NY

TF

RA

GE

US

GE

OL

OG

I

Borearkivet har75 års jubilæum

"Vejenbælt"Et ældgammelt sund på tværs af Jylland

Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK-grundvandsmodellen

·

·

· N R . 3 N O V E M B E R 2 0 0 1

Peter Gravesen

Borearkivets datasamling er eneståen-de både i national og international sammenhæng. Mange geologer og inge-niører fra andre lande er stærkt misun-delige på det danske planlægnings ogadministrationssystem inden for grund-vandsområdet og herunder muligheder-ne for at indsamle oplysninger om bo-ringer efter vand og råstoffer baseret pålovgivningen.

Bestemmelser i denne lovgivning hargjort det muligt, at en stor datasamlinger blevet oprettet og stadig suppleresmed relevante data. Man bliver under-tiden spurgt, om der ikke er boringernok.Til det er svaret nej! Der findes kun7 boringer for hver km2 i Borearkivet, ogde danske grundvandsmagasiners naturer så kompleks, at en tilstrækkelig de-taljeret beskrivelse kræver en langt stør-re datadækning.

I Danmark er drikkevandsforsyningen næstenudelukkende baseret på grundvand,og der-for er det en vigtig opgave at fremskafferent grundvand i tilstrækkelige mængder.Grundvandet findes i geologiske lag medforskellig beskaffenhed, og viden om degeologiske forhold er væsentlig både i for-bindelse med placering af den enkelte bo-ring efter vand og ved planlægning af størreområders vandforsyning. Det daværendeDanmarks Geologiske Undersøgelse, DGU(fra 1995 GEUS) gik tidligt ind i opgavenmed at indsamle oplysninger om vandfor-syningsboringer, og med oprettelsen afBorearkivet i 1926 blev grunden lagt til endatasamling, som stadig anvendes af næstenalle der søger efter bl.a. grundvand og i an-dre geologiske problemstillinger.

HistorienI 1926 vedtog folketinget "Lov om Vandforsy-ningsanlæg" (Lov nr. 54 af 31. marts 1926),hvor det i §1 blev bestemt:

"Ved Udførelsen af Boringer, der anbringes iVandindvindingsøjemed, skal den, der lader Bo-ringen udføre, til Danmarks Geologiske Under-søgelse indsende Meddelelse om Boringens Be-liggenhed, de forefundne Jordlag,Vandstandenog Resultatet af afholdte Prøvepumpninger".

Med denne lov ville man sikre, at de oplys-ninger om grundvandet og de geologiskeforhold, som blev tilvejebragt ved bore-arbejdet, blev bevaret. De indsamlede op-lysninger havde ikke blot værdi for grund-vandsefterforskning, men også for danskgeologi og ville dermed også i fremtidenvære til gavn for samfundet.

En følge af loven blev, at der den 1. ok-tober 1926 blev oprettet en særlig afdelingpå DGU, Borearkivet. Den første opgavevar at organisere et arkiveringssystem. Si-den oprettelsen af DGU i 1888 og frem til1926 var der allerede indsamlet oplysnin-ger om en del boringer helt tilbage fra om-kring 1818; alle disse oplysninger skulle nusættes i system. Dette arbejde blev ledet afHilmar Ødum, som også etablerede kontakttil landets brøndborere og vandforsynings-folk. Hilmar Ødum ledede dette arbejdefrem til 1937,hvor han blev DGUs direktør.Han blev afløst af Arne Noe-Nygaard, sene-re professor i mineralogi ved KøbenhavnsUniversitet. I 1942 blev han efterfulgt af

Theodor Sorgenfrei, som i særlig grad for-bedrede Borearkivets virksomhed; han ind-førte nye undersøgelsesmetoder, der med-førte feltarbejde bl.a. geolelektriske sonde-ringer af jordlagene i jagten efter grund-vand. Theodor Sorgenfrei blev professor igeologi ved Danmarks Tekniske Højskole i1961, hvor Ole Berthelsen overtog jobbet,som han varetog frem til 1965, hvor hanblev DGUs direktør. I 1965 blev Borearki-vet delt i to afdelinger: Prækvartær afdelin-gen og Hydrogeologisk afdeling, og selve ar-kivet blev placeret i Hydrogeologisk afdelingmed Lars Jørgen Andersen, "Fyn", som leder.På grund af de vekslende opgaver, især sto-re kortlægninger hvor boringsdata indgik,blev Borearkivet placeret i skiftende afdelin-ger.For at oplysningerne i Borearkivet kunneudnyttes bedst muligt i den landsdækkendehydrogeologiske kortlægning blev arkivet i1975 placeret i den nyoprettede Planlæg-ningsafdeling, senere ændret til Boredata-afdelingen med Niels Viggo Jessen som chef.

I 1932 kom en lov om råstoffer i Dan-GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S3

/0

1

Borearkivet har 75 års jubilæum

2

Billede fra 1970erne af borearkivet på Thoravej 33. På hylderne står sorte springbind, der rummer de renteg-nede boreprofiler fra vandforsyningsboringer. I skabene opbevares kortene, hvor boringernes beliggenhed erafsat med en prik og med DGU arkivnummer.

marks undergrund, der bestemte at alledybdeboringer efter salt, olie mv. skulle ind-berette til DGU og i 1939 fulgte en bekendt-gørelse om gasboringer,der også skulle ind-sendes. Alle boringer indgik i Borearkivetfrem til 1965, hvorefter dybdeboringerneovergik til prækvartærafdelingen.

I 1990 blev Borearkivet tilknyttet Kvar-tærgeologisk afdeling og i 1995 flyttet til Geologisk Datacenter hvor alle typer af boringer atter er samlet.

Da det i vandforsyningsloven var bestemt,at det var "den der lader boringen udføre",der skulle indberette boringen, lå der et stortarbejde i at gøre befolkningen bekendt med,at der var etableret en afdeling for borin-ger, hvor man ikke blot indsamlede geologi-ske data,men også udøvede rådgivende virk-somhed i forbindelse med placering af vand-forsyningsboringer og vandforsyningsanlæg.

I 1969 skete der en vigtig ændring i Vand-

forsyningsloven, som havde betydning forBorearkivet. Indberetningspligten blev æn-dret, således at det nu blev bestemt at:

"Inden 3 måneder efter udførelsen af en bo-ring efter vand skal den, der forestår udførel-sen, til DGU indsende meddelelse om borin-gens beliggenhed og dens indretning i hoved-træk,de forefundne jordlag, vandstanden og re-sultatet af afholdte prøvepumpninger samtprøver af de gennemborede jordlag".

Nu var det brøndborerne, der skulle sendeoplysninger ind, og der skulle også sendesboreprøver.

I Vandforsyningsloven fra 1973 blev detpålagt amterne at udarbejde en vandforsy-ningsplanlægning, herunder at forestå en hy-drogeologisk kortlægning, som Borearkivetfik en stor andel i.

I forbindelse med Vandforsyningslovenfra 1978 blev indberetningspligten uddybet

med en bekendtgørelse fra 1980 om ud-førelse af boringer. Her blev det nærmerebeskrevet hvilke oplysninger og boreprøver,der skulle indsendes til Borearkivet.

I midten af 1950erne blev der sat gang ilokaliseringen af alle de boringer, som Bore-arkivet havde oplysninger om. Lokalisatorerblev sendt ud til de forskellige landsdele,medbringende kort og boringsoplysnin-ger. Det var et langsommeligt, men nødven-digt arbejde for den præcise bestemmelse afboringernes beliggenhed i terrænnet. Man-ge boringer var nemlig kun indberettet medgrundejerens navn og adresse. I 1961 (i denKolde Krigs tid) blev der iværksat en særliglokaliseringskampagne finansieret af Civil-forsvaret for at lokalisere vigtige vandfor-syningsboringer, som kunne udsættes foren fjendes angreb. Lokaliseringsarbejdetblev yderligere intensiveret i forbindelse medden hydrogeologiske kortlægning,hvor am-terne overtog opgaven.

For råstofboringer har der siden 1. juli1978 eksisteret en indberetningspligt i lig-hed med den, der gælder for vandforsy-ningsboringer. Senere er denne indberet-ningspligt udbygget i Råstofloven fra 1991.Der er dog også tidligere modtaget råstof-boringer efter aftale og ved velvilje fra defirmaer, som har ladet dem udføre.

SamarbejdspartnereEtableringen af Borearkivets datasamlingkunne ikke være sket uden et godt sam-arbejde med eksterne dataleverandører ogbrugere. Brøndborerne er de helt centralei den sammenhæng for uden en forståelsefor ånden og bogstavet i indberetningen til Borearkivet fra begge parter, kunne detstore arbejde ikke lade sig gøre. Amternesplacering i forvaltning af grundvandsres-sourcerne har gjort dem til vigtige part-nere, men også vandværksfolk, rådgivnings-firmaer, ejere af råstofgrave har både givetoplysninger til Borearkivet og modtaget da-ta og gode råd.

Borearkivets indholdVandforsyningsboringerne er blevet regi-streret systematisk i Borearkivet siden 1926,i takt med at de er fremsendt, og samtidiger der foretaget en geologisk beskrivelse afboreprøverne i Boreprøvelaboratoriet.Ar-kivet har også modtaget råstofboringer ef-

B O R E A R K I V E T E R B L E V E T 7 5 Å R

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S3

/0

1

3

Billede fra 1960erne med to tidligere ledere af borearkivet; Til højre Hilmar Ødum i midten Ole Berthelsen.Til venstre står Knud Højgaard ledende medarbejder i boreprøvelaboratoriet.

ter aftale og velvilje fra defirmaer, som har ladetdem udføre.Desuden blevder i årene efter 1. ver-denskrig og i perioderne1941-1949 og 1958-1963foretaget en række syste-matisk placerede borin-ger efter brunkul, somogså findes i Borearkivet.De geotekniske firmaerhar ikke indberetnings-pligt til Borearkivet menen række firmaer indsen-der frivilligt borejourna-ler. Videnskabelige borin-ger, som indgår i mangeundersøgelser, findes og-så i Borearkivet sammenmed boringer, som mod-tages fra universiteterne.I forbindelse med efter-forskning af olie-gas i undergrunden er derudført mange boringer (shotholes) sam-men med seismiske undersøgelser, som og-så findes i Borearkivet.

Alt i alt er arkivets materiale voksetstøt. I 1951 indeholdt Borearkivet oplysnin-ger om ca. 50.000 boringer, i 1977 lå antal-let på omtrent 150.000 boringer, og i 2001er der ca. 270.000 boringer, dvs. omkring 7 boringer pr. km2 i gennemsnit for landet.

Opbevaring af dataOrganiseringen af Borearkivets arkiverings-system blev baseret på den eksisterendekortbladsinddeling af Danmark i atlasblade imålforholdet 1:40000, som bestod af 4 må-lebordsblade i 1:20000.Hvert atlasblad blevforsynet med et internt nummersystem fra1 – 248 med start i Skagen (nr. 1) og slut påBornholm (nr. 248).

Efterfølgende kunne alle boringer regi-streres. Hver boring blev forsynet med etDGU arkiv nr., som består af to tal: numme-ret på atlasbladet, hvor boringen ligger, ogboringens løbe nr. på det pågældende atlas-blad. Dette system er stadig det gældendeved registreringen af boringer i Borearkivet.

Atlasblade og målebordsblade udgik afKort og Matrikelstyrelsen (tidligere Geo-dætisk Institut) sortiment omkring 1970,men GEUS har opretholdt atlasbladindde-lingen for at undgå at skulle lave nummere-

ringen om for over 100.000 boringer samti alle de dokumenter og arkivalier, der refe-rerer til DGU-nummeret. DGU-nummeretindgår også i amternes sagsbehandling.Borearkivet originaarkiv består af alle ind-sendte papirer i forbindelse med en boringsudførelse som f.eks. borerapport og prøve-pumpningsresultater og lokaliseringsske-maer, og derudover findes oplysninger om fxkemianalyser og beskrivelser af boreprøverne.

I begyndelsen af 1970erne blev den førsteedb-baserede boringsdatabase udviklet ogindlæst. Installeringen fandt endelig sted i1975 på RECKU (Regionale EDB center vedKøbenhavns Universitet).

Da formålet med indlæsningen i databasenprimært var at kunne få udtegnet boringer-ne som cirkeldiagrammer, var det kun ud-valgte oplysninger af betydning for udteg-ningen, der blev indtastet. I løbet af 1970-erne og i starten af 1980erne blev der ind-læst tusinder af boringer i databasen og pro-duceret "Geologiske Basisdatakort" i mål-forholdet 1:50.000 for 10 af landets 14 amter.

I begyndelsen af 1980erne blev der ud-viklet et nyt og mere avanceret database-system, "ZEUS" boringsdatabasen, som fikplads på husets eget edb-anlæg. Denne da-tabase kunne rumme samtlige registreredeadministrative, tekniske,hydrologiske og geo-logiske oplysninger. Boringerne i RECKU-basen blev i 1984 overført til ZEUS databa-

sen, men stadig med det reducerede data-indhold.

Fra april 1998 gik GEUS over til et nytdatabasesystem, hvor boringsdatabasen bleven del af "JUPITER" databasen.Ved etable-ring af JUPITER boringsdatabasen blev deri forhold til ZEUS databasen indført bety-delige ændringer og udvidelser af oplysnin-gerne på det administrative, tekniske oghydrogeologiske område. GEUS´ pejle-data-base (pejling af grundvandsstand i udvalgteboringer) blev også overført til JUPITERdatabasen.

I 2000 blev tre databaser om:1. Grundvandskemi (kemiske analyser om

grundvandet),2. Drikkevand (kemiske analyser om drik-

kevandet) og 3. Vandressourcer (oplysninger om oppum-

pede vandmængder), lagt sammen medboringsdatabasen i JUPITER, så det nuer muligt at se alle oplysninger om bo-ringer og grundvand samlet og i sam-menhæng.

I 1993-1995 blev der udarbejdet en PC-ud-gave af boringsdatabasen ZEUS (PC ZEUS),som var en forenklet og forkortet versionaf ZEUS. PC ZEUS er i 2001 blevet efter-fulgt af PC JUPITER, som er en Windowsbaseret database, hvor næsten alle oplys-G

EO

LO

GI

NY

TF

RA

GE

US

3/

01

4

B O R E A R K I V E T E R B L E V E T 7 5 Å R

Billede fra Borearkivet på Thora-vej 8 med to af afdelingensmedarbejdere. I baggrundenarkivskabe med hængemap-per, hvor originalpapirerneom boringerne opbevares.

192

6•

20

01

B O R E A R K I V E T

ninger i boringsdatabasen "JUPITER" kanrummes.

Af de 270.000 boringer i Borearkivet erca. 225.000 boringer registreret i borings-databasen JUPITER. De indtastede borin-ger fordeler sig på formål procentvis ca. så-ledes:

Vandforsyningsboringer: 51%Råstofboringer: 6 %Geotekniske boringer: 22 %Andre: 21 %

Anvendelse af dataDen systematiske indsamling, registreringog bearbejdelse af oplysninger om boring-erne, herunder den geologiske beskrivelse af de indsendte boreprøver, har etableretog opbygget en omfattende viden om sam-mensætning, forekomstmåde og alder af degeologiske aflejringers i Danmark.Desudenfindes oplysninger om grundvandets og grund-vandsmagasinernes forekomstmåde og kva-litet, som kan bruges i både praktiske og vi-denskabelige sammenhænge.

I forbindelse med hydrogeologisk og geo-logisk kortlægning er der en lang traditionfor at udnytte Borearkivets viden. Ved denlandsdækkende hydrogeologiske kortlæg-ning i 1970erne og 1980erne blev der frem-stillet en række korttyper baseret på Bore-arkivets data, hvor de Geologiske Basisdata-kort,der viser boringsdata som cirkeldiagram-mer, er mest fremtrædende.

I forbindelse med den råstofgeologiskekortlægning i 1980erne og ved den kvartær-geologiske kortlægning har boringsdata væretog er fortsat af central betydning.

Ved konkrete undersøgelser for fx vand-værker udnyttes borearkivets faciliteter lige-ledes.Ved de store forskningsprojekter:Npo-projekterne og Lossepladsprojektet i 1980-ene og SMP-projekterne i 1990erne har op-bygningen af geologiske modeller været baseretpå borearkivdata, og de er stadig det bæren-de grundlag for de matematiske hydrogeo-logiske modeller.Det store arbejde med zo-nering og detailkortlægning af grundvands-ressourcen, som udføres i disse år, er ogsåbaseret på boringsdata,der især skal samar-bejdes med geofysiske data.Ved sagsbehand-ling i amter og kommuner er anvendelseniøjefaldende.

Endvidere udnytter GEUS’ Konsulent tjeneste oplysningerne i Borearkivet ved be-svarelse af spørgsmål fra offentligheden og i sammenhæng med talrige kontakter både idet private erhvervsliv og med offentligeinstitutioner og myndigheder.

FremtidenBorearkivet har levet en omskiftelig til-værelse i institutionen, og har været en delaf mange afdelinger. Den er nu endt i afde-lingen Geologisk Datacenter. En fast med-arbejderstab på 4 personer varetager dendaglige registrering af indkomne boringer,

op- datering af ældre boringer, udarbejdel-se af geologiske kort og tværprofiler samtborerapporter.

Borearkivet og Konsulenttjenesten haret tæt samarbejde og modtager årligt om-kring 1000 telefoniske henvendelser og ca.50 besøgende til Borearkivet.Alle disse ak-tiviteter er centrale og vigtige for GEUS ogfor de mange brugere af boringsdata.

Af nye udfordringer for Borearkivet kannævnes digital indberetning af boredata ogsamspil med brøndboreruddannelsen. I for-bindelse med den nye vandforsyningslov erder givet mulighed for, at der kan opstillesregler for digital indberetning af data til GEUS. I samarbejde med Miljøstyrelsen erGEUS ved at tilrettelægge, hvordan denneindberetning skal foregå i fremtiden.

Den nye brøndboreruddannelse sigterbl.a.mod et godt samarbejde mellem brønd-borerne og GEUS, og der vil fx blive un-dervist i, hvordan indberetningen til GEUSskal foregå.

Borearkivet vil også i fremtiden være dencentrale aktør ved indsamling, registrering,lagring, genfinding og præsentation af bo-ringsdata og alle involverede er rede til atmøde de udfordringer som kommer.

B O R E A R K I V E T E R B L E V E T 7 5 Å R

Edb-plot af samme boring somden ser ud idag.

Eksempel på håndkoloreret renskrevet boring fra 1960erne.

5

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S3

/0

1

Peter Konradi

I nutiden udgør dedanske stræder ogfarvande Øresund,Storebælt og Lillebæltforbindelsen mellemØstersøen og vedens-havene i skikkelse afNordsøen. Men så-dan som Danmarkser ud i dag harlandet imidlertidikke altid set udi tidligere tider.På kortet over høj-deforholdene i over-fladen af Danmarks un-dergrund før istiden kanman se at Jyllands undergrunder gennemskåret af en række da-le.Der er både mindre dale,men og-så nogle store og kraftige dalsystemer.Geologerne forestiller sig at disse daleer dannet dels ved erosion af vandløb itiden før istiden, dels ved erosion af is-tidens gletschere. Den endelige udform-ning af dalene er foretaget af smelte-vand, da isen ved afslutningen af sidsteistid smeltede bort. Størstedelen af da-lene er senere opfyldt hovedsagelig afaflejringer fra istiden, mest af smelte-vandsmaterialer, men også af gletsche-renes afsætninger i form af moræneler.På denne måde er flere af disse dalenæppe til at erkende som dale i nuti-dens landskaber.

I GEUS Boreprøvelaboratorium beskrivesjordprøver, der stammer fra vandforsy-ningsboringer. I mange af de boringer derer udført i det sydvestlige Jylland, bliver derfundet skaller af muslinger og snegle, somhar levet i havet. Dette viser at prøvernestammer fra aflejringer, der er afsat i et hav.Ved analyser af prøvernes indhold af de mi-krofossiler, som hedder foraminiferer, kandet påvises at de fleste af prøverne stam-mer fra den samme aflejringsenhed.Analy-serne viser endvidere at den nedre del afdenne enhed er aflejret under kolde mil-jøforhold, samt af en øvre del, er afsat un-der miljøforhold, som svarer til de forhold,der hersker i Nordsøen i dag.Aflejringerneer således for den nedre dels vedkommen-de bestemt til at være afsat i slutningen afen istid, mens den øvre del er afsat under

den næstsidste mellemistid. Det erden geologiske tid som geolo-

gerne kalder Holstein mel-lemistiden,hvor der her-

skede klimaforholdder minder om dem

vi har i dag. Det ser

således ud til atNordsøen for ca.225.000 år siden iHolstein tiden hav-de en bugt der strak-te sig ind over denvestlige del af Sydjyl-land i området mel-lem Ribe og Varde(figur 2). I en ræk-ke boringer i om-rådet mellem Es-bjerg og Kol-ding er der fun-det lerlag somogså indeholderskaller af muslinger,som lever i havet.Ana-lyser af indholdet af for-aminiferer i prøver fra disselerlag viser at også disse lag er afsat i Holstein tiden (figur 1). Sam-mensætnigen af foraminifer selskaber-ne i disse lerlag svarer ganske godt til deselskaber, der forekommer i aflejringernefra Holstein tidens havbugt i det vestligeG

EO

LO

GI

NY

TF

RA

GE

US

3/

01

6

Figur 1. Mikrofotografi af foraminiferer fra gamlehavaflejringer truffet i vandforsyningsboringer.

Figur 2. Udsnit af kortet over højde-forholdene i overfladen af Dan-marks undergrund før istiden medangivelse af udbredelse af Holsteintidens hav i det sydvestlige Jylland.Tykkelsen af afsætninger fra dettehav er vist med udvalgte boringer ogkurver med afstanden 30 meter (efter Jens Bruun-Petersen, DGF-år-skrift 1986, p. 40).

"Vejenbælt" et ældgammelt sund tværs over

Sydjylland. Der findes både foraminifer sel-skaber der er afsat under kolde miljøfor-hold og selskaber afsat under mildere for-hold.Det ser således ud til at Holstein tidenshav har strakt sig fra den omtalte Nord-søbugt i det sydvestlige Jylland i retning modøst i hvert fald helt til Lunderskov - Vamdrupområdet. Sandsynligvis har dette hav straktsig videre til Fyn hvor der er fundet tilsva-rende aflejringer i boringer på nordvest Fyn,Nordfyn og det centrale Fyn. Der er ogsåtruffet aflejringer som viser at der i Holsteintiden fandtes et hav i Østersø området.

Ved at sammenligne med kortet overoverfladen af undergrunden kan det ses atdisse boringer med havaflejringer alle fin-des i den dal i undergrunden, som findesdels i det vestlige Sydjylland, dels strækker sig på tværs af Jylland mellem Bramming og Kolding. Andre undersøgelser har vist at derfandtes et hav i Kattegatområdet i Hol-stein tiden. Derfor er det nærliggende atdrage den konklusion at der fandtes etsund på tværs af Jylland i Holstein tiden.Dette sund forbandt Holstein tidens hav i

Østersøen og Kattegat med Holstein ha-vet i Nordsøen.

I Holstein mellemistiden har klimafor-holdene mindet om de der hersker i dag.

Hvis man forestiller sig at sejle en tur pådette sund må det have svaret til at sejle ide indre danske farvande i dag med lav-vandede bugter og småøer og holme, lige-som Limfjorden, der i nutiden forbinderKattegat med Vesterhavet gennem smalleløb og bredninger.Landskabet har dog væretbetydeligt mere skovbevokset end i dag ogder fandtes ingen dyrkede marker. Skovenehar været mere åbne end i dag præget affyrretræer og lidt gran med plads til den lys-krævende enebær, samt elletræer i fugtigelavninger. Som noget karakteristisk fandtesen del taks, kristtorn og buksbom, der ty-der på milde vintre uden hård frost.

I lighed med de bælter der i dag forbin-der Østersøen med Kattegat kunne mankalde sundet for Vejenbælt.

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S3

/0

1

7

Fanø

Tjæreborg BrammingBramming Gørding

Asbo

Læborg

VejenAndst

VamdrupLundeskov

Kote (m)Overhøjning = 500x

80

70

60

50

40

30

20

10

0

-10

-20

-30

-40

-50

-60

-70

-80

-90

1:500000

Figur 3. Profil på tværs over Jylland mellemFanø og Lunderskov med angivelse af de bo-ringer, hvor der er fundet aflejringer fra Hol-steins tidens hav, vist med grøn farve. Desamme boringer findes på kortet figur 4.

Figur 4. Udsnit af kortet over højdeforholdene i over-fladen af Danmarks undergrund før istiden med for-slag til Holstein havet mulige udbredelse. En rækkeaf boringerne i Nordsøbugten er angivet ligesom bore-profilerne i Vejenbælt som er vist på figur 3.

Jylland

Hans Jørgen Henriksen

Danmarks forsyningssituation med fersk-vand er enestående, den er baseret pågrundvand med hele 99%.Vi har i Dan-mark en decentral forsyningsstruktur,med ca.3000 vandværker og knap 100.000enkeltboringer. Det grundlæggende prin-cip er, at vandet skal kunne pumpes udtil forbrugerne uden nogen videre formfor avanceret rensning.Den samlede vand-indvinding udgør i dag ca. 0.7 km3/år el-ler omtrent 700 milliarder liter fersk-vand (16 mm/år hvis vi fordeler detjævnt ud over hele landet). Heraf gårgodt 1/3 til husholdninger; industri oginstitutioner forbruger knap 1/3 og mark-vanding den sidste 1/3; sidstnævnte dogmed stor variation fra år til år, afhæn-gigt af den aktuelle nedbør.

Det regner tit i Danmark. I Sydvestjyllandca. 1000 mm pr. år, på øerne ca. 600 mm pr.år, altså svarende til en meget større vand-mængde, end vi henter op til drikkevands-formål fra undergrunden. Det kan udfra dis-se tal umiddelbart være svært at forstå, atvi ikke skulle have rigeligt med vand, til at

dække vore egne og vore børnebørns be-hov for rent drikkevand. Ikke desto mindrehar vi allerede i dag problemer med "vandnok" i en række områder. Vi har blot end-nu ikke erkendt, at det forholder sig sådan.Grunden til at vi er havnet i denne ressour-ce knaphed, vil blive illustreret med en me-tafor: "en 3-trins løfteraket".

1. trin i løfteraketten og tab af ressour-ce skydes af i forbindelse med at en væ-sentlig del af nedbøren "forsvinder op i denblå luft", som fordampning fra vegetation ogoverflader. Data fra pejlestationer tyder til-med på, at fordampningen som følge af vand-miljøplanen og vinterafgrøder, kan være sti-gende. I hvert fald falder grundvandsspejletfortsat selvom nedbøren er stigende. Denrestmængde, der herefter er til rådighed,når fordampningen er trukket fra ned-børen, kalder hydrologerne for "nettoned-bør". I Sydvestjylland bliver 1000 mm nedbørderved reduceret til 400-500 mm netto-nedbør,og på Øerne bliver 600 mm nedbørreduceret til ca. 200-300 mm nettonedbør.

2. trin i 3-trins raketten og tab af res-source skal tilskrives den væsentlige af-strømning fra sekundære magasiner, drænog vandløb, dvs. vand der nok siver ned fra

rodzonen til det øverste grundvand, mennæsten ligeså hurtigt igen afstrømmer tiloverfladevand, på grund af fysikkens og ma-tematikkens love.Det er kort fortalt for be-sværligt for vandet at tage den længere vejnedad til fornyelse af de dybere beliggendegrundvandsmagasiners vandmængder. For-nyelsen af de primære magasiner i Sydvest-jylland udgør således kun ca. 100-200 mmpr. år, mens fornyelsen på Øerne udgør ca.20-50 mm pr. år. Det vil sige, at fornyelsenog dermed den maksimalt udnyttelige drik-kevandsressource, kun er mellem 3 og 20%af nedbøren.

Mange steder på øerne og i Østjyllandoppumper vi i dag en vandmængde af sam-me størrelsesorden som fornyelsen. Alle-rede efter afskydning af 2. trin i rakettenkan vi i en del områder iagttage (fx derhvor København henter sit vand), at vand-indvinding allerede i dag giver anledning tilen reduktion af vandføringen og dermedkvaliteten i det vandige miljø og de tilknyt-tede levevilkår. Denne påvirkning er et di-rekte resultat af den intensive oppumpningog en deraf faldende grundvandsstand (vis-se steder mere end 10 m), som medførerudtørring af de øverste spidser af vand-

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S3

/0

1

8

Figur 1. Det vand vi i dag henter op, er måske til dels infiltreret i jorden i stenalderen, middelalderen, renæssancen og i oplysningstiden.

5000 år

Sand

Umættetzone

Fordampning

10 dage

20 dage Hav3100 år

10 år

Fersk grundvand

10 000 år

500 år

5 år Dage

Moræneler

Mættetzone

Grundvandsspejl

Salt grundvand

Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund

løbene, og en generel reduktion af grund-vandsstrømningen til vandløb.3. trin i løfteraketten, som medfører endnuet ressourcetab, er den konstaterede for-urening af grundvandsressourcen med ni-trat, pesticider og andre miljøfremmede stof-fer, som vi endnu knap har set eller forståetden fulde konsekvens af. Vi kan jo ikke ind-regne den del af "fornyelsen", som er foru-renet på et niveau over de fastsatte græn-seværdier. I dag bliver Danmarks grund- vandsressource primært hentet op fra dy-bere magasiner med en meget betydeligopholdstid. Det vand vi i dag henter op, ermåske til dels infiltreret i jorden i stenalde-ren, middelalderen, renæssancen og i oplys-ningstiden.Kun en brøkdel af det dybe grund-vand, er dannet i perioden efter 2. verdens-krig og kun denne lille del bærer derfor

spor af moderne aktiviteter og belastnin-ger, fra punkt- og fladekilder.Det øverste grundvand er allerede i dag

forurenet med nitrat, pesticider og andremiljøfremmede stoffer. Måske kan helt optil 40 % af det øverste grundvand ikke umid-delbart anvendes, fordi det overskridergrænseværdierne for det tilladte indhold afmiljøfremmede stoffer.

Betydningen af denne forurening af deøvre grundvandsmagasiner og på længeresigt af de dybere magasiner, som vi i fremti-den skal indvinde fra,er en særdeles relevantproblemstilling, som fortjener vores fuldeopmærsomhed.

Kombinationen af det voksende behovfor vand til afgrøder, fordampning, voksen-de krav til minimums vandføring i vandløbe-ne og den fortsatte forringelse af grund-

vandskvaliteten, har medført et behov forat offentlige myndigheder får en bedre ind-sigt i den nuværende tilstand og nærmereforståelse for den fremtidige udvikling afgrundvandsressourcens størrelse. Den tid-ligere opgørelse foretaget af Vandrådet i1992,er ikke længere tilstrækkelig, i den nu-værende situation.

Genbrug af data og baggrund foret modelsystemDe forsimplede beregninger som Vandrådetforetog indeholdt ikke nogen særlig infor-mation om usikkerheden på de skønnedetal og udnyttede ikke direkte de eksiste-rende landsdækkende databaser,med syste-matisk registrering af geologiske og hydro-logiske boringsdata, indsamlet gennem deseneste 100 år.

9

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S3

/0

1

vandsmodellen Figur 2. DK-grundvandsmodellen er opdelt på 11 sub-modeller,som arbejder med ret forskellige nettonedbørstal.

På nuværende tidspunkt rummer bo-ringsdatabase på GEUS informationer ommindst 270.000 boringer, af hvilke over200.000 er arkiveret i den geologiske JUPI-TER database. Hertil kommer oplysningerom oppumpninger lagret i andre GEUS da-tabaser. Endelig findes forskellige GIS tema-er med topografi,vandløb,oplande, jordarts-og arealanvendelseskort i GEUS’ databaser.

Alle disse data bliver genbrugt i forbin-delse med opstilling af en national vandres-sourcemodel for hele landet, "DK-model-len". Modellen skal give mulighed for enbedre og mere tidssvarende opgørelse afden udnyttelige grundvandsressource, vedfuld inddragelse af alle tilgængelige geologi-ske og hydrologiske data, herunder data fraGEUS’ pejlestationsnet samt data fra målin-ger af vandføring i vandløb fra hele landet.

Arbejdet med DK-modellen er finansieretaf Miljø- og Energiministeriet over en 5-årigperiode (1996-2001) og udført af GEUS isamarbejde med DHI, Institut for Vand ogMiljø og Danmarks Miljøundersøgelser.

Formålet med projektet er, at forbedrevores forståelse af de processer der styrergrundvandsdannelsen, at udvikle retningsli-nier for fastlæggelse af parameterværdier,kalibrering og validering af modellen, ogopgøre størrelsen af grundvandsdannelsenfor hele landet, inklusive regionale variatio-ner gennem tiden.

Formål som måske lyder lidt flotte, mensom ikke desto mindre dækker over densimple kendsgerning, at man ikke kan "må-le" grundvandsdannelsen direkte på størreskala med kendte teknikker, men i stedetmå basere sin opfattelse af grundvandsdan-

nelsens størrelse på en hydrologisk model.Nøjagtigheden af denne model kan mankun bedømme, på baggrund af pejlinger ogafstrømningsmålinger, samt evt. aldersbe-stemmelse og andre "fingeraftryk". Lidt po-pulært kan man måske omskrive Søren Kierkegaards berømte ord:"Livet skal leves forlæns, men må forstås bag-læns", til:"Grundvandsdannelsen skal vurderes ved hjælpaf en hydrologisk model, hvis pålidelighed kunkan forstås ved at vurdere nøjagtigheden af dematematiske simuleringer af modellen på bag-grund af sammenligning med målinger af tryk-niveau, afstrømning og grundvandets alder, somforeligger i bl.a. GEUS’ databaser".

Arbejdet med en hydrologisk model eri denne sammenhæng en cyklisk proces somgennemløber faserne: hydrogeologisk tolk-

E N L A N D S D Æ K K E N D E H Y D R O L O G I S K M O D E L

10

Model lag

Øvre lag (opsprækket ler, sand og moræneler)

Vandførende lag (sand)

Lavpermeabelt (moræneler)

Kalk og mergel

Hav

Figur 3.Vandressourcemodellen for Sjælland givermulighed for analyse af grundvandsdannelse til ma-gasiner i forskellig dybde og udveksling med over-fladevand. To snit i DK-model Sjælland som viserskematisk de 9 lag i den hydrologiske beregnings-model. (ikke målfast).

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S3

/0

1

ningsmodel;modelopstilling; kalibrering, vali-dering og simulering. Endelig er det megetvigtigt hele tiden at gå tilbage i processen,og arbejde videre med den geologiske mo-del, selvom man måske befinder sig på etlangt senere trin i processen.

Fra geologisk model til hydrologisk modelI DK-model sammenhæng er Danmark op-delt på 11 delmodeller (se figur 1) og frem-gangsmåden, når man går fra den geologi-ske model til den hydrologiske model kanillustreres for Sjælland. Sjælland er dækketaf delmodel 2, 3 og 4 og har et areal på7330 km2. Den overfladenære geologi be-står af kvartære aflejringer beliggende oven-på tertiære kalk- og mergelaflejringer. Dekvartære aflejringer består af sedimenter meden tykkelse fra få meter til 150 m. De præ-kvartære aflejringer består overvejende af

Danien kalk i den østlige og nordlige del ogPaleocænt mergel og ler i den vestlige delaf Sjælland. De geologiske forhold er kom-plekse, ikke mindst på grund af tektoniskeforstyrrelse forårsaget bl.a. af gletscheris,og der er derfor lagt megen vægt på opstil-ling af en pålidelig geologisk model i 3 dimen-sioner med udgangspunkt i GEUS’ databaser.

De hydrogeologiske enheder og deresrumlige fordeling er fastlagt udfra oplysnin-ger på cirkeldiagramkort, lagenes vandtrans-portevne samt filterintervaller bestemt ud-fra boringsdatabasen JUPITER samt al relevantlitteratur der findes. Geologisk kompleksi-tet, er indbygget i form af sand- og tekto-niklinser i lerlagene. Den geologiske modelfor Sjælland består af 11 lag,af vekslende sand,moræneler og kalk aflejringer. De øverste 3geologiske lag bestående af opsprækket ler,lokale sand- og morænelerslag er slået sam-men til et øvre beregningslag (se figur 3).

Med beregningselementer i modellen på1x1 km (se figur 4), kan der opnås bereg-ningstider på 4-6 timer for simulering af en10-årig periode. I beregningen findes løs-ninger af ligningssystemerne med simule-ring af daglig nettonedbør og vandføring forvandløbssystemerne og månedlig grund-vandsstand og grundvandsdannelse til maga-siner i forskellig dybde, for grundvandssy-stemet. Det er nødvendigt at forenkle enrække fysiske forhold af stor betydning forgrundvandsdannelse og afstrømning, bl.a.topografi, og geologisk forskellighed, dræn-og vandløbssystemer. På trods af denne for-enkling, giver DK-modellen mulighed for be-skrivelse af de væsentligste processer i vand-kredsløbet. (se figur 1).

Som computer program til projektetblev MIKE SHE systemet valgt. MIKE SHEer en videreudvikling af SHE (Système Hy-drologique Européen), et sofistikeret hydro-

E N L A N D S D Æ K K E N D E H Y D R O L O G I S K M O D E L

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S3

/0

1

11

Figur 4. Billede syd for Vig fra Nordvestsjælland med indsat kvadrat.Foto: Peter Moors (GEUS).

logisk modelsystem som blev udviklet i etFransk-Dansk-Britisk samarbejde over en20-årig periode. DHI, Institut for Vand ogMiljø, forestår videreudviklingen af MIKESHE softwaren og har i forbindelse medDK-model projektet udarbejdet dels flerenye moduler (bl.a. en GeoEditor), ligesomfunktionalitet og beregningsmetodik, er for-bedret på en række punkter.Tre sammen-ligninger af forskellige kendte hydrologiskemodelsystemer har placeret MIKE SHE påen førsteplads, når det gælder modelleringaf det hydrologiske kredsløb og problem-stillinger, hvor det er nødvendigt at foreta-ge detaljerede dynamiske beregninger, forbåde grundvand og overfladevand.

Betydning af en god geologiskemodelI en hydrologisk model kan de hydrauliskeparametre, som er fysiske størrelser, derforudsættes at være konstante i tid, fx hy-draulisk ledingsevne eller magasintal, opde-les på en af 3 hovedkategorier i vandkreds-løbet:a. fordeling i rodzonen af nedbøren mel-

lem fordampning, grundvandsdannelse ogafstrømning bl.a. fra befæstede arealer,

b. strømning, drænafstrømning og udveks-ling mellem grundvand og vandløb, samt

c. overfladenær afstrømning og afstrøm-ning gennem vandløbssystemet.

Det er på basis af feltstudier vurderet, atden hydrauliske ledningsevne for de øver-ste 1-5 meter moræneler under terræn-overfladen, har en højere ledningsevne,som følge af opsprækning, end det dyberebeliggende moræneler.

Hovedprincippet for fastlæggelse af pa-rameterværdier i en hydrologiske model-opstilling, består i at vælge så få frie para-metre som muligt og at anvende et gennem-skueligt og objektivt princip med konstante(uniforme) værdier i alle geologiske lag bort-set fra kalken. At visse parametre er "frie"betyder blot, at man i løbet af kalibreringenkan justere værdien af de frie parametre,indtil der opnås en tilstrækkelig god over-G

EO

LO

GI

NY

TF

RA

GE

US

3/

01

E N L A N D S D Æ K K E N D E H Y D R O L O G I S K M O D E L

12

4 11 18 25 32 39 46 54 61 68 75 82 89 96

Version 2001bVersion 1998

% af Q-stationer

R2 v

ærd

i

1

0,9

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0

Version 2001a

Fremragende(5 point)

PerformanceIndikator

Særdeles god(4 point)

RMS

R2

FBal

Totalsum:

Pålidelighed

God(3 point)

< 4

> 0.90

< 5%

> 4.5

4–6

0.80–0.90

5–10%

3.5–4.5

6–8

0.60–0.80

10–20%

2.5–3.5

Dårlig(2 point)

Meget dårlig(1 point)

8–10

0.20–0.60

20–40%

1.5–2.5

> 10

< 0.20

> 40%

< 1.5

Tabel 1. System tilkarakterisering afpålidelighed udfraRMS, R2 og FBal.

Figur 5. Resultat af valide-ringstest for 28 vandforsy-ningsstationer (R2). Version2001b har for en fjerdedel afQ-stationerne en R2 værdi un-der 0.6,mens ca. en fjerdedelaf stationerne har R2 værdi >0.88.

ensstemmelse med målinger, hvorimod deøvrige parametre tillægges faste værdier udfra målinger eller litteratur.

En indledende følsomhedsanalyse viste,at de mest følsomme parametre for mo-dellens simulering af trykniveau og afstrøm-ning, var: gennemstrømningen i kalk; vand-ret ledningsevne for sand; lodret lednings-evne for moræneler; frie magasintal, dræn-konstant og vandløbslækage koefficient.

Valget af konstante parameterværdierfor moræneler og sand i alle lag, så vand-føringsevnen kun afhænger af tykkelserneaf lagene i den geologiske model, giver mu-lighed for at justere et begrænset antal pa-rametre under kalibreringen, hvilket har vistsig at være en fordel, hvis man skal bibehol-de en god nøjagtighed (performance), nårman efterfølgende tester modellen undervalideringen, mod data som endnu ikke harværet benyttet til kalibreringen.

Brugen af automatisk kalibrering (invers

modellering) giver en række muligheder forat få feed-back på om der skal justeres pårandbetingelser, geologisk model eller prin-cipperne for fordeling af modellens parame-tre, forud for den ofte tidskrævende og om-fattende kalibrering og validering af modellen.

Fra kalibrering til validering afmodelKalibreringsproceduren omfatter både enstationær kalibrering baseret på gennemsnits-værdier af nettonedbør, oppumpning, tryk-niveau og afstrømning og en efterfølgendedynamisk kalibrering, med inddragelse af tids-serier af nettonedbør,oppumpning,afstrøm-ning og grundvandsstand, hvorved bl.a. hy-drauliske ledningsevner og magasintal juste-res.Også parametre for lokale sand- og tek-toniklinser, samt vandløbslækage koeffici-enter og dræntidskonstanter justeres i det-te forløb. For kalken blev målte gennem-strømnings værdier fra Jupiter databasen på

forhånd anvendt til interpolering af den rum-lige variation,men forskellige antagelser vedr.hydrauliske ledningsevne for kalken blevogså undersøgt.

Til kalibrering og validering af DK-mo-dellen er anvendt såvel "split-sample" testssom proxy-basin tests. Split-sample tests eren klassisk test,hvor den tilgængelige mæng-de deles i to, hvorefter der kalibreres påden ene og efterfølgende valideres på denanden. I tilfældet med DK-modellen forSjælland er der kalibreret på perioden 1988-90 og valideret på perioden 1991-96.Proxy-bassin test er en anden valideringstest,hvorkalibrerede parameterværdier for de kvar-tære aflejringer, for fx Vestsjælland og Syd-sjælland,overføres til modellen for Nordøst-sjælland, hvorved det testes hvorvidt resul-taterne fortsat er pålidelige.

Undervejs i forløbet anvendes en rækkeforudsætninger eller indikatorer for hvorpålidelig modellen er: R2, RMS, og FBal.

E N L A N D S D Æ K K E N D E H Y D R O L O G I S K M O D E L

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S3

/0

1

13

Horisontal hydrauliskledningsevne [m/s]

Geologisk lag

Lag 1 (Opsprækket ler)

Vertikal hydrauliskledningsevne [m/s]

1 x 10-5 m/s

1 x 10-7 m/s

1 x 10-4 m/s

Distribueret

1.45 x 10-5 m/s

1.9 x 10-8 m/s

1.35 x 10-4 m/s

Distribueret

1 x 10-7 m/s

1 x 10-9 m/s

1 x 10-5 m/s

Distribueret

Fritmagasintal

1.45 x 10-7 m/s

1.9 x 10-9 m/s

1.35 x 10-5 m/s

Distribueret

0.25

0.25

0.25

0.25

Lag 2, 4, 6, 8 og 10 (Moræneler)Lag 3, 5, 7, og 9 (Sand)

Lag 11 (Kalk)

0.06

0.06

0.26

0.25

0.0001

0.0001

0.0001

0.0001

Artesiskmagasintal

Kalibrerede parameterværdierStyrende parameter for grundvandsstrømning

Styrende parameter for overfladevandsafstrømning

Overflade Manning (M) ruhed 2

0.02

8 x 10-7

20

1 x 10-7 and 5 x 10-10

2

0.01

7 x 10-8

20

1 x 10-7 and 5 x 10-10

Overflade magasinering

Dræntidskonstant

Vandløbs Manning(M) koefficient

Vandløbs lækagekoefficient (distribueret)

1998 2001b 1998 2001b 1998 2001b 1998/2001b

1998 2001b

Tabel 2. Kalibrerede parameterværdier for modelversion 1998 og 2001b.

RMS kriteriet giver mulighed for at bedøm-me den samlede afvigelse mellem simuleretog målt trykniveau udfra udvalgte pejledatafra Jupiter basen,og observationsdata for de9 beregningslag. Slutmodellen skal have sålille en RMS værdi som muligt.

R2 kriteriet kan afgøre,hvor godt modellensimulerer vandløbsafstrømningen, ved sam-menligning med målinger fra 28 stationer.En pålidelig slutmodel skal helst have R2

værdien > 0.65.FBal, er en særlig vandbalance indikator,

som bruges til at vurdere, hvor god over-ensstemmelsen der er mellem simuleret ogmålt "vandbalance", bedømt ud fra densamlede gennemsnitlige afstrømning ved envandføringsmålestation.

Der er opstillet et pointscore system,som vist i tabel 1, som tildeler modellen enscore for performance (1-5 "stjerner") forhvert af de 9 beregningslag (RMS) og for hveraf de 28 målestationer (R2, FBal), hvorefteren samlet pointsum eller karakter kan ud-regnes for hver model.

Eksempelvis skal her vises resultaternefor 3 versioner af Sjællandsmodellen:

1. Den originale kalibrerede model fra 1998baseret på Danmarks JordbrugsForsk-ning (DJF) klimadata (model 1998)

2. En opdateret model fra 2001 baseret påDMI klimadata og yderligere invers kali-brering (model 2001a)

3. En opdateret model fra 2001 baseret påDMI klimadata og yderligere invers kali-brering,men hvor nettonedbøren er mul-tipliceret med 0.77 for at få vandbalan-cen til at gå op (model 2001b)

Kalibrerede parameterværdier for 1998 og2001b versionen er vist i tabel 2 og resul-tater af beregnede R2 værdier for 28 vand-føringsstationer er vist i figur 5, med rang-ordnede R2 værdier.Resultater af validerings-test for de 3 modelversioner er vist i tabel3. Det fremgår at version 2001b giver denklart bedste "performance", og tilmed op-fylder det på forhånd specificerede "per-formance" kriterier, som svarer til at mo-dellen for Sjælland generelt kan opnå mindst3 stjerner for samtlige indikatorer (RMS, R2

og Fbal). Derudover kræves det, at de kali-brerede parameterværdier ligger indenfor

de realistiske variationsrammer som på for-hånd er fastlagt.

Disse krav er opfyldte for version 2001b,og denne version er derfor anvendelig tilsimuleringer af grundvandsdannelsen, somgrundlag for vurdering af den udnyttelige res-sources størrelse.Korrektionen af nettoned-børen med en faktor 0.77 har antydet et be-tydeligt videnshul, om især fordampningensstørrelse i Danmark, som der er behov forat få undersøgt (trin 1 i vores metafor / tre-trinsraket).En ny landsdækkende opgørelseforventes at være klar ved udgangen af2002, og til den tid, kan der ikke forventesmeget mere viden om fordampningens stør-relse, vi må derfor benytte den lidt grovemetodik med korrektion af nettonedbøren,når vi vurderer Danmarks udnyttelige drik-kevandsressource, og der vil uden tvivl og-så kunne påpeges andre usikkerhedsfakto-rer, i de øvrige trin (2 og 3) i metaforen,som kan være med til at påpege behov foryderligere undersøgelse og forskning i dekommende år.

Allervigtigst er det måske, at se DK-mo-dellen som en snebold, der efter hvert gen-G

EO

LO

GI

NY

TF

RA

GE

US

3/

01

E N L A N D S D Æ K K E N D E H Y D R O L O G I S K M O D E L

14

RMS

Vestsjælland

R2

1998

2001a

2001b

1998

FBal

2001a

1998

2001a

2001b

–

–

–

–

Nordøstsjælland

Sydsjælland

2001b

1998

2001a

2001b

Hele Sjælland

Tabel 3. Resultat af valideringstest formodelversion 1998, 2001a og 2001b.

nemløb af endnu en modelcyklus via geolo-gisk model, opstilling, kalibrering, validering,og simulering gradvist bliver mere og mere

pålidelig og dermed en bedre referenceram-me for beslutninger om behovet for yderli-gere beskyttelse af grundvandsressourcen og

planlægning af en mere bæredygtig udnyt-telse af vort dyrebare drikkevand.

E N L A N D S D Æ K K E N D E H Y D R O L O G I S K M O D E L

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S3

/0

1

15

Billede fra Farum Sø. Foto: Peter Moors (GEUS).

"Grundvandsovervågning 2001" ud-kommer 1. december. Det er den 13.årsrapport siden Vandmiljøplanens ved-tagelse, og rapporten viser at grund-vandets tilstand er stort set uændretsiden sidste år.

Grundvandet fra 16-18% af over-vågningsboringerne er forurenet mednitrat i en sådan grad at vandet fra dis-se boringer er uegnet til drikkevand.Tilsvarende er vandet fra 12-14% af bo-ringer i de øverste ca. 50 meter forure-net med pesticider over grænseværdi-en for drikkevand.

Miljøstyrelsen er ved at indføre EUsdrikkevandsdirektiv i dansk lovgivning.Det vil fx betyde væsentligt sænkedegrænseværdier for bl.a. nikkel og arsen.Hvis disse grænseværdier bliver vedta-

get, hvad der må forventes, vil indhol-det i vandet fra 11-16% af overvågnings-boringerne være over de nye grænse-værdier for drikkevand.

Det skønnes at omkring 30% af detøvre grundvand, er uegnet til drikke-vand og det har ikke mindst betydningfor alle de der drikker vand fra egenbrønd eller kort boring.

Modsat de senere år er der sket enstabilisering eller en svag stigning i vand-forbruget, til såvel drikkevand og indu-striel brug som til markvanding. Mengrundvandsstanden er fortsat ret høj.

16

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S3

/0

1

Danmarks og Grønlands GeologiskeUndersøgelse (GEUS) er en forsknings-og rådgivningsinstitution i Miljø- og Energiministeriet.Institutionens hovedformål er at udførevidenskabelige og praktiske undersøgel-ser på miljø- og energiområdet samt atforetage geologisk kortlægning af Dan-mark og Grønland.

GEUS udfører tillige rekvirerede opga-ver på forretningsmæssige vilkår.Interesserede kan bestille et gratis abon-nement på GEOLOGI - NYT FRA GEUS.Bladet udkommer 4 gange om året.Henvendelser bedes rettet til:Knud Binzer

GEUS giver i øvrigt gerne yderligere op-lysninger om de behandlede emner ellerandre emner af geologisk karakter.

Eftertryk er tilladt med kildeangivelse.

GEOLOGI - NYT FRA GEUSEr redigeret af geolog Knud Binzer (ansvarshavende) i samarbejde med en redaktionsgruppe på institutionen.

Skriv, ring eller mail:GEUSDanmarks og Grønlands Geologiske UndersøgelseThoravej 8, 2400 København NV.Tlf.: 38 14 20 00 Fax.: 38 14 20 50E-post: geus@geus.dkInternetside: www.geus.dk

GEUS publikationer:Hos Geografforlaget kan alle GEUS’ ud-givelser købes.Henvendelse kan ske enten på tlf.:63 44 16 83 eller telefax: 63 44 16 97E-post: go@geografforlaget.dkHjemmeside: www.geografforlaget.dk

Adressen er:GEOGRAFFORLAGET 5464 Brenderup

ISSN 1396-2353

Produktion:Annabeth Andersen, GEUS

Tryk: From & Co.

Forsidebillede: Peter Moors.

Illustrationer:Annabeth Andersen.

P O S T B E S Ø R G E T B L A D

0900 KHC

Publikation fra GEUS

ForsidenBorearkivet fylder 75 års HistorienSamarbejdspartnereBorearkivets indholdOpbevaring af dataAnvendelse af dataaFremtiden

"Vejenbælt" et ældgammelt sund tværs over JyllandFra boringsdatabasen "Jupiter" til DK-grundvandsmodellenGenbrug af data og baggrund for modelsystemFra geologisk model til hydrologisk modelBetydningen af en god geologisk modelFra kalibrering til validering af model

Publikation fra GEUSAdresser