Embed Size (px)
Citation preview
NY
TF
RA
GE
US
TEMANUMMERØRESUNDDen faste forbindelse og kystmiljøet· Den faste forbindelse· Kysterne i undersøgelsesområdet· Metoder anvendt i overvågningen· Resultater· MiljøkriterierGE
OL
OG
I
N R . 2 O K T O B E R 1 9 9 9
Øresund: Den faste forbindelse ogkystmiljøetMerete Binderup
Ethvert indgreb i kystzonen har afledteeffekter for kystmiljøet, store eller små,positive eller negative, og som med derette værktøjer altid kan måles. I Øre-sund er man snart færdig med at byggeden faste forbindelse mellem Danmarkog Sverige.GEUS har i en årrække væretinvolveret i overvågningen af kystmil-jøet i dén region af Øresund,hvor effek-ter af anlægsaktiviteterne og af selveanlægget kan vise sig at påvirke miljøet.De værktøjer, der benyttes i overvågnin-gen, er hovedsagelig flyfotograferinger,profilopmålinger og indsamling af sedi-mentprøver fra kysten og havbunden.Resultater af de hidtidige undersøgel-ser viser, at der i undersøgelsesområdetsom helhed er nogen variation i profi-lerne og sedimentsammensætningen fraår til år, og at det endnu ikke kan vur-deres med sikkerhed, om, eller i hvilkengrad, anlægsarbejderne i Øresund harforårsaget disse variationer. Der kanderimod ikke herske tvivl om, at afsæt-ningen af meget finkornede materialerog det forøgede kalkindhold på hav-bunden mellem Saltholm og Peberholmskyldes spildmateriale fra gravearbej-derne.
I Øresund, midt mellem storbyerneKøbenhavn og Malmø, finder vi øen Salt-holm, der med sine særprægede, næstenuberørte kyster, vidtstrakte grønne strand-enge og rige fugleliv giver indtryk af en"oprindelig natur", som man efterhåndenkun sjældent møder i Danmark.
Øen er lidet tilgængelig for offentligheden,i kraft af begrænsede transportmulighederog omfattende fredninger med dertil hø-rende adgangsrestriktioner. Men Saltholmer kendt fra medierne, hvor øen har væreti fokus i flere omgange bl.a. i debatten om,hvorvidt en storlufthavn skulle anlægges påøen. I de senere år har interessen isærværet knyttet til etableringen af den fasteforbindelse mellem Danmark og Sverige,idet bro- og tunnelanlæggene kan medføreændringer i vandgennemstrømningen iØresund, og i betingelserne for dyrelivetpå Saltholm.
Fokus har også været rettet mod eventuel-le konsekvenser for kystudviklingen påSaltholm og på andre naturskønne og for-holdsvis uberørte kyststrækninger i umid-delbar nærhed af den faste forbindelse.Hér tænkes specielt på "Sydstranden", syd-vest for Dragør,og i Sverige på kysten mel-lem Lernacken og Klagshamn (fig. 1).
På disse strækninger, og på de tilstødende"storbykyster" har GEUS i perioden 1996- 1999 gennemført en overvågning af kyst-erne og det kystnære marine miljø som endel af myndighedernes vurdering af de mil-jømæssige konsekvenser af byggerierne afden faste forbindelse over Øresund.
Med det formål at skaffe viden om den hid-tidige kystudvikling i regionen, dvs. i perio-den forud for opstarten af anlægsaktivite-terne, har GEUS desuden gennemført en"Basis-undersøgelse" af den generelle kyst-udvikling i perioden 1954 til 1993. Under-søgelsen er primært baseret på analyser afflyfotos.
Denne artikel giver et rids af byggerietsomfang, af kystens udformning, og af demetoder, der er anvendt i kystovervågnin-gen. Endelig præsenteres nogle af de væ-sentligste resultater af undersøgelserne.
Den faste forbindelseAftalen om at bygge den faste forbindelseover Øresund blev godkendt af det danskeFolketing og den svenske Riksdag i 1991.Anlægsarbejdet gik igang i 1995, og denventes afsluttet i år 2000. Forbindelsenomfatter:
· En kunstig halvø, der strækker sig 430 mud fra kysten ved Kastrup.
· En sænketunnel (3.510 m) mellem den kunstige halvø og en kunstig ø (Peber- holm).
· En kunstig ø, Peberholm (4.055 m) syd for Saltholm.
· En bro (7.845 m) mellem Peberholm og Lernacken i Sverige.
· En samlet strækning på ca.15.840 meter.
Etableringen af anlægget har betydet, atomkring 7 mio. m3 materiale måtte gravesvæk fra havbunden for at skabe plads til
sænketunnel og bropiller og for at sikre enuændret vandgennemstrømning i Øre-sund. Det afgravede materiale er anvendttil at bygge den kunstige halvø ved Kastrupog Peberholm.
Der er således tale om ret væsentlige æn-dringer af det fysiske miljø, dels i det eksi-sterende kystlinjeforløb, især ved den kun-stige halvø, dels ved skabelsen af en række"forhindringer", specielt den kunstige ø,men også ved alle bropillerne. Endelig erder ved kompensationsafgravningerne sketændringer af havbundstopografien.
Det er indlysende, at så markante ændrin-ger har konsekvenser for miljøet: Det kanfx ikke helt undgås, at noget af det afgrave-de materiale spildes og påvirker vandkvali-tet, fauna, flora og havbundstopografi. Des-uden må det forventes, at de nye anlæg ogden ændrede bundtopografi påvirker bøl-ge- og strømforholdene, og i kraft herafogså kysterne og den kystnære del af hav-bunden.
I følge lovgivningen vedrørende den fasteforbindelse er myndighederne da også for-pligtet til at opstille en række miljøkriteri-er for Øresund og Østersøen (se s. 12).For at sikre, at miljøkriterierne opfyldesunder og efter byggeriets opførelse, er derforud for anlægsarbejdernes påbegyndelseopstillet et kontrol- og overvågningspro-gram, som omfatter vandkvalitet, bundve-getation og fauna, fisk, fugle og kystens ud-formning.
I begyndelsen af 1996 blev kontrol- ogovervågningsopgaven lagt ud i EU-licita-tion. Resultatet af licitationen og de efter-følgende forhandlinger blev, at BioConsultA/S, Danmarks Miljøundersøgelser(DMU), Carl Bro A/S og GEUS dannede etjoint venture, SEMAC JV, som udfører mil-jømyndighedernes kontrol- og overvåg-ningsprogram. Indenfor SEMAC JV (SoundEnvironmental Monitoring And Control)er programområderne fordelt således, atBioConsult og DMU er ansvarlige for debiologiske undersøgelser,GEUS for de kyst-morfologiske undersøgelser og Carl Brofor kvalitetssikringen.
2
GE
OL
OG
IN
YT
FR
AG
EU
S2
/9
9
GE
OL
OG
IN
YT
FR
AG
EU
S2
/9
9
3
Ø R E S U N D O G K Y S T M I L J Ø E T
-2 m
Amager
Amager Strandpark
Kunstig halvø
Lufthavn
Dragør
Søvang
Prøvestenen
Dragør Nordstrand
Sydstranden
Aflands-hage
Svaneklapperne
Lernachen
Malmø
Limhamn
Klagshamn
Ribergsborgs-stranden
Sverige
Saltholm
-6 m
Figur 1. Oversigt over undersøgelsesområdet. På figuren er angivet samtlige profiler, der er opmålt i perioden 1996 – 1999. Langt fra alle profiler er målt hvert år, jævn-før oversigten i tabel 1, side 11.
Undersøgelsesområde med profil-målinger, sedimentprøveindsamling og flyfototolkninger
Undersøgelsesområde, der udelukkende analyseres vha. flyfotos
Profil
Position for prøveindsamling
Reguleret kyst, sandstrand der fodres (Amager og Sverige)Mindre havne- og broanlæg (Saltholm)
Bebygget, befæstet kyst
Naturlig, ikke særlig aktiv kyst
Aktiv, naturlig kyst
Digekyst
Nærområde; en 500 meter bred zonepå hver side af den faste forbindelse
Påvirkningsområde; en 7 km bred zone på hver side af nærområdet
Område med opfyldning (den kunstige halvø og Peberholm)
Sanddækket havbund med aktivebundformer
Fig. 1
Kysterne i undersøgelses-områdetPå dansk side af Øresund strækker under-søgelsesområdet sig fra Prøvestenen inord til Aflandshage i syd på Amager, ogomfatter desuden hele kysten rundt omSaltholm. I Sverige strækker undersøgel-sesområdet sig fra Malmø i nord til Klags-hamn i syd (fig. 1). Der er tale om en sam-let kystlængde på knap 50 km, hvorafSaltholms kystlinje tæller ca. 20 km. På ba-sis af "beskyttelsesgraden" kan kysterneoverordnet inddeles i 4 kategorier:
· A Massivt beskyttede kyster· B Digebeskyttede kyster· C Plejede, sandfodrede kyster· D Naturligt udviklede kyster
Kategori A,de massivt beskyttede kyster, udgør ca.halvdelen af kysterne inden for under-søgelsesområdet på Amager og i Sverige.De er karakteriseret ved sammenhængen-de havne- og kajanlæg eller massivestensætninger, der skal beskytte rekreativearealer, veje, bygninger og diverse installa-tioner mod erosion. Kysten ud for Køben-havns Lufthavn (den kunstige halvø), Dra-gør, Kastrup og Prøvestenen på Amager ermassivt beskyttede kyster. Det samme er,med ganske få, lokale undtagelser, tilfældetfor den svenske kyst mellem Malmø ogLernacken (fig. 1 og 2).
Kategori B,digebeskyttede kyster, findes på DragørNordstrand og rundt om parcelhuskvarte-ret Søvang, syd for Sydstranden (fig. 1). PåDragør Nordstrand, som ligger klemt indemellem Dragør Havn og lufthavnen, er deren ganske smal stenbræmme nedenfor di-get.Egentlig strandbred eksisterer ikke (fig.2). Ud for diget ved Søvang findes lokaltnaturlige strandvolde, men kysten prægesgenerelt af tilgroning.
Kategori C,de plejede, sandfodrede kyster, ses bl.a. vedAmager Strandpark og Ribergsborgsstran-den syd for Malmø (fig. 1). Ved AmagerStrandpark finder sandfodringen sted in-denfor en lav træspunsvæg,der ved normalvandstand udgør selve kystlinjen (fig. 2).
Ved Ribergsborgsstranden finder sandfod-ringen sted på bagstranden, samtidig medat man plejer et kunstigt anlagt klitbælte.Begge "strandparker" har stor rekreativværdi, ikke mindst betinget af deres ringeafstand til storbyer.
Kategori D,de naturligt udviklede kyster, udgør knaphalvdelen af den totale kyststrækning, ogkan underinddeles i 3 kysttyper:
D1 Barrierekysten,D2 Strandvoldskysten og D3 Tilgronings-/strandengskysten.
D1 Barrierekysten:Den største sammenhængende, naturligtudviklede barrierekyst er Sydstranden påAmager, som er en relativ ung dannelse(fig. 1 og 2). På basis af kortblade fra århun-dredskiftet og fra 1945 samt analyser af 9serier af flyfotos (optaget i 1954, -74, -85, -89, -92, -93, -96, -97 og -98) må det anta-ges, at langt størstedelen af de barriere-dannelser, der eksisterede i 1954, er skabtmellem 1945 og -54.Tilsvarende vides det,at de mest markante kystændringer i det-te område har fundet sted i perioden før
1974. I perioden efter 1974 har kysten ty-deligvis også været under forandring, menden udvikling, der har fundet sted, harovervejende været i form af justeringer afdet etablerede barrieresystem, der fandtesi midten af 1970erne (fig. 3).
På den sydligste del af undersøgelsesområ-det på Amager, ved Aflandshage, findes lige-ledes en barrierekyst, hvor der er foregåeten udvikling i løbet af undersøgelsesperio-den, selv om netto tilvæksten i dette om-råde har været væsentlig mindre end den,der er registreret ved Sydstranden. Demest markante ændringer har hér fundetsted før 1985 og efter 1996 (fig. 4).
Øgruppen Svaneklapperne, der fra den syd-lige del af Saltholm strækker sig mod øst ognord, er en række barriereøer (fig. 5), der
4
Ø R E S U N D O G K Y S T M I L J Ø E TG
EO
LO
GI
NY
TF
RA
GE
US
2/
99
Figur 2.Limhamn (A)Dragør Nordstrand (B)Amager Strandpark (C)Sydstranden (D)
Figur 3. Kystudviklingen på Sydstranden, sydvest forDragør. Gul farve angiver sand, der fremstår udenbevoksning på det angivne tidspunkt.De grønne far-ver angiver bevoksning; den mørkegrønne angiversumpbevoksning. 1945-situationen er tegnet pågrundlag af ældre målebordsblade,der senest er ret-tet i 1945. De øvrige situationer er baseret på tolk-ninger af flyfotos.
A
B
D
C
5
GE
OL
OG
IN
YT
FR
AG
EU
S2
/9
9
Ø R E S U N D O G K Y S T M I L J Ø E T
1974
1986 1989
Krudttårnsvej
Søndre
1954
Søndre
1945
1993
Krudttårn
Dragør Fort
0 100 200 m
N
Tangvej
Tangvej
har en længere udviklingshistorie end oven-nævnte barrieresystemer.Den sydlige del afSvaneklapperne fremtræder allerede på J.Meyers kort fra 1656, men det kan ikke af-gøres,om øgruppen på dette tidspunkt blotbestår af holme udviklet på højtliggendepartier af kalkgrunden, eller om der er taleom egentlige barriereøer. Det samme ertilfældet for Generalstabskortet fra 1890,men på dette kort fremtræder hele øgrup-
pen med det samme overordnede kystlinje-forløb, som det,der kendes i dag.Øgruppenhar været under ændring gennem hele denundersøgte periode 1954-1999. I løbet afovervågningsperioden 1996 til -99 er derflere steder målt tilbagerykning af kystlinjen.Et eksempel er gengivet i fig.13. I flere tilfæl-de er barriereøer vokset sammen i løbet afperioden, og der er samtidig skabt mindstén ny ø i gruppen.
6
Ø R E S U N D O G K Y S T M I L J Ø E TG
EO
LO
GI
NY
TF
RA
GE
US
2/
99
Figur 4. Kystudviklingen på Aflandshage. Fotoet eroptaget i oktober 1997. Barrieren, der ses centralt ibilledet er bygget ud fra den sydlige del af Aflands-hage i retning mod nordøst, i perioden efter 1993. Iløbet af 1997 og 1998 er barrieren vokset i breddeog højde, og den nye kystlinje forløber i 1998 om-trent parallelt med kystlinjen, der fandtes i 1993.De4 skitser er tegnet på grundlag af flyfotos.
1993 Kystlinie
0 100 200 300 m
N
1974 1989 1993 1998
P e b e r h o l m
N
L35
Jernbanekla
p
HøjeSandklap
Sivklap
Tavleklap
Bekkasinklap
Yde
rkla
p
Lang
ekla
p
S Æ K K E NForstærker Station
Kystafsnit 7.2.3
Kystafsnit 7.2.2
Ingen synlige mobile sedimenter
Sand
Megaribber
Tæt v
eget
atio
n. S
and
kan
anes
unde
r/mel
lem
veg
etat
ione
n
Sand
Sand med 50%vegetationsdække
Sand
Sand
Sand
Svag synlig sedimentfane
Tæt vegetation
Mindre sand, mere vegetation
Longitudinale bundformerMob
ile s
edim
ente
r med
man
ge b
undf
orm
er
Sand med spredtvegetation
Sandfrit
Meg
et sa
nd
Udtynding
Ove
rvej
ende
veg
etat
ion,
kun
lidt
san
d
Sand
Hav
bund
ude
n sy
nlig
t mob
ilt s
edim
ent
Ove
rvej
ende
veg
etat
ions
dækk
et b
und
Sand
med
nog
en ve
geta
tion
Mer
e en
d 50
% v
eget
atio
nsdæ
kke
Kalkbænk
Kalkbænk
Sand med øgetvegetationsdække mod sydøst
Sand
Overv
ejend
e ve
geta
tion,
kun
lidt s
and
San
dfrit
San
dfrit
San
dfrit
Sand medspredt vegetation
San
d
San
d
Meg
et v
eget
atio
n
Næsten intetsynligt sediment
Mør
k bu
nd. V
eget
atio
n på
kal
k
Lidt
mob
ilt s
edim
ent
Tiltagende vegetationsdække mod øst
Overskylstunge
Sand
Sand
S a l t h o l m
7
Ø R E S U N D O G K Y S T M I L J Ø E T
GE
OL
OG
IN
YT
FR
AG
EU
S2
/9
9
I den svenske del af undersøgelsesområdetfindes en barrierekyst sydøst for Ler-nacken (fig. 1 og 6). Dette kompleks af tan-ger, strandvolde og krumoddedannelser erhovedsagelig skabt i perioden fra ca. 1970til 1986. I midten af 1950erne eksisteredekomplekset slet ikke, og i perioden efter1986 har der kun fundet mindre ændringersted (fig. 6). Denne, den mest dynamiskedel af den undersøgte svenske kyst-strækning, eksisterer formentlig kun i kraftaf, at man ved udvidelsen af opfyldsarealetved Lernacken har etableret et kunstigt"forbjerg",der rækker så langt ud på strand-planet,at zonen for aktiv sedimenttransporter nået.Tangedannelserne er skabt ved se-dimentation af materiale, der er ført rundtom Lernacken, og som dels kommer læn-gere nordfra, dels fra lokal erosion af klin-ten ved Lernacken.
Figur 5. Rids af Svaneklapperne oghavbunden syd og sydøst for Salt-holm.Grøn farve angiver vegetations-dækket land, inkl. øer og holme. Klargul farve angiver sandstrande, der ertørlagte ved normal vandstand. Medlys grå er angivet områder af hav-bunden, hvor der er aktiv sandbund,mens den mørkere grå angiver om-råder af havbunden, hvor kalken ersynlig. Kortet er tegnet på grundlagaf flyfotos optaget i 1998.
D2 Strandvoldskysten:En større sammenhængende strandvolds-kyst, der fremstår uden egentlige træk afbarrieredannelser, findes kun på den nord-lige del af Saltholms østkyst, som i mod-sætning til resten af øens kystlinje fremstårdelvis udlignet (jvf. fig. 1). Strandvolde fin-des lokalt på nordkysten og den sydvestli-ge del af Saltholm, samt enkelte steder påden sydlige del af Amager.
D3 Tilgronings-/strandengskysten:Tilgroningskysten findes især på den sven-ske kyst mellem Lernacken og Klagshamn.I læ af barrieren sydøst for Lernacken vek-sler rolige vandflader af varierende størrel-se med tætte bevoksninger af forskelligerørskove. Herfra og til Klagshamn, der lig-ger ca. 3.7 km længere mod syd, bræmmeskystlinjen af en tæt og høj rørskov (fig. 7 og8). Rørskoven har den største udbredelse iden sydlige del af regionen. Selv ved lavvan-de findes vandkanten indenfor den ydre af-grænsning af rørskoven,og det er vanskeligtat fastlægge kystlinjens eksakte beliggenhed.På denne kyststrækning, der er eksponeretmod vest og mod et relativt stort fritstræk, ville man umiddelbart forvente atmøde en kysttype af høj- eller mellem-energitypen, svarende til fx barrierekystensydøst for Lernacken, og bestemt ikke detætte rørskove. Forklaringen på tilstede-værelsen af denne udprægede lav-energi-kyst er det tilstødende meget brede flak-område, der giver den nødvendige læ-virkning. Bredden af flakket indenfor 2meter dybdekurven er således hele 3,5 til4 km.
Tilgroningskyster findes også på den sydli-ge del af Amager, dels omkring Søvangdi-get, men mere udbredt umiddelbart nordog syd for digestrækningen.
Strandengs- og tilgroningskyster er de do-minerende kysttyper på Saltholm, hvis kystimidlertid er yderst særpræget for danskeforhold. Nord-, vest- og sydkysten er me-get lav og præges af mange småholme,stenklynger og tanger, som overvejende eropbygget af kantede flintesten.Vestkystener forrevet, og kystlinjen har nærmestform af en skærgårdskyst. Størstedelen afSaltholm er præget af en frodig vegetation
8
Ø R E S U N D O G K Y S T M I L J Ø E TG
EO
LO
GI
NY
TF
RA
GE
US
2/
99
1999
opt
agel
se. K
amps
ax/G
eopl
an N
r. 02
15. O
ptag
et 0
2.06
.99.
Ska
la 1
:10
000
Figur 6. Kystudviklingen på den svenske kyst, sydøst for Lernacken. Gul farve angiver sand, evt. med spredt ve-getation. Grøn farve angiver sammenhængende bevoksning. Grå farve angiver kunstigt opfyld. Nederst er vistet udsnit af flyfoto optaget i 1999.
1955
1973 1993
1986
0 200100 300 mN
Opfyld
Opfyld
Opfyld
Opfyld
helt ud til vandkanten (jvf. foto side 14 og15). Overalt på øen, i bunden af de utalligesmå vige og i læ af holme og småøer, stø-der man på små strimler af tilgroningskyst,mens det er strandengskysten, der domi-nerer, hvor energiniveauet er blot en anel-se større (fig. 8).Tilstedeværelsen af disseto lavenergikysttyper er begrundet i denenergidæmpende effekt af det meget ud-strakte flak, der omgiver øen. Flakket erdesuden præget af talrige store sten ogblokke.
Metoder anvendt i overvågningenOvervågningen af kysterne og det kyst-nære, marine miljø er primært baseret påde 3 datatyper: Flyfotos, profilmålinger ogsedimentprøver.
Flyfotos:Hvert år i maj/juni måned foretager Kamp-sax/Geoplan for GEUS en flyfotografering afhele undersøgelsesområdet,således at kyst-zonen dækkes af flyfotos fra mindst 100 me-ter indenfor kystlinjen ud til 6 meters vand-dybde i alle tre regioner, Ama-ger, Saltholmog Sverige.Ved den efterfølgende analyse afflyfotos identificeres elementer,som har be-tydning for karakteriseringen af kysten. Detgælder bl.a.: Kystlinje, strandvolde, vegetati-onsgrænser, strandsøer, kystklinter, revlersamt andre bundformer på havbunden.Des-uden af-grænses arealer på strandplanet,der har forskellige morfologiske, vegetati-onsmæssige- og/ eller sedimentologiske ka-rakteristika.
Profilmålinger:Der foretages hvert år opmåling af et antalprofiler, som er orienteret vinkelret på ky-sten.Opmålingen finder sted fra ca. 50 me-ter indenfor kystlinjen ud til 6 metersvanddybde for profilerne på Amager og iSverige, og til 2 meters vanddybde for pro-filerne på Saltholm. Et profil er i princippetblot en ret linje, på hvilken der i et stortantal punkter registreres sammenhørendeværdier af afstand og dybde.Ved at foreta-ge en tilstrækkelig tæt punktmåling er detmuligt at opnå et meget præcist og detal-jeret øjebliksbillede af topografien i pro-filet og af kystlinjens beliggenhed. Ved atsammenligne profilerne fra år til år kan detafgøres, om kystlinjen er stabil, under tilba-
9
Ø R E S U N D O G K Y S T M I L J Ø E T
GE
OL
OG
IN
YT
FR
AG
EU
S2
/9
9
Figur 7. Foto af de tætte rørskove, der præger den svenske kyst på strækningen mellem Lernacken og Klags-hamn, jævnfør figur 1. De mest landnære dele af rørskovene kan være mere end 2 meter høje, hvorfor det erforbundet med nogen vanskelighed at orientere sig ved færdsel langs kysten i dette område. Billedet er fra ef-tersommeren 1997. Øverst i billedet ses Lernackens hvide klinter.
20 cm
0
-20
20 cm
0
-20
20 cm
0
-20
HWMW
LW
HWMW
LW
HWMW
LW
Figur 8. De tre skitser afbilder hver især ca. 50 meter af et profil målt vinkelret på kysten.Øverst:Tilgroningsforland på den svenske kyst. Sandbund med blokke. Rørskove på forland af sand, der er af-lejret under oversvømmelse, vekslende med lag af henfaldent, organisk materiale.Midten:Tilgroningskyst på Saltholm. Højtliggende kalk med residualblokke og sand, der er aflejret under over-svømmelse, vekslende med lag af henfaldent, organisk materiale. Øverst findes et tyndt muldlag med vegeta-tion af bl.a. engelskgræs og malurt.Vegetationen gror helt ud i vandet, som det også er tilfældet langs den syd-lige svenske kyst, men på Saltholm møder man ikke de tætte rørskove.Nederst: Strandengskyst på Saltholm. Hér er bølgeenergien lidt større end på tilgroningskysten, og en lav for-landskant er udviklet. Sedimentet på havbunden er en blanding af sand, grus, skarpkantede sten og blokke.
gerykning el-ler i fremvækst, samt hvor stor en eventu-el ændring er. Det kan samtidig vurderes,om der er områder af havbunden, der erudsat for erosion eller sedimentation ogom eventuelle bundformer, fx revler, harbevæget sig fra år til år.Afhængig af typenog størrelsen af de ændringer, der registre-res fra år til år, eller over en længereårrække, vurderes det, hvorvidt ændrin-gerne blot er udtryk for naturlige variatio-ner i kystmiljøet, eller om der kan være taleom effekter hidrørende fra gravearbejdernei Øresund,eller fra selve konstruktionerne iden faste forbindelse, jævnfør de førnævnteændringer i bølge- og strømforholdene.Antallet af profiler har varieret fra år til år(tabel 1). I det første undersøgelsesår,1996, blev der foretaget opmåling af 65profillinjer. Fra 1996 til –97 var antallet afopmålte profiler på Amager og i Sverigefærre, mens antallet af opmålte profiler påden sydlige del af Saltholm, mellem Salt-holm og Peberholm, øgedes. Programudvi-delsen i dette område var en konsekvensaf resultaterne fra 1996, der gav mistanke
om, at der fandt ensedimentation af finkornede materialer
sted. Der var behov for at foretage en me-re intensiv overvågning af dette område,hvor der i følge miljøkriterierne (jvf. s.12)ikke må ske en sedimentation, der kan føretil landfæste mellem Saltholm og Peber-holm. I 1997 blev der opmålt i alt 58 profi-ler.Antallet af profiler på Amager og i Sve-rige blev yderligere reduceret fra 1997 til98 mens antallet og lokaliseringen af profi-ler på Saltholm forblev uændret. I 1998blev der således i alt opmålt 50 profiler. I1999 er der kun foretaget opmåling af pro-filerne omkring Saltholm, i alt 25.
Profilerne opmåles i to tempi. Den indre,lavvandede del af profilerne måles medelektronisk opmålingsudstyr (teodolit) fraland (fig. 10), mens den ydre, dybere delmåles med ekkolod fra båd. For at sikre, atlokaliseringen og orienteringen af profiler-ne er identisk fra år til år, er der forud foropmålingen etableret et system af fiks-punkter indenfor kystlinjen. Koordinater-ne på samtlige fikspunkter er målt ind vedanvendelse af satellitbaseret positione-ringsudstyr (DGPS), mens koordinaterne
på den ydre ende af profilerne er aflæst påkortblade. Niveauet, eller koten, på fiks-punkterne er ved hjælp af teodolitten måltind i forhold til officielle fikspunkter, hvor-ved det er blevet muligt at beregne det ab-solutte niveau på den del af profillinjen, dermåles op fra land.Tætheden af målepunk-ter i den "land-opmålte" del af profilet af-passes efter topografien og eventuelle skifti sedimenttyperne.Hvor bunden er plan ogensartet, er der således længere mellemmålepunkterne, end dér, hvor der er revlerog andre "ujævnheder".Ved gennemførelsen af ekkolodspejlinger-ne benyttes det samme system af fikspunk-
10
Ø R E S U N D O G K Y S T M I L J Ø E T
Figur 10. Opmåling af profil på den sydvestlige delaf Saltholm. Opmålingen finder sted med teodolitfra land. Bemærk fikspunktet, det gule rør, underteodolitten nederst i billedet (se pilen).
Figur 9. Udsnit afden originale ekkolodsoptagelse af havbunden i pro-fil 35, fra sommeren 1998. De vandrette linjer angi-ver 1 meter dybdeintervaller. De lodrette linjer angi-ver de punkter, hvori de geografiske koordinater re-gistreres. Det tolkede og udtegnede profil er gengi-vet (spejlvendt) med stiplet linje i figur 13.
GE
OL
OG
IN
YT
FR
AG
EU
S
2/
99
ter og koordinater, som ved nivellementer-ne. Koordinaterne er forud for sejladsenindlagt i et navigationsprogram på den com-puter, der anvendes til navigation af båd un-der sejlads.Data indsamles med et 200 kHzekkolod, og der navigeres med DGPS-ud-styr. Ved ekkolodsmålingerne registreresdybden automatisk én gang for hver ca. 60cm. Alle data opsamles og lagres på com-puter. I fig. 9 er gengivet et eksempel på etoriginalt ekkolod og det tilsvarende digitali-serede og udtegnede profil ses i fig.13.
Ved at sikre et tilstrækkeligt stort overlapmellem hhv. den teodolit- og den ekkolods-opmålte del af profilet, er det muligt at kob-le de to profildele sammen, hvorved ogsåden eksakte dybde på ekkolodsopmålingenkendes.I forbindelse med profilopmålingen fraland, foretages der samtidig en beskrivelseaf kysten i og omkring profilet (skema fig.11). Denne kystkarakteristik indeholderoplysninger om stranden, om type og af-grænsning af vegetation, af kystlinjen ogden indre del af strandplanet, om morfo-logien og sedimenttyperne, samt specielleom-stændigheder på kysten i nærheden afprofilet, der kan være væsentlige at kendetil for den efterfølgende tolkning af even-tuelle kystændringer. Beskrivelserne sup-pleres med fotos af kysten omkring pro-filet. Et eksempel er vist i fig. 12. Fotosoptages fra de samme positioner og viserens udsnit af kysten fra år til år, således ateventuelle ændringer kan iagttages.
Kystkarakteristikken er et væsentligt sup-plement til profilmålingerne, når omfangetog typen af de ændringer, der har fundetsted, skal vurderes.
Sedimentprøver:I udvalgte profiler indsamles sediment-prøver fra normalt 3 forskellige prøvetag-ningspositioner, i enkelte profiler syd forSaltholm, dog fra 10 positioner. I 1996 blevder indsamlet prøver fra i alt 63 positio-ner (tabel 1). I 1997 og 98 blev antallet afprøvetagningspositioner øget til 93 i for-bindelse med intensiveringen af overvåg-ningen mellem Saltholm og Peberholm. I1999 blev der kun indsamlet prøver om-kring Saltholm, i alt 56. Positionerne er
identiske fra år til år, hvorved eventuelleændringer i sedimenterne kan bestem-mes. Fra hvert profil, hvori der indsamlesprøver, er én af positionerne lokaliseretmeget kystnært, oftest i opskylszonen. Deøvrige prøver indsamles fra båd på strand-planet på positioner, hvor det fra ekko-lodspejlingerne vides, at der er aktiv sand-bund, således ofte fra revlerne.
På GEUS´ laboratorier foretages bestem-melse af kornstørrelsesfordeling,og prøver-ne analyseres bl.a. for indhold af total orga-nisk kulstof (TOC) og total kulstof (TC).Fra kornstørrelsesanalyserne anvendesmiddelkornstørrelsen og den procentvisefordeling af fraktionen under 63 my (0,063mm; ler+silt indholdet) som de væsentlig-ste størrelser til belysning af bundsedimen-tets sammensætning.
På de lavvandede, eksponerede områder afØresund ligger den procentvise del af frak-tionen under 63 my (ler+silt indholdet)normalt på under 5%. På de dybere dele afsundet er procenten ofte over 50%. Da ho-vedparten af spildmaterialerne fra gravear-bejderne ved brobyggeriet ligger i ler+silt-fraktionen, anvendes denne del af korn-
kurven til belysning af spildmateriale aflej-ret på havbunden. Da spildmaterialet fragravearbejderne langt overvejende beståraf kalk, må det forventes, at der samtidigsker en forøgelse af kalkindholdet, hvis derer tale om, at en eventuel sedimentation afler og silt er forårsaget af spildmaterialer.Det er derfor også nødvendigt at havekendskab til kalkindholdet i sediment-prøverne. Kalkindholdet (CaCO3) målesikke direkte, men kan beregnes som (TC-TOC)*(molvægten for kalk/molvægten forkulstof), idet det antages, at næsten alt kar-bonat i dette miljø er bundet i kalk.Forhøjede silt+ler koncentrationer i kom-bination med høje værdier af kalkindholdeter således væsentlige oplysninger til be-dømmelse af om en akkumulation af sedi-ment på havbunden kommer fra gravear-bejdet, altså om der er tale om egentligespildmaterialer.
ResultaterAnalyser af flyfotos kombineret med feltun-dersøgelser og sedimentanalyser fra denførste undersøgelseskampagne i 1996 harresulteret i en klassifikation af alle de kyst-strækninger med tilstødende strandplan,som er indeholdt i overvågningsprogram-met; det vil sige kystzonen fra ca. 50 meterinden for kystlinjen og ud til 6 meters vand-dybde (jvf. fig. 1).
11
Ø R E S U N D O G K Y S T M I L J Ø E T
GE
OL
OG
IN
YT
FR
AG
EU
S2
/9
9
År Profiler Amager Saltholm Sverige Sediment prøver
I alt Profiler Prøver Profiler Prøver Profiler Prøver I alt
1996199719981999
65585025
302016---
322525---
15252525
15565656
20139
---
161312---
63949356
COASTAL PROFILE DESCRIPTION Locality:
Profile no.:
Sample no.:
Photos: Film no. Photo no. Photo data:
Position:
Coastal characteristics:
Beach:
Near shore zone:
Shoreline:
Other remarks:
Carried out by : Date:
GEUS COASTAL MONITORING ØRESUND ENCLOSURE B35-1
Tabel 1.Antal og fordeling af opmålte profiler og analyserede prøver i de enkelte overvågningsår.
Figur 11. Skema til beskrivelse af kysten.
"Basisundersøgelsen" af kystudviklingen iperioden 1954 til 1993 har resulteret i, atder er opnået et overblik over hovedtræk-kene af kystudviklingen forud for anlægs-arbejderne i hele regionen.
Kortlægningen af kysttyperne og kendskabettil den generelle kystudvikling, sammenstilletmed detaljerede profilmålinger og sediment-analyser fra 1996 har været af central betyd-ning for tolkningen af de efterfølgende regi-strerede ændringer af kysten og detkystnære, marine miljø.
Såvel i 1997 som 98 er der registreret tal-rige ændringer i kystprofilerne og markan-te ændringer i sedimentkaraktererne.
Den overvejende del af profilændringernekan umiddelbart forklares ved vandring afrevlesystemerne eller kystlinjebevægelser iforbindelse med den barriereudvikling, derer i gang flere steder i området af naturligeårsager (fig. 13). Disse profilændringer erderfor foreløbig tolket som værende natur-lige profiljusteringer. Om der er indeholdten langtidsudvikling i ændringerne, somknytter sig til anlæggelsen af den faste for-bindelse, vides endnu ikke. Andre profilæn-dringer, fx på havbunden mellem Saltholm ogPeberholm og på kysten af den syd- og syd-vestlige del af Saltholm, er formentlig forår-saget af ændrede strøm- og bølgeforhold ef-ter anlæggelsen af Peberholm. Da profilernekun er målt 2-4 gange, og da der altid er envis naturlig variation i kystprofilerne fra år til
år, er det endnu for tidligt med sikkerhed atfastslå en direkte sammenhæng mellem deregistrerede profilændringer og etablerin-gen af den kunstige ø, Peberholm.
Større sikkerhed er der m.h.t. tolkningen afde markante ændringer i sedimentparame-trene i de prøver, der er indsamlet på hav-bunden mellem Saltholm og Peberholm i pe-rioden 1996 - 1998. Tolkningen af dataindsamlet i 1999 er endnu ikke tilendebragt.
Middelkornstørrelse: På den sydvestligedel af Saltholm, mellem Saltholm og Peber-
holm, blev der i 1996 overvejende registre-ret middelkornstørrelser i fraktionen mel-lemkornet sand. I 1997 blev der registreretet bredt bælte af fint sand og et smallerebælte af silt langs nordsiden af Peberholm.Arealet af fint-sandsbæltet var øget fra 1997til 1998, mens der skete en mindre redukti-on af arealet med middelkornstørrelse i silt-fraktionen (fig. 14a og b).
Ler+siltfraktionen: Mellem Saltholm ogPeberholm steg ler+silt indholdet megetvæsentligt fra 1996 til 1997. Der blev i 1997registreret 60-70% indhold af ler+silt på en-
12
Ø R E S U N D O G K Y S T M I L J Ø E TG
EO
LO
GI
NY
TF
RA
GE
US
2
/9
9
Figur 12. Den ydre del af Sivklap-barrieresystemet, hvor profil 35 er målt, jævnfør figurerne 5 og 13.August1996.Til venstre i billedet anes en tidligere generation af Sivklap-kysten.
Miljøkriterier
Som nævnt i indledningen af artiklen, er der forud for iværksættelsen af anlægsarbejderne opstillet en række miljøkriterier for Øresund og Østersøen.
De kriterier, som kystovervågningen skal sikre bliver overholdt, er følgende:
"I Øresund må Øresundsforbindelsen kun kortvarigt skabe tilstande, der er i modstrid med de nationale planer for kystområderne. Mere omfattende påvirk-
ninger accepteres i et nærområde på 500 m på hver side af linieføringen målt fra henholdsvis nord- og sydsiden af det færdige anlæg inklusive kompensati-
onsafgravningsområderne.Ved Saltholm dog ikke nærmere end til 1 m dybdekurven. Midlertidige påvirkninger accepteres i et påvirkningsområde 7 km på hver
side af nærområdet".
"Uden for nærområdet må der ikke ske væsentlige ændringer af kystlinien, der i øvrigt efter byggeriet skal fremstå stabil.Tilsanding og væsentlige ændringer i
bundens karakter mellem den kunstige ø og Saltholm må ikke føre til, at der opstår landfæste mellem den kunstige ø og Saltholm".
"På de øvrige kyster må der kun forekomme ubetydelige ændringer i bund- og kystforhold mod en tilgroningskyst".
Kilde: "Målsætninger og kriterier samt Miljø-myndighedernes krav til det samlede kontrol- og overvågningsprogram for Øresundsfor-bindelsens kyst til kyst anlæg".Trafikministeriet og Miljø- og Energiministeriet, januar 1995.
- 0,5
0
+ 1,0 m DNN
0
-2
2m DNN
Nordvest Sydøst
200 400 600 800 1000 1200
P r o f i l 3 5
Opmålt 1998
Opmålt1999
500400 m 600 700
1999
1996
13
Ø R E S U N D O G K Y S T M I L J Ø E T
GE
OL
OG
IN
YT
FR
AG
EU
S2
/9
9
Figur 13. Eksempel på profil-udvikling i perioden 1996 –1999, illustreret ved barriere-vandring i profil 35. Lokalise-ringen af profilet er også vist ifigur 5.
Tavleklap
Sivklap
Høje sandklap
Kalkbænk
Bekkasinklap
S A LT H O L M
1999
opt
agel
se. K
amps
ax/G
eopl
an N
r. 00
47. O
ptag
et 1
7.5.
99
P rof i l 35
14
Ø R E S U N D O G K Y S T M I L J Ø E TG
EO
LO
GI
NY
TF
RA
GE
US
2
/9
9 Figur 14a. Middelkornstørrelsen i sedimentprøverne indsamlet i 1996. Figur 14b. Middelkornstørrelsen i sedimentprøverne indsamlet i 1998.
Figur 15a. Procentvis indhold af ler+silt i sediment-prøverne indsamlet i 1996. Figur 15b. Procentvis indhold af ler+silt i sediment-prøverne indsamlet i 1998.
Middelkornstørrelse 1998
Silt
Mellemkornetsand
Fint sand
L 44
L 75L 43
L 74L 73
L 42L 72
L 41L 71
L 40L 70L 39L 69
L 38L 68
L 37
L 36L 35
L 67
L 34
L 66
L 33Saltholm
L 44
L 43
L 42
L 41
L 40L 39
L 38
L 37
L 36L 35
L 34
L 33Saltholm
Middelkornstørrelse 1996
Fint sand
Mellemkornetsand
63 my 1998
L 44
L 75L 43
L 74L 73
L 42L 72
L 41L 71
L 40L 70L 39L 69
L 38L 68
L 37
L 36L 35
L 67
L 34
L 66
L 33Saltholm
70-80% 0-5%
L 44
L 43
L 42
L 41
L 40L 39
L 38
L 37
L 36L 35
L 34
L 33Saltholm
63 my 1996
10-20%
5-10%0-5%
kelte positioner i dette område, og fra 1997til 1998 skete der en yderligere tilsiltning afområdet. Arealerne, der i 1997 fremstodmed forøget ler+silt indhold,er blevet størreog der er endvidere registreret et mindreområde, hvor andelen af ler+silt-fraktionener helt oppe på 70-80% (fig. 15a og b).
Kalkindholdet: Ved Peberholm blev derberegnet kalkindhold på over 20% i et min-dre område i 1996. I 1997 var koncentra-tionerne steget til 50-60% i dette område.Der er ikke beregnet højere værdier i1998, men de arealer, der er karakteriseretved forhøjede kalkværdier, er samlet setstørre i 1998 (fig. 16a og b).
Sammenfattende viser undersøgelserneændringer i havbundssedimenterne mellemSaltholm og Peberholm. Der kan ikke her-ske tvivl om, at tilsiltningen og det forøge-de kalkindhold på havbunden er sket somfølge af tilført spildmateriale i forbindelsemed gravearbejderne.
15
Ø R E S U N D O G K Y S T M I L J Ø E T
GE
OL
OG
IN
YT
FR
AG
EU
S2
/9
9
Figur 16a. Procentvis indhold af kalk (CaCO3) i sediment-prøverne indsamlet i1996.
L 44
L 75L 43
L 74L 73
L 42L 72
L 41L 71
L 40L 70L 39L 69
L 38L 68
L 37
L 36L 35
L 67
L 34
L 66
L 33Saltholm
CaCO3 1998
40-50% 0-5%
L 44
L 43
L 42
L 41
L 40L 39
L 38
L 37
L 36L 35
L 34
L 33Saltholm
CaCo3 1996
20-30%10-20%
5-10%
0-5%
Figur 16b. Procentvis indhold af kalk (CaCO3) i sediment-prøverne indsamlet i1998.
Merete Binderup blev uddannet cand. scient i naturgeografi fra Københavns Universitet i 1986 og opnåede Ph.D-graden in-denfor kystmorfologi i 1995. Samme år blev hun ansat ved GEUS. Overvågningen af Øresunds kyster har udgjort en bety-delig del af Merete Binderup’s arbejde siden opstarten i 1996.
16
GE
OL
OG
IN
YT
FR
AG
EU
S2
/9
9
P O S T B E S Ø R G E T B L A D
0900 KHC
Digitalt kort over Danmarks jordarter 1:200.000 cd-rom Version 1.0
I 1989 udgav det tidligere DGU det førstelandsdækkende kort over overfladenærejordarter. Kortet udkom som 4 kortblade imålforholdet 1:200.000. Dette kortværk ernu bragt på digital form og opdateret til dennyeste viden på området.
Det digitale kort er fremstillet med henblikpå anvendelse i et Geografisk InformationsSystem (GIS); det er således muligt at inte-grere kortet på denne cd-rom med andredigitale kort og geografiske data.Kortet harstore anvendelsesmuligheder specielt in-den for forskning og undervisning, hvorman ofte har brug for overblik frem for de-tailviden. Digitale geografiske analyser og
beregninger er nu mulige på et landsdæk-kende geologisk kort.
Denne version 1.0 af korværket på cd-rom indeholder de digitale kort medsignaturforklaring samt en tekst, sombeskriver geologiske og tekniske for-hold i forbindelse med kortet. Bru-gere der ikke har et GIS vil ogsåkunne benytte cd-rom’en, da en"GIS-viewer" medfølger gratis.
Danmarks og Grønlands GeologiskeUndersøgelse (GEUS) er en forsknings-og rådgivningsinstitution i Miljø- og Ener-giministeriet.Institutionens hovedformål er at udførevidenskabelige og praktiske undersøgel-ser på miljø- og energiområdet samt atforetage geologisk kortlægning af Dan-mark, Grønland og Færøerne.
GEUS udfører tillige rekvirerede opgaverpå forretningsmæssige vilkår.Interesserede kan bestille et gratis abon-nement på GEOLOGI - NYT FRA GEUS.Bladet udkommer 4 gange om året.Henvendelser bedes rettet til:Knud Binzer
GEUS giver i øvrigt gerne yderligere op-lysninger om de behandlede emner ellerandre emner af geologisk karakter.
Eftertryk er tilladt med kildeangivelse.
GEOLOGI - NYT FRA GEUS er redigeretaf geolog Knud Binzer (ansvarshavende) isamarbejde med en redaktionsgruppe påinstitutionen.
Skriv, ring eller e-mail:GEUSDanmarks og Grønlands Geologiske UndersøgelseThoravej 8, 2400 København NV.Tlf.: 38 14 20 00 Fax.: 38 14 20 50E-post: [email protected]: www.geus.dk
GEUS publikationer:Hos Geografforlaget kan alle GEUS’ ud-givelser købes.Henvendelse kan ske enten på tlf.:63 44 16 83 eller telefax: 63 44 16 97E-post: [email protected]: www.geografforlaget.dk
Adressen er:GEOGRAFFORLAGET 5464 Brenderup
ISSN 1396-2353
Produktion:Gitte Nicolaisen, GEUS Grafisk
Tryk: From & Co.
Forsidebillede: Peter Moors
Illustrationer: Gitte Nicolaisen,Carsten Thuesen og Merete Binderup
Køb af cd-rom ved henven-
delse til GEUS på tlf.
38142911 eller på e-post
adressen [email protected].
Pris: 750 kr.
Denne cd-romindeholder data til anvendelse isystemerne:ArcView eller MapInfo.Systemkrav:Windows 95,98 eller NT (evt MacOs el-ler UNIX; Minimum 16 mb ram; Cd--rom drev; SVGA farveskærm. Medfølgende tekster er i Word 6.0 og pdf format.
DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE
MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET
G E U S
DA N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O RT • 1 9 9 9 / 4 7
Digitalt kort over
Danmarks jordarter1:200.000Version 1.0Geologisk kort over de
overfladenære jordarter i DanmarkBjørn Hermansen
Stig A. Schack Pedersen
Charlotte Bjerregaard
verrdarter00.000Version 1.0
overre
