Georg Herbert Mead om Selvet - fuodense.dk · - konstruktion af selv identitet - leg og spil som handlingskontekst . Erik Laursen Aalborg Universitet Vi må blive den anden, før

Georg Herbert Mead om Selvet

Erik Laursen

Indhold

G.H.Meads indsats – kort fortal

1. Meads nye socialpsykologi

2. Selvet skabes gennem interaktion med andre

3. Jeg og mig, selv & Mind

4. Selvets udvikling, imitation, leg og spil

5. Mead og Giddens

George Herbert Mead 1863 - 1931

En klassiker ?

• G.H.M. er reelt, målt i betydning efter 2. verdenskrig, en af sociologiens klassiske mester tænkere (Marx, Weber, Durkheim, Simmel)

• Men han var lidt for ung , lidt for mærkelig, for svagt publicerende og ikke primært optaget af sociologiens projekt.

Georg Herbert Mead var…

• Filosof

• Påvirket af Hegel

• I lighed med vennen Dewey, eksponent for den amerikanske pragmatisme

• Betegnede sig selv som behavorist

• Forblev ‘skrivebords sociolog’ men var stærkt engageret i praktisk, socialt arbejde

• Posthum verdensberømmelse via studerende noter

G.H.MEADS INDSATS – KORT FORTALT

Erik Laursen Aalborg Universitet

G.H.MEADs indsats

• G.H.Mead er blevet fremstillet som eksponent for hhv. amerikansk

pragmatisme og symbolinteraktionismen, men han opfattede sig selv som behavorist.

• Han udformede den mest sporsættende model for identitetsdannelse og socialisering i den ældre (før 2. verdenskrig) sociologi og socialpsykologi.

• Hans teori om selvets dannelse har øvet afgørende indflydelse på den moderne sociologi og social psykologi (ex. Goffman, Berger&Luckmann, Giddens)

• Han forfulgte sin vision om en social psykologi gennem teori udvikling

indenfor tre områder : - kommunikation gennem betydningsbærende handlinger = interaktion - konstruktion af selv identitet - leg og spil som handlingskontekst


Vi må blive den anden, før vi

kan blive os selv.

Cooley

Jeg kan kun få øje på mig selv, når jeg lærer at se mig med ”den andens” øjne.

1. MEADS ” NYE” SOCIALPSYKOLOGI

Meads social psykologi

• Social psykologien er IKKE studiet af de psykologiske mekanismer bag menneskets sociale adfærd.

• Social psykologien BØR VÆRE studiet af kommunikation (meningsbærende interaktion) som grundlaget for både samfund og ‘det menneskelige’

Forhistorien ……

Socialpsykologien sættes på sporet : Durkheim & Tarde diskuterer imitation & selvmord

Paris 1903


Gabriel Tarde om Tendenser & modebølger

Både mode, sociale tendenser og “afvigelser” er resultatet af social læring = imitation. De styres af Imitationens 3 love :

1. Loven om tæt kontakt: Vi imiterer dem vi omgås

2. Loven om top-down spredning af ‘det nye’ : Høj status imiteres af lav status

3. Loven om forskydning : Det ‘nye’ berører altid noget tilsvarende ‘gammelt’. Enten ved at fortrænge det , eller ved at fusionere med det.(bilen “forskyder” hestevognen)


Durkheim om selvmord som et ”ustyrligt fænomen”

• To typer årsager til selvmord :

– Tilstedeværelse af normer : • Altruistisk selvmord (”ærens vej”) =foreskreven selvmord

• Fatalistisk selvmord (”det sociale fængsel”)= håbløshedens selvmord

– Fravær af normer: • Anomisk selvmord (svage normer) =grådighedens selvmord

• Egoistisk selvmord (svage værdier)=forvirringens selvmord


To ”sociologiske” spor i socialpsykologien

Durkheim

• Normer & positioner skaber social adfærd & påvirker person-variable

• Fokus : social struktur, internalisering

• Spor : Parsons, Bourdieu, struktur funktionalisme,

Tarde

• Ansigt-til-ansigt møder skaber imitation= dynamik og adfærdsforandringer

• Fokus : social interaktion, mødet

• Spor : Chicagoskolen, Goffman, kultur- og subkulturstudier


den Sociale Handling - Omdrejningspunktet for den nye socialpsykologi

• Den sociale handling er

• En RESPONSIV handling, dvs en der

– både responderer og skaber respons

• Orienteret mod SOCIALE OBJEKTER

– Dvs objekter der har fælles anvendelse og betydning indenfor et socialt fællesskab

*et ‘teleskop’ er kun et ‘teleskop’ for dem, der forstår at bruge genstanden som sådan.]

Hvad vil det sige at en handling er ”responsiv” i fht. en hændelse ? Alternativt : del af en interaktion ?

Batesons kritik af Behavorismens perspektiv

• Behavorismens påstand om at en sekvens af hændelser = en interaktionskæde = en observatørs konstruktioner

• At klassificere hændelser som hhv. : ’stimulus’, ’respons’ og ’forstærker’ er en vilkårlig konstruktion

• Hændelser der betragtes som interaktive(gensidigt betingede) bør betragtes som systemiske



DET INTERAKTIVE PERSPEKTIV ifl Bateson

• At betragte menneskers adfærd ud fra et interaktivt perspektiv er at betragte de handlinger, der forekommer i en given situation som indbyrdes responsive.

• Enhver hændelse i en interaktiv sekvens kan fungere eller opfattes som både stimulus, respons og forstærker. Hvordan den konkrete hændelse betegnes, afhænger af hvorledes den interaktive sekvens i dens helhed konstrueres :

a1 b1 a2 b2 a3 b3… Den markerede handling a2 kan altså betragtes på tre måder : Per spiller bold med Poul Lise griber bolden Per skælder ud

Lise græder. Per skælder ud kan betragtes som :

- ’årsag’ til at Lise begynder at græde - ’respons’ på at Lise greb bolden - forstærker’ i forhold til den forudgående interaktion mellem Per, Poul og Lise.

Den Nye Social Psykologi er…

• Relationel

– Vores verden er den verden vi bruger

– Vi er vore relationer

• Konstruktivistisk

– Et Respons er ikke en refleks, men et valg.

• Pragmatisk

– Vores oplevelse af omverdenen er bestemt af vores brug af omverdenen.

Interaktion/Responsivitet


2. SELVET SKABES GENNEM INTERAKTION MED ANDRE


Selv-identiteten dannes gennem spejling i den anden


Vi må blive den anden, før vi

kan blive os selv.

Cooley

Jeg kan kun få øje på mig selv, når jeg lærer at se mig med ”den andens” øjne.


Mead :

Selv-Refleksion & Selv-identitet , forudsætter en kommunikation om selvet med andre, fordi :

-mit selv må være synligt for mig i den andens adfærd

- Og jeg må være i stand til at tolke den andens adfærd

Erik Laursen Aalborg Universitet [email protected]

Behavoristiske tilgange

Stimuli + (forstærker)

respons

(2) Operant betingning

stimuli respons

belønning

straf

hæmning

forstærker

(1) Klassisk betingning

Behavoristisk læringsteori anvendt…

• Jeg handler praktisk i verden (succes/fiasko, forventnings opfyldelse / forstyrrelse) = operant betingning

• ‘betydningsfulde andre’ kommenterer min adfærd (ros/kritik) = klassisk betingning.


Selvets to kontekster

person

praksis resultat Praksis-

Kontekst =S/R

interaktion

Signifikante andre Kritik & Ros

Succes/fiasko

Social- Kontekst=

symbolsk interaktion

EKSKURS Om Selvet og Identitet

Selvets grundbetydning

• Agency (se sig selv som aktøren der skaber handlinger og effekter)

• Kontinuitet (se sig selv som en kontinuitet over fortid-nutid-fremtid)

• Afgrænsning (skelne mellem mig og ikke-mig)



Person & Selv samfundsvidenskabernes dualistiske forestilling om individet

• Personen = individets ‘yderside’ , det offentlige, sociale aspekt.

• Selvet =individets ‘inderside’, det private, for andre skjulte aspekt

• Gennem interaktionen med den sociale omverden, sker der en gensidig påvirkning mellem de to aspekter


.

Selv & Person : Individets to aspekter

Person Selv

Offentlig Privat

Yderside Inderside

Position Krop

Synlig Skjult

‘Social’ ‘Psykologisk’

Kollektivt fastlagt

og sanktioneret

Anerkendelse

Individuelt sanset

og erfaret

Eksistens

Identitet som forklaring på social adfærd

• Selv identitet refererer til individets forestillinger om, hvem og hvordan det er

• Vores selv identitet påvirker derfor vores adfærd, i det omfang vores adfærd er refleksivt styret.


Personlighed & selv-identitet

• Personligheden = individet ’an sich’

– Styrer adfærden direkte (’stærkt over-jeg’)

• Selv-identiteten =individet ’für sich’

– Styrer adfærden indirekte via selvoplevelsen (’jeg er et pænt menneske’)



To opfattelser af menneskers identitet

• ESSENTIALISME :

det giver mening at tale om en ’sand’ eller ’autentisk’ identitet. F.eks. En identitet der er baseret på et ’kerne-selv’

(’give udtryk for, hvem man virkelig er’- ’bare du ville være dig selv’)

• KONSTRUKTIVISME :

identiteter referer til konstruktioner, der sammenknytter to sæt forskelle : a. Personlige egenskaber (være,gøre) og b. Landkort af sociale forskelle (Eigils søn,adelig, ugift,rig)

3. JEG & MIG - SELV & MIND.

Jeg’et, mig’et - Selv & Mind.

Selvet som Objekt

SELVET Opstår i og med individet bliver et OBJEKT for sig selv. Det opstår altså gennem selvrefleksionen

Vi begynder med at være et OBJEKT FOR ANDRE Derefter bliver vi et OBJEKT FOR OS SELV. Det sker ved vi OVERTAGER ANDRES PERSPEKTIV på os selv.

mig’et

• de andres perspektiv på individet/mit blik på mig selv som objekt

• Objektet(”jeg er kedelig”)

• The known

• Et billede, en forestilling

• Struktur/fortid

• Individets respons på mig’et

• Subjektet(”jeg handler…”)

• The knower

• En aktør, der : – Skaber billedet

– Responderer på billedet

Emergens /fremtid

Selvet som proces

Jeg’et


Jeg & mig Selvets 2 aspekter

• Jeg’et = det handlende selv, selvet som den der erfarer

• Mig’et = det erfarede selv. Selv’et som set af Jeg’et.

William James : The Principles of Psychology (1890) samt Psychology (1907)

G. H. Mead: Mind, Self and Society (1933)


G.H. Meads teori om Selvet & Identiteten

• Forskellen mellem : – a. være en krop/handling

– b. have en krop/have udført en handling.

• Selv’et = en proces med to faser : – a. Jeg’et = ren væren/handling. Nu’et orienteret mod fremtid

– b. mig’et = vores billede af væren/handling = af ‘os selv’.Fortiden. Orienteret mod gentagelsen.

• To pointer : – a. usamtidighed mellem handling –refleksion

– b. mig’et dannes ved at jeg’et overtager ‘den andens’ billede af selvet.

- c. Dialektik mellem Struktur og Emergens.

Mind

Det selvrefleksive samspil mellem Jeg & mig, samt de ”andre”

”MIND” er et kommunikativt netværk, der omfatter mere end individet. Mind er et systemisk perspektiv på selvet og dets dannelse

Erik Laursen Aalborg Universitet [email protected]

(3) Mead om Selvet som to faser I en proces:

“Jeg’et” og “mig’et”

Hvem er det “Jeg” der er opmærksom på det sociale “mig” ?

• Jeg’et , der taler og husker I nu’et , er I næste øjeblik en del af mit ‘mig’, sådan som jeg erindrer det.

• Jeg’et er personens respons på andres holdninger. Som de fremtræder for personen. “Mig’et” er det organiserede sæt holdninger som andre retter mod individet.

• Hvordan “Jeg’et” vil respondere på “mig’et” (de andres holdninger) er altid uforudsigeligt.

• “Jeg’et” fremtræder kun gennem vores erindring . • Det nye kommer fra “Jeg’et” men det er “mig’et” der giver

struktur og form til selvet.

Relationen mellem mig’et og Jeg’et udgør G.H.Meads HEGELIANSKE aspekt. Jeg’et som mig’ets anti-tese.


G.H.Mead om dannelsen af mig’et

Indgå I rutiniserede

interaktive

relationer

Spejle sig I en Konkret,

Signifikant

Anden =

Et ”situationelt Selv”

Udvikle et

Stabilt

Selv-billede

= mig’et

Via den abstrakte

”Generaliserede Anden”

Mead om konstruktion af den personlige identitet

• ”Den andens” handlinger i en interaktiv sekvens (respons) ikke blot en

kommentar til personens egen, forudgående handling (stimulus). det er også en kommentar til personen selv som objekt.

• En person konstruerer sin identitet, ved at gøre ”den andens” oplevelse af sin adfærd til sin egen.

• Processen begynder i det konkret situationelle og relationelle, hvor der er en konkret, betydningsfuld anden der kommenterer konkrete handlinger.(”mor er vred på mig, når jeg gør sådan og sådan”)

• Processen slutter med generaliserede identiteter, ”andre” og handlingstyper. (”man”, ”jeg” og ”hykleri” )

• Der foregår en samtidig, parallel konstruktion af hhv Identitet, samfund og Kompetencer (= handlingstyper, og den ”rigtige” måde at udføre dem på)

Documents

Georg Herbert Mead om Selvet - fuodense.dk · - konstruktion af selv identitet - leg og spil som handlingskontekst . Erik Laursen Aalborg Universitet Vi må blive den anden, før