Udkast: Tekst til ny arbejdsmarkedspolitik

Side 1 af 4

Indledning

Formålet med arbejdsmarkedspolitikken er, at sætte en tydelig politisk retning for de næste fire år. Inden for arbejdsmarkedsområdet arbejder vi med fokus på de to kerneopgaver:

at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for at flest mulige borgere er i job eller uddannelse

De to kerneopgaver er hinandens forudsætning og Jobcentret skal understøtte, at de kan og skal løses sammen.

En fælles retningArbejdsmarkedspolitikken sætter en fælles retning for alle der arbejder med at understøtte virksomhe-derne i at rekruttere arbejdskraft og de der understøtter ledige og sygemeldte borgere i Rebild Kommu-ne.

Borgere og virksomheder får ligeledes indblik i hvilke forventninger der er til samarbejdet og hvordan de kan bidrage konstruktivt dertil.

Arbejdsmarkedspolitikken udstikker de overordnede rammer for arbejdsmarkedsudvalgets tre prioritere-de fokusområder i årene 2018-21. Arbejdsmarkedspolitikken står ikke alene, den understøtter kommu-nens vision og spiller sammen med kommunes øvrige politikker.

For at skabe de bedste resultater med kerneopgaverne, er det vigtigt at samarbejde på tværs og inddra-ge alle, der kan bidrage til at opgaverne bliver løst. Herunder spiller samarbejdet med borgerne en helt central rolle. Borgerens ansvar og handlemuligheder er omdrejningspunktet – ejerskab og relation er afgørende for en vellykket vej til uddannelse eller beskæftigelse.

Virksomhederne, herunder Rebild Kommune som arbejdsgiver, spiller en væsentlig rolle i at finde fælles løsninger i vejen mod at sikre kvalificeret arbejdskraft og sikre, at alle borgere kan finde en plads på arbejdsmarkedet.

De særlige områder der er valgt at sætte fokus på er:

Investering i fremtiden Koncentreret indsats – der hvor den gør størst forskel Arbejdsmarkedet stopper ikke ved kommunegrænsen

Sammen har vi den største viden og de stærkeste mulighederEn vellykket arbejdsmarkedsindsats forudsætter et stærkt samspil mellem mange samarbejdspartnere og interessenter på arbejdsmarkedsområdet. Udover Jobcenter, virksomheder og borgere, er a-kasserne, sundhedsvæsnet, de faglige organisationer, Business Rebild, uddannelsesinstitutionerne og øvrige kom-muner i regionen væsentlige aktører. Vi vil derfor prioritere et stærkt og åbent samarbejde med alle.

Arbejdsmarkedspolitikken er udarbejdet på baggrund af en proces mellem Det Lokale Arbejds-markedsråd (LAR), Arbejdsmarkedsudvalget, Jobcentrets ledelse, MED-udvalg, borgere der er tilknyttet Jobcentret og offentlig høring. For at styrke borgerperspektivet, har vi gennemført interviews med borgere, som er i kontakt med Jobcentret.

Udkast: Tekst til ny arbejdsmarkedspolitik

Side 2 af 4

Investering i fremtiden

Vi vil:

understøtte at flere virksomheder rekrutterer blandt alle målgrupper i Jobcentret forebygge med tidlige indsatser og understøtte tryghed i jobs blandt andet ved hjælp af en stærk

fastholdelsesindsats at Rebild Kommune som arbejdsgiver spiller en aktiv rolle i at alle får en plads på arbejdsmarke-

det.

Hvordan kommer vi derhen?

Vi vil virksomhederne For at virksomhederne kan få den arbejdskraft de efterspørger, og for at der er jobs til de borgere, der for en stund står udenfor arbejdsmarkedet, er det af afgørende betydning, at vi har et højt ambitionsni-veau for samarbejde og dialog, der baserer sig på virksomhedernes efterspørgsel.

Vi vil have tilfredse virksomheder, der kontakter Jobcentret ved behov for hjælp til rekruttering og ved opkvalificering af medarbejdere. Vi vil have en opsøgende kontakt til virksomhederne for at få et tydeligt billede af efterspørgslen, så vi kan målrette de lediges opkvalificering.

At forebygge er at investere i fremtidenVi vil en tidlig og struktureret virksomhedskontakt. Vi tror på, at en tidlig indsats er et af de vigtigste redskaber i forebyggelse af langvarige sygeforløb og prioriterer indsatsen, for at styrke de sygemeldtes muligheder for at blive i job og på arbejdsmarkedet. En stor arbejdsstyrke med lav ledighed og sygdom bidrager positivt til den enkeltes økonomi og til en sund økonomi i Rebild Kommune.

Fælles ansvar – alle har værdiVi vil som kommunens største arbejdsgiver gå forrest og skabe muligheder for borgere med behov for ”træningsbaner i virkeligheden”, så de på sigt kan opnå ordinær beskæftigelse. Ved at give plads til ledi-ge og sygemeldte, som kan have svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, kan der også sikres nye veje til rekruttering hos kommunen som arbejdsplads. Vi vil inspirere kommunens institutioner, således at de ser alle borgere som relevant og kvalificeret arbejdskraft.

Vi vil ligeledes udvikle forpligtende samarbejder/alliancer med lokale virksomheder. Målet er at sætte fokus på at alle borgere har værdi. Borgere med begrænsede ressourcer og udfordringer, skal have mu-lighed for at bidrage med det de kan både til gavn for virksomhederne, samfundet generelt og i forhold til den enkeltes eget liv.

Udkast: Tekst til ny arbejdsmarkedspolitik

Side 3 af 4

Koncentreret indsats – der hvor den gør størst forskel

Vi vil: at alle indsatser skal gøre en forskel se muligheder i lovgivningen (frem for lovgivningen som begrænsning) understøtte borgerens vej mod arbejdsmarkedet.

Hvordan kommer vi derhen:

Støtte borgerens ambitioner om jobI de fleste tilfælde finder ledige borgere og virksomheder der mangler arbejdskraft selv hinanden. Job-centret skal koncentrere indsatsen hvor det ikke sker.

Vi vil, at borgerne mødes med en forventning om, at de med den rette støtte kan opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, gennem optræning og opkvalificering inden for de områder, der efterspørger arbejds-kraft. Vi stiller krav, inspirerer og udfordrer borgere og virksomheder til at finde alternative løsninger, når den lige vej ikke er mulig.

Mulighedernes kunstVi skal udnytte alle de muligheder, vi har.

Vi vil have fokus på at formidle de komplekse rammer og regler så enkelt som muligt, så borgere og virk-somheder kan navigere og træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Virksomhederne mødes med en forventning om, at de er villige til at samarbejde om opkvalificering af arbejdsstyrken. Vi er med til at understøtte, at virksomheder og borgere, som har mistet fodfæstet for en stund, finder hinanden.

Med borgernes ressourcer i fokus, vil vi gå nye veje i tværgående samarbejder. Vi vil tænke kreativt og åbne op for samarbejder, der kan bidrage til at, alle borgere der kan, får mulighed for at finde netop de-res plads på arbejdsmarkedet.

Det lokalpolitiske fodaftryk prioriteres. Politikerne skal gennem deres arbejde, have fokus på at åbne dørene til de lokale virksomheder.

Vi gør det, der virkerVi gør det, der virker og tilpasser løbende indsatserne efter behov. Indsatserne skal udvikles med bag-grund i opfølgning på resultaterne, ved hjælp af evalueringer og med inddragelse af borgenes og virk-somhedernes oplevelser. Borgerne og virksomhederne er en stor kilde til viden om, hvorvidt det vi gør er effektivt i virkeligheden.

Udkast: Tekst til ny arbejdsmarkedspolitik

Side 4 af 4

Arbejdsmarkedet stopper ikke ved kommune-grænsen

Vi vil: at virksomhederne får arbejdskraft med de rette kompetencer at de ledige får udvidet deres muligheder på arbejdsmarkedet at flere tager en erhvervsuddannelse – både unge og voksenlærlinge.

Hvordan kommer vi derhen:Ét arbejdsmarkedArbejdsmarkedet følger ikke kommunegrænserne – vi vil derfor ikke begrænse indsatsen til virksomheder og borgere i Rebild Kommune. Borgernes kommende job er ikke nødvendigvis beliggende lokalt og den bedst kvalificerede til et job i en lokal virksomhed er ikke nødvendigvis en lokal borger. Vi vil udnytte vores gode geografiske placering og infrastruktur til at tænke ét stort arbejdsmarkedet, så borgere og virksomheder finder hinanden.

Første skridt på vejenVi ønsker at understøtte et dynamisk arbejdsmarked. Hvor de ledige får de job der passer til deres kvali-fikationer og virksomhederne får den arbejdskraft, de efterspørger. Første skridt på vejen er et stærkt og smidigt samarbejde på tværs af kommunegrænserne. Vi vil prioritere tværkommunalt samarbejde i re-gionen og samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

Vi vil, at virksomhederne og borgerne opfatter os som professionelle og fagligt dygtige i forhold til rekrut-teringsopgaven. Vi skal være kreative og fleksible i tilgangen til at løse opgaven.

Faglærte – dem vi manglerArbejdsmarkedsindsatsen skal samlet set sikre, at ”enderne mødes” ved hjælp af hurtige, fleksible og holdbare løsninger. Men der er og vil fortsat på det samlede arbejdsmarked være mangel på arbejdskraft inden for det erhvervsfaglige område. For fortsat at kunne sikre, at virksomhederne får den arbejdskraft de efterspørger og at unge vælger uddannelse inden for områder der mangler arbejdskraft, vil vi styrke samarbejdet mellem kommunerne, uddannelsessituationerne og ikke mindst mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og folkesko-lerne.Vi vil prioritere et forpligtigende samarbejde mellem UU og folkeskolen, for at skabe det bedste udgangs-punkt for de unges fremtidige uddannelsesvalg og for at bygge bro mellem grundskolen og ungdomsud-dannelserne. For at imødekomme efterspørgsel på fremtidens arbejdskraft, vil vi ligeledes arbejde for, at flere borgere udnytter deres muligheder for at blive voksenlærlinge.

Side 2 af 29

Indhold1. Indledning................................................................................................................................................3

2. Beskæftigelsesministerens mål for 2019.................................................................................................5

3. Arbejdsmarkedsudvalgets og Det lokale arbejdsmarkedsråds anbefalinger ..........................................7

4. Det nordjyske arbejdsmarked .................................................................................................................8

Nordjyske udfordringer ...................................................................................................................8

Ledighed og beskæftigelse i Nordjylland .........................................................................................8

Brancher i Nordjylland.....................................................................................................................9

Arbejdsstyrken i Nordjylland ...........................................................................................................9

Opsamling på de nordjyske hovedudfordringer ............................................................................10

5. Det lokale arbejdsmarked i Rebild.........................................................................................................11

Arbejdsstyrken i Rebild ..................................................................................................................11

Brancher I Rebild ...........................................................................................................................11

Arbejdspladser i Rebild ..................................................................................................................12

En fleksibel arbejdsstyrke og et attraktivt arbejdsmarked i Rebild ...............................................13

Erhvervsfrekvens ...........................................................................................................................14

Ledighed ........................................................................................................................................14

Opsamling på de lokale udfordringer ............................................................................................17

6. Mål og indsats i Rebild i forhold til de beskæftigelsespolitiske mål for 2019 .......................................18

1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse .....................................................................................................................................18

Strategisk indsats ...................................................................................................................19

2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft..............................22

Strategisk indsats ...................................................................................................................22

3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende.........................................24

Strategisk indsats ...................................................................................................................25

4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse ........................................................................................27

Strategisk indsats ...................................................................................................................28

7. Oversigt over mål i 2019 .......................................................................................................................30

Side 3 af 29

1. IndledningKommunerne skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, der beskriver strategi og målsætning for beskæftigelsesindsatsen det kommende år. Med beskæftigelsesreformen, som trådte i kraft 1. januar 2015, er der ikke længere de samme formalia til beskæftigelsesplanen. Kommunerne har nu større handlefrihed til selv at sætte rammen for udarbejdelsen af planen. Selvom kommunerne nu har større handlefrihed, ønsker Rebild Kommune fortsat, at beskæftigelsesplanen skal være et strategisk redskab, der understøtter en målrettet beskæftigelsesindsats, som sigter mod en høj beskæftigelse og lav ledighed.

Som følge af beskæftigelsesreformen skal kommunerne heller ikke udarbejde en resultatrevision. I stedet skal resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret det forudgående år, indgå i grundlaget for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen for det kommende år. Der vil derfor ikke være fokus på revision af de opstillede mål fra 2018, men i stedet på de områder, hvor der i 2019 er valgt politisk fokus.

Arbejdsmarkedsudvalget har besluttet, at dette års beskæftigelsesplan kun sætter fokus på 4 af de udmeldte ministermål. Målene vurderes relevante for de udfordringer, som opleves lokalt i Rebild og sikrer samtidig et fortsat fokus på de vigtigste indsatsområder fra 2018.

Udvalgte mål for 2019:

1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse

2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft

3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende

4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse

Dermed er der også sket et fravalg af målene:

5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes

6. Udsatte ledige skal have en indsats

7. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse

Baggrunden for fravalgene er, at de 4 udvalgte mål er de samme som i beskæftigelsesplanen for 2018. Dermed sikres en rød tråd ift. de initiativer der allerede er iværksat. Samtidig og ikke mindst giver det også mulighed for at følge udviklingen over en lidt længere periode. Det 6. og 7. mål kan i øvrigt rummes under mål 1, idet indsatser netop er vejen til, at det lykkes for flere at komme i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse. Ift. målet om bekæmpelse af socialt bedrageri, så ses målet mere som et middel.

Der har gennem de seneste år været store forandringer i forhold til det meste af jobcenterets ansvars- og arbejdsområde. Der arbejdes løbende med implementering af forskellige reformer og nye love. Antallet af reformer og nye aftaler betyder, at udgangspunktet for jobcenterets indsats er under konstant forandring.

Side 4 af 29

Dertil kommer, at Rebild Kommune deltager i et frikommunenetværk med de øvrige nordjyske kommuner, under temaet: En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også nytænkning af integrationsområdet.

Rebild Kommune har under det nævnte tema for frikommuneforsøget vurderet, hvilke områder der har haft størst relevans at deltage i. Fokus har været afbureaukratisering af standardiserede løsninger til gavn for borgere og/eller en bedre ressourceudnyttelse i forhold jobcenterets kerneopgaver. Det har blandt andet resulteret i, at Rebild Kommune deltager i forsøget ”formkrav til lovpligtige samtaler”, hvor der er mulighed for at arbejde med ændret form og kadence i samtalerne. I løbet af 2018 blev der herudover startet forsøg op med psykologbehandling til særlige grupper af de sygemeldte, samt fritagelse for revurdering af sager om ledighedsydelse.

Udover ovenstående frikommuneforsøg deltager Jobcenter Rebild ligeledes i følgende projekter fra STAR og SIRI i 2019:

En målrettet beskæftigelsesindsats for flygtninge med projektet ”En aktiv start på vej til job”, der afsluttes september 2019

En særlig indsats for at få kvinder på integrationsydelse i beskæftigelse med projektet ”Integrations- og beskæftigelsesambassadør”, som afsluttes i december 2021

En indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med projektet ”Flere skal med”, som afsluttes i juli 2019

Det vurderes, at projekterne ligger fint i tråd med de beskæftigelsespolitiske mål for 2019. Samtidig vil der løbende være fokus på nye projekter, der kan søges om stille til og som kan understøtte opnåelsen af målsætningerne i beskæftigelsesplanen.

For at sikre at beskæftigelsesplanen kan fungere på et overordnet strategisk niveau og dermed være styrende uanset kommende reformer på beskæftigelsesområdet, vil planen beskrive et overordnet strategisk niveau og mål for indsatsen, mens handleplaner og anden udmøntning vil blive fremlagt til politisk behandling løbende og efter behov.

Side 5 af 29

2. Beskæftigelsesministerens mål for 2019

I ministerens udmeldingsbrev til kommunerne om de beskæftigelsespolitiske mål fremhæves, at det går fremad på det danske arbejdsmarked og at fremgangen skal bruges til at få flere i arbejde og samtidig forebygge, at fremgangen skaber rekrutteringsproblemer for virksomhederne.

Målene understøtter ifølge ministeren de områder, hvor der er særligt behov for en styrket indsats de kommende år særligt i lyset af manglen på arbejdskraft.

Nedenfor redegøres for ministerens beskrivelse af de 4 mål, som det er valgt at sætte fokus på i 2019 i Rebild Kommune.

Ministermål 1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse (videreføres) Det er regeringens ambition, at langt flere, der i dag er på offentlig forsørgelse, skal i beskæftigelse eller uddannelse og dermed forsørge sig selv. Det har stor menneskelig værdi, når flere oplever, at de kan forsørge sig selv og bidrage på arbejdsmarkedet, hvor deres indsats er værdsat og skaber værdi. Samtidig er det med til at give Danmark vækst og velstand.

Det er afgørende, at kommunernes resultater måles på udviklingen i det samlede antal modtagere af offentlig forsørgelse, da et fald på ét område kan være udtryk for en stigning på andre områder. Målet skal ses i sammenhæng med den refusionsreform, som blev gennemført med virkning fra 1. januar 2016, hvor finansieringsbidraget fra staten (refusionen) er ens på tværs af ydelser, men aftrappes i takt med antallet af uger på offentlig forsørgelse – uafhængig af, hvilken ydelse borgeren modtager og hvilken indsats, der iværksættes. Med samme afsæt har regeringen i efteråret 2017 præsenteret et ambitiøst udspil til en markant forenkling af reglerne om den aktive beskæftigelsesindsats, som yderligere vil understøtte et klart resultatfokus i kommunerne. Der vil løbende blive fulgt op på, om kommunerne leverer de forventede resultater.

Ministermål 2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft (videreføres)Jobcentrenes arbejde skal understøtte, at virksomhederne får og kan fastholde den arbejdskraft, de har behov for. Jobcentrene skal derfor have fokus på at understøtte virksomhedernes behov for rekruttering, og på en opkvalificeringsindsats, som er målrettet virksomhedernes efterspørgsel efter medarbejdere. For at understøtte denne indsats har forligskredsen bag beskæftigelsesreformen i efteråret 2017 afsat knap 100 mio. kr. til nye initiativer, der skal målrette kommunernes indsats imod de områder, hvor der risiko for at opstå flaskehalse.

Indsatsen skal forebygge og afhjælpe mangelsituationer på arbejdsmarkedet og understøtter jobcentrerenes kerneopgave med at sikre et godt jobmatch mellem ledig arbejdskraft og virksomhedernes behov. God virksomhedsservice er også en tværkommunal opgave, hvor jobcentrene igennem et effektivt og systematisk samarbejde med hinanden understøtter virksomhedernes rekruttering på tværs af kommunegrænserne. For virksomhederne er det afgørende, at de kan få den rigtige arbejdskraft på det rigtige tidspunkt - ikke hvilken kommune de ledige bor i. For at understøtte virksomhedsservice, der også er en tværkommunal opgave, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering følge op på udviklingen regionalt og nationalt.

Ministermål 3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende (videreføres)Kommunerne står over for en historisk udfordring med at modtage og integrere de nye flygtninge og familiesammenførte. Det er derfor afgørende, at integrationsindsatsen sigter mod, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter, at de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får

Side 6 af 29

opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed forsørge sig selv.

Regeringen har derfor i foråret 2016 indgået en topartsaftale med kommunerne om et styrket integrationsprogram, hvor den virksomhedsrettede indsats sættes i fokus og fremrykkes. Ligeledes har regeringen og arbejdsmarkedets parter indgået en trepartsaftale, der udover en række af initiativerne i topartsaftalen, indeholder et initiativ om en ny integrationsgrunduddannelse (IGU). Integrations-grunduddannelsen udgør en trædesten til det ordinære arbejdsmarked for flygtninge og familie-sammenførte, der ikke med det samme kan leve op til de krav, der stilles på det danske arbejdsmarked.

Ministermål 4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse (videreføres) Der skal fokus på at få flere jobparate personer på kontanthjælp i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på, at indvandrerkvinder kommer i beskæftigelse.

På landsplan er der 86.000 kontanthjælpsmodtagere og 25.000 integrationsydelsesmodtagere i januar 2017 (fuldtidspersoner), hvoraf henholdsvis godt 26.000 og 13.000 er jobparate, svarende til henholdsvis ca. 30 pct. og 52 pct. Virksomhederne efterspørger i stigende grad arbejdskraft, og der er behov for, at kommunerne i højere grad påtager sig opgaven med at levere arbejdskraft til virksomhederne. Samtidig med, at flere jobparate kommer i job, er der behov for, at andelen af aktivitetsparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere flyttes tættere på arbejdsmarked. På tværs af kommunerne er der stor variation i andelen af jobparate ydelsesmodtagere, hvilket tyder på, at der er et stort potentiale for, at flere kontanthjælpsmodtagere kan flyttes tættere på job.

Side 7 af 29

3. Arbejdsmarkedsudvalgets og Det lokale arbejdsmarkedsråds anbefalinger

Arbejdsmarkedsudvalget besluttede i august 2018 at Beskæftigelsesplan 2019 skulle udarbejdes med udgangspunkt i en videreførelse af de fire første indsatsområder fra 2018. Det blev vurderet, at disse beskæftigelsespolitiske mål er tilpas overordnede og derfor er dækkende for de øvrige ministermål, samtidig med at de rummer de aktuelle udfordringer i Rebild Kommune.

Efterfølgende blev indsatsområderne drøftet på et fællesseminar mellem Arbejdsmarkedsudvalget og Det Lokale Arbejdsmarkedsråd i september 2018, hvor der var bred enighed om indsatsområderne. Samtidig blev de konkrete fokus områder drøftet og efterfølgende besluttet af Arbejdsmarkedsudvalget på det efterfølgende møde.

[Input efter beskæftigelsesplanen har været til udtalelse i LAR og LokalMED i CAB]

Side 8 af 29

4. Det nordjyske arbejdsmarked

Nordjyske udfordringerDette afsnit bygger på data fra Danmarks statistik, Jobindsats og nøgletal fra Styrelsen fra Arbejdsmarked og Rekruttering. Rebild Kommune er en del af det samlede nordjyske arbejdsmarked. Rebild Kommune er kendetegnet ved at være en pendlerkommune, både i forhold til ud- og indpendling. Derfor er det relevant at se på udviklingen i ledighed, beskæftigelse og brancher på hele det nordjyske arbejdsmarked.

Ledighed og beskæftigelse i NordjyllandNordjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008 med efterfølgende fald i beskæftigelsen og stigende ledighed. I Nordjylland stabiliseredes beskæftigelse og ledighed efter 2009 og efterfølgende har ledigheden været faldende. Ledigheden er fortsat med at falde og dette skyldes fra 2014 ikke længere kun, at arbejdsstyrken blev mindre. Det er også nye job, der trækker fra i ledigheden. Nedenstående tabel viser udviklingen i bruttoledigheden fra 2. kvt. 2015 til 2. kvt. 2018, samt en prognose for status ultimo 2018 og 2019.

Tabellen viser, at ledigheden i Nordjylland er faldet med 970 bruttoledige fra andet kvartal 2017 til andet kvartal 2018. Prognoserne viser, at der forventes et yderligere fald i ledigheden på 1.140 fra ultimo 2017 frem mod ultimo 2019. Denne udvikling skyldes en forventning om, at fremgangen i dansk økonomi vil fortsætte, hvor beskæftigelsen ventes at stige yderligere.2

Herunder ses den seneste opgørelse af beskæftigelsen i Nordjylland.

Beskæftigelsen i 5 sektorer i Nordjylland, fremskrivning efter 20163

ultimo 2010

ultimo 2011

ultimo 2012

ultimo 2013

ultimo 2014

ultimo 2015

ultimo 2016

ultimo 2017

ultimo 2018

ultimo 2019

fra ultimo 17 til ultimo 19

Landbrug mm. 13.856 13.849 14.025 13.915 13.831 13.767 13.316 13.530 13.550 13.590 60 0,4%

Industri 40.307 40.309 39.480 39.045 39.471 40.127 41.442 41.190 41.720 42.170 980 2,4%Bygge og anlæg 17.422 17.579 17.538 16.631 16.669 17.393 17.975 18.520 19.370 19.890 1.370 7,4%

Privat service 101.749 101.362 100.516 101.314 102.132 103.624 105.358 108.990 111.710 113.490 4.500 4,1%Offentlig service 102.637 101.466 101.019 100.269 99.733 99.672 100.602 99.710 99.680 99.780 70 0,1%

Uoplyst 493 443 391 459 470 320 303 320 320 320 0 0,0%I alt 276.464 275.008 272.969 271.633 272.306 274.903 278.996 282.260 286.350 289.240 6.980 2,5%

1 STAR – https://star.dk/viden-og-tal/udvikling-paa-arbejdsmarkedet den 27. oktober 20182 Økonomiske Redegørelse August 2018 - https://oim.dk/media/20423/oekonomisk-redegoerelse-2-270818_web.pdf3 STAR – https://star.dk/viden-og-tal/udvikling-paa-arbejdsmarkedet den 12. oktober 2018

Udviklingen i bruttoledigheden i Nordjylland efter ydelsestype,fremskrivning efter 2 kvt. 20181

2015K2 2015K4 2016K2 2016K4 2017K2 2017K4 2018K2 2018K4 2019K4 Udvikling 4-17 til4-19

Forsikrede ledige 9.513 9.621 8.213 8.870 8.110 8.980 7.870 8.440 8.250 -730 -8,1%Kontanthj.modt. (jobklare) 3.814 3.428 3.255 3.460 4.480 3.980 3.760 3.680 3.570 -410 -10,3%

Bruttoledige i alt 13.326 13.049 11.467 12.319 12.600 12.960 11.630 12.120 11.820 -1.140 -8,8%

- heraf aktiverede 2.562 2.424 2.600 2.920 3.690 3.230 2.920 3.160 2.630 -600 -18,6%

Side 9 af 29

Opgørelsen tyder på, at det private arbejdsmarked fortsat øger beskæftigelsen, mens den offentlige sektor fortsat er meget tilbageholdende med at ansætte. Denne tendens forventes at fortsætte frem mod udgangen af 2019 ifølge den seneste prognose.

Brancher i NordjyllandDe to brancher, som beskæftiger flest personer i Nordjylland, er offentlig og privat service som hver udgør ca. 37 % af beskæftigelsen. Beskæftigelsesandelen inden for offentlig service er på niveau med landsgennemsnittet, mens færre nordjyder er beskæftiget inden for privat service, som på landsplan har en andel på 44 %. Beskæftigelsesandelen inden for bygge- og anlæg (6 %) samt forsyning og renovation (1 %) er på niveau med landsgennemsnittet, mens der er en højere andel af nordjyder, som er beskæftiget inden for industrien (14 %) samt landbrug, skovbrug, fiskeri og råstofindvinding (5 %).

5%

14%

1% 6%

37% 37%

3%

11%

1% 6%

44%

36%

LAND- OG SKOVBRUG, FISKERI OG

RÅSTOFINDV.

INDUSTRI FORSYNING OG RENOVATION

BYGGE OG ANLÆG

PRIVAT SERVICE OFFENTLIG SERVICE

Region Nordjylland Hele landet

Brancher fordelt på hovedområder, 2016. Nordjylland og hele landet

Kilde: Danmarks Statistik (RAS301)

Arbejdsstyrken i NordjyllandDet store fald i beskæftigelsen i årene efter 2008 blev ikke fulgt af en tilsvarende stigning i ledigheden. Mens det på kort sigt kan være tilfredsstillende, at færre bliver ledige, er udviklingen på sigt bekymrende, da den først og fremmest skyldes en betydelig afgang fra arbejdsstyrken. Men størrelsen på arbejdsstyrken kan være en potentiel barriere for et kommende opsving, hvor der igen vil være brug for mere arbejdskraft. Figuren herunder viser at arbejdsstyrken igen i år er stigende og prognosen for de kommende år (de stiplede linjer) er overvejende positiv, selvom ledigheden nærmer sig et niveau, hvor problemet med mangel på arbejdskraft risikerer at opstå flere steder.

Side 10 af 29

Ultimo 2008

Ultimo 2009

Ultimo 2010

Ultimo 2011

Ultimo 2012

Ultimo 2013

Ultimo 2014

Ultimo 2015

Ultimo 2016

Ultimo 2017

Ultimo 2018

Ultimo 2019

240.000

245.000

250.000

255.000

260.000

265.000

270.000

275.000

280.000

285.000

290.000

0,0%

1,0%

2,0%

3,0%

4,0%

5,0%

6,0%

7,0%

Arbejdsstyrke Beskæftigede Ledighedsprocent

Anta

l per

sone

r

Ledi

ghed

spro

cent

Kilde: Kommunefremskrivning, STAR (https://star.dk/viden-og-tal/udvikling-paa-arbejdsmarkedet/kommunefremskrivning)

Fra 2008 til 2014 blev den nordjyske arbejdsstyrke reduceret med over 18.000 personer. På kort sigt var det ikke en problematisk udvikling, da beskæftigelsen samtidig faldt endnu mere og således skabte en stigning i ledigheden. Nu er udviklingen vendt og prognosen viser en stigning i både beskæftigelsen og arbejdsstyrken. Men beskæftigelsen stiger mest, hvorfor der er risiko for mangel på arbejdskraft, hvilket allerede kan ses i visse brancher.

Det betyder, at arbejdsstyrkens størrelse i sig selv kan forhindre, at Nordjylland igen kan nå det høje beskæftigelsesniveau fra før krisen. Sammenlignes Nordjylland med RAR-områderne Øst- og Vestjylland, fremgår det, at arbejdsstyrken i perioden 2008 til 2016 er reduceret lidt mindre i Nordjylland end i Vestjylland, hvorimod den faktisk er steget i Østjylland i perioden. Samtidig forventes en lidt mere positiv udvikling i både Østjylland og Vestjylland end i Nordjylland frem mod udgangen af 2019.

Opsamling på de nordjyske hovedudfordringer Det er fortsat en hovedudfordring at sikre, at virksomhederne får den arbejdskraft, der er behov for og herunder at sikre, at den ledige arbejdsstyrke har eller tilegner sig de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Prognosen for udviklingen i arbejdsstyrken, som forventes at stige lidt mindre end beskæftigelsen, og den forventede efterspørgsel på blandt andet faglært arbejdskraft tyder fortsat på, at Nordjylland i de kommende år risikerer at komme til at mangle kvalificeret arbejdskraft. Dette bliver en særlig udfordring, der skal imødekommes for, at virksomhederne kan udnytte den øgede efterspørgsel og skabe nye jobs i landsdelen.

Side 11 af 29

5. Det lokale arbejdsmarked i Rebild

De nordjyske beskæftigelsespolitiske udfordringer er af stor betydning for, hvorledes Jobcenter Rebild vil løfte og prioritere opgaven. Men vigtigt er det selvsagt også, hvorledes det lokale arbejdsmarked i Rebild udvikler sig, hvorfor de vigtigste nøgletal for Rebild Kommune fremhæves herunder.

Arbejdsstyrken i RebildFiguren herunder illustrerer udviklingen i arbejdsstyrken siden 2008, samt en prognose for udviklingen frem til udgangen af 2019.

Ultimo 2008

Ultimo 2009

Ultimo 2010

Ultimo 2011

Ultimo 2012

Ultimo 2013

Ultimo 2014

Ultimo 2015

Ultimo 2016

Ultimo 2017

Ultimo 2018

Ultimo 2019

13.00013.20013.40013.60013.80014.00014.20014.40014.60014.80015.00015.20015.40015.600

0%

1%

2%

3%

4%

5%

6%

7%

Arbejdsstyrke Beskæftigede Ledighedsprocent

Befolkning, arbejdsstyrke og ledighedsprocent i Rebild Kommune

Anta

l per

sone

r

Ledi

ghed

spro

cent

Kilde: Kommunefremskrivning, RAR Nordjylland (star.dk/viden-og-tal/udvikling-paa-arbejdsmarkedet/kommunefremskrivning)

Udviklingen i henholdsvis arbejdsstyrke, beskæftigede og ledighed følger de samme udviklingstendenser som i Nordjylland generelt. Dog ligger ledigheden på et lavere niveau end i Nordjylland under ét. Den seneste prognose for Rebild Kommune viser, at arbejdsstyrken ved udgangen af 2018 forventes at være højere end 2008-niveauet. Men for at servicere lokale virksomheder bedst muligt, er det dog fortsat nødvendigt med fokus på tværkommunalt samarbejde og fortsat høj mobilitet i arbejdsstyrken, hvis virksomhederne skal sikres den arbejdskraft de har behov for, herunder for at udnytte deres vækstpotentialer.

Brancher I RebildDen største branche i Rebild Kommune er privat service, der dækker over alt fra rengøring til kontor. 34 % af de beskæftigede i Rebild Kommune er beskæftiget inden for privat service, hvilket er en lidt mindre andel end i regionen. 30 % er beskæftiget inden for offentlig service, der dækker over brancher inden for sundhed, politi, undervisning mv, hvilket også er en mindre andel end resten af regionen. 17 % er beskæftiget inden for industri, hvilket er lidt mere end for resten af regionen. 9 % af de beskæftigede er inden for land- og skovbrug, fiskeri og råstofindvending, mod 5 % i resten af Nordjylland. Endvidere har Rebild Kommune 9 % af de beskæftigede inden for bygge og anlæg, mod 6 % i resten af regionen. Størrelsen på brancherne har været meget stabil i Rebild Kommune, således er eneste forandring fra sidste år en stigning på 1 procentpoint i bygge og anlægsbranchen og et tilsvarende fald inden for land- og skovbrug, fiskeri og råstofindvending.

Side 12 af 29

9%

17%

1%9%

34%

30%

5%

14%

1% 6%

37% 37%

LAND- OG SKOVBRUG, FISKERI

OG RÅSTOFINDV.

INDUSTRI FORSYNING OG RENOVATION

BYGGE OG ANLÆG PRIVAT SERVICE OFFENTLIG SERVICE

Rebild Region Nordjylland

Brancher fordelt på hovedområder, 2016. Rebild Kommune og Nordjylland

Kilde: Danmarks Statistik (RAS301)

Arbejdspladser i RebildVed udgangen af 2016, var der 11.363 arbejdspladser i Rebild Kommune. Siden 2008 er der sket et fald på 649 arbejdspladser, svarende til 5 %. Sammenlignet med landsdelen er nedgangen af arbejdspladser lidt større end i resten af Nordjylland og nedgangen er fordelt på flere brancher. Faldet er især sket inden for ”industri” samt ”bygge og anlæg” hvorimod ”erhvervsservice” står for en stigning i antal arbejdspladser. Til gengæld er der kun sket en stigning på 1,5 % fra 2015 til 2016 i hele regionen, mens der i Rebild Kommune er sket en stigning på 2,3 %.

Antal arbejdspladser Udvikling 2008-2016

Rebild 2008 2013 2014 2015 2016 Antal Pct. Nordjylland

Landbrug, skovbrug og fiskeri 1.122 1.112 1.094 1.073 1.019 -103 -9% -8%Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 2.420 1.805 1.923 1.983 2.030 -390 -16% -15%

Bygge og anlæg 1.215 934 865 932 967 -248 -20% -15%

Handel og transport mv. 2.434 2.363 2.273 2.327 2.501 67 +3% -3%Information og kommunikation 221 150 169 219 242 21 +10% +9%

Finansiering og forsikring 170 139 125 129 126 -44 -26% -26%

Ejendomshandel og udlejning 98 117 117 115 129 31 +32% +15%

Erhvervsservice 771 770 871 945 911 140 +18% -3%Offentlig administration, undervisning og sundhed 3.197 3.063 3.097 3.021 3.069 -128 -4% +1%

Kultur, fritid og anden service 316 310 348 353 354 38 +12% +4%

Uoplyst aktivitet 48 17 17 10 15 -33 -69% -68%

I alt 12.012 10.780 10.899 11.107 11.363 -649 -5% -5%Kilde: Danmarks Statistik (PEND101)

Side 13 af 29

Nedenstående tabel viser aktuelle lokale tal på udviklingen omkring antal lønmodtagere i Rebild og de øvrige kommuner i regionen. Specielt er det udviklingen i Rebild og nabokommunerne, der er af interesse. Til forskel fra foregående tabel viser denne tabel ”kun” antallet af lønmodtagere, hvorfor selvstændige ikke er med i opgørelsen.

OmrådeUdvikling fra 2. kvt. 2017 til 2. kvt. 2018

Rebild 3,0%Hjørring 2,8%Mariagerfjord 1,8%Vesthimmerland 1,7%Morsø 1,3%Brønderslev 0,9%Jammerbugt 0,9%Aalborg 0,7%Frederikshavn/Læsø -0,5%Thisted -2,1%Region Nordjylland 0,9%

Kilde: Jobindsats.dk (Ledigheds- og jobindikatorer. Antal lønmodtagere efter arbejdssted)

Som tabellen viser, er lønmodtagerbeskæftigelsen steget med 3 % i Rebild fra 2. kvartal 2017 til 2. kvartal 2018. Udviklingen i nabokommunerne viser, at der er mindre stigninger i både Vesthimmerland og Mariagerfjord. Dette følger udviklingen fra sidste år, hvor Rebild lå i toppen med 5,5 %, mens Vesthimmerland og Mariagerfjord også var i øverste halvdel med tilnærmelsesvist samme resultater som i år.

En fleksibel arbejdsstyrke og et attraktivt arbejdsmarked i Rebild Rebild har fortsat nordjysk rekord i pendling og er udover at være den kommune, der har flest der pendler ud, også den kommune, hvor andelen af indpendlere er størst. Således var der ved seneste opgørelse (ultimo 2016) 59 % af de beskæftigede med bopæl i Rebild Kommune, som arbejder uden for kommunen. Dertil kommer, at 47 % af arbejdspladserne i Rebild er besat af borgere fra andre kommuner. Samlet set er der i Rebild Kommune en nettoudpendling på 3.605 borgere.

I tabellen herunder ses pendlingen fordelt på brancher.

Beskæftigede, arbejdspladser og pendling i Rebild fordelt på brancher (2016)

Rebild Beskæftigede Indpendling Udpendling Arbejdspladser

Andel arbejds-pladser besat

af indpendlere

Andel beskæftigede som pendler ud af

kommunen

Landbrug, skovbrug og fiskeri 1.020 170 171 1.019 17% 17%

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 2.330 1.230 1.530 2.030 61% 66%

Bygge og anlæg 1.133 491 657 967 51% 58%

Handel og transport mv. 3.157 1.266 1.922 2.501 51% 61%

Side 14 af 29

Information og kommunikation 491 100 349 242 41% 71%

Finansiering og forsikring 314 51 239 126 40% 76%Ejendomshandel og udlejning 199 30 100 129 23% 50%

Erhvervsservice 1.256 403 748 911 44% 60%Offentlig administration, undervisning og sundhed 4.558 1.428 2.917 3.069 47% 64%

Kultur, fritid og anden service 495 116 257 354 33% 52%

Uoplyst aktivitet 15 0 0 15 0% 0%

I alt 14.968 5.285 8.890 11.363 47% 59%Kilde: Danmarks Statistik (PEND101)

Brancheoversigten viser, at det største antal både ind- og udpendlere arbejder inden for den offentlige sektor. Derimod er den største andel, der pendler ud af Rebild Kommune, beskæftiget inden for ”finansiering og forsikring”, mens den største andel indpendlere findes på industriområdet.

ErhvervsfrekvensRebild Kommune er den kommune i Nordjylland, der har den højeste erhvervsfrekvens på 81,6 % (2016). I hele landet er gennemsnittet 75,5 % og i Nordjylland 74,6 %. Erhvervsfrekvensen er et udtryk for, hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-64), der er i arbejdsstyrken.

LedighedLedighedsprocenten opgøres som fuldtidsledige i % af arbejdsstyrken. Nedenstående tabel viser udviklingen i den samlede bruttoledighed, bestående af forsikrede ledige og øvrige ledige.

Udvikling i ledighedBruttoledige Udvikling Bruttoledighedsprocent UdviklingOmråde

Aug 2017 Aug 2018 2017-2018 Aug 2017 Aug 2018 2017-2018Hele landet 112.666 100.687 -10,6% 4,1 3,7 -0,4Region Nordjylland 12.371 1.1378 -8,0% 4,6 4,2 -0,4Brønderslev 640 572 -10,6% 3,9 3,5 -0,4Frederikshavn 1.187 1.016 -14,4% 4,5 3,8 -0,7Hjørring 1.324 1.099 -17,0% 4,5 3,7 -0,8Jammerbugt 548 512 -6,6% 3,2 3 -0,2Læsø 15 17 13,3% 2,1 2,5 +0,4Mariagerfjord 747 686 -8,2% 3,8 3,5 -0,3Morsø 298 251 -15,8% 3,3 2,8 -0,5Rebild 526 425 -19,2% 3,7 3 -0,7Thisted 610 549 -10,0% 3,1 2,8 -0,3Vesthimmerland 677 613 -9,5% 4 3,6 -0,4Aalborg 5.799 5.637 -2,8% 5,7 5,5 -0,2

Kilde: Danmarks Statistik (AUF01, AUP01)

I august 2018 var der 425 ledige i Rebild Kommune, svarende til en ledighed på 3 % af arbejdsstyrken. Til sammenligning er ledighedsprocenten i Nordjylland på 4,2 %. Sammenlignet med august 2017, hvor

Side 15 af 29

ledighedsprocenten var på 3,7 % er ledigheden er således faldet med 0,7 %-point det seneste år. I Nordjylland er ledigheden i samme periode faldet med 0,4 %-point. Ændringen dækker over et fald i ledigheden blandt forsikrede ledige, samt et betydelig fald i antallet af øvrige ledige, som primært udgøres af jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere.

Ledige i Rebild fordelt på A-kasser

Nedenstående tabel viser ledigheden for forsikrede ledige i alt og fordelt på a-kasser. Samlet set er antal forsikrede ledige faldet med 18 % fra august 2017 til august 2018.

Antal Udvikling i % ProcentA-kassegrupper og a-kasser

Aug 2017 Aug 2018 2017 - 2018 Aug 2018

Forsikrede i alt 344 283 -17,7% 2,3%

Selvstændige 19 15 -21,1% 1,5%

DANA 2 2 0,0% 1,7%

ASE 17 13 -23,5% 1,5%

Akademikere 52 41 -21,2% 2,7%

Akademikere 20 18 -10,0% 1,8%

Økonomer (CA) 13 6 -53,9% 3,3%

Journalistik, Kommunikation og Sprog 2 3 50,0% 6,3%

Magistre (MA) 17 14 -17,7% 4,7%

Funktionærer og tjenestemænd 51 41 -19,6% 2,2%

Børne- og Ungdomspæd. (BUPL-A) 10 9 -10,0% 3,0%

Danske Sundhedsorg. (DSA) 8 4 -50,0% 0,8%

Lærere (DLF-A) 12 9 -25,0% 1,9%

Socialpædagoger (SLA) 7 6 -14,3% 3,3%

Funkt. og Tjenestemænd (FTF-A) 14 13 -7,1% 1,9%

Fag og Arbejde (FOA) 18 16 -11,1% 2,0%

Handels- og Kontorfunktionærer (HK) 33 35 6,1% 3,5%

Ledere og tekniske funktionærer 33 22 -33,3% 1,8%

Min akasse 12 12 0,0% 2,9%

Ledere 12 6 -50,0% 0,9%

Teknikere 9 4 -55,6% 2,7%

Industri og byggefag 81 63 -22,2% 2,3%

Byggefagene (BFA) 1 1 0,0% 1,2%

El-faget 3 1 -66,7% 0,6%

Metalarbejdere 8 6 -25,0% 1,2%

Faglig Fælles a-kasse (3F) 67 52 -22,4% 3,1%

Fødevareforbundet (NNF) 2 3 50,0% 2,5%

Øvrige 57 50 -12,3% 2,8%

Det Faglige Hus 20 15 -25,0% 2,3%

Frie funktionærer (FFA) 1 2 +100,0% 3,1%

Kristelig a-kasse 36 33 -8,3% 3,0%

Side 16 af 29

Kilde: Danmarks Statistik (AUF01, AUA01)

Den største gruppe af forsikrede ledige i Rebild Kommune, er medlemmer af 3F med 52 fuldtidsledige, hvor ledighedsprocenten er cirka 3 %. Den næststørste gruppe er medlemmer af HK med 35 fuldtidsledige, svarende til en ledighedsprocent på 3,5 %. Mange a-kasser i Rebild Kommune har relativt få ledige og mange har en lav ledighedsprocent. Laveste niveau har El-faget med 0,6 % ledige efterfulgt af DSA med 0,8 % ledige.

Gruppen af øvrige ledige i Rebild Kommune omfatter i august 2018 i alt 142 fuldtidsledige.

Opsamling på de lokale udfordringerUdfordringerne for Rebild Kommune er overordnet set de samme som for landsdelen. Der har været nedgang i antal arbejdspladser indtil 2014, men seneste udvikling viser, at der er fremgang og at der igen bliver skabt arbejdspladser i Rebild Kommune. Det store omfang af pendling i Rebild Kommune understreger at arbejdsstyrken er meget mobil og at der generelt er et attraktivt arbejdsmarked i Rebild, som mange borgere fra andre kommuner søger til. Rebild Kommune er kendetegnet ved generel lav ledighed, herunder meget lav ledighed inden for fagspecifikke områder. Erhvervsfrekvensen i Rebild er høj og dette er umiddelbart meget positivt, men betyder samtidig at potentialet for at udvide arbejdsstyrken er mindre. Der skal derfor fortsat være fokus på de grupper, der i dag står udenfor arbejdsmarkedet, for fremadrettet at kunne imødekomme virksomhedernes efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft. Samtidig er det afgørende fortsat at understøtte de jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtageres vej i beskæftigelse og ikke mindst styrke det tværkommunale samarbejde for at imødekomme virksomhedernes behov for rekruttering. Og sidst men ikke mindst skal arbejdsstyrken fortsat være mobile.

Side 17 af 29

6. Mål og indsats i Rebild i forhold til de beskæftigelsespolitiske mål for 2019

Byrådet har i 2018 vedtaget Vision 2030, som udstikker den overordnede ramme for beskæftigelses-indsatsen i 2019.

Visionen har fået titlen ”Et aktivt liv – sammen”. Den tager udgangspunkt i at borgerne i kommunen kan og vil styre deres eget liv og at kommunens opgave er at støtte, hvis borgerne i en periode mister balancen. For Jobcenter Rebild betyder det primært, at sørge for at flest mulige kommer i (varigt) job eller uddannelse – så hurtigt som muligt.

Visionen indeholder samtidig nogle klare pejlemærker i forhold til, hvordan dette skal lykkes. Det sker for det første ved at gøre det sammen gennem inddragelse og involvering af borgerne. For det andet skal det ske ved at investere i forebyggelse. For det tredje er det afgørende, at der tænkes i helheder. På den måde sikres forståelse, tryghed og sammenhæng.

På baggrund af de beskæftigelsespolitiske indsatsområder og udfordringer, beskrives Jobcenter Rebilds målsætninger og strategiske indsats i forhold til de fire beskæftigelsespolitiske mål.

Hvert af de følgende 4 afsnit, som hver især beskriver målsætninger og strategisk indsats i Jobcenter Rebild, er bygget op omkring:

Mål i 2019 Status for Rebild i forhold til målene Strategisk indsats for at nå målene

1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse

De opstillede mål afspejler et fokus på, at sager ikke bliver unødigt lange og at borgernes oplevelse af forløbene i højere grad inddrages og evalueres.

Betydningen af relationen og samarbejdet mellem borger og medarbejder i jobcentret er stor. Der er ifølge beskæftigelsesindikatorprojektet evidens for, at både borgerens og medarbejderens tro på, at borgeren kan opnå beskæftigelse eller starte i uddannelse har betydning for, om det rent faktisk lykkes. Derfor vil der som

Mål for 2019

Øge andelen af borgere der oplever at mødet med jobcentret gør en positiv forskel ift. deres muligheder for job og uddannelse

Rebild Kommunes andel sygemeldte borgere skal på niveau med landsgennemsnittet

Side 18 af 29

noget nyt blive foretaget systematiske målinger af om borgerne oplever at samarbejdet med jobcentret gør en positiv forskel ift. deres muligheder for job og uddannelse.

Udover at indgå i beskæftigelsesindikatorprojektet har jobcenteret ikke tidligere foretaget systematiske undersøgelser af samarbejdet. Derfor kan der ikke sættes en baseline på målet. Men ved løbende at følge op på borgernes oplevelser og udbytte, kan der hurtigere afdækkes behov for særlige indsatser, som i sidste ende skal bidrage til at skabe meningsgivende forløb, som dermed også forventes at afkorte den periode, hvor borgerne har brug for rådgivning og forsørgelse.

Ser man på tværs af jobcentrets målgrupper, skiller Rebild sig ud ift. de sygemeldte, herunder især de længerevarende sygemeldte i jobafklaringsforløb. Figuren herunder viser antal fuldtidssygemeldte på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb i forhold til størrelsen på arbejdsstyrken.

2,3%

2,3%

2,5%

2,2%

0,7%

0,7%

0,7%

1,2%

0,0% 0,5% 1,0% 1,5% 2,0% 2,5% 3,0% 3,5%

Hele landet

Klynge

Region Nordjylland

Rebild

Sygedagpenge Jobafklaring

Sygemeldte som andel af arbejdsstyrken (juni 2018)

Kilde: Jobindsats.dk

Ovenstående benchmark med resten af landet viser, at der er en udfordring med den høje andel af sygemeldte borgere - særligt sygemeldte i jobafklaringsforløb. Her har Rebild Kommune en markant højere andel end landsgennemsnittet - faktisk hele 12 %, hvilket svarer til ca. 60 sygemeldte fuldtidspersoner. En af forklaringerne er, at der er en del langvarige sagsforløb. Derfor vil det være et særligt fokus i 2019, at Rebild Kommunes andel af sygemeldte borgere skal på niveau med landstallet. Indfrielse af dette vil indikere, at borgerne ikke deltager i unødigt lange jobafklaringsforløb og hurtigere bliver i stand til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Når målet foreslås at omfatte sygemeldte, dvs. både jobafklaringsforløb og sygedagpengeområdet, er det fordi områderne er tæt forbundne og et isoleret mål ikke vil sige noget i sig selv. Det er således først en succes, hvis det lykkes at afkorte jobafklaringsforløbene uden samtidig at forlænge sygedagpengesagerne.

Strategisk indsatsDet første ministermål adskiller sig fra de øvrige mål ved, at det omfatter alle jobcenterets målgrupper og ikke specifikt peger på et mål for én bestemt målgruppe eller ét tema. Målet omfatter hele jobcenterets borgerrettede kerneopgave og adskiller sig derfor væsentligt fra de øvrige mål.

Side 19 af 29

Arbejdsmarkedsudvalget er netop i gang med at formulere en ny Arbejdsmarkedspolitik, som vil være styrende for den strategiske indsats. Da politikken først færdigbehandles primo 2019 kan den ikke refereres her.

Jobcenteret arbejder også i 2019 med en strategi med tre koordinerede spor:

De borgerrettede indsatser De virksomhedsvendte initiativer Job- og uddannelsesrettet mindset blandt medarbejdere

Herunder beskrives Jobcenter Rebilds definition og indhold af de tre spor, med særligt fokus på det job- og uddannelsesrettede mindset, da dette er overordnet og tværgående i forhold til arbejdet med de beskæftigelsespoliske udfordringer og dermed vil kunne understøtte en indfrielse af målene.

Tilgangen i Jobcenter Rebild bygger på borgersamarbejde, således at borgeren så vidt muligt tager ansvar for egen situation og udvikling. Jobcenterets rolle er at vejlede og rådgive borgerne i deres valgmuligheder og via faglig viden og indsigt at synliggøre konsekvenserne af de mulige valg. Jobcenterets indsats over for ledige vil tage afsæt i initiativer, der opkvalificerer de ledige med både de faglige og personlige kompetencer, som efterspørges på arbejdsmarkedet anno 2019. Virksomhedernes efterspørgsel vil være styrende for valg af borgerrettede indsatser. Samtidig er virksomhederne i Jobcenter Rebilds strategi en væsentlig aktør i at stille træningsbaner til rådighed for borgerne.

Det job- og uddannelsesrettede mindset betyder, at jobcenteret har fokus på at sikre en forebyggende, tidlig, individuel og resultatorienteret tilgang med fokus på indsatser, der vurderes at kunne understøtte den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er fokus på, at borgerne skal være så selvhjulpne og selvforsørgende, som muligt. I Rebild Kommune prioriteres dette i tæt samarbejde med de lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

For at nå i mål med indsatserne, er det af afgørende betydning, at der i strategien er fokus på samarbejde med alle interessenter, herunder a-kasserne. Der vil derfor fortsat i 2019 være fokus på et stærkt samarbejde mellem jobcenteret og a-kasserne.

Beskæftigelsesindsatsen styres efter mantraet ”livet skal ikke leves på jobcenteret”. Deri ligger, at jobcenteret er en hjælp i en periode af den ledige eller sygemeldte borgers liv, men at vi arbejder målrettet og effektivt på at understøtte deres vej tilbage til arbejdsmarkedet, i det omfang det er muligt. Indsatsen tilrettelægges som ”træningsbaner i virkeligheden”, hvilket betyder, at virksomhedsrettede indsatser prioriteres. Beskæftigelsesrådgiverne prioriterer, at opfølgningen ofte sker på borgerens arbejdsplads eller praktiksted, sekundært i de vejledning- og opkvalificeringsaktiviteter som tilrettelægges. Derved får medarbejderne også bedre kendskab til virksomhedernes efterspørgsel og behov for arbejdskraft.

Det er afgørende for borgerne og deres muligheder for at blive selvforsørgende, at de møder kompetente rådgivere i jobcenteret. Forskning viser, at der statistisk er sammenhæng mellem sagsbehandleres tro på, at de ledige bliver selvforsørgende og muligheden for, at det rent faktisk sker4.

Som nævnt adskiller mål 1 sig fra de øvrige mål. I mål 3 og 4 arbejdes der med særligt fokus på at sikre, at flere flygtninge og familiesammenførte kommer i selvforsørgelse og at flere borgere på kontanthjælp

4 http://vaeksthusets-forskningscenter.dk/ (Beskæftigelsesindikatorprojektet)

Side 20 af 29

kommer i beskæftigelse. Disse to indsatsområder er relevante både i forhold til de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Rebild og i forhold til at nå de opstillede mål.

For at indfri målet om færre på offentlig forsørgelse er der udover særligt fokus på integrationsborgere og borgere på kontanthjælp, ligeledes behov for et særligt fokus på sygemeldte i 2019. Området er ikke udvalgt som et særligt indsatsområde af ministeren, men det vurderes på baggrund af benchmark med andre kommuner, at der er fortsat potentiale i at sætte fokus på indsatsen på sygedagpenge samt i jobafklaringsforløb i Rebild med det formål at hjælpe sygemeldte hurtigere tilbage i job og dermed øge deres muligheder for at blive fastholdt på arbejdsmarkedet.

For de sygemeldte borgere vil der eksempelvis være fokus på tidlig indsats og fastholdelse. Det er et mål at varigheden af sygemeldingerne samlet nedbringes og dermed bidrager til at reducere antallet sygemeldte. Indsatsen her er ligeledes afhængig af samarbejde med de lokale virksomheder og muligheden for at etablere ”træningsbaner”.

For sygemeldte fra beskæftigelse, har Jobcenter Rebild deltaget i STAR-projektet ”Sammen om fastholdelse”. Det afsluttes med udgangen af 2018, men principperne om en fremrykket opfølgning på arbejdspladsen fastholdes. Formålet med projektet har været at afprøve en model for beskæftigede sygedagpengemodtagere, hvor den første lovpligtige opfølgningssamtale afholdes ude på den sygemeldtes arbejdsplads med deltagelse af den sygemeldte, arbejdsgiver og rådgiver. Modellen skal bidrage til, at den sygemeldte vender hurtigere tilbage til sin arbejdsplads og dermed fastholdes på arbejdsmarkedet.

Baggrunden for projektet er at der findes indikation for, at indsatser som inddrager arbejdspladsen øger sandsynligheden for tilbagevenden til beskæftigelse.5 De foreløbige erfaringer tyder på, at det lykkes at nedbringe varigheden for de borgere, som er omfattet af projektet.

Sidst men ikke mindst har Byrådet i forbindelse med fastlæggelse af budgetlægning valgt at prioritere en særlig indsats for borgere, som er omfattet af et ressourceforløb. Formålet er at give aktive indsatser, herunder med henblik på at sikre, at ingen deltager i unødigt lange forløb.

2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft

Det er helt afgørende, at virksomhederne oplever sammenhæng i indsatsen på tværs af jobcenter, uddannelsesinstitutioner samt faglige organisationer og a-kasser. Det kræver samtidig, at samarbejdet på tværs af kommunegrænser fortsat udbygges, således der fx ikke konkurreres om jobordrer til egne borgere, men at der findes den rette kandidat på tværs af kommunerne.

5 Carsten Koch-rapporten (2015): ”Nye veje mod job”

Mål for 2019

For 90 % af indkomne jobordrer skal formidles mindst én relevant kandidat

Øge andelen af virksomheder, som har en positiv vurdering af jobcentrets rekrutteringsindsats, herunder især de formidlede kandidater

Side 21 af 29

Derfor vil målet for 2019 fortsat fokusere på, i hvor høj grad det lykkes Jobcenter Rebild at formidle kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne. Målet er helt konkret, at der hurtigst muligt skal formidles mindst én relevant kandidat, når der modtages en jobordre fra en virksomhed. Det er ikke realistisk at kunne imødekomme 100 % af jobordrerne. Det kan i nogle tilfælde være tale om specialiseret arbejdskraft, som ikke findes hverken i Rebild eller nabokommunerne. Samtidig kan der generelt være brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft og hvor det ikke er muligt at finde relevante kandidater.

På den baggrund fastholdes fokus på jobcentrenes samarbejde om at kunne formidle relevante kandidater til så mange jobordrer som muligt. Det kræver et kontinuerligt fokus på alternative rekrutteringsveje og løsninger på arbejdskraftsbehov, fx gennem substitution. Samtidig er det afgørende for at sikre den nødvendige arbejdskraft på sigt, at virksomhederne selv påtager sig et ansvar for opkvalificering af egne medarbejdere i samarbejde med jobcentrene og de øvrige aktører. Derfor fastholdes det særlige fokus på den gode formidlingsindsats, hvor virksomhederne oplever jobcentret som en stærk samarbejdspartner omkring rekrutteringsopgaverne.

I Beskæftigelsesplan 2018 blev der opstillet et mål om at formidle mindst én relevant kandidat i 85 % af de indkomne jobordrer. Status pr. ultimo oktober 2018 er, at der i 86,2 % af jobordrerne er formidlet mindst én kandidat. På den baggrund fastholdes fokus i 2019. Men målsætningen hæves fra en formidlingsgrad 85 til 90 %. På den måde harmoniseres målene i Rebild med målet i samarbejdet omkring Rekruttering Himmerland. Det vurderes realistisk at leve op til - især med en fortsat udbygning af det tværkommunale samarbejde.

Ligesom det er vigtigt med fokus på relationen mellem borger og medarbejder, udgør virksomhedernes vurdering af rekrutteringsindsatsen vigtige input med henblik på at sikre en fortsat udvikling af indsatsen. Det er fx helt afgørende, at virksomhederne oplever, at de formidlede kandidater rent faktisk er relevante i forhold til den konkrete jobordre. Derfor vil der være fokus på opfølgning på, om virksomhederne rent faktisk oplever, at samarbejdet med jobcentret gør en positiv forskel.

Jobcenter Rebild deltog i foråret 2018 sammen med 12 andre kommuner i en tilfredshedsundersøgelse af jobcentrenes virksomhedsservice foretaget af KL. I Rebild deltog 140 virksomheder i undersøgelsen. Resultaterne viste, at 86 % af virksomhederne enten var tilfredse eller meget tilfredse med jobcentret, hvilket var lidt over gennemsnittet blandt kommunerne i undersøgelsen. Kun to virksomheder angav, at de var utilfredse med jobcentret. Ser man alene på de virksomheder, som samarbejdede med jobcentret omkring rekruttering, var 78 % enten tilfredse eller meget tilfredse, mens de resterende hverken var tilfredse eller utilfredse. Der var således ingen som angav, at de var utilfredse med jobcentrets rekrutteringsindsats. Undersøgelsen viste samtidig, at 68 % af de virksomheder, som fik hjælp til rekruttering, ansatte en medarbejder som følge af samarbejdet med jobcentret.

Strategisk indsatsJobcenter Rebild arbejder løbende på at udvikle samarbejdet med virksomhederne. Igen i 2019 vil der være særligt fokus på at understøtte, at virksomhederne også ved lav ledighed kan skaffe den arbejdskraft, der er behov for og samarbejdet tager derfor udgangspunkt i virksomhedernes rekrutteringsbehov. En forudsætning for at imødekomme dette, er at jobcentermedarbejderne har kendskab til virksomhedernes ønsker og behov for arbejdskraft. Ved at være opsøgende i forhold til nyeste viden fra arbejdsmarkedet og integrere dette i samtaler med borgerne, kan medarbejderne med deres viden understøtte borgerne i at målrette deres jobsøgning med udgangspunkt i efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Derfor bygger indsatsen i Jobcenter Rebild først og fremmest på, at alle jobcentermedarbejderne i større eller mindre grad har deres gang i virksomhederne. Samtidig sker der en kontinuerlig optimering af snitflader og arbejdsgange, som kan

Side 22 af 29

sikre en systematisk vidensdeling, hvor alle jobcentermedarbejdere løbende er opdateret med faglig viden og indsigt i efterspørgslen på arbejdsmarkedet.

I starten af 2018 blev der gennemført et tværgående uddannelses- og supervisionsforløb for at sikre, at medarbejderne har forudsætningerne og er klædt på med de rette redskaber i forhold til arbejdet og dialogen med virksomhederne.

I bestræbelserne på hele tiden at forbedre den service virksomhederne tilbydes, har kommunerne i Himmerland fra september 2018 iværksat det tværkommunale samarbejde ”Rekruttering Himmerland”. Formålet med samarbejdet er at sikre virksomhederne i hele Himmerland de bedst mulige rekrutteringsmuligheder. Dernæst at sikre, at der skabes et samlet overblik over udfordringer og muligheder på tværs af kommunerne samt at dele viden og best practice. En stor del af de himmerlandske virksomheder har positive forventninger til fremtiden og forventer således at øge antallet af ansatte de kommende år. I takt med den faldende ledighed er der en øget risiko for strukturelle barrierer ift. efterspørgsel og udbud af arbejdskraft. Derfor er det helt afgørende, at der samarbejdes bredt og på tværs af kommunegrænserne om at finde de bedst velkvalificerede kandidater til virksomhederne, så virksomhedernes vækstpotentiale understøttes. Her er a-kasserne også en relevant samarbejdspartner. En afgørende forudsætning for at kunne leve op til målsætningen om at formidle relevante kandidater til virksomhederne, er at de ledige støttes i at udarbejde et fyldestgørende CV, således de kan udsøges i forbindelse med jobordrer og hurtigt kan matches med relevante jobåbninger.

Der vil som nævnt være situationer, hvor det umiddelbare ønske til en medarbejderprofil ikke kan opfyldes. Jobcenteret vil derfor styrke arbejdet med at inspirere virksomhederne til at se nye muligheder, herunder i forhold til alternative veje til rekruttering. Ved modtagelse af jobordrer, skal der derfor spørges systematisk ind til opgaver i jobbet, frem for stillingsbetegnelse. Det vil i flere tilfælde være helt afgørende, at virksomhederne udfordres til at tænke bredt i forhold til, hvordan det konkrete behov kan dækkes. Især hvis der, trods en udsøgning i hele regionen, ikke umiddelbart kan findes kvalificerede kandidater. Den lave ledighed gør, at dette ofte vil være et bedre alternativ end en mislykkedes rekruttering.

Jobcenter Rebild vil også fremadrettet være opsøgende ift. de virksomheder, som ikke selv henvender sig. Dels med henblik på at sikre, at erhvervslivet har viden om potentialet ved at samarbejde med jobcenteret. Dels for at sikre, at jobcenteret er opdateret på virksomhedernes behov ift. rekruttering, opkvalificering og fastholdelse. Jobcenter Rebild er i gang med at udarbejde på en ny kontaktstrategi i forhold til det opsøgende virksomhedsarbejde, som fx via et dynamisk årshjul skal sikre et løbende fokus på brancher, som står overfor perioder med forventet øget aktivitet og dermed øget behov for arbejdskraft og opkvalificering. Der pågår samtidig et arbejde med at sikre koordinering af den opsøgende indsats på tværs af kommunerne i Rekruttering Himmerland.

Den stigende beskæftigelse medfører yderligere behov for et særligt fokus på opkvalificering af arbejdsstyrken. Derfor vil Jobcenter Rebild i 2019 fortsætte det målrettede arbejde med at motivere flere ufaglærte ledige til at tage faglærte uddannelser inden for brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft og dermed gode jobmuligheder. Jobcenteret har i 2018 deltaget i projekt Uddannelsesambassadør. Projektet og den viden, som det har givet skal nu forankres i organisationen. I forhold til opkvalificering af de ledige vil der særligt blive investereret målrettet i de ledige, der har få eller forældede kvalifikationer. Målgruppen skal identificeres tidligt og jobcenteret vil fortsat arbejde systematisk med screening af ledige og brug af realkompetenceafklaring med det formål, at de ledige bygger ovenpå de eventuelle praksiserfaringer de i forvejen har og således at vejen til faglært uddannelse bliver så kort som mulig. Det kunne fx være gennem voksenlærlingeordningen, som også i 2019 udgør en god mulighed for opkvalificering af både ledige og beskæftigede. Med det politiske forlig vil også kontanthjælpsmodtagerne i 2019 få bedre muligheder for faglig opkvalificering, hvilket skal udnyttes til at få alle med.

Side 23 af 29

3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende

Den markant lavere tilgang på integrationsområdet betyder, at der i 2019 er behov for et ændret fokus. Den tidlige indsats skal fortsat prioriteres, men fokus på selvforsørgelse det første år efter ankomst afløses af et bredere fokus på beskæftigelse, med særlig opmærksomhed på kvinderne, som halter kraftigt efter mændene i forhold til tilknytning til arbejdsmarkedet.

36,7%

21,4%

48,2%

34,6%

19,9%

44,8%

34,1%

17,7%

47,8%

40,5%

26,7%

51,1%

I alt Kvinder Mænd0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Hele landet Region Nordjylland Rebild Klyngen

Andel beskæftigede flygtninge og familiesammenførte til flygtninge (august 2018)

Kilde: Jobindsats.dk

Det er lykkedes at hæve beskæftigelsesgraden for hele gruppen af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge fra 16,8 % i august 2016 til 34,1 % i august 2018. Det dækker dog over en stor forskel mellem mænd og kvinder. Hvor det er lykkedes at øge mændenes beskæftigelsesgrad fra 17,7 % til 47,8 %, er beskæftigelsesgraden for kvinder kun steget marginalt fra 15,5 % til 17,7 %.

For at understøtte dette, har Jobcenter Rebild fået puljemidler til et nyt projekt på området, som netop sigter mod at øge beskæftigelsen blandt kvinderne. Projektet startes op i efteråret 2018.

Mål i 2019

Andelen af kvinder med ordinære timer er mindst 22 % ved udgangen af 2019

Mindst 70 % af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er selvforsørgende 3 år efter ankomst i 2019

Side 24 af 29

Det er ambitionen i projektet at fordoble kvindernes beskæftigelsesgrad frem mod udgangen af 2021. Dette er indarbejdet via et delmål i beskæftigelsesplanen for 2019, samtidig med at der fastholdes et fokus på selvforsørgelsesgraden efter 3 år.

I 2019 afsluttes et andet puljefinansieret projekt, som siden efteråret 2016 har sigtet mod at øge beskæftigelsesgraden for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge de første 3 år efter ankomst til Rebild Kommune. Helt konkret har der været opstillet mål for beskæftigelsesgraden efter hhv. 26 uger, 52 uger og 3 år.

Selvom det er lykkedes at hæve beskæftigelsesgraden betydeligt inden for det første år, er det ikke lykkedes at indfri projektets ambitiøse målsætninger. Eftersom tilgangen fra 2018 er faldet markant, er det ikke meningsfuldt fortsat at have særskilt fokus på dette i 2019. Derfor rettes det primære fokus på beskæftigelsesgraden efter 3 år. I 2017 var målet 35 % og i 2018 er det 41 %. Det overordnede mål efter 3 år var at selvforsørgelsesgraden blandt flygtninge og familiesammenførte i 2019 skulle være hævet til 50 %. Men eftersom de 50 % blev nået allerede i 2017 (68,8 %) og de foreløbige tal for 2018 (60%) fortsat ligger over målet, er målet hævet til 70 % i 2019, således at der stadig er en stærk ambition på området.

Strategisk indsatsJobcenter Rebild vil have fokus på at sikre en vellykket integration, så flygtninge og familiesammenførte får de bedste muligheder for at blive aktive og selvforsørgende medborgere. Med udsigt til en stigende efterspørgsel på arbejdskraft, bør det kunne lykkes.

Med trepartsaftalen fra starten af 2016 blev der indvarslet et paradigmeskifte på integrationsområdet. Den røde tråd gennem ændringerne var, at langt flere skulle blive selvforsørgende langt hurtigere end tidligere. Et af midlerne til at opnå dette var, at den virksomhedsrettede indsats kontinuerligt skulle være en del af indsatsen. Et andet strategisk pejlemærke var, at målgruppen i højere grad skulle betragtes som jobparate uanset deres sprogkundskaber.

På den baggrund er ambitionen i Rebild, at flygtningene skal have en kompetenceprofil og et CV helst inden modtagelsen i kommunen eller senest 4 uger efter ankomst. Samtidig skal den virksomhedsrettede indsats prioriteres over danskuddannelse, som i højere grad er sekundær ift. integrationen på arbejdsmarkedet. Det skyldes blandt andet, at sprogkundskaberne i højere grad skal tilegnes på arbejdspladsen.

Rebild Kommune deltager, som tidligere nævnt, i et projekt under SIRI. Projektet ”En aktiv start på vej til job” har til formål at bringe nytilkomne integrationsborgere hurtigere i selvforsørgelse. Målet er at forbedre Rebild Kommunes integrationsindsats, så den gennemsnitlige tid mellem ankomst til kommunen og overgang til selvforsørgelse nedbringes. Denne indsats forsættes og kvalificeres indtil september 2019 og er således en del af jobcenterets strategi. Da projektet afsluttes i 2019, vil der i høj grad være fokus på forankringen af de interne arbejdsgange og det fælles metodegrundlag for samtaler, som er blevet udviklet i regi af projektet.

I strategien indgår forskellige former for virksomhedsaktivering, hvori tilbuddene kan differentieres i forhold til, om der er tale om jobparate, aktivitetsparate eller hvad målet med virksomhedsaktiveringen er. Endelig skal der være fokus på udvalgte målgruppers særlige udfordringer og udvikles indsatser, der kan skabe progression. Eksempelvis er det iagttaget, at jobcenteret ikke lykkes med at hjælpe kvinder, der har begrænset arbejdsmarkedserfaring i job via den nuværende indsats.

Side 25 af 29

Hvor ovennævnte projekt har haft til formål at udvikle den overordnede virksomhedsrettede indsats, skal den nye integrations- og beskæftigelsesambassadør udvikle et koncept for en sideløbende intensiveret virksomhedsrettet indsats over for kvinderne. Der vil med projektet blive sat yderligere fokus på vejen til ordinære timer og selvforsørgelse. Der vil løbende blive evalueret og tilpasset i konceptet for at sikre det størst mulige udbytte for målgruppen.

Det er besluttet, at den virksomhedsrettede indsats på integrationsområdet hjemtages fra 2019 og udføres i regi af jobcentret. Derfor skal der samtidig arbejdes på at integrere indsatsen i jobcentret på en måde, som både sikrer fastholdelse af en høj virksomhedsrettet aktivitet og samtidig sikrer, at fordelene ved at hele indsatsen på integrationsområdet samles i jobcentret realiseres.

For at det skal lykkes med at bringe flere flygtninge og familiesammenførte i beskæftigelse, er det af afgørende betydning, at der er fokus på virksomhedssamarbejdet, herunder virksomhedernes behov for arbejdskraft. Der vil derfor være fokus på at udpege brancher eller konkrete virksomheder, der har ledige job der kan matche de ledige flygtninge og familiesammenførtes kvalifikationer. Hjemtagelsen af den virksomhedsrettede indsats giver også gode muligheder for i højere grad at trække på den viden der ligger i jobcentrets egen virksomhedsservice om jobåbninger, efterspurgte kompetencer og konkrete muligheder for træningsbaner. Samarbejde med de brancher eller konkrete virksomheder, der har mangel på arbejdskraft er et vigtigt element i strategien. Dermed er det muligt at identificere, hvor jobåbningerne er og hvilke kvalifikationer der kræves.

Fra 1. juli 2016 blev det muligt for målgruppen at tage en integrationsgrunduddannelsen (IGU). Jobcenter Rebilds strategi, i forhold til uddannelsen, er en prioriteret indsats. Ordinære ansættelser og øvrige uddannelsesaktiviteter har dog første prioritet og IGU betragtes som en god ”træningsbane i virkeligheden”. En indgang til arbejdsmarkedet for en målgruppe, som umiddelbart ikke kan ”tjene sin egen løn” i en ordinær ansættelse. Barriererne, i forhold til det danske arbejdsmarked, er ofte sproglige eller faglige begrænsninger eller utilstrækkelig indsigt og evne til at indgå i kulturen på en dansk arbejdsplads. IGU er en midlertidig ansættelse og udgør en trædesten til det ordinære arbejdsmarked.

Jobcenteret har løbende dialog med Arbejdsmarkedskontoret samt de øvrige himmerlandske kommuner omkring uddannelsesaktiviteterne i IGU. Der vil primært blive fokuseret på brancher, hvor der er få krav til faglige kvalifikationer og hvor jobmulighederne vurderes gode.

Side 26 af 29

4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse

Det nuværende virksomhedsrettede fokus i indsatsen skal fastholdes i 2019, med særligt fokus på at øge andelen af kontanthjælpsmodtagere med ordinære løntimer.

Målet er altid fuld selvforsørgelse gennem job eller uddannelse (især for jobparate). Men for kontanthjælpsmodtagere uden for arbejdsmarkedet kan det være et vigtigt skridt på vejen at opleve at blive aflønnet for (en del af) sin arbejdsindsats. Det bliver derfor i endnu højere grad en integreret del af den virksomhedsrettede indsats, hvor fokus allerede er på etablering af træningsbaner i virkeligheden. I maj 2018 var andelen af kontanthjælpsmodtagere med ordinære arbejdstimer på 12 %, mod 8,4 % i hele landet. Målet er at hæve dette til 18 % i 2019.

Men det er vigtigt at holde sig for øje, at fokus på ordinære timer i de såkaldte "småjobs" blot er et delmål. For at fastholde fokus på, at beskæftigelsesindsatsen først er lykkedes, når borgeren har opnået fuld selvforsørgelse videreføres målet om at reducere antal fuldtidspersoner på kontanthjælp - men til 195 i 2019. I september 2018 var der 214 fuldtidspersoner på ydelsen.

Rebild Kommune har en af de højeste andele jobparate kontanthjælpsmodtagere i hele landet. I september 2018 var ca. 46 % af kontanthjælpsmodtagerne vurderet jobparate. Gennemsnittet for hele landet var ca. 25 % og ingen af klyngekommunerne var i nærheden af Rebilds andel jobparate. Eftersom andelen af jobparate kontanthjælpsmodtagere i Rebild Kommune allerede ligger markant over landsgennemsnittet, vil der heller ikke i 2019 være behov for et særligt fokus på denne del af målet. Det primære fokus for dette indsatsområde vil i 2019 fortsat være på at understøtte at flest muligt opnår ordinær beskæftigelse.

Figuren herunder viser udviklingen i antal personer på kontanthjælp det seneste år i Rebild Kommune.

Mål for 2019

18 % af kontanthjælpsmodtagerne har tilknytning til arbejdsmarkedet i form af ordinære timer

Antal fuldtidspersoner på kontanthjælp reduceres til 195

Side 27 af 29

215212

217

222

218216

222

233235

244

236 235

231228

224

228225

231228

239236 237

230 229

220

216214

Jul 2016

Aug 2016

Sep 2016

Okt 2016

Nov 2016

Dec 2016

Jan 2017

Feb 2017

Mar 2017

Apr 2017

Maj 2017

Jun 2017

Jul 2017

Aug 2017

Sep 2017

Okt 2017

Nov 2017

Dec 2017

Jan 2018

Feb 2018

Mar 2018

Apr 2018

Maj 2018

Jun 2018

Jul 2018

Aug 2018

Sep 2018

200

205

210

215

220

225

230

235

240

245

250

Fuldtidspersoner på kontanthjælp i Rebild (2016-2018)

Kilde: Jobindsats.dk

Udviklingen viser, at antal fuldtidspersoner på kontanthjælp i september 2018 er faldet til det laveste niveau siden august 2016, efter der var sket en stigning fra september 2016 til september 2017.

I tabellen herunder sammenlignes udviklingen det seneste år med Nordjylland, klyngekommunerne samt hele landet i henholdsvis udviklingen i antal fuldtidspersoner og andel af befolkningen på kontanthjælp.

Udvikling på kontanthjælp

OmrådeUdvikling i antal

(sep-17 til sep-18)Andel af befolkningen

(sep-18)Rebild -4,5% 1,2%Nordjylland -8,0% 1,8%Hele landet -10,1% 1,9%Klynge (kontanthjælp) -5,7% 1,0%

Kilde: Jobindsats.dk

Det fremgår af tabellen, at både de nordjyske kommuner og hele landet under ét har oplevet større fald end Rebild. Også i klyngekommunerne er der sket et lidt større fald end i Rebild. Det skal dog ses i lyset af, at både Rebild Kommune og klyngekommunerne fortsat har en forholdsvis lav andel af befolkningen på kontanthjælp. En indfrielse af målet for 2019 forventes at medføre, at Rebild kommer på niveau med klyngekommunerne.

Strategisk indsatsSamlet set er udviklingen god på kontanthjælpsområdet. Både i forhold til andelen med ordinære timer, den seneste udvikling i antal i målgruppen, samt andel jobparate. Derfor vil det overordnede fokus være på, at fastholde den gode indsats i 2019. Der vil fortsat være stort fokus på at øge brugen af virksomhedsrettede

Side 28 af 29

tilbud for både jobparate og aktivitetsparate. Organisatorisk er de medarbejdere, der arbejder med målgruppen organisatorisk blevet sammenlagt med de medarbejdere, som arbejder med de forsikrede ledige. Dermed forventes et stærk fokus på at få alle ledige med bl.a. ift. de direkte rekrutteringsanmodninger fra virksomhederne og et fortsat fokus på de lediges ressourcer.

De jobparate kontanthjælpsmodtagere kan inddeles i to grupper. Den første gruppe er karakteriseret ved få eller ingen jobbarrierer eller har kun barrierer på et enkelt område. Denne gruppe har primært behov for hjælp til at understøtte deres jobsøgning, eventuelt kombineret med opkvalificering. Den anden gruppe har i højere grad brug for tilbud om støttet og jobrettet opkvalificering. Gruppen af jobparate kontanthjælpsmodtagere er ofte ufaglærte og mangler derfor faglige kvalifikationer. Jobcenter Rebild har ikke tidligere anvendt opkvalificering via uddannelse og kurser i så stort et omfang som landets øvrige kommuner. Det vil derfor fremadrettet indgå, som en del af strategien, at kurser og uddannelse, eksempelvis AMU-kurser, prioriteres i forbindelse med faglig opkvalificering.

I forhold til de jobparate skal der fastholdes investering i en ekstraordinær indsats, hvor strategien med formidling af rekrutteringspraktikker og formidling af ordinære timer fortsat vil være i fokus i 2019. Dertil kommer et øget fokus på progression i antal timer.

De aktivitetsparate er kendetegnet ved, at der ofte er et behov for udvikling af de sociale, personlige, helbredsmæssige og/eller faglige kompetencer for at kunne komme på arbejdsmarkedet. Især udviklingen af de sociale og personlige kompetencer står centralt, for denne gruppe af borgere. Jobcenter Rebilds strategi over for målgruppen er en aktiv indsats, hvor det bærende princip er, at den bedste progression som udgangspunkt skabes ved at indsatsen tilrettelægges på en måde, så den giver ”træningsbaner i virkeligheden”. Det betyder, at de virksomhedsrettede indsatser prioriteres i det omfang, det er muligt. Her er det helt afgørende, at der følges hyppigt op på progressionen i forløbet, således at eventuelle udfordringer søges løst og så der er mulighed for at tilpasse eller om nødvendigt finde alternativt tilbud til den ledige.

Jobcenter Rebild deltager i forsøgsprojektet ”Flere skal med”, som er en målrettet indsats for en udvalgt gruppe af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der har været på offentlig forsørgelse i mere end 5 år. Formålet med projektet er er at understøtte, at borgere i målgruppen opnår hel eller delvis fodfæste på arbejdsmarkedet i form af ordinære timer. Deltagelsen i forsøgsprojektet er i tråd med den overordnede strategi for målgruppen og forventes derfor at kunne understøtte at flere aktivitetsparate enten kommer i job eller bliver jobparate. Projektet afsluttes i juli 2019, så også her vil der være stort fokus på at forankre de gode erfaringer. Det forventes at der udmeldes nye midler til en større del af de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere i løbet af 2019.

I indsatsen følger, at der skal arbejdes tæt sammen med de lokale virksomheder om etablering af træningsbaner i form af praktikker, som kan sikre, at der skabes progression i forhold til de udfordringer, som kendetegner målgruppen. Udover at fungere som ”træningsbaner i virkeligheden”, skal de bruges til at inspirere virksomhederne til at rekruttere fra alle målgrupper i Jobcentret.

Side 29 af 29

7. Oversigt over mål i 2019

Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse

Øge andelen af borgere der oplever at mødet med jobcentret gør en positiv forskel ift. deres muligheder for job og uddannelse

Rebild Kommunes andel sygemeldte borgere skal på niveau med landsgennemsnittet

Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft

For 90 % af indkomne jobordrer skal formidles mindst én relevant kandidat

Øge andelen af virksomheder, som har en positiv vurdering af jobcentrets rekrutteringsindsats, herunder især de formidlede kandidater

Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende

Andelen af kvinder med ordinære timer er mindst 22 % ved udgangen af 2019

Mindst 70 % af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er selvforsørgende 3 år efter ankomst i 2019

Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse

18 % af kontanthjælpsmodtagerne har tilknytning til arbejdsmarkedet i form af ordinære timer

Antal fuldtidspersoner på kontanthjælp reduceres til 195

Kvalitetsrapport for UU RebildNovember 2018

Overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelseTallene beskriver overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse i Rebild Kommune. Tallene er fra STIL – Styrelsen for IT og Læring.

Tallene viser ansøgningsåret 2018, og andelen af unge der søger fra 9. og 10. klasse:

GYM EUD Andet1 STU201875,1% 22,0% 2,4% - 2

Tallene for tidligere ansøgningsår fordeler sig således:

GYM EUD Andet STU2017 78,0% 19,6% 2,4% -2016 69,3% 25,9% 4,9% -2015 73,3% 22,4% 3,5% 0,7%

Som det fremgår af tabellerne, er der i 2018 en stigning i andelen af unge, der går i erhvervsuddannelse efter der i 2017 var et stort fald i andelen af kommunens unge, der søgte en erhvervsuddannelse.

Tallet for unge, som ikke går den direkte vej i ungdomsuddannelse, og hvor UU efter uddannelsesvalget har en fortløbende vejledningsopgave i forhold til den unge og forældre, har de seneste 2 år været stabil.

Kontakt- og tilbudstid i UU for 15-17-årige, som ikke følger deres uddannelsesplanAlle unge mellem 15- og 17 år skal kontakten inden 5 hverdage, hvis de afbryder deres ungdomsuddannelse og der skal indenfor 30 dage igangsættes en ny aktivitet. Tabellen viser, at UU har overholdt alle tidsfrister i perioden 1/4 2018 til 30/9 2018.

Kontakttid 0-5 dage Over 6 dageAntal unge 27 0Tilbudstid 0-30 dage Over 30 dageAntal unge 27 0

1 ”Andet” dækker over arbejde, produktionsskole mv. 2 Tallet er ikke angivet, da der er under i 10 i kommunegennemsnit – STIL.

Brugerundersøgelse 2018Hvert år i april iværksætter Undervisningsministeriet en brugerundersøgelse af UU blandt alle landets 9. klasses elever. I 2018 har Undervisningsministeriet dog valgt ikke at gennemføre undersøgelse med baggrund i de udfordringer, der er med ungedatabasen mv. Derfor er undersøgelsen ikke gennemført i år. Vi afventer besked på, om Undervisningsministeriet gennemfører undersøgelsen i april 2019.

Telefonisk kontakt til 18-24-årigeFælles for den kontaktede gruppe af unge er, at UU er et tilbud om vejledning. Den unge kan altså sige nej til kontakt med UU, hvis de ikke vurderer, at de har behov for vejledning.

I UU har vi i sommerperioden kontaktet ca. 180 unge, som vi ikke vidste, hvad var i gang med. Det er lykkedes at få telefonkontakt til størstedelen, men omkring 30 unge har vi ikke kunnet få kontakt til. Derudover var der ca. 15 unge, som i perioden fra tidspunktet, hvor listen er lavet til det tidspunkt, hvor der bliver ringet, er flyttet til en anden kommune.

For de resterende unge er det billede, der viser sig er, at de unge er i gang. Omkring 30 unge er i gang med aktiviteter i offentlig regi; det være sig ressourceforløb, forløb under integrationsloven eller uddannelseshjælp. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er tale om unge, som er ”ukendte” i Jobcenterregi, hvor de figurerer som unge på uddannelseshjælp. Disse unge er håndteret under anden lovgivning end vejledningslovens – og derfor er de efter vejledningsloven ikke i UUs målgruppe. Normalt vil UU få besked om, at den unge er på offentlig forsørgelse via Ungedatabasen, men grundet de mange udfordringer med den nye Ungedatabase, har UU ikke modtaget besked om dette.

Den resterende gruppe af unge er i gang med at arbejde eller i gang med uddannelse. Disse unge ville UU normalt også få disse oplysninger på via Ungedatasen, men den har som bekendt ikke været fuldt ud leveringsdygtig i valide data i siden april 2017.

Opsummerende kan vi på baggrund af vores udringning konkludere, at de unge er i gang – UU har bare ikke data på dem. Vi har i forbindelse med udringningen tilbudt de unge uddannelsesvejledning. Enkelte har takket ja og har efterfølgende været i kontakt med deres uddannelsesvejleder.

SYGEDAGPENGE 290 275 300 296 281 244 249 254 257 233 257 262 279 260 276 267 282 301

0 - 8 uger 47 69 58 50 42 41 37 34 29 44 54 68 63 70 67 75 67

9 - 26 uger: 128 135 163 151 131 137 136 138 135 136 129 123 126 127 127 127 149

27 - 52 uger: 57 50 34 45 42 41 53 56 42 48 53 60 41 49 43 49 56

Over 52 uger: 42 46 41 35 29 30 28 29 27 29 26 28 30 30 30 31 29

Aktiveringsgrad: 12,0% 12,1% 8,0% 12,0% 13,9% 12,4% 14,2% 17,1% 17,6% 15,2% 12,6% 11,1% 10,4% 10,5% 13,1% 13,8% 12,6%

- heraf virksomhedsrettet: 4,4% 3,8% 2,7% 4,6% 5,7% 6,4% 5,9% 6,6% 6,4% 5,8% 6,5% 5,4% 5,4% 4,7% 6,7% 5,7% 5,3%

Delvis raskmeldte*: 50 65 70 73 57 53 58 65 57 69 75 74 63 69 64 57 68

Antal sager over 26 uger: 99 96 75 80 71 71 81 85 69 77 79 88 71 79 73 80 85

LEDIGHEDSYDELSE 70 69 61 59 53 59 58 55 57 57 60 58 60 58 58 56 57 57

- heraf over 18 måneder (uden refusion): 18 15 13 12 11 11 11 11 11 11 11 11 12 12 12 12 12

0-26 uger 26 22 17 15 25 23 21 26 26 29 28 31 31 29 30 31 32

27-52 uger 14 11 16 13 6 7 6 4 4 4 3 1 1 3 2 2 2

1-2 år 13 12 13 13 14 14 14 14 14 12 12 13 13 12 11 11 11

Over 2 år 16 16 13 12 14 14 14 13 13 15 15 15 13 14 13 13 12

Aktiveringsgrad: 57,1% 55,8% 54,8% 63,6% 50,2% 53,4% 54,5% 56,1% 50,9% 51,7% 55,2% 51,7% 50,0% 48,3% 50,0% 45,6% 47,4%

- heraf virksomhedsrettet: 5,4% 10,4% 12,4% 21,2% 14,9% 8,6% 12,7% 10,5% 12,3% 18,3% 19,0% 21,7% 20,7% 15,5% 16,1% 12,3% 14,0%

JOBAFKLARINGSFORLØB 150 145 153 183 193 201 203 200 197 201 201 201 199 200 198 202 201 200

0-26 uger 41 44 64 75 68 68 67 66 66 67 66 65 64 62 66 65 57

27-52 uger 26 21 27 27 35 36 36 33 39 38 39 38 41 41 40 40 45

1-2 år 50 47 42 40 44 45 44 45 43 43 43 45 43 43 42 42 41

Over 2 år 29 41 50 51 53 54 53 53 53 53 53 51 52 52 54 54 57

Aktiveringsgrad: 33,5% 36,1% 31,2% 24,5% 23,5% 27,1% 26,5% 26,9% 23,9% 25,4% 25,4% 26,1% 27,0% 28,8% 28,2% 28,9% 29,0%

- heraf virksomhedsrettet: 19,3% 22,0% 20,2% 17,1% 14,2% 15,8% 15,5% 16,2% 13,9% 14,9% 14,4% 14,1% 14,0% 15,7% 16,3% 16,4% 19,5%

Fleksjob 420 417 415 422 426 425 425 427 427 425 424 425 425 427 429 428 428 429

Uge 39

2018

Uge 40

2018

Uge 41

2018

Uge 42

2018

Uge 43

2018

Uge 34

2018

Uge 35

2018

Uge 36

2018

Uge 37

2018

Uge 38

2018

3. kvt.

2017

4. kvt.

2017

2. kvt.

2018

3. kvt.

2018

1. kvt.

2018

Aktive sager - økonomi

Budget antal sager

Uge 33

2018

Uge 44

2018

Aktive sager - økonomi fortsat

KONTANTHJÆLP 245 244 234 237 236 219 218 218 219 217 213 213 212 211 206 211 210 213

0-26 uger 53 47 56 57 47 46 46 46 43 43 44 44 44 43 48 46 48

27-52 uger 54 45 34 29 35 37 39 39 39 38 36 33 33 32 32 32 33

1-2 år 44 55 56 55 41 39 38 39 40 39 38 40 34 35 35 36 35

Over 2 år 82 79 87 90 92 92 91 91 91 89 91 91 96 92 92 92 93

Integrationsydelse: 11 8 5 5 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4

Aktiveringsgrad: 40,8% 40,3% 39,2% 37,9% 39,2% 42,2% 40,8% 42,5% 40,6% 38,0% 40,4% 39,6% 39,3% 40,8% 39,3% 39,0% 38,0%

- heraf virksomhedsrettet: 13,1% 15,1% 10,6% 12,2% 17,3% 17,9% 17,4% 19,2% 18,9% 18,8% 20,2% 19,3% 19,9% 20,4% 19,9% 19,5% 18,3%

UDDANNELSESHJÆLP 125 109 119 122 138 127 124 127 133 128 124 121 118 117 120 117 117 114

0-26 uger 45 49 54 61 49 43 47 54 50 48 46 46 43 46 43 42 38

27-52 uger 18 20 23 26 30 33 32 31 32 31 31 25 26 25 24 25 26

1-2 år 21 22 18 25 23 23 23 23 24 23 22 25 25 26 27 26 26

Over 2 år 24 26 27 25 23 24 24 24 21 21 21 21 22 22 22 23 23

Integrationsydelse: 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1

Aktiveringsgrad: 54,7% 67,6% 64,9% 72,1% 63,7% 62,1% 61,4% 59,4% 58,6% 61,3% 67,8% 69,5% 71,8% 68,3% 74,4% 77,8% 80,7%

- heraf virksomhedsrettet: 8,0% 9,4% 6,9% 13,0% 15,3% 12,9% 13,4% 13,5% 11,7% 12,9% 14,0% 11,9% 11,1% 10,8% 14,5% 14,5% 12,3%

RESSOURCEFORLØB 120 108 110 110 115 115 116 116 116 116 114 114 116 115 115 116 116 116

0-26 uger 17 16 16 15 13 15 14 13 12 10 10 11 9 11 12 12 12

27-52 uger 27 21 15 15 16 14 15 15 16 18 18 19 20 19 18 15 15

1-2 år 20 28 32 32 33 34 34 35 34 33 33 34 30 29 30 33 29

Over 2 år 43 46 47 53 53 53 53 53 54 53 53 52 56 56 56 56 60

Aktiveringsgrad: 32,3% 42,6% 36,4% 31,4% 30,5% 30,2% 31,9% 31,9% 30,2% 30,7% 30,7% 32,8% 33,0% 31,3% 31,9% 31,9% 34,5%

- heraf virksomhedsrettet: 11,2% 11,3% 8,6% 8,4% 11,5% 11,2% 12,1% 12,1% 12,1% 12,3% 12,3% 12,1% 11,3% 10,4% 10,3% 11,2% 12,9%

REVALIDERING 28 23 22 20 19 18 19 19 19 18 19 19 19 20 21 21 21 21

INTEGRATION 150 142 135 125 113 101 101 100 98 99 99 95 95 93 92 92 92 89

0-1 år 38 28 21 14 8 7 8 8 5 6 6 6 6 7 7 7 7

1-2 år 53 53 45 41 27 28 28 26 27 21 19 19 18 17 17 17 17

2-3 år 52 54 58 58 66 66 64 64 67 72 70 70 69 68 68 68 65

Aktiveringsgrad (ekskl. Sprogundervisning): 77,9% 81,2% 78,5% 81,8% 79,9% 81,2% 81,0% 82,7% 83,8% 81,8% 81,1% 82,1% 82,8% 81,5% 80,4% 78,3% 77,5%

- heraf virksomhedsrettet: 28,1% 27,3% 17,4% 29,6% 29,7% 23,8% 23,0% 28,6% 30,3% 30,3% 35,8% 28,4% 29,0% 31,5% 29,3% 30,4% 32,6%

TILKENDT FØRTIDSPENSION ÅR T.D. 12 20 1 11 17 14 14 14 16 16 16 17 18 18 20 20 20

Uge 39

2018

Uge 40

2018

Uge 41

2018

Uge 42

2018

Uge 43

2018

Uge 34

2018

Uge 35

2018

Uge 36

2018

Uge 37

2018

Uge 38

2018Budget antal sager3. kvt.

2017

4. kvt.

2017

1. kvt.

2018

2. kvt.

2018

3. kvt.

2018

Uge 33

2018

Uge 44

2018

Aktive sager - økonomi fortsat

FORSIKREDE LEDIGE 448 422 424 467 350 349 367 348 344 350 332 330 331 352 360 359 350 351

0-26 uger 316 324 357 235 248 259 244 241 249 238 238 242 263 272 272 264 261

27-52 uger 67 67 71 76 62 65 62 62 60 56 54 55 50 48 47 46 52

1-2 år 39 33 40 38 39 43 42 41 41 38 38 34 39 40 40 40 38

Aktiveringsgrad: 11,7% 15,6% 13,1% 17,3% 14,4% 12,5% 14,9% 14,8% 17,4% 20,8% 19,7% 23,3% 20,5% 20,8% 22,0% 17,7% 17,9%

- heraf virksomhedsrettet: 9,8% 11,0% 9,6% 12,8% 7,3% 6,0% 7,5% 7,3% 7,7% 7,5% 9,1% 10,0% 10,2% 9,7% 8,6% 8,6% 8,3%

Samlet ledighed under 30 år:

Uddannelseshjælp og A-dagpenge: 204 211 223 211 207 206 201 208 203 197 196 198 207 213 212 212 206

KONTANTYDELSE 2 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Uge 39

2018

Uge 40

2018

Uge 41

2018

Uge 42

2018

Uge 43

2018

Uge 34

2018

Uge 35

2018

Uge 36

2018

Uge 37

2018

Uge 38

2018Budget antal sager3. kvt.

2017

4. kvt.

2017

1. kvt.

2018

2. kvt.

2018

3. kvt.

2018

Uge 33

2018

Uge 44

2018