DGI Projekt- og udviklingsværksted

HolmslandNuværende forhold

Erik Muff ReinertArt Director

Helgenæsreinert.erik@gmail.com

Bo FiskerKonsulent

DGI Idrætspolitisk afdelingbo.fi sker@dgi.dk

Finn RefslundArkitekt MAAFreelance

Molsfi nnrefslund@live.dk

i

Ole BrændgaardKonsulent

DGI Østjyllandbo.fi sker@dgi.dk

IndholdIndledning

Opgaven

Metode og analyseProjekt- og udviklingsmodelDesignlandskabetFortætningsstrategier

Nuværende forholdStedetStedets lag Stedets opland

Visionsdag opsamlingTemainddeling

BilledregistreringPlanforholdForbindelseslinjer og zonerOversigtsplanFunktionsplanUdendørs arealer

Hovedgreb

Landsbyfolk er bymennesker i forklædning

Danskernes idrætsdeltagelse på landet er under forandring

Over en femtedel af Danmarks befolkning bor på landet, defi neret som lands-byer med op til 999 indbyggere, og de mange landsbyidrætsforeninger udgør i dag et ganske broget billede. Det er dog stadig sådan, at langt de største foreninger, medlems- og aktivitetsmæssigt i landdistrikterne, er de frivillige idrætsforeninger, som har præget foreningslivet på landet siden opkomsten af Skyttebevægelsen i 1867. Det er derfor noget af et paradoks, når idrætsfor-eningslivet i landdistrikterne stort set er fraværende i den pulserende, aktu-elle debat om videreudvikling af landdistrikterne i Danmark.

I dagens landdistriktssammenhæng spiller foreningerne stadigvæk en betyde-lig rolle i landbefolkningens daglige tilværelse, hvor børn, unge og ældre året rundt mødes på idrætsanlægget, i klubhuset og i idrætshallens cafeteria til idræt og samvær omkring de idrætslige udfoldelser og andre fritidsaktiviteter, som idrætsforeningerne traditionelt står for ude på landet. Ganske mange for-hold peger dog på, at nye og store udfordringer ligger lige om hjørnet for disse frivillige landsbyidrætsforeninger.

Danskernes idrætsdeltagelse er under forandring samtidig med, at livet på landet ændrer sig i retning af et samfund, hvor den funktionelle, økonomiske, sociale og kulturelle samhørighed mellem landbrug, landsby og landliv nu defi nitivt er opløst. Den større mobilitet betyder, at idrætsforeningslivet ikke nødvendigvis er et lokalt anliggende, men foregår der, hvor de bedste tilbud fi ndes Det er sikkert at tage munden for fuld at postulere, at gode idrætsfor-eninger, der følger med tiden og arrangerer en masse idræt, er altafgørende for landsbyernes og landdistrikternes udvikling. Der er dog ingen tvivl om, at både idræt og idrætsforeninger spiller en ganske betydelig rolle i landsbyerne.

Dette betyder, at det lokale landsbyliv går i opløsning, når alle landsbyens folk pendler til og fra arbejde, de lokale butikker er lukket, børnene går på central-skolen 4 km væk i en større by og man fravælger den lokale idrætsforening til fordel for byernes fi tness centre eller uorganiseret idræt. Folk i landsbyerne er ligeså involveret som dem i byerne og fører også stort set den samme livs-stil. Man kan vel sige, at nutidens landsbyfolk er bymennesker i forklædning. Derfor er det helt naturligt, at den større mobilitet, vi alle sammen lever med og af i dag, betyder at idrætsforeningslivet ikke nødvendigvis er et lokalt anlig-gende, men foregår der, hvor de bedste tilbud fi ndes.”

Det ligger lige for at etablere idræts - SFO’er, dagplejemødesteder, seniorakti-viteter, IT – cafeer, teater og fi lm i alle afskygninger, ligesom man også i langt større omfang kan bruge hallerne/klubhusene, som udgangspunkt for både organiseret og uorganiseret idræt og anden kulturel aktivitet.

Idrætshallerne/klubhusene skal være mødestedet i landsbyerne og det skal være her, hvor folk er sammen i fritiden. Ikke nok med det, der skal både være plads til dem, der dyrker idræt for at vinde, dem der dyrker idræt med fokus på det sociale aspekt og dem der dyrker idræt i uorganiseret form. Der skal med andre ord være stor fl eksibilitet og multifunktionalitet. Hallerne skal opgraderes, udvides og tilføres nye aktiviteter og faciliteter, der samler idræt, sundhed og kulturelle tilbud, samt en eller fl ere kommunale servicetilbud. Det kræver at de lokale aktører går sammen og skaber nyt liv i landsbyens hal, det er mennesker der skaber kultur.

Foreningslivet i landdistrikterne og landsbyerne er væsentlige for civilsam-fundets udvikling og netværk. Man må dog se i øjnene, at mange aspekter og udviklingstrends i samfundsudviklingen skaber store udfordringer for disse foreninger. At lukke øjnene for disse udfordringer vil være katastrofal, og nye måder at dyrke idræt på og nye måder at tilrettelægge foreningsarbejdet på, vil være oplagte temaer i en fremtids- og helhedsorienteret landdistriktspolitik og for det enkelte lokalråd/landsbyråd.

Indledning

Nutidens udfordringer for idrætsforeningerne og idrætslivet på landet kan spændes ud mellem følgende fi re, og muligvis endda fl ere, forankringspunkter:

1. danskernes idræts- og motionsvaner er under forandring 2. de fysiske rum og rammer er utidssvarende, nedslidte og ufl eksible 3. foreningerne køres efter forældede organisationsformer 4. der er manglende opbakning fra lokalsamfundene

Men hvad kan man så gøre, for at imødekomme ovenstående problemstillin-ger? Der fi ndes masser af folkelige kræfter, ubrugte og dårligt anvendte fysiske res-sourcer for kulturel og idrætsaktiviteter i landsbyerne.

Kilde: Jørgen Møller. ”Når pilen vendes - Om idræt og idræts-foreninger som drivere for udvikling i landdistrikterne” i bogen ”Foreningsliv i landdistrikter” Syd-dansk Universitet 2008.

rum

rammer

facilitet

er

projekt

aktiviteter

kulturlivroller

Produkthvilken aktivitet og kultur?hvem skaber aktivitetenog kulturen?

Proceshvordan organiserer vi os?hvordan skaber i drift i det vi gerne vil?

Kommunikationhvem og hvordanfortæller vi om voreside og aktivitet?

Faciliteterhvilke nye faciliteter?hvordan udnytter vide nuværende rumog rammer?

komm

unikation

synliggørelse

branding

organ

isatio

nsform

og drif

tsform

omverden

omverden

Forenings- kultur- og facilitetsudvikling...En stærk treklang med musik i.

Det er forholdsvis let at bygge en hal, en facilitet eller et uderum – det er meget vanskeligere at skabe det indhold, der får faciliteten til at leve. Der rejses ofte mange penge til bygninger og faciliteter – men når det er færdigt, viser det sig der ikke er penge til den daglige drift eller der mangler en kultur til at skabe det daglige indhold.

Der er sammenhæng mellem indhold, form og organisering. Ofte taler vi om hvordan det skal se ud? Hvad vil det koste? Men det er lige så vigtigt at drøfte spørgsmålene: hvem er det til glæde for? Hvad skal der ske? Og hvem skal være kulturskaber? Ved at tage disse spørgsmål alvorligt vil det kunne føre til en ændring og udvikling af ideen. Måske kan spørgsmålene være med til at pege på utraditionelle løsninger, nye anvendelsesmuligheder og spændende perspektiver på de eksisterende faciliteter.

Det peger ikke mindst i retning af de spændende og udfordrende samarbejdsrelationer der kan opstå når foreningslivet, skolelivet og borgerne går sammen om at skabe synergi mellem forskellige kulturer i og under samme ”tag”.

Et godt mødested udvikler sig i sammenhængen mellem faciliteten, organiseringsformen og de mennesker der skal skabe den daglige kultur. Mødet mellem de forskellige interesser og indfaldsvinkler skaber dybde, tyngde og vægt i projektudviklingen.

Haller, skoler, stadionanlæg og foreningsliv behøver ikke være verdener, som er adskilt fra resten af det omgivende samfundsliv eller hinanden. De kan udvikles til mødestedet for et mangfoldigt kulturliv med en mangfoldig tilgængelig fl eksibilitet.

Området omkring hal og skole kan blive fremtidens mødested for kulturlivet. Området har de elementer der skal til for at skabe et centalt mødested for landsbyen.

Metode og analyse

rum

rammer

facilitet

er

projekt

aktiviteter

kulturlivroller

Produkthvilken aktivitet og kultur?hvem skaber aktivitetenog kulturen?

Proceshvordan organiserer vi os?hvordan skaber i drift i det vi gerne vil?

Kommunikationhvem og hvordanfortæller vi om voreside og aktivitet?

Faciliteterhvilke nye faciliteter?hvordan udnytter vide nuværende rumog rammer?

komm

unikation

synliggørelse

branding

organ

isatio

nsform

og drif

tsform

omverden

omverden

Projekt- og udviklingsmodelMetode og analyse

rum produkt

kommunikation

rum produkt

kommunikation

rum produkt

kommunikation

rum produkt

kommunikation

Metoden kan kortlægge projektet Assentoft Hallerne vedr. kommunikation/design og oversætte en ambition til en konkret løsning og dermed bruges til at fortælle, hvorfor og hvordan projektet har brug for forandring, involvering og synliggørelse.

Strategi med konkrete udtrykDesignlandskabet forankrer design på et strategisk niveau – design bør netop ikke være den sidste fi nish. Samtidig skal design have et konkret udtryk, en bestemt udformning, Modellen har sin styrke i at vekselvirke mellem det abstrakte og konkrete plan. Den indeholder tre områder, som bruges til at kortlægge omfanget af designet, og som kan spille sammen på forskellige måder: Kommunikation, produkt og rum, sidstnævnte forstået som den fysiske fremtoning.

Gennem sine forskellige skridt er modellen som illustration med til at kortlægge designbrugen og vise, hvor der kan sættes ind.

Fase 1 beskriver de tre områder, som de aktuelt ser ud i dag.

Fase 2 beskriver de punkter (med sort), hvor der er overlap og interaktion mellem felterne. Inden for det sorte felt bør der være sammenhæng i design brugen.

Den røde cirkel i fase 3 viser, hvor der er potentiale for en forankring af designarbejdet;

fase 4 angiver en implementering af strategien.

Kilder og referencer:

Borja de Mozota, Brigitte: Design Management, Using Design to Build Brand Value and Corpo-rate Innovation. Allworth Press, 2003. Schultz, Majken, Hatch, Mary Joe and Larsen, Mogens Holten (ed): The Expressive Organisation. Linking Identity, Reputa-tion, and the Corporate Brand. Oxford University Press, 2000. Olins Wolf: The New Guide to Identity. The Design Council, 1995. Clark, Andy: An Embod-ied Cognitive Science? Trends in Cognitive Sci-ences 3:9:1999 Donald Norman: Emo-tional Design, Why We Love (or Hate) Everyday Things. Basis Books, New York, 2004Irene Lønne, Arkitekt MAA,

Når designlandskabet er kortlagt, kan der lægges en designstrategi, som efterføl-gende får betydning for hele ”virksomheden” gennem rum, produkt og kommuni-kation. ”Designlandskabet er i denne forbindelse en metode til se på, hvordan der arbejdes med design. Design skal her forstås meget bredt, som proces og som alle de konkrete udtryk ”virksomheden” har over for omverdenen.

DesignlandskabetMetode og analyse

FortætningsstrategierMetode og analyse

Strategi fortætning gennem aktivering af nuværende punktnedslag og udvidelse med nye destinationspunkter

Strategi grænsefortætning mellem to områder

Strategi områdeudveksling og funktionsudvidelse

Strategi mellemrumsfortætning

Strategi funktionsfortætning

Ved udarbejdelse af en helhedsplan med pejlemærker for de fremtidige udvidelsesplaner, som udvider området og dermed afstanden mellem de forskellige funktioner, er det væsenligt at se på mellemrummene.Fremtidens område udvides og fortættes samtidig ved at sætte fokus på de eksisterende mellemrum. I fremtiden ønsker man derfor at aktiverer og skabe rum i de eksisterende mellemrum, som findes i den nuværende bygningsmasse. Målet er at forstærke og udvikle den eksisterende struktur og give de eksisterende rum en klar identitet. Den selvstændige karakter er med til at skabe mangfoldighed i hele området og samtidig med til at skabe fremtidens identitet for hele området.

eks. de nuværende gangarealer sættes i spil som aktivitetszoner

En strategi der indebærer, at en række forskellige punktnedslag aktiveres og nye destinationspunkter udvikles.De enkelte punkter kan indeholde forskellige funktioner og aktiverer både de områder, som de ligger i, ligesom de kan sprede aktiviteterne videre ud i det omkringliggende område og derved skabe mere aktivitet, synergi ogtyngdeforskydning i området. De forskellige punknedslag skaber muligheden for sammen med forbindelseslinjerat stimulere bevægelsesmønstret i hele området.

eks. fordelingstorve aktiveres og gøres multifunktionelle

Udover placering af særlige destinationspunkter placeres nye bygninger i områdets kanter og mellemrum. Strategien er at placeringen på randen mellem to områder samler de to før adskilte områder. En attraktor placeret på selve grænsen mellem de to områder kan blive centrum for forskellige former for social og bevægelsesmæssige udvekslinger. Strategien fokuserer på, at man placerer et rum, en bygning eller en anden form for attraktion for at skabe udveksling og interaktion mellem forskellige områder.

eks. udbygningsplaner - og etablering af central torveplads

Strategien om fortætning gennem aktivering af nuværende punktnedslag og udvidelse med nye destinationspunkter fungerer ikke entydigt alene. Livet og bevægelsen til og fra de forskellige destinationspunkter medfører at andre dele af området sættes i spil. Således forsøger områdestrategien at skabe et eller flere attraktive forankringspunkter til gavn for hele området. Internt samles områdets aktiviteter og via en udveksling med omgivelserne spredes nogle af disse aktiviteter, som ringe i vandet, ud i det omgivende område. Forankringspunkterne skaber således ikke kun fortætning på udvalgte steder, men de skaber også bevægelser på tværs af området. Strategien er at skabe en levende sammenhæng mellem forskellige områder ved hjælp af gode forbindelseslinjer og derved en høj gennemstrømning af mennesker.

eks. etablering af fordelings og aktiveringszoner - centret som væsenlig kultursted i byen

Strategien tager udgangspunkt i enten at fortætte samme funktioner samme sted eller samle forskellige funktioner samme sted. Funktionsfortætningen kan være med til at skabe overblik og sammenhæng mellem samme funktioner eller skabe en udfordrende samarbejdskultur mellem forskellige funktionsområder. Derudover kan der være tale om en synliggørelse gennem fortætningen og demed være en del af den samlede identitetsdannnelse af området.

eks. et forsøg på at skabe rum for andre funktioner i bygningsmassen

Aktivitet

SkoleaktivitetForeningsaktivitetForsamlingsaktivitet

Kultur

ForeningskulturSkolekulturInstitutionskultur

Organiseret kultur

Karakter

Landsbyens og oplandets forsamlings- og aktivitetssted ?

Linjer

Faste forbindelseslinjertil landsby

Landskab

Vesttjysk åbent landskab, med landsbyer og sommerhuse

Punkter

ForsamlingshusHalP-pladsGrønne arealerAfl ang landsby struktur

Mødet

Rekreativt mødeEvent -arrangement Offentligt mødeKulturmødeServicemøde

Projekt

ForeningsudviklingAktivitetsudviklingFacilitetsudvikling

Et ”indspark” til udviklingen af Idræts- og kulturcentretHolmsland

Fladen

Åben fl ade med beplantningslinjer

Bygningsmasse

Hal

Nyt forsamlingshus medmed div. service funktioner

Udbygningsplaner for nyt springcenter

Nuværende forholdStedets lagHolmsland har ca. 600 husstande og ca. 1400 indbyggere. Der fi ndes en skole med ca. 115 elever med SFO. Derudover fi ndes der ungdomsklub, børnehave og dagpleje. Landsbyen har dagligvare butik og et levende foreningsliv. Der er vandrestier og legepladser og projekter igang omkring Kulsøen

Nuværende forholdStedets opland

1 km.

2 km.

4 km.

8 km.

Tiltag som allerede er i gang.Vi har haft fl oorball, hvor vi havde en ledig stund i hallen. Det kørte over 4 mandage, men vi har allerede besluttet at starte det op til efteråret.

Yoga starter op til efteråret.

Løbeskolen med 43 deltagere startede søndag den 27. marts

Fællesspisninger fra jan-marts, hver tirsdag med 50-130 deltagere pr. gang. Starter igen til efteråret. Vi vil forsøge med en eller to fredags fællesspis-ninger hen over forår-sommer, hvor børn kan gå i kantinen efter maden og se disneysjov på storskærm mens mor og far drikker det sidste af deres rødvin!

Vi er mere bevidste om at vi kan lave events, hvor man ikke skal melde sig på for en hel sæson.

Udbyder ”pay & play” for klubbens medlemmer i hallens ledige timer.

Tættere samarbejde ml. HGU og center.

Gymnastik fl ytter i centeret fra skolens gymnastiksal til efteråret.

Arbejder på fælles hjemmeside m. online booking. (center, HGU og Sogne-forening)

Så småt begyndt at arbejde i triologiledelse.

General ændret tankegang omkring udnyttelsen af centerets faciliteter.

Forslag til nye tiltagAerobicFitness – spindingSpringcenter – klatrevæg - spejlsalOnline bookingFloorballRytme 15+Springhold 16+Bedre redskaberSeniorhold m. hyggeMotionsboksningKursus – foredrag – stand upSportsfestUngdomsklub i hallenLøbeskole m. diætistKortklubDilletantSjov lørdag for voksneWeekendfrokostBørnepasningKampsport/selvforsvarDansOpholdsrum

RollespilWellness weekendBueskydningHavkajak/kanoCykelklubLille aktiv bestyrelseTuristidrætFamilieaktiviteterGenoptræning m. fys.SquashPå facebookHockeyVinterbadningUdendørs koncertSankt hans bål”kårl”gymnastikStavgangAktiviteter 4.-6. kl. EftermiddageGospelBarselsaktiviteterCrossDragefl yvning

Tiltag der ønskes rummet i faciliteterne

Nuværende forholdVisionsdag indsamling

Facilitet Kultur/aktivitet Drift/ organisering BrandingHallerneBedre redskaber

UdbygningSpringcenter – klatrevæg – spejlsalSquash

Sammenhæng mellem ude og indeAnkomst torv

CafeOpholdsrum

IdrætsudviklingSpringhold 16+Rytme 15+”kårl”gymnastikFloorballSeniorhold m. hyggeMotionsboksningLøbeskole m. diætistKampsport/selvforsvarDansBueskydningHavkajak/kanoCykelklubHockeyVinterbadningStavgangCrossDragefl yvningFitnessAerobicWellness weekendTuristidrætBørnepasningFamilieaktiviteterGenoptræning m. fys.Aktiviteter 4.-6. kl. EftermiddageBarselsaktiviteterYoga”pay & play” for klubbens medlemmer

Kulturaktivitets udviklingDilletantRollespilSportsfestKursus – foredrag – stand upUngdomsklub i hallenKortklubSjov lørdag for voksneWeekendfrokostUdendørs koncert

Udvikling af samarbejdet Mere samarbejde på tværs Godt samarbejde og ny organiseringSamarbejde mellem hal, forening og skole

Foreningsudvikling Nedsætte projektgrupperSamarbejde mellem afdelingerMålrette leder og instruktøruddannelseLille aktiv bestyrelse

Udvikle tilgængelighed og fl eksibilitetFleksibel hal med fl ere forskellige aktiviteterUdvikle en cafeenBruge de frie banerMotion og fi tness skal frem i lysetFleksibel hal med fl ere forskellige aktiviteter

Drift udviklingOnline bookingklippekorts system

BrandningHjemmesideFacebookFælles markedsføringArbejder på fælles hjemmeside m. online booking. (center, HGU og Sogne-forening)

InfoOpslagstavlenInfo områder i hallen

StemningsudviklingHyggelige omgivelser i cafe og fælles arealer - cafestemningLyse rum

Nuværende forholdTemainddeling

Nuværende forholdBilledregistrering

Nuværende forholdPlanforhold

Åbningstider Telefontider mandag – onsdag 9.30 – 15.00 mandag – onsdag 8.00 – 15.30 Hjemmeside www.rksk.dk torsdag 9.30 – 16.45 torsdag 8.00 – 17.00 fredag 9.30 – 13.00 fredag 8.00 – 13.30 Telefon 99 74 24 24

Kommuneplan 2009 – 2021 for Ringkøbing-Skjern Kommune - Offentliggørelse

Ringkøbing-Skjern Byråd offentliggør hermed den ny Kommuneplan 2009 – 2021 for Ringkøbing-Skjern Kommune som blev vedtaget af Byrådet 16. november 2010. Kommuneplanen er digital og kan ses på kommunens hjemmeside www.rksk.dk. Planen har som forslag været fremlagt til offentlig høring i perioden fra 22. december 2009 til den 5. marts 2010. Endvidere har et mindre an-tal ændringer været fremlagt i en supplerende høring i perioden 13. oktober 2010 – 3. november 2010. I høringsperioden indkom der 83 bemærkninger, indsigelser m.m., samt en række konkrete projektansøgninger. I den supplerende høring indkom yderligere 7 bemærkninger m.m. Byrådets behandling af indkomne bemærkninger, indsigelser og kon-krete projektansøgninger kan ses i kommuneplanen under Forsiden - afsnittet Byrådets behandling af indkomne bemærkninger, indsigelser. Den endelig vedtagne kommuneplanen er gældende som Byrådets plan for udviklingen de næste 12 år, indtil den skal revideres. Det betyder, at Byrådet har pligt til at arbejde for og efter de mål, retningslinjer og rammer, der er i planen. Se i øvrigt under retsvirkninger

Byrådet skal inden udgangen af 2011 tage stilling til om der skal fore-tages en revision af kommuneplanen, herunder omfanget af en sådan revision.

Mindre ændringer af kommuneplanen kan kun ske på grundlag af et tillæg til kommuneplanen. Større og/eller mere tematiske ændringer af kommuneplanen skal gennemføres med en helt ny kommuneplanpro-ces.

Samtidig med kommuneplanen offentliggør Byrådet den sammenfat-tende redegørelse for Kommuneplan 2009 – 2021 på baggrund af mil-jøvurdering og den offentlige høring.Den sammenfattende redegørelse kan ses i kommuneplanen under Mil-jøvurdering - afsnittet Sammenfattende redegørelse

Sagsbehandler

Claus Josefsen Direkte telefon

99741366 E-post

planlagning@rksk.dk

Dato

25. januar 2011 Sagsnummer

2007121911A

Returadresse

Plan, Udvikling og Kultur Rødkløvervej 4 6950 Ringkøbing

Kommuneplanen fastlægger rammer for parkeringsareal-er i boligområder, erhvervsområder m.v. I henhold til Bygningsregle-mentet er det kom-munens pligt at sikre, at der under hensyn til ejendommens benyt-telse sikres, at der er tilstrækkelige P-arealer. ( eks. 1 plads pr. 10 m2 bygningsmasse)

Forbindelseslinjer

Fordelingszone

Nuværende forholdFordelingslinjer og zoner

Hal

omklædning

omklædning

omklædning

depot

Gang

Gang

Gang

Gang

Net-café

Stueplan Kælderplan

Gang

Forsamlingshus

Cafeteria

Nuværende forholdOversigtssplan

Idgang fra hal

Depot

Depot

Depot

DepotDepotDepot

Gang

DepotDepot

Kældernedgang

Bad og toilet

Hal

Bad og toilet

Bad og toilet

Bad og toilet

Vindfang

NetcaféCafeteria

Glaskarnap

Repos

Elevator

Hall

Kridthus og mountainbike

Depot

Garderobe ogmultirum Frokostrum

Anretterkøkken

Køkken

Depot

Kontor

ToiletterMultirum

Depot

Depot

Omklædninger

FordelingsgangBagkælder

Depot

OmklædningToilet

Fordelingsgang

Nuværende forholdFunktionsplan

Nuværende forholdUdendørs arealer

Grønt areal.“tæt” beplantning

Indkørsel

Byggefelt

P-Pladsarealasfalt og grus

Grønt areal medkantafgrænsning beplantet hegn“Gammel hal”

“Ny center bygning”

Grønt areal.græsfl adestadion

Bygningskrop

Parkeringszone

Grøn aktivitetszone

Grøn aktivitetszone

Grøn aktivitetszone

Overgangszone

--

Hovedgreb Pejlemærker for hovedgreb

Pejlemærker.

1. Stemnings- og kommunikationsudvidelse 2. Ud -og indvendig aktivering af punkter

3. Fordelingslinjer - ind og udsyn

Der tænkes i ringe der spreder sig i cirkler, aktivitets- spiraler der vokser og fordeler sig. Idèen konkretiseres i fl aden og bygningsmassen. Fremtidsønskerne, idèen og den overordnede tilgang til opgaven givetre pejlemærker for udarbejdelsen af projektet.

Med udgangspunkt i projekt- og udviklingsmodellen vil skitseprojektet fokuserer på facilitet og kommunikationsdelen.

rum

rammer

facilitet

er

projekt

aktiviteter

kulturlivroller

Produkthvilken aktivitet og kultur?hvem skaber aktivitetenog kulturen?

Proceshvordan organiserer vi os?hvordan skaber i drift i det vi gerne vil?

Kommunikationhvem og hvordanfortæller vi om voreside og aktivitet?

Faciliteterhvilke nye faciliteter?hvordan udnytter vide nuværende rumog rammer?

komm

unikation

synliggørelse

branding

organ

isatio

nsform

og drif

tsform

omverden

omverden

En del-plan for Holmsland Idræts- og kulturcenter

Det der gør tanker og ideer spændende og udfordrende er de utallige tiltag, kombineret med en udviklingsorienteret tilgang til den eksister-ende brug af centret. Derfor er projektet en kombination mellem fl ere forskellige tilgange til opgaveløsningen.

Grundlæggende bygger projektets tilgang på, hvor der udpeges potenti-elle områder. På den måde sikres fl eksibilitet og åbenhed i plantænknin-gen og den bliver/skal derefter levendegøres gennem en fortløbende arbejdsproces.

Projektet arbejder med fl ere forskellige tilgange til hvordan neden-stående spændingsfelter bliver væsentlige arbejdsområder i udviklingen af fremtidens område Idrlts- og kulturcenter.- Multifunktionalitet- Åbenhed- Kulturskabelse- Samarbejde- Synliggørelse

Udviklingen skal ses i sammenhæng med tænkningen om multifunktio-nelt. Der skal skabes muligheder for udveksling, formidling og produk-tion af aktivitet og oplevelser mellem de forskellige aktører grupper og gerne involveres fl ere.

Der skal skabes rammer for samarbejdsformer mellem de forskellige grupper og internt i de enkelte grupper, de ansatte imellem og de forskel-lige brugergrupper imellem. Det er vigtigt i processen, at der fokuseres på udviklingen af rum, som fremmer interaktion mellem de forskellige grupper, samt styrker nye aktivitetsformere og driftsformer. Det handler om at skabe, styrke og videreudvikle de eksisterende rum og aktiviteter i centret med udgangspunkt i stedets sjæl.

Flere forskellige grupper i samspil skaber behov for forskellige rum og rammer. Nye rum opstår i spændingsfeltet mellem de forskellige grup-pers rumkrav.

Hovedgrebet er udtryk for de valg vi har truffet i opgaveløsningen velvidende vi kunne have truffet andre valg.

Hovedgrebsplan - princip

Stemnings og aktivitets-udvidelse

Udvendig aktivitets- og fordelingstorv spiral

Fordelings-linjer med ind- og udsyn

Stemning-udvidelse med ind og udsyn

Hensigt Projektet skal give et ”indspark” til udviklingen af Idræts- og kultur-centret Holmsland.

Overordnet arbejdes der med at samtænke den nuværende bygnings-masse med en kommende ny springhal, samt en ombygning af de eksisterende omklædningsrum.område.

Tilgang For at kunne diskutere en del-plan for området, hvor udgangspunk-tet for arbejdet tager afsæt i holdninger og visioner fra en bred vifte af interessenter, fi nder vi det nødvendigt at opstille en række princip-per for projektet.

Fleksibilitet og foranderlighed Aktiviteterne er en fusion mellem rekreation, idræt, landsbyud-vikling, og kulturaktiviteter. Flere funktioner skal bruge de samme faciliteter.Samtænkning af aktiviteter for at optimere udnyttelsen af den nu-værende bygningsmasse.Sikre en multifunktionel mangfoldighed.

Åbenhed Byggeri og område skal været præget af gennemsyn og synlighed.Aktiviteter og rum skal kunne forandres over tid. Etablere faciliteter for det uforudsete.Aktiviteterne er til gensidig inspiration - skaber liv og mødesteder,

Det lokale Stedets identitet udspringer af stedets nuværende forhold og de fremtidige ønsker. Fremtidens Idræts- og kulturcenter bør differentierer sig markant fra tilstødende anlæg i området.Udnytte de eksisterende forhold.

Sammenhæng De forskellige kulturers samarbejde er en forudsætning for en forandringsproces.Der skal være plads til fl ere forskellige kulturelle aktivitetsformer - der skal tilføres og ikke fratages centret.Kultur, facilitet, organisering og kommunikation hænger tæt sam-men.

Ramme for Hovedgreb