sammenlignet med 2010), alle nye

bygninger skal opfylde opdaterede klassifi kationer, byens egne køretøjer skal anvende alternative

brændstoff er, og 50 % lavere energiforbrug til gadebelysning, 60.000 m2 solpaneler skal installeres

på kommunale bygninger.

Kulstofemissioner fra København

kulstofemissioner Mål for 2015

(ton

)

0

500 000

1 000 000

1 500 000

2 000 000

2 500 0002025

2024

2023

2022

2021

2020

2019

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

2005

Kilde: Københavns Kommune


Fælles investering i fremtidenKlimaplanen er blevet udviklet i tæt samarbejde med virksomheder, Københavns borgere, NGO’’er

og vidensinstitutioner. Den skal revideres i 2016, så man tager højde for ny udvikling på nationalt

og EU-plan. Københavnerne bakker op om planen ved at tage cyklen, sortere husholdningsaff aldet,

installere solpaneler og tillægge sig en energieff ektiv livsstil. Til gengæld kan de se frem til en højere

livskvalitet og en årlig besparelse på omkring 4.000 kroner på el- og varmeregningen.

Klimaplanen har en positiv økonomisk eff ekt, da energibesparelserne opvejer de øgede

omkostninger til energiproduktion og transport. Planen indebærer fordele for både erhvervsliv

og private husholdninger - et par med et barn, der bor i lejlighed og har en bil, vil kunne spare

6.500 kroner om året.

-

200

400

600

800

1 000

1 200

CO2-reduktion afledt af KBH 2025 Planen

(100

0 to

ns)

Nye initiativer

Energibesparelser

Solceller

Intelligente trafiksystemer og mobitlity

Offentlig transport

Nye drivmidler Cyklernes by

Kommunale administration initiativer

Udskillelse af plastik fra affald

Ny vedvarende energi baseret på kraftvarme anvende biomasse

Vindmøller

CO2-reduktion via initiativer i klimaplan 2025

Kilde: CPH 2025 Klimaplan


Tilpasning til klimaforandringerneTrods alle de gode tiltag er det stadig nødvendigt at forholde sig til de

globale klimaforandringer, der fortsat vil skabe problemer for København

i de kommende år. Derfor har byen vedtaget en klimatilpasningsplan,

der skal afhjælpe problemer som stigende vandstand i havet, større

nedbørsmængder, højere temperaturer, storme og oversvømmelser.

København har udviklet en unik proces til vurdering af klimarisici via en

kortlægning af økonomiske og geografiske data. Dette udgør et kvalificeret

grundlag for udarbejdelse af prognoser og omkostningseffektive tilpasninger.

Indsatsen foregår på tre niveauer:

1. Forebyggelse af skade (f.eks. bygning af diger, udvidelse af kloaksystemet)

2. Minimering af skadens omfang (f.eks. varslingssystemer, regnvandsdepoter)

3. Reduktion af byens sårbarhed (f.eks. pumpesystemer)

Det grønne tag på Rigsarkivet dækker

7.200 m2

Havet forventes at stige op mod

en meter.


Flere og kraftigere regnskyl: Frem til år 2100 forventes

mængden af nedbør at stige med 25-55 % i vinterhalvåret,

samtidig med at de kraftige regnskyl forventes at blive 30-40 %

kraftigere. For at undgå oversvømmelser har København brug

for større kloakledninger, underjordiske regnvandsreservoirer

og pumpeanlæg. Hvor det er muligt, vil den billigste og

enkleste løsning være at håndtere regnvandet lokalt ved hjælp

af bæredygtige dræningssystemer kaldet SUDS (sustainable

urban drainage systems) og i tilfælde af stormflod, skybrud og

oversvømmelser lede regnvandet hen, hvor det gør mindst

skade, for eksempel til parkeringspladser og legepladser.

Højere vandstand i havene: Havet omkring København

forventes at stige op mod en meter i løbet af de næste 100 år.

Det kan medføre skader til en værdi af op til 15-20 milliarder

kroner. Forberedelserne er allerede i gang, og der er planer om

at bygge diger og hæve kystlinjen uden at forstyrre aktiviteterne

på havnen.

Varmere vejr: Temperaturerne forventes at stige med to til tre

grader frem mod 2050. I byerne holder gader og bygninger på

varmen og skaber såkaldte ’varmeøer’. For at modvirke effekten

vil København satse på parker, haver, søer og grønne tage for at

modvirke de varme overflader.

Klimatilpasningsplanen åbner mange muligheder for innovation

og grøn vækst og for at etablere nye partnerskaber mellem

forskere, tekniske eksperter og erhvervslivet.

København er unik, fordi den har en tilstrækkelig størrelse til at

teste klimaløsninger på en passende skala, så resultaterne kan

bruges i andre storbyer, og samtidig er den lille nok til at fremme

innovativ nytænkning.

Grønne tageMange byer rundt om i verden har i øjeblikket fokus på grønne tage som en del af byernes infrastruktur. Grønne tage har en række fordele, fordi de:

❙ kan optage 50-80 % af den årlige nedbørsmængde

❙ skaber bosteder til dyrelivet og fremmer biodiversitet

❙ er æstetisk flotte

❙ omdanner byens tage til brugbare områder såsom parker, urtehaver eller pauseområde til virksomhedernes medarbejdere

❙ sænker temperaturen i bygningen og modvirker varmeø-effekten

Skybrudsplan 2012 Skybrudsplanen anbefaler en række videnskabeligt baserede tiltag til håndtering af ekstreme regnhændelser, så byen bliver mindre sårbar over for skybrud. Den er en del af byens forvaltningsplan.

Bryggebroen er 190 m lang og den nyeste bro i Københavns inderhavn, der gør det lettere for fodgængere og cyklister at komme rundt i byen


København i bevægelse Hver dag cykler københavnerne 1,3 millioner km. Det svarer til 30 gange rundt om jorden. Byen har 359 km cykelstier og cykelvejbaner og kilometervis af grønne cykelruter og såkaldte cykelsuperstier.

Cyklisternes byKøbenhavnernes forkærlighed for cyklen går langt tilbage,

og det har været populært at cykle siden 1860’erne. I 1960’erne

og 1970’erne tog bilerne magten i byen, og politikerne traf den

modige beslutning at investere massivt i cykelvenlig infrastruktur

for at lokke københavnerne tilbage til rugbrødsmotoren.

I 1995 lancerede byen en af verdens første gratis bycykelordninger,

og i dag er cyklerne en integreret del af bybilledet. 52 %

af københavnerne angiver cyklen som deres primære

transportmiddel, og forholdet mellem ejere af cykler og biler er

i dag 5 til 1. Københavnerne vælger at cykle til arbejde, skole eller

studium, fordi det er hurtigt (56 %), praktisk (37 %), billigt (29 %)

og sundt (26 %). Kun 5 % nævner miljøet som begrundelse for at

tage cyklen. Cykling er en veletableret transportform i sig selv

og ikke udtryk for en politisk holdning. Men cyklismen har en

indlysende grøn effekt, da den begrænser CO2-udledning

og giver mindre luft- og støjforurening.

Myldretid på H.C. Andersens Boulevard, en af byens hovedtrafikårer

Mål for 2015❙ Øge andelen af ture på cykel til og fra

arbejde, skole og studium fra 36 % til 50 %

❙ Sikre, at 80 % af cyklisterne i København føler sig sikre i trafikken

❙ Halvere antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister i forhold til 2005

København vil være verdens bedste by for

cyklister.


Cyklen er et helt naturligt valg for flertallet af københavnere,

og det har en lang række fordele med hensyn til sundhed,

trafiksikkerhed og trafikbelastning. Fordelene estimeres at svare

til en samfundsøkonomisk nettogevinst på 1,22 kroner pr. ekstra

cyklet kilometer i byen.

Københavns cykelstrategi 2011-2025 indebærer innovation,

prioritering og partnerskaber for at udbygge den eksisterende

cykelinfrastruktur. Konkrete eksempler er fleksibel udnyttelse

af gaderummet, avanceret vintervedligeholdelse og bedre

parkering til ladcykler.

Flere går mereKøbenhavns fodgængerstrategi skal opfordre flere københavnere

til at gå mere, når de skal rundt i byen, og det er der mange gode

grunde til. Fodgængere skaber en endnu mere spændende,

oplevelsesrig og tryg by, og det er også en mere miljøvenlig

løsning. Med flere fodgængere, flere cyklister og øget brug af

offentlig transport kan CO2-udledningen og luftforureningen

reduceres. Og så er det samtidig sundt at gå. Daglig fysisk aktivitet

er godt for det sociale, mentale og fysiske velbefindende, og som

fodgænger møder man andre mennesker og oplever byen på en

ny og anderledes måde.

I 2008 underskrev København den internationale traktat for

fodgængere. Siden har København udarbejdet sin strategi i tæt

samarbejde med borgerne, som har deltaget aktivt i høringer

og er kommet med forslag til nye fodgængerområder og

smutveje.

I 2015 skal København være

berømt for sine gode fodgængerområder.

Mål❙ 20 % flere fodgængere i 2015

(sammenlignet med 2009)


Frem til 2015 sætter København fokus på fi re prioritetsområder: udvikling af gå-kulturen,

fodgængerruter og mødesteder samt at gøre strøggader og trafi kknudepunkter som togstationer

og busstoppesteder mere fodgængervenlige. Målet er at gøre det lettere og mere trygt for

fodgængerne at komme rundt i byen med rene fortove, opholdsmuligheder og steder, hvor man

kan opleve sjove indslag som for eksempel gadeteater.

Hvad kan motivere københavnerne til at gå endnu mere?

fordi's aunt

da jeg ikke har andre midler

for glæden ved at arbejde

Jeg finder det afslappende

fordi det er nemt og bekvemt

andre årsager

fordi jeg nyder omgivelserne og landskabet

fordi jeg nyder at være udendørs

fordi det er godt for mig

Københavnerne går i gennemsnit

15 minutter om dagen.

Her Amagergade, en traditionel,

gammel gade på Christianshavn

Kilde: Københavns Fodgænger Strategi

34

Et finmasket offentligt transportnetKøbenhavns Metro med 2 linjer blev

indviet i perioden 2002 til 2007. I 2011

transporterede den 54,3 millioner

passagerer. De førerløse tog kører

i døgndrift med en gennemsnitsfart på

40 km/t. En tredje linje - Cityringen - skal

åbne i 2018. Når den er færdig, vil 85 % af alle

husstande i København have under 600 meter til

nærmeste metrostation.

Byen har et mål om at udvikle et integreret transportsystem med

lokale S-tog og et A-busnetværk med hyppige afgange, så det

er let for københavnerne at komme rundt i byen med forskellige

offentlige transportmidler.

KrummestierInspireret af eventyret om Hans og Grete har København indlagt ’krummer’ i gaderne. Det kan for eksempel være billeder af dyr præget i fortovsfliserne, så børnene ledes på en rute fra ét sted til et andet (fra en skole til den nærmeste fodgængerovergang eller lignende). Initiativet ’gåbusser’ skal også opfordre børnene til at gå til skolen til fods.

Flintholm Station er et centralt

knudepunkt for S-tog, metro

og busser, der har modtaget

European Steel Design Award

København udvikler et fuldt

integreret offentligt transportsystem.

KØBENHAVN | Europas Grønne Hovedstad 2014

35

Opbremsning for bilismenKøbenhavn arbejder på forskellige fronter på at få københavnerne

til at lade bilen stå, især når de pendler til og fra arbejde. Områder

i byen, hvor der skal betales for at parkere, er blevet tredoblet,

og der er indført regler, der sikrer, at beboerne i byens kvarterer

har førsteret til parkeringspladserne. Desuden opfordrer byen

til delebilsordninger ved at reservere parkeringspladser til

deltagere i ordningen.

Byens handlingsplan for grøn mobilitet indeholder et

forslag til en trængselsafgift som den, der allerede er indført

i Stockholm, og den forventes at få en stor positiv effekt på både

trafikproblemer, klima, miljø og udledninger.

Endelig omlægges vejnettet, så biler primært kører på de større

veje, mens mindre veje spærres for gennemkørende trafik.

Miljøvenligt brændstofByen gennemfører en række laboratorietest med brint, elektricitet

og biobrændstoffer til biler. I 2015 skal 85 % af kommunens

egne personbiler køre på el eller brint. I 2025 er målet, at

20-30 % af alle personbiler i byen skal anvende brint, elektricitet

eller biobrændstof, og der skal være fem brinttankstationer

i Storkøbenhavn.

Øget brug af brændselscelle elbiler (FCEV) indebærer en række

fordele, heriblandt bedre luftkvalitet og mindre støj samt brug af

overskydende strøm fra vindenergi. Elbiler med brændselsceller

kommer til at indgå i kommunens delebilsordning, og

kommunens personale skal uddannes i at håndtere køretøjerne.

Familieudflugt til Amager Strandpark, en populær strand kun 5 km fra København centrum



Grøn hverdag og livskvalitet Københavns fornemme resultater skyldes en velovervejet kommunal planlægning med borgerinddragelse i alle faser.

Da Agenda 21-planen ‘Grøn hverdag og livskvalitet’ 2012-2015 blev udarbejdet, inspireret af FN’s

dagsorden for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede, besøgte repræsentanter for byen en

række familier og afholdt workshops og møder for lokale familier og skolebørn. I planen indgår der

en række miljøaktiviteter inddelt under fem overskrifter, som er: hjem, ressourcer, byrum, transport

og et tværfagligt tema om innovation og uddannelse. De mange arrangementer, som blev afholdt,

resulterede bogstaveligt talt i hundredvis af nye ideer, der på sigt skal integreres i planen.

København har høje ambitioner - byen vil være miljømetropol med verdens bedste bymiljø.

Det er byens indbyggere, der skaber bylivet, og det opstår, når de mødes i byrummet, på gader og

på legepladser. Forskerne kan konstatere, at et større antal mennesker gennem de seneste 10 år er

begyndt at bruge byens områder til fritidsaktiviteter om aftenen og i weekender, og hele året rundt.

Et sundt og mangfoldigt byliv tiltrækker besøgende til byen, understøtter en bæredygtig økonomisk

vækst og skaber harmoni i samfundet. I 2015 forventes københavnerne at tilbringe 20 % mere tid

i byrummet end fem år tidligere.

Tryg og tilgængeligI 2010 lancerede København ’Bylivsregnskab, tendenser i det københavnske byliv’ med tre konkrete

mål for 2015: ”Mere byliv for alle”, ”Flere går mere” og ”Flere bliver længere”. Byen tilbyder områder til

markeder og caféer, sport og leg, koncerter og kulturarrangementer for alle aldre, og københavnerne

udnytter deres udemiljø uanset vejret.

Tryghed og tilgængelighed er vigtige faktorer. Det indebærer adgang for kørestolsbrugere, tiltag

Studerende slapper af i Ørstedsparken


til forebyggelse af ulykker og god belysning, så borgerne føler

sig trygge, når de bevæger sig rundt i byen - både om dagen og

om natten. Byens borgere inddrages tæt i planlægningen i alle

faser og opfordres til at tage ejerskab. Det sker i form af dialog

med arkitekter, udlejere og lokale myndigheder, og byens unge

undervises i at passe godt på deres nærmiljø.

En grøn og blå hovedstadI dag bor 96 % af københavnerne inden for 15 minutters

gåafstand til et større grønt eller blåt område, og man arbejder

på at forbedre adgangen til byens fritidsarealer.

Af byens mange parker er Fælledparken den mest besøgte med

over 11 millioner besøgende hvert år. Den er for nylig blevet

renoveret for næsten 200 millioner kroner.

Byen har i en lang årrække investeret i kloakering og bedre

spildevandsrensning, og det har bevirket, at københavnerne nu

kan bade, svømme og fiske i Københavns gamle havn lige midt

i byen. Vandkvaliteten er gradvist blevet forbedret, og i 2015 vil

Københavns havn opfylde alle kvalitetsstandarder for badevand.

Strandene på Amager syd for byen og Svanemøllebugten nord

for byen – der åbnede for badning i 2010 – er også ekstremt

populære. I 2015 skal 80 % af københavnerne være tilfredse med

mulighederne for at deltage i bylivet.

Mål❙ Københavnerne skal besøge byens parker,

svømmebade og strande dobbelt så ofte som i 2007.

❙ I 2015 skal indbyggerne kunne sove roligt om natten uden støjforurening.

❙ 90 % af al mad, der serveres i kommunens institutioner, skal være økologisk i 2015.

❙ 20 % af de fødevarer, der forbruges i byen, skal være økologiske.

❙ Europas reneste hovedstad, hvor alt affald fjernes fra gaderne inden for otte timer (målet nået i 2011).

❙ I 2015 skal luften være så ren, at københavnernes sundhed ikke belastes.


Biodiversitet i byenFrivillige spiller en afgørende rolle i vedligeholdelsen af byens grønne områder. I 2011 startede

København 22 lokale grønne partnerskabsprojekter, to initiativer til byhaver og et skolehaveprojekt.

Byen har plantet over 3.600 træer, hvoraf 217 er ’adopteret’ af lokale borgere, virksomheder eller

institutioner.

En ren og sund by Over halvdelen af københavnerne er bekymrede over støj og dårlig luftkvalitet, og derfor gøres

der en omfattende indsats for at løse udfordringerne. Byen bekæmper luftforureningen ved at

nedbringe udledning fra trafi k og etablere ren-luft-zoner.

En støjhandlingsplan skal sikre alle københavnere en rolig nattesøvn. Siden 2007 er støjdæmpende

asfalt rutinemæssigt blevet anvendt ved reparation af veje med en trafi kbelastning på over 2.000 biler

i døgnet, og i 2011 var der lagt støjdæmpende asfalt på 56 km ud af de 290 km stærkt trafi kerede veje.

Byen har planlagt at renovere og lydisolere 14-16 skoler - for at reducere gener fra trafi kstøj.

Kilde: Københavns Miljøregnskab

Fældet Plantet

Antal træer fældet og plantet - i parker og på offentlige veje

0

2 000

4 000

6 000

8 000

10 000

12 000

2012201120102009200820072006

40

København indkøber en større andel af økologiske fødevarer

end nogen anden hovedstad, nemlig hvert tiende indkøb.

I kommunens køkkener er 75 % af maden økologisk, men man

sigter mod et langt højere mål. I 2015 skal 90 % af maden, der

serveres i kommunens institutioner, være økologisk ifølge

’Miljømetropolen - vores vision CPH 2015’. Samtidig er målet

at øge andelen af økologiske fødevarer, der forbruges i byen

generelt, fra 17 % i dag til verdens højeste niveau på 20 %.

Det stigende behov for ferskvand er en udfordring for kommunen,

da drikkevandet transporteres i vandledninger over store afstande.

Nye teknologier er taget i brug til at overvåge vandforsyningen

og forhindre lækager, så svindet kan nedbringes til 6 % i 2025,

og vandmålere skal forhindre spild ude hos forbrugerne.

Mål❙ Reducere det daglige vandforbrug til

100 liter pr. person pr. dag frem til 2017.

Bliv Københavniseret!❙ Begrebet ‘Københavnisering’ stammer

tilbage fra slaget om København i 1807, og dengang blev det brugt om at konfiskere de skibe, som byen erobrede i søslagene. I dag har ordet fået en ny mening og bruges om “byplanlægningsstrategi, der gør byen mere tilgængelig for cyklister og fodgængere og mindre afhængig af bilisme… Københavnisering betyder at forbedre livskvaliteten i byen bæredygtigt.”

Åbuen er en populær bro,

hvor cyklisterne undgår den tætte

trafik på en af Københavns mest

trafikerede veje


41

Aff aldshåndteringI København sendes under 2 % af aff aldet til

lossepladser – et fald fra 44 % i 1988. Næsten

58 % af den samlede aff aldsmængde genbruges,

og 40 % anvendes i byens fj ernvarmeproduktion.

Den off entlige holdning er blevet ændret

gennem informationskampagner og ved at

gøre det lettere at genbruge og sortere aff ald.

Borgerne betragter nu aff ald som en ressource,

og 97 % er enige i, at storskrald skal genbruges.

Genbrugsindustrien skaber også fl ere job end

lossepladser og forbrændingsanlæg.

Sortering ved kilden og genbrug er barneleg på Trafi klegepladsen i Fælledparken på Østerbro

2010affald til

deponeringI2009 sendte vi kun 1,9% af 820 000 tons affald til deponering - 20 gangemindre end i 1988.

Kilde: København Løsninger tilbæredygtige byer



Planlægning af grøn vækstBefolkningen forventes at stige med næsten 105.000 frem til 2025. Det stiller krav om 6,8 millioner m2 ny byinfrastruktur, og bæredygtig udvikling er derfor helt afgørende.

Ifølge estimaterne får byen behov for at tiltrække eller

opkvalifi cere yderligere 100.000 faglærte arbejdere over de

kommende år, efterhånden som ufaglært arbejde forsvinder.

Grøn teknologi viser vejen fremKøbenhavns bystyre støtter omfattende investeringer i grøn vækst

og miljøinnovation, både direkte og indirekte. Det skal bidrage

til at øge beskæftigelsen i de grønne sektorer og skabe grobund

for mange innovationsprojekter. De samlede investeringer

foretaget af bystyret og de mange samarbejdspartnere og

virksomheder fra nu og frem til 2025 forventes at beløbe sig til

27,3 milliarder kroner og have en jobskabelseseff ekt svarende til

36.000 mandeår.

København er i tæt samarbejde med Dansk Industri om at skabe vækst - Rådhuset og Dannebrog spejler sig i DI’s nye hovedkontor

Mål❙ Frem til 2015 skal København udvikle

sig til en vidensby, der tiltrækker og fastholder udenlandske studerende, forskere, faglært arbejdskraft og virksomheder.

❙ Gennemsnitlig årlig vækst på 5 %.

❙ 20.000 nye job i den private sektor.

❙ 95 % af unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Hovedstadsregionen produktivitetgrøn teknologi

velfærdsteknologi

Produktion

Gennemsnit -Hovedtadregion Danmark

100

110

120

130

140

150

200920082007200620052004Produktiviteten i den grønne sektor steg med 45 % over en femårig periode

Kilde: Københavns Kommune


København har allerede en betydelig

grøn sektor, der beskæftiger omkring

25.000 mennesker i Storkøbenhavn og omfatter

6.000 virksomheder. Eksportandelen ligger

med 36 % et godt stykke over gennemsnittet.

Derudover ligger arbejdskraftproduktiviteten

i sektoren 40 % højere end i industrien

generelt, og det viser, at den grønne økonomi

skaber vækst i Danmark. Under finanskrisen

har sektoren kunnet fastholde en årlig vækst på

8 % sammenlignet med 1,1 % for den samlede

økonomi.

De vigtigste forskningssteder inden for

cleantech er Københavns Universitet, CBS og

DTU Risø Nationallaboratoriet for bæredygtig

energi.

Banebrydende internationalt samarbejdeÅbningen af Øresundsbroen banede vej for

noget endnu vigtigere - den dansk-svenske

Øresundsregion. I 2025 vil København

og Malmø danne en integreret metropol,

hvor vækst og livskvalitet går hånd i hånd.

Det bliver et kommercielt knudepunkt for

hele Skandinavien, hvor internationale

virksomheder og innovative iværksættere vil

vælge at etablere sig.

Test af de nye bycykler ved Forum på Frederiksberg


Aktiviteterne centreres om vækstsektorer som cleantech, biovidenskab, logistik,

kreative industrier samt informations- og kommunikationsteknologi.

København er hjemsted for Europas største universitetsregion og vil

være kendt for et godt studiemiljø, avanceret forskning og positive

samarbejder med erhvervslivet.

København er en del af en socialt velafbalanceret og

inkluderende region med plads til mangfoldighed. I 2025 vil

der være 4,1 millioner indbyggere, og målet er at tilbyde dem

et sundt, meningsfyldt og langt liv.

I 2025 vil København og Malmø danne en integreret metropol,

hvor vækst og livskvalitet går hånd

i hånd.

Båd på Øresund med Øresundsbroen i baggrunden, der forbinder Danmark og Sverige.


Juryens indstillingKøbenhavn har været pioner med hensyn til at udbygge den grønne økonomi. Juryen fremhæver, at København har arbejdet systematisk med miljøinnovation og bæredygtig udvikling med udgangspunkt i offentlig-private partnerskaber, hvor byen i samarbejde med virksomheder, universiteter og andre organisationer skaber fora, der målrettet arbejder med at skabe grøn vækst.

Der har været stor opmærksomhed på Nordhavnsprojektet – Nordeuropas største

byudviklingsprojekt – som et eksempel på fremtidens bæredygtige bymiljøer. På sigt kommer

kvarteret til at huse 40.000 beboere og det samme antal job, og udviklernes mål er at producere

så stor en mængde bæredygtig energi, at den overskydende energi kan eksporteres til det

øvrige København. Byen søger nye partnere til projektet, der skal omfatte et ’grønt laboratorium’,

der arbejder med miljøteknologi. Denne model for grøn, økonomiske udvikling,

der tager højde for miljø, økonomi og sociale anliggender, kan let overføres til

andre byer i Europa, fastslår juryen.

Juryen fremhæver København som model for god byplanlægning.

De fremhæver byens ambitiøse målsætninger på transport- og

klimaområderne, hvor 50 % af pendlerne skal cykle til arbejde eller

uddannelse i 2015, og at byen skal være CO2-neutral i 2025. Nye parker

etableres i områder uden grønne arealer, og initiativer som byhaver og

bylandbrug skal knytte byboerne tættere til naturen.

På cykel tværs over Den Røde Plads i Superkilen på Nørrebro, der er designet af kunstnergruppen Superflex

Københavnerne føler, at de er en del af løsningen.


Teknisk statusI den tekniske rapport fastslog ekspertpanelet, at København på

ni ud af tolv indikatorer opnåede en første- eller andenplads ud

af alle 18 kandidatbyer. De roste byens “omfattende, visionære

og sammenhængende strategi”, der er beskrevet i Agenda

21-planen ‘Grøn hverdag og livskvalitet’ og ‘Miljømetropolen -

vores vision CPH 2015’.

En systematisk revision og et årligt ‘Grønt regnskab’ evaluerer

byens mål, aktiviteter, resultater og forbedringspotentiale,

og borgerne har adgang til omfattende oplysninger

i brochurer og på byens hjemmeside. Seks af Københavns syv

distriktsforvaltninger er miljøcertificerede (ISO14001/EMAS),

og dermed er 66 % af de 43.000 medarbejdere involverede

sammen med 264 af byens 550 skoler.

Fornemme førstepladserKøbenhavn indtog en fornem førsteplads i fire kategorier:

❙ Lokal transport

❙ Spildevandshåndtering

❙ De lokale myndigheders miljøledelse

❙ Energipræstation

Svømmekonkurrencen ‘Christiansborg

Rundt’ gennemføres i Københavns havn

og kanaler


En fremragende rollemodelDommerne var meget enige om, at byens

indsats for at involvere indbyggerne gennem

god kommunikation og brede høringer

er meget effektive metoder. Resultatet er,

at københavnerne tager ejerskab og er med til

at løse miljøudfordringerne.

Juryen kunne konkludere, at København er

et særdeles egnet forbillede for udvikling af

grøn økonomi med et ønske om at formidle

god praksis til andre lande både i og uden for

Europa. København etablerer et sekretariat,

der gennem hele 2014 skal udbygge

netværkssamarbejdet mellem tidligere og

fremtidige Grønne Hovedstæder

og kandidatbyer.

København er et særdeles egnet forbillede for

udvikling af grøn økonomi.

I Amager Strandpark har københavnerne en skøn strand og

masser af plads til sjove aktiviteter.


Kom til København i 2014Som Europas Grønne Hovedstad 2014 inviterer København resten af Europa med til at fejre begivenheden og dele løsninger og erfaringer inden for miljø, klima og livskvalitet samt fastlægge en fælles og fremtidsorienteret dagsorden for grøn politik, der kan bane vej for et grønnere Europa.

Prisen er en anerkendelse af alle de indbyggere i København,

der bidrager til at opfylde visionen - udvikling af livskvalitet og

økonomisk vækst i et intelligent, bæredygtigt og inkluderende

Europa. I løbet af året vil byen samarbejde med et bredt udvalg

af partnere og med nabobyen Malmø om organiseringen

af det ambitiøse aktivitetsprogram. København har altid

ladet sig inspirer af andre byers viden og erfaring

i udviklingen af løsninger på byens konkrete

miljøproblemer, og derfor vil man gerne

give noget tilbage. København ønsker

at starte en politisk og strategisk

debat på tværs af generationer og at

indgå omfattende samarbejder med

erhvervslivet, forskningsinstitutioner

og lokaludvalgene.

De gamle huse i Nyhavn, et havne- og forlystelseskvarter, der går tilbage til det 17. århundrede

Interesse fra udlandetKøbenhavn har allerede bevist sin vilje til at dele ud af erfaringerne. Over 100 europæiske delegationer besøgte byen i 2011 og endnu flere i 2012.

København indbyder hele Europa til at

deltage.


Et spændende år Miljøprisen Europas Grønne Hovedstad 2014 skal sætte fokus på miljø, klimaudfordringer,

bæredygtige løsninger og livskvalitet. Både københavnerne, byens erhvervsliv, universiteterne og

lokale organisationer bidrager til at skabe et år med spændende arrangementer såsom konferencer,

besøg, rundvisninger og masterclasses. Aktiviteterne kommer til at fokusere på fem primære temaer:

❙ Fremtidens by (januar-april)

❙ Ressourceeffektivitet (maj-juli)

❙ Den blå og grønne by (juli-august-september)

❙ Grøn mobilitet (september)

❙ Klimaet (oktober-december)

Programmet skræddersys til at tiltrække seks specifikke målgrupper: byer, erhvervsliv, borgere,

vidensinstitutioner, unge og børn.

Karmaspottere hilser på morgencyklisterne

på Bryggebroen


I 2014 vil København etablere og drive et nyt netværk for de tidligere

vinderbyer og de byer, der har været udvalgt som finalister til prisen som

Europas Grønne Hovedstad. Formålet er at give de mest progressive

grønne byer i Europa mulighed for at udveksle viden og løfte den grønne

miljødagsorden i fællesskab. Det første møde finder sted i forbindelse

med åbningsceremonien i januar 2014 i København.

København kommer også til at kommunikere om prisen som Europas

Grønne Hovedstad via de digitale platforme i form af hjemmeside og de sociale

medier. 2014 skal udmunde i en tilbundsgående analyse af, hvor de 12 indikatorer,

der ligger bag Europas Grønne Hovedstad, skal bevæge sig henad i fremtiden. Den skal

baseres på alle målgrupperne og indikere den fremtidige retning for alle byer i Europa med hensyn

til at skabe intelligent, bæredygtigt byliv.

Københavns vision tilgodeser både livskvalitet og

økonomisk vækst.

Kommunikation er topprioritetKommunikation med borgerne – information om emnerne og involvering i beslutningerne – er

afgørende for en vellykket miljøpolitisk planlægning. Generelt vil borgerne gerne medvirke til at

skabe et bedre miljø. Frem for stramme regler og sanktioner kan myndighederne ofte via oplysning

og information påvirke borgerne til at ændre adfærd. Somme tider er et skub i den rigtige retning

det eneste, der skal til. Oplysning får indbyggere i alle aldre til bedre at forstå og tage ansvar for

deres lokalområde - og være stolte af det. Og høringer skaber større engagement blandt borgerne.

Af og til kan det betale sig at være nytænkende og overraske folk! Kampagnen ”god cykelkarma”,

der har kørt både i 2011 og 2012 havde som formål at fremme ansvarlig kørsel. ‘Karmaspotterne’

spottede god cykelkarma på cykelstierne og belønnede cyklisterne med en venlig hilsen og et

stykke chokolade eller et klistermærke.

Undersøgelser viser, at 85 % af indbyggerne kender Københavns målsætning om at blive den bedste

by for cyklister, og 56 % kender til målet om at reducere CO2-udledningen med 20 % frem til 2015.


Fremtidsvisionen Bæredygtighed er ikke længere et valg men en nødvendighed, hvis vi skal sikre en anstændig livskvalitet for os selv og vores børns generation. København har formuleret en klar vision for fremtiden og vejen derhen.

En af de vigtigste faktorer for at skabe fremskridt på miljøområdet

har frem til nu været at fastsætte realistiske mål og tidsplaner,

som understøttes af borgerne. Mange af dem er fastlagt

i planen ‘Miljømetropolen – vores vision CPH 2015’:

“Københavnerne skal være stolte af deres by, fordi de

værdsætter et godt miljø i København og globalt,

og fordi de kan se, at de og København bidrager til

det. Alle kan bidrage med stort eller småt. Og alle,

der gør en forskel, skal anerkendes for det …

det er vores vision.”

Sol i byen - sommerdag ved Svanemøllen strand

“Vi har formuleret nye, ambitiøse og bindende mål for 2015. Vi sætter handling

bag ordene. Vi indfrier målene via konkrete og

synlige initiativer.”Miljømetropolen – vores vision CPH 2015


Mennesker førstI 2012 formulerede København sin ambitiøse

plan ‘Metropol for mennesker’ – intelligent,

sund og lykkelig. “Vi vil være verdens bedste

by at leve i. En bæredygtig by med byrum, der

inviterer til et mangfoldigt og unikt byliv. Vi vil

være en metropol for mennesker.” Planlæggerne

ønskede ikke kun at måle politikkens effekt på

indbyggernes hverdag, men også at tale med

indbyggerne på gaden i hverdagen og høre om

deres erfaringer og forventninger.

Fremtiden afhænger af det, vi fortager os i dagI 2012 lancerede Sustainia partnerskabet sin

‘Guide to Copenhagen 2025’ med en detaljeret

beskrivelse af, hvordan København måske ser

ud om 10 år. På baggrund af den nuværende

planlægning ønsker byen at være visionær

men ikke utopisk - med andre ord et realistisk

fremtidsscenarie. Samtidig anerkender man,

at det er vanskeligt at spå om fremtiden - der

kan opstå nye og ukendte teknologier, og

andre teknologier kan vise sig ikke at indfri

forventningerne. “En ting er sikker: fremtiden

afhænger af den kurs, vi afstikker i dag …”

Mange københavnere tager både cyklen og offentlig transport til arbejde. I S-toget kan man tage cyklen gratis med.


Man fremhæver for eksempel, at fremtidens intelligente byer vil begrænse:

❙ besvær: den offentlige transport er integreret, praktisk og hurtig.

❙ affald: fleksible systemer giver mulighed for at lagre energien afstemt

efter behov.

❙ oversvømmelser: grønne tage, kanaler og lommeparker skal optage regnvand

fra skybrud.

❙ støj: mange støjsvage elbiler.

❙ forbrug: apparater såsom vaskemaskiner skal være informationsstyrede og starte, når energipriserne

er lave.

❙ trafikproblemer: intelligente trafiksystemer regulerer byens gader, så trafikpropper undgås.

❙ kortsigtede løsninger: nye bæredygtige bygninger sikrer lave vedligeholdelsesudgifter og lave

samlede ejeromkostninger.

Københavnske ‘havfruer’ nyder solopgangen på Helgoland Badeanstalt ved Amager Strandpark

“En by skal skabe gode

levevilkår, ikke kun levevilkår.”

Aristoteles

58

København har mange konkrete projekter i støbeskeen, der skal

medvirke til at indfri målene. Der er eksempelvis planer om at

bygge over 100 nye vindmøller inden 2025, der understøtter

målsætningerne om vedvarende energi og om at blive

verdens første CO2-neutrale storby. Ingen kan forudsige, hvilke

udfordringer klimaforandringerne vil bringe i løbet af de næste

100 år, men en tilpasning til forandringerne kan beskytte mod

risikoen for oversvømmelse og andre katastrofer.

En platform for fremskridtSustainia er en innovationsplatform, hvor virksomheder, ngo’er, fonde og innovatorer går sammen om at skabe realiserbare bæredygtighedsprojekter. Missionen er at udvikle markeder og sektorer for bæredygtige produkter og tjenesteydelser. På den måde udstyres beslutningstagere, virksomhedsledere og borgere med løsninger, argumenter, visioner, fakta og netværk, der kan fremme omlægning til bæredygtighed.

Tilskuere på første parket til

‘udspringskonkurrencen’ fra toppen af Operaen


Yderligere oplysninger Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for miljø,

Miljøprisen Europas Grønne Hovedstad: http://ec.europa.eu/environment/europeangreencapital/

winning-cities/2014-copenhagen/index.html

København 2014: www.sharingcopenhagen.dk eller kontakt: [email protected]

Sustainia: www.sustainia.me

Facebook.com/sharingcphTwitter.com/sharingcph

Instagram.com/sharingcph#

Et initiativ fraEuropa-Kommissionen

E U R O P A SMILJØHOVEDSTAD

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Katalogoplysninger findes bagest i denne publikation

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2013

ISBN 978-92-79-30896-3doi:10.2779/3037

© Den Europæiske Union, 2013Eftertryk tilladt med kildeangivelse Printed in Italy

TrykT på genbrugspapir, som har fåeT TildelT eu-miljømærkeT for grafisk papir (www.ecolabel.eu)

Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpemed at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union.

Frikaldsnummer (*):

00 800 6 7 8 9 10 11(*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald til 00 800-numre eller tager betaling for sådanne opkald.

Europa-Kommissionen

København — Europas Grønne Hovedstad 2014

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor

2013 — 60 s. — 21 x 21 cm

ISBN 978-92-79-30896-3

doi:10.2779/3037

Publikationen kan bestilles gratis, så længe lager haves, på:

Et enkelt eksemplar:

via EU Bookshop er der online adgang til EU’s publikationer:

http:// bookshop.europa.eu

Flere eksemplarer: via Europe Directs nationale informationsnetværk:

http://europa.eu/europedirect/meet_us/index_da.htm

KH-03-13-305-D

A-C

doi:10.2779/3037

Europas Grønne Hovedstad 2014KØBENHAVN

Et initiativ fra

Documents

KØBENHAVN Europas Grønne Hovedstad 2014ec.europa.eu/environment/europeangreencapital/wp-content/... · 2018-06-15 · KØBENHAVN Europas Grønne Hovedstad 2014 7 Hilsen fra København