Humanistisk videnskab, fænomenologi

Zeller psyk-vt-3-fænomenologi 1

Humanistisk videnskab, fænomenologi

Fænomenologi er en lære og metode til undersøgelse af meningsoplevelser – såkaldte bevidsthedsfænomener.Fænomenologi er en lære og metode til undersøgelse af meningsoplevelser – såkaldte bevidsthedsfænomener.

Humanistiske videnskaber undersøger (generelt set):

hvilke ting, der har mening (og hvorfor)

hvordan vi (mennesker) danner os en mening om noget

hvordan vi kommunikerer mening

hvordan vi forstår meningsfulde ting og handlinger


Edmund Husserl (1859-1938)


Meningsfuld – ikke meningsfuld

Hypotese: der findes ting, der har mening, og ting, der ikke har mening.

Øvelse: Nævn eksempler på begge slags ting! Karakteriser forskellen: hvad er det, der gør en ting meningsfuld?


Mening

Lad os antage: mening er en relation mellem en ting (genstand, sagforhold, begivenhed, handling) og en bevidsthed (= organisme med sanseorganer og nervesystem/hjerne til bearbejdelse af sansede informationer).


Øvelse: hvad er bevidsthed?

Øvelsen går ud på at undersøge, hvilke og hvor mange forskellige bevidsthedsformer – forskellige måder at opleve noget på - der findes.

Luk øjnene i ét minut og prøv at være opmærksom på, hvad du oplever! Hører du noget? Føler du noget inde i, på eller uden for din krop? Kan du lugte noget? Har du en bestemt smag i munden? Forestiller du dig noget? Kan du se indre billeder? Husker du noget? Bedømmer/påstår du noget? Håber du noget?

Efter 1 minut (jeg siger til hvornår) åbn øjnene og læg mærke til, hvad du nu med åbne øjne ser. Noter, hvilke forskellige bevidsthedsformer du har oplevet.


Bevidsthed: oplevelse og indhold

1. Bevidsthed som oplevelsesstrøm (Husserl 1968*, II, 1, 346); sammenvævning af en bevidst persons oplevelser

2. Bevidsthed som indre iagttagelse af egne psykiske oplevelser (l.c.)

3. Bevidsthed som betegnelse for alle slags psykiske akter eller intentionale oplevelser (l.c.)

*Husserl E. 1968, Logische Untersuchungen, Tübingen: Max Niemeyer Verlag


Fænomen - generelt

= noget, der viser sig, kommer til syne, fremtræder

Man kan skelne mellem fænomen og ting i sig selv (= tingen uafhængigt af sin fremtræden).


Øvelse: fænomen – ting i sig selv

1. Prøv i forbindelse med forskellige ting (fx et bord, en person, en institution som Aalborg universitet) at skelne mellem tingen som fænomen og tingen i sig selv. Beskriv forskellen! Hvilke egenskaber eller relationer har fænomenet, hvilke har tingen i sig selv*.

2. Prøv nu at skelne mellem fysiske fænomener (dvs. fremtrædelse af iagttagelige ting, udstrakt i tid og rum) og psykiske fænomener (dvs. fremtrædelse af det, der findes eller foregår i vores bevidsthed). Kan du angive en karakteristisk forskel mellem fysiske og psykiske fænomener?

*ved et ”bord i sig selv” skal forstås et bord uafhængigt af, at nogen perciperer eller tænker på det – dvs. et bevidsthedsuafhængigt bord


Fænomen - fænomenologisk set

Fænomen – fænomenologisk set - er det, der kommer til syne for nogen – dvs. at nogen bliver bevidst om noget.Fænomen – fænomenologisk set - er det, der kommer til syne for nogen – dvs. at nogen bliver bevidst om noget.

De fleste ting udenfor bevidsthed er bevidstløse. Et hus, et bjerg, en sø ser, hører, lugter eller føler ikke verden.

På den anden side: en bevidsthed kan kun se, høre osv., hvad der er udenfor bevidstheden. Bevidstheden kan ikke empirisk observere, hvad der foregår i bevidstheden.

På den anden side: en bevidsthed kan kun se, høre osv., hvad der er udenfor bevidstheden. Bevidstheden kan ikke empirisk observere, hvad der foregår i bevidstheden.


Fænomenologi

= lære og undersøgelsesmetode af bevidsthedsfænomener, dvs. lære og undersøgelsesmetode af det, der kommer til syne for en bevidsthedsbærer/et subjekt.

= lære og undersøgelsesmetode af bevidsthedsfænomener, dvs. lære og undersøgelsesmetode af det, der kommer til syne for en bevidsthedsbærer/et subjekt.

”… fænomenologien [er] interesseret i bevidstheden, for så vidt som den er det felt, hvor verden fremtræder” (Zahavi 2003, 130)

”Med sine fænomenanalyser søger fænomenologien at tænke udover subjekt-objekt-dikotomien, for i stedet at undersøge sammenhængen mellem subjektivitet og verden” (l.c.).

Edmund Husserl (1859-1938)


Vigtige fænomenologiske begreber

intention (intentio), akt, jeg, subjekt

objekt (intentum)

horisont, aspekt, perspektiv

væsen, væsensskuen

intuitive akter, intuition, evidens, det givne

signitive akter

intention (intentio), akt, jeg, subjekt

objekt (intentum)

horisont, aspekt, perspektiv

væsen, væsensskuen

intuitive akter, intuition, evidens, det givne

signitive akter


Akt

Aktkvalitet – måde noget bliver opfattet på (perception, forestilling, påstand, ønske); også: aktkarakter (l.c.)

Aktmaterie - objekt, der bliver opfattet; kaldes også: aktindhold (345)

Akt = oplevelse af at mene (noget) (jf. Husserl 1968, II, 1, 344); eller: intentional oplevelse; eller: meningsoplevelse*.

Det meningsmæssige ved akten ligger i dens oplevelse, ikke i dens genstand (jf. l.c.) = det er aktoplevelsen, der gør akten intentional, dvs. rettet mod en genstand.

*ikke alle oplevelser er intentionale, dvs. meningsoplevelser!


Akt: genstand og indhold

Bevidsthedsaktens genstand er ikke del/indhold af (immanent i) akten (jf. Husserl 1968, II, 1, 374

”… ’intentionens’ genstand er og bliver den forestillede, den intentionale genstand” (Husserl l.c., jf. Zahavi 37)

Aktens immanente indhold = det, som er reel del af en intentional (menings-) oplevelse: fx farve-, lydoplevelser – til forskel med en intenderet genstands farve eller lyd. (Husserl, l.c.)

Bevidsthedsakter opleves, men fremtræder ikke

akternes genstande fremtræder, men opleves ikke

Bevidsthedsakter opleves, men fremtræder ikke

akternes genstande fremtræder, men opleves ikke


Øvelse: intentionale og ikke-intentionale oplevelser

Luk øjnene og vær opmærksom på, hvad du oplever i din bevidsthed. Hvilke af disse oplevelser har en mening (en genstand) og hvilke ikke?

Kan du altså finde genstandsløse hhv. meningsløse oplevelser?

Hvad består disse oplevelser af? Har de dele, er de sammensat af noget?

Prøv nu at forestille dig en løve, der et eller andet sted i Afrika jagter en zebra.

Kan du finde løven som del/indhold af din forestilling? Hvis ikke (som Husserl påstår), hvor og hvordan finder du så den forestillede løve?


Horisont

Standpunkt/synsvinkel, hvorudfra et subjekt perciperer et objekt, udgør bevidsthedshorisonten i forhold til objektet = det, der falder i subjektets synsfelt eller er synligt udfra den position, subjektet befinder sig i.

”Ethvert intentum er givet på baggrund af en række ikke-tematiserede, mulige intenta, der udgør det tematiserede intentums horisont.” (Lübcke 1996, 216)


horisont – fysisk set

horisont

bevidsthed

objekt

objekt

objekt

objekt


Perspektiv

Vi ser kun aspekter (”perspektiviske afskygninger”) af de ting, vi kan se

Vi ser aldrig tingen i og for sig – dvs. fra alle dens sider

fugleperspektivfrøperspektiv


Horisontskift/perspektivskift = skift af perciperede egenskaber


Bevidsthed perspektivløst rettet mod sig selv

Retter en bevidsthed sig mod sig selv, så oplever den sig selv ikke som i en sanselig perception fra en bestemt side, mens andre sider er skjulte.

Det betyder ifølge fænomenologien, at bevidsthed opleves ”i og for sig” – det er, som om man fx så et hus samtidig fra alle sider.


Intentionsanalyse

”Ifølge Husserl kan man analysere enhver intentional oplevelse, enhver bevidsthedsakt, ud fra tre forskellige perspektiver” (Zahavi D. 2001, Husserls fænomenologi, Gyldendal, 38)

aktens reelle (immanente) indhold = aktens psykiske/empiriske forløb fx oplevelsens tidslige varighed

aktens mening = dens intentionale indhold

aktens intenderede genstand

aktens reelle (immanente) indhold = aktens psykiske/empiriske forløb fx oplevelsens tidslige varighed

aktens mening = dens intentionale indhold

aktens intenderede genstand


Immanent (psykisk) indhold

Bevidsthedens immanente eller reelle indhold er den psykiske oplevelse, der er forbundet med dens akter.

Det er ”en tidslig hændelse i bevidstheden, og dens reelle indhold er de faser eller delmomenter, som tilsammen danner den partikulære akt qua psykisk forløb” (Zahavi 2001, 41).

To psykisk forskellige akter kan have samme aktkvalitet og aktmaterie (se efterfølgende slide).

”Alle akter har et reelt indhold, nemlig selve intentionen forstået som subjektivt bevidsthedsforløb. Visse akter har derudover også et yderligere reelt moment, nemlig nogle sanselige komponenter” (o.c., 41-42).


Intentionalt indhold

Bevidsthedens intentionale indhold eller aktens mening har ”to forskellige, men uløseligt forbundne momenter” (l.c.):

aktkvalitet

aktmaterie

aktkvalitet

aktmaterie

”… er … det, som gør bevidstheden intentional, det som giver den dens rettethed” (Zahavi 2001, 38)


Intuition

= en bevidsthedsakt, der opfylder, hvad en anden (såkaldt signitiv) akt mener.

= en bevidsthedsakt, der opfylder, hvad en anden (såkaldt signitiv) akt mener.

Intuitiv akt = anskuelsesakt, der giver/præsenterer genstanden, som den signitive akt kun mener/re-præsenterer.

Intuitiv akt = anskuelsesakt, der giver/præsenterer genstanden, som den signitive akt kun mener/re-præsenterer.


Bevidsthedskvalitet

= de forskellige bevidstheds- eller aktformer, fx:

erfaringsformer: se, høre, føle, lugte, smage

tænkningsformer: mene, påstå, spørge, tvivle, love, …

forestillingsformer: forestille, drømme, hallucinere, …


Bevidsthedsmaterie

= det, en bevidsthedsakt drejer sig om, dvs. ”aktens mening eller betydning” (Zahavi 2001, 39)

”Den samme aktkvalitet kan kombineres med forskellige aktmaterier”,

”den samme aktmaterie [kan] kombineres med forskellige aktkvaliteter” (l.c.)

”enheden af materie og kvalitet, også kaldet aktens intentionale essens, er det som giver akten dens rettethed” (o.c., 45)


Fænomenologi som meningsteori -reference

”vi … intenderer en genstand ved at mene den, dvs. at referencen til genstanden etableres i og med, at vi mener den” (Z 39)

Husserl: ”I betydningen konstitueres forholdet til genstanden. At benytte et udtryk med mening, og at forholde sig udtrykkende til en genstand (at forestille sig genstanden) er et og det samme.” (jf. Zahavi 2001, 39-40)

MENIG = GENSTANDSRETTETHED = INTENTION


Intention som meningsindhold -intension

Intention, dvs. at mene noget, bestemmer ikke blot ”hvilken genstand der intenderes, men også som hvad genstanden intenderes, dvs. med hvilke egenskaber den intenderes” (Z. 40).

”Man er aldrig blot bevidst om en genstand, man er altid bevidst om den på en bestemt måde. Man intenderer (perciperer, drømmer, forestiller) en genstand som noget, dvs. under en bestemt beskrivelse eller fra et bestemt perspektiv.” (l.c.)

At mene noget (genstand) som noget (egenskaber, relationer) kaldes inden for meningsteorien intension.


Mening som fortolkning

Mening er en fortolkning af det oplevede (sansede) mhp. en genstand.

Det er aktmaterien, altså aktens intentionale indhold, ”der netop ved at fortolke det sansede lader genstanden fremtræde.” (Zahavi 2001, 44)

”Det er netop i samspillet mellem sansning og tolkning, at genstandens fremtrædelse konstitueres.” (l.c.)

Vi bliver bevidst om noget = noget kommer til syne for os = vi interpreterer det oplevede som en genstand (med egenskaber og relationer).


Signitiv og intuitiv fremtrædelsegenstandens givethed

Bevidsthedsakter med samme intentionale essens (kvalitet + materie) kan adskille sig mhp. den intenderede genstands fremtrædelsesform.

Den intenderede genstand kan fremtræde (være givet) på signitiv, imaginativ (repræsentativ, billedmæssige) og perceptiv måde. Den kan også være fantaseret eller erindret. (jf. Zahavi 2001, 46)

Der består en sammenhæng mellem de forskellige fremtrædelsesmåder i form af ”en streng hierarkisk struktur, hvor akterne er opdelt efter deres evne til at bringe os genstanden så oprindeligt, originalt og optimalt som muligt” (o.c., 47).


fremtrædelseshierarki

Signitiv (sproglig, symbolsk) intention træ

Imaginativ intention

Perceptiv intention

epis

tem

iske

niv

eaue

r

ikke-anskuelig, repræsentativ

anskuelig, repræsentativ

anskuelig, præsenterende


Funderede intentioner

Signitive (sproglige) intentioner ”er mindre oprindelige og fundamentale end de perceptuelle intentioner” (Zahavi 2001, 47); de er funderede ”i et før-sprogligt, før-prædikativt møde med verden” (o.c., 47-48)

Al vores repræsenterende (symbolske og imaginative) viden er begrundet i en før-sproglig erfaring (o.c., 48).

”At skille mening og sansning … fra hinanden gør forbindelsen mellem begrebslig tænkning og sanselig erfaring uforståelig og vilkårlig.” (l.c.)

”For Husserl står de sproglige akter og den sproglige betydning ikke i centrum og er heller ikke det mest fundamentale.” (o.c., 49)


Anskuelse opfylder intention/mening -anskuelse og begreb

”Husserl skriver, at det som var intenderet i tænkningen nu er givet i anskuelsen, og forholdet mellem betydningsintentionen og opfyldelsen kan netop sammenlignes med det klassiske forhold mellem begreb og anskuelse.” (Zahavi 2001, 49)

Dvs. vores tænkning (begrebsdannelse) er begrundet i anskuelsen (perception).

Husk: perception = meningsfuld (intenderet, genstandsrettet) sansning eller oplevelse.

Perception giver os genstanden ’i egen person’ eller ’sagen selv’ eller ’den virkelige genstand’. (l.c.)


Evidens

Husserl er tilhænger af en perceptionsteori, der siger, at vi direkte – dvs. ikke gennem repræsentationer – perciperer en genstand.

Perception intenderer sagen selv; den præsenterer det intenderede objekt.

Generelt: betegnelse for en direkte indsigt i modsætning til en formidlet (diskursiv) indsigt. (Lübcke 1996, 123)

If. Husserl er e. en erfaring af, at der er fuld overensstemmelse mellem det, vi mener om en sag, og den måde, hvorpå sagen er givet. (l.c.)


Evidens:begrundelse, erkendelse, sandhed

Ved opfyldelse af signitive intentioner (formeninger, formodninger) gennem intuitive intentioner bekræftes de signitive.

”Hvis genstanden er (givet) som jeg tror, så er det jeg mener sandt.” (Zahavi 2001, 51)

”Erkendelse [kan] karakteriseres som en identifikation eller syntese mellem det, som er intenderet, og det, som er givet, og … sandhed som det at der foreligger en identitet mellem det mente og det givne” (l.c.).

Det skal dog ikke forstås som ”en overensstemmelse mellem bevidstheden og en bevidsthedsuafhængig genstand” (korrespondensteori), men som en ”dækning mellem det som er intenderet i de to akter” (kohærensteori). (l.c.)


Evidens som intuitiv fremtrædelse

Husserl forstår ”evidens som vores erfaring af, at det intenderede objekt fremtræder originært i ’egen person’, dvs. så oprindeligt og originalt som muligt”. (Zahavi 2001, 52)

Husk dog, at selv om genstanden fremtræder originært i en perceptuel intention, så er den ikke givet ”i sin fulde totalitet, men altid fra en bestemt perspektiv”. (o.c., 54)

Intentionen går derimod mod tingen selv, ikke mod dens perceptuelle profil (jf. l.c.) – jeg ser et bord og ikke kun de sider, bordet vender mod mig.


Reale og kategoriale genstande -perception og tænkning

”Husserls genstandsbegreb er … meget bredt (i sidste ende er alt, der kan prædiceres noget om, en genstand), og basalt set skelner han mellem to typer: De perceptuelle (reale) genstande og de kategoriale (ideale) genstande” (Zahavi 2001, 56)

Elmetræet i nabo Annas have (real), videnskabsteoriundervisning på 1. sem. psykologi, den 7.11.05 på AAU (real), tallet 3 (kategorial) eller påstanden ’3 + 4 = 7’ (kategorial, sammensat: prædikativ) eller sagsforholdet ’Paris ligger ved Amazonasfloden’ (sammensat: prædikativ) er altså fænomenologisk set genstande – dvs. noget, der kan intenderes ved en intuitiv eller signitiv bevidsthedsakt.

”Skridtet fra simple intentioner til komplekse intentioner er et skridt fra perception til tænkning.” (o.c., 57)


Opfyldelse af sammensatte eller kategoriale intentioner

Intention af kategoriale og/eller sammensatte genstande opfyldes gennem kategorial anskuelse. (jf. Zahavi 2001, 58)

”Formalt set er anskuelsen … ikke en akt, som er specielt knyttet til sansningen, men derimod en aktform, som bringer os genstanden ’i egen person’, hvilket til tider netop kan fordre en kompliceret intellektuel ydelse” (l.c.).

”Selv en teoretisk argumentation eller en begrebsanalyse kan betragtes som en anskuelse, for så vidt den bringer sagsforhold, væsenstræk, eller abstrakte beviser til originær givethed. Anskuelsen er altså ikke partout simpel og umiddelbar. Den er ikke nødvendigvis ikke-diskursiv, men blot ikke-signitiv.” (l.c.)


Kategorial anskuelse:syntetisk, ideativ

Kategorial anskuelse er anskuelse (erfaring) af sagsforhold (indholdet af en prædikation) eller anskuelse af ideale genstande (begreber).

Syntetisk kategorial anskuelse forbinder konkrete ting med egenskaber eller relationer til andre ting; fx ’bogen ligger på bordet’.

Ideative eller eidetiske anskuelsesakter søger ”at gribe det universelle ved at abstrahere fra det accidentelle” (Zahavi 2001, 59).

En ideativ anskuelse foreligger hvis man som resultat af en abstraktionsproces indser, at den genstand, jer ser for mine øjne, er (et eksemplar af fx) et bord eller et møbel.


”… skal forstås som en form for avanceret begrebsanalyse, hvor vi ved fantasiens hjælp forsøger at forestille os objektet anderledes end det faktisk er. Før eller siden vil vi imidlertid støde på grænser, som ikke kan varieres, dvs. forandres og overskrides, uden at det undersøgte ophører med at være en genstand af netop den pågældende type.” (Z 61)

”Variationen tillader os således at skelne mellem objektets tilfældige egenskaber, dvs. de egenskaber som også kunne være anderledes, og dets væsenstræk, dvs. de invariante strukturer, som udgør dets væsensidentitet.” (l.c.)

Væsensskuen


Øvelse: væsensskuen

Undersøg den på billedet viste situation mhp., hvad der hører væsentligt til den og hvad der kan varieres. Begynd med at interpretere situationen: hvad er det for en situation? Hvad er de på billedet viste mennesker i gang med at gøre? Varier bagefter, hvad der kan varieres uden at situationen skifter mening.

Documents

Humanistisk videnskab, fænomenologi