10 Glarmestre klar til solcelleprojekter

20 I glasklar symbiose

22 Efterlysning: Farvebeskrivelse af glas!

GLASG L A R M E S T E R I A R K I T E K T U R D E S I G N T E K N I K

VINTER 2011 01

C.R. Laurence of Scandinavia tilbyder et stort udvalg af glas og glarmesterprodukter, og Installation Hardware.

Udvalget inkluderer U-skinner, Tape, Kit, Silikone ogfugemasse, Beslag, Slibebånd og -skiver, spejlprodukter,Handsker, Sugekopper, Glasskærere, Knive, Den VelkendteGlasrens, Kork- og sandwichbrikker og meget mere!

Hele C.R. Laurence’ sortiment indeholder over 50,000produkter, og dækker mange forskellige brancher, herunderglarmestre, arkitekter, byggeri og industri, så der er godechancer for, at vi har lige netop det, du står og mangler. Så hvad enten det er en produktforespørgsel eller et køb, er du altid velkommen til at ringe til os eller besøgehjemmesiden www.crlaurence.dk

CRL – Leverer til den professionelleglarmesters daglige behov.

For mere information ring gratis på

00 800 0421 6144e: CRL@crlaurence.dk f: 00 800 0262 3299w: www.crlaurence.dk

C.R.Laurence of Scandinavia ApS, Stamholmen 70B, DK-2650 Hvidovre

Glarmesterværktøjog tilbehør

CRL Glazing Tools A4 A Scandinavian GLAS 07/12/2010 12:02 Page 1

K O M M E N T A R

GLASGlarmestertidender

Tidsskrift for Glarmesterlauget i Danmark

Vinter 2011 • 01

UdgiverGlarmesterlauget i Danmark

Gothersgade 160 2 tv • 1123 København KT 3313 6510 • F 3313 6560

www.glarmesterlauget.dk

RedaktionHans-Georg Nielsen (ansvh)

Poul Henrik Madelung, Mette Rasmussen, Linette Bekhøi, Robert Lau, Adam Pade

AnnoncerForlaget Coronet A/S

Traverbanevej 10 • 2920 CharlottenlundT 3525 3400 • F 3670 5063

glas@forlaget-coronet.dk

ISSN1604-8016

TrykOberthur A/S

Næste udgaveUdkommer uge 20/2011

Redaktionen slutter 29. april

GLAS udsendes fire gange om året til med-lemmerne af Glarmesterlauget i Danmark

og disses medarbejdere samt til fagets samarbejdspartnere blandt leverandører,

rådgivere og teknikere.

AbonnementKr. 200,- ex. moms

Tilsluttet

Kontrolleret oplag5.117

Denne leder skrives den 20. januar 2011. I en af dagens aviser kan man læse, at forbruget er på vej op, og at Danmarks store nærmarkeder er på vej frem. Kort sagt, et dansk opsving har vistnok bidt sig fast. Den største optimist er en storbanks cheføkonom, men overvismanden tør ikke modsige ham. Så noget tyder på, at det økonomiske forår venter lige om hjørnet. Men selvgjort er som bekendt velgjort. Glarmesterlauget startede i 2010 sammen med det lands-dækkende energiselskab Seas-Nve projekt vinduestjek. Formå-let er at give laugets medlemmer værktøjet til at komme i en god og givende dialog med potentielle kunder. Vi ved, at det virker, at det kan øge omsætning og indtjening, men det er klart, at man ikke kan slå søm i uden selv at svinge hammeren. I forbindelse med forhandlingerne af Glasoverenskomsten 2010 besluttede lauget og 3F (dengang TIB) at etablere et bran-cheudviklingsforum bestående af såvel mestre som svende. Forummet er skabt ud fra en enighed om, at glarmesterfa-get har et betydeligt potentiale som et selvstændigt håndværks-fag. Parterne er enige om, at begge har en klar inte-resse i at fastholde og ud-vikle fagets arbejdspladser og dermed styrke fagets konkurrencedygtighed. Der skal skabes et materiale, som mester og svend sammen kan bruge til at udvikle virksomheden. Der ses på efteruddan-nelsesbehov, kvalitets- og effektivitetsfremmede aflønnings-former. Der skal ses på, hvordan der skabes et frugtbart samarbejde mellem skole og fag. Der skal ses på fagets og branchens tek-niske udvikling, og der skal ses på, hvad vi kan forvente os af fremtidens IT. Og der skal ses på, hvordan et godt arbejdsmiljø, trods reg-ler, der nu og da kan forekomme overdrevne, kan bruges til at styrke virksomhedens konkurrenceevne. Klynk og pessimisme er opsvingets værste fjende. Velkom-men i 2011.

Hans-Georg NielsenDirektør

Opsvinget er på vej – men har bestemt brug for en hånd

4 G L A S 0 1 2 0 1 1

A K T U E L T

Kort leveringstid på –• Plant/bøjet enkeltglas, plant/bøjet

lamineret glas/bøjet thermoglas• Plant og cylinderbøjet hærdet floatglas• Lamineret floatglas• Støbelaminering• Folielaminering• Små og store dimensioner

Melskov Allé 10 • 6100 HaderslevTlf. 7452 5653

hc@klidsbjerg-glas.dk • www.klidsbjerg-glas.dk

KlidsbjergGlas

Toldbodvej 64 • 4581 Rørvig

Optoglas NY ADR.pdf 27/08/08 8:17:04

Projekt Vinduestjek handler om

større synlighed af glarmestre-

ne gennem markedsføring – en

markedsføring, der sker i blandt

andet lokale ugeblade og aviser,

men også på glarmestrenes egne

hjemmesider.

Hensigten er, at kunderne bli-

ver opmærksomme på fordelene

ved energi- og komfortforbed-

ringer af deres bolig. Og en af

de nemmeste og

hurtigste måder

at opnå forbed-

ringer på er ved at

udskifte gammel-

dags termoruder til

nye 2-lags energi-

ruder – en opgave

medlemmer af Glar-

mesterlauget i Dan-

mark er eksperter i.

Kombinationen af Vinduestjek og lokal markedsføring giver pote

Medlemmer af Glarmester-

lauget i Danmark har siden ok-

tober 2010 indrapporteret ener-

giforbedringer svarende til mere

end 1.1 millioner kilo-Watt-ti-

mer eller det samme som at

spare samfundet for mere end

100.000 liter olie eller 500 tons

CO2.

Det danske patenterede system

Secuyou gør det let at sikre sig,

at terrassedøre og vinduer er

låste. Fra den trådløse kontrol-

enhed – typisk placeret ved hu-

sets hoveddør – kan man med

et enkelt tryk låse alle døre og

vinduer og samtidig sikre sig, at

der for eksempel ikke står

vinduer åbne.

Selve løsningen be-

står af batteridrevne,

radiostyrede låse,

der aktiveres fra en

trådløs fjernbetje-

ning.

Der er lagt

stor vægt på,

at Secuyou-

løsningen

fremstår i

En lås til vinduet

et nutidigt design, der matcher

moderne hjem. Låsen er udført

med diskrete hvide kapper, der

integreres næsten usynligt med

det eksisterende greb.

Ifølge en opgørelse fra Forsik-

ring og Pension sker 75 procent

af alle villaindbrud via terrasse-

døre og vinduer.

Se mere på

www.secuyou.dk

Secuyou be­

står blandt

andet af en

trådløs fjern­

betjeningsen­

hed.

50 1 2 0 1 1 G L A S

I N D H O L DA K T U E L T

• Rådgivning• Besigtigelse• Beskrivelse• Kurser

• Foredrag• Sparring• Vejledning• Publikationer

GLASFAKTA KNOW-HOW

Jens Juuls Vej 17 · DK-8260 Viby J.Tel +45 86 28 37 99 · Fax +45 86 28 34 70

info@glasfakta.dk · www.glasfakta.dk

I anledning af den jødiske højtid Sukkot ud-

skrev New York en konkurrence, hvor arki-

tekterne Abrahams May og ingeniør Michael

Ludvik deltog. De leverede en nyfortolkning

af Sukkot’en, en hytte af grene og kviste,

som knytter sig til højtiden. Deres koncept

byggede på ideen om grene som bygge-

materiale og de tog den største, de kunne

finde, en 6 meter lang træstamme, som hvi-

ler på 2,5 meter høje, 25 mm tykke vægge

i lamineret glas. De 12 udvalgte forslag blev

vist på Union Square i september.

Se mere på www.abrahams-may.com

Svævende træstamme i New York

Symbolet på en jødisk

højtid – Sukkot’en –

fremstillet på utraditi­

onel vis.VINTER 2011 01

14 SOLENERGI Funktionelle glasoverflader

19 FOR ØVRIGT MENER JEG Kommuner skal taget medansvar

for lærlingen – af Ane Buch

20 GLARMESTERI I glasklar symbiose

22 TEKNIK Efterlysning:

Farvebeskrivelse af glas!

26 ARBEJDSMILJØ Ansvaret på stilladset

FORSIDEN: Energiforsyningsselskabet EnergiMidt går foran med opførelsen af sit eget domicil som et superoptimeret lav-energibyggeri med fokus på solceller. Læs side 6!

10

24

16

Glarmestre klar til solcelleprojekter

Exceptionel udstilling – af exceptionelle biler

Spejlene på Selsø

6 G L A S 0 1 2 0 1 1

A R K I T E K T U R

ENERGIMIDT I FRONT MED sOlcEllER

AF LINETTE BEKHØI · Energiforsyningsselskabet EnergiMidt, som også rådgiver inden for

lavenergi og solenergi, fik i 2010 en ny tilbygning til deres hovedkontor i Silkeborg.

Både i glasværn og ruderne i kantinen er

det yderste lag glas jernfattigt for at sik­

re maksimal indstråling til de indbyggede

solceller.

FOTO: ARSTIDERNE ARKITEKTER A/S

70 1 2 0 1 1 G L A S

Da energiforsyningsselskabet EnergiMidt havde behov for en udvidelse af deres kontorarealer, var ønsket fra bygherre, at den nye bygning skulle have maksimal

energimæssig ydeevne og fremstå som et eksempel på velinte-grerede energitekniske løsninger. Projektet er udviklet i tæt samarbejde mellem Årstiderne Arkitekter A/S, Søren Jensen Rådgivende Ingeniører og Ener-giMidt. Projektet er det første kontorhus i Danmark, der er op-ført i lavenergiklasse 1.

Lavenergiklasse 1I bygningsreglementet opereres der med en række forskellige energiklassificeringer. Normalt må en bygnings samlede energi-forbrug ikke overstige 95 kWh/m2/år. En bygherre kan vælge at opføre et projekt i lavenergiklasse 2 eller lavenergiklasse 1. Her er kravet til det samlede energiforbrug henholdsvis 75% og 50% af det, en normal bygning må bruge. Det vil sige, at lavenergi-klasse 2 maksimalt må bruge 70 kWh/m2/år og lavenergiklasse 1 maksimalt 50 kWh/m2/år. EnergiMidt er udregnet til et forventet energibehov på 47,6 kWh/m2/år og opfylder derfor kravet til lavenergiklasse 1. Udgangspunktet for bygningens design var ønsket om na-turlig ventilation, og bygningens indre er derfor domineret af et gennemgående panoptisk rum, der gennemskærer alle eta-ger. Når ovenlysene i rummet åbnes, opstår der en skorstens-effekt. Den varme brugte luft trækkes ud af bygningen af de udvendige luftstrømme, og frisk luft ledes ind på hver enkelt etage. Facaderne er tilpasset bygningens placering i forhold til so-len, og dermed optimeres bygningens evne til både at generere energi og afkøle bygningen, som ellers ville koste energi. Sydfacaden er aktiv og dynamisk, karakteriseret ved en ræk-ke bevægelige skodder, der kan køres for vinduerne. Dette sik-rer bygningen mod overophedning, og her har ønsket om et lavt energiforbrug i særlig grad været et formgivende parame-ter. Der benyttes aktiv styring af solafskærmningen, så denne altid er tilpasset den aktuelle udetemperatur og lysmængde. Skodderne kan dog også styres manuelt og justeres af den en-kelte medarbejder efter behov. Nordfacaden er passiv og domineres af store vinduesarealer som aldrig rammes af solen. For at kunne imødekomme kra-vene for lavenergiklasse 1 har man valgt 3- lags energiruder, der giver et meget lavt varmetab.

SolcellerProjektet kendetegnes ved den udstrakte brug af solceller. Store dele af sydfacaden er beklædt med solceller. Energi-Midt ønskede at vise eksempler på brugen af både mono, po-

A R K I T E K T U R

Kontorerne og mødelokaler vender ud mod det panoptiske rum.

Som ordet antyder, giver rummet overblik og visuel kontakt til

alle husets etager. Skorstenseffekten, som skaber naturlig venti­

lation i huset, forstærkes af rummets opadgående indsnævring.

Systemet anvendes særligt i forbindelse med natkøling af bygnin­

gen, og det sikrer både luftcirkulation og et godt indeklima.

FOTO: ARSTIDERNE ARKITEKTER A/S

8 G L A S 0 1 2 0 1 1

A R K I T E K T U R

Bygningens dynamiske sydvendte fa­

cade med de bevægelige solcelleskod­

der. Emalitglaspladernes svagt grønne

farve vil fremstå flot når kobberind­

dækningerne med tiden vil irre.

FOTO: THOMAS MØLVIG

90 1 2 0 1 1 G L A S

A R K I T E K T U R

lykrystallinske solceller og tyndfilm med solceller integreret i arkitekturen. Selv om de monokrystallinske solceller har en lidt større effektivitet, har kun arkitektoniske hensyn afgjort, hvor de forskellige typer skulle indgå i bygningen. De bevægelige skodder, der måler 2400 x 1180 mm, er bygget op af to lag glas lamineret omkring en semi-transparent tynd-film med solceller af typen Amorphous silicon. Dette sikrer gennemkig, solafskærmning og energiproduktion på samme tid. I vinduerne ved kantinen er der anvendt monokrystallinske solceller, som har en mørk for- og bagside med det karakteri-stiske metalgitter. Solcellerne er indbygget i en 3 lags-energiru-

de med argon og med jernfattigt glas yderst i ruden for at sikre maksimal indstråling. Der er indbygget polykrystallinske solceller i de udvendi-ge glasværn. Glasværnene er bygget op af 5 mm klart glas, 2 mm solcellelaminat og en 5 mm jernfattig delhærdet glasplade yderst. De polykrystalliske solceller kendetegnes ofte ved deres flimrende udtryk i stærke blå nuancer. For at fremme den positive udvikling af brugen af solceller er det afgørende, at vi begynder at se nogle gode og vellykkede eksempler på velintegrerede solcelleanlæg. EnergiMidt har med deres nye hovedsæde valgt at gå foran i denne udvikling og fø-rer hermed deres ekspertise direkte fra ord til handling.

De bevægelige skodder produ­

cerer både energi og skærmer

mod overophedning. Skodder­

ne, som måler 2400 x 1180 mm,

er leveret af Schüco. Den indlag­

te solcellefilm af typen Amor­

phous silicon, er lavet af Schott

og har en transparens på 25%.

Der er indbygget polykrystal­

linske solceller i de udvendige

solværn. Glasværnene er byg­

get op af 5 mm klart glas, 2

mm solcellelaminat og 5 mm

jernfattig delhærdet glaspla­

de yderst.

FOTO: ARSTIDERNE ARKITEKTER A/S

FOTO: ARSTIDERNE ARKITEKTER A/S

10 G L A S 0 1 2 0 1 1

S O L E N E R G I

GLARMESTRE KLAR TIL SOLCELLEPROjEKTER

AF METTE RAsMUssEN · solcelleanlæg bliver i stigende grad interessante – i både økonomisk

og arkitektonisk forstand. Glarmestrene ser frem til udfordringen i samarbejde med byggeriets

parter.

Solcellepaneler fås i

forskellige farver og

strukturer. Her ses

tyndfilmsmoduler TF

i facadesystem. Kold

facade.

110 1 2 0 1 1 G L A S

Udnyttelse af solenergi er ved at vinde indpas i det dan-ske byggeri, og løsningerne bliver mere og mere inte-greret i bygningens design. Eksempelvis kan du i dag

sætte solceller op på husets facade eller tag i stedet for tag- eller facadebelægning. Interessen for solceller stiger stærkt i disse år – i takt med det øgede fokus på bygningers energiforbrug. Sol-celler laves ofte i kombination med materialet glas, og glarme-stre i Danmark oplever den stigende interesse.

Hvad er en solcelle? En solcelle er opbygget af grundstoffet silicium, der omsæt-ter lys direkte til elektricitet. Solcellerne forbindes i serie og la-mineres ind i et solcellepanel, typisk af glas. Solcellepanelerne kobles sammen på dit tag eller integreres i bygningens design, for eksempel som solafkærmning eller som en del af et altan-værn. Den producerede strøm bruges enten direkte i huset, eller den sendes ud på det offentlige net, hvor andre kan bruge den. Sker dette, løber din måler baglæns. Dvs. du bliver betalt det samme beløb per kWh, du sender ud på nettet, som det koster dig at købe fra nettet. Denne ordning kaldes Nettomålingsord-ningen.

RentabilitetHvorvidt man skal anskaffe solcelleanlæg, er grundlæggende et spørgsmål, om man tror, at prisen på strøm stiger, og om man i øvrigt gerne vil være mere uafhængig af at skulle købe al strøm fra en ekstern leverandør. Spar Nord har udviklet en solcelle-beregner, som er gratis tilgængelig på deres hjemmeside www.sparnord.dk. Her kan man indtaste sine tal og få en beregning på, om det kan betale sig at investere i solceller. Beregningerne

S O L E N E R G I

Store billede: Transparente

tyndfilmsmoduler monteret i

termoruder.

Tyndfilmsmoduler

til montering på

forhængt facade.

12 G L A S 0 1 2 0 1 1

S O L E N E R G I

skabes alene ud fra bankens egen vurdering og er dermed ikke under indflydelse fra ivrige solcelleproducenter. Hvis der er tale om solceller til en boligforening, virksom-hed, institution eller en ejer- og andelsforening, kan man hos Solar City Copenhagen og ”PV-Cities 2012” få tilskud til udar-bejdelse af et skitseprojekt. Et sådant skitseprojekt undersøger, hvilke løsninger der bedst kan anbefales, både arkitektonisk og økonomisk. Udarbejdelse af det grundigt og omfattende skit-seprojekteringsforslag koster 8.500 kr. ekskl. moms. Solar City Copenhagen betaler 6.000 kr. og bygningsejeren 2.500 kr. (egen-financiering). – Dette tilskud kan dog ikke søges til enfamilie-huse. Læs mere på www.solarcitycopenhagen.dk.

Glarmestre på skolebænkenGlarmesterlaugets Facadegruppe har stor interesse inden for solceller, og derfor blev der arrangeret undervisning af Schücos salgschef Hans Peter Thøgersen den 23. november 2010. Grup-pen fik fremvist forskellige typer solceller, og Hans Peter Thø-gersen forklarede, hvordan og hvor meget el de kan producere. Solceller fås i mange farver og udformninger, og der udvikles stadig nye typer til markedet. I Schücos showroom fik grup-pen fremvist eksempler på forskellige solcelleløsninger, som eksempelvis kunne integreres i bygningens brystning, værn og solafskærmning, og som fås i forskellige farver og strukturer og med forskellig grad af transparens. Hans Peter Thøgersen ople-ver, at interessen for solceller i Danmark er stigende, da priser-ne på solceller er faldet de seneste år, og der er kommet et bre-dere udvalg af muligheder for at integrere solceller i facadens arkitektur. »For at tilslutte et solcelleanlæg til nettet kræves der en autoriseret elektriker, men selve arbejdet med montagen af pa-nelerne kan en glarmester fint varetage. Det vil være oplagt, at en glarmester tager et solcelleprojekt som en fagentreprise,

hvor han hiver en elektriker ind over til sidst, når anlægges skal tilsluttes,« siger Hans Peter Thøgersen.

Mod på de nye udfordringerClaus Husmer fra Husmer glas & facade er en af de glarmestre, som deltog i undervisningen hos Schüco. Han fortæller: »Vi oplever stigende efterspørgsel på solceller og har især hen-vendelser angående erhvervsbyggeri. Det gælder både renove-ring og nybyggeri, hvor det nye bygningsreglement sætter sto-re krav til energiforbruget. Nogle bygninger behøver simpelthen

Facadegruppen var på solcellekur­

sus hos Schüco d. 23. november, og

fik fremvist de nyeste produkter af

salgschef Hans Peter Thøgersen.

En af fremtidens udfordrin­

ger bliver at lave løsninger

med solceller, hvor solcel­

lerne integreres bedst mu­

ligt i forhold til funktion og

udseende. Dette vil gælde

for både nybyggeri og i sær­

deleshed ved renovering,

hvor solcellernes placering

bliver afgørende for udbre­

delsen af gode løsninger.

130 1 2 0 1 1 G L A S

S O L E N E R G I

solceller for at overholde kravene. Derfor kommer der stille og roligt mere efterspørgsel på solceller, og vi er naturligvis interes-seret i at løse disse opgaver – især de bygningsintegrerede løsnin-ger er spændende. For os er det i virkeligheden et lille skridt at få en elektriker ind over for at tilslutte ledningerne. Vi bruger i for-vejen Schücos elementer til facadeopbygning, så det gør ikke den store forskel, om vi sætter en termorude eller et solcellepanel i.« Claus Husmer er netop kommet hjem fra den store bygnings-messe BAU i München, og her så han mange inspirerende bud på, hvordan man kan integrere solceller i bygningsdesignet.

De mange nye muligheder inden for brug af solceller er spændende for både arkitekter, bygherrer og glarmestre. Det nye er, at det ikke kun er spændende, men også økonomisk og lovkravsmæssigt nødvendigt at kigge på solceller som en mu-lighed i byggeriet. Solenergi er den største energiressource, vi har her på jorden. Den solenergi, jorden modtager på bare én time, er mere energi, end alle lande i verden bruger på et helt år. Vi glæder os på mange måder over snart at gå en solrig som-mer i møde, og vi følger med spænding de mange kommende solcelle projekter, der skyder op i Danmark.

SoLcELLER KAN eksempelvis monteres på:Uisolerede facaderIsolerede facaderGlastagskonstruktionerHalvtageSolafskærmningerAltanerUdestuer

Glarmester Claus Husmer

fra Husmer glas & faca­

de fortæller, at han ople­

ver stigende efterspørgsel

på solceller. »Det kommer

stille og roligt med de nye

stramme energikrav til byg­

ningerne,« siger han. For solcelleanlæg er den

rigtige retning af taget

en væsentlig faktor. Et

tag, der vender mod syd,

øst eller vest er egnet til

strømproduktion.

NåR SoLENS STRåLER rammer forsiden af solcellen, løs-rives elektroner, som vandrer gennem solcellen og skaber en spændingsforskel (Volt) og dermed danner en elektrisk strøm (Ampere).

MoNTERINGSRETNINGEN, tagets hældning og selve mo-dultypen har afgørende betydning for udbyttet af sol-celler. Den optimale monteringsretning for modulerne er sydvendte tagsider med en hældning på 38º. Man bør desuden være opmærksom på, at opstillingsstedet skal være fri for skygge hele dagen.

S O L E N E R G I

14 G L A S 0 1 2 0 1 1

Glas er på mange måder et enestående materiale, der fortsat spiller en stor rolle i moderne teknologi på grund af dets unikke kombination af mekanisk stabi-

litet, kemisk bestandighed og optisk gennemsigtighed. Anven-delsen af glas er dog i mange tilfælde begrænset af, at glas er et skrøbeligt materiale. Gennem de sidste århundreder har glas-forskere derfor udviklet forskellige metoder til at øge styrken af glas. Specielt har der været fokus på at øge overfladeegenska-berne, da disse ofte er afgørende for anvendelsen af glasset. Hærdning (fysisk forstærkning) og ionbytning (kemisk for-stærkning) er til dato de to oftest anvendte metoder til at øge styrken af glas. Begge metoder er baseret på dannelsen af en komprimerende spænding i overfladelaget. Forskellige organi-ske og uorganiske coatings bliver også anvendt. På Aalborg Uni-versitet har vi for nylig udviklet en ny og simpel metode til at ændre glasoverfladers egenskaber og dermed give glasset nye funktionelle egenskaber.

Ny metode til overfladebehandlingDen udviklede metode er baseret på diffusionsprocesser, dvs.

Glas har været

anvendt i årtusinder.

Men udvikling af me-

toder til at forbedre

glas er nødvendig for

at bevare konkurren-

ceevnen af glas i for-

hold til nye materialer.

Dannelse af funktio-

nelle glasoverflader

kan åbne op for nye

anvendelsesmulig-

heder.

FunktionelleglasoverFlader

AF MORTEN MATTRUP SMEDSKjÆR

en omarrangering af de delelementer, glasset består af. Nogle elementer i glas bidrager til at give glasset sin struktur og styr-ke, mens andre tilsættes for at mindske produktionsomkost-ningerne. De sidstnævnte elementer har dog også den effekt, at de mindsker en række af glassets gode egenskaber. Den ud-viklede metode kan bruges til at fjerne disse elementer fra glas-sets overflade, efter at glasset er produceret. Dermed bevares de gode egenskaber, uden at glasset skal produceres ved meget høje temperaturer. I korte træk går metoden ud på at fremkalde en reduktion af eksempelvis jern i glasset (dvs. omdanne Fe3+ til Fe2+) ved opvarmning i en reducerende atmosfære såsom H2/N2 (brint/kvælstof). Denne reaktion involverer en transport af nega-tiv ladning fra overfladen og ind mod det indre af glasset. For at bevare ladningsneutraliteten igangsættes samtidig en diffu-sionsproces af positive ioner i samme retning. Herved skabes der et silika-beriget overfladelag. Rent silika-glas har en ræk-ke fremragende egenskaber, men det er samtidig meget dyrt at producere, da det kræver en meget høj smelte- og forarbejd-ningstemperatur (> 2200 °C). Den udviklede metode er således

S O L E N E R G I

150 1 2 0 1 1 G L A S

FunktionelleglasoverFlader

Overfladebehandling

af glas har været an­

vendt i århundreder.

Her ses varmt glas på

vej ud af en traditio­

nel hærdeovn, men nye

metoder er nødvendige

for at bevare glassets

konkurrenceevne.

et billigt alternativ til at fremstille glas med overfladeegenska-ber som rent silika.

AnvendelsesområderGlas, der er blevet overfladebehandlet efter den nye metode, udviser større hårdhed og kemisk bestandighed over for væsker end tilsvarende glas, der ikke er blevet behandlet. I hvor høj grad egenskaberne forbedres, kan justeres ved at ændre tem-peratur og varighed af opvarmningen. Overfladebehandlingen giver eksempelvis mulighed for at mindske tykkelsen af glas, uden at det går ud over glassets egenskaber. Udover disse æn-dringer i overfladeegenskaber kan den udviklede metode også anvendes til at give glasset nye funktionelle egenskaber, eksem-pelvis i solceller, hvilket illustreres i det følgende. Glas anvendes i dag som støttemateriale i mange solceller. Vores forskning åbner op for muligheden for, at glas også kan blive en aktiv komponent i solceller. Krystallinske silicium-sol-celler er i dag meget udbredte, men de har det problem, at de udviser relativ lav energiomdannelses-effektivitet i det ultravi-olette (UV) område, hvor intensiteten af sollys er ganske høj. Ved at inkorporere sjældne jordarter såsom europium (Eu) og ytterbium (Yb) i glas kan solens UV-stråling omdannes til in-frarød stråling, der bedre kan omdannes til energi i den krystal-linske silicium-solcelle. Herved kan glasset bruges til at omdan-ne solens stråler, før de når ind til selve solcellen. Problemet med at anvende dette princip er, at de sjældne jordarter ofte ikke findes i den rigtige ladningstilstand i glas-set. Hvis eksempelvis Eu inkorporeres i glasset, vil Eu typisk fin-des som Eu3+, mens det er Eu2+, der er den aktive ladningstil-stand. Ideen er, at den udviklede overfladebehandlingsmetode kan anvendes til at reducere Eu3+ til Eu2+, samtidig med at overfladeegenskaberne forbedres. Denne synergieffekt gør såle-des det overfladebehandlede glas til et ideelt materiale til brug i solceller.

GrundforskningUdover at overfladebehandlingsmetoden kan bruges til at for-bedre eksisterende glasmaterialer og give grobund for nye an-vendelser af glas, kan metoden også anvendes til at opnå indsigt i grundlæggende egenskaber og struktur af glas. Dette skyldes, at de involverede diffusionsprocesser kan give oplysninger om mikrostrukturen af det glasnetværk, hvori diffusionen foregår. Vi har således været i stand til at identificere, hvilke elementer og strukturer der giver en henholdsvis hurtig og langsom dif-fusion. Disse informationer er også vigtige for at forbedre den udviklede metodes anvendelighed, da man således kan designe sin glassammensætning på en sådan måde, at diffusionen forlø-ber relativt hurtigt. Dermed dannes et tykkere overfladelag un-der de givne varmebehandlingsbetingelser.

Morten Mattrup Smedskjær er ph.d. studerende ved Sektion for Kemi på Aal-borg Universitet under vejledning af professor Yuanzheng Yue.

Glas anvendes som

støttemateriale i

mange solceller, men

kan også blive en ak­

tiv komponent. Den

udviklede metode

til at behandle glas

kan anvendes til at

øge effektiviteten af

energiomdannelsen i

solcellen og samtidig

gøre den mere mod­

standsdygtig over for

påvirkninger fra vind

og vejr.

16 G L A S 0 1 2 0 1 1

G L A R M E S T E R I

I forbindelse med artiklen (GLAS 04/2010) om glarmester Kai Niel-sons liv med glas og hans med-

virken ved restaureringen af spejlene på Selsø Slot blev det klart, at histori-en omkring de to franske pragtspejle, som hænger i slottets riddersal, fortjener yderligere spalteplads. De signerede og daterede spejle er no-get af det fineste 1700-tals inventar, vi har i Danmark, og de udgør et vigtigt vid-nesbyrd om 1700-tallests spejlmode både i teknisk og kulturhistorisk henseende. Teknisk set er det især de store amalgam-belagte glasformater, som på daværende tidspunkt var sjældne og uhyre kostbare,

SPEJLENE PÅ SELSø SLOT

AF HANNE DAMGAARD lAsHI • Selsø Slot nær Roskilde huser to franske pragtspejle, der udgør et vigtigt

vidnesbyrd om 1700-tallets spejlmode både i teknisk og kulturhistorisk henseende.

som imponerer. Men spejlene er ligele-des et fint eksempel på periodens kunst-neriske udblik til det øvrige Europa.

RégenceStilhistorisk må spejlene placeres mel-lem barok og rokoko. Rammeværkets ornamentik er stadig barokkens, men i 1733, da spejlene blev til, havde rokokoen i høj grad vundet indpas i den parisiske indretningsmode, hvilket også afspejles i det lette og elegante rammeværk. Sel-sø-spejlene er altså et vellykket eksempel på den overgangsstil, man betegner ré-gence, hvor barokkens pomp og pragt er en anelse nedtonet til fordel for et mere

naturinspireret og let formsprog, sådan som det kendetegner rokokoen. Man ved ikke med sikkerhed, på hvilken foranledning de to franske spejle er kommet til Danmark og er endt på Selsø Slot, men det er ikke utænkeligt, at de er kommet til i forbindelse med da-værende ejer af slottet Christian Lud-vig Scheel von Plessen Selsøs omfatten-de ombygning op gennem 1730’erne. På daværende tidspunkt var slottet hoved-bygning for et stort gods med rigelige indtægter fra landbruget, og disse gode forhold gjorde ombygningen fra renæs-sancepalæ til barokslot mulig. Slottets ejer var med på moden og indrettede en

FOTO: STIG NØRHALD/SCANPIX

170 1 2 0 1 1 G L A S

G L A R M E S T E R I

riddersal ganske i tidens ånd. Til en rid-dersal hørte ofte store spejle, og det er derfor nærliggende at tro, at spejlene har hængt i riddersalen siden ombygningen. Barokken er kendetegnet ved en for-kærlighed for illusionisme og synsbe-drag, og i den forbindelse indgik spej-le som en vigtig del af rumindretningen. Udover den dekorative og lysforstærken-de udnyttelse skulle spejlene også un-derstrege rummenes rangorden og ikke mindst ejerens sociale position og vel-stand. Bedst kendt er Galerie des Glaces eller spejlsalen fra slutningen af 1600-tal-let, som er det største og smukkeste rum i Versailles-slottet nær Paris. Ombygningen af Selsø slot og inve-steringen i de kostbare spejle er derfor et vidnesbyrd om den kulturelle udveks-ling i Europa i 1700-tallet, hvor fornem, udenlandsk møbelkunst gennem den danske adels erhvervelser blev en del af

dansk interiørkunst og dermed en cen-tral del af den danske kulturarv.

1700-tallets spejlproduktionSignaturen på spejlenes bagside er næ-sten identiske: Montée par Garnier et Bonnemain et l’année 1733, le 22 aoust og Montée par Garnier et Bon-nemain et l’année 1733, le 21 aoust. Vi får altså at vide, at spejlene er samlet hen-holdsvis den 21 og den 22 august 1733 i Paris af Garnier og Bonnemain. På det tidspunkt var spejlproduktionen i Frank-rig den førende i Europa. Venetianerne havde siden 1500-tal-let produceret amalgambelagt glas, altså klart og plant glas med en tydeligt spej-lende foliering af tin og kviksølv, men i midten af 1700-tallet var Frankrig blevet en hård konkurrent til Venedig. Frank-rigs store appetit på – såvel som enorme udgifter til venetianske spejle havde ledt

til grundlæggelsen i 1665 af den første franske spejlfabrik, Saint Gobain, som skulle gøre Frankrig selvforsynende med den kostbare vare. Forholdende omkring fabrikkens grundlæggelse var et statsanliggende og ganske blodige. Der var nemlig mange penge på spil og hård kamp om de venetianske glarmestre, som risikerede livet, hvis de lod sig lokke til Frankrig. Indtil slutningen af 1600-tallet var alt spejlglas mundblæst. Man blæste en stor cylinder, som blev klippet op og rettet ud til en flade – en metode, som gav sto-re begrænsninger i forhold til det fær-dige spejls størrelse og planhed. Men i Frankrig opfandt den italienskfødte Ber-nard Perrot i 1687 en metode til at støbe spejlglas. Dette fik afgørende betydning for den franske spejlproduktion, som nu kunne fremstille spejle i dobbelt størrel-se, dog ikke uden besvær:

FOTO

: RO

BERT

FO

RTU

NA

, NAT

ION

ALM

USE

ETS

BEVA

RIN

GSA

FDEL

ING

Selsøspejl, som hænger i riddersalen, samt

detalje af en rekonstrueret drage.

18 G L A S 0 1 2 0 1 1

G L A R M E S T E R I

ProcessenGlasset blev støbt på en kraftig metalpla-de og rullet ud med en metalvalse. Ef-ter at det var blevet brændt, skulle det uigennemsigtige råglas slibes flere mil-limeter på hver side og derefter poleres, for at kunne bruges som spejlglas. Derefter bestod den egentlige spejl-magers opgave i at foliere glasset. På et belæggerbord med en plade af planslebet sten anbragtes et stykke tinfolie. Når fo-lien var helt glat, hældtes flydende kvik-sølv ud over folien i et 3-4 mm tykt lag. Glaspladen blev derefter skubbet forsig-tigt ind over den flydende kviksølv og be-lastet med lodder for at presse det over-skydende kviksølv bort. Tørretiden var derefter op til en måned. Læs mere om glas og spejlproduktion i bogen Glas og Glarmesteren – 800 år med glas i Dan-mark.

Restaureringen i 1980’erneI betragtning af Selsø-spejlenes høje al-der (287 år) er deres bevaringstilstand ganske god. Under arbejdet med at kon-servere og delvist restaurere spejlglasset i 1980’erne måtte en splintret del udskiftes med et andet gammelt amalgamspejl, og de beskadigede områder, især i de mindre spejlglas i rammeværket, blev forsynet med gråt syrefrit karton på bagsiden, så hullerne bliver mindre synlige. Med hensyn til rammeværket måtte man udover de konserverende tiltag som at stabilisere visse snedkermæssige de-taljer også foretage nogle restaurerings-mæssige indgreb, for at rammerne kun-

ne fremstå og bestå i deres oprindelige helhed. Især manglede rammerne begge en væsentlig detalje, nemlig de to drager, som havde siddet ved foden af det buede topstykke. Sådanne fabeldyr indgik ofte i barokkens ornamentik, og i rokokoen blev de kun mere eksotiske og mangfol-dige. At Selsø-spejlene har været udsty-ret med sådanne drager, fremgår af et æl-dre fotografi, som sammen med støtte i lignende dyr på andre barokke møbler, gjorde billedskæreren i stand til at gen-skabe de tabte drager. Kun de nyskårne ornamenter er blevet forgyldt. De gamle afskalninger på de originale dele af ram-meværket har fået lov at stå urørt, men skaderne er heldigvis få og nyt og gam-mel falder fint i hak. I dag hænger Selsø-spejlene fortsat i riddersalen, som ligeledes har gennem-gået en tiltrængt renovering. Resten af slottet, som er et fornemt minde om dansk herregårdskultur, står dog desvær-re noget forfaldent hen og venter på at de nødvendige ressourcer bliver frigjort til at genoplive hele slottet.

Litteratur og henvisninger:Spejlene i Selsø Riddersal af Beate K. Feder-spiel og Per Hadsund, Nationalmuseets Arbejds-mark 1988The Mirror – a history af Sabine Melchior-Bon-net, 2002Diderots Encyclopædi (1751-1772)www.selsoe.dk

Hanne Damgaard Lashi er cand.mag. i kunst-historie.

Selsø Slot stod færdigt i 1576 bygget

af Jacob Ulfeldt.

I 1829 døde den sidste adelige beboer

på Selsø Slot, Agathe von Qualen, enke

efter Christian Ludvig Scheel von Ples-

sen II.

Hendes arving var ikke interesseret i

at bo på Selsø Slot, og slottets inven-

tar blev solgt på en auktion samme år.

Støbning af en stor glasplade

efter Perrots metode. Fra

Diderots Encyclopædi.

Foliering af glas med kviksølv

og tin. Fra Diderots

Encyclopædi.

Selsø Slot påbegyndte en tornerosesøvn,

som skulle vare i 144 år. Men det var ab-

solut ikke nogen skønhedssøvn, og slot-

tet forfaldt meget gennem tiden.

I 1972 overtog ægteparret Grete Gunnar

Nielsen og Bernhard Linder forpagtnin-

gen af slottet for at restaurere og indret-

te det til museum. I samarbejde med Det

særlige Bygningssyn og Nationalmuseets

Konserveringsafdeling påbegyndtes en

møjsommelig og nænsom restaurering

af de hårdest ramte dele af slottet.

Ægteparret Lindner modtog megen

anerkendelse for den store indsats,

de gennem 25 år har gjort for at

redde ”Danmarks mest jomfruelige

herregård”, som Nationalmuseet har

udtrykt det.

KOMMUNER SKAL TAGE MEDANSVAR FOR LÆRLINGEN

FOR ØVRIGT MENER JEG ...

Af ANE BUcH Adm. direktør, Håndværksrådet

0 1 2 0 1 1 G L A S 19

Kommunerne bør blive meget bedre til at

understøtte de små og mellemstore virksom-

heder, når de tager lærlinge – eksempelvis i

tilfælde af lærlinge, der er sprogligt eller på

anden måde knap så stærke.

»Min lærling er dygtig og flittig, men han

er så dårlig til dansk, at han næppe kan klare

næste undervisningsforløb på teknisk skole.

Kan I hjælpe ham med et sprogkursus?«

Ganske ofte søger håndværksmestre

hjælp hos kommunen for at kunne fastholde

dygtige lærlinge med særlige forudsætninger.

Dvs. lærlinge, som på grund af særlige sociale

forhold, manglende sprogkundskaber eller

lignende mangler nogle af redskaberne til at

gennemføre en erhvervsuddannelse.

Desværre møder danske håndværksmestre

alt for ofte en kold skulder, når de henvender

sig til kommunen for at få hjælp, og det stri-

der mod al økonomisk og menneskelig logik.

Derfor anbefaler Håndværksrådet, at kom-

muner etablerer en ”one-stop-shop”, hvor

mestre og erhvervsskoler kan henvende sig,

når lærlinge eller elever har for eksempel so-

ciale problemer.

MANGEL På FAGLæRT ARBEJDSKRAFTDet er en kendt sag, at de danske virksomhe-

der kommer til at mangle faglært arbejds-

kraft i løbet af ganske få år, selv om vi i disse

år slås med en høj arbejdsløshed og ikke

alt for velspækkede ordrebøger hos mange

håndværksmestre. Samtidig er det ganske

indlysende, at de unge, der ikke får en er-

hvervsuddannelse, risikerer slet ikke at få en

uddannelse overhovedet, og det er jo ikke

netop flere ufaglærte, vores samfund har

brug for.

SMV’ERNE TAGER UDDANNELSESANSVAR

Netop derfor er det helt nødvendigt, at no-

gen tager ansvar for at uddanne næste ge-

neration af dygtige faglærte, og det gør de

små og mellemstore virksomheder, SMV’er-

ne. I modsætning til større virksomheder har

SMV’erne generelt en høj andel af lærlinge,

og grunden er enkel: Dels ønsker de at give

den håndværksfaglige viden videre til unge

generationer, dels er lærlinges arbejdskraft en

meget vigtig del af driften af SMV’er i hånd-

værksfagene.

Desværre skal der ikke meget til at vælte

et ellers godt lærlingeforløb. Vi kan som ho-

vederhvervsorganisation for 20.000 små og

mellemstore danske virksomheder desværre

konstatere, at håndværksmestre alt for ofte

lades alene tilbage med problemer, som de

slet ikke er klædt på til at håndtere. Det ko-

ster hvert år hundreder af lærlinge deres ud-

dannelse helt unødvendigt, fordi der ofte ikke

skal andet end et sprogkursus, eller en social

håndsrækning til, for at den unge er tilbage

på skolebænken.

10 VEJE TIL FLERE DyGTIGE FAGLæRTE90 procent af alle danske virksomheder er

SMV’ere, og det er netop SMV’erne, der ska-

ber nye job i Danmark. Derfor er Danmarks

konkurrenceevne og en effektiv drift og ud-

vikling af små og mellemstore danske virk-

somheder meget afhængig af faglært ar-

bejdskraft på højt niveau. Håndværksrådets

uddannelsesudvalg har i politikprogrammet

”10 veje til flere dygtige faglærte” formu-

leret 10 bud på, hvad kommuner, erhvervs-

vejledere, håndværksmestre og ikke mindst

eleven selv kan og bør foretage sig for at få

flere unge gennem en erhvervsuddannel-

se. Her er en god kontakt til kommunen en

kæmpe hjælp, når en lærling har problemer.

Talrige undersøgelser peger på, at mange af

de frafaldstruede eller udsatte unge tumler

med personlige, psykiske og sociale proble-

mer, som hverken mester eller erhvervsskole

kan løse, men som naturligt hører hjemme

for eksempel i en socialforvaltning.

De små og mellemstore virksomheder har

et stort behov for en kommunal ”one-stop-

shop”, hvor mestre og erhvervsskoler kan

henvende sig, når lærlinge eller elever proble-

mer, mesteren ikke selv kan løse. Faktisk har

vi ikke råd til at lade være.

20 G L A S 0 1 2 0 1 1

G L A R M E S T E R I

I 2004 stod ballethuset BOX’EN færdig-opført, og bare to år senere under-gik Musikteatret fra 1969 en større

modernisering. Mens BOX’EN oprindelig var et omfattende balletprojekt med Peter Schauffus-balletten bag – og i dag rammer-ne om byens nyeste egnsteater, Black Box Theatre – blev ombygningen af Musiktea-tret varetaget af Kjaer & Richter: To meget forskellige bygningskroppe med en bred, åben foyer imellem sig med billetsalg og in-fo-område – så åben er foyer’en, at den i re-

I GlAsklAR syMbIOsE

AF ADAM PADE • Kunstnerisk indgreb i en åben foyer binder nu to

kulturinstitutioner i Holstebro sammen.

aliteten er en del af byrummet med fri of-fentlig passage. Men “whau”-effekten udeblev – den rolle: At binde to forskellige huse sam-men, løste foyer’en ikke.

Indretning snarere end udsmykningDet gør den nu – med kunstnerisk hjælp – med et betydeligt bidrag fra Statens Kunstfonds udvalg for kunst i det offent-lige rum. »Det her var en indretnings- ikke en

udsmykningsopgave, og grebet kom til at bestå i at trække elementer af begge bygninger ud i foyer’en – derfor de sorte søjler og skranker inspireret af BOX’en, eksempelvis,« fortæller billedkunstne-ren Per Arnoldi, der har løst opgaven, og som i det hele har formået at skabe rene linier uden tilfældigt hængende teater-plakater og med navnene på institutio-nernes sponsorer samlet på én fornem tavle frem for på små plaketter placeret rundt omkring i rummet.

FOTO: TOMMY KOFOED

Processen: Gipsbeklædnin­

gen ind til Musikteatret blev

taget ned for at se, hvad der

var at fæstne glaselemen­

terne til. Stålskabelonen

blev monteret, væggene fik

ny beklædning – og i løbet af

en drabelig formiddag blev

Per Arnoldis udsmykning en

realitet.

210 1 2 0 1 1 G L A S

G L A R M E S T E R I

Som kunstnerisk udsmykning – som kulminationen på indretningen – må dog betegnes de tre markante elementer i glas ophængt over billetsalget: Her har vi et helt teater – siger kunstneren – med scenen i midten, kongesiden til venstre, hvorpå højre side ubønhørligt måtte bli-ve rød. 900 kilo vejer hvert af de 5 meter lange og 2,5 meter høje fag i hærdet og lamineret glas i dimensionen 2 x 10 mil-limeter. Det tog en formiddag at sætte dem op, fortæller glarmester Poul Frank Rømer, Glarmester Poul Rømer i Holste-bro, men så er det omfattende forarbejde heller ikke regnet med: Ingen vidste præ-cis, hvad der gemte sig bag gipspladerne på facaden ind mod Musikteatret. Derfor blev gipsen pillet ned, indtil man nåede fast grund. Smedefirmaet Holstebro Kle-insmedie A/S udviklede og fæstnede der-på en jernkonstruktion, der kunne holde de tre glaselementer, hvorpå væggen blev beklædt med gips og malebehandlet på ny.

Perspektiv i centimetermål

Glaselementerne kom på plads fra en lift og med sugekop, og afslutningsvis mon-

teredes de små studser, der er med til at få installationen til at se så let ud. For yderligere at skabe perspektiv – og un-derstrege symbolikken i et teater – hæn-ger det midterste glasfag få centimeter tættere ind mod den bærende væg end de to omgivende elementer – henholdsvis 10 og 15 centimeter. Dertil kommer små livgivende, symmetrisk placerede prik-ker; dem sørger rumbelysningen for. Den røde og blå er kunstnerfarve, mens der er anvendt slagmetal i det mid-terste felt. »Det ser ganske enkelt ud, men det var en voldsom opgave for alle parter,« komplimenterer Per Arnoldi, der i øvrigt lagde vægt på at inddrage lokale hånd-værkere: »Sådan må man i hvert fald bære sig ad i første omgang.« For Poul Frank Rømer var opgaven da også usædvanlig: »Vi blev opfordret til at løse opgaven, men vi måtte selv finde ud af, hvordan!« beretter han. Det lykkedes – både for Poul Frank Rømer og team’et af lokale håndværks-mestre, og i dag er foyer’en blevet til den bro, der var tanken. Fornyelsen af foyer-området blev fest-ligholdt i december.

Per Arnoldi i dialog med håndvær­

kerne under monteringen af glas­

udsmykningen ud for Musikteatret.

22 G L A S 0 1 2 0 1 1

I den danske standard (som

er en CEN-standard) for

solstråling i bygningsglas

bruges begrebet: Farvegengivel-

sesindekset for det lys, som er

kommet gennem glasset.

Det er udviklet for at kunne

give et indtryk af, om energifor-

delingen over lysets spektrum er

rimeligt fordelt, dvs. der værdi-

sættes, hvor meget lys der kom-

mer ind i otte definerede bøl-

gelængder. Et højt tal betyder

god farvegengivelse. I forbindelse

med glas er det meget misvisen-

de at bruge dette som en ”vær-

diskala” for, om det er et glas

med en god farvefordeling og si-

ger intet om hvilken farve det er.

Som det ses af tabel 1 er alle

glaskombinationer med høje

værdier. De glas med lille trans-

mission af lys – og dermed op-

leves meget mørke – har også

høje Ra-tal. Den bedste illustra-

tion af, at Ra ikke kan bruges af

en arkitekt til at vurdere farver

for glasset i et byggeri, er det

gennemfarvede grønne glas. Det

gennemfarvede grønne glas er

det, som de fleste biler har, og

hvor der netop er store krav til

farvegengivelse af hensyn til tra-

fiksignaler, men her er det det

glas med ”dårligst” værdi, samti-

dig med at de mørkeste, spejlen-

T E K N I K

EfTERLySNING: FARVEBESKRIVELSE AF GLAS!

Ra farvegengivelsesindeks i henhold til DS/EN410: 1998

Bygningsglas. Bestemmelse af karakteristika for lys- og solstråling.

Ra The colour rendering properties of glazing in transmission

“This index enables the synthetic expression of a quantitative eavaluation of the differences

in colour between eight test colours lighted directly by the reference illuminant D65 and by

the same illuminant transmitted through the glazing.”

(D65 : Publication CIE No.13.3, 1995)

Glastype-kombination (mm)

SollysLR (%)

SollysLT (%)

Farve-gen-giv. Ra

Sol-energiR-A-T (%)

Energimærkn.U/LT/g

Alm. klar float 44-12-44-12-4-12-4

81520

908274

999897

7-8-8512-19-6915-27-58

5,8/90/872,9/82/761,9/74/68

Jernfattigt: Optiwhite 4 8 91 100 8-4-88 5,8/91/90

EnergiRude4-15-4 11 80 97 24-24-52 1,2/80/63

Solafskærmende-energi*Solafsk. +Energi** 6*-15-**41. Generation** (grøn)2. Generation* (neutral)3. Generation* (’grønlig’)4. Generation*+selv.reng.

9101412

66716667

88959396

10-61-2926-38-3632-40-2840-26-35

1,2/66/371,1/71/431,1/66/341,1/67/39

Tabel 1: Data for typiske byg­

ningsglas. Lysreflektans: LR,

Lystransmittans: LT og Farve­

gengivelsesindeks: Ra. Energi­

mærkningen: U/LT/g udtrykt

ved U­værdi=isolering (W/

m²K), Lystransmittans (%)

og solenergimængde=g­vær­

di (%).

Af cARL AxEL LoRENTzEN Diplomingeniør, cal@glasfakta.dk

230 1 2 0 1 1 G L A S

Der mangler et ”redskab” til at beskrive farver i glas, og det forekommer misvisende at bruge Ra. Alt glas er

farvet, og afhængigt af glastype og glastykkelse ændres det visuelle udtryk, når lyset strømmer igennem, men

hvordan beskriver arkitekten de forskellige farver?

de glas har højere tal og dermed

skulle være ”bedre”.

FLERE FARVER• transmissionsfarvensomfar-

ver rummet

• refleksionsfarven:setudefra

• gennemsynsfarven:setindefra

og ud

Der er flere farver at tage hensyn

til end transmissionsfarven.

Refleksionsfarven – dvs. far-

ven som glasset har – om dagen

– set udefra, kan være en helt

anden farve end den, som kom-

mer gennem glasset og farver

rummet. Dermed bliver gennem-

synsfarven ud gennem glasset

også en tredje farve at tage hen-

syn til. Gennemsynsfarverne af-

hænger jo af, hvilke farver der er

blevet tilbage, efter at farverne

er ”udskilt” i refleksionen og der-

med mangler i transmissionen.

ALT GLAS ER FARVET!Almindeligt ”klart” glas, som vi

kender det i gammelt byggeri, er

mere eller mindre grøntonet (jo

mere, desto ældre det er). Glas-

set er produceret af råmaterialer

gravet op af jorden og på grund

af den lille mængde jern (jern

hjælper i smelteprocessen til at

spare energi, da det absorberer

varmen), så bliver almindeligt

klart glas svagt grønligt.

Når solenergien rammer glas-

set bliver solstrålingen dels re-

flekteret (R), dels absorberet (A),

dels transmitteret (T), dvs., der

tabes noget af energien gennem

glasset. Ligeledes er det med

den andel af solstrålingen, der er

lys. Lysreflektansen er ca. 4 % pr

glas overflade, derfor er den re-

sulterende reflektans for en to-

lagsrude (4 overflader) ca. 14 %.

Se figur 1 nedenfor..

Tilsvarende fordeling sker

for den del af solstrålingen der

er lys. Lystransmittansen (LT)

er altså alene en sum af den

mængde energi, der kommer ind

i bølgeområdet 380-780 nm, det

som normalt regnes for lysets

område og kun en lille del bliver

absorberet i glasset, derfor bli-

ver den resulterende LT ca. 82

T E K N I K

%, dvs., ca. en 1/5-del af lyset er

tabt i en alm. to-lags gammel-

dags rude!

Hvis vi vil have oplysninger

om fordelingen i spektret, må vi

se på en transmissionskurve.

BESKRIVELSE AF GLAS IHT. BIPS

B2.280 Basisbeskrivelse – glas

generelt omhandler almindeligt

anvendt fastmonteret glas i byg-

geriet.

En arbejdsbeskrivelse på et

konkret projekt er sammensat

af to dele: En basisbeskrivelse og

en projektspecifik beskrivelse.

Basisbeskrivelse er en samling

bestemmelser, der fungerer som

et fælles referencegrundlag, dvs.

forskrifter der er alment gælden-

de og uafhængige af de enkelte

projekter. Basisbeskrivelsen kan

indeholde punkter, der ikke er re-

levante for den aktuelle bygge-

sag. Hvad der er relevant for den

aktuelle byggesag angives i om-

fangsbeskrivelsen i den projekt-

specifikke beskrivelse.

De projektspecifikke beskrivel-

ser udarbejdes af de projekteren-

de på den konkrete byggesag.

For termorudebeskrivelse og

beskrivelse af glas i byggeri angi-

ves følgende: Anvendelse, antal,

format, konstruktion, opbygning,

U/LT/g (energimærkningsdata).

Som supplerende krav kan der

angives specifikationer for:

Lydreduktion, dekoration, per-

sonsikkerhed, sikring, brand,

farve, overfladebelægning(er),

overfladebearbejdning, gasfyld-

ning, afstandsprofiltype, kant-

slibning, indbygget solafskærm-

ning, sprosse(r), blyrude, screen

eller andet, produktnavn.

Da det med farver ikke enty-

digt kan bestemmes via stan-

darder, anbefaler bips under ge-

nerelt: ”Hvis krav til softcoated

belægningers farve ved spejling

og gennemsyn angives i form af

fabrikatangivelse, bør der des-

uden angives krav om, at prøver

på andre fabrikater skal godken-

des af byggeledelsen” (3.2.1 Ge-

nerelt).

bips: byggeri - informationsteknologi - produktivitet - sam-

arbejde : www.bips.dk. Fælles digitale strukturer og stan-

darder for sprog, begreber, arbejdsmetoder

Følgende basisbeskrivelser gør brug af B2.280 Basisbeskri-

velse – glas:

B2.280 Basisbeskrivelse – glas generelt henvises der til fra

følgende:

B2.285 Basisbeskrivelse – glasfacader–tage

B2.370 Basisbeskrivelse - døre, vinduer og porte, leverance

B2.371 Basisbeskrivelse - døre, vinduer og porte, montage.

Figur 1: Solstråling

gennem glas.Det, som kommer ind gennem glasset: Lys: LT og g-værdi

sR sA

sT

+

andel A =g-værdi

24 G L A S 0 1 2 0 1 1

I det ganske nye Lamborghini Centro Milano er forhand-leren af denne helt igennem ekstraordinære bil gået til yderligheder for at få netop noget usædvanligt frem i ud-

stillingsbygningen. Både til den eksisterende bygnings ydre og dens indre blev arkitekten stillet over for et helt præcist krav fra sin bygherre, Conforti familien: »Jeg ønsker en facade, der væk-ker opmærksomhed, og som er unik.« Med det som udgangspunkt har arkitektfirmaet Dante O. Benini & Partners ombygning frembragt en udstillingsbygning, der i det urbane miljø er et let genkendeligt landemærke – et enestående symbol – og et showroom med et helt nyt æstetisk og funktionelt islæt – ikke nogen nem opgave, når nu den ek-sisterende bygning måtte betegnes som ”et gammelt industri-skur”. Derfor blev hovederne lagt i blød og fokus rettet mod alle detaljer og samtidigt mod, hvordan man kunne få en optimal udnyttelse af materialet.

Designdetalje afgjorde facadeudtrykIdéen til den ekspressive facade kom faktisk fra det, der skul-

Af RobeRt LAu · en designdetalje på en Lamborghini Gallardo blev afgørende for facadeudtrykket hos Milanos

lokale Lamborghini-forhandler.

A R K I T E K T U R

Lamborghini Centro miLano – exCeptioneL UDStiLLing af exCeptioneLLe biLer

le være bag facaden, nemlig et formsprog, der er inspireret af en detalje fra den forreste indsugning på en Lamborghini Gallardo. Til interiøret var kravet, at den 2000 kvadratmeter store byg-nings dobbelthøje rum skulle udnyttes til det yderste og gøres til en scene for husets vigtigste aktører – Bilerne. Gulvene i hele udstillingens 1. sal består udelukkende af ”anti-slip glass” – en internationalt certificeret, skridsikker glas-type med produktnavnet Madras® Flooring – en glastype, der ifølge producenten kommer i et utal af varianter; transpa-rent, lamineret, hærdet, med relief, mm. og altid skridsikkert – vådt eller tørt! Madras® Flooring fremstilles af det italienske firma Vitre-alspecchi, der netop er kendt for sin ekspertise og formidable erfaring inden for blandt andet satinéring og ætsning af float-glas.

Udnytter dagslyset optimaltI Lamborghini Centro Milano er firmaets seneste produkt lan-ceret, nemlig Madras® Pixel Flooring. I projektet er anvendt udgaverne ”satin” og ”transparent”.

250 1 2 0 1 1 G L A S

Store billede: Gulvet mellem udstillingens stue­

etage og 1. sal – her lamineret, satineret glas.

”Gå­på”­glasset er det såkaldte ”anti­slip glass”.

Ovenfor: Gulvet langs facaden er udført i lamine­

ret, klart glas. Også her er ”gå­på”­glasset det så­

kaldte ”anti­slip glass”.

Glasgulvet mellem stueetagen og 1. sal har givet arkitek-ten mulighed for at efterkomme alle bygherrens ønsker – ikke alene er det lykkedes at udnytte dagslyset til sit yderste, hvorved biludstillingens strømforbrug er minimeret, men ved at udføre arealet langs facaden i transparent glas er det også blevet muligt at se bilernes unikke teknik nedefra. Det har givet en helt særlig og ekstraordinær præsentation af de smukke biler. Som nævnt er løsningen strømbesparende, fordi hele inte-riørets belysning sker ved dagslys. Det passer godt ind i Lam-borghini Centro Milanos miljøprofil, hvor alle de anvend-te bygningskomponenter er genanvendelige og produceret i henhold til LEED-godkendte (Leadership in Energy & Env-ironmental Design) processer. På den tekniske side er gulvets glaselementer langs faca-den opbygget af 10 mm anti-slip glass, 1,52 mm transparent PVB-folie, 10 mm klar float-glas, 1,52 mm transparent PVB-folie og 10 mm klar float-glas. Resten af gulvet har samme opbygning, men her er dog anvendt satinéret anti-slip glass – ikke alt kan måle sig med at se en Lamborghini nedefra.

Glas håndteres bedst

af fagfolk –også nårdet skal forsikres

DANSK GLASFORSIKRING A/STelefon 45 87 13 66

danskglasforsikring.dk

Forsikring af glas, sanitet, lysskilte, spejle, og keramiske/induktions kogeplader

i erhvervs- og boligejendomme.

Få et uforpligtende tilbud

Glasforsikring med stærk dækning

26 G L A S 0 1 2 0 1 1

Færdsel på stilladser og

manglende arbejdsplads-

vurderinger er fortsat hyp-

pige påbudsområder ved besøg

fra Arbejdstilsynet på landets

byggepladser. En del glarme-

stre har haft besøg i 2010, og

mange af påbuddene har således

omhandlet netop disse områ-

der. Kravene til APV er tidligere

beskrevet her i bladet, hvorfor

dette primært vil omhandle stil-

ladser.

Ansvaret for, at stilladset er

korrekt opbygget og lever op til

krav om opstilling og eftersyn,

vil altid påhvile den, der bygger

stilladset, om det er et stilladsfir-

ma, en tømrer eller glarmesteren

selv.

Men ansvaret for en persons

færdsel på et ikke tilstrækkeligt

ANsvARET På sTIllADsET

Af TINA JoHANSEN DAMAVI

sikret stillads påhviler firmaet,

som den enkelte person er ansat

i. Dette kan synes ulogisk i flere

situationer, eftersom stilladsbyg-

geren jo har bedre forudsætnin-

ger for at imødekomme fejl og

mangler, men p.t. er det altså

brugeren, der primært får pro-

blemet, og kun i grove tilfælde

begge. Samtidig er færdsel på

stilladser, der ikke er korrekt op-

stillede, på listen over påbud ,der

resulterer i et yderligere påbud

om at bruge autoriseret rådgiv-

ning.

TJEK STILLADSETDerfor kan jeg kun kraftigt opfor-

dre glarmestrene til vedvarende

at holde fokus på, at man ikke

færdes på stilladser, der ikke ef-

terlever kravene om opstilling og

eftersyn. Eksempelvis hvor der

er fjernet dele af rækværket til

materialetransport, udover selve

det øjeblik hvor materialetrans-

porten pågår. Eller hvis der ikke

er etableret ekstra sikring, hvor

stilladsafskærmningen ikke dæk-

ker hele arbejdsområdet, eller

stilladset ikke er tilstrækkeligt til

arbejdsopgaven.

Det er virksomhedens opgave

at sikre, at alle ansatte er instru-

eret i færdsel i højder, herunder

hvad man bør tjekke, inden man

går op på stilladset, og hvorledes

man bør forholde sig, hvis der

ikke er et mangelfuldt stillads, el-

ler hvis det er mangelfuldt.

Arbejdstilsynet har i 2010

gennemført en særlig tilsyns-

indsats i blandt andre bygge-

branchen, hvor der var fokus på

dialog med virksomhederne om

deres ergonomiske og psykiske

arbejdsmiljø. Denne indsats vil

fortsætte i 2011, og flere glar-

mestre vil derfor kunne forvente

et besøg.

Indsatserne består oftest af

to besøg på virksomhederne. Det

første besøg handler primært

om dialog og vejledning af virk-

somheden, mens det andet be-

søg også indeholder en kontrol

af virksomhedens arbejdsmiljø,

helst ude på en byggeplads.

Ring til hotlinen på 36 98 62

68 eller skriv til tina@damavi.dk,

hvis I har spørgsmål om arbejde

i højder, Arbejdspladsvurderinger

eller inspiration til instruktioner

af ansatte.

LæS SELV VEJLEDNINGENVejledning om arbejde i højden

findes på Arbejdstilsynets hjem-

meside www.at.dk At-vejledning

B.3.2; Opstilling og brug af stil-

ladser eller At-vejledning A.2.1;

Nedstyrtnings- og gennemstyrt-

ningsfare på bygge- og anlægs-

pladser mv.

Ansvaret for en persons færdsel på et stillads hviler på dennes arbejdsgi-

ver – også selv om det måtte vise sig, at stilladset ikke er korrekt stillet

op. stilladser er et fokusområde for Arbejdstilsynet.

”Men ansvaret for en persons færdsel på et ikke tilstrækkeligt sikret stillads påhviler

firmaet, som den enkelte person, er ansat i.”

A R B E J D S M I L J Ø

0 1 2 0 1 1 G L A S 27

UDGIVET AFGlarmesterlauget i Danmark

SekretariatetGothersgade 160 • 1123 København K

T 3313 6510F 3313 6560

W www.glarmesterlauget.dk

REDAKTIONHans-Georg Nielsen (ansvh)

INDHOLD

27 Mikkel blev Danmarks bedste

27 Brancheudviklingsforum mødtes for første gang

28 Ny håndbog om arbejdsmiljø

28 Slibning og arbejdsmiljø

28 Per Hebsgaard fejrede 25 års jubilæum

29 Facadegruppen på studietur

29 Elever på studieophold i Tyskland

29 Medlemsforhold

GlarmesterTidenderÉt er at blive danmarks-mester – et andet at blive den første. Den ære over-gik Mikkel Læssøe Gyde Thomsen, udlært som glar-mester på Glarmestersko-len for Jyderup Glarmester, da han udgik sejrrigt af de første danske mesterskaber i håndværk. 34 fag var sam-let i Odense Congress Center 27.-29. janu-ar, og efter alt at dømme bliver mesterska-berne en tilbagevendende begivenhed. Nationalbankdirektør Nils Bernstein overrakte diplomer til hver af de delta-

Mikkel blev Danmarks bedste!

gende og yderligere en lille skulptur til Mikkel, der således blev første danmarks-mester i sit fag. Konkurrenceopgaven gik ud på at skære mesterskabernes internationale segl ud i farvet glas og montere elemen-terne på en rude med mesterskabernes logo. Arrangementet blev muligt med bi-drag fra Dansk Glasforsikring, bo-glas, Lista Bella, Glarmestre Snoer & Sønner A/S, Redtz Glas og Facader og Glarme-ster Stender samt 3F og Glarmesterlau-gets Udviklingsfond.

Nationalbankdirektør Nils Bernstein overrak­

te diplomer og præmie til glarmesterfagets tre

konkurrencedeltagere – fra højre Mikkel Læssøe

Gyde Thomsen, Anders Engelhardt Nilsson og

Pelle Rønn Weber.

Konkurren­

ceopgaven

bestod i at

udføre en

del af me­

sterskaber­

nes logo

og monte­

re det på en

serigrafisk

trykt rude.

Det af Glarmesterlauget og 3F (tidligere TIB) i forbindelse med overenskomstfor-handlingerne 2010 nedsatte brancheud-viklingsforum har nu holdt sine 2 første møder. Billedet: Deltagerne på det første møde, der blev afholdt på Laugskontoret. Fo rummet er etableret i erkendel-se af, at begge overenskomstparter har en klar interesse i at fastholde og udvikle fagets arbejdspladser og dermed styrke virk somhedernes samt medarbejdernes og dermed i sidste instans fagets konkurren-cedygtighed. Deltagerne fra Lau-get er glarmestrene Brian Han-sen, Bo Lassen, Kurt Osterkrüger samt Klaus Lind Sørensen. Fra laugs kontoret deltager Hans-Ge-

Brancheudviklingsforum mødtes for første gang

org Nielsen og Poul Henrik Madelung. Fra glarmestersvendene i 3F deltager Flemming Kvamsdal, René Olsen, Hen-rik Olesen, Kim Johansen samt konsu-lent Palle Bisgaard. Det er målet at arbej-det skal udmøntes i konkrete oplæg til og initiativer overfor virksomhederne.

Laugsforsamling 6. maj 2011

G L A S 0 1 2 0 1 1

Mini kraner m. rækkevidde fra 8,5-21,5m.

Udlejning af Nomade glasløfter 300kg

Glassugekopåg op til 1 tons.

Nyt fra en af de førende inden for hejs af glas

Fabriksparken 24 DK-2600 GlostrupTlf.: 39 56 19 30 www.a-soemod.dk

28

Ekstra tilskud til elever i år 2011 kr. 70.000

Regionalforeningen for Københavnsom-rådet har haft et godt og lærerigt med-lemsmøde hos Gustav Sørensen & Søn ApS i Rødovre den 20. januar 2011. Ove Sørensen viste rundt på værkstedet og gav eksempler på de forskellige slibemu-ligheder. Efter en bid god mad holdt Hasse Mortensen, Chef for Arbejdstilsynet i København, et indlæg om Arbejdstilsy-

Slibning og arbejdsmiljønets arbejde og deres bestræbelser på at have et godt samarbejde med virksomhe-derne om overholdelse af reglerne. Der var også lejlighed til at spørge om reg-ler for tunge løft og færdsel på stilladser samt høre om de nye muligheder for til-skud til forebyggelsespakker. Endelig var aftenen også en god mu-lighed for at få en kollegial snak om stort og småt inden for faget.

Arbejdstilsynet var med som gæst, da Regions-foreningen for Københavnsom-rådet besøgte Gustav Sørensen & Søn ApS.

Håndbogen om ar­

bejdsmiljø i bygge og

anlæg er nu udkommet

i en helt ny udgave –

fyldt med nye illustra­

tioner og opdateret

med den nyeste viden.

Håndbogen er både

en vejledning om god

praksis i håndtering af

arbejdsmiljøet og en

vejledning i, hvordan

Arbejdsmiljølovens

regler kan følges.

Håndbogen er udgi­

vet af Branchearbejds­

miljørådet for Bygge

& Anlæg med faglig

bistand fra Arbejdstil­

synets eksperter. Den

er først og fremmest

udarbejdet til virksom­

hedens arbejdsmiljø­

organisation, men har

som bekendt også væ­

ret brugt flittigt i for­

bindelse med arbejds­

miljøundervisningen på

erhvervs­ og arbejds­

markedsuddannelser­

ne.

Håndbogen kan fås

hos Glarmesterlauget

eller bestilles via Bran­

chearbejdsmiljørådets

internetside www.bar­

ba.dk, hvor den også

findes i en elektronisk

udgave.

Ny håndbog om arbejdsmiljø

Når Per og Lisbeth Hebsgaard inviterer til reception, kan man regne med mange gæster og god forplejning. Således også da Per og Lisbeth invite-rede til 25 års jubilæumsreception hos Mielcke og Hurtigkarl på Frederiksberg den 10. januar og på Glasmuseet i Ebel-toft 14 dage senere. I anledning af jubilæet udkom bogen ”Per Steen Hebsgaard Glas mm”, redi-

Per Hebsgaard fejrede 25 års firmajubilæum

geret af Lars Gundersen. Bogen giver et overblik over firmaets virke inklusive fo-tos af Hebsgaard-klanen.

Arbejdsmiljøhotline på telefon 36 98 62 68

Rigtig mange lagde

vejen forbi på jubilæ­

umsdagen for at øn­

ske Per Hebs gaard

til lykke – blandt an­

dre billedhuggeren

Bjørn Nørgaard – ne­

derst tv.

FOTO: jAN MØRCH

0 1 2 0 1 1 G L A S 29

Jubilæer

01 apr 25 års etableringsjubilæum

Tommy Alex Rasmussen,

Randers C

01 maj 25 års firmagrundlæggelse

Haderslev Glas og Aluminium,

Haderslev

Runde dage

01 apr 65 års fødselsdag

john Højmose Thomsen

(passiv), Ulfborg

05 apr 65 år fødselsdag

Poul Husmer, Frederikssund

Ingen reception, dagen fejres med

familien

11 apr 75 års fødselsdag

Peter Alnor (passiv), Gråsten

20 apr 65 års fødselsdag

Preben Mogensen, København K

16 maj 75 års fødselsdag

Carl Hansen (passiv), Nexø

20 maj 75 års fødselsdag

Robert Sillemann, Frederiksberg C

15 jun 65 års fødselsdag

Frode Alling Linck, København Ø

Velkommen til nye

medlemmer

01 okt Benny Hansen, Grindsted

overgået til passivt

medlemskab

01 jan Brenan Haugaard Sørensen,

Aalborg

optagelse under § 6 stk. 2.

Lennart Percy Brenan Haugaard

Sørensen, BHS Glas,

Ny Kastetvej 21, 9000 Aalborg

MEDLEMSFORHOLD

Facadegruppen under

Glarmesterlauget har

været på studietur i

København for at se på

nyt byggeri og solceller.

Første stop var det nye

hovedkontor for

Rambøll i Ørestad på

40.000 m2, hvor der var

lavet en del glasarbejde.

Hele facaden er

præfabrikeret i Kina, og

store dele er udført

som dobbelt glasfacade

og har partiel solaf­

skærmning.

Næste stop var hos

Schüco, hvor salgschef i

solenergi, Hans­Peter

Thøgersen (i hvid trøje til

venstre i billedet), gav en

aktuel orientering om

udviklingen inden for

solceller, og de fremtids­

muligheder, som findes

for glarmestre for at lave

bygningstilpassede

løsninger med solceller.

For eksempel ved at det i

større omfang i fremtiden

bliver muligt at få

solceller på mål.

NYT FRA GLARMESTERSKOLEN

Af Lene Gonnsen, uddannelseschef

Otte glarmesterelever og tre lærere tager på tre ugers ophold på en tysk glarme-sterskole i Vilshofen i Bayern. Den tyske skole er blevet en god sam-

Elever på studieophold i Tyskland

arbejdspartner for os, og vi havde sid-ste forår 17 af deres elever på besøg her i Danmark. I skrivende stund er eleverne endnu ikke taget af sted, men eleverne skal pri-mært beskæftige sig med interiørglas. Og så får de naturligvis en oplevelse af

tysk tradition og arbejdskultur til gavn for hele det danske glarmesterfag. Næste grundforløb starter 2. marts 2011. Jeg kan kun endnu engang påpege, at for fagets skyld er det vigtigt, at der bli-ver tegnet flere lærekontrakter – og det kan nås endnu.

Skolestart i Audebo 2. marts 2011.

Laugets Facadegruppe på studietur

30 G L A S 0 1 2 0 1 1

B R A N C H E R E G I S T E R

ALUMINIUMSDØRE/ FACADER

A/S VN Glas og FacadecenterGrønlandsvej9•4681HerfølgeTlf56274911•Fax56274939vn@vnglas.dk•www.vnglas.dk

AG Facader ApSBjerringbrovej68•2610RødovreTlf44944711•Fax44944721ag@agfacader.dk•www.agfacader.dk

BL Glas og Alufacader A/SStrandvejen51•4200SlagelseTlf58500728•Fax58527524blg@bl-glas.dk•www.bl.glas.dk

Facadekompagniet A/SVibeholmsAllé8•2605BrøndbyTlf70261065•Fax70261063alu@facadekompagniet.dk•www.glasinfo.dk

Husmer Glas og FacaderSmedetoften11•3600FrederikssundTlf47310270•Fax47310273alu@husmer.dk•www.husmer.dk

F. Weien Svendsen A/SVibeholmsvej29•2605BrøndbyTlf43961111•Fax43430011fws@fws-glas.dk•www.fws-glas.dk

GGF A/S Glarmestres Glas og FacademontageRugvænget22A•2630TaastrupTlf43301140•Fax43301141gg@ggf.dk•www.ggf.dk

Glarmestre Snoer og Sønner A/SLærkevej17•2400KøbenhavnNVTlf38340311•Fax38340897snoer@snoer.dk•www.snoer.dk

H.L. FacaderGlarmester Hans LundemannÅlholmvej37•2500ValbyTlf38711213•Fax38711986info@lundemann.dk•www.lundeman.dk

Zederkop A/SHøffdingsvej16•2500ValbyTlf36302010•Fax36305095zederkop@zederkop.dk•www.zederkop.dk

BLyRUDER

GlarmesterhusetSølvgade36A•1307KøbenhavnKTlf33126147•FAx33138116carlmollers.eftf@mail.tele.dk

Nordisk Glasmosaik A/SSkovlundeByvej18-20•2740SkovlundeTlf44848888•Fax39698888schlager@mail.dk•www.schlagerglas.dk – En del af Schlæger-gruppen

REDTZ Glas & Facade A/S Døckerlundsvej33•5000OdenseC Tlf66123574•Fax66139124info@redtz.dk•www.redtz.dk

BOGFØRING/REGNSKAB

ABC Regnskab v. Hanna M. LundGarnisonen38•4100RingstedTlf 5753 3113 + 2532 3113hml@abcregnskab.dk•www.abcregnskab.dk

BRANDBESKyTTENDE GLAS

DSG Industri A/SLangkær6•6100HaderslevTlf74529952•Fax74527514 www.dsgindustri.dk

GlasekspertenSprogøvej13•9800HjørringTlf98921911•Fax98928878glas@glaseksperten.dk•www.glaseksperten.dk

Vetrotech Saint-Gobain North A/SHavnegade39•1058KøbenhavnKTlf 7022 5258www.vetrotech.com

BRANDJALOUSIER

jSA BrandPostboks46•8520LystrupTlf86225644•Fax86228303jsa@inet.uni2.dk•www.jsa.dk

BØJET GLAS

Klidsbjerg Glas v. Hans Christian Klidsbjerg MelskovAllé10•6100Haderslev Tlf74525653•Fax74525953

DØRTEKNIK

Ole Hansen Lellinge ApSBroenge14•2635IshøjTlf43711640•Fax43711647info@oleh-lellinge.dk•www.oleh-lellinge.dk

EDB

Finn Levinsen ApSFredensvej16•3060EspergærdeTlf49176611•Fax49176616finn@finnlevinsen.dk www.finnlevinsen.dk

GITTER

jSA SikringPostboks46•8520LystrupTlf86225644•Fax86228303jsa@inet.uni2.dk•www.jsa.dk

GLASBESLAG

CrosinoxHesselager19•2605BrøndbyTlf43622563•Fax43622535www.crosinox.dk

Glasbeslag ApSFladeEngvej3•9900FrederikshavnTlf40447288•Fax98420888www.glasbeslag.com

DSG Industri A/SLangkær6•6100HaderslevTlf74529952•Fax74527514 www.dsgindustri.dk

Ole Hansen Lellinge ApSBroenge14•2635IshøjTlf43711640•Fax43711647info@oleh-lellinge.dk•www.oleh-lellinge.dk

Dansk Glas & Facadecenter ApSBaldersbækvej24-26•2635IshøjTlf43997700•Fax43996545info@glasogfacade.dk www.glasogfacade.dk

Glasteknik S. Thorball ApSMidtager26Bstth•2605BrøndbyTlf36720900•Fax36703335Mail@staps.dk•www.staps.dk

GLASLEVERANDØRER

A/S VN Glas og FacadecenterGrønlandsvej9•4681HerfølgeTlf56274911•Fax56274939vn@vnglas.dk•www.vnglas.dk

GLASLISTER

Ljungdahl A/SHejrevang22•3450AllerødTlf48140010•Fax48140234ljungdahl@ljungdahl.dkwww.ljungdahl.dk

GLASMONTAGE

Smart Lift N.A. Christensensvej 7 · 7900 Nykøbing Mors Tlf 9772 2911 · Fax 9772 3911 smart@smartlift.dk · www.smartlift.dk

310 1 2 0 1 1 G L A S

B R A N C H E R E G I S T E R

GLASMONTERINGSMATERIALER

Ljungdahl A/SHejrevang22•3450AllerødTlf48140010•Fax48140234ljungdahl@ljungdahl.dkwww.ljungdahl.dk

GLASSLIBNING, TILBEHØR

Glarmester Gustav Sørensen & Søn ApSRødovrevej288-290•2610RødovreTlf36701845•Fax36411705

A/S VN Glas og FacadecenterGrønlandsvej9•4681HerfølgeTlf56274911•Fax56274939vn@vnglas.dk•www.vnglas.dk

BØJET HæRDET GLAS

Klidsbjerg Glas v. Hans Christian Klidsbjerg MelskovAllé10•6100Haderslev Tlf74525653•Fax74525953

HæRDET GLAS

DSG Industri A/SLangkær6•6100HaderslevTlf74529952•Fax74527514 www.dsgindustri.dk

GlasekspertenSprogøvej13•9800HjørringTlf98921911•Fax98928878glas@glaseksperten.dkwww.glaseksperten.dk

Glashærderiet A/SPriorparken321•2605BrøndbyTlf70702605•Fax70702604danny@glashaerderiet.dk www.glashaerderiet.dk

MOTIVSANDBLæSNING

Ballusign Decor-GlasYderholmen15•2750BallerupTlf44659597•Fax44659198info@ballusign.dkwww.art-sweet-home.dk

Glarmester Per DrejerJohnstrupsAllé1•1923FrederiksbergCTlf35351712•Fax35361721pd@pdglas.dk•www.pdglas.dk

A/S VN Glas og FacadecenterGrønlandsvej9•4681HerfølgeTlf56274911•Fax56274939vn@vnglas.dk•www.vnglas.dk

MØBELGLAS

GlasekspertenSprogøvej13•9800HjørringTlf98921911•Fax98928878glas@glaseksperten.dkwww.glaseksperten.dk

PROFILSySTEMER

Sapa Building SystemLanghøjvej1,indgangA•8381TilstTlf86160019•Fax86160079system.dk@sapagroup.comwww.sapabuildingsystem.dk

RåDGIVNING

Ole G. jørgensen Rådgivende Ingeniørfirma ApSJensJuulsVej17•8260VibyJTlf86283799•Fax86283470ogjoergensen@ogjoergensen.dk www.ogjoergensen.dk

Rambøll Danmark A/SBredevej2•2830VirumTlf 4598 6000www.ramboll.dk/facadeteknik

SIKKERHEDSGLAS

GlasekspertenSprogøvej13•9800HjørringTlf98921911•Fax98928878glas@glaseksperten.dkwww.glaseksperten.dk

SKyDEDØRE

Ole Hansen Lellinge ApSBroenge14•2635IshøjTlf43711640•Fax43711647info@oleh-lellinge.dk www.oleh-lellinge.dk

SOL­ OG SIKKERHEDSFILM

Bekaert Specialty Films - SolarGard DanmarkRyeGade4,Rye•4060KirkeSåbyTlf 2992 3251henrik.nygaard@bekaert.comwww.solargard.com/dk

DAKI Gruppen A/SIslevdalvej124•2610RødovreTlf36363400•Fax36703019daki@daki-dk•www.daki.dk

A/S VN Glas og FacadecenterGrønlandsvej9•4681HerfølgeTlf56274911•Fax56274939vn@vnglas.dk•www.vnglas.dk

Sikkerheds- og solfilm Danmark ApS Jönköpingvej9•5700Svendborg Tlf44240066•Fax44240099 mail@siksol.dk•www.siksol.dk

Solfilm Gruppen Danmark ApSNaverland21-23•2600GlostrupTlf70279027•www.solfilmgruppen.dk

TERMORUDER

Niels juel Pedersen A/STransportbuen13•4700NæstvedTlf55770158•Fax55722274njpglas@post11.tele.dk•www.njpglas.dk

PFH Glas A/SIndustriparken1•4640FakseTlf56713232•Fax56713574pfh@pfh-glas.dk

TERMORUDEVENTILER

Ole Hansen Lellinge ApSBroenge14•2635IshøjTlf43711640•Fax43711647info@oleh-lellinge.dk www.oleh-lellinge.dk

VæRKTØJ OG MASKINER

CORNEGA ApSHolte Stationsvej 6, boks 3, 2840 HolteTlf45423078•Fax45424448

Ole Hansen Lellinge ApSBroenge14•2635IshøjTlf43711640•Fax43711647info@oleh-lellinge.dk www.oleh-lellinge.dk

Glasteknik S. Thorball ApSMidtager26Bstth•2605BrøndbyTlf36720900•Fax36703335Mail@staps.dk•www.staps.dk

Thermo-KemiOliefabriksvej 61, 2770 KastrupTlf70201266•Fax32548266info@thermo-kemi.dkwww.thermo-kemi.dk

ID­nr.: 12884

Magasinpost UMM ID­nr.: 46666

Få tjekket dine vinduer gratis af din lokale glarmester!

Et vinduestjek består af en gennemgang af vinduets tilstand og isoleringsevne.

Gennemgangen afsluttes med en rapport med en oplistning af anbefalinger, der forbedrer vinduet generelt fra stilart til malinglag, og fra beslag og tætningslister

til selve ruden.

Se hvor meget du kan spare ved at bruge energiberegneren på www.glasmedgaranti.dk