Bachelorskriver:

Stefan Desauv Pedersen

Vejleder:

Erik Kloppenborg Madsen

HA-almen, 6. Semester

Afleveringsdato: 03-05-2010

International handel med Kina

Bachelor afhandling

Århus School of Business

Forår 2010

Indholdsfortegnelse1. Indledning.....................................................................................................................................4

2. Problemstilling..............................................................................................................................5

3. Struktur og metode........................................................................................................................7

4. Økonomisk beskrivelse.................................................................................................................8

4.1 BNP (GNP)............................................................................................................................8

4.2 Befolkning...........................................................................................................................10

4.3 Import og eksport.................................................................................................................11

4.4 Gini-koefficienten................................................................................................................12

5 Kultur analyse.............................................................................................................................15

5.1 National kultur.....................................................................................................................15

5.1.1 Magtdistance................................................................................................................16

5.1.2 Individualisme/ kollektivisme......................................................................................18

5.1.3 Maskulinitet/ femininitet..............................................................................................20

5.1.4 Usikkerhedsundvigelse.................................................................................................22

5.2 Guanxi..................................................................................................................................23

5.3 Del konklusion.....................................................................................................................25

6 Placering......................................................................................................................................25

6.1 Øst Kina...............................................................................................................................27

7 Kvalitet........................................................................................................................................29

7.1 Stikprøvekontrol..................................................................................................................29

7.2 Tæt Samarbejde...................................................................................................................30

7.3 Investering i leverandører....................................................................................................30

8 Forberedelse af ansatte................................................................................................................31

9 Problemer....................................................................................................................................33

9.1 Protektionisme.....................................................................................................................34

9.2 IPR.......................................................................................................................................36

10 English summary.....................................................................................................................39

11 Konklusion..............................................................................................................................42

12 Littaraturliste...........................................................................................................................43

12.1 Bøger....................................................................................................................................43

2

12.2 Internet kilder/avis artikler..................................................................................................43

12.3 Interviews (Vedlagte CD’er)...............................................................................................44

13 Bilag 1.....................................................................................................................................45

14 Bilag 2.....................................................................................................................................46

15 Bilag 3.....................................................................................................................................48

16 Bilag 4.....................................................................................................................................49

17 Bilag 5.....................................................................................................................................50

18 Bilag 6.....................................................................................................................................51

3

1. Indledning

I 2006 var der kun 201 Kinesiske virksomheder på Fortunes Top 500 liste2, som er en

liste, der viser de 500 største virksomheder i verden, men allerede i 2009 var det tal steget til 373.

Hvis man vælger at se på et andet enormt stort marked USA, havde de i 2006 1704 virksomheder på

top 500 listen, men i 2009 var det tal faldet til 1405. Med den information i baghovedet kan det ikke

undgås, at tanken henledes på, hvordan det kan være, at netop de kinesiske virksomheder klarer sig

så godt. Er det fordi de bare er bedre? Er det deres mentalitet eller kultur som giver større succes

med at opbygge en god virksomhed? Man kunne stille utallige spørgsmål omkring dette.

Men pointen er, vil man være en virksomhed der har interesse i at øge profitabiliteten,

og ønsker man at blive en global spiller, skal man stille spørgsmålet til sig selv, hvad gør de

kinesiske virksomheder anderledes set i forhold til andre virksomheder? Ligesom det vil være

oplagt at undersøge, hvilke muligheder der ligger på det kinesiske marked, som er et marked med

meget stort potentiale. Kina er og vil i den kommende fremtid ikke blive mindre attraktivt, og vil

med stor sandsynlighed få endnu flere virksomheder på top 500 lisen.

For Danmark, som værende en lille og åben økonomi, der er meget afhængig af

samhandel med udlandet, vil det enorme kinesiske marked kunne byde på uanede muligheder, som

er værd at undersøge og opdyrke.

1 http://money.cnn.com/magazines/fortune/global500/2006/countries/C.html2 http://money.cnn.com/magazines/fortune/3 http://money.cnn.com/magazines/fortune/global500/2009/countries/China.html4 http://money.cnn.com/magazines/fortune/global500/2006/countries/U.html5 http://money.cnn.com/magazines/fortune/global500/2009/countries/US.html

4

2. Problemstilling

I de sidste mange år har Kina haft en økonomisk vækst, som er væsentlig højere end

alle andre lande. Kina er derfor blevet et mere attraktivt handelsområde, ikke mindst da Kinas

velstand samtidigt er steget i takt med deres økonomiske vækst. Mange virksomheder her iblandt

danske virksomheder, er derfor begyndt, at flytte dele eller hele produktionen til Kina. Kina er også

blevet mere populær set i forhold til emner for forskning og innovation, derfor flytter eller

outsourcer flere og flere virksomheder også denne del til Kina. Der er mange måder, man kan vælge

at placere sig i Kina på, enten ved f. eks et joint venture, strategisk alliance, datterselskab etc., og

hvis virksomhederne besidder de rette kompetencer, kan det gøre dem yderst konkurrence dygtige

og øge deres profit.

Det betyder dog, at de virksomheder, som vælger at indtræde på det kinesiske marked,

har en udfordring foran sig. Ikke nok med at det kræver mange ressourcer og kan være en langvarig

proces, før den pågældende outsourcing eller etablering viser sig at give profit. Kina og Danmark er

forskellige på stort set alle områder, det kræver derfor en god kulturel indsigt, forståelse og respekt

for de forskelle, der er. Uden forståelse og respekt vil det ikke være muligt med en eventuelt

indtræden, og senere forankring i et så fremmed marked som det kinesiske. Der kan let forekomme

komplikationer pga. landenes og virksomhedernes forskellige måde at interagerer sig på via deres

forretningsmetoder. Hvilke aspekter er det vigtige for en vestlig virksomhed at have styr på, inden

den begynder sin outsourcing eller etablering i Kina? Og hvordan forbereder man sig bedst muligt?

Dette er hvad opgaven primært kommer til at handle om. Opgaven skal i det store perspektiv kunne

ses som en mindre form for informationskilde, med informationer og råd som er vigtige at overveje,

når man vælger international handel med Kina.

For at kunne skrive opgaven og gøre den relevant for virksomheder, vil der til dels

blive taget udgangspunkt i teori og dens begreber, artikler, og empirisk materiale i form af

interviews. Interviewene er blevet fortaget hos virksomheder, som allerede er etableret i Kina -

nemlig Vestas og Novo Nordisk - som har indvilliget i, at videregive informationer med relevans

for opgaven.

5

Teorien, som vil blive anvendt, vil primært bestå af teori, som er udarbejdet af en

kendt forsker ved navn Geert Hofstede6. Hans teori prøver at beskrive de forskelle i

nationalkulturen, som vil kunne påvirke virksomheder fra flere forskellige lande, når de vælger at

samarbejde eller handle sammen. Teoriens begreber vil derfor indledningsvist blive brugt som et

vurderingsredskab for, at belyse hvori forskellene mellem Danmark og Kina ligger. Ydermere vil

teorien blive brugt i andre afsnit, hvor en eventuel reference til teoriens begreber vil være relevant.

Diverse artikler vil blive brugt til at give korte eksempler/pointer på forskellige emner i opgaven for

at klargøre eller bevise nogle af de statements, som vil opstå løbende i opgaven. Disse

eksempler/pointer vil f. eks kunne forekomme som citater e. lign. Ydermere vil artiklerne også

kunne blive brugt som informationskilde til relevante afsnit osv.

6 Hofstede, Geert, Kulturer og organisationer, 1999

6

3. Struktur og metode

Opgaven vil blive delt op i beskrivelse, analyse og konklusion, hvorved der kan opstå

referencer til tidligere afsnit i opgaven for, at klargøre diverse aspekter som måtte opstå løbende.

Opgaven vil blive bygget op af flere afsnit. Det første afsnit vil være en beskrivelse af

Kinas økonomi for vise hvor stor en rolle Kina har fået i Danmarks økonomi.

Det andet afsnit vil være en blanding af teori og empiri fra interviewene. Teorien vil

prøve at beskrive forskellene mellem Kina og Danmark, når der ses eksplicit på kulturen. Empirien

vil prøve at støtte op omkring teorien, og komme med eksempler på problemstillinger samt de

udfordringer der er.

De øvrige afsnit vil omhandle de informationer, som der er blevet indsamlet igennem

interviewene, og der vil blive beskrevet og analyseret på de problemstillinger som findes vigtige for

opgavens indhold.

Der vil blive udført to interviews med Novo Nordisk og Vestas, hvor de vil blive

stillet de samme spørgsmål. Interviewene er baseret på åbne spørgsmål, hvorfor besvarelserne ikke

indeholder binære svar eller konkrete tal. Dette skyldes at interviewene ikke skal bruges til

statistiske beregninger, men som kilder til at tydeliggøre eller informere om dele af opgaven, og for

at få konkrete eksempler fra virksomheder som står eller har stået i de konkrete situationer.

Det man kan kritisere omkring den anvendte teori er, at den ikke er blevet udviklet

fornyeligt. Det kan derfor betyde at visse ting har ændret sig en smule, det skal dog siges at da

teorien er bygget op omkring kulturen, er teorien stadig relevant, da kultur ikke er noget som ændre

sig markant over en kort årrække.

7

4. Økonomisk beskrivelse

Hvis man følger med i nyhederne, hører man ofte om, hvordan Kina gennem de

seneste år har haft en høj økonomisk vækst, og vil overtage USA’s plads som økonomisk stormagt,

men hvad betyder det? Og hvordan kan det være? Man taler om at deres BNP, om hvordan Kinas

eksport er vokset eksplosivt og bliver ved med det. Ydermere hører man om, hvordan mange

virksomheder vælger, at øge eller starte samhandel med Kina eller ligefrem flytte deres produktion

til Kina. Dette skyldes mange forskellige faktorer, som kan være svære at overskue, derfor vil dette

afsnit give et overblik over nogle af de vigtigste tal, som er medvirkende til at øge interessen for det

kinesiske marked. Det kan selvfølgelig ikke udelukkende forklares på baggrund af tal, men det kan

give en idé om, hvorfor det er sådan.

4.1 BNP (GNP)

Hvorfor er det relevant at se på BNP? BNP belyser et lands samlede økonomiske

output, det er lig med markedsværdien af alle produkter og services, som er blevet solgt indenfor et

lands grænser på et givet tidspunkt. Grunden til at BNP bliver relevant at se på skyldes, at BNP ofte

korrelere med et lands levestandard7. Levestandard kan defineres som mængden af ydelser og

materielle goder, som et lands befolkning kan købe. BNP’en er dog ikke den eneste faktor der

påvirker levestandarden, men er en af de faktorer, som er mindre besværlig at udregne, og derfor

bruges den faktorer ofte som en generel rettesnor. Hvis man vælger at se på den samlede BNP for et

land, får man en mindre præcis vurdering af levestandarden, det er derfor nødvendigt, at fordele

BNP pr. indbygger. For derudover at kunne analysere endnu mere præcist på BNP’en, indregnes det

man kalder Purchasing Power Parity8 (PPP-korrigerede valutakurser), hvilket man på dansk kan

kalde for købekraften. Det er nu muligt at give en mere valid vurdering af BNP’s udvikling.

7 Blanchard Oliver, Macroeconomics. 4rd. New Jersey: Pearson Prentice Hall, 2006. Print. Side 2078 Blanchard Oliver, Macroeconomics. 4rd. New Jersey: Pearson Prentice Hall, 2006. Print. Side 207

8

Figur 4.1.1

Euromonitor International http://www.portal.euromonitor.com.www.baser.dk/Portal/Default.aspx

Hvis der ses på figur 4.1.1 kan man se udviklingen i Kinas, Danmarks, og verdens

BNP per indbygger over 30 år. Verdens udvikling i BNP, skal ses som et gennemsnit af alle lande,

hvorpå BNP kan måles. Det første der ses er, at Kinas BNP-vækst det meste af tiden både ligger

over verdens og Danmarks BNP-vækst. Ydermere er der flere steder, hvor Kina har en positiv

vækst i modsætning til Danmark og verden, f. eks fra 1999 til 2002 hvor Kina har en positiv vækst,

hvorimod resten af verden oplever en negativ vækst. Hvis der ses på udviklingen sidste år, hvor

finanskrisen ramte hele verdens økonomier, kan det ses at både verden og Danmark havde en

negativ vækst, mens Kina formåede at opretholde en vækst på 9,6 %. Det ses dog, at over de 20 år

som grafen strækker over, er Kinas BNP-vækst mindsket, dette kan skyldes mange forskellige

faktorer vedrørende verdensøkonomien, som denne opgave ikke vil komme yderligere ind på. Kinas

BNP-vækst kommer ikke under 5 % gennem de sidste 30 år, men Kinas BNP har større udsving, f.

eks fra 1988 til 1993 stiger Kinas BNP fra omkring 6 % til ca. 18 %. Denne stigning er en meget

voldsom stigning, og er til dels forklaringen på hvorfor Kinas økonomi bliver kaldt for en

tigerøkonomi, hvilket henviser til en økonomi som er stærkt ekspanderende.

9

1980-811981-82

1982-831983-84

1984-851985-86

1986-871987-88

1988-891989-90

1990-911991-92

1992-931993-94

1994-951995-96

1996-971997-98

1998-991999-00

2000-012001-02

2002-032003-04

2004-052005-06

2006-072007-08

2008-09

-5

0

5

10

15

20

25

Udvikling i BNP per. Indbygger

World China

Denmark

År

%-mæss

ig udvik

ling i BN

P

4.2 Befolkning

Figur 4.2.1 viser den procentmæssige vækst i befolkning år for år, for både Danmark

og Kina. Det kan f. eks ses at Kinas befolkning i 1982 var ca. 1 mia., og i 1983 var vokset til ca.

1,016 mia.9, hvilket svarer til en procentstigning på ca. 1,6 %, hvilket også kan ses ud af grafen.

Hvorfor er det relevant at kigge på udviklingen i befolkningen? Det er det for at kunne

konkludere, hvorvidt udviklingen i befolkningen har haft indvirkning i, hvordan BNP per.

indbygger har udformet sig over årene, da et fald i befolkningen f. eks ville kunne have en positiv

effekt på BNP per. Indbygger. Samtidigt kan det også have indflydelse på Gini-indekset som bliver

nævnt senere i opgaven. På grafen ses det, at Kina har haft et markant fald i befolkningstilvæksten

siden 1987, flere forskellige faktorer kan ligge til grund for dette. Dog kan en særlige grund påpeges

nemlig den såkaldte etbarnspolitik10, hvilket den forhenværende, kinesiske leder, Deng Xiaoping

indførte i 1979, som forbyder kinesiske par at få mere end et barn. Den blev indført for at forhindre

Kina i at blive overbefolket, et faktum den kinesiske regering forsøgte at imødegå med sin

etbarnspolitik. Det er en stor forandring for et land og dets kultur, som det tager flere år at

implementere, og det er derfor man først kan se effekten af politikken flere år efter.

Som det fremgår af figur 4.2.1, og som nævnt ovenover forekommer der et markant

fald i befolkningstilvæksten. Befolkningstilvæksten som var 1,7 % i 1987 er faldet til 0,5 % i 2008.

Umiddelbart virker et fald på 1,2 % harmløst, men når man snakker om vækst i befolkningen, er det

dog et iøjefaldende fald. Det kan dog stadig ses, at Kina ikke har haft negativ befolkningstilvækst

over de sidste 30 år hvilket derfor tyder på, at ændringerne i befolkningen ikke har haft en

signifikant indflydelse på udviklingen i BNP per. indbygger. Det at befolkningen stadig har positiv

vækst, understreger endnu mere, at den markante vækst, som Kina har oplevet, skyldes Kinas måde

at styre landet på.

Figur 4.2.1

9 Befolkningstallene er fundet i bilag 110 Guillain, Charlotte. Kinesiske Kultur. Oxford: Heinemann Library, 2008, Side 33

10

Euromonitor International http://www.portal.euromonitor.com.www.baser.dk/Portal/Default.aspx

4.3 Import og eksport

Figur 4.3.1 viser Danmarks import og eksport med Kina over 20 år. Det ses hurtigt, at

der har været en markant stigning over en relativ kort årrække. Hvis der ses på importen i 1998 var

den ca. 2,2 mia., hvorimod den var steget til 32,9 mia. kr. i 2008 hvilket svarer til en næsten 1500 %

stigning på bare 20 år. Det er ikke kun importen der er steget, men det er eksporten også, men ikke

på samme niveau som importen. En af grundene til at eksporten ikke er steget ligeså voldsomt

skyldes, at Kina selv kan producerer mange af de samme produkter til en væsentlig laverer pris, og

at de danske virksomheder derfor ikke er konkurrencedygtige set i forhold til prisen. Samtidigt

skyldes det også at mange af de danske virksomheder, som vil betjene de kinesiske konsumenter

vælger, at placerer sig i Kina da det gør betjeningen meget lettere, og med stor sandsynlighed også

mere profitable, da man f. eks ikke skal inddrage transportomkostninger til Kina, der udgør en

væsentlig omkostningspost ved produktion udenfor Kina.

Stigningen i importen må siges at være signifikant, og den vil derfor være

betydningsfuld og relevant at se på. Det understreger nemlig at samhandlen med Kina vil blive

endnu mere betydningsfuld for Danmark. Det er derfor nødvendigt og ønskværdigt for de danske

virksomheder at øge samhandlen med Kina.

11

Det at handlen med Kina er steget markant over de sidste år betyder nødvendigvis, at Kina

er blevet en mere vigtig handelspartner for Danmark, men den samlede udenrigshandel er også

steget. Det er derfor nødvendigt at have i tankerne at andre lande også er blevet vigtigere, såsom

Tyskland der er et land vi importer og eksporter mere til end før.

Konkret er Kina vores tredje største importland efter Tyskland og Sverige, men pt. kun

vores 10ende største eksportland.

Figur 4.3.1

http://www.statistikbanken.dk > Udenrigshandel > Vælg fra tabellen BEC2M > Vælg (Samtlige varer, 1988-2009, Kina, Import, Eksport)

4.4 Gini-koefficienten

En sidste faktor som vil være relevant at se på når der tales om økonomisk beskrivelse

af et land, er landets indkomstfordeling også kaldet indkomstlighed. Hvad betyder det? Det betyder

hvordan indkomsterne er fordelt på befolkningen, f. eks i nogle lande er indkomsterne mere ligeligt

fordelt i forhold til andre. I nogle lande er det en bestemt gruppe af befolkningen, som har næsten al

indkomst, hvorimod i andre lande er det, det modsatte hvor alle har en middel indkomst. En måde at

12

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

0

5000000

10000000

15000000

20000000

25000000

30000000

35000000

Danmarks handel med Kina

ImportEksport

I t.kr

vurdere om et lands indkomst er ligeligt fordelt, er ved hjælp af det såkaldte Gini-index11. Gini-

index er udregnet ud fra Gini-koefficienten som beregnes ved at plotte individerne i et samfund ind

i koordinatsystem efter indkomst, hvorved man starter med de fattigste. Ud fra Gini-koefficienten

vil man kalde et perfekt samfund for et samfund hvori 10 % af befolkning besidder 10 % af

indkomsten og 20 % befolkningen besidder 20 % af indkomsten. Da Gini-koefficienten er en enhed

som er svær at tolke på bliver den oftest omregnet til Gini-indekset, som er væsentlig lettere at tolke

på. Som nævnt måler Gini-indekset uligheden af indkomstfordeling i et land, hvis et land har 0 i

Gini-indekset vil det betyde at landet var 100 % ligeligt fordelt, og omvendt hvis det har 100. Der

vil dog aldrig forekomme et land med enten 0 eller 100, da det vil betyde at alle tjente præcist det

samme, eller modsat at en person sad på al indkomsten.

11 Andersen Torben, Lindroth Hans, Smith Valdemar, Westergård-Nielsen Niels, Beskrivende dansk økonomi 2 udg. Handels Videnskab bogforlaget, 2005, side 115

13

Figur 4.4.1

Euromonitor International http://www.portal.euromonitor.com.www.baser.dk/Portal/Default.aspx

Ved at se på figur 4.4.1 kan man se at Danmark og Kina i starten af 90’erne lå meget

tæt på hinanden men at de gennem de seneste 18 år har differentieret sig væsentligt. Som det kan

ses er Kinas indkomst blevet væsentlig mere uligeligt fordelt, hvilket betyder at det er en mindre

proportion af Kinas befolkning som sidder på størstedelen af indkomsten, hvilket betyder der flere

fattige set i forhold til antallet af rige. Grundene hertil er mange, men i afsnit 6 som bliver beskrevet

senere i opgaven omkring Kinas geografi og udvikling, kan det ses at bestemte områder af Kina

oplever meget højere vækst end andre dele, hvilket kan have indflydelse på indkomst uligheden.

Det er derfor væsentlig at se på afsnittet her, da det kan give en idé om at lønniveauet kan variere

meget afhængig af hvor man er i Kina, og det kan være en fordel for en udenlandsk virksomhed at

have denne viden når man overvejer at placerer sig i Kina.

14

5 Kultur analyse

Kulturforskelle mellem to lande vil altid have en afgørende rolle i forhold til, hvordan

et økonomisk samarbejde vil kunne udforme sig mellem de to lande og deres virksomheder. Et

samarbejde vil fordre at begge parter undersøger og sætter sig ind i modparten kultur, uden at man

respektere forskellene vil et effektivt samarbejde ikke være muligt. Dette er også tilfældet i et

samarbejde mellem Kina og Danmark, hvis Danmark ikke forstår og respektere Kinas måde at

tænke, forstå og gøre forretninger på, vil det med al sandsynlighed mislykkes, og vice versa. Her er

det ikke uvæsentligt at forstå, at danske virksomheders ønsker og behov for at udvide sin samhandel

ligger på et andet og højere niveau, end Kinas. Forskellene mellem Kina og Danmark er så store og

vigtige at forstå, at en undersøgelse af den kinesiske kultur er en nødvendighed.

5.1 National kultur

Hvad er national kultur? Når der tales om national kultur er der flere forskellige

aspekter, der kan beskrive det. National kultur er hvordan et land opfatter sig selv, og hvordan folk

ser på hinanden, hvilket har stor indflydelse på hvordan de interagerer i forbindelse med arbejde og

samarbejde. National kultur dækker over mange aspekter, normer, traditioner etc. Hvis man ser på

Danmark og hvordan folk ser på hinanden, vil Janteloven være relevant at nævne. Janteloven er en

måde danskere tænker på og handler på, og som overordnet siger at man ikke skal tro man er bedre

end andre, og som samfund gør vi meget for at ligestille os alle. Hvis man derimod tager en

modsætning som f. eks kunne være USA, som kaldes ”the land of oppotunities”, her bliver man

belønnet og set op til, hvis man gør det godt og bedre end andre. Selvom mange udenfor Europa ser

de Europæiske lande som meget ens, er der selv indenfor så korte geografiske afstande forskel på

den nationale kultur. Som nævnt tidligere bygger en national kultur på normer, traditioner etc., disse

elementer er alle elementer, som man ikke bare kan ændre, da de er blevet skabt gennem mange års

udvikling, og historie, og er derfor aspekter man må lærer at iagttage, forstå og respektere. I nogle

lande kan det få en katastrofal betydning ikke at sætte sig ind i diverse normer og aspekter omkring

15

social omgangstone og forståelse for hierarki, og hvor det ses som manglende respekt for landet og

dets personer og deres værdier, og virksomheden man har tænkt sig at samarbejde med, hvis man

ikke forstår betydningen af indlevelse heri, og kan i sin yderste konsekvens betyde, at et eventuelt

samarbejde med en udenlandsk virksomhed ikke vil kunne lade sig gøre. Den nationale kultur kan

blive delt op i flere forskellige kulturdimensioner ifølge Geert Hofstede12, hvilket vil blive uddybet

nedenfor.

5.1.1 Magtdistance

En de første dimensioner som Hofstede nævner er magtdistance, hvilket er den

distance der er mellem de overordnende og de underordnende, hvilket varierer meget fra land til

land. Hofstede har udviklet et magtdistanceindeks som har en skala der går fra 0 til 100, skalaen

skal forstås sådan, at hvis et land vurderes til 0, er de ansatte på lige fod med deres overordne, men

hvis et land derimod vurderes til 100, er afstanden mellem de ansatte og overordnede stor. Målingen

udføres ved at stille spørgsmål til lederne og de ansatte i virksomhed. Spørgsmål som handler om

hvordan de ansatte ser deres leder, om hvordan forskellige problemstillinger blev løst, om hvorvidt

de blev inddraget i beslutningsprocessen, og ikke mindst om de føler at deres holdninger og

meninger blev taget til overvejelse af deres overordne. Lederne blev stillet komplimenterende

spørgsmål om hvordan og om de inddrager de ansatte i beslutningsprocessen, og om i hvilket

omfang de omgik deres ansatte. De blev ydermere spurgt, om de anså de ansatte som et vigtigt

element i forskellige beslutningstagende processer eller om de alene anså dem som arbejdskraft,

som bare skulle møde ind og udfører deres arbejde og tage hjem igen. Efter Hofstede er definitionen

på magtdistance som følgende:

”… den grad, som mindre magtfulde medlemmer af institutioner og organisationer i

et land forventer og acceptere, at magten er ulige fordelt”(Hofsstede, 1999, s. 47)

12 Hofstede, Geert. Kulturer og organisationer. Danmark: Handelshøjskolen forlag, 1999

16

DK = 18 Kina = 80

Magtdistanceindeks

Hvordan er magtdistancen i Danmark set i forhold til i Kina? Da Hofstede har lavet

målinger på flere forskellige lande, er det derfor muligt at sammenligne forskellige lande. Figur

5.1.1.1 viser hvordan de to lande er placeret i forhold til hinanden.

Figur 5.1.1.1

http://www.clearlycultural.com/geert-hofstede-cultural-dimensions/power-distance-index/

Ved at se på figur 5.1.1.1 kan det konkluderes, at der stor forskel på oplevelsen af

magtdistance i Danmark set i forhold til i Kina. Men hvad betyder det? Det betyder at Danmark har

en meget mere demokratisk orienteret og flad virksomheds kultur, hvilket betyder at de forskelle

der er mellem de overordne og de ansatte er mindre end i Kina. Hvorimod forskellen mellem de

overordne og de ansatte i Kina, er meget stor. Tidligere i opgaven blev Gini-koefficienten nævnt,

som viste løn fordelingen for et land, i Kina er lønnen relativt skævt fordelt, hvilket også kommer til

udtryk i det magtdistanceindeks tal, som Kina har. Modsat Danmark, hvor lønnen er relativt fordelt,

er magtdistanceindeks tallet også lavt hvilket betyder, at samfundet prøver at udligne forskelle

mellem f. eks chefer og ansatte. Det kan derfor være altafgørende at danske virksomheder, der

ønsker at etablere sig i Kina sørger for at sætte sig ind i, hvordan kinesiske virksomheder driver en

virksomhed. Hvis forståelsen ikke er til stede, vil det ikke være muligt for en dansk leder, at begå

sig optimalt i en Kinesisk virksomhed, og det vil derfor let kunne fører til en fiasko. Der findes flere

eksempler, hvor danske ledere ansættes i virksomheder som ligger i Kina, og derfor har kinesiske

ansatte, hvor den danske leder udøver sin danske demokratiske ledelsesstil. Men uden at forberede

de Kinesiske ansatte på en anderledes lederstil, kan det let fører til at de mister respekten for

lederen, da de som nævnt er vant til en hierarkisk ledelsesform.

I interviewet med Vestas blev det fortalt, at de også havde oplevet det man kalder for

en hierarkisk lederstil i Kina, hvilket de også har skullet vænne sig til, da vi som tidligere nævnt har

17

en demokratisk ledelsesstil i Danmark. Det Vestas har gjort, er at prøve at indfører et miks af både

dansk og kinesisk ledelsesstil, men for at en sådan struktur skal kunne lade sig gøre, er det vigtigt at

de ansatte er blevet uddannet til det, og præcist ved hvordan det skal gøres, og med hvilket formål.

Det at forberede sine ansatte via forskellige uddannelser eller kurser, bliver beskrevet i et afsnit

længere fremme i opgaven.

5.1.2 Individualisme/ kollektivisme

Individualisme og kollektivisme kan siges at være hinandens modpoler, men hvad

betyder de hver især? Individualisme betyder at mennesker i et samfund betragter sig selv som et

individ, der kommer i første række før andre, det anses dog at den nærmeste familie er på samme

niveau eller derover, hvor den nærmeste familie består af far, mor, og børn. Det er dog kun i den

helt ekstreme form for individualistisk samfund, at en et individ anser sig selv som vigtigere end

alle andre individer og samfund. Det er også i individualistiske samfund hvor to virksomheder som

vil gøre handel med hinanden, kun anser hinanden for udelukkende handelspartnere og intet andet.

Der er ingen forudsat tillids opbygning, som der f. eks er i Kina med begrebet Guanxi ,som oversat

betyder forhold, Guanxi er et vigtigt ord at kunne forstå omfanget af, i forståelsen af det kinesiske

folkefærd. Derudover betyder det, at de enkelte individer i en virksomhed handler ud fra egne

interesser og behov. Det betyder samtidig, at de ansatte ikke altid har den største loyalitet overfor

deres arbejdsplads, og alene anser ansættelsesforholdet som en forretningskontrakt. Hvilket betyder

at hvis den ansatte skulle få et tilbud om et bedre arbejde hos en anden virksomhed, har den ansatte

ingen skrupler over at forlade sin nuværende arbejdsplads.

Det modsatte kan siges om kollektivisme, hvor menneskerne i dette samfund

betragter den nærmeste familie i et meget breder perspektiv, da både onkler, bedsteforældre,

nærsamfundet etc. er inkluderet. Hvis to virksomheder fra et kollektivistisk samfund vil gøre handel

med hinanden foregår det derfor på en helt anden måde set i forhold til et individualistisk samfund.

Her vil de to virksomheder indlede deres samarbejde med en proces, der handler om opbygning af

tillid før man overhovedet begynder, at tale om samhandel. Når tilliden så er blevet opbygget

kræves det, at den holdes ved lige gennem hele samarbejdet. Hvis man ser på lederne og de ansatte i

en virksomhed med kollektivistisk baggrund, er det velset, at man ansætter familie eller venner frem

for folk man ikke kender, hvor det modsatte vil være tilfældet i en individualistisk orienteret

18

DK = 74Kina = 20

Kollektivisme Individualisme

Kollektivisme/ individualismeindeks

virksomhed. Det betyder samtidig at de ansatte ser ansættelsesforholdet fra et moralsk synspunkt,

med hvilket der menes, at det er bygget op på forpligtelser, tillid, og loyalitet. Hvordan Kina og

Danmark her ligger i forhold til hinanden kan ses ud fra figur 5.1.2.1:

Figur 5.1.2.1

http://www.clearlycultural.com/geert-hofstede-cultural-dimensions/individualism/

Igen ses det hvor forskelligt Kina og Danmark optræder, Kina som et typisk

kollektivistisk præget samfund, kontra Danmark som et udpræget individualistisk samfund. Hvad

betyder så dette? Det betyder, at der i en kinesisk virksomhed forefindes mere tillid og loyalitet hos

den ansatte overfor virksomheden. Samtidig betyder det at flere af de ansatte sagtens kan være i

familie med hinanden eller være gode venner og dermed forpligtiget overfor hinanden. Det betyder

også, at for en kinesisk virksomhed er det vigtigt, at opbygge tillid mellem to virksomheder, før

man begynder at handle sammen, og at behøver at gøre en indsats for at vedligeholde denne tillid.

For en dansk individualistiske virksomhed, betyder det derimod det modsatte, at den ansatte ikke

har meget loyalitet over for den virksomhed, den ansatte arbejder for, det betyder dog ikke, at den

ansatte ikke udfører sit arbejde efter bedste evne, men der hviler ikke samme grad af forpligtigelse

der rækker ud over arbejdsforholdet. Det betyder samtidig, at det er ildeset at ansætte familie og

venner, nepotisme er et fyord i denne kultur og kan i visse tilfælde være strafbart. Det skal dog

pointeres, at den loyalitet som eksistere i et kollektivistisk samfund sagtens kan forholde sig

anderledes over for en virksomhed, som kommer fra et andet land end Kina. Det betyder at en

dansk virksomhed sagtens kan opleve høj turnover. Novo Nordisk fortalte i interviewet, at de

oplever højt turnover, og at de har indrettet deres virksomhed efter dette, ved bl.a. at iværksætte

tiltag der kan hjælpe med at fastholde deres ansatte, men da konkurrencen om de ansatte er høj i det

område de ligger i, Tianjin, er det en svær opgave da andre virksomheder ofte også kommer med

favorable tilbud til de ansatte hos Novo Nordisk.

19

5.1.3 Maskulinitet/ femininitet

Hvad menes der med maskulinitet/ femininitet? Og hvorfor er det vigtigt? Denne

kulturelle dimension handler også om hvordan opfattelsen af kønsrollemønstre har betydning for

erhvervslivet. Dermed menes i hvilket omfang lederne og de ansatte rangerer forskelligt på en

arbejdsplads, her bl.a. om hvorvidt kønsroller opfattes forskelligt, i forskellige kulturer.

Maskulinitet kan defineres ud fra fire forskellige ord – Indtægter, anerkendelse,

forfremmelser, udfordringer. Det er alle ord, som er med til at styrke individets selvtillid og

selvrealisering. Samtidigt betyder maskulinitet også, at der en væsentlig forskel i hvordan

kønsrollerne er bestemte. Dvs. i lande med høj maskulinitet er det mere normalt, at det kun er

mændene som forsørger familien, og at kvinderne tager sig af hjemmet. Det betyder dog ikke, at der

ikke forefindes erhverv i disse lande, som er præget af flere kvinder end mænd. Ifølge Hofstede kan

maskulinitet defineres således

”Maskulinitet vedrører samfund, hvor de sociale kønsroller adskiller sig tydeligt (dvs.

mænd forventes at være selvsikre, hårde og koncentrerede om at opnå materiel

succes, mens kvinder forventes at være mere beskedne, bløde og optaget af

livskvalitet.) (Hofsstede, 1999, s. 116)”

Femininitet kan også defineres udfor 4 forskellige ord; Leder, samarbejde, bopæl og

tryghed i ansættelsen. Leder betyder i det her tilfælde forholdet til ens overordnede. Samarbejde

betyder at have et godt samarbejde med hinanden. Bopæl betyder ikke at man skal have et stort og

dyrt hus, men derimod at man skal bo i område, som er godt for ens nærmeste. Forskellen på

femininitet og maskulinitet er, at femininitet ligger mere vægt på alle de bløde værdier, og ikke så

meget de materielle og selvrealiserende værdier. Ifølge Hofstede kan femininitet defineres således

20

DK = 16 Kina = 66

Femininitet Maskulinitet

Maskulinitet/ femininitetsindeks

”Femininitet vedrører samfund, hvor de sociale kønsroller overlapper hinanden (dvs.

at både mænd og kvinder forventes at være beskedne, bløde og optaget af livskvalitet)

(Hofsstede, 1999, s. 116)”

Figur 5.1.3.1

http://www.clearlycultural.com/geert-hofstede-cultural-dimensions/masculinity/

Der er også på denne kulturdimension lavet en indeksskala til at vurdere de enkelte

landes placering set i forhold til hinanden, mht. maskulinitet og femininitet. Figur 5.1.3.1 viser

hvordan Kina og Danmark ligger i forhold til hinanden. Indekstallene viser, at der er større fiksering

på, at det er manden der forsørger familien, og det er kvinden, der holder huset i Kina. Ligesom de

viser, at det danske samfund har brudt normen om, at det kun er mændene, som skal arbejde. Det at

Kina er mere maskulint viser sig f. eks ved, at de kinesiske arbejdere er hårdt arbejdende, og at de

ikke ville have nogen indvendinger imod at arbejde mere end 37 timer om ugen. Hvorimod danske

arbejdere kun vil arbejde 37 timer om ugen, hvorefter de mener, de har fortjent at slappe af og være

sammen med familien. Indekstallet kan tolkes som at kinesiske arbejdere vil gøre mere for at få

flere penge, end danske vil gøre, svaret har nærmere baggrund i den kinesiske kultur historie, og det

faktum, at der findes mere fattigdom i Kina. Hvad har det af betydning for en virksomhed, som vil

placere sig i Kina? Det betyder, at man som udenlandsk virksomhed har muligheden for at få

ansatte, som vil arbejde yderst hårdt, men også at det vil være svært at få et miks af kvindelige og

mandlige ansatte, hvilket kan have sine komplikationer, men også fordele. Både Novo Nordisk og

Vestas fortæller i interviewene, at de kinesiske arbejdere er hårdt arbejdende, og får meget arbejde

gjort i løbet af en dag, men det kræver at man fortæller dem, hvad de skal lave i detaljer, da de

kinesiske medarbejdere ikke er vant til at tænke så selvstændigt som f. eks danske ansatte.

21

5.1.4 Usikkerhedsundvigelse

Ligesom i de andre dimensioner er usikkerhedsundvigelse også en dimension, som er

baseret på følelser, familie, staten etc. – alt hvad kulturer er bygget op på. Men til forskel fra de

andre kan denne dimension til dels kontrolleres. Usikkerhed skal ses i forhold til den naturskabte

usikkerhed, som forekommer hos alle personer, og er forskellig fra person til person, dvs. at det er

en subjektiv oplevelse. Det betyder ikke, at der ikke findes situationer, hvor flere personer føler det

samme, hvilket er grunden til at det er muligt at lave et usikkerhedsundvigelsesindeks. Hermed

menes, at nogle personer føler sig mere sikre i situationer, hvor andre måske ikke føler sig så sikre.

Grunden til at dimensionen er relevant at se på er, at der med usikkerhed følger angst. Øget

usikkerhed er lig med mere angst, hvilket hverken er godt i det personlige eller arbejdsmæssige

miljø. Ifølge Hofstede kan usikkerhedsundvigelse defineres således

”… den udstrækning, hvori medlemmerne af en kultur føler sig truet i usikre og

ukendte situationer (Hofsstede, 1999, s. 151)”

Som der blev nævnt ovenover er usikkerhedsundvigelsesdimensionen, en dimension

som til dels kan kontrolleres. Det kan gøres på flere forskellige måder nemlig igennem teknologi,

lovgivning og religion. Disse er alle områder som prøver at få følelsen af usikkerheden formindsket.

Teknologien prøver at skabe stabilitet, lovgivning prøver at mindske usikkerheden ved at

overbevise folk om at de ikke må bryde loven, uden at det har konsekvenser, og på den måde forme

normer og retningslinjer i samfundet. Religionen prøver at mindske angsten, som opstår som følge

af usikkerheden, og give folk en mening ved uforudsete hændelser f.eks. dødfald, hvilke kan fører

til mindsket usikkerhed hos folk, som dyrker en religion. Nogle religioner foreskriver endog regler

og rammer for socialt samvær.

Efter hvad man ved om Kina ud fra diverse medier, kan det konstateres at Danmark og

Kina også er meget forskellige på denne dimension, både fordi lovgivningen er meget anderledes,

22

DK = 23 Kina = 40

Lav Høj

Usikkerhedsundvigelse

men også fordi anvendelsen af de samme teknologier kan være vidt forskellige. Den religiøse

forskel på Danmarks og Kinas spiller også en væsentlig rolle.

Figur 5.1.4.1

http://www.clearlycultural.com/geert-hofstede-cultural-dimensions/uncertainty-avoidance-index/

Som vist i figur 5.1.4.1 kan det ses at forskellen her ikke er ligeså stor som i nogle af de

andre dimensioner, hvor det som nævnt ovenover også ville være naturligt at forvente en stor

forskel i denne dimension, da Kina og Danmark har været forskellige på alle andre områder.

Forklaring på det kan være mange, og det vil kun kunne besvares hvis man har adgang til alle de

informationer som Hofstede indsamlede da han lavede den pågældende undersøgelse. Det kan fx

være at der forefindes mere loyalitet mellem et kinesisk leder/ansat forhold, og at Kina er et mere

troende folkefærd hvilket kan gøre, at den kinesiske usikkerhedsundvigelses indeks er mindsket. Da

forskellen er væsentlig mindre i denne dimension vil den derfor heller ikke have ligeså stor

indflydelse på et eventuelt samarbejde mellem dansk og kinesisk virksomhed. Det betyder ikke at

virksomheder ikke skal tænke over det, da den måde landende kontrollere dimensionen, med stor

sandsynlighed er meget forskellige. Som nævnt har Danmark og Kina ikke den samme religion,

lovgivning, og måske forskellige anvendelser af diverse teknologier, hvilke alle er vigtige faktorer

at undersøge og forstå.

5.2 Guanxi

Guanxi13 er et ord som har en meget vigtig rolle i den kinesiske kultur, på dansk

oversat til ordet forhold i bred forstand. Der findes ingen konkret fortolkning på hvad ordets

betydning har, men i de fleste tilfælde handler det om, at forholdet mellem to personer, to partnere,

13 Ambler Tim, Witzel Morgen, XI Chao, Doing Business in China. New York: Routledge, 2009

23

to virksomheder etc. er vigtigt, hvis et eventuelt samarbejde skal kunne fungere, man kan sige det

handler om at gøre hinanden tjenester eller skabe balance i forholdet. Så ordet Guanxi handler om at

opbygge en form for netværk mellem personer og virksomheder, som gør det muligt at udveksle

ydelser, produkter, og alle andre former for forretningsydelser. Det er dog ikke kun mellem

handelspartnere at Guanxi er vigtig, det er ligeså vigtigt om ikke vigtigere at opbygge et stærkt

Guanxi med landets regering, da det i Kina til dels er regeringen, der afgør om ens virksomhed

kommer til at blive succesrig eller ej. De tjenester man gør hinanden er ikke noget man kan måle og

opspare, hvilket betyder at den ene part sagtens kan have ofret mere for at opbygge den nødvendige

guanxi end den anden part. Det er oftest den udefrakommende virksomhed, der skal løbe risikoen

og vise velvilje i arbejdet med at opbygge et godt forhold.

Både Novo Nordisk og Vestas har fået opbygget et godt forhold til regeringen i de

områder som de opererer i, hvilket har medvirket til at regeringer har hjulpet dem med de problemer

eller mangler, som de havde, og har altid været til rådighed når der opstod komplikationer14. Den

gode dialog med myndighederne har medført, at opstarten af Vestas produktion i 2006, har været

mere gnidningsløst end normalt.

Grunden til at guanxi er så vigtig i Kina skyldes, at det er den måde kinesiske

virksomheder gør forretninger på, og den måde hvorpå kinesiske virksomheder finder frem til den

rette forretningspartner, hvilket som tidligere nævnt er en meget forskellig metode sammenlignet

med, hvordan man gør i den vestlige del af verden. Mange kinesiske virksomheder vil hellere sige

nej til en eventuel forretningsaftale, som ellers kunne have en givet profit, hvis oplevelsen af guanxi

ikke er til stede. Det kan være yderst svært for vesten at forstå dette begreb, da mange virksomheder

fra vesten er bygget op på et individualistisk samfundssyn, hvilket også er tilfældet for Danmark,

hvis man kigger på tilbage på afsnittet om kollektivisme og individualisme var Danmark rangeret til

at være meget individualistisk. Det betyder at en Dansk virksomhed ikke er vant til at opbygge og

vedligeholde et sådant forhold til en forretningspartner, som man forventer i Kina.

Guanxi er også en vigtig del i en kinesisk organisation, hvilket kan relateres til deres

høje rangering på magtdistance dimensionen. Som nævnt i afsnittet om magtdistance er der en

tydelig forskel mellem, hvem der har magten og hvem der leder, hvilket viser en tydelig

sammenhæng med guanxi. Grunden til det skyldes, at kinesiske virksomheder sjældent har den

form for organisations diagrammer, som man har i vesten, deres diagrammer er bygget op på

14 Fra interviewet med Vestas

24

mentaliteten og ikke på et stykke papir. Det gør det derfor endnu vigtigere at forstå omfanget af

guanxi, hvis man vælger at opkøbe en kinesisk virksomhed, da mange vestlige virksomheder vil

prøve at opbygge et visuelt diagram, hvilket kan ende katastrofalt, da det kan komme til at virke

fornærmende på de kinesiske ledere og ansatte.

5.3 Del konklusion

Ud fra det foregående afsnit og den anvendte teori af Hofstede kan det tydeligt ses, at

Kina og Danmark er meget forskellige fra hinanden, hvis man tager nationalkulturen til efterretning.

Magtdistance, individualisme/kollektivisme, og femininitet /maskulinitet indeksene er der hvor

forskellene er størst, hvorimod i usikkerhedsundvigelsesindekset er forskellen ikke ligeså markant.

Men hvad betyder alt det overordnet set? Det betyder, at de forskellige indeks har indflydelse på

Kina forretningskultur, og derfor kræver at man som virksomhed undersøger forholdene så godt

som muligt og er opmærksom på, hvordan de vil have indflydelse på en eventuel handel med Kina.

Især hvis man vælger at bruge danske ledere til, at lede kinesiske medarbejdere da den danske og

kinesiske lederstil ikke er ens. Samtidig er det vigtigt at vurdere, hvordan man vil undersøge

forskellene og hvordan man vil opbygge en præventiv løsning til at imødekomme forskellene inden

de udvikler sig til problemer.

Afsnittet her er dog langt fra en dybdegående beskrivelse af alle de forskelle, som der

måtte være mellem Kina og Danmark, dog kan det give en grundlæggende idé om hvilke forhold,

der bør overvejes forud for kontakter til kinesiske myndigheder/virksomheder og evt. efterfølgende

etablering i det kinesiske marked. Ydermere kan beskrivelsen måske skabes en sammenhæng

mellem andre forskelle man måtte opleve, hvilket tilsammen kan hjælpe til en bedre forståelse af

evt. problemfelter i det hele taget.

6 Placering

25

At vælge den rigtige placering i Kina af sin virksomhed kan vise sig, at være yderst

vigtig for hvordan virksomhedens fremtidige profitabilitet vil udforme sig. Dette skyldes de store

forskelle der er mellem det vestlige og østlige Kina, det østlige Kina har f.eks. en mere udviklet

infrastruktur mht. transport og uddannelsesniveau end det vestlige. Det afhænger selvfølgelig også

af hvilken form for virksomheder man driver, da det også har betydning for, hvor man skal placerer

sig. Med det menes der, at en innovationsvirksomhed med stor sandsynlighed vil opnå et bedre

resultat ved, at placerer sig i det østlige Kina, hvor arbejdskraften har et højere uddannelsesniveau,

og der derfor vil være en lettere tilgang til en højere uddannet arbejdskraft. Det skyldes, at de

kinesere som uddanner sig på et højt niveau ved, at mulighederne for at få et job, der matcher deres

uddannelse, er højere i det østlige Kina, og derfor vælger de at bosætte sig der. Herudover er de

bedste universiteter placeret i det østlige Kina. Der vil selvfølgelig også være mulighed for, at få job

med et højt uddannelseskrav i det vestlige Kina, men mulighederne er væsentligt laverer. Det

betyder derfor, at en virksomhed, som er relativt løntung, vil have en mulighed for, at komme

lettere til billig arbejdskraft i vest, og en ikke så løn tung virksomhed som f. eks Vestas vil have

fordele i Øst. Grundene til at det østlige Kina er væsentlige højere udviklet er mange, men den

væsentligste årsag er, at de østlige områder er lettere tilgængelige, og virksomheder har derfor

placeret sig der, da Kina begyndte at åbne op for at udenlandske virksomheder kunne etablere sig.

Herudover er de største byer også placeret mod øst. Dog er den kinesiske regering begyndt at satse

mere på udvikling af den vestlige del af Kina15.

”… virksomheder med interesse i at få en fod inden for på det kinesiske marked kan –

i hvert fald i et stykke tid endnu – høste mange lavthængende frugter. Men det kræver

en adfærdsændring.”16

Citatet betyder, at fordi den vestlige del ikke er ligeså veludviklet som den østlige del,

er der muligheder for virksomheder, som har interesse i, at benytte den billigere arbejdskraft der

foreligger i vest Kina stadig har en chance, men det ikke vil blive ved at være sådan, fordi den

kinesiske regering i fremtiden satser på at styrke udviklingen i det vestlige Kina.

15 Bilag x: Guide til Kina: Her rykker det16 Bilag x: Guide til Kina: Her rykker det

26

Ifølge interviewet med Vestas valgte de, at lægge deres produktion i det østlige Kina, i

området kaldet Tianjin, da de vurderede at deres produktion ikke var i den løn tunge ende, og havde

brug for højtuddannet arbejdskraft. Samtidigt var det vigtigt, at de lå tæt på gode transport

muligheder, altså et godt vejnet, havne, og togbaner, og hvor Tianjin opfylder alle disse krav.

Ydermere var det vigtig at de ikke lå langt væk for deres leverandører, hvilket ville mindske både

transportomkostninger, samt forbedre fleksibiliteten. Det er dog kun den ny opstartede produktion

som ligger i Tianjin, da de også har afdelinger i andre områder f. eks Beijing.

Novo Nordisk placering i Kina er mere en tilfældighed ifølge interviewet. Grunden til

de valgte at placere sig i Tianjin i 1995 var selvfølgelig overvejet, men det var ligeså meget bare for

at komme ind på det kinesiske marked, så placering var en blanding af overvejelser og tilfældighed.

I 1995 var området ikke så udviklet, som det er i dag, og det havde derfor mindre betydning hvor i

Kina man placerede sig.

En anden vigtig omstændighed man også skal være opmærksom på i Kina er, at som

privat person eller virksomhed er det ikke tilladt eller muligt, at eje grund/jord. Man kan kun eje

bygningerne, og andet man vælger at bygge/placere på jorden. Det findes to former for ejerskab i

Kina, det er enten statseje eller kollektivt ejerskab. Dvs. at man leaser grunde for flere årtier af

gangen. Der er både fordele og ulemper ved disse ejerskabsformer, men det er meget anderledes

end i andre lande, og man skal være opmærksomme på dette, når man vælger at investere i

bygninger og produktionsfaciliteter etc.

Hvis man ikke er involveret i det kinesiske marked er det vanskeligt at skaffe

oplysninger om den specifikke udvikling i Kina og om uddannelsesniveauet. Derfor kan dette afsnit

ikke blive helt fyldestgørende, men det der er nævnt er relevant for virksomheder der ønsker at

etablere sig i Kina.

6.1 Øst Kina

Som nævnt er det østlige Kina meget længere fremme i udviklingen i forhold til resten

af Kina, det betyder derfor også at de østlige områder oplever meget højere vækst i BNP i forhold

til andre områder. Hvilket ses ifølge bilag 2 som indeholder en artikel fra Erhvervsbladet, som viser

hvilke områder, der har oplevet og oplever den højeste vækst i Kina, de områder er følgende:

27

Macau

Hong Kong

Fujian

Shanghai

Jiangsu

Shandong

Disse områder har alle en BNP vækst på over 12 %, hvilket må siges at være en meget

høj vækst. Det har derfor også indflydelse på den videre udvikling i disse områder. Disse områder

med den høje vækst er naturligt også de områder, som tiltrækker flest udenlandske virksomheder,

og har på den måde en central rolle for Kinas økonomi. Som det kan ses ud fra bilag 2 har mange

danske virksomheder derfor også valgt, at placere sig i et disse områder. Samtidigt har disse

områder også den største del af indbyggertallet i Kina, og som udviklingen ser ud pt. er der ikke

nogen umiddelbar tendens til, at dette vil ændre sig i den nærmeste fremtid, hverken med hensyn til

væksten og indbyggertal. Derudover er området der hedder Chengdu17 kendt for at være et område,

hvor der investeres meget i innovation, og for at være forrest indenfor det højteknologiske område.

Dette skyldes, at området ikke ligger tæt ved kysten, og derfor ikke er ligeså attraktivt for

virksomheder med behov for en veludviklet infrastruktur. A.P. Møller Mærsk har netop etableret en

afdeling i Chengdu, som skal fungere som et forskningscenter. Det har de gjort ud fra et ønske om

at kunne nedbringe de samlede omkostninger via lønniveau, og lokaleomkostninger18, da

omkostningsniveauet som tidligere nævnt er lavere jo længere man kommer mod det vestlige Kina.

Samtidig er der også mange virksomheder, som har valgt at placere sig tæt på Beijing, da Beijing

med årene er blevet sæde for centralregeringen. For de fleste virksomheder har det sine fordele, at

være placeret så tæt på beslutningstagerne som muligt.

17 Bilag 2: Guide til Kina: Her rykker det18

Bilag 5: Mærsk vil tæt på det kinesiske styre

28

7 Kvalitet19

Kinesiske virksomheder har generelt endnu ikke den samme form for stabilitet og

standard i deres produktion som danske virksomheder. Danske virksomheder gør altid deres bedste

for producere den samme kvalitet igennem hele forløbet, hvorimod kinesiske virksomheder sagtens

kan have en faldende kvalitet i løbet af processen, fra ordren er indløbet, til den bliver leveret, eller

til samarbejdet ophører. De fleste virksomheder oplever dette i forbindelse med at de importer fra

Kina, eller når de køber produkter af Kinesiske leverandører, til deres virksomheder i Kina. Det er

derfor vigtigt at være opmærksom på nødvendigheden af at gøre en stor indsats for at bibeholde

kvaliteten, og sikrer stabiliteten gennem hele forløbet. Selv Vestas og Novo Nordisk har oplevet

dette, og prøver derfor på flere forskellige måder at opretholde kvaliteten, da det ikke mindst i deres

tilfælde er af afgørende betydning. For Vestas er det vigtigt, da deres kunder ser Vestas produkter

som en langvarig investering, og deres produkter forbindes samtidig med en høj kvalitet og

standard. For Novo Nordisk, som medicinal virksomhed, er det ikke mindre afgørende, da

svingende kvalitet og fejl i produktionen kan få livstruende konsekvenser for brugerne.

7.1 Stikprøvekontrol

Som sagt findes der flere metoder til at sikre at kvaliteten lever op til de standarder der

forventes. I forbindelse med interviewene med Vestas og Novo Nordisk, fortalte de om tre metoder,

som de anvender for at sikre, at kvaliteten er i orden. I forhold til Vestas, er problemet at vindmøller

er et produkt, hvor kunden forventer en levetid på mange år, og det er derfor nødvendigt at sikre sig

at service omkostningerne holdes så lave som muligt. Den første metode de nævnte, var simpel

stikprøve kontrol. Kontrollen består i at udvælge stikprøver af alle de produkter, som de får fra de

kinesiske leverandører og virksomheder, og fortage kontrol af disse. Det er dog ikke den samme

form for stikprøve kontrol, man ser hos virksomheder, som skal have masseproduceret diverse dele

eller hele produkter, hvor de måske tager en ud af hver 100 hundrede. Der er tale om en meget

grundigere kontrol, da de dele Vestas får produceret er væsentlig dyrere, og det ville blive fatalt

hvis de fik en leverance, hvoraf en stor andel havde fejl og mangler. Stikprøvekontrol er en af de

19 Afsnittet er udarbejdet til dels ud fra Interviewet med Vestas og Novo Nordisk

29

letteste måder at foretage kontrol på, og derfor også den billigste. Samtidig er denne form for

kontrol også mindre pålidelig, og derfor anvendte Vestas og Novo Nordisk også andre kontrol

metoder.

7.2 Tæt Samarbejde

Udover at have stikprøve kontrol har Vestas og Novo Nordisk også et tæt samarbejde

med sine leverandører, for på den måde at kunne sikre sig, at produktionen foregår efter deres

retningslinjer, og outputtet bliver som forventet. Vestas fører et tæt samarbejde med leverandørerne,

og det foregår på den måde, at de har en person placeret i leverandørens virksomhed, en person hvis

arbejde alene består i at overvåge/kontrollere produktionen, og forekommer der mangler, gives

rådgivning. På den måde ændres/forbedres produktionen, så den lever op til de forventninger og

krav, der stilles af Vestas. Det kræver dog et stærkt samarbejde mellem leverandøren og Vestas før

samtykke kan opnås. Der kan derfor henvises til afsnittet omkring guanxi, for hvis Vestas ikke

havde opbygget et stærkt guanxi, ville et sådant samarbejde ikke være muligt og det ville dermed

ikke have været muligt at få kvalitetssikret produktionen ved placering af en person med tilsvarende

funktion i virksomheden.

Denne form for kontrol af kvaliteten anses for den bedste, men er samtidig også mere

ressource krævende end andre former for kontrol. Kvalitetskontrollen bliver samtidig udbygget ved

hjælp af en tredje form for kontrol. Vestas bruger også investering, som vil blive beskrevet i næste

afsnit. Denne form for kontrol er noget Vestas har brugt i flere afdelinger, og ikke kun i den

produktions afdeling som de startede i 2006, så de har opnået god erfaring med at gøre det på denne

måde, og har dermed udviklet en kompetence indenfor dette område.

7.3 Investering i leverandører

Den sidste form for kontrol Vestas bruger for at sikre sig, at de får leveret den kvalitet,

som er nødvendig, er ved at investere i deres leverandører. Dvs. de investere ikke for at blive

medejere af leverandørvirksomheden, men for at medvirke til at udvikle leverandørens produktion

så de kan være sikre på, at leverandøren har de bedste teknologiske produktionsredskaber og

30

faciliteter for at kunne tilfredsstille Vestas krav og standarder. Det er dog en økonomisk

ressourcekrævende kontrol, men ifølge Vestas og Novo Nordisk, betaler det sig i sidste ende.

Samtidigt med at Vestas og Novo Nordisk investerer i leverandørvirksomhederne, kan der igen tales

om guanxi. Vestas og Novo Nordisk viser, at de er villige til ofre likviditet for at forbedre

leverandørens virksomhed, og er på den måde med til at vise leverandøren tillid. Til gengæld får

både Vestas og Novo Nordisk som modydelse vished for at kvaliteten er i orden, samtidig med at de

medvirker til at opbygge den gensidige guanxi.

Det tætte samarbejde begge virksomheder bruger som metode, betyder at de via

investering af kapital opnår en genvej til at kunne komme med forslag til forbedringer af

produktionen. Uden disse investeringer vil sandsynligheden for at leverandørerne gik med til at

Vestas havde en person siddende som kontrollerer deres produktion, være væsentlig mindre.

8 Forberedelse af ansatte

Med baggrund i alle de kulturforskelle der er mellem Kina og Danmark, er det som

nævnt flere gange nødvendigt, at forberede virksomheden, og de ansatte inden man vælger at gøre

forretninger med Kina. Det er især den anderledes tankegang og forretningsstil i Kina, som man

skal være særlig opmærksom på. Som nævnt i teorien af Hofstede er Kinas lederstil meget mere

hierarkisk set i forhold til den vestlige stil, og der kan derfor let opstå problemer i forbindelse med,

at have en kinesisk leder til at styrer virksomheden, da det ikke er sikkert den bliver styret på den

måde, den pågældende virksomhed ønsker det. Mange virksomheder prøver derfor på, at træne de

kinesiske ledere, så de får den form for lederstil de ønsker. Det er vigtigt, at man sikre sig, at de

ledere og medarbejdere der udsendes til Kina, trænes i at forstå den kinesiske lederstil og

forretningsmetode. Dette kan gøres på mange forskellige måder, og variere derfor fra virksomhed til

virksomhed, afhængigt af den enkelte virksomheds forretningsstil.

31

”De seneste fem år har 41 danske virksomheder med afdelinger i Kina øget antallet

af kinesiske medarbejdere fra 30.000 til 85.000, viser en rundspørge til

virksomhederne, som Berlingske Research har foretaget.”20

Med en sådan stigning i antallet af Kinesiske ansatte bliver nødvendigheden af en øget

indsats med træning/forberedelse af både danske og kinesiske ansatte fortsat mere nødvendig, for at

sikre et optimalt samarbejde. Samtidig tilkendegives det i en artikel21 at måden som danske

henholdsvis kinesiske arbejdere, arbejder på er vidt forskellige, da de kinesiske medarbejdere trives

i kaos, mens danske medarbejdere arbejder godt sammen i teams, og derfor også bruger meget tid

på planlægning. Det er bl.a. derfor at følgende afsnit er yderst relevant for opgaven som helhed.

I interviewet med Jørn Dalsgaard fra Vestas havde de deres helt egen måde, at

forberede både de Kinesiske og de danske medarbejdere på. I produktionen blev der mest anvendt

kinesiske medarbejdere i afdelingen i Kina, men i opstartsfasen blev der anvendt danske

medarbejdere, det var derfor en forudsætning, at begge parter havde forståelse og respekt for de

forskellige arbejdsformer. Vestas sørgede derfor for, at begge parter havde været i såvel Kina som

Danmark før de begyndte opstartsfasen. Måden de gjorde det på var, at den enkelte ansatte kom i en

form for praktik i den anden kultur, og på den måde fik en følelse af hvordan arbejdet foregik der.

Derudover skulle de deltage i små orienterings kurser, som fortalte lidt om henholdsvis den

kinesiske eller den danske kultur og ikke mindst lederstil. Sådan et ophold kunne variere mellem 1

til 3 måneder, og var derfor ikke alt for tidskrævende, men nok til at det enkelte individ fik en

fornemmelse af hvordan det fungerede. Det siger sig selv at opfølgningskurser er nødvendige. Der

vil derfor blive afholdt kurser løbende for at opretholde og forbedre forståelsen. Der er mange

virksomheder som vælger at gøre det på denne måde, hvor man ikke har et decideret uddannelses

program, men mere en art orienterings forløb.

I interviewet med Niels Lynge fra Novo Nordisk blev det fortalt at de stort set

udelukkende brugte danske ledere i deres kinesiske afdelinger, hvilket gør det vigtigt at sørge for at

de er uddannet til at løse ledelsesopgaven. Det betyder dog ikke, at kinesiske ledere er udelukket,

20 http://woview.infomedia.dk.ez-always.statsbiblioteket.dk:2048/?url=http://www.bornholmstidende.dk/default.asp%3FNews=Erhverv%26Id=WBAT-83W3QM245932&OpointData=abeaaf994e48fd941d693c7f87b96487JmlkX3NpdGU9NDM0JmlkX2FydGljbGU9MTYwOTQ2JmlkX3VzZXI9Mjg0MCZpZF9hcHBsaWNhdGlvbj0xMDAwMzU5Jmxhbmc9ZW4=21 http://di.dk/Marked/Markeder/Asien/Kina/Pages/Paahovedetikinesiskledelse.aspx

32

hvis det vurderes at den Kinesiske leder er bedre kvalificeret til jobbet, vil person blive ansat. Novo

Nordisk har udviklet en form for standardiseret lederstil som er mere dansk orienteret. Hvilket

betyder at de prøver at anvende den samme form for lederstil, der bruges i Danmark og overfører

den til såvel de kinesiske virksomheder som andre lande de entrerer i. Det gør de via et globalt

uddannelses program som Novo Nordisk har opbygget, hvor både de danske og de kinesiske ledere

gennemgår den samme uddannelse. De håndplukkede kinesiske ledere som Novo Nordisk mener

besidder de kompetencer, der skal bruges for at lede virksomheden, bliver derfor undervist i at være

mere demokratiske anlagt, i stedet for den kendte hierarkiske kinesiske lederstil, som Novo Nordisk

helst ikke ser anvendt. Der er selvfølgelig problemstillinger ved, at ændre den kinesiske ledelsesstil

med 180 grader, men da Novo Nordisk har anvendt den from for træning i 15 år, lige siden de

indtrådte på det kinesiske marked, har de formet uddannelsen med succes. Det er selvfølgelig ikke

kun de kinesiske ledere som skal lærer at anvende en anden form for lederstil, de øvrige kinesiske

ansatte lære tilsvarende gennem uddannelse, at blive ledet efter de overordnede principper i Novo

Nordisk ledelsesstil.

Efter at danske virksomheder i en årrække har outsourcet produktionen til Kina er det

interessant at konstatere at det omvendte nu også sker i mindre omfang. Når denne trend bliver

mere omfattende vil globaliseringen få helt ny betydning, og det bliver spændende at se hvordan de

kulturelle forskelle og ikke mindst de forskellige ledelsesstile integreres på det danske

arbejdsmarked, evt. med kinesiske ledere.

9 Problemer

For virksomheder som endnu ikke er indtrådt i det kinesiske marked, kan det på

mange områder vise sig profitabelt at gøre det. Det gælder ikke kun danske virksomheder, men for

alle virksomheder som gerne vil være en spiller på det globale marked. Som tidligere beskrevet

skyldes det, en forventningen til Kinas rolle som den nye økonomiske stormagt bliver realistisk.

Den nye økonomiske verdensorden vil gøre det muligt for såvel danske som andre udenlandske

virksomheder at drage fordel heraf.

33

Det at handle med et land med en så forskellig en kultur, økonomisk struktur og et

politisk system har også sine komplikationer. Der er derfor mange tilfælde hvor virksomheder har

analyseret mulighederne i Kina på et utilstrækkeligt grundlag, og de har derfor ikke kunnet udnytte

mulighederne af et sammenarbejde med Kina optimalt, og har dermed ikke opnået det forventede

positive resultat på ROI.

For ikke mange år tilbage havde Kina en lukket økonomi, hvilket betyder at den

lovgivning som Kina havde og har for at beskytte deres virksomheders integritet og fremgang, har

indflydelse på de vilkår og omstændighederne der er ved samhandel med Kina, et områder der

stadig er under udvikling. Det kan derfor være indviklet at skabe sig overblik over de retslige

omstændigheder, der er i forbindelse med et eventuelt samarbejde med kinesiske virksomheder,

eller ved at etablere virksomhed i Kina. Det betyder at man som udefra kommende virksomhed, har

lettere tilgang for at skabe sig et optimalt overblik ved at hyre/ansætte eksperter på området til at

hjælpe med at skabe klarhed over mulighederne og lovgivningen på området. Ved hjælp af

interviews, artikler og bøger blev det tydeligt, at nogle af de mest gennemtrængende problemer er

følgende:

9.1 Protektionisme

Hvad er protektionisme? Protektionisme kan være handelsbarriere som et land

udarbejder for, at beskytte de nationale virksomheder, og den nationale økonomi imod

udefrakommende konkurrence og trusler. Det betyder at for en dansk virksomhed kan det blive

yderligere besværligt, og mindre profitabelt at indtræde på det kinesiske marked hvis håndteringen

af protektionismen ikke gribes rigtig an. Omvendt kan det også vise sig mere profitabelt at placerer

sig i Kina, da man alene derved har overvundet nogle af handelsbarriererne. I Europa har alle EU-

medlemslandene fælles aftaler, med handelsbarriere som beskytter imod ikke EU-medlemslande for

dermed at beskytte den interne handel imellem EU-medlemslandene, og EU-medlemslandenes

virksomheder. Sådan en form for protektionisme har de også i Kina, disse former protektionisme

står dog ikke alene. Samtidig har de enkelte lande deres egne handelsbarriere i form af f. eks.

restriktioner, krav til produkter, love omkring hvordan produktet skal være etc. Det er selvfølgelig

handelsbarriere som i et vist omfang skal være godkendte af World Trade Organisation(WTO), men

det er ikke altid tilfældet at WTO har regler omkring alle former for protektionisme, da landene hele

34

tiden kommer med nye tiltag til former af protektionisme. F.eks. under klimatopmødet i København

2009, hvor Kina offentliggjorde en ny form for protektionisme, som ville ramme seks produktions

områder indenfor, computere og computerudstyr, kommunikationsenheder, kontorudstyr, software,

nye energiteknologier og energieffektive produkter. Ifølge en artikel for Erhvervsbladet:

”… skal produkter, der er udviklet i Kina, favoriseres på bekostning af produkter med

udenlandsk ophav. Produkterne, de såkaldte »national indigenous innovations

products« vil modtage positiv særbehandling i forbindelse med offentlige kinesiske

indkøb.”22

Hvis sådan en form for protektionisme bliver en realitet, vil det kunne skabe

komplikationer for mange virksomheder. Det vil især være katastrofalt for virksomheder som på

nuværende tidspunkt kun eksportere til Kina, og som ikke har en produktionsfacilitet placeret i

Kina, og derfor lige pludselig mister muligheden for at afsætte deres produkter på det kinesiske

marked. For andre virksomheder der på nuværende tidspunkt kun producere en vis procentdel af

deres produkt i Kina, kan det betyde, at de vil blive nødt til at ændre på deres produktion.

Hvorfor Vestas vælger, at opfører en produktionsfacilitet i det østlige Kina af sine

vindmøller, er der flere grunde til. Nogle af grundene var at det blev lettere at betjene de kinesiske

kunder, innovative muligheder, besparelser, men en af de tungtvejende grunde var, at den Kinesiske

regering havde udstedt et krav som til dels minder om den ovennævnte form for protektionisme,

men i dette tilfælde var kravet at mere end 20 % af produktet som blev solgt til det kinesiske

marked skulle være produceret på en produktionsfacilitet, som var beliggende i Kina. Dette krav

gjorde, at Vestas måtte omprioritere måden hvorpå de betjente det kinesiske marked på, hvilket

gjorde, at de valgte at lægge en hel produktionsafdeling i Kina som udelukkende skulle have til

formål at betjene det kinesiske marked.

22 http://www.erhvervsbladet.dk/vaekstmaskinen/koeb-kinesisk-kan-skade-danske-virksomheder

35

9.2 IPR

Nå der snakkes om Kina i folkemunde og hos forretningsfolk er der et emne, som altid

bliver nævnt - nemlig forfalskning af produkter - også kaldt piratkopiering. Da Kina begyndte at

spille en vigtig økonomisk rolle i 80’erne, åbnede det en mulighed for mange udenlandske

virksomheder, som ønskede at øge deres profit via handel med Kina. Det åbnede samtidig op for

muligheden for kinesiske virksomheder til at forfalske produkter. Da der i begyndelse ikke blev

grebet ind over for virksomhederne, er det blevet en integreret del af det Kinas virksomheds miljø,

som viser sig svært at komme til livs. Det betyder dog ikke, at Kina ikke, er begyndt at sætte en

massiv indsats ind, for at få det stoppet, da det skader Kinas renommé, og at det som en konsekvens

kan betyde at virksomheder måske fravælger Kina, da de ikke har lyst til at løbe den risiko, der

ligger i at få kopieret deres produkt, varemærke, knowhow etc., hvilket på sigt kan skade Kinas

økonomi. Et citat fra en artikel fra Erhvervsbladet.dk lyder som følgende

”Mere end hver tredje danske virksomhed med internationale aktiviteter har oplevet

problemer med piratkopiering og krænkelse af varemærker. Virksomhederne kender

ikke deres rettigheder… er det især i forbindelse med handel med Sydamerika og

Kina.. ” 23

Citatet bakker op om ovennævnte, da det er stort problem for danske virksomheder, at

deres produkter bliver forfalsket, og at problemet til dels ligger i Kina. For at forstå hvor stor en del

af de forfalskede produkter, der kommer fra Kina, lavede Emerging Markets Group(EMG) en

undersøgelse i 2006, der viste at 60-80 %24 af de kopiprodukter, der i 2002-2005 blev konfiskeret i

USA og EU kom fra Kina, hvilket må siges at være en overvældende andel. Det er derfor at dette

afsnit er relevant for opgaven, og vigtigheden i at forstå, hvor stort omfanget af problemet er.

Den hyppigteste form for piratkopiering sker af software, film, og andre produkter,

der er lette at kopiere, og ikke kræver den store likviditet at forfalske. Det betyder dog ikke, at det er

de eneste produkter, der er genstand for forfalskning, da det stort set er alle produkter, der bliver

det. Medicinalvarer er en anden produktgruppe, som i høj grad bliver forfalsket, og som derefter 23 http://www.erhvervsbladet.dk/erhvervsklima/danske-virksomheder-bliver-kopieret-i-stor-stil24 Lund Hansen, Ole. Til kamp mod kopiering i Kina. Dansk Industri, 2007 s. 13

36

bliver solgt til det europæiske marked over internettet. Her har det afgørende betydning, at selvom

emballagen til forveksling ligner det originale produkt, er indholdet ofte anderledes, og kan derfor

være yderst sundhedsskadeligt. Ifølge en artikel25 fra Nordjyske.dk har 700.000 danskere købt

receptpligtigt medicin udenom lægen og apotek direkte over internettet, hvorved det ikke kan

udelukkes at medicinen, som er blevet købt, har været forfalsket. Ifølge artiklen, er 62 % af den

medicin som bliver købt over internettet forfalsket. De hyppigste former for ulovlig kopiering af

andre virksomheders produkter, varemærker etc. er som følgende:

Piratkopiering

Counterfeiting

Reverse engineering

Patent/licens misbrug

Stjålet knowhow og teknologi

Efterligning af forretningskoncepter

Selv Vestas har haft problemer med forfalskninger. Ifølge interviewet med Vestas

blev det fortalt, at der var vindmøller i Kina som til forveksling lignede Vestas vindmøller, og som

var blevet bygget efter, at Vestas havde opført/solgt lignende modeller i Kina. Men da lovgivningen

er som den er i Kina, har det ikke været muligt at bevise, at disse vindmøller rent faktisk var en kopi

af Vestas vindmøller, også grundet at de adskilte sig netop nok, til at de ikke direkte kunne kaldes

for en kopi. Ifølge en artikel26 fra business.dk, kan det læses at en af Kina største vindmølle

producenter, Goldwind, startede ud som en kopi-virksomhed.

Som nævnt har den kinesiske regering løbende de seneste år gjort en større indsats for,

at få stoppet disse former for virksomheder, men da det har været et issue i Kina gennem årtier, har

det vist sig at være en langvarig opgave at løfte. Det skyldes bl.a. at når den kinesiske regering

lukker en virksomhed ned som forfalsker andre virksomheders produkter, er der en tendens til at

den samme virksomhed genåbner, bare i en anden del af landet. En af de væsentlige ting som Kina

25 http://nordjyske.dk/indland/forside.aspx?ctrl=10&data=2,3523618,5,326 http://www.business.dk/oekonomi/kinesisk-vindeventyr-begyndte-i-danmark

37

har ændret for at hjælpe de udenlandske virksomheder er, at de har ændret deres lovgivning, så det

nu er blevet lettere for udenlandske virksomheder at sagsøge de virksomheder, som forfalsker,

hvilket stort set har været umuligt førhen, samtidigt er det også blevet lettere at søge patenter, og

sikre sig ad den vej.

Hvad kan virksomheder gøre for, at sikre sig, at deres produkter ikke bliver kopieret?

Der er flere faktorer, som en virksomhed bør sikre sig opfyldt inden handel med Kina påbegyndes,

og andre faktorer som det er vigtigt at få opfyldt efterfølgende. Ifølge bilag 3 er der en pyramide,

som viser forskellige faktorer som anses for at være nødvendige at opfylde, og andre som vil være

hensigtsmæssige at få opfyldt. De nederste faktorer på pyramiden er faktorer som vil være

nødvendig at have opfyldt, hvis man vil opnå den optimale beskyttelse af sine produkter, det er dog

ikke alle virksomheder som opfylder dem, enten pga. af de ikke anerkender nødvendigheden heraf,

eller fordi de ikke ved hvordan man gør det.

Der er yderligere tre faktorer som er relevante for opgaven, og det er Ethical

employees, Ethical partners, og Goverment relationsips. Grunden til at disse faktorer er relevante

skyldes, at de kan relateres til det tidligere nævnte begreb Guanxi. Med etiske medarbejdere og

samarbejdspartnere menes der, ansatte eller virksomheder, som gør det, der er mest loyalt og

korrekt set i forhold til den virksomhed de arbejder for, eller har et samarbejde med. Dvs. at de ikke

videregiver forretningshemmeligheder til konkurrenter etc., som vil kunne skade den pågældende

virksomhed. Guanxi er som nævnt forholdet mellem personer, to virksomheder etc., og hvis man

har en veludviklet guanxi, kan det hjælpe med til at få ansat etiske og moralske korrekte

medarbejdere og samarbejdspartnere. Ved at tilføre likviditet og tid til, at få opbygget et stærkt

guanxi, kan virksomheden på den måde minimere risikoen for forfalskning af deres produkter.

Selvom om government relationship er blevet placeret øverst på pyramiden, og dermed anses for en

faktor som er vigtig men ikke nødvendig, kan det modsatte dog sagtens diskuteres. Ifølge

interviewet med Vestas, bliver det fortalt, at de har et godt forhold til de lokale myndigheder, og at

myndighederne har været dem meget behjælpelige med diverse spørgsmål og problemer, ligesom

de har gjort en stor indsats for at den ny opstartede produktion skulle komme til fungere ordentligt,

da den kinesiske regering også er interesseret i at udvikle landet og øge landets produktion.

I et af de foregående afsnit omkring kvalitet, blev det nævnt at virksomheder

investerer i deres leverandører, for over tid at kunne opretholde den samme høje kvalitet af de

produkter, som de får leveret fra de pågældende leverandører. Det at investerer i leverandører sikrer

38

ikke kun kvaliteten, det er også med til at mindske risikoen for forfalskning. Det skyldes til dels

som nævnt ovenover guanxi, da man som virksomhed viser, at man er villig til at tage en risiko,

men også viser en form for loyalitet og interesse ved at indskyde likviditet i anden virksomhed,

uden at have som grund at man samtidig vil bestemme. Hvis man som virksomhed indskyder

likviditet i anden virksomhed for at forbedre virksomheden, så har den virksomhed, som har fået

ekstra likviditet heller ingen interesse i at miste den anden virksomheds loyalitet og de indskud, som

de får i form af ekstra likviditet ved at lække hemmelige informationer til konkurrenterne, eller selv

at forfalske. Da både Vestas og Novo Nordisk har valgt, at investere i deres leverandører, har de

derfor samtidig været med til, at mindske deres risiko for at lige netop deres produkter vil blive

udsat for forfalskning.

10 English summary

Doing business with China can result in many complications, because of the country’s

different approach for doing business, but also because of the significant culture gap there is

between China and Europe. It is, therefore, important for European companies to research China as

whole unit, and not only the economic aspects. Without the necessary research, a company entry

into the Chinese market can be catastrophic and instead of a gain it can be turned into a loss, but

with thorough research it can become substantial benefit in the company’s profit. The point is that

even though the market in China contains a lot of opportunities, it also contains some pitfalls and

even if company is aware of them the likelihood of successful entry is very small.

If you have a certain interest in current events and therefore read the newspaper and

watch the news, you will often hear about how China keeps growing and has had an increase in

their GDP compared to other countries. Graph 4.1.1 shows the economic growth in GDP per capita

for Denmark, the world and China, and it can be observed that China is above both Denmark and

the world for a 30 year period. Even during the worldwide financial crisis in 2009 where most of

the world had decrease in their GDP, China still grew economically. This emphasizes the

opportunities that lie within the Chinese market, and also shows why it has become more and more

attractive for foreign companies.

39

This is also the case for Danish companies, as seen in graph 4.3.1 which shows that

there has been a steady increase in the country’s import and export with China. In 1988 Denmark

imported 2.19 billion dkr. to China and in 2009 it had increased to 28.58 billion dkr. Exports

increased from 0.88 billion dkr. in 1988 to 11.47 billion dkr. in 2009, indicating that both imports

and exports to China increased significantlyThis trend means that China is, and will become, an

even more important trade associate for Denmark as well as for the rest of the world.

One of the biggest complications that can arise when doing business with or within

China is the vast culture gap. Many researchers have tried to describe which cultural factors are

important in business associations, but most well known is Geert Hofstede. He highlights 4 different

dimensions, Power distance, Masculinity, Uncertainty avoidance ,and Individualism, which all

have influence on business relations. Power distance describes the distance between a manager and

his employees, masculinity describes the roles of males and females posses within a and what

values they prioritize, uncertainty avoidance describes the way society deals with uncertainty in the

form of unexpected occurrences, individualism describes to what degree individuals are integrated

into groups such as families, or to what extent they are considered to be independent. Figures

5.1.1.1, 5.1.2.1, and 5.1.3.1 show that Denmark and China are different in many ways, but figure

5.1.4.1, which portrays uncertainty avoidance, is the only dimension where the difference is very

significant. In general, this all means Denmark and China are significantly different in their way of

doing business and the way their societies work. The last aspect of culture that is important to

business is the Chinese ‘Guanxi’, which translates as ‘relationship.’ This term is very important for

the Chinese, and if it is not built and replenished, it can lead to failure in a business relationship in

many circumstances.

Another important factor when a company has decided to place a department in

China is the location. The company has to take things like transportation opportunities, workforce

availability, and the development of the area into account. This is important because of how spread

apart areas are as well as the different levels of development in China. Eastern China is more

developed than the west China, and therefore attracts different kinds of companies. For example the

Chengdu area is more attractive for innovative companies because it has opportunities for

transportation, and will therefore attract those concentrating on more innovative ideas.

It’s a well known fact that foreign companies have to supervise the Chinese company

to make sure they receive the quality that fits their specifications and demand. Foreign companies

40

use different methods in dong this such as sample control of the output, close co-operation, and

investment in their suppliers. These are all methods to ensure the standard high quality and many

foreign companies use them all. Sample control is the least expensive method, but it is also not very

efficient. Close co-operation means that they, for example, have one of their employees enrolled in

the Chinese company to supervise the production. The investment method gives the Chinese

supplier the liquidity to improve the production so it meets the foreign company’s specification and

demands.

One other big complication foreign companies often experiences is counterfeiting of

their products. It remains a considerable problem even though the Chinese government is working

to minimize it. A survey produced by Emerging Markets Group (EMG) in 2006 showed that

between 60-80 % of all counterfeited products that was confiscated in 2005 and 2006 in the US and

Europe were produced in China. This illustrates how significant the problem is which means

companies must be careful when they are contracting, yet there is still no definite way to ensure that

counterfeiting doesn’t occur.

41

11 Konklusion

Det kan konkluderes at Kina er vigtig for Danmark som et økonomisk samhandels

land. Uden den handel danske virksomheder gør med Kina, ville mange af virksomhederne ikke

have den succes, som de oplever nu. Det belyses i afsnit 4.3 der beskriver samhandelen mellem

Kina og Danmark, hvor den markante stigning i eksport og import med Kina fremgår. De fleste af

tallene afsnit 4 er med til, at bevise at Kina har oplevet og stadig vil opleve vækst og forandringer i

fremtiden. Dette vil forbedre de muligheder, der bliver for danske virksomheder. Dog belyses det i

afsnit 4.4 at Kina med stor sandsynlighed risikerer at opleve større forskel mellem rig og fattig, en

faktor, der teoretisk set vil have en negativ effekt på den kommende udvikling i Kinas økonomi.

Som udgangspunkt i afsnit 5 kan det konkluderes, at der forefindes mange kulturelle

forskelle mellem Danmark og Kina, og selvom visse forskelle er mindsket med årene, er de

tilbageværende forskelle stadig markante. Der kan derfor ikke drages nogen tvivl om, at hvis en

dansk virksomhed ikke forstår at udvise kendskab og forståelse for Kinas kultur, risikere de med

stor sandsynlighed at mindske/miste chancen for et succesfyldt forløb i forhold til handel og

samarbejde. Det kan derfor ikke understreges tydeligt nok, at hvis man som udenlandsk virksomhed

vil ind på det kinesiske marked, er det nødvendigt med en grunding undersøgelse og forståelse af

den kinesiske kultur og normer. Det er især blevet tydelig gjort med to af de vigtigste begreber i

forbindelse med at få succes i Kina som er lederstil og guanxi, da begge begreber har dybe rødder i

den kinesiske kultur, og derfor betyder at alle virksomheder med sikkerhed kommer til at stå

overfor disse begreber. Samtidigt med at begreberne er vidt forskellige fra den danske kultur.

Hvilket betyder at konklusionen om at det er nødvendigt at iværksætte forskellige kurser og

uddannelses programmer for ledere og ansatte som nævnt i afsnit 8 er en ubetinget nødvendighed

for at opnå succes.

Det kan på ingen måde undgås at nævne risikoen for forfalskning af produkter i Kina,

da flere kilder uafhængigt konkludere, at det stadig er et stort problem. Det kan med stærkt belæg

konkluderes, at det er vigtigt for udenlandske virksomheder, at forberede sig på, hvordan man

mindsker risikoen bedst mulig, da den er ekstremt høj i Kina.

Ud fra konklusionen i afsnit 6 er det af stor betydning for etablering af virksomhed i

Kina, at man ved placering af virksomheden tager højde for, hvilken virksomhedstype der er tale, da

42

der er store forskelle i infrastrukturen i de forskellige dele af Kina, som har indvirkning på en

virksomheds profitabilitet og succes.

12 Littaraturliste

12.1 BøgerGuillain, Charlotte. Kinesiske Kultur. Oxford: Heinemann Library, 2008

Lund Hansen, Ole. Til kamp mod kopiering i Kina. Dansk Industri, 2007

Ambler Tim, Witzel Morgen, XI Chao, Doing Business in China. New York: Routledge, 2009

Hofstede Geert, Kulterer og organisatioiner, Handelshøjskolen Forlag, 1999

Blanchard Oliver, Macroeconomics. 4rd. New Jersey: Pearson Prentice Hall, 2006.

Andersen Torben, Lindroth Hans, Smith Valdemar, Westergård-Nielsen Niels, Beskrivende dansk økonomi 2 udg. Handels Videnskab bogforlaget, 2005.

12.2 Internet kilder/avis artiklerEuromonitor International

- http://www.portal.euromonitor.com.www.baser.dk/Portal/Default.aspx

Statistikbanken

- http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1280

http://www.erhvervsbladet.dk/

- http://www.erhvervsbladet.dk/vaekstmaskinen/koeb-kinesisk-kan-skade-danske- virksomheder

http://www.business.dk/

- http://www.business.dk/oekonomi/kinesisk-vindeventyr-begyndte-i-danmark

http://money.cnn.com/magazines/fortune/

- http://money.cnn.com/magazines/fortune/global500/2006/countries/C.html - http://money.cnn.com/magazines/fortune/global500/2009/countries/China.html

43

- http://money.cnn.com/magazines/fortune/global500/2006/countries/U.html - http://money.cnn.com/magazines/fortune/global500/2009/countries/US.html

http://nordjyske.dk

- http://nordjyske.dk/indland/forside.aspx?ctrl=10&data=2,3523618,5,3

http://di.dk/

- http://di.dk/Marked/Markeder/Asien/Kina/Pages/Paahovedetikinesiskledelse.aspx

http://www.clearlycultural.com/

- http://www.clearlycultural.com/geert-hofstede-cultural-dimensions/power-distance-index/

- http://www.clearlycultural.com/geert-hofstede-cultural-dimensions/masculinity/

- http://www.clearlycultural.com/geert-hofstede-cultural-dimensions/uncertainty-avoidance-index/

- http://www.clearlycultural.com/geert-hofstede-cultural-dimensions/individualism/

12.3 Interviews (Vedlagte CD’er) Vestas

- Jørn Dalsgaard Pedersen, Vice President

Novo Nordisk

- Niels Lynge Agerbæk, Director - Strategy and Project Execution/Device and Sourcing

44

13 Bilag 1

Kina befolkningstal over de seneste år

1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988975420.0 987050.0 1000720 1016540 1030080 1043570 1058510 1075070 1093000

1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 19971110260 1127040 1143330 1158230 1171710 1185170 1198500 1211210 1223890

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 20061236260 1247610 1257860 1267430 1276270 1284530 1292270 1299880 1307560

2007 2008 20091314480 1321290 1328020

Kilde: http://www.portal.euromonitor.com.www.baser.dk/Portal/Default.aspx

45

14 Bilag 2

46

47

15 Bilag 3

Kilde: Lund Hansen, Ole. Til kamp mod kopiering i Kina. Dansk Industri, 2007 side 40

48

Gode at have

Skal man have

Goverment RelationshipsIP awareness, Culture

Selection of products to develop and sellEthical partners

Seperate business partners

Contract termsPhysical, tech., security measures

Ethical employeesProsecution

Local RegistrationCompliance audits

16 Bilag 4

49

17 Bilag 5

50

18 Bilag 6Interview

Gain:Hvad var jeres initiativ for at outsource til Kina til at starte med?Ændrede det sig efter i havde outsources?

Køb/byg selv:I hvilket omfang outsourcede i den forstand om det f. eks var greenfield, joint venture etc.?Og hvorfor valgte i at gøre som i gjorde?

Kvalitet:Var i bekrymeret for om de kvalitet i fik ved at outsourcede matchede de specifikationer og krav som i havde sat op?

Etik/moral:Overvejede i om det var etisk korrekt at benytte/udnytte de kinesiske arbejdskreft?Hvad gjorde/gør i for at gøre det etisk korrekt?

Fleksibilitet:Hvad det meget nødvendigt at den kinesiske produktion/ydelse var fleksibelt?Hvis ja, hvad gjorde i for at sikre jer den fleksibilitet?

Lederstil(HRM):Bruger i Kinesiske ansatte/ledere eller bruger i danske?Hvad gjorde i for at forbedrede de ansatte/ledere? For at gøre overgangen mest flyende/problemfrit. Hvilke forskelle har i oplevet i forhold til en dansk leder og en kinesisk leder?Hvordan er lederens forhold til de ansatte? Set både fra en dansk og leder synsvinkel. Kultur:Havde i problemer med det kultur gap som tydeligvis findes mellem den måde danske og kinesiske virksomheder foretager forretninger på?

Levering:Hvad var jeres overvejelser angående levering tiden på de kinesiske produkter?Har der været problemer med den lange leveringstid?

Samarbejdspartner:Havde i samarbejdspartner i Kina inden i outsourcede?Fik i samarbejdspartnere inden i tog af sted?Opstod problemer mellem jer og jeres samarbejdspartnere i forbindelse med outsourcingen? Hvis ja hvilket? Og hvad gjorde i for at løse dem?

51

Myndigheder:Hvilke overvejelser gjorde i angående de kinesiske myndigheders indblanden? Har i haft problemer med de kinesiske myndigheder? Hvilke? I så fald hvad gjorde i for at løse dem?

Placering:Hvilke overvejelser gjorde i forbindelse med placering af jeres outsourcing?Var der nogen placeringer som var mere fordelagtige for jer? I så fald hvorfor? Og hvilke?

Løn:Tilbage til moralen, havde i nogle moralske overvejelser ser om den lave løn de kinesiske ansatte bliver betalt? UddybHvilke tanker gjorde i jer omkring lønnen?Var det en af årsagerne til jeres outsourcing? Hvis ja var vigtig en rolle spillede det?

R&D:Har i outsourcet noget af jeres R&D? Hvis ja hvorfor?Hvis nej er det blevet overvejet? Hvis nej hvorfor ikke?

Piratkopiering:Har i haft problemer med piratkopiering? Hvis ja i hvilket omfang? Og hvad gjorde/gør i for stoppe/mindske det?

Jura/lovgivning:Med hensyn til den meget anderledes lovgivning der er i Kina, har i da haft problemer med jura? Hvis ja hvordan? Og hvad gjorde i for at løse problemet?

52