5. december 2013

/MiaSim

/FleNie

/StiWin

Sag 2013-0035499

ERHVERVSSTYRELSEN

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Tlf. 35 29 10 00

Fax 35 46 60 01

CVR-nr 10 15 08 17

E-post erst@erst.dk

www.erst.dk

ERHVERVS- OG

VÆKSTMINISTERIET

Information vedr. regnskabskontrollen med de børsnote-rede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven Erhvervsstyrelsen forestår regnskabskontrollen af de børsnoterede virk-somheder, undtagen de virksomheder, som er underlagt tilsyn af Finans-tilsynet. Formålet med regnskabskontrollen er at medvirke til at sikre overholdel-sen af kravene i IFRS og årsregnskabsloven m.v., samt generelt at med-virke til at sikre en høj kvalitet af regnskabsrapporteringen. Målene op-nås gennem den løbende kontrol samt gennem informationsvirksomhed. Informationsvirksomheden har til formål at sikre, at virksomhederne og deres rådgivere gøres opmærksomme på ændringer i dansk lovgivning og praksis, herunder trufne afgørelser, som ikke er offentliggjort. Erhvervsstyrelsen vil på denne baggrund her orientere nærmere om nye regler i relation til årsregnskabsloven, der er relevante for regnskabsaf-læggelsen for 2013 og fremefter. Styrelsen vil desuden orientere om for-skellige fejl og mangler, der er observeret i forbindelse med styrelsens regnskabskontrol. Der er desuden medtaget information om ESMA’s fokusområder for det forgangne og for det kommende år. Skrivelsen indeholder desuden re-suméer af ikke offentliggjorte afgørelser i anonymiseret form. Følgende emner er behandlet: 1. Nye regler ....................................................................................................... 3

1.1. Årsrapporter på engelsk ........................................................................... 3

1.2. Den kønsmæssige sammensætning af ledelsen ....................................... 4

1.3. Digital indberetning af årsrapporten ........................................................ 4

2. Bedre årsrapporter .......................................................................................... 5

2.1. Undgå gentagelser ................................................................................... 6

2.2. Undgå generisk information .................................................................... 6

2.3. Udelad uvæsentlig information ............................................................... 7

2.4. Reklame bør begrænses ........................................................................... 8

2/25

3. ESMA’s fokusområder ................................................................................... 8

3.1. I 2013 ....................................................................................................... 8

3.1.1. Nedskrivning ........................................................................................ 9

3.1.2. Pensionsforpligtelser ............................................................................ 9

3.2. I 2014 ..................................................................................................... 10

3.2.1 Værdiforringelse af ikke-finansielle aktiver ........................................ 10

3.2.2 Måling af og oplysningskrav vedrørende pensionsforpligtelser .......... 10

3.3.3 Dagsværdimåling og oplysningsforpligtelser ...................................... 10

3.3.4 Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis, vurderinger og skøn .......... 11

3.3.5 Måling af og oplysningskrav vedrørende finansielle instrumenter ..... 11

4. Udvalgte forhold konstateret i kontrollen ..................................................... 11

4.1. Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse ..................................... 11

4.1.1. Direkte og rigtige links ....................................................................... 12

4.1.2. Statisk, og ikke dynamisk, redegørelse .............................................. 12

4.1.3. Én samlet redegørelse ......................................................................... 12

4.1.4. Redegørelsen skal være tilgængelig når årsrapporten offentliggøres . 13

4.1.5. Benævnelse af redegørelsen ............................................................... 13

4.2. Redegørelse for samfundsansvar ........................................................... 14

4.2.1. Redegørelsen skal være tilgængelig når årsrapporten offentliggøres . 14

4.2.2. Redegørelse for politikker, handlinger og resultater .......................... 14

4.3. Formelle krav til årsrapportens forside .................................................. 15

4.4. Formelle krav til delårsrapportens indhold ............................................ 16

4.4.1. Oplysning om, at der ikke er foretaget revision eller review .............. 16

4.4.2. Delårsregnskab aflagt efter IFRS, IAS 34 eller delårsrapportbekendtgørelsen ....................................................................... 16

4.4.3. Oplysning om hvilke nye eller ændrede IFRS’er, der er relevante i delårsrapporten ............................................................................................. 17

4.4.3. Perioder, der skal præsenteres i delårsrapporten ................................ 17

4.4.4. Præsentation af subtotaler ................................................................... 18

5. Resumé af udvalgte afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen ......................... 18

5.1. Klassifikation og præsentation af aktivitet, som besiddes med henblik på salg ................................................................................................................ 18

5.2. Præsentation af ophørende aktivitet ...................................................... 19

5.3. Oplysningskrav vedrørende immaterielle anlægsaktiver og tab ved værdiforringelse herpå .................................................................................. 19

5.4. Indregning af ophørt renteswap ............................................................. 20

5.5. Præsentation af aktietilbagekøb og kapitalnedsættelse .......................... 20

5.6. Nedskrivningstest på udviklingsprojekt ................................................ 21

5.7. Præsentation af nedskrivning på udviklingsprojekt ............................... 22

5.8. Præsentation af nedskrivning på immaterielle og materielle anlægsaktiver ................................................................................................ 22

5.9. Indregning af husleje i resultatopgørelsen i forbindelse med ydet henstand ........................................................................................................ 23

5.10. Indregning af udskudt skatteaktiv ........................................................ 23

5.11. Opdeling af omsætning ........................................................................ 24

5.12. Nedskrivning af kapitalandele i og tilgodehavender hos datter-virksomheder ................................................................................................ 24

5.13. Måling af kapitalandele i dattervirksomheder ..................................... 24

5.14. Ledelsesberetningens beskrivelse af den forventede udvikling ........... 25

3/25

1. Nye regler Nedenfor fremgår nærmere om nye regler og muligheder i årsregnskabs-loven, som virksomhederne skal være opmærksomme på i forbindelse med regnskabsaflæggelsen i de kommende år. Nedenfor er der fokuseret på ændringer af årsregnskabsloven. Hertil kommer, at der løbende sker betydelige ændringer af IFRS. Information om hvilke nye og ændrede standarder kan findes på IASBs hjemmeside1. De væsentligste ændringer, som trådte i kraft pr. 1. januar 2013, var æn-dringen til IAS 19 om personaleydelser, de nye standarder om koncern-regnskab m.v., IFRS 10-12, samt den nye standard om dagsværdi, IFRS 13. Bemærk at virksomheder i EU kan vente med at anvende IFRS 10-12 samt de tilhørende ændringer i IAS 27 og 28 indtil regnskabsår som star-ter 1. januar 2014 eller senere. Hvis virksomheden vælger at anvende denne udskydelse, kan virksomheden dog ikke anføre i årsrapporten, at den er udarbejdet efter IFRS som godkendt af IASB. Yderligere information om standardernes ikrafttræden i Europa kan ses på EU-Kommissionens hjemmeside2 1.1. Årsrapporter på engelsk Den 2. oktober 2013 blev der i Folketinget fremsat forslag om, at danske virksomheder skal have mulighed for at aflægge årsrapport udelukkende på engelsk. Forslaget blev vedtaget i Folketinget den 3. december 2013. Ændringen medfører, at det for kapitalselskaber er generalforsamlingen, der med simpelt flertal skal træffe beslutning om, hvorvidt årsrapporten fremadrettet skal aflægges udelukkende på engelsk. Der skal desuden indføres en bestemmelse herom i virksomhedens vedtægter. Loven træder i kraft 1. januar 2014. Beslutningen om, at årsrapporten skal aflægges udelukkende på engelsk, kan træffes på den samme gene-ralforsamling, hvor årsrapporten, der er udarbejdet udelukkende på en-gelsk, efterfølgende godkendes. Dette betyder, at det vil være muligt at aflægge årsrapporten for 2013 udelukkende på engelsk.

1 F.eks. ved følgende link: http://www.ifrs.org/Current-Projects/IASB-Projects/Pages/IASB-Work-Plan.aspx 2 http://ec.europa.eu/internal_market/accounting/legal_framework/regulations_adopting_ias/original_text_en.htm

4/25

1.2. Den kønsmæssige sammensætning af ledelsen Den 1. april 2013 trådte nye regler om den kønsmæssige sammensæt-ning af den øverste ledelse i store3 og/eller børsnoterede virksomheder i kraft. Kravet omfatter således alle børsnoterede virksomheder uanset størrelse. De nye regler fremgår af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder samt lov om erhvervsdrivende fonde. De omfattede virk-somheder forpligtes herved til at fastsætte et måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhedens bestyrelse og at fastsætte en tidsfrist for, hvornår målet skal være nået. Det er væsentligt, at ledelsen er både ambitiøs og realistisk, når den fastsætter måltallene. Det er væsentligt at bemærke, at det er selskabslovgivningen, som stiller krav om, at der skal udarbejdes politikker, mens det er årsregnskabslo-ven som definerer rapporteringen herom til omverdenen. Den nye model medfører således også, at virksomhederne skal oplyse om måltal og politikker i årsrapporterne. Reglerne herom fremgår af års-regnskabslovens § 99 b. I stedet for at medtage redegørelsen i ledelses-beretningen kan virksomheden vælge at offentliggøre redegørelsen i en supplerende beretning til årsrapporten eller på virksomhedens hjemme-side. Rapporteringen skal første gang gives for regnskabsår, der starter den 1. januar 2013 eller senere. Foreligger der ikke en underrepræsentation af det ene køn i det øverste ledelsesorgan eller på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, er det til-strækkeligt at oplyse herom i ledelsesberetningen. Der anses ikke for at foreligge underrepræsentation, når kønsfordelingen er indenfor interval-let 60/40. Erhvervsstyrelsen har offentliggjort en vejledning om de nye lovregler, der nærmere beskriver, hvordan virksomhederne kan leve op til de nye regler4. 1.3. Digital indberetning af årsrapporten Virksomheder omfattet af regnskabsklasse D skal indberette årsrappor-ten digitalt for årsrapporter med balancedato efter den 31. december 2013. Indberetning af den digitale årsrapport skal ske i PDF format og i det særlige format, kaldet XBRL. Når virksomheden er omfattet af plig-ten til at indberette årsrapporten digitalt, skal efterfølgende delårsrappor-ter – herunder evt. frivillige kvartalsrapporter – også indberettes digitalt.

3 De nye regler omfatter alle virksomheder, der i to på hinanden følgende regnskabsår, opfylder to af følgende kriterier: En nettoomsætning på 286 mio. kr., en balancesum på 143 mio. kr. og et gennemsnitligt antal medarbejdere på 250. 4 http://erhvervsstyrelsen.dk/file/346019/vejled_om_koen.pdf

5/25

Dette betyder eksempelvis, at for virksomheder, der har kalenderåret som regnskabsår, vil den første årsrapport, der omfattes af obligatorisk digital indberetning være årsrapporten for 2014. Herefter er det ligeledes obligatorisk at foretage digital indberetning af delårsrapporterne. Det vil sige, at en eventuel delårsrapport for perioden 1. januar 2015 til 31. marts 2015 er den første delårsrapport, der omfat-tes af kravet om obligatorisk digital indberetning, hvis virksomheden har kalenderåret som regnskabsår. Aflægger virksomheden ikke delårsrap-port for perioden 1. januar 2015 til 31. marts 2015, vil delårsrapporten for 1. halvår 2015 være den første delårsrapport, som omfattes af den ob-ligatoriske digitale indberetning, hvis virksomheden har kalenderåret som regnskabsår. Det er altså balancedatoen for årsrapporten, som afgør overgangen til den obligatoriske digitale indberetning. I forbindelse med forberedelsen af indberetningerne fra virksomheder i regnskabsklasse D, har styrelsen i efteråret 2013 udsendt en ny IFRS-taksonomi i høring. Den endelige taksonomi forventes offentliggjort i december 2013. En taksonomi er en indholdsfortegnelse over de elemen-ter, der kan være i en digital årsrapport. Den seneste IFRS taksonomi er fra 2011, og den nye IFRS taksonomi forventes primært at indeholde konsekvensrettelser foretaget i perioden for taksonomien for årsregn-skabsloven. Styrelsen vil i løbet af december måned 2013 udsende en vejledning til, hvordan virksomheden kan udvide IFRS taksonomien samt eksempel på sådan en udvidelse. For yderligere information og vejledning henvises til styrelsens hjemme-side5. 2. Bedre årsrapporter Erhvervsstyrelsens primære fokus i regnskabskontrollen er at sikre, at årsrapporterne lever op til lovgivningens krav, herunder kravene i IFRS. Styrelsen understøtter på denne måde kvaliteten af den løbende regn-skabsrapportering i børsnoterede, danske virksomheder omfattet af års-regnskabsloven. Det er vores opfattelse, at det vil være til stor nytte, hvis virksomhederne ikke alene fokuserer på opfyldelse af lovgivningens formelle og speci-fikke regler, men også fokuserer på præsentationen af regnskaberne. Årsrapporterne skal naturligvis overholde lovens krav. Praksis viser dog, at det ofte vil være muligt - indenfor lovgivningen - at forbedre præsen-tationen af regnskaberne væsentligt. Nedenfor gennemgås nogle af de forhold, som styrelsen har observeret og i flere tilfælde drøftet med virk-somhederne og deres rådgivere.

5 http://erhvervsstyrelsen.dk/digitale_aarsrapporter

6/25

2.1. Undgå gentagelser Vi har konstateret, at de samme forhold ofte er beskrevet flere steder i årsrapporten. Nedskrivningstesten kan eksempelvis være beskrevet både under anvendt regnskabspraksis og i den note, som omhandler aktivet. Dette er ikke hensigtsmæssigt, da det øger årsrapportens omfang, lige-som der er betydelig risiko for, at beskrivelsen ikke er helt ens alle ste-der. Vi har i en konkret sag konstateret, at nedskrivningstesten var om-talt tre forskellige steder i en årsrapport, men det var desværre ikke sket konsistent. Vi vil derfor henstille, at oplysningerne struktureres således, at de så vidt muligt kun gives én gang. 2.2. Undgå generisk information Der er udarbejdet en række standardregnskaber, blandt andet af revisi-onsfirmaer. Disse regnskaber er udmærkede til inspiration, men kan ikke anvendes ukritisk af den enkelte virksomhed. Et af problemerne er, at et standardregnskab i sagens natur vil indeholde generisk information, der passer til en gennemsnitlig virksomhed. Når den enkelte virksomhed skal udarbejde årsrapport, skal informatio-nerne derimod være baseret på virksomhedens konkrete forhold, således at der eksempelvis gives oplysninger i nedskrivningstesten om, hvilke konkrete forudsætninger ledelsen har anvendt ved opgørelsen af genind-vindingsværdien. Her er det ikke tilstrækkeligt at oplyse, at f.eks. ”udviklingen i salget, omkostningerne, væksten i terminalperioden og diskonteringsfaktoren”, er de væsentlige forudsætninger. Sådanne oplysninger er generiske, pas-ser på stort set alle virksomheder og bibringer ingen ny information for regnskabsbrugeren. Det er vores opfattelse, at der i stedet f.eks. skal oplyses om, hvordan den forventede omsætningsudvikling er beregnet, og hvad der er de vig-tigste forhold, som påvirker salget. Hvis virksomheden f.eks. er særligt påvirket af offentlige tilskud, afgifter eller regulering, er det naturligt, at dette også fremgår. Herved får regnskabsbrugeren et indblik i, hvad der er særligt vigtigt for den konkrete virksomheds forventede udvikling. Det er vores opfattelse, at det er denne konkrete information, regnskabs-brugerne efterspørger. Vi har enkelte gange observeret, at en virksomhed beskriver anvendt regnskabspraksis, som ikke er relevant for forståelsen af årsrapporten. Et eksempel på dette er beskrivelse af anvendt regnskabspraksis for good-will, uanset at virksomheden ikke har indregnet goodwill i balancen.

7/25

Det er vores opfattelse, at det er den faktisk anvendte regnskabspraksis, som skal beskrives. Det er således en fejl, der kan skabe usikkerhed og forøge årsrapportens omfang unødigt, at beskrive en regnskabspraksis, som ikke aktuelt er relevant, men muligvis kan blive relevant engang i fremtiden. 2.3. Udelad uvæsentlig information6 IFRS indeholder krav om mange, detaljerede oplysninger. Udgangs-punktet er, at alle oplysningskrav skal overholdes. Det er dog samtidig vores opfattelse, at virksomheden kan udeholde uvæsentlige oplysninger fra årsrapporten. Vi vil direkte opfordre virk-somhederne til aktivt at vurdere, hvilke oplysninger der lovligt kan ude-holdes. Udeholdelse af uvæsentlige oplysninger forudsætter dog for det første, at virksomheden har defineret, hvad der i den konkrete årsrapport anses som uvæsentligt, og hvorfor man konkret forventer, at regnskabsbruger-ne vil anse oplysningerne som uvæsentlige. Bemærk, at det er regn-

skabsbrugerne og ikke virksomheden, som skal anse oplysningerne for uvæsentlige. Visse forhold vil være så ubetydelige, at man allerede ud fra en generel væsentlighedsgrænse kan anse dem for uvæsentlige. Andre forhold er tættere på væsentlighedsgrænsen, og her er det derfor nødvendigt, at der foretages en konkret vurdering af, hvorfor forholdet er uvæsentligt. Væsentlighed er ikke en fast størrelse. Indikationer på væsentlighed som en vis procentdel af egenkapital, resultat og balance er gode værktøjer til vurderingen af væsentlighed men kan ikke anvendes ukritisk. Den ende-lige vurdering af væsentlighed vil altid være en konkret, subjektiv vurde-ring. Væsentlighed skal vurderes både kvantitativt – beløbets størrelse – og kvalitativt – hvad er det, der beskrives. De faktiske forhold, som fejlen eller udeladelsen indgår i, er af central betydning for vurderingen af dens væsentlighed. Regnskabspostens indhold vil derfor også have betydning for vurderin-gen af væsentlighed. Beløbsmæssigt vil der således normalt være bety-delig forskel på vurderingen af væsentlighed for en post under nettoom-sætningen og for en post under ledelsesaflønning.

6 Afsnittet skal anses som et supplement til Fondsrådets notat om væsentlighed, og det er ikke hensigten at ændre indholdet af Fondsrådets notat. Rådets notat kan findes på Finanstilsynets hjemmeside: http://www.ftnet.dk/upload/Fondsraadet/Dokumenter/Presse/fondsraadsbrev171208.pdf

8/25

Virksomheden bør udarbejde retningslinjer for, hvad der kan anses for uvæsentligt. Disse retningslinjer bør godkendes af den øverste ledelse. I forbindelse med regnskabsudarbejdelsen skal det dokumenteres, hvilke oplysninger der udeholdes på grund af uvæsentlighed. Dette skal natur-ligvis ske ved hver regnskabsudarbejdelse. Ovenstående fokuserer på udeholdelse af oplysninger på grund af uvæ-sentlighed. Virksomheden kan dog også bruge forsimplede beregnings-metoder til indregning og måling, hvis dette alene har en uvæsentlig ind-virkning på regnskabet. Der er naturligvis de samme krav til dokumenta-tion m.v. heraf som ved udeholdelse af uvæsentlige oplysninger. Det har været diskuteret, om virksomhederne bevidst kan fravige IFRS, eller om dette er i strid med IAS 8, afsnit 8. Det er vores opfattelse, at bevidste fravigelser på grund af uvæsentlighed er tilladt, medmindre det bevidst sker for at opnå et bestemt billede af virksomhedens økonomiske forhold. 2.4. Reklame bør begrænses I forlængelse af det i afsnit 2.3 anførte kan det bedste sted at starte med at skære information bort være den del, som har karakter af egentligt re-klame for virksomheden. Der er her tale om information, der ikke er krævet af lovgivningen, eller som ikke er strikte nødvendig for regn-skabsbrugerne. Informationen bør begrænses til det, der understøtter for-ståelsen af årsrapporten. Denne information kan ofte være nyttig, men hører kun hjemme i års-rapporter, hvis den understøtter årsrapporten. I stedet ville det være na-turligt, at informationen blev givet på virksomhedens hjemmeside eller i særlige brochurer m.v. 3. ESMA’s fokusområder I dette afsnit følger en nærmere beskrivelse af nogle af de fokusområder, som ESMA har haft i 2013, og som styrelsen har haft fokus på i kontrol-len. Derudover følger en kortere beskrivelse af ESMA´s fokusområder for 2014. 3.1. I 2013 ESMA (European Securities and Markets Authority) har den 12. novem-ber 2012 offentliggjort de europæiske tilsynsmyndigheders fælles fokus-områder i forbindelse med regnskabskontrollen af årsrapporterne for 2012. Emnerne var finansielle aktiver, hensættelser, pensionsforpligtel-ser og nedskrivning. ESMA vil, når kontrollen for 2012 er afsluttet, udsende en meddelelse om, hvad kontrollen på de enkelte fokusområder har resulteret i.

9/25

Vi har i Erhvervsstyrelsen haft særligt fokus på områderne nedskrivning og pensionsforpligtelser i forbindelse med kontrollen af årsrapporterne for 2012, og vi vil i det nedenstående redegøre nærmere for de foreløbi-ge problemstillinger, vi har behandlet i konkrete sager. 3.1.1. Nedskrivning I forhold til nedskrivning har styrelsen i flere tilfælde oplevet, at beskri-velsen af de anvendte forudsætninger for nedskrivningstesten er generi-ske – eksempelvis at virksomhedens fremtidige indtjening vil være af-hængig af omsætningen. Styrelsen har i de konkrete tilfælde spurgt nærmere ind til, hvilke virksomhedsspecifikke forudsætninger der er lagt til grund for nedskrivningstesten. Virksomhederne er efterfølgende vendt tilbage til styrelsen med svar på, hvilke konkrete, virksomhedsspecifikke forudsætninger der er lagt til grund for nedskrivningstesten – eksempelvis være at den fremtidige ind-tjening vil være afhængig af den økonomiske udvikling og dermed efter-spørgsel i især USA. På den baggrund har virksomhederne og styrelsen haft en dialog om forholdene. Dette har resulteret i, at virksomhederne fremadrettet vil give mere kon-krete, virksomhedsspecifikke oplysninger omkring forudsætningerne for nedskrivningstesten. 3.1.2. Pensionsforpligtelser ESMA har i notatet om de udvalgte fokusområder understreget vigtighe-den af, at der er gennemsigtighed på området, ligesom ESMA har anført, at det forventes, at virksomhederne oplyser, om de anvender rentesatser fra erhvervsobligationer med høj kreditværdighed eller rentesatser fra andre udstedere til tilbagediskonteringen af pensionsforpligtelsen. End-videre forventes det, at regnskabet indeholder en beskrivelse af, hvordan virksomheden har fastlagt diskonteringssatsen. Styrelsen har i en konkret sag spurgt nærmere ind til, hvordan diskonte-ringssatsen for pensionsforpligtelserne var opgjort, idet dette ikke var oplyst i regnskabet. Virksomheden har i sit svar til styrelsen redegjort for, hvilke faktorer der ligger bag opgørelsen af diskonteringssatsen, herunder at diskonteringssatsen er baseret på renten for erhvervsobliga-tioner af høj kreditværdighed og at renten er tilpasset løbetiden for pen-sionsforpligtelserne. Efter styrelsens opfattelse, skulle virksomheden i afsnittet om anvendt regnskabspraksis eller i en anden note have oplyst, hvordan dis-konteringssatsen for pensionsforpligtelser var fastsat, jf. IAS 1, afsnit 122 og 125. Herunder skulle virksomheden positivt have oplyst, at dis-konteringssatsen er baseret på renten for erhvervsobligationer af høj kre-ditværdighed, og at der er foretaget en justering, da løbetiden på obliga-tionerne ikke svarer til løbetiden på forpligtelserne.

10/25

3.2. I 2014 ESMA har den 11. november 2013 udmeldt en række prioriteter for kon-trollen af årsrapporter i 20147. Disse prioriteter vil indgå i Erhvervssty-relsens planlægning af regnskabskontrollen i 2014. Hovedpunkterne gennemgås i korte træk nedenfor: 3.2.1 Værdiforringelse af ikke-finansielle aktiver På baggrund af finanskrisen og en periode med lav økonomisk vækst er der risiko for, at aktiver vil generere færre pengestrømme end forudsat, da de blev anskaffet. På denne baggrund vil ESMA sætte fokus på de gennemførte værdiforringelsestests af ikke-finansielle aktiver. Der vil herunder især blive fokuseret på:

• at forudsætningerne for de fremtidige pengestrømme er realisti-ske, herunder at der er taget hensyn til eventuelle tidligere afvi-gelser,

• at der er givet de fornødne oplysninger om de primære forudsæt-ninger, der ligger til grund for de forventede fremtidige penge-strømme, og

• at der er udarbejdet følsomhedsanalyser, der viser virkningen af rimeligt sandsynlige afvigelser i forhold til de primære forudsæt-ninger, ledelsen har lagt til grund.

3.2.2 Måling af og oplysningskrav vedrørende pensionsforpligtelser ESMA præciserer, at bestemmelsen om, at den sats, der anvendes til dis-kontering af pensionsforpligtelser, skal baserer på erhvervsobligationer af høj kvalitet. Hvis der ikke er et omfattende marked for erhvervsobli-gationer af høj kvalitet, skal diskonteringssatsen baseres på statsobligati-oner. I forlængelse heraf præciserer ESMA, at satsen skal beregnes og oplyses som et absolut tal og ikke som et spænd, og at der generelt skal gives præcise oplysninger om de væsentligste aktuarmæssige forudsætninger. Det betyder blandt andet, at der skal gives oplysninger om hvordan dis-konteringssatsen er beregnet. 3.3.3 Dagsværdimåling og oplysningsforpligtelser ESMA henleder opmærksomheden på den nye IFRS 13, der standardise-rer, forenkler og øger konsistensen ved opgørelsen af dagsværdi og er re-levant ikke kun for finansielle instrumenter, men også for andre aktiver, forpligtelser og egenkapitalelementer.

7 Dokumentet kan ses i sin helhed her: http://www.esma.europa.eu/system/files/2013-1634_esma_public_statement_-_european_common_enforcement_priorities_for_2013_financial_statements_1.pdf

11/25

ESMA henleder især opmærksomheden på en række specifikke forhold, som de regnskabsaflæggende virksomheder skal være opmærksom på, For en nærmere beskrivelse heraf henvises til ESMA’s udmelding. 3.3.4 Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis, vurderinger og skøn Det er ESMA’s vurdering, at der generelt er behov for at forbedre kvali-teten af oplysningerne i årsrapporterne om anvendt regnskabspraksis, vurderinger og skøn. Det er ikke mindst vigtigt at målrette beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis til virksomhedens konkrete forhold i stedet for at anvende en standard, der eksempelvis omtaler aktivtyper, virk-somheden ikke har. Tilsvarende bør det tydeligt fremgå, hvilke vurde-ringer og skøn virksomhedens ledelse har lagt til grund. Oplysningerne skal være konkrete for den enkelte virksomhed og ikke generiske. Dette forhold er også omtalt i afsnit 2.2 ovenfor. 3.3.5 Måling af og oplysningskrav vedrørende finansielle instrumen-ter Dette fokusområder retter sig mod finansielle virksomheder (primært banker, forsikringsselskaber m.v.) og er derfor ikke gennemgået her. Forholdet kan dog også være relevant i andre virksomheder, hvorfor der henvises til den nærmere omtale i ESMAs notat. 4. Udvalgte forhold konstateret i kontrollen I de nedenstående afsnit er der gennemgået udvalgte forhold, som styrel-sen har konstateret i kontrollen og som styrelsen gerne vil henlede virk-somhedernes opmærksomhed på i forbindelse med udarbejdelsen af års-rapporter såvel som delårsrapporter. 4.1. Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse Erhvervsstyrelsen har i forbindelse med kontrollen observeret, at en del virksomheder ikke overholder kravene i bekendtgørelse om offentliggø-relse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for sam-fundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv.8 Bekendtgørelsen er i det nedenstående benævnt ”redegørelsesbekendtgørelsen”. Det drejer sig konkret om de situationer, hvor virksomheden, jf. mulig-heden i årsregnskabslovens § 107 b, stk. 4, offentliggør redegørelsen for virksomhedsledelse på virksomhedens hjemmeside. Årsrapporten inde-holder således alene en henvisning i ledelsesberetningen til virksomhe-dens hjemmeside. Erhvervsstyrelsen ønsker derfor at gøre opmærksom på, hvordan den lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse skal offentliggøres på virksomhedens hjemmeside, og hvilke krav virksomhederne skal være opmærksomme på at leve op til. 8 Bekendtgørelse nr. 761 af 20. juli 2009

12/25

4.1.1. Direkte og rigtige links Det fremgår af § 2, stk. 2, i redegørelsesbekendtgørelsen, at URL-adressen, hvor redegørelsen er offentliggjort, skal oplyses i tilknytning til oplysningen om, at den lovpligtige redegørelse for virksomhedsledel-se er offentliggjort på virksomhedens hjemmeside. Virksomhederne skal i den forbindelse være opmærksomme på, at URL-adressen skal lede regnskabsbrugeren direkte til redegørelsen for virksomhedsledelse (dybt link). Det er således ikke tilstrækkeligt at indsætte en helt generel URL-adresse, der leder regnskabsbrugeren ind på forsiden af virksomhedens hjemmeside. Styrelsen accepterer imidlertid, at virksomheden i årsrapporten indsætter en URL-adresse til den del af virksomhedens hjemmeside, hvor også alle de tidligere redegørelser for virksomhedsledelse er offentliggjort, således at regnskabsbrugeren kan vælge, om det er den nyeste eller en af de tid-ligere offentliggjorte redegørelser, regnskabsbrugeren ønsker at se. Det skal dog være klart og tydeligt for regnskabsbrugeren, hvilken periode den enkelte redegørelse vedrører. Styrelsen har i en del tilfælde konstateret, at det indsatte link er direkte forkert. Dette betyder, at regnskabsbrugeren enten kommer til en side, der ikke kan vises, eller til en side, hvoraf redegørelsen slet ikke frem-går. 4.1.2. Statisk, og ikke dynamisk, redegørelse Styrelsen har i nogle tilfælde konstateret, at en virksomhed har foretaget en løbende opdatering af den offentliggjorte redegørelse for virksom-hedsledelse. Dette er ikke tilladt. Det fremgår direkte af redegørelsesbekendtgørelsens § 6, at den offent-liggjorte redegørelse for virksomhedsledelse skal være tilgængelig på virksomhedens hjemmeside i sin helhed i uændret form i mindst fem år på den URL-adresse, der er anført i ledelsesberetningen i den årsrapport, redegørelsen knytter sig til. Såfremt der foretages ændring af den URL-adresse, hvoraf redegørelsen fremgår, så skal der foretages automatisk viderestilling fra den gamle URL-adresse til den nye. Virksomheden kan naturligvis som et tillæg offentliggøre en dynamisk redegørelse. Det skal dog fremgå tydeligt, at der er tale om en supple-rende redegørelse og ikke den lovpligtige. 4.1.3. Én samlet redegørelse Styrelsen har i flere tilfælde konstateret, at redegørelsen for virksom-hedsledelse ikke offentliggøres som én samlet redegørelse, men at den i stedet er opdelt i to eller tre dele. Oftest er oplysningerne om, hvorvidt virksomheden følger eller ikke følger anbefalingerne fra Komiteen for

13/25

God Selskabsledelse offentliggjort i et dokument, mens risikooplysnin-gerne fremgår et andet sted, og oplysninger om sammensætning af ledel-sesorganerne og udvalg fremgår et tredje sted. Det fremgår af redegørelsesbekendtgørelsens § 4, at den lovpligtige re-degørelse for virksomhedsledelse skal offentliggøres som én samlet re-degørelse, jf. årsregnskabslovens § 107 b, stk. 1. Det er alle de i årsregnskabslovens § 107 b, stk. 1, krævede oplysninger, der skal fremgå af den samlede redegørelse. Det er således oplysningen om, hvorvidt virksomheden følger eller ikke følger anbefalingerne fra Komiteen for God Selskabsledelse, men det er også oplysningerne om hovedelementerne i virksomhedens interne kontrol- og risikostyringssy-stemer samt en beskrivelse af sammensætningen af virksomhedens le-delsesorganer, deres udvalg og disses funktion, der skal fremgå samlet i én redegørelse. Kravet om, at den lovpligtige redegørelse skal fremstå som én samlet re-degørelse, gælder uanset om redegørelsen offentliggøres på hjemmesi-den eller i ledelsesberetningen. Det er således ikke muligt at offentliggø-re dele af den lovpligtige redegørelse henholdsvis på hjemmesiden og i årsrapporten. 4.1.4. Redegørelsen skal være tilgængelig når årsrapporten offent-liggøres Det fremgår af redegørelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, at den lovplig-tige redegørelse for virksomhedsledelse skal være tilgængelig for aktio-nærerne mv. fra det tidspunkt, hvor årsrapporten er tilgængelig for akti-onærerne mv. forud for den generalforsamling, hvor årsrapporten skal godkendes. Samme krav gør sig gældende i forhold til offentligheden, jf. redegørel-sesbekendtgørelsens § 5, stk. 2. Styrelsen har i enkelte tilfælde konstateret, at der slet ikke har været of-fentliggjort en redegørelse for virksomhedsledelse på virksomhedens hjemmeside på det tidspunkt, hvor årsrapporten blev offentliggjort, hvil-ket er i strid med redegørelsesbekendtgørelsens § 5. 4.1.5. Benævnelse af redegørelsen Det fremgår af redegørelsesbekendtgørelsens § 3, stk. 1, at såfremt virk-somheden har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, skal redegørelsen offentliggøres under betegnelsen ”Lov-pligtig redegørelse for virksomhedsledelse, jf. årsregnskabslovens § 107 b”. Styrelsen har i en del tilfælde konstateret, at virksomheden ikke har be-nævnt redegørelsen korrekt i forbindelse med offentliggørelsen af rede-gørelsen på virksomhedens hjemmeside.

14/25

4.2. Redegørelse for samfundsansvar Erhvervsstyrelsen har i forbindelse med kontrollen oplevet, at nogle virksomheder ikke lever op til årsregnskabslovens krav om redegørelsen for samfundsansvar. Disse situationer er nærmere beskrevet nedenfor. 4.2.1. Redegørelsen skal være tilgængelig når årsrapporten offent-liggøres I forhold til redegørelsen for samfundsansvar i henhold til årsregnskabs-lovens § 99 a gives der mulighed for, at en virksomhed, som har udar-bejdet en fremskridtsrapport i forbindelse med tilslutning til FN Global Compact, kan anvende denne rapport som erstatning for redegørelsen for samfundsansvar i henhold til årsregnskabslovens § 99 a, stk. 1-2 og eventuelt stk. 3. Styrelsen har imidlertid konstateret, at det forekommer, at fremskridts-rapporten, som erstatter redegørelsen for samfundsansvar, ikke er offent-ligt tilgængelig på det tidspunkt, hvor årsrapporten gøres offentligt til-gængelig. Dette må imidlertid anses som et krav ved fortolkning af års-regnskabslovens § 99 a, stk. 8. 4.2.2. Redegørelse for politikker, handlinger og resultater Efter de første tre år med kravet om rapportering om samfundsansvar er der fortsat tegn på, at en del virksomheder har vanskeligt ved at leve op til årsregnskabslovens krav til redegørelsens indhold. Ifølge årsregnskabslovens § 99 a, stk. 2, skal virksomhederne sikre, at redegørelsen omfatter:

1. Virksomhedens politikker for samfundsansvar, 2. hvordan virksomheden omsætter sine politikker til handling, og 3. virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som følge af ar-

bejdet med samfundsansvar i regnskabsåret, samt evt. forvent-ninger til arbejdet fremover.

Erfaringerne viser, at nogle virksomheder især har haft vanskeligt ved at vurdere resultaterne af deres indsats. Desuden har der manglet konsi-stens i rapporteringen, således at redegørelsen for handlinger og resulta-ter også emnemæssigt dækker de beskrevne politikker. Der tegner sig ikke noget klart billede af årsagerne til manglerne ved rapporteringen. Mulige forklaringer på manglende redegørelse for resul-tater kunne dog være, at virksomhederne har været usikre på kravene til dokumentation for deres egne evalueringer af resultaterne. Vanskelighe-der ved objektivt at måle og kvantificere resultaterne af indsatsen for samfundsansvar kan også have holdt virksomhederne tilbage fra at vur-dere resultaterne.

15/25

Loven indeholder ingen specifikke krav til dokumentation og kræver alene virksomhedens subjektive vurdering. Øget kendskab hertil kan gi-vetvis reducere barriererne for at redegøre for resultaterne i det omfang, virksomhederne føler en vis uvilje mod at redegøre for resultater, de har vanskeligt ved at dokumentere eller kvantificere. 4.3. Formelle krav til årsrapportens forside Erhvervsstyrelsen har observeret, at en del virksomheder ikke lever op til de formelle krav til årsrapportens forside. Kravene til årsrapportens forside vedrører den version, som skal indsendes til Erhvervsstyrelsen til offentliggørelse på cvr.dk. Kravene til årsrapportens forside fremgår af § 23 i bekendtgørelse nr. 837 af 14. august 2012 om indsendelse til og offentliggørelse af årsrap-porter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation i forbindelse her-med. Bekendtgørelsen er i det følgende benævnt indsendelsesbekendtgø-relsen. I henhold til § 23 i indsendelsesbekendtgørelsen er der krav om, at be-tegnelsen ”årsrapport” og virksomhedens fulde navn samt CVR-nummer skal fremgå af forsiden. Regnskabsperioden skal ligeledes fremgå, lige-som navnet på dirigenten på generalforsamlingen eller det tilsvarende godkendelsesorgan skal fremgå. Endelig skal datoen for godkendelsen af årsrapporten være oplyst på forsiden. Styrelsen har konstateret en lang række overtrædelser af disse formelle krav. Med virksomhedens fulde navn menes hele navnet inkl. selskabsformen, som virksomheden drives i, typisk A/S. Styrelsen har desuden i flere situationer oplevet, at virksomheden ikke anfører CVR-nummer på forsiden af årsrapporten. Virksomhederne skal desuden være opmærksomme på, at det af forsiden skal fremgå, hvilken periode årsrapporten vedrører. Navnet på dirigenten skal fremgå tydeligt af årsrapportens forside, jf. kravet herom i indsendelsesbekendtgørelsens § 23 og § 26, stk. 2. Det vil sige, at navnet skal være let læseligt, hvilket som udgangspunkt betyder, at det skal være skrevet med ”maskinskrift” eller blokbogstaver. Styrelsen skal desuden henstille til, at der ikke anføres unødig informati-on på forsiden. Styrelsen har således i flere tilfælde konstateret, at virk-somheder har anført en hel del tekst på forsiden, som typisk giver infor-mation om regnskabet. Desuden har styrelsen set eksempler på, at års-rapporten følger i forlængelse af selve fondsbørsmeddelelsen om offent-liggørelsen, men hvor der ikke er udarbejdet en selvstændig forside til årsrapporten, hvor de krævede oplysninger fremgår klart og tydeligt.

16/25

4.4. Formelle krav til delårsrapportens indhold Erhvervsstyrelsen har observeret, at en del virksomheder ikke lever op til de formelle oplysningskrav, der er til virksomhedernes delårsrappor-ter. En del af de formelle oplysningskrav fremgår af bekendtgørelse nr. 475 af 30. maj 2007 om udarbejdelse af delårsrapporter for børsnoterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Bekendtgørelsen er i det nedenstående benævnt delårsrapportbekendtgørelsen. 4.4.1. Oplysning om, at der ikke er foretaget revision eller review Det fremgår af § 11 i delårsrapportbekendtgørelsen, at såfremt en halv-årsrapport er revideret af virksomhedens revisor eller revisor har foreta-get gennemgang (review) af halvårsrapporten, skal revisors erklæring indgå i halvårsrapporten. Det fremgår desuden af § 11, stk. 2, at såfremt halvårsrapporten ikke er revideret eller gennemgået af en revisor, skal der gives oplysning herom i delårsrapporten. Styrelsen har i flere tilfælde konstateret, at virksomhederne ikke har an-ført, at halvårsrapporten hverken er revideret eller review’et af en revi-sor. Styrelsen har desuden konstateret flere tilfælde, hvor det alene oply-ses, at halvårsrapporten ikke er revideret, men hvor virksomheden har undladt at oplyse, at halvårsrapporten heller ikke er review’et af revisor. 4.4.2. Delårsregnskab aflagt efter IFRS, IAS 34 eller delårsrapport-bekendtgørelsen Virksomheden skal i henhold til IAS 34: ”Præsentation af delårsregn-

skaber” oplyse, hvis delårsregnskabet er aflagt efter IAS 34. Det må der-imod ikke anføres, at delårsregnskabet er aflagt efter IFRS, medmindre det (rent undtagelsesvist) er aflagt i overensstemmelse med alle bestem-melserne i IFRS. Styrelsen har i flere tilfælde konstateret, at virksomhedens ledelse i le-delsespåtegningen erklærer, at delårsrapporten er aflagt i overensstem-melse med IFRS og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede virksomheder, selvom det ret tydeligt fremgår af ind-holdet, at delårsregnskabet er aflagt efter IAS 34. I dette tilfælde skal le-delsen alene oplyse, at delårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med IAS 34 og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børs-noterede virksomheder, hvilket ligeledes fremgår af IAS 34, afsnit 3 og afsnit 19. Styrelsen har desuden observeret tilfælde, hvor virksomhedens ledelse i ledelsespåtegningen har erklæret, at delårsrapporten er aflagt i overens-stemmelse med IFRS til trods for, at det er kravene i bekendtgørelse nr. 475 af 30. maj 2007 (delårsrapportbekendtgørelsen), der er fulgt ved

17/25

regnskabsaflæggelsen9. Såfremt virksomheden alene har anvendt delårs-rapportbekendtgørelsen ved regnskabsaflæggelsen, skal dette oplyses i ledelsespåtegningen. 4.4.3. Oplysning om hvilke nye eller ændrede IFRS’er, der er rele-vante i delårsrapporten Hvis en ny eller ændret IFRS er godkendt i EU og er trådt i kraft for det regnskabsår, som delårsrapporten udgør en delperiode af, skal delårsrap-porten udarbejdes efter den nye praksis, som skal anvendes i den kom-mende årsrapport. Dette fremgår af IAS 34, afsnit 28. Der skal i delårsrapporten oplyses om, at virksomheden har anvendt den nye eller ændrede IFRS.Dette fremgår af IAS 34, afsnit 43. 4.4.3. Perioder, der skal præsenteres i delårsrapporten Det er i IAS 34, afsnit 20 angivet, hvilke perioder der skal præsenteres i delårsrapporten. Dette kan skematisk illustreres således: Udløb af aktuel

delårsperiode 30/06/2013

Udløb af den fo-regående delårs-periode 30/06/2012

Foregående regn-skabsårs afslut-ning 31/12/2012

Balancen X X Totalindkomstopgørelsen X X Egenkapitalopgørelsen X X Pengestrømsopgørelsen X X Styrelsen har i nogle tilfælde oplevet, at virksomhederne ikke har med-taget én af ovennævnte perioder. Et eksempel er, at der for egenkapital-opgørelsen pr. 30. juni 2013 (for en virksomhed med balancedag 31. de-cember) er medtaget en opgørelse pr. 30. juni 2013 og sammenlignings-tal pr. 31. december 2012. Der er således ikke medtaget en egenkapital-opgørelse for udløbet af den foregående delårsperiode, det vil sige pr. 30. juni 2012, hvilket er et krav efter IAS 34, afsnit 20. Bemærk i øvrigt, at der er nogle yderligere krav til det ovenstående, så-fremt en virksomheds forretning er sæsonpræget. Bemærk desuden, at der er yderligere krav til hvilke perioder der skal oplyses, når virksomhederne udarbejder kvartalsrapporter.

9 Denne problemstilling er alene relevant, hvor modervirksomheden ikke udarbejder koncernregnskab og derfor ikke er tvunget til i det mindste at anvende IAS 34.

18/25

4.4.4. Præsentation af subtotaler Det fremgår af IAS 34, afsnit 10, at hvis en virksomhed offentliggør et sammendraget regnskab i sit delårsregnskab, skal dette sammendrag som minimum omfatte hver af de overskrifter og subtotaler, som er medtaget i det seneste årsregnskab. Styrelsen har i flere tilfælde konstateret, at virksomheden alene oplyser et uddrag af de overskrifter og subtotaler, som fremgik af årsrapporten. Der mangler således de subtotaler, der fremgik af den seneste årsrapport, virksomheden har offentliggjort, hvilket er i strid med IAS 34, afsnit 10. 5. Resumé af udvalgte afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen Nedenfor følger resumé af udvalgte, anonymiserede afgørelser, som Er-hvervsstyrelsen har truffet i forbindelse med kontrollen af de ikke-finansielle, børsnoterede virksomheder. Afgørelserne har ikke været fo-relagt Det Finansielle Råd, ligesom afgørelserne ikke tidligere har været offentliggjort. 5.1. Klassifikation og præsentation af aktivitet, som besiddes med henblik på salg Beskrivelse af forholdet

Virksomhedens primære aktivitet, der udgjorde mere end 80 pct. af den samlede balancesum pr. 31. december 2012, blev frasolgt i januar 2013. Virksomheden offentliggjorde i december 2012 en meddelelse om, at den havde accepteret et bindende købstilbud vedrørende aktiviteten, og at handlen forventedes gennemført i januar 2013. Som konsekvens af den indgåede aftale havde virksomheden foretaget en nedskrivning af aktiviteten pr. 31. december 2012, således at den regnskabsmæssige værdi af aktiviteten afspejlede den laveste af den regnskabsmæssige værdi og dagsværdi med fradrag af salgsomkostnin-ger. Virksomheden havde pr. 31. december 2012 præsenteret aktiviteten som en fortsættende aktivitet. Styrelsens vurdering

Det var styrelsens vurdering, at der allerede pr. 31. december 2012 var tale om en aktivitet, som var omfattet af IFRS 5, og at virksomheden skulle have klassificeret og præsenteret aktiviteten som en aktivitet, der blev besiddet med henblik på salg. Til trods for, at salget af aktiviteten først blev endelig gennemført i janu-ar 2013, var der allerede i 2012 aktuelle, konkrete salgsaktiviteter, og virksomheden havde accepteret et bindende købstilbud. Virksomheden havde ikke påberåbt sig endsige dokumenteret, at akti-verne ikke kunne sælges i den stand de var i pr. 31. december 2012.

19/25

Derfor var betingelserne for klassifikationen af aktiviteten som en aktivi-tet der besiddes med henblik på salg til stede pr. 31. december 2012. Dette underbyggedes af, at virksomheden pr. 31. december 2012 havde valgt at indregne aktiviteten til den laveste af den regnskabsmæssige værdi og dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger i overensstem-melse med IFRS 5. 5.2. Præsentation af ophørende aktivitet Beskrivelse af forholdet I regnskabsåret havde virksomheden solgt alle sine aktiviteter. Virksom-heden havde imidlertid ikke i årsrapporten præsenteret frasolgte aktivite-ter som ophørende aktivitet. Det var oplyst i årsrapporten, at virksomheden ville vurdere at etablere nye aktiviteter. Styrelsens vurdering

Det var styrelsens vurdering, at idet der var sket salg af virksomhedens samlede aktiviteter, opfyldte dette salg betingelsen i IFRS 5, afsnit 32, om afhændelse af en del af en virksomhed. 5.3. Oplysningskrav vedrørende immaterielle anlægsaktiver og tab ved værdiforringelse herpå Beskrivelse af forholdet Virksomheden havde indregnet afholdte udviklingsomkostninger vedrø-rende en række projekter som aktiver. Virksomheden anså det enkelte projekt som et selvstændigt immaterielt aktiv. Virksomheden havde desuagtet kun givet de efter IAS 38, afsnit 122, litra b, krævede oplys-ninger om aktiverne (en beskrivelse heraf) og den regnskabsmæssige værdi på segmentniveau og således ikke – som krævet – for hvert indivi-duelt aktiv, som var af væsentlighed for virksomheden. Virksomheden havde heller ikke givet de efter IAS 36, afsnit 130, kræ-vede oplysninger om hvert væsentligt tab eller nedskrivning pr. enkelt aktiv eller pengestrømsfrembringende enhed, idet den havde oplyst, at ingen nedskrivning i sig selv var væsentlig. Styrelsens vurdering Det var styrelsens vurdering, at da virksomheden selv havde lagt til grund, at de aktiverede omkostninger knyttet til hvert enkelt projekt var et selvstændigt aktiv, skulle der også have været givet de efter IAS 38, afsnit 122, litra b, krævede oplysninger for hvert enkelt aktiv, der var af væsentlighed for virksomhedens årsregnskab. Det er virksomheden selv, der har ansvaret for at vurdere, hvilke indivi-duelle immaterielle aktiver der konkret var væsentlige, og virksomheden skulle i den forbindelse kunne redegøre for og dokumentere sine overve-jelser om det valgte væsentlighedsniveau. Det var dog konkret styrelsens vurdering, at i hvert fald tre projekter hver især var af væsentlig betyd-

20/25

ning for virksomhedens årsregnskab, og at der således skulle have være givet de efter IAS 38, afsnit 122, litra b, krævede oplysninger herom. Det var tilsvarende styrelsens vurdering, at det er virksomheden selv, der har ansvaret for at vurdere, hvilke nedskrivninger på aktiver eller penge-strømsfrembringende enheder der konkret er væsentlige, og virksomhe-den skal i den forbindelse kunne redegøre for og dokumentere sine over-vejelser om det valgte væsentlighedsniveau. Det var dog konkret styrel-sens vurdering, at i hvert fald nedskrivningen på ét projekt næppe kunne anses for uvæsentlig, og at der således skulle være givet de efter IAS 36, afsnit 130, krævede oplysninger herom. 5.4. Indregning af ophørt renteswap

Beskrivelse af forholdet Virksomheden havde indgået renteswap-aftaler til sikring af rentebeta-lingerne på prioritetsgæld på ejendomme. I forbindelse med en efter-følgende afståelse af de pågældende ejendomme med tilhørende lån og renteswap-aftaler havde virksomheden reklassificeret reserven for regnskabsmæssig sikring direkte på egenkapitalen. Ophøret af sikringen var således indregnet på egenkapitalen og ikke via resultatopgørelsen. Virksomhedens revisor har i revisionspåtegningen taget forbehold for denne fejl. Styrelsens vurdering Virksomheden havde anvendt reglerne om regnskabsmæssig sikring (sikring af pengestrømme) ved den regnskabsmæssige behandling af renteswap-aftaler, jf. IAS 39, afsnit 100. Når reglerne om regnskabs-mæssig sikring af pengestrømme er anvendt på en transaktion, og den-ne transaktion ikke længere forventes at finde sted, skal akkumulerede gevinster og tab, som tidligere er indregnet i øvrig totalindkomst, ind-regnes i resultatopgørelsen, jf. IAS 39, afsnit 101, litra c. Det var således efter styrelsens vurdering en fejl, at virksomheden i stedet havde indregnet opløsningen af reserven for regnskabsmæssig sikring direkte på egenkapitalen. 5.5. Præsentation af aktietilbagekøb og kapitalnedsættelse Beskrivelse af forholdet Virksomheden havde gennemført et aktietilbagekøb af egne aktier og havde foretaget en kapitalnedsættelse, der svarede til de tilbagekøbte eg-ne aktier. Tilbagekøbstilbuddet var blandt andet betinget af, at general-forsamlingen vedtog kapitalnedsættelsen, ligesom effektueringen i hen-hold til selskabsloven var en yderligere betingelse. Styrelsens vurdering

Kapitalnedsættelsen var alene besluttet på en ekstraordinær generalfor-samling i regnskabsåret, men var endnu ikke var gennemført på balance-dagen, da fristen for kreditorerne til at kræve sikkerhedsstillelse m.v.,

21/25

ikke var udløbet. Det var derfor styrelsens vurdering, at den indregnede aktiekapital pr. balancedagen ikke skulle have været påvirket af, at kapi-talnedsættelsen var gennemført på tidspunktet for aflæggelsen af årsrap-porten, men efter balancedagen, jf. IAS 1, afsnit 78, litra e, og IAS 10, afsnit 12. En besluttet men ikke gennemført kapitalnedsættelse kan stoppes af be-styrelsen, hvis den eksempelvis ikke længere anser nedsættelsen for for-svarlig. Det må dog forudsættes, at det i så fald beskrives i årsrapporten, at kapi-talnedsættelsen var besluttet på balancedagen men at den efterfølgende ikke blev gennemført. Regnskabsbrugeren skal således ikke kunne komme i tvivl om kapitalsituationen på balancedagen samt væsentlige begivenheder derefter. 5.6. Nedskrivningstest på udviklingsprojekt Beskrivelse af forholdet Virksomheden havde i en delårsrapport nedskrevet et tidligere aktiveret udviklingsprojekt til 0 kr., idet den ikke selvstændigt havde ressourcer til at gennemføre udviklingsprojektet, ligesom virksomheden endnu ikke havde fundet en partner eller køber hertil. Investorerne i virksomheden havde heller ikke udtrykt interesse for at tilføre yderligere midler med henblik på at gennemføre projektet. Hermed var der ikke garanti for finansiering af den fortsatte udvikling af projektet og dermed realisering af værdierne forbundet med projektet. På denne baggrund var den regnskabsmæssige værdi nedskrevet til 0 kr. Det blev samtidigt konstateret, at selskabet ikke havde dokumentation for, at den foretagne nedskrivningstest var udført og foretaget som anført i IAS 36. Udviklingsprojektet blev solgt umiddelbart efter delårsrapportens god-kendelse til et væsentligt beløb. Styrelsens vurdering Virksomheden havde ikke dokumenteret, at nedskrivningstesten var ud-ført i overensstemmelse med de procedurer og krav, der følger ved vær-diforringelse af aktiver, jf. IAS 36. Der var ikke foretaget opgørelse af genindvindingsværdien, herunder opgørelse af aktivets dagsværdi. Det er i den forbindelse styrelsens opfattelse, at en nedskrivning til 0 kr. uden en behørig nedskrivningstest er lige så forkert som en manglende nedskrivning. I den konkrete sag indikerede det efterfølgende salg også, at nedskriv-ningen var større end resultatet ville have været, hvis der var gennemført en behørig nedskrivningstest.

22/25

5.7. Præsentation af nedskrivning på udviklingsprojekt Beskrivelse af forholdet Virksomheden havde i en delårsrapport nedskrevet et tidligere aktiveret udviklingsprojekt til 0 kr. Der var tale om en meget væsentlig post set i forhold til det samlede regnskab. Den regnskabsmæssige nedskrivning blev alene medtaget i regnskabspo-sten ”Udviklingsomkostninger” uden at dette fremgik separat i resultat-opgørelsen eller i noterne til regnskabsposten.

Styrelsens vurdering Det var styrelsens vurdering, at nedskrivningen af udviklingsprojektet til 0 kr. måtte anses for væsentlig på grund af beløbets størrelse, set i for-hold til det samlede regnskab. Det var således væsentligt, at regnskabs-brugeren ved læsning af resultatopgørelsen kunne få information om den særlige post eller en henvisning til, hvor denne forklaring fremgår. Virk-somheden burde derfor som minimum have indsat en reference om ”Ud-viklingsomkostninger” i resultatopgørelsen til oplysningen om nedskriv-ningen i ledelsesberetningen, jf. IAS 34, afsnit 10 og IAS 34, afsnit 15B (b). 5.8. Præsentation af nedskrivning på immaterielle og materielle an-lægsaktiver Beskrivelse af forholdet Virksomheden havde i en delårsrapport foretaget væsentlige nedskriv-ninger på immaterielle og materielle aktiver og forklaret baggrunden herfor i ledelsesberetningen. Det var hverken ud fra totalindkomstsopgørelsen eller noterne hertil mu-ligt at udlede, i hvilke regnskabsposter nedskrivningen var indregnet. Virksomhedens oplyste i sit høringssvar, at langt den største del af ned-skrivningsbeløbet indgik i regnskabsposten ”Afskrivninger”. Der blev ikke givet begrundelse for den valgte udeladelse af oplysning om ned-skrivningsbeløbet og i hvilken regnskabspost, det indgik. Styrelsens vurdering Idet det ikke af delårsregnskabet klart fremgik, hvordan nedskrivningen af immaterielle og materielle aktiver var indregnet i totalindkomstopgø-relsen, var der tale om en overtrædelse af IAS 34, afsnit 15B, litra b, og afsnit 10. Ligeledes var det uklart, hvilke aktiver der var nedskrevet, og virksomheden skulle derfor have medtaget en note vedrørende de imma-terielle og materielle aktiver, jf. IAS 34 afsnit 16A, litra c.

23/25

5.9. Indregning af husleje i resultatopgørelsen i forbindelse med ydet henstand Beskrivelse af forholdet Virksomheden havde genforhandlet betalingsbetingelserne med sin udle-jer således, at der i to år ikke skulle betales husleje. Til gengæld skulle der betales tilsvarende mere i de efterfølgende fem år. På denne bag-grund havde virksomheden ikke indregnet husleje i resultatopgørelsen i det første år omfattet af den nye aftale. Styrelsens vurdering Det var styrelsens vurdering, at der skulle have været indregnet husleje i det første år med en syvendedel af den samlede husleje i den syvårs pe-riode, aftalen omfatter, jf. IAS 17, afsnit 33-34. 5.10. Indregning af udskudt skatteaktiv Beskrivelse af forholdet Virksomheden havde indregnet et skatteaktiv på ca. 10 mio. kr., der pri-mært var baseret på uudnyttede skattemæssige underskud. Skatteaktivet udgjorde knap halvdelen af balancesummen og var større end virksom-hedens regnskabsmæssige egenkapital. Virksomheden havde ikke udskudte skatteforpligtelser (midlertidige for-skelle) af betydning, hvorfor skatteaktivet alene kunne udnyttes i et fremtidigt overskud. Virksomheden havde i fire ud af de forgående fem år haft underskud og i perioden haft et samlet resultat (underskud) før skat på 46 mio. kr. Virk-somheden havde i samme periode haft negative budgetafvigelser i sam-me størrelsesorden. Virksomheden forventede et overskud før skat for den kommende femårsperiode på omkring 50 mio. kr.

Styrelsens vurdering Det er, jf. IAS 12, afsnit 34, generelt en forudsætning for at kunne ind-regne et skatteaktiv, baseret på uudnyttede skattemæssige underskud, at det er sandsynligt, at der vil være fremtidig skattepligtig indkomst til rå-dighed, hvori de uudnyttede skattemæssige underskud kan udnyttes. Har virksomheden for nylig været tabsgivende, er udgangspunktet efter IAS 12, afsnit 35, at skatteaktivet ikke kan indregnes. Skatteaktivet kan dog indregnes i det omfang, der foreligger overbevisende dokumentation for den fremtidige skattepligtige indkomst. Det medfører efter styrelsens vurdering, at i en situation som denne, hvor de forudgående fem års store, samlede underskud forventes kon-verteret til store, samlede overskud i de kommende fem år, må der ge-nerelt stilles høje krav til begrundelsen for og dokumentationen af den forventede ændring i virksomhedens drift og indtjening. Det kunne ek-sempelvis være tilfældet for en nystartet virksomhed, der efter at have overstået opstartsfasen nu er i driftsfasen, eller en virksomhed, der har

24/25

haft store, enkeltstående tab. Herudover skal virksomheden kunne do-kumentere, at den har en hensigtsmæssig og effektiv budgetprocedure. I den konkrete sag var det styrelsens vurdering, at virksomheden hver-ken havde godtgjort den forventede ændring i drift og indtjening eller den fornødne budgetprocedure. Styrelsen lagde betydelig vægt på, at virksomheden i de forgangne år nærmest konsekvent havde været alt for optimistisk i sin budgettering. 5.11. Opdeling af omsætning Beskrivelse af forholdet Virksomheden havde opdelt omsætningen i kategorierne ”Handel”, ”Produktion”, ”Udlejning”, ”Ejendomme” og ”Øvrige”. Virksomheden har imidlertid ikke oplyst omsætningens fordeling på salg af varer, tjene-steydelser m.v. Styrelsens vurdering

Uanset at de i IAS 18, afsnit 35, litra b, krævede oplysninger efter virk-somhedens vurdering kunne udledes af årsrapporten, var det Erhvervs-styrelsens vurdering, at de efter bestemmelsen krævede oplysninger skulle fremgå direkte af årsrapporten, således at det ikke blev overladt til regnskabsbrugeren selv at sammenstykke oplysningerne. 5.12. Nedskrivning af kapitalandele i og tilgodehavender hos datter-virksomheder Beskrivelse af forholdet

Modervirksomhedens årsregnskab var aflagt efter IFRS. Det fremgik af modervirksomhedens resultatopgørelse, at kapitalandele var nedskrevet med ca. 144 mio. kr. Virksomheden havde på forespørgsel oplyst, at det-te beløb såvel omfattede nedskrivning på kapitalandele i dattervirksom-heder som nedskrivning på tilgodehavender hos dattervirksomheder. Styrelsens vurdering

Det var på baggrund af bestemmelserne i IAS 1, afsnit 29 og 85, Er-hvervsstyrelsens vurdering, at præsentationen af regnskabsårets ned-skrivninger af kapitalinteresser i dattervirksomheder og nedskrivninger på tilgodehavender hos dattervirksomheder skulle ske særskilt, idet disse poster ikke kunne anses for ensartede. 5.13. Måling af kapitalandele i dattervirksomheder Beskrivelse af forholdet Virksomheden havde ifølge anvendt regnskabspraksis målt kapitalandele i dattervirksomheder til kostpris. Ved indikation af værdiforringelse fo-retages nedskrivning til genindvindingsværdi, opgjort som den højeste værdi af nettosalgsprisen eller kapitalværdien. I forbindelse med sagens behandling oplyste virksomheden, at genind-vindingsværdien i praksis var opgjort til en værdi ”mellem kapitalværdi-

25/25

en på 13,6 mio. kr. og nettosalgsprisen på nul.” Konkret havde virksom-heden målt værdien til 6,6 mio. kr. Styrelsens vurdering Det følger af årsregnskabslovens § 42, at anlægsaktiver, der ikke løben-de reguleres til dagsværdi, skal nedskrives til en lavere genindvindings-værdi. Genindvindingsværdien er i bilag 1, afsnit D, til årsregnskabslo-ven defineret som den højeste værdi af kapitalværdien og salgsværdien fratrukket omkostninger ved salg. Det var således en fejl, at virksomheden ikke havde målt kapitalandelene til kapitalværdi, men i stedet målt kapitalandelene til en værdi ”mellem” kapitalværdien og nettosalgsprisen. 5.14. Ledelsesberetningens beskrivelse af den forventede udvikling Beskrivelse af forholdet Det fremgik af ledelsesberetningens afsnit om forventninger til fremti-den, at bestyrelsen forventede ”et positivt resultat før skat i 2012”. Styrelsens vurdering Det var Erhvervsstyrelsens vurdering, at oplysningerne om virksomhe-dens forventede udvikling ikke opfyldte årsregnskabslovens krav, idet udtrykket ”et positivt resultat før skat” var meget bredt formuleret. For at opfylde kravene til oplysning om forventet udvikling i årsregnskabs-lovens § 99, stk. 1, skulle der som minimum anføres et interval for re-sultatforventningen.