Grønt Miljø

GRØNT MILJØ 5/2018 1

Grønt Miljø 5 / JUNI 2018

PERMEABILITET Forsøg viser at permeable befæstelser virker og at potentialet er stort. 4SKATEBORDING Avanceret betonarbejde i konkave former med dansk og norsk tilgang. 10BESKÆRING Et dyk ned i træbiologien for at se hvordan tykke grene bedst kan beskæres. 18MEDALJER To kvindelige elever fik sølvmedaljer i et firma der fokuserer på mangfoldighed. 28CHELSEA Haveverdenens haute couture i London viste igen de toneangivende trends. 32

2 GRØNT MILJØ 5/2018


Akademiraadet har i sine nye ‘Tyve anbefalinger til et skøn-nere Danmark’ sat fokus på hvordan æstetik og skønhedskal spille en større rolle i byggeri og planlægning. Initiati-vet er sympatisk, men som andre af den slags anbefalingerhar de den fundamentale svaghed at man ikke kan forklarehvad æstetik og skønhed er og derfor heller ikke kan kom-me med konkrete anbefalinger. I praksis bliver alt derfor tilet spørgsmål om smag og behag. Og giver alle frit spil.

I stedet for det uhåndterlige ‘æstetik’ bruger arkitekter an-dre begreber. Det kan man bl.a. se i Politiken hvor et holdarkitekter, alle ledere af kendte arkitektfirmaer, forsvarerdet nye københavnske byggeri Blox der er kritiseret for atvære grimt og blæse på de historiske omgivelser. Men arki-tekterne roser byggeriet for at flytte grænser og markerebyen som international, skabe transparens, spejle omgivel-serne, danne kontrast til alt det gamle. Ifølge arkitekterneskal byen ikke være statisk og museal, men skal provokereog give nye impulser. Arkitekterne skriver også at Blox kantiltrække arkitektur og designinteresserede fra hele verden- uden at skele til at langt de fleste turister går efter demere traditionelle kvaliteter.

Selv om byen ifølge arkitekterne ikke skal være museal, serde selv byen som et museum, men vel at mærke som etmuseum for moderne kunst. Og værket er - som så mangeandre andre - ikke noget vi kan opleve i selvvalgte doserpå et museum, men noget vi må kapere hver dag. På denbaggrund er det påfaldende hvor stort et spillerum arkitek-ter får. Det forklares tit med at bygherrer og politikere ermed på ikon- og monumentarkitekturen der fører dem allefrem og skaber - falske - vækstassociationer. Og som arki-tektholdet skriver skal man ikke regne med en „følsom ind-pasning og forståelse af de historiske bygninger i nærhe-den“ når man hyrer et arkitektfirma som OMA.

Blox er et af mange tilfælde hvor byggeriet reduceres til etredskab for forfængelige bygherrer og arkitekter der ermest optaget af at skabe moderne kunst. Og som i kunstne-risk hovmod tror at det er dét uvidende borgere og turisterreelt ønsker og efter nogle år bliver glade for. Det taler forarkitekturen bliver mere demokratisk styret. Men dermangler også redskaber der kan fungere som et korrektiveller supplement til arkitekternes dominerende opfattelseaf arkitektur som moderne kunst. Måske et mere udvikletæstetisk begreb kan være et af dem. Det er måske nogetAkademiraadet kunne tage fat på. SØREN HOLGERSEN

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sh). [email protected]. Tlf. 2065 1507.Lars Lindegaard Thorsen (lt). [email protected]. Tlf. 6116 9394.Abonnement: Randi Salzwedell, [email protected]. Tlf. 4613 9000.Annoncer: Steen Lykke Madsen, Teknovation ApS. [email protected]. 3035 7797. Tlf. 4613 9000.Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S.Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S. Trykoplag: 5.000.Oplag: 1.7.16-30.6.17: 4.711 ifølge Danske Mediers Oplagskontrol.Medlem af Danske Medier. 36. årgang. ISSN 0108-4755.

KOMMENTAR

MUSEET FOR MODERNE KUNST

FORSIDEN: En skaterbane er en avanceret betonbefæstelsemed konkave former. Betonen sprøjtes ind i formen meddet tilpassede armeringsnet. Foto: Kasper Helle.

Grønt Miljø er et magasin om planlægning, anlæg og drift af have, parkog landskab. I ti årlige numre skriver vi for fagfolk i privat eller offentligvirksomhed, fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. Års-abonnement: 425 kr. inkl. moms. Kollektive abonnementer kan aftales.

www.grontmiljo.dkwww.facebook.com/grontmiljoGrønt Miljø

RUL DINGRÆSPLÆNE UD

ÅRET RUNDT

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95

1-29 m2 ...................................................... kr. 30,-30-99 m2 ................................................... kr. 25,-100-299 m2 ............................................ kr. 18,-300-999 m2 ............................................ kr. 15,-1000-2999 m2 ...................................... kr. 13,-Over 3000 m2 ...................................... kr. 12,-Græstage, 1-39 m2 ......................... kr. 40,-Græstage, over 40 m2 ................. kr. 30,-

Priser pr. m2 excl. moms & transport:SMÅ RULLER:61 x 164 x 1,5 cm= 1m2 pr. rulle

STORE RULLER:Bredde 50-81 cm.Længde op til 35 meter.

www.leopolds-rullegraes.dk [email protected]


Befæstelser der suger regn-vand, såkaldte permeable

befæstelser, bliver stadig merepopulære, men der stilles oftespørgsmålstegn ved effektenpå kort og lang sigt, vedlige-hold, forurening af grundvandog effekten på et større op-land. Derfor blev der i årene2012-2017 gennemført etforskningsprojekt på Køben-havns Universitet hvis resulta-ter denne artikel opsummerer.Kort sagt virker permeable be-fæstelser, men effekten er me-get afhængig af de valgte ma-terialer, herunder hvor storehulrum de har.

Forskningsprojektet blevgennemført som et ph.d.-stu-die for denne skribent med fo-kus på tre emner: at dokumen-tere den hydrauliske effekt afpermeable befæstelser anlagtmed en række forskelligekombinationer af bærelag ogbelægninger. At evaluere alle-rede anlagte permeable befæ-stelser i Danmark. Og at un-dersøge muligheden for an-læg af permeable befæstelser iet større opland og den af-ledte hydraulisk effekt.

Samlet set viser resultaterneat både bærelag og belæg-ning har stor indflydelse påden hydrauliske gevinst afpermeable befæstelser. Gevin-sterne kan være meget for-skellige. Befæstelserne kan

Permeable befæstelser virker

Af Jan Støvring virke godt selv uden eller medminimalt vedligehold. Og derer et stort potentiale for athåndtere skybrud i tætte byerhvis eksisterende traditionelleveje omlægges til permeable.

Seks testfelterSom en del af projektet blevder i foråret 2013 anlagt sekstestfelter, hver på 25 m2, vedombygning af en eksisterendeparkeringsplads ved Svane-møllehallen i København.

Ét felt blev konstrueret meden permeabel belægning afasfalt, ét felt med permeabeltbelægningssten, to felter medbeton låsesten og to feltermed epoxy-bundne skærver.Med belægning menes her

overfladelag mens befæstelsebetegner hele opbygningen.

Som kombineret bærelag ogbundsikringslag blev der ind-bygget enten knust genbrugs-beton (ét felt), knuste jern-baneskærver iblandet 5-8 mmskærver (to felter) og Drænsta-bil (tre felter), alle med 27,5-35,3% hulrum. Se figur I.

Alle materialer var udvalgt isamarbejde med KøbenhavnsKommune så de demonstrereret bredt udsnit af materialersom man kan forestille sig an-vendt på veje og pladser.

Hver af felterne blev forseg-let med en membran, og gen-nem en periode på 12 måne-der fra 1. december 2014 til 1.december 2015 blev nedbør

og gennemløb gennem de en-kelte testfelter dokumenteretmed henblik på at opstille envandbalance og undersøgehvordan belægning og bære-lag påvirker balancen. Alletestfelterne havde en lille op-kant der sikrede at alt nedbørder landede på belægningenkun kunne løbe gennem be-fæstelsen eller fordampe.

Målt store forskelleDe følgende 12 måneder faldtder 753 mm nedbør. Sammen-ligning af felter med ens bæ-relag, men forskellig belæg-ning, viste store forskelle i ev-nen til at fastholde og fordam-pe regnvand og dermed und-gå at vand når til afløbssyste-met. Permeabel asfalt fordam-pede hele 37% af årets ned-bør, mens gennemsivelige be-lægningssten på samme bære-lag fordampede 16% og låse-sten blot 3%. Så stor indflydel-se på fordampning kan belæg-ningstypen have.

Sammenligning af de to fel-ter med epoxy-bundne skær-ver på to forskellige bærelagviste at også bærelagets sam-mensætning kan påvirke for-dampningen, i hvert fald hvisden permeable befæstelse haren meget åben overflade derøger muligheden for fordamp-ning fra dybere lag.

Sammenligning af de to fel-ter med låsesten på forskelligebærelag viser at bærelagetsindflydelse på fordampning ermindre når belægningen ermindre åben. Således var for-dampningen fra låsesten påbærelag af knuste skærverblot 6%. Det er kun minimaltforskelligt fra de 3% målt påsamme belægning lagt påDrænstabil.

Et nærmere kig på de en-kelte nedbørshændelser viserat regnvandet på sin vej gen-nem konstruktionen bliver for-sinket cirka 1 til 3 timer i gen-nemsnit for hver af de testedekonstruktioner. Det er godtnyt hvis målet er lokalt at for-sinke kraftige skybrud så deikke skaber overløb fra kloak-ken nedstrøms.

BEFÆSTELSER. Evnen til a fordampe, nedsive og forsinke afstrømningen kommer an påmaterialer, konstruktion og sted, men samlet set er potentialet stort, viser ph.d.-afhandling

Øverst: Nyanlagte testfelter ved Svanemøllehallen, maj 2013.Nederst: Opbygning af seks testfelter ved Svanemøllehallen varopbygget så de parvis kunne sammenlignes.

4


Samlet set viser forsøget påde seks testfelter at både for-dampning og forsinkelse erpåvirket af såvel det konkretebærelag som belægning og erunder indflydelse af både ka-pillærkræfter og hulrumsandeli konstruktionen.

Ni befæstelser evalueretUd over de seks testfelter om-fattede projektet en undersø-gelse af permeable befæstel-ser på ni forskellige lokaliteteranlagt 2010-2014. Det blev fo-retaget ved at måle infiltrati-onsevnen af belægningensoverflade i sensommeren ellerefteråret 2014 og samme ste-der igen ét år senere. Noglesteder blev fugematerialet ud-skiftet med nyt, og der blev te-stet både før og efter udskift-ningen og igen året efter forat dokumentere effekten afen sådan udskiftning på bådekort og lang sigt.

De valgte lokaliteter repræ-senterer de mange mulighederfor brug af permeable befæ-stelser: Veje og vendepladser inyudstykkede boligområder,

mindre boligveje i villakvarte-rer regulære parkeringspladserog pladser i den tætte by somgågade eller pladser med si-vetrafik. Foruden infiltrations-tests blev omgivelserne hvoriden permeable befæstelse eranlagt, registreret. Det sammegjaldt vedligeholdelsen førden første test og mellem detests i 2014 og 2015.

Det viste sig at udskiftningaf fugemateriale fordobledeeller tidoblede infiltrationsev-nen. Ved Danva, hvor infiltra-tionsevnen i forvejen var lav,blev infiltrationsevnen forbed-ret fra gennemsnitlig 22 mm/htil 2.229 mm/t, altså en forbed-ring på 100 gange større. Vedbesøget ét år senere blev in-filtrationsevnen målt til 45mm/t som gennemsnit af desamme steder. Altså en kraftigreduktion selv om infiltrations-evnen stadig er større end førudskiftningen.

Med mindre forskelle vardette mønsteret for alle lokali-teter. Det betyder at effektenaf det krævende arbejde medat udskifte fugemateriale stort

set er væk ét år senere, i hvertfald når man ikke gør nogetved de kilder sedimenternekommer fra.

Et spørgsmål om fugerSammenholder man resultatetfra infiltrationstests med drifts-indsatsen på de enkelte lokali-teter, er der ikke en klar sam-menhæng mellem hyppig driftog god infiltrationsevne, ogdet er heller ikke sådan at æl-dre befæstelser har dårligereinfiltrationsevne end nyere.

Befæstelsen der klarede sigbedst, var p-pladserne vedLendemosevej hvor infiltrati-onsevnen var cirka 2.900-3.500mm/t i 2014 og 2015 for desteder på belægningen hvorfugematerialet ikke var udskif-tet selv om denne befæstelsevar blandt de ældre, og der al-drig var udført vedligehold.

Et nærmere kig på befæstel-sen og omgivelserne viser atbefæstelser med høj infiltrati-onsevne er anlagt med faldmod befæstelsens sider, og enkant der sikrer at partikler fritkan blive blæst eller skyllet afbelægningen. Det betyder atfugerne ikke slemmer lige såhurtigt til. De omliggendearealer skal skråne væk fraden permeable befæstelse og

være befæstet eller dækketmed græs eller tilsvarende.

Undersøgelsen viser des-uden at permeable befæstel-ser i forbindelse med nye ud-stykninger er særligt udsat forsedimenter mens befæstelseranlagt i den tætte by omvendter mindre udsat.

Samlet set viser undersøgel-sen at omhu i planlægning ogdesign kan bidrage til at sikrefunktionsduelige permeablebefæstelser med et minimalvedligehold. Undersøgelsen vi-ste også at det kan være sværtmed det blotte øje at vurdereom belægningen virker. Der-for opfordres forvaltere opfor-dres til med jævne mellemrumat lave infiltrationstests.

Analyse i større perspektivI et sidste projekt blev poten-tialet for at konvertere eksiste-rende befæstelser til permeab-le befæstelser i den tætte byundersøgt. I det udvalgte om-råde blev eksisterende kom-munale befæstelser kortlagtmed deres veje, cykelstier, par-keringspladser og fortove. Deblev derefter analyseret set ilyset af gældende regler ognormer for permeable befæ-stelser, herunder jordens infil-trationsegnethed, afstand til

Kortlægning af potentialet for konvertering af konventionelle befæstel-ser til permeable er betydeligt i deloplandet ’Frederiksberg Allé ogVodroffsvej’ på Frederiksberg og formentlig også mange andre steder.Foto fra indvielsen af Helenevej, Danmarks første klimavej,19. maj 2014.


bygninger, forurenede grundeog hældning på terræn.

Analysen viste at 37,5% afde nuværende befæstelser kanombygges til permeable befæ-stelser baseret på infiltration.Det kan være helt op til 87%hvis de permeable befæstelseranlægges med en tæt mem-bran på råjordsplanum oglangs vejkassens sider, så ef-fekten er at en del af nedbø-ren fordamper mens restenforsinkes på sin vej til afløbssy-stemet. Dette princip kan bru-ges tættere på bygninger oghvor grundvandet står højt el-ler jorden på anden måde ikkeer infiltrationsegnet.

Og potentialet et stort. Mankan tage udgangspunkt i enpermeabel befæstelse med 50cm bærelag og hulrumspro-center som testet ved Svane-møllehallen hvor befæstelsenenten infiltrerer fuldstændigteller forsinker det gennem-strømmende regnvand viabunddræn til afløbssystemet.

I så fald viser beregningerneat en 10-års regn kan håndte-

res af en permeabel befæstel-se med lav hulrumsprocent(25%) hvor alt vand infiltrereslokalt.

Befæstelser med høj hul-rumsprocent (40%) anlagtmed et bunddræn der lederregnvand med 10 liter/sek. pr.ha videre i afløbssystemet, kanhåndtere mere end den ned-bør der falder på befæstelsen.Den kan også håndtere regn-vand fra yderligere cirka 4 m2

for hver m2 permeabel befæ-stelse. Det kan være fra kon-ventionelle tætte belægningerved siden af de permeable el-ler vand fra tage der ledes til.

Gentages beregningen foren 100-års regn, viser det atkonstruktionen med høj hul-rumsprocent kan håndtereregnvand fra yderligere knap1 m2, mens den førstnævnteikke slår til.

Sammenholdes dette medde mange m2 der er egnet tilat blive konverteret til perme-able befæstelser i oplandet påFrederiksberg, viser det sig atregnvand fra 3/4 af hele oplan-

SKRIBENTJan Støvring er seniorforsknings-konsulent på Institut for Geoviden-skab og Naturforvaltning på Køben-havns Universitet.

KILDERStøvring, J., Dam, T., Bergen Jensen,M. (2018): Surface sedimentation atpermeable pavement systems: impli-cations for planning and design. Ur-ban Water J. 15, 124–131.Støvring, J., Dam, T., Jensen, M.B.,(2018): Hydraulic Performance ofLined Permeable Pavement Systems inthe Built Environment. Water 10, 587.

det (vegetationsdækket, be-fæstet eller bebygget) kanhåndteres i tilfælde af en 10-års regn. Ved en 100-års hæn-delse er det 1/3.

Indbygning af permeablebefæstelser giver op til 45.000m3 opmagasinering hvis derkun anlægges hvor infiltrationer muligt mens der kan udbyg-ges til cirka 105.000 m3 hvisman anvender membran dertillader anlæg tættere på byg-ninger og i områder med dår-lig infiltrationsevne.

Et stort potentialeDet aktuelle mål som formule-ret i Skybrudsplanen for Kø-benhavn og de mere konkreteplaner for oplandet på Frede-riksberg har som mål at afkob-le 1/3 af de befæstede arealer ide kommende 20 år og samti-dig skabe plads lokalt i oplan-det til cirka 38.000 m3 regn-vand. Det er mål som kan nåsmed en målrettet indsats mel-lem kommune og forsyninghvis man satser på permeablebefæstelser.

Potentialet ved at satse påpermeable befæstelser erstort, og den ekstra kapacitetsom beregningerne viser, børgive planlæggere mod på atgå i gang i den tro at de ’bør-

nesygdomme’ som stadig præ-ger befæstelserne, kan over-vindes undervejs. Det kan dehvis man tillader at eksperi-mentere og systematisk samleerfaringer op undervejs i taktmed at teknologien udvikles.

Men det bedste er at ensatsning på permeable befæ-stelser - uden at dette skal ståhelt alene - muliggør en gen-tænkning af vores veje ogpladser i byen. De kan blivegrønnere ved at forbedre træ-ernes levevilkår. De kan blivesikrere ved at omprioriteretrafikmønstre og funktioner.Og de kan blive smukkere. ❏

TAK TIL BIDRAGYDEREFølgende bidrog med sparing, kon-struktionsmaterialer og projektmid-ler: Byggros, Hofor, IBF, KøbenhavnsKommune, Midtgaard, MJK Automa-tion, NCC, Norrecco, Nyrup Plast,Rambøll, Stenrand Grusgrav, ThingBrandt Landskab og Vand i Byer.

Opskriften på succes. De permeable befæstelser på p-pladserne vedLendemosevej anlagt i april 2012 klarede sig bedst i infiltrationstesten.Det er ikke foretaget nogen vedligehold siden anlæg, men fald på be-lægning, ingen høje kantsten og fald væk på tilstødende græsarealerreducerer muligheden for indkomne sedimenter til et minimum.



Naturen i Danmark er un-der stort pres, og der er

brug for arbejdende hænderog brændende hjerter. Ogsånår de sidder hos frivillige. Detfremgår af Friluftsrådets bog‘Frivillig i naturen’. Den er endel af et projekt der skal fem-doble antallet af frivillige i na-turprojekter fra 2013 til 2020.

Både stat og kommuner øn-sker mere og mere at inddragefrivillige i naturpleje og plan-lægning, men det er ikke så letselv om undersøgelser viserat der er et stort og uforløstpotentiale.

For Friluftsrådet er der er in-gen tvivl om at frivillige i na-turen er værdifulde når detgælder udvikling og pleje af

lokale naturog friluftsområ-der. Ikke bare på grund af de-res arbejde. Også fordi de somvandrere, løbere, ryttere, cykli-ster, fuglekiggere, hundeluf-tere, fiskere m.fl. kan bidragemed viden om den lokale na-tur- og kulturhistorie. De vedhvor de enestående naturop-levelser findes, hvor naturplejeer tiltrængt, og hvor der er be-hov for faciliteter.

Ikke i alle projekterMen det er ikke et mål i sigselv at have frivillige. Og deter hverken nemt eller gratis atsamarbejde med dem. Det erikke alle personer og organisa-tioner klar til. „Derfor skylderdu både dig selv, din organisa-

tion og de potentielle frivilligeat overveje involveringen affrivillige grundigt inden du ka-ster dig ud i det,“ hedder det ibogen.

Med ‘du’ menes den person- eller de - der har ansvaret forat koordinere og støtte de fri-villiges indsats, tovholderneder mest er kommunalt an-satte. De er bogens primæremålgruppe.

For at kunne vurdere om fri-villige er en god idé, må manhave styr på projektets over-ordnede mål og overveje omfrivillige er vejen til målet. Derer grundlæggende tre godegrunde til at have frivilligemed: De kan sikre lokalt ejer-skab til projektet. Deres am-bassadørrolle kan givet projek-tet troværdighed. Og de kanbidrage med ressoucer, bådemed hænder og hoveder.

Mød engagementetFor at den lokale involveringskal lykkes, kræver det også attovholderne både vil og kandyrke relationer til borgere ogfrivillige i lokalområdet. Deskal være klar til et mere fly-dende arbejdsliv og møde detlokale engagement hvor detlever. Organisationen skal der-for også forstå tovholdernesanderledes og mere tværgå-ende rolle hvor de frivillige erdet centrale.

Tovholderne skal også havestyr på ‘fortællingen’. De frivil-liges engagement hængersammen med det budskab ogden fortælling der er i projek-tet, og hvad der gør det nogetsærligt. Der er forskel på denudadvendte formidling somskaber opmærksomhed, ogden indadvendte formidlingder fastholder de frivilliges en-gagement.

De tre arketyperMan kan nu forudsætte at deter det er en god idé at havefrivillige, at tovholderen harforudsætninger for at arbejdemed frivillige og at fortællin-gen er der. Så er det først numan er klar til at tage imod defrivillige. Mange har rekrutte-ret dem for tidligt.

Men trods den grundige for-beredelse skal man være be-redt på nye udfordringer. Tov-holderen har sine årsager til atinvolvere frivillige, og de frivil-lige har deres som tovholde-

KILDERJulia B. Hunt (2017): Frivillige i Natu-ren. Håndbog til praktikere om invol-vering af frivillige.Friluftsraadet.dk.Frivilliginaturen.dk.

Arbejdende hænder ogbrændende hjerterFrivillige i naturen er værdifulde i naturplejen,men skal også bruges på den rigtige måde

ren skal forstå og tale til. Tov-holderen skal både engagerede eksisterende frivillige og re-kruttere nye. Dem skal manvære klar at tage imod.

Det er i øvrigt ikke sikkert attovholderen skal have ’egne’frivillige. De kan også lånessom led i et samarbejde medlokale foreninger.

Og så skal arbejdet ellers or-ganiseres så de frivillige holderhele vejen. En hjælp kan væreat skelne mellem tre arkety-per: Der er ‘de samlende’, ild-sjæle med idéer og engage-ment, men ikke dem der gørdet praktiske. Der er ‘de loya-le’, rugbrødsfrivillige som ta-ger det seje træk, men opga-verne skal helst være veldefi-nerede, og de gider ikke detformelle. Og så er der ‘despontane’ der kommer medenergi og entusiasme, menhurtigt springer fra igen.

De samlende kan derfor op-lagt sidde i en inspirations-gruppe der samtidig er kon-taktled til tovholderen, mensde loyale tager de tilbageven-dende opgaver og de sponta-ne tager ad hoc-opgaverne.Hen ad vejen kan der opståselvkørende frivilliggrupper,men de kan først opstå nårrammerne for involveringener på plads, ikke fordi tov-holderen beslutter det. Tov-holderen skal også give pladstil uenighed og frustration forat sikre fremdrift.

Konkrete erfaringerBogen er en del af et projekt imærkningsordningen DanskeNaturparker der støttes afNordea-fonden. Hertil hørerogså en hjemmeside, bl.a. mederfaringer fra ni naturområderdrevet af frivillige brugere.

Bogen udspringer af den vi-den der blev afdækket i kursersom Friluftsrådet holdt i 2015og 2016. Af de 60 deltagendevar cirka halvdelen tilknytteten naturpark, mens de øvrigemest var kommunalt ansatteinden for naturog frilufts-projekter. Deltagerne skulleplanlægge konkrete aktivite-ter med frivillige, og efter devar afviklet, blev erfaringernebelyst gennem interviews. sh

De frivillige i gang med en stibro i skovengen. Foto fra bogen.

8



I Haderslev var Glifberg+Lykke i 2016 med til at designe en 4.500 m2

skatepark omkring det nye Streetdome med det formål at sætte nyestandarder for de selvorganiserende sportsgrene. Her eksisterer de for-skellige brugergrupper ifølge Streetdomes daglige leder, Morten B. Ben-netsen, i fordragelighed. „Når man tager forholdene i betragtning er descootere og skatere, der bruger parken til det den oprindeligt var tænkttil, utrolig overbærende og rigtig mange forældre fortæller mig at deoplever en stor hjælpsomhed over for nybegynderne fra dem, der dyrkerløbehjul og skate som en sport,“ fortalte han til Jyske Vestkysten sidstesommer. Foto: Glifberg+Lykke.

Ved de Olympiske Lege i To-kyo i 2020 er skateboar-

ding for første gang på pro-grammet som officiel olympiskdisciplin. Dermed tager denurbane sport i disse år de sid-ste, afgørende skridt fraungdomskultur til at trædeind som en bredt accepteretidrætsgren.

Men selv om vi stadig erbagude i forhold til USA, erskateboarding for længst ble-vet en del af mainstream-kul-turen herhjemme, og i dagkan danske skatere besøgehele 244 skateparker der fin-des overalt i landet. Og det eruden at tælle de mindre ram-per ved skoler og lignendemed.

Der er dog stadig plads tilstore forbedringer og masseraf muligheder der bør gribeshvis kommuner og bygherrervil leve op til den stadig sti-gende bølge af interesse somskateboarding må forventes atride på frem mod OL i 2020.

Tænk skateranlæg og byrum sammenBYRUM 1. Med standardiserede 1990’er-anlæg går vi glip af en masse muligheder, lyder detfra Danmarks bedste skater og tidligere verdensmester Rune Glifberg.

Sådan lyder det fra tidligereverdensmester i skateboardingog flere gange guldvinder i X-Games Rune Glifberg der i dagbruger flere og flere af sinekræfter på at designe skate-boardanlæg og -parker sommedejer af firmaet Glifberg-Lykke.

„Alt for ofte ser vi disse‘UFO-anlæg’ der bare landeruden nogen fornemmelse foromgivelserne. Det gjorde manmeget i 1990’erne, men vi serdet stadig overalt selv omsporten har været gennem enenorm udvikling i mellemti-den. Det er smadderærgerligtat høre om kommuner der har

brugt millioner på at få lagtstore asfaltflader og anlagtklodser af betonramper, præ-cist som i 1990’erne når de forden pris kunne have fået etnutidigt anlæg som er skræd-dersyet til deres område, somer lagt lidt ind i landskaber, ogsom brugerne er langt gladerefor. I disse dage hvor de ungehar en ‘swipe right’-mentali-tet, skal man gerne skabe no-get som kan holde folks inte-resse og koncentration i læn-gere tid,“ fortæller Rune Glif-berg.

Hans anke mod de klassiskeanlæg er primært at de hurtigtbliver ensformige at køre på

og ikke mindst at der opståren masse fysiske bagsider derstår lukkede og grimme ogspærrer af i landskabet.

Banen bør være unikMen hvorfor skal man starteforfra hver gang man designeren skateboardpark? spørgerGrønt Miljø den tidligere ver-densmester på fagbladets ter-rasse på Sankt Knuds Vej, Fre-deriksberg, hvor Rune Glifbergtilfældigvis bor lige ved sidenaf.

„Grundstenen i skateboar-ding er en individuel fortolk-ning af et byrum. Man ser deforskellige elementer i en sam-menhæng, får nogle idéer, fin-der sin egen vej. Med et uniktog gennemtænkt skateanlægkan en mindre kommune des-uden gøre utroligt meget forat tiltrække nogle menneskersom normalt ikke ville findevej til byen. F.eks. folk sommig der har skatet i 1980’erneog 1990’erne og nu selv harfået børn som vi lærer at ska-te. Samtidig er decideretskateboardturisme et globaltfænomen og kan tiltrækkemeget progressive besøgende.Den effekt får du ikke med enfodboldbane eller en badmin-tonhal. Og prisforskellen mel-lem noget storslået og stan-dardløsningen - som primærter attraktiv for de få i nærhe-den som allerede skater - erikke så stor som mange tror,“pointerer Rune Glifberg. Hanfortæller at udviklingen de se-neste år kun er gået i én ret-ning: flere og flere forespørgs-ler fra kommuner, skoler ogandre bygherrer.

Fornemmelsen på stedetRune Glifberg tjener stadig defleste af sine penge som pro-fessionel skater, men alligevelgår mere og mere af hans tidmed arbejdet i Glifberg-Lykkeder siden 2013 har designetskateboardanlæg- og parkerfra Haderslev og Københavntil Norge og Tyskland. Menselv om han i snart mange århar arbejdet professionelt med

10


Rune Glifberg er ved at teste anlægget Street Dome i Haderslev, 2014.Hele den rumlige fornemmelse som skater er svær at få 100% med i etdesignprogram på computeren. Glifberg (født 1974) er anerkendt somen af verdens bedste skatere på rampe og har to gange i karrierenrangeret som den bedste skater i verden på henholdsvis vert-rampe(2001) og i bowl (2008). Foto: Glifberg+Lykke.

banernes design, kan han sta-dig ikke give en færdig op-skrift på det gode skateboard-anlæg.

„Vi har selvfølgelig et ud-gangspunkt når det gælderhvilke vinkler og højder derfungerer og ikke fungerer.Men der er ingen gyldne reg-ler, ingen faste normer ogstandardmål, for det handlerom at have en direkte forstå-else for hvordan banen vil bli-ve brugt, den helt præcise dia-meter på buen og længde pårøret eller hvor stor afstandder er til næste bue. Det kanmeget nemt blive forkert hvisman ikke tilknytter en formfor brugerviden,“ fortællerRune Glifberg.

Han forklarer at selv omman har stor erfaring, kanman stadig ramme ved sidenaf. „Når vi selv kommer ud påpladsen og står i det fysiskerum hvor tingene får deres vir-kelig størrelse, opdager vi ofteat der er noget som skal rettes.

Hele den rumlige fornemmelsesom skater er svær 100% at fåmed i et designprogram påcomputeren.“

Tilbage til det basaleI februar i år bragte dagbladetPolitiken artiklen ‘Selvmål: Vo-res byer bliver plastret til medskaterbaner og sportsanlæg,som stort set kun drenge ogmænd bruger til noget’. Herkritiserer arkitekt Bianca Her-mansen byrummenes planlæg-gere for at ignorere teenage-piger, voksne kvinder og æl-dre medborgere, bl.a. med demange skateparker. Den kritikføler Rune Glifberg ikke erhelt retfærdig.

„For det første vil jeg ligepointere at der bliver brugthelt enorme ressourcer på ek-sempelvis fodbold og badmin-ton som også er meget ensar-tede brugergruper,“ siger han,men understreger at det vig-tigste argument er et andet:„Det handler jo om at få

skateboarding tilbage til sinoprindelse hvor det var en for-tolkning af det eksisterendebyrum i en levende by. Dethandler om ikke bare at byggeen stor klods af en betonram-pe, men at integrere skate-boardanlæggene i byen og fånogle nærmiljøer som appelle-rer til unge og gamle, børn ogskaternes små søskende, derkan være grillområder, lege-pladser, calisthenics, altsåstreetworkout, og lignende såder sker en sammensmeltning,og man får nogle bredere ogmere velfungerende rum,“ ly-der det fra Rune Glifberg.

Trækker liv tilDesuden kan man bruge me-get aktive brugergrupper så-som skatere til at trække liv tilområder som ellers ligger ødehen. „Et virkelig godt eksem-pel er ved SEB’s hovedkontorpå Kalvebod Brygge i Køben-havn. Her er der aktivitet frakontorerne i dagtimerne, mensom alle erhvervsområder villedet være fuldstændigt dødtefter klokken 16 hvis det ikkevar for skaterne. De indfindersig efter skole eller arbejde udpå eftermiddagen, og pludse-lig får man skabt en masse ak-

tivitet og liv. Den tanke kunnebygherrer og byplanlæggernemed fordel tage med langt of-tere.“

Og uanset om man kan lidedet eller ej, går udviklingenkun i retning af mere skate-boarding, mener han. „Denorganiserede idræt oplever etmeget kraftigt fald rent delta-germæssigt, mens det selvor-ganiserede i den grad er på vejop. Det handler om at de ungevil sætte deres egen dagsor-den og dyrke en idræt hvor dekan komme og gå som de harlyst og lægge dét i det som deselv vil. Den fleksibilitet fårman med skateboarding, ogdet mener jeg flugter 100%med de unges udvikling i disseår.“

Omgivelserne og anlæggetEr beslutningen om en skate-park først truffet, er det vig-tigt ikke kun at tænke på selveanlægget, men også omgivel-serne. Der skal eksempelvisikke være en grussti tæt påhvor små sten bliver sparketover på banen, eller træer ogbuske som smider masser affrø, blade og nødder.

Et grelt eksempel oplevedeman i 2014 i skateparken i


Fælledparken i Københavnhvor nogle med en økse havdeskrællet en 30 cm bred ring afet 125 år gammelt kastanje-træ, sandsynligvis fordi det iperioder gjorde banen ubru-gelig på grund af nedfaldnekastanjer, en manøvre somhele skatermiljøet tog skarpafstand fra.

Avanceret belægningNår banen er tilpasset omgi-velserne, kommer det prakti-ske anlægsarbejde som kun fåfirmaer mestrer. Der er ingenuddannelse i ‘anlæg af skate-boardbaner’ som for tiden kunkan læres som mesterlære.

Den basale del er som at an-lægge en befæstelse med enkuperet overflade, herunderjordarbejde, kompakning,dræning, bundsikringslag ogbærelag. Bærelaget er som re-gel stabilgrus, men kan ogsåvære polystyren. Kommet såvidt anlægges en form (for-skalling) af træ. Hen over den-ne form placeres armerings-net. Hvor der er brug for atbøje armeringen og arbejdemed organiske former, brugesmindre stykket armeringsnetder bindes sammen.

Det er på dette tidspunkt at

Rune Glifberg og hans barn-domsven, skater og meddesig-ner, arkitekt Ebbe Lykke kom-mer på tilsynsbesøg for at seom det hele hænger lige sågodt sammen som de tænktehjemme ved computeren.

Når alle vinkler og forløb er iorden, bliver betonen sprøjtetud eller lagt ud, hvorefter be-tonen trækkes af og i de rettevinkler og radiusser. Aftræk-ningen sker med på brædderskåret til på stedet.

„Alle skulle prøve at tage udog se når de her specialarbej-dere er i aktion. Det er virkeligen kunst at få lavet perfektebuer, især når det bliver dob-belkrumt i hjørner og skåle,“forklarer Rune Glifberg.

Der bliver brugt almindeligbeton, men det er vigtigt atden ankommer til støbestedetmere tør end normalt da denskal kunne sidde fast på deskrå flader. Til sidste bliver be-tonen glittet med håndværk-tøj, og anlægget er færdigt.

Skybrud og skatereAfvandingen fra disse beton-anlæg sker ganske simpelt viariste og dæksler i bunden af‘skålen’. Hullerne her er dogudformet så et hjul eller en

finger ikke kan komme ned ogsidde fast. Men netop regn-vandet kan også være mur-brækker i forhold til at få rea-liseret større skateboarding-projekter, understreger RuneGlifberg.

Han henviser bl.a. til Rabal-derparken i Roskilde. Den fyl-der 40.000 m2 og er et af deførste steder i Danmark hvorman udnytter et teknisk anlægtil magasinering af regnvandtil også at rumme en skater-og aktivitetspark.

„Rabalderparkens opbyg-ning er i høj grad præget af atman i første omgang havdetænkt byggeriet som en mådehvorpå man kunne lede regn-vand væk fra boligområder.Derfor er Rabalderparken op-bygget omkring et slopestyle-princip som betyder at parkensnor sig igennem landskabet,“som der står i beskrivelsen påskatepark.dk.

Og selv om Rune Glifbergmener at parken set medskaterøjne godt kunne haveværet udformet bedre, er hanstadig glad for at nogle harindset muligheden af at kom-binere skateboarding med sik-ring af byrum mod ekstrem-regn.

„Det er jo helt oplagt attænke nogle af disse selvorga-niserende aktiviteter ind i destore projekter hvor f.eks.kommune og forsyning gårsammen om at klimasikre etbyområde. Tit vil det kun be-tyde nogle få millioner til for-skel om et storstilet LAR-anlægligger øde hen 364 dage omåret, eller om det skal blive etlevende byrum som eksempel-vis skatere kommer langvejsfra for at besøge,“ fortællerRune Glifberg.

I USA selv har han selv skateten hel del i de massive regn-vandskanaler som de fleste afos nok kender fra film. Eksem-pelvis fra Terminator 2 hvorArnold Schwarzenegger medunge John Connor foran flyg-ter på motorcykel fra denonde terminator der jagterdem i lastbil.

Dermed ikke sagt at manskal designe klimasikringsan-læg tilpasset dræbermaskinerfra fremtiden. Men når denstore klimasikringspengepungalligevel er fremme, kan mangodt tænke skateboardernemed ind. For som Glifberg si-ger er udviklingen ikke til atstoppe. Der vil komme flereanlæg. Og dræberrbotter. lt

Betonen er støbt ned i træformen, der er sprøjtet beton ud og trukket af, og nu glattes overfladen i hånden. Foto: Glifberg+Lykke.




Det er snart længe siden atskatere kun var legende

knægte på gader og stræder. Idag er det en etableret sportder er med til OL. Tidligereskatere er blevet samfunds-støtter. Og selv om udøvernestadig bruger byens rum somde er, er der kommet flere ogskatebaner hvis formål pri-mært eller kun er skatekørselog lignende aktiviteter medløbehjul og BMX-cykler.

„Tidligere blev anlæg lagtbag ved idrætshaller eller nær-mest gemt bort i skovkanten.Nu bliver de lagt på centralesteder i byen, f.eks. ved et torveller som en del af et størreaktivitetsanlæg eller af en sko-legård,“ forklarer Kasper Hellefra Betongpark Anlegg i Nor-ge til det norske fagblad Park& Anlegg. Firmaet har anlagtomkring 50 skateboardbaner,heraf enkelte i Danmark.

Ifølge Kasper Helle er skate-board, løbehjul og BMX-cykelvigtige og meget populæreformer for fysisk aktivitet. An-læggene har gratis adgang ogbruges gerne af børn og ungesom ikke ønsker at tage del iorganiseret idræt.

„Skatere og løbehjulskørerekan uden problemer holde påfem-seks timer ad gangen når

de opsøger er godt skatean-læg. På fridage kan de mestpopulære anlæg være heltfyldt,“ fortæller Kasper Helleder samtidig slår fast at anlæg-gene bruges lige meget af bå-de piger og drenge. Et skate-anlæg kan ifølge Kasper Helleogså fungere som et godtintegreringstiltag fordi ingen iskatermiljøet tager sig af bag-grund, alder eller teknisk ni-veau.

Hver bane er sin egenBetongpark Anlegg er oftemed i et skateanlægsprojekttidligt i processen. „Vi kanblive kontaktet af skatere ogderes engagerede forældremed spørgsmål om hvordan dekan komme igennem med etanlæg. Vi diskuterer sagen, ogjeg tager kontakt med kom-munen. Hvis den ser positivtpå idéen, sætter vi gang i an-søgningsprocessen sammenmed initiativtagerne og ser påfinansieringsmuligheder. Dia-logen med kommunen er vig-tig, bl.a. for at få den rigtigeplacering og for at finde ud afhvilket ambitionsnivau vi børlægge for anlægget.“

Kasper Helle understreger athver bane skal være unik: „Vihar erfaring med hvad der

fungerer, og hvad der ikkegør. Men det er vigtigt at par-ken genspejler ønskerne frabørn og unge på stedet. At vitager dem alvorligt. Min erfa-ring er at 80 til 90% i dennegeneration har eget skate-board eller løbehjul, så de harerfaring fra lignende anlægog kan komme med specifikkeønsker.“

Senere i et projekt er detvigtigt at skabe et samspil medandre aktører som rådgivere,landskabsarkitekter og entre-prenører. På en skole er rektorog elevråd centrale medspil-lere under brainstorm, plan-lægning og når projektet bli-ver gennemført.

Betonpark Anlegg kan værehovedentreprenør, men det ermere almindeligt at firmaet erunderentreprenør i et størreprojekt hvor det er en maskin-entreprenør eller et anlægs-gartnerfirma der har hoved-entreprisen. „Uanset hvad erdet vigtigt for os at have engod kommunikation med byg-herren,“ understreger Helle.

Overvurderet støjproblemStøj har tit været en indven-ding når der tales om at opfø-re skateanlæg, nok fordi man-ge i forvejen har årlige erfarin-

ger med støjende boldbure.Men det er et overvurderetproblem, fastslår Kasper Helle.

„Støjen fra et skateanlæg erjubelråb fra glade børn. Over-fladen i et skateanlæg er såglat at hjulenes rul skaber mi-nimalt med støj,“ siger han.Det har gjort at de norske reg-ler nu foreskriver en afstandpå 50 meter fra bebyggelse,hvor det før var 150 meter.

„I Levanger førte bekymrin-gerne for støj til at der blevprojekteret en høj støjvoldrundt om hele anlægget. Detville have skæmmet omgivel-serne, så vi fik en aftale medkommunen om at hvis støjblev et problem, ville vi selvanlægge støjvolden. Det erfire år siden, og der er endnuikke kommet noget ønske omat gennemføre denne del afprojektet.“

„I Grong skulle skateranlæg-get bygges nær et ældrecen-ter, og mange ældre var æng-stelige for den støj der kunnekomme. Ængstelsen viste sigat være ubegrundet. I stedetkom der ganske hurtigt et øn-ske fra de ældre om at få satflere bænke op ved anlæggetså de kunne følge med.“

Anlæggene bliver normaltikke brugt når det bliver sent.De fleste steder må banerneikke bruges efter klokken 22eller 23. Andre steder lukkereller dæmpes lysanlæggetautomatisk til en fastsat tid sådet ikke er forsvarligt at brugeanlægget.

Præcist anlægsarbejdeNøjagtigt jordarbejde er afgø-rende for at et skateanlæg lyk-kes. Hos det norske firma erdet en ingeniør med kompe-tence inden for programme-ring og maskinstyring der le-der dette arbejde.

Jordarbejdet, der også om-fatter bundsikring, dræningog afløb formes efter denkommende overflade. Deref-ter indbygges et lag ‘subbus’,et bærelag af 0-30 mm grus i20 cm tykkelse med en over-flade der er formet præcist ef-ter den kommende toplag.

Skateranlægget er rykket ud i lysetBYRUM 2. Skateranlæg er blevet en del af byen, også i Norge hvor erfaringerne kansupplere de danske - og hvor anlægsteknikken også er lidt anderledes

Betonen trækkes med et præcistformet brædt. Foto: Lars Gartå.

14


Derefter anbringes et arme-ringsnet i den rigtige form ogmed 150 mm maskevidde. Såstøbes 15 cm beton som træk-kes af med tilpassede bræddermens betonen endnu er fug-tig. Til sidst glattes betonen af.Store buer bliver sprøjtestøbtmed samme teknik som brugesnår man påfører beton påvægge og tag i tunneller.

Betonen støbes i ét lag. Pålige flader anvendes normaltbeton mens man ved buer måbruge en finere beton med optil 16 mm sten og sprøjte denpå plads så den ikke løber ud.

Afløbene støbes ind i beton-overfladen. Det er vigtigt atvandet løber ud af anlæggetså hurtigt som muligt. Des-uden skal man kunne skatehurtigt hen over afløbet medmeget små hjul uden at manhænger fast.

Betonen varierer fra sted tilsted, så det er vigtigt at arbej-de sammen med lokale leve-randører så man får den heltrigtige beton. I nogle tilfældeer der også ønske fra bygher-ren om farvet beton.

Der er enkelte udfordringermed insitustøbt beton. Bl.a.må man være påpasselig med

KILDERKasper Helle, Kasper Helle Betong-park Anlegg AS. Betongpark.noOle Billing Hansen (2018): Betong-park - specialister på skateanlegg.Park & Anlegg 2/2018.

Sarpsborg Skate-Plaza har etgadeinspireret design. Den inde-holder også en replika af en fon-tæne som lå der før og var etkendt skateelement på stedet.Foto: Lars Gartå.

at temperaturen er rigtig bådeunder støbning og hærdning.Underjorden skal også haveden rigtige temperatur. Vin-terarbejder kan derfor forud-sætte varmetelt eller varme-måtter. For at få betonen til athærde optimalt, kan det des-uden være nødvendigt at til-sætte retarder eller acceleratorafhængig af temperatur ogfugtighed. Om sommeren erdet ofte nødvendigt at vandeoverfladen for at undgå et be-tonen tørrer for hurtigt medfare for revnedannelse.

Nogle steder er skatean-lægget udformet som en delaf et LAR-anlæg, altså som etelement i håndteringen afregnvand. Når vandet stuverop, vil skateanlægget fungeresom forsinkelsesbassin. Noglesteder er der lagt varmekablerned i befæstelsen så man kanskate året rundt. Ellers kan desnedækkede baner bruges til‘snowskate’ med skateboarduden hjul. Det er der faktiskflere der gør.

Gode hang out-zonerDet er ikke nok med denpladsstøbte bane. Der skal og-så være faciliteter rundt om

banen hvor forældre og andrekan opholde sig relativt be-kvemt mens poderne skater,måske i timevis. Desuden erder nogle unge der finder detlige så sjovt at se andres trickssom selv at deltage.

‘Hang out-zonerne’ er der-for meget vigtige, understre-ger Kasper Helle. Han menerat der til faciliteterne hørergrill, gratis wi-fi, nok med af-faldsbeholdere, god belysningog en funktionel beplantning.Et udvalg af redskaber til styr-keøvelser eller et parkouran-læg er aktiviteter der passergodt i sammenhængen.

Et godt skateanlæg er nær-mest vedligeholdelsesfrit. Bru-gerne sørger selv for den dag-lige fejning før banen tages ibrug. Betongpark Anlegg til-byder en vedligeholdelses-aftale, men det er kun få derhar taget imod den.

Er selv skatereBetongpark Anlegg har 16 an-satte hvor de 12 arbejder i tostore sjak på byggepladserne.De 4 sidste arbejder med pro-jektering og projektledelse.Hele holdet har hidtil anlagtcirka 15.000 m2 skateanlæg.

„Da alle ansatte er skatere,vil de ikke bygge et anlægsom de ikke vil bruge selv, ogden faglige stolthed er stor.Men at opføre et skateanlæger et fysisk krævende arbej-de,“ påpeger Kasper Helle derlægger vægt på at få et godtteam der kan fungere sam-men, også socialt.

„Sjakkene arbejder og bortæt sammen i perioder, og deter vigtigt at alle kan fastholdeentusiasmen gennem hele an-lægsprocessen,“ siger KasperHelle om bemærker at rekrut-tering ikke er noget problem.Via Facebook får firmaet i gen-nemsnit en henvendelse omugen fra folk der vil arbejdefor firmaet.

En fordel ved at have dyg-tige skatere som ansatte, er athvert nyt anlæg kan åbnesmed en storslået demonstra-tion af hvad det kan bruges til,forklarer Helle. „Det håber vier til inspiration for alle demsom har fået en arena at bol-tre sig på.“ sh


Er der for lidt plads i jorden,søger træernes rødder henhvor de kan, og det er tit i denomgivende belægnings tophvor der er ilt, fugt - og rela-tivt løs afretningsgrus eller ensprække mellem stabilgrusetog asfalten. Der opstår småvolde som fodgængere kansnuble over, og cyklister bum-pe over, især hvor røddernehar held med deres udbrud,vokser til og bryder gennemoverfladen af asfalt eller grus.

Løsningen er gerne at kappeeller fræse rødderne væk ogretablere belægningen aff.eks. asfalt. Det ser man tit påcykelstier med træer lige vedsiden af. Men løsningen kansærlige steder også være atbevare rødderne og tilpasse

belægningen så træerne und-går rodkapningens alvorligesår og bliver større og ældre.

Den trævenlige løsning prø-ves nu ved Planetariet i Kø-benhavn hvor store piletræersrødder er brudt gennem asfal-ten. Asfalten er nænsomt hak-ket væk omkring røddernesom derefter er dækket medhalve kloakplastrør som skjold.Rørene er bagefter dækketmed asfalt til flade bump derikke generer trafikken - menheller ikke er videre kønne.

„Tiltaget er et forsøg, og er-faringerne kan muligvis bru-ges til at lave lignende løsnin-ger andre steder i byen hvortræernes rødder bryder fremaf asfalten,“ lyder det fra Kø-benhavns Kommune.

Rødder fræses ikke væk, men beskyttes

Vendsyssels dyrehave er firedobletMed kommunal jord og op-købt privat jord er Dyrehaven iSlotved Skov mellem Hjørringog Frederikshavn firedobletfra 32 til 175 ha og er nu denstørste statslige dyrehave efterJægersborg Dyrehave.

„Udvidelsen betyder at plan-ter, dyr og besøgende kan ny-de godt af et stort sammen-hængende naturområde derogså skal være med til at sikregrundvandet,“ siger JesperBlom-Hansen, skovrider i Na-turstyrelsen der driver arealet.

Lidt af det indlemmede om-råde bliver til ny skov, resten

åbne naturarealer. Der eretableret nye søer i det bak-kede landskab, og nylig er deropsat madpakkehus og bål-plads. Der kommer siden van-dreruter, mountainbikesporog hundeskov. 24. marts blevhjortebestanden af 70 dådyrudvidet med 3 kronhjorte, 13kronhinder og 2 dåhjorte. Na-turstyrelsen regner med at be-standen kan nå 3-400.

Slotved Skov og Dyrehavener blevet til i samarbejde mel-lem Naturstyrelsen, HjørringKommune, Sindal Menigheds-råd og Sindal Vandværk.

Afbrænding bruges til at hol-de heden ung og levedygtig,men kan også bruges i andrenaturtyper. I hvert fald brugesafbrænding også til at fjernesitkagraner og græsser i denfredede Tofte Skov i Lille Vild-mose, Himmerland. Her brederden indførte sitkagran sig in-vasivt og truer mangfoldighe-den sammen med græsser somrørhvene og blåtop.

Alle skovens 215 ha med sit-kagran bliver derfor fjernet denæste 10-15 år. Det er mestsmåtræer da de fleste størrebevoksninger allerede er sko-vet. Frøene i jorden senderdog hele tiden nye sitkagranerop, og det skal afbrændingengøre kål på ved at efterligneen naturlig brand der f.eks. eropstået af lynnedslag. Hjorte-ne vil ikke æde sitkaerne hvisnåle stikker meget.

I foråret blev der afbrændtde første cirka 18 ha, og restenskal følge senere i år og næsteår. Det sker på meget kontrol-

KILDE. Jan Skriver (2018): Ild skalfjerne sitkagraver. Skoven 5/2018.

leret vis. Brandmyndighederneskal give grønt lys til afbræn-dingerne der ikke må løbeløbsk, så vind og nedbør skaltrække i samme retning førder kan tændes op.

Afbrændingen er også etudviklingsprojekt hvor manundersøger jorden før og efterafbrændingen, følger floraensudvikling efter afbrændingenog ser på hvordan afbrændin-gen virker på forskellige træ-arter sammenlignet med ma-skinelle metoder. I 2012 ventesdet at der udgives en rapportom projektets erfaringer.

„I de senere år er afbræn-dinger blevet brugt til pleje afde sidste danske heder. Menilden kan bruges mange fleresteder i målrettede projekterder kan sikre bevaringsvær-dige naturtyper og give truedearter bedre levevilkår,“ forkla-rer projektleder Peter FriisMøller til Skoven. sh

Gran og græs går op i røg i Tofte Skov

Sitkagraner og græs brændes af i Lille Vildmose. Forrest projektlederPeter Friis Møller. Foto: Jan Skriver.

Træerne rører på sig i natlig vindstilleDet ses ikke med det blotteøje, men træers grene rør påsig om natten selv om vejret erhelt stille. Men man kan se detmed en god 3D laserscanner.Det gjorde finske og ungarskeforskere for et par år siden.Grenene sænkede sig op til 10cm om natten, men løftede sigigen før solopgang. Den finemåleteknik gjorde at man ikkesom før kunne affærdige be-vægelserne som tilfældige.

Det er nu bekræftet af for-skere fra Aarhus Universitet ogVidenskabernes Akademi i Un-garn, oplyser Aarhus Universi-

tet på scitech.au.dk 19.4.2018.De havde placeret en scanner iet drivhus med 21 træarter.Alle bevægede deres grene. 7havde en ‘søvncyklus’ på 12 ti-mer mens andre træer havdeen kortede cyklus, helt ned til2 timer.

Ifølge universitetet skyldesbevægelserne vandtrykket.Træerne pumper i løbet afnatten, men tilfører ikke vandi en jævn strøm som man førhar troet. Universitetet vurde-rer også at bevægelsesvariatio-ner måske kan bruges til atdiagnosticere sygdomme. sh

Asfaltbumpet skjuler et rodskjold.Planetariet i København.

Ny kystbeskyttelselov blev vedtagetDen nye lov om kystbeskyttelse blev vedtaget i Folketinget15. maj med virkning fra 1. september. Lovændringen skalsammen med andre lovændringer og adminstrative ændrin-ger realisere den politiske aftale om kystbeskyttelse fra 2017.

Den nye lov samler al myndighedsbehandling i kommu-ner, så man f.eks. ikke længere skal have fat i Kystdirekto-ratet og fredningsnævn mv. hvis f.eks. en fredning er i vejen.Desuden forenkles sagsprocessen og klageretten indskræn-kes. Færre afgørelser kan påklages, og bortset fra kommu-nale fællesprojekter må klagen kun vedrøre retlige for-hold. Alt sammen for at få et enklere og hurtigere sagsfor-løb. Læs mere i bl.a. Grønt Miljø 4/2018 s. 36 og 7/2017 s. 6.



Af Christian Nørgård Nielsen

Biologien ved to-trins beskæring

Når man skal beskære tykkegrene, angiver europæi-

ske og danske standarder in-gen øvre diametergrænse.Kun at grenen ikke må væretykkere end 1/3 af stammen.Men det kan jo let medførebeskæring af grene 20-25 cmtykke i dimater. Og det med-fører som bekendt ofte enåben, rådden tud som senderråd dybt ned i stammen.

De såkaldte Hamborg-ret-ningslinjer angiver mere for-nuftigt en øvre grænse på 5-10 cm, afhængigt af om træettilhører de gode eller dårligere‘råd-indkapslere’. Traditionelafskæring af grene over 5-10cm er ikke god praksis.

Et sådant mål rammer imid-lertid virkeligheden på enufordragelig måde, for vi erofte tvunget til at beskæretykke grene. Det kan skyldesforsømmelser fra tidligere for-valtere, nye bygge- og anlægs-arbejder samt højtsiddendegrene som på grund af vækstog tyngde pludselig hængerfor langt ned. Beskæringen gi-ver i alle tilfælde stammerådnår der er gået tid nok.

I en følgende artikel vil for-fatteren præsentere forskelli-ge metoder til en to-trins be-skæring som vurderes at kun-ne reducere problemet medindtrængende råd. Denne arti-kel præsenterer den grund-læggende biologi for to-trin-beskæringer. Disse to-trins-be-skæringer er inspireret af træ-ernes barriere-dannelse iknastkeglen som vi oplever

det under naturlige forhold,f.eks. i skoven.

Det naturlige grentabForfatteren har studeret man-ge knastkegler fra skovmiljøerfor at opnå kendskab til træer-nes reaktionsmønster når gre-ne beskygges og dør en natur-lig død for til sidst at brækkeaf. Materialet er præsenteret iden omtalte bogs bilag.

En af konklusionerne er (iøvrigt i forlængelse af Shigo),er at træerne danner en ellerflere barrierer i knastkeglen,men barrierernes evne til atholde patogener ude afhæn-ger meget af træarten.

Den ydre gren rådner grad-vis, og falder endelig af, i reg-len lige omkring og delvisuden for grenkraven. Kallus-rande forsøger herefter atovervokse det flossede brudog lukke såret (1). Det lykkes ireglen hurtigt for mindregrene.

Tykke grene kan blive sid-dende i årtier, især hvis de harkerneved. I så fald vokser cal-lus blot udad på den dødegren og begynder først atvokse hen over såret når gre-nen er faldet af. Hvor calluslykkes med at lukke såret, op-står der så udvoksede ‘bobler’på stammen.

Koblingen til stammenPrincipielt gælder Shigos ind-kapslingsmodel (de fire ‘væg-ge’) også ved beskæring. Sær-lig kritisk ved grene er Shigos‘væg 1’ som er den barrieresom skal hindre råd i at spredesig langs ledningsbanerne nedi stammen. Vi skal derfor for-stå grenens kobling til stam-men. I den forbindelse gælderto modeller.

A) Shigo beskriver hvordanstammen hvert år overvoksergrenens årlige tilvækst i knast-keglen (2 og 3). Stammen dan-ner altså en stammekraveuden på grenens krave. Det vii daglig tale kalder en ‘gren-krave’ er altså reelt en stam-mekrave.

B) Slater og Harbinson kriti-serer Shigo og anfører dels atder dannes mekanisk stabilise-ringsvæv i toppen af knast-keglen, og dels at stammenikke overvokser grenens vedpå undersiden af knastkeglen(4).

De to modeller har hver de-res berettigelse alt afhængigaf grenens vitalitet og gren-vinkel. Det er nemlig i høj gradgrenens fænologi (vækstryt-

TRÆPLEJE. Når man skal beskære tykke grene, er det svært at undgå stammeråd, mentræernes barrierer i knastkegler under naturlige forhold kan måske anvise en genvej

1. Død gren er brækket af lige udenfor knastkeglen. Kallusranden vok-ser ud, danner stammekrave og søger at lukke over knasten.

2. Shigos model for kobling afgren og stamme. Shigo antager atgrenens vækst stopper tidligtmens stammens fortsattesommervækst danner en stamme-krave ud over grenens forårs-vækst.

3. Shigos model: En rødgrangrensom tydeligvis er overvokset af enstammekrave.


me) der afgør hvilken modelder skal bruges.

Shigos forståelse af grenenskobling er fuldt ud gyldig forbeskyggede grene med fladgrenvinkel, svag tilvækst oghvor grenvæksten afsluttestidligt på sæsonen.

Slater og Harbinsons modelgælder i grene med god lys-tilgang, stor tilvækst og afslut-ning på grenvæksten sent på

4. Slaters model: En kraftigere gren af rødgran, hvis fiber- og lednings-baneforløb bedre stemmer overens med Slater og Harbinsons forståelseaf grenkoblingen.

vækstsæsonen samt ikkemindst for grene med megetspids grenvinkel og tveger.

Forskellen består kort sagt iat svage grene med tydelig‘grenkrave’ har skiftevis stam-me- og grenved under knast-keglen mens kraftigt voksendegrene uden grenkrave danneren søjle af ‘grenved’ ned istammen (5).

I førstnævnte tilfælde er

6. Cirka 10 cm tyk gren fra stilkeg. Bemærk det ydre lyse splintved ogdet mørke ægte kerneved.

5. Fibre og ledningsbaner i stammen som er direkte koblede med grenen er forskelligt organiseret, alt eftergrenens lystilgang og fænologi.

grenen helt omgivet af stam-me-kambium sidst på somme-ren, i det andet tilfælde gårstammens og grenens kambi-um glidende over i hinandenåret rundt. I begge tilfælde erde nedadgående ledningsba-ner det svage punkt i indkaps-ling af patogener i knastkeg-len (Shigos væg 1).

Den i praksis vigtigste for-skel på de to typer grenkob-

ling er nok at ‘grenkraven’ erudtryk for stagnation i gre-nens vitalitet og vækst. Detmedfører at grenens indersteog ældste ledningsbaner bli-ver inaktive og lukkes af tyllereller fyld-stoffer. Med andreord: ledningsbanerne blokeresaf stoffer som bremser pato-gener.

Et af de vigtige effekter afat anvende en to-trins-beskæ-ring er således, at grenen gårfra at være en vital gren udengrenkrave og med åbne led-ningsbaner til at være en sva-gere gren med grenkrave ogdelvis lukkede ledningsbaner.Med andre ord: to-trins be-skæringen tilstræber at frem-me Shigos væg 1 i knastkeglenog veddet derunder.

Veddets opbygningFor at forstå træets forsvars-mekanismer må vi kende ved-dets opbygning. Yderst istamme og grene findessplint-ved som indeholder le-vende parenkymceller, og somtransporterer vandet op. In-derst i stammerne dannermange arter en kerne somikke længere transporterervand (6).

Træer danner fibre og led-ningsbaner på langs i stammerog grene. I nåletræ udgør tra-cheiderne den kombineredefunktion af mekaniske fibre


og ledningsbaner (7). Led-ningsbaner og fibre er dødeceller.

Parenkym består af levendeceller som kan producere stof-fer og ændre deres egen ognabocellernes struktur, f.eks.at lukke porerne som sidder isiden og i enden af næstenalle celler i veddet (7). I løvtræfindes opad- og nedad-gåendestrenge af parenkym som kal-des ‘aksial-parenkym’.

I alle slags træer går dermarvstråler på tværs fra stam-mens indre og ud mod barken(7). Marvstrålerne består ogsåaf levende parenkymceller,undtagen inde i ægte kerne-ved hvor parenkymet er om-dannet til døde ‘palisader’. Isplintveddet kan der f.eks.dannes harpikskanaler i marv-strålerne, og det er parenky-met der producerer harpiksen.

Barrierer i knastkeglenBarrieren i knastkeglen dannesaf flere mekanismer. Vigtigster blokeringen af veddets led-ningsbaner som transporterervand op til grenen.

De ringporede løvtræarters

kar skal forstås som tykke, lan-ge vandrør som udbrudt føresop gennem stammen og ud igrenene, og som kun medflere meter mellemrum er af-brudt af endeporer der funge-rer lidt som sluser. I ringporetløvtræ udgør ledningsbanernesåledes en motorvej for svam-pehyfer, og disse træarter for-søger derfor at blokere led-ningsbanerne med ‘balloner’når der sker en infektion afsvampe. Ballonerne hedder‘tyller’ og dannes af nabo-pa-renkymceller (8). Tyllerne kanvære mere eller mindre hold-bare og effektive, og det tagerogså træet tid at danne dem.

I spredtporet løvtræ og i nå-letræ er ledningsbanerne me-get smallere, afstanden mel-lem endeporer kortere, og derdannes ikke tyller. I stedet fyl-des ledningsbanerne punktvisop med blokerende stoffersom gummi, harpiks og kerne-stoffer. De mange porer somsidder i ledningsbanernes sider(og ender), søges også stoppetaf fyldstoffer så sluserne mel-lem naboledningsbaner ogsåsøges lukket.

Endvidere opbygges en im-prægnering af cellevægge.Det sker ved at parenkymcellerudskiller kernestoffer, lignin,voks, gummi og lignende sombeklæder cellevæggene ogmodvirker svampehyfernesvækst. Måske sker der også envis opfyldning af cellernes lu-men (rum) i sårved og i barrie-rer, men det er dårligt belyst.

Kerneved i tykke greneNogle arter danner kerneved.Når grenene bliver tykkereend skønsvist 5 cm, dannes enkerne i grenens indre (figur 6).Ægte kerneved er dødt og me-re tørt end det ydre splintvedsom er mest aktivt i vandtran-sport og som indeholder lev-nede parenkymceller.

Kerneveddet får ofte en

9. Grensår fra Tretorn (Gleditsia).

7. En skitse af veddets opbygning i nåletræ. Terningens venstre sidevender udad mod barken.

mørkere brunlig farve somskyldes at parenkymet indendet dør lukker porer og im-prægnerer cellevægge i nabo-cellerne. Til sidst dør parenky-met i kerneveddets marvstrålerog slutter med at omdanne sigselv til hårde modstandsdygti-ge plader. Den ægte kerne måikke forveksles med den uæg-te kerne og det tørre ‘Reif-holz’. Her henvises til bogen.

Kerneved anses ofte for atvære mere resistent over forråd, men det er ikke nødven-digvis korrekt i levende træhvor splintved kan reagere ak-tivt på angreb. Parenkymetreagerer aktivt ved at dannetyller, fyldstoffer til lednings-baner, forsegling af porer ogcellevægge og kan på dennemåde skabe en langt mere ef-fektiv og holdbar resistensover for patogener end densom standardmæssigt opbyg-ges i kernen. Blotlagt kerne-ved i traditionel beskæring aftykke grene kan således væreen ulempe fordi det rådnerhurtigere end indkapsletsplintved (9), hvorimod kerne-ved i grene kan være en fordelved to-trins-beskæring.

Sårets lukningKallus-randenes vækst er envigtige proces fordi de lukker

8. Forskellige tyller i ledningsbaner fra en poppel.

20


UDDRAG AF NY BOGArtiklen er uddrag af en kommendebog om beskæring som pt. skrives afartiklens forfatter. Man kan tilmeldesig SkovByKon’s nyhedsbrev og få til-budt bogen når den udkommer fraeget forlag senere på året. For detal-jer, herunder litteraturen, henvises tildenne bog.

SKRIBENTChristian Nørgård Nielsen er dr.agro.,cand.silv. og træfaglig rådgiver iSkovbykon.

10. Indrullet kallusrand fra et stort grensår i hestekastanje hvorknastkeglen er rådnet og smuldret bort.

såret så patogenerne afskæresfra ilt. Ved naturligt grentabeller traditionel beskæringvokser kallus fra kambietrundt om grenen (eller gren-såret) ind over såret.

Kallus er såkaldt sårved hvil-ket betyder at det er dannet tilat kunne modstå patogeneroptimalt. Sårveddet er altsåoptimalt beskyttet med kraftigimprægnering af cellevæggeog blokering af porer udadtil.Shigo kaldte det væg 4. Kal-lusvoldene er optimalt kon-strueret til at indkapsle råddet,bl.a. fordi patogenerne ikkekan gennembryde kallusvol-dene indefra.

Et meget kritisk forhold ergrensårets størrelse i forholdtil kallus-randenes væksthas-tighed. Væksten på kallus ernøje knyttet til træets gene-relle vitalitet og tykkelses-vækst, så svækkede træer harlangsom lukning af sår. Der erogså artsforskelle i kallus-rand-ens vækst, men ofte vil kallus-respons være afspejlet i stam-mens vækst.

Det kritiske spørgsmål er:Når kallus-randene at lukke så-ret, før grenknasten rådner oggår i opløsning? Ved små, tyn-de grene når callus i reglen atlukke såret på 1-3 år. Ved tyk-kere grene (5-10 cm) kan detofte tage 15-20 år hvilketnogle gange er for sent.

Ved endnu tykkere grene

rådner og forsvinder knastkeg-len inden lukning, og i så faldruller kallus-voldene indadfordi kallus søger en væg atvokse op ad (10). En indrulletkallus lukker aldrig såret, ogråddet afskæres ikke fra ilttil-førsel. Følgen er eskalerendestammeråd. Hastigheden af-hænger dog af træets vitalitetog evne til indkapsling.

Vil snyde træetVed normal beskæring sårestræet. Der åbnes op for ube-skyttede og åbne ledningsba-ner som går helt ind til træetsmarv. Træet reagerer ved atlukke ledningsbanerne (Shigovæg 1), men ofte når svampeat trænge helt til bunds iknastkeglen før barriere-dan-nelsen bliver effektiv.

Fokus for den følgende arti-kel er med to-trins-beskærin-ger at snyde træet til at lavebarrierer i knastkeglen i godtid, inden grenen i anden be-skæringsrunde fjernes på nor-mal vis uden for grenkraven. ❏

GRØNT MILJØ 5/2018


Vintersaltningenover det normaleDen vinterlige marts betød atder i vinteren 2017-18 blevspredt mere salt på de danskeveje end normalt. I hvert faldhvis man ser på det overord-nede vejnet som Vejdirektora-tet passer. Her blev der brugt17% mere salt end normalt tilat bekæmpe frost og is, mensder blev foretaget 30% min-dre snerydning end på en så-kaldt normalvinter.

„Tallene viser meget tyde-ligt at vores entreprenørerisær i slutningen af vinterenmåtte levere en ekstra storindsats for at holde de storeveje farbare for trafikanter-ne,“ siger vinterservicekoordi-nator Carina MeldgaardFrandsen fra Vejdirektoratet.

Vejdirektoratets tal viser atder var behov for at spredemest salt i Syddanmark ogMidt- og Vestjylland, menssaltforbruget var relativt lillepå Sjælland. Kulden i martsvar hovedårsagen til at vinte-ren samlet set blev hårdereend gennemsnittet når manser på saltforbruget.

VERDENS LANDSKABER

Forsænket Buddha ilavendelhaveI en bakke på Makomanai Ta-kino kirkegården i Sapporo iJapan sidder en 13,5 meter højBuddhastatue og putter sig ilandskabet. Det nye anlæg erdesignet af arkitekten TadaoAndo der påpeger at statuenplejer at stå alene på marken

og skabte et ‘ikke-fredeligt’indtryk. Nu er den i stedet om-givet af en livmoderlignendebakke tilplantet med 150.000lavendelbuske.

Selve Buddha-statuen kande besøgende komme ind tilgennem en 40 meter lang tun-nel under bakken hvor deogså støder på en vandhave

og voldgrav der omgiver Bud-dhaens base.

Anlægget hedder ‘AtamaDaibutsu’ hvilket betyderBuddhaens hovede. Og hove-det er netop blevet det enesteman som et almindeligt, jord-baseret menneske kan se afstatuen. Det skal lokke folk tilat tage turen under jorden. lt

Verdens førsteunderjordiske parkDer er ikke plads til nye, grøn-ne områder i verdens storbyer.Men så må man jo kigge i høj-den - eller i dybden. Såledeshar byrådet i New Yorks lowereast side besluttet at anlæggeverdens første underjordiskepark. Den skal have navnetLowline med henvisning tilden i landskabsarkitektoniskekredse meget berømte, hæve-de jernbane Highline der i dager begrønnet og fungerer somet stræk af biodiversitet og liv

igennem byen i flere etagershøjde.

Nu er noget tilsvarende altsåi støbeskeen selv om noget affinansieringen stadig manglerat falde på plads. Placeringener under den nu nedlagtesporvognsterminal Williams-burg Bridge Trolley Terminal.

Manglen på sollys er natur-ligvis det første og største pro-blem man støder på når manvil lave et haveanlæg underjorden. Her har designerne fradet tilknyttede firma, RaadStudio, skabt noget de kalder

‘remote skylight’. Konceptet erat det rigtige sollys passererigennem en parabollignendeopsamler hvorfra det bliver re-flekteret ned under jordenhvor det bliver spredt igen ogfylder rummet med sollys. Tek-nologien skulle efter sigendetransmittere lyset i de bølge-længder der understøtter denhelt nødvendige fotosyntese.De nødvendige godkendelserer på plads, og efter planen vilLowline åbne i 2021. Følg pro-jektet på thelowline.org. Foto-et er foreløbigt en tanke. lt

Wacker Neusonssmarte funktionerMed den konventionelle ET35og den kortrumpede EZ36 hartyske Wacker Neuson lanceretto nye modeller i 3,5 tons klas-sen. Begge er forsynet med af-prøvede funktioner fra størremodeller og har ifølge produ-centen fået bedre hydraulik,større stabilitet og en bedrekabine med bedre udsyn ogbedre klimaanlæg. Begge harhydraulisk klemme til skovlenog begge kan fås med bådegummi- og stållarvebånd. Des-uden leveres mere udstyr, bl.a.et trinløst svingbart dozerbladmed flydestilling og vippe-mekanisme der kompenseresfor hældninger på op til 27%.Wackerneuson.com.


Lysholm Anlæg og Naturpleje ApS, Lysholm Allé 98, 4690 Haslevv/ entreprenør Bent Jacobsen. Tlf. 4239 3542. [email protected]. CVR 35652027

• Udføres med GreenLine Combitrailer• Udpining af jorden• Større biologisk mangfoldighed• Alternativ eller supplement til

afgræsning• Trimning af vegetationen tilpasset

fuglelivet

GreenLine Combi-trailer med 10 m3 opsamlerudstyret med ekstra hjulsæt til bløde arealer

Græsklipningmed opsamling

Rabat- oghegnsklipning• Rabatklipning med

Spearhead 600 MP 120• Hegnklipning med HX 230

med op til Ø 110 mm.

Naturpleje med stor miljøbesparelse:Vi slår og samler op på én gang ogkører afklippet til biogasanlæg

• Få besigtiget Jeres arealerfor tilbud til planlægning afrettidig indsats

• Stor ekspertise• 11 års erfaring med naturpleje

Gartnerens barkflis

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark tilomgående levering. Hele læs leverer vi fragtfrit.

Den rigtige dækbarktil den rigtige pris

Gammel Marbjergvej 17, 4000 Roskilde. Tlf. 47 52 47 00Richard Nielsen, mobil 4064 6810. [email protected]

www.dsvtransport.dk

Varerne kan desuden afhentes ab lager. Ring 4064 6810

Ved større mængder: indhent venligst tilbud

Vi er også leveringsdygtige i

Svensk granit

Granbark, fra ................................ 180,- ............. 200,-Fyrrebark, 20 til 60 mm, fra ......... 215,- ............. 235,-Vedflis/træflis, fra ......................... 180,- ............. 200,-Spagnum, fra ................................ 180,- ............. 200,-

SJÆLLAND JYLLAND/FYNPris kr./m3 excl. moms

med levering direkte fra brud i hele SverigeIndhent venligst tilbud

Omkring hver anden haveejer bruger pesticider i haven, ogen del af dem lader sig friste af stalddørssalg. 8,5% ellercirka én ud af 12 haveejere der bruger sprøjtemidler, harnemlig købt pesticider hos en landmand. Det viser en spør-geundersøgelse Miljøstyrelsen har fået udført, og hvor ha-veejere er spurgt hvor de fik deres sprøjtemidler fra tilukrudt, plantesygdomme og skadedyr.

„Det er bekymrende at nogle haveejere vælger at købesprøjtemidler hos den lokale landmand. Det er både ulov-ligt og kan skade miljøet, sundheden og grundvandet,“ si-ger funktionsleder i Miljøstyrelsen, Anny Toftkær.

Hvis man som privatperson køber sprøjtemidler hos enlandmand, kan man få bøde. De midler landmænd bruger,er nemlig kun godkendt til professionel brug og kræver enuddannelse, og hvis man køber eller bruger dem, skal manselv have en autorisation eller et gyldigt relevant kursusbe-vis. Ellers kan man bruge et middel forkert i haven.

Grønt Miljø har spurgt Miljøstyrelsen om stalddørssalgetogså kriminaliserer landmanden. AC-tekniker Kirsten Øster-gaard Martensen svarer ikke direkte, men henviser bl.a. tilat det kun er tilladt at sælge pesticider i ubrudt originalpak-ning, og at midlerne opbevares i oprindelig emballage.

Undersøgelsen er en del af Miljøstyrelsens årlige have-kampagne tænkførdusprøjter.dk. Den afslører ikke om derforetages stalddørssalg hos andre professionelle pesticid-brugere, f.eks. golfklubber, anlægsgartnerfirmaer og kom-munale parkforvaltninger. De kan være omfattet af de 10%af haveejerne der siger ‘andet’ og 6% der siger ‘ved ikke’om hvor de får deres sprøjtemidler fra. I øvrigt siger 64% atde køber dem i byggemarkeder, 44% i havecentre og 18% isupermarkeder. sh

Illegalt stalddørssalg af pesticider


Både holdbarhed, design,og miljø spiller en stor rolle

for den norske producent afudemøbler. Men målet er ogsåat være med til at føre menne-sker sammen og skabe socialbrugsværdi og bedre byer. Ogi det hele taget at bidrage tilat gøre verden lidt bedre.

„Allerede på farfars tid vardet vigtigt at producere medholdbarhed og kvalitet,“ for-tæller Jan Christian Vestre dernu leder virksomheden. Farfarvar Johannes Vestre dergrundlagde Johs. Vestre Meka-nisk Industri A/S i 1947. I 2012overtog barnebarnet Jan Chri-stian ledelsen. Han brænderogså for holdbarhed. Ikke kuni produkterne, men også i enbredere betydning. „Vores de-sign skal bidrage til at gøreverden bedre,“ siger han.

Jan Christian Vestre fortællergerne om virksomhedens hi-storie. Hvordan farfaren star-tede produktion i en gamle så-kaldt tyskerbarak lige efterverdenskrigens slutning. Dagjaldt det om at bygge verdenop igen, og der var stort be-hov for industriprodukter. Atder var jordgulv i barakken ogknap nok et tag, var ikke vig-tigt. Det vigtige var at få pro-duktionen i gang.

„Farfar plejede at sige: ‘Alter muligt for vorherre og enmekaniker’, og han levede påden måde,“ siger Jan Christian

Vestre. Først lavede man stål-konstruktioner, træningsred-skaber og legestativer, men rethurtigt tog produktionen afbyinventar over i den lille virk-somhed i Haugesund i Vest-landet ud til Nordsøen.

„Vi har tilpasset vore pro-dukter efter det hårde vejr derråder her, og ved derfor hvor-dan vi får udemøbler til atholde. Derfor kan vi give livs-tidsgaranti mod rust og 15 årsgaranti på lak og råd i trævær-ket. De parkbænke som farfarleverede til Rådhusplassen i1950’erne står der stadig.“

Miljø og holdbarhedHoldbarhed og kvalitet harværet med fra begyndelsen.Det er værdier Jan ChristianVestre værner om, og han mo-tiverer det på flere måder.

„Vi er i kamp mod brug-ogsmid-væk-kulturen. Det gørmåske at vi sælger færre møb-ler, men det er ikke profit derer vores første mål. Vi vil skabeen mere retfærdig og miljø-venlig fremtid, og derfor vil viikke tænke kortsigtet. I voresvirksomhedsfilosofi har vi inte-greret 9 af de 17 bæredygtig-hedsmål som FN har sat op.

Han fortæller at 10% af virk-somhedens overskud gives tilvelgørende formål i udvik-lingslande, bl.a. til mikrolån,uddannelsesprojekter og kvin-ders sundhed.

„At producere med miljø-venlige metoder og råvarer

gavner miljøet og er af størstebetydning. Men at vores pro-dukter er holdbare, hjælperogså skatteyderne da mangeaf vores kunder er offentligeforvaltninger. Selv om de en-kelte møbler ikke altid er debilligste, får kunderne megetfor pengene fordi produkter-ne holder længe. Desuden til-byder vi reservedele i heleproduktets levetid og kan til-med udskifte træet. Det er jegstolt over.“

Vestres parkbænk ‘April’ erverdens første Svanemærkedeparkbænk. Svanes krav er ba-seret på et livscyklusperspektivog omfatter derfor hele pro-duktets levetid lige fra råstoftil affald.

Som et led i miljøarbejdetsatser Vestre på at blive denførste klimaneutrale produ-cent af udeinventar. Fra 2020vil de have nul udslip i deresinterne transporter, bl.a. vedhjælp af elektriske lastbiler.Og omkring 2025 er det tan-ken at være selvforsynendemed energi i hele produkti-onsnetværket, bl.a. ved hjælpaf solceller på fabrikstaget.

„Vi har også noget som vikalder Vestre Vision Zero: atvores produkter skal have evigliv. Alt vi laver skal kunne ta-ges tilbage, renoveres ellerbygges om.“

Et tidløst designMen det er ikke nok at pro-dukterne er holdbare og frem-

stilles miljøvenligt. De skal og-så være udformet på en mådesom tiltaler. Hvis produkterneskal leve længe, skal de haveet design som ikke føles gam-meldags efter nogle år.

Vestre arbejder derfor sam-men med omkring 30 nordiskeformgivere gennem langvari-ge samarbejdsaftaler. Produk-terne tager form i en fællesproces der beskrives som fly-dende. En af formgiverne erTore Borgensen som sammenmed Espen Voll og MichaelOlufsson har tegnet mange afde produkter der er i Vestreskatalog.

„Vi har arbejdet sammen iover 20 år og ved at vi funge-rer godt sammen og tænkerpå næsten samme måde,“ si-ger han. „Selv om vi som form-givere er selvstændige har viet tæt samarbejde med virk-somheden. Vi stræber efter ettidløst formudtryk som skalvære enkelt og holdbart.“

Han peger på ‘Atlas’, enfleksibel bænk som blev lance-ret i år. Den kan tilpasses efteromgivelserne fordi den leveresi et modulsystem hvor tre for-skellige dele kan sættes sam-men på forskellige måder:sæde, sæde med armlæn ogsæde med ryglæn.

„Den har et udtryk i 360grader, og man kan sidde påden på flere måder,“ sigerTore Borgersen. „Da den byg-ger på vandrette og lodrettelinjer, spiller den fint sammen

Møblerne skal gøre verden lidt bedre

Af Lena M. Fredriksson

INVENTAR. Den norske producent Vestre arbejder på at forene holdbarhed, design,miljøvenlighed og social brugsværdi, men virksomheden har også et højere mål

‘April’ er verdens første Svanemærkede parkbænk.Johannes Vestre er nr. 2 fra venstre. Bagved tyskerbarakken.

Foto

: Ves

tre

Foto

: Ves

tre



SKRIBENTLena M. Fredriksson er redaktør pådet svenske Utemiljö hvor artiklenblev bragt første gang i nr. 3/2018.

med arkitektur. Den kan ogsåsættes sammen på atypiskemåder som letter det socialesamvær.“

Kun træ og stålMaterialet er træ og stål. Kun-den kan vælge træart blandtflere muligheder, og stålet ervarmgalvaniseret og kan fås i200 farver fra RAL-paletten.Den almindeligste træart somVestre anvender er fyr fraSmåland, og som behandlesmed linolie. Kebony, polymi-seret nåletræ, er på frem-march. Stålet kommer fra Sve-rige fordi det er det stål derfremstilles med det laveste ud-slip. Alt stål varmgalvaniseres -varmforzinkes - også selv omdet skal males. Det skal holdeselv om malingen får skader.

Siden sidste sommer har Vestres møbler stået på den omlagte Times Square i New York. De 60 stk. får snartfår selskab af 175 flere. Foto: Vestre.

„Zink reparerer sig selv nårdet skades,“ siger Jan ChristianVestre. „Vi laver forzinkningeni Norge med et godt energi-valg og minimale udslip. Mendet er en energikrævende pro-ces da det skal varmes op til450 grader.

Al Vestres produktion fore-går i i Skandinavien. En stordel af den foregår på en fabriki Torsby i Värmland, ret nærden norske grænse. Fabrikkenbev opført i 2013 og er desig-net af det berømte norske ar-kitektfirma Snøhetta.

„Vi er jo en designdrevetvirksomhed og ønsker derforat design og arkitektur skal gåhånd i hånd. Vores håndvær-kere skal føle stolthed og føleat vi er og gør noget der ernoget særligt. På fabrikken fø-

rer hovedindgangen direkteind i fabrikshallen og ikke somvanligt til kontoret.

Ingen hemmelighedNår Vestre har fundet en vel-lykket produktionsproces, be-holder de den ikke som enforretningshemmelighed.Tværtimod. Jan Christian Ve-stre vil gerne dele sine erfarin-ger så andre virksomhederogså drage fordel af dem. Påden måde kan miljøet påvirkesi en positiv retning.

„Vist får jeg spørgsmål omjeg ikke er naiv at tro at et lillefirma kan gøre verden bedre.Men jeg tror på at alle kanredde verden en lille smule udfra deres egne forudsætnin-ger. Og vi har virkelig brug forforandringer.“

Han fortæller med afsky omparkbænke med såkaldtespikes, lodrette pigge som gørdet umuligt at ligge på bæn-ken. „Vi har vægret os mod atlave den slags når vi har fåetforespørgsler. De bruges for athjemløse ikke skal kunne liggeder, men vi skal vel ikke brugedesign på den måde når vi harsociale problemer.“

Være konkurrencedygtigJan Christian Vestre er visio-nær og ønsker at hans virk-somhed skal skabe mere ink-luderende og holdbare byer.Han er overbevist om at godarkitektur og godt design kanføre mennesker sammen, ogat det bedste sted at gøre det,er i det offentlige udemiljø.

„Det jeg ønsker at vi skalgøre er at skabe folkelige, far-verige og demokratiske møde-steder i verden,“ siger han. „Vikan deles om pladsen og mø-des over grænser. Design skalhave en mening og en idé.Den skal gøre at noget bliverbedre.

Selv om virksomhedens ho-vedfokus altså ikke er profit,skal virksomheden selvfølgeligvære konkurrencedygtig. JanChristian Vestre tror benhårdtpå at deres måde at gøre detpå har gode muligheder, og atmange værdsætter den hold-barhedstanke hans firma har.

„Jeg er helt sikker på at deter muligt for svensk og norskindustri at lave noget der erunikt og holdbart. Vi konkur-rerer med pris over tid og medgodt design.“ ❏

‘Atlas’ fremstilles i moduler og kan kombineres på forskellige måder.Jan Christian Vestre (tv) og Tore Borgesen har arbejdet sammen længe.

Foto

: V

estr

e

25GRØNT MILJØ 5/2018

Foto

: Len

a M

. Fre

dri

ksso

n

Foto

: Ves

tre


FC Midtjylland fik ibåde pose og sækBrøndby gik kold, og så vandtFC Midtjylland DM i fodboldda holdet 2. Pinsedag slogHorsens 1-0. Og samme solrigemandag fik FC Midtjyllandshjemmebane MCH Arena fortredje gang prisen ‘Den Gyld-ne Greb’ for ligaens bedstefodboldbane i den afsluttedesæson 2017-18.

„Banen er vigtig for den må-de vi spiller fodbold på, ogden er afgørende for at vi kanbringe den fornødne kvalitet,“siger sportchef i FC MidtjyllandSvend Graversen til Spillerfor-eningen der står bag prisen.

“Den eneste måned vi fak-tisk ikke arbejder på banen, eri januar. I de regnfulde, koldeog våde måneder hvor vi gårherude fra morgen til aften,betyder det noget at det vigør, gør en forskel,“ siger An-ders Faber Nielsen grounds-men på MCH Arena sammenmed Bjarne Rabæk.

Det er Superligaens anførereder med deres bedømmelserefter hver runde afgør hvilkenbane der er bedst med karak-

terer på 1-5 hvor 5 er bedst. Tilsidst tages gennemsnittet. Ef-ter midtjydernes bane fulgtesidste års vinder Brøndby Sta-dion med sit hybridgræs fulgtaf Telia Parken (København)og Aalborg Portland Park.

De to kunstgræsbaner låikke som vanligt i bunden. JyskPark (Silkeborg) og Right toDream Park (Farum) havdenemlig hele tre baner undersig, DS Arena (Hobro), Hel-singør Stadion og Casa Arena(Horsens). Formentligt pågrund af det våde efterår 2017og den kolde marts 2018 derbelastede naturgræsset. Hele 8baner lå da også under mid-delkarakteren 3. sh

Foto fra fcm.dk

På et lille areal i Løvbakke Dy-rehave ved Herning er ‘rådne-pladsen’ med til at øge biodi-versiteten. Her anbringes stør-re trafikdræbte vilde dyr hvor-efter de overlades til ådsels-ædere som rovfugle og ræveforuden en række insekter ogbiller der æder dødt kød.

Rådnepladsen er et af demere kontroversielle indslag iLøvbakke Dyrehave der medsine 53 ha blev indviet i de-cember 2013. Forudsætningenvar at hæve biodiversitetender i forvejen var ganske høj iområdet der rummer gammeltegekrat, nåleplantage, yngreløvskov, hedearealer, græssetoverdrev og en græsmark. Oghvor der var 264 registrede ar-ter af planter og dyr.

I dyrehaven blev der udsatdådyr fra en nedlagt dyrehavei Silkeborg. I dag er der om-kring et halvt hundrede inklu-sive kalve. De bidrager til bio-diversiteten ved at gnave itræer og græs så området hol-

des mere åbent. Desuden erderes lort vigtig for møgbillerder lægger æg i møget. Dådy-rene er ude året rundt og fod-res kun når der er frost og sne- og da kun med hø fra områ-det så der ikke ophobes næ-ringsstoffer.

Lige før dyrehaven åbnede,væltede nogle nåletræer i enstorm. De blev bare liggendeog bidrager til variationen,men de giver også mulighedfor at nye træer og buske kanspire i fred for dådyrene.

Dyrehaven får årligt besøgaf cirka 60.000 gæster, oplyserbiolog Louise Berg Hansen ognaturformidler Karen-LouiseSmidt fra Herning Kommuneder fører tilsyn med dyreha-ven. Man kan på stier gå ellerløbe rundt i hele dyrehaven.1,7 km er med asfalt så klap-vogne, kørestole og løbehjullet kan komme af sted. Der erdesuden naturlegeplads, na-turcenter, toiletter, grillhytte,tarzanbane og teltplads. sh

Dyrehaves rådneplads øger biodiversitet

En 7.-klasse besøger rådnepladsen i juni 2016 - under TV-bevågenhed.Foto: Ole Jørgensen.

Teleskoplæsser nårhele 10 meter opDen nye Liebherr-teleskoplæs-ser T33-10 er udviklet til storløftehøjde med lidt mindre be-lastning. Den løfter op til 3,3tons og har med tre udskud enløftehøjde på 10 meter. Medbl.a. mere elektronisk styringer både motor og hydraulikoptimeret så brændstofforbru-get er sænket, lyder det fraden danske importør JMM-Group. Modellen er en del afen ny serie der går fra 3,2 til 6ton løftekapacitet og telesko-pering fra 6 til 10 meter. Denfik tidligere i år German De-sign Award, bl.a. for sin ergo-nomiske og brugervenligeførerplads. Jmm-group.com.

Nordsjællandsknaturpark indvietDanmarks femte nationalpark,der samtidig er den næststør-ste, blev officielt indviet 29.maj af dronning Margrethe,miljø- og fødevareminister Ja-kob Ellemann-Jensen ogborgmesterne i de fem nord-sjællandske kommuner derlægger jord til nationalparken.

„Nu bliver Nordsjællandsstore skove og søer national-park for alle. Kronhjorte, hav-ørne og kæmpe områder medurørt skov er bare nogle af destore naturoplevelser i områ-det. Jeg kan kun anbefale atbesøge vores nationalparker,for de viser Danmarks natur ial sin storslåede skønhed,“ løddet fra Jakob Ellemann-Jensen.

Indvielsen sker efter 15 årstilløb. Resultatet er et stort,men fliget områder der isæromfatter statsskove som Grib-skov og Tisvilde Hegn samtsøer som Arresø og Esrum Sø.Også mindre private og kom-munale arealer indgår i natio-nalparken hvor lodsejerne del-tager frivilligt. Læs mere pådanmarksnationalparker.dk.

Floodframe giverhuset redningsvestEt hus kan få ‘redningsvest’ påså man undgår at mindre over-svømmelser sender vandet indi huset. Det er er idéen fra fir-maet Flood Frame der vurde-rer at 150.000 til 200.000 huse

er i fare i Danmark. En vand-tæt skræddersyet dug og enudløsermekanisme placeres iboks der graves ned rundt omhuset og skjules med et låg.Ved oversvømmelse kommerdugen automatisk frem, hvor-efter vandet ruller dugen opmod facaden så vandet holdesude. Prisen anslås til 75.000-180.000 kr. pr. hus. Udviklin-gen af produktet - der ogsåhedder Flood Frame - er sketsammen med Miljøstyrelsen,Teknologisk Institut og DHI.De første anlæg er på vej til atblive udført, og der er åbnetet demo-anlæg i Scion Park iHørsholm. Floodframe.com.


En lunke er en utilsigtet og uønsket for-dybning i en belægning, et gulv eller an-den plan flade. Ordet bruges også om etsvaj på en bjælke eller tagryg og om af-løbsrør i jord der er sunket på en ellerslige strækning. I alle tilfælde er lunkehåndværkerjargon der sjældent bruges idet almindeligt talte sprog.

Når man taler om belægninger, er enlunke et fladt bassin, mere en hulningend et hul. Lunken er normalt udenkantforskydninger der blotlægger un-derliggende lag. Og lunken er vel atmærke utilsigtet, typisk opstået somfølge af for stor belastning i forhold tilbefæstelsens opbygning og udførelse.

En lunke kan være så flad at den ikkesamler pytter fordi belægningens fald erstort nok til at lede vandet bort. Normaltdanner lunken dog et bassin, og netopvandpytterne er det der normalt afslørerde ellers ikke ærligt synlige eller gene-rende lunker. Pytterne kan bevirke at etvandfølsomt bærelag fugtes op så ska-den forstærkes. Det er normalt mest afdenne årsag at lunker rettes op.

Ifølge ordnet.dk kommer lunke af detplattyske lunk der netop betyder en for-

Det faglige sproghjørneLUNKE

dybning. En variant er det jyske ‘slunk’der betyder det samme, men næppebruges mere. Ifølge den ældre Ordbogover det danske sprog bruges ‘lunke’ omto ting: om en fordybning i en behuggetstens flade - og om ujævnhed i en cigarfordi der er for lidt tobak i den.

En lunke kan stadig være en fordyb-ning i en behugget sten, og hvor denaltså skyldes stenhuggerarbejdet. Menlunken kan også være en fordybning påtværs af fugerne og derfor skyldes be-lægningsarbejdet eller senere brug.

I de faglige normer indgår lunker un-der jævnhed der måles med en retskede.I anlægsgartnernormerne bruges ordet‘fordybninger’ i stedet for lunker. Bro-

læggerstandarden DS 1136 nævner sta-dig ordet lunke der dog generelt synesat være på vej ud af fagsproget. Det vir-ker unødvendigt specifikt.

Lunke kan også være et verbum hvordet betyder at varme noget lidt op til enlunken tilstand, men det er sjældentbrugt i dag.

En lunke buer nedad og er derforkonkav. Det modsatte er en bule derbuer opad og er konveks. Konkav ogkonveks kommer af de latinske ‘conca-vus’ og ‘convexus’ om en form der hen-holdsvis hvælver indad (og nedad) ogudad (og opad). Hvad der er hvad, kom-mer som bekendt an på hvorfra man be-tragter formen. sh

Foto: klima-byen.dk


Nogle gange hænger tinge-ne bare så godt sammen

at man får gåsehud. I maj 2011var Grønt Miljøs forside et fotofra gården bag det nyeungdomshus i København. Herhavde anlægsgartnerfirmaetStenbroens Træpleje & Anlægtaget initiativ til et nyt udean-læg med masser af frivillig ar-bejdskraft fra folk med tilknyt-ning til Ungdomshuset. Ogmed genbrugsmaterialer, bl.a.brostenskvæstede træer frakampene om det oprindeligeungdomshus på Jagtvej.

På forsiden ses derfor engruppe piger med dreadlocks ifærd med at sætte brosten.Hvad ingen vidste på det tids-punkt, var at netop denne sol-skinsdag var et helt afgørendevendepunkt i livet for en afkvinderne på forsiden. NemligMaja Marqvard Christensen.

Ansvaret der løfter eleverneARBEJDSMILJØ. To anlægsgartnerelever fra samme firma fik sølvmedaljer for bl.a. deressvendeprøve. Praktikværten fokuserer på mangfoldigheden og orker ikke macho-kultur i sjakket

Hun har nylig sammen medden ligeledes nyudlærte StineDohn Larsen trykket dronnin-gen i hånden på KøbenhavnsRådhus og fået sølvmedaljerfor de fine resultater til deresteori- og svendeprøver.

I dag er begge ansat i Sten-broens Træpleje & Anlæg ogdriver firmaets grønne afde-ling. Og stortrives. „Men detvar absolut den dag i 2011som satte det hele i gang. Vifik lagt nogle sten og fliser,plantet og lavet en have på etsted hvor der før var ingen-ting. Dér kunne jeg mærke atdet var fedt, og noget jeg ger-ne ville prøve igen. At væreude, og sammen med mangeandre være med til at skabenoget, et opholdsrum, et stedmed siddepladser, træer, læog skygge,“ fortæller MajaMarqvard Christensen.

Efter at hun således havdebrolagt vejen til sin fremtid ogbegyndte på anlægsgartner-uddannelsens grundforløb påVilvorde, stødte hun på en an-den anlægsgartnerelev derskulle vise sig at blive endnuen grundsten i hendes liv,nemlig Stine Dohn Larsen.

Ikke overraskende kommerbegge fra en barndom medmasser af frihed, plads og ude-liv. Ingen af dem havde bareovervejet hvor vigtige disseelementer var da de i førsteomgang valgte karriere.

Firmabil afgjorde valgetStine Dohn Larsen havde tidli-gere arbejdet sig op i TDC ogvar endt som salgschef. Derduftede det ikke ligefrem afkaprifoler i de lyse sommeraf-tener, men Stine var ikke klarover at hun havde brug for atarbejde ude i det fri. Indtil hungik ned med stress. Derefterbesluttede hun at se på firma-biler på gaden for at finde udaf hvad hun nu skulle lave. Så-dan faldt valget på anlægs-gartnerfaget.

Efter med stor glæde at ha-ve taget første del af sin prak-tik i Tivoli, brugte Stine sinihærdighed til at få most enpraktikaftale ud af StenbroensTræpleje & Anlæg hvor hunefter et års tid fik overtalt sinmester Jonas Olsen til også atantage Maja Marqvard Chri-stensen som lærling. Maja be-høvede ingen overtalelse, forhun havde drømt om at arbej-de i Stenbroens Træpleje &Anlæg siden den frivillige ar-bejdsdag i 2011.

„Jeg var nødt til at få hendeover, for vi havde arbejdet sågodt sammen på skolen. Vi harforskellige styrker og overlap-per perfekt. Vi nåede at få ar-bejdet sammen i Stenbroens iet halvt år inden svendeprø-ven som jeg er virkelig stoltaf,“ fortæller Stine Larsen. 12-tallet og medaljen viser at hunogså har grund til det.

Da både Stine og Maja harspecialet plejeteknik, skullederes svendeprøve bestå af

30% gråt og 70% grønt an-lægsgartnerarbejde, men reeltendte de med at bruge detomvendte forhold af tid. Demente nemlig ikke at stentrap-pen havde en flot nok over-gang til resten af anlægget, såde brugte en del kræfter på atændre højder og få sat det he-le ordentligt sammen med etandet hold elever da det varen samarbejdsopgave.

Ansvaret løfter eleverneHvordan kan to nyudlærte an-lægsgartnere få ansvaret forderes tidligere praktikvirksom-heds grønne afdeling og væremed til at oplære lærlinge un-der et år efter at de selv stodmed svendebrevet i hånden?

„De kan jo noget særligt. Dedyrker deres fag, de går ikkebare på arbejde,“ fortæller in-dehaver af Stenbroens Træple-je & Anlæg Jonas Olsen. „Også er de smaddergode til at ko-ordinere og være med til attænke frem og planlægge tidog afvikling af opgaverne oghave kundekontakt. De harværet enormt selvkørende frastarten, og det har jeg sådanset bare støttet op om.“

Ud af de i alt seks elever derindtil videre er blevet udlærthos Stenbroens, har hele firefået sølvmedaljer. Jonas Olsenmener dog ikke at de gode re-sultater skyldes at han er sær-ligt dygtig til at udvælge deelever med mest potentiale.

„Det er som regel dem dervælger os fremfor omvendt.Stine var eksempelvis megetvedholdende og blev ved medat kontakte mig indtil hun fiken læreplads, og det var hen-de som fik trukket Maja medover, så det kan jeg jo ikke ta-ge æren for,“ fortæller JonasOlsen som dog alligevel har enmulig forklaring på de mangemedaljer.

„Jeg tror at der ligger nogeti vores måde at arbejde på dergør at det er muligt at rykkesig hurtigt hvis folk selv gernevil. Det bliver de faktisk nødttil, altså at være selvstændigeog ret hurtigt vokse, fremfor

Grønt Miljø 4/2011. Maja Marqvard Christensen er med i flok frivilligeder lægger sf-sten under vejledning af Jonas Olsen.


Stine Dohn Larsen og Maja Marqvard Christensen på forreste række til Håndværkerforeningen KøbenhavnsMedaljefest på Københavns Rådhus hvor de fik sølvmedaljer for deres svendeprøver. Foto: Henrik Nielsen.

Det er ikke til at se det, men før var Stine Dohn Larsen salgschef i TDC. Idag har hun fundet sin rette gren og arbejder bl.a. med træbeskæringsom hun første gang stiftede bekendtskab med i sin praktiktid i Tivoli.

Med speciale i plejeteknik skulle Stine Dohn Larsen og Maja MarqvardChristensen (billedet) bruge 30% af tiden på grå opgaver og 70% pågrønne. Reelt blev det omvendt fordi trappen skulle tilpasses bedre.

bare at være tredje hjul hossvendene,“ lyder forklaringen.Både Jonas og hans grønne af-deling er dog hurtige til at un-derstrege at der altid er støtteog sparring at hente hvis ele-ven har brug for det.

Den gamle nedturskulturDet er ikke gået manges næseforbi at de to nyeste medalje-

modtagere på KøbenhavnsRådhus inden for anlægsgart-nerfaget er kvinder. HverkenMaja Marqvard Christensen el-ler Stine Dohn Larsen oplevernogen særlig forskel på mændog kvinder i deres hverdag,bortset fra at mændene er fy-sisk stærkere, men den forskelkan udlignes med ergonomi-ske hjælpemidler og lidt om-

tanke, pointerer de begge.Den mest markante forskel op-lever de således ikke i det fag-lige arbejde, men derimod idet sociale.

„Hvis vi kommer ud til folkaf den gamle skole, kan jeggodt mærke forskellen. Så hø-rer man pludselig kommenta-rer om at nu kommer der enlille pige, og der bliver hvisket

bag ens ryg. Men jeg tror atdet er en generationsting. Deter i hvert fald udelukkende delidt ældre mænd som kom-menterer sådan nogle ting,“fortæller Maja Marqvard Chri-stensen.

Samme oplevelse har StineDohn Larsen. „Der er noglegenerationer som er ved atblive udfaset, jeg har mødtdem og deres kvindesyn histog pist, men jeg har kunnettage det. Men for en ny elevkan det jo være en ubehageligopstart at komme ind i et fast-tømret sjak med den slags kul-tur,“ fortæller hun.

Faktisk har Jonas Olsen i deseneste år gjort en særlig ind-sats for netop at sikre enmangfoldig virksomhed hvil-ket han ikke var så opmærk-som på i starten.

„Da vi startede forstilledejeg mig bare at jeg skulle haveen masse folk som mindedeom mig selv. Og for bare fireår siden var vi udelukkendemænd ansat. I dag er kønsfor-delingen 50/50, og det hargjort en rigtig stor forskel. Deter noget jeg er rigtig glad for.Før var der ved at opstå ennedturskultur fordi jeg varnødt til at være Kontor-Ole og



ikke havde opdaget at specieltén af mændene trak hele sjak-ket ned i den klassiske macho-kultur. Og jeg kaster op overat være steder hvor den ned-sættende jargon hersker. Jegmagter simpelthen ikke sådanen nedturskultur, men da jegfik fjernet ham og fik ansatnogle kvinder, synes jeg at detforholdsvis hurtigt gav pote,“fortæller Jonas Olsen som idag ser sin virksomhed somlangt mere harmonisk, mang-foldig og kompetent.

Ikke selvstændige endnuDa Grønt Miljø ringer til StineDohn Larsen, er hun i gangmed at lave modtagekontrolpå et parti planter, og når mantaler med hende, er hendesengagement og initiativ tyde-lig. Men det betyder dog ikkeat hun er klar til at springe udsom virksomhedsejer, evt. medMaja som partner.

„Jeg tror at jeg er for per-fektionistisk. Jeg kan godtmærke at jeg kan stå for ved-ligeholdelsesafdelingen medMaja og måske være med til atafgive tilbud og lignende kon-torarbejde i op til 30% af ti-den, for jeg elsker jo at væreude og bruge hænderne ogvære kreativ og sammen medmine kollegaer, så jeg vil helstikke bindes fast til kontoret.Men hvis jeg fik ansvaret fordet hele, personale, regnskab,alting, så ville jeg nok knækkenakken på det igen. Så jeg ermeget glad for at være her

hos Jonas i Stenbroens hvor vifår lov til at realiserer voresidéer, men samtidig har ryg-støtte. Det er nærmest opti-malt,“ pointerer hun.

Også Maja Marqvard Chri-stensen sætter stor pris på atblive i de trygge og vidt åbnerammer en rum tid endnu.„Jeg synes jo ikke at kontorar-bejdet eller designfasen er detinteressante. Jeg vil have jor-den og planterne mellemhænderne og få lavet det heleordentlig og pludselig harman skabt et sted som har etliv og en sjæl. Det at ændrenoget fysisk i verden. Det harvi chancen for her, og fordi vifår så meget ansvar, vokserselvtilliden også, for man lærermeget af at skulle tænke selv,“fortæller hun.

3 svende, 5 elever. Puha.Faktisk er Maja Marqvard Chri-stensen ikke den eneste af deto som har været i Grønt Miljø.I nummer 4 fra 2016 skrev Sti-ne Dohn Larsen en artikel tilbladet om hvordan det var atvære elev på et tidspunkt hvorfirmaet bestod af Jonas Olsen,tre svende og hele fem elever.

Her fik hun bl.a. sagt: „Sten-broens blev født af en drømom at forandre verden til atblive mere bæredygtig. Ikkefor at tjene penge, skønt detgår godt med økonomien. Atforandre verden er store ord,men tro kan flytte bjerge. Dentro har Jonas båret firmaetigennem som en grundlinje.

Når vi elever bliver introduce-ret for sådan en passion ogenergisk arbejdsgang, så skerder noget magisk somStenbroens er beviset på.“

Det er jo fine ord, men i dagpointerer Jonas Olsen dogmed et smil at det også bliverrart at gå en tid i møde medlidt færre elever. Uanset hvadhar han dog tænkt sig at blive

En stolt anlægsgartnermester, Jonas Olsen fra Stenbroens Træpleje &Anlæg foran Københavns Rådhus flankeret af sine sølvmedaljevindere.

ved med at holde døreneåbne, for som Stine nævner isin artikel handler det ikkekun om at lave en kroner ogører-beregning på om det kanbetale sig for virksomheden.

„Det handler om at væreåben overfor dem som hen-vender sig. Fleksjobbere frakommunen, flygtninge og vidtforskellige elever. Det handlerom at se sit arbejde, sine omgi-velser og sit fag i en størresammenhæng end den rentøkonomiske. Hvis vi kan havetre svende og fem elever,hvoraf de to - indtil videre -får12 i det hele, så kan andre fir-maer sgu også godt oppe sigog tage et par elever mere,“fastslår Jonas Olsen.

Mens Jonas tager en dyb,velfortjent indånding efterlang tids ‘elevpres’, gør Majaog Stine klar til nye eventyr.De har fået et rejselegat somde til efteråret vil bruge til atfejre den flotte svendeprøveog samtidig få noget faglig in-spiration med hjem fra denstore verden. Og så er de selv-følgelig også ved at udvikle enapp. Ja, det kan være svært atfølge med de to kvinder. Isærhvis man er låst fast i en gam-mel nedturskultur. lt

Stine Dohn Larsen hilser på dronningen - med stiletter og krykke. En træstamme havde uheldigvis ramt hendepå læggen og givet en muskelskade som dog er fin igen nu. Foto: hfk.dk.

30


Gennem flere år er forsynin-gen med vand, kloak, fjernvar-me mv. mange steder flyttetfra de enkelte kommunale for-valtninger til offentligt ejedeselskaber på markedsvilkår.Baggrunden er bl.a. konsu-lentrapporter fra staten der si-ger at selskaber er billigere ogmere effektive, men erfaringerfra både Danmark og udlan-det peger på det modsatte.Det skriver Ulrik Jørgensen,professor på Aalborg Universi-tet i Teknik & Miljø 4/2018.

„Undersøgelser fra Dan-mark, Norge, Tyskland og an-dre lande viser at privatisering

har langt overvejende ført tilmere ufleksible og dyrere for-syninger,“ forklarer Ulrik Jør-gensen. „Resultatet har væreten bølge af gen-kommunalise-ringer i Europa på områderhvor privatiseringer har væretgennemført.“

Ifølge professoren blev detpå Miljøstrategisk Årsmøde2017 derfor konkluderet at „ti-den er inde til en grundlæg-gende gentænkning og nyori-entering af hele det samfunds-mæssige rationale for de cen-trale infrastrukturer.“ Mankan læse mere på Miljostrate-gisk.dk. sh

Forsyningsselskaber er ikke skrappere

I de sidste knap 30 år er derrejst ny statslig skov svarendetil Samsø, og der kommerhvert år mere til. Sigtet er isærat beskytte grundvandet ogsamtidig give nye frilufts- ognaturoplevelser, lyder det fraNaturstyrelsen 6. maj, SkovensDag.

I 1989 vedtog Folketinget atfordoble skovarealet over denæste 100 år, og siden er derkommet ny statslig skov til dertilsammen dækker 11.000 hek-tar. En af skovene er HimmerigSkov ved Hinnerup i Østjyl-land. Her blev de første træerplantet på en mark for 25 årsiden. Mens nogle af de førstetræer nu er over ti meter høje,blev der på Skovens Dag plan-tet 150.000 nye træer som endel af en udvidelse af skovenmed 63 ha til i alt 260 ha. Bagudvidelsen står HinnerupVandværk, Favrskov Kommu-ne og Naturstyrelsen.

Hvert år bliver der etableretcirka 200 hektar ny statsskov

hvilket svarer til at plante om-kring 600.000 træer årligt.Derudover indgår der lysåbnenaturområder som enge ogsøer i de nye skove. Natur-styrelsen har i dag omkring 30aktive skovrejsningsprojekter isamarbejde med forskelligekommuner og forsynings-selskaber.

I år er der også kommet enny mulighed for at borgere ogvirksomheder kan støtte stats-lig skovrejsning i form af så-kaldte folkeskove i samarbejdemed organisationen GrowingTrees Network Foundation.Privatpersoner kan få skatte-fradrag på op til 15.600 kr.(2017) for donationer af træer.Donationerne er med til atøge de midler som staten i for-vejen har afsat til at rejse nystatsskov. En mindre del afHimmerig Skov etableres net-op som en ‘folkeskov’. Andrefolkeskove på vej er Greve Fol-keskov og Oksbøl Folkeskovved Nordborg. sh

Statsskove vokser med 600.000 træer

Støtten til folkeskove kan også gives som frivilligt arbejde. Som her iGreve Folkeskov 6. maj. Foto: Folkeskoven.dk. FERRARI topmodel K105

Hjedsbækvej 464, 9541 SuldrupTlf. 9865 3255. [email protected]/ferrarimaskiner

Specialiseret i alt professionelt udstyr til den grønne sektor.Bredt program af maskiner til renholdelse, vedligehold og anlæg.

SØNDERUPMASKINHANDEL A/S

4034 5875. [email protected]

Sandmaster ApS

Vi renser faldgrus og sandkassesand overalt i DanmarkVore priser er uhyre rimelige:Opstart pr. adresse, kr. 950,- ekskl. momsPris pr. m2 vi renser, kr. 145,- ekskl. moms

Biomekanisk rensning

Tid til at tænke på rent sand !

Ring gerne ellersend en mail


Med høj sol, gaderne pyn-tet med blomster og

168.000 forventningsfuldehavegæster i løbet af en ugestod London-bydelen Chelseatraditionen tro på den andenende sidste uge i maj hvorårets udgave af ChelseaFlowershow foldede sig ud.

Stemningen var i top, oghaveinteressen intakt da allefra professionelle fagfolk ogentusiastiske haveejere til kon-gelige og kendisser besøgteshowet i fem officielle åb-ningsdage fra tirsdag den 22.maj til lørdag den 26. maj.

Gul og grøntGul var den nye farve i frontblandt masser af grønt i desig-

Gul, grøn og havens helse

Af Jeanette Thysen

CHELSEA FLOWERSHOW. Den internationale engelske haveudstilling viste igen detoneangivende trends inden for haveverdenens haute couture

net af haver på årets udgaveaf haveverdenens haute cou-ture. Gul er solen, sandet ogoptimismens farve der gik igeni blomsterbede, træer og be-lægninger på mange ud-stillingshaver.

Anført af gule blomsterspirpå lupiner, fingerbøl og kon-gelys lyste flokke af stauder ogroser op ofte i selskab medlime, hvide, blå-violette ogorange blomster. De gyldnetoner gik igen på træer somguldhængepilens slanke greneog tretornens lette løv og be-lægninger som sandsten ogknitrende grus.

Grønt er godt, og havenshelse er mere end nogensindetema på haveshowet. Dengrønne farve har været frem-me på havescenen i en årræk-

ke, men trådte i år endnu ty-deligere frem i mange af ud-stillingshavernes frodige skov-bunds- og grøftekantsinspirer-ede beplantninger med græs-ser, bregner og bladplantersom hosta og bronzeblad derer eminente til at skabe enfredfyldt stemning i haven.

Større mangfoldighedMangfoldighed var også enstærk trend på årets udstilling.På plantefronten sås den sti-gende mangfoldighed i arts-valget af træer og buske.Plantevalget varierede langtmere inden for de enkelte ud-stillingshaver end tidligere. Ivalget af træer var der flereforskellige træer i hver haveend tidligere tiders typiskemonokrone form- og kasse-klippede alléer af samme sort.Tretorn, birk, ahorn og pil erblot et udpluk af de mangeforskellige træarter der pryde-de haverne i år. Også et alsi-digt udvalg af buske og bund-

dække gik igen på plantelis-terne. Varianter af Viburnumog Rhododendron var nogle afde mange buske der optrådteinden for havelågerne. Der er idag blot færre formklippedebuske end før, helt i tidenstravle ånd.

Staudebedene var typisktætvævede tæpper af iris, lupi-ner, fingerbøl, vortemælk, nel-likerod tilsat vilde urter,skærmplanter samt enkeltepæoner og roser. Og englæn-derne er altid gode til at kryd-re haverne med et stænk sted-segrønt der sikrer haven grøntåret rundt. Det skete f.eks. vedat væve lave stedsegrønnesom bjergfyr og taks ind ibunddækket.

Vand, lys og stimuliDen grønne bevidsthed medfokus på miljø og bæredygtig-hed var også i år i højsædetmed fokus på regnvandshånd-tering, grønne tage, energi-besparelser og genanvendelse.

Artisan-haven ‘The Supershoes, Laced with Hope’ er bygget op for atudtrykke et cancerramt barns rejse gennem sygdommen fra diagnose tilkampen for at klare sig og blive rask. De stærke farver, symboler og ud-tryk skal styrke barnet og familien til at klare sig igennem kampen modkræftsygdommen. Foto: Jeanette Thysen.



Et lysende eksempel var show-haven ’LG-Eco City Garden’ dervar bygget op om et kredsløbmed luftrensende træer, mosog planter, transparente sol-celler på taget og filtrering afvand.

Vand, ly og stimuli af sansergik i det hele taget igen i man-ge haver. Såvel plantevalg, op-bygning og materialer var ty-deligt inspireret af viden oglærdom fra sansehaver. Dethandler om af skabe et trygthelle i haven hvor lyden af ris-lende vand, vindens hvisken igræsser og træernes bladkro-ner stimulerer høresansen.Duftindtryk fra vilde blomster,krydderurter, roser og blom-strende buske stimulerer duft-sansen. Strukturforskelle i lø-vet fra iris, græsser og frodigetæpper af bladplanter stimule-rer synet sammen med farverog flimrende sol og skygge.Gule og gyldne farver fangerøjet og skaber solskin og var-

me i haverne mens taktileplanter som græsser, lamme-øre og salvie giver mulighedfor at få følesansen i spil.

Haver for alleÅrets udstilling inviterede alletil at være med til at dyrke ha-ven, også selv om man kun erbegynder med en altankasse.Dyrk haveglæden og nyd allede positive sideeffekter somhavens grønne giver på voresfysiske og mentale helbred,lød det på årets udstilling an-ført af arrangøren The RoyalHorticultural Society, RHS.

Faktisk var en hel gade afnye udstillingshaver på den 4,4hektar store park helliget in-spiration og idéer som var ligetil at tage med hjem. Som RHSudtrykker det: Uanset hvor be-skeden en have og haveerfa-ring man har, så kan man fåglæde af at dyrke haven ogfinde sin indre gartner. Eng-lænderne forstår at skabe et

Gul og grønt skaber blikfang på ’LG-Eco-City-garden’ der var en af detoneangivende showhaver. Haven sætter fokus på luftforurening, selv-forsyning og energikredsløbet i byen. Den er bygget op som et selvfor-synende, økologisk kredsløb hvor nye solenergisystemer sammen medopsamling af fiskenes affald i havens vand giver lys og næring til en ver-tikal grøntsags- og krydderurteproduktion. Foto: Jeanette Thysen.

imponerende show hvor der erinspiration i stort set alt indenfor havedesign, planter, be-lægninger, vand, orangerierog inventar.

Udstillingen i år var dogmere afdæmpet og fortsatteden udvikling der startede sid-ste år med at være mere reali-stisk i forhold til virkelighe-dens haver og anlæg. Åretsudstilling var derfor stort setluget for roterende planter, gi-gantiske tårne og sofistikeredehaveinstallationer som førskabte blikfang og tog fokusfra planter og haver.

Denne afdæmpede realismehænger givetvis også sammenmed den såkaldte Brexit-ef-fekt. Billetterne koster fortsat£ 200, men sponsorerne til ha-verne er mere forsigtige ogdet ses på udstillingshaverne.

VelgørenhedKrigsveteraner, kræftramte ogepilepsiramte var temaer somflere udstillingshaver var byg-get op om. Ved første øjekastkunne temaerne virke overfla-diske, men englænderne harsolide rødder i velgørenhed ogønsker at fremme menneskershelbred med haver.

Mange udstillingshaver flyt-tes bagefter til forskellige ho-spitaler, urbane miljøer, insti-tutioner og områder hvor dekan forskønne og gavne bor-genes daglige velbefindende.

Et eksempel er Artisan-ha-ven ‘The Supershoes, Lacedwith Hope’ der er bygget opom et cancerramt barns rejsegennem sygdommen fra diag-nose til kampen mod cancer.Haven bliver efter udstillingenført videre for at skabe en liv-givende oase for cancerramtebørn.

’The Supershoes’ er sko de-signet personligt til det cancer-ramte barn. Hvert par er unikt,personligt dedikeret og hånd-malet af en kunstner til detkræftramte barn. Haven varpå samme måde bygget opsom et forløb og et farverigtplantevalg der støtter barnetog familiens rejse og rusterdem til at klare sig gennemsygdommen.

Færre, mere reelle haverPå årets udgave af Chelseakunne man opleve 27 forskel-lige haver. De omfatter 10store showhaver, 7 ’artisan-gardens’ eller håndværksin-


SKRIBENTJeanette Thysen er havearkitekt,freelanceskribent og fotograf.

spirerede haver, og som nyt iår 8 ’Space to Grow-gardens’.Desuden har RHS designet énstor temahave og i det storeplantetelt er der yderligere enstor plantehave.

Alle haver - bortset fra RHS-haven og haven i planteteltet -blev bedømt af et kyndigt ogprofessionelt dommerpanel in-den for hver sin kategori, ogder uddeles de prestigefyldte‘best in kategory’-priser samtguld- og sølvmedaljer.

Alle haver er typisk byggetop om et tema der varierer fralivstruende og alvorlige emnersom cancer, HIV og flygtninge-lejre til klimaforandringer, ginog historien om et hudpleje-firma. Haverne udspringergeografisk lige fra Kina, Irakog middelhavsområdet til lo-kale engelske områder.

„En have er som et lærredhvor du kan male et billede.Showhaver giver også mulig-hed for at skabe forbindelse tilen bred vifte af fællesskaberog sociale klasser. Alle kannyde lydene, synsindtrykkeneog duftene af en smuk have,“lød det fra plantemand, have-designer og tv-vært ChrisBeardshaw der har designetvinderhaven ’The MorganStanley Garden for NSPCC’.

Bag hver showhave står etteam af en kendt havedesig-ner, en planteskole, et anlægs-gartnerfirma samt en stor ogvelpolstret sponsor. Eksemplerpå sponsorer er elektronikgi-

ganten LG, finansieringsselska-ber, rejsebureauer og andresom kan afsætte de op til 3,4mio. kr. som en showhave letkan løbe op i.

The Feel Good GardenRHS har tradition for at laveen stor udstillingshave med etsærligt tema. I år var det ’FeelGood Garden’. Den var desig-net som en enkel sansehaveder senere skal fungere somskabelon for indgangen i RHS-haven i Wisley. Haven er byg-get op med flere indgange ogsvungne stier omkranset afplanter som danner flere run-de rum og bede i haven.

’The Feel Good Garden’ er det engelske haveselskabs store udstillingshave. Flimrende skygge fra træer somtretorn, svungne stier og naturnær beplantning skal give gæsterne en rar oplevelse. Foto: Jeanette Thysen.

Fra haveterapien ved vi atdet giver en tryg fornemmelsefor den besøgende, og denrunde form er venlig og imø-dekommende og understøtterden behagelige oplevelse somdu får ved at færdes i dennehave. Haven har både hævedeog sunkne bede hvor regnvan-det kan afledes, og hvor tørke-tålende planter og sumpplan-ter kan vokse. Følelsen af skov,frodig og vild natur gør haven

afslappet at færdes i og ermed til at tegne den engelskeog universelle tendens modhavens helse og væk fra tidli-gere tiders stramme, styredebeplantninger.

Chelsea Flowershow 2018Der deltog omkring 168.000gæster i årets udstilling fratirsdag den 22. til lørdag den26. maj. Næsten 500 professio-nelle udstillede på showet frahele verden. Alene i den storeplantepavillion på 12.000 m3

var der over 100 udstillere ogudstillinger med op til 8.000planter. Udstillerne var pri-mært planteskoler, florister oginteresseorganisationer. Togdu hele turen på showet, kun-ne du møde omkring 260 han-delsstande som solgte alt frasolidt engelsk havegrej tilorangerier, frø og kunstværkertil haven.

Alt i alt var det en mangfol-dig, jordnær og særdeles vel-lykket udstilling fuld af inspi-ration på alle niveauer. Mender er kun små 160.000 billet-ter. De sættes til salg hvert ef-terår til omkring £200, og deer gerne hurtigt udsolgt. Flo-wershowet holdes næste gang21.-25. maj 2019. ❏

Sansehaver og zen var et gennemgående træk i mange haver. Her i denjapanske Artisan-have med det mundrette navn ’O-mo-te-na-shi noNIWA’ der betyder den gæstfrie have. De japanske ahorn i forskelligefarver og en central dam omgivet af sten og mos skal få den besøgendetil at glemme tid og få følelsen af uendelighed. Foto: Jeanette Thysen.



Solsikke blomstrer6 måneder i stregHelianthus annuus ‘Sunbelie-vable Brown Eyed Girl’ er denførste stiklingeformerede sol-sikke fra Thompson & Morgan.Den er velegnet til at plante ianlæg, bede og krukker hvorden giver en usædvanlig ved-varende blomstring hele som-meren. Hver plante kan produ-cere hundredvis af blomsterog kan blomstrer op til seksmåneder i streg under engel-ske forhold. Blomsterne er to-farvede med gule kronbladeyderst og rustfarvet midte. Destår flot i selskab med bådegule, rustfarvede og grønnebeplantninger. Planten blevnr. tre i konkurrencen omårets plante på Chelsea Flo-wershow (se s. 33). J. Thysen.

Stålblå blomster påkompakt mandstroEryngium ‘Blue Waves’ er enny sort af mandstro med storeintense stålblå blomster oglangstrakt blomstring. Denblev nr. to i konkurrencen omårets plante på Chelsea Flo-wershow (se s. 33). Den nyesort har en kompakt vækstsom ikke behøver beskæring.Den blomstrer fra juni og erbåde velegnet forrest i bede, ikummer og i større massebe-plantninger. Den trives bedst ifuld sol og er yderst tørketo-lerant når først den er etable-ret. Sorten kommer fra HillierNurseries i England. J. Thysen.

Hydrangea ‘Runaway BrideSnow White’ er en ny, hvid,exceptionel rigt- og længe-blomstrende hortensia derblev kåret til årets ‘Plant ofYear 2018’ på Chelsea Flo-wershow (se s. 33). Prisen fikden for sine kaskader af hvideblomster som starter sidst påforåret og fortsætter til ud påefteråret. Den blomstrer bådepå endeskud og - modsat an-

dre hortensia - på skud langshele grenen, så hver gren kanfå op til seks blomster af hvidenærmest blondeagtig blom-ster med et strejf af rosa. Deter en kompakt, hårdfør buskder kan blive op til 120 cm højog 120 cm bred. Den trives isol og halvskygge og er veleg-net både i bede blandt stau-der, forrest i busketter og istore kummer. J. Thysen.

Ny hortensia med kaskader af blomster


Kongeåstien åbnede i 2015som en afmærket 67 km

lang sti langs Kongeåen der1864-1920 var grænse til Tysk-land. Stien er velbesøgt, ogdet skyldes bl.a. de faciliteterog den formidling der er etab-leret, fremgår det af to nyevidenblade fra KøbenhavnsUniversitet.

Stien skyldes et bredt samar-bejde mellem lokalråd, kom-muner og cirka 200 lodsejerelangs åen samt støtte fra Fri-luftsrådet, den A.P. MøllerskeStøttefond, EU-midler mv.

Ved Frihedsbroen, opført i1924 nær Vejen, er der skabtet nyt udgangspunkt medshelters, bålsteder, toiletter,broer, spange og parkerings-pladser. Desuden bydes på fol-dere og digitale infostanderehvor man kan få oplysningerom stien og tilrettelægge sintur langs åen. Man kan også få

KILDEROle Hjorth Caspersen, Inge Lise Møl-ler Jensen (2018): Publikumstællingved Frihedsbroen på Kongeåstien.Videnblad 06.01-95. Institut for Geo-videnskab og Naturforvaltning, Kø-benhavns Universitet.Ole Hjorth Caspersen (2018): Publi-kumstælling ved Knag Mølle påKongeåstien. Videnblad 06.01-96. In-stitut for Geovidenskab og Natur-forvaltning, Københavns Universitet.

Publikumstællinger viser at stien er velbesøgtmen også at besøgsmønstret har ændret sig

Den nye kongeåsti medfaciliteter og formidling

oplysning på Kongeåstien.dkhvor man på et interaktivt kortkan se hvor man er på denlange strækning. I dele af åretstår vandet højt omkring åen,og så er det nødvendigt medvandtæt fodtøj.

I maj, juni og juli 2016 målteInstitut for Geovidenskab ogNaturforvaltning og VejenKommune antallet af besøg påstiens nordlige side ved Fri-hedsbroen. Det skete med enEco-Combo-måler der registre-rer varmeudstrålingen fra demennesker og dyr der passererinden for få meters afstand.

Det samlede antal besøg forde tre måneder var 2.561 - kor-rigeret til 3.063 for at tage høj-de for at udstyret fejlede nog-le dage. Der var 1.277 i maj,1.035 i juni og 751 i juli. Detvurderes som ‘velbesøgt’ set iforhold til andre vandløb.Langt de fleste besøg fandt

sted om eftermiddagen, og desidste passerede cirka kl. 21.

Ofte viser målinger på rekre-ative stier flere besøg i week-enden end på hverdage. Menikke her, måske man delvistmålte i ferien, og fordi områ-det bruges meget på hverdageaf skoler, højskoler o.l.

Dele af stien var der i forve-jen, bl.a. fra Frihedsbroen tilKnap Mølle 3 km mod øst, etstykke der falder sammen medHærvejen. Ved Knap Mølleblev besøgstallet målt i maj-juli 2010-2012 og igen i maj-juli 2016, begge gange medEco-Combo-måler.

Antallet af besøg har ikke

Digital infostander og handicaptoilet ved Frihedsbroens shelterplads.Foto: Ole Hjorth Caspersen.

ændret sig meget, 2.875 i 2011og 2.636 i 2018. Men besøgs-mønstret er skiftet. Begge årvar der mange der kun gik i énretning, nemlig på Hærvejen.Men i 2016 blev stien ofterebrugt i begge retninger ogmere spredt på dagen. Det til-skrives bl.a. den nye Kongeå-stien og de nye faciliteter. sh

ATV’ens trimmergår under hækkenMed en ATV med efterspændtklipper er det svært at nå ind i

Miljøstyrelsen har i maj orien-teret 3.500 virksomheder omEU’s tømmerforordning EUTR.Alle 3.500 har importeret træ-produkter i 2017, og målet erat virksomhederne undgår atimportere ulovligt træ.

Ulovlig skovhugst fører ver-den over til ødelæggelse aføkosystemer, tab af biodiver-sitet, øget CO2-udledning ogtilsidesættelse af lokale folksrettigheder. Desuden er der ri-siko for at støtte korruptionnår man handler med produk-ter fra ulovlig skovhugst, for-klarer Miljøstyrelsen.

For at undgå træ fra ulovlighugst må virksomheder kunimportere træ- og træproduk-ter når de har sikret sig at risi-koen for at importere ulovligtfældet træ og træprodukter erubetydelig. Og det skal virk-somheden selv sikre.

Sidste år fik den første dan-ske virksomhed en dom for atovertræde tømmerforordnin-gen og en bøde på over110.000 kr. for ikke at haveført nok kontrol. Miljøstyrel-

Må ikke importereulovligt træ

sens tilsyn i 2016 og 2017 førtedesuden til at 20 virksomhederfik påbud, og tre blev politi-anmeldt.

Forordningen gør det ulov-ligt at bringe træ eller træpro-dukter fra ulovlig tømmer-hugst i omsætning på EU’s in-dre marked. Forordningen om-fatter bl.a. uforarbejdet træ,planker, møbler, papir og pap.

Ifølge Ekstrabladet og Dan-watch samarbejder de danskeimportører Keflico, GlobalTimber og Wennerth WoodTrading med brasilianske part-nere der er dømt for doku-mentfalskneri og slavelignen-de forhold på deres fabrikkerog savværker. Miljøstyrelsenvil derfor se på om der skallaves yderligere tilsyn. sh

hjørner og kroge, rundt omtræer eller under hække, hegnog solpaneler. Men det kanman med den ATV-efter-spændte trimmer Strim IT somden danske Quad X-importørProATV har fået producententil at udvikle. Så slipper manfor at gå efter med håndholdttrimmer. Klippebredden er optil 46 cm og klippehøjden 4,5-19,5 cm. Trådhovedet er udsty-ret med en quick-release me-kanisme så man uden værktøjkan skifte tråd. Proatv.dk.

NHS flishuggeremed Safe TouchBedre sikkerhed kan godt for-enes med brugervenlighed.Sådan er det med NHS’ nyesikkerheds- og betjeningssy-stem Safe Touch der er udvik-let sammen med Maskinsikker-hed ApS. Baggrunden er Ar-bejdstilsynets indskærpelserpr. 1.1.2018 om sikkerheds- ognødstop på håndmadede flis-huggere. Man har bl.a. und-ladt den anbefalede underlig-gende barre. I stedet er sikker-hedsbarren forbedret langstragtens sider og overkant.


Selv om vindmøller fyldermeget, er det meste af vo-

res vedvarende energi baseretpå biomasse som træpiller,halm og brænde, og forbrugetstiger stærkt. Men ikke al bio-masse er godt for klimaet. Der-for anbefaler Klimarådet i rap-porten ‘Biomassens betydningfor grøn omstilling’ at skelnemellem klimavenlig og klima-belastende biomasse.

“Når biomasse udgør så storen del af Danmarks grønneomstilling, er det oplagt forKlimarådet at se nærmere påom vi rent faktisk også gavnerklimaet ved at bruge så storemængder biomasse,” sigerKlimarådets formand, PeterBirch Sørensen.

16% af det danske energi-forbrug består af fast biomas-se hvoraf 43% importeres.36% af biomassen bruges i pri-vate hjem, mest som brændeog træpiller. Resten brændesmest af i kraftvarmeværker.

Biomasse regnes officieltsom vedvarende, CO2-neutralenergi selv om der udledes CO2

når biomassen brænder. Detbegrundes med at den udledteCO2 optages i de nye træer dervokser op i stedet for dem derer fældet og brændt af. Mende fældede træer genplantesikke altid, og hvis de gør, kander gå mange år, før al denudledte CO2 er optaget igen.

Omvendt er der biomasseder kun belaster atmosfæren ibeskeden grad når den bræn-des af, f.eks. restprodukter fraskovdrift og savværker ellertræer der hurtigt vokser op.

Den danske energibranchehar allerede udarbejdet bære-dygtighedsregler for biomasseder brændes af på kraftvarme-værker. Her indgår bl.a. atskovdriften er fuldt lovlig, be-laster skovenes økosystemerog biodiversitet minimalt ogopretholder vedproduktionenog skovens kulstofcyklus. Derer desuden nye EU-regler påvej der bl.a. lægger vægt på atbiodiversiteten skal beskyttes.Klimarådet vurderer dog atreglerne ikke er klimavenligenok og opfordrer regeringentil at udvikle nye regler.

I dag er biomasse helt frita-get for afgifter. Klimarådetanbefaler en reform der er-statter de nuværende energi-afgifter med en CO2-afgift. Hervil biomasse fortsat være frita-get hvis den er dokumenteretklimavenlig. Ellers pålæggesen CO2-afgift der afspejlerdens belastning af det globaleklima - dog med bagatelgræn-ser så f.eks. træ fra egne pri-vate haver ikke er med. Des-uden anbefaler Klimarådet atlempe reglerne på fjernvarme-området så alle vedvarendeenergiteknologier kan konkur-rere på lige vilkår. Bl.a. børkraftvarmekravet udfases såbiomasse ikke stilles bedre endf.eks. varmepumper. sh

En klimavenlig biomasse

KILDEPeter Birch Sørensen, Jørgen Elme-skov, Pia Frederiksen, Jette BredahlJacobsen, Niels Buus Kristensen, PoulErik Morthorst, Katherine Richardson(2018): Biomassens betydning forgrøn omstilling Klimaperspektiver oganbefalinger til regulering af fastbiomasse til energiformål. Klimarådetmaj 2018. Klimarådet.dk.

Klimarådet foreslår regler der skelner mellemklimavenlig og klimabelastende biomasse

Produktion af biomasse. Foto: Danske Maskinstationer og Entreprenører.



Permeable befæstelser erblevet moderne fordi de

kan afvandes uden dyre afvan-dingssystemer. Men hvor storinfiltrationsevne har de egent-ligt når man går fra de teoreti-ske udregninger til praktiskeforhold?

Det kan en amerikansk me-tode fra ASTM hjælpe med atbestemme. Det er en enkelmetode der med få hjælpe-midler giver et tilnærmet øje-bliksbillede af befæstelsensinfiltrationsevne. Det fremgåraf Jan Støvrings videnblad ‘Be-stemmelse af permeable be-fæstelsers infiltrationsevne’ fraKøbenhavns Universitet.

Metode i fire trinMetoden forudsætter 24 ti-mers tørvejr før målingen forat eksisterende vand i befæs-telsen ikke påvirker resultatet.

For en befæstelse på op til2.500 m2 tager man tre tests.For større områder tilføjes enfor hver ekstra 1.000 m2. Ste-derne vælges så de repræsen-terer arealet så godt som mu-ligt når man ser på trafikbe-lastning, kote og vand og sedi-menter fra tilstødende arealer.Og to teststeder skal mindstvære 1 meter fra hinanden.

Hver test udføres med eninfiltrationsring der fastgørestil belægningen med sanitets-kit. Kittet presses op til 10 mm

KILDEAmerican Society for Testing and Ma-terials (ASTM) (2013): Standard TestMethod for Surface Infiltration Rateof Permeable Unit Pavement Systems.Jan Støvring (2018): Bestemmelse afpermeable befæstelsers infiltrations-evne. Videnblad Park og Landskab09.00-39. Institut for Geovidenskabog Naturforvaltning, KøbenhavnsUniversitet.

Så meget siver gennempermeable befæstelserEn enkel amerikansk standard kan bruges tilat bestemme infiltrationsevnen

ned i eventuelle fuger og 10mm ind på belægningen i rin-gens inderside. 3,6 liter vand(+/- 0,05 liter) hældes i ringenså vandet stuver mellem 5 og15 mm op. Man måler medstopur tiden fra første dråberammer belægningen, til altvandet er væk fra overfladen.

Testen gentages tre gange.Første test indgår ikke i bereg-ningen. Den skal blot sikre atringen er tæt, og at befæstel-sen er fugtet på en kontrolle-ret måde. Infiltrationsevnenberegnes som gennemsnittetaf de to sidste tests. Hvis van-det i den første test siver vækpå mindre end 30 sekunder,øges vandmængden dog i defølgende to tests til 18 liter forat få større præcision.

Gennemsnittet af de sidsteto tests indgår i formlen:

hvor I er infiltrationsevnen(mm/t), V det infiltrerede vand(liter), d ringens indre diame-ter (mm) og t er tiden (sekun-der). K er en konstant på4.583.666.000 der sikrer atinfiltrationsevnen kan angivessom mm i timen.

Eksempel fra StiholmvejMetoden blev afprøvet på en3½-årig permeabel befæstelsepå Stiholmvej i Birkerød med

REMEDIER TIL TESTEN• Ring med en indre diameter på 300mm (+/- 10 mm) og 50-200 mm højde.Ringen skal være af glat og vandfastmateriale, f.eks. metal eller PVC. Ind-vendigt tegnes to streger 5 mm og 15mm fra ringens ene ende.• Sanitetskit, f.eks. fra Unigum.• Skuetrækker o.l. til at kradse fuge-materiale væk under ringens kant.• Vægt til at veje vandet.• Stopur.• Spand til 3,6 liter og 18 liter vand.• Vanddunke eller adgang til hane.

d2 x tI = K x V

klinker og naturstensfliser. Pådet ene teststed infiltrerede3,6 liter vand væk på 1-2 mi-nutter, nemlig 1:06:2,1:54:6 og2:11:7. Gennemsnittet af de tosidste var 2:3:15. Med dette talkunne infiltrationsevnen be-regnes til 1.582 mm/t for detteteststed.

Dette tal gælder dog kunfor overflader der infiltrerervand i hele overfladen, f.eks.drænasfalt og grus. For fugedeoverflader som den på Sti-holmvej, må man tage højdefor at fugearealets andel inde iringen kan være et andet endfor overfladen generelt. Der-for måler man fugearealet iringen og i et 1,5 x 1,5 meterareal et tilfældigt sted udenfor ringen. Den procentviseforskel bruges derefter til atregulere infiltrationstallet.

I eksemplet med Stiholmvejvar der på de 1,5x1,5 meter938,5 cm fuger som med cirka1,2 cm bredde gav et fugeare-al på 1.126,2 cm2 eller en fuge-andel på 5,0%. Inde i ringen

var det 9,0%. Infiltrationsev-nen for hele befæstelsen skul-le derfor ganges med 5/9 såman fik 878 mm/t.

Det samlede resultat for he-le befæstelsen på Stiholmvejblev 717 mm/t når man toggennemsnittet for alle testste-der og justerede for fugerne.Meget pænt for en 3½ årgammel befæstelse. Værdier-ne er typisk høje når befæstel-sen er ny og falder siden hen.Hvor meget, kan man gøre opved at gentage testen sammested senere.

Er målet at håndtere en 5-års regnhændelse (190 liter/s/ha), skal infiltrationsevnen væ-re mindst 68,4 mm/t. Hvis deter en 10-års regnhændelse(230 l/s/ha), er det mindst 82,8mm/t. Løber der vand til franaboarealer, skal der væreekstra kapacitet. Og vil mantage højde for kraftigere frem-tidig nedbør, kan man gangemed en klimafaktor på f.eks.1,3. Der er dog stadig rigeligtat give af på Stiholmvej. sh

3,6 liter vandet hældes ned i infiltrationsringen der er kittet godt fast tilbelægningen. Foto: Jan Støvring.

Stiholmvej i Birkerød med en permeabel belægning af klinker og naturstensfliser. Foto: Jan Støvring.

38


Uvedkommende vand siver indi utætte kloakrør, blander sigmed spildevandet og belasterunødigt renseanlæggene. Detfremgår af den nye undersø-gelse ‘Bedre viden om uved-kommende vand’ som EnviDanhar udført for Miljøstyrelsen(mst.dk). Uvedkommendevand er mest højtliggendegrundvand, men kan ogsåskyldes at regnvandsledningereller drænrør ved en fejl erkoblet på kloaknettet.

Det anslås at det ‘uvedkom-mende vand’ på landsplan om-fatter 150-200 mio. m3 årligt.Det svarer til 25-30% af densamlede mængde vand pårenseanlæggene.

Undersøgelsen er baseret påen analyse af nationale data

for bl.a. tilstrømning til rense-anlæg, nedbør og overløb ogen rundspørge blandt otteforsyningsselskaber. Der erdog betydelig usikkerhed for-bundet med skønnet afmængden af det uvedkom-mende vand som kan varieremeget mellem forsyningerne.

Den årlige merudgift til atrense og pumpe uvedkom-mende vand er omkring 500mio. kr. om året. Men det erdyrere at tætne kloakkerne.F.eks. vil en tætning af bare10% af kloakkerne koste cirka8,3 mia. kr. Ifølge rapporten vilproblemet dog mindskes medårene fordi der hvert år udskif-tes cirka 830 km kloakrør. Ogde nye er mere tætte end degamle. sh

Det rene vand ender i renseanlæggeneForskudt samling. Vandet kan fosse både ind og ud af kloakken.

ANNONCE

Den store douglaser nu 53,7 meterDet højeste træ i Danmark erstadig en douglasgran der stårved Slåensø i Silkeborgskove-ne. Træet er nu målt igen til53,7 meter hvor det blev målttil 51,6 meter ved forrige må-ling i 2006. Det var en lokalklatrer der målte træet ved atklatre helt til tops med et må-lebånd efter sig, oplyser Natur-styrelsen der også meddeler attræet ikke bare er Danmarks,men hele Nordens højeste træ.

Træet blev plantet i 1895som et forsøg for at se om dennordamerikanske art kunnegro i Danmark. Træet står i enbevoksning hvor de fleste træ-er over 45 meter, og hvor en-kelte andre også når 50 meter.Der er derfor ifølge Natursty-relsen ikke tale om et enkelttræ som overvokser alt i sinnærhed, men et træ med denhelt ideelle placering på enjordbund af glimmerler.

Målingen viser også at træettrives i bedste velgående, ogat det vokser 20-30 cm om åretselv om det står på en lille bak-ketop og slides lidt i vinden.

Den store douglas er ikke afmær-ket i skoven. Fra rastepladsen vedSønderskovvej følges den gulerute mod nordøst ind i skovenmod Slåensø. Omkring 500 meterinde rammer man en tværvej. Lidttil venstre ligger Kongestolen,men går man til højre og følgervejen cirka 60 meter frem, stårtræet der cirka 20 meter fra vejeninde til højre i en lille lysning påen svag forhøjning.


Æstetik og skønhed bety-der meget når vi f.eks.

køber bil, hus, eller tøj, og nårvi indretter vores hjem og ha-ve. Æstetik og skønhed harogså en betydning i offentligebyggerier og anlæg, og detbør man fokusere mere påfordi æstetik og skønhed ska-ber værdi.

Det mener Akademiraadet isin nye ‘Tyve anbefalinger tilet skønnere Danmark’. Her fo-reslås hvad man kan gøre forat få æstetik og skønhed til atvære mere end en overfladiskglasur der skal få et projektigennem, og som alligevel titspares væk når det kommer tilstykket.

Men det er meget sværereat tale om æstetik og skønhedi det offentlige rum fordi detikke kun handler om en indivi-duel smag og behag, men omnoget fælles der er dybere lej-ret i os genetisk og kulturelt.At noget sådant fælles faktiskeksisterer, og at det virker påos, er forudsætningen for attale om æstetik og skønhed idet offentlige rum.

Det er dog ikke noget Aka-demiraadet går meget ind i.Raadet nøjes med at skrive at„vi ved fra utallige undersø-gelser at smukke omgivelserbliver udsat for mindre hær-værk end grimme. Vi ved atsyge der er i kontakt med na-turen, bliver hurtigere raskeend dem der ikke er.“ Og lidtefter: „Den smukkeste udsigter som regel den dyreste.“

Med dette beskedne teoreti-ske udgangspunkt går man igang. Det hedder f.eks. at æs-tetik og skønhed skal være enstørre del af vores liv og dan-nelse, bl.a. ved at fylde mere iskolen. ‘By- og landskabsplan-

ÆstetikkensmysteriumMed nye anbefalingervil Akademiraadetsætte skønheden pådagsordenen, mennøglebegrebetforklares ikke nok ogrådene er generelle

lægning skal på skoleskemaet’som det hedder. Der skal sat-ses mere på de videregåendekunstneriske uddannelser. Derskal være let adgang til histo-risk og geografisk informationom de enkelte steder. Kontra-sten mellem land og by skalbevares, men man skal også sepå sammenhængen mellem byog land uden at være alt forøkonomisk fikseret. Byer oglandsbyer skal bevare hver de-res identiteter, og der skal væ-re bedre adgang til naturen.Byggerier skal forholde sig tilderes omgivelser. Og kunstenskal med i alle offentlige byg-gerier på et højt kunstneriskniveau, og det skal garanteresved lov!

Anbefalingerne kalder påflere kommentarer. Det erf.eks. mærkeligt at nævne be-hovet for historisk og geogra-fisk information uden at kom-me ind på Trap Danmark, Geo-datastyrelsen og DanmarksMiljøportal. Duer de ikke?

Om infrastrukturen hedderdet bl.a. at vejbaner og tog-spor ‘let og utvungent skalfølge bakker og dalstrøg’, ogat de aldrig skal være bagside-korridorer, men „åbne sig forbrugeren og fortælle om detlandskab der bringer os igen-nem.“ Her er det æstetiske og

skønne udelukkende nogettrafikanterne skal opleve. Menæstetik kan jo også være at lo-kale øjne ikke kan se trafikan-lægget udefra.

Om nyt byggeri hedder detat det skal forholde sig til sinkontekst. Men hvad vil detsige? En risiko er at begrebetbliver så elastisk at det mistersin mening, ligesom det er sketmed det lignende genius loci,stedets ånd. Det nye byggeriBlox i Københavns inderhavnforholder sig højst til omgivel-serne ved bevidst at skille sigud og spejle omgivelserne isine glaspartier. Er det nok?

Det nærmeste man kommeren kobling til det praktiske, erde fotografier der ledsageranbefalingerne, og som manmå antage er valgt som godeeksempler. Efter dem at døm-me er det god æstetik når løs-ningerne er i diskret harmonimed omgivelserne - som iVestled i Hvide Sande hvorklinkebelægningen følgerklittens former, og i Kannike-gården i Ribe hvor nye bygnin-ger er nøje tilpasset de gamle,men uden helt at ligne.

Det er en sympatisk udmel-ding Akademiraadet er kom-met med, men man savner enudredning af hvad vores fællesæstetiske referencer egentligt

Tyve anbefalinger til et skønnereDanmark. Akademiraadet 2018. 32 s.Akademiraadet.dk. Akademiraadetbestår en række arkitekter og kunst-enere der alle har bidraget til indhol-det.

er, og hvordan de eventueltkan omsættes til praktisk arki-tektur og kunst. Som det ernu, får anbefalingerne en po-stuleret og generel karakterhvor æstetik på diskutabel visbliver forbundet med alt godtfra havet, natur, adgang, ud-sigt, identitet, kontekst, biodi-versitet mv. Har det f.eks. no-get med æstetik at gøre at derer adgang til et naturområde?

Ifølge ordbøgerne er æste-tik og skønhed noget der be-hager eller opløfter sanserne,altså noget rent positivt derikke kun angår synet, men og-så de øvrige sanser. Det erAkademiraadet i udgangs-punktet med på, men alligeveler det stort set kun synet derkommer i spil.

Det er derfor alt i alt sværtat se hvordan anbefalingerne isin nuværende form kan fågennemslagskraft, også fordinogle af anbefalingerne lugterlidt for meget af erhvervspoli-tik. Det ville være skønt - menmuligvis illusorisk - med etbedre teoretisk grundlag derkunne lede til mere konkreteanbefalinger. sh

gmPUBLIKATIONER

To eksempler der kan ses som en udmøntning af publikationens anbefalinger. Til højre Vestled i Hvide Sande.Til venstre Kannikegården i Ribe. Fotos fra publikationen.


Sven-Ingvar’s Garden - andother essays on the oeuvre oflandscape architect Sven-Ing-var Andersson. Af LodewijkWiegersma. Blauwdruk 2018.60 s. 17,5 Euro.Uitgeverijblauwdruk.nl.• Personlige fortællinger omSven-Ingvar Andersson (1927-2007) og hans værker rundtom i Europa, bl.a. hans pladseri Wien, Amsterdam og Paris -og Anderssons private have.

Beton til tiden. www.arki-tekten.ibf.dk 2018. IBF.• Beonvareproducenten haråbnet et nyt arkitektsite medinspiration til at tænke i betonhvad enten det er en væg, entrappe, en døbefont, et par-kour anlæg, en bænk, en fliseeller et særligt kunstværk.Sitet er primært baseret påprojektbilleder, men løbendebliver der også serveret spæn-dende blogindlæg fra arkitek-ter. På sitet findes også speci-fikationer på mange af de IBF-produkter som kan anvendes iarkitektens tegningsarbejde.Beredskab. Indsatsplanerfor oversvømmelser. Rør-center-anvisning 024. Rørcen-tret, Teknologisk Institut 2018.54 s. Gratis som pdf. trykt 200kr. Teknologisk.dk.• Inspiration til arbejdet medindsatsplanlægning i forbin-delse med oversvømmelser.Fokus er bl.a. på at styrke sam-arbejdet mellem kommunerog forsyninger. Med til at ud-arbejde anvisningen har væretRegion Hovedstden, Forsikringog Pension og klimanetværketVand i Byer.

Klima 100. 100 klimaløsnin-ger fra de danske kommu-ner. Realdania og Sustainia2018. 174 s. Realdania.dk.• 100 af de bedste klimaløsnin-ger fra landets kommunerpræsenteres på én side hver.De er fordelt på 12 kategorierhvor de mest ‘grønne’ er grønarealanvendelse og rekreativi-tet, klimasikrede byrum, klima-planer, stormflodsbeskyttelseog klimatilpasning ved åer ogsøer. Projekterne beskrives og-så ud fra deres bidrag til FN’sverdensmål. Til de øvrige kate-gorier hører bl.a. ansvarligtindkøb og byggeri, vedvaren-de energi og energieffektivi-sering og teknologi samt mo-bilitet og cirkulær økonomi.

Regnvandsbassiner mednatur og aktivitet. Rørcen-ter-anvisning 025. Rørcentret,Teknologisk Institut 2018. 80 s.Gratis som pdf. trykt 200 kr.Teknologisk.dk.• Inspiration til planlægning,udførelse og drift af regn-vandsbassiner hvor der ogsåskal være natur og rekreativværdi, bl.a. med eksempler afeksisterende anlæg. Anvisnin-gen er udarbejdet til Rørcen-tret af Orbicon efter work-shops med kommuner og for-syninger. Også Realdania,Trygfonden og netværketVand i Byer har været med.


gmPUBLIKATIONERRobotklippere udpå golfbanerneNi golfklubber har taget ro-botklipperne til sig, i hvert faldefter hvad Dansk Golfunionhar kendskab til, skriverGreenkeperen 1/2018. Og deforeløbige erfaringer er retklare. Klipperne giver en finklippekvalitet og klipper me-get præcist og ensartet, menpræcisionen kan også ændrebrugsmønstret så der kan op-stå et større slid på bestemteområder.

Til erfaringerne hører ogsåat man skal tjekke græsset forgolfjern, sprinklehoveder mv.som robotternes sensorer ikkenødvendigvis registrerer. Ogbruger man robot med kant-tråd, skal man være opmærk-som på at f.eks. prikning kankan skade trådene. Der er ogsåbrug for en indkøringsfase førdet hele fungerer.

Fem af de ni kubber brugerrobot på fairway, mens trebruger robot på driving rangeog en bruger robot i semi-rough. Blandt brugerne er deroprettet en netværksgruppeom robotter på golfbaner.

Den lille vejrobottegner også figurerDe små selvkørende robotterfra Tiny Mobile Robots blevførst udviklet til at kontrollereasfaltens hældning på motor-veje, men der kom snart ogsåen sprayfunktion til så mankunne formarkere striber, skæ-ringer mv. Nu er robotten ud-viklet så man kan styre den di-rekte med data fra en total-station. Så får man en merepræcis måling og sparer gps-modtager. Desuden er spray-funktionen nu så avanceret atman også kan tegne figurer,logoer mv. Den eldrevne robotmarkerer linje med 4 km/t ogkan køre 8 timer på en oplad-ning. Tinymobilerobots.com.

At så blomsterrige frøblan- dinger med mere eller

mindre vilde arter og blandin-ger kender vi godt, men sletikke så godt som briten JamesHitchmough. Han bruger na-turlige plantesamfund verdenover som inspiration og viden-kilde når han sammensættersine egne frøblandinger. Re-sultatet er økologisk tilpasset,frodigt og blomstrende, menogså noget fremmedartet somman f.eks. kan se det ved Lon-dons OL-stadion.

Hitchmough (født 1956) erprofessor på Department ofLandscape Architecture påSheffield University i Englandog ekspert i urteagtig vegeta-tion. Han er på kort tid bleveten kendt foredragsholder iSkandinavien hvor hans idéerog viden om en økologisk ognaturpræget havestil har mødtstor velvilje. Og hans bog frasidste år ‘Sowing Beauty’ erværd at læse nærmere i. So-wing, fordi såningen er ud-gangspunktet hvad enten derer tale om stauder (der er mestanvendt), enårige, græsser,løgvækster eller vedplanter.

Hitchmough er ikke biolo-gen der lader naturen selv omat udvikle et økologisk natur-præget anlæg. Han er have-dyrkeren der gør hvad hankan for at få blomster, hurtigtog rigeligt, med mange farverog som afløser hinanden såblomsteringen bare fortsætter.Og som gerne er baseret på toeller tre lag som vi kender fraskovbevoksninger. Og tilpassetde lokale økologiske forhold.Det hele i en naturlig blandingder ligger langt fra den klassi-ske havetradition med arter igrupper og farveharmonier.

Arterne, deres sammensæt-ning og dyrkning er baseret påplantesamfund han finder ver-den over. Han er international,ligeglad med hjemmehørendearter og eksoternes invasiverisiko. Han bruger alt hvad derpasser i forhold til jord og kli-ma på det aktuelle sted. Uan-set om planterne er fra Kina,Nordamerika, Sydafrika ellerEngland. Bare klima og jord-bund matcher engelske for-hold. Det kan en sydkinesiskprovins i 3 km højde sagtens.

Bogen er fyldt med referen-cer til plantesamfund som man

Den professionelle vildtblandingJames Hitchmough bruger naturlige plantesamfund til at så urteagtigehave- og parkbeplantninger i blomstrende blandinger der fungerer

Alpin vegetation i 4000 meters højde. En af Hitchmough mangeinspirationskilder når han selv skal sammensætte arterne. Fra bogen.

Æstetikken kan diskuteres, men blomsterrigt og frodigt er det, bl.a. med de røde raketblomster, Kniphofia.Queen Elizabeth Olympic Park Stitches, anlagt i 2013. Billedet er fra året efter. Fra bogen.


Regnvandsventilen. Rørcen-ter-anvisning 023. Rørcentret,Teknologisk Institut 2018. 32 s.Gratis som pdf. trykt 100 kr.Teknologisk.dk.• Med en regnvandsventil pået nedløbsrør kan regnvandetledes ud i terræn når regnener kraftig. Ventilen aflasterkloakken og træder typisk ikraft 3-5 gange om året. An-visningen angiver det tekniskegrundlag med valg, projekte-ring, montering og vedligehol-delse. Ventilen er udviklet afarkitekterne Cathrine Leth ogPoul Erik Christensen medstøtte fra Realdania idet Rør-centret har testet ventilen.

James Hitchmough : Sowing Beauty.Designing Flowering Meadows fromSeed. Timber Press 2017. 364 s. $40.Timberpress.com.

lade sig inspirere af, og der ermasser af skemaer der anvisereksempler på hvilke planterder kan indgå. Man kan over-føre et komplet plantesam-fund til sit eget projekt ellerstykke noget sammen. Menfor at lykkes, skal der væreøkologisk match med bl.a. lysog fugt, de enkelte arter skalpasse sammen og de skal tålesamme drift, f.eks. høslæt pået bestemt tidspunkt.

Det kræver sin gartner. Ale-ne at finde de rigtige frø ogfrøblandinger kan være et de-tektivarbejde, for på det kom-mercielle marked er frøkilder-ne sjældent beskrevet særligtpræcist. Det kan også væresvært at vide hvilken jord plan-terne foretrækker, for i plan-telitteraturen er der en sejlivettradition for kun at beskriveoptimale dyrkningsforhold oggeneralisere for de enkelteslægter selv om der kan væremeget stor forskel på arterne.

Har man fået lavet sin frø-blanding, skal man ikke baredrysse den ud. En intensivdyrkningproces går nemlig igang så de ønskede planterkan vinde over ukrudtet. Jor-den kultiveres og dækkes medsand. Senere skal man væreparat til at vande, gøde og be-kæmpe ukrudt, men driften erdog immervæk billig sammen-lignet med f.eks. staudebede.

Man skal tage højde for atkun nogle frø spirer. Der anfø-res anslagsprocenter lige fraunder 10 til over 60. Tit mislyk-kes noget, men det bliver manklogere af. I hver af de 11 af-sluttende eksempler diskuteresderfor også hvad der fungere-de og hvad ikke.

Men meget fungerer someksemplerne viser. Der er fuldtdrøn på blomsterne og farver-ne. Man kan til tider diskutereæstetikken, men også konsta-tere at Hitchmough har udvik-let den vilde frøblanding til etveldefineret professionelt ele-ment. Og princippet med atbruge naturlige plantesam-fund som inspiration og viden-base kan man i alle tilfældebruge, også hvis man selv gårefter andre udtryk. sh

Creating a Forest Garden.Af Martin Crawford. GreenBooks 2010. 384 s. £30.Greenbooks.co.uk.• En skovhave har træer, bu-ske, stauder mv. der kan hø-stes noget spiseligt fra, menholder næsten sig selv. Bogener fra 2010, men nævnes herfordi den er grundbog på detnye valgfag ‘Grøn innovation ipraksis’ der i år udbydes påSkovskolen for bl.a. hopier ogslinger. Der undervises i bådeprincipper, design og anlæg,og faget skal senere munde udi en konkret skovhave.


Kommunikation, netværk og faglighed. Det er de

tre punkter i Danske Land-skabsarkitekters virksomheds-plan der blev vedtaget på for-eningens generalforsamling15. marts på Aarhus Arkitekt-skole. Virksomhedsplanen erblevet til generelle overskrifterfor foreningens strategi og ik-ke udtryk for særlige satsnin-ger. De to første punkter vartilmed gengangere fra sidst.

„Vi skal fortsat være synligei den offentlige debat og kom-munikere både til medlemmerog fagfæller på tværs af lands-grænser,“ sagde Susanne Re-née Grunkin i sin formandsbe-retning. „Vi har været flittigepå tasterne i både den interneog eksterne debat, bl.a. medformandsklummer, debatind-læg om Amager Fælled, omplanloven og træer i byen.“

Hun oplyste videre at fore-ningens redaktør gennem 35år, Annemarie Lund, fyldte 70år i januar og nu vil gå af. Etansættelsesudvalg skal findeen ny redaktør til foreningensfagblad Landskab der i Anne-marie Lunds periode har fulgten linje domineret af projekt-design. Ud over Landskab ud-giver foreningen et ugentligtnyhedsbrev og har en Insta-gram-profil. Man er desudenbegyndt at optage debatterog events til YouTube.

Til 2017’s nye aktiviteterhørte ‘Jysk Landskabssalon’der foreløbig er blevet til tosaloner i Kolding. Til de tradi-tionelle aktiviteter hørte den

Danske Landskabsarkitekter holdt deres generalforsamling 15. marts

Nye ministre formiljø & uddannelseJakob Ellemann-Jensen (V)blev 2. maj ny miljø- og føde-vareminister efter Esben Lun-de Larsen (V) der overraskendehavde trukket sig fra postenaftenen før. 44-årige Elle-mann-Jensen har bl.a. værepolitisk ordfører for Venstre iFolketinget og har væretmedlem af Folketinget siden2011. Efter udnævnelsenmeddelte han med det sam-me at miljøet skal have enhøjere prioritering set i for-hold til fødevareområdet.

Samme dag blev TommyAhlers (V) ny uddannelses- ogforskningsminister efter Sø-ren Pind (V) der - mindreoverraskende - også selvhavde trukket sig.

Endvidere stoppede ogsåKaren Ellemann (V) som mini-ster for ligestilling, fiskeri ognordisk samarbejde, en postEva Kjer Hansen (V) stedet fik.Karen Ellemann blev dereftervalgt som ny gruppeformandfor Venstre til afløsning for Ja-kob Ellemann-Jensen.

traditionsrige og velbesøgtehøstdebat, denne gang omkystlandskaber.

I november blev Landskabs-prisen uddelt til forpladsenved København Nordvest Bib-liotek og Kulturhus. Prisen ud-deles hvert andet år sammenmed Danske Arkitektvirksom-heder og Park & Naturforval-terne. Kulturminister MetteBock (LA) overrakte prisen tilSchønherr, Cobe og Transformder har tegnet projektet. Iføl-ge generalforsamlingensrefe-ratet stiger den offentlige in-teresse for prisen år for år.

Årets uddannelsestema blevbl.a. udmøntet i afgangsudstil-ling af specialer fra Køben-havns Universitet. Sigtet er nuat få de landskabsarkitekterder uddannes på de to arki-tektskoler med. „Vi fortsætterdesuden med at søge tætteredialog med de tre uddannel-sesinstitutioner,“ fastslog for-manden. Hun pegede også påat foreningen vedligeholderinternationale relationer, bl.a.gennem IFLA Europe og IFLAWorld.

Fagdommerpanelet der blevetableret i 2016, kan efter enny optagelsesrunde nu tilbyde23 kvalificerede fagdommere ifem kategorier og markeds-føre sig til bygherrer, udviklereog konkurrencearrangører.

Vedtægterne fik en ændringder rettede navnene på de trefagskoler ligesom medlemsbe-tegnelsen M.D.L. blev ændrettil det almindeligt brugte mdl.En deltager spurgte hvorfor

man ikke kan være medlemmed en bachelorgrad i land-skabsarkitektur. Men vedtæg-terne kræver en kandidatgrad.Bestyrelsen lovede dog at tagevedtægterne op igen næsteår, også for at erstatte ‘Ved-tægt for Landskabsarkitekt-virksomhed’ med noget somligner arkitektforeningens ‘Ar-kitekters virke’.

Trods de midler der postes isekretariat, blad og arrange-menter viste regnskabet over-skud på godt 202.000 kr.,174.000 mere end ventet. Alli-gevel blev medlemskontingen-tet fastholdt. I det nye år ven-tes da også nye udgifter til ge-nerationsskifte på bladet, denny persondatalov og forenin-gens website der skal over i etandet system, nok WordPress.

Susanne Renée Grunkin, El-zélina Van Melle og Louise Ax-holm var ikke på valg og fort-sætter i bestyrelsen. Det gørogså den genvalgte JakobSandell Sørensen og de ny-valgte Catrine Hancke, MartinHedevang Andersen og TineGils foruden Thomas Lindtorpsom studenterrepræsentant.Foreningen har 422 medlem-mer plus studerende, pensioni-ster mv., i alt 794.

Til generalforsamlingenholdt Thorbjörn Anderssonfestforelæsning med emnet‘Tio Tankar om Landskapsarki-tektur’ der kan ses på Youtube(søg påtitlen). Derefter taltestuderende fra de to arkitekt-skoler og Københavns Univer-sitet om deres studier. sh

Vand i Byer videremed bredere sigteDet såkaldte innovationsnet-værk ‘Vand i Byer’ blev opret-tet i 2010 for at imødegå dehyppigere oversvømmelsermed nye metoder, typisk atskille spildevand og regnvandog flytte afvandingen op i ter-ræn. I de otte år er antallet afdeltagere vokset til 200, bl.a.kommuner, forsyninger, vi-densinstitutioner, virksomhe-der og organisationer.

Styregruppen har besluttetat søge midler til at fortsættenetværket i 2019 og 2020, op-lyser Teknologisk Instituts rør-center der er sekretariat forVand i Byer. Indsatsen skal ba-re gøres bredere ved at seregnvandshåndteringen somen del af klimatilpasningenhvor der også indgår bl.a. hav-vand, vandløb, grundvand ognatur. På den måde er det sig-tet at skabe mere multifunk-tionalitet og merværdi. Læsmere på vandibyer.dk.

Kommunikation, netværk og faglighedArkitektskolen i Aarhus lagde lokale til generalforsamlingen. Foto: Frederik Guntofte.

BRANCHE



Der blev i 2017 registreret 22tilfælde af den farlige WeilsSyge eller rottesyge. Det er dethøjeste antal i 24 år. I 2016 varder 14 tilfælde, mens tallet fra2007 til 2015 lå mellem 2 og 9.

Sygdommen skyldes kontaktmed inficeret rotteurin, ogden kan smitte selv uden atman har en rift. Man får typisknår man arbejder med kloak-ker og med oversvømmelser afkældre.

„De mange tilfælde kanskyldes at almindelige menne-sker ikke har respekt for spil-devand når de får en kælder-oversvømmelse. Man går udenbeskyttelse i gang med at red-de værdier fra den oversvøm-mede kælder uden tanke for

at det kan være livsfarligt,“hedder det i Teknologisk Insti-tuts Kloaktuelt fra april 2008.Her bemærkes det videre atbadevand forurenet med over-løbet kloakvand også kan væ-re en smittekilde.

Weils Syge ligner først enkraftig influenza som mankommer sig over, men bagef-ter kan sygdommen vende til-bage med bl.a. gulsot. Syg-dommen behandles med anti-biotika, og det er derfor sjæl-dent at nogen dør. Ifølge Tek-nologisk Institut bør man søgelæge hvis man har badet ligeefter et stort regnskyl eller harryddet op i en kælder efter enoversvømmelse. Inkubationsti-den er fra 2 til 20 dage.

Kloakkens rotteurin kan give Weils Syge

Schønherr fiktildelt C.F. HansenMedaljen

ved Filsø, Vestled ved HvideSande samt Forpladsen vedNordvest Bibliotek der vandtDansk Landskabspris i 2017.Firmaet er i dag et aktiesel-skab ejet af Rikke Juul Gramog Nina Jensen. De to konto-rer i København og Aarhus hari alt cirka 50 ansatte.

Akademiraadet uddelerhvert år fem medaljer til arki-tekter og kunstnere, dennegang i alt 9, og med Schønherrsom den eneste der har medlandskabsarkitektur at gøre.


Torben Schønherr

Landskabsarkitekt TorbenSchønherr fik tildelt Akademi-raadets C.F. Hansen Medaljender er Akademiraadets finestefor arkitekter. Det skete påAkademiraadets stiftelsesfestden 15. marts.

Medaljen fik han „for et po-etisk, kunstnerisk søgende, al-vorsfuldt og inspirerendeværk,“ som det hed i motive-ringen. Og videre: ”Som land-skabsarkitekt udspænder Tor-ben Schønherr rummet mel-lem kulturarvens dybe rødderog stjernerne i galakserne.Han tager favntag med denstore historie og lader sin vi-den manifestere sig i et nær-vær og en ydmyghed over forstedet - frembringer med klaregreb mærkbare værker.”

Tegnestuen som TorbenSchønherr grundlagde i 1984,har bl.a. stået bag projektersom Bertel Thorvaldsens Plads,Fredensborg Slotshave, RibeDomkirkeplads, Besøgsstedet

BOLDBANER& STADIONS

RådgivningPlejeAnalyserHotlineNyholt.dk

Helms stopper medsalg af Deutz-FahrHelms TMT-Centret stopper 1.juli som forhandler af Deutz-Fahr. Fremover vil man nemligkun sælge grej som man selvimporterer, meddeler direktørKristian Helms til Landbrugs-avisen. For nylig tog Helms im-porten af McHales programmed græsmaskiner til sig oghar i forvejen bl.a. importen afdet sydkoreanske mærke TYM.Ifølge Helms har Deutz Fahr -der importeres af HCP Dan-mark - mistet markedsandele iDanmark og har på det sene-ste kun bidraget med 1% afomsætningen i Helms. I dethele taget har landbrugsgrejetfået mindre betydning forHelms, mens maskiner til bl.a.skovdrift og anlægsarbejdehar fået større betydning.

Bygherrer vil øgedigitalt byggeriTo af landets største bygher-rer, Banedanmark og Vejdirek-toratet, har indgået et 5-årigtsamarbejde for at puste ny liv iden digitale transformation ibygge- og anlægssektoren.Det skal i praksis ske på den in-ternationale digitale arbejds-form ‘Building InformationModelling, BIM. Sigtet er atudvikle, anvende, dele og gen-bruge digitale data og model-ler i hele anlæggets livscyklus.Dermed er det også håbet atat høste både økonomiske ogmiljømæssige gevinster.

De to initiativtagere har ind-gået en aftale med DanskeAnlægsentreprenører, Fore-ningen af Rådgivende Ingeniø-rer m.fl. om at samarbejde omden nye satsning der hviler påbranchesamarbejdet ‘Det Digi-tale Anlæg’ fra 2012 og op-lægget ‘BIM-strategi for an-lægsbran chen’ fra 2017.

Ny direktør iDansk PlanteværnFra 1. juni er jurist Tanja An-dersen blevet ny direktør ibrancheorganisationen DanskPlanteværn. Hun kommer fraen stilling som chefkonsulent iMiljø- og Fødevareministeriet,Veterinærpolitisk kontor. Tan-ja Andersen afløser Helle Græ-sted Bennedsen der har væretdirektør siden 2008.


Regering, erhvervsliv, ud-dannelsesinstitutioner og

organisationer har sammen ta-get initiativet Teknologipag-ten for at få flere unge til atvælge en talbaseret karriere.Målet er at vi får langt flerekloge teknikere i fremtiden.

Men når man går i 5., 6. eller7. klasse i folkeskolen, kan ma-tematik virke kedeligt ogubrugeligt. Det bliver der doghurtigt ændret på når anlægs-gartnerne fra Grøn Entreprise iHvidovre tropper op i klasse-lokalet og udfordrer elevernetil at stable deres egen virk-somhed på benene og få øko-nomien til at hænge sammen.

„I de sidste to år har vi væ-ret meget offensivt ude påskolerne og have forløb i bio-logi men også i matematik.Her har vi præsenteret elever-ne for os selv som virksomhedog fået dem til at prøve kræf-ter med at gå sammen i grup-per og ‘starte’ deres egne virk-somheder. Her skal de havestyr på omkostninger og avan-cer og finde ud af hvor megetde ville give i løn. De opdagerat der er forskel på mænds ogkvinders lønninger, og de gårpå indkøb hos hinanden. Detgiver nogle sjove diskussioner,og pludselig bliver matematikmeget brugbart når de opda-ger at hvis de regner rigtigt,

Gartneropgaver for vordende ingeniørerFlere unge skal uddanne sig inden for teknisk videnskab.At lade folkeskoleelever lave tilbudsberegning er en god øjenåbner

kan de tjene penge på at købenoget og sælge det videre.Man kan virkelig se et lys gåop for nogle af dem,“ sigermedindehaver af Grøn Entre-prise Uno Apold.

Det er ikke kun teoriDerfor er Grøn Entreprisefremhævet af SMVdanmark(før Håndværksrådet) som enaf tre virksomheder der skabersamarbejde mellem erhvervslivog folkeskoler og gør nogetsærligt for at tiltrække elevertil erhvervsuddannelserne.

„Det er vigtigt at de ungekan se at matematik bliver in-teressant når man bruger det iden virkelige verden ude ivirksomhederne. Vi synes atGrøn Entreprise på en sjov må-de viser at matematik ikke kuner et teoretisk fag i folkesko-len men giver de nødvendigekompetencer som man f.eks.skal bruge når man skal be-regne et tilbud, og vi håber atdet vil inspirere flere til at tageen erhvervsuddannelse,“ for-klarer administrerende direk-tør i SMVdanmark Ane Buch.

SMVdanmark er ambassadørfor Teknologipagten og vilhjælpe med at sprede kend-skabet til aktiviteter der inspi-rerer unge til at vælge uddan-nelser indenfor STEM-områ-derne (teknologi, IT, ingeniør-

kundskab, naturvidenskab ogmatematik).

Ebud regner den udUno Apold og Grøn Entreprisehar selv brugt mange kræfterpå IT og matematik. De harbrugt over ti år og mere enden million kroner på at udviklederes eget system til at afgivetilbud, holde øje med indtje-ningen og opdage i tide hvisomkostningerne skrider. Ebudhedder systemet, og det harApold under armen når folke-skoleeleverne skal prøve sigselv af som virksomhedsejere.

En stor del af tiden som in-dehaver af en mindre virksom-hed går nemlig med at ‘regne’

Maria Jessen fra Grøn Entreprise er tit med ude og undervise folkeskoleelever i hvordan man regner ettilbud ud. Hun blev selv udlært som anlægsgartner den 1. juni. Foto: Grøn Entreprise A/S.

Screenshot fra tilbudsprogrammet Ebud som anlægsgartnerfirmaet GrønEntreprise selv har udviklet og nu lader skolerne bruge gratis.

den ud. „Det er det jeg skalbruge al min tid på. At besøgekunderne og følge op på af-sluttet arbejde, regne tilbud,følge op på tilbud, få bestiltmaterialer i de rigtige mæng-der, få faktureret. Der er sinds-sygt travlt, og vi er altid bagudsom håndværkere. Derfor erdet også enormt vigtigt atregne rigtigt første gang,“pointerer Uno Apold.

Andre virksomheder kanabonnere på Ebud for 300 kr.om måneden, men tilbudsgiv-ningssystemet er aldrig bleveten storsællert, medgiver UnoApold som bare er glad for atdet har hjulpet Grøn Entre-prise med at få styr på virk-somheden og nu kan stille dettil rådighed for skolerne.

„Den nye generation kom-mer til at arbejde med IT uan-set hvilket fag de vælger. Så erdet jo fedt at kunne præsen-tere dem for et konkret systemder bliver brugt af virksomhe-der ude i dagens Danmark. Ogjeg tror ikke at der skal skub-bes særligt meget til de ungefør langt flere af dem får mo-det til at kaste sig ud i en ud-dannelse hvor matematikkener en naturlig del,“ siger han.

Selv om virksomheden bru-ger kræfter på at besøge sko-ler og selv tage elever, er UnoApold ikke i tvivl om, at de gørdet rigtige. „Selvfølgelig kandet betale sig. Vi kommer til atmangle op til 50.000 faglærte i2025, og hvis vi ikke gør no-get, står vi med et kæmpe pro-blem om 10 år. Så det er voresansvar at gøre noget ved det.Vi har for eksempel fire elever,to grønne og to grå, og vi erkun 14-18 stykker ansat. Mendet er nødvendigt.“ lt



EU’s Databeskyttelsesforord-ning (GDPR) trådte i kraft

25. maj, og i Danmark sketedet med en ny databeskyttel-seslov der erstatter den gamlepersondatalov. Den har ogsåbetydning for Grønt Miljø,herunder oplysninger om bla-dets abonnenter, annoncørerog leverandører, men ikke forde persondata der optræder ibladets tekster og billeder.

Meningen med loven er atden enkelte borger får meremagt over sine persondata.Det er alt der kan identificereen person, f.eks. navn, adresse,telefonnummer, foto og cpr.Borgeren ejer selv oplysninger-ne og skal give samtykke til atandre kan bruge dem og kanfå oplyst hvilke data der er ta-le om, hvordan de bruges, fådem berigtiget eller slettet.Loven stiller endvidere kravom at oplysningerne skal haverelevans, at de slettes når derikke er brug for dem, og at de

DATABESKYTTELSEN

behandles sikkert, f.eks. medfire-walls af hensyn til hackere.Og loven kræver at datainde-haverne kan dokumentere atlovens regler holdes.

For Grønt MiljøGrønt Miljø har oplysninger påabonnenter, annoncører og di-verse leverandører, bl.a. free-lancere. Oplysningerne omfat-ter som udgangspunkt navn,adresse, e-mail og telefon-nummer. Det er hvad der erbrug for i praksis. F.eks. brugervi e-mailen til at sende faktu-raer til abonnenterne og bru-ger telefonnummeret i forbin-delse med bl.a. rykkere ogfaktureringsspørgsmål.

For abonnenter der får bla-det gennem arbejdet, har viogså oplysninger om ansættel-sesforhold. For studerende harvi oplysninger om dato for ud-dannelsesophør fordi abonne-mentsrabatten så også ophø-rer. I forbindelse med betalin-

ger har vi desuden de ekstrapersondata det nu kræver.

Oplysningerne bliver aldrigsolgt eller videregivet, undta-get til eventuelle underleve-randører af f.eks. abonne-mentsstyring. Sådan har det al-tid været. Og oplysningerneslettes når de ikke mere er re-levante, og når vi ikke harpligt til at gemme dem pågrund af skatteregler. Vil duvide hvilke data vi har om dig,hvordan vi bruger dem, ellervil du berigtige eller slettedem, så kontakt [email protected].

Vi gemmer de personligeoplysninger dels i Teknovati-

ons IT-system, dels i DanskeAnlægsgartneres IT-systemTeknovation er Grønt Miljøsunderleverandør til abonne-mentsstyring og annoncesalg.Vi kontrollerer løbende at be-handlingen er forsvarlig.

Viger for ytringsfrihedDen nye lov - og den gamle -gælder ikke de persondata deroptræder i bladets tekster ogbilleder, trykt som digitalt. Lo-ven viger for ytrings- og infor-mationsfriheden. Der er dogundtagelser. Informationsda-tabaser skal f.eks. behandles såde opfylder databeskyttelses-lovens krav om behandlings-sikkerhed.

Men journalistik er altsåundtaget fra databeskyttelses-loven, både tekst og billeder.Journalistik er reguleret af an-dre regelsæt, bl.a. straffelovenog injurielovgivningen. Detkræver dog samtykke at brugeportrætbilleder mens ‘situati-onsbilleder’ kan bringes udensamtykke, også selv om perso-nerne er genkendelige. Bille-der brugt i pr-sammenhængskal man dog altid have sam-tykke til at bruge. sh

Det vil den nye lov indebære for Grønt Miljø,bladets abonnenter og annoncører

Portrætbillede som dette af GrøntMiljøs førstefreelancer Lars Thor-sen kræver samtykke mens‘situationsbilleder’ ikke gør.



Postnummer afgøraffaldsgebyretStort set alle virksomheder skalbetale et gebyr fordi der i de-res kommune er en genbrugs-plads de har adgang til. Menprisen for det såkaldte admini-strationsgebyr som virksomhe-derne skal betale, svinger fra 0til 1.040 kr. om året med etsnit på 326 kr. lyder det fraDansk Byggeri. Generelt måvirksomhederne i hovedstads-området betale mest.

I 10 kommuner skal virksom-hederne ikke betale for admi-nistrationen, men finansiererudgiften over skatten. „Detbør alle kommuner gøre.Håndtering af erhvervsaffalder en naturlig del af kommu-nernes opgaver,“ siger er-hvervspolitisk chef TorbenLiborius. Han påpeger des-uden at det er skævt at allevirksomheder skal betale sam-me beløb, uanset hvor megetde bruger genbrugspladsen,eventuelt slet ikke. Og endeliger beløbene så små at det kankoste kommunen mere at ad-ministrere, end de får ind i ge-byr, vurderer Liborius.

I disse dage tager eleverne pågreenkeeper- og grounds-

manuddannelserne deres sven-deprøver, og de er ligesom foranlægsgartneruddannelsenved at blive ensrettet landetover. Derfor satte ti skuemes-tre og seks eksaminatorer frade forskellige skoler og uddan-nelser hinanden stævne tilskuemesterkonference tidlige-re på året i Esbjerg Golfklub.

„Det primære formål medkonferencen var at klædeskuemestre og eksaminatorerpå til den nye svendeprøve-form og nye rammer som deførste elever skal gennemførepå Roskilde Tekniske Skole tilmaj-juni i år,“ fortæller uddan-nelseskonsulent i ByggerietsUddannelser, Jette Christian-sen.

Baggrunden er samme nyebekendtgørelsesregler som al-lerede har resulteret i ændre-de svendeprøver på anlægs-gartneruddannelserne. Lige-som hos anlægsgartnerne ud-går den skriftlige, teoretiskeopgave, og den teoretiske delaf prøven vil i stedet bestå afen mundtlig prøve der varer30 minutter inklusiv votering,

Klar til græsgartnernes nye eksamen

og som tager udgangspunkt ielevens arbejde med en case-opgave.

Eleven har én uge til at ud-arbejde sin caseopgave, herafbenyttes 28 timer til den indi-viduelle caseopgave og ni ti-mer til gruppe-caseopgaven.Eleverne vælger case ved lod-trækning mellem forskelligeemner. Den praktiske opgavevil fortsat skulle løses inden for84 timer og udføres som en 3-eller 4-mandsopgave.

Jette Christiansen understre-ger at svendeprøverne ikkebliver sværere end tidligere,men de bliver ensrettet mednye fælles rammer som skalbenyttes af de to udbydendeskoler, Vilvorde ved RoskildeTekniske Skole og Sandmose-skolen ved AMU Nordjylland.Dermed sikres det at rammer-ne og bedømmelseskriterierneer ens uagtet eleven går tilsvendeprøve i Roskilde eller iNordjylland.

Derfor tog skuemestre ogeksaminatorer arbejdstøjet påden 24. april i år for at findefælles bedømmelseskriterierfor mundtlige fremlæggelserog praktiske prøver samt drøf-

te f.eks. hvad der er en væ-sentlig og en uvæsentlig fejl.

„Det er en rigtig god øvelse,og de passionerede skuemes-tre fik noget at snakke om, ogvar alle enige om at det vargodt at få nedfældet alle dissekriterier på papir. Vi nåedelangt, men mangler fortsat lidtfinpudsning,“ fortæller JetteChristiansen. Derfor er det af-talt at skuemestrene mødes tilevaluering og fortsat drøftelseaf bedømmelseskriterier nårVilvorde og Sandmosen afhol-der svendeprøve i foråret.

Jette Christiansen oplyser vi-dere at der ligesom på an-lægsgartneruddannelsen ernedsat en arbejdsgruppe sombestår af folk fra Det FagligeUddannelsesudvalg for An-lægsgartneri og de to udby-dende skoler. Arbejdsgruppenhar udviklet nye fælles ram-mer for svendeprøven og case-opgaverne for at sikre at deter de samme rammer og opga-ver for alle elever. Pr. 15. april2018 er der på landsplan 16igangværende uddannelses-aftaler på groundsmanuddan-nelsen og 73 på greenkeeper-uddannelsen. lt

Skuemestre og eksaminatorer blev klædt på til at bedømme ens tilgreenkeeper- og groundsmanuddannelsernes nye eksamen

Der skal være fodslag når man bedømmer svendeprøver. Fra skuemesterkonferencen. Foto: Jette Christiansen.

Status quo iBrolæggerlaugetDer var ingen udskiftning iden seks mand store bestyrel-se, da Brolæggerlauget iDansk Byggeri holdt general-forsamling 26. maj i Rønne.Brolæggerlaugets bestyrelsebestår derfor fremdeles af ol-dermand Claus Erik Johnsen,Stef Heijkoop, Nicolai PalmHougaard, Carsten Grumsen,Theis Sterndorff Andersen ogKasper Thomsen.

Med de senest tilkomnemedlemmer, Ribe Brolægning,Haveservice ApS, og MM Bro-lægning tæller Brolæggerlau-get 51 medlemmer og er der-med en af de mindre sektioneri Dansk Byggeri. Ifølge laugetselv betyder den beskednestørrelse dog ikke at der skruesned for aktiviteterne der om-fatter medlemsmøder, fagligekurser, efteruddannelse og so-ciale arrangementer. Et af defaglige kurser er ’Brolægning -kursus for tilsynsførende’. Ogifølge oldermanden opleverbrolæggerne da også at de til-synsførende er blevet bedre tilat vurdere kvalitet.



Miljøstyrelsen er ved at gøre op med denikke godkendte markedsføring og salg afjernvitriol til mosbekæmpelse i græs. Det kanman læse om i Grønt Miljø 3/2018 s. 40. Hernævnes også at et nyt jernholdigt middel ergodkendt 7. marts, men at de nærmere vilkårendnu ikke var oplyst. Det er de nu.

Midlet er det granulerede ‘Trim mod mosXtra’ hvor det aktive stof er jernsulfat (= fer-rosulfat = FeSO4 = jernvitriol), men i en laverekoncentration end ren jernvitriol fordi der erblandet andre stoffer i. Midlet indeholderderfor 98,4 gram ferrosulfat (FeSO4) pr. liter.

Ifølge Borup Kemi, der distribuerer midleti Danmark, har det godkendte produkt 3,6%jern hvor jernvitriol har omkring 20%. Et afde andre stoffer der er med, er kvælstofgød-ning som omfatter 14% af midlet. Det kangive græsset en fordel i forhold til mos ogkompensere for det lavere jernindhold.

I forvejen er kun Ecostyles Mosfri N Kon-centrat godkendt til at bekæmpe mos i græs.Det har fedtsyren pelargonsyre som virksomtstof. Hertil kommer ‘Keeper Quick modukrudt og mos’ der er fortyndet eddikesyreog kun må bruges på belægninger. sh

Middel med jernsulfat godkendt i en svagere dosis

Spindemøllarver har væretmere udbredte i forsomme-

ren end normalt på grund denvarme og tørre maj ligesombl.a. i 2009. Det er som altidarter som blomme, æble,tjørn, benved, slåen, røn, hægog tjørn der angribes. Der erflere arter at spindemøl derforetrækker hver deres plante.

For at æde løv og skud i fredbeskytter larverne sig med ettæt spindelvæv så de larve-ædende fugle ikke kan kom-me til. Ved massive angrebkan hele trækroner og buskevære pakket ind i et tæt spin-delvæv. Normalt vil kraftigregn slå huller i spindet så fug-lene kan få fat i larverne, mendet er ikke sket i år.

Spindemøl har cirka 3 cmvingefang og har hvide forvin-ger med små brune pletter.De flyver i juli-august og læg-ger hver en hob æg på barkenog dækker dem med et lakag-tigt skjold. Æggene klækker i

KILDERFrank Hejndorf (1994): Den grønnebog.Dr.dk 28.5.2018.Havenyt.dkHavetips.dkVidentjenesten.ku.dk 3.6.2009.Naturstyrelsen.dk 3.6.2009.

efteråret, men larverne bliverunder skjoldet til næste løv-spring. Så gnaver de på skudog blade, mens de spinder entråd efter sig. Nogle år er dernæsten ingen angreb, andreår kan de være massive.

Larverne er gullige, 2 cmlange og har på hvert kropsledto mørke pletter. Ifølge FrankHejndorfs ‘Den grønne bog’bliver larverne urolige når deforstyrres, og de ellers velka-mouferede larver er der gerneflere af end man først tror.

I løbet af juni forpupper lar-verne sig i spindet og flyver ijuli-august fra træet som spin-demøl. De angrebne dele ertotalt afgnavede og massean-greb kan efterlade et heltafløvet træ. Træer og buskekan derefter sætte noglesankthans-skud, men venterellers med at sætte nye skudog blade til næste år.

Ifølge Hejndorf gør spinde-møllarverne ikke ‘synderlig

skade’, men de planter det gårud over, får bladløse dele og idet hele taget et snusket udse-ende, især benved og tjørn.

Planterne overlever selvmassive angreb med mindrede har været svækkede i for-vejen. Så man skal ikke fældetræet eller busken. Men kønneser angrebene ikke ud og vedmassive angreb mister man etårs vækst og frugt.

Man kan bekæmpe angrebved at ødelægge spindet såfuglene lettere kan komme til,f.eks. med en stiv kost, og der-efter spule med en kraftigvandstråle. Man kan også klip-pe angrebne kviste og greneaf. Gentager angrebet sig, kanman overveje at bruge det bi-ologiske pesticid Bacillus thu-ringiensis (Dipel). Det har envis virkning, men kræver gen-tagen behandling og skal fore-tages når larverne æder, altså imaj. Det er svært at behandlestørre træer og buske. sh

Spindemøllets dejlige majDen tørre varme måned betød også massiveangreb med de velkendte spindelvæv

Foto: Havetips.dk

Foto: Dr.dk

Foto: Naturgalleri.dk

En støvfri sugningtil Fort MPMTil redskabsbæreren Fort MPMhar Sønderup Maskinhandellanceret et nyt fejesugeanlæg.Det unikke er ifølge importø-ren det patenterede filtersy-stem gør det muligt at lavestøvfri sugning også når føreter helt tørt. Mundstykket erleddelt så det følger ujævntterræn. Der er en ekstern su-geslange med et kraftigt sugtil den 0,5 m3 store beholder.Desuden er maskinen støjsvag,lover importøren der også pe-ger på at det er hurtigt at af-og påmontere fejesugean-lægget. Ferrarimaskiner.dk.


Husqvarna nu medhøjtryksrensereHusqvarna laver nu også høj-tryksrensere. Den kraftigstemodel PW 460 er beregnet tilprofessionelle med et maksi-malt tryk på 160 bar, 15 meterslange og to dyser. Som tilbe-hør fås bl.a. overfladerenser,sten- og trærens og roterendekost. Producenten lokker medeffektiv rensning og minimaltvandforbrug, omkring 80%mindre vand end en alminde-lige vandslange. Den stålarme-rede gummislange er fleksibelog slidstærk og slår ikke knu-der. Og teleskopskaftet kan til-passes brugerens højde. Ren-serne har både hjul og bære-håndtag idet spulerør, slangeog elkabel opbevares på selverenseren. Husqvarna.dk.

En 66-årig mand cyklede i ethul i en kommunal vej og væl-tede og kom slemt til skademed sin skulder. Det fik Hader-slev Kommune ansvaret for ien dom i Vestre Landsret derstadfæster en forudgåendebyretsdom i Sønderborg i ok-tober, oplyser Ritzau. Kommu-nen måtte af med 82.000 kr. ierstatning og til at dække bor-gerens sagsomkostninger.

Ulykken skete i januar 2014da den 66-årige, der er selv-stændig elektriker, kørte påSnabevej ved Sverdrup øst forHaderslev. Det havde sneet, ogsneen skjulte de mange hulleri vejen, og i et af dem styrtedecyklisten. Hullet var ifølge syn-og skønsmanden 75 cm langt,40 cm bredt og op mod 12 cmdybt, nærmest kraterformet.

Den der har myndighedenover en belægning, kan ogsåkomme til at stå til ansvar hvisbelægningen er så hullet ogujævn at folk kommer til ska-de på den. Det er en velkendtretspraksis, også at omfangetaf huller og ujævnheder gra-dueres efter hvad man må for-vente det pågældende sted.

Men selv om Snabevej er enblind vej på landet, faldt dom-men ud til cyklistens fordel,også selv om cyklisten - somkommuen påpegede - kendteforholdene og først reageredeen måned senere da hanhavde været ved læge.

En måned efter uheldetbrugte kommunen et ton as-falt til at udbedre hullerne påvejen. Uheldshullet aleneslugte mere end 100 kg. sh

Kommunen fik ansvaret for cykelstyrtet

Med stort specialgrej oggod pleje kan man flytte

relativt store træer. I Danmarker det en opgave som bl.a.Skovingeniøren udfører gen-nem et nyt samarbejde medOpitz International. Det tyskefirma er repræsenteret i 12europæiske lande og har flyt-tet omkring en million træer.

Opitzs udstyr består af enstor grab på en lastbil. Grab-ben skærer en halvkuglefor-met rodklump ud under træet.Lastbilen kører derefter træethen til det ønskede sted ogplacerer træet i et tilsvarendeudgravet hul. Opitz’ hydraulikskærer skånsomt igennem jordog rødder, forklarer MortenAbell der står bag Skovingen-iøren. Før flytningen skal denederste grene op til 1,5 meterdog skæres af for at maskinenkan komme til.

Den største maskine er mon-teret på en 8-hjulstrukket last-bil og tager en rodklump derer 1,5 meter dyb og vejer om-kring 6,5 ton. Det er nok tiltræer på op til 125 cm stam-meomkreds svarende til 38 cmstammediameter, ifølge Mor-ten Abell. Men Opitz har ogsåmindre maskiner til mindretræer. Også større træer kanflyttes, men det kræver en spe-

cialoperation med en andenteknik.

Som en del af flytningen an-lægges en bræmme med muldinklusiv mykorrhiza rundt omtræet og om nødvendigt etab-leres der også en forankringmed stokke. Derefter er det af-gørende at træet vandes, oftei flere år. Også gødskning an-befales. Hvis ellers også klum-pen er stor nok, er forudsæt-ningerne opfyldt for at få gen-vækst i træet, og så kan flyt-ningen ifølge Abell også fore-gå hele året.

Ifølge Morten Abell vil detkoste i omegnen af 40.000 kr.for en dag at hyre det størstekøretøj, men så kan man ogsånå at flytte flere træer.

Problemet med flytning afstore træer er at man kun fåren del af træets rod med, ogandelen bliver mindre jo størretræet er. Det giver især et pro-blem med vandforsyningen. Iplanteskoler minimerer mandette problem ved at rodbe-skære træet året før. Så skaberman en mere kompakt rodhvor en større del følger mednår træet flyttes. Ifølge Abeller Opitz idé dog at få så me-get rod med at det ikke ernødvendigt med forbehand-ling. sh

19. april 2018 viste Opitz International deres kraftigste udstyr i Danmarkhvor 12 store træer blev flyttet på en landejendom. „På en enkelt dagetablerede man det som ellers ville vare 20-30 år hvis man skulle plantenyt,“ lyder det fra Morten Abell. På billedet flyttes en birk, men der blevogså flyttet lind, kastanje, eg, kirsebær og spidsløn.

Flytning af store træerSkovingeniøren tilbyder den løsning som dettyske firma Opitz har gode erfaringer med

Vejmyndigheden kan hurtigt blive gjort ansvarlig når huller skaberulykker. Billedet er ikke fra den aktuelle retssag. Foto: Detoffentlige.dk.


Insektmidlerne neo-nikotinoi-der (neonics, nikotinmidler)

bliver forbudt i EU inden fornæste halve år. Det blev etflertal af EU-medlemslandeenige om 27. april. Kun Dan-mark og tre andre lande gikimod beslutningen.

Det er endnu uafklaret hvoromfattende forbuddet bliver,men ifølge Miljøstyrelsen vildet i hvert fald ramme midletMerit Turf. Det bruges til atbekæmpe larver af gåsebillerog stankelben på golfbaner ogandre plæner. Ifølge oplysnin-ger Kommunen.dk har fået fraMiljøstyrelsen, er Merit Turfdet pesticid som kommunernekøber allermest.

Neo-nikotinoider er nerve-gifte der inddeles i to grupper:den mindre giftige af cyano-substituerede neo-nikotinoi-der og den mere giftige af ni-tro-substituerede neo-nikoti-noider. Siden 2013 har der væ-ret begrænsninger i anvendel-sen af midler fra den giftigstegruppe. Det betød bl.a. atman på friland ikke må brugemidlerne i blomstrende afgrø-der, og at der ellers krævesEU-dispensation til at brugemidlerne.

Merit Turf forbydesBlandt midlerne i den giftigstegruppe er imidacloprid somMiljøstyrelsen har godkendtsom virksomt stof i Merit Turftil anvendelse i græs. Godken-delsen hviler på at styrelsenikke ser græs som en blom-strende afgrøde og derfor ikke

Forbud mod nikotinmidlerrammer larvemidler

påvirker bier. Det har derforikke været nødvendigt med enEU-dispensation.

Det er en betænkelig be-grundelse lyder det fra DanskeAnlægsgartneres miljøkonsu-lent Bente Mortensen. „MeritTurf primært anvendes nemligmest på fairways hvor blom-strende ukrudt godt kan fore-komme. Godt at det bliver for-budt, især da så mange golf-klubber har bier,“ siger hun.

Miljøstyrelsen har godkendtMerit Turf fra 21.5.2015 til31.7.2022, men midlet blivernu forbudt, oplyser Miljøsty-relsen, dog endnu uden atkunne oplyse den præcise ud-fasningsdato. Det lignende,men meget svagere middelTrim mod Gåsebillens Larver tilhavebrug blev forbudt 1. de-cember 2013 fordi begræns-ningerne i 2013 også forbødmidlerne til private haver.

Dispensation stopperDanmark har i tre år i trækogså fået dispensation til atbejdse såsæd med neo-nikoti-noider af den giftigste gruppe.De bruges primært til raps påfriland. Forudsætningerne fordispensationerne har væretflere: Bejdsningen skal foreta-ges på et lukket anlæg. Dermå kun bejdses såsæd af af-grøder der ikke er attraktivefor bier, og hvor de efterføl-gende afgrøder heller ikke erdet. Og udbringningen skalske om efteråret hvor afgrø-den ikke blomstrer. Senest harMiljøstyrelsen givet afslag på

Efter EU-forbud vil midler som Merit Turf udgåaf hensyn til bierne, oplyser Miljøstyrelsen

en fornyet dispensation medhenvisning til at pyrethroiderer et brugbart alternativ.

En risiko for bierÅrsagen til det nye udvidedeforbud mod neo-nikotinoiderer især den fare midlerne ud-gør for bier, vilde bier somhonningbier (se Grønt Miljø 8/2017 s. 56). Neo-nikotinoider-ne dræber ikke bierne direkte,men kan påvirke biernes im-munitet mod sygdomme ogforvirre bierne så de ikke kanfinde deres stader. Det kanmedvirke til biernes konstate-rede tilbagegang der bl.a. sessom høj vinterdødelighed.Ifølge en nylig rapport fra EU’sagentur for fødevaresikker-hed, EFSA, er neo-nikotinoiderfarlige for bierne.

Miljøstyrelsen er overordnetset enig i EFSA’s konklusion,men vurderer at den danskebrug af midlerne til bejdsning

ikke er en risiko. Det fremgåraf Miljøstyrelsens notat af25.4.2018 ‘Bier og Neonikoti-noider’.

For golfbaner, sportsbanerog græsplæner konkludererEFSA at der er påvist en risikofor alle bier ved dosering på150 g imidacloprid pr. ha hvorgranulat spredes på græssethvorefter der vandes. Hvis an-vendelsen indskrænkes til kunat omfatte de mest intensivtplejede områder som f.eks.golfbanens green, er der iføl-ge EFSA dog kun lav risiko foralle bier.

Af Miljøstyrelsens notatfremgår det at „det skal vur-deres nærmere, om anvendel-serne på golfbaner og sports-arealer skal begrænses til kunat omfatte f.eks. greens.“ Detvar den 25. april. To dage efterkom EU-beslutningen om atimidacloprid helt skal forbydestil græs. sh

Stankelbenslarver kan ødelægge græsset, men det kan blive endnuværre når laverne jagtes af fugle, ræve og pindsvin mv. der flår græssetop for at kunne få bedre fat i larverne. Foto: Barenbrug.


Overgreb mod naturen eren voldshandlingNatur og landskab har ikkeværet inddraget meget i de-batten om broer og motorve-je, men i Jyllandsposten19.5.2018 skriver John Holter-Andersen, eks-lektor fra Aal-borg Universitet og medlem afNoahs bestyrelse, hvordan enkommende Kattegatbro vil på-virke halvøen Røsnæs som mo-torvejen skal passere på langs:

„Vi kan kun opfatte detteprojekt som en voldshandling,men i modsætning til en kniv imaven er det en helt legalform for vold. For i vor kulturbetragtes overgreb mod natu-ren ikke som vold, men somudtryk for en stræben efter fri-hed, fremskridt og økonomiskvækst - denne vor profanetidsalders treenige gud. I den-ne guds navn tegnes iskoldeingeniørhjerner snorlige stre-ger på et kort og designer im-posante konstruktioner på ettegnebræt der savner enhversans for unikke steder, land-skaber og naturværdier.“

Arkitektur der er i dialogmed andet end sig selvSusanne Renée Grunkin, for-mand for Danske Landskabs-arkitekter efterspørger i ArkByg maj 2018, arkitektur derinteragerer med og viser for-ståelse for landskabet:

„Arkitektur bliver først inte-ressant når den viser interessefor andet end sig selv. Mankan derfor håbe at beslut-ningstagerne bliver mere am-bitiøse og fremsynede end deer i dag. Der er mere på spilend den umiddelbare gevinstved en - indrømmet vigtig -erhvervsudvikling. En smuk an-komst til byen fra motorvejenhar en positiv effekt på heleden samlede oplevelse af by-en. Der er behov for at de an-svarlige stiller krav så de byg-ninger der opføres rundt om-kring i landet, ikke fremstårsom monolitter der måske op-fylder et presserende nu-og-her behov. De bør også kunneforblive attraktive over tid.Det handler ikke om absolutat skulle skabe ikon-arkitektur,men derimod om at skabe

arkitektur der er i dialog medandet end sig selv, er interes-seret i omgivelser og miljø.“

Skal være mere ambitiøsei erhvervskvartererSusanne Renée Grunkin er ak-tiv i den faglige debat. Til Lo-kalavisen Østjylland siger hun2.5.2018 at kommunerne erfor uambitiøse i bykantens er-hvervskvarterer:

„Det skal ikke blive megetdyrere for firmaerne. Der skal ivirkeligheden ikke så megettil. Vender vinduerne og deaktive facader rigtigt? Venderparkeringspladser og opmaga-sinering ud mod vejen, eller erde gemt væk? Kan der plantestræer, så parkeringspladsersløres? Kan man sætte sækkemed løg ud, så der kommer enmasse påskeliljer? Det handlerom planlægningen af det, somrækker ud over den enkeltevirksomheds behov. Så bygnin-gerne giver noget positivt til-bage til byen og præsentererbåde by og virksomhed på denbedst mulige måde.“

Bynatur er udvalgte ogpassede planterBynatur er temaet i Hedesel-skabets Tidskrift Vækst 4/2017Men hvad er bynatur, spørgerdocent i filosofi Hans Fink:

„Ordet siger for meget til atvi kan lade det tale for sig selv.Når vi taler om bynatur idag,så dækker det som jeg ser det,

egentligt kun over særligt ud-valgte beplantede områder ibyzoner - dyrene er knapt nokmed, og det er ikke hvad somhelst der tæller. Vi ønsker ikkealger på tagene og parkom-råder fyldt med mælkebøtterog brændenælder, så bynaturer lidt firkantet sagt udvalgteog passede planter der minderom det vi kalder natur udenfor byerne, uden at det altsåer særlig vildt eller upåvirket.“

Det er især naturen dertrækker folk på landetNedrivning, byfornyelse ogstrategisk planlægning kangøre det mere attraktivt at bopå landet, lyder det fra rege-ringens landsbyudvalg. EllenHøjgaard Jensen, direktør iDansk Byplanlaboratorium,skriver i Altinget 16.5.2018 atmange gerne flytter på landet:

„Det er først og fremmestnaturen der trækker. Og vived at en del af dem der rentfaktisk realiserer en flytning,bliver slemt skuffede. Landbru-gets udvikling medfører stadigstørre bedrifter. Det betyder atde små grusveje der tidligereførte til den enkelte bedrift,bliver nedlagt, og at det kanblive stadig sværere for lands-byboerne at gå en tur medhunden i aftensolen. Nogle erplaget af lugtgener og tungtrafik fra landbruget og andreerhverv. Og mange steder tørforældre ikke sende deres

børn til skole på cykel fordi deskal færdes på meget farligelandeveje.“

Sommerhusområderneder ikke er kloakeredePensionisterne må bo helårs isommerhuset, og nu vil et fler-tal i Folketinget hæve bund-fradraget for udlejning for atudvide udlejningskapaciteten.Men mere beboelse i sommer-husene giver miljøproblemer,skriver professor Anne-MetteHjalager, Syddansk Universitet,i Jyllands-Posten 18.5.2018:

„Højere udnyttelse betyderselvfølgelig mere spildevand.En meget stor del af sommer-husområderne er ikke kloake-ret. Afledning fra toiletter ogafløb sker her oftest til nedsiv-ningsanlæg. Denne form forspildevandshåndtering harlænge været anset som aldelesutidssvarende. Afhængig afbeliggenhed, jordbundsfor-hold mv. er der risiko for for-urening af grundvandet. ‘BlåFlag’-rapporterer også næstenhvert år om eksempler på dår-lig badevandskvalitet i farvan-de ud for ikke-kloakeredesommerhusområder. Det er joi sandhed kontraproduktivthvis man ønsker mere turisme.Mindre påagtet og ligeledes istrid med turismepolitikken erdet at tilførslen af nærings-stoffer er med til at ændre ve-getation og biodiversitet.“ sh

FRA DEN FAGLIGE DEBATPLUKPLUKPLUKPLUKPLUK Det er først og fremmest natu-

ren der trækker når folk flytterfra byen til landet. Men mangebliver skuffede, lyder det fraEllen Højgaard Jensen, direktøri Dansk Byplanlaboratorium.


Det nye byggeri Blox i Københavns havn har fået massiv kri-tik for ikke at indpasse sig i det historiske miljø og for atvære grim. Et hold arkitekter, alle tegnestueejere (DorteMandrup, Johnny Svendborg, Kim Herforth Nielsen, KnudFladeland Nielsen, Louis Becker), kommer projekter til und-sætning i Politiken 12.5.2018:

„Det er et hus skabt til den dialog mellem mennesker,kulturer og steder, der er udgangspunktet for al arkitektur(…) Arkitektur kan og skal være med til at flytte grænser.Ingen by bør være statisk og museal. Vi skal glæde os over,at Danmark har fået et markant hus, der kan medvirke til atmarkere København som en international by (…) Inde i Bloxoplever man en bygning, der i den grad åbner sig op ogomfavner byen, havnen, trafikken og brugerne. Med glas tilalle sider fungere hele byen som et baggrundsmotiv.“

Om selve designet udført af den hollandske tegnestueOMA er kommentaren: „OMA’s grundlægger Rem Koolhashar særligt i sine tidlige bygninger bidraget til at flytte mo-derne arkitektur ved at bryde med konventionerne og gånye veje. Så når man beder en af verdens mest teoretiskfunderede arkitekter om at tegne og bygge et hus, ja, så fårman selvfølgelig ikke et bygningsværk baseret på en følsomindpasning og forståelse af de historiske bygninger i nær-heden. Derfor kan man betragte valget af OMA som bådemodigt og et udtryk for internationalt udsyn der er med tilat tilføre København nye impulser.“

Arkitekt Hanne Schmidt svarer i samme avis 19.5.2018:„Holdet bag artiklen om Blox 12.5. synes det er et pragt-byggeri der skaber dialog mellem mennesker, kultur og ste-der, er dog noget af det mest fortænkte jeg har hørt. Denkultur det udstråler, er blot den internationale trend derskider på steder og regionale traditioner så alle byerne en-der med at ligne hinanden uanset hvor på kloden (…) Gadvide hvilke grænser der er som de mener bliver flyttet vedopførelsen af dette grimme monument for dansk spekulati-onskapital det hverken er demokratisk eller transparent?“

Kulturredaktør Anne Sophia Hermansen kritiserer byggerieti Berlingske 3.5.2018: „Man kan måske hævde at Blox villepasse fint ind på adressen dengang Københavns havnefrontvar en visuel larmende arbejdsplads. Så havde Blox væreten industribygning eller det kontorhus byggeriet ligner somså mange andre. Men i en stadig mere nydelig hovedstadmed omsorg for detaljen og en grad- og pletvis opgrade-ring af byen til glæde for for dens nye beboere, virker Bloxsom en provokation i pænheden.“

Arkitektur der flytter grænser

Blox. En provokationi pænheden?


Hold god afstand til dyrene.Gå aldrig mellem voksne

dyr og unger. Gå stille og ro-ligt gennem indhegningen.Det er nogle af de råd Natur-styrelsen giver til besøgendeder vil færdes sikkert i skov ognatur hvor græssende dyr ple-jer naturen. Rådene kan ogsålæses på de skilte Naturstyrel-sen sætter op ved udvalgte sti-er der fører til folde med dyr.

Rådene er udarbejdet i sam-arbejde med bl.a. Landbrug &Fødevarer, Friluftsrådet, DanskSkovforening, Dansk Idræts-forbund og Danmarks Natur-fredningsforening.

„Vi stiller krav til ejeren afdyrene om at dyrene skal værerolige, og normalt er de ikkeinteresserede i at nærme sigmennesker. Men der kan opståsærlige situationer, eksempel-vis hvor dyrenes moderinstink-ter får dem til at optræde ag-

Gå sikkert i folden blandtde græssende dyr

gressivt mod hunde for at be-skytte deres unger. Derfor erdet vigtigt at man ved hvor-dan man skal gebærde sig nårman færdes i en indhegningmed dyr,“ siger kontorchefMads Jensen, Naturstyrelsen.

Der går tusindvis af græs-sende dyr i de statslige skoveog naturområder, og Natur-styrelsen har kun få gange op-levet ulykker. Men sidste årskete der to (se Grønt Miljø 6/2017 s. 26). Begge steder varhunde impliceret, og det af-spejles i de nye råd.

Langt de fleste græssendedyr i de statslige skove og na-turområder stilles til rådighedaf private forpagtere. På noglenaturområder er der dyr udeåret rundt, men langt de flestedyr sættes på græs i foråret ogtages ind til efteråret. I øvrigtsker al færdsel i indhegninger-ne på eget ansvar. sh

Naturstyrelsen giver gode råd til naturvandrere

1. Hold altid god afstand til dyrene - især ved færdsel alene,med hund eller med børn. Man må aldrig forsøge at nærmesig dyrene for at fodre eller klappe dem. Vær ekstra op-mærksom hvis der er tyre eller andre handyr i folden.

2. Gå aldrig mellem voksne dyr og unger. Når de græssendedyr har unger, kan moderinstinktet få dem til at optrædeaggressivt for at beskytte deres unger. Især i den første tidefter de har fået unger. Det er derfor vigtigt altid at holdegod afstand og aldrig gå mellem moderdyr og unger.

3. Vær opmærksom på at dyrene instinktivt kan reagere ag-gressivt mod hunde. Hold derfor altid hunden i kort snor.Hold ekstra god afstand hvis du har en hund med i en ind-hegning. Gå f.eks. i en stor bue uden om dyrene - eller be-nyt en anden udgang fra hegnet end oprindeligt planlagt. Itilfælde af at der opstår en truende situation, bør man slip-pe hunden så den kan løbe væk og man selv kan komme påafstand fra dyrene. Bind derfor aldrig snoren fast til dig selv.

4. Gå stille og roligt gennem indhegningen, og undgå plud-selige bevægelser og høje lyde. Børn bør følges med voksneog ikke løbe rundt med skrig og fagter. Hvis I har picnickur-ven med, så nyd den uden for indhegningen hvor der ermasser af plads. Kilde: Naturstyrelsen

GODE RÅD TIL AT FÆRDES I FOLDE

Pladevibrator derer drevet af batteriWacker Neuson har lanceretden første pladevibrator påbatteri. Modellen, der hedderAP1850e, er en del af den ty-ske producents zero emission-serie hvor det grønne e stårfor nul emission. Serien omfat-ter også stampere, minigraver,minilæsserlæsser og bånddum-per. Den nye vibrator brugersamme batteri og oplader somstamperne. Producenten lovermindre vedligeholdelse og la-vere energiudgifter end entraditionel vibrator. AP1850eer i øvrigt uden kilerem damotoren er monteret direktepå bundpladen.wackerneuson.dk.

Stihl lancerer ny70cc generationMed den nye MS 462 med 70kubik motor har Stihl lancereten ny motorsav til professio-nelt brug. Ifølge Stihl er detspecielle ergonomien, vægtenog savens automatiske kalibre-ring. MS 462 vejer blot 6,0 kgog er så slank at den føles nemog ergonomisk at arbejdemed. Der er desuden elektriskchoker og varme i grebet. Defaste møtrikker på kædehjuletsikrer nem udskiftning af kæ-den, og der er værktøjsfritankdæksler. Den 6 hk kraftigemotor når 106 km/t i løbet afblot 0,3 sekunder. Stihl.dk.

Mere støtte til atgenskabe engeTil de tilskudsordninger derskal støtte naturen, er den så-kaldte hydrologiordning. Herkan landmænd og andre lods-ejere få tilskud til at ændrevandstanden i udpegede engeog moser så vandstanden førestilbage til et niveau der er na-turligt i området til gavn forbiodiversiteten.

I 2017 modtog Landbrugs-styrelsen 27 ansøgninger på ialt 1162 ha, men den ansøgtestøtte var på 77,8 mio. kr. hvorder kun var afsat 20 mio. kr.Nu tilføres over 57 mio. kr.ekstra så alle projekter kankomme i hus. Det finansieresdels med opsparede midler påordningen, dels med midlerfra andre nu lukkede land-distriktsordninger.

Over de næste par år ventermiljø- og fødevareminister Ja-kob Ellemann-Jensen (V) atordningen om naturlige vand-standsforhold kommer om-kring 4600 ha til gavn. Ordnin-gen er en del af det danskeLanddistriktsprogram og ermedfinansieret af EU.

Gersvangs BeachTech strandrensereGersvang Maskiner, der nyligovertog Rimas, har 1. maj ogsåfået importen af BeachTechstrandrensere. De er fra Käss-bohrer i Tyskland via et opkøbaf det amerikanske firmaCherrington. Strandrensernefås i flere størrelser. Mindst erden lille walk behind Sweepyder er anvendelig på små area-ler og kan udstyres med bådekost og sneskraber som ekstra-udstyr. Typerne 2000, 2800 og3000 er alle traktordrevnehvortil kommer den selvkøren-de Marina. Ud over strand-rensere producerer Kässbohrerogså pistemaskinen PistenBully der udgør langt den stør-ste del af produktionen i Laup-heim. Gersvangmaskiner.dk.


75 år siden TIVOLISSPRINGVANDTERRASSE„Oprindeligt var det menin-gen, at Bassinerne skulde liggeforsænkede i Jorden, saa komForbudet mod at cementstøbe,og dermed gik Virkningen afden for Blomsterne så flatte-rende Spejling tabt. Da detendnu var tilladt at fremstilleCementvarer paa Fabrik, fikBassinerne deres Størrelse ogForm som Skaale der staaroven paa Jorden. Saa blevogsaa dette forbudt, og PoulHenningsen fandt da paa atanvende Bødkerarbejde, ogsaadan kom dette ærværdigeHaadværk atter, efter flereHundrede Aars Forløb, i for-bindelse med Havekunsten.“(G.N. Brandt, Havekunst 1943).

GAMLE NYHEDER

25 år siden SÅDAN SKAL DER BESKÆRES„Beskæring af træer på frirealer bør begrænsestil fjernelse af døde og indeklemte grene. Så-fremt kronebunden ønskes hævet lidt, for ek-sempel, hvis der skal slås græs under træerne,bør det ske som forberedt opstamning. Træerlangs veje må nødvendigvis stammes op, menderfor skal det ikke blive en vane, at alle træerstammes op.“ (Stefan Rye, Grønt Miljø, juni1993).

50 år siden FRA HAVE TIL LANDSKAB„For at bringe foreningens navn i overensstem-melse med udenlandske kollegers faglige sam-menslutninger, og i konsekvens af at havearki-tekternes virkeområde er langt større end vedforeningen start i 1932, blev det på den ekstra-ordinære generalforsamling den 23. februar1968 vedtaget at Dansk Havearkitektforening (imedlemsforkortelse m.d.h.) ændres til Forenin-gen af danske Landskabsarkitekter (i forkortelsem.d.l.).“ (Anonym, Anlægsgartneren, juni 1968).

10 år siden BEKÆMP UKRUDT EFTER BEHOV„Når bare man gør hvad der er nødvendigt,kan man nøjes med mindre. Det gælder ogsånår man bekæmper ukrudt på belægninger.Her kan antallet af behandlinger reduceres, nårman tager udgangspunkt i tilstandkrav fremforudførelseskrav. Og bekæmper ukrudtet så for-udseende at tilstandskravet netop overholdes.“(Palle Kristoffersen og Anne Merete Rask,Grønt Miljø, juni 2008).

Havekunst 1943: „Springvands-terrassens 32 Bassiner er anbragtganske regelløst, hverken bundetaf Centrer eller Akser (...) Skaaleneer sammensat af Bøgestaver, derpaa Undersiden er sammenholdtmed to Tøndebaand af galvanise-ret Jern.“


Ukrudtet kan bekæmpesmed miljøvenlige pestici-

der, men kommunerne tør ik-ke rigtigt. Hedvand fungerer,men begrænsede erfaringertvinger kommunerne til atlave egne tests. Damp virkerogså, og her er der længeretids erfaringer.

Det er nogle af konklusio-nerne fra mødet den 25. april i‘Temagruppen for miljøvenligdrift af grønne områder’. Denblev holdt hos Svenningsens iKastrup med miljøvenlig be-kæmpelse af ukrudt som te-ma. Der var god mulighed forførst at høre om de forskelligemetoder og derefter se nogleaf dem prøvet i praksis.

Temagruppen blev opretteti sommeren 2017 som et initia-tiv under Miljøstyrelsens ‘Fo-rum for Bæredygtige Indkøb’.Det skete på opfordring afDanske Anlægsgartnere. Sig-tet er at få nogle mere brug-bare og praktisk anvendeligemiljøkriterier for branchen.

Miljøvenlige pesticiderKristine Essendrop og PeterHjerril fra Ecostyle fortalte om

pesticider som Topgun, der ermere miljøvenlige bl.a. fordide indeholder fedtsyrer dernedbrydes meget hurtigere ef-ter udbringning og kan anven-des langs vandløb osv. sam-menlignet med glyphosat.

Ved udbringning medWeed-it-maskiner kan der kø-res med en hastighed på 6-8km per time på 4-8% ukrudt.Da det er et kontaktmiddel,skal udbringningen gentages6-8 gange pr. år. Der pågårforsøg med både at reducerepesticid- og vandmængden ogkombinationer med fejning.

Selv om de aktivstoffer Eco-style anvendes, er mere miljø-venlige end glyphosat, kan detvære svært at overbevise kom-munerne. De siger fra når dehører at det er et pesticid,uanset miljøvenligheden.

Kommunerepræsentanter isalen påpegede at de mangekørsler er en ulempe da detkoster i mandetimer og spurg-te til om det var en god idé atblande Topgun, der har kort-tidseffekt, med et glyphosat-middel der har langtidseffektfor at opnå færre kørsler. Her-til svarede Ecostyle at hermedopnår man ingen miljøfordele

hastigheden er nede på 2 km/time. Med et lavere dieselfor-brug og højere serviceudgifterhar det alt i alt resulteret i enpris på 243 kr. pr. km kantsten.Hvis vejret er som i 2017, erder mere ukrudt, og derfor bli-ver hastigheden lavere.

En af udfordringerne harværet planlægning af kørslen,og hvor langt man kan nå påen dag da der skal fyldes vandpå maskinen undervejs. Det erer en fordel at maskinen ikkehar lavet ulykker, og at mankan køre hver dag uanset vej-ret, men ny teknologi giverudfordringer.

Lars Krogh efterlyste at no-get af alt den data som bliverregistreret derude, kan brugesaf kommunerne i praksis. Dadet er et sensorbaseret systemder kun sprøjter hvor der fin-des ukrudt, kan disse oplysnin-ger være gode at have vedplanlægning af kørslen. Et øn-ske som Heat Weed ville kun-ne levere i fremtiden, fortalteJohan Kristian Rud. Han kunneogså supplere med at meto-den med hedt vand også kanbruges mod invasive arter,f.eks. japansk pileurt.

Damp tidligt og sentMS-Teknik har 25 års erfarin-ger med at anvende damp til

Mange historier, men for lidt videnUKRUDT. Pesticider, hedvand, damp og kortlægning var temaer daTemagruppen for miljøvenlig drift af grønne områder mødtes

så det er ikke en metode de vilanbefale.

Forsøg med hedvandI Egedal Kommune brugerman ikke pesticider. Men efteren 7-årig periode hvor derikke blev bekæmpet ukrudt,var problemet blevet så stortat der skulle ske noget, fortal-te afdelingsleder Lars Krogh.

I mangel på praksisnærforskning måtte de, ligesom imange andre kommuner, selvlave forundersøgelser der i højgrad bygger på leverandører-nes oplysninger. De tog ud-gangspunkt i to metoder, denvelkendte gasbrænding ogden nyere Heat Weed der an-vender hedt vand. Gasbræn-ding blev udført med 8 gangepr. år, og Heat Weed 4 gangepr. år, men med samme ar-bejdshastighed på 3 km/time.

Det teoretiske regnestykkeviste at det hang sammen rentøkonomisk med Heat Weedog ved en 5-års afskrivningstidkunne der opnås en pris på216 kr./km ukrudtsbehandlinglangs kantsten.

Her tre år efter har det dogvist sig at der har været brugfor 6 kørsler pr. år, og køre-

Af Bente Mortensen

Heat Weeds ‘maskinrum’ med mulighed for at kontrollere og optimere ukrudtbekæmpelsen.

56


at bekæmpe ukrudt. Der an-vendes en tør damp som ikkeskader hække eller roser i nær-heden af ukrudtet. Fra MS-tek-nik påpegede man fordelenved at starte ukrudtsbehand-lingen meget tidligt i martsnår de første spirer titter frem,og gentage denne behandling14 dage efter. Så får man re-duceret en god del af frøban-ken i jorden. Det er samtidigen god ide at lave en megetsen ukrudtsbehandling i no-vember-december så der ermindre ukrudt, når foråretstarter.

Den sidste termiske mulig-hed for at bekæmpe ukrudt ermed skum, men NCC havdeikke mulighed for at stille opdenne dag.

Kortlægning af ukrudtTorben Kastrup Petersen, ba-nechef fra Dansk Golf Union,fortalte om golfbanernes ar-bejde med miljø i dagligdagenog viste mulighederne for atkortlægge skadevoldere pågolfbanens græsarealer vedhjælp af en særlig udvikletgolf-app. Derudover præsen-terede han materiale fra detnordiske forskningssamarbej-de STERF der har udarbejdetpraktiske anvisninger til plejeaf golfbanens arealer ved

TEMAGRUPPENSidste møde i temagruppen holdes14. juni. Der er åbent for alle. Vil duvære med, så henvend dig til RasmusNielsen, Sekretariatet for Grønne Ind-køb på tlf. 6039 4489, [email protected].

SKRIBENTBente Mortensen er cand.hort. og til-knyttet Danske Anlægsgartnere somkonsulent i miljø og arbejdsmiljø.

hjælp af IPM (Integreret PestManagement).

Savner mere videnUd af fire planlagte møder itemagruppen er der nu holdttre. Man kan foreløbigt sige atder er ikke meget forskning,men der er mange historierderude. Der mangler standar-der for grejets forbrug af driv-stoffer og emissioner. Der sav-nes også uvildige sammenlig-nelige data til at vælge denmest miljøvenlige og økono-miske måde at drifte grønneområder på. Som det lød fraen kommune: „Vi har lavet såmeget lort derude fordi vi heletiden kigger på den billigstepris når vi udbyder opgaven.“

Der savnes desuden en inter-national anerkendt standardfor opgørelse af ukrudt, en af-klaring af hvad man egentligforstår ved at være miljøven-lig, og hvilke parametre derskal med når det handler omdrift af grønne arealer. ❏

Der var stor spørgelyst vedfremvisning af de forskelligemetoder (her damp) tilbekæmpelse af ukrudt. MANGLER

DU ELEVER?Brug Praktikpladsen.dk

Foto: JU

• Det er gratis at oprette stillingsopslag.• Opslaget er synligt for alle.• Eleverne på skolerne kan se opslaget

med det samme.• Virksomhederne kan finde elevernes

ansøgninger når de er logget indmed NemLogin.

Praktikpladsen.dk


KURSER & KONFERENCER

JUNIDen nye kommuneplan. Odense12/6, 12/9 og 7./11. Dansk By-planlaboratorium. Byplanlab.dk.På tværs af byen - netværk ombyudvikling og mobilitet. Kø-benhavn 12/6, 10/9, 22/11, 31/1.Netværkskursus. Dansk Byplanla-boratorium. Byplanlab.dk.Regnvandsbassiner med naturog aktivitet. Aarhus 14/6. Tekno-logisk Institut. Teknologisk.dk.

AUGUSTFrederiksborg Slotshave ogformklipning m. John NørgaardNielsen. Hillerød 18/8. Havehist.Selskab. Havehistoriskselskab.dk.Bæredygtig parkdrift. Skovsko-len, Nødebo 21/8. Institut forGeovidenskab og Naturforvalt-ning, KU. Ign.ku.dk.Digitale værktøjer i kommune-planlægningen. København 29/8. Dansk Byplanlaboratorium.Byplanlab.dk.

SENEREDanske Parkdage. Mellem by ogland - fremtidens grønne forstad.Tåstrup 5-7/9. Park- og Naturfor-valterne. Parkognatur.dk.På tværs af byen - netværk ombyudvikling og mobilitet. 10/9,22/11, 31/1, 28/3. Dansk Byplan-laboratorium. Byplanlab.dk.Træer på kirkegårde. Frederiks-berg 20/9 (16.30). HavehistoriskSelskab. Havehistoriskselskab.dk.Naturforvaltningskonferencen2018. Skovskolen 27/9. Inst. forGeo. og Naturforv., KU. Ign.ku.dk.Arbejdsmiljøkonference forvirksomheder og medarbejderei grønne erhverv. Middelfart 3/10. BFA Bau Jord til Bord.Baujordtilbord.dk.Klimasikret vejplanlægning.Fredericia 4/10. VejEU. Vej-eu.dk.Miljø- og klimatilpasset vejaf-vanding. Sorø 4/10. VejEU.Vej-eu.dk

K A L E N D E RByplanmødet 2018. Politisk le-derskab. Hjørring 4-5/10. DanskByplanlaboratorium. Byplanlab.dk.Belægniner med granitsten ogfliser. Nyborg 10/10. VejEU ogBrolæggerlauget. Vej-eu.dk.Cykeltrafik - Få styr på cykel-planlægningen. Middelfart 6/11.VejEU. Vej-eu.dk.Trafiksaneringer i byer. Odense13/11. VejEU. Vej-eu.dk.Lokalplaner i praksis. Roskilde14-15/11. Dansk Byplanlaboratori-um. Byplanlab.dk.Dimensionering af vejbefæstel-ser. Nyborg 22/11. VejEU. Vej-eu.dkNåletræer i kulturhistorisk sam-menhæng m. Peter Friis Møller.Frederiksberg 27/11 (16.30). Have-hist. Sel. Havehistoriskselskab.dk.Permeable befæstelser. Roskilde29/11. VejEU. Vej-eu.dk.Lys på stier, pladser og i anlæg.Belysning for landskabsarkitekter.København 4/12. Dansk Center forLys, Danske Landskabs. og Akade-misk Arkitektfor.. Centerforlys.dk.Vejforum 2018. Nyborg 5-6/12.Vejdirektoratet m.fk. Vejforum.dk.Kirkegårdskonference. Nyborg7/3 2019. Foren. af Danske Kirke-gårdsledere, FAKK, Inst. for Geovi-densk. og Natur. m.fl. Ign.ku.dk.

UDSTILLINGERE&H, Enteprenør & Håndværk2018. Herning, 14-16/6 2018.MCH Messecenter Herning ogMaskinleverandørerne. Eh18.dk.Maskiner under Broen. Middel-fart 22-23/8 2018.Maskinerunderbroen.dk.Kirkegårdsmessen. LøddderupKirke, Mors, 27/8 2018.Kirkegaardsmessen.dk.GaLaBau 2018. Nürnberg 12-15/92018. NürnbergMesse GmbH.Galabau-messe.com.Agromek. Herning 27-30/112018. MCH Messecenter Herning.Agromek.dk.Have & Landskab ‘19. Slagelse28-29/8 2019.Haveoglandskab.dk.

Grønt Miljø retter og tilføjer:

Se de naturlige habitater på Wikipedia

ANNONCØRERI GRØNT MILJØ 5/2018

Under overskriften ‘Så sikkeren gravning som muligt’ kun-ne man i sidste nummer læseom ulykker under jordarbejde.Anledningen var en ny bran-chevejledning fra BFA. Dagenefter bladet udkom, udsendteArbejdstilsynet pressemedde-lelsen ‘Ny graveulykke får ar-bejdstilsynet til at advare’.

Hvor Grønt Miljø kun nævn-te én nylig dødsulykke, pege-de Arbejdstilsynet på tre fradet 1½ år hvor personer blevdræbt af sammenstyrtet jord.18.1.2017 i Vrå, 3.10.2017 iSorø og 3.5.2018 i Maribo .

„Fælles for ulykkerne er atde kunne være undgået hvisde regler og retningslinjer derer for gravearbejde, var blevetoverholdt,“ hedder det i pres-semeddelelsen.

Flere alvorlige ulykker under jordarbejde

I Bente Mortensens artikel ‘Na-turen er forbillede for byensgrønne områder’ i Grønt Miljø4/2018 efterspørger JamesHitchmough og Peter Kornplantebeskrivelser i økologiskperspektiv. I stedet for at foku-sere på planterne under opti-male vækstvilkår er der brugfor at se på hvordan de udvik-ler sig under naturlige kår.

Steen Porse, tidligere gart-nerfaglærer på JordbrugetsUddannelsescenter, peger iden forbindelse på en hjælpe-kilde som muligvis er overset.

„Siden jeg blev pensionistfor 11 år siden har jeg skrevet

og rettet i mere end tusindeartikler med plantebeskrivelserpå det gratis leksikon Wikipe-dia. I disse artikler har jeg hvergang indføjet en hjemstedsbe-skrivelse som ud over det rentgeografiske også rummer endokumenteret liste over nabo-arter fra plantes naturlige ha-bitat. Så når Peter Korn efter-lyser ‘økologisk viden om vildehabitater’, er det heldigt atdenne viden findes frit tilgæn-geligt,“ skriver Sten Porse tilGrønt Miljø. Som eksemplerpeger han på beskrivelserne afalmindelig agermåne og have-purpursolhat.

Midt- og Vestsjællands Politiorientede 22.5.2018 om at en45-årig mand samme dag blevbegravet i en arbejdsulykke iOsted. Han overlevede dog.Sammen med en anden varhan ved at grave en drænren-de med en gravemaskine. Den45-årige stod nede i rendender var 2,5 meter dyb og cirka1,5 meter bred, da jorden styr-tede sammen. Manden i gra-vemaskinen fik dog gravetham fri i tide så han slap foren mindre læsion i hovedet framaskinens skovl.

Den 4. juni oplyste Nordsjæl-lands Politi om en arbejdsulyk-ke på Lynge Bytorv hvor sider-ne i en udgravning var styrtetsammen og en mand sad fast,men også i dette tilfælde over-levede manden. sh

MASKINERBrdr. Holst-Sørensen, 41Engcon, 17HCP, 35Heat Weed, 7Helms TMT-centret, 51Kärcher, 60Svenningsens Maskinfor., 27Sønderup Maskinhandel, 31

PLANTER & JORDDSV Hunsballe, 45DSV Transport, 23Ecostyle, 21, 53Holdens Planteskole, 2, 43Leopolds Rullegræs, 3Lynge Naturgødning, 2Nygaards Planteskole, 39Orev, 42P. Kortegaards Planteskole, 2Vognmand Kold, 3

INVENTAR & BELÆGNINGFokdal Springvand, 59IBF, 37Kant Design, 49Plus, 13

ENTREPRENØR & RÅDGIVERAsbjørn Nyholt, 45Grøn Vækst, 2K&S Treecare, 59Lysholm Anlæg & Naturpleje, 23Zinco, 2Plantefokus Sv. Andersen, 59Sandmaster, 31SkovByKon.dk, 59Sven Bech, 59

FAG & UDDANNELSEDanske Anlægsgartnere, 57Danske Parkdage, 9Maskiner under Broen, 47Skovskolen, parkdiplom, 55Skovskolen, åmand 41

Hesteturisme med turridning,og ridestier er oplevelsesturis-me med et stort udviklingspo-tentiale i landdistrikterne, skri-ver Nina Lemkow og MeretheKepp i Teknik & Miljø 56/2018.Begge arrangerer rideturegennem deres firmaer, ÅbneLandskaber og Ferierytter.Åbne Landskaber har f.eks.gjort det muligt at ryttere medegen hest kan få guidederundvisninger i området om-kring Lammefjorden.

At der er interesse for heste-turisme viste en konferenceom emnet i 2017. Her blev det

Hesteturisme er på vejen frem på landetbl.a. konkluderet at der er be-hov for en brancheorganisa-tion og et landsdækkende net-værk, bl.a. for udvikle pakke-oplevelser sammen med sam-arbejdspartnere og lokale ak-tører. Så kan man f.eks. ud-vikle sammenhængende ruter,også i tilknytning til privatovernatning og ‘høhoteller’som f.eks. Odsherred Kommu-ne allerede nu er inde på.

Landbrugets rådgivningstje-neste Seges fastslog i undersø-gelse fra 2007 at Danmark detland i EU der har flest heste iforhold til indbyggertallet. sh


Grønt Miljøsfagligefilmservice !

I komedien ‘You, Me and Du-pree’ fra 2006 spiller Matt Dil-lon landskabsarkitekten Carlder netop er gift med Molly(Kate Hudson). Carl arbejder iet entreprenørfirma ejet afMollys far Bob (Michael Dou-glas). Bob gør tykt grin af Carli sin bryllupstale, men efterbryllupsrejsen forfremmer handog Bob og giver ham ansvarfor at designe et golfanlæg.

Bob kommer dog med flereog flere krav til Carl. Han æn-drer hele tiden på Carls teg-ninger. Og beder ham om atlade sig kastrere! Samtidig er

Douglas vil kastrere landskabsarkitektCarls ven Dupree (Owen Wil-son) flyttet ind hos de nygifte.Han knalder med en mormon-bibliotekar, futter stuen halvtaf og falder ned fra taget.Men Molly og Bob kan godtlide den friske fyr og invitererham på middag. Nu bliver Carlgal af jalousi og forestiller sigat Dupree vil have hans job oghans kone. Carl hopper overbordet for at kvæle Dupree. Tilsidst bliver alle dog venner.Som de fleste komedier bestårfilmen mest af skægge situa-tioner som har svært ved atblive en hel og god film. lt

Årringe kan styrke klimaprognoserneTræer optager og lagrer CO2

fra atmosfæren og kan på denmåde påvirke klimaet. Menhvor meget CO2 lagres? Dethar et forskerhold ved UmeåUniversitet i Sverige præcise-ret, så man også bedre kan be-dømme hvor meget CO2 træetvil optage i fremtiden. Dervedfår klimaforskere mulighed forat lave mere sikre klimaprog-noser, skriver Trae.dk.

Forskerholdet har før visthvordan man ved at måle iso-toper i træets årringe kan vur-

dere hvor meget CO2 træetoptager. Nu har man medmagnet-resonansmålinger på-vist forholdet mellem kulstof-isotoperne C12 og C13 ved alle6 kulstofpositioner i glukosen,det sukkerstof træet dannerved fotosyntesen. Det giver enhelt anden og detaljeret viden.

Efter at have undersøgt 11træarter verden over, fandtforskerne også ud af træernesregulering af CO2-optagelsen,og at stofskiftet tilsyneladendeer fælles for alle arter. sh


Al henvendelse: [email protected].

Documents

Grønt Miljø