Hvordan hjælper vi børn med bekymrende skolefravær? · MIKAEL THASTUM 27. SEPTEMBER 2018 JOHANNE JEPPESEN LOMHOLT OPSPORING AF PROBLEMATISK FRAVÆR Problematisk skolefravær ifølge

MIKAEL THASTUMJOHANNE JEPPESEN LOMHOLT27. SEPTEMBER 2018

TRYGFONDENS BØRNEFORSKNINGSCENTERS SKOLEKONFERENCE

Hvordan hjælper vi børn med bekymrende skolefravær?

Erfaringer fra Back2School projektet


OVERSIGT OVER OPLÆGGET

1 • Fravær og risikofaktorer

2 •Indsatser: nationalt og internationalt

3 •Back2School

4 •Foreløbige resultater fra Back2School


FRAVÆRSTAL FRA 2016/2017

https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/folke/pdf17/nov/171110-elevfravaersnotat-2017-v5.pdf


FORDELINGEN AF FRAVÆR

https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/folke/pdf17/nov/171110-elevfravaersnotat-2017-v5.pdf


FRAVÆR ”SMITTER”

Dansk studie finder, at kommer der en elev med meget ulovligt fravær ind i en klasse stiger fraværet i klassen.

Det modsatte sker ikke med en elev med lavt fravær

Ejrnæs, M., Holm, A., & le Maire, C. D. (2014). Should I Stay or Should I Go: Peer Effects in Absenteeism. (s. 1-34). Økonomisk institut, Københavns Universitet. CAM working papers, Nr. 2014-3


KARAKTERISTIKA VED BØRN MED SKOLEFRAVÆR - FRA FORSKNINGSLITTERATUREN

Børnene• Drenge og ældre børn• Angstsymptomer• Depressive symptomer• Oppositionelle symptomer• Kronisk sygdom og smerte• Søvnproblemer• Extrem overvægt

Familien• Enlige forældre• Lavere uddannelse og indkomst• Kronisk sygdom om

psykiatriske/emotionelle lidelser• Søskende med handikap• Lav involvering i barnets skolegang


KONSEKVENSER

Mere omfattende fravær fra skolen har på kortsigt sammenhæng med:- lavere fagligt niveau- dårligere social trivsel (kvalitet og kvantitet)

Men hvad med de langsigtede konsekvenser?


START PÅ UNGDOMSUDDANNELSE

https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/folke/pdf14/dec/141208-elevfravaer-karakter-og-overgang-til-status-paa-ungdomsudd.pdf


FRAVÆR OG DROPOUT FRA UNGDOMSUDDANNELSE

Jo mere fravær en elev havde i 9. klasse, jo højere er frafaldet i marts måned.

Dette resultat fastholdes, når der korrigeres for køn, herkomst, for-ældreuddannelse og karakterer.

En tilsvarende – men tydeligere tendens – ses også, hvis eleverne alene kategoriseres efter mængden af ulovligt fravær

https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/folke/pdf14/dec/141208-elevfravaer-karakter-og-overgang-til-status-paa-ungdomsudd.pdf


INTERNATIONAL FORSKNING HAR FUNDET:

Fravær er:• Prædiktor for frafald i skolesystemet• Prædiktor for akademiske, sociale, økonomiske og

sundhedsmæssige problemstillinger som voksen

(f.eks. Baxter, Royer, Hardin, Guinn, & Devlin, 2011; Carroll, 2010; Evans, 2000; Kearney, 2008).


ER FRAVÆR PROBLEMATISK?

Nej for størstedelen er det ikke (ofte grundet i influenza eller familieferier uden for skolernes fastsatte ferier)

MENfor en mindre grupper af elever er deres fravær af en sådan karakter, at det er bekymrende og har konsekvenser for barnet.


OPSPORING AF PROBLEMATISK FRAVÆR

Problematisk skolefravær ifølge Kearney a) massivt, men i en kortere periode (minimum 25% fravær i 2 uger),

b) mindre massivt, men over en længere periode (minimum 10% fravær over en 15 ugers periode)

og/eller

c) massiv vægringsadfærd, som indvirker på eleven eller familiens hverdag ( minimum 2 uger)

Ikke-problematisk skolefravær: enhver type af fravær som forældrene og skolen er enige om er legitim, og som ikke medfører skade for barnet.

(C. A. Kearney, 2008).


FORDELE VED KEARNEY’S DEFINITION

• Der inkluderes forskellige frekvenser af fravær

• Massiv skolevægringsadfærd, der har en signifikant indvirkning på familielivet inkluderes.

• Ofte ses det, at skolevægringsadfærden fører til mere omfattende skolefravær, da familierne ikke kan blive ved med at håndtere barnets modstand mod at komme i skole.

• Definitionen er ikke afhængig af årsagen


OPMÆRKSOMHEDSKRÆVENDE FRAVÆR (AARHUS DEFINITION)

a) 4 eller flere fraværstilfælde den seneste måned

b) 10% ulovligt fravær den seneste måned

c) 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår

d) 10% fravær det seneste skoleår

I 2015 havde 18% af eleverne i Aarhus Kommune opmærksomhedskrævende fravær


FORDELE VED AARHUS-DEFINITIONEN• Tidlig opsporing

• Opdage fraværsmønstre hos den enkelte elev, hvor elevens fravær er kendetegnet ved at være gentagende, eksempelvis de samme dage.

• Fokus på samlet mængde af fravær og ikke kun ulovligt fravær

• Der formidles månedlig en rapport til kommunens skoleledere

• Skolens ledelse vurderer i samarbejde med klassens lærere om fraværet er bekymrende


TIDLIG OPSPORING ER VIGTIGT

• En tidlig indsats øger mulighederne for at kunne hjælpe barnet til normal skolegang

• Risikoen for at fraværet påvirker både barnets faglige niveau, samt sociale tilknytning til klassen kan være stigende i takt med den øgede skolefravær

• Dette kan gøre det endnu sværere at komme tilbage


Hvilke risikofaktorer er der for skolefravær hos elever fra 0.-9. klasse med elever, forældre og lærer som informanter?

Johanne Jeppesen Lomholt, Jacob Nielsen Arendt, Iben Bolvig & Mikael Thastum

ET DANSK STUDIE


PROJEKTETS DESIGN

I. Spørgeskemaundersøgelse på 5 aarhusianske folkeskoler:I. Elever (n=983)II. Forældre (n=453)III. Klasselærer (n=946)

II. Fraværsdata fra Aarhus Kommune III. Register data fra Danmarks Statistik


Elever med problematisk

fravær

Lavere forældre-lærer

samarbejde, samt

deltagelse

Ældre

Lavere fagligt niveau

Lavere score på akademisk self-

efficacy

Ældre lærer



fravær

Flere med emotionelle problemer

Problematisk adfærd

Lavere sociale

kompetencerFlere med

smerter

Flere lægebesøg



fravær

Flere fra skilsmisse

hjem

Ikke-vestlig baggrund

Lavere uddannelse

Arbejdsløs mor

Lav indkomst

Mere beskyttende

og grænseløs opdragelse


Hvad kan bedst

forudsige fravær?

Hvis lærerne rater at eleverne har

emotionelle problemer og

adfærdsproblemer

Hvis eleven kommer fra en familie med lav

indkomst

Mere end 4 årlige besøg ved

praktiserende læge

Hvis læreren rater elevernes faglige

niveau, som værende lav.

Hvis læreren oplever det sociale miljø i klassen, som værende udfordret

Hvis læreren er mand og ældre


Studierne har haft fokus på:

1) Skolevægring eller 2) truancy (pjækkeri)

1) skolevægring: terapi i forhold til angst (kognitiv adfærdsterapi)

2) Truancy: en bred vifte af interventioner (skoler, retslig instans) Ingen forskel på, hvor man lavede interventionerne eller hvor komplekse de var.

• Få studier udenfor USA• Studierne viser effekt, men få med normalt skolegang efter indsatsen

INDSATSER INTERNATIONALT


Administrative indsatser:

• Systematisk gennemgang af fraværsmønster• SMS ved fravær

Støtte til barnet/familierne:

• Mobile vækkeure (morgenvækning eller transport)• Socialrådgivere på skolen• AKT-teamet (fraværstanter)• Familieklasser/familieskolen

ENKELTSTÅENDE INDSATSER I DANMARK

http://metodecentret.dk/UserFiles/file/Skolevaegring/Skolevaegring_litteraturstudie_final.pdf

http://metodecentret.dk/UserFiles/file/Skolevaegring/Skolevaegring_litteraturstudie_final.pdf


STØRRE PROJEKTER I DANMARK

Projekt wake-up call (København)

Back2School (Aarhus)

Projekt "Tilbage til skole” (Region Syddanmark)www.psykiatrienisyddanmark.dk/wm509512

Projekt ComeBack (Bornholm)

http://www.psykiatrienisyddanmark.dk/wm509512


BØRN MED PROBLEMATISK FRAVÆR FORSKELLIGE

En systematisk intervention mod problematisk skolefravær skal indeholde elementer, der kan rettes mod forskellige funktioner ved/årsager til fravær:F. eks:AngstDepressionAdfærdproblemerSubjektive sundhedsklagerForældreadfærdForældrekognitionerSkole/hjem samarbejdeSkolens måde at håndtere barnets fravær påDiagnoser (fx ADHD – autisme)


FORMÅL MED B2S PROJEKTET

I samarbejde med Århus kommune i et lodtrækningsforsøg at evaluere en psykologiskintervention for børn med problematisk skolefravær i 1-9 klasse

Interventionen er baseret på en KAT tilgang, og består af 10 sessioner, en booster session og 4 skolemøder.

Den udføres af psykologer fra PPR Århus og fra CEBU og foregår i CEBU, Aarhus Universitet.

Det forventes at interventionen vil reducere børns skolefravær i højere grad end TAU

Og – hvis det er tilfældet, vil kunne implementeres i andre kommuner


Forskningsgruppen

Mikael Thastum (PI)Johanne Jeppesen Lomholt Daniel Bach Johnsen

Esben HougaardKlaus NielsenMichael RosholmMorten Berg Jensen (økonomisk evaluering)Kristian Arendt

Styregruppe

Repræsentanter fra Aarhus Kommune samt Aarhus Universitet

Advisory board

Wendy SilvermanYale Child Study Center Program for Anxiety Disorders

David HeyneDepartment of Psychology, Faculty of Social and Behavioural Sciences. University of Leiden

Pia JeppesenInstitute for Clinical Medicine, Faculty of Health

PI in the MMM study

Klinikere

Seks psykologer fra PPR AarhusKlinikere fra CEBU

Sekretær

Marianne Bjerregaard Madsen

Funding: Innovationsfonden Trygfonden


HVAD GJORDE VI?

MANUAL 2017

Psykiatrifonden

Mikael Thastum & Kristian Arendt

Suppleret af


B2S - EN KOORDINERET INDSATS

Grundig udredende forsamtale

10 sessioner med barn/forældre – 3 samarbejdsmøder med skolen – evt inddragelse af andre professionelle

3 måneder efter afslutning: boostersession samt skolemøde

Barn

Forældre Skole


CENTRALE ELEMENTER I B2S

Udredning og caseformulering

Konkrete individuelle mål for behandlingen (SMART mål)

Bortset fra obligatorisk mål (tilbage til skolen)

Evidensbaserede metoder (KAT) til behandling af angst, depression og adfærdsforstyrrelser

Hjemmearbejde mellem sessionerne

Fokus på problemløsning

Trinvis graduering af opgaver og udfordringer

Tidsbegrænset indsats


B2S MANUALEN OG INTERVENTIONEN


UGE 0:

Forsamtaleinterview med familien

• inkl. udlevering af plan for forløbet samt handout om psykoedukation og SMART-målBehandleren tager kontakt til skolen - samt sender pjece til lærerne med information om og teoretisk baggrund for B2S

Der udarbejdes caseformulering og foreløbig behandlingsplan


Mies caseformulering

Prædisponerende faktorer:

Disposition for psykisk sygdom i familien (Mor har GAD og stress, storesøster har autisme og ADHD

Vedligeholdende faktorer

Personlige:

Sover dårligt (tænker)

Høje krav til sig selv (fagligt og socialt – vil gerne have allehar

det godt)

Bekymrer sig meget om, hvadandre tænker*

Isoleret (jf. forældre)

Skolegang forbundet med fysisk ubehag (pga. mange

mennesker)

Kontekstuelle:

Familien taler ikke om skolefraværet (berøringsangst)

Forældre har begrænset overskud

Forældre tager afsted før Mie om morgenen

Mie bliver ikke rigtig inviteret længere, fordi de ved hun

siger nej

Beskyttende faktorer

Personlige:

Fagligt dygtig

Kunne tidligere godt lide at gå i skole

Tidligere socialt overskud*

Var på skoletur med ”Ung i Århus” i 7. klasse uden angst

(god tur, fik venner)

Kontekstuelle:

Stadig kontakt med venner over nettet (jf. forældre)

Ses med en veninde hver 2. uge

Godt forhold til inklusionsvejleder på skolen

Godt forhold til lærer

Eftertragtet blandt venner og veninder

Bliver stadig inviteret til fødselsdage

Aktuelle problemstillinger:

100% skolefravær

Selvmordstanker

Symptomer på depression og SOP

(stærke fysiske symptomer såsom ondt i

maven, kvalme, svimmelhed).

Udløsende/fremskyndende faktorer:

Idræt i 5. klasse (to klasser sammen)

Mor og far var ved at gå fra hinanden for 2 år siden.


PJECE UDSENDT TIL SKOLEN

Hvad er Back2School, og hvordan arbejder vi med skolefravær?

Hvordan forstår vi bekymrende skolefravær?

Teorien bag Back2School

Hvad er skolens rolle i Back2School?

Typiske problemer hos børn og unge med skolefravær


SESSION 1. (BARN + FORÆLDRE DELTAGER)

Psykoedukation om fravær

Sammen med familien at drøfte og færdiggøre en familieegnet caseformulering

Færdiggøre mål


ARBEJDSARK

ARBEJDSARK: EN FÆLLES FORSTÅELSE

Hvad får problemerne til at blive ved?

(Hvad kan vi arbejde med)

Hvad er godt? (Barnet og familiens

styrker)

Hvad kan vi kalde problemerne? (De aktuelle

vanskeligheder)

B2S-1

B2S-1

ARBEJDSARK: EN FÆLLES FORSTÅELSE

Hvad får problemerne til at blive ved?

(Hvad kan vi arbejde med)

Hvad er godt?

(Barnet og familiens styrker)

Hvad kan vi kalde problemerne?

(De aktuelle vanskeligheder)

ARBEJDSARK

2


EN TYPISK B2S DAGSORDEN

Siden sidstHvordan er det gået med hjemmearbejdetHvis der har været problemer med at lave hjemmearbejde, kan der laves brainstorm, problemløsning eller motivationsarbejde på, hvad der skal til, for at det bliver mere sandsynligt, at hjemmearbejdet bliver lavet fremover.

Hvordan er det gået med SMART-målene Revider målene om nødvendigt

Hvordan er det gået med trin på trappestigerneRevider om nødvendigt trinene


Session 2

Forældresession 1: Afklaring og etablering af gode rutiner

At afklare eventuel tvivl forældrene måtte have om barnets aktuelle skoleplacering og fysiske helbred

At tale om forældrenes motivation for at barnet vender tilbage til skole

At hjælpe forældrene med at etablere mere hensigtsmæssige rutiner i hjemmet

At arbejde på at genetablere et normalt søvnmønster, hvis barnet har søvnproblemer


Session 3

At tale om betydningen af undgåelsesadfærd, og få arbejdet med motivationen for at barnet kommer tilbage i skole

At planlægge gradvis forøgelse af tilstedeværelse i skolen gennem trappestiger

At få planlagt barnets første dag tilbage i skolen, og hvordan eventuelle problemer i den forbindelse håndteres


SKOLEMØDE 1Fremlægge og diskutere en samlet forståelse af barnets skolevægringsproblematik ved brug af case-formuleringenOrientere skolen om fremgangsmåden i Back2School og det planlagte forløb med barnet.Aftale en rollefordeling blandt barnets forskellige hjælpere.Planlægge skolens rolle i hjælpen til barnet.


Session 4 og 5

Hjemmearbejde, SMART-mål og trappestiger. Angst /Depression /Adfærdsproblemer

Session 6 – forældresession

Hvad i dagligdagen forstærker/belønner barnets fravær. Plan for, hvordan disse belønninger begrænses

Session 7

At vende tilbage til skolen: opfølgning og problemløsning

10. JUNI 2018 ADJUNKT

JOHANNE JEPPESEN LOMHOLT

AARHUS UNIVERSITETPSYKOLOGISK INSTITUT

B2S UNDERSØGELSEN


Pilotstudie forår 2017

RCT efterår 2017- 2019


LODTRÆKNINGSFORSØG (RCT)EFTERÅRET 2017 – 2019

Inklusionskriterier:

• Folkeskoler i Aarhus Kommune• Forstå og tale dansk• 0-9 klasse (ekskluderer anden halvdel af 9 klasse). • Mere end 10% fravær

• 80 i hver gruppe – ialt 160 elever

Lodtrækning

Back2School TAU


Primære resultatmål

Skolefraværsdata på daglig basis registreret af kommunen

Forældres registrering af dagligt skolefravær i to uger

Sekundære resutatmål

Psykologisk funktion målt på forskellige skalaer

Økonomisk evaluering

10. JUNI 2018 ADJUNKT

JOHANNE JEPPESEN LOMHOLT

AARHUS UNIVERSITETPSYKOLOGISK INSTITUT

RESULTATER FRA PILOTSTUDIET


DELTAGERE

25 til forsamtale

24 blev inkluderet

22 gennemførte et Back2School forløb


SKOLEFRAVÆR SIDSTE MÅNED INDEN INKLUSION

1

7

10

6

10-20 % 20 - 50 % mere end 50 % 100%


SYMPTOMER FRA DET KLINISKE INTERVIEW

N %

Panik angst 3 12.5

Separations angst 6 25

Social fobi 8 33.3

Specifik fobi 7 29.1

Agorafobi 7 29.1

OCD (tvangstanker) 3 12.5

OCD (tvangshandlinger) 2 8.3

PTSD 2 8.3

Generaliseret angst 5 20.8

Depressive symptomer – depressiv humør/irritabilitet 8 33.3

Depressive symptomer – nedsat interesse og lyst 10 41.6

Depressive symptomer – træthed og energiløs 8 33.3

ADHD – attention deficit 4 16.7

ADHD – hyperactivity/impulsivity 1 4.2

ODD 5 20.8

CD 1 4.2

ASF 6 25


GENNEMSNIT VED BASELINE

Børn (N = 22) Forældre (N = 24)SDQ Total 16,2 (4,8) 15,7 (4,3)

SCAS Total 39,4 (16,7) 42 (16)

MFQ 23,8 (12,1) 25,9 (9,9)

Alle i det kliniske niveau


TILFREDSHED MED BEHANDLINGEN (VED POST)

Børn: Mean 10,3, SD 2,2; Range 1-14 (73 % af maxværdi)

Forældre: Mean 15,1, SD 3,7; Range 5-20 (75 % af maxværdi)

Lærere: Mean 9, SD 4,3; Range 0-18 (50% af maxværdi)


FRAVÆRSDAGE I PROCENT (N = 24) 66,5

31,6

20,818,3

Pre Post 3 måneder 1 år

F = 13,64; P = .0005

P = .001


FRAVÆRS KATEGORIER

0-10 % 10 – 20 % 20 – 50 % 50 – 99 % 100 %

Pre 0 1 7 10 6

Post 10 3 3 7 1

3 måneder FU 18 0 1 3 2

1 år FU 17 1 2 3 2


Strength and Difficulties total score Forældre (N=21)

Strength and Difficulties total score Børn (N=11)

F = 6,46; P = .009 F = 11,24; P = .002


Spence Childrens Anxiety Scale –Forældre (N=21)

Spence Childrens Anxiety Scale –Børn (N=11)


Mood and Feelings Questionnaire-Forældre (N=21)

Mood and Feelings Questionnaire-Børn (N=11)


Self-Efficacy Questionnaire Responding to School Attendance Problems -Forældre (N=21)

Self-Efficacy Questionnaire for School Situations - Børn (N=11)


SDQ IMPACT SCALE - LÆRERE

N = 18 N = 12

3,7

2,4

Pre post

P = .011

2

1

Post 3-month FU

P = .10


KONKLUSION

Kun to stoppede med behandlingen

Svært af få post og FU mål fra børn og lærere

Relativt lav tilfredshed fra lærere

Lovende resultater vedrørende fravær og sekundære outcomes (emotionelle problemer og oplevet selvkompetance)

Lovende FU resultater


TAK FORDI I LYTTEDE

[email protected]

[email protected]

Følg med i vores aktiviteter: Abbonner på vores nyhedsbrev http://psy.au.dk/cebu/

mailto:[email protected]:[email protected]://psy.au.dk/cebu/

��TrygFondens Børneforskningscenters skolekonferenceOversigt over oplæggetFraværstal fra 2016/2017Fordelingen af fraværFravær ”smitter”Karakteristika ved børn med skolefravær �- fra forskningslitteraturenKonsekvenserStart på ungdomsuddannelseFravær og dropout fra ungdomsuddannelseInternational forskning har fundet:Er fravær problematisk?Opsporing af problematisk fraværFordele ved kearney’s definitionOpmærksomhedskrævende fravær (Aarhus definition)Fordele ved Aarhus-definitionenTidlig opsporing er vigtigtET dansk studieProjektets designDias nummer 19Dias nummer 20Dias nummer 21Dias nummer 22indsatser internationaltEnkeltstående indsatser I DanmarkStørre projekter i DanmarkDias nummer 26Børn med problematisk fravær forskelligeFormål med B2S projektetDias nummer 29Hvad gjorde vi?B2S - En koordineret indsatsDias nummer 32Centrale elementer i B2SB2S manualen og interventionenUge 0: �Dias nummer 36Pjece udsendt til skolen�Session 1. (Barn + forældre deltager)Arbejdsark�Dias nummer 40En typisk B2S dagsordenDias nummer 42Dias nummer 43Skolemøde 1Dias nummer 46B2S undersøgelsenDias nummer 48Lodtrækningsforsøg (RCT)�Efteråret 2017 – 2019Dias nummer 50Resultater fra pilotstudietDeltagere�Skolefravær sidste måned inden inklusionSymptomer fra det kliniske interviewGennemsnit ved baselineTilfredshed med behandlingen (ved post)Fraværsdage i procent (N = 24) �Fraværs kategorierDias nummer 59Dias nummer 60Dias nummer 61Dias nummer 62SDQ Impact Scale - lærerekonklusionTak fordi I lyttede

Documents

Hvordan hjælper vi børn med bekymrende skolefravær? · MIKAEL THASTUM 27. SEPTEMBER 2018 JOHANNE JEPPESEN LOMHOLT OPSPORING AF PROBLEMATISK FRAVÆR Problematisk skolefravær ifølge